Danskerne og Europa

Danskerne og EURoger BuchForskningschef, Ph.d., cand.scient.pol.Danmarks Medie- og Journalisthjskole

Hvem er han?Forsker siden 1993. Frst ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense

Amts- og kommunalvalgPartier: lokale partiorganisationer og medlemmerAmtspolitik: embedsmnd, politikere, borgereDanskernes holdning til demokratiDanskernes holdning til EUDanskernes holdning til globaliseringMedier og politikDanskernes syn p public service nyhederJournalistik og kommunikation i danske regioner

Siden 2004 forsker og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthjskole i Aarhus2Dansk politikDemokratidiskussionen1840erne 1901/1915

Velfrdsstatsdiskussionen1900-1980erne

3

4

12 pct. indtil 1930erne20 pct. efter besttelsen30 pct. medio 1960erne40 pct. i 197050 pct. i 1988 falder s, men nr 50 pct. igen i 1999 og igen igen i 2005

5

Schlter

Nyrup

Fogh/ Lkke

Thorning

6Dansk politikDemokratidiskussionen1840erne 1901/1915

Velfrdsstatsdiskussionen1900-1980erne

Produktionsdiskussionen

Tyskland Vi kan sl dem1864: det kan vi ikkeNeutralitetBesttelse

Den kolde krigNATO 1949 Muren og sovjets faldAktivisme7Linjerne i dansk sikkerhedspolitikStormagtslinjen indtil 1864

Neutralitetslinjen indtil besttelsen

Alliancelinjen indtil 1989/91

Aktivismelinjen

8Temaer i IP de tre PerPeace sikkerhedNATOA-vbenDen nye verdensorden?

Profit velfrdUdviklingsbistandFinanskrisen 2008-UdviklingsdiskussionenMillennium mlene

Principles ideerVrdiaktivismeLigestilling Kultur Religion

9Fundamenterne i dansk udenrigspolitikHovedhjrnesteneFN, NATO, EU, og NordenCirklerGlobale- (FN, 3. verden)Atlantiske (NATO og USA)Europiske( EU plus),Regional (stersen og Norden)

10EU har voksende betydningEU omfatter langt flere landeFra de seks til de 281951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg1973: Storbritannien, Danmark, Irland1981: Grkenland1986: Portugal, Spanien1995: Sverige, Finland, strig2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Cypern, Slovenien 2007: Bulgarien, Rumnien2013: Kroatien (2003)Ansgerlande: Tyrkiet (1987 optagelsesforhandlinger 2005)Makedonien (2004)Montenegro (2008)Island (2009 optagelsesforhandlinger 2010)

11

12

13EU har voksende betydningEU omfatter langt flere landeFra de seks til de 281951: Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg1973: Storbritannien, Danmark, Irland1981: Grkenland1986: Portugal, Spanien1995: Sverige, Finland, strig2004: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Cypern, Slovenien 2007: Bulgarien, Rumnien2013: Kroatien

EU er vokset indholdsmssigtFra kul- og stlunion til union om mange andre emnerFra handel, landbrug til indre marked, ko/monetr politik (Euro)*Konkurrence- og industripolitik, miljUdenrigspolitik, forsvarspolitik*, socialpolitik StrafferetFra markedsudvalg til europaudvalg til alle udvalgEU har ndret beslutningsmetoderFra veto til flertalsbeslutninger

14EUs betydning?Stigende del af folketingets lovgivning starter i EUTogeby: Magtudredningen: 1981/82 2000/01- Pct. af nye love er efterlevelse af EU 312- Pct. af nye love er tilpasning1437Grnnegaard: Pvirkningsgrad i 2004: Samlet 14 pct. og 20-30 pct. inden for erhverv, arbejdsmarked og milj

To typer af pvirkningForordninger: direkte lovvirkningDirektiver skal vedtages som lov (visse frihedsgrader) Lang proces efter EUs egne interne procesEvt. ekspertkommissioner i kommissionen med danske deltagelse (embedsmnd)Kommissionens initiativ (et dansk medlem ud af 25 politiker - men ikke dansk reprsentant!)EU specialudvalg (embedsmnd)Regeringens EU-Udvalg (embedsmnd)Regeringens udenrigspolitiske udvalg (ministre)Folketingets Europaudvalg

15EU politikken og danskerneHvor er vi nu?

Stor tilslutning til medlemskabet i befolkningen

I de fleste samfundsgrupper

Men medlemskab med forbehold16Forbehold

DeltagelseValgene til Europaparlamentet

Folkeafstemningerne

Meninger

Deltagelse: Valgene til Europa-ParlamentetValg hvert femte rSyv gange siden frste gang i 1979Valgdeltagelsen mellem 46 53 %Indtil 1999 lavere end i EU som helhed, men EU faldet ned til DKNye lande markant lavere deltagelse - 2004:15 gamle lande: 49,1 %10 nye lande:26,9 % Specielt Polen, hvor halvdelen af de nye landes samlede befolkning bor, trkker ned. 2004 fx med 20,9 pct. Uden Polen: 33,41979198419891994199920042009Danmark47,852,446,252,950,547,959,5Alle lande63,061,058,556,849,445,743,0

21Faldende valgdeltagelse ved EP-valgene p europisk plan

22Deltagelse: FolkeafstemningerneFem gange siden frste gang i 1972

Valgdeltagelsen i Danmark mellem 75 90 % 197219861992199319982000Valgdeltagelse90,175,483,186,576,287,5Afstemninger i andre lande?Kun cirka 20 andre afstemninger vedrrende EU indtil 2000, herefter eksplosion:

Frankrig:1971*, 1992, 2005UK: 1975*strig:1994*Finland:1994*Sverige:1994*, 2003Irland:1972*, 1987, 1992, 1998, 2001, 2002, 2008, 2009, 2012Estland:2003*Letland:2003*Litauen2003*Malta2003*Polen2003*Slovakiet2003*Slovenien2003*Tjekkiet2003*Ungarn2003*Spanien2005Luxembourg2005Holland2005Kroatien2012------Grnland:1982*Norge: 1972*, 1994*Schweiz:1972, 1992, 1997*, 2000, 2001*

EU-folkeafstemningernes emner

Folkeafstemningernes argumenter1972konomiske fordeleUndg isolationTab af suvernitet, identitet DK fanges i stormagtspolitik1986konomiske fordeleHandelTab af suvernitet, identitetHarmonisering af milj m.m.1992konomiske fordeleSubsidiaritetsprincippetTab af suvernitet, identitetbenhed og demokrati1993konomiske fordeleSubsidiaritetsprincippetTab af suvernitet, identitetbenhed og demokratiUdemokratiske at stemme igen1998konomiske fordele Fredsprojekt udvidelseSikring af undtagelserKan ikke genforhandlesFort EuropaP vej mod politisk unionSvag sikring af miljFrygt for fremmede (Schengen)2000konomiske fordeleMere indflydelse til DKTrussel mod velfrdsmodelTab af suvernitet, identitetDen svage euro vs. dollarDe sm lande tromles HaiderEU og andre valg?

ForklaringerObjektiv vigtighed

Viden objektiv og subjektiv

Interesse - Fjernt

Partiernes vgtlgningKandidaterKampagnerEU i Christiansborgs hverdag

Mediedkning

29Kommunalpolitik er vigtigt!

30

og er blevet vigtigere

33Kommunerne har styr p det men det koster jobs

ForklaringerObjektiv vigtighed

Viden objektiv og subjektiv

Interesse - Fjernt

Partiernes vgtlgningKandidaterKampagnerEU i Christiansborgs hverdag

Mediedkning

Interesse

Faldende for alle

Kan man flge med i hvad der sker?

Lytter politikerne?

opgivelse

Hvor vigtig er alder?

ForklaringerObjektiv vigtighed

Viden objektiv og subjektiv

Interesse - Fjernt

Partiernes vgtlgningKandidaterKampagnerEU i Christiansborgs hverdag

Mediedkning

Folkeafstemningernes argumenter1972konomiske fordeleUndg isolationTab af suvernitet, identitet DK fanges i stormagtspolitik1986konomiske fordeleHandelTab af suvernitet, identitetHarmonisering af milj m.m.1992konomiske fordeleSubsidiaritetsprincippetTab af suvernitet, identitetbenhed og demokrati1993konomiske fordeleSubsidiaritetsprincippetTab af suvernitet, identitetbenhed og demokratiUdemokratiske at stemme igen1998konomiske fordele Fredsprojekt udvidelseSikring af undtagelserKan ikke genforhandlesFort EuropaP vej mod politisk unionSvag sikring af miljFrygt for fremmede (Schengen)2000konomiske fordeleMere indflydelse til DKTrussel mod velfrdsmodelTab af suvernitet, identitetDen svage euro vs. dollarDe sm lande tromles HaiderForklaringerObjektiv vigtighed

Viden objektiv og subjektiv

Fjernt

Partiernes vgtlgningKandidaterKampagnerEU i Christiansborgs hverdag

Mediedkning

Lav interesse for EU

Den splittede befolkningJaNejLand ByVestst PrivatOffentligHjreVenstre

Konklusioner om danskerne:Meget hj og meget lav deltagelse

Den mest rdspurgte befolkning i EU

Danskerne splittede, men splittelsen har flyttet sig

Folkeafstemningerne handler om det samme hver gang:Ja:konomiske fordele, indflydelse, globalisering, fred,DK ikke stopklods for udviklingen og de andre vs. Nej: Truslen imod selvstndighed, velfrdssamfund, demokrati osv., elitrt projekt, ny vej for EU

De unge stemmer ikke men det gr de jo aldrig

Mange skyldige: partier, vlgere - Medierne ogs skyldige hvad kan vi gre?

Valgdeltagelse og alder

Alle blev vk!

Er get valgdeltagelse fra unge mere demokratisk?Har man ikke ret til at vre passiv?Er det en fordel at uinteresserede, uvidende stemmer?Dem der ikke stemmer har andet partivalg, end dem som stemmer:De rde unge i 68 generationeneSchlters grnne 80er generation0ernes radikale ungdomFra en anelse rd.

.Til bl