4
GLOBALE SKOLEPARTNERSKABER Årsberetning 2014

Årsberetning 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Årsberetning 2014 indeholder ledelsens beretning, oversigt over resultater og aktiviteter samt økonomi.

Citation preview

GLOBALE SKOLEPARTNERSKABER Årsberetning 2014

LEDELSENS BERETNING

Uddannelsesområdet er traditionelt et område med stor politisk bevågenhed, og 2014 har ikke været en undtagelse. Der er lanceret reformer på folkeskole- og nu også ungdomsuddannelsesområdet med nye faglige mål og nye måder at undervise på. Det globale har ikke fået den fremtrædende plads i reformerne, som vi i Globale Skolepartnerskaber kunne havet ønsket, men det har stadig en plads, og undervisning med globalt perspektiv understøtter og komplementerer fint andre undervisningsmæssige prioriteringer som for eksempel innovation, digitalisering og ønsket om at åbne skolen mod det omgivende samfund. At undervisning med globalt perspektiv ikke er forbeholdt de ældste klasser i folkeskolen eller alene elever på gymnasiet, er Globale Skolepartnerskabers projekt ”Sæt verden i børnehøjde” bevis på. Projektet, som blev udført i 2014 i samarbejde med SOS Børnebyerne, involverede elever i 4. og 2. klasse, som fik kontakt med elever på en etiopisk skole. Elevernes begejstring over at kommunikere med hinanden og mødes via Skype efterlader ingen tvivl om, at også de yngste elever kan få noget ud skolepartnerskaber og at møde jævnaldrende fra andre dele af verden. Vi vil i 2015 se på, hvordan vi kan fortsætte og eventuelt udvide samarbejdet med SOS Børnebyerne og lancere flere projekter for indskolingen. Ved årets udgang har vi afsluttet det 2-årige EU-støttede projekt ”North-South Connection”, som Globale Skolepartnerskaber koordinerede den danske del af i

samarbejde med Mundu (tidligere O3V). Inden da var lærere og elever fra de fire involverede danske gymnasier på sommerlejr i Slovenien, og de danske gymnasier fik besøg fra partnerskolerne fra Kenya. Alle fire partnerskaber fortsætter ud over projektperioden, og fra Globale Skolepartnerskabers side fortsætter vi med at følge og støtte samarbejderne. Fire andre gymnasier fik i 2014 besøg af lærere og elever fra Palæstina som led i projektet ”Youth Dialogue”, der er støttet af Det Arabiske Initiativ. Det blev en øjenåbner for både palæstinensere og danskere, som opdagede, at de ikke vidste meget om hinanden på forhånd, men at de ikke desto mindre havde meget til fælles. Vi har også dette år tilbudt vores medlemsskoler workshops, sparring og vejledning og assisteret i etableringen af nye partnerskaber med skoler rundt omkring i verden. Derudover har vi fået etableret et godt samarbejde med Undervisningsministeriets nye internationale vejledere, og vi ser frem til, at teamet i 2015 udvides med vejledere med fokus på ungdomsuddannelserne. I 2014 har vi kunnet byde en række nye skoler velkommen som medlemmer, heriblandt for første gang to specialskoler, og vi glæder os til at udvikle samarbejdet med dem. Samtidig vil vi gerne sige stor tak til donorer, samarbejdspartnere og nye og gamle medlemmer for støtten og opbakningen i 2014.

Morten Friis Møller Kristine F. Tolborg Formand Projektleder

OM GLOBALE SKOLEPARTNERSKABER

Globale Skolepartnerskaber er en non-profit organisation, som støtter danske skoler i at etablere undervisningsbaserede partnerskaber med skoler i andre dele af verden – især den del, som danske unge ellers sjældent eksponeres for.

Skolepartnerskaber er ligeværdige, langsigtede og undervisningsbaserede samarbejder. Det er en måde at gøre globale temaer nærværende og relevante for eleverne, samtidig med at dialogen med elever fra andre dele af verden giver et andet perspektiv på, hvad årsagen til og de mulige løsninger på de globale udfordringer er.

Globale Skolepartnerskaber tilbyder danske skoler rådgivning, lærerworkshops, cases og inspiration til undervisningsforløb og giver mulighed for tilskud til gensidig lærerudveksling. Lærerbesøgene skal styrke partnerskabet ved at give de involverede lærere adgang til at mødes face-to-face og sammen planlægge og udvikle de fælles undervisningsaktiviteter, som deres elever skal indgå i.

Jeg synes, skolepartnerskaber er meget vigtige,

især på vores alder lige nu, hvor man bliver nødt

til at komme ud af sin skal og gå ud og møde

verden. […] Og hvis du kan gå derud fyldt med

information og viden, så kan du selv beslutte,

hvad du vil! Ranim, elev på Arab Evangelical Episcopal School i Ramallah.

UDVALGTE AKTIVITETER I 2014 Projekter � Støtte til etablering og udvikling af partnerskaber

mellem danske skoler og skoler i Indien, Etiopien, Ghana, Tanzania og Kenya.

� Projektkoordinering af den danske del af EU-støttet fælleseuropæisk skolepartnerskabsprojekt mellem europæiske og afrikanske skoler

� Projektkoordinering af dialogprojekt mellem danske og palæstinensiske skoler

� Gennemførelse af indskolingsprojekt mellem danske og etiopiske skoler i samarbejde med SOS Børnebyerne

Organisation � 44 medlemmer ved udgangen af 2014, heraf 38

uddannelsesinstitutioner � Månedlige nyhedsbreve udsendt til 340 abonnenter fra

en bred vifte af uddannelsesinstitutioner, kommuner og interesseorganisationer

� 3 fyraftensmøder afholdt i København og Århus

Samarbejder � Etableret samarbejde med Undervisningsministeriets

internationale vejledere � Gennemført projekter i samarbejde med Mundu

(tidligere O3V) og SOS Børnebyerne � Udviklet og afholdt workshops i samarbejde med

Mellemfolkeligt Samvirke

Resultater

� Faciliteret 14 lærerrejser � Afholdt 4 lærerworkshops � Involveret 510 elever i konkrete

skolepartnerskabsprojekter

Foto: SOS Børnebyerne

ØKONOMI Globale Skolepartnerskaber modtog i 2014 støtte fra: � DEMENA Unge Mellemøst-puljen (bevilget 2013) � Kulturstyrelsens driftsmidler og midler til konkrete formål � Danidas Oplysningsbevilling til lærerrejser (administreres af Danida)* � EU til det fælleseuropæiske skolepartnerskabersprojekt (administreres af Mundu)*

*) Da midlerne ikke administreres af Globale Skolepartnerskaber, fremgår de ikke af regnskabet.

Indtægter Sådan er pengene brugt

ARBEJDET FORTSÆTTER i 2015 Globale Skolepartnerskaber fortsætter arbejdet med at styrke det globale udsyn i undervisningen gennem skolesamarbejder. I 2015 er der særligt fokus på at iværksætte nye spændende partnerskabsprojekter for vores medlemsskoler.

Globale Skolepartnerskaber Fælledvej 12 2200 København N Tlf. 3011 4703 [email protected] www.globaleskolepartnerskaber.dk

Foto: Vordingborg Gymnasium