2009 ÅRSBERETNING 2009 ÅRSBERETNING · 2010-04-19 · 6.1 Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang 122 6.2 Rådgivende funktioner 122 6.3 Forvaltning

2009 2009

20092009200920092009200920092009200920092009

ÅRSBERETN ING2009

DEN

EURO

PÆIS

KE

CEN

TRAL

BAN

KÅR

SBER

ETN

ING

DA

I 2010 vil allepublikationerbære et motiv

taget fra en500-euroseddel

Årsberetn ing2009

© Den Europæiske Centralbank,2010

AdresseKaiserstrasse 29D-60311 Frankfurt am MainTyskland

PostadressePostfach 16 03 19D-60066 Frankfurt am MainTyskland

Telefon+49 69 1344 0

Internethttp://www.ecb.europa.eu

Fax+49 69 1344 6000

Alle rettigheder forbeholdt.Fotokopiering til uddannelsesformåleller i ikke-kommercielt øjemed ertilladt, såfremt kilden angives.

Foto:ISOCHROM.comMartin JoppenKingAir LuftfotoRobert Metsch

Skæringsdato for statistik i denneårsberetning var den 26. februar 2010

ISSN 1725-2830 (online)

3ECB

Årsberetning2009

inDHOLDFOrOrD 9

kapiteL 1

Den økOnOmiske uDvikLing OgpengepOLitikken

1 pengepOLitiske besLutninger 16

2 Den mOnetære, FinansieLLe OgøkOnOmiske uDvikLing 23

2.1 De globale makroøkonomiskeforhold 23

2.2 Den monetære og finansielleudvikling 30

2.3 Udviklingen i priser ogomkostninger 54

2.4 Udviklingen i produktion,efterspørgsel og arbejdsmarked 61

2.5 Udviklingen i de offentligefinanser 70

2.6 Udviklingen i valutakurser ogbetalingsbalance 80

3 Den økOnOmiske Og mOnetæreuDvikLing i eu-LanDe uDen FOreurOOmrÅDet 85

kapiteL 2

CentraLbankOperatiOner Og-aktiviteter

1 pengepOLitiske OperatiOner,vaLutaOperatiOner Oginvesteringsaktiviteter 96

1.1 Markedsoperationer og ståendefaciliteter 96

1.2 Valutaoperationer og operationermed andre centralbanker 102

1.3 Programmet til opkøb af coveredbonds 103

1.4 Investeringsaktiviteter 104

2 betaLings- OgværDipapiraFvikLingssystemer 106

2.1 Target2-systemet 106

2.2 Target2-Securities 1082.3 Afviklingsprocedurer for

sikkerhed 109

3 seDLer Og mønter 111

3.1 Udviklingen i cirkulerendeeurosedler og -mønter oghåndteringen deraf 111

3.2 Forfalskning af eurosedler ogbeskyttelse mod forfalskning 112

3.3 Udstedelse og fremstilling afeurosedler 114

4 statistik 116

4.1 Nye eller forbedrede statistikkerfor euroområdet 116

4.2 Øvrig statistisk udvikling 1174.3 Statistiske behov, der er

udsprunget af den finansielle krise 117

5 økOnOmisk FOrskning 119

5.1 Forskningsprioriteter og-resultater 119

5.2 Formidling af forskning:publikationer og konferencer 121

6 anDre Opgaver Og aktiviteter 122

6.1 Overholdelse af forbuddetmod monetær finansiering ogprivilegeret adgang 122

6.2 Rådgivende funktioner 1226.3 Forvaltning af EUs

låneoptagelses- oglångivningstransaktioner 126

6.4 Eurosystemets forvaltning afvalutareserver 127

kapiteL 3

FinansieL stabiLitet Og integratiOn

1 FinansieL stabiLitet 130

1.1 Overvågning af finansiel stabilitet 1301.2 Ordninger vedrørende finansiel

stabilitet 132

4ECBÅrsberetning2009

2 FinansieL reguLering Og tiLsyn 134

2.1 Generelle emner 1342.2 Bankvirksomhed 1352.3 Værdipapirer 1372.4 Regnskabsprincipper 138

3 FinansieL integratiOn 140

4 OvervÅgning aF betaLingssystemerOg markeDets inFrastruktur 144

4.1 Systemer for store betalinger oginfrastrukturudbydere 144

4.2 Detailbetalingssystemer og-instrumenter 146

4.3 Clearing og afvikling afværdipapirer og derivater 147

4.4 Andre aktiviteter 149

kapiteL 4

eurOpæiske Og internatiOnaLe reLatiOner

1 eurOpæiske spørgsmÅL 152

1.1 Politikspørgsmål 1521.2 Institutionelle spørgsmål 1551.3 Udviklingen i og forholdet til EU-

kandidatlandene 155

2 internatiOnaLe spørgsmÅL 157

2.1 Vigtige tendenser i detinternationale monetære ogfinansielle system 157

2.2 Samarbejde med lande uden forEU 160

kapiteL 5

ansvarLigHeD

1 ansvarLigHeD Over FOrOFFentLigHeDen Og eurOpa-parLamentet 166

2 uDvaLgte emner pÅ møDer meDeurOpa-parLamentet 167

kapiteL 6

ekstern kOmmunikatiOn

1 kOmmmunikatiOnspOLitik 170

2 kOmmunikatiOnsaktiviteter 171

kapiteL 7

institutiOneLLe rammer, OrganisatiOnOg Årsregnskab

1 eCbs besLuttenDe Organer OgCOrpOrate gOvernanCe 176

1.1 Eurosystemet og Det EuropæiskeSystem af Centralbanker 176

1.2 Styrelsesrådet 1771.3 Direktionen 1801.4 Det Generelle Råd 1821.5 Eurosystem-/ESCB-

komiteer, budgetkomiteen,Personalechefkredsen (HRC) ogEurosystemets it-styringskomite 183

1.6 Corporate governance 184

2 OrganisatOrisk uDvikLing 187

2.1 Personaleforvaltning 1872.2 Forholdet til medarbejderne og

den sociale dialog 1892.3 ECBs nye hovedsæde 1892.4 Eurosystemets kontor til

koordinering af indkøb 1892.5 Miljø 1892.6 It-serviceledelse 190

3 persOnaLeCHeFkreDsen (HrC) 191

4 esCbs sOCiaLe DiaLOg 192

5 Årsregnskab FOr eCb 194

Ledelsens beretning for regnskabsåret2009 195Balance pr. 31. december 2009 198Resultatopgørelse for perioden1. januar til 31. december 2009 200Anvendt regnskabspraksis 201

5ECB

Årsberetning2009

Noter til balancen 206Noter til resultatopgørelsen 219Revisionspåtegning 222Note om fordeling af overskud og tab 225

6 eurOsystemets kOnsOLiDereDebaLanCe pr. 31. DeCember 2009 226

biLag

retLige instrumenter veDtaget aFDen eurOpæiske CentraLbank 230

uDtaLeLser veDtaget aF DeneurOpæiske CentraLbank 233

krOnOLOgisk Oversigt OvereurOsystemets pengepOLitisketiLtag 241

Oversigt Over eCbs kOmmunikatiOnveDrørenDe tiLFørseL aF LikviDitet 244

Den eurOpæiske CentraLbankspubLikatiOner siDen 2009 249

OrDListe 255

bOkse

Det udvidede kreditprogram i perioder1med finansiel uro 17Nedgangen i verdenshandlen2 24Figur A Verdenshandlen og den

globale aktivitet samteuroområdets vareeksport 25

Figur B Indeks for vertikalforsyningsintegration i verden 26

Figur C Eksport til lande uden foreuroområdet fordelt efterprodukt 26

Figur D Eksport til lande uden foreuroområdet fordelt efterdestination 27

Den seneste udvikling i bankernes3balance og konsekvenserne for udlåntil den private sektor 35

Figur A MFIernes sektorfordeltebeholdninger af vigtigsteaktiver (undtagen aktier ogandre kapitalandele) 37

Figur B Kreditgivning til residenteri euroområdet 37

Vurdering af gennemslaget af ECBs4officielle renter i de vigtigste udlånsrenterhos bankerne i euroområdet 47Figur A Korte renter på boliglån

til husholdningerne og påudlån til ikke-finansielleselskaber samt 3-månedersEuribor 48

Figur B Lange renter på boliglåntil husholdningerne og påudlån til ikke-finansielleselskaber samt 7-års swaprente 48

Tabel Gennemslag i MFI-udlånsrenten baseret påfejlkorrektionsmodellen 49

Figur C Akkumulerede faktiskeog forudsagte ændringer iMFI-udlånsrenten fra okt.2008 til dec. 2009 49

Beskæftigelsesudviklingen i euroområdet5i 2009 67Figur A BNP og beskæftigelses-

vækst i euroområdet 67Figur B Beskæftigelsesvækst i

euroområdet og vækstbidrag 68Figur C Beskæftigelsesvækst for

udvalgte grupper 68Figur D Vækst i antal arbejdstimer i

euroområdet og vækstbidrag 69Statsstøtte til banksektoren under6den finansielle krise i 2008-09 ogindvirkningen på de offentlige finanseri euroområdet 73Figur Effekten af de samlede

stabiliserende tiltag iden finansielle sektor påden offentlige gæld ogeventualforpligtelserne 74

Udviklingen i udstedelsen af og7rentespændene for gældsinstrumenterudstedt af den offentlige sektor ieuroområdet 75


Tabel A Årlige vækst i gælds-instrumenter udstedt af denoffentlige sektor i euroområdet 76

Tabel B Fordelingen af udeståendegældsinstrumenter udstedtaf den offentlige sektor ieuroområdet 76

Figur A Opdeling af ændringen irentebetalinger i perioden1999-2009 77

Figur B Rentespænd for udvalgtestatsobligationer og tyskestatsobligationer 77

Opretttelse af European Systemic Risk8Board og konsekvenserne for ECB 135

tabeLLer

1 Prisudviklingen 542 Indikatorer for

arbejdskraftsomkostninger 583 Sammensætningen af vækst i realt

BNP 614 Udviklingen på arbejdsmarkedet 665 Budgetstillinger i euroområdet og

i eurolandene 716 Underskudsproceduren i

eurolandene 727 Væksten i realt BNP i EU-

landene uden for euroområdet og ieuroområdet 85

8 HICP-inflation i EU-landene udenfor euroområdet og i euroområdet 86

9 Budgetstillinger i EU-landeneuden for euroområdet og ieuroområdet 87

10 Betalingsbalancen for EU-landene uden for euroområdet og ieuroområdet 89

11 Officiel pengepolitisk strategi iEU-lande uden for euroområdet 92

12 Betalinger i Target 10713 Fordeling af

euroseddelproduktionen i 2009 114

Figurer

1 ECB-renter ogpengemarkedsrenter 16

2 Hovedtendenser i vigtigeudviklede økonomier 23

3 Hovedtendenser påråvaremarkederne 30

4 M3 og udlån til den privatesektor 31

5 M3s hovedkomponenter 326 MFI-renter for kortfristede

indskud og en pengemarkedsrente 327 Sektorfordelte indskud 338 M3s modposter 349 Usikrede pengemarkedsrenter 3910 3-måneders Eurepo, Euribor og

OIS-rente 3911 ECBs renter og dag-til-dag-renten 4012 Lange statsobligationsrenter 4113 Nulkupon "break-even"-inflation i

euroområdet 4214 Væsentlige aktieindeks 4315 Implicit volatilitet på

aktiemarkederne 4416 MFI-lån til husholdningerne 4517 Rente på udlån til husholdninger

og ikke-finansielle selskaber 4618 Husholdningernes gæld og

rentebetalinger 4619 Reale omkostninger ved

euroområdets ikke-finansielleselskabers eksterne finansiering 47

20 Fordeling af den årlige realvæksti ekstern finansiering til ikke-finansielle selskaber 51

21 Profitmål for børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet 51

22 De ikke-finansielle selskabersfinansieringsgab og detshovedkomponenter 53

23 De ikke-finansielle selskabersgældskvoter 53

24 De vigtigste komponenter i HICP-inflationen 54

25 De vigtigste komponenters bidragtil HICP-inflationen 55

7ECB

Årsberetning2009

26 De enkelte komponenter iproducentpriser i industrien 57

27 Lønsum pr. ansat fordelt eftersektor 59

28 Lønomkostninger i euroområdet 5929 Fordeling af BNP-deflator 6030 Boligprisudviklingen i

euroområdet 6031 Bidrag til kvartalsvis vækst i realt

BNP 6232 Konjunkturbarometre 6333 Lagerbeholdningerne i

fremstillings- og detailsektoren(PMI) 64

34 Vækst i industriproduktionen ogvækstbidrag 65

35 Ledighed 6636 Udviklingen i de offentlige

finanser i euroområdet 7937 Valutakursbevægelser og implicit

volatilitet 8038 Nominelle og reale effektive

eurokurser (EER-21) 8139 Betalingsbalancens løbende poster

og dens sammensætning 8140 Euroområdets eksportmængder til

udvalgte handelspartnere 8241 Direkte investeringer og

porteføljeinvesteringer ieuroområdet 82

42 De vigtigste poster på definansielle konti 83

43 Udviklingen i EU-valutaer iERM2 89

44 Udviklingen i EU-valutaer udenfor ERM2 90

45 ECBs officielle renter og Eonia 9646 Likviditetsfaktorer i euroområdet i

2009 9747 Udeståender i pengepolitiske

operationer 9948 Belånbare aktiver fordelt efter

type 10049 Sikkerhedsstillelse i

Eurosystemets kreditoperationerog udestående kredit i depengepolitiske operationer 101

50 Aktiver (herundergældsfordringer) til sikkerheds-stillelse, fordelt efter type 101

51 Rentespænd mellem coveredbonds og swaps og mellemusikrede "senior bonds" udstedt afbanker og swaps 103

52 Samlet antal eurosedler icirkulation mellem 2002 og 2009 111

53 Samlet værdi af eurosedler icirkulation mellem 2002 og 2009 111

54 Antal eurosedler i cirkulationmellem 2002 og 2009 efterseddelværdi 112

55 Antal falske eurosedler fundetmellem 2002 og 2009 113

56 Fordeling af falske eurosedlerefter seddelværdi i 2009 113

57 Fejl og udeladelser, netto, ieuroområdets betalingsbalance 116


FOrkOrteLserLanDeBE BelgienBG BulgarienCZ TjekkietDK DanmarkDE TysklandEE EstlandIE IrlandGR GrækenlandES SpanienFR FrankrigIT ItalienCY CypernLV LetlandLT LitauenLU Luxembourg

HU UngarnMT MaltaNL HollandAT ØstrigPL PolenPT PortugalRO RumænienSI SlovenienSK SlovakietFI FinlandSE SverigeUK StorbritannienJP JapanUS USA

I overensstemmelse med EUs praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetiskrækkefølge efter det nationale sprog.

Medmindre andet er anført, vedrører alle henvisninger i denne Årsberetning til artikler i traktatende artikelnumre, der har været gældende, siden Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december2009.

anDre FOrkOrteLserBIS Den Internationale BetalingsbankBPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanualc.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænseCPI ForbrugerprisindeksECB Den Europæiske CentralbankEER Effektiv valutakursEMI Det Europæiske Monetære InstitutENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995ESCB Det Europæiske System af CentralbankerEU Den Europæiske UnionEUR EuroEØS Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdef.o.b. Frit om bord ved eksportørens grænseBNP BruttonationalproduktHICP Harmoniseret forbrugerprisindeksILO Den Internationale ArbejdsorganisationIMF Den Internationale ValutafondMFIer Monetære finansielle institutionerNCBer Nationale centralbankerOECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og UdviklingPPI ProducentprisindeksULCM Enhedslønsomkostninger i fremstillingssektorenØMU Den Økonomiske og Monetære Union

FOrOrD


I en tid med store udfordringer på grund af denglobale finansielle krise fungerede Den Euro-pæiske Centralbank også i 2009 som et ankerfor stabilitet og tillid. Efter de alvorlige spæn-dinger på de finansielle markeder i efteråret2008 startede året 2009 med et hurtigt og syn-kront fald i den økonomiske aktivitet på ver-densplan, som blev efterfulgt af en langsom,gradvis bedring i løbet af året, samtidig medat inflationen holdt sig på et meget lavt niveau.Samlet set faldt realt BNP i euroområdet med4,0 pct. i 2009, og den gennemsnitlige årligeinflation var 0,3 pct. Samtidig var inflations-forventningerne på mellemlangt til langt sigtfast forankrede på et niveau, der var i over-ensstemmelse med Styrelsesrådets målsæt-ning om at holde inflationen under, men tæt på2 pct. på mellemlangt sigt. Det afspejler denstore grad af troværdighed, som ECBs penge-politik har.

I lyset heraf – og som reaktion på det fort-sat lave inflationære pres – nedsatte Styrelses-rådet i de første måneder af 2009 renten på de

primære markedsoperationer med yderligere150 basispoint, til 1 pct., hvilket er det lavesteniveau i eurolandenes nyere historie. Resten afåret ændrede Styrelsesrådet ikke på ECBs offi-cielle renter.

For at sikre en korrekt pengepolitisk transmis-sion i en tid, hvor det finansielle system ikkefungerede efter hensigten, udvidede Styrelses-rådet sine støtteforanstaltninger til kreditgiv-ningen. Disse foranstaltninger skulle yde enekstra støtte til finansieringsforholdene og kre-ditstrømmen til økonomien ud over den støtte,som kan opnås gennem nedsættelser af ECBsofficielle renter. Foranstaltningerne blev skræd-dersyet til den finansielle struktur i euroområ-det, hvor banker spiller en afgørende rolle i hus-holdningernes og virksomhedernes finansiering,og de har bidraget til at bevare strømmen af kre-ditgivning til økonomien.

ECBs markedsoperationer blev således fortsatudført som auktioner til fast rente med fuld til-deling, og deres maksimale løbetid blev yder-ligere forlænget. ECB udførte tre operationermed en løbetid på 12 måneder i 2009. I løbet afåret forbedredes finansieringsforholdene i euro-området betydeligt, hvilket bl.a. resulterede i enindsnævring af rentespændene på pengemarke-derne og en betydelig nedgang i den samledevolatilitet på de finansielle markeder.

I løbet af 2009 var der flere og flere tegn på enstabilisering af den økonomiske aktivitet både iog uden for euroområdet. Parallelt hermed blevforholdene på det finansielle marked forbedret,og det reducerede behovet for ekstraordinærformidling fra Eurosystemets side. Under hen-syntagen til disse forbedringer indledte Styrel-sesrådet i december 2009 en gradvis udfasningaf de ekstraordinære tiltag, som der ikke læn-gere var behov for. Denne rettidige beslutningblev truffet for at forhindre forvridninger, somkan opstå, hvis de ekstraordinære tiltag fasthol-des for længe, og for at give bankerne et inci-tament til at fortsætte de nødvendige balance-tilpasninger. Samtidig fortsætter Eurosystemetsudvidede kreditgivning med at sikre tilførslen aflikviditet til banksystemet i euroområdet, hvil-

11ECB

Årsberetning2009

ket fremmer kreditgivningen i euroområdet ogbidrager til yderligere at understøtte opsvinget.

Hvad angår finanspolitikken, forværredes euro-landenes budgetstillinger, som det også var til-fældet i andre udviklede økonomier, meget mar-kant i 2009 på grund af den store økonomiskenedgang og den ekspansive finanspolitik, somomfattede stimulerende finanspolitiske tiltag ogstatsstøtteforanstaltninger til den finansielle sek-tor. I henhold til Europa-Kommissionens økono-miske efterårsprognose fra november 2009 stegden gennemsnitlige offentlige underskudskvo-tient i euroområdet fra gennemsnitlig 2,0 pct.af BNP i 2008 til 6,4 pct. i 2009. På dennebaggrund er det helt afgørende, at de enkelteeurolandes opdaterede stabilitetsprogrammerunderstøttes af veldefinerede korrigerende for-anstaltninger, der er i overensstemmelse medden respektive procedure i forbindelse meduforholdsmæssigt store underskud, og som klartopstiller den kommende periodes finanspoliti-ske exit- og konsolideringsstrategier, med kraf-tigt fokus på udgiftsreformer.

Den største udfordring med hensyn til at styrkeen holdbar vækst og jobskabelsen er at frem-skynde strukturreformerne. Behovet for refor-mer er især presserende i den finansielle sek-tor, hvor en hensigtsmæssig omstrukturering afbanksektoren bør spille en vigtig rolle. Sundebalancer, effektiv risikostyring og gennemsig-tige, robuste forretningsmodeller er afgørendefor at styrke bankernes modstandsdygtighedover for stød. Herved lægges fundamentet forvedvarende vækst og finansiel stabilitet. For pro-duktmarkedernes vedkommende er der behovfor en innovationsfremmende politik, som kanfremskynde omstruktureringer og investerin-ger, og som kan skabe nye forretningsmulig-heder. På arbejdsmarkederne er der behov foren moderat løndannelse, effektive incitamentertil at arbejde og tilstrækkelig fleksibilitet, så enbetydeligt højere strukturel ledighed kan forhin-dres i de kommende år.

* * *

Den politiske og lovgivningsmæssige reaktionpå den finansielle krise tog fart i 2009 med enrække konkrete forslag til at styrke rammernefor den finansielle stabilitet på europæisk ogglobalt plan.

Rapporten, som gruppen på højt plan underledelse af Jacques de Larosière offentliggjordei februar 2009, indeholdt anbefalinger til nyeinstitutionelle tilsynsrammer på EU-plan. I sep-tember fulgte Europa-Kommissionen op pådisse anbefalinger ved at fremsætte en rækkeforslag til lovgivning til EU-Rådet og Europa-Parlamentet. Forslagene vedrører, for det før-ste, oprettelsen af Det Europæiske Udvalg forSystemiske Risici (ESRB), som bliver ansvar-ligt for det makroprudentielle tilsyn, og, for detandet, Det Europæiske System af FinansielleTilsyn (ESFS), der består af et netværk af treeuropæiske tilsynsmyndigheder og de nationaletilsynsmyndigheder. ESFS bliver ansvarligt fordet mikroprudentielle tilsyn. ECB har genereltværet positiv i sine formelle udtalelser om Kom-missionens forslag.

ESRBs vigtigste makroprudentielle opgaverbliver at identificere og vurdere risici i tilknyt-ning til stabiliteten af EUs finansielle systemog til at udstede risikoadvarsler samt, i påkom-mende tilfælde, fremsætte politiske anbefalin-ger om afhjælpende tiltag. Opgaverne vil bliveudført på grundlag af omfattende informationerog effektive makroprudentielle instrumenter ogkan forventes at yde et betydeligt bidrag til denfinansielle stabilitet i EU. ECB er i sin egenskabaf EU-institution rede til – i et tæt samarbejdemed alle 27 nationale centralbanker i ESCBog de nationale tilsynsmyndigheder – at biståESRB med at udføre disse opgaver.

På globalt plan blev G20-landenes topmøde iLondon i april 2009 en milepæl. På topmødetetableredes et Financial Stability Board (FSB),som skal efterfølge Forummet for Finansiel Sta-bilitet, med flere medlemmer og et udvidet man-dat til at sikre finansiel stabilitet. ECB er med-lem af FSB og bidrager aktivt som medlem afStyringskomiteen til at opfylde FSBs målsæt-ning.


G20-topmødet gav drivkraft til en omfattendelovgivningsreform, som er ved at blive fulgt opaf de globale standardiseringsorganer og Europa-Kommissionen. ECB har støttet og bidraget tildenne reform gennem sin deltagelse i de rele-vante fora og gennem rådgivning på globalt ogEU-plan med hensyn til fx revision af banker-nes kapitalkrav, forbedring af regnskabsreg-lerne og foranstaltninger vedrørende krisesty-ring og -løsning.

* * *

I 2009 fortsatte ECB med aktivt at støtte ini-tiativer til at styrke en stabilisering og inte-grering af infrastrukturerne på de finansiellemarkeder. I februar 2009 offentliggjorde ECB"Eurosystem oversight policy framework", sombeskriver Eurosystemets tilsynsrolle, de meto-der og instrumenter, som Eurosystemet anven-der i denne forbindelse, samt ansvarsfordelingeninden for Eurosystemet. For yderligere at øgesikkerheden, robustheden og effektiviteten i for-bindelse med værdipapirclearing og -afviklingmv. udarbejdede ESCB og Udvalget af Euro-pæiske Værdipapirtilsynsmyndigheder (CESR)anbefalinger for værdipapirafviklingssystemerog centrale modparter i EU.

ECB fortsatte desuden med at fungere som kata-lysator for aktiviteter i den private sektor ved atfacilitere kollektiv handling. Det fælles eurobe-talingsområde, SEPA, er et initiativ, som ECBhar støttet kraftigt fra første dag. SEPA nåededen anden større milepæl med lanceringen afSEPA Direct Debit i november 2009. For førstegang findes der nu en egentlig europæisk beta-lingstjeneste til direkte debiteringer.

Hvad angår centralbankopgaver, gør enkeltplat-formssystemet Target2, Eurosystemets beta-lingssystem til store betalinger, det nu muligtfor 23 centralbanker i EU og deres respektivebrugere at benytte sig af den samme omfattendeog avancerede realtidsbruttoafviklingstjeneste.Der blev endvidere gjort fremskridt i etable-ringen af Target2-Securities (T2S), den fælles,neutrale værdipapirafviklingstjeneste. I februar2010 havde 29 værdipapircentraler underskre-

vet et aftalememorandum med Eurosystemet omanvendelse af T2S, når det sættes i drift. Her-til kommer, at centralbankerne i Danmark, Sve-rige og Norge, støttet af de respektive nationalemarkeder, havde udtrykt interesse i at afvikleværdipapirtransaktioner i landenes nationalevalutaer i T2S. Arbejdet med at oprette en fæl-les platform (CCBM2) til mobilisering af sik-kerhed i Eurosystemet fortsatte ligeledes i 2009.CCBM2 vil gøre det muligt for Eurosystemet atyde modparterne en effektiv og omkostningsop-timeret forvaltning af sikkerhedsstillelsen samten forbedret likviditetsstyring.

* * *

For så vidt angår det organisatoriske, var antal-let af fuldtidsstillinger i ECB 1.385,5 ved udgan-gen af 2009 mod 1.357,5 ved udgangen af 2008.Stigningen skyldes hovedsagelig de nye opga-ver, som ECB er blevet tildelt i forbindelse medT2S-programmet. ECBs medarbejdere kommerfra alle EUs 27 medlemslande, og de ansættes –efter en åben udvælgelseskampagne – i ledigestillinger, som bliver opslået på ECBs websted.I overensstemmelse med ECBs mobilitetspoli-tik flyttede 196 medarbejdere i 2009 til andrestillinger internt i organisationen, mens 21 med-arbejdere blev udstationeret i andre organisa-tioner, og 31 fik bevilget orlov uden løn for atstudere, for at kunne arbejde i en anden organi-sation eller af private årsager. En af hjørneste-nene i ECBs personalestrategi er en kontinuerligudvidelse og udvikling af alle medarbejderes,herunder også ledende medarbejderes, kvalifi-kationer og kompetencer.

I 2009 afsluttede ECB reformen af personaletspensionsordning, der havde til formål at sikreordningens finansielle holdbarhed på langt sigt.For at beskytte personalets erhvervede rettighe-der blev den eksisterende pensionsordning fast-frosset pr. 31. maj 2009, og der blev indført enny pensionsordning pr. 1. juni 2009.

Opførelsen af ECBs nye hovedsæde blev ved-taget i 2009. Efter lanceringen af en ny ind-købsstrategi for bygningsarbejdet blev i alt44 offentlige udbud gennemført, som resulte-

13ECB

Årsberetning2009

rede i ansøgninger fra mere end 400 byggefir-maer. Ved udgangen af 2009 havde ECB modta-get bindende tilbud på udførelse af arbejde, derudgør omkring 80 pct. af de beregnede bygge-omkostninger. Det var især den store konkur-rence, som medførte, at det samlede budbeløbholder sig inden for det planlagte budget. Påbaggrund af det positive resultat besluttede Sty-relsesrådet i december 2009 at færdiggøre kon-trakterne, at påbegynde byggeriet i foråret 2010og at gennemføre offentlige udbud for de reste-rende fag og delleverancer i løbet af 2010. Byg-ningen skal efter planen stå færdig ved udgan-gen af 2013.

I 2009 havde ECB et overskud på 2,22 mia.euro mod et overskud på 2,66 mia. euro i 2008.Styrelsesrådet besluttede pr. 31. december 2009at overføre 0,03 mia. euro fra hensættelsen tildækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guld-prisrisici for at overholde det maksimalt til-ladte loft, som er værdien af ECBs kapital, derer indbetalt af de nationale centralbanker. Hen-sættelsens størrelse, som fastsættes årligt, er nupå 4,02 mia. euro. ECBs nettoresultat for 2009er efter overførslen fra hensættelsen 2,25 mia.euro. Dette beløb blev fordelt til de nationalecentralbanker i euroområdet i forhold til deresindbetalte andele af ECBs kapital.

Frankfurt am Main, marts 2010

beläuft sich nunmehr auf 4,01 Mrd €. Derdamit im Berichtsjahr erzielte Nettogewinn von1,32 Mrd € wurde unter den NZBen entspre-chend dem jeweiligen Anteil am gezeichnetenKapital der EZB aufgeteilt.

Frankfurt am Main, im März 2009

Jean-Claude Trichet

ECBs nye hovedsæde, tegnet af COOP HIMMELB(L)AU, skal stå færdigt i 2013. Der bliver tale om tre centrale bygningsdele,nemlig kontortårnene, den tidligere torvehal Grossmarkthalle og indgangspartiet.

kapiteL 1

Den økOnOmiskeuDvikLing Og

pengepOLitikken


I hele 2009 opererede Eurosystemet under for-hold præget af udfordringer, efter at den finan-sielle krise var spidset til i efteråret 2008. Påbaggrund af et afdæmpet inflationspres i sam-menhæng med en alvorlig økonomisk nedgang iog uden for euroområdet nedsatte StyrelsesrådetECBs officielle renter betydeligt. Efter en reduk-tion på i alt 175 basispoint i 4. kvartal 2008 ned-satte Styrelsesrådet renten ved de primære mar-kedsoperationer med yderligere 150 basispointfra januar til maj 2009 til det laveste niveau ieurolandene i nyere tid. Derefter har Styrelses-rådet fastholdt ECBs renter uændret, dvs. rentenved de primære markedsoperationer er 1,00 pct.,renten på indlånsfaciliteten er 0,25 pct., og rentenpå den marginale udlånsfacilitet er 1,75 pct.

Eftersom det finansielle systems funktion varpræget af alvorlige hindringer, vedtog Styrel-sesrådet flere ekstraordinære tiltag i 2009 for atafhjælpe dette og lette transmissionen af ECBslavere officielle renter til pengemarkedsrenterneog bankernes udlånsrenter (se boks 1). Forvent-ningen var, at det ville forbedre finansieringsfor-holdene og kreditgivningen til husholdninger ogvirksomheder. Disse tiltag gik videre end det,der kunne opnås alene ved nedsættelse af ECBs

officielle renter, og tog også højde for bankernesafgørende rolle i finansieringen af euroområdetsøkonomi. Tiltagene medførte en betydelig for-bedring af finansieringsforholdene, hvilket isærkom til udtryk i snævrere rentespænd på penge-markedet og en kraftig mindskelse af volatilite-ten på de finansielle markeder generelt. Alle deekstraordinære tiltag, som Styrelsesrådet ved-tog, var midlertidige og havde til formål at fast-holde prisstabiliteten på mellemlangt sigt bådedirekte og indirekte ved at sikre, at inflations-forventningerne forblev fast forankrede i over-ensstemmelse med prisstabilitet.

Konjunkturnedgangen i euroområdet, sombegyndte i 2007, blev til en recession i 1. halvår2008, efterfulgt af en brat forværring i vinte-ren 2008-09, hvor den finansielle uro øgedesmarkant efter Lehman Brothers' konkurs i sep-tember 2008. Det medførte rekordstore fald ierhvervs- og forbrugertilliden over hele verden.I sammenhæng med det alvorlige tilbageslag iverdensøkonomien faldt euroområdets BNPmed 2,5 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 2009.Den kvartalsvise vækst i realt BNP blev positivigen i 2. halvår, da forholdene på de finansiellemarkeder samt de økonomiske forhold bedredes

1 pengepOLitiske besLutninger

Figur 1. eCb-renter og pengemarkedsrenter

(I pct. p.a.; daglige observationer)

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

Minimumsbudrente/fast rente ved de primære markedsoperationerIndlånsrenteMarginal udlånsrenteDag-til-dag-rente (Eonia)

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Kilde: ECB.Anm.: Den seneste observation vedrører 26. februar 2010.

17ECB

Årsberetning2009

boks 1

Det uDviDeDe kreDitprOgram i periODer meD FinansieL urO

ECBs udvidede kreditprogram affødt af den finansielle krise omfattede en række ekstraordinæretiltag med det formål at understøtte finansieringsforholdene og kreditstrømmene ud over det,der kan opnås alene ved nedsættelse af ECBs officielle renter. Tiltagene var rettet mod den fi-nansielle struktur i euroområdet og de særlige omstændigheder ved den globale finansielle krise.Tiltagene fokuserede på bankerne, da de udgør den primære finansieringskilde for realøkono-mien i euroområdet. ECBs udvidede kreditprogram1 omfattede fem tiltag:

Tilførsel til euroområdets banker af ubegrænset likviditet til en fast rente i alle–markedsoperationer mod passende sikkerhedForlængelse af markedsoperationernes maksimale løbetid fra tre måneder (før krisen) til et–årUdvidelse af listen over belånbare aktiver, der kan bruges som sikkerhedsstillelse–Tilførsel af likviditet i udenlandsk valuta (især amerikanske dollar)–Direkte køb på markedet for covered bonds.–

Alle de indførte ekstraordinære tiltag var udformet, så de kunne blive udfaset, når situationenhavde normaliseret sig. Hovedformålet var at afbøde de negative effekter af dårligt fungerendepengemarkeder, hvad angår likviditetssituationen for de solvente banker i euroområdet. Tilta-gene havde også til formål at støtte strømmen af kreditgivning til virksomheder og husholdnin-ger. Beslutningen om direkte køb af covered bonds blev truffet med sigte på at støtte markedetfor covered bonds, der udgør et meget vigtigt finansielt marked i Europa og en primær finansie-ringskilde for bankerne.

I lyset af det afdæmpede inflationspres og den kraftige konjunkturnedgang i euroområdet støt-tede ECBs ekstraordinære tiltag både banksektorens adgang til likviditet og det økonomiskeopsving i euroområdet. Tiltagene har bidraget til at forbedre finansieringsforholdene i euroom-rådet og støttet strømmene af kreditgivning til økonomien. Købene af covered bonds har frem-met den primære udstedelsesaktivitet og mindsket de særligt brede spænd på dette marked. Detudvidede kreditprogram og de markante nedsættelser af ECBs officielle renter fra oktober 2008og maj 2009 har medført et betydeligt fald i renterne og rentespændene på pengemarkedet samtbankernes udlånsrenter. Det udvidede kreditprogram har bidraget til en betydelig forbedring aflikviditeten på markedet og til at afbøde finansieringsrisici.

På baggrund af de forbedrede forhold på de finansielle markeder i løbet af 2009 meddelte Styrel-sesrådet i begyndelsen af december, at det gradvis ville udfase de ekstraordinære tiltag, der ikkelængere var behov for. Fra 1. kvartal 2010 blev antallet og hyppigheden af langfristede markeds-operationer gradvis reduceret. Den sidste markedsoperation med en løbetid på 1 år blev udførti december 2009, den sidste med en løbetid på 6 måneder blev udført i marts 2010, og antalletaf markedsoperationer med en løbetid på 3 måneder blev reduceret fra og med 1. kvartal 2010.I begyndelsen af marts besluttede Styrelsesrådet igen at udføre de regelmæssige 3-månederslangfristede markedsoperationer som auktioner til variabel rente fra og med markedsoperati-

1 Det er beskrevet nærmere i Månedsoversigten for juni og december 2009 og de tilhørende pressemeddelelser, der findes på ECBswebsted.


i kølvandet på betydelige finans- og pengepoli-tiske tiltag. Alt i alt faldt realt BNP i euroområ-det med 4,0 pct. i 2009 efter en stigning på 0,5pct. i 2008.

Inflationspresset var lavt i 2009 med en gennem-snitlig årlig inflation på 0,3 pct., hvilket var detlaveste niveau siden euroens indførelse i januar1999. Til sammenligning var inflationen rekord-høj på 3,3 pct. i 2008. Den årlige HICP-inflationaftog fra 1,1 pct. i januar til -0,7 pct. i juli, hvor-efter den steg igen til 0,9 pct. i december. Detstore udsving i den samlede årlige HICP-infla-tion i 2009 skyldtes hovedsagelig udviklingen iråvarepriserne, navnlig energipriserne, og neu-traliserede stigningen i 2008 og de tilsvarendebasiseffekter. Selv om inflationen var negativ iet par måneder, forblev de langsigtede inflati-onsforventninger ifølge spørgeskemaundersø-

gelser fast forankrede på et niveau, der er for-eneligt med Styrelsesrådets mål om at holdeinflationen under, men tæt på 2 pct. på mellem-langt sigt.

Den underliggende pengemængdevækst i euro-området aftog i løbet af 2009, hvor væksten idet brede pengemængdemål samt kreditgivnin-gen faldt til det laveste niveau siden indførel-sen af den monetære union. Resultaterne af denmonetære analyse bekræftede således vurderin-gen af et lavt inflationspres.

renteneDsætteLser Og uDbygning aFDet uDviDeDe kreDitprOgram unDerkOnjunkturneDgangenHvad angår de pengepolitiske beslutninger i2009, bekræfter oplysninger i begyndelsen afåret, at et bredt funderet globalt økonomisk

onen med tildeling den 28. april 2010. Desuden blev der annonceret en yderligere 6-dages fin-justerende markedsoperation med det formål at udjævne likviditetseffekten af den 12-månederslangfristede markedsoperation, der udløber den 1. juli 2010.

Endvidere besluttede Styrelsesrådet at fortsætte med at udføre både de primære markedsope-rationer og markedsoperationerne på særlige vilkår med en løbetid på én reservekravsperiodesom auktioner til fast rente med fuld tildeling, så længe som det er nødvendigt og mindst ind-til oktober 2010.

Efter disse beslutninger yder Eurosystemet fortsat likviditetsstøtte til euroområdets banksek-tor på meget favorable vilkår og letter således kreditgivningen i euroområdet. Samtidig bidra-ger den gradvise udfasning af ECBs ekstraordinære tiltag til at sikre, at pengemarkedet fungerersmidigt, og til at forebygge de skævvridninger, der ellers ville opstå, hvis tiltagene blev fast-holdt længere, end der var behov for det. Som følge af forbedringerne på de finansielle markederkan bankerne igen begynde at spille deres "normale" rolle på pengemarkedet, og dermed bliverder mindre behov for, at Eurosystemet spiller en rolle som mægler og kreditformidler. Hvis alleekstraordinære tiltag fastholdes længere, end der er behov for, vil bankerne i for høj grad baserederes forretninger på den ekstraordinære centralbanklikviditet, hvilket vil give anledning til"moral hazard"-problemer. Det ville også svække bankernes incitamenter til at fortsætte de nød-vendige omstruktureringer af deres balance.

På længere sigt vil Styrelsesrådet fortsætte den gradvise udfasning af de ekstraordinære likvi-ditetstiltag, som ikke længere er nødvendige, idet der tages højde for den økonomiske udviklingog udviklingen på de finansielle markeder. Eurosystemets operationelle rammer vil fortsatunderstøtte pengepolitikken med sigte på at opfylde målet om prisstabilitet. I tilfælde af opad-rettede risici for prisstabiliteten vil Eurosystemet således under alle omstændigheder handle hur-tigt og med passende tiltag.

19ECB

Årsberetning2009

tilbageslag gjorde sig gældende ved årsskif-tet. Forværringen af de finansielle spændingerhavde medført en betydelig volatilitet i alle seg-menter på de finansielle markeder, et lavt likvi-ditetsniveau i en række markedssegmenter samtmålrettede tiltag fra regeringer og centralban-ker. Uroen på de finansielle markeder havdeogså medført en betydeligt større usikkerhedsamt risikoaversion blandt investorerne, hvilketfx kom til udtryk i en markant udvidelse af ren-tespændene for erhvervsobligationer og statsob-ligationer mod slutningen af 2008. Det havdetil gengæld en mærkbar negativ indvirkning påverdensøkonomien. I overensstemmelse medden globale udvikling oplevede euroområdetogså en stærk nedgang i produktionen. På bag-grund af øget usikkerhed sås et udpræget faldi den indenlandske efterspørgsel i euroområdetsamtidig med en kraftig mængdemæssig ned-gang i verdenshandlen.

Både den samlede inflation og det underlig-gende inflationspres aftog markant i de førstemåneder af 2009. Den årlige HICP-inflationfaldt fra 1,1 pct. i januar til 0,0 pct. i maj, hvil-ket navnlig kunne tilskrives tidligere råvarepris-dyk. På det tidspunkt forventedes en mindskelseaf pris-, omkostnings- og lønpres i euroområdeti lyset af forventningerne om afdæmpet efter-spørgsel globalt og i euroområdet i en længere-varende periode. På baggrund af basiseffekterfra de høje energipriser medio 2008 forventedesen negativ inflation i et par måneder medio 2009og derefter en positiv inflation igen i resten afåret. Et krydstjek med resultaterne af den mone-tære analyse, som bekræftede fortsat aftagendevækst i pengemængden og en afdæmpet strømaf udlån til ikke-finansielle selskaber og hus-holdninger, understøttede vurderingen af afta-gende inflationspres og risici for prisstabilitetenpå mellemlangt sigt.

På baggrund heraf nedsatte Styrelsesrådet rentenved de primære markedsoperationer fire gangemed i alt 150 basispoint til 1 pct. fra januar tilmaj 2009. Den samlede rentenedsættelse siden8. oktober 2008 udgør således 325 basispoint. Imaj vedtog Styrelsesrådet endvidere at nedsætterenten på den marginale udlånsfacilitet med 50

basispoint til 1,75 pct., mens renten på indlåns-faciliteten blev fastholdt uændret på 0,25 pct.Det medførte en indsnævring af spændet mel-lem de to renter fra 200 til 150 basispoint.

Ud over rentenedsættelserne gik Styrelsesrådetogså videre med det udvidede kreditprogram.I forlængelse af markedsoperationerne sidenoktober 2008 besluttede Styrelsesrådet i maj2009 at udføre tre likviditetstilførende langfri-stede markedsoperationer med en løbetid på 12måneder i juni, september og december 2009.Det medførte et signifikant nedadrettet pres påpengemarkedsrenterne, da disse markedsopera-tioner sikrede bankerne bred adgang til omfat-tende likviditet i en længere periode. Dervedblev de bedre i stand til at yde lån til realøkono-mien, og samtidig gav det anledning til et ned-adrettet pres på bankernes udlånsrenter. Endvi-dere besluttede Styrelsesrådet, at Eurosystemetskulle købe eurodenominerede covered bondsudstedt i euroområdet for et samlet beløb på 60mia. euro over 12 måneder fra juli 2009. Dennebeslutning havde til formål at støtte markedetfor covered bonds, der udgør et meget vigtigtsegment af det finansielle marked i euroområdetog en primær finansieringskilde for bankerne.

Beslutningen om at øge den udvidede støtte tilkreditgivningen tog højde for forventningen omen fortsat afdæmpet prisudvikling, ud over dettidligere betydelige fald i råvarepriserne, somfølge af den markante svækkelse af den økono-miske aktivitet i euroområdet og globalt. Ifølgede foreliggende økonomiske observationer samtspørgeskemaundersøgelser er der foreløbigetegn på stabilisering af aktiviteten på et megetlavt niveau efter et betydeligt svagere 1. kvartalend forventet. Det stemte overens med nedjuste-ringerne af Eurosystemets/ECBs stabs makro-økonomiske fremskrivninger for den økonomi-ske aktivitet samt inflationen i euroområdet i1. halvår. Forventningen var, at verdensøkono-mien, herunder euroområdets økonomi, villevære svag i 2009 og derefter gradvis rette sig i2010, mens inflationspresset i euroområdet fort-sat ville være lavt.


I lyset af Eurosystemets aktuelle rigelige likvi-ditetstilførsel og det begrænsede antal likvidi-tetsopsugende finjusterende markedsoperatio-ner lå dag-til-dag-renten fortsat tæt på rentenpå indlånsfaciliteten. Det har den gjort sidenoktober 2008, hvor proceduren med auktionertil fast rente med fuld tildeling blev indført. Idenne ekstraordinære situation kan dag-til-dag-pengemarkedsrentens nye position bidrage tilat løsne op for det dårligt fungerende penge-marked og især de unormalt store rentespændpå pengemarkedet, fx spændet mellem Euriborog renten for dag-til-dag-indeksswaps (OIS-ren-ten). Den udvidede kreditstøtte bidrog såledesogså til lavere markedsrenter og gunstige finan-sieringsforhold. Navnlig den første langfristedemarkedsoperation med en løbetid på 12 måne-der, som blev udført den 24. juni 2009, inde-bar en rekordhøj tildeling på 442 mia. euro tileuroområdets banksektor til en fast rente på1 pct. De samlede udestående markedsoperati-oner udgjorde således næsten 900 mia. euro ogbidrog til lavere pengemarkedsrenter også for delængere løbetider.

igangværenDe pengepOLitiskestøtteFOranstaLtninger i sammenHæng meDgraDvist økOnOmisk OpsvingStyrelsesrådet fastholdt de officielle renter uæn-dret fra maj 2009, men fortsatte samtidig med atindføre foranstaltninger under det udvidede kre-ditprogram i 2. halvår, da disse foranstaltningerhar en positiv indvirkning på pengemarkedetsfunktion i euroområdet og fremmer transmissi-onen af pengepolitiske impulser på baggrund af etlavt inflationspres. Den meget lempelige penge-politik var i overensstemmelse med ECBs målfor prisstabilitet og bidrog til det gradvise øko-nomiske opsving i euroområdet.

I løbet af 2. halvår 2009 sås tegn på stabilise-ring af den økonomiske aktivitet i og uden foreuroområdet. I euroområdet viste de første tegnpå stabilisering sig i spørgeskemaundersøgelsersamt den aftagende risikoaversion på de finan-sielle markeder, der fik aktivpriserne til at stigefra det rekordlave niveau, hvor de havde lig-get fra Lehman Brothers' konkurs til ultimo 1.kvartal 2009. Det gradvise opsving blev efter-

følgende bekræftet af realøkonomiske indikato-rer. Alt i alt var den økonomiske aktivitet fortsatsvag, men den kvartalsvise vækst blev positivigen i 3. og 4. kvartal 2009 efter at have væretnegativ i fem kvartaler i træk. Samtidig gjordenegative forsinkede effekter af den kraftige kon-junkturnedgang, fx lav kapacitetsudnyttelse ogstigende ledighed, sig stadig gældende.

Makroøkonomiske prognoser og fremskrivnin-ger, herunder fremskrivningerne for euroområ-det udarbejdet af Eurosystemets stab, blev opju-steret en smule i 2. halvår 2009 hovedsageligpå grund af den mere positive udvikling og demere positive oplysninger, der efterhånden komfrem. I december 2009 forventede Eurosyste-mets stab en årlig vækst i realt BNP på mellem0,1 pct. og 1,5 pct. i 2010 og mellem 0, 2 pct. og2,2 pct. i 2011. I overensstemmelse hermed for-ventede Styrelsesrådet moderat vækst i euroom-rådets økonomi i 2010 i erkendelse af, at opsvin-get sandsynligvis ville være ulige fordelt, og atudsigterne fortsat var forbundet med stor usik-kerhed. De risici, der var knyttet til disse udsig-ter, blev betragtet som stort set afbalancerede.De opadrettede risici vedrørte kraftigere virk-ninger end forventet af de omfattende makro-økonomiske stimuli, øget tillid og fornyet væksti udenrigshandlen. Den fortsatte bekymring foren kraftigere negativ feedback-effekt end for-ventet mellem realøkonomien og den finansiellesektor, nye prisstigninger på olie og andre råva-rer, intensiveringen af protektionistisk pres ogmuligheden for ukontrolleret korrektion af glo-bale ubalancer trækker dog i modsat retning.

Hvad angår prisudviklingen, blev den årligeHICP-inflation negativ mellem juni og oktober2009, med et lavpunkt på -0,7 pct. i juli. Denblev positiv igen i november og lå på 0,9 pct. idecember. Denne udvikling var som forventetog afspejlede hovedsagelig nedadrettede basisef-fekter fra de kraftigt stigende råvarepriser modmidten af 2008 og deres efterfølgende fald fremmod slutningen af 2008. Inflationen forventedesat forblive moderat på det sigt, der er relevant forpengepolitikken, hvor det ventes, at den samledepris-, omkostnings- og lønudvikling – analogtmed en langsom bedring i efterspørgslen både i

21ECB

Årsberetning2009

og uden for euroområdet – forbliver afdæmpet.Samtidig er inflationsforventningerne på mel-lemlangt til langt sigt fortsat fast forankrede på etniveau, der er i overensstemmelse med Styrelses-rådets målsætning om at holde inflationen under,men tæt på 2 pct. påmellemlangt sigt.

Inflationsudsigterne var stort set de samme ifremskrivningerne udarbejdet af Eurosystemetsstab i september og december, og i fremskriv-ningerne fra december 2009 forventedes såledesen årlig HICP-inflation på mellem 0,9 pct. og 1,7pct. i 2010 og mellem 0,8 pct. og 2,0 pct. i 2011.Risiciene forbundet med disse udsigter blevbetragtet som stort set afbalancerede. De ved-rørte især udsigterne for den økonomiske aktivi-tet og udviklingen i råvarepriserne. Som følge afbehovet for konsolidering af de offentlige finan-ser i de kommende år kan stigninger i indirekteskatter og administrativt fastsatte priser ifølgefremskrivningerne desuden blive kraftigere endventet på nuværende tidspunkt.

Resultaterne af den monetære analyse bekræf-tede vurderingen af et lavt inflationspres påmellemlangt sigt, da væksten i pengemængdenog kreditgivningen fortsatte den nedadgåendetendens i 2. halvår 2009. Mod slutningen af åretvar den årlige vækst i M3 og udlån til den pri-vate sektor negativ. Især lagde den afdæmpedeproduktion og handel samt den herskende usik-kerhed vedrørende udsigterne for erhvervslivetfortsat en dæmper på virksomhedernes efter-spørgsel efter banklån. Ifølge Eurosystemetsundersøgelse af bankernes udlån i euroområdetspillede udbudsfaktorer også en vis rolle. Ned-gangen i den årlige vækst i udlån til ikke-finan-sielle selskaber var særlig udtalt for de kortereløbetider, mens den forblev positiv for de læn-gere løbetider. Samtidig blev den årlige væksti udlån til husholdningerne positiv igen modslutningen af 2009 efter at have været negativ inogle måneder. Dette mønster stemmer overensmed konjunkturforløbet, hvor væksten i udlåntil ikke-finansielle selskaber normalt begynderat stige med en vis forsinkelse i forhold til denøkonomiske aktivitet.

Det udvidede kreditprogram fremmede fortsatbanksektorens adgang til likviditet og det økono-miske opsving i euroområdet og bidrog såledestil en normalisering af de økonomiske og finan-sielle forhold. Navnlig gavnede Eurosystemetstiltag kreditgivningen til økonomien via udbuds-faktorer (især ved at afbøde finansieringspres-set på banksektoren) og via efterspørgselsfakto-rer (som følge af de meget lave renter). Endviderefungerede Eurosystemet som et stabilt anker i entid med øget usikkerhed ved at fastholde fokus påprisstabilitet og være parat til at handle, når dervar brug for det. Det var afgørende for at kunnefremme tilliden i sammenhæng med forventnin-gerne om et gradvist økonomisk opsving.

Eftersom den pengepolitiske transmission vir-ker med en vis forsinkelse, slog Eurosystemetspolitiktiltag med betydelig støtte til hushold-ninger og virksomheder efterhånden igennemi økonomien. Forbedringen af finansieringsfor-holdene fortsatte. Pengemarkederne fungeredebedre, og pengemarkedsrentespændene ind-snævredes betydeligt fra de høje niveauer primoåret. ECBs tidligere nedsættelser af de officiellerenter afspejledes i stigende omfang i banker-nes udlånsrenter, der var faldet til et meget lavtniveau. Det tydede på, at transmissionsproces-sen fungerede. Alt i alt sås en forbedring af for-holdene på de finansielle markeder og en gradvisopgang i den økonomiske aktivitet i euroområ-det mod slutningen af 2009 og i begyndelsen af2010 i sammenhæng med fortsat betydelig støttetil euroområdets banksektor.

Af hensyn til den igangværende bedring af for-holdene på de finansielle markeder og for atundgå skævvridninger, der ellers kunne opstå,hvis de ekstraordinære tiltag blev fastholdt læn-gere end nødvendigt, besluttede Styrelsesrådeti december 2009 at fortsætte med det udvidedekreditprogram, men fra 1. kvartal 2010 gradvisat udfase de ekstraordinære tiltag, der ikke læn-gere var behov for. Styrelsesrådet besluttede atudføre primære markedsoperationer som aukti-oner til fast rente med fuld tildeling, så længeder er behov for det, samt at reducere antalletaf langfristede markedsoperationer såvel som


løbetiden. Det blev besluttet, at den langfristedemarkedsoperation, der blev udført i decem-ber, skulle være den sidste med en løbetid på12 måneder, og at renten skulle svare til dengennemsnitlige minimumsbudrente i hele løbe-tiden. Endvidere ville der kun blive udført ényderligere markedsoperation med en løbetid på6 måneder, nemlig i marts 2010. Styrelsesrådetbesluttede også, at de resterende langfristedemarkedsoperationer i 1. kvartal 2010 ville bliveudført som auktioner til fast rente med fuld til-deling. Disse beslutninger betyder, at Eurosy-stemet fortsætter med at forsyne euroområdetsbanksektor med likviditet på ganske favorablevilkår i en længere periode, hvilket fremmerkreditgivningen til økonomien i euroområdet.

Primo 2010 vurderede Styrelsesrådet stadigniveauet for ECBs officielle renter som pas-sende. På grundlag af de seneste oplysninger oganalyser forventedes prisudviklingen fortsat atvære afdæmpet over den politikrelevante hori-sont. De foreliggende oplysninger bekræftedeogså, at euroområdet fortsat oplevede vækst,mens nogle af de underliggende faktorer varmidlertidige, især udviklingen i lagerbehold-ningerne og de pengepolitiske støtteforanstalt-ninger globalt set. Alt i alt forventede Styrel-sesrådet moderat vækst i euroområdet i 2010,men udsigterne var fortsat forbundet med usik-kerhed. Samtidig var inflationsforventningernefortsat fast forankret på et niveau, der er forene-ligt med prisstabilitet. Et krydstjek af resulta-terne af den økonomiske analyse med signalernefra den monetære analyse bekræftede vurderin-gen af et lavt inflationspres på baggrund af denaftagende vækst i både pengemængden og kre-ditgivningen.

23ECB

Årsberetning2009

2 Den mOnetære, FinansieLLe Og økOnOmiskeuDvikLing

2.1 De gLObaLe makrOøkOnOmiske FOrHOLD

Den gLObaLe økOnOmiske aktivitet eraLvOrLigt pÅvirket aF spænDingerne pÅ DeFinansieLLe markeDerDen finansielle uro spidsede til efter LehmanBrothers' konkurs i september 2008, hvilketfik den opfattede usikkerhed i alle aktivklas-ser til at stige til et historisk toppunkt. Usikker-heden var høj gennem hele 1. kvartal 2009. Definansielle markeder fungerede stadig dårligt,og den store usikkerhed affødte kraftige fald iindikatorerne for erhvervs- og forbrugertillid,som begge nåede et historisk lavt niveau. Detmarkante og bredt funderede fald i det globalePurchasing Managers' Index (PMI) for frem-stillingsindustrien til et godt stykke under tær-skelværdien mellem økonomisk vækst og ned-gang samt ovennævnte fald i både forbruger- ogerhvervstilliden tydede på, at den globale øko-nomiske aktivitet fortsat var meget svag efteret kraftigt tilbageslag inden for alle de vigtigeøkonomiske områder i 4. kvartal 2008. Selv omregeringer og centralbanker verden over iværk-satte vigtige og exceptionelle foranstaltningerfor at begrænse de systemiske risici og gen-oprette den finansielle stabilitet, blev den glo-bale aktivitet dæmpet af virksomhedernes oghusholdningers balancetilpasninger. Sammenmed negative formueeffekter gav det yderli-gere grobund for faldende tillid. I modsætningtil størstedelen af 2008 begyndte vækstøkono-mierne desuden at blive påvirket af afmatningeni de udviklede økonomier, idet verdenshandlenoplevede det hidtil største og mest synkrone faldultimo 2008 og primo 2009 (det sidste er nær-mere beskrevet i boks 2 ).

Den globale aktivitet blev igen positiv i 2. kvar-tal 2009 (se den øverste del af figur 2), drevetaf de finans- og pengepolitiske tiltag, der variværksat i mange lande. Det bidrog sammenmed tiltag, der sigtede mod at stabilisere denfinansielle sektor, til at forbedre forholdene påde finansielle markeder og mindske usikkerhe-den og fik så småt de økonomiske aktørers tillidtil at stige igen. Verdenshandlen begyndte sam-tidig at stabilisere sig og derpå stige igen efter1. kvartal 2009, selv om denne opgang startede

fra et meget lavt niveau. Det globale opsvingtog fart i 2. halvår 2009, og væksten i BNP blevigen positiv i langt de fleste lande i 3. kvartal2009. Den globale aktivitet i fremstillingssek-toren var den primære årsag til den økonomi-ske bedring, selv om aktiviteten i servicesek-toren efter nogen tøven også begyndte at stige.Det er meget kendetegnende for opsvinget, at

Figur 2. Hovedtendenser i vigtige udvikledeøkonomier

Euroområdet USAJapan Storbritannien

Produktionsvækst1)

(Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer)

-9,5

-7,5

-5,5

-3,5

-1,5

0,5

2,5

4,5

6,5

-9,5

-7,5

-5,5

-3,5

-1,5

0,5

2,5

4,5

6,5

2000 2002 2004 2006 2008

Inflationstakt2)

(Forbrugerpriser, ændring i pct. år/år; månedlige observa-tioner)

2000 2002 2004 2006 2008-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

Kilder: Nationale observationer, BIS, Eurostat og ECBs bereg-ninger.1) For euroområdet og Storbritannien anvendes Eurostats obser-vationer, mens der for USA og Japan anvendes nationale obser-vationer. BNP-tallene er sæsonkorrigerede.2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA ogJapan.


det foregår i forskellige tempi i de enkelte lande,hvilket formentlig bl.a. skyldes forskelle mel-lem landenes politiske tiltag, samt hvor solidede enkelte landes økonomiske forhold var. For-skellene mellem landene under opsvinget står ikontrast til, hvor synkront nedgangen foregik,hvilket måske understreger, i hvor høj grad denfinansielle uro bidrog til at forstærke reale for-styrrelser. Det er ligeledes værd at bemærke, ataktiviteten stiger langt kraftigere i vækstøko-nomierne, der i mindre grad var direkte udsatfor den finansielle krise. Trods de positive sig-naler er der stadig bekymringer med hensyn tilde globale vækstudsigter. Der er navnlig tvivlom, hvorvidt den gradvise udfasning af de eks-traordinære finans- og pengepolitiske tiltag vilblive efterfulgt af en stigning i det private for-brug i betragtning af husholdningernes betyde-lige balancetilpasninger, der sandsynligvis vilske i mange lande, samt de begrænsede finan-sieringsmuligheder, som mange virksomhederstadig kan stå over for.

Den samlede inf lation i OECD-landenebegyndte at falde kraftigt og lå på omkring 0,5pct. i foråret 2009 (se den nederste del af figur2) efter at have nået et toppunkt på 4,8 pct. i juli2008 på grund af stigende fødevare- og energi-priser. Det bratte fald i inflationen skyldtes enkraftigt nedadgående korrektion af råvarepri-serne samt stigende ledig kapacitet som følgeaf den globale konjunkturnedgang. Medio 2009blev inflationen i OECD faktisk en smule nega-tiv på grund af betydelige basiseffekter fra råva-repriserne. Den negative inflation blev dog stortset opfattet som et forbigående fænomen, hvil-ket afspejledes i målene for de langsigtede infla-tionsforventninger, der fortsat var positive. Densamlede inflation blev positiv igen i oktober2009 og steg til 1,9 pct. i året frem til decem-ber 2009 mod 3,6 pct. året før, hvilket skal sespå baggrund af aftagende basiseffekter samt sti-gende råvarepriser. Ekskl. fødevarer og energilå inflationen på 1,6 pct. i året frem til decem-ber 2009.

boks 2

neDgangen i verDensHanDLen

Verdenshandlen faldt kraftigt i 4. kvartal 2008 og 1. kvartal 2009 efter tilspidsningen af denfinansielle krise i september 2008 og det deraf følgende dyk i den globale aktivitet. Nedgangeni handlen var enestående historisk set, hvad angår tempo, omfang og synkronisering på globaltplan. I denne boks gennemgås de primære drivkræfter bag nedgangen i handlen samt udsigternefor verdenshandlen.

Den globale økonomiske aktivitet faldt brat i forbindelse med tilspidsningen af den finansielle uroi efteråret 2008. Det medførte et markant fald i den globale varehandel tilbage til 2005-niveau(se figur A). Nedgangen var voldsom og brat: Den globale varehandel faldt med næsten 17 pct.mellem september 2008 og februar 2009 og skete næsten samtidig i alle regioner.1

Den vigtigste årsag til sammenbruddet i handlen var den kraftige nedgang i den globale efter-spørgsel. Den globale økonomiske aktivitet faldt brat, idet produktionen gik ned med 1,2 pct. i 4.kvartal 2008 og med 1,4 pct. i 1. kvartal 2009. Handelsmængderne faldt imidlertid meget mereend forventet i betragtning af den samlede nedgang i den endelige efterspørgsel. Det kan delvisforklares ved en række faktorer.

1 Ifølge CPB Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis' database meldte over 90 pct. af landene om kvartalsvise fald ieksportværdien på mere end 5 pct. primo 2009, og næsten 15 pct. af landene meldte om fald på over 20 pct.

25ECB

Årsberetning2009

For det første bidrog sammensætningen af deglobale stød på efterspørgselssiden markant tilden uforholdsmæssig store nedgang i handlen iforhold til produktionen. Den globale aktiviteti fremstillingssektoren aftog betydeligt, da denfinansielle uro spidsede til, mens aktiviteten iservicesektoren var langt mindre påvirket.Nedgangen i den globale efterspørgsel påvir-kede således primært varehandlen, som tegnersig for en langt større andel af handlen end afBNP. Eftersom fremstillingssektoren produce-rer og forbruger store mængder halvfabrikata,forstærkedes effekten også via handlen medhalvfabrikata. Tilbagegangen førte endvideretil et skift væk fra handelsintensive BNP-kom-ponenter, fx investeringer, til andre komponen-ter, fx offentligt forbrug, mens den faldendeeksport i sig selv også forstærkede nedgangeni handlen, da den er yderst importintensiv. Denfinansielle krise og det samtidige stød til til-liden fik desuden virksomhederne til drastiskat nedbringe deres lagerbeholdninger og skære

ned på deres investeringer i kapitalgoder. Handlen med halvfabrikata og kapitalgoder aftog såle-des langt mere end handlen med forbrugsgoder, hvilket betød, at handlen og BNP udviklede sigforskelligt.

For det andet kan handlens større følsomhed over for udsving i efterspørgslen også delvis forkla-res ved de strukturændringer, der er forbundet med globaliseringsprocessen. Empiriske under-søgelser viser, at verdenshandlens elasticitet over for den globale indkomst er steget i de senesteårtier. Desuden vurderes det, at handlen reagerer endnu kraftigere under en global konjunktur-nedgang.2 Det kan navnlig tilskrives den øgede tendens til globalisering i de senere år og isærden større rolle, de globale forsyningskæder spiller i den internationale handel. Globaliseringenaf produktionsprocesserne, der er blevet fremmet af en generel reduktion i handelsbarrierer ogtransportomkostninger, har i de seneste år ført til betydelig vækst i den vertikale integration påudbudssiden3 (se figur B), der skønnes at stå for ca. en tredjedel af den samlede eksportvækst ide sidste 20-30 år.4 Det indebærer, at varer nu fremstilles via komplekse internationale netværk,hvor virksomheder i de forskellige lande arbejder på forskellige stadier i produktionen af sammevare i en international forsyningskæde. Disse stadigt mere komplekse internationale forsynings-kæder kan have bidraget til, at den seneste handelsnedgang bredte sig yderligere og endda blevforstærket, hvilket også stemmer overens med det ovennævnte kraftige fald i handlen med halv-fabrikata. Da der ikke foreligger relevante data, er det dog stadig ikke fuldstændig klart, hvor-dan forsyningskæderne på tværs af grænserne har udviklet sig som følge af den finansielle krise,og hvor meget de forholdsmæssigt har bidraget til sammenbruddet i handlen.

2 Se C. Freund, "The trade response to global downturns: historical evidence", World Bank Policy Research Working Paper nr. 5015,2009.

3 Se J. Amador og S. Cabral, "Vertical specialisation across the world: a relative measure", North American Journal of Economics andFinance, 20(3), december 2009, s. 267-280.

4 Se D. Hummels et al, "The nature and growth of vertical specialisation in world trade", Journal of International Economics, 54(1),2001, s. 75-96.

Figur a. verdenshandlen og den globaleaktivitet samt euroområdets vareeksport

(Indeks: september. 2008 = 100; sæsonkorrigeret; 3-månedersglidende gennemsnit)

75

80

85

90

95

100

105

75

80

85

90

95

100

105

2009

Global industriproduktionVerdenshandelEuroområdets eksport

2005 2006 2007 2008

Kilde: CPB.Anm.: Euroområdets eksport svarer til handlen med lande bådei og uden for euroområdet. Den seneste observation vedrørerdecember 2009.


Endelig er der en række andre faktorer, der sandsynligvis også har spillet en vigtig rolle. Denhurtige stramning af kreditstandarderne efter den finansielle uro medførte fx en mangel påfinansiering af handelskredit, der yderligere kan have lagt en dæmper på handelsaktiviteterne.Derved kunne der opstå flaskehalse i de internationale forsyningskæder, hvilket kan have for-stærket nedgangen i handlen. Ifølge skøn fra Verdensbanken kan manglen på finansiering afhandelskredit have tegnet sig for ca. 10-15 pct. af nedgangen i verdenshandlen siden 2. halvår2008. De seneste konjunkturbarometre har dog også peget på, at den aftagende handelsfinansie-ring ikke kun er forbundet med forstyrrelser på udbudssiden, men også med faldende efterspørg-sel efter handelsfinansiering, da handelsaktiviteterne var faldende.

Euroområdets handelsstrømme faldt kraftigt efter tilspidsningen af den finansielle uro på linjemed udviklingen i verdenshandlen. Euroområdets eksport af varer gik ned med ca. 19 pct. mel-lem september 2008 og februar 2009. Faldet i handelsstrømmene med lande uden for euroom-rådet var kraftigere i forhold til andre EU-lande og udviklede økonomier. Nedgangen i handlenmed vækstøkonomierne slog derimod senere igennem. Hvad sammensætningen angår, faldt bådeeksporten af kapitalgoder og halvfabrikata med over 20 pct., mens eksporten af forbrugsgoder(herunder varige forbrugsgoder) gik ned med ca. 11 pct. (se figur C).

Den aktuelle situation og forventningerne til fremtiden

Efter den markante nedgang ultimo 2008 og primo 2009 udviser verdenshandlen i stigende gradtegn på stabilisering. I 3. kvartal 2009 steg den globale varehandel med 4 pct. mod et fald på ca.11 pct. i 1. kvartal 2009. Verdenshandlen nød i stor udstrækning godt af effekten af midlertidigefaktorer såsom de makroøkonomiske stimulerende tiltag, der satte skub i efterspørgslen eftervarige forbrugsgoder, navnlig biler. Den udvikling i lagerbeholdningerne, der fulgte i kølvandetpå stigningen i fremstillingsaktiviteten og den gradvise forbedring af de globale forsyningskæ-der, har også bidraget til bedringen i verdenshandlen.

Figur b. indeks for vertikal forsyningsinte-gration i verden

(Indeks:1975 = 1)

0

2

4

6

8

10

12

14

16

2

4

6

8

10

12

14

16

20030

1975 1979 1983 1987 1991 1995 1999

Kilde: Amador og Cabral (se fodnote 3).

Figur C. eksport til lande uden for euro-området fordelt efter produkt

(Mængdeindeks: september 2008 = 100; sæsonkorrigeret;3-måneders glidende gennemsnit)

70

75

80

85

90

95

100

105

70

75

80

85

90

95

100

105

Samlet handelKapitalgoderHalvfabrikataForbrugsgoder

2005 2006 2007 2008 2009

Kilder: Eurostat og ECBs stab.Anm.: Den seneste observation vedrører november 2009.

27ECB

Årsberetning2009

usaDen økonomiske aktivitet i USA var svag, ogden økonomiske vækst var -2,4 pct. i 2009 somhelhed mod 0,4 pct. i 2008. Realt BNP udvistenegativ kvartalsvis vækst i 1. halvår 2009 efterden kraftige nedgang i 2. halvår 2008. En grad-vis stabilisering af forholdene på de finansiellemarkeder, omfattende finans- og pengepolitiskestimuli samt en mere positiv udvikling i lager-beholdningerne i årets løb betød dog, at der attervar positiv økonomisk vækst i 2. halvår 2009.

Det indenlandske private forbrug var stadigafdæmpet i 1. halvår 2009 på grund af strammekreditforhold, husholdningernes bestræbelserpå at spare op og nedbringe den gæld, de havdeopbygget i tidligere år, samt forværrede arbejds-markedsforhold. USA mistede over 8,4 mio.arbejdspladser i 2008 og 2009. Regeringens sti-mulerende foranstaltninger understøttede mid-lertidigt den private efterspørgsel, navnlig indenfor bil- og boligsektoren. Virksomhederne skarfortsat ned på anlægsinvesteringerne som følge

De tiltagende handelsstrømme kunne hoved-sagelig tilskrives Asien og navnlig den kraf-tige stigning i den kinesiske efterspørgsel, dersandsynligvis primært var et resultat af finans-politiske stimuli. Eksporten til lande uden foreuroområdet har også nydt godt af den øgedeefterspørgsel fra Asien, der delvis har opve-jet den fortsat afdæmpede efterspørgsel frade fleste udviklede økonomier (se figur D).Hvad angår produktfordelingen, har forbed-ringerne været mere udtalt for halvfabrikata,delvis fordi udviklingen i lagerbeholdningerneer vendt uden for euroområdet.

I overensstemmelse med den seneste udvik-ling er udsigterne for både verdenshandlenog euroområdets eksport blevet markant for-bedret i den seneste tid. Det kan ikke udeluk-kes, at de globale forsyningskæder bidrager tilat understøtte opsvinget i handlen gennem deselvsamme mekanismer, som tilsyneladendeforværrede nedgangen i handlen. Eftersomvisse af faktorerne bag den seneste opgang iden økonomiske aktivitet er ret kortsigtede, kan der være risiko for, at stigningen i den globaleøkonomiske aktivitet og dermed også verdenshandlen til en vis grad vil aftage i de kommendekvartaler. På lidt længere sigt vil opsvinget i verdenshandlen afhænge betydeligt af, hvor kraf-tig stigningen i den globale efterspørgsel bliver, samt af udgiftssammensætningen. I den hense-ende vil en tilbagevenden til protektionistiske politikker verden over potentielt lægge en dæmperpå udsigterne for verdenshandlen. På grund af de ødelæggende konsekvenser for verdensøko-nomien, som sås under den store depression i 1930erne, bør der gøres en ihærdig indsats for atbekæmpe ethvert tilløb til protektionisme. Sådanne tiltag vil ikke kun markant svække forløbetaf det globale opsving ved yderligere at dæmpe handelsstrømmene og den globale efterspørgsel,men vil også mindske det globale vækstpotentiale på langt sigt.5

5 Se boksen "Risikoen for protektionisme" i Månedsoversigten for september 2009.

Figur D. eksport til lande uden for euro-området fordelt efter destination

(Mængdeindeks: september 2008 = 100; sæsonkorrigeret;3-måneders glidende gennemsnit)

60

70

80

90

100

110

120

60

70

80

90

100

110

120

Lande uden for euroområdetUSAStorbritannienAndre EU-landeAsienOPEC

2005 2006 2007 2008 2009

Kilde: Eurostat.Anm.: Den seneste observation vedrører december 2009, und-tagen for Lande uden for euroområdet, Storbritannien og AndreEU-lande (november 2009).


af stramme udlånsbetingelser, lav kapacitets-udnyttelse og de usikre økonomiske udsigter.Aktiviteten på boligmarkedet begyndte at til-tage medio 2009, til dels drevet af regeringensstimulerende foranstaltninger, men ugunstigeforhold holdt igen på bedringen. Eksporten varsvag primo 2009 på grund af konjunkturned-gangen i udlandet. Udenrigshandlen bidrog dogpositivt til væksten, da importen aftog krafti-gere end eksporten. Både eksporten og importensteg imidlertid i 2. halvår. Samlet set mindske-des underskuddet på de løbende poster bety-deligt, fra 4,9 pct. af BNP i 2008 til 2,9 pct. igennemsnit i de tre første kvartaler af 2009, pri-mært som følge af nedgangen i den indenland-ske efterspørgsel og faldende oliepriser.

Hvad angår prisudviklingen, lå den gennem-snitlige årlige ændring i forbrugerprisindek-set på -0,4 pct. for 2009 mod 3,8 pct. året før.Den samlede inflation blev negativ primo 2009som følge af stærke basiseffekter fra lavere rå-varepriser. Den gennemsnitlige årlige ændring iforbrugerprisindekset blev atter positiv ultimo2009 på grund af stigende råvarepriser og etskift i basiseffekterne. Ledig kapacitet i øko-nomien lagde en dæmper på ethvert opadret-tet pres på priserne. Inflationen ekskl. fødevarerog energi aftog også beskedent i løbet af 2009,men var dog fortsat positiv med en gennemsnit-lig årlig inflation på 1,7 pct. i 2009 (mod 2,3 pct.i 2008).

Federal Reserves Federal Open Market Com-mittee fastholdt federal funds-renten på mel-lem 0 pct. og 0,25 pct. hele året og gentog sinforventning om, at der ville være behov for enexceptionelt lav federal funds-rente i et godtstykke tid fremover på grund af de økonomi-ske forhold. Federal Reserve forlængede des-uden de ekstraordinære pengepolitiske tiltag forat fremme kreditgivningen til den private sek-tor og indledte programmer til opkøb af lang-fristede gældsinstrumenter for at støtte kredit-markederne.

Hvad angår finanspolitikken, øgedes underskud-det på den føderale budgetsaldo til ca. 10 pct. afBNP i finansåret 2009 – som sluttede i septem-

ber 2009 – i forhold til 3,2 pct. året før. Stignin-gen skyldtes et kraftigt indtægtsfald på grund aflavere skatteindtægter og en betydelig forøgelseaf de offentlige udgifter som følge af de finans-politiske tiltag, der havde til formål at støtte detfinansielle system og økonomien.

japanI Japan forværredes den økonomiske aktivitetbetydeligt i 1. kvartal 2009, men bedredes i 2.kvartal. Nedgangen skyldtes primært et excep-tionelt fald i eksporten og produktionen. For-bedringen af den økonomiske situation kunnehovedsagelig tilskrives en fremgang i ekspor-ten, der delvis afspejlede det kraftige opsvingi andre asiatiske økonomier samt en vending iudviklingen i lagerbeholdningerne. Opsvingetblev endvidere understøttet af de interne og eks-terne finanspolitiske stimuluspakker.

Erhvervstilliden forbedredes en smule fra 2.kvartal 2009 og frem, men virksomhedernesindtjening var fortsat moderat, og lønindkom-sterne faldt mærkbart. Ledigheden var desudensteget til et rekordhøjt niveau på 5,7 pct. i juli2009, men er siden gået lidt ned.

Den årlige vækst i forbrugerprisindekset varnegativ i februar 2009, og nedgangen toppedemed 2,5 pct. i oktober. Prisudviklingen afspej-lede primært basiseffekter fra olieprodukter ogden vedvarende træghed i økonomien. Bank ofJapan meddelte i december 2009, at den ansådeflation som en "kritisk udfordring".

Fra december 2008 og i hele 2009 fastholdtBank of Japan sit mål for den pengepolitiskerente på 0,1 pct. For at sætte gang i økonomiener Bank of Japan fortsat med at indføre ekstra-ordinære pengepolitiske tiltag, fx direkte køb afjapanske statsobligationer samt en udvidelse afviften af belånbare aktiver.

vækstøkOnOmierne i asienVækstøkonomierne i Asien udviste i 2009 bety-delig modstandsdygtighed over for den globalekonjunkturnedgang. I 1. kvartal 2009 førte denkraftige nedgang i udenrigshandlen til en nega-tiv vækst i realt BNP i de eksportorienterede

29ECB

Årsberetning2009

økonomier som Hongkong, Korea, Malaysia,Singapore, Taiwan og Thailand. Kina, Indien ogIndonesien udviste derimod en lavere, men sta-dig positiv økonomisk vækst i samme periode.Understøttet af store finanspolitiske stimulus-pakker og en ekspansiv pengepolitik bedredeskonjunkturerne i vækstøkonomierne i Asien i 2.kvartal 2009, og den årlige vækst i realt BNPnåede op på 5,7 pct.

I 2009 faldt væksten i forbrugerprisindekset i defleste vækstøkonomier i Asien markant. Kun iIndien steg fødevarepriserne mod årets slutning,hvilket førte til en mærkbar stigning i engros-prisindekset, der er Reserve Bank of Indiasforetrukne mål for priserne. I lyset af den bety-delige forbedring af de makroøkonomiske for-hold i vækstøkonomierne i Asien fra og med 2.kvartal 2009 samt investorernes gradvist størrerisikovillighed begyndte kapital fra udlandet,især porteføljeinvesteringer, at strømme til-bage til disse lande i marts 2009, hvilket førtetil en stabil stigning på de lokale obligations- ogaktiemarkeder. I mange lande øgedes kapital-indstrømningen, samtidig med at betalingsba-lancens løbende poster udviste et markant over-skud, hvilket affødte et kraftigt opadrettet prespå valutakursen.

Hvad angår den kinesiske økonomi, faldt væk-sten i realt BNP kun en smule fra 9,6 pct. i 2008til 8,7 pct. i 2009. BNP-vækstens robusthed overfor den globale konjunkturnedgang kan tilskri-ves adskillige forhold. For det første reageredede kinesiske myndigheder prompte på krisen.Stimuluspakken på RMB 4 billioner samt øgetstøtte til forbrugerne bidrog sammen med enekspansiv pengepolitik og solid vækst i kredit-givningen til en stigning på 90 pct. i infrastruk-turinvesteringerne i 2009 og til det private for-brugs modstandsdygtighed. For det andet varden direkte effekt af den globale eksportned-gang på BNP-væksten mindre udtalt, da værdi-tilvæksten i Kinas eksport er forholdsvis beske-den (da importandelen i Kinas eksport er ganskehøj). I 2009 faldt handelsoverskuddet med 33pct. i forhold til 2008 målt i amerikanske dol-lar, primært som følge af midlertidige faktorer.Endelig betød de fortsatte restriktioner på ind-

og udgående porteføljeinvesteringer, at banker-nes balancer ikke blev alvorligt påvirket. Des-uden var kapitaludstrømningen fra Kina fortsatbegrænset, hvilket afbødede effekten på detindenlandske forbrug og investeringer. Denårlige vækst i forbrugerprisindekset var negativfra februar til oktober 2009 på grund af basisef-fekter, og fordi det underliggende prispres fort-sat var beskedent. Fra 2. kvartal 2009 var kapi-talindstrømningen igen tilbage på niveauet frafør krisen. Opbygningen af valutareserver varbetydelig og nåede op på 2,4 billioner dollar vedudgangen af 2009.

LatinamerikaDen økonomiske aktivitet i Latinamerika aftogkraftigt i 1. halvår 2009 og fulgte derved stortset det samme mønster som den globale øko-nomi. År-til-år faldt realt BNP for regionen somhelhed med 2,8 pct. i 1. kvartal 2009 og med 3,9pct. i 2. kvartal (selv om det kvartal-til-kvartalsteg med 0,4 pct. i 2. kvartal). For regionen somhelhed var nedgangen i den økonomiske aktivi-tet i 1. halvår 2009 den værste siden 1980, selvom flere lande har oplevet værre recessioner ide seneste 30 år. Trods en kraftig real tilpas-ning var der dog ingen finansiel krise i regioneni modsætning til tidligere episoder.

I løbet af 2. kvartal 2009 begyndte stigenderåvarepriser og efterspørgsel samt stimulerendefinans- og pengepolitiske tiltag at drive det øko-nomiske opsving, selv om der var nogen forskelmellem landene. Brasilien oplevede et særligtkraftigt opsving, delvis takket være arbejdsmar-kedets forholdsvis sunde udvikling, finanspoli-tiske stimuli og myndighedernes succes med atlempe de stramme kreditforhold affødt af deninternationale finansielle krise. I Mexico deri-mod bidrager rækken af stød til landet (herun-der faldende pengeforsendelser til hjemlandet ogsvineinfluenza), dets større eksponering over forUSA, den kraftige forværring af forholdene påarbejdsmarkedet og den forholdsvis træge infla-tion til at forklare, hvorfor tilpasningen vistesig at blive mere udtalt og langvarig. Samtidigaftog inflationspresset i Latinamerika som hel-hed. Det medførte, at centralbankerne i regio-nen lempede pengepolitikken i hele 1. halvår


2009. IMF åbnede også for den nye fleksiblekreditlinje til Mexico og Colombia på henholds-vis 31,6 mia. SDR og 7 mia. SDR. Efterhåndensom de globale finansielle forhold bedredes, ogrisikovilligheden vendte tilbage, indsnævre-des spændene for credit default swaps på stats-gæld i Latinamerika, aktiekurserne gik markanti vejret, og kapitalstrømmen vendte tilbage medderaf følgende appreciering af valutaerne. Denvar dog i visse tilfælde begrænset på grund afcentralbankintervention. Nogle lande (Brasilienog Peru) indførte også en vis form for restrikti-oner på kapitalbevægelser.

rÅvarepriserne retteDe sig i 2009Efter et brat fald i 2. halvår 2008 stabilisere-des oliepriserne i 1. kvartal 2009, hvorefter debegyndte at stige. Ultimo 2009 lå prisen på 77,8dollar pr. tønde Brent-råolie. I euro svarer detomtrent til niveauet fra begyndelsen af 2006.For 2009 som helhed lå prisen på Brent-råoliei gennemsnit på 62,5 dollar pr. tønde, dvs. 36,4pct. lavere end gennemsnittet for 2008.

I 1. kvartal 2009 blev oliepriserne holdt nede pågrund af den finansielle krise og den efterføl-gende konjunkturnedgang, som kraftigt påvir-kede udsigterne for efterspørgslen negativt.OECD reagerede prompte på denne massivenedgang i efterspørgslen med en omfattendereduktion af kvoterne, og medlemslandeneoverholdt de aftalte produktionsnedskæringer.På baggrund af det store fald i udbuddet og min-dre pessimisme med hensyn til de globale øko-nomiske udsigter begyndte oliepriserne at rettesig i 2. kvartal 2009.

Konjunkturnedgangen medførte betydeligtlavere forventninger til olieefterspørgslen i2009. Selv om efterspørgslen faktisk faldt kraf-tigt, navnlig i industrilandene, var faldet megetmindre end forventet, især i vækstøkonomierne,hvis stimulerende finanspolitiske tiltag gene-relt var resurseintensive. Fra og med maj 2009har Det Internationale Energiagentur gentagnegange opjusteret sine fremskrivninger for efter-spørgslen for 2009 og 2010. Prisstigningerne i2009 skyldtes til dels de forbedrede udsigter forefterspørgslen.

Råvarepriserne ekskl. energi fulgte et tilsva-rende mønster (se figur 3). Metalpriserne, navn-lig kobberprisen, steg kraftigt bl.a. på grund afkøb i forbindelse med den kinesiske regeringsmassive stimuluspakke til investeringer i infra-struktur. Fødevarepriserne steg ligeledes, men imindre omfang, navnlig drevet af sukker. Sam-let set faldt priserne på råvarer ekskl. energi (iamerikanske dollar) gennemsnitligt med ca. 22pct. i 2009 i forhold til året før.

2.2 Den mOnetære Og FinansieLLeuDvikLing

Den unDerLiggenDe pengemængDevækstaFtOg i Årets LøbDen underliggende pengemængdevækst – somfanger de tendenser i de monetære data, der sen-der de relevante signaler om risiciene for pris-stabiliteten – aftog yderligere i løbet af 2009.1Det kom til udtryk i den næsten parallelle ned-gang i den årlige vækst i henholdsvis det brede

Figur 3. Hovedtendenser på råvaremarke-derne

30

40

50

60

70

80

90

100

110

120

130

140

150

120

135

150

165

180

195

210

225

240

255

270

285

300

2005 2006 2007 2008 2009

Brent-råolie (USD pr. tønde; venstre akse)Råvarer ekskl. energi (USD; indeks: 2000 = 100;højre akse)

Kilder: Bloomberg og Hamburg Institute of InternationalEconomics.

Begrebet underliggende pengemængdevækst forklares nærmere1i boksen "Underlying monetary dynamics: concept and quanti-tative illustration" i Månedsoversigten for maj 2008.

31ECB

Årsberetning2009

pengemængdemål, M3, og MFIernes udlån tilden private sektor. Ultimo året lå væksten påhenholdsvis -0,3 pct. og -0,1 pct., hvilket er enmarkant nedgang i forhold til 7,6 pct. og 5,7 pct.ultimo 2008 og niveauet på omkring 11 pct.ultimo 2007 (se figur 4).

Det fortsatte fald i den årlige vækst i M3 i åretsløb afspejlede navnlig den kraftige nedadrettedeeffekt af den ualmindeligt stejle rentekurve, somgav grobund for skift fra monetære aktiver tilmere langfristede aktiver, der ikke indgår i M3.Den samlede pengemængdevækst undervurde-rede således den underliggende pengemængde-vækst i 2009 i modsætning til i 2008, hvor denflade rentekurve holdt M3-væksten over trend-væksten for det brede pengemængdemål.

Den løbende nedgang i den årlige vækst imålene for pengemængden og kreditgivnin-gen i 2009 dækkede over bratte skift i udvik-lingen i pengemængden som følge af de inten-siverede spændinger på de finansielle markederefter Lehman Brothers' konkurs medio septem-ber 2008. I kølvandet på konkursen svingede

væksten på kortere sigt (dvs. 3-måneders væk-sten på årsbasis) i M3 og udlån til den privatesektor ret uregelmæssigt omkring nul i største-delen af 2009. De oplysninger, som udviklingeni de forskellige sektorer, delkomponenterne ogM3s modposter indeholder, tyder imidlertid på,at det bratte fald i væksten i M3 og udlån ultimo2008 og primo 2009 ikke var ledsaget af et til-svarende brat fald i den underliggende penge-mængdevækst.

Desuden bør den negative årlige vækst i M3og udlån i 2009 betragtes i lyset af den rige-lige likviditet på pengemarkedet samt den højegældsætning i årene forud for den finansielleuro. En vis nedgang fra disse niveauer er såledesnaturlig, og den kunne potentielt have medførtet kraftigere og længerevarende fald i væksten iM3 og udlån, end fx den økonomiske udviklingeller renteudviklingen lægger op til.

m3s kOmpOnenter var navnLig pÅvirket aFDen stejLe rentekurveDen nedadgående tendens i den årlige vækst iM3 i 2009 dækkede over en ret forskelligartetudvikling i M3s hovedkomponenter (se figur 5).Nedgangen kunne hovedsagelig tilskrives denmere og mere negative årlige vækst i både kort-fristede indskud undtagen indlån på anfordring(dvs. M2-M1) og omsættelige instrumenter (dvs.M3-M2), som lå på henholdsvis -9,1 pct. og-11,0 pct. i december. Den årlige vækst i M1 til-tog derimod markant til et meget robust niveaupå 12,3 pct. i december. De forskellige tenden-ser i væksten i M3s enkelte komponenter kunnetilskrives de lave renter og de stadig snævrererentespænd for de forskellige monetære aktiver.Det medførte lave alternativomkostninger ved atholde de mest likvide monetære aktiver, så derskete et skift fra kortfristede tidsindskud (dvs.indskud med en løbetid på op til 2 år) og omsæt-telige instrumenter til indlån på anfordring. Dersås dog også et skift til fordel for kortfristedeopsparingsindskud (dvs. indlån med et opsigel-sesvarsel på op til 3 måneder), som var nogetbedre forrentet end kortfristede tidsindskud (sefigur 6). Disse skift inden for M3 kom oven i deskift væk fra M3, som den stejle rentekurve gavanledning til.

Figur 4. m3 og udlån til den private sektor

(Ændring i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalenderef-fekter)

-6

-3

0

3

6

9

12

15

-6

-3

0

3

6

9

12

15

M3 (årlig vækst)M3 (3-måneders vækst på årsbasis)Udlån til den private sektor (årlig vækst)Udlån til den private sektor(3-måneders vækst på årsbasis)

20092003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB.


Bankernes meget betydelige nedsættelser afrenten for kortfristede indskud og omsætteligeinstrumenter siden ultimo 2008 er også et tegnpå, at de nu har adgang til yderligere finansie-ringskilder. Finansieringspresset, hvad angårkortfristede lån, lettede stort set efter Eurosy-stemets tilførsel af centralbanklikviditet. Des-uden var bankerne i stand til at tiltrække merelangfristet finansiering i kraft af den stejle ren-tekurve og til at udstede gældsinstrumenter medstatsgaranti.

De enkeLte sektOrers pengebeHOLDningaFspejLer kOnjunkturuDvikLingenNedgangen i den årlige vækst i M3 afspej-lede også en noget divergerende udvikling i deenkelte sektorers pengebeholdning. Den brede-ste aggregering af M3-komponenter, for hvilkender findes pålidelige sektorfordelte oplysninger,er kortfristede indskud og genkøbsforretnin-ger (herefter benævnt M3-indskud). Den årligevækst i husholdningernes M3-indskud aftogi årets løb til 1,9 pct. i december i forhold til9,0 pct. ultimo 2008 (se figur 7). Derimod aftog

den årlige vækst i de ikke-finansielle selskabersM3-indskud kun indtil medio 2009 (og blevundertiden en smule negativ), hvorefter den stegigen i 2. halvår til 5,4 pct. i december. Disseforskellige mønstre var i overensstemmelsemed konjunkturudviklingen. I den forbindelseafspejler det relativt gradvise fald i væksten ihusholdningernes M3-indskud (sammenlignetmed den tiltagende vækst for ikke-finansielleselskaber), at husholdningernes disponible ind-komst typisk er mere stabil end den økonomiskeaktivitet. Derimod forbedres virksomhedernespengestrømme normalt tidligt i konjunkturfor-løbet, så de derefter kan anvendes til at opbyggekapitalstødpuder til finansiering af produktionog investeringer i forventning om en bedring afde økonomiske forhold.

Det gradvise fald i 2009 i den årlige vækst i hus-holdningernes M3-indskud var endvidere megetkraftigt påvirket af den stejlere rentekurve ogfremgangen på aktiemarkederne, som fik hus-holdningerne til at skifte fra M3-indskud tilmere langfristede og velsagtens mere risiko-

Figur 5. m3s hovedkomponenter

(Ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalen-dereffekter)

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

25

2009-15

-10

-5

0

5

10

15

20

25

M1Andre kortfristede indskud (M2-M1)Omsættelige instrumenter (M3-M2)

2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB.

Figur 6. mFi-renter for kortfristede indskudog en pengemarkedsrente

(I pct. p.a.)

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Indlån på anfordringTidsindskud med en løbetid på op til 2 årIndlån med et opsigelsesvarsel på op til3 måneder3-måneders Euribor

Kilde: ECB.

33ECB

Årsberetning2009

betonede aktiver, der ikke indgår i M3. Skif-tene kan have dækket over forøgelsen af penge-beholdningerne af forsigtighedshensyn somfølge af den økonomiske og finansielle usikker-hed i kølvandet på Lehman Brothers' konkurs.For så vidt usikkerheden vedrørte situationeni banksektoren og tryghedsspørgsmål i forbin-delse med bankindskud, kan en stor del af for-øgelsen af pengebeholdningerne muligvis til-skrives skift til mere langfristede indskud, derikke indgår i M3, da der var blevet indført stats-garanti for bankindskud.

Den årlige vækst i M3-indskud hos ikke-mone-tære finansielle formidlere undtagen forsikrings-selskaber og pensionskasser (andre finansielleformidlere) aftog yderligere i 2009 med over18 procentpoint og var -2,9 pct. i december. Detmarkante fald kan skyldes, at andre finansielleformidlere typisk reagerer hurtigt på ændrin-ger i renteforholdene, og at securitisation-akti-viteten er faldet, hvilket indebærer indskud fraandre finansielle formidlere hos de MFIer, deroprindeligt ydede de securitiserede lån.

kraFtig neDgang i væksten i kreDitgivningtiL Den private sektOrHvad angår M3s modposter, aftog den årligevækst i MFIernes kreditgivning til residen-ter i euroområdet yderligere i 2009 til 2,4 pct. idecember i forhold til 6,9 pct. i december 2008(se figur 8). Det afspejlede især en markant ned-gang i den årlige vækst i kreditgivning til denprivate sektor, mens den årlige vækst i kredit-givning til den offentlige sektor tiltog betyde-ligt.

Hovedårsagen til stigningen i den årlige væksti kreditgivning til den offentlige sektor varen væsentlig forøgelse i årets løb af MFIer-nes beholdninger af statspapirer. Under de her-skende renteforhold blev statspapirer betrag-tet som et attraktivt, likvidt investeringsobjekti sammenhæng med den afdæmpede låneefter-spørgsel fra den private sektor og bankernesopfattelse af, at låntagernes risiko for mislig-holdelse var tiltaget. Desuden var statspapirernesikre papirer, der nemt kunne stilles som sik-kerhed i Eurosystements likviditetsoperationer.Samtidig steg udstedelsen af statspapirer bety-deligt i 2009.

Omvendt faldt den årlige vækst i kreditgivnin-gen til den private sektor markant i årets løb tilblot 0,7 pct. i december. Det afspejlede fald i denårlige vækst i både gældsinstrumenter udstedt afden private sektor og udlån til den private sek-tor. Efterhånden som effekten af den udbredte"tilbageholdt securitisation"-aktivitet2, der fandtsted ultimo 2008 og primo 2009, ophørte, aftogden årlige vækst i MFIernes beholdninger afgældsinstrumenter undtagen aktier udstedt afden private sektor. "Tilbageholdt securitisation"fik særlig stor betydning i 4. kvartal 2008, hvorECB gik over til at udføre sine markedsopera-tioner som auktioner til fast rente med fuld til-deling for at tilføre centralbanklikviditet. Somfølge af de nye beholdninger af værdipapirer ogden betydelige opbygning af statspapirer i årets

Figur 7. sektorfordelte indskud

(Ændring i pct. år/år; ikke sæsonkorrigeret eller korrigeret forkalendereffekter)

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

Ikke-finansielle selskaberHusholdningerAndre finansielle formidlere

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Kilde: ECB.

Ved "tilbageholdt securitisation" tilbagekøber den MFI, der2oprindelig ydede lånet, i det mindste nogle af de gældsinstru-menter, som indgik i den traditionelle securitisation, der med-fører et egentligt salg.


løb følte MFIerne i euroområdet i 2009 ikkenoget behov for at skabe yderligere sikkerheds-stillelse, så denne praksis blev efterhånden min-dre udbredt.

Den årlige vækst i MFIernes udlån til den pri-vate sektor, som er den største komponent i kre-ditgivningen til den private sektor, faldt yder-ligere i 2009 og blev en smule negativ i 4.kvartal. Udviklingen på kort sigt i denne kom-ponent viser, at den vedvarende nedgang i denårlige vækst i 2009 skyldtes det kraftige fald i4. kvartal 2008 og de beherskede strømme åretigennem. 3-måneders væksten på årsbasis låomkring -0,5 pct. i hele 2009 (se figur 4). Bil-ledet ændrer sig ikke, når der tages højde forden nedadrettede effekt af lån, der ikke længereindregnes, i forbindelse med securitisation-ak-tiviteter. Korrigeret for denne effekt lå hverkenden årlige vækst eller væksten på kort sigt undernul. Forskellen mellem korrigeret og ikke-kor-rigeret vækst var signifikant i begyndelsen af

2009, men mindskedes støt i årets løb, efterhån-den som securitisation-aktiviteten aftog.

Den generelle nedgang i udlån til den privatesektor var bredt funderet på tværs af de for-skellige låntagersektorer, men dækkede allige-vel over en vis divergens i de enkelte sektorer.Efter et markant fald i 4. kvartal 2008 aftog denårlige vækst i udlån til husholdningerne knapså meget i 1. kvartal 2009, hvorefter den lå sta-bilt omkring nul med en lille stigning mod slut-ningen af året. Forbedringen skyldtes hovedsa-gelig udviklingen i udlån til huskøb. Derimodfaldt den årlige vækst i udlån til ikke-finan-sielle selskaber kraftigt året igennem fra 9,5 pct.i december 2008 til -2,2 pct. i december 2009.Der sås en nedgang for alle løbetider, men denvar tydeligere for de kortere løbetider, idet kunstrømmene af langfristede lån (med en løbetidpå over 5 år) var positive året igennem. Nedgan-gen i udestående kortfristede lån kan afspejlede betydeligt mindre handelsmængder og lager-beholdninger i 2009. Endvidere kan de ikke-finansielle selskaber være gået delvis over tilfastforrentede langfristede banklån i et forsøgpå at udnytte de aktuelt lave renter. I betragt-ning af den øgede usikkerhed kan virksomhe-der med adgang til markedsbaseret finansieringhave ønsket at mindske deres afhængighed afbankerne ved at øge andelen af markedsbase-ret finansiering i lyset af de indsnævrede rente-spænd mellem værdipapirer udstedt af ikke-finansielle selskaber og MFI-lån.

Disse mønstre i udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber stemmer overens med tidli-gere forløb. Ændringer i væksten i udlån til hus-holdninger faldt sammen med eller fandt stedlidt før ændringer i væksten i realt BNP, mensudviklingen i udlån til ikke-finansielle selska-ber fulgte BNP-mønstret med et par kvartalersforsinkelse. Disse mønstre afspejler forskelligefaktorer. På den ene side falder både renter oghuspriser under en konjunkturnedgang, hvilketmedfører fornyet efterspørgsel efter lån til bolig-køb fra nogle husholdninger. På den anden sidebenytter virksomhederne sig typisk af internemidler, efterhånden som pengestrømmenebedres under et opsving, og går først senere over

Figur 8. m3s modposter

(Årlige strømme; milliarder euro; sæsonkorrigeret og korrigeretfor kalendereffekter)

-800

-600

-400

-200

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

2009-800

-600

-400

-200

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

20042003 2005 2006 2007 2008

Kreditgivning til den private sektor (1)Kreditgivning til den offentlige sektor (2)Nettofordringer på udlandet (3)Langfristede finansielle passiver(ekskl. kapital og reserver) (4)Andre modposter (inkl. kapital og reserver) (5)M3

Kilde: ECB.Anm.: M3 vises kun til orientering (M3 = 1 + 2 + 3 - 4 + 5).Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver)vises med omvendt fortegn, da de er passiver for MFI-sektoren.

35ECB

Årsberetning2009

til ekstern finansiering. Det kan være forklarin-gen på, at mønstret for udlån til ikke-finansielleselskaber følger BNP-udviklingen med en visforsinkelse. Visse udbudsfaktorer kan dog ogsåspille en rolle. Fx foretrækker bankerne tidligt iet opsving at øge udlånet til husholdninger fremfor virksomheder, da sikkerheden for udlån tilhusholdninger (navnlig boliglån) er bedre.3 Iundersøgelsen af bankernes udlån i euroområ-det meldte bankerne om en stramning af kredit-standarderne i hele 2009, selv om den blev min-dre udtalt efterhånden. Stramningen afspejledetil en vis grad balancebegrænsninger, begrænsetadgang til ekstern finansiering samt likviditets-begrænsninger, men var hovedsagelig en følgeaf udsving i låntagernes kreditværdighed, somgenerelt forringes i en konjunkturnedgang ogforbedres i et opsving.

Den årlige vækst i MFIernes udlån til andrefinansielle formidlere fortsatte med at falde ognåede ned på 4,3 pct. i december 2009 i for-hold til 10,1 pct. i december 2008. Det kraftigefald skyldes sandsynligvis investorernes mar-kante skift til mere traditionelle finansielle pro-dukter, hvilket har medført en generel reduk-tion af andre finansielle formidleres aktiviteter.Den næsten fuldstændige nedlukning af marke-det for securitisation spiller en vigtig rolle i denforbindelse.

Blandt M3s øvrige modposter steg den årligevækst i MFIernes langfristede finansielle pas-siver (ekskl. kapital og reserver) hos den penge-holdende sektor betydeligt i årets løb til 5,8 pct.

i december i forhold til 0,6 pct. ultimo 2008.Der havde ellers været en nedadgående tendenssiden 2. kvartal 2007. Stigningen afspejledehovedsagelig en stærkere vækst i både langfri-stede indskud (dvs. indlån med et opsigelsesvar-sel på over 3 måneder og indskud med en løbetidpå over 2 år) og langfristede gældsinstrumenter(med en løbetid på over 2 år). Alt i alt er stig-ningen i langfristede finansielle passiver i 2009udtryk for et skift til fordel for længere løbetideri lyset af den stejle rentekurve. Statsgarantier ogforbedret tillid på markederne har sandsynlig-vis også bidraget til den forøgede opbygning aflangfristede MFI-gældsinstrumenter udstedt afbanker hos de pengeholdende sektorer.

Hvad angår MFIernes nettofordringer på udlan-det, sås en nedgang i både eksterne aktiver ogpassiver i 2009, hvilket var den første nedgangabsolut set i euroområdets MFIers nettofordrin-ger på udlandet siden 1999. Det samlede resul-tat var imidlertid en stigning på 135 mia. euro ieuroområdets MFIers nettofordringer på udlan-det, da de eksterne passiver faldt mere end deeksterne aktiver. Nedgangen i både aktiver ogpassiver kan tilskrives en reduktion af grænse-overskridende interbankpositioner i sammen-hæng med en mere bredt baseret reduktion afMFIernes balancer. Emnet behandles nærmerei boks 3.

Se boksen "Loans to the non-financial private sector over the3business cycle in the euro area", i Månedsoversigten for okto-ber 2009.

boks 3

Den seneste uDvikLing i bankernes baLanCe Og kOnsekvenserne FOr uDLÅn tiL Denprivate sektOr

MFIer over hele verden har oplevet et stigende pres for at reducere deres balancer som følge afintensiveringen af den finansielle uro i de sidste måneder af 2008. MFIerne i euroområdet harogså oplevet dette pres og reducerede i løbet af 2009 deres vigtigste aktiver1 med 329 mia. euro,

1 De vigtigste aktiver omfatter alle aktivposter på balancen undtagen anlægsaktiver, "resterende aktiver" og andele i pengemarkeds-foreninger.


dvs. en nedgang på 1,1 pct. Det var den første reduktion siden 1999, og den opvejede en del afden kraftige gældsætning, der blev opbygget fra 2004 til medio 2008. På baggrund heraf belysesdet i denne boks, hvordan udlån til den private sektor – den vigtigste finansieringskilde for virk-somheder og husholdninger – blev påvirket af reduktionen af MFIernes balance i 2009.

Overvejelser i forbindelse med justering af bankernes balancer

Som følge af presset på solvensnøgletal og finansiering i forbindelse med den finansielle uromåtte bankerne i 2009 gøre sig en række komplekse overvejelser om justering af deres balancer.Hvad angår finansiering, var bankerne negativt påvirket af investorernes stigende bekymringog de deraf følgende højere finansieringsomkostninger, som forstærkede presset på bankerneskapital fra faldende aktivpriser og kredittab. I en sådan situation skal en bank reducere sin gea-ring, enten ved at skaffe yderligere aktiekapital eller ved at mindske sine aktiver. I perioder medfinansiel uro vil reduktionen af balancen hovedsagelig dreje sig om aktivsiden, idet der ellersville være behov for at udstede aktier for enorme beløb på kort tid, når der hersker øget risiko-aversion, hvilket medfører endnu højere udstedelsesomkostninger. Reduktionen på aktivsiden viltypisk være i form af frasalg af aktiver, der ikke er kerneaktiver, med henblik på at skaffe likvi-ditet og mindske eksponeringen over for risikobetonede aktiver. Der er en naturlig hakkeordenmed hensyn til de forskellige kilder til likviditet. En bank vil som regel først realisere sine kort-fristede aktiver, dernæst sine fordringer på udlandet og til sidst sine langfristede aktiver.2 Udlåntil virksomheder og husholdninger kommer således til sidst, da de er langfristede aktiver. Disseaktiver kan normalt kun reduceres ved at begrænse nyudlån og ved indfrielse af eksisterendelån. Endvidere kan forretningsmodeller, der er baseret på langvarige kunderelationer, hvilket eralmindeligt i banksektoren i euroområdet, give et yderligere incitament til ikke at kræve indfri-else. Da der er tale om komplekse overvejelser, vil denne hakkeorden i praksis komme til udtrykpå forskellig vis i MFI-sektoren. Strukturelle overvejelser (fx fornyet fokus på kerneforretningeller tilbagetrækning fra den internationale finansverden) kan forstærke hakkeordenen, når detdrejer sig om at reducere balancen, mens midlertidige finansieringsforhold (fx muligheden forcentralbanklikviditet) kan medføre højere omkostninger ved at øge værdipapirbeholdningerne,når MFIen er kommet over de indledende stadier i processen med at reducere balancen.

Størstedelen af justeringen skete i form af reduktion af interbankkredit

Nedgangen i 2009 i den aggregerede MFI-balance påvirkede aktivklasserne på forskellig måde.Faldet på 329 mia. euro i MFIernes vigtigste aktiver kunne tilskrives omfattende reduktioner (påhenholdsvis 440 mia. euro og 366 mia. euro) i fordringer på udlandet og udlån til andre MFIeri euroområdet, mens kreditgivningen til residenter i euroområdet (til både den private og denoffentlige sektor) steg med 379 mia. euro (se figur A). En stor del af nedgangen i fordringer påudlandet skyldtes en reduktion af beholdninger over for udenlandske banker og afspejler især enmindskelse af de kraftige kapitalstrømme til finanscentre forud for den finansielle uro.3 Inter-bankaktiviteter tegnede sig således for størstedelen af balancejusteringerne. Omkring en tred-jedel af nedgangen i lånepositioner over for MFIer i euroområdet var resultatet af en reduktionaf MFIernes fordringer på Eurosystemet, som opvejede de betydelige stigninger i disse fordrin-ger i september og oktober 2008 i forbindelse med ECBs udvidede støtte til kreditgivningen.

2 Hakkeordenen er nærmere beskrevet i F. Allen og D. Gale, "Financial contagion", Journal of Political Economy, Vol. 108, nr. 1,2000, s. 1-33.

3 Se boksen "The role of MFI external assets and liabilities in the recent deleveraging process" i Månedsoversigten for november 2009.

37ECB

Årsberetning2009

Endnu en tredjedel blev opvejet af en stigningi beholdningerne af værdipapirer udstedt afMFIer i euroområdet.

Kreditgivningen til den private sektor varmindre påvirket

Hvad angår kreditgivningen til residenter ieuroområdet, var størstedelen af stigningen i2009 forbundet med en betydelig forøgelse (ialt 251 mia. euro) af beholdningerne af værdi-papirer udstedt af den offentlige sektor. Rente-niveauet i årets løb gav gode muligheder forindtjening og fremmede således opbygningenaf statspapirer. Der var også andre fordele vedat investere i statspapirer. For det første gavde bankerne mulighed for midlertidigt at inve-stere de midler, de havde til rådighed, i likvide,forholdsvis godt forrentede aktiver på bag-grund af den begrænsede efterspørgsel efterlån og bankernes opfattelse af en øget risikofor misligholdelse fra låntagernes side. Fordet andet udgjorde disse værdipapirer et sik-kert og praktisk investeringsalternativ med etlavt kapitalbehov i en situation, hvor bankernesøgte at mindske det gennemsnitlige risiko-niveau i deres porteføljer. I 2009 sås et fald på72 mia. euro i kreditgivningen til den ikke-fi-nansielle private sektor, som omfatter kredit-givning til husholdninger og virksomheder iform af lån og værdipapirer undtagen aktier,og som udgør den største post på MFIernesbalance (se figur B). Det var et relativt lille faldi forhold til den samlede nedgang i balancenfor MFIerne i euroområdet, og det medførtefaktisk en lille stigning i kreditgivning til denikke-finansielle private sektor som andel afMFIernes vigtigste aktiver. Faldet i kreditgiv-ningen til den ikke-finansielle private sektorskyldtes dog en nedgang i udlån, som dog blevmere end opvejet af en stigning (på 122 mia.euro) i beholdningerne af værdipapirer udstedtaf ikke-monetære finansielle formidlere und-tagen forsikringsselskaber og pensionskasser.En stor del af MFIernes øgede beholdninger afdisse værdipapirer afspejlede tilbageholdt securitisation i 1. halvår, hvor værdipapirer i forbin-delse med lån, der blev fjernet fra MFIernes balance, blev tilbagekøbt af de pågældende MFIerofte med henblik på sikkerhedsstillelse i Eurosystemets likviditetsoperationer. Faldet i kredit-

Figur a. mFiernes sektorfordelte beholdnin-ger af vigtigste aktiver(undtagen aktier og andre kapitalandele)(Strømme; 3-måneders sum; milliarder euro; sæsonkorrigeret)

-800

-600

-400

-200

0

200

400

600

800

1.000

1.200

-800

-600

-400

-200

0

200

400

600

800

1.000

1.200

2007 2008 2009

Fordringer på EurosystemetKreditgivning til andre MFIer i euroområdetKreditgivning til residenter i euroområdetFordringer på udlandetVigtigste aktiver

Kilde: ECB.

Figur b. kreditgivning til residenter i euro-området (undtagen aktier og andre kapi-talandele)(Kvartalsvise strømme; milliarder euro; ikke sæsonkorrigeret)

-150

50

250

450

-150

50

250

450

Værdipapirer udstedt af ikke-monetærefinansielle formidlereUdlån til ikke-monetære finansielle formidlereVærdipapirer udstedt af ikke-finansielle selskaberUdlån til den ikke-finansielle private sektorVærdipapirer udstedt af den offentlige sektorUdlån til den offentlige sektorKreditgivning til residenter i euroområdet

2007 2008 2009

Kilde: ECB.


FOrbeDreDe FOrHOLD pÅ pengemarkeDetSpændingerne på euroområdets pengemarkedfortsatte med at aftage i 2009, i takt med at for-holdene normaliserede sig efter intensiveringenaf den finansielle krise i september 2008. Detafspejlede sig i betydelige fald i pengemarkeds-renterne og pengemarkedsspændene. Nærmerebestemt indsnævredes spændene mellem de sik-rede og usikrede pengemarkedsrenter betyde-ligt fra toppunkterne i oktober 2008, om end defortsat lå højt set i et historisk perspektiv.

Forbedringen af euroområdets pengemarkedkan hovedsagelig tilskrives ECBs ekstraordi-nære likviditetsstøtte til banker i euroområdet,den betydelige nedsættelse af ECBs officiellerenter efter intensiveringen af den finansiellekrise i efteråret 2008 og eurolandenes regerin-gers indgreb for at støtte finansielle institutioneri vanskeligheder. Eurosystemet fortsatte med attilføre det finansielle system rigelig likviditet ihele 2009, bl.a. ved at udføre alle markedsope-rationerne som auktioner til fast rente med fuldtildeling. Navnlig de tre langfristede markeds-operationer med en løbetid på 1 år – som blevgennemført i juni, september og december 2009– fungerede som en katalysator med hensyn til atforbedre bankernes likviditetsstillinger på læn-gere sigt og bidrog derved til at mindske rente-spændet på pengemarkedet yderligere, samtidig

med at det hjalp bankerne til at yde kredit tilrealøkonomien.

Både de sikrede og de usikrede pengemarkeds-renter faldt på tværs af hele løbetidsspektret i2009. Faldet blev dog gradvis mindre, og ren-terne nærmede sig et rekordlavt niveau ultimoåret. Der blev kun noteret stigninger i periodenmellem ultimo maj og den første langfristedemarkedsoperation med en løbetid på 1 år, somblev udført den 24. juni 2009 som en auktion tilfast rente med fuld tildeling. I den periode faldtden overskydende likviditet – målt som forskel-len mellem den samlede udestående likviditetog systemets faktiske likviditetsbehov – bety-deligt forud for operationen med 1 års løbe-tid, da bankerne foretrak at flytte deres ECB-midler til den længere løbetid på 1 år, hvorvedde kunne frigøre den sikkerhed, de havde stil-let for kortfristede operationer med foreståendeudløb. Det resulterede i midlertidige stigningeri pengemarkedsrenterne, herunder især renternefor dag-til-dag-indeksswaps (OIS) og i mindreomfang de kortfristede usikrede renter. Navn-lig steg Eonia med ca. 25 basispoint mellem den7. maj (hvor en serie langfristede markedsope-rationer med en løbetid på 1 år blev annonce-ret) og den 24. juni (hvor Eurosystemet gennem-førte den første af disse operationer). 1-månedsEuribor steg også, om end med forsinkelse og i

givningen til den ikke-finansielle private sektor afspejler således ikke en egentlig nedgang, mensnarere en omfordeling af poster på balancen.

Fordelingen efter instrument viser, at bankernes bestræbelser på at forbedre deres likviditet vedat øge deres positioner i gældsinstrumenter spillede en hovedrolle i balancejusteringsprocessen i2009. Køb af statspapirer, udskiftning af inter-MFI-lån med værdipapirer udstedt af MFIer samtsecuritisation af en del af låneporteføljen (balancejusteringer på i alt 387 mia. euro) satte ban-kerne i stand til at opnå likviditet fra Eurosystemet.

Det overordnede fokus i MFIernes reduktion af deres balancer lå på inter-MFI-positionerne (somblev reduceret over for både indenlandske og udenlandske MFIer). Det har tilsyneladende pri-mært afspejlet afvikling af de aktiver, der var opbygget, før den finansielle uro satte ind. Lige-som stigninger i sådanne positioner kan have fremmet kreditgivningen til resten af økonomien,kan nedgangen i inter-MFI-positionerne have haft en negativ indvirkning på bankernes udlån tilden private sektor. Samlet set tyder de begrænsede ændringer i 2009 i kreditgivningen til virk-somheder og husholdninger på baggrund af den betydelige reduktion af MFIernes balance på, atbankerne har fokuseret på udlån som kerneaktivitet.

39ECB

Årsberetning2009

mindre omfang, med ca. 11 basispoint mellemden 19. maj og 23. juni. Efter en betydelig tilde-ling på 442,2 mia. euro i den første langfristedemarkedsoperation med en løbetid på 1 år den24. juni steg den overskydende likviditet igen tilnye rekordhøjder. Som følge heraf faldt penge-markedsrenterne næsten omgående igen på bådede sikrede og de usikrede markeder. De faldt tilunder niveauet primo maj og nåede hurtigt ethistorisk lavt niveau, hvor de blev.

Hvad angår de 3-måneders usikrede renter, lå3-måneders Euribor tæt på 2,8 pct. i begyndel-sen af januar 2009, hvilket allerede var megetlavere end toppunktet på 5,4 pct. i oktober 2008.Den faldt herefter yderligere og lå på knap 0,7pct. ultimo februar 2010. Pengemarkedsrente-kurven – målt ved spændet mellem 12-måne-ders og 1-måneds Euribor – blev stejlere i løbetaf 2009, om end den udviste en vis volatilitet iperioden. Spændet udvidedes fra et lavpunkt på41 basispoint primo 2009 til et højdepunkt på83 basispoint i juli, august og oktober, før detfladede gradvist ud og lå på ca. 80 basispointultimo februar 2010 (se figur 9).

Hvad angår de sikrede pengemarkedsrenter, lå3-måneders Eurepo på ca. 1,8 pct. primo januar

2009, hvilket også var meget lavere end top-punktet på 4,4 pct. ultimo september 2008. Denfaldt herefter yderligere og lå på knap 0,4 pct.ultimo februar 2010.

Som følge af denne udvikling indsnævredesspændet mellem de sikrede og usikrede penge-markedsrenter gradvist i løbet af året, om endmed en vis volatilitet. Det nåede et forholdsvislavt niveau set i forhold til spændet i 2. halvår2007 under den indledende fase af den finan-sielle uro, men forblev højt set i et historiskperspektiv. Spændet mellem 3-måneders Euri-bor og 3-måneders Eurepo indsnævredes fra ettoppunkt på 109 basispoint primo januar til 31basispoint ultimo året og 29 basispoint ultimofebruar 2010 (se figur 10).

Rettes blikket mod de meget korte pengemar-kedsrenter, afspejler udviklingen i Eonia førstog fremmest den rigelige likviditetsstøtte, somEurosystemet har tilført bankerne i euroområ-det siden oktober 2008. I 1. halvår 2009 frem tilden første langfristede markedsoperation meden løbetid på 1 år ultimo juni viste udviklingeni Eonia tre tendenser. For det første faldt Eoniabetydeligt efter yderligere nedsættelser af ECBsofficielle renter i denne periode. For det andet

Figur 9. usikrede pengemarkedsrenter

(I pct. p.a.; spænd i procentpoint; daglige observationer)

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

-0,40

-0,20

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

2009 2010

1-måneds Euribor (venstre akse)3-måneders Euribor (venstre akse)12-måneders Euribor (venstre akse)Spænd mellem 12-måneders og 1-månedsEuribor (højre akse)

Jan. Jan.Mar. JuliMaj Sept. Nov.

Kilder: ECB og Reuters.

Figur 10. 3-måneders eurepo, euribor ogOis-rente

(I pct. p.a.; spænd i procentpoint; daglige observationer)

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

-40

-20

0

20

40

60

80

100

120

140

3-måneders Eurepo3-måneders Euribor3-måneders OIS-renteSpænd mellem 3-måneders Euribor og3-måneders OIS

2009 2010Jan. April Juli Okt. Jan.

Kilder: ECB, Bloomberg og Reuters.


forblev den med ganske få undtagelser et godtstykke under den faste rente ved Eurosystemetsprimære markedsoperationer og langfristedemarkedsoperationer som følge af den oversky-dende likviditet i systemet, der bl.a. kan tilskri-ves, at likviditeten blev tilført via auktioner tilfast rente med fuld tildeling i primære markeds-operationer og 1-måneds, 3-måneders og 6-må-neders langfristede markedsoperationer. For dettredje var Eonia fortsat meget volatil som følgeaf konstante udsving i den overskydende likvi-ditet, der var til rådighed i systemet. Efter tilde-ling af 442,2 mia. euro i den langfristede mar-kedsoperation med en løbetid på 1 år den 24.juni 2009, som sikrede, at der ville være rige-lig overskydende likviditet i lang tid fremover,stabiliserede Eonia sig på et niveau ca. 10 basis-point i gennemsnit over renten på indlånsfacili-teten. Den blev på dette niveau frem til ultimofebruar 2010. De eneste undtagelser var min-dre udsving på hver enkelt reservekravsperio-des sidste dag, hvor der blev gennemført likvi-ditetsopsugende finjusterende operationer. Deefterfølgende langfristede markedsoperationermed en løbetid på 1 år i september og december,hvor der blev tildelt henholdsvis 75,2 mia. euroog 96,9 mia. euro, bidrog yderligere til at holde

Eonia forholdsvis stabil indtil februar 2010 (sefigur 11).

statsObLigatiOnsrenterne i eurOOmrÅDetFOrbLev LaveDe lange statsobligationsrenter i euroområdetviste beskedne udsving i årets løb, men lå vedudgangen af 2009 tæt på niveauet ultimo 2008.Det stod i skærende kontrast til situationen iUSA, hvor renterne steg markant. Primo 2009var de 10-årige statsobligationsrenter på beggesider af Atlanten lave i forhold til de histori-ske gennemsnit. Det afspejlede betydelige ned-sættelser af de pengepolitiske renter, nedjuste-ring af inflationsrisici og en markant flugt frarisikobetonede aktiver til statsobligationer. Delange amerikanske renter var faldet særlig kraf-tigt mod slutningen af 2008, så de ved indgan-gen til 2009 lå på det laveste niveau i fire årtier.Retrospektivt kan det således se ud til, at ned-gangen i de amerikanske renter i 4. kvartal 2008til dels kan tilskrives indregning af uforholds-mæssigt store bekymringer for deflation. Deamerikanske obligationsrenter steg igen kraftigti 1. halvår 2009, hvorimod obligationsrenterne ieuroområdet, der ikke var faldet lige så megettidligere, steg væsentligt mindre i denne peri-ode (se figur 12). De 10-årige statsobligations-renter toppede medio juni og faldt derefter ensmule, så de i euroområdet lå på 3,6 pct. ultimo2009 og i USA på 3,9 pct.

Den kraftige samlede stigning i de amerikan-ske renter fik rentespændet mellem euroom-rådet og USA til at vende sammenlignet medultimo 2008, så de 10-årige renter faktisk låhøjere i USA end i euroområdet mod slutnin-gen af 2009. Generelt indsnævredes statsobliga-tionsrentespændene i euroområdet markant framarts efter at have nået et nyt toppunkt i begyn-delsen af året. Eftersom der opstod fornyet tvivlom de offentlige finansers holdbarhed, sluttedestatsobligationsrentespændene dog året et godtstykke over niveauet før krisen.

Samlet set kan udviklingen i de lange statsob-ligationsrenter tolkes som nettoresultatet af tofaktorer. På den ene side bedredes de makro-økonomiske udsigter noget, og sammen med

Figur 11. eCbs renter og dag-til-dag-renten


0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

3,00

3,50

0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

3,00

3,50

Marginal udlånsrenteFast rente ved de primære markedsoperationerDag-til-dag-rente (Eonia)Indlånsrente

Jan. April Juli Okt. Jan.2009 2010

Kilder: ECB, Bloomberg og Reuters.

41ECB

Årsberetning2009

meget store nyudstedelser af statsgæld var deti høj grad med til at øve et opadrettet pres påstatsobligationsrenterne. Gældsforventningerneknyttede sig til de statslige finansieringsbehovi forbindelse med omfattende finansielle red-ningspakker og finanspolitiske stimuli. Hertilkommer forventninger om lavere skatteindtæg-ter og øgede udbetalinger af arbejdsløshedsdag-penge som følge af recessionen. På den andenside var der forholdsvis kraftig efterspørgselefter statsgæld hos investorer i den private sek-tor. I euroområdet blev ECBs officielle renterdesuden nedsat betragteligt fra januar til maj.Endelig bidrog Federal Reserves omfattendeopkøbsprogram for langfristet amerikansk stats-gæld midlertidigt til at dæmpe stigningen i delange obligationsrenter.

I begyndelsen af 2009 var de vigtigste stats-obligationsmarkeder ligesom andre finansiellemarkedssegmenter stadig i høj grad præget afinvestorernes bekymringer og usikkerhed om,hvor sårbar den finansielle sektor var, og hvorlangvarig og dyb den globale recession ville

blive. De pengepolitiske renter på begge sideraf Atlanten forventedes at holde sig på et lavtniveau et godt stykke tid, som det fremgik affutures- og terminsrenterne. Den nedadrettedetendens i statsobligationsrenterne, der havdegjort sig gældende i 2. halvår 2008, ophørte dogi begyndelsen af 2009. Det så ud til, at inve-storerne på obligationsmarkederne på det tids-punkt mindskede eller omgjorde deres tilflugttil kvalitet, og muligvis er bekymringerne for eteventuelt deflationspres også aftaget. Desudenblev investorerne i stigende grad klar over, atder fremover ville være tale om et stort stats-ligt finansieringsbehov. Dette understregedes afbankredningspakkerne på begge sider af Atlan-ten.

I USA var de 10-årige renter ved toppunket på 4pct. medio 2009 steget med omkring 175 basis-point i forhold til niveauet i december 2008.Denne opadgående tendens blev afbrudt af ethistorisk kraftigt endagsfald (på 48 basispoint)i de lange amerikanske obligationsrenter den18. marts efter annonceringen af Federal Reser-ves omfattende opkøbsprogram for statspapirer.Kort tid efter begyndte de lange amerikanskerenter dog igen at stige. Effekten af opkøbspro-grammet og andre kvantitative lempelser blevmere end opvejet af, at investorerne forven-tede store fremtidige udstedelser af amerikanskstatsgæld, og at de ikke længere søgte tilflugti sikre aktiver. Det er værd at bemærke, at detmarkante fald i de lange amerikanske statsobli-gationsrenter ultimo 2008 blev udlignet af stig-ningerne i 2009.

Obligationsrenterne i euroområdet udviklede sigmere behersket i 1. halvår, idet de kun var ste-get med ca. 35 basispoint medio juni. Også herkan udviklingen skyldes, at investorerne ikkelængere søgte tilflugt i kvalitet, mens det opad-rettede pres fra statsobligationsrenten tilsynela-dende lettede noget fra marts og frem. Efter atstatsobligationsspændene (over for tyske stats-obligationer) og de respektive CDS-præmier(credit default swap) havde nået et toppunkt ifebruar og primo marts, sås der en bemærkel-sesværdig nedadrettet tilpasning. Bunden blevnået i august.

Figur 12. Lange statsobligationsrenter


2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

5,5

6,0

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

5,5

6,0

EuroområdetUSA

2005 2006 2007 2008 2009

Kilder: Bloomberg, EuroMTS, Reuters og ECB.Anm.: Før januar 2007 vedrører den lange statsobligationsrentei euroområdet 10-årige obligationer eller den nærmeste tilsva-rende løbetid for obligationer. Fra januar 2007 repræsenteres den10-årige obligationsrente i euroområdet af den 10-årige par-renteafledt af ECBs skønnede AAA-statsrentekurve for euroområdet.For USA anvendes 10-årige obligationsrenter.


I 2. halvår sås en svag nedadgående tendens ide lange statsobligationsrenter på begge sider afAtlanten. I løbet af december steg de amerikan-ske dog med hele 60 basispoint, muligvis somfølge af udløbet af Federal Reserves opkøbspro-gram. I euroområdet blev et højt udstedelses-niveau modsvaret af kraftig efterspørgsel eftersikre aktiver, hvilket afspejlede markedsdelta-gernes bekymring for, hvor holdbart det igang-værende økonomiske opsving var. Ængstelsenvedrørende de statslige udstederes fremtidigefinansieringsbehov blev igen særdeles aktuel,efter at den græske regering primo oktober revi-derede landets offentlige underskud, og tre af destørste kreditvurderingsbureauer nedgraderedeGrækenland. De græske obligationsspænd komdermed tæt på toppunktet tidligt på året, mensde fleste andre statsobligationsspænd i euroom-rådet blev påvirket i langt mindre grad (se boks7). For AAA-statsgæld lå den 10-årige rente ieuroområdet ultimo året på ca. 3,6 pct., hvil-ket er lavt efter historisk målestok. Samtidig varde korte renter markant lavere, så rentekurveni euroområdet ved årets udgang var usædvan-ligt stejl.

I modsætning til de lange nominelle renter vistede reale statsobligationsrenter i euroområdet enklar nedadgående tendens året igennem, idet defaldt med 100 og 45 basispoint for løbetider påhenholdsvis 5 og 10 år. Følgelig var den 5-årigeindeksobligationsrente på termin 5 år frem sam-let set mere eller mindre uændret. Det ville værenærliggende at antage, at mønstret afspejledestadig mere pessimistiske forventninger på kortsigt og noget dystre langsigtede makroøkonomi-ske forventninger hos obligationsinvestorerne ieuroområdet. Udviklingen på markederne forindeksobligationer i 2009 skal dog tolkes medforsigtighed. Årsagen er, at dette marked havdeoplevet alvorlige forskydninger mod slutningenaf 2008, hvilket indikerede, at realrenterne varunormalt høje i en situation med store økono-miske problemer. I løbet af 2009 forbedredeslikviditetsforholdene en del for alle løbetider.Desuden mindskedes ubalancen mellem udbudog efterspørgsel (navnlig for de længere løbe-tider). Mens udbuddet af lang indekseret gældvar praktisk taget nul i 1. halvår 2009, begyndtemarkedet efterfølgende at røre på sig, og derventes yderligere fremgang i 2010. Markedsfor-holdene normaliseredes således til en vis grad,men der er et stykke vej igen.

Samme forsigtighed gør sig gældende ved for-tolkningen af udviklingen i "break-even"-inflationen (dvs. forskellen mellem nominelleog reale obligationsrenter for samme løbetid).Under normale markedsforhold er denne stortset udtryk for investorernes inflationsforvent-ninger og de dermed forbundne risikopræmier.Ovennævnte tilpasningsproces på markedernefor indeksobligationer forhindrer imidlertid ensådan fortolkning og peger på, at det er vig-tigt at tage højde for tekniske markedsfaktorerved fortolkning af bevægelserne i "break-even"-inflationen. Som følge af udviklingen i de nomi-nelle og reale obligationsrenter steg den 5- og10-årige "break-even"-inflation spot med hen-holdsvis 90 og 80 basispoint i 2009 til omkring2,0 pct. og 2,4 pct. ultimo året (se figur 13). Føl-gelig steg den 5-årige "break-even"-inflation påtermin 5 år frem med 70 basispoint til 2,8 pct.ultimo året. Eftersom volatiliteten stadig er høji "break-even"-inflationen spot og på termin,

Figur 13. nulkupon "break-even"-inflation ieuroområdet

(I pct. p.a.; 5-dages glidende gennemsnit af daglige observa-tioner; sæsonkorrigeret)

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

2005 2006 2007 2008 2009

5-årig "break-even"-inflation på termin 5 år frem5-årig "break-even"-inflation, spot10-årig "break-even"-inflation, spot

Kilder: Reuters og ECBs beregninger.

43ECB

Årsberetning2009

er tallene i overensstemmelse med fastforank-rede inflationsforventninger på mellemlangttil langt sigt. De tilsvarende renter på terminudledt af swapinstrumenter, der var betydeligtmindre volatile, steg således kun med 15 basis-point. Også de undersøgelsesbaserede inflati-onsforventninger på mellemlangt til langt sigt(fra Consensus Economics) lå forbavsende sta-bilt på 1,9 pct. året igennem.

Usikkerheden vedrørende den fremtidige udvik-ling i obligationskurserne, udtrykt ved denimplicitte volatilitet på optioner, mindskedesvæsentligt i årets løb. På begge sider af Atlan-ten aftog volatiliteten på obligationsmarkedetnæsten til det halve i forhold til det ekstremthøje niveau ultimo 2008. Som følge af usik-kerheden vedrørende landenes fremtidige stats-lige finansieringsbehov og holdbarheden af detmakroøkonomiske opsving var volatilitetenved årets udgang dog stadig højere, end før denfinansielle uro satte ind i 2007.

I de to første måneder af 2010 faldt de langestatsobligationsrenter i euroområdet og USAmed ca. 25 basispoint til omkring henholdsvis3,4 pct. og 3,6 pct. den 26. februar. Mens ren-terne for de højest ratede gældsinstrumenterudstedt af den offentlige sektor i euroområdetaftog en smule, førte stadig større bekymrin-ger i markedet om holdbarheden af budgetstil-lingen i visse lande til betydelige stigninger i delange obligationsrenter for disse statslige udste-dere. Spændene for gældsinstrumenter udstedtaf den offentlige sektor udvidedes således fornogle eurolande. De græske lange statsobliga-tioner tegnede sig for den mest bemærkelses-værdige udvidelse af spændene mellem ultimodecember 2009 og ultimo februar 2010. Spæn-det over for de tyske statsobligationsrenter stegmed næsten 100 basispoint. I samme periodefaldt den 5-årige og 10-årige "break-even"-in-flation spot med ca. 35 basispoint til henholds-vis ca. 1,6 pct. og 2,0 pct. ultimo februar 2010.Den 5-årige "break-even"-inflation på termin5 år frem aftog med 30 basispoint til 2,5 pct.ultimo februar 2010.

aktiekurserne i eurOOmrÅDet stegkraFtigtDen nedadgående tendens i aktiekurserne fort-satte i de to første måneder af 2009, men der-efter var året kendetegnet ved kraftigt stigendeaktiekurser overalt i verden. Årsagerne var for-nyet tillid og mindsket risikoaversion blandtinvestorer, bl.a. som følge af de omfattende red-ningspakker, som regeringer og centralbankeriværksatte. Sammenlignet med niveauet ultimo2008 steg de væsentlige aktieindeks i euroområ-det, USA og Japan med henholdsvis ca. 23 pct.,ca. 23 pct. og ca. 19 pct. I euroområdet sås dersærligt kraftige kursstigninger i den finansiellesektor, hvor aktierne rettede sig fra et meget lavtniveau. Opsvinget på aktiemarkederne var dre-vet af forbedrede udsigter for virksomhedernesindtjening, gunstige lave realrenter og et bety-deligt fald i aktierisikopræmien (dvs. den kom-pensation, som investorerne kræver for risikoenved aktier). Volatiliteten på aktiemarkedet faldttil næsten det halve i forhold til ultimo 2008.

I de første to måneder af 2009 fortsatte aktie-markederne i de største økonomier nedgangen

Figur 14. væsentlige aktieindeks

(Indeks: 30. december 2008 = 100; daglige observationer)

708090

100110120130140150160170180190200210

708090100110120130140150160170180190200210

EuroområdetUSAJapan

2005 2006 2007 2008 2009

Kilder: Reuters og Thomson Financial Datastream.Anm.: De anvendte indeks er det brede Dow Jones Euro Stoxxfor euroområdet, Standard & Poor's 500 for USA og Nikkei 225for Japan.


fra året før (se figur 14). Investorernes risikovil-lighed var stadig høj, og volatiliteten på aktie-markederne var noget højere sammenlignetmed ultimo 2008 (se figur 15). Stemningen påaktiemarkederne forbedredes primo marts somfølge af positive økonomiske bulletiner og sti-gende tiltro til regeringernes og centralbanker-nes tiltag. Gode resultater fra amerikanske ban-ker var med til at stimulere aktiemarkederne pået tidligt stadie. Investorernes tillid fik yderli-gere et nøk opad som følge af drøftelserne afadskillige tiltag til at imødegå den økonomiskeog finansielle krise på mødet i Det EuropæiskeRåd i Bruxelles i marts og G20-mødet i Londoni april. Disse tiltag blev godt modtaget af mar-kedsdeltagerne.

I euroområdet blev aktiekurserne yderligereunderstøttet af positive meldinger om forbru-gernes og virksomhedernes forventninger (dvs.øget erhvervs- og forbrugertillid i Europa-Kom-missionens konjunkturbarometre) i 1. halvår2009. Usikkerhed om, hvordan det egentlig stodtil med det finansielle system, var dog i høj grad

med til at dæmpe euforien på aktiemarkederne.Centralbanktiltag, der skulle hjælpe banksekto-ren, blev derfor godt modtaget på aktiemarke-det.

Aktiekurserne fortsatte med at stige i 3. kvar-tal 2009 på baggrund af samlet set positive øko-nomiske meldinger og faldende risikoaversion,men stigningstakten aftog i 4. kvartal. Ultimonovember fik aktiemarkederne et stød, da et afDubais statslige holdingselskaber annoncerede,at det havde bedt kreditorerne om seks måne-ders henstand med alle gældsbetalinger. Effek-ten på aktiemarkederne var kortvarig, menafspejlede formodentlig tilbageværende mar-kedsbekymringer vedrørende sårbarheden afde offentlige og private balancer. Aktiekursernesteg igen kraftigt i 2009, men det er vigtigt atholde sig for øje, at udgangspunktet var megetlavt. Ultimo året var aktiekurserne i euroom-rådet og USA stadig henholdsvis 37 pct. og 26pct. lavere end ultimo juni 2007. Volatiliteten påaktiemarkederne normaliseredes betragteligt iårets løb, men lå stadig noget højere end før kri-sen.

Stigningen i aktiekurserne blev til en vis gradunderstøttet af forventningerne til indtjeningenpå kort sigt. For virksomhederne i Dow JonesEuro Stoxx-indekset lå vækstprognosen for ind-tjening pr. aktie 12 måneder frem historisk lavtpå næsten -4 pct. i foråret, men steg derefterkraftigt og nåede op på 30 pct. i december. Selvdisse positive udsigter for indtjeningen kan dogkun delvis opveje nedgangen i faktisk indtje-ning, der faldt med omkring 35 pct. fra decem-ber 2008 til december 2009.

Hvad angår de enkelte sektorer, steg de finan-sielle aktier i euroområdet med 31 pct., mensde ikke-finansielle aktier kun steg med 19 pct.I perioden fra marts og fremefter klarede definansielle aktier sig også bedre end de ikke-fi-nansielle i USA, men for året som helhed stegaktiekurserne mere for de ikke-finansielle sel-skaber end for de finansielle institutioner (hen-holdsvis 27 pct. og 14 pct.).

Figur 15. implicit volatilitet på aktiemar-kederne

(I pct. p.a.; 5-dages glidende gennemsnit af daglige observa-tioner)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

EuroområdetUSAJapan

2005 2006 2007 2008 2009

Kilde: Bloomberg.Anm.: Dataserierne for den implicitte volatilitet afspejler denforventede standardafvigelse for de procentvise ændringer i ak-tiekurserne over en periode på op til tre måneder implicit i priser-ne på optioner på aktieindeks. De aktieindeks, som den implicittevolatilitet henviser til, er Dow Jones Euro Stoxx 50 for euroom-rådet, Standard & Poor's 500 for USA og Nikkei 225 for Japan.

45ECB

Årsberetning2009

Aktierne fortsatte med at stige i det nye år ind-til midten af januar 2010. Brede aktieindeks påbegge sider af Atlanten udviste visse fald, ogden implicitte volatilitet tiltog midlertidigt ensmule. En mulig vigtig årsag kan have væretbekymringer med hensyn til de offentlige finan-ser og det deraf følgende fald i investorernesrisikovillighed. I de første to måneder af 2010aftog aktiekurserne generelt med henholdsvisca. 7 pct. og 1 pct. i euroområdet og USA.

HusHOLDningernes LÅntagning varaFDæmpetHusholdningernes låntagning var fortsatafdæmpet i 2009, hvilket afspejlede en høj gradaf usikkerhed med hensyn til indkomstudsig-terne og udsigterne for boligmarkedet, navn-lig i 1. halvår. Samtidig fortsatte bankerne medat stramme kreditstandarderne, om end stram-ningshastigheden aftog lidt i årets løb. Forvent-ningerne til økonomien som helhed og udsig-terne for boligmarkedet var de primære faktorerbag stramningen af kreditstandarderne. Ban-kerne rapporterede om stigninger i nettoefter-spørgslen efter boliglån, som blev positiv i 2.

kvartal, mens nettoefterspørgslen efter andrelåntyper først blev positiv mod årets slutning.

Den årlige vækst i MFIers udlån til husholdnin-ger, som er den primære kilde til husholdnin-gernes låntagning, faldt til 1,3 pct. ultimo 2009fra 1,7 pct. ultimo 2008. Faldet var mindre endi 2008, idet husholdningernes låntagning stegen smule mod slutningen af 2009 efter at haveværet negativ medio året. Den årlige vækst iikke-MFIers (dvs. andre finansielle formidlere,forsikringsselskaber og pensionskasser) udlåntil husholdningerne oversteg fortsat MFIernesudlån til husholdningerne. Denne udviklingskyldes delvis effekten af securitisation-aktivi-teter, som medfører et egentligt salg, hvor lånfjernes fra MFIernes balance og efterfølgenderegistreres som lån fra andre finansielle formid-lere. Securitisation-aktiviteten var betydeligtmindre i 2009 end i 2008, men var dog fortsatbetydelig i 1. halvår.

En opdeling af MFIernes udlån til husholdnin-gerne efter formål viser, at låntagning til bolig-køb fortsat var den væsentligste drivkraft iudlån til denne sektor i 2009. Den årlige vækst iudlån til husholdningerne til boligkøb var på 1,5pct. i december 2009, hvilket var uændret fradecember 2008 (se figur 16), og dækker over enkraftig nedgang i 1. halvår 2009 og en beskeden– om end vedvarende – forbedring i 2. halvår.Denne udvikling skal ses i lyset af faldet i bådeboligpriserne og aktiviteterne på boligmarkedeti en række eurolande. Samtidig kan de positivestrømme i 2. halvår have afspejlet en stigningi efterspørgslen som følge af faldet i boligpri-serne. Udfladningen i den årlige vækst i udlåntil boligkøb afspejlede også nedsættelserne afECBs officielle renter mellem oktober 2008 ogmaj 2009, der slog igennem som lavere realkre-ditrenter. MFIernes renter for udlån til bolig-køb faldt med 151 basispoint mellem december2008 og december 2009 (se figur 17). Dette faldvar især tydeligt for lån med en initial rente-bindingsperiode på op til 1 år, som faldt med238 basispoint, mens renten på lån med en ini-tial rentebindingsperiode på over 10 år faldt med87 basispoint.

Figur 16. mFi-lån til husholdningerne

(Ændring i pct. år/år)

-2

0

2

4

6

8

10

12

14

2009-2

0

2

4

6

8

10

12

14

Lån i altTil boligkøbForbrugerkreditAndre lån

2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB.


Den årlige vækst i forbrugerkredit var 0,0 pct.i december 2009 mod 1,7 pct. ultimo 2008.Udviklingen i forbrugerkredit svarede til udvik-lingen i boliglån, selv om den årlige vækst i for-brugerkredit faldt yderligere medio 2009. Denneudvikling kan tilskrives den lave forbrugertillidi årets løb. I 2009 faldt MFI-renterne for forbru-gerkredit med 116 basispoint i gennemsnit.

HusHOLDningernes rentebyrDe er minDsketDa husholdningernes udestående gæld fortsattemed at stige en smule, og husholdningernes dis-ponible indkomst ikke reagerede omgående påændringerne i den økonomiske vækst, var hus-holdningernes gæld som andel af den dispo-nible indkomst forholdsvis stabil i 2009. Denblev anslået til at ligge på ca. 95 pct. i 4. kvar-tal 2009, hvilket var marginalt højere end i 2008(se figur 18). Derimod steg husholdningernesgæld som andel af BNP ifølge tal fra euroom-rådets integrerede konti med mere end 2 pro-centpoint i 2009 og lå tæt på 65 pct. i 4. kvar-tal 2009. Faldet i bankernes udlånsrenter bidrogbetydeligt til at lette husholdningernes rente-byrde (målt som rentebetalinger som andel afden disponible indkomst), som lå på 3,0 pct. i 4.kvartal 2009 i forhold til toppunktet på 3,9 pct.i 3. kvartal 2008. Det skal også nævnes, at derer store forskelle i gældsætningen blandt euro-områdets husholdninger. Navnlig i visse dele afeuroområdet falder en høj gældsætning sammenmed en svag økonomisk aktivitet eller tilbage-værende tegn på overvurdering på boligmarke-derne. Endvidere er der også forskel i løbetidenpå de mest fremherskende rentebindingsperio-der landene imellem. I den forbindelse er rente-risikoen højere i de lande, hvor finansieringener skiftet hurtigere til kortfristede lån som reak-tion på rentenedsættelserne.

OmkOstningerne veD ekstern FinansieringFaLDt betyDeLigtTrods et kraftigt fald i omkostningerne ved eks-tern finansiering i hele 2009 aftog euroområ-dets ikke-finansielle selskabers eksterne finan-siering betydeligt, primært som følge af en mereafdæmpet efterspørgsel efter lån i sammenhængmed de dårlige økonomiske forhold. De ikke-fi-nansielle selskabers gearing steg yderligere på

Figur 18. Husholdningernes gæld og rente-betalinger

(I pct.)

40

50

60

70

80

90

100

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Rentebyrde som andel af disponibel bruttoindkomst(højre akse)Husholdningernes gæld som andel af disponibelbruttoindkomst (venstre akse)Husholdningernes gæld i forhold til BNP(venstre akse)

Kilder: ECB og Eurostat.Anm.: Husholdningernes gæld omfatter det samlede udlån tilhusholdninger fra alle institutionelle sektorer, herunder restenaf verden. Rentebetalinger omfatter ikke husholdningernes fuldefinansieringsomkostninger, da de ikke inkluderer gebyrer for fi-nansielle tjenesteydelser. Tallene for det seneste kvartal er delvisskøn.

Figur 17. renter på udlån til husholdningerog ikke-finansielle selskaber

(I pct. p.a.; ekskl. gebyrer; renter for nye forretninger)

2

3

4

5

6

7

8

9

10

20092

3

4

5

6

7

8

9

10

Korte udlånsrenter til ikke-finansielle selskaberLange udlånsrenter til ikke-finansielle selskaberRenten på udlån til husholdninger til boligkøbRenten på udlån til husholdninger til forbruger-kredit

2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB.

47ECB

Årsberetning2009

grund af en særlig markant nedgang i virksom-hedernes indtjening.

Efter det historiske toppunkt i november 2008faldt de reale omkostninger ved euroområdetsikke-finansielle selskabers eksterne finansieringkraftigt i hele 2009 (se figur 19) som følge afen bredt funderet omkostningsnedgang for allefinansieringskilder. Ultimo 2009 var de sam-lede realomkostninger ved ekstern finansieringpå det laveste niveau siden 1999.

Hvad angår omkostningerne ved bankfinansie-ring, afspejlede de faldende bankrenter i 2009hovedsagelig, at ændringerne i ECBs officiellerenter fra oktober 2008 til maj 2009 gradvis varslået igennem til bankkunderne. Alt i alt tyderdenne udvikling på, at euroområdets bankerfortsat lod de lavere officielle renter slå igen-nem i deres renter, hvilket stort set er i overens-stemmelse med det historiske mønster (se boks4). Udviklingen i omkostningerne ved ban-kernes kortfristede udlån påvirkes primært afændringer i de korte pengemarkedsrenter, mensbankernes længere udlånsrenter hovedsageligafspejler ændringer i statsobligationsrenterne.

Mellem ultimo 2008 og ultimo 2009, hvor 3-må-neders Euribor faldt med næsten 260 basispoint,aftog de nominelle korte bankrenter for udlåntil ikke-finansielle selskaber med 210 basis-point. Bankernes korte reale udlånsrenter faldtsåledes med 158 basispoint trods en beskedenstigning i inflationsforventningerne siden maj2009. Ændringerne i bankernes lange udlåns-renter var endnu mere udtalte end ændringerne i

boks 4

vurDering aF gennemsLaget aF eCbs OFFiCieLLe renter i De vigtigste uDLÅnsrenter HOsbankerne i eurOOmrÅDet

Pengepolitikkens rentekanal sammenfatter gennemslaget af de pengepolitiske renter på banker-nes udlånsrenter. Denne transmissionskanal skal i euroområdet ses som den vigtigste mekanismei pengepolitikken til i sidste ende at påvirke den reale aktivitet og inflationen, eftersom bank-sektoren har afgørende betydning for kreditgivningen til den ikke-finansielle private sektor.1Nedsættelser af de pengepolitiske renter afføder normalt tilsvarende bevægelser i markedsren-terne, navnlig for de kortere løbetider. Bankernes udlånsrenter er typisk fastsat i forhold til, og

1 Artiklen "Recent developments in the retail bank interest pass-through in the euro area" i Månedsoversigten for august 2009 inde-holder en nærmere beskrivelse af de begreber, der ligger bag gennemslagsmekanismen for bankrenterne.

Figur 19. reale omkostninger ved euroom-rådets ikke-finansielle selskabers eksternefinansiering(I pct. p.a.)

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Samlede finansieringsomkostningerReale korte MFI-udlånsrenterReale lange MFI-udlånsrenterReale omkostninger ved markedsbaseret gældReale omkostninger ved børsnoterede aktier

Kilder: ECB, Thomson Financial Datastream, Merrill Lynch ogprognoser fra Consensus Economics.Anm.: De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selska-bers eksterne finansiering beregnes som et vægtet gennemsnitaf omkostningerne ved banklån, omkostningerne ved at udstedegældsinstrumenter og omkostningerne ved at udstede aktier påbasis af de respektive udeståender og deflateret med inflations-forventningerne (se boks 4 i ECBs Månedsoversigt for marts2005). Indførelsen af harmoniserede MFI-udlånsrenter i begyn-delsen af 2003 medførte et statistisk brud i serien.


i visse tilfælde endda knyttet til, markedsrenten for relevante løbetider. Ændringer af de penge-politiske renter forventes således stort set at afspejles i de finansieringsomkostninger, hushold-ninger og virksomheder har over for bankerne. På baggrund heraf vurderes det i denne boks, ihvor stort omfang euroområdets banker har ladet nedsættelserne i de pengepolitiske renter fra 4.kvartal 2008 og frem til december 2009 slå igennem.2

Fra oktober 2008 til maj 2009 nedsatte ECB renten ved de primære markedsoperationer fra 4,25pct. til et historisk lavt niveau på 1,00 pct. I overensstemmelse med (og muligvis drevet af) ned-sættelserne af ECBs officielle renter samt den ekstraordinære tilførsel af centralbanklikviditetfaldt både de korte og lange markedsrenter markant i 4. kvartal 2008 og i hele 2009. Fra ultimoseptember 2008 til december 2009 aftog fx 3-måneders Euribor med 431 basispoint til 0,71 pct.,og 7-års swaprenten gik ned med 156 basispoint til 3,09 pct. (se figur A og B). Som vist i figur Aog B, ser det også ud til, at euroområdets banker i stort omfang lod de faldende markedsrenter idenne periode slå igennem. Hvad angår de korte udlånsrenter (dvs. med variabel rente og en ini-tial rentebindingsperiode på op til 1 år), faldt de gennemsnitlige bankrenter på boliglån til hus-holdningerne og udlån til ikke-finansielle selskaber med henholdsvis ca. 309 og 336 basispoint(se figur A). Hvad angår de lange udlånsrenter (dvs. med en initial rentebindingsperiode på over1 år), faldt de gennemsnitlige bankrenter på boliglån til husholdningerne og udlån til ikke-finan-sielle selskaber med henholdsvis ca. 111 og 200 basispoint (se figur B).3

Selv om de samlede MFI-udlånsrenter er faldet markant, siden nedsættelserne af ECBs officiellerenter begyndte, står det klart, at – med undtagelse af de lange renter for udlån til virksomhe-

2 I denne boks sættes der fokus på den seneste udvikling i MFIernes renter på boliglån til husholdningerne og udlånsrenter til de ikke-finansielle selskaber, hvilket er de vigtigste låneprodukter på aktivsiden i MFIernes balancer. I 3. kvartal 2009 androg boliglån tilhusholdningerne og lån til ikke-finansielle selskaber således henholdsvis 16 pct. og 15 pct. af euroområdets (ekskl. Eurosystemets)MFIers samlede aktiver.

3 I december 2009 nåede forskellige MFIers udlånsrenter det laveste niveau siden lanceringen af den harmoniserede rentestatistik ijanuar 2003.

Figur a. korte renter på boliglån til hus-holdningerne og på udlån til ikke-finansielleselskaber samt 3-måneders euribor(I pct. p.a.)

0

1

2

3

4

5

6

7

0

1

2

3

4

5

6

7

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Kort rente på boliglån tilhusholdningerneKort rente på udlån til ikke-finansielle selskaber3-måneders Euribor

Kilde: ECB.Anm.: "Kort rente" betyder lån med variabel rente og en initialrentebindingsperiode på op til 1 år.

Figur b. Lange renter på boliglån til hus-holdningerne og på udlån til ikke-finansielleselskaber samt 7-års swaprente(I pct. p.a.)

22003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

3

4

5

6

2

3

4

5

6

Lang rente på boliglån til husholdningerneLang rente på udlån til ikke-finansielle selskaber7-års swaprente

Kilde: ECB.Anm.: "Lang rente" betyder lån med en initial rentebindings-periode på over 1 år. De forskellige initiale rentebindingsperio-debånd er vægtet med mængderne af nye forretninger.

49ECB

Årsberetning2009

der – euroområdets MFIer indtil videre kun har ladet en del af dette fald slå igennem. Det er dogikke nødvendigvis i uoverensstemmelse med det historiske mønster, som viser, at bankerne kungradvis lader ændringer i de pengepolitiske renter og markedsrenterne slå igennem på udlånsren-terne til deres kunder. Bankernes udlånsrenter vil med andre ord typisk udvise en vis træghed iforhold til ændringer i pengepolitikken. Dette forhold er ligeledes ofte asymmetrisk, idet der ertendens til, at bankernes udlånsrenter tilpasses hurtigere efter en forhøjelse af de pengepoliti-ske renter end efter en nedsættelse. Hvor stortgennemslaget i bankernes udlånsrenter er, oghvor hurtigt det sker, vil ofte være forbundetmed en vis grad af ufuldkommen konkurrencei banksektoren samt nominelle tilpasnings-omkostninger (menuomkostninger). Disse for-hold kan afholde bankerne fra løbende at rea-gere på ændringer i de pengepolitiske renter ogmarkedsrenterne. Bankerne vil måske i stedetvælge at udskyde tilpasningen af deres udlåns-renter, indtil ændringen i markedsrenten over-skrider en vis tærskel.4 Herudover kan andrefaktorer i forbindelse med finansiel formidlingpåvirke, hvordan spændene mellem bankernesudlånsrenter og markedsrenterne udvikler sig,fx omkostninger i forbindelse med rente- ogkreditrisici, bankernes risikoaversion, enheds-driftsomkostninger, bankernes likviditet ogproduktspredning. Ovennævnte yderligerefaktorer vil ikke blive specifikt behandlet her.

Ifølge litteraturen om emnet kan de penge-politiske renters transmission, via ændringeri markedsrenterne, over til bankernes udlåns-renter modelleres ved hjælp af en fejlkorrek-tionsmodel, hvor der foretages regression afændringer i en bestemt bankrente mod sam-

4 Se artiklen omtalt i fodnote 1 samt de tilhørende referencer, hvor der gives en mere komplet beskrivelse af bankernes rentefastsæt-telse.

Figur C. akkumulerede faktiske og forud-sagte ændringer i mFi-udlånsrenten fra okt.2008 til dec. 2009(I basispoint)

-400

-350

-300

-250

-200

-150

-100

-50

50

0

-400

-350

-300

-250

-200

-150

-100

-50

50

0

1 Korte boliglån

4 Lange udlån til ikke-finansielle selskaber

2 Lange boliglån3 Korte udlån til ikke-finansielle selskaber

92,6 pct.

97,7 pct.99,2 pct.

98,8 pct.

1 2 3 4

RealiseretForudsagt

Kilder: ECB og ECBs beregninger.Anm.: Prognose baseret på et fejlkorrektionsmodelskøn for prø-ve jan. 97-sep. 08 samt udviklingen i markedsrenten fra okt. 08til dec. 09. Procentangivelserne viser den faktisk akkumuleredeændring i bankrenterne som en procentdel af den forventede æn-dring.

gennemslag i mFi-udlånsrenten baseret på fejlkorrektionsmodellen

Øjeblikkeligtgennemslag

Endeligtgennemslag

Tilpasnings-hastighed

TilpassetR2

Tilsvarende mar-kedsrente

Korte boliglån til husholdningerne 0,29 0,91 -0,02 0,62 3-måneders EuriborLange boliglån til husholdningerne 0,17 1,06 -0,12 0,76 7-års swaprenteKorte udlån til ikke-finansielle selskaber 0,69 0,86 -0,16 0,76 3-måneders EuriborLange udlån til ikke-finansielle selskaber 0,32 1,02 -0,19 0,40 7-års swaprente

Kilde: ECB.Anm.: Se artiklen "Recent developments in the retail bank interest pass-through in the euro area" i Månedsoversigten for august 2009,hvor de metoder, der er anvendt til udarbejdelse af skønnene, beskrives. Prøven dækker perioden jan. 97-sep. 08. Alle koefficienterne erstatistisk signifikante på 5 procents niveau.


tidige (eller forsinkede) ændringer i en relevant markedsrente og (eventuelt) forsinkede ændrin-ger i selve bankrenten samt en fejlkorrektionsperiode, der afspejler, i hvilket omfang bankren-ten i den tidligere periode afveg fra sit langsigtede ligevægtsforhold til markedsrenten. Ved brugaf en sådan standard fejlkorrektionsmodel for gennemslaget af ændringer i markedsrenterne iMFIernes udlånsrenter kan det konstateres, at selv om de udvalgte udlånsrenter generelt har ten-dens til at blive mere eller mindre fuldt ud tilpasset på længere sigt, er tilpasningen langt fra øje-blikkelig, og tilpasningen til den langsigtede ligevægt er også forholdsvis træg (se tabel).5 Mensfx 91 pct. af faldet i markedsrenterne i sidste ende slår igennem på de korte boliglån til hushold-ningerne, vil kun 29 pct. af faldet rent faktisk slå igennem inden for en måned umiddelbart efterændringen i markedsrenterne. Udlånsrenterne til virksomhederne har generelt tendens til at til-passe sig noget hurtigere til ændringer i markedsrenterne end renterne på boliglån til hushold-ningerne. Det kan eksempelvis nævnes, at 69 pct. af faldet i markedsrenterne afspejles i udlåns-renterne til virksomhederne inden for den første måned, og tilpasningen til den langsigtedeligevægt sker også hurtigere. Det kan bl.a. skyldes, at virksomhederne (især de større) har enbedre forhandlingsposition over for bankerne end husholdningerne.6

Der er udarbejdet en modelprognose for MFIernes udlånsrenter baseret på udviklingen i mar-kedsrenterne fra oktober 2008 til december 2009 med henblik på at fastslå, i hvilket omfanggennemslaget i MFIernes udlånsrenter, siden den seneste runde af nedsættelser af ECBs pen-gepolitiske rente begyndte, har afveget fra tidligere observationer. Der blev udarbejdet konse-kutive prognoser for MFI-udlånsrenterne en måned frem, og de akkumulerede måned-til-må-ned-ændringer i prognoserne vises i figur C sammen med de akkumulerede faktiske ændringeri MFI-udlånsrenterne. Resultaterne viser generelt, at de kraftige fald i markedsrenterne i storetræk er slået igennem i det omfang, der kunne forventes ud fra tidligere erfaringer. Især var gen-nemslaget i de korte renter på boliglån til husholdningerne og de korte og lange udlånsrenter tilikke-finansielle selskaber i december 2009 stort set i overensstemmelse med prognosen.7 Kunden lange rente på boliglån til husholdningerne havde tilpasset sig en smule mindre end forven-tet ud fra det historiske mønster.

Alt i alt ser det ud til, at euroområdets MFIer i 2009 har ladet de store nedsættelser i ECBs offi-cielle renter slå igennem på deres vigtigste udlånsrenter i samme omfang som tidligere, selv omeuroområdets bankers balancer er negativt påvirket af den finansielle krise og den generelle øko-nomiske afmatning. Det ser dermed ud til, i det mindste hvad angår den pengepolitiske trans-missions bankrentekanal, at ECBs betydelige lempelse af pengepolitikken siden 4. kvartal 2008har fungeret tilfredsstillende og derfor har understøttet husholdningernes og de ikke-finansielleselskabers forbrug og investeringsbeslutninger. Det tilfredsstillende gennemslag af renterne erdog ikke garanti for, at udbuddet af lån ikke er påvirket af den finansielle krise. Resultaterne fraEurosystemets undersøgelse af bankernes udlån tyder således på en løbende nettostramning afkreditstandarderne for lån til den private sektor i 2009. Den fortsatte sårbarhed og vedvarendeusikkerhed med hensyn til soliditeten af euroområdets banksektor kræver nøje overvågning afbankernes udlånsrenter og af bankernes generelle kreditgivning til de ikke-finansielle sektoreri 2010.

5 En nøje beskrivelse af modellen gives i artiklen omtalt i fodnote 1.6 Større virksomheder har fx nemmere adgang til andre finansieringskilder, såsom erhvervsobligationer og børsnoterede aktier, og

kan i visse tilfælde også benytte de internationale lånemarkeder.7 Den faktiske værdi i december 2009 var for alle tre renter et godt stykke inden for konfidensintervallet på 95 pct.

51ECB

Årsberetning2009

de tilsvarende lange statsobligationsrenter. Ban-kernes nominelle udlånsrente for længere løbe-tider faldt med ca. 120 basispoint i 2009, hvilketvar betydeligt mere end faldet på 65 basispointi den 5-årige statsobligationsrente. Det betød,at spændet mellem bankernes lange udlånsren-ter og de tilsvarende markedsrenter typisk ind-snævredes markant i hele 2009, hvilket stod ikontrast til den kraftige udvidelse af spændetåret før. Bankernes lange realrenter aftog sam-let set med 130 basispoint fra ultimo 2008 tilultimo 2009.

Det betydelige fald i de reale omkostningerved markedsbaseret gæld med 389 basispointi samme periode afspejlede ligeledes ikke blotnedgangen i statsobligationsrenten, men ogsåindsnævringen af erhvervsobligationsspændene(målt som forskellen mellem erhvervsobligati-onsrenten og statsobligationsrenten). Indsnæv-ringen begyndte primo 2009 for alle rating-kategorier. De faldt helt tilbage til under niveaueti august 2008 (dvs. kort tid før den bredt funde-rede udvidelse af spændene affødt af tilspids-ningen af den finansielle krise). Det gradvise

fald i risikoopfattelsen og en vis stigning i inve-storernes risikovillighed i løbet af 2009 med-førte en særlig udtalt indsnævring af rente-spændene for obligationer med lav kreditvur-dering og for "speculative-grade"-obligationer.Fra ultimo 2008 til ultimo 2009 indsnævredesfx rentespændene for højtforrentede obligatio-ner udstedt i euroområdet med hele 1.500 basis-point sammenlignet med ca. 100 basispoint forAAA-ratede obligationer.

Endelig faldt de reale omkostninger ved atudstede børsnoterede aktier også markant i hele2009 og nåede det langsigtede gennemsnit vedårets udgang. Det blev understøttet af kraftigtstigende aktiekurser, der skyldtes investorernesaftagende risikoaversion og fornyede tillid.

aFtagenDe vækst i ekstern FinansieringTrods det bredt funderede fald i de reale omkost-ninger ved ekstern finansiering aftog væksten ieuroområdets ikke-finansielle selskabers eks-terne finansiering støt i 2009 (se figur 20). I3. kvartal 2009 var den reale årlige vækst i deikke-finansielle selskabers eksterne finansiering

Figur 20. Fordeling af den årlige realvæksti ekstern finansiering til ikke-finansielleselskaber1)


-2,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

-2,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

20092001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Børsnoterede aktierGældsinstrumenterMFI-lån

Kilde: ECB.1) Den årlige reale vækst defineres som forskellen mellem denfaktiske årlige vækst og væksten i BNP-deflatoren.

Figur 21. profitmål for børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet

(Kvartalsvise observationer; i pct.)

-6-4-202468

101214

84

86

88

90

92

94

96

98

100

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Forholdet mellem nettoindtægter og salg(venstre akse)Forholdet mellem driftsindkomst og salg(venstre akse)Forholdet mellem driftsudgifter og salg (højre akse)

Kilder: Thomson Financial Datastream og ECBs beregninger.Anm.: Beregningen er baseret på de samlede kvartalsregn-skaber for børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet.Udsnittet er korrigeret for enkelttilfælde. I forhold til driftsind-komsten, som er defineret som salg minus driftsomkostninger,henviser nettoindtægterne til driftsindtægter og ikke-driftsind-tægter efter skat og ekstraordinære poster.


knap 0,1 pct. mod 2,6 pct. i 4. kvartal 2008. Detkunne udelukkende tilskrives et kraftigt dyk ibidraget fra MFI-udlån, der blev negativt i 3.kvartal 2009. Samtidig steg især bidraget fraudstedelse af gældsinstrumenter – som euro-områdets virksomheder anvender som alterna-tiv finansiering – mærkbart.

En af de vigtigste drivkræfter bag det kraf-tige fald i behovet for ekstern finansiering varde forværrede økonomiske forhold og eventu-elt behovet for en vis balanceomstrukturering.Den bratte nedgang i den økonomiske aktivitethavde en drastisk virkning på både virksomhe-dernes indtjening og deres interne midler. Selvom virksomhedernes lønsomhed ifølge regn-skaber fra børsnoterede virksomheder har vistvisse tegn på stigning siden primo 2009, er pro-fitmålene endnu ikke på samme niveau som førkrisen (se figur 21). De fleste aktiemarkedsbase-rede indikatorer for lønsomheden hos de ikke-finansielle selskaber i euroområdet pegede fort-sat på en nedgang i det meste af 2009. Den årligeændring i indtjening pr. aktie for børsnoteredeikke-finansielle selskaber i euroområdet udvistefx en fortsat faldende tendens og var negativ i2009 som helhed.

Eurosystemets undersøgelse af bankernes udlåntyder endvidere på, at faktorer på efterspørg-selssiden, fx dystre økonomiske udsigter, lavereanlægsinvesteringer hos virksomhederne samtbehersket aktivitet inden for fusioner og virk-somhedsovertagelser, påvirkede euroområdetsikke-finansielle selskabers efterspørgsel efterlån særdeles negativt i 2009. Den årlige væksti MFI-udlån til ikke-finansielle selskaber fort-satte faktisk med at aftage støt i årets løb. Væk-sten blev negativ i september, hvilket var denførste nedgang, siden dataserien begyndte i1999. Selv om nedgangen i den årlige vækst iMFI-udlån til ikke-finansielle selskaber varbredt funderet for alle løbetider, var den særligudtalt for de kortere løbetider, hvilket pegede iretning af, at virksomhederne i et vist omfangskiftede over fra korte lån til lange lån. Alt i altfølger dette langvarige fald stort set det cykli-ske mønster i lyset af omfanget af den senestenedgang i kapitaludgifter og den fortsatte usik-

kerhed med hensyn til de økonomiske udsigter.Empiriske undersøgelser tyder desuden på, atudviklingen i udlån til ikke-finansielle selska-ber typisk følger konjunkturudviklingen med enbetydelig forsinkelse.4

Samtidig tyder konjunkturbarometre på, at storesvagheder i banksystemet kan have påvirketkreditudbuddet negativt i årets løb, selv om denlavere efterspørgsel ser ud til at være en vigtigfaktor bag vækstnedgangen i MFIernes udlån.Eurosystemets undersøgelse af bankernes udlåni 2009 pegede fortsat i retning af en nettostram-ning af kreditstandarderne, selv om den aftogi årets løb. Desuden meldte en betydelig andelaf virksomhederne i euroområdet om forringetadgang til banklån og strammere udlånspoli-tik hos bankerne i 1. halvår 2009. Virkningen afbegrænsninger i banklån på udbudssiden havdedog tendens til at blive overskygget af en excep-tionel forværring af de bestemmende faktorerpå efterspørgselssiden i 2009.

Efterhånden som strømmen af banklån til ikke-finansielle selskaber begyndte at svinde ind,benyttede euroområdets virksomheder medbehov for finansiering i stigende grad alterna-tive finansieringskilder. Navnlig steg den årligevækst i udstedelsen af gældsinstrumenter fra 7,9pct. ultimo 2008 til 16,3 pct. ultimo 2009, mensde ikke-finansielle selskabers bidrag til den sam-lede vækst i udstedelsen af gældsinstrumenterøgedes betydeligt fra 10 pct. før den finansiellekrise til over 15 pct. ultimo 2009. Det kunne til-skrives en fornyet interesse på det europæiskeerhvervsobligationsmarked, der i betragtning afdet fortsat kraftige fald i fusioner og virksom-hedsovertagelser primært kan forklares ved tofaktorer. For det første medførte den hurtigeindsnævring af erhvervsobligationsspændene etmarkant fald i omkostningerne ved markedsba-seret finansiering, som var stærkere end faldet iomkostningerne ved bankfinansiering. For detandet kan et skift fra bankfinansiering til mar-kedsbaseret finansiering have været understøt-

Se fx C. Kok Sørensen, D. Marqués Ibáñez og C. Rossi (2009),4"Modelling loans to non-financial corporations in the euroarea", ECB Working Paper nr. 989, januar 2009.

53ECB

Årsberetning2009

tet af strammere kreditstandarder hos bankerne.I lighed med banklån var udstedelsesaktivitetenfor gældsinstrumenter meget større, for så vidtangik de længere løbetider. Bidraget fra udste-delse af kortfristede gældsinstrumenter til densamlede vækst begyndte at aftage primo 2009,hvilket fortsatte året ud. Det skyldtes det kraf-tige fald i de ikke-finansielle selskabers netto-udstedelse af kortfristede gældsinstrumenterformentlig i forbindelse med låneomlægning.Virksomhederne i euroområdet udnyttede demeget gunstige markedsforhold til at omlæggegæld med en kort restløbetid.

Understøttet af stigende aktiekurser i 2009 blevden årlige vækst i børsnoterede aktier udstedtaf ikke-finansielle selskaber igen positiv imarts 2009 og fortsatte med at tiltage året ud tilnæsten 2 pct. i december.

yDerLigere stigning i virksOmHeDernesgæLDSom følge af en kraftigere nedgang i investerin-gerne end i virksomhedernes opsparing i forholdtil BNP indsnævredes finansieringsgabet (dvs.

ikke-finansielle selskabers generelle behov forat benytte eksterne finansieringskilder) i 2009for første gang siden medio 2004 (se figur 22).Det var dog fortsat ret stort, hvilket tydede på etbehov for en vis balanceomstrukturering i lysetaf virksomhedernes forringede lønsomhed.

Kombinationen af moderate, men stadig posi-tive eksterne finansieringsstrømme samt ned-gangen i intern finansiering medførte yderligerestigninger til rekordhøje niveauer for de ikke-fi-nansielle selskabers gearing i forhold til BNP ogbruttooverskuddet af produktionen (se figur 23).I 3. kvartal 2009 voksede gælden i forhold tilBNP til 83,1 pct. og gælden i forhold til brutto-overskuddet af produktionen til 441 pct. Dennebetydelige gearing i de ikke-finansielle selska-ber kan måske forklare det øgede antal mislig-holdelser i 2009. De markante rentefald lettedesamtidig de ikke-finansielle selskabers netto-rentebyrde i løbet af 2009. Samlet set er det højegældsniveau og den dermed forbundne rente-byrde et signal om, at euroområdets ikke-finan-sielle selskaber har et klart behov for yderligerebalanceomstrukturering.

Figur 22. De ikke-finansielle selskabersfinansieringsgab og dets hovedkomponenter

(I pct. af BNP; 4 kvartalers glidende gennemsnit)

-5

-3

-1

1

3

5

7

9

11

13

15

20095

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

Finansieringsgab (venstre akse)Ikke-finansielle investeringer1) (venstre akse)Virksomhedernes opsparing2) (højre akse)

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB.1) Inkl. lagerbeholdninger og akkumulering af ikke-finansielleaktiver.2) Inkl. nettokapitaloverførsler.

Figur 23. De ikke-finansielle selskabersgældskvoter

(I pct.)

270

290

310

330

350

370

390

410

430

450

50

55

60

65

70

75

80

85

90

2009

Gæld i forhold til bruttooverskud af produktion(venstre akse)Gæld i forhold til BNP (højre akse)

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilder: ECB, Eurostat og ECBs beregninger.Anm.: Gælden indrapporteres på grundlag af de kvartalsviseeuropæiske sektorkonti. Den omfatter lån, udstedte gældsinstru-menter og pensionskassereserver frem til 3. kvartal 2009.


2.3 uDvikLingen i priser Og OmkOstninger

Den årlige HICP-inflation faldt i 2009 til 0,3pct. i gennemsnit i forhold til 3,3 pct. i 2008 (setabel 1). Udviklingen står i skarp kontrast tiltidligere år, hvor den årlige inflation lå stabiltomkring 2,1 pct. og 2,2 pct. I perioden 1999-2009 var den gennemsnitlige HICP-inflation

2,0 pct. Den meget lave HICP-inflation i 2009kunne i høj grad tilskrives de betydeligt laverepriser på olie og andre råvarer i forhold til dehøje niveauer i 2008, og således blev inflations-stødet fra 2008 ophævet. En anden årsag var detaftagende inflationspres som følge af et markant

tabel 1. prisudviklingen

(Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført)

2007 2008 2009 20084. kvt.

20091. kvt.

20092. kvt.

20093. kvt.

20094. kvt.

2009Nov.

2010Dec.

HICP og dets komponenterSamlet indeks 2,1 3,3 0,3 2,3 1,0 0,2 -0,4 0,4 0,9 1,0

Energi 2,6 10,3 -8,1 2,1 -6,1 -10,7 -11,9 -3,2 1,8 4,0Uforarbejdede fødevarer 3,0 3,5 0,2 3,0 2,8 0,8 -1,2 -1,5 -1,6 -1,3Forarbejdede fødevarer 2,8 6,1 1,1 4,3 2,1 1,1 0,6 0,5 0,7 0,6Industrivarer ekskl. energi 1,0 0,8 0,6 0,9 0,7 0,7 0,5 0,3 0,4 0,1Tjenesteydelser 2,5 2,6 2,0 2,6 2,2 2,2 1,8 1,7 1,6 1,4

Andre pris- og omkostnings-indikatorer

Producentpriser i industrien1) 2,7 6,1 -5,1 3,4 -2,0 -5,7 -7,8 -4,6 -2,9 .Oliepriser (EUR pr. tønde)2) 52,8 65,9 44,6 43,5 35,1 43,8 48,1 51,2 51,6 54,0Råvarepriser3) 7,5 2,1 -18,5 -9,9 -29,2 -24,5 -18,8 2,8 19,0 27,1

Kilder: Eurostat, Thomson Financial Datastream, Hamburg Institute of International Economics og ECBs beregninger.1) Ekskl. byggeri.2) Brent Blend (til levering om en måned).3) Ekskl. energi; i euro.

Figur 24. De vigtigste komponenter i HiCp-inflationen

(Ændring i pct. år/år; månedlige observationer)

Samlet HICP (venstre akse)Uforarbejdede fødevarer (højre akse)Energi (højre akse)

2004 2005 2006 2007 2008 2009-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

-18

-15

-12

-9

-6

-3

0

3

6

9

12

15

18

-2

0

2

4

6

8

-2

0

2

4

6

8

Samlet HICP ekskl. energi og uforarbejdedefødevarerForarbejdede fødevarerIndustrivarer ekskl. energiTjenesteydelser

2004 2005 2006 2007 2008 2009-2

0

2

4

6

8

-2

0

2

4

6

8

Kilde: Eurostat.

55ECB

Årsberetning2009

fald i aktiviteten og den kraftige forværring afarbejdsmarkedet.

I 2009 begyndte den samlede årlige HICP-infla-tion med at falde, og derefter blev den negativmedio året for så at stige igen i 2. halvår. Dennemeget svingende udvikling var, ligesom i 2008,domineret af dynamikken i råvarepriserne(især oliepriserne) og de deraf følgende basis-effekter (se figur 24). Den globale økonomiskeafmatning i 2. halvår 2008 medførte et betyde-ligt fald i råvarepriserne fra de ekstremt højetopniveauer i sommeren 2008 til generelt laveniveauer i begyndelsen af 2009. Fra toppunktetpå 4,0 pct. medio 2008 faldt den årlige HICP-inflation til 1,6 pct. i december 2008 og fort-satte med at falde i første del af 2009, primærtpå grund af negative basiseffekter. Inflationenblev for første gang negativ i juni 2009, og faldttil et lavpunkt på -0,7 pct. i juli 2009, hvorefterden forblev negativ frem til oktober. I årets sid-ste kvartal steg den årlige HICP-inflation hastigtfra lavpunktet som følge af både stigende råva-repriser og betydelige basiseffekter. Sidstnævntevar i mellemtiden blevet positive, da det pludse-lige fald i råvarepriserne i efteråret 2008 endeligvar gledet ud af målene for den årlige inflation.Den årlige inflation blev igen positiv i november2009 og lå på 0,9 pct. i december.

Lønvæksten aftog i 2009, efterhånden som denalvorlige forværring af situationen på arbejds-markedet begyndte at lægge et nedadgåendepres på lønaftalerne, hvilket førte til løntilbage-holdenhed og lavere bonusser. Desuden bidrogen udbredt anvendelse af ordninger med nedsatarbejdstid til at begrænse stigningen i lønsumpr. ansat. Trods det bratte fald i væksten i løn-sum pr. ansat. steg enhedslønsomkostningernekraftigt i takt med den faldende produktivitetpr. ansat. De toppede i 1. kvartal 2009. Margi-nerne blev således indsnævret, da producenterneopkrævede lavere salgspriser, og avancerne faldtpå grund af mængde- og margineffekter.

Forbrugernes opfattelse af inflationen og for-ventninger på kort sigt, som toppede i 2008, faldthurtigt til meget lave niveauer i 2009. Allige-vel lå de langsigtede forventninger ifølge kon-

junkturbarometrene meget stabilt, hvilket viste,at forventningerne fortsat var fast forankret iECBs målsætning om at holde inflationen tætpå, men under 2 pct. på mellemlangt sigt.

miDLertiDigt negativ HiCp-inFLatiOnpÅ grunD aF uDvikLingen i energi- OgFøDevarepriserneDe store udsving i råvarepriserne var en afhovedårsagerne til de markante bevægelser iHICP-inflationen i euroområdet i 2009. Detbratte fald i HICP-inflationen i euroområdet fratoppunktet på 4,0 pct. i juli 2008 til lavpunktetpå -0,7 pct. i juli 2009 og den efterfølgende stig-ning til 0,9 pct. i december 2009 kunne især til-skrives den hidtil usete volatilitet i de globalepriser i 2008 og 2009. Energi-, industri- og føde-vareråvarepriserne faldt kraftigt fra toppunk-tet i sommeren 2008 til et rekordlavt niveau ivinteren 2008-09 for derefter at stige igen – forde flestes vedkommende – hen imod slutnin-gen af 2009. Det generelle fald i HICP-inflatio-nen i 2009 var dog også påvirket af den tydelige

Figur 25. De vigtigste komponenters bidragtil HiCp-inflationen

(Bidrag i procentpoint år/år; månedlige observationer)

-2,0-1,5-1,0-0,50,00,51,01,52,02,53,03,54,04,5

-2,0-1,5-1,0-0,50,00,51,01,52,02,53,03,54,04,5

20092004 2005 2006 2007 2008

TjenesteydelserIndustrivarer ekskl. energiForarbejdede fødevarerUforarbejdede fødevarerEnergiSamlet indeks

Kilde: Eurostat.Anm.: Som følge af afrunding kan der forekomme uoverens-stemmelser i forhold til det samlede indeks.


disinflationære effekt af en økonomisk afmat-ning med en gradvis nedgang i mange af HICP-komponenterne (se figur 25).

Det markante udsving i energikomponenten,som har en vægt på 9,6 pct. i det samlede HICP,afspejlede tydeligt ændringen i brændstofpri-serne (fx benzin, diesel og fyringsolie) somfølge af de globale oliepriser kombineret medden forsinkede reaktion i energikomponenterneekskl. olie (fx el og gas) i forhold til udviklingeni råoliepriserne. Oliepriserne (beregnet i euro)nåede et lavpunkt i december 2008 efter at værefaldet fra rekordniveauet i juni 2008 og steg der-efter halvvejs op igen frem til december 2009.I den sammenhæng, og hvis der tages højdefor det forsinkede gennemslag i energipriserneekskl. olie, nåede den årlige ændring i HICP-energipriserne bunden med -14,4 pct. i juli 2009,hvor stærke basiseffekter satte ind samtidig medmidlertidigt lave energipriser. Derefter steg dentil 1,8 pct. i december 2009. Energipriserneekskl. olie medførte stadig et nedadgående prespå inflationen i 2. halvår.

Stigningerne i fødevarepriserne i euroområ-det aftog støt i løbet af 2009 og blev negative i2. halvår – det laveste niveau siden dataseriensbegyndelse i 1990. Denne disinflation skyld-tes tidligere fald i råvarepriserne på fødevarer ien situation med svag efterspørgsel fra forbru-gerne. Den årlige vækst i komponenten forar-bejdede fødevarer i HICP nåede et rekordhøjtniveau på 7,2 pct. i juli 2008 kraftigt påvirketaf stigende globale priser på landbrugsråvarersåsom brød og kornprodukter, mejeriproduktersamt olier og fedtstoffer. Derefter sås en afta-gende tendens til 0,7 pct. ultimo 2009, hvor pri-serne på disse råvarer faldt på globalt plan, ogtransportomkostningerne faldt. Generelt stegpriserne på forarbejdede fødevarer med 1,1 pct.i gennemsnit i 2009 sammenlignet med pris-hoppet på 6,1 pct. i 2008. Prisstigningerne påuforarbejdede fødevarer aftog ligeledes kraftigti 1. halvår 2009, hvorefter de blev negative i 2.halvår. Den faldende tendens kan kun til delstilskrives vejrrelaterede påvirkninger af pri-serne på frugt og grønt. Den skyldes også afta-gende kødprisstigninger som følge af faldende

foderpriser på de globale markeder efter denmarkante stigning i 2008.

HICP-inflationen ekskl. energi og (forarbejdedeog uforarbejdede) fødevarer har vist et gradvistfald siden medio 2008. Det skyldes primært denaftagende effekt af indenlandske faktorer, her-under faldende lønninger og avancetillæg, menogså i en vis udstrækning gennemslaget fra fal-dende råvarepriser.

Priserne på industrivarer ekskl. energi steg igennemsnit med 0,6 pct. i 2009, hvilket var enlille nedgang i forhold til 0,8 pct. i 2008 og 1pct. i 2007. Den gradvise afdæmpning sidenbegyndelsen af 2008 blev mere udtalt i somme-ren 2009, og den årlige inflation i denne HICP-komponent lå på 0,4 pct. i december 2009. Detseneste fald i vækstraterne kan tilskrives etstørre spektrum af faktorer end tidligere. Udover aftagende inflation for varige forbrugsgo-der, som lå på et historisk lavpunkt på -1,1 pct.i september 2009 – især fordi bilforhandlere til-bød store rabatter – begyndte prisstigningernepå ikke-varige forbrugsgoder at aftage fra 2.halvår 2009. Dermed blev den opadgående ten-dens gennem mere end tre år vendt, efterhåndensom virksomhedernes "pricing power" faldt.

Prisstigningerne for tjenesteydelser, den mindstpåvirkelige HICP-komponent, som stort sethavde ligget stabilt på et forholdsvis højtniveau på omkring 2,6 pct. i det meste af 2008,begyndte også at aftage i 2009 og lå på 1,6 pct.ved udgangen af 2009 som følge af svag efter-spørgsel og skarp konkurrence blandt virksom-hederne. På et mere disaggregeret plan skyld-tes de faldende prisstigninger for tjenesteydelserprimært bidrag fra fritidstjenesteydelser – isærrestauranter og cafeer, charterrejser og indkvar-tering, som viste negativ inflation i 2. halvår– og i mindre udstrækning transporttjenester.Bidrag fra sidstnævnte var næsten udelukkendei personbefordring med fly. Til gengæld er detnegative bidrag fra faldende priser for kommu-nikationstjenester over en lang periode blevet ensmule mindre på det seneste.

57ECB

Årsberetning2009

prODuCentpriserne FaLDt i 2009I en situation med en verdensomspændende øko-nomisk afmatning og lavere råvarepriser i køl-vandet på et betydeligt inflationsstød opstod etalvorligt nedadrettet prispres i forsyningskæden,hvilket medførte et fald i producentpriserne påen lang række produkter. I første omgang blevde tidlige produktionsstadier berørt i slutningenaf 2008 og i 2. halvår 2009 de senere produk-tionsstadier. Denne markante kontrast i forholdtil de meget høje stigninger i producentprisernei sommeren 2008 skal ses på baggrund af lavereråvarepriser og lavere efterspørgsel efter pro-duktionsfaktorer (både kapital og arbejdskraft).Det nedadrettede prispres aftog noget i slutnin-gen af året, hvor aktiviteten og de globale rå-varepriser steg.

Den årlige ændring i producentpriserne i indu-strien (ekskl. byggeri) i euroområdet var i gen-nemsnit -5,1 pct. i 2009 i forhold til +6,1 pct. i2008. Efter et dyk fra det historiske toppunktpå 9,1 pct. i juli 2008 til et lavpunkt på -8,4 pct.i juli 2009 kom inflationen i producentpriserneop på -2,9 pct. år-til-år i december 2009, hoved-sagelig på grund af udviklingen i energipri-serne. Den årlige ændring i producentprisernepå energi nåede bunden på -20,0 pct. i juli 2009og lå på -5,1 pct. i december 2009.

Den årlige vækst i producentpriserne i indu-strien (ekskl. byggeri og energi) faldt til -2,3pct. i december 2009 i forhold til toppunktet på4,3 pct. i juli 2008. Dette dyk var især udtalt forhalvfabrikata, men slog i mindre grad igennempå forbrugsgoder og med en vis forsinkelse påkapitalgoder (se figur 26).

Prisstigningerne på halvfabrikata aftog fra top-punktet på 5,5 pct. i september 2008 til et lav-punkt på -7,6 pct. i juli 2009 under (forsinket)indflydelse af faldende priser på industrielleråvarer og energi samt effekten af lavere kapa-citetsudnyttelse og øget konkurrence. I 2. halvårmedførte stigningen i råvare- og oliepriserne enstabilisering i priserne på halvfabrikata, hvor deårlige prisfald gradvis aftog, til dels på grund afpositive basiseffekter.

Længere nede i produktionskæden fortsatte stig-ningerne i producentpriserne på forbrugsgodermed at aftage kraftigt. Ændringerne i disse pri-ser havde toppet på 5,0 pct. i marts 2008 (dethøjeste niveau siden indførelsen af ØMUen i1999) i kølvandet på inflationsstødet fra det glo-bale efterspørgselspres på fødevarepriserne.Den årlige vækst i priserne på forbrugsgoderlå på -1,9 pct. i december 2009, men var -0,3pct. ekskl. tobak og fødevarer. Udsvingene i denårlige vækst i producentpriserne på kapitalgodervar ikke så kraftige og haltede bagefter andrekomponenter i indekset. Den årlige inflation ikapitalgoder faldt til nul midt i 2009 og var med-0,6 pct. blevet negativ i december 2009, efter-hånden som omkostningerne aftog, ordrebø-gerne blev tømt på baggrund af et markant fald iefterspørgslen, og konkurrencen blev skærpet.

Generelt medførte den svage efterspørgsel i euro-området og resten af verden betydeligt mere kon-kurrenceprægede markedsforhold på de forskelligeproduktionsstadier. Denne konkurrence kombine-ret med lavere råvarepriser globalt blev afspejlet iomfattende meldinger om faldende producentpri-

Figur 26. De enkelte komponenter i produ-centpriser i industrien

(Ændring i pct. år/år; månedlige observationer)

2009-20

-16

-12

-8

-4

0

4

8

12

16

20

24

28

-10

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

8

10

12

14

Energi (venstre akse)Industri ekskl. byggeri (højre akse)

Halvfabrikata (højre akse)Kapitalgoder (højre akse)Forbrugsgoder (højre akse)

2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: Eurostat.


ser – i både input- og outputpriser – i både frem-stillings- og servicesektoren.

arbejDskraFtsOmkOstningerne FaLDtmarkantIndikatorer for arbejdskraftsomkostningerne ieuroområdet tyder på en betydelig afdæmpningi 2009 efter en stigning til et toppunkt i 2008,som fulgte efter flere år med en mere beske-den lønudvikling. I forbindelse med det mar-kante fald i antallet af arbejdstimer var der dogen tydelig divergens mellem indikatorerne, hvadangår graden af afdæmpning.

Den årlige vækst i aftalt løn faldt kraftigt i 2009til 2,1 pct. i 4. kvartal 2009. I de seneste år havdeden svinget mellem 2,1 pct. og 2,3 pct., indenden nåede et toppunkt på 3,6 pct. i 4. kvartal2008 (se tabel 2). Denne indikator afspejler denvigtigste lønkomponent, som er aftalt på for-hånd gennem kollektive overenskomster. Ned-gangen kan formentlig tilskrives arbejdstager-nes forringede forhandlingsposition som følgeaf den kraftige konjunkturnedgang, den deraffølgende forværring af arbejdsmarkedsforhol-dene i euroområdet, den store stigning i ledig-heden samt det betydelige fald i inflationen. Ibetragtning af en årlig BNP-vækst for euroom-rådet på -4,0 pct. i 3. kvartal 2009 (se tabel 3 iafsnit 2.4 i dette kapitel) ser det ud til, at aftaltløn kun delvis har tilpasset sig den økonomiskeafmatning.

Den årlige vækst i lønsum pr. ansat brød med denopadgående tendens endnu tidligere end aftalt løn.Den toppede på 3,6 pct. i 3. kvartal 2008 og aftog

derefter hurtigere til 1,4 pct. i 3. kvartal 2009,hvilket var den laveste vækstrate siden ØMUensindførelse. Det mere udprægede fald i denne indi-kator for arbejdskraftsomkostninger sammenlig-net med aftalt løn (lønglidning) var en konsekvensaf, at lønsum pr. ansat indeholder fleksible løn-elementer som fx bonusser – som ifølge observati-oner blev reduceret kraftigt. Desuden blev lønsumpr. ansat automatisk påvirket af kortere arbejdstid,som mange virksomheder indførte under den øko-nomiske afmatning.

Selv om alle landene generelt oplevede afta-gende vækst i lønsum pr. ansat, tyder sektorfor-delingen på markante forskelle. Der sås et sær-ligt stort fald i industrien ekskl. byggeri – somofte indførte nedsat arbejdstid – hvor væksten ilønsum pr. ansat faldt til nul medio året. Væksteni lønsum pr. ansat i byggesektoren forblev deri-mod høj på 3,0 pct. i 3. kvartal 2009, navnlig somfølge af visse effekter af sammensætningen, hvorafskedigelser især ramte lavtlønnede, selv om dervar markante regionale forskelle (se figur 27).

I modsætning til lønsum pr. ansat var den årligevækst i timelønsomkostningerne fortsat høj,men aftog betydeligt i forhold til toppunktetpå 4,4 pct. i 4. kvartal 2008. Den mere vedva-rende vækst afspejlede grundlæggende, at antalarbejdstimer pr. ansat faldt med næsten 2 pct.i året frem til 3. kvartal 2009, og at en reduk-tion i antal arbejdstimer ofte ledsages af et min-dre end proportionelt fald i lønnen (se boks 5).Væksten i timelønsomkostninger år-til-år over-steg derfor væksten i aftalt løn på trods af effek-ten af de lavere bonusser. Stigningerne år-til-år

tabel 2. indikatorer for arbejdskraftsomkostninger

(Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført)

2007 2008 2009 20084. kvt.

20091. kvt.

20092. kvt.

20093. kvt.

20094. kvt.

Aftalt løn 2,1 3,2 2,6 3,6 3,2 2,8 2,3 2,1Samlede timelønsomkost-ninger 2,5 3,5 . 4,4 3,8 4,3 3,2 .

Lønsum pr. ansat 2,5 3,2 . 3,0 1,9 1,6 1,4 .Memoposter:

Arbejdskraftsproduktivitet 1,0 -0,2 . -1,7 -3,8 -3,1 -2,0 .Enhedslønsomkostninger 1,6 3,5 . 4,8 5,9 4,8 3,5 .

Kilder: Eurostat, nationale observationer og ECBs beregninger.

59ECB

Årsberetning2009

i timelønsomkostninger var højest i industrisek-toren, hvor muligheden for fleksibel arbejdstidanvendes mest.

I lyset af aktivitetsnedgangen havde mange virk-somheder i euroområdet uudnyttet arbejdskraft,hvilket medførte et kraftigt fald i arbejdskrafts-produktiviteten, udtrykt som produktion pr.beskæftiget. Da væksten i lønsum pr. ansat rea-gerede langt mindre udtalt på afmatningen, stegenhedslønsomkostningerne hurtigt til et top-punkt på 5,9 pct. år-til-år i 1. kvartal 2009. Dennestigning påvirkede avancerne kraftigt. Væksten ienhedslønsomkostningerne aftog til 3,5 pct. i 3.kvartal 2009, efterhånden som konjunktureffek-terne begyndte at vende. Dette mønster for væk-sten i enhedslønsomkostningerne var primærtpåvirket af den årlige vækst i arbejdskraftspro-duktiviteten, som faldt til -0,2 pct. i gennemsniti 2008 (sammenlignet med en vækst på ca. 1-1,5pct. i 2006-07) og derefter nåede bunden i 1.kvartal 2009 med et fald på 3,8 pct. år-til-år. Fal-det lå på 2,0 pct. i 3. kvartal 2009 på baggrund aføget produktion, mens afskedigelserne fortsatte(se figur 28).

avanCerOverskudsgraden begyndte at falde hurtigt itakt med, at enhedslønsomkostningerne steg.De globale salgspriser kom under pres, som detses i den årlige vækst i BNP-deflatoren, der faldtkraftigt fra 2,3 pct. medio 2008 til 0,9 pct. i 3.kvartal 2009 (se figur 29). En indikator for detgenerelle avancetillæg, udtrykt som forskellenmellem væksten i BNP-deflatoren og i enheds-lønsomkostningerne, tyder på et markant fald ioverskudsgraden med 3,5 procentpoint i de før-ste tre kvartaler af 2009 sammenlignet med etfald på 1,3 procentpoint i 2008.

I den forbindelse er virksomhedernes brutto-driftsresultat faldet med 11 pct. år-til-år i de treførste kvartaler af 2009. Det skyldtes i stort setlige mål mængdeeffekten af nedgangen i den øko-nomiske aktivitet samt effekten påmarginerne affaldet i fortjeneste pr. produktionsenhed.

Figur 27. Lønsum pr. ansat fordelt eftersektor


-1

0

1

2

3

4

5

6

-1

0

1

2

3

4

5

6

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Industri ekskl. byggeriByggeriTjenesteydelser

Kilder: Eurostat og ECBs beregninger.

Figur 28. Lønomkostninger i euroområdet


-4,0

-3,0

-2,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

-4,0

-3,0

-2,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

EnhedslønsomkostningerLønsum pr. ansatArbejdskraftsproduktivitet

2007 2008 2009200620052004

Kilde: Eurostat.


priser pÅ bOLiger Og erHvervsejenDOmmeFaLDtBoligpriserne i euroområdet, som ikke ind-går i HICP, faldt i 1. halvår 2009 efter en afta-gende tendens siden 2. halvår 2005. Ifølge deseneste skøn faldt boligpriserne for euroområ-det som helhed ca. 2,4 pct. år-til-år i 1. halvår2009 efter at være steget med 2,8 pct. i 1. halvår2008 og med 0,8 pct. i 2. halvår 2008 (se figur30). De landespecifikke tal bekræfter, at faldeti boligpriserne i euroområdet var relativt bredtfunderet trods store forskelle både på tværs aflande og på tværs af regioner i de enkelte lande.Boligpriserne, som var begyndt at falde i Irlandi 2. halvår 2007 og på Malta i 1. halvår 2008,faldt igen markant i disse lande i 1. halvår 2009.Desuden faldt boligpriserne kraftigt i Spanien,Frankrig, Slovenien og Finland i 1. halvår 2009.Til gengæld steg de i Italien, Portugal og Østrigi 1. halvår 2009. I Tyskland viste tallene kunsmå boligprisfald i 2009 efter en periode medbeskedne stigninger.

Kapitalværdierne af erhvervsejendomme ieuroområdet er faldet siden begyndelsen af2008, hvilket stemmer overens med den opfat-

telse, at erhvervsejendomsværdierne i euro-området har været mere konjunkturføl-somme end boligpriserne i de seneste 10 år.Forværringen af erhvervsejendomsmarke-det i euroområdet har været temmelig bredtfunderet. Alle eurolande, som der findes talfor, har noteret fald i kapitalværdierne af kvali-tetsejendomme siden 4. kvartal 2008. I gennem-snit har prisfald år-til-år ligget mellem 10 pct.og 13 pct. i de seneste kvartaler. Dette variererdog på tværs af landene med et årligt prisfaldpå 50 pct. i nogle lande og beskedne prisfald iandre. Generelt er det de lande, som noterede destørste prisstigninger mellem 2004 og 2007, derhar oplevet de største korrektioner siden begyn-delsen af 2008.

uDvikLing i inFLatiOnsFOrventningerneInformation fra Consensus Economics, EuroZone Barometer og ECB Survey of Professio-nal Forecasters indikerer, at spørgeskemabase-rede langsigtede inflationsforventninger (femår frem) fortsat er tæt på 2,0 pct. Ifølge ECBSurvey of Professional Forecasters forblev degennemsnitlige punktestimater for inflationeni 2014, udarbejdet af de prognosemagere, ECB

Figur 30. boligprisudviklingen i euroområ-det

(Ændring i pct. år/år; årlige observationer)

2003 2006 2009-3

0

3

6

9

-3

0

3

6

9

Nominel udvikling

1994 19971991 2000

Kilde: ECBs beregninger baseret på ikke-harmoniserede natio-nale observationer.Anm.: 2009-observationer vedrører 1. halvår 2009.

Figur 29. Fordeling af bnp-deflator

(Ændring i pct. år/år; procentpoint)

-2

-1

0

1

2

3

4

-2

-1

0

1

2

3

4

2004 2005 2006 2007 2008 2009

EnhedslønsomkostningerFortjeneste pr. enhedSkat pr. enhedBNP-deflator

Kilde: Eurostat.

61ECB

Årsberetning2009

har spurgt, inden for en snæver korridor på 1,9-2pct. i hele 2009. Desuden lå "break-even"-infla-tionen afledt af indeksobligationer og tilsva-rende vækstrater udledt af indekserede swapren-ter i euroområdet (ved anvendelse af implicitte5-årige forwardrenter fem år frem) fortsat indenfor et interval mellem 2,2 pct. og 2,7 pct. i 2009.Som nævnt i afsnit 2.2 i dette kapitel kan dissemarkedsbaserede mål til tider give et forvrængetsignal, og forvrængninger som følge af likvi-ditetsproblemer synes at have haft en betyde-lig effekt på disse mål i det seneste år. Alt i alttyder både undersøgelserne og de markedsbase-rede indikatorer fortsat på en begrænset risikofor, at inflationsforventningerne ikke forbliverforankrede.

2.4 uDvikLingen i prODuktiOn,eFterspørgseL Og arbejDsmarkeD

HistOrisk kraFtigt FaLD i eurOOmrÅDetsbnp i 2009Væksten i realt BNP i euroområdet aftog med4,0 pct. i 2009 efter den bratte nedgang i væk-sten fra 2,7 pct. i 2007 til 0,5 pct. i 2008 (setabel 3).

Den voldsomme nedgang – langt den største, dernogensinde er registreret – skyldtes hovedsage-lig det meget kraftige fald i produktionen i 4.kvartal 2008 og 1. kvartal 2009, hvilket afspej-lede fornyet uro på de finansielle markeder, øgetusikkerhed og en historisk kraftig nedgang i denglobale aktivitet og efterspørgsel. Virksomhe-derne reagerede på de pludseligt forringede for-retningsudsigter, den hurtige nedgang i ordrebe-holdningerne samt dyrere og begrænset adgangtil finansiering ved at udskyde udvidelsesplaner

tabel 3. sammensætningen af vækst i realt bnp

(Ændring i pct., medmindre andet er anført; sæsonkorrigeret)

Årlig vækst1) Kvartalsvis vækst2)

2007 2008 2009 20084. kvt.

20091. kvt.

20092. kvt.

20093. kvt.

20094. kvt.

20084. kvt.

20091. kvt.

20092. kvt.

20093. kvt.

20094. kvt.

Realt bruttonationalprodukt 2,7 0,5 -4,0 -1,8 -5,0 -4,8 -4,0 -2,1 -1,9 -2,5 -0,1 0,4 0,1heraf:Indenlandsk efterspørgsel3) 2,4 0,6 . -0,5 -3,2 -3,4 -3,2 . -0,8 -2,0 -0,7 0,4 .

Privat forbrug 1,6 0,4 . -0,7 -1,3 -0,9 -1,0 . -0,5 -0,4 0,1 -0,1 .Offentligt forbrug 2,3 2,0 . 2,4 2,5 2,5 2,5 . 0,6 0,6 0,6 0,6 .Faste bruttoinvesteringer 4,7 -0,7 . -5,8 -11,5 -11,7 -11,4 . -4,0 -5,4 -1,6 -0,8 .Lagerændringer4) 0,0 0,1 . 0,6 -0,5 -0,8 -0,6 . 0,2 -0,8 -0,6 0,5 .

Nettoeksport3) 0,4 0,0 . -1,3 -1,8 -1,5 -0,9 . -1,1 -0,5 0,6 0,1 .Eksport5) 6,3 0,8 . -6,9 -16,6 -17,2 -13,5 . -7,2 -8,6 -1,2 3,1 .Import5) 5,5 0,9 . -4,0 -12,8 -14,3 -11,8 . -4,8 -7,4 -2,8 3,0 .

Real bruttoværditilvækstheraf:

Industri ekskl. byggeri 2,4 -0,9 . -7,6 -16,6 -17,1 -13,6 . -6,4 -8,3 -1,5 2,3 .Byggeri 2,2 -0,8 . -3,4 -5,9 -4,7 -4,2 . -1,8 -1,0 -0,7 -0,8 .Markedsrelaterede tjeneste-ydelser6)

3,9 1,2 . -0,7 -2,9 -2,9 -2,7 . -1,1 -1,5 0,0 -0,0 .

Kilder: Eurostat og ECBs beregninger.Anm.: De rapporterede tal er sæsonkorrigerede og til dels korrigeret for antal arbejdsdage, da ikke alle eurolande rapporterer kvartalsvisenationalregnskabsserier korrigeret for antal arbejdsdage.1) Ændring i pct. i forhold til samme periode året før.2) Ændring i pct. i forhold til det foregående kvartal.3) Bidrag til væksten i realt BNP; i procentpoint.4) Inkl. anskaffelser minus afhændelse af værdier; bidrag til væksten i realt BNP; i procentpoint.5) Eksport og import dækker varer og tjenesteydelser og inkluderer grænseoverskridende handel inden for euroområdet. Handel inden foreuroområdet fratrækkes ikke i tallene for import og eksport i nationalregnskaberne. Disse observationer er derfor ikke direkte sammenlig-nelige med betalingsbalanceobservationer.6) Inkl. handel og reparationer, hoteller og restauranter, transport og kommunikation, finansiel formidling, fast ejendom, lejemål og libe-rale erhverv.


og skære ned på investeringerne. Husholdnin-gerne satte opsparingen i vejret på grund af øgetusikkerhed som følge af forringede beskæftigel-sesudsigter på kort sigt og tab på porteføljerne.BNP faldt således med sammenlagt 4,4 pct. i 4.kvartal 2008 og 1. kvartal 2009. Produktionenstabiliseredes stort set i 2. kvartal 2009 og stegigen i 2. halvår – dog noget mere behersket ogfra et meget lavt udgangspunkt – efterhåndensom de finansielle forhold bedredes, og uden-rigshandlen begyndte at vokse igen.

neDgangen i bnp skyLDtes primærtuDvikLingen i Den private sektOrskapitaLuDgiFter Og uDenrigsHanDLenDen kraftigt aftagende efterspørgsel i 4. kvar-tal 2008 og 1. kvartal 2009 skyldtes overve-jende udviklingen i de private kapitaludgifterog den internationale handel, mens de offent-lige udgifter (både forbrug og kapitaludgifter)fortsat voksede, og nedgangen i det private for-brug var mere behersket. De forringede forholduden for euroområdet fra medio 2008 udvik-lede sig til en alvorlig konjunkturnedgang, efterden finansielle krise spidsede til i årets sidste

kvartal, med afdæmpet vækst i de udvikledeøkonomier og vækstøkonomierne. Virksomhe-derne forsøgte at holde igen i hele den globaleforsyningskæde ved at stille handler i bero ogudskyde leverancer, hvilket medførte et særligtkraftigt fald i eksporten i 4. kvartal 2008 og 1.kvartal 2009. Virksomhederne skar på den bag-grund voldsomt ned på kapitaludgifterne, bådeanlægsinvesteringerne og lagerbeholdningerne.Den markante nedgang på boligmarkederneaffødte ligeledes et yderligere fald i husholdnin-gernes investeringer. En række regeringstiltaginden for rammerne af den europæiske økono-miske genopretningsplan samt øget disinflationunderstøttede dog husholdningernes indkomstog dæmpede forbrugsnedgangen (se figur 31).

Det private forbrug aftog med ca. 1 pct. i 2009som følge af stigende opsparing af forsigtig-hedshensyn. Samtidig var væksten i hushold-ningernes disponible realindkomst stadig for-holdsvis robust med 1 pct. årligt, navnlig når dettages i betragtning, hvor stor nedgangen i pro-duktionen og dermed i euroområdets samlededisponible indkomst var. Den relative robust-hed kunne især tilskrives fire faktorer. For detførste aftog væksten i lønsum pr. ansat min-dre markant end arbejdskraftsproduktiviteten,da lønningerne fortsat steg som følge af ind-gåede kollektive overenskomster (se afsnit 2.3i dette kapitel). For det andet faldt beskæftigel-sen langt mindre end produktionen, da virk-somhederne holdt på arbejdskraften, især vedhjælp af statsstøttede ordninger. For det tredjestyrkede finanspolitiske stimuli samt automati-ske stabilisatorer i de offentlige budgetter hus-holdningernes disponible indkomst betydeligt iform af kraftig vækst i sociale ydelser, laverevækst i sociale bidrag samt faldende indkomst-skat. Endelig spillede den i gennemsnit megetlave inflation i 2009 også en rolle.

I lyset af øget usikkerhed, forværrede udsigterfor arbejdsmarkedet, faldende finansiel formue,kreditstramning samt nedgang på boligmar-kedet øgede husholdningerne imidlertid deresopsparingskvoter markant. Den steg med skøns-mæssigt 1,6 procentpoint på et år, fra 14,1 pct.i 2008 til et niveau i foråret 2009, der ikke er

Figur 31. bidrag til kvartalsvis vækst i realtbnp

(Kvartalsvise bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret)

-3,0

-2,5

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

-3,0

-2,5

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Realt BNP 1)

LagerændringerIndenlandsk efterspørgsel(ekskl. lagerændringer)Nettoeksport

Kilder: Eurostat og ECBs beregninger.1) Ændring i pct. i forhold til det foregående kvartal.

63ECB

Årsberetning2009

set siden toppunktet i 2002-03. I 3. kvartal 2009aftog den sæsonkorrigerede opsparingskvote ensmule. Indikatorerne for tilliden blandt forbru-gerne, der toppede medio 2007, faldt brat i efter-året 2008 og nåede et historisk lavpunkt i for-året 2009, hvorefter de rettede sig resten af året(se figur 32). De forværrede udsigter for arbejds-markedet bidrog til faldende forbrugertillid ogfik husholdningerne til at holde igen med udgif-terne og spare op af forsigtighedshensyn. Hus-holdningernes usikkerhed med hensyn til deøkonomiske udsigter steg ligeledes på grund affaldende boligpriser og en kraftig nedgang i denfinansielle formue, da aktiemarkederne dyk-kede fra et meget højt niveau. Der sås dog enbegyndende vending på aktiemarkedet i 2. kvar-tal 2009. Udviklingen i opsparingskvoterne varmeget forskellig fra region til region, hvilketpeger i retning af store variationer i forholdeneog tilliden inden for euroområdet, navnlig hvadangår arbejdsmarkedet.

Efter et fald på 1,3 pct. i året frem til 1. kvar-tal 2009 stabiliserede husholdningernes forbrug

sig generelt i resten af 2009, idet det især nødgodt af statsstøtten til de forbrugere, der skrot-tede deres gamle bil og købte en ny. Disse mid-lertidige ordninger medførte en stigning i antal-let af nyregistrerede personbiler i forhold til detlave niveau i 4. kvartal 2008 og 1. kvartal 2009og bidrog til at rydde de alt for store lagre afbiler, så vejen var banet for et opsving i bilpro-duktionen.

Væksten i det offentlige forbrug var fortsatdynamisk i 2009, idet den steg en smule i for-hold til væksten på 2 pct. i 2008, eftersom devigtigste komponenter (de offentlige lønningersamt sociale overførsler betalt i naturalier) ikkevar påvirket af konjunkturudviklingen på kortsigt. Desuden var regeringerne generelt opsattepå at støtte økonomien under recessionen.

Væksten i de samlede faste investeringer faldtkraftigt med skønsmæssigt 11 pct. i 2009 efteren beskeden nedgang i 2008 og to år med højvækst (5,7 pct. i 2006 og 4,7 pct. i 2007). Fal-det kvartal-til-kvartal var særlig udtalt i 4. kvar-tal 2008 og 1. kvartal 2009. I modsætning til deprivate investeringer var de offentlige investe-ringer fortsat dynamiske. Væksten tiltog endda,efterhånden som de kontracykliske beslutningerom at øge de offentlige udgifter, som regerin-gerne havde taget siden ultimo 2008, begyndteat gøre sig gældende.

Hvad angår komponenterne i de private inve-steringer, aftog boliginvesteringerne markanti 2009, nemlig ca. 10 pct., på baggrund af fal-dende boligpriser. Det var næsten dobbelt såmeget som i 2008, hvor der også var et fald efterafslutningen på den ekspansive fase inden forboligbyggeriet i 2007. Nedgangen var gene-relt mest udtalt i de lande, der havde oplevet enmeget stærk vækst i boligpriserne i midten afårtiet, og var særlig dyb i nogle af disse.

Virksomhedernes anlægsinvesteringer aftogendnu kraftigere end boliginvesteringerne, nem-lig med ca. 14 pct. år-til-år, i modsætning til denbeskedne vækst i 2008, der afspejlede et dyna-misk 1. halvår. Øget usikkerhed med hensyn tilfremtiden, det bratte fald i efterspørgslen, lavt

Figur 32. konjunkturbarometre

(Nettotal i pct.; sæsonkorrigeret)

-40

-35

-30

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

-40

-35

-30

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20092004 2005 2006 2007 2008

ForbrugertillidsindikatorKonjunkturbarometer for industrienKonjunkturbarometer for servicesektoren

Kilde: Europa-Kommissionens konjunkturbarometre.Anm.: De viste tal er beregnet som afvigelser fra gennemsnittetover perioden fra januar 1985 for forbrugertillidsindikatoren ogkonjunkturbarometret for industrien og fra april 1995 for kon-junkturbarometret for servicesektoren.


kapacitetspres og faldende avancer samt i førsteomgang strammere finansieringsforhold bidrogi varierende grad til den særlig kraftige nedgangi virksomhedernes investeringer.

Lagerbeholdninger, som er en anden vigtig vari-abel for udviklingen i virksomhedernes ikke-finansielle investeringer, var i væsentlig gradmed til at understrege konjunkturnedgangen.De bidrog med skønsmæssigt 0,7 procentpointtil faldet i BNP for 2009 som helhed. De nega-tive kvartalsvise bidrag til BNP-væksten varbetydelige i 1. halvår 2009 (over 1,4 procent-point af BNP), hvorimod der sås en vis stigningi 2. halvår. Virksomhederne begyndte at ned-bringe detaillagre og inputlagre i fremstillings-sektoren i 2. halvår 2008. Omvendt blev færdig-varelagrene i fremstillingssektoren ifølge spørge-skemaundersøgelser opbygget markant, da virk-somhederne i første omgang undervurderede,hvor hurtigt efterspørgslen faldt. Dette førtesammen med en forventet yderligere nedgangi efterspørgslen og en stigning i lagerholdsom-

kostningerne til, at lagerbeholdningerne ansåsfor at være meget højere, end de burde være iefteråret 2008. Aftagende outputpriser (for råva-rer og industrivarer) øgede omkostningerne vedat have varer liggende til et rekordhøjt niveaui efteråret 2008 og gav et stærkt incitament tilat reducere lagerbeholdningerne. I et forsøg påat fastholde et optimalt forhold mellem lagerbe-holdninger og salg begyndte virksomhederneat skære kraftigt ned på produktionen, og lag-rene af færdigvarer begyndte således at svindeind. Der skete en omfattende nedbringelse afalle typer lagerbeholdninger primo 2009, navn-lig i 2. kvartal. I 2. halvår 2008 aftog lagerned-bringelsen, idet lagerbeholdningerne hurtigtfaldt til deres trendniveau og dermed understøt-tede væksten i BNP (se figur 33). Ultimo 2009pegede konjunkturbarometre og observationerpå, at de for store lagre stort set var nedbragt,og at lagerbeholdningerne ofte blev anset for atvære tilstrækkeligt trimmet.

Euroområdets eksport af varer og tjenesteydel-ser aftog med ca. 13 pct. i 2009 mod en vækst på0,8 pct. i 2008 og 6,3 pct. i 2007 (tallene inklu-derer handel inden for euroområdet). De forrin-gede forhold uden for euroområdet fra medio2008 udviklede sig til en alvorlig konjunktur-nedgang i årets 4. kvartal, og efterhånden sommange handler blev stillet i bero og leverancerudskudt, førte det til en særdeles kraftig eks-portnedgang. I overensstemmelse med antagel-sen om, at forsyningskæden blev formindsket,blev efterspørgslen efter både halvfabrikata ogkapitalgoder kraftigt påvirket. Den nominelleeffektive eurokurs apprecierede samtidig mar-kant, hvilket kan have tynget eksporten yder-ligere. Eksporten begyndte dog at stige igen i2. halvår 2009, efterhånden som den økonomi-ske aktivitet vendte på de større eksportmarke-der, lagernedbringelsen ophørte hos handels-partnerne, og den globale forsyningskæde igenbegyndte at fungere mere normalt. I årets sid-ste par måneder viste en række konjunkturba-rometre for eksportordrer i industrien og ordre-beholdningerne atter tegn på stigning. Samtidigaftog euroområdets import i 2009 (dog min-dre end eksporten) som følge af faldende inden-landsk efterspørgsel. Eftersom den aftagende

Figur 33. Lagerbeholdningerne i fremstil-lings- og detailsektoren (pmi)

(Diffusionsindeks)

35

40

45

50

55

60

35

40

45

50

55

60

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Input (fremstilling)Færdigvarer (fremstilling)Samlet fremstilling

I altDetailhandel

Kilder: Markit og ECB.Anm.: Samlet fremstilling er et simpelt gennemsnit af input ogfærdigvarer. "I alt" er et simpelt gennemsnit af samlet fremstil-ling og detailhandel.

65ECB

Årsberetning2009

eksport vejede tungest, bidrog nettohandleni vidt omfang negativt til BNP-væksten, medknap 0,8 procentpoint i 2009 som helhed. Dettekunne tilskrives effekten (inkl. overhæng) afde store negative kvartalsvise bidrag i 2. halvår2008 og 1. kvartal 2009 trods positive bidrag iresten af året.

en kraFtig neDgang i inDustriprODuktiOnenHvad angår sektorfordelingen, var det over-vejende industrien, der blev berørt af produk-tionsnedgangen – i mere udpræget grad endindustriens typiske konjunkturfølsomhed til-siger – idet værditilvæksten i industrien ekskl.byggeri faldt med 15,8 pct. år-til-år i de førsteni måneder af 2009. Markedsrelaterede tjeneste-ydelser og byggeriet faldt med henholdsvis 2,8pct. og 4,9 pct.

Aktiviteten i fremstillingssektoren aftog kraftigti en 6-måneders periode frem til februar 2009og nåede lavpunktet i april 2009, 22 pct. undertoppunktet i januar 2008. Herefter begyndteindustriproduktionen at tiltage, om end det giklangsomt. Kapacitetsudnyttelsen i fremstillings-sektoren dykkede til et rekordlavt niveau på 69,6pct. i juli (ifølge konjunkturbarometre), dvs. etgodt stykke under det langsigtede gennemsnitpå 81,4 pct.

Produktionen af halvfabrikata faldt særlig bratsom reaktion på opbremsningen i leverancerog lagernedbringelser i forsyningskæden. Pro-duktionen af kapitalgoder gik ligeledes ned somfølge af svagere udenlandsk efterspørgsel, afta-gende indenlandske investeringer og en hurtigafvikling af uekspederede ordrer, og det sammegjorde produktionen i bilindustrien. I 2. halvår2009 bedredes produktionen hurtigere i sek-toren for halvfabrikata samt i bilindustrien (sefigur 34). Navnlig i byggeriet var produktionenstadig meget lav, idet boligbyggeriet faldt yder-ligere. Det var særlig alvorligt i en række lande,især de lande hvor byggeriets betydning forBNP var steget kraftigt før den finansielle uro.Fremrykning af offentlige infrastrukturprojek-ter opvejede til en vis grad denne udvikling.

Selv om produktionen af markedsrelaterede tje-nesteydelser var mere robust, faldt den målt vedværditilvæksten med knap 3 pct. år-til-år. Busi-ness-to-business-tjenesteydelser kom undervoksende pres, idet virksomhederne skar nedpå indkøb, hvor det overhovedet var muligt,og fokuserede på væsentlige udgifter. Navn-lig transportsektoren blev ramt af opbremsnin-gen af leverancer og forstyrrelser i forsynings-kæderne. Desuden sås der et voldsomt fald ibeskæftigelsesrelaterede tjenesteydelser, som ermeget konjunkturfølsomme. Undersøgelsesdatatyder på, at biludlejning, reklame og rådgiv-ningsydelser oplevede en kraftig nedgang. Der-imod havde virksomheder, som beskæftigedesig med omstrukturering af firmaer, fremgang,og udlicitering af arbejde var stadig forholds-vis omfattende som følge af yderligere omkost-ningsbesparende tiltag. Endvidere oplevede it-relaterede tjenesteydelser en mindre kraftigtilbagegang. Forbrugerorienterede tjenesteydel-ser klarede sig generelt bedre, selv om mange

Figur 34. vækst i industriproduktionen ogvækstbidrag

(Vækst; bidrag i procentpoint; månedlige observationer; sæson-korrigeret)

-12,0

-9,0

-6,0

-3,0

0,0

3,0

-12,0

-9,0

-6,0

-3,0

0,0

3,0

2009

KapitalgoderForbrugsgoderHalvfabrikataEnergiI alt ekskl. byggeri

2004 2005 2006 2007 2008

Kilder. Eurostat og ECBs beregninger.Anm.: De viste observationer er beregnet som 3-måneders gli-dende gennemsnit i forhold til de tilsvarende gennemsnit 3 må-neder tidligere.


brancher rapporterede om fald. Detailhandlenvar som helhed påvirket af faldende forbrug oget markant skift i efterspørgselsmønstret i ret-ning af billigere standardvarer, hvilket førte tilet dyk i efterspørgslen efter de dyrere mærke-varer.

FOrværring aF FOrHOLDene pÅarbejDsmarkeDetArbejdsmarkedsforholdene i euroområdet blevkraftigt forringet i 2009. I 2008 ophørte deforegående to års vedvarende forbedring, somhavde ført til meget stramme arbejdsmarke-der og øget lønpres ultimo 2007. Nedgangen ibeskæftigelsen og den deraf følgende stigningi ledigheden var samtidig betydeligt mindreudtalt end forventet i betragtning af den excep-tionelt kraftige produktionsnedgang – også selvom beskæftigelsen typisk reagerer med en visforsinkelse på konjunkturudsving. Desudenvar virkningen af denne udvikling på forskel-lige grupper af arbejdstagere og lande ret uens-artet (se boks 5).

Beskæftigelsen i euroområdet (målt i antal per-soner) faldt med 2,1 pct. i året frem til 3. kvartal2009 (se tabel 4). Endvidere nedsatte virksom-hederne arbejdstiden markant og benyttede sigofte af statsstøttede ordninger med arbejdsfor-deling, som det var tilfældet i Belgien, Tyskland

og Italien. Det gennemsnitlige antal arbejdsti-mer pr. ansat aftog således med 2 pct. Produk-tiviteten pr. arbejdstime faldt kraftigt, hvilketpåvirkede avancerne. Mange virksomheder fore-trak at bære de begrænsede omkostninger vedat holde på arbejdskraften frem for de højereomkostninger, der er forbundet med afskedi-

Figur 35. Ledighed

(Månedlige observationer; sæsonkorrigeret)

-2,0-1,5-1,0-0,50,00,51,01,52,02,53,03,54,04,55,0

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

8,5

9,0

9,5

10,0

Ændring år/år i millioner (venstre akse)1)

Pct. af arbejdsstyrken (højre akse)

20092004 2005 2006 2007 2008

Kilde: Eurostat.1) De årlige ændringer er ikke sæsonkorrigeret.

tabel 4. udviklingen på arbejdsmarkedet

(Ændring i pct. i forhold til den foregående periode; i pct.)

2007 2008 2009 20084. kvt.

20091. kvt.

20092. kvt.

20093. kvt.

20094. kvt.

Arbejdsstyrke 0,8 0,8 . 0,1 0,1 0,1 -0,1 .Beskæftigelse 1,8 0,7 . -0,4 -0,7 -0,5 -0,5 .

Landbrug 1) -1,5 -1,4 . 0,1 -0,8 -0,8 -1,1 .Industri 2) 1,3 -0,8 . -1,4 -1,7 -1,7 -1,7 .- Ekskl. byggeri 0,3 -0,1 . -1,1 -1,5 -1,8 -1,6 .- Byggeri 3,8 -2,2 . -2,2 -2,3 -1,4 -2,0 .Tjenesteydelser 3) 2,1 1,4 . 0,0 -0,4 -0,1 -0,1 .

Arbejdsløshedsprocent 4)

I alt 7,5 7,5 9,4 8,0 8,8 9,3 9,6 9,9Under 25 år 14,9 15,4 19,6 16,6 18,2 19,3 20,0 20,825 år og derover 6,6 6,6 8,2 7,0 7,7 8,1 8,4 8,7

Kilder: Eurostat og ECBs beregninger.1) Inkl. fiskeri, jagt og skovbrug.2) Inkl. fremstilling, byggeri, minedrift og -brydning, el-, gas- og vandforsyning.3) Ekskl. ekstraterritoriale organer og organisationer.4) I pct. af arbejdsstyrken ifølge ILOs anbefalinger.

67ECB

Årsberetning2009

gelse af medarbejderne (fx tab af humankapi-tal eller fratrædelsesgodtgørelser). Produktivi-tetsvæksten bedredes kun en smule i 2. halvår.Arbejdskraftsproduktiviteten, målt som BNPdivideret med den samlede beskæftigelse, gik

markant ned med næsten 2,2 pct. i gennemsniti 2009.

Sektorfordelingen viser, at beskæftigelsen ibyggeriet fortsat aftog, med 7,9 pct. på årsba-

boks 5

beskæFtigeLsesuDvikLingen i eurOOmrÅDet i 2009

Efter en aftagende beskæftigelsesvækst i 2008forværredes arbejdsmarkedsforholdene i euro-området i 2009, idet den økonomiske vækstfaldt, og ledigheden begyndte at stige hurti-gere. I denne boks gennemgås beskæftigel-sesudviklingen i euroområdet i 2009 samt deforskelle, der gør sig gældende blandt med-lemslandene og for forskellige grupper påarbejdsmarkedet.

Udviklingen i arbejdsmarkedstal følger gene-relt udviklingen i den økonomiske aktivitetmed en vis forsinkelse (se figur A). Primo 2009var der flere og flere tegn på, at virkningerneaf konjunkturnedgangen, der i første omganghavde medført et kraftigt og brat fald i beskæf-tigelsen i byggeriet, begyndte at sprede sig tiløkonomien som helhed, navnlig industrienog i mindre omfang den private servicesektor(se figur B). I sommeren 2009 sås det størstebeskæftigelsesfald siden 2. kvartal 1993.

Nedgangen på arbejdsmarkedet synes at være gået hårdt ud over flere grupper – navnlig de unge,midlertidigt beskæftigede og de lavtuddannede (se figur C). Det markante fald i beskæftigelses-væksten for unge har medført en betydelig stigning i ungdomsarbejdsløsheden i hele euroområ-det, der nu ligger på det højeste niveau siden november 1997. Beskæftigelsen for arbejdstagerepå tidsbegrænsede kontrakter var allerede begyndt at falde markant i 2008, men tendensen blevmeget mere udtalt primo 2009. Fastansatte arbejdstagere har indtil videre været mindre påvir-ket af udviklingen, bl.a. fordi de generelt har større beskyttelse i ansættelsen.1 De lavtuddan-nede arbejdstagere oplevede også et dyk i beskæftigelsen. Dette udviklingsmønster er til en visgrad typisk for recessioner, men giver anledning til stor bekymring med hensyn til tab af kom-petencer, en mulig hystereseeffekt og endelig et potentielt produktionstab, hvis de arbejdsløsebliver afskrækket af beskæftigelsesudsigterne og trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet, eller

1 Se også boksen "Arbejdsmarkedsjusteringer under den nuværende konjunkturnedgang" og boksen "Sammensætningen af den sene-ste nedgang i beskæftigelsen i euroområdet" i henholdsvis Månedsoversigten for juni 2009 og Månedsoversigten for september2009.

Figur a. bnp og beskæftigelsesvækst i euro-området


-6,0

-4,0

-2,0

0,0

2,0

4,0

6,0

-6,0

-4,0

-2,0

0,0

2,0

4,0

6,0

BNPBeskæftigelse

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008



hvis humankapitalinvesteringer i unge eller lavtuddannede arbejdstagere udskydes eller påvir-kes negativt.

Ændringer i det samlede antal arbejdstimer

Beskæftigelsesnedgangen var ikke det eneste tegn på en kraftig reduktion i efterspørgslen efterarbejdskraft. I 2. kvartal 2009 oplevede euroområdet det største fald år-til-år i det samlede antalarbejdstimer siden seriens start (2001). En stor del af faldet skyldtes kraftige reduktioner i detsamlede antal beskæftigede (især tab af fuldtidsstillinger) i euroområdet medio 2009, mensen tilsvarende andel stammede fra en betydelig reduktion i det gennemsnitlige ugentlige antalarbejdstimer for de beskæftigede (se figur D).2 Ordninger med tilpasning af antal arbejdstimerhar i vid udstrækning været anvendt i den private sektor, understøttet af de tiltag, som regerin-gerne har indført eller forlænget for at beskytte arbejdspladser under konjunkturnedgangen.Sådanne tiltag kan være nyttige på kort sigt, da de hjælper virksomheder, der er usikre på, hvorlangvarig eller dyb konjunkturnedgangen bliver, til at fastholde deres ansatte, og derved undgåsdyre tab af humankapital og arbejdsløshed. Men der er risici forbundet med en længerevarendeanvendelse af sådanne ordninger, navnlig hvis de forhindrer en effektiv omfordeling af resur-serne mellem sektorerne efter mange års ubalancer.

2 Dataene er taget fra undersøgelsen af den europæiske arbejdsstyrke (European Labour Force Survey), da der ikke foreligger nogenkvartalsvise aggregater for euroområdet fra nationalregnskaberne. Ændringer i antal arbejdstimer udledt af nationalregnskabernepå basis af indsamling af foreliggende data fra de tre største økonomier i euroområdet er nærmere beskrevet i boks 7, "Den senesteudvikling i produktiviteten i euroområdet", i Månedsoversigten for december 2009.

Figur b. beskæftigelsesvækst i euroområdetog sektorbidrag

(Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint)

2009

LandbrugIndustri ekskl. byggeriByggeriHandel og transportBank- og finansieringsvirksomhedAndre tjenesteydelser

Den samlede økonomi

-3

-2

-1

0

1

2

3

-3

-2

-1

0

1

2

3

1999 2000 20012002 2003 2004 2005 2006 2007 2008


Figur C. beskæftigelsesvækst for udvalgtegrupper


-10

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

-10

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

Beskæftigelsesvækst i euroområdet (i alt)Tidsbegrænsede kontrakterTidsubegrænsede kontrakterLavtuddannede1)

Beskæftigelsesvæksten for unge arbejdstagere(< 25 år)

Mar. Sep. Mar. Sep. Mar. Sep. Mar. Sep.2007 2008 20092006

Kilder: Eurostat og ECBs beregninger.1) Lavtuddannede defineres som arbejdstagere med folkeskole-eksamen eller tilsvarende.

69ECB

Årsberetning2009

Udviklingen i ledigheden

Allerede i foråret 2008 var ledigheden begyndtat vokse, men udviklingen tog fart primo 2009,og stigningen i antallet af ledige var rekord-høj i årets 1. kvartal. Selv om stigningen blevmere afdæmpet i de efterfølgende måneder,fortsatte det kvartalsvise tab af arbejdsplad-ser på et niveau, der hidtil var uset i euroom-rådet. Ultimo 2009 var ledigheden i euroom-rådet således nået op på 10 pct. – den højesteledighed i et årti. Der var desuden fortsat storeforskelle mellem landene. Adskillige eurolande(navnlig Irland og Spanien) havde en forholds-vis stor vækst i den nationale ledighed, mensandre (navnlig Tyskland og Italien) kun ople-vede en ret beskeden stigning trods den rela-tivt kraftige nedgang i produktionen.3

Den markante forskel mellem landene kanuden tvivl delvis tilskrives følgerne af denkraftige tilpasning til den tidligere boble indenfor byggeriet, hvor Irland og Spanien er ble-vet særlig hårdt ramt af det bratte dyk efter detstore byggeboom. Den kan også forklares ved euroområdets meget forskellige institutionellerammer og regeringernes uensartede respons på konjunkturnedgangen. Den omfattende brug afmere fleksible arbejdsfordelingsordninger, navnlig i den tyske og italienske industrisektor, harmedvirket til at dæmpe ledigheden i disse lande. Omvendt har den højere forekomst af tidsbe-grænsede kontrakter og den mindre anvendelse af arbejdsfordelingsordninger i Spanien medførtmange afskedigelser der og dermed en markant stigning i den registrerede ledighed – til ca. 20pct. af den samlede arbejdsstyrke.

Politiske konsekvenser

Dybden af recessionen har haft et omfang, der ikke er set i nyere tid. Eftersom ledigheden sand-synligvis vil stige yderligere i nogen tid fremover, bliver de relevante politiske beslutnings-tagere nødt til at sikre, at den seneste tids forringelser ikke afføder en højere strukturel ledighed.De langsigtede forbedringer på arbejdsmarkedet vil sandsynligvis i høj grad afhænge af euro-områdets evne til at foretage omstruktureringer i lyset af den aktuelle uro. En kreativ omstruk-turering vil formentlig kræve yderligere reformer på både produkt- og arbejdsmarkederne forat forbedre beskæftigelsesudsigterne på langt sigt og lette arbejdskraftens bevægelighed i over-gangsfasen. Der vil desuden være behov for at fremme lønfleksibiliteten – idet der tages højdefor tilstrækkelig differentiering alt efter arbejdsmarkedsforholdene, virksomhedernes konkur-rencesituation og arbejdstagernes produktivitet – med henblik på at stimulere efterspørgslen

3 Se boksen "Links between output and unemployment in the euro area" i Månedsoversigten for oktober 2009. Siden euroområdetsledighed nåede sit laveste niveau på 7,2 pct. i marts 2008, har Spanien alene tegnet sig for lige over halvdelen af euroområdets 4,3mio. nye ledige, mens Frankrig og Italien har stået for henholdsvis ca. en femtedel og en tiendedel. Trods en forholdsvis lille befolk-ning bidrog Irland med ca. 3,9 pct., mens euroområdets største økonomi, Tyskland, kun bidrog med 0,8 pct.

Figur D. vækst i antal arbejdstimer i euro-området og vækstbidrag

(Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint)

-5,0

-4,0

-3,0

-2,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

-4,0

-5,0

-3,0

-2,0

-1,0

0,0

1,0

2,0

3,0

2006 2007 2008 2009

Bidrag til totalen fra ændringer i deltids-beskæftigelseBidrag til totalen fra ændringer i fuldtids-beskæftigelseBidrag til totalen fra ændringer i deltidsansattesgennemsnitlige ugentlige timerBidrag til totalen fra ændringer i fuldtidsansattesgennemsnitlige ugentlige timer

Vækst år-til-år i det samlede antal arbejdstimeri euroområdet

Kilder: Eurostat, European Labour Force Survey og ECBs be-regninger.


sis i 3. kvartal 2009. Det skyldtes dels stigendeoverkapacitet, der var særlig akut i visse lande,dels den forholdsvis høje andel af midlertidigarbejdskraft i denne sektor. I lyset af det tilta-gende fald i produktionen begyndte industrienekskl. byggeri med nogen forsinkelse at skærened på beskæftigelsen, nemlig med 6 pct. i åretfrem til 3. kvartal 2009. Beskæftigelsesvæk-sten i servicesektoren aftog mere moderat, med0,6 pct. år-til-år i 3. kvartal 2009. Nogle sekto-rer var mere påvirket, især finansiel formidlingsom følge af bankernes omkostningsbesparel-ser, samt handel og transport, jobformidling ogvisse andre tjenesteydelser.

Den gennemsnitlige månedlige stigning i antal-let af ledige var i 2009 ca. 230.000. Tallet top-pede med ca. 450.000 i 1. kvartal 2009, og denmånedlige stigning var tættere på 80.000 ultimoåret. Efter det laveste ledighedsniveau i årtier på7,2 pct. i 1. kvartal 2008 nåede ledigheden op på9,9 pct. i 4. kvartal 2009 (se figur 35).

2.5 uDvikLingen i De OFFentLige Finanser

kraFtig FOrringeLse aF buDgetstiLLingernei 2009På baggrund af den finansielle krise, en bety-delig økonomisk nedgang og kontracykliskefinanspolitiske stimuli, forringedes eurolande-nes budgetstillinger drastisk i 2009 i forlængelseaf tendensen i 2008. Ifølge Europa-Kommissio-nens efterårsprognose, som blev offentliggjort

den 3. november 2009, steg den gennemsnitligeoffentlige underskudskvotient i euroområdet fra2,0 pct. af BNP i 2008 til 6,4 pct. i 2009, hvil-ket er den største budgetforringelse i et enkelt årsiden indførelsen af ØMUen (se tabel 5). Bud-getsituationen forringedes samtidig med et kraf-tigt fald i BNP og kan hovedsagelig tilskrivesøgede udgifter samt utilstrækkelige indtægterdelvis som følge af skattelettelser og andre sti-mulerende tiltag. Følgelig faldt den gennemsnit-lige indtægtskvotient for euroområdet med 0,8procentpoint til 44,0 pct. af BNP, mens udgifts-kvotienten tog et spring med 3,6 procentpointaf BNP til det forholdsvis høje niveau på 50,4pct. af BNP.

Europa-Kommissionens efterårsprognoser for2009 er i gennemsnit lidt mindre gunstige endskønnene i de opdaterede stabilitetsprogram-mer, som de fleste eurolande indsendte mellemdecember 2009 og februar 2010. De opdateredestabilitetsprogrammer peger på et noget mindreunderskud for euroområdet som helhed, nem-lig 6,2 pct. af BNP i 2009 (se tabel 5). Næstenalle eurolandene havde et underskud, der lå overreferenceværdien på 3 pct. af BNP, og tre lande– Irland, Grækenland og Spanien – havde tocif-rede underskudskvotienter.

I forbindelse med efterårsmeddelelsen 2009opjusterede Grækenland efter et regeringsskiftsin underskudskvotient for 2008 betydeligt –med 2,1 procentpoint til 7,7 pct. af BNP – og sinforventede underskudskvotient for 2009 – med

efter arbejdskraft. En rettidig afvikling af de forskellige krisetiltag, herunder den omfattendeanvendelse af arbejdsfordelingsordninger, vil endvidere være en forudsætning for den nødven-dige omfordeling af arbejdskraft fra mindre produktive sektorer over til de mere produktivesektorer. Yderligere strukturreformer vil medvirke til at lette overgangen på arbejdsmarkedetog gøre det nemmere at få de ledige tilbage i arbejde. Reformer, der gør aktive arbejdsmarkeds-politikker mere effektive, herunder dem der kombinerer flekstidsordninger eller social støttemed en politik, der fremmer investeringer i humankapital og livslang læring, vil gøre det nem-mere for de ledige at finde nyt arbejde. En lempelse af lovgivningen til beskyttelse af fastansattevil tilsvarende bidrage til at afhjælpe noget af den dualisme, der hersker på arbejdsmarkedet.Det ville også være til gavn for de nye på arbejdsmarkedet, der hidtil er blevet uforholdsmæssigthårdt ramt af recessionen, og som er potentielle kilder til ny dynamik og innovation. Forbedretkonkurrence vil på produktmarkederne bidrage til at fremme innovation og indførelse af effek-tive arbejdsgange.

71ECB

Årsberetning2009

6,5 procentpoint til 12,5 pct. af BNP – hvilket eret udtryk for meget alvorlige balanceproblemer.Hvad angår justeringen af underskuddet i 2008,var den primære begrundelse, at der i budget-tet var medregnet leverancer af lægemidler hosoffentlige hospitaler, som havde overskredetderes budget. Hvad angår 2009, afspejlede opju-steringen, at den oprindelige prognose i det storeog hele var baseret på budgetmål, som ikke var

blevet justeret på grundlag af allerede tilgæn-gelige kvartalsvise og månedlige statistikkerover de offentlige finanser. Budgetforringelseni 2009 kan hovedsagelig tilskrives udgiftsover-skridelser, navnlig offentlige investeringer ogtilskud til sociale sikringsfonde samt utilstræk-kelige indtægter fra direkte og indirekte skat-ter. Opjusteringerne, som fulgte mønstret frade foregående år, understregede de systemiske

tabel 5. budgetstillinger i euroområdet og i eurolandene

(I pct. af BNP)

Offentligt overskud (+)/underskud (-)

Europa-Kommissionens prognose Stabilitetsprogrammet2007 2008 2009 2009

Belgien -0,2 -1,2 -5,9 -5,9Tyskland 0,2 0,0 -3,4 -3,2Irland 0,3 -7,2 -12,5 -11,7Grækenland -3,7 -7,7 -12,7 -12,7Spanien 1,9 -4,1 -11,2 -11,4Frankrig -2,7 -3,4 -8,3 -7,9Italien -1,5 -2,7 -5,3 -5,3Cypern 3,4 0,9 -3,5 n,a,Luxembourg 3,7 2,5 -2,2 -1,1Malta -2,2 -4,7 -4,5 -3,8Holland 0,2 0,7 -4,7 -4,9Østrig -0,6 -0,4 -4,3 -3,5Portugal -2,6 -2,7 -8,0 n,a,Slovenien 0,0 -1,8 -6,3 -5,7Slovakiet -1,9 -2,3 -6,3 -6,3Finland 5,2 4,5 -2,8 -2,2Euroområdet -0,6 -2,0 -6,4 -6,2

Offentlig bruttogæld

Europa-Kommissionens prognose Stabilitetsprogrammet2007 2008 2009 2009

Belgien 84,2 89,8 97,2 97,9Tyskland 65,0 65,9 73,1 72,5Irland 25,1 44,1 65,8 64,5Grækenland 95,6 99,2 112,6 113,4Spanien 36,1 39,7 54,3 55,2Frankrig 63,8 67,4 76,1 77,4Italien 103,5 105,8 114,6 115,1Cypern 58,3 48,4 53,2 n,a,Luxembourg 6,6 13,5 15,0 14,9Malta 62,0 63,8 68,5 66,8Holland 45,5 58,2 59,8 62,3Østrig 59,5 62,6 69,1 66,5Portugal 63,6 66,3 77,4 n,a,Slovenien 23,3 22,5 35,1 34,4Slovakiet 29,3 27,7 34,6 37,1Finland 35,2 34,1 41,3 41,8Euroområdet 66,0 69,3 78,2 78,7

Kilder: Europa-Kommissionens efterårsprognose 2009, opdaterede stabilitetsprogrammer 2009-10 og ECBs beregninger.Anm.: Tallene er baseret på definitionerne i ENS95. Gennemsnittet for euroområdet omfatter de 16 lande, som var medlem af euro-området pr. 1. januar 2009.


mangler i indsamlingen af statiske oplysningerom og fremskrivninger af Grækenlands offent-lige finanser. Eurostat udtrykte forbehold ved-rørende kvaliteten af de græske tal i lyset af denstore usikkerhed vedrørende tallene og valide-rede ikke de indberettede finanspolitiske data.

Ultimo februar 2010 var 13 eurolande under-lagt proceduren i forbindelse med uforholds-mæssigt store underskud. I december 2009fastsatte Ecofin-Rådet tidsfristen 2013 for kor-rektion af de uforholdsmæssigt store under-skud i de fleste lande, mens Belgien og Italienfik en frist til 2012 og Irland en frist til 2014 (setabel 6). I februar 2010 traf Ecofin-Rådet afgø-relser vedrørende Malta og Grækenland. Malta,hvor myndighederne har planlagt at nedbringeunderskudskvotienten for 2009 til under refe-renceværdien, fik en tidsfrist til 2011. Hvadangår Grækenland, besluttede Rådet i henholdtil traktatens artikel 126, stk. 8, at Grækenlandikke havde truffet tilstrækkeligt virkningsfuldeforanstaltninger til korrektion af sit uforholds-mæssigt store underskud i 2009 og vedtog der-efter en beslutning i henhold til artikel 126, stk.9, om at landet skulle tage skridt inden for ram-merne af budgetunderskudsproceduren. Græ-kenland har fået en frist til 2012 til at korrigeresit uforholdsmæssige store underskud, men

der er også fastsat en række frister for de til-tag, der skal gennemføres i perioden 2010-12,som landets regering regelmæssigt skal rap-portere offentligt om. Kravene til Grækenlandkommer efter Det Europæiske Råds udtalelseaf 11. februar 2010 om, at EUs regeringer fuldtud støtter den græske regerings bestræbelser ogdens indsats for at gøre, hvad der er nødvendigtfor at sikre opfyldelse af de ambitiøse konsoli-deringsmål.

Den faldende økonomiske aktivitet, stigendeunderskud og regeringsindgreb som reaktion påden finansielle krise bidrog til en hurtig stigningi de offentlige gældskvoter. Ifølge Kommissio-nens fremskrivninger fra efteråret 2009 stegden gennemsnitlige offentlige bruttogældskvotefor euroområdet kraftigt til 78,2 pct. af BNP i2009 fra 69,3 pct. af BNP i 2008. De opdateredestabilitetsprogrammer viser en nogenlunde til-svarende gældskvote for euroområdet for 2009(se tabel 5). Underskuds- og gældsjusteringer,som også omfatter den ikke-balanceførte virk-ning af bankernes rekapitaliseringer og udlån tilprivate virksomheder (se boks 6), bidrog igen tilden samlede gældskvote. I 2009 havde ni euro-lande en gældskvote, der lå over referencevær-dien på 60 pct. af BNP (i forhold til syv i 2007),og to lande, nemlig Grækenland og Italien,

tabel 6. underskudsproceduren i eurolandene

(I pct. af BNP)

Budgetsaldo 2009 Start TidsfristAnbefalet årlig

strukturtilpasning

Belgien -5,9 2010 2012 3/4

Tyskland -3,2 2011 2013 ≥0,5Irland -11,7 2010 2014 2Grækenland -12,7 2010 2012 ≥31/2 i 2010-11, ≥21/2 i 2012Spanien -11,4 2010 2013 >1,5Frankrig -7,9 2010 2013 >1Italien -5,3 2010 2012 ≥0,5Cypern n.a. - - -Luxembourg -1,1 - - -Malta -3,8 2010 2011 3/4

Holland -4,9 2011 2013 3/4

Østrig -3,5 2011 2013 3/4

Portugal n.a. 2010 2013 11/4

Slovenien -5,7 2010 2013 3/4

Slovakiet -6,3 2010 2013 1Finland -2,2 - - -

Kilder: Europa-Kommissionens efterårsprognose 2009-10 (kolonne 1) samt Ecofin-Rådets anbefalinger af december 2009 og februar2010 (kolonne 2, 3 og 4).

73ECB

Årsberetning2009

havde trecifrede gældskvoter. Gældskvoten harværet stigende siden 2007-08 i alle lande. End-videre har statsgarantier, som ikke balanceføres,øget den offentlige sektors eventualforpligtelserbetydeligt.

De stigende risici for de offentlige finansersholdbarhed afspejledes i rentespændene forstatsobligationer udstedt i euroområdet. De varfor alvor begyndt at udvide sig i efteråret 2008,og tendensen fortsatte et godt stykke ind i 2009(se boks 7). Rentespændet på statsobligationerhar vist en aftagende tendens siden marts 2009,men i visse lande, som har haft en særlig negativudvikling i de offentlige finanser, afveg risiko-spændene på statsobligationer ultimo året og ibegyndelsen af 2010 stærkt fra gennemsnittet,især i Grækenland.

På nuværende tidspunkt er det vanskeligt atanalysere de faktorer, som ligger til grund forforringelsen af budgetstillingerne, på grund afusikkerheden om trendvæksten og produktions-

gabet i realtid. Med dette for øje vurderes det, atbåde de automatiske stabilisatorer og eurolande-nes ekspansive finanspolitikker har haft en bety-delig negativ indflydelse på budgetsaldoen.

Nærmere bestemt har konjunkturnedgangenmedført en reduktion i skattegrundlaget og enstigning i de sociale ydelser og overførsler. End-videre har utilstrækkelige indtægter, ud overhvad der kunne forventes ud fra de anslåedeelasticiteter, udøvet et opadrettet pres på under-skuddene. En stor del af forringelsen afspejlerskattelettelser og andre stimulerende finanspo-litiske tiltag i mange eurolande samt en struktu-rel udgiftsvækst, der ligger over trendvæksten iBNP. Europa-Kommissionen har anslået, at dediskretionære tiltag, som blev indført i 2009,beløb sig til 1,3 pct. af BNP og overvejendeafspejler de finanspolitiske stimuli, som blevgennemført i overensstemmelse med den euro-pæiske genopretningsplan ultimo 2008. På trodsaf usikkerheden om, hvor stor en del af udvik-lingen i de offentlige finanser der kan tilskrives

boks 6

statsstøtte tiL banksektOren unDer Den FinansieLLe krise i 2008-09 Og inDvirkningenpÅ De OFFentLige Finanser i eurOOmrÅDet

Som reaktion på den intensiverede finansielle krise i september 2008 (efter den amerikanskeinvesteringsbank Lehman Brothers' konkurs) vedtog regeringerne i euroområdet nationale for-anstaltninger til støtte for deres finansielle systemer og for at sikre rimelige finansieringsforholdfor realøkonomien. Disse foranstaltninger var i overensstemmelse med EUs fælles retningslin-jer1, de senere retningslinjer i Europa-Kommissionens meddelelser2 og ECBs henstillinger3.

Den offentlige støtte var indledningsvis rettet mod passivsiden på bankernes balance og bestodaf: i) statsgarantier for interbankudlån og ny bankgæld, ii) rekapitalisering af finansielle institu-tioner i vanskeligheder, herunder kapitaltilførsel og lån og iii) øget dækning af indskudsgaran-tiordninger på detailplan.

1 På Ecofin-Rådets møde den 7. oktober 2008 blev det aftalt, at nationale foranstaltninger til støtte af systemiske finansielle instituti-oner skal vedtages for en begrænset periode og inden for en koordineret ramme under behørigt hensyn til skatteydernes interesser.Den 12. oktober 2008 vedtog eurolandene en samlet europæisk handlingsplan. Principperne blev godkendt af Det Europæiske Rådnogle få dage senere og var pejlemærker i forbindelse med vedtagelsen af (yderligere) nationale tiltag til støtte for det finansiellesystem.

2 Europa-Kommissionen har vedtaget følgende meddelelser: i) bankmeddelelsen, EUT C 270 af 25.10.2008, s. 8, ii) rekapitaliserings-meddelelsen, EUT C 10 af 15.1.2009, s. 2, iii) meddelelsen om værdiforringede aktiver, EUT C 72 af 26.3.2009, s. 1, og iv) medde-lelse fra Kommissionen om genoprettelse af rentabiliteten og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger i finanssektoren, EUTC 195 af 19.8.2009, s. 9.

3 Henstilling fra Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank om statsgarantier for bankgæld af 20. oktober 2008 og prissætningved rekapitalisering af 20. november 2008, som begge kan ses på ECBs websted.


Primo 2009 begyndte den offentlige støtteat blive rettet mod aktivsiden på bankernesbalance som følge af den høje usikkerhedomkring værdiansættelsen af aktiver og risi-koen for nye nedskrivninger på aktiver. Støtte-foranstaltningerne på aktivsiden omfattedebl.a.: i) ordninger til fjernelse af aktiver (værdi-forringede aktiver fjernes fra balancen) og ii)aktivforsikringsordninger (aktiverne forbliverpå bankens balance, men forsikres mod hale-risici).

Selv om det med disse indgreb er lykkedesat genskabe det finansielle systems stabilitet,har de haft betydelige finanspolitiske omkost-ninger for eurolandene. Ifølge Eurostats prin-cipper for statistiske indberetninger, som erfastlagt af Eurostat, skal statsstøtte i formaf kapitaltilførsel og aktivopkøb indberettessom en finansiel transaktion, der påvirker denoffentlige sektors gæld, men ikke har nogenindvirkning på det offentlige underskud/over-skud, medmindre kapitaltilførslen og aktivop-købet gennemføres til over eller under markedspris. Alt efter hvor stort statens lånebehov tilfinansiering af redningsaktioner er, kan det påvirke den offentlige bruttogæld. Statsgarantier ereventualforpligtelser og bogføres under ikke-balanceførte poster.

Figuren viser en oversigt over de stabiliserende tiltag i den finansielle sektor, som blev gen-nemført af eurolandenes regeringer i 2008 og 2009 (til venstre for den lodrette blå linje), her-under oprettelsen af special purpose-enheder (SPEer), som drager fordel af statsgarantier. Denviser også, hvilken indvirkning de har haft på den offentlige gældskvote (til højre for den lodret-tet blå linje) og på omfanget af garantier, herunder garantier, der dækker gæld udstedt af SPEer,som regeringerne i eurolandene havde forpligtet sig til at yde og i nogen grad havde ydet ultimo2009.

I perioden 2008-09 havde de stabiliserende tiltag (inklusive tilbagebetaling af kapitalstøtte ivisse lande) en samlet effekt på den offentlige gældskvote i euroområdet på 2,5 pct. af BNP,mens effekten på det offentlige underskud var lille.

Ud over den direkte effekt på underskud og gæld har bankredningspakkerne medført brederefinanspolitiske risici, som kan slå negativt igennem på de offentlige konti på mellemlangt oglangt sigt. Regeringerne er gået ud fra en antagelse om, at der er to typer kilder til finanspolitiskrisiko. Den første udgøres af eventualforpligtelser. De er steget betydeligt, siden den finansiellekrise satte ind, og det kan ikke udelukkes, at der vil være behov for yderligere garantier, og/ellerat visse garantier kan kræves indfriet i fremtiden. Som det fremgår af figuren, beløb de impli-citte eventualforpligtelser, målt ved de midler, som er tildelt garantiordninger (bortset fra stats-garantier for detailindskud), sig i 2009 til 20,1 pct. af BNP for eurolandene, mens de eksplicitte

effekten af de samlede stabiliserende tiltagi den finansielle sektor på den offentligegæld og eventualforpligtelserne(2008-09; i pct. af BNP for 2009)

0

5

10

15

20

25

0

5

10

15

20

25

Kapitaltilførsler Stilledegarantier

1 2 3 4 5 6 7

1 Aktieopkøb2 Udlån3 Aktivopkøb4 SPE-gæld

5 Andre garantier6 Offentlig gældskvote7 Garantiloft

Kilde: ESCB.Anm.: Garantier er inkl. garantier for detailindskud.

75ECB

Årsberetning2009

de konjunkturmæssige og strukturelle effekter,står alle eurolandene over for et krav om bety-delig budgetkonsolidering for at sikre de offent-lige finansers holdbarhed.

HOLDbarHeD pÅ Langt sigt Og eurOpæiskeaFtaLerBudgetrisiciene vedrørende de forventede frem-tidige omkostninger i forbindelse med befolk-ningens aldring, som kan henføres til ufinan-

sierede pensionssystemer og sundhedspleje, erblevet mere akutte i lyset af den nuværende situ-ation med alvorlige finanspolitiske balancepro-blemer og udsigter til lavere trendvækst. Der-for er de offentlige finansers holdbarhed blevetet omdrejningspunkt for drøftelserne i de euro-pæiske fora.

Eurogruppens finansministre forpligtede sig ijuni 2009 til at indføre robuste finanspolitiske

boks 7

uDvikLingen i uDsteDeLsen aF Og rentespænDene FOr gæLDsinstrumenter uDsteDt aFDen OFFentLige sektOr i eurOOmrÅDet

Den årlige vækst i udestående gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområ-det var 11,3 pct. i 2009. Denne vækst ligger noget over den allerede høje vækst i 2008 på 8,1 pct.(se tabel A) og er den højeste i de seneste 10 år.1 Væksten afspejler de betydelige finanspoliti-ske balanceproblemer, som de fleste af eurolandene havde i 2009. I kombination med den kraf-tige negative vækst i realt BNP i 2009 bidrog nyudstedelsen til en markant stigning i gældskvo-ten for euroområdet, som steg fra 69,3 pct. i 2008 til 78,2 pct. i 2009.

1 Væksten beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valuta-kursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Se en nærmere beskrivelse i de tekniske noter til afsnit 4.3 og 4.4 i afsnit-tet "Statistik for euroområdet" i Månedsoversigten.

eventualforpligtelser, målt ved de garantier, der faktisk er blevet anvendt af bankerne, beløb sigtil ca. 9,4 pct. af BNP.

Den anden kilde til risici vedrører effekten af statsstøtte til banksektoren (fx rekapitalisering afbanker, aktivopkøb og udlån) på størrelsen og sammensætningen af den offentlige balance.4 Iprincippet består disse indgreb af opkøb af finansielle aktiver, som ikke har nogen indflydelsepå statens nettogæld. Eventuelle ændringer i værdiansættelsen og usikkerhed med hensyn til defaktiske indtægter fra det fremtidige salg af disse aktiver kan dog have en indflydelse på denoffentlige sektors solvens.

Endelig udlignes de finanspolitiske omkostninger i forbindelse med støtte til banksektoren del-vis af udbytte, rentebetalinger og gebyrer, som bankerne betaler til staten som modydelse forden finansielle støtte.

Det kan konkluderes, at en vurdering af de finanspolitiske nettoomkostninger af statsstøtten tilbanksektoren bør foretages på grundlag af en periode, som strækker sig ud over det år, hvor støt-ten faktisk blev ydet, og at den bør omfatte de mere vidtrækkende konsekvenser af støtten forden offentlige balance.

4 Se "Crisis-Related Measures in the Financial System and Sovereign Balance Sheet Risks", Fiscal Affairs and Monetary and CapitalMarkets Departments, IMF, juli 2009.


Hvad angår sammensætningen af nettoudstedelsen i 2009, var væksten i kortfristede gælds-instrumenter udstedt af euroområdet på det primære marked fortsat høj, men dog lavere end i2008. Det afspejlede delvis, at rentekurven blev endnu mere stejl i 2009, hvilket gjorde kortfri-stet finansiering forholdsvis mere attraktiv, hvad angår de meget kortsigtede renteudgifter. End-videre kan den større søgning hen imod kortfristet finansiering for visse landes vedkommendeogså have afspejlet en vis svækkelse i 1. halvår af investorernes præference for gældsinstru-menter med længere løbetid udstedt af den offentlige sektor samt en større risikospredning pålangfristet gæld i forhold til kortfristet gæld. Som følge heraf faldt andelen af langfristet gældyderligere til 86,7 pct. af udestående gældsinstrumenter i 2009, hvilket er et godt stykke undergennemsnittet siden indledningen af ØMUens tredje fase (se tabel B).

Rentebetalingerne i forhold til BNP var stort set uændrede i 2009 i forhold til 2008. Figur Aviser ændringer i rentebetalingerne opdelt efter: i) en effekt som følge af ændringer i den offent-lige gæld, ii) en effekt som følge af ændringer i renterne og iii) en residual krydseffekt.2 På trods

2 Ændringen i de nominelle rentebetalinger, I, kan opdeles som følger:

{ { = × + × + × I B B Bi i i

Effekt fraændringi gæld

Effekt fraændringi renter

Residualkrydseffekt

hvor B er den nominelle offentlige gæld og i den gennemsnitlige implicitte rente (I/B).

tabel a. Årlig vækst i gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet

(I pct.; ultimo perioden)

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Den offentlige sektor i alt 5,5 5,8 4,7 2,4 2,8 8,1 11,3Langfristede 4,8 6,2 5,5 3,4 2,3 3,7 9,6

Fast rente 5,7 6,4 5,4 3,4 2,0 3,5 9,6Variabel rente -1,6 7,0 8,4 3,0 5,4 5,2 6,4

Kortfristede 13,6 2,1 -4,0 -8,8 9,5 62,4 24,2

Kilde: ECB.

tabel b. Fordelingen af udestående gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euro-området(I pct. af de samlede gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor; ultimo perioden)

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Staten 94,7 94,3 93,8 93,4 93,2 93,5 93,8Langfristede instrumenter 85,9 85,8 86,0 86,5 86,1 82,8 80,9Kortfristede instrumenter 8,9 8,5 7,8 6,8 7,1 10,8 12,9

Andre dele af den offentlige sektor 5,3 5,7 6,2 6,6 6,8 6,5 6,2Langfristede instrumenter 5,2 5,6 6,0 6,4 6,4 6,0 5,8Kortfristede instrumenter 0,1 0,1 0,2 0,2 0,4 0,5 0,3

Den offentlige sektor, i altLangfristede 91,0 91,4 92,1 92,9 92,5 88,8 86,7

Fast rente 82,2 82,6 83,2 84,0 83,3 79,7 77,6Variabel rente 7,5 7,6 7,9 8,0 8,2 8,1 7,8

Kortfristede 9,0 8,6 7,9 7,1 7,5 11,2 13,3

Den offentlige sektor i alt, mia. euro 4 151,8 4 386,8 4 604,8 4 706,6 4 836,7 5 261,1 5 809,9

Kilde: ECB.

77ECB

Årsberetning2009

af stigende gæld var rentebetalingerne næsten uændrede i forhold til BNP. Det afspejlede, atbidraget fra lavere renter (0,3 pct. af BNP) oversteg det opadrettede bidrag fra ændringen i denoffentlige gæld en smule. Krydseffekten spillede kun en lille rolle.

Den opadgående tendens i rentespændet for statsobligationer udstedt i euroområdet, sombegyndte primo 2008, fortsatte et godt stykke ind i 2009 (se figur B). I 1. kvartal 2009 nåedespændet for den 10-årige statsobligationsrente i forhold til Tyskland sit højeste niveau siden ind-førelsen af den monetære union. Dette højdepunkt faldt sammen med lavpunktet for aktiekur-serne og kurserne på andre risikobetonede aktiver og afspejlede en kraftig stigning i både likvi-ditets- og kreditrisikopræmierne.3 I takt med at markedstilliden gradvist vendte tilbage eftermarts 2009, begyndte rentespændet for statsobligationer i de fleste eurolande efterhånden at ind-snævres til mindre end halvdelen i forhold til deres højeste niveau. Visse lande oplevede dog enbetydelig genudvidelse af spændene ultimo 2009 og primo 2010. En lignende udvikling sås ipræmierne på kreditderivater, "credit default swaps" på statsudstedelser.

3 Nyere analyser af udviklingen i rentespændene for statsobligationer udstedt i euroområdet findes i boksene "Nye observationer vedrø-rende kredit og likviditetspræmier i udvalgte statsrenter i euroområdet" (september 2009), "A comparison of the developments in euroarea sovereign bond spreads and US state bond spreads during the financial turmoil" (juli 2009), "Hvordan har landenes bankrednings-pakker påvirket investorernes opfattelse af kreditrisiko?" (marts 2009) og "Recent widening in euro area sovereign bond yield spreads"(november 2008) samt i artiklen "The impact of government support to the banking sector on euro area public finances" (juli 2009) iMånedsoversigten.

Figur b. rentespænd mellem udvalgte stats-obligationer og tyske statsobligationer

(Daglige observationer; basispoint)

0

50

100

150

200

250

300

350

400

0

50

100

150

200

250

300

350

400

IrlandGrækenlandSpanienFrankrigItalien

Juli2007

Jan. Juli2008

Jan.2009Juli Jan.

2010

Kilde: Thomson Financial Datastream.Anm.: Statsobligationer med 10 års løbetid.

Figur a. Opdeling af ændringen i rente-betalinger i perioden 1999-2009

(I pct. af BNP; årlige observationer)

-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

2009

Ændring i gældÆndring i renterKrydseffekt

1999200020012002200320042005200620072008

Kilde: Europa-Kommissionen (AMECO-databasen).


"exitstrategier" på mellemlangt sigt, der medfø-rer en rettidig korrektion af de uforholdsmæs-sigt store underskud. I oktober 2009 understre-gede Ecofin-Rådet, med det formål at finde etbalancepunkt mellem stabiliserende foranstalt-ninger og holdbarhed, behovet for en finanspo-litisk "exitstrategi" fra de bredt funderede sti-mulerende politikker, som skal koordineres påtværs af landene inden for rammerne af en kon-sekvent gennemførelse af stabilitets- og vækst-pagten. Ud over en rettidig ophævelse af de sti-mulerende finanspolitiske tiltag understregedeRådet, at det er nødvendigt at gennemføre enambitiøs strukturel budgetkonsolidering med enmålsætning, der ligger et godt stykke over refe-renceværdien på 0,5 pct. af BNP om året.

I november 2009 anerkendte Ecofin-Rådet, atforringelsen af de offentlige finanser som følgeaf den nuværende krise har bidraget betydeligttil at udfordre de offentlige finansers holdbar-hed med hensyn til befolkningens aldring, denhøje offentlige gæld og lavere potentielle vækstpå langt sigt. Endvidere blev det fastslået, atusikkerheden, som er forbundet med vurderin-gen af de strukturelle budgetstillinger og lang-sigtede fremskrivninger som følge af den nuvæ-rende krise, er større end normalt. Rådet enedesom, at der er et presserende behov for at træffepolitiske foranstaltninger til forbedring af deoffentlige finansers holdbarhed på langt sigt.I den forbindelse understregede Rådet, at deter af afgørende vigtighed, at den trestrengedestrategi, som blev vedtaget på Det Europæiske

Råds møde i Stockholm i 2001, gennemføresmålrettet. Denne strategi består af tiltag, somhar til formål at reducere underskud og gæld,øge beskæftigelsen og reformere de sociale sik-ringssystemer. Reduktionen af gældskvoten skalkomme fra en kombination af budgetkonsolide-ring og strukturreformer for at støtte den poten-tielle vækst.

Ecofin-Rådet godkendte i maj 2009 også deopdaterede budgetfremskrivninger på langt sigtvedrørende de aldersrelaterede offentlige udgif-ter. En ny aftale om en metode til måling af delandespecifikke budgetmål på mellemlangt sigtblev indgået. I overensstemmelse med opfor-dringen i det reviderede adfærdskodeks for sta-bilitets- og vækstpagtens gennemførelse i 2005tager den nye metode ikke kun højde for gælds-niveauet, men også for implicitte økonomiskeforpligtelser som følge af befolkningens ald-ring. Ifølge denne aftale bør budgetmålene pålangt sigt sikre, at den offentlige gældskvote sta-biliserer sig på referenceværdien på 60 pct. afBNP som et mindstemål på langt sigt med sup-plerende gældsreducerende tiltag for lande, hvisgældskvote ligger over 60 pct. af BNP, og endelvis fremrykning af de aldersrelaterede bud-getudgifter. Det opdaterede adfærdskodeks låtil grund for opdateringen af stabilitetsprogram-merne i 2009-10.

I sin udtalelse om Grækenland i februar 2010mindede Rådet om, at alle eurolande skal føresunde nationale politikker i overensstemmelse

Under hele den finansielle krise har der været en kraftig samtidig bevægelse i risikopræmiernepå statsobligationsmarkedet, som indikerer, at spændet det meste af tiden hovedsagelig var dre-vet af generelle stød i modsætning til landspecifikke stød, herunder en mere realistisk opfattelseaf risici. Følsomheden over for disse generelle stød varierede dog stærkt fra land til land, hvilkethovedsagelig afspejler såvel de faktiske som de forventede budgetstillingers styrke, hvor landemed mindre sunde budgetstillinger oplever større stigninger i spændene. Endvidere steg euro-landenes statslige eventualforpligtelser som en konsekvens af de nationale støttetiltag over forbanksektoren, hvilket også påvirkede spændene.4

4 En analyse af den rolle, som de generelle stød spiller, og effekten af støttetiltag i banksektoren på statsobligationernes risikoekspo-nering findes i J. Ejsing og W. Lemke, "The Janus-headed salvation: sovereign and bank credit risk premia during 2008-09", ECBWorking Paper nr. 1127, december 2009. En nylig analyse af faktorerne bag den generelle stigning i statsobligationsrentespændeneinden for euroområdet findes i M.G. Attinasi, C. Checherita og C. Nickel, "What explains the surge in euro area sovereign spreadsduring the financial crisis of 2007-09?", ECB Working Paper nr. 1131, december 2009.

79ECB

Årsberetning2009

med de aftalte regler, og at de har et fællesansvar for euroområdets økonomiske og finan-sielle stabilitet. Desuden blev det nævnt, at euro-landene om nødvendigt tager fast og koordine-ret aktion for at sikre den finansielle stabilitet ieuroområdet som helhed.

yDerLigere buDgetFOrringeLser FOrventesi 2010Budgetsituationen i euroområdet forventes atblive yderligere forringet i 2010. Ifølge Euro-pa-Kommissionens efterårsprognose 2009 vilden gennemsnitlige offentlige underskudskvo-tient i euroområdet stige yderligere med 0,5 pro-centpoint til 6,9 pct. af BNP (se figur 36). Dengennemsnitlige indtægtskvotient i euroområ-det forventes at falde med 0,3 procentpoint afBNP, den primære udgiftskvotient at forblivestort set stabil og den gennemsnitlige renteud-giftskvotient i euroområdet at stige med 0,2 pro-centpoint af BNP. Alle eurolandene forventes atoverskride referenceværdien for underskud på 3pct. af BNP i 2010. Den gennemsnitlige offent-lige gældskvote i euroområdet forventes at fort-sætte med at stige i 2010 med 5,8 procentpointtil 84,0 pct. af BNP. Svækkelsen af budgetstil-lingerne kan tilskrives en mindre lempelse affinanspolitikken, mens de yderligere effekter afde automatiske stabilisatorer vil være ubetyde-lige.

FOkus pÅ De OFFentLige FinansersHOLDbarHeD er aFgørenDeMange af regeringerne i eurolandene står overfor store og kraftigt voksende finanspolitiskeubalancer, som kan lægge et yderligere prespå den fælles pengepolitiks målsætning om atfastholde prisstabilitet. Presset på de offentligefinansers holdbarhed som følge af de aktuellefinansielle og økonomiske forhold forstærkesaf de forventede budgetmæssige konsekvenseraf befolkningens aldring som følge af ufinan-sierede alderspensionssystemer og omkostnin-ger til sundhedspleje. Endvidere er der en farefor, at statens meget store lånebehov kan udløsehurtige ændringer i markedsstemningen, hvil-ket kan føre til mindre favorable renter på mel-lemlangt og langt sigt. Det vil lægge en dæmper

på de private investeringer og derved svækkegrundlaget for vedvarende vækst.

ECBs styrelsesråd har ved flere lejlighederi 2009 understreget, at en af de største udfor-dringer for de politiske beslutningstagere er atbevare offentlighedens tillid til de offentligefinansers holdbarhed og til EUs finanspolitiskerammer. Offentliggørelse og en målrettet gen-nemførelse af rettidige og ambitiøse finanspo-litiske exit- og konsolideringsstrategier base-ret på realistiske vækstantagelser vil bidragetil at støtte offentlighedens tillid til de offent-lige finansers holdbarhed og det økonomiskeopsving.

Konsolideringsbestræbelserne skal nødvendig-vis fokusere på udgiftssiden. Udgiftsplanernesuelastiske reaktion på et forventet produktions-potentiale, der er meget lavere og vokser megetlangsommere end forventet, har resulteret i enstigning i den offentlige udgiftskvotient. Højererenteudgifter, som afspejler en større gæld oghøjere effektive renter, vil sandsynligvis læggeyderligere pres på udgiftssiden i mange landesbudgetter. Derimod vil skattestigninger, i kraftaf den store skattebyrde i de fleste eurolande,indebære en risiko for at skabe forvridningerog hæmme det stærkt nødvendige opsving i denpotentielle økonomiske vækst. I den forbindelse

Figur 36. udviklingen i de offentligefinanser i euroområdet

(2000-10; i pct. af BNP)

-8,0

-7,0

-6,0

-5,0

-4,0

-3,0

-2,0

-1,0

0,0

2000 2002 2004 2006 2008 20100102030405060708090

Offentlig bruttogæld (højre akse)Offentlig budgetsaldo (venstre akse)

Kilde: Europa-Kommissionens efterårsprognose 2009.Anm.: Gennemsnittet for euroområdet omfatter de 16 lande, dervar medlem af euroområdet pr. 1. januar 2009. Budgetsaldoeninkluderer ikke indtægter fra salget af UMTS-licenser.


er en stigning i de offentlige finansers effektivi-tet meget ønskelig og bør bidrage til at fremmeen potentiel produktionsvækst og gældsreduk-tion.

En vellykket gennemførelse af de finanspoliti-ske tilpasningsstrategier vil i høj grad afhængeaf, om der findes passende nationale budgetreg-ler og institutioner og forudsætter gennemsig-tige budgetprocedurer. En vigtig faktor i spørgs-målet om tillid til de offentlige institutionerssundhed er endvidere, at statistikkerne over deoffentlige finanser er pålidelige og fuldstændige.Rettidig indberetning af solide statistiske oplys-ninger er afgørende for en forsvarlig gennem-førelse af EUs budgetovervågningsrammer.

2.6 uDvikLingen i vaLutakurser OgbetaLingsbaLanCen

visse uDsving i Den eFFektive eurOkurs iÅrets LøbI 2009 var valutakurserne i vid udstrækningpåvirket af udviklingen i de finansielle forholdog udsigterne til et økonomisk opsving på glo-balt plan. Spændinger på de globale finansiellemarkeder og en meget høj usikkerhed med hen-syn til de økonomiske udsigter primo 2009resulterede i en afvikling af "carry trades" (dvs.handler, der består i at optage lån i en lavt for-rentet valuta og investere i en højt forrentetvaluta) og globale porteføljeskift, der førte tilstore udsving i de vigtigste bilaterale valuta-kurser (se figur 37). Disse faktorer, sammenmed faldende pengepolitiske renter og mindregunstige vækstudsigter for euroområdet og EUsom helhed, bidrog til at svække den effektiveeurokurs – målt over for euroområdets 21 vig-tigste handelspartneres valutaer – som deprecie-rede med mere end 3 pct. i de to første månederaf 2009. Efter at have udvist en vis volatilitet imarts og april begyndte euroen at stige i maj2009 på baggrund af de forbedrede finansiellemarkedsforhold, som afspejledes i gradvist afta-gende rentespænd på de finansielle markederog en faldende implicit volatilitet (se figur 37).Efter at være styrket med næsten 5 pct. ultimooktober 2009 lå den effektive eurokurs tæt påde historiske toppunkter ultimo 2008. Denneappreciering kunne hovedsagelig tilskrives styr-kelsen over for den amerikanske dollar og vig-tige asiatiske valutaer, som er knyttet til denamerikanske dollar. Efterfølgende stabiliserede

Figur 37. valutakursbevægelser og implicitvolatilitet

(Daglige observationer)

Valutakurser

USD/EUR (venstre akse)JPY/EUR (højre akse)

0,80,91,01,11,21,31,41,51,61,7

8595105115125135145155165175

1999 2001 2003 2005 2007 2009

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1,0

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

GBP/EUR (venstre akse)CHF/EUR (højre akse)

1999 2001 2003 2005 2007 2009

Implicit valutakursvolatilitet (3-måneders)

0

5

10

15

20

25

30

35

0

5

10

15

20

25

30

35

USD/EURGBP/EURJPY/EURCHF/EUR

1999 2001 2003 2005 2007 2009

Kilder: Bloomberg og ECB.Anm.: De seneste observationer vedrører den 26. februar 2010.

81ECB

Årsberetning2009

euroen sig, inden den deprecierede en smule idecember.

Samlet set svækkedes euroen i 2009. Det skyld-tes en depreciering over for det britiske pund,der delvis blev udlignet af en styrkelse over forden amerikanske dollar, vigtige asiatiske valu-taer, som er knyttet til den amerikanske dollar,og den japanske yen. Den 31. december 2009 låden nominelle effektive eurokurs – målt over for21 af euroområdets vigtigste handelspartneresvalutaer – 1 pct. lavere end primo året og ca. 1,2pct. over gennemsnittet i 2008 (se figur 38).

Over for den amerikanske dollar deprecieredeeuroen indledningsvis med ca. 9 pct. i årets toførste måneder i sammenhæng med en porte-føljeindstrømning til visse segmenter af detamerikanske marked på baggrund af et faldendetransatlantisk rentespænd. Efter marts 2009, daspændingerne på de finansielle markeder grad-vis begyndte at aftage, steg euroen igen over forden amerikanske dollar. Samtidig synes den for-nyede interesse for "carry trades", som måskeblev underbygget af en mere afdæmpet impli-cit volatilitet (se figur 37), også at have bidraget

til at svække dollaren. Mellem primo marts ogultimo oktober apprecierede euroen med næsten19 pct. I december styrkedes den amerikanskedollar over for en række vigtige valutaer, her-under med ca. 4 pct. over for euroen. Den 31.december 2009 lå euroen på USD 1,44, dvs. ca.3,5 pct. højere end primo 2009 og ca. 2 pct. sva-gere end gennemsnittet i 2008.

Efter at have fulgt et mønster, der svarer tilEUR/USD-kursen, deprecierede euroen i de toførste måneder af 2009 over for den japanskeyen (se figur 37). I marts og april, da det forlød,at nedgangen i den økonomiske aktivitet i Japanvar større end først forventet, og spændingernepå de finansielle markeder begyndte at aftage,begyndte euroen at stige igen. I hele resten af2009 bevægede euroen sig inden for intervalletJPY 128 til JPY 138. Den 31. december 2009 låeuroen på JPY 133,16, dvs. ca. 5,6 pct. højereend primo året, men ca. 12,5 pct. lavere endgennemsnittet i 2008.

Efter at have ligget på et rekordhøjt niveau overfor det britiske pund i december 2008 deprecie-rede euroen i 2009 med ca. 7 pct. som følge af

Figur 38. nominelle og reale effektiveeurokurser (eer-21)1)

(Månedlige/kvartalsvise observationer; indeks: 1. kvt. 1999 =100)

200880

90

100

110

120

80

90

100

110

120

NominelReal, CPI-deflateretReal, BNP-deflateretReal, ULCT-deflateret

2000 2002 2004 2006

Kilde: ECB.1) En stigning i EER-21-indekset indikerer en appreciering afeuroen. De seneste observationer for månedlige data vedrører ja-nuar 2010. ULCT står for enhedslønomkostninger i den samledeøkonomi. For det BNP- og ULCT-baserede reale EER-21-indeksvedrører de seneste observationer 3. kvt. 2009 og er delvis ba-seret på skøn.

Figur 39. betalingsbalancens løbende posterog dens sammensætning

(Årlige observationer; milliarder euro)

-160

-140

-120

-100

-80

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

-160

-140

-120

-100

-80

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

Løbende posterVarer

2006200720082009

Løn- og formueindkomstTjenester Løbende overførsler

Kilde: ECB.


betydelig volatilitet. Euroen viste også markanteudsving over for flere andre af EUs handelspart-neres valutaer, mens den lå stort set uændretover for valutaerne i ERM2 (afsnit 3 i kapitel 1indeholder en nærmere redegørelse for de valu-taer, der er nævnt i dette afsnit).

Euroen lå stort set uændret over for schweizer-francen i 2009. Efter en stigende volatilitet i deførste tre måneder af 2009 stabiliserede densig efter rapporter om, at Swiss National Bankhavde foretaget interventioner på valutamarke-det. I 2009 deprecierede euroen kraftigt over forvalutaerne i mange af de udviklede økonomiermed positive rentespænd over for euroområ-det. Som følge heraf svækkedes euroen mellemprimo januar og 31. december 2009 over for dencanadiske dollar (-11 pct.), den australske dollar(-21 pct.) og den norske krone (-14,9 pct.). Euro-ens appreciering over for de asiatiske valutaer,som er knyttet til den amerikanske dollar, nem-lig den kinesiske renminbi og Hongkong-dolla-

ren (i begge tilfælde med 3,6 pct.), blev stort setudlignet af den effektive eurokurs' deprecieringover for den koreanske won (-9,4 pct.).

Den reale effektive eurokurs baseret på forskel-lige omkostnings- og prismål faldt primo 2009og begyndte derefter at stige. Mod slutningenaf 2009 nåede den et niveau tæt på eller overde historiske højdepunkter i det foregående år,før den faldt en smule i december. Den realeeffektive CPI-deflaterede valutakurs var i gen-nemsnit en smule stærkere i 2009 end i 2008 (sefigur 38).

unDerskuDDet pÅ De LøbenDe pOster FaLDtbetyDeLigt i 2009De løbende poster på euroområdets betalings-balance viste i 2009 et underskud på 59,0 mia.euro (0,7 pct. af BNP i euroområdet) i forhold tilet underskud på 140,6 mia. euro i 2008. Mind-skelsen af underskuddet kan i det store og heletilskrives en reduktion af underskuddet på

Figur 40. euroområdets eksportmængder tiludvalgte handelspartnere

(Indeks: 1. kvt. 2005 = 100; sæsonkorrigerede 3-månedersglidende gennemsnit)

60

80

100

120

140

160

60

80

100

120

140

160

20092005 2006 2007 2008

OPECAsienCentral- og øst-europæiske lande

Lande uden foreuroområdetUSAStorbritannien

Kilde: ECB.Anm.: De seneste observationer vedrører december 2009 bort-set fra lande uden for euroområdet og Storbritannien (november2009).

Figur 41. Direkte investeringer ogporteføljeinvesteringer i euroområdet

(Årlige observationer; milliarder euro)

-400

-300

-200

-100

0

100

200

300

400

-400

-300

-200

-100

0

100

200

300

400

2006200720082009

1 Direkte investeringer, netto2 Porteføljeinvesteringer i aktier, netto3 Porteføljeinvesteringer i gældsinstrumenter, netto4 Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto

1 2 3 4

Kilde: ECB.

83ECB

Årsberetning2009

balancen for løn- og formueindkomst (på 40,9mia. euro) og forbedringer i varebalancen (sefigur 39). Efter en kraftig nedgang i euroområ-dets varehandel ultimo 2008 og primo 2009 sta-biliseredes vareeksporten og steg hurtigere endvareimporten, hvilket bragte varebalancen til-bage til et overskud på 34,7 mia. euro i 2009 iforhold til et underskud på 9,5 mia. euro i 2008.Et lavere underskud på de løbende overførs-ler bidrog også til den generelle mindskelse afunderskuddet på de løbende poster i 2009. Disseændringer blev kun delvis opvejet af et fald (på10,4 mia. euro) i overskuddet på tjenestebalan-cen.

Stabiliseringen og den gradvise stigning i vare-eksporten i 2009 blev understøttet af en vok-sende udenlandsk efterspørgsel og en gradvisreaktivering af internationale forsyningskæder,efter at den økonomiske aktivitet havde nåetbunden på de vigtigste eksportmarkeder, ogvirksomhederne begyndte at genopfylde dereslagre i lyset af de forbedrede økonomiske udsig-ter. I modsætning til den synkrone nedgang ihandlen ved årsskiftet var udviklingen i ekspor-ten i 2009 markant mindre ensartet på tværs aflandene. Mens eksporten til Asien og Storbri-tannien steg, fortsatte eksporten til OPEC-lan-dene og USA med at falde indtil oktober 2009(se figur 40). Samtidig lagde euroens bredt fun-derede appreciering og den dermed forbundnenegative indflydelse på euroområdets eksport-prisers konkurrencedygtighed fra marts til okto-ber 2009 en dæmper på den eksportvækst, somstigningen i den udenlandske efterspørgsel med-førte.

Mønstret i euroområdets vareimport viste sigmed en vis forsinkelse i forhold til udviklin-gen i eksporten i 2009. Importmængderne fort-satte med at falde, om end i et aftagende tempo,i 1. halvår 2009 og stabiliserede sig i 3. kvartal2009, hvilket afspejlede den svage indenland-ske efterspørgsel i euroområdet samt virksom-hedernes manglende opfyldning af lagre i denneperiode. De lavere importpriser bidrog også tilfaldet i importværdierne i 1. halvår. De lavereimportpriser skyldtes delvis nedgangen i olie-priserne, som begyndte i sommeren 2008, og

som bidrog til et fald i underskuddet på hand-len med olie til 126,6 mia. euro i den akkumu-lerede 12-måneders periode frem til november2009, hvilket er et godt stykke under det megethøje niveau på mere end 220 mia. euro ultimo2008. I sammenhæng med de stigende oliepriserbidrog importpriserne på energi til at stabilisereimportværdierne i 2. halvår 2009.

nettOinDstrømningen aF samLeDe Direkteinvesteringer Og pOrteFøLjeinvesteringersteg i 2009Euroområdets finansielle poster viste en netto-indstrømning af samlede direkte investeringerog porteføljeinvesteringer på 251,2 mia. euro i2009 i forhold til en nettoindstrømning på 161,5mia. euro i det foregående år. Stigningen afspej-lede et skift fra en nettoudstrømning til en netto-indstrømning af porteføljeinvesteringer i aktier(en ændring på 80,5 mia. euro) og et fald i netto-udstrømningen af udenlandske direkte inve-steringer (på 98,1 mia. euro). Denne udviklingblev delvis udlignet af en lavere nettoindstrøm-ning af gældsinstrumenter (på 88,8 mia. euro,se figur 41).

Efter intensiveringen af den finansielle krisei efteråret 2008 har euroområdets finansielle

Figur 42. De vigtigste poster på definansielle konti

(Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede nettostrømme;månedlige observationer)

-400-300-200-100

0100200300400500600700

2009-400-300-200-1000100200300400500600700

AktierPengemarkedsinstrumenterObligationerDirekte investeringerSamlede direkte investeringer og portefølje-investeringer

2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB.


poster vist betydelige ændringer, som kun eraftaget gradvis i 2. halvår 2009. I 1. halvår kominvestorernes udprægede præference for sikreog likvide aktiver til udtryk i den kraftige netto-indstrømning af pengemarkedsinstrumen-ter udstedt i euroområdet til 311,6 mia. euro i12-måneders perioden frem til juni 2009 i for-hold til en nettoudstrømning på 74,0 mia. euroåret før (se figur 42). Samtidig trak både residen-ter og ikke-residenter midler hjem, som de tid-ligere havde investeret i aktier og udenlandskeobligationer. Fra medio 2009 synes de forbed-rede finansielle markedsforhold, den aftagenderisikoaversion og de mere gunstige økonomi-ske udsigter dog at have fået investorerne til atrevurdere deres porteføljer, hvilket førte til enfornyet interesse i både udenlandske aktier oglangfristede gældsinstrumenter. Samtidig havdeeuroområdet fortsat en nettoindstrømning afpengemarkedsinstrumenter, selv om den aftogi 2. halvår 2009.

Udenlandske direkte investeringer, som ogsåvar faldet betydeligt i kølvandet på den finan-sielle krise, forblev forholdsvis begrænsede i2009. Mens udenlandske direkte investerin-ger foretaget af residenter i euroområdet lå påomtrent samme niveau som ultimo 2008, stegde direkte investeringer i euroområdet en smulei 2009, hvilket resulterede i en lavere netto-udstrømning i denne kategori.

Tal for euroområdets kapitalbalance over forresten af verden frem til 3. kvartal 2009 viser, ateuroområdet havde nettopassiver over for restenaf verden på 1.558 mia. euro (17,3 pct. af euro-områdets BNP) i forhold til nettopassiver på1.637 mia. euro (17,7 pct. af BNP) ultimo 2008.

85ECB

Årsberetning2009

Den økOnOmiske aktivitetI de fleste EU-lande uden for euroområdet faldtproduktionen i løbet af 2009. Faldet aftog dogi 2. halvår 2009 efter en kraftig nedgang i denøkonomiske vækst ultimo 2008 og en yderligereforværring i 1. halvår 2009 (se tabel 7).5 Der såssamme generelle udvikling i årlig BNP-vækst inæsten alle landene, men omfanget af den øko-nomiske nedgang og styrken af den efterføl-gende gradvise forbedring varierede betydeligtlandene imellem, hvilket delvis afspejler for-skelle i deres økonomiske udgangspunkt, gradenaf åbenhed i økonomien, deres handelsstrukturog deres eksterne finansieringsbehov.

De baltiske lande oplevede den største konjunk-turnedgang med et tocifret fald i den gennem-snitlige årlige økonomiske vækst. I Estland ogLetland havde der været negativ vækst alleredei 2008. Den stærke konjunkturnedgang skyl-des for en stor dels vedkommende en korrek-tion af betydelige makroøkonomiske ubalancer,som var blevet opbygget, før den globale finan-sielle krise satte ind, og som øgede disse lan-

des sårbarhed over for følgerne af den globalenedgang.

I alle EU-landene uden for euroområdet, und-tagen de baltiske lande, skyldtes faldet i økono-misk aktivitet i høj grad en voldsom nedgang iden udenlandske efterspørgsel samt strammereeksterne finansieringsvilkår. Den aftagende for-brugertillid og i visse tilfælde negativ formue-effekt fra faldende aktivpriser førte til en mar-kant forværring af den indenlandske efterspørg-sel i de fleste af landene. Senere på året aftogdisse effekter noget som følge af den grad-vise forbedring af den udenlandske efterspørg-sel og de globale finansielle markeder. Noglelande med en variabel valutakurs kan muligvisogså have draget fordel af en svækkelse af deresvaluta.

Polen var det eneste land, hvor den økonomiskevækst var positiv, nemlig 1,7 pct., i 2009, hvilketdelvis kan skyldes økonomiens mere begræn-sede åbenhed, en stærk finansiel sektor, den tid-lige depreciering af valutaen, og at der ikke harværet store makroøkonomiske ubalancer. I detre lande uden for euroområdet, der indtrådtei EU før 2004 (Danmark, Sverige og Storbri-tannien), aftog den økonomiske vækst med ca.

3 Den økOnOmiske Og mOnetære uDvikLing ieu-LanDe uDen FOr eurOOmrÅDet

tabel 7. væksten i realt bnp i eu-landene uden for euroområdet og i euroområdet


2005 2006 2007 2008 2009 20091. kvt.

20092. kvt.

20093. kvt.

20094. kvt.

Bulgarien 6,2 6,3 6,2 6,0 -5,1 -3,5 -4,9 -5,4 -6,2Tjekkiet 6,3 6,8 6,1 2,5 -4,2 -3,9 -5,2 -5,0 -2,8Danmark 2,4 3,4 1,7 -0,9 -5,1 -4,0 -7,3 -5,5 -3,4Estland 9,4 10,0 7,2 -3,6 -14,1 -15,0 -16,1 -15,6 -9,5Letland 10,6 12,2 10,0 -4,6 -18,0 -17,8 -18,4 -19,0 -16,9Litauen 7,8 7,8 9,8 2,8 -15,0 -13,3 -19,5 -14,2 -12,8Ungarn 3,5 4,0 1,0 0,6 -6,3 -6,7 -7,5 -7,1 -4,0Polen 3,6 6,2 6,8 5,0 1,7 0,9 1,2 1,2 3,3Rumænien 4,2 7,9 6,3 7,3 -7,1 -6,2 -8,7 -7,1 -6,5Sverige 3,3 4,2 2,5 -0,2 -4,9 6,5 -6,8 -5,2 -0,9Storbritannien 2,2 2,9 2,6 0,5 -5,0 -5,5 -6,5 -4,5 .EU81) 4,7 6,6 6,1 3,9 -3,5 -3,6 -4,4 -3,9 -2,0EU112) 3,0 4,0 3,4 1,3 -4,6 -5,0 -6,1 -4,5 .Euroområdet 1,7 3,0 2,7 0,5 -4,0 -5,0 -4,8 -4,0 -2,1

Kilde: Eurostat.Anm.: De kvartalsvise observationer er ikke-sæsonkorrigerede for alle landene.1) EU8 omfatter de otte EU-lande uden for euroområdet, der tiltrådte EU 1. maj 2004 eller 1. januar 2007.2) EU11 omfatter de 11 EU-lande uden for euroområdet pr. 31. december 2009.

5 De lande, der refereres til i dette afsnit, er de 11 EU-lande udenfor euroområdet i perioden til og med december 2009 (dvs. Bul-garien, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Sverige, Storbritannien, Tjekkiet og Ungarn).


5 pct. Danmark og Sverige oplevede allerede i2008 et fald i produktionen, mens Storbritan-nien fortsat oplevede en svag vækst. I Tjekkietaftog den økonomiske vækst markant i 2009med 4,2 pct., mens Ungarn oplevede en størrenedgang på 6,3 pct., der til dels afspejlede lan-dets makroøkonomiske konsolidering. I Bul-garien og Rumænien, som i 2008 havde ople-vet den største vækst blandt EU-landene udenfor euroområdet, aftog produktionen med hen-holdsvis 5,1 pct. og 7,1 pct.

Som følge af den generelle nedgang i den øko-nomiske aktivitet forværredes arbejdsmarkeds-situationen markant i de fleste lande i 2009,hvilket også slog igennem i arbejdsløshedstal-lene og lønningerne. Arbejdsløsheden steg i allelandene, men var dog særlig udtalt i de baltiskelande, hvor lønvæksten blev negativ som følgeaf det store fald i efterspørgslen samt behovetfor budgetkonsolidering.

prisuDvikLingenDen gennemsnitlige årlige inflation faldt i 2009 ialle EU-lande uden for euroområdet. Forskellenei den årlige inflation er dog fortsat store landeneimellem (se tabel 8). De lande, der oplevededen højeste gennemsnitlige inflation i 2009, varRumænien og Litauen med henholdsvis 5,6 pct.

og 4,2 pct., efterfulgt af Ungarn, Polen og Let-land, hvor den gennemsnitlige årlige HICP-in-flation lå på mellem 3,3 pct. og 4,0 pct. I Bul-garien, Storbritannien, Sverige, Danmark ogTjekkiet var inflationen mellem 0,6 pct. og 2,5pct. Endelig oplevede Estland en årlig HICP-in-flation på 0,2 pct.

De fleste af de faktorer, der drev inflations-nedgangen, var fælles for EU-landene uden foreuroområdet og skyldtes basiseffekter i forbin-delse med lavere råvarepriser og en dæmpetindenlandsk efterspørgsel. I takt med at mar-kedsforholdene forværredes i mange af landene,bidrog aftagende eller endda negativ vækst i denominelle lønninger til det markante fald i infla-tionen. Inflationsstigningen i Ungarn og Polen ide tre første kvartaler af 2009 kan tilskrives deseneste momsforhøjelser og stigninger i admini-strativt fastsatte priser samt depreciering af lan-denes valutaer ultimo 2008 og primo 2009.

FinanspOLitikIfølge Europa-Kommissionens efterårsprognosei 2009 anslås alle EU-landene uden for euro-området, bortset fra Bulgarien, Danmark, Est-land og Sverige, i 2009 at have haft et under-skud, der ligger over referenceværdien på 3pct. af BNP. Storbritannien anslås at have haft

tabel 8. HiCp-inflation i eu-landene uden for euroområdet og i euroområdet


2005 2006 2007 2008 2009 20091. kvt.

20092. kvt.

20093. kvt.

20094. kvt.

Bulgarien 6,0 7,4 7,6 12,0 2,5 5,1 3,1 0,8 0,9Tjekkiet 1,6 2,1 3,0 6,3 0,6 1,5 1,0 -0,1 0,0Danmark 1,7 1,9 1,7 3,6 1,1 1,7 1,1 0,6 0,9Estland 4,1 4,4 6,7 10,6 0,2 3,7 0,2 -0,9 -2,0Letland 6,9 6,6 10,1 15,3 3,3 9,0 4,4 1,2 -1,3Litauen 2,7 3,8 5,8 11,1 4,2 8,4 4,9 2,4 1,2Ungarn 3,5 4,0 7,9 6,0 4,0 2,7 3,6 4,9 4,9Polen 2,2 1,3 2,6 4,2 4,0 3,6 4,3 4,3 3,8Rumænien 9,1 6,6 4,9 7,9 5,6 6,8 6,1 5,0 4,5Sverige 0,8 1,5 1,7 3,3 1,9 2,1 1,7 1,7 2,3Storbritannien 2,1 2,3 2,3 3,6 2,2 3,0 2,1 1,5 2,1EU81) 3,8 3,3 4,4 6,6 3,7 5,8 4,7 3,7 3,1EU112) 2,6 2,6 2,9 4,7 2,7 3,4 2,7 2,1 2,4Euroområdet 2,2 2,2 2,1 3,3 0,3 1,0 0,2 -0,4 0,4

Kilde: Eurostat.1) EU8 omfatter de otte EU-lande uden for euroområdet, der tiltrådte EU 1. maj 2004 eller 1. januar 2007.2) EU11 omfatter de 11 EU-lande uden for euroområdet pr. 31. december 2009.

87ECB

Årsberetning2009

et meget stort underskud på 12,1 pct. af BNP,efterfulgt af Litauen (9,8 pct. af BNP) og Let-land (9 pct. af BNP). Generelt svækkedes denfinansielle situation betydeligt i størstedelen afEU-landene uden for euroområdet som følge afmarkant forværrede makroøkonomiske forhold.Det har bevirket, at budgetresultaterne for 2009generelt ikke kunne opfylde målene i de opdate-rede konvergensprogrammer pr. ultimo 2008.

Budgetudviklingen i 2009 i EU-landene udenfor euroområdet afspejlede også landenes for-skellige finanspolitiske svar på krisen. I Letland,Rumænien og Ungarn, som modtager finansielstøtte fra bl.a. EU og IMF, medførte justerings-programmer et behov for betydelig budgetkon-solidering. Bulgarien, Estland og Litauen gen-nemførte omfattende konsolideringstiltag meddet formål at få styr på den hurtigt forværredebudgetsituation. Derimod strammede Tjekkiet

tabel 9. budgetstillinger i eu-landene uden for euroområdet og i euroområdet

(I pct. af BNP)

Offentligt overskud (+)/underskud (-)

Det opdateredekonvergensprogram

fra 2008

Prognose fra Europa-Kommissionen

2009


fra 2009Pct. af BNP 2006 2007 2008 2009 2009 2009

Bulgarien 3,0 0,1 1,8 3,0 -0,8 -1,9Tjekkiet -2,6 -0,7 -2,1 -1,6 -6,6 -6,6Danmark 5,2 4,5 3,4 0,0 -2,0 -3,0Estland 2,3 2,6 -2,7 -1,7 -3,0 -2,6Letland -0,5 -0,3 -4,1 -5,3 -9,0 -10,0Litauen -0,4 -1,0 -3,2 -2,1 -9,8 -9,1Ungarn -9,3 -5,0 -3,8 -2,6 -4,1 -3,9Polen -3,6 -1,9 -3,6 -2,5 -6,4 -7,2Rumænien -2,2 -2,5 -5,5 -5,1 -7,8 -Sverige 2,5 3,8 2,5 1,1 -2,1 -2,2Storbritannien -2,7 -2,7 -5,0 -8,1 -12,1 -12,6EU81) -3,4 -2,0 -3,5 -2,6 -6,2 -6,4EU112) -1,8 -1,4 -3,2 -5,0 -8,7 -9,2Euroområdet -1,3 -0,6 -2,0 -3,4 -6,4 -6,2

Offentlig bruttogæld


fra 2008

Prognose fra Europa-Kommissionen

2009


fra 2009Pct. af BNP 2006 2007 2008 2009 2009 2009

Bulgarien 22,7 18,2 14,1 15,4 15,1 14,7Tjekkiet 29,4 29,0 30,0 27,9 36,5 35,2Danmark 31,3 26,8 33,5 27,9 33,7 38,5Estland 4,5 3,8 4,6 3,7 7,4 7,8Letland 10,7 9,0 19,5 32,4 33,2 34,8Litauen 18,0 16,9 15,6 16,9 29,9 29,5Ungarn 65,6 65,9 72,9 72,5 79,1 78,0Polen 47,7 45,0 47,2 45,8 51,7 50,7Rumænien 12,4 12,6 13,6 18,0 21,8 -Sverige 45,9 40,5 38,0 32,2 42,1 42,8Storbritannien 43,2 44,2 52,0 60,5 68,6 72,9EU81) 37,9 35,8 38,0 38,0 43,9 47,2EU112) 41,6 40,8 45,5 49,0 56,5 60,8Euroområdet 68,3 66,0 69,3 71,5 78,2 78,7

Kilder: Europa-Kommissionens efterårsprognose 2009, opdaterede konvergensprogrammer 2008 og 2009/2010 samt ECBs beregninger.Anm.: Observationerne er baseret på definitionerne i ENS95. Tallene for 2009 i de opdaterede konvergensprogrammer for 2008 er denationale regeringers budgetmål og kan således afvige fra de faktiske tal.1) EU8 omfatter de otte EU-lande uden for euroområdet, der tiltrådte EU 1. maj 2004 eller 1. januar 2007.2) EU11 omfatter de 11 EU-lande uden for euroområdet pr. 31. december 2009.


og Polen ikke finanspolitikken, og de automati-ske stabilisatorer fik lov til at virke frit, selv omderes finanspolitiske effekt delvis blev udlig-net af udgiftsbesparelser i Polen. Den lempe-lige finanspolitik i Tjekkiet var også et resultataf regeringens stimulerende foranstaltninger.Endelig lancerede Danmark, Storbritannien ogSverige omfattende stimulerende finanspolitiskepakker i 2009.

Ultimo 2009 traf Rådet afgørelse om, at derforelå et uforholdsmæssigt stort underskud i alleEU-lande uden for euroområdet, bortset fra Bul-garien, Danmark, Estland og Sverige. Fristenfor at nedbringe underskuddet blev sat til 2011for Ungarn; 2012 for Letland, Litauen, Polen ogRumænien; 2013 for Tjekkiet og 2014-15 forStorbritannien.

Den offentlige gældskvote som andel af BNPanslås at være steget i alle EU-lande uden foreuroområdet. Ifølge Europa-Kommissionensefterårsprognose i 2009 var stigningen størsti Storbritannien (+16,6 procentpoint), Litauen(+14,3 procentpoint) og Letland (+13,7 procent-point) som følge af deres store budgetunderskudog – for Storbritanniens og Letlands vedkom-mende – finansielle transaktioner til støtte forden indenlandske banksektor. Gældskvoten låunder referenceværdien på 60 pct. af BNP forde fleste EU-lande uden for euroområdet; doghavde Ungarn fortsat en gældskvote på over 60pct., og Storbritanniens gældskvote steg til overreferenceværdien.

Udviklingen i budgetstillingerne og den offent-lige gældskvote i 2009 bekræftedes overvejendei de seneste opdateringer af konvergenspro-grammerne, som EU-landene uden for euroom-rådet fremsendte i januar og februar 2010.

uDvikLing i betaLingsbaLanCenDet samlede underskud på de løbende poster ogkapitalposterne mindskedes i EU-landene udenfor euroområdet i 2009. Navnlig i de lande, dertiltrådte EU i 2004 eller senere, faldt under-skuddet på betalingsbalancens løbende poster(både nominelt og som andel af BNP). I flerelande var faldet meget brat, og underskuddet på

de løbende poster blev vendt til et overskud (setabel 10). Det skyldtes et dyk i den indenland-ske efterspørgsel samt en lavere tilstrømning afkapital til området som følge af forværringenaf den globale finansielle krise. Forandringenvar derfor særlig udtalt i landene med de høje-ste underskud før krisen – nemlig de baltiskelande, Bulgarien og Rumænien – og i de balti-ske lande vendte de løbende poster og kapital-posterne fra et meget stort underskud til et over-skud. Ungarn oplevede også en kraftig vendingi både de løbende poster og kapitalposterne, dergik fra et underskud på 6 pct. af BNP i 2008 tilet overskud i 2009. De lande, som ved krisensstart havde lavere underskud på betalingsba-lancen, dvs. Storbritannien, Tjekkiet og Polen,oplevede en indsnævring af underskuddet, og deto sidstnævnte kunne udvise et lille overskud.Danmark og Sverige oplevede stigende over-skud.

Denne kraftige tilpasning af betalingsbalance-underskuddet blev ledsaget af kreditstramningerog større ændringer i finansieringsmønstrene.Nettoindstrømningen af "andre investeringer"vendte i Tjekkiet, Bulgarien, Letland, Litauenog Sverige og faldt i Estland, Ungarn, Polenog Rumænien. I nogle lande, fx Ungarn, Let-land og Rumænien, blev nedgangen i kreditgiv-ningen til den private sektor delvis udlignet afinternationale og europæiske økonomiske støtte-programmer. Sammenholdt med 2008 faldt til-strømningen af udenlandske direkte investerin-ger i de central- og østeuropæiske lande, somtiltrådte EU i 2004 eller senere, selv om Bul-garien fortsat oplevede en nettoindstrømningpå over 10 pct. af BNP. Danmark og Storbri-tannien oplevede fortsat en nettoudstrømningaf udenlandske direkte investeringer. Udviklin-gen i strømmen af nettoporteføljeinvesteringervar forholdsvis heterogen: Danmark, Sverige ogStorbritannien oplevede en betydelig indstrøm-ning, mens Bulgarien, Estland og Ungarn ople-vede en udstrømning. Nærmere bestemt ople-vede Storbritannien fortsat store bevægelser i definansielle poster – hvilket især kan tilskrivesden globale omfordeling af investorernes porte-føljer under den finansielle krise.

89ECB

Årsberetning2009

vaLutakurserValutakursudviklingen i EU-landene uden foreuroområdet var i 2009 kraftigt påvirket af deenkelte landes valutakursregimer.

Danmarks, Estlands, Letlands og Litauens valu-taer deltog i ERM2. De var underlagt et stan-dardudsvingsbånd på ±15 pct. omkring derescentralkurs over for euroen; for den danske kro-nes vedkommende dog med et smallere båndpå ±2,25 pct. (se figur 43). I nogle tilfælde erdeltagelsen i ERM2 også forbundet med ensi-dige forpligtelser fra landenes side til at holdesig inden for et smallere udsvingsbånd. Ensi-dige forpligtelser giver ikke ECB yderligere for-pligtelser. Særligt blev det aftalt, at den estiskekroon og den litauiske litas kunne komme medi ERM2, selv om landene bevarede deres cur-rency boards. De lettiske myndigheder beslut-tede at fastholde latsen på centralkursen over foreuroen med et udsvingsbånd på ±1 pct. For allede lande, hvis valuta kom med i ERM2 i 2004eller senere (dvs. Estland, Letland og Litauen),var aftalerne om deltagelse også baseret på enrække forpligtelser fra de relevante myndighe-ders side, bl.a. om at føre en forsvarlig finans-

Figur 43. udviklingen i eu-valutaer i erm2

(Daglige observationer; afvigelse fra centralkursen i procentpoint)

-2,5

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

-2,5

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

DKKEEKLVLLTL

Jan. April Juli2008 2009 2010

Okt. Jan. Jan.April Juli Okt.

Kilde: ECB.Anm.: En positiv (negativ) afvigelse fra centralkursen over foreuroen er udtryk for, at valutaen ligger på den svagere (stærkere)side af båndet. For den danske krone er udsvingsbåndet ±2,25pct.; for alle andre valutaer gælder standardudsvingsbåndet på±15 pct. Som en ensidig forpligtelse er udsvingsbåndet for denlettiske lats ±1 pct., og for både den litauiske litas og den estiskekroon fastholdes et eurobaseret currency board-regime. Denseneste observation er fra 26. februar 2010.

tabel 10. betalingsbalancen for eu-landene uden for euroområdet og i euroområdet

(I pct. af BNP)

Løbende poster pluskapitalposter

Nettostrømme afudenlandske direkte

investeringerNettostrømme af andre

investeringerNettostrømme af

porteføljeinvesteringer2007 2008 2009 2007 2008 2009 2007 2008 2009 2007 2008 2009

Bulgarien1) -27,2 -24,6 -14,0 29,0 17,8 10,7 17,8 17,5 -1,3 -1,8 -1,7 -0,9Tjekkiet -2,6 -2,2 0,2 5,1 4,1 0,9 0,1 0,6 -1,0 -1,6 -0,2 3,1Danmark 1,5 2,2 4,0 -2,8 -3,3 -2,6 3,4 2,1 3,6 -1,9 3,5 6,3Estland -16,8 -8,4 7,6 4,6 3,7 -0,7 14,2 4,9 3,7 -2,3 3,1 -10,5Letland -20,4 -11,5 11,1 6,8 3,0 1,5 19,3 7,5 -10,8 -2,3 1,1 1,5Litauen -12,8 -10,1 6,5 3,6 3,2 0,3 13,0 5,0 -10,7 -0,8 -0,3 3,5Ungarn -6,1 -6,0 2,4 3,4 1,2 0,2 5,5 17,0 7,3 -1,6 -2,6 -3,7Polen -3,6 -3,9 0,1 4,3 2,2 1,9 6,5 5,9 2,4 -1,3 -0,6 3,6Rumænien -12,8 -11,1 -3,9 5,7 6,7 3,5 11,2 6,5 1,3 0,4 -0,4 0,4Sverige 8,7 6,1 7,2 -2,4 2,8 -5,0 -3,1 8,8 -10,4 3,5 -6,2 9,9Storbritannien1) -2,5 -1,3 -0,9 -2,7 -2,6 -1,6 -1,5 -15,3 -8,0 8,0 21,4 10,7EU112) -1,4 -0,9 0,8 -0,9 -0,5 -1,4 0,3 -5,6 -5,3 4,5 11,2 8,2EU33) -0,1 0,4 1,0 -2,7 -1,7 -2,3 -1,3 -9,2 -7,3 6,2 14,6 10,1EU84) -6,4 -5,7 0,1 5,4 3,6 1,7 5,9 7,4 1,9 -1,3 -0,9 1,1Euroområdet 0,2 -1,4 -0,6 -0,8 -2,0 -1,0 -0,1 0,8 -2,1 1,7 3,8 3,8

Kilde: ECB.1) Observationer for 2009 vedrører gennemsnittet af de fire kvartaler frem til 3. kvartal 2009.2) EU11 omfatter vægtede bidrag for de 11 EU-lande uden for euroområdet.3) EU3 omfatter vægtede bidrag for Danmark, Sverige og Storbritannien.4) EU8 omfatter vægtede bidrag for de EU-lande uden for euroområdet, der tiltrådte EU 1. maj 2004 eller senere.


politik, fremme en behersket lønudvikling, sommodsvarer produktivitetsvæksten, føre en tilba-geholdende kreditpolitik og gennemføre yderli-gere strukturreformer.

Den lettiske lats svingede inden for det unila-teralt fastsatte bånd på ±1 pct. over for euroen.Denne volatilitet afspejlede tilsyneladende inve-storernes skiftende tillid til opfyldelsen af dekrav, der blev aftalt i forbindelse med de inter-nationale støtteprogrammer. Presset på den let-tiske lats aftog midlertidigt ultimo juli 2009,efter at Letland fik udbetalt anden rate af EUsbetalingsbalancestøtte til landet. Problemer medat få vedtaget finanspolitiske foranstaltninger idet lettiske parlament i september 2009, tilsy-neladende i forbindelse med internationale støt-teprogrammer, betød dog, at latsen igen komunder et nedadrettet pres. I september nærmededen lettiske lats sig derfor den svage ende af detunilateralt fastsatte bånd på ±1 pct.

Der blev i 2009 indgået en række valutaaftalermellem forskellige nationale centralbanker. Forat sikre finansiel stabilitet indgik Eesti Pank enaftale med Sveriges Riksbank, som tillader denestiske centralbank at låne op til 10 mia. sven-ske kroner mod estiske kroon. Sveriges Riks-bank udvidede også aftalen med Latvijas Banka,som den indgik sammen med Danmarks Natio-nalbank i december 2008, og som giver Latvi-jas Banka ret til at låne op til 500 mio. euro modlettiske lats. Endvidere hævede Sveriges Riks-bank i juni 2009 3 mia. euro på sin eksisterendekreditfacilitet hos ECB med det formål at øgevalutareserverne.

Hvad angår valutaerne i de EU-lande uden foreuroområdet, som ikke deltog i ERM2, kan kurs-udviklingen inddeles i to faser. Primo 2009 fort-satte den tjekkiske koruna, den ungarske forint,den polske zloty og den rumænske leu med atdepreciere kraftigt (se figur 44). Det skete påbaggrund af voksende usikkerhed på de globalefinansielle markeder efter Lehman Brothers' kon-kurs i september 2008, forværrede økonomiskeudsigter i Europa samt investorernes bekymringfor ekstern sårbarhed i området, hvilket også kanhave haft en afsmittende effekt på tværs af valu-

taerne. Deprecieringerne var kraftigst mediofebruar 2009 og fik i nogle lande myndighe-derne til at intervenere på valutamarkedet. Engradvis normalisering af de globale markedsfor-hold bidrog senere til en kraftig appreciering afden tjekkiske, ungarske og polske valuta over foreuroen og førte i sidste ende til forholdsvis sta-bile valutakurser i 4. kvartal 2009, selv om defortsat lå betydeligt svagere end gennemsnit-tet for 2008. Den rumænske leu forblev stort setuændret fra marts 2009. Den bulgarske lev for-blev også uændret i forhold til euroen, hvilketafspejlede det bulgarske eurobaserede currencyboard-regime.

Den svenske krone deprecierede kraftigt i for-hold til euroen i begyndelsen af 2009 og nåedeet rekordlavt niveau primo marts 2009. Deref-ter bidrog investorernes mere positive syn på debaltiske landes situation og den gradvise norma-lisering af forholdene på de finansielle markedertil en styrkelse af den svenske krone i forhold tileuroen. Kronen var dog mod slutningen af 2009

Figur 44. udviklingen i eu-valutaer uden forerm2

(Daglige observationer; indeks: 2. januar 2009 = 100)

70

80

90

100

110

120

70

80

90

100

110

120

Jan. Juli Jan. Juli Jan.

BGNCZKHUFPLN

RONSEKGBP

2008 2009 2010

Kilde: ECBAnm.: En stigning (et fald) er udtryk for en depreciering(appreciering) af valutaen. Den seneste observation er fra 26.februar 2010.

91ECB

Årsberetning2009

fortsat væsentlig svagere end det gennemsnit-lige niveau i 2008.

Efter et rekordlavt niveau i december 2008apprecierede det britiske pund i forhold tileuroen under betydelig volatilitet i 2009. Udvik-lingen i de bilaterale valutakurser afspejledefortsat delvis udviklingen i det mellemlange ren-tespænd, der udviste stor volatilitet som følge afusikkerheden vedrørende de økonomiske udsig-ter for begge områder.

Den FinansieLLe uDvikLingI EU-landene uden for euroområdet var de langerenter, målt på baggrund af den 10-årige stats-obligationsrente, i 2009 fortsat påvirket af spæn-dinger på de globale markeder, nedjusteringeraf landenes kreditvurderinger, finansielle red-ningspakker samt de internationale investorersrisikoaversion. Renterne i disse lande lå gene-relt fortsat højt sammenholdt med de gennem-snitlige lange renter i euroområdet.

I de f leste EU-lande uden for euroområdetsteg statsobligationsrenterne i forhold til deresniveau ultimo 2008, selv om enkelte lande ople-vede et fald. Stigningen i den lange rente varstørst i Letland, hvor lavere økonomisk vækstog en efterfølgende nedjustering af kreditvur-deringerne mindskede optimismen blandt inve-storerne og lagde en dæmper på udenlandskeinvestorers efterspørgsel efter statsobligationer.Desuden var obligationsmarkederne i Letland,Litauen og Rumænien næsten illikvide, bl.a.fordi investorerne fortsat var tilbageholdende.I den modsatte ende af spektret faldt de langeobligationsrenter i Bulgarien og Ungarn.

Den negative stemning på markedet fik ogsåindflydelse på andre finansielle instrumenter iEU-landene uden for euroområdet i begyndel-sen af 2009. Spændene for credit default swaps(CDS) for statsobligationer nåede et toppunkt imarts 2009, og aktiemarkederne nåede et lav-punkt. Derefter begyndte de vigtigste markederat vise tegn på bedring, hvilket sammen medstærke politiske tiltag støttede det globale pen-gemarked og forbedrede stemningen på mar-kedet. Den gunstige udvikling vendte tenden-

sen i CDS-spændene, pengemarkedsrenterneog aktiekurserne i EU-landene uden for euro-området. CDS-spændene indsnævredes, menlå i december 2009 stadig på et niveau, dervar højere end før tilspidsningen af den finan-sielle krise i 2008. Pengemarkedsrenterne faldti alle EU-landene uden for euroområdet; dogvar spændet mellem pengemarkedsrenterne og3-måneders Euribor fortsat positivt. Aktiein-deksene steg i gennemsnit med 37 pct. mellemdecember 2008 og december 2009, hvilket varmere, end aktieindekset for euroområdet stegmed.

pengepOLitikHovedmålet for pengepolitikken i alle EU-lande uden for euroområdet er prisstabilitet. Depengepolitiske strategier varierer imidlertid sta-dig betydeligt fra land til land (se tabel 11).

Den vigtigste pengepolitiske udfordring bestodi den stærke nedgang i den økonomiske aktivi-tet, der fulgte i kølvandet på den voksende uropå de finansielle markeder, og dens konsekven-ser for inflationsudsigterne. Derudover oplevedede fleste lande likviditetsstramninger på deresinterbank- og statsobligationsmarkeder samtspændinger på deres valutamarkeder. Som følgeheraf blev den pengepolitiske transmissions-mekanisme påvirket i en række lande. De nati-onale centralbankers svar på disse udfordringervarierede afhængigt af de økonomiske forholdog de pengepolitiske rammer.

Hvad angår de pengepolitiske beslutningermellem januar 2009 og december 2009, ved-tog de fleste centralbanker i ERM2 tiltag, derofte afspejlede ECBs træk. ECB nedsatte i før-ste halvdel af 2009 den faste rente ved Eurosy-stemets primære markedsoperationer med i alt150 basispoint (ad fire omgange i januar, marts,april og maj) og har siden fastholdt den uæn-dret på 1 pct.

Българска народна банка (Bulgarian Natio-nal Bank), Eesti Pank og Lietuvos bankas, deropererer med currency boards og derfor ikkehar nogen pengepolitiske renter, følger auto-matisk ændringerne i ECBs renter. For at lette


likviditetspresset på interbankmarkederne harБългарска народна банка (Bulgarian NationalBank) dog reduceret minimumsreservekravet.

Hvad angår de lande, der deltager i ERM2 ogikke opererer med currency boards, nedsatteLatvijas Banka, som fastholder et udsvings-bånd på ±1 pct. i forhold til centralkursen somen ensidig forpligtelse, sin pengepolitiske rentead to omgange med 100 basispoint, første gang imarts og anden gang i maj 2009, til 4 pct. Dan-mark Nationalbank videreførte den lempeligepolitik, som var påbegyndt i november 2008, ognedsatte i 2009 den pengepolitiske rente yder-ligere ad ni omgange med i alt 255 basispoint.Efter en rentenedsættelse på i alt 175 basispoint

i de sidste to måneder af 2008 nedsatte Dan-marks Nationalbank sin pengepolitiske rentemed 75 basispoint i både januar og marts 2009,efterfulgt af en række mindre nedsættelser mel-lem april 2009 og januar 2010. Dermed nåededen pengepolitiske rente ned på 1,05 pct. I nogletilfælde fulgte Danmarks Nationalbank ECB,mens andre beslutninger blev truffet, uden atECB ændrede sine renter, hvorved det penge-politiske rentespænd over for euroområdet ind-snævredes. Danmarks Nationalbank intervene-rede også på valutamarkedet for at genopbyggesin valutareserve efter en periode med spæn-dinger på valutamarkederne og deraf følgendeudstrømning af reserver i slutningen af 2008.

tabel 11. Officiel pengepolitisk strategi i eu-lande uden for euroområdet

Pengepolitisk strategi Valuta Karakteristika

Bulgarien Valutakursmål Lev Valutakursmål: Tilknytning til euro med kurs på BGN1,95583 pr. euro inden for rammerne af et currency board-regime.

Tjekkiet Inflationsmål Koruna Inflationsmål: 3 pct. med en tilladt afvigelse på ±1procentpoint indtil ultimo 2009, derefter 2 pct. med ±1procentpoint. Valutakurs med styret flydning.

Danmark Valutakursmål Krone Deltager i ERM2 med udsvingsbånd på ±2,25 pct. omkringcentralkurs på DKK 7,46038 pr. euro.

Estland Valutakursmål Kroon Deltager i ERM2 med udsvingsbånd på ±15 pct. omkringcentralkurs på EEK 15,6466 pr. euro. Estland fortsætter medcurrency board som ensidig forpligtelse.

Letland Valutakursmål Lats Deltager i ERM2 med udsvingsbånd på ±15 pct. omkringcentralkurs på LVL 0,702804 pr. euro. Letland fortsætter medet udsvingsbånd på ±1 pct. som ensidig forpligtelse.

Litauen Valutakursmål Litas Deltager i ERM2 med udsvingsbånd på ±15 pct. omkringcentralkurs på LTL 3,45280 pr. euro. Litauen fortsætter medcurrency board som ensidig forpligtelse.

Ungarn Inflationsmål Forint Inflationsmål: 3 pct. ±1 procentpoint på mellemlangt sigtsiden 2007. Frit flydende valutakurs.

Polen Inflationsmål Zloty Inflationsmål: 2,5 pct. ±1 procentpoint (12-måneders stigningi CPI). Frit flydende valutakurs.

Rumænien Inflationsmål Leu Inflationsmål: 3,5 pct. ±1 procentpoint for ultimo 2009og ultimo 2010. 3 pct. ±1 procentpoint for ultimo 2011.Valutakurs med styret flydning.

Sverige Inflationsmål Krone Inflationsmål: Stigning på 2 pct. i CPI med en margin på ±1procentpoint. Frit flydende valutakurs.

Storbritannien Inflationsmål Pund Inflationsmål: 2 pct. (12-måneders stigning i CPI)1.Ved afvigelser på over 1 procentpoint forventes det,at Den Pengepolitiske Komite skriver et åbent brev tilfinansministeren.

Kilde: ESCB.1) CPI svarer til HICP.

93ECB

Årsberetning2009

Alle nationale centralbanker, som har inflations-mål, og som ikke deltager i ERM2, reageredepå den tiltagende virkning af den finansiellekrise og det hurtigt aftagende inflationspressom følge af store negative produktionsgab vedat nedsætte renterne i 2009. Den faktiske infla-tion var lavere end inflationsmålene i Tjekkietog Sverige, men lå højere i Ungarn, Polen ogRumænien. Størrelsen af rentenedsættelserneafhang af udgangspunktet med hensyn til fxinflation og risikopræmier. I løbet af 2009 ned-satte Česká národní banka sin pengepolitiskerente ad fire omgange med i alt 125 basispointtil 1 pct., mens Narodowy Bank Polski og Bankof England begge nedsatte deres renter med150 basispoint ad flere omgange til henholds-vis 3,5 pct. og 0,5 pct. Narodowy Bank Polskivedtog en tidlig indfrielse af bankens obligatio-ner i januar 2009 og nedsatte den pengepolitiskerente i maj 2009. I marts 2009 indførte Bank ofEngland desuden et program til opkøb af aktiverudstedt af den private sektor samt statsobligati-oner og udvidede det tre gange (i maj, augustog november) til i alt 200 mia. pund. MagyarNemzeti Bank og Banca Naţională a Românieifortsatte deres lempelige politik ved at nedsættederes pengepolitiske renter ad flere omgangei 2. halvår 2009 og primo 2010 med i alt hen-holdsvis 375 og 200 basispoint. Disse to natio-nale centralbanker havde med 5,75 pct. og 7 pct.de højeste pengepolitiske renter i EU i februar2010. Banca Naţională a României reduceredeminimumsreservekravet for nogle af kreditinsti-tutternes passiver. Sveriges Riksbank nedsatterenten med 175 basispoint i 2009 og bragte der-med den pengepolitiske rente ned på 0,25 pct.Desuden tilbød Sveriges Riksbank lån til ban-kerne for i alt 300 mia. svenske kroner til fastrente og med en løbetid på ca. 12 måneder (adtre omgange i juli, september og oktober 2009)med henblik på at reducere renterne på udlån tilhusholdninger og virksomheder.

ECBs nye hovedsæde: simulation af atriet mellem de to kontortårne.

kapiteL 2

CentraLbank-OperatiOner Og

-aktiviteter


1.1 markeDsOperatiOner Og stÅenDeFaCiLiteter

De pengepolitiske instrumenter, som Eurosyste-met anvendte i 2009, var markedsoperationer,såsom primære markedsoperationer, langfri-stede markedsoperationer, finjusterende operati-oner og programmet til opkøb af covered bondssamt de stående faciliteter og reservekravene.Inden for de operationelle rammer for gennem-førelsen af pengepolitikken anvendes markeds-operationer og stående faciliteter som regel tilat styre likviditetsforholdene på interbankpen-gemarkedet med henblik på at holde den megetkorte rente tæt på ECBs pengepolitiske rente.Programmet til opkøb af covered bonds er etmidlertidigt, ekstraordinært tiltag.

I 2009 ændrede Styrelsesrådet ECBs renterad fire omgange (se figur 45). Den 15. januarbesluttede Styrelsesrådet at nedsætte renten vedde primære markedsoperationer med 50 basis-point til 2,00 pct. Efterfølgende blev den ned-sat yderligere den 5. marts (til 1,50 pct.) og den2. april (til 1,25 pct.). I overensstemmelse medStyrelsesrådets beslutning af 18. december 2008om, at korridoren mellem de to stående facilite-ter, hvis renter ligger på hver sin side af rentenved de primære markedsoperationer, igen skulleudvides til 200 basispoint, blev renten på denmarginale udlånsfacilitet ved de samme lejlig-heder sat til henholdsvis 3,00 pct., 2,50 pct. og2,25 pct., mens renten på indlånsfaciliteten blevsat til 1,00 pct., 0,50 pct. og 0,25 pct. Den 7.maj 2009 besluttede Styrelsesrådet at nedsætterenten ved de primære markedsoperationer til1,00 pct., at nedsætte renten på den marginaleudlånsfacilitet til 1,75 pct. og at fastholde ren-ten på indlånsfaciliteten på 0,25 pct. Korridorenindsnævredes således med 50 basispoint, til 150basispoint, med virkning fra den 13. maj 2009.

Pengepolitikken i 2009 afspejlede fortsat Euro-systemets forsøg på at mindske de spændingerpå pengemarkedet, som opstod i forbindelsemed den finansielle uro. Ud over at gennemførealle markedsoperationer med fuld tildeling udvi-dede Eurosystemet den gennemsnitlige løbetidfor sine markedsoperationer ved at indføre lang-

fristede markedsoperationer med en løbetid på 1år. Disse tiltag skulle sikre solvente banker fort-sat adgang til likviditet mod passende sikker-hedsstillelse og var således med til at sætte gangi det træge pengemarked.

banksektOrens LikviDitetsbeHOvVed de likviditetstilførende operationer tagerEurosystemet udgangspunkt i en daglig vurde-ring af likviditetsbehovet i hele euroområdetsbanksektor. Likviditetsbehovet fastsættes somsummen af reservekravene, den del af kreditin-stitutternes indskud på anfordringskonti i Euro-systemet, som overstiger reservekravet (reserve-overskuddet), samt de autonome faktorer. Deautonome faktorer er poster på Eurosystemetsbalance som fx seddelomløbet og statslige ind-skud, der påvirker kreditinstitutternes indskudpå anfordringskonti, men som ikke kontrolleresdirekte af Eurosystemets likviditetsstyring.

Alle Eurosystemets markedsoperationer i 2009var med fuld tildeling. Det betød, at det samledeudestående i markedsoperationerne ikke blev

1 pengepOLitiske OperatiOner,vaLutaOperatiOner Oginvesteringsaktiviteter

Figur 45. eCbs officielle renter og eonia

(I pct.)

0,000,250,500,751,001,251,501,752,002,252,502,753,003,25

2009

0,000,250,500,751,001,251,501,752,002,252,502,753,003,25

Rente ved de primære markedsoperationer1)

IndlånsrenteMarginal udlånsrenteEonia

Jan. Marts Maj Juli Sept. Nov.

Kilde: ECB.1) Fast rente fra 15. oktober 2008.

97ECB

Årsberetning2009

styret af Eurosystemets forsyningsovervejel-ser, men af de pengepolitiske modparters efter-spørgsel, der afspejlede deres underliggendelikviditetspræferencer. Det tildelte beløb vedmarkedsoperationerne lå faktisk et godt stykkeover likviditetsbehovet i euroområdets banksek-tor som helhed. Det samlede reserveoverskudvar imidlertid fortsat meget lavt i 2009, idet detgennemsnitligt lå på 1,05 mia. euro, svarendetil niveauet i de foregående år (1,07 mia. euro i2008 og 0,9 mia. euro i 2007).

I 2009 fortsatte euroområdets banksektor medsamlet set at låne mere likviditet, end der varbehov for, og genplacere den hos Eurosystemet.Bankerne betalte den faste rente ved de pri-mære markedsoperationer og modtog renten påindlånsfaciliteten (hvilket indebar et spænd på100 basispoint frem til 13. maj 2009 og 75 basis-point derefter). Det kan tolkes som et klart tegnpå modparternes efterspørgsel efter likviditetfra Eurosystemet af forsigtighedshensyn. Setfra denne synsvinkel kan "præmien" for dennelikviditetsforsikring siges at være faldet efter13. maj, hvilket kan have været med til at fast-

holde eller endda øge efterspørgslen ved Euro-systemets markedsoperationer.

I 2009 lå euroområdets banksektors gennem-snitlige daglige likviditetsbehov på 577 mia.euro, hvilket var 20 pct. højere end i 2008. Denvæsentligste årsag til stigningen var, at de auto-nome faktorer steg med 39 pct. til 380 mia. euro.Det gennemsnitlige reservekrav lå stort set uæn-dret på 216 mia. euro i 2009 sammenlignet med210 mia. euro i 2008 (se figur 46). Væksten iefterspørgslen efter pengesedler aftog kraftigt i2009 (se figur 53 i afsnit 3 i dette kapitel)

reservekravssystemetKreditinstitutterne i euroområdet er forpligtedetil at have minimumsindeståender på anfor-dringskonti i Eurosystemet. Som det har værettilfældet siden 1999, var reservekravet i 2009 ligmed 2 pct. af kreditinstitutternes reservekravs-grundlag. Gennemsnittet lå på 216 mia. euro i2009, hvilket kun var 3 pct. højere end i 2008. Ienhver reservekravsperiode forrenter Eurosyste-met reserverne med gennemsnittet af skærings-renten ved de primære markedsoperationer ireservekravsperioden (hvis der er tale om aukti-oner til variabel rente) eller den faste rente (hvisder er tale om auktioner til fast rente), og derforindebærer reservekravssystemet ikke de storeudgifter for banksektoren. Systemet opfylderto vigtige funktioner i de operationelle rammerfor gennemførelsen af Eurosystemets penge-politik. For det første stabiliserer det de kortepengemarkedsrenter, idet reservekravene kunskal opfyldes i gennemsnit i løbet af reserve-kravsperioden, hvorved kreditinstitutterne kanudjævne midlertidig og uventet indstrømningog udstrømning af likviditet. For det andet øgerdet likviditetsunderskuddet i banksektoren, dvs.bankernes samlede behov for refinansiering fraEurosystemet. Det er med til at sikre en jævnog forudsigelig efterspørgsel efter refinansie-ring fra Eurosystemet, hvilket gør det lettere forEurosystemet at styre de korte pengemarkeds-renter.

Figur 46. Likviditetsfaktorer i euroområdeti 2009

(Milliarder euro)

-600

-400

-200

0

200

400

600

800

1 000

-600

-400

-200

0

200

400

600

800

1 000

2009

Autonome faktorerMarkedsoperationer (udeståender)ReservekravAnfordringskonti

Jan. Marts Maj Juli Sept. Nov.

Kilde: ECB.


markeDsOperatiOnerEurosystemet anvender primære markedsope-rationer, langfristede markedsoperationer samtfinjusterende operationer til at styre likvidi-tetsforholdene på pengemarkedet. Alle likvidi-tetstilførende operationer kræver fuld sikker-hedsstillelse. De primære markedsoperationerer ordinære ugentlige operationer med normalten løbetid på 1 uge. De er det vigtigste instru-ment til at sende signaler om pengepolitikkensstramhedsgrad. De regelmæssige langfristedemarkedsoperationer er månedlige likviditetstil-førende operationer med en løbetid på 3 måne-der. En række yderligere operationer, som varblevet indført tidligere, var stadig i brug i 2009.Det drejede sig om supplerende langfristedemarkedsoperationer med en løbetid på 3 eller6 måneder samt markedsoperationer på særligevilkår med en løbetid svarende til længden påreservekravsperioden. Den 7. maj 2009 beslut-tede Styrelsesrådet, at der skulle gennemførestre likviditetstilførende langfristede markeds-operationer med en løbetid på 1 år. De to før-ste, der blev afviklet henholdsvis den 25. juni ogden 1. oktober, blev gennemført som auktionertil fast rente med fuld tildeling og et nulspændtil renten ved de primære markedsoperationer.Ved den sidste operation, som blev afviklet den17. december, blev renten sat til gennemsnit-tet af minimumsbudrenten/den faste rente vedde primære markedsoperationer i operationensløbetid (371 dage).

I 2009 blev der gennemført 52 primære mar-kedsoperationer som auktioner til fast rente,hvor alle bud blev imødekommet. Antallet afgodkendte modparter steg fra 2.099 i 2008 til2.157 i 2009. I gennemsnit deltog 401 modparteri de primære markedsoperationer i 2009, sam-menlignet med 443 i 2008. Inden afviklingen afden første langfristede markedsoperation meden løbetid på 1 år var den gennemsnitlige til-deling ved de primære markedsoperationer 236mia. euro (se figur 47), og antallet af modpartervar højt (558 budgivere i gennemsnit). Ved denprimære markedsoperation, der blev afvikletden 24. juni, umiddelbart før tildelingen i denførste 1-årige langfristede markedsoperation,observeredes et brat fald i det tildelte beløb, til

168 mia. euro. Derefter sås der en nedadgåendetendens i både deltagelsen og beløbet ved deprimære markedsoperationer, og denne tendensfortsatte i hele 2. halvår. Det laveste antal mod-parter (109) ved en primær markedsoperation i2009 blev registreret den 23. december, mensdet laveste beløb (46 mia. euro) blev tildelt i denoperation, som blev afviklet den 4. november.

I 1. halvår faldt udeståendet i de langfristedemarkedsoperationer, supplerende langfristedeoperationer og markedsoperationerne på særligevilkår støt, fra 617 mia. euro den 1. januar til309 mia. euro den 24. juni (se figur 47). Samti-dig sås en gradvis nedgang i den daglige anven-delse af Eurosystemets indlånsfacilitet. Efterafviklingen af den første 1-årige langfristedemarkedsoperation blev det samlede udeståendeved markedsoperationer på særlige vilkår oglangfristede markedsoperationer mere end for-doblet til 729 mia. euro. Det forblev meget højt ihele 2. halvår (og nåede op på 670 mia. euro den31. december). Det samlede udestående i mar-kedsoperationerne, ud over de 1-årige langfri-stede markedsoperationer, faldt dog kraftigt,idet modparterne valgte at forlænge løbetiden iEurosystemets markedsoperationer ved i højeregrad at anvende de 1-årige operationer.

Den 31. december stod de 1-årige langfristedemarkedsoperationer for 82 pct. af det samledeudestående i markedsoperationerne, mens deprimære markedsoperationer stod for 11 pct.,3-måneders og 6-måneders markedsoperatio-nerne for henholdsvis 3 pct. og 4 pct. og mar-kedsoperationer på særlige vilkår for 0,4 pct.Programmet til opkøb af covered bonds (seafsnit 1.3 i dette kapitel) udgjorde 4 pct. af likvi-ditetstilførslen. Den 31. december oversteg aleneudeståendet i de 1-årige langfristede markeds-operationer (614 mia. euro) banksektorens sam-lede likviditetsbehov med 23 mia. euro.

Deltagelsen i de 1-årige langfristede markeds-operationer var generelt meget høj, men faldti årets løb, idet 1.121 modparter deltog i denførste operation, 589 i den anden og 224 i dentredje. Deltagelsen i de øvrige operationer aftogogså kraftigt i løbet af 2009, for 3-måneders

99ECB

Årsberetning2009

operationernes vedkommende fra et maksimumpå 133 (den 28. januar) til et minimum på 8 (den7. oktober og den 7. december) og for 6-måne-ders operationerne fra et maksimum på 110 (den10. juni) til et minimum på 21 (den 11. novem-ber og den 9. december). Deltagelsen i markeds-operationerne på særlige vilkår faldt også, fra etmaksimum på 147 (den 9. juni) til et minimumpå 8 (den 7. december).

ECB kan udføre likviditetstilførende og likvi-ditetsopsugende finjusterende operationer påad hoc-basis for at styre likviditetsforholdenepå markedet samt renterne. Pr. 6. oktober 2008besluttede Styrelsesrådet at udvide adgangen tilfinjusterende operationer ved at give adgang foralle modparter, der er godkendt til at deltage iEurosystemets markedsoperationer i form afstandardauktioner, og som desuden opfyldervisse udvælgelseskriterier fastlagt af de respek-tive nationale centralbanker. Denne beslutningforblev i kraft i 2009.

I 2009 gennemførte ECB kun finjusterende ope-rationer på den sidste dag i reservekravsperio-derne. 12 likviditetsopsugende operationer meden løbetid på 1 dag blev gennemført som aukti-oner til variabel rente med en maksimumsbud-rente, der var lig med den faste rente ved de pri-mære markedsoperationer. I gennemsnit blevder opsuget 154 mia. euro i disse operationer,og 136 modparter deltog.

stÅenDe FaCiLiteterModparterne kan anvende de to stående facili-teter på eget initiativ for at få adgang til dag-til-dag-likviditet mod belånbare aktiver somsikkerhed eller for at foretage indlån på anfor-dring hos Eurosystemet. Ved udgangen af 2009havde 2.401 modparter adgang til den margi-nale udlånsfacilitet, og 2.775 modparter havdeadgang til indlånsfaciliteten.

Renten på disse faciliteter sætter i princippeten øvre og nedre grænse for dag-til-dag-ren-ten og spiller derfor en vigtig rolle i forbindelsemed gennemførelsen af pengepolitikken. Den18. december 2008 besluttede Styrelsesrådet, atkorridoren mellem disse to renter pr. 15. januar2009 skulle udvides fra 100 til 200 basispoint,symmetrisk placeret omkring renten ved de pri-mære markedsoperationer. Den 7. maj 2009 blevkorridoren indsnævret til 150 basispoint, da ren-ten ved de primære markedsoperationer blevnedsat til 1,00 pct. Det skete for at sikre, at ren-ten på indlånsfaciliteten holdt sig over nul, såder stadig var et incitament til at handle på detusikrede dag-til-dag-marked. Korridoren for-blev symmetrisk omkring den faste rente vedde primære markedsoperationer.

Den rigelige tildeling ved markedsoperatio-nerne til fast rente medførte en markant stig-ning i anvendelsen af indlånsfaciliteten, navnligefter afvikling af den første langfristede mar-kedsoperation med en løbetid på 1 år. Den gen-nemsnitlige daglige anvendelse af indlånsfaci-liteten udgjorde 109 mia. euro (sammenlignetmed 0,5 mia. euro i 2007 og 208,5 mia. euro iperioden fra 9. oktober til 31. december 2008).I 2009 fulgte anvendelsen af indlånsfaciliteten

Figur 47. udeståender i de pengepolitiskeoperationer

(Milliarder euro)

-400-300-200-100

0100200300400500600700800900

-400-300-200-1000100200300400500600700800900

Primære markedsoperationer1-, 3- og 6-måneders langfristede markedsoperationer1-årige langfristede markedsoperationerOpkøb af covered bondsFinjusterende operationerIndlånsfacilitet

Jan. Mar. Juni Sep. Dec.2009

Kilde: ECB.


nogenlunde samme mønster i alle reservekravs-perioder: Beløbene var lavere i begyndelsen afperioden, men steg, efterhånden som flere mod-parter opfyldte deres reservekrav.

Den gennemsnitlige daglige anvendelse af denmarginale udlånsfacilitet udgjorde 1 mia. euro(sammenlignet med 6,7 mia. euro i periodenoktober-december 2008). Nedgangen kan skyl-des mindsket usikkerhed vedrørende de enkeltebankers likviditetsbehov, bedre forhold på detusikrede dag-til-dag-interbankmarked (hvilketfx kom til udtryk i genåbning af kreditfacilite-ter) og de rigelige tildelinger ved markedsope-rationerne.

beLÅnbare aktiver i pengepOLitiskeOperatiOnerSom ESCB-statutten foreskriver, og i overens-stemmelse med praksis blandt centralbankeroveralt i verden, er alle Eurosystemets kredit-operationer baseret på tilstrækkelig sikkerheds-stillelse. Begrebet tilstrækkelighed indebæ-rer for det første, at Eurosystemet i høj grad erbeskyttet mod tab i sine kreditoperationer og fordet andet, at tilstrækkelig sikkerhed bør være til-gængelig for en lang række modparter, såledesat Eurosystemet kan tilføre den likviditet, detskønner nødvendigt, både gennem pengepolitik-ken og som kredit inden for dagen i forbindelsemed betalingsformidling. Eurosystemet accepte-rer derfor en lang række aktiver som sikkerhed ialle sine kreditoperationer. Dette kendetegn vedEurosystemets rammer for sikkerhedsstillelsesamt den kendsgerning, at Eurosystemets mar-kedsoperationer er åbne for en stor gruppe mod-parter, har på afgørende vis bidraget til gennem-førelsen af pengepolitikken i stressperioder. Denindbyggede fleksibilitet i de operationelle ram-mer gjorde Eurosystemet i stand til at tilføre dennødvendige likviditet, da pengemarkedet funge-rede dårligt under den finansielle krise, uden atkravene til sikkerhedsstillelse var en hæmsko.Ultimo 2008 besluttede Styrelsesrådet at udvidelisten over belånbare aktiver til sikkerhedsstil-lelse. Der er tale om et midlertidigt tiltag, dergælder til udgangen af 2010.

I 2009 steg gennemsnitsværdien af de belånbareaktiver med 17,9 pct. i forhold til 2008 til i alt13,1 billioner euro (se figur 48). Værdipapirerudstedt af den offentlige sektor, som udgjorde5,5 billioner euro, tegnede sig for 40 pct. af densamlede værdi, mens resten af de omsætteligebelånbare aktiver var uncovered bonds (2,8 bil-lioner euro eller 20 pct.) eller covered bonds (1,4billioner euro eller 11 pct.) udstedt af banker,asset-backed securities (1,3 billioner euro eller10 pct.), erhvervsobligationer (1,3 billioner euroeller 10 pct.), og andre obligationer (0,5 billio-ner euro eller 4 pct.), fx udstedt af overnationaleorganisationer. Den samlede mængde af omsæt-telige aktiver, der blev godkendt som følge af demidlertidige tiltag for at udvide listen over belån-bare aktiver til sikkerhedsstillelse, udgjordeca. 1,4 billioner euro ultimo 2009. Listen overbelånbare aktiver omfatter også ikke-omsætte-lige aktiver, først og fremmest gældsfordringer(dvs. banklån). Modsat de omsættelige aktivervurderes de ikke-omsættelige aktiver kun medhensyn til belånbarhed ved accept. Det er derforvanskeligt at måle mængden af potentielt belån-bare ikke-omsættelige aktiver. Med dette forbe-hold in mente anslås mængden af ikke-omsæt-telige aktiver, som modparterne havde pantsatsom sikkerhed i Eurosystemets kreditoperatio-

Figur 48. belånbare aktiver fordelt eftertype

(Milliarder euro; årligt gennemsnit)

0

2 000

4 000

6 000

8 000

10 000

12 000

14 000

0

2 000

4 000

6 000

8 000

10 000

12 000

14 000

20092004 2005 2006 2007 2008

Ikke-omsættelige aktiverAndre omsættelige aktiverAsset-backed securitiesErhvervsobligationerCovered bonds udstedt af bankerUncovered bonds udstedt af bankerObligationer udstedt af regionale myndighederStatsobligationer

Kilde: ECB.

101ECB

Årsberetning2009

ner, at have nået 0,3 billioner euro i 2009, dvs.2 pct. af Eurosystemets samlede belånbare sik-kerhed. Den midlertidige sænkning af grænse-værdien for kreditkvaliteten i forbindelse medudvidelsen af listen over belånbare aktiver tilsikkerhedsstillelse gjaldt også for ikke-omsæt-telige aktiver.

Den gennemsnitlige værdi af omsættelige ogikke-omsættelige aktiver, som modparterneanvender til sikkerhedsstillelse i Eurosystemetskreditoperationer, steg markant fra 1.579 mia.euro i gennemsnit i 2008 til 2.034 mia. euro i2009. Den primære årsag til stigningen var, atmodparterne stillede sikkerhed for store eks-tra beløb til Eurosystemet som reaktion på denfinansielle uro (se figur 49). Som sammenlig-ningen af sikkerhedsstillelsen med de udestå-ende tilgodehavender hos Eurosystemets mod-parter viser, steg andelen af sikkerhedsstillelse,der ikke blev anvendt til at dække udeståendetilgodehavender fra pengepolitiske operationer,

samlet set en smule. Det tyder på, at mangel påbelånbare aktiver ikke generelt har været en hin-dring for Eurosystemets modparter, selv om dehar modtaget stigende mængder likviditet i mar-kedsoperationerne.

Hvad angår sammensætningen af sikkerheden(se figur 50), faldt den gennemsnitlige andel afasset-backed securities fra 28 pct. i 2008 til 23pct. i 2009 som følge af faldende markedsværdiog stigende haircuts, mens den samlede belåntemængde var stabil. Uncovered bonds udstedt afbanker udgjorde i gennemsnit knap 28 pct. afsikkerhedsstillelsen i Eurosystemets operationeri 2009 og var dermed den aktivklasse, der teg-nede sig for den største andel. Den gennemsnit-lige andel af ikke-omsættelige aktiver steg fra12 pct. i 2008 til 14 pct. i 2009. Desuden stegden gennemsnitlige andel af statspapirer fra 10pct. i 2008 til 11 pct. i 2009. De nye aktivklas-ser, der midlertidigt er godkendt som sikkerhed,

Figur 49. sikkerhedsstillelse i eurosystemetskreditoperationer og udestående kredit i depengepolitiske operationer1)

(Milliarder euro)

0

250

500

750

1 000

1 250

1 500

1 750

2 250

20090

250

500

750

1 000

1 250

1 500

1 750

2 250

2 000 2 000

Samlet sikkerhedsstillelseheraf: Udestående kreditToppunktet for udestående kredit

2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB.1) "Sikkerhedsstillelse" henviser til aktiver anvendt som sikker-hed i lande, der har et system med pooling, og aktiver anvendtsom sikkerhed i lande med et øremærkningssystem.

Figur 50. aktiver (herunder gældsfordringer)til sikkerhedsstillelse, fordelt efter type

(I pct.)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2009

Ikke-omsættelige aktiverAndre omsættelige aktiverAsset-backed securitiesErhvervsobligationerCovered bonds udstedt af bankerUncovered bonds udstedt af bankerObligationer udstedt af regionale myndighederStatsobligationer

2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB.


udgjorde ca. 3,8 pct. af den samlede sikkerheds-stillelse i omsættelige aktiver.

risikOstyringEurosystemet mindsker risikoen for modpar-ters misligholdelse i en kreditoperation ved atkræve, at modparterne stiller tilstrækkelig sik-kerhed. Eurosystemet kan dog stadig være udsatfor en række finansielle risici, hvis en modpartgår konkurs, herunder kredit-, markeds- oglikviditetsrisici. Desuden er Eurosystemet udsatfor valutarisiko i forbindelse med likviditetstil-førende operationer i fremmed valuta mod euro-denomineret sikkerhed, som det var tilfældet i2009. Med henblik på at reducere disse risici tilet acceptabelt niveau fastholder Eurosystemethøje kreditstandarder for aktiver, der er god-kendt som sikkerhed, vurderer dagligt sikkerhe-den og benytter sig af passende risikostyring.

Af forsigtighedshensyn har Eurosystemetopbygget stødpuder i tilfælde af, at den sikker-hed, som konkursramte modparter har stillet,ved realiseringen viser sig at være utilstrække-lig. Stødpudernes størrelse vurderes årligt i for-hold til realiseringen af sikkerheden og udsig-terne til dækning af eventuelle tab. Genereltbliver de finansielle risici i kreditoperationerregelmæssigt kvantificeret og rapporteret tilECBs besluttende organer.

I 2009 foretog ECB den tekniske finjustering aframmerne for risikostyring, der var blevet annon-ceret den 4. september 2008, og tilpassede i denforbindelse brugen af asset-backed securities oguncovered bonds udstedt af banker, som er god-kendt som sikkerhed i Eurosystemets kreditope-rationer. Hvad angår asset-backed securities,annoncerede Eurosystemet den 20. januar og 20.november 2009 yderligere krav til ratingen fragodkendte eksterne kreditvurderingsbureauer. Forat asset-backed securities udstedt pr. 1. marts 2009eller senere skulle kunne godkendes som sikker-hed i Eurosystemets kreditoperationer, blev detdesuden besluttet, at den underliggende pulje ikkemåtte bestå helt eller delvist af trancher af andreasset-backed securities. Asset-backed securitiesudstedt før 1. marts 2009 er undtaget fra dette

krav frem til 1. marts 2010. Hvad angår uncoveredbonds udstedt af banker, annoncerede Eurosyste-met den 20. januar 2009, at der pr. 1. marts 2009ville blive indført grænser for brugen heraf.

Ovenstående justeringer af rammerne for risi-kostyring havde til formål at sikre, at Eurosy-stemet i tilstrækkeligt omfang beskyttes modrisici, samtidig med at de centrale elementeraf Eurosystemets rammer for kreditoperatio-ner fastholdes, herunder den omfattende vifteaf godkendt sikkerhed samt den brede adgangtil centralbanklikviditet for Eurosystemets mod-parter. Desuden skal ændringerne med hensyntil brug af asset-backed securities være med tilat genoprette disse markeder.

Endelig har Eurosystemet for at sikre en til-strækkelig risikovurdering af de asset-backedsecurities, der bruges i kreditoperationerne,undersøgt, om der findes lån-for-lån-oplysnin-ger om de underliggende aktiver, som ram-merne for risikostyring bør tage højde for. Iden forbindelse har Eurosystemet været i dia-log med kreditvurderingsbureauer, investorer,brancheorganisationer og ophavsselskaber tildisse papirer, og den 23. december 2009 blevspørgsmålet sendt i offentlig høring. Oplys-ninger om de enkelte lån vil øge gennemsigtig-heden af asset-backed securities og dermed giveet bedre grundlag for at foretage risikovurderin-ger af aktiverne, hvilket kan være med til at gen-oprette tilliden til securitisation-markederne.

1.2 vaLutaOperatiOner Og OperatiOnermeD anDre CentraLbanker

I 2009 foretog Eurosystemet ingen interventi-oner på valutamarkedet. Desuden udførte ECBingen valutaoperationer i valutaer, som delta-ger i ERM2. Den stående aftale mellem ECBog IMF om at gøre det lettere for IMF at iværk-sætte SDR-transaktioner på ECBs vegne medandre foreskrevne indehavere blev anvendt i nitilfælde i 2009.

For at imødegå de problemer på det europæiskemarked for finansiering i dollar, som den finan-

103ECB

Årsberetning2009

sielle uro havde forårsaget, etablerede ECB etgensidigt valutaarrangement (swap line) medFederal Reserve System i 2007, og dette arran-gement blev flere gange forlænget, senest til 1.februar 2010. I forbindelse med Federal ReserveSystems Term Auction Facility i dollar og itæt samarbejde med andre centralbanker leve-rede Eurosystemet finansiering i dollar, som varmodtaget via valutaarrangementerne, til mod-parterne mod sikkerhedsstillelse i aktiver, dervar belånbare i Eurosystemets kreditoperatio-ner. I lyset af volatiliteten på de finansielle mar-keder i 2009 fortsatte Eurosystemet med at gen-nemføre sine operationer som auktioner til fastrente med fuld tildeling og med løbetider på 7,28 og 84 dage i forbindelse med tilførsel af dol-larlikviditet til Eurosystemets modparter. I 2009modtog modparter i euroområdet dollarfinansie-ring gennem 69 tilbageførselsforretninger modgodkendt sikkerhed og seks EUR/USD-valuta-swaps. Da markederne for finansiering havderettet sig, og efterspørgslen var aftaget, ophørtetransaktionerne i form af EUR/USD-valuta-swaps med udgangen af januar 2009, mens til-bagekøbsforretningerne i dollar med løbetiderpå 28, 84 og 7 dage ophørte efter transaktio-nerne henholdsvis den 28. juli 2009, 6. oktober2009 og 27. januar 2010.

Efter at der i oktober 2008 var indgået et valuta-arrangement med Swiss National Bank, fort-satte Eurosystemet med at forsyne modparternemed likviditet i schweizerfranc i 2009. Ope-rationerne blev gennemført som EUR/CHF-valutaswaps til fast pris og med et maksimalttildelingsbeløb, som blev fastsat af ECB i sam-arbejde med Swiss National Bank. I 2009 til-førte Eurosystemet schweizerfranc i 51 swap-transaktioner med en løbetid på 7 dage. Den18. januar 2010 besluttede Styrelsesrådet i sam-råd med Swiss National Bank at afskaffe likvi-ditetstilførende swaptransaktioner i schweizer-franc med en løbetid på 1 uge med virkning fraden 31. januar 2010, idet efterspørgslen var fal-dende og finansieringsmarkederne havde rettetsig.

I april 2009 besluttede Styrelsesrådet at etab-lere et midlertidigt gensidigt valutaarrangement

(swap line) med Federal Reserve System for atgive denne mulighed for at tilbyde likviditet ieuro på op til 80 mia. euro. Arrangementet blevflere gange forlænget, senest til 1. februar 2010.Endelig annoncerede ECB og Sveriges Riks-bank i juni 2009, at de ville aktivere det midler-tidige gensidige valutaarrangement (swap line),der var etableret i 2007, op til et maksimum på10 mia. euro med henblik på at understøtte definansielle markeder og forsyne Sveriges Riks-bank med likviditet i euro, hvis det skulle blivenødvendigt.

1.3 prOgrammet tiL Opkøb aF COvereDbOnDs

Styrelsesrådet besluttede i maj 2009 at etablereet program til direkte opkøb af covered bondstil pengepolitiske formål. Programmet, som eret led i ECBs udvidede kreditprogram, blev lan-

Figur 51. rentespænd mellem coveredbonds og swaps og mellem usikrede "seniorbonds" udstedt af banker og swaps(I basispoint)

400

350

300

250

200

150

100

50

0

400

350

300

250

200

150

100

50

0

iBoxx Euro Covered-indeksiBoxx Euro Banks Senior-indeks

ECB annoncererprogram til opkøbaf covered bonds

Program til opkøbaf covered bonds

iværksættes

2007 2008 2009

Kilde: Markit.Anm.: iBoxx-indeks: Almindeligt anvendte indeks, der følger ud-viklingen i spændet på flere obligationsmarkeder i forhold tilswaprenterne. De udarbejdes af et datterselskab til det finansielleinformationsselskab Markit. iBoxx Euro Covered-indekset er enindikator for forskellen mellem forrentningen på en kurv af cove-red bonds denomineret i euro og renteswaps med en tilsvarendeløbetid. iBoxx Euro Banks Senior-indekset er en indikator forforskellen mellem forrentningen på en kurv af usikrede "seniorbonds" udstedt af banker og renteswaps med en tilsvarende løbe-tid.


ceret for at puste nyt liv i markedet for cove-red bonds. Det blev annonceret, at Eurosystemethar til hensigt at opkøbe covered bonds deno-mineret i euro for 60 mia. euro fra juli 2009 ogfrem til udgangen af juni 2010. Papirerne, der erudstedt i euroområdet, skal opfylde visse krite-rier, som alle markedsdeltagere er blevet gjortbekendt med.

Pr. 31. december 2009 havde Eurosystemetopkøbt covered bonds til en samlet nominelværdi af ca. 28 mia. euro, hvoraf 24 pct. varopkøbt på det primære marked og 76 pct. pådet sekundære marked. Siden programmet blevannonceret, er der igen kommet gang i nyudste-delser af covered bonds, og rentespændene mel-lem covered bonds og swaps er indsnævret bety-deligt, også fordi forholdene på de finansiellemarkeder generelt er blevet bedre. Samtidig erder sket en generel indsnævring af en rækkeandre spænd, herunder for usikrede "seniorbonds" udstedt af banker (se figur 51).1

1.4 investeringsaktiviteter

ECBs investeringsaktiviteter er organiseret medhenblik på at forhindre anvendelse af insider-viden om pengepolitiske centralbankforanstalt-ninger i forbindelse med investeringsbeslutnin-ger. En række regler og procedurer – "kinesiskemure" – adskiller ECBs investeringsafdeling fraandre forretningsenheder.

FOrvaLtning aF vaLutareserverECBs valutareserveportefølje blev oprindeligtskabt ved overførsel af valutareserveaktiverfra de nationale centralbanker i euroområdet.Over tid afspejler porteføljesammensætningenudviklingen i markedsværdien af de investeredeaktiver samt ECBs valuta- og guldoperationer.Hovedformålet med ECBs valutareserver er atsikre, at Eurosystemet på ethvert tidspunkt hartilstrækkelige likvide ressourcer til sine valuta-operationer med ikke-EU valutaer. Målsætnin-gerne for forvaltningen af ECBs valutareserverer ordnet efter vigtighed, likviditet, sikkerhedog afkast.

ECBs valutareserveportefølje består af ameri-kanske dollar, japanske yen, guld og SDR. Dol-lar- og yenreserverne forvaltes aktivt af ECB ogde nationale centralbanker i euroområdet, somønsker at deltage i denne aktivitet på vegne afECB. I januar 2006 blev der indført en "cur-rency specialisation model" for at forbedreeffektiviteten af Eurosystemets investeringsope-rationer. Ordningen indebærer, at den enkeltenationale centralbank eller en gruppe af sam-arbejdende nationale centralbanker som hoved-regel får tildelt en andel i enten dollar- eller yen-porteføljen.2 Siden januar 2009, hvor Slovakiettrådte ind i euroområdet, har Národná bankaSlovenska styret en dollarportefølje på vegne afECB.

I løbet af 2009 solgte ECB i alt 35,5 ton guld.Provenuet fra salget af guld blev tillagt dollar-porteføljen. Salget var i fuld overensstemmelsemed Central Bank Gold Agreement af 8. marts2004, som ECB var medunderskriver af, og somblev fornyet den 7. august 2009.

Værdien af ECBs valutareserveaktiver3 til aktu-elle kurser og markedspriser steg fra 49,5 mia.euro ultimo 2008 til 51 mia. euro ultimo 2009,hvoraf 38,3 mia. euro var i fremmed valuta –japanske yen og amerikanske dollar – og 12,7mia. euro var i guld og SDR. Baseret på valuta-kurserne ultimo 2009 tegnede aktiver i ameri-kanske dollar sig for 78,5 pct. af valutareser-verne, mens aktiver i japanske yen tegnede sigfor 21,5 pct. Nedgangen i værdien af valutapor-teføljen i euro, der var på 0,5 pct., afspejledeprimært deprecieringen af den japanske yen(med 5,3 pct.) og den amerikanske dollar (med3,4 pct.) over for euroen i årets løb, mens kapi-talgevinster og renteindtægter fra portefølje-styringsaktiver og investering af provenuet fraovennævnte guldsalg bidrog positivt. Værdienaf beholdningen af både guld og SDR steg medomkring 14,0 pct. trods guldsalget. Dette kunne

Der er yderligere oplysninger om programmet til opkøb af1covered bonds på ECBs websted, først og fremmest på http://www.ecb.europa.eu/mopo/implement/omo.Ordningen beskrives nærmere i artiklen "Portfolio manage-2ment at the ECB" i Månedsoversigten for april 2006.

105ECB

Årsberetning2009

først og fremmest tilskrives, at guldprisen målt ieuro steg med omkring 22,1 pct. i 2009.

I 2009 blev visse statsgaranterede instrumenterføjet til listen over belånbare instrumenter i for-bindelse med ECBs valutareserver. Introduktio-nen af programmet for automatisk værdipapir-udlån for ECBs dollarportefølje, der var blevetfærdiggjort i 2008, blev udskudt, eftersom detblev anset for mest hensigtsmæssigt at vente pågunstigere udlånsbetingelser.

FOrvaLtning aF egenpOrteFøLjeECBs egenportefølje består af den investeredemodpost til ECBs indbetalte kapital og det tilenhver tid indestående i den almindelige reser-vefond samt hensættelser til dækning af valu-takurs-, rente- og guldprisrisici. Formålet meddenne portefølje er at sikre ECB indtægter, somkan bidrage til at dække driftsudgifterne. For-valtningen heraf skal maksimere den forventedeindtjening i henhold til en "nulunderskudsbe-grænsning" på et bestemt konfidensniveau. Por-teføljen investeres i fastforrentede eurodenomi-nerede aktiver.

Værdien af porteføljen til gældende markedspri-ser steg fra 10,2 mia. euro ultimo 2008 til 11,8mia. euro ultimo 2009. Stigningen i markeds-værdien kunne bl.a. tilskrives, at de hensættelsertil dækning af valutakurs-, rente- og guldprisri-sici, som ECB foretog i 2005, blev investeret iegenporteføljen. Hertil kommer forrentning afinvesteringer samt Národná banka Slovenskasbidrag til ECBs kapital og reserver efter Slova-kiets indførelse af euroen.

Listen over instrumenter til investering blev i2009 udvidet med visse statsgaranterede værdi-papirer, der overholder ECBs belånbarhedskri-terier i forbindelse med egenporteføljen.

ECB havde opført en "kinesisk mur" i forbin-delse med implementeringen af programmet tilopkøb af covered bonds, da egenporteføljen ogopkøbene under nævnte program blev håndteretaf samme enhed.

risikOstyringDe finansielle risici, som ECB er eksponeretover for i forbindelse med sine investerings-aktiviteter, overvåges og måles nøje for at holdedem inden for de rammer, som ECBs beslut-tende organer har fastlagt. Der er til dette for-mål etableret en detaljeret grænsestruktur ogdaglig overvågning af, at grænserne overholdes.Løbende rapportering sikrer, at alle interessen-ter er tilstrækkeligt informeret om omfanget afsådanne risici.

I 2009 fortsatte ECB med at udbygge it-infra-strukturen til understøttelse af rammerne forrisikostyring i forbindelse med investeringsope-rationer. Rammerne blev udbygget, så de ogsådækkede porteføljen af covered bonds, somECB opkøbte.

En af de indikatorer, der benyttes til at overvågemarkedsrisici, er Value-at-Risk (VaR), som er etskøn over det maksimale tab på en aktivporte-følje, der med en given sandsynlighed kan for-ventes efter en nærmere angivet periode. Denneindikators værdi afhænger af en række para-metre, der benyttes til beregningen, især kon-fidensniveau, tidshorisont og stikprøveperio-den, der anvendes til at estimere volatiliteten iaktivpriserne. Det kan illustreres ved følgendeeksempel: Hvis man til beregning af denne indi-kator for ECBs investeringsportefølje, herunderprogrammet til opkøb af covered bonds, pr. 31.december 2009 anvender et konfidensniveaupå 95 pct., en horisont på et år og en stikprøve-periode på et år som grundlag for volatiliteteni aktivpriserne, er resultatet en VaR på 10.655mio. euro. Hvis den samme indikator bereg-nes med en stikprøveperiode på fem år i stedetfor ét, er resultatet en VaR på 7.975 mio. euro.Hovedparten af denne markedsrisiko skyldesvaluta- og guldprisrisici. Den lave renterisikoafspejler den fortsat forholdsvis lave modifice-rede varighed på ECBs investeringsporteføljeri 2009.

3 Valutareserveaktiverne beregnes som officielle reserveaktiverekskl. nettomarkedsværdien af valutaswaps, plus indeståenderi fremmed valuta hos residenter, minus på forhånd aftalte netto-træk på valutabeholdningen på et senere tidspunkt på grund afgenkøbsforretninger og terminsforretninger. Mere detaljeredeoplysninger om datakilder findes på ECBs websted.


Det er Eurosystemets lovbestemte opgave atsikre effektive og robuste clearingog betalings-systemer. Det vigtigste instrument til at udføredenne opgave – ud over overvågningsfunktionen(se afsnit 4 i kapitel 3) – er betalings- og værdi-papirafviklingsydelser. Derfor har Eurosyste-met etableret Target-systemet (Trans-EuropeanAutomated Real-time Gross settlement ExpressTransfer) til store, tidskritiske betalinger i euro.Det teknisk decentraliserede førstegenerations-system blev erstattet af et andengenerationssy-stem (Target2) i maj 2008, da migreringen tildet nye system blev afsluttet. Target2 er base-ret på en fælles teknisk infrastruktur, den fæl-les platform (Single Shared Platform, SSP). Trecentralbanker i Eurosystemet – Banca d'Italia,Banque de France og Deutsche Bundesbank –driver i fællesskab platformen på vegne af Euro-systemet.

Med hensyn til afvikling af værdipapirer harEurosystemet gjort betydelige fremskridt medat opbygge en fælles it-platform – Target2-Secu-rities (T2S) – til afvikling af stort set alle værdi-papirer i Europa, hvilket fjerner enhver skelnenmellem indenlandske og grænseoverskridendetransaktioner. Arbejdet i 2009 var fokuseret påat videreudvikle den tekniske dokumentationfor platformen, styrke forholdet til værdipapir-centralerne samt forberede udviklingsfasen afprojektet, som blev sat i gang i begyndelsen af2010. Der er også sket fremskridt inden for enrække strategiske politikspørgsmål, såsom sty-ring og harmonisering.

Hvad angår grænseoverskridende sikkerheds-stillelse, har korrespondentcentralbankmodel-len siden 1999 gjort det muligt for alle modpar-ter i euroområdet at anvende fælles belånbareaktiver som sikkerhed i Eurosystemets kredit-operationer. For at sikre en mere effektiv sty-ring af sikkerhedsstillelsen besluttede Eurosy-stemet i juli 2008 at indføre Collateral CentralBank Management-systemet (CCBM2), som bli-ver baseret på en fælles teknisk platform og vilmedføre yderligere standardisering af procedu-rerne.

2.1 target2-systemet

Target2 spiller en vigtig rolle i gennemførelsenaf den fælles pengepolitik og i forhold til penge-markedet i euroområdet. Systemet kan tilbyderealtidsafvikling i centralbankpenge og har enbred markedsdækning. Det håndterer store,tidskritiske transaktioner uden øvre eller nedregrænser med hensyn til værdi og tiltrækker ogsåen lang række andre betalinger.

target2-OperatiOnerTarget2 fungerede smidigt i 2009 og fortsattemed at afvikle mange betalinger i euro. Syste-met havde en stabil markedsandel, og 89 pct. afden samlede omsætning i systemerne for storebetalinger i euro blev afviklet via Target2. Detgennemsnitlige antal betalinger behandlet iTarget2-systemet hver dag faldt med 7 pct. til345.771, mens den gennemsnitlige værdi faldtmed 19 pct. til 2.153 mia. euro. Den 30. septem-ber 2009 nåede Target2 et toppunkt på 508.368transaktioner. Tabel 12 viser en oversigt overbetalinger i Target2-systemet i 2009 i forhold tilåret før. Faldet i volumen og værdi kan primærthenføres til effekterne af finanskrisen. Desudenbaseres de statistiske indikatorer nu på en nymetode, der er blevet anvendt i forbindelse medTarget2-statistikken siden januar 2009. Det børtages i betragtning ved sammenligning af tal for2009 med tal for tidligere år, navnlig hvad angårværdien af de afviklede betalinger.

Target2-systemets samlede tilgængelighed,dvs. deltagernes mulighed for at anvende syste-met i åbningstiden, uden at der sker fejl, nåedei 2009 op på 99,99 pct. Tilgængeligheden blevkun påvirket af fejl i forbindelse med afviklingover nationale proprietary home accounts, mensselve den fælles platform nåede en tilgængelig-hed på 100 pct. i den betragtede periode. 99,96pct. af betalingerne i Target2 blev behandletinden for 5 minutter. Systemets meget positiveperformance blev mødt med tilfredshed hos alledeltagere.

I december 2009 havde 822 direkte deltagereen RTGS-konto i Target2-systemet. Det sam-

2 betaLings- OgværDipapiraFvikLingssystemer

107ECB

Årsberetning2009

lede antal banker (herunder filialer og datter-selskaber), der på verdensplan kan nås via Tar-get2, er steget til ca. 55.000. Dertil kommer, atTarget2 afviklede kontantpositioner i 69 tilknyt-tede systemer.

samarbejDe meD target2-brugerneEurosystemet holder tæt kontakt til Target2-bru-gerne, og der blev afholdt regelmæssige mødermellem de nationale centralbanker i euroområ-det og nationale Target2-brugergrupper i 2009.Desuden var der kvartalsvise fællesmøder mel-lem Eurosystemets Working Group on Tar-get2 og Target Working Group for de europæi-ske sammenslutninger af kreditinstitutter, hvorde forretningsmæssige aspekter af Target2 blevdrøftet på europæisk plan. De strategiske aspek-ter blev behandlet i Contact Group on EuroPayments Strategy, som består af repræsentan-ter fra bankernes og centralbankernes øversteledelse.

styring aF nye OpDateringer aF systemetEurosystemet bestræber sig på at sikre, atændringer inden for store betalinger afspejlesi Target2. Dette fortsatte fokus på udvikling afsystemet er nødvendigt for at kunne forbedreserviceniveauet i Target2 og opfylde deltager-nes behov. For at nå målet involveres alle inte-ressenter rettidigt i processen med styring afopdateringen.

Generelt finder opdateringer af Target2 stedårligt og falder sammen med de almindeligeSWIFT-opdateringer i november. Udviklingenaf en ny Target2-opdatering sker over en peri-ode på 21 måneder, så alle parter har tilstrække-lig tid til at diskutere, prioritere, implementereog teste løsningen. Informationen gøres tilgæn-gelig for deltagerne på et tidligt tidspunkt forat give mulighed for ordentlig planlægning ogbudgettering af alle ændringer. Der var to opda-teringer i 2009: Først kom der en midlertidigopdatering den 11. maj for at muliggøre afvik-ling på tværs af værdipapircentraler i grænsefla-den til de tilknyttede systemer, og derefter komder endnu en opdatering den 23. november mednye funktioner, der bl.a. forbedrede systemetsonline-overvågningsværktøj og implementerededen nye meddelelsesstandard MT202COV.

DeLtagerLanDe i target2Alle lande i euroområdet deltager i Target2, dadet er obligatorisk at bruge systemet til afvik-ling af betalingsordrer, der opstår direkte afeller foretages i forbindelse med Eurosystemetspengepolitiske operationer. Da Slovakiet ind-førte euroen den 1. januar 2009, kom Národnábanka Slovenska og dens nationale brugere medi Target2-systemet. I 2002 bekræftede ECBsstyrelsesråd, at de nationale centralbanker udenfor euroområdet har ret til at tilslutte sig Target"uden tvang og uden forbud". Target2 er såle-des også tilgængeligt på frivillig basis for EU-lande uden for euroområdet til afvikling aftransaktioner i euro i disse lande. Juridisk ogforretningsmæssigt er de enkelte centralbanker,der deltager og er tilsluttet, selv ansvarlige forsystemkomponenten og for forholdet til deresdeltagere.

I februar 2010 blev Българска народна банка(Bulgarian National Bank) og dens nationalebrugere tilsluttet Target2 efter de nødvendigeforberedelser og testaktiviteter. 23 centralban-ker i EU og deres respektive brugere er nu til-sluttet Target2: de 17 centralbanker i euroom-rådet, herunder ECB, og seks centralbanker fra

tabel 12. betalinger i target1)

Værdi (milliardereuro) 2008 2009

Ændring(i pct.)

I alt 682 780 551 174Dagligt gennemsnit 2 667 2 153 -19

Mængde (antaltransaktioner) 2008 2009

Ændring(i pct.)

I alt 94 711 380 88 517 321Dagligt gennemsnit 369 966 345 771 -7Kilde: ECB.1) Der var 256 åbningsdage i både 2008 og 2009.


lande uden for euroområdet4. Desuden deltagernogle finansielle institutioner beliggende i andreEØS-lande i Target2 via en fjernadgang.

Den FremtiDige uDvikLingI november 2009 færdiggjorde Eurosystemetindholdet af den nye opdatering version 4.0,og implementeringen forventes at ske den 22.november 2010. Opdateringen indeholder eninternetbaseret forbindelse til Target2, især forsmå og mellemstore kreditinstitutter, samt for-skellige andre forbedringer, som brugerne harefterspurgt. Desuden bliver indholdet af version5.0 (som skal implementeres i november 2011)defineret i 2010 i samarbejde med brugerne.

2.2 target2-seCurities

T2S er Eurosystemets fremtidige tjeneste forværdipapirafvikling i centralbankpenge. MedT2S afvikles grænseoverskridende værdipa-pirtransaktioner lige så nemt og effektivt somindenlandske transaktioner. T2S gør det muligtat afvikle næsten alle handlede værdipapirer iEuropa i et fælles afviklingssystem i overens-stemmelse med en harmoniseret tidsplan, meden fælles it-grænseflade og et harmoniseret med-delelsesformat. T2S repræsenterer derfor et stortskridt frem mod et integreret europæisk kapi-talmarked. Selv om det er et initiativ fra Euro-systemet, vil T2S ikke kun afvikle transaktio-ner i euro, men også i andre valutaer, hvis denpågældende centralbank indvilger med støtte frasit marked.

Finanskrisen har i høj grad øget bevidsthedenom fordelene ved T2S. For det første vil T2Sreducere markedsdeltagernes back office-om-kostninger, så afviklingsgebyrerne kommer tilat ligge blandt de laveste i verden. For det andetvil T2S øge effektiviteten af bankernes sikker-hedsstillelse og likviditetsstyring betragteligtved hjælp af avancerede afviklingsalgoritmer,recirkulationsmekanismer og automatisk sik-kerhedsstillelse5. For det tredje vil T2S ved atudvide realtidsbruttoafviklingen i centralbank-penge til hele Europa reducere markedsdelta-

gernes finansielle risiko, især for grænseover-skridende transaktioner. Desuden anvender T2Si lighed med Target2 de nyeste procedurer forforretningsvidereførelse.

I 2009 fokuserede de fire nationale central-banker, som har til opgave at udvikle og driveplatformen – Deutsche Bundesbank, Banco deEspaña, Banque de France og Banca d'Italia –på at omsætte brugernes krav, som var udfor-met i tæt samarbejde med markedsdeltagerne,til en teknisk form, der skal danne grundlag forudviklingen af software. I november 2009 blevpakken af tekniske dokumenter – hvoraf de vig-tigste var de overordnede funktionsspecifikatio-ner og det overordnede tekniske design – offent-liggjort.

For at hjælpe ECBs besluttende organer med atsikre vellykket og rettidig fuldførelse af T2S-projektet samt styrke den interne styring af pro-jektet besluttede Styrelsesrådet i marts 2009 atetablere T2S Programme Board, som også skalvaretage visse implementeringsopgaver for cen-tralbankerne i Eurosystemet og dermed er fuldtfunktionsdygtigt og kan handle på vegne afhele Eurosystemet. Selv om Styrelsesrådet fort-sat er det ultimative besluttende organ for stra-tegiske politikspørgsmål, vil T2S ProgrammeBoard være ansvarlig for udarbejdelse af forslagtil Styrelsesrådet om vigtige politikspørgsmål,for den daglige ledelse af T2S-projektet samtfor forholdet til eksterne interessenter og de firenationale centralbanker, der opbygger platfor-men.

T2S Programme Board består af otte medlem-mer, der udpeges for 18 måneder ad gangen medmulighed for genvalg. Formanden kommer fraECBs øverste ledelse, og T2S Programme Boardomfatter to tidligere administrerende direktørerfor værdipapircentraler, fire repræsentanter fraeuroområdets nationale centralbanker samt énrepræsentant fra en national centralbank uden

4 Bulgarien, Danmark, Estland, Letland, Litauen og Polen.5 Ved automatisk sikkerhedsstillelse kan værdipapirer, der er

ved at blive overført (eller værdipapirer i beholdning), anven-des som sikkerhed for kredit fra centralbanken og kan dermedsikre tilstrækkelig likviditet til at afvikle overførslen.

109ECB

Årsberetning2009

for euroområdet. Medlemmerne repræsente-rer ikke deres respektive institutioners holdnin-ger, men handler udelukkende i Eurosystemetsog T2S-projektets interesse. Den 17. september2009 godkendte Styrelsesrådet adfærdskodek-sen og forretningsordnen for T2S ProgrammeBoard.

En afgørende faktor for, hvorvidt projektet bli-ver en succes, er opnåelse af "kritisk masse"målt på transaktionsmængden, der afvikles påplatformen, når den sættes i drift. Der blev tagetet vigtigt skridt på den front i juli 2009, hvor derblev indgået en aftale om T2S (Memorandumof Understanding) mellem Eurosystemet og 27værdipapircentraler fra 25 lande i Europa. Afta-len omfattede ikke kun alle værdipapircentraleri euroområdet, men også ni værdipapircentra-ler uden for euroområdet (i Danmark, Estland,Letland, Litauen, Rumænien, Sverige, Storbri-tannien, Island og Schweiz). Efterfølgende til-sluttede den norske og polske værdipapircentralsig aftalen, som således omfatter 29 værdipapir-centraler. Desuden har centralbankerne i Dan-mark, Sverige og Norge udtrykt interesse for atafvikle deres nationale valutaer i T2S. Selv omaftalen ikke forpligter værdipapircentralerne tilat bruge T2S, når det sættes i drift, giver den etstærkt grundlag for forhandlinger om en formelkontraktlig forpligtelse mellem værdipapircen-tralerne og Eurosystemet, som ventes afslutteti løbet af 2010.

T2S-projektet udgør et betydeligt bidrag til har-moniseringen af Europas komplekse værdi-papirafvikling. Harmoniseringen vil reducereomkostningerne, øge konkurrencen og mindskerisikoen.6 Den fælles tekniske grænseflade ogden samlede afviklingsplan i T2S samt indfø-relse af branchespecifikke standarder for match-ing og meddelelsesformater vil bidrage bety-deligt til at fremme harmoniseringen. I 2009fortsatte arbejdet med harmonisering af match-ing- og afviklingsprocedurer i T2S, og standar-der for behandlingen af virksomhedernes hand-linger med hensyn til uafviklede transaktioner iT2S blev godkendt. Disse standarder blev ogsågodkendt af Europa-Kommissionens Clearingand Settlement Advisory Monitoring Expert

Group II, som er den gruppe, der er ansvarligfor nedbrydning af "Giovannini-barriererne" foreffektiv clearing og afvikling.

2.3 aFvikLingsprOCeDurer FOr sikkerHeD

Belånbare aktiver kan anvendes som sikker-hed for alle typer kreditoperationer i Eurosyste-met, ikke kun indenlandske, men også på tværsaf landegrænser. Siden euroens indførelse haranvendelsen af grænseoverskridende sikker-hedsstillelse været stadigt stigende. I december2009 steg værdien af grænseoverskridende sik-kerhedsstillelse (herunder både omsættelige ogikke-omsættelige aktiver) i Eurosystemet til 866mia. euro fra 861 mia. euro i samme måned åretfør. I alt udgjorde grænseoverskridende sikker-hed ultimo 2009 38,2 pct. af den samlede sik-kerhedsstillelse til Eurosystemet.

Den grænseoverskridende sikkerhedsstillelsei euroområdet sker hovedsageligt ved hjælp afkorrespondentcentralbankmodellen (CCBM) ogvia godkendte links mellem værdipapirafvik-lingssystemerne i euroområdet. Mens CCBMudbydes af Eurosystemet, er sidstnævnte et mar-kedsbaseret initiativ.

eurOsystemets FOrvaLtning aFsikkerHeDsstiLLeLseCCBM var fortsat den mest benyttede kanal tiloverførsel af grænseoverskridende sikkerhed iEurosystemets pengepolitiske operationer ogkreditoperationer inden for dagen. CCBM teg-nede sig for 26,1 pct. af den samlede sikkerheds-stillelse til Eurosystemet i 2009. Aktiver forval-tet via CCBM faldt fra 713 mia. euro ultimo2008 til 569 mia. euro ultimo 2009.

Siden implementeringen i 1999 har CCBMbidraget til integrationen af de finansielle mar-keder via adgang til alle belånbare aktiver foralle modparter i euroområdet, uanset om deter til brug for pengepolitiske operationer eller

6 Se også temaartiklen "Harmonisation in the post-trading sec-tor" i ECBs kommende nummer af "Financial integration inEurope".


for at rejse likviditet inden for dagen i Target2.Rammerne blev dog fastlagt som en midlertidigløsning baseret på princippet om minimal har-monisering. For at opnå større harmonisering aftjenesteydelser og dermed øge integrationen afde finansielle markeder besluttede Eurosyste-met i 2008 at indføre CCBM2, som er baseretpå en fælles platform. Udviklingen og driftenaf CCBM2 på vegne af Eurosystemet blev over-draget til Nationale Bank van België/BanqueNationale de Belgique og De NederlandscheBank med henblik på at påbegynde den egent-lige drift før eller senest samtidig med indførel-sen af T2S.

CCBM2 vil fremme harmoniseringen og øgeeffektiviteten ved at minimere omkostningerneved sikkerhedsstillelse. Desuden vil CCBM2behandle instrukser ved straight-through pro-cessing, hvilket giver mulighed for levering afsikkerhed i form af alle belånbare aktiver, deranvendes både indenlandsk og på tværs af lan-degrænser til øjeblikkelig frigivelse af kredit iTarget2. Dette avancerede system åbner desudennye muligheder for Eurosystemets modparter;især kan banker, der opererer i flere lande, opti-mere deres sikkerhedsstillelse og forbedre likvi-ditetsstyringen. Det giver også centralbankernemulighed for tættere overvågning af sikkerheds-stillelsen i kreditoperationer.

Selv om hensigten med CCBM2 er at sikre denteknisk konsoliderede forvaltning af sikkerhed,bliver systemet implementeret i overensstem-melse med princippet om decentral adgang tilkredit. Det er frivilligt for euroområdets cen-tralbanker at deltage i CCBM2, og systemet bli-ver modulbaseret, så de nationale centralbankerkan vælge de CCBM2-moduler, der passer tilderes og deres markeders behov. Platformen bli-ver fuldt kompatibel med Target2 og med T2S.

Eurosystemet er ved at afslutte de detaljeredespecifikationer for brugere på baggrund af debrugerkrav, der blev godkendt i 2008. Eurosy-stemet vil fortsætte sin åbne dialog med mar-kedsdeltagerne i de efterfølgende faser afCCBM2-projektet.

gODkenDte Links meLLem natiOnaLeværDipapiraFvikLingssystemerGrænseoverskridende sikkerhedsstillelse kanogså mobiliseres via links mellem nationaleværdipapirafviklingssystemer. Disse ordnin-ger giver mulighed for grænseoverskridendeoverførsler af belånbare værdipapirer mellemsystemerne. Når værdipapirerne er overført viasådanne links til andre værdipapirafviklingssy-stemer, kan de anvendes efter lokale procedu-rer nøjagtig som indenlandsk sikkerhed. Vær-dien af sikkerhedsstillelsen via links faldt fra148 mia. euro i december 2008 til 116 mia. euroved udgangen af 2009. Det udgjorde 5,1 pct. afden samlede sikkerhedsstillelse (både grænse-overskridende og indenlandsk) i Eurosystemeti 2009. Links anvendes således i langt mindregrad end CCBM.

Siden august 2009 har modparterne haft adgangtil 54 direkte og 7 relayed links, hvoraf kun etbegrænset antal anvendes aktivt. Nedgangen fra60 direkte links i 2008 kan henføres til rationa-lisering af links inden for netværket af virksom-heder i en international værdipapircentral. Linkskan kun godkendes til Eurosystemets kreditope-rationer, hvis de lever op til Eurosystemets bru-gerstandarder (se afsnit 4 i kapitel 3).

111ECB

Årsberetning2009

3 seDLer Og mønter3.1 uDvikLingen i CirkuLerenDe eurOseDLer

Og -mønter Og HÅnDteringen DeraF

eFterspørgseL eFter eurOseDLer Og-mønterUltimo 2009 var der 13,6 mia. cirkulerendeeurosedler til en samlet værdi af 806,4 mia.euro. Det var en stigning i antal på 4,0 pct. ogen værdimæssig stigning på 5,7 pct. i forhold tilultimo 2008 (13,1 mia. sedler til en samlet værdiaf 762,8 mia. euro).

I 2009 lå antallet af cirkulerende eurosedler sta-dig på det ualmindeligt høje niveau, hvor dethavde stabiliseret sig siden oktober 2008. I køl-vandet på Lehman Brothers' konkurs og denefterfølgende tilspidsning af den finansiellekrise blev indskud på opsparingskonti veks-let til kontanter, hvilket øgede værdien af cir-kulerende eurosedler med yderligere 35-40 mia.euro. Der var særlig kraftig efterspørgsel efterstore eurosedler til værdilagring. Efterspørgslenefter eurosedler steg navnlig i Østeuropa, hvorde nationale valutaer deprecierede i forhold tileuroen. De ekstra eurosedler, der var i omløb,var ikke blevet returneret ultimo 2009, hvilkettyder på hamstring både inden for og uden foreuroområdet. En sådan adfærd kan tilskrivesden aktuelt lave rente, der mindsker omkost-ningerne (i form af rentetab) ved at ligge indemed kontanter. Som følge af det fortsat storeantal 50-, 100- og 500-eurosedler i omløb var

den gennemsnitlige værdi af sedler i cirkulationstadig forholdsvis høj ultimo 2009 (59,11 eurosammenlignet med 58,15 ultimo 2008).

Statistikkerne for euroområdets kreditinstitut-ters nettoforsendelser af eurosedler til destina-tioner uden for euroområdet tyder på, at mellem20 og 25 pct. værdimæssigt af de cirkulerendeeurosedler befinder sig hos residenter uden foreuroområdet.

Figur 52 og 53 viser udviklingen i det sam-lede antal og den samlede værdi af cirkulerendeeurosedler samt den årlige vækst.

Hvad angår fordelingen efter seddelværdi, viste100-eurosedlen den kraftigste vækst, idet cir-kulationen ultimo 2009 var 6,6 pct. højere endultimo 2008. Derefter fulgte 500-, 50- og 200-eurosedlen, der voksede med henholdsvis 6,4pct., 5,9 pct. og 4,8 pct. De lavere seddelværdiersteg med omkring 1-3 pct. (se figur 54).

I 2009 steg antallet af cirkulerende euromønter(dvs. nettocirkulationen ekskl. de nationale cen-tralbankers beholdninger) med 6,2 pct. til 87,5mia., mens værdien af de cirkulerende møntersteg med 4,5 pct. til 21,3 mia. euro. Mønter medlav pålydende værdi, dvs. 1, 2 og 5 cent, somandel af det samlede antal cirkulerende mønterlå forholdsvis stabilt på 60 pct.

Figur 52. samlet antal eurosedler icirkulation mellem 2002 og 2009

456789

1011121314

-10

-5

0

5

10

15

20

25

20092002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Årlig vækst (i pct.; højre akse)Samlet antal (milliarder; venstre akse)

Kilde: ECB.

Figur 53. samlet værdi af eurosedler icirkulation mellem 2002 og 2009

100

200

300

400

500

600

700

800

0

10

20

30

40

50

60

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Årlig vækst (i pct.; højre akse)Samlet værdi (milliarder euro; venstre akse)

Kilde: ECB.


eurOsystemets HÅnDtering aF eurOseDLerEuroområdets nationale centralbanker udstedtei 2009 33,5 mia. sedler, mens 33,0 mia. sedlerblev returneret. Den gennemsnitlige returne-ringsfrekvens7 for cirkulerende eurosedler faldten smule, til 2,59, så en pengeseddel i gennem-snit blev kontrolleret for ægthed og egnethed tilcirkulation i fuldautomatiske maskiner hos euro-områdets nationale centralbanker med interval-ler på ca. 4½ måned. De store pengesedler, derofte hamstres, havde en lav returneringsfre-kvens, nemlig 0,38 (500 euro), 0,60 (200 euro)og 0,81 (100 euro), mens returneringsfrekven-sen for de værdier, der typisk bruges til trans-aktioner, var højere, nemlig 2,02 (50 euro), 3,85(20 euro), 4,47 (10 euro) og 2,64 (5 euro). Denationale centralbanker fandt ca. 5,4 mia. euro-sedler, der var uegnede til cirkulation og der-for blev udskiftet. Uegnethedsprocenten8 lå påca. 16,4, dvs. tæt på det foregående års niveaupå ca. 17,0 pct.

3.2 FOrFaLskning aF eurOseDLer OgbeskytteLse mOD FOrFaLskning

FaLske eurOseDLerI alt modtog de nationale analysecentre9 ca.860.000 falske eurosedler i 2009. Sammenlig-

net med antallet af ægte eurosedler i cirkulationer antallet af forfalskninger fortsat meget lavt.Figur 55 viser den langsigtede udvikling i antal-let af falske eurosedler, der tages ud af cirkula-tion. En nærmere analyse viser, at den opgåendetendens i antallet fra 2008 og frem går hånd ihånd med et skift i retning af lavere værdiersom genstand for forfalskninger. 20-eurosed-len var genstand for flest forfalskninger, nemligknap halvdelen af det samlede antal. Derefterfulgte 50-eurosedlen, der udgjorde ca. en tred-jedel af de falske sedler. Figur 56 viser fordelin-gen af forfalskninger efter seddelværdi.

De europæiske og internationale myndighedergør hele tiden en stor indsats for at bekæmpeforfalskning, og offentligheden kan trygt stolepå euroens sikkerhed, men tilliden bør aldrigvære blind. ECB råder stadig offentligheden tilat være på vagt over for forfalskninger og huske

Figur 54. antal eurosedler i cirkulation mellem 2002 og 2009 efter seddelværdi

(Millioner)

0100200300400500600700800900

1 0001 1001 2001 3001 4001 5001 600

01002003004005006007008009001 0001 1001 2001 3001 4001 5001 600

500 euro200 euro100 euro

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20090

1 000

2 000

3 000

4 000

5 000

6 000

20090

1 000

2 000

3 000

4 000

5 000

6 000

50 euro20 euro10 euro5 euro

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB.

7 Defineret som det samlede antal eurosedler, der returneres tilde nationale centralbanker inden for en given periode, divideretmed det gennemsnitlige antal cirkulerende eurosedler i peri-oden.

8 Defineret som antallet af uegnede eurosedler i en given periodedivideret med det samlede antal eurosedler, der sorteres i denpågældende periode.

9 Centre i de enkelte EU-lande, som udfører foreløbige analyseraf falske eurosedler på nationalt plan.

113ECB

Årsberetning2009

"føl-se-vip"-testen, der beskrives på ECBs web-sted. Det er ikke nok blot at kontrollere ét sik-kerhedselement.

Eurosystemet gør fortsat meget for at sikre, atbåde offentligheden og kontanthåndterendevirksomheder er velinformerede om, hvordanman afslører en falsk seddel.

beskytteLse mOD FOrFaLskningEurosystemet deltager fortsat aktivt i arbejdet icentralbankernes center for bekæmpelse af for-falskning (Central Bank Counterfeit DeterrenceGroup (CBCDG)), en arbejdsgruppe beståendeaf 31 centralbanker og seddeludstedende myn-digheder, der arbejder sammen i G10-regi. Lige-som i tidligere år er en af arbejdsgruppens pri-mære aktiviteter at støtte forskning i teknikkertil at forebygge ulovlig reproduktion af pen-gesedler. ECB huser det internationale centerfor bekæmpelse af forfalskning (InternationalCounterfeit Deterrence Centre (ICDC)), der fun-gerer som teknisk center for alle CBCDG-med-lemmer. Dets væsentligste rolle er at yde tekniskbistand og at drive et centraliseret kommunika-tionssystem for alle, som arbejder med beskyt-telse mod forfalskning. Desuden har ICDC etwebsted10, hvor offentligheden kan finde oplys-

ninger og vejledning om gengivelse af penge-sedler samt link til landespecifikke websteder.

Der tilbydes løbende uddannelse til kontant-håndterende virksomheder både i og uden forEuropa, og der er udarbejdet opdateret mate-riale, som kan støtte Eurosystemets kamp modforfalskning. Det veletablerede samarbejde medEuropol og Europa-Kommissionen bidragerogså til denne kamp.

uDvikLingen i rammerne FOr reCirkuLatiOnaF eurOseDLerRådets forordning (EF) nr. 44/2009, der trådte ikraft den 23. januar 2009, ændrer Rådets forord-ning (EF) nr. 1338/2001 og pålægger kreditinsti-tutter, udbydere af betalingstjenester og andreinstitutioner, der håndterer eurosedler, at kon-trollere sedlernes ægthed i overensstemmelsemed "referencerammen for detektering af falskeeurosedler og sortering efter kvalitet i kredit-institutter og af andre, der håndterer kontantersom led i deres virksomhed" (også kaldet "ram-merne for recirkulation af eurosedler").

Figur 55. antal falske eurosedler fundetmellem 2002 og 2009

(Tusinder)

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Kilde: ECB.

Figur 56. Fordeling af falske eurosedlerefter seddelværdi i 2009

20 euro48,3 pct.

50 euro36,1 pct.

100 euro12,2 pct.

200 euro1,6 pct.

5 euro0,5 pct.

1,1 pct.10 euro

500 euro0,3 pct.

Kilde: ECB.

10 Se http://www.rulesforuse.org.


3.3 uDsteDeLse Og FremstiLLing aFeurOseDLer

prODuktiOn aF eurOseDLerI 2009 producerede de nationale centralbanker ialt 10,9 mia. eurosedler. Til sammenligning vartallet i 2008 6,4 mia. Stigningen afspejler kraf-tigere indenlandsk efterspørgsel, euroens vok-sende rolle som international valuta samt lang-sigtet udjævning af produktionen.

Fremstillingen af eurosedler var også i 2009underlagt det decentrale puljesystem, som blevindført i 2002. Det betyder, at hver nationalcentralbank i euroområdet er ansvarlig for enbestemt andel af den samlede produktion af etbegrænset antal seddelværdier. Tabel 13 viser enoversigt over produktionsfordelingen i 2009.

eCi-piLOtprOgrammetI 2009 blev eurosedler for 5,3 mia. euro købt ogfor 1,1 mia. euro solgt under ECI-pilotprogram-met (extended custodial inventory)11 i Asien.Det nuværende ECI-pilotprogram, der slutter ijanuar 2012, omfatter ECIer i Hongkong (drevetaf to banker) og Singapore (et joint venture mel-lem to andre banker). ECIer fremmer den inter-nationale distribution af eurosedler og bidragermed statistiske oplysninger om cirkulationen afeurosedler uden for euroområdet samt oplysnin-ger om forfalskninger, der bliver fundet i områ-det.

kørepLan FOr øget HarmOnisering aF DenatiOnaLe CentraLbankers kOntant-tjenesterPå grundlag af en køreplan på mellemlangtsigt, som Styrelsesrådet vedtog i 2007, fortsatteEurosystemet med at arbejde for øget harmoni-sering af euroområdets nationale centralbankerskontanttjenester.

Navnlig har Eurosystemet arbejdet for at indføreelektronisk dataudveksling med kreditinstitutteri forbindelse med indskud og hævning af kon-tanter samt standarder for seddelpakning i for-bindelse med gratis kontanttjenester hos de nati-onale centralbanker.

En fælles indsats for at opnå øget konvergens ogintegration vil betyde, at alle parter får størreudbytte af den fælles valuta, og vil sikre fairkonkurrencevilkår.

Den anDen serie eurOseDLerECB fortsatte arbejdet med en ny serie euro-sedler i 2009. Det gennemgående tema for denye eurosedler bliver "Europas tidsaldre og stil-arter", og de vigtigste designelementer fra denførste serie bibeholdes. Visse designelementerjusteres, men den anden serie eurosedler vil sta-dig være tæt beslægtet med den første. I det nyedesign tilstræbes det at integrere sikkerheds-elementer, der giver maksimal beskyttelse modforfalskning, samtidig med at det bliver let foroffentligheden at skelne en ægte euroseddel fraen falsk. Materiale- og produktionsomkostnin-gerne skal også tages i betragtning. Arbejdetmed at udvikle initieringsmaterialerne (de basis-materialer, der bruges til produktion af penge-sedler) begyndte i 2008 og fortsætter i 2010.

Inddragelsen af papirfabrikker og trykkerier ihele euroområdet koordineres, så det sikres, atde er i stand til at fremstille de nye pengesedleri overensstemmelse med nøje definerede tekni-ske specifikationer. Samtidig høres alle, der erinvolveret i håndteringen af kontanter, som også

tabel 13. Fordeling af euroseddel-produktionen i 2009

Pålydendeværdi

Antal(millioner

sedler)

Nationale centralbanker,der iværksatte produktion

5 Euro 1 118,1 FR, NL10 Euro 1 352,9 DE, GR, FR, AT20 Euro 4 228,3 DE, IE, GR, ES, FR, IT,

CY, LU, MT, NL, PT, SI, FI50 Euro 2 958,5 BE, DE, ES, IT100 Euro 1 043,6 DE, IT, AT200 Euro - -500 Euro 240,0 DE

I alt 10 941.4

Kilde: ECB.

11 Et ECI er et kontantdepot hos en bank, der opbevarer sedler ogmønter.

115ECB

Årsberetning2009

holdes informeret om, hvordan processen skri-der frem. Den nye serie lanceres over en periodepå flere år, og den første seddel ventes at kommepå gaden om nogle få år. Den præcise udstedel-sesdato og -rækkefølge fastsættes senere i for-løbet. Eurosystemet vil i god tid udsende infor-mation til offentligheden om de nye eurosedler.Der er ingen begrænsning på, hvor længe denationale centralbanker veksler eurosedler fraden første serie.


Med hjælp fra de nationale centralbanker udvik-ler, indsamler, udarbejder og formidler ECB enlang række statistiske oplysninger, som under-støtter pengepolitikken i euroområdet og for-skellige ESCB-opgaver. Statistikkerne brugesogså i vid udstrækning af offentlige myndig-heder, finansielle markedsdeltagere, medierneog offentligheden. Også i 2009 blev der regel-mæssigt og uden problemer eller forsinkelserudsendt statistik for euroområdet, og der blevgjort en særlig indsats for at inkorporere et for-holdsvis stort antal ekstraordinære transakti-oner og andre balanceændringer som følge afden finansielle krise. I 2009 blev der ligeledesudsendt forbedrede og harmoniserede statistik-ker for investeringsforeninger i euroområdet ogde enkelte lande samt forbedrede betalings- ogkapitalbalancestatistikker. Desuden blev resul-taterne af en ny undersøgelse om adgangen tilfinansiering for især små og mellemstore virk-somheder i euroområdet offentliggjort. Endnuet vigtigt skridt blev taget, da Rådet vedtog etforbedret retsgrundlag for ECBs indsamling afstatistiske oplysninger. Endelig fortsatte ECBmed at bidrage til harmoniseringen af statisti-ske begreber i Europa og til en gennemgang afglobale og europæiske statistikstandarder.

4.1 nye eLLer FOrbeDreDe statistikker FOreurOOmrÅDet

I november 2009 blev der for første gang udsendtnye, harmoniserede statistikker for euroområ-dets investeringsforeningers aktiver og passiver.12

Det nye, omfattende datasæt indeholder detal-jerede balanceoplysninger for investeringsfor-eninger fordelt efter investeringspolitik og ermere aktuelt og detaljeret end det tidligere sæt.En metodologisk manual til statistikker vedrø-rende investeringsforeninger blev udsendt i maj2009. Desuden fortsatte arbejdet med at forbe-rede rapportering af nye ESCB-statistikker foraktiver og passiver hos "financial vehicle corpo-rations", der beskæftiger sig med securitisation,fra primo 2010. Herudover udsendte ESCB somsupplement til oversigten over alle MFIer i EUi november 2009 en oversigt over 45.000 inve-steringsforeninger. En oversigt over financial

vehicle corporations ventes udsendt i 1. kvar-tal 2010.

Hvad angår statistik vedrørende euroområdetsbetalings- og kapitalbalance, blev der vedtageten ny metode13, som stort set eliminerer fejl ogudeladelser samt asymmetri for euroområdetsom helhed (se figur 57). Det har forbedret dissestatistikker væsentligt.

I september 2009 offentliggjorde ECB for før-ste gang resultaterne af en undersøgelse afeuroområdets virksomheders adgang til finan-siering. Undersøgelsen blev gennemført i sam-arbejde med Europa-Kommissionen. Førstebølge af undersøgelsen gav overvejende kvali-tative oplysninger om finansieringsforholdenefor små og mellemstore virksomheder sammen-lignet med større virksomheder i 1. halvår 2009.Undersøgelsesresultaterne fordeles efter bl.a.virksomhedens størrelse, økonomisk aktivitet,land og alder.

ECB foretog yderligere forbedringer af STEP-statistikken (Short-Term European Paper) og

4 statistik

12 Hermed blev forordning ECB/2007/8 om statistik vedrørendeinvesteringsforeningers aktiver og passiver (dog ikke penge-markedsforeningers) gennemført.

13 De metodologiske ændringer er nærmere beskrevet i en notits,der blev offentliggjort på ECBs websted den 2. november2009.

Figur 57. Fejl og udeladelser, netto, ieuroområdets betalingsbalance

(Akkumulerede summer; 1. kvartal 1999 til 2. kvartal 2009; ipct. af euroområdets BNP)

-7-6-5-4-3-2-1012

-7-6-5-4-3-2-1012

Ny metodeTidligere metode

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: ECB og ECBs beregninger.

117ECB

Årsberetning2009

begyndte at udsende daglige statistikker foraggregerede udeståender og nyudstedelser for-delt efter sektor, løbetid, rating og valuta for-uden statistikker for daglige renter og spænd (seogså afsnit 3 i kapitel 3).

I 2009 fortsatte arbejdet med at forbedre aktua-liteten, fuldstændigheden og sammenhængen afde kvartalsvise integrerede ikke-finansielle ogfinansielle sektorkonti for euroområdet.14 Dissekonti bidrager bl.a. til at identificere forbundnerisici og eksponeringer på tværs af sektorer iforbindelse med vurdering af den finansielle sta-bilitet og makroprudentielle analyser.

4.2 øvrig statistisk uDvikLing

I oktober 2009 vedtog Rådet en forordning omDen Europæiske Centralbanks indsamling afstatistisk information15 i henhold til en henstil-ling udstedt af ECB i september 2008. Forord-ningen tillader indsamling af statistiske oplys-ninger for alle ESCB-opgaver (herunder bidragtil finansiel stabilitet) og for hele den finansiellesektor i euroområdet (herunder forsikringssel-skaber og pensionskasser). Desuden tillader detnye lovgrundlag udveksling af fortrolige datainden for ESCB og mellem ESCB og det europæ-iske statistiske system under iagttagelse af strengefortrolighedskrav. I forbindelse med indførelsenaf den nye forordning blev ESCBs forpligtelserpå statistikområdet udvidet, idet principperne forudarbejdelse af statistikker blev defineret. I densammenhæng blev der udsendt omfattende rap-porter om kvaliteten af statistikken for euroom-rådet i overensstemmelse med ECBs StatisticalQuality Framework og kvalitetssikringsproce-durer.

ECBs juridiske rammer blev finjusteret for atøge effektiviteten ved udarbejdelse af statistik-ker på tværs af ESCB, idet ECBs retningslinjeom statistiske rapporteringskrav vedrørende deoffentlige finanser16 blev ændret og omarbejdet.

Formidlingen af statistik blev yderligere styr-ket gennem offentliggørelsen af nye statistisketabeller for euroområdet og de tilsvarende natio-

nale data på både ECBs og de nationale central-bankers websteder og ved at inkorporere flerestatistikker i ECBs Statistical Data Warehouse.I lyset af ECBs opgraderede kommunikations-strategi for statistik for euroområdet blev derstillet flere visualiseringsværktøjer til rådighed,fx i forbindelse med nominelle effektive valuta-kurser, og nye funktioner blev føjet til på infla-tionsområdet.

ECB deltog også fortsat aktivt i videreudviklin-gen af internationale statistikstandarder, fx nati-onalregnskabssystemet SNA08 (offentliggjort iaugust 2009)17, sjette udgave af IMFs betalings-balancemanual18 og den igangværende revisionaf ENS95. I samarbejde med BIS og IMF harECB også udsendt første del af en håndbog omværdipapirstatistikker.19

4.3 statistiske beHOv, Der er uDsprungetaF Den FinansieLLe krise

I 2009 blev en række nyidentificerede behov forat forbedre gennemsigtigheden på de finansiellemarkeder og forbedre de statistiske rammer foranalyse af finansiel stabilitet behandlet.

Ud over at sikre bedre statistisk dækning af denfinansielle sektor blev der lagt vægt på: i) atlevere mere aktuelle rentestatistikker, ii) at sikretilgængeligheden af mere detaljerede værdipapir-statistikker og udvikle statistikker over værdipa-pirbeholdninger, iii) at forbedre målingen af kre-ditderivater, herunder credit default swaps, i tætsamarbejde med BIS, iv) at forbedre indsamlin-gen af statistik for forsikringsselskaber og pensi-onskasser samt v) at afstemme tilsynsmæssige og

14 Kontiene er blevet offentliggjort regelmæssigt siden 2007 isamarbejde mellem ECB og Eurostat.

15 Rådets forordning (EF) nr. 951/2009 om ændring af forordning(EF) nr. 2533/98.

16 Retningslinje ECB/2009/20 af 31. juli 2009 om statistik over deoffentlige finanser (omarbejdning).

17 Nationalregnskabssystemet kan findes på webstedet for deForenede Nationers statistikdivision (http://unstats.un.org).

18 Sjette udgave af betalingsbalancemanualen kan downloades fraIMFs websted (http://www.imf.org).

19 Håndbogen kan downloades fra IMFs websted.


statistiske krav til kreditinstitutter i samarbejdemed Det Europæiske Banktilsynsudvalg. Altdette bidrager til, at ECB kan levere den nød-vendige statistiske støtte til det europæiske rådfor systemiske risici, ESRB, når det oprettes.

Hvad angår internationalt samarbejde, så del-tager ECB i Inter-Agency Group on Econo-mic and Financial Statistics sammen med BIS,Europa-Kommissionen (Eurostat), IMF, OECD,FN og Verdensbanken. Inter-Agency Group harlanceret og er i færd med at opgradere Princi-pal Global Indicator-webstedet20, der fokusererpå G20-økonomierne. ECB har også ydet assi-stance til IMFs stab og sekretariatet for Finan-cial Stability Board i forbindelse med udarbej-delsen af rapporten "The Financial Crisis andInformation Gaps", der henvendte sig til G20-landenes finansministre og centralbankchefer, inovember 2009.21

20 Se http://www.principalglobalindicators.org/.21 Rapporten kan findes på Financial Stability Boards websted

(http://www.financialstabilityboard.org).

119ECB

Årsberetning2009

ECBs forskning samt forskningen inden forEurosystemet som helhed har som mål at: a)skabe forskningsresultater, der er relevante forformulering af pengepolitisk rådgivning ogudførelsen af Eurosystemets andre opgaver, b)vedligeholde og anvende økonometriske model-ler til økonomiske prognoser og fremskriv-ninger og sammenligne effekten af alternativepolitikker samt c) kommunikere med den aka-demiske verden, fx gennem publicering af forsk-ningsresultater i videnskabelige tidsskrifter, derer underkastet peer-review, samt deltagelse i ogafholdelse af forskningskonferencer. I lyset afudfordringerne og erfaringerne fra den finan-sielle krise indledte ECB i 2008 en flerårig revi-sion af sit forskningsprogram, der fortsatte i2009. Desuden har udsigterne til, at ECB somnoget nyt får til opgave at støtte ESRBs arbejde,tilskyndet ECB til at formulere et nyt forsk-ningsprogram, der fokuserer på udvikling af nyeværktøjer til makroprudentiel og systemisk risi-koanalyse med henblik på finansiel stabilitet.

5.1 FOrskningspriOriteter Og -resuLtater

ECBs økonomiske forskning foregår decentralt,idet alle forretningsområder udfører forsknings-projekter alt efter behov og ekspertise. General-direktoratet for Forskning har ansvaret for atkoordinere dette forskningsarbejde og for sam-tidig selv at udføre forskning af høj kvalitet.Direktoratet står i spidsen for et koordinations-udvalg for forskning, der sørger for, at forsk-ningsaktiviteterne i ECB stemmer overens medde behov, institutionen og politikprocessernehar. Udvalget fastsætter prioritetsområder forhvert år og sørger for, at forskningsaktiviteterneprimært retter sig mod disse områder.

De forskningsprioriteter, der blev fastlagt for2009, var stort set de samme som for 2008,nemlig: udarbejdelse af prognoser og modelud-vikling; forbedring af den monetære analyse;forståelse af den pengepolitiske transmissions-mekanisme; finansiel stabilitet; det europæiskefinansielle systems effektivitet; spørgsmål ved-rørende betaling og afvikling; internationalesammenhænge samt finanspolitiske spørgsmål.

Uanset disse prioriteringer var der i lyset afden finansielle krise større fokus på finansiellespørgsmål end i de foregående år.

Forskningsprioriteten udarbejdelse af progno-ser og modeludvikling omfatter alt forsknings-arbejde og al udvikling af værktøjer, der erberegnet på at understøtte økonomiske analyserog prognoser; sidstnævnte navnlig i forbindelsemed Eurosystemets og ECBs fremskrivninger.I 2009 undersøgtes flere forskellige mulighederfor udbygning af den nye model for hele euro-området (New Area-Wide Model (NAWM)) −der nu er et veletableret centralt prognoseværk-tøj i Eurosystemets og ECBs fremskrivninger− fx indarbejdelse af modeller for den finansiellesektor og finanspolitikken. Resultaterne af disseprojekter vil måske betyde, at grundmodellenbliver justeret i fremtiden. Christiano, Motto ogRostagno-modellen (CMR-modellen) blev ogsåyderligere udviklet og anvendt i en række poli-tikanalyser med fokus på de finansielle marke-ders adfærd. Både NAWM og CMR-modellener eksempler på de dynamiske stokastiske gene-relle ligevægtsmodeller (DSGE-modeller), der istigende omfang anvendes til at understøtte for-muleringen af den pengepolitiske rådgivningi centralbankerne. I løbet af 2009 udvikledeECBs stab sammen med ESCBs nationale cen-tralbanker en ny DSGE-model til håndtering afinternationale politikspørgsmål. Blandt de meretraditionelle makromodeller blev f lerlande-modellen MCM – der tager udgangspunkt i destørste eurolande og deres handelsforbindelser– revideret, så den nu også omfatter eksplicitteforventningsmekanismer. Den nye version afmodellen blev indført i politikprocessen i løbetaf året. Udviklingen af værktøjerne til kortsig-tede prognoser fortsatte, specielt hvad angårvidereudviklingen af de værktøjer, der anven-der dynamiske faktorer og Bayesianske teknik-ker. Desuden iværksattes et projekt, som havdetil formål at finde frem til værktøjer til målingaf den potentielle produktion.

Forskning i forbindelse med den monetære ana-lyse var koncentreret om udvikling og brugaf kvantitative værktøjer til vurdering af denmonetære udvikling med vægt på at tilveje-

5 økOnOmisk FOrskning


bringe analytiske input af høj kvalitet somgrundlag for pengepolitiske beslutninger. Derblev sat fokus på at opnå en forståelse af pen-gemængdens og kreditgivningens rolle i øko-nomien. Et internt forskningsforum22 drøftedei årets løb disse emner.

For så vidt angår den pengepolitiske transmis-sionsmekanisme, blev der i 2009 påbegyndtnye projekter på en række områder: udviklin-gen i aktivpriser og risikopræmier, banksekto-rens rolle, ikke-finansielle selskabers finansiellebeslutninger samt landespecifikke faktorers ind-flydelse på transmissionsmekanismen. De pro-jekter, der fortsatte fra det foregående år, varbl.a.: netværket om lønudvikling (Wage Dyna-mics Network), der er et forskningsnetværk23

under ESCB, som analyserer lønudviklingen i17 EU-lande; netværket om husholdningernesøkonomi og forbrug (Household Finance andConsumption Network), der er et forsknings-netværk under Eurosystemet, som indsamler oganalyserer informationer på mikroøkonomiskniveau om en lang række af husholdningernesbeslutninger vedrørende reale og finansielleaktiver, gældsstiftelse, risikovillighed, beskæf-tigelse, indkomst, pensioner, overførsler mellemgenerationer, gaver, forbrug og opsparing; samtet forskningsforum under ECB om centralban-kernes kommunikationspolitik.

Sammenhængen mellem finansiel stabilitet ogpengepolitikken blev også undersøgt. Der blevisær sat fokus på udviklingen af indikatorer forfinansiel stabilitet samt den betydning, bekym-ringer med hensyn til finansiel stabilitet har forden førte pengepolitik. Analysearbejdet vedrø-rende pengemarkederne og udviklingen i kre-ditgivningen blev afsluttet. Dette forskningsom-råde så på det ønskelige i og muligheden for atdæmpe udsving, dvs. for at imødegå et poten-tielt dyrt boom i aktivpriserne, samt på, hvordanlikviditeten kan styres optimalt under en finan-siel krise.

Forskningen i det finansielle systems effektivi-tet omfattede to fælles netværk hos Centre forFinancial Studies (CFS), en uafhængig forsk-ningsinstitution tilknyttet universitetet i Frank-

furt am Main. Disse netværk fokuserede påintegration og udvikling af finansielle tjeneste-ydelser i detailleddet og på modernisering af detfinansielle system.

Hvad angår betalings- og afviklingssystemer,påbegyndte ECB forskning i det fælles euro-betalingsområde (Single Euro Payments Area(SEPA)) samt Target2 under netværket PaymentEconomics Network. Netværket omfatter Bankof England, Reserve Bank of Australia, Fede-ral Reserve Bank of New York, Federal ReserveBank of Chicago, Bank of Canada, De Neder-landsche Bank samt eksterne akademikere oghar til opgave at fremme kendskabet til forsk-ningen i betalings- og værdipapirafviklingssy-stemer. På netværkets websted24 findes der linkstil Working Papers, relevante politikdokumen-ter, oplysninger om kommende og tidligere kon-ferencer samt om forskningsprojekter inden forområdet.

For den forskningsprioritet, der vedrører inter-nationale spørgsmål, var de primære inte-resseområder globalisering, finansielle oghandelsmæssige forbindelser samt euroensinternationale rolle. To forskningsfora underECB havde fokus på globalisering samt finan-sielle og handelsmæssige forbindelser. Arbejdetmed euroens internationale rolle fokuserede påanalysen af sammensætningen af de forskelligelandes valutareserver, de internationale valuta-ers betydning for indkomstforskelle og valuta-kursernes gennemslag samt forholdet mellemvalutakurs og verdensmarkedspriserne på råva-rer. Desuden fortsatte arbejdet med en internati-onal udbygning af NAWM-modellen.

På det finanspolitiske område blev der arbejdetyderligere med at udvikle værktøjer til overvåg-ning og analyse af de offentlige finanser samtderes effektivitet og holdbarhed.

22 Forskningsfora er formelle interne kanaler til udveksling aferfaringer og resultater fra ECBs forskningsprojekter om etspecifikt emne.

23 Forskningsnetværk koordinerer det forskningsarbejde, Eurosy-stemets/ESCBs forskere udfører, og medvirker til at viderefor-midle resultaterne. De kan også inddrage forskere udefra.

24 http://www.paymenteconomics.org.

121ECB

Årsberetning2009

5.2 FOrmiDLing aF FOrskning: pubLikatiOnerOg kOnFerenCer

Som i tidligere år blev den forskning, somECBs stab har udført, publiceret i ECBs Work-ing Papers og Occasional Papers. ECB udgav156 Working Papers og 8 Occasional Papers i2009. I alt 116 Working Papers blev udarbej-det af ECBs stab, enten alene eller sammen medandre, navnlig økonomer fra Eurosystemet.Resten blev udarbejdet af eksterne besøgende,der deltog i konferencer og workshopper, arbej-dede i forskningsnetværk eller havde opholdt sigi længere tid i ECB for at færdiggøre et forsk-ningsprojekt. Det er nu normen, at de fleste afpapirerne før eller senere forventes publiceret iførende akademiske tidsskrifter, der er underka-stet peer-review. I 2009 publicerede ECBs stab92 artikler i akademiske tidsskrifter.

ECBs Research Bulletin er en forskningsover-sigt, der udkommer jævnligt på engelsk. Denbruges til at formidle forskningsaktiviteter,der har generel interesse for en bredere kreds.Forskningsoversigten for marts 2009 satte fokuspå banksektorens og kreditgivningens indfly-delse på den pengepolitiske transmissionsme-kanisme, euroområdets konjunkturudviklingsamt brug af den globale likviditet som en tid-lig advarselsindikator for stærke konjunkturud-sving.

ECB afholdt eller var medarrangør af en rækkekonferencer og workshopper om forskelligeforskningsemner. De konferencer, ECB varmedarrangør af, foregik i samarbejde med Cen-tre for Economic Policy Research (CEPR), DenInternationale Betalingsbank (BIS) og andrecentralbanker både inden for og uden for Euro-systemet. Der blev desuden afholdt en langrække workshopper og seminarer til formid-ling af forskning inden for ECB. Som i tidligereår vedrørte de fleste konferencer og workshop-per specifikke forskningsprioritetsområder. Pro-grammerne for disse begivenheder og indlæg-gene findes på ECBs websted.

Konferencerne og workshopperne dækkede enlang række emner. Tre af dem havde fokus på

sammenhængen mellem finansiel stabilitet ogpengepolitikken. Heraf var den ene arrangereti samarbejde med BIS og en anden med CFS.To andre konferencer behandlede forskelligeaspekter af, hvordan pengemarkedet og marke-det for detailbetalinger fungerer. Der blev i juni2009 arrangeret en konference om valutakur-ser i samarbejde med Bank of Canada. Ende-lig afholdt ECB og CEPR i december en kon-ference om arbejdsmarkedsspørgsmål. FederalReserve Board og ECB arrangerede i fællesskabto konferencer i oktober, den ene i Washingtonog den anden i Frankfurt, som forberedelse tilen opdatering af "Handbook of Monetary Eco-nomics".

Et andet mangeårigt tiltag til formidling afforskning er afholdelsen af seminarrækker,hvoraf de to har særlig relevans: fælles fro-kostseminarer (Joint Lunchtime Seminars), derafholdes sammen med Deutsche Bundesbankog CFS, og seminarer med inviterede talere(Invited Speaker Seminars). Disse to seminar-rækker består af ugentlige seminarer, hvor eks-terne forskere inviteres til at præsentere deresarbejde i ECB. ECB afholder også mere ad hoc-baserede forskningsseminarer uden for ram-merne af disse to serier.


6.1 OverHOLDeLse aF FOrbuDDet mODmOnetær Finansiering Og priviLegeretaDgang

Ifølge traktatens artikel 271, litra d, er det ECBsopgave at overvåge, at alle 27 nationale central-banker i EU og ECB overholder deres forplig-telser i henhold til traktatens artikel 123 og124 og Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 og3604/93. Ved artikel 123 forbydes ECB og denationale centralbanker at give regeringer ogEU-institutioner eller -organer mulighed for atforetage overtræk eller yde dem andre formerfor kreditfaciliteter samt at købe gældsinstru-menter direkte fra dem. Ved artikel 124 forby-des enhver foranstaltning, der ikke er baseretpå tilsynsmæssige hensyn, hvorved der givesregeringer eller EU-institutioner eller -organerprivilegeret adgang til finansielle institutioner.Parallelt med Styrelsesrådet overvåger Europa-Kommissionen medlemslandenes overholdelseaf ovennævnte bestemmelser.

ECB overvåger også EU-centralbankernes købpå det sekundære marked af gældsinstrumen-ter udstedt af både den indenlandske offent-lige sektor og den offentlige sektor i andre med-lemslande og af EU-institutioner og -organer. Ihenhold til betragtningerne i Rådets forordning(EF) nr. 3603/93 må køb på det sekundære mar-ked af gældsinstrumenter udstedt af den offent-lige sektor ikke bruges til at omgå målsætnin-gen i traktatens artikel 123. Sådanne køb måikke blive en form for indirekte monetær finan-siering af den offentlige sektor.

Overvågningen i 2009 bekræftede, at bestem-melserne i traktatens artikel 123 og 124 med til-hørende rådsforordninger generelt blev respek-teret.

6.2 rÅDgivenDe FunktiOner

Ifølge traktatens artikel 127, stk. 4, skal ECBhøres om ethvert forslag til EU-lovgivning ellernational lovgivning inden for ECBs kompeten-ceområder.25 Alle ECBs udtalelser er tilgænge-lige på ECBs websted. ECBs udtalelser om fore-

slået EU-lovgivning offentliggøres desuden iDen Europæiske Unions Tidende.

ECB vedtog 100 udtalelser i 2009, heraf 11som svar på EU-institutioners høringer og 89som svar på nationale myndigheders høringer.Til sammenligning var der 92 høringer i 2008.En liste over de udtalelser, som blev vedtaget i2009 og begyndelsen af 2010, findes som bilagtil denne Årsberetning.

Nedenstående to udtalelser fra ECB som svarpå Rådets høringer er navnlig værd at bemærke.De vedrører lovpakken om reform af det finan-sielle tilsyn i Europa i overensstemmelse medLarosière-gruppens anbefalinger.

Som en del af pakken vedtog Europa-Kommis-sionen et forslag til en forordning om makrotil-syn på fællesskabsplan af det finansielle systemog om oprettelse af et europæisk råd for syste-miske risici (ESRB) samt et forslag til en råds-beslutning, der tildeler ECB nærmere opgavervedrørende funktionen af ESRB. I sin udtalelseom disse forslag26 tilkendegav ECB bred støttetil de foreslåede juridiske rammer for ESRB ogindikerede, at den var parat til at sikre udførel-sen af sekretariatsfunktionen for ESRB og til atyde analytisk, statistisk, administrativ og logi-stisk støtte med teknisk bistand fra de nationalecentralbanker og tilsynsmyndigheder. Som detfremgår af udtalelsen, vil inddragelsen af ECBog ESCB i ESRB ikke rokke ved ESCBs pri-mære formål i henhold til traktatens artikel 127,stk. 1, nemlig at opretholde prisstabilitet. I udta-lelsen udtrykte ECB også støtte til Kommissi-onens fremgangsmåde på en række områder,nemlig proceduren for udstedelse af og opfølg-ning på advarsler og anbefalinger vedrørenderisici, sammensætningen af ESRBs styringsko-mite, vedtagelsen af samme procedure for valgaf ESRBs formand og næstformand, deltagelseaf ECBs formand og næstformand som stemme-

6 anDre Opgaver Og aktiviteter

25 Storbritannien er fritaget for høringsforpligtelsen i hen-hold til protokollen om visse bestemmelser vedrørendeDet Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,EUT C 115 af 9.5.2008, s. 284.

26 CON/2009/88.

123ECB

Årsberetning2009

berettigede medlemmer af ESRBs generelle rådog spørgsmålet om at invitere ikke-EU-lande tilat deltage i visse møder i ESRB og det tekniskeudvalg (ESRB er beskrevet nærmere i boks 8).

Anden del af ovenstående pakke vedrører Kom-missionens forslag til forordninger om oprettelseaf tre nye mikroprudentielle europæiske tilsyns-myndigheder (ESAer): en europæisk bankmyn-dighed, en europæisk myndighed for forsik-rings- og arbejdsmarkedspensionsordninger ogen europæisk værdipapirtilsynsmyndighed. Isin udtalelse vedrørende disse forslag27 hilsteECB de foreslåede institutionelle rammer vel-kommen og ligeledes den planlagte etableringaf et fælles europæisk regelsæt for alle finan-sielle institutioner. ECB udtrykte kraftig støttetil effektive institutionelle samarbejdsstruktu-rer mellem ESAerne og ESRB og tæt involve-ring af ESRB inden for de nye mikropruden-tielle institutionelle rammer. ECB foreslog etpar ændringer med henblik på at fjerne hindrin-ger for en smidig informationsudveksling mel-lem ESRB og Det Europæiske Finanstilsynssy-stem, ESFS, og sikre tilstrækkelig institutionelinddragelse og deltagelse af ECB og i passendeomfang ESCBs nationale centralbanker i forbin-delse med ESAerne og de nyetablerede udvalg.ECB konkluderede desuden, at når en nationalcentralbank er en kompetent tilsynsmyndig-hed i henhold til national lovgivning, kan denneopgave ikke udgøre forbudt monetær finansie-ring. I den udstrækning at finansieringen af hverESA især sker ved obligatoriske bidrag fra nati-onale tilsynsmyndigheder, gælder denne kon-klusion også i de tilfælde, hvor en national cen-tralbank bidrager til ESAens indtægter, som idisse tilfælde ville indebære den nationale cen-tralbanks finansiering af udførelsen af sine egnetilsynsopgaver.

Før den kom med sine udtalelser om dennereform, fremsatte ECB en udtalelse28 om etforslag til et direktiv om ændring af direktiv2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår ban-ker tilsluttet centralorganer, visse komponenteri egenkapitalen, store engagementer, tilsynsord-ninger og krisestyring. I sin udtalelse opfordredeECB til forsigtighed i forbindelse med gennem-

førelse af pengepolitikken ved udarbejdelseaf tiltag til begrænsning af interbankekspone-ringer for at sikre, at sådanne tiltag ikke stod ivejen for en smidig udveksling af likviditet påinterbankmarkedet. Desuden undersøgte ECBen række spørgsmål vedrørende gennemfø-relse af europæisk banklovgivning, likviditets-styring, udveksling af information mellem cen-tralbanker og tilsynsmyndigheder, kollegier aftilsynsførende og et europæisk mandat til nati-onale tilsynsmyndigheder, hvad angår finansielstabilitet, samt de foreslåede tiltag i forbindelsemed kapitalkrav og risikostyring ved securiti-sation.

ECB fremsatte også en udtalelse29 om et forslagtil en forordning om kreditvurderingsbureauer.ECB hilste den foreslåede lovgivning velkom-men, men kom med en række detaljerede kom-mentarer, bl.a. vedrørende Eurosystemets eksi-sterende ret under ESCB-statutten til at definerekrav til høje kreditstandarder for aktiver, derer belånbare i pengepolitiske operationer, ogtil at fastsætte betingelserne for brug af kredi-tvurderinger i centralbankoperationer. Desudenforeslog ECB, at de nationale centralbankersinterne kreditvurderingssystemer blev undtagetfra den foreslåede forordning, og pointerede, atder på hensigtsmæssig måde skulle tages højdefor spørgsmålet om samspillet mellem regule-ringen af kreditvurderingsbureauer under denforeslåede forordning og proceduren til god-kendelse af eksterne kreditvurderingsbureaueri henhold til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgangtil at optage og udøve virksomhed som kredit-institut (omarbejdning)30. ECB understregedevigtigheden af at have passende forbindelsermellem de kompetente myndigheder og central-banker og kom med en række anbefalinger ved-rørende den foreslåede oprettelse af et centraltregister i regi af Udvalget af Europæiske Vær-dipapirtilsynsmyndigheder, CESR. Hvad angåransvaret for licensgivning og direkte overvåg-ning af kreditvurderingsbureauer, bemærkede

27 CON/2010/5.28 CON/2009/17.29 CON/2009/38.30 EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.


ECB, at Udvalget af Europæiske Værdipapirtil-synsmyndigheders rolle burde revideres i lysetaf gennemførelsen af Larosière-gruppens anbe-falinger.

ECB svarede på et rekordstort antal høringeriværksat af nationale myndigheder i 2009. Detvar i høj grad en følge af den finansielle krise ogøget lovgivningsaktivitet i forbindelse med definansielle markeder. Nogle af udtalelserne dre-jede sig om spørgsmål vedrørende de nationalecentralbanker, herunder ændring af statutternefor de nationale centralbanker i Belgien, Bulga-rien, Irland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen,Slovakiet og Spanien.31 Nogle af disse hørin-ger vedrørte regler for fordeling af overskud,32

i hvilken forbindelse ECB understregede med-lemslandenes forpligtelse til at sikre deres natio-nale centralbankers institutionelle og finansielleuafhængighed. Som det blev bemærket i udta-lelsen vedrørende ændring af statutten for Lie-tuvos bankas, er denne forpligtelse særlig vigtigi kriseperioder, og selv om formålet med lov-forslaget er at forbedre det finansielle systemsstabilitet og troværdighed, er ad hoc-ændringer,der afspejler særlige behov hos bestemte inte-ressenter, ikke i overensstemmelse med trakta-ten eller med ESCB-statutten. Hvad angår cen-tralbankernes uafhængighed, fremsatte ECBdesuden to udtalelser vedrørende et italiensklovdekret om beskatning af Banca d'Italias guld-reserver.33 ECB bemærkede, at bestemmelserneville betyde overførsel af Banca d’Italias finan-sielle midler til statsbudgettet, og at sådanneoverførsler – i form af en overskudsfordelingeller noget tilsvarende – i givet fald skulle værei overensstemmelse med de begrænsninger,traktaten fastlægger, og navnlig med princippetom centralbankers uafhængighed i artikel 130og med forbuddet mod monetær finansiering iartikel 123, stk. 1.

Hvad angår personaleforhold, udtalte ECB sigom et udkast til en bekendtgørelse vedrørendemedarbejdere i Deutsche Bundesbank34 og omet irsk og et lettisk lovforslag, der omfattedeoffentligt ansatte, herunder medarbejdere i dennationale centralbank35. I overensstemmelsemed tidligere udtalelser understregede ECB

vigtigheden af de nationale centralbankers selv-bestemmelse, hvilket bl.a. betyder, at en natio-nal centralbank ikke må bringes i en situation,hvor regeringen kan påvirke dens personalepo-litik. ECB anerkendte de særdeles vanskeligeøkonomiske forhold og behovet for at stabiliserede offentlige finanser i Irland og Letland, menudtalte samtidig, at et medlemsland ikke måhindre den nationale centralbank i at ansætte ogfastholde de kvalificerede medarbejdere, som ernødvendige for uafhængigt at kunne varetage deopgaver, som traktaten og ESCB-statutten fast-lægger.

Hvad angår betalings- og afviklingssystemer,blev ECB hørt om flere lovforslag, bl.a. ved-rørende betalingsinstitutter, overvågning afbetalings- og afviklingssystemer, driftskrav tilleverandører af clearingydelser og regler foroperatører af clearingog afviklingssystemer.36 Iforbindelse med et finsk lovforslag til ændring aflovgivningen vedrørende værdipapirmarkeder,37

navnlig hvad angår udenlandske clearingorga-nisationers licens og drift, henviste ECB til sinplaceringspolitik, der er baseret på, at Eurosy-stemet i sidste ende altid skal have kontrol overeuroen. Både ud fra generelle politiske hensynog af hensyn til systemiske risici kan Eurosy-stemet derfor af princip ikke godtage, at infra-strukturer, der er placeret uden for euroområ-det, potentielt kan udvikle sig til væsentligeinfrastrukturer til håndtering af euroen. ECBgentog denne holdning til sin placeringspoli-tik i en udtalelse på eget initiativ vedrørende ethollandsk lovforslag om tilsyn med clearing- ogafviklingsinstitutioner.38

31 CON/2009/4, CON/2009/90, CON/2009/13, CON/2009/89,CON/2009/53, CON/2009/26, CON/2009/40, CON/2009/83,CON/2009/44, CON/2009/67, CON/2009/75, CON/2009/85 ogCON/2009/96.

32 CON/2009/4, CON/2009/26, CON/2009/53, CON/2009/83 ogCON/2009/85.

33 CON/2009/59 og CON/2009/63.34 CON/2009/45.35 CON/2009/15 og CON/2009/47.36 Se fx CON/2009/9, CON/2009/21, CON/2009/27, CON/2009/36,

CON/2009/40, CON/2009/43, CON/2009/46, CON/2009/55,CON/2009/75 og CON/2009/98.

37 CON/2009/66.38 CON/2009/84.

125ECB

Årsberetning2009

På pengeseddelområdet blev ECB hørt vedrø-rende et tjekkisk lovforslag om bl.a. pengesed-lers og mønters cirkulation. I sin udtalelse39 komECB med en afklaring vedrørende skjulte geby-rer for accept af kontanter. ECB udtalte, at sed-ler og mønter, der er defineret som "lovligt beta-lingsmiddel", skal accepteres til deres fuldepålydende værdi som betaling for varer og tje-nester, og at indførelse af et gebyr på brug afkontanter ville stille dette betalingsmiddel rin-gere end andre.

ECB blev hørt vedrørende Luxembourgs rets-grundlag for udarbejdelse af statistikker og des-uden vedrørende den nationale centralbanksrolle i forbindelse med betalingsbalancestati-stikken og statistikken over finansielle konti40

og vedrørende de officielle statistikkers opbyg-ning og funktion i Rumænien41. ECB understre-gede, at de statistiske rammer bør tilstræbe atoptimere kvaliteten og tilgængeligheden af offi-cielle statistikker, samtidig med at den nationalecentralbanks uafhængighed fastholdes.

I forbindelse med den globale finansielle krisefremsatte ECB ligesom i 2008 en lang rækkeudtalelser42 vedrørende foreslåede nationale red-ningspakker i form af statsgarantier til finan-sielle institutioner, rekapitalisering af banker,særlig støtte til indskudsgarantiordninger og,navnlig i 2. halvår, etablering af ordninger ved-rørende værdiforringede aktiver (fx i Tysklandog Irland43). ECB konkluderede, at de foreslåedenye ordninger eller udvidelsen af tidligere ord-ninger, som blev indført i 2008, tillod gennem-førelsen af den fælles pengepolitik og sikredede nationale centralbankers uafhængighed. Des-uden blev det konkluderet, at ordningerne vari overensstemmelse med forbuddet mod mone-tær finansiering, navnlig i de tilfælde, hvor derespektive nationale centralbanker blev tildelt enny rolle i forbindelse med redningsaktionerne.

I slutningen af 2009 blev ECB hørt vedrø-rende belgiske, franske og ungarske44 lovfor-slag45, der indeholdt bestemmelser om etable-ring af nationale udvalg vedrørende finansielstabilitet og/eller systemisk risiko. ECB bemær-kede, at sådanne udvalg kunne forbedre de nati-

onale centralbankers og tilsynsmyndigheder-nes muligheder for at yde analytisk bistand tilESRB. ECB påpegede også, at det ville værenødvendigt at skabe passende synergier og atundgå, at sådanne nationale udvalg tildelesopgaver og beføjelser, som potentielt kollide-rer med ESRBs. Desuden skal de juridiske ram-mer for udvalgene i passende grad afspejle cen-tralbankernes rolle, og de bør ikke indskrænkede nationale centralbankdirektørers uafhængig-hed eller i urimelig grad påvirke kvaliteten oguvildigheden af deres bidrag som medlemmeraf ESRB. Endelig konkluderede ECB af hensyntil vigtigheden af at sikre et effektivt makrotil-syn på fællesskabsplan, at det ville være nød-vendigt at sikre ESRBs mulighed for at udføresine opgaver uafhængigt og at garantere en påli-delig og effektiv kanal til udsendelse af advars-ler og anbefalinger fra ESRB.

Fra 2008 er oplysninger om åbenbare og væsent-lige tilfælde af manglende overholdelse af for-pligtelsen til at høre ECB om udkast til nationallovgivning og fællesskabslovgivning ligeledesmedtaget i Årsberetningen. Ved "åbenbare" for-står ECB tilfælde, hvor der ikke kan være nogenjuridisk tvivl om, at ECB burde have været hørt,og ved "væsentlige" forstås tilfælde i) hvor ECB,hvis den var blevet hørt, ville være kommet medvæsentlige kritiske kommentarer om indholdet

39 CON/2009/52.40 CON/2009/741 CON/2009/42.42 CON/2009/2, CON/2009/3, CON/2009/6, CON/2009/10,

CON/2009/11, CON/2009/12, CON/2009/16, CON/2009/18,CON/2009/19, CON/2009/20, CON/2009/22, CON/2009/24,CON/2009/25, CON/2009/26, CON/2009/28, CON/2009/29,CON/2009/30, CON/2009/31, CON/2009/32, CON/2009/34,CON/2009/39, CON/2009/48, CON/2009/49, CON/2009/51,CON/2009/53, CON/2009/54, CON/2009/56, CON/2009/58,CON/2009/62, CON/2009/65, CON/2009/68, CON/2009/73,CON/2009/78, CON/2009/79, CON/2009/82, CON/2009/83,CON/2009/86, CON/2009/92, CON/2009/93 og CON/2009/99.

43 CON/2009/54 og CON/2009/68.44 I udtalelsen om det ungarske lovforslag (CON/2010/10) min-

dede ECB også de ungarske myndigheder om, at de skal høreECB på et passende tidspunkt i lovgivningsprocessen, så ECBhar tid til at se på bestemmelserne i lovforslaget og vedtagesin udtalelse, og så de relevante nationale myndigheder ogsåhar mulighed for at tage ECBs udtalelse i betragtning, indenbestemmelserne vedtages.

45 CON/2010/7, CON/2010/3 og CON/2010/10.


af lovforslaget, eller ii) som er af generel betyd-ning for ESCB.

I 2009 registrerede ECB 12 tilfælde af mang-lende høring vedrørende forslag til national lov-givning, herunder to tilfælde, hvor ECB frem-satte en udtalelse på eget initiativ. Af disse 12tilfælde, blev nedenstående 11 anset for åben-bare og væsentlige.

Først besluttede ECB at fremsætte en udtalelsepå eget initiativ om de finansielle nødforanstalt-ninger, der blev foreslået i den irske Public Inte-rest Bill 2009,46 eftersom lovforslaget havdedirekte konsekvenser for Central Bank andFinancial Services Authority of Ireland og des-uden gav anledning til alvorlig bekymring ved-rørende centralbankens uafhængighed, navnligpersonlig uafhængighed. Dette spørgsmål er afgenerel betydning for ESCB.

Den anden udtalelse på eget initiativ vedrørtedet hollandske lovforslag om indførelse af pru-dentielt tilsyn med clearingog afviklingsin-stitutioner. ECB var i 2007 blevet hørt om ettidligere udkast, som dog ikke indeholdt bestem-melser vedrørende clearingog afviklingsinsti-tutioner etableret i et andet land. Eftersom denye bestemmelser var væsentlige og bl.a. ved-rørte ECBs placeringspolitik, jf. ovenfor, beslut-tede ECB at komme med en udtalelse på egetinitiativ.

Det ungarske lovforslag vedrørende betalings-tjenester og udbydere af disse omhandlede pri-mært gennemførelse af direktiv 2007/64/EF. Detindeholdt dog også bestemmelser vedrørendenavnlig Magyar Nemzeti Bank og princippetom centralbankers uafhængighed og var dermedstadig af generel betydning for ESCB. Selv omECB ikke blev hørt, blev lovforslaget undervejsændret på de områder, hvor ECB sandsynlig-vis ville være kommet med kritiske indvendin-ger. I et andet ungarsk tilfælde blev et lovforslagvedrørende bl.a. Magyar Nemzeti Banks opga-ver, det ungarske finanstilsyns struktur og juri-diske status og etablering af et råd vedrørendefinansiel stabilitet vedtaget, før ECB havde haftmulighed for at afgive høringssvar.47

ECB blev ikke hørt om et slovakisk lovforslagvedrørende valutaforhold, som bl.a. i en begræn-set periode indførte et forbud mod alle gebyrerog lignende i forbindelse med kreditinstituttersbrug af kontantdepoter. Eftersom lovforslagetrejser spørgsmål vedrørende euromønter i for-bindelse med indførelsen af euroen, er det afgenerel betydning for ESCB.

Endelig blev ECB ikke hørt i seks tilfælde –nemlig af myndighederne i Belgien, Finland,Letland, Sverige, Ungarn og Grækenland – ved-rørende medlemslandenes redningspakker i for-bindelse med den finansielle krise. ECB betrag-ter sådan kriserelateret lovgivning som værendeaf generel betydning for ESCB. ECB blev doghørt om langt de fleste redningspakker, og denmanglende høring gjorde sig således kun gæl-dende i relativt få tilfælde, navnlig vedrørendelovgivning, der ændrede eller udvidede eksiste-rende tiltag, som ECB allerede var blevet hørtom.

6.3 FOrvaLtning aF eus LÅneOptageLses- OgLÅngivningstransaktiOner

Ifølge artikel 21.2 i ESCB-statutten samt arti-kel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af18. februar 2002 senest ændret ved Rådets for-ordning (EF) nr. 431/2009 af 18. maj 2009 vilECB fortsat have ansvaret for forvaltningen afEUs låneoptagelses- og långivningstransaktio-ner indgået under faciliteten for mellemfristetfinansiel støtte som fastlagt ved ECBs afgørelseECB/2003/14 af 7. november 2003 ændret vedECBs afgørelse ECB/2009/17 af 19. juni 2009.I 2009 modtog ECB fem udbetalinger på vegneaf EU og overførte de pågældende beløb til lån-tagerlandene (Rumænien, Ungarn og Letland).For to af lånene forfaldt rentebetalinger, somblev behandlet af ECB. Det samlede udeståendelån fra EU under faciliteten for mellemfristetfinansiel støtte udgjorde pr. 31. december 20099,2 mia. euro.

46 CON/2009/1547 Se CON/2010/10 og fodnote 44.

127ECB

Årsberetning2009

6.4 eurOsystemets FOrvaLtning aFvaLutareserver

Omfattende tjenesteydelser blev fortsat tilbudt i2009 under den struktur, der blev fastlagt i 2005for forvaltningen af Eurosystemets kundersvalutareserver i euro. Samtlige tjenesteydelser– der henvender sig til centralbanker, monetæremyndigheder og statsorganer uden for euroom-rådet samt internationale organisationer – tilby-des på harmoniserede vilkår i overensstemmelsemed de generelle markedsstandarder af central-banker i Eurosystemet (leverandører af Eurosy-stemets tjenesteydelser). ECB har en overordnetkoordinerende rolle og skal sikre, at struktu-ren fungerer gnidningsløst. Antallet af kunder,der fastholdt en forretningsaftale med Eurosy-stemet, lå fortsat stabilt i 2009. Med hensyn tilselve tjenesteydelserne sås der en betydelig stig-ning i kundernes samlede beholdninger af kon-tanter og værdipapirer, i 2. halvår primært pågrund af medtagelse i rammerne for investeringi tidsbegrænsede, eurodenominerede indskud påbasis af hovedstol. Forbedringen af rammerneafspejles i ECBs retningslinje ECB/2006/4 somændret den 28. maj 2009 (ECB/2009/11).

ECBs nye hovedsæde: simulation af den tidligere Grossmarkthalle med det nye konferencecenter til venstre.

kapiteL 3

FinansieLstabiLitet

Og integratiOn


1 FinansieL stabiLitetESCB bidrager til de kompetente nationalemyndigheders tilsyn med kreditinstitutter og detfinansielle systems stabilitet. ESCB yder ogsårådgivning til disse myndigheder og Europa-Kommissionen om omfanget og gennemførel-sen af EU-lovgivning på de relevante områder.

1.1 OvervÅgning aF FinansieL stabiLitet

ECB arbejder sammen med ESCBs Banktilsyns-komite (BSC) om at sikre den finansielle stabili-tet.1 Nogle af de vigtigste aktiviteter er overvåg-ning af risici vedrørende finansiel stabilitet ogvurdering af det finansielle systems modstands-dygtighed over for stød. Bankerne er i fokus, dade fortsat er de vigtigste formidlere af kapital.Eftersom finansielle markeder og andre finan-sielle institutioner og deres forbindelser til ban-kerne får større og større betydning, omfatterESCBs overvågning også sårbarheder i dissedele af det finansielle system.

I begyndelsen af 2009 intensiveredes stressfak-torerne i euroområdets finansielle system somfølge af en yderligere forværring af de makro-finansielle forhold samt nedjusterede vækstud-sigter. På dette tidspunkt var investorernestillid til bankernes og andre finansielle institu-tioners modstandskraft negativt påvirket af storusikkerhed om den forværrede kreditcyklus ogsvækkede udsigter for bankernes indtjening. Deekstraordinære tiltag, som regeringer og central-banker over hele verden iværksatte fra ultimo2008, bidrog imidlertid til at afbøde systemiskerisici, hvilket førte til en betydelig bedring af definansielle markeder i kraft af aftagende risiko-præmier for de fleste aktivklasser. Bedringen afde finansielle markeder blev yderligere under-støttet af tegn på et begyndende opsving fra 2.halvår 2009. Det har alt i alt bidraget til at for-bedre udsigterne for finansiel stabilitet i euro-området siden 2. kvartal 2009, selv om udsig-terne fortsat bør vurderes med forsigtighed, somomtalt nedenfor.

Den betydelige opgang på de finansielle marke-der medførte også øget indtjening for euroområ-dets store og komplekse bankkoncerner i 2009. Der

sås en positiv udvikling i bankernes handelsresul-tater efter de betydelige tab i 2008, og den tilba-gevendende udstedelsesaktivitet på kapitalmarke-det hjalp med at holde bankernes nettoindtægterfra gebyrer og provisioner relativt stabile. En andenvigtig faktor, der bidrog til den forbedrede væksti indtjeningen, var højere nettorenteindtægter, derbl.a. kunne tilskrives den stejlere rentekurve, deomfattende køb af offentligt udstedte gældsinstru-menter foretaget af de store og komplekse bank-koncerner i euroområdet samt sidstnævntes øgedeudlånsmarginer trods indsnævringen af indlåns-marginerne. Endvidere fortsatte de fleste store ogkomplekse bankkoncerner deres bestræbelser på atreducere omkostningerne og omstrukturere deresforretningsmodeller. Indtægtsvæksten blev dogsamtidig delvis opvejet af øgede hensættelser tiltab på udlån, som var betydelige og bredt funde-ret på tværs af institutionerne. Den forbedrede ind-tægtsvækst for euroområdets store og kompleksebankkoncerner, en nedgang i vækstraten for akti-ver samt øget kapital fra både offentlige og privatekilder bidrog til at forbedre medianen for solvens-procenterne til et højere niveau end før krisen. Detbør imidlertid bemærkes, at forskellen mellem destærkeste og de svageste store og komplekse bank-koncerner er øget.

Centralbankernes og regeringernes ekstraordi-nære tiltag fra slutningen af 2008 genoprettedetilliden til det finansielle system i euroområdetog verden som helhed og forbedrede systemetsmodstandskraft. Med undtagelse af den udvi-dede indskudsgaranti kan eurolandenes tiltaginddeles i tre hovedkategorier: i) garanti af ban-kernes forpligtelser, ii) kapitaltilførsel og iii)støtteordninger for aktiver. Fra oktober 2008 tilnovember 2009 tilførte eurolandenes regerin-ger i alt 2,4 billioner euro, svarende til 26 pct.af euroområdets BNP, til det finansielle system

Siden ultimo 2004 har ECB offentliggjort "Financial Stability1Review", en halvårlig rapport om stabiliteten for euroområdetsfinansielle system. I 2009 offentliggjorde ECB også årsberetnin-gen om banksektorens stabilitet i EU samt ad hoc-rapporterne"Credit default swaps and counterparty risk" og "EU banks' fund-ing structures and policies". I januar 2010 offentliggjorde ECBstrukturelle indikatorer for banksektoren i EU. Disse rapporter,som indeholder de vigtigste resultater af BSCs overvågning afbanksektorens struktur og stabilitet, findes på ECBs websted.

131ECB

Årsberetning2009

i de enkelte lande. Udnyttelsen heraf har gene-relt været behersket, men har varieret betydeligtmellem de forskellige tiltag og lande. Rekapita-lisering har været et forholdsvis udbredt tiltag,mens den faktiske udstedelse af statsgarante-rede bankobligationer har været betydeligt merebegrænset end de garantier, regeringerne tilbød.Målt i absolutte tal er omfanget og anvendelsenaf statsgarantier dog langt større end omfangetog anvendelsen af kapitaltilførsel. Kun få landehar indført støtteordninger for aktiver. Endvi-dere synes nogle af de største banker i euroom-rådet at have fået den største andel af den finan-sielle støtte. De tre største modtagerinstitutionerhar tegnet sig for ca. halvdelen af støtten underhver type tiltag for euroområdet generelt. Hvadangår de enkelte tiltag, repræsenterer de tre stør-ste modtagere tilsammen 6-9 pct. af de samledebankaktiver i euroområdet.

Uanset den forbedrede indtjening for de store ogkomplekse bankkoncerner i euroområdet i 2009 erudsigterne for banksektorens stabilitet i euroom-rådet præget af betydelige risici. For det første vilnettooverskuddet for mange banker i euroområ-det sandsynligvis også være under pres i nogen tidfremover som følge af den fortsatte kvalitetsfor-ringelse af bankernes udlån og udsigterne til størretab på udlån. Desuden er der grund til forsigtig-hed med hensyn til varigheden af den seneste stig-ning i bankernes lønsomhed, da de ekstraordinærtgode forhold for investeringsbankaktiviteter sand-synligvis ikke vil vare ved, efterhånden som mar-kedsforholdene begynder at normalisere sig. Sam-tidig er nettorenteindtægterne sårbare over for enfladere rentekurve.

En yderligere risikofaktor er sammenhængen mel-lem udsigterne for finansiel stabilitet og de offent-lige finansers holdbarhed, der skyldes statsligetiltag til støtte for den finansielle sektor, finans-politiske stimuli og den svage økonomiske aktivi-tet. Alt i alt bør tidspunktet for tilbagetrækning afden offentlige støtte vælges med omhu som følgeaf udfordringerne for euroområdets banksektor iden kommende tid. I deres exitstrategi skal rege-ringerne således omhyggeligt afveje risikoen vedfor tidlig tilbagetrækning mod risikoen ved for sentilbagetrækning. Hvis støtten trækkes tilbage, før

de vigtigste finansielle institutioner er blevet til-strækkeligt stærke, er der risiko for, at nogle afdem vil være sårbare over for negative påvirknin-ger, hvilket muligvis endda kan udløse nye stress-faktorer i det finansielle system. Hvis støtten der-imod trækkes tilbage for sent, kan der være risikofor konkurrenceforvridning med deraf følgende"moral hazard" – herunder muligheden for over-dreven risikovillighed – og forværring af risicienefor de offentlige finanser. Endelig kan nogle ban-ker, navnlig dem der har modtaget statsstøtte, havebehov for en grundlæggende omstrukturering forat kunne bevise deres levedygtighed på langt sigt,når støtten bortfalder. Hos flere af de store bankeri euroområdet er denne proces allerede i gang.

Hvad angår andre finansielle institutioner, ople-vede forsikringssektoren i euroområdet fortsatudfordringer i 2009. De økonomiske resultatervar stadig beherskede, idet præmievæksten i gen-nemsnit var uændret i 1. halvår 2009, og nogleforsikringsselskaber meldte om stærkt faldendepræmier. Den vedvarende usikkerhed på aktie-og kreditmarkederne medførte aftagende efter-spørgsel efter livsforsikringsprodukter, navnligunit link-produkter, hvor investeringsrisikoenligger hos forsikringstageren, og medvirkede tilfaldet i præmier. På den anden side nød investe-ringsindtægterne godt af den positive udviklingpå kapitalmarkederne efter medio marts 2009. I1. halvår 2009 var investeringsindtægterne såle-des i gennemsnit højere end året før. De forbed-rede investeringsindtægter var dog ikke tilstræk-kelige til at undgå en bredt funderet nedgang ilønsomheden. Alligevel oplevede forsikrings-selskaberne en bedring af deres kapitalforhold i1. halvår 2009, delvis som følge af den positiveudvikling på kapitalmarkederne, og de kunnesåledes genvinde nogle af de urealiserede tab, dehavde lidt i 2008. Nogle af risiciene for forsik-ringsselskaberne, især investeringsrisiciene, eraftaget en del, mens andre risici stadig gør siggældende, især risici i forbindelse med lave stats-obligationsrenter og svag økonomisk udvikling.Uanset disse risikoudsigter tyder de foreliggendeoplysninger om solvensen hos euroområdets for-sikringsselskaber på, at de i gennemsnit stadighar en rimelig stødpude.


En væsentlig del af de bredt funderede tab på defleste investeringsstrategier i hedgefondsektoren i2008 blev genvundet som følge af det stærke inve-steringsafkast i 2009. Desuden har hedgefondsek-toren tilsyneladende oplevet et aftagende likvidi-tetspres i forbindelse med finansiering og en deraffølgende aftagende risiko for tvungent salg af akti-ver. Gode investeringsresultater i gennemsnit harbidraget til gradvis at vende udstrømningen afinvesteringer, som aftog fra 1. til 2. og 3. kvartal2009. Foreløbige oplysninger tyder på, at udstrøm-ningen af investeringer i hele sektoren kan væreophørt i 3. kvartal 2009. Opsvinget på de finan-sielle markeder har også medført en højere gea-ring, om end det var fra et meget lavt niveau. Gea-ringsniveauet var dog stadig lavere ultimo 2009end ultimo 2007.

1.2. OrDninger veDrørenDe FinansieLstabiLitet

I december 2008 gav Det Økonomiske ogFinansielle Udvalg (EFC) mandat til en arbejds-gruppe, "High-Level Working Group on Cross-Border Financial Stability Arrangements", meddeltagelse af ECB, til at kortlægge erfaringernefra den seneste udvikling i forbindelse med ord-ninger for finansiel stabilitet i EU. Gruppensrapport fra juli 2009 indeholdt en række anbe-falinger vedrørende koordinering af politikkeri EU, deling af omkostningerne for de offent-lige finanser og samarbejde mellem hjemlandetsog værtslandets myndigheder i krisesituationer.2

Desuden iværksatte Europa-Kommissionen engennemgang af og fremsatte forslag til forbed-ring af EU-lovgivningen inden for områder sombanktilsyn, krisehåndteringsregimer for bankerog indskudsgarantiordninger.

ECB bidrog til Kommissionens offentlige høringi august 2009 om gennemgangen af direktiv94/19/EF om indskudsgarantiordninger. Euro-systemets holdning bygger på to hovedprincip-per. For det første er indskudsgarantiordningeren vigtig del af sikkerhedsnettet, så deres rollemed hensyn til at fremme finansiel stabilitet ogoffentlighedens tillid til det finansielle systembør derfor styrkes. For det andet medvirker de

til at skabe et indre marked for finansielle tjene-steydelser, herunder fremme af lige konkurren-cevilkår for banker, der opererer internationalt.Det kræver større harmonisering af sådanneordninger i EU.

Den 20. oktober 2009 vedtog Ecofin-Rådetoverordnede konklusioner3 om styrkelsen afEU-ordningerne til sikring af finansiel stabi-litet og krisestyring i tilfælde af en finansielkrise i fremtiden. Ecofin-Rådet godkendte ogsåen køreplan med prioriteter for det yderligerearbejde med at styrke finansiel stabilitet samtfinansiel regulering og tilsyn i EU. Prioriteterneomfatter indsatser vedrørende: i) rammerne fortilsyn, ii) rammerne for kriseforebyggelse, -sty-ring og -løsning, iii) rammerne for regulering ogiv) fremme af de finansielle markeders integri-tet. Desuden opfordrede Ecofin-Rådet EFC til atarbejde videre med at udvikle praktiske ordnin-ger til yderligere at forbedre den EU-dækkendepolitiske koordinering af grænseoverskridendekriseforebyggelse, -styring og -løsning og at senærmere på fordele og ulemper ved ex ante- ogex post-byrdefordeling samt eventuelle prin-cipper, kriterier og procedurer, der ville kunneanvendes i en krise, såfremt regeringsstøtte bli-ver nødvendig.

Den 2. december 2009 tog Ecofin-Rådet disseoverordnede konklusioner op igen og note-rede sig med tilfredshed den forberedende ana-lyse, som Europa-Kommissionen har foretaget,i sin meddelelse om en EU-ramme for grænse-overskridende krisestyring i banksektoren, deromfatter tre centrale områder, nemlig tidlig ind-griben, krisehåndteringsregimer og insolvens-behandling. Endvidere var der i Ecofin-Rådetogså enighed om en række retningslinjer for detvidere arbejde i Kommissionen inden for de treområder, og Ecofin-Rådet noterede sig det for-beredende arbejde, der indtil nu er udført medhensyn til samarbejde og øget villighed til atdele byrderne ex post, hvor der er behov for det.Ecofin-Rådet opfordrede Europa-Kommissio-

2 http://www.consilium.europa.eu (Rådets websted).3 http://www.consilium.europa.eu (Rådets websted).

133ECB

Årsberetning2009

nen, Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser ogEFC til at fremlægge konkrete forslag om disseemner i 1. halvår 2010.4

4 Konklusionerne fra Ecofin-Rådets møde den 2. december 2009findes på Rådets websted (http://www.consilium.europa.eu).


2 FinansieL reguLeringOg tiLsyn

2.1. genereLLe emner

Som følge af forværringen af den finansiellekrise i efteråret 2008 blev der i 2009 arbejdetkonkret med at identificere mulige forbedrin-ger af de institutionelle tilsynsrammer. På EU-niveau offentliggjorde Larosière-gruppen sinrapport i februar 2009 med forslag til forbed-ring af ordningerne for finansielt tilsyn i EU. Pågrundlag af rapporten udsendte Kommissioneni maj 2009 en meddelelse om finansielt tilsyn iEU med konkrete forslag til forbedring af til-synsordningerne i EU. Forslagene blev genereltstøttet af Ecofin-Rådet den 9. juni 2009 og DetEuropæiske Råd den 18.-19. juni. Den 23. sep-tember fremsatte Europa-Kommissionen forslagtil en lovgivningspakke5 om en ny institutioneltilsynsramme i EU, som bygger på følgende tosøjler.6

For det første skal der oprettes et europæisk rådfor systemiske risici (European Systemic RiskBoard, ESRB). Ifølge Kommissionens forslagskal ESRB være ansvarlig for makroprudentielttilsyn med det finansielle system i EU og vilsåledes bidrage til at forebygge og afbøde syste-miske risici (se også boks 8).

For det andet oprettes et europæisk finanstil-synssystem (European System of FinancialSupervisors, ESFS). I henhold til Kommissio-nens forslag skal ESFS være netværk af bestå-ende nationale tilsynsmyndigheder og tre nyeeuropæiske tilsynsmyndigheder (EuropeanSupervisory Authorities, ESAer): Den Europæ-iske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Euro-pæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA)og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for For-sikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger(EIOPA). De er resultatet af en omdannelse afde eksisterende tilsynsmyndigheder (der blevoprettet på niveau 3 i Lamfalussy-rammerne forfinansiel regulering og tilsyn) til ESAer. De treESAer har til opgave: i) at bidrage til fastlæg-gelsen af fælles standarder af høj kvalitet forregulering og tilsyn, navnlig ved at udarbejdeudkast til tekniske standarder, der skal godken-des af Kommissionen for at være juridisk bin-dende, ii) at bidrage til konsekvent anvendelse

af EU-lovgivningen bl.a. ved at bilægge tvister7

mellem nationale tilsynsmyndigheder, fremmetilsynskollegiers virkemåde og gribe ind i krise-situationer, iii) at arbejde tæt sammen medESRB, iv) at gennemføre "peer reviews" af til-synsmyndighederne for at styrke konsistensen itilsynsresultaterne og v) at overvåge og vurderemarkedsudviklingen. Kommissionen har ogsåforeslået målrettede ændringer af den eksiste-rende lovgivning om finansielle tjenesteydelsermed henblik på at sikre, at de nye tilsynsmyn-digheder kan fungere effektivt.8

ECB var blevet hørt9 om Kommissionens for-slag, som skal vedtages af både Europa-Par-lamentet og Rådet i den fælles beslutnings-procedure. På sit møde den 18.-19. juni 2009opfordrede Det Europæiske Råd Ecofin-Rådettil at vedtage forslagene hurtigt, så den nye til-synsstruktur kan være helt på plads i løbet af2010.

Den 20. oktober 2009 nåede Ecofin-Rådet tilbred enighed om de to forslag til lovgivningvedrørende ESRB. Den 2. december nåedeEcofin-Rådet til enighed om et kompromisfor-slag vedrørende udkastene til forordninger omoprettelse af de tre ESAer, der også indeholder

5 Findes på Europa-Kommissionens websted (http://ec.europa.eu).

6 Forslagene vedrørende indførelse af den nye tilsynsramme erbeskrevet nærmere i kapitel 4.

7 Resultatet vil være bindende med forbehold af Ecofin-Rådetsgenerelle holdning om, at ESAernes beslutninger ikke bør havenogen betydning for medlemslandenes finanspolitiske ansvar.

8 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændringaf direktiv 1998/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF,2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjel-ser, der er tillagt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, DenEuropæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmar-kedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsyns-myndighed.

9 Se ECBs udtalelse af 26. oktober 2009 om et forslag til Euro-pa-Parlamentets og Rådets forordning om makrotilsyn på fæl-lesskabsplan af det finansielle system og om oprettelse af eteuropæisk råd for systemiske risici, og et forslag til Rådetsbeslutning, der tildeler Den Europæiske Centralbank nærmereopgaver vedrørende funktionen af det europæiske råd for syste-miske risici (CON/2009/88); samt ECBs udtalelse af 8. januar2010 om tre forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-ninger om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed,en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmar-kedspensionsordninger og en europæisk værdipapirtilsynsmyn-dighed (CON/2010/5).

135ECB

Årsberetning2009

visse bestemmelser af relevans for oprettelsen afESRB, fx bestemmelser vedrørende indsamlingaf information fra ESAerne. Rådets formand-skab indledte forhandlinger med Europa-Parla-mentet med henblik på at nå til enighed i 2010.

2.2 bankvirksOmHeD

Topmødet for G20-landenes stats- og regerings-chefer i London i april 2009 var en milepæl forfinansiel regulering og tilsyn, da G20-lederneforpligtede sig til at styrke de lovgivnings-mæssige standarder, så snart det økonomiskeopsving er sikret. G20-landene nåede således tilenighed om at øge bankernes kapitalstødpuderud over minimumskravet, forbedre kapitalkva-liteten og udarbejde henstillinger om at afbødeprocyklikalitet10. Endvidere aftalte G20-lan-dene at indføre et ikke-risikobaseret kapitalmål

for at mindske gearing samt en global rammetil at fremme øgede likviditetsstødpuder. Ende-lig besluttede de at finjustere incitamenterne tilrisikostyring i forbindelse med securitisering.

På baggrund heraf vedtog Baselkomiteen forBanktilsyn, hvor ECB har observatørstatus, enambitiøs og omfattende plan, der sigter modyderligere at styrke regulering af og tilsyn medbanksektoren. I juli 2009 offentliggjorde Basel-komiteen sine forbedringer til Basel II-kapi-taldækningsreglerne. Forbedringerne vedrørerøgede kapitalkrav for handelsbeholdningen oggensecuritisationer samt for likviditets- og kre-ditfaciliteter til ikke-balanceførte enheder. Des-uden styrkes standarderne for intern analyse ogoplysning af securitiseringsengagementer samtpraksis vedrørende aflønning og risikostyring.

boks 8

OpretteLse aF eurOpean systemiC risk bOarD Og kOnsekvenserne FOr eCb

1. Makrotilsyn og systemiske risici

En række centralbanker over hele verden har en rolle at spille med hensyn til at sikre finansielstabilitet i deres respektive lande. I EU bidrager ESCB til de kompetente myndigheders tilsynmed kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet. Den finansielle krise har klart understre-get behovet for bedre forståelse og overvågning af systemiske risici, navnlig hvad angår indbyr-des afhængighed i det finansielle system. Desuden har den afdækket alvorlige mangler med hen-syn til effektiv analyse af de foreliggende oplysninger og kendskab til de vigtigste svage punkteri det finansielle system.

Makrotilsyn fokuserer på det finansielle system som helhed og ikke på de enkelte finansielle insti-tutioner. Makrotilsyn er således meget tæt forbundet med begrebet systemisk risiko, der kan opståsom følge af de finansielle institutioners kollektive adfærd, deres indbyrdes adfærd og forbindel-serne mellem finanssektoren og realøkonomien.

2. ESRBs opgaver

I henhold til Kommissionens forslag skal det nye uafhængige organ European Systemic RiskBoard (ESRB) være ansvarligt for makrotilsyn med det finansielle system i EU. ESRB får føl-gende opgaver: i) at fastsætte, indsamle og analysere alle oplysninger af relevans for ESRBs mis-sion, ii) at afdække og prioritere systemiske risici, iii) at udsende advarsler, hvis de systemiske

10 Defineret som systemets evne til at forstærke økonomiskeudsving.


risici anses for betydelige, iv) at fremsætte anbefalinger med henblik på afhjælpende tiltag og v)at overvåge opfølgningen på advarsler og anbefalinger.

Under udførelsen af sit mandat forventes ESRB at arbejde tæt sammen med Det EuropæiskeFinanstilsynssystem, ESFS. ESRB vil især forsyne de europæiske tilsynsmyndigheder, ESAerne,med de oplysninger om systemiske risici, som ESAerne skal bruge for at kunne udføre deresopgaver. Til gengæld er ESAerne forpligtet til at arbejde tæt sammen med ESRB især ved atforsyne ESRB med de nødvendige oplysninger og ved at sikre passende opfølgning på ESRBsadvarsler og anbefalinger. ESRB forventes også at arbejde sammen med internationale institu-tioner som IMF og Financial Stability Board samt med relevante organer uden for EU i forbin-delse med makrotilsyn.

3. ECBs rolle

I henhold til Kommissionens forslag skal ECB varetage sekretariatsfunktionen for ESRB og såle-des yde analytisk, statistisk, administrativ og logistisk støtte til ESRB. I henhold til forslaget vilESRBs sekretariat først og fremmest have til opgave at forberede ESRBs møder; indsamle ogbearbejde oplysninger, der understøtter ESRBs arbejde; forberede de nødvendige analyser medteknisk assistance fra de nationale centralbanker og tilsynsmyndigheder; støtte ESRB på admi-nistrativt niveau i det internationale samarbejde med andre relevante organer om makropruden-tielle spørgsmål og endelig at støtte arbejdet i det generelle råd, styringskomiteen og det rådgi-vende tekniske udvalg.

ESRB vil kunne trække på ekspertise hos de nationale centralbanker og tilsynsmyndigheder, pri-mært gennem deres deltagelse i det rådgivende tekniske udvalg (Advisory Technical Committee,ATC), der skal oprettes som en del af ESRBs struktur. ATC skal yde rådgivning og bistand ved-rørende tekniske forhold i forbindelse med ESRBs arbejde.

I sin udtalelse om disse forslag1 udtrykte ECB generel støtte til de foreslåede retlige rammerfor ESRB og anførte, at ECB var parat til at støtte ESRB og påtage sig sekretariatsfunktionen.Endvidere vil alle EU-centralbankernes makroøkonomiske, finansielle og monetære ekspertisekomme ESRB til gode, da medlemmer af ECBs generelle råd også deltager i ESRBs generelleråd. Inddragelsen af ECB og ESCB i ESRB vil ikke rokke ved ESCBs primære formål i henholdtil traktatens artikel 127, nemlig at fastholde prisstabilitet..

For at kunne støtte ESRB skal ECB sikre tilstrækkelige menneskelige og økonomiske resursertil at opfylde sin sekretariatsfunktion. Herudover skal ECB forbedre sine nuværende metoder tilovervågning og vurdering af risici for finansiel stabilitet. ECB vil desuden yde bistand til ESRBved at udarbejde og opdatere nye analyseværktøjer og -metoder til afdækning og vurdering afsystemiske risici og til at udstede tidlige advarsler.

1 Der er en mere uddybende gennemgang af udtalelsen (CON/2009/88) i afsnit 6.2 i kapitel 2.

137ECB

Årsberetning2009

Endelig offentliggjorde Baselkomiteen i decem-ber 2009, i overensstemmelse med sit mandatfra G20, høringsmateriale om styrkelse af kapi-talkvaliteten samt indførelse af et ikke-risiko-baseret gearingsmål som supplement til BaselII-reglerne samt regler for likviditetsrisiko ogkontracykliske stødpuder.

I forlængelse af Baselkomiteens arbejde vedtogEuropa-Kommissionen i juli 2009 et forslag tilændring af kapitalkravsdirektivet.11 ECB blevhørt om dette forslag og udsendte en udtalelseom det den 12. november 2009.12 I sin juridi-ske udtalelse udtrykte ECB generelt støtte til deforeslåede ændringer og foreslog, at kravene idirektivforslaget i endnu højere grad skulle til-nærmes kravene i de reviderede Basel II-reg-ler for markedsrisiko med henblik på at sikrelige internationale konkurrencevilkår på detteområde. Derudover foreslog ECB at inkorpo-rere Financial Stability Boards retningslinjer13 ibestemmelserne vedrørende aflønning. Endeliganbefalede ECB at anvende aflønningsbestem-melserne på bankkoncernniveau for at sikrekonsistent behandling af de medarbejdere i EU-banker, som tager risiko.

2.3 værDipapirer

Den finansielle krise har skabt bekymring medhensyn til pålideligheden og gennemsigtighe-den af kreditvurderingsbureauernes ratings ogmulige interessekonflikter, som deres virksom-hed kan give anledning til. G20-landene aftaltederfor i april 2009 at udvide den lovmæssigeovervågning og registrering til at omfatte kredit-vurderingsbureauer, som skal overholde "Codeof Conduct Fundamentals for Credit RatingAgencies of the International Organization ofSecurities Commissions". På EU-plan vedtogEuropa-Parlamentet og Rådet den 23. april 2009en forordning om kreditvurderingsbureauer,14

som fastslår, at alle kreditvurderingsbureauerskal være registreret hos det relevante medlems-lands kompetente myndigheder, som også førertilsyn med kreditvurderingsbureauet. Ved for-ordningen indføres desuden krav vedrørendeinteressekonflikter. Derved sikres kvaliteten

af ratings, og gennemsigtigheden øges for bru-gerne af ratings. I sin udtalelse fra april 200915

hilste ECB generelt forordningen velkommenog anførte som en overordnet kommentar, at dervar behov for yderligere afklaring af forordnin-gens nøjagtige omfang og lovgivningsmæssigeformål.

G20-landene blev også enige om, at hedgefondeskulle underlægges obligatorisk registrering ogoplysningskrav. Med dette formål for øje frem-satte Kommissionen i april 2009 et forslag tilet direktiv om forvaltere af alternative investe-ringsfonde, herunder forvaltere af hedgefonde.Ifølge direktivforslaget skal forvaltere af alter-native investeringsfonde over en vis størrelsevære autoriserede og underlagt løbende tilsyn.Desuden skal de overholde et sæt lovmæssigestandarder, der fremgår af direktivforslaget. Kunnår disse betingelser er opfyldt, kan forvaltere afalternative investeringsfonde markedsføre fondeover for professionelle investorer i hele EU. I sinudtalelse om direktivforslaget16 støttede ECBetableringen af harmoniserede rammer for for-valtere af alternative investeringsfonde i EU,men understregede samtidig vigtigheden af eninternationalt koordineret ramme. I udtalelsenforeslog ECB også at tilpasse visse bestemmel-ser, så de bedre afspejler forskellene mellem defonde, der er omfattet af direktivforslaget. End-videre foreslog ECB, at det i forbindelse med

11 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændringaf direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapi-talkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisatio-ner og tilsyn med aflønningspolitikker.

12 Udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 12. november2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv omændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angårkapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisa-tioner og tilsyn med aflønningspolitikker (CON/2009/94).

13 Se "Principles for Sound Compensation Practices" og de der-med forbundne "Implementation Standards", Financial Stabi-lity Board, henholdsvis april og september 2009.

14 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer, EUT L302, 17.11.2009, s.1.

15 Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 21. april 2009 omforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kre-ditvurderingsbureauer (CON/2009/38).

16 Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 16. oktober 2009 omforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forval-tere af alternative investeringsfonde (CON/2009/81).


gennemførelsestiltagene bør overvejes nøjere atindføre krav om indberetning til de kompetentemyndigheder samt grænseværdier for gearing,som tager højde for hedgefondenes fulde risiko-profil, samtidig med at de ikke udgør en ufor-holdsmæssig hindring for deres investerings-fleksibilitet.

2.4 regnskabsprinCipper

Med hensyn til regnskabsprincipper vedrørteden vigtigste udvikling i 2009 dels internatio-nal konvergens i regnskabsstandarder, dels for-bedringer til afhjælpning af svagheder, der varblevet konstateret i kølvandet på den finansiellekrise. Inden for disse områder blev der truffetforanstaltninger med henblik på at nå et godtstykke videre mod et sæt fælles harmoniseredestandarder.

Som reaktion på de regnskabsmæssige proble-mer, som finanskrisen medførte, nedsatte Inter-national Accounting Standards Board (IASB)og det amerikanske Financial Accounting Stan-dards Board (FASB) en rådgivende gruppe omden finansielle krise (Financial Crisis AdvisoryGroup) i december 2008. ECB bidrog til grup-pens arbejde i 2009. Gruppen rådgiver IASB ogFASB om konsekvenserne, med hensyn til udar-bejdelse af standarder, af den globale finansiellekrise og eventuelle ændringer af de globale lov-givningsmæssige rammer.

I april 2009 ændrede FASB regnskabsreglernefor ikke-midlertidig værdiforringelse af gælds-instrumenter, således at kun kreditrelateredeværditab indregnes i resultatet. Det står i mod-sætning til fremgangsmåden i henhold til Inter-national Financial Reporting Standards (IFRS),hvilket betyder, at amerikanske banker og EU-banker skal redegøre for disse tab på forskelligmåde i deres nettoindtægter. ECB og Kommis-sionen gav udtryk for bekymring over, at disseforskelle hindrede lige konkurrencevilkår, ogopfordrede IASB til at løse problemet indenudgangen af 2009.

I marts 2009 udsendte IASB et "exposure draft"om ophør af indregning, med ændringsforslagtil IAS 39 og IFRS 7,17 som vil få væsentligbetydning for den regnskabsmæssige behand-ling af genkøbsforretninger (repoer). Da detteer et meget vigtigt marked for centralbanker ogbanksektoren, understregede Eurosystemet, atændringerne ville give anledning til problemermed hensyn til lige konkurrencevilkår mellembanker i EU og USA, og at de kunne indvirkenegativt på bankernes forretningsmodeller ogdet europæiske repomarked. IASB blev såledesopfordret til at tage ændringsforslagene vedrø-rende repoer op til fornyet overvejelse.

Eurosystemet kommenterede også IASBs"exposure draft" om klassificering og måling affinansielle instrumenter. Eurosystemet nævntebl.a., at IASB burde lægge mere vægt på deenkelte institutioners forretningsmodeller for atgive mulighed for at omklassificere finansielleinstrumenter i særlige tilfælde og at forstærkesamarbejdet med FASB med henblik på konsi-stent behandling.

Desuden iværksatte IASB en offentlig høring afet "exposure draft" om nedskrivninger med hen-blik på at gennemføre G20-landenes anbefalingom, at udstederne af regnskabsstandarder skalforbedre regnskabsreglerne for indregning afhensættelser til tab på udlån ved at indføre kravom flere kreditoplysninger.

En anden vigtig udvikling var, at IASB, i Finan-cial Stability Board-regi, indledte en dialog medtilsynsmyndigheder, herunder ECB, om spørgs-mål vedrørende finansielle institutioners regn-skabsaflæggelse. Det var et direkte tiltag for atimødekomme G20-landenes opfordring til IASBom at inddrage interessenterne.

I april 2009 nedsatte Baselkomiteen en arbejds-gruppe på højt plan vedrørende de regnskabs-mæssige anbefalinger fra G20. ECB deltager igruppen, som i august 2009 udsendte retnings-linjer for opdatering af regnskabsstandarder forfinansielle instrumenter for at bistå IASB med

17 Findes på IASBs websted (http://www.iasb.org).

139ECB

Årsberetning2009

at behandle spørgsmål vedrørende hensættel-ser, måling til dagsværdi og oplysninger i for-bindelse hermed.


3 FinansieL integratiOnEurosystemet bidrager til at øge den finansielleintegration gennem i) oplysning om og over-vågning af den finansielle integration, ii) kata-lysering af aktiviteter i den private sektor ved atfremme kollektiv handling, iii) rådgivning omlovgivnings- og tilsynsmæssige rammer for detfinansielle system og direkte regelfastsættelsesamt iv) levering af centralbankydelser, der ogsåfremmer finansiel integration.

OpLysning Om Og OvervÅgning aF FinansieLintegratiOnI april 2009 udgav ECB den tredje årlige udgaveaf "Financial integration in Europe". Det vig-tigste formål med rapporten er at bidrage til atfremme finansiel integration i Europa og oplyseoffentligheden om Eurosystemets rolle i arbej-det med at støtte denne proces. Rapporten inde-holder en beskrivelse af status for integrationenog udgør derfor et empirisk grundlag for poli-tiktiltag til yderligere fremme af finansiel inte-gration. I rapporten beskrives først ECBs vur-dering af status for finansiel integration baseretpå et sæt indikatorer, som også offentliggøreshalvårligt på ECBs websted. I 2009 blev sæt-tet udvidet med indikatorer for finansiel udvik-ling. Rapporten indeholder også en dybtgåendeanalyse af tre udvalgte emner: i) den finansiellekrises indvirkning på den finansielle integrationi euroområdet, ii) institutionelle investorer ogfinansiel integration og iii) finansiering af småog mellemstore virksomheder og unge innova-tive virksomheder i Europa. Endelig giver rap-porten en oversigt over Eurosystemets bidrag tiløget integration og udvikling af de finansiellemarkeder i Europa.

ECB og Center for Financial Studies ved uni-versitetet i Frankfurt videreførte deres samar-bejde i forskningsnetværket vedrørende kapital-markeder og finansiel integration i Europa meddeltagelse af akademikere, markedsdeltagere ogpolitiske beslutningstagere. Netværkets 12. kon-ference, "Learning from the crisis: Financialstability, macroeconomic policy and interna-tional institutions", blev afholdt af Einaudi-in-stituttet for økonomi og finansiering i Rom den12.-13. november 2009. Som i tidligere år tildelte

ECB fem "Lamfalussy-stipendier" til unge for-skere inden for rammerne af netværket. Netvær-kets aktuelle prioritetsområder er: i) det finan-sielle system som forvalter, fordeler og skaber afrisiko, ii) integration og udvikling af detailtjene-steydelser og fremme af innovative virksomhe-der og iii) modernisering og ledelse i den finan-sielle sektor samt integration af det europæiskefinansielle system i de globale kapitalmarkeder.

kataLysatOr FOr aktiviteter i Den privatesektOrEurosystemet fortsatte med at støtte SEPA-ini-tiativet vedrørende det fælles eurobetalingsom-råde (Single Euro Payments Area), som giverenkeltpersoner, virksomheder og offentlige for-valtninger mulighed for at foretage kontantløsebetalinger i euro fra en enkelt konto overalt iSEPA ved hjælp af et enkelt sæt betalingsinstru-menter lige så let, effektivt og sikkert som vednationale betalinger. SEPAs direkte debiterings-facilitet blev lanceret planmæssigt i november2009, hvor over 2.500 banker tilbød denne før-ste fælleseuropæiske direkte debiteringstjene-ste. Det var den anden milepæl efter lancerin-gen af kreditoverførselsfaciliteten i januar 2008.I deres fælles udtalelse18 præsenterede Europa-Kommissionen og ECB den direkte debiterings-facilitets struktur nærmere over for sektoren.Eurosystemet overvåger migreringen til SEPA-betalingsinstrumenter på grundlag af SEPA-in-dikatorer19. SEPA-kreditoverførselsfacilitetentegnede sig for 6,2 pct. af de samlede kredit-overførsler i euro i januar 2010, hvilket tyder på,at faciliteten nu ikke blot bruges til grænseover-skridende betalinger20, men også til indenland-ske transaktioner.

Indførelsen af SEPA-faciliteterne for kreditover-førsel og direkte debitering kan danne grund-lag for yderligere innovationer. Der arbejdesi øjeblikket på at udvikle en elektronisk beta-

18 Offentliggjort på ECBs websted den 24. marts 2009.19 Findes på ECBs websted.20 Grænseoverskridende betalinger skønnes at udgøre 2-3 pct. af

de samlede betalinger.

141ECB

Årsberetning2009

lingsløsning for hele Europa21 samt løsningerfor mobilbetalinger og elektronisk fakturering.Eurosystemet har holdt to møder med markeds-deltagere for at drøfte status for initiativernevedrørende elektroniske SEPA-betalingsløsnin-ger og vil fortsat følge med i dette arbejde.

SEPA-rammerne for kortbetalinger, der blev lan-ceret i 2008, kom også et stykke videre i 2009.Eurosystemet forventer, at der vil blive indførtmindst én ny europæisk kortordning, som opfyl-der Eurosystemets og de andre interessenterskrav, og der er allerede iværksat flere markeds-initiativer. Overgangen til chipkort med pin-kode og kontantautomater samt kortterminaler ibutikkerne – der alle opfylder EMV-standarden– kom et godt stykke videre.22 SEPA-rammernefor kort forventes at medføre flere valgmulighe-der og øget effektivitet, men der er stadig behovfor en yderligere indsats for at fremme dem. Imaj 2009 holdt Eurosystemet et møde med inte-ressenterne om en SEPA-certificeringsordningfor kort og terminaler med sigte på en fællesevaluerings- og certificeringsproces for fabri-kanter af kort og terminaler.

Eurosystemet anførte i sin sjette statusrapportom SEPA, at der stadig var behov for forbed-ringer af de overordnede SEPA-rammer, navn-lig hvad angår inddragelse af interessenter,gennemsigtighed og migreringsprocessen. Euro-systemet og Kommissionen ser i øjeblikket på,hvordan styringen af SEPA kan forbedres.

I december 2009 bekræftede Ecofin-Rådetbetydningen af at indføre endelige tidsfristerfor migrering til SEPA-faciliteterne for direktedebitering og kreditoverførsel med henblik påat skabe klarhed og give markedet incitamentertil at tage SEPA-instrumenterne til sig og at eli-minere omkostningerne ved at bruge ældre pro-dukter og SEPA-produkter samtidig. Ecofin-Rå-det opfordrede derfor Kommissionen og ECB, itæt samarbejde med alle involverede parter, tilat foretage en grundig vurdering af, hvorvidtder er behov for bindende tidsfrister for indfø-relse af SEPA-faciliteterne for direkte debite-ring og kreditoverførsel, samt til at fremsætte

et sådant lovforslag, hvis der skønnes at værebehov for det.

Markedet for kortfristede værdipapirer i Europaer generelt indenlandsk baseret. STEP-initiati-vet er iværksat af markedsdeltagere under Euro-pean Banking Federation og ACI – sammen-slutningen af finansielle markeder – og styresaf STEP-markedskomiteen. STEP-initiativet harsiden 2001 fremmet integrationen af markedetfor kortfristede værdipapirer gennem et sæt fæl-les markedsstandarder og en fælles praksis, ogEurosystemet har støttet initiativet fra begyn-delsen.

Siden den vellykkede lancering af STEP-mar-kedet i juni 2006 har Eurosystemet støttet ini-tiativet på to måder. For det første udarbejderECB statistik om STEP-markedet, herunder ommånedlige udeståender, daglige renter og spændpå nye udstedelser. Siden ultimo november 2009har ECB også offentliggjort daglige statistikkerom aggregerede udeståender og nyudstedelserfordelt efter sektor, løbetid, rating og valuta. Fordet andet vil Eurosystemet fortsat bistå STEP-sekretariatet med mærkning af STEP-papirerindtil juni 2010. I sidste ende ligger ansvaret forat udstede og tilbagekalde STEP-mærker hosSTEP-sekretariatet.

Uanset de ugunstige markedsforhold steg detsamlede udestående af STEP-gældsinstrumen-ter med 6,4 pct. år-til-år i 3. kvartal 2009 til404,8 mia. euro i december 2009. Stigningenkunne delvis tilskrives Styrelsesrådets beslut-ning i oktober 2008 om at udvide listen overbelånbare aktiver, der kan stilles som sikkerhedi Eurosystemets kreditoperationer. Det omfat-ter bl.a. STEP-mærkede instrumenter udstedt afbanker. Der var 149 aktive STEP-mærkningspro-grammer i december 2009. STEP-mærket blevindført i 2006.

21 En elektronisk betaling (eller e-betaling) er baseret på netbank-betaling med den ekstra mulighed, at sælgeren modtager enbekræftelse på betalingen i realtid, så varerne kan frigives meddet samme.

22 Yderligere oplysninger findes på SEPA-siderne på ECBs web-sted.


Med det formål at øge gennemsigtigheden ved-rørende asset-backed securities iværksatte Euro-systemet, i samarbejde med kreditvurderings-bureauer, udstedere og investorer, et projekt forudarbejdelse af statistik på lånniveau over de akti-ver, der ligger bag instrumenterne. Et velfunge-rende marked for securitisation, understøttet afstandardisering og øget gennemsigtighed, bidra-ger til at gøre det europæiske finansielle systemkomplet og fremmer integration, da instrumen-terne bliver mere sammenlignelige på tværs aflandegrænserne.

rÅDgivning Om LOvgivnings- OgtiLsynsmæssige rammer FOr Det FinansieLLesystem Og Direkte regeLFastsætteLseI 2009 fokuserede Eurosystemets rådgivning omlovgivnings- og tilsynsmæssige rammer navnligpå at følge op på Larosière-gruppens rapport omnye institutionelle tilsynsrammer i EU (se afsnit2.1. i dette kapitel). Som led i sin traktatfæstederådgivende rolle yder ECB løbende rådgivningom initiativer af direkte eller indirekte relevansfor finansiel integration (se afsnit 2 i dette kapi-tel og afsnit 6.2 i kapitel 2).

ECB ydede rådgivning om integration af vær-dipapirafviklings- og betalingssystemer. ECBvar fortsat kraftigt involveret i arbejdet medadfærdskodeksen for clearing og afvikling, somsigter mod at fremme konkurrence på grundlagaf gennemsigtige priser, adgang og fælles stan-darder samt opdeling af serviceydelser og regn-skabsmæssig adskillelse. ECB udførte desudenen analyse af værdipapircentralers brug af pris-eksempler med henblik på bedre sammenligne-lighed mellem priser.

ECB deltog fortsat i Clearing and SettlementAdvisory Monitoring Expert Group II (CESAMEII), som står for fjernelsen af "Giovannini-barri-ererne" (opkaldt efter den gruppe, der definerededem i 2001) for effektiv clearing og afvikling, somskyldes forskelle i tekniske standarder og forret-ningspraksis. Arbejdet er tæt forbundet med gen-nemførelsen af Target2-Securities (T2S) og har tilformål at fremme harmonisering på efterhandels-området.

Eftersom harmonisering af de lovgivningsmæs-sige rammer i EU danner grundlag for SEPA, harEurosystemet aktivt interesseret sig for EU-lov-givning på dette område. I november 2009 varbetalingstjenestedirektivet23 blevet implemen-teret i national lovgivning og var trådt i kraft ide fleste medlemslande. ECB deltog som obser-vatør i Kommissionens arbejdsgruppe om gen-nemførelse, hvor de nationale centralbanker ogsåvar repræsenteret sammen med deres respektiveregeringsrepræsentanter. Endvidere var ECBinvolveret i og blev hørt om Kommissionensgennemgang af forordning (EF) nr. 2560/2001(nu forordning (EF) nr. 924/2009 om grænse-overskridende betalinger i Fællesskabet). Hvadangår grænseoverskridende direkte debitering,fremgår det af den reviderede forordning, at allebanker, som tilbyder direkte debitering i europå nationalt plan, også skal kunne modtage ogbehandle instruktioner om direkte debitering ieuro på tværs af landegrænser fra udgangen afnovember 2010. Forordningen indeholder ogsåregler om midlertidige ordninger for grænse-overskridende og nationale interbankgebyrer fordirekte debitering i SEPA, som anført i ECBsog Kommissionens fælles pressemeddelelser.24

Endelig har ECB været inddraget i og er blevethørt om gennemgangen af e-pengedirektivet.

I december 2008 forelagde to forskergrupper– Study Group on a European Civil Code ogResearch Group on EC Private Law – den ende-lige version af et udkast til en fælles reference-ramme for Kommissionen med et sæt model-regler for vigtige civilretlige områder. ECB harbidraget til arbejdet i European Financial Mar-kets Lawyers Group (EFMLG) vedrørendespørgsmål inden for området, som er af særligrelevans for sektoren for finansielle tjeneste-ydelser.25 ECB var også involveret i EFMLGs

23 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.november 2007 om betalingstjenester i det indre marked ogom ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF.

24 De to fælles pressemeddelelser af 4. september 2008 og 24.marts 2009 afklarede de europæiske myndigheders forvent-ninger med hensyn til interbankgebyrer for direkte debitering iSEPA på mellemlangt og langt sigt.

25 EFMLGs position paper udkom i september 2009 og findes påEFMLGs websted (http://www.efmlg.org).

143ECB

Årsberetning2009

dialog med førende brancheorganisationer,der støtter standarder for markedsdokumenta-tion. Formålet var at drøfte, hvilke erfaringerder kunne drages af den seneste uro på marke-det i forbindelse med generelt anvendte bestem-melser i dokumentation vedrørende finansielletransaktioner, samt at se nærmere på forskellenemellem masteraftaler og iværksætte en harmo-niseringsproces inden for standard markedsdo-kumentation.

Levering aF CentraLbankyDeLser, DerFremmer FinansieL integratiOnTarget2, som er anden generation af Eurosyste-mets system for store betalinger, er den førstemarkedsinfrastruktur, som er fuldstændig inte-greret og harmoniseret på europæisk plan. Tar-get2 giver institutter med aktiviteter i flere euro-pæiske lande mulighed for at rationalisere deresback office-funktioner og konsolidere dereslikviditetsstyring i euro. Eurosystemet arbej-der løbende på at forbedre Target2 for bedre atkunne opfylde brugernes behov og lanceredesåledes to nye versioner af systemet i løbet af2009.

T2S – Eurosystemets planlagte platform forcentral, tværnational og neutral afvikling afværdipapirtransaktioner – kommer til at spilleen vigtig rolle i harmoniseringen og integrati-onen af efterhandelsområdet i Europa. T2S vileliminere mange af "Giovannini-barriererne"for grænseoverskridende clearing og afviklingved at fungere som en fælles it-platform medfælles grænseflader og som en fælles protokolfor udveksling af meddelelser, idet T2S indfø-rer et harmoniseret tidsskema for alle tilslut-tede markeder og udvider den fælles harmoni-serede afviklingsmodel, der indebærer leveringmod betaling (delivery versus payment, DvP) icentralbankpenge, til at omfatte alle nationaleog grænseoverskridende transaktioner. I 2009udarbejdede flere T2S-ekspertgrupper standar-der for harmonisering af instruktioner og pro-cesser. Efterhånden som arbejdet med gennem-førelsen af T2S er skredet frem, er der jævnligtblevet identificeret områder, hvor der er behovfor harmonisering. Dette er enten sket direkte

inden for projektets rammer eller ved at hen-vise opgaven til Kommissionens CESAME II-gruppe (se også afsnit 2.2 i kapitel 2).

Hvad angår forvaltning af sikkerhedsstillelse,fortsatte arbejdet i 2009 med at etablere en fæl-les platform (CCBM2) for de nationale central-banker i euroområdet med henblik på at konsoli-dere Eurosystemets interne systemer, så de blivermere effektive, samt at forbedre modparterneslikviditetsstyring og forvaltning af sikkerheds-stillelse (se afsnit 2.3 i kapitel 2).


Betalingssystemer og systemer til clearing ogafvikling af værdipapirer er grundlæggendeinfrastruktur, der er nødvendig for at sikre,at markedsøkonomierne fungerer tilfredsstil-lende. De er helt afgørende for at sikre effek-tive betalingsstrømme for varer, tjenesteydelserog finansielle aktiver, og det er meget vigtigt, atde fungerer gnidningsløst, med henblik på cen-tralbankens pengepolitik samt opretholdelsen afstabiliteten af og tilliden til euroen, det finan-sielle system og økonomien som helhed. Det eren central opgave for Eurosystemet at fremmebetalingssystemernes smidige funktion. Eurosy-stemet går til opgaven fra tre vinkler: Det påta-ger sig en operationel rolle, overvåger syste-merne og fungerer som katalysator.

Gennem sin overvågning ønsker Eurosystemetat sikre effektiviteten og sikkerheden i beta-lings- og værdipapirafviklingssystemerne og forde centrale modparter, der anvender euro, ved atovervåge dem, vurdere dem og om nødvendigtiværksætte ændringer.

Som de fleste andre overvågningsmyndighe-der fokuserer Eurosystemet både på det enkeltebetalings- og værdipapirafviklingssystem og påmarkedsinfrastrukturen som helhed – eftersomsystemerne er indbyrdes afhængige.

Betalingsinstrumenter er også omfattet af Euro-systemets overvågning, der især fokuserer påsikkerhed og effektivitet. Som følge af oprettel-sen af SEPA samt den øgede harmonisering aflovgivningen i Europa er detailbetalingsområ-det hastigt ved at ændre sig, hvilket øger beho-vet for en ensartet tilgang til overvågningen afbetalingsinstrumenter. Eurosystemet har derforudarbejdet "Harmonised oversight approach andoversight standards for payment instruments",der blev offentliggjort i februar 2009. Standar-derne skaber et fælles grundlag, som overvåg-ningen kan tage afsæt fra i vurderingen af allebetalingsinstrumenters rammer.

For at give et samlet overblik over de metoder,politikker og instrumenter, som Eurosystemetanvender i sin overvågning, udsendte Eurosyste-met i februar 2009 "Eurosystem oversight policy

framework", der udgør et centralt reference-punkt vedrørende overvågningsspørgsmål forsystemer, markedsdeltagere og andre interesse-rede parter samt for Eurosystemet selv.

4.1 systemer FOr stOre betaLinger OginFrastrukturuDbyDere

Systemer for store betalinger er kernen i euro-områdets markedsinfrastruktur og spiller envigtig rolle for den finansielle sektors og densamlede økonomis stabilitet og effektivitet.Eurosystemet anvender veldefinerede rammerfor overvågning af alle systemer for store beta-linger, der afvikler i euro, både Eurosystemetsegne systemer og private systemer. De byggerpå de internationalt anerkendte Core Principlesfor systemisk vigtige betalinger, som blev fast-lagt af komiteen for betalings- og afviklings-systemer (CPSS) og tiltrådt af Styrelsesrådet i2001. Core Principles suppleres af et sæt for-ventninger til forretningsvidereførelse af syste-misk vigtige betalingssystemer, der blev ved-taget af Styrelsesrådet i 2006, og som skullegennemføres af branchen senest i juni 2009. I 2.halvår 2009 begyndte Eurosystemet at vurderede systemisk vigtige betalingssystemers over-holdelse heraf.

Samlet set var driften og leveringen af tjene-steydelser hos de centrale betalingsinfrastruk-turer til afvikling af transaktioner i euro (Tar-get2, Euro 1 og Continuous Linked Settlement)og infrastrukturudbydere (fx SWIFT) stabil ogrobust i 2009, hvor de finansielle markeder varkendetegnet ved gradvis aftagende spændinger.

target2Primo 2009 afsluttede Eurosystemets Target2-overvågere deres omfattende vurdering (somvar blevet iværksat i slutningen af 2006) afdesignet på Target2 i forhold til Core Principles.På grundlag af vurderingen, der blev offentlig-gjort i maj 2009, konkluderede Styrelsesrådet,at der var overensstemmelse med alle relevanteCore Principles.

4 OvervÅgning aF betaLingssystemer OgmarkeDets inFrastruktur

145ECB

Årsberetning2009

Efter at fristen for de systemisk vigtige beta-lingssystemers efterlevelse af forventningernetil forretningsvidereførelse var udløbet i juni2009, påbegyndtes en vurdering af Target2 iforhold til disse i 2. halvår 2009. Resultaterneaf vurderingen ventes offentliggjort i løbet af2010.

Inden den nye Target2-software blev lanceretden 23. november 2009, gennemførte overvå-gerne også en vurdering af den nye funktiona-litet i forhold til de relevante Core Principles.Konklusionen var, at den nye version alt i altville have en positiv indvirkning på styringen afTarget2-deltagernes likviditets- og kreditrisici.

eurO 1Euro 1 er et system for store betalinger til afvik-ling af grænseoverskridende og indenlandsketransaktioner i euro mellem bankerne i EU. Detdrives af en clearingvirksomhed under EuroBanking Association, EBA Clearing. Euro 1er baseret på multilateral netting. Euro 1-delta-gernes positioner ultimo dagen afvikles i sidsteende i centralbankpenge via Target2-systemetmed ECB som afviklingsagent.

Der blev i 2009 ikke foretaget nogen ændringeraf Euro 1, som kunne påvirke systemets risiko-situation og dermed krævede en overvågnings-mæssig vurdering. Systemdriften forløb udenproblemer året igennem.

I 2. halvår 2009 blev Euro 1 vurderet i forholdtil forventningerne til forretningsvidereførelseaf systemisk vigtige betalingssystemer. Vurde-ringen er stadig i gang, og resultaterne ventesoffentliggjort i løbet af 2010.

COntinuOus LinkeD settLementCLS-systemet (Continuous Linked Settlement)blev lanceret i september 2002 og drives af CLSBank International (CLS Bank). Systemet tilby-der en ydelse i flere valutaer til samtidig afvik-ling, dvs. PvP (payment-versus-payment), afbetalingsinstrukser vedrørende valutatransak-tioner. Gennem PvP-systemet eliminerer CLS

stort set kreditrisikoen i forbindelse med valu-taafvikling. CLS afvikler i 17 af de mest hand-lede valutaer, herunder euroen, den amerikan-ske dollar, den japanske yen, det britiske pundog schweizerfrancen.

Eftersom CLS Bank er hjemmehørende i USA,har Federal Reserve hovedansvaret for at over-våge CLS i henhold til samarbejdet om over-vågning, der omfatter G10-landenes centralban-ker og de centralbanker, hvis valutaer afviklesi CLS. Samarbejdet er fastlagt i en protokol,som de deltagende centralbanker udarbejdedei november 2008.26 ECB deltager (i tæt samar-bejde med euroområdets centralbanker) i denneovervågning og har hovedansvaret for overvåg-ningen af afviklingen af euro i CLS.

I 2009 havde overvågningen af CLS navnligfokus på at gennemgå nye tjenesteydelser, initi-ativer og regelændringer, som CLS Bank havdeindført. Der var bl.a. tale om et forslag om enny aggregeringstjeneste, der skal sikre en mereeffektiv og sikker håndtering af valutatransak-tioner, hvor antallet er stort, men værdien lille,forslag til en ny prispolitik samt ændringer iCLS' regler og medlemshåndbog på baggrund aferfaringerne efter Lehman Brothers' konkurs.

sWiFtSWIFT er vigtigt ud fra hensynet til finansielstabilitet, da det udbyder sikker udveksling afmeddelelser til den finansielle sektor i over 210lande. SWIFT er et andelsselskab, der er hjem-mehørende i Belgien. ECB deltager sammenmed de øvrige G10-centralbanker i samarbej-det om overvågning af SWIFT med NationaleBank van België/Banque Nationale de Bel-gique som hovedansvarlig. I overvågningen afSWIFT fokuseres der på robusthed over for kri-ser, driftssikkerhed, infrastrukturens sikkerhed,forretningsvidereførelse, interne risikostyrings-

26 "Protocol for the Cooperative Oversight Arrangement of CLS".Protokollen er tilgængelig på Federal Reserve Systems Boardof Governors' websted (http://www.federalreserve.gov).


processer og større projekter. Centralbankernesovervågning skal sikre, at SWIFT har etable-ret passende ledelsessystemer, strukturer, pro-cesser, risikostyringsprocedurer og kontrollertil effektivt at kunne styre potentielle risici forden finansielle stabilitet og forsvarligheden afde finansielle infrastrukturer.

I 2009 var der i overvågningen af SWIFT særligopmærksomhed på:

i) gennemførelsen af "distributed architecture"-programmet, hvis sigte er et teknisk ny-design af SWIFT, samt overvågning affremskridt med hensyn til, om systemet varklar til idriftsættelse og overflytning af kun-der, samt etableringen af et nyt kommando-og kontrolcenter for Asien og Stillehavsom-rådet;

ii) udviklingen af de SWIFT-opkoblinger, kun-derne tilbydes;

iii) overvågning af nye projekter, der potentieltkan påvirke fortroligheden, integriteten ogtilgængeligheden af SWIFTs centrale tjene-ster og

iv) en risikobaseret vurdering af SWIFTscyberforsvar med fokus på organisatoriskog driftsmæssig sikkerhedspraksis.

I 2009 annoncerede SWIFT et internt initia-tiv ved navn Lean@SWIFT, der skal mindskedriftsomkostningerne i organisationen ved atstrømline visse processer. Overvågerne følgernøje SWIFTs aktioner i denne henseende for atsikre, at SWIFT-tjenesternes fortsatte robusthedog tilgængelighed tilgodeses.

4.2 DetaiLbetaLingssystemer Og-instrumenter

Eurosystemets overvågning omfatter ogsådetailbetalingssystemer og betalingsinstrumen-ter. I 2009 stod ECB fortsat i spidsen for over-vågningen af STEP2. STEP2 er et betalingssy-stem til grænseoverskridende – og i stigende

grad også indenlandske – detailbetalinger i euro,der drives af EBA Clearing.

Den 2. november 2009 lancerede EBA Clea-ring to nye STEP2-tjenester (Core og B2B), derunderstøtter direkte debitering i SEPA. Beggeanses for at være i overensstemmelse med derespektive European Payments Council-regel-sæt, og deres indførelse ændrede ikke noget vedSTEP2s overholdelse af de relevante standarderfor overvågning.

I 2009 fortsatte Eurosystemet med sin vurde-ring af betalingskortsystemer i euroområdetset i henhold til de overvågningsstandarder påområdet, som blev vedtaget i januar 2008. Vur-deringen omfatter 26 systemer, hvoraf de fireer internationale. Visse betalingskortsyste-mer er undtaget fra overvågningsstandarderne.De internationale systemer vurderes af vurde-ringsgrupper, der består af en centralbank medhovedansvar for overvågningen og andre frivil-lige centralbanker.

Inden for Eurosystemet har ECB som hoved-ansvarlig for overvågning af VISA Europe,Diners/Discover og American Express under-skrevet aftaler (Memoranda of Understanding)med disse kortudbydere, mens Nationale Bankvan België/Banque Nationale de Belgique harunderskrevet en lignende aftale med Master-Card Europe, hvor den har hovedansvaret.

Vurderingen af nationale og internationale beta-lingskortsystemer underlægges ekstern vur-dering – peer review – for at sikre en ensartetanvendelse af overvågningsstandarderne. Pro-cessen indledes primo 2010. Det forventes, aten rapport med hovedkonklusionerne af vur-deringen på overordnet niveau offentliggøresomkring årsskiftet 2010/11.

På grundlag af "Harmonised oversight approachand oversight standards for payment instru-ments" har Eurosystemet udarbejdet udkast tilovervågningsrammer for kreditoverførselssyste-mer og systemer til direkte debitering og opfor-drede alle interesserede parter til at komme medderes kommentarer inden november 2009. Når

147ECB

Årsberetning2009

der er taget stilling til de modtagne kommenta-rer, lægges der sidste hånd på overvågningsram-merne i 2010.

4.3 CLearing Og aFvikLing aF værDipapirerOg Derivater

Eurosystemet har en særlig interesse i den smi-dige funktion af systemer til clearing og afvik-ling af værdipapirer, da fejl i clearingen, afvik-lingen og opbevaringen af sikkerhed kan truepengepolitikkens gennemførelse, betalingssy-stemernes smidige funktion og den finansiellestabilitet.

I sin rolle som bruger af værdipapirafviklings-systemer vurderer Eurosystemet, om systemernei euroområdet og links mellem disse systemeroverholder Eurosystemets brugerstandarder.27

Værdipapirafviklingssystemer og links mellemdisse systemer kan godkendes til Eurosystemetskreditoperationer, hvis de opfylder brugerstan-darderne, der også danner grundlag for Eurosy-stemets vurdering af nye værdipapirafviklings-systemer og links samt væsentlige opdateringeraf allerede godkendte systemer.

I august 2009 afsluttede Eurosystemet sinomfattende vurdering af alle værdipapirafvik-lingssystemer og direkte og relayed links. Detblev bekræftet, at systemernes og de direkteog indirekte links' overholdelse af standar-derne generelt er høj, og at der fortsat arbejdespå yderligere forbedringer, hvor det er nødven-digt. Et nyt relayed link og det underliggendedirekte link blev desuden vurderet og fundet ioverensstemmelse med Eurosystemets bruger-standarder.

esCb-Cesrs anbeFaLinger tiLværDipapirCLearing Og -aFvikLing i DeneurOpæiske uniOnI juni 2009 offentliggjorde ESCB og Udval-get af Europæiske Værdipapirtilsynsmyndig-heder (CESR) et sæt anbefalinger for værdi-papirafviklingssystemer og centrale modparteri EU ("Recommendations for securities settle-

ment systems and recommendations for centralcounterparties in the European Union")28, somskal øge sikkerheden, robustheden og effekti-viteten i forbindelse med værdipapirclearing og-afvikling og brug af centrale modparter i EU.De bygger på og er mindst lige så stramme somde anbefalinger for værdipapirafviklingssyste-mer og for centrale modparter, som CPSS og dettekniske udvalg i den internationale børstilsyns-organisation (IOSCO) har udarbejdet.

Vedtagelsen og offentliggørelse af de endeligeanbefalinger fra ESCB-CESR er et vigtigt skridti retning af at nå frem til et sæt minimumskrav,der skal sikre efterhandelsinfrastrukturens sik-kerhed og robusthed i EU. Anbefalingerne errettet mod myndigheder og overvågere, derskal bruge dem i forbindelse med regulering ogskal søge at opnå en ensartet gennemførelse oglige vilkår for alle værdipapirafviklingssyste-mer og centrale modparter i EU. Det forventes,at værdipapirafviklingssystemerne og de cen-trale modparter offentliggør deres svar på cen-trale spørgsmål i ESCB-CESRs rapport, og atde inden udgangen af 2011 er blevet vurderet iforhold til disse anbefalinger.

Europa-Kommissionen, Det Europæiske Bank-tilsynsudvalg (CEBS) og relevante markeds-deltagere og foreninger blev hørt i hele proces-sen med udarbejdelse af anbefalingerne, og alleinteresserede parter blev bedt om at fremsættekommentarer i to offentlige høringer. Gennem-gangen tog højde for hele den seneste tilsyns-og lovgivningsmæssige udvikling og alle andreinitiativer, der havde fundet sted, siden det ind-ledende arbejde, der begyndte i 2001, blev sat påhold i 2005. Det voksende omfang af ekspone-ringer i OTC-derivater udgør en risiko for denfinansielle stabilitet, og derfor blev risici i for-bindelse med OTC-derivater også inddraget vedgennemgangen og færdiggørelsen af anbefalin-gerne til centrale modparter.

27 "Standards for the use of EU securities settlement systems inESCB credit operations", januar 1998.

28 Findes på ECBs websted.


markeDsinFrastrukturer FOr OtC-DerivaterUdviklingen af passende markedsinfrastruktu-rer på OTC-derivatmarkederne har høj prioriteti relation til at forbedre markedernes gennem-sigtighed og robusthed. I første omgang blevder fokuseret på credit default swaps, som havdegivet direkte anledning til politisk bekymringunder den finansielle krise, men siden hen erfokus blevet rettet mere mod OTC-derivatergenerelt.

Et af de store indsatsområder har været atfremme brugen af centrale modparter ved afvik-ling af OTC-derivater. Foranlediget af kraftigstøtte fra den offentlige sektor i EU og tilsva-rende initiativer i branchen blev der i juli 2009etableret to centrale modparter til afvikling afcredit default swaps i EU, nemlig Eurex CreditClear (i euroområdet) og ICE Clear Europe (iStorbritannien). Styrelsesrådet hilste dette vel-kommen i sin beslutning af 16. juli 2009. Sam-tidig understregede Styrelsesrådet, at det lagdesærlig vægt på brugen af euroområdets infra-strukturer til afvikling af credit default swapsi euro, og at det ville overvåge denne afvik-ling nøje. Vigtigheden af at have infrastruktu-rer til OTC-derivater på plads i euroområdetblev også for nylig understreget i en analyserap-port fra Eurosystemet, der fremhævede de sær-lige systemiske risici ved OTC-derivatmarke-derne for euroområdet, eftersom euroen er envigtig valuta i forbindelse med OTC-derivatkon-trakter.29

I lyset af den voksende rolle, som centrale mod-parter og andre markedsinfrastrukturer, fx han-delsregistre, spiller på OTC-derivatmarkederne,er der behov for passende lovgivningsmæssigerammer og overvågningsrammer, der kan sikre,at disse enheder fungerer sikkert og effektivt.Derfor tog ESCB-CESRs anbefalinger for vær-dipapirafviklingssystemer og centrale modpar-ter, der blev offentliggjort i juni 2009, se fore-gående afsnit, højde for en række specifikkerisici i forbindelse med clearing af OTC-deri-vater. Arbejdet med at sikre en ensartet fortolk-ning og gennemførelse af de relevante overvåg-ningsstandarder for centrale modparter, særligtmed hensyn til OTC-derivater, er nu også i gang

på internationalt plan. En gennemgang af CPSS-IOSCOs anbefalinger for centrale modparter fra2004 med hensyn til OTC-derivater blev sat iværk i juli 200930 og vil også omfatte overve-jelser vedrørende handelsregistre. Etableringenaf OTC Derivatives Regulators' Forum betyderdesuden, at der nu findes et forum for løbendeglobal koordinering og informationsudvekslingmellem de myndigheder, der har ansvaret foreller en interesse i infrastrukturen for OTC-de-rivater.31

I princippet bør markederne for OTC-derivateropfylde samme standarder, hvad angår gennem-sigtighed, effektivitet og sikkerhed, som dem,der findes passende på markederne for andrefinansielle produkter, men samtidig skal deafspejle produkternes særlige egenskaber.

Den 20. oktober 2009 skitserede Europa-Kom-missionen sine forslag til fremtidige tiltag irelation til markederne for OTC-derivater.32

Eurosystemet bidrog til udviklingen af dennekøreplan i forbindelse med Europa-Kommissi-onens høring i juli 2009 om mulige tiltag til for-bedring af robustheden på OTC-derivatmarke-derne33 og vil fortsat komme med råd og inputvedrørende udviklingen af de påtænkte lovgiv-ningstiltag.

OvervÅgning aF target2-seCuritiesTarget2-Securities (T2S) er en infrastruktur, derskal sikre en fælles, tværnational pulje af vær-dipapirer og en central, neutral afviklingspro-ces, hvorved Lissabonstrategien styrkes. Ecofin-Rådet understregede i 2007, at tilsynet med vær-dipapircentraler fortsat skulle være sikkert og

29 Rapporten "OTC derivatives and post-trading infrastructures"blev offentliggjort på ECBs websted i september 2009.

30 Nærmere oplysninger findes i BIS' pressemeddelelse af 20. juli2009 (http://www.bis.org).

31 Forummet er nærmere beskrevet i en pressemeddelelse af 24.september 2009 fra Federal Reserve Bank of New York (http://www.newyorkfed.org).

32 Meddelelsen "Sikring af effektive, sikre og solide derivatmar-keder – fremtidige politiktiltag" findes på Europa-Kommissio-nens websted (http://ec.europa.eu).

33 Eurosystemets bidrag blev offentliggjort på ECBs websted den4. september 2009.

149ECB

Årsberetning2009

effektivt, og at betydningen af T2S derfor skulleanalyseres med dette for øje.

Der er allerede udsendt information om enrække centrale elementer i T2S' design ogdrifts-/lovgivningsmæssige rammer, og derforafholdt Eurosystemet den 18. juni og 26. august2009 workshopper med relevante centralbankerog tilsynsmyndigheder for at undersøge, hvorkritisk T2S er for de centralbanker og værdipa-pircentraler, der vil benytte systemet. EftersomT2S udbyder grænseoverskridende tjenester tilværdipapircentraler og centralbanker både i oguden for euroområdet, har en lang række til-synsmyndigheder og overvågere en interesse i atmodtage information fra T2S, så de kan udførederes respektive lovbestemte opgaver. Hidtilhar alle kompetente myndigheder støttet ideenom at etablere samlede rammer for T2S-tjene-ster. De samlede rammer, der er tale om, påvir-ker ikke de enkelte myndigheders lovmæssigebeføjelser i forhold til indenlandske systemerunderlagt nationale regler eller håndhævelsen afdisse beføjelser. T2S-interessenter informeres,så snart de fælles rammer er blevet aftalt. Allekompetente myndigheder fandt, at der i udvik-lingsfasen var behov for en foreløbig gennem-gang af T2S-designet fra et tilsynsmæssigt per-spektiv.

4.4 anDre aktiviteter

I november 2009 udsendte Eurosystemet sinførste overvågningsrapport.34 Med denne nyepublikation forsøger Eurosystemet at informereoffentlige myndigheder og udbydere af mar-kedsinfrastruktur samt deltagere og den bredeoffentlighed om, hvordan Eurosystemet vareta-ger sine overvågningsopgaver, og hvordan detvurderer sikkerheden og robustheden af beta-lings-, clearingog afviklingsinfrastrukturer ieuroområdet.

Overvågningsrapporten indeholdt bl.a. en over-sigt over de institutionelle rammer, overvåg-ningsstandarder og -krav foruden de samar-bejdsordninger og praktiske foranstaltningeri relation til systemovervågning, der danner

grundlag for Eurosystemets overvågning. Des-uden indeholdt rapporten oplysninger om Euro-systemets overvågningsaktiviteter i 2008 samtden væsentligste udvikling i 2009. Endelig gavrapporten en oversigt over Eurosystemets frem-tidige prioriteter på området.

ECB offentliggjorde en ordliste vedrørendebetalings-, clearingog afviklingssystemer("Glossary of terms relating to payment, clea-ring and settlement systems"). Begreberne defi-neres på en brugervenlig måde, så de bliverlettere at forstå for markedsdeltagerne og offent-ligheden. Ordlisten skal sikre en ensartet brugaf terminologi i publikationer, der udgives indenfor ESCB, og kan også bruges af andre EU-in-stitutioner som reference. Ordlisten blev udar-bejdet af en gruppe eksperter og var i offentlighøring i tre måneder. Alle modtagne kommen-tarer blev offentliggjort på ECBs websted.

I 2009 gennemførte Hongkongs monetære myn-dighed en vurdering af Euro CHATS-syste-met. Det samlede resultat var positivt, idet EuroCHATS viste en høj grad af overensstemmelsemed alle relevante Core Principles. Eurosyste-met har en interesse i, at afviklingsprocedurernei offshoresystemer, der håndterer euroen, herun-der Euro CHATS, er sikre. I henhold til prin-cipperne for fælles international overvågninghørte Hongkongs monetære myndighed ECB iforbindelse med vurderingen af Euro CHATSog udvekslede også information med ECB, ogECB kommenterede rapporten fra Hongkongsmonetære myndighed.

Endelig udsender ECB årligt statistikker overbetalinger og værdipapirhandel samt clearingog afvikling af værdipapirer. Dataene vises pålandebasis. Fra 2007 er de udelukkende tilgæn-gelige i elektronisk format via Statistical DataWarehouse på ECBs websted. Data for 2008blev offentliggjort den 11. september 2009.

34 "Eurosystem oversight report 2009", november 2009.

Et kig ind i den tidligere Grossmarkthalle, der nu er fredet (februar 2008). Arkitekten Martin Elsaessers gamle torvehal havde vedopførelsen i 1928 et større frit spænd end nogen anden bygning i armeret beton.

kapiteL 4

eurOpæiske OginternatiOnaLe

reLatiOner


I 2009 havde ECB fortsat regelmæssig kon-takt med de europæiske institutioner og fora,navnlig med Europa-Parlamentet (se kapitel 5),Eurogruppen, Ecofin-Rådet og Europa-Kom-missionen. Formanden for ECB deltog jævnligti Eurogruppens og Ecofin-Rådets møder, nårspørgsmål vedrørende ESCBs mål og opgaverblev drøftet. Endvidere blev formanden for ECBinviteret til at deltage i Det Europæiske Rådsmøder, når spørgsmål vedrørende den økonomi-ske og finansielle krise blev drøftet. Formandenfor Eurogruppen og kommissæren for økonomi-ske og monetære anliggender deltog i Styrelses-rådets møder, når de fandt det passende.

i.i pOLitikspørgsmÅL

eus pOLitiske reaktiOn pÅ DenFinansieLLe kriseDen økonomiske og finansielle krise domine-rede fortsat den politiske dagsorden i Europa i2009. EUs organer og medlemslande fortsattemed at gennemføre den europæiske genopret-ningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog idecember 2008. ECB bidrog til udarbejdelsen afforskellige støttetiltag til den finansielle sektor,fx i form af anbefalinger vedrørende statsgaran-tier for bankgæld, prissætning ved rekapitalise-ringer samt overordnede principper for støtte-programmer for bankernes aktiver.

Som en mere langsigtet og strukturel reaktionpå krisen fremlagde gruppen på højt plan omfinansielt tilsyn i EU, under ledelse af Jacquesde Larosière, sin rapport den 25. februar 2009med forslag og anbefalinger til en ny lovgiv-ningsmæssig dagsorden, øget koordineret over-vågning og effektive procedurer til krisesty-ring.

Rapportens anbefalinger og Europa-Kommissi-onens meddelelse af 27. maj 2009 om finansielttilsyn i Europa samt konklusionerne fra mødeti Ecofin-Rådet den 9. juni 2009 blev drøftetaf Det Europæiske Råd. På mødet den 18.-19.juni 2009 nåede Det Europæiske Råd til enig-hed om en række spørgsmål vedrørende opret-telsen af en ny finansiel tilsynsarkitektur. Nær-

mere bestemt udtrykte Det Europæiske Råd sinstøtte til oprettelsen af et europæisk udvalg forsystemiske risici (ESRB), som skal overvågeog vurdere potentielle trusler mod den finan-sielle stabilitet og om nødvendigt udstede risi-koadvarsler og anbefalinger om foranstaltningerog overvåge gennemførelsen heraf. Konklusio-nerne fra Ecofin-Rådets møde den 9. juni 2009fastslog, at ECB bør yde analytisk, statistisk,administrativ og logistisk støtte til ESRB, bl.a.ved at trække på teknisk rådgivning fra de nati-onale centralbanker og tilsynsmyndigheder. Forat sikre ansvarlighed skal ESRB rapportere tilEU-Rådet og Europa-Parlamentet mindst togange årligt og oftere, hvis det er nødvendigt.

Det Europæiske Råd anbefalede også at opretteet europæisk finanstilsynssystem (ESFS) meddet formål at opgradere kvaliteten af og konsi-stensen i det nationale tilsyn og styrke det over-ordnede tilsyn med grænseoverskridende kon-cerner ved etablering af tilsynskollegier samtfastlæggelse af et fælles europæisk regelsætfor alle finansielle institutioner i det indre mar-ked. Det Europæiske Råd konkluderede også, atESFS skal have bindende og forholdsmæssigtafpassede beslutningsbeføjelser med hensyn til,om tilsynsmyndighederne overholder det fæl-les europæiske regelsæt og de relevante bestem-melser i EUs lovgivning, samt hvis der er uover-ensstemmelser mellem tilsynsmyndighedernei hjemlandet og værtslandet, bl.a. inden for til-synskollegier. Samtidig bør ESFS' beslutningerikke på nogen måde indvirke på medlemsstater-nes finanspolitiske ansvar.

Under hensyn til Det Europæiske Råds kon-klusioner vedtog Europa-Kommissionen den23. september 2009 en pakke lovforslag for atstyrke det finansielle tilsyn i EU, som nu drøftesaf Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.På mødet den 20. oktober 2009 opnåede Ecof-in-Rådet bred enighed om indholdet af forsla-gene om oprettelse af ESRB. ECB blev hørt omforslagene og vedtog den 26. oktober 2009 enudtalelse om de foreslåede retsakter vedrørendeoprettelsen af ESRB.1 Ecofin-Rådet opnåede

1 eurOpæiske spørgsmÅL

1 CON/2009/88.

153ECB

Årsberetning2009

generel enighed om forslagene til forordningom oprettelse af nye europæiske tilsynsmyn-digheder på mikroplan den 2. december 2009.ECB vedtog en udtalelse om disse forslag den8. januar 2010.2 Boks 8 indeholder en mere til-bundsgående gennemgang af lovforslagene, detinstitutionelle grundlag for ESRB og ECBs rollei de nye tilsynsmæssige rammer.

Endelig besluttede Ecofin-Rådet den 18. maj2009 at fordoble midlerne til faciliteten for mel-lemfristet finansiel støtte til medlemslandenesbetalingsbalancer til 50 mia. euro. Midlerne vari forvejen blevet forhøjet fra 12 mia. euro til 25mia. euro i 2008.

stabiLitets- Og vækstpagtenI april 2009 fastslog Ecofin-Rådet, at fire euro-lande, Irland, Grækenland, Spanien og Frank-rig, samt et land uden for euroområdet, nem-lig Storbritannien, har uforholdsmæssigt storeunderskud, og henstillede, at disse blev ned-bragt. I juli fastslog Rådet, at Malta samt firelande uden for euroområdet, Letland, Litauen,Polen og Rumænien, har uforholdsmæssigt storeunderskud, og henstillede, at disse blev ned-bragt. I december fandt Ecofin-Rådet, at yderli-gere otte eurolande, nemlig Belgien, Tyskland,Italien, Holland, Østrig, Portugal, Slovenienog Slovakiet, samt et land uden for euroområ-det, nemlig Tjekkiet, havde uforholdsmæssigtstore underskud, og henstillede, at disse blevnedbragt. Ultimo 2009 havde i alt 20 EU-landeuforholdsmæssigt store underskud, hvoraf de 13er eurolande.

Hvad angår de igangværende procedurer i for-bindelse med uforholdsmæssigt store underskud,vurderede Ecofin-Rådet i juli, at Ungarn hartruffet virkningsfulde foranstaltninger til ned-bringelse af sit uforholdsmæssigt store under-skud, i overensstemmelse med de tidligere hen-stillinger. I erkendelsen af, at der var indtruffetuforudsete ugunstige økonomiske begivenhedermed stor negativ budgetvirkning efter vedtagel-sen af henstillingen, besluttede Rådet at vedtageen revideret henstilling i henhold til artikel 104,stk. 7, i traktaten om oprettelse af Det Europæ-

iske Fællesskab,3 hvorved den oprindelige tids-frist for korrektion af det uforholdsmæssigt storeunderskud blev forlænget med to år. Rådet traftilsvarende beslutninger i december 2009 medhensyn til den igangværende budgetunderskuds-procedure for Irland, Spanien, Frankrig og Stor-britannien. For disse lande blev den oprindeligetidsfrist for korrektion af det uforholdsmæssigtstore underskud forlænget med et år. Samtidigbesluttede Ecofin-Rådet, at Grækenland ikkehavde truffet tilstrækkeligt virkningsfulde for-anstaltninger som reaktion på Rådets henstil-ling fra april 2009 i henhold til artikel 104, stk.8, i traktaten om oprettelse af Det EuropæiskeFællesskab.4

I de finanspolitiske strategier, som euroområdetsfinansministre vedtog i foråret 2009, blev detfastslået, at stabilitets- og vækstpagten udgør enpassende ramme for gennemførelse og koordi-nation af budgetpolitikkerne. Regeringerne for-pligtede sig til at indføre robuste finanspolitiskeexitstrategier på mellemlangt sigt, der vil med-føre en rettidig korrektion af de uforholdsmæs-sigt store underskud.

I oktober 2009 udsendte Ecofin-Rådet sine kon-klusioner om de finanspolitiske exitstrategier.I forventning om, at et større og selvbærendeopsving er undervejs, opfordrede det alle med-lemslandene til at iværksætte deres budgetkon-solidering senest i 2011 og fastslog, at en rækkelande vil være nødt til at begynde tidligere. End-videre fandt Ecofin-Rådet, at den strukturellebudgetkonsolidering i de fleste medlemslandeskulle ligge et godt stykke over benchmarketpå 0,5 pct. af BNP om året. Ecofin-Rådet opfor-drede også til, at de finanspolitiske exitstrate-gier forstærkes af foranstaltninger til styrkelseaf de nationale budgetrammer og støtte af hold-barheden på langt sigt, samt at de koordinereslandene imellem inden for rammerne af pagten.

2 CON/2010/5.3 Nu artikel 126, stk. 7, i traktaten4 Nu artikel 126, stk. 8, i traktaten. Nærmere oplysninger findes

i afsnit 2.5 i kapitel 1.


I juli 2009 offentliggjorde Eurostat en beslut-ning om den statistiske indberetning af rege-ringsindgreb til støtte for de finansielle insti-tutioner og finansielle markeder under denfinansielle krise, ledsaget af en teknisk vejled-ning. Som følge af denne beslutning vil oplys-ninger om sådanne indgrebs indvirkning pådet offentlige underskud og den offentlige gældsamt på eventualforpligtelser nu blive registreretog offentliggjort regelmæssigt af Eurostat indenfor rammerne af budgetunderskudsproceduren.

I november 2009 udsendte Ecofin-Rådet sinekonklusioner om Europa-Kommissionens hold-barhedsrapport 2009, som vurderede holdbar-heden af de offentlige finanser i EU-landene.Ifølge rapporten er 13 medlemslande i en højrisikogruppe med hensyn til de offentlige finan-sers holdbarhed (Irland, Grækenland, Spanien,Cypern, Malta, Holland, Slovenien og Slovakieti euroområdet samt Tjekkiet, Letland, Litauen,Rumænien og Storbritannien uden for euroom-rådet), mens ni lande vurderes at være i en mid-delhøj risikogruppe (Belgien, Tyskland, Frank-rig, Italien, Luxembourg, Østrig og Portugal ieuroområdet samt Ungarn og Polen uden foreuroområdet). Finland er det eneste euroland,som vurderes at have en lav risiko med hensyntil de offentlige finansers holdbarhed. Set i for-hold til holdbarhedsrapporten 2006 er 10 landerykket op i en højere risikogruppe (Irland, Spa-nien, Letland, Litauen, Malta, Holland, Østrig,Polen, Slovakiet og Storbritannien), hvil-ket hovedsagelig kan tilskrives forringelsenaf deres budgetstillinger. Selv om der herskerstørre usikkerhed end normalt med hensyn tilde strukturelle budgetstillinger og budgetfrem-skrivningerne på langt sigt som følge af denøkonomiske og finansielle krise, konkluderedeEcofin-Rådet, at den kriserelaterede forringelseaf de offentlige finanser bidrager "betydeligt tilat udfordre de offentlige finansers holdbarhed".Rådet opfordrede derfor til, at der tages fat på atløse disse problemer ved målrettet at følge dentrestrengede strategi, som blev vedtaget på DetEuropæiske Råds møde i Stockholm i 2001, her-under at i) reducere underskud og gæld, ii) øgebeskæftigelsen og iii) reformere de sociale sik-ringssystemer.

Fra LissabOnstrategien tiL eu2020-strategienLissabonstrategien – EUs omfattende programfor økonomisk, social og miljømæssig reform –gik i 2009 ind i sit andet år af den treårige poli-tiske periode 2008-10.

Det Europæiske Råd bekræftede i foråret 2009de eksisterende integrerede retningslinjer oggodkendte de opdaterede landespecifikke hen-stillinger om medlemslandenes økonomiskepolitikker og beskæftigelsespolitikker. Detopfordrede til en hurtig gennemførelse af dissehenstillinger og understregede, at strukturellereformer vil kunne bidrage til at overvinde virk-ningerne af den økonomiske krise.

I oktober 2009 indsendte medlemslandene deresrapporter om gennemførelsen af deres nationalereformprogrammer. Rapporterne viser med-lemslandenes fremskridt med gennemførelsenaf deres strukturelle reformstrategier. Strategi-erne omfatter foranstaltninger til sikring af deoffentlige finansers holdbarhed og kvalitet, for-bedring af de lovgivningsmæssige rammer forvirksomhederne, investering i forskning, udvik-ling og innovation, øgning af erhvervsfrekven-sen samt styrkelse af arbejdsmarkedets fleksi-bilitet. I december 2009 vedtog Ecofin-Rådetkonklusioner om EU 2020-strategien, som erefterfølger til Lissabonstrategien, og opfor-drede til, at der udarbejdes effektive ordningertil overvågning af de strukturelle reformer bådepå nationalt plan og i EU under anvendelse afalle til rådighed værende traktatfæstede instru-menter, og opfordrede Europa-Kommissionen tilat fremlægge konkrete forslag før vedtagelsenaf en ny strategi. På baggrund heraf iværksatteKommissionen en offentlig høring i novem-ber 2009, før konkrete forslag til den nye EU2020-strategi vil blive formuleret primo 2010.

Eurosystemet har gentagne gange understre-get vigtigheden af at gennemføre strukturellereformer, der har som mål at styrke væksten ogbeskæftigelsen, bevare sunde og holdbare bud-getstillinger og forbedre effektiviteten af deoffentlige udgifter og indtægter. Navnlig euro-landene bør fortsætte med at gennemføre omfat-

155ECB

Årsberetning2009

tende reformtiltag, som har til formål at sikre, atØMUen kan fungere smidigt, og at undgå uba-lancer. ECB har bidraget aktivt til drøftelserneom EU 2020-strategien og vil fortsætte hermedi 2010.

anDre eu-pOLitikkerHvad angår energi og klimaændringer, fortsatteECB med at overvåge udviklingen i EU somfølge af disse faktorers indvirkning på økono-mien som helhed og prisudviklingen i særdeles-hed.

1.2 institutiOneLLe spørgsmÅL

I juni 2009 valgte EUs borgere et nyt Europa-Parlament, som holdt sit konstituerende mødeden 14. juli 2009. Den 1. december 2009, vedLissabontraktatens ikrafttrædelse, blev den før-ste permanente formand for Det EuropæiskeRåd, Herman van Rompuy, og Unionens nyehøjtstående repræsentant for udenrigsanlig-gender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton,udnævnt. En ny Europa-Kommission blev ogsåudpeget under formandskab af José ManuelBarroso, som blev udnævnt af stats- og rege-ringscheferne for anden gang. Efter Europa-Parlamentets godkendelse tiltrådte den nyeKommission den 10. februar 2010. Kommissi-onens embedsperiode udløber den 31. oktober2014.

LissabOntraktatenEfter at de sidste medlemslande havde ratificeretLissabontraktaten i 2009, trådte den i kraft den1. december 2009. ECB glæder sig over den vel-lykkede afslutning af ratificeringsprocessen.

Lissabontraktaten indeholder ingen grundlæg-gende ændringer til de eksisterende bestemmel-ser i traktaten vedrørende ØMUen. Hvad angårde ændringer, som især er relevante for ESCB/Eurosystemet, forstærker LissabontraktatenEurosystemets mandat ved at gøre dets primæremål, at fastholde prisstabilitet, til et mål for EUsom helhed.

Endvidere har ECB, som tidligere havde sta-tus som et sui generis-fællesskabsorgan, nufået status som en unionsinstitution. Dennebestemmelse blev indføjet for at styrke gennem-sigtigheden af EUs institutionelle rammer, menhar ingen operationel konsekvens eller betyd-ning for ECB eller ESCB/Eurosystemet. Førstog fremmest bevarer ECB alle sine institutio-nelle karakteristika, herunder sin uafhængig-hed, sine lovgivningsmæssige beføjelser og sinstatus som juridisk person. Lissabontraktatenstyrker ECBs uafhængighed ved udtrykkeligtat forankre dens finansielle uafhængighed i denprimære ret.

Endvidere nævnes begreberne "euro", "Euro-systemet" og "Eurogruppen" nu for første gangformelt i EUs primære ret.5 ESCB-statuttener også blevet tilsvarende tilpasset. En andenændring vedrører udpegelsen af medlemmerneaf ECBs direktion, som efter den nye trak-tats ikrafttrædelse udpeges af Det EuropæiskeRåd ved kvalificeret flertal, hvilket betyder, atudnævnelsesproceduren nu er den samme somfor andre vigtige politiske stillinger i EU, fx for-manden for Det Europæiske Råd. Kun repræsen-tanter for eurolandene kan afgive deres stemmeved disse udnævnelser.

1.3 uDvikLingen i Og FOrHOLDet tiLeu-kanDiDatLanDene

ECB fortsatte sin policy-orienterede dialog medcentralbankerne i EU-kandidatlandene på bilate-rale møder og inden for EUs overordnede insti-tutionelle rammer for udvidelsesprocessen.

Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatienblev indledt i oktober 2005. Forhandlingerneom de enkelte kapitler i den gældende fælles-skabsret blev indledt i juni 2006 og fortsatte i2009. Ultimo året var der indledt forhandling

5 Yderligere oplysninger om de institutionelle ændringer, somer blevet indført med Lissabontraktaten, findes i artiklen "TheECB's relations with European Union institutions and bodies:trends and prospects" i Månedsoversigten for januar 2010.


om 28 kapitler, og 15 var midlertidigt lukket.ECB havde fortsat frugtbare bilaterale forbin-delser med den kroatiske centralbank Hrvatskanarodna banka, fx inden for rammerne af poli-cy-orienterede dialoger på højt plan.

Efter at have indledt tiltrædelsesforhandlingernemed Tyrkiet i oktober 2005 indledte Europa-Kommissionen forhandlinger om de enkeltekapitler i den gældende fællesskabsret i juni2006, og et kapitel blev midlertidigt lukket isamme måned. I december 2006 besluttede DetEuropæiske Råd som følge af manglende frem-gang med hensyn til at udvide toldunionen tilEU-landene at indstille forhandlingerne om 8 udaf de 35 kapitler og ikke at lukke flere kapitlermidlertidigt. Ultimo 2009 var der indledt for-handling om 12 kapitler, og et kapitel var mid-lertidigt lukket. ECB fortsatte den mangeårigepolicy-orienterede dialog på højt plan med dentyrkiske centralbank.

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedo-nien blev kandidatland i 2005. I oktober 2009henstillede Europa-Kommissionen, at tiltrædel-sesforhandlingerne blev indledt, men Det Euro-pæiske Råd har afvist at tage dette spørgsmål optil fornyet overvejelse før marts 2010. Kontak-ten mellem ECB og National Bank of the Repu-blic of Macedonia på personaleplan var fortsatintensiv.

ECB var i oktober 2009 vært ved en regionaløkonomisk konference om "emerging Europe",som fokuserede på den globale økonomiske ogfinansielle krises indvirkning på lande udenfor EU. Trods de store forskelle i regionen blevvisse fælles tendenser identificeret. Regionener generelt meget påvirket af krisen, men landemed store interne og eksterne sårbarheder ersærlig hårdt ramt. Det har indtil nu været muligtat undgå en systemisk krise, men som følge afde fortsatte sårbarheder og risici er der i de fle-ste lande et stærkt behov for strukturelle refor-mer.

157ECB

Årsberetning2009

2 internatiOnaLe spørgsmÅL2.1 vigtige tenDenser i Det internatiOnaLe

mOnetære Og FinansieLLe system

OvervÅgning aF De makrOøkOnOmiskepOLitikker i Den gLObaLe økOnOmiSom følge af den omfattende økonomiske ogfinansielle integration har de globale økonomi-ske forhold fået meget stor betydning for gen-nemførelsen af de økonomiske politikker ieuroområdet. Derfor overvåger og analysererEurosystemet nøje de makroøkonomiske poli-tikker og den underliggende udvikling i landeuden for euroområdet. ECB spiller også en vig-tig rolle i den internationale multilaterale over-vågning af makroøkonomiske politikker, somhovedsagelig finder sted på møder i internatio-nale organisationer som fx Den InternationaleBetalingsbank (BIS), Den Internationale Valu-tafond (IMF) og Organisationen for ØkonomiskSamarbejde og Udvikling (OECD) samt i forasom fx møderne blandt G7- og i stigende gradG20-landenes finansministre og centralbank-chefer.

De internationale økonomiske forhold i 2009 varpræget af en gradvis stabilisering af den globaleøkonomiske aktivitet. Der blev i nogen gradrettet op på de store eksterne ubalancer – derbetragtes som et symptom på voksende syste-miske risici i den globale økonomi – i årets løb,selv om de fortsat er betydelige, og udviklingensynes i udstrakt grad at være baseret på midler-tidige faktorer. USAs underskud på betalingsba-lancens løbende poster mindskedes fra 4,9 pct.af BNP i 2008 til 2,9 pct. af BNP i 2009, hvilketsvarer til det halve af niveauet i 2006 (året medde største ubalancer i absolutte tal), mens Japansoverskud lå tæt på 3,0 pct. af BNP i begge år.Kinas overskud på varehandlen begyndte ogsåat falde og faldt fra ca. 10,0 pct. af BNP i 2006til mindre end 6,0 pct. i 2009. Som i de senere årvar euroområdets løbende poster tæt på balancei 2009.

Afviklingen af de globale ubalancer afspejlededog i det store og hele cykliske og midlertidigefaktorer forbundet med krisen, såsom en globalnedgang i anvendelsen af fremmedfinansiering,et fald i den private efterspørgsel, lavere oliepri-

ser og justeringer af priserne på finansielle akti-ver, frem for strukturelle faktorer.

Hvad angår de strukturelle faktorer i forbin-delse med de globale ubalancer, var de ameri-kanske husholdningers nettolåntagning en af devigtigste faktorer bag det voksende underskudpå USAs betalingsbalances løbende poster iårene forud for krisen. Fra begyndelsen af 2000og frem til sommeren 2007 dækkede indstrøm-ningen af porteføljeinvesteringer – hovedsage-lig fra investorer i den private sektor – fuldt udUSAs handelsunderskud. Indstrømningen afporteføljeinvesteringer, især i gældsinstrumen-ter udstedt af den offentlige sektor, steg kraftigti kølvandet på den intensiverede krise ultimo2008, hvorefter den begyndte at aftage framarts 2009, i takt med at den globale risikovil-lighed vendte tilbage. De amerikanske hushold-ningers nettolåntagning faldt betydeligt mellemjuli 2007 og august 2009. Samtidig bidrog detbegrænsede sociale sikkerhedsnet og den mang-lende finansielle udvikling i vækstøkonomiernei Asien fortsat til, at den betydelige opsparingblev kanaliseret til udlandet, mens disse landefortsat var stærkt eksportorienteret.

På trods af de opmuntrende tegn på stabilise-ring og opsving modtog en række lande fortsatbistand fra IMF i 2009 (se afsnittet nedenfor omden internationale finansielle struktur). Nogle afde vigtigste centralbanker ydede fortsat likvidi-tetsstøtte til centralbanker i andre lande for atfremme pengemarkedernes funktion i vækst-økonomierne. Denne bistand omfattede udvi-dede likviditetsskabende swapfaciliteter i cen-tralbankerne i fire store og systemisk vigtigeøkonomier.

Eurosystemet har ved flere lejligheder i 2009understreget, hvilke risici og forvridninger for-nyede globale ubalancer vil medføre, og udtryktsin støtte til en udligning af de globale efter-spørgselsmønstre. Navnlig har Eurosystemetgentagne gange opfordret til, at der gennemfø-res politikker med sigte på at øge den private ogoffentlige opsparing i lande med underskud påbetalingsbalancens løbende poster, at gennem-føre yderligere strukturelle reformer i modne


økonomier med et forholdsvis lavt vækstpoten-tiale, at træffe foranstaltninger til stimuleringaf den indenlandske efterspørgsel i vækstøko-nomierne, at sikre en forbedret kapitalforde-ling i disse lande og at skabe bedre forståelsefor risici generelt set. I forbindelse med de aktu-elle overvejelser med hensyn til, hvordan deninternationale finansielle struktur kan forbed-res (se nedenfor), har Eurosystemet understre-get, at en sådan forbedring ikke kun bør bidragetil at skabe disciplin på de finansielle marke-der, men også øge disciplinen i de makroøko-nomiske politiske beslutninger. En styrket mul-tilateral økonomisk overvågningsramme børkunne sikre, at de økonomiske politikker, navn-lig i systemisk vigtige lande, er stabilitetsorien-terede og holdbare. G20-landene støttede ogsåen genopretning af balancen i den globale øko-nomi, som det fremgår af Pittsburgh-kommu-nikeet om en ramme for en stærk, holdbar ogafbalanceret vækst.

Endelig er euroområdet selv underlagt interna-tional politikovervågning. I 2009 foretog IMFsin regelmæssige gennemgang af euroområdetsmonetære, finansielle og økonomiske politikkersom supplement til gennemgangen af de enkelteeurolande. IMFs artikel IV-konsultationer dan-nede grundlag for nyttige drøftelser mellemIMF og ECB, formandskabet for Eurogruppenog Europa-Kommissionen. Efter disse drøftel-ser udarbejdede IMF en rapport med en vurde-ring af euroområdets politikker.6

Den internatiOnaLe FinansieLLe strukturDen globale finansielle krise har ført til enomfattende debat om det internationale mone-tære og finansielle systems struktur og funktion.Efter det første topmøde om de finansielle mar-keder og verdensøkonomien i Washington D.C.i november 2008 mødtes G20-lederne i Lon-don i april 2009 til deres andet møde. De gentogher deres tidligere opfordring til at træffe foran-staltninger på områderne finansiel regulering ogmakroøkonomiske politikker og understregedederes forpligtelse til at sikre åbne markeder ogfri handel. G20-landenes ledere indgik også enaftale om at oprette et nyt Udvalg for Finansiel

Stabilitet (FSB) med et styrket mandat og udvi-det medlemskab som efterfølger til Forum forFinansiel Stabilitet (FSF). Endvidere enedes deom at ændre den finansielle lovgivningsrammefor at tage højde for den konjunkturforstærkendeeffekt af kapitalkrav og makroprudentielle risiciog for at udvide den finansielle lovgivning tilalle systemisk vigtige finansielle institutio-ner, instrumenter og markeder. De blev ogsåenige om en række foranstaltninger til finansie-ring og reformering af de internationale finan-sielle institutioner. På topmødet i Pittsburghi september 2009 gjorde G20-lederne statusmed hensyn til opfyldelsen af tidligere aftalerog bekræftede deres fortsatte støtte til interna-tionalt samarbejde om at løse de globale poli-tiske udfordringer. Som en understregning afG20s rolle i arbejdet med at imødegå den glo-bale finansielle krise har G20-lederne udpegetG20 som "det vigtigste forum for vores interna-tionale økonomiske samarbejde". G20 indførteogså en "ramme for stærk, holdbar og afbalan-ceret vækst", som har til formål at fremme over-gangen fra kriserelaterede foranstaltninger tilen stærk, holdbar og afbalanceret global vækstsamt at løse problemerne med de globale uba-lancer, der har bidraget til den finansielle krise.Rammen omfatter en proces med gensidig vur-dering af, hvordan nationale og regionale poli-tikker samt de politiske rammer i G20-landenepasser sammen, og om de er i overensstem-melse med målet om en stærk, holdbar og afba-lanceret vækst. Hvad angår finansiel lovgivning,fastlagde G20 fire prioriterede områder for detvidere arbejde, med særlige opgaver og tidsfri-ster under hver post: i) opbygning af kapital afhøj kvalitet og mindskelse af den konjunkturfor-stærkende effekt, ii) reformering af aflønnings-praksis for at støtte den finansielle stabilitet, iii)forbedring af markederne for OTC-derivater ogiv) sikring af konsistens i grænseoverskridendebeslutninger og styrkelse af tilsynet med syste-misk vigtige finansielle institutioner.

6 "Euro area policies: 2009 Article IV consultation – staff report",IMF, august 2009.

159ECB

Årsberetning2009

Da IMFs udlånsaktiviteter er steget betydeligt,efter at den finansielle krise satte ind, er diskus-sionen om størrelsen af IMFs resurser taget til.På topmødet i London den 2. april 2009 enedesG20 om at øge de resurser, som står til rådig-hed for de internationale finansielle institutio-ner, med i alt 1,1 billioner dollar via en rækkeforanstaltninger, herunder en forpligtelse til attredoble IMFs resurser fra 250 mia. dollar førkrisen til 750 mia. dollar og støtte til en ny til-deling af SDR svarende til 250 mia. dollar. G20opfordrede også til hurtig ratificering af denfjerde ændring af IMFs vedtægter og kvote- ogstemmereformen, som blev vedtaget i 2008.

I efteråret 2009 havde de bilaterale løfter overfor IMF fra en række medlemslande, herunderca. 175 mia. dollar fra EU-landene,7 nået måletpå 500 mia. dollar i form af låneaftaler, køb afIMF-gældsbeviser eller direkte løfter om del-tagelse i udvidede og reformerede NAB-ord-ninger.8 Medlemmerne af IMF understregede,at IMF er og fortsat skal være en kvotebase-ret institution, men enedes også om, at størrel-sen af Fondens midler samt sammensætningenheraf, dvs. balancen mellem kvotebaserede oglånte resurser, skal undersøges i den nærme-ste fremtid i forbindelse med den nye kvoteju-stering (som er rykket frem fra 2013 til januar2011) eller i forbindelse med gennemgangen afNAB. I overensstemmelse med den omfattendekvote- og stemmereformpakke, som blev ved-taget i 2008, vil et af de vigtigste mål for dennæste kvotejustering være yderligere at justerekvoteandelene i forhold til medlemmernes rela-tive vægt og deres rolle i den globale økonomi.På topmødet i Pittsburgh udtrykte G20 sin for-pligtelse til "et skift i kvoteandele til dyna-miske vækstmarkeder og udviklingslande påmindst 5 pct. fra overrepræsenterede lande tilunderrepræsenterede lande". G20 enedes ogsåom, at der var behov for at tage fat på spørgs-mål som fx størrelsen og sammensætningen afIMFs direktion, hvordan den kan arbejde mereeffektivt, samt inddragelse af centralbankcheferi IMFs strategiske overvågning.

SDR-tildelingen på 250 mia. dollar trådte i kraftden 28. august 2009 og den særlige SDR-tilde-

ling på ca. 32 mia. dollar den 9. september 2009,efter at USA havde givet sit samtykke til denfjerde ændring af IMFs vedtægter siden 1997.Med de to tildelinger på i alt ca. 282 mia. dollarnæsten tidobledes den udestående beholdning afSDR til ca. 316 mia. dollar. Det samlede bidragfra alle eurolandene beløb sig til 47 mia. SDR(svarende til ca. 74 mia. dollar).

Som reaktion på den finansielle krise foretogIMF bl.a. en omfattende revision af sin udlåns-ramme i marts 2009. De vigtigste ændringeromfattede i) indførelse af en ny facilitet (Fle-xible Credit Line), som henvender sig til landemed meget stærke nøgletal, sunde politikker ogtidligere gode resultater med hensyn til gennem-førelsen af politikker, ii) fordobling af medlems-landenes adgang til fondsmidler, iii) strømliningaf programbetingelser, herunder eliminering afkonkrete kriterier om strukturelle resultater ifondsstøttede programmer, iv) forenkling afprocedurerne for "high access"-ordninger, derkan anvendes forebyggende af låntagerne, ogv) forenkling af omkostnings- og forfaldsstruk-turerne samt nedlæggelse af sjældent anvendtefinansieringsfaciliteter, fx den udvidede reser-vefacilitet (Supplemental Reserve Facility).

Trækket på fondens resurser var fortsat betyde-ligt i 2009. Inden for rammerne af regelmæs-sige standbyprogrammer blev der indgået afta-ler med bl.a. Rumænien, Serbien, Bosnien ogHercegovina, Sri Lanka og Hviderusland. Indenfor rammerne af de nye faciliteter blev Mexico,Polen og Colombia godkendt til Flexible CreditLine, mens en række mellemamerikanske øko-nomier (Costa Rica, El Salvador og Guatemala)samt Gabon blev godkendt til "high access"-ord-ninger med forebyggende formål.

7 Den 19.-20. marts 2009 annoncerede Det Europæiske Råd, atEU-landene var parate til at yde hurtig midlertidig bistand på ialt 75 mia. euro til IMF. På mødet den 2. september 2009 for-højede Ecofin-Rådet det samlede EU-bidrag til op til 125 mia.euro (dvs. ca. 175 mia. dollar på det tidspunkt).

8 Kreditaftaler mellem IMF og en gruppe medlemslande og in-stitutioner om at stille supplerende resurser til rådighed for IMFfor at foregribe eller imødegå en forringelse af det internatio-nale monetære system eller håndtere en usædvanlig situation,der udgør en trussel mod systemets stabilitet.


IMF fokuserede i 2009 stærkt på at forbedre sinovervågning af makrofinansielle og finansiellespørgsmål. G20 gav IMF og det nyligt opret-tede Udvalg for Finansiel Stabilitet mandat til atudstede en fælles advarsel for at gøre opmærk-som på de vigtigste makrofinansielle sårbarhe-der. Endvidere blev Financial Sector AssessmentProgram (FSAP), som gennemføres af Verdens-banken og IMF i fællesskab, gennemgået forat forbedre dets effektivitet og optimere ind-dragelsen af resultaterne af FSAP-gennemgan-gen i den bilaterale overvågning. FSAP har tohovedmål, nemlig at vurdere den finansielle sta-bilitet og eventuelle behov for udvikling. I lysetaf ændringerne i de globale forhold siden okto-ber 2008 reviderede IMF også sine Statement ofSurveillance Priorities, som danner grundlag forIMFs arbejde indtil 2011. De økonomiske prio-riteter omfatter fortsat en styrkelse af det glo-bale finansielle system, men fokuserer nu ogsåpå en velorganiseret afvikling af de kriserelate-rede politiske foranstaltninger til sikring af etholdbart opsving og fremme af genopretningenaf den globale efterspørgsel for at støtte den glo-bale vækst, samtidig med at de globale ubalan-cer holdes i skak. IMF vil komme til at spilleen ny rolle som leverandør af analytisk inputtil G20s gensidige vurderingsproces under denye rammer for "stærk, holdbar og afbalance-ret vækst". I erkendelse af, at der er behov forat udvide omfanget af IMFs overvågning, gen-nemgås IMFs mandat nu med henblik på at ladedet omfatte alle de makroøkonomiske politik-ker og politikker i den finansielle sektor, der harindflydelse på den globale stabilitet.

Det internationale finansielle samfund fortsatteogså med at fremme mekanismer til krisefore-byggelse og hensigtsmæssig kriseløsning. I denforbindelse gjorde statslige debitorer og deresprivate kreditorer og investorer yderligere frem-skridt med hensyn til gennemførelsen af prin-cipperne om stabile kapitalstrømme og retfær-dig gældssanering til vækstøkonomierne, somblev godkendt af G20-landenes finansministreog centralbankchefer i 2004. Målet med disseprincipper, som er markedsbaserede og frivil-lige, er at udstikke retningslinjer for informa-tionsudveksling, dialog og tæt samarbejde. Et

stigende antal finansielle institutioner og udste-derlande har tilkendegivet deres støtte til prin-cipperne og udtrykt særlig interesse i at fremmegennemførelsen heraf. På sit sidste møde i Istan-bul i oktober 2009 udarbejdede Group of Tru-stees of the Principles, som består af repræ-sentanter fra den øverste ledelse i den globalefinanssektor, en vejledning i gennemførelsen afprincipperne, gennemgik fremskridtene indenfor rammerne af den internationale finansiellestruktur og ydede vejledning om det fremtidigearbejde.

2.2 samarbejDe meD LanDe uDen FOr eu

Ligesom i tidligere år afholdt Eurosystemetseminarer og workshopper med deltagelseaf centralbanker uden for EU. Endvidere varEurosystemets tekniske bistand fortsat et vig-tigt værktøj til styrkelse af den administrativekapacitet i centralbankerne uden for EU, navn-lig i EUs naboregioner, og til en mere effektivoverholdelse af de europæiske og internationalestandarder. ECB deltog også aktivt sideløbendemed Europa-Kommissionen i EUs makroøkono-miske dialog med de vigtigste vækstøkonomier(fx Rusland, Indien og Egypten) og EUs nabo-lande.

ECB udbyggede fortsat sine forbindelser medlande i Vestbalkan. Den 1. september 2008indledte ECB og 17 nationale centralbanker iEU9 et ni måneder langt program med tekniskbistand til National Bank of Serbia. Program-met, som er finansieret af Det Europæiske Gen-opbygningsagentur, omfattede bl.a. en behovs-analyserapport til National Bank of Serbia overde fremskridt, der skal ske inden for visse cen-tralbankområder som led i forberedelserne til atkunne tiltræde EU.10 Der skulle bl.a. ske frem-

9 Centralbankerne i Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark,Tyskland, Estland, Grækenland, Frankrig, Italien, Cypern, Let-land, Ungarn, Holland, Østrig, Polen, Rumænien og Storbri-tannien.

10 Det Europæiske Genopbygningsagentur ophørte i december2008 officielt med sine aktiviteter og overførte sine rettighederog forpligtelser til Europa-Kommissionens delegation i Repu-blikken Serbien (siden 1. december 2009 "Den Europæiske Uni-ons Delegation").

161ECB

Årsberetning2009

skridt inden for tilsynet med banker, harmonise-ring af lovgivning, der hører under den serbiskenationalbanks kompetence, med den gældendefællesskabsret, liberalisering af kapitalmarke-derne, gennemførelse af pengepolitikken ogvalutakursordningen, monetær, finansiel ogbetalingsbalancestatistik og øget forbrugerbe-skyttelse i forbindelse med finansielle tjenester.

Som led i det fortsatte samarbejde med Cen-tral Bank of Egypt blev der den 1. januar 2009iværksat et nyt treårigt program, som finansie-res af Europa-Kommissionen. I programmetdeltager eksperter fra ECB, Българска народнабанка (Bulgarian National Bank), Česká národníbanka, Deutsche Bundesbank, Bank of Greece,Banque de France, Banca d'Italia og BancaNaţională a României. Formålet med program-met er gradvis at styrke tilsynet med banker iEgypten for at sikre grundlæggende overhol-delse af Basel II-rammerne i overensstemmelsemed Central Bank of Egypts strategi. Central-bankernes tekniske samarbejde med Bank ofRussia, som finansieres af Europa-Kommissio-nen, fortsatte i 2009. Eurosystemet (ECB i sam-arbejde med Deutsche Bundesbank, Bank ofGreece, Banco de España, Banque de France,Banca d'Italia, De Nederlandsche Bank, Oester-reichische Nationalbank og Suomen Pankki –Finlands Bank i samarbejde med finanstilsynet iFinland) yder teknisk bistand inden for banktil-syn og intern revision. Hvad angår banktilsyn,er målet at støtte en gradvis indførelse af BaselII-rammerne i Ruslands banktilsyn, mens deninterne revision omfatter støtte til risikobase-ret intern revision, it-revision og revision af for-valtningen af valutareserver. Programmet, somblev indledt i 2008, forventes afsluttet den 31.december 2010.

Eurosystemet og Bank of Russia holdt deresfemte seminar på højt plan den 11. og 12. marts2009 i Wien. Oesterreichische Nationalbankvar vært for seminaret med deltagelse af cen-tralbankchefer og højtstående repræsentanterfra Eurosystemet og Bank of Russia. Formå-let med seminaret var yderligere at styrke dia-logen og forbindelserne mellem de to organer,som er intensiveret i de senere år. De vigtigste

spørgsmål, som blev drøftet på seminaret, ved-rørte den seneste makroøkonomiske udvikling,samt hvordan prisudviklingen på råvarer påvir-ker inflationen og den finansielle stabilitet i Rus-land og euroområdet.

Eurosystemets fjerde seminar på højt plan meddeltagelse af centralbanker fra Latinamerikaog med ECB, Banco de España og Banco deMéxico som arrangører blev afholdt i MexicoCity den 23. marts 2009. Hovedemnerne varde økonomiske konsekvenser af og de politiskereaktioner på både den globale finansielle kriseog stigningen og faldet i råvarepriserne.

Den 2.-3. november 2009 afholdt ECB en work-shop til forberedelse af Eurosystemets sjetteseminar på højt plan med centralbankerne iMiddelhavslandene, som vil blive afholdt påCypern i 2010. I workshoppen deltog repræsen-tanter fra centralbankerne i Eurosystemet, EUspartnerlande i den sydlige og østlige del af Mid-delhavsområdet, Europa-Kommissionen og DenEuropæiske Investeringsbank. Drøftelserne iworkshoppen fokuserede på virkningerne afden globale finansielle krise og den dermed for-bundne lavkonjunktur i Middelhavslandenesøkonomier og finansielle sektorer og på regio-nens valutakursordninger.

ECB intensiverede også sit forhold til de kine-siske myndigheder i 2009. Den 29. novembermødtes formanden for ECB, formanden forEurogruppen og kommissæren for økonomiskeog monetære anliggender med de kinesiskemyndigheder i Nanjing. Det var det andet mødemellem dem, og dette forum betragtes som envigtig del af dialogen mellem Kina og EU. Påmødet blev en række forskellige økonomiskeog finansielle spørgsmål drøftet, herunder bl.a.valutakurspolitikker, og drøftelserne bidrog tilstørre gensidig forståelse for politikkerne i derespektive områder. ECB styrkede også sine for-bindelser til People's Bank of China i 2009. Detprimære forum for drøftelserne er ECB-People'sBank of China-arbejdsgruppen, som holder tremøder om året. I 2009 drøftede gruppen spørgs-mål vedrørende økonomisk vækst, stimulerende


politiktiltag og finansiel stabilitet set ud fra bådeeuroområdets og Kinas perspektiv.

Primo 2010 påbegyndte ECB og 14 af central-bankerne i euroområdet et toårigt program,hvis formål er at styrke makro- og mikrotilsy-net i kandidatlande og potentielle kandidatlan-de.11 Programmet er rettet mod centralbankerneog tilsynsmyndighederne i Vestbalkan og Tyr-kiet. At IMF og Verdensbanken er parate til atindgå som aktive partnere i programmet, og deninteresse, som talrige internationale og europæ-iske institutioner og organer har udtrykt, bor-ger for, at det internationale samfund opfatterdette program som både rettidigt og nødven-digt. Målet med programmet, som finansieres afEU, er at styrke EU-kandidatlandenes og poten-tielle kandidatlandes modstandsdygtighed overfor finansielt stress på mellemlangt sigt ved atstøtte justeringen af makro- og mikrotilsynet ioverensstemmelse med de nyligt vedtagne inter-nationale standarder og EU-standarder.

11 De nationale centralbanker i Belgien, Grækenland, Spanien,Frankrig, Italien, Cypern, Luxembourg, Malta, Holland, Øst-rig, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Finland.

I forbindelse med Luminale 2008 lavede kunstnerduoen Casa Magica en lysinstallation på Grossmarkthalle. Her vises det andet aftre motiver. Det hentyder til de forestående arbejder med ECBs nye hovedsæde.

kapiteL 5

ansvarLigHeD


1 ansvarLigHeD Over FOr OFFentLigHeDen OgeurOpa-parLamentet

Centralbankernes uafhængighed er i løbet afde seneste årtier blevet en uundværlig del af deindustrialiserede økonomiers og vækstøkono-miernes pengepolitiske system. Beslutningenom at give centralbanker uafhængighed er dybtforankret i økonomisk teori og empirisk doku-mentation, som viser, at en sådan ordning frem-mer prisstabilitet. Samtidig er det et grund-læggende princip i et demokratisk samfund, atenhver uafhængig institution med en offentligfunktion bør være ansvarlig over for borgerneog deres folkevalgte repræsentanter. Ansvarlig-hed er derfor et vigtigt aspekt af en centralbanksuafhængighed.

ECB efterlever sine forpligtelser med hensyn tilansvarlighed og gennemsigtighed ud over, hvadder er påkrævet, hvilket bl.a. illustreres af denløbende rapportering. ECB offentliggør fx enmånedsoversigt i stedet for den påkrævede kvar-talsberetning, og medlemmerne af Styrelsesrå-det holder mange taler om relevante emner afoffentlig interesse. I 2009 omhandlede de emnersom fx ECBs tiltag som reaktion på den finan-sielle krise, de globale udfordringer for den øko-nomiske politik og principielle overvejelser ved-rørende centralbankernes rolle og strategi. Depressemøder, der holdes efter Styrelsesrådetsførste møde hver måned, er fortsat en god lej-lighed for ECB til nærmere at gøre rede for sinvurdering af den økonomiske situation og bag-grunden for rentebeslutningerne.

Europa-Parlamentet, som er direkte valgt af bor-gerne i EU, spiller den vigtigste institutionellerolle i forhold til at holde ECB fast på sit ansvar.ECB har siden sin oprettelse haft en tæt ogfrugtbar dialog med Europa-Parlamentet. For-manden for ECB gjorde fortsat rede for ECBspengepolitik og andre opgaver under de kvar-talsvise høringer i Europa-Parlamentets Øko-nomi- og Valutaudvalg (ECON) og skal efterplanen forelægge ECBs Årsberetning 2008 pået plenarmøde i Europa-Parlamentet den 25.marts 2010. I februar 2009 deltog formanden ien fælles høring mellem Europa-Parlamentet ogde nationale parlamenter for at drøfte EUs ram-mer for sikring af finansiel stabilitet.

Andre medlemmer af ECBs direktion mødteogså frem i Europa-Parlamentet. Næstforman-den forelagde ECBs Årsberetning 2008 for Øko-nomi- og Valutaudvalget. Lorenzo Bini Smaghiog Jürgen Stark deltog i den årlige fælles høringmellem Europa-Parlamentet og de nationale par-lamenter for at drøfte EUs situation i den aktu-elle finansielle krise samt strategien for vækst ogbeskæftigelse for tiden efter krisen og moder-niseringen af den globale finansielle arkitek-tur. José Manuel González-Páramo deltog i enhøring i Europa-Parlamentets Særlige Udvalgom den Finansielle, Økonomiske og SocialeKrise. Gertrude Tumpel-Gugerell mødte ogsåtil høring i Økonomi- og Valutaudvalget for atgøre rede for den seneste udvikling inden forclearing og afvikling af værdipapirer og Euro-systemets projekt Target2-Securities.

Desuden var der drøftelser mellem repræsen-tanter fra ECB og medlemmer af Europa-Par-lamentet om ECBs politik og andre emner, somECB har specialviden om (fx finansiel stabili-tet). I overensstemmelse med tidligere praksisbesøgte en delegation fra Økonomi- og Valuta-udvalget ECB i 2009 med henblik på udvekslingaf synspunkter med medlemmer af Direktionenom den økonomiske situation samt indførelsenaf de nye tilsynsrammer for EU.

167ECB

Årsberetning2009

De forskellige drøftelser mellem Europa-Parla-mentet og ECB omfattede en lang række emner.Nedenfor beskrives de vigtigste emner, der blevtaget op under disse drøftelser.

pOLitiske tiLtag sOm reaktiOn pÅ DenøkOnOmiske Og FinansieLLe kriseDen økonomiske og finansielle krise spillede enfremtrædende rolle i drøftelserne mellem ECBog Europa-Parlamentet. I sine forskellige beslut-ninger om dette emne opfordrede Europa-Par-lamentet til en koordineret indsats blandt med-lemslandene for at overvinde krisen og bifaldtiværksættelsen af den europæiske økonomi-ske genopretningsplan. Europa-Parlamentetudtrykte dog bekymring med hensyn til denkraftige stigning i den offentlige gæld og i bud-getunderskuddet og opfordrede til, at landenehurtigst muligt vendte tilbage til sunde stats-finanser. Det Særlige Udvalg om den Finan-sielle, Økonomiske og Sociale Krise fik mandattil at analysere og vurdere krisens omfang ogdens indvirkning på EU og medlemslandene.

Under høringerne i Europa-Parlamentet udtrykteECBs formand endnu en gang ECBs fulde støttetil Europa-Kommissionen, der har en vanskeligopgave med at sikre gennemførelsen af stabili-tets- og vækstpagten, og navnlig til Kommissio-nens meddelelse om, at en ambitiøs budgetkon-solidering bør påbegyndes, lige så snart der ertegn på et konjunkturopsving.

eus rammer FOr FinansieLt tiLsyn OgstabiLitetEuropa-Parlamentet og ECB fortsatte derestætte dialog om emner vedrørende finansielt til-syn. Europa-Parlamentet påpegede, at mangeaf anbefalingerne i Larosière-gruppens rapport(se også kapitel 3) allerede var fremsat af med-lemmerne. Parlamentet anbefalede også en revi-sion af lovgivnings- og styringsrammerne forde finansielle markeder som følge af den sti-gende integration af de finansielle markeder iEU. Endelig støttede Parlamentet styrkelsen afECBs rolle med hensyn til at sikre finansiel sta-bilitet. I tidligere beslutninger havde Parlamen-tet støttet det synspunkt, at ECB burde ind-drages i makroprudentielt tilsyn i hele EU af

systemisk vigtige finansielle institutioner i hen-hold til traktatens artikel 127, stk. 6.

Under høringerne i Europa-Parlamentet bifaldtECBs formand forslaget om at oprette et organ,der specifikt skulle have ansvaret for makro-prudentiel overvågning på europæisk plan, nær-mere bestemt rådet for systemiske risici (Euro-pean Systemic Risk Board (ESRB), se ogsåboks 8). Formanden påpegede, at ECB og ESRBskulle rapportere til Europa-Parlamentet hverfor sig, da de to institutioner ville have klartadskilte mandater.

2 uDvaLgte emner pÅ møDer meD eurOpa-parLamentet

Den tidligere Grossmarkthalle set fra syd (2006).

kapiteL 6

eksternkOmmunikatiOn


1 kOmmunikatiOnspOLitikECBs eksterne kommunikation har til formål atøge offentlighedens kendskab til ECBs politikog beslutninger. Kommunikation er en integre-ret del af ECBs pengepolitik og andre af ECBsopgaver. De to centrale principper for ECBskommunikationsaktiviteter er åbenhed og gen-nemsigtighed. Begge principper bidrager tilpengepolitikkens virkning, effektivitet og tro-værdighed. De understøtter også ECBs indsatsfor at redegøre fuldt ud for sine handlinger somnærmere beskrevet i kapitel 5.

Siden 1999 har ECB fulgt et koncept om aktu-elle, regelmæssige og omfattende forklaringeraf de pengepolitiske vurderinger og beslutnin-ger. Dette er en enestående åben og gennem-sigtig tilgang til kommunikation for en cen-tralbank. Pengepolitiske beslutninger forklarespå et pressemøde, umiddelbart efter at Styrel-sesrådet har truffet beslutningerne. Formandenstarter med en grundig indledning på presse-konferencen, hvor han gør rede for Styrelses-rådets beslutninger. Formanden og næstforman-den besvarer derefter spørgsmål fra medierne.Siden december 2004 er Styrelsesrådets beslut-ninger ud over rentebeslutningerne også blevetoffentliggjort på Eurosystemets centralbankerswebsteder hver måned.

ECBs retsakter offentliggøres på alle officielleEU-sprog, og det samme gælder Eurosystemetskonsoliderede balance.1 ECBs Årsberetning ogkvartalsudgaverne af Månedsoversigten offent-liggøres også i deres helhed på de officielleEU-sprog.2 Konvergensrapporten offentliggø-res enten i sin helhed eller som en sammenfat-ning på alle officielle EU-sprog.3 Med henblikpå ansvarlighed og gennemsigtighed over foroffentligheden udsender ECB ud over de obli-gatoriske publikationer anden dokumentation pånogle eller alle officielle sprog, især pressemed-delelser om pengepolitiske beslutninger, egnemakroøkonomiske fremskrivninger,4 holdnin-ger på bestemte politikområder samt informati-onsmateriale af relevans for offentligheden. Denationale sprogversioner af ECBs vigtigste pub-likationer udarbejdes, udgives og distribueres itæt samarbejde med de nationale centralbanker.

Irsk er undtaget (EU-undtagelse).1Med undtagelse af irsk (EU-undtagelse) og maltesisk (efter2aftale med Bank Centrali ta‘ Malta/Central Bank of Malta, efterbortfald af den midlertidige EU-undtagelse i maj 2007).Se fodnote 2.3Fremskrivninger foretaget af ECBs stab siden september 20044og Eurosystemets stab siden december 2000.

171ECB

Årsberetning2009

2 kOmmunikatiOnsaktiviteterECB henvender sig til mange forskellige mål-grupper, fx finansielle eksperter, medierne, rege-ringer, parlamenter og offentligheden, som harforskellige grader af kendskab til det finansielleog økonomiske område. I forklaringen af sineopgaver og beslutninger benytter ECB derfor enrække kommunikationsværktøjer og -aktivite-ter, som hele tiden udvikles for at forbedre deresgennemslagskraft mest muligt under hensynta-gen til de mange målgrupper og kommunikati-onsforholdene og -behovene.

ECB offentliggør en række undersøgelser ograpporter som fx Årsberetningen, der giver enomfattende beskrivelse af ECBs aktiviteter i detforløbne år og dermed bidrager til at holde ECBansvarlig. Månedsoversigten udtrykker ECBsaktuelle vurdering af den økonomiske og mone-tære udvikling og indeholder detaljeret infor-mation om baggrunden for ECBs beslutninger.Publikationen "Financial Stability Review" vur-derer stabiliteten af Euroområdets finansiellesystem med hensyn til dets evne til at absorbereugunstige stød. ECB publicerer en lang rækkestatistiske data, primært via Statistical DataWarehouse, og interaktive figurer på ECBs web-sted samt i trykt form i den månedlige udgave afStatistics Pocket Book.

Alle medlemmer af ECBs styrelsesråd delta-ger direkte i indsatsen for at øge offentlighe-dens kendskab til og forståelse af Eurosyste-mets opgaver og politikker gennem høringer iEuropa-Parlamentet og nationale parlamentersamt gennem taler og interview til medierne.I 2009 var formanden og andre medlemmeraf ECBs direktion i alt syv gange til høringeri Europa-Parlamentet (se også kapitel 5). Deholdt i løbet af 2009 ca. 260 taler til mange for-skellige målgrupper, gav omkring 200 interviewtil medierne og fik udgivet artikler i fagblade,magasiner og aviser.

Euroområdets nationale centralbanker spilleren vigtig rolle, da de på nationalt plan formidleroplysninger og budskaber om Eurosystemet tiloffentligheden og interesserede parter. De hen-vender sig til forskellige nationale og regionale

målgrupper på disse gruppers eget sprog og ideres eget miljø.

ECB afholdt, enten alene eller i samarbejde medde nationale centralbanker i EU, Europa-Kom-missionen, European Journalism Centre (EJC)og andre offentlige myndigheder eller fonde, 13seminarer i 2009 med henblik på at øge de inter-nationale og nationale mediers viden om og for-ståelse af ECB.

ECB modtog i 2009 ca. 14.000 besøgende i sithovedsæde i Frankfurt. De besøgende fik første-håndsviden i form af forelæsninger og præsen-tationer holdt af sagkyndige og ledere fra ECB.

Alle dokumenter, som er offentliggjort af ECB,og oplysninger om ECBs forskellige aktiviteterfindes på ECBs websted. I 2009 havde webste-det 25 mio. besøg (38 pct. flere end året før), 157mio. sider blev læst, og 45 mio. dokumenter blevdownloadet.

ECB svarede i 2009 på ca. 100.000 henvendel-ser (mod 60.000 i 2008) fra offentligheden, derønskede oplysninger om en række spørgsmålvedrørende ECBs aktiviteter, politik og beslut-ninger.

ECBs kommunikationsaktiviteter var i 2009især koncentreret om at redegøre for forløbetog konsekvenserne af den globale finansielle ogøkonomiske krise og de tiltag, ECB og Euro-systemet har taget. Langt størstedelen af allede taler, medlemmerne af Direktionen holdtfor offentligheden, drejede sig om dette emne.Det samme gjorde sig gældende for henvendel-ser om oplysninger og spørgsmål fra pressen,offentligheden og besøgende hos ECB. I forholdtil udviklingen af særlige projekter vedrørendebetalingssystemer og markedsinfrastruktur –det fælles eurobetalingsområde (Single EuroPayments Area) og Target2-Securities – var derbehov for yderligere, målrettet kommunikation.

Som led i rækken af begivenheder, der mar-kerede euroens 10-års-jubilæum, afholdtes etsymposium under overskriften "The future ofEurope – views from founding fathers", hvor


den tidligere franske præsident Valéry Giscardd’Estaing og den tidligere tyske forbundskans-ler Helmut Schmidt var indbudt til at dele dereserfaringer og tanker omkring indførelsen afden fælles valuta (euroen) samt deres holdningtil den fremtidige udvikling. I symposiet del-tog internationale gæster, repræsentanter fraerhvervslivet og medierne samt universitets-studerende. Der blev desuden afholdt en kon-ference under overskriften "10 years of Euro-pean Monetary Union: a legal perspective", hvor135 jurister fra centralbanker, finansministerier,regionale organisationer og den akademiske ver-den diskuterede de juridiske aspekter omkringEurosystemet og ESCB.

ECBs kulturprogram (Cultural Days), der blevarrangeret i samarbejde med Banca Naţionalăa României, satte i 2009 fokus på Rumænien.Kulturprogrammet blev lanceret i 2003 med detformål hvert år at give indbyggerne i Frankfurtet indtryk af kulturen i et af EU-landene. I 2009omfattede programmet 24 forskellige begiven-heder med deltagelse af ca. 6.000 personer.

Luftfoto af Grossmarkthalle, da den stadig fungerede som torvehal. I baggrunden mod vest ses bykernen (2002).

kapiteL 7

institutiOneLLerammer,

OrganisatiOn OgÅrsregnskab


1 eCbs besLuttenDe Organer Og COrpOrategOvernanCe

Eurosystemet er euroområdets centralbanksy-stem. Det består af ECB og de nationale cen-tralbanker i de EU-lande, der har euroen somvaluta (16 siden 1. januar 2009). Betegnelsen"Eurosystemet" fremgår af Lissabontraktaten1.Styrelsesrådet havde tidligere vedtaget dennebetegnelse for at gøre det nemmere at forståcentralbankstrukturen i euroområdet. "Eurosy-stemet" understreger den fælles identitet, team-work og samarbejde mellem medlemmerne, ogbetegnelsen finder allerede bred anvendelse.

ESCB består af ECB og de nationale central-banker i alle 27 EU-lande. ESCB omfatter altså

også de nationale centralbanker i de EU-lande,der endnu ikke har indført euroen.

ECB, som udgør kernen i Eurosystemet ogESCB, sikrer, at de operationer, der indgårsom en del af ESCBs opgaver, udføres enten afECB eller via de nationale centralbanker. Sidst-nævnte sker i det omfang, det skønnes muligtog hensigtsmæssigt. Direktionen gennemførerpengepolitikken i overensstemmelse med Sty-

1.1 eurOsystemet Og Det eurOpæiske system aF CentraLbanker

Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique

Deutsche Bundesbank

Bank of Greece

Banco de España

Banque de France

Banque centrale du Luxembourg

De Nederlandsche BankOesterreichische NationalbankBanco de Portugal

Suomen Pankki – Finlands Bank

Česká národní bankaDanmarks NationalbankEesti Pank

Central Bank of Cyprus

Latvijas BankaLietuvos bankasMagyar Nemzeti BankNarodowy Bank Polski

Národná banka Slovenska

Sveriges RiksbankBank of England

Central Bank and FinancialServices Authority of Ireland

Banca d’Italia

Banka Slovenije

Banca Naţională a României(Bulgarian National Bank)

DE

TE

UR

OP

ÆIS

KE

SY

ST

EM

AF

CE

NT

RA

LB

AN

KE

R(E

SC

B)

Den Europæiske Centralbank (ECB)Den Europæiske Centralbank (ECB)

DirektionenStyrelsesrådetStyrelsesrådet Direktionen

Det

Gen

erel

leR

ådD

etG

ener

elle

Råd

EU

RO

SY

ST

EM

ET

Българска народна банка

Central Bank of MaltaBank Centrali ta Malta/

.!

1 Yderligere information om Lissabontraktaten findes i kapitel 4,afsnit 1.2.

177ECB

Årsberetning2009

relsesrådets retningslinjer og afgørelser. Denvideregiver de nødvendige instrukser til de nati-onale centralbanker. ECB har status som juri-disk person i folkeretten. Efter Lissabontrakta-tens ikrafttræden er ECB nu en EU-institution.ECBs institutionelle indretning forbliver imid-lertid uændret.2

Den enkelte nationale centralbank har statussom juridisk person i henhold til det pågæl-dende lands lovgivning. De nationale central-banker i euroområdet er en integreret del afEurosystemet og udfører de opgaver, som Euro-systemet er blevet pålagt i henhold til de regler,som ECBs besluttende organer har fastlagt. Denationale centralbanker bidrager også til arbej-det i Eurosystemet og ESCB gennem deres del-tagelse i Eurosystem-/ESCB-komiteerne (seafsnit 1.5 i dette kapitel). De kan på eget ansvarudføre funktioner, som ikke er eurosystemrela-terede, medmindre Styrelsesrådet beslutter, atdisse funktioner strider mod Eurosystemets målog opgaver.

Eurosystemet og ESCB styres af ECBs beslut-tende organer: Styrelsesrådet og Direktionen.Det Generelle Råd er konstitueret som ECBstredje besluttende organ, så længe der er EU-lande, som ikke har indført euroen. De beslut-tende organer udfører deres opgaver i henholdtil bestemmelserne i traktaten, ESCB-statuttenog de relevante forretningsordener.3 I Eurosy-stemet og ESCB er beslutningsprocessen cen-traliseret. ECB og de nationale centralbankeri euroområdet bidrager dog i fællesskab, stra-tegisk og operationelt, til at nå Eurosystemetsfælles mål, samtidig med at decentraliserings-princippet respekteres i overensstemmelse medESCB-statutten.

1.2 styreLsesrÅDet

Styrelsesrådet består af medlemmerne af ECBsdirektion og centralbankcheferne i de EU-lande,der har indført euroen. Ifølge traktaten har Sty-relsesrådet følgende primære ansvarsområder:

at fastsætte de retningslinjer og træffe de–afgørelser, der er nødvendige for at udførede opgaver, der er pålagt Eurosystemet

at udforme euroområdets pengepolitik, her-–under, hvor det er hensigtsmæssigt, træffeafgørelse om pengepolitiske delmål, offi-cielle renter og forsyningen med reserver iEurosystemet og at fastsætte de nødvendigeretningslinjer for gennemførelsen heraf.

Styrelsesrådet mødes normalt to gange ommåneden i ECB i Frankfurt am Main, Tyskland.Det foretager bl.a. en tilbundsgående vurde-ring af den monetære og økonomiske udvikling.Beslutninger i tilknytning hertil træffes især pådet første møde i måneden, mens de spørgsmål,der behandles påmånedens andet møde, normaltvedrører ECBs og Eurosystemets andre opga-ver. I 2009 blev der afholdt to møder uden forFrankfurt: ét i Banque centrale du Luxembourgi Luxembourg og ét i Banca d'Italia i Venedig.Ud over disse møder kan Styrelsesrådet ogsåafholde møder i form af en telekonference ellertræffe afgørelser ved skriftlig procedure.

Når medlemmerne af Styrelsesrådet træfferpengepolitiske beslutninger og udfører andreopgaver i ECB og for Eurosystemet, handlerde ikke som repræsentanter for deres medlems-lande, men som personligt udnævnte, fuldstæn-digt uafhængige medlemmer. Dette afspejles iprincippet "én person, én stemme", som anven-des i Styrelsesrådet. Den 18. december 2008besluttede Styrelsesrådet at fortsætte med det

2 Nærmere om Lissabontraktatens betydning for ECB findes ikapitel 4, afsnit 1.2.

3 For ECBs forretningsorden se afgørelse ECB/2004/2 af 19.februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for DenEuropæiske Centralbank, EUT L 80, 18.3.2004, s. 33, somændret ved afgørelse ECB/2009/5 af 19. marts 2009, EUT L100, 18.4.2009, s. 10, afgørelse ECB/2004/12 af 17. juni 2004om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Cen-tralbanks Generelle Råd, EUT L 230, 30.6.2004, s. 61, og afgø-relse ECB/1999/7 af 12. oktober 1999 vedrørende forretnings-ordenen for Den Europæiske Centralbanks direktion, EFT L314, 8.12.1999, s. 34. Disse dokumenter findes også på ECBswebsted.


nuværende afstemningssystem4 og først at ind-føre rotationssystemet, når antallet af central-bankchefer i Styrelsesrådet overstiger 18. Den19. marts 2009 vedtog Styrelsesrådet en rets-akt, som dækker alle aspekter i forbindelse medgennemførelsen af rotationssystemet, fx rotati-onsrækkefølge, -periode og hastighed, og somindeholder de nødvendige ændringer af forret-ningsordenen.5 Retsakten træder i kraft, nårrotationssystemet indføres.

4 Som omhandlet i ESCB-statuttens artikel 10.2, hvor antallet afcentralbankchefer med ret til at afgive deres stemme begrænsestil 15, men hvor der også gives mulighed for, at Styrelsesrådetudsætter rotationssystemet, indtil antallet overstiger 18.

5 Afgørelse ECB/2009/5 om ændring af afgørelse ECB/2004/2 omvedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Central-bank, EUT L 100, 18.4.2009, s. 10. En nærmere beskrivelse afretningslinjerne for gennemførelsen af rotationssystemet findesi artiklen "Rotation of voting rights in the Governing Council ofthe ECB", i Månedsoversigten for juli 2009.

179ECB

Årsberetning2009

styreLsesrÅDet

Jean-Claude TrichetFormand for ECBLucas D. PapademosNæstformand for ECBLorenzo Bini SmaghiMedlem af ECBs direktionMichael C. BonelloDirektør for Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of MaltaVítor ConstâncioDirektør for Banco de PortugalMario DraghiDirektør for Banca d'ItaliaMiguel Fernández OrdóñezDirektør for Banco de EspañaJosé Manuel González-PáramoMedlem af ECBs direktionPatrick HonohanDirektør for Central Bank andFinancial Services Authority of Ireland(fra 26. september 2009)John HurleyDirektør for Central Bank andFinancial Services Authority of Ireland(indtil 24. september 2009)Marko KranjecDirektør for Banka SlovenijeErkki LiikanenDirektør for Suomen Pankki – Finlands BankYves MerschDirektør for Banque centrale duLuxembourg

Ewald NowotnyDirektør for OesterreichischeNationalbankChristian NoyerDirektør for Banque de FranceAthanasios OrphanidesDirektør for Central Bank of CyprusGeorge A. ProvopoulosDirektør for Bank of GreeceGuy QuadenDirektør for Nationale Bank van België/Banque Nationale de BelgiqueIvan ŠramkoDirektør for Národná banka SlovenskaJürgen StarkMedlem af ECBs direktionGertrude Tumpel-GugerellMedlem af ECBs direktionAxel A. WeberDirektør for Deutsche BundesbankNout WellinkDirektør for De Nederlandsche Bank

Forreste række (fra venstre mod højre)Marko Kranjec, Ewald Nowotny;Yves Mersch, Lucas D. Papademos,Jean-Claude Trichet,Gertrude Tumpel-Gugerell,Vítor Constâncio, Michael C. Bonello

Mellemste række (fra venstre modhøjre)Patrick Honohan, George A. Provopoulos,José Manuel González-Páramo,Miguel Fernández Ordóñez,Athanasios Orphanides, Guy Quaden

Bagerste række (fra venstre mod højre)Jürgen Stark, Erkki Liikanen,Axel A. Weber, Lorenzo Bini Smaghi,Christian Noyer, Ivan Šramko,

Anm: Mario Draghi og Nout Wellinkvar ikke til stede, da billedet blev taget.


1.3 DirektiOnen

Direktionen består af formanden og næstfor-manden for ECB og fire andre medlemmer, derudnævnes efter fælles overenskomst6 af stats-og regeringscheferne i de EU-lande, der har ind-ført euroen. Direktionen, som normalt mødes engang om ugen, har følgende primære ansvars-områder:

at forberede møderne i Styrelsesrådet–at gennemføre pengepolitikken i euroområ-–det i overensstemmelse med de retningslinjerog afgørelser, som vedtages af Styrelsesrå-det, og i den forbindelse videregive de nød-vendige instrukser til de nationale central-banker i euroområdet.at forestå ECBs løbende drift–

at udøve visse beføjelser, som er overdraget–til Direktionen af Styrelsesrådet, herunderlovgivningsmæssige beføjelser.

Forvaltningskomiteen bistår Direktionen ispørgsmål vedrørende ECBs ledelse, planlæg-ning og årlige budgetproces. Forvaltningsko-miteen består af et direktionsmedlem, som erkomiteens formand, og en række medarbejderei den øverste ledelse.

Jean-Claude TrichetFormand for ECBLucas D. PapademosNæstformand for ECBLorenzo Bini SmaghiMedlem af ECBs direktion

José Manuel González-PáramoMedlem af ECBs direktionJürgen StarkMedlem af ECBs direktionGertrude Tumpel-GugerellMedlem af ECBs direktion

Bagerste række(fra venstre mod højre):

Jürgen Stark,José Manuel González-Páramo,

Lorenzo Bini Smaghi

Forreste række(fra venstre mod højre):

Gertrude Tumpel-Gugerell,Jean-Claude Trichet,Lucas D. Papademos

6 Fra og med Lissabontraktatens ikrafttræden udnævnes Direktio-nens medlemmer af Det Europæiske Råd med kvalificeret flertalog efter høring af Europa-Parlamentet og ECB. Denne procedureer på linje med den, der anvendes ved udnævnelsen til stillingerpå politisk centrale områder i andre EU-institutioner.

�

�

�

�

�

�Finanspolitik

�

�Budget, Kontrol og Organisation

�

�Finansielle Operationer

�Markedsintegration

�

�

� Regnskab & Indkøb�

�

�

Direktoratet for Økonomisk Udvikling

�EU-lande�Ekstern Udvikling

Direktoratet for PengepolitikPhilippe Moutot

�

�

�

�Rekruttering & Personaleydelser�

�ERP-systemer

�Front Office� Investering�Markedsanalyse�Markedsoperationssystemer

�Overvågning�Target og Sikkerhedsstillelse

T2S-programrådet

Generaldirektoratet forAdministrationGerald Grisse

ernerStudener Ton Roos

Direktoratet for

Elisabeth Ardaillon-Poirier

Christian Thimann

ECBs Repræsentationi Washington, D.C.

Georges Pineau

Wolfgang Schill

Philippe Moutot

Finansiel StabilitetMauro Grande

HR Budget ogOrganisation

Steven KeuningInformation ystem

Koenraad De GeestKlaus Gressenbauer

Generaldirektoratet forMarkedsoperationerFrancesco Papadia

Generaldirektoratet for

Daniela Russo

�Risikostyring ²

Stedfortræder: W

Afdelinger:ByggeforvaltningFinansiel Rapportering & Politik

Sikkerhed

Seddeldirektoratet

Afdelinger: SeddelforvaltningSeddeludvikling

Afdelinger: Presse og InformationOffentliggørelser, Events og Protokol

Kommunikation

Rådgivere forDirektionen

Generaldirektoratet forØkonomi

Stedfortrædere: Hans-Joachim Klöckers,

Afdeling:

Hans-Joachim KlöckersAfdelinger: Makroøkonomisk Udvikling i

Euroområdet

Afdelinger: Kapitalmarkeder/Finansiel StrukturPengepolitik StillingPengepolitik Strategi


Afdelinger: Overvågning af Finansiel StabilitetPolitik for Finansielle Tjenesteydelser

� �Vurdering af Finansiel Stabilitet


Stedfortræder: N.N.

Afdelinger:Personalepolitik & -relationer

Generaldirektoratet forss er

Afdelinger: Analytiske Systemdomæner

�Udførende Systemdomæner� Infrastruktur og Drift� Sikkerhed og Arkitektur

roftetarotkeriDIntern Revision

visionstjenesterAfdelinger: visionsopgaver

! Re! Re

roftetarotkeridlareneGgoelanoitanretnI

Europæiske Forbindelser

Stedfortræder: GFrank Moss

illes Noblet

Direktionen

Forreste række (fra venstre til højre): Gertrude Tumpel-Gugerell, Jean-Claude Trichet (formand), Lucas D. Papademos (næstformand)Bagerste række (fra venstre til højre): Jürgen Stark, José Manuel González-Páramo, Lorenzo Bini Smaghi

! EUs Naboregioner! International

Økonomisk-Politisk Analyse

Afdelinger: ! EU-institutioner og -fora

1

2Herunder databeskyttelse.Rapporterer direkte til Direktionen.Sekretær for Direktionen, Styrelsesrådet og Det Generelle Råd.3


Antonio Sáinz de Vicuña

retsenejTeksidiruJ

1

! Jurist-lingvisterAfdelinger: ! Juridisk rådgivning

Stedfortræder: Ulrich BindseilAfdelinger:

Stedfortræder: Pierre Petit

Afdelinger:

! Pengepolitisk Forskning! Økonometriske Modeller

Afdelinger: ! Finansiel Forskning

ForskningGeneraldirektoratet for

Stedfortræder: Huw PillFrank Smets

! Sprogtjenester

Afdelinger:

! Sekretariat

Arkiv, Bibliotek &!Dokumentstyring

Sekretariatog Sprogtjenester

Pierre van der Haegen3

Generaldirektoratet

Stedfortræder: Klaus Riemke

og Økonomisk Statistik! Monetær og Finansiel Statistik!!

Statistisk InformationsserviceUdlandsstatistik

! Udvikling og Koordinering af Statistik

Afdelinger: ! tedårmooruEiitnoKelleisnaniF

StatistikGeneraldirektoratet for

Stedfortræder: Werner BierN.N.

Direktionen

Administrative Tjenester

Stedfortræder: Magi Clavé

Betalingssystemer og Markedsinfrastruktur


1.4 Det genereLLe rÅD

Det Generelle Råd består af ECBs formand ognæstformand og de nationale centralbankche-fer i alle 27 EU-lande. Det udfører primært deopgaver, som er overtaget fra EMI, og som ECB

stadig skal udføre, eftersom ikke alle EU-landehar indført euroen. I 2009 mødtes Det GenerelleRåd fire gange.

Jean-Claude TrichetFormand for ECBLucas D. PapademosNæstformand for ECBNils BernsteinDirektør for Danmarks NationalbankMichael C. BonelloDirektør for Bank Ċentrali ta'Malta/Central Bank of MaltaVítor ConstâncioDirektør for Banco de PortugalMario DraghiDirektør for Banca d'ItaliaMiguel Fernández OrdóñezDirektør for Banco de EspañaPatrick HonohanDirektør for Central Bank andFinancial Services Authority of Ireland(fra 26. september 2009)John HurleyDirektør for Central Bank andFinancial Services Authority of Ireland(indtil 24. september 2009)Stefan IngvesDirektør for Sveriges Riksbank

Mugur Constantin IsărescuDirektør for Banca Naţională a RomânieiIvan IskrovDirektør for Българска народна банка(Bulgarian National Bank)Mervyn KingDirektør for Bank of EnglandMarko KranjecDirektør for Banka SlovenijeErkki LiikanenDirektør for Suomen Pankki – Finlands BankAndres LipstokDirektør for Eesti PankYves MerschDirektør for Banque centrale duLuxembourgEwald NowotnyDirektør for OesterreichischeNationalbankChristian NoyerDirektør for Banque de FranceAthanasios OrphanidesDirektør for Central Bank of CyprusGeorge A. ProvopoulosDirektør for Bank of Greece

Forreste række(fra venstre mod højre)

Michael C. Bonello, Ewald Nowotny;Yves Mersch, Lucas D. Papademos,Jean-Claude Trichet, Mervyn King,Vítor Constâncio, Marko Kranjec

Mellemste række(fra venstre mod højre)

András Simor, Patrick Honohan,George A. Provopoulos,Athanasios Orphanides,

Miguel Fernández Ordóñez,Ivan Šramko, Andres Lipstok

Bagerste række(fra venstre mod højre)

Ilmārs Rimšēvičs, Ivan Iskrov,Erkki Liikanen, Nils Bernstein,

Axel A. Weber, Christian Noyer,Guy Quaden, Zdeněk Tůma,

Reinoldijus Šarkinas

Anm: Mario Draghi, Stefan Ingves,Mugur Constantin Isărescu,

Sławomir Skrzypek og Nout Wellinkvar ikke til stede, da billedet blev taget.

183ECB

Årsberetning2009

Guy QuadenDirektør for Nationale Bank vanBelgië/Banque Nationale de BelgiqueIlmārs RimšēvičsDirektør for Latvijas BankaReinoldijus ŠarkinasDirektør for Lietuvos bankasAndrás SimorDirektør for Magyar Nemzeti BankSławomir SkrzypekDirektør for Narodowy Bank Polski

Ivan ŠramkoDirektør for Národná banka SlovenskaZdeněk TůmaDirektør for Česká národní bankaAxel A. WeberDirektør for Deutsche BundesbankNout WellinkDirektør for De Nederlandsche Bank

1.5 eurOsystem-/esCb-kOmiteer, buDgetkOmiteen, persOnaLeCHeFkreDsen OgeurOsystemets it-styringskOmite

EUROSYSTEM- /ESCB-KOMITEER , BUDGETKOMITEEN , PERSONALECHEFKREDSENOG DERES FORMÆND

Komiteen for Internationale Relationer (IRC)Ignazio Visco

Den Juridiske Komite (LEGCO)Antonio Sáinz de Vicuña

Markedsoperationskomiteen (MOC)Francesco Papadia

Den Pengepolitiske Komite (MPC)Wolfgang Schill

Betalingsformidlingskomiteen (PSSC)Daniela Russo

Statistikkommiteen (STC)N.N.

Regnskabskomiteen (AMICO)Werner Studener

Banktilsynskomiteen (BSC)Peter Praet

Seddelkomiteen (BANCO)Ton Roos

Komiteen vedrørende Omkostningsmetodologi (COMCO)Wolfgang Duchatczek

IT-Komiteen (ITC)Koenraad de Geest

Komiteen for Eurosystem-/ESCB-Kommunikation (ECCO)Elisabeth Ardaillon-Poirier

Komiteen for Interne Revisorer (IAC)Klaus Gressenbauer

Budgetkomiteen (BUCOM)José de Matos

Eurosystemets IT-styringskomite (EISC)Jürgen Stark

Personalechefkredsen (HRC)Steven Keuning


Eurosystem-/ESCB-komiteerne spiller fortsaten vigtig rolle gennem det bidrag, de yder til deopgaver, som ECBs besluttende organer udfører.På Styrelsesrådets og Direktionens anmodninghar komiteerne bidraget med ekspertise indenfor deres kompetenceområder og har fremmetbeslutningsprocessen. Medlemskab af komite-erne er normalt forbeholdt ansatte i Eurosyste-mets centralbanker. De nationale centralbankeri de medlemslande, der endnu ikke har indførteuroen, deltager dog i komiteernes møder, nårder drøftes spørgsmål, som falder inden for DetGenerelle Råds kompetenceområde. Hvor det erhensigtsmæssigt, inviteres også andre kompe-tente organer som fx nationale tilsynsmyndig-heder for Banktilsynskomiteens vedkommende.Pr. 31. december 2009 var der nedsat 13 Eurosy-stem-/ESCB-komiteer i henhold til artikel 9.1 iECBs forretningsorden.

I sager vedrørende ECBs budget assisteres Sty-relsesrådet af Budgetkomiteen, som blev nedsati henhold til artikel 15 i forretningsordenen.

Personalechefkredsen blev etableret i 2005 ihenhold til artikel 9a i forretningsordenen somet forum for udveksling af erfaringer, ekspertiseog information på personaleforvaltningsområdetblandt centralbankerne i Eurosystemet/ESCB.

I 2007 nedsatte Styrelsesrådet EurosystemetsIT-styringskomite, som fik til opgave at styreden løbende forbedring af Eurosystemets IT-anvendelse. Dette sker i overensstemmelse medEurosystemets målsætning og organisatoriskeprincipper, hvoraf det fremgår, at det er formå-let at udnytte synergieffekter inden for Eurosy-stemet og opnå effektivitetsgevinster gennemstordriftsfordele.

1.6 COrpOrate gOvernanCe

Ud over de besluttende organer omfatter ECBscorporate governance forskellige eksterne oginterne kontrolinstanser, tre adfærdskodekserog regler om aktindsigt i ECBs dokumenter.

eksterne kOntrOLinstanserESCB-statutten indeholder bestemmelser omto kontrolinstanser, nemlig den eksterne revi-sor, som er udnævnt til at revidere ECBs års-regnskab (artikel 27.1 i ESCB-statutten), ogRevisionsretten, der efterprøver effektivitetenaf ECBs forvaltning (artikel 27.2). Revisions-rettens årlige beretning samt ECBs svar offent-liggøres på ECBs websted og i Den Europæi-ske Unions Tidende. For at give offentlighedenyderligere garanti for, at ECBs eksterne revisorer uafhængig, anvendes en rotationsordning fordet eksterne revisionsfirmas vedkommende.7En række grundlæggende principper ("GoodPractices") for valg af og mandat for eksternerevisorer er offentliggjort på ECBs websted oggiver Eurosystemets centralbanker retningslin-jer på højt plan for udvælgelse og fastsættelse afeksterne revisorers mandat. De grundlæggendeprincipper gør det samtidig muligt for Styrel-sesrådet at udarbejde sine henstillinger til Rådetpå grundlag af harmoniserede, konsekvente oggennemsigtige udvælgelseskriterier.

interne kOntrOLinstanserECBs interne kontrolsystem er opbygget såle-des, at hver enkelt enhed i organisationen (sek-tion, afdeling, direktorat eller generaldirek-torat) selv er ansvarlig for risikostyring ogkontrol samt driftens effektivitet. Det er altsåden enkelte enhed, som implementerer operatio-nelle kontrolprocedurer inden for dens ansvars-område i overensstemmelse med en risikotole-rance, der er defineret ex ante af Direktionen.Der er fx indført en række regler og procedurer– "kinesiske mure" – for at forhindre, at interneoplysninger fra afdelinger med ansvar for gen-nemførelsen af pengepolitikken spredes til afde-linger med ansvar for forvaltningen af ECBsvalutareserve og egenportefølje.

7 Efter en licitationsrunde, der blev afsluttet i henhold til den rota-tionsordning, som er vedtaget for den eksterne revisors ved-kommende, blev PricewaterhouseCoopers AktiengesellschaftWirtschaftsprüfungsgesellschaft udnævnt som ECBs eksternerevisor i regnskabsårene 2008-12.

185ECB

Årsberetning2009

I 2009 videreudviklede ECB risikostyringenfor operationelle risici og bragte den i overens-stemmelse med de rammer, som er defineret forEurosystemets opgaver og processer, som ECBog de nationale centralbanker i euroområdetbegyndte implementeringen af i løbet af året.Desuden blev der gennemført en omfattendeøvelse, hvor ECBs forretningsområder identifi-cerede, vurderede og berettede om deres ope-rationelle risici. ECB afprøver regelmæssigt deforanstaltninger, som er truffet til forretningsvi-dereførelse, og der er taget skridt til at øge cen-tralbankens modstandsdygtighed i tilfælde af enpandemi. Styrelsesrådet vedtog lanceringen afEurosystemets rammer for forretningsviderefø-relse, som vil begynde i 2010.

Direktoratet for Intern Revision, der er direkteansvarlig over for Direktionen, foretagerløbende revisioner uafhængigt af ECBs internekontrolsystem og risikoovervågning. I overens-stemmelse med mandatet i ECBs revisionschar-ter8 udøver ECBs interne revisorer uafhængigog objektiv kvalitetskontrol og rådgivning ogbibringer en systematisk tilgang til evaluerin-gen og forbedringen af effektiviteten af risiko-styrings-, kontrol- og ledelsesprocesser. ECBsinterne revision er i overensstemmelse med deinternationale standarder for erhvervsmæssigudøvelse af intern revision, der er udarbejdet afForeningen af Interne Revisorer (IIA).

Komiteen for Interne Revisorer (IAC), der erén af Eurosystem-/ESCB-komiteerne, består afcheferne for intern revision i ECB og de nati-onale centralbanker. Komiteen er ansvarlig forat koordinere revisionen af fælles projekter ogdriftssystemer på Eurosystem-/ESCB-niveau.

En Revisionskomite for ECB styrker ECBs oghele Eurosystemets corporate governance yder-ligere. Komiteen består af tre medlemmer afStyrelsesrådet. Erkki Liikanen (direktør forSuomen Pankki – Finlands Bank) blev formandi oktober 2009, da John Hurley (direktør forCentral Bank and Financial Services Authorityof Ireland) gik på pension.

aDFærDskODekserDer er tre adfærdskodekser i kraft med relevansfor ECBs besluttende organer og bankens med-arbejdere9. Den ene vedrører medlemmerne afStyrelsesrådet og afspejler det ansvar, de harfor at beskytte Eurosystemets integritet ogomdømme og for at sørge for, at Eurosystemetsoperationer udføres effektivt.10 Denne kodeksgiver vejledning til og fastsætter etiske stan-darder for Styrelsesrådets medlemmer og dis-ses stedfortrædere i udøvelsen af deres funktionsom medlem af Styrelsesrådet. Styrelsesrådethar desuden udnævnt en rådgiver, som skal vej-lede medlemmerne om tjenestemæssig adfærd.Den anden kodeks er Adfærdskodeksen for DenEuropæiske Centralbank, der giver vejledningom og opstiller benchmark for ECBs medarbej-dere og medlemmer af Direktionen, som alleforventes at opretholde et højt fagligt og etiskniveau i udførelsen af deres opgaver.11 I henholdtil Adfærdskodeksens regler om insiderhandel erdet ikke tilladt for ECBs medarbejdere og direk-tionsmedlemmer at udnytte interne oplysningeri forbindelse med private økonomiske handlin-ger, som udføres på egen risiko og for egen reg-ning eller på tredjeparts vegne og for tredjepartsregning.12 Den tredje kodeks er en supplerendekodeks over etiske kriterier for medlemmerne afDirektionen.13 Den supplerer de to andre kodek-ser ved at præcisere de etiske regler for medlem-merne af Direktionen. En etisk rådgiver, som erudnævnt af Direktionen, skal sikre en konse-kvent fortolkning af disse regler. De etiske reg-ler, som gælder for ECBs medarbejdere, og somfindes i ansættelsesvilkårene for Den Europæi-ske Centralbanks ansatte, de administrative reg-

8 Revisionschartret er offentliggjort på ECBs websted for at gøreECBs revisionsordninger mere gennemsigtige.

9 Oplysninger om T2S’s programråd findes i kapitel 2, afsnit 2.2.10 Se adfærdskodeks for medlemmer af Styrelsesrådet, EFT C 123,

24.5.2002, s. 9, med ændringen heraf, EUT C 10, 16.1.2007, s. 6,og ECBs websted.

11 Se adfærdskodeks for Den Europæiske Centralbank i henhold tilartikel 11.3 i forretningsordenen for Den Europæiske Central-bank, EFT C 76, 8.3.2001, s. 12, og ECBs websted.

12 Se del 1.2 af ECBs administrative regler indeholdende reg-lerne om tjenestemæssig adfærd og tavshedspligt, EUT C 92,16.4.2004, s. 31, og ECBs websted.

13 Se supplerende kodeks for etiske kriterier for medlemmerneaf direktionen for Den Europæiske Centralbank, EUT C 230,23.9.2006, s. 46, og ECBs websted.


ler for personalet og adfærdskodeksen, er ved atblive forbedret og konsolideret, så de bliver til etnyt sæt etiske rammer.

bekæmpeLse aF svigI 1999 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet enforordning14, der skulle styrke bekæmpelsen afsvig, bestikkelse og enhver anden ulovlig akti-vitet, der skader Fællesskabernes finansielleinteresser. Det fremgår bl.a. af forordningen, atDet Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig(OLAF) skal foretage interne undersøgelser vedmistanke om svig i Den Europæiske Unionsinstitutioner, organer, kontorer og agenturer.

Ifølge OLAF-forordningen skal alle Fællesska-bets institutioner, organer, kontorer og agen-turer hver især vedtage afgørelser, der gør detmuligt for OLAF at udføre sine undersøgelser.I juni 2004 vedtog Styrelsesrådet en afgørelse15

om de nærmere vilkår for OLAFs undersøgelseraf ECB. Afgørelsen trådte i kraft 1. juli 2004.

internt eCb-prOgram tiL bekæmpeLse aFHviDvask aF penge/terrOrFinansieringI 2007 indførte ECB internt en ordning tilbekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfi-nansiering. Ordningens bestemmelser er udfor-met, så de følger de 40 anbefalinger og nisærlige anbefalinger fra Den Finansielle Akti-onsgruppe, i det omfang de gælder for ECBsoperationer. En gruppe undersøger internt, omECB overholder ordningens bestemmelser, ogidentificerer, analyserer og bekæmper de risicifor hvidvask af penge og terrorfinansiering, derfindes i forbindelse med alle relevante aktivite-ter i ECB. Målet er bl.a. at sikre, at gældendelovgivning på området overholdes og indgår ivurderings- og overvågningsprocessen i forbin-delse med godkendelsen af ECBs modparter.Der lægges i denne sammenhæng særlig vægtpå de restriktive tiltag, som EU har vedtaget,samt Den Finansielle Aktionsgruppes offentligeerklæringer. Et internt indberetningssystem sup-plerer ECBs rammer på området, således at dersikres en systematisk indsamling af al relevant

information og en behørig videreformidling tilDirektionen.

aktinDsigt i eCbs DOkumenterECBs afgørelse om aktindsigt i ECBs dokumen-ter16, der blev vedtaget i marts 2004, er i over-ensstemmelse med opstillede målsætninger oganvendte standarder for aktindsigt i andre EU-institutioner og -organer. Afgørelsen fremmergennemsigtigheden, alt imens den tager højdefor både ECBs og de nationale centralban-kers uafhængighed samt sikrer fortrolighedenaf bestemte anliggender, som er specifikke forudførelsen af ECBs opgaver.17

I 2009 var antallet af anmodninger om aktind-sigt fortsat begrænset.

14 Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det EuropæiskeKontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), EFT L 136, 31.5.1999,s. 1.

15 Den Europæiske Centralbanks afgørelse om de nærmere vilkårfor Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgel-ser af Den Europæiske Centralbank i forbindelse med forebyg-gelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet, der skader DeEuropæiske Fællesskabers finansielle interesser, og om ændringaf ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Centralbanks ansatte(ECB/2004/1), EUT L 230, 30.6.2004, s. 56. Afgørelsen blevvedtaget som følge af EF-Domstolens dom i sag C-11/00, Kom-missionen for de Europæiske Fællesskaber mod Den EuropæiskeCentralbank af 10. juli 2003, Sml. I, s. 7147.

16 ECBs afgørelse af 4. marts 2004 om aktindsigt i ECBs dokumen-ter (ECB/2004/3), EUT L 80, 18.3.2004, s. 42.

17 I overensstemmelse med den betydning, som ECB tillægger åben-hed og gennemsigtighed, giver arkivafsnittet på ECBs webstedmulighed for at få adgang til historisk dokumentation.

187ECB

Årsberetning2009

2.1 persOnaLeFOrvaLtning

I 2009 fortsatte ECB med at udvikle og imple-mentere politikker for personaleforvaltningenpå fire områder: organisationskultur, ansættelse,medarbejderudvikling og ansættelsesvilkår.

OrganisatiOnskuLturI 2009 fokuserede udviklingen af ECBs organi-sationskultur på mangfoldighed og fagetik. Enrække initiativer blev lanceret inden for mang-foldighedsledelse, eksempelvis fokusgruppe-diskussioner om kønsdiversitet, bl.a. et førstemangfoldighedsforum for alle medarbejdere ognedsættelse af en intern projektgruppe, som skalføre til, at der opnås en fælles forståelse af køns-diversitet i ECB, samt at der lanceres en rækkeinitiativer i forbindelse hermed. For yderligereat styrke ECBs etiske rammer blev reglerne foretisk adfærd opdateret, og alle regler er ved atblive samlet centralt, så medarbejderne får kla-rere og mere konsistente retningslinjer vedrø-rende de etiske normer, som de skal opfylde.

ansætteLseDen 31. december 2009 havde ECB 1.563 med-arbejdere omregnet til det faktiske antal fuld-tidsstillinger (mod 1.536 den 31. december2008). Al ekstern ansættelse af nye medarbej-dere til permanente stillinger skete i form aftidsbegrænsede kontrakter, som af organisato-riske hensyn og på baggrund af medarbejdernesresultater kan omdannes til tidsubegrænsedekontrakter. I 2009 tilbød ECB i alt 64 medarbej-dere en tidsbestemt kontrakt. 27 medarbejderemed en permanent eller en tidsbegrænset kon-trakt forlod ECB i 2009 (mod 45 i 2008). For atdække orlov på mindre end et års varighed blevder desuden udstedt 131 kortvarige kontrakter i2009 (ud over et antal kontraktforlængelser fra2008). 111 kortvarige kontrakter udløb i åretsløb.

ECB tilbød fortsat kortvarige kontrakter tilansatte i de nationale centralbanker og en rækkeinternationale institutioner, hvilket var med tilat skabe korpsånd inden for ESCB og øge sam-

arbejdet med de internationale organisationer.Den 31. december 2009 arbejdede 127 med-arbejdere fra de nationale centralbanker og enrække internationale organisationer i ECB medforskellige opgaver (mod 122 den 31. december2008).

I september 2009 tog ECB imod det fjerde holddeltagere i ECBs Graduate Programme. Del-tagerne, som er nyuddannede kandidater fraførende universiteter, har en bred uddannelses-mæssig baggrund. De bliver alle efter et rotati-onssystem tilknyttet to forretningsområder i ensamlet periode på to år.

ECBs praktikantstillinger blev tilbudt stude-rende og kandidater med en baggrund inden forøkonomi, statistik, ledelse, jura og oversættelse.Den 31. december 2009 arbejdede 72 praktikan-ter i ECB. ECB gav også fire forskerstipendiersom led i Wim Duisenberg Research FellowshipProgramme, der gives til ledende økonomer, ogfem forskerstipendier til yngre forskere indenfor rammerne af Lamfalussy Fellowship Pro-gramme.

meDarbejDeruDvikLingTiltag inden for mobilitet og medarbejderudvik-ling indgik fortsat som de vigtigste elementer iden faglige udvikling i ECB.

I ECB indebærer intern mobilitet, at medarbej-derne tilskyndes til at skifte stilling hvert femtearbejdsår. Denne politik giver fortsat medarbej-derne mulighed for at udvide deres kompetenceog udvikle deres kvalifikationer, og den gør detmuligt for ECB at øge medarbejdernes bevidst-hed om samt synergieffekten mellem de forskel-lige forretningsområder. ECBs interne ansættel-sespolitik, der lægger vægt på en bredt funderetkompetence, har til formål yderligere at fremmeintern mobilitet. Reglerne er blevet ændret, såalle ledende stillinger først søges besat medinterne ansøgere. I løbet af 2009 flyttede i alt196 medarbejdere enten midlertidigt eller i enlængere periode til andre stillinger i ECB. Afdisse var 44 ledende medarbejdere og rådgi-vere.

2 OrganisatOrisk uDvikLing


ECB deltager sammen med ESCB-centralban-kerne aktivt i den udstationeringsordning, somPersonalechefkredsen har fremmet, og somgør det muligt for ECB at udstationere medar-bejdere i en af de 27 nationale centralbanker iEU eller i relevante internationale organisatio-ner (fx IMF og BIS) i en periode på mellem toog 12 måneder. I 2009 blev i alt 21 medarbej-dere udstationeret under denne ordning. Derud-over bevilgede ECB orlov uden løn i op til treår til 31 medarbejdere. Otte af disse havde fåetansættelse i en af de nationale centralbanker, eninternational organisation eller en privat virk-somhed. Andre tog orlov for at uddanne sig elleraf andre personlige hensyn. I alt var 55 medar-bejdere på orlov uden løn ved udgangen af 2009(mod 54 i 2008). 28 medarbejdere var på foræl-dreorlov (mod 26 i 2008).

Der blev iværksat en række initiativer i 2009 tilstøtte for udviklingen af ECBs værdibaseredeledelseskultur og med det mål at uddanne ledereved hjælp af workshopper, seminarer og indivi-duel coaching. I uddannelsen af lederne blevder fokuseret på coaching- og feedback-kvalifi-kationer, på effektiv konfliktløsning, på påvirk-ningsevne og på forandringsledelse. Ledernefik også multi-source feedback fra medarbej-dere, som rapporterer til dem, deres kolleger ogeksterne kontaktpersoner. Herved identificeresde områder, hvor lederne har deres styrke, ogde områder, hvor de kan styrke deres personligeudvikling. Der blev givet individuel coaching påbaggrund af resultaterne.

ECB fortsatte med at fremme udviklingen afmedarbejdernes kvalifikationer og kompeten-cer. Uddannelse og udvikling er en opgave, derløftes af ECB, ledelsen og medarbejderne i fæl-lesskab. Mens ECB stiller budgetmidler og enuddannelsesmæssig ramme til rådighed, oglederne definerer uddannelsesbehovet for med-arbejderne i den stilling, de aktuelt bestrider,er det medarbejdernes ansvar at tage de nød-vendige skridt til at uddanne og udvikle sig, såderes ekspertise holder en meget høj standard.Ud over et stort antal interne uddannelsestilbudhar medarbejderne fortsat benyttet sig af eks-terne uddannelsestilbud til at opfylde individu-

elle uddannelsesbehov af en mere "teknisk" art.De har også kunnet udnytte tilbuddene i ESCBsuddannelsesprogrammer eller benytte sig af denationale centralbankers uddannelsestilbud.Herudover støttede ECB 15 medarbejdere, derønskede at tage en uddannelse, der vil give demen faglig baggrund, som går ud over den, derkræves i deres nuværende stilling.

ansætteLsesviLkÅrECBs ansættelsesvilkår er udformede, så de erattraktive, og så medarbejdernes og bankensbehov afvejes. Ændringer i ECBs ansættelses-vilkår satte i 2009 fokus på social sikring ogarbejdslivsbalance.

ECB gennemgik medarbejdernes pensionsord-ning for at sikre langsigtet finansiel holdbar-hed samt en sund finansiel styring af ordnin-gen. ECBs bidrag blev sat op fra 16,5 pct. til 18pct. og medarbejdernes bidrag fra 4,5 pct. til 6pct. af grundlønnen. Den eksisterende pensions-ordning blev fastfrosset pr. 31. maj 2009, og derblev indført en ny pensionsordning pr. 1. juni2009. De rettigheder, som medarbejderne havdeerhvervet i henhold til den pensionsordning, derblev fastfrosset pr. 31. maj 2009, blev sikret, ognogle af ordningens strukturelle elementer somfx en almindelig pensionsalder på 65 år i ECBsamt muligheden for at gå på pension tidligere,blev fastholdt i den nye ordning.

ECB støttede fortsat medarbejderne med hen-syn til børnepasning og gjorde det lettere fordem at forene arbejdsliv og familieliv. 28 med-arbejdere var på ubetalt forældreorlov pr. 31.december 2009 (mod 26 i 2008). Pilotprojektetmed telearbejde blev iværksat i 2008 og forlæn-get i løbet af 2009. En undersøgelse blandt med-arbejderne, der skulle vurdere fordele og ulem-per i forbindelse med denne nye politik viste, atbåde medarbejdere og ledelse satte meget prispå muligheden for telearbejde. ECB vil nu tagestilling til, hvordan telearbejde kan indarbejdessom en permanent del af personaleforvaltnings-politikken.

189ECB

Årsberetning2009

2.2 FOrHOLDet tiL meDarbejDerne Og DensOCiaLe DiaLOg

ECB anerkender, at dialogen med medarbej-derne er vigtig. I 2009 hørte ECB medarbejder-repræsentanterne om forhold i forbindelse medaflønning, ansættelse, sundhed og sikkerhed,arbejdsvilkår samt pensionsreformen, og ECBfortsatte sin dialog med medarbejderrepræsen-tanterne om ansættelsesforhold og sociale for-hold.

I 4. kvartal 2009 foregik der drøftelser med denanerkendte fagforening om en forbedret socialdialog i ECB.

2.3 eCbs nye HOveDsæDe

I februar 2009 iværksatte ECB en ny udbuds-runde for bygningsarbejdet på det nye hoved-sæde i Frankfurts Ostend. Bygningsarbejdetblev opdelt i 12 separate pakker, som yderligereblev delt op i 69 partier i alt. De første otte afdisse pakker, dvs. råhus, byggepladsindretningog -modning, transportanlæg (elevatorer), faca-der, tagarbejder, hejsestillinger og teknisk byg-ningsudstyr (både mekanisk udstyr og elek-triske arbejder), som repræsenterer ca. 80 pct.af byggeomkostningerne, blev sendt i udbud iløbet af 2009. De resterende fire pakker sendes iudbud i løbet af 2010 og 2011.

Den valgte udbudsstrategi gav et godt resultat,idet de indkomne bud på de første otte pakker,som blev afgivet af store og mellemstore bygge-firmaer fra hele Europa, lå inden for budgettetfor byggeomkostningerne på ca. 500 mio. euro(i faste 2005-priser).

På baggrund af det positive resultat besluttedeStyrelsesrådet den 17. december 2009 at påbe-gynde bygge- og anlægsarbejdet i foråret 2010.Det nye hovedsæde forventes at stå færdigt islutningen af 2013.

ECB har lige fra projektets start bestræbt sig påat sikre meget høj energieffektivitet i den nyebygning. Målet er at opnå et energiforbrug, der

ligger 30 pct. under de tyske standarder på dettidspunkt, byggetilladelsen blev givet. Det plan-lagte energikoncept for bygningen omfatter enrække energisparende elementer, fx en effektivisolering, naturlig ventilation, lavenergibelys-ning, genbrug af regnvand og jordvarme/jord-køling.

2.4 eurOsystemets kOntOr tiLkOOrDinering aF inDkøb

I 2009 koordinerede EPCO (Eurosystem Pro-curement Coordination Office) arbejdet påtre områder, der i 2008 var blevet identifice-ret som mulige områder, hvor et fælles indkøbkunne være en fordel; nemlig flytransport i for-bindelse med ESCB-møder, globale hotelaf-taler og indpakningsmateriale til pengesedler.EPCO koordinerede også tre dybtgående ana-lyser vedrørende hardware- og softwarelicen-ser, leverandører af markedsdata og kreditvur-deringsbureauer.

EPCO fortsatte desuden den udveksling af bed-ste praksis på indkøbsområdet, som var sat igang i 2008.

2.5 miLjø

ECB oprettede i 2009 et miljøledelsessystem(Environmental Management System ellerEMS), som lever op til de miljøpolitiske ram-mer, der blev vedtaget af Direktionen i slutnin-gen af 2007. EMS er baseret på den internatio-nalt anerkendte standard EN ISO 14001, og dethar til formål at opnå en løbende forbedring afECBs resultater på miljøområdet. En certifice-ring af EMS og registrering i henhold til Euro-pa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr.761/2001 om deltagelse i en fællesskabsordningfor miljøledelse og miljørevision ventes at findested medio 2010. Der er endvidere iværksat etprogram, som har til formål at minimere ECBsøkologiske fodaftryk.


2.6 it-serviCeLeDeLse

I løbet af 2009 blev der foretaget en strategiskgennemgang af ECBs it-funktioner, som førtetil en strømlining af den organisatoriske opbyg-ning af Generaldirektoratet for It-systemer ogudarbejdelsen af en strategiplan på it-området.Med planen bliver der sat fokus på en strategisktilpasning af it-ydelserne til kundernes behov,som vil blive understøttet på en integreret mådei hele de pågældende ydelsers levetid. ECB harbestået den første ISO/IEC 20000 overvåg-ningsaudit, som vurderer it-serviceledelse, mensstyringssystemet til levering af it-projekter blevcertificeret i overensstemmelse med ISO-stan-darden 9001:2008.

IT-styringen inden for ESCB er blevet yderli-gere styrket med vedtagelsen af en politik tilstyring af ESCBs it-arkitektur og en it-service-ledelsespolitik, som ledes af Eurosystemets It-styringskomite.

191ECB

Årsberetning2009

3 persOnaLeCHeFkreDsen (HrC)I 2009 dækkede Personalechefkredsens og dendertil knyttede Taskforce om Uddannelse ogUdviklings aktiviteter forskellige aspekter afpersonaleledelse. I februar afholdtes en kon-ference om sundhedsledelse, hvor det primærefokus var tiltag til at forbedre de ansattes sund-hed og styringen af sygefravær. Andre emner,som Personalechefkredsen dækkede, var viden-ledelse og forvaltningen af udstationeringer. Iforbindelse med sidstnævnte arrangerede Per-sonalechefkredsen en workshop om støtte til deansatte før, under og efter deres udstationerin-ger.

Der blev udarbejdet en onlinebrochure, somskal være med til yderligere at fremme mobili-tet og udvikling inden for ESCB. Brochuren bli-ver offentliggjort på de enkelte centralbankershjemmeside.

På baggrund af en behovsanalyse udarbejdedePersonalechefkredsen et ESCB-seminarpro-gram om projektstyringskompetencer. Program-met sætter fokus på både projektstyringsme-toder og de bløde færdigheder, der er brug for iet projektmiljø, og det indføres i 2010.


4 esCbs sOCiaLe DiaLOgESCBs Sociale Dialog er et konsultativt forum,der omfatter ECB og medarbejderrepræsen-tanter fra centralbankerne i ESCB samt fra enrække europæiske sammenslutninger af fag-foreninger.18 Formålet er at informere om ogdrøfte spørgsmål, der kan få stor indvirkningpå beskæftigelsessituationen i centralbankernei ESCB. Information gives i det halvårligenyhedsbrev og på møder, der afholdes to gangeom året i Frankfurt.

ESCBs Sociale Dialog fejrede 10-årsjubilæum i2009. Møderne satte fokus på finansielt tilsyn ogoprettelsen af Det Europæiske Udvalg for Sys-temiske Risici, samarbejds- og specialiserings-spørgsmål inden for Eurosystemet samt ESCBsit-portefølje. Spørgsmål med relation til produk-tion og cirkulering af eurosedler samt betalings-systemer blev ligeledes drøftet. Medarbejderre-præsentanterne blev orienteret om det arbejde,der udføres af Personalechefkredsen.

Ad hoc-møderne om produktion og cirkuleringaf eurosedler fortsatte med at behandle tekniskespørgsmål med relation til eurosedlerne indenESCBs Sociale Dialogs plenarmøde. Arbejds-gruppen om ESCBs Sociale Dialog samledesigen i oktober med det formål at drøfte en for-bedring af kommunikationen mellem ECB ogsammenslutningerne.

18 The Standing Committee of European Central Bank Unions(SCECBU), Union Network International – Europa (UNI-Europa Finance) og European Federation of Public ServiceUnions (EPSU).


5 Årsregnskab FOr eCb

195ECB

Årsberetning2009

1 HOveDaktiviteter

ECBs aktiviteter i 2009 er beskrevet nærmere ide relevante kapitler i Årsberetningen.

2 mÅL Og Opgaver

ECBs mål og opgaver er beskrevet i ESCB-sta-tutten (artikel 2 og 3). Formanden giver en over-sigt over de opnåede resultater i forhold til dissemål i forordet til Årsberetningen.

3 vigtigste resurser, risiCi Og prOCesser

eCbs COrpOrate gOvernanCe

ECBs corporate governance er beskrevet i Års-beretningens kapitel 7.

meDLemmer aF DirektiOnen

Medlemmerne af Direktionen udnævnesblandt personer, som er værdige i almindeligtomdømme, og som har professionel erfaring imonetære forhold eller i bankvæsen, af med-lemslandenes regeringer på stats- eller rege-ringschefsniveau med kvalificeret flertal, pågrundlag af en indstilling fra Rådet og efterhøring af Europa-Parlamentet og Styrelsesrå-det.

Ansættelsesvilkårene for Direktionens med-lemmer fastsættes af Styrelsesrådet efter for-slag fra en komite, der består af tre medlemmerudnævnt af Styrelsesrådet og tre medlemmerudnævnt af Rådet.

Direktionsmedlemmernes løn fremgår af note30 "Personaleomkostninger" i Årsregnskabet.

meDarbejDere

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i ECB(omregnet til fuldtidsstillinger)1 steg fra 1.449i 2008 til 1.530 i 2009. Ved årets udgang havdeECB 1.563 medarbejdere. For nærmere oplys-ninger henvises til note 30 "Personaleomkost-ninger" i Årsregnskabet og kapitel 7, afsnit 2, iÅrsberetningen, hvor der også findes en beskri-velse af ECBs personalestrategi.

investeringsaktiviteter Og risikOstyring

ECBs valutareserveportefølje består af valuta-reserveaktiver, der i henhold til bestemmelsernei ESCB-statuttens artikel 30 er overført fra denationale centralbanker i euroområdet til ECB,samt forrentningen heraf. Valutareserven skalfinansiere ECBs operationer på valutamarkedettil de formål, der fremgår af traktaten.

ECBs egenportefølje afspejler investeringen afa) den indbetalte kapital, b) modposten til hen-sættelser til dækning af valutakurs-, rente-, kre-dit- og guldprisrisici, c) den almindelige reser-vefond og d) de porteføljeindtægter, der erakkumuleret hidtil. Dens formål er at skabeet afkast, som skal bidrage til at dække ECBsdriftsomkostninger.

ECBs investeringsaktiviteter og risikostyring iforbindelse hermed er beskrevet nærmere i Års-beretningens kapitel 2.

buDgetprOCessen

Budgetkomiteen (BUCOM), der består af eks-perter fra både ECB og de nationale cen-tralbanker i euroområdet, yder et centraltbidrag til ECBs finansielle styringsproces. I

1 Medarbejdere på orlov uden løn er ikke medtaget. Antalletomfatter medarbejdere med tidsubegrænsede, tidsbegrænsedeeller kortvarige kontrakter samt deltagerne i ECBs GraduateProgramme. Medarbejdere på barselsorlov eller længereva-rende sygeorlov er også medtaget.

LeDeLsens beretning FOrregnskabsÅret 2009


overensstemmelse med forretningsordenensartikel 15 omfatter BUCOMs støtte til Styrel-sesrådet en detaljeret vurdering af ECBs årligebudgetforslag og anmodninger om øgede bud-getmidler fra Direktionen, inden de forelæggesStyrelsesrådet til godkendelse. Udgifter, der gårud over det vedtagne budget, overvåges regel-mæssigt af Direktionen, der tager højde for rådfra ECBs interne kontrolfunktion, samt af Sty-relsesrådet med BUCOMs bistand.

4 resuLtat

Årsregnskab

I henhold til ESCB-statuttens artikel 26.2udfærdiges ECBs årsregnskab af Direktionenefter principper fastlagt af Styrelsesrådet. Regn-skabet godkendes efterfølgende af Styrelsesrå-det og offentliggøres derefter.

HensætteLser tiL Dækning aF vaLutakurs-,rente-, kreDit- Og guLDprisrisiCi

Da hovedparten af ECBs aktiver og passiverregelmæssigt revalueres til gældende valuta- ogværdipapirkurser, påvirkes ECBs lønsomhedkraftigt af valutakurs- og – i mindre omfang –renteeksponeringer. Disse eksponeringer skyl-des hovedsagelig bankens beholdninger af valu-tareserveaktiver i amerikanske dollar, japanskeyen og guld, som overvejende er placeret i ren-tebærende instrumenter.

I 2005 besluttede Styrelsesrådet i betragtningaf ECBs store eksponering over for disse risicisamt størrelsen af ECBs revalueringskonti atoprette en hensættelse til at imødegå valuta-kurs-, rente- og guldprisrisici. Styrelsesrådetbesluttede ligeledes, at hensættelsen sammenmed et eventuelt indestående i ECBs alminde-lige reservefond ikke må overstige værdien afde kapitalandele, som de nationale centralban-ker i euroområdet har indbetalt. Efter etablerin-gen af programmet om køb af særligt dækkedeobligationer (se note 5 "Værdipapirer deno-mineret i euro hos residenter i euroområdet" i

Årsregnskabet) besluttede Styrelsesrådet i 2009at udvide risikohensættelsen, så den også omfat-ter kreditrisiko.

Pr. 31. december 2008 udgjorde hensættelsen4.014.961.580 euro. I overensstemmelse medESCB-statuttens artikel 49.2 bidrog Národnábanka Slovenska med 40.290.173 euro til hen-sættelsen med virkning fra 1. januar 2009. Des-uden besluttede Styrelsesrådet på baggrundaf resultaterne af sin vurdering at overføre34.806.031 euro fra hensættelsen pr. 31. decem-ber 2009 for ikke at overskride det tilladte mak-simum. Nettoresultatet af disse ændringer varen stigning i hensættelsen til 4.020.445.722euro, som også er værdien af ECBs kapital ind-betalt af de nationale centralbanker i euroområ-det pr. 31. december 2009.

Hensættelsen skal bruges til at dække realise-rede og urealiserede tab, især værdiansættelses-tab, som ikke dækkes af revalueringskontiene.Størrelsen af og det fortsatte behov for dennehensættelse tages hvert år op til fornyet vurde-ring, idet der tages højde for en række fakto-rer, herunder især størrelsen af beholdningenaf risikobærende aktiver, omfanget af den risi-koeksponering, der er slået igennem i det inde-værende regnskabsår, ventede resultater for detkommende år og en risikovurdering, der omfat-ter beregninger af Value at Risk (VaR) på risi-kobærende aktiver, som anvendes konsistentover en periode.

resuLtat i 2009

ECBs nettoindtægt inden overførslen fra hen-sættelser til afdækning af risici var 2.218 mio.euro i 2009 mod 2.661 mio. euro i 2008. Net-tooverskuddet på 2.253 mio. euro efter denneoverførsel blev fordelt til de nationale central-banker.

I 2008 resulterede euroens depreciering overfor den japanske yen og den amerikanske dol-lar i urealiserede gevinster på 3,6 mia. euro.Disse gevinster blev overført til revaluerings-konti i overensstemmelse med den fælles

197ECB

Årsberetning2009

regnskabspraksis, som er udarbejdet af Styrel-sesrådet for Eurosystemet. I 2009 resulteredeeuroens appreciering over for den japanske yenog den amerikanske dollar i et fald på 1,5 mia.euro på disse revalueringskonti, mens den storestigning i guldprisen i 2009 har medført en stig-ning på 2,0 mia. euro i de relaterede urealise-rede gevinster.

I 2009 faldt nettorenteindtægten til 1.547 mio.euro fra 2.381 mio. euro i 2008, hovedsageligsom følge af a) nedgangen i renteindtægt fra for-delingen af eurosedler inden for Eurosystemet,som afspejlede, at den gennemsnitlige margi-nale rente på Eurosystemets primære markeds-operationer var lavere i 2009, og b) lavere netto-renteindtægter fra valutareserveaktiver i 2009,som hovedsagelig skyldtes, at renterne på akti-ver denomineret i amerikanske dollar i gennem-snit var lavere dette år. Det deraf følgende faldblev kun delvis opvejet af et fald i forrentningenaf de nationale centralbankers tilgodehavendervedrørende valutareserver overført til ECB.

Realiserede nettogevinster på finansielle ope-rationer steg fra 662 mio. euro i 2008 til 1.103mio. euro i 2009, hvilket fortrinsvis skyldes a)højere realiserede nettogevinster på salg af vær-dipapirer i 2009 og b) højere realiserede gevin-ster på salg af guld som følge af den store stig-ning i guldprisen i 2009, kombineret med etstørre salg af guld dette år. Disse salg foregiki overensstemmelse med centralbankaftalen omguld, der trådte i kraft 27. september 2004 og erunderskrevet af ECB.

ECBs samlede administrationsomkostningerinkl. afskrivninger steg fra 388 mio. euro i 2008til 401 mio. euro i 2009.

ænDring i eCbs kapitaL

I henhold til ESCB-statuttens artikel 29.3 skalfordelingsnøglen for de nationale centralban-kers kapitalindskud i ECB justeres hvert femteår. Den 1. januar 2009 skete den anden justeringaf denne art efter ECBs oprettelse.

Desuden blev den fælles valuta indført i Slo-vakiet den 1. januar 2009 i henhold til Rådetsbeslutning 2008/608/EF af 8. juli 2008 og ioverensstemmelse med traktatens artikel 122,stk. 2. Derfor indbetalte Národná banka Sloven-ska, i henhold til ESCB-statuttens artikel 49.1,den resterende del af dens andel i den tegnedekapital pr. denne dato.

Justeringen af de nationale centralbankers for-delingsnøgle for kapitalindskud og Slovakietsindtræden i euroområdet resulterede i en stig-ning i ECBs indbetalte kapital fra 4.137 mio.euro den 31. december 2008 til 4.142 mio. euroden 1. januar 2009. I note 16 "Kapital og reser-ver" i Årsregnskabet gøres nærmere rede fordenne udvikling.

5 anDre FOrHOLD

gennemgang aF eCbs pensiOnsOrDning

I 2009 foretog ECB en gennemgang af med-arbejdernes pensionsordning for at sikre denslangsigtede finansielle holdbarhed. Gennem-gangen førte til, at den eksisterende pensions-ordning blev fastfrosset pr. 31. maj 2009, og enny pensionsordning blev indført pr. 1. juni 2009.Se også "ECBs pensionsordning og øvrige ydel-ser efter fratræden" under anvendt regnskabs-praksis i Årsregnskabet og kapitel 7, afsnit 2, iÅrsberetningen, der også gennemgår ansættel-sesvilkårene i ECB.


baLanCe pr. 31. DeCember 2009aktiver nOte 2009

€2008

€

Guld og tilgodehavender i guld 1 12.355.158.122 10.663.514.154

Tilgodehavender i fremmed valutahos residenter uden for euroområdet 2

Tilgodehavender hos IMF 346.455.675 346.651.334Banktilgodehavender og værdipapirer,eksterne lån og andre eksterne aktiver 35.109.527.121 41.264.100.632

35.455.982.796 41.610.751.966

Tilgodehavender i fremmed valutahos residenter i euroområdet 2 3.293.593.476 22.225.882.711

Tilgodehavender i euro hosresidenter uden for euroområdet 3

Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 0 629.326.381

Andre tilgodehavender i euro hoskreditinstitutter i euroområdet 4 5.000 25.006

Værdipapirer denomineret i euro hosresidenter i euroområdet 5

Værdipapirer, som holdes af pengepolitiskegrunde 2.181.842.083 0

Eurosystem-interne tilgodehavender 6Tilgodehavender i forbindelse medfordelingen af eurosedler inden forEurosystemet 64.513.307.300 61.021.794.350Andre tilgodehavender i Eurosystemet, netto 6.359.967.425 234.095.515.333

70.873.274.725 295.117.309.683

Andre aktiver 7Materielle anlægsaktiver 221.886.920 202.690.344Andre finansielle aktiver 11.816.451.684 10.351.859.696Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførteinstrumenter 20.951.426 23.493.348Periodeafgrænsningsposter 775.782.372 1.806.184.794Øvrige poster 1.003.035.232 1.272.185.672

13.838.107.634 13.656.413.854

Aktiver i alt 137.997.963.836 383.903.223.755

199ECB

Årsberetning2009

passiver nOte 2009€

2008€

Seddelomløb 8 64.513.307.300 61.021.794.350

Forpligtelser i euro over for andre residenter ieuroområdet 9 1.056.000.000 1.020.000.000

Forpligtelser i euro over for residenter udenfor euroområdet 10 9.515.160.271 253.930.530.070

Forpligtelser i fremmed valutaover for residenter i euroområdet 11 0 272.822.807

Forpligtelser i fremmed valuta overfor residenter uden for euroområdet 11

Indlån og andre forpligtelser 18.752.058 1.444.797.283

Eurosystem-interne forpligtelser 12Forpligtelser svarende til overførslen afvalutareserveaktiver 40.204.457.215 40.149.615.805

Andre forpligtelser 13Revalueringsdifferencer på ikke-balanceførteinstrumenter 196.041.410 1.130.580.103Periodeafgrænsningsposter 731.468.960 2.284.795.433Øvrige poster 409.204.389 1.797.414.878

1.336.714.759 5.212.790.414

Hensættelser 14 4.042.873.982 4.038.858.227

Revalueringskonti 15 10.915.251.958 11.352.601.325

Kapital og reserver 16Kapital 4.142.260.189 4.137.159.938

Årets resultat 2.253.186.104 1.322.253.536

Passiver i alt 137.997.963.836 383.903.223.755


resuLtatOpgøreLse FOr periODen1. januar 2009 tiL 31. DeCember 2009

nOte 2009€

2008€

Renteindtægt fra valutareserveaktiver 700.216.277 1.036.423.272Renteindtægt fra fordelingen af eurosedlerinden for Eurosystemet 787.157.441 2.230.477.327Andre renteindtægter 5.608.442.130 9.956.981.127Renteindtægter 7.095.815.848 13.223.881.726Forrentning af de nationale centralbankerstilgodehavender vedrørende overførtevalutareserver -443.045.045 -1.400.368.012Andre renteudgifter -5.105.724.953 -9.442.319.040Renteudgifter -5.548.769.998 -10.842.687.052

Nettorenteindtægter 24 1.547.045.850 2.381.194.674

Realiserede gevinster/tab på finansielleoperationer 25 1.102.597.118 662.342.084Nedskrivninger af finansielle aktiver ogpositioner 26 -37.939.649 -2.662.102Overførsel til/fra hensættelser til dækning afvalutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici 34.806.031 -1.339.019.690

Nettoresultat af finansielle operationer,nedskrivninger og risikohensættelser 1.099.463.500 -679.339.708

Gebyrer og provisioner, netto 27 -16.010 -149.007

Indtægter fra aktiver og kapitalindskud 28 934.492 882.152

Andre indtægter 29 6.783.936 7.245.593

Nettoindtægter i alt 2.654.211.768 1.709.833.704

Personaleomkostninger 30 -187.314.707 -174.200.469Administrationsomkostninger 31 -186.447.503 -183.224.063Afskrivninger på materielle anlægsaktiver -21.042.602 -23.284.586Tjenesteydelser i forbindelse medseddelproduktion 32 -6.220.852 -6.871.050

Årets resultat 2.253.186.104 1.322.253.536

Frankfurt am Main, 23. februar 2010

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Jean-Claude TrichetFormand

201ECB

Årsberetning2009

regnskabets inDHOLD Og OpstiLLingsFOrm

ECBs årsregnskab er udarbejdet således, atdet giver et retvisende billede af ECBs finan-sielle stilling og resultat. Regnskabet er opstil-let i overensstemmelse med følgende regnskabs-principper2, som ECBs styrelsesråd anser for atvære passende til at afspejle en centralbanksfunktion.

regnskabsprinCipper

Følgende regnskabsprincipper er anvendt: øko-nomisk realitet og gennemsigtighed, forsigtig-hed, gennemgang af begivenheder efter balan-cedagen, væsentlighed, periodisering, goingconcern, konsistens og sammenlignelighed.

meDtageLse aF aktiver Og passiver

Et aktiv eller et passiv medtages kun på balan-cen, når det er sandsynligt, at enhver fremtidigøkonomisk værdi i tilknytning hertil vil tilgåhenholdsvis fragå ECB, at især alle risici ogindtjeningsmuligheder i tilknytning hertil i detstore og hele er blevet overført til ECB, og akti-vets anskaffelsespris og værdi eller forpligtel-sens størrelse kan opgøres med sikkerhed.

regnskabsgrunDLag

Regnskabet er udarbejdet på basis af anskaffel-sesværdi reguleret for kurs- og værdiregulerin-ger af omsættelige værdipapirer (ekskl. dem, derklassificeres som holdt-til-udløb), guld og alleandre balanceførte og ikke-balanceførte akti-ver og passiver i fremmed valuta. Transaktionervedrørende finansielle aktiver og passiver med-tages i regnskaberne på afviklingsdatoen.

Med undtagelse af værdipapirer bogføres trans-aktioner i finansielle instrumenter i fremmedvaluta på ikke-balanceførte poster på handels-dagen. På afviklingsdagen tilbageføres de ikke-balanceførte posteringer, og transaktionernebogføres på balancen. Køb og salg af frem-med valuta påvirker nettovalutapositionen påhandelsdagen, og realiserede resultater somfølge af salg beregnes også på handelsdagen.

Påløbne renter, over- og underkurs i forbindelsemed finansielle instrumenter i fremmed valutaberegnes og bogføres dagligt, og valutapositi-onen påvirkes også dagligt af denne periodise-ring.

guLD samt aktiver Og passiver i FremmeDvaLuta

Aktiver og passiver i fremmed valuta omregnestil euro til den på balancedagen gældende valu-takurs. Indtægter og udgifter omregnes til denpå bogføringsdagen gældende valutakurs. Kurs-reguleringer af aktiver og passiver i fremmedvaluta, herunder balanceførte og ikke-balance-førte poster, foretages for hver enkelt valuta.

Aktiver og passiver i fremmed valuta revalue-res til markedskursen uafhængigt af kursregu-leringen.

Guld værdiansættes til den gældende markeds-pris ultimo året. Der skelnes ikke mellem pris-og valutakursregulering af guld. I stedet angiveset enkelt revalueringsbeløb baseret på euro-prisen pr. ounce finguld, som for regnskabs-året 2009 er afledt af EUR/USD-kursen pr. 31.december 2009.

værDipapirer

Omsættelige værdipapirer (ekskl. dem, der klas-sificeres som holdt-til-udløb) og lignende aktiverværdiansættes enten til den gældende middel-kurs eller på basis af den relevante rentekurvepå balancedagen for de enkelte værdipapirer.For regnskabsåret 2009 er anvendt middelkur-ser pr. 30. december 2009.

Omsættelige værdipapirer klassificeret somholdt-til-udløb, ikke-omsættelige værdipapirerog ikke-likvide aktier værdiansættes til anskaf-felsesprisen fratrukket kurstab i forhold hertil.

anvenDt regnskabspraksis1

En nærmere gennemgang af den af ECB anvendte regnskabs-1praksis findes i afgørelse ECB/2006/17, EUT L 348, 11.12.2006,s. 38, med senere ændringer.Disse principper er i overensstemmelse med bestemmelserne i2artikel 26.4 i ESCB-statutten, som kræver standardiserede reg-ler for bogføring og rapportering i Eurosystemet.


resuLtatFøring

Indtægter og udgifter resultatføres i den peri-ode, de opstår. Realiserede gevinster og tab påsalg af fremmed valuta, guld og værdipapirerresultatføres i resultatopgørelsen. Disse realise-rede gevinster og tab beregnes på grundlag afaktivets gennemsnitlige anskaffelsespris.

Urealiserede gevinster opgøres ikke som ind-tægt, men overføres direkte til en revaluerings-konto.

Urealiserede tab medtages i resultatopgørelsen,hvis de ultimo året overstiger tidligere gevinsterpå den tilsvarende revalueringskonto. Urealise-rede tab på et værdipapir, en valuta eller i guld-beholdningen modregnes ikke i urealiseredegevinster på andre værdipapirer, valutaer elleri guldbeholdningen. Når et urealiseret tab på etaktiv medtages i resultatopgørelsen, reduceresden gennemsnitlige anskaffelsesværdi i over-ensstemmelse med valutakursen og markeds-kursen ultimo året.

Tab ved værdiforringelse medtages i resultatop-gørelsen og tilbageføres ikke i de efterfølgendeår, medmindre værdiforringelsen reduceres, ogreduktionen kan relateres til en iagttagelig hæn-delse, der indtraf, efter værdiforringelsen blevbogført første gang.

Over- eller underkurs på erhvervede værdipa-pirer inkl. dem, der klassificeres som holdt-til-udløb, beregnes og resultatføres som en del afrenteindtægterne og amortiseres over værdipa-pirernes resterende løbetid.

tiLbageFørseLsFOrretninger

Tilbageførselsforretninger er operationer, hvorECB køber eller sælger aktiver som led i en gen-købsforretning eller foretager udlån mod sikker-hed.

I forbindelse med en genkøbsforretning sæl-ges værdipapirer kontant, samtidig med at derindgås aftale om tilbagekøb fra modparten tilen aftalt kurs på et tidspunkt i fremtiden. Gen-

købsforretninger opføres på balancens passiv-side som sikrede indlån, hvilket giver anledningtil en renteudgift i resultatopgørelsen. Værdipa-pirer, der sælges i forbindelse med en genkøbs-forretning, forbliver i ECBs balance.

I forbindelse med en omvendt genkøbsforret-ning købes værdipapirer kontant, samtidig medat der indgås aftale om tilbagesalg til modpar-ten til en aftalt kurs på et tidspunkt i fremti-den. Omvendte genkøbsforretninger opførespå balancens aktivside som sikrede udlån, menindgår ikke i ECBs værdipapirbeholdning. Derenteindtægter, der opstår i forbindelse hermed,indregnes i resultatopgørelsen.

Tilbageførselsforretninger (inkl. værdipapir-udlån) udført i forbindelse med en automatiskværdipapirudlånsaftale medtages kun i balan-cen, hvis der er stillet kontant sikkerhed på enkonto i ECB. I 2009 modtog ECB ingen kon-tant sikkerhed i forbindelse med sådanne trans-aktioner.

ikke-baLanCeFørte pOster

Valutainstrumenter, dvs. terminsforretninger ifremmed valuta, terminsdelen af valutaswapssamt andre valutainstrumenter, der indebæreromveksling mellem valutaer på et tidspunkt ifremtiden, indregnes i nettovalutapositionen vedberegning af valutagevinster og -tab.

Renteinstrumenter værdireguleres post for post.Daglige marginændringer for åbne rentefutu-res indregnes i resultatopgørelsen. Værdian-sættelsen af terminsforretninger i værdipapirerog renteswaps sker på grundlag af almindeligtanerkendte værdiansættelsesmetoder baseret påmarkedspriser og -kurser samt diskonterings-faktorerne fra afviklingsdagen til værdiansæt-telsesdagen.

begivenHeDer eFter baLanCeDagen

Aktiver og passiver korrigeres for begivenheder,der indtræffer mellem balancedagen og datoenfor Styrelsesrådets godkendelse af årsregnska-bet, hvis begivenhederne påvirker vurderingen

203ECB

Årsberetning2009

af aktiver og passiver på balancedagen væsent-ligt.

Vigtige begivenheder efter balancedagen, derikke påvirker vurderingen af aktiver og passi-ver på balancedagen, oplyses i noterne.

esCb-interne meLLemværenDer/eurOsystem-interne meLLemværenDer

ESCB-interne transaktioner er grænseoverskri-dende transaktioner mellem to centralbanker iEU. Disse transaktioner gennemføres hovedsa-gelig via Target2 – Trans-European AutomatedReal-time Gross settlement Express Transfer (sekapitel 2 i Årsberetningen) – og medfører mel-lemværender mellem de centralbanker i EU, derer tilsluttet Target2. Disse bilaterale mellem-værender fornys dagligt over for ECB, såledesat hver national centralbank kun har én bilate-ral nettoposition over for ECB. Denne positionudgør i ECBs regnskab den enkelte nationalecentralbanks nettotilgodehavende eller -forplig-telse over for resten af ESCB.

De ESCB-interne mellemværender i euro, somde nationale centralbanker i euroområdet harmed ECB (undtagen ECBs kapital og positioner,der er resultatet af overførslen af valutareserve-aktiver til ECB), betegnes Eurosystem-internetilgodehavender eller forpligtelser og opføresi balancen for ECB som en enkelt nettoaktiv-eller nettopassivpost.

Eurosystem-interne mellemværender, der opståri forbindelse med fordelingen af eurosedlerinden for Eurosystemet, opføres som et samletnettoaktiv i delposten "Tilgodehavender i for-bindelse med fordelingen af eurosedler inden forEurosystemet" (se "Seddelomløb" under anvendtregnskabspraksis).

De ESCB-interne mellemværender, som nati-onale centralbanker uden for euroområdet harmed ECB som følge af deres deltagelse i Tar-get23, er opgjort under "Forpligtelser i euro overfor residenter uden for euroområdet".

anLægsaktiver

Anlægsaktiver, med undtagelse af grunde, vær-diansættes til anskaffelsesprisen fratrukketafskrivninger. Grunde værdiansættes til anskaf-felsesprisen. Aktiver afskrives lineært over denforventede anvendelsesperiode, begyndendei kvartalet umiddelbart efter erhvervelsen, ogafskrives som følger:

Computere og tilknyttet hardware/software samt køretøjer 4 årUdstyr, møbler og inventar 10 årAnlægsaktiver med en anskaffelsesprisunder 10.000 euro Straksafskrives

Afskrivningsperioden for aktiverede bygnin-ger og ombygninger i forbindelse med ECBsnuværende lejede lokaler er blevet afkortet forat sikre, at disse aktiver er fuldt afskrevet, indenECB flytter til sit nye hovedsæde.

eCbs pensiOnsOrDning Og øvrige yDeLsereFter FratræDen

ECB har en ydelsesbaseret pensionsordning forsine medarbejdere. Ordningen finansieres afaktiver, som besiddes af en fond for langsigtedepersonaleydelser.

I 2009 foretog ECB en gennemgang af med-arbejdernes pensionsordning for at sikre denslangsigtede finansielle holdbarhed. Gennem-gangen førte til, at den eksisterende pensions-ordning blev fastfrosset pr. 31. maj 2009, og derettigheder, som bankens ansatte pr. denne daghavde erhvervet i henhold til ordningen, blevsikret.

En ny pensionsordning for både nuværende ogkommende medarbejdere blev indført pr. 1. juni2009. Under den nye ordning er ECBs og med-arbejdernes obligatoriske bidrag sat op fra hen-holdsvis 16,5 pct. til 18 pct. og fra 4,5 pct. til 6pct. af grundlønnen. I lighed med den nu fast-frosne pensionsordning kan medarbejderne også

3 Pr. 31. december 2009 deltog følgende nationale centralbankeruden for euroområdet i Target2: Danmarks Nationalbank, Lat-vijas Banka, Lietuvos bankas, Narodowy Bank Polski og EestiPank.


under den nye ordning foretage frivillige bidragi en bidragsdefineret søjle, som kan anvendes tilat opnå yderligere ydelser4.

baLanCen

I balancen opgøres den ydelsesbaserede pensi-onsforpligtelse som summen af nutidsværdienaf den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse påbalancedagen fratrukket dagsværdien af ord-ningens aktiver, som skal anvendes til at finan-siere forpligtelserne, justeret for ikke-indreg-nede aktuarmæssige gevinster og tab.

Uafhængige aktuarer opgør årligt værdien afden ydelsesbaserede pensionsforpligtelse efterden fremskrevne akkumulerede enhedsmetode(Projected Unit Credit-metoden). Nutidsvær-dien af pensionsforpligtelsen opgøres ved at til-bagediskontere de forventede fremtidige penge-strømme. Som diskonteringssats benyttes rentenpå meget sikre virksomhedsobligationer i euromed samme løbetid som pensionsforpligtelsen.

Aktuarmæssige gevinster og tab kan skyldeserfaringsbaserede reguleringer (hvor de fakti-ske begivenheder adskiller sig fra de tidligereaktuarmæssige forudsætninger) og ændringer iaktuarmæssige forudsætninger.

resuLtatOpgøreLsen

I resultatopgørelsen indregnes nettoværdien affølgende komponenter:

løbende pensionsomkostninger vedrørendea)det aktuelle regnskabsår

renteudgift på den ydelsesbaserede pensions-b)forpligtelse baseret på diskonteringssatsen

forventet afkast af ordningens aktiverc)

aktuarmæssige gevinster og tab indregnet id)resultatopgørelsen ved hjælp af korridorme-toden.

kOrriDOrmetODen

Ikke-indregnede akkumulerede aktuarmæssigenettogevinster og -tab, som overstiger den stør-ste af enten a) 10 pct. af nutidsværdien af denydelsesbaserede pensionsordning eller b) 10 pct.af dagsværdien af ordningens aktiver, afskrivesover den resterende forventede gennemsnitligeansættelsesperiode for de medarbejdere, der del-tager i ordningen.

pensiOn tiL DirektiOnsmeDLemmer Ogøvrige yDeLser eFter FratræDen

Pensionsordningen for ECBs direktionsmed-lemmer og invaliditetsydelser til medarbejderneer uafdækkede. De forventede omkostninger tildisse ydelser periodiseres over direktionsmed-lemmernes embedsperiode og medarbejdernesansættelsesperiode ved hjælp af en regnskabs-metode, som ligner den, der bruges til ydelses-baserede pensionsordninger. Aktuarmæssigegevinster og tab indregnes som beskrevet oven-for.

Disse forpligtelser værdiansættes årligt af uaf-hængige aktuarer for at fastsætte den passendeforpligtelse i årsregnskabet.

seDDeLOmLøb

ECB og de nationale centralbanker i euroområ-det, som tilsammen udgør Eurosystemet, udste-der eurosedler.5 Det samlede beløb af eurosed-ler i omløb fordeles den sidste bankdag i hvermåned til de nationale centralbanker i Eurosy-stemet i henhold til seddelfordelingsnøglen.6

ECB er blevet tildelt en andel på 8 pct. af detsamlede beløb af eurosedler i omløb, som ind-

4 De enkelte medlemmers frivillige bidrag kan ved pensione-ring anvendes til at købe yderligere pension. Denne pension vilindgå i den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse fra dette tids-punkt.

5 ECBs afgørelse ECB/2001/15 af 6. december 2001 om udste-delse af eurosedler, EFT L 337, 20.12.2001, s. 52, med senereændringer.

205ECB

Årsberetning2009

regnes i posten "Seddelomløb". ECBs andel afden samlede udstedelse af eurosedler garanteresaf tilgodehavender hos de nationale centralban-ker. Disse tilgodehavender, der er rentebærende,7indregnes i delposten "Eurosystem-interne til-godehavender: Tilgodehavender i forbindelsemed fordelingen af eurosedler inden for Euro-systemet" (se "ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" underanvendt regnskabspraksis). Renteindtægterne afdisse tilgodehavender indregnes i posten "Net-torenteindtægter". Indtægterne forfalder til beta-ling til de nationale centralbanker i det regn-skabsår, hvor indtægten optjenes, men fordelesden anden arbejdsdag det følgende år.8 Indtæg-ten fordeles fuldt ud, medmindre ECBs netto-overskud for året er mindre end ECBs indtægtfra seddelomløbet, og medmindre Styrelsesrå-det beslutter at foretage hensættelser til dæk-ning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldpris-risici og/eller at nedsætte beløbet som følge afomkostninger i tilknytning til denne indtægt,som ECB måtte have afholdt i forbindelse medudstedelse og håndtering af eurosedler.

OmkLassiFiCeringer

Renteindtægter og -udgifter i udenlandsk valutasom følge af likviditetstilførende operationer iamerikanske dollar og schweizerfranc blev tid-ligere ført under "Renteindtægt fra valutare-serveaktiver". ECB har besluttet at omklassifi-cere disse poster til "Andre renteindtægter" og"Andre renteudgifter"9, så det kun er renteind-tægter fra forvaltningen af valutareserven, deropføres under "Renteindtægt fra valutareserve-aktiver". De tilsvarende beløb for 2008 er blevetjusteret som følger:

Offentliggjorti 2008

€

Justeringsom følge

af omklassi-ficering

€

Korrigeretbeløb

€Renteindtægt fravalutareserve-aktiver 997.075.442 39.347.830 1.036.423.272Renteindtægt frafordelingen afeurosedlerinden forEurosystemet 2.230.477.327 0 2.230.477.327Andre rente-indtægter 8.430.894.437 1.526.086.690 9.956.981.127Renteindtægter 11.658.447.206 1.565.434.520 13.223.881.726Forrentning afde nationalecentralbankerstilgodehavendervedrørendeoverførtevalutareserver -1.400.368.012 0 -1.400.368.012Andre rente-udgifter -7.876.884.520 -1.565.434.520 -9.442.319.040Renteudgifter -9.277.252.532 -1.565.434.520 -10.842.687.052Nettorente-indtægter 2.381.194.674 0 2.381.194.674

anDre FOrHOLD

Under hensyntagen til ECBs rolle som central-bank finder Direktionen, at offentliggørelsen afen pengestrømsanalyse ikke vil give regnskabs-brugerne yderligere relevante oplysninger.

I henhold til ESCB-statuttens artikel 27 og efterindstilling fra Styrelsesrådet har Rådet god-kendt udnævnelsen af PricewaterhouseCoopersAktiengesellschaft Wirtschaftsprüfungsgesell-schaft som ECBs eksterne revisor for en fem-årig periode til og med regnskabsåret 2012.

6 "Seddelfordelingsnøglen" vil sige de procentsatser, som fås vedat medtage ECBs andel af summen af udstedte eurosedler, oganvende kapitalindskudsnøglen på de nationale centralbankersandel i den nævnte sum.

7 ECBs afgørelse ECB/2001/16 af 6. december 2001 om forde-lingen af de deltagende medlemsstaters nationale centralban-kers monetære indtægter fra regnskabsåret 2002, EFT L 337,20.12.2001, s. 55, med senere ændringer.

8 ECBs afgørelse ECB/2005/11 af 17. november 2005 om forde-ling af Den Europæiske Centralbanks indtægter fra eurosedleri omløb til de nationale centralbanker i de deltagende medlems-stater, EUT L 311, 26.11.2005, s. 41.

9 Omklassificeringerne overholder ECBs regnskabspraksis, derfindes i ECBs afgørelse ECB/2006/17, EUT L 348, 11.12.2006, s.38, med senere ændringer.


1 guLD Og tiLgODeHavenDer i guLD

ECB havde pr. 31. december 2009 en behold-ning på 16.122.146 ounces10 finguld (mod17.156.546 ounces i 2008). Faldet skyldes a)guldsalg på 1.141.248 ounces finguld i over-ensstemmelse med centralbankaftalen om guld,der trådte i kraft 27. september 2004, og somECB har underskrevet, og b) Národná bankaSlovenskas overførsel af 106.848 ounces fin-guld11 til ECB i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 30.1 efter Slovakiets indførelseaf den fælles valuta. Faldet i guldbeholdningensværdi i euro som følge af disse salg blev mereend opvejet af en stor stigning i prisen på guldi løbet af 2009 (se "Guld samt aktiver og passi-ver i fremmed valuta" under anvendt regnskabs-praksis).

2 tiLgODeHavenDer i FremmeD vaLuta HOsresiDenter i Og uDen FOr eurOOmrÅDet

tiLgODeHavenDer HOs imF

I denne post indregnes ECBs beholdning af sær-lige trækningsrettigheder (SDR) pr. 31. decem-ber 2009. Tilgodehavendet er resultatet af entovejs købs- og salgsordning for SDR sammenmed Den Internationale Valutafond (IMF), hvorIMF på vegne af ECB bemyndiges til at sælgeeller købe SDR mod euro inden for en fastsatøvre og nedre grænse. SDR beregnes på grund-lag af en valutakurv, hvis værdi bestemmes somen vægtet sum af kursen på fire vigtige valutaer(euro, japanske yen, britiske pund og amerikan-ske dollar). SDR behandles i regnskabet somfremmed valuta (se "Guld samt aktiver og passi-ver i fremmed valuta" under anvendt regnskabs-praksis).

banktiLgODeHavenDer Og værDipapirer,eksterne LÅn Og anDre eksterne aktiverOg tiLgODeHavenDer i FremmeD vaLuta HOsresiDenter i eurOOmrÅDet

I disse to poster indregnes tilgodehavender hosbanker, lån i fremmed valuta og værdipapirinve-steringer i amerikanske dollar og japanske yen.

Tilgodehavenderhos residenteruden for euroom-rådet

2009€

2008€

Udvikling€

Anfordringskonti 845.908.975 5.808.582.148 -4.962.673.173

Pengemarkeds-indskud 636.977.905 573.557.686 63.420.219

Omvendte gen-købsforretninger 0 379.961.453 -379.961.453

Værdipapirer 33.626.640.241 34.501.999.345 -875.359.104

I alt 35.109.527.121 41.264.100.632 -6.154.573.511

Tilgodehavenderhos residenter ieuroområdet

2009€

2008€

Udvikling€

Anfordringskonti 677.846 619.534 58.312Pengemarkeds-indskud 3.292.915.630 22.225.263.177 -18.932.347.547

I alt 3.293.593.476 22.225.882.711 -18.932.289.235

Faldet i anfordringskonti hos residenter udenfor euroområdet skyldes hovedsagelig følgendefaktorer:

a) Pr. 31. december 2008 omfattede anfor-dringskonti et beløb på 3,9 mia. euro somfølge af afviklingen af det danske krone-ben af swaptransaktioner med DanmarksNationalbank.12 Der var ikke længere så-danne udestående swaptransaktioner pr. 31.december 2009.

nOter tiL baLanCen

Dette svarer til 501,5 t.10Overførslen, til en samlet værdi af 66,5 mio. euro, blev fore-11taget med virkning fra 1. januar 2009.Danmarks Nationalbank og ECB indgik et gensidigt valuta-12arrangement (swap line) i 2008. I henhold til dette stiller ECBmidler til rådighed for Danmarks Nationalbank i euro moddanske kroner i transaktionernes løbetid. De deraf resulte-rende midler anvendes til at støtte foranstaltninger, der forbed-rer likviditeten på de kortfristede euromarkeder.

207ECB

Årsberetning2009

b) Mellemværender i schweizerfranc,13 der eropstået i forbindelse med swapaftalen medSchweizerische Nationalbank, var mindresom følge af betydeligt færre udeståendeoperationer pr. 31. december 2009 (se note10 "Forpligtelser i euro over for residenteruden for euroområdet").

Den japanske yens og den amerikanske dollarsdepreciering over for euroen og faldet i urea-liserede gevinster på værdipapirer (se note 15"Revalueringskonti") har ligeledes bidraget tilfaldet i disse posters samlede værdi.

Siden 31. december 2008 indgår indskud i forbin-delse med operationer udført af Eurosystemetscentralbanker med henblik på at forsyne kredit-institutter i euroområdet med dollarlikviditet ikomponenten pengemarkedsindskud hos resi-denter i euroområdet. Ingen sådanne indskudvar udestående pr. 31. december 2009, hvilketmedførte et væsentligt fald i denne komponent.

Efter Slovakiets indførelse af den fælles va-luta 1. januar 2009 overførte Národná bankaSlovenska desuden valutareserveaktiver i ame-rikanske dollar til en samlet værdi af 376,6 mio.euro til ECB i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 30.1.

Den 31. december 2009 var ECBs nettobehold-ninger14 af amerikanske dollar og japanske yenfølgende:

(mio. valutaenheder)Amerikanske dollar 43.123Japanske yen 1.093.848

3 tiLgODeHavenDer i eurO HOs resiDenteruDen FOr eurOOmrÅDet

Pr. 31. december 2008 bestod denne post hoved-sagelig af et tilgodehavende på 460,0 mio. eurohos Magyar Nemzeti Bank i forbindelse med enaftale med ECB om genkøbsforretninger. Meddenne aftale får Magyar Nemzeti Bank adgangtil at låne op til 5 mia. euro som støtte til densindenlandske operationer med henblik på til-vejebringelse af eurolikviditet. Ingen relaterede

tilgodehavender var fortsat udestående pr. 31.december 2009.

4 anDre tiLgODeHavenDer i eurO HOskreDitinstitutter i eurOOmrÅDet

Pr. 31. december 2009 bestod disse tilgode-havender af en anfordringskonto hos en residenti euroområdet.

5 værDipapirer DenOmineret i eurO HOsresiDenter i eurOOmrÅDet

Pr. 31. december 2009 bestod denne post afværdipapirer, som ECB havde erhvervet indenfor det program om køb af særligt dækkede ob-ligationer, som Styrelsesrådet annoncerede den4. juni 2009. I henhold til dette program er ECBog de nationale centralbanker begyndt at købesærligt dækkede obligationer denomineret i euroog udstedt i euroområdet til pengepolitiske for-mål. Købene forventes at være fuldt gennemførtultimo juni 2010.

Styrelsesrådet har besluttet at klassificere desærligt dækkede obligationer som holdt-til-udløb (se "Værdipapirer" under anvendt regn-skabspraksis). Der var pr. 31. december 2009ingen objektive faktorer, der tydede på, at disseaktiver var forringet.

Disse mellemværender i schweizerfranc afspejler ECBs risiko-13styring i forbindelse med EUR/CHF-valutaswapauktioner iform af en initialmargin på 5 pct. for operationer med én ugesløbetid.Aktiver fratrukket passiver i den valuta, som skal valutakursre-14guleres. Disse indregnes i posterne "Tilgodehavender i fremmedvaluta hos residenter uden for euroområdet", "Tilgodehaven-der i fremmed valuta hos residenter i euroområdet", "Perio-deafgrænsningsposter", "Forpligtelser i fremmed valuta overfor residenter i euroområdet", "Forpligtelser i fremmed valutaover for residenter uden for euroområdet", "Revalueringsdif-ferencer på ikke-balanceførte instrumenter" (passivsiden) og"Periodeafgrænsningsposter", idet der også tages højde forvalutaterminsforretninger og valutaswaps under ikke-balance-førte poster. Effekten af kursreguleringsgevinster på finansielleinstrumenter i fremmed valuta er ikke indregnet.


6 eurOsystem-interne tiLgODeHavenDer

tiLgODeHavenDer i FOrbinDeLse meDFOrDeLingen aF eurOseDLer inDen FOreurOsystemet

I denne post indregnes ECBs tilgodehavenderhos de nationale centralbanker i euroområdet iforbindelse med fordelingen af eurosedler indenfor Eurosystemet (se "Seddelomløb" under an-vendt regnskabspraksis).

anDre tiLgODeHavenDer i eurOsystemet,nettO

I 2009 omfatter denne post hovedsageligTarget2-mellemværender, som de nationalecentralbanker i euroområdet har med ECB (se"ESCB-interne mellemværender/Eurosystem-interne mellemværender" under anvendt regn-skabspraksis). Faldet i denne post skyldeshovedsagelig faldet i det udestående beløb ved-rørende de back-to-back-swaptransaktioner,som blev gennemført med de nationale central-banker i forbindelse med likviditetstilførendeoperationer i amerikanske dollar (se note 10"Forpligtelser i euro over for residenter uden foreuroområdet").

I denne post indgår også forpligtelser over forde nationale centralbanker i euroområdet i for-bindelse med de foreløbige fordelinger af ECBsindtægter fra seddelomløbet (se "Seddelomløb"under anvendt regnskabspraksis).

2009 2008€ €

Target2-tilgodehavenderhos euroområdetsnationale centralbanker 317.085.135.903 420.833.781.929Target2-forpligtelserover for euroområdetsnationale centralbanker -309.938.011.037 -185.532.591.178Forpligtelser overfor euroområdetsnationale centralbankeri forbindelse med denforeløbige fordelingaf ECBs indtægter fraseddelomløbet -787.157.441 -1.205.675.418Andre tilgodehavender iEurosystemet, netto 6.359.967.425 234.095.515.333

7 anDre aktiver

materieLLe anLægsaktiver

Pr. 31. december 2009 bestod disse aktiver affølgende hovedposter:

2009€

2008€

Udvikling€

Anskaffelsessum

Grunde ogbygninger 168.811.800 159.972.149 8.839.651

Computerhard-ware og -software 182.723.860 174.191.055 8.532.805

Udstyr, møbler,inventar ogkøretøjer 29.786.515 28.862.720 923.795

Anlægsaktiverunder opførelse 105.158.742 83.407.619 21.751.123

Øvrigeanlægsaktiver 3.668.526 3.577.485 91.041

Anskaffelsessumi alt 490.149.443 450.011.028 40.138.415

Akkumuleredeafskrivninger

Grunde ogbygninger -70.731.976 -59.885.983 -10.845.993

Computerhard-ware og -software -169.735.407 -160.665.542 -9.069.865

Udstyr, møbler,inventar ogkøretøjer -27.593.378 -26.618.732 -974.646

Øvrigeanlægsaktiver -201.762 -150.427 -51.335

Akkumuleredeafskrivningeri alt -268.262.523 -247.320.684 -20.941.839

Bogførtnettoværdi 221.886.920 202.690.344 19.196.576

Stigningen i delposten "Grunde og bygninger"skyldes hovedsagelig den endelige betalingvedrørende køb af grunden til ECBs nye hoved-sæde.

Stigningen i delposten "Anlægsaktiver underopførelse" skyldes hovedsagelig aktiviteter i for-bindelse med ECBs nye hovedsæde. Overførslerfra denne post til den relevante anlægsaktivpostsker, når aktiverne tages i brug.

209ECB

Årsberetning2009

anDre FinansieLLe aktiver

I denne post indregnes investeringen af ECBsegenkapital, der holdes som en direkte mod-post til ECBs kapital og reserver (se note 13"Andre forpligtelser"), samt andre finansielleaktiver, der omfatter 3.211 kapitalandele i DenInternationale Betalingsbank (BIS) til anskaffel-sesprisen på 41,8 mio. euro.

De vigtigste komponenter i denne post er føl-gende:

2009€

2008€

Udvikling€

Anfordrings-konti i euro 8.748.115 4.936.630 3.811.485

Pengemarkeds-indskud i euro 0 150.000.000 -150.000.000

Værdipapireri euro 11.295.095.956 9.675.505.128 1.619.590.828

Omvendtegenkøbs-forretninger ieuro 470.622.051 479.293.075 -8.671.024

Andrefinansielleaktiver 41.985.562 42.124.863 -139.301

I alt 11.816.451.684 10.351.859.696 1.464.591.988

Nettoværdistigningen i denne post skyldes ho-vedsagelig investeringen i egenporteføljen afmodposten til det overførte beløb til ECBs hen-sættelser til dækning af valuta-, rente- og guld-prisrisici i 2008 og afkastet af egenporteføljen i2009.

revaLueringsDiFFerenCer pÅ ikke-baLanCeFørte instrumenter

Denne post består hovedsagelig af værdiændrin-ger i udestående swap- og terminsforretninger ifremmed valuta pr. 31. december 2009 (se note21 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Disseværdiændringer er resultatet af omregningen aftransaktionerne til euro til den kurs, der gælderpå balancetidspunktet, sammenholdt med deeuroværdier, der er opstået i forbindelse medomregningen af transaktionerne til den gennem-snitlige kostpris for de respektive valutaer pådenne dato (se "Guld samt aktiver og passiver i

fremmed valuta" under anvendt regnskabsprak-sis).

Revalueringsgevinster på udestående renteswap-forretninger indgår også i denne post (se note 20"Renteswaps").

periODeaFgrænsningspOster

I 2009 omfattede denne position påløbne renteraf Target2-tilgodehavender hos nationale cen-tralbanker i euroområdet for december 2009,som udgjorde 261,6 mio. euro (mod 648,9 mio.euro i 2008), og påløbne renter af ECBs tilgode-havender i forbindelse med fordelingen af euro-sedler inden for Eurosystemet for 4. kvartal2009 (se "Seddelomløb" under anvendt regn-skabspraksis), som udgjorde 157,8 mio. euro(mod 500,4 mio. euro i 2008).

I denne post indgår også påløbne renter på værdi-papirer (se også note 2 "Tilgodehavender i frem-med valuta hos residenter i og uden for euroom-rådet", note 5 "Værdipapirer denomineret i eurohos residenter i euroområdet" og note 7 "Andreaktiver") og andre finansielle aktiver.

øvrige pOster

Denne post består hovedsagelig af den pe-riodeafgrænsede foreløbige fordeling af ECBsindtægt fra seddelomløbet (se "Seddelomløb"under anvendt regnskabspraksis og note 6"Eurosystem-interne tilgodehavender").

I posten indgår også positive balancer for ude-stående valutaswap- og terminsforretninger ifremmed valuta pr. 31. december 2009 (se note21 "Valutaswap- og terminsforretninger"). Dissebalancer opstår, når transaktionerne omregnestil deres værdi i euro til den pågældende valu-tas gennemsnitlige kurs på balancetidspunktet,sammenlignet med de euroværdier, som trans-aktionerne oprindeligt blev bogført til (se "Ikke-balanceførte poster" under anvendt regnskabs-praksis).

Et tilgodehavende hos det tyske finansministe-rium vedrørende refundering af moms og andre


indirekte skatter er ligeledes indeholdt i dennepost. Sådanne afgifter refunderes i henholdtil artikel 3 i protokollen om Den EuropæiskeUnions privilegier og immuniteter, som ifølgeESCB-statuttens artikel 39 også gælder forECB.

8 seDDeLOmLøb

I denne post indregnes ECBs andel (8 pct.) afdet samlede beløb af eurosedler i omløb (se"Seddelomløb" under anvendt regnskabsprak-sis).

9 FOrpLigteLser i eurO Over FOr anDreresiDenter i eurOOmrÅDet

Denne post omfatter indskud, som medlemmeraf Euro Banking Association (EBA) har stilletsom sikkerhed over for ECB i forbindelse medEBA-betalinger afviklet i Target2-systemet.

10 FOrpLigteLser i eurO Over FOrresiDenter uDen FOr eurOOmrÅDet

Pr. 31. december 2009 omfatter denne post pri-mært en forpligtelse over for Federal Reserve på4,5 mia. euro (mod 219,7 mia. euro i 2008) i for-bindelse med auktionsfaciliteten "Term AuctionFacility" i amerikanske dollar. Gennem dennefacilitet forsynede Federal Reserve ECB medamerikanske dollar ved hjælp af et midlertidigtgensidigt valutaarrangement (swap line) meddet formål at tilbyde Eurosystemets modparterkortfristet likviditet i dollar. Samtidig gennem-førte ECB back-to-back-swapforretninger mednationale centralbanker i euroområdet, som an-vendte de heraf resulterende midler til at udførelikviditetstilførende operationer i amerikanskedollar med Eurosystemets modparter i form aftilbageførselsforretninger og swaptransaktioner.Disse back-to-back-swapforretninger mellemECB og de nationale centralbanker resulteredei Eurosystem-interne mellemværender mel-lem ECB og de nationale centralbanker, som

er medtaget under "Andre tilgodehavender iEurosystemet, netto".

En forpligtelse over for SchweizerischeNationalbank på 1,8 mia. euro (mod 18,4 mia.euro i 2008) er også medregnet i denne post.Schweizerische Nationalbank stillede schwei-zerfranc til rådighed ved hjælp af et swap-arrangement, der havde til formål at tilbydeEurosystemets modparter kortfristet likviditeti schweizerfranc. Samtidig gennemførte ECBswapforretninger med nationale centralban-ker i euroområdet, som anvendte de herafresulterende midler til at udføre likviditets-tilførende operationer i schweizerfranc medEurosystemets modparter mod eurolikviditeti form af swaptransaktioner. Disse transaktio-ner mellem ECB og de nationale centralbankerresulterede i Eurosystem-interne mellemvæ-render, som er bogført under "Andre tilgode-havender i Eurosystemet, netto". I 2008 inde-holdt posten desuden en forpligtelse over forSchweizerische Nationalbank på 15,4 mia. euro,som opstod i forbindelse med, at SchweizerischeNationalbank placerede eurobeløb i ECB, sombanken havde modtaget i forbindelse med ope-rationer med andre modparter. Ingen relateretforpligtelse var fortsat udestående pr. 31. de-cember 2009.

Værdinedgangen i ovenstående forpligtelser i2009 afspejler den faldende efterspørgsel efterlikviditet i amerikanske dollar og schweizer-franc blandt Eurosystemets modparter.

Resten af denne post udgøres af mellemvæ-render med de nationale centralbanker udenfor euroområdet som følge af transaktioner viaTarget2-systemet (se "ESCB-interne mellem-værender/Eurosystem-interne mellemværender"under anvendt regnskabspraksis).

11 FOrpLigteLser i FremmeD vaLutaOver FOr resiDenter i Og uDen FOreurOOmrÅDet

Disse to poster består hovedsagelig af gen-købsforretninger med residenter i og uden for

211ECB

Årsberetning2009

euroområdet i forbindelse med forvaltningen afECBs valutareserve.

12 eurOsystem-interne FOrpLigteLser

I denne post indregnes de forpligtelser over forde nationale centralbanker i euroområdet, somopstod i forbindelse med overførslen af valuta-reserveaktiver til ECB, da de nationale central-banker kom med i Eurosystemet. De forrentesmed den senest foreliggende marginale renteved Eurosystemets primære markedsoperatio-ner, korrigeret så der tages højde for nulafka-stet på guldkomponenten (se note 24 "Netto-renteindtægter").

På grund af justeringen af de nationale central-bankers vægte i ECBs fordelingsnøgle for kapi-talindskud (se note 16 "Kapital og reserver") ogNárodná banka Slovenskas overførsel af valuta-reserveaktiver efter Slovakiets indførelse af denfælles valuta steg den samlede forpligtelse til40.204.457.215 euro som følge af Styrelsesrå-dets beslutning i henhold til ESCB-statuttensartikel 30.

Fra 1. januar2009

€

31. december2008 1

€

Nationale Bankvan België/BanqueNationale deBelgiquede 1.397.303.847 1.423.341.996

Deutsche Bundesbank 10.909.120.274 11.821.492.402

Central Bank andFinancial ServicesAuthority of Ireland 639.835.662 511.833.966

Bank of Greece 1.131.910.591 1.046.595.329

Banco de España 4.783.645.755 4.349.177.351

Banque de France 8.192.338.995 8.288.138.644

Banca d'Italia 7.198.856.881 7.217.924.641

Central Bank of Cyprus 78.863.331 71.950.549

Banque centraledu Luxembourg 100.638.597 90.730.275

Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta 36.407.323 35.831.258

De Nederlandsche Bank 2.297.463.391 2.243.025.226

OesterreichischeNationalbank 1.118.545.877 1.161.289.918

Banco de Portugal 1.008.344.597 987.203.002

Banka Slovenije 189.410.251 183.995.238

Národná bankaSlovenska 399.443.638 -

Soumen Pankki -Finlands Bank 722.328.205 717.086.011

I alt 40.204.457.215 40.149.615.805

1) De enkelte beløb er afrundet til nærmeste hele euro. På grund afafrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis overens.

Národná banka Slovenskas tilgodehavende blevsat til 399.443.638 euro, således at det sikres, atforholdet mellem dette tilgodehavende og detsamlede tilgodehavende, som er blevet krediteretde øvrige nationale centralbanker, der har ind-ført euroen, svarer til forholdet mellem Národnábanka Slovenskas vægt i fordelingsnøglen forkapitalindskud i ECB og de andre deltagendenationale centralbankers samlede vægt i dennefordelingsnøgle. Differencen mellem tilgode-havendet og værdien af de overførte aktiver (senote 1 "Guld og tilgodehavender i guld" og note2 "Tilgodehavender i fremmed valuta hos resi-denter i og uden for euroområdet") blev behand-let som en del af Národná banka Slovenskas bi-drag, som i henhold til ESCB-statuttens artikel49.2 skal indbetales til ECBs reserver og hen-sættelser svarende til ECBs reserver pr. 31. de-cember 2008 (se note 14 "Hensættelser" og note15 "Revalueringskonti").

13 anDre FOrpLigteLser

revaLueringsDiFFerenCer pÅ ikke-baLanCeFørte instrumenter

I denne post indgår hovedsagelig værdiændrin-ger i udestående swap- og terminsforretningeri fremmed valuta pr. 31. december 2009 (senote 21 "Valutaswap- og terminsforretninger").Værdiændringerne er det resultat, der opnås, nårtransaktionerne omregnes til euro til den kurs,der gælder på balancetidspunktet, sammenholdtmed de euroværdier, der opstår, når transaktio-nerne omregnes til euro til den pågældende va-lutas gennemsnitskurs på det samme tidspunkt(se "Guld samt aktiver og passiver i fremmedvaluta" under anvendt regnskabspraksis samtnote 7 "Andre aktiver").


Værditab på renteswaps indgår også i dennepost.

periODeaFgrænsningspOster

Denne post består hovedsagelig af skyldige ren-ter til de nationale centralbanker på deres tilgode-havender i forbindelse med overførte valutare-serveaktiver (se note 12 "Eurosystem-interneforpligtelser"), der beløber sig til 443,0 mio. euro(mod 1.400,4 mio. euro i 2008). Der indregnesdesuden periodiseringer på nationale central-bankers tilgodehavender vedrørende Target2 på259,7 mio. euro (mod 570,8 mio. euro i 2008),periodiseringer på finansielle instrumenter samtandre periodeafgrænsningsposter.

Posten indeholder desuden et bidrag til ECB på15,3 mio. euro fra byen Frankfurt til bevaringenaf den fredede Grossmarkthalle-bygning i for-bindelse med opførelsen af ECBs nye hoved-sæde. Beløbet vil blive modregnet i udgifternetil bygningen, når den tages i brug (se note 7"Andre aktiver").

øvrige pOster

Denne post består af negative saldi i forbindelsemed udestående valutaswaps og terminsforret-ninger i fremmed valuta pr. 31. december 2009(se note 21 "Valutaswap- og terminsforretnin-ger"). Disse saldi opstår, når transaktionerneomregnes til deres værdi i euro til den pågæl-dende valutas gennemsnitlige kurs på balance-tidspunktet, sammenlignet med de euroværdier,som transaktionerne oprindeligt blev bogført til(se "Ikke-balanceførte poster" under anvendtregnskabspraksis).

I denne post medregnes også udestående gen-købsforretninger på 146,6 mio. euro (mod337,6 mio. euro i 2008), som er udført i forbin-delse med forvaltningen af ECBs egenkapital(se note 7 "Andre aktiver") og ECBs nettofor-pligtelse vedrørende pensionsordningen, se ne-denfor.

eCbs pensiOnsOrDning Og øvrige yDeLsereFter FratræDen

Hvad angår ECBs pensionsforpligtelse, er ne-denstående beløb indregnet i balancen (se"ECBs pensionsordning og øvrige ydelser efterfratræden" under anvendt regnskabspraksis):

2009i mio. €

2008i mio. €

Pensionsforpligtelsens nutidsværdi 443,9 317,0Dagsværdi af ordningens aktiver -333,2 -226,7Ikke-indregnede aktuarmæssigegevinster/tab -24,0 7,6Forpligtelse indregnet i balancen 86,7 97,9

I forpligtelsens nutidsværdi medregnes uaf-dækkede forpligtelser på 44,9 mio. euro (mod42,3 mio. euro i 2008) i forbindelse med direkti-onsmedlemmernes pensionsordning og hensæt-telser til dækning af medarbejdernes invalidi-tetsydelser.

De beløb, der er indregnet i resultatopgørel-sen for 2009 og 2008 vedrørende delposterne"Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelleregnskabsår", "Renteudgift", "Forventet afkastaf ordningens aktiver" og "Aktuarmæssig netto-gevinst/nettotab indregnet for året", er således:

2009i mio. €

2008i mio. €

Pensionsomkostningervedrørende det aktuelleregnskabsår 24,7 24,7

Renteudgift 14,2 10,7

Forventet afkast af ordningensaktiver -9,9 -10,0

Aktuarmæssig nettogevinst/nettotab indregnet for året -0,3 -1,1

I alt medregnet i"Personaleomkostninger"

28,7 24,3

I henhold til korridormetoden (se "ECBs pen-sionsordning og øvrige ydelser efter fratræden"under anvendt regnskabspraksis) afskrives ikke-indregnede akkumulerede aktuarmæssige netto-gevinster og -tab, som overstiger den størsteværdi af enten a) 10 pct. af nutidsværdien afden ydelsesbaserede pensionsforpligtelse ellerb) 10 pct. af dagsværdien af ordningens aktiver,over den resterende forventede gennemsnitlige

213ECB

Årsberetning2009

ansættelsesperiode for de medarbejdere, der del-tager i ordningen.

Ændringer i nutidsværdien af den ydelsesbase-rede forpligtelse er således:

2009i mio. €

2008i mio. €

Forpligtelsens nutidsværdipr. 1. januar 317,0 285,8

Pensionsomkostninger 24,7 24,7

Renteudgift 14,2 10,7

Deltagernes bidrag 21,5 17,9

Andre nettoændringer iforpligtelser, der repræsentererdeltagerne i ordningens bidrag -26,6 -12,3

Betalte ydelser -3,9 -3,8

Aktuarmæssige gevinster/tab afordningens aktiver 97,0 -6,0

Forpligtelsens nutidsværdipr. 31. december 443,9 317,0

Ændringer i dagsværdien af ordningens aktiverer således:

2009i mio. €

2008i mio. €

Dagsværdi af pensionsordningensaktiver pr. 1. januar 226,7 229,8

Forventet afkast af ordningensaktiver 9,9 10,0

Aktuarmæssige gevinster/tab afordningens aktiver 65,7 -32,7

Arbejdsgiverens bidrag 39,7 17,5

Deltagernes bidrag 21,3 17,8

Betalte ydelser -3,5 -3,4

Andre nettoændringer i aktiver,der repræsenterer deltagernesbidrag -26,6 -12,3

Dagsværdi af pensionsordningensaktiver pr. 31. december 333,2 226,7

Aktuarmæssige tab i 2009 på den ydelsesbase-rede forpligtelse beløb sig til 97,0 mio. euro.Dette beløb omfatter effekterne af a) faldet i dis-konteringssatsen fra 5,75 pct. til 5,50 pct., somresulterede i en stigning i værdien af forpligtel-serne, b) større vækst end forventet i værdienaf de garanterede ydelser og c) den eksplicittemedtagelse af forpligtelsen i forbindelse medydelser til forsørgelsesberettigede. Før 2009blev (netto-)forpligtelsen vedrørende ydelser til

forsørgelsesberettigede anset for at være ube-tydelig og var derfor ikke medtaget eksplicit.Da forpligtelsen er vokset, blev det imidlertidformelt besluttet at medtage den i beregningenaf den ydelsesbaserede forpligtelse. På sammemåde bevirkede den eksplicitte medtagelse af detilsvarende aktiver i den aktuarmæssige værdi-ansættelse aktuarmæssige gevinster på pensi-onsordningens aktiver på 42,1 mio. euro af ensamlet aktuarmæssig gevinst på 65,7 mio. euroi 2009.

Som resultat af anvendelsen af den årlige ka-pitalgaranti den 31. december 2008 og på bag-grund af tabet af kapital på medlemmernessærlige pensionskonto besluttede Styrelsesrådetpå baggrund af aktuarmæssig rådgivning og ioverensstemmelse med bestemmelserne i ECBspensionsordning i 2009 at yde et supplerendebidrag på omkring 19,9 mio. euro ud af ECBsalmindelige aktiver. Dette bidrag resulterede ien stigning i ECBs bidrag i 2009 i forhold til dettilsvarende tal for 2008.

Til at udarbejde de vurderinger, der henvisestil i denne note, har aktuarerne anvendt forud-sætninger, som Direktionen har godkendt medhenblik på regnskabsaflæggelse og oplysning.De væsentligste forudsætninger til at beregnepensionsforpligtelsen er:

2009pct.

2008pct.

Diskonteringssats 5,50 5,75

Forventet afkast af ordningensaktiver 6,50 6,50

Generelle fremtidigelønforhøjelser1 2,00 2,00

Fremtidige pensionsstigninger 2,00 2,00

1) Der er desuden taget højde for eventuelle individuellelønstigninger på mellem 0 pct. og 2,25 pct. årligt, afhængigt afmedlemmernes alder.

14 HensætteLser

I denne post medregnes en hensættelse til dæk-ning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldpris-risici samt diverse hensættelser. Sidstnævnteomfatter en passende hensættelse til dækningaf ECBs kontraktlige forpligtelse til at føre ban-


kens nuværende lokaler tilbage til deres oprin-delige stand, når ECB forlader dem for at flyttetil sit nye hovedsæde.

I betragtning af ECBs omfattende følsomhedover for udviklingen i valutakurser, renter ogguldprisen samt størrelsen af bankens revalu-eringskonti fandt Styrelsesrådet det passendeat oprette en hensættelse pr. 31. december 2005til at imødegå denne risikoeksponering. Efteretableringen af programmet om køb af særligtdækkede obligationer (se note 5 "Værdipapirerdenomineret i euro hos residenter i euroområ-det") besluttede Styrelsesrådet i 2009 at udviderisikohensættelsen, så den også omfatter kre-ditrisiko. Hensættelsen skal, i den udstrækningStyrelsesrådet finder det nødvendigt, bruges tilat dække fremtidige realiserede og urealiseredetab, især værdiansættelsestab, der ikke dækkesaf revalueringskontiene. Størrelsen af og detfortsatte behov for denne hensættelse tages hvertår op til fornyet vurdering på baggrund af ECBsvurdering af ovennævnte risici. I vurderingentages højde for en række faktorer, herunder isærstørrelsen af beholdningen af risikobærendeaktiver, omfanget af virkeliggjort risikoekspo-nering i indeværende regnskabsår, fremskrevneresultater for næste år og en risikovurdering, deromfatter beregninger af Value at Risk (VaR) pårisikobærende aktiver, som anvendes konsistentover en periode.15 Hensættelsen må sammenmed et eventuelt indestående i den almindeligereservefond ikke overstige værdien af ECBskapital indbetalt af de nationale centralbanker ieuroområdet.

Pr. 31. december 2008 udgjorde hensættelsentil de ovennævnte risici 4.014.961.580 euro. Ioverensstemmelse med ESCB-statuttens arti-kel 49.2 bidrog Národná banka Slovenska med40.290.173 euro til hensættelsen med virk-ning fra 1. januar 2009. Desuden besluttedeStyrelsesrådet på baggrund af a) justeringen afde nationale centralbankers fordelingsnøgle forkapitalindskud (se note 16 "Kapital og reser-ver") og b) Národná banka Slovenskas bidrag,og på baggrund af sin vurdering, at overføre34.806.031 euro fra hensættelsen pr. 31. decem-

ber 2009 for ikke at overskride det tilladte mak-simum.

Nettoresultatet af disse ændringer var en stig-ning i hensættelsen til 4.020.445.722 euro, somogså er værdien af ECBs kapital indbetalt af denationale centralbanker i euroområdet pr. 31.december 2009.

15 revaLueringskOnti

Disse konti repræsenterer revalueringsbalancersom følge af urealiserede gevinster på aktiverog passiver. I overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 49.2 bidrog Národná bankaSlovenska med 113,9 mio. euro til disse balan-cer med virkning fra 1. januar 2009.

2009€

2008€

Udvikling€

Guld 8.418.303.639 6.449.713.267 1.968.590.372

Valuta 2.070.299.334 3.616.514.710 -1.546.215.376

Værdipapirerog andreinstrumenter 426.648.985 1.286.373.348 -859.724.363

I alt 10.915.251.958 11.352.601.325 -437.349.367

Følgende valutakurser blev anvendt ved revalu-eringen ultimo året:

Valutakurser 2009 2008

Amerikanske dollar pr. euro 1,4406 1,3917

Japanske yen pr. euro 133,16 126,14

Euro pr. SDR 1,0886 1,1048

Schweizerfranc pr. euro 1,4836 1,4850

Danske kroner pr. euro Ikke anvendt 7,4506

Euro pr. ounce finguld 766,347 621,542

16 kapitaL Og reserver

a) ænDring aF eCbs FOrDeLingsnøgLe FOrkapitaLinDskuD

I henhold til ESCB-statuttens artikel 29 fastsæt-tes de nationale centralbankers andel i ECBskapital ud fra en fordelingsnøgle, hvori det på-

Se også kapitel 2 i Årsberetningen.15

215ECB

Årsberetning2009

gældende medlemsland er tildelt en vægt, somberegnes på grundlag af Europa-Kommissionensdata om de enkelte landes andel af henholdsvisEUs samlede befolkning og BNP, som vægtesens. Disse vægte justeres hvert femte år.16 Den 1.januar 2009 skete den anden justering af denneart efter ECBs oprettelse. På grundlag af Rådetsafgørelse af 15. juli 2003 om de statistiske data,der skal benyttes ved justering af fordelings-nøglen for kapitalindskud i Den EuropæiskeCentralbank,17 blev de nationale centralbankersandel i ECBs kapital justeret pr. 1. januar 2009som følger:

Fordelingsnøglefor kapitalind-

skud pr. 1. januar2009Pct.


skud pr. 31.december 2008

Pct.

Nationale Bank van België/Banque Nationale deBelgique 2,4256 2,4708Deutsche Bundesbank 18,9373 20,5211Central Bank and FinancialServices Authority of Ireland 1,1107 0,8885Bank of Greece 1,9649 1,8168Banco de España 8,3040 7,5498Banque de France 14,2212 14,3875Banca d'Italia 12,4966 12,5297Central Bank of Cyprus 0,1369 0,1249Banque centrale duLuxembourg 0,1747 0,1575Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta 0,0632 0,0622De Nederlandsche Bank 3,9882 3,8937OesterreichischeNationalbank 1,9417 2,0159Banco de Portugal 1,7504 1,7137Banka Slovenije 0,3288 0,3194Národná banka Slovenska 0,6934 -Suomen Pankki - FinlandsBank 1,2539 1,2448Nationale centralbanker ieuroområdet i alt 69,7915 69,6963Българска народна банка(Bulgarian National Bank) 0,8686 0,8833Česká národní banka 1,4472 1,3880Danmarks Nationalbank 1,4835 1,5138Eesti Pank 0,1790 0,1703Latvijas Banka 0,2837 0,2813Lietuvos bankas 0,4256 0,4178Magyar Nemzeti Bank 1,3856 1,3141Narodowy Bank Polski 4,8954 4,8748Banca Naţională a României 2,4645 2,5188Národná banka Slovenska - 0,6765Sveriges Riksbank 2,2582 2,3313


skud pr. 1. januar2009Pct.


skud pr. 31.december 2008

Pct.Bank of England 14,5172 13,9337Nationale centralbankeruden for euroområdet i alt 30,2085 30,3037

I alt 100,0000 100,0000

b) eCbs kapitaL

I henhold til Rådets beslutning 2008/608/EF af8. juli 2008 og i overensstemmelse med trakta-tens artikel 122, stk. 2, blev den fælles valutaindført i Slovakiet den 1. januar 2009. I henholdtil ESCB-statuttens artikel 49.1 og de retsakter,som Styrelsesrådet vedtog 31. december 200818,indbetalte Národná banka Slovenska 37.216.407euro til ECB pr. 1. januar 2009, hvilket svaredetil den resterende del af dens andel i den tegnedekapital.

Justeringen af de nationale centralbankers forde-lingsnøgle for kapitalindskud og Slovakiets ind-træden i euroområdet resulterede i en stigningpå 5.100.251 euro i ECBs indbetalte kapital, jf.nedenstående tabel.19

Vægtene justeres også, hver gang et nyt land bliver medlem af16EU.EUT L 181, 19.7.2003, s. 43.17Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 31. december 200818om Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital, overfør-sel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Cen-tralbanks reserver og hensættelser (ECB/2008/33), EUT L 21,24.1.2009, s. 83. Aftale af 31. december 2008 mellem Národnábanka Slovenska og Den Europæiske Centralbank vedrørendeden fordring, hvormed Den Europæiske Centralbank kreditererNárodná banka Slovenska i henhold til artikel 30.3 i statuttenfor Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæ-iske Centralbank, EUT C 18, 24.1.2009, s. 3.De enkelte beløb er afrundet til nærmeste hele euro. På grund19af afrunding stemmer subtotaler i tabellerne i dette afsnit ikkenødvendigvis.


De nationale centralbanker uden for euroområ-det skal indbetale 7 pct. af deres andel i den teg-nede kapital som bidrag til ECBs driftsudgifter.Det indbetalte beløb udgjorde i alt 121.814.468euro ultimo 2009. De nationale centralbankeruden for euroområdet er ikke berettigede til enandel af ECBs overskud, herunder af indtæg-terne fra fordelingen af eurosedler inden forEurosystemet, ligesom de heller ikke bidragertil dækningen af ECBs eventuelle tab.

17 begivenHeDer eFter baLanCeDagen

LikviDitetstiLFørenDe OperatiOner iamerikanske DOLLar Og sCHWeizerFranC

Styrelsesrådet besluttede, at det efter den 31.januar 2010 ville ophøre med at udføre a) li-kviditetstilførende operationer i amerikanskedollar på baggrund af de forbedringer, der i detseneste år var sket på det finansielle marked, ogb) likviditetstilførende operationer i schweizer-

Tegnet kapital pr.1. januar 2009

€

Indbetalt kapital pr.1. januar 2009

€

Tegnet kapital pr.31. december 2008

€

Indbetalt kapital pr.31. december 2008

€

Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique 139.730.385 139.730.385 142.334.200 142.334.200

Deutsche Bundesbank 1.090.912.027 1.090.912.027 1.182.149.240 1.182.149.240

Central Bank and Financial ServicesAuthority of Ireland 63.983.566 63.983.566 51.183.397 51.183.397

Bank of Greece 113.191.059 113.191.059 104.659.533 104.659.533

Banco de España 478.364.576 478.364.576 434.917.735 434.917.735

Banque de France 819.233.899 819.233.899 828.813.864 828.813.864

Banca d'Italia 719.885.688 719.885.688 721.792.464 721.792.464

Central Bank of Cyprus 7.886.333 7.886.333 7.195.055 7.195.055

Banque centrale du Luxembourg 10.063.860 10.063.860 9.073.028 9.073.028

Bank Ċentrali ta' Malta/Central Bank of Malta 3.640.732 3.640.732 3.583.126 3.583.126

De Nederlandsche Bank 229.746.339 229.746.339 224.302.523 224.302.523

Oesterreichische Nationalbank 111.854.588 111.854.588 116.128.992 116.128.992

Banco de Portugal 100.834.460 100.834.460 98.720.300 98.720.300

Banka Slovenije 18.941.025 18.941.025 18.399.524 18.399.524

Národná banka Slovenska 39.944.364 39.944.364 - -

Suomen Pankki – Finlands Bank 72.232.820 72.232.820 71.708.601 71.708.601Nationale centralbanker ieuroområdet i alt 4.020.445.722 4.020.445.722 4.014.961.580 4.014.961.580

Българска народна банка(Bulgarian National Bank) 50.037.027 3.502.592 50.883.843 3.561.869

Česká národní banka 83.368.162 5.835.771 79.957.855 5.597.050

Danmarks Nationalbank 85.459.278 5.982.149 87.204.756 6.104.333

Eesti Pank 10.311.568 721.810 9.810.391 686.727

Latvijas Banka 16.342.971 1.144.008 16.204.715 1.134.330

Lietuvos bankas 24.517.337 1.716.214 24.068.006 1.684.760

Magyar Nemzeti Bank 79.819.600 5.587.372 75.700.733 5.299.051

Narodowy Bank Polski 282.006.978 19.740.488 280.820.283 19.657.420

Banca Naţională a României 141.971.278 9.937.989 145.099.313 10.156.952

Národná banka Slovenska - - 38.970.814 2.727.957

Sveriges Riksbank 130.087.053 9.106.094 134.298.089 9.400.866

Bank of England 836.285.431 58.539.980 802.672.024 56.187.042Nationale centralbanker uden foreuroområdet i alt 1.740.206.681 121.814.468 1.745.690.822 122.198.358

I alt 5.760.652.403 4.142.260.189 5.760.652.403 4.137.159.938

217ECB

Årsberetning2009

franc på baggrund af den faldende efterspørgselog de forbedrede forhold på finansieringsmar-kederne. Som følge heraf var der ingen relate-rede udestående saldi kort efter denne dato (senote 2 "Tilgodehavender i fremmed valuta hosresidenter i og uden for euroområdet", note 10"Forpligtelser i euro over for residenter udenfor euroområdet" og note 21 "Valutaswap- ogterminsforretninger"). Disse beslutninger ved-rørende operationer i amerikanske dollar ogschweizerfranc blev truffet efter aftale med an-dre centralbanker, herunder Federal Reserve ogSchweizerische Nationalbank.

ikke-baLanCeFørte instrumenter

18 autOmatisk værDipapiruDLÅn

Som led i forvaltningen af ECBs egenkapi-tal har ECB indgået en aftale om automatiskværdipapirudlån, hvorved en udpeget agent påECBs vegne foretager værdipapirudlånstrans-aktioner med en række modparter, der af ECBer godkendt som modparter. I henhold til denneaftale var der pr. 31. december 2009 udestå-ende tilbageførselsforretninger til en værdi af2,1 mia. euro (mod 1,2 mia. euro i 2008) (se"Tilbageførselsforretninger" under anvendtregnskabspraksis).

19 renteFutures

Rentefutures anvendes som led i forvaltningenaf ECBs valutareserve og egenportefølje. Pr. 31.december 2009 var følgende transaktioner ude-stående:

Rentefutures ifremmed valuta

2009Kontraktværdi

€

2008Kontraktværdi

€Udvikling

€

Erhvervet 541.523.368 2.041.082.857 -1.499.559.489Afhændet 2.706.847.703 1.209.470.518 1.497.377.185

Rentefutures ieuro

2009Kontraktværdi

€

2008Kontraktværdi

€Udvikling

€

Erhvervet 25.000.000 50.000.000 25.000.000Afhændet 379.000.000 33.000.000 346.000.000

20 rentesWaps

Pr. 31. december 2009 var renteswapforretnin-ger med en kontraktværdi på 724,4 mio. euroudestående (mod 459,3 mio. i 2008). Dissetransaktioner blev udført i forbindelse med for-valtningen af ECBs valutareserve.

21 vaLutasWap- Og terminsFOrretninger

FOrvaLtning aF vaLutareserver

Pr. 31. december 2009 var følgende tilgodeha-vender i form af valutaswaps og terminsforret-ninger fortsat udestående i forbindelse med for-valtningen af ECBs valutareserver.

Valutaswap- og termins-forretninger

2009€

2008€

Udvikling€

Tilgodehavender 1.017.926.290 358.050.555 659.875.735Forpligtelser 1.008.562.032 404.319.418 604.242.614

LikviDitetstiLFørenDe OperatiOner

Den 31. december 2009 var der udestående til-godehavender hos nationale centralbanker i formaf terminsforretninger og forpligtelser over forFederal Reserve, som opstod i forbindelse medformidlingen af dollarlikviditet til Eurosystemetsmodparter (se note 10 "Forpligtelser i euro overfor residenter uden for euroområdet").

Tilgodehavender hos nationale centralbanker iform af terminsforretninger og forpligtelser overfor Schweizerische Nationalbank, som opstodi forbindelse med formidlingen af likviditet ischweizerfranc til Eurosystemets modparter (senote 10 "Forpligtelser i euro over for residenteruden for euroområdet"), var også udestående31. december 2009.

22 FOrvaLtning aF LÅnOptageLses- OgLÅngivningstransaktiOner

I overensstemmelse med traktatens artikel 123,stk. 2, som gældende indtil 1. december 2009,og ESCB-statuttens artikel 21.2 samt artikel


9 i Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18.februar 2002, senest ændret ved Rådets for-ordning (EF) nr. 431/2009 af 18. maj 2009, erECB fortsat ansvarlig for forvaltningen af EUslånoptagelses- og långivningstransaktioner ind-gået under faciliteten for mellemfristet finansielstøtte. I henhold til denne ordning var lån på ialt 9,2 mia. euro fra EU til Letland, Ungarn ogRumænien udestående pr. 31. december 2009.

23 verserenDe retssager

Document Security Systems Inc. (DSSI) an-lagde et erstatningssøgsmål mod ECB ved DeEuropæiske Fællesskabers Ret i Første Instansmed påstand om, at ECB havde krænket etDSSI-patent20 i forbindelse med fremstillingenaf eurosedler. Retten afviste DSSIs erstatnings-søgsmål mod ECB.21 ECB har indledt søgsmålmed henblik på at få erklæret patentet ugyldigt ien række nationale jurisdiktioner. Da det endvi-dere er ECBs faste overbevisning, at patentet påingen måde er blevet krænket, vil ECB forsvaresig mod ethvert søgsmål med denne påstand,som DSSI måtte indlede ved en kompetent na-tional domstol.

På grund af De Europæiske Fællesskabers Ret iFørste Instans' afvisning af erstatningssøgsmåletmod ECB samt den kendsgerning, at ECB indtilvidere har haft held til at få erklæret nationaledele af DSSIs patent ugyldigt i en række natio-nale jurisdiktioner, er ECB fortsat overbevistom, at sandsynligheden for betalinger til DSSIer meget lille. ECB overvåger aktivt enhver ud-vikling i den fortsatte retstvist.

DSSIs europæiske patent nr. 0455 750 B1.20Retten i Første Instans' kendelse af 5. september 2007, sag21T-295/05. Findes på webstedet www.curia.eu.

219ECB

Årsberetning2009

24 nettOrenteinDtægter

renteinDtægt Fra vaLutareserveaktiver

I denne post indregnes renteindtægter – fratruk-ket renteudgifter – fra ECBs valutareserveakti-ver, netto.

2009 2008 Udvikling€ € €

Renteindtægter fraanfordringskonti 1.333.874 10.303.881 -8.970.007Renteindtægter frapengemarkeds-indskud 17.682.787 109.653.055 -91.970.268Renteindtægter fraomvendte genkøbs-forretninger 1.524.055 42.404.485 -40.880.430Renteindtægter påværdipapirer 663.881.906 885.725.044 -221.843.138Renteindtægter pårenteswaps, netto 7.374.057 2.299.631 5.074.426Renteindtægter påterminsforretningeri fremmed valuta ogvalutaswaptrans-aktioner, netto 9.519.685 15.575.487 -6.055.802

Renteindtægt fravalutareserve-aktiver i alt 701.316.364 1.065.961.583 -364.645.219Renteudgifter påanfordringskonti -219.800 -45.896 -173.904Renteudgifter pågenkøbsforret-ninger, netto -880.287 -29.492.415 28.612.128Renteindtægt fravalutareserve-aktiver, netto 700.216.277 1.036.423.272 -336.206.995

Renteindtægter og -udgifter som følge af likvi-ditetstilførende operationer i amerikanske dollarog schweizerfranc, som tidligere var indregnet idenne post, er nu omklassificeret under "Andrerenteindtægter" og "Andre renteudgifter" (se"Omklassificeringer" under anvendt regnskabs-praksis).

renteinDtægt Fra FOrDeLingen aFeurOseDLer inDen FOr eurOsystemet

I denne post indregnes renteindtægter i forbin-delse med ECBs andel af den samlede udste-delse af eurosedler. ECBs tilgodehavende sva-rende til andelen af seddelomløbet forrentesmed den senest foreliggende marginale rente i

forbindelse med Eurosystemets primære mar-kedsoperationer. Indtægtsnedgangen i 2009skyldes primært, at den gennemsnitlige renteved de primære markedsoperationer var lavereend i 2008.

Indtægterne fordeles til de nationale centralban-ker som beskrevet under "Seddelomløb" underanvendt regnskabspraksis. På baggrund af ECBsestimerede resultat for 2009 besluttede Styrel-sesrådet at fordele hele denne indtægt til de nati-onale centralbanker i euroområdet i henhold tilderes respektive andel i ECBs kapital.

FOrrentning aF De natiOnaLeCentraLbankers tiLgODeHavenDerveDrørenDe OverFørte vaLutareserver

I denne post indregnes renter udbetalt til de nati-onale centralbanker i euroområdet på deres til-godehavender hos ECB vedrørende de valutare-serveaktiver, der er blevet overført i henhold tilartikel 30.1 i ESCB-statutten.

anDre renteinDtægter Og anDrerenteuDgiFter

Disse poster omfatter renteindtægter på 4,0 mia.euro (mod 8,0 mia. euro i 2008) og renteudgif-ter på 3,7 mia. euro (mod 7,6 mia. euro i 2008)fra mellemværender i Target2 (se "ESCB-in-terne mellemværender/Eurosystem-interne mel-lemværender" under anvendt regnskabspraksis).Renteindtægter og -udgifter i forbindelse medandre aktiver og passiver i euro samt renteind-tægter og udgifter som følge af likviditetstil-førende operationer i amerikanske dollar ogschweizerfranc er også opført her (se "Omklas-sificeringer" under anvendt regnskabspraksis).

25 reaLisereDe gevinster/tab pÅFinansieLLe OperatiOner

I 2009 fordelte de realiserede nettogevinster/-tabpå finansielle operationer sig som følger:

nOter tiL resuLtatOpgøreLsen


2009 2008 Udvikling€ € €

Realiseredebørskursgevinster/(-tab) påværdipapirer,rentefutures ogrenteswaps, netto 563.594.643 349.179.481 214.415.162Realiseredevalutakurs- ogguldprisgevinster,netto 539.002.475 313.162.603 225.839.872Realiserede gevinsterpå finansielleoperationer 1.102.597.118 662 .342.084 440.255.034

Den samlede stigning i realiserede valutakurs-og guldprisgevinster, netto, skyldtes hovedsage-lig en stor stigning i guldprisen i 2009, kombi-neret med et større salg af guld dette år (se note1 "Guld og tilgodehavender i guld").

26 neDskrivninger aF FinansieLLe aktiverOg pOsitiOner

2009€

2008€

Udvikling€

Urealiseredebørskurstab påværdipapirer -34.163.743 -2.164.000 -31.999.743Urealiseredebørskurstab pårenteswaps -3.774.314 -476.831 -3.297.483

Urealiseredevalutakurstab -1.592 -21.271 -19.679

Nedskrivningeri alt -37.939.649 -2.662.102 -35.277.547

I 2009 skyldtes disse udgifter hovedsagelig ned-skrivningen af anskaffelsessummen på en rækkeværdipapirer, der er angivet i balancen til deresmarkedsværdi pr. 30. december 2009.

27 gebyrer Og prOvisiOner, nettO2009

€2008

€Udvikling

€Indtægt fra gebyrer ogprovisioner 679.416 588.052 91.364

Udgift til gebyrer ogprovisioner -695.426 -737.059 41.633

Gebyrer og provisioner,netto -16.010 -149.007 132.997

I 2009 omfattede indtægter, der indregnes idenne post, strafgebyrer, som pålægges kre-

ditinstitutter for manglende overholdelse afreservekravene. Udgifterne består af geby-rer på anfordringskonti og udgifter forbundetmed gennemførelsen af rentefutures (se note 19"Rentefutures").

28 inDtægter Fra aktiver OgkapitaLinDskuD

Afkast af ECBs kapitalandele i BIS (se note 7"Andre aktiver") indregnes i denne post.

29 anDre inDtægter

I 2009 udgør den vigtigste del af diverse ind-tægter under denne post indtægter fra andrecentralbankers bidrag til udgifterne til en tjene-steydelseskontrakt, som ECB har indgået cen-tralt med en ekstern it-netværksleverandør.

30 persOnaLeOmkOstninger

Denne post indeholder udgifter til lønningermv., personaleforsikringer og andre omkostnin-ger på 158,6 mio. euro (mod 149,9 mio. euro i2008). Desuden indgår i denne post et beløb på28,7 mio. euro (mod 24,3 mio. euro i 2008) ved-rørende ECBs pensionsordning og øvrige ydel-ser efter fratræden (se note 13 "Andre forpligtel-ser"). Personaleomkostninger på 1,2 mio. euro(mod 1,1 mio. euro i 2008) i forbindelse medopførelsen af ECBs nye hovedsæde er kapitali-seret og ikke indregnet i denne post.

Lønninger mv., herunder cheflønninger, er i alvæsentlighed udformet som og sammenligne-lige med lønningerne i Den Europæiske Unionsinstitutioner.

Medlemmerne af Direktionen får udbetalt engrundløn, hvortil kommer bolig- og repræsen-tationstillæg. Formanden får stillet en embeds-bolig, der ejes af ECB, til rådighed i stedet forboligtillægget. I henhold til ansættelsesvilkårenefor ansatte i Den Europæiske Centralbank harmedlemmerne af Direktionen ret til husstands-,

221ECB

Årsberetning2009

børne- og uddannelsestillæg, der afhænger afdet enkelte medlems forhold. Af grundlønnensvares skat til Den Europæiske Union, og ind-betalinger til pensions-, syge- og ulykkesforsik-ring fratrækkes. Tillæg er skattefri og ikke-pen-sionsbærende.

Følgende er udbetalt i årlig grundløn til med-lemmerne af Direktionen i 2009 og 2008:

2009€

2008€

Jean-Claude Trichet (formand) 360.612 351.816Lucas D. Papademos (næstformand) 309.096 301.548Gertrude Tumpel-Gugerell(direktionsmedlem) 257.568 251.280José Manuel González-Páramo(direktionsmedlem) 257.568 251.280Lorenzo Bini Smaghi(direktionsmedlem) 257.568 251.280Jürgen Stark (direktionsmedlem) 257.568 251.280

I alt 1.699.980 1.658.484

Medlemmerne af Direktionen fik i alt udbetalt614.879 euro (mod 600.523 euro i 2008) i til-læg samt ydelser fra ECBs bidrag til sygesik-rings- og ulykkesforsikringsordninger, hvilketresulterede i et samlet beløb til lønninger på ialt 2.314.859 euro (mod 2.259.007 i 2008).

Fratrædelsesgodtgørelser udbetales til afgåededirektionsmedlemmer i en periode, efter at dehar afsluttet deres embedsperiode. I 2009 blevder ikke udbetalt sådanne godtgørelser, da ingenafgåede direktionsmedlemmer modtog disseydelser (mod 30.748 euro i 2008, som omfat-tede ECBs bidrag til sygesikrings- og ulykkes-forsikringsordninger). Pensionsydelser, herun-der relaterede tillæg, til afgåede medlemmer afDirektionen eller deres pårørende samt bidragtil sygesikrings- og ulykkesforsikringsordnin-ger beløb sig til 348.410 euro (mod 306.798 euroi 2008).

Ved udgangen af 2009 var antallet af medarbej-dere i ECB omregnet til det faktiske antal fuld-tidsstillinger 1.56322, heraf 150 i ledende stillin-ger. Ændringer i antal medarbejdere i løbet af2009:

2009 2008

Antal medarbejdere pr. 1. januar 1.536 1.478Ansættelser/ændring af kontraktstatus 320 307Fratrædelser/kontraktudløb 283 238Nettonedgang som følge af ændringertil/fra deltidsbeskæftigelse 10 11Antal medarbejdere pr. 31. december 1.563 1.536Gennemsnitligt antal medarbejdere 1.530 1.499

31 aDministratiOnsOmkOstninger

I denne post indregnes alle øvrige løbendeomkostninger, såsom leje og vedligeholdelse aflokaler, varer og udstyr, honorarudgifter til kon-sulenter, andre tjenesteydelser og forsyningersamt udgifter forbundet med ansættelse, flyt-ning, etablering, uddannelse og repatriering afmedarbejdere.

32 tjenesteyDeLser i FOrbinDeLse meDseDDeLprODuktiOn

Disse udgifter vedrører hovedsagelig udgifter tiltransport af eurosedler mellem de nationale cen-tralbanker. Omkostningerne dækkes centralt afECB.

22 Medarbejdere på orlov uden løn er ikke medtaget. Antalletomfatter medarbejdere med tidsubegrænsede, tidsbegrænsedeeller kortvarige kontrakter samt deltagerne i ECBs GraduateProgramme. Medarbejdere på barselsorlov eller længereva-rende sygeorlov er også medtaget.

Dette er en vejledende oversættelse af revisionspåtegningen. Kun den engelske udgave medPWCs underskrift er autentisk.

Formanden og Styrelsesrådet for Den Europæiske CentralbankFrankfurt am Main

24. februar 2010

De uafhængige revisorers påtegning

Vi har revideret vedlagte årsregnskab fra Den Europæiske Centralbank. Årsregnskabet omfatter balancen pr. 31. decem-ber 2009, resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2009 og et sammendrag af den anvendte regn-skabspraksis samt forklarende noter.

Den Europæiske Centralbanks direktion er ansvarlig for årsregnskabet

Direktionen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Dette skal ske i over-ensstemmelse med de principper, som Styrelsesrådet har opstillet, og som fremgår af ECBs afgørelse om Den Europæ-iske Centralbanks årsregnskab (ECB/2006/17), med senere ændringer. Dette ansvar omfatter udformning, implemen-tering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver etretvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valgog anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efteromstændighederne.

Revisorernes ansvar

Vort ansvar er på grundlag af vor revision at komme med en konklusion om årsregnskabet. Vi har tilrettelagt og udførtvor revision i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi leverop til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsregn-skabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. Devalgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i regn-skabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kon-troller, der er relevante for Den Europæiske Centralbanks udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et ret-visende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke meddet formål at afgive konklusion om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks interne kontrol. En revision omfatterendvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regn-skabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Den Europæiske Centralbanks finansielle stilling pr.31. december 2009 samt af resultatet af dens aktiviteter i regnskabsåret 2009 i overensstemmelse med de regnskabsprin-cipper, som Styrelsesrådet har opstillet, og som fremgår af ECBs afgørelse om Den Europæiske Centralbanks årsregn-skab (ECB/2006/17), med senere ændringer.

Frankfurt am Main, 24. februar 2010

PricewaterhouseCoopersAktiengesellschaftWirtschaftsprüfungsgesellschaft

Jens Rönnberg ppa. Muriel AttonWirtschaftsprüfer Wirtschaftsprüfer

225ECB

Årsberetning2009

Denne note er ikke en del af ECBs årsregnskabfor 2009

inDtægt Fra eCbs anDeL aF Det samLeDeseDDeLOmLøb

Styrelsesrådet besluttede, for så vidt angår 2008,at et beløb på 1.206 mio. euro, som omfattedeen del af indtægten fra ECBs andel af det sam-lede seddelomløb, skulle fordeles til de natio-nale centralbanker 5. januar 2009. For 2009 blevden fulde indtægt fra ECBs andel af det samledeseddelomløb på 787 mio. euro fordelt til de nati-onale centralbanker 5. januar 2010. Begge beløbblev fordelt til de nationale centralbanker i euro-området i forhold til deres indbetalte andele afECBs kapital.

FOrDeLing aF OverskuD/Dækning aF tab

I henhold til ESCB-statuttens artikel 33 overfø-res ECBs nettooverskud på følgende måde:

Et beløb, hvis størrelse fastsættes af Styrel-a)sesrådet, og som ikke må overstige 20 pct. afnettooverskuddet, overføres til den alminde-lige reservefond inden for en grænse på 100pct. af kapitalen.

Det resterende nettooverskud fordeles tilb)indehaverne af kapitalandele i ECB i forholdtil deres indbetalte andele.

Hvis ECB lider et tab, kan dette udlignes afECBs almindelige reservefond og om nødven-digt, efter en beslutning truffet af Styrelsesrå-det, af de monetære indtægter i det pågældenderegnskabsår i forhold til og op til de beløb, derfordeles mellem de nationale centralbanker ioverensstemmelse med ESCB-statuttens arti-kel 32.5.1

Som i 2008 besluttede Styrelsesrådet den 4.marts 2010, at der ikke skulle foretages nogenoverførsel til den almindelige reservefond, og atdet resterende overskud for 2009 på 1.466 mio.euro skulle fordeles til de nationale centralban-

ker i euroområdet i forhold til deres indbetalteandele.

De nationale centralbanker uden for euroområ-det er ikke berettiget til en andel af ECBs over-skud, ligesom de heller ikke bidrager til dæk-ningen af ECBs eventuelle tab.

2009€

2008€

Årets resultat 2.253.186.104 1.322.253.536Indtægter fra ECBsseddeludstedelse fordelt til denationale centralbanker -787.157.441 -1.205.675.418Årets resultat efter fordelingaf indtægter fra ECBsseddeludstedelse 1.466.028.663 116.578.118Fordeling af overskud til denationale centralbanker -1.466.028.663 -116.578.118

I alt 0 0

nOte Om FOrDeL ing aF OverskuD/Dækning aFtab

I henhold til ESCB-statuttens artikel 32.5 fordeles summen af1de nationale centralbankers monetære indtægter mellem demindbyrdes i forhold til deres indbetalte andele af ECBs kapital.


6 eurOsystemets kOnsOLiDereDe baLanCe pr.31. DeCember 2009

(miLLiOner eurO)

aktiver 31.12.20091 31.12.2008

1 Guld og tilgodehavender i guld 266.919 217.722

2 Tilgodehavender i fremmed valuta hosresidenter uden for euroområdet 195.479 160.3722.1 Tilgodehavender hos IMF 62.799 13.1922.2 Banktilgodehavender og værdipapirer,

eksterne lån og andre eksterne aktiver 132.680 147.180

3 Tilgodehavender i fremmed valuta hosresidenter i euroområdet 32.151 234.293

4 Tilgodehavender i euro hos residenteruden for euroområdet 15.193 18.651

4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 15.193 18.6514.2 Tilgodehavender i forbindelse med

kreditfaciliteten under ERM2 0 0

5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdeti forbindelse med pengepolitiske operationer 749.890 860.3125.1 Primære markedsoperationer 79.277 239.5275.2 Langfristede markedsoperationer 669.297 616.6625.3 Finjusterende markedsoperationer 0 05.4 Strukturelle markedsoperationer 0 05.5 Marginal udlånsfacilitet 1.289 4.0575.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 27 66

6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutteri euroområdet 26.282 56.988

7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 328.652 271.1967.1 Værdipapirer, som holdes af pengepolitiske grunde 28.782 07.2 Andre værdipapirer 299.870 271.196

8 Den offentlige gæld i euro 36.171 37.438

9 Andre aktiver 252.288 218.134

Aktiver i alt 1.903.024 2.075.107

Evt. uoverensstemmelse i totaler eller subtotaler skyldes afrundinger.1 De konsoliderede tal pr. 31.12.2009 omfatter også Národná banka Slovenska, der har været medlem

af Eurosystemet siden 1. januar 2009.

227ECB

Årsberetning2009

passiver 31.12.2009 31.12.2008

1 Seddelomløb 806.522 762.921

2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euro-området i forbindelse med pengepolitiske operationer 395.614 492.3102.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 233.490 291.7102.2 Indlånsfacilitet 162.117 200.4872.3 Indskud med fast løbetid 0 02.4 Finjusterende markedsoperationer 0 02.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 6 113

3 Andre forpligtelser i euro over forkreditinstitutter i euroområdet 340 328

4 Udstedte gældsbeviser 0 0

5 Forpligtelser i euro over for andre residenteri euroområdet 129.730 91.0775.1 Offentlig forvaltning og service 120.495 83.2825.2 Andre forpligtelser 9.235 7.794

6 Forpligtelser i euro over for residenter uden foreuroområdet 46.769 293.592

7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter ieuroområdet 4.032 5.723

8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenteri euroområdet 9.616 10.2588.1 Indlån og andre forpligtelser 9.616 10.2588.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten

under ERM2 0 0

9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 51.249 5.465

10 Andre forpligtelser 164.082 166.500

11 Revalueringskonti 220.101 175.735

12 Kapital og reserver 74.969 71.200

Passiver i alt 1.903.024 2.075.107

biLag


retLige instrumenter veDtaget aF DeneurOpæiske CentraLbankDenne oversigt indeholder de retlige instrumen-ter, som blev vedtaget af ECB i 2009 og offent-liggjort i Den Europæiske Unions Tidende(EUT). Der kan indhentes kopier af EUT hosKontoret for Den Europæiske Unions Officielle

Publikationer. På ECBs websted (under "LegalFramework") findes en oversigt over alle deretlige instrumenter, som er blevet vedtaget afECB siden bankens etablering og offentliggjorti EUT.

Nummer Titel EUT-henvisning

ECB/2009/1 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 20.januar 2009 om ændring af retningslinje ECB/2000/7om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og pro-cedurer

EUT L 36,5.2.2009, s. 59

ECB/2009/2 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 27. januar2009 om ændring af afgørelse ECB/2007/5 om fastsæt-telse af regler om offentligt udbud

EUT L 51,24.2.2009, s. 10

ECB/2009/3 Den Europæiske Centralbanks henstilling af 16. februar2009 til Rådet for Den Europæiske Union om eksternerevisorer for Deutsche Bundesbank

EUT C 43,21.2.2009, s. 1

ECB/2009/4 Den Europæiske Centralbanks beslutning af 6.marts 2009 om undtagelser i henhold til forordningECB/2007/8 om statistik vedrørende investeringsfor-eningers aktiver og passiver

EUT L 72,18.3.2009, s. 21

ECB/2009/5 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 19. marts2009 om ændring af afgørelse ECB/2004/2 omvedtagelse af forretningsordenen for Den EuropæiskeCentralbank

EUT L 100,18.4.2009, s. 10

ECB/2009/6 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 19. marts2009 om oprettelse af et programråd for Target2-Securities

EUT L 102,22.4.2009, s. 12

ECB/2009/7 Den Europæiske Centralbanks forordning af 31.marts 2009 om ændring af forordning ECB/2001/18vedrørende statistik over de monetære finansielleinstitutioners rentesatser på indlån fra og udlån tilhusholdninger og ikke-finansielle selskaber

EUT L 94,8.4.2009, s. 75

ECB/2009/8 Den Europæiske Centralbanks henstilling af 3. april2009 til Rådet for Den Europæiske Union om eksternerevisorer for De Nederlandsche Bank

EUT C 93,22.4.2009, s. 1

ECB/2009/9 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 7. maj2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 omTarget2 (Trans-European Automated Real-time Grosssettlement Express Transfer system)

EUT L 123,19.5.2009, s. 94

231ECB

Årsberetning2009


ECB/2009/10 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 7. maj2009 om ændring af retningslinje ECB/2000/7 omEurosystemets pengepolitiske instrumenter og proce-durer

EUT L 123,19.5.2009, s. 99

ECB/2009/11 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 28. maj2009 om ændring af retningslinje ECB/2006/4 omEurosystemets levering af tjenesteydelser vedrørendeforvaltning af valutareserver i euro til centralbanker oglande uden for euroområdet og internationale organi-sationer

EUT L 139,5.6.2009, s. 34

ECB/2009/12 Den Europæiske Centralbanks henstilling af 5. juni2009 til Rådet for Den Europæiske Union om eksternerevisorer for Banka Slovenije

EUT C 132,11.6.2009, s. 1

ECB/2009/13 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 9. juni 2009om ændring af afgørelse ECB/2007/7 om de nærmerevilkår for Target2-ECB

EUT L 151,16.6.2009, s. 39

ECB/2009/14 Den Europæiske Centralbanks henstilling af 25. juni2009 til Rådet for Den Europæiske Union om eksternerevisorer for Národná banka Slovenska

EUT C 149,1.7.2009, s. 1

ECB/2009/15 Den Europæiske Centralbanks beslutning af 25. juni2009 om ændring af beslutning ECB/2008/20 for såvidt angår omfanget af euromønter, som Østrig måudstede i 2009

EUT L 172,2.7.2009, s. 35

ECB/2009/16 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 2. juli 2009om indførelse af programmet om køb af særligt dæk-kede obligationer

EUT L 175,4.7.2009, s. 18

ECB/2009/17 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 19. juni2009 om ændring af afgørelse ECB/2003/14 om for-valtningen af Det Europæiske Fællesskabs lånoptagel-ses- og långivningstransaktioner indgået under meka-nismen for mellemfristet finansiel støtte

EUT L 190,22.7.2009, s. 11

ECB/2009/18 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 17. juli2009 om ændring af retningslinje ECB/2006/16 om denretlige ramme for bogføring og regnskabsrapporteringi Det Europæiske System af Centralbanker

EUT L 202,4.8.2009, s. 65

ECB/2009/19 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 17. juli2009 om ændring af afgørelse ECB/2006/17 om ECBsårsregnskab

EUT L 202,4.8.2009, s. 54

ECB/2009/20 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 31. juli2009 om statistik over de offentlige finanser (omar-bejdning)

EUT L 228,1.9.2009, s. 25



ECB/2009/21 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 17. sep-tember 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2om Target2 (Trans-European Automated Real-timeGross settlement Express Transfer system)

EUT L 260,3.10.2009, s. 31

ECB/2009/22 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 6. oktober2009 om ændring af afgørelse ECB/2007/7 om de nær-mere vilkår for Target2-ECB

EUT L 274,20.10.2009, s. 38

ECB/2009/23 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af4. december 2009 om ændring af retningslinjeECB/2007/9 om monetær statistik og statistik overfinansielle institutioner og markeder

EUT L 16,21.1.2010, s. 6

ECB/2009/24 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af10. december 2009 om ændring af retningslinjeECB/2008/18 om midlertidige ændringer af reglerneom belånbar sikkerhed

EUT L 330,16.12.2009, s. 95

ECB/2009/25 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 10. decem-ber 2009 om godkendelse af omfanget af møntudste-delse i 2010

EUT L 7,12.1.2010, s. 21

ECB/2009/26 Den Europæiske Centralbanks henstilling af 14.december 2009 til Rådet for Den Europæiske Unionom de eksterne revisorer i Central Bank and FinancialServices Authority of Ireland

EUT C 308,18.12.2009, s. 1

ECB/2009/27 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 14. decem-ber 2009 om ændring af afgørelse ECB/2001/16 omfordelingen af de deltagende medlemsstaters nationalecentralbankers monetære indtægter fra regnskabsåret2002

EUT L 339,22.12.2009, s. 55

ECB/2009/28 Den Europæiske Centralbanks retningslinje af14. december 2009 om ændring af retningslinjeECB/2006/16 om den retlige ramme for bogføring ogregnskabsrapportering i Det Europæiske System afCentralbanker

EUT L 348,29.12.2009, s. 75

ECB/2009/29 Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 14. decem-ber 2009 om ændring af afgørelse ECB/2006/17 omECBs årsregnskab

EUT L 348,29.12.2009, s. 57

233ECB

Årsberetning2009

uDtaLeLser veDtaget aF Den eurOpæiskeCentraLbankDenne oversigt indeholder de udtalelser, somblev vedtaget af ECB i 2009 og i begyndelsenaf 2010 i henhold til artikel 105, stk. 4, i trak-taten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-skab (nu artikel 127, stk. 4, i traktaten)1 og arti-kel 4 i ESCB-statutten. På ECBs websted findes

en oversigt over alle de udtalelser, som er vedta-get siden ECBs etablering.

Også offentliggjort på ECBs websted.1Høringerne er nummereret i den rækkefølge, som Styrelsesrådet har vedtaget dem.2

1 Artikel 105, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæi-ske Fællesskab er det juridiske grundlag for udtalelser vedtagetinden 30. november 2009, og artikel 127, stk. 4, i traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde for udtalelser vedtagetfra og med 1. december 2009.

a) ECBs udtalelser på anmodning af en EU-institution1

Nummer2 Forslagsstiller EmneEUT-henvisning

CON/2009/1 Rådet Grænseoverskridende betalinger i Fæl-lesskabet

EUT C 21,28.1.2009, s. 1

CON/2009/14 Europa-Kommissionen

Normer til behandling af sæsonproduk-ter i de harmoniserede forbrugerprisin-deks (HICP)

EUT C 58,12.3.2009, s. 1

CON/2009/17 Rådet Ændring af bankdirektivet og kapital-kravsdirektivet for så vidt angår bankertilsluttet centrale organer, visse kompo-nenter i egenkapitalen, store engagemen-ter, tilsynsordninger og krisestyring

EUT C 93,22.4.2009, s. 3

CON/2009/37 Rådet Ændringer vedrørende mekanismen formellemfristet betalingsbalancestøtte tilmedlemsstaterne

EUT C 106,8.5.2009, s. 1

CON/2009/38 Rådet Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om kreditvurderings-bureauer

EUT C 115,20.5.2009, s. 1

CON/2009/76 Rådet Forslag til Rådets forordning om indfø-relse af euroen (kodificeret udgave)

EUT C 246,14.10.2009, s. 1

CON/2009/81 Rådet Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde og om ændring afdirektiv 2004/39/EF og 2009/…/EF

EUT C 272,13.11.2009, s. 1


Nummer2 Forslagsstiller EmneEUT-henvisning

CON/2009/88 Rådet Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om makrotilsyn påfællesskabsplan med det finansiellesystem og om oprettelse af et Europæ-isk Råd for systemiske risici og et for-slag til Rådets beslutning, der tildelerECB nærmere opgaver vedrørende funk-tionen af Det Europæiske Råd for syste-miske risici

EUT C 270,11.11.2009, s. 1

CON/2009/91 Rådet Henstillinger med henblik på Rådetsbeslutninger om Det Europæiske Fæl-lesskabs holdning til genforhandlingenaf den monetære aftale med Vatikansta-ten og om Det Europæiske Fællesskabsholdning til genforhandlingen af denmonetære aftale med Republikken SanMarino

EUT C 284,25.11.2009, s. 1,

CON/2009/94 Rådet Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om ændring af direktiv2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidtangår kapitalkrav vedrørende handelsbe-holdningen og gensecuritisationer og til-syn med aflønningspolitikker

EUT C 291,1.12.2009, s. 1

CON/2009/95 Rådet Forslag til Rådets forordning om auten-tificering af euromønter og håndtering afeuromønter, der er uegnede til at være iomløb

EUT C 284,25.11.2009, s. 6

CON/2010/5 Rådet Tre forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordninger om oprettelse af eneuropæisk banktilsynsmyndighed, eneuropæisk tilsynsmyndighed for forsik-rings- og arbejdsmarkedsordninger og eneuropæisk værdipapirtilsynsmyndighed

EUT C 13,20.1.2010, s. 1

CON/2010/6 Rådet Forslag til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om ændringer af direkti-verne 2003/71/EF og 2004/109/EF

EUT C 19,26.1.2010, s. 1

235ECB

Årsberetning2009

3 I december 2004 besluttede Styrelsesrådet, at ECBs udtalelser udarbejdet på anmodning fra de nationale myndigheder som hovedregeloffentliggøres umiddelbart efter, at de er vedtaget og efterfølgende videresendt til høringsmyndigheden.

4 Høringerne er nummereret i den rækkefølge, som Styrelsesrådet har vedtaget dem.

b) ECBs udtalelser på anmodning af et medlemsland3

Nummer4 Forslagsstiller Emne

CON/2009/2 Letland Statsgarantier for bankudlån

CON/2009/3 Slovenien Vilkår for statslige kapitalinvesteringer og omlægning afgæld til egenkapital i henhold til finansloven

CON/2009/4 Belgien Ændringer af reglerne om fordeling af indtægter for Nati-onale Bank van België/Banque Nationale de Belgiquesamt overførsel af dens overskud til staten

CON/2009/5 Østrig Oesterreichische Nationalbanks betaling af den foreslå-ede forøgelse af Østrigs IMF-kvote

CON/2009/6 Danmark Udvidelse af den finansielle stabilitetsordning med fulddækning af indskyderes og simple kreditorers krav ogom en ordning om kapitalindskud i kreditinstitutter

CON/2009/7 Luxembourg Banque centrale du Luxembourgs rolle vedrørende opstil-ling af visse statistikker

CON/2009/8 Sverige Ophør af den mindste møntenhed som lovligt betalings-middel og ændringer af afrundingsreglerne

CON/2009/9 Ungarn Betingelser og driftsregler for værdipapircentralen, clea-ringscentralen og den centrale modpart

CON/2009/10 Letland Indskydergarantiordningen og tilsynets opgave i forbin-delse med insolvensbehandling

CON/2009/11 Letland Statens betaling i forbindelse med overtagelse af banker

CON/2009/12 Cypern Vilkår for ydelse af statslige lån og garantier i nødsitu-ationer

CON/2009/13 Bulgarien Supplerende udvælgelseskriterier for medlemmerne afstyrelsesrådet for Българска народна банка (BulgarianNational Bank) og om yderligere regler om afgivelse afoplysninger herom

CON/2009/15 Irland Finansielle støtteforanstaltninger og vederlaget til offent-ligt ansatte

CON/2009/16 Irland Lov med ret for finansministeren til at bestemme Natio-nal Pensions Reserve Funds investering i finansielle insti-tutioner som led i rekapitaliseringen af bankerne

CON/2009/18 Estland Foranstaltninger til stabilisering af det finansiellesystem

CON/2009/19 Polen Rekapitalisering og statslig overtagelse af visse finan-sielle institutioner



CON/2009/20 Cypern Udvidelse af indskydergarantiordningerne

CON/2009/21 Cypern Fondsbørsen og den centrale værdipapirforvaltning og-registrering

CON/2009/22 Polen Ændringer af det retlige grundlag for den statslige bank,Bank Gospodarstwa Krajowego, til styrkelse af densrolle i regeringsprogrammer

CON/2009/23 Italien Administration af finansministeriets kontokurant i Bancad‘Italia

CON/2009/24 Tyskland Foranstaltninger til yderligere stabilisering af finansmar-kedet

CON/2009/25 Belgien Ændring af statsgaranti til forhindring af udstrømningaf likviditet

CON/2009/26 Litauen Ændring af reglerne om udlodning af Lietuvos bankas‘overskud i lyset af den finansielle uro

CON/2009/27 Slovenien Betalingstjenester og betalingssystemer

CON/2009/28 Ungarn Procedureregler vedrørende statsgarantier til sikring affinansiel stabilitet

CON/2009/29 Belgien Udvidelse af rækkevidden af foranstaltninger til brug ifinansielle kriser

CON/2009/30 Sverige Ydelse af statsgarantier til banker og andre institutioner

CON/2009/31 Letland Ændringer af loven om indskydergarantiordningen medhensyn til dækning og udbetaling

CON/2009/32 Litauen Nye foranstaltninger til styrkelse af den finansielle sta-bilitet

CON/2009/33 Italien Forøgelsen af Italiens IMF-kvote

CON/2009/34 Tjekkiet Visse ændringer af lov om banker i forbindelse med kri-sen på det finansielle marked

CON/2009/35 Spanien Banco de Españas betaling af den foreslåede forøgelse afSpaniens IMF-kvote

CON/2009/36 Cypern Betalingstjenester og -systemer

CON/2009/39 Grækenland Foranstaltninger til forøget likviditet i økonomien

CON/2009/40 Litauen Lietuvos bankas’ tilsyn med betalingsinstitutioner

CON/2009/41 Portugal Banco de Portugals betaling af forøgelsen af PortugalsIMF-kvote

CON/2009/42 Rumænien Organisationen og funktionen af Rumæniens officiellestatistik

237ECB

Årsberetning2009


CON/2009/43 Rumænien Liberalisering af korrespondentbankydelser for betalin-ger i den nationale valuta og relaterede statistiske rap-porteringskrav

CON/2009/44 Ungarn Tilpasning af Magyar Nemzeti Banks retsgrundlag tilnye adminstrative regler

CON/2009/45 Tyskland De retlige forhold for ansatte i Deutsche Bundesbank

CON/2009/46 Luxembourg Udvidelse af Banque centrale du Luxembourgs overvåg-ningsrolle ved et lovforslag om betalingstjenester, udste-dere af elektroniske penge og endelig afregning i beta-lings- og værdipapirafviklingssystemer

CON/2009/47 Letland Foranstaltninger til aflønning i den offentlige sektorunder hensyn til centralbankers uafhængighed

CON/2009/48 Rumænien Styrkelse af Banca Naţională a Românieis afhjælpnings-beføjelser over for nødlidende kreditinstitutter

CON/2009/49 Slovakiet Foranstaltninger til at afbøde den finansielle krise

CON/2009/50 Tyskland Nye foranstaltninger til styrkelse af det finansielle tilsyn

CON/2009/51 Rumænien Foranstaltninger til forbedring af effektiviteten i indsky-dergarantiordningen

CON/2009/52 Tjekkiet Seddel- og møntomløbet

CON/2009/53 Letland Fordelingen af Latvijas Bankas overskud

CON/2009/54 Tyskland Yderligere foranstaltninger til stabilisering af finansmar-kedet

CON/2009/55 Polen Ændring af reglerne om værdipapircentralen

CON/2009/56 Irland Ændringer af de finansielle støtteforanstaltninger for kre-ditinstitutter

CON/2009/57 Cypern Regulering af finansiel leasing og leasingselskabers akti-viteter

CON/2009/58 Sverige Den statslige rekapitaliseringsordning

CON/2009/59 Italien Beskatning af Banca d’Italias guldreserver

CON/2009/60 Polen Retsgrundlaget for andelsspare- og kreditforeninger

CON/2009/61 Litauen Fremgangsmåden for ændring af den officielle kurs forlitas

CON/2009/62 Spanien Omstrukturering af banker og om kreditinstitutters egen-kapital

CON/2009/63 Italien Ændret bestemmelse vedrørende beskatning af Bancad‘Italias guldreserver



CON/2009/64 Slovenien Aktindsigt i formueforholdene for personer, der udøverhøjere statsmyndighed

CON/2009/65 Letland En styrkelse af løsningsstrategierne for bankerne

CON/2009/66 Finland Ændring af de retlige rammer for clearingaktiviteter

CON/2009/67 Polen Udvidelse af Narodowy Bank Polskis ret til handel medværdipapirer

CON/2009/68 Irland Oprettelse af National Asset Management Agency

CON/2009/69 Italien Forrentningen af finansministeriets kontokurant i Bancad‘Italia

CON/2009/70 Spanien Bestemmelser om forebyggelse af hvidvask af penge ogterrorfinansiering med relation til Banco de España

CON/2009/71 Tjekkiet Česká národní bankas tilsynsopgaver i forbindelse medforbrugerkredit

CON/2009/72 Rumænien Betalingstjenester

CON/2009/73 Belgien En udvidelse af statsgarantien til dækning af kreditinsti-tutters forpligtelser

CON/2009/74 Frankrig Proceduren for udnævnelse af Banque de Frances direk-tør

CON/2009/75 Slovakiet Betalingstjenester

CON/2009/77 Litauen Statslig revision af Lietuvos bankas

CON/2009/78 Cypern Udstedelse af særlige statsobligationer til kreditinstitut-ter

CON/2009/79 Sverige Forlængelse af statsgarantier til banker og andre insti-tutioner

CON/2009/80 Holland De Nederlandsche Banks engagement i det monetæresystem på Bonaire, Sint Eustatius og Saba

CON/2009/82 Polen Forlængelse af statsstøtte til finansielle institutioner

CON/2009/83 Litauen Fordelingen af Lietuvos bankas‘ overskud

CON/2009/84 Holland De Nederlandsche Banks tilsyn med clearingog afvik-lingstjenester

CON/2009/85 Slovakiet Národná banka Slovenskas uafhængighed

CON/2009/86 Østrig Foranstaltninger til forbedring af kreditinstitutters likvi-ditet og konkurrenceevne

CON/2009/87 Ungarn Forlængelse af fristen for indlevering af visse pengesed-ler til ombytning

239ECB

Årsberetning2009


CON/2009/89 Irland Sammensætningen af Board of the Central Bank andFinancial Services Authority of Ireland og om medlem-skab af Irish Financial Services Regulatory Authority

CON/2009/90 Belgien Prioritetsstillingen for Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgiques panteret

CON/2009/92 Irland Udvidelse af den irske stats garanti for visse kreditinsti-tutters forpligtelser

CON/2009/93 Litauen Betingelser og procedurer for anvendelse af foranstalt-ningerne til styrkelse af finansiel stabilitet

CON/2009/96 Spanien Realisering af sikkerheder stillet til fordel for Banco deEspaña, for andre nationale centralbanker og for ECBsom led i udførelsen af deres opgaver

CON/2009/97 Tyskland Indberetningskravene vedrørende udenrigshandel

CON/2009/98 Ungarn Clearingstjenesteudbyderes forretningsvilkår og drifts-mæssige og tekniske krav

CON/2009/99 Østrig Forlængelse af den østrigske stats garantier for inter-bankmarkedet

CON/2009/100 Slovenien Banka Slovenijes beføjelser i forbindelse med Sloveniensmedlemskab af IMF

CON/2010/1 Ungarn Gengivelse af forint- og eurosedler og af forint- og euro-mønter i Ungarn

CON/2010/2 Estland Et nyt retsgrundlag for opgørelse af indenlandsk stati-stik

CON/2010/3 Frankrig Visse foranstaltninger vedrørende banklovgivning ogfinansiel lovgivning

CON/2010/4 Frankrig Sammenslutningen af bank- og forsikringstilsyns- oggodkendelsesmyndighederne

CON/2010/7 Belgien Hjælpeforanstaltninger gældende for virksomheder ibanksektoren og den finansielle sektor, tilsynet med denfinansielle sektor, finansielle tjenesteydelser og statut-terne for Nationale Bank van België/Banque Nationalede Belgique

CON/2010/8 Grækenland Omlæggelse af virksomheders og liberale erhvervsdri-vendes gæld til kreditinstitutter og om kreditbureauersdatahåndtering

CON/2010/9 Finland Konsolidering af indlånsbanker

CON/2010/10 Ungarn Magyar Nemzeti Banks opgaver, om det ungarske finans-tilsyns organisation og retsgrundlag samt om oprettelseaf rådet for finansiel stabilitet



CON/2010/11 Sverige Den anden forlængelse af den statslige rekapitaliserings-ordning

CON/2010/12 Rumænien Den særlige administrative procedure, som indledes afBanca Naţională a României over for nødlidende kredit-institutter

CON/2010/13 Ungarn Magyar Nemzeti Banks opgaver i forbindelse medUngarns medlemskab af IMF

CON/2010/14 Polen Foranstaltninger til støtte for bankers udlån til virksom-heder

CON/2010/16 Estland Forberedelser til indførelse af euroen

CON/2010/17 Grækenland Oprettelsen af det græske statistiske system og en uaf-hængig statistisk myndighed

241ECB

Årsberetning2009

11. januar Og 8. Februar 2007

ECBs styrelsesråd beslutter at fastholde mini-mumsbudrenten for de primære markedsopera-tioner og renten for den marginale udlånsfacili-tet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis3,50 pct., 4,50 pct. og 2,50 pct.

8. marts 2007

ECBs styrelsesråd beslutter at forhøje mini-mumsbudrenten for de primære markedsopera-tioner med 25 basispoint til 3,75 pct. med virk-ning fra den operation, der afvikles 14. marts2007. Styrelsesrådet beslutter endvidere at for-høje renten for både den marginale udlånsfaci-litet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint tilhenholdsvis 4,75 pct. og 2,75 med virkning fra14. marts 2007.

12. apriL Og 10. maj 2007


6. juni 2007

ECBs styrelsesråd beslutter at forhøje mini-mumsbudrenten for de primære markedsope-rationer med 25 basispoint til 4 pct. med virk-ning fra den operation, der afvikles 13. juni2007. Styrelsesrådet beslutter endvidere at for-høje renten for både den marginale udlånsfaci-litet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint tilhenholdsvis 5 pct. og 3 pct. med virkning fra13. juni 2007.

5. juLi, 2. august, 6. september, 4. OktOber,8. nOvember Og 6. DeCember 2007, Og10. januar, 7. Februar, 6. marts, 10. apriL,8. maj Og 5. juni 2008


3. juLi 2008

ECBs styrelsesråd beslutter at forhøje mini-mumsbudrenten for de primære markeds-operationer med 25 basispoint til 4,25 pct. medvirkning fra den operation, der afvikles 9. juli2008. Styrelsesrådet beslutter endvidere at for-høje renten for både den marginale udlånsfaci-litet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint tilhenholdsvis 5,25 pct. og 3,25 pct. med virkningfra 9. juli 2008.

7. august, 4. september Og 2. OktOber 2008


8. OktOber 2008

ECBs styrelsesråd beslutter at nedsætte mini-mumsbudrenten for de primære markedsoperati-oner med 50 basispoint til 3,75 pct. med virkningfra de operationer, der afvikles den 15. oktober2008. Styrelsesrådet beslutter endvidere at ned-sætte renten for både den marginale udlånsfaci-litet og indlånsfaciliteten med 50 basispoint tilhenholdsvis 4,75 pct. og 2,75 pct. med omgående

krOnOLOgisk Oversigt OvereurOsystemets pengepOLitiske tiLtag1

Den kronologiske oversigt over Eurosystemets pengepolitiske til-1tag i perioden 1999-2006 findes i ECBs Årsberetning for de res-pektive år.


virkning. Herudover beslutter Styrelsesrådet, atde ugentlige primære markedsoperationer fra ogmed den, der afvikles den 15. oktober, skal gen-nemføres som auktioner til fast rent med fuldtildeling til renten for den primære markedsope-ration. Desuden vil ECB pr. 9. oktober reducerekorridoren for stående faciliteter fra 200 til 100basispoint omkring renten for den primære mar-kedsoperation. De to tiltag forbliver i kraft, sålænge det er nødvendigt, og i hvert tilfælde ind-til slutningen af den første reservekravsperiodei 2009, dvs. den 20. januar.

15. OktOber 2008

ECBs styrelsesråd beslutter at udvide rammernefor sikkerhedsstillelse yderligere og at fremmelikviditetstilførslen. I den forbindelse beslutterStyrelsesrådet: (i) at udvide listen over aktiver,der kan anvendes til sikkerhedsstillelse i Euro-systemets kreditoperationer, med virkning ind-til udgangen af 2009, (ii) at fremme tilførslen aflangfristet refinansiering med virkning fra 30.oktober 2008 og indtil udgangen af 1. kvartal2009 og (iii) at tilføre likviditet i dollar i formaf valutaswaps.

6. nOvember 2008

ECBs styrelsesråd beslutter at nedsætte ren-ten for de primære markedsoperationer med50 basispoint til 3,25 pct. med virkning fra denoperation, der afvikles 12. november 2008. Sty-relsesrådet beslutter endvidere at nedsætte ren-ten for både den marginale udlånsfacilitet ogindlånsfaciliteten med 50 basispoint til hen-holdsvis 3,75 pct. og 2,75 pct. med virkning fra12. november 2008.

4. DeCember 2008

ECBs styrelsesråd beslutter at nedsætte ren-ten for de primære markedsoperationer med75 basispoint til 2,50 pct. med virkning fra denoperation, der afvikles 10. december 2008. Sty-relsesrådet beslutter endvidere at nedsætte ren-

ten for både den marginale udlånsfacilitet ogindlånsfaciliteten med 75 basispoint til hen-holdsvis 3,00 pct. og 2,00 pct. med virkning fra10. december 2008.

18. DeCember 2008

ECBs styrelsesråd beslutter, at de primære mar-kedsoperationer fortsat skal gennemføres somauktion til en fast rente med fuld tildeling, ogsåefter den reservekravsperiode, der slutter den20. januar 2009. Tiltaget fastholdes, så længedet er nødvendigt, og i hvert tilfælde frem tilden sidste tildeling i den tredje reservekravs-periode i 2009, som finder sted den 31. marts.Desuden vil rentekorridoren for de stående faci-liteter, der pr. 9. oktober 2008 blev reduceret til100 basispoint omkring den gældende rente forde primære markedsoperationer, pr. 21. januar2009 igen blive udvidet symmetrisk til 200basispoint.

15. januar 2009

ECBs styrelsesråd beslutter at nedsætte ren-ten ved de primære markedsoperationer med50 basispoint til 2,00 pct. med virkning fra denoperation, der afvikles den 21. januar 2009. Sty-relsesrådet beslutter endvidere, at renten på denmarginale udlånsfacilitet og indlånsfacilitetenskal være henholdsvis 3,00 pct. og 1,00 pct. medvirkning fra 21. januar, jf. beslutningen af 18.december 2008.

5. Februar 2009

ECBs styrelsesråd beslutter at fastholde ren-ten for de primære markedsoperationer og ren-ten for den marginale udlånsfacilitet og indlåns-faciliteten uændret på henholdsvis 2,00 pct.,3,00 pct. og 1,00 pct.

5. marts 2009

ECBs styrelsesråd beslutter at sænke renten vedde primære markedsoperationer med 50 basis-

243ECB

Årsberetning2009 243

point til 1,50 pct. fra og med operationen medafvikling den 11. marts 2009. Desuden beslut-ter det, at renten på den marginale udlånsfaci-litet og indlånsfaciliteten skal være henholds-vis 2,50 pct. og 0,50 pct. med virkning fra 11.marts 2009.

Yderligere beslutter Styrelsesrådet at fortsætteproceduren med auktioner til fast rente medfuld tildeling i alle primære markedsoperatio-ner, markedsoperationer med særlig løbetid ogsupplerende og løbende langfristede markeds-operationer, så længe det er nødvendigt, og ihvert fald længere end til udgangen af 2009.Herudover besluttede Styrelsesrådet at holdefast ved den aktuelle hyppighed af og løbetidfor de supplerende langfristede markedsoperati-oner og markedsoperationer med særlig løbetid,så længe det er nødvendigt, og i hvert fald læn-gere end til udgangen af 2009.

2. apriL 2009

ECBs styrelsesråd beslutter at nedsætte ren-ten ved de primære markedsoperationer med25 basispoint til 1,25 pct. med virkning fra denoperation, der afvikles den 8. april 2009. Sty-relsesrådet beslutter endvidere, at renten på denmarginale udlånsfacilitet og indlånsfacilitetenskal være henholdsvis 2,25 pct. og 0,25 pct. medvirkning fra 8. april 2009.

7. maj 2009

ECBs styrelsesråd beslutter at nedsætte ren-ten ved de primære markedsoperationer med25 basispoint til 1,00 pct. fra og med operati-onen med afvikling den 13. maj 2009. Styrel-sesrådet beslutter endvidere at nedsætte rentenpå den marginale udlånsfacilitet med 50 basis-point til 1,75 pct. med virkning fra 13. maj 2009og at fastholde renten på indlånsfaciliteten uæn-dret på 0,25 pct.

Styrelsesrådet beslutter desuden at fortsætte detudvidede kreditprogram. Styrelsesrådet beslut-ter navnlig, at Eurosystemet skal gennemføre

likviditetstilførende langsigtede markedsopera-tioner med en løbetid på 1 år via auktioner tilfast rente med fuld tildeling. Derudover beslut-ter Styrelsesrådet principielt, at Eurosystemetskal købe covered bonds i euro udstedt i euro-området.

4. juni 2009

ECBs styrelsesråd beslutter, at renten ved deprimære markedsoperationer og renten på denmarginale udlånsfacilitet og indlånsfacilitetenfastholdes på henholdsvis 1,00 pct., 1,75 pct.og 0,25 pct. Styrelsesrådet beslutter endviderede tekniske detaljer i forbindelse med købet afcovered bonds i euro udstedt i euroområdet, derblev vedtaget den 7. maj 2009.

2. juLi, 6. august, 3. september, 8. OktOber,5. nOvember Og 3. DeCember 2009 Og 14.januar Og 4. Februar 2010

ECBs styrelsesråd beslutter, at renten ved deprimære markedsoperationer og renten på denmarginale udlånsfacilitet og indlånsfacilitetenfastholdes på henholdsvis 1,00 pct., 1,75 pct. og0,25 pct.


5. marts 2009

auktiOner pr. 8. apriL 2009ECBs styrelsesråd har i dag besluttet at fort-sætte proceduren med auktioner til fast rentemed fuld tildeling i alle primære markedsopera-tioner, markedsoperationer på særlige vilkår ogsupplerende og regelmæssige langfristede mar-kedsoperationer, så længe det er nødvendigt, ogi hvert fald længere end til udgangen af 2009.

Herudover besluttede Styrelsesrådet at holdefast ved den aktuelle hyppighed af og løbetidfor de supplerende langfristede markedsopera-tioner og markedsoperationer på særlige vilkår,så længe det er nødvendigt, og i hvert fald læn-gere end til udgangen af 2009.

7. maj 2009

LangFristeDe markeDsOperatiOnerECBs styrelsesråd har i dag besluttet at gen-nemføre likviditetstilførende langfristede mar-kedsoperationer med en løbetid på 1 år.

Operationerne vil blive gennemført som aukti-oner til fast rente med fuld tildeling, og renteni den første af disse operationer vil være ren-ten ved de primære markedsoperationer på detpågældende tidspunkt. I de efterfølgende lang-fristede markedsoperationer med fuld tildelingkan den faste rente inkludere et spænd i tillægtil renten ved de primære markedsoperatio-ner alt afhængig af omstændighederne på detpågældende tidspunkt.

Operationerne vil blive gennemført i tillæg tilde regelmæssige og supplerende langfristedemarkedsoperationer, som ikke vil blive påvir-ket heraf.

En foreløbig tidsplan for disse langfristede mar-kedsoperationer i 2009 fremgår nedenfor.

Endvidere har ECBs styrelsesråd i dag besluttetat forlænge den midlertidige udvidelse af listenover belånbare aktiver, som blev offentliggjortden 15. oktober 2008, indtil udgangen af 2010.

Den eurOpæiske investeringsbankgODkenDes sOm mODpart i eurOsystemetspengepOLitiske OperatiOnerECBs styrelsesråd har i dag besluttet at god-kende Den Europæiske Investeringsbank (EIB)som modpart i Eurosystemets pengepolitiskeoperationer fra den 8. juli 2009.

Fra denne dato har EIB i forbindelse med for-valtning af statspapirer adgang til Eurosyste-mets markedsoperationer og stående facilite-ter gennem Banque centrale du Luxembourgpå samme vilkår som andre modparter. EIBvil overholde alle krav til belånbarhed og havemindstereserver i Eurosystemet.

Adgang til Eurosystemets likviditet er et natur-ligt supplement til EIBs finansieringsinitiativerog vil gøre det lettere for EIB at imødekommeyderligere udlånsefterspørgsel. Denne yderli-gere efterspørgsel vurderes i øjeblikket at værepå 10 mia. euro i 2009. Som følge af de usæd-vanlige gearingsniveauer vurderer EIB, at ensådan yderligere finansiering vil kunne skabeen investeringsmerværdi på op til 40 mia. euroi 2009.

Oversigt Over eCbs kOmmunikatiOnveDrørenDe tiLFørseL aF LikviDitet1

tiLFørseL aF LikviDitet i eurO

Operation Dato for offentliggørelse Tildelingsdato Afviklingsdato Forfaldsdag Løbetid

1-års langfristetmarkedsoperation

Tirsdagd. 23. juni 2009

Onsdagd. 24. juni 2009

Torsdagd. 25. juni 2009

Torsdagd. 1. juli 2010

1 år


Tirsdagd. 29. september 2009

Onsdagd. 30. september 2009

Torsdagd. 1. oktober 2009

Torsdagd. 30. september 2010

1 år


Tirsdagd. 15. december 2009

Onsdagd. 16. december 2009

Torsdagd. 17. december 2009

Torsdagd. 23. december 2010

1 år

En oversigt over de forskellige likviditetstilførende operationer1udført af Eurosystemet i 2009 findes under afsnittet om markeds-operationer på ECBs websted.

245ECB

Årsberetning2009

Flere oplysninger om EIBs aktiviteter findes iden udtalelse, som er offentliggjort i dag.

3. DeCember 2009

eCb OFFentLiggør OpLysninger OmmarkeDsOperatiOner inDtiL 7. apriL 2010ECBs styrelsesråd har i dag besluttet at fortsættemed at udføre primære markedsoperationersom auktioner til fast rente med fuld tildeling,så længe det er nødvendigt, og i hvert fald ind-til den tredje reservekravsperiode i 2010 slutterden 13. april. Denne auktionsprocedure vil ogsåfortsat blive anvendt ved markedsoperationerpå særlige vilkår med en løbetid på én reserve-kravsperiode, som i hvert fald vil fortsætte i detre første reservekravsperioder i 2010.

Styrelsesrådet har endvidere besluttet, at rentenfor den sidste langfristede markedsoperationmed en løbetid på 1 år, med tildeling den 16.december 2009, fastsættes til den gennemsnit-lige minimumsbudrente ved de primære mar-kedsoperationer i denne operations løbetid.2

For så vidt angår de langfristede markeds-operationer i 1. kvartal 2010, har Styrelsesrådetbesluttet at gennemføre den sidste langfristedemarkedsoperation med en løbetid på 6 månederden 31. marts 2010. Denne operation vil blivegennemført som en auktion til fast rente medfuld tildeling. Det samme gælder de regelmæs-sige månedlige markedsoperationer med enløbetid på 3 måneder, som allerede er annonce-ret for 1. kvartal 2010 (se ECBs pressemedde-lelse af 29. maj 2009).

Hvis man ser lidt længere frem end 1. kvartal2010, vil Styrelsesrådet tage højde for behovetfor at udjævne likviditetseffekten af de 1-årigelangfristede markedsoperationer, der har termini 2. halvår 2010. Der er kun én rentebetaling, nemlig på forfaldsdagen (dvs. 23.2

december 2010). Denne rentebetaling beregnes som det tildeltebeløb ganget med

[6R0 + ∑ 7Ri + R53 ] / 360MBR MBR MBR52

i-1

Her er R0MBR minimumsbudrenten ved den primære markedsop-

eration, der afvikledes 16. december 2009, mens RtMBR, t=l,…, 53

er minimumsbudrenterne ved de 53 efterfølgende primære mar-kedsoperationer. Operationens løbetid er 371 dage.


tiLDeLing aF LikviDitet i anDre vaLutaer enDeurO Og aFtaLer meD anDre CentraLbanker16. januar 2009

sCHWeizerisCHe natiOnaLbank Og eCbtiLFører i samarbejDe LikviDitet isCHWeizerFranCSchweizerische Nationalbank og ECB har den15. oktober 2008 sammen annonceret, at de vilgennemføre valutaswaps i EUR/CHF for at til-føre schweizerfranc mod euro med en løbetidpå 7 dage til fast kurs med det formål at for-bedre likviditeten på de korte pengemarkederfor schweizerfranc. Det blev dengang annon-ceret, at dette ville fortsætte, så længe der varbehov for det, og i hvert fald indtil januar 2009.

Schweizerische Nationalbank og ECB har i dagsammen annonceret, at de vil fortsætte disseugentlige swapoperationer i hvert fald ultimoapril 2009 for at støtte yderligere forbedringeraf det korte pengemarked for schweizerfranc.

3. Februar 2009

FOrLængeLse aF miDLertiDig vaLutaOrDningFor at imødegå det fortsatte pres på de globalefinansieringsmarkeder i amerikanske dollar erde midlertidige gensidige valutaarrangementer(swap lines) mellem Federal Reserve og andrecentralbanker blevet forlænget.

ECBs styrelsesråd og Federal Reserves Fede-ral Open Market Committee har besluttet at for-længe deres midlertidige gensidige valutaarran-gement (swap line) indtil 30. oktober 2009.

19. marts 2009

eurOsystemets LikviDitetstiLFørenDeOperatiOner i amerikanske DOLLar i 2.kvartaL 2009ECBs styrelsesråd har efter aftale med andrecentralbanker, herunder Federal Reserve, beslut-tet at fortsætte med at gennemføre likviditetstil-førende operationer i amerikanske dollar meden løbetid på 7, 28 og 84 dage.

Disse operationer vil fortsat blive gennemførtsom genkøbsforretninger mod sikkerhed god-kendt af ECB og vil blive udført som auktionertil fast rente med fuld tildeling.

Som følge af den begrænsede efterspørgselophørte operationerne i form af EUR/USDvalutaswaps ultimo januar, men vil efter behovkunne genoptages igen i fremtiden alt afhængigaf markedsforholdene.

6. apriL 2009

CentraLbanker annOnCerer uDviDeDesWapaFtaLerBank of England, ECB, Federal Reserve, Bankof Japan og Schweizerische Nationalbank harannonceret swapaftaler, der vil gøre det muligtfor Federal Reserve at tildele likviditet i frem-med valuta til amerikanske finansielle instituti-oner. Skulle behovet opstå, vil Federal Reserveblive tilført euro, yen, britiske pund og schwei-zerfranc via disse yderligere swapaftaler medde pågældende centralbanker. Centralbankernefortsætter deres samarbejde og tager de skridt,der måtte være nødvendige for at skabe stabili-tet på de globale finansielle markeder.

eCbs besLutningerECBs styrelsesråd har besluttet at oprette enmidlertidig gensidig valutaaftale (swap line)med Federal Reserve. Denne aftale vil giveFederal Reserve kapacitet til at tilbyde likvi-ditet på op til 80 mia. euro. Styrelsesrådet hargodkendt denne valutaaftale indtil den 30. okto-ber 2009.

10. juni 2009

eCb aktiverer sWap Line meD sverigesriksbankECB og Sveriges Riksbank har i dag besluttetat aktivere deres midlertidige gensidige valuta-aftale (swap line), hvorved den svenske central-bank kan låne euro fra ECB mod svenske kro-ner.

247ECB

Årsberetning2009

ECB og Sveriges Riksbank underskrev en swap-aftale den 20. december 2007 med det formål atfå de finansielle markeder til at fungere bedreog at tilføre Sveriges Riksbank likviditet i euroom nødvendigt. Sveriges Riksbank kan låne optil 10 mia. euro med en løbetid på op til 3 måne-der.

25. juni 2009

eCb Og sCHWeizerisCHe natiOnaLbankuDviDer Deres LikviDitetstiLFørenDeOperatiOner i sCHWeizerFranCECBs styrelsesråd har efter aftale med Schwei-zerische Nationalbank besluttet at fortsætte medat gennemføre likviditetstilførende swapopera-tioner i schweizerfranc med en løbetid på 1 ugei hvert fald indtil den 31. oktober 2009 for atstøtte yderligere forbedringer på de kortfristedefinansieringsmarkeder i schweizerfranc.

eCb Og anDre CentraLbanker uDviDer DeresvaLutaaFtaLer (sWap Lines) meD FeDeraLreserveDe midlertidige gensidige valutaaftaler (swaplines) mellem Federal Reserve og andre central-banker er blevet forlænget indtil den 1. februar2010.

Navnlig har ECBs styrelsesråd og FederalReserves Federal Open Market Committee for-længet deres respektive valutaaftaler indtil den1. februar 2010, hvilket bl.a. omfatter, at FederalReserve stiller likviditet i amerikanske dollar tilrådighed for ECB, mens ECB stiller likviditeti euro til rådighed for Federal Reserve til for-deling efter behov blandt deres respektive mod-parter.

Styrelsesrådet har også besluttet at fortsættemed at gennemføre likviditetstilførende opera-tioner i amerikanske dollar med en løbetid på 7og 84 dage i hvert fald indtil den 30. september2009. Bank of England og Schweizerische Nati-onalbank har truffet tilsvarende beslutninger.Disse operationer vil fortsat blive gennemførtsom genkøbsforretninger mod sikkerhed god-

kendt af ECB og vil blive udført som auktionertil fast rente med fuld tildeling.

Som følge af den begrænsede efterspørgsel ogde forbedrede forhold på finansieringsmarke-derne vil operationer i amerikanske dollar meden løbetid på 28 dage ophøre efter gennemfø-relsen af operationen den 28. juli. Ligesom devalutaswaps i EUR/USD, som blev indstilletultimo januar, kan operationerne med en løbe-tid på 28 dage efter behov genoptages i fremti-den alt afhængig af markedsforholdene.

24. september 2009

eCb Og sCHWeizerisCHe natiOnaLbankuDviDer Deres LikviDitetstiLFørenDeOperatiOner i sCHWeizerFranCECBs styrelsesråd har efter aftale med Schwei-zerische Nationalbank besluttet at fortsætte medat gennemføre likviditetstilførende swapopera-tioner i schweizerfranc med en løbetid på 1 ugeindtil den 31. januar 2010 for at støtte yderligereforbedringer på de kortfristede finansierings-markeder i schweizerfranc.

eCb Og anDre CentraLbanker besLutterat FOrtsætte LikviDitetstiLFørenDeOperatiOner i amerikanske DOLLarECBs styrelsesråd har i samarbejde med FederalReserve og andre centralbanker besluttet at fort-sætte med at udføre likviditetstilførende opera-tioner i amerikanske dollar fra oktober 2009 tiljanuar 2010.

Disse operationer i Eurosystemet vil fortsatvære i form af genkøbsforretninger mod belån-bar sikkerhed hos ECB med en løbetid på 1 ugeog vil blive udført som auktioner til fast rentemed fuld tildeling. Som følge af begrænsetefterspørgsel og forbedrede forhold på investe-ringsmarkederne indstilles operationerne i ame-rikanske dollar med en løbetid på 84 dage efterden operation, der gennemføres den 6. okto-ber 2009 og forfalder den 7. januar 2010. Ope-rationerne med en løbetid på 84 dage samt deøvrige likviditetstilførende operationer i dollar,


som allerede er blevet indstillet, kan genoptagesi fremtiden, hvis behovet opstår.

Bank of England og Schweizerische National-bank har taget tilsvarende beslutninger.

18. januar 2010

eCb inDstiLLer De LikviDitetstiLFørenDeOperatiOner i sCHWeizerFranCECBs styrelsesråd har efter aftale med Schwei-zerische Nationalbank besluttet at indstille gen-nemførelsen af likviditetstilførende swapopera-tioner i schweizerfranc med en løbetid på 1 ugeefter den 31. januar 2010. Denne beslutning erblevet truffet på baggrund af en faldende efter-spørgsel og forbedrede forhold på finansierings-markederne.

27. januar 2010

eCb Og anDre CentraLbanker besLutter atinDstiLLe De miDLertiDige vaLutaaFtaLer(sWap Lines) meD FeDeraL reserveI samordning med andre centralbanker bekræf-ter ECB, at dens midlertidige likviditetsska-bende valutaaftaler (swap lines) med FederalReserve vil udløbe den 1. februar 2010. Disseaftaler, som blev indgået for at imødegå pres påde globale finansieringsmarkeder, er ikke læn-gere nødvendige, efter den forbedring der ersket på de finansielle markeder i det forgangneår. Centralbankerne vil fortsat samarbejde efterbehov.

I den forbindelse har ECBs styrelsesråd efteraftale med Federal Reserve, Bank of England,Bank of Japan og Schweizerische Nationalbankbesluttet at indstille gennemførelsen af likvidi-tetsskabende operationer i amerikanske dollarefter den 31. januar 2010.

249ECB

Årsberetning2009

Den eurOpæiske CentraLbankspubLikatiOner siDen 2009Formålet med denne publikationsoversigt er at informere læserne om udvalgte publikationer fraDen Europæiske Centralbank siden januar 2009. Hvad angår Working Papers, som fra januar 2009(fra Working Paper nr. 989 og senere) kun findes online, viser oversigten kun publikationer udgi-vet mellem december 2009 og februar 2010. Medmindre andet angives, kan interesserede også gra-tis bestille publikationerne i trykt udgave, så længe lager haves, eller bestille et gratis abonnementpå [email protected].

En komplet oversigt over Den Europæiske Centralbanks og Det Europæiske Monetære Institutspublikationer findes på ECBs websted ((http://www.ecb.europa.eu).

Årsberetn ing"Årsberetning 2009", april 2010.

art ikLer i mÅneDsOvers igten"Housing wealth and private consumption in the euro area", januar 2009."Foreign asset accumulation by authorities in emerging markets", januar 2009."New survey evidence on wage setting in Europe", februar 2009."Assessing global trends in protectionism", februar 2009."The external financing of households and non-financial corporations: a comparison of the euroarea and the United States", april 2009."Revisions to GDP estimates in the euro area", april 2009."The functional composition of government spending in the European Union", april 2009."Expectations and the conduct of monetary policy", maj 2009."Five years of EU membership", maj 2009."Credit rating agencies: developments and policy issues", maj 2009."The impact of government support to the banking sector on euro area public finances", juli 2009."The implementation of monetary policy since August 2007", juli 2009."Rotation of voting rights in the Governing Council of the ECB", juli 2009."Housing finance in the euro area", august 2009."Recent developments in the retail bank interest rate pass-through in the euro area", august 2009."Monetary policy and loan supply in the euro area", oktober 2009."Recent developments in the balance sheets of the Eurosystem, the Federal Reserve System andthe Bank of Japan", oktober 2009."Financial development in emerging economies – stock-taking and policy implications", oktober2009."Central bank communication in periods of heightened uncertainty", november 2009."Monetary analysis in an environment of financial turmoil", november 2009."The latest euro area recession in a historical context", november 2009."The ECB's monetary policy stance during the financial crisis", januar 2010."The ECB's relations with European Union institutions and bodies: trends and prospects", januar2010."Entitlements of households under government pension schemes in the euro area – results on thebasis of the new system of national accounts", januar 2010."Euro repo markets and the financial market turmoil", februar 2010."Euro area commercial property markets and their impact on banks", februar 2010."Update on developments in general economic statistics for the euro area", februar 2010.


stat i st iCs pOCket bOOkTilgængelig hver måned siden august 2003.

LegaL WOrking papers8 "National rescue measures in response to the current financial crisis" af A. Petrovic og

R.Tutsch, juli 2009.9 "The legal duty to consult the European Central Bank – national and EU consultations" af S.

E. Lambrinoc, november 2009.10 "Withdrawal and expulsion from the EU and EMU: some reflections" af P. Athanassiou,

december 2009.

OCCas iOnaL papers100 "Survey data on household finance and consumption: research summary and policy use" af

Eurosystem Household Finance and Consumption Network, januar 2009.101 "Housing finance in the euro area" af Task Force of the Monetary Policy Committee of the

European System of Central Banks, marts 2009.102 "Domestic financial development in emerging economies: evidence and implications" af E.

Dorrucci, A. Meyer-Cirkel og D. Santabárbara, april 2009.103 "Transnational governance in global finance: the principles for stable capital flows and fair

debt restructuring in emerging markets" af Raymond Ritter, april 2009.104 "Fiscal policy challenges in oil-exporting countries: a review of key issues" af M.Sturm, F.

Gurtner og J. González Alegre, juni 2009.105 "Flow-of-funds analysis at the ECB – framework and applications" af L. Bê Duc og G. Le

Breton, august 2009.106 "Monetary policy strategy in a global environment" af P. Moutot og G. Vitale, august 2009.107 "The collateral frameworks of the Eurosystem, the Federal Reserve System and the Bank of

England and the financial market turmoil" af S. Cheun, I. von Köppen-Mertes og B. Weller,december 2009.

researCH buLLet in"Research Bulletin", nr. 8, marts 2009.

WOrking papers1119 "Nonparametric hybrid Phillips curves based on subjective expectations: estimates for the

euro area" af M. Buchmann, december 2009.1120 "Exchange rate pass-through in central and eastern European Member States" af J. Beirne og

M. Bijsterbosch, december 2009.1121 "Does finance bolster superstar companies? Banks, venture capital and firm size in local US

markets" af A. Popov, december 2009.1122 "Monetary policy shocks and portfolio choice" af M. Fratzscher, C. Saborowski og R.

Straub, december 2009.1123 "Monetary policy and the financing of firms" af F. De Fiore, P. Teles og O. Tristani,

december 2009.1124 "Balance sheet interlinkages and macro-financial risk analysis in the euro area" af O.

Castrén og I. K. Kavonius, december 2009.

251ECB

Årsberetning2009

1125 "Leading indicators in a globalised world" af F. Fichtner, R. Rüffer og B. Schnatz, december2009.

1126 "Liquidity hoarding and interbank market spreads: the role of counterparty risk" af F.Heider, M. Hoerova og C. Holthausen, december 2009.

1127 "The Janus-headed salvation: sovereign and bank credit risk premia during 2008-09" af J.W. Ejsing og W. Lemke, december 2009.

1128 "EMU and the adjustment to asymmetric shocks: the case of Italy" af G. Amisano, N.Giammarioli og L. Stracca, december 2009.

1129 "Determinants of inflation and price level differentials across the euro area countries" af M.Andersson, K. Masuch og M. Schiffbauer, december 2009.

1130 "Monetary policy and potential output uncertainty: a quantitative assessment" af S. DelleChiaie, december 2009.

1131 "What explains the surge in euro area sovereign spreads during the financial crisis of2007-09?" af M.-G. Attinasi, C. Checherita og C. Nickel, december 2009.

1132 "A quarterly fiscal database for the euro area based on intra-annual fiscal information" af J.Paredes, D. J. Pedregal og J. J. Pérez, december 2009.

1133 "Fiscal policy shocks in the euro area and the United States: an empirical assessment" af P.Burriel, F. de Castro, D. Garrote, E. Gordo, J. Paredes og J. J. Pérez, december 2009.

1134 "Would the Bundesbank have prevented the great inflation in the United States?" af L.Benati, december 2009.

1135 "Return to retail banking and payments" af I. Hasan, H. Schmiedel og L. Song, december2009.

1136 "Payment scale economies, competition and pricing" af D. B. Humphrey, december 2009.1137 "Regulating two-sided markets: an empirical investigation" af S. Carbó Valverde, S.

Chakravorti og F. Rodríguez Fernández, december 2009.1138 "Credit card interchange fees" af J.-C. Rochet og J. Wright, december 2009.1139 "Pricing payment cards" af O. Bedre og E. Calvano, december 2009.1140 "SEPA, efficiency and payment card competition" af W. Bolt og H. Schmiedel, december

2009.1141 "How effective are rewards programmes in promoting payment card usage? Empirical

evidence" af S. Carbó Valverde og J. M. Liñares-Zegarra, december 2009.1142 "Credit card use after the final mortgage payment: does the magnitude of income shocks

matter?" af B. Scholnick, december 2009.1143 "What drives the network's growth? An agent-based study of the payment card market" af B.

Alexandrova-Kabadjova og J. Luis Negrín, december 2009.1144 "Choosing and using payment instruments: evidence from German microdata" af U. von

Kalckreuth, T. Schmidt og H. Stix, december 2009.1145 "An area-wide real-time database for the euro area" af D. Giannone, J. Henry, M. Lalik og

M. Modugno, januar 2010.1146 "The role of central bank transparency for guiding private sector forecasts" af M. Ehrmann,

S. Eijffinger og M. Fratzscher, januar 2010.1147 "Interbank contagion at work: evidence from a natural experiment" af R. Iye og J.-L.

Peydró, januar 2010.1148 "Is there a signalling role for public wages? Evidence for the euro area based on macro data"

af J. J. Pérez og J. Sánchez, januar 2010.1149 "Does it matter how aggregates are measured? The case of monetary transmission

mechanisms in the euro area" af A. Beyer og K. Juselius, januar 2010.1150 "Do bank loans and credit standards have an effect on output? A panel approach for the euro

area" af L. Cappiello, A. Kadareja, C. Kok Sørensen og M. Protopapa, januar 2010.


1151 "Methodological advances in the assessment of equilibrium exchange rates" af M. Bussière,M. Ca' Zorzi, A. Chudik og Alistair Dieppe, januar 2010.

1152 "Government bond risk premiums in the EU revisited: the impact of the financial crisis" afL. Schuknecht, J. von Hagen og G. Wolswijk, februar 2010.

1153 "The determination of wages of newly hired employees: survey evidence on internal versusexternal factors" af K. Galuščák, M. Keeney, D. Nicolitsas, F. Smets, P. Strzelecki og M.Vodopivec, februar 2010.

1154 "Public and private inputs in aggregate production and growth: a cross-country efficiencyapproach" af A. Afonso og M. St. Aubyn, februar 2010.

1155 "Combining disaggregate forecasts or combining disaggregate information to forecast anaggregate" af D. F. Hendry og K. Hubrich, februar 2010.

1156 "Mortgage indebtedness and household financial distress" af D. Georgarakos, A. Lojschováog M. Ward-Warmedinger, februar 2010.

1157 "Real time estimates of the euro area output gap: reliability and forecasting performance" afM. Marcellino og A. Musso, februar 2010.

anDre pubL ikat iOner"Letter from the ECB President to Mr. Robert Sturdy, Member of the European Parliament", januar2009 (online)."Euro money market study 2008", februar 2009 (online)."Eurosystem oversight policy framework", februar 2009 (online)."Harmonised oversight approach and oversight standards for payment instruments", februar 2009(online)."European Commission's consultation on hedge funds – Eurosystem contribution", februar 2009(online)."Guiding principles for bank asset support schemes", marts 2009 (online)."Letter from the ECB President to Mr José Ribeiro e Castro, Member of the European Parliament",marts 2009 (online)."Letter from the ECB President to Mr Dimitrios Papadimoulis, Member of the European Parlia-ment", marts 2009 (online)."Letter from the ECB President to Mr Manolis Mavrommatis, Member of the European Parliament,regarding the issuance of low denomination euro banknotes", marts 2009 (online)."Letter from the ECB President to Mr Eoin Ryan, Member of the European Parliament, concerningthe recent widening of spreads between euro area government bond yields", marts 2009 (online)."Eurosystem's SEPA expectations", marts 2009 (online)."Housing finance in the euro area", marts 2009 (online)."Euro area monetary and financial statistics: 2008 quality report", marts 2009 (online)."Euro area balance of payments and international investment position statistics: 2008 qualityreport", marts 2009 (online)."Manual on investment fund statistics", maj 2009 (online)."EU banks' funding structures and policies", maj 2009 (online)."Letter from the ECB President to Mr Ashley Mote, Member of the European Parliament", maj 2009(online)."TARGET2 oversight assessment report", maj 2009 (online)."TARGET Annual Report", maj 2009 (online)."The ECB's advisory role – overview of opinions (1994-2008)", maj 2009."Financial Stability Review", juni 2009.

253ECB

Årsberetning2009

"Recommendations for securities settlement systems and recommendations for central counterpar-ties in the European Union – European Central Bank (ECB) and the Committee of European Secu-rities Regulators (CESR)", juni 2009 (online)."The international role of the euro", juli 2009."Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme", juli 2009 (online)."Oversight framework for direct debit schemes", august 2009 (online)."Oversight framework for credit transfer schemes", august 2009 (online)."The Eurosystem's stance on the Commission's consultation document on the review of Directive94/19/EC on deposit-guarantee schemes", august 2009 (online)."Legal framework of the Eurosystem and the European System of Central Banks: ECB legal actsand instruments – 2009 update", august 2009."EU banking sector stability", august 2009 (online)."Credit default swaps and counterparty risk", august 2009 (online)."OCT derivatives and post-trading infrastructures", september 2009 (online)."Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme – August 2009", septem-ber 2009 (online)"Consultation of the European Commission on 'Possible initiatives to enhance the resilience of OTCderivatives markets': Eurosystem contribution", september 2009 (online)."ECB survey on access to finance for small and medium-sized enterprises in the euro area", septem-ber 2009 (online)."The euro at ten – lessons and challenges", Fifth ECB Central Banking Conference volume, septem-ber 2009."Euro money market survey", september 2009 (online)."Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme – September 2009", okto-ber 2009 (online)."Letter from the ECB President to Mr Jim Higgins, Member of the European Parliament, concerningconsumer protection and banking practices in Spain", oktober 2009 (online)."Letter from the ECB President to Mr Jim Higgins, Member of the European Parliament, concerningthe ECB's considerations on issuing a €30 banknote", oktober 2009 (online)."Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme – October 2009", novem-ber 2009 (online)."Consultation of the Committee of European Securities Regulators on trade repositories in the Euro-pean Union – ECB contribution", november 2009 (online)."Eurosystem oversight report 2009", november 2009 (online)."Glossary of terms related to payment clearing and settlement systems", december 2009(online)."Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme – November 2009",december 2009 (online)."New procedure for constructing Eurosystem and ECB staff projection ranges", december 2009(online)."Financial Stability Review", december 2009."Retail payments – integration and innovation", december 2009 (online)."Recent advances in modelling systemic risk using network analysis", januar 2010 (online)."Contribution of the Eurosystem to the public consultation of the European Commission on thefuture 'EU 2020' strategy", januar 2010 (online)."Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme – December 2009",januar 2010 (online)."Structural indicators for the EU banking sector", januar 2010 (online)."Correspondent central banking model (CCBM) – procedure for Eurosystem counterparties",


januar 2010 (online)."Letter from the ECB President to Mr Nuno Melo, Member of the European Parliament, concerningthe increase in the capital of Banco Português de Negócios (BPN)", februar 2010 (online)."The 'Centralised Securities Database' in brief", februar 2010 (online)."Monthly report on the Eurosystem's covered bond purchase programme – January 2010", februar2010 (online)."Commission communication on 'An EU framework for cross-border crisis management in the ban-king sector': Eurosystem's reply to the public consultation", februar 2010 (online)."Survey on the access to finance of small and medium-sized enterprises in the euro area – secondhalf of 2009", februar 2010 (online)."MFI balance sheet and interest rate statistics and CEBS' guidelines on FINREP and COREP", fe-bruar 2010 (online)."Letter from the ECB President to Mr Nikolaos Chountis, Member of the European Parliament, rela-ted to the income of Mr Provopoulos, Governor of the Bank of Greece", februar 2010 (online)."ECB–Eurostat workshop on pensions", februar 2010 (online).

inFOrmat iOnsbrOCHurer"The European Central Bank, the Eurosystem, the European System of Central Banks", april 2009."Price stability – why is it important for you?", april 2009."The Single Euro Payments Area (SEPA): an integrated retail payments market", juli 2009."T2S – settling without borders", januar 2010.

255ECB

Årsberetning2009

OrDListeDenne ordliste indeholder udvalgte begreber, der anvendes i Årsberetningen. En mere udførlig ogdetaljeret ordliste (på engelsk) findes på ECBs websted.

Afviklingsrisiko: En generel betegnelse for risikoen for, at afvikling i et system til overførsel afbetalinger eller værdipapirer ikke bliver udført som forventet. Denne risiko omfatter især operati-onel risiko, kreditrisiko og likviditetsrisiko.

Aktiemarked: Marked, hvor ejerandelsbeviser udstedes og handles.

Andre finansielle formidlere: Selskaber eller kvasi-selskaber, undtagen forsikringsselskaber ogpensionskasser, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forplig-telser, undtagen i form af penge, indlån og/eller indlånslignende indskud fra andre institutionelleenheder end monetære finansielle institutioner, især dem, der hovedsagelig er beskæftiget medlangfristet finansiering (fx selskaber, der beskæftiger sig med finansiel leasing), kreditformidlendeselskaber oprettet med henblik på at eje værdipapirbaserede aktiver, finansielle holdingselskaber,forhandlere af værdipapirer og derivater (for egen regning), venture- og udviklingsselskaber.

Benchmarkportefølje: I forbindelse med investeringer er en benchmarkportefølje en reference-portefølje eller et referenceindeks udarbejdet på baggrund af målene for investeringernes likvidi-tet, risiko og afkast. Benchmarkporteføljen fungerer som sammenligningsgrundlag for udviklin-gen i den faktiske portefølje.

Betalingsbalancen: En statistisk opgørelse, der for en given periode viser en økonomis økonomi-ske transaktioner med resten af verden. De omfatter transaktioner vedrørende varer, tjenesteydelsersamt løn- og formueindkomst, transaktioner vedrørende finansielle krav og passiver over for restenaf verden samt transaktioner (fx gældseftergivelse), der klassificeres som overførsler.

Bruttooverskud af produktionen: Gevinsten (eller tabet) på værdien af produktionsoutputtet,efter at produktionsomkostninger, lønomkostninger og skatter minus subsidier til produktionen erblevet fratrukket, men før udgifter og indtægter forbundet med lån/leje eller ejerskab af finansielleog ikke-producerede aktiver indregnes.

Central modpart: En enhed, der fungerer som mellemmand for modparterne i en handel på eteller flere markeder, dvs. som køber for alle sælgere og sælger for alle købere, og dermed garante-rer gennemførsel af åbne kontrakter.

Corporate governance: De regler, procedurer og processer, hvormed selskaber ledes og kontrolle-res. Corporate governance-strukturen fastlægger fordelingen af rettigheder og ansvar mellem orga-nisationens forskellige parter, såsom bestyrelsen, direktionen, aktionærerne og de øvrige interes-senter, og detaljerede regler og beslutningsprocedurer.

Direkte investeringer: Grænseoverskridende investeringer med det formål at opnå en varig kapi-talinteresse i en virksomhed i en anden økonomi (i praksis en andel svarende til mindst 10 pct. afde ordinære aktier eller stemmerettighederne). De omfatter egenkapital, geninvesteret indtjeningog anden kapital, der er forbundet med koncerninterne aktiviteter.

Direktionen: Et af Den Europæiske Centralbanks (ECBs) besluttende organer. Den omfatter for-manden og næstformanden for ECB og fire andre medlemmer, der siden ikrafttrædelsen af Lissa-


bontraktaten udnævnes af Det Europæiske Råd ved kvalificeret flertal på anbefaling fra EU-Rå-det.

ECBs officielle renter: De renter, der afspejler Den Europæiske Centralbanks pengepolitik, ogsom fastsættes af Styrelsesrådet. ECBs officielle renter er renten ved de primære markedsoperatio-ner, renten på den marginale udlånsfacilitet og renten på indlånsfaciliteten.

Ecofin-Rådet: EU-Rådet i sammensætningen økonomi- og finansministre.

Effektive eurokurser (EER) (nominelle/reale): Et vægtet gennemsnit af bilaterale eurokurserover for euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer. Den Europæiske Centralbank offent-liggør nominelle effektive eurokursindeks over for to grupper handelspartnere, nemlig EER-21 (deromfatter de 11 EU-lande uden for euroområdet og 10 handelspartnere uden for EU) og EER-41(som består af EER-21 og 20 andre lande). De anvendte vægte afspejler den enkelte handelspart-ners andel af euroområdets handel med færdigvarer og konkurrencen på tredjemarkeder. De realeeffektive eurokurser fremkommer ved at deflatere de nominelle effektive valutakurser med et væg-tet gennemsnit af udenlandske priser eller omkostninger i forhold til de indenlandske. De er såle-des udtryk for pris- eller omkostningskonkurrenceevne.

Ejerandelsbeviser: Repræsenterer ejerskab af en interesse i en virksomhed. Omfatter aktier, derhandles på børsen (børsnoterede aktier), unoterede aktier og andre former for ejerandelsbeviser.Ejerandelsbeviser giver normalt en indtægt i form af udbytte.

Eonia (euro overnight index average): Et mål for den effektive rente på dag-til-dag-eurointer-bankmarkedet. Eonia beregnes som et vægtet gennemsnit af renterne for usikrede dag-til-dag-udlån i euro. Renterne indberettes af et panel af deltagende banker.

ERM2 (exchange rate mechanism II): Valutakursmekanisme, som fastlægger rammerne for detvalutakurspolitiske samarbejde mellem landene i euroområdet og EU-landene uden for euroom-rådet. ERM2 er en multilateral ordning med faste, men justerbare, centralkurser og et standard-udsvingsbånd på ±15 pct. Beslutninger vedrørende centralkurser og mulige smallere udsvings-bånd træffes i fællesskab af de pågældende EU-lande, eurolandene, Den Europæiske Centralbank(ECB) og de øvrige EU-lande, som er med i ordningen. Alle deltagere i ERM2, inkl. ECB, er beret-tiget til at iværksætte en fortrolig procedure med henblik på at ændre centralkurserne (justering).

Euribor (euro interbank offered rate): Den rente, hvortil en kreditværdig bank er villig til atlåne euro til en anden kreditværdig bank. Renten er baseret på indberetninger fra et panel af del-tagende banker. Euribor beregnes dagligt for interbankindskud med forskellige løbetider på op til12 måneder.

Eurogruppen: En uformel sammenslutning bestående af eurolandenes økonomi- og finansmini-stre.

Euroområdet: Euroområdet består af de EU-lande, der har euroen som valuta, og som fører en fæl-les pengepolitik under Den Europæiske Centralbanks styrelsesråds ansvar. Euroområdet omfat-ter p.t. Belgien, Cypern, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg,Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig.

257ECB

Årsberetning2009

Europæiske Centralbank (ECB), Den: ECB udgør kernen i Eurosystemet og Det EuropæiskeSystem af Centralbanker (ESCB) og er en juridisk person i henhold til traktaten (artikel 282, stk.3). Banken sikrer, at de opgaver, der er pålagt Eurosystemet og ESCB, gennemføres enten via egneeller de nationale centralbankers aktiviteter i henhold til statutten for ESCB. ECB er underlagt Sty-relsesrådet og Direktionen og, som et tredje besluttende organ, Det Generelle Råd.

Europæiske Monetære Institut (EMI), Det: En midlertidig institution, som blev etableret vedstarten af anden fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) 1. januar 1994. EMIophørte med at eksistere, da Den Europæiske Centralbank blev oprettet 1. juni 1998.

Europæiske nationalregnskabssystem 1995, det (ENS95): Et omfattende og sammenhængendesystem af makroøkonomiske konti, som er baseret på et sæt internationalt anerkendte statistiskebegreber, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler med henblik på en harmoniseret kvanti-tativ beskrivelse af medlemslandenes økonomier. ENS95 er EUs udgave af det internationale nati-onalregnskabssystem SNA93.

Europæiske System af Centralbanker (ESCB), Det: består af Den Europæiske Centralbank(ECB) og de nationale centralbanker i alle 27 EU-lande, dvs. at systemet ud over Eurosystemetsmedlemmer omfatter de nationale centralbanker i de EU-lande, der endnu ikke har euro som valuta.ESCB er underlagt ECBs styrelsesråd og direktion og, som et tredje besluttende organ i ECB,Det Generelle Råd.

Eurosystemet: Euroområdets centralbanksystem. Omfatter Den Europæiske Centralbank og denationale centralbanker i de EU-lande, der har euro som valuta.

Finansiel stabilitet: En tilstand, hvor det finansielle system – dvs. finansielle formidlere, marke-der og markedsinfrastrukturer – er i stand til at modstå stød og udjævne finansielle balancepro-blemer, hvorved sandsynligheden for, at der opstår så alvorlige forstyrrelser af den finansielle for-midlingsproces, at de udgør en væsentlig hindring for profitabel investering af opsparede midler,mindskes.

Finjusterende operation: En markedsoperation, som udføres af Eurosystemet for at klare uven-tede likviditetsudsving i markedet. De finjusterende operationers hyppighed og løbetid er ikke stan-dardiserede.

Fremskrivninger: Resultatet af undersøgelser, der udføres fire gange om året med henblik påat forudsige den fremtidige makroøkonomiske udvikling i euroområdet. Eurosystemets stabsmakroøkonomiske fremskrivninger offentliggøres i juni og december, mens Den Europæiske Cen-tralbanks (ECBs) stabs fremskrivninger offentliggøres i marts og september. De indgår i den øko-nomiske analyse i ECBs pengepolitiske strategi og understøtter Styrelsesrådets vurdering af defaktorer, der udgør en risiko for prisstabiliteten.

Generelle Råd, Det: Et af Den Europæiske Centralbanks (ECBs) besluttende organer. Detomfatter formanden og næstformanden for ECB og cheferne for alle de nationale centralbanker,der er med i Det Europæiske System af Centralbanker.

Genkøbsforretning: Lån af penge ved at kombinere salg af et aktiv (normalt et fastforrentet vær-dipapir) med efterfølgende genkøb af samme aktiv på et givet tidspunkt og til en lidt højere aftaltpris (som afspejler lånerenten).


Gældsinstrument: Udsteders (dvs. låntagers) tilsagn om at foretage en eller flere udbetalinger tilihændehaver (långiver) på et eller flere givne tidspunkter i fremtiden. De forrentes normalt til enbestemt sats (kuponrente) og/eller sælges til et lavere beløb end det, som tilbagebetales ved forfald(underkurs). Gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 1 år klassificeres som langfri-stede.

Harmoniserede forbrugerprisindeks, det (HICP): Et mål for forbrugerpriserne, som udarbejdesaf Eurostat og harmoniseres for alle EU-lande.

Ikke-finansielle selskabers finansieringsgab: Finansieringsgabet kan defineres som balancenmellem virksomhedernes opsparing (via indeholdt overskud og afskrivninger) og ikke-finansielleselskabers ikke-finansielle investeringer. Finansieringsgabet kan på baggrund af de finansielle kontiligeledes defineres som balancen mellem ikke-finansielle selskabers nettoanskaffelse af finansielleaktiver og nettoindgåelse af forpligtelser. Der er statistiske afvigelser mellem de to metoder pågrund af forskelle i kildestatistikkerne.

Implicit volatilitet: Den forventede volatilitet (dvs. standardafvigelse) i prisen på et aktiv (fx enaktie eller obligation). Implicit volatilitet kan enten udledes af aktivets pris, forfaldsdag, strike-prispå dets optioner eller ud fra en risikofri afkastningsgrad ved hjælp af fx Black-Scholes-modellentil prisfastsættelse af optioner.

Indlånsfacilitet: En stående facilitet i Eurosystemet, som modparter kan anvende til indlån påanfordring i en national centralbank. Disse indlån forrentes til en på forhånd fastsat rente (se ECBsofficielle renter).

Kandidatlande: Lande, for hvilke EU har accepteret en ansøgning om EU-medlemskab. Tiltrædel-sesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet blev indledt den 3. oktober 2005. Hvad angår Den Tidli-gere Jugoslaviske Republik Makedonien anbefalede Europa-Kommissionen, at tiltrædelsesforhand-lingerne blev påbegyndt i oktober 2009.

Kapitalbalancen over for resten af verden: Værdien og sammensætningen af en økonomis finan-sielle nettofordringer på (eller finansielle passiver over for) resten af verden.

Korrespondentcentralbankmodellen (CCBM): En mekanisme indført af Det EuropæiskeSystem af Centralbanker med det formål at gøre det muligt for modparter at anvende belånbareaktiver på tværs af grænserne. I CCBM fungerer de nationale centralbanker som depotbanker forhinanden. Det betyder, at der i alle nationale centralbanker findes en konto i værdipapiradministra-tionen for hver af de andre nationale centralbanker og for Den Europæiske Centralbank.

Kreditderivat: Et finansielt instrument, der adskiller kreditrisikoen fra en underliggende finan-siel transaktion, hvorved kreditrisikoen kan prissættes og overføres separat.

Kreditinstitut: i) Et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlåneller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning, eller ii) et foretagendeog enhver anden juridisk person, der udsteder betalingsmidler i form af elektroniske penge, ud overkreditinstitutter som defineret under i).

259ECB

Årsberetning2009

Kreditrisiko: Risikoen for, at en modpart ikke til fulde overholder sin forpligtelse til tiden ellertil enhver tid derefter. Kreditrisiko omfatter genplaceringsrisiko og hovedstolsrisiko samt risikoenfor, at afviklingsbanken ikke overholder sine forpligtelser.

Langfristet markedsoperation: En kreditoperation med en løbetid på mere end en uge, der udfø-res af Eurosystemet som en tilbageførselsforretning. De regelmæssige månedlige markedsopera-tioner har en løbetid på 3 måneder. Under uroen på de finansielle markeder, der begyndte i august2007, er der blevet udført supplerende markedsoperationer med løbetider fra 1 reservekravsperiodetil 1 år med varierende hyppighed.

Lissabonstrategien: Et omfattende program, der har som mål at gøre EU til den mest dynamiskeog konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden. Strategien blev iværksat i 2000 på DetEuropæiske Råds møde i Lissabon.

Lissabontraktaten: Ændrer EUs to hovedtraktater: traktaten om Den Europæiske Union og trakta-ten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Navnet på sidstnævnte er ændret til Traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde. Lissabontraktaten blev underskrevet i Lissabon den 13.december 2007 og trådte i kraft den 1. december 2009. Medmindre andet nævnes, henviser "trak-tat" i denne årsberetning til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og referencer tilartikelnumre henviser til nummereringen, der trådte i kraft den 1. december 2009.

Lønsomhed: Et mål for en virksomheds indtjening set i forhold til især dens salg, aktiver elleregenkapital. Der er en række forskellige mål for lønsomheden, som er baseret på virksomhedensårsregnskab, fx driftsresultat (omsætning fratrukket driftsomkostninger), overskudsgrad (resultataf primær og sekundær drift efter skat, afskrivninger og ekstraordinære poster), afkastningsgrad(sammenligning af det primære resultat med virksomhedens samlede aktiver) og egenkapitalfor-rentning (ordinært overskud efter renter i forhold til egenkapitalen). I makroøkonomiske sammen-hænge anvendes bruttooverskud af produktionen ofte til at måle lønsomheden baseret på natio-nalregnskabet, fx i relation til BNP eller værditilvækst.

M1: Et snævert pengemængdemål, som omfatter seddel- og møntomløbet plus indlån på anfordringhos MFIerne og staten (fx postvæsenet eller finansministeriet).

M2: Et mellembredt pengemængdemål, som omfatter M1 plus indlån med et opsigelsesvarsel påtil og med 3 måneder (dvs. kortfristede opsparingsindskud) samt tidsindskud med en løbetid på tilog med 2 år (dvs. kortfristede tidsindskud) hos MFIerne og staten.

M3: Det brede pengemængdemål, som omfatter M2 plus omsættelige instrumenter, især genkøbs-forretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til ogmed 2 år udstedt af MFIer.

Marginale udlånsfacilitet, den: En stående facilitet i Eurosystemet, som modparterne kananvende til at opnå dag-til-dag-kredit fra en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesatsmod belånbare aktiver (se ECBs officielle renter).


Markedslikviditetsrisiko: Risikoen for, at transaktioner på det finansielle marked ikke kan afslut-tes eller kun kan afsluttes under ringere forhold end forventet på grund af utilstrækkelig markeds-dybde eller andre forstyrrelser på markedet.

Markedsoperation: En operation, der udføres på initiativ af centralbanken på det finansielle mar-ked. Med hensyn til formål, regelmæssighed og procedurer kan Eurosystemets markedsoperati-oner inddeles i fire kategorier: primære markedsoperationer, langfristede markedsoperatio-ner, finjusterende markedsoperationer og strukturelle markedsoperationer. Som instrument iforbindelse med markedsoperationerne anvender Eurosystemet primært tilbageførselsforretnin-ger, som kan benyttes til alle fire kategorier. Desuden kan udstedelse af gældsbeviser og egentligekøbs- eller salgsforretninger benyttes til strukturelle operationer, mens egentlige købs- eller salgs-forretninger, valutaswaps og modtagelse af tidsindskud fra modparter benyttes til finjusterendemarkedsoperationer.

Markedsrisiko: Risikoen for tab (både på balanceførte og ikke-balanceførte poster) som følge afbevægelser i markedspriserne.

MFIer (monetære finansielle institutioner): De finansielle institutioner, der udgør euroområ-dets pengeudstedende sektor. De omfatter Eurosystemet, residente kreditinstitutter (som define-ret i EU-lovgivningen) samt alle andre residente finansielle institutioner, som modtager indlån og/eller indlånslignende indskud fra enheder, undtagen MFIer, og som for egen regning (i det mindstei økonomisk henseende) yder lån og/eller investerer i værdipapirer. Sidstnævnte gruppe omfatterhovedsagelig pengemarkedsforeninger, dvs. foreninger, der investerer i kortfristede instrumentermed lav risiko, sædvanligvis med en løbetid på 1 år eller mindre.

MFIernes kreditgivning til residenter i euroområdet: MFIernes udlån til residenter i euroom-rådet (herunder den offentlige sektor og den private sektor) og MFIernes beholdninger af værdi-papirer (aktier, andre ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter) udstedt af ikke-MFIer i euroom-rådet.

MFIernes langfristede finansielle passiver: Tidsindskud med en løbetid på over 2 år, indlån medet opsigelsesvarsel på over 3 måneder, gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 2 årudstedt af MFIer i euroområdet samt euroområdets MFI-sektors egenkapital.

MFIernes nettofordringer på udlandet: MFIer i euroområdets fordringer på udlandet (fx guld,beholdninger af pengesedler og mønter i fremmed valuta, beholdninger af værdipapirer udstedt afresidenter uden for euroområdet og udlån til residenter uden for euroområdet) minus euroområdetsMFI-sektors eksterne passiver (fx indskud fra residenter uden for euroområdet, deres genkøbsfor-retninger samt deres andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid påtil og med 2 år udstedt af MFIer).

MFIernes rentesatser: De rentesatser, som residente kreditinstitutter og andre MFIer, ekskl.centralbanker og pengemarkedsforeninger, anvender for eurodenominerede indlån fra og udlåntil husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residenter i euroområdet.

MFI-sektorens konsoliderede balance: Balance, der fås ved at modregne inter-MFI-positioner(fx ud- og indlån mellem MFIer) på den aggregerede MFI-balance. Den giver statistisk informationom MFI-sektorens aktiver og passiver over for residenter i euroområdet, som ikke hører til dennesektor (dvs. den offentlige sektor og andre residenter i euroområdet), og over for residenter uden

261ECB

Årsberetning2009

for euroområdet. Balancen er den vigtigste statistikkilde til beregning af pengemængdemål, og dendanner grundlag for den regelmæssige analyse af M3s modposter.

Minimumsbudrente: Den nedre grænse for den rente, til hvilken modparterne kan afgive budved auktioner til variabel rente.

Modpart: Den anden part i en finansiel transaktion (fx den anden part i en transaktion med cen-tralbanken).

Monetær analyse: En af søjlerne i Den Europæiske Centralbanks ramme for udførelse af enomfattende analyse af risiciene for prisstabilitet, som danner grundlag for Styrelsesrådets pen-gepolitiske beslutninger. Den monetære analyse hjælper med at vurdere tendenserne i inflations-udviklingen på mellemlangt til langt sigt i lyset af den tætte sammenhæng mellem pengemængdeog prisniveau over længere tidshorisonter. Den monetære analyse tager højde for udviklingen i enlang række monetære indikatorer, herunder M3 og dets komponenter og modposter, især udlån, ogforskellige mål for overskudslikviditet (se også økonomisk analyse).

Monetær indkomst: De indtægter, som de nationale centralbanker i forbindelse med deres udfø-relse af Eurosystemets pengepolitiske opgaver har af aktiver, som de besidder som modværdi forsedler i omløb og forpligtelserne i forbindelse med kreditinstitutternes indlån. Aktiverne er øre-mærket i overensstemmelse med Styrelsesrådets retningslinjer.

Obligationsmarked: Marked, hvor mellem- og langfristede gældsinstrumenter udstedes og hand-les.

Offentlige sektor, den (offentlig forvaltning og service): En sektor, der er defineret i det europæ-iske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95), og som omfatter residente enheder, der hovedsage-lig beskæftiger sig med produktion af ikke-markedsmæssige varer og tjenester bestemt for indivi-duelt og kollektivt konsum og/eller omfordeling af nationalindkomst og -formue. Sektoren beståraf statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal for-valtning og service samt sociale kasser og fonde. Offentligt ejede enheder, der driver erhvervsvirk-somhed, fx offentlige virksomheder, indgår ikke i den offentlige sektor.

Omkostninger ved ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering (reale): Ikke-finansielleselskabers omkostninger, når de optager nye lån. For ikke-finansielle selskaber i euroområdetudregnes disse som et vægtet gennemsnit af omkostningerne ved banklån, omkostningerne vedgældsinstrumenter og omkostningerne ved aktier baseret på det udestående beløb (justeret forværdiansættelseseffekter) og deflateret ud fra inflationsforventningerne.

Option: Et finansielt instrument, som giver ejeren ret, men ikke pligt, til at købe eller sælge et spe-cifikt aktiv (fx en obligation eller en aktie) til en på forhånd aftalt pris (strike-pris) på eller indtil etaftalt tidspunkt (forfaldsdato).

Pengemarked: Marked, hvor kortfristet kapital rejses, investeres og handles via instrumenter meden oprindelig løbetid på normalt til og med 1 år.

Porteføljeinvesteringer: Euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdningaf værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet ("aktiver") og disses nettotransaktioneri og/eller nettobeholdning af værdipapirer udstedt af residenter i euroområdet ("passiver"). Omfat-


ter ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter (obligationer og pengemarkedsinstrumenter) ekskl.beløb bogført under direkte investeringer eller reserveaktiver.

Primær markedsoperation: En regelmæssig markedsoperation, der udføres af Eurosystemetsom en tilbageførselsforretning. De primære markedsoperationer udføres som ugentlige standar-dauktioner, normalt med en løbetid på en uge.

Primær saldo: Offentlig nettolåntagning eller nettoudlån ekskl. rentebetalinger på konsolideredeoffentlige passiver.

Prisstabilitet: Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet. Styrelsesrådet definererprisstabilitet som en år-til-år-stigning på under 2 pct. i det harmoniserede forbrugerprisindeks(HICP) for euroområdet. Styrelsesrådet har også meddelt, at det med henblik på prisstabilitetagter at fastholde en inflation på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt.

Proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud: I traktatens artikel 126 ogprotokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud krævesdet, at EU-landene overholder budgetdisciplin, og der opstilles kriterier for, hvornår der forelig-ger et uforholdsmæssigt stort underskud. Endvidere beskrives de foranstaltninger, der skal træf-fes, hvis det konstateres, at kravene i forbindelse med budgetstillingen og den offentlige gæld ikkeer opfyldt. Artikel 126 suppleres af Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om frem-skyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt storeunderskud (som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1056/2005 af 27. juni 2005), der er en delaf stabilitets- og vækstpagten.

Realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS-system): Et afviklingssystem, hvor betalingsinstrukserbehandles, efterhånden som de opstår, og afvikles i realtid (se også Target).

Referenceværdi for M3-vækst: Den årlige vækst i M3 på mellemlangt sigt, der er i overensstem-melse med fastholdelse af prisstabilitet. Referenceværdien for den årlige M3-vækst er p.t. 4½ pct.

Reservekrav: De mindstereserver, som et kreditinstitut skal holde på konti hos Eurosystemet ien på forhånd fastsat reservekravsperiode. Opfyldelse af reservekravet vurderes på grundlag afden gennemsnitlige daglige saldo i løbet af reservekravsperioden.

Reservekravsgrundlag: Summen af de balanceposter (især passiver), der udgør grundlaget forberegning af et kreditinstituts reservekrav.

Reservekravskoefficient: En koefficient, som centralbanken fastsætter for hver enkelt kategori afbalanceposter i reservekravsgrundlaget. Koefficienten bruges til beregning af reservekravene.

Reservekravsperiode: Den periode, for hvilken kreditinstitutternes overholdelse af reservekra-vene beregnes. Reservekravsperioden starter på afviklingsdagen for den første primære mar-kedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor den månedlige vurdering af pengepolitikkennormalt finder sted. Den Europæiske Centralbank offentliggør en kalender over reservekravspe-rioderne mindst tre måneder inden årets begyndelse.

Securitisation: Pooling af finansielle aktiver, fx realkreditlån, og efterfølgende salg heraf til en"special-purpose vehicle", som derefter udsteder fastforrentede værdipapirer med henblik på salg

263ECB

Årsberetning2009

til investorer. Rente og afdrag på disse værdipapirer afhænger af pengestrømmen fra de underlig-gende finansielle aktiver.

Sikkerhed: Aktiver, der stilles som sikkerhed for tilbagebetaling af lån (fx af kreditinstitutterover for centralbanker), samt aktiver solgt (fx af kreditinstitutter til centralbanker) i forbindelsemed genkøbsforretninger.

Stabilitets- og vækstpagten: Hensigten med stabilitets- og vækstpagten er, at den skal fungere sommiddel til at sikre sunde offentlige finanser i EU-landene med henblik på at styrke betingelserne forprisstabilitet og for kraftig, holdbar vækst, der fremmer jobskabelsen. Med henblik herpå foreskri-ver pagten, at medlemslandene specificerer mellemfristede budgetmålsætninger. Den indeholderogså en række konkrete bestemmelser vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæs-sigt store underskud. Pagten består af Det Europæiske Råds resolution om stabilitets- og vækst-pagten, der blev vedtaget i Amsterdam 17. juni 1997, og to rådsforordninger, nemlig i) forordning(EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågningog samordning af økonomiske politikker som ændret ved forordning (EF) nr. 1055/2005 af 27. juni2005 og ii) forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennem-førelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud som ændret ved forord-ning (EF) nr. 1056/2005 af 27. juni 2005. Stabilitets- og vækstpagten suppleres af Ecofin-Rådetsrapport "En bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten", som blev vedtaget på Det Europæ-iske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005. Pagten suppleres ligeledes af en adfærdskodeksvedrørende specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjernefor indhold og form af stabilitets- og konvergensprogrammerne (Specifications on the implementa-tion of the Stability and Growth Pact and Guidelines on the format and content of stability and con-vergence programmes), som Ecofin-Rådet godkendte 11. oktober 2005.

Staten (statslig forvaltning og service): Statslig forvaltning og service som defineret i det euro-pæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95), men ekskl. offentlig forvaltning og service pådelstatsniveau og kommunal forvaltning og service (se også den offentlige sektor).

Straight-through processing (STP): Automatiseret behandling af handler/betalingsoverførsler fraafsender til endelig modtager, herunder automatiseret bekræftelse, match, generering, clearing ogafvikling af ordrer.

Styrelsesrådet: Den Europæiske Centralbanks (ECBs) øverste besluttende organ. Det omfattersamtlige medlemmer af ECBs direktion og de nationale centralbankchefer i de EU-lande, der hareuro som valuta.

Stående facilitet: En centralbankkreditfacilitet, som modparter har adgang til på eget initiativ.Eurosystemet kan tilbyde to stående faciliteter: den marginale udlånsfacilitet og indlånsfacili-teten.

Systemisk risiko: Risikoen for, at en institutions manglende evne til at opfylde sine forpligtelserrettidigt vil medføre, at andre institutioner ikke er i stand til at opfylde deres forpligtelser rettidigt(fx betydelige likviditets- eller kreditproblemer), hvilket kan true de finansielle markeders stabili-tet eller tilliden til markederne. Manglende evne til at opfylde sine forpligtelser kan skyldes drifts-mæssige eller økonomiske problemer.


Target (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer): Eurosy-stemets realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS) for euroen. Første generation af systemet bleverstattet af anden generation (Target2) i maj 2008.

Target2: Anden generation af systemet afvikler betalinger i euro i centralbankpenge og er baseretpå en fælles it-platform, hvortil alle betalingsordrer sendes til behandling.

Target2-Securities (T2S): Eurosystemets fælles tekniske platform, som gør det muligt for værdi-papircentraler og nationale centralbanker at yde central, tværnational og neutral afvikling af vær-dipapirtransaktioner i centralbankpenge i Europa.

Tilbageførselsforretning: En operation, hvor centralbanken køber eller sælger aktiver i en gen-købsforretning eller foretager udlån mod sikkerhed.

Valutaswap: En samtidig spot- og terminsforretning, hvor én valuta handles mod en anden.

Værdipapirafviklingssystem: Et system, hvor værdipapirer kan overføres enten uden betalingeller mod betaling (delivery versus payment).

Værdipapircentral: en enhed, som i) muliggør værdipapirhandler i elektronisk form, ii) yderdepotservice (fx administration af virksomhedernes handlinger og indfrielser) og iii) spiller enaktiv rolle i sikringen af integriteten I værdipapiranliggender. Værdipapirer kan enten være fysiskepapirer (der opbevares i værdipapircentralen) eller dematerialiserede værdipapirer (dvs. kun somelektroniske registreringer).

Økonomisk analyse: En af søjlerne i Den Europæiske Centralbanks ramme for udførelse af enomfattende analyse af risiciene for prisstabilitet, som danner grundlag for Styrelsesrådets pen-gepolitiske beslutninger. Den økonomiske analyse fokuserer primært på vurderingen af den aktu-elle økonomiske og finansielle udvikling og de risici for prisstabiliteten, som udviklingen indebæ-rer på kort til mellemlangt sigt, hvor perspektivet er samspillet mellem udbud og efterspørgsel påmarkederne for varer og tjenesteydelser og faktormarkederne på netop kort til mellemlangt sigt.Der lægges vægt på behovet for at identificere de stød, der rammer økonomien, deres indvirkningpå omkostninger og priser og udsigterne til, at de på kort til mellemlangt sigt breder sig til andredele af økonomien (se også monetær analyse).

Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), Det: Et rådgivende EU-organ, som bidrager til forbe-redelsen af Ecofin-Rådets og Europa-Kommissionens arbejde. Udvalget har bl.a. til opgave at følgemedlemslandenes og EUs økonomiske og finansielle situation samt budgetovervågning.

Økonomiske og Monetære Union (ØMU), Den: Processen, der førte til indførelsen af den fællesvaluta, euroen, og den fælles pengepolitik i euroområdet samt samordningen af den økonomiskepolitik i EU-landene. Processen blev i overensstemmelse med traktatens bestemmelser gennemførti tre faser. Tredje og sidste fase begyndte 1. januar 1999 med afgivelse af den pengepolitiske kom-petence til Den Europæiske Centralbank og indførelse af euroen. Med indførelsen af eurosedlerog -mønter 1. januar 2002 blev ØMUen fuldbyrdet.

Documents

2009 ÅRSBERETNING 2009 ÅRSBERETNING · 2010-04-19 · 6.1 Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang 122 6.2 Rådgivende funktioner 122 6.3 Forvaltning