48
Årsberetning 2014

Årsberetning 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Å r s b e r e t n i n g 2 0 1 4

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 2

2014 har været et turbulent år for KUNSTEN. Et væld af aktiviteter har været i gang på trods af, at museumsbygningen er lukket ned. Nærværende årsberetning giver et indblik i de mange aktiviteter.

Den 1. juni lukkede vi museet ned for at kunne tømme det helt og overlade det til entreprenørerne. Vi valgte at markere udflytningen med en lang række arrangemen-ter og gratis entré til publikum i weekenden 31. maj - 1. juni 2014. Inden da havde museet i første halvår 2014 vist udstillingen Drømmeland, der med museets samling, en lang række indlån og iscenesættelser af stof fra Kvadrat viste drømmescenarier på tværs af kunstens historie. En række min-dre udstillinger samt udstillinger med Julie Nord og Jacob Martin Strid, der var åbnet i 2013, prægede første halvdel af 2014.

Efter 1. juni startede en ny fase for KUNSTEN. Mens byggeriet pågår, har vi under overskriften KUN-STEN to go valgt at prøve os selv af på nye måder. Vores base er det tidligere billetkontor på Aalborg Banegård, som vi åbnede for gæ-ster den 3. september 2014. Her har man kunnet møde en lang række udstillinger og arrangementer for både børn og voksne. KUNSTEN to go spreder sig til hele byen, re-gionen og landet. Vi har stillet os selv den opgave at være et museum

uden vægge. Vi er nysgerrige efter, hvad der sker, når vi formidler kunst på nye måder. Vi vil gerne lære, eksperimentere og udvikle, så vi kan blive klogere, når museet igen slår dørene op i 2015. Dét er tanken bag KUNSTEN to go, der i sidste halvdel af 2014 og langt ind i 2015 er vores mødested og vores eksperimentarium.

Den 4. august blev museet på Kong Christians Allé omdannet til en byggeplads. Restaureringen og revitaliseringen af Alvar Aaltos berømte bygning er et krævende arbejde, som vi følger tæt. Pro-jektet er udbudt som ni fagen-trepriser, og dette kræver både nænsomhed og stor koordinering. Engagementet fra de – primært lokale – entreprenører er dog stort, og trods enkelte udfordrin-ger er byggeriet forløbet planmæs-sigt i 2014.

Det omfattende byggeri handler ikke kun om at bevare en bygning, men i høj grad også om at revitali-sere museet som institution. I 2014 har vi derfor også arbejdet inten-sivt på at eksperimentere med vo-res formidling, udvikle vores pub-likumstilbud, styrke vores samling og skærpe vores forskning. I november lykkedes det med Ny Carlsbergfondets hjælp at erhverve Asger Jorns hovedværk fra 1969, L’offre et la Demande, på auktion i Amsterdam. Og i december 2014 lykkedes det ligeledes at få tilsagn

fra Ny Carlsbergfondet om en be-villing til et postdoc-forløb i kunst i det offentlige rum i samarbejde med Aalborg Universitet.I løbet af 2014 har vi arbejdet på at kunne overtage ledelsen af Utzon Center på Aalborgs havnefront, og 1. oktober lykkedes det med en samarbejds- og managementaf-tale. Det er væsentligt for os, at KUNSTEN og Utzon Center kan styrke hinanden fagligt og orga-nisatorisk, men stadig har hver sin selvstændige profil. Vi glæder os til at stå endnu stærkere, også på Utzon Center, i 2015.

2015 bliver et skelsår for KUN-STEN. Her skal vi flytte ind i vores ”nye” bygning som et styrket team og et udviklet museum med et selvstændigt Utzon Center ved havnefronten. Vi vil fortsat udvikle og eksperimentere under KUNSTEN to go, men vi slår også sløjfer og lukker ned, så vi kan åbne med et brag i efteråret 2015. Tak til publikum, samarbejdspart-nere og interessenter for et godt samarbejde og opbakning i 2014. Tak for foreningen KUNSTENs Venner for fortsat højt aktivitets-niveau. Tak til fonde, sponsorer og KUNSTENs erhvervsklub for fortsat engagement. Tak til vores hovedtilskudsyder Aalborg Kom-mune, og tak til Kulturstyrelsen for bidrag og sparring.

Vi ses derude, hvor KUNSTEN er.

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 3

Museumsdirektør Gitte Ørskou

BYGGERIET side 6

”Det var hårdt at følge arbejdet i den periode, hvor det hele blev pillet fra hinanden. Men nu kan man se, at det bliver bygget op igen, og det er rigtig dejligt. Når de rykker ind

med 70 mand, sker der virkelig noget.”

Lisbeth Hove Vibestrup, administrationschef

KUNSTEN TO GO side 10

” Jeg har en oplevelse af, at publikum begynder at se KUNSTEN i et andet lys. De ser os som et museum, der er interesseret i dialog

og også gerne vil høre, hvad de tænker om kunst.”

Gitte Ørskou, museumsdirektør

ARTLAB side 24

”Der har været en helt masse logistik forbundet med det. Hvor kan børnene for eksempel gå på toilettet, når vi laver Sommerskole i Karolinelund? Vi har været nødt til at tænke

det hele igennem, når vi har lavet workshops i byen.”

Kira Sawman, museumspædagog

UTZON CENTER side 30

”Vi vil gerne vise, at arkitektur er en vedkommende kunst-form, som dagligt bevæger os og har stor betydning for vores liv. Skolebørn og ”hr. og fru Aalborg” skal synes, det er in-teressant, men man skal også kunne komme rejsende udefra

som ekspert og få en god oplevelse.”

Lasse Andersson, udstillingschef på Utzon Center

DET MOBILE UNDERVISNINGSTILBUD side 20

”Vi kommer ud til nogle skoler, hvor vi kan mærke, at der er en del elever, der ikke har været på museet før. Og der tror

jeg, at vi er med til at nedbryde en barriere. At vi formidler kunst på en måde, så de kan relatere til det og får lyst til at

besøge museet, når vi genåbner.”

Lone Olesen, kunstformidler

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 5

INDHOlD

VElKOMMEN side 2

ByGGERI side 6

KUNSTEN TO GO side 10

BANEGåRDEN side 14

SAMlINGEN side 16

I ByENS RUM side 18

DET MOBIlE IC UNDERVISNINGSTIlBUD

side 20

ARTlAB side 24

UTzON CENTER side 28

UDSTIllINGER side 32

BIDRAGSyDERE side 34

ERHVERVElSE & fORSKNING side 36

VISION & MISSION side 37

ORGANISATION side 38

ØKONOMI side 39

REGNSKAB 2014 side 40

ERHVERVElSER, UDlåN OG DEPOSITA

side 44

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 6

KUNSTEN

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 7

ByGGERIET

Renoveringsarbejdet var i fuld gang, da den nye magasinkælder skulle graves ud under parkerings-kælderen. Jorden støttede op om-kring husets søjler, og hvis jorden blev fjernet, kunne søjlerne ikke bære. Derfor måtte man hurtigt hente forstærkning.

- Det var utrolig nervepirrende. Vi måtte forstærke søjlerne i 10 meters dybde, og det var meget komplice-ret. faktisk var det så kompliceret, at der ikke var nogen maskiner i Danmark, der kunne klare opgaven. Derfor fik entreprenøren hjælp af en underentreprenør i Tyskland, så kælderen kunne blive gravet ud, fortæller lisbeth Hove Vibestrup, der er administrationschef ved KUNSTEN.

Hun har været med i byggeprojek-tet helt fra begyndelsen. I bedøm-melsesudvalget, styregruppen, bygherreudvalget og økonomi-udvalget, hvor hun er med til at sikre, at budgettet ikke løber løbsk. Og når der sker noget uventet, der

kan få betydning for den samlede tidsplan, er hun parat til hurtigt at træffe beslutninger.

Nu sker der nogetMuseumsbygningen er opført i åre-ne 1968-1972, så det er et ældre hus, der har haft brug for en gennem-gribende restaurering og moder-nisering. Bygningen er blevet slidt gennem årene, og for eksempel har

det dryppet ned i museet. Arbejdet begyndte i sommeren 2014 og er blevet fulgt tæt af lisbeth.

- Det var hårdt at følge arbejdet i den periode, hvor det hele blev pil-let fra hinanden. Men nu kan man se, at det bliver bygget op igen, og det er rigtig dejligt. Når de rykker ind med 70 mand, sker der virkelig noget, griner lisbeth og tilføjer:- På byggepladsen har vi en tids-plan, der nærmest fylder fra gulv til loft, hvor man kan se alle de aktiviteter, der foregår samtidigt. Byggelederen koordinerer arbejdet, så håndværkerne ikke går i vejen for hinanden, og tidsplanen ikke begynder at skride.

Rammerne bestårKUNSTEN er det eneste bygnings-værk af Alvar Aalto i Danmark og hans eneste kunstmuseum i verden. I dag er bygningen fredet, så re-noveringsprojektet skulle først god-kendes af Kulturstyrelsen. Nogle af byggeplanerne kunne ikke accep-teres, og derfor er projektet blevet

2.0 I sommeren 2014 blev KUNSTEN tømt for kunstværker. Dét blev startskuddet på en omfattende restaurering af den verdens- berømte, fredede bygning.

På byggepladsen har vi en tidsplan, der nærmest fylder fra gulv til loft, hvor man kan se alle de aktiviteter, der foregår

samtidigt.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 8

ByGGERIET

ændret en smule i forhold til det oprindelige konkurrenceforslag.

- Kulturstyrelsen har lagt stor vægt på, at bygningen skal fremstå, som den altid har gjort, forklarer lisbeth.

Et særligt kendetegn er bygnin-gens hvide marmor, men den var begyndt at miste sin sammen-hængskraft, og det kunne ses på facaden. Derfor bliver marmoren nu udskiftet udendørs og enkelte steder indendørs. I den forbindelse rejste lisbeth sidste år til Car-rara for at mødes med museets stenagent Claus frejlev, som bor i Italien. Med på turen var også marmorrådgiver Mette Marciniak og projekteringsleder Gitta Ham-mer. KUNSTEN har selv stået for indkøb af marmor, og i Italien blev marmoren overdraget til entreprenøren, som herefter er ansvarlig for, at marmoren kom-mer på plads.

- før tænkte jeg, at marmoren skul-le være hvid og ensartet, men da jeg så det store brud, fik jeg stor respekt for, at det er et naturmateriale. Det er en del af et stort bjerg, der bliver hugget ud, og selvfølgelig er der riller og aftegninger, siger lisbeth og fortsætter:

- Det var meget spændende at opleve, hvordan marmoren bliver brudt og skåret. Hver enkelt plade er blevet fotograferet til arkitekter-ne, og som et kæmpe puslespil har de planlagt, at “dén skal skæres så-dan, og den skal bruges der, og den skal bruges der”. De har et sindrigt nummersystem for at kunne holde styr på det.

Fremtidens museum- Jeg glæder mig rigtig meget til den dag, museet åbner, og det hele står færdigt. At invitere folk inden-for i et topmoderne museum, hvor alt fungerer. lige fra caféens køk-ken til indeklimaet, nye udstillings-

sale og en samlet administration, fortæller KUNSTENs administra-tionschef.

Hun forklarer, at der bliver lavet en lang række forbedringer, der kommer publikum til gode. for eksempel får museumsbutikken flere kasselinjer og en håndscanner til publikum med årskort eller bil-letter, der er printet hjemmefra.

- Og jeg glæder mig til, at Artlab får et fast område til børn og undervisningsbrug i undereta-gen. Museet har ikke været bygget til børneaktiviteter, så det bliver dejligt, når der kommer et område, hvor børnene kan folde sig ud. Dét bliver rigtig godt, fastslår lisbeth.

- Jeg håber, at folk vil føle sig velkomne og godt tilpas, når de kommer og besøger os.

Museet slår dørene op igen i efter-året 2015.

Museet ModerniseresRestaureringen af KUNSTEN omfatter blandt andet:

Udskiftning af marmor på store dele af bygningens yderside

Etablering af energibesparende ventilations- og klimaanlæg samt nye el-installationer

Etablering af nyt udstillingsrum på 600 kvm

Restaurering af tag og vinduer

Etablering af samlet kontor- administration

Etablering af værkstedsrum til børn og undervisningsbrug

Ny butik mod Kong Christians Allé

Nyt underjordisk magasin

Restaurering af café

Nyt ankomstområde

Etablering af elevator til publikum

Nye og restaurerede toiletter

Arbejdet bliver varetaget af Erik Møller Arkitekter i samarbejde med arkitekt-firmaet Transform, landskabsarkitekten GHB og ingeniørfirmaet Søren Jensen.

Marmorbruddet i Carrara, Italien

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 9

ByGGERIET

Tak tilProjektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Det Obelske Familiefond,

Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og Købmand Herman Sallings Fond samt Aalborg Kommune.

KoM TæT på ByGGERiET på KUNSTEN.dK/byggERi KAN dU SE filM oM RESTAURERiNGEN Af dEN fREdEdE ByGNiNG.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 10

Hvad er et kunstmuseum uden en bygning at udstille i?

Det var udfordringen for det nordjyske kunstmuseum,

der fandt svaret i

KUNST i nye

RAMMER

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 11

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 12

KUNSTEN TO GO

- Min første tanke var, at det ville være en perfekt anledning til at prøve os selv af som museum, fortæller museumsdirektør Gitte Ørskou.

Allerede i 2012 blev det klart, at museumsbygningen ville lukke for publikum under den omfattende restaurering. Og hvad skulle de så stille op? I foråret 2013 rejste to medarbejdere til USA for at samle inspiration til, hvad der skulle ske med KUNSTENs værker og aktiviteter i lukkeåret.

De to – daværende museumsinspek-tør Jakob Vengberg Sevel og kommunikationsmedarbejder lars Ulrich Tarp Hansen – besøgte en række store museer, der også har holdt lukket i længere perioder. De mødtes med flere nøglepersoner, fik indblik i deres strategier og vendte

tilbage med en kuffert fyldt med gode idéer til KUNSTENs lukkeår. Herefter startede arbejdet med at finde samarbejdspartnere og finansiering til at kunne realisere det omfattende projekt. KUNSTEN rykker udMens museumsbygningen er blevet renoveret, har publikum kunnet møde museet i andre sammenhænge og opleve kunsten på nye måder. Det har fået overskriften KUNSTEN to go, og selvom det måske kunne lyde som en hurtig kop kaffe, stikker tankerne bag meget dybere.- Den bagvedliggende tanke har

været, at KUNSTEN rykker ud og ”hacker” byrummet, hvor der i forvejen er folk. Derfor er museet flyttet ind på banegården med udstillinger og arrangementer for at give de rejsende en uventet kunstop-levelse. Og derfor har KUNSTEN været på festivaler, i skoler, børneha-ver, private hjem og mange andre steder, forklarer lars Ulrich.

Inden for museumsverden taler man meget om ”outreach” – altså hvordan man kan få en bredere sammensat publikumsgruppe. KUNSTEN har i de seneste år arbejdet med at få fat i nye publi-kumsgrupper både gennem udstillingsprogrammet og forskel-lige tilbud. Og det arbejde er fortsat under KUNSTEN to go, hvor et af målene har været at komme i kontakt med dem, der normalt ikke går på kunstmuseum.

- Et andet sigte har været, at KUNSTEN to go skulle være en fælles opgave for hele personale-gruppen. Det har været stimule-rende for alle at prøve nogle ting af og turde eksperimentere mere, end man plejer. Vi har fået så mange fælles oplevelser og erfaringer, som vi kan tage med ind i det nye museum, siger Gitte.

Et visuelt indgrebNår museet er rykket ud i bybilledet, har det været med pink afspærrings-bånd og bannere, der har markeret, at ”nu er KUNSTEN her!”

- folk synes, at vi er blevet meget mere synlige, og det hænger sammen med, at den grafiske identitet er så tydelig. Vi var også synlige før, men ikke opsigtsvæk-kende på samme måde. Og hvor det før har været udstillingerne, der har været i fokus, er det mere os selv, der er i fokus i lukkeperioden. Det er bestemt en vigtig erfaring, som vi tager med videre, fortæller lars Ulrich.

På den måde er det faktisk lykkedes at møde nye publikumsgrupper ude i byen, fortæller KUNSTENs museumsdirektør.

- I det øjeblik vi har taget kunsten ud af museets rammer, oplever jeg, at man får et mere frimodigt forhold til det. Samtidig har jeg en oplevelse af, at publikum begynder at se KUNSTEN i et andet lys. De ser os

som et museum, der er interesseret i dialog og også gerne vil høre, hvad de tænker om kunst, siger Gitte og tilføjer:

- Det er jo ikke, fordi vi vil holde dem væk fra museet, men vi vil gerne skærpe deres interesse for museer, og for hvad kunst generelt kan.

Ægte kunst på skemaetEt kunstmuseum, der viser udstillin-ger, er ikke lige så revolutionerende, som et kunstmuseum, der tager på festival, bor på en banegård eller flytter ind i et privat hjem.

Den største succes? Det er, at KUNSTEN to go er lykkedes. At det interne samarbejde har båret frugt, og at publikum har taget så godt imod det.

lars Ulrich Tarp Hansen, kommunikationsmedarbejder

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 13

KUNSTEN TO GO

Derfor er KUNSTEN to go blevet bemærket og har også fået stor omtale i pressen. Besøgene med original kunst i private hjem har skabt en enorm interesse. Et andet initiativ, der har vakt opsigt, er det mobile undervisningstilbud – som også har været det mest ressource-krævende.

- Skoleprojektet har været en stor investering, men det er også et område, hvor man kan se, at formidling, kommunikation og markedsføring er smeltet sammen, siger lars Ulrich og fortsætter:

- Vi har været ude på skoler i yderområderne, der normalt ikke besøger os. Dermed håber vi, at vi har åbnet deres øjne for, at de også kan bruge et kunstmuseum i undervisningssammenhænge. Vi har skabt et nyt netværk, og det mener vi vil komme os godt igen, når vi genåbner i 2015.

Ægte kunst i klasselokalerne har gjort indtryk på eleverne, og mødet med skolerne har været en stor succes. KUNSTEN har fået god respons, og mange siger: ”Dét må I

endelig blive ved med”, fortæller Gitte Ørskou.

- Generelt har vi haft stor interesse for de aktiviteter, vi har sat i søen. faktisk så megen interesse, at vi er begyndt på at sige nej til rigtig mange folk, som skriver til os: ”Kunne I ikke også tænke jer at komme herud”. I den forbindelse er det også vigtigt, at vi ikke bare kommer ud som et ”dekorations-firma”, der blot hænger et billede på væggen. Vi rykker ud i byen, fordi vi har lyst til at formidle kunst på nye måder.

Dét er lykkedes- Den største succes? Det er, at KUNSTEN to go er lykkedes. At det interne samarbejde har båret frugt, og at publikum har taget så godt imod det. Vi har vist, at man godt kan drive et museum uden at have en bygning. Men når det er sagt, vil jeg skynde mig at sige, at det er meget, meget praktisk at have en bygning, siger lars Ulrich med et smil på læben, mens Gitte supplerer:

- Det er bøvlet at skulle køre frem og tilbage med værkerne og få lavet

specialbyggede kasser til at trans-portere dem rundt i. Det er heller ikke alt, som er lykkedes, og der har været nogle idéer, vi har måttet skrinlægge igen. Vi har haft småsten i skoene, men det gør ikke så meget, for det har givet os noget andet.

Hun fremhæver både Hjemme hos, der havde forpremiere under Kulturmødet 2014 i Nykøbing Mors, Skanderborg festivalen og arrangementerne rundt omkring i Aalborg. Ja, faktisk har hun svært ved kun at fremhæve én ting, for der er sket så meget under KUN-STEN to go – og de har lært af det hele.

- Vi har i høj grad lært, at kunst ikke kun tilhører et eksklusivt miljø, men at det faktisk også kan blande sig i menneskers dagligdag. Det handler ikke om, hvor mange billeder vi har hængende på væggen, men om publikums møde med kunsten. Og dét har forandret den måde, vi ser os selv som museum på – og forhåbentlig også den måde som publikum ser os på, slutter Gitte.

Banegården 2. sep. 2014 – 19. okt. 2014

Banegården er et sted, hvor folk både er afventende og i bevægelse. Med det udgangspunkt dykkede KUN-STEN ned i samlingen af billedkunst fra det 20. århundrede og udstillede kunstværker, der passede ind på den nye adresse.

Vedr. Ålborg – en ekskursion 23. okt. 2014 – 30. nov. 2014

Kunstneren lasse Krog Møller udfor-skede Banegårdsområdet i Aalborg. på udstillingen blev de fundne genstande præsenteret – lige fra skodder til indkøbssedler – samt topografiske korttegninger fra undersøgelsen.

Hvide verden af Peter Callesen 5. dec. 2014 – 18. jan. 2015

Som en tryllekunstner forvandlede peter Callesen det blanke papir til smukke kunstværker og sjove fortællinger. Nærmest ud af ingenting rejste motiver og figurer sig fra papi-ret, og en ny, hvid verden opstod.

Udstillinger PÅ BanegÅrden

MENS VI VENTER

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 15

BANEGåRDEN

før var billetsalget lukket, mørkt og trist, men så flyttede KUNSTEN ind og fyldte banegården med liv, udstillinger, workshops, musik og foredrag. Og det er blevet taget rigtig godt imod, fortæller Maibrith Mørch, der har arbejdet som muse-umsvært i cirka 30 år.

Sælger I togbilletter?Hun har skullet omstille sig til an-dre gæster, end hun normalt møder på museet. På banegården er mange enten lige kommet med toget eller er på vej videre, når de stikker hove-det indenfor.

- Ofte tror de, at vi kan sælge togbil-letter, griner Maibrith og fortsætter: - Vi har haft nogle vanvittig sjove oplevelser, men vi har også set en del ensomme skæbner. En kiggede for eksempel forbi med en guldøl i hånden en morgen og sagde: ”Jeg vil lige sige godnat, inden jeg går hjem og sover”. Dét har vi aldrig oplevet på KUNSTEN.

Ude godt – hjemme bedst- Vi har mødt mange nye mennesker og har selvfølgelig store forventnin-ger om, at de kan blive fremtidige gæster, når vi genåbner museet. KUNSTEN er jo ikke bare en for-nem hvid klods ”for de andre” – det er for alle, og dét fortæller vi også her på banegården.

Maibrith glæder sig til at vende til-bage til Kong Christians Allé, hvor hun skal være med til at indrette den nye butik og billetsalg. Og hvor de for alvor kan integrere museums-butikken med den nye webshop, der kom godt fra start i 2014.

Og så glæder hun sig til, at perso-nalet kan bygge videre på deres erfaringer og oplevelser.

- Vi er virkelig glade for, at ledelsen har taget hele personalet med på banegården og stoler på, at det er noget, vi kan bære med videre. Det er en styrke for huset, at vi alle har været med hele vejen.

Peter Callesen stod bag udstil-lingen “Hvide verden”, der blev vist i slutningen af 2014. Men hvorfor sagde han overhovedet ja til at udstille sine værker på Aalborg Banegård?

- Det er meget frisk af KUNSTEN at tage konsekvensen af, at muse-umsbygningen er lukket ned – at rykke et andet sted hen og skabe en anden form for rum. Jeg synes, det

er en interessant tilgang til kunst, at museet vil være til stede der, hvor folk er i forvejen, siger Peter Callesen, der er tilfreds med sin ud-stilling.

- Jeg synes, det var en sjov idé at lave en udstilling i de nye omgivel-ser. Jeg fik en oplevelse af, at jeg med mine værker formåede at skabe et rum i et rum på banegår-den.

KUNST i NyE rammEr Museumsvært Maibrith Mørch. Foto: Cathrine Ertmann

Under restaureringsarbejdet er KUNSTEN flyttet ind i det gamle billetkontor på Aalborg Banegård. Ambitionen har været at skabe Danmarks mest interessante ventesal.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 16

SAMlINGEN

Da museumsbygningen lukkede for publikum, blev værkerne pakket ned, men ikke gemt væk. Lige som resten af KUNSTEN er samlingen rykket ud til nyt publikum over hele landet.

Kunstværker er blevet udlånt til forskellige museer i Danmark, og det er en stor cadeau til KUN-STENs samling, fortæller muse-umsdirektør Gitte Ørskou:

- Vi oplever, at samlingen er attrak-tiv for museer verden over. Derfor har vi været glade for at udlåne nogle af vores danske og udenland-ske hovedværker, så nye gæster har fået glæde af dem, mens museums-bygningen bliver restaureret.

De udlånte kunstværker har været en del af forskellige udstillin-ger, hvor de er gået i dialog med andre museers værker eller dannet grundlag for egne særudstillinger. Derved har de medvirket til at give et væsentligt indblik i den danske og internationale kunsthistorie.

I glas og rammeKUNSTEN har samarbejdet med konservatorer, der har gjort værkerne klar til at komme ud på landevejene. Museet har tegnet andele i fælleskonserveringen og Bevaringscenter Nordjylland og modtager rådgivning omkring kunstværkers bevaring, hjælp til udbedring af skader og til forebyg-gelse af nedslidning.

Dette samarbejde kommer særligt i spil, da kunstværkerne til det mo-bile undervisningstilbud klargøres. Kunstværkerne er blevet pakket ind efter alle kunstens regler. Der er blevet lavet transportkasser, og malerierne er kommet bag plexiglas, inden de er nået frem til skolebørnene.

- Normalt ville jeg tænke, at det skaber afstand, når værker kom-mer bag glas, men der sker faktisk det modsatte. Nu kan børnene komme helt tæt på og pege, uden at man skal sige: ”ARH, en halv meters afstand!” På den måde er afstanden faktisk blevet nedbrudt, fortæller museumsinspektør Stinna Toft.

Vendsyssel KunstmuseumKUNSTENS VERdEN7. juni - 24. august 2014

Vendsyssel Kunstmuseum lånte vær-ker, der på den ene eller anden måde knyttede sig til museets egen samling, hvor landskabsmotiver og inspiration fra naturen har været et centralt tema. i udstillingen blev Vendsyssel Kunst-museums værker af Ejler Bille sat ind i en større kunsthistorisk sammenhæng, og museets maleri af Henry Heerup kom i selskab med en række andre Heerup-værker. Kunstens verden viste desuden værker af blandt andre Jens Søndergaard, Egill Jacobsen og Erik Hoppe.

statens Museum for Kunst KUNSTEN på BESØG HoS SMK1. november 2014 – 30. juni 2015

18 malerier og skulpturer fra KUN-STENs samling har fået et midlertidigt hjem på Statens Museum for Kunst. fordelt ud over flere sale har de suppleret den permanente samling og givet de besøgende mulighed for nye kunstoplevelser. Blandt værkerne ses et af KUNSTENs vartegn, Niki de Saint-phalles voluminøse polyester-skulptur Nana Baloon. der har også været mulighed for at opleve Wilhelm freddies Sex-paralysappeal og Max Ernsts Bonjour Satanas samt uden-landsk Cobra-kunst.

BrandtsKUNSTEN BESØGER BRANdTS22. august 2014 – 26. april 2015

“KUNSTEN har en af danmarks bed-ste samlinger af ny kunst”. Sådan har Brandts skrevet i sin omtale af udstil-lingen KUNSTEN besøger Brandts, hvor en række af KUNSTENs værker er flyttet til odense for en stund. Her har publikum kunnet opleve et levende portræt af en generation af kunstnere, hvis malerier, tegninger, film og installationer har fortryl-let publikum gennem de sidste 20 år. Udstillingen har vist værker af blandt andre Michael Kvium, John Kørner, Allan otte og Anette Harboe flensburg.

Værker rykker ud

Herudover har KUNSTEN udlånt til en lang række udstillinger landet over. Et af de største udlån har været til Museum Jorn, der til udstillingen Expo Jorn- Kunst er fest lånte ikke mindre end 35 værker fra KUNSTENs samling.

1 2 3

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 17

SAMlINGEN

1

2

3

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 18

I ByENS RUM

niBe FestiVal2. – 5. juli 2014

KUNSTEN gentog succesen og rykkede atter ind på Nibe festival med en work-shop, hvor festivaldeltagerne kunne male graffiti – helt lovligt. Udover at male graffitivægge kunne publikum sætte deres aftryk på scenetæppet til Jonny Hefty og Jødens koncert. Samtidig blev der opstillet en Wall of

fame, hvor de optrædende musikere kunne lave deres egen graffiti og skrive en hilsen igennem hele festivalen. på den måde smeltede kunsten og musik-ken sammen på Nibe festivalen 2014. Graffiti-workshoppen blev ledet af den erfarne graffitimaler og musiker Thomas lægaard Sørensen.

Kunsten er sluppet løs dansKerne Har HaFt

MUligHed For at oPleVe KUnstMUseet i Helt nye saMMenHænge, og dét Har sPændt Bredt. lige Fra store MUsiK- FestiValer til et ByHUs i nyKøBing Mors.

...

tirsdag den 19. august 2014 | lokalt | side 9

I går flyttede Mona

Ingemann ud af sit

gule hjørnehus, som

Kulturmødet har lejet

for en uge

AF GERDA BUHL ANDERSEN

[email protected]

På hjørnet af Munkegade

og Gasværksvej ligger der

et gult hus med gårdha-

ve, garage og stor altan.

Der bor Mona Inge-

mann. Men i går flyttede

hun ud af sit hus.

Det gjorde hun for Kun-

stens skyld.

Kunsten er det, der tid-

ligere hed Nordjyllands

Kunstmuseum i Aalborg.

- Kunsten skal vise nog-

le af sine værker i mine

stuer under Kulturmødet

Mors, fortæller Mona In-

gemann.

Men egentlig var det hen-

des altan, der først var i

spil til at spille en rolle

under Gasværksvejs for-

vandling til Kulturvejen

mellem Klosterbugten og

Musikværket.

- De kom og spurgte,

om de måtte låne min al-

tan, så der kunne stå en

sanger deroppe og syn-

ge opera. Det måtte de

da gerne. Så greb det jo

om sig, så de gerne ville

bruge hele huset, Og det

kunne de jo godt. Man

skal jo gøre. hvad man

kan for at hjælpe, hvor

man kan, siger Mona In-

gemann.

På grund af en ombyg-

ning kan Kunsten i Aal-

borg for øjeblikket sende

kunstværker på turne, og

nogle af dem skal nu ud-

stilles i Monas stuer un-

der Kulturmødet.

- Det er jo dyre kunst-

værker, så der bliver vagt

på døgnet rundt. Nogle

vagter skal være i huset,

også om natten, så der

ikke sker noget, fortæller

Mona.

Undervejs har ideerne så

udviklet sig.

- Der er vist også for-

fattere, der skal læse op i

gårdhaven eller garagen,

siger hun.

Også medlemmer af

Limfjordsteatrets fortæl-

lekreds vil bruge husets

hyggelige udendørs ram-

mer til at fortælle gode

historier for folk på Kul-

turvejen.

Til gengæld skal der al-

ligevel ikke synges opera

oppe fra altanen.

- De ringede forleden

og sagde, at det ikke blev

til noget. Det var vist no-

get, DR skulle have stået

for, men de havde aflyst.

Måske på grund af vejret,

siger Mona Ingemann.

Hun har lejet sit hus ud til

Kulturmødet fra i går og

en uge frem.

- Så kan de flytte rundt

på mine ting i stuen, som

de vil, siger hun.

Imens flytter Mona ind

hos sit barnebarn på

Agerøvej på Sydmors.

- De havde ellers tilbudt,

at jeg kunne bo på hotel.

Men det er der jo ingen

grund til, når jeg nu kan

bo hos mit barnebarn.

Og under Kulturmødet

har jeg fået tilbudt, at jeg

kan overnatte på gæste-

værelset hos en nabo her

på Gasværksvej, så jeg

ikke behøver at køre hele

vejen til Sydmors.

For selv om for en stund

er flyttet fra sit hjørnehus

på Kulturvejen, så skal

hun selvfølgelig med til

Kulturmødet.

- Jeg ved ikke lige, hvad

jeg skal. Men jeg skal nok

mest bare gå rundt og

opleve, siger hun, inden

hun skal videre med at

pakke og flytte.

■ KULTURMØDET:

Flytter ud for Kunstens skyld

Lægger stuer til værker fra kunstmuseet i Aalborg

Mona Ingemann har lejet sit hus på hjørnet af Gasværksvej og Munkegade ud til Kulturmø-

det. I hendes stuer skal kunstmuseet Kunsten i Aalborg have en udstilling. Foto: Gerda Buhl

Udenfor i gårdhaven eller i garagen skal Limfjordsteatrets Fortællekreds fortælle historier på

Kulturvejen, som huset bliver en del af.

Egentlig var det altanen på det gule hjørnehus’ førte sal, der gjorde Kulturmødets arrangører interesserede. Men siden ud-

viklede den ide sit til flere andre, og nu er den først ide så taget af bordet igen.

Både hus og gårdhave er lejet ud til Kulturmødet fra i går

og en uge frem. Imens flytter Mona ind hos sit barnebarn

på Sydmors.

R E D I G E R E T A F B I R G I T S T R A A R U P

Torsdag 21. august-lørdag 23. august blev der afholdt Kulturmødet på Mors, hvor kultur og kulturliv var sat til debat. Berlingske har fulgt arrangementet og beskevet nogle af de aktuelle, kulturelle brudflader i reporta-ger, kommentarer og debatindlæg. Læs det hele på b.dk.

D Kulturmødet

Følg Kulturmødet på Twitter@kulturmoedet@JesperBeinov

V i tweeter, før vi tænker. Vi er et af de folk, der flittigst bruger sociale medier, hvor vi faceboo-

ker og snapchatter om alt det, vi ser, og som falder os ind. På den måde er millioner af danskere blevet omvan-drende mikromedier på få år.Kampen om opmærksomheden

er intensiveret. Og koncentrations-besværet er udbredt, så der er mindre opmærksomhed om det enkelte kultur- og kunstprodukt, fremgik det tydeligt af den voldsomt interessante debat om »Kunst som vare« på Kultur-mødets dag tre, der ligger på nettet.

»Det er kun i en flyvemaskine, at jeg kan koncentrere mig, for der kan jeg ikke være på, men ellers er jeg på hele tiden, og jeg ved, hvad alle de andre laver, og de ved, hvad jeg laver, og det går så stærkt,« sagde Kathrine Wind-feld, som vi kender som succesfuld filminstruktør for produktioner som »Hamiliton« og »Kronprinsessen«.Så hvad skal kunsten og kulturen

gøre, når vi flakker sådan rundt?Vi skal fokusere på kvalitet i

kunsten. De første to års kulturmøder har haft meget fokus på økonomi, rammer, struktur omkring kunst og kultur. Det behøver ikke være så svært: Institutionerne må tilpasse sig, hvor brugerne er, men kunsten er hele sagens omdrejningspunkt: Kunst af høj kvalitet kan bevæge, udvide horisonter, rive ned og bygge op.

Men alt er ikke lige godt. Hvis alt har lige stor gyldighed, bliver det ligegyl-digt. Vi har mere end nogensinde før brug for kvalitetsdiskussionen.

I den lille kunst- og kulturverden er der tit klikedannelser eller måske sna-rere nogle dominerende forestillinger om, hvad der er god, rigtig eller forkert kunst. Alt nyt er ikke godt, alt klassisk er ikke kedeligt. Tværtimod kan det klassiske i nyt setup virke innovativt.

Vi har derfor i støttesystemerne brug for en fortsat mangfoldighed; samtidig med at vi insisterer på, at vi hjælper de gode på vej og støtter de bedste, eliten. Kunst- og kultur-formidlingen kommer til at mangle publikum, hvis ikke man bliver skarpere til at fokusere på det bedste. Hvis for eksempel litteraturen skal engagere, skal den være af høj kvalitet, fortæller udviklingschef Søren Mørk Petersen fra Albertslund Bibliotek, der 18. oktober søsætter »Vi taler til jer«, en litteratur og lyrikinstallation, der i ti minutter skal fastholde brugerne om udvalgte temaer – f.eks. »angst« i litteratur og kunst henover tid – og kunstnere som Olga Ravn og Yahya Hassan råber op.Vi er hver især blevet til omvan-

drende medier . Tillige skal vi alle være genier ifølge et overfladefænomen som X Factors Thomas Blachman. Men i min optik har vi snarere brug for at skærpe opmærksomheden om det, der virkelig betyder noget, så hvis Kulturmødet 2015 sætter spot på den kunstneriske kvalitet, vil vi kunne få nye svar.

JESPER BEINOVK U LT U R R E DA K TØR

Kvalitet, tak

KOM M E N TA R

Af Søren [email protected]

En fortælling af Peter Høeg har en passus om

borgerskab og ballet: At gå til Bournonville kræver ikke nød-

vendigvis en voldsom interesse for finere

fodkunst, konkluderer han. Vi fascineres i

samme grad af folk, der satser alt på én ting –

og dermed har valgt en masse andet fra. Kulturmødet på Mors er forbi for i år. Sid-

ste dag orienterede sig mod mødet næste år

og fremtiden i endnu baredere forstand. Vores møder med kultur har aldrig været

flere. Men vi kan ikke bare vælge til hele

tiden. Vi må også fokusere og vælge fra. Hvad

vi i sidste ende samler os om og bygger videre

på, kalder vi under ét begreb kultur. Så hvad er det for dig og mig? Kulturen i os

brydes mellem mange ringhjørner: Det fine

over for det folkelige. Det lokale over for det

internationale. Det traditionsbevidste over

for det fremtidssikrende. Et af Kulturmødets egne satellitter har

ligget hos enken Mona lidt nede ad vejen.

Aalborgs kunstmuseum Kunsten er under

restaurering og har rykket værker ind i hendes

stuer. En boligindretning af moden dato kol-

liderer med moderne malerier af kropsdele.

På fjernsynet noget videoinstallation om en

ung mands kamp med sin kat. Over sofaen en

abstrakt fantasi fra Asger Jorns tid. Hvad bety-

der grimt egentlig? Og hvad er pænt?Idealerne om det ækle og det ærværdige

kaldes under ét for æstetik. De skifter uaf-

brudt og altid lidt umærkeligt. Og man hæn-

ger altid lidt bagefter. Der findes derfor to ringhjørner mere i

brydekampen: På den ene side vore egne

Vi vil have substansEvaluering. Kulturmødet på Mors endte i evalueringens og fremtidens tegn.

De flakkende medier har stadig flere tilbud – men træner os også i en ny

disciplin: Fravalget.

erfaringer fra livet. På den anden side dem, vi

vælger at føre videre. Og som jo gerne skulle

være de mest værdifulde. Fortid er erindringEn af kulturmødets andre tiltag var »Hukom-

melsespaladset«: Luna Park Scenekunst havde installeret et

kæmpe beduintelt inde i Nykøbing og fyldt

det med en masse ragelse. Fotos, modelbiler,

dukkehoveder og meget andet hobede sig

op i skuffer og skabe. Tilsyneladende i vild

forvirring. Forhistorien handler om den fiktive

Zacharias Hjernø. Han var syg som lille og

havde kun et leksikon som vindue mod ver-

den. Da han blev rask, ville han huske det

hele. Men hvordan?Også de franske encyklopædister ville

samle al viden om verden på ét sted. Vi finder

rigtignok deres drøm en smule naiv i dag.

Men sider af internettet ligner stadig mere en

realisering af den. De elektroniske medier er i dag en stor

bærer og formidler af viden. Men som enhver

bruger vil vide: De kan i samme grad for-

dunkle og fordreje ens viden. Hvis man bare lader sig beskyde af skær-

menes billedpistoler, som digteren Michael

Strunge kaldte dem, så er man i virkelighe-

den lige vidt. Vi må skille de gode billeder fra de dårlige

og bygge vore egne erindringspaladser på de

gode. Vi skal kende vores baggrund og turde

gøre den til forgrund. Det kræver bare, vi

kender den. Og kan filtrere støjen fra. Kulturmødet på Mors anno 2015 er alle-

rede under planlægning. Et af nøgleordene

til den tid bliver kvalitet. Hvordan finder vi

den? Hvad er den overhovedet? Svaret blæser

friskt over Limfjordens vande.

Kunstmuseet i Aalborg, Kunsten, havde under Kulturmødet flyttet malerier af bl.a. Freddie og Kvium ud i et privat hjem i Nykøbing Mors. Foto: Henning Bagger

KULTUR / 25

S ØN DAG 24 . AUGUS T 20141. SEKTION

L

Siden er redigeret/layoutet af:

Søren Hansen/Per Bergsbo

Kultur 3Søndag 24. august 2014 POLITIKEN

KEY PARTNERS

29TH AUGUST - 31ST AUGUST

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG | COPENHAGEN

OPENING HOURS

Friday 29 August: 4pm – 8pm

Saturday 30 August: 12pm – 6pm

Sunday 31 August: 12pm – 5pm

www.chartartfair.com

Ovenpå står det store maleri af

skovsøen, som Mona Ingemann

plejer at have hængende over so-

faen. Nedenunder i stuen, hvor folk ma-

ser for at komme til, har kunstmuseet

Kunsten i Aalborg i stedet hængt billed-

kunstneren Julie Nords moderne ’Fever’

op som sofastykke for nogle dage.

Under Kulturmødet på Mors er tanken

om at involvere såkaldt almindelige men-

nesker fulgt ikke bare til dørs, men helt

ind over tærsklen, hvor såvel minister

som såkaldt almindelige mennesker har

været på hjemmebesøg på Gasværksvej,

der for nogle dage er omdøbt til ’Kultur-

vejen’. Og hverken ’Mona’, som hun hed-

der på plakaterne i Nykøbing, eller det

kendte kunstmuseum i Aalborg, der for

første gang nogensinde har installeret

heldøgnsbevogtning i et privat hjem og

flyttet værker ud mellem skovtrolde og

bornholmsk keramik, har oplevet noget

lignende.

På en gennemsnitlig dag har museet i

Aalborg ifølge den presseansvarlige 2-300

besøgende. Men da Wilhelm Freddies

’Pralines’ fra 1946 pludselig hang på en

baggrund af brunmønstret tapet hos Mo-

na Ingemann, og Kviums indre organer

havde fået følgeskab af Monas porcelæns-

platter med gamle skibe, skete der noget:

På åbningsdagen kom over 400 på besøg

i de lavloftede stuer, og tilstrømningen er

fortsat.

»Hvis jeg havde vidst, der kom så man-

ge, havde jeg ...«, begynder Mona Inge-

mann hovedrystende, men så ler hun ad

sig selv og fortsætter med et:

»... nu nok gjort det alligevel. For jeg sy-

nes faktisk, at det er spændende at se bil-

lederne her. De hænger flot på mit tapet«.

Wilhelm Freddie forekommer mindre

dyster på det mørke tapet, som den 69-

årige beboer købte »for 450 kroner mete-

ren for 25-30 år siden«, end de ville gøre på

kunstmuseets hvide vægge, mener hun,

og hun ser det ikke som en kritik, at muse-

et har erstattet svigermors skovsø med

abstrakt kunst.

»Jeg ved godt, at mine billeder er færre

penge værd, men jeg føler ikke, at de som

billeder er mindre værd. De betyder no-

get for mig«, som hun siger.

Kunstmuseet Kunsten, der prøver ide-

en med hjemmeudstillinger af, mens mu-

seet er under ombygning, har fået blod

på tanden og går nu i gang med at finde

andre private værter med et fordomsfrit

blik på kunst.

»Jeg synes, det er spændende at lege

med dannelsesbegrebet, og noget tyder

på, at folk møder værket på en anden må-

de i det private hjem, end de gør på muse-

et«, siger museumsleder Gitte Ørskou.

Kulturmødets forsøg på at lave hele

Mona Ingemanns kvarter om til kulturvej

er ikke slået an. Jo, kulturministeren har

været til pandekager og ’samtale ved kak-

kelbordet’ hjemme hos Lena Angioni og

hendes otte børn, og et aflangt hus på ve-

jen har holdt kunstudstilling, mens en-

kelte har slået staffeli og havemøbler op i

carporten, men de fleste har forholdt sig

nølende til det nye påfund. Til gengæld

har Kulturmødets kultursamtaler truk-

ket næsten 10.000 kulturinteresserede til

Mors. To ungdomstopmøder undervejs

bliver afsæt for Kulturstyrelsens ’ungeår’

næste år, og de unge kan glæde sig over

kulturminister Marianne Jelveds løfte om

en ny talentpulje, mens bibliotekerne får

en ny pris, der skal fremme lysten til at

eksperimentere.

Debattørerne skal nu hjem og gennem-

føre, hvad de lovede. Og Mona Ingemann

har et år til at rydde op.

[email protected]

Kulturmødet

ANNE BECH-DANIELSEN

Det gik trægt med forsøget

på at flytte arrangementer

hjem til folk, men Kultur-

mødet trak lange køer.

SOFASTYKKE. Mona Ingemann kan

selv lide at tegne og male og var åben, da

museet Kunsten i Aalborg spurgte, om

hun ville lægge dagligstue til en moderne

kunstudstilling. På åbningsdagen kom

flere end på en almindelig dag på muse-

et. Foto: Cathrine Ertmann

Hvis jeg havde vidst,

der kom så mange ...

Redaktør, tv-vært m.m. Clement Kjersgaard:

Kulturmødet er ligesom Folkemødet på Born-

holm en del af en ny, spændende demokratisk

proces, og ønsket om at debattere kultur er opstå-

et nedefra. Det er folk og Foreningsdanmark og

ikke Kulturministeriet

eller et eller andet EU-

program, der har sat

kulturen på dagsorde-

nen, og det betyder, at vi

har fået en anden debat.

Det er et spørgsmål, om

Danmark er ved at

knække mellem de store

byer og resten af landet.

Der er nogle reelle di-

lemmaer i kulturlivet de

her år, men et møde af

den her art skaber en

helt konkret form, hvor man for eksempel spør-

ger Morten Messerschmidt: Hvis du sad i Kultur-

ministeriet, hvad ville du så gøre?

Kulturminister Marianne Jelved:

Der sker en påvirkning af alle os, der er med, og jeg

kan give et eksempel fra mig selv: Jeg deltog i en

paneldebat om bibliotekets rolle i samfundet, og

her hørte jeg mange understrege, hvor vigtig for-

midlingsopgaven er. Ikke bare den opgave biblio-

tekaren har, men også måden bibliotekerne er

indrettet på, og måden

tingene er udstillet på.

Det blev jeg faktisk så på-

virket af, at jeg nu vil

overveje – ja, jeg er nødt

til lige at spørge mine

embedsmænd først,

men jeg vil gøre det – at

indstifte en formidlings-

pris for bibliotekerne de

næste tre år med fokus

på det, der sker i biblio-

teksrummet. Så kan vi

se, hvad der kan komme

af ideer og udvikling ud af det. Det er et konkret

initiativ, og jeg ville aldrig have foreslået en for-

midlingspris, hvis jeg ikke havde været med i den

debat. Vi har muligheden for under de særlige

rammer her at få sat nogle nye dagsordner, fordi

her er tid til at argumentere, og det forpligter: Det,

jeg har lovet eller foreslået og givet af tilkende-

givelser, må jeg jo følge op på.

Skuespiller og dramatiker Thomas Levin:

De, der sørger for, at det her møde kan lade sig gø-

re, og de, der kommer, møder jo ikke hinanden el-

lers, og dialog gør folk

klogere på hinanden. Så

længe vi har en offentlig

kulturstøtte og som na-

tion finder kultur vig-

tigt, har vi alle sammen

grundlæggende et fæl-

les projekt om at blive

ved med at skabe kultur.

Det er let at svare på,

hvorfor vi har brug for

sygehuse eller skoler,

men det er en konstant

udfordring at svare på,

hvorfor vi har brug for kultur. Mødet er en væsent-

lig markering af, at kultur som begreb har en be-

tydning, og det gælder også fra politisk hold. Det

er jo ikke ligefrem, fordi kultur ellers har den hø-

jeste prestige i den politiske debat.

[email protected]

ANNE BECH-DANIELSEN

Hvad er der sket på Kulturmødet

på Mols, som ikke var sket uden

mødet? Vi spurgte en minister,

en kunstner og en mødeleder.

Det mener de:

Kulturmødet

forpligter

Foto

: Pel

le R

ink

Foto

: Joa

chim

Adr

ian

Foto

: Joa

chim

Adr

ian

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 19

I ByENS RUM

sMUKFest6. – 10. august 2014

på Smukfest i Skanderborg rykkede KUNSTEN ind med en installation af den tyske kunstner Thilo frank, der er kendt for at inddrage publikum aktivt i sine kunstværker. Til årets festival havde han skabt kunstinstallationen Few phoenix get lost in the water, som inviterede publikum til at svæve hen over vandet på Skanderborg Sø.

Kunstværket bestod af en gynge i søen, som publikum fik adgang til, når de gik på en usynlig bro, der var placeret få centimeter under vandoverfladen. de nærmest gik på vandet – og gyngeturen over søen fuldendte den helt specielle kunstoplevelse.

Thilo frank har før benyttet gyngen som omdrejningspunkt i flere af sine værker, hvor den har givet publikum mulighed for at opleve verdenen på anderledes måder. Tidligere har KUN-STEN udstillet værket The Phoenix is closer than it appears fra 2010, og der var gyngen placeret i en spejlkube, så publikum fik følelsen af at svæve i et uendeligt rum.

KUltUrMødet 21. – 23. august 2014

KUNSTENs projekt blev talk of the town under årets Kulturmøde, der blev holdt i Nykøbing Mors. Her ryk-kede KUNSTEN ud – og ind i et privat hjem. Monas byhus var udvalgt, og det blev omdannet til et museum med kunstværker fra KUNSTENs egen samling. for eksempel blev Julie Nords Fever hængt op over sofaen, mens

værker af blandt andre Wilhelm fred-die og Michael Kvium blev placeret mellem private porcelænsplatter og lampeskærme. Herefter havde alle og enhver mulighed for at komme forbi og få en guidet tur i hjemmet. og dét var en stor succes. Monas hus tiltrak over 2000 gæster på tre dage og fik landsdækkende medieomtale.

Efterfølgende har KUNSTEN videre-udviklet projektet Hjemme hos. i samarbejde med dR bliver det til et tv-program på dR K, hvor husenes beboere indtager en mere aktiv rolle i udvælgelsen af værkerne. formålet er at undersøge, hvad der sker, når man pludselig ser billedkunst i hjemmets vante rammer.

...

tirsdag den 19. august 2014 | lokalt | side 9

I går flyttede Mona

Ingemann ud af sit

gule hjørnehus, som

Kulturmødet har lejet

for en uge

AF GERDA BUHL ANDERSEN

[email protected]

På hjørnet af Munkegade

og Gasværksvej ligger der

et gult hus med gårdha-

ve, garage og stor altan.

Der bor Mona Inge-

mann. Men i går flyttede

hun ud af sit hus.

Det gjorde hun for Kun-

stens skyld.

Kunsten er det, der tid-

ligere hed Nordjyllands

Kunstmuseum i Aalborg.

- Kunsten skal vise nog-

le af sine værker i mine

stuer under Kulturmødet

Mors, fortæller Mona In-

gemann.

Men egentlig var det hen-

des altan, der først var i

spil til at spille en rolle

under Gasværksvejs for-

vandling til Kulturvejen

mellem Klosterbugten og

Musikværket.

- De kom og spurgte,

om de måtte låne min al-

tan, så der kunne stå en

sanger deroppe og syn-

ge opera. Det måtte de

da gerne. Så greb det jo

om sig, så de gerne ville

bruge hele huset, Og det

kunne de jo godt. Man

skal jo gøre. hvad man

kan for at hjælpe, hvor

man kan, siger Mona In-

gemann.

På grund af en ombyg-

ning kan Kunsten i Aal-

borg for øjeblikket sende

kunstværker på turne, og

nogle af dem skal nu ud-

stilles i Monas stuer un-

der Kulturmødet.

- Det er jo dyre kunst-

værker, så der bliver vagt

på døgnet rundt. Nogle

vagter skal være i huset,

også om natten, så der

ikke sker noget, fortæller

Mona.

Undervejs har ideerne så

udviklet sig.

- Der er vist også for-

fattere, der skal læse op i

gårdhaven eller garagen,

siger hun.

Også medlemmer af

Limfjordsteatrets fortæl-

lekreds vil bruge husets

hyggelige udendørs ram-

mer til at fortælle gode

historier for folk på Kul-

turvejen.

Til gengæld skal der al-

ligevel ikke synges opera

oppe fra altanen.

- De ringede forleden

og sagde, at det ikke blev

til noget. Det var vist no-

get, DR skulle have stået

for, men de havde aflyst.

Måske på grund af vejret,

siger Mona Ingemann.

Hun har lejet sit hus ud til

Kulturmødet fra i går og

en uge frem.

- Så kan de flytte rundt

på mine ting i stuen, som

de vil, siger hun.

Imens flytter Mona ind

hos sit barnebarn på

Agerøvej på Sydmors.

- De havde ellers tilbudt,

at jeg kunne bo på hotel.

Men det er der jo ingen

grund til, når jeg nu kan

bo hos mit barnebarn.

Og under Kulturmødet

har jeg fået tilbudt, at jeg

kan overnatte på gæste-

værelset hos en nabo her

på Gasværksvej, så jeg

ikke behøver at køre hele

vejen til Sydmors.

For selv om for en stund

er flyttet fra sit hjørnehus

på Kulturvejen, så skal

hun selvfølgelig med til

Kulturmødet.

- Jeg ved ikke lige, hvad

jeg skal. Men jeg skal nok

mest bare gå rundt og

opleve, siger hun, inden

hun skal videre med at

pakke og flytte.

■ KULTURMØDET:

Flytter ud for Kunstens skyld

Lægger stuer til værker fra kunstmuseet i Aalborg

Mona Ingemann har lejet sit hus på hjørnet af Gasværksvej og Munkegade ud til Kulturmø-

det. I hendes stuer skal kunstmuseet Kunsten i Aalborg have en udstilling. Foto: Gerda Buhl

Udenfor i gårdhaven eller i garagen skal Limfjordsteatrets Fortællekreds fortælle historier på

Kulturvejen, som huset bliver en del af.

Egentlig var det altanen på det gule hjørnehus’ førte sal, der gjorde Kulturmødets arrangører interesserede. Men siden ud-

viklede den ide sit til flere andre, og nu er den først ide så taget af bordet igen.

Både hus og gårdhave er lejet ud til Kulturmødet fra i går

og en uge frem. Imens flytter Mona ind hos sit barnebarn

på Sydmors.

R E D I G E R E T A F B I R G I T S T R A A R U P

Torsdag 21. august-lørdag 23. august blev der afholdt Kulturmødet på Mors, hvor kultur og kulturliv var sat til debat. Berlingske har fulgt arrangementet og beskevet nogle af de aktuelle, kulturelle brudflader i reporta-ger, kommentarer og debatindlæg. Læs det hele på b.dk.

D Kulturmødet

Følg Kulturmødet på Twitter@kulturmoedet@JesperBeinov

V i tweeter, før vi tænker. Vi er et af de folk, der flittigst bruger sociale medier, hvor vi faceboo-

ker og snapchatter om alt det, vi ser, og som falder os ind. På den måde er millioner af danskere blevet omvan-drende mikromedier på få år.Kampen om opmærksomheden

er intensiveret. Og koncentrations-besværet er udbredt, så der er mindre opmærksomhed om det enkelte kultur- og kunstprodukt, fremgik det tydeligt af den voldsomt interessante debat om »Kunst som vare« på Kultur-mødets dag tre, der ligger på nettet.

»Det er kun i en flyvemaskine, at jeg kan koncentrere mig, for der kan jeg ikke være på, men ellers er jeg på hele tiden, og jeg ved, hvad alle de andre laver, og de ved, hvad jeg laver, og det går så stærkt,« sagde Kathrine Wind-feld, som vi kender som succesfuld filminstruktør for produktioner som »Hamiliton« og »Kronprinsessen«.Så hvad skal kunsten og kulturen

gøre, når vi flakker sådan rundt?Vi skal fokusere på kvalitet i

kunsten. De første to års kulturmøder har haft meget fokus på økonomi, rammer, struktur omkring kunst og kultur. Det behøver ikke være så svært: Institutionerne må tilpasse sig, hvor brugerne er, men kunsten er hele sagens omdrejningspunkt: Kunst af høj kvalitet kan bevæge, udvide horisonter, rive ned og bygge op.

Men alt er ikke lige godt. Hvis alt har lige stor gyldighed, bliver det ligegyl-digt. Vi har mere end nogensinde før brug for kvalitetsdiskussionen.

I den lille kunst- og kulturverden er der tit klikedannelser eller måske sna-rere nogle dominerende forestillinger om, hvad der er god, rigtig eller forkert kunst. Alt nyt er ikke godt, alt klassisk er ikke kedeligt. Tværtimod kan det klassiske i nyt setup virke innovativt.

Vi har derfor i støttesystemerne brug for en fortsat mangfoldighed; samtidig med at vi insisterer på, at vi hjælper de gode på vej og støtter de bedste, eliten. Kunst- og kultur-formidlingen kommer til at mangle publikum, hvis ikke man bliver skarpere til at fokusere på det bedste. Hvis for eksempel litteraturen skal engagere, skal den være af høj kvalitet, fortæller udviklingschef Søren Mørk Petersen fra Albertslund Bibliotek, der 18. oktober søsætter »Vi taler til jer«, en litteratur og lyrikinstallation, der i ti minutter skal fastholde brugerne om udvalgte temaer – f.eks. »angst« i litteratur og kunst henover tid – og kunstnere som Olga Ravn og Yahya Hassan råber op.Vi er hver især blevet til omvan-

drende medier . Tillige skal vi alle være genier ifølge et overfladefænomen som X Factors Thomas Blachman. Men i min optik har vi snarere brug for at skærpe opmærksomheden om det, der virkelig betyder noget, så hvis Kulturmødet 2015 sætter spot på den kunstneriske kvalitet, vil vi kunne få nye svar.

JESPER BEINOVK U LT U R R E DA K TØR

Kvalitet, tak

KOM M E N TA R

Af Søren [email protected]

En fortælling af Peter Høeg har en passus om

borgerskab og ballet: At gå til Bournonville kræver ikke nød-

vendigvis en voldsom interesse for finere

fodkunst, konkluderer han. Vi fascineres i

samme grad af folk, der satser alt på én ting –

og dermed har valgt en masse andet fra. Kulturmødet på Mors er forbi for i år. Sid-

ste dag orienterede sig mod mødet næste år

og fremtiden i endnu baredere forstand. Vores møder med kultur har aldrig været

flere. Men vi kan ikke bare vælge til hele

tiden. Vi må også fokusere og vælge fra. Hvad

vi i sidste ende samler os om og bygger videre

på, kalder vi under ét begreb kultur. Så hvad er det for dig og mig? Kulturen i os

brydes mellem mange ringhjørner: Det fine

over for det folkelige. Det lokale over for det

internationale. Det traditionsbevidste over

for det fremtidssikrende. Et af Kulturmødets egne satellitter har

ligget hos enken Mona lidt nede ad vejen.

Aalborgs kunstmuseum Kunsten er under

restaurering og har rykket værker ind i hendes

stuer. En boligindretning af moden dato kol-

liderer med moderne malerier af kropsdele.

På fjernsynet noget videoinstallation om en

ung mands kamp med sin kat. Over sofaen en

abstrakt fantasi fra Asger Jorns tid. Hvad bety-

der grimt egentlig? Og hvad er pænt?Idealerne om det ækle og det ærværdige

kaldes under ét for æstetik. De skifter uaf-

brudt og altid lidt umærkeligt. Og man hæn-

ger altid lidt bagefter. Der findes derfor to ringhjørner mere i

brydekampen: På den ene side vore egne

Vi vil have substansEvaluering. Kulturmødet på Mors endte i evalueringens og fremtidens tegn.

De flakkende medier har stadig flere tilbud – men træner os også i en ny

disciplin: Fravalget.

erfaringer fra livet. På den anden side dem, vi

vælger at føre videre. Og som jo gerne skulle

være de mest værdifulde. Fortid er erindringEn af kulturmødets andre tiltag var »Hukom-

melsespaladset«: Luna Park Scenekunst havde installeret et

kæmpe beduintelt inde i Nykøbing og fyldt

det med en masse ragelse. Fotos, modelbiler,

dukkehoveder og meget andet hobede sig

op i skuffer og skabe. Tilsyneladende i vild

forvirring. Forhistorien handler om den fiktive

Zacharias Hjernø. Han var syg som lille og

havde kun et leksikon som vindue mod ver-

den. Da han blev rask, ville han huske det

hele. Men hvordan?Også de franske encyklopædister ville

samle al viden om verden på ét sted. Vi finder

rigtignok deres drøm en smule naiv i dag.

Men sider af internettet ligner stadig mere en

realisering af den. De elektroniske medier er i dag en stor

bærer og formidler af viden. Men som enhver

bruger vil vide: De kan i samme grad for-

dunkle og fordreje ens viden. Hvis man bare lader sig beskyde af skær-

menes billedpistoler, som digteren Michael

Strunge kaldte dem, så er man i virkelighe-

den lige vidt. Vi må skille de gode billeder fra de dårlige

og bygge vore egne erindringspaladser på de

gode. Vi skal kende vores baggrund og turde

gøre den til forgrund. Det kræver bare, vi

kender den. Og kan filtrere støjen fra. Kulturmødet på Mors anno 2015 er alle-

rede under planlægning. Et af nøgleordene

til den tid bliver kvalitet. Hvordan finder vi

den? Hvad er den overhovedet? Svaret blæser

friskt over Limfjordens vande.

Kunstmuseet i Aalborg, Kunsten, havde under Kulturmødet flyttet malerier af bl.a. Freddie og Kvium ud i et privat hjem i Nykøbing Mors. Foto: Henning Bagger

KULTUR / 25

S ØN DAG 24 . AUGUS T 20141. SEKTION

L

Siden er redigeret/layoutet af:

Søren Hansen/Per Bergsbo

Kultur 3Søndag 24. august 2014 POLITIKEN

KEY PARTNERS

29TH AUGUST - 31ST AUGUST

KUNSTHAL CHARLOTTENBORG | COPENHAGEN

OPENING HOURS

Friday 29 August: 4pm – 8pm

Saturday 30 August: 12pm – 6pm

Sunday 31 August: 12pm – 5pm

www.chartartfair.com

Ovenpå står det store maleri af

skovsøen, som Mona Ingemann

plejer at have hængende over so-

faen. Nedenunder i stuen, hvor folk ma-

ser for at komme til, har kunstmuseet

Kunsten i Aalborg i stedet hængt billed-

kunstneren Julie Nords moderne ’Fever’

op som sofastykke for nogle dage.

Under Kulturmødet på Mors er tanken

om at involvere såkaldt almindelige men-

nesker fulgt ikke bare til dørs, men helt

ind over tærsklen, hvor såvel minister

som såkaldt almindelige mennesker har

været på hjemmebesøg på Gasværksvej,

der for nogle dage er omdøbt til ’Kultur-

vejen’. Og hverken ’Mona’, som hun hed-

der på plakaterne i Nykøbing, eller det

kendte kunstmuseum i Aalborg, der for

første gang nogensinde har installeret

heldøgnsbevogtning i et privat hjem og

flyttet værker ud mellem skovtrolde og

bornholmsk keramik, har oplevet noget

lignende.

På en gennemsnitlig dag har museet i

Aalborg ifølge den presseansvarlige 2-300

besøgende. Men da Wilhelm Freddies

’Pralines’ fra 1946 pludselig hang på en

baggrund af brunmønstret tapet hos Mo-

na Ingemann, og Kviums indre organer

havde fået følgeskab af Monas porcelæns-

platter med gamle skibe, skete der noget:

På åbningsdagen kom over 400 på besøg

i de lavloftede stuer, og tilstrømningen er

fortsat.

»Hvis jeg havde vidst, der kom så man-

ge, havde jeg ...«, begynder Mona Inge-

mann hovedrystende, men så ler hun ad

sig selv og fortsætter med et:

»... nu nok gjort det alligevel. For jeg sy-

nes faktisk, at det er spændende at se bil-

lederne her. De hænger flot på mit tapet«.

Wilhelm Freddie forekommer mindre

dyster på det mørke tapet, som den 69-

årige beboer købte »for 450 kroner mete-

ren for 25-30 år siden«, end de ville gøre på

kunstmuseets hvide vægge, mener hun,

og hun ser det ikke som en kritik, at muse-

et har erstattet svigermors skovsø med

abstrakt kunst.

»Jeg ved godt, at mine billeder er færre

penge værd, men jeg føler ikke, at de som

billeder er mindre værd. De betyder no-

get for mig«, som hun siger.

Kunstmuseet Kunsten, der prøver ide-

en med hjemmeudstillinger af, mens mu-

seet er under ombygning, har fået blod

på tanden og går nu i gang med at finde

andre private værter med et fordomsfrit

blik på kunst.

»Jeg synes, det er spændende at lege

med dannelsesbegrebet, og noget tyder

på, at folk møder værket på en anden må-

de i det private hjem, end de gør på muse-

et«, siger museumsleder Gitte Ørskou.

Kulturmødets forsøg på at lave hele

Mona Ingemanns kvarter om til kulturvej

er ikke slået an. Jo, kulturministeren har

været til pandekager og ’samtale ved kak-

kelbordet’ hjemme hos Lena Angioni og

hendes otte børn, og et aflangt hus på ve-

jen har holdt kunstudstilling, mens en-

kelte har slået staffeli og havemøbler op i

carporten, men de fleste har forholdt sig

nølende til det nye påfund. Til gengæld

har Kulturmødets kultursamtaler truk-

ket næsten 10.000 kulturinteresserede til

Mors. To ungdomstopmøder undervejs

bliver afsæt for Kulturstyrelsens ’ungeår’

næste år, og de unge kan glæde sig over

kulturminister Marianne Jelveds løfte om

en ny talentpulje, mens bibliotekerne får

en ny pris, der skal fremme lysten til at

eksperimentere.

Debattørerne skal nu hjem og gennem-

føre, hvad de lovede. Og Mona Ingemann

har et år til at rydde op.

[email protected]

Kulturmødet

ANNE BECH-DANIELSEN

Det gik trægt med forsøget

på at flytte arrangementer

hjem til folk, men Kultur-

mødet trak lange køer.

SOFASTYKKE. Mona Ingemann kan

selv lide at tegne og male og var åben, da

museet Kunsten i Aalborg spurgte, om

hun ville lægge dagligstue til en moderne

kunstudstilling. På åbningsdagen kom

flere end på en almindelig dag på muse-

et. Foto: Cathrine Ertmann

Hvis jeg havde vidst,

der kom så mange ...

Redaktør, tv-vært m.m. Clement Kjersgaard:

Kulturmødet er ligesom Folkemødet på Born-

holm en del af en ny, spændende demokratisk

proces, og ønsket om at debattere kultur er opstå-

et nedefra. Det er folk og Foreningsdanmark og

ikke Kulturministeriet

eller et eller andet EU-

program, der har sat

kulturen på dagsorde-

nen, og det betyder, at vi

har fået en anden debat.

Det er et spørgsmål, om

Danmark er ved at

knække mellem de store

byer og resten af landet.

Der er nogle reelle di-

lemmaer i kulturlivet de

her år, men et møde af

den her art skaber en

helt konkret form, hvor man for eksempel spør-

ger Morten Messerschmidt: Hvis du sad i Kultur-

ministeriet, hvad ville du så gøre?

Kulturminister Marianne Jelved:

Der sker en påvirkning af alle os, der er med, og jeg

kan give et eksempel fra mig selv: Jeg deltog i en

paneldebat om bibliotekets rolle i samfundet, og

her hørte jeg mange understrege, hvor vigtig for-

midlingsopgaven er. Ikke bare den opgave biblio-

tekaren har, men også måden bibliotekerne er

indrettet på, og måden

tingene er udstillet på.

Det blev jeg faktisk så på-

virket af, at jeg nu vil

overveje – ja, jeg er nødt

til lige at spørge mine

embedsmænd først,

men jeg vil gøre det – at

indstifte en formidlings-

pris for bibliotekerne de

næste tre år med fokus

på det, der sker i biblio-

teksrummet. Så kan vi

se, hvad der kan komme

af ideer og udvikling ud af det. Det er et konkret

initiativ, og jeg ville aldrig have foreslået en for-

midlingspris, hvis jeg ikke havde været med i den

debat. Vi har muligheden for under de særlige

rammer her at få sat nogle nye dagsordner, fordi

her er tid til at argumentere, og det forpligter: Det,

jeg har lovet eller foreslået og givet af tilkende-

givelser, må jeg jo følge op på.

Skuespiller og dramatiker Thomas Levin:

De, der sørger for, at det her møde kan lade sig gø-

re, og de, der kommer, møder jo ikke hinanden el-

lers, og dialog gør folk

klogere på hinanden. Så

længe vi har en offentlig

kulturstøtte og som na-

tion finder kultur vig-

tigt, har vi alle sammen

grundlæggende et fæl-

les projekt om at blive

ved med at skabe kultur.

Det er let at svare på,

hvorfor vi har brug for

sygehuse eller skoler,

men det er en konstant

udfordring at svare på,

hvorfor vi har brug for kultur. Mødet er en væsent-

lig markering af, at kultur som begreb har en be-

tydning, og det gælder også fra politisk hold. Det

er jo ikke ligefrem, fordi kultur ellers har den hø-

jeste prestige i den politiske debat.

[email protected]

ANNE BECH-DANIELSEN

Hvad er der sket på Kulturmødet

på Mols, som ikke var sket uden

mødet? Vi spurgte en minister,

en kunstner og en mødeleder.

Det mener de:

Kulturmødet

forpligter

Foto

: Pel

le R

ink

Foto

: Joa

chim

Adr

ian

Foto

: Joa

chim

Adr

ian

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 20

DET MOBIlE UNDERVISNINGSTIlBUD

Vi har lært at

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 21

DET MOBIlE UNDERVISNINGSTIlBUD

MUSEUMSINSPEKTØR:

Det mobile undervisningspro-jekt har givet læring udadtil, men bestemt også indadtil. Dét fortæller museumsinspektør Stinna Toft.

Allerede inden kalenderen viste 2014, havde KUNSTEN sendt en ansøgning til Kulturstyrelsen om støtte til et pilotprojekt. Det hand-lede om et øget samarbejde mellem kunstmuseet og folkeskolen, og styrelsen nikkede ja. Kort efter blev det mobile undervisningstilbud søsat – med store ambitioner og mange samarbejdspartnere invol-veret.

Stinna stod i spidsen for formid-lingsprojektet, som hun kalder ”et pionerprojekt”. Dels fordi KUNSTEN medbringer originale værker på skolerne. Og dels fordi tilbuddet er udarbejdet i samar-bejde med slutbrugerne – nemlig lærerne selv.

KUNSTEN på skolebænkenlærerne har været med til at udvikle temaerne og udvælge

værkerne, og det skriftlige under-visningsmateriale er skrevet af henholdsvis en folkeskolelærer og en gymnasielærer.

- Et af formålene har været at finde ud af, hvordan vi kan møde folke-skolen i øjenhøjde. Vi har blandt andet lært, at undervisningstilbud skal være lettilgængelige og inde-holde nogle vedkommende emner. for eksempel går ”identitet” aldrig af mode, så selvom man måske tænker, ”hvad er der nyt i dét?”, er det et vigtigt tema at arbejde med i deres verden, fortæller Stinna og tilføjer:

- Vi har også fået konkret erfaring i forhold til forskellige målgrup-per. Hvordan taler vi om kunst, når vi møder elever i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen og gymnasiet? Det er jo meget forskellige niveauer at undervise på.

Skoler på KUNSTENDet mobile undervisningstilbud har fået nogle fabelagtige evalu-

eringer, og mange har udtrykt ønske om, at det skal fortsætte.

- Vi ville gerne fortsætte med at tage ud på landevejen, men aller-helst vil vi gerne have, at skolerne og eleverne besøger os på KUN-STEN, når vi genåbner. Og i stedet for at vise fem udvalgte kunstvær-ker, kan de se en hel udstilling og blive inspireret af museumsbyg-ningen som det anderledes lærings-rum, det jo er, siger Stinna.

Hun håber, at tilbuddet har skabt en interesse for KUNSTEN. At både elever og lærere føler sig velkomne på museet, og noget tyder på, at det allerede virker efter hensigten.

- forleden kom der en dreng ind på banegården med sit løbehjul. Han havde haft besøg af KUNSTEN to go på sin skole, så han parkerede sit løbehjul op ad disken og skulle lige se kunsten på væggene. Måske har vi været med til at åbne hans øjne for, at kunst er en spændende verden, man kan fordybe sig i.

Med det mobile undervisnings-

tilbud har KUNSTEN besøgt skoler

og gymnasier i Aalborg Kommune

med originale værker fra samlingen.

Besøget tager udgangspunkt i et af

de fire temaer, der er tilpasset ind-

skolingen, mellemtrinnet, udskolingen

og de gymnasiale uddannelser.

KUNSTEN i KlASSEN

læs mere om undervisningstilbuddet på kunsten.dk/undervisning.

Cirklen med værker af blandt andre Egill Jacobsen og Robert Jacobsen.

Mysterier med værker af blandt andre Carl-Henning pedersen og Richard Mortensen.

Verden er en skueplads med værker af blandt andre Andy Warhol og Michael Kvium.

samlermani med værker af blandt andre Sven Hauptmann og Henry Heerup.

være i øjenhøjde

det mobile undervisningstilbud er støttet af Kulturstyrelsen.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 22

FOLKESKOLELÆRER:

SÅ inspirerende!

- Der opstår en dynamik og en an-den dybde, når man tør sætte for-skellige faggrupper sammen. Det har virkelig været inspirerende.

Sådan lyder det fra Ninna We-dendahl, der er ansvarshavende skolebibliotekar på Pædagogisk læringscenter og desuden folke-skolelærer på Gl. Hasseris Skole i Aalborg. Hun blev inviteret med i arbejdsgruppen, der skulle ud-arbejde undervisningsmaterialet gennem en længerevarende proces.

- Vi havde en meget legende til-gang med en masse brainstorming ledet af en procesfacilitator, og på den måde kom vi rigtig langt omkring. først til allersidst – da vi havde en masse idéer, og vi havde valgt temaerne og kunstværkerne – begyndte jeg at formulere under-visningsmaterialet til folkeskolen

i samarbejde med KUNSTEN, fortæller Ninna.

Nemt at gå tilMed sin baggrund i undervis-ningsverden kunne Ninna trække på sin viden og erfaringen med, hvad der virker i folkeskolen. for eksempel at man kan hjælpe lærerne ved at gøre undervisnings-materialet overkommeligt og lettilgængeligt.

Derfor kan undervisningsma-terialet downloades direkte fra KUNSTENs hjemmeside, og på Skoletube er der flere små film, som giver gode idéer til øvelser. Materialet tager desuden hensyn til de nye fælles Mål og har fokus på tværfaglighed, det kreative og bevægelse. Dermed imødekommer tilbuddet også den nye folkeskole-reform.

Kunst i trygge rammerNinna fortæller, at mange lærere på Gl. Hasseris Skole var interes-seret i at få besøg af KUNSTEN, så de til sidst måtte trække lod blandt 15 klasser. De heldige elever var begejstrede for besøget og sluttede med at give en ordentlig klapsalve. Og Ninna forstår dem godt:

- Når KUNSTEN kommer ud til skolerne, møder de eleverne i et trygt rum, hvor de tør ud-trykke sig mere frit. Samtidig har underviserne lone og Peter en uhøjtidelig måde at arbejde med kunsten på, så eleverne slapper af. På den måde ryger kunsten ned af den fine piedestal og ud i et andet rum, hvor alle kan være med.

DET MOBIlE UNDERVISNINGSTIlBUD

Et unikt undervisnings-tilbud i høj kvalitet! Dét er resultatet af en længerevarende proces, hvor forskellige faggrup-per lod kreativiteten og idéerne flyde løs.

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 23

KUNSTFORMIDLER:

Glad for min nye kasketDet var med sommerfugle i maven, Lone Olesen første gang kørte ud med det mobile under-visningstilbud. Nu føler hun sig hjemme blandt eleverne – og værkernes titler og årstal sidder efterhånden på ryggraden.

- Jeg var hurtig til at sige ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville være kunst-formidler under KUNSTEN to go, siger lone Olesen.

Hun har haft flere forskellige kasketter på KUNSTEN. først et studiejob som omviser og siden blev hun fastansat som museumsvært. I 2014 tog hun en helt ny kasket på og fik dermed brug for sin bachel-orgrad i kunsthistorie og undervis-ningserfaring fra billedskolen.

Er det kunst?Sammen med kollegaen Peter Juul

har lone besøgt kommunens skoler og præsenteret eleverne for kunstens verden. Med i bilen har de originale værker, der er pakket ind efter alle kunstens regler, så børnene kan komme helt tæt på.

De medbringer både malerier, skulpturer og genstande i klasse-værelset. Heriblandt My Cat and I af Nikolaj Bendix Skyum larsen, hvor kunstneren står med sin kat på armen, mens han stirrer ind i kameraet – i fire minutter.

- Nogle elever synes, det er dyrepla-geri, mens andre keder sig og siger, at hvis videoen lå på youTube, ville de kun se begyndelsen, før de ville spole frem til slutningen. Så taler vi med eleverne om, hvorfor kunstne-ren har lavet videoen, og hvad han vil med den, fortæller hun.

Mod på mereI starten var lone spændt på, hvordan de ville blive modtaget på skolerne, men det er gået over al forventning.

- Vi kommer ud til nogle skoler, hvor vi kan mærke, at der er en del elever, der ikke har været på museet før. Og der tror jeg, at vi er med til at nedbryde en barriere. At vi formidler kunst på en måde, så de kan relatere til det og får lyst til at besøge museet, når vi genåbner, lyder det fra lone, der også selv har fået appetit på mere:

- Jeg vil gerne bygge videre på de erfaringer, jeg har fået under KUNSTEN to go. Det har givet mig lyst til at prøve noget nyt og til at realisere mine idéer til formidling på museet.

DET MOBIlE UNDERVISNINGSTIlBUD

det mobile undervisningstilbud er støttet af Kulturstyrelsen.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 24

ARTlAB

Hvor kan børnene gå på toilettet, når vi holder Sommerskole i en offentlig park? Det har blot været en af de mange udfordringer, som Kira Sawman har løst under KUNSTEN to go.

- Til at starte med følte jeg det som at blive kastet ud på dybt vand.

Det fortæller Kira, der arbejder som museumspædagog på KUNSTEN. Hun satte sig sammen med sin faste sparringspartner, liselotte Beyer, som er kunstner og designer. Og som altid når de to mødes, begyndte idéerne at sprudle, og snart stod det klart, hvordan de kunne løfte Artlab ud af huset.

Hvor er vi landet?- Vi har tænkt rigtig meget over kon-teksten – hvor vi er henne, og hvad vi kan berige stedet med. Når Artlab for eksempel er landet på et biblio-tek, har vi på en eller anden måde inddraget ord og bøger, fortæller Kira og tilføjer:

- Og det er jo egentlig det samme, vi gør med udstillingerne på KUN-STEN. Vi tænker over, hvordan kan vi berige dem, så vi åbner folks øjne for kunsten. Det er vores fornemste opgave at gøre det sjovt at se på kunst.

Det er en god tilgangsvinkel at have, når børn og unge møder kunst – måske for første gang. Derfor er Artlab blevet fremhævet som et af tre projekter i Kulturministeriets nye strategier for at gøre kunst og kultur til en del af børn og unges liv fra en tidlig alder.

- Vores arbejdsmetode i Artlab er meget procesorienteret. Vi har en meget nysgerrig og undersøgende tilgang til tingene, og dét er ikke ændret under KUNSTEN to go, understreger Kira.

På campingtur Kira sammenligner KUNSTEN to go som at være på campingferie, hvor det er nødvendigt at tænke 10 skridt frem.

- Der har været en helt masse logi-stik forbundet med det. Hvor kan børnene for eksempel gå på toilettet, når vi laver Sommerskole i Karoline-lund? Vi har været nødt til at tænke det hele igennem, når vi har lavet workshops i byen.

Selvom hun har forsøgt at være på forkant, er det alligevel ikke alt, hun har kunnet forudse, og undervejs har der været nogle udfordringer.

- for eksempel er Karolinelund en offentlig park, så vi kunne ikke altid regne med, at tingene var der, når vi kom igen næste dag. En dag havde vi lavet en stor og flot installation, som nogle havde hoppet på, så den var gået i stykker. Det var ret ærgerligt, fortæller Kira.

Gale streger Artlab har været vidt omkring un-der KUNSTEN to go. Spørger man Kira, er hun ikke i tvivl om, hvad der

har været den allerbedste oplevelse.- I forbindelse med Aalborg i Rødt (en årlig kultur-, mode- og sports-festival, red.) lavede vi Gale Streger, og det var et rigtig fedt koncept. Vi ramte noget, som børnene var optaget af, og pædagogerne blev inspireret af, siger Kira begejstret og forklarer: - I Kildeparken fandt vi et fanta-stisk stort bøgetræ, som vi kunne være under. Vi opdagede streger over alt – op ad stammen, grenene var streger, og vi gik ”i en streg”. Emnet var uudtømmeligt, og vi får stadig nye idéer.

faktisk var workshoppen så stor en succes, at Kira og liselotte stadig laver Gale Streger i børnehaver. Sammen med børnene udforsker de stregerne i institutionernes rum. Kira håber, at de vil besøge KUNSTEN, når museet genåbner – ellers kører hun gerne ud igen.

- Der er jo ingen, der siger, at vi altid skal være på museet. Nogle gange kan det være en god idé at køre ud til folk og gøre opmærk-som på sig selv.

On the road

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 25

ARTlAB

Vores arbejdsmetode i ArtLab er meget procesorienteret. Vi har en meget nysgerrig og undersøgende tilgang til tingene, og dét er ikke

ændret under KUNSTEN to go. Kira Sawman, museumspædagog

JuleværkstedKUNSTEN inviterede til juleværk-sted på Hovedbiblioteket i Aalborg. Under overskriften Sæt julen på hovedet skulle børnene eksperi-mentere med farverige materialer og lave deres egen julehue – tilsat en lille julehistorie. sommerskole 2014 Sommerskolen havde fuldt hus, et fantastisk vejr og glade børn. om morgenen mødtes de på Utzon Center, hvor børnene gik på opdagelse i udstillingen Enjoy. oplevelserne af kunstværkerne gav afsæt for dagens praktiske arbejde i Karolinelund.

ModeBørs”Vær med til at lave en stor fæl-les farverig installation af tekstile genbrugsmaterialer”! Sådan lød opfordringen, da KUNSTEN to go rykkede ind i Kedelhallen i Nordkraft i forbindelse med ModeBørs 2014.

aalborg i rødtKUNSTEN lavede Gale streger i forbindelse med Aalborg i Rødt. Her gik jagten ind på ”stregen”, og børn og barnlige sjæle blev inviteret til at lave anderledes tegneredskaber af blandt andet pinde, ståltråd og ananastoppe.

aalborg regatta 2014 KUNSTEN rykkede ind på Aalborg Regatta 2014 med en åben work-shop. Her kunne alle interesserede være med til at arbejde på et stort, fælles værk i stålbøjler og ståltråd.

artlab – på banegården på udvalgte søndage har en profes-sionel kunstner inviteret til Artlab på banegården. Her har børn i alle aldre kunnet lege, undersøge og eksperimentere med forskellige materialer.

To go

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 26

ARTlAB

FerieværkstedBanegården har dannet ram-met om KUNSTENs ferie-værksted i efterårsferien. Her kunne børnene klippe, klistre og udfolde deres kreative sider – enten når de ankom med toget, eller inden de skulle rejse videre.

KunstforedragKUNSTENs kunstformidler har holdt mange forskellige foredrag under KUNSTEN to go. Blandt andet i samarbej-de med Aalborg Seniorsport, ældrecentre, ældreSagen og folkekirkens Skoletjeneste.

KUnsten BabyKUNSTEN Baby har besøgt biblioteker i Hals, Nibe, Storvorde samt Aalborg Hovedbibliotek. Her har alle ”ammehjerner” først fået et kort kunstforedrag med udgangspunkt i nogle opstil-lede kopier. derefter har der været mulighed for at få lavet et aftryk af babyens hånd eller fod.

Bogcafé KUNSTEN har deltaget i bogcaféer i samarbejde med Aalborg Hovedbibliotek. Em-net har for eksempel været klassiske karakterer, der – alene af deres navn – er kendt, elsket eller frygtet.

To go

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 27

ARTlAB

Museumsformidler Ingeborg Flensted Nielsen synes, at det har været skægt at være en del af KUNSTEN to go. Hun har mødt mennesker i alle aldre og i alle mulige omgivelser.

En sensommerdag stod Ingeborg på Hals Bibliotek og havde gjort klar til at lave KUNSTEN Baby. Hun var dog lidt skuffet, da der

kun kom én bedstemor med et lille barn. Ved arrangementet var også en sundhedsplejerske, som udbrød: ”Dét skal du da være tilfreds med – det er 50 procent af områdets fødselsrate i år”.

Ingeborg griner ved tanken om dagen i Hals. Udover KUNSTEN Baby har hun holdt en lang række kunstforedrag ved blandt andet

Seniorsport, Ældrecentre og Æl-dreSagen. Hun har nydt at møde nye mennesker og skabe interesse for kunstmuseet.

- Det er da betydeligt sjovere at vise ægte kunst. Og derfor siger jeg: ”Kære venner, kom og besøg KUN-STEN, når vi åbner igen. Så skal I bare se de fantastiske originale kunstværker”.

fra babyer til seniorer

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 28

UTzON CENTER

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 29

UTzON CENTER

KUNSTEN +

Utzon Center =

et godt match

Hvad har Jørn Utzon og Alvar Aalto tilfælles? De to verdensberømte arkitekter har begge tegnet bygninger med adresse i Aalborg,

og nu er de rykket endnu tættere sammen.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 30

UTzON CENTER

Den 1. oktober 2014 blev det offi-cielt: KUNSTEN og Utzon Center indgik et ægteskab. Og det er et rigtig godt match, fortæller Lasse Andersson, der er den nye udstillingschef og daglige leder på Utzon Center:

- Jeg er blevet spurgt, om Utzon Center nu skal være et kunstmu-seum. Men nej, det handler om at udfolde, hvad arkitektur, kultur og kunst kan i et spændingsfelt. Man kan sammenligne det med kunst-museet louisiana, der laver smukke arkitekturudstillinger. Det er de samme muligheder, vi har fået nu, hvor KUNSTEN og Utzon Center er gået sammen. Der opstår en synergi og sparring mellem de mange res-sourcer, der findes i begge huse, forklarer lasse.

Han forventer, at de to huse kan berige hinanden på flere måder.

- for eksempel kan arkitekturudstil-linger have en tendens til at være lidt introverte. Ofte virker det som om, udstillingerne udelukkende henven-der sig til arkitekter. Man glemmer, at man ikke laver arkitektur for arkitekter, men at man faktisk gør det for dem, der bruger det. Og på det punkt kan Utzon Center lære meget af KUNSTEN, der er vildt dygtige til at lave kunstudstillinger i øjenhøjde, så alle kan være med.

Et kæmpe potentialelasse kommer fra en stilling som lektor og afdelingsleder på Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet. Sideløbende har han arbejdet med arkitektur og ud-stillinger, og han har længe været et kendt ansigt på Utzon Center. Han har lavet flere udstillinger i huset – senest udstillingen We love bricks/Vi elsker tegl i 2014. Desuden har han stået bag Utzon(x), der arbejder med

at udvikle et forskningsmiljø med afsæt i Jørn Utzons arkitektoniske univers.

- Jeg har altid følt, at Utzon Center har et kæmpe potentiale. Da jeg arbejdede på universitetet, oplevede jeg, at jeg kunne få arkitekter fra hele verden til at komme og holde forelæsninger her, fordi bygningen har så stor tiltrækningskraft, fortæl-ler han og fortsætter:

- Min ambition er, at Utzon Center bliver samlingspunktet for folk, der har lyst til at diskutere arkitektur og bymiljø. fra det lokale til internatio-nale foredragsrækker og udstillinger med de dygtigste folk i verden.

Utzon er stjernen- Jørn Utzon er stjernen i huset, og han vil blive mere synlig i formid-lingen. Det skal ikke være et mauso-leum, men vi vil invitere forskellige arkitekter fra hele verden til at gå i dialog med hans arbejde, fortæl-ler lasse, der selv er stor fan af den verdensberømte arkitekt.

- Hans navn vækker genklang over hele kloden, fordi han har tegnet alt lige fra Sydney Opera House til sit eget hus på Mallorca og ganske almindelige boligprojekter nær Hel-singør, der har sat nye standarder for arkitekter i hele verden. Utzon har skabt enestående rum og arkitektur med afsæt i stedet, mennesket og na-turen, og dét har altid fascineret mig.

Som kunstnerisk leder på Utzon Center skal lasse skabe interessant

indhold og formidle det til omver-den. Han vil lægge en benhård faglig linje – med færre skiftende udstillin-ger, der har en tydelig arkitektonisk profil. Og altid formidlet i øjenhøjde, understreger lasse:

- Vi vil gerne vise, at arkitektur er en vedkommende kunstform, som dagligt bevæger os og har stor be-tydning for vores liv. Skolebørn og “hr. og fru Aalborg” skal synes, det er interessant, men man skal også kunne komme rejsende udefra som ekspert og få en god oplevelse.

State of the artDerudover vil lasse gerne styrke samarbejdet mellem Utzon Center og byens universitet, foreningsliv og erhvervsliv, der beskæftiger sig med arkitektur og byggeri. De skal i endnu højere grad kunne benytte husets faciliteter til for eksempel undervisning og møder.

Desuden ønsker han, at Utzon Center skal arbejde tæt sammen med Aalborg by, der har gang i nye spæn-dende projekter. lasse fortæller, at byens udvikling kan blive koblet på tematiske udstillinger, så der bliver en større sammenhæng mellem by og hus.

- Utzon Center har på én gang en ambition om at være til stede i byen og et kæmpe potentiale til at blive kendt over hele verden. Bygningen kan gå fra at være det lokale hus til at blive “state of the art” i verden. Og dét, tror jeg, vil kunne ske inden for de næste fire år.

Utzon Center har på én gang en ambition om at være til stede i byen og et kæmpe potentiale til at

blive kendt over hele verden Lasse Andersson, ny udstillingschef og daglig leder på Utzon Center

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 31

UTzON CENTER

Kort oM utzon Center

Utzon Center blev indviet i maj 2008 og er et samlingssted på aalborg Havnefront, hvor arkitektur, design og kunst, udstillinger, konferencer, møder og kulinariske oplevelser spiller sammen.

Utzon Center er tegnet af den ver-denskendte arkitekt Jørn Utzon og sønnen Kim Utzon. det blev Jørn

Utzons sidste værk, inden han døde som 90-årig i november 2008.

Utzon Center har indgået en samar-bejdsaftale med KUNSTEN i efter-året 2014. det betyder, at Utzon Centers aktiviteter fremover vil være KUNSTENs ansvar. Gitte Ørskou er nu direktør for begge kulturinstitutioner.

læs mere om Utzon Center på www.utzoncenter.dk

enJoy 9. maj – 27. juli 2014

KUNSTENs internationale perler fra samlingen blev udstillet på Utzon Center i sommeren 2014. Her kunne publikum nyde værker i international klasse af blandt andre Andy Warhol, Christo, Robert Rauschenberg, Michelango pistoletto, César og Roy lichtenstein.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 32

Udstillinger

lIV før lUKKETIDdrøMMeland7. februar – 1. juni 2014

”Tag med på en drømmerejse”, lød opfordringen fra KUNSTEN, da Drømmeland åbnede. Her blev publikum mødt af en verden, hvor der blev vendt op og ned på fore- stillingen om tid og rum.

Udstillingen var bygget op omkring forskellige værker, der strakte sig over det 20. århundredes kunsthisto-rie. dels fra KUNSTENs egen samling og dels lånt af museer, kunstnere og gallerier. Blandt de deltagende kunst-nere kan nævnes Randi og Katrine, Tove Storch, Harald Slott-Møller, Hesselholdt & Mejlvang, Christian lemmerz, Michael Kvium, Wilhelm freddie og Carl-Henning pedersen.

Udstillingen blev støttet af danske Bank og Kvadrat

strid tegner og Fortæller12. oktober 2013 – 2. marts 2014

publikum kunne opleve mere end 200 tegninger fra Jakob Martin Strids kendte bøger og striber samt flere nye tegninger til kommende udgivelser.

Udstillingen var skabt i samarbejde med storm P. Museet.

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 33

Udstillinger

I 2014 kunne publikum nyde flere udstillinger på KUNSTEN, inden værkerne blev skiftet ud med travle håndværkere.

Baron WolMan: groUPies and otHer girls22. januar – 21. april 2014

KUNSTEN udstillede Baron Wolmans sort-hvide fotografier – 33 ærlige og tidløse portrætter af kvinderne, der levede og åndede for 60’ernes rock’n’roll.

Udstillingen blev lavet i samarbejde med northern Winter Beat.

JUlie nord – JUst liKe HoMe2. november 2013 – 18. maj 2014

Julie Nord inviterede inden for i et hjem på vrangen. Væggene var prydet af velkendte familieportrætter, men under overfladen lurede uhyggen.

Udstillingen blev støttet af statens Kunstråd, Knud Højgaards Fond og spar nord.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 34

BIDRAGSyDERE

I 2014 modtog KUNSTEN støtte fra:

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formaal

Det Obelske familiefond

Købmand ferdinand Sallings Mindefond

Købmand Herman Sallings fond

Aalborg Kommune

Ny Carlsbergfondet

Bikubenfonden

Spar Nord fonden

Torben Vejs fond

Kulturstyrelsen

Erhvervsklub

KUNSTENs erhvervsklub yder en markant støtte til museets aktivi-teter og udgør et vigtigt mødested mellem kunsten og erhvervslivet i Region Nordjylland. Erhvervsklub-ben, der blev stiftet i marts 2009, tæller i dag mere end 50 medlem-mer.

MEDLEMMER

Sponsor Danske Bank

Det Obelske familiefond

Spar Nord Bank

Spar Nord fonden

Mediesponsor

NORDJySKE Medier

Aalto+

Gabriel A/S

Hjulmand og Kaptain

KPMG

NIRAS

Nørresundby bank

Redmark Statsautoriseret Revisi-onspartnerselskab

Øbro flytteforretning A/S,

Aalto basis

A/S Randers Tegl

Arkitekt Jan Krogh

Arkitektfirmaet C.f.Møller A/S

Beierholm

Boligforeningen VIGEN

Budolfi Høreklinik

Cembrit A/S

COWI A/S

DESMI A/S

Ejendomsmæglernes fond

Erhverv Norddanmark

Hals Sparkasse

Hans Jensen lubricators A/S

Hasseris Gymnasium

Højland

Ib Andersen

Ide-el

Inform A/S

JKS A/S

Jyden Workwear A/S

KT Elektric Aalborg A/S

landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær

learn2lead

Mekoprint A/S

MUlTI-ByG A/S

Neas Energy A/S

Nordlux

Nykredit Realkredit A/S

Palle Mørch ApS

Revas ApS

Rosendahls - print,design og media

Sigurd Müller Vinhandel A/S

Tandlæge Birgit Isaksson

Thinggaard Express APS

Thorkild Kristensen

Toppenberg

Uggerly Installation A/S

Vesterbro Serigrafi A/S

Aalborg Handelsskole

Aalborg zoo

KUNSTENS VENNER

Sande venner

Det er i nøden, man kender sine sande venner. Og når det handler om KUNSTENs Venner er der ingen tvivl. I 2014 skruede for-eningen op for arrangementerne, så medlemmerne stadig kunne få adgang til kunstoplevelser, selvom bygningen var lukket. Det har betydet, at der har været et mindre fald i medlemstallet end frygtet. Udover foredrag og invitation til udstillingsåbningerne på Aalborg Banegård, har venneforeningens arrangementer også været to go. Der har blandt andet været en tur til udstillingen med KUNSTENs værker på Vendsyssel Kunstmuse-um, en tur til Museets for Religiøs Kunst samt en tur til Berlin.

KUNSTEN har et højt aktivitetsniveau – også når museet drives uden museumsbygning. Desuden skal museet til stadighed øge sin samling og være i stand til at slå til, når der opstår muligheder for at forstærke samlingen. Det er derfor fuldstændig afgørende, at museet indgår samarbejde med både private og offentlige fonde og samarbejdspartnere. I 2014 har museet været begunstiget med store og væsentlige donationer, der har gjort en lang række aktiviteter og erhvervelser mulige. Vi er meget taknemmelige for hver eneste.

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 35

BIDRAGSyDERE

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 36

ERHVERVElSER OG fORSKNING

KUNSTEN har i 2014 tilført sam-lingen få, væsentlige værker. Med Kulturstyrelsens hjælp er det lykke-des at erhverve ni skulpturelle vær-ker af den finske kunstner Kaarina Kaikkonen, der blev udstillet på udstillingen Drømmeland, mens Ny Carlsbergfondet har bidraget til er-hvervelser af værker i den ældre del

af samlingen af Bjørn Nørgaard, Preben Hornung og Asger Jorn. Herudover har KUNSTEN fået en række værker som testamentarisk gave af Kristian Jensen, Aalborg.

Museets forskningsindsats har i 2014 primært handlet om Mo-gens Otto Nielsen, der stadig er

genstand for Theis Vallø Madsens Ph.d.-projekt på Aarhus Univer-sitet. I 2015 skal museet aktivere den bevilling til et postdoc-forløb i samarbejde med Aalborg Univer-sitet, som vi i december 2014 fik af Ny Carlsbergfondet.

Asger Jorn, L’offre et la Demande, 1969

Kaarina Kaikkonen, Queen of the Night, 2013

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 37

VISION OG MISSION

Formand Anders Hjulmand. Udpeget af Erhverv Norddanmark

Næstformand Hans Henrik Henriksen (A). Udpeget af Aalborg Byråd

Jane Kempf Bertelsen (A). Udpeget af Aalborg Byråd

Aksel Clemmensen Nielsen (C). Udpeget af Aalborg Byråd

Gurli Fuglsang Joensen (Q). Udpeget af Aalborg Byråd

Erland Knudssøn Madsen. Udpeget af Akademiraadet, Det Kongelige Akademi For De Skønne Kunster

Claus Bonderup. Udpeget af Aalborg Universitet

Lone Olesen. Medarbejderrepræsentant

Karsten Nørgaard Simonsen. Formand for og udpeget af foreningen KUNSTENs Venner

Thorkild Højbjerg. Udpeget af foreningen KUNSTENs Venner

Jens Ole Christensen. Formand for og udpeget af KUNSTENs Erhvervsklub

Christen Obel. Udpeget af KUNSTENs Erhvervsklub

Vision

Mission

Bestyrelse

Indsamling

Registrering

Bevaring

Forskning

Formidling

KUNSTEN vil være et af landets førende kunstmuseer indenfor moderne kunst. KUNSTEN vil give publikum oplevelser og vil være det inspirerende og berigende sted, hvor publikum og billedkunst mødes i arkitektonisk unikke rammer. KUNSTEN vil være bindeleddet mellem billedkunsten og samfundet og vil indenfor billedkunsten være det fyrtårn, der fremhæver den nordjyske landsdel såvel nationalt som internationalt.

KUNSTEN skal ifølge “Museumslov nr. 473 af 7. juni 2001” sikre Danmarks kulturarv og befolkningens adgang til den. Som §16- museum er KUNSTEN en virksomhed af landsdækkende betydning og indgår i museumsfaglige relationer med ind- og udlandet.

KUNSTEN styrker og aktualiserer den eksisterende samling med særligt fokus på den eksperimenterende kunst.

Gennem registrering af KUNSTENs samling via de nationale standarder sikres åben adgang for alle.

KUNSTEN vil sikre, at kunsten opbevares under optimale betingelser.

Alle interesserede har adgang til forskning og publikationer indenfor museets felt.

Alle publikumsgrupper får en helhedsoplevelse og herligheds- oplevelse med forankring i kunsten og husets arkitektur.

KUNSTEN vil være et af de bedste arbejdssteder indenfor museumsverdenen.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 38

ORGANISATION

BESTyrELSE

DirEKTØr

KOmmUNiKaTiON

mUSEUmSiNSPEKTØrSamlingspleje og Udstilling

FOrSKNiNG

BiBLiOTEK

mUSEUmSiNSPEKTØrFormidling, Udstilling,

Undervisning og Venneforening

aDmiNiSTraTiONSchEFØkonomi, HR, Jura og Administration

FOrmiDLiNG FOr BØrN

arT LaB

UDSTiLLiNGS- KOOrDiNaTOr

caFé

rENGØriNG

Ł

arraNGEmENTEr

BOGhOLDEri

BiLLETSaLG BUTiK OG OPSyN

EjENDOmmENS DriFT OG UDSTiLLiNGS-

PrODUKTiON

OmviSNiNGEr

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 39

ØKONOMI

2014 har været et specielt år rent regnskabsmæssigt, da museet luk-kede for publikum pr. 1/6, hvilket var 2 måneder senere end oprinde-ligt planlagt. Det har derfor været nødvendigt med omrokeringer de forskellige områder imellem, men totalt set er det lykkedes at holde resultatet tæt på det budgetterede 0.

KUNSTENs samlede indtægter udgjorde i 2014 kr. 18.023.947.

62 % af indtægterne stammer fra driftstilskud fra kommune og stat, mens de resterende 38 % stam-mer fra aktiviteter sat i værk af KUNSTEN. Egenindtjeningen i år er naturligvis påvirket af, at de indtægtsgivende aktiviteter stort set er ophørt under restaureringen.

KUNSTENs samlede driftsudgifter udgjorde i 2014 kr. 17.998.975.

Udgifterne til løn, lokaleomkost-ninger og udstillinger er reduceret væsentligt i forhold til tidligere år. 54 % af udgifterne er dog fortsat anvendt i det kunstfalige område, hvilket er på niveau med tidligere år.

Samlet set var der i 2014 et drifts-overskud på kr. 24.972. Alt i alt blev 2014 et tilfredsstillende år for KUNSTEN.

Hvor kom pengene fra?

Driftstilskud fra Aalborg Kommune 48% Diverse indtægter 1%Kommercielle aktiviteter 8%Entre- og medlemsindtægter 6%Ikke-offentlige tilskud 22%Statstilskud 14%Diverse offentlige puljer 1%

Hvordan blev midlerne anvendt?

Kommercielle aktiviteter 3%lokaleomkostninger 14% Administration 23% Erhvervelser 17%PR & Markedsføring 6% Udstilling, samling og formidling 37%

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 40

REGNSKAB 2014

Noter Driftsindtægter Regnskab 2014 Budget 2014 Regnskab 2013 (ikke revideret) Driftstilskud fra Aalborg Kommune 8.114.940 7.963.000 6.997.1591 Puljetilskud fra Aalborg Kommune 600.000 500.000 226.0822 Regionale tilskud -50.000 0 207.250 Statstilskud 2.512.756 2.500.000 2.511.9823 Puljetilskud fra staten 321.750 275.000 886.7964 Ikke-offentlige tilskud 3.895.625 1.910.000 6.706.850 Entréindtægter 571.068 550.000 2.442.401 Erhvervsklubmedlemskaber 519.658 560.000 374.992 Butiksvirksomhed 605.836 450.000 1.488.795 Cafévirksomhed 640.451 700.000 2.103.384 lokaleindtægter 18.400 50.000 151.900 Omvisninger 55.625 50.000 143.2605 Anden kulturformidling 90.000 60.000 1.5406 Diverse indtægter 127.838 5.000 415.921 Driftsindtægter i alt 18.023.947 15.573.000 24.658.312 Driftsudgifter 7 Personale, løn 7.810.913 7.316.000 9.068.1528 Personale, øvrige udgifter 310.740 214.000 381.4159 lokaleomkostninger 1.452.128 1.240.000 2.069.831 Samlingens administration 1.768.400 1.533.000 228.914 Erhvervelser 3.029.315 500.000 4.722.316 Konservering 135.919 200.000 179.14910 Udstillinger 645.189 1.000.000 4.197.191 PR & Markedsføring 486.385 635.000 432.69911 formidling 404.711 972.000 913.914 Anden kulturformidling 16.182 5.000 9.40712 KUNSTEN to go 642.705 853.000 013 Administration 635.408 576.000 538.14614 Butiksvirksomhed 363.968 200.000 900.568 Cafevirksomhed 260.324 279.000 991.126 Andre udgifter 36.688 50.000 18.795 Driftsudgifter i alt 17.998.975 15.573.000 24.651.623 Årets resultat 24.972 0 6.689

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 41

REGNSKAB 2014

Noter Aktiver Ultimo 2014 Ultimo 2013

Materielle anlægsaktiver 15 Grund & Bygning 42.000.000 40.500.000 16 Ombygningsprojekt, indtægter -45.000.000 -10.000.000 Ombygningsprojekt, udgifter 37.968.770 5.235.318

Finansielle anlægsaktiver Harald Jensens legat 242.397 242.366 Henrik Pontoppidans legat 605.076 604.99817 fond til kunstindkøb 360.000 355.885 Anlægsaktiver i alt 36.176.243 36.938.567

Omsætningsaktiver Tilgodehavender:18 - merværdiafgift 4.289.737 1.312.046 - diverse kortfristede nettotilgodehavender 423.045 902.622 Indestående i pengeinstitut 6.566.453 7.407.305 Kontant beholdning 14.733 18.194 Omsætningsaktiver i alt 11.293.968 9.640.167

Aktiver i alt 47.470.211 46.578.734

Passiver

Egenkapital Bunden - fast Ejendom 42.000.000 40.500.000 fond til kunstindkøb 145.000 140.885 Bevillingsfond (opsamlet overskud tidligere år) 1.099.644 1.092.955 årets resultat 24.972 6.689 Egenkapital i alt 43.269.616 41.740.529

Fremmedkapital Harald Jensens legat - legatkapital 10.000 10.000 - legatbeholdning 232.397 232.366 Henrik Pontoppidans legat - legatkapital 10.000 10.000 - legatbeholdning 595.076 594.998 fremmedkapital i alt 847.473 847.364

Kortfristet gæld19 Periodiseringsposter 893.825 1.614.051 Kreditorer 2.459.297 2.376.790 Kortfristet gæld i alt 3.353.122 3.990.841

Passiver i alt 47.470.211 46.578.734

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 42

NOTER TIl REGNSKAB

1. Puljetilskud fra Aalborg Kommune kr. 600.000Aalborg Kommune bevilligede ekstraordinært kr. 500.000 til aktiviteter i lukkeåret. Herudover bevilligede Aalborg Kommune kr. 100.000 i tilskud til lejemålet på banegården.

2. Regionale tilskud kr. -50.000I forbindelse med afslutning af I-guide projektet er den resterede del af tilskuddet fra Den Regionale Kultur-aftale betalt direkte til KulturArv, som var projektejer.

3. Puljetilskud fra Staten kr. 321.750I 2014 modtog KUNSTEN kr. 443.500 i støtte fra Kulturstyrelsens formidlingspulje 2 til Det Mobile Under-visningstilbud, halvdelen af bevillingen er indtægtsført i 2014. Kulturstyrelsen støttede også anskaffelsen af Kaarina Kaikkonens The Queen of the Night med kr. 100.000.

4. kke-offentlige tilskud kr. 3.895.625I 2014 støttede Ny Carlsbergfondet erhvervelsen af l’Offre et la Demande af Asger Jorn samt Uranienborg af Bjørn Nørgaard. Herudover blev arbejdet med Mogens Otto Nielsens mail art arkiv afsluttet og bevillingen indtægtsført. forskningen i Mogens Otto Nielsens mail art arkiv er ligeledes støttet af Ny Carlsbergfondet. Torben Vejs fond støttede erhvervelsen af Big foot af Michael Kvium. Spar Nord fonden og Bikubenfonden støttede KUNSTEN to go og Det Obelske familiefond støttede en udstilling på banegården, som en del af KUNSTEN to go. 103 velvillige medlemmer af KUNSTENs Venner forærede hver KUNSTEN en gave, som gør det muligt for museet fortsat at være godkendt efter ll § 8 a.

5. Anden kulturformidling kr. 90.000KUNSTEN har haft en koordinerende rolle i projektet Kunst i Vækstaksen og i forbindelse med Statens Kunstfonds 50 års jubilæum og har derfor modtaget betaling for dette arbejde. I beløbet indgår også brugerbe-taling fra deltagere i årets Sommerskole.

6. Diverse indtægter kr. 127.838I beløbet indgår en negativ regulering af hensættelsen vedr. momskompensation i regnskabsåret 2013 på kr. 59.244, samt en hensættelse på kr. 50.000 vedr. regnskabsåret 2014. I beløbet indgår også Management fee for KUNSTENs ledelse og administration af Utzon Center.

7. Personale, løn kr. 7.810.913forbruget på denne post er kr. 494.913 højere end budgetteret. årsagen er dels at museet var åbent for publi-kum 2 måneder længere end oprindeligt forudsat i budgettet, samt at der er ansat medarbejdere i KUNSTEN to go projektet samt Det Mobile Undervisningstilbud. Projekterne er delvist finansieret via tilskud fra fonde og fra Staten.

8. Personale, øvrige udgifter kr. 310.740forbruget på denne post er kr. 96.740 højere end budgetteret. Hovedårsagen er, at der er blevet brugt flere midler på uddannelse end budgetteret.

9. Lokaleomkostninger kr. 1.452.128forbruget på denne post er kr. 212.128 højere end budgetteret. Det skyldes at KUNSTEN valgte ikke at tage imod Aalborg Kommunes tilbud om at stille administrationslokaler til rådighed, men i stedet så store mar-kedsføringsmæssige muligheder i at leje lokaler på Aalborg Banegård.

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 43

NOTER TIl REGNSKAB

10. Udstillinger kr. 645.189årsagen til afvigelsen på kr. 354.811 skyldes dels at en udstilling på Utzon Center blev udskudt til 2015 samt en besparelse i forhold til budget på de mindre udstillinger.

11. Formidling kr. 404.711årsagen til det mindre forbrug på dette område skyldes primært at Det Mobile Undervisningstilbud ikke blev finansieret i det omfang det var budgetteret, det har derfor været nødvendigt at nedjustere projektet. Herud-over er yderligere et par projekter udskudt indtil videre, idet det ikke har været muligt at skaffe finansiering.

12. KUNSTEN to go kr. 642.705Projektet er kommet rigtigt godt fra start og har fået meget omtale. Det har desværre ikke været muligt at skaffe så meget finansiering som oprindeligt planlagt, så projektet er tilpasset finansieringen.

13. Administration kr. 635.408Udgifterne til forsikring steg med 100 % i 2014, hvilket er årsag til overskridelsen på administrationsområdet, som dog modsvares af mindre besparelser på en række poster.

14. Butiksvirksomhed kr. 363.968 forbruget på denne post er kr. 163.968 højere end budgetteret. Det skyldes, at omsætningen er højere end bud-getteret, idet museumsbutikken har været åben i 9 måneder i 2014. På budgettidspunktet var det kun forven-tet at holde åbent i 4 måneder.

15. Grund og bygningEjendomsværdien er pr. 1. oktober 2014 på kr. 42.000.000, heraf udgør grundværdien kr. 9.991.000. Værdien af kunstværker og inventar samt butiks- og cafélager er ikke aktiveret på status.

16. OmbygningsprojektProjektet med revitalisering og restaurering af KUNSTEN er i fuld gang og derfor aktiveret i balancen. Pro-jektet har opnået støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formaal, Det Obelske familiefond, Købmand ferdinand Sallings Mindefond og Købmand Herman Sallings fond samt Aalborg Kommune. Projektet er fuldt finansieret og berører ikke KUNSTENs daglige drift.

17. Fond til kunstindkøbHeri er indeholdt Nordea Bank-aktier, som er optaget i regnskabet til kursværdien pr. 31. december 2013, og udgør kr. 108.003.

18. Tilgodehavender - merværdiafgiftMoms, 4. kvartal 2014 samt regulering af delvismomsprocent kr. 4.289.737

19. Periodiseringsposter kr. 893.82550 % af bevillingen fra Kulturstyrelsen til Det Mobile undervisningstilbud på kr. 443.500 er hensat til 2015. lønudbetalingen for december måned er ligeledes hensat. Herudover er der foretaget en række periodiserin-ger af mindre væsentlig grad.

Det kan oplyses, at museet ikke har foretaget afskrivninger af nogen art jf. bekendtgørelse nr. 1510 af 14.12.2006 om regnskab og revision af statsanerkendte museer.

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 44

ERHVERVElSER, UDlåN OG DEPOSITA

ERHVERVELSER

Hansen, Arne l.Glasværksbillede, 1965Olie på lærred50 x 61 cmTestamentarisk gave fra Kristian Jensen

Christian lemmertzL24, 1985 ler, porcelænsler, vat, sølvpapir og plaster35 x 20 cmTestamentarisk gave fra Kristian Jensen

lars NørgårdUden titel, 1989Olie på lærred45 x 35 cmTestamentarisk gave fra Kristian Jensen

lars NørgårdUden titel, 1989Olie på lærred45 x 35 cmTestamentarisk gave fra Kristian Jensen

Jens BirkemoseParis, 1980Olie på lærred74 x 60 cmTestamentarisk gave fra Kristian Jensen

Kaarina Kaikkonen 9 sko fra serien Queen of the night, 2006-2013Mixed media Variable mål Erhvervet med støtte fra Kulturstyrelsen

Asger JornL’offre et la demande, 1969Olie på lærred130 x 95 cmErhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet

Preben Hornung Atelierbillede, 1979Olie på lærred200 x 200 cm Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet

Bjørn NørgaardUranienborg, 1974Glas, træ og kobber47 x 34,5 x 38 cmErhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet

UDLÅN

Skovgaard Museet & Rønnebæksholm”Bodytime - Den symbolske krop” Astrid NoackLille pige, u.å.

Centre George Pompidou”le surrealisme et l’objet”Wilhelm freddieSex-Paralysappeal, 1936

Louisiana”Jackson Pollock Revolutionary road 1943-1963”Asger JornØrnens ret, 1950Komposition, 1946Aganakker, 1950Krigshallucinationer, 1946Konge i underverdenen, 1942

Nivaagaard Malerisamling”Sne”Jens SøndergaardVinterlandskab, 1926-26

Ordrupgaard”Gaugain, Van Gogh og Bernard. Dramaet i Arles”J. f. WillumsenTo bretagnekoner skilles efter en passiar, 1890

Museum Jorn ”Expo Jorn – Kunst er fest”Max Ernst

Bonjour Satanas, 1928fernand legerNature morte, jaune et bleu, 1938Jørgen NashGuds finger, 1965Fløjtespillerens maredrøm, 1962Niels lergaardBørn i forårslandskab, 1935Vilhelm lundstrømSiddende model med hvidt klæde om livet, 1927Svavar GudnassonSankt Hans drøm, 1941Carl-Henning PedersenFantasy II, 1943Ejler BilleKomposition I. Forskellige figurer, 1940/41Figur, 1942Asger JornNuknik, 1943Didaska-billede, 1946Midsommerleg, 1945Letsindige billeder nr. 7. Tele-visioner, 1955Udkast til børnehavedekoration, u. å.Trinititus, 1945Opus 4, 1935Fusko, 1943Maske, 1945Komposition, 1940C’est fait, 1939Konge i underverdenen, 1942Axel SaltoVase, 1931Thorvald BindesbøllFad, 1899Vase, 1896

Statens Museum for KunstVilhelm lundstrømPakkassebillede. Chanson sans parole, (1918/1919)Stephen GilbertThe Middle Ages, 1949Wilhelm freddieSex-Paralysappeal, 1936Psykofotografisk fænomen: Sabotage, 1949Meditation over den Antinazistiske kærlighed, 1936Constant Nieuwenhuijs

KUNSTEN Årsberetning 2014

SIDE 45

ERHVERVElSER, UDlåN OG DEPOSITA

J’ai visité les our blancs, 1948Harry CarlssonDe tomme sæders passager, 1934Harry CarlssonEt geni kommer til verden, ca. 1934Vilhelm Bjerke PetersenKlippens drøm, 1935Jean-Michel AtlanComposition, 1949Karel AppelTyr, 1949Hund, 1949Pierre AlechinskyToutes Griffes dehors, 1970Else AlfeltJorden vandet og bjergene, 1952Erik DietmanQuelques métres et centremetrés de sparadrap, 1963fernand legerNature Morte, jaune et bleu, 1938Niki de Saint-Phalle Nana Baloon, 1960 Max ErnstBonjour Satanas, 1928

Statens Museum for Kunst”Asger Jorn – Rastløs Rebel”Asger JornSmåting, 1940Ørnens ret 1, 1950Dødsbranden, 1950Sacre du printemps, 1952Femelle Interplanetaire, 1953Letsindige billeder, nr. 6. Nürnberg-Kram, 1955

Kunsthalle Emden”ganz schön gerissen! Asger Jorns Décollagen und Collagen“ Asger JornFrigidateur erotocable. Tout Pret Nr. 4, 1964

Brandts”KUNSTEN besøger BRANDTS“Jeppe HeinMoving Bench # 2,1 (2000)Moving Bench # 2,2 (2000)René SchmidtUp Where we belong, 1999

Ivan AndersenSurfing Bird, 2011Bank Malbek RauMirakler II, 2002Trine BoesenTurned, 2006The Wish, 2007What palms in a pot do to you, 2006Anders BrinchGreen Territories, 2004-2005Playing all day, 2005Inge EllegaardRose og amaryllis fragmenter, 1999Anette Harboe flensburgSom drømmer man om sin egen tilblivelse, 2011Trådskoven, 2011Interiør med stol, 2005fOSDanish white cellar, 2001Untitled Two Men, 2000Mads GamdrupPlayground, 1999Nicolai HowaltSamlere, 2012Kristoffer HultenbergUden titel, 2001Kristoffer HultenbergUden titel, 2002AVPDFade to Blacm, 2010Michael KviumBig Foot, 2012John Kørner27 Problemer, 2005Spændende samfund, 2001Tosomhed, 2001Per MølgaardJornhår 1, 1999Jornhår 2, 1999Julie NordJust Like Home, 33 tegninger, 2013lars NørgaardLuksussyner, 2011Allan OtteIndgreb, 2007Tal RRelations to Plants, 1999Dinglebær, 2000Jesper RasmussenKUNSTEN Aalborg, 2009

Adam SaksLotus Eater, 2002Tracerlight, 2000-2001Jon StahnMy Dark Side (2005)Me and My Other Side, 2005Evil Dwarf Painter, 2005Dialog med ungdommen II, 2005Christian VindOld European Painting I, 2002Old European Painting II, 2002Mette VangsgaardBreugels by III, 2006Bader i en skovsø, 2006

Brandts”Kurt Trampedach – In Memoriam”Kurt TrampedachNadverbillede, 1969Maler med palet, 1967-68Portræt, 1968Maske II, 1968

Fuglsang Kunstmuseum & Randers Kunstmuseum”Sven Dalsgaard 100 år”Sven DalsgaardInger (fra Randers), 1963Henrik (fra Randers), 1963Lars, der ikke ville se (fra Randers), 1963Kernen, 1960Blå pakke, u. å.Rødmalet træ, 1971Leornora Christines stol, (1962)Det skjulte billede, 1962National activitet, 1992Dannebrog, (1974-75)Nedtælling, 1961103,7 cm højt, 1961Sort stol, 1967Testamente, 1961 Kunsthal Aarhus”Systemics #4: Aarhus Rapport - Avantgarde as network (or the politics of provincialism)” William louis SørensenPeddigrørsskulptur, (1966)

KUNSTEN Årsberetning 2014 SIDE 46

J. F. Willumsens Museum”Krigens Aftryk“J. f. WillumsenKrigsinvalider, 1928

Johannes Larsen Museet”Syberg-dynastiet”Harald GiersingKirkegården i Svanninge, (1924)

Kunstforeningen Gl. Strand”Julie Nord Just like Home”Julie NordThe Red Room, 2013

Kunstforeningen Det Ny Kastet”Jens Søndergaard - Thylandets maler” Jens SøndergaardPortræt af min kone og min bedstemor, (1922)Vinterlandskab Thy, ca. 1922.26

Vendsyssel Kunstmuseum”Kunstens verden”Mogens BalleFamilien foran det poetiske hus, 1955Blå timer, 1956Violette rum, (1956)Fra en fremmed by, (1956)folmer BentdsenAlexandravej. Gråvejr, 1937Axel BentzenMarsk Stigs døtre, 1926Ejler BilleMaske, 1936Magisk figur, 1939Komposition, 1940Fisk og menneskelig figur, 1943Flere figurer, 1955Ornamentale figurer, 1955Niels BjerreVestjysk klitlandskab, 1919Constant (Nieuwenhuijs)Animaux fantastiques, 1947Sonja Ferlov mancobaTo levende væsener, 1935Maskeskulptur, 1977Henry HeerupLille mand og stor kone, 1929Æblegren, 1930

Ole med blå hue, 1935Langfredag, 1936Ole med scepter og trone, 1936Juleaften, ca. 1936Cyklist med nøgen model, 1940Skraldeskulptur, ca. 1940Pigehoved, 1941Sanserne, 1943Fugl, ca. 1945Sommerliv på Bornholm, 1946Færdselsbetjenten, 1963Søren Hjorth NielsenVestersø Havn, Læsø Morgen, 1956-58Erik HoppeFra Søndermarken, ca. 1932Kvinde på en vej, Søndermarken, 1940’erneGade i modlys, 1940’erneEgill JacobsenRødt objekt I, 1938Rødt objekt II, (1940)Græshoppedans, (1941)Fugle, 1944Maske, 1947Niels leergaardHus ved havet, 1938Landskab. Bornholm, 1939Carl-Henning PedersenDen ædende, (1939)Maske, 1940Eventyrbilled med hest, 1942Det røde skib, 1948Mennesker og den gule stjerne, 1950Axel SaltoSkål, 1930’erneVase, 1930’erneVase, 1941Jens SøndergaardLandskab Thy, 1927Sommeraften Limfjorden ved Hurup, Thy, 1927Grå dag ved Vesterhavet, 1928Mennesker ved havet, 1947Turister ved havet, 1947-50

Arken Museum of Modern Art &Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum”Carl-Henning Pedersen 100 år”Carl-Henning Pedersen

Den ædende, (1939)Maske, 1940Den lille mand, 1940To figurer, (1941)Fantasifugl, ca. 1938Den blinde. Sort hvidt billede, 1961Hvid fugl, 1939

ARoS Aarhus Kunstmuseum & Sophienholm”Kay Christensen – Det evige eventyr”Kay ChristensenPortræt af kunstnerens far, 1923Pigen og hendes ønske, 1938Den lille røde brandbil, 1953

Trapholt”Børge Mogensen udstilling”Svend Wiig HansenSiddende kvinde, 1957

Bergen Kunstmuseum”Asger Jorn og Edvard Munch”Asger JornMidsommerleg, 1945Didaska-billede, 1946Femelle Interplanetaire, 1953Ørnens ret, (1950)

Bildmuseet Umeå”Thilo frank”Thilo frankThe Phoenix is closer than it appears, 2010

DEPOSITA

Ophørt depositaKaarina Kaikkonen 9 sko fra serien Queen of the night, 2006-2013Mixed media Variable mål

ERHVERVElSER, UDlåN OG DEPOSITA

KOlOfONRedaktion: lars Ulrich Tarp HansenArt direction: Jesper HøjlandTekst: Mette Brandt-Petersenfoto: Cathrine Ertmann (1, 2, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 11, 15, 20, 22, 25, 28, 35), Niels fabæk(5, 14, 15, 31, 32, 36), louise Dybbro (5, 14, 20, 23, 24), Simon Andersen (5, 12, 13, 24, 26, 27), Mick Knive Anderson (33), Per Bille (18-19), Mette Marciniak (8), SMK (17), Brandts (17), Vendsyssel Kunstmuseum (17), Aalborg Bibliotekerne (26, 27), Thomas Mølvig (31)

Kong Christians Allé 509000 [email protected]

Selvejende institutionStatsanerkendt museum

Oprettet som Aalborg Kunstmuseum i 1877. Navn ændret til Nordjyllands Kunstmuseum i 1967. Ny bygning tegnet af Elissa og Alvar Aalto og Jean-Jacques Baruël indviet i 1972.Museet skiftede navn til KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg i 2009.

forside:KUNSTEN under renoveringfoto: Cathrine Ertmann