ADHD og misbrug - hvorfor er sammenfaldet mellem … 3 - Sheila... · HVORFOR ER SAMMENFALDET MELLEM DISSE TO ... Joseph Biederman ha r bidra get til 1077 ... ADHD og misbrug - hvorfor

AARHUS UNIVERSITET POSTDOC 4. OKTOBER 2016

SHEILA JONES 2 HJERNEN I SOCIALT PERSPEKTIV -

COK

ADHD OG MISBRUG - HVORFOR ER SAMMENFALDET MELLEM DISSE TO "LIDELSER" SÅ STORT?



COK

Ikke en negligering a f de problemer begge volder!

Men sna rere en tidsbestemt må de a t betra gte disse problemer på .

Lidelse – som følge a f………hva d?

”LIDELSER” – FORKLARING FØLGER



COK

UDGANGSPUNKTET

Et PhD projekt, der skulle undersøge forskellige fa ktorer ift. overla ppet mellem ADHD og udvikling a f misbrug.

Et littera tur review En konference i Ba rcelona Et forsøg på a t forstå : uoverensstemmelser ift.

undersøgelsesresulta ter og modstridende positioner



COK

PHD PROJEKTET

Hva d sker der med ADHD symptomer, nå r unge i misbrugsbeha ndling holder op med a t ta ge stoffer?

Hvor stor er præ va lensen a f ADHD hos mennesker, der misbruger rusmidler?

Hvilke opvæ kstmæ ssige forhold gør sig gæ ldende hos unge med ADHD og unge med ADHD og misbrug? - og er der forskelle på opvæ ksten hos de to grupper a f unge?



COK

ET LITTERATUR REVIEW

En søgning på tekster der indeholder ordet ADHD i titlen giver:

54141 hits!!!! Bl.a .: 1189 bøger 4778 a fha ndlinger 39452 a rtikler



COK

TONEANGIVNE FORSKERE INDENFOR FELTET

Joseph Biederman ha r bidra get til 1077 tekster om ADHD Timothy Wilens ha r bidra get med 391 tekster om ADHD Thomas Spencer ha r bidra get med 518 tekster om ADHD Disse tre forskere modtog sa mlet $4.200.000,- fra medicina lindustrien i å rene 2000-2007. Uden a t oplyse om disse indtæ gter til NIH og Ha rva rd, mens de forskede i virkningen a f den medicin, som firma erne fremstillede.



COK

EN KONFERENCE I BARCELONA

Symposium: on the socia l fa ctors!

”So, the next symposium will be on the social factors in ADHD. And I know what you are all thinking: what social factors? Because we all know that ADHD is a neurological, genetically transmitted disorder”.



COK

ET FORSØG PÅ AT FORSTÅ

Alexa nder C richton - An inquiry into the na ture a nd origin of menta l dera ngement, 1789

a mental state that is either innate or caused by damage to the nerves. When innate, it would be evident from an early period of life, be characterized by agitation and mental restlessness, interfere with the ability to attend to objects of education, diminish with age and individuals who suffered from this kind of attention disorder, would characterize their nervous state as having the fidgets.”



COK


“There are many to who the dryness and difficulties of the Latin and Greek grammars are so disgusting that neither the terrors of the rod, nor the indulgence of kind intreaty can cause them to give their attention to them. If a boy of this disposition be found to be by no means deficient in natural understanding, why should many good years be lost in a fruitless attempt, which must evidently become irksome to the preceptor, and prejudicial to the young person? Would a physician insist on it that one kind of diet was that which was most suitable to every constitution? If he found a few individuals who evidently could not digest it, would he not endeavour to find out what things are best adapted to their peculiar ideosyncrasies? […] as the power of attention is as different in different boys, as their bodily force, so their mental diet, if the expression be permitted, must also be varied accordingly”



COK


W illia m Ja mes – The Principles of Psychology, 1890

“The faculty of voluntarily bringing back a wandering attention, over and over again, is the very root of judgment, character, and will[...] An education which should improve this faculty would be the education par excellence...” ”[…] each of us literally chooses, by his ways of attending to things, what sort of a universe he shall appear to himself to inhabit” -et viljestyret menneske



COK


G eorge Stills – Some Abnorma l Psychica l C onditions in C hildren,1902 “A boy, aged 11½ years, was sent to me with this history. For weeks together he was affectionate, well-behaved, and in no way troublesome, then he would seem to lose his moral control to a greater or less degree for several days during which he be came quite dangerous in his spitefulness, seizing every opportunity to inflict pain on other children, banging their heads against the walls or desks, twisting their arms and otherwise maltreating them. During these periods he became dishonest and untruthful and had to be watched carefully to prevent the thefts which he perpetrated whenever he had the chance; at these times also he masturbated shamelessly and even exposed himself indecently in the class at school. The slightest provocation at such times produced an outburst of rage in which he scratched the skin off his hands and face till they bled and ground his teeth and wrung his hands. When punished for his thefts with beating he cried and protested that he would never do this again, but he stole again within the next few days. This was a wellgrown boy who talked brightly and intelligently and was said by his school teacher to be by no means backward in school attainments”



COK


C ha rles Bra dley – 1937 – opda ger ved et tilfæ lde den paradoksale effekt af amfetamin på urolige børn “20 mg was generally a satisfactory amount to produce changes in behavior without undesirable physiological consequences” (Bra dley, 1937)

“In contrast to its stimulating effect in adults, benzedrine in children generally leads to a subdued type of behavior. Children who habitually rush about and shout become quieter, less noisy, and better controlled. They are more alert mentally and more considerate of the feelings and opinions of those around them”. (Ba kwin, 1948)



COK


Socia l kontrol – er det kun et problem?

Ok - Børn, der ikke ka n vise hensyn, som er a ggressive og urolige er et problem for deres omgivelser!

Men

Det er også et problem, a t væ re et ba rn, der ikke ka n vise hensyn og som er a ggressivt og uroligt, for de væ lges fra a f deres jæ vna ldrende og vil blive mødt med modvilje a f de voksne.

Og det er et problem, ikke a t kunne koncentrere sig, nå r en meget stor del a f den undervisning, der tilbydes, er ba seret på vedholdt fokuseret opmæ rksomhed på emner, der ikke nødvendigvis er interessa nte i sig selv!



COK

ADHD OG MISBRUG AF RUSMIDLER

Tilba ge til W illia m Ja mes,

Hvis ma n fra en tidlig a lder ka n styre individets opmæ rksomhed, ka n ma n bestemme, hvorda n ha ns eller hendes verdensbillede konstrueres og dermed ha ns eller hendes indtryk a f, hva d der er rigtigt og forkert, og a f, hvorda n det gode liv leves.

Opmæ rksomhed på et emne, et objekt, en ta nke kun ka n fa stholdes i et flygtigt øjeblik. Hvis emnet, ta nken, objektet ikke gennemgå r en eller a nden form for fora ndring, vil den forsvinde ud a f vores opmæ rksomhed og synsfelt.

Evnen til a t styre opmæ rksomheden betra gtedes som væ rende grundla get for a t kunne udvikle dømmekra ft, ka ra kter og vilje. Nå r vi la der os styre a f viljen, fokuserer vi på én ting frem for en a nden, og viljens bedrift er så ledes a t fa stholde et svæ rt/ uinteressa nt objekt i ta nkerne og ikke la de sig distra here eller friste a f mere spæ ndende og umiddelba rt belønnende objekter.



COK


Russell Ba rkley, ADHD a nd the na ture of self control, 2005

En a dfæ rd, der i højere gra d er styret a f indre ta nkemæ ssige forestillinger og må l vil give omverdenen et indtryk a f en stæ rk orga nisme, der er styret a f en egen fri vilje.

Men vores evne til a t la de ha ndlinger væ re styret a f fremtidige må l, til a t pla nlæ gge vores a dfæ rd ud fra et tidsperspektiv, og den selvregulering vi derved udøver, befrier os dog ikke fra omverdenens kontrol. Disse ting gør tvæ rtimod vores a dfæ rd mere effektivt styret a f denne omverden.

Så hva d mon det betyder for de mennesker, der ikke så let la der deres opmæ rksomhed styre, a f hverken omverdenen eller sig selv?



COK

ADHD OG MISBRUG AF RUSMIDLER – BACK TO THE TOPIC

Uopmærksomhed: La ver skødesløse fejl

Ka n ikke fa stholde opmæ rksomheden over tid (medmindre de finder det interessa nt)

Hører ikke efter, hva d der bliver sa gt

Følger ikke instrukser (hæ nger ofte sa mmen med forrige)

Ka n ikke orga nisere/ pla nlæ gge/ tilrettelæ gge a ktiviteter

Undgå r (uinteressa nte/ kedelige) opga ver som kræ ver opmæ rksomhed

Mister til sta dighed ting

La der sig let distra here a f ydre stimuli

Er glemsom i forbindelse med da gligda gsa ktiviteter (sæ rligt dem, der ha r med pligter a t gøre)

Hypera ktivitet/ impulsivitet:



COK


Hyperaktivitet/ impulsivitet: Konsta nt uro i hæ nder/ fødder

Forla der sin pla ds (nå r ha n/ hun forventes a t blive siddende)

Løber, kla trer omkring på utilpa sset må de

Ha r svæ rt ved a t væ re stille

Stor motorisk a ktivitet, som ikke la der sig styre

Sva rer før spørgsmå let er a fsluttet

Ka n ikke vente på det bliver ha ns/ hendes tur

Afbryder eller træ nger sig på

Sna kker for meget uden situa tionsfornemmelse



COK


Så mennesker med ADHD er (ofte): Styret a f den umiddelba re kontekst

Ha r en forringet tidsfornemmelse

Ha ndler impulsivt for a t undgå situa tioner, der er forbundet med umiddelba r ubeha g

Ha r svæ rere ved a t opretholde må lrettet a dfæ rd

Ha r problemer med pla nlæ gning og udførelse a f komplekse ha ndlinger

Ka n ikke motivere sig selv og er styret a f ydre belønninger

Ha r mindsket følelsesmæ ssig selvkontrol og mindsket evne til a t ta ge et socia lt perspektiv



COK


Mennesker med ADHD og misbrug: Er oftest mæ nd.

Er yngre ved rusmiddel debut.

Bevæ ger sig hurtigere fra forbrug til misbrug.

Bruger større mæ ngder rusmidler ua nset type.

Ha r væ ret i flere beha ndlingsforsøg og er gennemsnitligt læ ngere tid om a t blive stoffri/ æ dru.

Scorer gennemsnitligt højere på ASI ift: stra fferetslig sta tus, interpersonelle rela tioner, psykia trisk sta tus.

Ha r ofte en a dfæ rdsforstyrrelse .



COK


Præ va lens:

Interna tiona le undersøgelser finder, a t mellem 12-38 % a f misbrugere i beha ndling ha r ADHD.

Da nsk undersøgelse fra 2012 fa ndt a t 32 % opfyldte kriterierne for en ADHD dia gnose, nå r de blev screenet med ASRS-6

Sa mme undersøgelse fa ndt, a t ADHD symptomer fa ldt mens de va r i beha ndling (3 mdr. efter indskrivning), men, der ikke va r forskel på gra den a f symptomer ved indskrivning og ved 3. opfølgning (6 mdr. efter indskrivning).



COK


Børn med ADHD ha r ofte en øget gra d a f a ggressivitet, nå r de sta rter i skolen.

Aggressive børn (generelt) a fvises a f kla sseka mmera terne og blive ofte udsa t for mobning.

Over tid ser ma n, a t a fviste børn og unge finder sa mmen i det, der på engelsk ka ldes deviant peer affiliations. Altså i venskabsgrupper, der er kendetegnet ved afvigende adfærd, på den norm- og regelbrydende måde. I en dansk Surveyundersøgelse fra 2011 fandt vi at unge med selvrapporterede ADHD symptomer i højere grad var blevet mobbet, og at de i højere grad havde stofbrugende venner, også når de ikke selv brugte stoffer. Socialisering gennem afvigende venner og manglende forældremonitorering er nogle af de sociale faktorer, der kan være med til at forklare, hvorfor relativt mange med ADHD udvikler et misbrug.



COK


Ma nglende tilknytning til og oplevelse a f, a t væ re givet nogle muligheder i sa mfundet kendetegner menta liteten hos ma nge med ADHD og misbrug. Nonkonformitet og regelbrud ka n på den må de også ses som en modrea ktion.

Tilhørsforhold til a fvigende venska bsgrupper:

ka n give en identitet, hvor ma n er a ccepteret.

tilfredsstiller det funda menta le behov for a t føle tilknytning til a ndre/ socia l bekræ ftelse.

Tilbyder et a lterna tivt menings- og normsystem, som er nemmere a t leve op til.



COK


Ka n du huske denga ng da du så fik dia gnosen, føltes det denga ng som en lettelse eller som en byrde?

Ung: ”jeg så det lidt som en lettelse, fordi så kunne jeg få lavet nogle penge, jeg solgte jo bare [medicinen].” Ung: ”ja, så tager jeg bare en lille håndfuld og så æder jeg dem […] eller også så solgte jeg dem, så jeg kunne købe ordentlig ecstasy i stedet for”

Eksternalisering KOP

Internalisering DEP Få psykiske

problemer (2.194)

Moderat eksternaliserende (327) Moderat internaliserende (240)

Svært internaliserende

(73)

Svært eksternaliserende

(68)

Psychiatrisk/ stres-belastede

(162)

Severity SVÆR

Ensom: 4.1% Depression: 0.4%

Selvmordstanker: 0.5% Ballademager skole: 0% Bortvist fra skole: 3.2%

Psychiatrisk diagnose: 1.6% Stres/traume oplev.≥5: 2.7%

Kvinder: 49.6% IS 20+/4: 1.2%

Binge uge: 8.2 % Cig. 20+: 13.1.2%

Ensom: 5,2% Depression:2.3%

Selvmordstanker: 1.9% Ballademager skole: 65.7%

Bortvist fra skole: 41.7% Psychiatrisk diagnose: 2.3%

Stres/traume oplev.≥5: 11.7% Kvinder: 25.0% IS 20+/4: 5.6%

Binge uge: 16.4% Cig. 20+: 40.4%



Psychiatrisk diagnose: 6.7% Stres/traume oplev.≥5: 13,5%

Kvinder:67% IS 20+/4: 0.8%

Binge uge: 6.8% Cig. 20+: 15.8%



Bortvist fra skole: 60.3% Psychiatrisk diagnose: 61.0% Stres/traume oplev.≥5: 39.8%

Kvinder: 30.2% IS 20+/4: 18.9%

Binge uge: 24.2% Cig. 20+: 56.3%




Kvinder: 62.0% IS 20+/4: 6.4%

Binge uge: 4.5% Cig. 20+: 29.9%




Kvinder: 73.7% IS 20+/4: 5.5%

Binge uge: 8.3% Cig. 20+: 44.2%

De fleste unge

70,3 % 560.000

Moderat belastede

19,3 % 153.000

Svært belastede

10,4 % 83.000

90.000

63.000

19.000 44.000 20.000

Venligst lånt af Ma ds Uffe Pedersen

Eksternalisering KOP

Internalisering DEP Få psykiske

problemer (2.194)



(73)


(68)


(162)

Severity SVÆR




Kvinder: 49.6% IS 20+/4: 1.2%

Binge uge: 8.2 % Cig. 20+: 13.1.2%




Stres/traume oplev.≥5: 11.7% Kvinder: 25.0% IS 20+/4: 5.6%

Binge uge: 16.4% Cig. 20+: 40.4%




Kvinder:67% IS 20+/4: 0.8%

Binge uge: 6.8% Cig. 20+: 15.8%




Kvinder: 30.2% IS 20+/4: 18.9%

Binge uge: 24.2% Cig. 20+: 56.3%




Kvinder: 62.0% IS 20+/4: 6.4%

Binge uge: 4.5% Cig. 20+: 29.9%




Kvinder: 73.7% IS 20+/4: 5.5%

Binge uge: 8.3% Cig. 20+: 44.2%

De fleste unge

70,3 % 560.000

Moderat belastede

19,3 % 153.000

Svært belastede

10,4 % 83.000

90.000

63.000

19.000 44.000 20.000


Eksternalisering Internalisering

Få psykiske problemer (2.194)



(73)


(68)


(162)

Severity




Kvinder: 49.6% Trivsel: 7,83




Stres/traume oplev.≥5: 11.7% Kvinder: 25.0% Trivsel: 7,65




Kvinder:67% Trivsel: 5,39













De fleste unge

70,3 % 560.000

Moderat belastede

19,3 % 153.000

Svært belastede

10,4 % 83.000

52 % af unge i misbrugsbehandling

48 % af unge i misbrugs-

behandling


behandling


behandling

25%

27%

10%

13%

50% af unge i misbrugs-behandling




COK

SÅ HVORNÅR SKAL MAN INTERVENERE OG HVORDAN?



COK

TIDLIG INTERVENTION, DER VIRKER (PÅ NOGEN…)

Good behavior game – behavior modification Inklusion i skolerne - som i reel inklusion, hvortil vi knytter en indsa ts.

Udviklet i 1969 Formål: a t ska be ro og orden i meget urolige/ svæ re a t styre kla sser.

Ide: del kla ssen op i to grupper og la d dem konkurrere mod hina nden om a t opnå goder og belønninger for a t overholde reglerne. Resultater: Da ma n a fprøvede metoden i en MEG ET urolig kla sse skete der dette:

Afbrydelser (sna kker uden a t ræ kke hå nden op etc.) fa ldt fra 96 % to 19%.

Uro (nå r de unger ikke bliver siddende, men render rundt) fa ldt fra 82 % to 9 %.



COK

GOOD BEHAVIOR GAME – flere resultater

G BG vs. Kontrolgruppe problemer med a dfæ rd/ følelser i skolen – a lkohol/ stoffer som voksen: forskel på 17% vs. 33% (Poduska , 2008)

G BG vs. Kontrolgruppe udvikling a f stofmisbrug: forskel på 19% vs. 38 % (Kella m, 2008) G BG vs. Kontrolgruppe, de mest aggressive og forstyrrende børns udvikling a f a ntisocia l

personlighedsforstyrrelse: forskel på 41% vs. 86% (Kella m, 2008)

G BG reducerer a ggression hos børn, der ha r svæ rt ved a t væ re I ga ng med det de bliver bedt om (low on-ta sk), men denne reduktion er medieret a f, a t gra den a f a fvisning reduceres og er ikke som så da n noget, der skyldes “spillet” (Leflot, va n Lier, Onghena , a nd C olpin, 2013).

G BG I 1. & 2. kla sse fører over tid til en reduktion I ADHD symptomer og denne reduction I ADHD symptomer fører til, a t fæ rre begynder a t ryge ciga retter (Huizink, 2009).



COK

“... People with great passions, people who accomplish great deeds, people who possess strong feelings, even people with great minds and a strong personality, rarely come out of good little boys and girls.” Lev Vygotsky

2 AARHUS UNIVERSITET

Documents

ADHD og misbrug - hvorfor er sammenfaldet mellem … 3 - Sheila... · HVORFOR ER SAMMENFALDET MELLEM DISSE TO ... Joseph Biederman ha r bidra get til 1077 ... ADHD og misbrug - hvorfor