Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Danmarks JordbrugsForskning

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Ph.d. stud. og forskerPh.d. stud. og forsker

Rikke Klith JensenRikke Klith Jensen

Forskningscenter Forskningscenter FlakkebjergFlakkebjerg

E-mail: [email protected]: [email protected]


0

20

40

60

80

100

"0" "2 - 5" "13 - 20" "20 - 37"

Tæthed af agertidsel (skud pr m2)

Rel

ativ

t u

db

ytte

Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre

Reference: W.W. Donald, 1990 (USA)


Få forsøgsresultater med bekæmpelse af tidsler

• Enten baseret på potteforsøg eller markforsøg med meget store forekomster

• Stor variation i bekæmpelseseffekter– Røddernes fordeling, antal og alder– Klimatiske forhold før og efter bekæmpelses-

tidspunktet– Røddernes kondition– Genotyper


Ernæringsrod

Stængelknop

Ny generation af formeringsrødder

Reserveknop i bladhjørne

Tidslers rodmorfologi

Spredning: 2.4-3.7 meter årligt!

Rodsystemet regnes for at have en

alder på 3 år

Reference: P. Grøntved, 1954

(DK)


Tidslers rodvægt

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

160-180

140-160

120-140

100-120

80-100

60-80

40-60

20-40

0-20

Dyb

de

(cm

)

g rodtørvægt (%)

Ref: L.B. Nadeau & W.H.

Vanden Born, 1989 (CA)


Tidslers stængelknopper

0 10 20 30 40 50

160-180

140-160

120-140

100-120

80-100

60-80

40-60

20-40

0-20

Dyb

de

(cm

)

Antal skud pr. meter rod




Tidslers overjordiske skud

0 2 4 6 8 10 12 14

160-180

140-160

120-140

100-120

80-100

60-80

40-60

20-40

0-20

Dyb

de (

cm)

Antal skud pr. meter rod dyrket i kar




Kemisk bekæmpelse af tidsler i vækstsæsonen

• I korn anvendes MCPA på stadie 30-39 med max. 1500 g aktivt stof pr ha. Effekt af clopyralid og sulfonylurea-midler er mere usikker.

• I græs anvendes MCPA. Begrænsning i dosis og behandlingstid vil reducere effekten i visse “græsser”

• I bederoer og raps kan clopyralid give en god bekæmpelse men langtidseffekten er usikker


Kemisk bekæmpelse af tidsler i vækstsæsonen

• I korn før høst eller i stub kan en høj dosering glyphosat være effektiv (1400 g glyphosat/ha)

• Glyphosat i stub – pløjning tidligst efter ca. 1 uge


Mekanisk bekæmpelse ved forskellige jordbearbejdninger

• Skrælpløjning efterfulgt af opharvning og afsluttet ved en vinterpløjning

• Stubharvning efterfulgt af opharvning og vinterpløjning

• Dyb pløjning straks efter høst og en let harvning efterfulgt af gentagne harvninger


Effekter af jordbearbejdningAntal tidsler Stubharve Skrælpløjning Dybpløjning

År Ubehandlet % effekt af ubehandlet1948 75 24 56 461951 271 41 34 501951 115 48 81 *1953 36 41 57 751953 284 -3 -57 *1954 84 -14 -8 -211958 53 11 22 -71958 54 34 32 8

Gennemsnit 23 27 25

Reference: O. Permin, 1961 (DK)


Forskelle i effekter skyldes

• Stor forskel på population indenfor forsøgsarealet

• Udførelsen af behandlinger mellem forsøg

• Forskellige klimabetingelser mellem år

• Tidslers hvileperiode i efteråret


Udvikling af rodsystem fra et kort rodstykke i

løbet af en sommer

Tidslers genvækst

Ref: S. Lund & E. Rostrup, 1901 (DK)


Tidslers genvækst

Rodlængde iCm

Antal ovenjordiskeskud

Antalrødder

60 48 7830 33 5520 22 3810 15 245 6 83 4 41 3 30,5 2 1

Reference: D.E. Forsberg, 1962 (CA)


Udsultning - Gentange jordbehandlinger

% overlevelse ved gentagne kultiveringer i 1960/1961 opgjort d. 1/61960 1961 1962 1963136 32 0 0197 15 0 0,7153 12 0 0119 10 0 0163 8 0 0167 5 0 2117 3 0 0111 3 0 0115 1 0 0150 0,4 0 01/6-60, 22/6-60, 13/7-60, 3/8-60, 24/8-60, 7/9-60, 28/9-60, 1/6-61, 22/6-61,13/7-61

Forskellige genotyper:

Reference: J.M. Hodgson, 1964 (USA)


Udsultning - Afslåningg tørstof

0

500

1000

1500

2000

2500

0 3 4 5 6 9 18

Antal afslåninger

Ref: A. M. Dock Gustavsson, 1994

(S)


Fire optimale bekæmpelsestidspunkter

• når de første knopper udvikles på de underjordiske rødder

• når de første overjordiske skud er synlige• når hele planten har tørstofminimum

(total)• når alene de underjordiske rødder har

tørstofminimum

Reference: S. Håkansson, 1982 (S)


Udviklingsstadium og kompensationspunkt

• Sommer og efterår lagres næring i rødderne

• I foråret bruges en del af den lagrede energi

• Tørstofminimum= kompensations-punkt

Ref: A. M. Dock Gustavsson, 1997

(S)


• Kritisk tidspunkt: 8-10 blade (C)

• Kan højden virke for C

• Model for højde udvikling, bladantal og blomstringstidspunkt

Udviklingsstadium og kompensationspunkt


0 200 400 600 800 1000

GDD (Soil Temperature)

0.0

0.2

0.4

0.6

0.8

1.0S

hoo

t E

me

rgence (

%)

DK1DK2DK3DK4ND87ND89Weibull Function

GDD=(mintemp + maxtemp)/2

Ref: R.K. Jensen, D. Acher &

F. Forcella, 2002 (DK & USA)


Vigtig information ønskes

• om tidslers fremspiring- og udviklingstrin i forhold til tidslernes alder og tidligere bekæmpelse

• om tidslers konkurrence med afgrøde• om tidslers hvileperiode* • om effekten af bekæmpelse i nyetablerede

kolonier i forhold til veletablerede kolonier

• om variationen af tidslers genotyper under markforhold


Strategi for kemisk bekæmpelse af tidsler

1 Bedst langtidseffekt ved bekæmpelse på knopstadiet = særskilt behandling

2 Bekæmpelse må ofte foretages 2-3 år i træk for at opnå total bekæmpelse *antallet af skud øges ved MCPA hver 4. år

3 Planlæg indsatsen efter sædskiftet. Bekæmpelse er ikke mulig i en række afgrøder

4 Ved tidlig indgriben vil indsatsen ofte kunne begrænses til en pletsprøjtning


Strategi for mekanisk bekæmpelse af tidsler

1 Anvend forårspløjning eftersom det hæmmer tidslens forårsfremspiring

2 Anvend gentagne afslåninger (2-4) i græsmarker

3 Benyt efterafgrøder i sædskiftet

4 Afslåning bør foregå ved tidslens 8 bladsstadium

5 Frøspredning af tidsler bør forhindres

Documents

Agertidsler - biologi og bekæmpelse