Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
v e i le vsskk e i' c lo w n lo e c ie l fks Z l s ö g l s f o s s k e ^ n e s V i b l i v t e l c
3>3Sgtsfol'sk6M6S 8>d>>stsk 6Z 611 cls! Zf fszsumgsll VI8-V33M3ZK, 3>ssgt Li V3t3. Vst 6Z st spsc>3>- dibliotsk msä vsszksz, ctsz 6Z 63 cls! st V0Z6S tssüss KMmszv, d>33clt 33c>st vmtstts^cls slssgts-, I0K3!- og psr'so^slliistozis.
Sissgtstoi'sksmss vibliotsk:tittp://d>d!iotsl<.c!is-cl33M3zk.cIl<
I^vi's^i^gs^ VI8-V33M3ZK, 8!ssgt Li V3t3:www.sl36gtogcl3t3.cjk
S s m s s ^ / t , S k ü z ü /z o k s /c s k zzzc /skzo /c /s^ ^L S ^ /c s ^ d s c / s
m s c / 09 u c /s n c r jv /z s ^ s w k . /Vsz^ c /s k c /w /s z ^ s /9 o z n
s s /c / w ^ssz^ktsz; kz^oz^ o /o kzsvs -zV kksz? uck/o^dsk,
kcsz? cku kz?k c /o w z z /o s c k s 09 szz i/szzcks P O ^ -k z /s z ? .
/ V s f c /sk c /w /s z ^ s /9 o m vss^ /csz^ s o z n sz^ o m k s k k s k
s k o /o /z s v s z V k , sz^ c /s k ^ /9 k/9 k s k v s s z V
0/0M SS^/tS0Z77 9 s , Sk p v ^ -k z /s z ? ktllZ? 6Z kz/ WZ7k
9SZ^S0Z1/Z9, M v s k b ^ 9 .
Afflieils-OrilUl
r r k e e«r
fra
Stiftsprovst A. K . Acrmgcrcrrö.
(Scelges til Dndtoegt sor de wattiges Hasse i Sct. Hnuds Sogn).
Höenle.^orlagt af den Milo'ske Boghandel. Trykt i det Nlilo'ske Logtrykkeri. 1895.
M »ed bisse Blade tager jeg Afsked fra Set. Knuds
Kirke efter 37 A ars Tjeneste som Prcest ved Kirken. Jgjennem alle bisse A ar, i hvilke det blev mig for-
undt at udfore Prceste-Gjerning i Kirken, har jeg Dag
efter Dag vundet Kirken med sine hoie Hvcelvinger
kjcerere og kjcerere, og levet mig fastere ind i Kirken
og dens Historie. Mest dog har m it Hjerte knyttet sig t i l denne lyse og venlige B ygning, fo rd i det var m it
L iv s Opgave Sondag efter Sondag her at prcedike
vor Herres og Frelsers Jesu Christi Evangelium for Kirkegjcengere, der delte det samme Evangelium med
mig i Troens Oprigtighed. — As vore Domkirker er
S t. Knuds Kirke den yngste, men i hoi og cedel S t i l staaer den i forste Rcekke blandt Stiftkirkerne. Jeg
regner det som en Lykke, at det salbt i m in Embedstid
som Prcest ved Kirken, at Kirkens störe Restauration
foregik, og at jeg kom t i l at tage D el i Kirkens T il- bageforelse t i l sin oprindelige Skikkelse, der nu lader
dens B ygnings fulde Skjonhed trcede frem fo r Be-
flueren. Ved denne Restauration af Kirken kom ogsaa
dens gamle K ryp t frem fo r Dagens Lys, og blev gjen-
opbygget, saa at den kom t i l paany at vcere Hvilestedet
fo r Kirkens gamle Helgen, og herved blev der kästet et
Lys over den med Skrinlceggelsen samtidige Beretning,
som fortceller, at Helgenskrinet gjemtes og sattes ned
under Kirkens pragtfulde A lte r. Ved S iden af Kong
Knuds S krin blev nu ogsaa Hans B roker Benedicts S krin hensat i Krypten. Her hvile nu 3 danfle Kon-
ger og to D ronn inger; Kong H a n s og Hans D ronn ing
C h r i s t i n e med deres S an , P rin d s F r a n k s , Kong
C h r i s t i a n den A n d e n og D ronn ing E l i s a b e t h
med deres S on , P rin d s H a n s ; og Kong K n u d den H e i l i g e og P rin d s B e n e d i c t . Krypten er saaledes igjen, som da den blev bygget, indviet t i l Dodens
A lvo r. D et var ogsaa „en Vaadesang" der lod i V i-
borg Domkirkes K ryp t igjennem flere Aarhundreder.
Den katholske Kirke har sin Styrke i Systemets
conseqvente Gjennemforelse. En canoniseret Helgen
mister a ldrig sin Hellighed. Den Hellighed, der var
lagt paa Kong Knuds Ben den Dag Han skrinlagdes i Hans Kirkes K ryp t, har fo r katholsk Tankegang ved-
ligeholdt sig in d til kenne Dag. D et var derfor at
vente, at der fra katholsk S ide vilde blive g jo rt Forssg paa at benytte Hans otte hundrede A ars Dodsdag den
10. J u l i 1886 t i l at gjore en V a lfa r t t i l Hans R eli- qvier, fo r at vise disse Tilbedelsens skyldige LErefrygt.
D er künde fra Kirkens S ide ikke vcere noget at ind- vende imod, at katholske Christne den D ag samlede sig
om Kisten i Krypten i stille Andagt og loeste en taus
B o n ; men det künde ikke indrsmmes, at der her fandt nogen demonstrativ, gudstjenstlig H andling Sted. D a
derfor den katholske Menigheds Prcest her i Odense lod
sporge, om der künde gives Abgang t i l K rypten den
10. J u l i Klokken 12, blev der givet Ham et bekrceftende S va r, men det blev bestemt tilkjendegivet, at der hver-
ken künde foretages nogen kirkelig Ceremoni i Krypten,
ikke Heller indbringes noget katholsk Emblem i Kirken
i
t i l saadcmt B rug . Jeg vidste, at den katholske Kirkes >
P r c e f e k t fra Kjobenhavn var kommen t i l Odense, og
havde holdt Messe i den katholske Kirke om For-
middagen; jeg künde altsaa antage, at Han vilde ind- finde sig i S t. Knuds Kirke Klokken 12, og jeg gik
derfor saa tid lig hen i Kirken, at jeg künde modtage
Ham der, da Han kom i Folge med flere Prcester. Det var Loverdag, Byens Torvedag, og Kirken blev snart
fu ld af Mennester; det samme blev Tilfceldet med
Krypten, saasnart Nedgangen t i l den var given fr i.
Jeg tog strax P lads ved Siden af Kisten, og paa den
modsatte S ide tog Kirkevcrrgen, V inhandler Hey, P lads.
Umiddelbart derpaa traadte P r c e f e k t e n frem ved Fodenden af Kisten og begyndte: „H er ved denne
Kiste . . . " D a dette var imod den med Byens ka
tholske Prcest gjorte A ftale, afbrod jeg Ham strax; men da det var oiensynligt, at den störe Mcengde, der var
forsamlet i Krypten, ventede, at der vilde blive ta lt,
saa tog jeg selv Ordet. Ester en indledende For-
klaring om den stiftende Skjebne, som disse 2 S krin ,
Kong Knuds og Benedicts, havde havt, fo r de kom t i l
at staa samlede i S t. Knuds Kirkes K ryp t, bemcerkede
jeg, at K o n g K n u d ingensinde havde Hort t i l den
katholske Kirkes störe Helgener, og at derfor Hans
N avn ikke fandtes selv i storre Helgen-Calendere, h vo rtil
Gründen var den ganfle simple, at H an ikke v a r
M a r t y r f o r T r o e n s S k y l d , men var bleven drcrbt
i et O p ro r af sine egne Undersaatter, og efter canonifl
Ret er det ikke Lidelsers Storhed, men deres Aarsag
og G rund, som giver Adkomst t i l M arty rg lo rien (Hon poena ssä causa kacit mart^rem). Den Tale be-
hagede ikke de katholske T ilhorere, og da jeg derfor t il-
' — 4 —
Lsidst sluttede med den Henvendelse t i l Prcefekten, at nu
stod det Ham f r i t fo r at tale, saa sagde Han b lo t : „ V i
Katholiker forandre ikke vor Dom om H ellig -Knud; jeg v i l bede de hervcerende Katholiker at bede deres
Rosenkrands stille fo r dem selv". — M ere blev der ikke ta lt den Dag. Efterhaanden tomtes K ryp ten ; jeg
var den sidste, som forlod den.
Een Gjenstand — men ogsaa knn den ene — for-
blev om ikke uberort, saa dog uforandret under denne sidste Restauration as Kirken; det var Kirkens Prcedike- stol. Paa den samme Pra'dikestol, paa hvilken jeg Skjcertorsdag 1858 forste Gang prcedikede i S t. Knuds
Kirke, har jeg nu kunnet holde m in Afftedsprcediken;
og jeg kan sige med Tak t i l Kirkens Herre i H im len,
jeg har kunnet gjore det med nogenlunde usvcekkede
aandelige Krcefter, men de legemlige Krcefter lide under
Vcrgten af 86 A lders-Aar. M en med denne ene Und- tagelse frembyder Kirkens Jndre et andet Skue end da
jeg forste Gang traadte ind i den. Orgelets Fäeade
er den gamle, men Orgelet selv var fornyet fo r Re
staurationen, og hvilken Rigdom af Toner Orgelet
gjemmer i f i t Jndre, forstod Kirkens blinde Organist
J e t e l i sin T id at give os et Begreb om, naar Han lod
Orgelets Tonevceld i r ig Fylde udstrsmme under Kirkens
Hvcelvinger i Andagtens T im er — N aar jeg nu
tcenker tilbage og gjenkalder mig Kirkens Jndre, som det saae ud ved m in forste Jndtrcedelse i Kirken, saa
! kan jeg sige, som P a u l u s skrev t i l C orinth om L ivet
i Christus: „D e t gamle er forbigangent, se A lt er
blevet n y t" . T h i saaledes seer det i Virkeligheden ud i S t. Knuds Kirke. Den lange Rcekke P u lp itu re r, der
i 2 Etager indtog den hele Nordside af Kirken over
I
Qvindestolene, er borte; de fire Rcekker S to le paa
G ulvet, med D ore t i l at aflaase, have veget Pladsen
fo r aabne S to le , efter at dog Aflaasningen under
Gudstjenesten forlcengst var opgiven. Senest er Kirkens
gamle A ltertavle , der var imponerende ved sin Hoide og ved Apostlenes og Evangelisternes i Trce udskaarne B illeder i Legemsstorrelse, bleven erstattet ved den af
D r o n n i n g C h r i s t i n e oprindelig t i l G r a a b r s d r e -
Klosters Kirke bekostede og af C l a n s B e r g udskaarne A ltertavle, der henstod i V o r Frue Kirke i Odense, og
hvis Overfsrelse t i l Set. Knuds Kirke og fuldstcendige
Restauration skyldes et O ffer, som en Fam ilie i Sognet
bragte, der derved indskrev sit Navn i Kirkens Historie.
A ltertavlen er, som den nu staaer, en Prydelse fo r Kirken, men ved sin streng katholfke Karakter egner den sig mindre t i l Opbyggelse ved en evangelisk Gudstjeneste.
M en hvad der nu er nyt, v il engang blive gammelt, og saa v i l T iden ogsaa have lagt sin Haand paa
det. D et er at haabe, at den T id , der da raader, v il
dele ligesaa hensynsfuldt mellem gammelt og nyt, som
v i mene at have g jo rt i vor T id .
I den restaurerede Kirke er det to Gange faldet i
m in Lod at tale t i l Danmarks Konge og D ronning. Den ene Gang var ved Kirkens Gjenaabning efter Re
staurationen, den 18. J u l i 1875. Gjenaabningen fa ld t paa den 8de Sondag efter T r in ita tis med Evangeliet
om de falske Propheter. N aar paa en saadan Dag
Evangeliets Tankegang ikke künde skydes tilside, saa laa
Anledning og O pfordring ncer t i l at tale om Kjende-
mcerket paa Christi fände Kirke, og dette maatte da vcere at söge i vor apostoliske Troesbekjendelse, der saa-
ledes maatte blive Prcedikenens Gjenstand.
Den anden Gang jeg stod Ansigt t i l Ansigt med
den kongelige Fam ilie i S t. Knuds Kirke, var den 4. J u n i 1882, da et Dyrstue i Odense havde foranlediget
Köngens Ncrrvcerelse. Jeg modtog Majestceterne indenfor Kirkens D e r med disse O rd , som jeg her ned- flr ive r efter Hukommelsen, der er vedbleven at vcere
mig trofast:„Allernaadigste Kongei Allernaadigste D ro n n in g !
B la n d t de Röster, som i disse Dage tale ho it om et
trofast Folks Hengivenhed og Kjcrrlighed t i l Konge og
Kongehus, er der ingen som taler hoiere end Set. Knuds Kirke med sit gamle Navn. D er var en T id ,
da alle vore Domkirker bare Navn efter den Helgen,
t i l hvis LEre de vare byggede og hvis Ben der gjemtes. M a n sagde saaledes: Set. Clemens Kirke i Aarhus,
Set. Lucii Kirke i Roeskilde, Set. Thogers Kirke i
Vestervig. Saa kom Reformationen, den borttog
Helgernes R eliqvier fra Kirkerne, men med det samme tog den ogsaa Helgen-Navnet dort fra disse Kirker.
N u taler Ingen om Set. Clemens Kirke, ekler Jo m fru Marice Kirke i V iborg. De ere alle gaaede ind under
den fcelleds Bencrvnelse af Domkirker i det S t i f t , de
höre t i l. Hvorledes er det da gaaet t i l , at Set.
Knuds Kirke, alene af dem alle, har beholdt sit gamle
Navn, og kaldes med sit Helgen-Navn den D ag i
Dag, »den i bette Stykke at have delt Skjcrbne med de andre Domkirker i Landets S tifte r? S vare t er:
det var fo rd i den Helgen, hvis Navn Kirken bar, var en dansk K o n g e , og sin Konge-Helgen gav Folket
ikke S lip paa. D erfo r sige v i endnu i D ag Set.
Knuds Kirke, og Tiden fastholder Köngen fremfor
Helgenen.
- 7 —
Tiderne vexle og de menneflelige Dyder trceder
frem i fo rflje llig Skikkelse i de stiftende T ider, men
derfor b liver Dyden i f i t Vcesen den samme. De
Dyder, som udmcerkede Kong Knud den Hellige, vare
G u d s f r y g t og R e t f c e r d i g h e d , vel iklcedte Tidens strcenge Klcedebon, men ligefu ld t bestemmende fo r a l
Hans Kongegjerning. M en naar den Almcegtige i
Himmelen v i l vife sin M iflundhed imod et Folk paa
Jorden, saa lader Han G udsfrygt og Retfcerdighed tage
Scede paa dets Kongethrone; og naar nu i disse Dage Folkets Jubel allevegne omgiver Deres Majestceter,
faa stiger denne Jubel og disse Fryderaab op t i l den
Almcegtige, som et trofast Folks Taksigelse, fo rd i Han
forunder Danmarks Rige og Folk den Lykke, at Guds
fryg t og Retfcerdighed boer i dets Kongesale,
Med disse O rd vcere Deres Majestceter hilfede
ved Jndgangen i Set. Knuds gamle Helligdom. Den
B on stal a ldrig aflade her, som beder den alma'gtige
Gud i Himmelen befljcerme og bevare Deres M aje-
stceter; Han selv velsigne Deres Majestceter med den
Velsignelse, som kommer ned herovenfral"
Enhver G jern ing krcever Arbeide; jeg veed med
mig selv, at jeg ikke har unddraget mig Gjerningens Arbeide i Set. Knuds K irke; men ethvert Arbeide har
ogsaa sin Lon, og Arbeidets bedste Lon er Arbeidets
Glcede: ikke den Glcede, som kommer efter og af A r-
beidet, men den Glcede, som er i og med Arbeidet;
ikke den Glcede, som kan foles, naar et Arbeide er endt
og Arbeidet kan have vcrret strengt, og H vilen derefter
kan have vceret ventet med Lcengsel, men den Glcede, som selve Arbeidets Udforelse forer med sig, fo rd i A r beidet er kjcert og dets Udforelse en Tilfredsstillelse af
Hjertets T rang og Lyst. Jeg kan sige, ved Affleden fra Sct. Knuds Kirke, at jeg har glcrdet mig ved og under m in Prcestegjerning i den i de mange A ar, jeg
har fcerdes i den. Og har jeg endog maattet fole
mangen Gang, at mine Krcefter ikke fyldestgjorde Gjer-
ningens K rav, saa veed jeg dog, at jeg ikke har skaanet
de K ra 'fter, som vor Herre havde givet mig. D e rfo r
have disse lyse Rum og disse hoie Hvcelvinger vceret
mig saa kjcere, og jeg siger med D a v id : H erre i jeg
har elsket d it Hufes B o lig og din M re s Tabernakels
Sted.N u siger jeg Farve l t i l Sct. Knuds K irke; jeg
g jo r det med vemodigt S in d , men end mere med Tak
t i l Kirkens Herre i Himmelen, der har givet mig
Hrcefter t i l at fcerdes i m in G jerning i Kirken in d til
m it 86de Aar. Og vel troster jeg mig ikke t i l at sige
ved Bortgangen, som G e s i c o skrev paa sin fuldendte K irkebygning: jeg efterlader m it Navn at bevares i
E rind ring ; th i den enkelte Prcests G jerning skal op-
tages og erstattes af den kommende; men jeg vender
Tanken om og siger: jeg tager Kirkens E rind ring med mig, og Sct. Knuds Kirkes Navn v i l a ltid bevares i
m in Hukommelse.
Den almcrgtige Gud, som holder Lynet i sin
Haand, og gjemmer S torm en i dens H uler, Han af-
vende i Naade Lynets og S torm ens M a g t fra Kirkens
hoie B yg n in g ; Han lyse sin Fred over den, at den
gjennem kommende S lcrgter kan vcere det Sted, hvor
Menigheden tryg t kan samle sig om Forkyndelsen af
det O rd, som skal samle os alle!
— g —
Med bisse samme Blade tager jeg ogsaa Affled
fra Set. Knuds Menighed, og det er ikke med denne
Affled, som det har vceret, naar jeg to Gange tilfo rn
har taget Affled fra Menigheder, i hvilke jeg havde
vceret Prcest i lcengere eller kortere T id . N aar jeg nu tager Affled fra Menigheden her, saa tager jeg med det
samme Affled fra a l Prcestegjerning i enhver Menighed
i Folkekirken; saaledes Var det ikke tidligere. Ved J u l
1855 tog jeg Affled fra Borbjerg Menighed, efter at have vceret Prcest der fra 19. Februar 1839. Palme-
soudag 1858 holdt jeg Affledsprcediken i Kullerup og Refsvindinge Kirker, ved hvilke jeg kun havde vceret
Prcest i to Aar. M en begge Gange var det kun A f-
slutning af m in Prcestegjerning paa bette enkelte Sted,
og en Overforelse af den samme G jern ing t i l andet Sted og anden Menighed. N u er det en Afslutning,
efter hvilken der ikke kommer en ny Begyndelse. Jeg
vidste tidligere, at naar den ene Kirkedor lukkede sig
efter mig, saa stod en anden D o r aaben, og naar jeg
afsluttede paa den gamle Prcedikestol, saa var der Ab
gang t i l en anden. Jeg trostede mig t i l , at dersom
det var blevet mig forundt at vinde H jerter paa det
Sted jeg forlod, saa turde jeg haabe, at Herren vilde
lade samme Naade blive mig t i l D e l paa det Sted,
hvor jeg drog hen. N u er a lt bette anderledes. N aar Set. Knuds Kirke har lukket sin D o r efter m ig, saa er D oren lukket fo r a l m in G jern ing som Prcest i Christi
Kirke. T id ligere, naar jeg fliftede Sted, saa var Tanke
og S in d vendt mod det nye og kommende, og det var
Gjerningen der foran paa det nye Sted, som kalbte t i l
Betragtn ing og Overveielse om Maaden, hvorpaa dens
— io —
1
Krav skulde og künde fyldestgjores. N u har jeg kun at se tilbage over den endte G jern ing, og over den Arbeidsdag, der nu er gangen t i l Hvile. J o Innigere
Arbeidsdagen har vcrret, desto mere maa jeg takke
Herren, fo rd i Dagen ikke har vcrret uden Velsignelse.
Den har vcrret lcrngere end den er fo r de fleste Prcr-
ster; men Dagens Lcrngde g jo r Tilbageblikket svcrrere
og krcrver alvorligere Betragtning.N i e m a y e r siger i sin Pastoral-Theologi: D er er
to S psrgsn iaa l, som en Prcrst kan gjore sig selv, naar
Han tager Ssndagens Evangelium frem t i l M ed ita tion ;
det ene er: „hvad onfler Menigheden idag at höre?" og det andet er: „hvad trcrnger Menigheden t i l at
höre som Udlcrgning af dette Evangelium ?" Det
forste Sporgsm aal har jeg a ldrig g jo rt mig selv. Det
g jo r overhovedet kun den Prcrst, der sinder sin T il -
fredsstillelse i, og scrtter sig t i l M a a l at samle en
Kreds af T ilhorere om sin Prcrdikestol, hvilken Han
kan kalbe s in M e n i g h e d , i misforstaaet Nidkjcrrhed,
der glemmer, at enhver Menighed kun kan vcrre K ir -
kens Herres Menighed, og at Prcrsten selv er En af
den Menighed, i hvilken Han er anviist sin P lads, og i hvilken Han ikke har noget at meddele af det, som
Han kan kalbe sit eget, men kun kan ineddele af det,
som er Kirkens, og af det Q rd , som Enhver i M en ig
heden deler med Ham D et rober M angel baade paa christelig Jndsigt og paa christelig Idm yghed, naar en
Prcrst roser sig af at have samlet en Menighed om-
kring sin Prcrdikestol, som Han kalder: „ m i n M e n i g
hed". V i Prcrster have ingen Menighed, som v i kunne
kalbe vor Menighed; v i have den Opgave at tjene den
Menighed, som samler sig i den Kirke, der er anviist
11
Menighed og Prcest t i l fcelleds Afbenyttelse og Op-
byggelse. F o r Prcesten gjcrlder her Apostelens O rd :
„hvad har du som du ikke har annammet?" Prcesten har intet af sit eget at give Menigheden; men hvad
Han har annammet af Kirkens Herre, det samme har Enhver i Menigheden annammet i lige Maade. Dette har jeg holdt mig klart fo r Oie fra den forste Dag
jeg betraadte m in Prcedikestol, men derfor har jeg ogsaa undgaaet at friste den Skufselse, som hcendes
mange Prcester, naar den Kreds af T ilhorere, som de
kalbe „ d e r e s M e n i g h e d " , siden svigtede og fogte
andetsteds hen: de vare jo anviste t i l at söge dort fra
deres egen Kirke og dens Prcest. Jeg har a ltid taget mig felv med i m in Prcediken, og har m in Prcediken
end stundom vcrret t i l mindre Opbyggelse fo r Andre,
saa har den dog vceret t i l Opbyggelse fo r mig fe lv:
naar jeg talte t i l Menigheden, talte jeg t i l mig felv.
Den samme Fslelse af Idm yghed og AEngstelse, som
jeg tog med paa Prcedikestolen forste Gang, har a ldrig
fo rlad t m ig : den har fu lg t mig t i l den sidste Dag.
Ved Valgmenigheds Kirkens Opforelse her i Sognet
i m in Embedstid har det kirkelige L iv erholdt en T il-
vcrxt. Andre kunne sige: en Udvcrxt. Valgmenighedens
Oprettelse er Conseqventsen af Sognebaandslosningen. Begge have deres G rund og dermed ogsaa deres Be-
rettigelse i den Troens Skrobelighed, der a ltid v i l
findes hos Flere eller Fcrrre i Folkekirken. Den, der
loser Sognebaand, kan ikke finde Tilfredsstillelse hos
sit eget Sogns Prcest; de, som oprette en Valgmenig-
hed, tilfredsstilles ikke af Sognenes Prcester der om-
k ring ; de nodes saaledes t i l at forskaffe sig en egen
Prcest efter deres eget Hjerte. Derved er ikke andet at
- ,2 -
gjore, end at bede Kirkens Herre, at Han giver sin Kirke a lt mere og mere Troens opladte Dine, at Hans
Erkjendelse maa voxe i den; men in d til bette fleer, v i l
Han bcere over med den Troens Skrobelighed, der holder sig t i l Pra'stens Person, og scetter P r c e s t e n s
G jerning i C h r i s t i G jern ings Sted, som om Prcesten
ved sin Udforelse af Kirkens heilige Handlinger enten
künde scette t i l eller tage fra. Kirken maa bcere over
med denne Skrobelighed i T roen ; P a u l u s bar over
med en lignende Skrobelighed hos Mange i M enig- heden i C o r i n t h . D et beroer paa Kirkens Herre,
hvorlamge det fla l vare, in d til v i A lle naa t i l Enhed
i Troen, t i l M ands Modenhed og t i l Christi Fyldes
voxne A lder (Eph. 4, 13).
D et borgerlige Sam fund opgiver ikke sin Ret t i l at stille K rav t i l den Prcrst, der boer i Sognet, med Hensyn t i l Varetagelse af saadanne Forretninger, som
Hans T id og Krcefter tillade Ham at paatage sig, og
den evangeliske Kirkes Prcrst gaaer ikke saaledes ud af det borgerlige Sam fund, at Han ikke skulde have nogen
Forpligtelse mod Staten udenfor sin egentlige Prceste-
gjerning. Jeg har i m in lange Embedstid ikke und- -
draget mig faadan Forpligtelse og saadanne K r a v ; men
om bisse endog i Aarenes Lob have bragt mig ind i
mange Forhold af forskjellig A rt, saa har det glcedelige
fo r mig stedse vceret bette, at de intet D ieblik har lagt
H indring i Veien fo r m in prcestelige Virksomhed eller afdraget m it H n fra det, som var m it L iv s egentlige
K a ld ; men derimod har den Tilfredsstillelse, jeg har
havt af m in Deltagelse i saadanne Forretninger, som
laa udenfor min prcestelige Virksomhed, vceret af meget
forskjellig A rt. Jeg skriver ikke her m it L iv s Historie,
7
og derfor skulle bisse verdslige T in g ikke her beskrives;
jeg künde ellers have havt ineget at sige om den Kilde,
hvorfra vore Dages politiske Opposition har sit Ud-
spring. —En Fordel v i l m in Eftermand have fremfor mig,
naar Han tiltrceder Embedet. Han skal ikke overtage
Posten som Formand i Odense Fattigcommission. Det
maatte jeg efter m in Formand. D et er kun een
trostelig E rind ring jeg har fra den T id . Det var, at
jeg som Formand i Fattigcommissionen stk Leilighed
t i l at udrede Cantsler F r i i s e s Legats forsvundne
Kapita ler, tilligemed en D el flere, som i forrige A a r
hundrede dels vare gaaede tabt, dels vare inddragne i den almindelige Fattigkasse, der nu gav S lip paa dem; og saaledes blev det m u lig t at restituere et Legat, der
aarlig uddeler 18 P ortioner paa 40 Kroner t i l
D ringende i Odense Fattigd istrict.
Som Medlem af den senere ophcrvede D irektion fo r Graabrodre Hospital har jeg havt m in Andel i
Hospitalets Omdannelse. D et forste S k rid t paa den
Vei, som forte t i l det M a a l, der tilsidst naaedes, stete
i V interen 1864, da S tiftam tm and Unsgaard og jeg,
som den Gang var constitueret B iflop , indgik t i l Justits- ministeriet med Forslag og P la n t i l den Omdannelse,
der derefter med bette M in isterium s Sanktion gjennem- fortes. Grundlaget fo r den tilsigtede Forandring med
Hospitalets Jndretn ing var, at de egentlige Hospitals-
Lemmer flulde beholde alle de gamle' Bygninger nfor-
mindflede, med en tilsvarende ugentlig Understottelse,
hvorved det i C h r i s t i a n den T r e d i e s Fundats fo r Hospitalet tilsigtede Oiemed maatte siges at vcere fleet
Fyldest; men ved S iden af denne Lemme-Stiftelse og
— 14 -
1 1
uafhcrngig af den, skulde der saa bygges og indrettes en B o lig fo r eenlige Qvinder af bedre L ivsv ilkaar, naar det efter de gamle Bygningers Omdannelse efter
deres Bestemmelse viste sig, hvor stör en B ygning
Hospitalet havde M id ie r t i l at opfore.Snedkermester, Kap ita in H a n s e n var fra Be-
gyndelsen antaget t i l Hospitalets Arkitekt, og Hans
Tegninger forelaa fcerdige. D et lykkedes mig at gjore Ham begribeligt, at den gamle Jndretn ing med sine fcelleds Sovestuer og saakaldte Varinestue t i l Ophold
om Dagen horte t i l en Fattiggaard og ikke t i l et
Hospital, hvor man vilde forstaffe de gamle Mennesker
et hyggeligt Ophold baade ved N a t og ved Dag, og
at derfor det ene rig tige her vilde vcere at indrette
mindre Vcerelser, hvor der künde haves Varme t i l en- hver T id ; og den P la n blev saa fu lg t. Hvad angik
Storrelsen af den Klosterbygning, der flulde opfores, da var Hospitalsdirektionen henviist t i l at tage Hensyn t i l den Kapita l, der havdes at raade over, og t i l den
P lads, som künde erholdes t i l at bygge paa.
Den Kreds af Mcend, der modtog mig ved m in
Ankomst t i l Odense, som Medarbeidere ved S t. Knuds Kirke, er forlcengst gaaet t i l H vile , og ved Graven har
jeg sagt dem alle det sidste F a rve l; jeg har ogsaa der
sagt dem min Tak fo r trofast Sammenhold og venlig
Jmodekommenhed; baade den M and, der i de mange
A a r var min College i Ordets Tjeneste, og Kirkens
ovrige Betjente, der talte Mcend i deres M id te , som
vare en Prydelse fo r deres S tand. Ved m in B o r t
gang seer jeg mig omgiven af andre M cend; jeg b rin
ger dem m in Tak fo r de A a r v i have levet med hver-
andre, og i hvilket det a ldrig har manglet paa gjensidig
- 1Z -
1 1
V e lv illie og trofast Hengivenhed; jeg stilles fra dem
med V n fle t om at Guds Velsignelse maa vcere over dem
i deres G jern ing i Set. Knuds Kirke in d til en sildig Alderdom.
N u siger jeg Farve l t i l Set. Knuds Menighed.
Jeg takker Menigheden fo r a l den V e lv illie , hvormed den er kommen mig imode fra den forste Dag in d til
den sidste. Jeg takker Enhver i Menigheden fo r en-
hver Kjcrrligheds Beviisn ing , som er bleven mig t i l D el. D et har ikke vceret störe Krcefter, jeg medbragte
t i l Embedet i det störe S o g n ; men jeg er mig bevidst,
at paa redelig V il lie har det a ldrig manglet. Jeg
stilles fra Menigheden med den T ro og Fortrostn ing, at jeg ingen Uven her efterlader mig. Jeg har a ldrig lagt an paa at vinde Dognets Gunst, men hvad der
har vceret M aa le t fo r m in Strceben saavel her som
andetsteds, det var at erhverve mig A lles Agtelfe. H vo r jeg fla l finde m it sidste Hrilested, veed jeg ikke;
det veed In gen af os, men det Haab tager jeg med, at„iserrens Venner ingensinde modes skal for sidste Gang".den störe Aelgenkjoede msdes vi paa H»errens Dag".
- 16 —