| AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |

Global Innovation ManagementNi danske virksomheder tog imod innovationstalenter

Mød Lars Beer fra det danske innovationscenter i Californien

Fra Nordjylland til Silicon

A A U M A T C H M A K E R

Matchmak ingsek retar iatets nyhedsbrev nr. 1 , 2010

Nyt Center for Logistik Dørene er åbne for erhvervssamarbejde

BØLGEENERGI I UDVIKLINGDansk satsning på forskning i bølgeenergi skal bane vej for billigere og mere eff ektiv energi-produktion med bølgeanlæg.

IBIZ CENTER PÅ TOUR I NORDJYLLAND

Matchmaker_12010.indd 1 04-05-2010 10:29:38

Nr. 1, 2010 | www.match.aau.dk |

Redaktør & Layout/GrafikBeni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk

JournalisterCarsten Nielsen cn@adm.aau.dkTor Bagger Elmegaard tb@adm.aau.dkSøren Gehlert Scmidt sgs@adm.aau.dkChristian Hald

FotoTor Bagger tb@adm.aau.dkMorten Randbøll mr@adm.aau.dkColourbox

Kom med din historieHar du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i re-gionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Match-maker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til beni@adm.aau.dk

D Deadline for næste udgivelse er 1. september

Om AAU MatchmakingAalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmu-ligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellem-store virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af uni-versitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighe-derne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskoncep-tet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af match-makere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til sam-arbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nær-værende magasin i elektronisk form.

Matchmaking sekretariatet, Aalborg UniversitetNiels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Østlokale A-1.14Tlf. 9940 8090mail: match@aau.dkweb: match.aau.dk

Matchmaker_12010.indd 2 04-05-2010 10:29:39

INDHOLD

3

4 Center for Logistik etableres på Aalborg Universitet

6 Klare energivisioner for et helt bæredygtigt Nordjylland

8 Aalborg-dataloger skal gøre europæernes elforbrug grønnere

10 Bølgeenergi skal gøres billigere og brugbar

12 Konkurrenter vil erobre nye brancher sammen

14 Lyngsoe Systems har fundet det rette spor

16 Samarbejde styrker superhurtigt internet

18 Fra Nordjylland til Silicon Valley

20 Ny videnkupon til små og mellemstore virksomheder

21 IT-tjek din virksomhed

22 Innovations-talenter giver virksomheder råd og kritik

24 Grøn hjælp til RTX

25 Danske udfordringer til indisk ingeniør

26 ´Eksemplets magt – det slår alt!´

Matchmaker_12010.indd 3 04-05-2010 10:29:41

Af Hans-Henrik Hvolby og Charlotte Gundelund, AAU

Center for logistik (CELOG) er et ingeniørmæssigt forsk-nings- og videnscenter på Aalborg Universitet. Centret har til formål at forske, rådgive, udvikle og formidle viden inden for logistik og Supply Chain Management.

Baggrund for etableringDanske virksomheder er i høj grad påvirket af globaliserin-gen og en øget konkurrence. Derfor skabes der et større behov for virksomhederne om at skille sig ud i forhold til konkurrenterne. For producerende virksomheder er design, funktionalitet, kvalitet og pris naturligvis væsentlige, men styringsmæssige parametre som kort leveringstid, høj leve-ringssikkerhed og stor fleksibilitet er centrale for at erhverve og fastholde kunder. De nye konkurrenceparametre stiller højere krav til virksomhedens styring og dens styringssyste-mer. Behovet gælder ikke kun de private virksomheder. Ser-vicevirksomheder og offentlige institutioner er også under

konstant pres. Produktivitet og effektivitet skal øges, mens omkostninger fastholdes eller reduceres.

OrdrestyringDenne udvikling mod øget kundetilpasning betyder, at danske virksomheder bruger mange ressourcer på koordi-nering med kunder og leverandører. Det gælder eksempel-vis ordreafgivelse, ændrede produktspecifikationer og æn-drede terminer. Internt giver det en kompleks planlægning, og mange virksomheder finder det derfor vanskeligt at udarbejde realistiske tidsplaner, som afspejler den aktuelle ordresituation.

Stigende behov for optimering af logistikprocessenCELOG udvikler prototyper på værktøjer, som kan følge op på nøgleparametre, for eksempel leveringssikkerhed, vare-disponering og lagerniveau. Værktøjerne kan også påpege

Med økonomisk støtte fra samarbejdspartneren Aalborg Havn, universitetet samt en række euro-pæiske forskningsprojekter åbner Center for Logistik ved et opstartsseminar d. 19. maj dørene for et udvidet samarbejde med både private virksomheder, servicesektoren og den offentlige sektor.

Center for Logistik etableres på Aalborg Universitet

4

På billedet ses medlemmerne af centret. På bagerste ræk-ke fra venstre ses Kenn Steger-Jensen, Thomas Eriksen, Peter Bjerg Olesen, Hans-Henrik Hvolby og Peter Nielsen. På forreste række fra venstre ses Charlotte Høppner Gun-delund, Izabela Ewa Nielsen og Iskra Dukovska-Popovska. Udover medlemmerne på billedet har centret yderligere to medarbejdere, som er Jens-Jørgen Baastrup og Bent Rosenbeck.

Matchmaker_12010.indd 4 04-05-2010 10:29:43

forbedringsmuligheder både i anvendelse og opsætning af logistiksystemer – typisk ERP (Enterprise Ressource Plan-ning). Udgangspunktet for dette arbejde er en præcis viden om virksomhedens nuværende performance. Ofte er denne viden spredt mellem forskellige funktioner og informations-systemer, og potentialet ligger derfor i, at skabe det sam-lede overblik.

Planlægning i forsyningskædenCentret arbejder også med forbedring af logistikken mel-lem fl ere parter i en forsyningskæde. Det er ofte tilfældet, at de enkelte led sub-optimerer, dvs. optimerer internt efter egne delmål uden at tage hensyn til, hvad der er bedst for hele virksomheden og værdikæden. Der er derfor et stort potentiale for reduktion af omkostninger, lagre og gennem-løbstider i en tværgående optimering i forsyningskæden.

Grønne initiativerEt nyere, og meget tidsaktuelt interesseområde inden for logistik er “Green & Reverse Logistics”. Her drejer det sig om genanvendelse, sortering og sporing af produkter samt op-timering af transport med henblik på reduktion af omkost-ninger og ikke mindst CO2. Herunder hører også anvendel-se af nye teknologier såsom RFID og mobile enheder, som gør det lettere at registrere og holde styr på produkter, fl ow m.v. Virksomhederne oplever øgede krav til sporbarhed og genanvendelse af produkter, og det grønne område vil der-for vokse i de kommende år. Det medfører et stort poten-tiale men også store tekniske udfordringer.

Forskning, udvikling og kompetenceudviklingCentret har tre primære aktiviteter; forskningsprojekter, tværfaglige udviklingsprojekter med virksomheder og of-fentlige institutioner samt kompetenceudvikling. Forsk-ningsprojekterne omhandler primært videreudvikling af værktøjer og teknikker, hvorimod udviklingsprojekternes formål er at skabe forbedringer i fællesskab med den kon-krete virksomhed. Kompetenceudviklingen omfatter både kurser, rådgivning og formidling. Formålet med formidling er at inspirere virksomheder til at gennemføre udviklings-aktiviteter med henblik på at øge konkurrenceevnen og be-skæftigelsen. Hertil kommer studenterprojekter i virksom-hederne, som er en eff ektiv måde at udbrede forsknings- og udviklingsresultater på.

Ressourcerne bag CELOGCELOG består af 10 medarbejdere med hver deres interesse-område inden for logistik. Udover disse kernekompetencer har centret også mange kompetente samarbejdspartnere at trække på.

CELOG har en rådgivende styregruppe, hvor blandt andre Aalborg Havn, Rambøll, TDC og Region Nordjylland er re-præsenteret samt en videnskabelig styregruppe med an-erkendte forskere fra Danmark, Europa og USA. Derudover samarbejder CELOG med Microsoft og 4 lokale systemleve-randører inden for planlægning og simulering.

På www.celog.dk kan du læse mere om CELOGs opstartsse-minar onsdag d. 19. maj. Du kan også tilmelde dig CELOGs mailingliste under menupunktet Information/brochurer. Så modtager du løbende informationer fra centret.

Er du interesseret i et samarbejde med Center for Logistik?

CELOG lægger vægt på et langsigtet samarbejde med virksomheder, eksempelvis gennem industrielle forsknings- og udviklingsprojekter, industri- og erhvervsforsker¬projekter, studenterprojekter og faglig rådgivning – alt med afsæt i logistik og planlægning i forsyningskæden.

Industrielle forsknings- og udviklingsprojekter finansieres primært af Væksthus Nordjylland, EU, Højteknologifonden, m.fl. med en mindre medfinansiering fra virksomhedernes side. Som udgangspunkt udarbejder centret i samarbejde med en gruppe virksomheder en projektansøgning. Projekterne kan have både kort og lang tidshorisont.

Industri- og erhvervsforskerprojekterne tager udgangspunkt i et samarbejde mellem CELOG og en virksomhed og kan enten gennemføres af virksomhedens nuværende medarbejdere eller en ny kandidat. Der findes en lang række forskellige muligheder for finansiering, bl.a. Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Disse projekter har typisk et forløb på 3-4 år.

En anden mulighed for samarbejde er studenterprojekter. Her samarbejder virksomheder med studerende som gennemfører et projekt i virksomheden. Her får virksomheden adgang til de studerendes faglighed og samtidig får man nye vinkler og innovative løsningsforslag på en konkret opgave eller udfordring. Studenterprojekter starter 1. februar og 1. september og interesserede virksomheder bedes henvende sig senest 3-4 uger før opstart.

Sidst men ikke mindst kan virksomheder og institutioner benytte sig af Center for Logistiks ekspertise på rådgivningsområdet samt seminarer, gå-hjem-møder og workshops.

Du kan læse mere om dine muligheder på www.celog.dk eller kontakte CELOG på tlf.: 99 40 30 20

5

Matchmaker_12010.indd 5 04-05-2010 10:29:44

Klare energivisioner for et helt bæredygtigt NordjyllandDet er efterhånden velkendt, at Jordens ressourcer er begrænsede, og det gælder ikke kun de fossile brændstoffer, men også vand og en lang række næringsstoffer. Hertil kommer de globale klimaændrin-ger og øget CO2-udledning, og forude venter derfor en stor udfordring på energiområdet. I Nordjylland har man derfor taget initiativ til at udforme et omfattende visionspapir, der skal udstikke kursen for en bæredygtig fremtid, og nu ligger resultatet klar.

Af Tor Bagger Elmegaard, AAU

Det er det regionale teknologicenter NIK-VE (Nordjysk Inno-vations- og Kompetencecenter for Vedvarende Energi) med base på AAU’s Institut for Energiteknik, der har udformet et visionspapir for fremtidens energi i Region Nordjylland. Siden december 2008 har en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra både private og offentlige virksom-

heder haft fokus på fremtidens visioner, så man blandt andet kan bevæge sig

fra en fossil til en ikkefossil energiforsyning så hur-

tigt som muligt. NIRAS A/S har

stået for

projektledelsen, mens bl.a. Region Nordjylland, Energibyen Frederikshavn og samarbejdspartnere på Aalborg Universi-tet har deltaget i projektet.

- Med udgangspunkt i den nuværende energisituation i re-gionen samt anbefalingerne fra FN’s klimapanel har vi udar-bejdet en række scenarier for energiforsyning og - forbrug i tiden til 2050 og helt frem til år 2100. Visionerne er udviklet i lyset af regionens styrkepositioner inden for blandt andet vedvarende energi, fjernvarme, landbrug, energiforskning og erhvervsudvikling, og omdrejningspunktet er hvornår og hvordan regionen kan blive 100 procent forsynet med vedvarende energi, siger Peter Høstgaard, der er bestyrel-sesformand i NIK-VE.

For at give et troværdigt billede af fremtidsscenari-erne inddrager Visionsrapporten ikke vidtrækkende antagelser om for eksempel ny teknologi, men tager

i stedet udgangspunkt i videreudvikling af kendte teknologier. Analyserne viser, at et fossil-frit Nordjyl-

land er muligt i 2050 og et næsten bæredygtigt sam-fund i 2100. Udviklingsperspektiverne for vedvarende

energi og biomasse er favorable, da regionens andel af fjernvarme, vindmøller og landbrug er cirka dobbelt så stor som landsgennemsnittet.

- Strategierne i Visionsrapporten er forankret i reelle for-brugs- og produktionsdata og kan ses som strategier for alle interessenter, det vil sige erhvervslivet, energiprodu-center og energiforbrugere, politikere, forskere osv. Rap-porten er unik, fordi den stiller skarpt både på det regio-nale aspekt og samtidig giver et bud på et 2100-scenarie med et fordeling mellem teknologier, der måske er lidt

”Målet med visionerne er at skabe en bred forståelse for de udviklingsmæssige po-tentialer og udfordringer, som regionen står overfor. ”

6

Matchmaker_12010.indd 6 04-05-2010 10:29:47

overraskende. Den udstikker en realiserbar vision om bæ-redygtighed, fossil-fri og CO2-neutral energi, og den er et værktøj for implementering af indsatser, siger Lasse Rosen-dahl (billedet), der er daglig leder af NIK-VE og professor på Institut for Energiteknik.

Visionsrapporten er dermed et dokument med visioner, strategier og implementeringsmåder, men rummer også en opfordring om at sprede budskabet i den almindelige be-folkning.

- Målet med visionerne er at skabe en bred forståelse for de udviklingsmæssige potentialer og udfordringer, som regio-nen står overfor. Der er særligt fokus på udfasning af fossile brændstoffer til energiproduktion, indfasning af biomasse

Vil du være ingeniør?

Om du er håndværker eller studentdu er hurtigt i gang med dit drømmestudium.

Tag et eller flere adgangskurser på Aalborg Universitet i Aalborg eller Esbjerg.

Kom til informationsmøde onsdag den 19. maj kl. 19.00

www.ak.aau.dk

og en gradvis overgang til et primært el-baseret samfund, siger Peter Høstgaard.

Visionsrapporten kan downloades på nikve.aau.dk

Rapporten kan også Rekvireres via NIK-VE’s sekretariat: nikve@aau.dk, tlf. 99 40 92 38

Professor Lasse Rosendahl, daglig leder i NIK-VE, tlf. 99 40 92 63

7

Matchmaker_12010.indd 7 04-05-2010 10:29:47

8

AALBORG-DATALOGER SKAL GØRE EUROPÆERNES ELFORBRUG GRØNNEREOplysninger om millioner af el-kunders adfærd skal være med til at fl ytte en større del af europæernes samlede strømforbrug over på vedvarende energikilder. Dataloger fra Aal-borg Universitet skal sammen med internationale samarbejdspartnere holde styr på de enorme mængder data i et nyt stort EU-støttet projekt med navnet MIRACLE.

Af Carsten Nielsen, AAU

MIRACLE-projektets mål er at gøre elnettet bedre til at håndtere vedvarende energi. Problemet er, at det ikke er muligt bare at skrue op og ned for energiproduktionen fra vindmøller, solceller og bølgekraftanlæg, så udbuddet mat-cher efterspørgslen. Udbuddet afhænger især af vind og vejr, så fl eksibiliteten bliver nødt til at ligge hos forbrugerne.

- Det er dyrt at gemme strøm, og derfor skal vi udvikle et ef-fektivt system, som sørger for, at vi bruger energien, når den er der. Jo bedre vi bliver til det, jo mere vedvarende energi kan vi håndtere i netværket. Danmark er i forvejen blandt de lande, som bruger mest vedvarende energi takket være vores vindmøller. Men andelen skal meget højere op både herhjemme og i andre lande, hvis vi skal nå vores klimamål, forklarer datalogiprofessor Christian S. Jensen fra Aalborg Universitets Center for Dataintensive Systemer.

Dyr strøm nu - eller billigere strøm senereChristian S. Jensen og professorkollegaen Torben Bach Pedersen har ansvaret for Aalborg Universitets del af det store projekt, som involverer forskningsinstitutioner, ener-giselskaber og teknologivirksomheder i Tyskland, Holland, Grækenland og Slovenien.

Ifølge Torben Bach Pedersen er der mange konkrete idéer til, hvordan el-forbruget kan fl yttes fra tidspunkter, hvor der er stor efterspørgsel, til tidspunkter, hvor der er nok grøn energi til rådighed.

- Opvaskemaskinen kan eksempelvis forsynes med to knapper. Én, som siger start nu, præcis som vi kender det, og én, som starter opvaskemaskinen på det tidspunkt, hvor systemet melder, at strømmen er billigst eller mest miljøvenlig. Så kan jeg som forbruger angive, at jeg gerne vil have strøm til maskinen inden for en given periode så

Matchmaker_12010.indd 8 04-05-2010 10:29:49

9

kan se, at der bliver større og større datamængder, og hvor de kompetencer, vi har, kan komme i sving, siger professor Christian S. Jensen.

I tilgift til de faglige udfordringer ligger der en god portion motivation i bevidstheden om, at det forestående arbejde sker i en god sags tjeneste. I løbet af de tre år, projektet kø-rer, skal det komme med bud på standarder, som kan sikre at resultaterne vil være bredt anvendelige.

- Det er en stor tilfredsstillelse at arbejde med noget, som kan gøre nytte. Og så er det rent faktisk noget, man kan for-klare til familie og venner. Dem, jeg har nævnt det for, er også meget positive over for idéen om, at vi ved at udnyt-te den eksisterende fl eksibilitet kan give dem billigere og grønnere strøm. Samtidig tror vi, at teknologien kan skabe en bevidsthed hos forbrugerne, så det på sigt vil påvirke deres adfærd til gavn for alle, siger Torben Bach Pedersen.

YDERLIGERE INFORMATION

Det treårige MIRACLE-projekt har takket være støtte fra EU’s 7. rammeprogram for forskning en samlet økonomisk ramme på næsten 33 millioner kroner. EU giver godt 22 millioner kroner, mens projektpartnerne selv indskyder resten i medfinansiering.

Projektet ledes af SAP Research, som er den tyske softwaregigant SAPs forskningsenhed. Udover SAP og Aalborg Universitets Center for Dataintensive Systemer (Daisy) deltager det Tekniske Universitet i Dresden, Jozef Stefan Instituttet i Slovenien, energiselskabet Energie Baden-Württemberg AG i Tyskland, Center for Bæredygtige Energikilder (CRES) i Grækenland, teknologi-leverandøren INEA i Slovenien og det hollandske forskningsinstitut TNO.

billigt som muligt, alt efter hvilken type forbruger jeg er, for-klarer Torben Bach Pedersen.

Ambitionen er at udnytte den fl eksibilitet, der faktisk fi ndes. Samtidig er forskerne med på, at nogle strømforbrugende behov ikke kan udskydes.

- Når vi trykker på kontakten for at tænde lyset, så skal det virke med det samme. Men hvis det er lige meget om opva-skemaskinen kører nu eller en gang i nat, kan vi lige så godt udnytte fl eksibiliteten, siger Torben Bach Pedersen.

Millioner af brugereProjektet skal demonstrere mulighederne med konkrete testopstillinger i Tyskland og Grækenland. I Tyskland er en af samarbejdspartnerne det store sydtyske energiselskab Energie Baden-Württemberg AG med millioner af kunder. Tyske forbrugere bliver derfor forsøgspersoner i stor skala, mens en mere afgrænset test i Grækenland vil gå i dybden med bygninger i et mindre lokalområde.

Oplysninger om de enkelte familiers forbrug og behov bli-ver registreret af avancerede nye målere, og oplysningerne transmitteres løbende til et centralt system, som samtidig skal koordinere med elproducenterne og distributionssel-skaberne.

- Vi skal udnytte, at vi i dag kan få mere intelligente data ude fra husene. Teknologien med smarte målere bliver ikke rigtigt udnyttet i dag. Man får dem installeret, så kan afl æses via trådløs forbindelse ude fra vejen. Men de kan bruges til meget mere end det. Folk er vanemennesker, så hvis vi kan forudsige, at den her forbruger bruger strøm på en given måde en given ugedag, kan vi bruge det til at lave bedre planlægning. Normalt siger man, at kundens behov skal ta-ges alvorligt og ikke står til at ændre. Her prøver vi at bruge teknologi til at fi nde fl eksibiliteten i kundens behov, siger Christian S. Jensen.

Kendt princip i ny rollePrincippet med fl eksible el-kunder kendes i forvejen fra dele af industrien. Udfordringen for MIRACLE-projektet bliver at omsætte det til et system, som også inkluderer alle de pri-vate husstande.

- I dag har elværkerne typisk aftaler med stålværker og lig-nende storkunder, så de i tilfælde af spidsbelastninger kan skrue ned for strømmen til virksomheden i et afgrænset tidsrum, indtil faren for sammenbrud på elnettet er drevet over. Vi vil bruge samme princip på det enkelte hus, men også skalere op til internationalt niveau og fl ytte rundt på tingene på tværs. Det sjove for os er at lave noget, der kan processere alle de her data og træff e hurtige beslutninger. Hvis vinden pludselig dør hen, og vi ikke får den energi, vi gik ud fra, skal systemet reagere på det, fortæller Torben Bach Pedersen.

Gøre gavnEU-støtten kommer fra en særlig pulje til projekter, som kobler informations- og kommunikationsteknologi med energiområdet.

- Mange bevillinger går i den retning, så derfor er det na-turligvis interessant for os at være med i et stort projekt på energi- og klimaområdet. Det er også et område hvor vi

Matchmaker_12010.indd 9 04-05-2010 10:29:49

1010

Bølgeenergi skal gøres billigere og brugbarDansk satsning på forskning i bølgeenergi skal bane vej for billigere og mere eff ektiv energiproduktion med bølgeanlæg. En bevilling på 20 millioner kroner fra Det Strate-giske Forskningsråd skaber en ny international alliance, som under ledelse af Aalborg Universitet får fem år til at jagte målet.

eksempelvis vindkraft. I øjeblikket arbejdes der ihærdigt med udviklingen af mange forskellige typer anlæg rundt om i verden. Erfaringerne viser, at det er muligt at produ-cere energi fra bølger, men hidtil har prisen for den pro-ducerede strøm slet ikke være konkurrencedygtig.  Derfor er der brug for en intensiveret og bedre koordineret forsk-ningsindsats, forklarer Jens Peter Kofoed. Kløgtigere design via modeller Projektet, som nu bliver skudt i gang på dansk initiativ, bringer nogle af de bedste internationale bølgeforsknings-miljøer sammen i en langsigtet alliance, som kan bringe bølgeenergi tættere på markedet. Projektet fokuserer på en af de største teknologiske udfordringer for branchen, nemlig udviklingen af et fælles designgrundlag. - Vi befi nder os på et tidligt udviklingsstadie, hvor vi stadig er usikre på, hvordan vi bedst udnytter bølgeenergien. Der

Af Carsten Nielsen, AAU

For projektets leder, lektor Jens Peter Kofoed fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg, er den store statslige bevilling en kærkommen opbakning til forsøgene på at omdanne bølgers bevægelser til anvendelig energi.

- Hidtil har arbejdet med bølgeenergi i vid udstrækning væ-ret baseret på mindre enkeltstående projekter. Det her er uden sidestykke den største bevilling, vi har fået til området i ét hug, så jeg betragter det også som en anerkendelse og blåstempling, siger Jens Peter Kofoed.

Han håber på at gengælde tilliden ved at indfri nogle af de ambitiøse målsætninger om vedvarende energiproduktion, som klimadebatten og ønsket om større forsyningssikker-hed har skabt.

- Bølgeenergianlæg har potentiale til at kunne levere et væ-sentligt bidrag til fremtidens energiproduktion, men de hal-ter stadig langt efter mere modne energiteknologier som

Matchmaker_12010.indd 10 04-05-2010 10:29:52

1111

 - Jeg tror, der er en bred erkendelse af behovet for at sam-arbejde, hvis vi skal gøre bølgeenergi til et reelt alternativ. Vores projekt er et forsøg på at træde et skridt tilbage for at se, om vi kan behandle nogle af de problemer, vi står over-for, med en fællesnævner. Forskningsprojektet skal samtidig være med til at gøre dis-kussionerne om bølgeenergiens potentiale mere kvalifi ce-rede, end de er i dag, hvor forudindtagede holdninger ofte fylder mere end faktuel viden. - Nogle siger, at det slet ikke kan lade sig gøre at lave ren-tabel energi fra bølger, og i den anden grøft er der enkelte opfi ndere, som hævder at de kan lave strøm til fem ører per kilowatt-time. Vi vil gerne sætte reelle tal på og gøre det muligt at sammenligne, siger Jens Peter Kofoed.  

er mange forskellige parametre at tage hensyn til, og derfor vil variationen i design også fremover være mere spredt end inden for vindmøller. Men om nogle årtier vil vi måske blot se en håndfuld forskellige typer bølgekraftanlæg og ikke de hundredvis af forskellige idéer, som præger området i dag, siger Jens Peter Kofoed. Et skridt på vejen kan være det modelværktøj, som han og kollegerne skal udvikle i forbindelse med projektet. Værktø-jet skal gøre det muligt at modellere forskellige bølgeanlæg og deres interaktion med vandet og omgivelserne.

Brug for samarbejde

Udviklingen på området de kommende år kan meget vel komme til at forme sig som et udskilningsløb mellem kon-kurrerende løsninger. Alligevel sætter Jens Peter Kofoed sin lid til, at bølgeenergiens forkæmpere kan se fordelene i at tage de næste skridt sammen:

Hvem er med?

Partnerne i den nye bølgeenergi-alliance er Aal-borg Universitet (Institut for Byggeri og Anlæg og Institut for Energiteknik), Dansk Hydraulisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet (Institut for Mekanisk Teknologi), Det Norske Veritas, Uni-versity of Bologna, Federal University of Rio de Janeiro, Rambøll Oil & Gas, Wave Energy Centre, Sterndorff Engineering, The University of Edin-burgh og den tyske forskningsinstitution Fraun-hofer.

Du kan kontakte Lektor Jens Peter Kofoed på tlf. 9940 8474

Find mere information om Det Strategi-ske Forskningsråds programkomite for bæredygtig energi og miljø på www.fi.dk

Matchmaker_12010.indd 11 04-05-2010 10:29:54

Konkurrenter vil erobre nye brancher sammenVirksomhederne i Intelligent Logistik Netværk forsøger gennem tæt samarbejde at få succes i nye brancher. Før-ste stop er sundhedssektoren.

12

Matchmaker_12010.indd 12 04-05-2010 10:29:59

Af Christian Hald, AAU

Det nye nordjyske Intelligent Logistik Netværk er for alvor ved at finde fodfæste. De 11 virksomheder i netværket har brugt det første halve år på at lære hinanden bedre at kende, og nu er netværket i fællesskab klar til at erobre nye markeder. Første mål er at skaffe kunder inden for sund-hedssektoren – en sektor som ingen i netværket før har be-skæftiget sig med.

- Vi skal finde ud af, hvordan vi kan styrke sundhedssekto-ren gennem intelligent logistik. I industrien har vi mange stærke kompetencer inden for intelligente it-systemer, og de kompetencer skal vi føre over i sundhedssektoren, siger netværkskoordinator og indehaver af konsulentvirksomhe-den Uconnect ApS Jens Uggerhøj, og fortsætter:

- Vi forestiller os, at denne integration af kompetencer blandt andet kan optimere mange af de processer, der fore-går på eksempelvis et hospital. Det kan blandt andet give nemmere arbejdsgange for personalet, bedre udnyttelse af udstyr og operationsstuer - alt sammen forhåbentlig til gavn for både økonomien og patienterne, siger Jens Ug-gerhøj. I begyndelsen af marts holder netværket møde, hvor der vil være oplæg fra forskellige personer med tilknytning til sundhedssektoren. For eksempel vil en repræsentant fra Region Nordjylland fortælle om de udfordringer, som sund-hedssektoren står over for i øjeblikket. På den måde skal netværket finde ud af, hvor det lige præcis kan gøre en for-skel. - Det er spændende, at netværket består af virksomheder, som på flere områder er konkurrenter, men som også be-sidder forskellig viden og kompetencer. Vi tror på, at vi ved at samarbejde kan få en styrke og ballast, som kan gøre os attraktive for eksempelvis sundhedssektoren, siger Jens Ug-gerhøj. Tæt samarbejde med AAU Når virksomhederne i netværket skal i gang med konkrete projekter, er det meningen, at andre aktører også skal invol-veres. Det gælder for eksempel forskere og studerende fra Aalborg Universitet. AAU er i øjeblikket associeret medlem af netværket og blandt andre Karl Brian Nielsen, som er pro-fessor og nu tidligere institutleder ved Institut for Produk-tion, deltager i netværksmøderne. - Logistiknetværket skal bruges som base for logistiske pro-jekter, forskningsaktiviteter og kompetenceudvikling. Det er meningen, at Aalborg Universitet skal spille med i net-værket og være en del af kommende projekter. Netværket kan være med til at synliggøre de forskellige domæner in-den for logistik for de studerende, siger Karl Brian Nielsen.

I en tid med økonomiske problemer skal virksomhederne være endnu dygtige for at undgå røde tal på bundlinjen. Ifølge Karl Brian Nielsen må mange virksomheder i øjeblik-ket reducere priserne med 20-40 procent for at få tilstræk-kelig med ordrer hjem. - I sådan en situation kan det være nødvendigt at skrue for-retningskonceptet sammen på en anden måde for at skabe indtjening. I den forbindelse kan intelligente logistiske æn-dringer være nødvendige, siger Karl Brian Nielsen. Karl Brian Nielsen nævner optimeret lagerstyring samt ef-fektive transport- og robotsystemer som eksempler på, hvordan logistikken kan gøres intelligent. Mange penge at spare Logistik drejer sig i grove træk om den håndtering og sty-ring, der er forbundet med at få en vare fra A til B. Intelligent og smidig logistik er afgørende for, om for eksempel gros-sistvirksomheder kan levere varer til kundernes hylder in-den for den ønskede tidsfrist. Svigter leveringen er der stor sandsynlighed for, at kunderne også svigter. - I en stadig mere globaliseret verden er det ofte afgørende for virksomheder, at de hurtigt og effektivt kan levere kun-despecifikke produkter til den rigtige pris. Kan logistikken gøres intelligent gennem it-systemer, kan virksomhederne undgå for mange led i logistikkæden og på den måde spare både penge og tid, siger Jens Uggerhøj. Nordjyllands Intelligent Logistik Netværk blev etableret i juni 2009. Netværket udspringer fra den stærke nordjyske netværksorganisation af IKT interessenter BrainsBusiness ICT NORCOM, som arbejder på at støtte og udvikle den nordjyske informations- og kommunikationsteknologi klynge (IKT klynge). Nordjylland har længe været blandt de førende inden for intelligent logistik med en række frem-trædende virksomheder inden for området.

Medlemmer af netværket

Intelligent Logistik Netværket består af følgende virksomheder: Intelligent Systems, Dialex Logi-stics A/S, Lyngsoe Systems, Logimatic, Univeyor, Norriq, Protec Solution, LSS Etikettering A/S, Ax-Services, GateHouse, IBA System.

Netværkskoordinator Jens Uggerhøj, tlf. 7020 7650, jens@uconnect.dk.

13

Matchmaker_12010.indd 13 04-05-2010 10:30:04

Virksomheden Lyngsoe Systems fra Aars er med i det internationale førerfelt, når det gæl-der RFID-teknologi. I øjeblikket er logistik-virksomheden ved at sætte et solidt aftryk på fødevarebranchen med et nyt sporbarhedssystem, og fremover er planen blandt andet at blive en af de mest aktive aktører i det nye Intelligent Logistik Netværk i Nordjylland.

Af Christian Hald, AAU

Du kigger ned i køledisken i supermarkedet og får øje på et stykke lækkert oksekød. På emballagen står, at kødet er dansk og økologisk, men du vil gerne vide mere om pro-duktet, inden du køber det med hjem. Heldigvis er kødets emballage udstyret med et såkaldt ID-nummer. Du får fat i din mobiltelefon, går på nettet, og kort efter er du meget klogere på kødets oprindelse. På skærmen kan du for ek-sempel se, hvor koen er vokset op, hvilket foder den har fået, og hvor den er slagtet.

IT-virksomheden Lyngsoe Systems med hovedsæde i Aars har udviklet sporbarhedssystemet Foodtag, som i dag bliver administreret og drevet af Nordjysk Fødevare Netværk. Ide-en er, at fødevarerne skal kunne spores hele vejen fra jord til bord. Med andre ord skal forbrugerne have mulighed for at se, hvor varens forskellige ingredienser kommer fra.

- Sporbarhedssystemet skal blandt andet give kunderne

en større fødevaresikkerhed, og producenter, leverandører og detailhandlen får samtidig en ny måde at markedsføre sig på, siger divisionschef for Supply Chain Divisionen hos Lyngsoe Systems Simon Johansen.

På hjemmesiden www.foodtag.dk kan forbrugerne indtaste den foodtag ID, som står på produktets emballage. Hvis de forskellige aktører lige fra primærproducent til detailhand-len har lagt data ind i online it-systemet ”Data-hotellet”, der drives af Lyngsoe Systems, vil informationer om produktet poppe op på skærmen.

- Hvis forbrugerne kan finde deltaljeret information om et produkt, så har de pludselig fået en historie, som de kan fortælle til for eksempel middagsselskabet. Sporbarhedssy-stemet knytter på den måde noget storytelling til produk-tet, siger Lene Høg Holst, marketing manager hos Lyngsoe Systems.

Styr på bagagenLyngsoe Systems er involveret i en række brancher ud over

Lyngsoe Systems har fundet det rette spor

14

Matchmaker_12010.indd 14 04-05-2010 10:30:10

fødevarebranchen. Virksomheden står for eksempel bag teknologien til et verdensomspændende post-kvalitetssy-stem, som måler tiden, fra et brev bliver sendt, til det når frem til modtagerens adresse. ”Der findes både internationale og nationale regler for, hvor lang tid der må gå, før et brev når frem til modtageren. Ved hjælp af usynlige RFID-tags (mikrochips) i forskellige test-breve, kan de enkelte landes postvæsener følge brevenes vej til modtagerens postkasse og på den måde undersøge, om de kommer frem i tide, siger Sanni Jørgensen, marketing manager hos Lyngsoe Systems.

RFID bliver ikke kun brugt til enkeltmålinger for at sikre, at breve kommer ud til tiden. Hos Canada Post har Lyngsoe ud-viklet et system til at spore og holde styr på alle forsendelser fra Canadas Told og Skat (Canada Revenue Agency), så både posten og Told og Skat ved, hvor de enkelte forsendelser er. Dermed bliver det forhindret, at person- eller virksomheds-oplysninger havner i de forkerte hænder.

Lufthavne og biblioteker er blandt de andre steder, hvor Lyngsoe Systems har forbedret logistikken. Ved hjælp af RFID-teknologi kan lufthavnene optimere deres bagage-håndtering bl.a. ved automatisk at få overblik over, hvor fla-skehalsene er i bagagehåndteringen. Lyngsoe Systems har samarbejdet med lufthavne i flere verdensdele, og i dag er for eksempel Lissabon Lufthavn den eneste lufthavn, som udelukkende anvender RFID-teknologi til at håndtere trans-ferbagage. Det er dog ikke kun på bagageområdet, at Lyng-soe Systems RFID-ekspertise har gjort en forskel i lufthavne.

- Vi har også brugt teknologien til at give lufthavne optimal mulighed for at holde styr på deres bagagevogne. Med it-systemet får personalet det fulde overblik over, hvor vog-nene er placeret i lufthaven. Det betyder, at personalet altid kan sørge for, at der står bagagevogne klar til de passagerer, som ankommer til lufthavnen, siger Lene Høg Holst.

Også mange biblioteker i Danmark har taget RFID-tekno-logien til sig. Det betyder, at brugerne kan aflevere bøger uden at skulle forbi bibliotekaren. Der er samtidig blevet udviklet maskiner, som kan sortere bøgerne, så det bliver hurtigere og nemmere for personalet at sætte bøgerne til-bage på de rette hylder.

- Ved at sætte RFID-tags på bøgerne er der desuden mulig-hed for at forhindre tyveri. Hvis en person forsøger at tage en ikke-lånt bog med ud af døren, vil en alarm gå i gang, fortæller Lene Høg Holst.

Hård konkurrenceLyngsoe Systems er således involveret i en stribe forskellige brancher, men det forhindrer ikke virksomheden i at søge nye udfordringer. Virksomheden er eksempelvis med i det nye Intelligent Logistik Netværk, som indeholder en række nordjyske logistik-virksomheder. I samarbejde med blandt andet Aalborg Universitet er det meningen, at netværket skal sætte gang i flere store projekter. Første stop er sund-hedssektoren, hvor Lyngsoe Systems mener, at RFID-tekno-logi har et stort potentiale.

- Der skal snart bygges nye sygehuse rundt om i Danmark. Det giver chancen for at tænke logistik helt fra starten af og bygge sygehusene op omkring logistikken. Jeg forestil-

ler mig, at RFID-teknologien kan bruges til at spore ting på sygehusene. Hvis personalet hele tiden har overblik over hjælpemidler, medicin, mad og sengepladser, vil det give en bedre patientservice og lette arbejdsgangene, siger di-visionschef Simon Johansen.

Simon Johansen slår fast, at det bliver meget vigtigt, at virk-somhederne i netværket kan finde ud af at arbejde sammen – også selv om de på nogle områder er konkurrenter.

- Vi har hver især vores spidskompetencer, og kun hvis vi går sammen, er vi stærke nok til at sikre os store logistik-pro-jekter i sundhedssektoren. Man kan sagtens forestille sig, at store udenlandske virksomheder byder ind på logistikdelen vedrørende de nye sygehuse, og det kræver pondus, hvis vi skal stå stærkest i konkurrence med dem, siger Simon Jo-hansen.

Intelligent Logistik Netværk blev etableret i juni 2009 og udspringer fra den stærke nordjyske netværksorganisation af IKT interessenter BrainsBusiness ICT NORCOM, som arbej-der på at støtte og udvikle den nordjyske informations- og kommunikationsteknologi klynge (IKT klynge).

KORT OM LYNGSOE SYSTEMS

Lyngsoe Systems leverer logistikløsninger til en række forskellige brancher i indland og udland.

Virksomheden har hovedkvarter på Lyngsø Allé 3 i Aars.

Virksomheden har afdelinger i Danmark, Tyskland, Rumænien, Canada og USA.

Virksomheden blev dannet i midten af 1970’erne og fik sin nuværende ejerkreds gennem et management buyout i 1996.

Virksomheden beskæftiger i dag 200 ansatte.

RFID-TEKNOLOGI

RFID står for Radio Frequency IDentification og er en fællesbetegnelse for alle de teknologier, der anvender radiobølger til at identificere objekter og mennesker. RFID er således en trådløs teknologi, som gør der muligt at registrere ting uden at scanne dem manuelt. Det sker ved hjælp af en RFID-tag (mikrochip), som er påhæftet eller indbygget i genstanden. Den enkelte RFID-tag har et ID-nummer, som kan anvendes i en bestemt database på internettet. Det betyder, at RFID-taggen ikke nødvendigvis behøver den store hukommelse, fordi informationer om genstanden ligger gemt i databasen online.

15

Matchmaker_12010.indd 15 04-05-2010 10:30:11

Samarbejde styrker superhurtigt internet

Rasmus Hjorth Nielsen gennemførte for nylig en erhvervsph.d. hos virksomheden Nordjysk Net-forum. Samarbejdet har båret frugt både fagligt og økonomisk.

Igennem ph.d.-projektet fik Rasmus Hjorth Nielsen frihed til også at beskæftige sig med noget, som ikke umiddelbart var relevant for NJNF. Det gav ham en bredere portefølje af viden og dermed mulighed for med tiden at tilbyde an-dre ting til kunderne i forbindelse med konsulentopgaver. Blandt andet kan nævnes nye måder til at opstille forret-ningsplaner og den kombinerede planlægning af trådede og trådløse netværk.

Fokus på sikkerhedI dag er Rasmus Hjorth Nielsen medejer af NJNF, og han er desuden netop blevet ansat som postdoc hos Center for Teleinfrastruktur (CTIF) på Aalborg Univesitet. Her skal han arbejde med noget helt andet end netværksplanlægning – nemlig netværkssikkerhed.

- Vi har et nyt projekt om netværkssikkerhed i støbeskeen. Det handler om den næste generation af netværk, men jeg kan ikke afsløre mere om det på nuværende tidspunkt. Men der er ingen tvivl om, at netværkssikkerhed bliver et af de absolut vigtigste områder inden for trådløse netværk i frem-tiden, siger Rasmus Hjorth Nielsen.

Postdoc Rasmus Hjorth Nielsen, telefon: 99408640, e-mail: rhn@es.aau.dk

2-årig kandidatuddannelse

Læs i Aalborg eller i København (Ballerup)

LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

DRØMMER DU om at arbejde kreativt og innovativt med undervisning, uddannelse og organisationsudvikling?

HAR DU MOD på at udvikle og designe læreprocesser og undervisningsforløb i en uddannelsessammenhæng?

TÆNDER DU på at være med i tilrettelæggelsen af organisatoriske forandringer i en virksomhed?

Hvis spørgsmålene gør dig nysgerrig, er kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser måske lige dig?

Læs i Aalborg eller i København (Ballerup) – eller måske en kombination?

http://studieguide.aau.dk

Af Christian Hald, AAU

30-årige Rasmus Hjorth Nielsen er et lysende eksempel på, hvordan Aalborg Universitet og erhvervslivet kan have glæde af hinanden. I 2006 blev Rasmus Hjorth Nielsen ci-vilingeniør i netværksplanlægning- og management og gik efterfølgende i gang med en erhvervsph.d. inden for samme område. Erhvervsph.d.’en blev lavet i samarbejde med Nordjysk Netforum (NJNF) som udfører rådgivnings- og planlægningsopgaver inden for bredbåndsteknologi, infrastruktur samt tele- og datatjenester.

- Ole Brun Madsen, som er professor ved Center for Net-værksplanlægning (CNP) på Aalborg Universitet, var med til at starte NJNF. Det var den vej igennem, at jeg blev ansat hos NJNF, siger Rasmus Hjorth Nielsen.

Sideløbende med forskningen fik Rasmus Hjorth Nielsen nu mulighed for at udføre modeludvikling og konsulentop-gaver for kunder som HEF, EnergiMidt, SydEnergi og Bred-båndNord. Det gav ph.d.-projektet en anden dimension.

- Det, som jeg forskede i, blev rent faktisk brugt til noget konkret. Der var reelle penge i spil, og jeg var med til at ska-be værdi for rigtige kunder. Mit arbejde havde med andre ord ikke kun teoretisk og akademisk interesse, siger Rasmus Hjorth Nielsen.

Kendskab til unik planlægningHos NJNF var Rasmus Hjorth Nielsen med til at rådgive energiselskaber om, hvordan de billigst muligt fik anlagt fibernet i store dele af Jylland. Fibernettet er et netværk af lyslederkabler, som kan transportere data med lysets ha-stighed. Derfor går det rigtig stærkt, når der skal uploades og downloades til og fra internettet.Lyslederkablerne skal imidlertid ned i jorden. Det kræver masser af gravearbejde, og er arbejdet ikke udført ordent-ligt i første omgang, må gravemaskinerne køres i stilling igen. Det koster både ekstra penge og flere gener for folk i området.

- Gennem min forskning har NJNF fået kendskab til unikke modeller til at planlægge nye netværk med. Modellerne betyder besparelser på både planlægningstiden og udrul-ningsudgifterne hos kunderne. Det har kostet NJNF under en million kroner at have mig ansat som erhvervsph.d. Til gengæld har virksomheden hentet mere end ti gange så meget hjem på opgaver, som den ikke umiddelbart kunne udføre uden det akademiske bånd til min forskning i plan-lægningsmodeller, siger Rasmus Hjorth Nielsen.

Rasmus Hjorth Nielsen gennemførte for nylig en erhvervsph.d. hos virksomheden Nordjysk Netforum. Samarbejdet har båret frugt både fagligt og økonomisk.

16

Matchmaker_12010.indd 16 04-05-2010 10:30:21

2-årig kandidatuddannelse

Læs i Aalborg eller i København (Ballerup)

LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

DRØMMER DU om at arbejde kreativt og innovativt med undervisning, uddannelse og organisationsudvikling?

HAR DU MOD på at udvikle og designe læreprocesser og undervisningsforløb i en uddannelsessammenhæng?

TÆNDER DU på at være med i tilrettelæggelsen af organisatoriske forandringer i en virksomhed?

Hvis spørgsmålene gør dig nysgerrig, er kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser måske lige dig?

Læs i Aalborg eller i København (Ballerup) – eller måske en kombination?

http://studieguide.aau.dk

17

Matchmaker_12010.indd 17 04-05-2010 10:30:29

18

Af Lars B. Nielsen Videnskabsministeriets udsendte forsknings- og teknologiattaché i Silicon Valley.

FRA NORDJYLLAND TIL SILICON VALLEY

Rejsen fra Nordjylland til Silicon Valley er lang. Tæt på 9.000 km. Men jeg synes bestemt, at det er værd at begive sig ud på rejsen. Jeg er selv opvokset i en lille nordjysk landsby, Hou, 30 km øst for Aalborg og er efter et par omveje nu havnet i verdens smeltedigel og hovedstad for teknologisk innovation: Silicon Valley. Her arbejder jeg som Danmarks forsknings- og teknologiattaché på Innovation Center Den-mark – et af regeringen og Folketingets tiltag for at gøre Danmark til en mere innovativ og konkurrencedygtig øko-nomi.

Nordjysk MatchpointPå centeret hjælper vi danske virksomheder med adgang til nye markeder, kapital, netværk og teknologi. Vi hjælper også danske forskere med at understøtte og facilitere nye forsknings- og udviklingssamarbejder og endelig arbejder vi med at tiltrække investeringer og arbejdspladser til Dan-mark. Vi er som noget nyt ved at etablere os som Match-point for Aalborg Universitet. Formålet er at give det nord-kyske universitets- og erhvervsliv en VIP adgang til Silicon Valley.

Hvorfor Silicon Valley?Silicon Valley i Nordcalifornien er et forholdsvist lille dalom-råde afskærmet af bjerge og Stillehavet i hhv. øst og vest samt byerne San Francisco i nord og San José i syd. Oprin-deligt har dalen fået sit navn pga. den høje koncentration af siliconchip¬-udviklere. Sidenhen har Silicon Valley ud-viklet sig til at blive verdens hovedstad for teknologisk in-novation. Det skyldes bl.a. et unikt økosystem med verdens højeste koncerntration af viden, intelligent og risikovillig kapital samt entreprenørånd.

Viden: Verdens bedste universiteter, Stanford University og UC Berkeley # 2 og #3 i verden og 1/3 af verdens 20 bedste universiteter ligger alle i Californien (ifølge Seneste Shanghai Ranking)

Kapital: 1/3 af verdens risikovillige (og intelligen-te) venture kapital er samlet i Silicon Valley (på én vej; Sand Hill Road – lige bag Stanford University)

Arbejdsstyrke: USAs største koncentration af vi-denmedarbejdere. Mere end 300.000 forskere, ingeniører og teknikere bor og arbejder i Silicon Valley

Matchmaker_12010.indd 18 04-05-2010 10:30:33

19

Virksomheder: Hjemsted for verdens førende high tech virksomheder og i stigende grad biotek- og clean tech virksomheder.

Kultur: Unikt økosystem, hvor forskere, ingeniører, venture kapitalister og entreprenører samarbej-der i et innovativt, iderigt, åbent og meget dynm-nisk samspil.

Stanford og Aalborg: Et godt match!Akkurat som Aalborg Universitet er Stanford University dannet med det formål at samarbejde og tage ansvar for udviklingen af den region, universitetet er placeret i. Beg-ge steder er der stærke kompetencer inden for teknologi – men også fokus på tværvidenskab og projektarbejde og så et oprigtigt ønske om at løse nogle af samfundets store udfordringer ift. fx energi, miljø, sundhed, transport mv. På den baggrund har vi også været i stand til at understøtte en masse spændende samarbejder mellem Aalborg og Stan-ford forskere, inden for fx wireless, satelitnavigation, new biz it-løsninger, design, energi mv.

På virksomhedssiden har vi indtil videre haft et par spæn-dende erhvervsdelegationer på besøg, ligesom vi har hjul-

pet nordjyske startups her i dalen. Næste store event er vores Nordic Green II konference ultimo april 2010, hvor vi over fi re dage præsenterer bl.a. nordjyske energiløsninger og også dedikerer to af dagene til at diskutere fremtidens energilagringsmetoder. Vi har dog plads til mange fl ere af jer, så se af at få booket den rejse, så skal vi nok sørge for, at det bliver rejsetiden værd!

Læs Lars blog om livet i Silicon Valley på: http://blogs.vtu.dk/indlaeg/lars-beer-nielsen

Besøg innovationscenterets hjemmeside på www.innovationcenterdenmark.com.

Du kan skrive til Lars Beer på lbn@innovationcen-terdenmark.com

INNOVATION CENTER DENMARK

Innovation Center Denmark er et resultat af regeringens globaliseringsastrategi fra 2006 og er etableret i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet.

Centrenes formål er at hjælpe Danmark til at blive en mere innovativ og globaliseringsparat økonomi ved bl.a. at bygge bro mellem videnintensive virksomheder og videnmiljøer i Danmark og Silicon Valley, Shanghai og München.

Matchmaker_12010.indd 19 04-05-2010 10:30:36

20

Forsknings- og innovationsstyrrelsen er på banen med ’Ny videnkupon’, der samler de tidligere tilbud, videnkuponen og forskningskuponen, i ét samlet tilbud til virksomheder, der ønsker økonomisk støtte til videnopbygning og forskningssamarbejde.

Ny videnkupon til små og mellemstore virksomheder

Pressemeddelelse

Formålet med videnkuponerne er at fremme samarbejdet mellem SMV’ere og videninstitutioner med henblik på at øge innovations- og udviklingsaktiviteterne i SMV’erne. Ny Videnkupon erstatter Videnskabsministeriets tidligere ord-ninger Videnkupon og Forskningskupon.

Ny Videnkupon er et tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder uden, eller med begrænsede efaringer fra samarbejde med videninstitutioner. Ny Videnkupon kan støtte virksomhedernes køb af viden eller egentlig forsk-ning i forbindelse med forsknings- og innovationssamar-bejder mellem henholdsvis små og mellemstore virksom-heder, og videninstitutioner.

Videnkuponen skal fremme samarbejdet mellem SMV’ere og videninstitutioner med henblik på at øge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne i de små og mellem-store virksomheder.

En virksomhed kan søge om en basis videnkupon, hvis de ønsker støtte til projektsamarbejde med afsæt i køb af forsk-

ningsbaseret viden fra en videninstitution. Støtten udgør op til 100.000 kr. som går til videninstitutionen i samarbej-det. Støtten kan dække udgifter til rådgivning, sparring, uddannelse baseret på nyeste forskning i forbindelse med et konkret udviklingsprojekt i virksomheden, køb af viden eller udviklings- og innovationssamarbejde, baseret på ek-sisterende forsknings- og udviklingsaktiviteter.

En virksomhed kan desuden søge om en udvidet videnku-pon, hvis de ønsker støtte til forskningssamarbejde med en videninstitution. Støtten udgør op til 500.000 kr., som går til videninstitutionen i samarbejdet. Støtten dækker udgifter til forskningsaktiviteter i forbindelse med et sam-arbejdsprojekt mellem videninstitutioner og små og mel-lemstore virksomheder.

Læs mere på: http://www.nyvidenkupon.dk

Matchmaker_12010.indd 20 04-05-2010 10:30:40

Synes du det administrative er en stor udfordring, og kræver for meget tid i din virksom-hed? Lad IT klare det kedelige arbejde med enkle softwareløsninger, så du kan koncen-trere dig om salg og kunder!

IT-tjek din virksomhed

Af Pia Skammelsen, AAU

Videnskabsministeriets Danmarkstur 2010 (IBIZ-center) er nu skudt i gang, og du inviteres til åbent hus arrangement, hvor du frit og uforpligtende kan kigge forbi i de fi re timer IBIZ-lastbilen holder parkeret i dit nærområde. Lokale, re-gionale og landsdækkende IT-leverandører vil stå klar med information og tilbud på forretnings-IT, der netop passer dig og din virksomhed.

Som noget nyt deltager AAU Matchmaking i år med en stand, når den rullende messe til maj besøger Nordjylland.

Vi rådgiver dig om, hvad din virksomhed kan få ud af at samarbejde med Aalborg Universitet, og hjælper dig med at skabe kontakt til studerende og forskere.

Klik allerede nu ind på match.aau.dk og læs om de mange, gode samarbejdsmuligheder med Aalborg Universitet. Her kan du også orientere dig om støtteordninger og netværk.

Besøg lastbilen i din by:JammerbugtTirsdag den 11. maj klokken 14-18Messecenter Nord, Pandrup

Mariagerfj ord Onsdag den 5. maj 2010 klokken 14-18Det Røde Pakhus, Hobro havn

RebildOnsdag den 12. maj klokken 14-18Business Park Nord, Østre Allé 6, Støvring

Nykøbing MorsTorsdag den 6. maj 2010 klokken 14-19Morsø Erhvervscenter, H C Ørstedsvej 2, Nykøbing Mors

HjørringMandag den 17. maj klokken 14-18EUC Nord, Jørgen H. Jensens Vej 3, HjørringRing til Johnny på 72 24 61 79

ThistedMandag den 10. maj 2010 klokken 14-18Thy Erhvervspark, Vilhelmsborgvej 15 Thisted

BrønderslevTirsdag den 18. maj klokken 14-18STARK Brønderslev, Østergade 88, Brønderslev

21

Matchmaker_12010.indd 21 04-05-2010 10:30:47

Af Carsten Nielsen, AAU

De håndplukkede udenlandske masterstuderende har som led i uddannelsen Global Innovation Management arbejdet med konkrete projekter i virksomheder som B&O, Martin Professional, Neurodan, RTX Telecom, Gabriel og Spar Nord. Det meste af tiden har de opholdt sig ude i virksomhederne, men med jævne mellemrum samles de på universitetet til undervisning og udveksling af erfaringer, hvor de præsen-terer deres faglige udfordringer og løsningsforslag for hin-anden.

- Min virksomhed har mange samtidige projekter, og de er næsten alle sammen forsinkede. Derfor vil de gerne out-source, men de har ikke komplette tegninger af de produk-ter, de gerne vil outsource. Så jeg prøver at forklare, at man ikke kan outsource noget, hvis man kun har beskrevet 80 procent af produktet, fortæller én af de studerende.

De andre spørger ind til problemets omfang, og en af stu-

Skarpe analyser, gode råd og bramfri kritik. Det er modydelsen til ni danske virksomheder, der som de første har åbnet dørene for særligt talentfulde udenlandske studerende fra Aalborg Uni-versitets nye internationale masteruddannelse i global innovationsledelse.

Innovations-talenter giver virksomheder råd og kritik

G l o b a l I n n o v a t i o n M a n a g e m e n t

22

Matchmaker_12010.indd 22 04-05-2010 10:30:50

diekammeraterne konkluderer, at man ikke kan outsource sine problemer:

- Så kommer de bare dobbelt så store tilbage…

Ambitiøse og dygtigeOutsourcing, produktudvikling, og eff ektivitetsforbedringer er nogle af de typiske emner, de udenlandske master-stude-rende tumler med. Deres ophold er en udløber af et samar-bejde mellem Aalborg Universitet, det skotske University of Strathclyde i Glasgow og det tyske tekniske universitet TU Hamburg-Harburg. I alt har den fælles masteruddannelse 20 deltagere, som startede med et år sammen i Glasgow. Derefter drog halvdelen af dem til Aalborg-regionen, mens resten kom til Tyskland.

Uddannelsen er en del af den prestigefyldte Erasmus Mun-dus ordning, som skal inspirere til samarbejde med lande uden for Europas grænser. De 20 deltagere i det konkrete program er udvalgt blandt 450 ansøgere, og i år begynder yderligere 19 studerende, som er plukket ud blandt 540 an-søgere.

- Så det er særligt talentfulde kompetencer, virksomheder-ne får adgang til ved at åbne deres døre for samarbejdet med de studerende. Kvaliteten af de studerendes arbejde er meget høj, og de lever fuldt ud op til de forventninger, vi havde, da vi håndplukkede dem. De er ambitiøse og dyg-tige, og de har fanget den problembaserede tilgang til pro-jektarbejde meget hurtigt, fortæller adjunkt Astrid Heide-mann Lassen fra Aalborg Universitets Center for Industriel Produktion, der har formidlet kontakterne mellem virksom-hederne og de studerende.

Problematisk timingTimingen har været speciel, fordi virksomhederne skulle forholde sig til tilbuddet om en udenlandsk praktikant midt under fi nanskrisen. Det har afholdt nogle fra at være med i første omgang.

- Den fi nansielle nedtur har haft stor betydning for, hvor svært det var at fi nde virksomheder med overskud til at tage mod en praktikant. Mange af de virksomheder, der afslog tilbuddet, erkendte at de rent faktisk havde utrolig meget brug for de kompetencer, som de studerende kunne bibrin-ge. Men deres prioritet på det tidspunkt var brandslukning og nedskæringer, så de følte ikke, at de havde overskud til at skabe gode rammer for et praktikprojekt, forklarer Astrid Heidemann Lassen.

En af hendes ambitioner for det videre forløb er derfor at få mindre virksomheder med – og især nogle af dem, der ikke har erfaringer med at samarbejde med universitetet.

- Vi har en stor opgave med at gøre opmærksom på de kom-petencer, de studerende kan bringe i spil, og de fordele, virksomhederne kan få ud af det. Det lader til at mange lo-kale virksomheder ikke er vant til samarbejdet med univer-sitetet, hvorimod de store som Danfoss, Grundfos og B&O er meget vant til det. Jeg tror, at vi med fordel kan fokusere på små- og mellemstore virksomheder tættere på Aalborg Universitet. Det er sjældent, at udenlandske studerende er i praktik her i landet, og jeg tror, at det kan være meget berigende for mindre virksomheder at være en del af, siger Astrid Heidemann Lassen.

De ni studerende på Global Innovation Manage-ment uddannelsen har været i praktik hos B&O, Gabriel, HMK Group, Infarm, JB Contractors, Martin Professional, Neurodan, RTX Telecom og Spar Nord. I fl ere tilfælde har de studerende og virksomhederne valgt at fortsætte samarbejdet under det afsluttende speciale.

Adjunkt Astrid Heidemann Lassen, Cen-ter for Industriel Produktion, AAU, tlf. 9940 7109

Mere information om uddannelsen: http://www.globalinnovationmanage-ment.org/

G l o b a l I n n o v a t i o n M a n a g e m e n t

Den fi nansielle nedtur har haft stor betyd-ning for, hvor svært det var at fi nde virk-somheder med overskud til at tage mod en praktikant. Mange af de virksomheder, der afslog tilbuddet, erkendte at de rent faktisk havde utrolig meget brug for de kompe-tencer, som de studerende kunne bibringe.

- Adjunkt Astrid Heidemann Lassen fra Center for Industriel Produktion

23

Matchmaker_12010.indd 23 04-05-2010 10:30:53

Grøn hjælp til RTXÉn af de ni danske virksomheder, som har takket ja til muligheden for at få en udenlandsk masterstuderende innovationspraktikant fra Global Innovation Management uddannel-sen, er RTX Telecom med hovedsæde i Nørresundby.

Af Carsten Nielsen, AAU

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og studerende har altid haft høj prioritet hos RTX, og det er der ikke lavet om på, selv om teknologivirksomheden har været gennem en drøj og underskudsgivende periode.

- At der har været svære tider, betyder ikke noget for den type samarbejde. Hvad enten det går godt eller skidt, er vi med på den slags, og for os er det primært en investering i tid. Vi vil meget gerne samarbejde med både studerende og forskere, og mange af os har selv en uddannelsesbaggrund fra Aalborg Universitet – inklusive mig selv, fortæller sales manager Dan Hermansen.

Interne omstruktureringer betød, at den afdeling for for-retningsudvikling, som RTX’s indiske innovationspraktikant startede i, blev nedlagt undervejs. I stedet kører de enkelte enheder nu deres egen forretningsudvikling, og i RTX kom praktikanten derfor ind under Dan Hermansens vinger for at arbejde med et lovende nyt teknologisk satsningsområde.

- Hele grundlaget er den grønne bølge og fokuseringen på at spare energi alle mulige steder. Det kan vi både gøre ved at have eff ektive strømbesparende enheder, samt ved at måle og kontrollere så mange enheder som muligt. Der ligger et stort potentiale, og vores praktikant har arbejdet med en konkret business case på det område, forklarer Dan Herman-sen.

Indsatsen har været nyttig for RTX Telecom, fordi den har givet nye vinkler på emnet.- Vi har fået vigtig spar-ring, og det er godt at få nogen ind udefra, som stiller spørgsmål til ting, vi selv bare tager for givet. På den måde er vi kommet rundt om nogle problem-stillinger, som vi ikke har tænkt over tidligere. Så det pri-mære udbytte er, at vi har fået input til en række salgs- og marketingsmæssige ting, siger Dan Her-mansen.

RTX Telecom bruger normalt også samarbejdet med stude-rende i rekrutteringsøjemed.

- I øjeblikket er der ikke ingeniørmangel. Men typisk vurde-rer vi selvfølgelig de studerende undervejs, og nogle pro-jekter har også ført til ansættelser. I det konkrete tilfælde har vi forlænget aftalen, så vores praktikant også har valgt at lave sit speciale hos os, siger Dan Hermansen.

I sagens natur gentager RTX Telecom gerne succesen og tager mod fremtidige praktikanter fra masteruddannelsen i innovationsledelse. Men Dan Hermansen har samtidig et godt råd til, hvordan værdien for praktikstederne kan for-øges:

- Det ville være interessant, hvis man kunne lave noget net-working blandt de virksomheder, som støtter op om det her. Vi har i forvejen kontakten til universitetet, men vi ville også kunne lære noget af at have direkte kontakt med hin-anden. Eksempelvis om hvordan vi hver især får mest ud af samarbejdet med de internationale studerende, vi har til-knyttet, siger Dan Hermansen.

G l o b a l I n n o v a t i o n M a n a g e m e n t

24

Matchmaker_12010.indd 24 04-05-2010 10:30:54

Spændende faglige udfordringer i en åben dansk virksomhedskultur har sikret den unge indiske ingeniør Prithviraj Sakar et udbytterigt praktikophold hos nordjyske RTX Telecom. Til gengæld har det sociale aspekt ved opholdet i Danmark været svært.

Danske udfordringer til indisk ingeniør

Af Carsten Nielsen, AAU

Prithviraj Sakar har en uddannelsesbaggrund som ingeniør i elektronik og kommunikationsteknologi. Derfor var der en solid teknisk ballast at støtte sig til, da han valgte at vi-dereuddanne sig på den internationale Global Innovation Management uddannelse. Han mener selv, at den tekniske baggrund har været en stor fordel, når man som han er hav-net hos en typisk ingeniørvirksomhed som RTX Telecom. Men trods den fælles tekniske tilgang, har der været meget nyt at forholde sig til.

- Det er et nyt land og en ny kultur. Den måde, man arbejder og driver virksomhed på her, er meget forskellig fra Storbri-tannien og Indien, så det har været en ny og lærerig ople-velse. RTX er heldigvis hverken en opstartsvirksomhed med et meget kaotisk miljø eller et stort multinationalt foreta-gende, hvor man bliver begrænset til kun at beskæftige sig med afdelingsspecifi kke aktiviteter. Virksomhedskulturen her er meget åben, og det har gjort det lettere for mig som midlertidig ansat at forstå de udfordringer, virksomheden står over for, fortæller Prithviraj Sakar.

Ambitionen med hans eget projekt er at hjælpe RTX Tele-com til markedsandele på området for grøn teknologi, og han angriber opgaven med karakteristisk selvsikkerhed. Prithviraj Sakar er ikke i tvivl om, at han og de øvrige inno-

vationsstuderende kan bidrage med noget posi-tivt til de virksomheder, der har taget dem

i praktik.

- Selvfølgelig kan vi det. Vi kan se tin-

gene i en anden

sammenhæng og tilbyde et frisk perspektiv på virksomhe-den. Men jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt ledelserne er parate til at lytte til noget, der kommer fra studerende, fortæller han med et smil.

Nomade-uddannelseUndervejs i den internationale masteruddannelse kommer de studerende til at operere i fl ere lande. Det er der både fordele og ulemper ved.

- Opholdet her er mit tredje praktikforløb i et fremmed land, og jeg er blevet overbevist om, at hvert land har sin egen særlige måde at drive virksomhed på. Det giver os en chance for at lære de bedste metoder fra hvert sted, siger Prithviraj Sakar.

Men de hyppige fl ytninger og opholdets midlertidige ka-rakter har også betydning for de studerendes sociale liv. Ifølge Prithviraj Sakar har det ikke været lige let for alle at falde ind, så nogle på holdet ville have foretrukket at blive i ét land.

- De udenlandske studerende, vi møder her, er generelt yngre og på et andet trin i livet end os. På masteruddan-nelsen har de fl este i forvejen en del erhvervserfaring, og vi går mere op i vores karrierer end i at leve et festligt studieliv. Derfor ville det være rart, hvis man var lidt fl ere på holdet end de nuværende ni studerende, når man kommer til et helt nyt sted, anbefaler Prithviraj Sakar.

Sammen med andre internationale studerende i Aalborg er han i fuld gang med selv at gøre noget for at skabe en bre-dere kontaktfl ade. Blandt andet planlægger de et stort net-værks-arrangement for alle de studerende, som følger en af de særlige Erasmus Mundus uddannelser på universitetet.

Tilknytningen til praktikstederne kan også give et socialt liv med kolleger, men det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Især ikke i de tilfælde, hvor de internationale stude-rende er i praktik i virksomheder uden andre udlændinge.

- På arbejdspladserne har folk en tendens til at holde sig til deres egne grupper og være en smule reserve-

rede. I nogle tilfælde har de arbejdet sammen i åre-vis, og så er det ikke så let for nye folk at komme ind i kulturen. Nogle af de andre masterstuderende fra vores hold har oplevet at være de eneste ikke-danskere i deres fi rmaer, og det kan være en udfor-dring. Men udfordringer er også en chance for at

lære, lyder det optimistisk fra Prithviraj Sakar.

G l o b a l I n n o v a t i o n M a n a g e m e n t

25

Matchmaker_12010.indd 25 04-05-2010 10:30:55

Af Søren Gehlert Schmidt, AAU Innovation

Hvilke aftaler og initiativer har I egentlig i forhold til de lokale virksomheder i Jammerbugt Kommunes samarbejde med Aal-borg Universitet?

Overordnet går de aftaler, vi har med Aalborg Universitet, ud på, at vi skal øge samarbejdet mellem vores lokale er-hvervsliv og AAU. Overskriften er: ´et øget samarbejde´. En samarbejdsaftale indgås for at sætte fokus på, at vi virkelig mener det, når vi siger, at vi vil øge samarbejdet – det er ikke bare sådan et modeord, som vi kunne bruge et halvt års tid.

Vores målsætning bygger dels på nogle konkrete ting, vi vil opnå i forhold til kommunens virksomheder: et bestemt antal virksomhedsbesøg, som vi har været ude på sammen med universitet – vi vil ud at ha snakken med virksomhe-derne uden at ha en færdiglavet opskrift på, hvad der er virksomhedernes behov, som er udarbejdet på forhånd, og som vi vil prøve at presse en given virksomhed ind i. Vi vil derimod prøve at afklare, hvad det lige nøjagtigt er, at denne virksomhed kan bruge AAU til – hvis der overhove-det er noget. Dette bliver vældigt positivt modtaget – også på trods af krisen. Det med at komme ud og have en dia-log med de enkelte virksomheder har høj prioritet. Vi tager altså også på virksomhedsbesøg alene ud fra en idé om, at i netop denne branche kunne man drage nytte af studeren-de eller forskere fra AAU.

Helt konkret er der tale om virksomhedsbesøg, hvor repræ-sentanter fra universitetet er med for at hjælpe med at af-klare, hvor AAU kan gå ind i en given virksomhed og hjælpe med en given problemstilling. Et andet fast hovedprojekt er studenterprojekter, hvor vi fokuserer på, at samarbejde mellem studerende og de lokale virksomheder skal øges. Vi arbejder også med finansieringskilder til samarbejde med

universitetet, f.eks. videnkuponer, en ordning, der også kan bruges af smver i kommunen. Her kan man indgå i et gen-sidigt forpligtende samarbejde, hvor der gives tilskud til, at AAU hjælper den enkelte virksomhed med en problemstil-ling, som er relevant for begge parter.

Hvad er der af knaster i forhold til samarbejdet mellem smver i kommunen og studerende/forskere fra AAU? F.eks. er vi jo midt i en finanskrise?

Der er selvfølgelig nogle knaster, hvor universitetet og virksomhederne kan have modsatrettede mål og behov. F.eks. er virksomhedernes tidshorisont ofte ret kort, mens universitetets er noget længere. Vi må forholde os til den virkelighed, der er nu, og vi skal passe på, at virksomheder-ne ikke kommer til at opfatte universitetet som blot et tag-selv-bord. Virksomhederne ved jo ikke nødvendigvis, hvad de lige ku tænke sig og hvem der sidder med hvad. Vi skal passe på ikke at skyde os selv i foden, for ind imellem må vi sige ́ men…´, og konkludere, at det nok ikke lige er AAU, der kan hjælpe i det konkrete tilfælde.

Så hvordan har erhvervslivet i din kommune generelt reageret på mulighederne for samarbejde med AAU?

I gamle dage, dvs. faktisk for ikke SÅ lang tid siden, var der en opfattelse af universitetet som nogle langhårede bandit-ter, som vi ikke sådan skulle ha noget at gøre med. Man har nok også haft nogle urealistiske forventninger til, hvad AAU kunne levere. Nu har vi så fået formaliseret mulighederne for samarbejde, og fået lavet en grovsortering, således at vi nu skyder mere med riffel og kommer hurtigere tættere på de rigtige aktører.

Vi har lige nu at gøre med modsatrettede kræfter: på den ene side gør krisen, at virksomhederne er mere forsigtige og tilbageholdende. På den anden side kan vi også fornem-me generelt, at virksomhederne er bevidste om, at nu skal man tænke nyt, nu er vi i en forandringsproces, kerneom-råder skal skæres ned, de bliver tvunget til at stille spørgs-målstegn ved det, de gør. Dette gør, at man ofte er klar til at tænke nyt.

Det vigtige i forhold til initiativerne til samarbejde med AAU er, at man kaster sig ud i det og prøver det. Så lærer man af erfaringerne og kan måske finde en mere relevant samar-bejdspartner blandt AAUs mange institutter. Vi skal lære at

Q

A& ´EKSEMPLETS MAGT

– DET SLÅR ALT!´

INTERVIEW: AAU Matchmaker har talt Søren Westergaard, erhvervskonsulent og ekstern matchmaker fra Jammerbugt Kommune, om samarbejder mellem kommunens virk-somheder og AAU og om de knaster, der kan komme i sådan et samarbejde. Og hvad med fremtiden?

26

Matchmaker_12010.indd 26 04-05-2010 10:30:56

bruge erfaringerne fra samarbejder – både de positive og de negative. Vi skal erkende, at det ikke er en fiasko, når et samarbejde ikke lige lever op til vores forventninger.

Jeg fornemmer en øget velvillighed til at gå nye veje, for-skellige rammeprogrammer, forskellige samarbejder med universitetet. Men krisen gør også , at nogle virksomheder melder ud, at de har større problemer, der skal løses først. En gruppe blandt virksomhederne tænker: ´nu skal der i hvert fald IKKE ske noget nyt´.

Der er fornuftige rammer for samarbejde, som bliver bed-re, og vi må kigge på forskellige værktøjer for at nå frem. Selvfølgelig skal der være fortsat udvikling af samarbejdet med AAU, men det er en proces. Overskrifterne er: proces/ting tager tid OG noget konkret/målbarhed. Vi skal turde at måle på de konkrete tiltag, vi tager. En medarbejder i region Nordjylland sagde, at ´vi skal udvikle samarbejdet, men det må ikke blive en spændetrøje.´ Hvis ikke vi har som mål at ha x antal besøg, x antal videnkuponer, så får vi dem heller ikke.

Det er ikke godt at være for forceret i forhold til universi-tetets samarbejder med virksomhederne. Vi skal ikke over-sælge budskabet. Men eksemplet med MoveOn viser, at en tilstrækkelig vedholdenhed kan skabe vilje og en god be-gyndelse til samarbejde. Det er en god historie om nogen, der turde holde fast. MoveOn har lavet et samarbejde om-kring nogle miljørigtige plæneklippere med AAU. Men den virksomhed har det problem, at deres løsninger skal være sandsynliggjort, inden de kan implementeres. Og der har universitetet så været ude og lave nogle målinger, og har åbnet op for at man er nået meget længere. Den historie vidner om, at universitetet spænder meget bredt, og kan hjælpe en lille ´opfindervirksomhed´ med et unikt produkt, et stykke pionerarbejde. Oveni i købet med relativt lavprak-tiske hjælpemidler.

Hvad er dine idéer til hvor kommunens erhvervsliv på sigt kan bringes hen?

”Vi skal tilrettelægge nye strategier omkring kerneydelser, marked og produkter”, siger virksomhederne, og vi må tænke det ind i dialogen, hvor vi også skal tænke i nye til-tag. Helt konkret påtænker vi nye tiltag inden for bygge/anlægsbranchen, som jo er ret hårdt ramt af finanskrisen, og vil kunne bruge noget sparring omkring strategiudvik-ling, kompetenceudvikling og evt. nye forretningsområ-der indenfor vedvarende energi/ klimavenlighed. Det er en ny, unik viden, som disse virksomheder har som udfor-dring at tænke ind i deres strategi. Dette kunne være en slags eyeopener for virksomhederne, som eks. kan tænke, at ´nå, ja, det der med jordvarme eller energivenlig design, det ligger der noget konkret byggeri i´. Vi skal formidle til virksomhederne i Jammerbugt Kommune, at her er nye udviklingsmuligheder – også for udvikling af eksisterende industrier.

Vi vil gerne være ENDNU bedre til at markedsføre de gode historier, som vi jo allerede har. Eksemplets magt er det bedste. Har man en lokal virksomhed, som har haft et succesfuldt samarbejde med AAU, det sælger billetter - ”Eksemplets magt – det slår alt!” Det skal vi sørge for at highlighte mere. Men vi må også give lidt tid til at lade de gode historier blive til – det skal jo også være historier, som virksomhederne overhovedet har en interesse i at offent-liggøre. Man ønsker ofte ikke, at et tiltag bliver meldt ud for tidligt, så andre i branchen kan kapitalisere på det.

Erhvervskonsulent Søren Westergaard kan kontaktes på tlf. 7257 8983 eller mail swe@jammerbugt.dk

Find en oversigt over samtlige matchmakere på http://match.aau.dk

´EKSEMPLETS MAGT – DET SLÅR ALT!´

27

Matchmaker_12010.indd 27 04-05-2010 10:31:00

AAU Matchmaker udgives af: Aalborg Universitet, MatchmakingsekretariatetNiels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ømatch.aau.dk - match@aau.dk. Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Matchmaker_12010.indd 28 04-05-2010 10:31:02