3
/// SOCIALT ANSVAR / DANSKE KOMMUNER / NO.16 / 2015 tekst THOMAS KOKHOLM foto JOACHIM RODE 46-årige Suna S. Kanat har fem års skolegang fra Tyrkiet. Nu går hun rundt i kælderen sam- men med kollegaen Lone Larsen i ATP’s næsten kilometerlange bygning på Kongens Vænge i Hillerød, hvor der er omkring 1.100 ansatte, der primært tager sig af danskerne arbejdsmar- kedspensioner. Resten af de i alt 2.200 medarbejdere sidder på fem andre adresser i Danmark. Suna og Lone er i gang med at ordne og arkivere bunker af pa- pirer. Det er sager, der vedrører Lønmodtagernes Garantifond. Det er tunge papirsager, som ATP’s jurister og sagsbehandlere med mellemrum skal have op, når der sker nyt. – Der er mange sager efter kon- kurser. Suna er rigtig god til tal og til at sortere. Hun er kvik i pæren. Hun har endda passet det, mens jeg var på ferie. Det er bestemt ikke alle, der kan det her, siger Lone Larsen, arkivar, der er glad for sin nye kollega. Suna smiler. Hun har fundet den rette hylde. Hun har efter en prøveperiode fået et fleksjob på deltid. Det er den første ansæt- telseskontrakt, hun har skrevet under på i sit liv. Siden hun kom til Danmark som 19-årige har hun været ind og ud af mange kurser og jobtilbud. Hun har arbejdet i køkkener i daginsti- tutioner og så videre, men en smertefuld gigtsygdom, hun har døjet med, siden hun var barn, har gjort det svært. – Jeg er rigtig glad. Det er en frisk start for mig. Der er søde kollegaer og et godt samarbejde, siger Suna S. Kanat. Triple win Suna S. Kanat er umiddelbart en af de vanskeligst placerbare på det danske arbejdsmarked. Hun er en af de i alt 64 ledige, der har været igennem ATP’s såkaldte FASE+ enhed, der har til formål at få især indvan- drere i arbejde og væk fra kon- tanthjælp i samarbejde med kommunerne. Det ligner et godt bud på, hvordan regerin- gens mål om at få flere indvan- drere og flygtninge væk fra kontanthjælp kan nås. I alt har 13 af de 67 fået helt or- INDVANDRERE PÅ RETTE HYLDE 28 Virksomheden ATP og Hillerød Kommune samarbejder med succes om en model, der får indvandrere og flygtninge væk fra kontanthjælp. I første omgang tog de fat på den sværeste gruppe – indvandrerkvinder uden uddannelse. dinært arbejde, 11 af dem i ATP. Ni er blevet ansat i løntilskud, syv af dem i ATP. To er ansat i flexjob, hvoraf den ene er Suna. Ni er gået videre i uddannel- sesforløb, to af dem som kon- torelever i ATP. Rikke Harning er leder af FaSE+, der har eksisteret i fem år. – Det kom sig af, at vi havde en del småopgaver, som lå i randområdet af medarbejder- nes kerneopgaver, og som tog tid fra vores højtuddannede medarbejdere. For os har det fra start været vigtigt, at der er tale om helt reelt arbejde, der ellers skal løses af andre an- satte i ATP. Vi henvendte os til Hillerød Kommune for at høre, hvad de havde brug for, og hvor- dan de kunne hjælpe os med vores rekrutteringsbehov. Det stod hurtigt klart, at den grup- pe, kommunen havde mest in- teresse i, at vi gjorde noget for, var kvinder med indvandrer baggrund. På det seneste er vi også begyndt at tage mænd ind, blandt andet fordi der kommer flere mandlige flygtninge, for- klarer leder Rikke Harning. Siden er samarbejdet udvi- Suna er rigtig god til tal og til at sortere. Hun har endda passet det, mens jeg var på ferie. Lone Larsen

Danske Kommuner

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Danske Kommuner

/// socialt ansvar / danske kommuner / no.16 / 2015

tekst thomas KoKholmfoto Joachim rode

46-årige Suna S. Kanat har fem års skolegang fra Tyrkiet. Nu går hun rundt i kælderen sam-men med kollegaen Lone Larsen i ATP’s næsten kilometerlange bygning på Kongens Vænge i Hillerød, hvor der er omkring 1.100 ansatte, der primært tager sig af danskerne arbejdsmar-kedspensioner. Resten af de i alt 2.200 medarbejdere sidder på fem andre adresser i Danmark. Suna og Lone er i gang med at ordne og arkivere bunker af pa-pirer. Det er sager, der vedrører Lønmodtagernes Garantifond. Det er tunge papirsager, som ATP’s jurister og sagsbehandlere med mellemrum skal have op, når der sker nyt.– Der er mange sager efter kon-kurser. Suna er rigtig god til tal og til at sortere. Hun er kvik i pæren. Hun har endda passet det, mens jeg var på ferie. Det er bestemt ikke alle, der kan det her, siger Lone Larsen, arkivar, der er glad for sin nye kollega.Suna smiler. Hun har fundet den rette hylde. Hun har efter en

prøveperiode fået et fleksjob på deltid. Det er den første ansæt-telseskontrakt, hun har skrevet under på i sit liv. Siden hun kom til Danmark som 19-årige har hun været ind og ud af mange kurser og jobtilbud. Hun har arbejdet i køkkener i daginsti-tutioner og så videre, men en smertefuld gigtsygdom, hun har døjet med, siden hun var barn, har gjort det svært.– Jeg er rigtig glad. Det er en frisk start for mig. Der er søde kollegaer og et godt samarbejde, siger Suna S. Kanat.

triple win Suna S. Kanat er umiddelbart en af de vanskeligst placerbare på det danske arbejdsmarked. Hun er en af de i alt 64 ledige, der har været igennem ATP’s såkaldte FASE+ enhed, der har til formål at få især indvan-drere i arbejde og væk fra kon-tanthjælp i samarbejde med kommunerne. Det ligner et godt bud på, hvordan regerin-gens mål om at få flere indvan-drere og flygtninge væk fra kontanthjælp kan nås.I alt har 13 af de 67 fået helt or-

Indvandrere på rette hylde

28

virksomheden aTP og Hillerød Kommune samarbejder med succes om en model, der får indvandrere og flygtninge væk fra kontanthjælp. I første omgang tog de fat på den sværeste gruppe – indvandrerkvinder uden uddannelse.

dinært arbejde, 11 af dem i ATP. Ni er blevet ansat i løntilskud, syv af dem i ATP. To er ansat i flexjob, hvoraf den ene er Suna. Ni er gået videre i uddannel-sesforløb, to af dem som kon-torelever i ATP.Rikke Harning er leder af FaSE+, der har eksisteret i fem år. – Det kom sig af, at vi havde en del småopgaver, som lå i randområdet af medarbejder-nes kerneopgaver, og som tog tid fra vores højtuddannede medarbejdere. For os har det fra start været vigtigt, at der er tale om helt reelt arbejde, der ellers skal løses af andre an-satte i ATP. Vi henvendte os til Hillerød Kommune for at høre, hvad de havde brug for, og hvor-dan de kunne hjælpe os med vores rekrutteringsbehov. Det stod hurtigt klart, at den grup-pe, kommunen havde mest in-teresse i, at vi gjorde noget for, var kvinder med indvandrer baggrund. På det seneste er vi også begyndt at tage mænd ind, blandt andet fordi der kommer flere mandlige flygtninge, for-klarer leder Rikke Harning.Siden er samarbejdet udvi-

Suna er rigtig god til tal og til at sortere. Hun har endda passet det, mens jeg var på ferie. Lone Larsen

Page 2: Danske Kommuner

danske kommuner / no.16 / 2015 / socialt ansvar /// 29

det med jobcenteret i Allerød Kommune, hvor ATP har en afdeling med 400 ansatte. Og i takt med at enhedens eksi-stens er blevet kendt i den store koncern, er der kommet flere opgaver til, som de forskellige afdelinger gerne vil have løst.– Jeg plejer at kalde det en trible win-situation. Vi hjælper borgeren, vi hjælper det offent-lige, og vi hjælper ATP.Der bliver taget meget indivi-duelle hensyn til de indvan-drere, der kommer ind under FASE+, samtidig med at de læ-rer om helt generelle vilkår på det danske arbejdsmarked.– Det her er noget, kommunen kan bruge til at få afklaret, om borgeren kan komme i ordi-nært job, fleksjob eller skal på pension. Samtidig er det en fast del af forløbet, at delta-gerne får undervisning i dansk og it, hvor de ofte har ringe kompetencer, forklarer Rikke Harning.

dansk indforståethedDet har været essentielt for pro-jektets succes, at der har været en fast ankerkvinde i Rikke Harning, som har stået for koor-dineringen, organiseringen og kommunikationen mellem kom-munerne, borgeren og virksom-heden. Det har givet en del sjove oplevelser og indsigt ikke bare i andre kulturer men også i egen arbejdspladskultur.– Det er en væsentlig del af det, at de lærer en dansk arbejds-plads at kende. Der ligger meget læring. Noget af det, der kan væ-re svært at forstå for folk fra an-dre kulturer, er, at vi ofte ikke si-ger tingene lige ud. De er måske vant til en kultur, hvor man får direkte ordrer. Vi bruger vendin-ger som, ”det kunne være rart at få renset tastaturet”, under-forstået så regner jeg med, at du gør det. Der er meget, der er un-derforstået og indforstået i vores kultur, siger Rikke Harning.Hun har et eksempel med en

pakistansk pige, der i dag er kon-torelev i ATP.– Jeg måtte forklare hende, at hun skal gøre opmærksom på, at hun kan og vil løse opgaver, frem for at forholde sig afven-tende. I Danmark stiller vi krav til chefen. Vi har uddelegering og frihed under ansvar.

Det er vigtigt, at de ting, som danskere bare tager for givet, bliver videreformidlet. Der-for er det en del af konceptet for FASE+, at deltagerne får en kulturmentor, der er en frivillig medarbejder i huset. – De mødes som minimum en gang om ugen. Så lærer de om so-ciale omgangsformer med vide-re. For eksempel har vi en kine-sisk kvinde, der i dag har fast job. I starten sagde hun ikke noget. Hun kom, arbejdede, løste opga-verne og gik igen. I dag siger hun godmorgen og taler om opgaver-ne, fortæller Rikke Harning.

retter ryggenPernille Juel Sefort er underdi-rektør og HR-chef i ATP og en af initiativtagerne til FASE+ -konceptet. Hun understreger, at Rikke Harning har en helt central rolle. – Det er en speciel ledelsesop-gave, som kræver en person med særlige kompetencer. Man skal

Jeg er rigtig glad. Det er en frisk start for mig. Der er søde kollegaer og et godt samarbejde.Suna S. Kanat

Danmarks pensionsforvalteraTP’s 2.200 medarbejdere holder til på seks lokationer i danmark. Fælles for dem er, at de forvalter aTP Livslang Pension med en formue på over 700 mia. kr. og udbetaler pensions- og sociale ydelser for 210 mia. kr. om året. aTP driver også udbetaling dan-mark for staten og kommuner-ne. udk udbetaler de såkaldte objektive ydelser, det vil sige folkepension, boligydelse, børnepenge med mere.

Page 3: Danske Kommuner

30 /// socialt ansvar / danske kommuner / no.16 / 2015

for eksempel kunne tale om per-sonlig hygiejne med folk, hvis det er nødvendigt. Det er jo no-get, vi normalt viger tilbage fra på danske arbejdspladser. Men det kan være en bjørnetjeneste ikke at sige det. Hun fremhæver, at indvan-drekvinderne i ATP ofte bliver mønsterbrydere i deres familie.– Det er noget af det fantastiske ved projektet. Disse kvinder får pludselig en helt anden status i deres familie. De kan sige til de-res børn, ”jeg skal på arbejde”. Man kan se, hvordan de fysisk ændrer sig undervejs. Deres

gangart ændrer sig, og de retter ryggen, siger Pernille Juel Sefort.Hun ser projektet som en natur-lig forlængelse af den tradition, som ATP har for kompetenceud-vikling og mangfoldighed. Kon-ceptet er også blevet implemen-teret i de afdelinger, ATP har ude omkring i landet i forbindelse med Udbetaling Danmark. Det sker i samarbejde med de re-spektive kommuner.

mere af detPå jobcenteret i Hillerød Kom-mune er de glade for samarbej-det med ATP.– Det er et godt eksempel på et samarbejde med en virksom-hed om en målgruppe, som vi får flere af. Det styrker integratio-nen af flygtninge og indvandre-re, at de kommer ud og lærer om dansk arbejdspladskultur, siger Morten Torp, der er sektionsle-der på jobcenteret.Han henfører til, at Hillerød som mange andre kommuner modtager flere flygtninge i disse år. I Hillerød blev kvoten i 2014 cirka tredoblet i forhold til den oprindeligt udmeldte, sådan at kommunen modtog omkring 100 flygtninge. 2015 ser ud til at følge samme mønster.I regeringens nye integrations-udspil bliver der lagt op til, at flygtninge skal i et beskæftigel-sesforløb allerede en uge efter, at de kommer fra asylcenteret. Bliver det et krav, er der brug for, at flere virksomheder går aktivt ind i indsatsen.– Der er ingen tvivl om, at det er væsentligt at komme i gang hurtigt, men også vanskeligt. Vi screenede integrationsområdet for nylig. Gennemgangen viste, at en del af de ledige indvandrere kun har mellem nul til fem års skolegang. Samtidig er der no-get, der tyder på, at vores tilbud i fremtiden også skal rette sig mod unge mænd med en højere

uddannelse, som er profilen for mange af de syriske flygtninge, siger Morten Torp.

stor velviljePernille Olesen er virksom-hedskonsulent og den faste kontaktperson i forhold til projektet i ATP.– Udover at vi laver et match mellem de ledige og virksom-heden, så betaler vi for sprog-undervisning og hvis der er brug for eksempelvis undervis-ning i it, siger hun.Pernille Olesen mener ikke, at det kun er store virksomheder som ATP, der har musklerne til at løse en integrationsindsats på det danske arbejdsmarked.– Vi samarbejder også med flere små og mellemstore virksom-heder, der har en skarp CSR profil (Corporate Social Re-sponsibility). Man bliver faktisk overrasket over, hvor mange virksomheder, der gerne vil. Det hænger ofte sammen med virk-somhedsejerens personlighed, eller at virksomheden har en hi-storie for at gøre det. Men det er en håndholdt indsats, der skal til, og det er ikke alle virksom-heder, der kan eller vil det, siger Pernille Olesen.Lige nu har Hillerød jobcenter omkring 250 sager, der vedrø-rer flygtninge og ægtefælle-sammenførte. De dækker over meget forskellige historier. Fra traumatiserede og midaldren-de uden uddannelse til unge veluddannede.– Det er rigtigt, at vi ser flere veluddannede, og det er en udfordring at få deres kom-petencer i spil. Det kan virke mærkeligt, at læger, advoka-ter og ingeniører skal ud og slå græsplæne. Men man skal se det som et forløb, hvor de først skal lære sprog og kultur, og så kan fagligheden komme i spil senere, siger Pernille Olesen.

Jobcenteret vil gerne i kontakt med flere virksomheder, der er klar til at yde en dedikeret indsats. – For os ligger der en stor op-gave i at informere virksomhe-derne om de muligheder, der er. Når jeg er ude at forklare om, hvad der er af støtteordninger, er der mange, der bliver overra-skede, siger Pernille Olesen.Jobcenteret har netop opret-tet et særligt integrationsteam, der fremover skal tage sig af den fokuserede beskæftigelses-indsats over for flygtninge og indvandrere. • [email protected]

Det er en speciel ledelsesopgave, som kræver en person med sær-lige kompetencer.Pernille Juel Sefort

Noget af det, der kan være svært at forstå for folk fra andre kulturer, er, at vi ofte ikke siger tingene lige ud.Rikke Harning