DANSK OG/EL. HISTORIEOPGAVEN 1.G.

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Klasse: (Både af dansklæreren og historielæreren vurderet til 12)

Navn: NN

Fag og vejledere:

Karina Faber Kristensen Dansk

Øjvind Breum Danielsen Historie

Emneområde/ faglig problemstilling:

Det moderne gennembrud

Dansk/historie

Opgaveformulering:

Jeg vil redegøre for de sociale vilkår for arbejderklassen og udviklingen deraf i perioden 1870-

1914. På baggrund af dette vil jeg analysere og fortolke Henrik Pontoppidans novelle, ”Naad-

sensbrød”, med henblik på en perspektivering til temaerne i hans forfatterskab. Endelig vil jeg

vurdere, hvilke faktorer der havde indflydelse på, at arbejderklassen i perioden 1870-1914 fik

bedre vilkår.

Dato Vejlederens underskrift

Dato Vejlederens underskrift

Opgaven afleveres underskrevet til din/dine vejleder(e) senest søndag d. 12. maj 2013. Husk at oploade i

Fronter.

Indholdsfortegnelse

Indledning 1

Redegørelse for underklassens sociale vilkår i perioden 1870-1914 1

- Vilkårene på landet 2

- Hjælpen fra det offentlige 3

Analyse af kilden ”35. Besøg på fattiganstalter 1887” 3

- Kildens troværdighed 5

Henrik Pontoppidan og hans forfatterskab 6

Analyse og fortolkning af ”Naadsensbrød” 6

- Novellens opbygning 8

- Henrik Pontoppidans brug af sarkasme 8

- Billedsprog som virkemiddel 9

- Henrik Pontoppidans budskab 10

Vurdering af underklassens forbedrede vilkår i perioden 1870-1914 10

- Moderniseringsprocessens betydning 11

- Arbejderklassens kamp for bedre vilkår 11

- Litteraturens indflydelse 12

Endelig konklusion 12

Litteraturliste 14

1

Indledning

Livet er i bund og grund en gave, som man kan vælge at tage imod eller lade være. Men for nogle

mennesker er dette valg omkring livet utroligt svært, da livet for dem ikke anses for en gave men

derimod for hårdt og uretfærdigt. For dem handler livet i mange tilfælde kun om overlevelse. Men

handler det måske ikke også om at kæmpe for et bedre liv og derved også for bedre vilkår? Måske

kan svaret på dette spørgsmål findes i den samfundsændring, der skete under det moderne gen-

nembrud.

Under det moderne gennembrud, som fandt sted i perioden 1870-1914, var det hårde og uretfær-

dige liv hverdag for den store befolkning, der repræsenterede underklassen. ”Som det er, forstaar

jeg næsten ikke, at disse Mennesker ikke hellere tager Livet af sig end giver sig ind under den slags

Alderdoms- og Fattigforsørgelse.”1 Som det udtrykkes i dette citat fra en socialdemokrats oplevel-

se af besøget på to fattiganstalter, levede underklassen dengang et hårdt og uretfærdigt liv bestå-

ende af dårlige sociale vilkår. Men i denne periode skete der, samtidig med at de dårlige vilkår

stod på, en samfundsændring, hvilket betød, at disse vilkår gennemgik en forbedring.

I det følgende vil jeg redegøre for underklassens sociale vilkår i perioden 1870-1914, samt analyse-

re og fortolke Henrik Pontoppidans novelle, ”Naadsensbrød”, med henblik på en perspektivering

til hans forfatterskab, som netop skildrede underklassens urimelige vilkår. Derudover vil jeg til

sidst vurdere, hvad forudsætningen var for den samfundsændring og forbedring af underklassens

vilkår, der som tidligere nævnt også fandt sted i denne periode.

Redegørelse for underklassens sociale vilkår i perioden 1870-1914

Perioden 1870-1914, også kaldet det moderne gennembrud, var præget af fattigdom og social

ulighed. Denne fattigdom og sociale ulighed gjaldt underklassen, som er en betegnelse for sam-

fundets nederste sociale lag – Det vil sige de lavststillede i samfundet. Fattigdommen og den socia-

le ulighed betød, at underklassen levede under meget dårlige vilkår. Men fattigdom var ikke et nyt

1 Mørch, Søren et al.: Danmarks historie 1880-1960, Hovedlinier og kilder. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1984 (s. 106, 2. spalte, linje 40-43).

2

fænomen. Dengang var fattigdom hverdag, og sådan havde det været for de fleste danskere gen-

nem århundreder. I 1870´erne levede den gennemsnitlige arbejderfamilie eksempelvis stadig på

kanten af eksistensminimum, hvilket viser, hvor udbredt fattigdommen og de dårlige vilkår den-

gang var.2

Vilkårene på landet

Det var specielt på landet, at fattigdommen, og dermed også underklassen, havde sin udbredelse. I

1880 var landbruget det vigtigste erhverv i Danmark, og det betød naturligvis, at en stor del af den

danske befolkning boede og arbejdede på landet.3 ”Man kender intet samfund, hvor befolknin-

gens flertal er beskæftiget ved landbrug, uden at sulten har været et af tilværelsens grundvilkår.”4

Som dette citat giver udtryk for, var levevilkårene på landet meget hårde, og en stor del af befolk-

ningen levede derfor på kanten af det såkaldte ”eksistensminimum”. En af grundene til de hårde

levevilkår på landet var, at lønnen var meget lav, hvilket blandt andet resulterede i dårlige bolig-

forhold, dårlig hygiejne samt diverse sygdomme. Derudover betød den lave løn også, at befolknin-

gen på landet måtte arbejde alt for mange timer om dagen, da de var tvunget til at arbejde så me-

get for at kunne forsørge deres familier.

Det hårde liv på landet, samt industrialiseringens indtræden, som for alvor slog an i Danmark i

1870´erne og 1880´erne, betød også, at flere og flere drog ind mod byerne for at søge arbejde i

den nye industri. Hele samfundets produktion og levestandard gennemgik i perioden 1830 til 1900

en fordobling, men denne stigning i produktion og levestandard gjaldt ikke alle. Den ulige fordeling

betød blandt andet, at de fleste husmands- og arbejderfamilier, der måtte satse på usikkert lønar-

bejde på gårde og godser, levede i yderste fattigdom5 – ”De var Brændemærkede som underklas-

se.”6 Årsagen til, at store dele af befolkningen på landet drog ind mod byerne var derfor også et

håb om end bedre tilværelse end den på landet.

2 Hegner, Bonnie (redaktion). Rindom, Jan (redaktion): Industrikultur i Danmark 1850-1914, Antologi. 1. Oplag, 6000 ex. Skoletjenesten, 2007 (s. 20-21). 3 Mørch, Søren et al.: Danmarks historie 1880-1960, Hovedlinier og kilder. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1984 (s. 27) 4 Mørch, Søren et al.: Danmarks historie 1880-1960, Hovedlinier og kilder. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1984 (s. 9) 5 Frederiksen, Peter et al.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime A/S, 2006 (s. 153-156). 6 Frederiksen, Peter et al.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime A/S, 2006 (s. 155, linje 25).

3

Hjælpen fra det offentlige

Som en hjælp til den store befolkning der repræsenterede underklassen, havde kommunen en

forpligtelse til at forsørge de svage i samfundet. Det betød, at de havde en forpligtelse til at give

fattighjælp til dem, der havde brug for det. Fattighjælpen bestod i en sum penge, madvarer eller

ophold på en af kommunernes fattiggårde, hvor de fattige skulle arbejde sig til kost og logi og der-

udover tilpasse sig et meget strengt reglement. Men på trods af at fattighjælpen i mange tilfælde

var en stor hjælp for de fattige, blev den anset for at være den absolut sidste udvej. Dette kom af,

at kommunerne ikke ville investere for mange penge i hjælpen og derfor bevidst gjorde det at

modtage fattighjælp ydmygende og nedværdigende.7

Udover at det blev gjort ydmygende og nedværdigende for de fattige at modtage hjælp fra det

offentlige, betød hjælpen også, at de mistede deres borgerlige rettigheder, så som stemmeret og

valgbarhed, og langt hen ad vejen måtte opgive muligheden for en selvstændig tilværelse. Da sto-

re dele af befolkningen i perioder af deres liv levede på grænsen til at overleve, var der mange, der

havde brug for den offentlige hjælp. Dette var blandt andet en

af årsagerne til, at ”fattighjælpsvirkningerne”, de fattiges fortabte rettigheder osv., opstod, og som

ifølge det offentlige skulle skræmme de fattige fra at henvende sig om at modtage hjælp, så det

offentlige på den måde kunne spare penge.8

Analyse af kilden ”35. Besøg på fattiganstalter 1887”

Som en del af det at modtage fattighjælp, kunne man som følge af ikke at tilbagebetale den mod-

tagne hjælp blive anbragt i en forsørgelsesanstalt.9 Den 19. august 1887 besøgte en socialdemo-

krat Korsør Tvangsarbejds- og Forsørgelsesanstalt samt Tikøb Arbejds- og Forsørgelsesanstalt. So-

cialdemokratiet havde på dette tidspunkt et krav om hjælp til de fattige, syge og gamle, og formå-

let med besøget på de to anstalter var derfor at undersøge, hvorledes fattigforsørgelsen var.10

7 Frederiksen, Peter et al.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime A/S, 2006 (s. 156). 8 Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal, 1987 (s. 175). 9 Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal, 1987 (s. 175). 10 Mørch, Søren et al.: Danmarks historie 1880-1960, Hovedlinier og kilder. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1984 (s. 104).

4

I teksten, ”35. Besøg på fattiganstalter 1887” fra bogen ”Danmarks historie 1880-1960”, fortæller

socialdemokraten om sine oplevelser og indtryk fra besøget på Tvangsarbejds- og Forsørgelsesan-

stalten i Korsør og Arbejds- og Forsørgelsesanstalten i Tikøb. Allerede i starten af teksten, hvor

personen besøger anstalten i Korsør, giver personen stærkt udtryk for sin mening om det, han bli-

ver præsenteret for. "Saa snart jeg satte Foden paa den nøgne, øde, grusbelagte Gaardsplads, og

kastede et Blik ind gennem den aabne Dør til det forfaldne, i høj Grad uhyggelige Baghus, blev jeg

mindet om vort eget gamle Stokhus, det forhenværende Hjemsted for det forhenværende konge-

lige danske Slaveri"11. Med dette citat fra teksten giver personen tydeligt udtryk for, at disse an-

stalte, ifølge ham, er et meget ubehageligt og trist sted at opholde sig. Ved at

sammenligne dem med det forhenværende hjemsted for det forhenværende kongelige danske

slaveri, giver personen samtidig udtryk for, at han opfatter anstalterne som en form for fangen-

skab, hvor de fattiges eneste funktion er udnyttelse. I forhold til tiden kan man sige, at denne op-

fattelse giver meget god mening, da der netop blev set ned på de laveste i samfundet på dette

tidspunkt, hvilket også betød, at de fattige i mange tilfælde blev behandlet umenneskeligt.

I perioden 1870-1914 levede de fattige, som repræsenterede underklassen, som tidligere nævnt

under dårlige og urimelige vilkår, hvor de blandt andet ikke havde de samme rettigheder som den

øvrige befolkning. Den øvrige befolkning, som bestod af de mere velhavende i samfundet, mente

ikke, at de og underklassen var ligeværdige. Derfor mente de også, at da de var mere værd end

underklassen, havde underklassen ikke krav på den samme behandling og de samme rettigheder

som dem. ”Det som først og fremmest ved disse Anstalters Indretning oprører et nogenlunde

normalt konstrueret Menneske er, at man paa dem for Betaling indlægger Individer, hørende til

Samfundets Udskud, sammen med hæderlige og i enhver Henseende agtværdige Borgere og Ar-

bejdere, der ikke har anden Forbrydelse paa sig, end den, at de er fattige…”12 Med dette citat giver

personen udtryk for, at han ikke mener, at det er i orden at udsætte de fattige for den urimelige

behandling, de udsættes for. Man kan dermed sige, at citatet underbygger den opfattelse, at de

fattige dengang ikke blev betegnet og ikke mindst behandlet som værdige mennesker. Derudover

giver han også med citatet udtryk for, at fordi man er fattig, er man ikke et dårligt menneske. Han

11 Mørch, Søren et al.: Danmarks historie 1880-1960, Hovedlinier og kilder. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1984 (s. 104, 2. spalte, linje 6-15). 12 Mørch, Søren et al.: Danmarks historie 1880-1960, Hovedlinier og kilder. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1984 (s. 105, 1. spalte linje 20 til 2. spalte linje 2).

5

mener derimod, at uanset om man er fattig eller ej, har man krav på at blive behandlet med re-

spekt.

Længere inde i teksten fortæller socialdemokraten om sit besøg på anstalten i Tikøb. Også her

beskriver personen sin oplevelse af anstalten som væmmelig og uforsvarlig over for de stakkels

mennesker, der hver dag er tvunget til at finde sig i den urimelige behandling. På et tidspunkt i

teksten stiller personen følgende spørgsmål: ”Kan Mennesker forsvare at behandle et af deres

ulykkeligt stillede Medmennesker således?”13 Dette viser igen tydeligt personens tilgang til den

måde, de fattige og laverestillede i samfundet blev behandlet på. Derudover viser det også, at per-

sonen satte spørgsmålstegn ved noget, der dengang var normen. Dette kan også ses i det følgende

citat: ”Men et er vist, og det er, at det er paa Tide vi her i Danmark kommer ind paa mere humane

Veje med vor Fattigforsørgelse, at Lovgivningsmagten skaffer os af med den gamle forældede Fat-

tiglovgivning.”14 Med dette citat giver personen udtryk for, at de fattige på dette tidspunkt stadig

levede under dårlige og urimelige vilkår, men at det var på vej til at ændre sig. Derudover kan man

også sige, at citatet er et udtryk for personens formål med at fortælle om sine oplevelser af de to

anstalter i henholdsvis Korsør og Tikøb – Nemlig at gøre den danske befolkning opmærksom den

store sociale ulighed i samfundet og de dertilhørende urimelige vilkår for de fattige og på den må-

de få den danske befolkning til at indse, at ingen mennesker er bedre end andre, hvilket betyder,

at alle skal behandles lige.

Kildens troværdighed

I forhold til kildens troværdighed, kan man sige, at den virker meget troværdig, da de oplevelser

og indtryk, som personen fortæller om i teksten, er nedskrevet på nogenlunde samme tidspunkt,

som de er oplevet. Derudover virker teksten også meget troværdig, da der ikke ville være nogen

mening i, at en socialdemokrat, som netop stillede krav om bedre forhold til de fattige, syge og

gamle, ville have en god oplevelse af de to anstalter i henholdsvis Korsør og Tikøb. Dog kan man

sige, at da teksten er skrevet ud fra et subjektivt synspunkt, kan dette være med til at gøre teksten

utroværdig. Det kan det, da den subjektive synsvinkel gør, at teksten kun skildrer socialdemokra-

13 Mørch, Søren et al.: Danmarks historie 1880-1960, Hovedlinier og kilder. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1984 (s. 106, 2. spalte, linje 16-17). 14 Mørch, Søren et al.: Danmarks historie 1880-1960, Hovedlinier og kilder. 1. udgave, 3. oplag. Gyldendal, 1984 (s. 106, 2. spalte, linje 36-40).

6

tens syn på anstalterne. Men da man i dag ved, hvordan vilkårene for de fattige dengang var, vil

den subjektive synsvinkel i dette tilfælde ikke have afgørende betydning for tekstens troværdig-

hed.

Man kan derfor også sige, at da teksten virker troværdig, kan den være med til at underbygge den

opfattelse, at underklassen, i perioden omkring 1870-1914, levede under meget dårlige vilkår.

Henrik Pontoppidan og hans forfatterskab

Henrik Pontoppidan er en af det moderne gennembruds helt store forfattere.15 Pontoppidan var

en stor samfundskritiker af underklassens dengang meget dårlige levevilkår og skildrede i sine no-

veller fra 1880´erne forarget det umenneskelige liv på landet. Som han selv sagde det, var han

optaget af ”den ulige fordeling af livets goder.”16 Han var båret af social indignation, og da han

flyttede til byen Østby, hvor han fik øje på de store sociale forskelle og de fattiges urimelige vilkår,

blev denne sociale indignation ikke mindre.17 I en artikel i ”Politiken” 1887 om ”Bønder” sagde

Pontoppidan følgende: ”Det turde være på tiden, at al den elendighed, den utrolige nød og for-

dærvelse, som har fået lov at skjule sig i vore landsbyer, kommer for en dag”18, hvilket tydeligt

viser, hvad Pontoppidan ville med sine noveller fra 1880´erne.

Analyse og fortolkning af ”Naadsensbrød”

I Henrik Pontoppidans novelle, ”Naadsensbrød”, fra novellesamlingen ”Fra Hytterne” 1887, synlig-

gøres Pontoppidans store samfundskritik og skildringer af de fattiges urimelige vilkår. I novellen

skildrer han ”kassen”, som er et stort nyopført fattig- og arbejdshus i Østby. Udover samfundskri-

tikken og de fattiges urimelige vilkår, var et af kendetegnene ved Pontoppidans forfatterskab, at

han skrev om det, han kendte.19 Da han som tidligere nævnt boede i Østby, kan denne fortælling

derfor være en skildring af en oplevelse, han selv har haft.

15 Fibiger, Johannes. Lütken, Gerd: Litteraturens veje. 2. udgave, 10. oplag. Systime A/S, 2004-2009 (s. 218). 16 Jensen, Thorkild Borup: Henrik Pontoppidan: portræt af forfatteren og forfatterskabet. 1. udgave. Dansklærerfor-eningen, 2012 (s. 17, linje 9). 17 Thomsen, Liv: 1800-tallet på vrangen. DR2 (afsnit 7). 18 Jensen, Thorkild Borup: Henrik Pontoppidan: portræt af forfatteren og forfatterskabet. 1. udgave. Dansklærerfor-eningen, 2012 (s. 41, linje 15-17). 19 Thomsen, Liv: 1800-tallet på vrangen. DR2 (afsnit 7).

7

Pontoppidans skildring af ”kassen” i novellen, ”Naadsensbrød”, er meget negativ, hvilket eksem-

pelvis kan ses i det følgende citat fra teksten: ”Der er altid noget eget uhyggeligt ved Synet af en

saadan Forsamling af gamle, livstrætte Mennesker, hvem Tilværelsen intet længere har at byde –

især, hvor Livets lange Kummer har sat saa dybe Mærker af Tilintetgjørelse som blandt disse.”20

Man kan sige, at da denne skildring af ”kassen” som sagt er meget negativ, underbygger den der-

ved også Henrik Pontoppidans forargelse med hensyn til de fattiges levevilkår. Udover ”kassen”,

skildrer Pontoppidan også den fattige kvinde Stine Bødkers elendighed og ihærdige kamp for ikke

at komme på ”kassen”, hvilket hun af gode og forståelige grunde ikke har lyst til. Men på trods af

den ihærdige kamp lykkedes det hende ikke at slippe, og hun bliver derfor sendt på ”kassen”. Hele

situationen med Stine Bødkers skabte et værre spektakel, og da der til sidst i novellen bliver spurgt

om, hvad der foregår, svares der følgende: ”Det var bare Stine Bødkers, der kom paa Kassen!”21

Dette citat viser, at situationer som Stine Bødkers´ var noget man ofte så på det tidspunkt, hvor

Henrik Pontoppidan skrev novellen. Dengang måtte alle finde sig i de fattiges urimelige vilkår, og

det var derfor ikke nogen overraskelse, når der opstod en situation som Stines.

Henrik Pontoppidan skrev, som tidligere nævnt, om det han kendte, hvilket gør, at handlingen i

”Naadsensbrød” virker meget realistisk. Det er Pontoppidan selv, der er i denne novelle er fortæl-

leren, og det er derfor hans opfattelse af ”kassen” og Stine Bødkers situation, der belyses gennem

teksten. Man kan derfor også sige, at teksten afspejler Pontoppidans holdning til den måde, de

fattige dengang blev behandlet på.

Novellens opbygning

Kompositionen i ”Naadsensbrød” er cyklisk, hvilket vil sige, at den starter og slutter samme sted.

Pontoppidan indleder novellen med at præsentere læseren for Stine Bødkers, som skal på ”kas-

20 Pontoppidan, Henrik: Henrik Pontoppidan: forfatterskabets baggrund og udvikling belyst gennem ni fortællinger. Gyldendal, 1977 (s. 39, linje 28-32). 21 Pontoppidan, Henrik: Henrik Pontoppidan: forfatterskabets baggrund og udvikling belyst gennem ni fortællinger. Gyldendal, 1977 (s. 45, linje 21).

8

sen”, hvorefter han vender sig væk fra Stine og meget detaljeret beskriver ”kassen” og hans opfat-

telse af denne”. Til sidst i novellen vender han så igen tilbage til Stine Bødkers og hendes situation.

Denne meget detaljerede beskrivelse af ”kassen” og Stine Bødkers´ situation, som Pontoppidan

gør brug af i denne novelle, har blandt andet noget at gøre med, at Pontoppidan var meget opta-

get af miljøets betydning for menneskers udviklingsmuligheder22 – Han var optaget af det naturali-

stiske grundtema omkring arv og miljø.23 Man kan derfor også sige, at hans meget detaljerede be-

skrivelse af novellens rum og dermed også hans miljøskildring gør, at man kan aflæse hans syn på

samfundet gennem teksten.

Henrik Pontoppidans brug af sarkasme

Et af Henrik Pontoppidans stiltræk er, at han benytter sarkasme i sin kritik af samfundet, hvilket

blandt andet kommer til udtryk i samlingen ”Fra Hytterne”, som ”Naadsensbrød” er en del af.24 I

”Naadsensbrød” kommer denne sarkasme eksempelvis til udtryk i hans beskrivelse af det fysiske

miljø. I novellen får Pontoppidan gennem sin beskrivelse af ”kassens” ydre, ”kassen” til at fremstå

flot, hvilket i virkeligheden er det modsatte af, hvad han mener. ”Helt kongeligt ligger dette paa

Toppen af en kratbevoxet Banke ud mod Fjorden – muret i rødt og graat, med spir paa Gavlene og

Majestætens Navnechiffer funklende i Guld paa blaa Grund over Indgangsdøren.”25 I dette citat

fra teksten gør Pontoppidan stor brug af sarkasme i hans beskrivelse af ”kassen”. Derudover kan

man også sige, at hans ordvalg, så som ”kongeligt” og ”funklende i Guld”, er et udtryk for den

magt, som de øverste i samfundet mente, de havde over underklassen, og som Pontoppidan var

dybt uenig i. Dette kan blandt andet også ses i følgende citat: ”Besynderligt nok synes imidlertid

Herredets Fattigfolk slet ikke at sætte Pris paa dette Palads, hvormed man saa rundhaandet har

betænkt deres gamle Dage"26, hvor Pontoppidan igen benytter sig af sarkasme i sin kritik af ”kas-

sen”.

22 Bennike, Solveig et al.: Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur og film. 1. udgave, 2. oplag. Dansklærerforenin-gens Forlag (s. 103). 23 Fibiger, Johannes. Lütken, Gerd: Litteraturens veje. 2. udgave, 10. oplag. Systime A/S, 2004-2009 (s. 220). 24 Fibiger, Johannes. Lütken, Gerd: Litteraturens veje. 2. udgave, 10. oplag. Systime A/S, 2004-2009 (s. 218-219). 25 Pontoppidan, Henrik: Henrik Pontoppidan: forfatterskabets baggrund og udvikling belyst gennem ni fortællinger. Gyldendal, 1977 (s. 39, linje 12-16). 26 Pontoppidan, Henrik: Henrik Pontoppidan: forfatterskabets baggrund og udvikling belyst gennem ni fortællinger. Gyldendal, 1977 (s. 42, linje 26-28).

9

I virkeligheden var Pontoppidan stærk modstander af den urimelige behandling, de fattige i sam-

fundet blev udsat for, hvilket også betyder, at han var en stor kritiker af ”kassen”. Denne kritik og

samtidig forargelse kommer tydeligt til udtryk i Pontoppidans beskrivelse af ”kassens” indre. Her

beskriver han ”kassen” som et utroligt usselt og umenneskeligt sted. Derudover beskriver han og-

så den urimelige og forfærdige behandling, samt de meget dårlige vilkår, som de stakkels fattige

mennesker udsættes for og lever under. ”Det er de udslidte Kræfter, de forkomne Existenser fra

Herredets Hytter og Huler, der samles her inde imellem disse Mure, naar Haanden bliver for svag

og Ryggen for kroget til længere at bære Livets Byrde”27 Med dette citat fra teksten giver Pontop-

pidan udtryk for, at alle de mennesker, der befinder sig inden for ”kassens” murer, er nogle men-

nesker, som har haft et utroligt hårdt liv. Han giver dermed også udtryk for, at det er nogle men-

nesker, som skal behandles ordentligt og ikke straffes, fordi de er fattige.

Den sarkasme, som Pontoppidan som sagt gør stor brug af i sin beskrivelse af ”kassen”, kommer

allerede til udtryk i novellens titel ”Naadsensbrød”. ”Naadsensbrød” betyder ”leve af andres

barmhjertighed”, hvilket naturligvis er sarkastisk ment, da novellen handler om alt andet end

barmhjertighed. Den handler netop om, hvordan de fattige, og dermed de laverestillede i samfun-

det, blev set ned på, og hvordan deres værdighed blev taget fra dem, hvilket ikke har noget med

barmhjertighed at gøre. Man kan derfor også sige, at Henrik Pontoppidan, allerede med novellens

titel, giver udtryk for sin samfundskritik.

Billedsprog som virkemiddel

Udover sarkasme, benytter Henrik Pontoppidan sig i denne novelle også af billedsprog, når han

beskriver ”kassen” og Stine Bødkers. Denne brug af billedsprog i novellen er eksempelvis med til at

forstærke læserens indtryk af hans forargelse over underklassens vilkår, da brugen af billedsprog

giver et bedre billede af, hvordan han opfatter det, han oplever. Om inspektøren på ”kassen” siger

Pontoppidan eksempelvis følgende: ”Stor og værdig, saa selv Gulvene skjælver under hans Trin”28

27 Pontoppidan, Henrik: Henrik Pontoppidan: forfatterskabets baggrund og udvikling belyst gennem ni fortællinger. Gyldendal, 1977(s. 39, linje 33-36). 28 Pontoppidan, Henrik: Henrik Pontoppidan: forfatterskabets baggrund og udvikling belyst gennem ni fortællinger. Gyldendal, 1977 (s. 41, linje 29-30).

10

Dette citat er et billede på inspektørens store magt over de fattige lemmer på ”kassen”. Ved at

sige ”saa selv Gulvene skjælver under hans Trin”, får Pontoppidan på den måde inspektøren til at

fremstå meget magtfuld og samtidig også meget skræmmende. Man kan dermed sige, at citatet er

et udtryk for, hvordan inspektøren og de andre fra samfundets øverste lag opfatter sig selv.

Henrik Pontoppidans budskab

Som tidligere nævnt, bærer Henrik Pontoppidans forfatterskab stort præg af hans kritiske sam-

fundssyn og dertilhørende store forargelse over de fattiges urimelige vilkår, hvilket som sagt også

kommer tydeligt til udtryk i novellen ”Naadsensbrød”. Men udover at skildre sit kritiske syn på

samfundet, behandler han i sit forfatterskab også aktuelle spørgsmål og forsøger på den måde at

udtrykke et nyt udviklingssyn. Dette er eksempelvis også tilfældet i ”Naadsensbrød”, hvor budska-

bet med hans skildring af de fattiges dårlige vilkår sandsynligvis er at ændre synet på de fattige.

Man kan derfor sige, at hans budskab højst sandsynlig er at gøre det klart for enhver, at de fattige

lever under helt urimelige vilkår, og at dette skal ændres.

Vurdering af underklassens forbedrede vilkår i perioden 1870-1914

Der er ingen tvivl om, at underklassen, i perioden 1870-1914, levede under meget dårlige vilkår.

Når man eksempelvis sammenligner klasseforskellenes betydning i dag med klasseforskellenes

betydning omkring det moderne gennembrud, er der en meget stor forskel. Under det moderne

gennembrud var samfundets klassedeling meget tydelig, men i dag er den klassedeling ikke nær så

tydelig længere. I dag er Danmark et meget demokratisk land, hvilket betyder, at vi bestræber os

på, at alle skal have de samme rettigheder uanset herkomst. Det kan naturligvis ikke undgås, at

nogle mennesker er bedre stillede end andre, men da det i perioden 1870-1914 betød, at de lave-

restillede i samfundet mistede en del af deres rettigheder, har herkomsten i dag ikke indflydelse

på omfanget af disse rettigheder.

Moderniseringsprocessens betydning

Den ændring af samfundet der er sket i løbet af det moderne gennembrud og frem til i dag er na-

turligvis ikke kommet ud af det blå. Ved en sådan ændring af samfundet, er der derimod en hel del

faktorer, der spiller ind.

11

En af de væsentligste forudsætninger for den samfundsændring, vi har glæde af i dag, stammer

helt tilbage fra Den Industrielle Revolution i England samt Den franske Revolution. Disse to revolu-

tioner var forudsætningen for moderniseringsprocessen af de vesteuropæiske samfund, og der-

med også det danske samfund, som foregik i midten af 1800-tallet. Denne moderniseringsproces

af de vesteuropæiske samfund resulterede blandt andet i den voldsomme økonomiske vækst og

politiske demokratisering, som senere fik betydning for ændringen af samfundet og dermed også

ændringen af synet på underklassen.29 Det var blandt andet ved systemskiftet og Venstres magt-

overtagelse i 1901, at denne samfundsændring trådte i kraft. Venstres magtovertagelse var nemlig

indledningen til en frodig reformperiode, som skulle ændre samfundet i en mere demokratisk ret-

ning og derved også nedbryde mange af de flere hundrede år gamle skel i samfundet.30

Arbejderklassens kamp for bedre vilkår

Det var især i løbet af 1880´erne og i endnu højere grad i 1890´erne, at forbedringen af underklas-

sens vilkår fandt sted. Men det var ikke kun moderniseringen og den dertilhørende industrialise-

ring og demokratisering, der var forudsætningen for disse forbedringer. Det var blandt andet også

arbejderklassens organisering og kamp for bedre vilkår, som var årsag til disse fremskridt. ”Det der

skete omkring 1880 var tydeligvis en stærkt øget social solidaritet, der kom til udtryk i det, man i

samtiden kaldte ”arbejderspørgsmålet”, nemlig den udbredte erkendelse af, at der eksisterede et

misforhold mellem det etisk forsvarlige og de vilkår, der blev budt arbejderne og andre dårligt stil-

lede.”31 Dette citat viser, at man omkring 1880 så småt begyndte at indse, at de laverestillede i

samfundet blev udsat for helt urimelige vilkår, og at dette var på tide at ændre. Derudover viser

citatet også, det ændrede samfundssyn og de bedre vilkår blandt andet skyldtes arbejderklassens

kamp for dette. Man kan dermed også sige, at noget af det karakteristiske ved tiden fra 1880 til i

dag er, at det blev anerkendt, at det offentlige har en forpligtelse til at sørge for dem, der ikke kan

29 Larsen, Henrik Bonne et al.: Danmarkshistorisk oversigt. 2. udgave, 3. oplag. Systime A/S, 2005-2009 (s. 61). 30 Larsen, Henrik Bonne et al.: Danmarkshistorisk oversigt. 2. udgave, 3. oplag. Systime A/S, 2005-2009 (s. 73-74). 31 Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal, 1987 (s. 174, 1. spalte, linje 15-21).

12

klare sig selv, hvilket naturligvis havde stor betydning for det ændrede samfundssyn og underklas-

sens forbedrede vilkår.32

Litteraturens indflydelse

Derudover kan man også sige, at litteraturen på nogle punkter også har haft indflydelse for denne

samfundsændring og de forbedrede vilkår, som fandt sted i løbet af det moderne gennembrud.

Litteraturen har naturligvis ikke haft den samme indflydelse, som eksempelvis moderniseringen og

arbejderklassens kamp, men den kan måske have været med til at få samfundets øjne op for, at de

vilkår, som underklassen levede under, var helt urimelige. Et godt eksempel på dette er Henrik

Pontoppidan, som netop skildrede underklassens urimelige vilkår i sit forfatterskab og derved for-

søgte at ændre disse. Hans forfatterskab kan derfor have været medvirkende til den ændrede op-

fattelse af underklassen, som fandt sted under det moderne gennembrud.

Endelig konklusion

Man kan dermed konkludere, at der er i perioden 1870-1914 var et klart samspil mellem tid og

litteratur. I denne periode levede underklassen under dårlige og urimelige vilkår, hvilket for nogle

var en selvfølge og for andre en forargelse. Denne forargelse over underklassens urimelige vilkår,

som Henrik Pontoppidan som sagt var en del af, kom eksempelvis til udtryk gennem litteraturen,

hvilket var det, der var med til at skabe det klare samspil. Man kan dermed også konkludere, at

forudsætningen for forbedringen af underklassens sociale vilkår var et samspil mellem flere for-

skellige faktorer. Det var ikke kun moderniseringsprocessen af de vesteuropæiske samfund, arbej-

derklassens ihærdige kamp eller litteraturen, som var forudsætningen for de forbedrede vilkår og

dermed også det ændrede samfundssyn. Det var derimod et samspil mellem alle disse faktorer,

samt en vilje til at ændre samfundet, der gjorde, at underklassen i perioden 1870-1914 fik bedre

vilkår.

32 Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal, 1987 (s. 174).

13

Litteraturliste

Bøger

- Bennike, Solveig et al.: Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur og film. 1. udgave, 2. oplag.

Dansklærerforeningens Forlag.

14

- Fibiger, Johannes. Lütken, Gerd: Litteraturens veje. 2. udgave, 10. oplag. Systime A/S, 2004-2009.

- Frederiksen, Peter et al.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime A/S, 2006.

- Hegner, Bonnie (redaktion). Rindom, Jan (redaktion): Industrikultur i Danmark 1850-1914, Anto-

logi. 1. Oplag, 6000 ex. Skoletjenesten, 2007.

- Jensen, Thorkild Borup: Henrik Pontoppidan: portræt af forfatteren og forfatterskabet. 1. udgave.

Dansklærerforeningen, 2012.

- Larsen, Henrik Bonne et al.: Danmarkshistorisk oversigt. 2. udgave, 3. oplag. Systime A/S, 2005-

2009.

- Mørch, Søren: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal, 1987.

- Mørch, Søren et al.: Danmarks historie 1880-1960, Hovedlinier og kilder. 1. udgave, 3. oplag. Gyl-

dendal, 1984.

- Pontoppidan, Henrik: Henrik Pontoppidan: forfatterskabets baggrund og udvikling belyst gennem

ni fortællinger. Gyldendal, 1977.

Hjemmesider

- http://www.henrikpontoppidan.dk/ (besøgt 12.5.2013)

Udsendelser

- Thomsen, Liv: 1800-tallet på vrangen. DR2. Følg link:

http://www.dr.dk/search/forside.htm?q=1800-

tallet+p%C3%A5+vrangen&output=xml_no_dtd&oe=UTF-8&ie=UTF-

8&getfields=*&filter=p&client=default_frontend (besøgt 12.5.2013)