1

20

11

Au

rora

# 4

AU

RO

RA

TID

SSK

RIF

T fo

r K

UN

ST

AU

RO

RA

TID

SS

KR

IFT

En af de mærkeligste skikkelser blandt Odsherredsmalerne er maleren Lauritz Hartz. Som ung fik han al opmærksomheden. Han var en Aladdin type. Ung og talentfuld. I hans turban var talentet i rigt mål opsamlet. Han blev tidligt betragtet som en stor kunstner. Familie, venner, presse, publikum og museumsfolk var opmærksomme på den unge indtagende mand og den enkelthed, der prægede hans arbejder lige fra begyndelsen. Han blev betragtet som en stor begavelse fra starten. Alt hvad han rørte ved blev smukt, skrives der om ham. Han var den fødte maler. Som en af hans venner fra akademitiden sagde: Vi kunne ikke undgå at lægge mærke til ham - for han gjorde alt det rigtige med det samme. Men bekymringerne indfandt sig pga. psykiske udsving som blev mere og mere regelmæssige og krævede langvarig behandling. Han blev indlagt i længere perioder på Statshospitalet i Nykøbing Sjælland, men han holdt ikke op med at male og tegne. Og han udstillede til langt op i årene. Han modtager både Eckersberg og Thorvaldsen medaljen henholdsvis i 1948 og 1967 og han kommer på Finansloven i 1965.

Aurora Tidsskrift # 4 v/ Tommy Flugt 5126 5643 tommyflugt@gmail.com

2

Holstebro Kunstmuseum

PROLOG

Lauritz Hartz (1903-87) har længe spøgt i min opgavemappe. Hver gang jeg er gået forbi et billede af ham

på Odsherreds Kunstmuseum har det gibbet i mig. Jeg har læst om Hartz i Kjeld Heltoft glimrende bog om

ham. Men jeg har ikke kunnet tilfredsstille min interesse for ham her på Sjælland i Odsherredsområdet, hvor

han gik og malede i Bakkerne, Egeløkke, Nykøbing, Tuse Næs og andre steder blandt andet sammen med

Karl Bovin. De to kendte hinanden godt og var malerisk beslægtede. De hører begge til Odsherredsmalerne.

De har begge jyske rødder. Karl var fra Frederikshavn og Hartz familien fra Randers. De har fået hver deres

museum. Karl Bovin skal findes i landets største samling i hans hjemby Frederikshavns Kunstmuseum. Og

Lauritz Hartz er havnet i Holstebro Kunstmuseum. Her var man i midten af tresserne tidligt ude og på

foranledning af Poul Vad fastlagde man en særlig linje og profil og man valgte bl.a. at fokusere på Lauritz

Hartz. På den måde har man dér fået landets største samling af ham. En 15-16 oliemalerier og over 3000

tegninger, akvareller og skitsebøger. Det er denne samling jeg her i sommeren 2011 har fået lov til at besøge

og studere. I den forbindelse vil jeg gerne takke Holstebro Kunstmuseum for venlig hjælp og god

modtagelse. Tak til Folke Kjems, museumsdirektør, mag.art. og kunstformidler Peter Haarby for deres

hjælp. Museet er efter udbygningen helt fantastisk og smukt. Et velfungerende moderne museum med en

stor og væsentlig samling. Ikke mindst den store satsning med keramikeren Gertrud Vasegaard er en stor

oplevelse. Og når udstillingen er væk er der Henning Jørgensens helt igennem vellykkede bogværk om

hende. Og så tak for at kunstmuseet har den store samling af Lauritz Hartz som de stillede til rådighed for

mig. Museet skriver kortfattet på deres hjemmeside:

3

LAURITZ HARTZ

Som 19-årig mødte Lauritz Hartz (1903-1987) den tyske landskabsmaler Fritz Urschbach, der om sommeren

logerede hos Hartz’s forældre i Roskilde. Lauritz Hartz, der ikke før havde interesseret sig for kunst, blev

grebet af at tegne.

I 1925 blev Lauritz Hartz optaget på Kunstakademiet i København, hvor han havde lærerne Sigurd Wandel

og Aksel Jørgensen. Samme år debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. Sideløbende med

uddannelsen på kunstakademiet fik Lauritz Hartz i 1928 svendebrev som håndværksmaler.

Allerede mens Lauritz Hartz gik på Kunstakademiet, blev han anset for et stort talent. Han blev hurtigt et

kendt og vellidt navn blandt kunstnerkollegerne. Omkring 1935 blev desværre en sygdom så alvorlig, at den

krævede stadig oftere hospitalsophold. Fra 1942 var han permanent indlagt. Lauritz Hartz holdt dog ikke op

med at male af den grund og udstillede frem til 1964 regelmæssigt på Corner-udstillingen, som han i 1932

var medstifter af.

Lauritz Hartz malede udelukkende portrætter, landskaber og opstillinger. I de tidlige år blev billederne

nærmest modelleret op i tykke farvelag. Senere forsvinder menneskeskikkelsen fra hans maleri, og

malerierne bliver mere og mere skitseagtige og malet med tynd, terpentinblandet farve. Fra 1964 opgiver

Lauritz Hartz helt maleriet og arbejder derefter udelukkende med tegning og akvarel.

Lauritz Hartz’ billeder blev malet færdige i ét stræk – og han genoptog efterfølgende aldrig arbejdet med et

maleri. Hans værker er umiddelbare, nærmest kalligrafiske, og han fangede straks det væsentligste ved

motivet. Malerierne er enkle i komposition og farveholdning, og de vidner om, at Lauritz Hartz hele tiden

tilstræbte en malerisk helhed. Hans farveskala er begrænset og ofte holdt i grønne nuancer. Han regnes for

én af dansk maleris fineste kolorister.

Lauritz Hartz sanser verden gennem sit maleri, og hans udtryk forandrer sig ikke væsentligt gennem hans

lange karriere. Den umiddelbarhed og intensitet der kendetegner hans tidlige malerier, genfinder man også i

hans sidste billeder.

På Holstebro Kunstmuseum findes landets største samling af Lauritz Hartz’ malerier. Museet er også i

besiddelse af omkring 3.000 af Lauritz Hartz’ arbejder på papir.

Holstebro Kunstmuseums mapper. Der var 25 i alt og de blev gennemgået minutiøst over to arbejdsdage. Fotos til AURORA TIDSSKRIFT for KUNST # 4 2011 er taget af Tommy Flugt ligesom teksten er hans arbejde og ansvar.

4

I 1993 arrangerede Holstebro Kunstmuseum i samarbejde med Sophienholm en stor udstilling af Hartz

arbejder. 115 arbejder i olie eller på papir udlånt af 8 museer og 20 privatsamlere. Malerier, akvareller,

tegninger og grafiske arbejder. Først i Sophienholm og senere i Holstebro Kunstmuseum. Dertil kom et

udstillingskatalog med forord af Jesper Knudsen, som den gang var museumsleder på Holstebro

Kunstmuseum. Nu er han som bekendt leder af Odsherreds Kunstmuseum og Malergården. Han skriver i

kataloget: "Hartz-billederne udstråler en stille kraft, der er vederkvægende og også lidt urovækkende - netop

så meget, at sanserne skærpes og forstærker lysten til at se - og opleve en malers syn gennem hans billeder".

forside - bagside

Da jeg var kommet i gang med mapperne var der en pennetegning med blåt blæk, et portræt som jeg

stoppede lidt op ved og jeg vendte det og på bagsiden var en tekst, skrevet med blyant som jeg fandt

væsentlig, dels fordi den fanger Lauritz Hartz sprog, hans iagttagelse og poetiske refleksioner. Teksten er fra

1943, altså før retskrivningsreformen.

Hartz skriver: "Hvis man en tidlig Oktober Morgen, begiver sig ud i Naturen er Luften blevet ved at blive

køligere, som ved Vintertid, da er det ikke saa nemt at holde Varmen, Luften føles som Kølighed, der kan

tage til, selv om Solen fortsat varmer.

En rask Løbetur, og man mærker ikke kulden mere.

Men man må tage sit gode Ansigt paa, og da vil jo meget snart Solen sørge for resten.

Muligvis bør man tage sig voldsomt sammen for ikke at blive helt iskold, og først da, tænker man, at nu vil

man aldrig mere fryse, som man før har gjort.

Man cykler maaske da en lille Tur ud ad de Vinterhvide Veje, eller, tænker allerede paa at hygge sig i

Varmen, indendøre.

Ja, saa langt naaede man endelig i Betragtningerne hin Efterårsmorgen , mens endnu Solen fik Taarerne

frem i Ansigtet, og Solskinnet ligesom vilde trøste de mange Oktobertanker. En lille Spadseretur, og

Varmen vil atter give en Varmen i Kroppen tilbage, blot man sørger for at komme indendøre i Varmen

igen". [Mappe 2]

Et digt er skrevet:

Sommer og Vinter og Efteraar, Vaar,

Tiderne Veksle og Dagene gaar,

Sangen, der skifter, mens Mennesker staar,

på en Tærskel til de Evigheden naar.

Hartz er her i teksten blevet 40 år. Det er under krigen. I 1942 er han blevet indlagt permanent på

Statshospitalet i Nykøbing Sjælland. I 1943 har han en udstilling i Kunstforeningen i København. Trods

sygdom arbejder og tænker han. I senere tekst findes følgende: "Prøv engang under Forstørrelsesglas at

betragte forskellige ting - se hvor store og mærkværdige. Men se ikke saa længe og da med Interesse".

Signeret LH. [Mappe 7]

Allerede i dette anslag fornemmer man personen bag teksterne og kan næsten høre ham hviskende sige: Man

må tage sit gode ansigt på. Menneskene der står på en tærskel til evigheden. Det er stærke metaforer og gode

billeder og dem er der mange af i hans efterladte papirer i Holstebro Kunstmuseums store arkiv.

5

Denne tegning fra ryggen af en tegner på en trebenet stol, hvor tegneblokken skimtes, er en yndefuld

stregtegning. Nærmest henkastet lille vignet. Der er mange af den slags enkle streger og tegninger i

mapperne. Ligesom der er besynderlige stive, næsten barnlige tegninger. Alt er åbenbart gemt og registreret.

Ikke helt i kronologisk orden, fordi der ikke er årstal på alt, så at uddrage noget generaliserende

udviklingsmæssigt er ikke muligt. Men pludselig står man overfor tegninger, der gør indtryk. Tegninger der

har deres eget kunstneriske liv og straks henvender sig til beskueren. Lette, enkle, udtryksfulde. Hurtige i

streg og skabelse. Sådan, færdigt arbejde.

Lauritz Berg Hartz blev født 1903 på

Frederiksberg. Hans forældre var Anna Berg

Hartz og dr. phil. Nicolai Eeg Kruuse Hartz. De

fik udover Lauritz også Sigrid, Grethe, Finn og

Axel. Faderen stammede fra et skomagerdynasti

fra Randers af indvandrere fra Berlin. Carl Peter

Hartz er Lauritz Hartz farfar. Han skulle have

været på kunstakademiet i 1879, men måtte

vælge familien og slægtens erhverv. Ingen af

hans drenge blev håndværkere. De tog

usædvanligt studentereksamen. Forlod

fjordbyen og kom vidt omkring. Nicolai Eeg

Kruuse Hartz blev botaniker og geolog og deltog

i videnskabelige ekspeditioner til Grønland. På

vejen hjem mødte han på Island datteren af en

norsk hvalfangerkaptajn Anna Berg. De blev gift.

Fik børn. Nicolai blev berømt og dr. phil. for

fund af Lyngbypilen, der daterede mennesker i

Danmark et par tusind år tilbage. Flyttede til

Roskilde i 1919. Lauritz tog herfra realeksamen i

1920 og mødte i 1922 maleren Fritz Urschbach

som fik stor indflydelse på hans udvikling. I 1925

optages Hartz på Kunstakademiet.

6

Mappe efter mappe, tegneblok efter tegneblog. En rastløs produktion af tegninger fra Lauritz Hartz hånd.

Han var ellers begyndt som handelslærling i et kemikaliefirma i København. Fritiden brugte han til sport og

særlig fodbold og senere tennis havde hans interesse. Mange af hans tegninger har da også fodbold som

motiv. Men flest er portrætterne. Han mødte i eftersommeren 1922 Fritz Urschbach fra München i hjemmet

som gæst. Han skulle studere kunst i Danmark mens han boede hos familien. Han indviede Hartz i kunsten.

7

Hjemmet ved fjorden var det ideelle sted for en landskabsmaler, såvel som det var det for Hartz fader,

geologen. Her var store undersøgelsesområder i istidsaflejringerne omkring fjorden, her var bakkedrag, åse,

klinter. Lige noget at snakke om ved aftensbordet i Himmelev. Og det blev det forklarede Lauritz med blid

ironi. Det vigtigste i verden var at forstå, hvordan åsen ved Skuldelev var skabt. Lauritz kørte rundt i

landskabet på cykel og viste malergæsten den smukke egn som han kendte ud og ind. Til gengæld underviste

gæsten Lauritz i at tegne og det fængede hurtigt i den 19-årige. Han blev på god gammeldags måde bidt af

en "gal" tegner. Han var begyndt at tegne. Blandt andet havde Fritz Urschbach lagt sin hat på bordet og

havde sagt: Tegn den så enkelt du kan. Først linjen, så fladen. Han tog fat i de væsentlige ting først, motivets

lineære rytme i store træk, så samlede han de mange detaljer i flader med enkle grafiske toner.

Hovedvægten lagt på helheden, på fordelingen af lys og mørke. Inden blyanten begyndte at bevæge sig var

det bestemt hvilke elementer i motivet, der skulle fremhæves. To ting var heldige: Den gode vejledning og

elevens særlige talent. Mentor og mentee forholdet gik op i en højere enhed og Lauritz Hartz begyndte at

tegne og vise sit overraskende talent. Han overtog Urschbachs skitsebog da denne rejste hjem og hans

kunstneriske gen var blevet udfoldet. Hans første skitsebog er hans kunstneriske dåbsattest. Moderen gemte

den og reddede den igennem mange flytninger og forandringer. Talentet havde vist sig også for moderen.

Handelslærlingen holdt op og kom i malerlære som så mange af tidens malere gjorde. Mennesker med

kunstneriske tilbøjeligheder skulle have en grundig håndværksmaler erfaring om farver og deres behandling.

Da faget var sæsonbetonet kunne man gå på akademiet om vinteren. Og sådan blev det. Hartz kom på

kunstakademiet i 1925 samtidig med at han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han får to

semestre hos professor Sigurd Wandel og to hos den berømte professor Aksel Jørgensen. Og i 1928 fik han

svendebrev. Samtidig bryder hans sygdom ud. I 1929 får han afgangsdiplom fra Akademiet og frekventerer

Grafisk skole. Har separatudstilling i Admiral Geddes Gård. Han indlægges første gang på Frederiksberg

hospital. I 1932 er han på banen igen og sammen med Odsherredsmalerne Karl Bovin og Ejstrup m.fl.

oprettes Corner sammenslutningen som han er medstifter af. De afholder retrospektiv udstilling i 1935. Fast

plejeforhold nødvendigt fra midten af trediverne.

1937 dør faderen. Ophold i Norge.

1939 dør søsteren Grethe.

Lauritz Hartz skitseblokke på Holstebro Kunstmuseum rummer andet end tegninger.

8

Af: 21 Blade med overvejelser og sentenser om KUNST

"Er det en Kunst at være Kunstner?"

"Kunst er malerier".

" Malerier er ikke altid noget for Malere".

"Landskab er Kunst".

"Blyanten er til at skrive med:

Kunst er noget mærkeligt noget.

Sommetider er Planter Kunst".

Kunstnere er Tvivlens Forposter (?)

"Kunst er Helhed og ikke Smaastumper".

"Kunst er Modsætningernes Sammenspil

og Produktet af Meningstilkendegivelser".

"Det der ikke er Harmoni forkastes

som Regel, fordi Sammenspillet

er i Modsætning til nævnte Harmoni".

"At være Kunstner er Natur og ? nedarvet.

Et Maleri modsiger Virkeligheden

og er en Skygge af den.

…

Kunst er en Illusion for Kunstneren Selv,

ikke for Beundrerne.

Kunstnerne er gerne utilfredse.

Kunsten stiger når Mennesket falder (?)

Hvad er Kunst andet end Kraft-udfoldelse (?) -

Kunst er som Regel Samarbejde, aldrig Sammenstød.

Kunstnere er de fleste Mennesker, men de kan ikke lide at det siges alt for "direkte".

Det eneste der ikke er kunstnerisk et at dø, for det er lidt kedeligt, navnlig for Kunstneren.

Hvad Kunstneren kan glemme, husker Kritikerne, der er de fleste (?)

Kunst er Hæmning og Maalet (er) bliver Resultatet af det. Kunst er almindelig og udbredt.

Min Malerkasse er en Kapital.

En fransk Læge siger at Farverne kan kurere Øjnene (meget muligt)

Farve er Materialet i Malerens Haand.

Selv Malere er tænkende Aander.

Malerkunst er som god Mad, med eller uden Opskrifter.

9

Uden Malerkunst ingen tænkende Mennesker.

Kunstnere er Originale

Originalitet og Kunst har lidt med hinanden at gøre.

Hvad Kunstneren betragter som Vrøvl forstaar Tilskueren.

Hvad er vel Kunst andet end en Masse Selvportrætter.

Et Selvportræt gælder for en hel Verden ?

Kunstnere snakker bare om (andre) Kunstnere.

Kunsten er at kopiere Samtiden, der altid smager af Kunst ?

Hvorfor ikke tage Kunstneren med på Raad.

Kunstnere er altid til at tale med.

Nævn en Kunstner og han bliver Fyr og Flamme.

Kunstnere er altid glade for Kunst

kunst er Lys og Skygge.

…

Lidt hænger der altid ved, sagde Maleren, lige meget,

Farven sad,

som den var smurt.

"Hvad K'n ikke [K'n = Kunstneren]

kan er

at forstå sig selv".

Tanke og Kunst er det samme,

Harmoni, Samklang.

Hvad forstaas af alle er fælles Ejendom.

[Uddrag fra udateret hæfte]

AURORA TIDSSKRIFT 2011 # 4

v/ Tommy Flugt

5126 5643

TommyFlugt@Gmail.com

Om skitsebøgerne der er

brugt af Lauritz Hartz:

Skitseblok No 301 format

12,5x20cm - 50 blade hvidt

tegnepapir.

heraf

bog 2 43 blade fra 1960 &

49 blade fra 1961

Desuden 2 Spirola Skitse-

Blok 75 blade Ejka No

1332 - 54 blade & 60 blade

78 blade i A4 format

(Ringbind)

Her er ark hvorpå der står:

Lær at tegne + masser af

portrætter og træer.

Skitseblok format 23x 32

cm indhold 10 blade - her

er 7 blade

Spirola Skitse-Blok 75

blade No. 13 36 - 65 blade

Sort mappe med 8 ringbind

- tegneblokke Spiral - her

er bl.a. tegninger af

fodboldspillere, træning,

kampe, motion og rejser

med færge og sejlbåde. Og

igen portrætter. [Efternoter]

10

Tegneren forklarer noget

11

Når Lauritz Hartz kom gående gennem Charlottenborgs gård med sol i det lyse hår og et farligt glimt i øjet,

syntes ikke mindst de kvindelige kammerater, at han lignede en gudesøn forklædt som gentleman, skriver

Kjeld Heltoft om ham [s. 49 i Lauritz Hartz].

Portrættegningerne af Lauritz Hartz tilhører Holstebro Kunstmuseum og er en del af de 3000 tegninger som

er købt af Hartz familien i 1994 med tilskud fra Ny Carlsbergfondet. Museet skriver: Portrættegningerne

viser spændvidden i Lauritz Hartz fine tegnekunst i forskellige teknikker gennem mange år. Han formår at

indfange det væsentlige i et omrids med psykologisk indlevelse og giver desuden et rammende tidsbillede.

Det er et portrætgalleri af venner og kendte personer for ikke at glemme selvportrætterne. Det er

karakteristisk for dem, at de er stilfærdige ofte sørgmodige, men vibrerende af liv. Portrætterne virker

nærværende og har bud til nutiden om, hvad et skrøbeligt sind trods at kan formå.

Nu da Vejret er godt igen - og

dermed giver

en rigelig Tid at være ude meget -

da føler man sig som rigtig

Gentleman

Der synes at være Velvilje i dit Blik.

Og en hel del god Interesse

12

Billede på billede, portræt efter portræt, mappe efter mappe, sirligt registreret og lagt i arkiv. Se hans tegn.

Se hans billeder. Se hans bestræbelser. Se. Og moderen så hans ting og gemte dem. Tog med ham rundt i

egnen. Lod ham se og male. Han kom hele Odsherred rundt, til Tuse Næs, til Munkholmbroen, ja, længere.

familien hjalp ham omsorgsfuldt og kærligt.

I Kjeld Heltofts bog om Lauritz Hartz hedder det: Fra omkring midten af trediverne begyndte man at opgive

tanken om, at Lauritz Hartz kunne blive rask… Men hans kunst, der kun blev til i de raske perioder, fortsatte

til alles forbavselse med usvækket kvalitet og variation… trangen til at male blev betragtet som signal om en

god periode, der skulle stimuleres ved tilsyn, pasning og afskærmning mod forstyrrelser af alt for mange

fremmede personer. Han havde det afgjort bedst med mennesker, som han kendte i forvejen.

De ældste venner, den nærmeste familie, og i særdeleshed moderen, [Anna Berg Hartz] var en sikkerhed for

hans oprindelige identitet, og så længe han dagligt kunne møde blot én af dem, vidste han, hvem han var,

hvorfra han kom og hvad det var, han skulle arbejde med her på Jorden.

Da faderen dør af lungebetændelse i 1937 halvfjerds år gammel træffer moderen senere en beslutning om at

bruge resten af livet på at gøre tilværelsen mere tålelig for den syge søn. Hun fostrer en overvældende idé:

Lad os tage til Norge - jeg har længes efter at se min familie og min barndomsegn! Og det kunne Lauritz

ikke stå for.

Opholdet blev en malerisk oplevelse og glæde. Han følte sig tryg i de vildsomme egne, de vækstbetonede

muligheder og den store stilhed. Kjeld Heltoft skriver: Maleglæden lyser ud af de ti billeder, der blev til i

løbet af den måned, opholdet varede. Hele registret blev brugt. Der er tynde, intense, akvarelagtige

penselbilleder, og der er kraftige, fede oliefarveplateauer muret op med paletkniven. [Lauritz Hartz s.107]

13

En tegning som orientering viser egnen og tilknytningen ifølge Hartz til Nordsjælland og Odsherred. I

perioder kørte familien ud fra hospitalet i Nykøbing Sjælland. Familien, den nærmeste, brødrene Aksel og

Finn, der bakkede moderens arbejde med Lauritz op. De gjorde hvad de kunne for at hjælpe hende med at

passe den syge søn og give ham optimale udfoldelsesbetingelser. Familiens indsats er fantastisk og ikke

mindre end beundringsværdig. Deres arbejde kan i høj grad indskrives i den danske omsorgshistorie. De

førte Lauritz Hartz talent helskindet ind i den danske kunsthistorie.

Efter moderens død 1971 er det Aksel der dagligt modtager ham og han kommer til Nordstrand, hvorfra de

kørte ture. Med eller uden malergrej. Der skulle skematik til at få tilværelsen til at hænge sammen. Og når

det kommer til stykket, har han fået lavet lige så meget, som en rask kunstner. Hartz blev gammel. Døde

først i 1987. Han var unik på alle måder i dette ords fulde betydning: enestående, mageløs, usædvanlig.

14

Lauritz Hartz (1903 -1987) tegning

15

Lauritz Hartz tegninger fra skitsesamlingen i Holstebro Kunstmuseum

16

Moderen Anna Hartz dør i 1971 efter at være svækket af sygdom de sidste tre leveår og Lauritz Hartz er

holdt op med at male tidligere, men ikke at tegne og lave akvareller. Det interessante for ham var at lave

dem. Han skrev engang i sin ungdom følgende: "Oplevelsen er kunstnerens eneste ejendom".

17

Letheden og udtrykket i en sådan kultegning af Lauritz Hartz kan man godt blive grebet af og forelsket i.

Stregen er kunstneren, siger man ofte. Jo, men betænk, hvor besværligt han har haft det. Og så alligevel.

Kultegningen står der lyslevende. Den vil ses på. Se. Det er mageløst. Ligetil. Det er Lauritz Hartz.

18

Og så pludselig en blid lille pastel: Mor med barn

19

Hvis man kender Ib Andersens streg, så er dette en efterligning, en kopi som der står, men af L. Hartz. Han

øvede sig i at tegne og efterligne, som så mange andre af sine kolleger igennem tidernes løb. At tegne er at

se, men også at se på andre tegneres værker. Hartz var også optaget af Picasso, van Gogh, Cézanne,

Delacroix og Courbet. [Mappe nr. 18]

20

Her har Lauritz Hartz skrevet farveskalaer ned

Og her bruger han farverne:

21

Lauritz Hartz akvareller fra Holstebro Kunstmuseum

22

23

Musikalske billeder

24

I Biennalen i 1954 blev Lauritz Hartz omtalt som Den danske kineser.

Det var det enkle, kalligrafiske ved hans kunst, man havde øje for.

25

Lauritz Hartz yndefulde og enkle træ med den lysegrønne akvarelfarve er hele rejsen i mapperne værd,

da den kommer til syne i slutningen af gennemgangen. Kineseren fra Odsherred kunne hans eftermæle være.

Rejsen mod enkeltheden. Det starter og slutter med den.

26

LAURITZ HARTZ

Holstebro Kunstmuseum Odsherreds Kunstmuseum

Fyns Kunstmuseum

Den kgl. Kobberstiksamling

Statens Museum for Kunst

Nordjyllands Kunstmuseum

Ribe Kunstmuseum

Vejle Kunstmuseum

Vejen Museum

Vestsjællands Kunstmuseum

27

Koldnålsradering Selvportræt Hartz: Til Ejstrup

Udstillinger

KE 1925, 1927-34; Købestævnet i Fr.cia 1929; Det da. Kunststævne, Forum 1929;

Ung da. Kunst, Studenterforen., Kbh. 1931; Charl. Forår 1931-32, 1937; Corner

1932-35, 1942-49, 1951-52, 1954-58, 1960-61, 1963-64, 1982, 1988 (mindeudst.);

Corner & Høst 1936-37, 1939-41; Påskeudst., Århus 1933; Fyns Stifts Kunstforen.

1935; Ung da. Kunst, Oslo 1935; Rundskueudst., Charl.borg 1936; Da Kunststævne,

Fyens Forum 1936; da. udst., Budapest 1936; da. udst., Riga 1936; da. udst.,

Bukarest 1936-37; da. udst., Beograd 1937; Nord. konstutst., Mässhallen, Göteborg

1939; Da. Kunst, Fyens Forum 1940; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41;

Sommerudst., Stat. Mus. for Kunst 1941; Nord. Kunst, Århus 1941; Den off. da.

Kunstudst., Oslo 1946; Aksel Jørgensens Elever, Charl.borg 1946; Da. akvareller,

Sth. m.fl. 1946; Nord. konst, Sth. 1947; Yngre da. Kunstnersammenslutn. Union,

Fr.cia 1947; da. kunst, Haag 1948; Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; Den

fynske Forårsudst. 1954; bien. i Venezia 1954; Arte nordica Contemporanea, Rom

1955; Da. nutidskunst, Charl.borg 1956; Jylland i malerkunst, Århus 1956; Dönsk

List, Listasafni Ríkisins, Island 1956; Charl.udst. gennem 100 år, Charl.borg 1957;

Nutida da. konst, Sth. 1957; Å-udst. 1961; Nord. kunst, Trondheim 1965; Modern

Da. Art, Philadelphia Civic Center Mus. 1967; Da. kunst, 1915-1945, Kunstforen.,

Kbh. 1976. Separatudstillinger: Admiral Gjeddes Gård, Kbh. 1929; Charl.borg 1935

(retrosp.); Kunstforen., Kbh. 1943; Den frie Udst. bygn. 1950 (retrosp.); Kunstforen.,

Oslo 1954; Anneberg, Nyk. S. 1968; Sophienholm og Holstebro Kunstmus. 1992-93

(retrosp.).

28

AURORA TIDSSKRIFT for KUNST # 4 2011 - v/ Tommy Flugt - 5126 5643 - TommyFlugt@Gmail.com

INDHOLD: 1 Skrænten ved Ebbeløkke 1956 + indledning - 2 Prolog - 3 Lauritz Hartz biografi + foto af TF - 4 LH tekst

5 Tre tegninger + kort biografi - 6 Tre portrætter + tegneblok - 7 Fritz Urschbachs indflydelse på Lauritz Hartz

8-9 Af 21 blade om KUNST i uddrag - 10 Tre tegninger: Tegneren forklarer noget - 11 En tegning: Gentleman, velvilje

12 Tegning + tur til Norge -13 Orienteringskort Nordsjælland - 14 Tegning - 15 Tre tegninger fra skitsesamling

16 Tegning fra 1971 Moderen dør - 17 Kultegning - 18 Tre tegninger + pastel Mor med barn - 19 Kopi + to portrætter

20 Farveskalaer + akvarel 1960 - 21 To akvareller - 22 To landskabsakvareller 1964 - 23 Husgavl og skov + musikalske

billeder - 24 Portræt og kalligrafisk akvarel - 25 Træ med lysegrøn akvarelfarve - 26 Lauritz Hartz og museerne -

27 Selvportræt koldnålsradering + Udstillingsliste - 28 Skrænten ved Egeløkke + Indhold. - 29-33 Epilog

29

Atelierudsigt - Malergården i Plejerup, Odsherred Kunstmuseum - Foto TF

EPILOG - Og her lader vi museet i Odsherred tale og sætte det hele ind i en stor sammenhæng:

Odsherreds Kunstmuseum

"Odsherredsmalerne" er betegnelsen, for en række kunstnere, først og fremmest malere, der i 1930erne

opsøger og bosætter sig i det dramatiske landskab i det sydvestlige Odsherred - i bakkelandet kaldet

Vejrhøjbuen mellem Sejerøbugten og den udtørrede Lammefjord. Kunstnerne - med Karl Bovin (1907-85)

og Kaj Ejstrup (1902-56) i spidsen - "genopdagede" det naturalistiske og figurative maleri i en tid, hvor den

klassiske modernisme på mange måder var blevet herskende.

Kunstnerne kendte hinanden i forvejen - de fleste fra Kunstakademiet - og når de bosatte sig tæt på hinanden

- indenfor to kvadratkilometer - skyldtes det at de maleriske ambitioner og de personlige venskaber i høj

grad var sammenfaldende.

Gruppen omfattede foruden Bovin og Ejstrup, Lauritz Hartz (1903-87),Viggo Rørup (1903-71) dennes

hustru Ellen Krause (1905-1990). Victor Brockdorff (1911-92), Ernst Syberg (1906-81), Povl Christensen

(1909-77), Alfred Simonsen (1906-35), Ole Kielberg (1911-85), Søren Hjorth Nielsen (1901-83) og Birte

Bovin (1906-80). De lejede sig ind i ældre huse og forladte husmandssteder, og flere af dem købte efter et

par år deres boliger.

Bovins, Hartz og Rørups boede i Odsherred livet ud. De øvrige slog sig ned på egnen i kortere eller

længerevarende perioder i 1930erne og for manges vedkommende blev der tale om årlige tilbagevendende

30

ophold for sommeren. Sammen og hver for sig formåede Odsherredsmalerne at sætte det naturalistiske

maleri på dagsordenen igen. Mange af dem var med til at starte udstillingsgruppen Corner, der med årlige

udstillinger i København var en fælles udstillings- og salgsplatform sammen med en række ligesindede

kunstnere.

Det var ikke bare lyset og de dramatiske landskaber med stejle skrænter og masser af gravhøje, der

fascinerede kunstnerne - selve landskabets djærve og lidt nøjsomme karakter passede godt til kunsternes

intentioner og mål - som præcist formuleret af Karl Bovin:

"Vi malere , der vedkender os naturen som motiv, mener, at der stadig kan øses af denne uudtømmelige

kilde og håber vedblivende at kunne lægge nyt land til".

Kunstnere, der er repræsenteret på Odsherreds Kunstmuseum

Malere m.m. i Odsherred før 1930: Samlingen omfatter værker af Vilhelm Kyhn (1819-1903) fra Rørvig og

af Theodor Philipsen (1840-1920) fra Landevejen ved Fårevejle og Vejrhøj.

Desuden er der malerier fra Bjergene i Odsherreds vestligste del af Carla Colsmann Mohr (1887-1974), Asta

Ring Schultz (1895-1978) og Ejnar Nielsen (1872-1956). Sidstnævnte var professor for en række af

Odsherredsmalerne, og tog på opfordring fra sine tidligere elever ophold i Odsherred et par somre o.1940.

Svend Guttorm ( 1900-1958), der i sine sidste år boede i Nakke ved Rørvig.

Malere med tilknytning til Vallekilde Højskole. Fra o. år 1900 udgik stor kunstnerisk aktivitet fra Vallekilde

Højskole i den sydvestre del af Odsherred. Højskolen var oprettet af Ernst Trier i 1865, og flere

efterfølgende generationer blev kunstnere med et solidt folkeligt og opvækkende sigte, og alle med bopæl i

Vallekilde. Således sønnen Troels Trier (1879-1962) og dennes to sønner Holmer (1916-1999) og Ernst

(1920-1979). Også Paul Nyhuus (1910-1970) var knyttet til Højskolen og dens miljø.

Kunstnergenerationen samtidig med eller umiddelbart efter gruppen Odsherredsmalerne. Aksel Møller

(1909-1994), der flyttede til Odsherred i 1944. Helge Ernst (1916-1990), som i en lang årrække havde fast

bopæl i Odsherred om sommeren. Også billedhuggerne Johannes Hansen (1903-1995) og Knud Nellemose

(1906-1997) opholdt sig hver sommer i Odsherred.

Maleren Poul S. Nielsen (1920-1998), Julius Wederkinch (1919-1992) og Johannes Carstensen (1924-2010)

boede i mange år fast i Odsherreds vestligste del ved Bjergene og malede fra området.

Anders Gudmundsen-Holmgreen forenede den store klassiske stil med billeder af sommerliv og badepiger i

Odsherred. Lars Sylvest Jakobsen (1909-2005) boede siden 1960 i Nykøbing Sjælland og malede det

landlige miljø og livet i hønsegården.

Jørgen Brynjolf (1931-1993) og Ole Finding (f.1937) fandt begge fast ståsted og nye kunstneriske

muligheder i Odsherreds landskaber og miljøer.

* * *

Når man rejser ud, rejser man også hjem til noget

I dette tilfælde til udstillingen Odsherredsmalerne hele paletten rundt. En sommerudstilling på Odsherreds

Kunstmuseum 2011 med et righoldigt og varieret indtryk af malerne og kredsen omkring dem, deres

motivverden udfoldes for den besøgende med vægt på landskaberne, portrætter og den særlige stemning af

kunstnerisk nærvær, der er typisk "Odsherredsk". En fyldig ophængning af kernetropperne. Og Hartz med

egen stue. Hele kredsen samlet. Der er efterhånden noget at vise frem. En betydningsfuld samling.

31

Lauritz Hartz Landskab Tuse Næs 1949 - Gave fra Odsherreds Kunstmuseums venner 2001

Og så har Lauritz Hartz fået sin egen stue. Det kan han sagtens bære. Det klæder ham og museet. Ligesom

Karl Bovin har sin og Ellen Krause og Viggo Rørup deres. Det er i den sammenhæng Hartz levede og

malede. Det var i Odsherred han udfoldede sig som maler og menneske.

32

Rejsen er ved at være slut, men andre kan begynde

Der er altid et landskab til, en maler og egn mere at undersøge. Hvor vi kommer fra, specielt vor opvækst og

de landskaber vi bærer med os fra vor barndom og ungdom er betydningsfulde. Vi bærer billeder med os og

vi giver dem videre. God rejse.

HAIKU

Hver dag sine ord

hver dag sine billeder

hver dag erobring

Med venlig hilsen Tommy Flugt, redaktør og rejsekammerat

I AURORA TIDSSKRIFT for Kunst # 2 & # 3 2011 findes mere om Odsherreds malere og keramikere.

Dette er AURORA TIDSSKRIFT for KUNST # 4 2011

33

Odsherreds Kunstmuseum

34

#1 #2 # 3 # 4

AURORA TIDSSKRIFT for KUNST 2011

Nr. # 1 Introduktion til Nordvestsjælland og Odsherred, Tuse Næs Kunsthåndværk [22s.]

Nr. # 2 Odsherreds Kunstmuseum, Odsherredsmalerne, Huset i Asnæs [34s.]

Nr. # 3 Keramikerne i Odsherred, Ovnhus i Nykøbing, Huset og Tuse Næs Kunsthåndværk [30s.]

Nr. # 4 Særnummer: Lauritz Hartz i Holstebro Kunstmuseum og Odsherreds Kunstmuseum [33s.]

Redaktør Tommy Flugt Forfatter & Fotograf

35

36