Bygningsarkæologisk undersøgelse af ladebygningen ved Kærsgård

Jesper Lind Laurisen, Alexandra Bjerglund Madirazza, Jens Christian Pinborg, Esben Møller Stahl, Erik Bach Søgaard og Lars Therkelsen.

Arkitektskolen Aarhus 2010

Bygningsarkæologisk undersøgelse af la-debygningen ved Kærsgård.

Rapporten må ikke gengives uden skriftligt samtykke fra forfatterne.

© Jesper Lind Laurisen, Alexandra Bjerg-lund Madirazza, Jens Christian Pinborg, Es-ben Møller Stahl, Erik Bach Søgaard og Lars Therkelsen, 2010

Arkitektskolen AarhusInstitut for Arkitektonisk Kulturarv

Nørreport 208000 Århus C

2

3

Indhold

Forord 8

Resume 10

Hovedafsnit 1 13

Indledning 14

Kontekstbeskrivelse 16Herregårdsladen 18Forvalterbolig 18Hestestald 20Kostald 21Hovedhuset 22Åen 22Åskoven 24

Brenderups historie 26Jernbanen 26

Kærsgårds historie 28Det nye Kærsgård 30

Dansk Landbrug efter landbrugsreformerne 32Efter reformerne 33Spirende mekanisering 35Efterkrigstiden 35

Læsevejledning 36

Metode 38Opmåling 38Anvendte systemer 38

Hovedafsnit 2 45

Agerumsladen 1869 46Udvendig opbygning 46Indvendig opbygning 49Brug 51Landbruget anno 1869 51

4

Den mekaniserede lade 1906 54Udvendig opbygning 54Indvendig opbygning 54Brug 57Landbruget ved århundredskiftet 57

Hejseladen 1918 58Udvendig opbygning 58Indvendig opbygning 60Brug 60Hejsesystemer 63

Nye motorer 1940’erne 66Udvendig ombygning 66Indvendig opbygning 66Brug 66

Ensilagesiloer 1950’erne 70Udvendig opbygning 70Indvendig opbygning 70Brug 70Landbruget efter krigen 70

Plantørring og siloer 1964 74Udvendig opbygning 74Indvendig opbygning 74Brug 74Det moderne landbrug 77

Depotrum i syd og plantørring i nord, 1980’erne 78Udvendig opbygning 78Indvendig opbygning 78Brug 81

Opmagasinering og diverse 2009 82Udvendig opbygning 82Indvendig opbygning 82Brug 82Nutidens landbrug 82

Hovedafsnit 3 87

Bevaringsvurdering 88Teknisk tilstandsvurdering 88

5

Værdisætning 91

Teoretisk transformation 96Transformation udfra Violet Le Ducs principper: 98Transformation udfra John Ruskins principper 99Transformation udfra Carlo Scarpas principper: 100Transformation udfra Johannes Exners principper: 101

Konklusion 104

Kildeliste 106Litteratur 106Billeder 108Internetressourcer 108

6

7

ForordDenne rapport er blevet til i forbindelse med en tre-ugers opmålingstur til Brenderup i efteråret 2009. Opmålings-turen var en del af et semesterforløb med overskriften ”the challenge of change” på institut III, Arkitektonisk Kulturarv, ved Arkitektskolen Aarhus. Dette er første bygningsarkæologiske rapport som rapportens forfattere har lavet. Rapporten tjener derfor dels som en indføring i opmåling og sporregistrering og dels som en øvelse i at tolke det registrerede. Rapporten er en beskrivelse af en herregårdslades bygningsfaser og kortlægning af beva-ringsværdier.

Rapporten er blevet til over en periode på 12 uger med flg. mellemstadier:

uge 43-45 opmålinguge 47 mellemkritikuge 52 aflevering til gennemlæsninguge 1 aflevering

I forbindelse med rapportens tilblivelse er der blevet trukket på en masse mennesker, uden hvis indsats denne rapport ville have været mere mangelfuld. Det er forfat-ternes ønskes at takke Kærsgårds ejer Christoffer Henri Hage og Hustru for velvillig lån af lade, billeder og anek-doter. Samtidig tak til Sonja Marie Overgaard ph.D.-stu-derende ved instituttet, der på trods af barsel har været villig til at hjælpe til rapportens konklusioner. Samtidig en tak til Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmu-seum, Gl. Estrup, der har bidraget med stor viden om landbrugsbygningers opbygninger. Tak til Søren Skov, Brenderup Lokalhistoriske Arkiv. Desuden tak til Anne Marie Petersen for at måtte besøge Løjtved Gods, Fyn, og for fortællinger om dennes hejselade.

Eventuelle fejl og misforståelser er alene forfatternes an-svar.

Rapporten er forfattet af:Alexandra Bjerglund Madirazza, 7. semesterstuderende ved Arkitektskolen AarhusErik Bach Søgaard, 7. semesterstuderende ved Arkitekt-skolen Aarhus

8

Esben Møller Stahl, 5. semesterstuderende ved Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus UniversitetJens Christian Pinborg, 7. semesterstuderende ved Arki-tektskolen AarhusJesper Lind Laurisen, 7. semesterstuderende ved Arki-tektskolen AarhusLars Therkelsen, 7. semesterstuderende ved Arkitektsko-len Aarhus

Vejleder på rapporten har været lektor, arkitekt MAA, Lars Nicolai Bock, samt i mindre omfang instituttets øv-rige undervisere.

9

ResumeRapporten beskriver ladebygningen ved herregården, Kærsgård, på Nordfyns bygningshistoriske udvikling. Det vises at ladens bygningshistoriske udvikling følger landbrugets teknologiske ditto og at alle ladens forskelli-ge ombygninger skyldes forbedrede og ændrede arbejds-gange i landbruget.

Rapporten starter med at stedfæste stedet historisk og i konteksten. Det vises at Kærsgård har haft et andet udse-ende før rapportens objekt blev bygget.

Laden blev opført i 1869 som en del af et samlet avlsgård-sanlæg med heste- og kostald der blev opført samtidig. Det vises at laden oprindelig har været anvendt som en agerumslade, med et langsgående rum mod gården og en lo, der har været inddelt i en lang række smårum adskilt af spærfagene, i resten af laden. Laden har på dette tids-punkt været anvendt til opbevaring af høstede neg, der er blevet tærsket i agerummet. Først med plejl senere med tærskeværk. Det vises samtidig at laden har skiftet tagty-pe fra strå til fast tag i forbindelse med mekaniseringen.

Det vises at laden i 1918 er blevet voldsomt ombygget fra agerumslade til hejselade med eet sammenhængende rum og to tværgående ind/ udgange frem for de langs-gående. Det vises samtidig at laden i 1964 er blevet om-bygget til en plantørringslade med vognmandssiloer og korntransportbånd. I dag anvendes laden til opbevaring og diverse.

Sidste afsnit behandler bevaringsværdier, tilstand og transformationsmuligheder på laden. Disse bliver be-handlet udfra seks meget forskellige arkitekters/ teore-tikeres tilgange til renoveringer og derefter diskuteret i forhold til bygningens tålegrænser og fortælleværdi.

10

11

12

Hovedafsnit 1 IndLEdnIng og vEJLEdnIng

13

Indledning

Denne bygningsarkæologiske undersøgelse er foretaget på en herregårdslade fra 1869 på Kærsgård Gods ved Brenderup på Fyn. Herregården er beliggende Rug-gårdsvej 160-164 ved indfaldsvejen syd for Brenderup. Herregårdens beliggenhed er en del ældre end det nuvæ-rende anlæg1. Den gamle herregård, der har aner tilbage til middelalderen blev nedrevet i 1800-tallet for at gøre plads til den nuværende herregård. Der er meget få spor af den gamle herregård, der derfor kun perifært nævnes i rapporten.

Laden har siden 2004 delvist mistet sin funktion2, og anvendes nu kun til opbevaring af diverse større emner såsom vogne og andre større emner.

Rapporten er bygget op med tre hovedafsnit og et appen-diks. Første hovedafsnit er indledende forklarer baggrun-den for rapporten og bygningens udvikling. Afsnit to er rapportens hovedafsnit, her kortlægges bygningens faser. I tredje fase fastlægges bevaringsværdier og tilstande og der kommer bud på ladens fremtid. Det formidlingsmæs-sige og den lette tilgang til at forstå rapporten har været utrolig vigtig. Det har været intentionen at rapporten skal være let at gå til for udenforstående samt være interessant for professionelle. Til at lette formidlingsdelen er der til hver fase fremstillet en 3-dimensionel tegning af ladens sandsynlige udseende på dette tidspunkt.

På trods af sin forholdsvis unge alder har den nuværende lade levet en omskiftelig tilværelse. Landbrugets udvik-ling har i denne periode gjort at det løbende har været nødvendigt at tilpasse bygningskroppene til nye måder at gøre tingene på. Det er således ændringer i landbru-gets mekanisering, der er hovedårsagen til de forskellige bygningsmæssige faser, der kan findes spor af i laden. Det har derfor været vigtigt at redegøre for de landbrugsmæs-sige faser for at formidle de forskellige bygningsmæssige ændringer bedst muligt.

1 Dette ses bl.a. i form af et voldsted i Storåen og historiske kilder, se afsnittet om Kærsgårds historie.2 jorden er forpagtet bort, men ladens siloer anvendes i begrænset om-fang til opbevaring af hestefodder

14

I rapportens appendiks er det meste kildemateriale orga-niseret. Det være sig tegninger, spor registreringer og bil-leder. Alle spor er kommenterede og fortolkede. Der er udgivet meget lidt litteratur om herregårdes avlsbygnin-ger og foretaget meget lidt forskning. Derfor er rappor-tens appendiks bygget op med tydelige registreringer af det fundne, hvorfor sporene i fremtiden kan omfortolkes hvis, der kommer ny viden.

Den bygningsarkæologiske undersøgelse er foretaget nondestruktivt. Dette er gjort fordi det er en skoleopga-ve, men der vil således være svar, der ikke kan findes før en eventuel grundigere undersøgelse.

Laden har siden 1963 været ejet af nuværende ejer, Chri-stoffer Henri Hage, han benævnes i rapporten CHH. CHH er primær kilde på alle bygningsmæssige ændrin-ger siden han overtog gården, men da Kærsgård ikke er en slægtsgård er det begrænset med viden han har kun-net bidrage med derudover. Siden 2007 har Kærsgård været ejet i fællesskab med sønnen, Christoffer Hage.

15

Kontekstbeskrivelse

Kærsgård er en herregård beliggende på det nordlige Fyn ved den tidligere stationsby Brenderup. Herregården er placeret syd for byen. Brenderups ombyggede roman-ske landsbykirke, er bindeleddet mellem herregården og byen. Kirken er placeret på en bakke, der gør at den er meget synlig i de omkringliggende omgivelser.

Fra hovedvejen (Rugårdsvej), der fører til Brenderup fra syd, er det kun avlsbygningerne, der er synlige. En sty-net poppelalle fører fra vejen ind gennem den største af avlsbygningerne; den store lade, der er denne rapports tema.

Alleen ender fysisk ved hovedvejen, men fortsætter visu-elt langt ud i landskabet. Landskabet her er præget af de store vidder i form af vidtrækkende marker afgrænset af skovbrynet i horisonten.

Ankomsten til Kærsgård foregår ad en poppelalle, der fører gennem laden.

Højre: Kort over området omkring Kærsgård. 1:6000

16

Rugårdsvej

Stor

Å

Åskov

Fyllested Mølle

Brenderup Kirke

Korshøjen

Kærsgård

Brenderup

17

HerregårdsladenKærsgaard Herregårdslade er en i flere omgange ombyg-get oprindelig kørelade fra 1869. Bygningen er fuldmuret og fremstår i dag med det tegltag, den fik omkring 1906, oprindeligt har laden været stråtækt1. Laden er knap 90 meter lang, 18 meter bred og over 14 meter høj. Den er nord-syd-vendt og har en central portgennemkørsel på sin smalle led. Det er samtidig denne port, der er indgan-gen til herregårdsanlægget.

Laden er opbygget med en dobbelt spærkonstruktion på 16 spær. Den er delt i to store rum, der er gennemskåret af portgennemkørslen centralt i bygningen. I den sydlige ende er der tillige et magasin i fire senere tilføjede eta-ger. Laden har et i flere omgange støbt betongulv, her er nordendens gulv senest blevet støbt i august 2009.

Ladens sokkel er af ubehandlede marksten, dog undtaget gennem porten og det område af vestfacaden, der ses fra gårdspladsen, hvor der er anvendt kvadersten. Mellem portene og ydersiden af laden anvendt marksten. Faca-derne indeholder to forskellige slags murankre, der er placeret i gesimsen, hvor spærets bindbjælke møder mu-ren. Mod gården er de udformet med to halvbuede sving over murbinderen (S109), mod marken er de udformet med en afslutning i en krog (S303), der muligvis har haft en funktion. I gavlene er de simpelt udført (S9 og S205)

ForvalterboligFortsætter man ind i gården ad poppelalleen og passe-rer gennem portgennemkørslen på laden kommer man ind på gårdspladsen. I gårdspladsens midte er fire store Poppeltræer. Pladsen er belagt med ral, mens periferien er brolagt med piksten. Gårdspladsen er omkranset af gule jernvitriolfarvede gårdbygninger mod nord, syd og øst. Disse bygninger har et ensartet præg, men samtidig mange forskelle, som bliver beskrevet nærmere senere. Mod vest er gårdspladsens symmetri ikke tilstede; cen-tralt fortsætter ankomstaksen mod hovedhuset. Denne centralt placerede vej har på sin sydlige side et åbent landskab, med en branddam og græsningsarealer. Den

1 Se bilag 4.3.1 og 4.2.1

Laden set fra gårdspladsen. Laden er symmetrisk opbygget omkring portgennemkørslen.

Højre: Gårdanlægget omkring Kærsgård 1:2000

18

Fyllested Mølle

Brenderup Kirke

Agerumsladen

Kostald

Forvalterbolig

Hovedhuset

gartnerbolig

garage

Maskinlade

Sprøjtehus

Smed og vognport

Kviestald

Svinestald

Mejeri

Hestestald

19

nordlige side af vejen er derimod flankeret af en forvalter-bolig, der er bygget sammen med et tidligere mejeri- og beboelseshus.

Forvalterboligen er symmetrisk med en central trappe flankeret af to høje vinduer. Huset er gult som avlsbyg-ningerne, men der er ikke fundet den samme farvenuan-ce. Huset har sandsynligvis ikke altid været kalket, men måske stået i synlige røde mursten, hvilket de kelede fu-ger indikerer. Denne bygning er sandsynligvis lidt yngre end de omkringliggende bygninger1. Forvalterboligen er bygget sammen med en bygning med mejeri i kælderen og værelser til folkene på Kærsgård i stueplan. Denne bygning er ældre end forvalterboligen2. Bygningen er gul, men deler kun delvist detaljer med avlsbygningerne. Huset har en solid trappe af hele tilhuggede kampesten. Huset har kvaderstenssokkel mod gårdsplads og tegl-stenssokkel mod resten af siderne – en detalje, den er ene om.

HestestaldHestestalden afslutter gårdspladsen mod syd. Vinduerne er udført med fladbuede helstensstik med en helstens sålbænk. Muren er muret op i sten i forskellige formater. Der er eksempler på renæssancesten, munkesten, glasse-rede munkesten og dansk normalsten. Disse genbrugte sten stammer sandsynligvis fra nedrevne hoved- og avls-bygninger, der ligger forud for det nuværende bygnings-anlæg. Hestestalden er sandsynligvis den førstopførte avlsbygning, da dette er den eneste bygning med gen-brugssten. Som ved lade og kostald, er de til gårdsplad-sen og hovedhuset vendte sokler af kvadersten, mens re-sten af soklen er af grove marksten. Gesimslinien følger ladens og er som ladens udkraget en petrings bredde og hvidkalket. Spærenderne er dekorativt udskårne i ender-ne – en detalje, der genfindes på forpagterboligen.

Nyere indsatte murankre er placeret på nordfacaden. Ankrene er indsat af nuværende ejer og er magen til de på østsiden placerede murankre (S302). Andre murankre er placeret på vestgavlen. Disse genfindes både på kostalden og laden (S109). På staldens nordside giver kviste adgang

1 Forvalterboligen er sandsynligvis yngre end mejeriet2 kan ses i sammenbygningen

Forvalterboligen. Forvalterboligen har sandsyn-ligvis oprindeligt ikke været kalket, men har stået i røde mursten med kelede fuger.

Hestestaldens gavl. Gavlen vender mod hovedhuset og er fint detaljeret.

20

til halmloftet. I staldens østgavl er der ligeledes adgang til dette loft via luger, her er halmen blevet presset op på loftet fra det i laden placerede tærskeværk.

Staldens vinduer er som udgangspunkt magen til støbe-jernsvinduerne på laden, men andre og større vinduer har nogle steder sandsynligvis erstattet disse og er blevet indsat i et forstørret vindueshul på et senere tidspunkt.

KostaldKostalden afslutter gårdsplads mod nord. Den har oprin-deligt haft samme højde og været med kviste som heste-stalden. Taget er forhøjet med en trempelkonstruktion i 1920’erne. Der er rester af fire udluftningskanaler i tag-rygningen. Taget har sandsynligvis originale skifre, der er genanvendt efter forhøjelsen af bygningen. Tremplen er udført uden at videreføre gesimsen. Dekorative mur-ankre (som S109) går igen på facaden. Kvaderstenssok-

Kig mod hestestald og ladebygning. Det ses at gesimslinier og sokkelhøjder matcher. Desuden har begge bygninger de samme farver.

21

kel mod syd og vest. Bygningen har tidligere indeholdt kælder i vestsiden. Der er krogmurankre (som S303) i vestgavl. Kostaldens vinduer er med støbt sålbænk og muligvis udskiftede i forbindelse med ombygningen i 1920’erne.

Bomhuller over luge på kostaldens vestlige gavls overeta-ge har sandsynligvis haft en forbindelse til laden, der er imidlertid ingen spor her. Kostaldens sydøstlige hjørne er afskåret hvilket indikerer at der har været megen gen-nemgang i den smalle passage mellem laden og kostal-den. Dette har sandsynligvis været den primære adgang til bagvedliggende mødding og servicebygninger.

Bag kostalden er svinehuset placeret. Svinehuset er sam-tidig placeret opad møddingen. Svinehuset har en gang mellem loftet og kostaldens loft. Vinduerne er af samme type som ladens (S101). Terrænet falder kraftigt omkring denne bygning, uden at dette udnyttes til ekstra etager.

HovedhusetVejen fortsætter til det klassicistiske hovedhus af C.F. Hansen-eleven Johan Andreas Meyer fra 1815. Huset er i to plan og har loftsrum og kælder. En symmetrisk pla-ceret trappe fører op på en lilletrappesats, der markerer indgangen. Huset er trelænget, men de to korte længer er meget korte i forhold til den lange. Midtersektionen er domineret af en stor portal med fire pilastre. På havesi-den har huset en oval udbøjning med havestue. Huset er hvidkalket og fremstår med valmet tag.

Et etplans aftægtshus med detaljer som på hovedhuset indeholdende drivhus er placeret umiddelbart ved ind-gangen til hovedhuset. En bindingsværksbygning bag drivhuset indeholder garager.

ÅenEn å løber nord for hovedhuset i et bølget istidslandskab. Åen fortsætter mod øst og kulminerer i en lille dam ud for Fyldested Mølle, der ligger ved indkørslen til Bren-derup. Møllen fungerer ikke som vandmølle længere idet der er etableret fisketrappe udenom turbineanlægget. Turbinerne er samtidig blevet taget ud af møllerummet,

Kostalden er blevet forhøjet med en trempelkon-struktion engang i midten af 1920’erne.

22

Nord for det klassicistiske hovedhus bugter Stor Åen sig i det bølgede landskab. Åskoven ses til højre i billedet.

Arkitektonisk ide: Anlægget er underlagt tre histo-riske akser: den røde er den ældste og var indgangen til det gamle Kærsgård. Den blå er anlagt i 1700-tal-let og hovedhuset er efterfølgende anlagt i den. Den

gule akse er anlagt i forbindelse med opførs-len af avlsgårdsanlægget.

Rugårdsvej

Kærsgårdvej

23

der nu står tomt. Åens vandstand kan have været højere end nuværende vandstand, og har sandsynligvis været sæsonafhængig. I dette landskab har der ifølge gamle kort været et voldsted tidligere1. Voldstedet er i dag svært at finde, men kan anes nedenfor svinestalden.

ÅskovenSyd, nord og vest for hovedhuset er der en mindre bø-geskov (Åskoven) som åen løber igennem. Skoven er tæt og træerne er høje, hvorfor skoven skønnes ældre end 150 år. Skoven dækker et areal på ca. 10 ha. Skoven er skarpt afgrænset af marker mod syd og nord. Omkring hovedbygningen er skoven ryddet i et rektangel med skarpt skårne hjørner. En akse løber gennem skoven og kulminerer i hovedbygningen i den ene ende og i en grav-høj i den anden. Gravhøjen (benævnt Korshøjen) er ikke ægte, men anlagt på et senere tidspunkt, hvilket kan ses i et til gravhøjens størrelse korresponderende jordhul bag denne. Historien bag Korshøjen kan ses i afsnittet om Kærsgårds historie.

Foruden de førnævnte bygninger hører der også et lille brandslangehus på østsiden af laden, samt en maskinlade fra 1997 på sydsiden af laden. Derudover indeholder går-danlægget en nyere overdækning til maskiner samt en smedie/ vognly og en kviestald fra 1942.

1 Se bilag 4.6.1

Voldstedet er svært at se i dag, men kan anes på dette flyfoto fra 1980’erne. Kilde Kærsgårds Arkiver.

Korshøjen. Korshøjen er kulminationen på en akse startende ved hovedhuset på Kærsgård.

24

25

Brenderups historie

Kærsgårds historie knytter sig til byen Brenderup. Siden jernalderen har der været bebyggelser på 20-30 huse i området hvor Brenderup ligger nu. Indtil kirkerne kom-mer til landet har bebyggelserne flyttet sig jævnligt for bedre at kunne dyrke jorden. Men ved opførslen af Bren-derup Kirke i begyndelsen af 1200-tallet bliver bebyggel-sen stationær. Landsbyen har derfor sandsynligvis ligget i dette område på denne tid. Udover landsbyen Brenderup har der også ligget andre små bebyggelser bl.a. Aahøjup, Fyllested og Skovshøjrup i nærheden.

Brenderup er i flere århundreder kun en lille landsby. I 1664 tæller byen således 14 gårde og 8 gadehuse uden avl. Knap 150 år senere i 1801 er der folketælling i landet. Her består Brenderup stadig af 14 gårde og nu 38 huse. Byens befolkning er på knap 300.

Det forholdsvis konstante indbyggertal varer dog ikke ved ind i 1800-tallet, da nye vacciner gør at langt flere børn overlever. Brenderups størrelse vokser derfor også markant og ligger i 1901 på 1807 indbyggere1.

JernbanenTrods sine 1807 indbyggere havde Brenderup faktisk op-levet en mindre tilbagegang i indbyggertal i slutningen af 1800-tallet, da byen lå langt fra jernbanen og udvik-lingen omkring denne. Med med jernbaneloven fra 1908 blev det besluttet, at banen tværs over Fyn skulle have en sidebane til Brenderup. Banen mellem Odense og Bren-derup blev åbnet i 1911 og skabte dermed mulighed for at kunne transportere gods til Brenderup.

Inden banens åbning var der i 1911 tre købmandsforret-ninger og 22 forskellige håndværkere i byen. Fra banens åbning og 3-4 år frem blev Brenderup forvandlet til en rigtig stationsby med 35 nye huse. De nye bygninger blev opført omkring stationen og gav landsbyen en større tæt-hed og dermed mere byagtig karakter, som stadig kan genfindes i dag.

1 Dragsbo 1999, s. 1-210

Brenderup Kirke.Den oprindelige romanske kirke er ombygget af flere omgange.

26

Den nye bane gav muligheden for transport af gods. Hovedparten af godset bestod af frugt og bær, da den-ne industri var blevet udbredt i Brenderup og omegn. Godstransporten med banen fik dog stor konkurrence af lastbilerne i starten af 20’erne. Togenes persontransport fik i 1949 konkurrence, da rutebilkørslen åbnede mellem Odense og Brenderup. Behovet for banen blev mindre og mindre og i 1966 lukkede banen.

Brenderup er i den danske befolkning nok bedst kendt for firmaet Brenderup Trailers. Firmaet startede som en smedje, da Ove Lamdahl Justesen overtog smedjen i Brenderup Kirkeby i 1936. I 1960’erne begyndte firmaet at fremstille trailere, der fik stor succes efter oliekrisen i 1973. I dag er trailerproduktionen flyttet til Nørre Aaby. Brenderup har i dag omkring 1400 indbyggere er en del af Middelfart kommune. Byen har en række mindre bu-tikker og fabrikker samt to skoler, Brenderup Skole og Brenderup Realskole1.

1 Dragsbro 1999, s. 1-210

Brenderup station i foråret 1962. Etableringen af jernbanen til odense fik stor betydning for Brenderups udvikling. På grund af svigtende passager- og godsmængder måtte banen lukke 1. april 1966. Kilde: Dragsbro 1999 s. 142.

27

Kærsgårds historie

Kærsgård har gennem sin over 500-årige historie haft flere bygningsfaser. Placeringen af bygningskomplekset har altid været syd for kirken, men har flyttet sig lidt un-der forskellige ombygninger.

Første gang man hører om Kærsgård i historien er i 1467. På det tidspunkt er gården af bindingsværk og ikke større end en normal bondegård. I 1499 overtager Peder Bille gården fra Henrik Knudsen Gyldenstjerne. Det blev starten på en lang æra, hvor Bille-slægten sad på gården i knap 275 år 1. Kærsgård er imidlertid ældre hvilket det middelalderlige voldsted i åen bevidner.

De første mange år hvor Bille-slægten sad på Kærsgård skete der ikke den store udvikling, da de boede andre ste-der. Det var først i 1555, da Sten Knudsen Bille overtog gården fra sin far, at der kom gang i udviklingen. Hvad det præcist er der sker er der tvivl om, da kilderne siger noget forskelligt. Den ene siger at Sten Bille i 1557 op-førte to grundmurede huse på gården, mens Erik Bille i 1569 opførte et bindingsværkshus og senere opførte endnu et2. En anden siger at Sten Bille opfører to fløje af bindingsværk i 15693.

Kærsgård fremstod som en bindingsværksgård indtil Sten Eriksen Bille overtager gården i 1641. Han opførte efter overtagelsen endnu en fløj i 1644, der denne gang var grundmuret. I 1657 forbedrede Sten Eriksen Bille driften på Kærsgård og fik opført endnu to grundmurede fløje4.

Den næste arving til Kærsgård, Erik Bille, døde kort ef-ter, at han havde overtaget den. Hans enke Anne Trolle bestyrede derefter gården alene i 48 år. I denne periode voksede Kærsgård, så den blev en hovedgård af gennem-snitsstørrelse, hvilket vil sige 90 tdr. hartkorn5. Dette blev blandt andet gjort ved at Trolle lagde fem ødegårde ind under hovedgården. Beboelsen blev udvidet i 1714 med en fjerde bindingsværksfløj, der sandsynligvis havde

1 Bilag 4.5 ejerliste.2 Bilag 4.3 noter til Kærsgårds historie side 82.3 Dragsbo, 1999. side 98.4 Bilag 4.3 noter til Kærsgårds historie side 84 & Dragsbo, 1999 side 985 Dragsbro, 1999, side 99.

Kort over Kærsgård fra 1810. Se desuden bilag 4.6. Kærsgård består af en firfløjet hovedgård mod vest og avlsbygninger mod øst. Bemærk desuden voldste-det i åen og omlægningen af denne. Kilde: kms.dk

28

takkede gavle. For at sørge over sin døde hund, der ikke måtte blive begravet på kirkegården anlagde Anne Trolle Korshøjen, som hunden er begravet under1. I forbindelse med højen anlægges en akse, og det nuværende hoved-hus bygges her. Ved sin død var hun barnløs og overlod derfor gården til sin niece og dennes mand. Efter deres død blev Kærsgård solgt på auktion i 1770 og var dermed ikke under Bille-slægten længere.

1 www.kaersgaard.com. Det rejste kors til ære for hunden bliver senere erstattet af den nuværende flagstang.

Overlejring af det gamle Kærsgård i det nye anlæg. Det ses at hovedbygningen er anlagt i den allerede eksisterende akse ud til Korshøj. Desuden er omfartsvejen og Kærsgårdvej mod Nordøst oprindelig. Ydermere er skoven og vandhullerne omkring gården oprindelige. Det ses at der ikke er nogen bevarede bygningsdele i fra det gamle anlæg i det nye Kærsgård. Kilde: mon-tage af forfatter kort fra La Cour og kms.dk

29

Kærsgård består frem til det nye Kærsgård bliver bygget i midten af 1800 -tallet af en firfløjet hovedgård af dels grundmur dels bindingsværk samt en ladegård af kraftigt egetømmer og grundmur1.

det nye KærsgårdAndreas Claus Wedel arvede i 1807 Kærsgård efter sin far og var manden, der sørgede for, at hovedbygningen på gården fik den form, den har i dag. I perioden 1815-17 fik han revet alle hovedbygningens gamle fløje ned, så en ny kunne opføres. Det blev arkitekt Johan Andreas Me-yer, der tegnede den nye hovedbygning. Stilen på den nye hovedbygning var et produkt af tiden, og opført i klassici-stisk stil. Desværre for Wedel blev landet kort efter igang-sættelsen af byggeriet ramt af en økonomisk nedtur, der medførte at han måtte afstå gården til staten2.

Kærsgård blev senere overtaget af Christen Hansen, der havde mageskiftet sit gods Løgismose med Kærsgård i 1851. Han døde i 1866, men påbegyndte inden opførs-len af det nye avlsgårdsanlæg, som hans enke i årene efter færdiggjorde. Her blev den store lade blandt andet færdig i 1867. Ved denne flytning af avlsbygningerne fik anlæg-get den karakter det har i dag.

Kærsgård har i tiden herefter både fungeret som land-brug og hestestutteri under Klampenborg Galopbane. I dag ejes Kærsgård af Christoffer Henri Hage, der har haft gården siden 1963. Han har siden 2004 bortforpag-tet landbruget, men har stadig noget skovbrug. I de to avlsbygninger har han henholdsvis heste i den ene og et transportmuseum i den anden. Hage har tilføjet bygnin-ger til anlægget bl.a. i form af et gult maskinhus fra 1997, der ligger syd for hestestalden.

1 Bilag 4.3 Kiærsgaarde Jordebog2 Dragsbo, 1999 side 100-102

Avlsgårdsanlægget bliver sandsynligvis færdigt i 1869, hvilket årstallet over portgennemkørslen an-tyder. ”C.H.” kan både være Christen Hansen, der var død på dette tidspunkt, eller hans kone Clara, der overtog gården i en kort årrække.

Kærsgård hovedbygning af J. A. Meyer 1815.

30

31

dansk Landbrug efter landbrugsrefor-merneLandbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet har en enorm betydning for livet på landet helt op til nyere tid. Endvidere er ombygningen af Kærsgård til det nuværen-de avlsgårdsanlæg et resultat af det opsving, som refor-merne tilvejebragte, og som var nødvendig for at imøde-komme en stigende efterspørgsel fra især England.

Landbrugsreformerne betød et skifte fra en selvforsy-nende naturalieøkonomi indenfor landsbyen til en mere markedsorienteret økonomi. De betød også en større centralisering af magten i landet, idet herremændene i processen måtte afstå en betydelig del af deres jord til den nystiftede gårdmandsstand. Denne omskiftning betød et radikalt ændret livsmønster på landet, og den havde stor betydning for landbrugets bygninger.

Landbrugsreformen:Landbrugsreformen var en foranstaltning, der virkede på flere niveauer. Produktionsmæssigt kunne landbruget ikke præstere mere med de forudsætninger herremænde-ne stillede. Dette faktum hindrede øgede skatteindtæg-ter til kongen. En velstillet, oplyst og selvstændig bonde-stand var nøglen til disse øgede indtægter, da bønderne ville producere mere ved at arbejde for sig selv.

Konkret blev reformerne udarbejdet af Landbrugskom-missionen bestående af Frederik d. 6, Colbjørnsen, Rewentlow og Bernstorff. Afskaffelsen af stavnsbåndet i 1788 skød reformerne i gang, og senere fulgte udflytnin-gen af gårdene og udskiftningen.

Udflytningen og udskiftningen:I de større landsbyer blev gårdene mange steder flyttet ud af landsbyen, og jorden blev fordelt således, at gårdens jord i vidt omfang lå i umiddelbar nærhed af gården. I mindre landsbyer blev gårdene liggende i byen, og hver gård fik en eller flere jordlodder. Før udskiftningen havde man dyrket landsbyens jord i et indviklet andelssystem, med indbyrdes bytning af smalle jordlodder. Reformen betød, at bonden fik sin egen lod at dyrke. Udflytnings-kort viser den nye markinddeling.

32

Efter reformerne Herregårdene måtte afstå en del af fæstegårdene, men tjente godt på salget af fæstegårdene. Bønderne havde finansieret gårdkøb ved hjælp af den Kongelige Credit-kasse, der var blevet oprettet i 17861. Endvidere måtte godserne lægge hver tiende fæstegård til godset. Hove-riet var ikke afskaffet, men vilkårene var forbedret gen-nem de lønnede fæstekontrakter. Dog var der en stor hus-mandsklasse, der stadig levede i fattigdom og ernærede sig som daglejere.

1830 – 1850 Udbytterne stigerI årene efter reformen begynder udbytterne at stige2, og perioden 1835-1870 kaldes” kornsalgstiden”. Det går langsomt fremad indtil 1850, hvor ny teknologi for alvor sætter udbyttet op.

I denne periode indføres svingploven, der afløser hjulp-loven. Svingploven kan let styres af en mand og kræver kun to heste at trække. Hjulploven krævede fire heste, og var vanskeligere at manøvrere, så den nye plovtype gør det muligt at inddrage mere jord i driften. Det blev

1 Salmonsens Konversationsleksikon, Anden udgave, 19222 www.fynshistorie.dk/node/12470 Artikel af Hans Nørgaard, resumé af salgsbøger fra købmand J.L. Baagøe i 1800-tallet

Udskiftningskort. To forskellige kort til venstre kort fra Følle og til højre et kort fra Sønder Dalby. Til venstre er en typisk situation før udskiftningen med en samlet landsby, hvis marker er opdelt i en række lange jordstykker således alle får del i den gode og den dårlige jord. Efter udskiftningen flytter gårdene ud i landskabet og markerne bliver større og mere rationelle. Billeder fra Det Kgl. Biblioteks Kortsamling.

33

i denne periode også udbredt at dræne og mergle jorden. Dræningen ledte vandet væk fra marken, og merglen gav næringsstoffer i form af kalk til jorden.

Anders Christensen, gårdmand i Tommerup omkring 1850 skriver: ”Der var nok mange, som paa Forhaand stille-de sig afvisende, og for hvem Mergelarbejdet var Galmands-værk, men Kendsgerningerne, Lejesæden og Hæssene, der rejste sig i Stakhaven, var for stærke, og de lyse Mergelhobe gik deres Sejrsgang over Markerne.1” Udbytterne steg mar-kant, fra omkring 5 fold i 1800 til 8-9 fold i 1860’erne2.

Når man samtidig blev i stand til at dyrke mere jord, havde man pludselig mere korn, end der kunne være i la-den. Anders Christensen skriver: ”Hidtil havde Laderne i Reglen været rummelige nok, nu blev der sat Korn i Stak omkring ved alle Gaardene. Stakkenes Antal øgedes fra Aar til Aar; ved de store Gaarde saa man lange rækker af Korn-hæs.3” Landbrugets kornproduktion er i 1880 ca. 2,1 mio. tons4 (i dage 9 mio. ton).

Bygningerne ændresLandbruget er efter reformerne gået fra en næsten na-turaliebaseret lokal økonomi til en markedsøkonomi. Denne udvikling har indflydelse på landbrugets bygnin-ger, der nu skal specialiseres til en voksende animalsk produktion. Denne udvikling affaser den sluttede firlæn-gede gård, der simpelthen ikke er rationel nok til det mo-derne brug. Denne udvikling ses direkte på Kærsgård i Brenderup, der nedlægger den gamle avlsgård og opfører en ny i 1860’erne, hvor hver funktion er udskilt. Heste-stald for sig, kostald for sig, laden for sig. Udover at hver bygning er indrettet specifikt til sit brug, har adskillelsen også brandmæssige fordele.

1 Fynske Bønders Liv i forrige Aarhundredes Midte. 1908. Tilgængeligt her: http://www.nordfynsk.dk/Programmer/kulturhistorie/mergling-brak-dr-ening-kornavl.htm2 Nationaløkonomisk Tidsskrift 18813 Fynske Bønders Liv i forrige Aarhundredes Midte. 1908. Tilgængeligt her: http://www.nordfynsk.dk/Programmer/kulturhistorie/mergling-brak-dr-ening-kornavl.htm4 Kaarup, 2008

Med indførslen af svingploven bliver arbejdet mere rationelt. Billede fra ”De pløjede og de såede”.

34

Spirende mekaniseringI slutningen af 1800-tallet begynder maskiner at overtage det hårde arbejde på landet. Høsten lettes af hestetrukne aflæggere og senere selvbinderen, der binder kornnegene selv. De første tærskeværker kommer ligeledes i denne periode, og tærskearbejdet er pludselig enormt effektivt. Såarbejdet, der hidtil foregik ved med hånden at kaste såsæden ud på marken, bliver erstattet af såning med he-stetrukket radsåmaskine, og den efterfølgende harvning kan spares.

Efter århundredeskiftet bliver håndteringen af diverse landbrugsvarer effektiviseret. Hejseværker til kornlæs og høhåndtering vinder indpas på større gårde. Halmen blev typisk opbevaret i laden og på loftet over stalden i løs tilstand, men omkring 1930’erne udbredtes presseren, der komprimerede halmen i bundter og dermed lettede halmhåndteringen betragteligt1.

EfterkrigstidenEfter krigen kommer landbruget ind i en rivende udvik-ling. Marshall-hjælpen fra USA skal genopbygge europas produktion og eksport, og landbruget bliver for alvor mekaniseret. Traktoren bliver udbredt i 1940’erne og 1950’erne, og siden kommer mejetærskeren. I 1960 er der omkring 200.000 landbrug i landet. Siden er udviklingen i landbruget gået mod større og mere effektive landbrug-senheder. Landbrugsproduktionen er meget effektiv, der høstes i dag omkring 9 mio. tons korn, men prisen på varerne er forholdsvist lav. Landområderne bliver affol-ket, og langt størstedelen af landbrugets bygninger bliver overflødiggjorte, da de ikke længere er tidsvarende og ikke møder kravet om effektivitet. Da produktionen sam-tidig samles på færre, men større landbrug overfløddig-gører dette yderligere landbrugsbygninger. I dag er der omkring 47.000 landbrug tilbage2.

1 Tal om landbruget, 20072 Tal om landbruget, 2007

35

LæsevejledningRapporten indeholder en række betegnelser og henvis-ninger der redegøres for herunder:

BetegnelserBeskrivelser af laden er udført med betegnelser af byg-ningsdelene udfra tegningen til højre. Spærene er num-mererede fra I-XVI startende fra nord. Laden har flere faser, som det bliver redegjort i hovedafsnit 2, i den pri-mære fase er laden bygget op med et tredelt spær. Dette inddeler laden i forgulv, midtergulv og baggulv på den tværgående led. På den langsgående led er laden indelt i en række hovedfag adskilt af spærene. Hvert hovedfag er inddelt i to fag med en mellembjælke.

I en senere fase bliver spærene bygget meget om og spær-konstruktionen erstattet af skråstivere.

Henvisninger:I bilag er placeret kildemateriale, der henvises til enten med deres bilagsnummer eller henholdvis spor- og rum-nummer. Spornumrene er indetificeres med et S og tallet. Tallene refererer til sporenes placering på enten muren eller på et spærfag. Murnumrene er numerede fra 1-999 med bygningsdelsskift ved hele hundrede. Et eksempel på en henvisning kunne være (S115), der henviser til spor 115, der befinder sig på vestfacaden. Spærnumrene er nummererede udfra først spærets nummer med rommer-tal, derefter et nummer adskilt med en streg fx (SIV_14), der er spor 14 på spær 4. Udfra sporerne har laden inde-holdt en række rumligheder, der henvises til med RUM og et unikt nummer fx (RUM19).

Alle bygningsspor kan findes i appendiks med placering, beskrivelse og dertilhørende billededokumentation. Yderligere billededokumentation, samt 3D-modeller, kan findes på den til rapporten vedlagte DVD.

36

37

Metode

Registreringen af bygningen er gjort ved anvendelse af en række forskellige metoder som beskrives herunder. Bygningen er dels blevet registreret via tegningsmate-riale udfra en række forskellige systemer, dels gennem en systematisk gennemgang af og registrering af bygningens spor. Desuden er der foretaget en analyse af tilstanden på de forskellige bygningsdele. Denne kan findes i hovedaf-snit 3 under tilstandsvurdering.

opmåling

Laden er målt op udfra nedenfor beskrevne systemer. Laden er målt op i 1:50 med detaljetegninger i 1:5 eller 1:10. Alle tegninger bortset fra facader og situationsplan er målt og optegnet på stedet. Tegningerne er optegnet på herculinefolie med 2mm-trykblyant med hårdheder-ne 8H-HB. Tegningsdele er registreret på måleblade, der derefter er blevet tegnet ind. På grund af ladens størrelse er to af tegningerne delt og tegnet på hvert sit herculine-ark. Det drejer sig om ladens længdesnit og plan.

Efter hjemkomst til tegnesalen er tegningerne blevet digitaliserede idet de er indscannede og tegnet ovenpå i AutoCad®. Til optegningerne er anvendt AutoCad®-versionerne 2009 og 2010. Grundplanen og længdesnit-tet, der var delt på opmålingen er her sat sammen og optræder som fuldstændige tegninger. Alle tegningerne kan findes i appendiks og på medfølgende DVD, desuden optræder de i nedskalerede former i rapportens afsnit.

Anvendte systemer

På listen herunder er der en oversigt over tegningerne med det nummer de kan findes under i appendiks og det system, der er benyttet til opmålingen:

Ortogonalt systemOmkring laden er der opsat et ortogonalt system, som vist på tegningen. Systemet baserer sig på et hårdt udtrukket snorsystem, der spænder mellem galger placeret ved hvert knæk, bygningen gør. Galgerne er i jorden drevne rafter

38

Oversigt over det hårdt udtrukne snorsystem. Der er placeret galger ved hvert af ladens hjørner. Snorene er ortogonalt ud-spændte på hinanden og udgør derved et koordinatsystem. Indvendigt er der ligeledes udspændt snore, der er parallelle med de udvendige snore.

Oversigt over bilag 1’s tegningsmateriale. Det er vist hvilken skala, der er opmålt i samt det anvendte system.

TegningslisteNummer Titel Skala Opmålingssystem

1 Situationsplan 1:5000

2 Facade, øst 1:50 Fotogrammetri

3 Facade, vest 1:50 Fotogrammetri

4 Gavl, nord 1:50 Fotogrammetri

5 Gavl, syd 1:50 Fotogrammetri

6 Plan, stue 1:50 Fremskæring/ Laserkryds

7 Plan, magasin; 1.sal, 2. sal og 3. sal 1:50 Ortogonalt system/ Laserkryds

8 Snit AA, længdesnit 1:50 Ortogonalt system/ Laserkryds

9 Snit BB, nord 1:50 Ortogonalt system/ Laserkryds

10 Snit CC, Snit gennem port, midt 1:50 Laserkryds

11 Snit DD, snit gennem magasin, syd 1:50 Laserkryds

12 Detalje vinduestype 1 1:10 Tommestok

13 Detalje vinduestype 2 1:10 Tommestok

14 Detalje tagets møde med væg, gn. port

1:10 Tommestok

15 Detalje hejseværk 1:10 Tommestok

39

med påsatte horisontale forskallingsbrædder med et søm snorene kan sættes på. Ved hjælp af et nivelleringsappa-rat og et stadie fastsættes en højde som forskallingsbræd-derne placeres i. Ved at have den samme højde på begge sider af galgen har man, når snoren er trukket, et vandret plan. Ved hjælp af lodliner og vinkelspejl fastsættes den ortogonale vinkel, der også får en muresnor. Et målebånd udspændes derefter mellem galgerne og et koordinatsy-stem er dermed indført.

Fordi der kun var et 30m-målebånd til rådighed har det været nødvendigt at flytte en del rundt på det – og måle fra begge sider af snoren. Ved hjælp af vinkelspejlet med lodline er det muligt at aflæse på målebåndet hvor de for-skellige bygningselementer er placeret i forhold til snore-systemet.

Der er udspændt snore i to niveauer DVR90 11,64, og i DVR90 12,04 som er målt udfra kotepunkt på Brende-rup Kirkes tårn. Niveauerne er indført fordi grunden skråner og har kun regnemæssig betydning.

Eksempel på et måleblad. Udfra målebladene er teg-ninger på herculine tegnet op.

40

Det ortogonale system er det overordnede system, som alle andre målemetoder er sammenholdt med. Den be-skrevne metode med vinkelspejl og lodline fungerer bedst udendørs pga. dårlig indendørs belysning. Inden-dørs er enderne af mursnorerne blevet tilføjet et punktlys i form af en enkel LED-pære. Snoresystemet er direkte blevet anvendt til opmåling af planen og er i kombination med laserkryds anvendt ved opmålingen af længdesnittet og snittet gennem den nordlige ende.

LaserkrydsLaserkrydset spænder et vandret og et lodret plan ud i det rum det er opstillet. Ud fra disse planer er det derefter muligt at finde afstande indtil bygningselementer. Her

a

b

co,oo meter

GalgeGalge

Opmåling ud fra laserkryds og snoresystem. Laserkrydset placeres oven på snorsystemet således laserkydsets horisontale niveau er parallelt med snorsystemet. Lasrkrydsets ortogonale linie placeres derefter således den skyder op til en bygningsdel man ønsker at bestemme placeringen af. Denne bygningsdels afstand til laserkrydsets vandrette plan (a) kan nu bestemmes med lasermåler. Ved at ligge afstanden mellem det vandrette plan og snorsystemet (b) til har man nu denne bygningsdels z-koordinat. y-koordinaten aflæses ved laserkrydsets skæring med snorsystemet. x-koordinaten kan aflæses på samme måde.

41

er der med fordel anvendt en kombination af lasermåler og tommestok. Laserkrydset er selvnivellerende hvorfor det er hurtigt at flytte rundt på. Ved hjælp af punkter på væg og gulv er det muligt at indstille laserkrydset til det samme niveau igen på et senere tidspunkt. Laserkrydsets niveau sammenholdes med niveauet i det ortogonale system, således der kommer overensstemmelse mellem tegningernes mål.

Laserkrydset er udelukkende anvendt indenfor, da det er svært at se apparatets udlagte planer udvendigt. Laser-krydset er anvendt på alle indvendige snit i forskelligt omfang.

Fremskæring

Ved opmålingen af planerne i magasinet er der anvendt indskæring som opmålingsprincip. Ved hjælp af to lodli-ner, der går gennem etagedækkene måles afstande indtil bygningselementer, der derefter kan afsættes ved hjælp af passer.

Detaljeringstegning med tommestok

På detaljeringstegningerne er afstandene små. Derfor er der udelukkende anvendt tommestok til at tegne disse.

Fotogrammetri

Facaderne er opmålt fotogrammetrisk ved hjælp af Photo Modeler®. Ved hjælp af billeder taget af det samme motiv fra forskellige vinkler er det muligt at optegne facadeli-nierne. Udfra på facaden placerede targets (filtdupper) kan programmet bestemme kameraernes vinkler og der-med få geometrien på plads. Et vandret plan mellem to targets og en afstand angives til programmet.

Desværre var der fejl på nogle af billederne hvorfor Pho-to Modeler® ikke var i stand til at beregne billederne or-dentligt. Derfor blev facaderne delvist konstrueret udfra oplysningerne på planer og snit givet ved 3D-model.

A

C

B

Indskæring. Udfra to lod måles afstande til de sam-me punkter i rummet. Ved hjælp af passer kan rum-met derefter optegnes. Denne metode er anvendt i magasinet i syd.

Detaljetegninger måles med tommestok

42

Registrering af sporFor at registrere de mange bygningsarkæologiske spor i laden er det nødvendigt at finde et hensigtsmæssigt sy-stem. I den metodiske litteratur anbefales bl.a. en metode hvor spor og afvigelser registreres med udgangspunkt i det rum de befinder sig i – en room log1. Denne metode fungerer sikkert udmærket i bygningstyper, der som ud-gangspunkt har mange fysiske rum. Da laden indvendigt kun indeholder ganske få og tillige meget diffuse rum, ville en rum baseret registrering blive både besværlig at udføre og anvende.

Inspireret af den traditionelle ”under jorden ” arkæologi, er der valgt et system hvor hvert bygningsspor navngives med et unikt nummer. Alle bygningsspor er blevet re-gistreret via ord og billeder. Desuden er deres placering blevet indtegnet på en skitse og knyttet til bygningens konstruktive elementer; murforløb og spærfag. 1 Bretling & Cramer s 2007 side 48-52.

Nogle spor var svære at registrere, da der ikke var en lift til rådighed, her er Erik Bach Søgaard i gang regi-strere tømmermærker på spærfag III.

Princippet bag opmåling med Photomodeler. Ud fra påmurenopsatte filtpuder, targets, er det muligt at definere en bygnings geometri via forskellige billeder.

43

44

Hovedafsnit 2BygnIngSFASER

45

Agerumsladen 1869

Udvendig opbygningVed ladens opførsel i 1869 har den et stråtag1. Den har sandsynligvis været tækket med rughalm, den gamle langhalmstærsker til tækkehalm der er placeret på lof-tet over portgennemkørslen har måske været anvendt til dette formål.

Laden er til gårdsiden bygget symmetrisk op omkring den centrale køreport markeret med en kvist i hver ende. Vinduerne2 er grupperet to og to adskilt af to revledøre i

1 Se bilag 4.2.1 og bilag 4.32 Laden har sandsynligvis haft luger på dette tidspunkt, hvilket man kan se på foto fra 1890, bilag 4.2.1

Billede af laden fra ca. 1890. Som det ses har laden på dette tidspunkt stråtag. Billedet kan samtidig ses i bilag 4.2.1. Foto: Kærsgårds Arkiver.

46

Agerum

Loft, opbevaring

Bræddevæg

Hovedspær

Kornlager

Kornlager Kornlager Ladegulv til stakning af neg

EKSTERIØR

INTERIØR

Kornlager

Agerum

Porte i portgennemkørslen

Facader 1:500Plan 1:500

Agerumsladen 1869

Age

rum

Age

rum

Kornlager

Hestestald

Kostald

Kornlager

Kornlager

Kornlager

Magasin

Lo

Lo

Lo

Lo

Lo

Lo

Lo

Lo

Lo

Facade vest

Facade øst

Gavl nord Gavl syd

1. sal og magasinmuligvis relateret til kostald

hver side (S106). Soklen er frem til slippen mellem laden og ko- og hestestald i kvadersten, mens den på resten af laden er i ubearbejdede marksten.

Gavlene er kun delvist symmetriske idet de har tre vin-duer på 2/3 af muren regnet fra marksiden og en port på den sidste tredjedel. Laden er symmetrisk også til mark-siden. Laden har yderst i hver ende to luger omkring et vindue. Foruden lugerne i enderne er der spredt vinduer ud over facaden samt placeret to gange to luger omkring det andet vindue på begge sider af porten.

Indvendig opbygningLaden er opbygget af 16 spærfag. Spærene er nummerede med tømmermærker fra I-VII i hver sektion. I den søndre del af laden er spær V og VI byttet om. Dette er sand-synligvis blot en fejl ved opførslen og har ingen praktisk betydning, da de er ens.

Spærene inddeler laden tværgående i tre sektioner med et forgulv, midtergulv og baggulv. Spærkonstruktionen er bygget op med en for- og bagstolpe, der adskiller sek-tionerne, og en midterstolpe, der deler midterste sektion i to halvdele. Midterstolpen går til 2. hanebånd, men er

I II III IV V VI VII VIII IX X XI XII XIII XIV XV XVI

IIIIIIIVVVIVII IIIIIIIVVIVVII

Tømmermærker. Ladens tømmer er nummereret som vist herover. Øverst er den spærnummerering der anvendes i rapporten (blå). Nederst er nummereringen som det fremgår af tømmermærkerne. Der er ikke rester af andre spærmærker end de viste, hvilket betyder at tømmeret sandsynligvis er tilværket i forbindelse med opførslen af laden. Det ses at der er byttet om på spærene V og VI (grøn).

49

gennembrudt af både bindbjælken og 1. hanebånd. For- og bagstolpen går til 1. hanebånds ender, men er adskilt i to af bindbjælkerne. Fra dette knudepunkt går skråbånd ned til bindbjælken, hvor de er samlet i en fransk lås sam-men med midterstolpen og bindbjælker gående fra fransk lås til fodtømmeret (se fx SIX_2). Laden er en dobbelt spærkonstruktion, hvor åsene fungerer som afstands-klodser mellem de to spærlag (se bilag 1.9). Andet hane-bånd bliver afstivet i forhold til topmidterstolpen med to skråbånd1. Øverst afstiver 3. hanebånd de yderste spær .Mellem hovedfagene er der anbragt et ekstra fag ved for-gulvet bestående af en mellemstolpe og mellembjælke (S122). Over mellembjælken og spærenes bindbjælker har der sandsynligvis provisorisk været udlagt brædder til opbevaring eller gang.

Indvendigt er laden opbygget som en kørelade med et agerum mod gårdsiden i forgulvet. Midter- og baggulvet er adskilt fra køreloen med en bræddevæg2 gående fra fodtømmer til løsholt midt på stolpen3. Agerummet af-brydes af den gennemgående portgennemkørsel, men en port på begge sider af denne (S401 og S500) sikrer gen-nemkørsel på langsgående led sammen med de to porte i gavlen (S2 og S203).

1 Se bilag 4.1 tegning til 1918 ombygningen af R. Brüel2 Det vurderes at bræddebeklædningen som S639 har været at finde i hele ladens længde3 Løsholtens hul er nu dækket af senere tilføjet skråafstiver, men er bl.a. vist på bilag 4.1 og er tilstede på SII_2

RUM 4. Der har været skillevægge i stueplanen mel-lem spærene, der har inddelt rummet og en overetage (RUM 5) over bindbjælken, der har haft aafskærm-ning i ca. 1 meters højde, se kalkspor på loft.

Højre: Plejl fra Landbrugsmuseet, Gl. Estrup, ved hjælp af momentkraften, der opstår ved plejlens ro-terende bevægelser skilles kerner fra aks.

50

BrugLadens spærkonstruktioner er åbne, men i 1., 2., 6., 10. og 15. hovedfag har der været indsat bindingsværk med helmurede tavl i spærene således der er dannet lukkede rum (RUM 3, RUM 4, RUM 8 og RUM9). Rummene (undtaget RUM 4) har haft udluftning i form af to luger og har været anvendt til kornopbevaring på gulvet. Ud-luftningen til kornopbevaringen har været nødvendig, da de ikke fuldt modnede neg i resten af loen opbygger et anaerobt miljø omkring sig på grund af gæringsproces-ser1. Der har været et tyndt loft over rummene i RUM 8 og RUM 9, mens 1. og 2. hovedfag har haft en 1. sal, der har spændt i hele ladens bredde (RUM 5). Funktio-nen af dette rum samt rummet i 2. hovedfag (RUM 4) er ukendt, men kan have været anvendt til opbevaring.

Landbruget anno 1869I 1869 er mange af Danmarks lader, som Kærsgårds, ind-rettet som agerumslader. En agerumsade (også kaldet en kørelade) er tredelt på langs med en køregang mod går-den og lo i de øvrige fag.

Når høsten står på, køres høstvognene ind i den ene ende af agerummet, læsses af ved håndkraft og køres ud af den anden ende. Forinden har kornet, siden det blev høstet med le, stået i hobe på marken, dvs. stillet op i neg på ræk-ker til tørre. I forhold til nutidens standard er kornet ikke helt tørt. Den sidste modning sker i laden, da denne pro-ces ikke er afhængig af plantens rødder.

OpstakningI laden stikkes negene med forke op i kornstakken, der sættes på en særlig måde for at optimere modningen. På vognen er der et par tons neg, så det er et tidskrævende arbejde for mange karle ad gangen at tømme høstvog-nene.

Tømmerkonstruktionen i laden deler ladegulvet op i tværgående sektioner, der er nyttige som skillerum mel-lem de forskellige afgrøder. Det er i perioden almindeligt at dyrke og opbevare flere slags afgrøder end det er til-fældet i nutidens landbrug. De almindeligste afgrøder er havre, byg, boghvede og rug. 1 I følge Jens Aage Søndergaard, Landbrugsmuseet, Gl. Estrup.

Principskitse. Negene stakkes fra høstvognen i age-rummet, hvor det stables op under loftet i loen. Kil-de: Forarbejder til landbrugsbygninger, 1936-1937

Høstsituation på Fyn. Kornnegene stables på høst-vognen inden de køres ind i laden og aflæses. Kilde: www.fynhistorie.dk

51

Tærskningen foregår i agerummet med håndkraft, dvs. med plejl. Plejlen er to kraftige askekæppe, der er bundet sammen på midten af redskabet med læder. Karlene slår på negene, og kernerne falder af stråene, der rives væk og gemmes til dyrestrøelse. Kornet renses derefter for avner og andre urenheder enten med et håndholdt sold eller med en kornrenser, der ved hjælp af hestetræk eller hånd-sving blæser og ryster kornet gennem en soldkasse.

Det er et strengt og usundt arbejde, ikke kun i kraft af det fysiske. Da negene har modnet i laden fra et sommetider halvgrønt udgangspunkt, indeholder kornstøvet diverse svampesporer og lignende, der optages i luftvejene. Her-udover kommer kornets almindelige svampesygdomme, der dengang ikke kunne bekæmpes særlig effektivt. Sam-tidig sker der en gæring af negene, når de ligger og mod-ner i laden, hvilket udvikler et stærkt anaerobt miljø om-kring dem. Dette kræver grundig udluftning for at kunne arbejde omkring dem.

Kornrenser fra Kærsgård loft.

52

53

den mekaniserede lade 1906

Udvendig opbygningI denne periode introduceres maskiner, hvilket medfø-rer en række ændringer på laden: den mest signifikante ændring er udskiftningen af tagbelægningen; laden får udskiftet sit stråtag med et tegltag1. Yderligere får laden tilført to luger i slippen mod hestestald og kostald (S103 og S114).

Indvendig opbygningLadens indretning har kun ændret sig lidt i forhold til sid-ste fase. Laden er stadig inddelt i en lang række hovedfag adskilt af spær og med en mellemstolpe i mellem hvert spær. Kornmagasinerne får en anden indretning. Det er usikkert om magasinerne i 6. og 10. hovedfag bliver nedlagt her, men de får sandsynligvis en anden funktion (RUM 8 og RUM 9). I ladens sydende får det yderste hovedfag (RUM 10) indsat etagedæk og dør (RUM 11). Der indsættes to dæk, indvendige trapper, og en dør til køregangen.

Det forventes at nordendens opdeling og etagedæk er bi-beholdt. (RUM 3, RUM 4 og RUM 5)

1 Laden bliver omtakseret i 1906 fra stråtag til tegltag (bilag 4.3, Alm. Brand)

Laden får sit signifikante tegltag i denne periode.

Magasinet i ladens syd ende får indsat etagedæk i denne periode. Her et nutidigt billede af 1. sal.

Det er sandsynligvis indførslen af et dampværk som dette der har nødvendiggjort denne fases ombyg-ning. Dampmaskinen er fra en udstillling på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.

54

Stråtaget erstattes af et tegltag

INTERIØRDrivaksel til tærskeværk

Placering af tærskeværk

Placering af tærskeværk

Magasinet ombygges

EKSTERIØR

Facader 1:500Facader 1:500

Den mekaniserede lade 1906

Facade vest

Facade øst

Gavl nord Gavl syd

Hestestald

Kostald

Lo

Lo

Lo

Kornlager/ Lo

Kornlager/ Lo

Lo

Lo

Lo

Tærs

kevæ

rkTæ

rske

værk

Age

rum

Age

rumLo

Lo

Kornlager 1. sal og depot muligvis med relation til kostald

Depot

Lo

Magasin

BrugLadens ombygninger i denne fase skyldes den spæde me-kanisering, men dette får ikke inflydelse på ladens hoved-struktur, da den stadig fungerer som agerumslade. Der har sandsynligvis stået et dampværk i slippen mellem hestestalden og laden (S127 og S901)1. På grund af den store brandfare har det været nødvendigt at skifte stråta-get til fast tag. Dampværket driver et tærskeværk placeret i agerummets sydende (RUM 12) via akslen (S127). Det har været nødvendigt at lave et lille indhug i muren for at få plads til tærskeværket (S126). Fra tærskeværket er kornet kommet i kornsække, som er båret op i magasinet i syd og sandsynligvis også i nord. Sækkene er ca. blevet stablet i op til to sækkes højde.

Tærskeværket har sandsynligvis kunnet flyttes til norden-den, hvor det er blevet drevet af en udendørs motor gen-nem porten.

Landbruget ved århundredskiftetOmkring 1900 er arbejdet på landet blevet meget meka-niseret. Alt foregår dog stadig med hestekraft, men det er mindre arbejdskrævende end før. Håndsåning, dvs. ma-nuelt udkast af sædekorn afløses af radsåmaskinen, der sår kornet mere præcist i lige rækker. Denne type såma-skine bruges den dag i dag.

Høstarbejdet er blevet lettet meget med indførslen af selvbinderen omkring år 1900. Det er en hestetrukket høstmaskine, der både kan meje og binde kornet sam-men til neg i samme arbejdsgang. Før skulle karlene først slå kornet med le, hvorefter kvinderne rev kornet sammen og bandt negene. Den nye maskine overflødig-gør naturligvis en del det store folkehold, der krævedes i høstsæsonen.

Tærskningen er ligeledes blevet betydeligt lettet efter indførslen af det stationære tærskeværk. På denne måde har man kunnet tærske mere ad gangen, og der er derfor opstået et behov for opbevaring af kornet.

1 ”Gaardens faste maskiner drives ved Vand- og Dampkraft”. La Cour, 1907, det er sandsynligt at dampværket har stået i denne slippe grundet placerin-gen af akslen.

Tærskeværket er blevet drevet af et remtræk der er blevet trukket af et hjul, der har roteret omkring en drivaksel, der er trukket af en dampmaskine på den anden side af muren og som er kommet igennem muren i det lille hul i muren.

Høst med hestetrukket selvbinder. Selvbinderen er en tung maskine, derfor er der tre heste til at trække den. Billede www.flickr.com, little niels.

57

Hejseladen 1918

Udvendig opbygningI denne periode sker de mest gennemgribende ændringer af laden. På baggrund af tegninger fra tømrermester R. Brüel (se bilag 4.1) ombygges laden grundlæggende fra en agerumslade til en hejselade. Udvendigt medfører dette at laden får tilføjet fire porte på ladens øst-vestvendte facader. På vestfacaden bliver de eksisterende døre udvides til porte (S105 og S113), mens østfacaden får tilføjet to helt nye porte (S304 og S316).

Med ombygningen af laden ophører af køreloen som funktion, derfor afblændes portene i sydgavl (S203), nordgavl (S3), samt portene gennem portgennemkørs-len (S401 og S500).

I 1918 bliver laden bygget mærkbart om indvendigt. Dette medfører også udvendige ændringer; to eksisterende døre ombyg-ges til porte (vist med rødt).

Med en en transportskinne bliver det muligt at skub-be halmen gennem denne nye lem og op på modstå-ende bygnings loft til videre opbevaring.

58

På grund af ændringen af brug bliver tærskeværks lu-gerne (S103 og S114), der er indsat i sidste fase ombygget til en flad aflang form med en slidske til loftet på ko- og hestestalden (S104 og S115). Ligeledes tilføjes der en luge til udvendigt remtræk på østfacadens nordre ende (S318).

Med ombygningen af laden ophører af køreloen som funktion, derfor afblændes portene i sydgavl (S203), nordgavl (S3), samt portene gennem portgennemkørs-len (S401 og S500).

Der etableres hejseværk over portgennemkørslen, der får en udvendig adgang via en dør i portgennemkørslen (S400).

R. Brüels ombygning i 1918 medfører store bygningsmæssige ændringer således tilføres laden den katedralagtige stemning, den har i dag. Dog har der været fyldt neg op til loftet efter høsttid.

59

Indvendig opbygningBrüels ombygning betyder at der skal være en gennemgå-ende akse i midten af laden til et indvendigt hejsesystem (dette beskrives i afsnittet hejsesystemer). Derfor fjernes midterstolperne og midterstolpe-toppe og tværgående bjælker over midtergulvet, 1. og 2. hanebånd kappes over og skråbåndene mellem bindbjælke og 1. hanebånd er-stattes af nye skråstivere (bl.a. SII_22), der går fra fod-rem ved sidestolperne og op til over det overskårne 1. Hanebånd. Dette foretages på alle spærfag undtagen I, II, VIII, IX, XV og XVI.

Under rygningen kan der nu etableres en skinne til hej-seværket, der således kan transportere kornlæs i ladens længderetning. Dermed ændres ladens indretning med en masse små rum til kornneg til to store loer (RUM 17) i nord- og sydenden. Laden er ombygget på en for Brüel ret karakteristisk måde med fjernelse af det midterste tømmer, der erstattes af skråafstivere1.

I ladens længderetning har man fjernet mellemstol-pe, mellembjælke og remmen mellem spærfagene (fx SIII_14).

Tærskeværkene flyttes fra det nu nedlagte agerum til en position i 2. og 14. hovedfag (RUM 13 og RUM 14). Tær-skeværkerne har forbindelse til de tidligere beskrevne luger idet en halmpresser efter tærskningen skubber hal-men gennem lugerne og op på loftet i ko- og hestestald. Tærskeværkerne drives i sydenden sandsynligvis af driv-remmen der har været anvendt til at trække tærskevær-ket i agerummet (RUM 12). I nordenden trækkes tærske-værket sandsynligvis af remtræk fra udvendig lokomobil eller petroleumsmotor gennem luge i østfacaden (S318).

Det i sidste fase oprettede kornlager i 15. hovedfag (RUM 10) bibeholder sin funktion i denne fase.

BrugLaden ombygges fra agerumslade til hejselade på i takt med landbrugets øgede mekanisering.

1 Eksempler på andre Brüel-ombygninger kan ses i bilag 4.4

Der etableres en luge i andet hovedfag således en udvendig motor kan trække tærskeværket gennem denne.

60

INTERIØR

Agerummets porte afblændes

Hejseskinne

Hejseværkets spil

Tærskelo

tærskelo

Der etableres tværgående køregange

Markante ændringer i konstruktionen

Ladegulv til opbevaring af neg

EKSTERIØR

Hejseladen 1918

Facader 1:500Facader 1:500

Facade vest

Facade øst

Gavl nord Gavl syd

Hestestald

Kostald

Køregang

Lo

Lo

Køregang

Magasin

Tobakstørring

Magasin

Efter etableringen af hejseværket blev negene kørt ind via de nyetablerede tværgående porte. Vognen stoppede op midt i køresporet og hejseværket løftede derefter hele læsset på en gang og fragtede det hen til den ønskede pla-cering i laden, hvor det derefter kunne tippes af.

Hejseværket blev styret af et spil placeret over portgen-nemkørslen. Her kunne en mand kontrollere spillet (S706). Han blev guidet ved hjælp af et ringeklokkesy-stem, der er forbundet med en kontakt i gennemkørs-lerne (bl.a. SIII_11). Hejsværket er drevet af en elmotor placeret ved siden af spillet (S708)

Tæskeværket forbedredes og ved hjælp af halmpakkeren, den bredere luge og slidsken kunne det nu fragte halmen direkte op på loftene over ko- og hestestald efter tærsk-ningen. Halmpakkeren afløses senere af halmpresseren (i 1930’erne), der binder halmbundterne.

Hejsesystemer

Ladens gennemgribende ombygning skyldes behovet for indsættelse af hejseværk. Ombygningen er forestået af tømrermester R. Brüel fra Haslev på Sjælland, der har udformet tegninger. Laden har sandsynligvis fået in-stalleret det hejsesystem, der stadig er tilstede i laden på nuværende tidspunkt. Systemet er udviklet af Brüel selv som en opdatering og vidreudvikling af allerede eksiste-rende hejseladeprincipper. Hejseværket er mekanisk og udmærker sig ved at kunne løfte hele læs. Det fungerer

En halmpakker som denne skubbet halmen op på loftet af modstående bygning efter tærskningen. N. R. Petersen lille halmpakker fra 1910, Billede Ma-skinkonsulenten, 1910 side 109.

Model af Brüels hejselade. Modellen viser princip-pet bag systemet og er udført med Brüels karakte-ristiske skråstivere. Denne model brænder senere. Billede: Maskinkonsulenten, 1910, side 25.

63

Lade opbygget efter det svenske system med en mand, der sidder i en vogn under tagryggen. Foto: Maskinkonsulenten, 1910, side 22.

Det engelske system i aktion. Et spyd stikkes ned i læsset og harpunerer et mindre hølæs ad gangen. Billede: Maskinkonsulenten, 1910 side 5.

ved at en vogn kører ind i bygningen. Hejsesystemet gri-ber derefter fat i ”slyngen”, der holder læsset, bunden af vognen og kan dermed løfte hele læsset.

Vognlæsset kan derefter fragtes både vertikalt og hori-sontalt ved hjælp af et snedigt trossesytem med stramme stålwirer, der styrer en kat (trolley), der løber på en skinne under tagryggen. Trossesystemet styres fra et enmands-betjent spil placeret på en platform eller på gulvniveau (se bilag 1.15). Hejsesystemet blev første gang vist frem ved industriforeningen i København i 19061, men først for al-vor gjort kendt ved udgivelsen af Billige Ladebygninger (1912), der var en førstepræmie i en konkurrence udskre-vet af Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.

Ved hjælp af hejseværket af Brüels patent kunne man, ifølge Brüel selv, køre mere korn i laden med 8 spand he-ste og 24 mand, end med 16 spand heste og 42 mand, der læssede manuelt. Med hejseværket kunne en høstvogn læsses af på 3-4 minutter, og således kunne meget ven-tetid spares. Det er klart, at systemet er en forbedring, og bliver udbredt på større gårde over hele landet. Der er således 409 gårde med hejseværk i landet i 19442.

Andre hejseværkerBrüels hejsesystem er en vidreudvikling af et gennem-prøvet svensk system som Brüel også selv har opsat3. Det svenske system er opsat på over 600 gårde i Sverige af bygmester Johansson i perioden 1898 til 19104. Syste-met er mere simpelt idet en mand er placeret i en vogn, der kører under loftet på to skinner. Ved hjælp af en hest trækkes læsset op og manden kan derefter trække læsset hen hvor det skal bruges. Brüels system har den store for-del frem for det svenske at man sparer manden i vognen og man kan trække både lodret og vandret samtidig.

Udover det svenske og Brüels system eksisterer der også ældre amerikanske og engelske systemer. Disse er kende-tegnede ved at man ikke løfter hele læs, men griber ned i negstakken og tømmer vognen i løbet af 5-6 gange. Det engelske gør det ved hjælp af et spyd med modhager og det amerikanske ved hjælp af en gribeklo.1 Maskinkonsulenten 1910 s. 252 Statistisk Aarbog, 19483 Maskinkonsulenten 1910 s. 224 Maskinkonsulenten 1910 s. 20

64

Uddrag af Brüels forslag til ombygning af agerumsladen til hejselade. Hele forslaget kan ses i bilag 4.1.Ikke målfast, Kilde Kærsgårds Arkiver.

65

nye motorer 1940’erne

Udvendig ombygningDer sker meget få ændringer i denne periode. Der etab-leres imidlertid et rum (RUM 19) i ladens nordlige ende. Dette medfører at der etableres en dør i den tilblændede port i nord og et vindue i vestfacadens nordlige ende. Sandsynligvis erstattes de udvendige motorer til tærske-værket med nye indvendige.

Indvendig opbygningIndvendigt sker der få ændringer; der etableres et rum i ladens nordende (RUM 19) og der kommer et nyt spil i 1937 (S706).

Under krigen har der muligvis været tørring af tobak i 14. hovedfag1.

BrugLadens brug bliver ikke ændret i denne periode. Det lille rum i ladens nordende (RUM 19) har sandsynligvis væ-ret anvendt som fx depot til kemikalier til at bejse kornet eller lignende.

1 En række granrafter med sømmærker (S603) kunne antyde at denne funktion muligvis har fundet sted her. CHH opl.yser at noget tilsvarende har fun-det sted i Fyldested Mølle

Det nye hejsespil fra 1937. Spillet erstatter det op-rindelige spil, der sandsynligvis er slidt op på dette tidspunkt. Spillet er originalt fremstillet i Haslev.

66

INTERIØR

Der etableres et mindre rum med separat indgang.

Tobakstørring

Der indrettes kværnrum i magasinets stueetage

EKSTERIØR

Nye motorer 1940’erne

Facader 1:500Facader 1:500

Facade vest

Facade øst

Gavl nord Gavl syd

Hestestald

Kostald

Køregang

Lo

Lo

Køregang

Depotrum

Tærskelo

Magasin

69

Ensilagesiloer 1950’erne

Udvendig opbygningUdvendigt sker der få ændringer i denne periode. Op ad ladens nordgavl bliver der etableret en underjordisk saft-beholder med forbindelse til indvendige ensilagesiloer. Det i sidste fase etablerede rum (RUM 19) fjernes sand-synligvis igen og døren og vinduet tilblændes. Der etab-leres en dør (S102) i slippen ind til kostalden, der korre-sponderer med tilsvarende dør her. En cementbelagt sti fører fra laden til kostalden.

Det er sandsynligvis også i denne periode at tagudhæn-get i gavlene fjernes1.

Indvendig opbygningLadens indretning har kun ændret sig lidt siden forrige fase. Den væsentligste ændring er fjernelsen af rummet i nordgavlen, der erstattes med to ensilagesiloer (RUM 20). I nordenden (RUM17) er der stadig plads til tærske-værket. Negstablingen er stadigvæk centralt placeret i midten af ladebygningen på hver sin side af portgennem-kørslen.

BrugEnsilagesiloer placeres indenfor langs ladens nordgavl, fordi placeringen her er tæt på kostalden. Der etableres en dør i muren, mellem kostalden og laden, hvor ensila-gen let kan transporteres over til kostalden (S102).

Landbruget efter krigenLandbruget bliver for alvor mekaniseret i 1950’erne med fremkomsten af traktorer og mejetærskere. Mejetærske-ren var og er stadig principielt en sammenbygning af selvbinderens skærebord, dvs. kniv og halmvinder, og tærskeværk og kornrenser. Maskinen både slår og tær-sker kornet i samme arbejdsgang, og det tærskede korn bliver i starten læsset i sække på selve maskinen.

1 Tagudhænget er forsvundet ved CHHs overtagelse i 1963, men tilstede på luftfoto i 1938, bilag 4.2.4). Tilbage er kun de afsavne bjælkeender (bl.a. S211)

Dronningborg D600 er en bugseret mejetærsker. Denne model er udstillet på Landbrugsmuseet ved Gl. Estrup.

70

In-situ støbte ensilagesiloer

Der etableres en cementeret kørevej til kostalden

Underjordisk saftbeholder

INTERIØR

Tagudhænget er fjernet ved begge gavle

EKSTERIØR

Ensilagesiloer 1950’erne

Facader 1:500Facader 1:500

Facade vest

Facade øst

Gavl nord Gavl syd

Hestestald

Kostald

Køregang

Lo

Tærskelo

Tærskelo

Ensilagesiloer

Lo

Magasin

Da man senere begynder at opbevare kornet i siloer i la-derne, forsvinder kornsækkene gradvist. Mejetærskeren ændrer høsttidspunktet, da man nu høster kornet, når det står helt modent ude på marken. De første mejetærskere er bugserede, dvs. traktortrukne, men de bliver hurtigt erstattet af selvkørende maskiner.

73

Plantørring og siloer 1964

Udvendig opbygningNuværende ejer overtager gården i 1963 og foretager i den forbindelse en lang række ændringer på laden;Der etableres en mejetærskerport i ladens nordlige ende i 4. hovedfag (S315). Desuden etableres der plantørrings-anlæg, der medfører at der sidder tørrekanaler over den tidligere port i sydgavlen (S212) og ved siden af sydligste port i østfacaden (S308). Desuden etableres der adgang til tørrekanalen i portgennemkørslen (S501). Ved samme lejlighed afblændes de to luger der er placeret i sønder del af østfacaden (S309).

Indvendig opbygningI den sydlige køregang (13. hovedfag) etableres fire vognmandssiloer (RUM 21) og et rum med kornren-ser. Derudover skabes en korngrav med kornelevator. Over vognmandssiloerne etableres en servicegang med korntransportbånd (RUM 23). I magasinet etableres der plantørring i alle magasinets etager (RUM 24). Det er li-geledes herfra, der er adgang til servicegangen via en ny trappe.

Korntørringen udbredes samtidig til resten af den syd-lige del af laden (RUM 22). I østre side af sydlige del af laden etableres en plantørringsgang, der opbygges af let-klinke betonklodser. Tørrekanalen strækker sig fra 9. til 12. hovedfag.Herregårdens nye maskiner opbevares i ladens nordende, her er mejetærskeren vigtigste nye indslag.

BrugLaden er på dette tidspunkt klart opdelt i en maskindel i nord og en korndel i syd. Disse afdelinger er klart adskilt af portgennemkørslen.

Kornet køres ind i 13. hovedfag, hældes ned i korngraven, køres med kornelevatoren op i kornrenseren, hvor av-nerne skilles fra. Derefter transporteres kornet igen ned omkring korngraven og bliver vejet inden det køres op i

Udvendigt kommer der blæsekanal ved siden af den sydlige port på østfacaden. Her et billede fra kalk-ning i 1996. Kærsgårds Arkiver.

Det mest synlige indvendige bidrag er opførslen af fire vognmandssiloer i 13. hovedfag.

74

INTERIØR

Mejetærskerport

Plantørring i magasinet

Korntransportør

Plantørringsanlæg

Vognmandssiloer

Nordenden anvendes til maskinopbevaring

Hylde til betjening af tørreanlæg

EKSTERIØR

Plantørring og siloer 1964

Plan 1:500

Ensilagesiloer

Maskinopbevaring

Plantørring

Siloer

Plantørring

Facader 1:500

Facade vest

Facade øst

Gavl nord Gavl syd

Hestestald

Kostald

et andet rør på korntransportbåndet. Her fordeles det til det magasin man ønsker at tørre kornet i, eller hvis det er tørt, placeres det direkte i vognmandssiloerne.

Plantørringen fungerer ved indblæsning af luft via plan-tørringskanalen, hvor den fordeles til slanger der er lagt ud på gulvet. Fra slangerne blæses luft derefter ud under det overliggende korn for at tørre det ned til den optimale vandprocent på under 15.

det moderne landbrugUdviklingen fra 1950’erne slår for alvor igennem i 1960’erne hvor de sidste heste bliver erstattet af motor-kraft på landets gårde.

Ladens sydlige ende bliver opdelt i en række plantørringsbokse, der fyldes med korn. Dette kan tørres ved at blæse luft gen-nem en række slanger, der lægges ud på gulvet.

77

depotrum i syd og plantørring i nord, 1980’erne

Udvendig opbygningÆndringerne i denne fase er ikke foretaget på samme tid, men alle ændringer som beskrives her er dog foretaget omkring det samme tidspunkt og tilskrives derfor denne periode.

På østfacadens nordlige del bliver mejetærskerporten (S315) forhøjet. Denne forhøjning udføres da mejetær-skerne er blevet højere i denne periode da de har fået styrhus.

I Ladens sydgavl genetableres den sydlige port (S203). Dette sker for at lette tilgangen til de indvendige plantør-ringsanlæg i denne del af laden.Østfacaden får tilføjet endnu en plantørringskanal (S313) idet der indrettes plantørring i den nordlige ladehalvdels sydlige ende (RUM 27).

Indvendig opbygningPå grund af overbelastning, der skyldes for store korn-mængder, sætter magasinet i sydendens etager sig så me-get at der er usikkerhed om deres videre beståen. Derfor fjernes korntørringsanlægget herfra og der etableres nyt i 6. og 7. hovedfag (RUM 27). Døren i portgennemkørs-len, der tidligere har sørget for adgang til hylden over portgennemkørslen får i den forbindelse en ny funktion.

Mejetærskerporten bliver forhøjet i denne fase med en lille forhøjning således at også mejetærskere med hus på kan komme ind.

På grund af kornets tryk på muren etableres L-formet betonafskærmning mod muren for at tage presset.

78

INTERIØR

Plantørringsgulv i nordenden

Sydporten genåbnes

Mejetærskerporten forhøjesKorntransportør forlænges

Magasinets anvendes som depotrum

EKSTERIØR

Depotrum i syd og plantørring i nord 1980’erne

Facader 1:500Facader 1:500

Facade vest

Facade øst

Gavl nord Gavl syd

Hestestald

Kostald

Depot

Siloer

Plantørring

Plantørring

Plantørring

Plantørring

Maskinopb.

Plantørring

Stigen til loftet skæres over (SVIII_6) og der bygges en blæsekanal (SVIII_14) langs væggen der støder op til portgennemkørslen, som døren nu fører ind til. Det er ligeledes denne kanal at S313 blæser luft indtil.

BrugI ladebygningen sker en række småændringer. Således genskabes agerumsporten i sydgavlen for at lette adgan-gen til plantørringsgulvet (RUM 22). Samtidig får maskinernes ændrede størrelser indflydelse på den fysiske indretning af laden. Her konkretiseret i en forhøjning af mejetærskerporten i østfacaden (S315).Senere tilmures luftindblæsningskanalen, der er placeret over forgulvet i sydgavlen (S212)1 .

1 Kanalen er tilstede i 1980 (bilag 4.2.6), men ikke i 1998 (bilag 4.2.8)

Porten i sydgavlen genetableres således det bliver lettere at komme ind til plantørringsanlægget.

81

opmagasinering og diverse 2009

Udvendig opbygningUdvendigt har laden ikke ændret sig siden sidste fase. Dette skyldes at laden ikke har fået nogen ny funktion, men har mistet funktioner i stedet.

Indvendig opbygningEnsilagesiloer i 1. hovedfag fjernes i sommeren 2009 (bi-lag 4.2.11). I samme omgang kappes bindbjælken i spær II (SII_28) og der støbes nyt betongulv i ladens norden-de. Plantørringen er i denne periode ikke i brug, men anlæg-gene står der stadig som et vidnesbyrd om en tidligere funktion.

BrugLaden er i dag næsten funktionstømt. Således er det kun siloerne i 13. hovedfag, der stadig er i brug til landbrugs-formål idet der opbevares foder til Kærsgårds heste her. Resten af laden anvendes til midlertidige opbevarings-formål og bliver lejlighedsvist brugt til events1.

nutidens landbrugI dag er landbruget spredt ud på meget store enheder, der skal producere særdeles effektivt for at være rentabelt. Man har typisk en meget stor mælke- eller svinepro-duktion, og kornproduktionen koncentrerer sig om især hvede og byg.

Det er nødvendigt at have meget jord, da et landbrug af miljøhensyn skal drive et vist antal hektarer til en given mængde dyreenheder. Jorden er som følge heraf blevet meget kostbar, da jordmængden afgør, om en landbrugs-produktion kan udvides. Dette har i løbet af de seneste år fået jordprisen op i et leje, hvor det ikke længere er renta-belt i sig selv, men alene virker som et potentiale for øget animalsk produktion. Landbruget har i sin udvikling

1 Laden bliver fx anvendt til kørestævner (fx S503) og til at holde fest (storskærm (SVIII_15))

Der sker meget få bygningsmæssige ændringer, men laden bliver i stedet brugt til diverse opbevaring her et billede fra magasinet i sydenden.

Ensilagesiloerne fra 1950’erne bliver taget ned i som-meren 2009. Foto: CHH.

82

EKSTERIØR

INTERIØR

Ensilagesiloer er fjernet

L-formede betonelementer

Bindbjælken er kappet

Plantørringen er ikke i funktion

Vognmandssiloerne er stadig i funktion

Facader 1:500

Facade vest

Facade øst

Gavl nord Gavl syd

Plan 1:500

Laden 2009

Div. opb.

Hestestald

Kostald

mod stordrift opbygget en stor gæld1, der gør landbru-get sårbart overfor rentestigninger2. Effektiviseringen af kornavlen har givet en større stigning i udbud, i forhold til efterspørgslen. Resultatet er faldende kornpriser. Re-alkornprisen er således faldet generelt siden slutningen af 1800-tallet3.

Landbruget, og kornavlen især, er i dag fuldkommen mekaniseret, og det er det nødt til at være. Hvis en korn-produktion ikke giver overskud i sig selv, skal omkost-ningerne holdes så lavt som muligt. Denne udvikling har overflødiggjort et meget stort antal kvadratmeter i den eksisterende bygningsmasse. Det er ofte ikke omkost-ningen værd at modernisere gamle stald- og ladebyg-ninger, da disse ofte ikke er dimensioneret til nutidens produktion. Historien fra midten af 1800-tallet, hvor den nuværende lade blev opført i stedet for 1700-tals avlsgår-den, gentager sig derfor idag og rejser en problematik om fremtidens kulturlandskab.

1 317 mia. kroner januar 2009 www.business.dk ”Landbrugets gæld eks-ploderer”, Anders Heering.2 www.landbrugsavisen.dk: ” ... det dårligste resultat i år” af Morten L. Handrup omhandlende meget dårlige udbytter trods gode afsætningspriser. status over 2008, august 2009 3 Statistiknyt fra dansk landbrug,2, 2007. www.dansklandbrug.dk

Løjtved Gods er et eksempel på et moderne land-brug. De baserer sig udelukkende på planteavl og har i den forbindelse fået installeret nye og mere ef-fektive siloanlæg, der erstatter plantørringen.

85

86

Hovedafsnit 3væRdIER og TRAnSFoRMATIon

87

BevaringsvurderingI Det følgende foretages en vurdering af ladens kvaliteter og tilstand. Foruden laden behandles resten af anlægget overordnet. Der foretages en vurdering af ladens tekni-ske tilstand, vurderet udfra ladens bygningsdele.

Desuden udføres en værdisætning for ladens og anlæg-gets bevaringsværdier. Værdisætningen vil på fire ska-latrin (anlæggets helhed, avlsbygningerne, ladens ydre form og ladens indre rum) vurdere bevaringsværdier indenfor følgende kategorier: arkitektur, originalitet og kulturhistorie.

En værdisætning for laden og resten af Kærsgård er en nødvendighed for en eventuel videre transformation af laden. En værdisætning for laden er med til at afklare hvad man vil bevare og hvad man eventuelt kan fjerne. Dette vil blive behandlet i afsnittet teoretisk transforma-tion.

Teknisk tilstandsvurderingDenne tilstandsvurdering er foretaget alene udfra det direkte aflæsbare. Ved en eventuel senere projektfase vil det være nødvendig at lave en mere grundig under-søgelse, særligt fundamentet er det vigtigt at få fastslået tilstanden af.

Ydervægge

MurværkMurværket er i generel god stand. Det er kalket på øst- og vestfacaden og malet med silikatmaling på nord- og syd-gavlen. Enkelte revner kan forefindes over visse vindues-stik og portåbninger. Det vurderes at disse revner er af ringe betydning for ladens fortsatte beståen. Der er svag udbøjning på muren visse steder. Dette skyl-des bl.a. en tidligere opmagasinering af korn langs væg-gen.

FundamenterDer er ikke lavet en fundamentundersøgelse af laden. Dette vil være en selvfølge før en eventuel projektfase.

88

SokkelSoklen består af rå marksten og kvaderhuggede mark-sten. Stenene er sorttjærede. Soklen ser ikke ud til at være skredet nogle steder, men fremstår i god stand.

Vinduer/ lugeåbningerLaden har en lang række vinduer og porte. Hovedparten af vinduerne er af smedejern med et enkeltlags glas. Ge-nerelt er disse vinduer i god stand dog med enkelte smad-rede glas. Visse af vinduerne har ikke været åbnet i lang tid og har svært ved at åbne i dag. Vinduerne i sydgavlen er rådnede i bunden hvilket skyldes at vindueshullet ikke har sålbænk og vinduerne er tilbagetrukket i lysningen.

Den tilmurede halmluge i norddelen af laden er af ringe kvalitet (S104) og vil have brug for en vis ommuring idet den indlagte rem har kraftig nedbøjning.

DøreLaden har trædøre og porte. De er alle af god stand og er hverken råd eller svampangrebet. På den nordvestlige ports overligger er pudslaget faldet delvist af, således det overliggende hønsenet er synligt.

Tag

LægterVisse af ladens lægter er angrebet af råd og svamp og trænger til udskiftning. Angrebet skyldes at der er pletvi-se huller i taget. Problemet er særligt signifikant i ladens nordende.

TagstenLadens tagsten er delvis blevet udskiftet efter stormen i 1999 med brugte sten. Omkring kvistene er stenene yngre.

ÅseÅsene har middelstore nedbøjninger på midten. Dette skyldes sandsynligvis at de er dimensioneret til at bære et stråtag, men nu bærer et tegltag, der er tungere. Åsene har tidligere udgjort et tagudhæng i gavlenderne, men er nu skåret af i enderne i niveau med gavlen. De afskårne ender er angrebet af råd.

Vinduerne i sydgavlen er angrebet rådne, da vandet ikke kan løbe væk og derfor trænger op i dem.

89

Træværk

Træværkets tilstandDet tømmer, der bærer hovedkonstruktionen er generelt fremragende stand. Det er visse steder svagt udsat for angreb af borebiller. Angrebet er imidlertid kun af ringe omfang og burde kunnes udbedres af en skadesdyrsbe-kæmper.

UdbøjningerDer er kraftige udbøjninger på visse af spærfagene i la-dens langsgående retning. Dette skyldes sandsynligvis den svækkelse der er sket af konstruktionen i ombygnin-gen i 1918.

Ydermere er der udbøjninger på alle spærender, der har løftet sig fra muren. Dette skyldes den kappede bindbjæl-ke på spærene.

UdbedringerDet er vigtigt at sikre bygningens afstivning i længde-aksen og genetablere trækbåndet. Dette kan udføres på mange måder, der afhænger af bygningens kommende funktion. Konstruktionen er svækket indtil dette bliver gjort, og kan måske risikere at vælte under næste storm. Ifølge ingeniør, Kjeld Egon Thomsen, er det nok at for-ankre spærene i ladens vægge og ikke nødvendigt med et kryds.

Taget skal tætnes og de møre lægter udskiftes.

Det er imidlertid kun småreperationer, der skal til for at laden kan forlænge sin levetid og få et langt liv.

Der er kraftige udbøjninger i spærenderne. Det ses samtidig at de har løftet sig fra gesimsen.

Visse af lægterne er angrebet af råd, da det taget er pletvist utæt. De skal skiftes.

På trejde spærfag er halvdelen af rem smuttet ud. Det anbefales at udbedre dette snarrest.

90

værdisætning

Anlæggets helhed

Arkitektonisk ide:Anlæggets overordnede arkitektoniske ide bygger på de to gennemgående akser - bevægelsen til hovedhuset gen-nem avlsgården. Poppelalleen som er den tydeligste og yngste, samt den tidligere tilkørelsesvej, indgangsaksen, som er den ældste.

Den arkitektoniske ide for hovedbygningen er symmetri, dennes placering i landskabet, samt den klas-sicistiske stil. Den senere tilføjede gartnerbolig under-lægger sig hovedhusets hierarki og stil.

Arkitektoniske værdier:Akserne i anlægget er af stor værdi, da de fortæller meget om anlæggets udvikling og historie. Den klassicistiske stil i hovedbygningen er fin, detaljeret og velbevaret. En stor arkitektonisk værdi kan her tillægges, da denne sam-tidig er et fornemt eksempel på datidens klassicistiske huse. Placeringen i forhold til akserne, er ydermere med til at forstærke bygningens position og vigtighed.

Kulturhistoriske værdier:Herregårdens opbygning består af et hovedhus, akser og symmetri, samt en avlsgård, der har sin egen typologi.

De sekundære avlsbygninger som går langs med den gamle indgangsakse til gården, er med til at understrege denne gamle hovedakse til det tidligere anlæg.

Voldstedet som kan anes nordvest for avlsgården, har eksisteret siden middelalderen og fortæller historien om Kærsgård på denne tid. Kærsgård har været en stor ar-bejdsplads og et kraftcenter for hele egnen.

Placering af anlægget er typisk for den danske herregård, på kanten af marken og vandløbet, over for kirken1.

1 Forelæsning v. Lars N. Bock, onsdag 11.11.

A

B

A: Primære akse - den yngsteB: Sekundære akse. - den gamle indgangsakse.

Hovedhuset er symmetrisk opbygget

C

91

Palæet er et billede på godsejerens selvforståelse og et symbol på hans status og uddannelse. Det er opført lige efter landbrugsreformen, og viser godsejerens øgede vel-stand i denne periode.

Originalitet:Akserne som er at forefinde, er alle bevaret fra deres ori-ginalstadie. Kun den ældste indgangsakse er senere lavet om, men findes nu som en lille rest i hovedhusets ind-kørsel. Eksteriøret er i høj grad originalt. Interiøret er ombygget i 1942, og det nævnes i kildemateriale1 at 1815 interiør må formodes at være væk. Dog er der en høj grad af autenticitet i interiøret. Indretning og dekorationer er holdt i stilen.

Avlsbygningerne:

Arkitektonisk ide:Avlsbygningerne er ligesom laden, et typologisk billede af datidens driftsbygninger. I samspil med laden, ligger kostalden og hestestalden som to store bygningskroppe, der danner rammen om et uderum, gårdspladsen. Denne har været tænkt som omdrejeningspunktet på gården. Det var her man ankom, mødtes, arbejdede, solgte og købte.

Med avlsbygningernes placering overfor hinanden ska-bes en stor dialog imellem dem og den funktionelle del af hverdagen optimeres.

Arkitektoniske værdier:Avlsbygningerne besidder stor arkitektonisk værdi.Med sine sammenhængende gesimslinjer, sokkellinjer, farve-holdning, samt homogenitet i facaderne, vidner bygnin-gerne om megen omtanke og betydning. Der findes en klar aflæselighed i bygningernes funktioner.

De tyske stilelementer i forvalterboligen og staldlængen, samt skifertaget med profileret udhæng og kelede fuger understøtter den fornemme og magtfulde position gården besad.

1 Kaarsted, t. 1963

Gartnerboligen, der ligger overfor hovedhuset, er detaljeret på samme måde som denne.

Voldstedet er her indtegnet på et kort fra 1859. Kilde www.kms.dk

Forvalterboligen afslutter gårdspladsen. Den er de-taljemæssig forskellig fra avlsbygningerne. Den har sandsynligvis ikke oprindelig været kalket.

92

Ankomsten til anlægget, gennem poppelalleen og port-gennemkørselen, er repæsentativ og efterfølges med yderligere fire centrale popler i midten af gårdpladsen.

De sluttede former, den gamle akse der antydes, samt den nyere ankomstakse, er karakteristisk for stedet.

Kulturhistoriske værdier:Avlsgården repræsenterer en udvikling fra den ufleksible sluttede middelaldergård til den mere specialiserede pro-duktion: Lade for sig, hestestald optimeret til heste, ko-stald optimeret til køer. Avlsgården fortæller om en frem-gang for landbruget og stigende udbytter i den periode. Samtidig er det fortællingen om en forædling af landbru-get. Bygningerne er en showcase i god landbrugsproduk-tion, og det vil man gerne vise.

Originalitet: Ankomstaksen, bygningernes indbyrdes placering og de fire træer i midten af gården er originalt fra 1860’erne1. I store træk er anlægget originalt, på grund af den uæn-drede placering, sokkellinjer og bygningshøjder. I de en-kelte bygninger er meget forandret, men hovedindtryk-ket er autentisk.

Ladens ydre form.

Arkitektonisk idé: Arkitektonisk er den store længe tænkt med en symme-trisk anbragt port, der leder ind til det store anlagte gård-rum. Laden er indgangen til gården, og ligger nærmest og pra-ler med sin størrelse fra hovedvejen. Proportionerne i laden såvel som gårdrum er væsentlig større end den almindelige bondegård, og repræsenterer herregårdens vigtighed. I facaden er vindues- og lugeåbninger anbragt symme-trisk om porten. Mod gården er soklen udformet med kvadersten, og uhuggede marksten, hvor det ikke ses.

1 De to damme findes på 1700-tals kort, og er dermed ældre end avlsgår-den. Se bilag 4.5

Gårdrummet

Detalje fra hestestalden. gesimslinjen svarer til la-dens. Ligeledes er en række af detaljerne ens. Luger-gerne kan genfindes på kostalden overfor på trods af dennes renovering.

Bevægelsen gennem alleen, porten og træerne i går-den.

93

Arkitektoniske værdier: Det er karakteristisk for laden, og lader generelt, at byg-ningen er ét stort volumen med meget små vinduer. Som én stor ubrudt, massiv flade, fremstår det arkitektoniske udtryk i balance, rent og meget homogent.

Kulturhistoriske værdier: Set med kulturhistoriske øjne, hænger ladens ydre form og indre rum fornægteligt sammen. En nærmere uddyb-belse af dette punkt vil derfor stå under 4. Skala: Ladens indre rum / Kulturhistorie.

Originalitet:Selvom laden er meget autententisk, er den ikke særlig oprindelig. En af de største forandringer på ladens ydre, er da taget blev skiftet i 1906. Nyere porte og døre har fjernet en del af det oprindelige murværk.

Ladens indre rum.

Den arkitektoniske ide:Typologien er agerumsladen, selvom denne konstruk-tion ikke længere gælder for laden. Oprindeligt var konstruktionen bygget ud fra ideen om det nødvendige og behovet. Funktionskravet bestemte formen og konstruktionen.

Arkitektoniske værdier:Den arkitektoniske værdi forholder sig ud over ovenstå-ende til ladens nuværende rumlige kvaliteter, det store katedralagtige tredelte rum.

Imellemtiden mangler laden en forbindelse mellem de to halvdele – et langt kig. Den har oprindelig haft gennem-gående porte i agerummet, men portene er siden blændet af for at sikre ladens tæthed.

Materialerne i laden er rå, ubehandlet tømmer, groft pud-set murværk. Vinduerne er små og skal sikre et minimum af arbejdslys. Det er et princip om det højst nødvendige.

Størstedelen af det nuværende tømmer er oprindeligt, og det er kendetegnende, at ændringer er foretaget så spar-tansk som muligt, og ændringer derfor let kan aflæses.

Et massivt volumen

Betongulvet har slettet mange spor.

Hejseværket, her spillet, har stor kulturhistorisk værdi.

94

Kulturhistoriske værdier:

Laden fortæller en historie om landbrugets udvikling si-den 1869 i og med at stort set alle faser kan aflæses i dag.

Agerumsladen der blev ændret til hejselade, der igen blev ændret til plantørringslade. Perioden som hejselade er in-teressant, idet hejseværket blev indført på over 400 gårde indtil mejetærskerens indførelse. Endvidere er ombyg-ningen typisk for konstruktøren Brüel, og det er specielt, at tegningen er lavet af Brüel selv.

Originalitet:Den indvendige tømmerkonstruktion blev kraftigt redu-ceret i 1918; der kom i denne forbindelse fire tværgående porte.

Det er specielt for laden, at der hænger et oprindeligt hej-seværk, der er tidligt for sin type. I murværket er luger blændet af, og der er tilføjet en mejetærskerport. Meget væsentligt er betongulvet, der har fjernet alle spor af bro-lægning, syldsten og fodtømmer. Hævningen af gulvni-veauet har medført afsavning af døre og porte.

Soklen udformning med kvadersten og rå kampe-sten

Det katedralagtige rum.

Nuværende kig igennem laden.

Oprindeligt kig igennem laden.

95

Teoretisk transformationUdfra fire divergerende transformationsholdninger bli-ver laden transformeret i det følgende. De fire teoretike-re/ arkitekter, der er valgt er alle nogen, der har arbejdet med bevaring og transformation af ældre bygninger.

Teoretikkerne har alle en klar holdning til arbejdet med historiske bygninger. Denne har de nedskrevet eller syn-liggjort gennem forskellige restaureringsopgaver. Det er på baggrund af disse værker at de i teoretiske transforma-tioner bliver udført på de næste sider.

De teoretiske transformationer skal søge at skildre de forskellige skalatrins transformationsmuligheder. Teore-tikkerne er valgt for at afsøge yderpunkterne i forhold til ladens tålegrænser.

De teoretiske indgreb bliver foretaget på de samme ska-latrin som i forrige afsnit. Efter hvert indgreb beskrives hvad der er vundet og hvad der er gået tabt i forbindelse med de teoretiske indgreb, dette vurderes i forhold til ar-kitektur, originalitet og kulturhistorie.

violet Le duc (1814-1879):Det er værdien af den bagvedliggende ide, tanke, det ar-kitektoniske princip, stilen og formen, der er det essen-tielle fremfor materialets originalitet. Understregelse af disse parametre, bliver genererende for det arkitektoni-ske princip.

PrincipperTilbageføring til den fuldkomne form er det primære princip. Det er også muligt at forbedre fortiden, hvis den nye tid er fremkommet med bedre muligheder for at fuldføre formen.

John Ruskin (1819-1900):For John Ruskin handler det om at bevare og holde fast i erindringen. Denne kommer til udtryk gennem en tyde-lig aflæselighed af materialernes alder - patinaen er med til at give en ånd og skønhed til projektet, som kun kan opnås gennem det allerede eksisterende materiale, form og konstruktion.

Violet Le Duc tilbageførte det franske slot Piere-fonds til en gloværdig fortid og form det aldrig har haft. Billede saigneurdeguerre, flickr.com

Original illustration fra 3. udgave af Ruskins ho-vedværk; Seven Lamps of Architecture. Det er på de viste portaler tydeligt at se forfaldet og patinaen. Denne skal bevares for en hver pris. Billede: wikime-dia.com

96

PrincipperAt lade elementerne “dø-i-skønhed” og se en forfaldsningsproces, er det overordnede princip.

Carlo Scarpa (1906-1978):Historsik transparens og sidestilling af historsike lag er de grundliggende værdier for Carlo Scarpa.

PrincipperScarpa benytter sig af addition og subtraktion. Samtidig adskiller han nyt og gammelt. Hans valg byg-ger primært på æstetiske overvejelser.

Johannes Exner (1926 -):Exner lægger meget vægt på originalitet, autenticitet, identitet og narrativitet. Disse er, for ham, de ypperste værdier, som ligesom Ruskin, kun kan forefindes i det eksisterende materiale.

PrincipperReversibilitet og addition, således enhver tilføjelse kan fjernes igen. Samidig søger han med principperne at ad-skille nyt og gammelt.

Transformationen med Exner her, tager udgangspunkt i Koldinghustransformationen.

Exner: Koldinghusinteriør. De trækronedeformede søjler er det konstruktive element i huset således væggene beskyttes. Alt kan i princippet fjernes igen. Billede: stefrobb, flickr.com

Carlo Scarpa: Universitet i Perlamo, en tydelig kon-trast mellem nyt og gammelt understreges. Foto: SEIER+SEIER

97

Transformation udfra violet Le ducs principper:

Som transformation ud fra Le Ducs principper, er føl-gende foretaget:

Ændringer for avlsbygningerne:Fjernelse af mejeri og forvalterbolig, vil lade anlæggets stå mere rent.

Ændringer for ladens ydre form:Genindførsel af stråtaget, denne gang forbedret med kobbermønning.Agerummet genskabes.genåbning af oprindelige porte, døre og luger, mens se-nere senere porte og vinduer tilmures.Fjernelse af betontrin ved døre, samt genskabelse af den oprindelige vindues/dørrytme. 2 vinduer + 1 dør og op-bygning af en symmetrisk facade.

Ændringer for ladens indre rum:Genskabelse af oprindelig konstruktion med nyt tøm-mer.Genskabelse af brostensbelagt gulv.Oppudsning af indre vægge.

Værdier efter transformation

Arkitektonisk værdi:Ved gendannelse af ladens konstruktion vil en “oprinde-lig” rumoplevelse opstå. Flere opdelinger af laden kan være til både fordel og ulempe, alt afhængig af ønsket om evt. ny funktion.

Kulturhistorisk værdi:Ved opførsel af den oprindelige konstruktion, får laden en ny fortællerværdi. Imens resten af faserne om land-bruget vil gå tabt, vil historien om køreladen blive gen-fortalt på en illustrativ og let forstålig måde.

Originalitet:Ved genskabelse af den oprindelige form, kan der mistes mange originale matarialer.

98

Transformation udfra John Ruskins principper

Som transformation ud fra Ruskins principper, er føl-gende foretaget:

Ændringer for Avlsbygningerne:Bygningerne forbliver uberørte. Placeringen i landskabet ændres ikke.

Ændringer for ladens ydre form:Slidtage og patinering i ladens murværk vil forekomme med tiden og en aldringsproces vil være tydelig.Ingen reperation af taget vil medføre en større utæthed.

Ændringer for ladens indre rum:Ingen ændringer af ladens indre vil blive foretaget.

Værdier efter transformation

Arkitektonisk værdi: Alle nuværende konstruktioner og materialer bevares. En patinering over tid vil være synlig. Uden yderligere forstærkning af konstruktionen, øges risikoen for at den-ne ikke kan holde på længere sigt. Funktionen begrænses i takt med at bygningen ruineres.

Kulturhistorisk værdi:Alle faser bevares, imens bygningen bliver et museum for sig selv.Laden som et stort funktionselement, mister sinbetydning.

Originalitet:Både materialer og konstruktioner bevares de forgår na-turligt.

99

Transformation udfra Carlo Scarpas principper:

Som transformation ud fra Scarpas principper, er følgen-de foretaget:

Ændringer for avlsbygningerne:En ændring af beplantningen og belægningen på gårds-pladsen. En ny dialog bygningerne imellem.

Ændringer for ladens ydre form:Nye elementer tilføjes og erstatter gamle hvis det beriger oplevelsen af bygningen. Processen kan aflæses som nye spor i det gamle.Princip: Dynamik og balance.Større lysindfald på diverse måder.Pandeplader på taget.

Ændringer for ladens indre rum:Fjernelse af betongulv.Nye materialer.Bevaring af eksisterende tag, men lappet.Ubehandlede væggeForbedring af konstruktionen.

Værdier efter transformation

Arkitektonisk værdi:Nye rumligheder vil opstå - alt afhænig af funktionen, vil mange rumligheder være mulige.Næsten alle funktioner vil kunne indpasses.

Kulturhistorisk værdi:Alt afhængig af transformationsniveauet vil landbrugets faser mere eller mindre kunne aflæses, imens enkelte helt vil blive fjernet. Hvad der fastholdes beror på æstetik.

Originalitet:Form og materialer vil i begrænset omfang blive fjernet.

100

Transformation udfra Johannes Exners principper:

Som transformation ud fra Exners principper, er følgende foretaget:

Ændringer for avlsbygningerne:En fremhævning af den første akse, vil understrege histo-rien om det oprindelig anlæg. En mere tydelig fortællerværdi vil opstå.

Ændringer for ladens ydre form:De tværgående porte vil blive tilmuret med omfattende mønstermurværk, så lyset filtreres ind i laden, gennem en skærm af tegl.

Ændringer for ladens indre rum:Addition med reversible kasser.Reparation af taget med traditionelle materialer, så for-faldet bremses.

Værdier efter transformation

Arkitektonisk værdi:En indre forstærkelse med bindebjælker i moderne form-sprog, vil resultere i en anden og ny rumlighed. Ved an-bringelse af reversible kasser, vil muligheden for et tem-pereret indeklima opstå og man vil kunne indføre kontorer og andre erhverv i laden. Variationen af nye funktioner vil være mange.

Kulturhistorisk værdi:Alle faser bevares, mens laden får tildelt endnu en ny fase. Den nye fase vil fortælle om samtiden og dennes historie og relation til laden.

Originalitet:Mange materialer vil blive bevaret, imens rumligheden vil blive mere eller mindre ændret.

101

Afrunding af teoriafsnittetMed gennemgang af de forskellige teoretikere og deres dertilhørende transformationer, står det klart, at man skal være meget bevist og gøre sin nøje overvejelser når/hvis laden skal transformeres.

Fjerner man noget, reducerer man i originalsubstansen. Omvendt vil en passiv holdning til laden bevirke en usik-ker fremtid og risikoen for at fortællingen af ladens histo-rie vil med tiden, gå tabt.

Det er vigtigt at gøre sig klart hvad man vil bevare og så arbejde ud fra det. Et fastholdelse af feks. alle faserne, det katedrallignende rum eller en genskabelse af den oprindelig agerumslade, vil påvirke ladens udtryk, udvikling og funktion.

102

103

KonklusionDenne bygningsarkæologiske rapport er udarbejdet på baggrund af en treugers registrerings- og opmålingstur i uge 43-45 2009. Rapportens objekt er en 18 x 90 meter stor herregårdslade på Kærsgård ved Brenderup på Nord-fyn. Laden har gennemgået en lang række ændringer si-den sin opførsel omkring 1869. Ændringerne er sket som følge af landbrugets udvikling i samme tidsrum, hvor mekaniseringen har gjort at færre mennesker kan udføre et større arbejde.

Ved ladens opførsel i 1869 har laden været indrettet som en agerumslade og arbejdet har været udført med he-ste- eller håndkraft. Laden bliver dog forældet ret hurtig, og allerede i starten af 1900-tallet bliver der installeret dampdrevet tærskeværk i laden. Mekaniseringen gør at laden i 1918 ombygges drastisk af tømrermester R. Brüel til tidlig, men typisk hejselade. Laden indrettes med Brüels eget hejseværk, og arbejdsgangen ændres fra bok-se med neg til en samlet lo. Bygningen indrettes senere med plantørringsanlæg.

Der er således sket mange og store ændringer på bygnin-gen. Laden har imidlertid kunnet holde til det da væsent-lige facadeelementer er bevaret. Der er elementer fra alle ladens faser tilstede i bygningen i dag, derfor er laden me-get lidt original, men har en stor kulturhistorisk værdi.

104

Skrækeksempel på hvad der kan ske hvis man ikke tænker sig om og laver en grundig bygningsundersøgelse inden man byg-ger om. Billedet er af en gammel ladebygning, der muligvis indeholdte renæssancemurværk, på Rosenholm, ved Hornslet på Djursland. Laden væltede i oktober pga. at ejeren havde svækket den indvendige konstruktion i det han byggede om.

105

Kildeliste

LitteraturAnderson, k. & A. Hildebrand 1988: Byggnadsarkeologisk undersökning, 2. Udg., Stockholm.

Bjørn, C. & E. Porsmose 1999: Landbrugets historie – kort fortalt, Århus.

Brogaard, P., H. Lund & H.E. Nørregård-Nielsen 1980: Landbrugets Huse, Danmarks arkitektur bd. 4, Køben-havn.

Breitling, S. & J. Cramer 2007: Architecture in existing fabric, Basel.

Brüel, R. 1912: Billige ladebygninger, København.Bülow, E.(red.) 1963: Kærsgård, Danmarks større gårde, Bd. 3, Selskabet til Udgivelse af ”Danmarks Større Går-de”, s. 432-434.

Christensen, A. 1926: Redskabslære, København.Dansk fotohistorisk selskab 1984: Herregårdsliv 1887-1900, Herning.

Dragsbro, P., H. M. Hansen, M. B. Henriksen, B. Pors-mose & C. D. Skov 1999: Silkesognet – Brenderups historie fra oldtid til nutid, Ejby.

Engqvist, H.H. 1987: Jyske og fynske herregårdslader, Bygningsarkæologiske studier 1987, s. 7-32.

Forarbejder til landbrugsbygninger 1937, upubliceret op-gave afleveret på Kunstakademiets Arkitekturskole, Kø-benhavn.

Fynske Bønders Liv i forrige Aarhundredes Midte. 1908, Odense

Hansen, J.J 1930: Kærsgaard, Større danske landbrug, Bd. 3, København, s. 605-607.

Hedegaard, E. & A. Myrtue 1996: Landbrugets bygninger 1850-1940, København.

106

Højrup, O. 1980: Elever og forvalter, Herregårdsliv 1, Kø-benhavn.

Højrup, O. 1982a: Stald- og havefolk, Herregårdsliv 3, København.

Højrup, O. 1982b: Godsinspektør og forpagter, Herre-gårdsliv 5, København.

Jensen, S. P Fra stilstand til vækst. Studier i dansk land-brugs udvikling 1682 til 1914, Årslev , Landbohistorisk Selskab, 2007

Jespersen, J. 1927: Kjærsgaard, Danske gårde i tekst og billeder, Bd. 4, København, s. 612-613.

Jugel, H. 1943: Dronningborg Maskinfabrik A/S., Ran-ders.

Junge, H.R.(red.) 1970: landbrugets byggebog, 4. udg., København.

Kaarsted, t. 1963: Fra dansk empires bygningshistorie: Arkitekt Johan Andreas Meyer 1783-1822, Særtryk af Er-hvervshistorisk årsskrift 1963, Århus.

Kaarup, Jørgen, 2008, Flugten fra landbruget, Århus

la Cour, J.C.B. 1907: Kjærsgaard, Danske Gårde, 1. sam-ling, Bd. 3, Aarhus, s. 734-735.

Larsen, S. 1943: Kjærsgård, danske slotte og herregårde, bd. 2, 1. Udg., København, s.605-609.

Larsen, S. 1965: Kærsgård, danske slotte og herregårde, bd. 9, 2. Udg., København, s. 329-336.

Nationaløkonomisk Tidsskrift, Første række, Bind 18 (1881) udgivet af Nationaløkonomisk Forening

Nielsen, Johannes Brøndum- et. al: Salmonsens Konversa-tionsleksikon, Anden udgave, 1922, København

Nielsen, S. 1988: Dansk landbrug 1788-1988, De pløjede og de såede – Arv og Eje 1988, s. 7-62.

107

Ravnkjær, C. 1929: Hejseværker til mindre landbrug, Vort landbrug 1929, s. 202.

Petersen, S.E. 1999: Nyt syn på - Den danske herregård – et ukendt miljø, København.

Richardt, J.F. 1976: Prospekter af Danske herregårde, bd. 2, København.

Statistisk Aarbog, 1948, Det statistiske departement, Kø-benhavn

Tal om landbruget 2007, Landbrugsrådet, 2007, Køben-havn

Trap, J.P. 1923: Brænderup sogn, Danmark bd. 4, 4. Udg., København, s. 528-30.

Trap, J.P. 1957: Brenderup sogn, Danmark bd. 5, 5. Udg., København, s. 419-423.

BillederAlle kilder til billeder er nævnt i billedteksten. Hvis ikke andet er nævnt er billederne lavet af forfatterne.

Internetressourcerhttp://www.kaersgaard.com [citeret 21-12-09]http://www.fynshistorie.dk [citeret 21-12-09]http://www.nordfynsk.dk/Programmer/kulturhisto-rie/mergling-brak-drening-kornavl.htm [21-12-09]h t t p : / / w w w . t i d s s k r i f t . d k / v i s n i n g .jsp?markup=&print=no&id=85518 [citeret 21-12-09]http://www.kms.dk [citeret 21-12-09]http://www.business.dk [citeret 21-12]http://www.landbrugsavisen.dk [citeret 21-12]

Forelæsninger

108

”Herregården Bidstrup - handlingsplan for alvsbygnin-ger + boligprojekt til svinestald. 11.11 Lars N. Bock

109

Opmåling Kærsgård efteråret 2009

110