8
AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.400 medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. Vi er brancherettede i vores arbejde og uafhængige af andre interesser. Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 · 16. marts 2015 Værkstederne får mindre, mens forsikrings- selskaberne bliver rige Den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen har medvirket til, at antallet af totalskadede biler faldt i 2014. Det burde alt andet lige forhøje den gennemsnitlige ska- de, fordi skader, der bliver opgjort til at udgøre mellem 65 procent og 75 procent af bilens værdi, nu bliver repareret, fremfor at bilen bliver erklæret totalskadet. Hvis man sammenholder skadesudgifterne med skades- udviklingen, kan man konkludere, at den gennemsnitlige skadesreparation faktisk er faldet i 2014. I 2014 var den gennemsnitlige skade godt 10.902 kroner (ekskl. glas- skader), hvilket svarer til et fald på 1,2 procent sammen- lignet med 2013. Figur 1: Gennemsnitlig skadesreparation Kilde: Forsikring & Pension 9.700 9.303 9.281 9.239 8.920 11.028 10.880 11.010 11.039 10.902 8.000 8.500 9.000 9.500 10.000 10.500 11.000 11.500 2010 2011 2012 2013 2014 Gennemsnitsskade(inkl. glas) Gennemsnitsskade kr. ekskl. moms

Analyse fra autobranchen nr1 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Analyse fra autobranchen nr1 2015

AutoBranchen Danmark er en brancheorganisation, som repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier. Vi har ca. 1.400 medlemmer over hele landet, der til sammen beskæftiger mere end 20.000 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mia. kr. om året. Vi er brancherettede i vores arbejde og uafhængige af andre interesser.

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Nr. 1 · 16. marts 2015

Værkstederne får mindre, mens forsikrings-selskaberne bliver rigeDen midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen har medvirket til, at antallet af totalskadede biler faldt i 2014. Det burde alt andet lige forhøje den gennemsnitlige ska-de, fordi skader, der bliver opgjort til at udgøre mellem 65 procent og 75 procent af bilens værdi, nu bliver repareret, fremfor at bilen bliver erklæret totalskadet.

Hvis man sammenholder skadesudgifterne med skades-udviklingen, kan man konkludere, at den gennemsnitlige skadesreparation faktisk er faldet i 2014. I 2014 var den gennemsnitlige skade godt 10.902 kroner (ekskl. glas-skader), hvilket svarer til et fald på 1,2 procent sammen-lignet med 2013.

Figur 1: Gennemsnitlig skadesreparation

Kilde: Forsikring & Pension

9.700

9.303 9.281 9.2398.920

11.02810.880

11.010 11.03910.902

8.000

8.500

9.000

9.500

10.000

10.500

11.000

11.500

2010 2011 2012 2013 2014

Gennemsnitsskade(inkl. glas) Gennemsnitsskade

kr. ekskl. moms

Page 2: Analyse fra autobranchen nr1 2015

Selvom værkstederne har udbedret større skader i 2014 sammenlignet med 2013, på grund af forhøjelsen af repa-rationsgrænsen, har forsikringsselskaberne holdt værk-stedstimepriserne nede de seneste år. Det har de gjort ved at presse værkstederne til det yderste ved at kræve store rabatter for at fastholde samarbejdet. Hvis værkste-derne ikke er villige til at blive fordelsværksted, vil forsik-ringsselskaberne ikke bruge det pågældende værksted. Værkstederne bliver dermed spillet ud mod hinanden. AutoBranchen Danmark har fået flere henvendelser fra værksteder, der er blevet kontaktet af forsikringsselska-ber, som informerer dem om, at de fra dags dato sætter den aftalte timepris ned med 5 til 15 procent. Der er ingen forhandlinger i det, og hvis værkstedet ikke makker ret, så annullerer forsikringsselskabet aftalen med det respek-tive værksted. De nye priser har en enorm stor betydning for værkstederne overlevelseschancer, fordi forsikrings-selskaberne ofte er deres største kunder.

Forsikringsselskabernes indtægter er væsentlig større end deres udgifter på trods af de stigende skadesudgifter for forsikringsselskaberne. Figur 2 sammenholder udviklingen i præmieindtægterne med erstatningsudgifterne for motor-forsikringsområdet, og selvom de har nærmet sig de sene-ste år, er der fortsat en forskel på omkring 3 mia. kroner. De lavere værkstedspriser, som forsikringsselskaberne presser sig til, kommer dermed ikke forbrugeren til gode. Det er forsikringsselskaberne, der skummer al fløden.

Figur 2: Forsikringsbranchens præmieindtægter og erstatningsudgifter på motorforsikringsområdet

Model til konsekvensberegning af rabatterAutoBranchen Danmark har udviklet en enkel model, der skal hjælpe værkstederne, når de forhandler timepriser og rabatter med forsikringsselskaberne. Landets værk-steder bliver ofte mødt med krav om store rabatter, når de forhandler med forsikringsselskaberne. Til gengæld for rabatten bliver forhandlerne lovet en meromsætning. Det kan dog være svært for det enkelte værksted at gennem-skue, hvor store rabatter det reelt kan betale sig at indgå med forsikringsselskaberne.

Ved hjælp af nogle få oplysninger om rabatterne og omkostninger, kan modellen vise, hvilken meromsætning der kræves for at fastholde samme dækningsbidrag, efter rabatterne er lagt til. Modellen er lavet i Excel og udarbejdet således, at man ikke selv skal foretage nogle beregninger.

Fokus på kvalitetAutoBranchen Danmark har i flere år arbejdet på at få mere fokus på kvaliteten af skadesarbejdet, så alt ikke handler om prisen, når der skal udvælges fordelsværk-steder. Nogle forsikringsselskaber har taget det til sig, men der er stadig selskaber, hvor prisen vægtes højere end kvaliteten. Sammen med vores certificeringstilbud er det håbet, at AutoBranchen Danmarks medlemmer kan blive godt rustet til at stå imod udfordringerne de kom-mende år.

Kilde: Forsikring & Pension

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Præmieindtægter Erstatningsudgifter

mio. kr.

2

Page 3: Analyse fra autobranchen nr1 2015

Figur 3: Skadesudviklingen og skadesudgifter

Forhøjelsen af reparationsgrænsen øger aktiviteten på værkstederne

Regeringens beslutning om at hæve reparationsgrænsen til 75 procent, for at stimulere beskæftigelsen i autobranchen, har haft en mærkbar effekt på aktiviteten på værkstederne. Desværre er forhøjelsen kun midlertidig frem til udgangen af 2015. AutoBranchen Danmark har flere gange påvist over for politikerne, at der er en betydelig beskæftigelseseffekt forbundet med en forhøjelse af reparationsgrænsen. Derfor arbejder vi målrettet på at få gjort forhøjelsen af reparations-grænsen permanent efter 2015.

I 2014 reparerede de danske værksteder i alt 305.293 ska-der (eksklusiv glasskader), hvilket svarer til en stigning på tre procent sammenlignet med 2013. Som konsekvens af den stigende skadesudvikling, steg forsikringsselskabernes skadeudgifter også i 2014. Forsikringsselskaberne havde skadesudgifter for godt 3,3 mia. kroner, svarende til en stig-ning på cirka to procent sammenlignet med 2013.

Kilde: Forsikring & Pension

Den største udgiftspost var reservedele, som næsten udgjorde 42 procent. Lakudgifter og arbejdsløn udgjorde henholdsvis knap 32 procent og 26 procent. Det billede har ændret sig lidt sammenlignet med 2013, hvor især arbejdslønnens andel er faldet.

Figur 4: Fordelingen af skaden

26,6%

42,5%

31,8%

Arb.løn Res.dele Lak

26,3%

42,1%

31,7%

Arb.løn Res.dele Lak

2014:

2013:

Kilde: Forsikring & PensionAnm.: Ekskl. glasskader

I 2014 var der 23.607 person- og varebiler, der blev er-klæret totalskadet, hvilket er et fald på knap 14 procent sammenlignet med 2013. Det er på trods af, at antallet af bilskader – herunder totalskader – steg i 2014. Forhøjel-sen af reparationsgrænsen har sat sit tydelige præg på udviklingen af antallet af totalskadede biler. Kontanterstat-ningerne til forsikringskunderne er, som konsekvens af det faldende antal totalskadede biler, også faldet i 2014.

250.000

270.000

290.000

310.000

330.000

350.000

370.000

390.000

410.000

2010 2011 2012 2013 2014

Antal reparerede skader(inkl. glas) Antal reparerede skader

Skadesudgifter(inkl. glas) Skadesudgifter (10.000 kr. ekskl. moms)

3

Page 4: Analyse fra autobranchen nr1 2015

Positiv udvikling i antallet af praktikpladser

Figur 5: Totalskadesudviklingen

29.094

31.566

27.010 27.446

23.607

20.000

22.000

24.000

26.000

28.000

30.000

32.000

34.000

2010 2011 2012 2013 2014

Kilde: Forsikring & Pension

Antallet af praktikpladser i autobranchen er opadgående, og det gælder faktisk alle tre store uddannelseslinjer. Fra januar til og med november 2014 blev der indgået 1.224 praktikaftaler, hvilket svarer til en stigning på knap 16 procent sammenlignet med samme periode 2013. Det er især praktikaftaler for personvognsmekanikeruddannel-sen, som har oplevet den største stigning. I tallene indgår uddannelsesaftaler for vognmalere, personvognsmeka-nikere og karrosseriuddannelser.

Det er livsvigtigt for hele autobranchen, at vi kan tiltrække velkvalificeret arbejdskraft. Det er derfor glædeligt, at der er kommet gang i antallet af indgåede praktikaftaler, og man har vendt den negative udvikling. I 2013 halverede man beløbet på præmie- og bonusordningen, og man fjernede den fuldkommen i 2014. Halveringen i 2013 hav-de åbenlyst medvirket til et vedvarende fald i antallet af praktikpladser, og man frygtede for antallet af praktikafta-ler i 2014. På trods af den manglende præmie- og bonus-ordning, er antallet af praktikpladser steget, og det kan i høj grad tilskrives forhøjelsen af reparationsgrænsen. Antallet af praktikpladser er dog stadig langt fra niveauet før krisen ramte Danmark. Det er afgørende for bran-chen, at man kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft og ikke mindst den mest kompetente arbejdskraft. For at dette kan lade sig gøre, har virksomhedsejerne behov for en høj grad af stabilitet.

Ved netop at gøre forhøjelsen af reparationsgrænsen per-manent undgår man, at mange gode biler bliver skrottet og dermed går til spilde, som er et kæmpe samfundstab. Samtidig giver man værkstederne en sikkerhed for, at deres omsætning ikke pludselig vil falde igen. Ejerne vil dermed være mere villige til at ansætte en ekstra lær-ling. AutoBranchen Danmark vil fortsat følge udviklingen i branchen tæt og formidle til politikere og andre menings-dannere, at det er i alles interesse at gøre forhøjelsen af reparationsgrænsen permanent.

Figur 6: Udviklingen i antallet af praktikpladser

0

200

400

600

800

1000

1200

0

20

40

60

80

100

120

140

2011 2012 2013 2014

KarrosseriuddannelsenVognmalerPersonvognsmekaniker(højre akse)

Kilde: Undervisningsministeriet

4

Page 5: Analyse fra autobranchen nr1 2015

Hvad fokuserer kunderne på, når de skal vælge værksted?

AutoBranchen Danmark har arbejdet for at få forbrugerne og forsikringsselskaberne til at fokusere på kvaliteten og tilliden af værkstedets arbejde fremfor at blive forblændet af værkstedspriserne. KS 2000-certificering er netop ga-ranti for kvalitet og tillid. En ny befolkningsundersøgelse lavet af Epinion på vegne af AutoBranchen Danmark vi-ser heldigvis, at forbrugerne vægter netop tillid og kvalitet højest.

AutoBranchen Danmark arbejder på at markedsføre medlemmers værksteder med en ny værkstedskampag-ne. Til det har vi bedt analysebureauet Epinion om at lave en befolkningsundersøgelse blandt de danske bilejere, hvor de er blevet spurgt om, hvad der betyder mest, når de skal vælge et autoværksted til deres bil. 1.001 bilejere mellem 18 og 80 år har deltaget i undersøgelsen, hvilket gør undersøgelsen repræsentativ.

Undersøgelsen viser, at særligt to faktorer skiller sig væsentlig ud. For det første er tilliden til autoværkstedet

særlig vigtig. 67 procent har svaret, at tilliden er meget vigtig for deres værkstedsvalg, mens 30 procent har sva-ret, at tilliden er vigtig. Den anden hovedfaktor er kvali-teten, hvor 62 procent har svaret, at den er meget vigtig for værkstedsvalget, mens 34 procent svarer, at tilliden er vigtig.

Noget overraskende rangerer prisen kun på en tredje-plads, hvor det ”kun” er 33 procent, der vurderer, at prisen er meget vigtig for deres værkstedsvalg.

En nærmere undersøgelse viser, at især de yngre bil-ejere vægter priserne højere end den lidt ældre gruppe. Sammenligning på tværs af kønnene, viser måske noget overraskende, at der ikke er en signifikant forskel på de to grupper.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en lignede undersøgelse tilbage i 2011, og den viser det samme bil-lede, hvor kvalitet og tillid var højest rangerende.

11%

18%

21%

23%

26%

33%

62%

67%

16%

25%

46%

41%

31%

46%

34%

30%

20%

22%

20%

20%

22%

16%

3%

1%

19%

20%

11%

13%

12%

3%

33%

14%

3%

8%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

At værkstedet tilhører den forhandler, du købte bilen af?

At du kunne låne en bil (lånebilsordning)?

Hvor hurtigt værkstedet kunne reparere bilen?

At værkstedet lå tæt på hjem eller arbejde?

At værkstedet var autoriseret?

Prisen?

Kvalitet af serviceeftersyn/ reparation?

At du havde tillid til autoværkstedet?

Meget vigtigt Vigtigt Hverken eller Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke

Figur 7: Betydning for værkstedsvalg

Kilde: Epinion n=1.001

5

Page 6: Analyse fra autobranchen nr1 2015

Autobranchens barometer: Positiv udvikling hele vejen rundt

Nøgletal for autobranchen peger alle i en positiv retning i et nyt branchebarometer, som AutoBranchen Danmark har udviklet. Barometeret sammenvejer konkurserne i bran-chen, konjunkturindikatoren og forbrugerforventningerne, for at vise autobranchens tilstand på en entydig og letlæ-selige måde.

Barometeret tegner et billede af autobranchens generelle tilstand. Det viser en stigende optimisme og indikerer, at branchens tilstand er i klar bedring. Den positive stemning blandt forbrugerne har simpelthen smittet af på troen i auto-branchen. Det hænger især sammen med, at danskerne igen er begyndt at købe større biler, samtidig med at antallet af konkurser i branchen er for nedadgående.

AutoBranchen Danmark forventer, at bilsalget og aktiviteten på værkstederne forbliver på et højt niveau i 2015, og det dermed bliver et fornuftigt år for branchen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Figur 8: Autobranchens barometer (12-måneders glidende gennemsnit, indeks 100 = maj 2011)

FaktaBarometeret beregnes på basis af et simpelt gen-nemsnit af de indekserede tal for antallet af kon-kurser i branchen, forbrugertilliden og den sam-mensatte konjunkturindikator for autobranchen, hvor basismåneden er maj 2011. Konkurser væg-ter negativt.

Når vi indekserer tallene for konkurser, forbruger-forventninger og konjunkturindikator, fokuserer vi på udviklingen, og dermed får vi samme mål for alle tre indikatorer. Indekseringen muliggør sammenlig-ning af indikatorerne. Der er lavet et 12-måneders glidende gennemsnit for at sæsonkorrigere tallene.

-100

-80

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

100

2012

M04

2012

M05

2012

M06

2012

M07

2012

M08

2012

M09

2012

M10

2012

M11

2012

M12

2013

M01

2013

M02

2013

M03

2013

M04

2013

M05

2013

M06

2013

M07

2013

M08

2013

M09

2013

M10

2013

M11

2013

M12

2014

M01

2014

M02

2014

M03

2014

M04

2014

M05

2014

M06

2014

M07

2014

M08

2014

M09

2014

M10

2014

M11

2014

M12

2015

M01

6

Page 7: Analyse fra autobranchen nr1 2015

Salgsstatistikker

Segment 2015 Andel 2014 AndelMikro 7.536 25% 10.538 34%Mini 8.208 28% 8.059 26%Lille familiebil 7.040 24% 5.487 18%Stor familiebil 2.382 8% 2.388 8%Stor 361 1% 536 2%Luksus 72 0% 33 0%MPV 1733 6% 1823 6%Sport 14 0% 34 0%SUV 1900 6% 1696 5%Øvrige 310 1% 351 1%I alt 29.556 100% 30.945 100%

Tabel 1: Segmentfordelingen af personbilsalget (januar + februar)

Tabel 2: Top 25 personbilsalg Februar Akkumuleret Ændring MarkedsandelMærke 2015 2014 2015 2014 Februar Akkumuleret 2015 2014Peugeot 1.827 1.617 4.400 3.525 13% 25% 13% 11%Volkswagen 1.656 1.783 3.123 3.651 -7% -14% 12% 12%Toyota 983 1.069 2.512 2.706 -8% -7% 7% 7%Renault 935 768 1.729 1.675 22% 3% 7% 5%Skoda 778 1.061 1.634 1.999 -27% -18% 6% 7%Ford 756 1.435 1.951 2.458 -47% -21% 6% 10%Kia 749 920 1.653 1.867 -19% -11% 6% 6%Citroen 748 1.066 1.555 2.291 -30% -32% 6% 7%Hyundai 669 493 1.404 1.369 36% 3% 5% 3%Nissan 554 510 1.251 1.043 9% 20% 4% 3%Audi 505 385 870 823 31% 6% 4% 3%Opel 460 473 1.146 1.099 -3% 4% 3% 3%Mitsubishi 428 11 1.137 23 3791% 4843% 3% 0%Suzuki 412 470 995 1.060 -12% -6% 3% 3%Mercedes-Benz 320 255 638 597 25% 7% 2% 2%Seat 298 316 604 613 -6% -1% 2% 2%Mazda 274 330 524 853 -17% -39% 2% 2%BMW 242 232 552 507 4% 9% 2% 2%Dacia 228 138 383 253 65% 51% 2% 1%Honda 222 107 410 296 107% 39% 2% 1%Fiat 212 319 501 665 -34% -25% 2% 2%Volvo 142 129 267 233 10% 15% 1% 1%Mini 45 25 98 55 80% 78% 0% 0%Subaru 31 18 39 26 72% 50% 0% 0%Tesla 17 14 39 34 21% 15% 0% 0%Øvrige 44 829 142 1.337 -95% -89% 0% 6% I alt 13.535 14.773 29.557 31.058 -8% -5% 100% 100%

Kilde: DMR og egne beregninger

Kilde: DMR og egne beregninger

7

Page 8: Analyse fra autobranchen nr1 2015

Se flere nyheder på autobranchendanmark.dk

AutoBranchen DanmarkSkagensgade 12630 Taastrup

Tlf. 33 31 45 55www.autobranchendanmark.dk

Tabel 3: Varebilsalget fordelt på mærker

Februar Akkumuleret Ændring MarkedsandelMærke 2015 2014 2015 2014 Februar Akkumuleret 2015 2014Ford 397 240 1.249 630 65% 98% 18% 16%Volkswagen 357 358 1.049 770 0% 36% 15% 19%Renault 238 157 708 334 52% 112% 10% 8%Citroën 218 188 624 323 16% 93% 9% 8%Mercedes-Benz 215 263 663 460 -18% 44% 10% 11%Toyota 149 108 619 280 38% 121% 9% 7%Opel 133 108 477 246 23% 94% 7% 6%Peugeot 120 138 294 272 -13% 8% 4% 7%Nissan 92 63 230 151 46% 52% 3% 4%Fiat 84 114 244 226 -26% 8% 4% 6%Iveco 46 30 158 59 53% 168% 2% 1%Volvo 18 6 46 18 200% 156% 1% 0%Audi 17 25 73 44 -32% 66% 1% 1%Dacia 16 3 48 7 433% 586% 1% 0%BMW 14 20 68 39 -30% 74% 1% 1%Øvrige 70 112 240 200 -38% 20% 4% 5%I alt 2.184 1.933 6.790 4.059 13% 67% 100% 100%

Tabel 4: Top 10 model af personbilsalget

Februar AkkumuleretModel 2015 2014 2015 2014Peugeot 108 596 679 1730 1325Peugeot 208 593 489 1418 1273Volkswagen Up! 542 972 1067 2017Toyota Aygo 461 632 976 1452Peugeot 308 445 132 871 236Volkswagen Golf 434 357 800 698Renault Ny Clio 423 372 721 820Hyundai I10 359 122 665 448Mitsubishi Space Star 344 0 955 0Skoda Octavia 342 378 589 758

Kilde: DMR og egne beregninger

Kilde: DMR og egne beregninger