2015 LØN- STATISTIK

LØN-STATISTIKØkonomiske kommentarer. Nøgletal.

2015

APRILJULI

ISSN 16

04

-23

60

JANUAR

OKTOBER

DANSK METALTelefon 3363 [email protected]

FORBUNDSSEKRETÆRKeld Bækkelund HansenTelefon 3363 2232

CHEFØKONOMAllan Lyngsøe MadsenTelefon 3363 2324

6 GODE RÅD TIL LØNFORHANDLINGInden du går til lønforhandling er det vigtigt at forberede sig.

Tjek inflationstallene så du sikrer, at I bevarer jeres realløn.

Tjek resultater af lokale lønforhandlinger, så du kender niveauet for lokalområdet.

Tjek lønstatistikken for resultater inden for dit område.

Oplysningerne kan du finde på Metals hjemmeside under TRdelen.

Kontakt afdelingen og tjek hvor mange ledige der er inden for jeres område, så du ved, om der er arbejdskraft til rådighed.

Tjek sygefravær generelt på DA’s hjemmeside så du er forberedt til en diskussion om jeres sygefravær.

Som tillidsrepræsentant er det vigtigt hele tiden at følge produktivitetsudviklingen i din virksomhed. Så har du mulighed for at få et argument til lønforhøjelse.

Så er du forberedt til de diskussioner, der kan opstå i en forhandlingssituation

Landet i alt

2015 2.Kvartal

Udviklingen i de seneste 9 kvartaler Årl.stign.Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl.

Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens. pens.medl. time/kr. i % sion pens. i kr./time i %

2013 2.Kvartal 44.102 181,98 1,0 7,26 14,65 196,63 1,02013 3.Kvartal 43.407 182,39 0,9 7,30 14,71 197,10 0,92013 4.Kvartal 43.324 182,70 1,0 7,29 14,72 197,42 1,02014 1.Kvartal 43.038 183,09 0,9 7,30 14,72 197,80 0,92014 2.Kvartal 43.042 183,90 1,1 7,32 14,78 198,68 1,02014 3.Kvartal 43.148 184,55 1,2 7,36 14,84 199,39 1,22014 4.Kvartal 42.352 184,57 1,0 7,39 14,89 199,46 1,02015 1.Kvartal 41.390 185,61 1,4 7,47 15,06 200,67 1,52015 2.Kvartal 41.281 186,39 1,4 7,49 15,09 201,48 1,4Pr. 1. Oktober 2009 udgør pensionsbidraget for DI1/Co overenskomsten 8,0 % for arbejdsgiver og 4,0 for arbejdstager.

Årl.stign.Samlet Årlig Egen Arb. I alt løn incl.

Antal løn pr. stign. pen- giver incl. pens.medl. time/kr. i % sion pens. pens. i %

Landet i alt 41.281 186,39 1,4 7,49 15,09 201,48 1,4

Heraf udgør akkord 971 204,90 1,3 8,19 16,57 221,47 1,4Heraf udgør tidløn 40.310 185,95 1,4 7,47 15,05 201,00 1,4Det offentlige område i alt 4.404 190,55 0,7 9,19 18,75 209,30 0,8

Kommune og Region 2.228 189,29 1,4 9,63 19,94 209,23 1,6Stat 2.176 191,84 0,0 8,75 17,54 209,38 0,1

Det private område i alt 36.877 185,90 1,4 7,29 14,65 200,55 1,5

Billedemedieområdet 286 220,57 0,6 2,43 23,18 243,75 1,3Industri, Træ og Plast 420 182,24 2,6 7,35 14,61 196,85 2,7Maskiner og Værktøj 10.960 182,70 0,3 7,21 14,41 197,11 0,4Smede og Stålkonstruktioner 15.748 183,34 1,4 7,25 14,51 197,86 1,5Strøm, Styring og Proces 2.901 205,48 3,9 8,19 16,25 221,72 3,9Transport 6.473 187,60 1,3 7,31 14,32 201,92 1,3Ædelsmede 89 174,85 0,3 6,67 13,34 188,19 0,3

Standardtimer Hovedtal i kr.

Pr. kvartal 481,00 timer Fortjeneste pr. time 186,39

Pr. måned 160,33 timer Stigning i forhold til sidste kvartal 0,78

Pr. uge 37,00 timer Medlemmets egen pension 7,49

Arbejdsgiverpension 15,09

I alt løn pr. time incl. pension 201,48

Landet i alt

Denne lønoversigt, der omfatter Dansk Metals lønninger fra 1. april 2015 til 30. juni 2015, er udarbejdet på grundlag af 41.281 medlemmers indsendte lønoplysninger fra de 5 geografiske områder.

Lønstatistikken udviser en samlet gennemsnits-fortjeneste for akkordløn og timeløn for alle medlemmer i Landet.

Akkordlønnede er medlemmer, der enten delvis eller altid er beskæftiget ved akkordarbejde.

Timelønnede medlemmer, der arbejder på ren time-, uge- eller månedsløn, bonus samt på akkordafsavnstillæg eller lignende.

Derimod er der ikke i gennemsnitsfortjenesterne medregnet overtid-og skifteholdstillæg, betaling for søgnehelligdage, feriepenge, Fritvalgs Lønkonto og arbejdsgiverpension.

Statistikpligtige og samlet medlemstal for forbundsmedlemmer er defineret i henhold til medlemsoptælling pr. 30. juni 2015.

1

Nordjylland

2015 2

Udviklingen i de seneste 9 kvartaler

2013 2 2013 3 2013 4 2014 1 2014 2 2014 3 2014 4 2015 1 2015 2Samlet løn inkl. egen-pension kr. /pr. time 175,03 175,39 175,74 176,27 176,44 177,47 177,65 179,44 178,71Årlig stigning i procent 0,8 0,9 1,0 0,7 0,8 1,2 1,1 1,8 1,3

Brancher



Nordjylland i alt 6.258 178,71 1,3 7,26 14,56 193,27 1,4

Heraf udgør akkord 62 174,75 -1,3 6,99 16,74 191,49 -0,9Heraf udgør tidløn 6.196 178,75 1,3 7,27 14,54 193,29 1,4

Det offentlige område i alt 649 178,28 1,0 8,64 17,60 195,88 1,4

Kommune og Region 263 183,74 1,5 9,36 18,84 202,58 1,7Stat 386 174,56 0,6 8,15 16,76 191,31 1,1


Billedemedieområdet 3 149,00 0,0 5,36 10,73 159,73 0,0Industri, Træ og Plast 87 182,63 1,0 7,00 14,00 196,63 1,0Maskiner og Værktøj 1.237 178,27 1,0 7,13 14,26 192,53 1,0Smede og Stålkonstruktioner 3.407 179,96 1,5 7,18 14,36 194,32 1,6Strøm, Styring og Proces 110 177,16 -0,6 6,03 12,06 189,22 -0,6Transport 738 175,07 1,1 6,91 13,84 188,91 1,1Ædelsmede 27 148,74 0,2 5,95 11,90 160,64 0,2

Afdelinger Ultimo 2015 2

Med- Samlet I alt Årlig Årlig Sær- lems-

løn Egen Arb. løn stign. stign. lig- tal for Stati-Heraf pr. Årlig Årlig pen- giver incl. incl. incl. af- for- stik-

Antal på ak- time/ stig. i stign. sion pens. pen pens. pens. taler bunds- plig-medl. kord kr. kr./t i % kr./t kr./t kr./t kr./t i % kr./t. medl. tige

BRØNDERSLEV 258 0 BRØNDERSLEV171,14 2,93 1,7 7,00 14,00 185,15 3,16 1,7 0,00 685 430 HIMMERLAND 1.024 0 HIMMERLAND166,60 2,17 1,3 6,49 12,98 179,58 2,57 1,5 0,00 2.417 1.667 SÆBY 288 0 SÆBY181,04 3,28 1,8 7,28 14,57 195,61 3,54 1,8 0,00 489 317 THY-MORS 996 0 THY-MORS177,26 2,33 1,3 7,04 14,10 191,36 2,53 1,3 0,00 1.824 1.294 VENDSYSSEL 1.294 0 VENDSYSSEL181,85 2,36 1,3 7,61 15,23 197,07 2,60 1,3 0,00 3.647 2.182 AALBORG 2.398 62 AALBORG183,33 2,26 1,2 7,52 15,12 198,45 2,72 1,4 0,01 6.048 3.651

Midtjylland

2015 2



Brancher



Midtjylland i alt 12.754 184,65 1,5 7,34 14,68 199,32 1,5

Heraf udgør akkord 222 229,17 0,9 9,17 18,33 247,50 1,4Heraf udgør tidløn 12.532 183,86 1,4 7,30 14,61 198,47 1,5


Kommune og Region 413 186,79 2,1 9,39 18,83 205,63 1,9Stat 517 185,41 -0,1 8,06 15,98 201,39 0,0


Billedemedieområdet 1 174,64 0,0 6,99 13,97 188,61 0,0Industri, Træ og Plast 215 186,13 2,6 7,41 14,83 200,96 2,6Maskiner og Værktøj 4.097 183,41 -1,1 7,21 14,45 197,86 -1,1Smede og Stålkonstruktioner 4.839 182,45 1,5 7,24 14,50 196,95 1,6Strøm, Styring og Proces 850 209,45 14,9 8,39 16,77 226,22 14,9Transport 1.809 180,88 1,4 6,68 13,35 194,23 1,4Ædelsmede 13 170,26 0,0 6,81 13,62 183,88 0,0





BJERRINGBRO SILKEBORG 1.439 4 BJERRINGBRO SILKEBORG181,96 1,87 1,0 7,08 14,16 196,12 2,04 1,1 0,00 2.680 1.781 HERNING 1.110 42 HERNING183,12 0,86 0,5 7,26 14,50 197,63 0,94 0,5 0,00 2.225 1.500 HORSENS 1.446 0 HORSENS183,01 1,98 1,1 7,07 14,14 197,15 2,04 1,0 0,00 2.488 1.702 MIDT SKIVE-VIBORG 921 8 MIDT SKIVE-VIBORG177,61 3,06 1,8 7,36 14,72 192,33 3,38 1,8 0,03 2.477 1.690 NORDVESTJYLLAND 998 0 NORDVESTJYLLAND177,16 3,83 2,2 7,14 14,34 191,50 4,74 2,5 0,00 2.187 1.447 SKANDERBORG-ODDER 657 0 SKANDERBORG-ODDER182,14 3,61 2,0 7,18 14,37 196,51 3,73 1,9 0,00 1.279 889 SKJERN-RINGKØBING 1.582 0 SKJERN-RINGKØBING190,22 4,43 2,4 7,64 15,28 205,50 4,80 2,4 0,00 1.996 1.432 ØSTJYLLAND 4.601 168 ØSTJYLLAND187,85 2,31 1,2 7,47 14,95 202,79 2,50 1,2 0,00 10.116 6.323

Syddanmark

2015 2



Brancher



Syddanmark i alt 9.861 178,29 1,0 7,09 14,33 192,62 1,0





Billedemedieområdet 49 228,15 -0,1 10,96 21,92 250,07 -0,1Industri, Træ og Plast 62 174,15 1,0 7,92 15,22 189,38 1,7Maskiner og Værktøj 3.224 176,35 1,2 7,03 14,05 190,41 1,2Smede og Stålkonstruktioner 4.337 180,22 0,9 7,10 14,23 194,44 0,9Strøm, Styring og Proces 299 181,55 1,5 6,78 13,61 195,16 1,5Transport 1.306 174,89 1,3 6,78 13,56 188,45 1,3Ædelsmede 1 166,00 0,0 0,00 0,00 166,00 0,0





KOLDING-VEJEN-VOJENS 1.631 28 KOLDING-VEJEN-VOJENS182,91 0,85 0,5 7,20 14,60 197,51 1,17 0,6 0,00 3.548 2.275 LILLEBÆLT 722 20 LILLEBÆLT181,66 1,68 0,9 7,11 14,41 196,07 1,78 0,9 0,00 1.799 1.074 ODENSE 2.375 212 ODENSE176,60 0,06 0,0 7,19 14,38 190,98 0,07 0,0 0,61 7.479 4.178 SYDFYN 1.163 8 SYDFYN175,35 2,45 1,4 7,19 14,31 189,65 2,64 1,4 0,00 3.028 1.749 SØNDERBORG 852 0 SØNDERBORG166,77 2,39 1,5 6,45 13,63 180,40 2,48 1,4 0,00 1.899 1.109 SØNDERJYLLAND 1.175 0 SØNDERJYLLAND174,13 5,42 3,2 6,70 13,92 188,05 5,91 3,2 0,00 3.116 1.961 VEJLE-GRINDSTED 396 0 VEJLE-GRINDSTED181,11 0,71 0,4 7,12 14,25 195,36 0,82 0,4 0,00 1.979 1.265 VEST 1.547 0 VEST185,46 1,95 1,1 7,34 14,66 200,12 2,15 1,1 0,00 3.310 2.258

Hovedstaden2015 2



Brancher



Hovedstaden i alt 7.679 206,59 2,0 8,56 17,50 224,08 2,1

Heraf udgør akkord 55 206,02 -0,4 8,24 16,48 222,50 -0,4Heraf udgør tidløn 7.624 206,59 2,0 8,56 17,51 224,10 2,2

Det offentlige område i alt 1.669 205,40 0,6 10,71 21,47 226,87 0,8

Kommune og Region 756 204,30 1,5 11,30 22,70 227,00 2,1Stat 913 206,31 -0,1 10,22 20,44 226,76 -0,2


Billedemedieområdet 232 220,06 0,8 0,58 23,74 243,80 1,6Industri, Træ og Plast 37 187,58 5,7 7,50 15,01 202,59 5,7Maskiner og Værktøj 1.410 198,48 2,5 7,70 15,25 213,73 2,6Smede og Stålkonstruktioner 989 201,52 3,9 7,75 15,51 217,03 4,3Strøm, Styring og Proces 1.535 211,59 1,4 8,63 17,01 228,59 1,3Transport 1.759 211,74 0,5 8,73 16,39 228,13 0,6Ædelsmede 48 190,96 0,6 7,17 14,35 205,31 0,6





BORNHOLM 487 0 BORNHOLM174,31 3,32 1,9 7,29 14,66 188,97 3,65 2,0 0,00 1.045 666 HOVEDSTADEN Elektronik, IT og kommunikation 981 0 HOVEDSTADEN Elektronik, IT og kommunikation213,72 2,69 1,3 6,54 18,44 232,16 2,99 1,3 0,00 1.995 1.645 HOVEDSTADEN Industri og Byg 2.502 37 HOVEDSTADEN Industri og Byg204,63 2,46 1,2 7,91 15,67 220,30 2,87 1,3 0,00 3.797 3.282 HOVEDSTADEN Offentlige 1.561 0 HOVEDSTADEN Offentlige207,17 1,08 0,5 10,86 21,72 228,89 1,17 0,5 0,00 1.689 1.523 HOVEDSTADEN Transportsekretariatet 1.179 18 HOVEDSTADEN Transportsekretariatet201,14 -0,72 -0,4 7,45 14,91 216,04 -0,83 -0,4 0,00 2.686 1.890 KØBENHAVN, afd.16 493 0 KØBENHAVN, afd.16246,68 2,62 1,1 12,04 20,26 266,95 2,89 1,1 0,00 956 671 NORDSJÆLLAND 476 0 NORDSJÆLLAND205,21 18,05 9,6 9,06 17,80 223,01 21,78 10,8 0,00 3.228 1.907

Sjælland

2015 2



Brancher



Sjælland i alt 4.729 185,36 1,6 7,30 14,57 199,93 1,6





Billedemedieområdet 1 228,32 0,0 0,00 0,00 228,32 0,0Industri, Træ og Plast 19 152,40 -0,9 6,10 12,19 164,59 -0,9Maskiner og Værktøj 992 183,51 1,9 7,19 14,39 197,89 1,9Smede og Stålkonstruktioner 2.176 188,60 1,7 7,47 14,91 203,51 1,7Strøm, Styring og Proces 107 182,20 1,6 6,49 12,86 195,05 1,1Transport 861 182,40 1,8 6,84 13,68 196,08 1,8





MIDT-VESTSJÆLLAND 1.762 313 MIDT-VESTSJÆLLAND192,33 2,02 1,1 7,36 14,69 207,02 2,20 1,1 0,00 4.002 2.511 NORDVEST SJÆLLAND 511 7 NORDVEST SJÆLLAND183,45 2,48 1,4 7,01 14,02 197,48 2,91 1,5 0,00 1.220 749 ROSKILDE 879 44 ROSKILDE194,82 1,18 0,6 7,91 15,77 210,59 1,27 0,6 0,00 2.070 1.334 STORSTRØM 260 0 STORSTRØM168,75 1,70 1,0 6,19 12,39 181,14 1,86 1,0 0,00 777 484 SYDØST 1.317 0 SYDØST173,63 2,25 1,3 7,15 14,25 187,89 2,48 1,3 0,00 5.095 2.854

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Total Medl.

Total Løn kr./t

Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t Medl. Løn kr./t

Det offentlige område 649 178,28 930 186,02 583 176,96 1.669 205,40 573 182,37 4.404 190,55Automatik-Mekaniker/Fagteknike 24 167,65 1 169,20 25 167,71Automekaniker 37 165,87 39 179,28 23 168,71 97 199,65 66 170,23 262 181,72Av-Assistent 3 165,59 3 165,59Beslagsmed / Grovpladesmed 4 161,39 4 161,39Bygnings-og Landbrugssmed 5 188,71 5 192,83 12 251,90 22 224,11Bådebygger 9 182,59 9 182,59Datafagtekniker/Mekaniker 5 183,77 3 239,72 3 200,76 11 203,66Diplomingeniør U.N.A. 33 204,68 11 200,03 44 203,52Elektriker 1 217,40 2 176,82 3 190,35Elektromekaniker/Fagtekniker 27 191,23 2 178,25 105 207,72 3 170,11 137 203,22Elektronikfagtekniker/Mekanike19 176,42 1 230,26 4 154,20 76 208,23 11 177,54 111 198,00Elektroniktekniker 2 185,07 3 195,76 9 188,65 14 189,66Elevatormontør 1 180,25 1 180,25Entreprenørmaskinmekanike 7 176,06 9 169,11 16 172,15Flymekaniker 26 163,25 26 163,25Gastekniker 19 214,35 20 220,31 39 217,41Industrimekaniker 4 192,72 4 192,72Industritekniker-Maskin 1 151,15 40 207,44 1 164,67 79 206,22 3 178,47 124 205,16Industritekniker-Plast/Mekanik 50 216,83 50 216,83Instrumentmager 6 163,24 6 163,24It-Supporter 32 186,93 17 184,92 22 181,43 48 227,27 6 160,76 125 199,92Karrosseripladesmed 5 178,00 5 178,00Kedel og Maskinpasser 24 180,42 21 185,20 20 174,92 56 178,80 121 179,59Kedelsmed 2 187,73 2 187,73Klejnsmed 83 169,22 130 186,13 69 171,26 4 184,19 59 188,94 345 179,55Landbrugsmaskinmekaniker / Lan 1 173,70 1 160,00 2 166,85Lastvognsmekaniker 4 183,38 29 174,92 2 182,99 35 176,35Lydtekniker 10 212,00 10 212,00Maskinarbejder 155 174,76 381 187,06 113 181,61 86 204,76 94 185,94 829 185,73Maskinmester 1 196,00 1 196,00Maskintekniker 1 236,85 1 170,16 36 192,66 38 193,23Maskintekniker, Driftsteknik 6 172,81 23 190,94 29 187,19Medietekniker 2 164,57 2 164,57Mediocotekniker 10 185,91 9 212,62 6 175,15 13 184,38 38 190,02Montør 5 173,46 6 166,31 11 169,56Radio/Tv-Mekaniker 1 166,00 1 166,00Radiotekniker 6 205,81 6 205,81Radio-Tv-Fagtekniker/Mekaniker 1 177,88 1 177,88Reparatør - Maskin 77 177,21 15 173,18 51 169,24 243 209,88 25 175,35 411 195,28Rustfast Klejnsmed 6 179,54 6 179,54Rørsmed 13 177,23 3 222,17 16 172,28 15 195,07 47 184,11Servicetekniker 6 232,55 2 166,96 5 147,10 13 189,59Smed - Plade- og Konstruktion 13 185,46 13 185,46Smed / Bygningssmed / Reparatø86 185,31 192 178,30 161 178,85 715 204,65 126 181,53 1.280 193,87Smed-Bygning og Landbrug 1 175,90 2 172,75 3 173,80Smed-Vvs/Rør 6 183,27 19 175,36 25 177,26Teater- og Udstillings- og Eve 26 164,00 26 164,00Teknisk Assistent 20 179,66 1 201,28 21 180,69Traktormekaniker 5 197,54 5 197,54Ventilationssmed - Montag 4 177,04 4 177,04Vvs-Energiteknik 1 161,86 1 161,86Værkstedsfunktionær 9 189,31 8 188,77 5 173,09 7 281,07 6 166,95 35 201,39Værktøjsmager - Snit 2 152,04 2 152,04

Det private område 5.609 178,76 11.824 184,54 9.278 178,38 6.010 206,92 4.156 185,77 36.877 185,90Aluminiumsmed 14 174,57 10 168,95 24 172,23Autoelektrofagtekniker/Mekanik 2 189,00 42 183,94 25 178,64 5 189,17 6 219,76 80 185,43Automatik-Mekaniker/Fagteknike9 156,11 52 175,29 432 173,63 152 208,39 51 191,96 696 182,46Automekaniker 431 170,71 1.227 178,48 591 166,45 809 197,01 539 175,52 3.597 179,30Beslagsmed / Grovpladesmed 1 200,00 11 172,22 87 177,06 1 170,00 100 176,69Bestiksølvsmed 2 179,80 2 179,80Bilprøveassistenter Stk-M 2 187,10 4 189,00 6 188,37Bilprøvere 6 200,42 17 190,87 26 198,20 46 194,75 7 206,05 102 196,09Blikkenslager 2 170,00 1 165,00 3 168,33Bygnings-og Landbrugssmed 23 170,64 77 174,29 56 160,98 30 186,90 186 171,86Bådebygger 25 167,69 2 188,00 27 169,19Cnc-Drejer 20 194,00 19 167,75 39 181,21

Faggruppetotaler fordelt på det offentlige og private område

2015 2.Kvartal

7


Total Løn kr./t



2015 2.Kvartal

Cykelmekaniker 1 162,00 1 145,00 2 167,50 1 162,17 5 160,83Datafagtekniker/Mekaniker 5 168,85 30 195,01 59 213,08 27 188,91 121 201,38Elektriker 9 183,59 9 183,59Elektromekaniker/Fagtekniker 36 178,13 26 184,85 35 185,93 50 211,80 147 192,63Elektronikfagtekniker/Mekanike45 170,45 59 177,00 45 162,89 210 218,96 21 163,35 380 196,99Elektroniktekniker 2 159,00 44 215,14 50 220,04 1 366,00 97 218,06Elevatormontør 20 202,00 25 192,19 191 201,91 236 200,89Entreprenørmaskinmekanike 13 179,96 68 188,86 29 177,97 28 212,83 49 190,47 187 190,56Film-og Tv Produktionstekniker 231 220,28 231 220,28Finmekaniker 25 185,58 78 203,84 1 175,00 104 199,17Flymekaniker 10 190,32 17 181,02 30 239,85 436 252,24 493 247,78Gastekniker 1 237,21 32 238,18 27 214,83 60 227,66Grovsmed 4 193,60 4 193,60Guld/Sølvarbejder 26 147,82 15 171,90 41 156,63Guldsmed 12 171,43 1 166,00 28 207,64 41 196,03Gørtler 4 169,75 4 169,75Håndformer 1 147,25 10 189,34 11 176,23 7 171,33 29 178,57Industri Rørsmed 8 180,00 1 205,82 27 180,06 20 189,50 56 183,88Industrimekaniker 16 160,50 16 160,50Industritekniker-Maskin 421 183,61 257 180,07 389 171,54 227 198,66 152 173,36 1.446 181,03Industritekniker-Plast/Mekanik 2 166,00 10 176,50 9 171,83 21 173,50Industritekniker-Produkti 83 171,14 11 166,07 13 203,22 11 196,00 118 176,52Industritekniker-Produktion/Me 62 189,00 19 185,50 22 197,65 25 169,13 128 186,09It-Supporter 1 173,25 1 173,25Jern- og Metalsliber 13 174,71 52 185,31 65 183,19Karosseribygger / Karetmager 1 188,43 12 169,63 2 163,17 15 170,02Karrosseripladesmed 41 177,35 67 174,72 74 174,81 128 207,52 49 167,72 359 185,78Kedel og Maskinpasser 7 201,00 50 181,28 56 184,33 23 234,12 12 185,43 148 191,91Kedelsmed 1 175,02 7 172,86 2 205,04 10 179,51Klejnsmed 1.271 181,89 3.327 181,42 1.777 178,97 532 185,83 638 177,24 7.545 180,89Kontormaskinmek/Elektroni 47 193,69 1 177,82 4 210,92 52 194,71Kontorservicefagtekniker/Maski 3 184,90 9 203,44 144 206,63 4 184,48 160 205,49Kvalitetstekniker 2 186,67 2 186,67Kølemontør 29 190,99 45 194,70 45 190,29 73 210,67 57 210,15 249 201,69Landbrugsmaskinmekaniker / Lan104 171,97 91 174,46 135 177,41 21 167,62 75 172,39 426 174,08Lastvognsmekaniker 181 188,39 216 188,40 266 176,70 161 201,24 131 192,14 955 187,81Låsesmed 2 173,08 1 180,00 22 207,72 25 203,84Maskinarbejder 769 174,44 2.382 184,62 1.326 179,40 970 205,38 649 187,23 6.096 185,78Maskintekniker 3 190,42 19 192,61 9 200,47 31 194,68Maskintekniker, Driftsteknik 7 174,00 5 168,00 12 171,50Metalstøber 4 153,48 4 153,48Metaltrykker 5 158,00 5 158,00Modelsnedker 7 158,80 7 158,80Montør 147 181,24 224 186,52 218 182,44 29 194,58 82 180,36 700 183,75Motorcykelmekaniker 3 180,88 3 180,88Måleinstrumentmekaniker 28 196,85 28 196,85Måletekniker 19 168,09 3 159,86 22 166,97Naturgasmontør 1 175,75 1 175,75Oliefyrsmontør 7 185,99 1 150,31 8 181,53Opstiller V/Prod.Maskiner 2 179,58 7 158,38 96 171,44 9 195,26 14 169,79 128 172,35Ortopædimekaniker 2 183,52 2 183,52Pladesmed / Tyndpladesmed / Ko114 168,45 14 181,93 26 160,50 5 176,42 25 177,26 184 169,77Plast Aptering Bådebygg. 17 150,80 17 150,80Procesteknolog 18 194,67 18 194,67Produktionsteknolog 36 229,43 36 229,43Radio/Tv-Mekaniker 3 149,00 5 170,00 5 188,35 2 123,38 15 165,70Radio-Tv-Fagtekniker/Mekaniker 84 177,06 1 246,36 4 176,55 89 177,82Rejsemontør 104 205,77 155 200,38 120 182,53 46 190,18 425 195,56Reparatør - Maskin 59 192,01 553 189,28 130 185,99 446 216,82 129 205,21 1.317 199,96Rigger 149 191,35 149 191,35Rustfast Klejnsmed 191 182,22 280 179,88 212 189,94 31 195,93 62 184,68 776 184,23Rørsmed 29 176,13 254 224,13 67 185,53 1 173,00 205 192,28 556 205,14Sejlmager 5 153,00 5 153,00Servicetekniker 39 194,67 13 191,39 31 223,41 1 202,69 84 204,86Skibsbygger 61 182,00 4 150,00 65 180,03Skibsbygningsarbejder 117 169,65 117 169,65Skibsmekaniker 2 166,00 2 166,00Skibsmontør 154 187,66 62 193,47 135 171,68 351 182,54

8


Total Løn kr./t



2015 2.Kvartal

Skibstømrer 14 168,57 38 182,85 9 173,83 8 170,00 69 177,29Skruestiksarbejder 3 160,43 74 173,39 77 172,88Smed - Plade- og Konstruktion 76 169,18 19 178,34 238 175,93 54 177,55 60 176,06 447 175,10Smed / Bygningssmed / Reparatø743 176,21 1.263 188,62 1.245 178,43 366 208,96 586 194,56 4.203 186,00Smed-Bygning og Landbrug 33 177,75 13 176,24 2 175,50 2 152,25 4 180,00 54 176,52Smed-Industrirør 18 172,75 115 227,29 133 219,91Smed-Plade og Konstruktio 62 173,73 71 183,86 31 172,29 3 206,97 35 173,70 202 177,56Smed-Rustfast 2 171,00 21 178,89 9 161,33 4 171,86 36 173,28Smed-Vvs/Rør 19 168,24 48 177,35 63 175,58 2 179,50 19 174,98 151 175,20Svejser 53 162,24 55 181,13 153 178,26 21 167,84 282 175,03Teknisk Assistent 4 196,00 4 196,00Traktormekaniker 12 177,50 8 182,63 20 179,55Træskibstømrer 5 169,90 5 169,90Tv-Tekniker 1 174,64 1 174,64Ventilationssmed 7 196,79 55 204,87 5 187,00 67 202,70Ventilationssmed - Montag 1 198,00 10 186,55 15 190,60 123 201,99 12 197,00 161 199,58Ventilationssmed - Værkst 8 151,42 9 203,50 17 178,99Vindmølletekniker 47 186,17 2 206,60 49 187,00Vvs-Energiteknik 49 185,32 44 182,86 78 176,06 14 187,10 51 195,13 236 184,03Vvs-Tekniker 4 177,50 1 160,00 26 171,27 2 180,00 33 172,21Vvv- Rørsmed 13 174,97 29 188,59 3 170,00 9 179,00 7 192,14 61 183,77Værkstedsfunktionær 9 177,02 9 177,02Værktøjskonstruktion 2 187,11 2 187,11Værktøjsmager 31 184,99 56 180,13 129 182,71 60 206,80 7 177,98 283 187,44Værktøjsmager - Snit 13 167,43 28 179,51 87 176,98 27 177,95 18 173,00 173 176,41Våbenmekaniker 1 188,00 1 188,00

Landet i alt 6.258 178,71 12.754 184,65 9.861 178,29 7.679 206,59 4.729 185,36 41.281 186,39

9

Når økonomer siger vækst i økonomien, mener de i virkeligheden ’vækst i bruttonationalproduktet’. Bruttonationalproduktet forkortes BNP og er et udtryk for den samlede årlige eller kvartalsvise produktion af såvel varer som tjenesteydelser i Danmark.

Danmarks Statistik offentliggør hvert kvartal udviklingen i BNP.

Økonomisk Kommentar

Vækst i 2014Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,5 pct. i 1. kvartal 2015 sammenholdt med 4. kvartal 2014.

Ser vi på det forgangne år, fremkommer fra 1. kvartal 2014 en vækst i BNP på 1,9 pct.

Det er hovedsageligt den største komponent, privatforbruget, som har bidraget positivt til væksten i BNP gennem det seneste år.

Efter flere kvartaler med flotte stigninger i erhvervslivets investeringer faldt denne størrelse med hele 2,9 pct. fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015.

Det offentlige forbrugs bidrag til væksten har sammen med eksporten været hovedansvarlig for den positive vækst siden krisen. Det offentlige forbrug har dog stået i stampe det meste af 2014, men 1. kvartal 2015 er indledt med en stigning på 0,9 pct. i forhold til det forgangne kvartal. Eksporten er ligeledes steget med hele 2,0 pct. fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015.

Den samlede beskæftigelse er fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015 steget med hele 4.500 fuldtidspersoner, når der tages højde for sæsonkorrektion. Siden 2. kvartal 2013, hvor beskæftigelsen nåede bunden er beskæftigelsen steget med over 39.000 fuldtidspersoner.

Forbedring af industriens produktion gennem hele 2014…Industriens produktion er som regel en god indikator for, hvordan det står til i dansk økonomi. Industriens produktionsindeks var generelt stigende i 2014 og lå samlet set på et markant højere niveau end i 2013. I den første halvdel af 2015 har produktionsindekset været svingende. Alt i alt fås en stigning på 1,0 pct. i juni, når der sammenlignes med december 2014.

Industriens omsætning har i 2015 ligget på et gennemsnitligt højere niveau end i 2014. I juni 2015 er industriens omsætning 1,7 pct. højere end i december 2014. I juni 2015 var det primært omsætningen på eksportmarkedet, som var med til at drive denne udvikling.

… og industribeskæftigelsen stigerBeskæftigelsestallene fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsen i industrien har været stigende siden begyndelsen af 2013, jf. figur 1. I 1. kvartal 2015 ligger industriens beskæftigelse cirka 7.200 personer højere end da den nåede bunden i 1. kvartal 2013.

Dansk Metals egen ledighedsstatistik viser, at ledigheden blandt Metals medlemmer generelt har været faldende. Det understreger, at industrien igen har behov for at ansætte faglærte.

10

Flaskehalsproblemer skal tages i opløbetEn ny rundspørge blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter i industrien bekræfter, hvad en tilsvarende undersøgelse fra juni 2014 viste: Ledig kvalificeret arbejdskraft hænger ikke på træerne. 37,3 pct. af tillidsrepræsentanterne oplever således, at den virksomhed, hvor de er ansat, har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft, jf. figur 2. Det er især i Midt- og Nordjylland, hvor hhv. 40 og 39 pct. melder om udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Resultaterne fra Midtjylland ligger dermed i tråd med sidste års rundspørge, mens flere af de nordjyske tillidsrepræsentanter i år er udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft – 39 pct. mod 30 pct. i 2014.

Især de faglærte medarbejdere er i høj kurs. Hele 86 pct. af de tillidsrepræsentanter, der oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, svarer, at det er svært at finde faglærte medarbejdere. Det er et lille fald i forhold til 2014, hvor 90 pct. angav samme svar.

I samme rundspørge er der tydelige regionale forskelle på, hvilke faggrupper, der er svære at rekruttere. Hele 55,6 pct. af de nordjyske tillidsrepræsentanter, der oplever mangel på faglært arbejdskraft, melder om mangel på smede, og 48,1 pct. efterlyser flere svejsere. På samme måde vurderer 47,5 og 43,8 pct. af tillidsrepræsentanterne fra hhv. Midtjylland og Syddanmark, at de mangler industriteknikere og maskinarbejdere. Der er mindre udsving i forhold til tillidsrepræsentanternes vurdering i 2014, men de samme mønstre gør sig gældende.

De klare regionale forskelle på efterspurgte faggrupper kan bl.a. forklares med henvisning til, hvilke brancher, der er dominerende i de forskellige regioner. 50 pct. af de nordjyske tillidsrepræsentanter, der oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, angiver fx, at de arbejder inden for jern- og metalvareindustrien eller med produktion af maskiner. Det store antal nordjyske virksomheder, der arbejder inden for den maritime sektor kan være med til at forklare den store nordjyske efterspørgsel efter smede og svejsere.

Fuld skrue på brugen af jobrettet efteruddannelsePå trods af vanskeligheder med at finde kvalificerede faglærte er der fortsat ledige industriteknikere, maskinarbejdere, smede, svejsere, værktøjsmagere og elektronikfagteknikere. Mange ledige kommer dog fra arbejdspladser, hvor de har anvendt ældre maskiner, udstyr og teknologi. Disse job er væk i dag. Alt for mange ledige står derfor uden de nødvendige kompetencer og certifikater.

Der skal derfor fuld skrue på brugen af jobrettet efteruddannelse for at give ledige de kompetencer til at matche virksomhedernes høje krav. Ved at målrette udbuddet af kurser og efteruddannelse mod det, der er mest efterspurgt af arbejdsgiverne, vil man dermed kunne overkomme både virksomhedernes udfordringer med at sikre kvalificeret faglært arbejdskraft, og de lediges udfordringer med at finde beskæftigelse. Det er vejen til at imødegå egentlige flaskehalsproblemer.

11

Økonomiske Nøgle-

tal

Lønudvikling

Hvordan har lønudviklingen i

Danmark set ud igennem de sid-

ste årtier?

Lønnen er i Danmark steget pænt over en årrække, hvilket betyder, at vi i Danmark i perioden 1990-2010 hvert år oplevede en stigning i reallønnen. Det kan ses af tabel 1.

Tabel 1 – Den årlige udvikling i inflation,

løn og realløn 1982-2014

År Forbruger-

priser

Industriens

timeløn Realløn

1982 10,1 10,4 0,3 1983 6,9 6,5 -0,4 1984 6,3 4,3 -2,0 1985 4,7 4,6 -0,1 1986 3,7 5,1 1,5 1987 4,0 5,0 1,0 1988 4,6 9,1 4,5 1989 4,8 4,6 -0,2 1990 2,7 4,8 2,2 1991 2,4 2,4 0,0 1992 2,1 3,3 1,2 1993 1,3 2,5 1,3 1994 2,0 2,4 0,4 1995 2,1 4,4 2,4 1996 2,1 4,1 2,0 1997 2,2 4,0 1,8 1998 1,9 3,0 1,1 1999 2,5 4,2 1,7 2000 2,9 3,8 0,9 2001 2,4 4,5 2,1 2002 2,4 4,2 1,8 2003 2,1 4,4 2,3 2004 1,2 3,4 2,2 2005 1,8 2,7 0,9 2006 1,9 3,0 1,0 2007 1,7 4,1 2,4 2008 3,4 4,2 0,8 2009 1,3 2,6 1,3 2010 2,3 2,6 0,3 2011 2,8 2,2 -0,6 2012 2,4 1,4 -1,0 2013 0,8 1,6 0,8

2014 0,6 1,9 1,3 Kilde: Danmarks Statistik samt DA lønstatistik.

I 2011 og 2012 faldt reallønnen, eftersom stigningen i forbrugerpriserne overgik løn-stigningerne. 2013 bød således på første reallønsstig-ning i tre år. Dette er blandt andet en kon-sekvens af en meget lav inflation. Dette har ligeledes gjort sig gældende i 2014. Tabel 2 viser forskellige landes gennem-snitlige årlige nominelle lønfremgang i industrien i perioden 2013 – 2015.

Tabel 2 - Årlig ændring i industriens

timeløn i udvalgte lande

Pct. Ændring

Pct. Ændring

Pct. Ændring Lande 2013 2014 2015*

Danmark 1,6 1,8 1,5 Finland 2,6 1,2 1,2 Tyskland 2,4 2,8 - Norge 3,6 2,6 2,2 Sverige 2,0 2,3 2,1 USA 1,9 2,2 2,3 Udlandet 2,2 2,3 2,0 Anm.: *1. kvartal 2015. Kilde: DA International Lønstatistik, 1. kvt. 2015.

Danmark har i 2013, 2014 og i 1. kvartal af 2015 generelt oplevet lavere lønstigninger end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Det er især højere lønstigninger i Tyskland og Norge, der er med til at trække op i udlandets lønstigninger.

I 1. kvartal 2015 oplevede industrien i Danmark for 16. kvartal i træk en lavere lønfremgang end i udlandet samlet set.

Den nominelle lønudvikling er stigningen eller faldet i den løn som man får udbe-talt. Hvis man fratrækker, hvor meget priserne gene-relt er steget i samfundet, så får man reallønnen. Har man en stigning i real-lønnen, så betyder det, at lønnen er steget mere end priserne på de varer man køber for sin løn. Dermed kan man købe flere varer for sin løn år for år. Stigning i forbrugerpriserne giver et gennemsnit for, hvor meget priserne er steget på samtlige varer i samfundet. Det gælder både ting som biler eller 1 liter mælk. Udviklingen i forbrugerpriserne kaldes også forbrugerprisindekset. Dansk Arbejdsgiverfor-ening, DA, udgiver hvert kvartal statistisk for lønud-viklingen i Danmark og andre udvalgte lande. Den samlede lønudvikling i udlandet er baseret på en sammenvejet beregning for disse lande.

12

Den generelt positive lønfremgang de se-neste mange år har samlet set betydet, at arbejdsomkostningerne pr. time er højere i Danmark end i mange øvrige lande, hvilket ses i figur 1. I 2014 overgik de svenske, belgiske og norske arbejdsomkostninger dog de danske.

Når der tales om, at lønnen er højere i Danmark end i udlandet, skal man dog være opmærksom på, at det er vanskeligt at sammenligne lønninger direkte.

Det skyldes, at der er færre "ekstraom-kostninger" ved arbejdskraft i Danmark end i andre lande, hvor der kan være store sociale udgifter forbundet med at hyre arbejdskraft. Figur 2 viser, at de sociale bidrag udgør 11 pct. af de samlede ar-bejdsomkostninger i industrien i Danmark, hvor de udgør 30 pct. i Sverige.

Produktivitet

Hvordan ser det ud, hvis pro-

duktiviteten holdes op mod løn-

nen i Danmark?

En høj produktivitet er meget positiv for økonomien. Det skyldes, at virksomheder gerne vil lægge arbejdspladser, hvor de kan få produceret mest for pengene.

Sammenlignet med andre lande har vi i Danmark et højt produktivitetsniveau i fremstillingsvirksomhederne, hvilket illu-streres i figur 3.

Relativt er produktiviteten i Danmark fx tilsvarende højere end lønnen er lavere i Tyskland. Det betyder faktisk, at den dan-ske industrimedarbejder er relativt ”billige-re”.

Der tales ofte i medierne om ”Danmarks (løn)konkurrenceevne”, der er et mål for, hvor attraktiv Danmarks varer er på ver-densmarkedet. Lønkonkurrenceevnen består af tre elementer; 1. Lønudviklingen, altså hvad koster det at ansætte en dansk medarbejder, der skal producere eller foreta-ge en service. 2. Produkti-vitetsudviklingen, der måler hvor meget danske arbej-dere producerer. Hvis en dansk arbejder kan produ-cere dobbelt så meget som en italiensk arbejder, så er han dobbelt så produktiv. 3. Valutakursudviklingen, der ved at variere landene imellem kan gøre danske varer en smule billigere eller dyrere for udlændinge.

Arbejdsomkostninger er et udtryk for arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at have en medarbejder ansat. Arbejdsomkostningerne dækker over såvel løn og pension som udgifter til eksempelvis sygeforsikrin-ger. Disse udgifter afholdes i Danmark i langt højere grad af den offentlige sek-tor end i de øvrige sam-menligningslande.

13

Produktivitetsudviklingen i Danmark har generelt været høj sammenlignet med andre lande de seneste år, jf. tabel 3. I perioden fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2015 er mandeproduktiviteten i industrien steget med hele 32,4 pct.

Flere af de europæiske lande har siden, krisen ramte, oplevet flotte stigninger i produktiviteten i industrien. Danmark har dog haft den højeste produktivitetsstigning i industrien. Det kan til dels forklares med, at Danmark har været særligt hårdt ramt af krisen, og genopretningen har været mere markant, samt øget automatisering.

Den danske produktivitetsstigning i indu-strien er imidlertid fortsat siden 3. kvartal 2010. Dette er derimod ikke tilfældet for flere af vores nære samhandelspartnere.

Tabel 3 – Mandeproduktivitet i industri-

en, 3. kvartal 2008 – 1. kvartal 2015 og 3.

kvartal 2010 – 1. kvartal 2015

Ændring i pct. 2008-2015 2010-2015

EU15 9,3 5,4 Danmark 32,4 14,3 Tyskland 5,0 4,6 Holland 9,9 6,3 Finland -8,6 -8,7 Sverige 8,0 -1,1 Storbritanni-en

6,1 1,8 Norge 9,3 5,4 Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Dansk Metal pba. Eurostat.

Siden 2010 er dansk økonomi kun vokset en anelse, hvorfor en øget efterspørgsel i samfundet ikke er en forklaring på væk-sten. Det betyder, at Danmark, som det eneste land, har oplevet pæn vækst i indu-striens produktivitet i en tid, hvor den øko-nomiske aktivitet har bevæget sig i snegle-fart.

Produktiviteten ligger således nu på et meget højt niveau. Det kan ikke mindst tilskrives de seneste års øget fokus på automatisering af produktionsprocesserne, og de stadig større krav det stiller medar-bejdernes fleksibilitet. Medarbejderne skal således ofte kunne betjene mange maski-ner og dække mange processer. Det har gjort arbejdsgangene smidigere til gavn for produktiviteten. De danske industrivirk-somheder har derfor gode kort på hånden, når det kommer til at vinde ordrer i udlan-det.

Eksport

Er Danmark med så høje lønnin-

ger i stand til at producere

konkurrencedygtige varer?

Danske virksomheder konkurrerer først og fremmest på specialisering i produktion af højteknologiske varer og serviceydelser. Danske produkter er af høj kvalitet, og leveringen foregår til aftalt tid. Derfor er udlandet villig til at betale en merpris for danske produkter. Sådanne produkter kaldes upmarket pro-dukter, og de sælges dyrere end tilsvaren-de produkter fra andre lande.

Produktivitet måles som den værdi, der skabes i en branche eller et land pr. beskæftiget eller pr. ar-bejdstime. Dermed får man et mål for, hvor effektiv produktionen er.

14

Danmark er med i front, når det kommer til at sælge upmarket produkter. I 2013 ud-gjorde upmarket produkter 46 pct. af dansk vareeksport, og den andel har været no-genlunde stabil igennem flere år. Blandt de 15 gamle EU-lande er det blot Irland, Lu-xembourg og Storbritannien, der har høje-re andele, jf. figur 4. Det er i høj grad ek-sport af maskiner, medicinalprodukter og metalprodukter, som er medvirkende til, at Danmark er langt fremme på højkvalitets-området. I 2013 eksporterede maskinindustrien samlet set for 84,0 mia. kr., og deraf ud-gjorde upmarket produkter 55,7 pct. sva-rende til 46,8 mia. kr. En af årsagerne til, at maskinindustrien klarer sig relativt godt i upmarket ekspor-ten, er, at den har specialiseret sig i at producere kvalitetsinput til den øvrige del af industrien. Det er i høj grad inden for produktion af maskiner og dele til vindmøl-le-, fødevare- og transportindustrien, at maskinindustrien har specialiseret sig.

Metalindustrien er også med i front, når det kommer til at afsætte kvalitetsprodukter. Det er ikke mindst tårne, gittermaster og plader af jern og stål, der bliver afsat til særligt høje priser i udlandet. Vi har ydermere haft en højere vækst i industrieksporten end Sverige og Finland, som er nogle af de lande, vi normalt sam-menligner os med. Industriens eksportom-sætning er dermed stort set vokset i sam-me takt som den tyske siden 2008, jf. figur 5. Danmark er kort sagt i stand til at produce-re varer, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Der tales ofte i medierne

om ”Danmarks (løn)-

konkurrenceevne”, der er et

mål for, hvor attraktiv Dan-

marks varer er på ver-

densmarkedet.

Lønkonkurrenceevnen

består af tre elementer;

1. Lønudviklingen, altså

hvad koster det at ansætte

en dansk medarbejder, der

skal producere eller foreta-

ge en service.

2. Produktivitetsudviklin-

gen, der måler hvor meget

danske arbejdere produce-

rer. Hvis en dansk arbejder

kan producere dobbelt så

meget som en italiensk

arbejder, så er han dobbelt

så produktiv.

3. Valutakursudviklingen,

der ved at variere landene

imellem kan gøre danske

varer en smule billigere

eller dyrere for udlændinge.

Et produkt defineres som

upmarket, såfremt prisen

på produktet er mindst 15

pct. højere, end hvad tilsva-

rende produkter har af

gennemsnitspris i EU15-

landene. Tilsvarende er et

produkt, hvis pris er mindst

15 pct. lavere end EU-15

gennemsnittet kategorise-

ret som downmarket. Heri-

mellem kaldes varerne for

middlemarket.

15

Documents

2015 LØN- STATISTIK