Creators Room

Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods

Creatorsroom

2

Creators Room

Creators Room er et indretningskoncept til dag-institutioner. Udviklet i et tværfagligt proces-forløb, hvor formålet har været at skabe stadig bedre indendørs rammer for børns udvikling ved at forene pædagogiske, håndværksmæssige, arkitektoniske og indretningstekniske kompe-tencer. Indretningsidéerne og møblerne, der her præsenteres, kan forhåbentlig inspirere arkitek-ter, daginstitutioner og offentlige beslutnings-tagere til at indtænke børnenes perspektiv i indretningen af fremtidens daginstitutioner. Creators Room er en del af projekt Kids n’ Tweens, et fireårigt udviklingsprojekt, der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og Syddansk Vækstforum og som er forankret i Spinderihallerne.

Se filmen om Creators

Room på Youtube under

”kidsntweens2010”

eller på adressen

www.youtube.com/

watch?v=QuKC8Umfv38

" Børn leger generelt bedst på gulvet,

hvor de kan udfolde sig frit

"Lene og Karina Iversholt side 10

http://www.youtube.com/watch?v=QuKC8Umfv38

http://www.youtube.com/watch?v=QuKC8Umfv38

Indhold

Side 6 Forord v. Tina Holm Sørensen.

Side 8 Partnerpræsentation: Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft.

Side 9 Rummet som pædagogisk medspiller v. Karina Iversholt Toft og Lene Iversholt.

Side 16 Partnerpræsentation: base it.

Side 17 Optimale læringsrum til børn v. indretningskonsulent Karin Bonde.

Side 22 Guidelines til lys og akustik i læringsrum v. belysningskonsulent Richard Storm.

Side 26 Guidelines til farvesætning i læringsrum v. indretningskonsulent Karin Bonde.

Side 28 Partnerpræsentation: Palmelund Inventarsnedkeri.

Side 29 Interview med Birgitte Palmelund, Palmelund Inventarsnedkeri.

Side 32 Case 1; Børnehuset Bjørnemosen.

Side 46 Case 2; Carls Børnehus.

Side 58 Inkluderende pædagogik i daginstitutioner v. Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft.

Creators room Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods er udgivet af: Leg og Læring – Kids n’ Tweens Lifestyle Spinderihallerne Spinderigade 11 E 7100 Vejle www.spinderihallerne.dk/kidsntweens redaktør: Karin Svennevig Hyldig Layout: Lars Rubæk Johansen Foto: Henrik Kastenskov, fotoco tryk: Centertryk A/S

Første oplag 2012 ISBN 978-87-995462-1-3 De fem partnere Tina Holm Sørensen, industriel designer og laboratorieleder for arkitektur og design i projekt Leg og Læring - Kids n’ Tweens Lifestyle. Pædagogisk konsulent Lene Iversholt, University College Lillebælt, Videreuddannelse og praksisudvikling. Palmelund Inventarsnedkeri, v. møbelsnedker Birgitte Palmelund Jakobsen og maskinsnedker Johannes Højgaard Gundesen. Base it® v. farvekonsulent Karin Bonde og belysningskonsulent Richard Storm. Odense kommune: Institutionsleder LiseLotte Vesterholm Thom-sen, Institution Højby-Hjallese, Børnehuset Bjørnemosen og institutionsleder Bente Holtsmark, Institution Tornbjerg-Rosengård, Carls Børnehus

www.spinderihallerne.dk/kidsntweens

6 7

Creators Room-processen begyndte med, at pædagogisk fagkonsulent Lene Iversholt så et uudnyttet potentiale i rummet som pædagogisk medspiller. Gennem sine mange års samarbejde med- og observationer i daginstitutioner i Odense har hun erfaret, hvor stor forskel, indretning og fysiske rammer kan gøre for trivsel og læring, så Lene Iversholt kontaktede projekt Kids n’ Tweens, hvorpå en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af arkitekter, pædagogiske ledere og konsulenter, indretningseksperter og inventarproducenter blev nedsat.

Det stod hurtigt klart for arbejdsgruppen, at tidens pædagogiske visioner kalder på nye idéer, større fleksibilitet og flere vovede eksperimenter i forbindelse med indretningen af rum til førsko-lebørn. Behov, som de eksisterende møbelka-taloger ikke indfrier og som hæver sig over de almindelige praktiske krav, der typisk stilles om rengøringsvenlighed og ergonomiske hensyn.

Det blev afsættet for udviklingsprocessen Creators Room.

Af Tina Holm Sørensen, industriel designer og laboratorieleder for arkitektur og design i projekt Leg og Læring – Kids ’n Tweens indtil 2012

Forord

>>Tværfagligheden har været en udfordring undervejs. I starten handlede det om at forstå hinandens fagligheder og få skabt et fælles sprog – eksempelvis var der forskellige forståelser af begrebet ”fleksible rum”. De lærerige diskus-sioner er nu omsat i to spændende bud på rum til børn. Rum, der fungerer i den praktiske virkelig-hed, skaber bedre trivsel og er til at betale ud af et almindeligt institutionsbudget.

Vi er stolte af de resultater og erfaringer, vi præ-senterer i denne publikation og håber, at andre vil lade sig inspirere, gribe bolden og fortsætte det udviklingsarbejde, vi her har påbegyndt. Frem-over skal der nemlig tænkes langt mere holistisk, flerdimensionelt, tværfagligt og ambitiøst over pædagogikken i de fysiske rammer, vi tilbyder børn og voksne i dagtilbud.

Creators Room

— om tilblivelsen af Creators Room samarbejdet.

8 9

Børn lærer af at deltage. Sanse og udforske verden sammen med/gennem/ved siden af og konfronteret med andre børn. Og voksne.

Daginstitutioners fysiske miljø skal fremover i langt højere grad end hidtil støtte og inspirere til, at børnene udfolder sig og lærer i skiftende fæl-lesskaber, der løbende matcher børnegruppens aktuelle behov og udviklingsmuligheder. Målet er at øge børnenes læringsmuligheder gennem deltagelse i forskellige sociale kontekster.

I mange af børnehusene har det været lidt af en øjenåbner for personalet at prøve at gå en runde og studere institutionens fysiske rammer fra et barneperspektiv.

Det er blevet tydeligere, hvorfor nogle børn har svært ved at overskue mulighederne og fordybe sig i lege og aktiviteter i det daglige:

”Det hele er jo ens. Der er borde overalt, og vi har fire stort set identiske stuer, hvor det roder; legetøj og voksenmaterialer fylder op mellem hinanden i voksenhøjde,” lyder en typisk reaktion

fra pædagogerne, som herefter får stort udbytte af at diskutere, hvordan de fysiske rammer bør være for at understøtte de pædagogiske mål. I stedet for to-tre-fire næsten identiske rum med hvert sit legekøkken og kasser med legetøj, indrettes der mange steder to-tre-fire forskellige typer overskuelige læringsrum - hvert med fokus på ét eller flere legetemaer. Og som en leder efterrationaliserer:

”Økonomisk får vi jo også flere muligheder ud af budgettet, når vi ikke længere partout skal have fire af hver ting.”

Udviklingsprocesserne har blandt andet vist, at den traditionelle opdeling af institutionsbørn på stuer, der følger nogenlunde samme dags-rytme og er udstyret nogenlunde ens, ofte står i vejen for at skabe de levende, gennemskuelige, tilpasningsparate, indbydende og æstetiske læringsmiljøer, som kan åbne sig for nye fortolk-ninger og inspirere børn ved at skabe rammer for stimulering, spejling, kreation, og medskabende processer.

Rummet som inkluderende medspiller

Udviklingskonsulent Lene Iversholt, University College Lillebælt, gennemførte sammen med konsulent og lærer Karina Iversholt Toft, Iversholt ApS i perioden 2009 til 2012 en række observa-tioner og ydede støtte til udviklingsprocesser i 24 stuer og børnehuse i Højstrup, Tornbjerg-Krags-bjerg, Tingløkke og Højby, Odense Kommune.

Tilgangen var inspireret af en praksisforsknings-metode, hvor vægten lægges på de brugerdrevne innovative processer. Der er løbende gennemført erfaringsopsamling gennem nye observationer, personalets fortællinger og interviews.

Lene Iversholt Karina Iversholt Toft

Creators Room

Partnerpræsentation

— om observationer og anbefalinger vedr. læringsrum set fra et pædagogisk perspektiv.

Af Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

10 11

Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

Flere steder er indretningen en decideret hindring for pædagogikken:

1. Borde i voksenhøjde optager halvdelen af pladsen på mange stuer og endda også i nogle fællesrum

Af hensyn til de voksnes arbejdsmiljø er høje borde fast inventar i de fleste daginstitutioner. Nogle steder står bordene midt i rummet, så al færdsel foregår rundt om og skaber træng-sel. Det kan være svært at finde en rolig krog til leg.

2. Voksne signalerer, at lege og aktiviteter bør foregå ved borde

Børn leger generelt bedst på gulvet, hvor de kan udfolde sig frit, men nogle steder er der ligefrem regler om, at spil, puslespil og tegning skal foregå oppe ved bordene.

3. Legetøj og materialer opbevares på store, uoverskuelige reoler

Børn har svært ved at overskue og blive inspi-rerede af mulighederne - der er ofte trængsel ved reolerne.

4. Legetøj og materialer kan ikke nås fra børnehøjde

Når børnene skal bruge legetøj eller materia-ler, må de derfor vente på hjælp fra en vok-sen. Flere steder forklarer man, at legetøjet netop ikke kan stå i børnehøjde, ”med de børn vi har her”.

5. rummene er ofte indrettet til to-tre større fælleslege eller aktiviteter

En sådan indretning afføder, at mange børn er med i samme lege og samme aktivitet. Dette kan især være en udfordring for børn i udsatte positioner.

Inkluderende pædagogik indebærer, at børn skal have mulighed for leg i differentierede og forskel-ligartede fællesskaber, hvorfor indretningen i højere grad bør give mulighed for leg i mindre grupper, mulighed for at lege skærmes, inspirere til forskellige typer af lege, osv.

som en pædagog forklarer: ”Observationerne bevidstgjorde os om, at stuens indretning med et stort fælles bord og en stor fælles gulvplads og vores egen planlægning lagde op til, at der ofte var to store aktiviteter i gang på stuen. Den dag, der blev observeret, kunne et par drenge ikke rigtig finde ro til at være med i de to aktiviteter. Meget af formiddagen brugte de på at være lidt rastløse og hvileløse, og de havde ikke fået leget særlig meget med hverken Lego eller ler. Så flyt-tede vi rundt på stuen og lavede små rum i rum-mene. Vi blev selv overraskede over, hvor meget det betød for de to drenge. I dagene efter var de meget mere i gang, og vi oplevede, at de virkede både mindre rastløse og mere glade.”

Undersøgelsen viser, at indretningen kan være en hindring for inklusion. Især muligheden for børns deltagelse i mindre og forskelligartede fæl-lesskaber har vanskelige kår. Men når indretnin-gen understøtter det, er der mange nye mulighe-der for at være med i fællesskaber.

En af de store AHA’er har for os været, at der mangler rum i rummene. Formålet med udvik-lingsprocesserne er at udvikle anderledes bevæ-gelige og foranderlige indendørsrum, der i højere grad understøtter børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

Rummet som inkluderende medspiller

Lader børn være meDsKaBeNDe Legesager og materialer er tilgæn-gelige i børnehøjde, hvor de skal bruges. Rummet er gennemskue- ligt og guider børnene til aktivitet og fordybelse.

Giver plads til maNGFoLDIGHeD Flere små differentierede (skærme-de) legemiljøer defineret på stuen. Eller temastuer/værkstedsrum, hvor børn med forskelligt aktivitetsniveau kan være samtidig i stedet for to/tre/fire ens stuer med ens inventar.

Kan ForaNDres og UDVIKLes Rummet kan anvendes forskelligt over tid, f.eks. til varierende lære-planstemaer eller én slags aktivi-teter om formiddagen, spisning fra 12-13 og leg om eftermiddagen. Der bør ikke være møbler eller kva-dratmeter, der kun bruges en halv time hver dag.

INKLUDERENDE LæRINGSRUM

>

>

>

12 13

Succeskriterierne er, at: • færre børn befinder sig i udsatte positioner

på grund af mangelfulde fysiske lærings- og udviklingsmiljøer.

• børn har mulighed for at udvikle sig i for-skellige typer fysiske læringsmiljøer.

• de fysiske læringsmiljøer understøtter børns motivation, inspiration og kreativitet.

• de fysiske læringsmiljøer understøtter den pædagogiske vision.

I udviklingsprocesserne har børnehusene ar-bejdet med at afdække nogle af de udfordringer, der har været i forhold til at nytænke rummenes anvendelse. Der kan være nogle fastlåste forstå-elser af, hvordan rammer, indretning og rum kan anvendes samt hvilke typer af aktiviteter, der kan foregå i de forskellige rum.

Som svar på udfordringerne har vi i Creators Room-samarbejdet udviklet nogle arbejdsprin-cipper, institutionerne herefter kunne bruge som mere konkrete pejlemærker i forandrings-processerne:

• rum i rummet afgrænser og skærmer - giver plads til en fællesskabsfølelse af at være sammen, og samtidig kan man være i gang med noget forskelligt.

• rum og inventar skal kunne opfylde flere forskellige formål. Plads er en mangelvare. Rummene bør derfor indrettes fleksibelt. F.eks. skal borde kunne anvendes til flere forskellige formål i løbet af en dag og ikke kun til at spise ved.

• tydelige og overskuelige læringsmiljøer. Som viser, hvor der kan leges med hvad, og som er inspirerende og motiverende og støtter de videre legeprocesser.

• mulighed for længerevarende proces- forløb. Indretningen skal lægge op til, at børn kan fordybe sig og arbejde videre på en fordybelsesaktivitet senere.

• materialer skal være tilgængelige i børnehøjde. Det er nødvendigt for børns kreativitet, at de selv kan få fat i forskellige typer af materialer og kombinere dem.

• rummet og rummene skal tilbyde for-skellige typer af aktiviteter. Så det giver plads til differentiering og forskelligt niveau i aktiviteterne, så alle børn ikke skal være i den samme aktivitet.

Derudover definerede vi tre grundprincipper for et inkluderende læringsrum ud fra nogle faglige nøglebegreber såsom stimulering, spejling, kreation og medskabende processer (side 11).

Afslutningsvis inddrages en fortælling fra to pædagoger som illustration af husenes oprin-delige udfordringer:

”Vi kan ikke længere have værksted på denne måde. Først hjælper jeg alle børnene med forklæderne, så sidder de og venter, mens jeg løber rundt og finder materialer. Det er for meget servicering og for lidt medinddragelse.”

”Det er helt tydeligt, at det dér med rummets indretning, understøtter en inkluderende pæda-gogik. Vi kunne ikke rigtig komme i gang med ny pædagogik og nye samarbejdsmåder, før vi også begyndte at tænke indretning af rummene.”

Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft Rummet som inkluderende medspiller

" en af de

store aHa’er har for os

været, at der mangler rum i rummene

"

14 15

16 17

De fysiske rammer er helt afgørende for, i hvil- ken grad en pædagogisk målsætning kan synlig-gøres og efterleves, fordi rummet skaber sin egen dynamik, som har en særlig stor betydning i institutioner og andre steder, hvor mange men-nesker skal samarbejde og udvikle sig. Ofte kan man med forholdsvis små midler gøre en stor forskel. Men først er det en god idé at finde de steder, rummet trykker, modarbejder pædagogik-ken eller udgør en trussel mod trivslen. Prøv i fællesskab at sætte ord på:

rummene som rum. Se helt bort fra, om der er tale om motorikrum, fællesrum, stuer eller værk-steder og definér hvert enkelt rums kvaliteter og begrænsninger som rum. Hvordan fungerer og forbinder rummet sig med andre rum? Er der kroge, hvor ingen kommer? Vinduer og døre alle vegne? Højt eller lavt til loftet? Koldt eller varmt i gulvhøjde? Behagelige akustiske forhold? Støj udefra?

Vær opmærksom på, at vinduer og døre lægger op til udfoldelse og energi. Her er der passage og dagslys, som især egner sig godt til bevægelige aktiviteter såsom rollespil og billege, mens der i hjørnerne er mere ro og overblik til fordybelse og konstruktion.

Gangbaner og gennemgående trafik. Døre og inventar afgør i høj grad, hvordan mennesker be-væger sig i et rum. Der kan være så mange gang-linjer på kryds og tværs, at det bliver umuligt at finde en kvadratmeter til fordybelse, eller der kan herske en evig uro omkring et eller flere store møbler midt i rummet, fordi alle er nødt til at be-væge sig udenom. Der kan også være områder, som af forskellige årsager bliver undgået. Lige linjer fra den ene dør til den anden kan opmuntre til løb og urolig adfærd, så her er det ikke en god idé at placere aktiviteter, der kræver fordybelse. Er der ingen vej udenom, må børnene have front mod døren, så de i det mindste bevarer overblik-

base it® (populært oversat: ”vær funderet”) er en konsulentvirksomhed grundlagt i 2001 af Karin Bonde og Richard Storm. Specialet er indretning af rum med farver, lys, udsmyk- ning, akustik og inventar. base it har gennem alle årene lagt stor vægt på den gode dialog med den enkelte kunde, uanset om kunden har været en børnehave, et sygehus eller en privat virksomhed.

I Bjørnemosen og Carls, de to fynske institu-tioner, der har lagt lokaler og bruger-input til Creators Room-processen, stod base it for be-lysning og farvesætning og samarbejdede med Palmelund Inventarsnedkeri om udviklingen af nyt unikt institutionsinventar. Selv oplever de to indretningskonsulenter, at processen har styrket deres pædagogiske fundament. Mere om base it på www.baseit.dk

Karin Bonde Richard Storm

Optimale læringsrum for børn

Creators Room


— om at opleve og indrette rum i børnehøjde.

Af Karin Bonde

www.baseit.dk

18 19

Karin Bonde

ket. Man kan i øvrigt godt tvinge en ganglinje til at slå et lille bueslag - f.eks med en halvvæg eller købmandsdisk, som både skærmer legen bagved og tvinger den forbigående trafik ned i hastighed.

Dagslys og kunstigt lys. Verdenshjørnerne spiller en afgørende rolle for rummets dynamik. Nord- og vestvendte vinduer giver en rolig belys-ning, der inviterer til eftertanke. I mange tilfælde er dagslys fra nord og vest det ideelle for små børn, som jo er i rivende udvikling. Lys fra syd og øst inviterer til aktivitet og udvikling, hvilket f.eks. kan være gavnligt i motorikrum, teater, værksteder mv. Sidder vinduerne meget højt, kan det være nødvendigt at hæve aktiviteter op med reposer eller borde. Er der derimod indfald af dagslys langs gulvet, vil det som regel være et attraktivt sted til leg. Fokuslys – altså enkelte lamper på enkelte aktiviteter, er velegnet til at guide børn. Mange institutioner kan med fordel supplere ”værkstedsbelysningen” med en mere fokuseret og differentieret belysning. Når lyset tændes over en aktivitet, søger børnene automa-tisk derhen. Mere om lys i den følgende artikel.

støjniveau. Støj er selvforstærkende, blokerer for dialog mellem mennesker og er en stressfak-tor i mange institutioner. Almindelige akustik-lofter er sjældent nok til at dæmpe støjniveauet, hvor der f.eks. er hårde uisolerede gulve og højt til loftet. Stress går hårdt ud over trivsel og

Et eksempel på ganglinjer i den nyindrettede integrerede institution Bjørnemosen.


fordybelse, så der er meget at hente ved at gå akustikken efter i sømmene. Larmer det som en tromme, når børnene løber over gulve og reposer, kan disse med fordel isoleres. Der kan opsættes akustikplader og lægges tæppe i gangbaner og hvor der f.eks. leges med Lego.

overskuelighed. Lege kan skærmes med halvvægge, som de voksne kan se over. Børn bør umiddelbart kunne aflæse rummets muligheder og begrænsninger. Tingene skal være ved hån-den, dér, hvor de skal bruges, så legen ikke først skal findes frem fra kasser. Når legesagerne ligger klar, kan børnene med deres kreativitet lettere kombinere kendte lege med noget nyt. F.eks. kan det være oplagt at indrette dukkekrog, skole og købmandsbutik ved siden af hinanden. Et indrettet legehjørne kan samtidig fungere som rumdeler.

Og det er vel at mærke kun et godt tegn, hvis køk-kenhjørnet omdannes til ”lektiecafé”, inspireret af store søskende derhjemme eller hvis butikken bliver til café med kassebetjent skranke. Børnene skal kunne udfolde deres kreativitet og nysger-righed i legen. En anden bonus ved overskuelige rum med lettilgængelige, logisk ordnede mate-rialer er, at oprydning falder mere naturligt, når tingene ligger klar til brug. At holde orden bliver en del af legen.

20 21

Karin Bonde

anvendelse. Først når rummenes muligheder og udfordringer er gennemanalyseret, giver det mening at forholde sig til deres konkrete og aktu-elle anvendelse i hverdagen. Praktiske diskussio-ner kan ellers hurtigt bremse fornyelsesproces-sen. Diskutér f.eks:

1. Hvordan ind-og udskrives børnene morgen og eftermiddag? Hvad kræves der af plads til det?

2. Hvordan dokumenteres der i løbet af dagen – skal der være voksenplads til at skrive eller skærm til forældre?

3. Hvordan spises der? Samlet eller gruppevis? Eller når man er sulten? Spises der på stuen, i køkkenet eller fællesrummet?

4. Foregår samlinger fælles for hele institutio-nen, stuevis eller gruppevis, og hvor vil det være mest hensigtsmæssigt?

5. Bliver der lagt op til fordybelse i grupper på bestemte tider af dagen? Og hvor kan og bør det finde sted?

6. Hvor mange børn sover til middag, og hvor gør de det mest hensigtsmæssigt?

7. Hvilke aktiviteter skal der være plads til, hvor-når? (konstruktion, læsning, motorik, dukkeleg, rollespil, butik, værksted, perler, teater, frisør, køkken o.s.v.) Hvordan placeres de optimalt i forhold til hinanden og til de voksne, der skal have overblik?

Forskudte plan skaber tryghedEn anden måde at skabe rum i rummene er ni-veaudeling. Ved at løfte gulvet i niveauer varieres børnenes mulighed for leg og fordybelse. Et repos på 7-15 cm over almindelig gulvhøjde vil af bør-nene blive opfattet som et helle, hvor en leg trygt kan tage form.

Niveaudeling skaber ro om usikre børn, mens børn med stort overskud får sig en platform at ”optræde” på. Et niveaudelt rum er også lettere at overskue for den voksne end et rum i ét plan.


ekskluderende rammer I et rum med mange ting, der fylder, kan det være svært for børn at få overblik og finde plads til leg.

tålte rammer Når materialer og legesager står i voksenhøjde, skal børn bede om hjælp for at kunne lege.

Neutrale rammer Hvor børnene ingen hjælp får fra de fysiske rammer, må de selv finde inspiration til at bygge en leg op.

Betydningsfulde rammer Hvor børn bevidst guides og inspi-reres til at gå ind i et bestemt lege-univers, bliver de i stand til at tilføre det ny betydning og nyt indhold.

RUMMET DANNER RAMME OM PæDAGOGIKKEN

>

>

>

>

22 23

Creators Room

Da synet formidler 75 – 80 % af alle vore sanse-indtryk, og da lys er en afgørende forudsætning for at kunne se, spiller lysets kvalitet en helt central rolle for menneskers oplevelse af verden. Det gælder både store og små.

I daginstitutioner påvirker lyset alt fra lege og læringsprocesser til koncentration, trivsel, per-ception og fysisk udvikling. Eksempelvis udvik-les farvesynet primært i tre-seks års alderen, hvorfor lysets farvegengivelse er ekstraordinært vigtig i daginstitutioner.

Lys kan bruges pædagogisk til at rette børnenes opmærksomhed mod en eller flere aktiviteter, el-ler som effektiv stemningsskaber, når der er brug for ro til fordybelse.

Modsat kan uhensigtsmæssig belysning fremme kaos og utryghed, f.eks. ved at flimre eller blænde børn, der ser opad, hvorved den vigtige dialog med de voksne bremses.

Guidelines for belysning i læringsrum for børn

I daginstitutioner bør man være særligt opmærksom på, at:

Lyset skal kunne varieresEt differentierbart lysmiljø med både diffus og fokuseret belysning, der kan justeres op og ned, træner børn i konstanstænkning. De erfarer, at et objekt er det samme, selvom det ser forskelligt ud i forskelligt lys. Loftlys alene gør derimod rum-met ”fladt” og uinspirerende. Ideelt set bør hver enkel lampe have en selvstændig afbryder, så lyset i dagens løb kan tilpasses så fleksibelt som muligt. Som minimum bør loftslys og fokuslys kunne tændes og slukkes hver for sig.

Lyset skal fungere set fra børneperspektivVær opmærksom på, at lamper og spots er pla-ceret, så børnene ikke blændes. Tænk på, at børn på grund af deres størrelse kigger meget opad på de voksne, og at en stor del af børnenes læring sker gennem aflæsning af voksnes ansigter og kropssprog.

Gulvet er oplyst til legBørn opholder sig fortrinsvist i gulvhøjde, hvor meget kan skygge for lyset ovenfra. Børnevenlig belysning understøtter legen og danner spæn-dende ”lysrum” omkring gulvet.

Fokuslys skaber nærværEt roligt ”lysrum” ved tegnebordet kan visuelt danne et rum i rummet, en tryg oase, der øger børnenes ro og koncentration. Jo mere fokuseret lyset er, des dybere arbejdsro.

Undgå lys, der blænderMangelfuldt afskærmede lysstofrør eller lamper, der hænger for højt, så voksne og/eller børn kan se selve lyskilden, blænder. Øjets funktion stres-ses og modarbejdes, så man hurtigere bliver træt. Vær klar over, at:

• Alle lysstofrør og sparepærer flimrer, fordi de frembringer lys ved små gaseksplosioner. Glødepærer, halogenpærer, LED- og diodelys flimrer ikke, da deres lys frembringes ved at sende energi gennem et metalfelt.

• Lamper af opalglas eller mat plastik blænder - uanset lyskilde

• Lysstofrør blænder stort set altid børn, da af-skærmningen med lameller i længderetningen netop ikke skærmer, hvis man kigger lige op.

Lyset skal gengive farverne korrektFarvesynet udvikles og justeres især i børneha-veårene, og den for læringen afgørende visuelle erkendelse baseres på genkendelighed. Derfor er det vigtigt at skabe et lysmiljø med så god en farvegengivelse som muligt. Især fokusbelysning på aktivitet eller fordybelse bør yde farverne fuld retfærdighed.

Hvor børn opholder sig, skal lyset gengive far-verne med mellem 85 og 99 Ra. Det svarer til 85-99 pct. af dagslysets farvegengivelse. Fokus-lys bør dog aldrig have en Ra-værdi under 95. Farvetemperaturen måles i Kelvin og bør in-dendørs ligge mellem 2700 og 3000 (jo højere værdi, des koldere lys). Dagslys er generelt både koldere og kraftigere end indendørsbelysning.

" Børnevenlig belysning understøtter legen og

danner spændende ”lysrum” omkring

gulvet

"

— om lyskilder og lamper til forskellige formål.

Af Richard Storm

24 25

Richard Storm Guidelines for belysning i læringsrum for børn

Fokuslys med høj farvegengivelse (Ra 99) i Bjørnemosen, Odense. Bemærk skyggerne, som skaber kontraster, variation og spændstighed i legeområdet. Lyset er næsten saftigt.

26 27

Creators RoomGuidelines for farver i læringsrum for børn

Farverne og deres indbyrdes balance påvirker vores følelsesliv og fællesskaber efter universelle principper, der er hævet over smag, behag og modestrømninger.

At et rum er i harmonisk farvebalance betyder, at farverne er afstemte efter hinanden i en tilpas mængde, hvor den ønskede kvalitet, eksempel-vis nærvær, tryghed, ro eller kreativitet har en beskeden overvægt. Det kan lyde religiøst, men i mit arbejde med farvesætning i daginstitutioner forholder jeg mig hverken til tro eller symbo-lik, men til farvernes universelle betydning og Goethes udødelige farvelære fra 1700-tallet. Resultaterne taler for sig selv.

Praktiske tommelfingerregler for farvevalg

1. Lette, lyse farver giver visuelt større rum og opmuntrer til aktiv handling, mens mørke farver lukker rummet og maner til ro. Ønskes et rum gjort større, end det er, kan man male et felt på væg og gulv i samme farve, så lodret og vandret flyder sammen og skaber et rum i rummet.

2. Afgrænsede felter med mættede/mørke farver på gulv, væg eller inventar fungerer ef-fektivt som rumopdelere. Dybe farver ”kalder” på os, og en mørkere blå eller jordfarve kan visuelt bygge en hule, som skærmer barnet fra det øvrige rum.

røDI balance: handling, aktivitet, intimitet, fokusFor meget: stress, overaktivitet, støjFor lidt: manglende drive og engagement

HVID oG PasteLFarVerI balance: overblik, klarhed, struktur, lethedFor meget: distance, kølige følelserFor lidt: rod og mangel på struktur, mis-

forståelser, uenighed

GUL oG jorDtoNeDe FarVer I balance: tillid, stabilitet, tryghedFor meget: stilstand, lukkethedFor lidt: ustabilitet, usikkerhed,

mangel på jordforbindelse

3. Legetøj syner mindre rodet på en jordfarvet (de varme, støvede nuancer) baggrund.

4. Man bør så vidt muligt farvesætte i overens-stemmelse med farvens tyngde. Altså lette lyse farver øverst, mørkere farver nederst i reolsystemer, på vægge mv.

5. Ønskes fokus på et område (f.eks. på opslags-tavlen), så vælg én farve til at skabe fokus frem for mange farver på samme opslag.

6. Sammensæt institutionens egen farvepalet med fem til syv farver, og brug den, når der skal købes inventar, males eller renoveres. Hent gerne inspiration i omgivelserne. En naturbørnehave placeret nær skov/mark/strand kan med fordel tage den omgivende naturs farver med ind, ligesom en børnehave placeret midt i byen med fordel kan tage nogle af byens farver til sig.

8. Skab sammenhæng. Lad husets farvepalet gå igen fra rum til rum. Det skaber genkendelig-hed.

9. Mørke farver stjæler lys, og da målet i en daginstitution til enhver tid bør være at bevare mest muligt dagslys i rummet, er det vigtigt at huske, at en mørk farve malet på en væg, der får direkte dagslys, koster mere lys end en mørk væg, dér hvor lysindfaldet i forvejen er ringe.

GrøNI balance: glæde, vækst, styrke, fleksibilitetFor meget: frustration, irritation, vredeFor lidt: rodløshed, modløshed, kraftesløs-

hed, ringe lyst til at lære nyt

Mere info om farver på www.baseit.dk

BLå OG SORTI balance: ubesværet kommunikation,

indlæring, flydende dialogFor meget: snak frem og tilbage uden

beslutninger, træden vandeFor lidt: ringe udvikling, forstoppelse

i kommunikationen—

Alle fem kvaliteter skal være til stede for at opnå en har-monisk balance. Farverne kan dog blandes, så én farve får flere kvaliteter

Lynguide til farvernes påvirkning af både små og store.

>

— om farvernes indflydelse på læring og trivsel.

Af Karin Bonde

>

www.baseit.dk

28 29

Det var drømmen om at gøre en positiv forskel, der i 2011 fik parret bag Palmelund Inventar-snedkeri til at gå ind i Creators Room-samarbej-det. En drøm om at skabe mere plads til forskel-lighed i dagtilbud - ikke mindst med tanke på "de urolige drenge", som hver dag bliver sendt ud på børnehavens legeplads eller i "tumle" for at "krudte af ".

”Vi har tit talt om, at vi da godt kunne gøre noget mere for de institutionsbørn, der ikke lige har lyst til at sidde pænt og tegne eller lege med perler. Men daginstitutioner er et umuligt marked at komme ind på. Kommunerne har jo faste ind-købsaftaler med nogle ganske få leverandører af institutionsinventar,” siger Birgitte Palmelund Jakobsen, der har en halv arkitektuddannelse plus et svendebrev som møbelsnedker og driver Palmelund Inventarsnedkeri fra fødehjemmet i Vestjylland sammen med sin mand Johannes Højgaard Gundesen.

Indtil 2011 var virksomheden bedst kendt for at lave eksklusive køkkenløsninger og messein-ventar til erhvervslivet. Men nu får billeder fra

Børnehuset Bjørnemosen og Carls Børnehus i Odense mange institutionsledere til at ringe.

Flere fantasifulde udfordringer, tak”De fleste vil gerne have en fordybelses-/læseø ligesom den i Bjørnemosen. De er dødtrætte af deres gamle sofaer, hvor man kun kan sidde og læse for to børn ad gangen,” fortæller Birgitte Palmelund.

Virksomheden har i skrivende stund fem ud-viklingsprojekter i gang i fem forskellige børne-institutioner.

”Vi har fået opfyldt en umulig drøm. Men hvis vi nu skulle drømme om lidt mere, så kunne vi da godt tænke os lidt flere udfordringer. Vi kan jo netop lave så meget andet end en ø eller et tegneværksted,” siger Birgitte Palmelund.

Snedkerparret har måttet vænne sig til, at økonomien til institutionsinventar er mærkbart mere skrabet end budgetter til messestande og millionærkøkkener. De er derfor på konstant udkig efter solide og billige naturmaterialer, der

Plads til forbedringer i design til børn

Palmelund Inventarsnedkeri er en fem år gammel håndværksvirksomhed, der består af møbelsnedker Birgitte Palmelund Jakobsen og maskinsnedker Johannes Højgaard Gundesen. Virksomheden er kendt for sine unikke og innova-tive inventarløsninger, som skabes i tæt dialog med kunden.

Palmelund Inventarsnedkeri har som led i Creators Room-processen designet inventaret til Børnehuset Bjørnemosens fællesrum og værkstedsrummet i Carls Børnehus i samar-bejde med base it og institutionslederne.

Birgitte Palmelund Jakobsen

Creators Room

Johannes Højgaard Gundesen


— om materialevalg, økonomi og design af inventar.

Af Karin Svennevig Hyldig

30 31

kan give børn nogle nye sanseindtryk og som patinerer smukt. Pap, filt, aluminium og OSB-krydsfinér uden formaldehyd er bare nogle få af de nye materialer, de har taget til sig.

Nye materialer holder prisen nede”Prismæssigt kan vi godt konkurrere med det in-dustrielt fremstillede inventar i katalogerne, selv om vores elementer bliver brygget specielt til den enkelte institution,” siger Birgitte Palmelund.Hun forsikrer dog, at der ikke er planer om at massefremstille eller patentere inventaret fra Bjørnemosen.

”Andre må gerne gøre os kunsten efter og inspi-rere os med nye materialer,” slår hun fast.

”Vores mission er jo netop at skabe tiltrængt for-nyelse og dermed gøre en positiv forskel. Vokse fagligt og få sat en debat i gang.”

På hjemmesiden www.palmesnedkeri.dk har Palmelund Inventarsnedkeri skabt et debatfo-rum, hvor alle er velkomne til at byde ind med meninger om institutionsinventar. Gerne idéer til, hvordan urolige drenge kan få plads til at være del af fællesskabet. Eller forslag til forny-else af institutionernes garderoberum, opfordrer Birgitte Palmelund:

”De ligner jo noget fra den tidlige industriali- sering, og der er sjældent plads til alle børne- nes ting. Nogen må da have en idé, der er bare lidt bedre."

Paptaburetterne er et af flere eksempler på, at Palmelund Inventarsnedkeri tænker nyt i valget af materialer og flek-sible funktioner. Forskellige overflader, forskellig tempera-tur og helst naturmaterialer i den billige ende. Børnene kan dekorere og sætte deres eget præg på paptaburetterne, bygge med dem, lege moto-riklege med dem og så virker de akustikdæmpende.

Karin Svennevig Hyldig Plads til forbedringer i design til børn

PALMELUNDS PRINCIPPER

møbler til børn skal støtte børn i at:• Opleve ting i fællesskab • Blive selvhjulpne • Overskue og forstå (”læse”) rummet• Udforske nye muligheder, udfolde sig

og træne sanserne• Fordybe sig• Blive hørt og set, som de er

Det værdigrundlag, Palmelund Inventar-snedkeri arbejder ud fra, bærer præg af det tværfaglige samarbejde med base it, Lene Iversholt og institutionslederne i Creators Room, men også af snedkerparrets egne erfaringer som håndværkere og forældre til sønnerne Bertil på tre og Julius på et år krydret med Birgitte Palmelunds arkitekt-faglige ballast fra tre år på Kunstakademi-ets Arkitektskole i København.

www.palmesnedkeri.dk

32 33

Case#1

>>Børnene er blevet mere kreative – de voksne mindre syge

Børnehuset Bjørnemosen er en integreret insti-tution med knap 55 indskrevne børn i alderen nul til seks år. Kenneth Wiese Nygaard overtog som stedets ny leder samarbejdet med Creators Room i januar 2011.

”Jeg kunne jo godt se, at de fysiske rammer trængte til en reorganisering. Især fællesrum-met var noget af en ”banegård” med syv meter til loftet, elendig akustik og evig uro. Både børn og voksne blev småstressede af mangel på overblik og motivation, og sygefraværet blandt personalet var højt dengang,” mindes han.

Hele børnehusets pædagogiske grundsyn måtte revideres. Personalet diskuterede værdier og fik sat ord på de vigtigste, som Bjørnemosen fremover skulle kendes på; ærlighed, nærvær, anerkendelse og faglighed.

Herefter kunne de fysiske forandringer i fæl-lesrummet tage form. En proces, der i øvrigt fortsætter i institutionens øvrige rum.

Kenneth Wiese Nygaard, daglig leder i Børnehuset Bjørnemosen, Odense Kommune

”Vi ønskede os et fællesrum, hvor alle børn og voksne kunne være sammen uden at opleve en følelse af uro og stress. Et sted, hvor børnene både kunne lege, få læst højt og i ro fordybe sig kreativt,” siger Kenneth Wiese Nygaard.

Store ambitioner for 42 kvadratmeter, men sam-men med arbejdsgruppen fra Creators Room tog Bjørnemosen udfordringen op. Fællesrummet blev delt op i tre; et afskærmet kreativt værksted, en forhøjet fordybelses-ø og et frirum til passage og leg. Akustikken blev forbedret og lederen melder tilbage om gladere og mere fokuserede børn og noget nær en halvering af personalets sygefravær.

”Om det så lige primært skyldes indretningen eller værdiarbejdet, er svært at sige. Alene far-verne gjorde i hvert fald en mærkbar forskel. Fra den ene dag til den anden. Et par af de ansatte var ellers skeptiske, da den grønne og den brune blev foreslået, men jeg tænkte, at nu skulle de prøves, Vi kunne jo altid male dem over igen. Siden har ingen kommenteret vores farver negativt. Tværtimod!”

Børnehuset Bjørnemosen

— om fællesrummets forandring fra banegård til ø-oase.

34 35

FørFællesrummet i Bjørnemosen mindede mest af alt om en banegård. To døre i hver af de fire vægge, trafik på kryds og tværs og syv meter til loftet. Akustikken forstærkede et i forvejen højt støjniveau. Så det var svært for børnene at finde ro til leg og fordybelse. Et lyst, men kaotisk rum.

eFterGangareal og opholdsarealer er blevet adskilt – markeret og skærmet med halvvægge og reposer, der både hjælper de voksne med at be-vare overblikket og børnene med at tilvælge det, når de kravler op ad trinene. Fordybelses-øen er udformet som et amfiteater, mens den kreative ø kun er hævet et enkelt trin over gulvhøjde og skærmet. De buede linjer skaber mere overblik end hjørner og kanter og har desuden til formål at smidiggøre forbipasserende trafik.

Fra banegård … … til ø-oase

"

Vi ønskede os et fællesrum, hvor

børnene både kunne lege, få læst højt og i ro fordybe sig

kreativt "

Kenneth Wiese Nygaard, daglig leder i Børnehuset Bjørnemosen:

Paprør Taburetterne er lavet af paprør, 3 mm, med aftagelig top og bund. Rørene fås i forskellige størrelser, kan skiftes ud og er støjdæmpende.

Materialevalg Bjørnemosen

Linoleum på skillevægge er et na-turmateriale fremstillet af harpiks og linolie.

Uldfilt på opslagstavler og fordy-belsesøen dæmper støj. Er varmt og blødt at sidde på.

Pastelfarver på skabslåger og hylder

fremmer overblik og struktur.

sandfarve på vægge og loft skal

fremme ro, tillid og tryghed.

Laminat på låger, borde og bænke

er fremstillet af mange lag hårdt presset papir med

coating. Slidstærkt og let at holde.

Grå på gulvet og indersiden af

det kreative værksted er en neutral farve, der frem-

hæver andre farver. Skaber sammenhæng, lethed og

klarhed..

Douglas Pine De brede planker af lyst nåletræ på gulvet i tegne-øen udstråler soliditet og adskiller sig tydeligt fra den grå gangpassage. Træsorten går igen på trinene i fordybelses-øen.

orange på tegnetavlen og skabslågerne understøtter kreativitet, leg og lyst til at udfolde sig.

Grøn på skabslåger og møbler bidrager med glæde, mod og grokraft.

mørkebrun på halvvæggens ydre side samt på gulvet i fordybelsesøen skal skabe fundamental ro og adskille de to læringsmiljøer fra den naturlige (grå) gangpas-sage i midten.

rød på opslagstavler skaber fo-kus og giver energi, varme og nærvær.

38 39

" De fleste vil gerne

have en fordybelses- /læseø ligesom den i Bjørnemosen. De er

dødtrætte af deres gamle sofaer, hvor man kun kan sidde og læse for to børn

ad gangen

"Birgitte Palmelund side 29

40 41

en ø af kreativitet. Der er på én gang ro til, at børn kan for-dybe sig og rumligt overblik for de voksne i det afskærmede kreative læringsrum eller ”tegne-øen”, som installationen kaldes til daglig.

Fleksibel opbevaring. Op til 110 cm. over gulvhøjde ligger materialerne på åbne hylder frit tilgængelige for børnene. Det, de ikke uden videre må tage, ligger i de lukkede skabe over deres hoveder. Hylderne er fleksible – kan flyttes rundt efter behov, og målene passer til skuffekasser fra Ikea.

tegnetavle. Ikke alle børn har ro i kroppen til at sidde stille og tegne færdig. Ved tegnetavlen kan de stå op og arbejde med lidt større armbevægelser. Papirrullen kan både monteres fra siden og fra oven.

Udstilling i børnehøjde. Der skal være plads til at vise sine værker frem. Magne-terne er indfattet i drejede bøgetræskugler, og har en størrelse, der gør dem lette at håndtere for børn, men samtidig umulige at sluge.

42 43

tegnebordene er smalle for at fremme dialog mel-lem børnene. Her falder det naturligt at sidde tæt. Bor-det slår desuden samme bueslag som halvvæggen og bænken.

Eksempel på klart og roligt fokuslys med god farve-gengivelse som skærper børnenes koncentration. Lampen hedder DILLEN, og lyskilden er en ACL-Diode med 10 watt

Loftslyset holdes slukket i dagslys og er monteret med akustikplade, som samtidig reflekterer lyset. En god løsning til højlof-tede rum. Lampen hedder NANO, og lyskilden er to 36 watt kompaktrør.

Den krumme bænk er gjort ekstra bred, så børnene kan gå bagom uden at skubbe til dem, der tegner. Bænkens soliditet skaber ro i rummet, og der kan sidde flere børn på den, end hvis alle skulle sidde på stole.

møbler til at tegne på. Børnene må gerne dekorere taburetterne, for siderne er af pap og kan skiftes ud. De må også gerne bygge med taburetterne. Sidst, men ikke mindst, giver røret mere ro og tyngde til rummet end fire stoleben.

" Når lyset

tændes over en aktivitet, søger børnene automatisk

derhen "

Karin Bonde side 19

44 45

et repos skaber et trygt rum at lege i. Et rum, hvor børn kan være lidt i fred for gennemgående trafik og danne sig et overblik over fællesskabets udfordringer og muligheder. Fordybelses- øen tilbyder reposer og overblik i flere niveauer.

Læs mig! Bøger skal stå på hylder og præsentere sig. Ikke ligge i en kasse eller gemme sig bag et uoversku-eligt mylder af bogrygge. På hylderne over fordybelsesøen står billedbøgerne derfor på smalle billedhylder med forsiden udad.

Vægbelysningen tilfører rummet spændstighed og aktiverer farver og fokuspunkter. Lampen hedder BULEN III og lyskilden er en halogen-sparepære.

Flere muligheder Fordybelsesøen bruges til

små og store samlinger. I modsætning til den nu

afskaffede sofa er der plads til, at 20 børn kan få læst højt

og følge med. Et utrygt barn kan vælge at sidde lidt i bag-grunden på et andet niveau i sit eget rum med overblik.

Tryghed på øverste trin

PERSONALET FORTæLLER:

En treårig pige, der lige var begyndt i børne-

have, havde meget svært ved at finde sig til

rette. Men med nogle trygge puder i et hjørne

på et af fordybelsesøens øverste trin fandt

hun ro. Her kunne hun overskue institutionen,

betragte de andre og finde ud af, hvordan hun

kunne byde ind i deres leg. De øverste trin

bliver stadig brugt af børn, der lige har brug

for lidt ekstra tryghed og overblik.

46 47

Case#2

>>Carls Børnehus

Vinkestuen blev til børnevenligt værksted

I 2011 nedlagde børnehaven Carls Børnehus samtlige stuer og lod dem genopstå som lærings-rum for institutionens 60 børn. Delfinstuen blev til læringsrum med biler, togbaner, spil, tegning og konstruktionslege. Svanestuen blev til læringsrum med køkken, butik, dukkekrog, dyr og perler. Et af i alt tre tumlerum blev udklæd-ningsrum med scene. Og Vinkestuen er blevet værkstedsrum med værktøj, ler, papmache, fjer, træ og plads til kreativ udfoldelse.

”Det har helt klart givet mere ro på. Mere fokus. Før havde vi tre nogenlunde ens stuer med den samme brogede samling legetøj på hylderne. I dag har tingene kun én velovervejet plads, og det er blevet lettere for børnene at overskue, hvad de kan vælge imellem, og hvilke lege de kan lege i de enkelte rum” siger børnehusets daglige leder Annemette Vest, der også peger på, at opryd- ningen er blevet nemmere, nu hvor Legoklod-serne kun bor ét sted.

Værkstedsrummet er udviklet og indrettet i samarbejde med Creators Room, og her er især lagt vægt på,

• at børnene oplever værkstedet som deres eget, bliver involveret i arbejdsprocesserne og er medskabende.

• at der er plads til, at skaberprocesser kan fortsætte over dage og uger.

• at børnene kan vise deres værker frem• at styrke nærvær og fællesskab.• at børnene kan blive inspireret af forskellige

materialer og arbejdsredskaber.• at der er plads til andet end det, de voksne

planlægger. Børnene kan f.eks. lege, danse eller optræde på den lille scene, mens der skabes.

• at arbejdsmiljøet er sikkert og fremmer trivsel.

”Vi har jo fået det rum, vi drømte om. Federe faktisk. Og så fik vi skabt alt det her specialde-signede inventar, der ikke findes andre steder”, siger Annemette Vest. Hun er især begejstret for rullebordene med materialer i børnehøjde og bardisken, hvor børn og voksne arbejder sam-men i øjenhøjde.

”Der skal være en voksen med i værkstedet, for her er jo både hamre, søm og andre farlige ting. Men faktisk er det et meget roligt rum. Den-gang her var hvidt på væggene og lysstofrør i loftet, larmede børnene meget mere. Om det er farverne, der gør forskellen, ved jeg ikke. Men det skaber noget overskud, der ikke var her før,” lyder det fra børnehusets daglige leder.

Annemette Vest, daglig leder i Carls Børnehus, Odense Kommune

— om et af flere nye læringsrum i progressiv børnehave.

48 49

FørVinkestuen var en typisk børnehavestue med hvide vægge, pangfarvet interiør, en sofa til højt-læsning, forskelligt legetøj i klodskasser og mas-ser af høje borde og stole. Lys og let, men også lidt kølig og uinspirerende. Stuen så ofte rodet ud, lydniveauet var højt og børnene havde svært ved at ”finde på noget”.

Pænt men uinspirerende

eFterMøbler og materialer er nu i børnehøjde. Værk-stedet er delt op i fire rum i rummet, et afskær-met ”arbejdsrum”, et dialogbord, et legeniveau og et fleksibelt areal midt i rummet. Både børn og voksne oplever, at der er meget mere plads end før. Støjniveauet er blevet dæmpet med ekstra akustikplader på lysarmaturer, og under repos-erne er klangstøj dæmpet med isolering.

Et spændende sted at være barn

"

Dengang der var hvidt på væggene

og lysstofrør i loftet, larmede børnene meget

mere

"Annemette Vest,

daglig leder i Carls Børnehus

Karosseriplade Pladerne på materialevogne og arbejdsborde er fremstil-let af træmateriale og kan holde til slag, ridser, snavs og anden hård behandling.

Plexiglas Solidt i brug og gen-nemsigtigt. Montrer

af plexiglas beskytter udstillede genstande,

som børnene selv laver eller finder.

Uldfilt dæmper støj, tilfører varme og nye sanseoplevelser.

Grøn i dialogbordet og på opslags-tavlerne tilfører rummet vital glæde, skaberkraft og mod til at lade noget nyt vokse frem. De grønne nuancer er holdt tone i tone (se side…i afsnittet om farver). Grøn indeholder både grundfarverne blå (kom-munikation) og gul (varme og jordforbindelse).

orange på skabslågerne skal give rummet et aktuelt fokus og tilføre varme. Bemærk, at den anime-rende røde er blandet op med jordbunden gul.

Materialevalg Carls

Kanelbrun er valgt for at give

rummet dybde, varme, nærvær og ro.

osB-krydsfinér uden formaldehyd kan med sin grove teksturs store farvevariation tåle de ridser, malerpletter og slag, der føl-ger med en kreativ proces.

Laminat er let at rengøre og fremstil-les af sammenpresset papir-materiale med coating.

Grå i den oprindelige gulvbe-lægning går igen på den

ene væg. Farven skal tilføre rummet lethed og

enkelhed. Grå indeholder både sort (kommunikation)

og hvid (struktur).

Linoleum på arbejdsdisken et

naturmateriale fremstil-let af harpiks og linolie.

Virker støjdæmpende og patinerer flot.

52 53

Værkstedsdisk. For at skærme og skabe ro om kreative børn, er arbejdsreposet hævet et par trin over gulvhøjde. Herfra har børnene et fint overblik over hele rummet.

Fleksible arbejdsborde. Børnene kan selv flytte rundt på de små arbejds-borde, og bordpladen kan skiftes ud. Der er frit valg mellem plexiglas, OSB, aluminium og en bordplade med hul i – f.eks. til en balje med vand.

alt på en vogn. De små materialevogne på hjul er fyldt med alt fra sakse, aviser og tapetklister over fjer, skaller og flotte sten til save, hamre og søm. De voksne pakker bordene til dagens aktiviteter, og så er der ellers frit slag for medskabende børn. Øverst i materialebordene er der plads til en montre i plexiglas, hvor dagens/ugens/årstidens værker kan udstilles.

I øjenhøjde. Børnene står på et 50 centimeter højt repos bag disken. Det er blevet lettere at få øjen-kontakt med den voksne.

Over arbejdsdisken hænger pendler til fokusbelysning, der samler opmærksom-heden. Lampen hedder BØLLEN, og lyskilden er en halogen-sparepære med høj farvegengi-velse (Ra 99).

" tidens pædagogiske

visioner kalder på nye idéer, større fleksibi-litet og flere vovede

eksperimenter "

Fra lableder Tina Holm Sørensens forord side 7

54 55

CIVILISERENDE DINOSAUR En gruppe drenge havde svært ved at finde ro og havde indimellem en uhensigtsmæssig adfærd overfor hinanden. En pædagog valgte derfor at lade drengene indvie det nye læringsrum. En af drengene foreslog, at de skulle bruge de spændende tilgængelige materialer til at lave en dinosaurus, og hver morgen mødtes drengene med pædagogen i værkstedet for at bygge og dekorere dinosauren. Processen har dels styrket drengenes fællesskab, dels været til inspiration for de andre børn.

Låger øverst – hylder nederst. Skabene er åbne og tilgængelige i børnehøjde. Materialer, de ikke bare har lov at tage, er lukket inde bag låger.

Kontinuitet. Når der skal ryddes op, kan børnene selv sætte pladen fra deres arbejdsbord ind i reolen. Dagens projekt kan bare blive stående, hvis der f.eks. skal arbejdes videre med det senere.

overskuelighed. Alting har en fast plads i værkstedet, så det er blevet lettere at rydde op og holde orden.

at holde

orden bliver en del af

legen

Vægbelysning skaber dybde og spændstighed samt fokus til opslag. Lampen her hedder TRAGTEN, og lyskilden er en halogen spare-pære Ra 90.

Karin Bonde side 19:

56 57

Dialogbord. Fællesskaber kræver nærhed. Ved det grønne dialogbord kan børnene stå i midten og overskue rummet. Man skal være (eller blive) gode venner for at kunne stå og arbejde så tæt.

Let at vedligeholde. Ridser og plet-ter skal der være plads til, når man indretter til børn. Fingermalingen på laminatbordet her kan dog tørres af med vand.

Fokuslys ved lege- og tegnebord: Lampen hedder DILLEN og er en pendel-model. Lys-kilden er en ACL-diode 10 watt (Ra 98)

opslagstavler i børnehøjde giver børnene mulighed for at betragte deres egne og andre børns kreationer i et nyt per-spektiv. Få ejerskab og blive inspireret. Magneterne indfat-tet i drejede bøgetræskugler er rare at holde om og lette at håndtere for børn.

Legeniveau. Det er ok at bruge værkstedet til andre

ting end dem, de voksne har planlagt. Legereposet funge-

rer både som dansescene, ramme om rollelege og til

værkstedsaktiviteter.

" et repos på 7-15

cm over almindelig gulvhøjde vil af børnene blive

opfattet som et helle, hvor en leg trygt kan tage

form

"Karin Bonde side 20

58 59

Begrebet inklusion anvendes som et mål for pædagogiske indsatser, der vedrører ALLE børn og er altså ikke blot et mål for børn i udsatte positioner. I en inkluderende pædagogisk praksis sættes fokus på, hvordan vi skaber mulighed for, at børn udvikler sig gennem aktiv deltagelse i fællesskaber. Pædagogisk handler det om at støtte børns adgangsbetingelser til forskellige læringsarenaer.

Inklusionspædagogik indebærer altså en ny-tænkning af såvel samarbejdet som organisering af hverdagen, hvor børnemiljøet skal understøtte børns mulighed for at deltage i længerevarende, differentierede og forskelligartede fællesskaber, som hele tiden revurderes og justeres ud fra bar-neperspektivet, og hvor forskellighed ikke bare accepteres, men ses som en central læringsbe-tingelse – et aktiv i læringsprocessen.

Det faglige grundsyn lægger sig op ad cand. pæd.pæd. Bent Madsen.

Inkluderende pædagogik – ny organisering og nye samarbejdsformer

Behovet for inklusionspædagogisk nytænkning var den oprindelige anledning til, at vi over en 3-årig periode støttede konkrete udviklingspro-cesser i 24 stuer og børnehuse i Odense. Tilgan-gen var inspireret af en praksisforskningsme-tode, hvor vægten blev lagt på de brugerdrevne innovative processer. Konkret gennemførtes observationer, som dannede baggrund for de ef-terfølgende udviklingsprocesser i husene. Der er løbende gennemført erfaringsopsamling bl.a. ved yderligere observationer, interviews og indsam-ling af fortællinger, som er omsat til reflektions-værktøjer til gavn for den videre proces i husene.

I overensstemmelse med det inkluderende grundsyn blev fokus i observationerne og i de efterfølgende udviklingsprocesser at forsøge at afdække børnemiljøets kontekst. Derfor blev fokus rettet væk fra et individfokus på barnet, til et blik på det, der sker omkring børn, som fx at se på voksnes tilgange, se på samarbejdsformer, se på hverdagsorganiseringer og se på, hvordan fællesskaber dannes, støttes og videreudvikles.

Creators Room

En af de udfordringer, der motiverede udviklings-processerne, var et ønske om at blive bedre og hurtigere til at se og skabe rammer for at arbejde mere systematisk og målrettet med støtte til børns trivsel og udvikling. Dette ønske blev især formuleret ud fra en hurtigere indsats i forhold til børn i udsatte positioner. For at konkretisere og holde retning i udviklingsprocesserne valgte vi et overordnet styringsspørgsmål som pejlemærke: ”Hvordan og hvornår arbejdes der med sam-mensætning af børnefællesskaber, som giver mulighed for at være i længerevarende proces-forløb med børn?” Dette er et centralt spørgsmål at stille i forhold til at kigge efter rammer og muligheder for at arbejde systematisk med de konkrete og skiftende udfordringer, der er i børne-miljøer og for at arbejde målrettet med konkrete læreprocesser for børn.

I stedet for at analysere fællesskaber, der opstår mellem børnene, vil vi derfor sætte fokus på de muligheder, der åbner sig, når voksne tager ansvar og sammensætter fællesskaber, der mat-cher børnegruppen og de skiftende udfordringer.

INKLUDERENDE GRUNDSYN

• et skifte i grundsyn fra at fokusere på det udsatte barn til et fokus på, at vi har børn, der befinder sig i udsatte positioner.

• et fokus på konteksten omkring barnet – på miljø og på samspilsprocesser.

• at flytte fokus fra barnets udvikling til fo-kus på børn og fællesskabers udvikling.

• at fremme alle børns muligheder for deltagelse i forskellige typer af fælles-skaber, der matcher mangfoldigheden.

HVERDAG I MINDRE GRUPPER

Vores observationer viser visse fællestræk og mønstre i forhold til hverdagens organisering, samarbejde om roller og opgaver og den fysiske indretnings betydning. Disse ydre rammer kan i nogle tilfælde hæmme inkluderende pæda-gogiske tiltag, mens de i andre tilfælde udgør en betingelse for udvikling af en inkluderende pædagogik.

Der er stor forskel på, hvordan roller og opga-ver fordeles, og vi har især været optaget af best practise, altså hvad de voksne gjorde på de stuer, hvor dagen forløb i en rolig rytme og hvor børnene virkede trygge og glade og idérige. Viden fra disse observationer er anvendt til at udvikle reflektionsværktøjer til gavn for de andre børnehuse.

Men på de stuer, som havde udfordringer, viste observationerne en tendens til:

• at nogle af de bevidst sammensatte fælles-skaber, eksempelvis gul, rød og grøn stue, ikke opleves særlig fleksible.

• at andre bevidst sammensatte fællesskaber, og især de mindre grupper, dannes og opløses ret hurtigt. Det kan f.eks. dreje sig om en sproggruppe og trafikgruppe om tirsdagen eller en storegruppe, der mødes hver torsdag.

• at fællesskabers organisering kan være kompleks, tidskrævende og - for nogle børn - uoverskuelig.

Især det komplekse og tidskrævende aspekt forekommer slående. Et fællesskab 1½ time hver uge er ikke det mest oplagte udgangspunkt for en fordybet proces eller et målrettet arbejde

Baggrunden for Creators Room-processen er de observationer, analyser og samtaler, Lene og Karina Iversholt har gennemført for at fremme inklusion og trivsel i en række fynske institutioner. Et arbejde der beskrives nærmere i denne artikel.

Af Lene Iversholt og Karina Iversholt Toft

60 61


med en mangfoldig børnegruppe, og det har givet os anledning til at analysere, hvordan formidda-gene kan være organiserede.

Dette er baggrunden for, at der mange steder gøres op med den traditionelle stuetænkning og i stedet arbejdes i små fordybelsesgrupper. Der er også gjort op med mange af hverdagens afbry-delser, fordi f.eks. både formiddagsfrugt og fro-kost spises sammen med fordybelsesgruppen. Disse grupper er fleksible, justeres ud fra barne-perspektivet og justeres også indholdsmæssigt ud fra de konkrete læringsprocesmål/læreplaner, der udarbejdes for hver enkelt gruppe.

Gruppeinddelinger og de løbende justeringer bør være synlige for børnene. Vores observationer viser, at der er en del frustration og venten for børn ved overgange fra en aktivitet til en anden. Og når en mindre gruppe skal noget, giver det op-løsningstendens hos resten samt en vis uvished om, hvem det er, der skal noget i dag.

På den baggrund er det værd at reflektere over, hvordan voksne positionerer sig forskelligt og på forskellige tider af dagen. Observationerne viser en tendens til:

• at aktiviteter foregår samtidigt for alle børn på stuen – og for alle stuer i huset. Det skaber ventetider, trængsel og ”køer” i overgangs-stunder.

• at voksne hjælper hinanden og derfor i perioder er i gang med den ”samme typer af opgaver” samtidig.

Nedenstående er et eksempel fra en vuggestue, hvor alle voksne er i gang med samme ”type” opgave og rolle samtidig:

Børnene sidder ved tre høje borde og spiser. Efterhånden som de bliver færdige, siver de ind i legerummet ved siden af, og de voksne går i gang med at skifte og putte de børn, der er klar til at sove. De voksne forsøger samtidig at holde kontakt med de 6-7 børn, der er i legerummet.

Her er der gang i en stoleleg. Stolene står i ræk-ke, og børnene leger ”på vej til Legoland i bus”. Men der er ikke stole til alle børn i rummet. En af drengene, Ole, er ham, der ”styrer”, og han har mange opgaver i legen og går til og fra sin stol. En forsigtig pige, Sofie, forsøger at sætte sig på hans stol. Ole, der sidder i sofaen, som lige nu funge-rer som Legoland, kalder på den voksne. ”Sofie har taget hans stol”. Den voksne kommer ind og hjælper Ole med at få stolen tilbage. I løbet af det næste kvarter opstår der flere lignende episoder. De børn, der fra begyndelsen sad i ”bussen”, har tilsyneladende stadig ejerskab til en stol, uanset hvad de ellers nu er i gang med.

Men selv om de voksne i løbet af dette kvarters tid flere gange bliver tilkaldt og kigger ind på stuen for at løse uoverensstemmelser, gavner deres indblanding i konflikten på intet tidspunkt Sofie og de andre børn, som har svært ved at komme ind i legen.

Eksemplet er selvfølgelig kun et eksempel. Men mon ikke mange professionelle genkender dette hverdagsparadoks, hvor alle målbevidst hjælper alle i en spidsbelastet situation.

ORGANISERING AF GRUPPER OM FORMIDDAGEN


9.00

9.30

10.00

10.30

11.00

11.30

12.00

BarnVoksen

Eksempel på typisk orga-nisering af formiddagen: Fælles aktivitet i storgruppe, mens én eller flere mindre grupper går fra. Frokost spises sammen eller evt. i tre mindre grupper.

tyPsIKORGANISERING

Et andet eksempel på typisk organisering af hele formid-dagen: Alt foregår samlet i den store gruppe. Det kan eksempelvis være frugt, aktivitet og frokost.

tyPsIKORGANISERING

Eksempel på ny organise-ring af formiddagen: Mindre fordybelsesgrupper følges ad i såvel aktiviteter som måltider tre-fire dage om ugen over en længere periode.

NyORGANISERING

62 63


Fri leg og frie stunder kan være svære for børn og ofte særligt svære for børn i udsatte positioner. For børnene er det afgørende, at voksne tager ansvar for at støtte deres mulighed for deltagelse i fællesskaber ved at positionere sig anderledes og mere bevidst på de tidspunkter, hvor der er lagt op til fri leg. Ikke for at nedtone den fri leg, men for at skærme, støtte og skabe plads til børns relationsopbyggende leg og styrke børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

BEDRE TRIVSEL MED BEVIDST ROLLEFORDELING

Det beskrevne eksempel fra vuggestuen har fået personalet til at justere flere ting. Der er indgået tydelige aftaler om mere bevidste positioneringer (placering af voksne) i løbet af dagen. I den proces blev de ansatte opmærksomme på andre situa-tioner, hvor praktiske gøremål i hverdagen var tilbøjelige til at stresse, fordi der var sat for lidt tid af, og fordi mange voksne er i gang med den samme type aktiviteter samtidig.

Som en hjælp til at tydeliggøre arbejds- og rolle-fordeling samt positionering blandt travle voksne i en daginstitution har vi udviklet et reflektions-værktøj, der klart skelner mellem:

1. Den fysiske placering og positionering – den overordnede fordeling af institutionens voksne både ude og inde.

2. Den pædagogiske arbejdsfordeling – den måde, de voksne er til stede og inter-venerer på.

Samarbejdet i en daginstitution er komplekst og vanskeligt at kortlægge. Opgaver løses i fælles-

skab, og roller glider skiftende fra den ene person til den anden. Med fare for at negligere denne kompleksitet måtte vi analytisk forsimple disse roller og opgaver til fire funktioner:

en overbliksvoksen er synlig, nærværende og tilgængelig. Opgaven er at guide, skærme, støtte, og bidrage til lege, og gå ud og ind af lege med det formål at støtte børn i at opbygge udviklende venskaber og opleve sig deltagende i fælles-skaber. Det betyder meget for børn at blive set, inddraget, at høre til og opleve sig betydnings- fuld for andre.

* Rollen som overbliksvoksen bør altid have første prioritet.

en fordybet voksen med fokus på ét barn eller en mindre gruppe børn følger barnet eller børnegruppen. Rollen kan skifte. Den primære rolle er at være ved siden af og støtte barnet/børnene med at indgå i fællesskaber. En anden vigtig opgave består i at støtte mestring, styrke selvopfattelsen samt mindske antallet af neder-lagsoplevelser.

en fordybet voksen med fokus på aktiviteter inspirerer, instruerer og viser retning. Rollen kan sjældent stå alene, men er der i forvejen overbliksvoksne på stedet, giver den mulighed for målrettet at motivere en større børnegruppe for en given aktivitet.

en praktisk voksen kan være beskæftiget med uopsættelige opgaver som toiletbesøg, bleskift o. lign. Praktiske opgaver, der ikke rela-terer sig direkte til børnene, såsom at tømme opvaskemaskine, rydde op, feje gulve, stole op, osv., bør naturligt prioriteres lavere end pæda-gogiske opgaver.


Overblik/praktisk Ved toilet og indgang

Overblik Ved klatrehjørnet

Fordybelse Fodboldbanen

Fordybelse sanglege

Praktisk inde: Forberede13.30-14.00 eftermiddagsmad

Fordybelse

Fordybelse

alice

John(går kl. 14)

klaus

anni (aFløser John kl. 14)

anni

ROLLEFORDELING EFTERMIDDAG

64 65


Manglende bevidsthed om rollefordelingen kan være kilde til stor frustration og dårlig trivsel:

et eksempel: På en stue med tre voksne blev alle tre opmærksomme på, at mens to af dem ofte foretrak at arbejde i fordybelse, havde den tredje ubevidst fået og taget rollen som fast overbliksvoksen. Det havde ofte været en hård tjans for hende, der selv beskrev sin rolle som ”en blæksprutte med mange arme”. Efterfølgende eksperimenterede de tre med at fordele rollerne anderledes mellem sig og fx prioritere rollen som overbliksvoksen højere. Konklusionen blev, at børnene fik den bedste støtte og havde mere harmoniske dage, da de voksne blev bevidste om rollefordelingen og de fleste dage valgte at være to overbliksvoksne og én fordybelsesvoksen.

Observationerne viste en tilbøjelighed til at opfatte fordybelsen, hvor den voksne går foran og er forholdsvis styrende, som den vigtigste pædagogiske metode.

Pædagogisk arbejdes der derfor i disse år med at udvikle og forfine nye roller i spændet mel-lem det voksenfrie børneunivers - og styrende voksne, og det er netop denne pædagogiske positionering, der danner grundlag for rollen som ”overbliksvoksen”.

OVERBLIK PRIORITERES OP

Fordi rollen som overbliksvoksen er – eller bør være - primær, viser det sig i flere sammen-hænge afgørende, at rollerne kan skifte mellem de voksne. Når f.eks. den overbliksvoksne må forlade rummet, flytter den fordybelsesvoksne sig lidt væk fra fordybelsesaktiviteten, indtil den oprindelige overbliksvoksne er tilbage i sin rolle.

I nogle samarbejdsrelationer skifter de voksne mellem disse roller og opgaver helt naturligt, og det var bl.a. kendetegnene på stuer med god trivsel blandt børnene. I andre samarbejdsrela-tioner fungerede disse skift knap så godt, og det prægede tilsyneladende børnenes trivsel i mere negativ retning. Her havde personalet gavn af refleksionsværktøjet, både som støtte til at se på egen og fælles praksis, og også til at eksperimen-tere med ny praksis.

Et andet karakteristisk eksempel på professionel-les ubevidste prioritering ses, når voksne går i gang med fordybelsesaktiviteter på tidspunkter, hvor der ikke er andre voksne til stede, hvilket sjældent fungerer. Det er en noget vanskelig ud-fordring at forsøge at være to steder på én gang – fordybe sig og bevare overblikket samtidig. Er der kun én voksen på stuen, vil det derfor som regel gavne børnene bedst, hvis den enlige voksne påtager sig rollen som overbliksvoksen.

et observeret eksempel: Der er mange børn og kun én voksen på stuen. Børnene leger i 4-5 forskellige grupper. Den voksne begynder nu at læse en bog for to piger. Det viser sig at være et helt umuligt valg af rolle på det tidspunkt, for hun må hele tiden holde pauser for at sige noget til andre børn. Ingen af børnene får dermed gavn af fordybelsesaktiviteten læsning, heller ikke de to, der får læst højt, for de bliver afbrudt flere gange og må sidde og vente. Havde den voksne i stedet valgt rollen som overbliksvoksen, havde hun både kunnet være mere nærværende overfor de legende børn, og hun kunne samtidig have støttet de to piger i selv at kigge i bøger.

Personalets oplevelser med nye positioneringer, rolle- og opgavefordelinger samt med den daglige rytme tegner generelt lovende:

en pædagog beretter: Vi har i dag prøvet at lade alle børn spise i samme rum på skift i tidsrum-met fra kl.11 - 12.15. Personalet var på storstu-en, på legepladsen, i garderoberne, badeværelset og ved børnene, der spiste. Vi manglede i dag tre personaler - alligevel har vi alle oplevelsen af, at vi i dag har gjort noget helt usædvanligt, som er lykkedes ud over al forventning. Børnene fik spist, som de var klar til det, på storstuen blev der leget færdig uden afbrydelser fra voksne, på legepladsen blev der ligeledes leget og i ro og mag kom børnene sivende ind, når de var sultne. Garderoberne var på intet tidspunkt overfyldte, og det var glade og tilfredse børn, der fik spist, som det passede dem bedst. Vi var alle færdige og klar til at gå til pause 10 min. tidligere end vi normalt er klar, og vi havde stort set ingen kon-flikter mellem børnene.

en leder fortæller: Tidligere var det sådan, at hvis et barn hørte til på en stue, så skulle det være på den stue, uanset hvad barnet selv følte sig bedst tilpas med. For mig som leder har det været vigtigt at få brudt op på den gamle stue-tænkning, så nu arbejder vi meget struktureret med rollefordeling. Det frigiver nogle voksne, og børnene får mere opmærksomhed. Vi deler os i overbliksvoksne og flyvere eller praktiske voksne. Og vi har i dag mange flere pædagogiske aktivite-ter, end vi havde tidligere, for førhen var der jo fire personaler, der stod ude i køkkenet og skar frugt til hver deres stue, og så kørte de med hver deres lille rullevogn. Da kom vi aldrig i gang med en ak-tivitet om eftermiddagen, for der var to voksne på en stue til de her 11 børn, så det hele handlede om at komme til at spise og få ryddet op.

Afrundingsvist skal det fremhæves, at de præ-senterede metoder ikke er praksisanvisende, men redskaber til refleksion over praksis. Vores

budskab er således ikke at pege på nye ”rigtige” måder at samarbejde og organisere sig på. Bud-skabet er at dele vores erfaringer. Det nytter at eksperimentere. Det nytter, at vi tør sætte fokus på egen tilgang, egne forholdemåder og egen betydning for børnemiljøet. Vores største AHA er nok den, at når vi systematiserer og nuancerer vores organiserings- og samarbejdsformer, kræ-ver det mere struktur for de voksne, og samtidig skaber det flere handlemuligheder for børn.

—


"Creators Room indrammer på enkel vis en forståelse af samspillet mellem pædagogik og fysisk ramme. Observationer og cases sætter fokus på hvordan børn bliver medskabere af rummet og på potentialet i bl.a. lys, farver og variation i rumligheder. Jeg er sikker på, at denne publikation vil bidrage til at udfolde forståelsen hos pædagoger og beslutningstagere, og for en arkitektrådgiver vil den udgøre en fin platform for tværfagligt fokus på de faktorer og virkemid-ler, der er i spil når vi skaber rum – også til børn.”

Karin elbekArkitekt maa og partner i arkitektfirmaet RUM

Documents

Creators Room