Click here to load reader

Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi

  • View
    27

  • Download
    7

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi. CO2 – drivhuseffekt - Klima Forsyningssikkerhed Økonomi Bedre huse – indeklima m.m. Potentialet - mulighederne. 40 % af energien bruges i bygninger Heraf bruges halvdelen i enfamiliehuse Der kan spares meget på: - PowerPoint PPT Presentation

Text of Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi

Power Point

Baggrund Hvorfor spare p energien og hvorfor vedvarende energi

CO2 drivhuseffekt - KlimaForsyningssikkerhedkonomiBedre huse indeklima m.m.Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Her nvnes rsagerne til at spare p energien, som det fremgr af kapitel 1 i energioptimering af boligerKlima: Vender vi tilbage til 2 4 graders temperaturstigning rammer 1 mia. mennesker konsekvenserne for os blive s store, at man har besluttet at gre noget ved det.

Hvorfor er det lige, at CO2 giver klimaforandringer.senere slide (10 og 11)Men nok s meget er det forsyningssikkerhed der har vre drivkraften

Og dermed konomi ---- Vi har netop lavet aftale med Rusland om kb af halvdelen af den mngde gas, som vi bruger i DK med den nye ledning i stersen bliver de uafhngige af at slge gas til de steuropiske lande

Energiteknologi er et omrde, der kan ske vkst p nu

Desuden er der fordelene ude i boligerne bedre boliger - ikke kolde vgge og gulve, ikke kuldenedfald osv.

I m selv vurdere hvordan I skal vgte det

1Potentialet - mulighederne40 % af energien bruges i bygningerHeraf bruges halvdelen i enfamiliehuseDer kan spares meget p:Klimaskrm (bygnings-skallen)Varmeanlg og andre installationerVedvarende energi

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Vi bruger 40 % af energien p vores bygninger, s der er rigtig store muligheder for at spare p energien hr

Den renovering, som der gennemfres nu, skal mske holde i 40 r! Der skal laves energirigtige lsninger, som giver energibesparelser r efter r. De huse der renoveres i dag, skal konkurrere med bygninger, der bygges ikke bare i.h.t. det nuvrende bygningsreglement men i.h.t. de kommende bygningsreglementer. 2Energiforbrug til bygningsdrift.

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Energiforbruget til enfamiliehuse udgr ca. havldelen af det samlede energiforbrug til bygninger, 16 % gr til etageboliger og 17 % til handel service mens det offentlige og industri str for ca. 9% hver. Der ligger alts et stort besparelsespotentiale og venter i enfamiliehusene, og samtidig er det relativt nemt (billigt) at gennemfre besparelserne hr. I hver enkel husholdning bruges 75 % af energien p varme og andre 11 % p varmt brugsvand, mens elektricitet str for 11 %. Hvis boligejerne virkelig vil gre noget ved deres energiforbrug, s er der alts ingen vej udenom at forbedre boligens klimaskrm og/eller varmeanlg.

3Bygningens energimssige ydeevne

BR 10BR 15BR 20BR10: 50 kWh/m2 plus 1600 kWh for hele bygningenBR15: 35 kWh/m2 plus 1100 kWh for hele bygningenBR20: 20 kWh/m2Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

BR 10: 50 kWh/m2 plus 1600 kWh for hele bygningenBR 15: 35 kWh/m2 plus 1600 kWh BR 20: 20 kWh/m2

4

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Og overholdes det s i praksisja, det ser det ud til. Men de ldre huse er jo heldigvis ogs blevet renoveret. 5Hvorfor klimaforandringer?Fossile brndsler udleder CO2 ved afbrndingCO2 lgger sig som en dyne i atmosfrenDrivhusgasser tillader solens kortblgede strling at passere, mens langblget varmestrling holdes inde

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Der er som sagt mange grunde til at spare p energien. Men det allervigtigste lige nu er, at afbrnding af fossile brndsler, kul olie og gas frigiver CO2, som er en skaldt drivhusgas. Drivhusgasser ligger som en dyne i atmosfren, og lader som drivhusglas solens kortblgede strling komme ind, mens den kun i begrnset omfang lader den langblgede varmestrling, som solenergien omdannes til i atmosfren, slippe ud igen. Dette er drivhuseffekten. Uden drivhuseffekten ville her vre minus 15 grader p jorden, og liv som vi kender det, ville ikke vre muligt. Under normale tilstande ryger der liges meget varme ud i rummet, som der kommer ind fra solen. Men gennem de sidste 100 r er koncentrationen af CO2 i atmosfren steget i takt med afbrndingen af fossile brndsler, med det resultat, at varmen ikke kan slippe ud, og her er i gennemsnit blevet 0, 8 grad varmere. Det har allerede medfrt ndringer i klimaet, s livsvilkrene er blevet vanskeligere for en rkke lande. Men hvad vrre er: Hvis ikke vi reducerer udslippet af CO2 meget kraftigt, vil temperaturen stige mellem 4 og 6 grader. Alverdens forskere vurderer, at det er ndvendigt at holde temperaturstignigner under 2 grader, hvis jordens befolkning skal kunne indrette sig p klimaforandringerne.

6Ddelighed pga. global opvarmning

Kilde WHOVidencenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Klimaforandringer rammer skvtHvad sker der nr temperaturen stiger: En ting er de stigende temperaturer p land og i luften, som medfrer at mennesker p den varmeste del af kloden fr vanskeligere livsvilkr, og at man p andre omrder skal indrette sig p hastige klimaforandringer. Speciel i de arktiske egne gr det hurtigt: En stor del af isen er smeltet, og nr isen ikke mere reflekterer solstrlingen bliver den til varme i havet, og s gr det for alvor strkt med opvarmningen. Havene optager i det hele taget en stor del af varmen, dette medfrer kraftigere fordampning, og dermed voldsommere vejr: Kraftigere regn, storme og orkaner.

7Hvorfor CO2-udslip fra fossile brndsler?

Planter skabes ved hjlp af fotosyntesen: 6 CO2 + 12 H2O + lysenergi = C6H12 + 6O2 + 6 h2OKultveilte og vand bliver under pvirkning af sollys til glukose, ilt og vand Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Hvorfor CO2-udslip fra fossile brndslerOlie, kul og gas er rester af smdyr og planter, som levede for mange millioner af r siden. Og planter er jo skabt i fotosyntesen, en proces, hvor planten omstter sollys, kuldioxid og vand H2O til sukker og ilt. Sukkret bruges som byggestof i planten og ilten frigives til luften. Tilbage i planten er kulstoffet fra sukkeret. Dyr som spiser planter indeholder sledes ogs kulsstof. Fotosyntesen: 6 CO2 + 12 H2O + lysenergi = C6H12 + 6O2 + 6 H2OKultveilte og vand bliver under p virkning af sollys til glucose, ilt og vand. Lagene af dde dyr og planter er gennem rene blevet s tykke, at tryk og temperaturer er steget meget i de nederste lag, og dermed var betingelserne tilstede for at dyre- og planteresterne blev omsat til kul olie og gas. I havet var der flest smdyr de er blevet til gas og olie, mens planterne blev lagret p land, og er blevet til kul. Sammen betegnes kul, olie og gas for fossile brndsler. Da olie kul og gas bestr af rester fra dyr og planter er der en meget stor mngde kulstof bundet i det. Nr man s afbrnder de fossile brndsler gr kulstoffet i forbindelse med ilt og danner CO2. Dvs. p 100 r har vi sluppet kulstof fri, som har ligget i jorden i millioner af r, og derfor er koncentrationen af CO2 i atmosfren steget fra 280 ppm fr industrialiseringen til 400 ppm nu. 8CO-kredslb

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Kul, olie og gas er fossiler af dyr og planterLagene af dde dyr og planter er gennem rene blevet s tykke, at tryk og temperaturer er steget meget i de nederste lag, og dermed var betingelserne tilstede for at dyre- og planteresterne blev omsat til kul olie og gas. I havet var der flest smdyr de er blevet til gas og olie, mens planterne blev lagret p land, og er blevet til kul. Sammen betegnes kul, olie og gas for fossile brndsler. Da olie kul og gas bestr af rester fra dyr og planter er der en meget stor mngde kulstof bundet i det. Nr man s afbrnder de fossile brndsler gr kulstoffet i forbiindelse med ilt og danner CO2. Dvs. p 100 r har vi sluppet kulstof fri, som har ligget i jorden i millioner af r, og derfor er koncentrationen af CO2 i atmosfren steget fra 280 ppm fr industrialiseringen til 400 ppm nu.

9Forbrnding: Olie: CH2 + 1,5 O2 CO2 + H2O + varmeGas: CH4 + 2 O2 CO2 + 2 H2O + varmeTr:C6H12O6 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O + varmeKul:C + O2 CO2 + varme

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Forbrnding: Olie: CH2 + 1,5 O2 = CO2 + H2O + varmeGas: CH4 + 2 O2 = CO2 + 2 H2O + varme

Heraf ses hvorfor kul og olie giver mere CO2 end gas.

10Hvor meget CO2? Naturgas: 0,205 kg CO2 pr. kWhFyringsolie: 0,266 kg CO2 pr. kWhFuelolie: 0,281 kg CO2 pr. kWhFjernvarme: 0,122 kg CO2 pr. kWhElektricitet: 0,478 kg CO2 pr. kWh

Tal for fjernvarme og el er gennemsnitstal for Danmark 2012Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

I en liter olie er ca. 2,5 2, 6 kg CO2I et kilo olie er 3,14 kg. CO2 hvordan det jo, fordi C binder med luftens ilt O2 og bliver til CO2!

Som I ser ovenfor, s bliver der relativt mere CO2 i forhold til vand, nr man afbrnder olie end nr man afbrnder gas. I nedenstende tabel ser I hvor meget CO2, der udledes for hver kWh, der er i de forskellige brndsler. Grunden til at der frigives flere kilo CO2 ved afbrnding af fossile brndsler,

Search related