Bosted NYT 21

#21november 2008

Årets Bosted Temadag:

Populært med spørgetid hos konsulenterne

Årets Bosted Temadag:

Populært med spørgetid hos konsulenterne

Årets Bosted Temadag:Årets Bosted Temadag:

Populært med spørgetid Populært med spørgetid 8

8

Version 3.18:Bosted opdatering

Minibo Frederiksberg: Det betaler sig!

Årets MellemlederkonferenceFremtidens potentielle ledere overrasker

Version Bosted opdateringBosted opdatering

4

Minibo Frederiksberg: Det betaler sig!Det betaler sig!

12

Årets MellemlederkonferenceFremtidens potentielle Fremtidens potentielle ledere overrasker

16

bostednyt.dk

Vi har målt kundetilfredsheden

2 bostednyt · #21 2008

Velkommen

BostedNYT

BostedNYT er et magasin, som

udgives af Team Online A/S.

Magasinet har som formål at

holde ledelse og medarbejdere

på de sociale tilbud løbende

orienteret om mulighederne for

digitalisering og kommunikation

i den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktør

Direktør Michael Sandal

Redaktion

Katja Broholm og Per Roholt

Tekst Bureau4 og Team Online

Layout Daniel E. Hansen

Tryk Elbo Grafi sk A/S

Foto Mikkel & Thomas

BostedNYT udkommer 6 gange

om året i et oplag på 6.500

eksemplarer. Eftertryk er tilladt

med kildeangivelse.

BostedNYT er gratis og kan

rekvireres ved henvendelse til

[email protected]

Magasinet kan desuden læses og

downloades på www.bostednyt.dk

Team Online A/S

Edisonsvej 2

5000 Odense C

Telefon 66 17 73 13

Fax 66 17 73 18

E-mail [email protected]

Web www.TeamOnline.dk

To velbesøgte begivenheder fra vores egen verden, Social IT-

konferencen og Bosted Temadag på Syddansk Universitet,

satte i slutningen af september nationalt fokus på behovet

for digitalisering af den sociale sektor og Bosted Systemet.

Social IT konferencen blev et lærerigt møde mellem alle

områdets aktører med repræsentanter for Servicestyrelsen,

universitets- og forskningsverdenen, medarbejdere på de

sociale tilbud, de kommunale og regionale forvaltninger

samt teknologileverandører. Resultatet blev utvivlsomt større

gensidig viden om feltet og nye samarbejdsrelationer. I

forlængelse af konferencen afholdt vi Bosted Temadag, hvor

brugerne endnu engang kom med mange gode forslag til den

fremtidige udvikling af Bosted Systemet. Efter temadagen fi k

vi en mail fra en af vores brugere, der blandt andet skrev:

”Det var virkelig en god oplevelse som bruger af Bosted

Systemet at være på temadagen på SDU (…) I bliver nødt til

at markedsføre jer som andre IT-fi rmaer, men det var rigtig

rart at mærke, at de værdier, I skriver, at I arbejder ud fra,

er troværdige. Jeg tænker især på et af jeres værdisæt, som

hedder, at I vil forme produkterne med empati og respekt

ud fra kundernes behov. Man kan mærke, at I ved, hvad det

handler om i praksis, at I er tæt på den socialpædagogiske

verden. Det er I selvfølgelig qua den måde, fi rmaet er startet

på. Det er fl ot, at I har kunnet bevare det, trods I er vokset

jer større som virksomhed. Som jeg ser det, vil det være

noget af det vigtigste at bevare, når I nu vokser jer endnu

større.“

Naturligvis varmer det at få sådan en mail. Og budskabet

har en vigtig pointe: Vi ved godt, at vi I Team Online hele

tiden udvikler nye moduler og funktionaliteter, der skal

opfylde tidens behov. Det gælder f.eks. APV-modulet til

håndtering af arbejdsmiljøet. Men vi ved også godt, at vi har

en konstant forpligtigelse til fortsat udvikling og forbedring

af det eksisterende system. I et system som Bosted Systemet

vil der altid være plads til forbedringer på områder, der

for os kan virke små i forhold til det store billede og de

højtfl yvende visioner. Men det er naturligvis helt berettiget

– noget der fylder meget i hverdagen for den enkelte bruger

af Bosted Systemet. Derfor er vi meget opmærksomme på

hele tiden at holde balancen mellem en fortsat udvikling

og en optimering af systemet. En af metoderne er den

tætte dialog med brugerne som f.eks. på Bosted Temadag

og en velfungerende helpdesk, ligesom vi arbejder med

planer om at udvikle et koncept for serviceeftersyn, hvor de

enkelte tilbud eller fl ere tilbud kan gå sammen om at få

set deres system og brugen af systemet efter i sømmene af

en konsulent, der kan hjælpe brugerne med at optimere og

udvide de enkelte tilbuds anvendelse af systemet.

– God fornøjelse med magasinet.

Dette nummer

3bostednyt · #21 2008

4 Version 3.18:Bosted Systemets opdatering

6 Brugerdreven innovation:Brugerne er fulde af gode ideer

8 Årets Bosted Temadag

12 Det store regnestykke:Det betaler sig!

14 Socialpædagogen og professorenPraksis og teori mødtes på Social IT konferencen

16 Årets Mellemlederkonference:Værdighed og ligeværd på dagsordenen

18 Strategien hedderEmployer Branding

19 KU 2008:Ni ud af 10 brugere anbefaler Bosted Systemet

Indhold NOVEMBER 2008

6 bostednyt · #21 2008 7bostednyt · #21 2008

BRUGERNES INPUT TIL HELPDESKBRUGERNES INPUT TIL HELPDESK

6

8

12

16

Fra tanke til kildekodeHvad sker der, når brugernes ønsker registreres i Team Onlines helpdesk-

system? Vi har fulgt ideernes vej gennem maskinrummet.

Populært med spørgetid hos konsulenterne Kursuskatalogerne blev rippet på

årets Bosted Temadag i takt med, at

de ivrige og spørgelystne deltagere fi k

bedre styr på brugen af systemet.

RegnestykketPå trods af en årlig merudgift på fl ere tusinde

kroner med anskaffelsen af Bosted Systemet,

betaler investeringen sig. Det er personalegruppen

enige om på døgntilbuddet Minibo.

Handicappede og ITMulighederne for at inddrage borgerne

bedre var et gennemgående tema

på Mellemlederkonferencen.

Pensionat Kamager gav eksempler

på øget brugerindfl ydelse ved hjælp

af IT-programmet Media Mixer.


oPdatering

De tre årlige opdateringer af systemet er med til at sikre, at systemet fortsat matcher brugernes stadigt

voksende krav og forventninger til funktionalitet og brugervenlighed. Indholdet i opdateringen 3.18

omfatter store forbedringer i medicinmodulet bl.a. indberetningsskemaer til Sundhedsstyrelsen og

skemaer til medicininstruks samt til registrering af fejl og utilsigtede hændelser ved medicin.

Vores kundetilfredshedsundersøgelse gjorde os opmærksomme på, at kun ganske få bruger vores

quickguides. Det ønsker vi at lave om på, og derfor har vi nu samlet den seneste featureguide samt de

mest efterspurgte guides og vejledninger til Bosted i knappen ”Community”, der fi ndes i værktøjslinien

overalt i Bosted Systemet.

Version 3.18Bosted Systemets opdatering

MedicininstruksFørste gang en medarbejder skal arbejde med medicinhånd terings-

modulet skal vedkommende godkende tilbuddets gældende medic in-

instruks. Ved ændringer i medicininstruksen bliver medarbejderen gjort

opmærksom på dette og skal godkende den nye.

Registrering af utilsigtede hændelserRegistrering af fejl og utilsigtede hændelser ved medicin fungerer som

et spørgeskema, der udfyldes af den enkelte medarbejder, hvorefter

Bosted Systemet automatisk sender en mail f.eks. til:

Beboerens kontaktperson•

Beboerens medicinkontaktperson•

Afdelingslederen på den afdeling, hvor beboeren er indskrevet•

Afdelingsleder på den afdeling, hvor medarbejderen er ansat•

Medarbejderen som er den organisatoriske øverste leder •

Dagbog/Journalnotat oprettes automatisk, og skemaet bliver automatisk

gemt i borgerens dokumenter. Der er mulighed for at søge på typen

Utilsigtede hændelser i dagbog/journalnotat.

Bosted Systemet opretter et standardskema, der opfylder de doku-

mentationskrav embedslægen stiller. Der er automatisk oprettet nogle

standardspørgsmål, som altid skal besvares, når et skema udfyldes. Du

kan tilføje spørgsmål efter behov, men det er ikke muligt at redigere i de

standardspørgsmål, der generes automatisk.

MedicinudskrifterMedicinudskrifter er blevet samlet i én knap under borgerens stamkort

| medicin.

Når du klikker på Medicin udskrifter, får du et nyt vindue, hvor du

vælger den udskrift, du skal bruge.

Indberetning til Sundhedsstyrelsen (SIB)Nu understøtter Bosted Systemet indberetninger til Sundhedsstyrelsens

register over stofmisbrugere i behandling (SIB). Ved brug af ydelser kan

du automatisk få indberettet borgerens behandlingsforløb.

Det gøres på den måde, at du redigerer en ydelse, tilvælger Skal

anvendes til SIB-indberetning og udfylder de felter, der kommer frem.

Indberetningerne laves i Indberetninger under Genveje.

Forbedringer til medicinmodul

Når en medarbejder skal arbejde med

medicinhåndteringsmodulet skal vedkommende

godkende tilbuddets gældende medicininstruks

Når en medarbejder skal arbejde med

medicinhåndteringsmodulet skal vedkommende

godkende tilbuddets

Forbedringer til medicinmodul

Version 4.0 skal fremtidssikre

Team Onlines systemudviklere er, sideløbende med de faste opdateringer af Bosted Systemet, i fuld

gang med et internt udviklingsarbejde under kodeordet Projekt Atlas. Altas er navnet på en helt ny

version 4.0 af Bosted Systemet, som skal være med til at sikre, at virksomhedens system også fremover

er på højde med den teknologiske udvikling. Kravene til teknologisk platform har ændret sig markant

siden de første koder blev skrevet til Bosted Systemet. Derfor har Team Onlines udviklere siden foråret

2008, med udviklingschef Rune Møller Andersen i spidsen, afprøvet forskellige teknologier.

– Vi har virkelig vendt hver en sten og vurderet på de mange tekniske muligheder, der fi ndes i dag, så

vi er sikre på, at vi har fundet den teknologiske platform, som skal bære os igennem i de næste mange

år. I dag er leveringen af en IT-løsning jo mere end blot et spørgsmål om ren funktionalitet. Vi skal være

på forkant med udviklingen og kunne matche andre leverandørers teknologivalg, siger Rune Møller

Andersen, Team Online.


oPdatering

CommunityUnder knappen Community, der fi ndes i værktøjslinien overalt i Bosted

Systemet, er der nu mulighed for at fi nde den seneste featureguide samt

de mest efterspurgte guides og vejledninger til Bosted. Der vil således

være mulighed for at fi nde svaret på de eventuelle spørgsmål, der måtte

være i forbindelse med Bosted Systemet.

Ændringer i dagbog i konfi gurationenHvis du har rettighed til at gå i Bosted Systemets konfi guration, kan

standardskabeloner til dagbog nu redigeres, så du kan udfylde standard-

tekst og hjælpetekst. Du kan vælge, hvilken dagbogsskabelon, der skal

komme frem, når du vælger dagbog på f.eks. borger, afdeling, aktivitet

eller delmål.

Mulighed for at fravælge opgaver på inaktive ydelsespakkerHvis du har rettighed til at gå i Bosted Systemets konfi guration, er det

nu muligt at vælge, hvorvidt der automatisk skal oprettes en opgave på

ydelsespakker, der ikke er aktiviteter på.

Forbedret advisPassive ansatte modtager ikke længere advis. Hvis den ansatte •

gøres aktiv igen, kan vedkommende modtage advis igen.

Under • Ansat stamkort er navnene under ind- og udbakke sorteret i

alfabetisk rækkefølge.

NavneændringerStamkortet for borgere, som er indskrevet under § 110, har fået et •

faneblad, som hedder Konti. Det erstatter fanebladet Løn.

Løn optræder i nogle systemer i sprogvarianterne: Lommepenge/

borgerløn/beboerløn.

Under genveje • Borgerløn er knappen Månedsregnskab ændret til

Månedsseddel.

Øvrige forbedringerØvrige forbedringer

Registrering af fejl og utilsigtede hændelser ved medicin fungerer som et spørgeskema, der udfyldes af medarbejderen


BrUgernes inPUt til HelPdesk

Brugerdreven innovation:

Brugerne er fulde af gode ideerBosted Systemets brugere er fulde af gode ideer. Ja, faktisk er de ofte så kreative, at udviklingschef i Team Online, Rune Møller Andersen, af og til mister pusten, når de mange gode ideer skal omsættes til virkelighed.

Hvordan kunden foklarede sin ide

Hvordan programmøren skrev koden

Hvad kunden i virkeligheden havde brug for

Bosted Systemets brugere er fulde af gode

ideer. Ja, faktisk er de ofte så kreative, at

udviklingschef, Rune Møller Andersen, Team

Online, af og til mister pusten, når de mange

gode ideer skal omsættes til virkelighed.

– Vi får løbende mange gode forslag og ønsker

fra brugerne. Tag bare Bosted Temadag, hvor

brugerne nærmest sprudler med nye ideer til,

hvordan vi kan udvikle systemet, siger udvik-

lingschef, Rune Møller Andersen.

Store og små ønskerDe mange forslag til systemet fra såvel brugere

som administratorer fordeler sig inden for alle

moduler og spænder lige fra ønsket om små

ændringer af oversigten på et skærmbillede

til helt nye moduler. Det kan være ønsker om

ændrede rettigheder på dokument strukturen,

træk&slip-funktionalitet i startsideindstillin-

gen, en altid tilgængelig logud-knap eller et

modul til håndtering af arbejdspladsvurderin-

ger.

– Alle ideerne er i princippet både gode og

velbegrundede, så derfor er kunsten hele tiden


BrUgernes inPUt til HelPdesk

Fra tanke til kildekodeHelpdesk-ønske #3052 blev registreret af konsulent Annie Jannsen på vegne af Børn og

Unge Centret Engvejen i Juelsminde, der er et døgn- og afl astningstilbud under Region

Midtjylland for børn og unge børn med diagnoser som f.eks. autisme og Downs Syndrom.

Ligesom alle andre ønsker registres det enkelte ønske ud fra, hvilket modul eller komponent

det drejer sig om samt vigtighed og anslået omfang af opgaven.

– Engvejen ønsker, at man skal kunne vælge at sortere meddelelserne i ind- og udbakken

i Advis i alfabetisk rækkefølge, og det er da både rimeligt og konkret, skrev Annie den 25.

august 2008 klokken 13.54.

Dagen efter tog driftsansvarlig Bo Frydkjær Jørgensen, der selv er programmør, fat i

opgaven, og den 26. august klokken 15.39 var ændringen gennemført. Løsningen blev

derefter testet den 27. august af konsulent Pia Quvang Alsløw Nielsen, der klokken 11.15

kunne notere i loggen, at løsningen nu er klar til at blive en del af opdateringen af Bosted

Systemet version 3.18.

For Bo Frydkjær Jørgensen er det et godt eksempel på arbejdsgangen:– Når et ønske er registreret i vores helpdesk, går vi ind og ser på, om det kan lade sig gøre at

efterkomme ønsket. I det aktuelle tilfælde gik jeg ind i Advis-modulets kildekode og kunne

hurtigt konstatere, at opgaven kunne løses ved at tilføje en stump kode, der netop gør det

muligt at sortere alfabetisk. Det tog mig højst 10 minutter. Når man ved, hvor man skal lede,

tager tingene ikke lang tid. Udfordringen ligger sjældent i at få tingene gjort, men mere i

at vide præcist, hvad det er brugeren gerne vil have, hvor man skal ændre i systemet for at

opnå den ønskede effekt og ikke mindst at sikre sig, at den ændring, man foretager, spiller

sammen med resten af systemet og ikke skader andre dele af systemet. Derfor er en vigtig

del af arbejdet også test af den færdige løsning, siger driftsansvarlig Bo Frydkjær Jørgensen,

Team Online A/S.

HelpdeskAlle ønsker fra brugerne registreres i Team Onlines eget helpdesk-system. Ønskerne kommer

direkte til Team Onlines support via e-mail eller telefon, men konsulenterne hjælper også

med at få registreret de ønsker og behov, som de defi nerer, når de er på kundebesøg eller

afholder kurser.

at vurdere, hvad vi skal programmere her og nu

til den førstkommende opgradering, og hvad

der evt. må vente til næste gang, siger Rune

Møller Andersen, der dog også enkelte gange

møder forslag, der ligger så langt fra den måde

systemet er tænkt på og fungerer i praksis, så

ønsket ikke kan efterkommes.

Bosted Systemet opdateres regelmæssigtBosted Systemet, der nu hedder version 3.18,

opdateres tre gange om året efter en nøje

fastlagt plan.

– Inden hver opdatering har der måneder

i forvejen været holdt prioriteringsmøder,

så vi har godt styr på de store ændringer og

tilføj elser, der skal med i den næste version.

Men lige til sidste øjeblik arbejder vi hårdt

for at få så mange som muligt af de små og

mindre bruger ønsker og forbedringer med

i opdateringen. Hver gang har vi derfor ca.

20 nye features med, som vi kalder de gode

ideer, når de omsættes til praksis. Så sammen

med den egentlige nyudvikling og omskrivning

af modul erne, så får vi taget hånd om rigtig

mange brugerønsker hvert år, siger Rune Møller

Andersen.


Bosted temadag

De morgenfriske ledere og pædagoger slubrede den varme kaffe og

slugte et smurt rundstykke i sig, før dagens tema blev sat på dagsor-

denen i auditoriet på Syddansk Universitet. Chef for HR og Kunderela-

tioner Maria Hardt-Madsen bød dagens mange deltagere velkommen,

og skitserede alle forandringerne siden sidste års temadag. Alt lige fra

organisationsændringer til kåringen som gazellevirksomhed blev nævnt.

Selv rammerne for arrangementet havde også ændret karakter. Temada-

gen blev afholdt på Syddansk Universitet, for at markere det samarbejde

Team Online har indgået med Knowledge Lab. Samarbejdet sikrer, at

vi får viden om og dokumenteret, at vores systemer er baseret på den

bedste viden, og virker efter hensigten.

Ansigt på telefonstemmenDet mest populære indslag i løbet af dagen var efter alt at dømme

spørge tiden hos konsulenterne. Kursuskatalogerne blev rippet i takt

med, at de ivrige og spørgelystne deltagere fik bedre styr på brugen af

systemet. F.eks. var der flere, der efterlyste mulighed for administration

af vagtplaner i systemet. Efter lidt rådgivning blev det klart, at løsningen

kunne være modulet Vikarbooking, der bl.a. giver mulighed for at sende

sms ved vagtplanlægning.

Mette Cassøe Hansen var som konsulent med til at besvare brugernes

mange spørgsmål:

– Brugerne spurgte både til stort og småt i forbindelse med Bosted

Systemet. Det var spørgsmål som, kan man slette en advis? Kan man få

et ekstra brugerkursus til nye medarbejdere arrangeret? Hvordan bruger

man plejeplaner? Mens andre spurgte mere ind til, hvordan vi prioriterer

vores features og projekter.

Evalueringerne fra dagen viser, at deltagerne især var glade for at

få sat ansigter på telefonstemmerne, og mange deltagere ønsker mere

konsulenttid til næste års temadag. En anden konkret opfordring lød

på et årligt serviceeftersyn, som Team Onlines konsulenter vil prøve at

imødekomme på bedste vis.

Årets Bosted TemadagLandets brugere af Bosted Systemet var mødt talstærkt op til årets Bosted Temadag, hvor der traditionen tro lægges vægt på brugernes ønsker og input til den fortsatte udvikling af Bosted Systemet


Bosted temadag

10 bostednyt · #21 2008

Bosted temadag

Gør noget særligt: Skab innovationNIELS HENRIK HELMS

Niels Henrik Helms, direktør

for Knowledge Lab, ved

Syddansk Universitet, gav,

efter stemningen i salen at

dømme, et humoristisk bud

på virkelig heden for sociale institutioner i dag.

Han skitserede, hvordan der i dag stilles krav om

kreativitet og evnen til at skabe nyt. Institutioner

kan ikke længere overleve på sin faglighed, som

det var tilfældet, da Service loven blev introduce-

ret for 10 år siden. Niels Henrik Helms mener,

at institutioner skal skille sig ud og gøre noget

særligt. Det gælder om at være innovativ og kre-

ativ for at kunne håndtere tidens kompleksitet.

Derfor skal de ikke bare være faglige men også

strategisk forskellige. Desuden handler det om

at kunne forklare omverdenen, hvor særlig en

institution man er og kunne udtrykke, hvordan

man gør nytte.

Serviceleverandør som brandCHRISTA THOMSEN

For Christa Thomsen, der

forsker i Employer Branding

på Center for Virksom-

hedskommunikation, ASB,

handler det om at skabe

attrak tive arbejdspladser ved hjælp af strate-

gisk kommunikation. I løbet af oplægget blev

det gjort klart, at det handler om at brande sig

som serviceleverandør.

Socialområdets mangel på anerkendelse

skabes i høj grad af dårlig omtale i medierne,

men hvis der skal skabes prestige i jobbet,

afhænger det af den enkelte medarbejder.

Deltagerne i salen var enige om, at der er brug

for en mere positiv tone, når det gælder service-

sektorens arbejdspladser. En deltager foreslog,

at man bør fi nde de værdier, man selv har og

overveje, hvorfor man trods alt møder op på

arbejdspladsen hver morgen. Man kan jo bare

sige op. En anden deltager foreslog, at fagets

prestige kan forbedres ved at samarbejde med

de faglige organisationer.

Erfaringer med succesfuld rekruttering SVEND-EJNER PEJSTRUP

Et eksempel på succesfuld

rekruttering fra den virke lige

verden stod tidligere for-

stander Svend-Ejner Pejstrup

for. Han fortalte om sine

erfaringer med rekruttering til den sikrede insti-

tution for udviklingshæmmede, Kofoedsminde

i Rødby. I 2001 stod institu tionen med en

række personalemæssige udfordringer. Et af

problem erne var, at kun ¼ af de fastansatte

havde en pædagogisk uddannelse. I et forsøg på

at vende den negative udvikling gjorde ledelsen

sig nogle tanker om, hvem de gerne ville

rekruttere. Det handlede om de fagligt dygtige,

de aktive der ønsker karriere og indfl ydelse,

samt selvstændige medarbejdere der tager

ansvar og stiller krav. Et af midlerne til at nå

målet om at rekruttere de rigtige medarbejdere

var formuleringen af forskellige politikker, der

synliggjorde over for nye ansøgere, hvad de

kunne forvente af arbejdspladsen. Institutionen

udarbejdede bl.a. uddannelsespolitik og

lønpolitik, som skulle belønne adfærd – de

medarbejdere som tænker og handler selv-

stændigt. Kravet om selvstændighed krævede

en organisationsændring, og derfor besluttede

man at fjerne afdelingslederne. Institutionen

ansatte desuden en journalist, der skrev om

stort og småt om institutionens liv, og kunne

fodre pressen med de dårlige historier før de

selv fi k nys om den slags historier.

Effekten af Kofoedsmindes tiltag taler sit

eget tydelige sprog: Fra 2001-2005 var antallet

af uddannede medarbejdere fordoblet.

Det har været spændende at mødes på tværs af tilbuddene. Samværet var godt. Der har været gode dialoger oppe og vende.

Jeg synes, det var en god blanding af ”Om Bosted” og så noget andet. God ide med tema.

Udviklingen af et APV modul vil forhåbentlig gøre det lettere at arbejde med APV besvarelser.

Citaterne er taget fra Temadagens evaluering

Dagens faglige input


Bosted temadag

Deltagernes input til næste års Bosted TemadagDialogen med konsulenterne var en stor succes

og endnu mere tid til at stille spørgsmål til

selve systemet står højt på deltagernes ønske-

liste til næste års temadag. Dette års deltagere

efterspørger mere tid til at dele viden med

andre brugere. Det kunne gøres ved at invitere

enkelte tilbud til at fortælle om, hvordan de

bruger systemet således, at deltagerne får nye

ideer med hjem.

– Erfaringerne fra dette års temadag peger

på, at vi med fordel kan opdele deltagerne

næste år, fordi nye brugere, medarbejdere,

ledere, bo tilbud og dagcentre ganske enkelt har

forskellige interesser i et sådant arrangement.

Det er en af udfordringerne, som vi ser frem

til at imødekomme ved næste temadag, siger

souschef for Kunderelationer Janne Poulsen.

BalancegangErfaringerne fra temadagen viser, at brugerne

vægter vedligeholdelse ligeså højt, eller endnu

højere, end udviklingen af nyskabelser som

APV til håndtering af arbejdsmiljøet og digital-

isering af den dialogbaserede BUM-model.

Enkelte deltagere foreslår, at Team Online

bruger ressourcer på konstant at forbedre

systemet.

– Vi i Team Online ved godt, at vi har en

forpligtigelse til at sørge for vedligehold og

hjælpe med at få rettet småfejlene hurtigt, og

optimere og udvide de enkelte tilbuds anven-

delse af systemet. Derfor vil vi gøre alt for, som

hidtil, at lytte til brugerne både i forbindelse

med arrangementer som Bosted Temadag og

med en velfungerende helpdesk. Alle input i

forhold til problemområder, der fylder meget

i hverdagen for den enkelte bruger af Bosted

Systemet, bliver taget alvorligt. Erfaringerne

fra temadagen viser, at det at holde balancen

mellem en fortsat udvikling og en optimering

af systemet er Team Onlines fornemste opgave

fremover, siger Janne Poulsen.

VOX POPVi har spurgt en række morgenfriske deltagere

fra årets temadag om i hvor høj grad et IT-system som Bosted Systemet kan være med til at skabe rum for udvikling og kreativitet.

Kan systemer styret af regler skabe rum for kreativt arbejde?

MOGENS KIERSGAARD HANSEN, AFDELINGSLEDER

BOTILBUDDET VESTBO, MIDDELFART

Udviklingen ligger allerede i, at alle medarbejdere forpligtiges til at lægge

data ind i Bosted Systemet hver dag og holde sig orienteret om, hvad

kollegerne skriver. Tidligere var man mere beskyttet, og det var lettere at indtage den

holdning, at ”de andre nok sørger for at holde sig opdateret.” Desuden er alle jo blevet

bedre til IT. Selv de IT-forskrækkede sætter sig nu til computeren hver dag. På sigt tror jeg,

nogle medarbejdere vil gribe chancen og benytte Bosted Systemet til at lade kreativiteten

folde sig ud, mens andre fortsat vil betragte det som et dokumentationssystem, men

sådan vil det jo nok altid være.

HANS BJERREGAARD, AFDELINGSLEDER OG SYGEPLEJERSKE

SYRENPARKEN, VEJLE

Ved at arbejde med Bosted Systemet har vi fået øjnene op for, at vi kan

indarbejde fl ere oplysninger om borgeren i systemet og dermed forbedre

vores beslutningsgrundlag. Vi arbejder med en form for cases om den enkelte borger, en

forenklet livshistorie, hvor vi sætter fokus på, hvad beboeren tænker om sig selv. Næste

skridt for os er derfor, at vi indarbejder disse cases som et nyt faneblad i handleplanen.

For når vi kender borgerens tanker om sig selv, så kan vi også blive bedre til at tage

højde for det i mødet med borgeren. På den måde har det systematiske arbejde med

dokumentation og videndeling i Bosted Systemet givet os nye måder at arbejde på, der

sætter spor helt ud i samtalen med den enkelte bruger.

METTE BANG, ADMINISTRATIONSMEDARBEJDER

BOSTEDET ÆBLEHAVEN, KOLDING

Min primære kontakt med systemet består i kontrol af pædagogernes

anvendelse af beboernes lommepenge. Digitaliseringen af den proces i

Bosted Systemet har nok været med til at fremskynde vores ønske om også at indføre

netbank til beboerne. De fl este af vores beboere har ingen glæde af at være med i banken

og ude at shoppe, så her vil vi virkelig kunne overføre tid fra administration til omsorg.

Hvis vi kan slippe for, at pædagogerne bruger timevis på at sidde og lave regnskab i

hånden, står i kø i banken for at hæve penge – og hvis vi f.eks. begynder at købe mere

ind via nettet, så vil vi kunne spare mange timer på administrativt arbejde.

JEANETTE SØGAARD, SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

BEHANDLINGSSTEDET HOLBROGAARD, FAABORG

Systemet i sig selv skaber ikke større kreativitet men bedre struktur. Det

bliver f.eks. nemmere at skrive statusrapporter. Desværre udnytter vi endnu

kun en 1/3 af alle de muligheder, som systemet har. Det er ærgerligt, men det kommer!

12 bostednyt · #21 2008

miniBo FrederiksBerg

På døgntilbuddet Minibo på Frederiksberg er

regnestykket ved første øjekast enkelt:

Tidligere brugte institutionen seks kinabøger,

en stor kalender og et uvist antal kuglepenne

om året til dokumentation af den socialfaglige

indsats.

Siden februar 2008 har Minibo hver måned

betalt 85 kroner pr. fuldtidsansat medarbejder

for brug af Bosted Systemet. Resultatet er

en merudgift på adskillige tusinde kroner om

året.

Men hverken afdelingsleder eller pædagoger

på Minibo er i tvivl om, at det reelle regnestykke

er langt mere kompliceret, og at anskaffelsen

af Bosted Systemet både på kort og langt sigt

er en “overskudsgivende” forretning.

– Selvfølgelig koster det os mere end vi

betalte før, men vi har også fået rigtig meget

mere ud af det, siger afdelingsleder Pernille

Hyldtoft, der heller ikke ryster på hånden over

regningen, selv når man indregner opstarts-

udgifterne:

– Udgifterne i forbindelse med implemen-

teringen af systemet beløb sig i store træk til et

opstartskursus med tre deltagere og en enkelt

kursusdag for samtlige ansatte. Så var vi i gang.

Derudover har vi kun købt en bærbar computer

og opgraderet vores internetforbindelse, fort-

sætter Pernille Hyldtoft, der er sikker på, at

regnestykket – selv på kort sigt – er positivt.

Tre tunge fordelePå Minibo, der er et døgntilbud for seks

voksne udviklingshæmmede, fremhæver både

ledelse og personale først og fremmest tre

store gevinster ved at indføre Bosted Systemet,

nemlig bedre dokumentation, større data-

sikkerhed og bedre arbejdsrutiner.

– Jeg synes allerede, at vi på få måneder

er blevet bedre til at dokumentere. Tidligere

kunne et notat bare være en enkelt sætning

i en kinabog eller kalenderen. Nu er vi nødt

det store regnestykke:Det betaler sig!

Pædagogerne Lotte Karleby og Esben Bryld

Pædagog Esben Bryld Minibo Frederiksberg Wellness dag for beboerne


miniBo FrederiksBerg

til at tænke lidt mere over, hvad vi skriver. Til

gengæld har mange oplevet, at det hele er

blevet lidt mere formelt og højtideligt, fordi

notaterne pludselig toner frem på skærmen,

ligesom vores notater kommer til at virke lidt

mere ordreagtige. Lidt af hyggen er røget. Men

så har vi oprettet en slags meddelelsesbog til

alle de fjollede kommentarer i et fora, og på

den måde er tingene blevet skilt fra hinanden.

I virkeligheden var det også ganske upraktisk,

at oplysningerne var blandet sammen, og

at hver beboer tidligere havde deres egen

kinabog, mener pædagog Lotte Karleby:

– På den måde var der mange steder at lede

efter de enkelte oplysninger. Nu er dokumenta-

tionen samlet og bedre delt op, så de enkelte

notater er placeret, hvor de hører hjemme.

Grundlæggende har vi fået et bedre overblik,

og det er da meget rart, at medicin oplysninger,

oplysninger om beboerens kontakter som

pårørende, læge og sagsbehandler er samlet

på samme sted, siger Lotte Karleby.

En anden markant fordel er den forbedrede

datasikkerhed.

– Med Bosted Systemet har vi både fået

bedre styr på dokumentationen og lettere

adgang til de nødvendige informationer. Det

hele ligger ikke længere i vores hoveder. Men

vi har også fået gjort op med de mange person-

følsomme data, som reelt lå mere eller mindre

frit tilgængeligt i huset, siger afdelings leder

Pernille Hyldtoft.

Den tredje fordel er, at det daglige doku-

mentationsarbejde nu er blevet integreret i

arbejdet på en helt anden måde, i takt med at

Bosted Systemet er blevet en del af de daglige

rutiner:

– Når de to morgenvagter møder ind kl. 7,

så starter vi med at logge os ind på systemet.

Så tjekker vi lige dagens program og andre

praktiske aftaler, inden vi går i gang med

dagens dont. Det tager vel 10-30 minutter

alt afhængig af, om man skal opdatere, tjekke

oplysninger eller selv skal indtaste oplysninger

om beboeren, medicin osv. siger Esben Bryld,

der har været ansat som pædagog på Minibo i

mere end 11 år.

Tidligere gik medarbejderne ned i et kontor

fyldt med ringbind i kælderen, når de skulle

føre dagbog. Nu foregår det daglige dokumen-

tationsarbejde på den bærbare computer, der

har fået en central placering lige ved siden af

beboernes dagligstue.

– Det er optimalt, for tidligere kunne man

være længe væk i kælderen, og det er skidt,

fordi vi har en beboer, som vi er nødt til at

være ved siden af hele tiden. Nu sidder vi

sammen med og lige ved siden af beboerne,

det er virkelig en fordel, mener Esben Bryld,

der bakkes op af kollegaen Lotte Karleby:

– Når tingene er samlet sparer vi også tid.

Før rendte vi lidt for ofte rundt og ledte vidt og

bredt, for de nødvendige informationer kunne

ligge mange steder. I et ringbind i kælderen, i

en af kinabøgerne, som en note i kalenderen

eller et sted i bunken i køkkenet! I dag, hvis

ikke vi kan finde informationerne, så ved vi,

at det er, fordi de ikke findes. Det hele er jo

samlet i systemet, siger Lotte Karleby.

Alene på FrederiksbergMinibo er et kommunalt botilbud med ni fast-

ansatte, en praktikant og fire fast tilknyttede

vikarer. Institutionen drives af Frederiksberg

Kommune og er sammen med Frydendalsvej

de bosteder, der foreløbig benytter Bosted

Systemet på Frederiksberg.

– Vi har længe søgt en fælles løsning, men

det er først nu, der er kommet en fælles for-

ståelse af, at vi ikke kan bruge de samme

systemer, som der anvendes i ældreplejen. Nu

bevæger vi os til gengæld hurtigt i den rigtige

retning, siger Pernille Hyldtoft, der blandt

andet sidder med i et udvalg, hvor der arbejdes

med at udvikle en fælles handleplan for tilbud-

dene på Frederiksberg.

– Vi har allerede sikret os, at en kommende

fælles handleplan kan implementeres i Bosted

Systemet, men vi har ikke taget hul på selve

arbejdet endnu. Det ville være tidsspilde, før vi

ved, hvordan skabelonen kommer til at se ud,

når den er helt færdig. Men det ligger fast, at

vi aldrig mere skal lave handleplaner, som vi

gjorde før her i huset. Når vi til foråret skal op-

datere vores handleplaner, så bliver det i Bosted

Systemet, enten med den skabelon der ligger

i systemet eller med udgangspunkt i kommu-

nens nye fælles pædagogiske handle plan, siger

Pernille Hyldtoft og understreger igen:

– I dag er Bosted Systemet ikke et spørgsmål

om penge for os, selv om det koster penge at

have det kørende. Hvis vi skulle finde på at

skifte til et andet system, så ville det ene og

alene være fordi, vi fik besked på at gøre det

ovenfra, siger afdelingsleder, Pernille Hyldtoft,

Minibo.

Selvfølgelig koster det os mere end vi

betalte før, men vi har også fået rigtig meget

mere ud af det Afdelingsleder Pernille Hyldtoft

Om Minibo Frederiksberg

Minibo på Frederiksberg er et botilbud til voksne

med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Målgruppen er udviklingshæmmede borgere med

behov for døgndækning af personale. Botilbuddet er

en ældre patricier villa beliggende i et roligt kvarter

på Frederiksberg, centralt i forhold til indkøbs- og

transport muligheder.

Læs mere om Minibo på

www.frederiksberg.lev.dk/visside.php?side=88

14 bostednyt · #21 2008

Der blev sat fokus på de forskellige aspekter

af digitaliseringen af den sociale sektor, hvor

kvalitetsbegreber og velfærdsinnovation blev

diskuteret, så deltagerne utvivlsomt kunne

tage hjem med større gensidig viden om feltet

og nye samarbejdsrelationer i bagagen.

Servicestyrelsen, Knowledge Lab og Team

Online stod bag konferencen og har planer om

at Social IT konferencen bliver en årlig tilbage-

vendende begivenhed.

Work smarter, not harderPalle Lund direktør i Servicestyrelsen lagde

ud med emnet velfærdsinnovation, som ifølge

ham er en nødvendighed. Velfærdsinnovation

er afgørende, da socialområdet er under pres

som følge af samfundets stigende forventnin-

ger til ydelser og færre hænder til at løfte opga-

ven. Palle Lund forklarede velfærdsinnovation

som nye ideer, der giver værdi, hvor det helt

afgørende er, at:

ideen kan kvalificeres•

ideen kan omsættes til resultater•

ideen kommer brugeren og medarbejde •

til gavn

Palle Lund understregede, at omdrejnings-

punktet skal være brugernes behov og invol-

vering. Palle Lund pointerede, at innovation

og dokumentation er forudsætninger og ikke

modsætninger, hvorefter han oplistede tre for-

mål med dokumentation:

At kunne prioritere indsatsområder•

At sikre løbende læring•

At vise hvad der virker/ikke virker•

”Work smarter, not harder” erklærede Palle

Lund og uddybede sit budskab ved at forklare,

at det handler om at foretage så lidt doku-

mentation som muligt, men nok til at sikre at

indsatsen gavner borgeren.

Succes med IT i dagligdagenForstanderen Alice Bjørnlund videregav sine

positive erfaringer med digitalisering af Bram-

drupdam Bofællesskaber. De har så småt været

i gang siden 2004 men for alvor siden 2007,

hvor de iværksatte et mål om en papirløs orga-

nisation i forbindelse med implementeringen

af 2. udgave af Bosted Systemets digitale

dagbog. Hun erklærede, at der stort set ikke

eksisterer ringbind på institutionen længere,

og det betyder faktisk, at de mangler et sted at

arkivere papirpost fra kommunen!

Alice Bjørnlund forklarer, at den daglige

kommunikation via advis og hendes oriente-

ring i husenes interne kommunikation betyder,

at hele organisationen er kommet tættere på

end nogensinde.

– På ti minutter får jeg min helt egen for-

nemmelse af, hvor der sker noget, og hvad der

er sket, sagde Alice Bjørnlund og tilføjede, at

digitaliseringen har skabt rum for kreative tan-

ker og initiativer i personalegruppen.

– Arbejdet med dokumentation i Bosted

Systemet fremmer kreativiteten og har fået

mine medarbejdere til at tænke innovativt. De

kommer med forslag til, hvordan forskellige

mange af Bosted systemets brugere deltog i social it konferencen den 29.-30. september på syddansk Universitet. det blev et lærerigt møde mellem socialområdets aktører, som repræsenterede alt lige fra Velfærdsministeriet til socialpædagoger og forskere.

Socialpædagogen og professorenPraksis og teori mødtes på Social IT konferencen


socialt it konFerence

opgaver kan blive løst for at forbedre kvalite-

ten, sagde Alice Bjørnlund.

KvalitetsarbejdetPå konferencens anden dag lagde professor

Peter Dahler Larsen fra Syddansk Universitet

ud med at reflektere over, hvorvidt man kan

lære af kvalitet. Hans budskab var bl.a. at me-

get evalueringsarbejde uheldigvis ender uden

sammen fatninger, som er yderst vigtige, fordi

det er sammenfatningen af resultater politi-

kerne skal reagere på. Blandt risici forbundet

med kvalitetsarbejde, nævnte Peter Dahler, at

medarbejderne gør det de bliver målt på og

intet andet. Desuden er der risiko for mikro-

kvalitet på bekostning af makro kvalitet, hvilket

med Peter Dahlers ord vil sige, at man måler

på detaljen uden at få det store billede. Der er

stor ustabilitet forbundet med kvalitetsarbejde

som en konsekvens af de ustabile forhold vi

lever under som f.eks. globalisering og øget

konkurrence. Derfor foreslår Peter Dahler, at

kvalitetsstandarder skal ses i forhold til situa-

tionen, og det er vigtigt at skabe et frirum, så

der også er plads til at udøve sin dømmekraft.

Når ustabile forhold gør det svært at finde frem

til årsagerne, er det vigtigt at overveje andre

muligheder ved konstant at tilpasse, lytte og

reflektere i forbindelse med kvalitetsarbejdet.

Bedre hjælpemidler gennem brugerdreven innovationEn af konferencens workshops handlede om,

hvordan man skaber nye og bedre hjælpemidler

via brugerdreven innovation (BDI). Vækstforum

for Region Midtjylland står bag etableringen af

det demonstrationsprojekt, som blev præsen-

teret af Jacob Rolf Jensen og Jeppe Spure.

Projektets deltagere er handicapinstitutioner,

der fokuserer på udvikling af socialpædagogi-

ske metoder samt virksomheder og vidensinsti-

tutioner med kompetence inden for innovati-

onsmetoder, teknologi og hjælpemidler.

Projektet har målsætninger om at engagere

brugerne i bred forstand, udvikle og formidle

nye metoder til BDI samt påvise effekten af

BDI som metode til at styrke virksomhedernes

forretningsudvikling inden for hjælpemiddel-

området generelt. En af de cases, der blev

vist under oplægget, var fra Egmont Højskole,

hvor man har fundet ud af, at hjælpemidlernes

potentiale ikke udnyttes godt nok. Uforståelige

brugsvejledninger, dårligt design og mangel-

fulde servicekoncepter er nogle af de barrierer,

som demonstrationsprojektet har været med til

at identificere.

Læs mere om demonstrationsprojektet på

www.alexandra.dk/hjaelpemidler.

Aktuel bog: ”Brugerdreven innovation i det

offentlige” fra Gyldendal Business er under

udgivelse.

Odenses fornyelsesstrategiAdm. direktør for Social- og Arbejdsmarkeds-

forvaltningen i Odense Kommune Henning

Seiding sluttede 2-dags konferencen af med at

erklære at kommunens IT-governance-struktur

er på plads, men processerne halter.

– Modenhedsniveauet for det IT-strategiske

arbejde i den offentlige sektor er simpelthen

for lavt, sagde Henning Seiding. Det dokumen-

teres i en undersøg else foretaget af Rambøl

Management.

Samtidig forsikrede han, at der kommer til

at ske forandringer på området de næste år.

Alice BjørnlundPalle Lund Peter Dahler Larsen

Odense Kommune vil i perioden 2009-2011 iværk-

sætte en fornyelssesstrategi for 60 mio kr.

Syv strategiske mål, som indgår i Odense Kommunes fornyelse:

1. Odense Kommune vil bruge IT til at skabe

sammenhængende social- og sundhedstilbud,

der tager udgangspunkt i borgeren/patienten

2. Odense Kommune vil benytte IT til at informere

og inddrage borgerne i deres egen sagsbehand-

ling, omsorg og sundhed

3. Odense Kommune vil effektivisere og lave

kvalitetsforbedringer ved at øge anvendelsen af

IT-fagsystemer på social- og sundhedsområdet

4. Odense Kommune vil fremskaffe og anvende

bedre baggrundsdata, ledelsesinformation

og faglig dokumentation til social- og sund-

hedsområdet ved at intensivere brugen af

IT-baserede statistikværktøjer

5. Odense Kommune vil styrke social- og sund-

hedsområdets IT-modenhed, og områdets evne

til at høste digitaliseringsgevinster

6. Odense Kommune vil bruge IT-udviklingen

på social- og sundhedsområdet til at fremme

vækst og erhvervsudvikling gennem et frugtbart

samarbejde mellem kommunen og private

leverandører

7. Odense Kommune vil bruge IT-udviklingen

på social- og sundheds området til at brande

Odense, og derigennem fremme kommunens

rekruttering af medarbejdere

Delforedrag:

Pia Horn og Brit Hansen viser eksempler på, hvordan de har skabt gode resultater ved at arbejde med IT-programmet Media Mixer på Pensionat Kamager i Tårnby

16 bostednyt · #21 2008

mellemleder konFerence

Etik, faglighed og mellemlederens mange roller

var i fokus, da Socialt Leder Forum holdt sin 9.

mellemlederkonference på Nyborg Strand den

9. og 10. oktober 2008.

Straks fra morgentimen på førstedagen slog

filosoffen Jørgen Husted tonen an i salen, ved

at minde de fremmødte om, at i en tid hvor

nyliberalismen skyller ind over den sociale

sektor som en politisk tsunami, så bør fagets

udøvere holde fast i menneskets tre grundlæg-

gende spørgsmål:

Det etiske spørgsmål:• hvordan skal vi leve

vores liv for, at det er værd at leve?

Det moralske spørgsmål: • hvordan skal vi

behandle hinanden?

Det politiske spørgsmål:• hvordan skal vi

leve sammen og skabe et godt samfund?

– Et væsentligt kvalitetsaspekt af socialarbejdet

er socialpædagogens etiske bevidsthed og evne

til at forsvare og begrunde sine handlinger

etisk. Som socialpædagog griber man ind i

menneskeliv, og derfor er det meget centralt,

at man begrunder, hvorfor man har handlet

på en bestemt måde. Det socialpædagogiske

arbejde handler om at være god til at hjælpe

mennesker, så de får større magt over

deres egen tilværelse og derved har bedre

muligheder for at skabe sig et liv, der er værd

at leve. Der findes ingen korrekt eller forkert

hjælp, men social pædagogen skal klædes på

til at diskutere, tage stilling og ansvar for sit

arbejde. Det er mellemlederens rolle at holde

den type diskussioner i live med det faglige

personale, sagde Jørgen Husted blandt andet,

der er lektor i filosofi Aarhus Universitet, fhv.

medlem af Etisk Råd og medlem af Etisk

Udvalg under SL.

Fremtidens potentielle ledere overraskerFormanden for Socialt Leder Forum, Ib

Poulsen, var meget tilfreds med både den

store deltagelse, men også med de mange

diskussioner og spørgsmål, som konferencen

rejste:

– Indlæggene om etik var meget givende,

ligesom den efterfølgende diskussion viste,

at det var relevant og vigtigt at få præsenteret

arbejdsfeltet for etikkens betydning for vores

indsats.

– Hvad angår Velfærdsministeriets indlæg i år,

så bed jeg mest mærke i, at der for første gang

i mange år slet ikke var et ord om doku men-

tation. I de sidste par år har budskabet ellers

konstant været kravet om mere dokumentation

og flere tilsyn. Men nu taler ministeriet også

om udvikling og kom med eksempler på,

hvordan man ved hjælp af ny teknologi kan

give større livskvalitet til brugerne. Det ser

jeg som et meget vigtigt og interessant signal,

siger Ib Poulsen, der dog også fik en ekstra

panderynke, da forsamlingens flertal, direkte

adspurgt af en af oplægsholdene, sagde nej

til at blive ledere og forstandere, når deres tid

kommer:

– Det er både interessant og bekymrende, at så

få af de 230 mellemledere på konferencen gav

udtryk for, at de er parate til at blive forstandere

og ledere. I løbet af de næste 5-7 år skal der

ske en voldsom udskiftning i antallet af ledere.

Så er det da tankevækkende at mellem lederne,

fremtidens potentielle ledere, på forhånd takker

nej til at træde et trin op i ledelseshierarkiet.

Uanset om det er et generations fænomen, eller

et udtryk for at der er behov for bedre efter-

og videreuddannelse, så rejser det i hvert fald

spørgsmålet om, hvorvidt vi i fremtiden kan

rekruttere ledere fra social pædagogiske kredse,

eller om udviklingen peger i retningen af flere

professionelle ledere, der kommer ind i faget

med ledelse og ikke socialpædagogikken som

deres spidskompetence, siger Ib Poulsen,

formand for Socialt Leder Forum.

Årets Mellemlederkonference:Værdighed og ligeværd på dagsordenen


mellemleder konFerence

et kig ind i brugerens verden Lokalet var mørkelagt, da Brit Hansen sammen

med kollegaen Pia Horn på en af konferencens

workshops fortalte om pædagogisk metode-

udvikling med IT. Mørklægningen skyldtes,

at de to entusiastiske kvinder fra Pensionat

Kamager viste utallige eksempler på Media

Mixerbøger, en slags digitalt fotoalbum, hvor

brugeren i samarbejde med pædagogen kan

indtale lyd, der passer til billederne.

Forbereder borgerenPensionat Kamager er et botilbud for 40

voksne med funktionsnedsættelser, hvor det

faglige personale har gode erfaringer med at

bruge systemet til at forberede brugerne på

grænseoversskridende gøremål som frisørbesøg

eller hospitalsbesøg, før aktiviteten finder sted.

En af succeshistorierne, der blev nævnt, var da

en beboer skulle overvinde sin tand lægeskræk.

Ved at gennemgå forløbet visuelt var beboeren

bedre forberedt, end hvis en pædagog skulle

forklare om tandlægebesøget ved hjælp af

ord. Beboeren får nu regelmæssigt renset

sine tænder hos tandlægen takket være den

digitale bog, som gør det mere overskueligt

at komme ud af døren. Beboeren omtaler

ligefrem tand lægen som ”den søde tandlæge”,

når bogen vises frem til personalet. Beboerne

bruger også Media Mixerbøgerne til at fortælle

de andre beboere om deres aktiviteter ud af

huset. Brugerne kan sidde i timevis og kigge

på hinandens oplevelser på storskærmen. Det

kræver blot, at pædagogerne sætter visningen

i gang.

Beboeren holder selv mødePia Horn viste også et eksempel fra en beboer,

som havde brugt en Media Mixerbog til at

holde sit eget handleplansmøde med sags-

behandleren fra kommunen. Beboeren har

intet verbalt sprog. Derfor hjalp teknologien

hende til at fortælle om sin ferie i Skåne, hvor

hun klappede en hest på et gårdbesøg og en

anden oplevelse, hvor hun havde været med

til at smide sin gamle seng ud. Pædagogen

havde skrevet tekster ind som talebobler på

billederne, og beboeren havde indtalt lyd, som

kun hun selv forstod bortset fra en velkendt

hestelyd til billedet fra gården. Ved hjælp af en

0-1 kontakt, der bruges i stedet for en mus til

at klikke på computeren, kunne beboeren selv

styre mødets gang.

Øget fokus på borgerenOplægget var blot et af flere indslag på Mellem -

lederkonferencen, der satte fokus på mulig-

hederne for at inddrage borgeren bedre.

Cand.jur Karin Ingemann, kontorchef i Velfærds -

inisteriets handicapkontor, benyttede derfor

lejligheden til at sætte fokus på behovet for

at inddrage avancerede IT-løsninger, der

sætter brugerne i stand til at kommunikere

med omverdenen i arbejdet med at udvikle

fremtidens botilbud.

– Det er på tide at skabe nye visioner

og gå nye veje. Det kan teknologien være

med til at hjælpe os med, påpegede Karin

Ingemann, og berettede selv om, hvordan

et dansk projekt, Handicap og IT, har vakt

international opmærksomhed. I projektet har

beboerne på bostederne Frørupgård Allé og

Jonstrupvang eksperimenteret med at anvende

IT som kommunikationsredskab og nu e-mailer

bebo erne via HerBor, surfer på Internettet,

opbygger digitale billedmapper og Skyper på

livet løs med hinanden, familie og venner.

Bosted Systemet og borgerinddragelsenBorgerinddragelse er også et vigtigt element

i Bosted Systemet, hvor systemets opbygning

gør det let for den enkelte socialarbejder at

inddrage borgeren aktivt i arbejdet med handle-

planen. Mange steder er handleplansarbejdet

direkte rykket fra medarbejdernes kontorer ud

i borgerens dagligstue. Borgeren kan også selv

få adgang til relevante dele af Bosted Systemet

via extranet og et personligt login. Det betyder

f.eks., at borgeren – eventuelt sammen med

pårørende – kan lave dagbogsnotater under

ferieophold.

– Tanken om at gå et skridt videre og skabe

mere visuelle og auditive redskaber, så de

læse- og skrivesvage borgere selv kan være

med i f.eks. handleplansarbejdet, er rigtig

spændende. Vi har allerede et strategisk

samarbejde med HerBor, der blandt andet gør

det muligt for borgerne at få oplæst e-mails,

kalender og lignende. Så jeg tror ligesom

Velfærdsministeriet, at det er vigtigt at arbejde

i den retning, siger direktør Michael Sandal,

Team Online A/S.

Læs mere om arbejdet med implementering af

informations- og kommunikationsteknologi til

mennesker med handicap på

www.handicapogit.dk

En beboer på Pensionat Kamager hjælper en anden i IT-cafeen, mens hun har sin hånd på 0-1 kontakten, der bruges i stedet for en mus til at klikke på computeren

18 bostednyt · #21 2008

seminar

strategien hedder Employer BrandingTeam Online var i selskab med institutionsledere, SOSU assistenter og andre ledere fra det offentlige til kursusdag om Offentlig Employer Branding

Planer om Bosted APVI tråd med socialområdets fokus på ar-

bejdsmiljø og sygefravær har Team Online

planer om udvikling af et IT-værktøj til

arbejdet med den lovpligtige APV.

– På årets Bosted Temadag fi k vi mange

værdifulde bud på, hvad brugerne forstår

ved et godt arbejdsmiljø. De mange gode

forslag indgår i udviklingen af Bosted

APV, siger Maria Hardt-Madsen chef for

HR og Kunderelationer, mens hun forkla-

rer, at udviklingsforløbet med Bosted APV

er opdelt i fi re faser, der omfatter APV,

dokumentation, information og kommu-

nikation.

– Foreløbig har vi afklaret behovene

hos fi re sociale tilbud og har fået skitseret

arbejdsgangene i modulet, siger Maria

Hardt-Madsen, der forventer sig meget af

det nye værktøj.

– Målet er at værktøjet skal give medar-

bejdere og ledere en ny og forbedret viden

om arbejdspladsens miljø og give dem

et redskab til at følge op på eventuelle

arbejdsmiljøproblemer.

De sociale tilbud har svært ved at tiltrække

arbejdskraft, og som følge af fi nanskrisen ser

det ikke ud til at blive lettere fremover.

Op mod 40 % af de offentlige arbejdspladser

har problemer med at rekruttere kvalifi ceret

arbejdskraft og både det aktuelle rekrutterings-

problem og behovet for ny inspiration havde

tiltrukket både ledelse og medarbejdere til et

fagligt arrangement om Offentlig Employer

Branding.

Et kendt problem i omsorgssektoren er f.eks.

manglen på mandlige ansøgere, mens andre

offentlige arbejdspladser som følge af struktur-

reformen står med geografi ske udfordringer, når

det gælder rekruttering. Det gælder mange af

de sociale døgn- og aktivitetstilbud, men også

f.eks. Tandplejen for Region Syddanmark, der

har svært ved at skaffe kvalifi cerede tandlæger

til Tandplejens administration i Esbjerg.

På dagen introducerede kursusvirksomheden

seminarer.dk deltagerne for begrebet Employer

Branding, et effektivt strategisk redskab til

at tiltrække de nødvendige kompetencer og

fastholde samt udvikle eksisterende medarbej-

dere. Kort sagt handler det om at skabe sig

en unik position som attraktiv arbejdsplads

– en udfordring, der involverer alle ansatte og

kræver øget bevidsthed om arbejdspladsens

omdømme, identitet, kultur og værdier.

Dagens tre oplægsholdere gav hver især et

bud på Employer Branding.

CHRISTA THOMSEN: Attraktive arbejdspladserDet offentlige skal skabe en attraktiv arbejds-

plads, hvor det attraktive består i de fordele

en potentiel medarbejder forventer at få ved

at arbejde for en bestemt arbejdsgiver. Det

sagde Christa Thomsen, der forsker i Employer

Branding på Center for Virksomhedskommuni-

kation, ASB.

– Det handler om at opbygge en bestemt

arbejdsgiveridentitet, der gør, at man skiller

sig ud fra konkurrenterne. Samtidig handler

Employer Branding også om, at de rigtige

medarbejdere kan tilføre værdi til arbejds-

pladsen og i sidste ende bidrage positivt på

bundlinien. Når man arbejder strategisk med

Employer Branding kan man med fordel se

det som et orkester, hvor alle medarbejdere

spiller den samme melodi blot på forskellige

instrumenter. Melodien skal afspejle, hvad

virksomheden sætter i gang og kommunikerer

eksternt og internt. Et Employer Brand stiller

derfor store krav til den enkelte leder eller mel-

lemleder om at fi nde melodien, “leve” brandet

og kommunikere det til medarbejderne, så der

er overensstemmelse mellem, hvad man siger

og gør.

STEEN RANK PETERSEN: Lederen er omdrejningspunktDet er problematisk, når offentlige top ledere

kun fokuserer på styring og økonomiske

forhold. Det sagde Steen Rank Petersen, der

er ekstern lektor på RUC, idet han undrede

sig over, at topchefernes omtale af deres

arbejdsplads ofte leder tankerne hen på fabrik

og standardisering.

Han var samtidig kritisk over for branding,

og så den som en forlængelse af den reform-

bølge, der har præget den offentlige sektor de

sidste to årtier, hvor ideen om, at det offentlige

skal lære af det private erhvervsliv, har præget

politikernes tankesæt og handlinger. Set med

de briller skal det offentlige arbejdsmarked

kunne markedsføre sine produkter/service-

ydelser på lige fod med private virksomheder.

– Men virkeligheden er anderledes i den

offentlige sektor. Her er tale om et komplekst

system, der er styret af politiske dagsordener,

hvor borgeren er omgivet af et netværk af inte-

ressenter, der hver især har rettigheder og stiller

krav på borgerens vegne, påpegede Steen Rank

Pedersen. Vejen til det gode omdømme går

Ikke overraskende viser Team Onlines

første landsdækkende kundetilfredsheds-

undersøgelse, at brugerne er godt tilfredse

med Bosted Systemet.

Næsten otte ud af 10 brugere svarer, at

de enten er tilfredse eller meget tilfredse

med systemet. Og endnu næsten ni ud

af 10 brugere vil endog gerne anbefale

Bosted Systemet til andre sociale tilbud.

– Selv om vi i hverdagen har indtrykket

af, at brugerne er glade for Bosted

Systemet, så er jeg overrasket over, at

kunde tilfredsheden er så massiv. Det

viser os, at vi er på rette vej, og nu er

målet selvfølgelig 100 % glade kunder,

siger Team Onlines chef for HR og Kunde-

relationer, Maria Hardt-Madsen:

– Vi kan altid gøre systemet og servicen

endnu bedre, for systemet skal naturligvis

være en daglig støtte frem for en barriere i

socialarbejdet. De mange positive tilken-

degivelser er et vigtigt pejlemærke, som vi

kan bruge fremadrettet, fordi det viser, at

systemet er både bæredygtigt og bruger-

venligt, siger Maria Hardt-Madsen.

Knap 900 administratorer, super brugere

og almindelige brugere har deltaget i

tilfredshedsundersøgelsen. Besvarelserne

kommer overvejende fra social pædagoger,

men også afdelingsledere, medicin-

ansvarlige og IT-ansvarlige har valgt at

deltage i undersøgelsen.

Team Online planlægger at gennemføre

en lignende kunde tilfredsheds under-

søgelse årligt. Resultaterne skal dels

indgå i Team Onlines prioritering af den

generelle udvikling af systemet, dels indgå

i målsætningerne for det kommende år for

hvert enkelt fagligt team i virksomheden.

Vi har mange glade brugereRespondenterne havde i undersøgelsen mulig -

hed for at knytte en personlig kommentar

til spørgeskemaet, og her er et udpluk af de

mange positive kommentarer:

Det er et rigtigt godt redskab til, at vi kan

arbejde målrettet i dagligdagen og have fo-

kus på en fælles pædagogisk indgangsvin-

kel til den enkelte beboer/borger. Bostedet

skaber overblik i hverdagen. Super, at man

kan måle på sit arbejde!

Jeg er en glad bruger af Bosted på Sønder-

parken, da jeg føler, at det gør journalarbej-

det nemt og overskueligt.

Systemet er let tilgængeligt – og kan indføres

trinvis – medfører at alle – uanset IT kompe-

tencer – har mulighed for at lære systemet,

uden at det virker uoverskueligt.

Jeg vil foreslå, at I laver en stave- og gram-

matikkontrol, så ordblinde ikke handikap-

pes af brugen af Bosted.

Et godt system, når vi først er blevet fortro-

lige med det. Er først lige nu ved at køre

vores medicin ind over. Det forventer jeg

mig meget af.

Blandt de mange besvarelser er der trukket

lod, og vinderen blev Jeanette Søgaard fra

Holbrogaard, der fi k overrakt en gavekurv på

Bosted Temadagen.


UndersØgelse

kU 2008:

Ni ud af 10 brugere anbefaler Bosted systemet

SVAR ANTAL PROCENT

meget tilfreds 108 14 %

tilfreds 507 65 %

tilfreds/Utilfreds 127 16 %

Utilfreds 26 3 %

meget utilfreds 9 1 %

777

Deltagernes holdning til Bosted Systemet

ANTAL PROCENT

derimod ifølge Steen Rank Petersen gennem

et stærkt fokus på det interne i organisationen.

Lederen skal være god til at bruge tid på det

nære og kunne lytte til sine medarbejdere. Hvis

lederen evner at spørge ind til de fagprofessio-

nelles oplevelser i hverdagen, får han indsigt i

de gode fortællinger, som kan formidles videre

til forvaltningen, der igen kan bruges i den po-

litiske proces – og i rekrutteringsøjemed.

BIRGITTE SELDORF: Den rigtige medarbejder til det rette job”Hvad skal få mine medarbejdere til at møde

på arbejde i morgen?” Det var et af de spørgs-

mål som konsulent Birgitte Seldorf fra Summit

Consulting, stillede idet hun på humoristisk

vis udfordrede deltagernes tankesæt i forhold

til rekruttering. Hun foreslog, at man ikke som

det første tænker i konkrete jobopslag, når

man tænker i rekruttering. Start hellere med at

defi nere arbejdsopgaverne.

En af Birgitte Seldorfs centrale pointer var

forventningsafstemning mellem virksomhed

og medarbejder. Det er vigtigt, at man ikke

brander sig på fejlagtige sandheder. Man skal

kunne leve op til de skabte forventninger hver

gang. Desuden fi k hun deltagerne til at refl ek-

tere over, hvem der er de rigtige medarbejdere

for den enkelte arbejdsplads og skitserede to

typer medarbejdere, den helhedsorienterede

for hvem dialog, demokrati og konsensus er

nøgleord og den karriereorienterede for hvem

klarhed i dialog, debat og resultater er helt

centralt.

Hos den helhedsorienterede medarbejder har

arbejdsopgaven betydning for de personlige,

faglige og menneskelige værdier. Desuden har

arbejdsopgaverne betydning for brugere og

samfund. Kollegernes trivsel og den sociale

værdi i samværet er også vigtig for denne type

medarbejder. Ledelsens støtte af den enkelte

og gruppen er også meget central.

Hos karrieremennesket er fagligheden både

i forhold til de personlige mål og kollegerne

vigtig. Arbejdsopgaverne skal have betydning

for virksomhedens strategi og egen udvikling.

Desuden er det vigtigt for den karriereoriente-

rede, at ledelsen har fokus på mål og evner at

eksekvere.

Det er Birgitte Seldorfs overbevisning, at

det offentlige mangler den karriereorienterede

medarbejdertype. – Og det er en skam for de to

typer medarbejdere supplerer hinanden.

HENRIK BJERREGAARD JENSEN, CENTERCHEF

MEDCOM

For mig at se har Social IT samme potentiale som Sundheds IT. Potentialet

ligger både i at forbedre kommunikationen internt på det enkelte tilbud

men også mellem de enkelte tilbud og på tværs af sektorer f.eks. i forhold

til sundhedssektoren.

Der er stor forskel på digitaliseringsgraden i den sociale sektor, hvor 50-60 % af bostederne er

digitaliseret, mens op mod 100 % af ældreområdet er digitaliseret.

I den sammenhæng er det meget interessant at se, at nytteværdien ved at digitalisere faktisk er så

høj på specialområdet, f.eks. på botilbud for udviklingshæmmede, hvor det viser sig, at Social IT kan

bruges både i administrationen og i udviklingen af det socialpædagogiske arbejde.

MICHAEL DYHR THOMSEN, IT-KONSULENT

ANALYSE & DATA, SERVICESTYRELSEN

Potentialet i Social IT består for mig i, at en forbedret dokumentation via

digitalisering giver mulighed for at få et bedre fl ow i datastrømmene. Det

betyder f.eks., at vi kan få bedre styr på, hvad der skal ske, når en borger

udskrives fra et botilbud. Står der en lejlighed parat? Eller hvilket nyt tilbud

er relevant? Det kan forbedre økonomien, selve forretningen og sagsbehandlingen. Men det bliver også

tydeligere, hvad det er, der sker i den enkelte borgers sag, og samtidig får vi et bedre grundlag at lave

politik på.

JØRGEN KRISTENDEN, FORSTANDER

KRONBORGHUS, BOSTED FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE, HELSINGØR

Social IT er relevant for en institution som os, fordi kvalitet og IT er en del

af vores nye hverdag.

Vi står med den udfordring, at mange af vores brugere ikke har noget

verbalt sprog, og det betyder, at vi skal dokumentere en blanding af facts og

fornemmelser. Vi skal derfor fi nde ud af, hvad vi skal dokumentere, og hvordan vi kan bruge IT til det.

Det væsentligste for mig er, at vi får de nødvendige oplysninger ud af systemet for at skabe det bedste

liv for brugeren.

Den helt store udfordring inden for Social IT er, hvordan vi får lov til at arbejde innovativt og kreativt i

systemer styret af regler. Faren er, at vi gror fast i bureaukrati i stedet for at afprøve nye tanker.

VOX POPVi har spurgt tre deltagere fra Social IT konferencen på Syddansk Universitet om deres bud på Social IT, og

hvad det betyder for dem.

Documents

Bosted NYT 21