Årsberetning 2010 for Statens Arkiver

Årsberetning

2010

Forsidefoto

Udsnit af magasinreolernepå Kalvebod Brygge.

Udgiver Statens Arkiver • Design e-TypesTryk Frederiksberg Bogtrykkeri • Oplag 500ISBN 978-87-7497-019-4

Statens Arkiver

Årsberetning 2010

2010

Forord

Digitaliseringen af den offentlige forvaltning er i hastig fremmarch. 2010 blev det første år,hvor der blev modtaget flere digitale arkivalier end papirarkivalier. I 2010 blev der modtaget9 terabytes data og dokumenter. Hvis de printes på papir vil de fylde mere end de ca. 7.500hyldemeter papirarkivalier, der blev modtaget. Til sammenligning udgør alle tidligere digitaleafleveringer ca. 13 terabytes. Den digitale udvikling vil i de kommende år give Statens Arkiveren dobbelt udfordring: På den ene side er der modtagelse og håndtering af digitale arkivalier,og på den anden et øget afviklingspres for papirarkivalierne hos myndighederne.

Som et led i forfølgelsen af det strategiske mål om en bredspektret digital formidling er digi-taliseringsindsatsen fortsat, så der nu er 10 millioner dokumenter og 14 millioner indtastningerfrit tilgængeligt for alle på Statens Arkivers webtjenester. Det tilbud blev brugt mere end firemillioner gange i 2010.

Statens Arkiver har i det forgangne år arbejdet målrettet på at realisere visionerne frem til 2015om at være en effektiv, levende og brugervendt kulturinstitution, der på arkivområdet markererDanmark som et foregangsland. I et internationalt perspektiv er Statens Arkiver da også blandtde førende, når det gælder modtagelser, bevaring og tilgængeliggørelse af digitale arkivalier.

Bevaring af arkivalier under sikre og ideelle klimaforhold er en afgørende forudsætning forStatens Arkivers virksomhed. Det er derfor et kvantespring og en stor sejr for Statens Arkiver,at det er lykkedes at flytte de næsten 200 kilometer arkivalier fra fjernmagasinet i Glostrup tilRigsarkivets nye topmoderne højlagermagasin på Kalvebod Brygge i København, hvor de påbedste vis er sikret for nutidens og fremtidens brugere. Magasinet, som er etableret som etOPP-samarbejde (Offentlig-Privat Partnerskab), nyder stor international bevågenhed.

Det er således med stor tilfredshed, at jeg kan udsende denne årsberetning for 2010, der viser,at Statens Arkiver trods besparelser har leveret et godt år både fagligt og økonomisk. Der ergjort mange opløftende indsatser og opnået en række faglige resultater, ligesom der er gen-nemført og igangsat en række organisatoriske udviklingsprojekter med henblik på at styrkeStatens Arkivers faglige og økonomiske kapacitet. Om dette berettes der på de følgende sider.

God læsning

Asbjørn HellumRigsarkivar

side 5 Statens Arkiver Årsberetning 2010

Ny ledelsesstruktur i Statens Arkiver

Ledelse, udvikling og effektivisering har væretcentrale temaer i ledelsens arbejde i det for-gangne år. Baggrunden er de store forandring-er, der er sket og fortsat sker, i det omgivendesamfund. Danmark er gået fra at være etsåkaldt industrisamfund mod et digitalt infor-mations- og vidensamfund. Denne udviklingdikterer nye opgaver og vilkår for StatensArkiver, og det er ledelsens opgave at sørgefor, at organisation og ledelse optimeres, så vikan leve op til brugernes og samfundets beret-tigede forventninger til opgaveløsning ogydelser fra Statens Arkiver.

Ledelsen i Vestdanmark

Siden marts 2010 er der blevet arbejdet intenstmed at etablere en ny ledelsesstruktur forStatens Arkivers afdelinger vest for Storebælt.Det drejer sig om Landsarkivet i Viborg, Lands-arkivet i Aabenraa, Landsarkivet i Odense samtDansk Dataarkiv i Odense og Erhvervsarkiveti Aarhus. Anledningen var, at landsarkivarChr. R. Jansen i marts meddelte, at han vedudgangen af juli ville gå på pension, og at dersåledes skulle findes en ny ledelse til Lands-arkivet i Viborg og Erhvervsarkivet. Det var der-for naturligt at benytte lejligheden til at vurdere,om der kunne laves en ledelsesstruktur, sompassede bedre til de fremtidige krav og opgaver.I det lys blev der gennemført en række analy-se- og udviklingsarbejder og afholdt mødermed repræsentanter for arkiverne. Der kommange fine bud på fremtidens opgaver ogfunktioner ud af det arbejde, og de resultaterbliver inddraget og benyttet i det fortsattearbejde med at udvikle afdelingerne i Vest-danmark og Statens Arkiver i det hele taget.

Efter drøftelserne stod det klart, at der er for-skellige holdninger til den fremtidige ledelse.For ledelsen stod det imidlertid helt klart, atden gamle ordning ikke var optimal og måtteforandres. Den fremtidige ledelsesstrukturmåtte fastlægges med flere mål for øje, nemlig• at styrke ledelsen• at styrke udviklingspotentialet for enhederne

set i forhold til de aktuelle og kommendeudfordringer

• at højne fagligheden gennem specialisering• at sikre ensartet og effektiv opgaveløsning• at fremme enhedsorganisationen og

samarbejdet

Det danske samfunds hurtige forandring,hvor både den private og den offentlige sek-tor digitaliseres kraftigt, betyder, at en rækkeaf de hidtidige opgaver forsvinder mens nyekommer til. Med den ændrede opgaveporte-følje bliver det af afgørende betydning, atlandsarkiverne udvikles til Statens Arkiversregionale kultur- og videncentre, som mat-cher den digitale udvikling og de forandringer,den vil medføre i brugerkrav og brugermøn-stre, hvor service via internettet får stadigstørre betydning.

Udredningsarbejderne i ledelsen viste, at detfor at styrke Statens Arkiver i Vestdanmarkville være fagligt, økonomisk og udviklings-mæssigt mest hensigtsmæssigt at etablereén fælles overordnet ledelse for StatensArkiver i Vestdanmark. Derfor besluttedesdet, at der skulle ansættes en arkivchef meddet overordnede ansvar for at lede og koordi-nere de vestdanske enheders virksomhed ogsamvirke med de østdanske enheder.Den valgte løsning gav tillige mulighed for atstyrke den lokale faglige ledelse med enarkivlederstilling ved Landsarkivet i Viborg,Landsarkivet i Aabenraa og Erhvervsarkivet.Arkivlederen har det faglige og personale-mæssige ansvar med reference til arkivche-fen. Hermed sikres en synlig lokal ledelse.Efterfølgende blev stillingen som arkivchef forStatens Arkiver i Vestdanmark slået op ogbesat med Steen Ousager, som hidtil havdeværet arkivchef for arkiverne i Odense ogAabenraa. Tre nyopslåede arkivlederstillingerer nu blevet besat. Et diagram over ledelsen ivestdanmark kan ses på næste side.

Fagligt betyder den nye ledelsesstruktur iStatens Arkiver i Vestdanmark bl.a., at de trelandsarkiver kan samarbejde om løsningen afen række opgaver, og at man ikke i hverenhed skal have ekspertise på alle områder.

Statens Arkiver Årsberetning 2010 side 6

På en af enhederne kan man f.eks. udvikleekspertisen på formidlingsområdet og deleden med de øvrige enheder. Det samme gæl-der for bevaring og administration. Dennemodel sikrer højst mulig kompetence og effek-tiv udnyttelse af ressourcerne i alle enheder.

I forlængelse af etableringen af Statens Arkiver iVestdanmark er det overordnede ansvar for pri-vatarkivarbejdet i Statens Arkiver blevet samlethos arkivchefen for Vestdanmark. Med denmodel har Statens Arkiver fået en direktion, sombestår af rigsarkivaren og fem arkivchefer medoverordnede tværgående ansvarsområder.

Indflytning i Rigsarkivets nyemagasiner på Kalvebod Brygge

Slots- og Ejendomsstyrelsen overdrog den 1.juli 2009 de nye arkivmagasiner på Kalvebod

Brygge til Statens Arkiver. Frem til september2009 blev flytningen af arkivalier fra Rigs- ogLandsarkivet for Sjællands fjernmagasiner tilde nye magasiner forberedt. For at sikre, atder i forbindelse med indflytningen kunneforetages kvalitetssikring af flytteprocessensamt dækkende og kontrollerbar elektroniskpladsregistrering af de indflyttede arkivalier,blev der installeret store mængder af IT-udstyr. Samtlige reoler, fag, bærelag og hylderfik samtidig stregkoder – ca. 70.000 stregko-delabels i alt. Reolkoderne blev indskannet iStatens Arkivers arkivdatabase DAISY.

I begyndelsen af oktober 2009 kunne flyt-ningen af mere end 180.000 hyldemeter arki-valier fra Rigs- og Landsarkivets hidtidigemagasiner til Kalvebod Brygge påbegyndes.

Flytteperioden strakte sig over 17 måneder.Flytteentreprenøren Post Danmark påbegyndte

ArkivlederenLandsarkivet for Fyn

mv.Mads Peter Christensen

Arkivlederen Landsarkivet for

Sønderjylland mv.Hans Schultz Hansen

ArkivlederenLandsarkivet for

NørrejyllandJesper Thomassen

Arkivchefen for Vestdanmark

Steen Ousager

RigsarkivarenAsbjørn Hellum

ArkivlederenDansk Data ArkivSteen Ousager

ArkivlederenErhvervsarkivet

Lone Hedegaard Liljegren

Statens Arkivers ledelse i Vestdanmark

arbejdet i oktober 2009. Ved udgangen af2010 var der flyttet 161.751 hyldemeter arkiva-lier, og dertil en række særlige samlinger, nem-lig seglsamlingen, IT-arkivalier, såkaldte ENB-arkivalier (arkivalier af enestående nationalbetydning) pergamentsamlingen og mikrofilm-samlingen.Der er sideløbende med flytteoperationernegennemført kvalitetssikring af flytningerne.Stregkoderne på arkivalier er aflæst før, underog efter flytningen, der har omfattet lidt under2 millioner arkivæsker. Når arkivalierne erkommet på plads i de nye magasiner, indlæ-ses hylde- og arkivaliestregkoden, og arki-væsken og dens plads i magasinet er nudigitalt registreret i DAISY.

Flytningen blev planmæssigt afsluttet vedudgangen af 1. kvartal i 2011.

Nye magasiner vest for Storebælt

Også de vestdanske arkiver, Erhvervsarkivetog de tre landsarkiver i Viborg, Odense ogAabenraa, har oplevet mangel på magasin-plads. Ganske vist er forvaltningens produk-tion af papirarkivalier for nedadgående, menafleveringerne vil fortsætte endnu en årræk-ke. Først efter 2020 kan man regne med, atde sidste papirarkivalier vil være i hus ilandsarkiverne.

I landsarkiverne i Odense og Aabenraa harpladsproblemerne kunnet løses ved atudskifte de gamle stationære reoler medkompaktreoler. Alt i alt råder de to landsarki-ver nu over to supermoderne magasiner,hvorfra der vil kunne leveres arkivalier hurtigtog effektivt til brugerne. Ibrugtagningen afde mange nye kompaktreoler blev markeretmed en reception den 29. juni med delta-


FormidlingschefenRigsarkivet og

Landsarkivet for Sjællandmv.

Bevarings- ogkassationschefen

Arkivchefen for StatensArkivers enheder i

Vestdanmark

Økonomi- ogadministrationschefen Bygge- og flyttechefen

Rigsarkivaren

Rigsarkivet ogLandsarkivet for Sjælland

mfl.

Alle enheder iStatens Arkiver

Landsarkiverne i Viborg,Odense og Aabenraa

Dansk Data ArkivErhvervsarkivet

Statens Arkivers ledelse


gelse af medarbejdere, leverandører, flytte-firma m.m.

Der er i de to institutioner opført i alt 39.300hyldemeter nye kompaktreoler, således atkapaciteten er forøget med i alt 17.700 hyl-demeter. I samme anledning er der flyttetrundt på 25.000 hyldemeter arkivalier. I for-bindelse med flytningen fra gamle til nye reo-

ler er arkivalierne blevet stregkodede ogderes placering lagt ind i DAISY. Med denneoperation blev der således foretaget sikreregistreringer og vundet ekstra plads fordiarkivalierne nu er opstillet, så hver en hylde-meter kan udnyttes fuldt ud.

De to landsarkiver regner med at modtageca. 1.000 hyldemeter arkivalier fra statslige

LAOs nye kompaktreoleri fjernmagasinet efterreolombygning i 2010.Med DIP-behandlede

arkivalier i underetagen


myndigheder i gennemsnit pr. år. Dertil kom-mer, at arkiverne i 2011-12 skal modtagepapirarkivalierne fra de gamle amtskommu-ner, der nu er i regionernes varetægt. Ovenidette kommer afleveringer fra kommunerne. IOdense, hvor landsarkivets kapacitet er forø-get med 15.700 hyldemeter, skulle der væreplads til alle papirarkivalier fra det fynske. ILandsarkivet i Aabenraa er magasinkapaci´-teten trods de nye ekstra 2.000 hyldemeterallerede opbrugt. Manglen på magasinpladsudgør altså fortsat et problem.

I Viborg har opførelsen af et magasin på densåkaldte depotgrund lige ved siden af hoved-bygningen været planlagt. I slutningen af åretblev planen imidlertid opgivet, og der er i ste-det efter drøftelse med Kulturministeriet ogSlots- og Ejendomsstyrelsen valgt en såkaldtbarmarksløsning, dvs. opførelse af et maga-sin på ubebygget område. Det ny magasinforventes klart til indflytning i 2014.

Brugerundersøgelser

For at kunne udvikle de brugervendte ydelserog services indhenter Statens Arkiver informa-tion om brugeradfærd og ønsker gennem bru-gerundersøgelser. I 2010 gennemførtes toundersøgelser, dels en generel, der rettede sigmod alle brugere, dels en specialundersøgelsemålrettet de samfundsvidenskabelige forskere,der anvender forskningsdata fra Dansk DataArkiv. Rapporter med tilhørende handlingspla-ner kan i deres helhed læses på www.sa.dk.

Den generelle brugerundersøgelse

Formålet med den generelle brugerundersø-gelse, der gennemførtes i november, var delsat få tegnet en klarere brugerprofil, dels af fåbelyst brugernes benyttelse af og tilfredshedmed Statens Arkivers ydelser på nettet ogpå læsesalene.

Brugerundersøgelsen 2010 blev udformet somet elektronisk spørgeskema, der i en periodepå to uger poppede op, når brugerne gik ind

på www.sa.dk, www.sa.dk/arkivalieronline ogwww.sa.dk/ddd.Brugerundersøgelsen indbragte 10.060 svar.Skønsmæssigt var der i samme periode om-kring 42.000 besøgende på Statens Arkiversforskellige sites, Dansk Demografisk Databaseikke medregnet. Det kan således konstateres,at svarprocenten har været høj, ligesom under-søgelsen fortæller om et meget stort engage-ment hos brugerne – hvad de mange be-mærkninger, som blev medsendt, også viser.

Brugerundersøgelsen afdækkede to omtrentlige store grupper af brugere: dels de bruge-re, der både kommer på læsesalen og brugerStatens Arkivers digitale ydelser, dels de bru-gere, der udelukkende benytter de digitaleydelser. Undersøgelsen viste også indirekte,at kun meget få brugere slet ikke benytter sigde digitale muligheder, der stilles til rådighed.

Generelt viste brugerundersøgelsen stor til-fredshed med den service og betjening, somfås på læsesalene; især er brugerne megettilfredse med muligheden for at bestille arki-valier på læsesalene, samt med den mundt-lige vejledning, der ydes på læsesalene.

Statens Arkiver tilbyder i dag sine brugere enlang række services på hjemmesidenwww.sa.dk. Udover de egentlige databaserDAISY, Arkivalieronline og Dansk DemografiskDatabase findes der en lang række oplysning-er om slægtsforskning. På dette område vistebrugerundersøgelsen, at der især var stortilfredshed med muligheden for at kunne seindscannede kirkebøger på Arkivalieronline.Imidlertid kom rigtig mange brugere ogsåmed konstruktive forslag til, hvordan dedigitale ydelser kan forbedres og udviklesyderligere.

På baggrund af brugerundersøgelsen erder udarbejdet en handlingsplan, der delsskal drøftes med nogle nedsatte brugerrådog brugerne i det hele taget, dels anvendessom inspiration for den fremtidige udviklingog tilrettelæggelse af Statens Arkiversformidling og vejledning. Handlingsplanenlægger op til, at der foretages en række

mindre ændringer af Arkivalieronline samtDAISYs brugerflade. Som følge af handlings-planen blev log-in, der gav en række begræns-ninger i brugen af Arkivalieronline, fjernet frahjemmesiden.

DDAs brugerundersøgelse

Dansk Data Arkiv, DDA, gennemførte i 2010en brugerundersøgelse blandt sine kernebru-gere – de samfundsvidenskabelige forskere,der i perioden 2000-10 har arkiveret og/ellerrekvireret data hos DDA.

De samfundsvidenskabelige forskere adskillersig markant fra Statens Arkivers øvrige bru-gergrupper, bl. a. fordi de typisk bruger oggenbruger data mange steder fra forudenDansk Data Arkiv også Danmarks Statistik,Det nationale Forskningscenter for Velfærd,Det nationale Forskningscenter for Arbejds-miljø m.fl. og det var derfor hensigtsmæssigtat gennemføre en særlig undersøgelse.Brugerne blev inviteret til at besvare et web-baseret spørgeskema, hvilket 98 valgte atgøre. Det svarer til en svarprocent på 33,8 %,hvilket må siges at være tilfredsstillende.

Besvarelserne er altovervejende positive overfor datadeling generelt og DDAs virke i sær-deleshed. Den overordnede holdning til DDAkan kort beskrives således: DDA er en vigtigformidler af forskningsdata, som yder sikkerbevaring af data, men er for lidt synlig i forsk-ningsverdenen.

DDAs serviceydelser (arkivering, søgning ogbestilling af data) er lette at anvende. Der ergenerel tilfredshed med kvaliteten og anvende-ligheden af data rekvireret fra DDA, men udval-get af data kunne med fordel være større.

Forskerne anerkender vigtigheden af data-deling, skønt de dog finder det mere vigtigt forforskningen generelt, end for deres egenforskning. Deres altovervejende motivation tilat arkivere hos DDA er således, at andre kanfå glæde af data, mens mere egoistiskebevæggrunde ikke vinder genklang hos dem.


Denne incitamentstruktur er en udfordring forDDA, for skønt det selvfølgelig er prisværdigt,at forskerne primært arkiverer for andresskyld og ikke for deres egen, vil det værefremmende for arkiveringsaktiviteten, hvis for-skerne følte et personligt incitament. Udovermanglende personligt incitament er denvæsentligste barriere for at arkivere datahos DDA de – oplevede – høje krav til doku-mentation.

På baggrund af brugerundersøgelsens resul-tater har DDA igangsat en række initiativer.Medarbejdere fra DDA har bl.a. været pårundtur til landets samfundsvidenskabeligeinstitutter, dels for at øge synligheden iforskningsverdenen, dels for at styrke detinstitutionelle og ledelsesmæssige fokus påarkivering og genbrug af forskningsdata.

For at understøtte DDAs profil i danskforskningsinfrastruktur har DDA desudenintensiveret samarbejdet med andre centraleaktører på området. Det drejer sig om Detnationale Forskningscenter for Velfærd,Danmarks Statistik og Det ElektroniskeForskningsbibliotek. Desuden arbejdes derpå at skabe et tættere samarbejde medforskningsrådene.

Indtastning af folketællinger

Endnu engang er det lykkedes slægtsfor-skerne at få indtastet en hel folketælling, idetindtastningen af folketællingen for 1850 blevfærdiggjort. Det betyder, at Danmark nu harkomplette folketællinger fra 1787 til 1850samt 1885 i en database, der er gratis og frittilgængelig for alle i både indland og udland.I databasen Dansk Demografisk Database,DDD, kan man søge på navne, familieforhold,beskæftigelse, opholdssteder og alle de andreoplysninger, som de enkelte folketællingerindeholder. Færdiggørelsen blev markeret meden reception hos Dansk Data Arkiv den6. oktober, hvor rigsarkivar Asbjørn Hellumintroducerede forsamlingen for de opnåederesultater og perspektiverne heri.


Sidst på året udgav Dansk Data Arkiv alt det,der var indtastet af folketællinger på en DVD,både de færdige fra 1787 og frem til 1850,og de ufærdige fra 1855 og frem til 1921.Denne DVD erstatter alle tidligere udgivelseraf både de komplet indtastede og de påbe-gyndte folketællinger. Siden de første udgi-velser af de færdigindtastede folketællinger erder udført mange rettelser m.m. Den samledeudgave indeholder ca. 14 millioner poster.En lignende opgave med oplysninger frakirkebøgerne bliver videreført.Indtastningerne af folketællingerne og oplys-ninger fra kirkebøgerne bliver foretaget affrivillig arbejdskraft.

I marts 2010 blev hjemmesiden til NygaardsSedler officielt overflyttet til Dansk DemografiskDatabase. Nygaards Sedler er et indeks tilarkivalier, der indeholder oplysninger omjyske personer med særlige navne. Det erblevet særdeles populært blandt de mangeslægtsforskere, der nu ikke længere behøverat tage til Rigsarkivet eller Landsarkivet iViborg for at slå op i kartotekskortene.Sedlerne er digitalt affotograferet og indekse-ret af frivillige og er tilgængelige via Internettet.

DAISY i Provinsen

DIP står for DAISY-indtastning i provinsen,hvilket i denne sammenhæng betyder arki-verne vest for Storebælt. Målet med dettearbejde er, at arkivalierne her ligesom arkiva-lierne i arkiverne øst for Storebælt alle skalvære registreret i DAISY og søges og bestil-les via Internettet. DIP er den største samledeindsats for formidling og tilgængeliggørelse afarkivalier vest for Storebælt.

Årets resultat viser, at afdelingerne vest forStorebælt, samlet set er godt med – 89,8 %af arkivserier er nu inddateret. Der var bud-getteret 69,4 % af den samlede beholdning ihyldemeter. Desuden er 67,8 % af hyldeme-tervolumen for bind og pakker nu inddateret.Her var der budgetteret 39,9 %. Som resultataf denne indsats har Landsarkivet for Fynogså kunnet tage det digitale bestillingsmo-

dul i brug for over halvdelen af samlingernesvedkommende.

På Landsarkivet for Nørrejylland er der oven iden daglige indsats lagt nye planer for atkunne behandle 42.000 hyldemeter i løbet afde næste to år. Det er målet, at alle de arki-valier, som skal flyttes fra midlertidige maga-siner til det nybyggede magasin, derforventes taget i brug i 2014, er fuldstændigtregistreret inden overflytningen.

Rensning af digitale kirkebøgerfor cpr-numre

Efter at en bruger havde gjort Datatilsynetog Statens Arkiver opmærksom på, at derforekom nulevende personers cpr-numre i dekirkebøger, som Statens Arkiver har offentlig-gjort på Arkivalieronline, besluttede StatensArkiver sig for at fjerne alle cpr-numre fra defrit tilgængelige, digitaliserede kirkebøger.Samtidig blev 50 års tilgængelighedsfristenefter arkivlovens § 28 administrativt forlængettil 100 år for at sikre mod misbrug af cpr-numre via kirkebøgerne.

Da kirkebøgerne på Arkivalieronline er en af demest brugte kilder til slægtsforskning, kunne etsådant arbejde ikke gennemføres uden betyde-lige gener for Arkivalieronlines mange brugere.Det var derfor med stor glæde, at rigsarkivarAsbjørn Hellum den 20. marts 2010 kunnetakke ja til et tilbud fra foreningen DIS-Danmark, der organiserer over 5.000 slægts-forskere, om at forestå en del af arbejdet,således at dette kunne afsluttes hurtigst muligt.

Hen over sommeren kunne Statens Arkiverderfor sende omtrent 750.000 filer med digi-taliserede kirkebøger ud til i alt ca. 160 entu-siastiske medlemmer af DIS-Danmark, deralle havde meldt sig frivilligt til projektet. Depågældende fik særlig adgangstilladelse,bl.a. på det vilkår, at cpr-numre behandledesstrengt fortroligt.

De frivillige fandt i alt ca. 5.000 personnumre.Hvor mange af disse, der stammer fra nule-


vende personer er ikke undersøgt, men uan-set om der skulle være tale om et mindretal,er det alligevel af afgørende vigtighed, atsådanne potentielle trusler imod personsik-kerheden opdages, og at der reageres imoddem. Uden hjælp fra DIS-Danmark havdeden eneste mulighed været, at fjerne kirkebø-gerne fra Arkivalieronline på ubestemt tid,hvilket ville have været til stor gene for detitusindvis af brugere.

For Statens Arkiver har samarbejdet medDIS-Danmark været en entydig positiv ople-velse, og Statens Arkiver ser gerne, at derfremover bliver gennemført flere projekter isamarbejde med frivillige kræfter.

DIS-Danmark har da også allerede deltaget igennemgangen af yderligere 400.000 kirke-bogssider, som nu er lagt på Arkivalieronline,og flere samarbejdsprojekter er i støbeskeen.

Forseglede kasser i PrinsWilhelms og Prins Hans' arkiv

I forbindelse med udarbejdelsen af sin bog“Dommedag Als” søgte historikeren TomBuk-Swienty om tilladelse til at benytte KongChristian IXs og Prins Hans’ arkiver i Rigsarkivet.I Prins Hans’ arkiv fandtes imidlertid enrække forseglede pakker. Seglene måtte efterbestemmelserne for arkivet først brydes efterår 1961, 50 år efter prinsens død. Da ingenimidlertid havde efterspurgt indholdet, varpakkerne forblevet forseglede.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum kunne nu brydeforseglingen. Det viste sig også, at de doku-menter, som Tom Buk-Swienty efterspurgteikke befandt sig i prinsens, men i kongens arkiv.

Prins Wilhelms arkiv bestod ligeledes ligeledesaf et antal forseglede pakker, og fristen for for-seglingen var også her udløbet for år tilbage.

I de to prinsers arkiver er der bl.a. dagbøgerog breve, der fortæller om deres netværk iEuropa.

Som et led i forberedelsen til flytning afKongehusets arkivalier til Rigsarkivets nyesikkerhedsmagasiner på Kalvebod Brygge,blev de to prinsers arkiver pakket om ogregistreret.

Privatarkivudvalgets arbejde

Privatarkivudvalget, som er nedsat afKulturministeriet for perioden 2008-11,består af repræsentanter for de vigtigsteaktører på privatarkivområdet. StatensArkiver er i udvalget repræsenteret af rigs-arkivar Asbjørn Hellum som formand og afarkivarerne Kenn Tarbensen og Erik Nørr(sekretær).

Årets store begivenhed var åbningen i junimåned af den nye netbaserede privatarkiv-database DANPA 3. DANPA 3 indeholdermere end 800.000 poster, hvor den tidligereudgave kun indeholdt ca. 150.000 poster.

For første gang indeholder databasen ogsåfotografisk materiale. Fordi den nye udgaveaf privatarkivdatabasen indeholder data fralokal- og stadsarkiver (ARKIBAS-3 og -4),Statens Arkiver (DAISY), Kulturarvsstyrelsen(Museernes Samlinger/REGIN), Det kgl.Bibliotek, Frihedsmuseet, Arbejderbevægel-sens Bibliotek og Arkiv, Københavns Stads-arkiv samt Udvandrerarkivet, kan der nulaves søgninger i en væsentlig del af denprivate arkivalske kulturarv.

Privatarkivudvalget har nedsat en arbejds-gruppe, som skal undersøge mulighedernefor at videreudvikle privatarkivdatabasen.Målet er, at DANPA i fremtiden kan overgå tilen platform baseret på samsøgning online,hvorved det store arbejde med konverteringaf data kan undgås. Privatarkivudvalget hardesuden nedsat arbejdsgrupper til at arbejdemed indsamling af private e-arkivalier og medindsamling af forenings- og organisationsarki-valier. Dette arbejde ventes afsluttet i decem-ber måned 2011, så det kan afrapporteres iden endelig rapport til Kulturministeriet omPrivatarkivudvalgets virksomhed i 2008-11.


En af pakkerne fra PrinsHans arkiv, før forseglingenblev brudt(Foto: Anette Jensen)

I 2010 har Privatarkivudvalget været hørt iforbindelse med Statens Arkivers udarbej-delse af ”Bekendtgørelse om sidestilling afvisse institutioner med offentlige arkiver, forså vidt angår arkivalier, der er omfattet af lovom behandling af personoplysninger ogophavsretsloven”.

Ny bekendtgørelseom arkiveringsversioner

Statens Arkiver tog et nyt skridt i arbejdetmed at sikre det kildemateriale, der skabes afden digitale forvaltning, for eftertiden. 1. sep-tember 2010 trådte teknologisk tidssvarendeog moderniserede regler om arkiveringsver-

sioner af forvaltningens data og dokumenter ikraft. Blandt nyhederne er, at data fremoverskal afleveres i XML-opmærket form. StatensArkiver forventer, at det vil være en lettelse formyndighederne, at der ved aflevering af datatil arkiv nu kan anvendes nogle af de sammemetoder, som bruges ved andre typer afdataoverførsler.

Det er også blevet muligt at aflevere datafra GIS-systemer (geografiske informations-systemer). Til disse data har der hidtil ikkeværet et egnet arkivformat, men med udvik-lingen af en ISO-standard på området (GML)og en dansk udgave heraf, vurderes det, atdet nu er muligt at sikre bevaring af GIS-data.


Som det primære arkivformat for dokumen-ter fastholdes TIFF, da det er særdeles vel-egnet til langtidsbevaring. For en rækkedokumenttyper, f.eks. tegninger, kort ogfoto, vil det dog være muligt at opnå enpladsbesparelse ved at vælge at afleveredokumenterne i JPEG-2000. Statens Arkivermener fortsat, at der er så store problemermed PDF/A, og at det heller ikke med denye regler skal indføres som format til lang-tidsbevaring af digitale dokumenter.

For myndighederne vil den største ændringformentlig være, at bekendtgørelsen konkreti-serer og strukturerer kravene til den dokumen-tation, som skal følge med data ved afleveringtil offentligt arkiv. Tanken er, at en mere detalje-ret beskrivelse af den nødvendige dokumenta-tion vil gøre det enklere for myndighederne atforberede sig på afleveringsopgaven samtidigmed, at det vil forbedre kvaliteten af de mod-tagne arkiveringsversioner.

Den nye bekendtgørelse indebærer også ensproglig modernisering. Eksempelvis ændres”elektroniske arkivalier” til ”digitale arkivalier”.Ændringen understreger, at opgaven er atmodtage de arkivalier, som skabes af dendigitale forvaltning, hvorfor det anvendtesprog også former sig efter det, der benyttesi den digitale forvaltning.

Aflevering af amternes arkivalier

I forbindelse med nedlæggelse af amtskom-munerne blev der i 2005-2008 afleveret cirka10 km papirarkivalier til Statens Arkiver. Dervar tale om arkivalier, som i nogle tilfældestrakte sig helt tilbage til begyndelsen af1800-tallet, men hovedparten stammede fraamternes virke i 1970’erne og 1980’erne,hvor amternes opgaveområder blev udvidet.Sideløbende med afleveringen af papirarki-valierne blev data fra amternes it-systemerafleveret.

Der blev i 2006 indgået aftale om, at amter-nes papirarkivalier 1993-2006 overgik til femmidlertidige arkiver, de såkaldte mellemarki-

ver, der blev placeret hos regionerne. Aftalenudløber med udgangen af 2011. Der er der-for indgået en aftale om aflevering af debevaringsværdige arkivalier fra 1993-2006.Samtidig er der blevet udarbejdet og iværk-sat en plan, som skal sikre, at afleveringenkan være afsluttet til tiden, så mellemarkiver-ne kan lukke planmæssigt med udgangenaf 2011.

Mellemarkiverne er nu i gang med at klargøreaflevering af bevaringsværdige sager tilStatens Arkiver. Region Midtjylland og RegionSjælland har været i EU-udbud på afleve-ringsopgaven, og de to regioner har valgt detprivate firma Iron Mountain til at håndtereafleveringen. Region Hovedstaden har indgå-et en aftale med Statens Arkivers Indtægts-dækkede Virksomhed, der yder bistand tildet afleveringsforberedende arbejde. RegionNordjylland og Region Syddanmark håndte-rer selv det afleveringsforberedende arbejde.

En foreløbig opgørelse viser, at mellemarki-verne skal håndtere 17-18 km papirarkivalier,hvoraf cirka 10 km skal afleveres til StatensArkiver i løbet af 2010 og 2011.

Nye regler om bevaring og kassationaf kommunernes og regionernesarkivalier

Statens Arkiver udstedte i 2010 en nybekendtgørelse om bevaring og kassationaf arkivalier hos kommunerne, regionerne,sygehusene, de lokale videnskabsetiskekomiteer og regionale trafikselskaber.Reglerne omfatter de papirarkivalier og it-systemer, som er skabt efter kommunal- ogstrukturreformen. Der er også udarbejdetvejledningsmateriale til de nye bestem-melser.

Bestemmelserne sikrer, at fremtidens forske-re har en dækkende dokumentation af denaktivitet, der foregår i landets 98 kommunerog 5 regioner. Samtidig formindskes udgifter-ne til arkivering, fordi en række kommunaleog regionale it-systemer ikke længere skal


bevares, da de samme oplysninger bliverbevaret i statsligt regi.

De nye bestemmelser drager konsekvensenaf, at forvaltningen nu i overvejende gradforegår digitalt, og at der sker en omfattendeudveksling af data i de kommunale, regionaleog statslige it-systemer. Der er foretaget enkortlægning af informationsstrømmene indenfor den enkelte kommune og inden for denoffentlige sektor på landsplan.

Der åbnes mulighed for kassation af dokumen-ter i kommunernes og regionernes generelleESDH (Elektronisk Sags- og Dokument-håndtering)-systemer og fagsystemer.Kommuner og regioner kan dog fortsat vælgeat bevare deres digitale arkiver i deres helhed.

På sygehusområdet kasseres alle elektroniskepatientjournaler. I stedet bevares sygehusenespatientoplysninger via det fælles, nationalesystem E-journal SUP (Standardiseret Udtrækaf Patientoplysninger), som med tiden vilkomme til at omfatte alle patienter. Dermed vil

Sladjana Obradovic fraRigsarkivets indtægts-dækkede virksomhed ordnerarkivalier fra RegionHovedstadens mellemarkiv,inden de skal afleveres tilStatens Arkiver

alle fremtidige patientoplysninger blive totalbe-varet til gavn for forskning og slægtsforskere.Fra de seneste årtier bevares endvidere data ide kliniske kvalitetsdatabaser.

De nye bestemmelser er udarbejdet i samar-bejde med en arbejdsgruppe med deltagerefra Danske Regioner, KL – KommunernesLandsforening, og de kommunale arkivorga-nisationer.

K-udvalget

Udvalget vedr. bevaring, aflevering og til-gængeliggørelse af arkiveringsversioner afkommunale elektroniske arkivsystemer (K-udvalget) danner den overordnede rammefor samarbejdet mellem de forskellige kom-munale parter, herunder de kommunale arki-ver og Statens Arkiver. I udvalget har StatensArkiver lagt op til et intensiveret samarbejdeom udarbejdelse af vejledningsmateriale tilden kommunale forvaltning og kompeten-ceudvikling af arkivernes personale.


På den baggrund blev der udarbejdet etoplæg om en kommunal arkivhåndbog ogudkast til en vejledning om kommuner ogregioners aflevering til offentlige arkiver. Derblev endvidere afholdt kurser i nye typersagsbehandling samt implementering af dennye bekendtgørelse om arkiveringsversioner.Derudover drøftede K-udvalget bl.a. de nyebevarings- og kassationsbestemmelser forkommuner og regioner, den nye bekendtgø-relse om arkiveringsversioner og StatensArkivers tilsyn med kommunerne.

Samarbejde med kommunerog regioner

Statens Arkiver har et tæt og konstruktivtsamarbejde med kommunerne og regioner-ne, som især trækker på Statens Arkiversekspertise indenfor organisering af journalise-ring og arkivering. Nu hvor de fleste kommu-ner er nået langt med behandling af papir-arkiverne, er der især fokus på håndtering afde digitale arkivalier.

I K-udvalget er der etableret et mere formali-seret samarbejde med deltagelse af KL,Danske Regioner og de såkaldte § 7-arkiver,der dækker over offentlige arkiver i kommu-nalt regi, som arkiveringslovens § 7 muliggør.I 2010 er samarbejdet med kommunerneblev styrket med direkte møder mellemStatens Arkiver, repræsentanter for § 7-arki-verne og KL.

Tilsyn med kommunerne

Ved de tilsyn med kommunernes arkivfor-hold, som blev gennemført i forbindelsemed kommunalreformen, kunne det konsta-teres, at kommunerne havde en række ude-ståender i forhold til aflevering af digitalearkivalier. Blandt andet gjaldt det, at enbetragtelig del af kommunerne ikke havdebesluttet, hvilket offentligt arkiv, der skalmodtage arkiveringsversioner af den pågæl-dende kommunes bevaringsværdige dataog digitale dokumenter.

På den baggrund blev det besluttet atholde et mindre, opfølgende tilsyn, der pri-mært skulle sikre, at alle kommuner indhen-ter det forsømte, samt at afleveringsmodnedata rent faktisk bliver afleveret til offentligtarkiv.

Resultatet af tilsynet viste, at langt flere kom-muner end før nu har taget stilling til, hvilketoffentligt arkiv der skal modtage deres arkiva-lier. Kun 11 kommuner mangler pr. septem-ber 2010 at tage stilling, mod 41 ved senestetilsyn.

Der er afleveret næsten 1.000 arkiverings-versioner af data fra kommunerne til offentligtarkiv. Tilsynet viste dog også, at der fortsat eret betragteligt efterslæb. Specielt hvad angårdata og dokumenter fra kommunernesESDH-systemer er kommunerne ved atopbygge en pukkel af udestående aflevering-er, hvilket giver anledning til bekymring.Statens Arkiver vil derfor som opfølgning påtilsynet vurdere, hvorledes denne arkivmæs-sige udfordring skal gribes an, så også dendigitale kulturarv, som kommunerne skaber,kan bevares for eftertiden.

Årets modtagelser 2010 – fleredigitale data end papirarkivalier

Arbejdet med modtagelse af papirarkivalierfra domstole og politikredse fortsatte i 2010.Derudover er der bl.a. modtaget arkivalierfra universiteterne og stifterne.

Mængden af de digitale arkivalier, der mod-tages, er nu større end mængden af papir-arkivalier. Det vil sige, at hvis man printede dedigitale arkivalier ud, som blev modtaget i2010, vil de fylde flere hyldemeter end depapirarkivalier, der blev modtaget samme år.Der blev modtaget ca. 9 terabytes data ogdokumenter. Til sammenligning udgør alletidligere afleveringer af digitale arkivalier ca.13 terabytes. Med andre ord er digitalisering-en i hastig fremmarch.


Uhjemlet kassation

Statens Arkiver har i stigende omfang op-levet, at bevaringsværdige arkivalier er blevetkasseret. I henhold til arkivloven må offentligemyndigheder kun kassere arkivalier, hvisStatens Arkiver har givet lov.

Det stigende antal uhjemlede kassationer afpapirarkivalier er formentlig et udtryk for, atpapirarkivalierne med myndighedernes over-gang til digital forvaltning er begyndt at gå iglemmebogen. Det kan f.eks. betyde, at arki-valierne ikke kommer med, når myndighedenskal flytte. Uhjemlet kassation af data skertypisk i forbindelse med, at et system blivertaget ud af drift, og data, som myndighedenikke længere har brug for, bliver slettet.

Statens Arkiver er som modtræk begyndt atoffentliggøre sager om uhjemlet kassation påsin hjemmeside.Med hjemmesiden har Statens Arkiverønsket at minde myndighederne om deresforpligtelser overfor arkivlovgivningen og gøre

dem opmærksom på konsekvenserne af attilsidesætte bevaringsforpligtelsen.

Digitalbevaring.dk

Både i offentligt og privat regi vokser mæng-den af digitale billeder, film, lyd- og tekstfilerog andre data eksplosivt. En del af data-strømmen ender hos kulturbevaringsinstitu-tionerne, som skal holde styr på nutidenskulturarv for fremtidige generationer. DetKongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, StatensArkiver og Det Danske Filminstitut har derforfået solid erfaring med digital bevaring. Defire institutioner er gået sammen for at deleud af deres viden om digital bevaring, og hari den forbindelse lanceret hjemmesiden digi-talbevaring.dk.

Hjemmesiden formidler den viden og de erfa-ringer, institutionerne har opnået gennemderes arbejde med bevaring af den digitalekulturarv. Målgruppen er arkiver, bibliotekerog museer, der allerede arbejder med eller

Når myndighedernekasserer arkivalier, somStatens Arkiver har bestemttil bevaring, går kildernetil fremtidensDanmarkshistorie tabt

planlægger at arbejde med digital bevaring.Almindelige borgere kan også få gode ideertil, hvad man skal tænke over, og hvad mankan gøre for digitalt at bevare sine minder.Hjemmesiden bringer artikler om digital beva-ring, skrevet af eksperter på området. Denbliver hele tiden holdt ajour med udviklingeninden for digital bevaring, og annoncerer bl.a.møder og konferencer. Det er planen, atsiden løbende vil blive udbygget i forhold tilde emner, målgruppen efterspørger.

Omkostningsmodel for digitallangtidsbevaring

Statens Arkiver færdiggjorde i 2010 sammenmed Det Kongelige Bibliotek anden halvdelaf projektet med at etablere en omkostnings-model for digital langtidsbevaring. Arbejdethar kortlagt og estimeret de faktorer, sompåvirker udgifterne til arkivering.Omkostningsmodellen vil bl.a. kunne brugesi planlægningen af Statens Arkivers viderearbejde med langtidsbevaring af digitale data.

Bit-magasin

I 2010 gik Statsbiblioteket, Det KongeligeBibliotek og Statens Arkiver i gang med for-beredelserne til etableringen af et fælles bit-magasin, som kan sikre en omkostnings-effektiv bevaring af institutionernes samlingeraf digitale data. Bit-magasinets opgave bliverkun at sikre den fysiske bevaring af data iegnede lokaler. Opgaven med at sikre at dataogså fremover kan læses (logisk bevaring)ligger stadig hos de enkelte institutioner. Bit-magasinet forventes færdigetableret medudgangen af 2011, og det forventes, at bl.a.andre kulturbevaringsinstitutioner kan købeplads i magasinet.

Evaluering af Format- ogStrukturkonverteringsprojektet

Statens Arkiver undersøger løbende, hvordanfremtidige migreringer af samlingen af digitale

arkivalier kan foregå. Som led i dette projekter det tidligere gennemførte Format- ogStrukturkonverteringsprojekt (FSK) blevetgrundigt evalueret for at udnytte erfaringerneog lette og effektivisere arbejdet med frem-tidige migreringer.

FSK-projektet havde til formål at føreRigsarkivets samling af digitale data op tilden nuværende bevaringsstandard.Samlingen omfatter data fra starten af1960’erne – data, som var i fare for at gåtabt på grund af teknologisk forældelse. Enstandardisering skulle gøre det nemmere athåndtere de førhen så forskelligartede digitalearkivalier, både i forbindelse med tilgængelig-gørelse og fremtidige migreringer.

Evalueringen viser, at redningsaktionenlykkedes til fulde. Statens Arkiver kan nu,som den første bevaringsinstitution i verden,bryste sig af at have fuldført et projekt af denart og de dimensioner: De migrerede digitalearkivalier udgjorde i alt cirka 1,7 terabytesdata og dokumentation, bestod af 11.187filer, lå i knap 200 forskellige databasestruk-turer og udgjorde over 2.000 arkiverings-versioner.

Udover at gøre brug af evalueringsrapportenom FSK-projektet til planlægning af egne,lignende projekter i fremtiden, vil StatensArkiver præsentere rapporten både i nationa-le og internationale fora, som vil kunne dragenytte af Statens Arkivers erfaringer.

Dansk Data Arkiv Sundhed

DDA Sundhed indhenter og arkiverer sund-hedsvidenskabelige data og videreformidlerdisse til forskningsformål. Målet er, at enhe-den og dens metoder bliver det selvfølgeli-ge valg i danske forskningsmiljøer forbevaring og formidling af forskningsdata påsundhedsområdet. DDA og Statens Arkiverskal således være med til at styrke dansksundhedsforskning på samme måde somdet sker på det samfundsvidenskabeligeområde.


Enheden er begyndt på en ny fireårig projekt-periode (2010-2013). Her fortsætter de alle-rede iværksatte aktiviteter på det epidemio-logiske område. I 2010 blev der påbegyndtet arbejde med at øge DDA Sundheds synlig-hed i de kliniske forskningsmiljøer.

DDA Sundhed har i 2010 indgået kontraktmed forskere bag henholdsvis ”Den DanskeSygeplejerskekohorte” og ”Småbørns Kost ogTrivsel”. Kontrakten skal sikre korrekt doku-mentation og aflevering af data. Der er ogsåetableret et rådgivende team bestående af tresundhedsvidenskabelige forskere og læger,som vejleder enheden. Deres viden om allere-de eksisterende datamaterialer, dels om nyeforskningsprojekter, der vil producere relevantedatamaterialer, vil være værdifuld for DDA.

DDA Sundheds samling bestod ved udgang-en af 2010 af mere end 500 unikke, sund-hedsvidenskabelige materialer, hvoraf 52 blevmodtaget og arkiveret i 2010. Samlingen blevbl.a. forøget med data fra en landsdækkendedatabase vedrørende rygestopaktiviteter(Rygestopbase 2001), samt datamaterialerfra forskningsprojekter med bevilling fra DetFrie Forskningsråd, Sundhed og Sygdom.

Tre patientforeninger bidrog også til samling-en ved at aflevere materiale om specifikkepatientgruppers levevilkår, livsstil og rehabili-tering. Alle de arkiverede datamaterialer ersøgbare via DDAs søgekatalog på nettet. Detøger muligheden for, at de kan blive et kvalifi-ceret grundlag for ny sundhedsvidenskabeligforskning.

I 2010 modtog DDA Sundhed 27 bestillingeraf forskningsdata til analytiske formål i nyeforskningsprojekter. Bestillingerne blevbehandlet i overensstemmelse med primær-forskerens/donors anbefalinger og adgangs-kriterier. Området udviste en klar vækst iforhold til tidligere år.

DDA Sundhed vil i årene 2010-2013 blivefinansieret med 3,3 mio. kr. årligt afMinisteriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.

Projekt Digitale Private Arkivalier

De fleste informationer skabes, kommunike-res og lagres nu digitalt. Det gælder ogsåfor private arkivskabere, som f.eks. virksom-


Forsiden påDigitalbevaring.dk

heder, organisationer, foreninger og enkelt-personer.

Siden slutningen af 1970’erne er der afleve-ret flere tusinde systemuafhængige arkive-ringsversioner af offentlige data til deoffentlige arkiver, mens der fra private arkiv-skabere stort set ikke er afleveret digitalearkiver. Det hænger sammen med, at afleve-ring af private arkiver sker på frivillig basis,samt at aflevering af digitale private arkiverskal ske i form af systemuafhængige arkive-ringsversioner. Dette er en ressourcekræ-vende indsats både for den afleverendeprivate arkivskaber og fra det modtagendearkiv. Der er således en række barrierer foraflevering og dermed bevaring af digitaleprivatarkiver.

For at tilskynde og understøtte aflevering afdigitale private arkiver til de offentlige arkivergennemfører Statens Arkiver 2009-2012 etpilotprojekt, Projekt Digitale Private Arkivalier,som har til formål at udvikle metoder ogværktøjer til indsamling af digitale private arki-valier. Disse værktøjer skal frit stilles til rådig-hed for arkivskabere og arkivinstitutioner.Projektet skal også høste konkrete erfaringermed indsamling og bevaring af en rækkeprivate digitale arkivalier fra både personer,foreninger og erhvervsliv.

Projektet har indtil nu udviklet tre basale it-værktøjer, nemlig SABA Kopiering, SABAArkivalie og SABA Arkiv. SABA Kopieringanvendes til at udvælge og kopiere de digita-le data, der ønskes afleveret til et arkiv, SABAArkivalie anvendes af det modtagende arkivtil at producere en systemuafhængig arkive-ringsversion af de modtagne data i henholdtil Statens Arkivers regler, mens SABA Arkivbruges til læsning af dokumenterne i arkive-ringsversionen.

De tre programmer blev præsenteret forarkivinstitutionerne på et seminar påErhvervsarkivet i maj 2010 og frigivet officieltden 15. oktober 2010, således at SABAKopiering frit kan downloades på www.sa.dk.SABA-programmerne har allerede givet de

første erfaringer med indsamling af digitalearkiver og produktion af arkiveringsversioner,heraf fra en række af enkeltpersoner og min-dre organisationer.

Årets konserveringer

De traditionelle konserveringsopgaver forStatens Arkiver bliver udført på Det Kgl.Biblioteks bevaringsafdeling. Fra det forløbneårs afsluttede konserveringsopgaver skalomtales to:

- Københavns Universitets første statutfra 1479 (Liber Statutorum UniversitatisHauniensis)

- Pave Gregorius IX’s privilegiebulle tilSorø Kloster fra 1228

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479og fik i den anledning en statut fra ærkebi-skop Jens Bostrup i Lund. Statutterne varuniversitetets love, som rektor, lærere og stu-derende skulle følge, og de blev udarbejdetmed inspiration fra statutterne fra universite-tet i Køln.

De første syv sider indeholder edsformularer,starten af de fire evangelier samt et billede afkorsfæstelsen. Disse sider blev brugt vededsaflæggelser i forbindelse med tiltrædelseaf hverv samt ved domshandlinger. Tydeligefingeraftryk, især fra tommeltot, ses påedsopslaget med billedet af Kristi korsfæst-else – det er fingeraftryk fra nogle af de lær-deste mænd fra senmiddelalderen.

I 1800-tallet blev håndskiftet indbundet, og iden forbindelse blev de tre yderkanter beskå-ret med omkring 1 cm. Det ses tydeligt påbilledet af korsfæstelsen, hvor den øverstetekstfane og den nederste cirkel med kors erbeskåret.

Ved konserveringen er bindet fra 1800-talletfjernet, håndskriftet er genhæftet, og mindrehuller og revner i pergamentet er udfyldt.Håndskriftet er 15 x 19,5 cm. og kun ¾ cm tykt.


Pave Gregorius IX (pave 1227-1241) udsted-te i 1228 privilegier til Sorø Kloster i ensåkaldt bulle, der er et brev med det pave-segl af metal, som altid blev hæftet påpavens breve. Cistercienserklosteret i Sorø fikop gennem middelalderen skænket storejordbesiddelser, og det var omkring 1500formentlig landets rigeste kloster. Efter refor-mationen i 1536 fik klosteret lov til at beståtil 1580, hvorefter dele af klosterets perga-mentbreve blev genanvendt.

Pergament var et kostbart materiale, ogderfor blev pave Gregorius IX's bulle fra1228 brugt til bogbind med den ubeskrevne

bagside som bindets yderside. På et tids-punkt blev bogbindet slidt igennem, og tek-sten fra pavebullen blev synlig. I nyere tider bindet fjernet fra bogen, så man igen kanse den originale pavebulle.

I dag ses det tydeligt, at pergamentet blevbeskåret i kanten, da det skulle bruges tilbogbind, og paveseglet eksisterer ikke læn-gere. Sliddet på bindet har desværre ødelagten del af teksten, og håndfedt, fugt og snavshar skjoldet og skændet pergamentet og ble-get teksten, men hovedparten af teksten kanstadig læses.


Efter konservering.Edsopslaget medoprindelige mørkefingeraftryk fra isærtommeltot.Der er lagt stor vægtpå at bevare dissehåndaftryk


Pave Gregorius IX's bullefra 1228 blev efter reforma-tionen skåret til og brugtsom bogbind

Pergamentet er i dag bærer af to historier,dels de pavelige privilegier fra 1228, dels etudtryk for den efterreformatoriske foragt forden gamle katolske kirkeordning.

Ved konserveringen er pergamentet blevettørrenset. Spændinger i pergamentet erfjernet ved først at lægge pergamentet ifugtkammer og dernæst i stræk og pres iop til 3 uger. Endelig er visse huller og rev-ner udfyldt. Trods behandlingen er foldernestadig tydelige og afspejler pergamentetshistorie.

Kongelige våbener

Rigsarkivet tager lejlighedsvis stilling tilKongehusets brug af våbener.

Den kgl. Mønt prægede i 2010 særlige møn-ter i anledning af Dronning Margrethes 70 årsfødselsdag den 16. april. Mønterne barDronningens portræt på forsiden og det kgl.våben på bagsiden i værdierne 20, 500 og1.000 kr. Det kronede skjold, der var tegnetaf kgl. våbenmaler Ronny Andersen i sam-arbejde med Rigsarkivet, blev gengivet påen baggrund af margueritter. I løbet af 2011vil der blive præget 10- og 20-kroner med

Mønt præget i anledning afDronningens 70 års fødselsdag

Prinsesse Maries våben kombineret med Prins Joachimsi Frederiksborg Slotskirke


det lille rigsvåben, der ligeledes er tegnet afRonny Andersen.

For Prins Joachims gemalinde PrinsesseMarie, der blev ridder af Elefantordenen i2008, har Ronny Andersen komponeret etalliancevåben og et våben for Prinsessensfar Alain Cavallier som storkors afDannebrogordenen. Hovedfiguren er en ryt-ter, der hentyder til slægtsnavnet. I faderenstilfælde er rytteren omgivet af tre liljer. IPrinsessens skjold er rytteren omgivet aftre hjerter med liljeformet indskæring. Liljenblev især brugt i Frankrig i monarkiets tid.Hjerter omgiver løverne i det danskerigsvåben. Rigsarkivet har bistået vedden fagheraldiske beskrivelse af våbenerne.I de foregående år har der været anledningtil at tage stilling til våbener for Kronprins-esse Mary og for Prinsesse Alexandra i sinegenskab af grevinde af Frederiksborg.

Seminar om ny offentlighedslov

Spørgsmål om den offentlige forvaltningsdokumenter behandles i såvel offentligheds-loven som arkivloven, men fra forskelligevinkler. Arkivloven skal sikre eftertiden videnom forvaltningens arbejde og dermed om detdanske samfunds indretning; offentligheds-loven sikrer offentlighedens ret til aktindsigt ide offentlige myndigheders arbejde her og nu.

Begge tjener altså væsentlige demokratiskeformål, og der er en god sammenhængmellem offentlighed i forvaltningen og sikringaf fremtidens arkivalier. På flere punkterbehandler de to love de samme problem-stillinger og benytter beslægtede begreber,bl.a. i spørgsmålet om overholdelse af “godforvaltningsskik”. Der er således sammenfaldi betydningen af begreber som “dokument”og “sag”, og i beskrivelser af databasers ind-hold og anvendelse. Endelig er der ligheder iteksternes behandling af spørgsmålet ominddragelse af selvejende institutioner, for-eninger som Kommunernes Landsforeningog Danske Regioner samt elforsyningsvirk-somheder og naturgasselskaber.

Disse emner blev behandlet ved et seminar iStatens Arkivers Bevarings- og Kassations-afdeling. Afdelingsforstander Oluf Jørgensen,Journalisthøjskolen, og kommitteret JonAndersen, Folketingets Ombudsmand, derhar været henholdsvis medlem af og sekre-tær for Offentlighedskommissionen gavengagerede og indsigtsfulde indlæg, somefterfølgende blev kommenteret og diskute-ret. Offentlighedskommissionen, som isærbestod af embedsmænd fra ministerierne ogrepræsentanter for pressen (men ikke fraarkivvæsenet), blev nedsat i 2002 og afgavsin betænkning i november 2009.

MMønnt pprrææggeet i aannleddniing aaffDDroonnniinngens 70 årrs fødseelsdag

PPrrinnseesssee Maariess vvåbenn kkoommbbinneret med PPrinss JJooaacchiimmssii Frreederiiksboorg Slloottskirke


Internationalt samarbejde

Samarbejdet mellem arkivvæsenerne i denordiske lande er omfattende og foregår påalle niveauer. Måden man i de nordiske landeløser de væsentlige samfundsopgaver, somarkiverne har, ligner hinanden. På det strate-giske niveau arbejder Rigsarkivet tæt sam-men med de fire rigsarkivarer fra Findland,Sverige, Norge og Island, som mødes til sær-lige møder en til to gange om året. I 2010 har der været to møder mellem de NordiskeRigsarkivarer i hhv. København og iReykjavik. Digitalisering, synliggørelse af arkiverne, bevaring og magasinering samtprivatarkivarbejdet i de nordiske lande varhovedtemaerne for møderne.

På arkivarniveau tager det tætte samarbejdebl.a. form af studeiebesøg, specialistsemina-rer og benchmarking. I 2010 har fokus væretpå de nordiske landes opgaver og arbejdemed heraldikken og derudover på privatarkiv-området. Det praktiske samarbejde og spar-ringen spiller en væsentlig rolle i forbindelsemed udviklingen af arkivvirksomheden i de nordiske lande.

På europæisk plan mødes rigsarkivarerne iThe European Board of National Archivists(EBNA). EBNA mødes to gange årligt underledelse af det land, som har EU-formands-skabet. Ved møderne drøfter rigsarkivarernede strategiske spørgsmål vedr. deres opga-ver og tjenester som f.eks. bevaring af elek-troniske registre, digitalisering, tyveri ognaturkatastrofers konsekvenser for arkiverosv. Arkivernes bidrag til Europeana via APE-net har også i år været et vigtigt tema påmøderne. I 2010 blev møderne afholdt iMadrid og i Bruxelles.

I april deltog tre medarbejdere fra StatensArkiver med oplæg på konferencen ECA2010 (European Conference on DigitalArchiving), som blev afholdt i Geneve.Arkivchef Kirsten Villadsen Kristmar og spe-cialkonsulent Mette Hall-Andersen gav etpaper om kassation i ESDH-systemer, menschefkonsulent Jan Dalsten Sørensen præ-senterede de nye danske regler for arkive-ringsversioner af digitale arkivalier.

Chefkonsulent Anders Bo Nielsen deltog iseptember i en ekspertkonference i Holland

De nordiske rigsarkivarer påbesøg hos den islandske

præsident i forbindelse medrigsarkivarmødet i Reykjavik

i december. Fra venstre: Ólafur Ásgeirsson,

Björn Jordell, præsident Ólafur Rangar Grímsson,

Asbjørn Hellum, Jussi Nuorteva og

Ivar Fonnes


Stemningsbillederfra ECA 2010

om omkostningsmodeller for bevaring afdigitalt materiale. Her præsenterede handet arbejde, som Statens Arkiver og DetKonge-lige Bibliotek har udført vedrørendeberegning af omkostningerne ved at mod-tage og bevare digitalt materiale på langtsigt.

Derudover har forskellige medarbejdere fraStatens Arkiver deltaget i en række interna-tionale konferencer med henblik på at sikre,at Statens Arkivers har en opdateret videnom de nyeste metoder og standarder indenfor digital arkivering.

Endelige deltager Statens Arkiver i internatio-nale samarbejdsfora vedr. digital arkivering,herunder OpenPlanetsFoundation, somviderefører resultaterne fra det europæiskePlanets-projekt, og DLM Forum Foundation,som er et EU-baseret samarbejdsforum forarkiver og it-leverandører.

Cessda Eric

CESSDA (Counsil og European SocialScience Data Archives) er en sammenslut-ning af europæiske dataarkiver, der alleredeudgør en central forskningsinfrastruktur forsamfundsvidenskab. En påtænkt opgrade-ring til CESSDA ERIC (European ResearchInfrastruCture) skal yderligere understøtteeuropæisk udveksling af data inden for sam-fundsvidenskabelig, sundhedsvidenskabeligog humanistisk forskning.

Som medlem af CESSDA har Dansk DataArkiv været aktivt involveret i bestræbelsernepå at få en opgradering, og har også bidra-get til den rapport, der ligger til grund for enkommende ansøgning til EU-kommissionen.Det sker i henhold til EU’s 7. rammeprogramom etablering af en sådan europæisk forsk-ningsinfrastruktur. Denne vil bl.a. indebærefælles portal, teknisk platform, standarder,oversættelser og teknisk og uddannelses-mæssig hjælp til medlemslandene m.m.Ideen er, at forskeren, uanset hvor vedkom-mende befinder sig, ikke skal spekulere over

tekniske og sproglige problemer, men kanhenvende sig ét sted.

I eftersommeren 2010 nedsattes en styre-komite, der skulle forberede ansøgningenog det kommende arbejde i infrastrukturen.De lande, der bliver medlemmer, skal selvfinansiere driften via medlemsbidrag. Norgeog Tyskland har dog allerede tilbudt over denæste fem år at tegne sig for en hovedpart;13 lande forventes at ville deltage fra begyn-delsen.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen harudpeget arkivchef Steen Ousager til at siddei styrekomiteen, der foreløbig har afsluttet sit forberedende arbejde i januar 2011 – doguden at Danmark endnu har truffet beslut-ning om medlemskab. Spørgsmålet er ble-vet koblet til spørgsmålet om denudformning, en dansk national forsknings-infrastruktur skal have fremover.


Forsiden af bogenRegnskabshistorie –Erhvervsregnskaber

som kilder i historieforskningen

Statens Arkivers forskning i 2010

Forskerne på Statens Arkiver var i 2010 efter-tragtede som bidragydere til historiske jubi-læumsværker. Fire arkivarer medvirkede vedtrebindsværket Ribe Bys historie, der udkomved byens 1300-års-jubilæum. JørgenMikkelsen skrev om erhvervslivet under Ribeslange krise 1660-1850, Jeppe Klok Dueundersøgte befolkningsudvikling, husstands-struktur og arbejdsliv 1850-2010, mensChristian Larsen skrev om uddannelse ogLeif Hansen Nielsen om håndværk og industrii samme tidsrum. I bogen Stiftet og byen,udgivet ved Viborg Stifts 950-års-jubilæumskrev Michael H. Gelting om grundlæggelsenaf Viborg Stift og den danske kirke i 1100-tal-let, mens Steffen E. Jørgensen behandledevejnettets betydning for Viborgs udvikling. Til Danmarks Privatskoleforenings vægtigetobindsværk Realskolen gennem 200 år leve-rede Erik Nørr og Christian Larsen talrigebidrag om forskellige sider af realskolens his-torie. Sidstnævnte var tillige værkets redak-tør. Peter Fransen skrev hovedbidraget tilbogen Direktoratet for Kriminalforsorgen1910-2010. Henvendelserne til arkivernesforskere om medvirken er udtryk for, at de påderes felter har opnået en ekspertstatus,som er synlig i omverdenen.

Statens Arkivers forskning følger også egneprioriteringer. Et stærkt udtryk herfor var i2010 udgivelsen af bogen Regnskabshistorie– Erhvervsregnskaber som kilder i historie-forskningen.

Erhvervsarkivet udgav også i 2010Erhvervshistorisk Årbog, hvori Jørgen Finkvidereførte udviklingen af en erhvervshistoriskteori med en artikel om vækst og konjunktur,mens Kenn Tarbensen medvirkede til udgi-velse af bogen Industriminder i det gamleAarhus.

En også internationalt helt enestående regn-skabsserie hidrører fra Øresundstolden. ErikGøbel og Leon Jespersen har bidraget medartikler om hhv. Øresundstoldens arkivalier ogØresundstolden og Roskildefreden 1658 tilantologien Tolden i Sundet – Toldopkrævning,politik og skibsfart i Øresund 1429-1857. ErikGøbel har endvidere medvirket ved digitalise-ringen af regnskaberne, som sker i hollandskregi.

Nazitid og besættelsen var også i 2010 etemne for forskerne ved Statens Arkiver.Morten Andersen og Hans Schultz Hansenbidrog med artikler hhv. om krisebevægelserog Grænsesognenes Danske Samfund tilbogen Sønderjylland i 1933. Peter Birkelundstod nærmest ene mand for årgang 2010 af Frihedsmuseets Venners årsskrift om rejsende i sabotage, ”Den jyske rejsegruppe1944-45”.

Regnskabshistorie

Erhvervsarkivet udsendte bogen Regnskabs-historie – Erhvervsregnskaber som kilder ihistorieforskningen. Bogens 464 sider er resul-tatet af et større forskningsprojekt, der mod-tog støtte fra Kulturministeriets UMTS-midler,og blev udført af nuværende og tidligere arki-varer. Bogen blev præsenteret ved en velbe-søgt reception i Erhvervsarkivets Store Sal 8.december, hvor rigsarkivar Asbjørn Hellum ogarkivchef Steen Ousager begge talte. Der er tale om den første samlede fremstilling


Plakat fra seminar om, hvordan historien om slaveriog slaveriets ophør kommertil fysisk udtryk i forskelligelande

af regnskabshistorie på dansk, og som under-titlen siger, er emnet primært danske erhvervs-historiske regnskaber og deres nytte somhistoriske kilder.

I såvel Erhvervsarkivet som andre arkivinstitutio-ner står der mange hyldekilometer regnskabs-bøger fra et væld af store og små virksomhedergennem tiderne. Generelt bliver dette omfatten-de materiale sjældent anvendt. For at råde bodpå dette rummer Regnskabshistorie – Erhvervs-regnskaber som kilder i historieforskningen ud-over hovedkapitlerne om regnskabsvæsenets historiske udvikling også en række cases medeksempler på anvendelsesmuligheder. Bogenindeholder også en forklarende ordliste over enrække bogføringsmæssige begreber gennemtiderne. Det har således været ambitionen, atbogen både kan være en håndbog ved benyt-telsen af de store samlinger, og samtidig væreen inspiration og tilskyndelse til at benytte ogudforske fortidens regnskaber. Udgivelsen blev støttet af en række fondem.fl. Bogen er redigeret af Kristin BrøggerJensen, Lone Hedegaard Liljegren og KennTarbensen.

Slaveseminar

Statens Arkiver har siden 2007 deltaget somofficiel partner i det EU-finansierede forsknings-projekt "Slave Trade, Slavery, Abolitions andtheir Legacies in European Histories andIdentities". Den 8. september 2010 afholdtesi Rigsarkivet en international workshop forprojektets deltagere. Arrangementet, derogså var åbent for andre interesserede fag-folk, fandt sted under overskriften "ImaginingSlavery: National Representations of theHistory of Slavery and Abolition". Det vararrangeret af seniorforsker Erik Gøbel,Rigsarkivet. Der blev givet ni spændendepapers fra britiske, amerikanske, schweizis-ke, nederlandske, franske og danske slave-forskere. Bidragene vil blive publiceret i 2012af det britiske forlag Pickering & Chatto.Gæsterne opholdt sig i København tre dageog blev grundigt introduceret til byen og densvidenskabelige institutioner.

Nordisk Arkivnyt

Den 1. januar 2010 overtog Danmark for en5-årig periode hovedredaktionen af NordiskArkivnyt. Da tidsskriftet blev startet for over50 år siden, var der tale om et dansk blad,men gradvist udviklede det sig til et nordisk.Det havde en dansk redaktør frem til slut-ningen af 1980erne, men i de seneste 20 århar hovedredaktionen været på skift i allenordiske lande. I årets løb er der sket nogleændringer bl.a. med hensyn til layout, og ind-holdsmæssigt er der blevet bragt flere fælles-nordiske, komparative temaartikler.Redaktionen har arbejdet med en revision afden nordiske arkivstatistik, og drøftet, hvor-dan bladet kan tilføres mere debatstof.

Landsarkivetfor

Sjælland

Rigsarkivet LandsarkivetforFyn

Landsarkivetfor

Nørrejylland

Landsarkivetfor

Sønderjylland

Erhvervs-arkivet

*)4.937Modtagelse af arkivalieropgjort i hyldemeter

Tabel 2. Udvalgte serviceydelser i 2010

47 1.006 439 530

StatensArkiver

i alt

6.959

8.58812.769Besøgende på læse-salene 5.190 6.808 2.003 1.887 37.245

17.14552.893Ekspederede enhederpå læsesalene 8.075 42.869 4.080 7.267 132.329

1.9801.049Besvarelse af skriftligeforespørgsler 234 658 333 138 4.392

*) Indgår i Rigsarkivets modtagelsestal.

Statens Arkiver i tal

2010


Produktion

Statens Arkiver leverer mange forskellige servicey-delser til myndigheder, forskere og borgere. Despænder lige fra vejledning af de mange besøgen-de gæster på de seks læsesale over konserveringog digitalisering, til ordning og modtagelse af arki-valier fra myndigheder, private personer og organi-sationer. I de senere år er der sket en kraftig væksti brugen af de ydelser, som Statens Arkiver tilbydervia Internettet i 2010 har der været mere en 4 mil-lioner besøg på Statens Arkivers fire web-sites, ogde har fået vist mere end 300 millioner sider.

Et udsnit af Statens Arkivers serviceydelser bliverpræsenteret i tabel 1. Web-serviceydelser i 2010og tabel 2. Udvalgte serviceydelser i 2010.

www.sa.dk 391.987 64.389.236

www.dda.dk 35.530 67.793

www.ddd.dk 2.273.687 39.915.428

www.ArkivalierOnline.dk 1.771.455 222.797.678

I alt 4.475.659 327.170.135

Det betyder forkortelserne:SA – Statens ArkiverDDA – Dansk DataarkivDDD – Dansk Demografisk Database

Antal viste siderBesøgende

Tabel 1. Web-serviceydelser i 2010

Tabel 3. Udgifter i 2010 fordelt på hovedaktivitetsområder

Økonomi

Statens Arkivers omsætning udgjorde i 2010186,9 mio. kr. opgjort som omkostningerekskl. moms. Omkostningernes fordeling påhovedaktivitetsområder er vist i tabel 2.

Indtægtsgivendeforsknings-virksomhed

Indtægts-dækket

virksomhed

Ordinær virksomhedMio. kr.

Andre tilskuds-finansierede aktiviteter

Bygge- ogflytte-

planlægningI alt

0,871,4Løn 4,2 2,7 88,4

0,085,7Øvrig drift 0,4 5,2 98,5

0,8

9,2

3,4

12,6157,1Udgifteri alt

4,6 7,9

Leje og driftaf midlertidige

magasiner

0,0

3,7

3,7 186,7

Personaleressourcer

Statens Arkivers samlede personaleforbrug udgjorde i 2010 245 årsværk eller 88,4 mio. kr.opgjort i lønudgifter. Figur 1 viser, hvordan dissepersonaleressourcer fordeler sig på StatensArkivers primære aktiviteter samt på hjælpefunktio-ner og generel ledelse.

Figur 1. Procentfordeling af lønudgifter i 2010

Formål %

Opbygning, bevaring og tilgængeliggørelse af

fysiske og elektroniske samlinger 44,0

Vejledning og formidling 22,8

Forskning 5,3

Hjælpefunktioner og generelledelse 27,9

I alt 100,0


Øvrige driftsudgifter

Et karakteristisk træk ved Statens Arkiversøkonomi er den betydelige andel af driftsom-kostningerne, der anvendes til bygningersdrift (husleje, vedligeholdelse, rengøring,varme o. lign.). Dette er hovedårsagen til, athele 93,4 % af institutionens øvrige driftsom-kostninger (dvs. de samlede driftsomkost-ninger fratrukket lønomkostninger) går tilformålet hjælpefunktioner og generel ledelse(se figur 2).

Da denne post kun i begrænset omfang kanpåvirkes, er Statens Arkivers muligheder forat omdisponere sine øvrige driftsomkostning-er meget begrænsede.

Figur 2. Procentfordeling af udgifter til øvrig drift i 2010

Formål %

Opbygning, bevaring og tilgængeliggørelse af

fysiske og elektroniske samlinger 4,2

Vejledning og formidling 2,1

Forskning 0,3

Bygningsdrift, hjælpefunktioner og generel ledelse 93,4

I alt 100,0

Indtægtsdækket virksomhed

Statens Arkivers indtægtsdækkede virk-somhed beskæftigede 28 årsværk i 2010.Indtægterne udgjorde 13,5 mio. kr., mensomkostningerne var 12,6 mio. kr. De leve-rede ydelser bestod især af ordning ogpakning for arkivskabende myndighederinden aflevering af deres arkiver, samt imindre omfang dokumentationsydelser forborgere og myndigheder.


Rigsarkivet Rigsdagsgården 9 1218 København K Telefon 33 92 33 10Telefax 33 15 32 39E-mail: [email protected]

Landsarkivet for SjællandNuuks Plads 2Postboks 6612200 København NTelefon 35 24 82 00Telefax 72 26 53 48E-mail: [email protected]

Landsarkivet for FynJernbanegade 36 A5000 Odense CTelefon 66 12 58 85Telefax 66 14 70 71E-mail: [email protected]

Landsarkivet for NørrejyllandLl. Sct. Hans Gade 58800 ViborgTelefon 86 62 17 88Telefax 86 60 10 06E-mail: [email protected]

Landsarkivet for SønderjyllandHaderslevvej 456200 AabenraaTelefon 74 62 58 58Telefax 74 62 32 88E-mail: [email protected]

Erhvervsarkivet Vester Allé 128000 Århus CTelefon 86 12 85 33Telefax 86 12 85 60E-mail: [email protected]

Dansk Data ArkivIslandsgade 105000 Odense CTelefon 66 11 30 10Telefax 66 11 30 60E-mail: [email protected]

Adresser, telefoner og åbningstider

Aal

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

Landsarkivet lukker den 9. december 2011

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.- lø. 9-161.5–31.8: lø. lukket

ma.-fre. 9-16

ma.-to. 9-16fre. 9-15

Statens ArkiverRigsdagsgården 9

1218 København K

2010

Documents

Årsberetning 2010 for Statens Arkiver