Aktuelt om svampe- og skadedyrs-bekmpelse

Ghita Cordsen NielsenLandscentret Planteproduktion

Ingen rigtig nye svampemidler til korn i 2008Der kommer ikke svampemidler med nye aktivstoffer i korn i 2008.Flgende midler med kendte aktivstoffer er dog nye p markedet: 1,0 l Maredo (~1,0 l Opus)0,5 l Acanto (~ effektmssigt til 0,5 l Amistar)

( )= antal forsg(Oversigten s. 99)Bruttomerudbyttersvampebekmpelse, hvede024681012142002 (53)2003 (67)2004 (149)2005 (171)2006 (197)2007 (129)Hkg/ha

Aksbeskyttelse i hvedeKandidater: Bell, Proline og Opus.Bell m kun anvendes indtil skridning.Firmaet har ansgt om en kortere sprjtefrist for Bell.Normal doser: 1,5 l Bell, 0,8 l Proline og 1,0 l Opus.

Alle led behandlet i st. 31-32Hvede 130 kr./hkgAksbeskyttelse, hvede20 forsg 2005 - 2007012345678 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4OpusProlineBellMerudbytte, hkg/haBruttoNetto(Oversigten s. 88)

Alle led behandlet i st. 31-32Aksbeskyttelse, hvede2 forsg 2007, meget Septoria024681012141618 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4OpusProlineBellMerudbytte, hkg/haBruttoNetto(Oversigten s. 87)

* 0,5 l Bell + 0,15 l CometAlle led behandlet i st. 31-32Aksbeskyttelse, hvede7 forsg 20070123456789101/2 Opus1/2 Proline1/2 Bell1/2 (Bell + Comet)*Merudbytte, hkg/haBruttoNetto(Oversigten s. 87)

4 forsg delt aks 2007(Oversigten s. 90)

Behandling st. 39 og 55-61Nettomerudb., hkg/haProline-Proline2,7Opus-Proline2,9Proline-Opus2,9Opus-Opus4,3Bell-Opus3,6Opus-Bell5,1Bell-Bell6,1Bell-Proline5,7LSD 2-9n.s.

Konklusion aksbeskyttelseBell har klaret sig bedst, isr ved hjt smittetryk. Proline har ogs klaret sig godt, mens Opus har vret mere svingende. Bell+Comet har ogs klaret sig godt, men flere forsg nskelig.

Betydning af kornpris

Kornpris kr/hkgOptimal dosis ved aksbeskyttelsen8535-50 pct. normal dosis13050-75 pct. normal dosis17575 pct. normal dosis

Aksbeskyttelse, hvede 20 forsg 2005 - 2007012345678 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4 1/4 1/2 3/4OpusProlineBellMerudbytte, hkg/haBruttoAlle led behandlet i st. 31-32Netto + 25% listepris

0-3 skala, hvor 3 er meget modtagelig

SortPct. af hvede-areal 2008Sep-toria (0-3)Meldug (0-3)Gulrust (0-3)Brunrust (0-3)Ambition42,41102Smuggler19,82111Skalmeje9,52112Sortsbl.8,3----Frument5,42112Opus3,62211Ararat1,92131

Brunrust

Sen bekmpelse af brunrust, 1 fsg. Dansk Landbrug Sydhavserne 2007Alle led behandlet med 0,45 l Opus 1. juni.(Oversigten s. 87)

Pct. dkning brunrust st. 71Udbytte og merudb. Hkg/haNettomerud-bytte Hkg/haUbehandlet463,50,5 l Opus-4,52,50,5 l Folicur-3,62,2

Sprjtet i st. 31-32 (0,25 l Zenit), st. 37-39 (Zenit) og st. 55-61 (0,25 l Opera)Triticale svampesprjtning, 4 fsg. 20070246810121416TalentroValentinoTritikonMerudbytte, hkg/haBruttoNetto(Oversigten s. 49)

Effekter i hvedeFem stjerner bedst

OpusBellProlineMeldug***(*)**Gulrust*************Brunrust****(*)****(*)***Septoria****(*)****(*)****DTR*******(*)Fusarium(*)(*)**(*)

Strategi ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning St. 31: 0,125 Bumper 25 EC eller ved meldug 0,25 Zenit/Tilt top St. 37-39: 0,2-0,25 Proline eller 0,15-0,25 Bumper 25 EC + 0,2 - 0,25 Opus/0,3-0,35 Bell St. 55-61: 0,2-0,25 Proline eller 0,15-0,25 Bumper 25 EC + 0,2 - 0,25 Opus/0,3-0,35 Bell

DON og sprjtning, 4 landsforsg 200502004006008001.0001.2000,25 l Opera 0,25 l Opera0,2 Proline 0,2 Proline0,2 Proline 0,6 Proline0,25 Opera 0,5 FolicurDON, g/kgAlle led behandlet i st. 37-39 og 61-65Ubehandlet

(Oversigten s. 87)Svampebekmpelse st. 45-51og fodervrdi, FE sv,5 fsg. hvede 200701002003004005006007008001/2 Opus1/2 Proline1/4 Bell1/2 Bell3/4 BellNettomerudbytte, kr./haNettoNetto inkl. FE sv.

HvedegalmygI forsg i 2007 et sikkert bruttomerudbytte p 1,5 hkg/ha.35 prver viste:0,2 (max.1,2) procent angrebne kerner p hovedskud.3,4 (max. 32,0) procent angrebne kerner p sideskud.

Hjere kornpris ger ikke andelen af procent rentable forsg med bladlusbekmpelse nvnevrdigt.

3 = st. 31-32 dosis + st. 39-45 dosis 4 = st. 39-45 dosis 5 = st. 39-45 dosis 6 = som led 5 + dosis 14 dage senere.Amistar + Stereo anvendtSvampestrategier vinterbyg, 3 fsg. 20070123456789345634563456HimalayaChessAmarenaMerudbytte, khg/haBruttoNetto(Oversigten s. 37)

Amistar + Folicur anvendtMaltbygpris: 165 kr./hkgSvampebekmpelse, Quench2 forsg, meget bygrust 2007024681012141618201/2 st.321/2 st.37-391/2 st.51-591/4 st.321/4 st.37-391/4 st.51-591/4 + 1/4st.32+591/2 + 1/4st.32+59Hkg/haBruttoNetto(Oversigten s. 133)

Amistar + Folicur anvendtMaltbygpris: 165 kr./hkgSvampebekmpelse Power10 forsg 2006 - 200701234561/2 st.321/2 st.37-391/2 st.51-591/4 st.321/4 st.37-391/4 st.51-591/4 + 1/4st.32 + 59 1/2 + 1/4 st.32 + 59Hkg/haBruttoNetto(Oversigten s. 135)

Strnedknkning og svampe, 2 forsg vrbyg 2007 0-10 skala, hvor 10=100 pct. nedknkkede str.Amistar+Folicur anvendt. Hstet 3.- 8. august

SortNedknkning ubehandlet 0-10 skalaNedknkning 2 x 1/4 dosis0-10 skalaQuench41Henley63Prestige53Power87

Strategi svampebekmpelse vrbyg(bygrust eller bygbladplet)

Lavt smittetryk:Ingen bekmpelseModerat smittetryk:1 x dosisHjt smittetryk:2 x dosisEkstremt smittetryk: + dosis

Proline +/- strobilurin

BehandlingNettomerudb.hkg/ha 11 vrbygfs. 2006-2007Nettomerudb.hkg/ha 17 vinterbygfs. 2005-20071/4-1/2Proline2,32,3-1/2 Proline+Amistar2,92,8n.sn.s

Bell +/- strobilurin

BehandlingNettomerudbytte, hkg/ha 6 vinterbygforsg 2007Nettomerudbytte, hkg/ha 3 vrbygforsg 2007- Bell3,05,5- Bell+Comet4,44,5n.sn.s

Middelvalg bygAnvend strobiluriner d.v.s: Amistar/Acanto/Comet + andet middel, Opera eller Acanto Prima (ikke ved bygrust).Mange blandingspartnere til Amistar/ Acanto/Comet.Ved tidlig bekmpelse fr vkststadium 32 (2 kn udviklet) anvendes midler uden strobilurin.

Knoldbgersvamp

(Registreringsnettet)

Svampebekmpelse st. 65, 1 Landsforsg 2007

Kreskade ikke iregnet

Pct. planter m. knold-bger 4/7Udbytte og merudbytte, kg/haBruttoNetto, raps 220 kr.Netto, raps 300 kr.Ubehandlet204228--0,7 l Folicur23462322660,35 kg Cantus14152523000,6 l Amistar7299149194

KnoldbgersvampHjeste merudbytte i 2007:1 forsg LandboCentrum nettomerudbytte 5,2 hkg/ha for 0,5 kg/ha Cantus (kreskade ikke indregnet).

Gns., raps 220 kr. pr. hkg, raps 220 kr. pr. hkgOmkostninger til 1,0 liter Folicur og udbringning og kreskade, raps 300 kr. pr. hkg

Kreskade

Ved krsel med 24 m marksprjte under blomstring: 2 procent udbyttetab. (9 landsforsg 1989-92)

FOTO AF MARKSPRJTE I RAPS ELLER SPOR I BLOMSTRENDE RAPS

Anbefalinger i Slesvig Holsten

AnbefalingBekmpelse er rettet modI fuld blomstring ved begyndende fald af de gule kronblade 0,7 l/ha Proline eller 0,5 kg/ha Cantus.Knoldbgersvamp, grskimmel, skulpesvamp.

Svampebekmpelse i vinterraps under blomstring, 56 fsg. 1996 - 2007 Slesvig Holsten02004006008001996 n=61997 n=41998 n=21999 n=42000 n=32001 n=52002 n=42003 n=82004 n=32005 n=62006 n=52007 n=6rBruttomerudbytte, kg/ha( ) = antal forsg

Svampebekmpelse i rapsStrst risiko ved:- hyppig rapsdyrkning- hyppig nedbr omkring blomstring - lang blomstring. Godt beslutningsstttesystem mangler.Er en forsikringssprjtning.

SkleroProTysk varslingsmodel for knoldbgersvamp i raps.Baseret p klimadata, sdskifte samt prisforhold.Ikke klaret sig tilfredsstillende.

Merudbytter og udbytteniveauer i vinterraps 56 fs. 1998-2007Merudbytte, kg/haUdbytteniveau, kg/ha

Hvad er bedst?Raps 220 kr pr. hkg

Sprjter hvert rSprjter aldrigIndtgter208 kg/haSparer 195 kg/haUdgifter (0,75 l Folicur, udbringn., kreskade 2 pct.)195 kg/haTaber 208 kg/ha

Oversigt over midler og sprjtefrister

MiddelAnbefalet dosis, l/kg/haSprjtefristFolicur/Orius + Amistar0,35/0,45 + 0,35St.69 (afsluttet blomstring)Folicur/Orius0,7/0,9St.69 (afsluttet blomstring)Cantus0,3560 dageAmistar0,728 dage

1,5 l Folicur, 7 forsg 1999Bruttomerudbytte, kg/ha

Diagram1

676536

638395

547721

495139

289384

205169

68103

417350

Fuld blomstring

Blomstring afsluttet

Ark1

Fuld blomstringBlomstring afsluttet

676536

638395

547721

495139

289384

205169

68103

Gennemsnit417350

Anbefalinger i Slesvig Holsten

AnbefalingBekmpelse er rettet mod1) 0,5-0,75 l/ha Folicur eller Juventus i 4-6 lvbladstadiet i efterret.Vkstregulering af hjerteskud ( bedre overvintring) og i mindre omfang rodhalsrd.2) 0,75-1,0 l/ha Folicur eller Juventus ved begyndende vkst i forret eller knhj afgrde.Vkstregulering (lettere hst) og i mindre omfang rodhalsrd.

Efterrssprjtning raps?Cantus er godkendt i DK. Har effekt mod rodhalsrd, men ingen vkstregulerende effekt.Folicur og Juventus har mindre effekt mod rodhalsrd end Cantus, men har vkstregulerende effekt. Midlerne er pt. ikke godkendt i DK efterr, men firmaerne har ansgt herom.

199819992000Folicur efterr vinterraps, 19 fsg.-500-400-300-200-1000100200300400500600Bruttomerudbytte, kg/ha= omkostn. 0,5 l Folicur + udbr., raps 220 kr. pr. hkg= omkostn. 0,5 l Folicur + udbr., raps 300 kr. pr. hkg

Bejdsning med JuventusAnbefales ikke i Slesvig Holsten.I 4 rs tyske forsg udbyttetab ved bde tidlig og sen sning.Tendens til udbyttetab i danske forsg i 2007.

Rodhalsrd, Phoma

Rodhalsrd, Phoma

1 sortsforsg rbk 2007

SortPct. planter med rodhalsrdSet 24. aug.Set 5. sept.Excalibur203PR46W14583Elan482Catalina40Astrid141Lioness236

Cantus efterrAnbefales generelt ikke i Danmark, da angrebene bortset fra 2007 har vret svage.Kun undtagelsesvis ved angreb p alle bladene og tidlig sning (fr ca. 10. august, men afhngig af temperaturen). Anvend 0,25 kg/ha Cantus.

Bruttomerudbytte, kg/ha= omkostn. 0,5 l Folicur + udbr., raps 220 kr. pr. hkg= omkostn. 0,5 l Folicur + udbr., raps 300 kr. pr. hkg

Diagram1

105

77

43

-91

-149

129

74

60

38

-38

198

77

31

-139

30

2005

2006

2007

Gns.

0,5 l Folicur

Tidlig forrssprjtning vinterraps,14 fsg.

Ark1

0,5 l Folicur

2005105

200577

200543

2005-91

2005-149

2006129

200674

200660

200638

2006-38

2007198

200777

200731

2007-139

Gns.30

Ark2

Ark3

Konklusion

TidspunktAnbefaling i DanmarkEfterrHvis Folicur/Juventus bliver godkendt, kan behandling vre aktuel.ForrAnbefales ikke.Fuld blomstringForsikringssprjtning, da der p.t. ikke findes noget godt grundlag for beslutningssttte.

Glimmerbsser0,2 l Biscaya eller 0,2 l Mavrik.Begge uden bimrke.Biscaya kun n gang pr. sson.Resistens mod Karate, Fastac og Cyperb.Kun svag resistens mod Mavrik.

SkulpegalmygUdbredt i 2007.Graddage p Planteinfo.Fangbakker i 2008.Bekmpelseseffekt 30-50 procent.

Udbyttetab ved angrebFlsomhed i prioriteret rkkeflge:Vinterbyg (barley yellow dwarf virus, BYDV) > vinterhvede > triticale > rug.Havre (havrerdsot) > vrbyg > vrhvede.

Udbyttetab i 1 hvedemark 2007 Havrerdsot+ HavrerdsotUdbyttetab i angrebne pletter: 45 procent

Forekomst af bladlus, efterr 2007

Vigtigste faktorer for angrebVejrforholdSdatoOmfang af bladlus med virussmitte

Havrerdsot og sdato i vinterbygOxfordshire 1990-92

Chart2

2282100

10957.5

5545

3215

&A

Page &P

Sdato

91/92

90/91

89/90

% BYDV

Sheet1

91/9290/9189/90

12-Sep2282100

26-Sep10957.5

2-Oct5545

10-Oct3215

&A

Page &P

Chart1

3.130957

3.930964

6.53.6

9.43.6

6.33.6

22.16.5

4922.4

63.526

59.316.1

53.614.6

25.57.3

00

8.90.5

10

07-sep

26-sep

aphids/100 plants

Chart3

0309620

3.60.75101

3.630978158

3.60.875210

6.51.75321

22.431015371

2613.75398

16.131027418

14.627.5448

7.331083453

031096453

0.530455

031110498

1

2

3

4

5

6

aphids

BYDV

DD>3

aphids & BYDV/100 plants

Sown 26 September emerged 7 October

Sheet2

7-Sep26-Sep

2-Oct3.1

9-Oct3.9aphidsBYDVDD>3

16-Oct6.53.67-Oct-8400

23-Oct9.43.616-Oct3.60.75101

30-Oct6.33.623-Oct3.6158

20-Nov22.16.530-Oct3.60.875210

29-Nov4922.420-Nov6.51.75321

4-Dec63.52629-Nov22.4371

11-Dec59.316.14-Dec2613.75398

25-Jan53.614.611-Dec16.1418

5-Feb25.57.325-Jan14.627.5448

18-Feb005-Feb7.3453

26-Feb8.90.518-Feb0453

4-Mar1026-Feb0.530455

4-Mar0498

early sownBYDVT/halate sownBYDVT/ha

A2-Oct27.58A16-Oct0.757.31

B9-Oct0.757.91B1-Nov0.8757.37

C16-Oct17.78C20-Nov1.757.07

D23-Oct1.57.28D5-Dec13.757.13

early sown1-Nov1.1257.52early sown30-Jan27.56.73

FA-E17.69FA+E17.18

GA+E1.1257.69G26-Feb306.92

H26-Feb855.19Huntr38.756.65

Iuntr86.254.88Iuntr26.256.78

Juntr77.55.45SEDtrtvtrt0.2122

SEDtrtvtrt0.2476trtvcnt0.1827

trtvcnt0.2144

&A

Page &P

Sheet3

&A

Page &P

Sheet4

&A

Page &P

Sheet5

&A

Page &P

Sheet6

&A

Page &P

Sheet7

&A

Page &P

Sheet8

&A

Page &P

Sheet9

&A

Page &P

Sheet10

&A

Page &P

Sheet11

&A

Page &P

Sheet12

&A

Page &P

Sheet13

&A

Page &P

Sheet14

&A

Page &P

Sheet15

&A

Page &P

Sheet16

&A

Page &P

Bladlus med smitte, tyske dataOftest under 3-5 pct. og i sjldne tilflde op til 10 pct. af bladlusene.I efterret 2007 over 50 pct. smittede bladlus i nogle marker.

Hvor kommer virus fra?

VrtSymptomer150 grsarterIngenSpildkornsplanterSjldent efterrMajsRde bladspidser

Betydning af forfrugtForfrugt grs ger risikoen for angreb.Stubbearbejdning garderer ikke mod angreb.

Bejdsemidler i TysklandSmaragd Forte Pack: clothianidin + beta-cyfluthrin (ingen midler i DK) + svampemiddel.Manta Plus: imidacloprid (Gaucho)+ svampemiddel.Merpris: 150 kr./hkg.Bejdsemidler forventes ikke i DK.

Angreb af havrerdsot i 2 sortsforsg 2007

SortPct. angrebne planterUdbytte, hkg/haPct. angrebne planterUdbytte, hkg/haForsg 1Forsg 2Frument2376,31173,0Smuggler875,2379,5Ambition5859,71370,0Samyl5360,01263,7Skalmeje873,6467,3

jepletsvampTidlige symptomerSene symptomer

Bladpletsvampe i majsFlere bladsvampe kan forventes fremover.jepletsvampen (Kabatielle zeae) udbredt i 2007 i marker med forfrugt majs og reduceret jordbearbejdning.I 2002 var svampen Drechslera udbredt.Ingen muligheder for kemisk bekmpelse.

AgersnegleDe hidtil kraftigste angreb i efterret 2007.Kun Ferramol godkendt: Ingen tiltrkkende virkning, bedst forebyggende. God metode til at afgre behov mangler.Sats ogs p kulturteknik.Forrsangreb oftest begrnset, ses i bl.a roer og spinat.

*Nr der i det flgende tales om Opus kan Maredo sledes ogs anvendes. Strobilurinet Acanto bliver ogs solgt rent i 2007 og alts ikke kun i form af Acanto Prima (Acanto + Unix). Normaldoseringen for Acanto er 0,5 l/ha, men midlet anbefales i byg brugt p samme mde som Amistar, sledes at effekten af 1 l Amistar svarer til effekten af 1 liter Acanto. nskes blandingen 0,25 l Amistar + 0,25 l Folicur f.eks erstattet af Acanto anvendes sledes 0,25 l Acanto + 0,25 l Folicur. Se effektskema for Acanto hhv. Amistar i Oversigt over Landsforsgene 2007 side 104 eller i dyrkningsvejledningen svampemidler i korn.

*Septoria kom sent i 2007, og smittetrykket var relativt lavt. Det lavere merudbytte de senere r skyldes klimatiske forhold, og at der dyrkes flere sorter, som er mindre modtagelige mod Septoria.*Her ses de opnede brutto- og nettomerudbytter i de sidste tre rs forsg ved brug af Opus, Proline og Bell ved aksbeskyttelsen. Smittetrykket har vret relativt lavt i de tre r. P denne og alle de flgende overheads er de bl sjler altid bruttomerudbytter, og de rde sjler er altid nettomerudbytter.I det flgende er regnet med flgende kornpriser, hvis ikke andet er angivet: hvede og triticale 130 kr/hkg, vr- og vinterbyg 135 kr/hkg, maltbyg 165 kr/hkg.For alle tre midler har dosis resulteret i de hjeste nettomerudbytter, men der har kun vret meget lille forskel p og dosis. Bell og Proline har resulteret i et hjere nettomerudbytte end Opus.*Her ses to forsg med hjt smittetryk. Bell har givet 3-4 hkg/ha mere i nettomerudbytte end Opus og Proline.* dosis af de tre midler er i 2007 ogs sammenlignet med blandingen Bell+Comet. Dosis af Bell er reduceret, og der er iblandet 0,15 l/ha Comet. Det fremgr, at blandingen har klaret sig godt. Der var ingen sikker forskel p merudbyttet ved brug af Bell og Bell+Comet. I to forsg ved DJF, rhus Universitet er effekten af blandingen Bell+Comet ogs belyst i 2007, men har var der ikke nogen merbetaling for Comet. Der er desvrre ikke udfrt yderligere danske forsg med Bell+Comet i hvede i Danmark, men forsgene fortstter i 2008.*Der er mange kombinationsmuligheder ved en delt aksbeskyttelse. Der er en tendens til hjere nettomerudbytte, nr Bell indgr, men der var ingen statistisk sikre forskelle mellem behandlingerne. I skrivende stund m Bell kun bruges indtil skridning. *Ved en hjere kornpris stiger den optimale dosis ved aksbeskyttelsen. Ved en delt aksbeskyttelse er det den samlede dosis, som er angivet. Den hjeste dosis anbefales ved hjt smittetryk (nedbrsrige somre) og i sorter, som er mest modtagelige for Septoria.*Alle vil have del i prisstigningen p korn. Kemikalie- og grovvarefirmaer har varslet prisstigninger p kemikalier. I ovenstende er derfor set p nettomerudbytterne ved en prisstigning p svampemidler p 25 procent. Det fremgr, at en prisstigning p kemikalier trkker den anden vej end kornprisen. I pressen har vret angivet forventede stigninger p 10-20 procent, s 25 procent er nok for hjt sat.*Den vigtigste sygdom i hvede er Septoria, og af de mest dyrkede sorter er kun Ambition 1 = mindre modtagelig. Sorten udgr i r ca. 42 procent af hvedearealet. Ingen af de mest dyrkede sorter er meget meldugmodtagelige, men p lettere jord og i enkelte marker kan alle sorter f meget meldug. Af de mest dyrkede er kun Ararat meget gulrustmodtagelig. Brunrust var grundet den milde vinter mere udbredt end normalt i 2007, hvorfor sorternes modtagelighed mod brunrust ogs er angivet.*I forret kunne findes brunrust i en del hvedemarker, isr i de mildeste omrder af landet. Brunrust bredte sig i hvede dog isr fra begyndelsen af juni og alts senere end i triticale og rug.*I ssonen opstod sprgsmlet, om det relativt sent kunne lnne sig at udfre en supplerende sprjtning mod brunrust, og det viser dette forsg at det kunne. I marken havde landmanden afsluttet sin aksbehandling 1. juni med 0,45 l/ha Opus. Der blev opnet et sikkert nettomerudbytte p ca. 2,5 hkg/ha for den supplerende behandling i st. 71 den 20. juni.I et tilsvarende forsg, hvor der var kraftige angreb p sprjtetidspunktet (28 procent dkning ved den sene supplerende sprjtning i st. 71), blev der ikke opnet nogen fortjeneste ved den sene sprjtning, hvilket nok skyldes, at angrebene p sprjtetidspunktet var for kraftige. Begge forsg er udfrt af Dansk Landbrug Sydhavserne. Tidligere rs forsg viser ogs, at brunrust selv ved sene angreb kan vre meget tabsvoldende.*I triticale kom angrebene af brunrust tidligere og var kraftigere end i hvede. Her er vist de opnede brutto- og nettomerudbytter for tre svampesprjtninger i tre triticalesorter. I forsgene er belyst effekten af een til tre svampesprjtninger. I de mest modtagelige sorter Talentro og Valentino var der betaling for alle tre svampesprjtninger, mens der i den mindre modtagelige sort Tritikon var betaling for to svampesprjtninger. Et gennemsnitligt nettomerudbytte p knap 12 hkg/ha i Talentro viser, at brunrust kan vre meget tabsvoldende.*Tilbage til hvede. Her ses fire svampestrategier, som kan vre aktuelle i kommende sson. Strategi 2 og 3 er mest brugte. Doser i procent af normaldoser er angivet, og er tilpasset de hjere kornpriser. Cirka datoer for vkststadier er ogs angivet.I strategi 3 udfres en delt aksbeskyttelse. Frste del p 25-35 procent af normaldosis gives, nr fanebladet er fuldt udviklet, og sidste del gives 2-3 uger senere. Hvis det er et meget fugtigt r eller meldug udlser en bekmpelse fr fanebladet er udviklet, kan strategi 2 blive aktuel, hvor dosis omkring aksbeskyttelsen skvdeles. Omkring 20-25 procent af normaldosis gives frste gang omkring st. 35-37 lige fr fanebladet bliver synligt. Der udfres s en rigtig aksbeskyttelse, nr akset er skredet igennem med 40-50 procent normaldosis.Meldug kan ogs komme meget tidligt, s der m satses p tre svampesprjtninger (strategi 1).Fra og med st. 32 (2 kn udviklet) anbefales udelukkende Bell, Proline eller Opus/ Maredo. Ingen af midlerne virker srlig godt mod meldug, hvorfor et meldugmiddel skal tilsttes ved meldugangreb.*At de tre midler ikke har srlig god effekt mod meldug fremgr ogs af denne oversigt. Hvis sorten er gulrustmodtagelig (kun Ararat af de mest dyrkede) foretrkkes Bell og Opus fremfor Proline. Mod hvedebladplet (DTR) og aksfusarium har Proline bedst effekt og fortrkkes derfor ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning. *Ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der bde vre effekt mod hvedebladplet (DTR) og Septoria, hvorfor disse midler anbefales. Frste behandling er kun aktuel ved et meget stort smittetryk. Hvis der nskes effekt p fusariumtoksiner vlges Proline, og sidste sprjtning placeres i fuld blomstring, og dosis hves til 0,6 l/ha.*Behandling med 0,6 l/ha Proline i fuld blomstring har i et enkelt landsforsg i 2007 reduceret indholdet af toksinet DON med ca. 35 procent (fra 4.138 til 2.714 g/kg DON). 0,2 l/ha Proline reducerede kun indholdet med ca. 20 procent.I gns.af 4 landsforsg i 2005 reducerede behandling med 0,6 l/ha Proline DON-indholdet med knap 50 procent ( fra 1.114 til 590 g/kg), mens behandling med 0,2 l/ha Proline kun reducerede indholdet med ca. 10 procent. Forsgene er anlagt i marker med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning. Forsgene er ikke kunstigt smittet. Til brdhvede er grnsevrdien 1.250 g/kg DON. I fuldfoder til grise er den anbefalede grnsevrdi 900 g/kg DON. Fodres der med 70 procent hvede, svarer det til grnsevrdien for brdhvede.Et lavere toksinindhold kan kun vrdisttes ved dyrkning af hvede til opfodring af egne grise eller ved dyrkning af brdhvede. Fusariumtoksiner er kun et problem i visse r og oftest kun ved forfrugt majs samt ved forfrugt hvede/triticale og samtidig reduceret jordbearbejdning.

*I 5 af rets forsg med svampebekmpelse i hvede er der ogs mlt fodervrdi til svin. Der er regnet med 114 FEsv pr. 100 kg hvede. Det fremgr eksempelvis, at der ved brug af -3/4 dosis Bell er opnet yderligere 150-250 kr/ha, hvis fodervrdien ogs inddrages. I rets vrbygforsg er der eksempelvis opnet yderligere ca. 125 kr/ha for sprjtning med 0,75 l Bell i st. 39-45, hvis fodervrdien ogs inddrages. Der er her regnet med 102 FEsv pr. 100 kg vrbyg. I 2006 blev ogs udfrt enkelte forsg i hvede og vrbyg, som viste en merfortjeneste, nr fodervrdien til svin ogs inddrages. Store kerner indeholder mere stivelse.Hvis en svineproducent ikke passer sin svampesprjtning, bliver han alts dobbelt straffet.Det interessante er, om den optimale dosis bliver hjere, hvis der tages hensyn til fodervrdien, men dette har vi endnu ikke forsg nok til at kunne afgre.

*Generelt kom hvedegalmyggene for sent til at skade hveden i 2007, men i nogle marker nede galmyggene at angribe sideskuddene. Hveden er kun modtagelig for angreb fra begyndende skridning til begyndende blomstring (st. 47-61). Angreb p sideskuddene er nok rsagen til, at der i forsgene i 2007 er opnet et sikkert bruttomerudbytte p 1,5 hkg/ha for at bekmpe hvedegalmyg. Fra registreringsnettet er undersgt aksprver fra 35 marker, og disse undersgelser viste, at angrebene var mest udbredt p sideskuddene, som blomstrer f dage senere end hovedskuddene. Der blev i en enkelt prve fundet op til 32 angrebne kerner p sideskuddene.*Vi har ogs set p, hvormange af forsgene med bladlusbekmpelse i hvede (i alt 71 forsg siden 1998), der har vret rentable ved forskellige kornpriser. Der er ikke den store forskel p procent rentable forsg ved en lav og hj kornpris. Det skyldes, at skadedyrsmidler er relativ billige.*Her ses brutto- og nettomerudbytter for svampebekmpelse i tre vinterbygsorter i 2007. I 2007 var der meget bygrust, isr i Chess. I Chess har en enkelt behandling med dosis omkring skridning klaret sig bedst (behandling 4). Deling af denne mngde i to omkring skridning alts en slags delt aksbeskyttelse (behandling 6) har klaret sig lige s godt. Ingen af sorterne har betalt for den meget tidlige behandling i st. 31-32 (1-2 kn udviklet). I praksis forekom dog meget bygrust tidligt i Chess i 2007, og en tidlig behandling blev anbefalet.Ved tidlig bygrust anbefales en tidlig behandling, men ellers har en enkelt behandling omkring skridning med -1/2 dosis oftest klaret sig bedst i vinterbyg. Den hjeste indsats anbefales ved angreb af bygrust eller bygbladplet, da disse svampe er mest tabsvoldende.*I mange vrbygsorter optrdte der ogs meget bygrust i 2007. Her er vist to forsg i maltbygsorten Quench, hvor der er opnet de hjeste merudbytter i rets forsg. Der er regnet med en maltbygpris p 165 kr/hkg. Der er sprjtet n gang med hhv. n gang med dosis p 3 forskellige tidspunkter. Derudover er der sprjtet to gange. Det hjeste nettomerudbytte som er p hele 16 hkg/ha er opnet ved den hjest afprvede indsats nemlig dosis efterfulgt af dosis. Der er anvendt Amistar+Folicur. 1/2 dosis af blandingen vil sige dosis Amistar+1/4 dosis Folicur.Foruden nettomerudbyttet p 16 hkg/ha er der yderligere opnet knap 700 kr/ha i form af en forbedret sortering. Det er noget, som siger spar to og viser, at bygrust er fantastisk tabsvoldende ved kraftige angreb.*I Power var der meget meldug og ogs en del bygrust. Her ses forsg efter samme forsgsplan, men over to r. To behandlinger med dosis har klaret sig bedst. Det er interessant igen at se, at to behandlinger med dosis giver et bedre resultat end n behandling med 1/2 dosis. Der er anvendt samme kemikaliemngde, men vi opnr en bedre timing og lngere virkningstid ved at dele behandlingen.*I forsg med svampebekmpelse i byg er i flere forsg set, at svampebekmpelse reducerer omfanget af str- og aksnedknkning. Her er vist to forsg i vrbyg fra 2007. Jo senere hst jo mere aks- og strnedknkning. Et evt. merudbytte for svampesprjtning, som skyldes en reduktion af aks- og strnedknkning, er derfor afhngig af hsttidspunktet. I hvede er i forsg, hvor der er hstet sent, ogs set mindre strnedknkning ved svampebekmpelse.** dosis ved en behandling betyder 1/8+1/8 dosis, da vi typisk blander strobiluriner med andre midler. Betaling for den hjeste indsats p dosis +1/4 dosis har vi kun set i forsg med kraftige angreb af bygrust eller bygbladplet. Sorternes modtagelighed og merudbytter for svampesprjtning i de enkelte sorter over rene fremgr af Sortinfo. I de fleste af forsgene har der vret betaling for en svampebehandling. De mest modtagelige sorter har tit behov for to behandlinger.En hjere kornpris vil medfre, at der i modtagelige sorter oftere bliver rentabelt med to behandlinger, isr i modtagelige maltbygsorter.*Vi skal fortsat have strobiluriner med i byg bde i vr- og vinterbyg. Det glder ogs for de sidst godkendte midler Proline og Bell, selv om forskellen p nettomerudbyttet ved brug af de rene midler og blandingen ikke har vret statistisk sikker.

I skrivende stund m Bell kun bruges indtil skridning.***Der er mange blandingspartnere til strobilurinerne Amistar, Acanto og Comet. Opera (Comet+Opus) og Acanto Prima (Acanto+Unix) er frdigblandet. Unix har drlig effekt mod bygrust, hvorfor lave doser af Acanto Prima har haft utilstrkkelig effekt mod bygrust. Mod Ramularia har Proline og midler indeholdende Opus (d.v.s. Bell, Opera, Opus, Opus Team) bedst effekt, men i forsgene er hidtil ikke set, at midler med bedst effekt mod Ramularia giver et hjere nettomerudbytte end de vrige midler. Dette skyldes nok, at Ramularia oftest kommer sent (fra blomstring). Det er dog ndvendigt, at vi fortsat holder je med, hvordan svampen udvikler sig.*I 2007 havde vi mere angreb af knoldbgersvamp end forventet. De ndmodne planter er meget ijnefaldende. Vi kan tolerere omkring 5-10 procent angrebne planter.*I markerne, som indgr i registreringsnettet ( 24 marker i 2007 ), var i gennemsnit 6 procent af planterne angrebet af knoldbgersvamp. Det hjeste angreb var 25 procent angrebne planter, s i nogle marker var der kraftige angreb.*Der er udfrt 5 landsforsg med svampebekmpelse under blomstring i 2007. I to forsg blev der ikke opnet rentable merudbytter. I et forsg blev der opnet rentable merudbytter, men ikke konstateret angreb af knoldbgersvamp, grskimmel eller skulpesvamp, og i et forsg blev der i alle forsgsled opnet en utilstrkkelig svampebekmpelse. I det viste forsg var 20 procent af planterne angrebet af knoldbgersvamp.I Oversigt over Landsforsgene 2007 er regnet med en rapspris p 220 kr/hkg. I det flgende er ogs regnet med 300 kr/hkg, som nu er en mere realistisk pris.I praksis har vi i 2007 set marker, hvor knoldbgersvamp var bedst bekmpet mellem traktorhjulene. Dette vurderes at skyldes en bedre nedtrngning af sprjtevske her. I de pgldende marker vurderes den anvendte sprjteteknik at have vret for drlig. En god nedtrngning opnr man med min. 200 l vand pr. ha og langsom krsel.

*Her er samlet alle landsforsg med sprjtning med Folicur under blomstring siden 1998, i alt 56 forsg. Bruttomerudbytter er vist. Det gennemsnitlige bruttomerudbytte er 208 kg/ha. Den grnne tvrgende streg viser omkostninger til Folicur, udbringning og kreskade ved en rapspris p 220 kr/hkg og den stiplede grnne streg tilsvarende omkostningerne ved en rapspris p 300 kr/hkg. I knap 40 hhv. 50 procent af forsgene er der opnet merudbytter, som er rentable, d.v.s. som overstiger omkostninger til Folicur, udbringning og kreskade ved de to rapspriser. *Kreskaden har i forsg vist sig at vre 2 procent af udbyttet ved krsel med en 24 m sprjte under blomstring. Udbytteniveauet i forsgene var omkring 40 hkg/ha. Kreskaden varierer selvflgelig fra mark til mark og fra r til r, men vi kan ikke sige, at der ingen kreskade er.*I Slesvig Holsten anbefales konsekvent en sprjtning i fuld blomstring. I mange marker dyrkes raps hvert 3. r men ogs i marker med mindre hyppig rapsdyrkning anbefales sprjtning under blomstring. Der er udfrt en del forsg i Slesvig Holsten med forskellige sprjtetidspunkter omkring blomstring, og bekmpelse i fuld blomstring ved begyndende fald af de gule kronblade har vret det bedste tidspunkt.

*De opnede merudbytter for svampebekmpelse under blomstring i Slesvig Holsten ligner til forveksling de danske forsgsresultater. Det gennemsnitlige bruttomerudbytte i forsgene har ogs vret omkring 200 kg/ha nemlig 219 kg/ha. *Denne vejledning er ikke srlig konkret, og vi mangler et godt beslutningsgrundlag, nr vi skal afgre, om vi skal sprjte under blomstring. Indtil videre m vi derfor sige, at svampesprjtning i raps under blomstring er en forsikringssprjtning.*Den tyske model SkleroPro ser heller ikke ud til at kunne hjlpe os p kort sigt.*Der har heller ikke vret en bedre rentabilitet i svampebekmpelse i raps ved hje end ved lave udbytteniveauer.*Nr vi ikke er s gode til at fastlgge behovet, kunne vi jo kigge p to typer af landmnd. Den ene sprjter konsekvent under blomstring hvert r, og den anden sprjter aldrig. Hvem af disse landmnd har tjent mest de senere r ? Jeg har her taget udgangspunkt i de 56 landsforsg.Ham, der konsekvent sprjter, har fet en rlig indtgt p i gennemsnit ca. 200 kg fr. Til gengld har han ogs rlige udgifter svarende til ca. 200 kg fr. For ham er det alts get lige op. Ham, der aldrig sprjter, sparer rligt det der svarer til ca. 200 kg fr. Til gengld har han heller ikke indtgten p ca. 200 kg fr. Ogs for ham er det alts get lige op. Der er regnet med en rapspris p 220 kr/hkg. Det er svrt at afgre den rigtige pris for regnestykket, da eksemplet skal ses over en rrkke.Fordelen ved konsekvent at sprjte er, at man ikke i 1 r ud af 10 r fr et stort udbyttetab. I de vrige r fr man derimod ikke store svingninger i udbyttet, nr vi kigger p merudbytternes strrelse i de udfrte forsg ihverttilflde ikke p.g.a svampesygdomme. Ulempen er et strre pesticidforbrug.Ulempen ved aldrig at sprjte er, at man i 1 r ud af mske 10 r fr et stort udbyttetab.*I forsgene har blandingen Amistar+Folicur/Orius klaret sig bedst, men der har kun vret meget lille forskel p blandingen og Folicur hhv. Cantus. Ren Amistar anbefales ikke, da lsningen har givet et lavere nettomerudbytte end de vrige lsninger.*I fuld blomstring opns god effekt mod knoldbgersvamp og grskimmel og ogs ret god effekt mod skulpesvamp. Effekten mod skulpesvamp er bedst ved afblomstring, men effekten mod de vrige svampe bliver her ringere. Sprjtning ved afblomstring anbefales ikke, fordi sprjtning i fuld blomstring har vret bedre, og fordi betydende angreb af skulpesvamp er svre at forudsige. I ovenstende forsg har der foruden knoldbgersvamp og grskimmel vret en del skulpesvamp, og rentabiliteten ved afblomstring har derfor vret forholdsvis god, men ikke bedre end i fuld blomstring. *I Slesvig Holsten anbefales i alt 3 svampesprjtninger. Foruden under fuld blomstring anbefales sprjtning med 0,5-0,75 l/ha Folicur eller Juventus i 4-6 bladstadiet om efterret. Folicur og Juventus har i forsgene klaret sig lige godt. Om forret ved begyndende vkst eller nr afgrden er knhj anbefales endnu en sprjtning med 0,75-1,0 l/ha Folicur/Juventus. Ingen af de to sprjtninger har svampe som hovedml, men har derimod til forml at vkstregulere. Om efterret nskes en vkstregulering af hjerteskuddet, s planten ikke strkker sig og bliver s udsat for frost. I nogle tyske forsg er der sledes ogs opnet en bedre overvintring ved behandlingen. Om forret er formlet med vkstreguleringen en lettere hst. Ved meget stor risiko for lejesd anbefales om forret yderligere en behandling ca. 2 uger senere med 0,5 l/ha Folicur/Juventus.**Cantus er p.t det eneste middel, som i Danmark er godkendt i raps om efterret. Midlet har effekt mod rodhalsrd, men ingen vkstregulerende effekt. Problemerne med rodhalsrd vurderes dog ikke at vre s store i Danmark, at vi anbefaler sprjtning hverken i efterret eller i forret. Men vi har forsg igang, der belyser det.Folicur og Juventus har bde effekt mod svampe og en vkstregulerende effekt, men midlerne er p.t ikke godkendt til efterrsbrug, men firmaerne har sgt om en godkendelse til efterrsbrug mod svampe. **Der er udfrt forsg over 3 r med Folicursprjtning om efterret. Ved begge rapspriser har knap 60 procent af forsgene vret rentable, hvilket er en rimelig god rentabilitet. Forsgene har ikke vret placeret i marker med en speciel kraftig udvikling. Ved en mere mlrettet udvlgelse af marker ville rentabiliteten nok blive bedre, men vi m afvente, om midlerne bliver godkendt til efterrsbrug.*Man kan ogs bejdse med aktivstoffet i Juventus og p denne mde vkstregulere, men dette anbefales ikke p baggrund af forsgene.*P nuvrende tidspunkt ses rodhalsrd p bladene i mange rapsmarker. Fugtigt og lunt vejr fremmer svampen. Bladangreb af rodhalsrd (Phoma) er ikke tabsgivende. I milde efterr kan rodhalsrd (Phoma) dog vokse systemisk inde i bladet og n hen til rodhalsen, hvor svampen nste forr eller sommer kan vre rsag til vltede og knkkede stngler, og dette er tabsvoldende.*Dette forsg illustrerer, hvor vigtig temperaturen om efterret er for udvikling af rodhalsrd.*Problemerne med rodhalsrd vurderes ikke at vre store nok i Danmark til at anbefale en generel bekmpelse. I 2007 var svampen mere udbredt end normalt, fordi efterret 2006 var s mildt.*Hvordan rentabiliteten har vret i de danske forsg med en tidlig forrsbehandling ses her. Kun 20 procent hhv. 40 procent af forsgene har vret rentable ved de to rapspriser, s rentabiliteten har ikke vret srlig god. Udbytteniveauet i forsgene har vret omkring 40 hkg/ha. Der har ikke vret nogen sammenhng mellem udbytte og merudbytte for Folicur. Der forventes isr merudbytter ved en hj udsdsmngde og et hjt N-niveau. I Slesvig Holsten ligger N-niveauet 20-40 kg/ha hjere end i Danmark.*Hvis Folicur eller Juventus bliver godkendt kan efterrsbehandling ogs vre aktuel i Danmark i milde efterr.En tidlig forrsbehandling anbefales ikke p baggrund af de nuvrende forsg.Behandling under fuld blomstring m indtil vi har noget mere sikkert indtil videre betragtes som en forsikringssprjtning.*Biscaya og Mavrik anbefales mod glimmerbsser. Midlerne m udsprjtes hele dgnet, da de er uden bimrke. DJF, rhus Universitet har i 2007 testet 13 populationer, som viste resistens hos glimmerbsser mod Karate (og dermed mod Fastac og Cyperb) og kun svag resistens mod Mavrik. Biscaya indgik ikke i undersgelsen, men midlet er nyt p markedet, s resistens mod dette middel vurderes ikke at forekomme.*Angreb af skulpegalmyg var mere udbredt end normalt i 2007. Begyndende flyvning kan flges p Planteinfo, hvor antallet af graddage med basis 8 C opsummeres. For at vurdere antallet af skulpegalmyg vil der i 2008 blive udsat gule fangbakker.Ved bekmpelse af skulpegalmyg opns ofte kun lave bekmpelseseffekter - ofte kun 30-50 pct. bekmpelse selv ved to behandlinger. rsagen er rapsens hurtige vkst, hvor nyvkst ikke er beskyttet, samt galmyggens flyvning over en lngere periode (3-4 uger). *I 2007 havde vi de hidtil kraftigste angreb af havrerdsot i vinterbyg og hvede. Havrerdsot er en af de skadegrere, som bliver et strre problem, nr klimaet bliver mildere.*Udbyttetabet ved angreb af havrerdsot er strst i vinterbyg og dernst hvede. P engelsk har havrerdsot fet navn efter symptomerne i vinterbyg nemlig byg gul dvrg virus.*I vinterbyg udvintrer mange af de angrebne planter, og udbyttetabet i de angrebne pletter nrmer sig ofte 100 procent.*Konsulenterne p Lolland Falster har mlt udbyttetabet i pletter med havrerdsot i en enkelt hvedemark og fundet et udbyttetab p 45 procent i angrebne pletter. Tyske data angiver udbyttetab p 0-85 procent i angrebne pletter i hvede.I mange hvedemarker med forfrugt korn forekom foruden angreb af havrerdsot ogs angreb af goldfodsyge i 2007.*Her ses vingede og uvingede bladlus i vintersd om efterret. De uvingede er grnne og de vingede grnne-sorte.Nr kornet modner i august er det ikke lngere attraktivt for bladlusene. De sger derfor grnne enkimbladede planter i bunden af marken (f.eks enrig rapsgrs eller spildkornsplanter) eller de flyver til andre marker med grs, spildkorn eller majs. Nr den nye vintersd spirer frem, kan de ogs flyve hertil. Normalt flyver bladlusene om efterret til overvintring som g p hg (havrebladlus) eller som g i vintersd (kornbladlus) i Danmark, men i milde efterr og vintre kan bladlusene forblive i vintersden og dermed sprede virus. Bladlusene kan tle 12 graders frost, fr de fleste dr. Virusspredningen er strst i milde efterr, fordi flere bladlus forbliver i vintersden, og fordi aktiviteten af bladlus er strre i milde efterr.Engelske undersgelser viser, at fugtige somre fremmer antallet af bladlus om efterret. Det antages at skyldes, at bladlusenes vrter (grs, spildkorn) vokser godt i nedbrsrige somre.*I Danmark har vi ikke optllinger af antallet af bladlus om efterret i vintersd over en rrkke, men vi har i samarbejde med planteavlskonsulenterne startet et registreringsnet i efterret 2007. Vi fandt flest bladlus i vinterbyg, og fandt bde i hvede og vinterbyg vsentlig flere bladlus end forventet.Bedmmelserne blev lavet i risikomarker, d.v.s tidligt sede marker (fr ca. 15. september) i de mest milde omrder af landet. Vi anbefalede derfor sprjtning i tidligt sede marker i disse omrder. Senere anbefalede vi ogs sprjtning i marker, hvor man fandt mange bladlus.Til forret vil vi se, hvor meget havrerdsot der kommer i de ubehandlede omrder af markerne i registreringsnettet. Vi forventer dog ikke kraftige angreb i 2008, fordi efterret 2007 har vret kligere, og fordi mange har set relativt sent.*Her ses i prioriteret rkkeflge de tre vigtigste faktorer for angreb af havrerdsot.*Siden 1961-90 er gennemsnitstemperaturen steget med 0,7 C. Det fremgr, at temperaturen om efterret er hjest i de sydlige og kystnre omrder.*Efterret 2006 var det hidtil mildeste efterr. Gennemsnitstemparaturen var 3 C hjere end normalt. Dette bevirkede, at bladlusene var meget aktive til helt ind i januar.I England er ogs fundet en sammenhng mellem afstanden til kysten og angreb af havrerdsot. Jo tttere p kysten jo mere havrerdsot.I England findes ogs en temperaturmodel, som anbefaler bekmpelse ved 170 graddage beregnet fra fremspiring af vintersden. Ved 340 graddage anbefales en supplerende behandling, da der her er udviklet yderligere en generation af bladlus, og smittespredningen hermed gr hurtigere. Vi forsger at teste og tilpasse modellen til danske forhold, men det tager tid.*Mange forsg og praktiske erfaringer viser, at jo tidligere sning af vintersd jo mere havrerdsot. Dette skyldes, at bladlusene har lngere tid til at overfre virus, fr kulden stopper deres aktivitet. Nr bladlusene om efterret kommer tilflyvende kaster de sig endvidere over de frst fremspirede marker. I vrsd ser vi sjldent betydende angreb af havrerdsot. Det skyldes, at bladlusene frst skal klkke p hg og herefter flyve til grs e.lign for at optage virus og s endelig finde noget vrsd. Dette tager tid og resulterer i angreb p et senere udviklingstrin end i vintersd. Sen sning af vrsd giver derfor de kraftigste angreb.*Da et varierende antal bladlus indeholder havrerdsotsmitten, er der ingen bekmpelsestrskel for bladlus i relation til havrerdsot.*Bladlusene optager virus fra grs, spildkornsplanter og majs. Jo ldre grsmarkerne er, jo flere planter indeholder virus. Det kan ikke ses p grsset, om planterne indeholder havrerdsot, fordi grs ved angreb kun sjldent viser symptomer.*Forfrugt grs giver tit mere havrerdsot i den efterflgende hvede. Det skyldes, at der tit er mange bladlus i grs. Ved ompljning kravler bladlusene op i den efterflgende vintersd. Hvis der er mange spildkornsplanter eller megen grsukrudt i stubben, kan det have samme effekt. Stubkultivering hvor man generer bladlusene og fjerner deres vrter - har derfor effekt, MEN stubkultivering har ingen effekt mod bladlus som senere flyver ind i vintersden. Stubkultivering er derfor ingen gardering mod angreb, hvilket vi ogs har set i praksis i 2007.*I udlandet bruges pyrethroider til bekmpelse af bladlus om efterret, ligesom der findes bejdsemidler. Bejdsning er i de fleste tilflde effektiv, men 1-2 velplacerede sprjtninger har vist sig at have lige s god effekt. Firmaerne har af forskellige rsager ingen planer om at f bejdsemidler godkendt til formlet i Danmark.*I to sortsforsg er der i 2007 bedmt angreb af havrerdsot. Mest havrerdsot blev fundet i Ambition og Samyl. Forskellene kan skyldes forskellig fremspiringshastighed eller farveforskelle. Bladlus er ude efter protein og sger derfor mrke blade. Resultaterne kan kun betragtes som et kuriosum, da der normalt kun dyrkes en sort pr. mark. Tilflyvende bladlus tager de frst fremspirede marker uanset sort. Der findes ikke sorter p markedet, som er resistente mod havrerdsot. *Efterhnden som majsarealet udvides, forventes der ogs flere bladpletsvampe i majs. I 2007 optrdte jepletsvampen med kraftige angreb i flere majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. I 2002 optrdte en anden bladpletsvamp Drechslera udbredt. Denne svamp fremmes ogs af forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning. Der er ingen muligheder for kemisk bekmpelse. Angrebet af bladpletsvampe bedmmes i sortsforsgene, men indtil videre er der ingen sikre oplysninger om de dyrkede sorters modtagelighed.