BEKÆMPELSE AF MOBNING - gode eksempler fra grundskolen

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

BEKÆMPELSE AF MOBNING – gode eksempler fra grundskolen

Text of BEKÆMPELSE AF MOBNING - gode eksempler fra grundskolen

  • BEKMPELSE AF MOBNING

    gode eksempler fra grundskolen

  • Bekmpelse af mobning- gode eksempler fra grundskolen

    Inspiration til hvordan der kan arbejdes for mindre mobning og strre trivsel i grundskolen.

    Tak til de skoler, som har bidraget med deres erfaringer.

    Udgivelsesdato: Maj 2006 Udgiver: Dansk Center for Undervisningsmilj Tekst: Projektmedarbejder Trine Kjr Foto: DCUM Grak og layout: Jrn Rasmussen www.graskdesign.nu

    ISBN-nr.: 87-990623-5-6

    Indledning 3

    Kan lrerens opfrsel legalisere mobning? 4Klostermarksskolen

    Samhrighed via venskabsordning 6Hellevad Skole

    Skolernes Klods Hans 8Sndervangskolen

    Ind ad dren til tryghed 11Bregnbjergskolen

    Vr en god kammerat sig nej til mobning! 13Skolen p Duevej

    God tone mindre mobning 15Parkskolen

    Hvis du er en ven, fr du en ven! 17Nordre Skole

    Fokus p forldreinvolvering 20Dybvad Skole

    Den uendelige historie 22Spjald Skole

    Indhold

    1

    2

    3

    4

    5

    6

    7

    8

    9

    SIDE

  • dcum.dk 3

    Mobning er et socialt fnomen og en meget kom-pleks problematik, som handler om usunde sociale relationer, normer og gruppedynamik. Alle parter i skolen har gavn af at forebygge og bekmpe mob-ning bde konkret i forhold til eleverne og i form af antimobbestrategier. Det er op til den enkelte skole at skrddersy en indsats, som passer til skolens mde at arbejde p og skolens vrdier. I de flgende ni artikler beskrives, hvordan ni grundskoler arbejder for at forebygge og bekmpe mobning.

    Artiklerne handler om skolernes erfaringer med at stte fokus p det psykiske undervisningsmilj i dagligdagen. Artiklerne er mlrettet grundskolens ledelse, lrere og elever, som kan f en fornemmelse af, hvordan man kan arbejde systematisk for at fore-bygge og bekmpe mobning og skabe strre trivsel i hverdagen. Skolerne har brugt forskellige tilgange til arbejdet eksempelvis klassemder, appreciative inquiry, assertionstrning, oprettelse af trivselsrd, venskabsordninger, fokus p sproget og fokus p forldreinvolvering. Artiklerne belyser dermed, hvor-dan et udsnit af metoder til bekmpelse af mobning anvendes i praksis.

    Fokus p trivsel i skolen kan forbedre elevernes un-dervisningsmilj. Undervisningsmilj er alle de for-skellige pvirkninger, eleverne oplever i forbindelse med deres hverdag i skolen. Det psykiske undervis-ningsmilj drejer sig grundlggende om, hvordan eleverne har det med sig selv, hinanden, deres lrer, de faglige krav og udfoldelsesmuligheder i undervis-ningen. Et godt psykisk undervisningsmilj er blandt andet kendetegnet ved fllesskab, venskab, tryghed og tillid.

    Dansk Center for Undervisningsmilj, DCUM, hber, at de gode eksempler kan inspirere ere skoler til at bekmpe mobning, skabe strre trivsel og et godt undervisningsmilj p skolerne. Artiklerne kan bidra-ge til at synliggre forskellige metoder og indgangs-vinkler til organisering af en indsats for at forebygge og bekmpe mobning. Endvidere kan de gode ek-sempler forhbentlig skabe kontakter mellem skoler, som kan gre brug af hinandens viden og erfaringer.

    Ls mere om mobning og undervisningsmilj p www.dcum.dk

    Her ndes blandt andet forskellige vrktjer s som Termometeret, Skolelisten, skema til udformning af en antimobbestrategi og en lokal trivselserklring.Envidere er der link til DCUMs kampagnesite Brug Konikten om konikthndtering.

    Indledning

  • 4 dcum.dk

    Hvordan tackler man, at brn nogle gange er onde ved hinanden?

    Er lreren med til at opbygge og fastholde et drligt klima i klassen?

    Hvordan kommer man med kritik af en kollega uden at sre vedkommende?

    Kan lrerens opfrsel legalisere mobning?

    NOGLE TING ER SVRE AT TALE OM OG

    HNDTERE I HVERDAGEN

    P Klostermarksskolen har de voksne stillet sig selv og hinanden svre sprgsml blandt andet om, hvordan kropssprog og kommunikation kan pvirke klimaet p skolen og i klassen bde positivt og nega-tivt. Metoden, de har brugt til at opn ligevrdig og ben kommunikation er assertionstrning.

    BEDRE KOMMUNIKATION

    For at videreudvikle evnen og styrke modet til at formulere sig bent, rligt og personligt var alle Klostermarksskolens lrere og pdagoger p asser-tionskursus v. Kirsten Rudbeck i 4-6 dage. Deltagerne var samlet i hold p 12 og sluttede af med at have en dag, hvor de alle var med. Forventningerne til kurset var, at ligevrdig kommunikation fremmer det psyki-ske arbejdsmilj og styrker den enkeltes engagement og motivation p arbejdspladsen.

    -Det var meget vigtigt for os, at f et flles udgangs-punkt for at signalere ligevrd. Det kommer sig blandt andet af, at Klostermarksskolen gerne vil vre en levende skole, der bygger p fllesskab, fortller skoleleder Brge Krogh.

    P kurset k lrerne diskuteret svre emner som for eksempel at give og modtage kritik. Hvis kritik er nedgrende, s smuldrer ligevrdigheden, men gives kritikken assertivt bevares ligevrdigheden. Assertiv kritik sker ved, at man udtrykker sine flelser og behov respektfuldt og bent. At modtage kritik kan ogs vre vanskeligt. I den situation glder

    det om at lade vre med at g i forsvar og fle sig umulig eller uduelig. Assertionstrning handler ogs om at lre at modtage og give anerkendelse, ros og komplimenter p en mde, s det opleves som be-rigende og rligt ment bde for den, der giver, og den, der modtager.

    - Det har betydet, at den enkelte lrer er blevet meget bevidst om betydningen af egen adfrd, og samtidig er det blevet lettere at sparre med kollegerne, fordi man har det flles udgangspunkt, siger Brge Krogh.

    TRIVSELSKONSULENTEN

    For yderligere at stte fokus p trivsel blev der i 2004 oprettet en stilling som trivselskonsulent p skolen. Hos trivselskonsulenten kan brn og voksne sge rd og vejledning om kommunikation, mob-ning og konikter.

    - Vores flles viden om assertiv kommunikation betyder, at alle kender og forholder sig til tanken om ligevrd, og det har blandt andet gjort, at det er blevet nemmere at rumme forskellighed. Det glder bde blandt brn og voksne, fordi vi som voksne er rollemodeller for brnene, fortller Helle Meisner, som er skolens trivselskonsulent.

    Hvis der opleves mobning eller andre problemer med samvret i en klasse, s kan klasselreren hente hjlp hos Helle Meisner til lsning af problemet. Nogle gan-ge fungerer hun som observatr og sparringspartner, andre gange er det hende, som styrer forlbet. Udgangspunktet for skolens arbejde med mobning

  • dcum.dk 5

    og trivsel er Helle Hibys bog Ikke mere mobning. Om valget af metode fortller Helle Meisner:

    - Som udgangspunkt var det mere eller mindre til-fldigt, at det blev Helle Hiby. Vi lste materialet og blev fanget af det, fordi vores holdninger ligger tt op ad Helle Hibys holdninger. Siden har vi lst meget andet litteratur, men vi har holdt fast i Helle Hiby som basisviden.

    Nu holdes der klassemder efter Helle Hibys me-tode hver fjortende dag, og alle klasser er forpligtede p at have fokus p elevernes sociale kompetencer, klassens liv og tryghed.

    ELEVER P KURSUS I KOMMUNIKATION

    OG SELVVRD

    For pigerne i 8.-9.kl. afholder Helle hvert efterr et kursus i kommunikation og selvudvikling. Det er et kursus som strkker sig over 16 timer fordelt p to dage. P kurset bliver der talt om mobning, identitet, selvvrd og selvtillid. Kurset er meget efterspurgt, og det skaber et specielt sammenhold blandt pigerne.

    - Vi fr skabt et fortroligt rum, hvor det er tilladt at fortlle om meget personlige og flsomme ting, som piger i den alder kan have brug for at tale med

    andre om. I dagligdagen kan de have svrt ved at nde den rette tid og det rette sted til at tale om de ting, fortller Helle Meisner.

    Der er for jeblikket ikke et tilsvarende kursus for drengene, men det er efterspurgt, s det kommer der nok i fremtiden.

    AT GRE BENHED TIL EN DEL AF SKOLENS KULTUR

    Alle skal kunne komme p kontoret p Klostermarks-skolen. Ikke som lrerens afstraffelse af en elev, men som et sted, der altid er bent for sm og strre pro-blemer. Alle ved, at p kontoret, dr kan man altid nde en voksen.

    - Vi viser, at vi tager sig af de sm ting, og brnene fr tillid til, at de voksne tager sig af tingene. Alle brn opfordres til at nde en voksen, hvis der er pro-blemer. Der er sat mange voksne p i frikvartererne, men hvis brnene alligevel ikke lige kan nde en voksen, s kommer de til kontoret og nder en, som tager sig af det. Ingen problemer er for sm, siger Brge Krogh.

    >> www.klostermarksskolen.dk

    P Klostermarksskolen i Aalborg prioriteres ligevrdig kommunikation hjt.

    ASSERTIONSTRNING P KLOSTERMARKSSKOLEN

    P skolen er lrere og pdagoger blevet

    undervist i assertionstrning af Kirsten

    Rudbeck, som er assertionstrner og tid-

    ligere lrer. Hun har blandt andet skrevet

    bogen Den usynlige rygsk, der handler

    om unge og selvvrd. I bogen sttes

    der fokus p opvkstens betydning for

    den enkeltes selvbillede, selvtillid og

    selvvrd. I Den usynlige rygsk vises de

    unge lsere, at man har valgmuligheder,

    og at man kan tage ansvaret for sin egen

    tilvrelse.

  • 6 dcum.dk

    FRIKVARTER 9.30-10

    Alle skal vre ude i frikvartererne p Hellevad Skole. Der bliver leget i huler og kroge, der bliver spillet fodbold og leget kdetik og meget meget andet. Brnene fordeler sig p boldbanerne, i skolegrden og p den sknne naturlegeplads, der er anlagt rundt om skolen. Der er plads til alle, og de legende brn udstrler glde og harmoni. Og selvom legende og boldspillende brn rber til hinanden og kommer med begejstrede og mindre begejstrede udbrud, s er der en fornemmelse af ro og af, at tingene hviler i sig selv. En af grundene til den milde stemning er skolens srlige venskabsordning.

    P BESG I FEMTE KLASSE

    Som femte