Biologi, Kemi, Miljø og Bioteknologi - files.portal.aau.dkfiles.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/i18/ksn/~/pub... · Biologi og kemi hænger nøje sammen og danner

Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab

Biologi, Kemi, Miljø og Bioteknologi

biologi

kemi

bioteknologi

medicinsk bioteknologi

miljø

62894_AA_bioteknologi.indd 1 27/02/08 15:51:00

Indholdsfortegnelse

4 / Biologi

5 / Kemi

6 / Miljø

8 / Bioteknologi

9 / Medicinsk Bioteknologi

10 / At være ingeniør eller biolog

11 / Studieform

13 / Aalborg som studieby

14 / Studiets opbygning - Kemi, Miljø og

Bioteknologiingeniør

15 / Bachelor, Diplom- eller Civilingeniør

16 / Studiets opbygning - Biologi

18 / Adgangskrav

19 / Info

Redaktion: Kim Lambertsen Larsen, Studienævnet for Kemi, Miljø- og BioteknologiFebruar 2008

Fotos: Aalborg Universitet

Oplag: 5000 stk.

Layout:Novagraf A/S

Tryk:Novagraf A/S

Trykt på: 150 gr. Multiart Silk

�

3


Vær med til at bestemme den teknologiske udvikling

Indholdsfortegnelse

4 / Biologi

5 / Kemi

6 / Miljø

8 / Bioteknologi

9 / Medicinsk Bioteknologi

10 / At være ingeniør eller biolog

11 / Studieform

13 / Aalborg som studieby

14 / Studiets opbygning - Kemi, Miljø og

Bioteknologiingeniør

15 / Bachelor, Diplom- eller Civilingeniør

16 / Studiets opbygning - Biologi

18 / Adgangskrav

19 / Info

Redaktion: Kim Lambertsen Larsen, Studienævnet for Kemi, Miljø- og BioteknologiFebruar 2008

Fotos: Aalborg Universitet

Oplag: 5000 stk.

Layout:Novagraf A/S

Tryk:Novagraf A/S

Trykt på: 150 gr. Multiart Silk

Biologi og kemi hænger nøje sammen og danner grundlaget for alle levende processer. Fejl eller forstyrrelser i det delikate sam-spil mellem biologi og kemi er ophav til mange af de sygdomme, som rammer mennesker, dyr og planter. Bioteknologien opstår ved den ingeniørmæssige anvendelse af biologi og kemi. Herved skabes grobund for at fremstille nyttige produkter som fødevarer, medicin og tekstiler. Produktionen kan og bør planlægges og udføres med mindst mulig forbrug af energi og råstoffer, så natu-ren ikke forurenes. Dette kan gøres ved at udvikle, designe og indføre nye processer og ny teknologi.

Miljøteknik er den ingeniørmæssige brug af biologiske, kemiske og fysiske teknologier til at undersøge og løse miljøproblemer. Miljøteknikken gør det muligt at begrænse og håndtere forure-nings- og sundhedsproblemer i menneskers omgivelser fx i byer eller i naturen. Miljøteknik gør det også muligt at producere miljømæssigt forsvarligt og at anvende biologiske restprodukter til fremstilling af nye værdifulde produkter.

Når du har kendskab til de teknologiske muligheder, kan du være med til at bestemme den teknologiske udvikling og dermed forme samfundet.

�

3


Er du interesseret i at forstå, hvor-for bladene bliver røde og gule om efteråret, hvorfor danske hanfisk har skiftet køn, hvordan du kan bestå af flere bakterieceller end menneske-celler, og hvordan dine celler ved, hvornår de skal tænde og slukke for dine gener? - Så skal du læse biologi ved Aalborg Universitet.

Biologi er en bred betegnelse for videnskaben om alt levende, og spænder fra forståelsen af meka-nismer inde i enkelte celler og cel-lestrukturer over studier af levende organismer og deres samspil med det omgivende miljø til strukturerne i globale økologiske netværk.

Biologiuddannelsen ved Aalborg Universitet er en nytænkning af de traditionelle biologiuddannelser, hvor du ikke kun får indgående indsigt i biologiske systemer, men også bliver udrustet med nyttige redskabsfag, der vil hjælpe dig til at gennemskue hvorledes samfundsmæssige, øko-nomiske og miljømæssige prioriterin-ger påvirker det danske miljø.

Biologi

Undervisning i laboratoriet

Biologi er en eksperimentel viden-

skab, og biologistudiet er i høj grad

baseret på eksperimentelt laborato-

riearbejde. Vi lægger stor vægt på at

gøre hver enkelt studerende i stand

til at designe og tilrettelægge forsøg i

laboratoriet, til at analysere biologiske

problemstillinger, og til at beskrive

resultaterne af forsøgene. I laborato-

riet vil du bl.a. kunne studere gener

og biokemiske reaktioner, mikroorga-

nismers fysiologi og økologi, planter,

fisk og andre større dyr, samt den

menneskelige fysiologi. De anvendte

sider af biologien som fx ølbrygning,

biologiske renseanlæg og gentekno-

logi vil også indgå i undervisningen.

Arbejde i felten

Biologi er studiet af den levende natur,

og biologistudiet vil derfor bringe dig

ud til en række forskellige biotoper,

hvor du vil få lejlighed til at udføre

praktisk feltarbejde både i akvatiske

miljøer og på land. Vi lægger vægt

på, at alle studerende får kendskab til

mange forskellige danske naturtyper

og erfaring i at indsamle og analysere

prøvemateriale fra fx søer, vandløb,

havet, skove og marker, samt opnår

kendskab til miljølovgivning og offent-

lig miljøvurdering.

4


Kemi har - på den ene eller anden måde - betydning for det meste her i verden. Den mad vi spiser, den luft vi indånder, det tøj vi går i og alle de materialer, vi omgiver os med, har en kemisk sammensætning. Kemien bestemmer, hvordan maden smager, og hvor sund den er, hvor effektiv ilt-optagelsen i lungerne er og hvordan vores tøj og alle vores materialer kan forarbejdes og designes.

Med en specialisering i Kemi får du en bred uddannelse med fokus på kendskab til materialer, de molekyler, de er opbygget af, og deres intermo-lekylære vekselvirkninger.

Uddannelsen vil give dig de redska-ber, der kræves for at kunne designe nye stoffer og videreudvikle gamle. Et nyt molekyle eller materiale er dog sjældent interessant i sig selv, men oftest kun i kraft af dets vekselvirk-ning med andre stoffer og/eller orga-nismer. Med fokus på stoffers inter-molekylære vekselvirkninger giver uddannelsen dig et bredt fundament til løsning af en vifte af industrirele-vante problemer, såsom udvikling af nye polymere og uorganiske materi-aler, separationsteknikker og smarte molekyler til kontrolleret frigivelse af medikamenter.

Kemi

Christian Dannesboe,

Civilingeniør, Kemi

”På Aalborg Universitet bliver gruppe-

samarbejde sat i centrum. Man lærer

hurtigt, at opgaver og problemer let-

tere løses i en gruppe i stedet for indi-

viduelt. Arbejdsformen hjælper med

til at håndtere problemstillinger fra

flere vinkler og finde frem til løsninger,

man ikke nødvendigvis selv havde

tænkt på. På Kemiingeniørretningen

arbejdes med emner, der er rele-

vante i industrien. På 6. semester

udbydes alle projekter i samarbejde

med en virksomhed. Dette er med

til at bringe ens studium tæt på

erhvervslivet og de utallige jobmu-

ligheder, man får som civilingeniør

i Kemi. Som studerende på Kemi-,

Miljø- og Bioteknologiretningen har

du mulighed for at blive en del af

Kemishow. Kemishow tager rundt på

landets folkeskoler og gymnasier og

forklarer ved hjælp af små forsøg dele

af kemiens verden og hjælper til at

bringe kemien mere "ned på jorden".

Du kan bestille et kemishow på

www.kemishow.dk.

Peter A. L. Jacobsen,


"I mit afgangsprojekt samarbejdede

jeg med LEGO A/S om at udvikle en

bedre plastik.

For at nå dette mål benyttede jeg mig

af muligheden for at samarbejde med

andre dele af Aalborg Universitet og

indgik et tværfagligt samarbejde med

Institut for Produktion, da de havde

den nødvendige ekspertise.

Jeg valgte at skrive mit afgangspro-

jekt over 2 semestre (9. + 10. seme-

ster) for derved at kunne fordybe mig

i mit emne. Derved fik jeg også det

bedste samspil med mine samar-

bejdspartnere."

5


6

Er du interesseret i at være med til at udvikle nye teknologier, som gør det muligt at udnytte jordens ressour-cer bedst muligt, og uden at skabe miljøproblemer? Er du interesseret i at sikre et miljø der ikke er sund-hedsskadeligt for mennesker, udvikle alternative produkter til erstatning af miljøskadelige produkter, og vil du være med til at løse de miljøpro-blemer, som allerede påvirker os? Hvis dette lyder interessant, bør du overveje at læse til miljøingeniør på Aalborg Universitet.

StudietSom miljøingeniør får du mulighed for at beskæftige dig med både lokale og globale miljøproblemer. Miljøproblemer er normalt meget komplekse, og der kræves ofte en stor tværfaglig viden for at kunne beskrive og løse problemerne. Studiet er derfor meget tværfagligt og kombinerer kemi, fysik, og biologi til at løse og forebygge mange for-skellige miljøproblemer.

Du får mulighed for at arbejde med miljøproblemer knyttet til byer og industri men også mere upåvirke-de områder som vandløb, søer og havet. En del af studiet omhandler metoder, der bruges til at rydde op efter fortidens syndere, eksempel-vis rensning af kemikalieforurenet jord og grundvand, begrænsning af næringsstoffer i vandige områder, og fjernelse af miljøfremmede stoffer fra naturen. Du lærer også, hvordan man håndterer en pludselig opstået forureningssituation som fx forure-ning af badevand og drikkevand eller udslip af iltforbrugende stof til vandløb. Men lige så vigtigt får du gennem studiet til miljøingeniør den viden via teori, laboratorie- og feltar-bejde, der er nødvendig for at være med til at føre udviklingen i en mere bæredygtig retning, hvor man und-går, at skabe de typer forurenings-problemer, som dem vi nu kæmper med at få løst.

Miljø

Anders Byrdal,

Civilingeniør i Miljøteknik

”Miljøteknik er en spændende retning,

fordi man både har muligheden for at

arbejde med modellering, i laborato-

riet og i felten. Studiet er altså både

teoretisk og praktisk.

Gruppearbejdet på Aalborg Univer-

sitet betyder, at man får set proble-

merne fra flere vinkler, end hvis man

blot arbejdede alene. Det betyder

også, at der bliver et behageligt stu-

diemiljø, fordi man bliver socialt knyt-

tet til sine studiekammerater.”


Afslutning af uddannelseSom miljøingeniørstuderende på Aalborg Universitet kan du på den sidste del af uddannelsen specialise-re dig inden for forskellige områder (se tekstboks). Specialiseringerne fokuserer i forskelligt omfang på tekniske, sundheds-, resurse- og metodemæssige udfordringer i for-bindelse med undersøgelse og løs-ning af miljøproblemer. På den sidste del af uddannelsen vil du vil også få mulighed for at møde studerende fra andre lande i Europa, som i stigende grad vælger at tage en del af deres miljøuddannelse i Aalborg.

�

Miljø

Jan Høgh,

Civilingeniør i Miljøteknik

”Projektarbejdsformen på AAU giver

mulighed for at arbejde med nye teo-

rier og metoder og for at se den opnå-

ede viden anvendt i virkeligheden.

Uddannelsen giver mange mulig-

heder for at kombinere den teoreti-

ske viden med virkeligheden, idet de

fleste miljørelaterede problemer tager

sit udgangspunkt i felten.

At AAU er præget af samarbejde ses

ikke bare af det studierelaterede grup-

pearbejde, men også i forbindelse

med andre knap så studierelaterede

opgaver så som studiestart, arrange-

ring af fredagsbar eller fester.”

Mange muligheder

for specialisering

På miljøingeniør studiet har du på

den sidste del af uddannelsen mulig-

hed for at specialisere dig i forskellige

retninger som miljøteknik, aquatisk

teknologi, eller miljøbioteknologi. Ved

specialiseringen i miljøteknik kan du

vælge at fokusere på tekniske og

sundhedsmæssige problemstillinger

og løsninger, eksempelvis hvordan

man laver en drikkevandsforsyning

således, at der ikke kommer far-

lige kemikalier eller sygdomsfrem-

kaldende bakterier i drikkevandet,

eller hvordan man designer et klo-

aksystem eller et renseanlæg, der

sikrer at spildevandet ikke forurener

omgivelserne. Du kan også arbejde

med forebyggelse af jordforurening

og rensning af jord for sundheds-

skadelige kemikalier, eller hvordan

man håndtere affaldsprodukter fra

byer og landbruget. I aquatisk teknik

kan man specialisere sig i bæredygtig

udnyttelse af vores vandresurser som

vandløb og kystnære marine områder

enten som rekreative områder eller

som områder for produktion af fisk og

skaldyr. I miljøbioteknologi kan man

specialisere sig i emner, hvor man

udnytter de nye landvindinger, der

er sket inden for bioteknologien, til

at designe mere effektive biologiske

renseprocesser, miljøvenlige pro-

duktionsprocesser, og CO2 neutrale

energikilder.


Hvis du specialiserer dig i Bio- teknologi, kommer du til at arbejde på tværs af faggrænserne mellem biologi, kemi og ingeniørvidenskab. Du vil opnå et bredt kendskab til livets byggesten, specielt proteiner og DNA samt et indgående indblik i organismers biologi og molekylær-biologi. En lang række bioteknolo-giske produkter bliver i dag anvendt

til at løse en bred vifte af problemer på en effektiv og miljøvenlig måde, såsom anvendelsen af enzymer til forbedring af vaskepulver, tekstiler og fødevarer. Også den klassiske avl af planteafgrøder har nu om dage gavn af de moderne teknikker, gen-teknologiske analyser brugt til bl.a. at fremavle sygdoms- og tørkeresi-stente afgrøder med øget udbytte og formindsket brug af sprøjtemidler som resultat.

Uddannelsen i Bioteknologi vil give dig en bred vifte af kompetencer fra dyrkning af naturlige og gen-modificerede mikroorganismer og planter, over fremstilling af proteiner og andre biologiske molekyler, til anvendelse af avancerede teknikker til karakterisering af gener og pro-teiner og deres virkemåde. I løbet af Bioteknologiuddannelsen vil du blive i stand til at udvikle nye teknikker og produkter på baggrund af bakterier, svampe og planter.

8

Bioteknologi

Olav Sune Graverholt,

Civilingeniør i Bioteknologi

”Jeg har haft stor fornøjelse af stu-

dieformen på Aalborg Universitet, da

studiet indeholder en god cocktail af

teori, praktisk laboratoriearbejde og

gruppearbejde. Jeg valgte at spe-

cialisere mig inden for Bioteknologi

drevet af en naturlig interesse for

molekylærbiologi og fordi den udvik-

ling, der har været inden for feltet

de seneste år, har været enormt

spændende både med henblik på

arbejdspladser og teknologi. Rent

teknisk specialiserede jeg mig til at

arbejde med produktion og karakte-

risering af rekombinente proteiner i

bioreaktorer.

Nu er jeg ansat i en stilling som

mikrobiolog i en kvalitetsafdeling hos

Novo Nordisks nålefabrik i Hjørring,

som må siges at falde langt ved siden

af det, jeg har studeret de seneste fire

år på universitet. Jeg har fundet ud af,

at det største redskab, jeg havde med

fra Aalborg Universitet, er evnen til at

forholde sig kritisk til oplysninger og

problemstillinger og desuden hurtigt

at tilegne sig ny viden på et fremmed

område.”

Charlotte Mandrup Petersen,


“Jeg valgte Aalborg Universitet på

grund af den projekt- og gruppeorien-

terede undervisning, da jeg mener, at

den er meget lig det virkelige liv, hvor

man også skal kunne samarbejde.

Derudover er det rart at komme i

en gruppe allerede første studiedag,

så føler man sig ikke alene, især

når man, som jeg, kommer fra en

anden del af landet. Projektarbejdet

giver også gode muligheder for selv

at præge sit studium, fx ved at sam-

arbejde med virksomheder og deri-

gennem få et kendskab til erhvers-

livet. Civilingeniøruddannelsen i

Bioteknologi er sammensat af mange

forskellige kurser og projekter, og

det giver mulighed for at snuse til

flere områder inden for feltet, inden

man skriver sit speciale. Der er flere

jobmuligheder efter endt uddannelse.

Ingeniør-efternavnet åbner for mange

muligheder, så det er bare med at

gribe chancen.”


Har du lyst til at arbejde med moleky-ler, kemi, bioteknologi, mikroorganis-mer, cellekulturer og til at udvikle nye teknikker og præparater til diagnostik og behandling inden for sundheds-sektoren?

Vil du være med til at mindske udbre-delsen af:• Sukkersyge, blødersygdom,

immundeficiens og andre syg-domme, der skyldes mangel på et bestemt protein?

• Alzheimers, Parkinsons eller kogalskab, der skyldes fibrillering af proteiner?

• Infektioner af sygdomsfremkal-dende mikroorganismer?

• Kræftsygdomme, der skyldes fejl i aktiveringen af gener?

• Skader på væv og organer som følge af ulykker og uheld, fx sportsskader, virusangreb og autoimmunitet?

Med andre ord: vil du arbejde med fremtidens teknologier inden for områderne proteinterapi, genterapi og stamcelleterapi?

Dette kan du komme til at beskæftige dig med, hvis du vælger at læse til civilingeniør i Medicinsk Biotek- nologi. Uddannelsen er en 2-årig kandidatoverbygning på en bachelor inden for Kemi og Bioteknologi, men allerede efter 2. semester begynder du at have fag og skrive projek-ter inden for retningen Medicinsk Bioteknologi.

Specialiseringen i Medicinsk Biotek-nologi vil give dig et bredt fundament til at udvikle og medvirke til fremstil-ling af medicinske og farmakologiske produkter og præparater med fokus på nye behandlingsformer base-ret på protein-, gen- og celleterapi. Gennem studiet vil du desuden opnå et bredt kendskab til håndtering af molekyler, kemi, bioteknologi, mikro-organismer og cellekulturer, som vil gøre dig i stand til at udvikle nye teknikker og præparater til diagnostik og behandling inden for sundheds-sektoren.

Medicinsk Bioteknologi

9

Kim Bergkvist,


“Ingeniøruddannelsen inden for

Bioteknologi på AAU er baseret på

gruppearbejde, hvor gruppen skal

løse en problemstilling, som munder

ud i et projekt. Denne arbejdsform

minder om erhvervslivet og er derfor

med til at ruste dig til fremtidige job-

muligheder.

På Bioteknologi får du lov til at prøve

mange forskellige grene af genren.

Når du skal skrive speciale, er der

mulighed for at vælge mange interes-

seområder. Mit speciale var et sam-

arbejde mellem Aalborg Universitet

og Aalborg Sygehus og omhandlede

oprensning af peptider fra human

væv. Det var et interessant samar-

bejde, som både var spændende

og udfordrende, og som viste, hvor

alsidig uddannelsen er."


Vælger du en ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet, bliver du uddan-net som teknologisk problemløser. Du lærer lige fra starten af studiet, at ingeniører realiserer visioner og løser tekniske problemer til nytte for mennesker og deres omgivelser.

Igennem studiet lærer du både at arbejde selvstændigt og at sam-arbejde i projektgrupper. Gennem samarbejdet med andre studerende, projektsamarbejde med virksomhe-der og evt. gennem ophold ved et udenlandsk universitet får du et stort fagligt netværk og erfaring med inter-nationalt abejde. Kvalifikationer, som netop efterspørges af erhvervslivet.

Du lærer at løse problemer ved at kombinere teori og praksis og ved at kombinere teknisk og naturvi-denskabelig viden med viden om samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige forhold.

Du får et solidt kendskab til den nyeste viden, som du kan bruge til forbedring af eksisterende teknologi eller til nye, kreative løsninger.

Som ingeniør har du optimale mulig-heder for at bidrage til realisering af projekter overalt i verden.

JobmulighederDer er i stigende grad brug for per-soner med kemisk, bioteknologisk og miljøteknisk viden, som kan indgå i arbejdsgrupper, der løser kompli-cerede problemer på et bæredyg-tigt grundlag. Samfundet har brug

for mennesker, der kan kombinere nytænkning og dyb teoretisk indsigt for at nå praktiske løsninger. En uddannelse inden for Kemi, Miljø og Bioteknologi giver mange beskæf-tigelsesmuligheder i både ind- og udland.

Medicinalindustrien, plastindustrien og den kemiske industri ansætter mange ingeniører, ligeledes bliver levnedsmiddelvirksomhederne stør-re og mere internationale. Det vil betyde flere ingeniørjob til udvik-lingsopgaver, driftsopgaver og kon-trolfunktioner. Der ansættes endvide-re mange ingeniører til at planlægge, administrere og kontrollere miljø- og arbejdsmiljøforhold i rådgivende fir-maer og hos offentlige myndigheder.

Som civilingeniør i Kemi kan du bl.a. komme til at arbejde i den kemiske industri, i medicinalindustrien eller i olieindustrien. Du har også mulig-hed for beskæftigelse i fødevarein-dustrien, i et rådgivende ingeniør-firma eller i den offentlige forvaltning. Eksempler på arbejdsopgaver kunne være: Udvikling af nye materialer, optimering af kemisk produktion eller tilsyn med fødevarers kvalitet.

Som Bioteknologiingeniør eller Medicinsk Bioteknologiingeniør kan du bl.a. komme til at arbejde med produktion baseret på biologiske processer i den bioteknologiske og farmaceutiske industri. Du vil også kunne komme til at arbejde med forskning og udvikling eller med introduktion af bioteknologiske ana-

lyse- og produktionsmetoder i en eksisterende produktion. Desuden kan du komme til at varetage projekt-ledelse i forbindelse med udnyttelse og implementering af bioteknologi i industrien.

Som miljøingeniør fra Aalborg Universitet er der meget gode jobmu-ligheder både i offentligt og private regi. Du kan fx komme til at deltage i eller lede miljøprojekter i industrien, i det offentlige eller i rådgivende inge-niørfirmaer. Uddannelsen er også meget internationalt orienteret, så det er også muligt at få job i udlan-det.

Som du kan se, er der mange mulig-heder og kun fantasien sætter græn-ser for, hvad du kan komme til at beskæftige dig med som færdigud-dannet ingeniør.

At være ingeniør eller biolog

At være biolog

Biologiuddannelsen giver dig adgang

til en lang række jobmuligheder.

Uddannelsen giver undervisnings-

kompetence i biologi i gymnasiet, og

biologiuddannelsen kan kombineres

med en række andre uddannelser,

således du får netop den faglige

profil, du ønsker.

Som biolog kan du også få en række

forskellige myndighedsopgaver hos

miljømyndighederne i stat og kommu-

ner, eller du kan blive miljørådgiver

eller forsker på undervisningsinstitu-

tioner, i analyselaboratorier, offentlige

myndigheder og private virksomheder.

Biologiuddannelsens høje indhold af

praktisk laboratorie- og feltarbejde,

sammenholdt med den erfaring, du

opnår i at samarbejde med andre

mennesker gør, at du forholdsvis let

vil kunne træde ind i mange forskel-

ligartede sammenhænge i dit senere

arbejdsliv.

10


11

Studiet ved Aalborg Universitet er baseret på projektarbejde. På hvert semester passer kurserne til hinan-den, og de enkelte semestres mål-sætning giver en naturlig rækkefølge på studiet.

Hvert semester består af kurser og et projekt. Projektet udgør langt den største del af semestret og består af projektarbejde og projektenheds-kurser, der knytter sig til projektar-bejdet.

ProjektarbejdetFør starten af semestret laver under-viserne forslag til projekter, der sikrer, at de faglige studiemål kan indfries. På semestrets første dag vælger de studerende selv, hvilket projekt de vil arbejde med og danner herved projektgrupper. Grupperne består på de første semestre af 6-7 personer og på de mellemste semestre af 3-6 personer. Afgangsprojektet laves individuelt eller i grupper på 2-3 personer.

Hver gruppe får et grupperum, der er gruppens faste arbejdsplads på universitetet. Alle studerende har en personlig e-mail adresse og en post-boks i tilknytning til grupperummet.

Projekterne kan være meget forskel-lige, og i gruppen vælger I selv, hvor-dan I vil gribe projekterne an. På den måde kan du i meget høj grad forme indholdet i dit studium, men lærer stadig den grundlæggende teori.

Hver gruppe får tildelt en eller to vejledere blandt underviserne. Vej-lederne diskuterer projektarbejdets indhold og forløb med gruppen og hjælper derved gruppen på vej hen mod et godt projekt.

Projektet optager omkring halvdelen af din tid på semestret, og du benyt-ter det, du har lært i projektenheds-kurserne til at lave undersøgelser og forsøg. Ved at sammenknytte teori og praktisk anvendelse i projektet får du den bedst mulige indsigt i det faglige stof, der undervises i. Projektet munder ud i en rapport, der skrives i de sidste uger af pro-jektperioden.

Gennem spørgsmål og diskussion ved eksamen findes hver enkelt stu-derendes faglige niveau og der gives individuelle karakterer.

ProjektenhedskurserPå alle semestre undtaget det sid-ste findes der kurser, som indgår i projektet. På Bioteknologi, Kemi og Miljøingeniørstudierne er de grundlæggende fag placeret på 3.-6. semester. Det er fag omhandlende forskellige former for kemi, mikrobio-logi, analytisk kemi og procesteknik.

Undervisningen i disse fag er hoved-sageligt koncentreret i starten af semestret. Typisk afvikles kurserne som lektioner i fire timers blokke med forelæsninger, diskussion og opgaveregning.

Opgaveregning foregår i grupperum-mene, hvor underviseren er til stede og svarer på spørgsmål og hjælper med opgaverne.

Kurserne er starten på semestrets læring. Du lærer fagsproget at kende og får en grundlæggende forståelse af de fag, du skal bruge i dit projekt-arbejde.

StudieenhedskurserEn række fag som fx matematik og biokemi kaldes studieenhedskur-ser, fordi indholdet er nødvendigt for arbejdet gennem hele studiet. Undervisningen består af forelæsnin-ger og efterfølgende opgaveregning i grupperummene. Hvert studieen-hedskursus har selvstændig skriftlig eller mundtlig eksamen.

Studieform


VærkstedskurserMeget arbejde foregår i laboratorier, og det er derfor vigtigt, at du kan anvende instrumenter, apparatur og kemikalier på forsvarlig vis. I et værkstedskursus arbejder du hele dagen med øvelser i laboratoriet. Dette giver dig den grundlæggende viden om instrumenter og teknik-ker. Den dybtgående viden får du gennem det laboratoriearbejde, som indgår i dit projekt.

MiniprojekterEt miniprojekt er et lille projekt, som varer nogle få uger af semestret. Formålet med et miniprojekt er at anvende en del af pensum på et mindre problem som et selvstændigt projektarbejde. Miniprojekter anven-des på de semestre, hvor der indgår fag, som kan opleves som abstrakte og dermed svære at få inkorporeret i projektet.

StudiekredseStudiekredse kan anvendes i ste-det for forelæsninger på de senere semestre, hvor holdene er små. I en studiekreds forbereder de stude-rende sig hjemme og mødes derefter for at diskutere eventuelle problemer i opgaverne. Underviserens indsats er begrænset til at hjælpe med valg af lærebog og deltagelse i diskus-sionerne.

StudiemiljøDer er ca. 60 studerende, som hvert år efter Basisåret vælger at læse på Bioteknologi, Kemi og Miljøingeniør-uddannselsene i Aalborg. Lidt over halvdelen af de studerende er piger.

Aalborg Universitet har samarbejds-aftaler med over 100 universiteter i forskellige lande, og du kan vælge at læse et af dine sidste semestre ved et af disse universiteter.

At læse i AalborgI Aalborg er uddannelserne i Medicinsk Bioteknologi, Bioteknologi, Kemi, Aquatisk Teknologi, Biologi, Miljøbio- teknologi og Miljøteknik place-ret på et område, som ligger på Sohngaardsholmsvej midt mellem Aalborg Øst og Aalborg Centrum. Du møder gennem uddannelsen de fle-ste af forskerne på stedet, og på de senere semestre får du adgang til at arbejde i forskningslaboratorierne sammen med de professionelle for-skere.

Fredag eftermiddag åbner O'Sohn Baren, hvor de studerende og deres gæster mødes til en billig fadøl og hyggeligt samvær. Hvert år holdes tre store fester for alle studerende, heriblandt en introduktionsfest for de nye studerende på 3. semester.

Aalborg har et meget veludviklet stu-diemiljø, som de ca. 14.000 stude-rende ved Aalborg Universitet i høj grad bidrager til. Studenterhuset, der er placeret i Aalborgs centrum, dan-ner også ramme for mange forskellige aktiviteter.

Studieform

1�

Mette Gade Heller,


”Jeg har læst Bioteknologi på Aalborg

Universitet fra 1998-2003, hvorefter

jeg blev ansat som produktions-

ingeniør (oprensning af det aktive pro-

tein i blødermedicinen NovoSeven®)

hos Novo Nordisk A/S fra januar 2004.

Uddannelsen på Aalborg Universitet

har givet mig et godt fundament til at

bestride min nuværende stilling. I det

daglige er jeg i kontakt med mange

mennesker, hvorfor det er vigtigt at

kunne kommunikere med mennesker,

som har forskellige interesser i virk-

somheden. I den forbindelse har jeg

haft stort udbytte af gruppearbejdet

på Aalborg Universitet, hvor man i

høj grad lærer at lytte og drage fordel

af andres stærke sider. Ydermere er

den faglige del af uddannelsen godt

tilpasset den farmaceutiske industri,

hvor jeg beskæftiger mig med alt

lige fra gensplejsende mammale cel-

lelinier over proteinkemi til kemiske

enhedsoperationer.”


13

Med 14.000 studerende er Aalborg en efter danske forhold stor univer- sitetsby, der har mange tilbud inden for musik, film, teater, kunst, sport samt aften- og natteliv. Aalborg har således de fleste af storbyens for-dele, men er samtidig nem og over-skuelig at bo og finde rundt i.

StudenterhusetAalborg har et Studenterhus, hvor du kan møde andre studerende under sjove og hyggelige forhold.I Studenterhuset finder du en bred vifte af aktiviteter og tilbud, som alle har det til fælles, at de er lavet af studerende for studerende. Selvom huset udadtil ser ud som en tilfældig bar, café eller et tilfældigt musiksted i Aalborg, er huset indvendigt noget helt specielt. Huset er nemlig ene og alene styret af studerende!

StudenterradioenAalborg har sin egen studenterradio. Hver morgen mellem kl. 7:30-9:00 og igen kl. 22:30-00:00 sender de første klasses radio fra Studenterhuset. Ud over at sende musik og interviews, annonceres diverse relevante infor-mationer for studerende. Studenter-radioens formål er at sende radio lavet af studerende til studerende. Du kan læse meget mere om radioen her: www.studentradio.dk

StudentersamfundetStudentersamfundet blev dannet i 1991, fordi det på Aalborg Universitet er vigtigt, at de studerendes stemme bliver hørt. Studentersamfundet er en paraplyorganisation for en række studenterorganisationer, hvor de studerende er aktive. Desuden har Studentersamfundet været en aktiv støtte i forbindelse med oprettelsen af Danmarks første webportal for stu-derende: www.studenternet.aau.dk

Kultur og naturDu finder hele tre fredagscafeer på universitetet, hvor du kan møde studerende fra andre fag. Der er et bredt udbud af musiksteder, der udbyder alle musikgenrer. Du finder teatre - både mainstream og under-grund - caféer, restauranter og mas-ser af diskoteker, bl.a. i den berømte Jomfru Ane Gade. I maj afholdes der hvert år Karneval i Aalborg med op mod 25.000 deltagere og fest i hele byen.

Shoppingmulighederne er i top og det samme er udbudet af sportsak-tiviteter. Glem heller ikke at Aalborg blot ligger en halvtimes kørsel fra de flotteste hvide sandstrande, der findes i Danmark.

Se flere informationer på www.by-info.dk, www.aalborg.dk og www.karnevaliaalbog.dk

Godt at bo godtSammenlignet med andre danske universitetsbyer er Aalborg i den bed-ste ende med hensyn til boligtilbud. Aalborg har en ”tag over hovedet garanti”. Det betyder, at hvis du ikke har et sted at bo, når du starter på universitetet, så garanterer Aalborg Kommune dig tag over hovedet, ind-til du selv finder en bolig, fx gennem www.AKU-aalborg.dk. Vi glæder os til at se dig i AALBORG!

Aalborg som studieby


14

Studiets opbygning - Kemi, Miljø og Bioteknologiingeniør

10. semester9. semester8. semester

7. semester

6.-7. semeter

6. semester

5. semester

4. semester3. semester2. semester 1. semester

DIP

LOM

InG

en

Iør

Byers vand- og stofafstrømning Procesteknik II Kemiske enheds-operationer

Kemisk og Biologisk analyse

Kemiske og Biologiske systemer

Basisår

Drikkevand - miljø, sundhed og teknik

Procesteknik I Reaktor- og procesteknik

Kemisk reaktionsteknik

Aq

UA

tIS

K t

eK

nO

LOG

I

MIL

Jøte

Kn

IK

MIL

JøB

IOte

Kn

OLO

GI

DIP

LOM

InG

en

Iør

BIO

teK

nO

LOG

I

Me

DIC

InS

K B

IOte

Kn

OLO

GI

DIP

LOM

InG

en

Iør

Ke

MI

Diplomingeniøruddannelsen tager 3½ år og består af Basisåret, fællesforlø-bet, en specialisering og et afgangs-projekt.

Civilingeniøruddannelsen er opbyg-get af en 3-årig bacherloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Uddannelsen består af Basisåret, fællesforløbet og en specialisering, et praktikophold, og et afgangspro-jekt. Den lønnede praktik afholdes ved en relevant virksomhed.

Basisåret er fælles for alle teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. Fællesforløbet er fælles for diplom- og civilingeniøruddannelserne.

BasisåretBasisåret består af de to første semestre. Her lærer du at arbej-de problemorienteret, du lærer at opstille og nå mål for projektarbejdet og du lærer, hvordan man systema-tisk analyserer og løser problemer. Du lærer, hvordan man inddrager lærebogsviden, forskningsresultater, laboratorieforsøg, målinger samt kendskab til lovgivning og samfunds-forhold.

Du laver tre forskellige projekter, og du kan selv vælge, hvorvidt du vil arbejde med forskellige proble-mer inden for kemi, bioteknologi og miljø.

Der er brede rammer for valget af projektemne, og der lægges stor vægt på, at gruppen kan formulere problemet klart, at problemet ana-lyseres, at arbejdsmetoder og rap-portering er relevant, og at den fore- slåede løsning vurderes korrekt.

FællesforløbetFællesforløbet udgør 3.-4. seme-ster på bacherloruddannelsen. På 3. semester får du forståelse for de grundlæggende kemiske og biologi-ske processer, der udnyttes i kemisk og bioteknologisk produktion og i miljømæssige sammenhænge.

På 4. semester bliver du fortrolig med analyseteknik og analyseme-toder. Du lærer at vurdere stoffer og de processer, som stofferne indgår i, samt at tilrettelægge forsøg og vælge den optimale analysemetode. Du gennemfører analyserne og ud fra resultaterne lærer du at forholde dig kritisk til analysedata og deres anvendelse.

Vælger du at fortsætte på Kemi, Medicinsk Bioteknologi eller Biotek-nologi, vil du bruge 5. semester på at lære om procesteknik, altså hvordan du kan få din viden om kemiske og mikrobiologiske processer gjort praktisk anvendelig i produktions- og miljømæssig sammenhæng. Du lærer, hvad det er for procestyper, der anvendes, og hvordan de bliver styret, reguleret og overvåget.

På 5. semester for Miljøteknik, Miljøbioteknologi og Aquatisk Tekno-logi arbejdes med drikkevandsforsy-ning, -rensning og distribution.

På alle semestre tager projektet udgangspunkt i et tema. Ud over de enkelte fag kommer du i alle projekter til at arbejde med teori, beregninger og forsøg. Virksomhedsbesøg, felt-undersøgelser og laboratoriearbejde indgår i større eller mindre grad.

Praktik Praktik Praktik


DiplomingeniørDiplomingeniøruddannelsen er nor-meret til 3½ år. Det er den mest praktisk anlagte ingeniøruddannelse, hvor du i løbet af 6. og 7. semester skal i praktik hos en virksomhed. Du får dermed mulighed for at anvende din viden til løsning af et praktisk problem i en virksomhed og får sam-tidig erfaring med, hvordan arbejdet fungerer der.

Virksomheden kan fx være en dansk eller udenlandsk producent af læge-midler, kemikalier eller levnedsmid-ler. Det kan være et laboratorium, der foretager kemiske, biologiske eller miljøtekniske undersøgelser. Kort sagt et sted hvor man ansætter ingeniører.

Som diplomingeniør kan du spe-cialisere dig inden for Bioteknologi, Kemi og Miljøteknik.

CivilingeniørCivilingeniøruddannelsen er opbyg-get af en 3-årig bacherloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. I løbet af Basisåret og fællesforlø-bet får du en bred viden om, hvor-dan ingeniører bruger kemi, biologi, matematik og andre grundfag til at løse problemer. Derefter skal du beslutte, hvilken af civilingeniørspe-cialiseringerne, Medicinsk Biotekno- logi, Bioteknologi, Kemi, Aquatisk Teknologi, Miljøbioteknologi eller Miljøteknik, du vil vælge.

På studiets sidste to semestre kan du fordybe dig inden for et bestemt forskningsområde. Du kan skrive projekter inden for to forskellige forskningsområder eller du kan lave udviklingsprojekter i samarbejde med en virksomhed. Du kan også tage på et studieophold i udlandet noget af tiden. Valget er dit.

Bachelor, Diplom- eller Civilingeniør

ronnie nielsen,


“Jeg valgte at lave mit afgangsprojekt

i Beijing for at kombinere udlandser-

faring med uddannelse. Jeg vil gerne

arbejde i udlandet, når jeg afslutter

min uddannelse. Derfor var det natur-

ligt for mig at få erfaringer i udlandet,

så jeg ved, hvad jeg kan vente mig af

mit fremtidige arbejde. Jeg valgte at

tage til Kina for at opleve en anden

kultur og få førstehånds erfaringer

med et land, der gennemgår en utro-

lig vækst.

Jeg fik en fantastisk oplevelse derov-

re og kom hjem med flere erfaringer

og oplevelser, end jeg havde ventet.

Jeg føler mig langt bedre rustet til at

møde nye udfordringer i fremtiden.

Jeg kan anbefale at tage et udlands-

ophold som en del af uddannelsen.

Det er en oplevelse for livet.”

15


BacheloruddannelsenBacheloruddannelsen i Biologi udgø-res af seks semestre, som alle inde-holder både projektarbejde og kur-susundervisning i form af forelæsnin-ger og opgaveregning. Emnerne for projektarbejdet vælges af de stude-rende inden for et overordnet tema, som passer sammen med kursus-undervisningen. Bachelorprojektet skrives på 6. semester.

Med bacheloruddannelsen i Biologi vil du opnå indsigt i de centrale biologiske områder, og derved blive i stand til at i samarbejde med andre faggrupper herunder at assistere ved rådgivnings-, vejlednings- og kon-trolfunktioner i virksomheder, ana-lyselaboratorier og offentlige myn-digheder inden for det biologiske fagområde.

KandidatuddannelsenKandidatuddannelsen i Biologi udgø-res af fire semestre, hvoraf de sid-ste to er afsat til specialeprojektet. Specialeprojektet skal være af eks-perimentel karakter, vælges frit efter egen interesse og er typisk relateret til igangværende forskningsaktivite-ter ved Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi. Specialeprojektet kan også gennemføres i samarbejde med den offentlige miljøadmini-stration, private virksomheder eller andre danske eller udenlandske forskningsinstitutioner.

Med kandidatuddannelsen i Biologi får du en dybdegående forståelse af biologiske systemer og proces-ser, og under specialet lærer du kritisk at planlægge, tilrettelægge, realisere og afrapportere et biolo-gisk projekt. Kandidatuddannelsen i Biologi giver dig kompetence til at undervise i biologi på de gymnasiale uddannelser, der gør dig i stand til i samarbejde med andre faggrupper at varetage ledelses-, rådgivnings- og myndighedsopgaver i offentlige og private virksomheder. Du vil også kunne varetage forsknings-, over-vågnings- og analysemæssige opga-ver inde for det biologiske område. Kandidatuddannelsen kvalificerer desuden til Ph.d. uddannelser i bio-logi og beslægtede områder.

16

Studiets opbygning - Biologi

tilvalgsfag i Biologi

Bachelor- og kandidatuddannelserne

i Biologi kan følges som etfags- eller

tofags-uddannelser, og du kan kom-

binere biologiuddannelsen med de

fleste andre uddannelser fra dan-

ske eller udenlandske universiteter.

Når du læser biologi som tilvalgs-

fag, bliver du introduceret til biologi-

ens hovedområder fx mikrobiologi,

biokemi, molekylærbiologi, genetik,

plantebiologi, zoologi og økologi, og

sideløbende undervises du i natur-

videnskabelige grundfag som kemi,

matematik, statistik og bioinformatik.

Undervisningen er en kombination af

teoretisk undervisning og selvstæn-

dige projekter i laboratoriet og i felten

inden for bl.a. økologi, mikrobiologi og

molekylærbiologi. Når du har afsluttet

din tilvalgsfagsuddannelse i Biologi,

vil du bl.a. have undervisningskom-

petence inden for de gymnasiale bio-

logiuddannelser.


1�

10. semester Speciale

9. semester Speciale

8. semester Samfund og miljø *

�. semester Biologi og modeller *

6. semester Akvatisk miljøbiologi

5. semester Celle- og Molekylærbiologi #

4. semester økologi og botanik #*

3. semester Biologiske systemer #*

�. semesterBasisår

1. semester

# tilvalgsfag* etfags- og tofagsuddannelse

Semestertemaer på Biologistudiet


18

For at blive optaget på biologi eller ingeniøruddannelserne skal du i din adgangsgivende eksamen fra stx, htx, hhx, hf, adgangskursus til inge-niøruddannelserne, studenterkursus eller som supplerende kurser til din adgangsgivende eksamen have:

Matematik på A-niveauFysik på B-niveauKemi på B-niveauDansk på A-niveauEngelsk på B-niveau

Er du i tvivl, om du kan få direk-te adgang til biologi eller ingeni-øruddannelserne i Kemi, Miljø og Bioteknologi. Besøg da adgangstjekker.aau.dk.

Hvis du ikke opfylder adgangskra-vene, kan du kontakte Studievej- ledningen, som bl.a. kan vejlede dig i supplering af enkelte fag eller sende information om adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Adgangskrav


Info

19

Generelle spørgsmål om optagelse, SU og andet rettes til:

Den centrale StudievejledningAalborg UniversitetFredrik Bajers Vej 59220 Aalborg Øtlf. 9940 9440 e-mail: [email protected]Åbent: Hverdage kl. 12-15

Spørgsmål om uddannelserne rettes til: Studievejledningen for Kemi, Miljø, Bioteknologi og BiologiAalborg UniversitetSohngårdsholmsvej 57, lokale C-1069000 Aalborgtlf. 9940 8534e-mail: [email protected]

Du kan læse mere om universitetet og studiet på:

www.aau.dk eller www.AAuni.dk Basisåret på www.tnb.aau.dk

Læs mere om studierne på:www.studieguide.aau.dk

Du er altid velkommen til at kontakte studievejled-ningen med spørgsmål eller for at aftale et besøg på uddannelsen.

Vil du vide mere om Aalborg som studieby, studiet, projektarbejdet, Basisåret, SU, bolig m.v., er du velkommen til at kontakte vores Studievejledninger.



Documents

Biologi, Kemi, Miljø og Bioteknologi - files.portal.aau.dkfiles.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/i18/ksn/~/pub... · Biologi og kemi hænger nøje sammen og danner