Autoimmune Sygdomme

  • View
    64

  • Download
    7

Embed Size (px)

Text of Autoimmune Sygdomme

28 28

A k t u e l

N a t u r v i d e n s k a b

|

1 |

2 0 1 1

I M M U N O L O G I

Autoimmune sygdomme- nr kroppen er sin egen fjendeSygdomme som leddegigt, diabetes og sklerose skyldes, at immunsystemet ikke kan holde ordentligt styr p ven og fjende, og derfor angriber kroppens egne molekyler. Selvom vi i dag ved meget om immun-mekanismerne, kender vi stadig ikke den primre rsag til, at det gr galt.

Af Niels H. H. Heegaard og Gunnar Houen

Immunsystemet skal igennem hele livet holde rede p, hvad der er tolerabelt (ens egen organisme, selvet), og hvad der skal bekmpes med de betydelige vben, det kan mobilisere. Nr det er ndvendigt, skal systemet reagere effektivt mod forskellige typer af trusler og oplagre viden om dem, s kroppen er bedre rustet til fremtidige angreb. Samtidigt skal immunreaktionerne ikke delgge egne celler og vv. Nr man tager alle disse krav i betragtning, er det ikke mrkeligt, at meget kan g galt. Hvis balancen forrykkes f.eks. i retning mod nedsat aktivitet af immunsystemet vil vores organisme vre mere udsat for infektioner. For voldsom reaktivitet afspejles derimod i allergier, mens forkert reaktivitet ses ved autoimmune sygdomme, hvor immunmekanismer er med til at beskadige og nedbryde kroppens egne komponenter. Man siger da, at immunmekanismerne er blevet autoreaktive.

Diabetes er et eksempel p en autoimmun sygdom, hvor immunmekanismer er med til at beskadige og nedbryde kroppens egne komponenter. Den tyske mikrobiolog og patolog, nobelpristageren Paul Ehrlich var med ordene horror autotoxicus den frste til at formulere den helt essentielle egenskab ved organismens immunsystem evnen til at skelne mellem eget (selv, auto) og fremmed (ikke-selv). Det er dog senere blevet klart, at en vis reaktivitet over for kroppen selv formentlig er pkrvet for den normale funktion af immunsystemet. Det er derfor evnen til at kontrollere de selvbeska-

Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere p aktuelnaturvidenskab.dk

Foto: Colourbox

A k t u e l

N a t u r v i d e n s k a b

|

1 |

2 0 1 1

I M M U N O L O G I

29 29

Selv

Ikke-selv

Immunsystemet

Immunsystemet fungerer som barriere mellem mikroorganismer og kroppen selv

Selv

Ikke-selv

Immunsystemet

Autoimmun sygdom opstr, nr vv delgges af kroppens egne immunreaktioner

Selv

Ikke-selv

Immunsystemet

Ved infektioner overvindes barrieren delvist og inflammatoriske modreaktioner sttes i gang

Selv

Ikke-selv

Infektioner kan vre en medrsag til, at autoimmun sygdom opstr

Immunsystemet

Figur 1. Immunsystemets funktion i den normale og den autoimmune organisme.

digende reaktioner, der delvist er mistet ved de autoimmune sygdomme.

Hud (cliaki) Dermatitis herpetiformis

Spytkirtel Sjgrens sygdom

Autoimmune sygdomme er almindeligeAutoimmune sygdomme spnder i hyppighed lige fra ret almindelige sygdomme som stofskiftelidelser, type 1 sukkersyge, leddegigt og dissemineret sklerose med tilsammen omkring 100.000 patienter i Danmark til meget sjldne tilstande med ganske f patienter (figur 2). Flles for de autoimmune sygdomme er, at de autoreaktive celler og/eller antistoffer binder meget mere specifikt og strkt til mlmolekyler i kroppen selv end man ser i den normale organisme. Det kan derfor udnyttes til diagnostik af sygdommene. Det er til gengld forskelligt ved de forskellige autoimmune sygdomme, om de autoreaktive celler og deres produkter kan siges at vre direkte rsag til symptomerne p sygdommene, eller om de er et flgefnomen til andre, primre sygdomsmekanismer. Snart sagt ethvert organsystem kan rammes af autoimmunsygdomme, ligesom der forekommer mange forskellige varianter af skaldt systemiske autoimmunsygdomme, hvor beskadigelser ses i flere organsystemer. Sygdommene er kroniske, men varierer i forlbsform, manifestationer,Binyrebark Addisons sygdom

Parietalceller (vitamin B12) -optagelse i maveskken) Pernicius anmi

-celler, bugspytkirtel Type 1 diabetes mellitus

Hud Leddegigt (reumatoid arthritis) Hvide blodlegemer Karbetndelse (vasculitis)

Tvrstribet muskel Myasthenia gravis

Figur 2. Autoimmune sygdomme kan ramme stort set alle organer og vv. Figuren viser eksempler p autoimmunsygdomme med angivelse af hvilke organer eller vv, der er ml for kroppens egne antistoffer. Mikroskopibillederne illustrerer for de forskellige sygdomme de typiske fund ved test for tilstedevrelsen af autoantistof i blodprver fra patienterne. Lysende grnne omrder svarer til binding af antistof fra patienterne tilsvarende analyser af normalpersoners blod vil give helt mrke billeder, dvs. ingen binding af antistoffer.

behandling og prognose mht. blivende skader og patientens overlevelse.

Lymfocytter de autoimmune sygdommes hovedpersonerTraditionelt skelner man mellem medfdt (innat) immunitet, der ikke er adaptiv (dvs. tilpasningsdygtig) og ikke udvikler hukommelse, og erhvervet

immunitet, der er adaptiv, ekstet. De strke og meget selektremt specifik og diversificeret tive immunreaktioner, der ligog udvikler hukommelse. Selv ger til grund for sygdom ved om det medfdte forsvar (som allergi og autoimmunitet og f.eks. kan best af fysiske barsom udnyttes ved vaccinatiorierer eller celler, der kan spise ner, er nemlig alle afhngige fremmede partikler) med vores af det adaptive immunsystem nyere viden m siges at have og dets centrale celler, skaldte visse adaptive egenskaber, er B- og T-lymfocytter (se boks det stadig nyttigt at skelne 1). Disse celler er en del af de mellem de to typer immunihvide blodlegemer, der cirku-

Artiklen kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Se mere p aktuelnaturvidenskab.dk

30 30

A k t u e l

N a t u r v i d e n s k a b

|

1 |

2 0 1 1

I M M U N O L O G I

Bakterieinfektion

Antigen Dendritcelle (antigenprsenterende celle) Membranbundet antistof 1 B-lymfocyt Makrofag MHC-klasse II molekyle

4 2 3 Aktiverede B-lymfocytter 5 B-huskecelle T-hjlperceller T-huskecelle Aktivering T-cellereceptorer Naiv T-celle

tiv beskyttelse mod angreb udefra, og mod andre sygelige vvsforandringer som f.eks. cancerceller. Denne effektive overvgning opns bl.a. ved, at kroppens celler kontinuerligt prsenterer et udvalg af molekyler p deres celleoverflader. De prsenterede molekyler scannes bl.a. i lymfeknuderne for uacceptable dvs. fremmede eller forandrede elementer, ligesom specialiserede celler i huden, luftvejene og i mave-tarmkanalen er meget effektive til at optage og nedbryde fremmede molekyler og prsentere dem p celleoverfladen for lymfocytter. Disse typer af celler kaldes antigenprsenterende celler.

Lymfocytter kan reagere mod stort set altLymfocytter kan producere en lang rkke antistoffer og T-celle-receptorer (dvs. molekyler i T-lymfocytters cellemembran, der genkender antigener, nr de prsenteres af andre cellers vvstypemolekyler - se ogs boks). Denne produktion styres genetisk p en mde, der giver mulighed for meget stor variation. Det betyder i praksis, at reaktioner mod stort set alt tnkeligt (incl. kroppens egne molekyler) er indbygget i immunsystemet. Styrken af reaktionerne overfor et givet antigen kan s skrpes betragteligt ved gentagen provokation (infektion, vaccination). Man sknner, at der teoretisk er mulighed for mere end 1010 forskellige specifikke genkendelser af antigener alene baseret p den specielle kombinatoriske struktur af antistof- og T-celle-receptorgensystemerne. Da immunsystemet kan reagere mod nsten alt, findes der livsvigtige mekanismer (under et kaldet immunologisk tolerance), der srger for at begrnse reaktioner forrsaget af immunceller, der reagerer p kroppens egne molekyler. Nr et egentligt immunsvar er sat i gang gennem produktionen af immunceller, srger en rkke videre processer for, at bindingsstyrken og selektivite-

6 Plasmacelle (udskiller antistoffer)

Makrofag

Det normale immunforsvarBoks 1: I dette skematiske eksempel vises bakterier, der trnger ind gennem en defekt i f.eks. huden. Nogle af bakterierne vil optages og nedbrydes i specialiserede celler (dendritceller) i underhuden (1). Dendritceller er gode antigen-prsenterende celler. Fragmenter af de nedbrudte bakteriers proteiner prsenteres p overfladen af disse celler bundet til vvstypemolekyler kaldet MHC klasse II-molekyler. Dette kompleks af proteinfragment og MHC genkendes af T-lymfocyt-receptorer og aktiverer dermed specifikke T-lymfocytter (2). T-lymfocytterne aktiveres til T-huskeceller og hjlperceller. T-hjlpercellerne stimulerer makrofager (deceller) med optagne bakterier til forget destruktion af bakterierne (3). T-hjlpercellerne stimulerer ogs de B-lymfocytter, som prsenterer bakterielle antigener p deres vvstypemolekyler efter at have bundet og optaget bakterierne ved hjlp af membranbundne antistoffer (4). B-lymfocytterne gr efter hjlp fra T-celler i gang med at omdanne sig til plasmaceller og B-huskeceller (5). Plasmaceller udskiller antistoffer som oplselige molekyler. Derved dannes der store mngder af specifikke antistoffer, som dels ved binding til bakterier bevirker disses delggelse og dels bevirker, at antistofbundne bakterier optages af makrofager ved hjlp af deres receptorer for antistoffer (6). Ved virusinfektioner er det andre typer af cellulre reaktioner der aktiveres. Tegningen viser ikke, at nogle af de forskellige interaktioner sker lokalt i underhuden, mens andre sker i de lokale lymfeknuder. Det er heller ikke vist, at celle-til-celle signalstoffer (cytokiner) har meget stor betydning for immuncellernes aktivering og for den prcise type af immunsvar, der dannes. Ved autoimmune sygdomme kan alle de viste i vrige sammenhnge hensigtsmssige reaktioner optr