48
105272 - 13301203 - 1.3 ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com [email protected] MILSAM LAR-grænseværdier og anbefalinger Notat Rapport 2015-09-24

anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

105272 - 13301203 - 1.3

ALECTIA A/S

Skanderborgvej 1908260 Viby J

Danmark

Tlf.: +45 88 19 10 00Fax: +45 88 19 10 01

CVR nr. 22 27 89 16

www.alectia.com [email protected]

M I L S A M

LAR-grænseværdier og anbefalinger

Notat

Rapport

2015-09-24

Page 2: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 2 af 48

Udarb.: EAKR/ULA/OLEK Godkendt: OKJ

Indholdsfortegnelse1 Indledning...................................................................................................4

1.1 Formål ................................................................................................4

2 Kilder .........................................................................................................5

2.1 Vejvand ..............................................................................................5

2.1.1 Veje med lav belastning.....................................................................5

2.1.2 Veje med mellem til høj belastning......................................................5

2.2 Tagvand..............................................................................................6

Tidligere undersøgelser har vist, at særligt metaltage er problematiske ift.

indholdet.....................................................................................................6

af miljøfremmede stoffer. Det er derfor valgt at opdele i tage med og uden..........6

metalbelægning. ..........................................................................................6

2.2.1 Metaltage.........................................................................................6

2.2.2 Tage – ikke metal .............................................................................6

2.3 Kunststofbaner ....................................................................................6

2.4 Legepladser med faldunderlag................................................................7

3 Stoffer ........................................................................................................8

3.1 Stoffer fra veje, lavt belastede .............................................................10

3.2 Stoffer fra veje, højt belastede .............................................................12

3.3 Metaltage ..........................................................................................13

3.4 Tage – ikke metal ...............................................................................14

3.5 Legeplads..........................................................................................14

3.6 Kunststofbane....................................................................................14

3.7 Økotoksikologiske tålegrænser for udvalgte organismer ...........................18

3.8 Atmosfærisk deposition .......................................................................18

4 Recipienter ................................................................................................20

4.1 Grundvand ........................................................................................20

4.2 Fersk overfladevand............................................................................22

4.2.1 Vandløb .........................................................................................22

4.2.2 Søer ..............................................................................................23

Page 3: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 3 af 48

4.3 Naturområder ....................................................................................24

4.4 Havet................................................................................................24

4.5 Spildevandssystemet ..........................................................................24

5 Mulige recipienter for afløbsvand fra specifikke kilder ......................................25

6 Anvendelse af naturområder til midlertidig opmagasinering ..............................27

6.1 Forvaltningspraksis ved etablering af vådområder ...................................28

6.2 Forvaltningspraksis ved midlertidig opmagasinering ................................28

6.3 Konklusion – midlertidig opmagasinering af overfladevand .......................28

7 Administrative, lovmæssige og forvaltningsmæssige forhold.............................30

7.1 Miljøbeskyttelsesloven.........................................................................30

7.2 Naturbeskyttelsesloven .......................................................................30

7.3 Vandrammedirektivet..........................................................................31

7.4 Anden international miljøbeskyttelse .....................................................31

7.5 Spildevandsplan .................................................................................31

7.6 Lokalplan...........................................................................................31

7.7 Kommuneplan....................................................................................32

7.8 Den hydrauliske belastning ..................................................................32

7.9 Specifikt for nedsivning til grundvandet .................................................33

8 Teknologiske løsninger ................................................................................36

8.1 Filtermuld..........................................................................................37

8.2 Glatførebekæmpelse veje ....................................................................38

8.3 Bagatelgrænser i forhold til udledninger.................................................40

9 Eksempler på tilladelser...............................................................................41

10 Tjekliste ...............................................................................................43

11 Referencer ............................................................................................45

Page 4: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 4 af 48

1 Indledning

Fredensborg Kommune har på vegne af miljøsamarbejdet i de nordsjællandske

kommuner, Milsam, bedt ALECTIA om at udarbejde et fællesnotat om grænseværdier

ifm. LAR anlæg. Baggrunden er, at kommunernes klimaindsats samt ansøgninger om

tilladelser til etablering af infrastruktur, idrætsanlæg (bl.a. kunststofbaner) o.a. i

stigende grad medfører, at der gennemføres projekter, hvor regnvand udledes til

forskellige recipienter eller nedsives til grundvandet. Regnvandet vil ofte indeholde

problemstoffer, som har negative påvirkninger af vandmiljøet. Derudover kan

kommunernes klimaindsats indeholde et behov for anvendelse af naturområder til

midlertidig opmagasinering af overfladevand ved store nedbørshændelser, og en

potentiel påvirkning af naturområdernes tilstand skal derfor vurderes.

Notatet skal give

1) et overblik over de kilder (forskellige typer af infrastruktur) der er til

overfladevand og hvor der et behov for enten nedsivning eller udledning,

2) en oversigt over de miljøfremmede stoffer der kan forekomme i regnvand der

udledes eller nedsives, fordelt på de forskellige kilder og med tilhørende

miljøkvalitetskrav samt økotoksikologiske grænseværdier for udvalgte

organismegrupper,

3) en oversigt over de recipienter der modtager vand fra LAR anlæg samt områder

der kan anvendes til opmagasinering af overfladevand,

4) forslag til specifikke krav til rensning, forsinkelse, fysisk udformning af bygværker

o.a. der påvirker hvilken type recipient der kan modtage vandet,

5) en oversigt over administrative begrænsninger, herunder hvordan lokalplaner,

kommuneplaner, vandplaner, vandløbsregulativer samt lovgivning der stiller krav til

udledningen af regnvand samt anvendelsen af arealer og

6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering

af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter.

Samlet giver dette et overblik over, hvilke oplysninger, der bør indgå i eller overvejes

ifm. et klimatilpasningsprojekt eller etablering af et LAR anlæg.

1.1 Formål

Opgaven er foranlediget af Milsam-kommunernes behov for overblik og notatet skal

således fremstå som et opslagsværk for sagsbehandlere. Formålet er derfor, at

kommunerne kan anvende notatet til lettere at komme igennem en

ansøgningsproces.

Page 5: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 5 af 48

2 Kilder

Udgangspunktet for en evt. ansøgningsproces om etablering af en LAR-løsning, og

dermed også for dette notat, er de forskellige typer af infrastruktur, der leverer vand

til enten nedsivning eller udledning. Der er mange af disse forskellige kilder, men i

dette notat, efter samråd med MILSAM kommunerne, er der valgt at fokusere på 6

forskellige kilder. Disse 6 er valgt, da de er de mest hyppige og dermed de typer

hvor der oftest skal gives en tilladelse til.

• Vej lille belastning

• Vej høj belastning

• Tag metal

• Tag andet

• Legeplads

• Kunststofbane

2.1 Vejvand

Veje afvandes i dag henholdsvis direkte til jorden eller evt. til recipienter via grøfter

eller gennem spildevandssystemet. Undervejs kan der ske rensning, enten i

spildevandssystemet eller eksempelvis i bassiner med hydraulisk kontrol eller andre

simple renseforanstaltninger. Kørertøjer der færdes på veje afgiver en række

forskellige stoffer fra brændstof, smøremidler, bremsedele, dæk, karosseri o.a.

Derudover afgiver selve vejens belægning også stoffer til vandet. Endelig udgør

glatførebekæmpelse, herunder salt og andre tømidler samt ukrudtsbekæmpelse

kilder til stoffer i afledningsvandet.

Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem

belastningen på vejen (antal biler) og indholdet af stoffer i det afstrømmende vandi.

Det er derfor relevant at lave en gruppering af veje ift. belastningen. Det mest

oplagte er at inddele efter ÅDT (Årsdøgntrafikken), men den tilgængelige litteratur

har ikke gjort dette muligt. I stedet er der foretaget en mere løs gruppering i veje

med lav belastning og veje med mellem til høj belastning. Denne gruppering er

identisk med grupper anvendt i tidligere undersøgelserii

2.1.1 Veje med lav belastning

Denne gruppe af veje inkluderer primært villaveje, men også andre relativt lavt

belastede veje. Gruppen inkluderer også parkeringspladser med < 20 biler.

For oplysninger og stofindhold i vand fra lavt belastede veje gå til afsnit 3.1.

2.1.2 Veje med mellem til høj belastning

Denne gruppe af veje inkluderer motorveje, omfartsveje, motortrafikveje, landeveje

og andre veje med relativ stor belastning. Gruppen inkluderer også parkeringspladser

med > 20 biler.

Page 6: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 6 af 48

For oplysninger og stofindhold i vand fra veje med mellem til høj belastning

gå til afsnit 3.2.

2.2 Tagvand

Tagvand er en fællesbetegnelse for afløb fra tagoverflader af forskellige typer. Tage

afvandes i dag henholdsvis direkte til jorden eller evt. til recipienter via grøfter eller

gennem spildevandssystemet. Undervej kan der ske rensning, enten i

spildevandssystemet eller eksempelvis i bassiner med hydraulisk kontrol eller andre

simple renseforanstaltninger. Tage i Danmark udføres primært af eternit og anden

fibercement (50 %), tegltage (20 %), tagpap (16 %), metaltage (7 %), stråtage (1,5

%) o.a. (4 %)iii. Afhængigt af materialet, afgiver tage forskellige stoffer. Derudover

afgiver tagrender, rør, inddækninger, træværk vinduer o.a. stoffer til regnvandet.

Endelig kan en evt. behandling af tage (f.eks. mod alger) tilføre stoffer til

regnvandet.

Tidligere undersøgelser har vist, at særligt metaltage er problematiske ift. indholdet

af miljøfremmede stoffer. Det er derfor valgt at opdele i tage med og uden

metalbelægning.

2.2.1 Metaltage

Denne gruppe inkluderer metaltage, primært kobber og zinktage. Derudover er tage

med tagrender og nedløbsrør i metal medtaget i denne gruppe.

For oplysninger og stofindhold i vand fra metaltage gå til afsnit 3.3.

2.2.2 Tage – ikke metal

Denne gruppe inkluderer tage lavet af eternit, fibercement, tegl, tagpap strå og

andre materialer der ikke er metal. Derudover er tagrender og rør ligeledes ikke af

metal.

For oplysninger og stofindhold i vand fra tage uden metal gå til afsnit 3.4.

2.3 Kunststofbaner

Anlæggelse af kunststofbaner er i de senere år blevet meget populært, og

almindelige græs- og grusbaner erstattes mange steder af kunststofbaner. Der er en

række fordele ved kunststofbaner, bl.a. kan de anvendes hele året, er meget

slidstærke og kan anlægges på steder hvor græs har svært ved at gro.

Kunststofbaner bygges i dag op som såkaldte 3. generationsbaneriv. Kunstgræsset

består af plastfibre, der sidder fast på et polypropylen- eller polyestervæv vha. lim.

Mellem plastfibrene lægges infill, der typisk består af en blanding af sand og et

elastisk gummigranulat. De fleste baner anlægges ved anvendelse af et infill-granulat

bestående af genanvendte bildæk (SBR-bildæk), men der anvendes også andre typer

gummi. Alternativt til gummi-infill kan der anvendes biologiske materialer til infill,

f.eks. kokos eller kork, men dette er et betydeligt fordyrende element. Banerne

Page 7: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 7 af 48

opbygges typisk med et drænsystem, der leder vand væk fra banerne. I

vinterhalvåret anvendes der i mange tilfælde tømidler på banerne, typisk salt men

også andre former for tømidler.

Der er lavet en række undersøgelser af indholdet af miljøfremmede stoffer i

drænvand fra kunststofbaner. De fleste undersøgelserne er lavet som enkeltstående

stikprøver af bestemte kunststofbaner, men Miljøstyrelsen har også lavet en

undersøgelse af mere generel karakter. Resultaterne fra de udførte undersøgelser er

i 2013 samlet i rapporten fra Lynettefællesskabet I/Siv.

For oplysninger og stofindhold i vand fra kunststofbaner gå til afsnit 3.6.

2.4 Legepladser med faldunderlag

Litteratursøgningen har ikke resulteret i specifik information om indhold af

miljøfremmede stoffer i drænvand fra legepladser med faldunderlag. Faldunderlaget

på legepladser opbygges typisk af granulerede bildæk og der anlægges et

drænsystem til bortledning af vand. Det vurderes derfor, at indholdet af

miljøfremmede stoffer i drænvand fra legepladser er meget lig det der er fundet i

drænvand fra kunststofbaner, men det har ikke været muligt at finde dokumentation

på dette.

Page 8: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 8 af 48

3 Stoffer

Petersen m. fl.v har gennemgået den danske og internationale litteratur for indhold af

miljøfremmede stoffer i vand fra tage og befæstede arealer. Gennemgangen viste, at

der ved analyser er fundet i alt 267 forskellige stoffer i afløbsvand fra tage og

befæstede arealer. Det meget store antal fundne stoffer illustrerer dermed tydeligt

den potentielle kompleksiteten af forurenet overfladevand, der skal håndteres i LAR-

løsninger eller ledes direkte til recipienten. De miljøfremmede stoffer kan grupperes i

følgende stofgrupper:

Stofgruppe

Metaller

PAH’er

PCB’er

Pesticider

Phenoler

Ætere

Dioxiner og furaner

Kulbrinter

Halogenerede alifatiske kulbrinter

Phthalater og adipater

Diverse

I det følgende præsenteres resultater fra søgning i litteraturen omkring fundne

miljøfremmede stoffer. Resultaterne er grupperet efter de 6 forskellige kilder til

potentielt forurenet overfladevand defineret og beskrevet i afsnittet Kilder. Som

nævnt ovenfor, er der ved analyser fundet 267 forskellige stoffer i afløbsvand fra

tage og befæstede arealer. Det er således meget komplekst og uoverskueligt at

gengive alle de fundne stoffer for de enkelte kilder. Derudover er mange af stofferne

fundet i så lave koncentrationer, der ikke giver anledning til miljømæssige

problemer. I dette notat er det derfor valgt kun at gengive udvalgte stoffer, der

vurderes relevante i forhold miljøet og specifikke for de enkelte kilder. Der er taget

udgangspunkt i de miljøfremmede stoffer angivet i 2 rapporter udarbejdet som et led

i projektet ”Teknologier til håndtering og rensning af separat regnvand” – et projekt

under Naturstyrelsen. Disse 2 rapporter udgøres af en længere baggrundsrapportvi

samt en kortere rapport med opsummerede anbefalingervii. Derudover er der brugt

data fra rapporten ”Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer – Vurdering af

forureningsrisici for grundvand”v, ligeledes fra Naturstyrelsen.

Generelt er der meget stor variation i de fundne koncentrationsdata, pga. den

naturlige variation i regnintensitet, interval mellem regnhændelser, hvornår i

regnhændelsen prøven er taget og en lang række andre faktorer. Særligt begrebet

”first flush” er en vigtig faktor, da det første vand, der strømmer af en overflade efter

Page 9: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 9 af 48

en periode uden regn ofte vil indeholde højere koncentrationer end vand der

strømmer af senere. I arbejdet med de mange koncentrationsdata præsenteret i de

nævnte rapporter, blev det derfor fundet nødvendigt at anvende en robust og

konsistent metode til sammenligning. For data omkring vejvand er der anvendt 90 %

konfidensniveauet for den log-normalfordeling, der bedst beskriver data. Ved at

anvende denne metode lægges der ikke så høj vægt på de ekstreme

koncentrationer, da værdien repræsenterer den værdi hvor 90 % af målingerne

ligger under. Derved sikres en mere robust sammenligning af værdier fra datasæt

med mange data og værdier fra mere sparsomme datasæt. Samtidig er 90 %

konfidensniveauet et relativt konservativt estimat og bliver betragtet som ”worst-

case koncentrationer”vi. For data omkring vand fra metaltage, var det ikke muligt at

udregne 90 % fraktiler, og i stedet er det de maksimale værdier der er angivet.

I det følgende er relevante stoffer fra litteraturgennemgangen præsenteret. Det er

kun valgt at medtage de stoffer, der i et ”worst-case scenarium” eller i de maksimale

koncentrationer har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle

miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav og grundvandskrav. Endvidere er der for de

generelle kvalitetsparametre medtaget stoffer der overskrider udlederkrav for

renseanlæg. Ved disse stoffer er der således en risiko for, at kravene overskrides og

det skal derfor sikres, at der sker en rensning for disse stoffer før eller i forbindelse

med, at vandet nedsives eller udledes. Der er i denne vurdering ikke taget hensyn til

en evt. fortynding eller opkoncentrering i recipienten og denne skal derfor indregnes

når den konkrete vurdering foretages. Ligeledes er der ikke taget hensyn til en evt.

nedbrydning eller tilbageholdelse af stofferne på vej mod grundvandet.

Som supplement til de målte koncentrationer, er der foretaget en litteratursøgning

på økotoksikologiske tålegrænser for udvalgte organismer. I litteraturstudiet er der

primært søgt i ECOTOX databasen for de enkelte stoffers påvirkning på de udvalgte

organismer (Fisk: Oncorhynchus mykiss, Krebsdyr: Daphnia magna, Padder:

Frøer/Tudser). Arterne er valgt på baggrund af, at de er udbredte forsøgsorganismer

og det har ikke været muligt at finde omfattende undersøgelser af de enkelte stoffers

påvirkninger på relevante danske arter. I gruppen ”padder” er der både medtaget

søgninger på frøer og tudser da enkeltsøgninger viste sig mangelfulde. Der har været

fokuseret på at finde værdier for de udvalgte potentielle skadelige stoffer

præsenteret i indeværende notat. Problematikken omkring tålegrænser ved

påvirkning af mange stoffer på samme tid er ikke mulig at vurdere med nuværende

vidensgrundlag men cocktaileffekten må forventes at komme maksimalt til udtryk

ved opsamling af vand og udledning i et afgrænset område.

Udover de specifikke miljøfremmede stoffer, kan overfladevand påvirke den generelle

kvalitet af vandet (enten i regnvandet eller i recipienten). De generelle

kvalitetsparametre, der beskriver vandets kvalitet, og tilhørende intervaller for

Page 10: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 10 af 48

danske vandområder samt kvalitetskrav for drikkevand, fremgår af nedenstående

tabel.

Parameter Interval Kvalitetskrav for drikkevand Fysisk parameter Suspenderet stof, SS (mg/l) 0,5 – 5.700 -Ledningsevne (μS/cm) 0 – 110.000 > 30 (25 °C)Farve (mg/l eller Pt) 66 – 279 5Turbiditet (FTU) 1,5 – 400 0,3Temperatur (°C) 1 – 31 <12Kemisk parameterKlorid (mg/l) 0,7 – 46.000 250Opløst ilt (mg/l) 0,0 – 14.8 > 8Hårdhed, CaCO3 (mg/l) 1,5 – 880 1,8 – 10,7pH 3,8 – 9,8 7 – 8,5Sulfat, SO42- (mg/l) 0,04 – 680 250Sulfider, S2- (mg/l) 0,0 – 15,0 -Alkalinitet, CaCO3 (meq/l) 11 – 520 -Olie og fedt <0,1 – 161 -TOC (mg/l) <0,7 – 390 4 (NVOC)DOC (mg/l) 0,3 – 331 -BOD (mg/l) 1 – 6.700 -COD (mg/l) 2 – 270.000 -Sum af NH4+- og NH3-N (mg/l) 0,001 – 19 0,039Sum af NO3-- og NO2--N (mg/l) 0,01 – 23 11,3Total N (mg/l) 0,2 – 40 -TKN-N (mg/l) <0,02 – 400 -Sum af PO4—P <0,01 – 7,4 -Total P (mg/L) <0,001 – 13 0,15

Der er ikke fastsat specifikke miljøkvalitetskrav for de generelle kvalitetsparametre.

Ift. vandrammedirektiver må de generelle kvalitetskrav ikke falde udenfor intervaller

der sikrer opretholdelse af det typespecifikke økosystem. F.eks. må der ikke tilføres

så meget klorid, at ferske vandområder bevæger sig henimod en brak – eller salt

tilstand.

3.1 Stoffer fra veje, lavt belastede

Nedenstående tabel viser ”worst-case koncentrationer” (90 % konfidensniveauet) for

stoffer fundet i vand fra veje med lav belastning. Røde felter viser de stoffer der i et

”worst-case scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle

miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for

renseanlæg.

Page 11: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 11 af 48

Miljøfremmede stoffer

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav

(<24 timer,

µg/l)

Stof CAS

nr.

90 %

konfid

ensniv

eau

(µg/l)

Fersk

vand

Saltv

and

Fersk

vand

Saltva

nd

Drikke

vands

krav

(µg/l)

Grund

vands

krav

(µg/l)

Totale kulbrinter -

olie

<

1.500

- - - - 5 9

PAH, pyren som

repræsentant

50-32-8 < 1 0,004

6

0,001

7

0,023 0,023 0,01 0,01

Dibutylphtalat (DBP) 84-74-2 < 2 2,3 0,23 35 35 1 1

Butylbenzylphtalat

(BBP)

85-68-7 < 1 7,5 0,75 15 15 - 1

Diethylhexylphtalat

(DEHP)

117-81-7 < 50 1,3 1,3 - - 1 1

Diethylhexyladipat

(DEHA)

103-23-1 < 4 0,7 0,07 6,6 6,6 40 10

Diethylphtalat

(DEP)

84-66-2 < 2 - - - - - 1

Nonylphenol 104-40-5 < 15 0,3 0,3 2 2 20 20

Tetrachlorethylen

(PCE)

127-18-4 < 3 10 10 - - - 1

Chrom, opløst 7440-48-4 < 5 4,9 3,4 124 124 20 25

Kobber, opløst 7440-50-8 < 20 1 1 2 2 100 100

Nikkel, opløst 7440-02-0 < 5 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10

Bly, opløst 7439-92-1 < 1 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1

Zink, opløst 7440-66-6 < 30 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100

Generelle kvalitetsparametre

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav

(<24 timer,

µg/l)

Stof 90 %

konfid

ensniv

eau

(mg/l) Ferskv

and

Saltv

and

Fersk

vand

Saltv

and

Drikke

vandsk

rav

(mg/l)

Grund

vands

krav

(mg/l)

Udlede

rkrav

rensea

nlæg

(mg/l)

Suspenderet stof < 100 - - - - - - 20

Biologisk iltforbrug, BOD < 10 - - - - 5 5 15

Chlorid <2.500 - - - - 250 250 -

Patogener

Termotolerante Coli

(antal/100 ml)

<

50.000

- - - - 0 - -

Page 12: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 12 af 48

3.2 Stoffer fra veje, højt belastede

Nedenstående tabel viser ”worst-case koncentrationer” (90 % konfidensniveauet) for

stoffer fundet i vand fra veje med høj belastning. Røde felter viser de stoffer der i et

”worst-case scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle

miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for

renseanlæg.

Miljøfremmede stoffer

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav

(<24 timer,

µg/l)

Stof CAS nr. 90 %

konfide

nsnivea

u

(µg/l)

Ferskv

and

Saltva

nd

Ferskv

and

Saltvan

d

Drikkev

andskra

v

(µg/l)

Grundva

ndskrav

(µg/l)

Totale kulbrinter – olie < 2.000 - - - - 5 9

PAH, pyren som

repræsentant

50-32-8 < 3 0,0046 0,0017 0,023 0,023 0,01 0,01

Dibutylphtalat (DBP) 84-74-2 < 4 2,3 0,23 35 35 1 1

Butylbenzylphtalat

(BBP)

85-68-7 < 2 7,5 0,75 15 15 - 1

Diethylhexylphtalat

(DEHP)

117-81-7 < 120 1,3 1,3 - - 1 1

Diethylhexyladipat

(DEHA)

103-23-1 < 6 0,7 0,07 6,6 6,6 40 10

Diethylphtalat

(DEP)

84-66-2 < 5 - - - - - 1

Nonylphenol 104-40-5 < 15 0,3 0,3 2 2 20 20

Chrom, opløst 7440-48-4 < 10 4,9 3,4 124 124 20 25

Kobber, opløst 7440-50-8 < 60 1 1 2 2 100 100

Nikkel, opløst 7440-02-0 < 10 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10

Bly, opløst 7439-92-1 < 7 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1

Zink, opløst 7440-66-6 < 120 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100

Generelle kvalitetsparametre

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav

(<24 timer,

µg/l)

Stof 90 %

konfide

nsnivea

u

(mg/l)

Ferskva

nd

Saltva

nd

Ferskv

and

Saltva

nd

Drikkev

andskr

av

(mg/l)

Grundva

ndskrav

(mg/l)

Udleder

krav

renseanl

æg

(mg/l)

Suspenderet stof < 300 - - - - - - 20

Biologisk iltforbrug, BOD < 20 - - - - 5 5 15

Kemisk iltforbrug, COD < 400 - - - - - - 75

Chlorid < 2.500 - - - - 250 250 -

Patogener

Termotolerante Coli

(antal/100 ml)

< 50.000 - - - - 0 - -

Page 13: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 13 af 48

3.3 Metaltage

Nedenstående tabel viser ”worst-case koncentrationer” (90 % konfidensniveauet) for

stoffer fundet i vand fra metaltage. For Chrom og Zink repræsenterer værdierne ikke

90 % konfidensniveauet, men de maksimale koncentrationer der potentielt kan

findes i afløbsvand fra metaltage. Dette skyldes, at data specifikke for afløbsvand fra

metaltage ikke findes opgjort som konfidensniveauer. Røde felter viser de stoffer der

i et ”worst-case scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte

generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for

renseanlæg.

Miljøfremmede stoffer

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav (<24

timer, µg/l)

Stof CAS

nr.

90 %

konfiden

sniveau

(µg/l) Ferskva

nd

Saltvan

d

Ferskva

nd

Saltvan

d

Drikke

vands

krav

(µg/l)

Grund

vands

krav

(µg/l)

Totale kulbrinter - olie < 15 - - - - 5 9

PAH, pyren som

repræsentant

50-32-8 < 0,02 0,0046 0,0017 0,023 0,023 0,01 0,01

Kobber, opløst 7440-50-8 4.500 1 1 2 2 100 100

Nikkel, opløst 7440-02-0 < 2 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10

Bly, opløst 7439-92-1 < 1 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1

Zink, opløst 7440-66-6 49.942 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100

Patogener

Termotolerante Coli

(antal/100 ml)

< 5.000 - - - - 0 - -

Page 14: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 14 af 48

3.4 Tage – ikke metal

Nedenstående tabel viser ”worst-case koncentrationer” (90 % konfidensniveauet) for

stoffer fundet i vand fra tage der ikke er lavet af metal. Røde felter viser de stoffer

der i et ”worst-case scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte

generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for

renseanlæg.

Miljøfremmede stoffer

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav (<24

timer, µg/l)

Stof CAS nr. 90 %

konfiden

sniveau

(µg/l) Ferskva

nd

Saltvan

d

Ferskva

nd

Saltva

nd

Drikkev

andskr

av

(µg/l)

Grund

vands

krav

(µg/l)

Totale kulbrinter - olie < 15 - - - - 5 9

PAH, pyren som

repræsentant

50-32-8 < 0,02 0,0046 0,0017 0,023 0,023 0,01 0,01

Kobber, opløst 7440-50-8 < 20 1 1 2 2 100 100

Nikkel, opløst 7440-02-0 < 2 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10

Bly, opløst 7439-92-1 < 1 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1

Zink, opløst 7440-66-6 < 700 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100

Patogener

Termotolerante Coli

(antal/100 ml)

< 5.000 - - - - 0 - -

3.5 Legeplads

Søgningen har ikke resulteret i data der viser koncentrationer i afløbsvand fra

legepladser

3.6 Kunststofbane

Nedenstående tabeler viser de maksimale fundne koncentrationer for stoffer fundet i

drænvand fra kunststofbaner. Røde felter viser de stoffer, der i et ”worst-case

scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle

miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for

renseanlæg. Tabellerne er opdelt efter 3 typer af infill til kunststofbaner; sort SBR,

gråt industrigummi og kork/kokos.

Page 15: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 15 af 48

Sort SBR

Miljøfremmede stoffer

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav

(<24 timer,

µg/l)

Stof CAS nr. Maksim

ale

koncent

ration

(µg/l)

Ferskva

nd

Saltvan

d

Ferskv

and

Saltvan

d

Drikkev

andskra

v

(µg/l)

Grundva

ndskrav

(µg/l)

Totale kulbrinter - olie 82 - - - - 5 9

Diethylhexylphtalat

(DEHP)

117-81-7 28 1,3 1,3 - - 1 1

Chrom III, opløst 7440-48-4 56 4,9 3,4 124 124 20 25

Kobber, opløst 7440-50-8 11 1 1 2 2 100 100

Nikkel, opløst 7440-02-0 2,1 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10

Zink, opløst 7440-66-6 22 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100

Cadmium, opløst 0,57 0,08 0,2 0,45 0,45 2 0,5

Generelle kvalitetsparametre

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav (<24

timer, µg/l)

Stof Maksim

ale

koncent

ration

(mg/l)

Ferskva

nd

Saltvan

d

Ferskva

nd

Saltva

nd

Drikke

vandsk

rav

(mg/l)

Grundva

ndskrav

(mg/l)

Udleder

krav

rensean

læg

(mg/l)

Suspenderet stof 250 - - - - - - 20

Kemisk iltforbrug, COD 270 - - - - - - 75

Total-N 1,4 - - - - - - 8

Chlorid 2.800 - - - - 250 250 -

Page 16: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 16 af 48

Gråt industrigummi

Miljøfremmede stoffer

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav (<24

timer, µg/l)

Stof CAS nr. Maksim

ale

koncent

ration

(µg/l)

Ferskva

nd

Saltva

nd

Ferskv

and

Saltvan

d

Drikkev

andskra

v

(µg/l)

Grund

vands

krav

(µg/l)

Totale kulbrinter - olie 26 - - - - 5 9

Diethylhexylphtalat

(DEHP)

117-81-7 30 1,3 1,3 - - 1 1

Octylphenol < 0,1 0,01 0,1 - -

Bisphenol A < 0,01 0,1 0,01 10 10 - -

Phenolindex 45 7,7 0,77 310 310 - -

Nikkel, opløst 7440-02-0 1,3 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10

Bly, opløst 7439-92-1 < 0,5 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1

Cadmium, opløst 0,39 0,08 0,2 0,45 0,45 2 0,5

Kviksølv, opløst 0,09 0,05 0,05 0,07 0,07 1 0,1

Generelle kvalitetsparametre

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav

(<24 timer,

µg/l)

Stof Maksim

ale

koncent

ration

(mg/l)

Ferskva

nd

Saltvan

d

Ferskv

and

Saltvan

d

Drikkev

andskr

av

(mg/l)

Grundva

ndskrav

(mg/l)

Udlede

rkrav

rensea

nlæg

(mg/l)

Suspenderet stof 54 - - - - - - 20

Chlorid 20.000 - - - - 250 250 -

Page 17: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 17 af 48

Kork/kokos

Miljøfremmede stoffer

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav

(<24 timer,

µg/l)

Stof CAS nr. Maksim

ale

koncent

ration

(µg/l)

Ferskv

and

Saltva

nd

Ferskv

and

Saltvan

d

Drikkev

andskr

av

(µg/l)

Grundva

ndskrav

(µg/l)

Octylphenol < 0,1 0,01 0,1 - -

Kobber 7440-50-8 18 1 1 2 2 100 100

Nikkel 7440-02-0 6,3 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10

Bly, opløst 7439-92-1 1,5 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1

Zink 7440-66-6 109 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100

Generelle kvalitetsparametre

Generelt

kvalitetskrav

(µg/l)

Korttidskrav

(<24 timer,

µg/l)

Stof Maksim

ale

koncent

ration

(mg/l)

Ferskva

nd

Saltvan

d

Ferskv

and

Saltva

nd

Drikkev

andskr

av

(mg/l)

Grundv

andskr

av

(mg/l)

Udleder

krav

renseanl

æg

(mg/l)

Biologisk iltforbrug,

BOD

640* - - - - 5 5 15

Kemisk iltforbrug, COD 990* - - - - - - 75

*De høje værdier for BOD og COD skyldes anvendelse af et tømiddel umiddelbart før

prøvetagningen.

Page 18: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 18 af 48

3.7 Økotoksikologiske tålegrænser for udvalgte organismer

Tålegrænserne er i nedenstående tabel udtrykt i form af EC50/LC50 værdier (den

koncentration hvor 50 % af populationen enten påvirkes negativt eller dør).

Værdierne repræsenterer både korttidskrav samt langtidskrav og en præcis

forståelse af de angivne intervaller kræver et nærstudie af de bagvedliggende

forskningsartikler. På den baggrund skal værdierne ses som vejledende til at få

forståelse for organismernes tålegrænser og dermed ikke som et egentligt facit, der

kan anvendes til at vurdere tilladelser til etablering af LAR anlæg.

3.8 Atmosfærisk deposition

Den atmosfæriske deposition er transport af stof fra atmosfæren til overflader som

vegetation, jord, bygninger og vandoverflader. I bynære områder vil depositionen

både være påvirket af lokale kilder og af langtransporterede forureninger. Den

atmosfæriske deposition af miljøskadelige stoffer på veje, tage, legepladser og

Risikostof CAS nr. Fisk

(Oncorhynchus

mykiss)

Krebsdyr

(Daphnia

magna)

Padder

(Frøer/Tudser)

EC50/LC50

Pyren 50-32-8 0,78- 1,23 µg/l 250 µg/l 10-18 mg/l

Dibutylphtalat

(DBP)

84-74-2 1,2-16 mg/l 3,7-14 mg/l -

Butylbenzylphtalat 85-68-7 480-820 µg/l 1-4,7 mg/l -

Diethylhexylphtalat

(DEHP)

117-81-7 164-200 mg/l 0,32-68 mg/l 3,1-4,8 mg/l

Diisobutylftalat 84-69-5 - 7,4 mg/l -

Diethylhexyladipat

(DEHA)

103-23-1 480-850 µg/l 480-850 µg/l -

Diethylphtalat

(DEP)

84-66-2 12 mg/l 36-65 mg/l -

Nonylphenol 104-40-5 1,75 mg/l 0,035 mg/l 0,12-0,34 µg/l

2,4-Di-tert-

butylphenol

96-76-4 1 mg/l 1,7 mg/l

Tetrachlorethylen

(PCE)

127-18-4 3-12 mg/l 16-20 mg/l -

6PPD 793-24-8 0,14-0,18 mg/l 0,51 mg/l -

Dicyclohexylamin 101-83-7 - 8 mg/l -

Chrom 7440-48-4 0,17-15 mg/l 4,4 mg/l µg/l 50 µg/l

Kobber 7440-50-8 0,41-5,1 mg/l 3,6-120 µg/l 40-400 µg/l

Nikkel 7440-02-0 0,50-15 mg/l - 50 µg/l

Bly 7439-92-1 140-1070 µg/l 3,6-5,3 mg/l 40 µg/l

zink 7440-66-6 0,32-9,8 mg/l 0,073-0,39 mg/l 40 µg -13 mg/l

Page 19: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 19 af 48

kunstgræsbanerne må forventes at påvirke koncentrationerne målt i afløbsvandet,

når regnvandet løber af eller siver ned gennem overfladen. Information om den

atmosfæriske deposition kan derfor anvendes til at vurdere, hvor høj en andel af et

bestemt stof der stammer fra selve overfladen og hvor høj en andel der stammer fra

andre kilder.

Den atmosfæriske deposition af metaller og andre sporstoffer er siden 1970’erne

blevet beskrevet i Storkøbenhavnviii. I nedenstående tabel er middelkoncentrationen

af den atmosfæriske deposition af metaller i nedbør i det centrale København og

Nordsjælland vist for perioden 2003-2007viii. Koncentrationen omfatter både våd-

depositionen og støv-fald af større partikler (>10 μm), men ikke afsætningen af små

partikler (<10 μm) og aerosoler.

Atmosfærisk deposition 2003-2007

μg/l

Kobber 11 Nikkel 0,91 Zink 29 Bly 4,5 Cadmium 0,076 Krom 1,1 Kobolt 0,20 Arsen 0,0003 Tin 0,26 Vanadium 1,2

Page 20: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 20 af 48

4 Recipienter

Overordnet set er der 4 forskellige typer af recipienter, der kan modtage regnvand

fra LAR anlæg eller inddrages i klimatilpasningsprojekter: Grundvand, fersk

overfladevand (vandløb og søer), naturområder og havet. Derudover kan det

besluttes at aflede til rensning via spildevandssystemet. I det følgende beskrives

recipienterne kortfattet, herunder de specifikke forhold, der skal overvejes ift.

udledning af vand fra LAR anlæg eller klimatilpasningsprojekter.

4.1 Grundvand

Grundvandet spiller en væsentlig rolle i det hydrologiske kredsløb. Grundvandet

leverer vores drikkevand og kan være kritisk for opretholdelsen af vådområder og

vandløb - og kan fungere som buffer i tørre perioder. Grundvandet leverer med andre

ord baseflow (dvs. det grundvand, der løber ud i vandløbene året rundt) til

overfladevandsystemerne.

Grundvandsressourcerne er i EU beskyttet i Vandrammedirektiv og

Grundvandsdirektivet. I vandrammedirektivet er det et krav, at medlemsstaterne

»beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster, sørger for balance

mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå god

grundvandstilstand«. Medlemsstaterne skal endvidere »iværksætte de nødvendige

foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende

opadgående tendens i koncentrationen af

et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med

henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet«. EU’s

grundvandsdirektiv fokuserer på grundvandsbeskyttelse og bæredygtig

grundvandsudnyttelse. Der er i grundvandsdirektivet fokus på fastsættelse af

kvalitetskrav, tærskelværdier og bestemmelse og styring af opadgående eller

nedadgående tendenser. Kvalitetskravene for nitrat og pesticider svarer til

drikkevandsdirektivet.

Grundvandsforekomsterne er inddelt i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser

(OSD), Områder med Drikkevandsinteresser (OD) og Områder med Begrænsede

Drikkevandsinteresser (OBD). Staten har kortlagt grundvandet i det meste af

Danmark og udpeget OSD-områder og indvindingsoplande udenfor OSD. OSD og

indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD udgør rygraden i den

fremtidige vandforsyning, og er dermed en ramme for den målrettede

grundvandsbeskyttelse. Indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD har staten

udpeget områder som bl.a. på grund af ringe dæklag og stor grundvandsdannelse er

følsomme overfor nedsivende stoffer. Områderne er udpeget som nitratfølsomme

indvindingsområder (NFI), men er ud over nitrat som udgangspunkt også følsomme

overfor andre stoffer. I tillæg hertil har staten udpeget områder som er særligt

Page 21: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 21 af 48

følsomme overfor sprøjtemidler (SFI). Disse findes ikke på Sjælland, da områderne

er knyttet til sandjorde.

Statens kortlægning kan findes på http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-

hverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

I vandplanerne beskrives miljømålene for grundvandsforekomsterne. Vandplan

Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplan Øresund dækker de nordsjællandske

kommuner. Den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne er generelt ringe.

De terrænnære grundvandsforekomsters kemiske tilstand er ringe. De regionale og

dybe grundvandsforekomsters kemiske tilstand er derimod god i størstedelen af

området. Undtaget er Allerød, Rudersdal, Furesø og Lyngby-Tårbæk kommuner, som

det ses i nedenstående kort.

Figur 4-1. De regionale grundvandsforekomsters kemiske tilstand.

Indenfor OSD og NFI udarbejder kommunerne indsatsplaner til

grundvandsbeskyttelse i forhold til eksisterende og fremtidig drikkevandsindvinding.

I forhold til planlægning danner Vandplanernes retningslinje 40 og 41 grundlaget for

anvendelse af arealer og for planlægning inden for OSD og indvindingsoplandeix.

Page 22: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 22 af 48

Retningslinjerne i den statslige udmelding er opsummeret i Bilag 1 til

retningslinjerne. Der kan i kommuneplan og i redegørelsen for arealudlæg være

skærpede krav i forhold til statens udmelding.

Sårbare grundvandsområder

Generelt omfatter de sårbare grundvandsområder, dvs. områder, hvor der skal tages

ekstra hensyn i forhold til nedsivning, de udpegede NFI områder og OSD områder.

NFI er altid indeholdt i enten OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD. Områderne

er udpeget på baggrund af tyndt lerdæklag (< 15 meter), manglende

reduktionskapacitet i dæklag, grundvandsdannelse og magasinets kemiske

sårbarhed. Herudover kan der være terrænnære, regionale eller dybe

grundvandsforekomster i Vandområdeplanen, hvor der skal tages hensyn til enten

grundvandsmængden eller den kemiske tilstand.

I forhold til grundvandsindvinding findes specifikke afstandskrav til

indvindingsboringer når der skal gives tilladelser til nedsivning i

Spildevandsbekendtgørelsen nr. 310/94, Kapitel 12, § 30. Dette omtales nærmere i

afsnit 7.9.

Robuste grundvandsområder

Robuste grundvandsområder er områder, hvor der ikke er særlig

drikkevandsinteresse, hvor den kemiske eller kvantitative tilstand i

grundvandsforekomsten ikke er truet, og hvor afstandskravet til indvindingsboringer

er overholdt.

4.2 Fersk overfladevand

Fersk overfladevand omfatter primært vandløb og søer. Derudover er der andre

naturtyper (bl.a. moser) hvor fersk overfladevand indgår som en del af naturtypen.

4.2.1 Vandløb

Der findes ca. 65.000 km vandløb i Danmark, hvoraf ca. 28.000 km er beskyttet

efter naturbeskyttelseslovens § 3. Dette drejer sig primært om de naturlige vandløb.

Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer i vandløbenes tilstand og

de beskyttede vandløb kan ses på Danmarks Miljøportal, Arealinformation. Ca.

22.000 km vandløb har en specifik målsætning fastlagt i vandplanerne. Målsætningen

for de fleste vandløb er god økologisk kvalitet og for at opnå dette kræves, at de

biologiske kvalitetselementer alle opfylder kravene til mindst god økologisk kvalitet.

Derudover stilles der i Vandrammedirektivet krav til fysisk-kemiske og

hydromorfologiske kvalitetselementer. De fysisk-kemiske kvalitetselementer omfatter

fysisk-kemiske variable som temperatur, Ph og salinitet samt specifikke miljøfarlige

stoffer. For de fysisk-kemiske variable gælder, at de godt kan være påvirket i nogen

grad, men dog ikke mere end at det typespecifikke økosystem fortsat er

velfungerende. Samtidigt kræves at indholdet af de specifikke miljøfarlige stoffer ikke

Page 23: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 23 af 48

overskrider fastsatte miljøkvalitetskravx. Der er ikke specifikke krav til de

hydromorfologiske kvalitetselementer (f.eks. vandmængder og vandløbets udseende)xi

. Derudover kan vandløb være omfattet af Natura 2000 områder eller fredning og der

kan være forekomst af særlige arter der kræver beskyttelse.

Gives der tilladelse til udledning af spildevand (herunder tag- og regnvand fra LAR

anlæg) til vandløb, skal vandløbenes hydrauliske kapacitet og de fysiske forhold også

vurderes.

4.2.1.1 Sårbare vandløb

Vandløb der er særligt sårbare overfor udledninger af afløbsvand har følgende

karakteristika:

- Små vandløb med lille vandføring og dermed lille fortynding. Medfører en

øget sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer, herunder også klorid fra

vejsalt.

- Højt målsatte vandløb

- Vandløb der er del af eller grænser op til Natura 2000 område

- Vandløb med forekomst af særligt beskyttede arter

- Vandløb der er sårbare ift. hydraulisk belastning – bl.a. afhængigt af den

fysiske udformning og de generelle fysiske forhold.

4.2.1.2 Robuste vandløb

Vandløb der er relativt robuste overfor udledninger af afløbsvand har følgende

karakteristika:

- Store vandløb med relativ stor vandføring og dermed stor fortynding.

Dermed ikke så stor sårbarhed overfor udledning af miljøfremmede stoffer,

den endelige koncentration i vandløbet efter udledning skal dog altid

undersøges/beregnes.

- Vandløb med lav eller ingen målsætning

4.2.2 Søer

Der findes ca. 120.000 søer i Danmark, der er større end 100 m2. Heraf er langt de

fleste småsøer og kun 2.700 er større end 1 ha. Alle søer større end 100 m2 er

beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må

foretages ændringer i søernes tilstand og de beskyttede søer kan ses på Danmarks

Miljøportal, Arealinformation. En mindre delmængde af de danske søer (ca. 750) har

en specifik målsætning fastlagt i vandplanerne. Målsætningen for disse søer er oftest

god økologisk kvalitet og for at opnå dette kræves, at de biologiske

kvalitetselementer (fisk, akvatisk flora, planteplankton og smådyr) alle opfylder

kravene til mindst god økologisk kvalitet. Derudover stilles der i

Vandrammedirektivet krav til fysisk-kemiske og hydromorfologiske

kvalitetselementer. De fysisk-kemiske kvalitetselementer omfatter fysisk-kemiske

variable som sigtdybde, temperatur, Ph og salinitet samt specifikke miljøfarlige

stoffer. For de fysisk-kemiske variable gælder, at de godt kan være påvirket i nogen

Page 24: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 24 af 48

grad, men dog ikke mere end at det typespecifikke økosystem fortsat er

velfungerende. Samtidigt kræves at indholdet af de specifikke miljøfarlige stoffer ikke

overskrider fastsatte miljøkvalitetskravxii. Der er ikke specifikke krav til de

hydromorfologiske kvalitetselementer (f.eks. vandstrømning, opholdstid, vandløbets

udseende, variationer i sødybden)xiii. Derudover kan søer være omfattet af Natura

2000 områder eller fredning og der kan være forekomst af særlige arter der kræver

beskyttelse.

4.2.2.1 Sårbare og robuste søer

Som udgangspunkt skal al spildevandsudledning (herunder udledning af tag- og

regnvand fra LAR anlæg) til stillestående vandområder så vidt som muligt undgås.

Det vil sige, at udledning af overfladevand til søer, vige og nor kun undtagelses vis

kan tillades. Kan det dokumenteres, at udledningen ikke vil påvirke tilstanden i

recipienten væsentligt, kan en tilladelse gives. Søer der er særligt sårbare overfor

udledninger er små søer uden afløb, hvor der ikke sker en stor fortynding af udledte

miljøfremmede stoffer. Dette gælder også udledning af vejvand med indhold af

klorid, da små søer er sårbare overfor en forøgelse af kloridindholdet. Derudover er

søer i Natura 2000 områder eller med forekomst af særligt beskyttede arter sårbare.

Modsat er større søer med gennemløb af vandløb mere robuste. Der vil sandsynligvis

ikke være direkte krav om forsinkelse af overfladevandet da den hydrauliske

belastning er af mindre betydning.

Nogle søer anvendes som badevandsområde, hvorfor der skal tages hensyn til dette,

hvis der gives tilladelse til udledning af vand fra LAR anlæg til søer.

4.3 Naturområder

Øvrige naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 udgør heder, moser og

lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. Beskyttelsen medfører,

at der ikke må foretages ændringer i områdernes tilstand og de beskyttede områder

kan ses på Danmarks Miljøportal, Arealinformation. Derudover kan naturområder

være omfattet af Natura 2000 udpegning eller fredning og der kan være forekomst af

særlige arter der kræver beskyttelse.

4.4 Havet

De ca. 7000 km kyst i Danmark medfører, at udledning direkte til havet er en oplagt

mulighed mange steder. Ved udledning til havet vil der ikke være hydraulisk

belastning og der er intet krav om forsinkelsesbassin. Der kan dog være behov for

rensning af overfladevandet, hvis det indeholder næringsstoffer eller miljøfremmede

stoffer. Derudover er der i vandrammedirektivet fastsat specifikke målsætninger for

Danmarks kystvande. Er den planlagte udledning i nærheden af en badestrand skal

der tages hensyn til dette og der kan ligeledes være vigtige erhvervsmæssige

interesser for fiskeri. Endelig kan havområder være omfattet af Natura 2000 områder

og der kan være forekomst af særlige arter der kræver beskyttelse.

Page 25: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 25 af 48

4.5 Spildevandssystemet

Hvis kravene ikke kan opfyldes skal afløbsvandet sendes til rensning via

spildevandssystemet.

Page 26: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 26 af 48

5 Mulige recipienter for afløbsvand fra specifikke kilder

På baggrund af ovenstående gennemgang af afløbsvandets indhold af miljøfremmede

stoffer og de enkelte recipienters sårbarhed overfor udledning eller nedsivning, er der

opstillet nedenstående tabel med en oversigt over hvilke recipienter der som

udgangspunkt kan modtage vand fra specifikke kilder. Det skal dog understreges, at

nedenstående skal ses som en vejledning og der skal i alle tilfælde foretages en

konkret vurdering før tilladelsen gives.

Veje – lav

belastning

Veje –

mellem til

høj

belastning

Tage – ikke

metal

Metaltage Kunststofb

aner

Sårbare

vandløb

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

OK

Tjek

hydraulisk

belastning- Risiko for

forhøjede

konc. af

metalioner

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

Robuste

vandløb

Ok efter

rensning

Tjek

hydraulisk

belastning

OK efter

rensning

Tjek

hydraulisk

belastning

OK

Tjek

hydraulisk

belastning- Risiko for

forhøjede

konc. af

metalioner

Ok efter

rensning

Tjek

hydraulisk

belastning

Sårbare søer

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

OK

Tjek

hydraulisk

belastning- Risiko for

forhøjede

konc. af

metalioner

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

Page 27: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 27 af 48

Veje – lav

belastning

Veje –

mellem til

høj

belastning

Tage – ikke

metal

Metaltage Kunststofb

aner

Robuste søer Ok efter

rensning

Tjek

hydraulisk

belastning

Ok efter

rensning

Tjek

hydraulisk

belastning

OK

Tjek

hydraulisk

belastning- Risiko for

forhøjede

konc. af

metalioner

Ok efter

rensning

Tjek

hydraulisk

belastning

Sårbart

grundvandso

mråde

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

OK

- Risiko for

forhøjede

konc. af

metalioner

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

Robust

grundvandso

mråde

OK OK OK

- Risiko for

forhøjede

konc. af

metalioner

OK

Havet OK OK OK Ok efter

rensning

OK

Naturområder

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

- Risiko for

tilstandsænd

ring (§3)

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

- Risiko for

tilstandsænd

ring (§3)

OK

Tjek

hydraulisk

belastning- Risiko for

forhøjede

konc. af

metalioner

- Risiko for

tilstandsænd

ring (§3)

- Risiko for

øget

salinitet.

- Risiko for

forhøjede

konc. af

miljøfremme

de stoffer

- Risiko for

tilstandsænd

ring (§3)

Page 28: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 28 af 48

Veje – lav

belastning

Veje –

mellem til

høj

belastning

Tage – ikke

metal

Metaltage Kunststofb

aner

Rensningsanlæg OK OK OK OK OK

Page 29: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 29 af 48

6 Anvendelse af naturområder til midlertidig opmagasinering

Klimatilpasning og nedsættelse af oversvømmelsesrisikoen for primært bynære

områder, er et vigtigt emne mange steder. De seneste tiders meget kraftige

nedbørshændelser, og efterfølgende oversvømmelser af infrastruktur og boliger, har

forstærket fokus på dette område og medført, at udviklingen af

klimatilpasningsløsninger har taget fart. Et muligt virkemiddel til at undgå

oversvømmelser er, at opmagasinere vand midlertidigt i ådalen ved hjælp af

barrierer eller dæmninger, som enten indbygges på tværs af ådalen eller etableres i

forbindelse med eksisterende infrastruktur (f.eks. en vej). Derved bringes de ånære

arealer i spil og disse oversvømmes ved opmagasineringen. Det opmagasinerede

vand ledes, når oversvømmelsesrisikoen er reduceret, væk fra de ånære arealer og

tilbage til vandløbet. Arealer langs med vandløbet, der anvendes til opmagasinering

kan i nogle tilfælde være beskyttet natur.

Det centrale i denne problemstilling er, om anvendelsen af beskyttede naturarealer

(f.eks. ferske enge langs vandløb eller moser) til midlertidig opmagasinering af

overfladevand medfører en tilstandsændring og dermed kræver dispensation fra

naturbeskyttelseslovens § 3. Efter naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages

ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Efter loven § 65 stk. 3 kan

kommunerne dog i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i § 3. Ændringer i

tilstanden af de beskyttede naturtyper omfattet af § 3 kræver dispensation fra

beskyttelsesbestemmelsen, uanset om ændringen har et naturforbedrende sigte.

Der er en række faktorer, der kan være medvirkende til om anvendelsen af

naturarealer til opmagasinering af overfladevand medfører en tilstandsændring.

Dette inkluderer hyppigheden for anvendelsen af arealerne, varigheden af den

enkelte oversvømmelse og renheden af vandet – herunder særligt om det indeholder

mange næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer. Der findes ikke generel viden

indenfor dette område, der kan pege på eller fastlægge grænseværdier for

tilstandsændringer af naturarealerne. Behovet for ny viden eller generelle

administrationsregler indenfor området er for nyligt beskæftiget gennem en

opsamling fra 2 workshops og en konference om klimatilpasning, hvor det blev

konkluderetxiv: ”Bevidst opmagasinering af vand (ved opstemning) i eksisterende

søer, sumpe og enge (beskyttet natur) kan være i konflikt med

beskyttelseslovgivningen, og det vil ofte være en hindring for smarte og

omkostningseffektive løsninger. Der er brug for at se nærmere på, om loven kan

administreres mere smidigt, så der bliver rigere mulighed for at lave flere nye

dispensationer begrundet i beregninger”. Ligeledes er der gennem projektet

”Landmanden som vandforvalterxv bl.a. arbejdet med denne problemstilling. I

rapporten anerkendes det, at § 3 beskyttet natur kan være en barriere for

anvendelse af områder til midlertidig opmagasinering af overfladevand. Derfor

Page 30: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 30 af 48

anbefales det, at anlæggene dimensioneres ud fra viden om naturområdernes

tolerance overfor oversvømmelse og derigennem tilførsel af næringsstoffer og evt.

miljøfremmede stoffer. Der gives dog i rapporten ikke noget bud på naturområdernes

tolerance overfor tidsvis oversvømmelse.

Som det fremgår af ovenstående, findes der ikke konkret viden eller bud på

grænseværdier og om naturområdernes toleranceniveauer overfor midlertidige

oversvømmelser. Men kikkes der på forvaltningspraksis indenfor området kan der

udledes en række generelle retningslinjer, der kan anvendes i arbejdet med at

myndighedsbehandlingen på området.

6.1 Forvaltningspraksis ved etablering af vådområder

Anvendelsen af naturområder til midlertidig opmagasinering af overfladevand og

etablering af vådområder har en række fællestræk. Der er dog den forskel, at

vådområder er permanent våde, dog ofte med udsving i vandvolume over tid, mens

opmagasinering ikke er etablering af permanente våde områder. Begge typer

anlægges typisk på lavbundsjorde og ofte inddrages § 3 beskyttet natur. Det

vurderes derfor, at forhold omkring § 3 beskyttet naturområder og

forvaltningspraksis ift. dispensation fra § 3 kan sammenlignes.

Ved etablering af vådområder i områder med § 3 beskyttet natur, skal der via

forundersøgelsen foretages en besigtigelse af området og en registrering af arter og

naturtyperxvi. Denne registrering danner baggrund for myndighedsbehandlingen af

det konkrete projekt og der laves en konkret vurdering af hvor værdifuld den § 3

beskyttede natur i området er. En søgning på dispensationssager indenfor dette

område viser, at hvis naturen i det pågældende område vurderes som ikke-

værdifuld, gives der som oftest dispensation til en tilstandsændring. Da der ikke er

generelle retningslinjer, er der selvsagt forskel på myndighedsbehandlingen mellem

kommunerne, men det overordnede billede er, at hvis den § 3 beskyttede natur ikke

er værdifuld gives der dispensation.

6.2 Forvaltningspraksis ved midlertidig opmagasinering

Der er ved søgning fundet enkelte eksempler på myndighedsbehandling af projekter,

hvor naturområder anvendes til midlertidig opmagasinering af overfaldevand.

Forvaltningspraksis er meget lig den, der anvendes ved etablering af vådområder, da

myndighedsbehandlingen tager udgangspunkt i værdien af de naturområder der

påvirkes. Er denne naturværdi ringe, gives der dispensation. Findes der arealer med

højere naturværdi indenfor projektområdet, er praksis at disse bør holdes udenfor

området der oversvømmes.

6.3 Konklusion – midlertidig opmagasinering af overfladevand

- Der findes ikke viden, der kan pege på konkrete grænseværdier for hvornår

der opstår tilstandsændringer af § 3 beskyttet natur der oversvømmes

tidvist.

Page 31: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 31 af 48

- Den generelle myndighedsbehandling indenfor området, peger på at der

gives dispensation til projekter, og dermed en potentiel tilstandsændring,

hvis naturværdien af de eksisterende beskyttede arealer er ringe.

- Renheden af overfladevandet der tidvist opmagasineres i beskyttede

naturområder skal inddrages i den konkrete vurdering, herunder både

vandets indhold af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer.

Page 32: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 32 af 48

7 Administrative, lovmæssige og forvaltningsmæssige forhold

7.1 Miljøbeskyttelsesloven

Ifølge Miljøbeskyttelsesloven kræves der tilladelse til direkte eller indirekte udledning

af stoffer, der kan forurene grundvandet. Lovens indeholder ligeledes et generelt

forbud mod at tilføre vandmiljøet forurenende stoffer. Efter tilladelse efter loven kan

spildevand, tag- og overfladevand dog tilføres vandløb, søer, havet eller nedsives til

grundvandet. Når der meddeles tilladelse til udledninger, skal det sikres, at

udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det vandområde hvortil der

udledes, kan opfyldes. Udledes der til vandløb, er tilladelsesmyndigheden ligeledes

forpligtet til at sikre, at udledningen sker under hensyntagen til vandløbets fysiske

tilstand.

Etablering af udløb til havet kræver ud over en udledningstilladelse tillige en

tilladelse efter statens højret over søterritoriet til ledningens nedlægning i

havbunden. Denne tilladelse meddeles af kystinspektoratet i henhold til

Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 352 af 6. maj 1994 om Kystinspektoratets

beføjelser.

7.2 Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter søer og vandløb samt heder, moser og

lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Der

må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper.

Beskyttelsesordningen er ikke til hinder for, at arealernes hidtidige benyttelse

fortsættesxvii.

Størrelsesgrænserne for de beskyttede naturtyper er fastsat til en fælles

mindstegrænse på 2500 m2 i sammenhængende areal for alle de beskyttede

naturtyper bortset fra søer, hvor størrelsesgrænsen er 100 m2. De beskyttede

vandløb er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra de tidligere

amtsråd. Søer, der er mindre end 100 m2, er beskyttede, når de ligger i en af de

beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på 2500 m2 og derover. Søen vil

her være beskyttet som en integreret del af området. Derudover er søer under 100

m2 beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb.

Små biotoper, der er mindre end 2500 m2, er i øvrigt omfattet af

beskyttelsesordningen, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre

beskyttede naturtyper, og det samlede areal er 2500 m2 eller derover, jf.

»mosaikbestemmelserne« i lovens § 3, stk. 2. Naturtypen moser og lignende er

endvidere beskyttede, selv om de ikke opfylder størrelseskravet på 2500 m2, hvis de

ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb jf. § 3, stk. 3.

Page 33: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 33 af 48

Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles

dispensation fra forbuddet i § 3. Det fremgår af lovbemærkningerne til

naturbeskyttelseslovens § 3, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at give

dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper,

når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de

pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel

samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes.

7.3 Vandrammedirektivet

Gives der tilladelse til udledninger, skal det sikres, at udledningen ikke er til hinder

for, at målsætningen for det vandområde (også grundvand) hvortil der udledes, kan

opfyldes. Vandrammedirektivets målsætninger for overfladevand er beskrevet i de

vedtagne vandplaner (2009-2015) og disse skal derfor inddrages ved tilladelser til

udledninger til overfladevand.

7.4 Anden international miljøbeskyttelse

EU’s naturbeskyttelsesdirektiv består af fuglebeskyttelsesdirektivet og

habitatdirektivet de pålægger medlemslandene at bevare og beskytte en række arter

og naturtyper, som er sjældne. Tilsammen udgør fuglebeskyttelsesområderne og

habitatområderne Natura 2000 områderne. Placeringen af disse områder skal derfor

inddrages ved tilladelser til udledninger og klimasikringsprojekter.

EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng

beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor

eller udenfor et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag

IV er ligeledes beskyttet efter § 29 a i Naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag 3

arter. De danske arter er nævnt og beskrevet i bl.a. ”Håndbog om dyrearter på

habitatdirektivets bilag IV”xviii

Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for

arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngle- eller

rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Forekomst af disse arter skal

derfor inddrages ved tilladelser til udledninger og klimasikringsprojekter.

Medlemslandene forpligter sig til at forvalte Natura 2000 områderne og de

beskyttede arter med henblik på at de opnår en gunstig bevaringsstatus.

7.5 Spildevandsplan

Spildevandsplanen kan indeholde retningslinjer omkring kvaliteten af

nedsivningsvandet eller udledningsvandet. Det kan f.eks. være beskrevet, at ved

etablering af nedsivningsanlæg må der ikke være fare for forurening af nuværende

og fremtidige drikkevandsmagasiner.

Page 34: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 34 af 48

7.6 Lokalplan

I forhold til grundvand kan der indenfor rammeudlæg være særlige krav i forhold til

nedsivning. Kravene kan være skærpede i forhold til de beskrevne i den statslige

udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden

ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og

indvindingsoplande udenfor OSD.

7.7 Kommuneplan

I kommuneplanen kan der være specielle retningslinjer omkring nedsivning.

Retningslinjerne kan være skærpede i forhold til Statens retningslinjer for beskyttelse

af grundvandet ved planlægning i OSD/NFI.

7.8 Den hydrauliske belastning

Regnvand fra f.eks. tagarealer og befæstede arealer er pr definition spildevand og

de nærmere regler til brug for administration af miljøbeskyttelseslovens § 28 er

fastsat i spildevandsbekendsgørelsen. Ift. til denne, skal det særligt fremhæves at

udledninger til vandløb af spildevand, særligt herunder tag- og overfladevand,

skal ske på en sådan måde, at vandet kan afledes videre i vandløbet uden gener

for omboende ved vandløbet, altså at vandløbets hydrauliske kapacitet

respekteres. Derfor vil de i vandløbsregulativet for det konkrete vandløb angivne

forudsætninger skulle respekteres. Kan de ikke det, må der enten ske en

forsinkelse/udjævning af overfladevandsbelastningen, eller der må optages en

vandløbsreguleringssag, som forudsætning for en forøget tilledning af spildevand.

Hvis der ikke er udarbejdet et regulativ for vandløbet eller regulativet ikke angiver

maksimale tilledninger, må det konkret vurderes, om vandløbets hydrauliske

kapacitet giver mulighed for forøget belastning. Som hovedregel må der enten

ske forsinkelses/udjævning af belastningen med overfladevand, eller der må

gennemføres en regulering.

Den endelige vurdering af udledningers indflydelse på vandløbenes fysiske tilstand vil

skulle ske i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen meddeler udledningstilladelse

for tag- og overfladevand. Her er tilladelsesmyndigheden forpligtet til at sikre, at

udledningen sker under hensyn til vandløbets fysiske tilstand. Det skal også sikres,

at udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det vandområde, hvortil der

udledes, kan opfyldes.

Det fremgår også af vejledningen, at en udledning ikke må medføre hyppigere eller

større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved

afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Tilladelsesmyndigheden skal kunne vise

via beregninger, at den øgede vandmængde ikke giver anledning til hyppigere eller

større oversvømmelser. Beregningerne skal tages hensyn til vandløbet fysiske

udformning og herunder evt. flaskehalse i systemet (f.eks. rørunderføringer, broer

o.a.). Der kan til dette, tages udgangspunkt i vandløbets regulativmen findes der

Page 35: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 35 af 48

ikke et regulativ, laves en konkret vurdering. I beregningerne skal der anvendes en

relevant vandføring, der beskriver den maksimale vandføring i vandløbet (typisk

mediammaksimum). Der findes en række nyere klagesager fra Natur- og

Miljøklagenævnet, hvor udledningstilladelser er blevet hjemsendt pga. manglende

hydrauliske beregninger og konsekvensvurderinger af de øgede vandmængdexix,xx.

I 2002 har miljøstyrelsen udsendt en orientering om retningslinjer for udledningen af

overfladevand til vandløb med risiko for hydrauliske problemerxxi. Af disse

retningslinjer fremgår det, at udgangspunktet for en tilladelse til udledning af

overfladevand (regnvand) til vandløb med risiko for hydrauliske problemer bør være

et krav om neddrosling til 1-2 l/s pr. hektar. Her er det vigtigt at pointere, at der skal

anvende det reducerede opland i beregningerne. Ved udledning til særligt følsomme

recipienter kan der vælges en neddrosling på 0,5 l/s/ha. Derudover skal

forsinkelsesbassiner dimensioneres så der højst sker et gennemsnitligt overløb en

gang hvert 5. år. Særlige hydrauliske problemer i et vandløb kan dog berettige til

yderligere drosling og/eller yderligere begrænsning af overløb.

De ovennævnte retningsliner er blevet stadfæstet i flere klagesager og siden 2005

har sagsbehandlingen af udledningstilladelser for ansøgninger om udledning til

vandløb været præget af 3 næsten enslydende afgørelser fra miljøklagenævnetxxii/xxiii

/xxiv.

7.9 Specifikt for nedsivning til grundvandet

Spildevandsbekendtgørelsen nr. 310/94, Kapitel 12, § 30 anviser, at tilladelse til

afledning af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes

husspildevand eller procesvand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Afstanden til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet,

er mindst 25 meter,

2) nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke

opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, eller gener i øvrigt,

3) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter,

og

4) tag- og overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede

arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler.

I Drikkevandsdirektivet sættes kvalitetskrav til kvaliteten af drikkevand. Direktivet

omfatter alt vand, der anvendes til drikkevand for mennesker, enten i uændret form

eller efter behandling uanset oprindelse, med undtagelse af vand til medicinsk brug

og mineralvand. Direktivets bilag indeholder bindende og vejledende værdier for en

Page 36: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 36 af 48

række (62) fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, som tilsammen omfatter

hundredvis af stoffer. Herudover indeholder bilagene referencemålemetoder, som

helst skal anvendes, og krav om analysehyppigheden. Der er ikke fastsat værdier for

alle parametre. Parametrene findes i bilag 1 i drikkevandsdirektivetxxv og er gengivet

i kapitel 3 for de parametre, hvor der er fundet overskridelser i tilledningen.

Kommunernes indsatsplaner kan indeholde skærpede retningslinjer i forhold til

nedsivning, f.eks. i forhold til nærhed til boring, grundvandsdannende oplande eller

indsatsområder.

I løbet af 2016-2017 udarbejder Staten BNBO (BoringsNære Beskyttelsesområder)

for alle almene vandindvindingsboringer i Danmark. Kommunerne vil formentlig

fortsat være fritstillede i forhold til at anvende disse og eventuelt stille krav til

nedsivning indenfor områderne. BNBO’ernes udstrækning kan være større end de

afstandskrav, der allerede ligger i spildevandsbekendtgørelsen nævnt ovenfor.

Geologi/hydrologi

I forhold til nedsivning er det vigtigt at kende afstanden til grundvandsspejlet. Hvis

grundvandsspejlet ligger mindre end 2 meter under terræn vil der være stor risiko

for at nedsivning ikke kan lade sig gøre. Der findes ofte flere potentialekort, hvis der

er flere grundvandsmagasiner, men det vil være det øverste, ofte sekundære

magasin, som er væsentligt.

I forbindelse med klimaændringer forventes grundvandet at stige. Stigningen kan

skyldes at havvandspejlet stiger med op til en meter indenfor de næste 100 år eller

at der er større vinternedbør. På Sjælland betyder udbredte områder med ler og

dermed dræn, at den ekstra nedbør i stort omfang afledes til søer eller vandløb.

Ved nedsivning bør man overveje om en forøgelse af nedsivningen i et område

medfører en stigning i grundvandsspejlet og eventuelt også en kraftig punkt-tilførsel

af muligt forurenet vand.

Page 37: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 37 af 48

Figur 7-1. Ændring af hydrologien ved nedsivning i et leret område. Grundvandsspejlet hæves når vejvand/tagvand nedsives enten ved hver husstand (nederste tegning) eller ved et opsamlingsbassin (midterste tegning) i stedet for at blive ledt til fælleskloak (øverste tegning).

Opsummering

I forhold til nedsivning er det derfor væsentligt at forholde sig til følgende:

Placering af anlæg i forhold til OSD/NFI/indvindingsboringer samt i forhold til

grundvandsspejlet (vandets transportvej) og i forhold til jordforurening

(mobiliseres nye stoffer?)

Problemstoffer i nedsivningsvandet

Koncentration og opblanding i nedsivningsvandet og koncentration i

grundvandet før og efter nedsivning

I forhold til påvirkning af grundvandsmagasinet er det væsentligt at bemærke, at

EU’s vandrammedirektiv påpeger, at man skal iværksætte de nødvendige

foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende

opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof

hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af

forureningen af grundvandet. Dvs. kvaliteten må ikke blive ringere selvom

grænseværdierne ikke er nået.

I forhold til afkobling af regnvand fra spildevandssystemet kan der være forhold

omkring grundvandsdannelse, som bør tages i betragtning, jfr. ovenstående figur.

Page 38: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 38 af 48

8 Teknologiske løsninger

Nedenstående tabel resumerer forskellige trusler og løsninger med separate

regnvandssystemer og kvalitetsforbedrende tiltag i forhold til recipient og udleder.

Veje – lav

belastning

Veje –

mellem til

høj

belastning

Tage – ikke

metal

Metaltage Kunststofb

aner

Sårbare

vandløb

Våde/tørre

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Robuste

vandløb

Våde

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Olieudskiller

Alternative

tømidler/-

rensningsanlæ

g (vinter)

Våde

regnvandsbassi

ner

Nedsivningsbass

iner

Olieudskiller

Filtermuld

Alternative

tømidler/-

rensningsanlæg

(vinter)

Våde/tørre

regnvandsbas

siner,

Nedsivningsba

ssiner

Våde

regnvandsbass

iner

Nedsivningsba

ssiner

Alternative

tømidler/rens-

ningsanlæg

(vinter)

Sårbare

søer

Våde/tørre

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Robuste

søer

Våde

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Olieudskiller

Alternative

tømidler/rens-

ningsanlæg

(vinter)

Våde

regnvandsbassi

ner

Nedsivningsbass

iner

Olieudskiller,

Filtermuld

Alternative

tømidler/rensnin

gsanlæg

(vinter)

Våde/tørre

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Våde

regnvandsbass

iner

Nedsivningsba

ssiner

Alternative

tømidler/rensn

ingsanlæg

(vinter)

Sårbart

grundvan

dsområde

Våde

regnvandsbas

siner,

nedsivningsba

Page 39: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 39 af 48

Veje – lav

belastning

Veje –

mellem til

høj

belastning

Tage – ikke

metal

Metaltage Kunststofb

aner

ssiner,

Robust

grundvan

ds-

område

Våde

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Olieudskiller

Alternative

tømidler/rensn

ingsanlæg

(vinter)

Våde

regnvandsbassi

ner

Nedsivningsbass

iner

Olieudskiller

Filtermuld

Alternative

tømidler/rensnin

gsanlæg

(vinter)

Våde

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Våde

regnvandsbass

iner

Nedsivningsba

ssiner

Alternative

tømidler/rensn

ingsanlæg

(vinter)

Havet Våde

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Olieudskiller

Våde

regnvandsbassi

ner

Nedsivningsbass

iner

Olieudskiller

OK Våde

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Filtermuld

Våde

regnvandsbass

iner

Nedsivningsba

ssiner

Filtermuld

Naturomr

åder

Våde/tørre

regnvandsbas

siner

Nedsivningsba

ssiner

Rensning

sanlæg

OK OK OK OK OK

8.1 Filtermuld

Filtermuld forventes at kunne tilbageholde fosfor, tungmetaller og andre stoffer,

inden vandet siver ned i grundvandet. Der er kun få målinger af filtermulds evne til

at tilbageholde materiale. I xxvi beskrives, at der er god tilbageholdelse af partikler,

god tilbageholdelse af Cd og Zn nogen udvaskning af Cr(VI) og Cu. Filtermuld er

anvendt flere steder i Tyskland igennem længere tid til rensning af vejvand inden

nedsivningxxvii. Anlægget vil dog miste en del af kapaciteten efter et stykke tid, fordi

vejvandet tilfører nyt materiale til toppen af mulden, som fortættes. Mulden skal

derfor udskiftes efter en årrække.

Der findes ingen standard-filtermuld. Tyske krav til filtermuld er

Mindst 30 cm tyk

Page 40: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 40 af 48

Høj pH (8,2 ligevægt med kalk)

Et vist humusindhold (1 - 3 %)

Et vist lerindhold (3 – 10 %)

Hydraulisk ledningsevne justeret til 10-4-10-5 m/s ved iblanding af sand

Vegetationsdækket

Filtermuld kan f.eks. fremstilles af muld fra depot iblandet sand med kornstørrelse

0,02-2 mm i forholdet 1 del muld til 1 del sand. Muld og sand blandes grundigt, så

der opnås en homogen blanding.

I den ene halvdel af filtermulden iblandes 3 kg kalk pr. m 3 filtermuld.

Kalktype: bryozokalk (vandbehandlingskalk CaCO 3 ) str. 1-3 mm.

I vii anbefales det i tilladelser til nedsivning ved anvendelse af filter muld, at der

stilles krav om at udviklingen i indholdet af metaller og tunge PAH i jorden hvert 10.

år skal måles i overfladen og i 30 cm dybde og at mulden skal skiftes, når

koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet jord i klasse 2.

Under normal drift har olieudskillere ingen funktion i nedsivningsanlæg for vejvand,

da renseevnen i jorden er langt bedre end i olieudskilleren. Et krav om at vejvand

renses i olieudskiller før nedsivning vil i praksis fjerne muligheden for at nedsive

vandet gennem en vegetationsdækket overflade. Spild fra uheld kan opsamles, hvis

spildet rapporteres. I et grønt nedsivningsanlæg kan spildet opsamles ved at

bortgrave det øverste muldlag.

8.2 Glatførebekæmpelse veje

Der findes en lang række forskellige typer glatførebekæmpelse ud over salt, sand og

grus.

Urea, som f.eks. i produkterne E-ICE special, Yara urea, Produktet virker bedst ved

høj luftfugtighed. Da produktet indeholder kvælstof bør det ikke anvendes i

nitratfølsomme områder.

I xxviii er nævnt en række produkter baseret på calcium-magnesium acetat eller

kalium formiat. Herunder er produktlisten gengivet og der er tilføjet et enkelt

produkt, Azelis.

Page 41: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 41 af 48

Producent Navn Hoved-

bestanddel

Tilsætnings-

stoffer

Svane-

mærket

Nordisk

Aluminat

A/S

Ice & Dust

Away

CMA Ingen Ja

Addcon

Nordic A/S

Viaform L

Viaform S

KFo (flydende)

NaFo (granulat)

1 stof <1% Ja

Kemira Meltium

Meltium SF

KFo (flydende)

NaFo (granulat)

-

Nordical

A/S

Multi-tø Perlit (bærestof)

+ KFo + CMA

-

Nordical Azelis MaCL

Figur 8-1. Tømidler på det danske marked baseret på calcium-magnesum acetat (CMA) eller kalium formiat (KFO)

Saltning og nedsivning

Ved vurdering af grænseværdier ved nedsivning af vejvand, hvor der har været

saltet indgår

Recipientens kvalitet (f.eks. fra Vandplan, Naturstyrelsens kortlægning) idet

vandrammedirektivet foreskriver, at man skal »iværksætte de nødvendige

foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende

opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende

stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv

reduktion af forureningen af grundvandet«.

Drikkevandskvalitetskravet

Forbrug

Tab til grundvand

Fortynding

Massebalance:

C = F · V · T / (N · A · 100 %)

• C er gennemsnitskoncentration i nydannet grundvand (mg/l),

• F er det forventede forbrug af klorid per m2 vej pr år (g/m2/år)

• V er det saltede areal (vej mm.) (m2)

• T er en antaget tabsprocent til grundvandet (%),

• N er nedsivning (m/år)

• A er områdets totale areal (m2)

Hvis tagvand bidrager til nedsivningen skal mængden af tagvand lægges til

nedsivningen. Eksempel værdier fra xxviii er angivet herunder for Sjælland.

Page 42: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 42 af 48

V / A

%

Tab % Nedsivning

mm

Tilføjet

koncentration

mg/L

Tæt by 40 20 100 290-840

Villaområde 30 30 100 320-950

Landområde m. vejdræn 5 60 200 54-160

Landområde u. vejdræn 5 100 200 90-260

Nedsivning i villaområde 30 100 400 270-790

Figur 8-2. Eksempler på parametre, som indgår eller beregnes i vurderingen af salt-påvirkningen. Uddrag fra xxviii. V/A er procentdel af saltet areal af det totale areal. Tab er andelen af det spredte salt der ikke opfanges i kloak men siver ned sammen med nettonedbøren.

Forventer man eksempelvis i et byudviklingsområde, som identificeres som

vejsaltssårbart, et højt serviceniveau på glatførebekæmpelsen med hyppig brug af

salt, kan det være nødvendigt at aflede saltholdigt vand til kloak eller recipient,

mindske forbruget via tekniske tiltag eller at erstatte vejsalt med et organiske

tømiddel. Er der samtidig et ønske om eller krav til en høj grad af nedsivning af

hensyn til grundvandsdannelsen, kan en løsning være nedsivning af tagvand og

bortledning af vejvand, sæsonbetinget nedsivning af vejvand eller, hvis alt vandet

ønskes nedsivet, brug af organiske tømidler.

Brug af alternative salte i stedet for NaCl, kan have fordele driftsmæssigt, men de

har ikke miljømæssige fordele da de også indeholder klorid.

8.3 Bagatelgrænser i forhold til udledninger

Generelt er det vanskeligt, at fastsætte bagatelgrænser for de enkelte

miljøfremmede stoffer og det er særligt vanskeligt for de stoffer, hvor der meget lidt

viden om deres miljømæssige påvirkning. Der findes dog et værktøj, udviklet af

Lynettefællesskabet, der kan anvendes til at udregne bagatelgrænser for nogle af de

miljøfremmede stoffer behandlet i dette notat. For yderligere information om dette

værktøj henvises til: http://www.regnvandskvalitet.dk/#projektgruppe

Page 43: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 43 af 48

9 Eksempler på tilladelser

Der kan søges blandt tilladelser på denne hjemmeside:

http://www.spildevandsinfo.dk/lynette/itf5.50/knw/wit/witwebit.nsf/web/IndexDK.ht

ml

Der er lavet en eksempelsamling, som kan tilgås via milsam-samarbejdets dropbox.

Overvejelser i forhold til ovenstående tilladelse:

50 mg/l er valgt i Gladsaxe som grænse fordi det ikke ønskes at vejsalt skal forværre

grundvandets kvalitet. Hvis koncentrationen i et magasin er lavere bør det overvejes

om grænsen skal være lavere. Begrundelsen er at Vandrammedirektivet kræver, at

medlemsstaterne ”beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster”

og at man skal vende enhver opadgående tendens. Baggrundskoncentrationen kan

ses i de fleste tilfælde ses i Naturstyrelsens kortlægning i forbindelse med

indsatsplanlægning.

Det kan også overvejes, at der udarbejdes en retningslinje som definerer, hvor og

hvornår der må nedsives vejvand i forhold til salt. Det kan f.eks. være fra veje

udenfor byzone, hvor belastningen er mindre, og fortyndingen større.

Page 44: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 44 af 48

Page 45: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 45 af 48

10 Tjekliste

Indhold af miljøfremmede stoffer:

- Worst-case koncentrationer er opgivet for en række miljøfremmede stoffer i

indeværende notat.

- Ønskes der vished om de udledte koncentrationer fra en specifik kilde,

anbefales det at iværksætte et moniteringsprogram.

- Er der stor usikkerhed om indhold og koncentration af miljøfremmede stoffer,

kan der stilles krav i tilladelsen om et moniteringsprogram.

- Den atmosfæriske deposition kan for visse miljøfremmede stoffer være

relativt høj. Ved beregning af udledte koncentrationer kan værdier for

depositionen derfor indgå.

- Hvor muligt, bør den kumulative effekt af samtidig udledning af mange

miljøfremmede stoffer på samme tid indgå i vurderingen.

Recipienter:

- Recipienternes sårbarhed skal overvejes inden der gives tilladelse til

udledning.

- Udledning til robuste recipienter bør foretrækkes frem for udledning til

sårbare recipienter.

- Tjek grundvandets nuværende kvalitet i Naturstyrelsens kortlægning for det

pågældende område.

Kilder og recipienter:

- Tjek tabel med sammenhæng mellem de forskellige kilder til afløbsvand og

hvilke recipienter der kan modtage vandet.

- Der bør ikke gives tilladelse til udledning af vand fra metaltage, skal altid

ledes til rensning i spildevandssystemet.

Administrative, lovmæssige og forvaltningsmæssige forhold:

- Efter tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven kan spildevand, tag- og

overfladevand tilføres vandløb, søer, havet eller nedsives til grundvandet.

- Er recipienten omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3?

- Kan det sandsynligøres, at udledningen ikke medfører en tilstandsændring i

recipienten?

- Gives der tilladelse til udledning skal det sikres, at udledningen ikke er til

hinder for målsætningen for det pågældende vandområde eller naturområde.

- Tjek at tilladelse til en udledning ikke giver anledning til en negativ

påvirkning af grundvandsmagasinerne, Natura 2000 områder eller arter på

Habitatdirektivets bilag.

- Tjek om nedsivningsområdet ligger i NFI, i OSD eller indvindingsopland

udenfor OSD, hvor der kan være specielle krav i kommuneplanen.

- Tjek om nedsivningsområdet ligger i et indsatsplan område eller et BNBO,

hvor der kan være specielle krav til nedsivning.

- Tjek om den gældende Spildevandsplan indeholder retningslinjer omkring

kvaliteten af nedsivningsvandet eller udledningsvandet.

Page 46: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 46 af 48

- Tjek om den gældende Kommuneplan eller Lokalplan indeholder særlige

retningslinjer om nedsivning eller udledning.

- Tjek Spildevandsbekendtgørelsen ifm. nedsivning.

- Ift. nedsivning er det vigtigt at kende afstanden til grundvandet.

- Tjek geologien i området for nedsivning.

- Tag klimaændringer med i overvejelserne – bl.a. vil grundvandsstanden stige

og nedbørsmængden øges.

Den hydrauliske belastning:

- Det reducerede opland skal anvendes ved beregninger af

udledningsmængden.

- Der vælges en neddrosling på mellem 0,5-2 l/s/ha afhængig af recipientens

følsomhed, dog i nogle tilfælde mindre. Følsomheden skal vurderes konkret.

- Der skal laves konkrete hydrauliske beregninger, der viser om vandområdet

kan modtage den øgede vandmængde uden at bliver hydraulisk belastet.

Teknologiske løsninger:

- Tjek tabel med sammenhæng mellem de forskellige kilder til afløbsvand,

hvilke recipienter der kan modtage vandet og hvilke teknologier der bedst

renser vandet.

- Overvej hvilke specifikke krav der skal stilles til teknologierne – f.eks.

intervaller for udskiftning eller prøvetagning af filtermuld, oprensning af

bassiner o.a.

Page 47: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 47 af 48

11 Referencer

Referencerne er i det omfang det er muligt, samlet og kan tilgås via milsam-

samarbejdets dropbox.

i Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt 355, Miljøstyrelsen.ii Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand. Baggrundsrapport, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, teknologisk Institut og Orbicon A/S.iii Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger. Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave.iv Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner. Lynettefællesskabet I/S, rapport fra DHI, november 2013.v Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer – Vurdering af forureningsrisici for grundvand. Rapport fra Naturstyrelsen, 2013.vi Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand. Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon A/S, 2012.vii Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand. Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon A/S, 2012.viii Atomsfærisk deposition af tungmetaller og andre sporelementer i Storkøbenhavn. Rapport til Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen. ”009ixhttp://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/80947/statsligudmelding_okt.pdfx Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. BEK nr. 1022 af 25/08/2010.xi Anvendelsen af Vandrammedirektivet i danske vandløb. Faglig rapport fra Dmu, nr. 499, 2004.xii Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. BEK nr. 1022 af 25/08/2010.xiii Vandrammedirektivet og danske søer. Faglig rapport fra DMU, nr. 475, 2003.xiv Fra plan til handling – Klimatilpasning. Opsamling på to workshops og en konference. Dansk Arkitektur Center, Realdania og Naturstyrelsen (2014)xv Landmanden som vandforvalter. Løsningsmodeller for klimatilpasning – kommunale inspirationsværktøjer og nyt forretningsområde for landbruget. Teknisk rapport fra DCE nr. 42.xvi Vejledning om tilskud til kommunale fosvådområdeprojekter. Naturstyrelsen april 2014.http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/80947/statsligudmelding_okt.pdfxvii Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper, Naturstyrelsen 2009xviii Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU, nr. 635, 2007.xix Miljøklagenævnet, afgørelse, Odder Kommune, marts 2015, sag NMK-10-00760.xx Miljøklagenævnet, afgørelse, Aarhus Kommune, december 2014, sag NMK-10-00641.xxi Miljøstyrelsens skrivelse af 10. april 2002, j.nr. M 236-0188 til samtlige amter samtKøbenhavns og Frederiksberg Kommuner under overskriften: ”Orientering om retningslinerfor udledning af overfladevand til vandløb med risiko for hydrauliske problemer”.xxii Miljøklagenævnet, afgørelse, Fredericia Kommune, dec. 2005, J.nr. 12-30http://www2.mkn.dk/afgfradec97/12030.htmxxiii Miljøklagenævnet, afgørelse, Rønde Kommune, dec. 2005, J.nr. 12-32http://www2.mkn.dk/afgfradec97/12032.htmxxiv Miljøklagenævnet, afgørelse, Løkken-Vrå Kommune, april 2006, J.nr. 12-29http://www2.mkn.dk/afgfradec97/1229.htmxxvhttp://www.waterstillar.com/uploads/media/EU_drinking_water_directive.pdfxxvi Marina 19-02-2014 Renseteknologier, powerpointxxvii Filterjord til rensning af vejvand, Vand og Jord 2010xxviii Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse,

Page 48: anbefalinger LAR-grænseværdier og Notat...6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet

MILSAM Rapport

LAR-grænseværdier 2015-09-25

ALECTIA A/S

13301203 - 1.3 Side 48 af 48

Naturstyrelsen 2012