12
DSK nyt nr. 4 november 2008 30 år med DSK DSK nyt

Dsk 2008 4

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Dsk 2008 4

DSK nyt nr. 4 november 2008

30 år med DSK

DSK nyt

Page 2: Dsk 2008 4

Dansk Sidevogns KlubFormandBjarne HansenFiskerhusene 552620 AlbertslundTlf. 43 64 60 71 [email protected]

KassererSussi MadsenTeglmarken 1718800 ViborgTlf. 86 61 56 78 [email protected]

BestyrelsesmedlemJohn MadsenTeglmarken 1718800 ViborgTlf. 86 61 56 78 [email protected]

BestyrelsesmedlemMaria Hedegaard wagnerNymarksvej 6, Hornborg8762 FlemmingTlf. 76 90 06 [email protected]

BestyrelsesmedlemGitte GrejsgaardStrandvej 244800 Nykøbing F.Tlf. 54 85 66 [email protected]

SuppleantGlenn nielsenBystedvænget 12, Gårslev7080 BørkopTlf.76 20 08 46

SuppleantFlemming WagnerNymarksvej 6, Hornborg8762 FlemmingTlf. 76 90 06 06

Salg af KlubeffekterSussi MadsenTeglmarken 1718800 ViborgTlf. 86 61 56 [email protected]

Redaktør på DSK nytAnja Bøttger ThunboSmutvej 45881 SkårupTlf. 49 22 49 [email protected]

Forsiden: Glædelig jul og godt nytår til jer alle fra redaktøren

Artikler og andet materiale der ønskes bragt i næste nr. skal være bestyrelsen i hænde senest den 5. februar 2009

Næste DSK nyt udkommer februar 2009

DSK’s hjemmeside: www.sidevogn.dkWeb kodeord står på bagsiden af medlemslisten.Eller send en e-mail til DSK redaktøren, som så vil sende dig kodeordet.

Page 3: Dsk 2008 4

Så fik vi afholdt det 31 Internationale træf, og det gik stille for sig, eller vi havde ellers et stort program, bortset fra at dem vi havde hyret til at underholde lørdag eftermiddag, meldte afbud 3 dage før arrange-mentet. Vi havde en lokal musiker på lørdag aften, det gjorde at folk efter aftensmad sad og hyggede.Det viste sig at pladsen på Sømosegård ikke er egnet, når det har regnet så meget som i år, så står den midterste del næsten under vand, det var ikke så nemt for dem der havde småbørn med.

NSK har sendt en lykønskning: Hei! Norsk Sidevognsklubb sender dere noe forsinkede gratulasjoner med 30 års jubileet til Dansk Side-vogns klubb. Vi håper dere har hatt en flott feiring av jubileet - og lykke til med de neste 30 års drift!

Mange gode MC-hilsener fra deres gode venner i NorgeNorsk Sidevognsklubb v/sekretær Nina Johansen

NSK har fået ny formand, og klubben har ved deres netop overstået generalforsamling 223 medlemmer.I 2009 afholdes der Jumbo Run i Moss, i Pinsen, som er inde for rimelig afstand for os Dansker, selve kørslen er om søndagen. Efterårs hygge weekenden Under broen blev afholdt med rekord stort fremmøde, vi var da flere end vi plejer. På trods af at vejrudsigten meldte om heldagsregn om lørdagen, så galt blev det trods alt ikke. Billeder, billeder, er der slet ikke nogen der gider dele sine billeder med andre, send dem til redaktøren. Afgift sagen.Ang. Afgiftssagen, vi er ret mange der arbejder på sagen fra forskellige vinkler, og vi at koordinerer de oplysninger og det arbejde der bliver gjort rundt omkring, derfor optræder DSK også i Dokument-er som vi ikke direkte har været med til at lave, og det er helt i DSK ånd, da det er medlemmer der gør et stort stykke arbejde, til gavn for alle sidevognskøre i Danmark, (også dem der ikke er medlem.) men vi har et tæt samarbejde, udveksling af oplysninger mm.

Bjarne

Lidt fra KassererenSå er året ved at gå på held, og vi har gjort klar til at få motorcyklerne i vinterhi.Det betyder jo også at det snart er ved at være tid til at betale kontingent for 2009. Derfor er der i dette blad indlagt girokort til det samme på første side.Det ville være rart hvis du/i vil oplyse navn eller medlemsnummer hvis du/I betaler via netbank.Det gør det nemlig lidt nemmere at registrere indbetalingerne.

Klubben har investeret i 2 partytelte ( 5 X 8 m ). Et der opbevares på Sjælland og et opbevares Jylland.Disse kan lånes kvit og frit mod at man selv henter og bringer.Teltet på Sjælland opbevares af bestyrelsesmedlem Gitte Grejsgaard, Nykøbing F, og det der er i Jylland opbevares af bestyrelsesmedlem John Madsen, Viborg. Lån af teltene foregår efter først til mølle princippet, og skal afleveres senest den følgende weekend efter brug.

God jul og godt nytår til alle. Vi ses derude i det nye år.

Sussi Madsen

Formandens indlæg

Page 4: Dsk 2008 4

Yngste deltager til træffet var Inge-lie barn på 10 mdr.Længst kørte barn var Birch Johansens med ca. 320 km.Længst kørte Dame udland var Gina Krippeit med 240 km.Længst kørte Dame indland Catherine Fleron Petersen 304 km.Længst kørte herre indland Birch Johansen.Ældste deltager var en Tysker med 67 år men der var en anden tysker der ikke havde tilmeldt sig rigtigt, som viste sig at være ældre. Lidt tal fra det Internationale sidevogns træf i Brædstrup.Der deltog i alt 66 sidevogneFordelt på:Danmark 54 stk.Norske 1Svenske 3Tyske 8Og så var vi i alt 99 voksne og 51 børn.Det er noget mindre antal end vi plejer at være, det skyldes muligvis vejret.Alle tal er med forbehold for korrekt tilmelding.

Der blev efter endt oprydning fundet en blå jakke, i nylonSom vil blive eftersendt, ved henvendelse til formanden.Der var også andre småting som glas, bestik mm. Som blev smidt ud, pga. af erfaring, bliver de aldrig meldt savnet. Bjarne

För en trevlig träff i Braedstrup ,trevlig tur,god mat och goa Danskar som vi trivs med. Kram från Ulla och Rune,Kerstin och Göran.

TAK TIL SPONSORERPå DSK’s vegne vil vi gerne takke følgende sponsorer, som var med til at gøre det amerikanske lotteri, til det 31. Internationale træf til en succes.PS-TRYK, VIBORGSCHOU’S AUTO, VIBY JBIKESHOPPEN, VIBORGJYSK MC-CENTER, HORSENSSIDEPOWER, SVENDSTRUP J.DANSKE BANK, NYKØBING F.VORES SMYKKER, NYKØBING F.TAK TIL ALLE DE FRIVILLIGE HJÆLPERE TIL DET 31. INTERENATIONALE TRÆF I BRÆDSTRUP, OG TIL TRÆF UNDER BROEN

MED VENLIG HILSEN BESTYRELSEN

DSK Internationale træf 2008

Page 5: Dsk 2008 4

ª

ÅRETS JULEGAVE IDE’Giv DSK’s flotte 2009 kalender til en du holder af.

Kalenderen er med flotte billeder, fra diverse sidevogns arrangementergennem de seneste 30 år.

1 stk. 65 kr. inkl. porto2 stk. 100 kr. inkl. porto.

Henvendelse til Sussi via mail [email protected] eller på tlf. 86615678

Page 6: Dsk 2008 4

Her fra Vonge er det ikke altid let at komme af sted, da Chris har besluttet at han ikke gider køre på MC, det er kedeligt, En beslutning som kræver store overtalelser at overvinde, så der bliver brugt meget list, og lidt penge. Sidste forsøg var DVD i sidevognen, men så var aftalen også på plads.

Der var lovet noget rigtig dårlig vejr, men det blev en skøn Weekend.

Jeg har nu erfaret at for at få weekend rabat på Storebæltsbroen, kan man ikke bare køre igennem med kreditkort og så bruge den samme på vejen hjem, uden at have været i personlig betjening, så det blev fuld hammer på både sidevogn´s MCen og solo MCen. Nå man lærer mens man lever, så hvis jeg bare bliver gammel nok, så skal det nok gå.

Vi blev godt modtaget da vi ankom til pladsen, hvilket jo varmer. Op med teltet og så til det sociale hygge.Mon ikke der kan laves, en anden aftale, så det ikke er Karin der tager sig af lukkevagten, det er meget hård ved hende, stod først op da vi andre kom hjem fra fællesturen, og var i en anden social stemning, end aftenen før.

Fællesturen som jo ellers er Bønnes specialitet, blev arrangseret lørdag morgen.En dejlig tur til Møns klint, hvor vi selvfølgelig gik ned til vandet 487 trapper så vidt jeg husker, er ikke så galt ned, men op er det ikke nogen fordel med MC. Køredragten på. Det var virkeligt Varmt.Tilbage til under broen af en anden skøn vej, så det var en god tur.

Noget der virkelig kan tage kræfterne ud af en mand eller to, (her nævnes ingen navne) er jo aftensmaden, lavet over bål. Brunkål med Bacon og masser af Speciel øl til, det er bare så godt. Jeg tror endda at der var nogle som ikke troede de kunne Brunkål, næsten blev forfalden til det.Lørdag aften slap Karin for lukkevagten, så hun var faktisk tidligt oppe søndag, så vi kunne pakke som-merhuset sammen, for sidste gang i år, bortset fra grundig tørring hjemme.

Med disse ord vil jeg gerne fra Familien i Vonge, sige tak for endnu en god sæson.

Med venlig hilsenDSK 457 Leif Hansen

Under Broen 2008

Page 7: Dsk 2008 4

X Jugoslaven 2008Sommerferien i år var planlagt til 3 uger i X Jugoslaven, dvs. Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Montenegro, som bonus blev det også til Albanien.

Vores ferie startede med, at tirsdag formiddag skulle vi køre med autotog fra Hamburg. I Flensburg var vi inde at proviantere drikkevarer til turen. Da vi regnede lidt på tiden og fandt at vi havde regnet ½-1 time for lidt. Fik vi travlt med at handle og køre til Hamburg. Vi havde 1½ time inden pålæsning, og V-maxen kørte stærkt og kørte derfor kun 5,2 km pr. liter benzin. Vi nåede det og toget kørte fra Hamburg kl. 14.40 til Villach i Østrig hvor vi var næste morgen 8.15, en behagelig hurtig transport.

Den første dag kørte vi til nationalparken Plitcvich i Kroatien. For at komme til Kroatien skulle vi først gennem Slovenien. K havde læst at man skulle købe en vignette for at måtte køre på motorvejen, vi kørte ind på den første tankstation, her havde de ikke flere vignetter til mc, så vi kunne prøve den næste, det synes vi var noget underligt noget, vi diskuterede om vi skulle købe den til bil. På parkeringspladsen holdte der en svensk bil med slovenere, som kunne fortælle at det kostede 300eur at blive taget uden vignette og vignetten kostede 34euro. Kvinden gik med ind i butikken og vi kunne så konstatere at bil vignetten ikke var lovlig på MC, men at vi skulle køre til næste tank. Så kørte vi videre, ved næste afkørsel kørte vi til nærmeste by og købte en vignette til 17 euro, som godt nok kun var til 6 md. men mere skulle vi jo heller ikke bruge. På Campingpladsen tæt ved Plitcvich søerne var vi 3 overnatninger, det kostede os 195 kuna pr. døgn og vi så at nogle zimmer var til 75 kuna pr. person pr. døgn, så man skal virkelig ville campere.

Den første dag var vi i nationalparken, koster 110 kuna (110 kr.) pr. person. Bagefter kunne vi se at der ikke var hegn om parken, så hvis man ville snyde var det muligt, så det er der åbenbart ingen

der gør siden der ikke er hegn om parken. I parken er der stier rundt til de mange vandfald, bus/tog langs den ene side af bredden og der er el både over søen. Det tog os 4 timer at komme rundt i parken. Dagen efter kørte vi rundt i området. Der var skilte med dødningehoveder som højst sandsynlig var en markering for at der stadig var miner i området. I det bjergområde var der mange forladte huse, måske er ejerne døde under krigen eller er flygtet og aldrig vendt tilbage.

Anden dagen tog vi med sporvogn fra byen Ilidza hvor campingpladsen lå og til Sarajevo, det tog en ½ time, og kostede kun 1,60kn (=6,25kr) pr. person. En øl på cafe koster 2kn (= 7,80kr.). Da vi skulle med bussen retur, var der en buskontrollør, som ville se pas, jeg ignorere dette for hvorfor skulle han dette? Da han sagde det for 3. gang kunne vi blot oplyse ham om, at vores pas var i receptionen på campingpladsen. Aftensmaden var T-bone til 10kn pr. kg. (=39kr.), et hvidløg kostede 0,10 km (0,39kr.), en fl. vin kostede fra 3km (12kr.). Tredje dagen kørte vi op i bjergene omkring Sarajevo, for at se Sarajevo oppe fra. Vi var også oppe ved ski lifterne som stadig er i brug efter vinter ol i 1984, det hele her oppe er ved at blive genopbygget.

Page 8: Dsk 2008 4

I Sarajevo er husene i forskellig stand, nye huse, huse hvor husene blot har fået pudset skudhullerne, så er der huse som har fået bygget mur op efter altan eller væg-gen blev sprængt bort og så er der mange nedbrændte og ødelagte huse som blot står.Om eftermiddagen kom der regn, det startede da jeg gik i bad, jeg besluttede ikke at tage nu bluse på før jeg var i teltet, og godt for det. Jeg løb 30 m. fra bruserne til teltet og tøjet var drivvådt. Og hagl så store som oliven.

Turen forsatte nu til Montenegro. Vi kørte 330 km. Det tog 6 ½ time, da der flere steder stod fart begrænsning på 30 km, men det var heller ikke muligt at køre hurtigere pga. vejens beskaffenhed, huller og bjergveje. Vi passerede kløften/floden Tara, som er den 2. dybeste kløft, kun overgået af Grand Canyon i USA. Vi kørte langs floden Piva. Det var en flot tur selv om den tog lang tid. Vi kom til

byen Ulcinj, hvor vi camperede 3 overnatninger på en lille campingplads Oliva, som er baghaven til en villa lige ned til standen. På denne 400 m. strand var der 3 af sådanne campingpladser, og ellers var der ikke nogle campingpladser i lang afstand. På strandpromenaden var nogle souvenir boder, 2 butikker, en masse barer mm. Så den første nat vågnede jeg kl. 1.30 og kunne konstatere at der var en af disse barrer som også var diskotek, da jeg sidste gang vågnede og kunne høre den høje musik var kl. 3 om natten. Selv mine ørepropper kunne ikke holde den høje musik ude. Så det skulle vi så holde ud 2 nætter mere.

En aften gik vi en tur på strandpromenaden, her så vi at der var et brudepar med mange gæster i en restaurant. Vi satte os udenfor og så på at de dansede folkedans. Kl. var ca. 21.30 og der kom stadige gæster med gaver. Gav-erne blev afleveret til familien ved indgangen, og straks blev gaverne lagt i bagagerummet i familiens bil der holdte lige ved siden af. Der kom en bil tæt på indgangen, og hele familien omringede denne bil, ud trådte bruden, som blev fulgt ind, og musikken slog over i en anden variation. Senere så vi så en anden brud forlade festen, og måtte konstatere at det var den falske brud. Vi ved ikke om det var en tradition, at gommen skulle danse med en brud og da den kommende hustru ikke var ankommet, var det så en bestilt brud.

Videre nord på til Kroatien, til øen Peljesac nord for Dubrovnik 250 km på 6 timer, når der ikke er motorvej og man skal gennem alle de små byer tager det tid, og i den varme skal der også drikkes væske min. hver 2. time, men det gør at mc’en kører langt på literen, op til 19km pr. liter benzin. På vej her til blev vi stoppet for 3. gang af politiet, men igen kun for at se sidevognen. Når vi er ved at finde papirerne frem, bliver der sagt at det er kun for at se. Den første dag på øen Peljesac var afslapning, da jeg havde maveonde, diare og hovedpine. Videre nord på til Zadar, og vi skal 20 km gennem Bosnien-Hercegovina. På det vej kort vi har købt, står der at i 2009 vil Peljesac øen vi lige har forladt, blive forbundet med fastlandet med bro til Kroatien, derved kan Kroaterne køre via øen uden at skal gennem Bosnien-Hercegovina. Da vi kommer til grænsen til Bosnien-Hercegovina vælger vi banen med transit, det er vist den eneste grænse, jeg har passeret, hvor der står transit. Så det går vældig hurtig ved disse 2 grænser for ind og ud kørsel af Bosnien-Hercegovina.

Page 9: Dsk 2008 4

Vi kommer til Zadar og den camping vi har udvalgt i centrum, må vi ikke have hund med, det står ellers i deres brouchure, men nok om det vi må videre, vi vælger en camping nord øst for Zadar i byen Novigrad her er vi i 3 dage. Den 1. dag kører vi tur mellem nogle forskellige øer og tager båden mellem. 2. dag ville vi til øen Dugi, men da vi kommer til havnen i Zadar find vi ud af at båden kun sejler kl. 8.30 og 13. Der er nogle andre sejl ture ud rundt til forskellige øer, koster fra 200 til 300 kr. incl mad, og vælges den dyreste billet er der fri alkohol på turen.

Disse turer starter også før kl. 9, så det beslutter, at det bliver en anden gang måske næste år. Vi kørte så i stedet til nationalparken Paklenica. 40 kn pr. person for at komme ind i parkområdet, vi kørte så nogle km. og parkerede, så var resten af turen til fods. Denne tur var ikke planlagt, så vi har ikke rygsæk eller vanddunk med, så efter 45 min vender vi om, ved ikke om vi er gået glip ad noget. Der er mange bjerg kla-trere i denne park som er en kløft langt ind i bjergene. Der kan læses mere om denne park på www.paklenica.hr/En/index_en.html på web siden er der også henvist til en camping plads, men omkring Paklenica parken er der rigtig mange campingpladser, så det skulle ikke være noget problem at finde en plads også ned til havet.

Videre til Slovenien, det begynder at regne og blive koldt 14grader. Da vi kommer sent frem til det nordlige af Slovenien, regner det stadig, så vi beslutter, at tage et ”Sobe, Zimmer, Room, Apartementi” K spørger 8 steder, hvor alle er optaget, vi kører videre og endelig en lille landsby, hvor vi får et værelse, bad og et lille køkken. Næste dag køre vi på camping pakker ud, telt stole er vådt, soveposer er klamt, men alt bliver hurtig tørt i solen. De næste 2 dage køre vi rundt i bjergene.En aften væltede jeg gryden med kogende vand, og noget af vandet ramte min fod, så jeg stod meget længe i koldt vand med foden, K mente det var forlænge jeg stod i det kolde vand, men det var som om der var ild i foden, hver gang jeg fik foden op. Så denne aften måtte K stå for resten af madlavningen og oprydningen.

Den sidste dag kørte vi via Østrig, da det er lettere at tage motorvejen, til mine Mezica i Koroska i Slovenien, hvor der indtil for ca. 20 år siden blev udvundet zink og bly. Vi så nyere maskiner fra Sverige produceret 1976. Vi skulle starte med regnjakke, sikkerhedshjelm med lys og et bælte til batteri lyset. Derefter med små togvogne, hvor man lige kunne side. Dørene blev lukket og så 15 minutter for at komme 5 km. ind i minen, så var der rundvisning i 1 time i de mange små og store gange i flere etager og så retur. På www.ironroute.org kan du læse om de 8 miner som findes i Italien, Østrig og Slovenien.

Så med autotog fra Vilach i Østrig til Hamburg og hjem. K har sagt at vi skal til dissse lande igen næste år blot nogle andre steder, så at når Autozug udgiver sommerkataloget kan jeg godt finde og bestille.

Generelt har befolkningen i Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Albanien ikke set en MC med sidevogn før, så der bliver kikket, dytte og tommelfinger i vejret. Vi har også oplevet at bilister overhaler langsomt for at se, og bilerne så bag den overhalende begynder at dytte, fordi de gerne vil forbi. Der bliver taget mange billeder med mobil tlf. af vores MC med vogn.

Færge ruter i Kroatien : www.jadrolinija.hrSe flere billeder på www.kaae-molberg.dk/kaae/Sommerferie08 (S’et skal være stort)

Tina Molberg

Page 10: Dsk 2008 4

Den 3. september 2008 kontakter vi Venstres skattepolitiske ordfører Torsten Schack Pedersen (TSP) for at høre, hvor langt lovforslaget er jfr. svaret fra skatteministeren. Dagen efter modtager vi ”be-mærkninger til forslaget” med henvisning til at lovforslaget er sendt til høring og snart vil blive lagt ud på www.borger.dk.

Da dette ikke sker, rykker vi den 19. september 2008 TSP for høringsforslaget. Det viser sig at det aldrig er blevet lagt ud, og at høringsfristen er den 22. september 2008. TSP henviser os til folket-ingets hjemmeside hvor vi finder lovforslaget, som pt. lyder: ”Stk. 7. En motorcykel, der monteres med en orginal sidevogn, mister ikke derved sin afgiftsmæssige identitet. Det samme gælder en motorcykel med sidevogn, hvor sidevognen afmonteres.”I weekenden op til fristens udløb, får vi afsendt følgende indsigelse til lovforslaget.

Sendes til TSP 22. september 2008Hej Torsten Ved godt det er i sidste øjeblik, men har brugt weekenden på at tænke over nogle ting, somjeg godt vil have svar på. Kommentarer til ændring af registreringsafgiftsloven. Vi er overordnet tilfredse med ordlyden af § 7a stk. 7. Vi mener dog der umiddelbart er 3 ting der bør tages stilling til. 1.) Vi mener at brugen af betegnelsen ”Original sidevogn” er uhensigtsmæssig. Dette vil let kunne føre til fortolkningsmæssige problemer. Vi foreslår derfor at der anvendes betegnelsen ”Godkendt sidevogn”, evt. suppleret med hvilke instanser dette omhandler. 2.) Vi forstår lovteksten således, at motorcykler der monteres med sidevogn og de dele der er nødven-dige for montagen og den færdselsmæssige godkendelse er omfattet af loven. 3.) I din mail fra 4. september 2008, skriver du, at mit problem er løst. Jeg vil gerne vide hvilken betydning loven, dersom den bliver vedtaget, får for mig og de som er anklaget for at have ”anvendt et ombygget og afgiftspligtigt køretøj på offentlig vej” pga. montering af sidevogn. Skal jeg stadig betale registreringsafgift efter gældende lov eller vil der komme en bekendtgørelse om at alle nu-værende og godkendte sidevogne, også er omfattet af loven?

Vi har modtaget følgende svar 26. september 2008

Hej PrebenJeg vil anbefale, at du sender dine kommentarer som et formelt høringsvar. Det spørgsmål, du rejser til sidst, vil jeg anbefale dig at stille til Skatteministeriet. mvh Torsten

Og vi følger anbefalingen og sender følgende:Til Skatteminister Kristian Jensen Kopi Skatteordfører Torsten Schack Pedersen og Chefkonsulent Claus Kargo Formelt høringsvarI forbindelse med ændring af registreringsafgiftsloven paragraf 7A stk 7, har vi stillet følgende 3 spørgsmål til Torsten S. Pedersen, hvor at han anbefaler at vi stiller punkt 3 til skatteministeren. (se brev ovenfor fra 22-09-08) Jeg vil også anmode skatteministeren om at bekendtgøre at det aldrig har været til hensigt at der skal betale afgift at sidevogn, med de der tilhørende del der skal til for at motorcyklen kan godkendes. Som jeg ser det er det den eneste mulighed for at slutte nuværende retssager, og forhindre nye.

Med venlig hilsen Preben Danielsen

Vedr. sagen om Afgift

Page 11: Dsk 2008 4

Arrangementer 2009Med inspiration fra primustræffet i Norge afholder vi nu. wild wolf mc 1. vintertræf2. - 4. januar: Dyrehaven ved 4654 Faxe ladeplads (Troldehøjene) Der vil kun være adgang for mo-torcykler med eller uden sidevogn og gående. Der er kun mulighed for overnatning i telt eller lign. På pladsen er det muligt at købe BRÆNDE(wood) ØL og VAND og BANCO SUPPE ellers må alt selv medbringes På pladsen vil der afhængig af vejret, blive stillet et 5x8 mtr. partytelt op med en terrassevarmer til de sarte ellers kun varme ved bål. For yderligere oplysninger kontakt: Banco tlf 20 30 17 36 eller hjemmeside www.wildwolf.dk Mail [email protected] Hilsen og vel mødt WILD WOLF MC

13.-15. februar: 14. internationale Gudenåtræf Sted: O. E. Pladsen ved Nedenskov Sø - ca. 1 km vest for Vorvadsbro 100 % egen forplejning, bål, kogende vand, koldt toilet, skiltet fra vej 453 INGEN BILER! 20 kr. pr. person pr. overnatningInfo: www.mchojbjerg.dk /86295139

15. til 17. maj: MC Højbjergs SidevognsHyggeweekend Selvforplejning men velassorteret klubhusbar! Stor teltplads.Info: www.mchojbjerg.dk /86295139

19. til 21. juni:4. Hald Sø Sidevognstræf.Hyggeligt sidevognstræf i de naturskønne omgivelser ca. 10 km. Syd for Viborg.Yderligere info i næste DSK-nyt eller hos Sussi og John MadsenMail [email protected] tlf.nr. 8661 5678 / 4059 0291 Uge 29: Børnetræf, Nærmere oplysninger kommer i næste DSK blad.

16. august: 16. Århus Jumbo på Nygårdsvej Adresse: Nygårdsvej 1A, 8270 Højbjerg.Tilmelding: Helge Kjems [email protected] Tlf. 30222232 Info: www.mchojbjerg.dk

Skulle der være kommet nye til i forløbet, fortolkes den nuværende lov således:2.5.1. Gældende ret: Efter registreringsafgiftsloven anses et køretøj, der ombygges i et ikke ubetyde-ligt omfang, for et nyt køretøj, hvoraf der skal betales registreringsafgift. Der bruges herom udtrykket, at køretøjet har mistet sin afgiftsmæssige identitet. Hvis en sidevogn monteres på en motorcykel, anses motorcyklen for at have tabt sin afgiftsmæssige identitet, og der skal ske ny afgiftsberigtigelse. Det samme gælder, hvis sidevognen til en motorcykel med side-vogn afmonteres.

Status pr. 29. september 2008 Hej alleSå er det kommet på folketinget´s hjemmeside Se www.ft.dk under dokumenter / udvalgsdokumenter / skatteudvalget / alle dokumenter / dokumenter omdelt i nov.. 2008 / L24 bilag 8

Med venlig hilsen Preben Danielsen og Jan Kaae

Page 12: Dsk 2008 4

Badeland ved Gudenåens udspringVed DSKs træf i Brædstrup i år gik fællesturen til Gudenåens udspring ved Tinnet Krat. Tæt på kilden nød vi det smukke landskab ved de gamle badebassiner. Mange spurgte til historien bag dette ”Danmarks første badeland”, men det var begrænset med oplysninger.Så jeg har reserched lidt. Der findes faktisk ikke ret meget om bassinerne, men lidt er der.Det første bassin på toppen af bakken blev anlagtførst i 1930’erne af Tinnetgårds ejer Sofus Clausen. Det var beregnet til vanding af kreaturerne men lokale børn og unge fandt hurtigt ud af at benytte

det som badebassin. Vandet blev pumpet op med en ”stødhævert”. Succesen fik Sofus Clausen til at bygge yderligere 4 bassiner neden for bakken. De blev åbnet 19. juni 1938.Vandet blev opvarmet af solen i et lavt soppebassin til børnene og herfra i rør ført ned til de lavere bassiner. Et bassin var ovalt og blev gradvist dybere. Et firkantet bassin var i den østlige ende så dybt at der kunne placeres udspringsvipper. Et sidste bassin var ikke beregnet til at bade i. Det var rundt med en lille ø i midten. Rundt om denne ø kunne man sejle i 4 små både, den forreste med motor der trak de andre. Alle blev holdt på plads med afstandsstænger fra øen i midten.Midt i anlægget var der opført en fontæne med solur og fire springvand hvor man kunne stille sin tørst i det friske kildevand fra Gudenåen. Stedet var velbesøgt af både lokale og i weekenden også turister. 2-300 kunne der være på en dag.

Det oprindelige bassin på toppen af bakken blev senere bygget om til en rund pavillon, hvor der kunne købes kaffe og is. Omklædning foregik bag skærme af gran-rafter, hvor herrer og damer kunne skifte anstændigt hver for sig. Jobbet som bade-mester stod en af karlene på Tinnetgård for.Bassinerne blev lukket i 1947. Hvis nogen ligger inde med flere oplysninger er naturvejlederen i Tørring meget interesseret! Helge Kjems medlem no. 0009