Upload
others
View
4
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
105272 - 13301203 - 1.3
ALECTIA A/S
Skanderborgvej 1908260 Viby J
Danmark
Tlf.: +45 88 19 10 00Fax: +45 88 19 10 01
CVR nr. 22 27 89 16
www.alectia.com [email protected]
M I L S A M
LAR-grænseværdier og anbefalinger
Notat
Rapport
2015-09-24
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 2 af 48
Udarb.: EAKR/ULA/OLEK Godkendt: OKJ
Indholdsfortegnelse1 Indledning...................................................................................................4
1.1 Formål ................................................................................................4
2 Kilder .........................................................................................................5
2.1 Vejvand ..............................................................................................5
2.1.1 Veje med lav belastning.....................................................................5
2.1.2 Veje med mellem til høj belastning......................................................5
2.2 Tagvand..............................................................................................6
Tidligere undersøgelser har vist, at særligt metaltage er problematiske ift.
indholdet.....................................................................................................6
af miljøfremmede stoffer. Det er derfor valgt at opdele i tage med og uden..........6
metalbelægning. ..........................................................................................6
2.2.1 Metaltage.........................................................................................6
2.2.2 Tage – ikke metal .............................................................................6
2.3 Kunststofbaner ....................................................................................6
2.4 Legepladser med faldunderlag................................................................7
3 Stoffer ........................................................................................................8
3.1 Stoffer fra veje, lavt belastede .............................................................10
3.2 Stoffer fra veje, højt belastede .............................................................12
3.3 Metaltage ..........................................................................................13
3.4 Tage – ikke metal ...............................................................................14
3.5 Legeplads..........................................................................................14
3.6 Kunststofbane....................................................................................14
3.7 Økotoksikologiske tålegrænser for udvalgte organismer ...........................18
3.8 Atmosfærisk deposition .......................................................................18
4 Recipienter ................................................................................................20
4.1 Grundvand ........................................................................................20
4.2 Fersk overfladevand............................................................................22
4.2.1 Vandløb .........................................................................................22
4.2.2 Søer ..............................................................................................23
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 3 af 48
4.3 Naturområder ....................................................................................24
4.4 Havet................................................................................................24
4.5 Spildevandssystemet ..........................................................................24
5 Mulige recipienter for afløbsvand fra specifikke kilder ......................................25
6 Anvendelse af naturområder til midlertidig opmagasinering ..............................27
6.1 Forvaltningspraksis ved etablering af vådområder ...................................28
6.2 Forvaltningspraksis ved midlertidig opmagasinering ................................28
6.3 Konklusion – midlertidig opmagasinering af overfladevand .......................28
7 Administrative, lovmæssige og forvaltningsmæssige forhold.............................30
7.1 Miljøbeskyttelsesloven.........................................................................30
7.2 Naturbeskyttelsesloven .......................................................................30
7.3 Vandrammedirektivet..........................................................................31
7.4 Anden international miljøbeskyttelse .....................................................31
7.5 Spildevandsplan .................................................................................31
7.6 Lokalplan...........................................................................................31
7.7 Kommuneplan....................................................................................32
7.8 Den hydrauliske belastning ..................................................................32
7.9 Specifikt for nedsivning til grundvandet .................................................33
8 Teknologiske løsninger ................................................................................36
8.1 Filtermuld..........................................................................................37
8.2 Glatførebekæmpelse veje ....................................................................38
8.3 Bagatelgrænser i forhold til udledninger.................................................40
9 Eksempler på tilladelser...............................................................................41
10 Tjekliste ...............................................................................................43
11 Referencer ............................................................................................45
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 4 af 48
1 Indledning
Fredensborg Kommune har på vegne af miljøsamarbejdet i de nordsjællandske
kommuner, Milsam, bedt ALECTIA om at udarbejde et fællesnotat om grænseværdier
ifm. LAR anlæg. Baggrunden er, at kommunernes klimaindsats samt ansøgninger om
tilladelser til etablering af infrastruktur, idrætsanlæg (bl.a. kunststofbaner) o.a. i
stigende grad medfører, at der gennemføres projekter, hvor regnvand udledes til
forskellige recipienter eller nedsives til grundvandet. Regnvandet vil ofte indeholde
problemstoffer, som har negative påvirkninger af vandmiljøet. Derudover kan
kommunernes klimaindsats indeholde et behov for anvendelse af naturområder til
midlertidig opmagasinering af overfladevand ved store nedbørshændelser, og en
potentiel påvirkning af naturområdernes tilstand skal derfor vurderes.
Notatet skal give
1) et overblik over de kilder (forskellige typer af infrastruktur) der er til
overfladevand og hvor der et behov for enten nedsivning eller udledning,
2) en oversigt over de miljøfremmede stoffer der kan forekomme i regnvand der
udledes eller nedsives, fordelt på de forskellige kilder og med tilhørende
miljøkvalitetskrav samt økotoksikologiske grænseværdier for udvalgte
organismegrupper,
3) en oversigt over de recipienter der modtager vand fra LAR anlæg samt områder
der kan anvendes til opmagasinering af overfladevand,
4) forslag til specifikke krav til rensning, forsinkelse, fysisk udformning af bygværker
o.a. der påvirker hvilken type recipient der kan modtage vandet,
5) en oversigt over administrative begrænsninger, herunder hvordan lokalplaner,
kommuneplaner, vandplaner, vandløbsregulativer samt lovgivning der stiller krav til
udledningen af regnvand samt anvendelsen af arealer og
6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering
af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter.
Samlet giver dette et overblik over, hvilke oplysninger, der bør indgå i eller overvejes
ifm. et klimatilpasningsprojekt eller etablering af et LAR anlæg.
1.1 Formål
Opgaven er foranlediget af Milsam-kommunernes behov for overblik og notatet skal
således fremstå som et opslagsværk for sagsbehandlere. Formålet er derfor, at
kommunerne kan anvende notatet til lettere at komme igennem en
ansøgningsproces.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 5 af 48
2 Kilder
Udgangspunktet for en evt. ansøgningsproces om etablering af en LAR-løsning, og
dermed også for dette notat, er de forskellige typer af infrastruktur, der leverer vand
til enten nedsivning eller udledning. Der er mange af disse forskellige kilder, men i
dette notat, efter samråd med MILSAM kommunerne, er der valgt at fokusere på 6
forskellige kilder. Disse 6 er valgt, da de er de mest hyppige og dermed de typer
hvor der oftest skal gives en tilladelse til.
• Vej lille belastning
• Vej høj belastning
• Tag metal
• Tag andet
• Legeplads
• Kunststofbane
2.1 Vejvand
Veje afvandes i dag henholdsvis direkte til jorden eller evt. til recipienter via grøfter
eller gennem spildevandssystemet. Undervejs kan der ske rensning, enten i
spildevandssystemet eller eksempelvis i bassiner med hydraulisk kontrol eller andre
simple renseforanstaltninger. Kørertøjer der færdes på veje afgiver en række
forskellige stoffer fra brændstof, smøremidler, bremsedele, dæk, karosseri o.a.
Derudover afgiver selve vejens belægning også stoffer til vandet. Endelig udgør
glatførebekæmpelse, herunder salt og andre tømidler samt ukrudtsbekæmpelse
kilder til stoffer i afledningsvandet.
Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem
belastningen på vejen (antal biler) og indholdet af stoffer i det afstrømmende vandi.
Det er derfor relevant at lave en gruppering af veje ift. belastningen. Det mest
oplagte er at inddele efter ÅDT (Årsdøgntrafikken), men den tilgængelige litteratur
har ikke gjort dette muligt. I stedet er der foretaget en mere løs gruppering i veje
med lav belastning og veje med mellem til høj belastning. Denne gruppering er
identisk med grupper anvendt i tidligere undersøgelserii
2.1.1 Veje med lav belastning
Denne gruppe af veje inkluderer primært villaveje, men også andre relativt lavt
belastede veje. Gruppen inkluderer også parkeringspladser med < 20 biler.
For oplysninger og stofindhold i vand fra lavt belastede veje gå til afsnit 3.1.
2.1.2 Veje med mellem til høj belastning
Denne gruppe af veje inkluderer motorveje, omfartsveje, motortrafikveje, landeveje
og andre veje med relativ stor belastning. Gruppen inkluderer også parkeringspladser
med > 20 biler.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 6 af 48
For oplysninger og stofindhold i vand fra veje med mellem til høj belastning
gå til afsnit 3.2.
2.2 Tagvand
Tagvand er en fællesbetegnelse for afløb fra tagoverflader af forskellige typer. Tage
afvandes i dag henholdsvis direkte til jorden eller evt. til recipienter via grøfter eller
gennem spildevandssystemet. Undervej kan der ske rensning, enten i
spildevandssystemet eller eksempelvis i bassiner med hydraulisk kontrol eller andre
simple renseforanstaltninger. Tage i Danmark udføres primært af eternit og anden
fibercement (50 %), tegltage (20 %), tagpap (16 %), metaltage (7 %), stråtage (1,5
%) o.a. (4 %)iii. Afhængigt af materialet, afgiver tage forskellige stoffer. Derudover
afgiver tagrender, rør, inddækninger, træværk vinduer o.a. stoffer til regnvandet.
Endelig kan en evt. behandling af tage (f.eks. mod alger) tilføre stoffer til
regnvandet.
Tidligere undersøgelser har vist, at særligt metaltage er problematiske ift. indholdet
af miljøfremmede stoffer. Det er derfor valgt at opdele i tage med og uden
metalbelægning.
2.2.1 Metaltage
Denne gruppe inkluderer metaltage, primært kobber og zinktage. Derudover er tage
med tagrender og nedløbsrør i metal medtaget i denne gruppe.
For oplysninger og stofindhold i vand fra metaltage gå til afsnit 3.3.
2.2.2 Tage – ikke metal
Denne gruppe inkluderer tage lavet af eternit, fibercement, tegl, tagpap strå og
andre materialer der ikke er metal. Derudover er tagrender og rør ligeledes ikke af
metal.
For oplysninger og stofindhold i vand fra tage uden metal gå til afsnit 3.4.
2.3 Kunststofbaner
Anlæggelse af kunststofbaner er i de senere år blevet meget populært, og
almindelige græs- og grusbaner erstattes mange steder af kunststofbaner. Der er en
række fordele ved kunststofbaner, bl.a. kan de anvendes hele året, er meget
slidstærke og kan anlægges på steder hvor græs har svært ved at gro.
Kunststofbaner bygges i dag op som såkaldte 3. generationsbaneriv. Kunstgræsset
består af plastfibre, der sidder fast på et polypropylen- eller polyestervæv vha. lim.
Mellem plastfibrene lægges infill, der typisk består af en blanding af sand og et
elastisk gummigranulat. De fleste baner anlægges ved anvendelse af et infill-granulat
bestående af genanvendte bildæk (SBR-bildæk), men der anvendes også andre typer
gummi. Alternativt til gummi-infill kan der anvendes biologiske materialer til infill,
f.eks. kokos eller kork, men dette er et betydeligt fordyrende element. Banerne
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 7 af 48
opbygges typisk med et drænsystem, der leder vand væk fra banerne. I
vinterhalvåret anvendes der i mange tilfælde tømidler på banerne, typisk salt men
også andre former for tømidler.
Der er lavet en række undersøgelser af indholdet af miljøfremmede stoffer i
drænvand fra kunststofbaner. De fleste undersøgelserne er lavet som enkeltstående
stikprøver af bestemte kunststofbaner, men Miljøstyrelsen har også lavet en
undersøgelse af mere generel karakter. Resultaterne fra de udførte undersøgelser er
i 2013 samlet i rapporten fra Lynettefællesskabet I/Siv.
For oplysninger og stofindhold i vand fra kunststofbaner gå til afsnit 3.6.
2.4 Legepladser med faldunderlag
Litteratursøgningen har ikke resulteret i specifik information om indhold af
miljøfremmede stoffer i drænvand fra legepladser med faldunderlag. Faldunderlaget
på legepladser opbygges typisk af granulerede bildæk og der anlægges et
drænsystem til bortledning af vand. Det vurderes derfor, at indholdet af
miljøfremmede stoffer i drænvand fra legepladser er meget lig det der er fundet i
drænvand fra kunststofbaner, men det har ikke været muligt at finde dokumentation
på dette.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 8 af 48
3 Stoffer
Petersen m. fl.v har gennemgået den danske og internationale litteratur for indhold af
miljøfremmede stoffer i vand fra tage og befæstede arealer. Gennemgangen viste, at
der ved analyser er fundet i alt 267 forskellige stoffer i afløbsvand fra tage og
befæstede arealer. Det meget store antal fundne stoffer illustrerer dermed tydeligt
den potentielle kompleksiteten af forurenet overfladevand, der skal håndteres i LAR-
løsninger eller ledes direkte til recipienten. De miljøfremmede stoffer kan grupperes i
følgende stofgrupper:
Stofgruppe
Metaller
PAH’er
PCB’er
Pesticider
Phenoler
Ætere
Dioxiner og furaner
Kulbrinter
Halogenerede alifatiske kulbrinter
Phthalater og adipater
Diverse
I det følgende præsenteres resultater fra søgning i litteraturen omkring fundne
miljøfremmede stoffer. Resultaterne er grupperet efter de 6 forskellige kilder til
potentielt forurenet overfladevand defineret og beskrevet i afsnittet Kilder. Som
nævnt ovenfor, er der ved analyser fundet 267 forskellige stoffer i afløbsvand fra
tage og befæstede arealer. Det er således meget komplekst og uoverskueligt at
gengive alle de fundne stoffer for de enkelte kilder. Derudover er mange af stofferne
fundet i så lave koncentrationer, der ikke giver anledning til miljømæssige
problemer. I dette notat er det derfor valgt kun at gengive udvalgte stoffer, der
vurderes relevante i forhold miljøet og specifikke for de enkelte kilder. Der er taget
udgangspunkt i de miljøfremmede stoffer angivet i 2 rapporter udarbejdet som et led
i projektet ”Teknologier til håndtering og rensning af separat regnvand” – et projekt
under Naturstyrelsen. Disse 2 rapporter udgøres af en længere baggrundsrapportvi
samt en kortere rapport med opsummerede anbefalingervii. Derudover er der brugt
data fra rapporten ”Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer – Vurdering af
forureningsrisici for grundvand”v, ligeledes fra Naturstyrelsen.
Generelt er der meget stor variation i de fundne koncentrationsdata, pga. den
naturlige variation i regnintensitet, interval mellem regnhændelser, hvornår i
regnhændelsen prøven er taget og en lang række andre faktorer. Særligt begrebet
”first flush” er en vigtig faktor, da det første vand, der strømmer af en overflade efter
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 9 af 48
en periode uden regn ofte vil indeholde højere koncentrationer end vand der
strømmer af senere. I arbejdet med de mange koncentrationsdata præsenteret i de
nævnte rapporter, blev det derfor fundet nødvendigt at anvende en robust og
konsistent metode til sammenligning. For data omkring vejvand er der anvendt 90 %
konfidensniveauet for den log-normalfordeling, der bedst beskriver data. Ved at
anvende denne metode lægges der ikke så høj vægt på de ekstreme
koncentrationer, da værdien repræsenterer den værdi hvor 90 % af målingerne
ligger under. Derved sikres en mere robust sammenligning af værdier fra datasæt
med mange data og værdier fra mere sparsomme datasæt. Samtidig er 90 %
konfidensniveauet et relativt konservativt estimat og bliver betragtet som ”worst-
case koncentrationer”vi. For data omkring vand fra metaltage, var det ikke muligt at
udregne 90 % fraktiler, og i stedet er det de maksimale værdier der er angivet.
I det følgende er relevante stoffer fra litteraturgennemgangen præsenteret. Det er
kun valgt at medtage de stoffer, der i et ”worst-case scenarium” eller i de maksimale
koncentrationer har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle
miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav og grundvandskrav. Endvidere er der for de
generelle kvalitetsparametre medtaget stoffer der overskrider udlederkrav for
renseanlæg. Ved disse stoffer er der således en risiko for, at kravene overskrides og
det skal derfor sikres, at der sker en rensning for disse stoffer før eller i forbindelse
med, at vandet nedsives eller udledes. Der er i denne vurdering ikke taget hensyn til
en evt. fortynding eller opkoncentrering i recipienten og denne skal derfor indregnes
når den konkrete vurdering foretages. Ligeledes er der ikke taget hensyn til en evt.
nedbrydning eller tilbageholdelse af stofferne på vej mod grundvandet.
Som supplement til de målte koncentrationer, er der foretaget en litteratursøgning
på økotoksikologiske tålegrænser for udvalgte organismer. I litteraturstudiet er der
primært søgt i ECOTOX databasen for de enkelte stoffers påvirkning på de udvalgte
organismer (Fisk: Oncorhynchus mykiss, Krebsdyr: Daphnia magna, Padder:
Frøer/Tudser). Arterne er valgt på baggrund af, at de er udbredte forsøgsorganismer
og det har ikke været muligt at finde omfattende undersøgelser af de enkelte stoffers
påvirkninger på relevante danske arter. I gruppen ”padder” er der både medtaget
søgninger på frøer og tudser da enkeltsøgninger viste sig mangelfulde. Der har været
fokuseret på at finde værdier for de udvalgte potentielle skadelige stoffer
præsenteret i indeværende notat. Problematikken omkring tålegrænser ved
påvirkning af mange stoffer på samme tid er ikke mulig at vurdere med nuværende
vidensgrundlag men cocktaileffekten må forventes at komme maksimalt til udtryk
ved opsamling af vand og udledning i et afgrænset område.
Udover de specifikke miljøfremmede stoffer, kan overfladevand påvirke den generelle
kvalitet af vandet (enten i regnvandet eller i recipienten). De generelle
kvalitetsparametre, der beskriver vandets kvalitet, og tilhørende intervaller for
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 10 af 48
danske vandområder samt kvalitetskrav for drikkevand, fremgår af nedenstående
tabel.
Parameter Interval Kvalitetskrav for drikkevand Fysisk parameter Suspenderet stof, SS (mg/l) 0,5 – 5.700 -Ledningsevne (μS/cm) 0 – 110.000 > 30 (25 °C)Farve (mg/l eller Pt) 66 – 279 5Turbiditet (FTU) 1,5 – 400 0,3Temperatur (°C) 1 – 31 <12Kemisk parameterKlorid (mg/l) 0,7 – 46.000 250Opløst ilt (mg/l) 0,0 – 14.8 > 8Hårdhed, CaCO3 (mg/l) 1,5 – 880 1,8 – 10,7pH 3,8 – 9,8 7 – 8,5Sulfat, SO42- (mg/l) 0,04 – 680 250Sulfider, S2- (mg/l) 0,0 – 15,0 -Alkalinitet, CaCO3 (meq/l) 11 – 520 -Olie og fedt <0,1 – 161 -TOC (mg/l) <0,7 – 390 4 (NVOC)DOC (mg/l) 0,3 – 331 -BOD (mg/l) 1 – 6.700 -COD (mg/l) 2 – 270.000 -Sum af NH4+- og NH3-N (mg/l) 0,001 – 19 0,039Sum af NO3-- og NO2--N (mg/l) 0,01 – 23 11,3Total N (mg/l) 0,2 – 40 -TKN-N (mg/l) <0,02 – 400 -Sum af PO4—P <0,01 – 7,4 -Total P (mg/L) <0,001 – 13 0,15
Der er ikke fastsat specifikke miljøkvalitetskrav for de generelle kvalitetsparametre.
Ift. vandrammedirektiver må de generelle kvalitetskrav ikke falde udenfor intervaller
der sikrer opretholdelse af det typespecifikke økosystem. F.eks. må der ikke tilføres
så meget klorid, at ferske vandområder bevæger sig henimod en brak – eller salt
tilstand.
3.1 Stoffer fra veje, lavt belastede
Nedenstående tabel viser ”worst-case koncentrationer” (90 % konfidensniveauet) for
stoffer fundet i vand fra veje med lav belastning. Røde felter viser de stoffer der i et
”worst-case scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle
miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for
renseanlæg.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 11 af 48
Miljøfremmede stoffer
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav
(<24 timer,
µg/l)
Stof CAS
nr.
90 %
konfid
ensniv
eau
(µg/l)
Fersk
vand
Saltv
and
Fersk
vand
Saltva
nd
Drikke
vands
krav
(µg/l)
Grund
vands
krav
(µg/l)
Totale kulbrinter -
olie
<
1.500
- - - - 5 9
PAH, pyren som
repræsentant
50-32-8 < 1 0,004
6
0,001
7
0,023 0,023 0,01 0,01
Dibutylphtalat (DBP) 84-74-2 < 2 2,3 0,23 35 35 1 1
Butylbenzylphtalat
(BBP)
85-68-7 < 1 7,5 0,75 15 15 - 1
Diethylhexylphtalat
(DEHP)
117-81-7 < 50 1,3 1,3 - - 1 1
Diethylhexyladipat
(DEHA)
103-23-1 < 4 0,7 0,07 6,6 6,6 40 10
Diethylphtalat
(DEP)
84-66-2 < 2 - - - - - 1
Nonylphenol 104-40-5 < 15 0,3 0,3 2 2 20 20
Tetrachlorethylen
(PCE)
127-18-4 < 3 10 10 - - - 1
Chrom, opløst 7440-48-4 < 5 4,9 3,4 124 124 20 25
Kobber, opløst 7440-50-8 < 20 1 1 2 2 100 100
Nikkel, opløst 7440-02-0 < 5 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10
Bly, opløst 7439-92-1 < 1 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1
Zink, opløst 7440-66-6 < 30 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100
Generelle kvalitetsparametre
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav
(<24 timer,
µg/l)
Stof 90 %
konfid
ensniv
eau
(mg/l) Ferskv
and
Saltv
and
Fersk
vand
Saltv
and
Drikke
vandsk
rav
(mg/l)
Grund
vands
krav
(mg/l)
Udlede
rkrav
rensea
nlæg
(mg/l)
Suspenderet stof < 100 - - - - - - 20
Biologisk iltforbrug, BOD < 10 - - - - 5 5 15
Chlorid <2.500 - - - - 250 250 -
Patogener
Termotolerante Coli
(antal/100 ml)
<
50.000
- - - - 0 - -
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 12 af 48
3.2 Stoffer fra veje, højt belastede
Nedenstående tabel viser ”worst-case koncentrationer” (90 % konfidensniveauet) for
stoffer fundet i vand fra veje med høj belastning. Røde felter viser de stoffer der i et
”worst-case scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle
miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for
renseanlæg.
Miljøfremmede stoffer
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav
(<24 timer,
µg/l)
Stof CAS nr. 90 %
konfide
nsnivea
u
(µg/l)
Ferskv
and
Saltva
nd
Ferskv
and
Saltvan
d
Drikkev
andskra
v
(µg/l)
Grundva
ndskrav
(µg/l)
Totale kulbrinter – olie < 2.000 - - - - 5 9
PAH, pyren som
repræsentant
50-32-8 < 3 0,0046 0,0017 0,023 0,023 0,01 0,01
Dibutylphtalat (DBP) 84-74-2 < 4 2,3 0,23 35 35 1 1
Butylbenzylphtalat
(BBP)
85-68-7 < 2 7,5 0,75 15 15 - 1
Diethylhexylphtalat
(DEHP)
117-81-7 < 120 1,3 1,3 - - 1 1
Diethylhexyladipat
(DEHA)
103-23-1 < 6 0,7 0,07 6,6 6,6 40 10
Diethylphtalat
(DEP)
84-66-2 < 5 - - - - - 1
Nonylphenol 104-40-5 < 15 0,3 0,3 2 2 20 20
Chrom, opløst 7440-48-4 < 10 4,9 3,4 124 124 20 25
Kobber, opløst 7440-50-8 < 60 1 1 2 2 100 100
Nikkel, opløst 7440-02-0 < 10 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10
Bly, opløst 7439-92-1 < 7 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1
Zink, opløst 7440-66-6 < 120 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100
Generelle kvalitetsparametre
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav
(<24 timer,
µg/l)
Stof 90 %
konfide
nsnivea
u
(mg/l)
Ferskva
nd
Saltva
nd
Ferskv
and
Saltva
nd
Drikkev
andskr
av
(mg/l)
Grundva
ndskrav
(mg/l)
Udleder
krav
renseanl
æg
(mg/l)
Suspenderet stof < 300 - - - - - - 20
Biologisk iltforbrug, BOD < 20 - - - - 5 5 15
Kemisk iltforbrug, COD < 400 - - - - - - 75
Chlorid < 2.500 - - - - 250 250 -
Patogener
Termotolerante Coli
(antal/100 ml)
< 50.000 - - - - 0 - -
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 13 af 48
3.3 Metaltage
Nedenstående tabel viser ”worst-case koncentrationer” (90 % konfidensniveauet) for
stoffer fundet i vand fra metaltage. For Chrom og Zink repræsenterer værdierne ikke
90 % konfidensniveauet, men de maksimale koncentrationer der potentielt kan
findes i afløbsvand fra metaltage. Dette skyldes, at data specifikke for afløbsvand fra
metaltage ikke findes opgjort som konfidensniveauer. Røde felter viser de stoffer der
i et ”worst-case scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte
generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for
renseanlæg.
Miljøfremmede stoffer
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav (<24
timer, µg/l)
Stof CAS
nr.
90 %
konfiden
sniveau
(µg/l) Ferskva
nd
Saltvan
d
Ferskva
nd
Saltvan
d
Drikke
vands
krav
(µg/l)
Grund
vands
krav
(µg/l)
Totale kulbrinter - olie < 15 - - - - 5 9
PAH, pyren som
repræsentant
50-32-8 < 0,02 0,0046 0,0017 0,023 0,023 0,01 0,01
Kobber, opløst 7440-50-8 4.500 1 1 2 2 100 100
Nikkel, opløst 7440-02-0 < 2 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10
Bly, opløst 7439-92-1 < 1 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1
Zink, opløst 7440-66-6 49.942 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100
Patogener
Termotolerante Coli
(antal/100 ml)
< 5.000 - - - - 0 - -
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 14 af 48
3.4 Tage – ikke metal
Nedenstående tabel viser ”worst-case koncentrationer” (90 % konfidensniveauet) for
stoffer fundet i vand fra tage der ikke er lavet af metal. Røde felter viser de stoffer
der i et ”worst-case scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte
generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for
renseanlæg.
Miljøfremmede stoffer
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav (<24
timer, µg/l)
Stof CAS nr. 90 %
konfiden
sniveau
(µg/l) Ferskva
nd
Saltvan
d
Ferskva
nd
Saltva
nd
Drikkev
andskr
av
(µg/l)
Grund
vands
krav
(µg/l)
Totale kulbrinter - olie < 15 - - - - 5 9
PAH, pyren som
repræsentant
50-32-8 < 0,02 0,0046 0,0017 0,023 0,023 0,01 0,01
Kobber, opløst 7440-50-8 < 20 1 1 2 2 100 100
Nikkel, opløst 7440-02-0 < 2 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10
Bly, opløst 7439-92-1 < 1 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1
Zink, opløst 7440-66-6 < 700 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100
Patogener
Termotolerante Coli
(antal/100 ml)
< 5.000 - - - - 0 - -
3.5 Legeplads
Søgningen har ikke resulteret i data der viser koncentrationer i afløbsvand fra
legepladser
3.6 Kunststofbane
Nedenstående tabeler viser de maksimale fundne koncentrationer for stoffer fundet i
drænvand fra kunststofbaner. Røde felter viser de stoffer, der i et ”worst-case
scenarium” har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle
miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for
renseanlæg. Tabellerne er opdelt efter 3 typer af infill til kunststofbaner; sort SBR,
gråt industrigummi og kork/kokos.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 15 af 48
Sort SBR
Miljøfremmede stoffer
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav
(<24 timer,
µg/l)
Stof CAS nr. Maksim
ale
koncent
ration
(µg/l)
Ferskva
nd
Saltvan
d
Ferskv
and
Saltvan
d
Drikkev
andskra
v
(µg/l)
Grundva
ndskrav
(µg/l)
Totale kulbrinter - olie 82 - - - - 5 9
Diethylhexylphtalat
(DEHP)
117-81-7 28 1,3 1,3 - - 1 1
Chrom III, opløst 7440-48-4 56 4,9 3,4 124 124 20 25
Kobber, opløst 7440-50-8 11 1 1 2 2 100 100
Nikkel, opløst 7440-02-0 2,1 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10
Zink, opløst 7440-66-6 22 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100
Cadmium, opløst 0,57 0,08 0,2 0,45 0,45 2 0,5
Generelle kvalitetsparametre
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav (<24
timer, µg/l)
Stof Maksim
ale
koncent
ration
(mg/l)
Ferskva
nd
Saltvan
d
Ferskva
nd
Saltva
nd
Drikke
vandsk
rav
(mg/l)
Grundva
ndskrav
(mg/l)
Udleder
krav
rensean
læg
(mg/l)
Suspenderet stof 250 - - - - - - 20
Kemisk iltforbrug, COD 270 - - - - - - 75
Total-N 1,4 - - - - - - 8
Chlorid 2.800 - - - - 250 250 -
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 16 af 48
Gråt industrigummi
Miljøfremmede stoffer
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav (<24
timer, µg/l)
Stof CAS nr. Maksim
ale
koncent
ration
(µg/l)
Ferskva
nd
Saltva
nd
Ferskv
and
Saltvan
d
Drikkev
andskra
v
(µg/l)
Grund
vands
krav
(µg/l)
Totale kulbrinter - olie 26 - - - - 5 9
Diethylhexylphtalat
(DEHP)
117-81-7 30 1,3 1,3 - - 1 1
Octylphenol < 0,1 0,01 0,1 - -
Bisphenol A < 0,01 0,1 0,01 10 10 - -
Phenolindex 45 7,7 0,77 310 310 - -
Nikkel, opløst 7440-02-0 1,3 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10
Bly, opløst 7439-92-1 < 0,5 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1
Cadmium, opløst 0,39 0,08 0,2 0,45 0,45 2 0,5
Kviksølv, opløst 0,09 0,05 0,05 0,07 0,07 1 0,1
Generelle kvalitetsparametre
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav
(<24 timer,
µg/l)
Stof Maksim
ale
koncent
ration
(mg/l)
Ferskva
nd
Saltvan
d
Ferskv
and
Saltvan
d
Drikkev
andskr
av
(mg/l)
Grundva
ndskrav
(mg/l)
Udlede
rkrav
rensea
nlæg
(mg/l)
Suspenderet stof 54 - - - - - - 20
Chlorid 20.000 - - - - 250 250 -
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 17 af 48
Kork/kokos
Miljøfremmede stoffer
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav
(<24 timer,
µg/l)
Stof CAS nr. Maksim
ale
koncent
ration
(µg/l)
Ferskv
and
Saltva
nd
Ferskv
and
Saltvan
d
Drikkev
andskr
av
(µg/l)
Grundva
ndskrav
(µg/l)
Octylphenol < 0,1 0,01 0,1 - -
Kobber 7440-50-8 18 1 1 2 2 100 100
Nikkel 7440-02-0 6,3 2,3 0,23 6,8 6,8 20 10
Bly, opløst 7439-92-1 1,5 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1
Zink 7440-66-6 109 7,8 7,8 8,4 8,4 100 100
Generelle kvalitetsparametre
Generelt
kvalitetskrav
(µg/l)
Korttidskrav
(<24 timer,
µg/l)
Stof Maksim
ale
koncent
ration
(mg/l)
Ferskva
nd
Saltvan
d
Ferskv
and
Saltva
nd
Drikkev
andskr
av
(mg/l)
Grundv
andskr
av
(mg/l)
Udleder
krav
renseanl
æg
(mg/l)
Biologisk iltforbrug,
BOD
640* - - - - 5 5 15
Kemisk iltforbrug, COD 990* - - - - - - 75
*De høje værdier for BOD og COD skyldes anvendelse af et tømiddel umiddelbart før
prøvetagningen.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 18 af 48
3.7 Økotoksikologiske tålegrænser for udvalgte organismer
Tålegrænserne er i nedenstående tabel udtrykt i form af EC50/LC50 værdier (den
koncentration hvor 50 % af populationen enten påvirkes negativt eller dør).
Værdierne repræsenterer både korttidskrav samt langtidskrav og en præcis
forståelse af de angivne intervaller kræver et nærstudie af de bagvedliggende
forskningsartikler. På den baggrund skal værdierne ses som vejledende til at få
forståelse for organismernes tålegrænser og dermed ikke som et egentligt facit, der
kan anvendes til at vurdere tilladelser til etablering af LAR anlæg.
3.8 Atmosfærisk deposition
Den atmosfæriske deposition er transport af stof fra atmosfæren til overflader som
vegetation, jord, bygninger og vandoverflader. I bynære områder vil depositionen
både være påvirket af lokale kilder og af langtransporterede forureninger. Den
atmosfæriske deposition af miljøskadelige stoffer på veje, tage, legepladser og
Risikostof CAS nr. Fisk
(Oncorhynchus
mykiss)
Krebsdyr
(Daphnia
magna)
Padder
(Frøer/Tudser)
EC50/LC50
Pyren 50-32-8 0,78- 1,23 µg/l 250 µg/l 10-18 mg/l
Dibutylphtalat
(DBP)
84-74-2 1,2-16 mg/l 3,7-14 mg/l -
Butylbenzylphtalat 85-68-7 480-820 µg/l 1-4,7 mg/l -
Diethylhexylphtalat
(DEHP)
117-81-7 164-200 mg/l 0,32-68 mg/l 3,1-4,8 mg/l
Diisobutylftalat 84-69-5 - 7,4 mg/l -
Diethylhexyladipat
(DEHA)
103-23-1 480-850 µg/l 480-850 µg/l -
Diethylphtalat
(DEP)
84-66-2 12 mg/l 36-65 mg/l -
Nonylphenol 104-40-5 1,75 mg/l 0,035 mg/l 0,12-0,34 µg/l
2,4-Di-tert-
butylphenol
96-76-4 1 mg/l 1,7 mg/l
Tetrachlorethylen
(PCE)
127-18-4 3-12 mg/l 16-20 mg/l -
6PPD 793-24-8 0,14-0,18 mg/l 0,51 mg/l -
Dicyclohexylamin 101-83-7 - 8 mg/l -
Chrom 7440-48-4 0,17-15 mg/l 4,4 mg/l µg/l 50 µg/l
Kobber 7440-50-8 0,41-5,1 mg/l 3,6-120 µg/l 40-400 µg/l
Nikkel 7440-02-0 0,50-15 mg/l - 50 µg/l
Bly 7439-92-1 140-1070 µg/l 3,6-5,3 mg/l 40 µg/l
zink 7440-66-6 0,32-9,8 mg/l 0,073-0,39 mg/l 40 µg -13 mg/l
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 19 af 48
kunstgræsbanerne må forventes at påvirke koncentrationerne målt i afløbsvandet,
når regnvandet løber af eller siver ned gennem overfladen. Information om den
atmosfæriske deposition kan derfor anvendes til at vurdere, hvor høj en andel af et
bestemt stof der stammer fra selve overfladen og hvor høj en andel der stammer fra
andre kilder.
Den atmosfæriske deposition af metaller og andre sporstoffer er siden 1970’erne
blevet beskrevet i Storkøbenhavnviii. I nedenstående tabel er middelkoncentrationen
af den atmosfæriske deposition af metaller i nedbør i det centrale København og
Nordsjælland vist for perioden 2003-2007viii. Koncentrationen omfatter både våd-
depositionen og støv-fald af større partikler (>10 μm), men ikke afsætningen af små
partikler (<10 μm) og aerosoler.
Atmosfærisk deposition 2003-2007
μg/l
Kobber 11 Nikkel 0,91 Zink 29 Bly 4,5 Cadmium 0,076 Krom 1,1 Kobolt 0,20 Arsen 0,0003 Tin 0,26 Vanadium 1,2
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 20 af 48
4 Recipienter
Overordnet set er der 4 forskellige typer af recipienter, der kan modtage regnvand
fra LAR anlæg eller inddrages i klimatilpasningsprojekter: Grundvand, fersk
overfladevand (vandløb og søer), naturområder og havet. Derudover kan det
besluttes at aflede til rensning via spildevandssystemet. I det følgende beskrives
recipienterne kortfattet, herunder de specifikke forhold, der skal overvejes ift.
udledning af vand fra LAR anlæg eller klimatilpasningsprojekter.
4.1 Grundvand
Grundvandet spiller en væsentlig rolle i det hydrologiske kredsløb. Grundvandet
leverer vores drikkevand og kan være kritisk for opretholdelsen af vådområder og
vandløb - og kan fungere som buffer i tørre perioder. Grundvandet leverer med andre
ord baseflow (dvs. det grundvand, der løber ud i vandløbene året rundt) til
overfladevandsystemerne.
Grundvandsressourcerne er i EU beskyttet i Vandrammedirektiv og
Grundvandsdirektivet. I vandrammedirektivet er det et krav, at medlemsstaterne
»beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster, sørger for balance
mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå god
grundvandstilstand«. Medlemsstaterne skal endvidere »iværksætte de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende
opadgående tendens i koncentrationen af
et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med
henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet«. EU’s
grundvandsdirektiv fokuserer på grundvandsbeskyttelse og bæredygtig
grundvandsudnyttelse. Der er i grundvandsdirektivet fokus på fastsættelse af
kvalitetskrav, tærskelværdier og bestemmelse og styring af opadgående eller
nedadgående tendenser. Kvalitetskravene for nitrat og pesticider svarer til
drikkevandsdirektivet.
Grundvandsforekomsterne er inddelt i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser
(OSD), Områder med Drikkevandsinteresser (OD) og Områder med Begrænsede
Drikkevandsinteresser (OBD). Staten har kortlagt grundvandet i det meste af
Danmark og udpeget OSD-områder og indvindingsoplande udenfor OSD. OSD og
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD udgør rygraden i den
fremtidige vandforsyning, og er dermed en ramme for den målrettede
grundvandsbeskyttelse. Indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD har staten
udpeget områder som bl.a. på grund af ringe dæklag og stor grundvandsdannelse er
følsomme overfor nedsivende stoffer. Områderne er udpeget som nitratfølsomme
indvindingsområder (NFI), men er ud over nitrat som udgangspunkt også følsomme
overfor andre stoffer. I tillæg hertil har staten udpeget områder som er særligt
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 21 af 48
følsomme overfor sprøjtemidler (SFI). Disse findes ikke på Sjælland, da områderne
er knyttet til sandjorde.
Statens kortlægning kan findes på http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-i-
hverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/
I vandplanerne beskrives miljømålene for grundvandsforekomsterne. Vandplan
Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplan Øresund dækker de nordsjællandske
kommuner. Den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne er generelt ringe.
De terrænnære grundvandsforekomsters kemiske tilstand er ringe. De regionale og
dybe grundvandsforekomsters kemiske tilstand er derimod god i størstedelen af
området. Undtaget er Allerød, Rudersdal, Furesø og Lyngby-Tårbæk kommuner, som
det ses i nedenstående kort.
Figur 4-1. De regionale grundvandsforekomsters kemiske tilstand.
Indenfor OSD og NFI udarbejder kommunerne indsatsplaner til
grundvandsbeskyttelse i forhold til eksisterende og fremtidig drikkevandsindvinding.
I forhold til planlægning danner Vandplanernes retningslinje 40 og 41 grundlaget for
anvendelse af arealer og for planlægning inden for OSD og indvindingsoplandeix.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 22 af 48
Retningslinjerne i den statslige udmelding er opsummeret i Bilag 1 til
retningslinjerne. Der kan i kommuneplan og i redegørelsen for arealudlæg være
skærpede krav i forhold til statens udmelding.
Sårbare grundvandsområder
Generelt omfatter de sårbare grundvandsområder, dvs. områder, hvor der skal tages
ekstra hensyn i forhold til nedsivning, de udpegede NFI områder og OSD områder.
NFI er altid indeholdt i enten OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD. Områderne
er udpeget på baggrund af tyndt lerdæklag (< 15 meter), manglende
reduktionskapacitet i dæklag, grundvandsdannelse og magasinets kemiske
sårbarhed. Herudover kan der være terrænnære, regionale eller dybe
grundvandsforekomster i Vandområdeplanen, hvor der skal tages hensyn til enten
grundvandsmængden eller den kemiske tilstand.
I forhold til grundvandsindvinding findes specifikke afstandskrav til
indvindingsboringer når der skal gives tilladelser til nedsivning i
Spildevandsbekendtgørelsen nr. 310/94, Kapitel 12, § 30. Dette omtales nærmere i
afsnit 7.9.
Robuste grundvandsområder
Robuste grundvandsområder er områder, hvor der ikke er særlig
drikkevandsinteresse, hvor den kemiske eller kvantitative tilstand i
grundvandsforekomsten ikke er truet, og hvor afstandskravet til indvindingsboringer
er overholdt.
4.2 Fersk overfladevand
Fersk overfladevand omfatter primært vandløb og søer. Derudover er der andre
naturtyper (bl.a. moser) hvor fersk overfladevand indgår som en del af naturtypen.
4.2.1 Vandløb
Der findes ca. 65.000 km vandløb i Danmark, hvoraf ca. 28.000 km er beskyttet
efter naturbeskyttelseslovens § 3. Dette drejer sig primært om de naturlige vandløb.
Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer i vandløbenes tilstand og
de beskyttede vandløb kan ses på Danmarks Miljøportal, Arealinformation. Ca.
22.000 km vandløb har en specifik målsætning fastlagt i vandplanerne. Målsætningen
for de fleste vandløb er god økologisk kvalitet og for at opnå dette kræves, at de
biologiske kvalitetselementer alle opfylder kravene til mindst god økologisk kvalitet.
Derudover stilles der i Vandrammedirektivet krav til fysisk-kemiske og
hydromorfologiske kvalitetselementer. De fysisk-kemiske kvalitetselementer omfatter
fysisk-kemiske variable som temperatur, Ph og salinitet samt specifikke miljøfarlige
stoffer. For de fysisk-kemiske variable gælder, at de godt kan være påvirket i nogen
grad, men dog ikke mere end at det typespecifikke økosystem fortsat er
velfungerende. Samtidigt kræves at indholdet af de specifikke miljøfarlige stoffer ikke
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 23 af 48
overskrider fastsatte miljøkvalitetskravx. Der er ikke specifikke krav til de
hydromorfologiske kvalitetselementer (f.eks. vandmængder og vandløbets udseende)xi
. Derudover kan vandløb være omfattet af Natura 2000 områder eller fredning og der
kan være forekomst af særlige arter der kræver beskyttelse.
Gives der tilladelse til udledning af spildevand (herunder tag- og regnvand fra LAR
anlæg) til vandløb, skal vandløbenes hydrauliske kapacitet og de fysiske forhold også
vurderes.
4.2.1.1 Sårbare vandløb
Vandløb der er særligt sårbare overfor udledninger af afløbsvand har følgende
karakteristika:
- Små vandløb med lille vandføring og dermed lille fortynding. Medfører en
øget sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer, herunder også klorid fra
vejsalt.
- Højt målsatte vandløb
- Vandløb der er del af eller grænser op til Natura 2000 område
- Vandløb med forekomst af særligt beskyttede arter
- Vandløb der er sårbare ift. hydraulisk belastning – bl.a. afhængigt af den
fysiske udformning og de generelle fysiske forhold.
4.2.1.2 Robuste vandløb
Vandløb der er relativt robuste overfor udledninger af afløbsvand har følgende
karakteristika:
- Store vandløb med relativ stor vandføring og dermed stor fortynding.
Dermed ikke så stor sårbarhed overfor udledning af miljøfremmede stoffer,
den endelige koncentration i vandløbet efter udledning skal dog altid
undersøges/beregnes.
- Vandløb med lav eller ingen målsætning
4.2.2 Søer
Der findes ca. 120.000 søer i Danmark, der er større end 100 m2. Heraf er langt de
fleste småsøer og kun 2.700 er større end 1 ha. Alle søer større end 100 m2 er
beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må
foretages ændringer i søernes tilstand og de beskyttede søer kan ses på Danmarks
Miljøportal, Arealinformation. En mindre delmængde af de danske søer (ca. 750) har
en specifik målsætning fastlagt i vandplanerne. Målsætningen for disse søer er oftest
god økologisk kvalitet og for at opnå dette kræves, at de biologiske
kvalitetselementer (fisk, akvatisk flora, planteplankton og smådyr) alle opfylder
kravene til mindst god økologisk kvalitet. Derudover stilles der i
Vandrammedirektivet krav til fysisk-kemiske og hydromorfologiske
kvalitetselementer. De fysisk-kemiske kvalitetselementer omfatter fysisk-kemiske
variable som sigtdybde, temperatur, Ph og salinitet samt specifikke miljøfarlige
stoffer. For de fysisk-kemiske variable gælder, at de godt kan være påvirket i nogen
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 24 af 48
grad, men dog ikke mere end at det typespecifikke økosystem fortsat er
velfungerende. Samtidigt kræves at indholdet af de specifikke miljøfarlige stoffer ikke
overskrider fastsatte miljøkvalitetskravxii. Der er ikke specifikke krav til de
hydromorfologiske kvalitetselementer (f.eks. vandstrømning, opholdstid, vandløbets
udseende, variationer i sødybden)xiii. Derudover kan søer være omfattet af Natura
2000 områder eller fredning og der kan være forekomst af særlige arter der kræver
beskyttelse.
4.2.2.1 Sårbare og robuste søer
Som udgangspunkt skal al spildevandsudledning (herunder udledning af tag- og
regnvand fra LAR anlæg) til stillestående vandområder så vidt som muligt undgås.
Det vil sige, at udledning af overfladevand til søer, vige og nor kun undtagelses vis
kan tillades. Kan det dokumenteres, at udledningen ikke vil påvirke tilstanden i
recipienten væsentligt, kan en tilladelse gives. Søer der er særligt sårbare overfor
udledninger er små søer uden afløb, hvor der ikke sker en stor fortynding af udledte
miljøfremmede stoffer. Dette gælder også udledning af vejvand med indhold af
klorid, da små søer er sårbare overfor en forøgelse af kloridindholdet. Derudover er
søer i Natura 2000 områder eller med forekomst af særligt beskyttede arter sårbare.
Modsat er større søer med gennemløb af vandløb mere robuste. Der vil sandsynligvis
ikke være direkte krav om forsinkelse af overfladevandet da den hydrauliske
belastning er af mindre betydning.
Nogle søer anvendes som badevandsområde, hvorfor der skal tages hensyn til dette,
hvis der gives tilladelse til udledning af vand fra LAR anlæg til søer.
4.3 Naturområder
Øvrige naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 udgør heder, moser og
lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. Beskyttelsen medfører,
at der ikke må foretages ændringer i områdernes tilstand og de beskyttede områder
kan ses på Danmarks Miljøportal, Arealinformation. Derudover kan naturområder
være omfattet af Natura 2000 udpegning eller fredning og der kan være forekomst af
særlige arter der kræver beskyttelse.
4.4 Havet
De ca. 7000 km kyst i Danmark medfører, at udledning direkte til havet er en oplagt
mulighed mange steder. Ved udledning til havet vil der ikke være hydraulisk
belastning og der er intet krav om forsinkelsesbassin. Der kan dog være behov for
rensning af overfladevandet, hvis det indeholder næringsstoffer eller miljøfremmede
stoffer. Derudover er der i vandrammedirektivet fastsat specifikke målsætninger for
Danmarks kystvande. Er den planlagte udledning i nærheden af en badestrand skal
der tages hensyn til dette og der kan ligeledes være vigtige erhvervsmæssige
interesser for fiskeri. Endelig kan havområder være omfattet af Natura 2000 områder
og der kan være forekomst af særlige arter der kræver beskyttelse.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 25 af 48
4.5 Spildevandssystemet
Hvis kravene ikke kan opfyldes skal afløbsvandet sendes til rensning via
spildevandssystemet.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 26 af 48
5 Mulige recipienter for afløbsvand fra specifikke kilder
På baggrund af ovenstående gennemgang af afløbsvandets indhold af miljøfremmede
stoffer og de enkelte recipienters sårbarhed overfor udledning eller nedsivning, er der
opstillet nedenstående tabel med en oversigt over hvilke recipienter der som
udgangspunkt kan modtage vand fra specifikke kilder. Det skal dog understreges, at
nedenstående skal ses som en vejledning og der skal i alle tilfælde foretages en
konkret vurdering før tilladelsen gives.
Veje – lav
belastning
Veje –
mellem til
høj
belastning
Tage – ikke
metal
Metaltage Kunststofb
aner
Sårbare
vandløb
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
OK
Tjek
hydraulisk
belastning- Risiko for
forhøjede
konc. af
metalioner
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
Robuste
vandløb
Ok efter
rensning
Tjek
hydraulisk
belastning
OK efter
rensning
Tjek
hydraulisk
belastning
OK
Tjek
hydraulisk
belastning- Risiko for
forhøjede
konc. af
metalioner
Ok efter
rensning
Tjek
hydraulisk
belastning
Sårbare søer
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
OK
Tjek
hydraulisk
belastning- Risiko for
forhøjede
konc. af
metalioner
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 27 af 48
Veje – lav
belastning
Veje –
mellem til
høj
belastning
Tage – ikke
metal
Metaltage Kunststofb
aner
Robuste søer Ok efter
rensning
Tjek
hydraulisk
belastning
Ok efter
rensning
Tjek
hydraulisk
belastning
OK
Tjek
hydraulisk
belastning- Risiko for
forhøjede
konc. af
metalioner
Ok efter
rensning
Tjek
hydraulisk
belastning
Sårbart
grundvandso
mråde
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
OK
- Risiko for
forhøjede
konc. af
metalioner
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
Robust
grundvandso
mråde
OK OK OK
- Risiko for
forhøjede
konc. af
metalioner
OK
Havet OK OK OK Ok efter
rensning
OK
Naturområder
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
- Risiko for
tilstandsænd
ring (§3)
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
- Risiko for
tilstandsænd
ring (§3)
OK
Tjek
hydraulisk
belastning- Risiko for
forhøjede
konc. af
metalioner
- Risiko for
tilstandsænd
ring (§3)
- Risiko for
øget
salinitet.
- Risiko for
forhøjede
konc. af
miljøfremme
de stoffer
- Risiko for
tilstandsænd
ring (§3)
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 28 af 48
Veje – lav
belastning
Veje –
mellem til
høj
belastning
Tage – ikke
metal
Metaltage Kunststofb
aner
Rensningsanlæg OK OK OK OK OK
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 29 af 48
6 Anvendelse af naturområder til midlertidig opmagasinering
Klimatilpasning og nedsættelse af oversvømmelsesrisikoen for primært bynære
områder, er et vigtigt emne mange steder. De seneste tiders meget kraftige
nedbørshændelser, og efterfølgende oversvømmelser af infrastruktur og boliger, har
forstærket fokus på dette område og medført, at udviklingen af
klimatilpasningsløsninger har taget fart. Et muligt virkemiddel til at undgå
oversvømmelser er, at opmagasinere vand midlertidigt i ådalen ved hjælp af
barrierer eller dæmninger, som enten indbygges på tværs af ådalen eller etableres i
forbindelse med eksisterende infrastruktur (f.eks. en vej). Derved bringes de ånære
arealer i spil og disse oversvømmes ved opmagasineringen. Det opmagasinerede
vand ledes, når oversvømmelsesrisikoen er reduceret, væk fra de ånære arealer og
tilbage til vandløbet. Arealer langs med vandløbet, der anvendes til opmagasinering
kan i nogle tilfælde være beskyttet natur.
Det centrale i denne problemstilling er, om anvendelsen af beskyttede naturarealer
(f.eks. ferske enge langs vandløb eller moser) til midlertidig opmagasinering af
overfladevand medfører en tilstandsændring og dermed kræver dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 3. Efter naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages
ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Efter loven § 65 stk. 3 kan
kommunerne dog i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i § 3. Ændringer i
tilstanden af de beskyttede naturtyper omfattet af § 3 kræver dispensation fra
beskyttelsesbestemmelsen, uanset om ændringen har et naturforbedrende sigte.
Der er en række faktorer, der kan være medvirkende til om anvendelsen af
naturarealer til opmagasinering af overfladevand medfører en tilstandsændring.
Dette inkluderer hyppigheden for anvendelsen af arealerne, varigheden af den
enkelte oversvømmelse og renheden af vandet – herunder særligt om det indeholder
mange næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer. Der findes ikke generel viden
indenfor dette område, der kan pege på eller fastlægge grænseværdier for
tilstandsændringer af naturarealerne. Behovet for ny viden eller generelle
administrationsregler indenfor området er for nyligt beskæftiget gennem en
opsamling fra 2 workshops og en konference om klimatilpasning, hvor det blev
konkluderetxiv: ”Bevidst opmagasinering af vand (ved opstemning) i eksisterende
søer, sumpe og enge (beskyttet natur) kan være i konflikt med
beskyttelseslovgivningen, og det vil ofte være en hindring for smarte og
omkostningseffektive løsninger. Der er brug for at se nærmere på, om loven kan
administreres mere smidigt, så der bliver rigere mulighed for at lave flere nye
dispensationer begrundet i beregninger”. Ligeledes er der gennem projektet
”Landmanden som vandforvalterxv bl.a. arbejdet med denne problemstilling. I
rapporten anerkendes det, at § 3 beskyttet natur kan være en barriere for
anvendelse af områder til midlertidig opmagasinering af overfladevand. Derfor
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 30 af 48
anbefales det, at anlæggene dimensioneres ud fra viden om naturområdernes
tolerance overfor oversvømmelse og derigennem tilførsel af næringsstoffer og evt.
miljøfremmede stoffer. Der gives dog i rapporten ikke noget bud på naturområdernes
tolerance overfor tidsvis oversvømmelse.
Som det fremgår af ovenstående, findes der ikke konkret viden eller bud på
grænseværdier og om naturområdernes toleranceniveauer overfor midlertidige
oversvømmelser. Men kikkes der på forvaltningspraksis indenfor området kan der
udledes en række generelle retningslinjer, der kan anvendes i arbejdet med at
myndighedsbehandlingen på området.
6.1 Forvaltningspraksis ved etablering af vådområder
Anvendelsen af naturområder til midlertidig opmagasinering af overfladevand og
etablering af vådområder har en række fællestræk. Der er dog den forskel, at
vådområder er permanent våde, dog ofte med udsving i vandvolume over tid, mens
opmagasinering ikke er etablering af permanente våde områder. Begge typer
anlægges typisk på lavbundsjorde og ofte inddrages § 3 beskyttet natur. Det
vurderes derfor, at forhold omkring § 3 beskyttet naturområder og
forvaltningspraksis ift. dispensation fra § 3 kan sammenlignes.
Ved etablering af vådområder i områder med § 3 beskyttet natur, skal der via
forundersøgelsen foretages en besigtigelse af området og en registrering af arter og
naturtyperxvi. Denne registrering danner baggrund for myndighedsbehandlingen af
det konkrete projekt og der laves en konkret vurdering af hvor værdifuld den § 3
beskyttede natur i området er. En søgning på dispensationssager indenfor dette
område viser, at hvis naturen i det pågældende område vurderes som ikke-
værdifuld, gives der som oftest dispensation til en tilstandsændring. Da der ikke er
generelle retningslinjer, er der selvsagt forskel på myndighedsbehandlingen mellem
kommunerne, men det overordnede billede er, at hvis den § 3 beskyttede natur ikke
er værdifuld gives der dispensation.
6.2 Forvaltningspraksis ved midlertidig opmagasinering
Der er ved søgning fundet enkelte eksempler på myndighedsbehandling af projekter,
hvor naturområder anvendes til midlertidig opmagasinering af overfaldevand.
Forvaltningspraksis er meget lig den, der anvendes ved etablering af vådområder, da
myndighedsbehandlingen tager udgangspunkt i værdien af de naturområder der
påvirkes. Er denne naturværdi ringe, gives der dispensation. Findes der arealer med
højere naturværdi indenfor projektområdet, er praksis at disse bør holdes udenfor
området der oversvømmes.
6.3 Konklusion – midlertidig opmagasinering af overfladevand
- Der findes ikke viden, der kan pege på konkrete grænseværdier for hvornår
der opstår tilstandsændringer af § 3 beskyttet natur der oversvømmes
tidvist.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 31 af 48
- Den generelle myndighedsbehandling indenfor området, peger på at der
gives dispensation til projekter, og dermed en potentiel tilstandsændring,
hvis naturværdien af de eksisterende beskyttede arealer er ringe.
- Renheden af overfladevandet der tidvist opmagasineres i beskyttede
naturområder skal inddrages i den konkrete vurdering, herunder både
vandets indhold af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 32 af 48
7 Administrative, lovmæssige og forvaltningsmæssige forhold
7.1 Miljøbeskyttelsesloven
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven kræves der tilladelse til direkte eller indirekte udledning
af stoffer, der kan forurene grundvandet. Lovens indeholder ligeledes et generelt
forbud mod at tilføre vandmiljøet forurenende stoffer. Efter tilladelse efter loven kan
spildevand, tag- og overfladevand dog tilføres vandløb, søer, havet eller nedsives til
grundvandet. Når der meddeles tilladelse til udledninger, skal det sikres, at
udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det vandområde hvortil der
udledes, kan opfyldes. Udledes der til vandløb, er tilladelsesmyndigheden ligeledes
forpligtet til at sikre, at udledningen sker under hensyntagen til vandløbets fysiske
tilstand.
Etablering af udløb til havet kræver ud over en udledningstilladelse tillige en
tilladelse efter statens højret over søterritoriet til ledningens nedlægning i
havbunden. Denne tilladelse meddeles af kystinspektoratet i henhold til
Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 352 af 6. maj 1994 om Kystinspektoratets
beføjelser.
7.2 Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter søer og vandløb samt heder, moser og
lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Der
må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper.
Beskyttelsesordningen er ikke til hinder for, at arealernes hidtidige benyttelse
fortsættesxvii.
Størrelsesgrænserne for de beskyttede naturtyper er fastsat til en fælles
mindstegrænse på 2500 m2 i sammenhængende areal for alle de beskyttede
naturtyper bortset fra søer, hvor størrelsesgrænsen er 100 m2. De beskyttede
vandløb er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra de tidligere
amtsråd. Søer, der er mindre end 100 m2, er beskyttede, når de ligger i en af de
beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på 2500 m2 og derover. Søen vil
her være beskyttet som en integreret del af området. Derudover er søer under 100
m2 beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb.
Små biotoper, der er mindre end 2500 m2, er i øvrigt omfattet af
beskyttelsesordningen, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre
beskyttede naturtyper, og det samlede areal er 2500 m2 eller derover, jf.
»mosaikbestemmelserne« i lovens § 3, stk. 2. Naturtypen moser og lignende er
endvidere beskyttede, selv om de ikke opfylder størrelseskravet på 2500 m2, hvis de
ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb jf. § 3, stk. 3.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 33 af 48
Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles
dispensation fra forbuddet i § 3. Det fremgår af lovbemærkningerne til
naturbeskyttelseslovens § 3, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at give
dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper,
når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de
pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel
samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes.
7.3 Vandrammedirektivet
Gives der tilladelse til udledninger, skal det sikres, at udledningen ikke er til hinder
for, at målsætningen for det vandområde (også grundvand) hvortil der udledes, kan
opfyldes. Vandrammedirektivets målsætninger for overfladevand er beskrevet i de
vedtagne vandplaner (2009-2015) og disse skal derfor inddrages ved tilladelser til
udledninger til overfladevand.
7.4 Anden international miljøbeskyttelse
EU’s naturbeskyttelsesdirektiv består af fuglebeskyttelsesdirektivet og
habitatdirektivet de pålægger medlemslandene at bevare og beskytte en række arter
og naturtyper, som er sjældne. Tilsammen udgør fuglebeskyttelsesområderne og
habitatområderne Natura 2000 områderne. Placeringen af disse områder skal derfor
inddrages ved tilladelser til udledninger og klimasikringsprojekter.
EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng
beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor
eller udenfor et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag
IV er ligeledes beskyttet efter § 29 a i Naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag 3
arter. De danske arter er nævnt og beskrevet i bl.a. ”Håndbog om dyrearter på
habitatdirektivets bilag IV”xviii
Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for
arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngle- eller
rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Forekomst af disse arter skal
derfor inddrages ved tilladelser til udledninger og klimasikringsprojekter.
Medlemslandene forpligter sig til at forvalte Natura 2000 områderne og de
beskyttede arter med henblik på at de opnår en gunstig bevaringsstatus.
7.5 Spildevandsplan
Spildevandsplanen kan indeholde retningslinjer omkring kvaliteten af
nedsivningsvandet eller udledningsvandet. Det kan f.eks. være beskrevet, at ved
etablering af nedsivningsanlæg må der ikke være fare for forurening af nuværende
og fremtidige drikkevandsmagasiner.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 34 af 48
7.6 Lokalplan
I forhold til grundvand kan der indenfor rammeudlæg være særlige krav i forhold til
nedsivning. Kravene kan være skærpede i forhold til de beskrevne i den statslige
udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden
ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og
indvindingsoplande udenfor OSD.
7.7 Kommuneplan
I kommuneplanen kan der være specielle retningslinjer omkring nedsivning.
Retningslinjerne kan være skærpede i forhold til Statens retningslinjer for beskyttelse
af grundvandet ved planlægning i OSD/NFI.
7.8 Den hydrauliske belastning
Regnvand fra f.eks. tagarealer og befæstede arealer er pr definition spildevand og
de nærmere regler til brug for administration af miljøbeskyttelseslovens § 28 er
fastsat i spildevandsbekendsgørelsen. Ift. til denne, skal det særligt fremhæves at
udledninger til vandløb af spildevand, særligt herunder tag- og overfladevand,
skal ske på en sådan måde, at vandet kan afledes videre i vandløbet uden gener
for omboende ved vandløbet, altså at vandløbets hydrauliske kapacitet
respekteres. Derfor vil de i vandløbsregulativet for det konkrete vandløb angivne
forudsætninger skulle respekteres. Kan de ikke det, må der enten ske en
forsinkelse/udjævning af overfladevandsbelastningen, eller der må optages en
vandløbsreguleringssag, som forudsætning for en forøget tilledning af spildevand.
Hvis der ikke er udarbejdet et regulativ for vandløbet eller regulativet ikke angiver
maksimale tilledninger, må det konkret vurderes, om vandløbets hydrauliske
kapacitet giver mulighed for forøget belastning. Som hovedregel må der enten
ske forsinkelses/udjævning af belastningen med overfladevand, eller der må
gennemføres en regulering.
Den endelige vurdering af udledningers indflydelse på vandløbenes fysiske tilstand vil
skulle ske i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen meddeler udledningstilladelse
for tag- og overfladevand. Her er tilladelsesmyndigheden forpligtet til at sikre, at
udledningen sker under hensyn til vandløbets fysiske tilstand. Det skal også sikres,
at udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det vandområde, hvortil der
udledes, kan opfyldes.
Det fremgår også af vejledningen, at en udledning ikke må medføre hyppigere eller
større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved
afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Tilladelsesmyndigheden skal kunne vise
via beregninger, at den øgede vandmængde ikke giver anledning til hyppigere eller
større oversvømmelser. Beregningerne skal tages hensyn til vandløbet fysiske
udformning og herunder evt. flaskehalse i systemet (f.eks. rørunderføringer, broer
o.a.). Der kan til dette, tages udgangspunkt i vandløbets regulativmen findes der
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 35 af 48
ikke et regulativ, laves en konkret vurdering. I beregningerne skal der anvendes en
relevant vandføring, der beskriver den maksimale vandføring i vandløbet (typisk
mediammaksimum). Der findes en række nyere klagesager fra Natur- og
Miljøklagenævnet, hvor udledningstilladelser er blevet hjemsendt pga. manglende
hydrauliske beregninger og konsekvensvurderinger af de øgede vandmængdexix,xx.
I 2002 har miljøstyrelsen udsendt en orientering om retningslinjer for udledningen af
overfladevand til vandløb med risiko for hydrauliske problemerxxi. Af disse
retningslinjer fremgår det, at udgangspunktet for en tilladelse til udledning af
overfladevand (regnvand) til vandløb med risiko for hydrauliske problemer bør være
et krav om neddrosling til 1-2 l/s pr. hektar. Her er det vigtigt at pointere, at der skal
anvende det reducerede opland i beregningerne. Ved udledning til særligt følsomme
recipienter kan der vælges en neddrosling på 0,5 l/s/ha. Derudover skal
forsinkelsesbassiner dimensioneres så der højst sker et gennemsnitligt overløb en
gang hvert 5. år. Særlige hydrauliske problemer i et vandløb kan dog berettige til
yderligere drosling og/eller yderligere begrænsning af overløb.
De ovennævnte retningsliner er blevet stadfæstet i flere klagesager og siden 2005
har sagsbehandlingen af udledningstilladelser for ansøgninger om udledning til
vandløb været præget af 3 næsten enslydende afgørelser fra miljøklagenævnetxxii/xxiii
/xxiv.
7.9 Specifikt for nedsivning til grundvandet
Spildevandsbekendtgørelsen nr. 310/94, Kapitel 12, § 30 anviser, at tilladelse til
afledning af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes
husspildevand eller procesvand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Afstanden til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet,
er mindst 25 meter,
2) nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke
opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, eller gener i øvrigt,
3) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter,
og
4) tag- og overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede
arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler.
I Drikkevandsdirektivet sættes kvalitetskrav til kvaliteten af drikkevand. Direktivet
omfatter alt vand, der anvendes til drikkevand for mennesker, enten i uændret form
eller efter behandling uanset oprindelse, med undtagelse af vand til medicinsk brug
og mineralvand. Direktivets bilag indeholder bindende og vejledende værdier for en
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 36 af 48
række (62) fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, som tilsammen omfatter
hundredvis af stoffer. Herudover indeholder bilagene referencemålemetoder, som
helst skal anvendes, og krav om analysehyppigheden. Der er ikke fastsat værdier for
alle parametre. Parametrene findes i bilag 1 i drikkevandsdirektivetxxv og er gengivet
i kapitel 3 for de parametre, hvor der er fundet overskridelser i tilledningen.
Kommunernes indsatsplaner kan indeholde skærpede retningslinjer i forhold til
nedsivning, f.eks. i forhold til nærhed til boring, grundvandsdannende oplande eller
indsatsområder.
I løbet af 2016-2017 udarbejder Staten BNBO (BoringsNære Beskyttelsesområder)
for alle almene vandindvindingsboringer i Danmark. Kommunerne vil formentlig
fortsat være fritstillede i forhold til at anvende disse og eventuelt stille krav til
nedsivning indenfor områderne. BNBO’ernes udstrækning kan være større end de
afstandskrav, der allerede ligger i spildevandsbekendtgørelsen nævnt ovenfor.
Geologi/hydrologi
I forhold til nedsivning er det vigtigt at kende afstanden til grundvandsspejlet. Hvis
grundvandsspejlet ligger mindre end 2 meter under terræn vil der være stor risiko
for at nedsivning ikke kan lade sig gøre. Der findes ofte flere potentialekort, hvis der
er flere grundvandsmagasiner, men det vil være det øverste, ofte sekundære
magasin, som er væsentligt.
I forbindelse med klimaændringer forventes grundvandet at stige. Stigningen kan
skyldes at havvandspejlet stiger med op til en meter indenfor de næste 100 år eller
at der er større vinternedbør. På Sjælland betyder udbredte områder med ler og
dermed dræn, at den ekstra nedbør i stort omfang afledes til søer eller vandløb.
Ved nedsivning bør man overveje om en forøgelse af nedsivningen i et område
medfører en stigning i grundvandsspejlet og eventuelt også en kraftig punkt-tilførsel
af muligt forurenet vand.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 37 af 48
Figur 7-1. Ændring af hydrologien ved nedsivning i et leret område. Grundvandsspejlet hæves når vejvand/tagvand nedsives enten ved hver husstand (nederste tegning) eller ved et opsamlingsbassin (midterste tegning) i stedet for at blive ledt til fælleskloak (øverste tegning).
Opsummering
I forhold til nedsivning er det derfor væsentligt at forholde sig til følgende:
Placering af anlæg i forhold til OSD/NFI/indvindingsboringer samt i forhold til
grundvandsspejlet (vandets transportvej) og i forhold til jordforurening
(mobiliseres nye stoffer?)
Problemstoffer i nedsivningsvandet
Koncentration og opblanding i nedsivningsvandet og koncentration i
grundvandet før og efter nedsivning
I forhold til påvirkning af grundvandsmagasinet er det væsentligt at bemærke, at
EU’s vandrammedirektiv påpeger, at man skal iværksætte de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende
opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof
hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af
forureningen af grundvandet. Dvs. kvaliteten må ikke blive ringere selvom
grænseværdierne ikke er nået.
I forhold til afkobling af regnvand fra spildevandssystemet kan der være forhold
omkring grundvandsdannelse, som bør tages i betragtning, jfr. ovenstående figur.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 38 af 48
8 Teknologiske løsninger
Nedenstående tabel resumerer forskellige trusler og løsninger med separate
regnvandssystemer og kvalitetsforbedrende tiltag i forhold til recipient og udleder.
Veje – lav
belastning
Veje –
mellem til
høj
belastning
Tage – ikke
metal
Metaltage Kunststofb
aner
Sårbare
vandløb
Våde/tørre
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Robuste
vandløb
Våde
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Olieudskiller
Alternative
tømidler/-
rensningsanlæ
g (vinter)
Våde
regnvandsbassi
ner
Nedsivningsbass
iner
Olieudskiller
Filtermuld
Alternative
tømidler/-
rensningsanlæg
(vinter)
Våde/tørre
regnvandsbas
siner,
Nedsivningsba
ssiner
Våde
regnvandsbass
iner
Nedsivningsba
ssiner
Alternative
tømidler/rens-
ningsanlæg
(vinter)
Sårbare
søer
Våde/tørre
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Robuste
søer
Våde
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Olieudskiller
Alternative
tømidler/rens-
ningsanlæg
(vinter)
Våde
regnvandsbassi
ner
Nedsivningsbass
iner
Olieudskiller,
Filtermuld
Alternative
tømidler/rensnin
gsanlæg
(vinter)
Våde/tørre
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Våde
regnvandsbass
iner
Nedsivningsba
ssiner
Alternative
tømidler/rensn
ingsanlæg
(vinter)
Sårbart
grundvan
dsområde
Våde
regnvandsbas
siner,
nedsivningsba
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 39 af 48
Veje – lav
belastning
Veje –
mellem til
høj
belastning
Tage – ikke
metal
Metaltage Kunststofb
aner
ssiner,
Robust
grundvan
ds-
område
Våde
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Olieudskiller
Alternative
tømidler/rensn
ingsanlæg
(vinter)
Våde
regnvandsbassi
ner
Nedsivningsbass
iner
Olieudskiller
Filtermuld
Alternative
tømidler/rensnin
gsanlæg
(vinter)
Våde
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Våde
regnvandsbass
iner
Nedsivningsba
ssiner
Alternative
tømidler/rensn
ingsanlæg
(vinter)
Havet Våde
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Olieudskiller
Våde
regnvandsbassi
ner
Nedsivningsbass
iner
Olieudskiller
OK Våde
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Filtermuld
Våde
regnvandsbass
iner
Nedsivningsba
ssiner
Filtermuld
Naturomr
åder
Våde/tørre
regnvandsbas
siner
Nedsivningsba
ssiner
Rensning
sanlæg
OK OK OK OK OK
8.1 Filtermuld
Filtermuld forventes at kunne tilbageholde fosfor, tungmetaller og andre stoffer,
inden vandet siver ned i grundvandet. Der er kun få målinger af filtermulds evne til
at tilbageholde materiale. I xxvi beskrives, at der er god tilbageholdelse af partikler,
god tilbageholdelse af Cd og Zn nogen udvaskning af Cr(VI) og Cu. Filtermuld er
anvendt flere steder i Tyskland igennem længere tid til rensning af vejvand inden
nedsivningxxvii. Anlægget vil dog miste en del af kapaciteten efter et stykke tid, fordi
vejvandet tilfører nyt materiale til toppen af mulden, som fortættes. Mulden skal
derfor udskiftes efter en årrække.
Der findes ingen standard-filtermuld. Tyske krav til filtermuld er
Mindst 30 cm tyk
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 40 af 48
Høj pH (8,2 ligevægt med kalk)
Et vist humusindhold (1 - 3 %)
Et vist lerindhold (3 – 10 %)
Hydraulisk ledningsevne justeret til 10-4-10-5 m/s ved iblanding af sand
Vegetationsdækket
Filtermuld kan f.eks. fremstilles af muld fra depot iblandet sand med kornstørrelse
0,02-2 mm i forholdet 1 del muld til 1 del sand. Muld og sand blandes grundigt, så
der opnås en homogen blanding.
I den ene halvdel af filtermulden iblandes 3 kg kalk pr. m 3 filtermuld.
Kalktype: bryozokalk (vandbehandlingskalk CaCO 3 ) str. 1-3 mm.
I vii anbefales det i tilladelser til nedsivning ved anvendelse af filter muld, at der
stilles krav om at udviklingen i indholdet af metaller og tunge PAH i jorden hvert 10.
år skal måles i overfladen og i 30 cm dybde og at mulden skal skiftes, når
koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet jord i klasse 2.
Under normal drift har olieudskillere ingen funktion i nedsivningsanlæg for vejvand,
da renseevnen i jorden er langt bedre end i olieudskilleren. Et krav om at vejvand
renses i olieudskiller før nedsivning vil i praksis fjerne muligheden for at nedsive
vandet gennem en vegetationsdækket overflade. Spild fra uheld kan opsamles, hvis
spildet rapporteres. I et grønt nedsivningsanlæg kan spildet opsamles ved at
bortgrave det øverste muldlag.
8.2 Glatførebekæmpelse veje
Der findes en lang række forskellige typer glatførebekæmpelse ud over salt, sand og
grus.
Urea, som f.eks. i produkterne E-ICE special, Yara urea, Produktet virker bedst ved
høj luftfugtighed. Da produktet indeholder kvælstof bør det ikke anvendes i
nitratfølsomme områder.
I xxviii er nævnt en række produkter baseret på calcium-magnesium acetat eller
kalium formiat. Herunder er produktlisten gengivet og der er tilføjet et enkelt
produkt, Azelis.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 41 af 48
Producent Navn Hoved-
bestanddel
Tilsætnings-
stoffer
Svane-
mærket
Nordisk
Aluminat
A/S
Ice & Dust
Away
CMA Ingen Ja
Addcon
Nordic A/S
Viaform L
Viaform S
KFo (flydende)
NaFo (granulat)
1 stof <1% Ja
Kemira Meltium
Meltium SF
KFo (flydende)
NaFo (granulat)
-
Nordical
A/S
Multi-tø Perlit (bærestof)
+ KFo + CMA
-
Nordical Azelis MaCL
Figur 8-1. Tømidler på det danske marked baseret på calcium-magnesum acetat (CMA) eller kalium formiat (KFO)
Saltning og nedsivning
Ved vurdering af grænseværdier ved nedsivning af vejvand, hvor der har været
saltet indgår
Recipientens kvalitet (f.eks. fra Vandplan, Naturstyrelsens kortlægning) idet
vandrammedirektivet foreskriver, at man skal »iværksætte de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende
opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende
stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv
reduktion af forureningen af grundvandet«.
Drikkevandskvalitetskravet
Forbrug
Tab til grundvand
Fortynding
Massebalance:
C = F · V · T / (N · A · 100 %)
• C er gennemsnitskoncentration i nydannet grundvand (mg/l),
• F er det forventede forbrug af klorid per m2 vej pr år (g/m2/år)
• V er det saltede areal (vej mm.) (m2)
• T er en antaget tabsprocent til grundvandet (%),
• N er nedsivning (m/år)
• A er områdets totale areal (m2)
Hvis tagvand bidrager til nedsivningen skal mængden af tagvand lægges til
nedsivningen. Eksempel værdier fra xxviii er angivet herunder for Sjælland.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 42 af 48
V / A
%
Tab % Nedsivning
mm
Tilføjet
koncentration
mg/L
Tæt by 40 20 100 290-840
Villaområde 30 30 100 320-950
Landområde m. vejdræn 5 60 200 54-160
Landområde u. vejdræn 5 100 200 90-260
Nedsivning i villaområde 30 100 400 270-790
Figur 8-2. Eksempler på parametre, som indgår eller beregnes i vurderingen af salt-påvirkningen. Uddrag fra xxviii. V/A er procentdel af saltet areal af det totale areal. Tab er andelen af det spredte salt der ikke opfanges i kloak men siver ned sammen med nettonedbøren.
Forventer man eksempelvis i et byudviklingsområde, som identificeres som
vejsaltssårbart, et højt serviceniveau på glatførebekæmpelsen med hyppig brug af
salt, kan det være nødvendigt at aflede saltholdigt vand til kloak eller recipient,
mindske forbruget via tekniske tiltag eller at erstatte vejsalt med et organiske
tømiddel. Er der samtidig et ønske om eller krav til en høj grad af nedsivning af
hensyn til grundvandsdannelsen, kan en løsning være nedsivning af tagvand og
bortledning af vejvand, sæsonbetinget nedsivning af vejvand eller, hvis alt vandet
ønskes nedsivet, brug af organiske tømidler.
Brug af alternative salte i stedet for NaCl, kan have fordele driftsmæssigt, men de
har ikke miljømæssige fordele da de også indeholder klorid.
8.3 Bagatelgrænser i forhold til udledninger
Generelt er det vanskeligt, at fastsætte bagatelgrænser for de enkelte
miljøfremmede stoffer og det er særligt vanskeligt for de stoffer, hvor der meget lidt
viden om deres miljømæssige påvirkning. Der findes dog et værktøj, udviklet af
Lynettefællesskabet, der kan anvendes til at udregne bagatelgrænser for nogle af de
miljøfremmede stoffer behandlet i dette notat. For yderligere information om dette
værktøj henvises til: http://www.regnvandskvalitet.dk/#projektgruppe
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 43 af 48
9 Eksempler på tilladelser
Der kan søges blandt tilladelser på denne hjemmeside:
http://www.spildevandsinfo.dk/lynette/itf5.50/knw/wit/witwebit.nsf/web/IndexDK.ht
ml
Der er lavet en eksempelsamling, som kan tilgås via milsam-samarbejdets dropbox.
Overvejelser i forhold til ovenstående tilladelse:
50 mg/l er valgt i Gladsaxe som grænse fordi det ikke ønskes at vejsalt skal forværre
grundvandets kvalitet. Hvis koncentrationen i et magasin er lavere bør det overvejes
om grænsen skal være lavere. Begrundelsen er at Vandrammedirektivet kræver, at
medlemsstaterne ”beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster”
og at man skal vende enhver opadgående tendens. Baggrundskoncentrationen kan
ses i de fleste tilfælde ses i Naturstyrelsens kortlægning i forbindelse med
indsatsplanlægning.
Det kan også overvejes, at der udarbejdes en retningslinje som definerer, hvor og
hvornår der må nedsives vejvand i forhold til salt. Det kan f.eks. være fra veje
udenfor byzone, hvor belastningen er mindre, og fortyndingen større.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 44 af 48
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 45 af 48
10 Tjekliste
Indhold af miljøfremmede stoffer:
- Worst-case koncentrationer er opgivet for en række miljøfremmede stoffer i
indeværende notat.
- Ønskes der vished om de udledte koncentrationer fra en specifik kilde,
anbefales det at iværksætte et moniteringsprogram.
- Er der stor usikkerhed om indhold og koncentration af miljøfremmede stoffer,
kan der stilles krav i tilladelsen om et moniteringsprogram.
- Den atmosfæriske deposition kan for visse miljøfremmede stoffer være
relativt høj. Ved beregning af udledte koncentrationer kan værdier for
depositionen derfor indgå.
- Hvor muligt, bør den kumulative effekt af samtidig udledning af mange
miljøfremmede stoffer på samme tid indgå i vurderingen.
Recipienter:
- Recipienternes sårbarhed skal overvejes inden der gives tilladelse til
udledning.
- Udledning til robuste recipienter bør foretrækkes frem for udledning til
sårbare recipienter.
- Tjek grundvandets nuværende kvalitet i Naturstyrelsens kortlægning for det
pågældende område.
Kilder og recipienter:
- Tjek tabel med sammenhæng mellem de forskellige kilder til afløbsvand og
hvilke recipienter der kan modtage vandet.
- Der bør ikke gives tilladelse til udledning af vand fra metaltage, skal altid
ledes til rensning i spildevandssystemet.
Administrative, lovmæssige og forvaltningsmæssige forhold:
- Efter tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven kan spildevand, tag- og
overfladevand tilføres vandløb, søer, havet eller nedsives til grundvandet.
- Er recipienten omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3?
- Kan det sandsynligøres, at udledningen ikke medfører en tilstandsændring i
recipienten?
- Gives der tilladelse til udledning skal det sikres, at udledningen ikke er til
hinder for målsætningen for det pågældende vandområde eller naturområde.
- Tjek at tilladelse til en udledning ikke giver anledning til en negativ
påvirkning af grundvandsmagasinerne, Natura 2000 områder eller arter på
Habitatdirektivets bilag.
- Tjek om nedsivningsområdet ligger i NFI, i OSD eller indvindingsopland
udenfor OSD, hvor der kan være specielle krav i kommuneplanen.
- Tjek om nedsivningsområdet ligger i et indsatsplan område eller et BNBO,
hvor der kan være specielle krav til nedsivning.
- Tjek om den gældende Spildevandsplan indeholder retningslinjer omkring
kvaliteten af nedsivningsvandet eller udledningsvandet.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 46 af 48
- Tjek om den gældende Kommuneplan eller Lokalplan indeholder særlige
retningslinjer om nedsivning eller udledning.
- Tjek Spildevandsbekendtgørelsen ifm. nedsivning.
- Ift. nedsivning er det vigtigt at kende afstanden til grundvandet.
- Tjek geologien i området for nedsivning.
- Tag klimaændringer med i overvejelserne – bl.a. vil grundvandsstanden stige
og nedbørsmængden øges.
Den hydrauliske belastning:
- Det reducerede opland skal anvendes ved beregninger af
udledningsmængden.
- Der vælges en neddrosling på mellem 0,5-2 l/s/ha afhængig af recipientens
følsomhed, dog i nogle tilfælde mindre. Følsomheden skal vurderes konkret.
- Der skal laves konkrete hydrauliske beregninger, der viser om vandområdet
kan modtage den øgede vandmængde uden at bliver hydraulisk belastet.
Teknologiske løsninger:
- Tjek tabel med sammenhæng mellem de forskellige kilder til afløbsvand,
hvilke recipienter der kan modtage vandet og hvilke teknologier der bedst
renser vandet.
- Overvej hvilke specifikke krav der skal stilles til teknologierne – f.eks.
intervaller for udskiftning eller prøvetagning af filtermuld, oprensning af
bassiner o.a.
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 47 af 48
11 Referencer
Referencerne er i det omfang det er muligt, samlet og kan tilgås via milsam-
samarbejdets dropbox.
i Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt 355, Miljøstyrelsen.ii Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand. Baggrundsrapport, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, teknologisk Institut og Orbicon A/S.iii Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger. Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave.iv Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner. Lynettefællesskabet I/S, rapport fra DHI, november 2013.v Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer – Vurdering af forureningsrisici for grundvand. Rapport fra Naturstyrelsen, 2013.vi Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand. Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon A/S, 2012.vii Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand. Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon A/S, 2012.viii Atomsfærisk deposition af tungmetaller og andre sporelementer i Storkøbenhavn. Rapport til Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen. ”009ixhttp://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/80947/statsligudmelding_okt.pdfx Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. BEK nr. 1022 af 25/08/2010.xi Anvendelsen af Vandrammedirektivet i danske vandløb. Faglig rapport fra Dmu, nr. 499, 2004.xii Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. BEK nr. 1022 af 25/08/2010.xiii Vandrammedirektivet og danske søer. Faglig rapport fra DMU, nr. 475, 2003.xiv Fra plan til handling – Klimatilpasning. Opsamling på to workshops og en konference. Dansk Arkitektur Center, Realdania og Naturstyrelsen (2014)xv Landmanden som vandforvalter. Løsningsmodeller for klimatilpasning – kommunale inspirationsværktøjer og nyt forretningsområde for landbruget. Teknisk rapport fra DCE nr. 42.xvi Vejledning om tilskud til kommunale fosvådområdeprojekter. Naturstyrelsen april 2014.http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/80947/statsligudmelding_okt.pdfxvii Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper, Naturstyrelsen 2009xviii Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU, nr. 635, 2007.xix Miljøklagenævnet, afgørelse, Odder Kommune, marts 2015, sag NMK-10-00760.xx Miljøklagenævnet, afgørelse, Aarhus Kommune, december 2014, sag NMK-10-00641.xxi Miljøstyrelsens skrivelse af 10. april 2002, j.nr. M 236-0188 til samtlige amter samtKøbenhavns og Frederiksberg Kommuner under overskriften: ”Orientering om retningslinerfor udledning af overfladevand til vandløb med risiko for hydrauliske problemer”.xxii Miljøklagenævnet, afgørelse, Fredericia Kommune, dec. 2005, J.nr. 12-30http://www2.mkn.dk/afgfradec97/12030.htmxxiii Miljøklagenævnet, afgørelse, Rønde Kommune, dec. 2005, J.nr. 12-32http://www2.mkn.dk/afgfradec97/12032.htmxxiv Miljøklagenævnet, afgørelse, Løkken-Vrå Kommune, april 2006, J.nr. 12-29http://www2.mkn.dk/afgfradec97/1229.htmxxvhttp://www.waterstillar.com/uploads/media/EU_drinking_water_directive.pdfxxvi Marina 19-02-2014 Renseteknologier, powerpointxxvii Filterjord til rensning af vejvand, Vand og Jord 2010xxviii Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse,
MILSAM Rapport
LAR-grænseværdier 2015-09-25
ALECTIA A/S
13301203 - 1.3 Side 48 af 48
Naturstyrelsen 2012