Arv&TestamenteTILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 24. MARTS 2012

Arv på forskudDER ER BLEVET FÆRRE ÆLDRE, der gem-mer alle pengene til de efterladte. Men familien får stadig glæde af pen-gene – de får dem bare, mens de ældre stadig lever.

SIDE 4

0 Henrik Ernst Steffensens historie for-tælles i den prisbelønnede dokumentar-film "Testamentet". – Foto: Fokus.

En historie om arven, der udeblevPENGE ER IKKE ALT – det ved Henrik Ernst Steffensen nu. Siden teenageåre-ne har han vidst – og planlagt sit liv ef-ter – at han en dag skulle arve millio-ner. Først efter morfaderens død indså han, at det ikke var pengene, der kun-ne give ham en ny begyndelse, men derimod en afklaring på familiens mange hemmeligheder. Vejen til den erkendelse kan opleves i den prisbe-lønnede dokumentarfilm ”Testamen-tet”. Kristeligt Dagblad har interviewet Henrik Ernst Steffensen.

SIDE 6

Arvestrid splittede Vibekes familieDET ER ALTID TRAGISK at miste et fami-liemedlem. Det er endnu mere tragisk, når splid om arv splitter hele familien. Vibeke Wesselhof Corvinius’ arvestrid med familien fik store konsekvenser. Læs hendes historie.

SIDE 12

Boet efter MarthaKræftens Bekæmpelse arver hvert år penge, indbo og huse fra 250-300 per-soner. Kristeligt Dagblad var med, da boet efter Martha blev opgjort.

SIDE 15

T E G N I N G: MO RT E N VO I GT

Jeg håber, at det, at jeg og andre betænker KFUKs Sociale Arbejde testamentarisk, kommer til at be-tyde, at arbejdet kan vokse. At nye initiativer og projekter kan blive sat i gang til gavn for vores mest udsatte medmennesker.Birthe Willumsen, tidligere landssekretær i KFUKs Sociale Arbejde

• Som godkendt forening er KFUKs Sociale Arbejde fri-taget for at betale boafgift af arv. Derfor gør selv en lille donation en stor forskel.

• Det er vigtigt at tage stilling. Hvis du ingen livsarvinger har, og ikke har taget stilling til dit testamente, går din arv til staten.

HVEM ?skal føre din arv videre, når du går bort

Hvis du overvejer at betænke KFUKs Sociale Arbejde i dit testamente, vil vi gerne hjælpe med det praktiske. Ring til os, for en uforpligtende snak på 3526 3033. Læs mere om vores arbejde på kfuks-socialearbejde.dk

2 arv&testamente

AF NANNA SCHELDEschelde@k.dk

Min kære bed-stemors sirlig-hed strakte sig ind i døden.

Da hun ifjor tog herfra efter

92 års jordeliv, var det med orden i papirerne.

Hendes sønner, hvoraf den ene er min far, vidste præcis, hvilken kjole hun ville have på i kisten, de vidste, hvilke salmer der skulle synges i kir-ken, og hvor min bedstemor ville begraves. De vidste, at min bedstemor havde afsat penge til sit gravsted, så det ville blive passet og plejet de næste 25 år. Hun havde også

fortalt, hvordan det sidste in-destående på hendes bank-bog skulle fordeles.

Min bedstemor var af en generation, hvor man ikke ville ligge nogen til last. Sam-tidig havde hun den hold-ning, at man skal gøre tinge-ne grundigt og uden at sju-ske. Herunder at skrive et ud-førligt testamente.

Da jeg var yngre, syntes jeg til tider, det var lidt uhygge-ligt, at bedstemor talte åbent om sin egen død, for jeg ville jo gerne have, at hun skulle være her evigt. Men nu kan jeg godt se, at der kan være en mening i at forholde sig til døden i livet.

Når man mister en af sine nærmeste, kan sorgen i sig

selv være tung at bære. Hvis der så oveni er en lang liste af ubesvarede og uafklarede spørgsmål om afdødes øn-sker, kan det tilspidse en svær situation yderligere. Afskeden med min bedste-mor var det første, jeg tænkte på, da jeg læste artiklerne på de følgende sider.

Jeg tænkte på, at hendes grundighed og overvejelser om arv gjorde familien godt, så det ikke endte med arve-strid og uvenskab, som en af artiklerne på disse sider be-skriver.

Det kan altså være en god idé at være ude i god tid, men det kan også være en udfor-dring at sætte sig ind i regler-

ne for testamenteskrivning, livrentepension og arv. På de følgende sider giver advoka-ter og økonomiske eksperter gode råd om netop dette.

Testamenter behøver dog ikke kun at være en forde-lingsnøgle baseret på tal og mængder.

Det kan også være en kær-lig hilsen til dem, vi holder af.

I artiklen ”Når kærligheden testamenteres” sidder ægte-manden Tune Haug tilbage med en mappe fuld af bille-der og ord fra sin elskede hu-stru, der døde alt for tidligt på grund af en kræftsygdom. Og i artiklen ”Mindet om Ma-lene” om en mor, der mistede sin datter, er det små video-

sekvenser på nettet fra datte-rens liv, der holder moderen oppe.

Enkelte har kun få eller in-gen pårørende. I de tilfælde vælger flere at testamentere hele deres hjem til et godt formål som Kattens Værn, Folkekirkens Nødhjælp eller Kræftens Bekæmpelse. En arv, som er vigtig for organi-sationernes arbejde.

Det og meget mere kan man læse om i dette tillæg om ”Arv & Testamente”.

”Tænk, at livet koster li-vet,” undrer Jørgen Gustava Brandt sig i sin salme af sam-me navn.

Jo, det gør det, men med or-den i papirerne er der ro til at nyde det, så længe det varer.

Et testamente kan være en kærlig hilsenOverblik over testamente og arveregler sikrer, at ens ønsker bliver opfyldt efter døden. Det letter også den svære tid for de efterladte

WWNår man mister en af sine nærmeste, kan sorgen i sig selv være tung at bære. Hvis der så oveni er en lang liste af ube-svarede og uafklarede spørgsmål om afdø-des ønsker, kan det til-spidse en svær situati-on yderligere.

AF LEONORA BECK OG MORTEN BANG JØRGENSEN

schelde@k.dk

Vigtige officielle dokumenter risikerer at ende ude i den virtuelle intethed, hvis de lig-ger bag adgangskoder, og fa-milien ikke kan få adgang til dem efter en pårørendes død. Det samme kan være tilfæl-det for breve, dagbøger og billeder fra familieferien.

Danskerne digitaliserer i stadig højere grad dagligda-gen, men de færreste tænker over, at den digitale arv ikke nødvendigvis overleveres på samme måde som den fysi-ske.

Derfor vil politikere til at oplyse danskerne om, at de-res digitale arvegods nemt kan gå tabt, hvis ikke de sør-ger for at sikre det for efterti-den.

”Det er helt klart en opgave for os politikere at sikre, at borgerne kender konsekven-serne af anvendelsen af digi-tale medier,” siger Socialde-mokratiets it-ordfører, Trine Bramsen.

Også i Vestres folketings-gruppe mener man, at der fra politisk side skal gøres noget.

”Det er helt oplagt, at bor-gerne fra offentlighedens si-

de bør informeres om digital arv,” siger it-ordfører Michael Aastrup Jensen (V).

En stikprøve, som Kristeligt Dagblad har foretaget på in-ternettet, viser, at ud af 90 personer havde 72 enten ikke gjort sig nogen tanker eller kun meget få tanker om, hvorvidt de pårørende skal have adgang til deres digitale ejendele efter deres død. Un-dersøgelsen er ikke videnska-belig, men giver et indtryk af befolkningens holdning.

Michael Aastrup Jensen mener, at det er oplagt, at Er-hvervsstyrelsen udvikler ret-ningslinjer for, hvordan inter-nettjenester bør håndtere brugernes digitale arv.

Flere danskere har nemlig oplevet, at deres afdøde fa-miliemedlemmer stadig lever videre på diverse internetfo-ra, deriblandt dating-sider, uden at familien har kunnet få adgang til at lukke profi-len.

”I Venstre er vi altid skepti-ske over for at pålægge er-hvervslivet flere regler, men i dette tilfælde er jeg ikke afvi-sende. En mulig løsning kan være lovgivning om, at inter-nettjenester skal tilbyde bru-gerne den mulighed, at deres

pårørende kan administrere deres aktiviteter på nettet ef-ter deres død,” siger Michael Aastrup Jensen.

Trine Bramsen foretrækker vejledninger, bl.a. fordi det kan være svært at lovgive fra dansk side om udenlandske internettjenester.

Morten Wagner, der er stifter og indehaver af selskabet Freeway, som favner over in-ternettjenester som Dating.dk, Netdating.dk og Arto.dk, er ikke begejstret ved udsig-ten til lovgivning på området.

”Det ville være mærkeligt og ubehageligt at skulle bede nye brugere tage stilling til deres død i vores medlemsbe-tingelser,” siger han.

Morten Wagner påpeger, at det desuden vil blive svært at give brugerne mulighed for at få slettet deres profil ved de-res død, hvis de har opgivet navne som ”Smukke Tove” eller ”Jens Hansen”.

”Internettjenesterne har ganske enkelt ikke en jordisk chance for at vide, om bru-gerne er døde eller ej,” siger han, men understreger, at selskabet vil følge politiker-nes retningslinjer og love, hvis der kommer nogen på området.

Efterladte skal sikres adgang til digital arvEn stadig større del af vores liv ligger bag adgangskoder på computeren og på nettet. Derfor risikerer den digitale del af arven at gå tabt, når vi dør

WWDet er helt klart en opgave for os politikere at sikre, at borgerne kender kon-sekvenserne af anven-delsen af digitale me-dier."

TRINE BRAMSEN, IT-ORDFØRER FOR SOCIALDEMOKRATIET

Forårets komme varsler havetid. Lørdag den 31. marts udkommer Kristeligt Dagblad med et 24-siders tillæg med alt om haven. Avisens haveskri-bent, Mette Østergaard, kom-mer med gode råd til alle have-glade. Læs om den flotte som-merbuket, den gode jord, græsplænen og meget mere.

Havetid – 24 sider om haven

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Nanna Schelde Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

Udgivet af

Måske virker det meget direkte at tale om testamenter i en an-nonce. Når vi tillader os at gøre det, er det fordi, vi ved, at kun ca. 15 procent af alle danskere har lavet et. Og hvis du hører til dem, der har en holdning til, hvordan dine penge skal gøre gavn efter, at du ikke er her længere, så vil vi gerne fortælle om, hvor stor en forskel du kan gøre nu og her - og for fremtiden.

Betænker du BØRNEfonden i dit testamente, er du med til at skabe muligheder for børn, der har brug for en hjælpende hånd.

Vi ved nemlig, at fattige børn og unge har masser af vilje og potentiale til at forandre deres liv, men de har brug for støtte til at gøre det. Den støtte kan komme fra dig. Vi vil være glade, hvis du vil give den mulighed en tanke.

Har du brug for rådgivning omkring udfærdigelse af testamente, så hjælper vi gerne. Læs mere på www.bornefonden.dk eller kontakt Karin Boisen på telefon 35 86 0159 eller kb@bornefonden.dk

Foto: Mario Traviani

Må vi bruge 5 minutter af din tid på at tale om noget svært?

www.bornefonden.dk

BØRNEfonden arbejder med udvikling af fattige lokalsamfund gennem sponsorater af børn. Lige nu støtter BØRNEfondens sponsorer mere end 70.000 børn i Afrika, Asien og Latinamerika. Vi arbejder med bl.a. sundhed og uddannelse og altid med udgangspunkt i bæredygtig udvikling.

4 arv&testamente

AF MARIANNE LUNA RØNDALroendal@k.dk

En kæmpearv fra et familie-medlem, der har levet aske-tisk hele sit liv, er en sjælden-hed. Seniorerne vil også leve, og de gemmer derfor ikke pengene til de efterladte i samme grad som før.

”De nye ældre vil leve et godt liv, de vil have en på op-leveren, og de vil ud at rejse. De overvejer ikke på samme måde som tidligere, om de skal gemme pengene til deres børn,” siger Gitte Clausen, souschef i Ældre Sagens råd-givning.

Hun mener, at tendensen nu er, at man vil leve et godt liv, hvor man tidligere gemte flere penge til arvingerne.

Det betyder ikke, at der ik-ke er penge til arvingerne. Pengene bliver bare givet væk, mens de ældre stadig le-ver.

”Vi har mange spørgsmål om afgiftsfrie gavebeløb. De ældre vil gerne give penge,

mens de lever, så de kan se, at modtagerne får glæde af dem,” siger Gitte Clausen.

Så selvom man ikke længe-re kan forvente at arve en stor sum penge, når ens nærme-ste dør, er der nu en større sandsynlighed for, at man har fået større pengebeløb el-ler arveforskud.

”Det er en kombination af, at de ældre gerne vil bruge deres penge på dem selv, så de kan leve et aktivt liv som ældre, og samtidig vil de ger-ne give pengene til børn og andre familiemedlemmer,” siger Gitte Clausen.

I gamle dage var arven no-get, der var med til at sikre de efterladte økonomisk, hvor man i dag ofte har en mere sikker og stabil økonomi.

Det kan forklare, hvorfor de ældre bruger penge på sig selv og måske ligefrem bliver tilskyndet til det af deres børn – ”for de vil hellere se de ældre nyde livet nu end ar-ve pengene”.

Professor i sociologi Mi-

chael Hviid Jacobsen tror, at grunden til, at mange får pengegaver, mens giveren stadig lever, er, at giveren vil opleve glæden hos modtage-ren.

”Jeg tror, at dette skal ses som et udtryk for, at flere æl-dre ønsker at gøre en forskel for deres børn, børnebørn el-ler andre, mens de selv end-nu er i live. Det kan ses som en mere aktivistisk indstil-ling til testamentering end blot at overlade et pengebe-løb til de efterladtes forgodt-befindende efter ens død. På den måde kan man jo også selv nå at få glæde af det, man giver andre, måske få del i fælles oplevelser eller se, hvordan ens nærmeste både opnår glæde og udviser taknemmelighed,” siger pro-fessor i sociologi Michael Hviid Jacobsen.

Siden 1992 har det været mu-ligt at låne penge i friværdien i sin bolig. Derfor har folk nemmere ved at frigøre penge

til eget forbrug. Det er ikke sikkert, det kun er for at se glæden hos modtageren, at ældre giver arv på forskud, for der kan også være skatte-mæssige fordele ved at give pengegaver, mens man lever.

Forældre, børn, bedstefor-ældre, stedbørn og andre i li-ge linje må give pengegaver afgiftsfrit på 58.700 kronerom året pr. person. Ved en arv er beløb under 264.100 kroner afgiftsfrie. Hvis man sidder inde med en større formue, kan man med fordel give sine arvinger penge hvert år, så de ikke skal betale afgift af en stor arv.

”Man kan hvert år give 58.700 kroner til sine børn. Det kan også være overdra-gelse af et hus eller sommer-hus, så børnene skylder for et sommerhus, men hvert år kan forældrene give en gave, som er en nedskrivning i gæl-den. Til sidst er sommerhuset blevet børnenes,” forklarer Carsten Vesterø, kontorchef i Skatteministeriet.

Det er vigtigt at kende for-skellen på arveforskud og ga-vebeløb.

I begge tilfælde må man gi-ve familiemedlemmer i lige linje op til 58.700 kroner om året afgiftsfrit.

Men et gavebeløb er penge, man får som en gave, og arve-forskud er et forskud af ar-ven.

Hvis et forældrepar for ek-sempel giver deres ene barn arveforskud, skal disse træk-kes af arven, når forældrene dør.

Et arveforskud bliver ofte brugt for ikke at gøre forskel på børnene, hvis et af dem er i økonomisk bekneb, men forældrene gerne vil have, at alle får det samme i sidste en-de.

Så selvom sandsynlighe-den for en stor arv er blevet mindre, kan man glæde sig over, at de ældre nyder livet, mens man samtidig kan sige tak for det, man måske får, mens de endnu lever.

Ældre giver arv på forskudAsketiske ældre, der gemmer alle pengene, til de efterladte, er blevet en sjældenhed. Men familien får stadig glæde af pengene – de får dem bare, mens de ældre stadig lever

AF MARIANNE LUNA RØNDALroendal@k.dk

5 Har du skrevet testamen-te?3 Nej, det har jeg ikke. Jeg har tænkt meget over det, men jeg har ikke skrevet det.

5 Hvorfor ikke?3 Jeg tænkte ikke, det var re-levant. Jeg har ikke noget, mine børn kan arve, men det ville være noget andet, hvis jeg havde nogle millioner, jeg kunne give af. Mit hus har jeg lånt mig frem til.

5 Har du overvejet at tilgo-dese velgørende organisa-tioner i dit fremtidige testa-mente?3 Jeg har ikke noget, jeg kan give videre. Men hvis jeg hav-de, skulle det være til en vel-gørende organisation, der ar-bejder med at give børn ud-dannelse.

Mere gæld end over-skud

ARVEFORSKUD ELLER GAVE?33 For320123gælder,3at3gaver3og3arveforskud3på3op3til358.7003kroner3årligt3er3afgiftsfri,3hvis3de3gives3til3børn,3

forældre,3bedsteforældre,3børnebørn,3oldebørn,3stedbørn3eller3stedforældre.33Ægtefæller3ses3som3to3selvstændige3gavegivere.3De3kan3derfor3hver3give3op3til358.7003kroner3afgiftsfrit3til3

for3eksempel3deres3barn.33Overskrider3man3de358.7003kroner,3skal3man3betale3en3gaveafgift3på3153procent3af3det3overskydende3beløb.33 Forskellen3på3arveforskud3og3at3give3en3gave3er,3at3arveforskud3skal3modregnes3i3modtagerens3arv,3når3

giveren3dør3–3det3skal3en3gave3ikke.

SKAT VED ARV33Ægtefæller3og3registrerede3partnere3skal3ikke3betale3arveafgift3eller3

boafgift,3som3det3kaldes.33 Den3nærmeste3familie3skal3betale3153procent3i3boafgift3for3den3del3af3

arven,3der3er3større3end3264.1003kroner.33 Alle3andre3skal3også3betale3153procent3i3boafgift3for3den3del3af3arven,3

der3er3over3264.1003kroner3og3desuden3betale3253procent3af3hele3arven,3efter3at3153procent3af3afgiften3er3trukket3fra.

2 Dagens seniorer vil have et godt liv blandt andet med rejser og hyggeligt samvær med andre. I stedet for et nøjsomt liv bruger man penge på sig selv, men også på børnene og børne-børnene, der betæn-kes med arveforskud og gaver. – Foto: Scanpix.

AF INOR DALEdale@k.dk

5 Har du skrevet testamen-te?3 Ja, der er et i min skrive-bordsskuffe. Men det testa-mente handler kun om, hvor-dan jeg vil herfra.

5 Hvorfor?3 Vi er ikke troende i min fa-milie, men som min far altid sagde: "Hvis I vil holde en be-gravelse, så gør det for Guds skyld billigt!".

5 Har du overvejet at tilgo-dese velgørende organisa-tioner i dit fremtidige testa-mente?3 Det har jeg ikke taget stil-ling til. Jeg regner jo med at blive 200 år gammel!

”Jeg bliver 200 år”

0 Özlem Sara Cekic er medlem af Folketinget for SF, 35 år, gift og mor til tre børn.

0 Forfatter, journalist og sam-fundsdebattør Georg Metz.

Min sidste vilje- for ikke at stille mine pårørende i tvivl

6 arv&testamente

AF METTE SKOV HANSENskov@k.dk

”Nåh, har du ik' fået nogen penge endnu?”

En mand med lange gum-mistøvler og begge hænder dybt begravet i lommerne kigger nysgerrigt på Henrik Ernst Steffensen. Så retter han blikket mod fotografen. Fra sin gård på den anden si-de af vejen må han have fået øje på den lille forsamling og fået lyst til at se, hvad der sker.

33-årige Henrik må efter-hånden også have vænnet sig til at blive spurgt ind til sin morfars arv, som han det se-neste år har kæmpet for at få del i. Under alle stridigheder-ne med familien, advokater-ne og fortidens spøgelser blev han fulgt af et kamera, hvilket i sidste ende blev til den prisvindende dokumen-tarfilm ”Testamentet”.

”Hvor meget blev det til?” spørger naboen videre, og dialekten afslører, at han, li-gesom Henrik selv, sandsyn-ligvis har boet på Viborg-eg-nen hele sit liv. Ikke meget, må Henrik svare. Han havde altid regnet med, at han sam-men med brødrene skulle ar-ve sin afdøde mors halvdel af morfaderens millionarv, men da brødrene ikke stod nævnt i testamentet, blev det i sidste ende til en ikke-sekscifret tvangsarv:

”Men penge er ikke alt. Det har jeg lært nu,” tilføjer han og griner lidt, selvom det vil-le være løgn at sige, at vejen til den erkendelse har været underholdende.

Vi befinder os i landsbyen Rindsholm syd for Viborg hos en af Henriks venner, som er ved at sætte et hus i stand. Her er Henrik ofte taget ud, når han har haft brug for at tænke det hele igennem.

Naboen spørger videre. Fik han penge for at være med i dokumentarfilmen? Og skal han for resten betale arve-skat? Det aner Henrik ikke. Han har overhovedet ikke styr på det juridiske. Kun en af advokatens sætninger har for alvor sat sig fast: ”Man kender ikke sin familie, før man har været igennem en arvesag med den.”

Solen har atter vist sig, og Henrik udnytter muligheden for at tage sine Elvis-solbril-ler på.

Normalt gør han meget ud af at ligne kongen af rock’n'roll, men for tiden har han valgt at lade skægget gro frem til den 15. april. Det er symbolsk, forklarer han.

På den dato for 14 år siden døde Henriks mor. Forældre-ne var skilt, og Henrik, som

normalt boede hos moderen, var på efterskole, hvorfor mor og søn oftest snakkede sam-men i telefon. I beruset til-stand plejede hun at ringe til ham og sige, at hun var en dårlig mor, og han plejede at sige det modsatte. En aften havde han samlet sig nok mod til at sige det, som det var – ja, hun var en dårlig mor, når hun ringede til ham og var fuld. Og det ville han ikke have, hun gjorde. Kort efter døde hun af druk.

Til begravelsen sad Henrik sammen med sine to brødre, da onklen kom hen for at vi-deregive en besked fra deres morfar:

”I kan vælge, om I vil arve fra jeres mor nu eller vente, til jeres bedsteforældre dør og så arve, hvad jeres mor skulle have arvet efter dem.”

Og der var tale om en arv på flere millioner, for Henriks morfar havde tjent godt i sin tid i restaurationsbranchen.

Henrik selv husker morfa-deren som lidt af en verdens-mand:

”Han kunne udrette mange ting og hjalp til efter vores mors død. Og så elskede han at lave sjov. Men dengang var han også pensioneret og et roligt sted i sit liv, så jeg så kun den gode side,” siger han, mens han kører af sted på små veje fra Rindsholm mod Dollerup Bakker.

Han elsker naturen og bru-ger den meget til at meditere

og reflektere over livet i. Da-gens mål er at nå op til hans foretrukne plet, Hestehøjen, som ligger tæt ved en lille sti fra parkeringspladsen ved Hald Sø. Og det er op ad bak-ke. Præcis ligesom tiden efter moderens begravelse var, si-ger han. Dengang valgte brødrene at vente med at ar-ve, til morfaderen døde:

”Fra den dag af blev jeg lidt en sjuft. Jeg skulle jo bare holde mig i live, nyde tilvæ-relsen og forberede mig på, hvordan jeg skulle admini-strere de mange penge, når min morfar døde. Det er jo en drøm at få at vide, at der kommer en millionarv på et tidspunkt.”

Samtidig kæmpede Henrik med skyldfølelse på grund af moderen, som han følte, han havde svigtet, samt andre fa-miliespørgsmål, han stadig manglede at få svar på:

”Det hele var altid en løgn i min familie. Det skulle se godt ud. Derfor turde jeg ikke spørge, hvorfor min mor drak, hvorfor min far tog til Thailand med prostituerede, hvorfor min moster var ja-loux på min mor, hvorfor min morfar var så hård – mange ting, som jeg egentlig havde forventet, at min mor skulle svare på. Det eneste forsvar, jeg havde, var facaden, jeg var vokset op med. Så jeg snakkede ikke med nogen, og derfor endte det med, at fil-

men knækkede,” siger Hen-rik, som blev ramt af en de-pression.

Da morfaderen døde den 15. april 2010, manglede Hen-rik for alvor penge. Banken ville ikke hæve den arbejds-løse Henriks kassekredit me-re, boligselskabet ville have sine penge, og hustruen, Ce-ci, var flyttet fra ham sam-men med deres fælles søn. Men da testamentet endelig kom frem, var de tre brødre ikke nævnt i det. De stod ikke til at arve noget. Mosteren blev mistænkt for forfalsk-ning, og sammen med fade-

ren forsøgte brødrene nu at få, hvad de mente, de havde ret til.

Men tingene gik ikke som planlagt. Henrik brød kon-takten til faderen, som han følte sig udnyttet af, og der-næst også til sin ældste bror, den afdankede narkoman, Christian, som stjal fra ham. Hans verden faldt igen fra hinanden, indtil han en aften måtte erkende, at han havde nået sit mål: en afklaring på familiens løgne og intriger.

I dag tvivler Henrik på, om brødrene mon skulle have stået i det testamente:

”Min morfar har nok set, hvilke døgenigter vi var ble-vet, og tænkt, at vi ikke kun-ne administrere alle de pen-ge. Det er sikkert rigtigt, men så skulle han på den anden side ikke have lovet os det dengang,” siger han og tilfø-jer, at han dog ikke bærer nag længere.

Faktisk ikke til nogen i fa-milien. Både faderen, brode-ren og mosteren blev tilgivet i slutningen af efteråret:

”Jeg gider ikke bruge tid på det mere. Jeg kan ikke blive ved med at ærgre mig over de penge, for det gør kun det he-le værre. Jeg er hellere fri,” si-ger Henrik, som havde sin bror med til premieren på do-kumentarfilmen tidligere på året. Faderen har endnu ikke givet lyd fra sig, og mosterens familie er stadig dybt fornær-

met. Og det skal der være plads til, mener Henrik.

Tilbage i Dollerup Bakker har Henrik også nået dagens mål: Hestehøjen med udsigt over Hald Sø og bakkerne. I dag tager han gerne hustruen, Ceci, som han atter er sam-men med, og deres to drenge med derop. Selvom han kun fik kæmpet sig til en mindre tvangsarv, er Henrik nu gæld-fri og har haft råd til at tage familien med på ture. De har også planer om at flytte fra det lille hjem i Skals. Gerne ud på landet.

Det kræver dog lidt flere penge, og fra nu af er der ikke længere noget millionbeløb i vente til at hjælpe. Men det skræmmer ikke Henrik. Tværtimod faktisk:

”Det lyder nok dumt, men jeg har aldrig følt mig mere fri end nu. Der er ingen udløbs-dato på nogen ting, og jeg har alle muligheder for at gøre, hvad jeg har lyst til. Det er klart, at jeg er en lille smule presset med hensyn til arbej-de. Men jeg må tage det, som det kommer,” siger han og til-føjer, at han for fremtiden måske vil prøve at være selv-stændig. Men lige nu tager han én ting ad gangen.

Og den næste ting er endnu en nedtur. Men en god en, som Henrik siger, hvorefter han begynder på vandringen ned ad bakken på vej mod bi-len.

”Penge er ikke alt – det ved jeg nu”Siden teenageårene har Henrik Ernst Steffensen vidst og planlagt sit liv efter, at han en dag skulle arve millioner. Først efter morfaderens død indså han, at det ikke var pengene, der kunne give ham en ny begyndelse, men derimod en afklaring på familiens mange hemmeligheder. Vejen til den erkendelse kan opleves i den prisbelønnede dokumentarfilm ”Testamentet”

0 Siden moderens død havde Henrik Ernst Steffensen planlagt sit liv efter de millioner, han engang skulle arve efter sin morfar. Nu hvor pengene er fordelt, og der ikke længere er en arv i vente, føler han sig som et mere frit menneske. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

WWDet lyder nok dumt, men jeg har al-drig følt mig mere fri end nu. Der er ingen udløbsdato på nogen ting, og jeg har alle muligheder for at gø-re, hvad jeg har lyst til.

HENRIK ERNST STEFFENSEN

Arv og gaver forlænger livet

H A U S E R P L A D S 1 0 . 1 1 2 7 K Ø B E N H A V N K

P O S T @ H J E R T E F O R E N I N G E N . D K . T E L 3 3 9 3 1 7 8 8

Hvis du vil vide mere om mulighederne for at støtte Hjerteforeningen gennem arv og gaver,

kan du kontakte chefjurist Ann Marie Panduro på telefon 33 67 00 56 eller advokatsekretær

Helle Christensen på telefon 33 67 00 24

Fra hjertet

Hjerteforeningen siger tak til alle, der gennem arv og gaver har gjort det muligt at støtte forskningen i hjertekarsygdomme og derved vist, at de tror på et længere og bedre liv for os alle.

Igennem de seneste 15 år har Hjerte-foreningen støttet dansk forskning i hjertekarsygdomme med mere end 400 millioner kroner. Det betyder, at mindst halvdelen af den danske hjerte-forskning er økonomisk afhængig af støtte fra Hjerteforeningen.

Hjerteforeningen er en privat organi-

sation, der arbejder for indsamlede midler. Derfor er vi taknemmelige for alle de bidrag, vi modtager gen-nem arv og gaver. Uden disse bidrag er det ikke muligt at støtte forskning i hjertekarsygdomme. Og derved redde liv - også i fremtiden.

Du kan kontakte Hjerteforeningen og få tilsendt engratis brochure, der fortæller mereom vores arbejde,eller bestille den påwww.frahjertettak.dk.

R733_HF_KD_266x365.indd 1 04-01-2011 10:55:15

8 arv&testamente

AF PALLE SCHANTZ LAURIDSEN kultur@k.dk

Biografklub Danmark har i de se-neste 15 års tid givet massevis af danskere mulighed for at se nogle af

sæsonens store mainstream-film til nedsat pris. I nu to år har DOXBIO sat sig for at væ-re for dokumentarfilmen, hvad Biografklub Danmark er for fiktionsfilmen.

Forretningsmodellen er en anden, men ideen om at ska-be en tilbagevendende begi-venhed for publikum er den samme. DOXBIO viser seks film om året med premiere samtidig i en række biografer landet over. Dermed får an-dre end københavnere, der kan deltage i den årligt tilba-gevendende CPH:DOX-festi-val, mulighed for at se nogle af de spændende dokumen-tarfilm, der bliver lavet for ti-den.

Dokumentarfilmen har bå-de nationalt og internationalt fået en renæssance det sene-

ste årti, og tv er nu ikke læn-gere ene om at kunne vise virkelighedens fortællinger. DOXBIO åbner sin tredje sæ-son med et kig ned i den dan-ske folkesjæl i en film, der handler om noget, mange af os har oplevet – en arvesag!

Oven på Palles Solcenter i Skals bor Henrik. Han er i be-gyndelsen af 30’erne, og det går mildest talt ikke så godt. Han har ikke noget arbejde, han ligger i skilsmisse og har ikke penge til at betale husle-jen. Men så dør hans velha-vende tyske morfar. Moderen er død, så sammen med sine to brødre står Henrik for-mentlig til at arve en større sum euro. Dog skal moderens

søster også have sin del af ar-ven. Henriks far mener, at sø-steren kun er ude på at svind-le de danske drenge, så han anbefaler dem straks at tage affære. Skulle de lyve lidt for at få fingre i en større del af pengene, gør det ingenting, for i forretninger må man ger-ne stikke en hvid løgn, mener han.

Henrik er god, som dagen er lang, men han har proble-mer på alle fronter. Hans kæ-reste, der også er mor til hans søn, ved ikke, om hun vil væ-re sammen med ham. Hans storebror har haft et hårdt narkomanliv med fem år på gaden og syv et halvt år bag tremmer. Og faderen spiller sit eget spil.

Midt i al elendigheden handler ”Testamentet” om en ung mand, der på den virke-lig hårde måde lærer at træffe etisk rigtige valg. Hatten af for Henrik – og for ”Testa-mentet”.

At træffe det etisk rigtige valgHatten af for ”Testamentet”, der er endnu en dansk dokumentarfilmtriumf

3 Den danske dokumentarfilm "Testamentet” følger Henrik,

der har problemer på alle fron-ter, men lærer at træffe de rig-

tige valg i livet. – Foto: Doxbio

WWMidt i al elen-digheden handler ”Testamentet” om en ung mand, der på den virkelig hårde måde lærer at træffe etisk rigtige valg.

Vær med til at sikre fremtidens kristne kulturarvKLF, Kirke & Medier kæmper for anstændige medier, der tager etik og menneskeværd alvorligt.

Vi værner om den eksisterende kristne kulturarv, men vi tænker også på kom-mende generationer. Derfor arbejder vi for, at danske medier tager ansvar for fremti-dens kristne kulturarv gennem produktion og formidling af nutidens kristne kultur.

Det er et vigtigt arbejde, som vi har brug for din hjælp til at udføre.

Du kan støtte KLF, Kirke & Medier ved at bli-ve medlem. Det koster kun 200 kr. om året for enkeltpersoner og 300 kr. for familier.

Du kan også give et enkelt gavebidrag, blive fast gavegiver eller betænke KLF i dit testamente.

Læs mere på www.klf.dk eller ring til os på 86 62 74 66.

videreGiv livet

Livet er en gave, du kan give videre

Alle børn har ret til at leve - og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og til at kunne sove trygt om natten. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn - i Danmark og resten af verden.

I Red Barnet oplever vi, at flere og flere spørger, om de kan testamentere til fordel for vores arbejde med udsatte børn. Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så hvis du vælger at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode. Du kan bestille vores folder ”Giv livet videre” på 35 36 55 55.

Overvejer du at efterlade Red Barnet en del af din arv, kan du også gratis og uforpligtende få rådgivning hos advokatfirmaet Bech-Bruun, der kan oprette et testamente tilpasset netop dine behov. Du kan kontakte advokat Sys Rovsing på tlf.: 72 27 00 00.

10 arv&testamente

AF JOHN ENGEDAL NISSENjohn.nissen@k.dk

Arven skal blive "indenfor" i familien, også når børnene bliver skilt. Derfor har flere af de 29.455, der sidste år skrev testamente, sikret, at arven går i særeje til deres børn. Så arven tilhører datteren/søn-nen og ikke dennes ægtefæl-le.

”Forældregenerationen er meget opmærksomme på skilsmisserisikoen. De ønsker at sikre deres børn mod svi-gerbørnene, så deres børn får eksklusivt ejerskab af arven. Når sønnen får ’en frygtelig kone’, så sker der noget. Så skal hun, uanset hvad der sker, ikke have noget af ar-ven, det er det klassiske bille-de. Det indgår i mange af de testamenter, som vi skriver,” siger advokat Helle Larsen, formand for Danske Familie-advokater.

Den samme tendens mær-ker advokat Hanne Bruun Ja-cobsen, der er specialist in-den for familie- og arveret hos Advokatrådet.

”Det er blevet mere moder-

ne, og samtidig er der kom-met større bevågenhed om-kring muligheden for, at ar-ven bliver i ens egen familie. Selvom man har gjort det i flere år, er stadig flere blevet bevidste om det, fordi så mange bliver skilt. Flere har måske også hørt om dårlige erfaringer fra bekendte, der skulle dele forældrenes arv med deres tidligere ægtefæl-le.”

Når forældrene sikrer bør-nenes særeje af sommerhuset eller deres livsopsparing, slipper børnene samtidig for selv at skulle tage emnet op over for ægtefællen.

”Der er jo ikke mange, der synes, det er en god idé at skulle diskutere særeje og la-ve en ny ægtepagt med deres ægtefælle efter måske 20 år, fordi de måske bliver skilt om nogle år. Så er det trods alt nemmere, at det er ens foræl-dre, der har gjort det i deres testamente,” siger Hanne Bruun Jacobsen.

Flere sørger dog også for at tilgodese hinanden i stedet for børnene, når de skal skri-

ve testamente. Mange par øn-sker, at den længstlevende i forholdet modtager mere end den halvdel af arven, som de ifølge den nye arvelov fra 2008 tildeles. Den resterende halvdel går til børnene.

”Når den ene dør, giver det

ikke blot nogle følelsesmæs-sige problemer, men også nogle økonomiske vanskelig-heder,” siger advokat Allan Ohms fra Forum Advokater og fremhæver en sag, han selv havde med et ungt par, der lige havde købt hus og

gik med planer om at blive gift.

Manden faldt dog død om samme dag, han havde set deres nyfødte barn, og da de endnu ikke var gift – eller havde skrevet testamente – var hele hans formue bundet

i pensionsopsparingen. Det lykkedes kun konen at få del i arven efter en lang retssag, fordi pensionsordningen til sidst opgav.

Et andet problem kan være, hvis størstedelen af arven lig-ger i parrets ejendom. Så risi-kerer den tilbageværende at skulle sælge ejendommen for at kunne udbetale halvdelen af arven til børnene. Selvom forældre sjældent ønsker at gøre deres børn arveløse, fin-der de det alligevel vigtigere, at ægtefællen er sikret godt økonomisk, når de selv dør.

Samme tendens bekræftes i en undersøgelse, som Mari-anne Holdgaard, professor i familie- og arveret på Aal-borg Universitet, sammen med en antropolog har fore-taget blandt flere af landets advokater.

”De advokater, som vi har talt med i undersøgelsen, har også haft mange ældre par, der har mødt hinanden i en moden alder, og som hellere vil give pengene til hinanden end til børnene – også selv-om de først har mødt hinan-den sent i livet,” siger hun.

Arven går uden om svigerdatterenFlere sikrer, at arven går i særeje til deres børn, så svigerdatteren og -sønnen ikke modtager en eneste skilling, hvis de bliver skilt. Men flere tilgodeser også ægtefællen på bekostning af børnene

0 Skilsmisserisikoen gør, at mange i forældregenerationen sikrer sig, at arven efter dem går i særeje til deres børn og ikke til svigerbørnene. – Illustration: arkiv.

ARVETESTENDANSKE DØDSBOADVOKATER

Brug fortestamente?

Bag Arvetesten står Danske Dødsboadvokater, der er en forening af advokater med særlig ekspertise i udfærdigelse af testamenter og behandling af dødsboer. Se mere på www.doedsboadvokat.dk

Selvom døden er det eneste forudsigelige i denne verden, er den for mange svær at tale om. Resultatet er, at arven havner andre steder, end afdøde have ønsket. Ved at oprette testamente får du selv indflydelse på, hvordan formuen skal fordeles, når du engang dør. Dermed sikrer du ikke alene dem, du holder af. Du hjælper også de efterladte med at dele arven problemfrit.

Vi har sammensat en simpel test, der giver et fingerpeg om, hvad du skal tage højde for. Tag testen på:

ARVETESTEN.DK

Tag Arvetesten og se, om dinarv havner i de rigtige hænder.

11Kristeligt Dagblad Lørdag 24. marts 2012

AF JOHN ENGEDAL NISSENjohn.nissen@k.dk

5 Hvorfor er det vigtigt at skrive testamente?3 Det er vigtigt, hvis man vil være sikker på, at arven en-der i de rigtige hænder. Sam-levende, der har levet sam-men og opbygget formue i mange år uden at være gift, arver for eksempel ikke hin-anden, hvis de ikke har skre-vet testamente. Hvis du ikke har nogen arvinger, er det og-så vigtigt, for ellers ryger det hele i statskassen. Folk med børn fra tidligere ægteskaber kan begunstige ægtefællen og begrænse særbørnenes arv.

5 I hvilke tilfælde er det ik-ke nødvendigt at skrive te-stamente?3 Hvis man ikke efterlader sig noget som helst, for så er der ikke noget at dele ud af. Ellers vil der altid i forskellig grad være en fordel ved at la-ve et testamente, også i et tra-ditionelt gammelt familiefor-hold, fordi længstlevende

kan have en fordel i at blive begunstiget. Man kan også sørge for, at arven bliver søn-nens særeje, så den tilkom-mer ham, hvis svigerdatteren for eksempel vil skilles efter forældrenes død.

5 Hvad er det vigtigste at huske på, når man skal skrive et testamente?3 Man skal være helt klar

over, hvad man ønsker sig, og så er det vigtigt at sikre sig mod, at tingene ikke altid sker i den rækkefølge, man forestiller sig.

For eksempel dør folk jo nogle gange uventet. Des-

uden er det vigtigt at få alt nedskrevet klart og præcist, så man eventuelt kan forhin-dre en bitter strid mellem ar-vingerne. Og så skal man sør-ge for, at testamentet er gyl-digt.

5 Hvordan fordeles arv normalt?3 Som regel begunstiger æg-tefæller og papirløse par hin-anden mest muligt. Er der børn, får de ofte en begræn-set arv i første omgang og re-sten, når den længstlevende dør. I nogle tilfælde kan man også aftale at springe et led over, hvis børnene næsten er blevet pensionister, så arven går direkte til børnebørnene.

5 Hvad er vigtigt at huske på, hvis man overvejer at donere af sin arv til velgø-rende organisationer?3 Man skal sikre sig, at man får skrevet præcis, hvad orga-nisationen hedder, da nogle organisationer går under kal-denavne. Afdragsfriheden med hensyn til arv gælder heller ikke alle organisatio-

ner eller underafdelinger. Hvis arven også går til fami-liemedlemmer, skal man sør-ge for, at organisationen be-taler boafgiften (tidligere ar-veafgiften, red.), så sparer man lidt. Hvis man har betin-gelser for arven, skal det væ-re enkelt og ikke regler, så det ikke bliver for tungt og pro-blematisk at efterleve.

5 Hvad kan gå galt i et te-stamente?3 Hvis ægtefæller skriver et testamente i fællesskab, skal de vide, hvordan det kan æn-dres. For dør den ene, kan det være meget begrænset, hvor meget den anden har lov til at ændre.

5 Hvornår vil du anbefale folk at skrive testamente?3 Så snart man overhovedet får noget, som ligner lidt for-mue. De fleste testamenter le-ver jo stille og roligt nede i skrivebordsskuffen. Særligt unge mennesker, der flytter sammen og får børn uden at være gift, får hurtigt brug for at skrive et testamente.

Testamentet sikrer dine ønskerJørgen Merrild Bie er specialist i familie- og arveret hos Advokatrådet, der repræsenterer flere end 5000 advokater. Han giver her nogle gode råd om, hvad man skal huske, når testamentet skal skrives

WWDet er vigtigt at få alt nedskrevet klart og præcist, så man eventuelt kan forhin-dre en bitter strid mellem arvingerne. Og såskal man sørge for, at testamentet er gyldigt.

JØRGEN MERRILD BIE, ADVOKAT

2 Jørgen Merrild Bie er specia-list i familie- og arveret hos Advokatrådet. – Privatfoto.

Julemærkefonden · tlf. 33 13 37 45 · www.julemaerket.dk

Giv dit livs gave til børn i DanmarkNår du betænker Julemærkefonden, er vi fritaget for at betale boafgift, og flere penge går direkte til børn på landets fire Julemærkehjem.

Mobning, ensomhed og lavt selvværd sætter dybe spor - i barndommen og langt ind i voksenlivet. På Julemærke-hjem får drenge og piger hjælp til at takle problemerne.

De bliver gladere, mere udadvendte og får nyt mod på livet. Lige nu venter 617 børn på et ophold - det højeste antal nogensinde. De venter i op til 14 mdr.

Vil du vide mere om at testamentere, kan du klikke ind på www.julemaerket.dk eller ringe til Søren Ravn Jensen, der er direktør i Julemærkefonden, på tlf. 33 13 37 45.

Lad livet gå videre

Dit testamente kan give meningsfyldt liv til andreGennem BDMs arbejde med:

• atstøttegadebørn• athjælpetildespedalske• atforkyndeevangeliet• atuddanneevangelisterogpræster

Nørregade146070Christiansfeld35294820bdm-dk.dkbdm@dmr.org

Giro444-6666bank9743 4672131928

Mission i Tanzania, Congo, Burundi og Albanien

Forrådogvejledningkontakt:Brødremenighedens Danske Mission

12 arv&testamente

AF INOR DALEdale@k.dk

Det er altid tragisk at miste et familiemedlem. Det er endnu mere tragisk, når splid om arv splitter hele familien. Vi-beke Wesselhof Corvinius’ ar-vestrid med familien fik store konsekvenser. Hun ser ikke længere sine søskende, hen-des børn ser aldrig deres fæ-tre og kusiner; arvestriden har været altødelæggende for hendes familie.

Derfor pointerer Vibeke fra Sønder Omme, at det er vig-tigt at få styr på testamentet, så vel som lån, gaver og an-dre regnskaber i familien.

Arvestriden begyndte i sommeren 2008, hvor Vibe-kes mor døde. Inden det ske-te, hjalp Vibeke sin mor med at få en erstatning for en ar-bejdsskade. Som tak fik Vibe-ke 50.000 kroner i gave. Mo-deren ville ikke snyde Vibe-kes to søskende, så de fik 10.000 kroner hver. Vibekes mor døde kort efter, og plud-selig blev Vibekes pengegave genstand for arvestrid.

”Min bror fortalte mig, at de penge, jeg fik, skulle tilba-ge i boet. Min bror vidste godt, at det var en gave, men det havde jeg ingen kvittering på. Mine søskende fik deres penge kontant, så der var heller intet papir på det,” si-ger Vibeke.

Vibekes søster bakkede broderen op. Sagen kom i skifteretten, hvor Vibekes sø-skende fik medhold. Pengene skulle tilbage i boet, og Vibe-ke mener derfor, hun blev snydt for en stor andel af sin arv. Dette blev startskuddet til et stort familieskænderi. Vibeke husker, at broderen fortalte hende, at hun ikke længere var hans søster. Og hendes søster havde det på samme måde. Herefter brød Vibeke sammen.

”Jeg fik en depression og måtte søge psykologhjælp. Skænderiet var for meget at bære samtidig med min mors død. Jeg var meget tæt knyt-tet til hende, og det hele blev for meget for mig. Min psyko-

log fortalte også, at når ét fa-miliemedlem stod en afdød særlig nært, så kan andre i familien reagere negativt på den person. Det kan være, at de kompenserer. Men det har måske også noget med jalou-si at gøre,” siger Vibeke.

Effekten på familielivet var ikke til at overse. Vibeke mi-stede al kontakt med sine sø-skende med undtagelse af nogle ubehagelige beskeder frem og tilbage på det sociale netværk Facebook. Vibeke ærgrer sig især meget over, at det går ud over både hendes og hendes søskendes børn, at de voksne ikke kan enes.

”Jeg husker, at jeg skulle aflevere min søn i skole. Bør-nehaven er lige ved siden af, så der så jeg min brors søn. Han råbte ’moster!’ og kaldte mig hen til sig. Han spurgte, om han ikke snart måtte be-søge mig. Jeg sagde, at han altid er velkommen, men han skulle spørge sin far om lov. ’Men far siger, at jeg ikke må!’ fortalte han mig grådkvalt. Det endte med, at jeg fik lov at hente ham i børnehaven, og så sørgede min søn for, at han kunne komme hjem. På den måde kunne min bror og jeg undgå hinanden,” siger Vibeke.

Selvom det nu er en del år siden, at skænderiet blusse-de op, så er Vibeke ikke på ta-lefod med sine søskende. Hun regner ikke med at blive inviteret til en af sine nevøers kommende konfirmation. De-

res far holder snart sølvbryl-lup med sin kone, og dér kommer Vibeke heller ikke.

”Det kan jeg simpelthen ik-ke. Det ville være for svært for mig. For mig handler det ikke om penge. Det handler om, at jeg synes, de har op-ført sig så modbydeligt, at jeg ikke vil kunne undgå at kom-me i skænderi. Så er det bed-re, at jeg bliver hjemme. Når sølle 50.000 kroner kan split-te familien, så tror jeg ikke, at vi kommer til at kunne enes igen,” siger Vibeke.

Af bitter erfaring har Vibeke lært, at arvestrid kan ødelæg-ge familiebånd. Derfor har hun selv sørget for at få sit eget testamente på plads.

Som hun siger, så undgår hun således, at hendes børn og stedbørn bliver sure på hinanden. I værste tilfælde kan de kun blive sure på hen-de. Der er også mange ting at tage stilling til i forhold til bi-sættelsen og lignende. Hvis alt er på det rene, så kan en

ny strid ikke blive aktuel, me-ner Vibeke. Derfor har hun også bedt sin far om at skrive sit testamente i tide.

”Jeg vil simpelthen ikke stå i samme situation igen. Jeg kan ikke rumme at skændes med mine søskende atter en gang. Der skal være papir på alt. Det vil jeg gerne stå frem og sige, så andre familier kan undgå samme skæbne som vores,” siger Vibeke.

Vibeke anerkender, at det er et meget svært emne at for-holde sig til. Døden er lidt et tabu, som hun siger.

”Når man bliver ældre, bli-ver døden sværere at tale om. Det kommer tættere på, men det er noget, som vi alle må se i øjnene. Jeg har fortalt min far, at jeg gerne vil arve en lampe, som jeg husker fra mit barndomshjem. Den er egentlig værdiløs, men den har affektionsværdi for mig. Ellers har jeg sagt, at de bur-de bruge deres penge. De kan købe ting, de har brug for. De kan tage på rejser. Jeg har ik-

ke brug for pengene, jeg kan godt klare mig selv. Men det er vigtigt, at der er orden i sa-gerne. Man kan nemt komme i klemme, hvis der ikke er styr på tingene,” siger Vibe-ke.

Hun mener dog også, at folk muligvis udskyder testa-menteskrivning af andre grunde. Det er nemlig dyrt at hyre en advokat. Samtidig kan det være svært at over-skue, hvordan ejendele og formue skal fordeles. Ud over det skal man også tage stil-ling til sin bisættelse.

Derfor ønsker Vibeke Wes-selhoff Corvinius, at der kom-mer mere lettilgængelig in-formation om testamenter. Hun mener ikke, at en pjece eller brochure er nok. Hvis man virkelig vil nå befolknin-gen, burde man ifølge Vibeke tage emnet op i fjernsynet. Således vil det nå flest mulige mennesker. Hvem ved, må-ske kan det redde en familie fra at blive uvenner og øde-lægge familieforholdet.

Arve- strid river familier ituFå styr på dit testamente og interne regnskaber i familien. Sådan lyder opfordringen fra Vibe-ke Wesselhof Corvinius fra Sønder Omme, som har oplevet den bitre konsekvens af arvestrid

0 Vibeke Wesselhof Corvinius har sørget for at skrive sit eget testamente, så hendes egne børn og stedbørn undgår at ende i en arvestrid, som hun selv gjorde. – Foto: Claus Fisker/Scanpix

WWJeg fik en de-pression og måtte sø-ge psykologhjælp. Skænderiet var for meget at bære samti-dig med min mors død.

VIBEKE WESSELHOF CORVINIUS

AF MARIE LOUISE HAGEMEISTER

hagemeister@k.dk

5 Har du skrevet testamen-te?3 Nej.

5 Hvorfor ikke?3 Fordi jeg er gift og har et barn, og der er ikke noget an-det, jeg vil med min arv end det, som lovgivningen lægger op til.

5 Har du overvejet at tilgo-dese velgørende organisa-tioner i dit fremtidige testa-mente?3 Som formand for bestyrel-sen i Danmission oplever vi tit, at mennesker donerer til os i deres testamenter. Og det er vi meget taknemlige for. Men jeg selv foretrækker at donere i levende live. Jeg vil overlade det til mine arvinger at disponere over det, de måtte arve efter mig. De skal have ret til selv at bestemme.

Arvinger disponerer

0 Peter Fischer-Møller er biskop over Roskilde Stift.

AF JONAS FRUENSGAARDfruensgaard@k.dk

5 Har du skrevet testamen-te?3 Nej, det har jeg ikke.

5 Hvorfor ikke?3 Det hænger nok sammen med, at jeg er lidt doven. Des-uden bor jeg til leje, har in-gen bil og ejer ikke som så-dan noget af værdi.

5 Har du overvejet at tilgo-dese velgørende organisa-tioner i dit fremtidige testa-mente?3 Det har jeg så afgjort, hvis jeg får en formue. Ellers en-der de begrænsede midler nok i familien. Men valget af organisation afhænger nok af hvilken, jeg synes, er bedst på det tidspunkt. Det kan væ-re Røde Kors, Unicef eller en muslimsk organisation. Det vil tiden vise.

”Jeg er nok lidt doven”

0 Naveed Baig er koordinator for indsatsen af hospitals- imamer og tidligere fængsels-imam.

EFTERLAD HJÆLP TIL ET NYT LIV

DIT TESTAMENTE KAN GØRE EN FORSKELFor mennesker, der er fattige

For mennesker, der er ramt af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom eller ensomhed

For mennesker, der har brug for omsorg, netværk og fællesskab

H ø j s k o l e v e j 3

5 5 0 0 M i d d e l f a r t

T l f . 6 4 4 0 1 8 8 8

G i r o 6 4 0 0 7 3 6

Bank 3420-0010322928 w w w . k f u m s o c . d k

Giv dit livs gave til KFUM og KFUK Fordi børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem

KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T 36 14 15 33 · www.kfum-kfuk.dk/arv

Måske kender du en, som er blevet ramt af en blødning eller blodprop i hjernen? Så ved du, hvordan det kan ændre livet på et øjeblik og gøre selv enkle ting svære – fx at tale, skrive, opfatte hurtigt eller at læse avisen.

Vi hjælper både ramte og pårørendeHjerneSagen er landsforeningen for mennesker ramt af blødning og blod-prop i hjernen, andre hjerneskaderamte samt pårørende. Vi arbejder med forebyggelse – og for at sikre bedst mulig behandling, genoptræning samt støtte til ramte og deres pårørende.

Betænk vores arbejde med arv – på forhånd takDu kan støtte vores arbejde for ramte og pårørende ved at betænke os med arv i dit testamente. Læs mere på www.hjernesagen.dk eller ring på 36 75 30 88. På forhånd tak.

Hver dag rammes 35 mennesker af en blødning eller blodprop i hjernen

Læs mere på www.hjernesagen.dk eller ring på 36 75 30 88Læs mere på www.hjernesagen.dk eller ring på 36 75 30 88

Støt HjerneSagens arbejde med kr. 100

Du kan støtte vores arbejde allerede nu ved at sende en

SMS* med teksten hjerne100 til 1414.

*Koster alm. trafi ktakst og udbydes af HjerneSagen, 2650 Hvidovre.

Kløverprisvej 10B • 2650 Hvidovre • Tlf: 36 75 30 88 • admin@hjernesagen.dk • www.hjernesagen.dk

Bibelselskabet | mail@bibelselskabet.dk | Tlf. 3312 7835 | www.bibelselskabet.dk

Bibelen er grundlaget for alt det gode, kirkelige arbejde. Tag derfor bibel-arbejdet med i dit testamente!

Vi giver dig gerne uforpligtende råd. En testamentarisk gave til bibelarbej-det er skattefri.

Ordet består, Når LIVet FOrGår

VIDSTE DU,Hver uge året rundt er Kirkens Korshær i kontakt med ca. 10.000 men-nesker, der alle lever under meget vanskelige sociale og personlige om-stændigheder. Den hjælp, Kirkens Korshær har at tilbyde disse mennesker, er udover mad og kaffe, fællesskab. Et menneskelig fællesskab de er udelukket fra i mange andre sammenhænge.

Et væsentligt omdrejningspunkt i Kirkens Korshærs arbejde er indsatsen fra de over 7000 frivillige, der alle er med til at gøre det muligt at hjælpe de mange socialt udsatte mennesker, Kirkens Korshær er i kontakt med.

Kirkens Korshær skal årligt indsamle ca. 50 mio. kr. ved frivillige bidrag. Pen-gene går primært til arbejdet med at være til stede for mennesker, der lever et hårdt og kaotisk liv i Danmark.

Du kan være med til at støtte arbejdet og dermed være med til at hjælpe socialt udsatte mennesker i Danmark.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Kirkens Korshær på 3312 1600 eller se mere på www.kirkenskorshaer.dk

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Kirkens Kors-hær på 3312 1600 eller se mere på www.kirkenskorshaer.dk

at mange socialt udsatte mennesker i Danmark ville være taknemmelig for din hjælp?

15Kristeligt Dagblad Lørdag 24. marts 2012

AF MARIANNE LUNA RØNDALroendal@k.dk

Duften af ældre dame ligger som et blidt tæppe i lejlighe-den, og et par sorte lædersko og indkøbstrolleyen står klar til afgang ude i Marthas en-tré.

Men det er ikke Martha, der åbner døren, for hun er ikke mere.

Hun har testamenteret alle sine ejendele til Kræftens Be-kæmpelse, hvor Charlotte Hjeds, der er jurist med spe-ciale i arveret, og Tune Friis, som er leder af Kræftens Be-kæmpelses genbrugsbutikker og autoriseret vurderings-mand, så småt er begyndt at undersøge genstandene i Marthas lejlighed i Rødovre.

Ikke en ting hænger forkert på væggene i stuen. De blå platter hænger i et sirligt mønster og malerierne er i vaterpas-orden. Stilen med de små naturmalerier bliver brudt af det klassiske billede af Skagensfiskeren med pibe, og over den grønne velourso-fasofa hænger et stort maleri af en skov.

På trods af mange år på ba-gen ligner sofaen en, der lige er blevet købt.

”Her er meget rent og sir-ligt. Det er ikke altid, vi ople-ver det, når vi kommer ud,” siger Charlotte Hjeds og viser indholdet af skufferne, hvor gardiner og håndklæder lig-ger nydeligt foldet sammen i gennemsigtige plastikposer.

”Lige når vi åbner døren til en lejlighed, slår hjertet et ekstra slag, for vi ved ikke, hvad der møder os,” siger Charlotte Hjeds.

Den eneste uorden i Marthas lejlighed viser sig i køkkenva-sken, hvor en gryde med re-ster af havregrød stadig står. I kalenderen kan Charlotte Hjeds se, at Martha kom på hospitalet i december, hvor hun døde otte dage efter. Hun blev 93.

Marthas mand døde for 12 år siden, og det ser ud til, at der kun er en søster tilbage ud af søskendeflokken på ot-te, som Martha kom fra. Hun fik aldrig børn og blev begra-vet af kommunen, men Char-lotte Hjeds pointerer, at det ikke behøver at være udtryk for et trist liv.

”Hun har ikke været en stakkel. Hun har bare overle-

vet sine venner og familie,” siger Charlotte Hjeds.

Det er ofte i tilfælde, hvor der ingen børn er, hvor ægte-fællen er død, og hvor andre eventuelle arvinger er gamle, at hele indboet bliver testa-menteret til en organisation som for eksempel Kræftens Bekæmpelse. Hvert år betæn-ker 250-300 personer Kræf-tens Bekæmpelse i deres te-stamente.

Organisationen er den stør-ste modtager i Danmark, når det kommer til arv. Omkring 75 af dem, der betænker Kræftens Bekæmpelse, testa-menterer et rundt beløb, mens resten testamenterer hele eller dele af deres indbo. Organisationen oplever ofte, at det er personer med kræft tæt på livet, der testamente-rer alt til organisationen.

Charlotte Hjeds gætter på, at Marthas mand døde af kræft. Men hun ved det ikke, for der er ingen pårørende til at fortælle historien om Mar-tha.

Ved at kigge rundt i lejlighe-den og indsnuse stemningen kan man få små brudstykker af levet liv. Men der mangler noget. Selvom lænestolen i stuen ligner en, der lige er blevet forladt, og den blå-grønne dækkeserviet står klar til at skærme kakkelbor-det for eventuelle krummer, så er der ingen til at fortælle, hvad Martha tænkte, da hun i 2005 testamenterede alt, hun ejede til Kræftens Bekæmpel-se. Både de blå platter, male-rierne, den grønne velourso-fa, gardiner og de enkle guld-smykker, hospitalet har sendt tilbage.

Optællingen af lejlighedens indbo er gået i gang. Tune Friis gennemfotograferer he-le lejligheden og dikterer samtidig i sin diktafon og be-skriver, hvad han finder, mens Charlotte Hjeds finder tingene frem. Da de finder et sæt skruetrækkere, stopper de op og taler undrende om, hvorfor en ældre dame har værktøj.

”Så er der mågestellet, som består af kaffestel uden kan-de og så spisestel. Spisestel-let er til seks personer og kaf-festellet til 12,” dikterer Tune Friis, mens han vender og drejer tingene i den hånd, der ikke holder diktafonen.

Fraværet af bøger, musik og

strikketøj er slående. Men potteplanterne, der har kæm-pet sig til at fylde en stor del af den tilstødende spisestue, fortæller måske noget. Både de ægte og kunstige af slag-sen strutter stadig af liv, selv-om det er over to måneder si-den, Martha forlod sin lejlig-hed for sidste gang. Under den ene plante beskytter en udgave af Ekstra Bladet gulv-tæppet mod eventuelle ned-faldne blade. Tune Friis har fundet en ærespokal fra en kolonihaveforening i skabet og gætter på, at Martha har været meget haveglad.

De eneste lyde kommer fra et par biler udenfor, der er in-gen stemmer i radioen, ingen tikken af ure, for det smukt udskårne træur i stuen er ik-ke trukket op og står på fem minutter i seks.

I køkkenet står 2012-kalen-deren klar til brug, mens ka-lenderen fra 2011 vidner om, at Martha var en grundig kvinde, for det er hende selv, der blandt andet har ført ind, hvornår hun var på hospita-let første gang i oktober. På spisebordet ligger kontaktbo-gen, hvor hjemmehjælperen har skrevet, hvad vedkom-mende har hjulpet Martha

med. Det ser ud til, at hun har været rimelig rørig til det sidste. Der ligger også et post-kort fra Marthas besøgsven, som skriver til hende fra en ferie i Tyrkiet.

Ved siden af køkkenet ligger soveværelset, hvor puden stadig har aftryk af et hoved, og dynen ligger lidt skævt, som om sengen lige er for-ladt. Rollatoren står der sta-dig, men den skal afleveres til kommunen. Når en person testamenterer alt til en orga-nisation, er det organisatio-nen, der skal sørge for at op-sige abonnementer, sælge el-ler opsige lejligheden og ord-ne andre praktiske ting, før

de går i gang med at sælge indboet.

Charlotte Hjeds og Tune Friis har haft mange forskelli-ge oplevelser og fund, når de har gjort bo op. Engang fandt de tre guldbarrer i en bank-boks fra en, der havde testa-menteret alt til Kræftens Be-kæmpelse, og de har oplevet, at over 90.000 kroner i gamle sedler var gemt i et klæde-skab på et loft. En af de ople-velser, der undrede dem me-get, var, da de arvede et tocif-ret millionbeløb fra en kvin-de, der boede asketisk i en lil-le lejlighed.

Inden indboet bliver solgt, skal Charlotte Hjeds og Tune Friis forbi Marthas bankboks

for at tjekke, om der ligger en seddel om, at bestemte per-soner skal have nogle af hen-des ting. For det er vigtigt for dem, at Marthas ønsker går i opfyldelse, selvom det er sværere med de små detaljer, når der ikke er pårørende til at fortælle om personen.

”Det er trist, at vi ikke mø-der en familie, vi kan sige tak til. Man vil så gerne vide, hvem hun var, og hvad hen-des bevæggrunde var,” siger Charlotte Hjeds.

Martha har testamenteret alt, hvad hun ejer til Kræf-tens Bekæmpelse. Fordi hun bor til leje og ikke ejer dyre designermøbler, bliver de fle-ste af hendes ejendele solgt i Kræftens Bekæmpelses gen-brugsforretninger. Men det er stadig noget, Kræftens Be-kæmpelse får penge ud af, som Charlotte Hjeds påpeger.

”Det er cirka en tredjedel af vores indtægter, der kommer fra arv. Vi kan ikke sige nok, hvor taknemmelige vi er, og hvor stor en tillidserklæring det er,” siger Charlotte Hjeds.Marthas fulde navn er redaktionen bekendt.

Boet efter MarthaKræftens Bekæmpelse arver hvert år penge, indbo og huse fra 250-300 personer. En af dem er Martha, som testamenterede alt, hvad hun ejede, til Kræftens Bekæmpelse. Kristeligt Dagblad var med, da boet efter Mar-tha blev opgjort

WWDet er trist, at vi ikke møder en fami-lie, vi kan sige tak til. Man vil så gerne vide, hvem hun var, og hvad hendes bevæg-grunde var.

CHARLOTTE HJEDS, JURIST, KRÆFTENS BEKÆMPELSE,

0 Charlotte Hjeds og Tune Friis kigger Marthas personlige papirer igennem. Her finder de ud af, at Martha har haft syv søskende, men så vidt de ved, er der kun en blind søster tilbage. – Foto: Leif Tuxen.

0 Når en person testamenterer alle sine genstande til en organi-sation, får den tilsendt en kopi af testamentet. – Foto: Leif Tuxen.

0 Tune Friis og Charlotte Hjeds er ved at gennemgå, hvad der er af porcelæn i skænken. – Foto: Leif Tuxen.

16 arv&testamente

AF JONAS FRUENSGAARD OG MARIANNE LUNA RØNDAL

fruensgaard@k.dk, roendal@k.dk

Danskerne testamenterer rundhåndet til humanitære organisationer, som årligt ar-ver flere hundrede millioner kroner. I 2010 modtog de 10 organisationer, som fik mest i arv, 343 millioner kroner. Og de mange penge udgør en stor andel af organisationer-nes samlede budget.

Ser man på top 10-listen over de organisationer, der arver flest penge, tegner der sig et tydeligt billede af, at de afdøde ønsker, at deres pen-ge bruges på ganske bestemte måder.

På de første pladser ligger Kræftens Bekæmpelse, Hjer-teforeningen og Dyrenes Be-skyttelse. Men også organisa-tioner som Kattens Værn og Indre Mission ligger i top 10. Det dækker over, at de afdø-de ønsker en stor kontrol, nærhed og identifikation med, hvilken sag pengene skal tjene, forklarer Lars Skov Henriksen, som er pro-fessor og forsker i sociale or-ganisationer ved Aalborg Universitet.

For ham er det ikke overra-skende, at det er to sygdoms-organisationer, der udeluk-kende har fokus på nogle helt specifikke sygdomme, som er i top.

”Rigtig mange mennesker er enten pårørende til eller er selv ramt af kræft og hjertesy-gedomme. De ønsker, at in-gen skal de samme smerter, lidelser og tab igennem.”

Det også årsagen til, at or-ganisationer som Indre Mis-sion og Kattens Værn, der har meget specifikke og afgræn-sede interesseområder, er med på top 10.

”Mange ældre har haft kat og vil gerne sikre, at katte får den bedste hjælp. Samtidig er det helt naturligt, at har Indre Mission været en cen-tral del af éns liv, vil man ger-ne have, at organisationen le-ver videre, efter man er død,” siger Lars Skov Henriksen.

Man kan undre sig over, at Dansk Røde Kors ligger helt nede på 7. pladsen, når det er en del af verdens største og mest kendte humanitære or-ganisationer og derfor nyder stor sympati, anderkendelse og synlighed. Det kan hænge sammen med, at det er svæ-rere at se præcis, hvad éns penge går til i så stor en orga-nisation, der arbejder med så mange forskellige indsatsom-råder i adskillige lande, me-ner Lars Skov Henriksen.

I Folkekirkens Nødhjælp, der ligger tre pladser over Dansk Røde Kors, tror man, de store beløb, som organisa-tionen modtager i arv, skyl-des organisationens rødder.

”Vi har vores rødder i folke-kirken og har derfor et stærkt og meget loyalt bagland hos kirkegængerne. Og hos dem spiller vores kristne livssyn i vores arbejde helt sikkert en rolle,” siger Henrik Stubkjær, der er generalsekretær i Fol-kekirkens Nødhjælp.

Set over de seneste 10 år har Folkekirkens Nødhjælp modtaget omkring 20 millio-ner kroner årligt i arv. Det ud-gør omkring 15 procent af de samlede indtægter fra dan-skerne.

Pengene fra arv er samtidig særligt vigtige, fordi de sjæl-dent er øremærket til særlige formål og projekter, hvilket pengene fra eksempelvis landsindsamlingerne er. De kan derfor lettere rykkes rundt og bruges hurtigt og konsekvent, hvor der er be-hov for det, mener Henrik Stubkjær. For eksempel mod-tager Folkekirkens Nødhjælp næsten hvert år bevillinger fra EU på over 100 millioner kroner. Men EU kræver ofte, at man selv skal stå for 25 procent af finansieringen, fortæller Henrik Stubkjær.

”Der kan vi så bruge penge-ne, vi får fra arv, som på den måde kan blive fire gange mere værd. Pengene fra arv er derfor altafgørende for vo-res arbejde ude i verden,” si-ger han.

Hos Dyrenes Beskyttelse ud-gør indtægterne fra arv hele 50 procent af alle indtægter. Her modtog man 30,8 millio-ner kroner i 2010. Det ville derfor være småt med projek-ter, hvis ikke det var for pen-

gene, der kommer fra arv, fortæller Tina Engberg, der er kommunikationschef i Dyre-nes Beskyttelse.

”Pengene fra arv betyder alt for vores arbejde. Det gør at vi har råd til at have dyre-ambulancer, en vagtcentral for dyr og kan lave en masse politisk arbejde, som er med til at sikre landbrugsdyr bed-re rettigheder,” siger hun.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det det fokuserede arbejde på bedre vilkår for dyr i Dan-mark, som får så mange til at testamentere deres arv til netop dem. Folk kan nemlig se, at arbejdet skaber resulta-ter og kommer ud i de fleste kroge af landet, mener Tina Engberg.

”Man kan nu ringe 1812, hvis man ser en kat blive mis-handlet, et dådyr, der er ble-vet kørt ned, eller naboens hund, som ser udsultet ud. Så rykker vi omgående ud og hjælper dyrene,” siger hun.

Folk testamenterer dog ik-ke de store beløb for at blive bemærket og høste ros for de-res gavmildhed. Det handler derimod om at forlade livet med god samvittighed og en forhåbning om, at man har bidraget til at gøre verden en smule bedre, end da man kom ind i den, mener Lars Skov Henriksen.

”Der står ikke ens navn på den indsats, som en organi-sation kan gøre for ens pen-ge, når man er væk. Vi gør det i stedet, fordi vi gerne vil give bedre vilkår for forskelli-ge grupper, der måske ikke er så velstillede, som os selv,” siger han.

Ifølge Lars Skov Henriksen er det bemærkelsesværdigt, at det er nødhjælps-, sygdoms- og dyreorganisationerne, som tager de fleste pladser på top 10-listen og ikke de kirke-lige organisationer. Det skyl-des, at vi er blevet mere seku-lariserede, og færre personer er aktive medlemmer af de kirkelige organisationer og menigheder.

”Selvom 80 procent af be-folkningen stadig er medlem af folkekirken, er det på en mindre forpligtende måde. Og det kan tydeligt aflæses i måden, som vi testamenterer vores penge på,” siger Lars Skov Henriksen.

Han forudser, at de huma-nitære organisationer fortsat vil gå frem på bekostning af de kirkelige organisationer. Til gengæld forventer han og-så, at miljøorganisationer gradvis vil modtage flere pen-ge, efterhånden som klima-problemerne bliver mere syn-lige og nærværende. For grundlæggende handler det om liv og død, når vi gerne vil videregive vores jordiske gods til gode formål, mener Lars Skov Henriksen.

Arven skal afspejle vores liv Hvert år testamenterer danskerne flere hundrede millioner kroner til humanitære og andre organisationer. Men det er langtfra tilfældigt, hvor pengene havner

Top ti over arvSygdom og dyr får mest, når det kommer til, hvor meget de danske organisationer modtager i arv.

Tallene er fra 2010, da tallene for 2011 endnu ikke var offentliggjort af alle organisationerved redaktionens slutning

Kilde: Organisationerne / r i t z a u g r a f i k / MD

Så meget modtog de organisationer, der fik flest penge i arv, i 2010:

Kræftens BekæmpelseHjerteforeningen

Dyrenes BeskyttelseFolkekirkens Nødhjælp

Læger Uden GrænserFrelsens Hær

Dansk Røde KorsKirkens Korshær

Indre MissionKattens Værn

175 mio. kr.45,4 mio. kr.

30,3 mio. kr.23 mio. kr.

18,5 mio. kr.16,8 mio. kr.14,9 mio. kr.

6,9 mio. kr.6,5 mio. kr.6 mio. kr.

0 "Pengene fra arv er altafgørende for vores arbejde ude i verden,” siger Henrik Stubkjær, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Billedet her er fra Malawi, hvor organisationen har støttet et træplantningsprojekt. – Foto: Mikkel Østergaard/Scanpix.

WWPengene fra arv betyder alt for vores arbejde. Det gør at vi har råd til at have dy-re-ambulancer, en vagtcentral for dyr og kan lave en masse po-litisk arbejde, som er med til at sikre land-brugsdyr bedre rettig-heder.

TINA ENGBERG, KOMMUNIKATIONSCHEF I DYRENES BESKYTTELSE

✡Udøver socialt arbejde blandt fattige jøder og arabere i Israel.

✡ Indsamler midler til jøders hjemrejse til Israel fra hele Verden.

✡ Tænk på ICEJ når du vil testamentere.

✡Informerer om Israel gennem bladet ”Et ord fra Jerusalem”.

KontaKt den internationale Kristne ambassade jerusalem Postboks 103 · 2000 Frederiksberg C · tlF. 35 39 53 36læs mere om ICEJ på vores hjemmeside: www.icej.dk

Tag kontakt med os og få det gratis tilsendt 10 gange om året.

TrøsT miT folk, TrøsT deT!

18 arv&testamente

AF MARIE LOUISE HAGEMEISTER

hagemeister@k.dk

I Vanløse i København hiver Tune Laug ofte testamentet fra sin afdøde hustru frem fra skuffen. Men der er ikke tale om et helt almindeligt testa-mente. Her er tørre tal i ræk-ker skiftet ud med billeder og helt særligt udvalgte ord.

Linjerne er fyldt med tan-ker om det liv, der alt for hur-tigt gik for hans elskede hu-stru Ingrid, som de sidste to år af sit liv var syg med kræft. På næsten 100 sider er Ing-rids liv foreviget med billeder fra hendes barndom i Sverige til voksenlivet i Danmark med mand, barn og barne-barn. Et liv, der er blevet sat ord på, som et helt særligt stykke arv til familien.

Testamentet er et produkt af et forskningsprojekt gen-nemført af psykolog Lise Jul Houmann på forskerenheden på den palliative afdeling på Bispebjerg Hospital.

Ingrid Hörnell var en ud af 80 døende, som fra 2009 til 2011 blev tilbudt at deltage i såkaldte værdighedssamta-ler. Her blev patienterne en-ten sat over for en psykolog, en præst, en socialrådgiver eller en sygeplejerske for at fortælle om deres liv og tale om alle de tanker, der fylder i livets sidste fase.

Først og fremmest for at genskabe den værdighed, som mange døende føler, de taber i sygesengen. Men i høj grad også for at give den dø-ende mulighed for at få for-eviget minder, tanker og op-levelser fra et levet liv.

Alt, hvad der tales om til disse samtaler, bliver nemlig optaget og efterfølgende transskriberet og samlet til et personligt dokument til de pårørende.

Hele tanken om værdig-hedssamtaler er udviklet i Canada, men er blevet tilpas-set og evalueret af danske pa-tienter. Og de seneste par år er uddannelse af personale blevet udbredt til patienter på hospice og palliative en-heder over hele landet med bevilling fra TrygFonden.

For Lise Jul Houmann handler det om at give de dø-ende en følelse af værdighed ved at få dem til at få øje på det, som har haft betydning, og give dem en hjælpende hånd til at få tanker og følel-ser nedfældet. Til stor glæde for patienterne selv og ikke mindst de pårørende.

”Det kan af flere grunde være vanskeligt for den uhel-bredeligt syge selv at give sig i kast med at få udarbejdet et

dokument som dette. For nogle er det grænseoverskri-dende at skrive om sig selv, og for andre har sygdommen taget så meget over, at det kan hindre dem i at få skrevet på grund af fysiske gener som kvalme eller smerter. Ved at gøre det på denne må-de er der nogle professionel-le, der kan hjælpe hele vejen fra tanke til handling,” siger hun.

Det var sygeplejerske fra Bi-spebjerg Hospital Jytte Skov-Pedersen, som ad flere om-gange talte med Ingrid Hör-nell. De mødtes i hjemmet i Vanløse for at tale om alt fra minder tilbage fra barndom-men til de praktiske foran-staltninger ved den nærtstå-ende begravelse.

”Der er ingen tvivl om, at Ingrid var meget taknemme-

lig over at kunne få lov til at få sine tanker ned på papir til evigt minde for hele famili-

en,” siger Jytte Skov-Peder-sen, som i forbindelse med projektet har talt med en lang række døende. Og ved, at det i høj grad har været med til at give de døende en god afslut-ning på livet.

”Mange døende oplever en form for kaos. Ved i samar-bejde med os at få nedfældet nogle af de tanker, der fylder i deres hoved, er det med til at strukturere deres levede liv og giver dem en følelse af hel-hed,” siger hun.

Og supplementer til det klassiske testamente er i sti-gende grad ved at vinde ind-pas i Danmark, påpeger lek-tor på Aalborg Universitet Mi-chael Hviid Jacobsen, som i mange år har forsket i døden.

”I udlandet har alternative testamenter været fremme et stykke tid, men nu oplever jeg også en stor interesse for

det her i Danmark. Der er in-gen tvivl om, at det klassiske testamente kan være en god idé, men her mangler følel-serne. Og det er måske netop følelserne, som de efterladte har allermest brug for,” siger han.

I litteraturen har man de seneste par år set eksempler på bøger, hvor efterladte har kunnet samle minderne om deres pårørende. En af dem er ”Mindebogen”, som chef-psykolog hos Falck Healthca-re Rikke Høgsted har lavet. Bogen er tænkt som en form for scrapbog, hvor alle min-derne om den døende får et fysisk rum. Om det så er mor-mor, hustru eller bror, man har sagt farvel til.

”Her er et hjælpemiddel, så den efterladte ikke bare skal starte på et blankt stykke pa-pir. Og samtidig en mulighed for at give minderne og histo-rierne en evighed til forskel fra det flygtige øjeblik. Bogen giver stof til eftertanke, ikke kun for den pårørende, men også for den døende,” siger hun.

Men det kan være vanskeligt selv at udfylde en bog og der-for er Tune Laug evigt tak-nemmelig for, at han og hu-struen fik mulighed for at deltage i værdighedsprojek-tet. Således var der en uden-forstående, der hjalp, hvor de måske selv havde givet op. Og med hjælp fra Jytte Skov- Pedersen fik de snakket om nogle af de ting, som de slet ikke selv havde tænkt på.

”Jeg er så lykkelig over at have det her personlige styk-ke testamente. Når stunderne føles ensomme, er det en stor trøst at kunne tage det frem. Og så kan jeg høre, at det er Ingrid, der ’taler’, for det er blevet nedskrevet ordret og kun redigeret en smule. Det gør, at Ingrid er hos mig, når jeg læser det,” siger Tune Laug.

Og det er ikke kun til glæde for Tune Laug. Også datteren mindes ved hjælp af testa-mentet, og barnebarnet, som kun var to år, da hendes mor-mor døde, har her fået et helt særligt arvestykke.

”Når hun bliver ældre, så kan hun tage det frem og læ-re sin mormor at kende ud fra hendes egne ord og ikke kun i overleveringsfortællinger fra os. Det synes jeg er dejligt at tænke på, og det ved jeg, Ingrid også synes.”

Når kærligheden testamenteresNye former for testamenter vokser langsomt frem i Danmark. Her er det følelser og minder og ikke materielle goder, der går i arv

2 Tune Laug med det helt sær-lige stykke arv fra sin afdøde kone. Et testamente fyldt med billeder og følelser. – Foto: Søren Staal.

WWMange døende oplever en form for kaos. Ved i samarbej-de med os at få ned-fældet nogle af de tanker, der fylder i de-res hoved, er det med til at strukturere de-res levede liv og giver dem en følelse af hel-hed.

JYTTE SKOV-PEDERSEN, SYGEPLEJERSKE

AF JOHN ENGEDAL NISSENjohn.nissen@k.dk

5 Har du skrevet testamen-te?3 Nej, for vi har to børn og syv børnebørn, så indtil vide-re har jeg ikke set et behov for det.

5 Har du overvejet at tilgo-dese velgørende organisa-tioner i dit fremtidige testa-mente?3 Jeg synes, det er vældig godt at skrive testamente, hvis man enten ikke har børn eller nær familie, eller hvis man har en stor formue. Men jeg tror ikke, at vi efterlader så meget, at det er værd at dele. Ellers må vore børn og børnebørn forvalte det. I hele mit liv har jeg brugt meget fri-villig og ulønnet tid i velgø-rende organisationer, og den værdi har vi til gengæld også videregivet til vores børn.

Efterladte må klare det

0 Tove Videbæk er formand for Hospice Forum Danmark og folketingskandidat for De Konservative.

AF METTE SKOV HANSENskov@k.dk

5 Har du skrevet testamen-te?3 Ja, det har jeg, og jeg retter i det løbende. Jeg skrev testa-mente første gang, da jeg fik konstateret for højt blodtryk for otte år siden. Der tænkte jeg, at det nok var på tide.

5 Hvorfor har du skrevet testamente?3 Jeg har biologiske børn, men også børn, som jeg har adopteret mentalt. Så det er lidt kringlet, og derfor har jeg syntes, jeg var nødt til at have det på papir.

5 Har du overvejet at tilgo-dese velgørende organisa-tioner i dit fremtidige te-stamente?3 Nej, for jeg hader at være officielt god. Jeg har betalt nok til samfundet gennem skatten. Det kunne naturlig-vis være, jeg skiftede mening. Jeg skal jo nok lige have sik-ret mig et fripas til paradis, så måske en enkelt skilling kun-ne gå til gode formål.

Det er lidt kringlet ...

0 Peter Aalbæk er filmprodu-cent og medstifter af Zentropa.

Mange børn møder ikke evangeliet i deres hverdag, derfor er vores fokus fortsat ”at give det største til de mindste” gennem søndagsskoler, klubber, sommerlejre, hjemmesider og meget andet. Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler har over 350 klubber rundt om i hele landet. Hjælp os med at give Jesus

til børnene med din arv. Det kan godt være, at de larmer – men børnene er kirkens nutid og fremtid!

Læs mere på stoet.soendagsskoler.dk

Støt med din arvMange børn møder ikke evangeliet i deres hverdag, derfor er vores fokus fortsat ”at give det største til Mange børn møder ikke evangeliet i deres hverdag, derfor er vores fokus fortsat ”at give det største til Mange børn møder ikke evangeliet i deres hverdag, derfor er vores fokus fortsat ”at give det største til

Støt Støt med din arvmed din arvmed din arvmed din arvmed din arvmed din arv´Jesus til børnene´

20 arv&testamente

AF INOR DALEdale@k.dk

Margrethe er tandlæge, hun har sparet 100.000 kroner op i sin livrentepension. Hun går på pension i en alder af 65 år. Hun er ved godt helbred og nyder, at hun hver måned får udbetalt penge fra sin livren-tepension. I en alder af 95 år sover hun lige så stille ind i sin seng. I alt fik hun inden sin død udbetalt 94.100 kro-ner fra sin livrentepension ud over det, hun i forvejen hav-de sparet op. For Margrethe var livrentepension et rigtig godt valg.

Lisbeth er frisør, hun har også sparet 100.000 kroner op i sin livrentepension. Hun går på pension i en alder af 65. Men blot et par år efter får hun konstateret en alvorlig hjertesygdom. Lisbeth kæm-per til det sidste, men hun når kun at blive 70 år, inden sygdommen tager livet af hende. Inden hun døde, nåe-de hun blot at få udbetalt 32.350 kroner fra sin livrente-pension. De resterende pen-ge, som hun havde sparet op, går til pensionsselskabets fællespulje for kunder med livrente. Hendes arvinger kan desværre ikke arve de reste-rende penge, Lisbeth aldrig fik udbetalt. For hende var livrentepension i sidste ende et uheldigt valg.

Sådan kunne to forskellige menneskers økonomiske skæbne i pensionsalderen se ud, hvis valget falder på den såkaldte livrentepension.

Livrentepension er en angive-ligt solidarisk ordning, hvor taberne er de døde, og vin-derne er de levende. Som konsekvens af fradragsreg-lerne for 2012 vil mange nu få en livrentepension. Med den-ne opsparing kan man få skattemæssige fordele. Po-tentielle arvinger får dog in-gen penge, når en person med livrentepension dør.

I grove træk kan man sige, at personer med livrentepen-sion får penge udbetalt, så længe de er i live. Dør de deri-

mod tidligt som Lisbeth, ry-ger de penge – som de ikke modtager fremover – ind i en pulje.

Den pulje er fælles for alle med livrentepension. Lever en pensionist med livrente længe, som det er tilfældet med eksemplets Margrethe, bliver vedkommende ved med at modtage penge fra puljen. Dør man tidligt, så ender pengene i fællespuljen. Det vil altså sige, at pengene ender i hænderne på andre med livrentepension i stedet for at blive overdraget til eventuelle arvinger.

Hvis man ønsker, at arvin-ger skal modtage penge, når man dør, så skal dette skrives ind som særregel i din livren-te, forklarer privatøkonom Kim Valentin, som kalder liv-rentepension for ”et vædde-mål”. Ifølge ham får folk med livrentepension meget min-dre udbetalt, hvis de stiller betingelser vedrørende deres arvinger.

”Det er klart, at hvis du indskriver skrappe betingel-ser i din livrentepension, så får du ikke meget udbetalt selv. Man kan dog godt ind-skrive arvinger, så skal man bare købe det, som kaldes ga-rantier,” siger Kim Valentin.

Han siger også, at folk, der betaler topskat og er ved godt helbred, vil få mest ud af liv-rentepension. Kim Valentin fraråder samtidig, at man får oprettet livrentepension for tidligt, eftersom man ikke kan spå om sin egen tilstand langt ud i fremtiden. Af den-ne grund er der stor risiko

forbundet med livrentepensi-on, siger han.

Martin Petersen er konsu-lent ved Forsikring og Pensi-on, og han har godt hørt om sager, hvor arvinger føler sig snydt af livrentepension.

”Det er meget vigtigt, at al-le bliver informeret grundigt omkring livrentepension. Det er selvfølgelig meget beklage-ligt, når arvinger ikke er be-vidst om, at de ikke får fuldt udbytte af deres nærmestes opsparinger. Man har hørt om tilfælde, hvor en person har opsparet millioner til sin livrente, og så dør vedkom-mende måske tre år efter, pensionsperioden begynder. Det er kun naturligt, at arvin-ger så står tilbage og føler sig lidt snydt. På den anden side er der måske en sygeplejer-ske, for eksempel, som kun har indbetalt kort, inden hun går på pension. Hun kan gå hen og blive 100 år gammel og få udbetalt penge igennem hele livet. Så det går jo begge veje,” siger Martin Petersen.

Der er mulighed for endnu en justering, som folk med liv-rentepension kan benytte sig af. Denne er relevant for dem, som ønsker at sikre, at pen-gene bliver overleveret til æg-tefællen i tilfælde af døds-fald. Der er dog særlige betin-gelser og omstændigheder forbundet med dette, forkla-rer Martin Petersen.

”Man kan vælge en ekstra dækning, så man har en så-kaldt todelt livrente. Det vil sige, at udbetalingen overgår til ægtefællen, hvis den ene ægtefælle lever længere end den anden. Det kan være, at en mand har en kone, som måske er fem år yngre, hun kan så få penge i en del af ud-betalingsperioden. Man kal-der det ’livrente på to liv’ el-

ler ’overlevelsesrente’, det er et ekstra produkt til livrente. Naturligvis er ydelsen lidt la-vere, hvis man vælger denne tilkobling,” siger Martin Pe-tersen.

Justeringen af udbetalin-gen udregnes ud fra kundens alder og partnerens alder. Der bliver også reguleret ud fra den forventede levealder, så det kræver mange oplys-ninger at vælge denne ’over-levelsesrente’ til. Når det er gjort, når pensionsselskaber-ne frem til et antal kroner og øre.

Martin Petersen siger, at man må gøre op med sig selv, hvad der er bedst i forhold til egne behov. Der kan både være fordele og ulemper.

De økonomiske eksperter gør ydermere opmærksom på, at mange pensionsselska-ber udstyrer kunderne med livrentepension helt automa-tisk. Det kan være tilfældet for dem, som er blandt de cir-ka 200.000 danskere, der hvert år indbetaler mere end 55.000 kroner på en ratepen-sion. Som konsekvens af de typiske kontrakter for pensi-onsordninger, hvori der står, at selskaberne skal hjælpe kunder til at få mest muligt ud af skattefradrag. Livrente-pension er mest fordelagtig, eftersom loftet for indbetalin-ger til ratepension med skat-tefradrag er næsten halveret fra og med år 2012.

Det er vigtigt at være be-vidst om forskel i de to pensi-onsordninger, så der ikke op-står fortvivlelse og ubehageli-ge overraskelser.

Livrentepensionen er god – hvis du lever længe De nye fradragsregler på pensionsbetalinger betyder, at mange vælger at få den såkaldte livrentepension. Men dette er en opsparing og ikke en forsikring, og arvinger kan kun tilgodeses under særlige omstændigheder, påpeger økonomiske eksperter

LIVRENTEPENSION33 Livrentepension3er3en3anderledes3pensionsordning.3Man3sparer3op3

til3pensionsalderen,3for3så3at3modtage3penge3månedligt3som3pensio-nist.3Personer3med3livrente3får3penge3udbetalt,3indtil3de3afgår3ved3døden.3Hvis3en3person3dør3tidligt,3bliver3de3resterende3penge3fra3opspa-ringen3overført3til3en3fællespulje3for3andre3med3livrente.3Hvis3en3per-son3med3livrente3lever3længe,3er3der3til3gengæld3stor3fortjeneste3at3hente.3

33 I320123er3nye3regler3trådt3i3kraft,3som3påvirker3loftet3for3fradrag.3Ifølge3reglerne3er3det3kun3muligt3at3få3fradrag3for3de355.0003kroner,3som3bliver3sat3ind3på3en3rate-3eller3kapitalpension.3Før3kunne3man3få3fradrag3for3100.0003kroner.3Hvis3man3stadig3ønsker3fradrag3for3indbeta-linger,3som3overskrider3det3nyindførte3loft,3så3er3livrentepension3pensi-onsselskabernes3alternativ.3De3nye3regler3er3gældende3for3borgere,3der3har3en3indtjening3på3mere3end328.0003kroner3månedligt.

33 Det3er3muligt3at3forsikre,3at3arvinger3får3penge,3hvis3man3dør3tidligt,3men3så3er3der3særlige3betingelser.3Man3kan3højst3forsikre,3at3arvinger3får3penge3udbetalt3103år3efter,3man3er3gået3på3pension.3Det3beløb,3der3kan3overføres3til3arvinger3ved3dødsfald,3må3højst3være3på3103procent3af3det,3man3har3indbetalt3til3sin3livrentepension.3Man3kan3for3eksempel3tegne3en3forsikring3for3at3sikre,3at3arvinger3får3penge,3hvis3man3dør33tidligt.3Så3får3arvinger3penge,3indtil3den3periode,3man3har3aftalt,3er3overskredet.3Det3kunne3for3eksempel3være3en3periode3på3tre3år,3efter3pensionen3er3startet.3Men3uden3forsikringer3til3arvinger3er3der3større3fortjeneste3til3én3selv.

Samletpensionsudbetaling

194.100 kr.

Samletpensionsudbetaling

32.350 kr.

A65 år

20-årig ratepensionDepot 100.000

Alder: 65 75 85 95Samlet

pensionsudbetaling

121.100 kr.

B65 år

LivrentepensionDepot 100.000

Dør som 95-årig

C65 år

LivrentepensionDepot 100.000

Dør som 70-årig

Får udbetalt 6.470 kr. i 30 år

Får udbetalt 6.470 kr. i 5 år

Får udbetalt 6.055 kr. i 20 år

Et langt liv betaler sigDen samlede pensionsudbetaling varierer ved forskellig livslængde og pensionsordning

Kilde: Forsikring og Pension R I BMU N K GRAFI K

WWDet3er3meget3vigtigt,3at3alle3bliver3informeret3grundigt3omkring3livrentepen-sion.3Det3er3selvfølge-lig3meget3beklageligt,3når3arvinger3ikke3er3bevidst3om,3at3de3ikke3får3fuldt3udbytte3af3deres3nærmestes3op-sparinger.

MARTIN PETERSEN, KONSULENT VED FORSIKRING OG PENSION

Giv livet videre

Når du skriver testamente, kan du vælge at lade din arv gå til CARE Danmark. Din arv vil hjælpe os med at styrke endnu flere af verdens mest udsatte mennesker gennem langsigtet udviklingsarbejde, så de bliver bedre rustet til at klare sig selv. På den måde er du med til at bringe håb og liv til verdens fattigste.

Du vælger selv, hvor meget af din arv, du ønsker, der skal tilfalde CAREs arbejde.

Kontakt CARE på 35 200 100 for mere information om arv og testamente.

I 2011 hjalp CARE over 122 millioner mennesker i 84 lande. Det gør CARE til en af verdens største humanitære organisationer.

til EN Ny gENERAtioN

Foto: © CARE - Kate Holt

arv2012.indd 1 08-03-2012 14:48:36

Møltrup OptagelseshjemSelvejende privat stiftelse

Møltrupvej 70 • 7480 VildbjergTlf. 9713 1800 • www.moltrup.dk

Møltrup Optagelseshjem er oprettet i 1912 af fængselspræsten Johannes Munck som et hjem, hvor ulykkeligt stillede mænd uden videre formali-teter kan finde optag else for kortere eller længere tid - og under ordnede forhold og kristen vejledning blive hjulpet til rette og lære at tage livet op på ny.

Foruden 62 eneværelser disponerer hjemmet via sin Støttefond over 10 lejligheder og 35 klubværelser/bo-fællesskaber til tidligere beboere.

Til hjemmet er desuden knyttet en plejeafdeling med 10 lejligheder for særligt plejekrævende beboere.

Ved fremsendelse af minimum 50 kr. pr. år til Støttefonden (giro 733 1800) tilsendes hjemmets årsskrift »Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem«.

Støttefonden modtager i øvrigt med tak enhver gave samt evt. andel af høstoffer til hjemmets arbejde. Støttefonden er godkendt af Told- og Skattestyrelsen i henhold til ligningslovens § 8 A om skattefrie gaver.

Bliv klogere - hos Forum Advokater

• Arveloven - nye muligheder• Når du skal rejse: Er dit testamen-

te i orden? Og er du vaccineret?• Få checket dit testamente• Til døden jer skiller• Meditér og undgå retssag

Kr. 4.000,- (ekskl. moms) for et to timers foredrag.

Kontakt advokat (H) Allan Ohms på tlf. 4638 0321 eller advokat (H) Viggo Bækgaard på tlf. 4638 0335.

www.forumadvokater.dk

Bestil et skræddersyet foredrag!

Mødested for løsninger

Havnevej 3 · 4000 Roskilde · T 7022 8850 · forumadvokater.dk

Giv jeres medarbejdere eller foreningsmedlemmer viden, der gør en forskel - for eksempel om:

Hjælp Mission Afrika med at gøre flere af Afrikas unge til mønsterbrydereGennem bl.a. gadebørnsarbejdet i Jos,

Nigeria, oplever vi, at børn, der var for-

kastede af familie og samfund, rejser sig

og griber en ny fremtid.

Mission Afrika har i 100 år arbejdet

sammen med afrikanske kirker om at

uddanne børn, unge og voksne.

Skal uddannelse være din gave til Afrikas

unge generation?

Gratis testamenteMission Afrika dækker alle advokat-

omkostninger, hvis De vælger at

betænke os i Deres testamente.

Ring til generalsekretær Kristian R.

Skovmose for en uforpligtende samtale.

Din gavmildhed – deres fremtid!

Tlf: 8672 5050 • ma@missionafrika.dk

www.missionafrika.dk • Regnr. 5061 Kontonr. 1060018

22 arv&testamente

AF LEONORA BECK OG MORTEN BANG JØRGENSEN

schelde@k.dk

Videoen er optaget med Ma-lene Bentsens mobiltelefon. Før ulykken. Sammen med veninderne balancerer hun på et spil Twister i sin stue, hvor deres fødder forsøger at blive på de farvede pletter på plastikunderlaget. Man kan se Malene grine.

Man kan høre hendes lat-ter.

”Jeg kan godt lide at gå ind og se noget video, hvor jeg kan se hende. Hvor jeg kan høre hende. Høre hende gri-ne. Det er jeg i hvert fald glad for, at jeg har fundet,” siger Linda Jensen, der er Malenes mor.

Videoen er et af adskillige digitale minder, som Linda Jensen bruger til at mindes sin 23-årige datter, der døde i april i år. Hun har arbejdet for at skaffe så mange bille-der, videoer og minder som muligt.

De kan ikke mindst få stor betydning for Malene Bent-sens nu fireårige datter Stefa-nie, som hun efterlod sig.

Malene Bentsens familie er ikke den eneste, for hvem de digitale minder er en væsent-lig del af sorgprocessen. De bliver stadig vigtigere for de pårørende, i takt med at vi skaber flere af vores personli-ge ejendele digitalt.

Summen af digitale minder vokser derfor støt. Næsten fi-re ud af fem danskere i alde-ren 16-74 år sidder foran com-puteren hver dag eller næ-sten hver dag, viser tal fra Danmarks Statistik. Og over halvdelen af befolkningen i samme aldersgruppe er til-knyttet en eller flere sociale netværkstjenester som for ek-sempel Facebook.

Samtidig bruger mange, der har mistet, i stigende grad internettets forskellige fora, der henvender sig til på-rørende i sorg.

Mindesiden Mindet.dk har oplevet en voksende tilgang af brugere siden hjemmesi-dens start for 11 år siden. I lø-bet af de seneste to år er an-tallet af personligt skrevne minder på Mindet.dk vokset med 88 procent, viser en op-tælling.

De færreste tænker over, hvor vigtige deres digitale minder kan være for de pårø-rende. En pilotundersøgelse foretaget i forbindelse med denne artikel viser, at 72 ud af de 90 deltagere slet ikke el-ler kun i ringe grad har tænkt over, hvorvidt de pårørende ved deres død skal have ad-

gang til det digitalt oplagrede materiale. Men fordi vi læg-ger de digitale minder bag adgangskoder på compute-ren og på nettet, risikerer mange af dem at gå tabt.

Det var tæt på at ske for Ma-lene Bentsens familie. Video-en med Malene Bentsen, der spiller Twister med veninder-ne, var optaget med mobilte-lefon, men en adgangskode forhindrede familien i at få fat i den.

”Jeg var så bange for, at alt det skulle forsvinde – sms’er, billeder, videoer,” siger Linda Jensen.

Det viste sig, at en af datte-rens veninder kunne hjælpe hende med at finde frem til Malene Bentsens adgangs-kode, og de kunne derefter trække film og billeder ud af mobiltelefonen.

Blandt andet af hensyn til de pårørende er det vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske med den digitale del af arven, siger Thomas Ploug, lektor i it-etik ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

”Den type af informationer, vi lægger på nettet og på computeren, er måske den type informationer, der siger allermest om den, vi er. Der-for er det vigtigt, at man tager stilling til det,” siger han.

Når Linda Jensen står op om morgenen, sætter hun sig ind foran computeren, tæn-der den og klikker sig ind på Facebook. Herinde skimmer hun sin afdøde datters Face-book-profil for at se, om no-

gen har skrevet noget nyt, for at læse gamle beskeder og for i ny og næ selv at skrive en besked. Det samme gør hun, lige inden hun skal i seng. Som et fast ritual hver dag.

Kjetil Sandvik, der er lektor i digital kommunikation ved Københavns Universitet, er i samarbejde med en gruppe forskere i gang med at analy-sere den sorgproces, som på-rørende i stigende grad bru-ger Mindet.dk til.

”Problemet er, at vi er i en kultur, hvor sorg er temmelig tabuiseret. Vi har et nøje kon-trolleret rum, som det er til-ladt at sørge i, fra døden ind-træffer. Når begravelsen er overstået, og gravstedet er blevet etableret, går der ikke så forfærdelig lang tid, før det forventes, at folk står på arbejdet igen,” siger Kjetil Sandvik.

Han fortæller, at man i an-dre kulturer finder en mere udtryksfuld sorgpraksis, end

vi har tradition for i de prote-stantiske lande. Skeler man til de katolske lande, er de eksempelvis mere eksplicitte i deres udøvelse af sorgen, og retter vi blikket mod de arabi-ske lande, har de en direkte larmende og højtråbende praksis.

”Det, vi ser på nettet, er, at sorgen bliver udvendig, og man får lov til at dyrke den over tid. Der er ikke nogen tidsbegrænsning,” siger Kje-til Sandvik.

Han påpeger, at medier al-tid har præget den måde, vi opfører os på. Det samme gælder med internettet, som giver nye muligheder for en mere udadvendt sorgpraksis, og det bliver benyttet. På trods af det mener han ikke, at internettet alene skaber behovet.

”Måske vi i dag har brug for mere individualiserede ritua-ler,” siger han.

En anden væsentlig årsag til, at danskerne gerne vil bruge internettet som et red-skab i sorgprocessen, er, at de hele tiden har det ved hånden.

”Du kan sidde hvor som helst. Du kan bruge fem mi-nutter af din arbejdstid på at gå ind. Man skal ikke længere forlade sin arbejdsplads for at gå ned til et fysisk rum, hvor du kan gøre noget tilsva-rende,” siger Kjetil Sandvik.

Få timer efter Malene Bent-sens ulykke og efterfølgende død blev der oprettet en min-deside for hende på Face-book, hvor hendes venner og

bekendte strømmede til. I lø-bet af lidt over et døgn talte siden over 2200 medlemmer, og det væltede ind med be-skeder og kondolencer.

Også Mindet.dk er blevet og bliver stadig brugt af fami-lien og vennerne til at mindes den 23-årige kvinde.

”I dag er det fem måneder siden, du kørte galt, du lå i respirator i tre døgn, inden din krop gav op. På et splitse-kund blev du revet ud af vo-res liv på den mest brutale måde. En frygtelig bilulykke endte dit unge smukke liv, du efterlod os og ikke mindst Stefanie, dine venner og ven-inder i stort chok og sorg. Mange hilsner og knus fra mor,” skrev Linda Jensen den 16. september 2011.

At miste et ungt familie-medlem i en tragisk ulykke er voldsomt. Uanset hvad risi-kerer pårørende med sådan et tab at skulle bruge ekstra meget tid på at sørge. Men Michael Hviid Jacobsen, pro-fessor i sociologi på Aalborg Universitet, mener også, at de nye digitale sorgtendenser risikerer at få pårørende til at hænge fast i sorgen.

“For nogle vil internettet formentlig være et redskab, der kan have den effekt, at det fastholder dem i en sorg, fordi de skal forholde sig til det, de selv og andre skriver, i længere tid, end de ville have gjort, hvis den mulighed ikke forelå,” siger han.

Linda Jensen er enig i, at familien måske sørger mere, fordi de gennem internettet hele tiden bliver mindet om

tabet på Facebook. Men hun mener ikke, at det er dårligt. Det giver anledning til at snakke mere om det, så det ikke gør så ondt – også med den lille Stefanie. Og anled-ning til at bevare mindet om Malene Bentsen.

Men med internettets åben-hed risikerer mindet også at blive krænket og misbrugt.

På nogle mindesider er be-mærkningerne hårde. Det kunne eksempelvis være, hvis nogle indleder en dis-kussion på en mindeprofil om, hvorvidt den afdøde kvinde har begået selvmord eller ej.

”Man kunne forestille sig, at nogle kommentarer på så-danne fora kan give anled-ning til en smertefuld proces for familiemedlemmer og venner. Derfor er det vigtigt at beskytte de pårørende mod sådan nogle oplevelser og be-skytte den afdødes eftermæ-le. Børnene skal kunne læse med. Det er et væsentligt etisk aspekt, når man ser ten-densen til, at folk i stigende grad bearbejder sorgen over internettet,” siger lektor i it-etik Thomas Ploug.

Ved tv-reolen i Linda Jen-sens stue står en plastikboks fyldt med billeder, breve, postkort og andre ting, som mangler at blive sorteret. Det er fysiske minder, Malene Bentsen har efterladt til fami-lien. Men selvom kassen er godt og grundigt fyldt, står det klart, at en meget stor del af Malenes liv foregik digitalt.

Linda Jensen har indsam-let, kopieret, printet og gemt alle de af Malene Bentsens digitale ejendele, som hun har kunnet opstøve. Det har hun gjort for at være sikker på at have dem, hvis de af den ene eller anden grund skulle blive slettet eller de-strueret. Hun vil sikre, at den fireårige Stefanie får alle de minder, der overhovedet fin-des, om sin mor.

“Hun stiller allerede mange spørgsmål. Det er en måde at hjælpe Stefanie på, så hun måske senere kan lære sin mor at kende,” siger Linda Jensen.

Mindet om Malene kan få evigt liv på internettetBilleder, dokumenter og minder i digital form betyder stadig mere for sørgende, og nettet giver mulighed for at udtrykke følelser og dele smerten. Det ved familie og venner til den 23-årige Malene Bentsen, der døde i en bilulykke i foråret

2 Linda Jensen kigger på bille-der af sin afdøde datter. Det er hendes plan at printe alle bille-derne ud, så barnebarnet Stefanie har så meget som muligt at huske sin mor ud fra. – Foto: Jesper Kristensen/Scanpix.

WWDet, vi ser på nettet, er, at sorgen bliver udvendig, og man får lov til at dyr-ke den over tid. Der er ikke nogen tidsbe-grænsning.

KJETIL SANDVIK, LEKTOR I DIGITAL KOMMUNIKATION

HVEM SKAL ARVE TROEN PÅ L IVET EFTER DIG?

Troen på livet er vigtig at give videre. Det oplever vi dagligt i Frelsens Hær. Men selv som kristen kirke må vi erkende, at næstekærlighed ikke altid er nok. Når kroppen er kold, og maven er tom, er der også behov for mad, varme og husly. Derfor har vi brug for bidrag – blandt andet i form af testamenter.

I Frelsens Hær hjælper vi hvert år over 180.000 mennesker i Danmark. Vi formidler Bibelens budskab om Guds kærlighed til alle i ord og handling. Desuden driver vi menig-heder, væresteder, børneinstitutioner, herberg, krisecentre, sommerlejre, bespisning m.m. Vil du høre mere om muligheden for at testamentere, er du velkommen til at kontakte os. Så har du gjort dit til, at næstekærlighed måske går hen og bliver arveligt.

[ Tegn testamente og bestem selv ]

Kontakt os på 33 31 41 92 og få tilsendt en brochure eller gå ind på www.frelsens-haer.dk. Du kan også støtte os økonomisk på giro 700 15 68

F R E L S E N S H Æ R

I mere end 80 år har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet mennesker i nød. Overalt i den fattige verden er menneskers liv blevet ændret til det bedre. Sultne har fået mad, børn er kommet i skole, og fattige har fået et liv før døden. Takket være danskere, der har skænket Folkekirkens Nødhjælp en testamentarisk gave. Vi kan sikre at livet går videre, når du er gået bort. Det er en god arv at efterlade sig.

Ring til Folkekirkens Nødhjælp på 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden. Skattefrit. Vi kan hjælpe dig med at skrive et gratis testamente, hvor du bestemmer, at din arv skal få livet til at gå videre, når du er gået bort.

Nørregade 15 ı 1165 København K ı Telefon 3315 2800 ı www.noedhjaelp.dk/arv ı testamente@dca.dk

Lad Livet gå videre når du er gået bort

www.noedhjaelp.dk/arv

Fo

to va

lge

rd

ur

hv

idt la

rs

en