2

3

Din guide til bøgernes bog af Svend Løbner Madsen Forlag: Kristus til alle, Postboks 146, 6600 Vejen ISBN Nr. 87-90167-10-4

4

Indhold

Indledning: Din guide til bøgernes bog 1. Hvad handler Bibelen om? 2. Hvad kan jeg bruge Bibelen til? 3. Kan man regne med Bibelen? 4. Hvordan får man overblik? 5. Hvordan tolkes Bibelen? 6. Hvem har skrevet Bibelen - og hvornår? 7. Hvordan får jeg styr på min Bibel-læsning?

5

Indledning: Din guide til bøgernes bog

Du skal nu ud på en spændende rejse i bøgernes bog, en rejse som millioner af mennesker har foretaget med stort udbytte! I Bibelen har du 66 bøger, så harmoniske og samstemmende, at de fremstår som een bog. Her møder du 40 forskellige forfattere, inspirerede af en og samme ånd. Hvad skal der til for at en bog er spændende? Tænk på de bøger, du har læst indtil nu! Hvad gjorde dem interessante? Hvis du ligner mig en lille smule, skal der være en spændende handling; historien skal være god. Og så skal den helst være autentisk. Det er tidsspilde, at læse noget som alligevel aldrig er sket. Sproget er også vigtigt - det er det, der giver stof til fantasien. Alle disse ting finder du i Bibelen. Den er spændende, autentisk og varieret i sprog og stil. Her finder du biografi, poesi, filosofi og, - ikke mindst, spiritualitet - alt hvad hjertet kan begære! Hvordan kommer man igang med at læse? Normalt danner man sig først et overblik. Får vi en avis i hånden, ser vi først overskrifterne igennem. Får vi fat i en bog, bliver vi fanget af forsiden, siden læser vi bagsiden og så indholdsfortegnelsen. Netop derfor er denne guide blevet til. Det svære og utilgængelige kræver at blive udforsket! Hvorfor ikke begynde nu? Det kan være svært at komme igang med Søren Kierkegaards samlede værker. Sikken viden vi går glip af! Men læser vi en lille smule hver dag, kommer vi igennem det - og fascineres! Det samme gælder Bibelen. Den er inddelt i kapitler og vers, så du selv kan bestemme hvor store portioner, du vil gå igang med. Glæd dig til at komme igang! Ideen med denne guide er, at give dig et overblik over Bibelens indhold, hjælp til at forstå den, og praktiske forslag til dens anvendelse. Det er ikke nødvendigt med en appetitvækker - det sørger Bibelen selv for, når du begynder at læse. Held og lykke! Svend Løbner Madsen

6

1. Hvad handler Bibelen om? Den guddommelige begyndelse Bibelen begynder med "I begyndelsen skabte Gud..." og giver os på den måde med det samme fast grund under fødderne. Hvis du vil checke om du har et fast holdepunkt i tilværelsen, skal du blot stille dig selv tre spørgsmål: 1. Hvor kommer jeg fra? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvor er jeg på vej hen? Så finder du ud af, at det første spørgsmål er det mest centrale. Dit udgangspunkt bestemmer retningen! I vore dage tror de fleste på "Det store brag" og udviklingslæren, altsammen opstået ved en tilfældighed. Det betyder, at formålet med livet er tilfældigt, og at det også er tilfældigt, hvor vi ender. Bibelen siger, at Gud skabte dig. Så kan du selv regne ud, hvad den sandhed betyder for nuet og fremtiden! *1) Det gennemgående problem Det forkerte, det onde og al den lidelse som kom i kølvandet skyldes, ifølge Bibelens første blade, at Adam og Eva gjorde oprør mod Guds autoritet. De ville selv, uafhængigt af Gud, have kundskab om godt og ondt og kontrol over deres liv. Udfra denne beslutning, blev synd og ondskab inviteret ind i verden. Bibelen beskriver konflikten mellem Gud og mennesker på en meget ærlig facon. Den viser også hvordan denne konflikt hurtigt spredte sig til fjendskab mellem mennesker. Menneskets behov for at blive forsonet med Gud og hinanden er dermed et meget centralt tema i Bibelen. *2) Den lovede løsning Den første del af Bibelen, Det Gamle Testamente, handler stort set om, at der er en løsning på ondskabens problem. Profeterne forudsagde, at der en dag ville komme en befrier, som ville sone menneskehedens synd og føre folket tilbage til Gud. Gennem de 10 bud blev folk klar over deres behov for tilgivelse, og gennem ofring af dyr blev de klar over, at en anden måtte bære straffen for deres synd. *3)

7

Den fuldbyrdede plan Den anden del af Bibelen, Det Nye Testamente, handler stort set om Jesus Kristus, hvordan hans komme til jorden opfylder alle løfter fra Det Gamle Testamente. I Jesus kom Gud selv ned til os og skabte en mulighed for tilgivelse og retfærdighed. Det gjorde han gennem Jesu død og opstandelse. Korset blev det sidste og fuldendte offer for synd. Opstandelsen gjorde op med djævelens magt og dødens herredømme.*4) Den åndelige familie Det Nye Testamente fortsætter med at fortælle om Jesu disciple, hvordan de efter Hans himmelfart, dannede et fællesskab - det vi kalder menigheden eller kirken. Overalt hvor Jesus bliver Herre i menneskers liv er grundlaget tilstede for en menighed. Menigheden er optaget af at tilbede Jesus, drage omsorg for hinanden og forkynde og praktisere Bibelens budskab overfor alle.*5) Den endelige sejr Bibelen slutter med et kig ind i fremtiden, hvor Gud triumferer over alt det onde, og hvor Han opretter sit rige med sand kærlighed og fuldkommen retfærdighed. Hele skabelsen er med i denne proces, helt fra materie til menneske. Gud omskaber hele naturen og dømmer hele menneskeheden retfærdigt. Indledningen til hele dette scenario er Jesu genkomst, hvor han kommer for at hente dem, som tror på ham, og fuldbyrde den endelige sejr over djævelen. *6) Dokumentation: *1) 1. Mosebog kap. 1 og 2. *2) 1. Mosebog kap. 3 *3) Jesajas' bog kap. 53 *4) Johannes-evangeliet kap. 3, vers 16 *5) Apostlenes Gerninger kap. 2, vers 41-47 *6) Første Thessalonikerbrev kap. 4, vers 13-18.

8

2. Hvad kan jeg bruge Bibelen til? Bibelen er som et kort til livets rejse. Du har sikkert erfaret, hvor nemt det er at fare vild uden et kort. Man tror, at man ved hvor man er, og så opdager man pludselig, at man enten er gået i ring eller landet det helt forkerte sted. Bibelen er dybest set inspireret af Gud og givet os som en vejledning på livets vej. Bibelen er kortet og din samvittighed er kompasset. Brug de to ting sammen og du vil finde frem til målet. Kundskab og visdom Der er to slags viden, som Bibelen kan give dig, en til dit sind og en til din ånd. Det er faktisk ligesom en PC'er, hvor der er to slags hukommelse, en er til at lagre dine informationer og en er til at bearbejde dem. Den første er et billede på kundskaben, en anden på visdommen. Kundskaben spørger: Hvad? Visdommen spørger: Hvordan? Bibelen giver kundskab Bibelen er fyldt med kundskab om livet. Ærligt og redeligt får du besked om kærlighed, sex, penge, arbejde, ledelse osv. Denne kundskab er ikke hentet ud af den blå luft, men givet af Gud gennem menneskers erfaringer til gavn for de efterfølgende generationer. Bibelen giver visdom Bibelen siger også rent ud hvordan livet skal leves, og hvad der sker, hvis ikke vi følger Guds leveregler. Mon ikke han som har skabt os også ved, hvordan vi fungerer? Vi har allermest brug for at leve i forbindelse med Gud. Vi må tilbage dertil hvor Adam og Eva slap. Lever vi med Gud, vil han også vejlede os gennem livet. Og her er Bibelen en stor hjælp. Bibelen tilgodeser dine behov På næste side finder du en oversigt, som gør, at du hurtigt kommer igang med at bruge Bibelen. Her finder du den kundskab og visdom, som du har brug for i forskellige situationer (Du finder en indholdsfortegnelse med sidehenvisninger i begyndelsen af Bibelen):

9

Bibelen i forskellige situationer: Når du står overfor en krise: Læs Mattæus-evangeliet kap. 6, vers 25-34. Når du er urolig: Læs Paulus' brev til Filipperne kap. 4, vers 4-7. Når du er fortvivlet: Læs Paulus' brev til Romerne kap. 8, vers 31-33. Når du er modløs: Læs Paulus' andet brev til Korintherne kap. 4, vers 16-18. Når du er fristet: Læs Paulus' første brev til Korintherne kap. 10, vers 12-13. Når du har et tilbagefald: Læs Johannes' første brev kap. 1: vers 5-9. Når du er bedrøvet: Læs Paulus' andet brev til Korintherne kap. 1, v. 3-7. Når du er bitter: Læs Paulus' første brev til Korintherne kap. 13. Når du tvivler: Læs Johannes-evangeliet kap. 20, vers 24-29. Når vennerne svigter: Læs Lukas-evangeliet kap. 17, vers 3-4. Når du er udmattet: Læs Mattæus-evangeliet kap. 11, vers 28-30. Når du er ensom: Læs Brevet til Hebræerne kap. 13, sidste del af vers 5 og vers 6. Når du er i vanskeligheder Læs Peters første brev kap. 4, vers 12-14.

10

Når du er syg eller har smerter: Læs Esajas' bog, kap. 53, vers 4-7. Når du står overfor døden: Læs Paulus' andet brev til Korintherne kap. 4, vers 14 t.o.m. kap. 5, vers 10.

Bibelen som rettesnor: Når du skal opnå forbindelse med Gud: Læs Johannes-evangeliet kap. 14, vers 6 og 12-14. Når du skal bede: Læs Lukas-evangeliet kap. 11, vers 1-13. Når du skal omgås dine medmennesker: Læs Mattæus-evangeliet kap. 7, vers 12. Når du skal finde en partner: Læs Ordsprogenes bog kap. 5. Når du skal ud at rejse: Læs Salmernes bog, salme 121. Når du har brug for penge: Læs Salmernes bog, salme 37, vers 3-26. Når du står i en ansvarsfuld stilling: Læs Josvabogen kap. 1. Når du har brug for et godt råd: Læs Paulus' brev til Romerne kap. 12, vers 9-21.

Bibelens skatkammer: Skabelses-beretningen: 1. Mosebog kap. 1 og 2. De 10 bud: 2. Mosebog kap. 20.

11

Hyrdesalmen: Salmernes bog, salme 23. Jule-evangeliet: Lukas-evangeliet kap. 2, vers 1-20. Bjergprædikenen: Mattæus-evangeliet kap. 5-7. Fader vor: Mattæus-evangeliet kap. 6, vers 9-13. Den gyldne regel: Mattæus-evangeliet kap. 7, vers 12. Den barmhjertige samaritaner: Lukas-evangeliet kap. 10, vers 25-37. Den fortabte søn: Lukas-evangeliet kap. 15, vers 11-32. Det store bud: Mattæus-evangeliet kap. 22, vers 37-40. Jesu lidelseshistorie forudsagt: Esajas' bog kap. 53. Jesu lidelseshistorie fuldbyrdet: Mattæus-evangeliet kap. 26-28. Kærlighedens højsang: Paulus' første brev til Korintherne kap. 13.

12

3. Kan man regne med Bibelen? Der er mange beviser på, at Bibelen er troværdig - både videnskabelige og erfaringsmæssige beviser. Pålideligt kildemateriale De historiebøger, vi bruger i skolerne, henter deres informationer fra antikke kilder. Dem stilles der sjældent spørgsmålstegn ved. Prøv at sammenligne disse med Bibelens Nye Testamente: Homers Ilidiaden blev skrevet år 900 f.Kr. Den tidligste kopi er dateret tilbage til år 400 f.Kr. (500 år efter). Der er 643 kopier. Julius Cæsars skrifter blev skrevet mellem år 100 og 44 f. Kr. Den tidligste kopi er år 900 e.Kr. (ca. 1000 år efter). Der er 10 kopier Plato skrev sine skrifter mellem 427 - 347 f. Kr. Den tidligste kopi er ligeledes fra år 900 e. Kr. (over 1300 år efter). Der er kun 7 kopier Det Nye Testamente fra Bibelen blev skrevet mellem år 40 - 100 e. Kr. Den tidligste kopi er fra år 125 e.Kr. (mellem 25 og 85 år efter). Der er ca. 30.000 kopier *1) Arkæologiske fund De bibelske tekster samstemmer med virkeligheden. Indtil nu er der ikke fundet noget, der rent historisk har modsagt Bibelen. Tværtimod: Arkeologiske fund har bekræftet, at Bibelen er sand, og at begivenhederne har fundet sted i det angivne tidsrum. Jeg har selv med mine egne øjne set resterne af Jerikos mure, resterne af templet i Jerusalem, apostlen Peters hus, hvor også Jesus boede i en periode, Getsemane have osv. Da man fandt dødehavsrullerne i 1947, hvor det meste var håndskrifter af jødernes bibel (Det Gamle Testamente) fra begyndelsen af vor tidsregning, viste det sig, at de var enslydende med de skrifter, hvorfra Bibelen er oversat op igennem kirkehistorien. Der er altså ikke blevet lavet om på Bibelen undervejs. *2) Profetierne opfyldt Andre beviser er de profetier, som er blevet opfyldt. Profeterne i Det gamle Testamente forudsagde Jesu komme mange hundrede år

13

før det skete, f.eks: Mikas bog kap. 5, vers 1, Esajas' bog kap. 9, vers 6-7 (Om Jesu fødsel - ca. 400 år før), Esajas' bog, kap. 53, vers 4-7, Salmernes bog, salme 22, vers 1,7-8, 15-19 (Om Jesu død - salmen blev skrevet ca. 1000 år før dette skete). Forurening og ødelæggelse af miljøet er forudsagt i Bibelen. Krige forårsaget af diktatorer er også forudsagt. Det faktum, at Israel er blevet en nation igen, og at jøder netop i disse år vender tilbage til deres land fra alle fire verdenshjørner, er der også profeteret om for flere tusind år siden... *3) Løfterne holdt Andre beviser er, at de løfter Gud har givet i Bibelen, virker i praksis, når vi vel at mærke adlyder betingelserne. Millioner af kriste kan i dag vidne om, at Gud har grebet ind i deres liv. Syge er blevet helbredt, sårede og ødelagte sind er blevet genoprettet, ægteskaber er blevet genforenet o.m.a. Bibelen bekræfter sig selv Jesus anerkendte Det gamle Testamente som Guds Ord, og henviste jævnligt til det. Han sagde, at han ikke var kommet for at lave om på skrifterne, men opfylde dem. *4) Bibelen selv påstår, at den er Guds ord. Desuden fremstår Bibelen med en utrolig enhed. Når man tænker på, at den består af 66 bøger, skrevet af 40 forskellige forfattere over en periode af 1600 år, så er det fantastisk! Nu kan du selv bekræfte det Jesus siger et sted: "Hvis nogen vil gøre hans (Guds) vilje, skal han erfare om læren er fra Gud...", dvs. : han udfordrer os til at sætte ham på prøve. Prøv bare at gøre det som Jesus siger i Bibelen og se, om ikke det virker. Hav tillid til ham, bed til Gud, få styr på dit liv, gør godt mod andre osv. Når man handler, gør man sig sine erfaringer. *6) Dokumentation: *1) Josh McDowell: Evidence that demands a Verdict. *2) Læs mere i "Bibelen som helligskrift" udgivet på Danmarks Radios forlag. *3) Læs f.eks. Johannes' Åbenbaring kap. 8, vers 7-11, Mattæus-evangeliet kap. 24, vers 3-8, Ezekiels bog kap. 36, vers. 24-36, kap. 37, vers 1-14, kap. 39, vers 25-29. *4) Læs f.eks. Mattæus-evangeliet kap. 5, vers 17-19 og Lukas-evangeliet kap.16, vers 7. *5) Læs f.eks. Salmernes bog, salme 12, vers 7, Paulus' andet brev til Timoteus kap. 3, vers 16, Peters andet brev kap. 1, vers 21.

14

*6) Johannes-evangeliet kap. 7, vers 16-17.

15

4. Hvordan får jeg overblik? To biblioteker Der er mange tætskrevne sider at holde styr på - hele 1189 kapitler. Men der er system i det. Som nævnt består Bibelen af 66 bøger. Disse bøger er fordelt i to biblioteker: Det Gamle Testamente (39 bøger) Det Nye Testamente (27 bøger) Testamente betyder her "pagt" eller "aftale". Den nye aftale blev indgået, da Jesus kom til jorden, og derfor begynder Det Nye Testamente med beretningen om Jesu liv. Tre sektioner I hver af bibliotekerne er der tre sektioner, først historie, så poesi eller undervisning og så profeti. Det er meget få mennesker, der har disciplin til at læse Bibelen igennem fra den ene ende til den anden. Og man får faktisk heller ikke det store overblik på den måde. Det er bedre at beslutte sig for f.eks. at læse de historiske bøger igennem. Vil man studere mere, kan man slå de henvisninger op, der står i slutningen af hvert kapitel, især dem, der henviser til de profetiske bøger. På den måde får man sat profeterne ind i et historisk forløb (Se iøvrigt skema side 42). Og så kan man bruge poesibøgerne til godnat-læsning, læse et brev ad gangen når man f.eks. er ude at rejse med tog eller sidder i et venteværelse. Nogen vælger at "spise tre retter mad", dvs. at læse et kapitel fra de historiske bøger, et fra de poetiske og et fra de profetiske bøger. Der er mange måder at læse Bibelen på. Men her får du oversigten:

16

Det Gamle Testamente Det Nye Testamente

De historiske bøger (1. Mosebog til Esters bog)

De historiske bøger (Mattæus-evangeliet til Apostlenes Gerninger)

De poetiske bøger (Jobs bog til Højsangen)

De læremæssige breve (Romerbrevet til Judas' brev)

De profetiske bøger (Esajas' bog til Malakias' bog)

Den profetiske bog (Johannes' Åbenbaring)

På de næste sider uddybes indholdet af de 6 sektioner:

17

Det Gamle Testamente: De historiske bøger viser hvordan Gud er involveret i menneskets historie. Han skabte verden, han ønsker fællesskab med mennesket, han udvælger sig et folk, han kan kommunikere igennem, og han giver dette folk nogle retningslinier at leve efter. De poetiske bøger består af ordsprog, remser, digte, sange og lignelser. Disse bøger er som et spejl, der reflekterer menneskets reaktioner overfor Gud og livets tilskikkelser. Vi læser om fortvivlelse, kærlighed, glæde, bitter vrede og sejrende tro - enhver følelse har sin berettigelse, når Gud er indblandet. De profetiske bøger blev til gennem profeter som Gud havde udvalgt til at tale til Israels folk. De forklarede fortiden, idet de mindede folket om Guds love og løfter, de udfordrede nutiden, idet de gik op imod det onde, og de forudsagde fremtiden. De fremtidige profetier kan inddeles i nationale, globale og messianske profetier (om Jesus). Det Gamle Testamente udgør fundamentet for kristendommen i Det Nye Testamente. Det Nye Testamente: De historiske bøger er baseret på øjenvidneberetninger af de, som hørte og så Jesus og de første apostle. De fire evangelier beskriver Jesus som den Messias som var forudsagt i Det Gamle Testamente. Apostlenes Gerninger omhandler de første kristne og kirkens begyndelse. De læremæssige bøger er breve til enkeltpersoner, menigheder eller grupper af menigheder og giver et realistisk billede af det kristnes liv og de problemer, de stod overfor. Disse breve afslører ofte de fejltagelser, de kristne gjorde, samt den undervisning, vejledning og irettesættelse, apostlene gav dem. Brevene er relevante i dag, da vi står overfor de samme udfordringer. Den profetiske bog er den sidste bog i Bibelen og består af en række syner som apostlen Johannes så, medens han var i fangenskab på øen Patmos. Synerne omhandler bl.a. verdenssituationen i dag og har inspireret kristne gennem alle tider med budskabet om Gud, der har kontrol over historien og som til sidst vil overvinde alle onde kræfter. Bogen er skrevet i billedsprog og skal derfor tolkes med omhu.

18

5. Hvordan tolkes Bibelen? Bibelen er generelt nem at gå til, fordi der tales så direkte og fordi mennesker og situationer beskrives så ærligt. Derfor kan du roligt gøre som Luther anbefalede: Læs det som det står! Tro det som det står! Så får du det som det står! Alligevel kan der være vanskelige passager som kræver, at nogle generelle fortolkningsprincipper nøje overholdes. Disse vanskeligheder, eller "kløfter" skyldes som regel Sproget Kulturen Historien Geografien For at forstå Bibelen rigtigt på disse punkter, må den sættes ind i sin rette sammenhæng. Hertil kan skaffes udmærkede opslagsværker. (Se forslag i kap. 7, samt listen over kildematerialet bag i bogen.) F.eks. befaler Paulus i sine breve, at slaverne skal adlyde deres herrer. Slaveri var alment accepteret dengang og Paulus mål var, at også deres herrer skulle blive kristne. Et andet eksempel er, når Jesus vasker disciplenes fødder. Det virker mærkeligt på os i dag, men den gang gik man rundt i sandaler på de støvede veje, og når man skulle spise, lå man på puder på gulvet. Ikke mærkeligt at fødderne skulle vaskes... Principper Her følger nogle gode retningslinier: 1. Læs nøjagtig hvad der står! Den danske bibel er kun en oversættelse. Hvis noget er uklart, er det godt at sammenligne med andre oversættelser (se liste over danske oversættelser bag i bogen) og evt. gå tilbage til grundteksten. Det gamle Testamente blev skrevet på hebraisk og aramæisk og Det nye Testamente på græsk. Der findes ordbøger...

19

2. Læs Bibelen i sammenhæng. Bibelen består af mange sætninger. Disse sætninger er i sammenhæng med stykker (ligesom når vi skriver breve, artikler eller bøger). Stykket er i sammenhæng med bogen. Bogen er i sammenhæng med Testamentet og Testamentet er i sammenhæng med hele Bibelen. Bibelen forklarer sig selv. Læs derfor sætningen i sammenhæng. 3. Find ud af, hvor du støder på emnet første gang i Bibelen. Det kaster som regel lys over det. Det kan selvfølgelig være svært i begyndelsen, men henvisningerne efter hvert vers eller kapitel kan være til hjælp. 4. Find andre skriftsteder, som behandler det samme emne. Igen er henvisningerne en hjælp. 5. Tænk på hvilken pagt, det er skrevet under. Det Gamle og Det Nye Testamente repræsenterer hver sin pagt, dvs. aftale eller overenskomst som Gud har med sit folk. I Det Gamle Testamente er der mange del-pagter, som også afgør betydningen. 6. Tænk på, om det du læser, er et billede på noget. Billeder kan ikke tolkes bogstaveligt, men fremhæver en pointe. Det gælder symboler, tal, allegorier, metaforer og lignelser. Byg aldrig en læresætning på et billede. Det må være et direkte bud, gentaget mindst to eller tre gange, for at man kan formulere en lære om det. 7. Hvis det er profetier, du studerer, foreligger jo også den mulighed, at det ikke er gået i opfyldelse endnu... Og forøvrigt: Det er ikke sikkert, det er meningen, at vi skal forstå alt. Jeg har selv nogle ting, jeg skal spørge Gud om, når jeg møder Ham... Mere og mere lys "Retfærdiges sti er som lysskæret, der bliver lysere, til dagen er på sit højeste..." skrev kong Salomon *). Det gælder også Bibelen. Gud åbenbarer sig mere og mere efterhånden. Det betyder, at indholdet bliver forklaret mere detaljeret, jo længere man kommer frem i Bibelen. Men det betyder samtidig, at intet af det, som kommer til senere, modsiger det, som blev skrevet i begyndelsen. Især i Det Nye Testamente kom der megen ny åben-baring. Men ofte finder vi sætninger, som "for at det skulle gå i opfyldelse" eller "som der står skrevet". Det viser, at det blev skrevet som en fortsættelse af Det Gamle Testamente. Alt dette betyder også noget for fremtiden. Vi kan ikke forstå alting på en gang, men vi får mere og mere "lys over det" efterhånden som vi studerer

20

oprigtigt. Og vi vil en dag blive helt afklaret, når vi møder Gud i himlen. *) Ordsprogenes bog kap. 4, vers 18.

21

6. Hvem har skrevet Bibelen - og hvornår? Vi har allerede set, at Bibelens forfattere kalder Bibelen "Guds Ord". Jesus anerkendte også Bibelen som inspireret af Gud. Men hvem var de mennesker, der rent faktisk nedskrev ordene? Her følger en kort gennemgang af hver bogs hovedindhold, begivenhedernes tidsramme, bogens forfatter og tidspunktet hvor den blev skrevet. Tidsangivelserne er cirka-tidspunkter, da der er små variationer i opslagsbøgerne (se kildemateriale bag i bogen) Det Gamle Testamente

De historiske bøger Første Mosebog: INDHOLD: Skabelsen, menneskets fald, syndfloden, folkeslagenes oprindelse og Guds aftaler med Israels forfædre. TIDSRAMME: År 4000+ - år 1804 f.Kr. FORFATTER: Moses, ifølge Daniels bog kap. 9, vers 13 og Johannes-evangeliet kap. 7, vers 19. DATERING: År. 1446 - 1406 f. Kr. Moses havde utvivlsomt tilgang til både skriftlige og mundtlige overleveringer. Anden Mosebog: INDHOLD: Udfrielse af Israels folk fra Ægypten, dannelsen af en nation under Guds love. Tabernaklets opbygning og præsternes opgave. TIDSRAMME: Mellem år 1600 - 1440 f. Kr. FORFATTER: Moses DATERING: se Første Mosebog Tredje Mosebog: INDHOLD: Offertjenesten i tabernaklet, forskellige moralske, sundhedsmæssige

22

og hygiejniske love. TIDSRAMME: Omkring år 1440 f.Kr. Bogen beskriver ikke et historieforløb. FORFATTER: Moses DATERING: se Første Mosebog Fjerde Mosebog: INDHOLD: Nationen Israels erfaringer under ørkenvandringen. TIDSRAMME: År 1444 - 1405 f. Kr. FORFATTER: Moses DATERING: År 1405 f. Kr. Femte Mosebog: INDHOLD: Moses' afskedstale, gentagelse af lovene og påmindelser til folket. TIDSRAMME: År 1440 - 1405 f.Kr. FORFATTER: Moses, dog med tilføjelse af hans død. DATERING: se Fjerde Mosebog Josvabogen INDHOLD: Israels erobring af Kanaans land under Josvas ledelse. TIDSRAMME: År. 1405 - 1390 f.Kr. FORFATTER: Josva, ifølge Josvabogen kap. 24, vers 26, dog med tilføjelse af hans død. DATERING: Omkring år 1390 f. Kr. Dommerbogen INDHOLD: Andre folkeslag besætter Israel, men Gud oprejser befriere på folkets bøn. TIDSRAMME: År. 1380 - 1045 f. Kr. FORFATTER: Anonym, men mange mener at bogen blev skrevet af profeten Samuel eller en af hans elever. DATERING: Omkring år 1004 f. Kr. Ruths bog

23

INDHOLD: Historien om moabitten Ruth, der forlader sit hjemland for at tilslutte sig Israels Gud og folk. TIDSRAMME: Sidste del af Dommer-tiden, ca. år 1100 f. Kr. FORFATTER: Anonym DATERING: Formodentlig på Kong Davids tid, ca. år 1000 f. Kr. Første Samuelsbog INDHOLD: Overgang fra Dommer-tid til konge-dømme. TIDSRAMME: År 1104 - 1010 f. Kr. FORFATTER: Anonym, men jødisk tradition hævder at Samuel skrev Samuelsbøgerne med tilføjelser af profeterne Gad og Nathan. DATERING: Bøgerne blev samlet omkring år 900 f.Kr. og udgjorde en bog. Anden Samuelsbog INDHOLD: Højdepunkterne i kong Davids regeringstid. TIDSRAMME: År. 1011 - 971 f. Kr. FORFATTER: Se Første Samuelsbog. DATERING: Se Første Samuelsbog Første Kongebog INDHOLD: Kong Salomons visdom, rigdom og fald samt Rigets deling. TIDSRAMME: År 971 - 851 f. Kr. FORFATTER: Ukendt, men ifølge jødisk tradition profeten Jeremias. DATERING: Formodentlig før jødernes hjemkomst fra Babylon, år 539 f.Kr. Anden Kongebog INDHOLD: Gennemgang af det delte riges (Israel og Juda) historie. TIDSRAMME: År. 853 - 560 f. Kr. FORFATTER: Se Første kongebog. DATERING: Se Første Kongebog, da de oprindelig var en bog. Første og Anden Krønikebog

24

INDHOLD: Samme indhold som beskrevet fra Anden Samuelsbog t.o.m. Anden Kongebog. TIDSRAMME: 1011 - 560 f. Kr. FORFATTER: Det nævnes ikke i teksten, men de fleste tror, det er præsten Ezra - se Ezras bog. DATERING: Det 5. århundrede f. Kr. Ezras bog INDHOLD: Fortsættelse af Krønikebøgerne og beskrivelse af jødernes hjemkomst fra eksilet i Babylon. Templets genopbyggelse og gudsdyrkelsens genoprettelse. TIDSRAMME: År 538 - 458 f. Kr. FORFATTER: Præsten Ezra selv, da noget af bogen er skrevet i "jeg"-form. DATERING: Mellem år 457 og 444 f. Kr. Nehemias' bog INDHOLD: Jøderne kom tilbage fra eksilet i tre omgange og Nehemias ledte den tredie hjemkomst og stod for genopbyggelsen af Jerusalems mure. TIDSRAMME: År 444 - 425 f. Kr. FORFATTER: Nehemias bog var oprindelig sat sammen med Ezras bog, hvorfor man formoder, at Ezra er forfatteren. DATERING: Omkring år 420 f. Kr. Esters bog INDHOLD: Gud beskytter jøderne mod et morderisk komplot under eksilet. TIDSRAMME: År 483 - 473 f. Kr. Bogen passer ind imellem Ezras bogs 6. og 7. kapitel. FORFATTER: Anonym, men sandsynligvis en jøde som levede i Persien *) DATERING: Mellem år 465 og 424 f. Kr. *) Det Babyloniske verdensrige blev overtaget af det Persiske midt i jødernes eksil, hvorfor perserne omtales. De poetiske bøger

25

Jobs bog INDHOLD: Historien om Job som mister sin familie og rigdom og tumler med sprøgsmålet: "Hvorfor?" En bog om lidelse og dens åndelige betydning. TIDSRAMME: Mellem år 2000 og 1800 f. Kr. FORFATTER: Anonym, men åbenlyst en filosof som var veluddannet og fortrolig med visdomslitteratur. DATERING: Se Tidsramme. Salmernes bog INDHOLD: Salmer som åbenbarer hele spektret af menneskelige erfaringer og følelser, samt klage og lovprisning til Gud TIDSRAMME: Se datering. FORFATTER: 75 salmer er skrevet af kong David, 12 af præsten Asaf, 10 af Koras sønner, 50 er anonyme og resten tilskrives Salomon, Moses, Ezra og hans elever. DATERING: Fra omkring år 1450 (Moses - salme 90) til mellem år 450 og 425 f. Kr. (på Ezras og Nehemias' tid - salme 137) Ordsprogenes bog INDHOLD: Belæringer og ordsprog om hverdagens forskellige situationer og problemer. TIDSRAMME: Før år 931 f. Kr (Kong Salomons død og rigets deling omtalt i Første Kongebog 9 & 10). FORFATTER: Kong Salomon, kapitel 30 og 31 dog Agur og Kong Lemuel. DATERING: Samlet af kong Ezekias omkring år 600 f.Kr. Prædikerens bog INDHOLD: Filosofi over livets tomhed og uretfærdighed. Stræben efter livets mening og nydelse. TIDSRAMME: Se Ordsprogenes bog FORFATTER: Kong Salomon. DATERING: I kongens alderdom, før år 931 f. Kr.

26

Højsangen INDHOLD: Kærlighedsdigte i orientalsk billedsprog skrevet af henholdsvis manden og kvinden. TIDSRAMME: Mellem år. 970 og 931 (Salomons regeringstid) FORFATTER: Kong Salomon DATERING: Se Tidsramme. Esajas' bog INDHOLD: Guds retfærdighed og frelse, den kommende Messias. TIDSRAMME: År 740 - 680 f. Kr. FORFATTER: Profeten Esajas DATERING: Se Tidsramme. Jeremias' bog INDHOLD: Jeremias' domsprofetier mod Juda (en del af det delte Israel), hans lidelser og medlidenhed med folket. TIDSRAMME: År. 627 - 580 f. Kr. FORFATTER: Profeten Jeremias, fortalt til skriveren Baruk. DATERING: De første 20 kapitler år 605 f. Kr. (Jojakims 4. regeringsår), resten før år 580 f. Kr. Klagesangene INDHOLD: Beskrivelse af Jerusalems fald efter invasionen af Babylons horder, smerten ved synet af de dræbte og håbet om Guds nåde. TIDSRAMME: År 586 f. Kr. FORFATTER: Profeten Jeremias DATERING: Se Tidsramme. Ezekiels bog INDHOLD: Løfter til det fordrevne folk om dets samling og genoprettelse som nation. TIDSRAMME: År 593 - 570 f. Kr. under eksilet i Babylon. FORFATTER: Profeten Ezekiel

27

DATERING: Se Tidsramme. Daniels bog INDHOLD: Daniels liv i eksil i Babylon, hans forfremmelse til kongelig rådgiver, hans syner og prfetier TIDSRAMME: År 605 - 536 f. Kr. FORFATTER: Profeten Daniel DATERING: Omkring år 536 f. Kr. Hoseas' bog INDHOLD: Israels utroskab mod Gud i modsætning til Guds trofasthed og udholdende kærlighed. TIDSRAMME: Mellem år 755 og 710 f. Kr. FORFATTER: Profeten Hoseas DATERING: Se Tidsramme. Joels bog INDHOLD: Guds dommedag, som afløses af at Gud udgyder sin Ånd over folket og frelser det. TIDSRAMME: Omkring år 835 f. Kr. FORFATTER: Profeten Joel DATERING: Se Tidsramme. Amos' bog INDHOLD: Profeten fordømmer at folket lever i luksus og magelighed medens de fattige undetrykkes. TIDSRAMME: År. 760 - 753 f. Kr. FORFATTER: Profeten Amos DATERING: Se Tidsramme Obadias' bog INDHOLD: Edoms ødelæggelse på grund af dets oprør mod Israels Gud. Edom

28

var efterkommere af Jakobs tvillingebror Esau. TIDSRAMME: Omkring år 586 f. Kr. FORFATTER: Profeten Obadias DATERING: Se Tidsramme Jonas' bog INDHOLD: Guds omsorg for hedningerne, her overfor byen Nineve i Assyrien. TIDSRAMME: År 793 - 753 f. Kr. FORFATTER: Profeten Jonas DATERING: Se Tidsramme. Mikas bog INDHOLD: Fordømmelse af de rige og lederne som undertrykker de fattige TIDSRAMME: År 735 - 710 f. Kr. FORFATTER: Profeten Mika DATERING: Se Tidsramme. Nahums bog INDHOLD: Profeti om byen Ninevens ødelæggelse som igen havde vendt sig til afgudsdyrkelse. TIDSRAMME: Profetien gik i opfyldelse år 612 f. Kr. FORFATTER: Profeten Nahum DATERING: Mellem år 663 og 654 f. Kr. Habakkuks bog INDHOLD: Profeti om Babylonernes indtog samt bøn og tro på Guds frelse. TIDSRAMME: År 609 - 605 f. Kr. FORFATTER: Profeten Habakkuk DATERING: Se Tidsramme Sefanias' bog INDHOLD: Syndens ondskab vil blive udslettet når Herrens dag kommer.

29

(Herrens dag = dommedag.) TIDSRAMME: Mellem år 640 og 612 f. Kr. FORFATTER: Profeten Sefanias DATERING: Se Tidsramme Haggajs bog INDHOLD: Opfordring til at genoptage opbygningen af Guds tempel og forsikringer om Guds velsignelse. TIDSRAMME: År 520 - 518. FORFATTER: Profeten Haggaj DATERING: Omkring 534 f. Kr. Zakarias' bog INDHOLD: Opfordring til at fuldende templets genopbyggelse i forventning om Messias' komme. TIDSRAMME: Se Haggajs bog FORFATTER: Profeten Zakarias DATERING: Se Haggajs bog. Malakias' bog INDHOLD: Domsbudskab over de korrupte præster og folkets falske tryghed. TIDSRAMME: Mellem år. 432 og 425 f. Kr. FORFATTER: Profeten Malakias DATERING: Se Tidsramme.

30

*) De historiske og profetiske bøger, der passer sammen:

De historiske bøger De profetiske bøger

Anden Kongebog kap. 12 Anden Krønikebog kap. 24 Anden Kongebog kap. 13 Anden Kongebog kap. 14 Anden Kongebog kap. 15 Anden Krønikebog kap. 29 Anden Kongebog kap.17-18 Anden Kongebog kap. 22 Anden Krønikebog kap. 34 Anden Kongebog kap. 23 Anden Krønikebog kap. 36 Anden Kongebog kap. 24 Anden Krønikebog kap 36 Ezras bog Nehemias' bog

Zakarias' bog Jonas' bog Hoseas' bog Amos' bog Joels bog Esajas' bog Mikas bog Jeremias' bog Sefanas' bog Ezekiels bog Nahums bog Habakkuks bog Obadias' bog Haggajs bog Malakias' bog

31

Det Nye Testamente De historiske bøger Det Nye Testamente begynder med fire evangelier som alle omhandler Jesu liv, død og opstandelse. De tre første er meget ens, medens det sidste, Johannes-evangeliet fokuserer meget på Jesu taler. At der er fire evangelier viser Jesu betydning som Bibelens hovedperson. Det viser også, at Gud ønsker Jesu liv belyst fra flere vinkler og bruger fire forskellige personligheder til at fortælle om det. Resulatet bliver det samme som ved at bruge flere vidner i en retssag eller flere kameraer i en TV-optagelse: Sagen belyses bedre og oplevelsen bliver større! Mattæus-evangeliet INDHOLD: Der bygges bro mellem Det Gamle og Nye Testamente ved at påvise, at de messianske profetier blev opfyldt i Jesus. TIDSRAMME: År 4 - 37 e.Kr. (Der er en usikkerhed på 4 år m.h.t. Kristi fødsel) FORFATTER: Mattæus (Levi), en af Jesu disciple. DATERING: Mellem år 58 - 68 e.Kr. Markus-evangeliet INDHOLD: Der lægges vægt på Jesu gerninger som præsenteres hurtigt, direkte og detaljeret. TIDSRAMME: Se Mattæus-evangeliet. FORFATTER: Johannes Markus, en af Paulus' medarbejdere. DATERING: Mellem år. 55 og 68 e. Kr. Lukas-evangeliet INDHOLD: Der lægges vægt på Jesus som hele verdens frelser samt hans tjeneste blandt de fattige, de udstødte og kvinderne. TIDSRAMME: Se Mattæus-evangeliet FORFATTER: Lægen Lukas, også en af Paulus' ledsagere. DATERING: År 58 - 63 e. Kr.

32

Johannes-evangeliet INDHOLD: Der lægges vægt på Jesu taler, hvor hans eget og disciplenes forhold til Faderen er i fokus. TIDSRAMME: Se Mattæus-evangeliet. FORFATTER: Johannes - en af Jesu disciple. DATERING: År 66 - 98 e. Kr. Herefter følger Apostlenes Gerninger, som begynder med Jesu himmelfart og Helligåndens komme...

33

Apostlenes Gerninger INDHOLD: Historien om de første kristne som bragte evangeliet ud til den da kendte verden. Bag i de fleste Bibler findes kort over bl.a. Paulus' missionsrejser. TIDSRAMME: År 37 - 62 e. Kr. FORFATTER: Lukas - dem samme som skrev Lukas-evangeliet. DATERING: Mellem år 63 og 64 e.Kr. De læremæssige bøger: Paulus' brev til Romerne INDHOLD: En systematisk gennemgang af Guds frelsesplan, hvordan Gud retfærdiggør en synder. De kommende "Paulus' brev til..." refererer til de byer, hvor Paulus havde startet menigheder. TIDSRAMME: År 57 e.Kr. FORFATTER: Apostlen Paulus DATERING: Se Tidsramme. Da datering og tidsramme er den samme i brevene, nævnes kun dateringen fremover. Paulus' første brev til Korintherne INDHOLD: Behandling af de typiske problemer en menighed har i et hedensk samfund. FORFATTER: Paulus DATERING: Mellem år 56 og 57 e.Kr. Paulus' andet brev til Korintherne INDHOLD: Indblik i Paulus' eget liv, hans kald, karakter og bevæggrunde. FORFATTER: Paulus DATERING: Mellem år 56 og 57. e.Kr., formodentlig et halvt til et helt år efter Første Korintherbrev. Paulus' brev til Galaterne

34

INDHOLD: Et forsvar for læren om retfærdiggørelse ved tro på Gud. Brevet ligner Romerbrevet meget. FORFATTER: Paulus DATERING: Mellem år 53 og 56 e.Kr. Paulus' brev til Efeserne INDHOLD: De åndelige rigdomme i Kristus og hvordan kristne kan gøre brug af dem. FORFATTER: Paulus DATERING: Mellem år 60-63 e.Kr. Dette og de næste to breve kaldes "fangenskabsbrevene", idet de blev skrevet under Paulus første fangenskab i Rom. Paulus' brev til Filipperne INDHOLD: Glæde og opmuntring i de vanskeligheder, der møder menigheden. FORFATTER: Paulus DATERING: Mellem år 61 og 63 e.Kr. Paulus' brev til Kolossenserne INDHOLD: Kristi guddommelighed og den fuldkomne frelse, han tilvejebringer. FORFATTER: Paulus DATERING: Mellem år 60 - 61 e.Kr. Paulus' første brev til Thessalonikerne INDHOLD: Trøst og opmuntring til en forfulgt kirke - samt undervisning om at Jesus kommer igen. FORFATTER: Paulus DATERING: Mellem år 51 og 52 e.Kr. Brevet er et af de ældste bøger i Ny Testamente. Paulus' andet brev til Thessalonikerne

35

INDHOLD: Mere detaljeret undervisning om Jesu genkomst. FORFATTER: Paulus DATERING: År 52 e.Kr. Paulus' første brev til Timotheus INDHOLD: Et personligt brev med vejledning ang. menighedens lære, medarbejdere og medlemmer. FORFATTER: Paulus DATERING: År 63 e.Kr. Paulus' andet brev til Timotheus INDHOLD: Et personligt brev med opmuntring til udholdenhed i prøvelser. FORFATTER: Paulus DATERING: År 67. e.Kr. Dette er det sidste af Paulus' breve. Paulus' brev til Titus INDHOLD: Et personligt brev med anvisninger i at indsætte ledere og bringe orden i menighederne. FORFATTER: Paulus DATERING: År 63. e.Kr. Paulus' brev til Filemon INDHOLD: Et personligt brev med opfordring til tilgivelse og forsoning. FORFATTER: Paulus DATERING: Mellem år 60 og 61 e.Kr. Brevet til Hebræerne INDHOLD: Kristus er opfyldelsen af Det Gamle Testamentes forbilleder, love og ofringer. FORFATTER: Ukendt

36

DATERING: Mellem år 64 og 68 e.Kr. Jakobs brev INDHOLD: Troens konsekvens i ord og gerning FORFATTER: Jakob, Jesu bror, som senere var forstander for menigheden i Jerusalem, jfr. Apostlenes Gerninger kap. 15. DATERING: Mellem år 45 og 62 e.Kr. Peters første brev INDHOLD: Trøst og opmuntring til kristne som bliver forfulgt for deres tro. FORFATTER: Apostlen Peter DATERING: År 64 e.Kr. kort før kejser Neros kristen-forfølgelse. Peters andet brev INDHOLD: Opfordring til korrekt behandling af indre stridigheder og falsk lære. FORFATTER: Peter DATERING: Mellem år 64 og 66. Johannes' første, andet og tredie brev INDHOLD: Advarsel mod falsk lære og opmuntring til at leve i sandhed og kærlighed. FORFATTER: Apostlen Johannes, jfr. Johannes-evangeliet og Johannes' Åbenbaring. DATERING: Omkring år 90 e.Kr. Judas' brev INDHOLD: Ligefrem og følelsesladet advarsel mod falske lærere FORFATTER: Judas, Jesu bror DATERING: Mellem år 60 og 65 e.Kr.

37

Den profetiske bog Ligesom Det Gamle Testamente, slutter også Det Nye Testamente med profetier om både nuet og fremtiden. Johannes' Åbenbaring INDHOLD: Ligesom Første Mosebog beskriver altings begyndelse, beskriver Johannes' Åbenbaring altings afslutning, både frelsens fuldendelse og den endelige dom. Kapitel 2 og 3 er dog Jesu direkte tale til syv menigheder i Lille-asien. TIDSRAMME: År 96 - ? FORFATTER: Apostlen Johannes - se Johannes-evangeliet og Johannes-brevene. DATERING: Mellem år 95 og 96 e.Kr. Både Det Gamle og Det Nye Testamente er inddelt i kapitler og vers. Sådan var det ikke fra begyndelsen, men blev gjort for overskuelighedens skyld. Kapitelinddelingen udførtes år 1228 og versinddelingen år 1560.

38

7. Hvordan får jeg styr på min Bibel-læsning? Først skal du vide, at der er mange forskellige danske oversættelser af Bibelen. De kan enten købes i en almindelig eller antikvarisk boghandel. Fra almindelige boghandlere: 1. Bibelen - i oversættelse af 1992, Det Danske Bibelselskab. Denne bibel findes i mange forskellige udgaver og priser. 2. Bibelen - i oversættelse af 1931 (Det Gamle Testamente) og 1948 (Det Nye Testamente), Det Danske Bibelselskab. Dette er den "gamle" bibel som stadig bruges af mange. 3. Bogen - Bibelen på hverdagsdansk, Forlaget Scandinavia. Dette er en parafras, dvs. en ikke ordret, men indholdsmæssigt korrekt gengivelse. 4. Det Nye Testamente, oversat af Anna Sophie og Paul Seidelin i 1974, Det Danske Bibelselskab. 5. Det Nye Testamente, oversat af Ole Wierød i 1997, Forlaget Alios. Fra antikvarboghandlere kan du få fat ældre danske oversættelser som kan være gode at sammenligne med, f.eks. 6. Bibelen - i oversættelse af 1871, Det Danske Bibelselskab. 7. Det Ny Testament, oversat med anmærkninger til kristne lægfolk, af Dr. T. Skat Rørdam, C.E.C.Gads forlag. 8. Den Nye Pagts Skrifter på dansk med tilføjede oplysninger ved S. Konstantin Hansen, A.L.Pedersens bogtrykkeri og forlag. 9. Det Nye Testamente ved Peter Schindler (med tilhørende nøgle til N.T.), Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Til sidst skal der advares mod: 10. Ny Verden Oversættelsen af Bibelen, udgivet af Vagttårnsselskabet, dvs. Jehovas Vidner. Den anerkendes ikke af nogen kristen kirke, da den er tilpasset efter Jehovas Vidners lære. Hvad kan vi bruge forskellige oversættelser til? For det første skal vi være klar over, at de kun er oversættelser, dvs. at oversætternes eget verdensbillede smitter af på oversættelsen. Derfor er det godt at sammenligne forskellige oversættelser, hvis man vil have maksimalt udbytte af sine studier.

39

For det andet egner de forskellige oversættelser til forskelligt brug. F.eks. vil jeg anbefale "Bogen - Bibelen på hverdagsdansk" hvis man skal læse en bog, et testamente eller hele Bibelen hurtigt igennem. Den er skrevet på en letfattelig og "glidende" måde, så man nemt danner sig et overblik over begivenhederne. Men til nærmere studium vil jeg anbefale, at man bruger både den "gamle" danske oversættelse af 1931/48 og den nye af 1992. Andre redskaber Den Danske Bibelselskab har udgivet ordbøger til både Det Gamle og Det Nye Testamente, hvor man kan slå et bestemt ord op, og så få serveret alle steder i Bibelen hvor det findes. De har også udgivet Bibelen på CD-rom og der får man ordbogen med i prisen. Lohses Forlag har også flere gode håndbøger, bl.a. "Bibelord", en ordbog med henvisninger til de vigtigste vers i Bibelen. Ellers kan man kigge hos boghandleren efter andre opslagsværker, f.eks. har C.E.C.Gad udgivet Gads Bibelleksikon. Vender vi os til Norge har de mange flere hjælpemidler. Her kan jeg anbefale den lille "Bibelordbok" som godt nok ikke er altomfattende, men en god hjælp. De har også "Illustrert Bibelleksikon" i 12 bind, et meget godt og gennemarbejdet værk. Og sidst har de også "Studie-Bibelen", en nøje gennemgang af Det Nye Testamente med direkte oversættelse til den græske grundtekst samt tilhørende ordbog til uddybning af det enkelte ords betydning. Desuden eksempler på et hav af skandinaviske og engelske oversættelser. Jo, man kommer ikke til at kede sig når man først begynder på "bøgernes bog". Men hvad nu? Det vigtigste er at du har en Bibel eller i det mindste Det Nye Testamente. Det er vigtigt at du sætter dig for, at du vil undersøge den nærmere. Bibelen kommer selv med nogle forslag til hvordan den kan studeres: 1. Tid Find et tidspunkt på dagen, hvor du har en stund helt for dig selv, hvor du kan læse i fred og ro. Det vigtige er ikke mængden af det du læser, men at du forstår det og selv kan følge med til det. I Salmernes bog, salme 5, vers 4: "Herre, om morgenen hører du min stemme, om morgenen fremlægger jeg min sag og spejder efter svar." Det er lettest at få tid og ro om morgenen. 2. Sted Find et sted, som er dit sted, et sted hvor du automatisk indstiller dig på læsning og andagt, f.eks. en krog i stuen. I køkkenet eller kontoret bliver man optaget af så mange andre ting og i soveværelset falder man i søvn... Jesus siger i Mattæus-evangeliet:

40

"Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader som er i det skjulte..." Det er godt at have sit eget sted. 3. Metoder Jeg har allerede nævnt at bibeloversættelserne egner sig til forskelligt brug. Man kan studere "vandret" eller "lodret". Det samme gælder forøvrigt al viden. Man kan "vide" på to måder: Den vandrette: Man ved en masse fakta, men kun lidt om hver ting, altså kun overfladisk viden. Den lodrette: Man ved kun noget om en enkelt ting, men til gengæld kender man den til bunds. Den vandrette metode til bibellæsning er at sætte sig for at læse Bibelen hurtigt igennem. Man sætter sig ned, bruger en nyere og let tilgængelig bibeloversættelse og beslutter sig f.eks. til at læse 10 kapitler om dagen. Den lodrette metode går ud på at fordybe sig i enkelte afsnit. Hvis man f.eks. zoomer ind på Johannes-evangeliet, kan man begynde med at læse det igennem, så låne bøger på Biblioteket*) om den tid det handler om, så man bedre kan forestille sig hvordan det var på Jesu tid. Man kan også udvælge et afsnit og meditere på det eller måske endda vælge at ville lære en enkelt sætning udenad og øve sig i den opad dagen. Fordi der ofte er mange spørgsmål om meditation, vil jeg her behandle emnet ganske kort. Er der noget der hedder "kristen meditation"? Dette spørgsmål møder vi ofte, da østens mystik efterhånden har påvirket den vestlige tankegang meget og dermed også vor "kristne" kultur. 1. Advarsel mod østlig meditation Først er vi nødt til at definere forskellen mellem s.k. kristen meditation og og hinduistisk/buddhistisk meditation. Al yoga og transcendental meditation (TM) har nemlig rod i disse religioner - også selv om de fremstår i en vestlig klædedragt. Den østlige meditation er i bund og grund ude på at standse livsfunktionerne. Derfor skal bl.a. åndedrættet kontrolleres. Dernæst går det ud på at passivisere sindet. Tankerne skal stå stille, sådan at en højere erkendelse kan komme til. Til sidst får den mediterende et "mantra", som regel et navn på et af hinduismens mange guder. Dette navn skal gentages, til man bevæger sig til et højere bevidsthedslag. Som konklusion kan siges, at målet for denne form meditation er at fortrænge virkeligheden, det ydre univers, og erkende sig selv, det indre univers, dvs. finde det guddommelige i sig selv. 2. Anbefaling af kristen meditation "Kristen" meditation står i skarp kontrast til dette. Kristendommen forholder sig nemlig til virkeligheden og giver mennesket kraft til at se den i øjnene og

41

gøre noget ved den. Derfor er social og sundhedsvæsen både herhjemme og i u-landene påbegyndt af kristne. Samtidig tror vi kristne, at Gud er en personlighed uden for os selv. Grundideen er at stå i en relation til Gud ved tro på Jesus Kristus. Troen er ikke bare hjernegymnastik, men en personlig tillid som vokser til en overbevisning. Som kristne opfordres vi heller ikke til at passivisere sindet, men til at lade Gud fornye det og så tænke gode tanker (Læs f.eks. Paulus' brev til Filipperne kap. 4, vers 6-8). Som kristne bruger vi heller ikke et "mantra", men grunder over Bibelens ord. Bibelske nøgle-ord Bibelen bruger ingen steder ordet "meditation". Derfor er det svært at sammenligne den med den østerlandske. Men der bruges andre ord, som af den kristne bruges til at nå dybere i livet med Gud: 1. "VÆR" Vær stille for Gud, Salmernes bog, salme 62, vers 1. 2. "SØG" Søg Guds rige og Hans retfærdighed - Mattæus-evangeliet kap. 6, vers 33. 3. "GRUND" Grund på Guds ord, mediter på det - Salmernes bog kap. 1 vers 2 (De hebraiske ord for "grunde" betyder "at tygge drøv"). 4. "SE" Se Hans herlighed med dit hjertes øjne og lad denne herlighed forvandle dig - Paulus andet brev til Korintherne kap. 3, vers 18. 5. "LAD" Lad dig forvandle, giv efter for Guds påvirlkning, Paulus' brev til Romerne kap. 12, vers 2. Med dette vil jeg slutte "Din guide til bøgernes bog". Jeg håber det har vakt din eventyrlyst og givet dig mod til at gå igang. God rejse! *) Jeg kan anbefale "Dagligt liv i Palæstina på Jesu tid", af Daniel-Rops, Haase Forlag.

Kildemateriale: "The Bible, Man, Salvation" af Richard Bewes og Robert F. Hicks, Creative Publishing. "Interpreting the Scriptures" af Kevin J. Conner og Ken Malmin, Bible Press. "Bibel-oversigt" af Poul Madsen, Forlaget Perspektiv "Nelsons Complete Book of Bible Maps and Charts", Thomas Nelson

42

Publishers. "Holy Bible - New International Version - Bible Guide", Hodder and Stoughton "The Holy Bible - New Scofield Refence Edition", Oxford University Press "2000 År med Kristus - Kristendommens Historie", Luther Forlag "Telte, Templer og Paladser - Oversigt over Det Gamle Testamente", Royal ApS "Riget, Magten og Æren - Oversigt over Det Nye Testamente", Royal ApS "Det Gamle Testamentes Frelseshistorie", Af H. K. Neerskov, Doxa Forlag + Forskellige små publikationer om bibelbrug efter behov, bl.a. "Guds ord til alle", Gideonitternes "Ny Testamente" og en "Bibellæseplan".