Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens (pdf)

  • View
    217

  • Download
    3

Embed Size (px)

Text of Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens (pdf)

  • Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group, Norge Klaus Paaske, Aarhus Universitet og Anne Mette Dahl Jensen, Kbenhavns Universitet

    Kan mikrobiologiske prparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?

    Popular Scientific Articles - STERF, November 2014

    Bekmpelse af micRoduchium PlETTER

    og SNESkimmEl p greens

  • 2

    Sammendrag

    Gennem tre r fra oktober 2011 til september 2014 er de mikrobiologiske prparater Turf G+/WPG og Turf S+/WPS, samt alginatet Vacciplant blevet afprvet i fem forsg i Danmark, Sverige og Norge. I kun et af felter-ne var der mindre svamp og bedre grskvalitet efter sprjtning med de alternative midler, men virkningen var ustabil, og der var ogs eksempler p at behandling frte til get svampeangreb. Hvis disse produkter bruges alene er der derfor meget lidt som tyder p at de kan erstatte kemiske svampemidler.

    Baggrunn

    Baggrunden for forsgene var EU direktivet (2009/128/EU) om bredygtig anvendelse af plante-beskyttelsesmidler. Som en flge af dette startet Miljstyrelsen i 2011 et program hvor firmaer som producerer eller reprsenterer alternative plantebeskyttelse-smidler kan f offentlig sttte til afprvning og godkendelse. De

    svenske firmaer Nordisk Alkali AB og Interagro BIOS AB benyt-tet sig af denne ordning for f en grundig afprvning af henholdsvis alginatet Vacciplant og de mikro-biologiske prparater Turf G+ og Turf S+. Vacciplant produceres af det franske firma Goemar og indeholder polysakkaridet lamina-rin, som er godkendt som vaccine

    i flere havebrugskulturer. Turf G+ og Turf S+ indeholder henholdsvis nyttesvampen Gliocaldium catenu-latum og strlebakterier af slgten Streptomyces. Begge produceres af det finske firma Verdera, som er en stor leverandr af mikrobiologiske prparater til skovplanteskoler og vksthus.

    Snmgel. Foto: Agnar Kvalbein

  • 3

    Billede 1. Microdochium-plet i efterret i forskellige grsarter p greenene ved Bioforsk Turfgrass Research Center, Landvik, Norge. verst venstre: enrig rapgrs, verst hjre: krybende hvene, nederst venstre: alm. hvene, nederst hjre: rdsvingel. Fotos: Tatsiana Espevig og Trygve S. Aamlid.

    Mlet med projektet var at skaffe ndvendig dokumentation for at firmaerne skulle kunne sge om godkendelse af produkterne med tanke p bekmpelse af Micro-dochium nivale. Dette er den mest almindelige svamp p golfbaner i Norden, og den forrsager bde microdochium-pletter i vkstsso-nen (srlig i kligt og fugtigt vejr om efterret) og rosa sneskimmel

    under snedkke. Alle de almin-delige grsarter angribes, men vi regner normalt med at enrig rapgrs (Poa annua) er speci-elt udsat. Srlig om efterret vil symptomerne variere fra grsart til grsart (billede 1).

  • 4

    Resultater

    Tabel 1 viser et udvalg af observa-tioner for svampeangreb p de fem baner. Det danske forsg p Rung-sted GK i Danmark blev afbrudt efter frste projekttr 2011/12 og flyttet til Sydsjlland GK. Vi har kun taget resultater med fra det sidste projekttr 2013/14. Dette skyldes at det er rimeligt at tro at der krver en vis tid for at bygge den nskede mikroflora op som modvirker microdochium-plet eller rosa sneskimmel p greens. Som vist af bogstaverne efter tal-lene i tabellen var det bare forsget p Sydsjlland GK i Danmark som

    havde en statistisk sikker reduk-tion i microdochium-angreb efter sprjtning med de mikrobiologiske prparater eller Vacciplant (billede 2). Forekomsten af svamp p denne rdsvingel-dominerede green var alligevel ganske beskedent, og en reduktion i angrebet fra 3 til 2 % af greenoverfladen har nppe stor betydning i praksis. Forsget p Kvlinge GK i Sverige (billede 3), l p en enrig rapgrsgreen med omkring 30 % angreb p ikke sprjtede kontrolparceller, og her var der ingen sikker effekt hverken af Vacciplant eller de mikrobiolo-

    giske prparater. Det samme var tilfldet p Bioforsk Landvik i Norge, hvor der efter tidlig snes-meltning i februar 2014 var et be-tydelig angreb af rosa sneskimmel i alm. hvene (billede 4).

    Microdochium plet / rosa sneskimmel %

    Rd grstrdklle %

    Sted: Rungsted GK Kbenhavn

    Sydsjlland GK

    Kvlinge GK, Skne

    Bioforsk Landvik

    Arendal og omegn GK

    Observationsdato: 20 feb. 2012 7 jan. 2014 13 jan. 2014 24 feb. 2014 31 mars 2014Dominerende grssart: Enrig

    rapgrs Rdsvingel Enrig

    rapgrsAlm. hvene Krybhvene

    1. Ikke sprjtede 33 a 3 a 29 a 8 a 7 a2. Kemisk svampemiddel* 2 b 0 c 1 b 1 b 1 a3. Turf G+/WPG 31 a 2 b 23 a 7 a 12 a4. Turf S+/ WPG 36 a 2 b 23 a 9 a 7 a5. Turf G+/WPG + Turf S+/WSP

    35 a 2 b 21 a 7 a 6 a

    6. Vacciplant, 100 ml/daa 28 a 2 b 22 a 10 a 11 a7. Vacciplant, 200 ml/daa 29 a 2 b 23 a 9 a 9 a

    * Kemiske svampemidler: Rungsted: Folicur, Sydsjlland: Folicur (2012/2013) og Proline (2013/2014), Kvlinge: Amistar og Medallion, Bioforsk Landvik og Arendal: Delaro.

    Tabel 1. Udvalgte observationer af microdochium-plet / rosa sneskimmel (Microdochium nivale) og rd grstrdklle (Typhula incarnata) i de fem forsg. Tallene viser prosent af parceller med svampeangreb. Tallene i en og samme kolonne er ikke signifikant forskellig hvis de har samme bogstav stende bag sig.

  • 5

    Delaro

    Unsprayed control

    Turf WPG+ Turf S+/WSP

    Vacciplant, 1 l/ha

    Turf WPG

    Vacciplant, 1 l/ha

    Delaro

    Turf S+/WSP

    Vacciplant, 2 l/ha

    Billede 4. Den dominerende grsart i forsget p Bioforsk Landvik i Norge var alm. hvene. Dette billede er taget kort tid efter at sneen smeltede 24. februar 2014. Foto: Trygve S. Aamlid.

    Billede 2. Forsget p Sydsjlland GC, 5.jan. 2014. I dette forsg var der mindst sygdom og bedst grskvalitet p parceller sprjtet med Proline, men ogs parceller sprjtet med Turf WPG, Turf S+ og Vac-ciplant havde bedre kvalitet end de ikke sprjtede kontrolparceller. Foto: Klaus Paaske.

    Billede 3. Det svenske forsg l p en enrig rapgrs green p Kvlinge GK i Skne. Dette billede er taget 18.desember 2012. Foto: Per Gran Andersson.

  • 6

    Figur 1. Angreb av Microdochium nivale om forret (a) og ved snesmeltning (b). Middel af alle forsg i Danmark, Sverige og Norge. Tallene over sjlerne viser relativt angreb i forhold til ikke sprjtet kontrol.

  • 7

    diskussion af resultaterne

    Rd grstrdklle. Foto: Tatsiana Espevig

    Som middel for alle forsg frte den strste dosis Vacciplant og kombinationen af Turf G+/WPG og Turf S+/WSP til henholdsvis 22 og 24 % mindre microdochium-plet om efterret fr snefald (figur 1a). Men denne reduktionen var ikke signifikant, og efter snesmelt-ning om forret var udslaget for de alternative prparater minimale (figur 1b).

    Forsget p Arendal og omegn GK i Norge l p en ldre repa-rationsgreen som blev klippet i 10 mm med forgreenklipper. Her blev der praktisk talt ikke pvist Microdochium nivale, men der var en hel del rd grstrdklle (Typ-hula incarnata; tabel 1). P grund af ujvnt plantedkke var der i dette forsg ikke signifikant virk-ning af nogen af behandlingerne,

    men middeltallene i tabellen viser at angrebet p parceller sprjtet med Turf G+/WPG, Turf S+/WPS eller Vacciplant var mindst lige s stort som p ikke sprjtede kontrol-parceller. Ogs i dette forsg skilte det kemiske kontrolled sig klart fra de andre forsgsled med mindre svampeangreb.

    Resultaterne af forsgene blev diskuteret p et afslutningsmde i Kbenhavn 10. oktober 2014. Her sagde reprsentanter fra den finske producent af Turf G+/WPG og Turf S+/WPS at man ogs tidligere havde haft drlige erfaringer med afprvning af mikrobiologiske prparater i smparcelforsg. De henviste til at der i storskala-forsg i Sverige og Finland havde vret mindre svampeskader efter behandling med det mikrobio-

    logiske prparat. Et par af disse storskalaforsg er omtalt i det svenske Greenbladet nr. 3/2014, s. 46-49. Vi som er forfattere af denne artikel har alligevel vanske-ligt ved at forst at man ikke skulle kunne bruge samme anerkendte forsgsmetodik ved afprvning af mikrobiologiske prparat og biostimulanter som ved afprv-ning af gdning og plantebeskyt-telsesmidler. Det skyldes bl.a. at vi i forsg altid har grnseparceller

    mellem observationsparceller. Tre rs forsg p fem golfbaner er et stort forsgsmateriale, og det er sjldent at man har s entydige resultater som i dette projekt. Mikrobiologiske prparater og andre alternative plantebeskyt-telsesmidler m i dag igennem de samme godkendelsesprocedurer som kemiske plantebeskyttelse-smidler. Dette indebrer bl.a. at produkter m vise hvad de duer til nr de bruges alene.

  • EfterordForfatterne vil rette en tak til baneudvalget og chefgreenkeeperen p Rungsted GK og Sydsjlland GK for at de stillede forsgsareal til disposition for projektet fra henholdsvis oktober 2011 til maj 2012 og fra juni 2012 til september 2014. Vi vil ogs takke Miljstyrelsen i Danmark, firmane Nordisk Alkali AB og Intera-gro BIOS AB og Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) for godt samar-bejde i projektperioden.

    Set i bagspejlet burde Vacciplant og de mikrobiologiske prpara-ter have vrt testet sammen med kemisk svampemidler. Iflge den finske producent kan man ikke forvente at Turf G+/WPG og/el-ler Turf S+/WPS skal virke lige s godt som kemiske svampemidler ved voldsomme svampeangreb. I sdanne tilflde m mikrobiologis-ke prparater og kemiske svampe-midler kombineres, og producenten

    siger da at man ikke delgger virkningen af de mikrobiologiske prparater hvis man sprjter med svampemiddel 3-4 dage fr eller efter sprjtning med de mikrobio-logiske prparater. Men svam-pemiddel og et mikrobiologiske prparat skal aldrig tankblandes. Hvis de ansvar