BLITZ

September 2014

Høj omsætning, men…

OMSÆTNINGEN I BILBRANCHEN PÅ REKORDKURS Der sendes flere

nye biler på vejene end nogensinde og omsætningen i bilhandlen er

på rekordkurs. Men samlet set kører ca. hver fjerde bilforhandler med

underskud. Desuden er lastbilsalget stadig lavt og brugtvognsmarke-

det i forandring.

I første halvår af 2014 er omsætningen i bilhandlen steget med otte pct. i forhold til første halvår af 2013. Det er den højeste omsætning for første halvår i en femårig måleperiode.

Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) 1. halvår 2013 1. halvår 2014 Ændring

Bilhandel 34.278 37.121 8%

Bilværksteder mv. 14.438 14.883 3%

Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer 2.506 2.563 2%

Udlejning og leasing af lastbiler 268 306 14%

Note: Bilhandel er inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser

fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser,

campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv.' i kategoriseringen benyttet af

Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. I salget af motorkøretøjer er

bilregistreringsafgift ikke medregnet. Udlejning og leasingselskaber med branchekoderne 771100 (biler og lette

køretøjer) samt 771200 (lastbiler) indgår ikke i 'bilhandel' og er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med

branchekode 649100 Finansiel leasing, er kategorien ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig

over andet end bilhandel. Datagrundlag (1. kvt. 2009 - 2. kvt. 2014)

Kilde: Danmarks Statistik

LÆS OGSÅ:

Bilhandlen: Høj efterspørgsel – leasing vinder frem side 8

Eftermarkedet: Stabiliserende tendens side 18

FOKUS: Nul CO2-reduktion side 20

BLITZ

September 2014/ 2

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der i årets første seks måneder, blevet indregi-streret otte pct. flere personbiler, 18 pct. flere varebiler og seks pct. færre lastbiler. Alligevel havde eksempelvis 25 pct. af personbilforhandlerne underskud ifølge Delo-ittes seneste branchetal, som er inklusive regnskabstal til og med august i år. Dette er kun en mindre forbedring i forhold til samme periode sidste år, hvor tallet var 27 pct.1 I løbet af de kommende uger offentliggøres en række nøgletal på tværs af un-derbrancher og virksomhedsstørrelser i et samarbejde mellem Deloitte og Bilbran-chen. Her kan du læse mere om bl.a. virksomhedernes indtjeningsevne. Hvor der i første kvartal 2014 har været en stigning i bilvirksomhedernes omsætning på 14 pct., har der i andet kvartal kun været en stigning på tre pct. sammenlignet med samme periode året før (ikke beskrevet i tabellen ovenfor). Dette vidner om en mere stabil udvikling i markedet. Efter en høj vækst i første kvartal, hvor der blev solgt mange nye biler til private, er væksten tiltaget på leasingmarkedet i andet kvartal, som holder det samlede bilsalg oppe. Samme tendens gør sig gældende for eftermarkedet, hvor første kvartal steg med ni pct. og andet kvartal faldt med to pct., hvilket tilsammen giver en stigning på tre pct. for første halvår sammenlignet med samme periode i 2013. Ligeledes havde udlejnings- og leasingselskaber af både biler og lette køretøjer samt lastbiler en lidt højere omsætningsvækst i første end i andet kvartal: 1. kvt. 2. kvt. Biler og lette køretøjer: 3 1 Lastbiler: 16 13

Note: Kvartalsvis vækst i omsætningen i pct. mellem 2013 og 2014

Kilde: Danmarks Statistik

Det skal bemærkes, at omsætningen i virksomheder registreret med bilhandel ikke kan sammenlignes med udlejning- og leasingselskaber af flere årsager. Eksempelvis indgår både engros- og detailsalg i kategorien bilhandel. Desuden medregnes der i omsætningen for udlejning- og leasingselskaber, kun udbetaling inkl. evt. gebyr samt ydelsen for den pågældende periode i modsætningen til bilhandel, hvor hele bilens værdi medregnes på opgørelsestidspunktet ved salg, også selvom bilen f.eks. finansieres. Igangværende leasingaftaler, som ofte strækker sig over længere perioder, og derfor kun løbende bidrager til omsætningen for udlejning- og leasingselskaber, medvirker til, at vækstraterne for denne type virksomheder formodes at variere i mindre grad, end den aktuelle markedsudvikling (nyregistreringer) måske afspejler. Udover leasingselskaberne og bilforhandlerne selv, findes en del af bil-leasingmarkedet, under virksomheder registreret som finansielle leasingselskaber. Men eftersom disse virksomheder omsætter andet end biler, er de ikke medtaget i tabellen.

1 Statistikken er baseret på regnskabstal tom. august 2014 blandt 427 danske personbilforhandlere.

BLITZ

September 2014/ 3

Detailhandlen med personbiler oplever en mindre omsætningsfremgang mellem før-ste og andet kvartal end tidligere observeret. Derfor falder omsætningen tre pct. kor-rigeret for sæsonudsving. Niveauet for andet kvartal er dog fortsat højt og ligger tre pct. over andet kvartal for 2013. Det er især firmabilsalget, som trækker markedet i en positiv retning. Samtidig er der på både privat- og firmabilmarkedet sket en kraftigere vækst i andelen af leasede end solgte biler. På privatmarkedet skyldes det bl.a. attraktive leasing tilbud med ingen eller lave udbetalinger sideløbende med, at vejledende udsalgspriser ved køb af ny bil har stabiliseret sig. Samtidig er firmabilmarkedet præget af lave beskat-ningspriser samt flere valgmuligheder i forhold til f.eks. flex- og kortidsleasing samt det faktum, at et højt antal leasingaftaler i øjeblikket bliver erstattet af nye pga. et stort leasingsalg i 2011. Uanset om leasingsalget sker direkte fra importøren, forhandleren, et udlejning- el-ler leasingselskab vil en leasingaftale på registreringstidspunktet alt andet lige bi-drage mindre til omsætningen end et salg. Kombinationen af en betydelig fremgang i privatsalget i første kvartal, som aftager i andet kvartal, samtidig med leasing vinder indpas spiller ind på det lille fald i den sæsonkorrigerede omsætning. Det skyldes især, forskellene i opgørelsesmetoden for omsætningen for hhv. salg og leasing, som beskrevet ovenfor. Eksempelsvis derfor er omsætningsfremgangen i detailhandlen med personbiler mindre mellem første og andet kvartal i år end tidligere observeret. Desuden spiller udviklingen på brugtbilsmarkedet med lidt færre handler og lavere priser også en væsentlig rolle. For autoreparationsværkstederne er der sket en stigning på tre pct. mellem første og andet kvartal i den sæsonkorrigerede omsætning. Dog er niveauet for andet kvartal 2014 en pct. mindre end niveauet for andet kvartal 2013. Omsætningen for lastbilsalget stiger fra første til andet kvartal med fire pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Omsætningen er således ved at finde et mere normalt leje efter det rekordstore salg i fjerde kvartal 2013. Denne fremgang skal ses i lyset af, at udlejning- og leasingselskabernes ikke-korrigerede omsætning samtidig er ste-get med hhv. 16 og 13 pct. i første og andet kvartal i forhold til samme kvartaler året før.

70

100

130

160

2. kvt.

2009

2. kvt.

2010

2. kvt.

2011

2. kvt.

2012

2. kvt.

2013

2. kvt.

2014

Indenlandsk omsætning i udvalgte brancherIndeks 2009 = 100. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret

Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer

Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice

Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv.

Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne

Note: Påskens placering i 2013, kan have medvirket til det markante fald i 1. kvartal 2013 pga. færre arbejdsdage.

Kilde: Danmarks Statistik

BLITZ

September 2014/ 4

UDVIKLINGEN I PRISINDEKSET I årets første otte måne-

der har der været en stabil prisudvikling i Danmark. Samti-

dig holder priserne på køb af nye biler sig nu i ro.

Nettoprisindekset er samlet steget med 0,8 pct. de sidste 12 måneder, hvorved den

lave prisudvikling fra sidste år fastholdes.

Personbilmarkedet har været kendetegnende ved faldende listepriser over en år-

række. I 2014 er der sket en opbremsning i dette prisfald, hvor priserne er steget med

1,4 pct. i årets første otte måneder. Hvis denne tendens fortsætter i resten af 2014,

kan bilforhandlerne for første gang i flere år se frem til uændret eller ligefrem sti-

gende priser i personbilsalget.

En mulig forklaring på denne udvikling kan være, at privatmarkedet har nået et mæt-

ningspunkt for nye personbiler, hvor priserne i dag er kommet så langt ned, de kan.

Samtidig er det væsentligt at bemærke, at grafen ovenfor kun viser prisudviklingen

ved køb af ny bil, men afspejler ikke prisudviklingen i det voksende antal privatlea-

singaftaler. Det kan være en indikation af priskonkurrencen flytter over på leasing.

For eftermarkedet er der også tale om en stabil prisudvikling, hvor priserne for re-

servedele og tilbehør er steget med én pct. i de sidste tolv måneder. Ligeledes er ser-

vice og reparation steget med 1,2 pct. det seneste år. For begge grupper er det på

niveau med de seneste års prisudvikling.

132,2

115,4

127

156,6

100

110

120

130

140

150

160

NettoprisindeksIndeks 2000 = 100

Nettoprisindeks Personbiler Reservedele og tilbehør Service og reparation

Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet p riserne

er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud.Kilde: Danmarks Statistik,

BLITZ

September 2014/ 5

FORBRUGERFORVENTNINGER Ny statistik viser, at dan-

skerne i stigende grad forventer at være i markedet for bil-

køb. Foruden bilforhandlernes egne markedsfremmende

initiativer bidrager en stigende forbrugertillid til denne positive udvik-

ling.

Generelt er de danske forbrugeres vurdering af og forventning til dansk økonomi steget markant siden foråret 2011. Der er sket et mindre fald i forbrugertilliden på omkring fire point mellem august og september. Dette fald skal dog ses i sammen-hæng med en årlig faldende tendens i forbrugertilliden mellem sommermånederne og efterårsmånederne. Derfor vidner en forbrugertillid på 7,1 point om en høj tillid hos de danske forbrugere.

Arbejdsløsheden vurderes stadig positivt, og en stor del af danskerne tror således også på en lavere arbejdsløshed om et år end i dag. Foruden danskernes generelle positive opfattelse af dansk økonomi er forbrugernes vurdering til egen økonomi i langsom bedring. Det smitter af på forventningerne, og i dag har danskerne stor til-tro til både deres egen og Danmarks økonomiske situation om et år (ikke vist i figu-ren). Som beskrevet i de seneste udgaver af Blitz øger bilforhandlernes markedsfrem-mende initiativer (f.eks. nyintroduktioner, leasingkampagner og kundefokus) samt

7,1

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

Sep. 2009 Sep. 2010 Sep. 2011 Sep. 2012 Sep. 2013 Sep. 2014

ForbrugerforventningerUdvalgte indikatorer

Forbrugertillidsindikatoren

Familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden

Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden

Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren)

Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved

anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1 -5:1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden?

2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag?3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?

4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag?5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner

eller lignende, eller er det bedre at vente?Kilde: Danmarks Statistik

BLITZ

September 2014/ 6

den overordnede positive udvikling i forbrugertilliden forventningerne til et øget bil-salg, herunder leasing. Dette underbygges af en ny statistik i Blitz, som vist i figuren nedenfor. Figuren viser en oversigt over danskernes forventning om personbilkøb de næste 12 måneder. I forhold til forbrugertillidsindikatoren giver figuren en mere præcis måling i forhold til danskernes forventning om bilkøb. Fra tredje kvartal 2010 til tredje kvartal 2014 er der sket en stigning på 4,5 point. Dette vil eksempelvis svare til, at tre pct. af forbrugerne på spørgsmålet ”vil du eller en anden i familien købe personbil inden for de kommende 12 måneder” er gået fra at svare ”nej, bestemt ikke” til ”ja, måske”.

Der er således enten flere danskere, som i dag overvejer at købe en bil end i 2010 eller også er der blevet færre, som er helt afvisende overfor at købe bil. Det skal bemærkes, at spørgemåden ikke specifikt inkluderer leasing, men eftersom der er tale om forventninger, må denne del af markedet antages i et vist omfang, at indgå i statistikken. Desuden dækker statistikken både over overvejelser omkring ny og brugt bil. Overordnet kan det derfor konkluderes, at flere danskere er i markedet for at købe (lease) bil og tendensen er stigende. Tilsammen tegner forbrugertillidsindikatoren og danskernes forventning om at købe bil positivt for branchen, hvilket vil kunne give udslag i et fortsat højt privat bilsalg et godt stykke ind i 2015.

-80

-79

-78

-77

-76

-75

-74

-73

Forventning bilkøbDanskernes forventning om personbilkøb - kvartalvis

Danskernes forventning om personbilkøb de næste 12 måneder

Note: Grafen viser den sæsonukorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til personbilkøb. Kvartalsvise interviews med 1500 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?" Mulige svar: "Ja, bestemt" (vægt 100), "Ja, måske" (vægt 50), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 50) og "Nej, bestemt ikke" (vægt -100)Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og negative svar.Eksempel: -75 kunne se således ud: Ja, bestemt 5 %, Ja, måske 5 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 75 %. NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller en leasingbil.

Kilde: Danmarks Statistik

Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe en bil de næste 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe en bil.Svarmuligheder:

Ja, bestemt Ja, måske Nej, sandsynligvis ikke Nej, bestemt ikke

BLITZ

September 2014/ 7

SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Vækstpause med

lysere tider forude. Men privatforbruget viser allerede i år

sundhedstegn.

Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Fremgangen i eurolandene synes at være blevet udskudt, men den ven-tede fremgang er ikke blevet aflyst. Den skuffende udvikling i eksporten har ført til en nedjustering af væksten i BNP i 2014 til 0,5 pct., hvor der for 2015 og 2016 stadig forventes en vækst på 1,7 og 2,0 pct.

Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi

Niveau

2013

2013 2014 2015 2016

Mia. kr. Pct.vis mængdeændring

Privat forbrug 906 0,1 1,4 1,7 1,9

Offentligt forbrug 524 0,7 1,3 0,8 0,6

Faste bruttoinvesteringer 321 0,9 2,4 0,9 3,6

Boliginvesteringer 74 -5,0 1,8 0,0 3,0

Erhvervsinvesteringer ekskl. Skibe 195 0,2 -1,9 4,8 5,5

Offentlige investeringer 43 -0,7 2,6 -4,4 -4,7

Lagerinvesteringer og residual 3 0,1 0,2 -0,1 -0,0

Indenlandsk efterspørgsel 1.752 0,6 1,8 1,3 1,8

Eksport af varer og tjenester 1.019 1,0 2,3 3,9 4,7

Heraf varer 617 1,5 -0,8 4,0 4,7

Import af varer og tjenester 914 1,4 5,1 3,4 4,6

Heraf varer 583 3,4 2,6 3,1 4,5

Bruttonationalprodukt 1.857 0,4 0,5 1,7 2,0

BVT i private byerhverv 1.041 1,6 0,7 2,5 3,0

Note: Ændringer i lagerinvesteringer målt i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år.

Kilde: Danmarks Statistik og DI

Det private forbrug er i år begyndt at vise fremgang, hvor der ventes en stigning på 1,4 pct. Dette kædet sammen med en fortsat positiv forbrugertillid gør, at Dansk In-dustri forventer et stigende privat forbrug i 2015 på 1,7 pct. og 1,9 pct. i 2016. Dette er en ny udvikling i forhold til, hvad vi har set i en årrække, hvor det private forbrug har ligget underdrejet. Sammenholdt med danskernes stigende forventning om bil-køb vil den positive udvikling i det private forbrug sandsynligvis også komme til ud-tryk i et forsat højt forbrug på personbiler. I lyset af den relativt svage vækst er fremgangen på det danske arbejdsmarked over-raskende. Til trods for at BNP faldt med 0,3 pct. i 2. kvartal steg beskæftigelsen med 5.000 personer. Virksomhederne har været for optimistiske i deres afsætningsfor-ventninger og produceret til lagre i et ikke ubetydeligt omfang. Dansk Industri venter derfor en midlertidig opbremsning i beskæftigelsesfremgangen i anden halvdel af 2014. For 2015 og 2016 forventes der en stigning i det private og offentlige beskæfti-gelse med cirka 19.000 personer.

BLITZ

September 2014/ 8

Bilhandlen

TENDENS OG FREMSYN Overordnet har bilforhandlernes egne vurde-

ringer af udviklingen i omsætning, beskæftigelse og salgspriser gene-

relt stabiliseret sig i 2014.

Danmarks Statistik følger i et konjunktur-barometer udviklingen i detailhandlen, herunder også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har været de seneste tre måneder dvs. juni–august (herefter ”nuværende periode”) sammenlignet med de forudgående tre måneder dvs. marts –maj (herefter ”foregående periode”), samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret på skalaen ’større’, ’omtrent uændret’ eller ’mindre’. Svarene afspejler således ikke omfanget af f.eks. en stigning i omsætningen, men blot forskellen på hvor mange der mener, at f.eks. omsætnin-gen er blevet hhv. større eller mindre.

Udviklingen i konjunkturindikatorerne viser en uændret situation for bilhandlen, når vi sammenligner med august måned i tidligere år. Samlet set har indikatorerne fundet et mere stabilt niveau tættere på nul sammenlignet med blot få år tidligere. Dog vurderes salgspriserne fortsat at være faldende, hvilket indikerer, at den højere omsætning må tilskrives øget volumen eller flere solgte biler i højere prisklasser. Samtidig vidner forhandlernes vurdering af lavere salgspriser om, at Danmarks Statistiks tal undervurderer presset på salgspriserne på nye personbiler ved at und-lade at følge priserne på leasingbiler, som i år udgør en større del af markedet.

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

Tendens - BilhandlenVurdering af de tre foregående måneder

Omsætning Salgspriser Beskæftigelse

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt

’Bilhandel inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og

minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne.Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

September 2014/ 9

Trods mindre udsving samt et fald på 11 i nettotallet fra august 2013 til 2014 ople-ver forhandlerne, at omsætningen generelt udvikler sig positivt i 2014. Den stabile udvikling i omsætningen i år giver bedre forudsætninger for at tilpasse kapacitet med aktivitet. Samtidig smitter de gode takter i omsætningen af på beskæftigelses-indikatoren, som nu ligger højest. Fremadrettet forventer virksomhederne at gå en periode i møde med omtrent samme beskæftigelsesniveau, stabiliserende priser samt en lidt højere omsætning. Det fremgår af grafikken nedenfor.

Bilforhandlernes forventninger til større omsætning er steget med 15 i nettotallet fra august 2013 til august 2014, således at en fjerdedel af bilforhandlerne forventer en større omsætning for efterårets måneder. De højere forventningerne hos bilsælgerne i forhold til den kommende omsætning er sandsynligvis snarere et sæsonfænomen end ændrede adfærdsmønstre. I år sker stigningen bare et par måneder før end el-lers. Det kan skyldes tidspunktet for indsamling af data fra Danmarks Statistik, hvor-for der kan være op imod en måneds spredning af indsamlingstidspunktet imellem de forskellige år. Desuden er forventningerne til beskæftigelsen stort set uændrede. Der er en lille stig-ning i forventningerne til salgspriserne i løbet af året, hvilket stemmer fint overens med stigende priser i årets første otte måneder.

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

Forventning, historisk - BilhandlenForventning til de kommende tre måneder

Omsætning Beskæftigelse Salgspriser

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt

’Bilhandel inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og

minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne.Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

September 2014/ 10

NYBILSALGET I takt med privatmarkedet nærmer sig et

mætningspunkt sælges der færre minibiler. Efterspørgs-

len er primært flyttet over på de mindre mellemklassebiler

med bedre teknologi. Det er leasing, som vinder indpas og erhvervs-

kunderne, der trækker det samlede bilsalg op.

Der er i den seneste tid blevet skrevet en række nyheder i bl.a. dagspressen om mis-visende statistikker og fejl i udviklingen af bilsalget. Men kort fortalt er bilsalget fort-sat stigende, om end væksten, relativt i forhold til samme måned året før, var størst i starten af året. Nyregistreringer (personbiler i alt) Pct.vis ændring

Januar 10

Februar 21

Marts 13

April 5

Maj 2

Juni 1

Juli 1

August 4

Kilde: Danmark Statistik.

Note: Pct.vis ændring for de enkelte måneder i 2014 i forhold til samme måneder året

før. Som også beskrevet i sidste udgave af Blitz ”Fast-start i bilbranchen” var personbil-salget i årets første tre måneder præget af markant fremgang på pct. 14 pct. i forhold til samme periode i 2013. Siden har bilsalget været holdt oppe af leasingmarkedet. Det samlede antal nyregistreringer har i foråret og sommeren vist moderate måned-lige vækstrater mellem en og fem pct. i forhold til samme måned året før. Totalsalget udgjorde i årets første otte måneder 127.565 personbiler, hvilket er en stigning på 7.064 biler eller seks pct. i forhold til samme periode sidste år. Til sam-menligning er erhvervsleasingmarkedet steget 7.870 biler i samme periode, svarende til en stigning på 33 pct. Siden det flotte firmabil-år i 2011 er salget til erhvervskunderne faldet markant. Men i år er kunderne for alvor vendt tilbage, og i de første otte måneder er firmabilsalget tilbage på niveau med 20112. Firmabilmarkedet er steget 26 pct. år-til-dato, og udgør 42 pct. af personbilmarkedet. Den langsomme bedring af økonomien i erhvervslivet står ikke helt mål med den kraftige stigning i firmabilsalget. Som beskrevet indledningsvist på side 3 er en væ-sentlig del af forklaringen, at et større udbud af leasingaftaler på attraktive vilkår i dag har gjort det økonomisk fordelagtigt igen at køre i nye biler.

2 Målt i samme periode – årets første otte måneder

Salgskanaler

Nyregistrerede personbiler Andel

01-01-2014 til 31-08-2014 2010 2011 2012 2013 2014 14 14/'13 14/'10

Total (Antal) 97.070 113.245 114.505 120.501 127.565 100 6 31

Privat 50.444 58.693 67.018 77.523 73.563 58 -5 46

Firma 46.626 54.552 47.487 42.978 54.002 42 26 16

Firma uden lease 19.210 20.003 16.976 15.823 14.956 28 -5 -22

Lease 27.416 34.549 30.511 27.155 38.873 72 43 42

Erhvervslease 21.399 28.259 26.656 24.162 32.032 82 33 50

Privatlease 6.017 6.290 3.855 2.993 6.841 18 129 14

Procentvis ændring

Note : Nyregistreringer for den sidste dag i juni er endu ikke offentliggjort. Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.

Andel: Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Firma summer til Total, Firma uden lease og Lease summer til Firma osv.

Kilde : Bilstatistik

BLITZ

September 2014/ 11

Det er ikke kun på firmabilmarkedet, at leasingkonceptet oplever fremgang. Privat-leasingmarkedet er, om end med en beskeden markedsandel, steget 129 pct. i årets første otte måneder i forhold til samme periode sidste år. Stigningen svarer til ca. 4.000 flere privatleasede biler og opvejer med en lille difference faldet i antallet af private bilkøb i perioden. Denne tendens er illustreret i figuren nedenfor.

Den stigende interesse for leasingbiler spiller ind på segmentsammensætningen. Det skyldes, at leasingkunder, uanset om de er private eller tilknyttet et firma, oftere væl-ger lidt større biler med f.eks. et højere sikkerhedsniveau og muligvis et lavere brændstofforbrug end mange af de minibiler, som er på markedet.3 Det hænger igen samme med, at producenten ofte giver særlig støtte ved store ordre f.eks. øremærket privatleasing af relativt ens varianter af veludstyrede biler, som især i et værdibaseret afgiftssystem kan give væsentlige besparelser. Desuden kan der ved leasing lægges en lavere indkøbspris til grund for afgiftsberegningen end ved almindelig privat salg. En del af rabatten antages at gå videre til kunderne, hvilket kan gøre f.eks. mellemklassebilerne særligt attraktive at lease.

3 Ifølge seneste tal fra bilstatistik er det ca. to ud af tre nykøbte biler, som er en minibil, mens det kun ca. er hver tredje nye leasingbil.

45.000

50.000

55.000

60.000

65.000

70.000

75.000

80.000

85.000

2010 2011 2012 2013 2014

Udviklingen: Privat salg med og uden privat leasingAntallet af nyregisteringer i perioden 1. januar - 31. august.

Privat salg + privat leasing Privat salg

Kilde: Bilstatistik

BLITZ

September 2014/ 12

Siden kriseåret i 2009 har leasing vundet indpas på det danske bilmarked. I kølvan-det på ændrede regler og uklar lovgivning på området har markedet reageret lidt nervøst med fald i 2012 og 2013. I år er også antallet af erhvervsleasingaftaler steget markant.

I de første otte måneder i 2014 er der indregistreret over 32.000 biler til erhvervs-leasing. Det er en stigning på 33 pct. i forhold til samme periode året før. Siden kri-seåret i 2009 er dette markedssegment dermed mere end tredoblet i volumen, mens antallet af købte firmabiler er omtrent på niveau med dengang dvs. ca. 15.000 biler. På tværs af salgskanaler er det de mindre mellemklassebiler, som i årets første otte måneder har oplevet størst salgsfremgang i forhold til samme periode året før. Dette segment er vokset 31 pct. svarende til 6.411 biler. Med undtagelse af de større mel-lemklassebiler, som stort set er status quo i forhold samme periode sidste år, er det kun minibilerne som er faldet i antal, svarende til ca. 3.000 biler. Desuden bidrager en fremgang på 19 pct. i MPV segmentet væsentligt til et øget salg af lidt større biler.

Der er også en bemærkelsesværdig stor stigning på salget af luksusklassen, som har solgt på et historisk højt niveau i årets første otte måneder med en stigning på 184 pct. En medvirkende årsag kan bl.a. være, at flere aktører har kastet sig ind kampen med særlige leasingtilbud på brugte luksusbiler importeret fra udlandet. Disse biler vil optræde i nyregistreringsstatistikken.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Udvikling: Firmabilkøb vs. erhvervslease opdelt på købersegmenterAntallet af nyregistreringer i perioden 1. januar - 31. august. (2009-2014)

Lease (Lille) Lease (Mellemkl. 1) Lease (Mellemkl. 2) Lease (MPV) Lease (Stor + øvrige)

Køb (Lille) Køb (Mellemkl. 1) Køb (Mellemkl .2) Køb (MPV) Køb (Stor + øvrige)

Note: Der sammenlignes kun perioden 1.1 - 31.8 for hvert år.

Firmabilkøb her defirneret som personbiler, der ikke er registreret med CVR og ikke er leasing bilerKilde: Bilstatistik

Segmenter

Nyregistrerede personbiler Andel

01-01-2014 til 31-08-2014 2010 2011 2012 2013 2014 14 14/'13 14/'10

Lille klasse 48.047 55.133 66.653 75.534 72.670 57 -4 51

Mellemklasse 1 20.628 24.006 19.161 20.772 27.133 21 31 32

Mellemklasse 2 13.140 15.814 12.659 10.106 9.976 8 -1 -24

Stor klasse 1.679 1.966 1.830 1.791 1.933 2 8 15

Luksus 71 85 83 182 517 0 184 628

Sport 112 126 134 68 97 0 43 -13

MPV 9.970 12.570 10.159 8.456 10.039 8 19 1

Øvrige / ikke defineret 3.423 3.545 3.826 3.592 5.200 4 45 52

Total (Antal) 97.070 113.245 114.505 120.501 127.565 100 6 31

Note : Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.

Andel: Segmentets markedsandel opgjort i pct.

Kilde : Bilstatistik

Procentvis ændring

BLITZ

September 2014/ 13

BRUGTBILMARKEDET Der er dynamik på brugtbilmarke-

det. Samtidig peger indikatorerne på, at udbuddet af

brugte biler på kort sigt vil rykke tættere på ligevægt.

På samme måde som salget af nyregistrerede biler i den lille klasse er begyndt at falde, så er der også sket en stagnering af salget af den lille klasse på brugtbilmarke-det. I 2014 har der år-til-dato stort set været det samme salg af minibiler i forhold til samme periode i 2013. Imens antallet af brugtvognshandler i MPV-segmentet er steget en anelse med to pct. er der solgt færre brugte mellemklasse 1 og 2 biler, som falder henholdsvis fire og otte pct. En væsentlig del af forklaringen for faldet i mellemklasse 1 segmentet, kan skyldes en række attraktive tilbud på nye biler i dette segment, som er steget hele 31 pct. i samme periode. En mulig årsag til, at mellemklasse 2 segmentet falder på brugtbilsmarkedet, kan være en kombination af underudbud for denne biltype samt stigende interesse for MPV’en som alternativ.

Priserne er begyndt at falde på specielt de små biler, hvilket kan medføre en øget efterspørgsel på brugte biler i den lille klasse. Dette prisfald kan samtidig også be-virke, at de nuværende ejere af disse biler vil beholde deres bil i længere tid, hvilket yderligere vil føre til et yderligere fald af biler i den lille klasse. Det tegner et billede af et marked på vej i balance, hvilket yderligere underbygges af Bilbasens udbudsin-dikator, hvor det kan konstateres, at udbuddet af mikro og minibiler så småt er ved at aftage.

Segmenter

Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring

01-01-2014 til 31-08-2014 2010 2011 2012 2013 2014 Andel '14 14/'13 14/'10

Lille klasse 84.534 94.913 115.823 118.896 118.687 33 -0 40

Mellemklasse 1 85.677 87.501 100.669 95.555 91.309 25 -4 7

Mellemklasse 2 79.965 82.231 93.632 85.730 78.510 22 -8 -2

Stor klasse 15.829 16.091 18.188 17.545 16.717 5 -5 6

Luksus 1.127 1.171 1.463 1.769 1.623 0 -8 44

Sport 3.000 3.086 3.760 4.268 4.285 1 0 43

MPV 21.772 24.272 29.366 29.419 29.872 8 2 37

Øvrige 7.447 7.355 9.757 10.827 11.141 3 3 50

(Ikke-defineret segment) 20.566 17.346 16.529 13.795 11.669 3 -15 -43

TOTAL 319.917 333.966 389.187 377.804 363.813 100 -4 14

Note : Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.

Segmentandel opgjort i pct.

Kilde : Bilstatistik

BLITZ

September 2014/ 14

Overordnet er brugtbilmarkedet fortsat polariseret. Der er især et højt udbud af min-dre biler, mens de store biler er i underbud. Bilbasen ser nu tegn på et mere dyna-misk brugtbilmarked, og de forventer, at markedet vil forandre sig markant i de kom-mende måneder. Især for de større bilers vedkommende. Der er flere brugte biler i markedet på tværs af alle segmenterne. Tendensen kan allerede observeres i midten af september, og udbudsindikatoren viser, at den trend vil fortsætte i de kommende måneder. Det er kun luksus-segmentet, som bevæger sig i modsat retning, hvor efterspørgslen forventes at stige hurtigere end udbuddet, hvilket vil medføre mangel på biler i dette segment.

I kraft af ændringerne på volumenmarkedet, som nu bevæger sig mod ligevægt, viser Bilbasens beregninger, at der fortsat vil være et underudbud af især brugte firmabiler og MPV-modeller – dog med væsentlige forskelle de enkelte bilmærker og –modeller imellem. Engrospriserne på brugte firmabiler og MPV-modeller er fortsat på et højt niveau. Derfor anbefaler Bilbasen bilforhandlerne at være varsomme med engrosindkøb i de klasser, da forbrugerpriserne ser ud til at stagnere på såvel kort som mellemlang sigt. Det samme gør sig gældende i de mindre klasser, hvor situationen længe har været uændret. Nyere mindre biler kan sælges, mens der er stigende liggetider for modeller fra og med 2010-årgangen.

112,8111,4

85

90

95

100

105

110

115

Prisindeks brugtbilerIndeks januar 2011 = 100

Kilde: Bilbasen

Udbudsindikator

Segmenteret september 2014

Forecast (Ultimo) Nov. 2013 Dec. 2013 Feb. 2014 Maj 2014 Sept. 2014 Dec. 2014

Totalmarkedet 96 94 96 94 93 97

Mikro 120 125 124 122 118 118

Mini 116 119 118 114 112 113

Mellem 95 92 93 91 90 93

Firma 79 78 80 80 81 86

MPV 84 82 83 82 80 86

Luksus 108 105 105 101 99 93

Gulplade 95 96 99 99 96 96

Note: Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på

brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er der tilsvarende

tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste måling.

Kilde: Bilbasen

BLITZ

September 2014/ 15

VAREBILSALGET Markedet for varebiler er fortsat i frem-

gang og antallet af nyregistreringer i årets første otte må-

neder er næsten fordoblet på fire år.

Varebilssalget har med et salg på 17.584 i årets første otte måneder ligget et godt stykke over niveauet i samme periode de seneste tre år. Det er specielt ombyggede personbiler i kraft af diverse-kategorien, som trækker salget op. Men også kasse-vognssegmentet har rettet sig oven på et mindre dyk i samme periode sidste år.

Varebilsalget i diverse-kategorien er koncentreret på ca. færre mærker end person-bilsalget på hvide plader. Samtidig repræsenterer de fire største varebilmærker i di-verse-kategorien for ca. 55 pct. af markedet. På markedet for personbiler på hvide plader er tallet tilsvarende kun 38 pct. Der er således et fåtal af mærker, som sidder relativt stærkt på dette hastigt voksende varebilsegment.

LASTBILSALGET Lastbilsalget har rettet sig siden første

kvartal. Men med udsigt til en pause i optimismen, bliver

det vanskeligt at indfri forventninger for hele året.

Som forventet i juni-udgaven af Blitz og efterfølgende beskrevet afsnittet ”Branche-overblik” i denne Blitz-udgave, har omsætningen for lastbilhandlen rettet sig i andet kvartal oven på dykket i første kvartal. Det samlede salg lastbiler er faldet med cirka 75 færre solgte lastbiler i årets første otte måneder 2014 sammenlignet med samme periode i 2013, hvilket fortsat må til-skrives de mange fremskyndte ordre for euro V lastbiler i udgangen af sidste år. Om-vendt er salget af sættevognstrækkere steget med cirka 50 flere solgte i 2014 end i 2013. Tilsammen er det totale lastbilsalg stort set uændret.

9.9999.568

14.68715.622

15.201

17.584

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

20.000

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Nye varebiler indregistreret efter typeNyregisterede i perioden 1. januar - 31. august

Pickup Kassevogn Diverse (Ikke-defineret segment)

Note: Data sammenligner kun perioden 1.1. - 31.8 for hvert år

Kilde: Bilstatistik og Bilbranchen

BLITZ

September 2014/ 16

Årets første otte måneder viser imidlertid et samlet fald i forhold til salget i 2012 på cirka 680 lastbiler, kun sættevognstrækkere over 24 tons sælges fortsat i samme an-tal, som i 2012.

Med udsigt til lavere vækst-forventninger (beskrevet i afsnittet ”Samfundsøkonomi-ske nøgletal”), end antaget tidligere på året, bliver det vanskeligere, at opnå sidste års salgstal på lastbilmarkedet. Dog har staten allerede sat en række større transportkrævende aktiviteter i gang, og flere er på vej. Det drejer sig f.eks. om etablering af supersygehuse, metro og Femern Bælt forbindelse. Disse projekter forventes alt andet lige at bidrage positivt til om-sætningen, både hvad angår lastbilhandlen samt service og reparationsarbejde.

DET EUROPÆISKE BILMARKED Bilsalget stiger i Europa

om end der er store geografiske forskelle. Væksten i Dan-

mark ligger på niveau med EU’s medlemslande.

Bilsalget er generelt stigende i Europa. Salget er samlet steget med seks pct. i årets første otte måneder sammenlignet med sidste år. Blandt de største markeder som Storbritannien og Spanien oplever man tocifrede vækstrater på 10 og 16 pct. Dog er der omvendt moderat vækst i salget i Frankrig på to pct. og i Tyskland på tre pct. På de nære markeder i Sverige og Norge er der stor forskel på udviklingen i bilsalget. Hvor bilsalget i Sverige er stormet frem med 16 pct. i årets første otte måneder, er der i Norge kun en vækst på to pct. Danmark tager altså en midterposition i norden med en stigning på seks pct. Samlet tegner der sig et billede af, at trods stadig lav vækst i mange af EU’s medlems-lande er der fremgang i bilsalget. Denne udvikling er dog meget forskellig på tværs af markederne. Desuden siger antallet af nyregistreringer ikke noget om eventuelle segment forskydninger m.m.

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Lastbil- og sættevognssalgAntallet af nyregistreringer i perioden 1. januar - 31. august. (2009-2014)

Lastbiler under 15 tons Lastbiler 15-24 tons Lastbiler over 24 tons

Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere 18-24 tons Sættervognstrækkere over 24 tons

Note: Der sammenlignes kun perioden 1.1 - 31.8 for hvert år.Kilde: Danmarks Statistik

BLITZ

September 2014/ 17

Udvalgte markeder i Europa

01-01-2014 til 31-08-2014: Nyregistrerede personbiler

2013 2014 14/13

Danmark 120.592 127.671 6

Frankrig 1.164.647 1.186.226 2

Tyskland 1.969.820 2.021.609 3

Italien 893.954 925.393 4

Norge 93.616 95.519 2

Spanien 501.260 583.663 16

Sverige 168.677 196.494 16

Storbritannien 1.391.788 1.532.335 10

Europæiske Union 7.862.216 8.336.159 6

Note: Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til tidligere år opgjort i pct.

Kilde: ACEA

BLITZ

September 2014/ 18

Eftermarkedet

TENDENS OG FREMSYN Generelt set er eftermarkedet ifølge bilværk-

stedernes egne udsagn i en stabil fase med en bedre balance end ob-

serveret i de foregående år.

Alle tre konjunkturindikatorer for omsætning, beskæftigelse og salgspriser udvikler sig mere stabilt end eftermarkedet har oplevet i tidligere år. Udviklingen i omsæt-ningen er i høj grad afhængig af, hvordan vejret og sæsonen generelt udvikler sig. Her har vi i Danmark haft en mild vinter i 13/14 og en strengere vinter i 12/13. Dette kan være en del af forklaringen for, at omsætningen hos bilværkstederne er vurderet mere stabil i 2014 end i 2013.

Beskæftigelsessituationen holder sig nogenlunde i ro og salgspriserne udvikler sig ligeledes stabilt. De er steget en anelse i løbet af sommermånederne, hvilket er gene-relt for sæsonen, idet priserne ikke er under samme pres, som i højsæsonen i de sene efterårsmåneder, hvor kunderne er i markedet for gode tilbud på vinterklargøring.

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

Tendens - EftermarkedetVurdering af de tre foregående måneder

Omsætning Beskæftigelse Salgspriser

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt

’Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4.

Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

September 2014/ 19

Den stabile udvikling i aktiviteten i løbet af 2014 smitter af på bilværkstedernes for-ventninger til de kommende måneder. Omsætningsfremgangen på eftermarkedet forventes at blive på nogenlunde samme niveau som sidste år. Nettotallet var 26 i 2013 og 19 i 2014. Udviklingen ligner tidligere års udvikling med en højere forvent-ninger i takt med kunderne vender hjem fra sommerferien og vintersæsonen starter.

Ligeledes har både forventningerne til salgspriser og beskæftigelse udviklet sig sta-bilt siden september 2013. Dog indikerer forventningerne til beskæftigelsen i den kommende tid, at virksomhederne allerede har den fornødne kapacitet til at kunne håndtere den kommende højsæson.

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

Forventning, historisk - EftermarkedetForventning til de kommende tre måneder

Omsætning Beskæftigelse Salgspriser

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt

’Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4.

Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

September 2014/ 20

Nul CO2-reduktion

ENERGIEFFEKTIVITET Loftet for CO2-reduktioner i bilparken, ser ud

til at være nået med det nuværende afgiftssystem. Den værdibaserede

registreringsafgift betyder, at ny grøn teknologi styrer uden om Dan-

mark.

Omlægningen af registreringsafgiften i 2007 har favoriseret små billige benzinbiler i Danmark. Med vedtagelsen af afgiftsomlægningen er det dermed lykkes, at øge ef-terspørgslen på små billige biler markant, som typisk kan kører 20-25 km/l. De nye biler, som er kommet på markedet herhjemme, er løbende blevet opgraderet med ny teknologi, som bl.a. har fremmet deres rækkevidde pr. liter brændstof for-brug og gjort dem mere energieffektive i forhold til bilernes egenvægt.

Fra 2007 og i årene frem til 2012, har det givet en miljøgevinst, idet denne biltype typisk har været mere brændstoføkonomisk end større benzin- og dieselbiler indre-gistreret i denne femårige periode. Men som det fremgår af figuren på næste side er loftet for den maximale rækkevidde i de små biler nået. Et øget nybilsalg af denne biltype vil i bedste fald højest kunne fastholde den nuværende gennemsnitlige ener-gieffektivitet (målt som km. pr. liter). Det samme billede gør sig gældende, når der korrigeres for bilens egen vægt dvs. indirekte dens størrelse. Som det fremgår af figuren på næste side er en forbedring af energieffektiviteten pr. liter brændstof pr. 1000 kg pr. 100 km. udeblevet siden

10

12

14

16

18

20

22

24

Energieffektivitetenkm pr. liter

Km pr. liter

Note: Energieffektiviteten er et sammenvejet udtryk for brændstofforbruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og

landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder (standardiserede målinger fastlagt i et EU-regelsæt). Energieffektivitet er i denne figur opgjort i km pr. liter. Grafen er udregnet som et gennemsnit for hvert kvartal startende fra 3. kvartal 1997I figuren er inddraget alle personbiler med diesel- og benzinmotorer. Der skelnes ikke mellem private biler og firmabiler. Kilde: Danmarks Statistik

BLITZ

September 2014/ 21

2012. Figuren giver således indirekte et billede af, at CO2-reduktioner ikke længere opnås med de nuværende efterspørgselsmønstre for nye biler.

Nye teknologier f.eks. hybridmotorer har en langt højere energieffektivitet end de små benzindrevne minibiler, som i dag er favoriseret af afgiftssystemet. Det er dyrt at udvikle og fremstille nye teknologier. Når vi i Danmark beregner afgiften ud fra, hvad bilen koster at producere i stedet for bilens tekniske egenskaber, vil nye grønne og sikkerhedsfremmende teknologier styrer uden om Danmark. Det betyder, at Danmark ikke længere opnår CO2-reduktioner i takt med udviklin-gen af grønne teknologier, fordi afgiftssystemet ikke tilgodeser disse, men i stedet har fokus på pris. Samtidig viser ovenstående tendenser, at lappeløsninger ved f.eks. kun at afgiftsfritage el-biler ikke er nok til at opnå ydereligere CO2-reduktioner. For at opnå ydereligere miljøgevinster via bilsalget er det nødvendigt at omlægge registreringsafgiften fra værdi til teknik. Omlægningen bør være teknologineutral så-ledes, at afgiften ikke bestemmes ud fra, hvilken teknologi der er i bilen f.eks. el, men teknologiens miljøbelastning f.eks. CO2-udslip.

3

3,5

4

4,5

5

5,5

6

6,5

7

7,5

EnergieffektivitetenLiter pr. 1000 kg. pr. 100 km

Liter pr. 1000 kg. pr. 100 km

Note: Energieffektiviteten er et sammenvejet udtryk for brændstofforbruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by-og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder (standardiserede målinger fastlagt i et EU-regelsæt). Energieffektivitet er i denne figur opgjort i liter pr. 1000 kg. pr. 100 km. Grafen er udregnet som et gennemsnit for hvert kvartal startende fra 3. kvartal 1997.I forhold til km pr. liter opgørelsen tager denne metode i højere grad højde for det faktiske CO2 udslip. I figuren er inddraget alle personbiler med diesel- og benzinmotorer. Der skelnes ikke mellem private biler og firmabiler.. Kilde: Danmarks Statistik

R

ed

aktio

n: F

rede

rik F

und

er

BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe

bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse om-

kring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer

om udviklingen og tendenser i autobranchen.

BLITZ er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire

gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder,

via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf.

Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan til-

melde dig her.

Næste nummer af Blitz udkommer i december 2014.

Bilbranchen

1787 København V

3377 3373

bil.di.dk

bil@di.dk