Dansk Erhverv Offentlig Privat

Tema: Offentlig-privat

RandeRs eR pioneR: otte svømmebaneRpå pRivate hændeR

> 03 > 12-13> 08-10 > 26

stoR guide:sådan vindeR manet ops-udbud

Funktionsudbud:giv os opgaven - vi FindeR løsningen

sundhedstuRisme:udlændinge på danske hospitaleR

UdgiveT af dansk erhverv annoncefinansiereT

2013

eksperter spår stor vækst i offentlig-privat samarbejdeRikke thorlund haahr, chef for udbudsportalen.dk og markedschef for dansk erhverv Jakob scharff, ser i krystalkuglen, at det offentlig-private samarbejde (ops) kun lige er begyndt

> 04-05

04-05

18

22

udgiver: dansk erhverv – erhvervsorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger

kontakt dansk erhverv: kommunikationsdirektør John veje, [email protected]

produceret af: First purple publishing.

Redaktør: bent sørensen

projektledelse: michael Jørgensen

design/layout: Casper heiberg

Forsidefoto: thomas tolstrup | tryk: stibo graphic

salg: peter karstensen, neetin sawroop

oplag: 125.000 eksemplarer

kontakt First purple publishing: Kasper Karstensen, tlf. 31 91 40 00, [email protected]

Ind

hold

>

Led

er >

12

08

DObbeltinterview

milliardpotentiale i oPs

Rikke thorlund haahr, chef for udbudsportalen.dk og mar-kedschef for dansk erhverv, Jakob scharff, ser i krystalkuglen

funktiOnsuDbuD

smarte indkøb sparer penge

Funktionsudbud gør firma-erne mere innovative, så de finder de bedste løsninger på kundens behov

case

dialog bremser klager

ved at se på de totale omkostninger kan det of-fentlige spare store beløb

guiDe til Ops

sådan vinder du et udbud

praktiske råd til hvordan man vinder en ops-ordre og hvilke faldgruber man skal undgå

interview meD ski

se på de totale omkostninger

Fællesindkøb Fyn har også minimeret klager over

udbud med dialog

der er store potentialer for danske virksomheder i at se på de muligheder, som et stort offentligt marked giver. også den offentlige sektor står med chancen for at ud-nytte mulighederne i samarbejdet med de private endnu mere. det offentlige har ikke råd til at gå glip af gode ideer og mere effektive måder at gøre tingene på. dette magasin gør opmærksom på, at et tæt samarbejde mellem offentlige og private er en vigtig vej til at få skabt de nødvendige effektiviseringer, og den innovation af offent-lig service, der er hårdt brug for.

ops er ikke nyt. det nye er derimod, at det er inde i en spændende udvikling.toget kører hurtigt, for potentialet er langt større end de knap 300 mia. kr., som det offentlige køber ind for i dag. konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lagde før jul en rapport frem om et yderligere potentiale på 377 mia. kr. der er altså plads til mere end en fordobling.

virksomhederne skal også derfor interessere sig endnu mere for at få offentlige kun-der. Og af flere grunde end væksten i sig selv: Det handler ikke kun om, at det offent-lige er et stabilt marked, som betaler sine regninger og ikke går konkurs. det handler i lige så høj grad om, at salget til offentlige kunder kan give et innovativt fundament for udvidelse af markedet til andre private. og endeligt kan et tæt samarbejde med offentlige kunder være med til at åbne markedet til udlandet. et lille eksempel med stort potentiale:

når en kommune udbyder et plejecenter, så bliver virksomhederne i stigende grad udfordret på at udvikle innovative løsninger, som opfylder borgernes og kommunens behov. de løsninger kan eksporteres til hele verden. det viser eksempelvis danske diakonhjems eksport af en plejecenterløsning til kina, som vi beskriver i dette ma-gasin.

der er samtidig skred i samarbejdsformerne. vi har eksempelvis talt i mange år om opp, offentligt-private partnerskaber. nu sker der faktisk noget – og et godt ek-sempel er Randers svømmebad, der sætter nye standarder for, hvordan man kan tænke ny synergi mellem offentlig og privat. der er brug for, at virksomhederne gør de mange innovative løsninger synlige, for de er hver dag med til at gøre den of-fentlige sektor endnu bedre. derfor er dette magasin en opfordring til at springe på ops-toget – for det venter ikke.

spring på oPs-toget

christian ingemanndirektør i Dansk Erhverv

SKI og Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med IT-branchen, FSR – danske revisorer, Region Syddanmark og IKA (foreningen af offentlige indkøbere) de offentlige beslutningstagere og det private erhvervsliv til konference om offentlig-privat samarbejde.

D. 30 maj kl. 9.00 – 16.30 på Børsen, 1217 København K

Ny begyndelse for offentligt – privat samarbejde?

02 Maj 2013 • Dansk erhvervs specialMagasin / Offentlig-privat

Tekst Keld Broksø

k an du forestille dig, at den kom-munale svømmehal har 10 baner, men otte af dem er privatejede?umuligt?

næh, ikke i det kommende Randers svømmebad, som får en hidtil uset kommer-cialisering af et kommunalt anlæg: 80 pct. er på private hænder i et tæt offentlig-privat partnerskab.

”Randers er virkelig pioner. de vil noget nyt. de har selv bestilt forslag til, hvordan det kan skrues sammen,” fortæller Rikke beckmann danielsen, underdirektør hos deloitte, som er rådgiver på projektet.

de første spadestik tages her i foråret, og det skal stå færdigt ved udgangen af 2014. det anderledes partnerskab krævede en ret lang planlægningsproces. intet var prøvet før.

”et så stort kommercielt indhold betyder, at tingene skal hænge sammen i forhold til kommunale lånebekendtgørelser og real-kreditmuligheder for at få finansiering. Det kræver mere end blot et par forhandlings-runder. og så er det nyt – også for deloitte. der var intet at slå op i, men jeg er stærkt optimistisk for projektet,” siger Rikke beck-mann danielsen.

anderledes projektnetop 80 pct. privat andel er den store forskel til andre offentlig-private partner-skaber, som skabes her for første gang på kultur- og fritidsområdet. svømning, leg, spa, wellness og fitness samtænkes i et nyt koncept med andre tilbud end en traditionel svømmehal.

projektet får også overskudsdeling med Randers kommune, hvis driften bliver en

kommerciel succes. både den offentlige part og private part har derfor interesse i driften.

bundlinjen er, at Randers’ borgere får en ny svømmehal, uden at kommunen skal investere stort. den private aktør tager risi-koen ved byggeriet som forsinkelser og for-dyrelser, når svømmebadet bygges.

den private part er samlet i gribskov gruppen. det er et selvstændigt selskab un-der koncernen bag arkitekterne 3xskak, der bl.a. er rådgivet af deloitte. aktørerne er derpå gået sammen i det fælles opp-selskab leisure Randers a/s, som er i tæt samar-bejde med gmF. gmF er en tysk operatør af svømmecentre med erfaring fra over 100 af slagsen i europa.

Forretningsmodellen er, at kommunen betaler for ydelser fra opp-selskabet. kom-munen køber dermed en ydelse i stedet for at lave en anlægsinvestering.

kommunalbestyrelsen mister magtlars keld hansen, som er direktør for børn, skole og kultur i Randers, er ikke i tvivl om, hvad de største betænkeligheder var.

”Kommunalbestyrelsen mister indflydel-se. Kommunen har ikke samme indflydelse på driften som i en rent kommunal svømme-hal,” siger han.

Hertil levner modellen ikke så meget flek-sibilitet, og Randers er forpligtet til at betale i 30 år.

Fordelene står dog også helt klart for lars keld hansen.

”det er, at svømmehallen blev til noget. vi havde ikke råd selv,” siger lars keld hansen

derudover kan han nævne, at den private part har ansvar for, at projektet leveres til tiden og prisen samt i en kvalitet, hvor drift og vedligehold over 30 år er med i projektet.

opp-modellen har dermed stor budgetsik-kerhed. derfor kan Randers godt se opp-modellen brugt andre steder.

”vi overvejer lige nu en bro over gudenå-en. og vi kan ikke udelukke opp-modellen for eksempelvis skoler og ældreinstitutioner også,” siger lars keld hansen.

prisen lidt højere men så er der prisen for en billet. borgerne skal betale lidt mere. billetten til Randers svømmebad vil koste 50 kr., hvilket dog også giver mulighed for at benytte spa- og wellnessafdelingen. det er ikke dyrt i for-hold til andre tilbud, mener rådgiveren.

”det her er markant anderledes, fordi der er adgang til andre faciliteter end i en tra-ditionel, dansk svømmehal,” fastslår Rikke beckmann danielsen.

arkitekterne 3xskak har tegnet randers svømmebad, der bygges nu. koncernen bag 3xskak er også dybt involveret i oPP-selskabet. med 80 pct. på private hænder sætter svømmebadet nye standarder for kommunalt partnerskab med private.

kommercielt svømmebad på kommunale hænderdet lyder som en modsætning, men randers’ kommende, kommunale svømmebad bliver drevet 80 procent kommercielt i et hidtil uset, offentlig-privat partnerskab

Ind

hold

>

Offentlig-Privat / Dansk erhvervs sPecialmagasin • maj 2013 03

Tekst Keld Broksø | Foto Thomas Tolstrup

n år man sætter udbudsportalens chef, Rikke thorlund haahr, i stævne med markedschef for dansk erhverv, Jakob scharff,

kræver det kun få sekunders kig i krystal-kuglen, før en fælles forudsigelse lyder så-dan:

Vi får meget mere offentlig-privat samar-bejde fremover!

det er en smule overraskende, for de kom-mer fra hver sin side af bordet.

udbudsportalen.dk er et offentligt videns-center, som vejleder offentlige og private i udbud af offentlige serviceopgaver. porta-len er skabt af erhvervs- og byggestyrel-sen og kommunernes landsforening (kl), mens dansk erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse, velfærd og transport. her er altså to menne-sker, som repræsenterer den offentlige og private side. men hvis man ven-tede en verbal krig over bordet og eventuelt flyvende porcelæn, bli-ver man skuffet.

der lyder nemlig også et rungende ”ja” fra begge sider, når det gælder forudsigelsen fra

krystalkuglen om, hvorvidt det offentlige får besparelser fremover via ops.

Rikke: ops giver god mening, og man bli-ver bedre til det. der er allerede meget ops på bl.a. social- og sundhedsområdet. For at komme videre skal vi se på, om vi styrer det rigtigt – og om kontrakterne indgås godt nok. kommunerne vil se, at de kan bruge private til mere end i dag. vi vil også se bed-re og mere professionel ops. det bliver en glidende mentalitetsændring.

langt større potentialeJakob: mere ops kommer, ikke alene fordi det kan betale sig, men også fordi det har gevinster for kvaliteten og innovationen i kommunerne, regionerne og i staten. men

kommunerne er længst. de eksperimenterer mest og tester nye sam-arbejdsformer. poten-tialet er langt større, end de 290 mia. kr. som det offentlige køber ind for i dag. konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lagde før jul en rapport frem om et yderligere potentiale på 377 mia. kr. i ops. private virk-

somheder har dog kun eksistensberettigelse i ops, hvis de tilfører merværdi – enten ved nye løsninger eller nye måder at arbejde sammen på. det kan ske i dialog, hvor der

inden et udbud er en dialog med private om, hvordan udbuddet kan se ud – eksempelvis som vi ser det i Region syddanmark og kø-benhavns kommune. dialogen vil vi også se mere af.

mere nyt samarbejdeRikke: når vi bygger videre på erfaringerne, får vi også flere nye samarbejder i form af opp (offentlig-privat partnerskab, red.). det vil sige selskaber, som står både for an-læg, drift, vedligehold og evt. finansiering af offentlige opgaver. Men vi mangler flere erfaringer for at få værdien af opp rigtigt demonstreret. opp egner sig ikke til alle områder og mest til større anlægsprojekter. men efterhånden kan vi rulle det ud i stadig mindre projekter. det ser vi også en tendens til.

Jakob: vi har talt om opp og partner-skaber i mange år. men vi har kun 13 opp-projekter og et tilsvarende antal spændende projekter i støbeskeen. det samme gælder partnerskabsprojekter, som udvikler en samarbejdsmodel. her er også en stigende interesse. opp er interessant, fordi man kan udvikle nye forretningsmodeller, hvor offentlige og private virkelig udnytter hin-andens styrker. Randers svømmebad er et godt eksempel (se anden artikel om 80 pct. privat deltagelse, red.) den sætter nye stan-darder for, hvordan vi vil tænke store offent-lige faciliteter ind i et opp, som koster færre skattepenge.

fremtiden tegnerlyst for offentlig-privat samarbejderikke Thorlund haahr, chef for Udbudsportalen.dk og markedschef for dansk erhverv, Jakob scharff, ser i krystalkuglen, at det offentlig-private samarbejde (oPs) kun lige er begyndt: vi får meget mere. oPs giver også besparelser fremover, viser krystalkuglen. men der er uenighed om, hvor meget modstand oPs vil møde især i kommunerne

"OPS giver god mening, og man bliver bedre til det. Der

er allerede meget OPS på bl.a. social- og sundhedsområdet"

rikke thorlund Haahr chef, Udbudsportalen


Rikke: i et opp udvides den private parts ansvar også i forhold til et klassisk anlægs-projekt, hvor det måske kun er håndværker-ne eller entreprenøren, som er private.

Jakob: opp udvides også til andre områ-der: kolding har opp om et plejehjem, som har synergi med eksempelvis et indkøbscen-ter, så der skabes liv omkring plejecentret. Region sjælland har tanker om et opp, hvor privathospitaler kan spille en rolle for at til-trække læger til yderområder. en lægeprak-sis kan tænkes sammen med et sundhedshus med tandlæger, fysioterapeuter m.fl., som ikke nødvendigvis hører under regionens opgave med at sikre en lægepraksis. det kan så være, at lægen kun træffes der et par dage om ugen, og den model tror jeg også, vi vil se mere af.

uenighed om modstandkun på ét punkt kommer en modsætning op til overfladen mellem den offentlige og pri-vate repræsentant:

Rikke tror ikke, kommunerne vil yde modstand mod mere ops, mens Jakob for-udser modstanden.

Jakob: vi oplever en større åbenhed end tidligere, men desværre stadig også en skep-sis flere steder. Vi tror, den skepsis er afta-gende, primært fordi det offentlige er pres-set til at finde nye løsninger.

Rikke: Jeg tror ikke på, at der kommer principiel modstand fra kommunerne mod ops. men man vil være sikker på, at ops

giver mening. man skal være forsigtig med risici på borgernes vegne – især ved vel-færdsopgaver.

Ops skal gennem lovjunglenRikke og Jakob er til gengæld enige om, at ops kommer over hele linjen fra handel, velfærd, digitalisering og til transport. men fremover er det en pædagogisk opgave at få leverandørerne med, så de kommer helskin-dede gennem lovjunglen frem mod et ops.

Rikke: hvis man er en lille håndværker eller vognmand, kan det blive svært. hvis udbud pludselig gælder partnerskaber med kørsel eller opgaver i flere forvaltninger, så skal man enten være større eller samarbejde med kolleger. det kan få nogle kommuner til at holde sig tilbage for ikke at ødelægge det lokale erhvervsliv.

Jakob: Jeg tror, det of-fentlige langsomt er ved at blive opmærksom på det store ansvar, som det har med at forvalte indkøb på 290 mia. kr. lige nu oplever mange, at udbuddene bliver så store, at de mindre virk-somheder ikke kan være med. erhvervslivet skal følge med udviklingen, men der er i den grad brug for at byde alle velkommen. dansk erhverv håber, at det samme sker her som i

england, hvor der er fokus på smv’erne, og hvor det offentlige slår dørene mere op og in-viterer private leverandører til dialogmøder.

smart indkøb kan styrke innovationJakob: det giver også et skub til virksomhe-dernes udvikling fremover, hvis vi fremover får mere fokus på totalomkostninger (den samlede vares pris inkl. drift over en årræk-ke, red.) eller funktionsudbud (hvor resulta-tet efterspørges mere end processen, red.) her kan offentlige indkøb drive en positiv udvikling, når virksomhederne konkurre-rer om produkter, der holder i lang tid og har lavt energiforbrug. dansk erhverv har derfor selv foreslået, at 40 pct. af indkøbene

skal være smarte ved at se på netop totalom-kostninger eller funkti-onsudbud.

Rikke: vi opfordrer også virksomhederne til at tage bolden op. ops er kommet for at blive. virksomhederne kan også se det som et kærligt skub hen mod at klare sig globalt. ikke kun offentlige kunder sætter pris på en le-

verandør, der også er en partner. ops kan derfor bidrage til, at danske virksomheder tænker større globalt, langsigtet og mere in-novativt.

når Udbudsportalens chef, rikke Thorlund haahr, og markedschef for dansk erhverv, Jakob scharff, ser et stykke ind i fremtiden, venter de store potentialer for danske virksomheder i oPs.

"Mere OPS kommer, ikke alene fordi det kan betale

sig, men også fordi det har gevinster for kvaliteten og

innovationen i kommunerne, regionerne og i staten"

Jakob scharff markedschef, Dansk Erhverv


www.louispoulsen.com

130473_Ann. BtB_billedgalleri.indd 1 24/04/13 11.54

Energieffektive løsninger i et ligeværdigt samarbejde

Lean Energy Cluster · Alsion 2 · 6400 Sønderborg [email protected] · www.leanenergy.dkVi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Fondfor Regionaludvikling

He

ad

qu

art

ers

Ønsker du at høre mere om Lean Energy Cluster og et eventuelt medlemskab, så kontakt os på [email protected]

eller ring til Communications Manager Rebekka Bøgelund, mobil +45 20 487 487.

Du kan læse mere om Lean Energy Cluster på www.leanenergy.dk

Den nationale klyngeorganisation Lean Energy Cluster arbejder tæt sammen med en lang række offentlige parter, virksomheder og videninstitutioner om at udvikle nye energieffektive løsninger.

Projektidé - kontakt vores OPI hotline

Har I en konkret projektidé inden for feltet energieffektivitet?

Kontakt vores OPI hotline på telefon 61 71 86 63. Vi kan finde de rette virksomheder og de økonomiske midler.

Det koster jer ikke noget, andet end jeres engagement.

CASE: LED i offentlige bygningerLean Energy Cluster har i samarbejde med Haderslev Kommune, Sygehus Lillebælt og Servodan installeret LED belysning med trådløs lysstyring i udvalgte administrations-lokaler i kommunen og i et røntgenlokale uden vinduer på sygehuset.

Sensorer regulerer både lokalets kunstige belysning og belysningsintensiteten i for-hold til dagslys.

Brugerne slipper for blinkende lysstofrør og gullig belysning. De kan følge en normal døgnrytme, selv ved længerevarende indendørs ophold.

Alle parter får noget ud af samarbejdet.

• Den offentlige administration sparer store summer på energiregningen.

• Virksomheden får referencedokumen- tation og kan tilpasse løsningen efter brugernes behov.

• Brugerne får et langt bedre arbejds- klima.

www.louispoulsen.com

130473_Ann. BtB_billedgalleri.indd 1 24/04/13 11.54

Tekst Keld Broksø | Foto Thomas Tolstrup

D er skal kunne spilles fodbold på banen hver dag!”

sådan kunne den enkle opgave til en privat leverandør lyde, hvis

vedligehold af en fodboldbane var i funkti-onsudbud – dvs. en kommune ikke stillede krav til processen for at nå målet: kampene skal kunne spilles.

slut! Funktionsudbud tiltaler mange firmaer,

for det gør dem mere innovative, så de finder

de bedste løsninger på kundens behov. og det giver offentlige besparelser. problemet er, at funktionsudbud slet ikke er vundet så meget frem som det kunne.

”Funktionsudbud er på nogle områder det eneste rigtige,” siger direktør for hjælpemid-delvirksomheden Zealand Care, birgitte dam kræmmergaard.

hvis vi et øjeblik holder fast i eksemplet med fodboldbanen, så vil en kommune i dag typisk stille udbudskrav om, at græsset skal slås X antal gange om ugen, skal være Y cm højt, gødes Z antal gange og slås med en

græsslåmaskine af type a. med funktions-udbud er det slut.

hos Zealand Care handler nøjagtig det samme princip om funktionsudbud ikke om fodbold, men om at levere hjælpemidler.

Zealand Care har haft de tre første funkti-onsudbud det seneste år, og de handlede om kørestole og to vasketunneler, som vasker hjælpemidler.

funktionsudbud giver innovation og besparelserZealand care har det seneste år vundet tre funktionsudbud af hjælpemidler i det offentlige, hvor man konkurrerer på resultatet – ikke processen. det ser direktøren gerne mere af

fortsætter s. 10 »

Zealand cares direktør, Birgitte dam kræmmergaard, fik gode erfaringer, da

hun vandt funktionsudbud på kørestole og vasketunneler for hjælpemidler.


kørestolenes funktionsudbud angav kun de funktioner, som skulle opfyldes af eksempel-vis aflastning, siddepude og komfort. Så måt-te Zealand Care finde en løsning af kombina-tioner til brugere blandt ældre mennesker, så de mål blev opfyldt. Firmaet var normalt vant til krav helt ned til for eksempel hjulstørrelse, antal stropper i ryggen, bredde på sædet samt et afkrydsningsskema for, om kravene blev efterlevet. Funktionsudbuddet gav derimod mulighed for at beskrive, hvilke funktioner og muligheder kørestolen gav brugeren.

de to andre funktionsudbud, som Zealand Care vandt, gjaldt vask af hjælpemidler som kørestole, senge og albuestokke. Funkti-onsudbuddet angav blot, at der skulle tages hensyn til hygiejnereglerne om adskillelse

af rene og urene hjælpemidler, hvor mange vaske der skulle klares, og så miljøhensyn. Resten var igen op til Zealand Care.

”vi udviklede på et tidspunkt selv et vaske-system, som miele overtog. og sidste år tog vi en ny producent ind, belimed, som vi di-stribuerer for i dag. i funktionsudbuddet var det så op til os at beskrive, om produktet le-vede op til den offentlige institutions behov,” beretter birgitte dam kræmmergaard.

kend processenhun opfordrer andre leverandører til at sæt-te sig grundigt ind i processen, så man føler sig tryg ved den. ikke alt er egnet til funk-tionsudbud, men hun ser et meget stort po-tentiale.

”der er et stort uopdyrket marked for funk-tionsudbud. et af de oplagte områder er drift af hjælpemidler. kommuner og hospitaler udliciterer driften, vedligehold og repara-tioner, men tidligere har de mest beskrevet, hvordan leverandøren skulle udføre arbej-det. i stedet skulle de bede om, at opgaven blev løst. Funktionsudbud vil give økonomi-ske fordele og bedre service,” siger birgitte dam kræmmergaard.

to eksempler på offentlige besparelser ved funktionsudbud:

• Styrelsen for Slotte & Kulturejen-domme (det tidligere slots- og ejendomsstyrelsen) sænkede sine udgifter markant med funktions-udbud. styrelsen barberede 20 pct. af sit indkøbs- og leverandørbudget for såkaldte tekniske basisinstal-lationer – uden hverken at presse leverandørerne voldsomt eller gå på kompromis med sine ydelser.

• Årligt bruger kommunerne ca. 6 mia. kr. på at vedligeholde kom-munale veje, så her er der penge at spare, viste en analyse af effek-terne af konkurrence om drift og vedligehold af kommunale veje fra Udbudsrådet: fem ud af ni under-søgte kommuner fik besparelser ved at sætte vejserviceopgaver i funktionsudbud. en kommune har hentet besparelser på 28 pct. ved at skabe konkurrence om opgaven. To kommuner fik dog en fordyrelse, og to kommuner kunne ikke opgøre de økonomiske effekter af at skabe konkurrence om opgaveløsningen i funktionsudbud.

da 50 offentlige indkøbsfolk sidste år blev samlet af Forum for bæredygtige indkøb for at lære mere om funktionsudbud, var den gode nyhed, at stadig flere kommuner får succes med den udbudsform – og tilmed spa-rer en række af dem også penge på det. også ika – Foreningen af offentlige indkøbere, Kommunernes Landsforening m.fl. er i dag blandt tilhængerne af, at flere funktionsud-bud er en af vejene til større besparelser, når man udbyder løsninger frem for produkter. men danmark er kun ved begyndelsen. der-for sætter dansk erhverv overliggeren højt: 40 pct. af de offentlige indkøb skal komme via såkaldt smarte indkøbsformer – dvs. ud-bud, der tager hensyn til totalomkostninger (tCo), eller funktionsudbud.

”der mangler et klart politisk mål. vi har end ikke i dag et overblik over, hvor langt vi er med udviklingen af smarte indkøb. hvis

der for alvor skal ske noget, så kræver det, at politikerne sætter sig i førersædet for en klar retning. vi taler om et marked på 290 mia. kr. det har stor betydning, hvordan stat, kommuner og regioner køber ind i hverda-gen. smarte indkøb er vejen frem. men hvis det skal blive til andet end snak, så er det på høje tid at sætte ambitiøse mål,” siger mar-kedschef Jakob scharff fra dansk erhverv.

For dansk erhverv gælder det om, at er-hvervslivet kan skabe mest mulig innovation ved at søge nye og forskellige veje til at løse et problem.

”det handler om et nyt tankesæt, hvor der er fokus på effekter og resultater for borge-ren, frem for fokus på at beskrive detaljerede krav. hvis en privat leverandør har ansvaret for at genoptræne en borger, så skal fokus være på, at borgeren hurtigt bliver rask og kommer tilbage i beskæftigelse. det er et

tankesæt, som kræver at den offentlige part giver slip og udfordrer den private aktør til at levere resultater,” siger han.

”det vil helt automatisk udfordre de pri-vate aktører til at udvikle innovative og mere effektive løsninger. den øvelse vil også bety-de lidt mere risikovillighed fra det offentlige. Det er en lille revolution, hvis vi kan flytte fokus over mod effekten af vores løsninger frem for indholdet,” siger Jakob scharff.

dansk erhverv ønsker flere smarte indkøb40 procent bør være politisk mål

"Det vil helt automatisk udfordre de private aktører til at udvikle innovative

og mere effektive løsninger”Jakob scharff

markedschef, Dansk Erhverv


at-bo REOLEN er en Dansk møbel-klassiker i enkelt, stilrent og tidløst de-sign af høj håndværksmæssig kvalitet.

at-bo REOLEN har tradition for at skabe individuelle løsninger til mange typer virksomheder og er produceret på eget møbelsnedkeri i Danmark.

De fingertappede massive reoler fås i 11 ædle træsor ter, og at-bo REOLEN leveres også i x-finér samt i et væld af farver.

Det Kongelige Danske Kunstakademis

Skoler for Arkitektur

Alle reoler kan monteres med låger, skuf-fer, hylder, hjul eller ben – alt efter behov.

Kompromisløs kvalitet gennem 45 år.

Kontakt erhvervskonsulenterne hos at-bo for et uforpligtende møde om ny ind-retning til din virksomhed.

VANLØSE · Slotsherrrensvej 103 · Tlf. 3315 6601 www.at-bo.dk · HERNING · Industrivej Syd 13 B · Tlf. 9720 9040

Dansk Håndværk Siden 1967

... med at-bo REOLEN Erhvervsindretning

at-bo REFERENCER // Carlsberg Forskningscenter // Frederiksberg KommuneDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur // Zentropa Productions

Massive reoler, fingertappede i 11 træsorter.Laves også i x-finér og i et væld af farver.

at-bo producerer selv på eget møbelsnedkeri på Sjælland.

Ascendi A/S • Lyngbyvej 28, 2. mf. • 2100 København Øwww.ascendi.dk • [email protected] • tlf 7026 3680 • cvr 30561791

Rådgivning med resultater

Brugerdrevne OPI-projekter inden for velfærds-området viser store potentialer for forbedret borgerservice og administrative effektiviseringer.

Ring til Jacob Gottlieb på telefon 40 56 47 01 for at høre om, hvordan Ascendi har skabt resultater som partner i kommunale OPI-projekter.

Læs mere om Ascendi’s rådgivnings- og konsulent-ydelser, der giver resultater på www.ascendi.dk

Rådgiver for den offentlige sektor

”Forståelse for mennesker og systemer”

Økonomisk bevidsthed

Effektiv styringog administration

Optimal ressourceanvendelse

og kompetenceudvikling

tekst Keld Broksø

D et offentlige køber hvert år ind for svimlende 290 mia. kr. til alt fra it-udstyr til ældrepleje. det er svært, men ikke umuligt at blive

privat leverandør i et offentlig-privat sam-arbejde (ops). ofte skal man ind i rutinen, så man kender sagsgang og faldgruber. men vigtigst af alt skal man gøre sig klart, at ops kan betale sig. de offentlige myndigheder har penge selv i sparetider, de går ikke konkurs, de betaler deres regninger. så læs bare videre:

Fælles for de godt seks forskellige udgaver af ops er, at der ofte går et udbud af opgaven forud for samarbejdet.

den offentlige part inviterer private virk-somheder til at give tilbud, og når man giver tilbud, skal virksomhederne normalt gennem tre faser: det gælder indledende overvejelser om at byde. herefter afgivelse af tilbud samt overtagelse af opgaven og opfølgning.

Offentlige kunder mere besværligeLangt de fleste udbud er EU-udbud over tær-skelværdierne. de forskellige tærskelværdi-er kan ses på www.udbudsportalen.dk eller i vejledningen ”Fakta om tærskelværdier og kontraktberegninger”.

dermed er heller ikke alle offentlige opgaver i eu-udbud, og de mindre udbud er knap så restriktive.

offentlige kunder adskiller sig fra andre kunder ved, at de er underlagt flere regler. de er tit forpligtede til udbud og kan ikke som en privat virksomhed bare indgå en kontrakt med en anden vilkårlig virksom-hed, som de bedst kan lide eller har gode er-faringer med. det gør offentlige kunder lidt mere besværlige, men omvendt skal det of-fentlige modsat en privat kunde stå til regn-skab for skatteydernes penge.

kommer man først i gang, kan kendskab til det offentlige sagtens komme en privat virksomhed til gode. det betaler sig at lære at forstå en offentlig virksomhed, og hvor-dan den fungerer. hvis man én gang har haft en kommune som kunde, har man lettere ved at sætte sig ind i den næste kommunes behov og ønsker. på den måde åbner der sig et nyt marked. det kræver en god strategi for det marked, som er forankret i direktio-nen, så satsningen er godkendt.

udbudsprocessen kort fortaltnår en offentlig myndighed eller virksom-hed vil købe ind, skal den offentliggøre det for at sikre gennemsigtighed: private virk-

somheder får at vide, at en kontrakt er under opsejling på www.udbud.dk

hertil udarbejder den offentlige myndig-hed et udbudsmateriale. det informerer om opgaven, stiller krav til opgavens udførelse, kriterier for udvælgelsen og tildeling samt udkast til kontrakten. det er en god idé at læse det grundigt igennem. det er også ud fra udbudsmaterialet, man kan vurdere, om ens virksomhed måske er for lille til at løse opgaven.

i givet fald kan man overveje konsortier. det vil sige, at man slutter sig sammen med en eller flere andre virksomheder om at løse en offentlig opgave, som ellers er for stor. sammenslutninger kan give mulighed for at vinde udbud, som normalt kun tilfalder de helt store virksomheder.

hvordan resten af processen er, afhænger af udbudsformen. lidt forenklet er der to udbudsformer:

- en, hvor det offentlige vælger en række virksomheder til at byde på opgaven (gen-nem prækvalifikation).

- en, hvor muligheden for at byde er åben for alle virksomheder.

Hvis det offentlige vælger at prækvalifice-re, bruges udbudsformen begrænset udbud. hvis det offentlige derimod vælger offentligt

intrODuktiOn

før uDbuD

• At handle med det offentlige

• Udbudsregler • Målsætninger• Sådan finder du udbud• Udarbejdelse af

dokumentation• kontrol af

udbudsmaterialet

kom godt i mål med oPs

der er mindst seks forskellige oPs-udgaver, et væld af regler og direktiver, men alligevel er der generelle retningslinjer, som trin for trin viser, hvordan du kan blive del af et oPs


unDer uDbuD

efter uDbuD• Målsætninger• Sådan finder du udbud• Udarbejdelse af

dokumentation• kontrol af

udbudsmaterialet

• Planlægning• anmodning om prækvalifikation• Tilbudsskrivning• forbehold og alternative tilbud• Afsendelse af tilbuddet

• Evaluering af tilbuddet• Klageadgang• Indgåelse af kontrakt• Overtagelse af opgaven• Opfølgning

• Klassisk udbud: Klart beskrevne ydel-ser til faste priser.

• Servicepartnerskab og partnering: Et samarbejde mellem en kommune og en privat driftsentreprenør. Leveran-døren inddrages i et forpligtigende samarbejde om at levere, effektivi-sere og udvikle opgaver.

• Offentlig-privat aktieselskab: Kom-munen går sammen med private virksomheder om et selskab, der kan sælge kommunal knowhow – og få løst kommunale serviceopgaver. fle-re kommuner har prøvet samarbejds-formen på opgaver fra linnedservice over madproduktion til løn- og pensi-onsadministration.

• Samlet udbud: Integrerer etablering og drift af byggeri i en totaløkonomi.

• Offentlig-privat partnerskab (OPP): adskiller sig fra samlet udbud ved at lade den private part stå for finansie-ringen af projektet og være ejer af ak-tivet. der er også risikodeling mellem kommunen og oPP-selskabet.

• Offentlig-privat innovation (OPI): Et samarbejde mellem offentlige og pri-vate for at udvikle offentlige løsnin-ger. kommunen får ny teknologi og viden, mens virksomheden får infor-mation om brugernes behov, som kan bruges i udvikling af nye ydelser.

udbud, dvs. en åben procedure, er prækva-lifikationen sprunget over. Tilbudsfasen in-deholder også kommunikation mellem den offentlige myndighed og de private tilbuds-givere, som kan stille spørgsmål til udbuds-materialet. som regel bliver spørgsmålene besvaret skriftligt og anonymiseret af hen-syn til ligebehandling og gennemsigtighed.

er man både heldig og dygtig og får or-dren, er den ikke hemmelig. valget af leve-randør skal offentliggøres via en udbudsbe-kendtgørelse i eu’s elektroniske database ted (ted.europa.eu).

men så er den også hjemme!

få hjælp til bud på offentlige opgaver – læs mere her:der er hjælp til at komme ind på ops-mar-kedet og byde på offentlige ophaver på bl.a. www.udbudsportalen.dk eller ens branche-organisations hjemmeside.

For nylig kom også en ny portal til tilbuds-givere – http://tilbud.udbudsportalen.dk/ – som udbudsportalen.dk har lanceret: gennem tre faser føres man sikkert igennem udbuds-processen – fra de indledende overvejelser om hvorvidt, der skal bydes, fif til tilbudsskrivning og til overtagelse af opgaven og opfølgning.

1. starte lige før deadline.2. sætte dig for dårligt ind i opgaven.3. vise dårlig koordinering og styring

af tilbudsfasen.4. sætte uerfarne folk på tilbuds-

opgaven.5. Tage let på formelle krav.6. Genbruge tilbud fra sidste udbud.

7. skrive fristil om, hvor fantastiske produkterne er.

8. spørge til fakta uden at tjekke ud-budsmaterialet først.

9. Udelade korrekturlæsning.10. glemme at tjekke spørgsmål/

svar-liste.

kilde: www.udbudsportalen.dk

ti klassiske fejl ved tilbud i et Opsflere private virksomheder har begået nedenstående ti fejl ved tilbud i et offentlig-privat samarbejde. det behøver du ikke. Lad derfor være med at:

seks forskellige samarbejdsformeren privat leverandør skal være opmærksom på, at oPs kan have mindst seks forskellige udgaver som rammebetingelser:

Læs mere om, hvordan du laver tilbud på: tilbud.udbudsportalen.dk


14

tekst Keld Broksø

i T-firmaet Atea med 1500 medarbej-dere i danmark har stor fokus på det offentlig-private samarbejde (ops), for halvdelen af omsætningen kommer nu

fra offentlige kunder. men mange regler kan være hårde nødder at knække, og det tager specialiserede team sig af. især de seneste 10-15 år er det offentlige blevet en større del af Ateas portefølje i Danmark, hvor firmaet er en del af en norsk koncern med samlet 6500 ansatte.

eksemplerne er talrige på ateas offentlige samarbejde i danmark. man kan nævne:

- samarbejdet med gentofte biblioteker om storformatprintere, så borgerne kan oriente-res om tilbud på bl.a. plakater og bannere.

- samarbejdet med Frederikssund gymna-sium om netværksbaseret videoovervågning efter store problemer med hærværk. atea bi-drog med en softwareplatform, så systemet kan udvides i takt med nye behov.

- samarbejdet med Region nordjylland om sundhedsdataløsninger – bl.a. to nye, såkaldt spejlede datacentre, så når fru hansen har brækket armen, bliver hendes røntgenbillede automatisk gemt og håndteret via en server.

store forventningeratea har også store forventninger til stigen-de forretninger med det offentlige.

”det er bl.a. fordi, det offentlige begynder at tænke mere i service,” forklarer regionsdi-rektør kenneth svens-son, som har ansvar for ateas salg i vestdan-mark.

”det vil sige, det of-fentlige får it-service, hvor man før tænkte traditionelt i at købe udstyr og derpå tage ansvaret for det selv. det offentlige bevæger sig mod den erkendelse, at it ikke er dets kernekompetence. Jeg venter ikke, at det offentlige danmark nu fyrer sine it-afde-

linger, men jeg tror, at de sættes til andre ting fremover, siger han.

For atea har det store fokus på det offentlige krævet specialteam til alle de regler, som er forbundet med et ops.

”Reglerne er virkelig begyndt at betyde noget i det offentlige marked. Førhen kunne eksem-pelvis en accountmanager vare-tage både offentlige og private

kunder. det går ikke mere for os,” siger regionsdirektøren.

ski mere på banenski – statens og kom-munernes indkøbs ser-

vice a/s – er en stor spiller, som atea har rammeaftaler med. der er andre mulighe-der, men atea tror meget på ski fremover.

”vi kommer til at handle mere gennem ski, for ski-aftalerne er blevet mere at-traktive for offentlige kunder. Førhen kunne nogle ryste på hovedet af ski. en række af-taler var så dårlige, at det bedre kunne be-tale sig for eksempelvis nogle kommuner at handle direkte med leverandørerne. men det er ændret. Flere offentlige kunder er kommet med på ski-aftalerne, så ski kan lægge et større pres på producenterne og os som leverandører. i dag kan atea ikke klare

sig uden at være en del af ski-aftalerne. men vi byder også på eu-ud-bud via de kommunale indkøbsfællesskaber. nogle ski-aftaler bin-der enkelte kunder lidt for meget. hvis det bli-ver for tvangspræget, så laver de enten egne ud-bud eller går via andre

kommunale indkøbsfællesskaber,” konsta-terer kenneth svensson.

gode rådateas store satsning på det offentlige er giv-tigt. årsregnskabet for 2012 viste, at atea vokser mere end it-markedet generelt. sær-ligt har ateas service til mobile medarbejde-re vist sig gunstig, og ateas omsætning for 2012 endte på 5,7 mia. kr. med det resultat har atea naturligvis gode råd om ops.

”det offentlige marked er så stort, at man ikke bør tøve, hvis man har porteføljen til at handle med det offentlige. i it-branchen er det nu sådan, at hvis man ikke er med på offentlige indkøbsaftaler, så får man det svært. men det kræver specialistviden og ju-ridisk bistand. man kan ikke bare ringe ned til en it-chef og så slå en handel af. man skal sætte sig godt ind i reglerne,” fastslår ken-neth svensson.

halvdelen af ateas iT-folk arbejder med det offentligeatea har specialteam, som tager sig af offentlige kunder, og halvdelen af forretningen er nu placeret hos det offentlige. Uden offentlige indkøbsaftaler får man det svært, konstaterer regionsdirektør kenneth svensson

”Flere offentlige kunder er kommet med på SKI-aftalerne, så SKI kan lægge et større pres

på producenterne og os som leverandører"

kenneth svensson regionsdirektør i Atea

ateas regionsdirektør, kenneth svensson, konstaterer, at man i dag ikke bare kan rin-ge til en offentlig iT-chef og så slå en handel af. man skal sætte sig godt ind i reglerne.

maj 2013 • Dansk erHvervs sPeciaLmagasin / offenTLig-PrivaT

CBS Sommerskole opgraderer dig, dine kompetencer og karrieremuligheder

VIL DU MED EN TUR OP I HIERARKIET HER TIL SOMMER?

I løbet af de sidste 15 år har CBS Sommer-skole opdateret � ere end 3.500 danske erhvervsfolk til at møde fremtidens udfor-dringer. I år har vi 28 forskellige, intensive

kurser inden for Ledelse & Organisation, Strategi & Innovation, Økonomi & Finans og Salg & Marketing. Se alle kurserne og giv dig selv et forspring på sommerskole.dk

Råvarebygningen · Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk

VIKARER TIL SUNDHEDSSEKTORENOG PRIVATE BORGERE

www.sosvikar.dk

Telf. 5577 [email protected]

HOVEDKONTOR/SJÆLLAND: Frejasvej 8 . 4700 Næstved . JYLLAND: Torvet 1, 1. sal . 6800 Varde . FYN: Dronningensgade 23 . 5000 Odense

SOS VIKAR har siden 1999 været aktiv påvikarområdet og er blandt de største udbydereaf personale til sundhedssektoren.

SOS VIKAR er 1. leverandør til SKI rammeaftale 17.17

SOS VIKAR er en professionel samarbejdspartner

SOS VIKAR har siden 1999 leveret vikarer til Social- og Sundhedssektoren

SOS VIKAR sikrer høj kvalitet og service til lave priser

BRUG QR-KODEN OG DOWNLOAD VORES ENERGIBEREGNER

- SÅ SER DU FORDELENE MED DET SAMME

SPAR OP TIL 50% PÅ ENERGIFORBRUGET MED EN

ECOVENCO2 LØSNING

Novenco Building & Industry | TLF: 70 12 42 22 | [email protected] | www.ecovenco2.com

Ecovenco2 er Novencos system for energioptimering af al lerede instal lerede venti lationsløsninger. Løsningen passer både ti l venti lationsaggregater og kanalmontering. Er let at instal lere og velegnet t i l renovering i både store og små bygninger.

Beregninger baseret på f lere års er far ing v iser, at man med Ecovenco2 kan spare op ti l 50% på energiforbruget, og at t i lbage betal ingstiden kan være helt ned ti l et år.

Men regn det selv ud. Download vores energiberegner og få hurtig t overblik over, hvor hurtig t investeringen er t jent ind.

HAR DU LYST, KAN DU LÆSE MERE PÅ ECOVENCO2.COM

IPHONE ANDROID

22147-annonce til OPS 199x299.indd 1 4/23/13 2:41 PM

Hass/BergGl. Køge Landevej 57

2500 Valby

Hass/BergSøren Frichs Vej 42F

8230 Åbyhøj

Skandinavisk design

på SKI rammeaftale 03.13.

Tlf. +45 77 88 77 88

Mail [email protected]

Web www.hassberg.dk

tekst Keld Broksø

D et offentlige er igennem en geval-dig økonomisk rystetur, og det mærker private leverandører, når de skal sælge de bedste løsninger.

alene i regeringens vækstplan dk ligger be-sparelser ved effektiviseringer for 12 mia. kr. derfor ses mere og mere, at det ikke er nok, når private fortæller, hvad varen koster. det offentlige vil også have den samlede pris – inklusive varens drift. det kaldes totalom-kostningerne kendt som tCo – total cost of ownership.

i ski, statens og kommunernes indkøbs service a/s, er administrerende direktør signe lynggaard madsen meget opmærk-som på tCo. det betyder, at vi får mere af det fremover, fordi ski er en stor spiller på det offentlige indkøbsmarked. i forhold til

tCo får ski heller ikke modstand fra dansk erhverv, som mener, at 40 pct. af offentlige udbud skal være smarte indkøbsløsninger som netop tCo eller lignede.

ski har eu-udbud på vegne af det offent-lige i rammeaftaler, der skal give mængde-rabatter. ski er offentligt ejet af staten (55 pct.) og kl – kommunernes landsforening (45 pct.), men ski bruger foreløbig kun tCo inden for computere, skærme, printere og multifunktionsmaskiner.

mere tcOvil vi se mere tCo også på andre områder, signe lynggaard madsen?

”Ja, helt klart. vi skal sikre effektivise-ringer. der er det ikke nok at se på indkøbs-priser, hvis der er væsentlige udgifter ved at bruge varen. tCo giver mening, når der ud over produktets pris også er løbende ud-

gifter ved at eje eller bruge det eller ved at skaffe sig af med det, når det er udtjent.”

”helt aktuelt er vi i færd med at udvikle en metode til at evaluere tCo-prisen i et udbud af en aftale for av-udstyr. senere i år venter vi, at vi kan gøre det samme i et udbud af servere og storage. vi er opmærksomme på, hvilke aftaler vi kan inddrage tCo. vi forven-ter derfor, at andelen stiger i de kommende år. intentionen er også at udvide tCo-be-tragtningen til andre end strømforbrugende varer. hvorfor f.eks. ikke indregne logistik-omkostninger, holdbarhed m.v. i vurderingen af de laveste totalomkostninger?”

11 mio. kr. sparet på elhvad vurderer ski, at man kan spare ved at bruge tCo?

ski holder øje med de totale omkostningeren vare koster mere end bare en privat leverandørs pris. det offentlige skal også holde øje med driften i de totale omkostninger, Tco. det gør indkøbsgiganten ski netop i første omgang for iT. men flere varer følger. 40 kommuner sparede eksempelvis 11 mio. kr. i el alene ved at se på Tco ved computerindkøb

fortsætter s. 20 »

"intentionen er også at udvide Tco-betragtningen til andre end strømforbrugende varer," siger signe

Lynggaard, adm. direktør i ski.


visma.dk/consulting

Fleksible som de små, professionelle som de store

Vi bygger, integrerer, moderniserer og vedligeholder dine it-løsninger

Visma Consulting er en nordisk it-konsulent virksomhed, der leverer kundespecifikke forretningskritiske it-løsninger til offentlige og private virksomheder

www.exhausto.dk

Exhausto A/S er en af Danmarks førende

producenter af ventilation med gennem-

testede produkter af høj kvalitet.

Se mere på www.exhausto.dk

Det er dokumenteret, at det rigtige indeklima medfører

færre sygedage og højere effektivitet. Det bidrager

dermed positivt til bundlinjen.

Personlig Ventilation giver alle de velkendte fordele ved

effektiv bygningsventilation og kombinerer dem med

muligheden for individuel regulering. Hver medarbejder

får sin helt egen klimazone med frisk, smittefri udeluft

og kan tilpasse luftstrøm og oplevet temperatur.

Frisk luft på arbejdspladsen

”det varierer fra aftale til aftale. strømfor-bruget i tre år kan udgøre helt op til 20 pct. af en computers indkøbspris. derfor er det ikke altid, at den billigste computer stadig er bil-ligst efter tre års brug. derfor har vi på den fælleskommunale, forpligtende aftale for computere lagt stor vægt på strømforbruget med en tCo-model i tilbudsevalueringen. vi fik generelt tilbudt gode computere med et lavt strømforbrug. men der var forskel. hvis

vi bare sammenligner de indkomne lavener-gicomputere, så betyder forskellen, at de 40 kommuner, der har forpligtet sig til at købe for 340 mio. kr. på aftalen, får en strømbe-sparelse på 32.000 kr., hver gang de køber for 1 million kr. det svarer til, at de 40 til-sluttede kommuner samlet får en yderligere strømbesparelse for op mod 11 mio. kr. over de næste tre år. vi har ikke haft mulighed for at sammenligne strømforbruget med de computere, de erstatter, men her vil bespa-relsen være væsentligt højere.

hvor lang tid har ski brugt tCo? og hvad var årsagen til, at man gik i gang?

”det første udbud, hvor vi brugte meto-derne, var vores frivillige kopi-print-aftale i 2011. Fra flere af vores brugere var der et stort ønske om tCo. man kan simpelthen ikke se bort fra udgifterne til el, tonerfor-brug og service i kopi-print-maskiner. vi har brugt tCo-evalueringer på alle de nye fælleskommunale, forpligtende aftaler, der vedrører strømforbrugende produkter. her er det en overkommelig opgave for tilbuds-giverne at indtaste oplysninger om produk-ternes energiforbrug. ved at inddrage elfor-brug i produkternes levetid sikrer vi samlet set de laveste omkostninger. man skal huske, at når brugerne for eksempel køber et strøm-brugende produkt, så ”køber” de samtidig en elregning for de næste tre-fire år.”

klima kædes sammen med indkøbhvad betyder tCo-synsvinklen for miljøet/energiforbruget? kan i eksempelvis se, at tendensen for offentlige indkøb ændrer sig?

”Ja, der er kommet stort fokus på kom-munernes indsats for klimaet. tendensen

går i retning af, at offentligt indkøb og klima i højere grad kædes sammen. når leveran-dørerne oplever, at en indkøbsorganisation som ski anvender tCo, sætter de større fokus på at reducere energiforbruget. Rege-ringen skriver også i regeringsgrundlaget, at offentlige indkøb kan bidrage til en grøn omstilling. eu har dertil sagt, at offentlige indkøb skal bidrage til at reducere klimabe-lastningen. derfor står tCo centralt i det ud-kast til nyt udbudsdirektiv, der i øjeblikket forhandles i bruxelles.”

tCo’s succes fordrer formentlig også et samarbejde mellem det offentlige og private leverandører. hvordan sikrer i det, så i får det bedste resultat?

”gennem dialog med branchen om, hvor-dan produktets levetidsomkostninger skal beregnes. det gør det muligt for ski at måle og veje leverandørernes tilbud, ligesom branchen bliver opmærksom på, hvad ski lægger vægt på i tildelingen.”

tcO-beregnereski beregner nu tCo inden for de it-områ-der, hvor der via den såkaldte energy star-ordning er branchestandarder for måling af energiforbrug og beregning af tCo-pris.

der er på ski’s hjemmeside retningslinjer til leverandører for tCo-beregning: her kan man bl.a. indtaste produktets energiforbrug i watt for energitilstandene tændt/slukket/standby. den beregning skal så holdes op mod antal, elpris, levetid og anskaffelses-pris. alt tyder nu på, at tCo-beregnere bliver standard for langt flere varer i det offentlig- private samarbejde.

ski’s adm. direktør, signe Lynggaard madsen, forventer, at langt flere varers totalomkostninger bliver vurderet, når det offentlige køber ind.

fakta om tcO• TCO betyder “total cost of owners-

hip” – eller blot totalomkostninger. det vil sige en samlet pris for at eje et produkt – og ikke bare anskaffel-sesprisen.

• Et eksempel: En TCO-pris kan bestå af: anskaffelsespris + energifor-brug + levetid + vedligehold + øvrige driftsomkostninger, for eksempel uddannelse.

• En lav TCO-pris betyder, at man over varens/tjenesteydelsens samlede levetid slipper billigere, også selvom prisen var højere ved anskaffelsen.

• En høj TCO indikerer, at man over varens/tjenesteydelsens samlede levetid betaler dyrt for varen, også selvom anskaffelsen var billig.

• Målet med TCO-priser er at sikre fo-kus på kundens langsigtede omkost-ninger.

kilde: dansk erhverv

"Vi skal sikre effektiviseringer. Der er det ikke nok at se på indkøbspriser, hvis der er

væsentlige udgifter ved at bruge varen"signe lynggaard

adm. direktør i SKI


OPP kan for nogle kommuner være vejen til at realisere store visioner - hvor ambitiøse løsninger af høj kvalitet går hånd-i-hånd med lave driftsomkostninger. KommuneKredit er kommunernes eget finansieringsinstitut. Vælger din kommune at finansiere et OPP-projekt gennem Kom-muneKredit, sikres den billigste finansiering. Det er årsag-en til, at kommuner som Gribskov og Frederikshavn har

finansieret deres OPP projekter gennem KommuneKredit.Optager din kommune eksempelvis et lån på 100 millioner kroner koster finansiering gennem KommuneKredit lige nu cirka 2,55 procent i rente. Anden finansiering vil normalt være betydeligt dyrere. For hvert procentpoint renten stiger bliver OPP projektet ca. 11 millioner kroner dyrere, og dermed bliver der færre penge til borgerne i din kommune.

Skriv til os på [email protected] eller læs mere om OPP og finansiering på www.kommunekredit.dk

KommuneKredit • Kultorvet 16 • 1175 København V • 3311 1512 • [email protected] • www.kommunekredit.dk

OPP - LAV rente tiL StOre ViSiOner

KommuneKredits aktuelle rentesats

nutidsværdien af renteudgifter ved lån af 100 millioner kroner over 25 år

Renteudgift ved anden finansieRingRenteudgift ved KommuneKRedit finansieRing

Penge der kunne have gået til borgerne

28,4 millioner

2,55% 4,55 % 5,55 %

61,7 millioner 50,6 millioner 39,5 millioner

3,55%

Annonce-kommunekredit_4.indd 1 08/04/13 16.15

tekst Keld Broksø

k lagenævnet for udbud kan levere en god lakmusprøve på, hvor tit det går galt med udbud i et of-fentlig-privat samarbejde, ops.

niveauet har stabiliseret sig på 161 klager i 2012, men antallet af klager fra virksomhe-der til klagenævnet for udbud blev til gen-gæld femdoblet fra 2006 til 2011. nu vil også regeringen finde svaret på, hvordan man undgår klager og får ops-processen til at glide smidigt.

Svaret findes måske også de steder i landet, hvor klager næsten ikke eksisterer, fordi der er dialog med de private tilbudsgivere før, under og efter et udbud. dialogen skaber des-uden merværdi i form af bl.a. færre spørgs-mål i tilbudsfasen, kvalitet i kontrakterne og innovative løsninger samt mere gennemsig-tighed og udvikling af udbudsprocessen, me-ner eksempelvis Region syddanmark.

Foreningen af offentlige indkøbere (ika) uddelte i år for første gang dialogprisen til netop Region syddanmark. deres indkøbs-afdeling vandt med begrundelsen, at ”Region syddanmark har ændret adfærd og viser vej

mod bedre og konstruktiv dialog ved udbud. de har dialog med leverandørerne før udbud med henblik på at lave et så godt udbud som muligt, og man kan også få en god dialog, uafhængigt af, om man er vinder eller taber.”

med andre ord: et tabt udbud kan en leve-randør også få en forklaring på.

statistikken er også pæn: der var kun én klagesag i Region syddanmark i 2010 samt to klager i både 2011 og 2012. men i de samlet fem klagesager gennem tre år er ingen taget til følge. en sag trak klageren endda selv tilbage, så alle klager er altså vundet af regionen.

det er næsten sød musik for regeringen, som i december 2012 proklamerede, at den vil ændre klagereglerne, så klagesystemet bliver smidigt og effektivt. baggrunden er, at klagesager i udbud koster penge og giver forsinkelser. derfor skal blandt andet klage-fristerne hos klagenævnet for udbud være kortere, og klagenævnet skal nemmere kun-ne afvise klager.

Det handler om tillidRegion syddanmarks indkøbschef, annette bjørn, mener også, at dialog virker, når man skal undgå klager.

”vi gør bl.a. meget ud af en tilfredsheds-undersøgelse blandt dem, som har budt på kontrakterne. var materialet i orden? var vi professionelle nok? er der gode ideer? det bruger vi som input i vores udbudsprocesser bagefter,” fortæller hun.

hun sporer også en mentalitetsændring blandt leverandørerne, når de ser, at det kø-rer efter bogen.

”de får tiltro til det, som vi gør, og oplever os som professionelle. alle ved, at kun én vinder en kontrakt. men hvis samarbejdet begynder med mistillid, så bliver det svært. dialog og åbenhed handler derfor om at opbygge tillid – også selv om man ikke vinder ordren. tilbuds-giverne har krav på et ordentligt afslag, når de har brugt tid på et tilbud. så kan de også afgive et bedre tilbud næste gang. det er i begge par-ters interesse,” siger annette bjørn.

indkøbsafdelingen har brugt dialog i ud-bud siden 2009 omkring alt fra skulder- og rygimplantater til sæber, pc’er og sygehus-vaskeriydelser. annette bjørns afdeling teg-ner købskontrakter for ca. 3,6 mia. kr. årligt på sundheds-, social- og psykiatriområdet.'

Fællesindkøb Fyn har også minimeret klager over udbud. der kom kun én i 2011,

dialog kan bremse klagerdialogbaserede udbud er på vej frem. region syddanmark har endda fået en pris for dialog med leverandørerne. også fællesindkøb fyn holder fast i dialogen. derfor har de undgået de klager, som ellers tårner sig op i klage nævnet for Udbud

foranalysenafklarer, hvad markedet

kan tilbyde, innovation samt miljø forhold, via møder

med leverandører.

UdbudsmaterialetBeskriver ydelse, omfang og delelementer i evalueringen.

innovationfor hvert udbud opnås ny læring,

så processen kan forbedres.


og klagen blev afgjort i 2012, hvor Fælles-indkøb Fyn tabte.

Har taget ved lære”det var vi ærgerlige over, men har selv-følgelig taget ved lære,” siger Fællesindkøb Fyns indkøbschef, Jeanet vandling.

Fællesindkøb Fyn er et indkøbssamarbej-de mellem assens, Faaborg-midtfyn, ker-teminde, langeland, nordfyns og nyborg kommuner. her har indkøbschef Jeanet vandling også en klar politik om dialog for de indkøb, der samlet for kommunerne er på den anden side af 1 mia. kr.

”det er vigtig at have dialogen med mar-kedet og tilbudsgivere, før, under og efter et udbud. meget kan gå tabt, når vi først be-gynder at skrive,” mener hun.

udbredt klagekulturman har skabt en klagekultur i danmark, mener Jeanet vandling.

”klagesager er kommet for at blive. der er opstået en kultur omkring klager og indsi-gelser. vi hører stadig om tilbudsgivere, der vil klage, hvis et udbud tabes. at man søger aktindsigt frem for at gå i dialog, er en uhel-

dig udvikling. klagenævnet for udbud har sin berettigelse, og laver man fejl er det o.k., at man får en sag, men det er også blevet om-stændeligt,” mener Jeanet vandling.

den erkendelse er eu også ved at komme til: eu er undervejs med et nyt udbudsdi-rektiv om mere fleksible udbudsformer. Her får dialogen formentlig også en fremtræden-de plads.

klarere klageregler ønskesRikke thorlund haahr, chef for udbudspor-talen.dk, genkender det omstændelige i kla-gesystemet og ønsker også klarere regler. udbudsportalen.dk er et offentligt produkt, der vejleder om udbud af offentlige service-opgaver.

”hvis vi skal have færre klager, kræver det mere klare regler. der er måske også noget i den offentlige kultur, hvor man bliver så forsigtig, at udbuddene bliver for præcise, så der ikke er meget plads til at tænke anderle-des. sådan udnytter man ikke leverandører-nes kompetencer,” mener Rikke thorlund haahr.

hun håber på færre klager i klagenævnet for udbud fremover.

”men det er ikke antallet af klager, som er det største problem. det frustrerende er, at for mange klager ikke hjælper til at skabe klarhed. et klagesystem skal sætte grænsen for, hvad man må og ikke må. i dag slingrer grænserne. man skaber enorm usikkerhed, så man virkelig går med livrem og seler,” si-ger Rikke thorlund haahr.

Dialoghjulet i Region syddanmark er dialog nu så fast en del af udbudsprocessen, at den er beskrevet via en model som kaldes et ”dialog-udbudshjul”.

”udbudshjulet illustrerer, hvordan dialog indgår i udbudsprocessen, og hvordan læ-ring fra et udbud viderebringes til det næ-ste. det er ikke kvantefysik. men ved hele tiden at have dialog i vores tanker har vi ved mange små tiltag opnået en helt ny åben-hed,” påpegede indkøbsområdeansvarlig ditte nicolajsen, da regionen modtog ika s dialogpris. hun oplever også, at åbenheden fremmer det gode købmandskab:

”det giver bedre samarbejde og færre kla-gesager. Resultatet er bedre konkurrence, udbudsmateriale og kontrakter med kvalitet og innovative løsninger.”

høringdele af udbudsmaterialet

offentliggøres. Tilbudsgivere kommer med input skriftligt

eller på dialogmøder.

UdbudsmaterialetBeskriver ydelse, omfang og delelementer i evalueringen.

informations - møde

Tilbudsgivere får at vide, hvordan tilbud skal afgives,

og advares mod fejlmuligheder.

spørgsmål/svarTilbudsgivere opfordres

til spørgsmål. hurtige besvarelser formuleres.

TildelingsbreveBrugergruppens vurdering, ord for ord, af de kvalitative

kriterier.

Tilfredsheds -undersøgelseefter udbuddet får

leverandørerne spørge -skema om, hvordan de

oplevede processen. det giver input til, hvordan

processen kan forbedres.

stabile klager over Opsde seneste år har antallet af klager over udbud og afgørelser i det offentlige stabilise-ret sig hos klagenævnet for Udbud. derimod blev antallet af klager fra virksomheder til Klagenævnet for Udbud femdoblet fra 2006 til 2011.

2010 2011 2012

indkomne sager 182 178 161

afgjorte sager 81 104 75

kilder: kL samt klagenævnet for Udbud. (klagenævnet tager forbehold for fejl i statistikken.)


• E� ektive løsninger til digitale og trykte medier

• Kompetent rådgivning

• Komplet gra� sk produktion i høj kvalitet

• Godkendt leverandør på Statens indkøbsaftale

• Miljøbevidst gra� sk produktion FSC, PEFC, Svanemærket, ISO 14001, EMASKontakt: Tel. +45 70 260 160 · [email protected] · www.prinfo.dk

Din gra� ske kommunikationspartner...

Landsdækkende kæde af gra� ske kommunikationsvirksomheder

Creation Online Offl ine

FSC®

-cer

tifi

kate

t (F

SC: F

SC-C

01

64

33

For

est

Stew

ards

hip

Coun

cil®

)

Tryksag

Falck breder danske velfærdsløsninger ud i verden … men inspirationen får vi fra samarbejder med danske regioner og kommuner.

Vi kan tilbyde din kommune at indgå i en lang række af samarbejder med Falck. Vi har de tværfaglige kompe tencer og ressourcer til at gennemføre selv de mest komplekse samarbejdsprojekter.

Eksempler på nuværende partnerskabslignende sam arbejder:

KommuneabonnementetFalck hjælper din kommune med at komme videre – døgnet rundt. Uanset om det drejer sig om autohjælp, bygningsassistance, fjernelse af væltede træer, telefonpasning eller forbindsstoffer.

HjælpemidlerFalck hjælper din kommune med at hjælpe borgerne – også i fremtiden. Ved at lade os overtage driften af

hjælpemiddeldepotet, får I en partner, der har konstant fokus på omkostningsminimering, procesoptimering og højt serviceniveau.

UdviklingspartnerVi tilbyder allerede i dag en bred pallette af serviceydelser til offentlige kunder, men vi er åbne overfor at kombinere dem på nye måder eller at bevæge os ind på helt nyt område – i tæt samarbejde med den offentlige samarbejdspartner.

Interesseret? Send en mail til [email protected], så kontakter vi dig for en uforpligtende samtale

Annonce til Kommuner_199x146,5.indd 1 29/04/13 09.48

Albertslund Kommune har ambitioner om at omdanne dele af Hersted Industripark til et udendørs showroom på imponerende 160 ha. Her kan virksomheder, der får nye lyse ideer, afprøve dem i fuld skala.

Levende laboratoriumEn arkitektkonkurrence har skubbet gang i industriparkens udvikling til et levende la-boratorium for afprøvning af grøn teknologi. De eksisterende virksomheder vil snart kun-ne se de vante omgivelser i nyt lys, når DOLL - Danish Outdoor Lighting Lab – indleder forsøg med ny energieffektiv udendørsbe-lysning. DOLL er et Green Lab - et resultat af et samarbejde mellem Albertslund Kommune og DTU. Forskningen inden for fotonik høster i øjeblikket international opmærksomhed med banebrydende resultater, der sender elektroner og kobberkabler på pension og

lader fotonerne overtage arbejdet med at flytte data og lys i fibernetværk. Fordelene er klare: Dramatiske strømbesparelser, mil-jøforbedringer og intelligent styring af by-rummets funktioner, der kan gøre Alberts-lund til fyrtårn for morgendagens Smart City, hvor lyset automatisk tilpasser sig bor-gernes behov – og ikke omvendt. Det handler om at skabe det perfekte lys i byrummet, på hospitalsstuen, i skolen eller derhjemme med LED-teknologi.

Kommunal udfordringDe nye muligheder påvirker den samfunds-økonomiske udvikling. Derfor skal DOLL op-træde som sparringspartner for bl.a. lan-dets kommuner og regioner. ”Kommunerne står foran en nødvendig renovering af uden-dørsbelysning, trafikregulering og andre elektroniske systemer, der vil kræve milli-

ardstore investeringer over de næste år. Vi kan teste konkrete løsninger i fuld skala. Det gør det nemmere at træffe de rette valg og stille de rigtige krav til leverandøren,” siger direktør Flemming Madsen, DOLL. Når DOLL åbner i Hersted Industripark er det ikke til-fældigt men led i kommunens samlede grøn-ne erhvervsstrategi. Borgmester Steen Christiansen siger: ”Vi vil gerne være et fyrtårn for grøn erhvervsudvikling og ska-be job i nærområdet. ”Green Lab” forank-rer den grønne innovation i et teknologisk kvantespring, der skaber vækst og gør det nemmere at opnå vores klimamål. Vi stiller Albertslund til rådighed som et kommunalt laboratorium og inviterer iværksættere og etablerede virksomheder til at eksperimen-tere i Hersted Industripark – og byrummet i øvrigt”.

Hersted Industripark

Albertslund tager et kvantespring ogskaber teknologisk klynge i Hersted Industripark.Det handler om at lægge by til udviklingen af ny grøn teknologi.

Albertslund KommuneNordmarks Allé2620 Albertslundwww.albertslund.dk

Operatør på DOLLwww.gate21.dk

n år et svensk par behandles for barnløshed på privathospitalet Ciconia eller en spanier opere-res for skæv hofteskål på pri-

vathospitalet aleris-hamlet i aarhus, er de patienter med i en ny, eksplosivt stigende tendens for såkaldte sundhedsturister. men danmark snyder sig selv for en milliardeks-port, når samarbejdet med det offentlige er på lavblus.

”vi har på aleris-hamlet omkring 1500 udenlandske patienter om året, men vi kun-ne tidoble til 15.000,” siger direktøren for hospitalet, nis alstrup.

”vi skaber arbejdspladser og tjener valuta på sundhedsturister. derfor skal vi åbne op for langt mere offentlig-privat samarbejde om det,” påpeger nis alstrup.

han møder en berøringsangst politisk og i sundhedssystemet, hvor danske patienter naturligt nok er i fokus. men sundhedsturi-ster er patienter, som kan og vil betale ved kasse ét for danske behandlinger.

”det her går ikke ud over danske patien-ter. det er et forretningsområde for både det private og offentlige,” siger nis alstrup.

nis alstrup ser nemlig enkelte situationer, eksempelvis i nogle akutfunktioner, hvor der er behov for assistance fra offentlige ho-spitaler.

”dækningen af det offentliges eventuelle udgifter ved for eksempel akut assistance dækkes ikke af patientforsikringen, men af patienten eller dennes forsikringsselskab, gennem aftaler med os. patientforsikringen

dækker eventuelle skader også på sundheds-turister, og dette betales af os.”

aleris-hamlet er størst blandt danske pri-vathospitaler. i resten af brancheforeningen er offentlig-privat samarbejde om sund-hedsturister også en mærkesag.

”vi er ikke ude efter offentlig støtte til privathospitaler. men vi vil have potentia-let for sundhedsturisme på dagsordenen – eksempelvis når handelsministeren er på delegationsrejser, hvor det er oplagt også at promovere den form for eksport. danmark kan tjene rigtigt mange penge på det vækst-område,” siger naomi pagh abudi, sekreta-riatschef for brancheforeningen for privat-hospitaler og klinikker.

eksplosiv eksportdet samlede, eksplosive eksportpotentiale er ikke opgjort i danmark, men andre lan-des erfaringer viser, at markedet tælles i milliarder. patienterne kommer langvejs fra. ifølge nis astrup er russiske, mellem-østlige og asiatiske patienter oplagte. aleris-hamlet forbereder sig selv på sundhedsturi-ster fra Kina. Et dansk firma har formidlet kontakter, og der har været positive delega-tionsbesøg.

”vi forventer her i 2013 at modtage pa-tienter fra kina. det gælder bl.a. inden for gynækologi, plastikkirurgi og ortopædi,” fortæller nis alstrup.

nabolandet tyskland er længere fremme, fremgår det af et notat fra dansk erhverv. tysklands marked for sundhedseksport er sat til 850 mio. euro . i usa er det omkring 5 mia. dollar.

også tænketanken Cepos har med konsu-lenthuset Copenhagen economics regnet på væksten i rapporten ”privathospitaler, sundhedsturisme og vækstpotentialer.” Rapporten nævner sverige og singapore som forbilleder:

i sverige har privathospitalerne en mar-kedsandel på ca. 12 procent. singapore har brugt milliarder af dollar på at øge sin ka-pacitet koblet med marketinginitiativer. singapores sundhedsturisme udgør nu ca. 1 procent af bnp, svarende til 13,9 mia. kr. og 13.000 job.

danske muligheder er der ifølge dansk erhverv også i golfstaterne bahrain, ku-wait, oman, Qatar, saudi-arabien og de Forenede arabiske emirater. de er samlet i gCC (gulf Cooperation Council), som har en fælles, offentlig sundhedssektor. hvis gCC’s sundhedssektor ikke er specialiseret nok, kan patienterne på gCC’s regning søge be-handling i udlandet.

ifølge Cepos er der ikke betydelige juri-diske eller administrative barrierer, som bremser danske privathospitaler i at gribe den internationale efterspørgsel. et nyt eu-direktiv baner også vej for, at sundhed integreres mere i det indre marked. offent-lig-privat samarbejde kan dertil for alvor få sundhedsturisterne til at komme.

”det handler også om, at danske sund-hedsuddannede får mere at lave – uden at det går ud over danske patienter. vi har jo bl.a. mange arbejdsløse danske sygeple-jersker, der søger til norge, hvor vi i stedet kunne skabe vækst og job i danmark,” siger naomi pagh abudi.

milliardpotentiale i sundhedsturisme aleris-hamlet kan tage ti gange så mange udenlandske patienter. men mens Tyskland, sverige og Usa får masser af udenlandske ”sundhedsturister” til privatbehandlinger, så giver den offentlige, danske indsats for den vækst på lavblus tab af valuta og arbejdspladser

tekst Keld Broksø | foto thomas tolstrup

sundhedsturisme kan udvides med Opsdansk erhverv foreslår udvidet offentlig-privat sam-arbejde om sundhedsturister, herunder: • aftaler mellem danmark og udvalgte lande, herun-

der gulf cooperation council. • aftaler om screening for multi resistente bakterier.• analyser af eksportpotentialet.• fremme af udenlandske delega tioner til danmark.• erhvervsdelegationer til udvalgte lande.

”vi skaber arbejdspladser og tjener valuta på sundhedsturister. derfor

skal vi åbne op for langt mere offentlig-privat samarbejde om

det,” siger nis alstrup.


” Vi leverer troværdige medieanalyser og tilhørende rådgivning. Det gør vi på baggrund af skarpe data, en gennemprøvet værktøjskasse og stærke processer, der bygger på årelang brancheerfaring og forretningsforståelse.”

Lasse Skjoldan Senior Analyst & Consultant, Infomedia A/S www.infomedia.dk/analyse

Vi hjælper dig til at træffe de rigtige beslutninger!

OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi på tværs af

regioner, kommuner og virksomheder

Læs mere på OPIGUIDE.DK

Vil du lave OPI?OPI-Lab udvikler guidelines,

der giver dig værktøjer og inspiration, så du kommer godt fra start og i mål med OPI

Vi investerer i din fremtid



Rengøring med en forskelMax Hansen Rengøring har gjort rent i 50 år og fejret 25 års jubilæer med mange af sine kunder.

- Det handler om at gøre en forskel i det daglige og stå inde for kvaliteten - år efter år. Det gør, at kunderne bliver hos os. Vi har da kunder, der efter en årrække vil prøve andre muligheder. Til vores store glæde vender mange tilbage til os med ordene: ”Vi trænger til at få gjort ordentligt rent”, siger direktør Anne Marie Max Hansen.

A/S Max Hansen tæller en række kunder blandt ministerier, styrelser, kommuner og private virksomheder.

Ring på 70 22 15 12 og aftal et møde

A/S Max Hansen Rengøring

Etableret i 1962300 fastansatte medarbejdere

Gersonsvej 22, 2900 Hellerup

www.maxhansen.dk

tekst Keld Broksø | Foto Redstar

D et var udenrigsministeriet og den danske ambassade i kina, som satte et kæmpe projekt i gang ved at spørge danske diakonhjem:

hvorfor ikke oprette et dansk plejehjem i kina?

nu er det ved at blive virkelighed. det sker som et offentlig-privat samarbejde om et projekt, der også skaber danske arbejds-pladser ved at eksportere kompetencer fra den danske sundheds- og velfærdsmodel.

”der er dansk eksport af uddannelsessy-stemer, tekniske løsninger og arkitektur i projektet. det var et krav, at danske løsnin-ger indgik, så projektet kom op på et niveau, som vi ville være bekendt,” fortæller direk-tør emil tang fra danske diakonhjem.

eksempelvis indgår kpF arkitekterne fra danmark i projektet, og uddannelsen af de

kinesiske medarbejdere bliver skabt af en dansk uddannelsesinstitution.

Danske Diakonhjem er en nonprofit virk-somhed og driver i danmark 60 institutio-ner – herunder plejehjem, friplejehjem, bo-fællesskaber og hospicer. så hvorfor egentlig tage til kina frem for himmerland eller et andet, dansk sted?

”det her handler om, hvordan vi tænker om nærvær, respekt og or-dentlighed,” forklarer emil tang.

”når kina mangler 3,2 millioner pleje-hjemspladser, føler vi en forpligtigelse til at med-virke i at rulle et godt projekt ud, når vi bliver spurgt. de standar-der og den tilgang til pleje og omsorg, som vi arbejder efter i danmark, skal føres vi-

dere i kina, når vi skal være med. som den største private organisation i danmark på plejehjemsområdet føler vi samtidig en for-pligtelse til at gå aktivt ind i den danske re-gerings ønske om eksport også på dette om-råde. økonomisk går projektet ikke ud over danske diakonhjems aktiviteter i danmark.

og bliver der overskud, går det tilbage til vide-reudvikling i den kine-siske organisation,” for-tæller emil tang.

danske diakonhjem har også fået henven-delser fra Rusland, men lige nu giver kina orga-nisationen fulde hæn-der.

pengene i kina kommer i projekteringsfa-sen fra en lokal investor i shanghai, mr. Zhou, ejer af shanghai hong Yue industrial Co., ltd. når byggeriet er færdigt og driften går i gang, er det den enkelte kineser, som selv må betale udgiften for opholdet på plejehjemmet.

kanonfart går alt som planlagt, kan første spadestik tages til sommer, og ca. 400 plejeboliger ventes færdige ultimo 2014. den danske sundhedseksport af plejehjem i dette offent-lig-private samarbejde er dermed kommet i gang med kanonfart.

emil tang, bestyrelsesformand kirsten Lehmann samt flere medarbejdere i organi-sationen er rejst flere gange til Kina, og kine-siske delegationer har været på flere besøg i danmark.

danske diakonhjem har også en medar-bejder, som i en længere periode har været udstationeret i kina.

”projektet understøtter regeringens vækstteams fokus på eksport af velfærdsløs-ninger” udtaler Jon krog, branchedirektør i selveje danmark og fortsætter ”det er min klare opfattelse, at der i verden omkring os er et kæmpe potentiale. et potentiale der omfatter ikke blot ældreområdet, men også social- og handicapområdet. men det kræ-ver, at regeringen politisk bakker aktivt op om de første initiativer, vi skal have en ræk-ke gode eksempler – så kommer de andre”.

dansk opskrift på pleje i kina et dansk plejehjem i shanghai er ved at blive til virkelighed og er dermed et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af et offentlig-privat samarbejde

"de standarder og den tilgang til pleje og omsorg, som vi arbejder efter i danmark, skal føres videre i kina, når vi skal være med," siger direktør emil Tang fra danske diakonhjem og formand for branchefor-eningen selveje danmark.

"Det er min klare opfattelse, at der i verden omkring os er et kæmpe potentiale ikke blot på ældreområdet, men også påsocial- og handicap området"

Jon krog branchedirektør i Selveje Danmark


Hvor mange kommunale afdelingerskal du kontakte for at gennemføre et erhvervsprojekt i Randers?

Erhvervsservice Randers • Mød os på www.erhvervsservice.randers.dk

Randers Kommune har oprettet en erhvervsservice, der er virksomhedernes indgang til hele kommunen.

Al vejledning og hjælp vedrørende alt fra byggesager og affald til arbejdsmar-kedsforhold og sagsbehandling, er samlet ét sted. Det sikrer hurtig og effektiv sagsbehandling - og du undgår oplevelsen af et kommunalt forhindringsløb.

1000 spørgsmål – et sted at få svar

Vi investerer i din fremtid



SCAN KODENOG SE MEREOM ...

Odense:Forskerparken 10HDK-5230 Odense M

T. +45 3337 [email protected]

København:Østergade 1, 2. salDK-1100 København K

Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologier i Danmark. Vi hjælper dig med at udvikle forretning og skabe innovation gennem samarbejde mellem private virksomheder, offentlige parter og stærke uddannelsesmiljøer inden for sundheds- og velfærdsområdet.

Kontakt os og hør, hvordan du udnytter potentialet på det velfærdsteknologiske marked og hvilke fordele vi tilbyder dig som medlem.

DEN GLOBALE DEMOGRAFISKE UDVIKLING RUMMER ET STORT POTENTIALE FOR

NY EKSPORT OG VÆKST INDEN FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSOMRÅDET.

2013 05 30 OPS 2013 OPexpo_1_FINAL.indd 1 04-04-2013 10:28:49

Her eren af dem

Danske erhvervsfolk

er kenDtfor at

træffe moDige

beslutninger

showroom & butik: freDeriksborggaDe 22, 1360 københavn k, tel 3312 4644, freDericia.comnærmeste forhanDler oplyses hos freDericia furniture a/s, trelDevej 183, 7000 freDericia, tel 7592 3344

Haiku, GamFratesi

FF_Annonce_199x299mm_Final.indd 2 05/04/13 15.05

Borger.dk er til for borgere og det offentlige, men skaber også værdi for det private

Borger.dk er for borgere, det offentlige og det private. Mit Nykredit linker fx til relevant indhold og selvbetjeningsløsninger på borger.dk for at skabe merværdi for deres kunder. Myndigheder genbruger indhold og services fra borger.dk på deres egne sites og frontløbere som UdbetalingDanmark og ATP har lukket deres webkanaler og er flyttet ind på borger.dk, som har omkring 400.000 besøg om ugen.

Borger.dk gør brug af fællesoffentlige standarder og komponenter som digital post og NemID, udviklet i et offentligt-privat samarbejde. Det sikrer effektivi-tet og fælles brugergrænseflader for borgerne i det offentlige og i det private.

Borger.dk og Digitaliseringsstyrelsen har i sam-arbejde med bl.a. virk.dk og KL udviklet 24 krav til brugervenlighed og tilgængelighed som sætter minimumsstandarden for offentlige selvbetjenings-løsninger - naturligvis med hensyn til åbne, fælles- offentlige og internationale standarder, så der er mulighed for innovation.

Borger.dk og Digitalisér.dk er forankret i Digitaliseringsstyrelsen. Du kan læse mere om Digitaliseringsstyrelsens andre aktiviteter på http://digst.dk Læs mere på digitaliser.dk/ops

Digitalisér.dk er Digitaliseringsstyrelsens tekniske dialogplatform

Digitalisér.dk samler centrale ressourcer, anbefa-linger og vejledninger om it, formidling og it-udvik-ling. Målet er, at det kan styrke samarbejdet om at digitalisere Danmark mellem offentlige og private parter.

Digitalisér.dk indeholder debat, tekniske ressourcer og best practice-anbefalinger som hjælp til digita-liseringsprojekter, især i relation til det offentlige. Som eksempel kan du finde og få hjælp til:

• NemHandel,OIOSAMLogandretekniske komponenter på Softwarebørsen• HTML-guiden,sombeskriverhvordandulaver løsninger, der visuelt og teknisk integrerer til borger.dk

Skynd dig derfor ind og opret en profil i dag, hvis du er involveret i offentlige digitaliseringsprojekter, meld dig ind i relevante grupper, hent ressourcer og deltag i debatten!

Vi hjælper dig med at digitalisere Danmark

INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB TILSKUD TIL LETTERE AT EFTERSPØRGE NYE INNOVATIVE LØSNINGER

Tilskud til bl.a. afklaring af behov, dialog med markedet og udformning af udbud i forbindelse med efterspørgsel af innovative løsninger

Offentlige institutioner kan søge om tilskud senest den 26. juni 2013 kl. 12.00

Læs mere på WWW.MARKEDSMODNINGSFONDEN.DK

Documents

Dansk Erhverv Offentlig Privat