Årsberetning 2010 - Bymuseet i Århus

Årsberetn ing 2010bYMUseetCarl blochs gade 288000 Århus Ctlf. 86 13 28 [email protected]

ÅbningstiDerAlle dage 10-17Onsdag 10-20

WWW.bYMUseet.DK

entrÉVoksne kr. 30

børn og unge under 18 gratisstuderende, pensionister kr. 20grupper (min 10 voksne) kr 20

Omslag2010.indd 1-2 20-02-2011 22:35:49

Årsberetning 2010

Bymuseet i ÅrhusCarl Blochs Gade 288000 Århus C86 13 28 62www.bymuseet.dk©Bymuseet

Redaktør: Maiken HansenLayout og omslag: Frank PedersenFoto (hvor andet ikke er opgivet): Frank PedersenSats og tryk: Johansen Grafisk, Holstebro, 97 40 22 33

ISBN: 978-87-991908-4-3

Omslag2010.indd 3-4 20-02-2011 22:35:49

Forord 1

Der var engang et museum i År-hus – det var overskriften på en artikel om Bymuseets historik i museets årsberetning for 2005. Overskriften har fået fornyet ak-tualitet som følge af den politi-ske beslutning om, at Bymuseets funktioner i 2011 skal overføres til Den Gamle By.

Århus fik meget tidligt sit eget kulturhistoriske museum. Det skete i 1861, da Den histo-risk-antikvariske Samling i Århus åbnede en udstilling i en del af loftsetagen i det daværende råd-hus på Domkirkepladsen. Der blev senere opført et museumshus på Mølleengen, det nuværende Hu-set, som fra 1877 husede Kunst-foreningens samling og fra 1881 også den historisk-antikvariske samling. Efter nogle institutio-nelle og navnemæssige ændringer rummede museet Århus Museums Malerisamling og Århus Museums historiske afdeling, som omfattede en oldsagssamling, en samling fra

historisk tid og en møntsamling.Pladsmangel førte til, at sam-

lingen fra historisk tid blev over-flyttet til Den Gamle By i 1926. Møntsamlingen – bortset fra de antikke mønter, der blev over-draget til Aarhus Universitet og i dag befinder sig på Antikmuseet - fulgte efter i 1953. I 1967 flyttede Århus Kunstmuseums Kunstsam-ling ind i det nybyggede kunst-museum i Vennelystparken, og i 1969 blev den sidste del af Århus Museums samlinger, den forhisto-riske samling, overført til Moes-gaard og indgår nu i Moesgaard Museums samlinger.

Dermed var Århus Museum re-elt ophørt med at eksistere. Sam-linger og opgaveansvar vedrøren-de byens historie var blevet spredt på flere institutioner, hvoraf ingen havde et særligt ansvar for den århusianske kulturhistorie. Denne fragmentering trækker sine spor den dag i dag.

Der var nu et museumsmæs-sigt tomrum for så vidt angår den lokale kulturhistorie. Allerede i 1960érne havde flere århusianere, med borgmester Bernhardt Jen-sen i spidsen, talt for oprettelsen af et bymuseum, men først i 1993 blev et nyt bymuseum en realitet med lokaler i den tidligere Ham-melbanegård, men altså et mu-seum uden samlinger, da disse jo for længst var overdraget til andre museer. Derfor har Bymuseet skul-let etablere samlinger og drift helt fra bunden, da der reelt var tale om et helt nyt museum. Museets varetagelse af denne vanskelige opgave under ganske svære vilkår, navnlig på det økonomiske områ-de, har gennem årene siden 1993 været fulgt med en betydelig poli-tisk og offentlig interesse, der ofte har forholdt sig kritisk til museet.

I henhold til museumsloven skal et museum indsamle, regi-strere, bevare, forske og formidle. I debatten har det været svært for

Forord ved Hans viggo støving

Aarsberetning2010.indd 1 20-02-2011 22:32:18

Forord2

museet at skaffe lydhørhed for, at museet på de fleste af disse om-råder har klaret sig rigtig godt. Besøgstallet er ganske højt, blandt de højeste for landets lokale kul-turhistoriske museer. Der er styr på indsamling og registrering, magasinforholdene er i topklasse og forskningen er i god udvik-ling. Planerne for en basisudstil-ling var ganske langt fremme, da fondsmidlerne tørrede ud som følge af den finansielle krise. Der blev i 2008 endvidere gennemført en vellykket fusion med Besættel-sesmuseet, og i efteråret 2010 stod første del af basisudstillingen fær-dig på trods af sparsomme midler.

I løbet af foråret og somme-ren 2010 blev der arbejdet på en analyse af Bymuseets fremtid, blandt andet omfattende forskel-lige scenarier vedrørende museets institutionelle og lokalemæssige placering. Disse scenarier blev al-drig gjort til genstand for egent-lig drøftelse, idet der i forbindelse

med budgetforhandlingerne blev indgået et politisk forlig om over-flytning af Bymuseets funktioner til Den Gamle By.

Museets medarbejdere og be-styrelse er gået konstruktivt og aktivt i gang med det nødven-dige arbejde i fortrøstning om, at overflytningen af museets funk-tioner til Den Gamle By rummer nye muligheder for formidlingen af byens rige historie, og i tillid til forligstekstens ord: ”Det er således væsentligt, at Århus bys historie sikres en selvstændig profil.”

2011 bliver det år, hvor Århus endnu en gang mister et selvstæn-digt kulturhistorisk museum, men det er også en slags jubilæumsår, nemlig 150-året for etableringen af den museumsinstitution, der har udviklet sig til store museer i dag.

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke museets samarbejds-partnere gennem årene for det gode samarbejde. De mange frivil-

lige er der god grund til at takke for en årelang, stor og uundværlig indsats, og museets medarbejdere for et aldrig svigtende engage-ment, der er fastholdt også i den-ne seneste fase af museets omskif-telige nyere historie.

Hans Viggo StøvingFormand for bestyrelsen

Igennem de sidste 4-5 år har mu-seer over hele Danmark fusione-ret, og i øjeblikket går der dårligt en måned uden vi hører om nye fusioner. En af de mest omfat-tende er sket i Sønderjylland, hvor alle museer fra Sønderborg i øst til Tønder i vest, kulturhistoriske så-vel som kunst- og naturhistoriske, har sluttet sig sammen i Museum Sønderjylland. Udviklingen er et resultat af flere forhold, først og fremmest strukturreformen i 2006, dernæst den økonomiske udvik-ling eller, måske mere præcist, af-matning i kommunerne og endelig som en del af regeringens kultur-politik på museumsområdet.

Århus har indtil videre skilt sig markant ud fra landsgennemsnit-tet. Her har kun været én fusion, nemlig da Bymuseet og Besættel-sesmuseet fusionerede i 2008. Nu øger Bymuseet så endnu en gang antallet af fusioner for Århus kommunes vedkommende, når vi i løbet af 2011 flytter ind i Den

Forord ved Maiken Hansen


Forord 3

lige er der god grund til at takke for en årelang, stor og uundværlig indsats, og museets medarbejdere for et aldrig svigtende engage-ment, der er fastholdt også i den-ne seneste fase af museets omskif-telige nyere historie.

Hans Viggo StøvingFormand for bestyrelsen

Igennem de sidste 4-5 år har mu-seer over hele Danmark fusione-ret, og i øjeblikket går der dårligt en måned uden vi hører om nye fusioner. En af de mest omfat-tende er sket i Sønderjylland, hvor alle museer fra Sønderborg i øst til Tønder i vest, kulturhistoriske så-vel som kunst- og naturhistoriske, har sluttet sig sammen i Museum Sønderjylland. Udviklingen er et resultat af flere forhold, først og fremmest strukturreformen i 2006, dernæst den økonomiske udvik-ling eller, måske mere præcist, af-matning i kommunerne og endelig som en del af regeringens kultur-politik på museumsområdet.

Århus har indtil videre skilt sig markant ud fra landsgennemsnit-tet. Her har kun været én fusion, nemlig da Bymuseet og Besættel-sesmuseet fusionerede i 2008. Nu øger Bymuseet så endnu en gang antallet af fusioner for Århus kommunes vedkommende, når vi i løbet af 2011 flytter ind i Den

Gamle By.Arbejdet med afviklingen af

bygningen i Carl Blochs Gade er gået i gang, og samtidig arbejdes der i Den Gamle By på at skaffe plads til både Bymuseets medar-bejdere og til nye Århus-udstil-linger. Arbejdet er fra begge sider præget af ønsket om at etablere et godt og tillidsfuldt samarbejde og med en forventning om, at begge institutioner kan være med til at skabe nyt liv og turbo i den fælles opgave.

På udstillingsområdet har 2010 været præget af arbejdet med før-ste del af basisudstillingen, Af Lyst eller Nød. Gæster har kunnet besøge udstillingen, mens vi ar-bejdede på den, og i begyndelsen af det nye år vil færdiggørelsen blive markeret mere formelt. År-husianerne har så mulighed for at besøge udstillingen i et lille halvt års tid frem til dørene endeligt lukkes i sommeren 2011.

På nuværende tidspunkt er regnskabet fra 2010 ikke afslut-tet, men vi forventer for fjerde år i træk et regnskab uden røde tal på bundlinjen. Besøgstallet har også vist at holde de flotte tal fra de foregående år. Til sammen har By-museet og Besættelsesmuseet haft o. 34.000 besøgende.

Maiken HansenMuseumsdirektør

Forord ved Maiken Hansen


Besættelsesmuseet4

Det har atter været et fint år for Besættelsesmuseet med vækst i besøgstallet, gode udstillingspro-jekter og inspirerende samarbejds-partnere.

BesøgstalDe seneste fire år har Besættel-sesmuseet satset på en udvidet

åbningstid i juni, juli og august, hvilket har sikret os et årligt be-søgstal på godt 7500 gæster. Det var ikke mindst engelsksprogede gæster fra krydstogtsskibene, der lagde vejen forbi museet. Det var derfor med en vis bekymring, at vi så, at antallet af krydstogtsskibe faldt dramatisk de seneste to år.

I sommeren 2010 var der kun fire krydstogtsanløb til Århus, hvilket gav sig udslag i et mindre fald i besøgstallet i sommermånederne. Heldigvis oplevede vi i årets øvri-ge måneder en større interesse end normalt, og derfor er vi kommet ud af året med et resultat på 7900 gæster – det bedste nogensinde!

Det er fjerde år i træk, vi kan dokumentere en vækst i besøgs-tallet, hvilket er meget bemærkel-sesværdigt i en tid, hvor kulturen oplever en generel nedgang. Der skal lyde en stor tak til museets mange frivillige, der tager sig af stort og småt, holder museet åbent og arbejder som formidlere. Uden jeres indsats var det ikke muligt at fortsætte den positive udvikling, som museet er inde i.

Udstillinger og andre aktiviteter2010 bød på to særudstillinger: Sagen Grethe Bartram, der åbnede den 26. marts og Befrielsen i Far-ver fra den 5. maj. De er beskrevet nærmere andetsteds i årsskriftet. Begge udstillinger havde engel-ske oversættelser venligst udført af Peter Præstgaard og Børge In-gemann, som er medlemmer af Besættelsesmuseets Venner. Ud-stillingerne fik desuden god pres-seomtale.

Besættelsesmuseet deltog også i en række samarbejder med blandt andre Aarhus Universitet, Folkeuniversitetet og TV2 Østjyl-land.

I foråret 2010 var Besættel-sesmuseet med til at arrangere et todages seminar i samarbejde med Aarhus Universitet og Folkeuni-versitetet. Det foregik på Institut for Æstetiske fag, Aarhus Univer-sitet, hvor første dag bød på en panelsamtale om besættelsestiden.

BesættelsesMUseet

Fra særudstillingen ”BeFrielsen i

Farver”


Besættelsesmuseet 5






Panelet bestod af leder af Frøslev-lejrens Museum Henrik Skov-Kri-stensen, tre vidner til besættelses-tidens Århus Henning Hall, Børge Ingemann og Hans Berner, og jeg som leder af Besættelsesmuseet. Børge Ingemann og Hans Berner er veteraner fra frihedskampen og begge er medlemmer af Besættel-sesmuseets Venner. Dag 2 bestod af foredrag med oplæg fra univer-sitetsfolk, museumsfolk (herun-der også Besættelsesmuseet) samt den tyske ambassadør Dr. Johann Christoph Jessen.

Ligeledes i foråret 2010 bistod Besættelsesmuseet og medlemmer af Besættelsesmuseets Venner TV2 Østjylland med produktionen af tv-dokumentaren, De Sidste Vid-ner, der omhandlede besættelses-tidens Østjylland. Det var et over-ordentligt spændende samarbejde, hvor museets personale bidrog med fotos, film, historier og ikke mindst kontakter til de sidste vid-ner. Fra Besættelsesmuseets Ven-

ner deltog Esther Fisker og Svend Erik Nielsen med deres personlige historier. TV2 Østjylland har som tak for godt samarbejde givet mu-seet et antal dvd’er med De Sidste Vidner. Indtægten fra salget går ubeskåret til museets arbejde gen-nem Besættelsesmuseets Venner.

FreMtidenTil sommer overgår Besættelses-museet ligesom den øvrige muse-umsinstitution til Den Gamle By. Besættelsesmuseet forbliver fysisk i sine nuværende lokaler i kælde-ren på den tidligere politistation.

Søren Tange RasmussenAfdelingsleder

BesættelsesMUseet


Farver”


Besættelsesmuseet 5






Panelet bestod af leder af Frøslev-lejrens Museum Henrik Skov-Kri-stensen, tre vidner til besættelses-tidens Århus Henning Hall, Børge Ingemann og Hans Berner, og jeg som leder af Besættelsesmuseet. Børge Ingemann og Hans Berner er veteraner fra frihedskampen og begge er medlemmer af Besættel-sesmuseets Venner. Dag 2 bestod af foredrag med oplæg fra univer-sitetsfolk, museumsfolk (herun-der også Besættelsesmuseet) samt den tyske ambassadør Dr. Johann Christoph Jessen.

Ligeledes i foråret 2010 bistod Besættelsesmuseet og medlemmer af Besættelsesmuseets Venner TV2 Østjylland med produktionen af tv-dokumentaren, De Sidste Vid-ner, der omhandlede besættelses-tidens Østjylland. Det var et over-ordentligt spændende samarbejde, hvor museets personale bidrog med fotos, film, historier og ikke mindst kontakter til de sidste vid-ner. Fra Besættelsesmuseets Ven-

ner deltog Esther Fisker og Svend Erik Nielsen med deres personlige historier. TV2 Østjylland har som tak for godt samarbejde givet mu-seet et antal dvd’er med De Sidste Vidner. Indtægten fra salget går ubeskåret til museets arbejde gen-nem Besættelsesmuseets Venner.

FreMtidenTil sommer overgår Besættelses-museet ligesom den øvrige muse-umsinstitution til Den Gamle By. Besættelsesmuseet forbliver fysisk i sine nuværende lokaler i kælde-ren på den tidligere politistation.

Søren Tange RasmussenAfdelingsleder

BesættelsesMUseet


Farver”


udstillinger6

aF lyst eller nød 2010 blev året, hvor opbygningen af udstillingen Af lyst eller Nød, den første del af basisudstillingen, kunne følges i udstillingslokalet på 1. sal, og i begyndelsen af 2011 markerer vi udstillingen med en festlig åbning. Udstillingen kan ses frem til sommeren 2011, hvor bygningen i Carl Blochs Gade luk-kes ned.

Udstillingen fortæller om ind- og udvandring i Århus med ho-vedvægten lagt på indvandring. I udstillingen har vi valgt, at be-grebet indvandring betyder, at man er født uden for Århus, og altså både kan komme fra andre steder i Danmark eller fra udlan-det. Så langt tilbage vi i kilderne kan følge enkelte personer, der har bidraget til byens historie, er mange kommet udefra. Det gælder den engelske møntmester, som i 1000-tallet slog en mønt, der bar byens navn, AROS. Mønten kan ses i udstillingen i en fin kopi, der

er fremstillet på Nationalmuseet. I middelalderen, da byen var

en magtfuld bispestad, kom en stor del af bisperne og kannikerne udefra. Blandt andre fortæller vi om en af de mest magtfulde, bi-skop Jens Iversen Lange, og viser hans pragtfulde messehagel.

Efter Reformationen i 1536, da byen ikke længere var kirkens men købmændenes by, fortsatte tilstrømningen. I år 1599 kom en bondesøn fra Testrup til Århus for at gå i skole. Rasmus Pedersøn Te-strup blev en af byens store køb-mænd - omgikkes blandt andet familien Worm. Han opbyggede en genstandssamling og et bib-liotek og han sørgede for, at alle hans børn fik skoleuddannelse, også døtrene. En åben, interes-seret og fremsynet mand, et ægte renæssance-menneske. Når vi ved så meget om ham, skyldes det hans egen fortælling om familien og sit liv. Det har han beskrevet i sin stambog, som også kan ses.

I perioden 1850 til 1950, da industrialiseringen for alvor slog igennem i Århus, steg antallet af indvandrere markant, især af folk fra oplandet, der kunne få arbejde på de mange nye fabrikker. Men de kom også fra udlandet, som den schlesiske snedker William Fiedel, der byggede urkasser. Han fik arbejde på en urfabrik i byen og flyttede sin familie til Århus i 1860érne.

Begivenheder i verden uden for Århus medførte også, at folk kom til byen. Nogle blev kun kor-tere tid, som de preussiske flygt-ninge, der kom til Danmark i for-årsmånederne i 1945. Andre blev boende som Helli, der var et af de finske børn, som kom efter krigen. Hun blev adopteret af sin plejefa-milie.

Igennem de sidste 30-40 år er der kommet mange nye borgere til. Deriblandt mange unge fra store dele af landet, som læser ved byens mange uddannelsesinstitu-

tioner. Dorthe Johansen er kom-met fra Skive for at læse på uni-versitetet. Hun er født i Columbia og adopteret af en dansk familie sammen med sin tvillingesøster, og er på den måde indvandret to gange.

Antallet af udenlandske ind-vandrere er vokset markant igen-nem de seneste årtier. Byen har ændret sig fra en næsten 100% dansk industriby til en langt mere internationalt præget uddannel-ses- og vidensby, der huser ind-byggere fra over 170 forskellige nationer, som foruden de stude-rende også omfatter medarbej-dere i virksomheder, flygtninge og familiesammenførte. I dag re-præsenterer de studerende og de udenlandske indvandrere tilsam-men næsten 1/3 af kommunens samlede indbyggertal.

I udstillingsarbejdet har vi alli-eret os med 10 kunstnere, alle med indvandrerbaggrund, der står for otte kunstværker, som er placeret

Udstillinger


udstillinger 7







Udstillinger


udstillinger 7







Udstillinger


udstillinger8

forskellige steder i udstillingen, dog har et af værkerne i sommer-sæsonen været placeret uden for ved museets terrasse. Desuden har vi arbejdet sammen med Center 10 Århus High School, som har 10. klasses elever fra hele kommunen, mange med indvandrerbaggrund. De unge fortæller og viser deres egen historie om at flytte til Århus og deres drømme om fremtiden.

Museet har indsamlet mange flere personhistorier end dem, vi viser i udstillingen, og vi håber, der bliver mulighed for at lægge materialet ud på hjemmesiden. Vi håber også, at det kan komme til

at danne grundlag for undervis-ningsmateriale til skolerne.

særUdstillingerego expoÅrets første særudstilling var Ego Expo, der åbnede i januar. Den blev til i et samarbejde mellem museet og to unge studerende, Andreas Hagemann Bro, der ud-danner sig til fotojournalist, og Carsten Theede, der læser littera-turhistorie og oplevelsesøkonomi.

De to bevægede sig rundt i byen igennem 25 dage. Hver dag tog de et foto og skrev en tekst til

billedet. Temaet var frit, så længe fokus var rettet mod personlige oplevelser af hverdagen. Udstillin-gen, der også har været rundt om København, viste 25 af de i alt 50 plancher.

Vi kunne mærke, at udstil-lingen var anderledes vinklet end det, vi normalt viser. Der var flere af vores faste gæster, der ikke lige syntes den var det, de forventede. Til gengæld kunne vi glæde os over, at flere unge fandt vej til museet.

CorpUs CUltUraeI februar åbnede vi Corpus Cul-turae, historien om krop og udse-ende samt hvordan idealerne har ændret sig gennem tiderne.

Opfattelsen af, hvad der er den ideelle krop og det ideelle udseen-de, har naturligvis skiftet gennem tiderne, og det samme har forestil-lingen om, hvad der er kunstigt og hvad vi accepterer som ganske naturlige hjælpemidler.

Vi har til alle tider gjort, hvad vi kunne for at skabe os en krop og et udseende, der kom så tæt på idealerne som muligt. I disse år passer vi på solen, og selv om der stadig er solarier, er der også mange advarsler om brugen af dem. Vi vil hellere se lidt blege ud eller bruge en selvbruner og vise, at vi er opmærksomme på kroppen og farerne for hudcan-cer. Med andre ord signalere, at vi har overskud og viden. I middel-alderen ville kvinderne heller ikke være solbrændte. De gik ret kon-sekvent til værks og brugte arse-nik, som var et godt blegemiddel. De ville signalere deres status som

de to unge Beskrev i ord og Billeder

ærligt deres oplevelser aF hverda-

gen.

kuglestøderen Joachim B. olsen åB-

nede udstillingen corpus culturae.


udstillinger 9

billedet. Temaet var frit, så længe fokus var rettet mod personlige oplevelser af hverdagen. Udstillin-gen, der også har været rundt om København, viste 25 af de i alt 50 plancher.

Vi kunne mærke, at udstil-lingen var anderledes vinklet end det, vi normalt viser. Der var flere af vores faste gæster, der ikke lige syntes den var det, de forventede. Til gengæld kunne vi glæde os over, at flere unge fandt vej til museet.

CorpUs CUltUraeI februar åbnede vi Corpus Cul-turae, historien om krop og udse-ende samt hvordan idealerne har ændret sig gennem tiderne.

Opfattelsen af, hvad der er den ideelle krop og det ideelle udseen-de, har naturligvis skiftet gennem tiderne, og det samme har forestil-lingen om, hvad der er kunstigt og hvad vi accepterer som ganske naturlige hjælpemidler.

Vi har til alle tider gjort, hvad vi kunne for at skabe os en krop og et udseende, der kom så tæt på idealerne som muligt. I disse år passer vi på solen, og selv om der stadig er solarier, er der også mange advarsler om brugen af dem. Vi vil hellere se lidt blege ud eller bruge en selvbruner og vise, at vi er opmærksomme på kroppen og farerne for hudcan-cer. Med andre ord signalere, at vi har overskud og viden. I middel-alderen ville kvinderne heller ikke være solbrændte. De gik ret kon-sekvent til værks og brugte arse-nik, som var et godt blegemiddel. De ville signalere deres status som

kvinder, der ikke behøvede at ar-bejde eller bevæge sig udenfor. Vi gyser ved tanken om arsenikken, men fylder os med selvbruner og botox, der vel også er usundt. Nu er det ikke for at være blege, men for at se unge ud – tidens ideal.

Vi bruger make-up og vi far-ver håret. Vi pynter os med ringe og smykkesten i ansigtet eller på kroppen, og alle disse eksempler er metoder, der har været brugt i flere tusind år. Ja, fund af smyk-ker viser, at det har vi pyntet os med i hvert fald i 25.000 år.

Udstillingen blev åbnet af Joa-chim B. Olsen, tidligere kuglestø-

der og vinder af Vild med Dans. Han ved om nogen, hvad der kan gøres med kroppen. I hans tilfælde har det været en målrettet indsats, der har skabt en stærk krop.

Efter åbningen fik gæsterne Bymuseets helt egen cocktail, Hennessy Århus, der blev kreeret med hjælp fra Palle Vejrup, Hen-nessy, og bartenderne på Kupé Lounge Bar på Train i 2009 til åb-ningen af udstillingen om Lands-udstillingen 1909.

de to unge Beskrev i ord og Billeder

ærligt deres oplevelser aF hverda-

gen.

kuglestøderen Joachim B. olsen åB-

nede udstillingen corpus culturae.


udstillinger10

sagen gretHe BartraMPå Besættelsesmuseet åbnede dra-matikeren Anne Sofie Oxenvad den 26. marts særudstillingen Sa-gen Grethe Bartram.

Udstillingen fortæller histo-rien om, hvordan den unge Gre-the Bartram angav 53 personer og var skyld i, at en stor del af den århusianske kommunistiske mod-standsbevægelse blev sat ud af spillet.

Grethe Bartram brugte, tilsy-neladende uden skrupler, den tillid hun nød i det kommunistiske mil-jø til at opsnappe fortrolige op-lysninger, som hun videregav til det danske og tyske politi. Blandt ofrene for hendes stikkervirksom-

hed var hendes egne brødre, eks-manden og gamle kammerater. 11 af disse overlevede ikke opholdet i tyske koncentrationslejre.

Samme dag som udstillingsåb-ningen havde Teatret Svalegangen urpremiere på stykket Besættelse af Anne Sofie Oxenvad. Stykket fortalte også historien om Grethe Bartram. Forud for udstillingsåb-ningen og premieren var Besæt-telsesmuseet, Teatret Svalegangen og dramatiker Anne Sofie Oxen-vad indgået i et givtigt samarbej-de, hvor teaterfolkene fik adgang til et unikt kildemateriale, ligesom museet bistod med viden om be-sættelsestiden i forhold til kostu-mer, rekvisitter og musik.

For museets vedkommende be-tød samarbejdet, at museet nåede ud til et langt større publikum end vores egen markedsføring normalt formår. Samtidigt var det interes-sant at opleve en anderledes og mere kunstnerisk formidlingsform end vores egen.

alle tiders ÅrHUsianerDen 14. april 2010 ville Bernhardt Jensen være fyldt 100 år, og da-gen blev markeret med både en udstilling på Bymuseet, Alle Ti-ders Århusianer, afsløringen af en skulptur af Bernhardt Jensen ved Immervad og udgivelse af bogen, Bernhardt Jensen.

Den tidligere borgmester og ven af Bernhardt Jensen, Thorkild Simonsen, åbnede udstillingen og beskrev den stærke og principfaste mand. Han blev ikke just bedømt som et godt bud på en borgmester, da han første gang indtog stolen, men efterhånden skabte han stor respekt om sin person. Da JPÅr-hus i 2006 opfordrede sine læsere til at vælge det 20. århundreds mest markante århusianer, blev det Bernhardt Jensen. Manden, der begyndte sit voksne liv som jour-nalist, var en stille og på mange områder ydmyg person, men han skulle vise sig at være en både stærk og vedholdende politiker.

grethe Bartram Blev dømt For at

have angivet 53 personer; heraF

Blev 26 deporteret til tysk koncen-

trationsleJr. otte aF disse døde i

tyskland, en døde eFter hJemkom-

sten en uges tid Før BeFrielsen.


udstillinger 11

For museets vedkommende be-tød samarbejdet, at museet nåede ud til et langt større publikum end vores egen markedsføring normalt formår. Samtidigt var det interes-sant at opleve en anderledes og mere kunstnerisk formidlingsform end vores egen.

alle tiders ÅrHUsianerDen 14. april 2010 ville Bernhardt Jensen være fyldt 100 år, og da-gen blev markeret med både en udstilling på Bymuseet, Alle Ti-ders Århusianer, afsløringen af en skulptur af Bernhardt Jensen ved Immervad og udgivelse af bogen, Bernhardt Jensen.

Den tidligere borgmester og ven af Bernhardt Jensen, Thorkild Simonsen, åbnede udstillingen og beskrev den stærke og principfaste mand. Han blev ikke just bedømt som et godt bud på en borgmester, da han første gang indtog stolen, men efterhånden skabte han stor respekt om sin person. Da JPÅr-hus i 2006 opfordrede sine læsere til at vælge det 20. århundreds mest markante århusianer, blev det Bernhardt Jensen. Manden, der begyndte sit voksne liv som jour-nalist, var en stille og på mange områder ydmyg person, men han skulle vise sig at være en både stærk og vedholdende politiker.

Blandt hans mest betydnings-fulde sager var hans vedholden-hed, da det gjaldt spørgsmålet om byfornyelse i centrum. Den del af Århus midtby, vi i dag ser som et af de absolut mest charmerende og kulturhistorisk set mest betyd-ningsfulde områder, Latinerkvar-teret, var tæt på at forsvinde i en støvsky. Et samlet byråd ønskede

at føre en firesporet vej tværs gen-nem bydelen, sådan som vi ser det i flere andre byer. Men Bernhardt Jensen gik ene mand imod og fik efterhånden overbevist byrådet om, at bydelen skulle bevares.

grethe Bartram Blev dømt For at

have angivet 53 personer; heraF

Blev 26 deporteret til tysk koncen-

trationsleJr. otte aF disse døde i

tyskland, en døde eFter hJemkom-

sten en uges tid Før BeFrielsen.

Borgmester Bernhard Jensen skuer

ud over Byen Fra rådhustårnet.


udstillinger12

Bernhardt Jensen var også en både flittig og vidende forfatter, der spændte vidt fra poesi til lo-kalhistoriske artikler og bøger.

BeFrielsen i Farver Den 5. maj var der igen udstil-lingsåbning på Besættelsesmuseet. Medlem af Besættelsesmuseets Venner og tidligere modstands-mand Hans Berner åbnede udstil-lingen Befrielsen i Farver.

I anledning af 65-året for be-frielsen udstillede Besættelsesmu-seet en række unikke farvefotos fra befrielsesdagene. Billederne

blev taget af maskinarbejder Carl Berthelsen d. 8. maj 1945, da han, sammen med tusinder af århusia-nere, afventede englændernes an-komst til byen.

Udstillingen tegnede desuden et billede af de dramatiske be-frielsesdage op til englændernes komme.

Her var engang en FaBrikDen 7. december åbnede udstil-lingen Her var engang en fabrik, der fortæller om 15 industribyg-ninger, som man stadig kan finde

i bybilledet. De rummer ikke in-dustri mere. Men de er der, og vi kan stadig glæde os over dem og dermed over byens liv i en ikke så fjern fortid.

Århus var en industriby igen-nem 150 år. I den periode voksede fabrikkerne frem, først langs åen, senere andre steder i det, der i dag er byens midte. Fabrikkerne var tydelige i bybilledet. Man kunne se røgen fra dem langvejs fra og bygningerne fyldte meget. Mange var store, tunge bygninger, der lukkede sig om sig selv, og de fær-reste syntes nok, at de var smuk-ke. Så da fabrikkerne en efter en indstillede produktionen, var det svært at oparbejde viljen til beva-ring af bygningerne.

I dag har de fleste nok en lidt mere nuanceret indstilling til vo-res gamle industribygninger. Fra udlandet har vi også igennem de sidste 20 år set, hvordan man hæ-ger om bygningerne, og selv om de ikke kan genanvendes i in-


udstillinger 13

i bybilledet. De rummer ikke in-dustri mere. Men de er der, og vi kan stadig glæde os over dem og dermed over byens liv i en ikke så fjern fortid.

Århus var en industriby igen-nem 150 år. I den periode voksede fabrikkerne frem, først langs åen, senere andre steder i det, der i dag er byens midte. Fabrikkerne var tydelige i bybilledet. Man kunne se røgen fra dem langvejs fra og bygningerne fyldte meget. Mange var store, tunge bygninger, der lukkede sig om sig selv, og de fær-reste syntes nok, at de var smuk-ke. Så da fabrikkerne en efter en indstillede produktionen, var det svært at oparbejde viljen til beva-ring af bygningerne.

I dag har de fleste nok en lidt mere nuanceret indstilling til vo-res gamle industribygninger. Fra udlandet har vi også igennem de sidste 20 år set, hvordan man hæ-ger om bygningerne, og selv om de ikke kan genanvendes i in-

dustriens tjeneste, kan de danne rammen om mange andre aktivi-teter, fra beboelse til børnehave.

Udstillingen er bygget op om-kring bogen Industriminder i det gamle Århus, som udkom samti-dig fra Byhistorisk Fond og Dansk Center for Byhistorie. Mens bogen naturligt fokuserer på bygnin-

gerne, ser man i udstillingen især produkterne fra industrien og læ-ser om det liv, der udfoldede sig inden for murene. Udstillingen udmærker sig ved rigtigt mange genstande og fotos, ikke mindst fra to af byens store industrier, Centralværkstedet og Flydedok-ken.

Udstillingen blev åbnet af Ib Lykkeberg Rasmussen, en af de sidste smede på AarhusKarlshamn AB, der tidligere hed Århus Olie-fabrik. Efter åbningen blev der serveret flødeboller fra det tid-ligere Elvirasminde, nu Samba, beliggende ved Skanderborg, og en sidste håndbajer fra den store nabo, Ceres.

Udstillingen står stadig, når denne årsberetning udkommer og kan ses indtil museet lukker i sommeren 2011.

Flydedokkens omklædningsskaBe var

Behørigt illustreret.

det stort Bykort i udstillingen giver

anledning til diskussion.


udstillinger14

Udstillinger i ByrUMMetI lighed med tidligere år har 2010 også budt på en udstilling uden for museet.

I forbindelse med festugen var Bymuseet, i samarbejde med Gellerup Museum, Den Gamle By og Kvindemuseet, inviteret til at deltage i projektet Det Turkise Telt med en udstilling i Mathilde Fibigers Have. Museerne var gået sammen for at indsamle den tyrki-ske danmarkshistorie, historierne om de første tyrkiske gæstearbej-dere i Århus og deres efterkomme-

re – fortalt af dem selv. Der blev lavet en lille fælles folder med orientering om projektet, som blev oversat til tyrkisk, og det lykkedes at få nogle gode kontakter, så der kan arbejdes videre med projektet.

Museerne er fortsat interesseret i historier, genstande og billeder.

CaFéUdstillingerI januar måned åbnede vi den første af en række caféudstillin-ger med Asse Dues keramik. Den blev fulgt op af Lene Stensgaards bamser – en udstilling som var en del af et større projekt med hjem-

mestrikkede bamser til børnehjem i Østeuropa. Bamserne blev til i et samarbejde mellem de mange gæ-ster i Bymuseets strikkecafé, godt hjulpet på vej af garn doneret fra mange forskellige private perso-ner.

Næste caféudstilling var en fo-toudstilling af billeder fra bogud-givelsen, Udsyn og Indblik. Almen arkitektur i Århus gennem 100 år, udgivet af Boligforeningerne i År-hus i anledning af jubilæet.

Endnu en fotoudstilling fandt vej til caféen, Stadsmusikant og Symfoniker - Aarhus symfoni-orkester 75 år 1935-2010. Denne gang af Symfoniorkestrets med-lemmer, der stillede op for fo-tografen i ganske usædvanlige positurer. I forbindelse med udstil-lingen blev der afholdt et foredrag ved musikchefen Palle Kjeldgaard, hvor han fortalte om Symfoni-orkestret og deres prisbelønnede indspilning af musik af Carl Niel-sen.

Som altid har der været en række aktiviteter på begge museer i form af foredrag, rundvisninger, byvan-dringer eller særlige arrangemen-ter for børn.

I februar var en lørdag de-dikeret til støbning og maling af tinsoldater. Arrangementets kyn-dige vejleder var Peder Thestrup, som også tidligere har stået for et lignende arrangement, og det var - også som tidligere - meget vel-besøgt.

I forbindelse med Festugen inviterede Bymuseet på en rund-visning i udstillingen Af Lyst eller Nød. Udstillingens 10 kunstnere stillede op som guider. Et uhyre vellykket arrangement med flere hundrede gæster, en fantastisk

andre aktiviteter

peder thestrup støBer og maler selv

sine tinsoldater.

aarhus symFoniorkester havde i 2010 75 års JuBilæum. det

markerede de Bl. a. med en Fotoudstilling i Bymuseets caFé.

Foto: nicolaJ lund


Andre Aktiviteter 15

mestrikkede bamser til børnehjem i Østeuropa. Bamserne blev til i et samarbejde mellem de mange gæ-ster i Bymuseets strikkecafé, godt hjulpet på vej af garn doneret fra mange forskellige private perso-ner.

Næste caféudstilling var en fo-toudstilling af billeder fra bogud-givelsen, Udsyn og Indblik. Almen arkitektur i Århus gennem 100 år, udgivet af Boligforeningerne i År-hus i anledning af jubilæet.

Endnu en fotoudstilling fandt vej til caféen, Stadsmusikant og Symfoniker - Aarhus symfoni-orkester 75 år 1935-2010. Denne gang af Symfoniorkestrets med-lemmer, der stillede op for fo-tografen i ganske usædvanlige positurer. I forbindelse med udstil-lingen blev der afholdt et foredrag ved musikchefen Palle Kjeldgaard, hvor han fortalte om Symfoni-orkestret og deres prisbelønnede indspilning af musik af Carl Niel-sen.

Som altid har der været en række aktiviteter på begge museer i form af foredrag, rundvisninger, byvan-dringer eller særlige arrangemen-ter for børn.

I februar var en lørdag de-dikeret til støbning og maling af tinsoldater. Arrangementets kyn-dige vejleder var Peder Thestrup, som også tidligere har stået for et lignende arrangement, og det var - også som tidligere - meget vel-besøgt.

I forbindelse med Festugen inviterede Bymuseet på en rund-visning i udstillingen Af Lyst eller Nød. Udstillingens 10 kunstnere stillede op som guider. Et uhyre vellykket arrangement med flere hundrede gæster, en fantastisk

stemning og mange begejstrede kommentarer.

Andre aktiviteter var sommer-koncerter med Tonica og Flem-ming Knudsen som konferencier, og senere på sommeren Veronica Mortensen og band, denne gang i samarbejde med Jazzselskabet. Begge musikarrangementer var

populære og faldt i gæsternes smag.

Det gjorde vores korkoncer-ter også. Vi har blandt andet haft Cassiopeia Koret, Loony Tunes, Arosantuskoret, Campuskoret og Global City Singers.

Kulturnatten 2010 blev fejret på Bymuseet ved en koncert med

andre aktiviteter

peder thestrup støBer og maler selv

sine tinsoldater.

aarhus symFoniorkester havde i 2010 75 års JuBilæum. det

markerede de Bl. a. med en Fotoudstilling i Bymuseets caFé.

Foto: nicolaJ lund


Andre Aktiviteter16

Global City Singers og en gratis rundvisning i den nye basisud-stilling, Af Lyst eller Nød. Global City Singers er et blandet kor af mænd og kvinder fra alle mulige nationer, korets repertoire består af sange fra hele verden.

Efteråret blev indledt med en debataften. Overskriften var:

Hvordan passer Århus på sin For-tid? Museet havde indbudt rigsar-kivar Asbjørn Hellum, museums-direktør Hans Munch Pedersen fra Nordjyllands Kystmuseum, næst-formand i kulturudvalget Steen Bording Andersen fra Socialde-mokratiet og Jette Skive fra Dansk Folkeparti. Elisabeth Wedderkopp,

formand for Kultursamvirket, var ordstyrer. Der var mødt mange op, især fra arkivverdenen, og diskus-sionen gik livligt. Få dage efter blev det meddelt, at Århus får et stadsarkiv, som bliver placeret på Erhvervsarkivet. Til gengæld ned-lægges Bymuseet og alle museets funktioner overgår til Den Gamle By

I samarbejde med De grå Bus-ser har vi haft kulturture, blandt andet til Silkeborg Museum, hvor museumsdirektør Christian Fischer fortalte om Tollundmanden. Bag-efter kørte bussen deltagerne til Bjældskovsdal, hvor turen med Christian Fischer i spidsen gik til det sted, Tollundmanden blev fun-det for 60 år siden. Endnu en tur gik til Nordtyskland, nærmere be-

tegnet Friedrichstadt og øen Föhr, hvor Torsten Sadowsky, tidligere direktør i Kunstbygningen, vi-ste rundt i det nye kunstmuseum, Museum Kunst der Westküste. Tu-ren sluttede med en guidet tur på øen med den karakteristiske byg-gestil og det smukke marskland.

Inspektørerne har både i for-året og efteråret på fire meget be-søgte byvandringer fortalt byens historie. På turene vises de spor, der findes i byen, fra vikingernes voldomkransede by til den moder-ne storby, vi kender i dag. Byvan-dringerne var tilrettelagt i samar-bejde med Folkeuniversitetet.

I efteråret optog folk fra Dan-markshistorien.dk fire korte film om domkirken og dens institutio-ner. I filmene fortæller museums-inspektør Connie Jantzen om byg-ningerne i middelalderen. Filmene er under redigering og lægges ud på Danmarkshistorien.dk.

DR1’s program Hvad er det værd, der blev sendt den 7. april

dr’s ”hvad er det værd” Besøgte By-

museet. her er det museumsinspektør

connie Jantzen, der Biver inter-

viewet i særudstillingen corpus

culturae.


Andre Aktiviteter 17

formand for Kultursamvirket, var ordstyrer. Der var mødt mange op, især fra arkivverdenen, og diskus-sionen gik livligt. Få dage efter blev det meddelt, at Århus får et stadsarkiv, som bliver placeret på Erhvervsarkivet. Til gengæld ned-lægges Bymuseet og alle museets funktioner overgår til Den Gamle By

I samarbejde med De grå Bus-ser har vi haft kulturture, blandt andet til Silkeborg Museum, hvor museumsdirektør Christian Fischer fortalte om Tollundmanden. Bag-efter kørte bussen deltagerne til Bjældskovsdal, hvor turen med Christian Fischer i spidsen gik til det sted, Tollundmanden blev fun-det for 60 år siden. Endnu en tur gik til Nordtyskland, nærmere be-

tegnet Friedrichstadt og øen Föhr, hvor Torsten Sadowsky, tidligere direktør i Kunstbygningen, vi-ste rundt i det nye kunstmuseum, Museum Kunst der Westküste. Tu-ren sluttede med en guidet tur på øen med den karakteristiske byg-gestil og det smukke marskland.

Inspektørerne har både i for-året og efteråret på fire meget be-søgte byvandringer fortalt byens historie. På turene vises de spor, der findes i byen, fra vikingernes voldomkransede by til den moder-ne storby, vi kender i dag. Byvan-dringerne var tilrettelagt i samar-bejde med Folkeuniversitetet.

I efteråret optog folk fra Dan-markshistorien.dk fire korte film om domkirken og dens institutio-ner. I filmene fortæller museums-inspektør Connie Jantzen om byg-ningerne i middelalderen. Filmene er under redigering og lægges ud på Danmarkshistorien.dk.

DR1’s program Hvad er det værd, der blev sendt den 7. april

2010, havde som det gennemgå-ende indslag Bymuseets udstilling Corpus Culturae.

Programværten Louise Sloth havde valgt nogle genstande og temaer i udstillingen, som mu-seumsinspektør Connie Jantzen fortalte om i udsendelsen. Det var blandt andet om de 47 cm, der har været målet på den ideale talje, om hvordan den ideelle hudfarve skiftede fra at være så bleg som muligt til det modsatte, og hvor-dan videnskaben mente at kunne udskille forbrydere ud fra kraniets mål.

Til sidst: Hele året igennem har der hver lørdag været gratis rund-visning i den faste udstilling År-hus 2005-1919.

venneForeningerneBymuseets Venner har haft tre ar-rangementer i foråret.

Foreningen lagde ud med en tur til Malling Bio med Odderba-nen. I biografen så man blandt

andet en gammel film fra området. Turen var planlagt i forbindelse med Odderbanens 125 års jubi-læum. Venneforeningen var invi-teret til Foreningen for Boghaand-værks generalforsamling med efterfølgende bortlodning af bøger i marts måned, og i maj afholdtes et foredrag om Ceres´ historie med efterfølgende spisning.

I september var foreningen på besøg hos stenhuggeren Philip. En mand der, selv om han arbej-der med gravstene, har et lyst og munter sind. Et vellykket arrange-ment! Senere på efteråret har der været to arrangementer om Gelle-rup. Først en byvandring i bebyg-gelsen med efterfølgende besøg på det nye Gellerup Museum og med gratis smagsprøver på mad fra ba-saren. I oktober var direktøren for Brabrand Boligforening Torben Overgaard på Bymuseet for at for-tælle om udvikling og nedrivning i Gellerup. Igen var der servering af etniske specialiteter, denne

dr’s ”hvad er det værd” Besøgte By-

museet. her er det museumsinspektør

connie Jantzen, der Biver inter-

viewet i særudstillingen corpus

culturae.


Andre Aktiviteter18

gang fra kokken i Globus 1.For Besættelsesmuseets Ven-

ner var 2010 et år med et højt ak-tivitetsniveau. Andet nummer af Årsskriftet udkom i foråret 2010. Foreningens fanevagt var på plads ved mindehøjtideligheden ved Skæring Hede d. 5. maj, og i sam-me måned afviklede foreningen en foredragsaften med lektor ved Aarhus Universitet, Niels Wium Olesen, der fortalte om samar-bejdspolitikken under besættelsen.

I efteråret gik den årlige ud-flugt til Fredericia, hvor man blandt andet besøgte Bymuseet og det militærhistoriske museum. Den 26. november blev året af-sluttet på behørig vis med jule-gløgg, æbleskiver og andet godt.

Året 2010 var et fantastisk godt år for Besættelsesmuseets Venner. En fornuftig økonomi, blandt an-det takket være Svend Erik Niel-sens omfattende foredragsvirk-somhed, har gjort foreningen i stand til at yde en væsentlig støtte

til museets drift og faglige projek-ter. Foreningen har også formået at vække interesse for besættelses-tidens historie blandt mange sko-ler, hvilket afspejles i de mange skolebesøg i 2010 (123 besøg) og gennem et støt stigende medlems-tal.

Ved udgangen af 2010 var 311 personer medlem af Besættelses-museets Venner.

2010 har været et travlt år, hvor vi har været i gang med flytningen af genstande til Fællesmagasinet fra Bymuseets nærmagasin og Be-sættelsesmuseets magasin. Det har haft høj prioritet, da det på beg-ge magasiner er umuligt at styre temperaturen og luftfugtigheden.

At flytte et magasin er ikke som at flytte et hjem. Vi kan ikke bare lægge genstandene i en pap-kasse og få en flyttebil til at køre dem fra A til Z. Først skal det tjek-kes, om genstandene har det kor-rekte registreringsnummer og om de er udførligt beskrevet i det di-gitale registreringssystem Regin. Dernæst skal de rengøres, pakkes ind i syrefrit silkepapir og pakkes enten på paller eller i syrefri flyt-tekasser. Vi skal også være sikre på, at vi kan finde genstandene igen, når de er sat ind på hylderne i magasinet. Derfor skal alle kas-ser have et særskilt nummer, så lagerstyringssystemet på magasi-net kan oprette en stregkode, som

saMlingerne


sAmlingerne 19



påklædningsdukker Fra 1960’erne.

saMlingerne


sAmlingerne 19



påklædningsdukker Fra 1960’erne.

saMlingerne


sAmlingerne20

vi kender den fra vores lokale su-permarked. Når vi så skal bruge genstanden, finder vi nemt frem til den via stregkoden. Først her-efter kan vi ringe til flyttemanden.

Indsamlingsmæssigt har mange mennesker henvendt sig til Bymuseet og Besættelsesmu-seet og tilbudt et bredt udbud af spændende genstande. Vi har bl.a. modtaget en stor samling påklæd-

ningsdukker fra 1960érne, en samling modeller af bygningskon-struktioner fra Ask Håndværker-skole ved Malling og en skorstens-hammer fra 1692, som stammer fra et hus i Tulstrup. Skorstens-hammeren er en tung sag af ege-træ, der måler 160 cm i længden og 25 cm i tværmål.

Samlingernes største genstand er en sporvogn med bivogn, som

vi fik ind for en del år siden, og den mindste genstand er et fagfor-eningsmærke, der bare måler en halv cm.

Besættelsesmuseet særudstil-ling Sagen Grethe Bartram fik stor opmærksomhed, hvilket betød, at museet kom i kontakt med perso-ner, der kunne bibringe en mere detaljeret viden om danmarkshi-storiens værste stikker. Gennem Henrik Skov-Kristensen, leder af Frøslevlejrens Museum, mod-tog museet således den 7.65 mm Sauer pistol, som Gestapochefen i Kolding havde udstyret Grethe Bartram med. Våbnet blev fundet under hendes hovedpude, da hun blev pågrebet af modstandsbevæ-gelsen i befrielsesdagene.

Ansatte og frivillige på Bymuseet og Besættelsesmu-seet den 31. december 2010.

MaikenHansen,MuseumsdirektørCand.phil. i middelalderarkæologi & MA i Museologiske Studier. Ansvarlig for museets ledelse, personale, økonomi, administration, forvaltning af samlingerne, udvikling af forsknings- og formidlingsprojekter samt udvikling og styrkelse af museets kontakter udadtil.

ConnieJantzen,museumsinspektørCand. mag. i middelalderarkæologi og hi-storie. Varetager forskning og formidling af perioden fra vikingetid til 1800, bygnings-kultur fra 1800 til nutiden, arkæologiske undersøgelser inden for Århus midtby efter aftale med Moesgård Museum.

SteenRosenvingeLundbye,museumsinspektørCand. mag. i historie. Tilbage fra orlov 1. ok-tober. Varetager basisudstilling, forskning og for-midling for nyere tid, kapitel 8 opgaver (planlovgivning) i Århus kommune.

lommeBog og pistol som tilhørte

grethe Bartram. lommeBogen er

aF den type, som Blev udleveret

til danske Frivillige i waFFen-ss.

pistolen, en 7,65mm sauer, Fik hun

udleveret aF gestapo i kolding.

navne og tal


nAvne og tAl 21

vi fik ind for en del år siden, og den mindste genstand er et fagfor-eningsmærke, der bare måler en halv cm.

Besættelsesmuseet særudstil-ling Sagen Grethe Bartram fik stor opmærksomhed, hvilket betød, at museet kom i kontakt med perso-ner, der kunne bibringe en mere detaljeret viden om danmarkshi-storiens værste stikker. Gennem Henrik Skov-Kristensen, leder af Frøslevlejrens Museum, mod-tog museet således den 7.65 mm Sauer pistol, som Gestapochefen i Kolding havde udstyret Grethe Bartram med. Våbnet blev fundet under hendes hovedpude, da hun blev pågrebet af modstandsbevæ-gelsen i befrielsesdagene.

Ansatte og frivillige på Bymuseet og Besættelsesmu-seet den 31. december 2010.

MaikenHansen,MuseumsdirektørCand.phil. i middelalderarkæologi & MA i Museologiske Studier. Ansvarlig for museets ledelse, personale, økonomi, administration, forvaltning af samlingerne, udvikling af forsknings- og formidlingsprojekter samt udvikling og styrkelse af museets kontakter udadtil.

ConnieJantzen,museumsinspektørCand. mag. i middelalderarkæologi og hi-storie. Varetager forskning og formidling af perioden fra vikingetid til 1800, bygnings-kultur fra 1800 til nutiden, arkæologiske undersøgelser inden for Århus midtby efter aftale med Moesgård Museum.

SteenRosenvingeLundbye,museumsinspektørCand. mag. i historie. Tilbage fra orlov 1. ok-tober. Varetager basisudstilling, forskning og for-midling for nyere tid, kapitel 8 opgaver (planlovgivning) i Århus kommune.

SørenTangeRasmussen,afdelingslederpåBesættelsesmuseetCand. mag. i historie og dansk. Varetager personale, administration og økonomi på Besættelsesmuseet samt indsamling, forsk-ning og formidling af Besættelsesmuseets samlinger. Deltager i arbejdet med Bymuse-ets udstillinger for perioden 1800 til nutid. Varetager desuden kapitel 8 opgaver (plan-lovgivning) i Favrskov Kommune.

AgneteRasmussen,museumsinspektørCand. mag. i historie og middelalderarkæo-logi. Varetager skoletjeneste, udstillinger og en række administrative inspektøropgaver, heriblandt arrangementer, sponsering, ven-neforeningen. Tovholder på eksterne samar-bejdspartnere.

lommeBog og pistol som tilhørte

grethe Bartram. lommeBogen er

aF den type, som Blev udleveret

til danske Frivillige i waFFen-ss.

pistolen, en 7,65mm sauer, Fik hun

udleveret aF gestapo i kolding.

navne og tal


nAvne og tAl22

OleHove,registrator

Cand. mag. i historie og russisk. Varetager indsamling og udskillelse, registrering og dokumentation, indlån og udlån, magasiner, konservering i forbindelse med daglig drift og bibliotek. Ole Hoves primære opgave igennem de sid-ste år har været organiseringen af udflyt-ningen til nye fællesmagasin.

KurtKraghNielsen,registreringsmedhjælperAssisterer ved registrering og har i 2010 desuden stået for opbygningen af model af Hammelbanegården og terrænet omkring bygningen.

JetteMunck,projektansatFotograf. Varetager det daglige arbejde med museets billeddatabase og assisterer ved genstandsfotografering og andre fotoop-gaver.

TinaReherRasmussen,projektansatmuseumsinspektørCand. mag. i historie og middelalderarkæo-logi.Varetager registrering, nedpakning og flyt-ning af genstande fra Besættelsesmuseet til Fællesmagasinet.

NinaAlbrechtAuning-Hansen,projektansatmuseumsinspektørCand. mag. i historie og kunsthistorie. Vare-tager IT formidling og sociale medier.

MarianneSkovVitved,bogholder/sekretærVaretager regnskabet og er tovholder på en række administrative funktioner.

FrankPedersen,formidlingsmedarbejder/grafikerUddannet multimedie designer fra Århus Købmandsskole. Varetager udvikling af mu-seets generelle visuelle identitet i forhold til markedsstrategi, markedsføring og PR, va-retager museets hjemmeside og udstillings-materialer (grafisk design, tekstpaneler). Deltager i arbejdet med udstillinger i for-hold til IT-siden og de grafiske udtryksfor-mer og rammer.

TineThomsen,værkstedslederUddannet møbelsnedker, scenograf og har et modul i stilhistorie fra Københavns Uni-versitet. Varetager design, planlægning, opbygning og vedligehold af udstillinger i begge afdelinger. Har derudover ansvaret for den daglige drift af værkstedet og mu-seets bygninger.

FlemmingEnevoldsen,pedelUddannet tømrer. Varetager det daglige tilsyn med bygningerne i begge afdelinger samt museets eksterne rekvisitmagasin. As-sisterer ved opbygning af udstillinger og udflytning til fællesmagasinet.


nAvne og tAl 23

TinaReherRasmussen,projektansatmuseumsinspektørCand. mag. i historie og middelalderarkæo-logi.Varetager registrering, nedpakning og flyt-ning af genstande fra Besættelsesmuseet til Fællesmagasinet.

NinaAlbrechtAuning-Hansen,projektansatmuseumsinspektørCand. mag. i historie og kunsthistorie. Vare-tager IT formidling og sociale medier.

MarianneSkovVitved,bogholder/sekretærVaretager regnskabet og er tovholder på en række administrative funktioner.

FrankPedersen,formidlingsmedarbejder/grafikerUddannet multimedie designer fra Århus Købmandsskole. Varetager udvikling af mu-seets generelle visuelle identitet i forhold til markedsstrategi, markedsføring og PR, va-retager museets hjemmeside og udstillings-materialer (grafisk design, tekstpaneler). Deltager i arbejdet med udstillinger i for-hold til IT-siden og de grafiske udtryksfor-mer og rammer.

TineThomsen,værkstedslederUddannet møbelsnedker, scenograf og har et modul i stilhistorie fra Københavns Uni-versitet. Varetager design, planlægning, opbygning og vedligehold af udstillinger i begge afdelinger. Har derudover ansvaret for den daglige drift af værkstedet og mu-seets bygninger.

FlemmingEnevoldsen,pedelUddannet tømrer. Varetager det daglige tilsyn med bygningerne i begge afdelinger samt museets eksterne rekvisitmagasin. As-sisterer ved opbygning af udstillinger og udflytning til fællesmagasinet.

KimGaardmand,projektansatmedhjælperpåværkstedet

PatcharakornPhromchana,rengøringsassistentVaretager renholdelse af udstillinger og ad-ministration samt forefaldende opgaver i forbindelse med samlinger og personale.

FrontteaMetFrontteamet varetager i fællesskab opgaverne i re-ception, butik og café. En del opgaver løses i fælles-skab, andre opgaver er fordelt efter lyst og ønske på de enkelte medarbejdere.

MetteKvarning,frontmedarbejderCand. mag., har ansvaret for bogindkøb, kontakten til studerende og frivillige, admi-nistrative opgaver, mindre udstillinger i re-ceptionsområdet. Har også varetaget vagt-ordningen på Besættelsesmuseet. Deltager i udstillingsgruppen.


nAvne og tAl24

BrithaLunding,frontmedarbejderArrangementschef, ansvarlig for markeds-føring og PR af fronten, administrative op-gaver, sponsering. Varetager også arrange-menter på Besættelsesmuseet.

DorteTellingMadsen,frontmedarbejderEr uddannet håndarbejdslærer fra Skals Tekstilseminarium. Ansvarlig for butik, her-under indkøb og kontakt til leverandører, samt styling af frontområdet. Varetager også butiksdelen på Besættelsesmuseet.

AnnetteBøjlundEskildsen,frontmedarbejderEr uddannet kontorassistent og varetager især publikumssiden samt fra årsskiftet vagt ordningen på Besættelsesmuseet.

stUdenterMedHjælpereStudentermedhjælpere tilknyttet fronteamet:Doron Haahr, stud. mag., frontassistent og rundviser (By-museet)Elsebeth Jonassen, stud. mag., frontassistent og rundviser (Besættelsesmuseet og Bymuseet)

Elisabeth Ehlers Lundsgaard, stud. mag., frontassistent (Bymuseet)Troels Overgaard, stud. mag., frontassistent og rundviser (Bymuseet)Anne Sofie H. Nørsøller, stud.mag., frontassistent og rundviser (Bymuseet)Lina Gaarde Knudsen, stud. mag., frontassistent og rund-viser (Bymuseet)

aFgÅede MedarBejdereI løbet af 2010 har vi sagt farvel til en række medarbejdere. Nogle har valgt at gå på efterløn eller pension, og flere er gået videre til nye studier eller nye udfordringer.Kristian Hauge, projektansat, historie og retorikIben Maria Bæhrmann Kristensen, nordisk sprog og lit-teratur og historieJazha Mikael Seneca Bruun, tømrer, ansat på værkstedetKristian Hasselbalch Jensen, projektansat, antropologi og historieKristoffer Vest Hansen, projektansat, serviceøkonom Sebastian Fogh Nordentoft, projektansat, cand.mag. hi-storie og oldtidskundskabTorsten Pedersen, frivillig registratormedhjælper, billedar-kivet

FrivilligePå Bymuseet: John E. Nielsen, registratormedhjælper. Varetager registre-ringen af sporvejssamlingen og formidlingsopgaver i for-bindelse med samlingen.Asger Christiansen, registratormedhjælper på museets billedsamlingJørgen Risum, modelbygger. Har blandt andet deltaget i opbygningen af modelbanen Århus-Hammel-ThorsøFlemming Leier, medbygger på modelbanen Århus-Ham-mel-ThorsøGudrun Østerbye, kustode og presseklipHenny Vibeke Rasmussen, kustodeInga Christensen, kustodeInga Sørensen, kustodeLene Sørensen, kustode

På Besættelsesmuseet: Rita Sørensen, cand. mag. og tidligere mangeårig muse-umsinspektør på Besættelsesmuseet. Varetager en række opgaver, blandt andet research i forbindelse med udstillin-ger samt klargøringen af de genstande, der skal flyttes til fællesmagasinet.Vagter og rundvisere: Vagt og rundviser Elo Jørgensen, vagt, våbenmester og rundviser Niels T. Holst, vagt og foredragsholder Svend Erik Nielsen, vagt Erik Friis An-dersen, vagt og IT ansvarlig Kim Ole Larsen, våbenmester


nAvne og tAl 25

Elisabeth Ehlers Lundsgaard, stud. mag., frontassistent (Bymuseet)Troels Overgaard, stud. mag., frontassistent og rundviser (Bymuseet)Anne Sofie H. Nørsøller, stud.mag., frontassistent og rundviser (Bymuseet)Lina Gaarde Knudsen, stud. mag., frontassistent og rund-viser (Bymuseet)

aFgÅede MedarBejdereI løbet af 2010 har vi sagt farvel til en række medarbejdere. Nogle har valgt at gå på efterløn eller pension, og flere er gået videre til nye studier eller nye udfordringer.Kristian Hauge, projektansat, historie og retorikIben Maria Bæhrmann Kristensen, nordisk sprog og lit-teratur og historieJazha Mikael Seneca Bruun, tømrer, ansat på værkstedetKristian Hasselbalch Jensen, projektansat, antropologi og historieKristoffer Vest Hansen, projektansat, serviceøkonom Sebastian Fogh Nordentoft, projektansat, cand.mag. hi-storie og oldtidskundskabTorsten Pedersen, frivillig registratormedhjælper, billedar-kivet

FrivilligePå Bymuseet: John E. Nielsen, registratormedhjælper. Varetager registre-ringen af sporvejssamlingen og formidlingsopgaver i for-bindelse med samlingen.Asger Christiansen, registratormedhjælper på museets billedsamlingJørgen Risum, modelbygger. Har blandt andet deltaget i opbygningen af modelbanen Århus-Hammel-ThorsøFlemming Leier, medbygger på modelbanen Århus-Ham-mel-ThorsøGudrun Østerbye, kustode og presseklipHenny Vibeke Rasmussen, kustodeInga Christensen, kustodeInga Sørensen, kustodeLene Sørensen, kustode

På Besættelsesmuseet: Rita Sørensen, cand. mag. og tidligere mangeårig muse-umsinspektør på Besættelsesmuseet. Varetager en række opgaver, blandt andet research i forbindelse med udstillin-ger samt klargøringen af de genstande, der skal flyttes til fællesmagasinet.Vagter og rundvisere: Vagt og rundviser Elo Jørgensen, vagt, våbenmester og rundviser Niels T. Holst, vagt og foredragsholder Svend Erik Nielsen, vagt Erik Friis An-dersen, vagt og IT ansvarlig Kim Ole Larsen, våbenmester

Johannes Nielsen. Vagt- og rengøringshold Birger Ves-løv, Erik H. Andersen, Peter Clausen og Sverre Teglborg. Vagter Birgit Helleskov, Børge Ingemann, Børge Olesen, Carsten Maaløe, Charlotte H. Jensen, Ewald Wendel-boe, Flemming Gersner, Gert Laursen, Henning Møller, Henning Plesner, Jan Fagerlund, Jan F. Andersen, Jens Kristensen, Joehs Ipsen, Jørgen Justsen, Karl Erik Olsen, Knud Hansen, Peter Præstgaard, Poul Andersen, Uwe Haberlandt, Walther Ørskov, Elisabeth Bøving, Erik Gjel-lerup Christensen, Knud Christoffersen, Vagn Iversen, Ole Stampe, Frank Nielsen, Flemming Lindholm Nielsen, Thomas Prebensen, Ole Torger, Poul Boye Larsen, Søren Berthelsen, Dorte Marie Lauritsen.


nAvne og tAl26

døde

verner Højgaard jensenVerner Højgaard Jensen, tidligere seminarielærer, afgik den 3. oktober 2010 ved døden, 87 år.

Verner Højgaard, der oprindeligt kom fra Løgstør, fik læreruddannelse fra seminariet i Ranum. Han fik ansættel-se i Århus som lærer på Skovvangsskolen, hvor han mødte sin kommende kone Musse. Efter en årrække kom han til Århus lærerseminarium, hvor han virkede frem til sin pen-sion.

I 1987 blev han medlem af Besættelsesmuseet og var en årrække særdeles aktiv som vagt og ved opbygningen af udstillingen, hvor han brugte sine færdigheder som sløjd-lærer til museets gavn.

Verner Højgaard Jensen var aktiv i modstandskampen i Nordjylland, indtil han i marts 1945 blev taget til fange af Gestapo og senere overført til Frøslevlejren, hvor han sad indtil befrielsen.

Æret være hans minde!

direktør erik Manggaard, 91 årErik Manggaard døde en af de sidste dage i november. Han var medlem af den Århusianske modstandsbevægelses 4. kolonne, og han var igennem mange år knyttet til Besæt-telsesmuseet, hvor han havde sine faste vagter. Man kunne

altid se, når Erik Manggaard havde været på vagt. Han var en gudsbenådet sælger og han kunne som ingen andre få sat gang i museets lille boghandel.

Hans støtte og interesse omfattede ikke kun Besættel-sesmuseet. Han var også en engageret og altid opmærk-som deltager i hele Bymuseets virke. Han deltog i arran-gementer og aktiviteter, selv om han havde en tætskrevet kalender, og man bad aldrig forgæves om Erik Manggaards hjælp.

Erik Manggaard var en mand, der var umådelig interes-seret i verden omkring sig, og han gav gerne sin arbejds-kraft og hjælp til en lang række organisationer. Indtil han blev 90 år, arbejdede han blandt andet frivilligt for Ældre-sagen, hvor han underviste i sms-metodens muligheder. Han lagde også mange kræfter i arbejdet for Danmarks-Samfundet og var uden sammenligning det medlem, der kunne sælge flest Dannebrogsmærker på Valdemarsdag. Han havde sans for humor og han var altid optimistisk og parat til at gøre en indsats. Han var også en betænksom mand, der indtil han selv blev syg, var opmærksom over for gamle venner. Vi savner Erik Manggaard og hans gode humør og energi meget.


Maiken Hansen

MedleMskaBer, netværk og eFterUddannelse » Museet har kollektive medlemskaber af Midtjyske Mu-seers Udviklingsråd, Organisationen Danske Museer og ICOM-DK.

» Direktøren har individuelle medlemskaber af ICOM-DK, Foreningen af Museumsformidlere i Danmark og Skandinavisk Museumsforbund, Museologisk Forskernet-værk. Sidder i bestyrelsen for Den selvejende institution Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland og i Bestyrelsen for Byhistorisk Fond.

» Museumsinspektør Connie Jantzen er medlem af Foreningen for Museumsformidlere i Danmark (MID), medlem af Byhistorisk Udvalg, under Byhistorisk Fond, og sidder i Programråd for Folkeuniversitetet, Forenin-gen for Kirkegårdskultur og Middelalderarkæologisk Metodenetværk, styregruppen for Århundredets festival – 1700 Tanker der forandrer (arbejdstitel), Bestyrelsen i Fonden til bevarelse af Gedingvej 2, Tilst.

» Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen har et indi-viduelt medlemskab af ICOM-DK, er medlem af Muse-umsformidlere i Danmark (MID), Netværket for nyere tid, Formidlingsnetværket samt ODM’s taskforce for kapitel 8 arbejdet (rådgivning af planmyndigheder i forbindelse med sikring af kulturarv). Er bestyrelsessuppleant ved Historisk Samfund for Århus Stift.


nAvne og tAl 27





Maiken Hansen





» Registrator Ole Hove sidder i Projektgruppen for Den selvejende institution Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland.

» Museet deltager i Industripuljen, Søfartspuljen, Migrati-onspuljen og Workshop om middelalderlige genstande. Derudover deltager inspektører i Land og By i middelal-deren og Byarkæologisk møde i Ribe, Chateau Gaillard, Europæisk borgforskerkongres og Borgforskerforum.

» Medarbejdere deltager så vidt muligt i andre relevante møder, seminarer og konferencer i regi af medlemsorga-nisationerne og kulturarvsstyrelsen.

» Udover museumsrelaterede medlemskaber er museet medlem af Folkeuniversitetet, VisitÅrhus med flere un-derafdelinger, Cityforeningen, Kultursamvirket, Kultur-natten etc.

» Bymuseets Venner og Besættelsesmuseets Venner er medlemmer af Sammenslutningen af Venneforeninger i Danmark.

saMarBejdspartnere » Byhistorisk Fond, løbende et tæt og frugtbart samar-bejde. Fonden bor i huset, og fonden og museet deler en række faciliteter. Museets direktør sidder i Fondens bestyrelse.

» Byhistorisk Udvalg, hører under Byhistorisk Fond. En af museets inspektører er medlem og museet sørger for mødefaciliteter.


nAvne og tAl 27





Maiken Hansen





» Registrator Ole Hove sidder i Projektgruppen for Den selvejende institution Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland.

» Museet deltager i Industripuljen, Søfartspuljen, Migrati-onspuljen og Workshop om middelalderlige genstande. Derudover deltager inspektører i Land og By i middelal-deren og Byarkæologisk møde i Ribe, Chateau Gaillard, Europæisk borgforskerkongres og Borgforskerforum.

» Medarbejdere deltager så vidt muligt i andre relevante møder, seminarer og konferencer i regi af medlemsorga-nisationerne og kulturarvsstyrelsen.

» Udover museumsrelaterede medlemskaber er museet medlem af Folkeuniversitetet, VisitÅrhus med flere un-derafdelinger, Cityforeningen, Kultursamvirket, Kultur-natten etc.

» Bymuseets Venner og Besættelsesmuseets Venner er medlemmer af Sammenslutningen af Venneforeninger i Danmark.

saMarBejdspartnere » Byhistorisk Fond, løbende et tæt og frugtbart samar-bejde. Fonden bor i huset, og fonden og museet deler en række faciliteter. Museets direktør sidder i Fondens bestyrelse.

» Byhistorisk Udvalg, hører under Byhistorisk Fond. En af museets inspektører er medlem og museet sørger for mødefaciliteter.


nAvne og tAl28

» Moesgård Museum, samarbejdet omfatter varetagelsen af kapitel 8 opgaverne i Århus og Favrskov Kommuner. Desuden har de to museer indgået en aftale om forde-ling af formidlingsopgaverne i forhold til vikingetid og tidlig middelalder.

» En række museer i Øst- og Midtjylland, samarbejde mellem i alt otte museer i Midt- og Østjylland (Kultur-historisk Museum Randers, Djurslands Museum, Ebeltoft Museum, Gl. Estrup Jyllands Herregårdsmuseum, Fersk-vandsmuseet, Øm Kloster, Gl. Rye Mølle- og Træskomu-seum og Bymuseet) omkring Fællesmagasinet.

» Favrskov Kommune, samarbejde vedrørende kapitel 8 opgaver (planlovgivning).

» En række museer og gymnasier i Region Midtjylland, Projekt Intrface er et museologisk skoletjeneste projekt, der skal løbe over tre år. Bymuseet har deltaget fra 1. fase og har som samarbejdspartner Langkær Gymna-sium. Projektet har fået støtte fra blandt andet Region Midt og Kulturarvsstyrelsen. Projektet går nu ind i sit afsluttende år.

» Midtjyske Museers Udviklingsråd, oprettet i forbindelse med strukturreformen. Rådet dækker Region Midtjyl-land.

» Europæisk Kulturhovedstad 2017, museet deltaget i møder og konferencer.

» VisitÅrhus, museet er tilknyttet attraktionsnetværket og deltager blandt andet ved anløb af krydstogtskibene.

» Kulturnatten, museet er tilknyttet arrangementet og deltager hvert år med et antal arrangementer.

» Århus Søfarts Museum, museerne samarbejder omkring formidling, blandt andet i forbindelse med udstillinger og foredrag.

» Århus Kommunale Skolemediecenter, samarbejdet om-fatter et indsamlings- og registreringsprojekt. Allerede i 1996 fik museet overdraget en samling fra midtbyens store skoler. I disse år intensiveres indsamlingen i for-bindelse med skolelukninger. Sideløbende etableres en rekvisitsamling, som kan lånes ud til skolerne.

» Folkeuniversitetet, en af museets inspektører er medlem af Programrådet. Samarbejdet omfatter planlægning af foredrag og/eller byvandringer.

» Aarhus Universitet, Center for Museologi. Samarbej-det omfattede i 2010 forelæsninger og censurering på suppleringsfag og mastergrad. Desuden samarbejder centret, museet og Århus School of Business (tidligere Handelshøjskolen) om en samfinansieret ph.d.

økonoMi og BesøgstalBymuseets årsregnskab er endnu ikke afsluttet, men for-ventes at vise et lille overskud.

Besøgstallet i 2010 for afdelingen Bymuseet var på 26.021. Det er et fald på 805 gæster set i forhold til 2009 (26.826), men stadig højere end i 2008 (25.679). I forbin-delse med byrådets beslutning var der et fald i september, men det blev stort set indhentet i november – december.

Besøgstallet for Besættelsesmuseet var på 7900, hvilket er en lille stigning på 67 gæster set i forhold til 2009 og en stigning på 200 gæster i forhold til 2008. Den samlede mu-seumsinstitution har således haft i alt 34.121 besøgende i 2010.

Den samlede museumsinstitution har i årets løb vist 10 større og mindre særudstillinger.

Den samlede museumsinstitution har haft o. 220 ar-rangementer af forskellige tilsnit, og der har været mange rundvisninger. Besættelsesmuseet alene har således haft 123 rundvisninger for skoler.

BestyrelserneBestyrelserne er udpeget for fire år ad gangen og valgpe-rioden følger kommunalvalgene.


nAvne og tAl 29

» VisitÅrhus, museet er tilknyttet attraktionsnetværket og deltager blandt andet ved anløb af krydstogtskibene.

» Kulturnatten, museet er tilknyttet arrangementet og deltager hvert år med et antal arrangementer.

» Århus Søfarts Museum, museerne samarbejder omkring formidling, blandt andet i forbindelse med udstillinger og foredrag.

» Århus Kommunale Skolemediecenter, samarbejdet om-fatter et indsamlings- og registreringsprojekt. Allerede i 1996 fik museet overdraget en samling fra midtbyens store skoler. I disse år intensiveres indsamlingen i for-bindelse med skolelukninger. Sideløbende etableres en rekvisitsamling, som kan lånes ud til skolerne.

» Folkeuniversitetet, en af museets inspektører er medlem af Programrådet. Samarbejdet omfatter planlægning af foredrag og/eller byvandringer.

» Aarhus Universitet, Center for Museologi. Samarbej-det omfattede i 2010 forelæsninger og censurering på suppleringsfag og mastergrad. Desuden samarbejder centret, museet og Århus School of Business (tidligere Handelshøjskolen) om en samfinansieret ph.d.

økonoMi og BesøgstalBymuseets årsregnskab er endnu ikke afsluttet, men for-ventes at vise et lille overskud.

Besøgstallet i 2010 for afdelingen Bymuseet var på 26.021. Det er et fald på 805 gæster set i forhold til 2009 (26.826), men stadig højere end i 2008 (25.679). I forbin-delse med byrådets beslutning var der et fald i september, men det blev stort set indhentet i november – december.

Besøgstallet for Besættelsesmuseet var på 7900, hvilket er en lille stigning på 67 gæster set i forhold til 2009 og en stigning på 200 gæster i forhold til 2008. Den samlede mu-seumsinstitution har således haft i alt 34.121 besøgende i 2010.

Den samlede museumsinstitution har i årets løb vist 10 større og mindre særudstillinger.

Den samlede museumsinstitution har haft o. 220 ar-rangementer af forskellige tilsnit, og der har været mange rundvisninger. Besættelsesmuseet alene har således haft 123 rundvisninger for skoler.

BestyrelserneBestyrelserne er udpeget for fire år ad gangen og valgpe-rioden følger kommunalvalgene.

Museets bestyrelse 31. december 2010 » Hans Viggo Støving, udpeget af Erhverv Århus (for-mand)

» Birte Rerup, udpeget af Århus Byråd (næstformand) » Karen Soelberg Godiksen, udpeget af Århus Byråd » Rolf Hapel, udpeget af Århus Kommunes biblioteker » Anders Munk, udpeget af LO-Århus » Advokat Mogens Birkebæk, udpeget af de to vennefor-eninger

» Peter Fredsbo Andersen, udpeget som repræsentant for Bymuseets Venner

» Kim Ole Larsen, udpeget som repræsentant for Besæt-telsesmuseets Venner

» Connie Jantzen, valgt som repræsentant for personalet

Bestyrelsen for Bymuseets venner 31. december 2010 » Peter Fredsbo Andersen, kirkegraver (formand) » Jørgen Hansen, adm. direktør (næstformand) » Niels Thorsen, sekretariatschef (sekretær) » Tiny Maerschalk, (project manager International Community)

» Anette Damgaard, koordinator Europæisk Kulturhoved-stad 2017

» Flemming Knudsen, byrådsmedlem (suppleant) » Doron Haarh, stud. mag. (suppleant)


nAvne og tAl30

Bestyrelsen for Besættelsesmuseets venner den 31. december 2010 » Kim Ole Larsen, virksomhedsejer (formand) » Anne Sofie Vemmelund, museumsinspektør (næstfor-mand)

» Peter Præstgaard, cand.mag., virksomhedsleder (sekre-tær)

» Søren Jensen, cand.mag., gymnasielærer » Karin Rank Gottlieb, sognepræst » Jan Fürst Andersen, eksportchef » Erik Haug Andersen, pensioneret skibstømrer

donationer og sponsorer » Nordea Fonden » PriceWaterhouseCooper » Vognmandsfirmaet Ole Tind Andersen » Palle Vejrup fra Hennessy » Kupè Lounge Bar på Train » Royal Unibrew A/S » Elvirasminde A/S – Samba » Harsco Infrastructure Danmark A/S tidligere Hünnebeck Stilladser

» Det Kooperative Fællesråd Århus » Ascend Interactive, Viby J » Schjering Farver A/S » Guldbageren, Odder


31



Årsberetning 2010

Bymuseet i ÅrhusCarl Blochs Gade 288000 Århus C86 13 28 62www.bymuseet.dk©Bymuseet

Redaktør: Maiken HansenLayout og omslag: Frank PedersenFoto (hvor andet ikke er opgivet): Frank PedersenSats og tryk: Johansen Grafisk, Holstebro, 97 40 22 33

ISBN: 978-87-991908-4-3

Omslag2010.indd 3-4 20-02-2011 22:35:49

Årsberetn ing 2010bYMUseetCarl blochs gade 288000 Århus Ctlf. 86 13 28 [email protected]

ÅbningstiDerAlle dage 10-17Onsdag 10-20

WWW.bYMUseet.DK

entrÉVoksne kr. 30

børn og unge under 18 gratisstuderende, pensionister kr. 20grupper (min 10 voksne) kr 20

Omslag2010.indd 1-2 20-02-2011 22:35:49

Documents

Årsberetning 2010 - Bymuseet i Århus