dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

14. årgang | december 2012 nr. 12

regeringen pønser på at kradse halv milliard kroner ind på arbejdsskader. vil koste job, raser samlet front af arbejdsgivere

Ny SKAT PÅ ARbEjDE TRuER

skattesmæk rammer vognmænd, der har hyret udenlandske chauffører

test:DAFs NyE xF 105

uDFORDRET I DE

SyDSPANSKE bjERGE

3december 2012 magasinetdtl 32 december 2012magasinetdtl magasinetdtl

Gode signaler fra regeringenRegeringen ser ud til at have erkendt, at nye erhvervsskatter ikke er vejen frem i en tid, hvor vækst- og jobpilen peger nedad.

Blandt de afgifter, som regeringen nu tøver med

at indføre, er de kommende kilometerbase-rede lastbilafgifter fra 2015. Regeringen synes at have fået kolde fødder, fordi de øgede omkostninger vil virke som en bremse på den i forvejen minimale vækst i virksomhederne.

Vi glæder os over den erkendelse.Som vi tidligere har påvist – bl.a. her i bladet

– vil de 2,8 milliarder kroner, som lastbilafgif-terne skal indbringe årligt, kun øge omkost-ningerne hos virksomhederne og i kommu-nerne. Som bekendt er der i sidste ende kun transportkunderne til at betale regningen.

For industrivirksomhederne og landbruget, der er helt afhængige af transport, betyder det en svækket international konkurrence-evne. Desuden vil afgifterne ramme hårdt i Udkantsdanmark, hvor lastbilerne skal køre langt for at nå frem til kunderne.

Vi ved ikke, om de kolde fødder blot rækker til at sænke provenuet, eller om der kan blive tale om helt at opgive de nye vejskatter. De bliver som bekendt mega dyre at kradse ind, fordi der skal etableres et helt nyt it-opkræv-ningssystem med gps, on-board-units og talrige master rundt om i landet.

Fra DTLs side er anbefalingen klar: Drop det nye opkrævningssystem og lad være med at brandbeskatte erhvervslivet i en tid, hvor det for enhver pris drejer sig om at skaffe jobs.

Når regeringen nu er i gang, så opgiv også den nye skat på arbejdsskader og erhvervs-

LEDER

INDHOLD

Ansvarshavende: Adm. dir. Erik ØstergaardRedaktør: John LarsenRedaktionssekretær: Margrethe AarupI Redaktionen: Public Affairs Manager Søren Lauridsen Pressechef Morten LindboWebredaktør Line Sandgreen

Annoncekontakt: DG Media asTelefon: 7027 1155 e-mail: epost@dgmedia.dkGrafisk tilrettelæggelse: Great CommunicationsTryk: npctryk a/sPapir: Holmen Ideal GlossKontrolleret oplag: 4.091Abonnement kr. 445,- ekskl. moms.ISSN 1902-5173.

bladets adresse: Grønningen 17, postboks 2250,1019 København K.Telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: dtl@dtl.euForsidefoto: Per Daugaard

Artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden. Medlem af Danske Specialmedier

interviewedes udtalelser i dtl magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med dtls holdning.

SEKTION 1

NyHEDER4 i modstand mod forslag om arbejdsskadeafgift6 i samlet arbejdsgiverfront mod afgiftsforslag8 i debat om kilometerbaserede lastbilafgifter10 i status på cabotagedebat10 i skattesmæk for at hyre udenlandske chauffører12 i kort nyt13 i reportage fra rumænien og bulgarien16 i stort lærlingefrafald i transportbranchen18 i studenterkørsel indskrænkes19 i politikere kører godstog20 i test af dafs nye flagskib

SEKTION 2

BAGGRUND24 i dtls kommercielle tilbud26 i optakt til konkurrencen årets transportvirksomhed29 i dtl-Codan aftalen bliver individuel30 i shell øger kortsikkerheden

SEKTION 3

FASTE TING32 i jura-brevkasse: når du er i politiets søgelys33 i nye miljøråd til vognmændene34 i aktuelle sager36 i sagt og skrevet36 i nyt fra juristerne i dtls arbejdsgiverforening

SEKTION 4

MEDLEMMERNE38 i entreprenørkørsel special – 4 sider42 i lars løkke rasmussen besøger fragtmænd 43 i navne og noter

10 20 13 42

sygdomme, der er på vej gennem Folketinget. Afgiften, der allerede skal virke fra 2013, er en ren skat på arbejde. Som vi beskriver det i dette nummer, er der ingen forebyggende incitamenter i afgiften. I stedet får staten endnu en skatteskrue at dreje på og virksomheder-ne endnu en regning at betale, som bliver ca. en halv milliard kroner til en start. Her bliver transportbranchen en af de store bidragydere.

Vi noterer os, at de radikales skatteord-fører Nadeem Farooq efterlyser en dialog

med erhvervslivet om, hvordan vi kom-mer af med tyngende erhvervsskatter og afgifter. Den dialog stiller jeg meget gerne op til. Jeg kunne tage en nummer-plade med og spørge, om det ikke også var en idé at droppe det nye gebyr på 200 kroner for et sæt nummerplader. Endnu en skat som løber op i 40 millioner kroner for virksomhederne.

Jo, vi har nok at tale om.Og god jul og godt nytår!

Erik Østergaard, adm. direktør

SKATTESMÆK. Advokat Torben Bagge, Advokatfir-maet Tommy V. Christiansen, advarer om, at der kan vanke et skattesmæk til vognmænd, der har hyret udenlandske chauffører på en entrepriseaftale.

FILM. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen spiller hovedrollen i en film, der er optaget hos bl.a. fragtmændene i Høje Taastrup, hvor fragtmand Kristian Skov Petersen tog imod.

TEST. DTLs testkører Frank Davidsen har udfordret DAFs nye flagskib XF 105 på vejene i bjergene omkring den sydspanske by Malaga.

bALKAN. Transportjournalist Per Fischer har fulgt sporet fra bulgarske og rumænske chauffører tilbage til hjemlandene for at få mere at vide.

39

vognmand peter obel, kalundborg

»De nye vægtgrænser kan ses på bundlinjen.

Vi kan have ca. fem tons mere pr. læs i

gennemsnit!«

4 december 2012magasinetdtl

Med Euro VI-motorer. Fordi det allerede kan betale sig i dag.Den ny Antos. Specielt udviklet til tung distributionskørsel.

Opfylder allerede i dag fremtidens udstødningsnorm: De komplet nyudviklede Euro VI-motorer, der er standard i Antos, reducerer CO2-, kvælstofilte-, og partikelemissionen betydeligt. Og deres høje effektivitet sørger derudover for et lavt brændstofforbrug. Det skåner miljøet – og ikke mindst pengepungen. Overbevis dig selv hos Mercedes-Benz forhandleren og på www.mercedes-benz.com/the-new-antos

Et m

ærk

e fr

a D

aim

ler A

G

R e R u n _ D P _ D K _ 2 1 0 x 2 9 7 _ 3 . p d f S e i t e 1 2 0 . 1 1 . 1 2 , 1 6 : 5 0 : 1 1 M E Z

sektIon 4

ny skat på ARbEjDSKRAFTkjøbenhavns vognmandslaug langer hårdt ud mod regeringens forslag om en ny afgift på arbejdsskader. Af John Larsen

Kjøbenhavns Vognmandslaug advarer Folketingets partier mod

at vedtage et forslag fra skatteminister Holger K. Nielsen om en ny afgift på arbejdsskader.

»Det er skat på arbejdskraft,« lyder det fra Vognmandslaugets direktør Niels Erik Nielsen.

Med forslaget vil regeringen indføre et incitament til at begrænse arbejdsskader

og erhvervssygdomme. Men lauget me-ner, at der vil være tale om en udpræget grad af vilkårlighed i, hvem der kommer til at betale den nye skat.

»Der er på ingen måde lagt op til incitamenter, som kan forhindre om-kostningen – læs skatten – i den enkelte transportvirksomhed. Vi ved, at vores medlemmer vil opleve afgiften som vilkårlig og ubegrundet. Virksomhederne

efterlades ingen mulighed for at undgå skatten. Selv med en arbejdsmiljømæs-sig optimal adfærd fanger bordet,« fortsætter direktøren.

Regeringen foreslår, at der sker en fordeling mellem de enkelte bran-chegrupper afhængig af hvor mange erhvervssygdomme og arbejdsulykker, der er anmeldt. Og her rangerer trans-portområdet forholdsvis højt i begge

Folketingets partier har skiftet holdning og anbefaler en standard kredittid på løbende måned plus 30 dage i stedet for at lade kreditterne løbe helt op til 60 dage.

Partierne har lyttet, efter at DTL sammen med Danske Speditører og Håndværksrådet har haft foretræde for Folketingets Retsudvalg, hvor man i fælles kor advarede mod at lade kredittiderne løbe helt op til 60 dage, før der skal falde betaling til vognmændene.

Med politikernes kovending undgår vognmænd at blive en slags banklignende økonomisk buffer for transportkø-

berne. Det glæder DTLs økonom Morten Pernø, som roser partierne for at lytte til branchen. Han understreger, at vognmændene langt fra alle har kapital til at ”lægge ud så længe”:

»Betaler kunden ikke, belaster det vognmandens likvi-ditet, og det hæmmer vognmændenes i forvejen pressede konkurrenceevne, når de skal ud på et lunkent og dyrt lånemarked for at låne til dagen og vejen – fordi pengene ligger i kundens lommer,« siger han. Lovforslaget ventes vedtaget inden jul.

kredittid på 30 dage

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

DRegeringen pøn-

ser på en ny afgift på arbejdsmiljøet.

Resultatet bliver færre arbejds-

pladser – også i transportbran-

chen. DTL har taget sagen op med skattemi-nister Holger K.

Nielsen.

6 december 2012magasinetdtl

sektIon 4

OPTIMÉR JERES DIGITALE MULIGHEDER MED EVENEX

I Evenex er vi markedsledende indenfor integration og digital dokumenthåndtering. Den viden vil vi gerne dele med jer og dermed optimere jeres EDI løsninger.

Vi tilbyder et uforpligtende servicetjek hvor vi sammen ser på muligheden for …

En komplet løsning Høster du fordelen af digital samhandel fuldt ud?

En bedre serviceFår du den service du har brug for?

En billigere løsning Betaler du for meget for din løsning i dag?

Læs mere på www.evenex.dk/transport

“Det er en stor opgave at digitalisere alle fakturaer, men der er penge i det – rigtig mange penge. Evenex hjælper med at få alting til at glide. Valget var nemt, da jeg tidligere har haft gode erfaringer med Evenex, og samtidig er de den største danske VANS-operatør med over 4.000 partnere tilknyttet netværket”

IB TINGHØJ HANSEN, FIRST VICE PRECIDENT – DANSKE BANK

10214_printann_A4_07.indd 1 01/10/12 10.09

»transportvirksomhederne får en stor del af

regningen.«niels erik nielsen

direktør i kjøbenhavns vognmand

Fra årsskiftet sænkes loftet for fra-drag for rejseudgifter. Loftet blev ind-ført med virkning fra 2010 på 50.000 kr. årligt for fradrag for rejseudgifter for såvel chaufførers ligningsmæssige fradrag ved kørsel i Danmark som for selvstændige vognmænds fradrag. Fra 1. januar 2013 er loftet – som følge af den seneste skattereform – nedsat til 25.000 kr. årligt.

Loftet omfatter dog kun den situa-tion, hvor fradraget er beregnet med standardsatserne (satser for skattefri godtgørelse), og omfatter således ikke fradrag for dokumenterede udgifter. Loftet berører heller ikke den grænseoverskridende overens-komst, hvor der udbetales skattefri godtgørelse.

Selvstændige, eksportkørende vognmænd kan overveje at stifte et selskab, lade sig selv ansætte i selskabet og udbetale løn og diæter efter den grænseoverskridende overenskomst.

sænket loft for REjSEuDGIFTER

statistikker, så det bliver også hér, en stor del af byrden skal bæres.

Som lovforslaget er fremsat og udsendt i høring, frygter lauget, at det vil koste virksomhederne langt over de 300 millioner kroner, som skal være statens gevinst ved denne lov.

»Det er heller ikke balanceret, så betalingen falder efter virksomhedernes størrelse. Vi kan opleve, at det bliver de små virksomheder, der kommer til at betale den største del af det samlede provenu,« fortsætter direktøren.

Skatteministeriet begrunder forslaget med, at der anmeldes ca. 40.000 arbejdsskader hvert år, så der er et stort potentiale til at nedbringe antallet af arbejdsskader. I virkeligheden er det kun omkring trefjerdedele af de anmeldte skader, der bliver anerkendt som arbejds-skader. Og af dem er det heldigvis kun en mindre del, som medfører væsentligt tab af arbejdsevne og livskvalitet for medarbejderen, mener lauget.

Afgiften bliver delt i to. Nemlig en af-gift på 17 procent, som opkræves af ATP

Forslaget om at indføre en arbejds-skadeafgift møder fælles, indædt modstand fra arbejdsgiverside.

»Vi tager forslaget op på det planlag-te møde 10. december med skattemi-nister Holger K. Nielsen på Grønningen. Vi har allerede advaret mod den nye skat på arbejdskraft i høringsfasen tilbage i februar, hvor Dansk Erhverv og DA forberedte deres første hørings-svar,« oplyser DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

Hos Dansk Erhverv kalder chef for HR og arbejdsmiljø, Rikke Ørum, forslaget for en erhvervsskadelig og perspektiv-løs skat på arbejde:

»Afgiften har ingen forebyggende effekt, da den enkelte virksomhed ikke selv kan gøre hverken fra eller til. Uanset om du har gjort alt for at skabe et godt arbejdsmiljø, så bliver du ramt

SAMLET FRONT MOD AFGIFT

»afgiften betyder tab af arbejdspladser«rikke ørum, dansk erhverv

af afgiften alligevel, fordi den pålægges branchen som helhed. Desuden koster det 200 millioner kroner at opkræve afgiften på ca. 300 millioner, så den sam-lede regning til virksomhederne bliver en halv milliard kroner. Det er hul i hovedet,« siger hun.

I Dansk Arbejdsgiverforening konsta-teres, at regeringen har konstrueret en ny skatteskrue, der år for år vil koste virksomhederne flere og flere penge. Resultatet vil stik mod regeringens andre intentioner koste arbejdspladser.

Tab af jobRikke Ørum peger på, at tabet af ar-bejdspladser er en ren tilståelsessag for regeringen:

»I bemærkningerne til forslaget står der bl.a., at de 200 millioner kroner forsvinder undervejs, fordi overskuddet

reduceres i de berørte virksomheder, og at arbejdsudbuddet vil falde. Virksomhederne bliver altså fattigere på grund af denne afgift.«

»At regeringen samtidig kun giver organisationerne én uges høringsfrist til at kommentere det nye forslag er uhørt. Sådan samarbejder man ikke seriøst med hinanden,« siger Rikke Ørum.

(Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring AES) og beregnes pr. medarbejder. Og en variabel, branchebaseret afgift på 12 procent af det beløb, som tilkendes i erstatning til de medarbejdere, der har fået anerkendt en arbejdsskade.

Ikke plads til lidt svagere medarbejdere»Vedtages de nye regler, vil der utvivl-somt blive tjekket kraftigt op på de nye medarbejderes fysiske tilstand. De skal være sunde og raske og helt uden risiko for fysiske og psykiske proble-mer. Det bliver ikke let at få plads i transportbranchen til de lidt svagere medarbejdere fremover,« frygter Niels Erik Nielsen.

Arbejdsskadestyrelsen er udset til at administrere den nye afgift og forsik-ringsselskaberne til at opkræve afgiften. Derudover er der også et krav om, at for-sikringsselskaberne skal hensætte midler til dækning af fremtidige erstatninger. Forsikring og Pension har beregnet, at det vil være omkring to milliarder kroner i år. De midler skal hentes hos det danske

erhvervsliv. For nogle virksomheder vil det betyde massive prisforhøjelser på arbejdsskadeforsikringerne.

Folketinget har haft lovforslaget til førstebehandling 27. november.

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

8 december 2012magasinetdtl

DEN NYE VolvO FHSjovere at køre og op til 10 % mindre forbrug. Tjek de TI BEDSTE HISTORIER på www.volvotrucks.dk/fh

Volvo Trucks. Driving Progress

sektIon 4

DEBAT

variable omkostninger bedre end tilstandsomkostninger

Vognmand bjarne Dueholm, Fredericia kommenterer sid-

ste nummers omtale af de kommende kilometerbaserede

lastbilafgifter.

”I DTL Magasinet november 2012 i lederen skriver adm. dir.

Erik Østergård og på side 4 vognmand Ole Werner om de for-

færdelige ting, der rammer vognmændene, når der indføres

kilometerbaseret vejafgift for lastbilerne i Danmark.

Hvorfor skulle dét blive sværere at administere end

udgiften til fx dieselolie, som jo også er en udgift, der er

afhængig af kørte kilometer?

Det er da en klar fordel for vognmændene, at omkost-

ningerne er km-afhængige. Princippet om, at det koster at

køre og er billigere at holde stille, er da langt i vognmæn-

denes interesse, da det lægger et mindre indtjeningspres,

hvis stilstandsomkostningerne er mindre.

Det betyder mindre sårbarhed i stille tider. I øvrigt er det

en omkostning, som ingen kan komme uden om eller få

rabat på, så den er dermed ens for alle – også udenlandske

lastbiler. Med hensyn til at det vil ramme Udkantsdanmark,

gælder det jo også, at der skal bruges mere dieselolie for at

nå derud. DTL burde arbejde for så få stilstandsomkostninger som

muligt og sørge for, at det bliver kilometerbaserede og

variable omkostninger. Her kan DTL passende kikke på

lastbilens forsikringer. Det er vigtigt, at DTL arbejder for

at fjerne vejbenyttelsesafgiften og vægtafgiften, da det

naturligvis ikke må blive dyrere for danske vognmænd,

som skal undgå dobbeltbetaling. Det provenu, som staten

forventer, skulle gerne komme fra udenlandske lastbilers

færden i Danmark.Dette bekræftes også af DTLs økonom Morten Pernø på

side 31, hvor han ikke kan afvise, at faldende godsmængder

= stilstandsomkostninger og renter= faste omkostninger

er sværere at håndtere end brændstof = kilometerbaserede

omkostninger.”

Med venlig hilsenVognmand Bjarne Dueholm

Frederik 3.s vej 137000 Fredericia

Svar fra DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm

Kære Bjarne Dueholm

Tak for dit indlæg. Du har en rigtig god pointe i, at faste omkostninger er vanskeligere at håndtere end variable omkostninger i en vognmandsforretning.

Problemet med den kilometerbaserede afgift, som Skatteministeriet vil indføre i 2015, er, at den bliver langt, langt dyrere end den nuværende faste vejbenyttelsesafgift, som da falder bort.

Typisk betales i dag 9.316 kr. årligt i vejbenyt-telsesafgift for et vogntog, mens den kommende kørselsafgift efter Skatteministeriets oplysning i gennemsnit kommer til at koste 1,50 kr. pr. kilometer. Selv en lastbil, der blot kører 20.000 km årligt på det afgiftsbelagte vejnet, kommer til at betale tre gange mere, nemlig 30.000 kr. årligt, og en lastbil, der kører 100.000 km ryger helt op på 150.000 kr. årligt – eller 16 gange mere.

Vi er bange for, at mange vognmandsvirksomhe-der får svært ved at sende så stor en ekstraregning videre, for det er allerede i dag meget svært at vælte de øgede dieselomkostninger videre. DTLs konjunkturundersøgelse fra foråret viste, at rundt regnet 60 procent ikke lykkes særligt godt med at vælte dieselomkostningerne videre til kunderne. Og en af udfordringerne er, hvordan regningen sendes ”retfærdigt” videre til alle kunder – uden at det ender i et administrativt mareridt.

Vægtafgiften på danske lastbiler har – siden vejbenyttelsesafgiften blev indført i 1995 – ligget på EUs minimums-satser og kan derfor ikke sænkes mere. Dengang blev i øvrigt også afgiften på lastbi-lernes ansvarsforsikring fjernet.

10 december 2012magasinetdtl

NyHEDERsektIon 1

FASTE TINGsektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

NyHEDERsektIon 1

FASTE TINGsektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

CAbOTAGE – DEBATTEN RASER

Af Søren Lauridsen

Et er sikkert: Cabotage er kommet på dagsordenen. TVs nyhedskanaler, Børsen, Politiken, transportpressen og sågar finansloven og tekst-tv har nu taget det ukendte ord

i sin mund. Og Folketinget har diskuteret sagen særskilt i tre timer. Det er nok at tage munden for fuld, at ordet cabotage er gået

hen og er blevet hvermandseje, men det er på vej. Hver meter er vundet som følge af DTL, 3F og FDLs indsats, mens andre i branchen – i lettere varierede udgaver afhængig af tid, sted og målgruppe – hylder ideen om EUs uhindrede indre marked.

Men hvad er så status lige nu? Første halvleg: EUs planer om fuld liberalisering om 13 måne-

der får kam til sit hår. ALLE partier i Folketinget er nu imod, og det betyder, at regeringens mandat bliver at stemme nej til et kommende EU-forslag.

Brancheforeningerne i Tyskland, Frankrig, Holland, Norge, Sverige, Finland har meldt et klart ”nej tak” ud, så bølgen er begyndt at rulle fra det kolde nord mod syd.

Anden halvleg: Finansloven er kommet i hus, og pengene til kontrol af ulovlig cabotage er øget med 7,5 millioner kroner om året. Det betyder, at der nu i alt er øremærket 17,5 millioner hvert år til formålet. Det takserer Rigspolitiet til en fordobling af kontrollen næste år. Det vil få en praktisk effekt men forhå-bentlig især en præventiv effekt. Finanslovsteksten betød også, at ”kan” blev afløst af ”skal”, i forhold til at bruge GPS-data til kontrol af cabotagen, når lastbilafgifterne skal opkræves via GPS fra om tre år.

Tredje halvleg: Den mangler. Den drejer sig om, hvad der skal ske på den korte bane i Danmark. Regeringens rapport om ”So-cial dumping” er kommet, men transportministen besluttede kun at bruge den til en opregning af EUs fortolkninger.

Han lod samtidig forstå, at politiske beslutninger stadig ude-står. Arbejdet med definitioner og vejledninger fortsætter i Tra-fikstyrelsen med hele branchen rundt om bordet, og møderne er sat i kalenderen frem til jul.

Politisk har transportministeren dog ladet forstå, at det ikke handler ”om”, men ”hvad” der kan gøres for at dæmme op for misbruget af reglerne. Lad os håbe, at 3. halvleg ligesom i de ældre rækker i fodbold bliver den bedste halvleg.

læs og få et overblik på to minutter

Af John Larsen

Vognmænd, der hyrer udenlandsk arbejdskraft,

risikerer at stå tilbage med en skatteregning.

Skat har på det seneste rejst en stribe skattesager mod transport-virksomheder, der har hyret uden-landske chauffører i den tro, at aftalen er indgået som en entre-priseaftale i chaufførernes hjem-land. Skat har derefter konstate-ret, at der ikke er betalt hverken skat eller arbejdsmarkedsbidrag

uDENLANDSKE CHAuFFøRER KAN GIVE SKATTESMÆK TIL VOGNMANDEN

Skat har også skærpet reglerne for, hvad der er entrepriseaftaler og arbejdsudleje

At hyre udenlandske chauffører kan blive en dyr affære for vognmanden, hvis papirerne ikke er i orden.

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

af indkomsten,hvorefter Skat har rejst kravet om skattebetaling over for vognmanden.

Det oplyser partner, advokat (H) Torben Bagge fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, et af landets førende advokatfirmaer i skatteret. Firmaet har ca. 150 ansatte i kontorer landet over. Fir-maet er landets største inden for skatteproces, hvor 14 advokater er helliget dette speciale.

Muligheden for at hyre

udenlandsk arbejdskraft på en entreprisekontrakt har gennem årene været brugt i fx byggeriet og landbruget men er også i stigende grad brugt i transportbranchen. Vognmanden får imidlertid et problem, hvis han ikke kan doku-mentere, at der er indgået en reel entrepriseaftale med den eller de udenlandske chauffører.

»Vi har inden for det seneste år oplevet en kraftig stigning i antallet af sager, hvor transport-virksomheder er endt i en skat-teklemme, fordi Skat står med en faktura for noget udført arbejde og vil have 30 procent i indkomstskat og 8 procent i arbejdsmarkeds-bidrag. Og på det tidspunkt er de udenlandske chauffører ofte over alle bjerge,« siger Torben Bagge.

»Herefter er det op til vognmanden at dokumentere, at han har hyret arbejdskraften på en entreprisekontrakt gennem et reelt firma i udlandet,« fortsætter han.

Advokatfirmaet får en del henvendelser, hvor man kort gennemgår sagen for at afgøre, om den kan holde eller ej. Er dokumentationen mangelfuld, eller er der ikke tale om en reel entrepriseaftale, så får vognman-den skatteregningen fra den eller de udenlandske chauffører, der har kørt lastbil hos ham.

Skat har skærpet reglerneydermere har Skat skærpet kra-vene til ansættelse af udenlandsk arbejdskraft fra 20. september

i år. Advokatfirmaet oplyser, at Skat med de nye regler udvider området for, hvornår en tjeneste-ydelse skal betragtes som såkaldt arbejdsudleje og ikke længere som en entreprisekontrakt.

»Det betyder, at danske vogn-mandsvirksomheder i højere grad ved beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft kan blive forpligtet til at indeholde dansk skat ved udbetaling af vederlag til den udenlandske arbejdskraft.

De danske virksomheder, der samarbejder med udenlandske virksomheder, bør derfor få afkla-ret, om de aftaler, der indgås, er i farezonen for at blive kvalificeret som arbejdsudlejeaftaler,« lyder det fra Torben Bagge.

Forskellen mellem arbejdsudleje og entreprise”Mange danske virksomheder har hidtil indgået entreprisekontrak-ter med udenlandske virksomhe-der, hvor udenlandsk arbejdskraft skal udføre arbejde i Danmark. Efter den hidtil gældende praksis har man som udgangspunkt betragtet en aftale, hvor arbejdet blev selvstændigt udført af den udenlandske virksomhed til en fast pris, som en entrepriseaftale.

Med ændringen af reglerne om arbejdsudleje skærpes reglerne.

Det særlige ved arbejdsudleje er, at arbejdskraften er ansat ved den udenlandske arbejdsgiver, der udbetaler lønnen, men at arbejdskraften udfører arbejde for den danske virksomhed, der har det endelige ansvar for arbejdsre-sultatet.

Med de nye regler vil der være tale om arbejdsudleje, når udenlandsk arbejdskraft udfører

arbejde, der udgør ”en integreret del” af den danske virksomhed. Arbejdet vil udgøre en integreret del af en virksomhed, hvis ar-bejdet ligger inden for virksom-hedens almindelige forretnings-område eller udgør et naturligt element i driften i øvrigt.

Ved arbejdsudleje vil den danske virksomhed hæfte for arbejdsudlejeskat med 30 procent og AM-bidrag med 8 procent af lønnen til arbejdskraften fra udlandet.

Der vil fx være tale om arbejds-udleje i et tilfælde, hvor en dansk vognmand hyrer en udenlandsk chauffør til at udføre arbejde, som tillige udføres af vognman-dens egne ansatte.

Er man som vognmand i tvivl om, hvorvidt virksomheden er omfattet af reglerne vedrørende arbejdsudleje, bør man snarest få dette afklaret, da det kan føre til betydelige krav fra Skat, hvis man er omfattet af reglerne. Ved arbejdsudleje vil den danske virksomhed således hæfte for arbejdsudlejeskat med 30 procent og AM-bidrag med 8 procent af lønnen til arbejdskraften fra udlandet,” hedder det fra advo-katfirmaet.

Notat på hjemmesidePå DTLs hjemmeside for medlem-merne kan man læse et notat fra Advokatfirmaet Tommy V. Christi-ansen om de skærpede regler for arbejdsudleje og mulighederne for yderligere informationer og evt. gratis vurdering af en evt. skatte-sag. Gå ind på www.dtl.eu under Dine Sider og dernæst Værktøjer.

»vi har inden for det seneste år oplevet en

kraftig stigning i antallet af sager, hvor transport-

virksomheder er endt i en skatteklemme«

advokat torben bagge, advokatfirmaet

tommy v. Christiansen.

13december 2012 magasinetdtl12 december 2012magasinetdtl

KORTNyT

tungvognspoliti fordeles i tre centreI løbet af næste år skal politiets tungvognskontrol føres ud i tre tungvognscentre, der placeres i Karlslunde, Vejle og Aalborg.

Det fremgår af en redegørelse, som justitsminister Mor-ten Bødskov (S) har givet til Folketingets transportudvalg. Omlægningen til ”Det nye tungvognspoliti” skal styrke kontrollen med tunge køretøjer.

Bedre skiltning skal være med til at forhindre sort arbejde. På biler mellem 3,5-4 tons skal virksomhedens navn stå med 10 cm høje bogstaver.

Varebiler op til fire tons og på gule pla-der skal være forsynet med et tydeligt skilt med virksomhedens navn, logo og cvr-nummer.

De nye regler træder i kraft til nytår og skal være med til at forebygge sort arbejde.

Der er tale om et ret detaljeret re-gelsæt, som kan studeres nærmere på hjemmesiden www.skat.dk/sortarbejde. Kort fortalt skal oplysningerne både stå på højre og venstre side af bilen. Tek-sten skal være let læselig og i en farve, der afviger klart fra bilens farve.

Teksten må ikke stå på skilte, der let kan tages af. Teksten må gerne fastgøres med selvklæbende plastfolie. Bogstaver og tal skal være mindst tre cm høje, men er bilen mellem 3,5-4 tons skal virksomhedens navn stå med 10 cm høje bogstaver, mens CVR-nummeret godt må stå med mindst tre cm høje bogstaver og tal. Hvis virksomhedens

logo entydigt identificerer virksomhe-den, må logoet godt benyttes i stedet for virksomhedens navn.

Blandt reglerne er tillige, at uden-landske varebiler synligt skal skilte i for-ruden med en dokumentation for deres registrering i RUT-registret (Register for Udenlandske Tjenesteydere).

Skilte på byggepladserKran- og entreprenørvognmænd med flere skal være opmærksomme på, at byggepladser fremover skal skilte tyde-ligt med de firmaer, der er i gang med at udføre arbejde på pladsen. Og hvis der er tale om udenlandske firmaer skal der også skiltes med RUT-registreringen. Skiltningen skal gennemføres ved entrepriser over 50.000 kroner og ved arbejde udover én arbejdsdag. Fritaget for skiltningen er byggepladser, hvor det ikke er praktisk muligt, og ved byggeri på offentligt ejet grund.

skilte på biler og byggepladser skal hindre sort arbejde

overhalingsforbud er permanent

Transportminister Henrik Dam Kristensen har be-sluttet at tiltræde Vejdirektoratets indstilling om at gøre forsøget med overhalingsforbud for lastbiler på udvalgte motorvejsstrækninger permanent, oplyser Vejdirektoratet.

Beslutningen betyder, at der fra den 1. december er et varigt forbud for lastbiler mod at overhale på følgende strækninger, hvor det hidtil har fungeret som forsøg:

• ØstjyskeMotorvejfraVejletilsydforSkanderborg,cirka 46 kilometer

• FynskeMotorvejmellemTietgenbyenogLillebælt,cirka 49 kilometer

• SønderjyskeMotorvejmellemgrænsenogKolding,cirka 88 kilometer

• NordjyskeMotorvejsydforAalborg,cirka31kilometer• VestmotorvejenmellemRingstedogKøge,cirka22

kilometerOverhalingsforbbuddet gælder for lastbiler og kun i

myldretiden på hverdage mellem kl. 06.00 og 09.00 og igen fra kl. 15.00 til kl. 18.00.

Derudover er forbuddet på Vestmotorvejen ret-ningsbestemt, så det gælder i retning mod Køge om morgenen og mod Ringsted om aftenen.

Ministerens beslutning betyder i øvrigt, at overha-lingsforbuddet fastholdes på korte strækninger ved bl.a. færgehavnene i Rødby, Helsingør og Frederiks-havn og lempes til kun at gælde i myldretiden på enkelte andre korte strækninger.

På Vejdirektoratets hjemmeside er der et land-kort, hvor strækninger med overhalingsforbuddet er markeret.

samarbejdsaftale om femern-mulighedertransportens Innovationsnetværk (tinv) har indgået en samarbejds-aftale med logistics initiative hamburg (lih) for at hjælpe danske og tyske transportvirksomheder med at udnytte de forretningsmulighe-der, som etableringen af den faste femern-forbindelse skaber både un-der byggeriet og efter forbindelsens

færdiggørelse. samarbejdet mellem de to netværk kan få stor strategisk betydning for tinvs medlemmer, da hamborg er europas næststørste containerhavn, en europæisk hub for logistik og distribution, samt en af europas stærkeste metropoler inden for transportrelateret forskning, viden og uddannelse

sektIon 4

På Karlslunde ra-steplads forklarer de to makedon-ske chauffører, kørende i en MAN-trækker på bulgarske plader, at de er på vej fra Holland med læs til Roskilde i Dan-mark. Den ældste Ivan Jonahcov 49, fortæller, at han kører til en fast månedsløn på 1.500 euro og har været på farten i tre måneder i træk. Han glæder sig til et snarligt gensyn med fami-lien i Skopje. Den anden chauffør, 39 årige Ljupco Aleksov nøjes med at fortælle, at han er på en måneds oplæring som international chauffør.

bulgarien og Rumænien er de nyeste medlemmer af ”klub-

ben”, optaget i EU så sent som i 2007, og deres chauffører og lastbiler ses mere og mere herhjemme. Forholdene i hjemlandene tyder på, at de står godt rustet til at udvide kørslerne, ikke mindst hvis cabotagekørslen liberali-seres i EU.

De to stater tegner sig for EUs laveste lønniveauer og indkomstskat-ter, som i kombination er en suve-ræn vinder i lønkonkurrencen – læs løndumpningen.

Løn på 1.000 – 1.400 euroDen gennemsnitlige månedsløn for landenes chauffører, der kontinuerligt kører international trafik i måske tre måneder ad gangen, udgør mellem 1.000 og 1.400 euro. Da den skatteplig-tige indkomst varierer fra 16 procent i Rumænien til 10 procent i Bulgarien, og da samme skatteniveau gælder for bl.a. transportvirksomhederne, kræver

Tekst og foto af Per Fischer

det ikke regneuddannelser for at nå frem til, at den nordiske og øvrige vesteuropæiske vejtransport ikke har en levende chance for at deltage i den del af konkurrencen om international kørsel, som udelukkende er baseret på de billigste transporter.

Og ej heller i konkurrencen om den omdiskuterede cabotagekørsel eller den ulovlige del, hvor ordet ”sabota-gekørsel” nok en bedre betegnelse for situationen.

Der findes nok mange forklaringer på, hvordan EU/EØS-landene er endt i denne uholdbare konkurrencesituati-on. En kan føres tilbage til 2004, da EU under dansk formandskab besluttede at lukke ikke mindre end ti østeuropæ-iske lande ind i varmen – på en gang. Uanset hvorfor blev der ikke taget højde for de store sociale og økonomi-ske forskelle mellem øst og vest. Det har ledt frem til dagens udfordrede situation for den vesteuropæiske vejtransportbranche. Og til et alt andet

SPORET TILbAGE TIL bALKAN

end misundelsesværdigt arbejdsliv for de mange østeuropæiske chauffører.

Det er vel tvivlsomt om det er denne situation, som EU stilede mod. Derimod har de da nået målet, hvis det var at skabe billig vejtransport. Noget tyder nu på, at klager fra ledende vesteuropæiske transportnationer har fået de folkevalgte politikere i Bru-xelles til endelig at interessere sig for den alvorlige konkurrenceforvridning, som råder mellem medlemsstaterne i Østeuropa og Vesteuropa.

Ingen sammenligning med tidligereNogle hævder at vesteuropæiske chauffører i international trafik før i tiden arbejdede under lignende lusede forhold, der i dag bydes chaufførerne fra Østeuropa. Men sådan var det ikke.

Sidst i 1970erne og første i 1980erne var deres udsendte beskæftiget som stolt dansk eksportchauffør

Du møder dem på motorveje og rastepladser – de bul-garske og rumænske lastbilchauffører. Transportjour-nalist Per Fischer har fulgt deres spor til hjemlandene for at få mere at vide om transportvilkårene i disse to lande. Han har interviewet vognmænd, chauffører, vognmandsorganisationer, speditører og uddannelses-centre.

1514 december 2012 december 2012magasinetdtl magasinetdtl

med transport af stykgods mellem København, Paris og Madrid. Jeg husker med al tydelighed, at det var et godt, respekteret job, der fyldte godt i lønpo-sen. Økonomien var så god, at der var råd til et dagligt bad og varm aftens-mad på lokale restauranter. Langt fra den arbejdstilværelse som de luseløn-nede østeuropæiske eksportchauffører oplever i dag.

Og så erfarer jeg tilmed, at disse chauffører er placeret i bunden af deres respektive landes sociale rangliste.

Eftersom samme chauffører typisk kører international i tre måneder ad gangen, er det umuligt at overholde køre- hviletiderne. En af de mest udprægede overtrædelser er, at de til-bringer den såkaldte ”lange weekend” periode i førerhuset.

Fællesnævnere trods altDet viser sig imidlertid, at de to lande har mange fællesnævnere med resten af den europæiske transportbranche.

Man skal erhverve kørekort til vogntog med 40 ton totalvægt og gennemføre uddannelser, som ifølge min vurdering ikke lader noget stå tilbage for de krav, der stilles i Norden. Med andre ord følger de mangfoldige uddannelser i Rumænien og Bulgarien øjensynligt også direktiverne fra EU.

Gennemførelsen af samtlige uddan-nelserne skal godkendes af nationale myndigheder, før de er gældende.

Uddannelserne i såvel Bulgarien som Rumænien finder sted på utallige små private centre. Størrelsen varierer fra mindre familieejede uddannelsesinsti-tutioner til større institutter med mere end 50 ansatte. Fælles for begge typer

er, at de er helt privatejede. Og driften er udelukkende baseret på kundebe-taling. Det er i disse tilfælde betaling fra nye lastbilchauffører og rutine-rede chauffører, som har meldt sig til grund- og videreuddannelse for at leve op til EU-direktiv 2003/59EF, som vurderes at omhandle chauffører i EU til omkring 6 millioner tunge køretøjer. Uddannelsesstederne præsenterer ordentlige forhold, men der mangler fx anlæg til glatføretræning, og der trænes heller ikke i kørsel i mørke.

uddannelse til en månedslønPrisen for de bulgarske og rumænske uddannelser er på omkring 550 euro eller cirka 4.125 danske kroner, og det modsvarer i mange tilfælde en må-nedsløn i hjemlandet.

Kursisterne tager prøverne på den

Floden Donau er grænse mellem Bulgarien og Rumænien. Den gamle og nedslidte Donau-bro passeres årlig af mere ned 10.000 tunge lastbiler og et ukendt antal varebiler og personbiler.

Bulgarske Vesselin Stoyanov er stifter, ejer og adm. direktør for Transpress, som er blandt Bulgariens førende transport- og logistikvirksomheder. Fra den spæde start har Sofia-virksomheden haft en rivende udvikling til dagens status med 254 medarbejdere, 100 sættevognstrækkere, en 350 kvadratmeter stor godsterminal og en omsætning i 2011 på 11 millioner euro (ca. 82,5 millioner DKR). Han er også formand for Bulgarien største vognmandsforening. Den blev etableret i 1991 som National Assosiciation of Bulgarian Road Hauliers og har i dag omkring 100 medlemmer.

Bulgarske Catalin Putineanu er adm. direktør for speditør-virksomheden IBCarbo. Aktiviteterne er udelukkende baseret på godstransport til og fra Bulgarien, Norden og øvrige EU stater. Så man har hverken egne lastbiler eller egen terminal. I forbindelse med det nordiske marked er vejtransporterne primært koncentreret om møbler og industrimaskiner til Sverige, Danmark og lidt til Norge. »Trafik til Norge er vi knap så begejstret for. Ifølge vores vurdering er toldbehandling og andre administrative opgaver alt for besværlige,” siger Catalin Putineanu. Der er i dag 37 medarbejdere.

Dette aldrende vogntog er det ultimativt bedste rullen-de materiale i Andrei Ivascus kørerskole, som samarbejder med det professionelle ud-dannelsescenter i Bukarest. Skolen samarbejder med et større uddannelsescenter, og sammen uddannes 2.500 chauffører årligt.

Og her et kik inden for i undervisningslokalet.

Rumænske Radu Dinescu er general-sekretær for National Union af Rod Hauliers from Romania og IRU-repræ-sentant i IRU. Om cabotage siger han: »Det var godt nok vores vilje at komme i EU, men da det samtidig var jeres valg, har vi meget svært ved at forstå, hvorfor kolleger i den vestlige del af EU beklager sig så meget over cabotage-reglerne. Omvendt kunne vi rumænere og bulgarere rette klage over de mange vesteuropæiske transportvirksomhe-der, der har etableret sig i vores lande. Men det finder vi intet grundlag for.« Han efterlyser ens fortolkninger af reg-lerne i hver stat herunder ens bøder og straframmer for overtrædelserne. Han efterspørger også, at man på nettet kan læse medlemsstaternes regler på de enkelte landes sprog.

Svenske Göran Svensson bosatte sig i 1994 i Bulgarien som Sveriges generalkon-sul og skal fremme handelssamarbejdet med bl.a. de nordiske lande. Han driver også transportaktiviteter i firmaet TimeLine. Aktiviteterne er delt op i tre følgende grupper. Varehotel i egen terminal, national godsdistribution med 25 topmoderne Scania lastbiler og international godstransport – med indlejede vogntog – mellem Sverige, Norge, Danmark og Nordtyskland. Som noget meget specielt i Bulgarien, sørger TimeLine for læs begge veje.

måde, at man i Rumænien skal besva-re en række spørgsmål på computer, mens det i Bulgarien foregår sådan, at prøven udleveres på et stykke papir, mens besvarelserne indskrives på computer under videoovervågning for at hindre kursisterne i at tale sammen under prøven.

Det tyder således på, at de bulgarske og rumænske chauffører har deres ud-dannelsespapirer i orden, når de kører af sted i deres lastbiler.

uden for Schengen-samarbejdetEn noget kedelig kendsgerning knytter også de to lande sammen.

For kort tid siden fik de afslag fra EU på deres ansøgninger om optagelse i Schengen-samarbejdet. Begrundelsen er, at den ønskede og nødvendige ned-kæmpelse af korruption og organiseret

kriminalitet endnu ikke har nået et tilfredsstillende niveau. Et eksempel på dette er en rumænsk korruptions-sag fra slutningen af 2011, som bl.a. førte til anklager mod politiet for fusk med udstedelser af kørekort.

Det viser sig også, at en del borgere fra Makedonien har taget chaufførjob i Bulgarien. Selvom Makedonien står uden for EU, er det intet problem at få arbejde i Bulgarien. Primært fordi makedonere har meget let ved at få statsborgerskab i indtil flere lande på Balkan.

Ingen vil tale om ulovlig cabotageUdtalelser hos transportfirmaer afslø-rer, at man forventer stor fremgang, når og hvis EU fjerner de nuværende restriktioner for cabotage. Men der- udover forstummer samtalerne stort

set, når snakken falder på ulovlig cabotage. I hvert fald gav ingen af de interviewede personer udtryk for at have kendskab dertil.

Moderne lastbiler overaltDet kunne ved selvsyn konstateres, at de to østlandes vognflåder til interna-tional kørsel ikke længere er gammelt skrammel men består i vid udstræk-ning af topmoderne vogntog, der ikke lader noget stå tilbage for vognflåder i eksempelvis Norden.

At den største del af de nævnte vognflåder – og chauffører – er beskæftiget med international trafik i den vestlige del af EU viser, at vest-europæiske speditørfirmaer spiller væsentlige roller i formidlingen af ordrer til Balkan-virksomhederne.

sektIon 4

Bulgarske Georgiev Kzassimiz ejer det mindre chauffør træningscenter Rosen-5 i Sofia. Centret er et af mange traditionelle familievirksomheder. På billeder ses Georgiev omkranset af sin søn, der står for centrets skole, hans kone og familiens moder og dennes søster.

1716 december 2012 december 2012magasinetdtl magasinetdtl

NyHEDERsektIon 1

FASTE TINGsektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

Af John Larsen

Op mod hver tredje lærlings møde med transportbranchen

ender med et farvel i utide.»Frafaldet blandt transporteleverne

er så voldsomt, at branchen bliver nødt til at få gjort noget ved det,« siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Gorm Johansen, der også er sekretær for DTLs uddannelsesudvalg.

Han slår alarm på baggrund af en interviewundersøgelse, som Trans-porterhvervets Uddannelser, TUR, har gennemført hos 38 virksomheder inden for vejgods og lager- og termi-nalområdet. Undersøgelsen viser, at frafaldet blandt de under 25-årige elever har været 54 procent i 2009, 37 procent i 2010 og 32 procent i 2011, mens frafaldet blandt voksenlær-lingene har været 13 procent i 2009, 14 procent i 2010 og stigende til 27 procent i 2011.

»Det glæder, at frafaldet blandt de unge lærlinge er blevet mindre, men til gengæld er det overraskende og bekymrende, at frafaldet blandt voksenlærlingene er steget voldsomt midt i en krisetid, hvor andre brancher

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

DTransportbran-

chen er udsat for et meget stort frafald blandt

lærlingene – selv i en krisetid.

hver TREDjE lærling STOPPER I uTIDE

oplever mere trofaste lærlinge,« siger Gorm Johansen.

Han peger dog på, at undersøgel-sens talmateriale er spinkelt, men tendensen er ikke til at tage fejl af, og undersøgelsen underbygger udmeldin-ger fra branchen.

»Undersøgelsen blandt virksomhe-derne bliver nu fulgt op af TUR med in-terviews af nogle fokusgrupper blandt de unge og nogle besøg på nogle sko-ler, så grundlaget bliver udvidet. Men der er så klare indikationer på, at noget er galt på uddannelsen, og det skal vi have gjort noget ved,« siger han.

bristede forventningerGorm Johansen peger på, at der først og fremmest er brug for en afklaring af forventningerne både hos vognmæn-dene og de unge, når de skal begynde på en arbejdsplads for første gang.

»En målrettet indsats er påkrævet. Vi må overveje at få skabt nogle værk-

tøjer og guidelines til virksomhederne, så de bliver bedre rustet til mødet med de unge. Der findes allerede kurser i, hvordan man oplærer elever. Dem skal vi muligvis slå mere på tromme for,« siger han.

»Vi skal også have forbedret lærlin-genes parathed til at tage en uddan-nelse. Der er åbenbart tale om et hårdt møde med virkeligheden i en virksom-hed. Men også i selve praktikuddannel-sen er der tegn på problemer med de gensidige forventninger arbejdsgiver og lærling imellem, forståelsen for normale love og regler på arbejdsplad-sen og med virksomhedens evne til at instruere og motivere eleven. Vi må alle arbejde videre med disse centrale udfordringer.«

Transportvirksomhederne har p.t. omkring 400 lærlinge ansat.

Skal lære at være til nytte Hos Thurah Transport A/S i Ishøj be-

ifølge tur-undersøgelsen forklarer virksomhederne, at lærlingeaftalerne måtte opgives fordi:- lærlingen var uforberedt på livet på

en arbejdsplads (66 procent)- passede ikke arbejdstiderne

(66 procent)- ikke engageret nok (52 procent)- samarbejdsvanskeligheder

(48 procent)- lærlingen arbejdede for uselvstæn-

digt (38 procent)- uenigheder med kolleger

(28 procent)- kundeklager (24 procent)- for lidt udbytte af lærlingens

arbejdskraft (17 procent)

problemer af privat karakter:- andre problemer af privat karakter

(41 procent)- misbrugsproblemer (24 procent)

DERFOR bLEV LÆRLINGE- KONTRAKTEN OPHÆVET

- sygdom (21 procent)- lærlingen mistede kørekortet

(21 procent)virksomhederne har kunnet angive flere årsager til at ophæve kon-trakten.

Virksomhederne har også givet forklaringer på, hvorfor de mener, at lærlingen har opsagt kontrakten:- lærlingen var ikke godt nok forbe-

redt på livet på en arbejdsplads (53 procent)

- arbejdstiden passede dårligt med privatlivet (47 procent)

- forkert valg af uddannelse (42 procent)

- lærlingen syntes, arbejdsmæng-den var for stor (37 procent)

- samarbejdsvanskeligheder (26 procent)- lærlingen fandt for få jobudfor-

dringer (11 procent)

»der er brug for en langt bedre afklaring af forvent-

ningerne blandt både de unge og vognmændene «

Chefkonsulent gorm johansen

Den nuværende praktikpladspræ-mie og bonus på 70.000 kr. kan nås endnu, hvis virksomhederne indgår og indsender uddannelses-aftalen til registrering senest 31. december i år, og eleven / lærlin-gen starter på praktiktiden senest tre måneder efter – altså senest den 31. marts 2013.

Praktikpladspræmie i 2012 kan nås endnu

kræfter vognmand Lars Mouritsen, at der »er en stor kløft i forventningerne mellem vognmanden og lærlingene.«

»Vi har som regel en eller to lærlinge ansat, og vi må i begyndelsen bruge mange kræfter på at lære den nye lærling, at han skal være til nytte i virksomheden. De unge mangler hele vejen gennem uddannelsessystemet og derhjemmefra, at der bliver stillet krav til dem. Derfor skal vi gennem en opdragelsesfase, hvor de indser, at i virksomheden skal vi tjene penge hjem hver eneste dag. Indsatsen er da lykkedes, og vi får lærlinge ud af det, som er deres løn værd. Vi tilbyder dem for det meste også fastansættelse, når lærlingetiden er slut,« siger Lars Mouritsen.

Han lægger ikke skjul på, at virk-somheden er nødt til at være rimelig skrap til at sortere de uegnede fra, inden der skrives kontrakt. I Gilleleje hos SCT Transport gen-kender HR-ansvarlig Karin Jensen processen med at gøre eleverne klar til virkeligheden i en virksomhed. »Vi skal arbejde med deres virkeligheds-opfattelse. Lærlingene tror ofte, at alt bare går så let og kører derudaf. Så de skal vænne sig til at skulle starte fra bunden med tingene, og at der skal slides for det.«

SCT Transport har haft to chauffør-

lærlinge og har p.t. to mekanikerlær-lingene og fire kontorelever.

»Chaufførlærlingene er nok mindre boglige men til gengæld glade for at komme i gang med det praktiske. For alle lærlinge gælder, at de skal lære kulturen og sproget på arbejdsplad-sen. Og de skal lære at forklare sig tydeligt over for andre mennesker, fx går det ikke med det korte sms-sprog og lavmælt tale. Så parallelt med det givne uddannelsesforløb, former vi dem, så de bliver til gavn. Kun en en-kelt gang har vi afbrudt en kontrakt, da eleven efter en måned stadig ikke kunne finde ud af at møde til tiden. Bruddet var efter gensidig forståelse,« siger Karin Jensen.

19december 2012 magasinetdtl18 december 2012magasinetdtl

NyHEDERsektIon 1

FASTE TINGsektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

»Vi kommer desværre til at indskrænke kørslen.«Det siger 3x34’s administrerende direktør Peter Hauge Jensen i

anledning af, at politiet har indskærpet, at studenterkørsel på lastbiler er forbeholdt nogle helt bestemte afgangseksamener, mens andre færdigt uddannede unge ikke har lov til at køre rundt på lastbiler som en afslutning på deres uddannelse.

»Det er synd for nogle glade, unge mennesker, der vil fejre deres eksamen med en tur rundt på en lastbil. Det er også unfair, at nogle kan få et ja, mens vi skal sige nej til nogle andre, der har en klar forventning om at få den vare, som vi godt kan levere,« fortsætter han.

3x34 har lagt lastbiler til den festlige afslutning på handelsgymnasier og fx lagt lad til glade frisørelever og andre fagligt uddannede, men det er slut nu, da firmaet ikke vil risikere at få sager for at overtræde politiets bekendtgørelse. Den siger klart og tydeligt, at der kun gives tilladelse til kørsel i forbindelse med afslutning af en gymnasial uddannelse. Det vil sige til stx (studentereksamen, det almene gymnasium), hhx (højere handelseksamen), htx (højere teknisk eksamen) og HF (højere forberedelseseksamen).

”Der kan altså ikke gives tilladelse til studenterkørsel med elever fra andre uddannelser”, hedder det udtrykkeligt hos politiet.

Sagen er blevet rejst politisk af de to folketingsmedlemmer Ole Hækkerup, der er socialdemokratisk retsordfører, og af Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen, som har spurgt transportminister Henrik Dam Kristensen om, han vil sørge for, at handelsskoleelever får lov til at køre i studentervogne på lige fod med almindelige gymnasie- og HF-elever. Ole Hækkerup vil også have reglerne lempet, så alle stilles lige.

DTL er enig med de to politikere om, at der er tale om noget uddannelses-snobberi og diskrimination blandt de unge.

»Principielt bør alle, der afslutter en uddannelse og som ønsker det, have adgang til at fejre deres store dag med ”studenterkørsel”,« siger DTLs chefjurist John Roy Vesterholm. Han kan ikke se noget trafiksikkerhedsargument, eller noget andet argument, for denne forskelsbehandling. Under alle omstændighe-der skal politiet give en tilladelse for at sikre, at forholdene er i orden.

DTL har derfor opfordret til, at politiets bekendtgørelse bliver ændret, så alle unge med en afsluttende eksamen kan ”springe ud” til foråret.

studenterkørsel endt i uDDANNELSESSNObbERIAf John Larsen

3x34 må sige nej til unge, der gerne vil fejre deres eksamen med lastbilkørsel, ligesom disse HHX-studerende gør.

AR

KIVF

OTO

: 3x3

4 FOTO

: OVE

HO

LM

FOTO

: PER

DA

UGA

AR

D

Efter at Venstres og Dansk Folkepartis trafikordførere,

Kristian Pihl Lorentzen og Kim Chri-stiansen, har været på landevejen i lastbiler tidligere på året for at afprøve forholdene på egen krop, var turen kommet til DB Schenkers gods-tog. De to politikere fik lov at styre et godstog undervejs fra Nyborg til Malmø i sidste måned.

Med i førerhuset var DB Schenkers nye administrerende direktør Gott-fried Eymer og DTLs erhvervspoliti-ske chef Ove Holm.

Og der var nok at tale om, mens landskabet gled forbi. Helt overord-net regeringens og oppositionens skåltaler om at få mere gods på bane, sat i kontrast med regeringens handlinger, som vil gøre banegodset dyrere at transportere i Danmark. En ekstra afgift vil næste år koste DB Schenker ca. 10 millioner kroner.

Afgiftsstigningen opstår på grund

af en stigning i en EU-afgift, og at man herhjemme går fra at afregne baneafgiften i kilometer til tonkilo-meter. Desuden fjernes en natrabat. Det vil fx betyde, at DB Schenkers storkunde, Carlsberg, i 2020 får en stigning på 100 procent i prisen.

TRAFIKPOLITIKERE som lokoførere

Togturen blev rundet af med et besøg i DB Schenkers hovedkvarter i Høje Taastrup, f.v. Kristian Pihl Lorentzen, Gottfried Eymer, Kim Christiansen, og Ove Holm.

Her er Kim Christiansen klar ved styre-pulten.

Virksomhederne kan forsat få refusion fra Godstrans-portområdets Uddannelses- og Udviklingsfond (GUU) ved uddannelse af lærlinge. Refusionen gives til:

• Refusionafsvendeprøvegebyr: kr.1.800,-• Tilskudtilobligatoriskstudietur: kr.3.600,-• Bonusforfærdiguddannetlærling: Kr.10.000,-• Tilskudtilbogpakke: Kr.1.485,-

Refusionen fås ved at indsende bilag til Gorm Johan-sen, Dansk Erhverv på gjo@danskerhverv.dk

der er indført nye retningslinjer for ansøgning om refusion fra dansk erhverv/dtl arbejdsgiverfor-enings og 3f’s kompetencefond pr. 1. oktober. æn-dringerne rammer bl.a. de to centrale muligheder for refusion, den erhvervsrettede efteruddannelse og selvvalgt efteruddannelse.

1) erhvervsrettet efteruddannelse: opført som liste ”a” kurser (udvalgte certifikatkurser, eks. obligatorisk eu efteruddannelse): medarbej-der får sædvanlig overenskomstmæssig løn. virksomhed modtager 85% af sædvanlig over-enskomstmæssig løn samt veu godtgørelse (i alt 165 kr. pr. time). uddannelsesplan udfyldes automatisk ved ansøgning.

2) selvvalgt efteruddannelse: opført som liste ”b” kurser (selvvalgt uddannelse – alle amu & fvu kurser): medarbejder får 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn (i alt kr. 165 pr. time)

der er også mulighed for støtte til individuel kompetencevurdering (ikv), almen kvalificering på grundlæggende niveau og uddannelse i forbin-delse med afskedigelse.virksomheden søger forsat refusion på vegne af medarbejderne fra kompetencefonden på www.uddannelsesfonde.dk

Husk tilskud for din lærling

Nye retningslinjer i kompetencefond

der etableres en ny midlertidig præmie- og bonus-ordning i 2013 for uddannelsesaftaler, som målrettes unge under 25 år. virksomhederne kan næste år få et praktikpladstilskud på 33.000 kr. det fremgår af den delaftale til finansloven, som et stort flertal i folke-tinget har indgået om ”bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti.”

MINDRE PRAKTIKPLADSPRÆMIE I 2013

2120 december 2012 december 2012magasinetdtl magasinetdtl

sektIon 1

FASTE TINGsektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2 sektIon 3 sektIon 4sektIon 2

som at køre rundt i en et-værelses lejlighed!

DAF XF 105 510 Super Space Cab på en sydspansk landevej.

testkører

frank davidsen testkørsel.DAF xF 105

NyHEDERsektIon 1

DEN RuMMELIGE HOLLÆNDER

af frank davidsen

Skulle jeg vælge en ny DAF xF 105 bliver det med Super Cab

førerhuset. Det føles som at køre rundt i en et-værelses lejlighed.

Også andre forhold er i top i DAFs nye flagskib. Udover at være en særdeles komfortabel langtursbil er der tænkt meget på driftsstabilitet, omkostninger og vægt.

DTL Magasinet kørte i den nye hol-landske storsatsning i bjerglandskabet nord for Malaga i Sydspanien. Alle testbilerne var to-akslede eksporttræk-kere og lå i motorstørrelsen 460 – 510 hk. Både Space Cab og Super Space Cab var repræsenteret.

Indtrykket af lastbilen er, at DAF er en topmoderne lastbil, hvor førerkomforten er i top, hvilket DAF også er kendt for. Jeg har aldrig selv før kørt en DAF og havde set frem til mødet med den nye xF.

Naturligvis er Euro 6 med i modelpro-grammet. Faktisk fås den nye xF 105 kun med Euro 6-motor (Mx13), og lastbilen er samtidig blevet opdateret med et nyt chassis, et aerodynamisk førerhus og et topmoderne interiør. Vi har med en helt ny lastbil at gøre. DAF har eksisteret i

84 år, og med den nye xF er det DAFs erklærede mål at skabe den bedste lastbil til transportindustrien med stort fokus på lave driftsomkostninger og unødige driftstop. Serviceintervallerne er derfor også 150.000 km.

Store forventninger DAFs egne forventninger er store. Bagved ligger mere end 10 millioner testkilome-ter, og den nye Euro 6-motor, leveret af moderfirmaet PACCAR, har en pendant i Nordamerika, som driver et stort antal lastbiler allerede i dag.

Målet for den nye Euro 6 Mx 13 motor er, at den skal kunne køre 1,6 mio. kilome-ter og have et meget lavt dieselforbrug svarende til DAFs Euro 5 ATe motors forbrug. Udfordringerne med Euro 6 i forhold til tidligere krav er, at der bl.a. er et 28 procent større køleforbrug og behov for en helt anden teknologi. Det medfører ekstra komponenter på chassiset.

Og det betyder øget egenvægt og behov for mere brændstof. Motoren, 12,9 liter, er opbygget med commonrail indsprøjtningsteknologi, en variabel turbo og en effektiv udstødningsrecirkulation

(EGR), og det sikrer samlet set et både lavt brændstof- og olieforbrug.

Motoren har en enestående ydeevne med et højt drejningsmoment allerede ved lave omdrejninger og kan leveres i forskellige versioner med henholdsvis 410 hk, 460 hk og 510 hk. Det nye kølesy-stem skal også lige nævnes. Med en nydesignet front og en 30 procent større køleflade er det lykkes for DAF at tilføre mere luft til kølesystemet. Det medfører, at kompressoren kører mindre end hidtil, idet ventilatorforbruget er reduceret til det halve.

Manuelt gear snart en saga blotGearet fås både som den velkendte

manuelle ZF gearkasse og en helt ny automatgearkasse fælles fra DAF og ZF. Jeg testede begge versioner med 12 gear, og efter nogle år med automatgear må jeg tilstå, at gearstangen krævede lidt mere af chaufføren end normalt, da jeg på grund af det bjergrige terræn måtte skifte en del gear i begge retninger. Auto-matgearet var derimod til stor hjælp, og det fungerede upåklageligt.

Et system overvåger konstant drivlinen, så ”flimmer” undgås. På den måde kan lastbilen selv med tungt last skifte gear og samtidig have en behagelig accelera-tion. Ved skift imellem 11 og 12 gear tabes ingen fart, og derved undgås unødig brug af dieselolie.

Det er mit bud, at den manuelle gear-kasse udgår inden for få år.

Egenvægten trimmetLastbilens egenvægt er optimeret. På trods af Euro 6 motor-teknologien vejer lastbilen kun 60 kilo mere end den gamle xF 105. Der er udviklet en lettere bagaksel til 44 tons totalvægt, ligesom forakslen, der fås både som luftaffjedret eller parabel affjedring, har fået mindsket vægten. Stabiliseringssystemet Stabilink, der har reaktionsarme i kombination med krængningsstabilisatoren, er monteret ved bagakslen. Det giver en stabil køre-komfort.

Vognmanden har mulighed for at vælge brændstoftanke med en kapacitet på op til 1.500 L. Med et fornuftigt brændstof-forbrug skal man kun tanke en gang om ugen - gerne hvor dieselen er billigst.

Til at holde chaufføren ”i ørerne” leveres samtlige modeller med Driver Per-formance Assistent (DPA) som standard, og informationsskærmen er placeret centralt for chaufføren, så det er nemt at holde øje med og derved at integrere i manøvreringen af køretøjet. Ideen bag PDA er, at chaufføren skal konkurrere med sig selv og evt. andre chauffører om at køre så økonomisk som muligt.

Jeg brugte det selv under kørslen og fik en positiv feedback med en samlet score på 89 procent for mine køreegenskaber. Jeg var glad for rosen fra DAFs testchauf-før ved siden af mig.

Til trods for ny motor og kølingssystem

er gulvhøjden i førerhuset kun hævet 3 cm i forhold til den tidligere.

Markedets største førerhusOg med sine 12,6 m3 er xF Super Space Cab det absolut største førerhus på mar-kedet. Chaufførens arbejdsmiljø er helt i top. Alt er stort set nyt: stole med luft-ventilation, rat og instrumentbord med et fancy display og praktiske kopholdere. Der er endda en lille praktisk skraldespand ved førersædet.

Når der skal hviles, har DAF sørget for, at chaufføren kan sove godt i en stor seng med høj hvilekomfort. Sengen blev testet af en svensk og en dansk journa-listkollega, og begge udtrykte tilfredshed med indkvarteringen.

Førerhuset er kollisionsforberedt, og særlige frontophæng gør, at et sammen-stød med fx en forankørende sættevogn får førerhuset til at åbne sig ”som en dåse makrel i tomat” og rykker 40 cm tilbage. Køjerne er også deformeringszone, og så-ledes efterlades et rum til, at chaufførens overlevelsesmuligheder øges betydeligt.

Sprossen i sideruderne er forsvun-det. Det giver bedre udsyn ved siden af spejlene, som også er design-justeret en anelse.

Advanced Emergency Braking System (AEBS), som DTLs udsendte kender rigtig godt fra en test af den nye Volvo FH, er sammen med retarder, Adaptive Cruise Control (ACC) og Lane Assistent (som virkede ”sløv” i en bil og ikke i en anden) med til at give chaufføren en fantastisk kørekomfort og derved også stor trafiksikkerhed. Fx virkede ACC’en perfekt ned ad bakke, og på et bjerg med 5 procents fald kunne ACC med aktiveret retarder og motorbremse holde køretøjet på de indstillede 86 km/t - uden at aktivere fodbremsen.

DAF kan til gengæld ikke fås med et system som fx Scania´s Active Prediction eller Volvo´s I-See. Det er en mangel. Det betyder et unødigt dieselforbrug, når bilen kravler hen over de store bjerge eller bakker, og skal økonomisk kørsel iagtta-ges, skal chaufføren køre sådanne stræk-ninger med speederen. I stedet sætter automatgearet i frigear (ECO-position), når lastbilen triller ned af bakkerne, når motorbremsen ikke skal bruges, hvilket ifølge DAF optimerer brændstofforbru-get på samme vis. Til gengæld klarer 510 hk en lang 7 procents stigning uden problemer.

Den nye xF kan fås til foråret.

DAF har store forventninger til sit nye flagskib, der kommer til Dan-mark til foråret.

Der er god plads til at sætte slanger på. Bemærk opstigningstrinene. Tag-spoileren kan justeres via en drejearm, som sidder bag sidespoileren i venstre side. Chauf-føren når den stående på vejen.

Instrumenterne med Driver Performer AssistentAssistent.

“Fordi man har valgt at være selvkørende vognmand, behøver det jo ikke betyde, at man altid kun vil være sig selv. Tværtimod, kan man da godt en gang imellem føle sig lidt alene om det hele.

Selvfølgelig får man da snakket lidt med både kunderne og med kolleger rundt omkring. Der er bare ikke meget tid tilovers på en arbejdsdag som selvstændig – der hører jo meget mere end selve kørslen til at køre en vognmandsforretning.

Så på de lange stræk på landevejene, kan jeg da godt sidde og � losofere lidt over, hvor godtdet er med det netværk, man får med i købet som del af DTL. Først og fremmest det lokale, hvor vi har samme baggrund og kan udveksle både erfaringer og røverhistorier.Men også det landsdækkende netværk, hvor foreningen tager sig af vores fællesinteresser på en måde, man ikke kan forhandle hjem på egen hånd. Det er meget værd i disse tider.

De ekstra fordele er også værd at tage med. Fx de særlige forsikringer, vi har ret til hos Codan.Faktisk kan man sige, at vores forening og forsikring minder en del om hinanden. Det er jo ensolidarisk tanke – at løfte i � ok, og skabe tryghed og udvikling.

Jeg mener, at selv om hver mand er sin egen lykkes smed – så er det en stor styrke, når man kan støtte hinanden på områder, hvor det giver mening.”

Vognmand Henrik IbsenLokalforeningsformand for DTL, Storstrøms Amt

“ Det er når jeg er alene, at jeg for alvormærker styrkenved et fællesskab”

codan.dk/dtl©Codan Forsikring A/S 11.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser.

2524 december 2012 december 2012magasinetdtl magasinetdtl

DTL FORDELSPARTNERDTL - TUNGVOGNSSPECIALISTEN

Det Koster kassen i dag at blivetaget med overlæs. Bøderne blev

hævet med op til 275 %pr. 1 januar i år.

Så nu koster det hurtigt10-12.000 kr.

i bøde for overlæs.Har du råd til det?

kan du læsse jord, sten/grus, træflis o.lign. nøj-agtigså det passer. de fleste gange bliver detfor meget - eller for lidt. monter en loadmastervægt, og få en ende på ”gætteriet”.

vi har et rigtiggodt tIlBudtil dig lige nu!

Priser fra Kontakt:

Flemming, DTL, på 5081 027712.500kr. + montering

VEjE

SyST

EM/L

ASTb

IL

Loadmaster vægte

Har du råd til overlæs bøden?

Vejesystemer til parabel ogluftaffjedrede lastbilerIfølge køre- og hviletidsforordningen skal en transportvirksomhed føre

regelmæssig kontrol for at sikre, at bestemmelserne i køre- og hviletids-forordningen samt i kontrolapparatforordningen overholdes. Det kan koste virksomheden dyrt, hvis du ikke har styr på køre- og hviletiden.

Tungvognsspecialisten tilbyder et egenkontrolprogram,der består af:•Enabonnementsordning,hvorvikommerpåbesøgivirksom-hedeneneller to gange årligt, og hvor vi gennemgår hele virksomhedens admini-stration af køre- og hviletidsområdet, herunder indsamling og opbevaring af skiver, download af digitale data fra førerkort og fra tachografer. Vi på-ser, at reglerne om brugen af skiver, fartskriveren, førerkort og tachografen overholdes, samt om reglerne om pauser, hviletid og køretid mv.overholdes.

•TachoOnlineerenenindsamlings-ogopbevaringsløsningafdigitaledata fra førerkort og fra tachografer. Chaufføren får en SMS, når han skal huske at downloade sit førerkort eller tachografen. Når et førerkort er downloadet, analyserer systemet automatisk for overtrædelser af reglerne om pause, hviletid og køretid. Konstateres der overtrædelser, sender systemet automatisk en overtrædelsesrapport direkte til den ansvarlige i virksomheden.

Se mere på www.tungvogn.dk eller kontakt os på tvs@tungvogn.dk eller på 4091 6183

Egenkontrollen…har du styr på den?

Codan ønsker god jul og godt nytår - og minder om:Du får bonus, hvis du undgår skader...og vi giver dig rådgivning, så du undgår dem.

Hos Codan har vi i mange år arbejdet tæt sammen med DTL for at kunne tilbyde de bedste forsikringsløsninger og andre fordele til DTL medlemmer.

Kør med omtanke og få penge tilbageI 2012 gjorde vi det muligt for alle selvkørende vognmænd at komme med i en attraktiv bonusordning.

Og vi er gået skridtet videre og tilbyder Codan Skadestop, der hjæl-per dig og dine chauffører til at undgå skader. På den måde kan du fokusere på din forretning og undgå at bruge unødig tid på skadesan-meldelser etc.

Hvis du ikke allerede er Codan kunde, så ring i dag og hør hvordan du kommer med i ordningen og om alle de andre fordele der er ved at være kunde hos Codan.

RING PÅ 33 55 40 82

OG HøR MERE

27december 2012 magasinetdtl 2726 december 2012magasinetdtl magasinetdtl

NyHEDERsektIon 1

FASTE TINGsektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

Når Årets Transportvirksomhed 2013 (ÅTV) kåres på DTLs generalforsamling i Nyborg den 25. maj

2013, er det 10. gang, at en DTL-virksomhed kan smykke sig med titlen.

Vinderen skal i 2013 findes blandt virksomheder, der har udviklet en forretningsidé, opfindelse eller ar-bejdsmetode, som skal være anvendt i praksis og give virksomheden værdi. Vi kalder årets tema På vej.

Vi følger succesen fra sidste år, hvor branchen selv er med til at pege på transporttalenterne. Det sker både på DTLs hjemmeside, på Transportmessen i Herning og ved den store finale på DTLs generalforsamling. Undervejs får vi hjælp af en dommerkomite.

Læs om Årets Transportvirksomhed 2013 på siderne her i bladet og følg konkurrencen på www.dtl.eu/AATV. Der er masser af muligheder for at deltage, hvad enten du stiller op i konkurrencen eller er ’tilskuer’.

Partnerne bag ÅTV 2013 er ud over DTL, Scania, Bridgestone, VBG, Codan og Dansk Autohjælp. Medie-partner: Dansk Transport Forlag.

Krisen har omklamret transport-branchen de seneste år, og vi har set mange vognmandsvirksomheder dreje nøglen om. Men langt stør-stedelen har klaret sig, og mange er endda blevet styrket. Der er blevet trimmet og slanket, og nye forret-ningsidéer, opfindelser og arbejds-metoder har set dagens lys.

Når Årets Transportvirksomhed kåres for 10. gang i 2013, er det interessante initiativer og opfindel-ser, vi går efter. Det at kunne adskille sig fra de andre er nemlig blevet en vigtig forudsætning for at tiltrække og fastholde kunder. Og samtidig er det vigtigt at holde omkostningerne nede, for hver en krone tæller.

Transportvirksomhederne er gode til at udvikle sig, og vi ved, at opfind-somheden blomstrer i både de små og store virksomheder. Derfor håber vi, at flest mulige vil melde sig til Årets Transportvirksomhed, så vi kan vise omverden og hinanden, at vi – trods hårde odds – er en branche fuld af initiativer.

Tilmeld dig allerede konkurrencen i dag på dtl.eu, og lad os vise, at transportbranchen er på vej!

Held og lykke til alle deltagere.

Erik ØstergaardAdm. direktør, DTL

I 2013 skal Årets Transportvirksomhed findes blandt DTLs virksomheder, der har udviklet en forretningsidé, opfindelse eller arbejdsme-tode, som skal være anvendt i praksis og give virksomheden værdi. Det kan fx være lavere sygefravær, øget indtjening, positiv omtale, rekruttering og fastholdelse af dygtige med-arbejdere, en teknisk udvikling af materiellet, socialt arbejde til gavn for samfundet eller en håndsrækning til miljøet – gerne med poten-tiale til at kunne gavne andre i branchen.

Mulighederne er mange, når små, store, nye og gamle DTL-virksomheder dyster om at blive Årets Transportvirksomhed 2013.

Gå ind på www.dtl.eu/AATV og indstil en virksomhed – gerne din egen.

INDSTILLING3. december 2012 til 1. februar 2013 kl. 12Indstil DTL-virksomheder (gerne din egen) til Årets Transportvirksomhed 2013 på www.dtl.eu/AATV

LODTRÆKNING4.-8. februar 2013Alle der har indstillet en virksomhed, delta-ger i lodtrækningen om gaver fra partnerne bag ÅTV.

SCREENING SLuTTER22. februar 2013 I løbet af indstillingsperioden bliver de indstillede virksomheder kontaktet og skal bl.a. skrive under på en erklæring om strafbare forhold.

VALG AF 6 KANDIDATER26. februar 2013En dommerkomite træder sammen og vælger seks kandidater, som de mener, bedst lever op til titlen Årets Transportvirk-somhed 2013.

VALG AF 3 NOMINEREDE4., 5. og 6. april 2013 På Transportmessen i Herning stemmer

ÅRETS TRANSPORTVIRKSOMHED 2013 – På VEJ

på jagt efter interessante initiativer og opfindelser

ÅRETS TEMA ’PÅ VEj’

KONKuRRENCENS FORLøb

3

INDSTILLING3. december 2012 til 1. februar 2013 kl. 12

LODTRÆKNING4.-8. februar 2013

SCREENING SLuTTER22. februar 2013

VALG AF 6 KANDIDATER26. februar 2013

VALG AF 3 NOMINEREDE4., 5. og 6. april 2013

KÅRING AF VINDER25. maj 2013

2012 2013

valg af kandidater til titlen årets transportvirksomhed 2013.

lodtrækning om gaver fra partnerne bag åtv.

indstilling af dtl-virksomheder på dtl.eu/aatv

de indstillede virksomheder bliver kontaktet

afstemning om de nominerede til åtv 2013

live afstemning på dtls generalforsamling

Indstil en DTL-virksomhed og deltag i lodtrækningen om

præmier fra partnerne bag ÅTV.

stem på dIn åtv-favorIt på transport 2013

I hernIng og deltag I lodtræknIngen om

to Ipads

Kun for DTL-medlemmer:

vInd en rejse for 2 tIl parIsDTL-medlemmer, der deltager i transport 2013 i messecenter herning, har mulighed for at deltage i lodtrækningen om en forlænget weekend til paris for 2 personer.

Torsdag: udrejse.Fredag: med tgv til sca-nias fabrik i angers.Lørdag: på egen hånd i paris.Søndag: hjemrejse.

følg med i årets transportvirksomhed på www.dtl.eu/aatv

messens gæster om, hvilke tre af de seks kandidater, der skal nomineres til Årets Transportvirksomhed 2013. De nominerede præsenteres på messefesten om aftenen den 6. april.

Når du stemmer, deltager du i lodtræknin-gen om 2 iPads. DTL-medlemmer deltager desuden i lodtrækningen om en rejse for to til Paris.

KÅRING AF VINDER25. maj 2013En live afstemning på DTLs generalforsam-ling den 25. maj 2013 afgør, hvem der bliver Årets Transportvirksomhed 2013.

når du stemmer, deltager du i lodtrækningen om 2 ipads. dtl-

medlemmer deltager desuden i lodtrækningen om en rejse for

to til paris.

29december 2012 magasinetdtl28 december 2012magasinetdtl

NyHEDERsektIon 1

FASTE TINGsektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

Scania er med som ÅTV-partner for ottende gang og er en veteran i den sammenhæng. Som Dan-marks mest udbredte lastbilmær-ke over 16 tons total har Scania en klar målsætning med at være med i konkurrencen:

»Vi kan og skal gøre op med det – fejlagtige – offentlige billede af transportbranchen som miljøbela-stende, trafikfarlig og uansvar-lig, Det kan vi bl.a. gøre ved at promovere de dygtige danske transportvirksomheder – uanset om de er små eller store,« siger Scanias pressechef Mikael Friis.

»Årets Transportvirksomhed har vist sig som en effektiv metode til imagepleje for hele transportbran-chen – og dermed også for Scania. Vi glæder os over det nye initiativ med en afstemning på Trans-port 2013 i Herning. At deltage i imageskabende aktiviteter som konkurrencer er helt naturligt for Scania, som anvender samme metode til at motivere, fx i form af verdens største chaufførkonkur-rence, ”Scania young European Truck Driver”, Målet er helt parallelt med ÅTV: At skabe inspiration og motivation for branchen.

Dansk Autohjælp A/S er for tredje gang med i sponsorgruppen bag ÅTV. Et vigtigt arrangement i en

branche under pres. Det er vigtigt i en krisetid ikke at

give op men finde nye muligheder, udvikle nye forretningsmodeller og

nye produkter.Dansk Autohjælp har

inden for de seneste tre år gennemgået en rivende udvikling med produktud-

vikling og udvikling internt i virksomheden. Nye forret-ningsområder er kommet til og bl.a. vandt Dansk Autohjælp A/S udbud-

det ved politiet, så vi de næste mindst to år har

eneretten til at assistere politiet ved færdselsuheld m.m.

Det stiller store krav til en organisation at opbygge og ved-ligeholde et beredskab, der er i stand til at imødekomme de nye krav, der er stillet af politiet. Vi har i Dansk Autohjælp besluttet os for, at det ikke er krisen, men os selv, der sætter dagsordenen. Fra 24. august 2012 er vi blevet en del af SOS International og dækker hele Norden og Baltikum.

Bridgestone var sidste år med i Årets Transportvirksomhed for første gang. Det er et super godt program, der er med til at vise branchen, at der findes virksomheder, der gør lidt ud over det sædvanlige.

»Vi har erfaret, at det er et godt sted at møde de professio-

Codan Forsikring er partner for femte gang og finder det fortsat helt naturligt, som transport-branchens foretrukne forsikringsselskab, at være med .

Codan ser frem til afviklingen af kåringsar-rangementet i forbindel-se med Transport 2013 i Herning og på DTLs generalforsamling.

Codan har i sin betjening af kunderne en klar målsætning om at være rådgivende partner for vognmændene. Det er den samlede drift af en virksomhed, herunder risikostyring, der afgør om en virksomhed har den overlevelseskraft der skal til.. Men det er også evnen til at ny-skabe. Derfor er vi glade for det overordnede fokus på initiativer og opfindelser, som danner ram-merne om kåringen i 2013.

»Med vores deltagelse vil vi gerne sende et tydeligt signal til DTLs medlemmer om, at vi står til rådighed for vores kunder, når det gælder hele risikoafdæk-ningen og skadeforebyggelsen i virksomheden,« siger salgschef Michael Dyppel.

VBG er med som partner for tredje gang. Herhjemme er koncernen repræsenteret ved VBG GROUP SALES A/S, der afsætter velkendte brands som VBG, Onspot, Armaton, Edscha og Sesam på det danske marked.

»Årets Transportvirksom-hed motiverer til at højde standarden på områder som sikkerhed, samarbejde, bæ-redygtighed og arbejdsmiljø,« siger direktør Per Mikkelsen. Han oplever et værdifælles-skab mellem konkurrencen og VBG.

»Et af de væsentligste omdrejningspunkter for vores produkter er, at ansvarlighed og driftsøkonomi skal gå op i en højere enhed. Derfor er det naturligt for os at bakke op om Årets Transportvirksom-hed, hvor netop sikkerhed og samarbejde er nøgleord.«

VBG GROUP har gennem mange år samarbejdet med DTL. »Ambitionen er at sikre medlemsvirksomhederne mere bæredygtige løsninger, der samtidig bidrager positivt til effektivitet og bundlinje,« siger Per Mikkelsen.

3

DTLs PARTNERE I åRETS TRANSPORTVIRKSOMHED 2013:

derfor er vi med i konkurrenCenSCANIA MED TIL AT GIVE ET GODT IMAGE

DANSK AuTOHjÆLPMÅLET ER AT uDVIKLESIG uD AF KRISEN

bRIDGESTONEFOR VIRKSOMHEDER uDOVER DET SÆDVANLIGE

CODANEVNEN TIL AT NySKAbESKAL FREMMES

VbGMOTIVERER TILHøjERE STANDARDER

nelle vognmænd, der er medlem af Danmarks største vognmands-forening, DTL,« siger salgschef for Bridgestone, Keld Andersen.

Bridgestone har gennem 40 år leveret lastbildæk til den danske vognmandsbranche og især de senere år har man haft meget fokus på at tilbyde et ”Totalt

Dæk tilbud”, som dækker nye dæk, regummiering, service i forbindelse med breakdown og almindelige dæk skift. Med det hele forenet tilbydes de danske vognmænd en forbedret effektivitet, som betyder færre omkostninger pr. kørte kilometer. Besparelsen opnås ved at køre på dæk med lav rullemod-

stand, men også på dæk der har lang levetid.

Bridgestone ønsker at bidrage til at fremme den danske trans-portbranche og ser frem til, at der kommer mange gode kandidater at vælge i mellem.

DTL-CODAN AFTALEN 2013:

tættere på DEN ENKELTEAf John Larsen

Individuel behandling, dialog og skadeforebyggelse er de tre

nøgleord, som går igen i DTL og Codans nyligt forhandlede forsikringsaftale.

»I stedet for standardløsninger går samarbejdet med DTL mere og mere i retning af en individuel behandling af DTL-vognmændene, både hvad angår prissætning og bonusser. Vi har et fælles mål, jo færre skader jo bedre,« siger udviklingschef i Codan Niels John Nielsen.

Når forsikringsaftalerne bliver mere individuelle, kræver det en større involvering af DTLs medlemmer i ud-viklingen af produkterne og servicen. Her mener Niels John Nielsen, at der er nogle solide samarbejdssøjler at bygge på.

Han peger på det årelange samar-bejde med DTLs regionskontorer, det nyere samarbejde med DTLs selvkører-netværk og så nyskabelsen, et panel, bestående af seks DTL-medlemmer, som skal komme med input til Codan og behandle aktuelle spørgsmål. Panelet holdt sit første møde i sidste måned.

Panelets sammensætning skal være dækkende for DTLs medlemskreds og

skal mødes en eller to gange om året. Her vil man sætte kursen, der sikrer fortsat høj kvalitet, en høj kunde- og medlemstilfredshed og en konkurren-cedygtig aftale mellem DTL og Codan.

»Allerede for et par år siden kom vi i en rigtig god dialog med DTLs selvkø-rernetværk, som senest mundede ud i en ny bonusmodel til vore enkeltpo-licekunder. Denne dialog skal udvikles yderligere,« siger Niels John Nielsen.

Som den tredje og ældste søjle i samarbejdet er der DTLs regionskon-torer, hvor Codans assurandører er flittige gæster. Her fremhæver Niels John Nielsen planer om et yderligere samarbejde med en fast mødestruk-tur, hvor DTLs konsulenter sætter sig sammen med Codans assurandører og skadestoppere og drøfter forhold af fælles interesse. Der planlægges også sambesøg ude hos kunderne og drøftes nye kundeemner.

»Og har en kunde fx et uheldigt skadesforløb er det oplagt, at DTLs konsulenter og Codans skadestoppere følger op,« siger han.

Niels John Nielsen lægger heller ikke skjul på, at behovet for at gå tættere på den enkelte kundes behov bunder i

Nyskabelsen er et forsikringspanel med DTL-med-lemmer.

det nye codan-dtl paneldtls selvkørernetværk: Claus H. Hansen, Faaborg. dansk møbeltransportforening: Brian Mosgaard, Tunedtl dyr: Stinne Møller Hansen, Torrildkran-blok erfa: Frank Segall, EsbjergsCt transport a/s: Henning Christiansen, Gillelejedansk autohjælp a/s: Jesper Rasmussen

et naturligt ønske om at holde på kun-derne i en tid med øget konkurrence mellem forsikringsselskaberne.

Den tættere dialog vil blive un-derstøttet af løbende markeds- og kundeundersøgelser.

»Læg i øvrigt mærke til vores nye annonceserie her i bladet, hvor vi netop går tæt på en af vore kunder, der har en historie at fortælle. Det er helt i tråd med vores individuelle kurs over for DTL-kunderne,« tilføjer Niels John Nielsen. (Se side 22-23)

Hos DTL fastslår produktchef Flem-ming Nielsen, at det er afgørende at tænke i nye baner for at nedbringe skadesfrekvenser og skadesomkost-ningerne. »Det skal bane vejen for stadigt mere konkurrencedygtig pris-sætning. Man hører sommetider, "at en forsikring er til for at bruges...." – vi ser sådan på det, at jo mindre forsik-ringen bruges, jo lavere skal præmien være,« siger han.

3130 december 2012 december 2012magasinetdtl magasinetdtl 31magasinetdtl

NyHEDERsektIon 1

FASTE TINGsektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

DANSKVOGNMANDSSKOLE– I G E A R T I L F R E M T I D E N

Holdstart København Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 2, 3 og 4 Aftenhold start: Uge 8, 9 og 10

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 2, 3 og 4 Aftenhold start: Uge 8, 9 og 10

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000 ,- kr. Daghold start: Uge 7 og 20

Holdstart Aarhus

Gods (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 4, 5 og 6

Bus (3 ugers kursus) Pris: 24.000 ,- kr. Daghold start: Uge 4, 5 og 6

Taxi (1 uges kursus) Pris: 9.000 ,- kr. Daghold start: Uge 3 og 18

kursus med gennemførsels-GARANTI

Ring til os på 75 72 47 00

www.dansk-vognmandsskole.dk

VOGNMANDSKURSER 2013

Holdstart København

@Ta’ kurset på nettet

60204ID: Unavngivet 17 1 11/14/12 12:23 PM

KURSER MED FOKUS PÅ MILJØ OG RENOVATIONHar du brug for efteruddannelse inden for miljø og renovationsområdet, så har Syddansk Erhvervsskole kurserne for dig.

Synes du, at sortering og bortskaffelse af affald på en miljørigtig måde lyder interessant? Så er vores renovationsrettede AMU-kurser lige noget for dig.

Du kan vælge imellem:• EU-kvalifikationskurser – lovpligtigt 5 dages• Affaldsfraktioner – 2 dages• Dagrenovation sikkerhed – 2 dage• Håndtering af olie og kemikalieaffald – 3 dage • Erhvervsaffald – 2 dage • Storskrald – 1 dag• Grundlæggende flakkøretøjer – 2 dage

For yderligere oplysninger kan du kontakte:Jytte Hansen, tlf. 6312 6703, mail: jhh@sde.dk

Du kan også læse mere på sde.dk/renovationskurser

45 STÆRKE ERHVERVSUDDANNELSER– VALGET ER DIT | SDE.DK

Teknikervej 2 · 7000 FredericiaTlf. 7920 1111 · info@eucl.dkwww.eucl.dk

Lærlingeuddannelser for unge og erfarne: • Chauffør, lager & disponentHusk også AMU-kurser:• Chauffør og lager

Er du interesseret? Kontakt skolen!

Transportskolen i af Danmark– specialskole for transportuddannelser

Husk præmie/bonusordning

på op til kr. 70.000 indtil 31.12.12

UddannelseskonsulentHenrik Helios, tlf. 6161 8352

VirksomhedskonsulentJørgen Færch, tlf. 3089 8067

Kontakt:

De omkring 25.000 danske erhvervskunder med Shells ben-

zin- og oliekort får nu tilbudt yderligere sikkerhed og lettere administration af deres diesel- og benzinkort.

En ny version af Shells service, Shell Card Online, skal både mindske bøvlet med at administrere kortene ude hos chaufførerne og medvirke til at forhindre svindel.

”Vi har netop indført en ny online-fak-tura til vognmanden i stedet for de gam-le papirfakturaer. Af online-fakturaerne fremgår alle køb på kortet i hjemlandet og internationalt. Kunderne kan også printe fakturaerne ud som PDF’er 24 timer i døgnet. Samtidig har vi et arkiv, hvor vi gemmer kundernes internationale fakturaer i 13 måneder,« forklarer Shells markedschef Daniel Hind.

Nyskabelserne i online-systemet skærper også sikkerheden om benzin- og oliekortene.

»Kunden kan nu selv oprette en alarm-funktion i Shell Card Online og modtage e-mail og afvigerapporter, hvis nogle af kriterierne for køb på kortet er overtrådt. Det kan fx være, hvis kortet i strid med kriterierne er brugt i en weekend, efter arbejdstid eller til flere tankninger på samme dag.

Udover det har Shell sin egen interna-tionale overvågning, Fraud Early Warning System, som holder øje med, om der foregår mistænkelig kortaktivitet. Opda-ges noget mistænkeligt tages kontakt til kunden.«

Svindel med brændstofkort har været i stigning – bl.a. fordi kortene bruges mere og mere. Daniel Hind giver et forsigtigt skøn på et tab på et indrapporteret tab til olieselskaberne i Danmark på 10-12 millioner kroner hvortil skal lægges store beløb ude hos transportvirksomhederne, der enten ikke rapporteres eller aldrig opdages. »Nogle transportører har an-slået over for os, at op til seks procent af dieselforbruget er tyveri og kortsvindel.«

Hvordan stjæles diesel på kortet?Daniel Hind oplister en top tre over

misbrug af kortene:

Nye it-systemer gør livet vanskeligere for svindlerneTekst og foto af John Larsen

1. Misbrug af kopierede kort, hvor tyvene har afluret eller fået fat på pin-koden.

2. Misbrug af stjålne eller tabte kort, hvor tyvene også har pin-koden.

3. Misbrug af kort, der stadig er i virk-somhedens besiddelse.

Hvad skal vognmanden gøre for at forebygge misbrug?

»Selv om it-sikkerheden er blevet forbedret, så kan den enkelte transport-virksomhed gøre en hel del. Først og fremmest skal man undgå at have kort og pinkode samme sted. Vi oplever kort, hvor pinkoden er skrevet på kortet. Det dur ikke.

En god ide er også at lade brændstof-kortet følge chaufføren i stedet for last-bilen. Historisk har mange firmaer valgt at have et brændstofkort liggende i bilen, bl.a. fordi flere chauffører skiftes til at køre i den. Men flere og flere følger vores anbefaling om at udstede chaufførkort i stedet, fordi det øger den personlige sikkerhed omkring kortet. Det bør jo behandles som et kreditkort. Med de nye online-fakturaer får kunderne et overblik over indkøbene, så det er lettere at holde styr på mange kort. Kortene kan også leveres med forskellige købsmuligheder.«

Shell arbejder løbende sammen med kunder og betalingskortindustrien om at udvikle bedre og mere sikre kortløsninger.

Markedschef Daniel Hind: »Nogle trans-portører har anslået over for os, at op til seks procent af dieselforbruget er tyveri og svindel.«

1 Pas på kortet som var det kon-tanter og andre værdigenstande.2 Opbevar aldrig PIN-koden sam-

men med kortet. Lær PIN-koden udenad.3 Læg ikke kortet i bilen. Sørg for,

at der altid er nogen, der tager vare på kortet.4 Opgiv aldrig PIN-koden til nogen

– heller ikke politiet eller Shell.5 Vær forsigtig, når du indtaster

PIN-koden, og pas på, at nogen kik-ker med.6 Spær straks selv kortet eller

kontakt omgående Shell, hvis du opdager ukendte eller afvigende transaktioner.7 Sørg for at få kortet tilbage, så

snart du har betalt, og kontrollér, at det er det rigtige kort.8 Spær straks selv kortet eller

kontakt omgående Shell, hvis du har tabt eller fået stjålet et kort.9 Sørg for, at chaufførerne ved,

hvordan de spærrer deres Shell-kort, og at de altid er i besiddelse af Shells rigtige telefonnummer.10 Udskift både kort og PIN-kode, når/hvis en chauffør stopper i virk-somheden.

TI GODE RÅD OM bRuG AF bRÆNDSTOFKORT

SHELL øGER KORTSIKKERHEDEN LETTERE AT uNDGÅ ANSVAR FOR SKADER PÅ KøLEGODS Ny dom gør det lettere for transportørerne at undgå ansvar for skader på gods ved temperaturregulerede transporter i henhold til CMR-loven. Dommen er samtidig en reminder om at opbevare temperaturdata.

Det er en dom i Sø-og Handelsretten, der frikendte transportøren for ansvar til trods for, at de transporterede oste var for varme ved fremkomsten.

Advokatfuldmægtig i Dansk Erhverv, Rasmus Schultz Holbæk oplyser, at der hermed er åbnet op for, at transportørerne i modsætning til tidligere retspraksis lettere kan undgå erstatningsansvar. Det fordrer naturligvis, at transportøren har taget de nødvendige forholdsregler og har en kopi af temperatur-data fra kørslen.

33december 2012 magasinetdtl 3332 december 2012magasinetdtl magasinetdtl

NyHEDERsektIon 1 sektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

FASTE TING

dtl dyr generalforsamling

Der indkaldes herved til generalforsamling for DTL Dyr:

Lørdag den 26. januar 2013 kl. 9.30 (morgenkaffe under mødet)på Paarup KroRingkøbingvej 1, Paarup, 7442 Engesvang

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives til Dansk Transport og Logistik senest 14 dage før generalforsamlingen.

kran-blok årsmødeKRAN-BLOKs medlemmer og abonnenter indbydes til årsmøde:

Lørdag den 26. januar 2013 kl. 10.00(Indskrivning og morgenkaffe fra kl.9.00)

på Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV

Dagsorden ifølge vedtægter:l. Valg af dirigent og stemmetællere2. Formandens beretning3. Forelæggelse af regnskab4. Behandling af indkomme forslag5. Fastsættelse af kontingent6. Valg af 2 medlemmer til styringsgruppen (ulige år)7. Valg af 3 suppleanter til styringsgruppen8. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal indgives skrift-ligt og være Dansk Transport og Logistik i hænde senest 14 dage før årsmødet.

KRAN-BLOKs medlemmer har fri adgang til mødet. Pris for yderligere deltagere og abonnenter er 375 kr. Faktura udsendes efter årsmødet.

Deltagerliste samt dagsorden udsendes til deltagerne i januar 2013.

Styregruppen

miljøråd 36

Lavere fart – mindre brændstofforbrugHastigheden er den vigtigste faktor, når man taler om luftmodstand. Når hastigheden øges, vokser luftmodstanden. Undgår man de høje hastighe-der, sparer man effekt og dermed brændstof.

Trafikstyrelsens ’Idekatalog til vognmænd’ er der disse eksempler:• Sæthastighedennedmed10km/t(forlastbilerover18t)påmotorvej.

Så kan du spare op til 10 procent brændstof. • Sæthastighedennedmed10km/tvedblandetkørsel(forsmåog

mellemstore lastbiler, dvs. 3,5-18 t). Så kan du spare op til fem procent brændstof.

Alle lastbiler skal være udstyret med en hastighedsbegrænser. Det er blot et spørgsmål om at få den indstillet. Det kan du eventuelt få gjort, når lastbilen alligevel er på værksted.

Tiden er selvfølgelig en vigtig faktor, men energirigtig kørsel giver mindre slid på drivlinjen. Andre fordele er, at energirigtig kørsel giver et bedre arbejdsmiljø med mindre stress. Og mindre stress giver ofte færre fejl og øger trafiksikkerheden. Samtidig sendes et bedre signal til dine medtrafi-kanter, når du kører passivt/energirigtigt.

miljøråd 37

Flere aerodynamiske tiltagDer forskes løbende i at gøre lastbilerne mere aerodynamiske. Jo mindre vindmodstand, jo lavere brændstofforbrug. I dette miljøråd får du eksempler på aerodynamisk udstyr, der kan være værd at holde øje med. Eksemplerne kommer fra PART (Platform for Aerodynamic Road Transport), et internationalt samarbejde mellem forskere, producenter af udstyr til vejtransport, speditører og transportører om at reducere brændstofforbruget og CO2-udledningen fra vejtransporten med 20 procent inden 2020.

•Aerodynamiske stænklapper. Et forsøg har vist en besparelse på 0,3 liter brændstof per 100 km.

•Aerodynamiske spejle. Kan spare op til 0,2 procent brændstof.•Sidespoilere. Kan give en besparelse på op til 1 procent.•Hale (boat tail): Tests har vist en brændstofbesparelse på 1,6 liter per 100

km.•EU arbejder med eventuelle ændringer af reglerne for lastbilernes dimen-

sioner for at tilgodese miljøtiltag som fx ’haler’ (boat tails) og aerodyna-miske fronter

En ny miljøportal giver små og mellemstore virksomheder konkrete værktøjer til succes på det grønne marked. Portalen er resultatet af et samarbejde mellem Miljøministeriet, DI, Aalborg Universitet og Green Cross Denmark. Den kan ses på webadressen www.green21.dk. Portalen skal hjælpe små og mellemstore virksomheder til at blive en del af en ny grøn og ressourceeffektiv økonomi.

Virksomheder med forskningsideer kan søge Højteknologifonden om støtte til projekter. Der er fra 2,5 – 15 millioner kroner til højteknologi-ske projekter og 15 – 75 millioner kroner til højteknologiske platforme. Derudover stiller alle parter i projekterne med egenfinansiering. Frist for tilkendegivelse af interesse er 24. januar 2013. Læs mere på www.hoejteknologifonden.dk

MILjøPORTAL MED GRøNNE IDEERSTøTTE TIL TEKNOLOGIPROjEKTER

Når du er i politiets søgelys

! Når en vognmand eller chauffør kommer i politiets og an-klagemyndighedens søgelys, er det ofte en ukendt og ubehage-lig situation. Især hvis man som vognmand eller chauffør ikke kan genkende politiets udlægning af sagen og derfor nægter sig skyldig.

Bliver du præsenteret for en bøde, kan man på en nem og enkel måde få sagen i retten: man lader simpelthen være med at betale bøden. Det medfører, at anklagemyndigheden sender bøden til retten, som herefter indkalder til et retsmøde. Her kan du fremføre de argumenter, som kan føre til frifindelse.

Mener anklagemyndigheden, at overtrædelsen bør straffes med mere end en bøde, dur fremgangsmåden ikke. Anklage-myndigheden skal i disse tilfælde sende et anklageskrift til den sigtede med oplysninger om sigtelsen, og at du bliver indkaldt til at møde i retten.

De komplicerede dyresagerFx gælder den fremgangsmåde, når anklagemyndigheden mener, at overtrædelsen bør medføre en bøde og et ”klip” i hen-hold til dyreværnslovens § 29b, stk. 1. Derefter kan en vogn-mand, chauffør eller ledsager frakendes retten til at transpor-tere dyr, hvis vedkommende tre gange inden for tre år er dømt for en overtrædelse. Anklageskriftet vil i denne situation være første gang, du som sigtet bliver præsenteret for sagen.

Det er vigtigt, at du som sigtet, når man møder i retten, er opmærksom på, at det er anklagemyndigheden, der skal bevise lovovertrædelsen. Det kan være ret simpelt, når der er tale om fx en fartovertrædelse. Er du derimod tiltalt for at have transporteret et dyr, kan der sagtens være forhold, som taler imod politiets og anklagemyndighedens opfattelse. Og de forhold skal frem under en retssag, så der kan rejses tvivl om anklagemyndighedens udlægning af sagen. Hvis du som sigtet i en straffesag får skabt tilstrækkelig tvivl hos dommeren om, hvorvidt loven er overtrådt, skal du frifindes. Tvivl skal komme sigtede til gode.

Fortolkninger i køre- hviletidssagerEn nyere højesteretsdom viser, at der også ved overtrædelse af køre- hviletidsbestemmelserne kan stilles spørgsmålstegn ved anklagemyndigheds fortolkninger og dermed opnå frifindelse.

Samtlige argumenter, der taler for vognmandens eller chauf-førens opfattelse af sagen, skal derfor frem under sagen, så retten ikke ubetinget lægger anklagemyndighedens udlægning af sagen til grund.

DTL tilbyder som medlemsservice, at du kan kontakte advokatfuldmægtig Søren Møller Ejegod, hvis du bliver sigtet for en lovovertrædelse. Du kan således få hjælp med kontak-ten til politi og anklagemyndighed, herunder udarbejdelse af anmodning om aktindsigt forud for mødet retten. Du kan også få hjælp til at finde de argumenter, som bør frem i retten. Han kan kontaktes på 3374 6688 eller sme@danskerhverv.dk

dtls medlemmer råder over jurister med speciale i trans-portsager. dansk erhvervs jurist søren møller ejegod ser denne gang på strafferet.

nyt fra juristerne

AR

KIVF

OTO

: VO

LVO

2012 er dtls miljøår. i løbet af året udsendes nye tips og ideer. de gode råd udsendes på e-mail til alle interesserede. alle kan

tilmelde sig på dtls hjemmeside, www.dtl.eu. her i dtl magasinet følger vi op ved at samle månedens miljøråd. her er de nye:

miljøråd 35

Dobbelt lastdæk kan spare op til 30 procent brændstofDobbelt lastdæk giver mere plads til gods, der ikke kan tåle at blive stablet i fuld højde. Så løsningen er især til fragtkørsel og transport af styk- og pallegods. Besparelsen kan nå op på 30 procent ifølge Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport.

Besparelsen kommer, fordi to lastbilers gods kan transporteres på én lastbil. Den øgede vægt vil godt nok få brændstofforbruget til at stige, og der kan være brug for ekstra drivmiddel til et eventuelt hydraulisk system, der driver det dobbelte lastdæk. Men samlet set er der tale om en besparelse.

Dobbelt lastdæk fås både som hydraulisk system, der kører dæk-ket op og ned eller som manuelt system, og der er tale om en større investering. Med i det samlede regnestykke hører udover det sparede brændstof, at der kan spares lønudgifter og udgifter til trækkende en-heder. Der er den begrænsning, at højden i lastrummet reduceres med tykkelsen på dækket, der deler rummet.

MILjøRÅDNyE

Justering af fartbegrænseren kan give et plus på dieselkon-toen og mindre stress i førerhuset

35december 2012 magasinetdtl 3534 december 2012magasinetdtl magasinetdtl

NyHEDERsektIon 1 sektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

FASTE TING

AKTuELLE SAGER – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 . Info@rmn.dk . www.dtl.eu

kontoret i centrum

• En uge på kursus.

• Hjemmeopgaver i 4 uger ca. 7 timers arbejde omugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne.

• På kursus en uge igen.

»denne kursusmodel er perfekt«Henrik Poulsen, fra virksomheden Kurt Poulsen

– med frihed til at passe sit arbejde...

FLEKSIBELT VOGNMANDSKURSUS

Pris incl. materialer og forplejning

17.500 kr. + moms for DTLs medlemmer

19.000 kr. + moms for ikke medlemsvirksomheder

Vil du vide mere:Tjek www.dtl.eu eller ring på tlf. 7015 9555

Vognmandskursus i kolding i uge 4 + 9 2013Vognmandskursus

i Viborg i uge 11 + 16 2013

Rundbordsdiskussion med transportministeren

Minister imod daglig cabotagekørsel

Hollandske vognmænd advarer mod liberalisering

Transportminister Henrik Dam Kristensen besøgte i sidste måned Dansk Erhverv, hvor han havde en såkaldt ”rundbords-samtale” med en række med-lemmer af Dansk Erhverv. Blandt de 19 deltagere var der flere DTL-medlemsvirksomheder med

hver sit transportspeciale. Der var flere DTL-mærkesager

på bordet, som virksomhe-derne selv havde lejlighed til at sætte ord på ud fra deres egne forudsætninger: Ønsket om klassificering af de kommunale veje i forbindelse med kørsel med

blokvogne og de nye vægtgrænser for lastbiler blev bragt op sammen med varme emner i form af ud-dannelse af personel til ledsager-køretøjer samt skærpede krav til traktorer og varebiler.

I forbindelse med et forslag fra Dansk Folkeparti om kun at tillade tre cabotageture om ugen i Danmark udtalte transportminister Henrik Dam Kristensen, at daglig brug af cabotage året rundt er imod ånden i forordningen, og at forordningen i øvrigt er for slap.

»Opløftende at høre mini-steren sige sådan,« lyder det fra DTLs direktør Erik øster-gaard, der også glæder sig over, at debatten har flyttet sig så meget, at hver eneste parti i Folketinget nu åbent erklærer sig som modstander af yderligere liberalisering, når reglerne skal justeres om 13 måneder. Tillige gentog en embedsmandsrapport om social dumping for nylig, at EU fortolker reglerne maksimalt liberalt. Formentlig for at bidrage til et uhindret indre marked for transport.

I folketingsdebatten i sidste måned ramte efter DTLs mening både Enhedslisten og Dansk Folkeparti hovedet på sømmet, da partierne argu-menterede for, at ikke kun den ulovlige men også den lovlige del af cabotagen er et stort problem.

Læs også side 10 med en status over den politiske behandling af cabotage-spørgsmålet.

Den hollandske vognmandsor-ganisation TLN advarede i sidste måned mod planer om yderligere liberalisering af transportmar-kedet.

”TLN er af den opfattelse, at de sociale og økonomiske forskel-ligheder mellem de gamle og nye medlemsstater fortsat er alt for store til, at der overhovedet kan blive tale om at nærme sig ensar-tede konkurrencevilkår”, hedder det i en pressemeddelelse. Også den manglende kontrol og håndhævelse i Europa angribes af de hollandske vognmænd. Og transportkøberne får denne salut:

”Det er ikke acceptabelt, at en transportkøber konstant går fri, når han sparer penge ved systematisk at entrere med en udenlandsk vognmand, som han ved overtræ-der cabotagereglerne og formentlig også andre regler.”

I en netop indgået finanslovsaftale mellem regeringen og Enhedslisten om styrkelse af indsatsen mod ulovlig cabotagekørsel er der afsat yderligere 7,5 mio. kr. til kontrol af cabotagekørsel – ud over de 10 mio. kr., som er bevilliget til politiet i 2013.

Man enedes også om at undersøge, om en fremtidigt GPS-baseret kørselsafgift kan anvendes til kontrol af cabotage. Et ønske, som DTL har bragt på bane i den politiske debat om kontrol med cabotagekørslen.

DTLs adm. direktør Erik Øster-gaard er tilfreds med, at presset på regeringen som følge af rapporten

På den franske vognmandsor-ganisation FNTR årlige kongres i sidste måned fik den franske transportminister Frédéric Cuvilliers et usædvanligt og stort bifald, da han uden tøven meddelte, at han vil kæmpe imod yderligere liberalisering af cabotagekørslen i EU. Noget som ministeren allerede havde meddelt til transportkommis-sær Kallas.

Mens Rigsadvokaten kan oplyse, at der i 2010-2012 er faldet straf i 178 sager om ulovlig cabotagekørsel og rejst 300 sigtelser i 2012, synes der at være en tendens til at betragte mangelfuld dokumentation hos chaufføren som en formalitet, der

endnu engang er slået fast, at vejledningen om cabotage skal evalueres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og at der skal udarbejdes en kontrolvejled-ning til politiet.«

DTL-direktøren noterer sig også, at aftaleparterne vil styrke kravet om, at firmaer, der vil ud-føre opgaver for det offentlige, skal arbejde på overenskomst-mæssige vilkår.

Finanslovsaftalen indebærer samtidig, at Arbejdstilsynet skal kunne udstede administrative bø-der til udenlandske tjenesteydere, der overtræder anmeldelsespligten til RUT-registret. Hermed får Ar-bejdstilsynet mulighed for hurtigt at reagere over for udenlandske tjenesteydere, der ofte er kortva-rigt i landet. »Og når det drejer sig om kombineret transport, ser vi meget gerne, at RUT-forpligtel-serne skærpes betydeligt. Indtil nu tror jeg ikke, at udenlandske virksomheder, der beskæftiger sig med systematiske kombitranspor-ter fra fx havne har bekymret sig synderligt om RUT-registrering.«

transportforløbet. Direktør i Nor-dic Logistics Association, Søren Hyldstrup Larsen, konstaterer, at det var vigtigt for de franske vognmænd, at det bliver slået fast ved lov, at afgiften skal videresendes til transportkøber. »Vognmændene føler sig i en bedre situation, når de med en lov i hånden kan tilføje vejafgif-ter på regningen.«

om bekæmpelse af social dumping er mundet ud i kontante bidrag til en øget kontrol i vognmandsbran-chen:

»Vi ser de yderligere 7,5 mio. kr. som et resultat af, at den øgede kontrol i dette finansår har afsløret de formodninger, som DTL hele tiden har haft om cabotageproble-mets voksende omfang. Der sny-des på vægten, og både den øgede bevågenhed og den konkrete, målrettede kontrol er medvirkende til, at hverken opdragsgiverne eller de udenlandske vognmænd kan gemme sig i hullerne.«

»Vi har naturligvis noteret os, at det i forbindelse med aftalen

Den franske transportminister havde endnu to ”gaver” med i posen til landets vognmænd: Først og fremmest vil ministe-ren nu tillade, at der nationalt i Frankrig kan køres med 44 tons totalvægt på 5-akslede vogntog – typisk sættevognstog – mod de nuværende 40 tons.

Endelig vil ministeren ved lov sørge for, at kørselsafgifter som helhed skal betales af slutkunden i

Grebet strammes mere og mere om den ulovlige cabotagekørsel. Billedet har ikke noget med ulovlige cabotagesager at gøre.

Ekstra millioner til cabotagekontrol

Fransk modstand mod liberalisering af cabotagekørslen

Sjusk er også cabotageovertrædelse

AR

KIVF

OTO

: PER

DA

UGA

AR

D

ikke betragtes som ”rigtig” ulovlig cabotage.

»Jeg vil godt advare imod, at manglende dokumentation både af branchen selv og myndighederne ses som en mindre ting. Cabota-gekørsel er en mulig rettighed, og

for at opnå denne rettighed, skal man opfylde en række betingelser. blandt andet skal den krævede dokumentation ifølge forordnin-gen foreligge på kontroltidspunk-tet,« siger chefkonsulent i DTL Frank Davidsen.

36 december 2012magasinetdtl

VOGNMÆND SPøRGER ERHVERVSjuRISTERNE

NyHEDERsektIon 1 sektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

FASTE TING

sagt & SKREVET

Dansk Transport Forlag A/S · 6330 Padborg · Tlf.: 7010 0506 · Fax 7467 4047 · E-mail: edel.jensen@transporttidende.com

SSkal dine medarbejdere være opdateret på den seneste viden inden for trans-

port & logistik, så giv dem et medarbejder-abonnement på Trans Inform eller Danmarks Transport-Tidende.Har du allerede et fuldt betalt abonnement får du 50 % rabat på abonnementsprisen. Med i prisen følger en daglig nyhedsopdate-ring, idet vi sender TTN til dine medarbejde-res e-mail. Forhør dig hos Edel Jensen, hvilke pakke-muligheder der er for din virksomhed. Derudover er vores veteran-kalender for 2013 på trapperne. Bestil den allerede nu - eventuel som fi rma-julegave med eget logo.

Giv dine medarbejdere en klog julegave

MANDAGTIRSDAG

ONSDAGTORSDAG

FREDAGLØRDAG

SØNDAG

27 28

29 30

1 2

3

4 5

6 7

8 9

10

11 12

13 14

15 16

17

18 19

20 21

22 23

24

27

26

28

29

30

21 arbejdsdage excl. 5 lørdage

JULI

25 26

27 28

29 30

31

Mercedes-Benz LA 1519 4x4 årgang 1970 opbygget med HMF tip tilhørende entreprenør Jens Peter Jensen, Galten.

GONSDAG

222999

66 6

3

LA 1519 4x4 årgang 197

En ny, fl ot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler er nu klar. Det er fjerde åri træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designet af vores

grafi ker Tom Nielsen.

Bestil 2013-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Du kan blandt andet få kalendere med eget fi rmalogo-bånd, så de kan bruges som reklame- og fi rmagave.

Eksempel på logo-bånd

Kontakt Edel Jensen på tlf. 70 10 05 06

eller edel.jensen@transinform.com

*Pri

ser

inkl

. for

sen

del

s/

kkl

erneandet

n

89,- 99,-

eller

Eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

pr. stk.*

pr. stk.*

Kalender 2013

Foreløbig forside

Kalender-annonce 2013_210x297.indd 1

50 % rabat på abonnementsprisenForudsat at I allerede har et fuldt betalt abonnement.

Annonce_julegaver.indd 1 02/10/12 8:28:14

jurister i Dansk Erhverv er bl.a. rådgivere for DTLs arbejdsgiverforenings medlemmer. Her er det nyeste fra juristernes indbakke:

Medarbejdernes friheds- konto skal opgøres til nytår

! Medarbejdere, der er ansat under Transportoverenskomsten, har ret til fem feriefridage pr. kalenderår. Og disse feriefridagene skal gøres op pr. 31. december.

For timelønnede medarbejdere: Virksomheden henlægger 6,75 procent af den ferieberettigede løn til dækning af bl.a. feriefri-dage på frihedskontoen. Frihedskontoen skal derefter opgøres ved kalenderårets udgang og ved fratræden.

Er der et restbeløb ved opgørelsen pr. 31. december, skal der ske udbetaling til medarbejderen, dog sådan at forskudsbeløbet for den 1. januar fradrages frihedskontoen for det foregående kalen-derår. Er der underskud på frihedskontoen, kan der modregnes i medarbejderens løn.

For fuldlønnede medarbejdere: Her skal antallet af feriefridage, som den enkelte medarbejder har optjent, også opgøres pr. 31. december samt hvor mange feriefridage den pågældende medar-bejder har holdt.

Feriefridagene optjenes løbende fra ansættelsens begyn-delse og holdes i kalenderåret. Hvis der ved kalenderårets udløb resterer ikke afholdte feriefridage, skal disse enten holdes eller udbetales inden årets udløb. For fuldtidsbeskæftigede med 37 timer på en fem dages uge, skal der udbetales 7,4 normaltimer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.

Er der derimod holdt flere feriefridage end medarbejderen har optjent, kan der ske modregning i medarbejderens løntilgodeha-vende.

Særlig opsparing pr. 31. december Eft er Transportoverenskomstens § 4 opsparer medarbejderen 1 procent af den ferieberettigede løn som en særlig opsparing. Medarbejderen kan vælge at anvende beløbet præcis, som han el-ler hun ønsker. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing.

Saldoen skal opgøres, og beløbet udbetales ved kalenderårets udløb. Saldoen skal endvidere opgøres og udbetales ved udgan-gen af juli måned og ved fratræden.

Mindre bidrag til barsel! Fra 1. januar 2013 reduceres det årlige bidrag til DA-Barsel med

220 kroner pr. fultidsmedarbejder. Bidraget til DA-Barsel vil pr. 1. januar 2013 herefter udgøre 600 kroner om året. Samtidig hæves refusionen med 10 kroner i timen. Refusionen udgør i øjeblikket 124,50 kroner pr. time og øges dermed til 134,50 kroner fra næste år. Til de 134,50 kroner som refusionen udgør, kan som hidtil til-lægges:- virksomhedens pensionsbidrag med maksimalt 8 procent- feriepenge med 12,5 procent- betaling for søgnehelligdagsopsparing med 3,5 procent- fritvalgs-/opsparingsbidrag med 1 procent- 7,00 kroner pr. time til refusion af det ekstra pensionsbidrag under moderens barselsorlov (1. - 14. uge)

Sjusk, fusk eller uvidenhedvi kan ikke se, om der er tale om sjusk, fusk eller uvidenhed – men ingen af delene fritager for straf.Vicepolitikommissær Michael Balvits i Trans-

porttidende.com om manglende styr på dokumentationen i forbindelse med cabotagekørsel.

Cabotage giver gunstig prisanvendelsen af cabotage i vejtransporten kan medvirke til at skaffe den ønskede kapacitet til en gunstig pris.Præsident for Nordisk Speditørforbund Niels Chr. Larsen i Transportnyhederne.dk

… Ikke et ord om cabotagevi ser en vækst i de her kreative ansættelsesformer, og det er jo umuligt for herboende selskaber at konkurrere under de vilkår.Michael Svane, direktør i Dansk Luftfart, i Berlingske om de kreative ansættelsesmetoder, lavprisselskaberne benytter sig af for at slippe billigere.

Svært at hamle op medved en razzia for nylig viste det sig, at hver ottende chauffør var på bistandshjælp og kørte sort. det kan vi jo ikke hamle op med.Adm. direktør Peter Hauge Jensen 3x34 Transport i Berlingske Transport om kurerbranchen, hvor det er for let at etablere sig og savner ordnede forhold.

Hvad med pengeneden største udfordring er ”blot”, at det meget rimelige ønske med de mange gode intentioner skal finansieres – og på det punkt strander flere projekter for sikre rastepladser landet over indtil videre.Direktør Allan Munk, Transportcenter Cargo Syd, i Lastbil Magasinet.

Håber på hård vinterbliver det ikke en hård vinter, så frygter jeg, at nogle af mine medlemmer må lukke forretningen.Formanden for Fyns Amts Vognmandsforening Frants Hansen i Lastbil Magasinet

Iklæd projektet kød og blodendelig er de københavnske politikere kommet til fornuft. en havnetunnel er et særdeles ef-fektivt middel til at begrænse trængslen i den indre by. nu gælder det om at iklæde projektet

kød og blod.Oldermand Kjøbenhavns Vognmandslaug, Jørgen Kjeld Jensen, i Berlingske.

38 december 2012magasinetdtl 39november 2012 magasinetdtl

sektIon 1 sektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

FASTE TINGENTREPRENØRKØRSEL SPECIAL

DTLs MEDLEMMER STÅR FOR MANGE TyPER KØRSEL. VI SÆTTER SPOT PÅ TRANSPORTTyPERNE I DTL-FAMILIEN. DENNE GANG ENTREPRENØRKØRSEL.

FOTO

: PER

DA

UGA

AR

D

FOTO

: LIS

BET

HA

GELU

ND

2013 - LASTbILERNES ÅR i indre københavnLandets største anlægsprojekt er for alvor kommet i gang i det indre Køben-havn, hvor der er ved at blive bygget 17 nye Metro-stationer. Den mest støjende og lastbilkrævende fase går i gang, når nytårsklokkerne har lydt. Metro-selskabet, der står for byggeriet, lægger ikke skjul på, at byggepladserne i 2013 vil støje mest, og at gaderne bli-ver fyldt med lastbiler, der kører jorden ud til Nordhavnen, hvor den bruges til opfyldning i en helt ny bydel. Man går for alvor i gang med at grave

Peter og Nølle Obel: »Vi kan magte flere opgaver, når vi samarbejder med andre.«.

VOGNMANDEN PÅ HAVNENobel transport a/s satser på netværk og samarbejde

På havnen i Kalundborg, på vejen hen mod, hvor færgen til

Juelsminde en gang sejlede, holder Obel Transport A/S til.

Virksomheden har efterhånden vokset sig stor nok til at kalde sig byens største inden for tipgods og entreprenørkørsel. Vognmanden, Peter Obel, mener, at det bl.a. skyldes et udviklet netværkssam-arbejde blandt en kreds af vognmænd, som godt nok konkurrerer, men også fungerer som underleverandører til hin-anden, og at telefonen altid bliver svaret.

På den måde kan den enkelte vogn-mand gabe over større anlægsopgaver som fx de store vejprojekter i området. Samtidig er virksomheden fleksibel, når de faste kunder kommer med opgaver. Kundekredsen tæller bl.a. entreprenører-ne Per Aarsleff A/S og MT Højgaard A/S.

Desuden løser Obel Transport kranop-gaver for shippingfirmaer på havnen, og selvom størstedelen er de tunge opgaver, har man fx også kurertransporter. Der er også tankbiler til bl.a. gylle- og spilde-vandstransport, og de har vist sig at supplere vores entreprenørbiler godt. Og i næste måned ankommer den første 4-akslede tanktrailer tilpasset de nye vægtgrænser.

Udover dette har Peter Obel et par beslægtede nicher ved siden af: En grusgrav, et jorddeponi og diverse entreprenørmateriel. Firmaet udtager også jordprøver for kunderne, som bliver analyseret på et laboratorium, som også bistår med sagsbehandlingen. Det kan sommetider være svært at overskue love og regler om jordflytninger.

Tekst og foto af John Larsen

»Det har fx betydet, at vi har fået totalentreprisen på håndtering af ca. 30.000 tons jord for en stor kunde på havnen, National Oilwell Varco Den-mark – det gamle NKT. Opgaven kræver udstrakt samarbejde med andre. Fordelen er, at vi kan tilbyde langt mere end blot at køre jorden fra A til B,« siger Peter Obel.

Han begyndte som selvstændig for 16 år siden med en enkelt bil efter at have kørt som lastbilchauffør. Siden er forretningen vokset og har i dag i alt 17 medarbejdere fordelt på 10 chauffører med hver deres bil, to værkstedsfolk, to maskinførere (heraf en lærling) og tre på kontoret – vognmandsparret Nølle og Peter Obel indregnet.

På vejen rundt på pladsen medgiver vognmanden, at der »også er blevet mere plads«, efter at nogle vognmand-skollegaer er lukket.

Hvad med krisen?»I 2006 og 2007 var der virkelig damp

under kedlerne, så vi fik naturligvis et dyk, da krisen ramte byggebranchen. Vi slap dog igennem krisen uden at fyre folk i marken. Dog stoppede en disponent for at prøve noget andet, og vores bogholder gik på efterløn, hvorefter Nølle overtog kontordelen og bogholderiet.«

Peter Obel viser værkstedet, hvor de to ansatte selv står for opbygningen af entreprenørbilerne. »Vi har vort eget op-byggerværksted for at holde omkostnin-gerne nede. Mekanikerne klarer også alle reparationer på nær bilernes almindelige service.«

Udnytter I de nye vægtgrænser?

»Ja, vi er skam med på den nye total-vægt med 7-akslede køretøjer. Vi har anskaffet seks vogntog for at udnytte totalvægten op til 54 tons maksimalt inden for det sidste år. Det kan da ses på bundlinjen, at vi kan have ca. fem tons mere pr. læs i gennemsnit.«

Kom med den hårde vinter.Peter Obel og medarbejderne glæder sig til vinteren. Jo barskere jo bedre. For de har vinterberedskabet for en lang række virksomheder og grundejerforeninger rundt om i Kalundborg bl.a. på Kalund-borg Havn. Derudover er der vinterruter for Vejdirektoratet og kommunen.

»Lastbiler, traktorer og saltspredere står klar. Det er vejsaltet også. For et par år siden under saltkrisen, begyndte vi, i et samarbejde med vognmandsfor-retningen Storkedal, at importere vejsalt fra Egypten for leveringssikkerhedens skyld. Vi tager store mængder hjem af gangen og sælger ud til en række kunder og kollegaer inden for samme branche. Så vognmanden i Kalundborg har også ”salt til ægget”.«

0 100 200 300

Antal virksomheder, som udfører transportaktiviteten Antal virksomheder, hvor transportaktiviteten udgør mere end 25% af omsætningen

Værdigods (tobak, spiritus, IT-udstyr, antikviteter m.v.)Vintertjeneste

Træ (kævler, forarbejdet og flis)Trucking, søcontainere og vekselladSpecialtransporter (inkl. sværgods)

Møbel- og tæppetransporter samt flytningMaskintransport (ikke specialtransporter)

Levende dyrLandbrugs- og gartneriprodukter (inkl. -fodersto�er og blomster)

Køle- og frysegods (ikke dagligvarer)Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport

Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot)Grus, sten, sand, jord, cement og lignende

Farligt godsDagligvarer (kølede og ikke-kølede)

Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejdeBulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad)

Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørselBeton (kørsel med betonkanon)

AutotransporterAutobugsering/Redningstjeneste/Vejhjælp

Asfalt og tjæreAndet

A�aldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) 14557

64

3069

8

611

93

1084

15514

3788

16524

377

14480

26224

10026

6017

4085

14426

2917

10536

5720

6035

6018

8014

1083

33

Kørsel med jord og byggematerialer er langt den mest udbredte aktivitet hos DTLs vognmænd

ud til stationerne og at bore de to 15,5 kilometer lange tunnelrør.

»Der vil komme omkring 500 flere lastbilkørsler om dagen. Det kommer til at mærkes, også selv om vi primært holder os til de store veje og de ruter, som kommunen har anvist,« siger teknisk direktør i Metroselskabet, Erik Skotting. For at få lastbiltrafikken til at glide bedre, er 375 lyssignaler blevet justeret.

Der skal i løbet af hele anlægsarbej-det køres 3,3 millioner tons jord væk.

Jordkørslen, som SCT

Transport står for,

bliver ekstra intensiv i de næste to år.

Peter Obel ser frem til en barsk vin-ter. Vejsaltet er købt i Egypten.

En kortege på op mod ti betonbiler fylder godt op på St. Kongensgade i København, hvor der anlægges en Metrostation ved Marmorkirken.

kilde: dtls konjunkturundersøgelse 2012

4140 december 2012 december 2012magasinetdtl magasinetdtl

sektIon 1 sektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

FASTE TINGENTREPRENØRKØRSEL SPECIAL

For at undgå nedsænkning i den bløde bund måtte trykket på jorden mak-simalt kunne måles til 0,82 kg pr. cm². Det krav kunne kun imø-dekommes med brede specialdæk af typen 800/45-30.5.

Digerne er for-stærket med 1,5 millioner tons jord – nok til at dække 140 internationale fodboldbaner i en meters højde.

Mellem Kalvebod Miljøcenter og Kongelunden på Vestamager har

dumpere igennem tre år kørt i pendul-fart for at forstærke diget med ekstra jord. Dermed forebygger man oversvøm-melse af de lavtliggende arealer på det vestlige og centrale Amager i de kom-mende år, hvor vandstanden i Øresund ventes fortsat at stige. Arbejdet, der netop er tilendebragt, startede i august 2009.

Projektet omfatter totalt 1,5 mio. tons jord, svarende til 75.000 læs – eller nok til at dække 140 internationale fodbold-baner i en meters højde. Bygherren er Kalvebod Miljøcenter (KMC), der aftager og deponerer forurenet jord fra bygge-projekter over hele København.

»Det specielle ved området er, at jordbunden lige under overfladen består af et 6-14 meter dybt lerlag. Vi har gravet jord op herfra og fyldt hullerne med kontamineret jord, som afskærmes fra det omgivende miljø af den tykke lerjord. Affaldsjorden er typisk lettere forurenet med tungme-taller, der nedbrydes over en tusindårig periode. Den rene lerjord, vi gravede op, er så brugt til at forstærke digerne, som er hævet med totalt 3 meter over et areal på ca. 20 ha,« forklarer områ-dechef Jens Nejrup fra Center for Miljø under Københavns Kommune.

Af Christian Fink, Epicent

1,5 millioner tons jord flyttet for at holde amager tør

i skyggen af det københavnske metro-byggeri er der gennemført et andet gigantisk jordarbejde, nemlig på amager. her beretter journalist Christian fink om, hvad der er gang i.

bund med mange skarpe elementer har ifølge Allan Christensen vist sig at være en del punkteringer.

»I regnfulde perioder har vi været oppe på 1-2 pr. dag. Det lokale Euromaster-center anbefalede derfor at fylde 12 ½ liter SuperTæt lappevæske i hvert dæk. Det har resulteret i at mindre stikska-der reparerede sig selv - med markant reducerede dækomkostninger til følge. Samtidig var servicevognene fra Euro-masters dækcenter på Bådehavnsgade i Sydhavnen lige i nærheden – og altid på pletten inden for 30-60 minutter, når der skulle udskiftes eller repareres dæk. Dermed undgik dumperne dyr, unødig stilstand,« slutter entreprenøren.

Han lægger ikke skjul på, at arealet i kraft af de særlige bundforhold er kom-plekst at arbejde på, hvilket har stillet særlige krav til materiellet.

Skrappe materiel- og dækkravKMC har både benyttet egne og lejede gravemaskiner, dozere og dumpere til projektet.

»Der er stort set kun brugt dum-pere af typen Hydrema 922 C med en totalvægt på ca. 35 ton, svarende til 6 afrikanske hanelefanter, når de er fuldt lastet med ca. 12 kubikmeter lerjord,« siger Allan B. Christensen fra Svebølle Entreprenør og Maskinudlejning ApS, som er blandt udlejerne af materiel til projektet.

Han forklarer, at entreprenørmaski-nerne for at undgå nedsænkning i den bløde jord ikke måtte øve for stort pres på diget. Man har derfor været i tæt dialog med Euromaster, der har været dækpartner på projektet, for at sikre brugen af de rette dæk.

»Trykket på jorden, som består af gammel havbund, må maksimalt kunne måles til 0,82 kg pr. cm². Det krav kan kun Hydrema-dumperen med brede specialdæk af typen 800/45-30.5 honorere.«

Ulempen ved ikke at køre med tradi-tionelle entreprenørdæk på den bløde

når et udbud er uforståeligt

Da Dong Energy i Kalundborg skulle bruge en transportør til

at fragte gips til en anden af byens store virksomheder Gyproc A/S, der leverer gipsplader til byggeriet, lå opgaven lige til højrebenet for Obel Transport A/S. Det ville betyde fast arbejde til et par biler i vinterperio-den.

Dongs udbud sendte imidlertid vognmandsparret Nølle og Peter Obel ud i delvist ukendt terræn.

»Da vi læste udbudsmaterialet igennem stødte vi på krav, vi ikke anede, hvad var,« fortæller Nølle Obel.

»I første omgang skulle vi have et prækvalifikationsbevis hos virksom-heden Sellihca, som Dong bruger. Her var kravet, at vi indsendte tre års regnskaber og nøgletal for virksom-heden. Da vi fik beviset og dernæst modtog udbudsmaterialet, stødte vi på nye krav, som vi aldrig havde set før. Vi skulle dokumentere vores QHSE-indsats og oplyse vores LITF-tal !!,« fortæller Nølle Obel.

Hun slog op på nettet og fandt da frem til nogle beskrivelser, men hun følte sig langt fra rustet til at give sig i kast med udbuddet. »Så jeg ringede til DTLs kontor i Rønnede, og det gav gevinst,« forklarer hun.

Her fik hun nemlig fat i konsulent Jesper Ilsø:

»Jeg kender disse særlige krav fra tidligere jobs hos Statoil og Cosan-

hvad mon Qhse og litf er for noget?

DTLs Jesper Ilsø, tv., hjalp Peter og Nølle Obel med at komme gennem nåleøjet hos tilbudsgiveren Dong Energy.

Nølle Obel: »Jeg anede ikke, hvad det var, så jeg ringede til DTL i Rønnede.«

gas. Så jeg kunne forklare, at Dong skal bruge disse særlige oplysninger fra deres underleverandører til brug for deres eget regnskab,« fortæller DTL-konsulenten.

Og hvad er det så?»Kort fortalt står den engelske

betegnelse QHSE for beskrivelser af, hvad virksomheden gør ved sin kvalitetsstyring (Quality), på sund-hedsområdet (Health), for sikkerhe-den i virksomheden (Security) og på miljøområdet (Enviroment).«

Jesper Ilsø kunne samtidig berolige Nølle Obel med, at det ikke drejer sig om at skrive store rapporter eller udfylde spørgeskemaer men om selv at give nogle korte beskrivelser af områderne med virksomhedens egne ord. »Beskrivelserne skal være helt nede på jorden,« som han siger.

DTLs konsulentens snak med Nølle mundede derefter ud i, at Obel Trans-port kunne forsyne tilbudsgiveren med fire dækkende beskrivelser af virksomhedens indsats.

Arbejdsskader i tal»De såkaldte LTIF-tal er også engelsk og står for Lost Time Injury Fre-quence og er virksomhedens profil for, hvor mange arbejdstimer, der er gået tabt på grund af arbejdsskader,« fortæller Jesper llsø, som også kunne

trække på en tidligere kollega i dette spørgsmål.

»Her tæller det positivt, jo færre arbejdsskader, man har, og jo hurtigere medarbejderen er tilbage på jobbet,« lyder det kort fortalt fra DTL-konsu-lenten. Det er et tal, som især større virksomheder er interesserede i at kende hos underleverandøren, dels fordi det siger noget om virksomheden, dels fordi tallet indgår i udbudsgive-rens eget regnskab.

»Når en transportvirksomhed skal opgive sådanne tal, så skal det ude-lukkende ses som en adgang gennem nåleøjet, så man kan få lov til at byde på opgaven,« konkluderer Jesper Ilsø.

Hvordan gik det?»Vi bød på opgaven, men Dong

foretrak en anden på grund af pri-sen,« siger Peter Obel.

»Ærgerligt selvfølgelig, men vi ser på det som en investering i fremti-den. Vi lærte en masse om nye krav og er godt rustet, når vi en anden gang skal byde på lignende opgaver. Prækvalifikationsbeviset kan også bruges andre steder,« siger Nølle Obel.

»Og jeg lærte også, at der er kvalifi-ceret hjælp at hente på DTL-kontoret. Så jeg ringer også en anden gang, jeg er på dybt vand og har brug for fast grund under fødderne.«

4342 december 2012 december 2012magasinetdtl magasinetdtl 43magasinetdtl

&

NyHEDERsektIon 1 sektIon 3

MEDLEMMERsektIon 4

BAGGRUNDsektIon 2

FASTE TINGNAVNE & NOTER

dtl holder i år julelukket fra lørdag den 22. december til og med tirsdag den 1. januar 2013.

i tilfælde af hastesager kan dtls medlemmer ringe til:

adm. direktør erik østergaard på tlf. 4015 1225,

erhvervspolitisk chef ove holm på tlf. 2344 2909,

chefjurist john roy vesterholm på tlf. 4063 6433 eller

chefkonsulent Frank Davidsen på tlf. 2275 2804.

Glædelig jul godt nytår

PÅ TOMANDSHÅND MED LARS LøKKEVenstres formand i centrum i filmoptagelser hos fragtmændene i Høje Taastrup

Af John Larsen / Fotos: Per Daugaard

Venstres formand, tidligere statsminister Lars Løkke Ras-

mussen valgte som hovedrolleindeha-ver i filmen ”Danmark går på arbejde”, der blev vist på Venstres landsmøde, at besøge Viggo Petersens Eftf. A/S hos Danske Fragtmænd i Høje Taastrup.

Og muligheden for at give op-positionens leder og landets måske kommende statsminister et godt indblik i branchens forhold og vilkår lod fragtmand og DTL-bestyrelsesmedlem, Kristian Skov Petersen, ikke gå fra sig.

Med kamerafolk summende omkring sig på rundturen gennem lagerhallerne, kontorerne og ude ved lastbilerne fik de sig en god snak om, hvordan tingenes tilstand er blandt de danske vognmænd.

»Vi indledte med en snak om social dumping, hvor Lars Løkke selv spurgte

ind til cabotagekørslen. Jeg gjorde klart, at den højt besungne danske velfærds-model er i fare på grund af underbe-taling og afvikling af danske job. Vi er nu derhenne, hvor politikerne må vælge mellem den høje eller den lave fællesnævner for danske arbejdsmar-kedsvilkår, ikke mindst på transport-området,« siger Kristian Skov Petersen om besøget i sidste måned.

Som salgschef i Danske Fragtmænd, Kenneth Hansen, tilføjer:

»Vi forklarede Lars Løkke, at det, vi beder politikerne om, er at sikre os fair konkurrence og lige vilkår, men det kræver kontrol af forholdene. Får vi lige vilkår at konkurrere på, så er vi ikke bekymrede, for vi er de bedste til effektive transporter.«

I løbet af en times tid gik snakken også om vigtigheden af innovation i branchen, men når festtalerne er slut, og det kommer til finansieringen, så er bankerne meget tilbageholdende, lød budskabet fra fragtmændene. »Branchen har svært ved at få lån til nyskabelser og fx miljøforbedringer,« forklarede Kristian Skov Petersen.

Samtalen kom naturligvis også ind på de kommende gps-baserede kilometerafgifter, som lastbilerne skal betale fra 2015. Kristian Skov Petersen:

»Vi synes, der lægges op til en meget dyr måde at opkræve skatter på, og at det på sigt kan betyde, at der

bliver mindre gods at køre med. Det er vigtigt, at gps-opkrævningssystemet også kan bruges til andet, og her tænker vi især på at kunne bruge det til kontrol af de udenlandske lastbiler og fx deres cabotagekørsel. Vi ser også meget gerne, at de inddrevne skatte-kroner øremærkes til vejsektoren.«

På kontorgangen så Lars Løkke med interesse på bl.a. flådestyringen og de detaljerede chaufførdata, som bl.a. registrerer dieselforbruget og som kan bidrage til at udrydde dårlige kørsels-vaner.

Udover fragtmandsbesøget er der optaget film med Venstre-formanden hos bl.a. Rambøll Danmark og en NCC-byggeplads i København samt hos Danfoss A/S på Als.

Venstres leder Lars Løkke Rasmussen og dagens vært, fragtmand Kristian Skov Petersen, Viggo Petersens Eftf. A/S.

Venstre-forman-den får en briefing om transportens vilkår af salgschef Kenneth Hansen, tv., og Kristian Skov Petersen, th..

Chauffør Kenneth Andersen fortæller om sit job til Lars Løkke.

må en dtl-trio tage lidt af din fyraften?Som opfølgning på DTLs igangværende med-lemsundersøgelse tager DTLs adm. direktør Erik Østergaard, kommunikationschef Søren Lauridsen og chefkonsulent Frank Davidsen på turné for at høre om, hvor skoen trykker hos vognmændene, og hvad DTL skal kæmpe for.

Fyraftensmøderne holdes 15. januar i Viborg, 22. januar i Rønnede og 29. januar i Kolding.

Dagsordenen er såre simpel: Vi skal kende medlemmers ønskeliste, ellers bruger vi vores kræfter forkert!

Det gælder også den anden vej. Ingen kan forlange, at I både skal drive et firma og samtidig følge detaljeret med i DTLs arbejde gennem fx webnyheder og pressen. Så vi kommer også for at fortælle jer, hvad vi bruger jeres kontingentpenge på. Der bliver også tid til at præsentere en plan for, hvordan DTL-med-lemmer kan købe ind til mængderabat, og en orientering om aktuelle emner fra hverdagen, fx bøder, køre- hviletid og fartskrivere . Og så er ordet eller frit.

nye vognmænd klar

IRus æresdiplom til to chauffører

Her ses en gruppe glade vognmænd, der netop har bestået årets sidste vogn-mandskursus hos DTL Region Midt/Nord i Viborg. Deltagere på kurset har været Brian Jensen, Dennis Josefsen, Johnny Kofod, Flemming Steen E. Jen-sen, Bent Haulrich, Claus Jensen, Lars B. L. Ottosen, Frits Larsen, Allan Hartmann og Tommy Jensen

To chauffører har fået IRUs æresdiplom for at have udført deres erhverv på ”en loyal og ærefuld måde”:

Chauffør Erik Matthiasen fraViggo Jensen Vognmandsforretning ApS i Frederikshavn.

Chauffør Stig Simonsen Straarup fraViggo Sørensen i Bramming.

Arrangørerne bag Vestfyn Trækker og Transport 2013 i Herning har aftalt ikke at afvikle de to messer i samme kalenderår. Det betyder, at den fynske transportudstilling springer 2013 over. Baggrunden er, at færre og mere dækkende transportudstillinger passer bedst til branchens aktuelle behov og bidrager til at skabe ro på messescenen.

Aftalen betyder konkret, at Vestfyn Trækkers arrangør, VBG Group, i stedet støtter op om Transport 2013 og fremover vil holde messen hvert andet år med start fra 2014 – lige-som man gjorde i begyndelsen.

»Vi gør det for at skabe ro. I 2013 er der behov for én stærk messe, som kan samle hele branchen og vække politisk opmærksomhed, og ikke flere små, der konkurrerer indbyrdes. Derfor bakker vi op om Transport 2013 i Herning og opfordrer vores udstillere til at gøre det samme. MCH har kompetencerne og erfaringen til at skabe det rette forum for branchen,« siger direktør Per Mikkelsen, VBG Group.

Nedtællingen i gang: transportmesser giver hinanden plads

DTLs BESTYRELSES VETERANKLUB ses her på besøg hos Strøjer Samlingen i Assens, som består af historiske bilmærker som Ferrari, Lamborghini og Maserati samt vogne fra forskellige kongehuse. Turen, der også gik til Vedstaarup Teglværk, lå i forbindelse med veteranklubbens generalforsamling. Her var der genvalg over hele linjen til formanden Kaj Nielsen, næstformanden Anker M. Jensen og kasseren, Karl Otto Kristensen. Blandt punkterne til drøftelse var opfordringer til at få ny tilgang til medlemskredsen. Siden sidst har foreningen mistet to medlemmer, Per Knudsen, som døde i februar, og Henning Overgaard, der er stoppet på grund af sygdom. Næste års generalforsamling holdes i Haderslev i oktober 2013.

Skal vi tage hul på fremtiden?

Velkommen til TRANSPORT 2013. 4 dage i Herning,

hvor vi skal mødes, se alt det nye, blive klogere, hygge,

diskutere og feste sammen. Vi har sat politikere

og top ledere fra brancheforeningerne i stævne

for at disku tere nye regler, muligheder og udfor-

dringer sammen med chauffører, vognmænd,

forhandlere, mekanikere og fag folk fra spedition,

IT, renovation, transport og meget mere. Georgia

Boy kigger forbi. Det samme gør Sweethearts,

Carsten Bang og mange andre glade mennesker.

Hvad med dig?

På tur med kollegernedagsProgram – alle dage

11.00 Ankomst til Transport 2013

11.15 Guidet rundtur på messen

13.00 Frokost

13.45 Foredrag med Georgia Boy

dkk 125,-

årets store transPortfestlørdag den 6. aPril 2013

Lækker buffet og natmad, standup

med Carsten Bang og topunder-

holdning af Sweethearts.

dkk 499,-samlet Pris ddk 599,-Tilmelding til transport@mch.dk

150x297_DTL_SIT.indd 1 28/11/12 13.17

Sorteret MagasinpostID NR. 42310

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n 22

76 7

855