XXXXXXXX XXXXXXNeceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam.

LÆS SIDE X

Å R S BE R ET N I NG F OR DA N SK E K R E D S / E N V I R K S OM H E D SK R E D S I F I N A N S F OR BU N DET / A PR I L 2 014

GENERALFORSAMLING I DANSKE KREDSONSDAG DEN 21.MAJ PÅ MUNKEBJERG HOTEL I VEJLE

2 BERETNING

Når regnskabet for det seneste år er gjort op, bør Danske Kreds og alle medlemmer spørge sig selv, om vi fik fokuseret rigtigt, i året der gik. Danske Bank fik ny topdirektør. Flere hundrede medarbejdere blev afskediget. Performancekulturen fylder rigtig meget alle steder i koncernen. I beretningen kan du også læse seks medlemmers historie om, hvordan fagforeningen har spil-let ind på deres arbejdsliv.

3BERETNING

KREDSBESTYRELSENS BERETNING 2013 ...

4 BERETNING

Ny kulturI 2013 fik Danske Bank ny admini- strerende direktør, Thomas Borgen, og det betyder nye toner. Thomas Borgen ser ud til at vide mere om den virksomhed, han er direktør for, end den foregående. Det er al-tid godt med indsigt, og Danske Kreds har en oplevelse af en direktør, der har sat sig for, at Danske Bank skal genrejses, og det skal gå hurtigt med at få rettet op på privatkundernes opfattelse af banken efter den kuldsejlede New Standards-kampagne. Det er vel, hvad han er bestilt til af aktionærer og en bestyrelse, der kræver en egenkapital-forrentning på 9 procent i 2015.

Danske Kreds er tilfreds med en topledelse, der melder klart ud, for det er nemmere at arbejde med.

Bagsiden af medaljen er, at så kommer forandringerne måske i noget hurtigere tempo, og det betyder jo noget, fordi medar-bejderne også gerne skal kunne følge med.

Vi kikker ind i en bank, der absolut kun laver det nødvendige. Der vil være

ting, vi ikke skal lave mere. Og flere processer skal digitaliseres, for det er jo mange gange billigere. Desuden vil man finde arbejdskraften andetsteds end i banken, og det kan være både i Danmark eller uden for. Alle mu-

ligheder bliver afdækket. Den nye direktør taler om en

ny kultur, der har at gøre med tilgangen til kunderne. Thomas Borgen har sagt, at der skal være kortere fra

bank til kunde, og banken skal væk fra stive forretnings-

gange, og der skal fjernes noget bureaukrati. Dan-ske Kreds’ medlemmer har længe ønsket at bruge mere tid på de opgaver, der skaber

værdi for kunderne.Hidtil har opfattel-

sen af Danske Bank været en meget top-styret virksomhed,

så det kan indebære en kulturrevolution, når

Thomas Borgen vil have mere de-centralt ansvar og have uddelegeret kompetencen. Det er langt hen ad ve-jen en basal erkendelse fra den nye di-rektør, at man ikke kan sidde øverst i

så stor en virksomhed og være den klo- geste hele vejen ned igennem systemet.

For at kunne ændre de rigtige steder må man forstå forretningen og kun-derne til bunds. Mens den tidligere di-rektør ikke leverede nogen af delene, satser Danske Kreds på, at Thomas Borgen kan. Direktøren har blandt an-det lavet en linje, hvor medarbejderne direkte kan komme med forslag til forbedringer på arbejdspladsen.

RationaliseringDanske Kreds ønsker ærlighed om-kring rationaliseringstiltag som Think Simple og Performance Culture. Vi er ikke de sidste til at erkende, at der har været mange irrationelle arbejdsgange i organisationen, og det er bestemt en fordel for medarbejderne, hvis der bli-ver sat ind den slags steder.

Vi skal ikke tage fejl af, at der er medarbejdere, der sidder med opga- ver, der ikke virker gennemtænkt fra le-delsens side. Hvorfor bliver det ikke la-vet om? Det kan godt være, at det kun er fem minutter i den enkeltes hverdag, men ser man det ud over hele koncern-en, kan det blive til noget.

Når det gælder Lean, har mange medarbejdere en oplevelse af, at ban-ken på forhånd har defineret, hvor-

Illus

trat

ion:

Mik

kel H

enns

sel

5BERETNING

dan ting skal være anderledes. Danske Kreds foretrækker, at man går en anden vej sammen med medarbej-derne for at få skabt foran-dringer. Danske Bank kan være god til at lave noget om, men det har altid været sådan, at medarbejdere bare skal gøre det, der bliver sagt. Thomas Borgen vil gerne den anden vej rundt, hvor de perso- ner, der arbejder med tingene i hverd-agen, sikkert er klogest på det.

En strategi, hvor vi skal være 20 procent færre, men i øvrigt lave det samme, ser Danske Kreds ikke som en løsning. Det er jo ikke et spring – det er bare dårligt arbejdsmiljø. Det havde været positivt, hvis direktøren ville er-kende, at strategien ikke kan gennem-føres med så mange færre medarbej-dere, som planen er. Vi har længe set, at de steder, hvor der afskediges, må de resterende medarbejdere bare løbe stærkere, og overarbejde er ble-vet reglen.

Vores udfordring er jo, at vi ønsker, at vores medlemmer bliver ved med at have et job. Samtidig er vi vidende om, at vi skal være færre, så der er

ikke job til alle. Desuden forsvinder nogle job til Litauen.

Tidligere var det bare parolen: Vi skal bare være færre, så nu kører grønt- høsteren. Nu går man ind og ser på, hvor i virksomheden ledelsen kan skæ-re ned på hvad. Det er helt tydeligt, at hvis banken skal spare, så bliver der sparet. Skal man af med noget perso-nale, så kommer man af med det per-sonale. Danske Bank har siden 2008 sagt farvel til 3.643 medarbejdere.

En helt ny undersøgelse i hele kon-cernen på tværs af landegrænser viser for Danmarks vedkommende, at 53 pro-cent af samtlige medarbejdere i Dan-mark frygter for at miste deres arbejde.

Når det gælder Danske Banks image, er der kommet ro på. I

hvert fald er Thomas Borgen lykkedes med at sige: Nu stop-per vi lige et øjeblik, for det gik for hurtigt med lukning

af filialer. Vi lukker ikke flere kasser, vi har tværtimod pla-

ner om at lukke nogle op. Danske Bank er i hvert fald der, hvor ban-

kens image ikke længere er i frit fald.

Fyringer i novemberTirsdag den 19. november blev

251 medarbejdere afskediget. Det ramte ikke bare de afskedigede,

primært medarbejdere i back office-funktionen, men har øget presset på alle medarbejdere. Derudover har der mange steder været drypvise fyringer.

I oktober meldte direktionen ud, at der skulle spares en milliard kro-ner ved at reducere i omkostningerne. Reduktion i omkostninger betyder også, at der skal være færre medarbej-dere i hovedsæde og supportfunktio-ner. Hvis direktionen forventer, at det samme arbejde kan laves med færre medarbejdere, så tager den fejl.

I Danske Kreds har vi ikke set no-gen udregninger af, hvor mange med-arbejdere der er brug for.

6 BERETNING

Det er ikke den måde, det foregår på. Der kommer et sparekrav ovenfra, og så regner man ud, at det kræver, at man fyrer for eksempel 290, så passer pen-gene.

Danske Kreds var især bekymret for de områder, hvor man skærer, både fordi der skal skæres medarbejdere, og fordi man finder teknologiske løsninger.

Nye åbningstiderDanske Kreds er enig med direktør Thomas Borgen i, at der skal større fokus på kunderne. Vi ved, at medar-bejderne ønsker at bruge mere af de-res tid på kerneopgaverne – de op-gaver, der skaber værdi for kunderne. Og vi ved, at det er vigtigt for medar-bejderne, at kunderne får en god be- handling.

Danske Bank har åbnet op for kun-demøder om aftenen, men der er ikke mange kunder, der har benyttet sig af det. En privatkunderådgiver kan friv-illigt aftale nogle aftenmøder. Det er Danske Kreds knap så begejstret for, hvis det sker til almindelig timeløn, når man sidder i filialen til klokken 20. Tak-sten er bestemt i standardoverenskom-sten fra 2011.

Heldigvis viser det sig, at der ikke er så mange almindelige borgere, der vil have rådgivning om aftenen. Der er

faktisk flere, der hellere vil komme om morgenen, inden de kører på arbejde. Hvis man endelig skal i ban-ken, er det som re-gel så vigtigt, at man gerne tager fri fra sit arbejde.

Tillidsmænd afskedigetDet er et slag mod det fag-lige system, når banken afskedi-ger tillidsmænd som det skete i november. Tilmed blev de pågældende hevet til side og fik besked, samme dag som der var ori-enteringsmøder for tillidsmændene. Holdningen hos Danske Kreds var, at de ikke først skulle medvirke til at se mange kolleger blive fyret for efterføl-gende at få besked om, at de i øvrigt også selv var fyret.

Danske Kreds har meget svært ved at få indblik i, om de job, de pågældende tillidsmænd havde, også for-svandt? Derfor er vi tilfredse med, at man i den nye overenskomst kræver, at virksom-heden skal dokumentere, at den har gjort noget for at finde en anden stol. Men beskyttelsen er stadig svækket.

Plan BRationaliseringer, off-shore og afskedigelser betyder, at rigtig mange medarbejdere står

over for et jobskifte. I det forløbne år har Danske Kreds til tider meldt barskt ud, som vi har gjort omkring plan B. Den store udfordring er at gøre det klart for kollegerne, at de bliver nødt til at have en plan B og i den forbindelse få fastlagt, hvorvidt de har de rette kompetencer eller har brug for et kompetenceløft.

Danske Kreds har inviteret til medle-msmøder for medlemmer af Finansfor-bundet - først i Group Services og de-refter i resten af koncernen - og vi har talt med folk om deres fremtidsplaner i samarbejde med Finansforbundet. Re-sponsen har været super god. Uanset at det ikke er mange, der er kommet i gang med en anden uddannelse, fik vi øget be-

7BERETNING

vidstheden om, at der måske er en forhøjet risiko her.

Vi har medlemmer, der gør sig fore-stillinger om, hvad de vil, hvis de ikke kan blive i banken. Det kræver mange ressourcer at tænke: Hvis jeg ikke skal være i mit nuværende arbejde, hvad skal jeg så?

PerformancePerformancekulturen fylder meget alle steder i koncernen. Udfordrin-gen er, at alt hele tiden skal måles og vejes. Det giver flere steder et dårligt arbejdsklima, og mange medarbejdere bliver utrolig fokuserede på sig selv på bekostning af gruppen.

Udviklingssamtalen hedder nu Performance Appraisal, og perfor-mancekulturen er bygget direkte ind i udviklingssamtalen. Det er vigtigt at forstå, hvad der bliver forventet, og hvordan man kan indfri disse forvent-ninger i form af klare, rimelige og forståelige mål. Men medarbejderen har også en mulighed for at gøre sin leder opmærksom på, hvis målene er urealistiske set i forhold til den tid og de ressourcer og kompetencer, medar-bejderen har til rådighed.

Lønmodellen i Danske Bank er i virkeligheden skræddersyet til perfor-mance-kulturen, idet der er mulighed

for at honorere fra 0 til 25 procent i til-læg, som udgør et supplement til ”løn på stolen”. Danske Kreds har opfordret medlemmerne til at gå i forhandling med deres leder, hvis de føler sig beret-tiget til en stigning i det individuelle til-læg. Det individuelle tillæg er lederens mulighed for yderligere honorering af en medarbejder for den måde, hvorpå medarbejderen når sine mål og skaber værdi i jobbet.

Der er en risiko i Performance Cul- ture, hvis for man-ge oplever, at bedre perfor- mance ikke honoreres. Så kan det give bagslag. Omvendt kan man sige: Gør du det dårlige-re, kan din le-der tage løn fra dig. Her kan Danske Kreds kun gentage, at det princip har banken selv valgt at være tilbagehol- dende med. Men man kan jo mene, at noget af dyna-mikken i sådan en model jo er, at man tager fra de dårlige og giv-er til de bedre. Det er jo dilemmaet med pris på sto-len og et individuelt tillæg fra 0 til 25, at hvis de skulle

gå fuldstændig efter aftalen, så skulle man både kunne gå op og kunne fal-de tilbage.

TrivselTrivsel har stået højt på dagsordenen i Danske Kreds, og vi havde det med på medlemsmøderne i efteråret. Mens bankens årlige EOS viste, at medarbej-

derne trives, var signaler-ne fra medlemmerne noget mere blandede

på medlemsmøderne. Desuden viste Finansforbundets

løbende trivselsundersøgelse en noget ringere trivsel.

Hvorfor stortrives med-arbejderne, når banken

spørger, men ikke når Fi-nansforbundet spørger?

53 procent, altså over halvdelen af de

danske medarbejdere, frygter en fyring.På et møde i Danske Uni-

ons drøftede vi emnet trivsel med repræsent-

anterne i Danske Bank i Norge, Finland, Sverige, Nordirland og Irland. Her blev det klart, at de faglige organisationer

her har

8 BERETNING

tilsvarende oplevelser.En af de sidste dage i marts sam-

ledes vi i vores tværnationale samar- bejdsudvalg, og her fik vi faktisk aner-kendelse tilbage fra Thomas Borgen, der faktisk så det som en udfordring, og vi fik nedsat en fokusgruppe, der skal se på, hvorfor man ikke kan regne med det, folk svarer.

Vi er enige med banken om, at til-fredse medarbejdere performer bedst. Danske Kreds vil gøre vores yderste for at medvirke til bedre triv-sel. Her er de vigtigste punk-ter manglende tillid mellem leder og medarbejder, man-glende lokal handlekraft og et vedvarende arbejdspres.

OverarbejdeI 2013 følte mange sig sta-dig hårdt ramt af lancerin-gen af kundeprogrammet. Både i filialerne og i de funktioner, der servicerer filialen, har man været presset til det yderste. Danske Kreds har derfor haft fokus på at finde løsninger for de medarbejdere, der måske ikke kan nå alle opgaver inden for normal arbejdstid. Danske Kreds har opfordret til, at alle medarbejdere registrerer alle de timer, de lægger i banken.

I løbet af det sidste år er man nået op på 350 medarbejdere i Litauen, så man har fået flyttet en hel del proces-ser. Sådan som vi forstår det, er der tale om simple opgaver, og det er måske

derfor, at det er udråbt til en suc-ces, og det er måske ikke det,

der kræver så meget. Men det fortsætter, og det er

jo meningen. Danske Kreds prøver at finde ud af, hvilke opgav-

er de reelt flytter, og hvad kredsen kan gøre, for at de måske kan optage nogle opgaver et andet sted.

Skal der ansæt- tes en i Litauen, så

skal der skæres i et af de andre lande.

Når banken flytter arbejde til Litauen, så skraber man en tred-

jedel af lønnen væk, og som perspektiv flytter man flere opgaver derover og fyrer i Danmark.

Danske Kreds har på flere møder forsøgt at ruste de berørte medlem-mer. Det har vi gjort på møder, hvor Finansforbundet og Danske Kreds har præsenteret redskaber, der sætter med-

Koncernens ledelse mener dog ikke, at mængden af over- og merarbej-de er stor nok til, at man vil indgå an-dre og bedre aftaler, end hvad overens-komsten foreskriver.

OffshoringEn særlig type af fyringer drejer sig om, at koncernen flytter opgaver fra Group Services i Danmarks til Group Services i Litauen. Ledelsens begrundelse for fyringerne er, at man ikke kan finde beskæftigelse til de medarbejdere, hvis beskæftigelse flyttes til Litauen.

9BERETNING

lemmerne i gang med at tænke over deres fremtidige job. Danske Kreds har opfordret medlemmerne til at have en plan B klar, i tilfælde af at de skulle blive fyret.

Indsats for nye medlemmerDanske Kreds har i landsmødepe-rioden fra 2012 til september 2014 sat som mål at hente 500 nye medlemmer. Vi besøger kantinerne for at møde medlemmer og ikke-medlemmer og fortælle om Finansforbundet. Hver gang bliver vi taget rigtig godt imod, og medarbejderne er glade for at se os, og vi får en god dialog om de udfor-dringer, som hverdagen giver i disse ti-der, hvor besparelser fylder meget hos vores medlemmer og ikke-medlemmer. Foreløbig har vi nået 429 nye medlem-mer, både helt nytegnede og fra andre forbund.

Det er vigtigt at få forklaret andre faggrupper vigtigheden i et samlet forbund, som har forhandlingsretten med vores arbejdsgiver. Det gør vores besøg endnu vigtigere, at det også fungerer som støtte til tillidsmandens daglige arbejde.

For Danske Kreds handler besøgene også om synlighed – vi eksisterer, og vi er tilgængelige.

TillidsmandsvalgDet er ikke nogen hemmelighed, at vi er gået fra at være godt 300 til at være 200 tillidsmænd, og vi er gået fra at være 60 områdetillidsmænd til at være 38. Til gengæld passer tillidsmands-organisationen til bankens organisa-tion, og vi satser klart på kompetente tillidsmænd. Ved tillidsmandsvalget i 2013 lykkedes det at få valgt tillids-mænd i næsten alle valgområder.

Aftale om frivillig fratrædelseVi har forhandlet afbødeforanstalt-ninger, frivillige fratrædelser og vilkår ved afskedigelser i forbindelse med koncernens behov for at reducere an-tallet af medarbejdere frem til 2016. Den aftale, vi har indgået, giver mere til de erfarne medarbejdere, der ind-går en aftale om frivillig fratrædelse end den tidligere aftale.

Hvis banken for alvor mener, at man skal gå efter frivillig fratrædelse, så kan vi godt have den opfattelse, at der skal være nogle bedre tilbud for at få folk ud frivilligt. For at få folk til at gå frivilligt frem for at vente på at blive fyret, så er forskellen ikke stor. Så er det let at blive siddende og vente på at blive fyret.

10

Stemningen var faktisk trygAFSKEDIGELSER

55-årige Kim Dino Skaarup fra Group IT havde haft det på fornemmelsen. Som Pro-duct Owner var han normalt med til at prioritere, hvad der skulle ske i de forskel-lige team, men op til afskedi-gelsen blev han ikke involve-ret så meget som normalt.

”Så jeg var ikke så over-rasket, da dagen kom. Jeg havde gjort mig mine tanker og havde sendt mine private mails hjem”, fortæller han.

Den 19. november var han til et stort fællesmøde med andre fyrede, hvor hans til-lidsmand var til stede. Ved den efterfølgende samtale med chefen var tillidsman-den også med.

”Her fik jeg hørt om mine rettigheder og pligter, og jeg er meget tilfreds med de af-

taler, banken og Danske Kreds har la-vet om opsigelse, outplacementforløb og videreuddannelse. Selv om stemnin-gen var trykket, så var den også tryg”, siger han.

Kim havde gjort sig tanker om en plan B, og dagen efter var han ude med en kollega, som roste ham for at være en fantastisk formidler.

”Jeg aftalte med mig selv, at i decem-ber måned ville jeg tage det roligt. Der var trods alt 14 måneders løn inklu-

Kim Dino Skaarup blev opsagt 19. november efter 35 år i banken. Han kom hurtigt i job igen, men er glad for den støtte, han fik i forløbet

sive fratrædelsesordning. Jeg behøvede ikke at gøre noget overilet”, fortæller han.

Planen var at lave en virksomheds-plan mod et arbejdsliv som selvstændig underviser i forretningsudvikling.

”Jeg vidste, det ville tage tid, så jeg søgte ind som freelancer i et konsulent-firma. Der går typisk tre måneder, in-den man får noget at lave, men alle-rede dagen efter kom jeg til samtale. 1. februar startede jeg som forretning-sarkitekt i BEC, så jeg havde ikke den tid, jeg regnede med, til at gå og være sur og deprimeret”, siger Kim, der ar-bejder videre med planen om at blive selvstændig underviser i forretningsud-vikling i it-projekter.

Kim er p.t. medlem af Finansforbun-det, men med sin nye situation som selvstændig giver det ikke mening at fortsætte.

”Var det muligt, ville jeg gerne være medlem. Forbundet har altid været der for medlemmerne”, siger han.

I dag har han et nyt liv uden for ban-ken, og han er sikker på, at hans egen optimistiske indstilling har været med til at sende ham godt videre.

”Men kredsens og forbundets aftaler omkring opsigelser gav ro og tryghed. Det har været en kæmpe støtte at vide, at man kan gå over et år uden at lide økonomisk nød”, siger han.

BEREDSKAB VED AFSKEDIGELSERDanske Kreds rådgiver medlemmer, der kommer ud for en afskedigelse. Det gælder alle forhold i den forbindelse. Rådgivning kan handle om omplacering til andre afdelinger, kompetenceudvikling eller karriererådgivning i FTF-A.

11

Tilbuddene tiltrak mig

“Jeg synes, Finansforbundet har en bred forståelse for mit arbejdsliv og har mange spændende tilbud”.

25-årige Kathrine Lakhanah Jensen er uddannet matematik-økonom fra Århus Universitet. Hun er ansat i Mar-ket Risk i det etårige graduate-program for akademikere, som er en særlig over-gangsordning mellem studie og job, og hun er nyt medlem i forbundet.

”Jeg netværker i forvejen på tværs af afdelingerne i Danske Bank med gradu-ate-kollegaer, og de foreslog, at jeg tog med til et arrangement. Egentlig havde jeg ikke tænkt over, at der var de her muligheder, men jeg kunne hurtigt se, at Finansforbundet har rigtig mange målrettede tilbud til mig”, siger hun.

Kathrine var, mens hun læste, med-lem af IDA, ingeniørernes fagforening. Fordi det var billigt, og der var gode for-sikringer.

”Men nu er det faktisk også billige-re at være medlem af Finansforbun-det. Jeg er egentligt ikke gået så meget op i det med fagforening og A-kasse, det har jeg ikke haft behov for at un-dersøge. Men ud over dette, så tilby-der Finansforbundet mig netop mu-ligheden for at lære min egen sektor at kende fra andre vinkler end gennem mit daglige arbejde. Sammen med net-værksmulighederne på tværs af sek-toren er det meget attraktivt for mig”, fortæller hun.

Via en mail om NYA (Network of Young Academics) i forbundet så hun,

Kathrine Lakhanah Jensen har som akademiker valgt at melde sig ind i Finansforbundet, fordi tilbuddene her er målrettet mest til hende

hvor mange arrangementer, der er.”Jeg var til et rigtig godt møde i for-

bundet ”På sporet af fremtidens finans-sektor”. Det indeholdt blandt andet en lille workshop med en netværks-coach, et oplæg af en fremtidsforsker om-kring trends og tendenser i finanssek-toren og til sidst et indslag af Anders Lund Madsen om, hvordan man klarer sig i finanssektoren. Mødet med andre i sektoren, der arbejder med de samme opgaver, er supergodt”, fortæller hun.

Kathrine har endnu ikke lært Dan-ske Kreds så meget at kende, men hun glæder sig. Ikke mindst fordi hun for-venter at have en fremtid i banken.

”Graduate-forløbet er en slags op-læring, hvor vi er på turnusbesøg og får en god fornemmelse for virksom-heden. Fremover er det planen, at jeg skal være analytiker,” fortæller Kathrine Lakhanah Jensen.

HVERVNINGDanske Kreds har fokus på hvervning af nye medlemmer, og i 2013 har vi fået 233 nye medlemmer. Med succes har vi besøgt de store kantiner i Holmens Kanal og Lersø Parkallé.

NYE MEDLEMMERFo

to: N

ana

Rei

mer

s

12 OUTPLACEMENT

“I morges klokken otte afleverede jeg en 48-timers eksamensopgave om for-valtningen i kommunen.”

Så glad var 53-årige Gitte Malcho, da hun afleverede, at sekretæren fik et kram.

Det er 33 år siden, at Gitte blev udlært kontorassistent og i 1998 blev hun an-sat i BG Finans/Ekspresbank, der sene-re blev overtaget af Danske Bank, hvor hun kom til at arbejde i Handelsfinans og have med låneansøgninger at gøre.

Efter et år med rejser og selvvalg-te aktiviteter, blev Gitte i 2008 ansat i Danske Banks filial på Amagerbrogade, hvor hun sad i kassen, indtil hun skif-tede til inkassoafdelingen i Høje Taa-strup, hvor hun var de næste fem år.

Gitte bliver kommunom

Outplacement har hjulpet 53-årige Gitte Malcho ind i et uddannelses-forløb, og hun går målrettet efter at blive ansat i en kommune

19. november 2013 blev Gitte fyret. ”I december kom jeg til et fanta-

stisk møde i Finansforbundet og Dan-ske Kreds. Det var bare så godt, fordi der var en entusiasme her inden fra hu-set på Applebys Plads, som betød, at jeg bare fik enorm lyst til at tage imod et tilbud om et outplacementforløb hos Mercury Urval”, fortæller Gitte om den dag, hvor hun fik mulighed for at spare med andre opsagte medlemmer og få gode råd om jobsøgning.

Hvis hun skal give en mere person-lig forklaring på sit gode humør og ud-talte optimisme trods opsigelsen, lyder det sådan her:

”Måske er jeg heldig stillet, fordi jeg

ikke oplever fyringen som et nederlag. Jeg kan ikke bruge det til noget, at det er synd for mig. Eller det skulle være min egen skyld”, siger Gitte.

Da en arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet på et møde introdu-cerede Kommunomuddannelsen, var hun solgt:

”Jeg følte straks, at det her er bare lige mig at arbejde i en kommune eller region. Og jeg er bare så glad for at være studerende”, siger Gitte, der går på et hold med 22 deltagere og nogle fantastiske lærere.

Kommunomuddannelsen er op-bygget af tre obligatoriske moduler og to valgfrie moduler. Foreløbig er Gitte færdig med første modul.

Fratrædelsesperioden udløber til maj, så Gitte søger job samtidig med uddannelsen, og hun har netop skre-vet direkte til borgmesteren i sin kom-mune og tilbudt sin arbejdskraft, fordi som hun siger:

”Nogle gange skal du overtræde din personlige grænse og bare være lidt fræk.”

OUTPLACEMENTBliver du afskediget fra dit job i Danske Bank, kan du få jobrådgivning, også kaldet outpla-cement. Danske Kreds sørger for, at opsagte medlemmer kan mødes med andre opsagte og få råd om jobsøgning eller komme i gang med kompetencegivende uddannelse.

Foto

: Nan

a R

eim

ers

13

Også en fagforening for chefer

LEDERNE

Jacob Monin Rasmussen er chef i Hun-derup Afdeling i Odense.

Han er en mand med et positivt sind. Når Danske Kreds og Finansfor-bundet har tilbudt lederdage, gå hjem-møder og forløb med netværk for le-dere på tværs af brands, så har Jacob været med.

”Som regel har arrangementerne været positivt overraskende med aktu-elle temaer. Derfor tager jeg også tit min souchef med”, fortæller han.

Så har de nemlig en fælles referen-ceramme, når de kommer hjem til af-delingen.

”Vi bruger ofte ’pinde’ fra arrange-menterne på ledermøderne hjemme hos os selv, for at alle kan lære af infor-mationerne. Lige nu arbejder vi med temaer fra sidste lederkursus, ’Træd i karakter som leder’. Arrangementerne er altid relevante og af god kvalitet, synes jeg. Der er flere ledere i Dan-ske Bank, som bruger lederarrange-menterne som inspiration, og sidste gang var 18 ud af 21 ledere fra Danske Bank”, smiler han.

Jacob Monin Rasmussen har som filialdirektør stor gavn af medlemstilbud fra forbundet. Som regel bliver jeg positivt overrasket, siger han

Selv deltager han i relevante tilbud, når han har mulighed for det. 

Medlemskabet af Finansforbundet er naturligt for Jacob, som har været med, siden han var elev i Bikuben. Han har været leder siden 1996.

I samarbejdet med sin områdetillids-mand ser han en stor fordel i at være i samme fagforening.

”Det giver en bedre forståelse. Måske er vi ikke altid enige, men vi får det til at spille. Netop på dette plan giver et medlemskab også mening”, siger Jacob og tilføjer:

”I forbindelse med nedskæringer i vores område har Danske Kreds holdt orienteringsmøder for tillidsmæn-

dene, som jeg som chef har haft god gavn af. Jeg synes generelt, kredsen agerer meget professionelt, og til-lidsmændene er godt klædt på af kred-sen til at håndtere problemstillingerne. Vi lander altid ordentligt, når der skal afskediges”, fortæller han.

At Finansforbundet kan være en del af ”limen” i et kollegialt samspil, er sik-kert. Således har halvdelen af hans af-deling været på ”Extreme Event”-kur-sus gennem forbundet. Tilbuddene udnyttes. Jacob Monin Rasmussen er fortsat medlem af forbundet, fordi han oplever, at det også er en fagforening for chefer.

NETVÆRKNetværk er et helt centralt element i arbejdslivet og karrieren, og mange finder deres drømmejob den vej. Finansforbundets ledernetværk er et tilbud til dig, der vil styrke dine kompetencer, sparre med og få inspira-tion fra andre ledere fra sektoren på tværs af virksomhederne.

Foto

: Ale

x Tr

an

14 KARRIERE

En plan B for karrieren

Anna Rosenlind er senior- sagsbehandler i Bankservice i engagementsoverførsler, og hun er en af de medarbej-dere, som har valgt at tage en samtale med en af Finans-forbundets arbejdsmarkeds- konsulenter. Under Danske Kreds’ kantinebesøg blev hun overbevist om, at det ville være en god idé for hende at have en plan B for karrieren.

”Jeg vil gerne være med-bestemmende og selv tage initiativet, og så har jeg en nysgerrighed omkring, hvad jeg ellers kan bruges til, hvis jeg ikke skal sidde i mit nu-værende job. Det er jo en saga blot, at man har sin stil-ling på livstid, og efter sam-talen ved jeg, at hvis banken en dag vælger mig fra, så har jeg andre muligheder, men jeg ved også, at jeg selv kan opsøge andre muligheder, selv om jeg ikke bliver valgt fra”, fortæller Anna Rosenlind.

Hendes forventning til samtalen var at få en afklar-ing af, hvilke job hun egner sig til, og den afklaring fik hun.

Hendes mavefornemmelse om-kring, at hun er en stærk formidler, som er god til at undervise og moti-vere, blev bekræftet gennem person-profilanalysen og samtalen, og der-for har Anna Rosenlind nu en plan

for, hvordan hun kan gribe sin planlægning af den fremtidige karriere an.

”Jeg vil i første omgang tage konklusionerne fra min sam-tale med til min udviklings-samtale, og så vil jeg ønske at få noget uddannelse inden for undervisning, projektledelse eller lignende, som kan gøre mig mere attraktiv som medar-bejder. Jeg vil samtidig præsen-tere min leder for, at der er an-dre ting, jeg gerne vil og kan i fremtiden, og at jeg er parat til at udvikle mig”, fortæller hun.

Anna ser samtalen med ar-bejdsmarkedskonsulenten som en mulighed for at få nogle redskaber, der kan styrke hen-des muligheder i fremtiden. Sådan vil hun hellere se på det i stedet for at have fokus på at holde frygten for en fyring på afstand. Alligevel har samtalen givet hende mere ro i maven.

”Selvfølgelig vil man altid blive ked af det, hvis man bliver fyret, men nu ved jeg jo, at jeg kan en masse andet end det, jeg laver nu. Jeg har fået en tro på, at hvis Danske Bank ikke kan bru-ge mig, så kan jeg bruges i mange an-dre jobtyper, og det giver en god afklar-ing”, siger Anna Rosenlind.

Anna Rosenlind føler sig efter samtalen med en arbejdsmarkedskonsulent bedre rustet til fremtiden og har nu en plan for sin karriere, som giver ro

PLAN BPå medlemsmøder har Danske Kreds sammen med Finansforbundet og FTF-A præ-senteret de værktøjer, der kan bruges til at udtænke en brugbar plan B, hvis man ikke kan blive i sit nuværende job.

Foto

: Lis

beth

Hol

ten

15

Jeg burde have gjort det førTILLIDSMANDSUDDANNELSEN

”Jeg var jo lidt bekymret for at stå frem foran andre, men allerede en af de første dage stod jeg på en papkasse og holdt tale. Man løftes og presses, og det er helt fantastisk.”

54-årige Bo Houborg er personlig rådgiver i Gjesing Afdeling i Esbjerg. I 2012 tænkte han, at nogen måtte sikre, at der kom bedre information til afde-lingen mellem ledelse og medarbej-dere. De havde ingen tillidsmand.

”Med nedskæringer og utryghed blev det vigtigt at få informationer. Og der burde være nogen til at hjælpe kolle-gerne. Så jeg meldte mig som til-lidsmand og kom ind på den nye ud-dannelse. Det har jeg ikke fortrudt. Kun at jeg ikke gjorde det for 20 år siden”, siger Bo.

Tillidsmandsuddannelsen havde en-gagerede instruktører, der gav Bo en stor personlig udvikling med deraf større indsigt i egne styrker og muligheder.

”Man skal ville det, være åben og ikke gemme sig. Man skal turde fortælle per-sonlige ting. Til gengæld får du et stort udbytte både fagligt og personligt og lærer at argumentere på andres vegne. Man er dermed med til at gøre en for-skel”, fortæller han.

Bo Houborg ser det som en stor styrke, at man på uddannelsen lærer om ledelse i praksis.

”Du får et indblik i ledernes hver-dag, som gør, at du står styrket over for dem. På den måde bliver du kolle-gernes ’vagthund’ og bindeled til ledel- sen. Du bliver rustet til at tage dialogen.

Jeg har været med til et par alvorlige sam-taler, hvor jeg fungerede som et par eks-tra ører, siger han. Som tillidsmand skal du støtte op om kollegerne og afklare med HR og Finansforbundet, at med-lemmerne får de bedste vilkår. Ofte er det mig, der fører dialogen på vegne af medlemmerne. Det er vigtigt at være til-gængelig, hvorfor kollegerne kan kon-takte mig, lige så meget det skal være”.

Tillidsmandsuddannelsen tager halvandet år på syv moduler og med en del investeret fritid. Den nye uddan-nelse slutter med eksamen og 10 ECTS-point. Bo Houborg fik karakteren 12 til den afsluttende eksamen.

”Egentlig betyder de 10 ECTS-point ikke så meget for mig. Men karakteren betyder noget. Den er en bekræftelse over for mig selv på, at jeg har fået no-get med fra uddannelsen og dermed kan opfattes som en seriøs modpart”, siger Bo.

”Med uddannelsen er jeg mere ble-vet en sparringspartner på arbejdsplad-sen end tidligere, og jeg har et fint sam- arbejde med Danske Kreds – den er utroligt hjælpsom”, siger Bo Houborg, der i dag er tillidsmand for både Gjesing og Varde Afdeling.

Bo Houborg kalder den nye tillidsmandsuddannelse fantastisk. Han er blevet kollegernes ”vagthund” og har gennemgået stor personlig udvikling

TILLIDSMANDS- UDDANNELSENAlle nyvalgte tillidsmænd gennemgår Finansfor-bundets grunduddannelse for tillidsmænd, der varer i alt 17 dage og afsluttes med eksamen.

Foto

: Red

Sta

r

16 BUDGET

Budget 2014 for Danske Kreds

Budget 2014 Budget 2013 Indtægter IndtægterKontingent kr 4.500.000 kr 5.000.000 Renter - bank kr 5.000 kr 20.000 Udbytte - depot kr 1.000.000 kr 680.000 Indtægter i alt (ekskl. transport) kr 5.505.000 kr 5.700.000 Transport Transport Transportudgifter kr 1.800.000 kr 2.000.000 Transport, refusion fra FF kr 1.800.000 kr 2.000.000 Udgifter Udgifter Faste projekter Hvervning kr 60.000 kr 105.000 Kompetencedvikling af TM kr 30.000 kr - Arbejdsmiljø kr 45.000 kr 165.000 Medlemsmøder kr 1.500.000 kr 420.000 Netværksmøder for opsagte kr 100.000 kr - OTM-møder kr 465.000 kr 425.000 TM-møder kr 300.000 kr 540.000 TM-seminar kr 1.275.000 kr 1.475.000 Generalforsamling kr 700.000 kr 900.000 Internationalt samarbejde kr 70.000 kr 100.000 Udgifter Faste projekter kr 4.545.000 kr 4.130.000 Enkeltstående projekter Dag for nye TM kr 5.000 kr - Plan B+ kr 50.000 kr - Trivsel kr 10.000 kr - Pensionsudvalg kr 25.000 kr - VOK kr 4.000 kr - Udgifter Enkeltstående projekter kr 94.000 kr -

Drift Kredsbestyrelsen kr 782.000 kr 890.000 Bestyrelsesuddannelse kr 200.000 kr 300.000 Lands- og Repræsentantskabsmøder kr 90.000 kr 15.000 Administration og andre udgifter kr 680.000 kr. 535.000 Kommunikation kr 1.160.000 kr. 1.004.000 Inventar og maskiner kr 90.000 kr. 95.000 Skat kr 360.000 kr. 200.000 Udgifter Drift kr 3.362.000 kr 3.039.000 Resultat Budget 2013 Indtægter i alt (ekskl. transport) kr 5.505.000 kr 5.700.000 Udgifter i alt kr 8.001.000 kr 7.169.000 Resultat kr -2.496.000 kr -1.469.000

17JUBILÆUMSFOND

Årsregnskab for Danske Kreds Jubilæumsfond 2013

DRIFTSREGNSKABIndtægter:Renter kr 94,78 Udbytte kr 20.547,50 kr 20.642,28 Udgifter: Legater kr 30.000,00 Legatuddeling kr 8.192,25 Gebyrer kr 1.532,57 Skat kr 117,38 kr 39.842,20 Resultat kr (19.199,92) STATUS PR. 31. DECEMBER 2013 Aktiver:Rentekonto 3021537519 kr 4.817,79 Kapitalkonto 3021509892 kr 2.025,27 Høj rente 3946333921 kr 15.748,67 Værdipapirbeholdning kr 1.011.596,02 Tilgodehavende udbytteskat - I alt kr 1.034.187,75 Passiver: Fondskapital kr 1.000.000,00 Rådighedskapital: 1. januar 2013 kr 40.716,24 Kursregulering kr 12.671,43 Årets resultat kr (19.199,92) Til rådighed kr 34.187,75 kr 34.187,75 I alt kr 1.034.187,75

Bestyrelsen for Danske Kreds JubilæumsfondSteen Lund Olsen Sanne Lauridsen Dorte Bielefeldt Søren Dankelev Kirsten Kongsted

Jeg har revideret og kontrolleret ovenstående regnskab. Beholdningens tilstedeværelse har jeg konstateret.

København, den 2014Claus Bundgaard

18 KREDSBESTYRELSEN

Medlemmer af kredsbestyrelsen

Kreds- bestyrelsens arbejde

Steen Lund OlsenFormand for Danske Kreds, medlem af Samarbejdsudvalget (SU), koncernens europæiske samar-bejdsudvalg (EWC) samt medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse

Carsten EilertsenNæstformand for Danske Kreds, medlem af Samarbejdsudvalget (SU) og koncernens europæiske samar-bejdsudvalg (EWC)

Kirsten Ebbe BrichPolitisk sags- og over-enskomstkoordinator og medlem af Samar-bejdsudvalget (SU)

Kirsten GuntoftePolitisk ansvarlig for Kompetenceudvikling og medlem af Samar-bejdsudvalget (SU)

Peter Gaardsdal SørensenPolitisk sekretær, medlem af Samar-bejdsudvalget (SU) og koncernens europæi-ske samarbejdsudvalg (EWC)

Knud GrøngaardMedlem af Finansfor-bundets hovedbesty-relse og formand for FTF-A

Danske Kreds’ opgave er at varetage medlemmer-nes sociale, økonomiske og faglige interesser.Det gør vi ved at påvirke og deltage i Finansforbun-dets samlede arbejde, ved at samarbejde med og påvirke ledelsen af Danske Bank og via en række opgaver og projekter rettet direkte mod medlemmer og tillidsmænd i Danske Kreds.

Tillidsmænd og områdetillidsmænd samarbejder og påvirker lokalt, mens kredsbestyrelsen samarbejder og påvirker centralt.

I kredsbestyrelsen er arbejdet struktureret i projek-ter og en række politiske funktioner.

Danske Kreds’ mission, vision, politiske mål og stra-tegi er altid styrende for det arbejde, vi laver. Du kan finde det hele samlet i kredsens strategi på hjem-mesiden.

19DELEGEREDE

Repræsentantskab

René HolmMedlem af Finansfor-bundets hovedbesty-relse, politisk ansvarlig for pension

Dorte BielefeldtKredsens økonomi-ansvarlige, politisk ansvarlig for jobvurde-ring og ansvarlig for hvervning.

Susanne ArboePolitisk ansvarlig for Arbejdsliv og Karriere, medlem af Samar-bejdsudvalget (SU) og koncernens europæi-ske samarbejdsudvalg (EWC)

Ulla Fischer Nielsen Sofie Schandorph

Bjarne Leif Andersen

Sanne LauridsenPolitisk ansvarlig for Medlem og Forbund og medlem af Finans-forbundets it-klub

Christian HansenPolitisk ansvarlig for Beskæftigelsespolitik og velfærd

Gerner SvendsenPolitisk ansvarlig for løn- og jobvurderings-udvalget

Foruden kredsbestyrelsen består Danske Kreds’ delegation af 7 områdetillidsmænd

Repræsentantskabet påser, at landsmødets

retningslinjer følges og er rådgivende i forhold

til hovedbestyrelsen samt drøfter regn-

skaber og budgetter. Desuden behandles

overenskomstkrav og resultatet af overens-komstforhandlingerne i repræsentantskabet.

Benny Läng

Lars Aabling-Thomsen Peter Keld Christensen

Lisbeth Sahlertz Nielsen

Udgiver:Danske KredsSteen Lund Olsen (ansv.)

Tekst:Carsten RasmussenIrene Scharbau

Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet

Tryk: Aller Tryk