Dyrenes Stemme 9.3

Dyrenes stemme

BLADet FrA DAnmArKs AKtIVe DyreretsFOrenInG anima.dk

ANIMA

1. sePtemBer 2009 - ÅrGAnG 9 #3

KOsmetIK FOrsØGeU FOrByDer

FArVeL tIL DAnsKe rÆVeFArme

nyt FOrBUD:stOr seJr FOr VerDens sÆLer

nye PeLsFrI mÆrKer

Hver morgen tager en tolvårig fyr ved navn Casper bus nr. 3. kl. 10.55 udenfor sit hjem. Casper kører hele bussens rute på 11 kilometer og står herefter af ved sit eget hus igen. Det lyder måske ikke af noget særligt, hvis det ikke lige var fordi, Casper er en kat.

“Han elsker mennesker og vi har et busstoppested lige udenfor huset, så det må være sådan han begyndte ved bare at følge”, siger Caspers menneske Susan Finden.

Casper har rejst omkring 20.000 kilometer, men efter han er kom-met op i årene, har han brug for lidt hjælp til at komme af på det rette sted. En talskvinde for bus-selskabet siger, at de har sat en note op på deres kontor, så alle chauffører er klar over kattens vane og kan hjælpe den.

EN REJSELYSTEN KAT

Svineinfluenzaeller H1N1?

Svineinfluenza er i danske medier en næsten udryddet størrelse. Fra land-brugets lobby har man arbejdet hårdt og succesfuldt på at få ændret navnet til det mere tekniske H1N1, som lyder truende, men uden nogen decideret sammenhæng med grise. Når navnet svineinfluenza blev brugt skyldes det nok, at den virus, som vi i dag står over-for, første gang blev opdaget i 1998 på en industriel svinefarm i North Carolina i USA.

Her går tusinder af grise, hvis de da ikke er fikseret, i ammoniakfyldte stalde uden andet at lave end at spise, sove og vente på at blive slagtet. Enhver der bekymret har set sidemanden hoste i bussen kan forestille sig, hvordan bak-terier trives og udvikles i miljøer, hvor dyr lever snude til ende med hinanden.

Svineinfluenza skal ikke lastes grise, som visse lande har gjort det. Grise er snarere ofre i denne verden. Desværre har man i bl.a. Egypten set groteske nedslagtninger, som intet gør for at stoppe truslen.

Svenske journalister har undersøgt den Danske svineindustri og deres undersø-gelse førte til, at Anima politianmeldte en lang række lovovertrædelser. Det kan du læse mere om inde i bladet.

Sagen om svineinfluenza viser landbru-gets magt, når de med simple midler kan få den samlede danske presse til at ændre deres ordvalg. Derfor er vores indsats vigtigere end nogensinde og vi går frem med åben pande og selvtillid fra de store fremgange, vi oplever.

Martin Luther King sagde, at ”histo-riens bue er lang, men den peger mod retfærdighed” . Retfærdighed for dyr kommer dog ikke af sig selv og jo mere vi arbejder desto hurtigere sker foran-dringerne.

I denne udgave af Dyrenes Stemme kan du også læse om EUs forbud mod import af sælprodukter, Danmarks forbud mod rævefarme og at EU er ved at sætte en stopper for dyreforsøg for kosmetik. Alt sammen fremgange, der er kommet pga. lange seje træk og mennesker, der har dedikeret år eller endda årtier til at nå i mål.

Derfor holder vi fast og gør hver dag alt hvad vi kan for at stoppe dyrs lidelser og få samfundet til at tænke over, hvor-dan vi kan sikre, at bekvemmelighed og penge ikke får lov til at stå i vejen for human behandling af dyr.

Tanja Krøyer Jørgensen Formand

Dyrenes Stemme udgives af Anima - Foreningen For Alle Dyrs Rettigheder.

Eftertryk tillades med god-kendelse fra redaktionen og kildehenvisning.

Kontakt: AnimaCarit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg CMail: [email protected] Telefon: 35 10 70 70 Mobil.: 28 89 26 65 Giro: +01 1-690-0532

Redaktør: Joh Vinding

Ansvarshavende redaktør: Tanja Krøyer Jørgensen

Skribenter: Bente Tolley Peter SchliemannTanja Krøyer Jørgensen Kasper & Mia Sommer

Layout:Jan Sorgenfrei

Læ[email protected]

Oplag:6.000 eksemplarer

anima

Efter intensivt kampagnearbejde gennem de seneste 7 år kunne Anima og dyreretsorganisationer over hele Europa lade cham-pagnepropperne springe, da EU indførte et importforbud mod sælprodukter.

Forbuddet er en monumental sejr og vidnesbyrd om bevægelsen for at beskytte dyrs styrke, når alle trækker på samme hammel.

Der er god grund til at fejre, at vi har fået verdens vigtigste poli-tiske institution til at lovgive for at beskytte dyr og at løsningen ikke blev halvgjort, men et reelt forbud mod en jagt, der aldrig var eller kunne blive human.

EU FORBYDER SÆLSKIND

En pelssælunge kigger skræmt mod jægerne, der har jaget dyrene sammen for at dræbe dem med kølleslag.

VERDEN HOLDER VEJRETNu hvor sælprodukter ikke længere vil blive importeret til EU har det lukket et af de vigtigste eksportmarkeder for sæljagter over hele verden. Dels fordi europæiske modehuse, der inspirerer deres kollegaer i Asien, ikke længere vil have sælpels i kollektionerne og dels fordi forbuddet har betydet historiske prisfald på sælpels. Flere jægere i Can-ada blev i år hjemme pga. de faldende priser, der ikke ville kunne dække omkostningerne ved jagten. Resultatet var til at føle på, da der i år blev dræbt 70.000 sælunger i Canada mod næsten 300.000 året før.

Men et importforbud er desværre ikke det samme som et forbud mod sæljagt og kampagnen kan endnu ikke stoppe. Derfor fortsætter vi med fokus på to elementer; dokumentation og fiskeri-boykot. Læs mere om fiskeriboykotten og hvordan du kan hjælpe i højre spalte.

SANDHEDEN ER ILDE HøRT Rebecca Aldworth har om nogen været bannerfører for kampagnen for sælerne. Hendes modige dokumenta-tion af jagtens grusomhed har år efter år fastholdt verdens interesse. Rebecca udtalte om kampagnens strategi:

”Vores opgave har ikke været at overbevise verden om, at det er forkert at dræbe babysæler med køller. Det har været at fortælle verden, at jagten stadig foregår”. Og arbejdet med at dokumentere over-grebene fortsætter verden over. I Namibia kan man se et unikt sælreser-vat, hvor pelssæler beskyttes og har mulighed for at yngle. Landet tjener gode penge på økoturister, der ønsker at se sælerne, opleve og fotografere naturen.

Men kommer man udenfor reserva-tets åbningstid kan man blive vidne til en grusom nedslagtning, der ikke står tilbage for Canadas kommercielle sæljagt. Sælunger adskilles fra deres forældre og mænd med køller begyn-der et blodbad, hvor sæl efter sæl får knust hovedet og stranden farves rød af deres blod.

Herefter ryddes op og sporene slettes,

så turis-terne igen kan hives ind og fortælles historier om Na-mibias engagement for naturbeskyttelse.

Denne barbariske jagt blev for første gang i mange år doku-menteret af organisationen Bont voor Dieren (Pels for dyr) og journalister fra bureauet Eco Storm. På behørig afstand filmede de jagten for at vise verden, at grusomhederne ved sæljagt fortsætter.

Da fangerne fik øje på journalisternes kameraer vendte de deres vrede mod dem, hvorefter de blev jagtet, banket og sat i fængsel.

Journalisterne fik konfiskeret deres materialer og blev idømt en bøde for at befinde sig i et beskyttet område og filme uden tilladelse.

Det er disse længder pelsindustrien vil gå til for at hindre, offentligheden i at se, hvordan sælpels kommer fra dyr til modebutik.

BOyKOT AF CANADISKE FISKERI-PRODUKTER Selvom Canadas regering foreløbigt ikke har tænkt sig at forbyde sæljagten, så har de meldt tydeligt og klart ud, hvad der skal til før de tager skridtet. Canadas regering har sagt, at så snart fiskeriindustrien beder dem om at stoppe jagten, så vil de gøre det. Sæljægerne lever til hverdag af at være fiskere, mens sæljagt er et fritidsjob som udføres 1-2 uger om året. Derfor denne sammenhæng.

For at give jægere og fiskere et incitament til at finde en ordning med deres regering blev en inter-national boykot af fiskeriproduk-ter fra Canada søsat i 2006. I dag deltager over 5000 restau-ranter, supermarkeder og kokke i boykotten. Resultatet har været, at værdien af fiskeriprodukter er styrtdykket.

Boykotten har været særlig stærk i USA, men spreder sig i stigende grad til Europa.

Du kan hente formularer til at bede din yndlingsrestaurant om at deltage i boykotten og regis-trere din egen boykot via vores hjemmeside:

www.anima.dk

EU FORBYDER SÆLSKIND

KA

MPA

GN

EN

YT

Du kan se videooptagelser af sæljagten på www.anima.dk og dele dem med folk du kender.

Rebecca Aldworth på den canadiske is, hvor hun har tilbragt hundredevis af timer med at beskytte sæler.

Jack Wolfskin er et internationalt mærke, der laver tøj til oplevelser i naturen. Til trods for hvad navnet antyder, så er Jack Wolfskin et helt pelsfrit mærke, der nøjes med at bruge kunstige materialer, som beskytter mod vind og vejr uden at koste dyr livet.

Jack Wolfskin er det nyeste mærke, der bliver en del af det internationale Fur Free Retailer program, som viser forbrugere over hele verden, hvor de kan handle dyrevenligt.

SE DEN KOMPLETTE PELSFRI LISTE PÅ: WWW.PELSINFO.DK

NY

T FR

A A

NIM

A

Ansatte fra Jack Wolfskin bestiger bjerget Aconcagua nær grænsen til Chile, der med sine 6.962 meter er det højeste bjerg uden for Himalaya. Hvis nogen skulle være i tvivl viser de her at man ikke engang har brug for pels for at holde varmen på toppen af et bjerg.

Jack Wolfskin PELSFRI

DESIgN mOD PELS På ISLaNDS BRYggE

Johan fra Lolland-Falster sætter her en af de mange plakater op på en af byens lygtepæle. Frivillige fra Anima fik sat 1000 plakater op i op-takten til valget i storbyer over hele landet.

DyRENES VALG - EU Anima satte i år fokus på EU-valget og spurgte de vigtigste kandidater om deres holdning til 10 spørgsmål, som de i den kommende tid vil skulle tage stilling til via deres arbejde i EU-parlamentet. Svarene var med få undtagelser generelt positive men det var bekymrende, at spidskandidaterne fra Konserva-tive og Venstre slet ikke ønskede at besvare spørgsmålene. Samlet set er der dog al mulig grund til at være optimistisk omkring, at der kan blive skabt resultater for dyrene i de kom-mende 5 år.

Det er nu op til os at holde øje med, om politikerne holder deres løfter og presser på for flere fremskridt i stil med forbuddet mod import af sæl-pels og forbuddet mod dyreforsøg til kosmetik, som du kan læse om andet steds i bladet.

Kampagnen blev en kæmpe succes ved at sætte spot på dyrevelfærd som et tema i valgkampen. For første gang i dansk politisk historie var dyrevelfærd et selvstændigt emne i den største paneldebat mel-lem kandidaterne.

DR valgte i en direkte tv-debat at tage dyrevelfærd op til diskussion i ca. 10 min. Dette er en historisk profilering af dette fantastisk vigtige emne.

Hjemmesiden www.dyrenesvalg.dk fik mange tusinde hits i dagene op til valget.

Over 10.000 foldere om kandidat-ernes holdning til dyrevelfærd og 1000 plakater kom ud midt i valg-kampen.

Årets designs i konkurrencen Design Against Fur blev i år udstillet i Kul-turhuset Islands Brygge, så vel som i Beijing, Helsinki, St.Petersborg og London. Det var den første danske udstilling af plakaterne og i kulturhu-set kunne de trendy gæster opleve tankevækkende plakater, mens de kiggede ud over vandet og nød mad og drikkevarer.

“Jeg er glad for at kunne repræsen-tere en designkonkurrence, der bygger på respekt for dyr og samtidigt støtter op om unges engagement”,udtaler den danske projektkoordinator Hilde Valbjørn Hagelin.

Hilde Hagelind har koordineret konkurrencen og inde i bladet kan du se mere om vinderne og konkur-rencen.

Antallet af pelsfarme i Danmark falder stadig. Der er nu 1460 minkfarme, mens der i år 2000 var 2197 farme.

Kigger man yderligere 10 år til-bage til 1990 var der hele 4407

Når cirkus med dyr rejser fra by til by, er der ikke meget, som minder om de lange vandringer, elefanter i naturen foretager dagligt. Oftest står dyrene i små skurvogne og kommer kun ud på korte lufteture, når cirkus endelig kommer frem til deres bestemmelsessted. Andre gange tilbringer elefanterne hele dagen i en skurvogn. For søløver er forholdene ikke bedre, da det er svært for cirkus at transportere et bassin af en størrelse, som bare kan begynde at tilfredsstille dyrene. Velfærden er med andre ord dårlig, og da folketinget skulle tage stilling til spørgsmålet, blev et forbud anbefalet af alle eksperter med viden om dyr.

Desværre valgte politikerne at lytte til et råd nedsat af Jus-titsministeriet, hvor en række organisationer uden viden om dyr beseglede de vilde dyrs skæbne. Udvalget som anbefalede, at vilde dyr fortsat skal fragtes fra by til by

for at udføre kunster bestod bl.a. af : Peter Sandøe, Cirkusdirektør-foreningen og Foreningen af Forlys-telsesparker … Rådet anbefalede endda, at man ikke behøver give cirkuselefanter motion, hvis vejret er dårligt.

Anima henvendte sig til politikerne med information om, dyrs velfærd i cirkus. Den eneste samlede vur-dering af alt forskning på området anbefaler nemlig klart, at vilde dyr ikke holdes i cirkus. Nogle hævder, at der er for lidt viden til at lave et forbud, men når al eksisterende viden peger i en retning, så mener Anima, at enhver tvivl skal komme de vilde dyr til gode.

Enhedslisten stillede ved behan-dlingen forslag om, at elefanter og søløver i omrejsende cirkus skulle forbydes, men ingen andre partier bakkede desværre op. Det var ikke en dyrevenlig beslutning.

Jack Wolfskin PELSFRI

Staff Woman er seneste skud på stammen af firmaer, der har valgt pelsen fra. Designer og direktør Lars Schacksen melder klart ud, at Staff Woman ikke benytter pels. Listen med pelsfri modekæder er nu over 100 mærker alene i Danmark og flere er på vip-pen til at tage springet.

sTaff PELSFRI

Du kan takke STAFF for at vælge en pelsfri politik på deres Facebook side: facebook.com/Nu.by.staff

Fortsat elefanter i omrejsende cirkus

minkfarme, så tendensen er tydelig.

Der bliver stadig avlet det samme antal dyr, men færre og færre ønsker åben-bart at tage del i industrien.

Kilde: Danmarks Statistik

færrE pElsfarmE i Danmark

Dansk Folkeparti har i Folketinget stil-let forslag om at forbyde salget af foie gras. Umiddelbart var der ikke støtte hos de fleste partier, da disse mente, at det ville stride mod EUs krav om varers fri bevægelse på det indre marked. Marianne Jelved (R) gik endda så langt at hun sam-menlignede situationen med, hvis Frankrig valgte at forbyde import af B&O fjernsyn.

Problemet er selvfølgelig, at dyr ikke er varer, men levende følende væsner. Dan-mark har da også tidligere forbudt handel med andre produkter med den begrund-else, at det strider mod den offentlige moral. Det samme kan vel siges om et produkt, som det er ulovligt at fremstille i Danmark og som selv Justitsminister Brian Mikkelsen kaldte uetisk og fortalte han aldrig spiste. Anima mener det i sidste ende er et spørgsmål om politisk vilje at forbyde salg af foie gras.

Forslaget bliver nu behan-dlet i et udvalg, men har ikke mange chancer for at blive vedtaget.

ingEn sTEmning for FOIE gRaS forbUD

Kender du nogen, der spiser foie gras? Bestil gratis materialer fra Ani-mas materialebestilling fra anima.dk

KA

MPA

GN

ES

EJR

Mikkel ræv vil i fremtiden kunne trække vejret lidt roligere efter Folketinget har forbudt hold af ræve og rævefarme. Baggrunden for loven er, at ræve er vilde dyr, som ikke kan tilpasses et liv i fangen-skab. Derfor er det ikke muligt at lave regler for, hvordan de skal opdrættes og et forbud er den eneste løsning for at stoppe en uetisk industri.

Debatten var lang og mange trin har været beskrevet her i Dyrenes Stemme. Derfor er det en stor glæde at kunne sige, at Animas og andre dyreværns-gruppers hårde arbejde har båret frugt i og med, at et forbud nu er vedtaget. Undervejs blev der rejst mange spørgsmål, der trak sagen i langdrag, men konklusionen blev fornuftig, selvom ikke alle mellemregninger blev som dyrene kunne ønske sig.

I stedet for en kort udfasning valgte politikerne at gå med både livrem og seler, da man vedtog en usandsynlig lang udfasningstid, der betyder, at der vil gå 15 år inden den sidste farm er lukket.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at ræve skal lide i bure de næste 15 år, men alligevel er det vigtigt, at der er blevet trukket en streg i sandet, som viser, at rævene ikke bare har brug for et par ekstra kvadratcentimeter eller et gnaveben, men at produktionen er fun-damentalt uetisk og nu skal forbydes.

Så selvom det tager lang tid, så vil vi i fremtiden slippe for at skulle se sølle

mishandlede dyr, der ikke kan andet end at vandre hvileløst fra den ene side af buret til den anden.

PoliTiSKe ræVeSTreGerNetop udfasningstiden gjorde, at selvom alle partier støttede en afvikling af rævefarme i Danmark, så stemte kun Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for loven. Alle andre partier stemte hverken for eller mod.

Debatten blandt politikerne var ophedet og flere partier indikerede, at hvis der efter næste valg kom en anden regering, ville de tage sagen op igen for at forkorte udfasningstiden. Der er dog uenighed mellem SF og Socialde-mokraterne, hvor SF ikke ønsker at udbetale støtte til pelsavlerne. Under den afsluttende debat i Folketinget kom Socialdemokraternes ordfører Bjarne Laustsens med en række meget bekymrende udmeldinger, da han udtalte sig mod et forbud, fordi det ville skade minkfarmningen. En industri der forårsager ligeså meget lidelse som rævefarmene.

SF fremhævede til gengæld, at lovens betænkning inkluderede et udsagn om hensyn til mink og spurgte, hvad reger-ingen ville gøre ved de problemer, som eksisterer på minkfarme? Forhåbentlig har Bjarne Laustsen ret i, at forbud-det mod rævefarme vil skade minkavl i Danmark. Men sker det, er det kun fordi flere vil få øjnene op for, at mink har præcis samme velfærdsproblemer som ræve og der er ingen grund til, at politik-erne ikke også hjælper mikkel mink.

inTernaTionalT Per-SPeKTiVHolland er verdens tredje største producent af minkpels og hvert år gasses mellem 4 og 5 millioner mink for at ende som pelsfrakker. Dette i et land, hvor hoved-staden er ryddet for pels-butikker pga. befolknin-gens pelsmodstand. I 1998 forbød Holland ræve- og chinchillafarme.

Derfor var det en logisk beslutning, da landets parlament i juni vedtog et forbud mod minkfarme.

Beslutningen er dog ikke endelig, før loven er behandlet i landets senat. Scenen er således sat for en stor debat om minkavl til efteråret. En beslutning ventes klar inden årets udgang.

Vedtages et forbud vil det være et afgørende dødsstød for pelsindustrien i Europa.

Få dage efter forbuddet var vedtaget i Hollands parlament, viste en me-ningsmåling fra avisen Het Nieuws-blad i nabolandet Belgien, at 73% af befolkningen ønsker at pelsdyravl bliver forbudt, mens kun 27% støttede, at pelsindustrien kunne fortsætte.

Så næsten ¾ af Belgiens befolkning ønsker altså den samme udvikling som i Holland. Udviklingen viser, hvordan nogle lande må gå foran og inspirere andre. Ligesom Holland forbød ræve-farme i 1998 og nu er ved at stoppe deres store minkproduktion, så har Danmark også taget det første skridt.

Hollands forbud betyder, at pelsdyrav-lerne ikke får økonomisk kompensation, men til gengæld bliver farmene udfaset over en periode på 10 år frem mod 2017.

Du kan følge med i udviklingen på Ani-mas blog, som du finder på forsiden af:

anima.dk

RævefaRme leveR på lånt tid

I sidste nummer af Dyrenes Stemme fortalte vi om EUs arbejde med nye regler for aflivning og slagtning af dyr. En proces der har sat fokus på, hvor mange problemer der findes i Europas slagterier og på områder, hvor der slet ikke findes beskyttelse af dyrene.

En af de første sørgelige erkendelser i processen var at man valgte at se bort fra en rapport fra EUs egne rådgivere om dyrevelfærd, organisa-tionen EFSA, der anbefalede, at man ikke længere skulle bedøve grise med CO2 og kyllinger med strøm i et vandbad. Begge metoder skaber nemlig stor lidelse hos dyrene. Men alligevel fravalgte man dyrevelfærden med den forklaring, at en forandring ville være for dyr.

Anima fokuserede på de helt uacceptable former for aflivning, som pelsdyr udsættes for. Bl.a. er det tilladt at dræbe ræve ved at sætte strøm til dem og mink gasses med CO2 fra motorudstødning. Også her har EUs egne rådgivere, i dette til-

fælde udvalget SCAHAW, tidligere fast-slået, at der er alvorlige velfærdsprob-lemer for dyrene uden at det åbenbart har gjort større indtryk på politikerne.

Samtidig satte vi fokus på, at kræfter i Europa ønskede at fjerne enkelte lan-des mulighed for at forbyde ubedøvet slagtning.

Pres fra Anima og andre dyreværns-foreninger resulterede i, at muligheden for at forbyde ubedøvet slagtning fortsat vil eksistere, men bød ikke på mange fremskridt for hverken pelsdyr eller landbrugsdyr.

Justitsministeriet oplyser dog, at det bliver muligt for Danmark at lave strammere regler for aflivning af dyr på pelsfarme. Nu må de danske politikere gribe denne mulighed og sørge for, at så længe der dræbes pelsdyr i Dan-mark, så sker det i det mindste med de absolut mest humane metoder, der er til rådighed og ikke bare de billigste og nemmeste for pelsdyravlerne.

Slagtning uden bedøvelse

Ræve tages ud af deres bur og holdes typisk med en nakketang. Herefter gives rævene elektrisk stød gennem elek-troder, der er placeret i rævens mund og anus. Det elektriske stød fremkalder et hjerteanfald, som dræber ræven.

Denne lille ræv får desværre ikke glæde af forbuddet mod rævefarme. Billedet stammer fra en norsk pelsfarm.

I Norge modtager pelsindus-trien statsstøtte og til trods for den elendige dyrevelfærd, er et forbud endnu ikke vedtaget. I 2013 tager Stortinget stilling til om landet skal følge Danmarks gode eksempel og forbyde farmene.

Se flere billeder fra undersø-gelsen på www.forbypels.no

AK

TU

ELT

Samme dag som folketinget vedtog forbuddet mod ræveavl ret-tede Anima henvendelse til både H.K.H. Kronprinsesse Mary og Hendes Majestæt Dronning Margrethe, som begge ved flere lejligheder har vist sig i rævepels.

Anima bad de kongelige følge lovens ånd og ikke støtte en produktion Danmarks folketing mener er uetisk.

”Det er klart, at kongefamilien har et særligt ansvar for ikke at støtte mishandling af dyr. Rævefarme er blevet forbudt, fordi folkets repræsentanter har fastslået, at pelsproduktionen er uetisk og dyrene lider”. Udtaler Animas formand Tanja Krøyer Jørgensen og fortsætter

”Mange ser op til de kongelige og derfor beder vi i et brev både H.K.H Kronprinsesse Mary og Hendes Majestæt Dronning Mar-grete hjælpe dyrene og aldrig mere gå med pels. Deres gamle rævepelse kan passende doneres til at rehabilitere forældre-løse ræveunger på dyreinternater.”

Den historie greb samtlige af landets store medier og sagen blev en stor historie i bl.a. Ekstra Bladet, der forsøgte at få en kommentar fra Kongehuset. Efter ca. en uge modtog Anima et brev, hvoraf det fremgik at Hendes Majestæt Dronningen, havde “noteret sig vores synspunkter”. Hvad der ligger i dette er svært at sige, men i Anima håber vi på, at nogle dyreinter-nater er blevet et par rævepelse rigere.

aniMa TraK oVerSKriFTer

Under dække besøgte 2 svenske journalister en række almindelige danske griseopdræt. De ting de så, er desværre ligeså almindelige som de var chokerende.

Journalisternes optagelser viste bl.a. overtrædelser af selv de simpleste lovkrav til industriopdræt af grise. Blandt de krav som ikke blev overholdt, var for lidt plads til dyrene, ulovlig indretning af staldene, manglende belysning og manglende rodemateriale til grisene.

Det er ikke fordi kravene ikke er ret beskedne i forvejen. En almindelig slagtegris på 100 kg. kan således højest håbe at boltre sig på 0,65 m2.

De tydelige lovovertrædelser fik Anima til at melde de besætninger, som blev vist i tv-dokumentationen til politiet. Det blev desværre et bevis på, at visse dyr har så lav status, at loven reelt set ikke hjælper dem.

HVAD ER DyREVæRNSLOVEN VæRD?Vordingborg politi har ’indstillet efter-forskningen’ af forholdene af de to an-meldte ’svineproducenters’ besætninger med den ganske reelle begrundelse, at ’der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået’. Med andre ord kræver myndighederne ikke, at dyreværnsloven overholdes, hvorfor strafbare forhold ikke forfølges.

Billederne og lyden i det svenske videomateriale viser klart, at loven er overtrådt og at producenterne ikke agter at overholde den fremover.

Ingen af grisene har haler, hvilket er et strafbart forhold, som ikke forfølges af det offentlige. Loven overtrædes ru-tinemæssigt når grise halekuperes, idet der er påbud om ændringer af produk-tionssystemerne og management før kuperinger kan tillades.

Dette i erkendelse af, at halebid – som er den oprindelige årsag til skamfering af dyrene - er udtryk for frustrationer påført af dyrefjendske forhold for besæt-ningen. Amputering af grisenes haler er nu ren rutine, som aldrig efterprøves.

ingen af staldene var strøet!

Dyreværnsloven hjælper ikke grise

Mangel på lovbefalet rodemateriale til grise er, som Vordingborg politi skriver, ’et strafbart forhold, som ikke forfølges af det offentlige’.

Pladsen (antal m2 pr. dyr) kan ikke måles på videoklippene, men forekommer så trang, at det er rimeligt at antage, at det

er endnu ’et strafbart forhold, som ikke for-følges af det offentlige’. Politi og dyrlæge har mulighed for at verificere pladsforholdene – hvilket de har valgt ikke at gøre.

Meget få overtrædelser af dyreværnsloven og andre love og bestemmelser til beskyttelse af dyr, fører til bøder og/eller straf.

Regeringens og anklage-myndighedens ignorering af lovovertrædelser i forbin-delse med landbrugets dyre-hold er triste og krænkende og får i denne sag centralad-ministrationen til at fremstå

som marionetter i et (landbrugs) autokrati.

Netop derfor er det så vigtigt, at vi som forbru-gere gør vores stemme hørt.

Her kan du få en idé om hvor lidt plads dyrene har. Illustrationen viser cm2 i stedet for m2. 1 m2 svarer til at du ligger 10 opslåede eksemplarer af Dyrenes Stemme i et kvadrat.

HVOR MANGE A4 ARK HAR EN GRIS PÅ 110 KG AT GÅ PÅ?

0,15 m² til en gris på 10 kg

0,20 m² til en gris fra 10-20 kg





1 m² til en gris over 110 kg

Hvordan ser en almindelig dansk stald ud? Du kan se bil-leder fra landbrugets årlige besøgsdag, hvor indtrykket var alt andet end positivt på Animas hjemmeside.

Grise lever på meget lidt plads og i visse perioder fører det til slåskampe. De trange forhold giver også stress og mange grise lever med mavesår.

Det kan være svært at forestille sig, at man i disse moderne tider stadig bruger kaniner, mus og marsvin til at teste kosmetikprodukter, der skal forskønne menneskers tilværelse.

Men ikke desto mindre må tusinder af dyr lide for skønheden, selvom der i dag findes en udbredt viden om, hvor-dan mennesker reagerer på et utal af kemiske stoffer og moderne alternativer til gamle dyreforsøg. EUs direktiv der forbyder salg og fremstilling af kosmetik med hjælp af dyreforsøg, gør et indhug i de mest meningsløse forsøg.

Årtiers kamp for forsøgsdyrene har ført til, at disse helt overflødige dyreforsøg er kommet under skarp kritik og mange hundrede firmaer har forlængst erstattet dyreforsøg med moderne alternativer. Her bruger man f.eks. cellekulturer til at måle hudirritation ved et kosmetikprodukt i stedet for at ætse en stakkels kanin.

Industrien har altid sagt, at det ikke var muligt at stoppe brugen af dyreforsøg, men i takt med, at der er blevet afsat penge til forskning i alternativer og der er kommet flere kritiske forbrugere, blev forsøgene færre og færre.

De store protester blev et symbol på dyreretsbevægelsen i 1980’erne og dens fremskridt blev set som en prøve på, om det ville lykkes at ændre sam-fundets syn på, at der ikke er nogen grænser for, hvilke formål vi mennesker kan udnytte dyr for. Ingen kan trods alt påstå, at det er nødvendigt at få endnu flere typer parfume, deodoranter og læbestifter.

Fra protester i gaden til de bonede gulve fik dyreretsbevægelsens en stor sejr, da EU valgte at forbyde brug af dyreforsøg til udvikling af ny kosmetik. Faktisk gik man videre og forbød også salget af kosmetik, hvor der havde været brugt dyreforsøg enten på det færdige produkt eller i forbindelse med de enkelte ingredienser, som er i produktet.

Forbuddet blev vedtaget i 2003, men træder i kraft med en vigtig tilføjelse i 2009 og 2013. Køreplanen for forbud-det er som følger:

EUKAMPAGNESEJR

FORBYDER

KOSMETIKDYREFORSØG

KA

MPA

GN

ES

EJR

FORBUDDET MOD TESTNING: • Første del af forbuddet trådte i kraft d. 11. september 2004, hvor det blev forbudt at bruge dyreforsøg til kosmetik-produkter i EU.

• Fra 11. marts 2009 trådte en skær-pelse af forbuddet i kraft, så det nu også er forbudt at teste ingredienser på dyr, hvis de skal bruges til at fremstille kosmetik. Denne del af forbuddet betyder, at det nu er ulovligt at bruge dyreforsøg til at fremstille kosmetik i alle 27 medlems-lande i EU. En stor sejr for dyrene og dyreretsbevægelsen.

DYreMiSHanDlinG Til 2013De sidste 3 typer af forsøg, som stadig er lovlige fremtil 2013 er desværre nogle af de mest anvendte, så inden loven er trådt helt i kraft er der god grund til at kigge sig godt for, når der skal kosmetiske produkter i indkøbskur-ven.

Så længe forbuddet ikke er fuldt gennemført kan ny lovgivning forsinke det eller betyde, at de sidste testmetod-er stadig ikke forbydes og giftigheds- tests på kaniner og marsvin vil fort-sætte. Der kan også være enkelte tilfælde, hvor det er uklart, hvordan forbuddet vil virke. Fx hvis andre landes lovgivning kræver dyreforsøg og ing-redienser der bruges i andre produkter, derfor er testet, men pludselig også bruges i kosmetik. Det er uklart, hvor-dan dette vil fungere og påvirke dyr, før loven er trådt endelig i kraft.

Holdes tidsplanen vil det dog betyde, at der fra 2013 er et fuldstændigt forbud mod at fremstille og sælge enhver form for kosmetik, hvor der er anvendt dyreforsøg til hele produktet eller de ingredienser, som udgør det. Som et af de største markeder i verden, vil det samtidig have en fantastisk stor indfly-delse på, at andre verdensdele også stopper deres forsøg. I stedet vil firmaer der laver kosmetik bruge alternativer til dyreforsøg, når de skal fremstille og udvikle produkter, der skal sælges i EU.

HVilKe TYPer TeSTS Vil DeT reDDe DYrene Fra?Nogle af de forsøg, som kosmetikindus-trien har udsat dyr for gennem mange år får en til at forstå, hvorfor det var netop her dyreretsbevægelsen tog sit udgangspunkt. Ligeledes kan det få en til at undre sig over, at der i vores tid stadig findes firmaer, som er villige til at

bruge så grusomme metoder og har brugt tid og ressourcer på at forhindre EU i at forbyde dem.

Stort set alle forsøg har til formål at undersøge, hvor giftige de produkter vi smører på vores hud, får i øjnene etc. er for os.

Man tester produkternes giftighed ved at smøre dem på huden, dryppe dem i øjnene eller på anden vis udsætte dyrene for stofferne. Generelt er idéen at se, hvor stor koncentration der skal til før en vis procentdel af forsøgs-dyrene dør, bliver blinde eller får ætset deres hud væk.

Selvom bevidste forbrugere har forsøgt at holde sig fra firmaer, der testede deres produkter på dyr har markedet været en jungle og det har været vanskeligt, som forbruger at vide, hvilke produkter der virkelig var dyrevenlige.

Forbrugere må stadig gøre deres bedste frem mod 2013, men herefter er vi forhåbentlig kommet et kæmpe problem til livs en gang for alle i europa.

FORBUD MOD HANDEL: • Fra 11. september 2004 trådte et forbud i kraft mod salg af kosmetiske produkter og ingredienser, som havde anvendt dyreforsøg udenfor EU, i de tilfælde, hvor EU allerede havde god-kendt et alternative til forsøget. • Fra 11. marts 2009 begyndte et forbud mod salg af kosmetiske produkter, hvor produktet eller ingredienserne er testet på dyr med undtagelse af 3 specifikke områder, uanset om der findes godk-endte alternativer til dyreforsøg.

Fra 2013 vil de sidste 3 områder, som i dag stadig er tilladt blive forbudt og stoppet for brug af dyreforsøg i kosme-tikindustrien vil herefter være komplet.

Arm & Hammer Church & Dwight Clairol Clorox Dial Corporation Johnson & Johnson L’Oréal Max Factor MeadMelaleucaNew Dana PerfumesOlay Pantene Physique Playtex Products Ponds Procter & Gamble Co. Reckitt Benckiser Schering-Plough S.C. Johnson Suave Unilever Vicks

xx

FIRMAER DER TESTER PÅ DyRTil højre

kan du se en liste over de

mærker, som stadig

bruger dyreforsøg til at frem-stille kosmetik. Heldigvis kom-mer EUs lovgivning til at sætte en stopper for det med tiden, men firmaer som L’Oreal har hele vejen kæmpet mod dyrenes sag og vil ikke stoppe før de bliver tvunget.

Det kan være svært at vide nøjagtigt, hvilke firmaer der tester deres ting på dyr, men her er en liste over de værste syndere, som du kan holde ude af dit toiletskab.

DESIGNAGAINST FU

RBilledkunstner Katrine ærtebjerg startede med at kåre den delte 3. plads, der gik til: Jesper Ander-sen, Jonas Winther Bundgaard og Mathis Birkeholm Duus fra Nordjyl-lands Erhvervsakademi.

-Plakaten fortæller på en sober måde hvor store og blodige om-kostninger der er ved at købe pels, sagde Katrine.

Den anden del af 3. pladsen blev kåret af tøjdesigner Tine Casmose, og det var Hui Wang fra Mediehøjs-kolen der havde lavet plakaten.

-Designet appellerer visuelt til trendsettere og modefolk, og vi kunne se den i magasiner som Cover, Elle og Vogue, siger Tina.

2. pladsen blev kåret af skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis.

-Den går lige ind hos kvinder, fordi den vækker moderfølelsen, sagde Anne-Grethe og pegede samtidigt på, at der etisk set ikke burde være forskel på, om det var en baby eller en mink, der sad i burene.

ICIS- direktør Karen Blincoe kårede 1. pladsvinderen: Pernille Flodgaard fra Skolen for Visuel Kommunika-tion.

-Designet opsummerer hele mo-deindustrien med de stadig nye forårs- og efterårskollektioner, sagde Karen, der også mente, at plakaten havde et element af æsops fabler i sig. -En situation, hvor det er dyrene, der styrer showet.

Projektkoordinator Hilde Hagelin kunne med glæde fortælle Kasper Dohlmann fra Mediehøjskolen, at han havde vundet Peoples Choice Award, som Animas medlemmer og støtter har udnævnt.

Herunder modtager Kasper Dohl-mann sit æresdiplom.

For første gang i Danmarks historie er der blevet afholdt en design-konkurrence mod pels og interes-sen var stor fra både deltagere og mediernes side.

Anima er stolte af at kunne præsen-tere årets vindere af den danske del af Design Against Fur, som på verdensplan tiltrækker flere tusinde designstuderende.

- DanskE DEsignsTUDErEnDE UDforDrEr pElsinDUsTriEn

AK

TU

ELT

Karen BlinCoe er internationalt anerkendt grafisk designer og direktør i ICIS, et designcen-ter med fokus på bæredygtigt design.

Tina CaSMoSe er tøjdesigner og man finder hendes smarte, bæredygtige og økolo-giske design i forret-ninger i hele verden.

anne-GreTHe BJarUP riiS er skuespiller og kendt fra film og TV. Hun er samfundsengageret og har skrevet klummer og haft kunst på Charlot-tenborg.

KaTrine ærTeBJerG er billedkunster og hendes flotte og even-tyragtige kunst er blevet udstillet mange steder i Danmark og udlandet.

åRetS dOmmeRpanel BeStOd af fiRe StæRKe KvindeR:

vindeRdeSiGn deSiGn aGainSt fUR 2009

a) Peoples Choice Award Kasper dohlmann

b) 1. plads pernille flodgaard

c) 2. plads mia Simone Saltoft nielsen, Karina Bilgrav povlsen, trine Jørgensen, Kenneth danielsen.

delt 3. plads mellem:

d) 3. plads Hui Wang

e) 3. plads Jesper andersen, mathis Birkeholm duus Jonas Winther Bundgaard

a) KASPER DOHLMANN MEDIEHØJSKOLEN

b) PERNILLE FLODGAARD SKOLEN FOR VISUEL KOMMUNIKATION

d) HUI WANH MEDIEHØJSKOLEN

c) MIA NIELSEN, KARINA POVLSEN, TRINE JøRGENSEN OG KENNETH DANIELSEN NORDJYLLANDS ERHVERSAKADEMI

e) JeSpeR andeRSen, matHiS B. dUUS OG JOnaS WintHeR BUndGaaRd NORDJYLLANDS ERHVERSAKADEMI

I mange asiatiske lande er behand-lingen af dyr ofte stærkt kritiseret fra vesten. Vi ser hunde og katte bliver spist, dyr bliver flået levende for deres pels og bjørne får tappet deres galde, mens de er fikseret i bure. Overgrebene florerer på internettet, hvor de giver et billede af lande, som ikke tager respekt for dyr alvorligt.

Det er en vanskelig situation for vestlige dyreværnsgrupper, der ikke har stor mulighed for at ændre holdninger i samfund, hvor de ikke har en fast base. Derfor er det så vigtigt, at der findes lokale organisationer og individer, der begynder rejsen med at oplyse og protestere for at skabe et mere humant samfund.

KalDer Dr. HUnDAnimal Asia Foundation er en af de få organisationer i Kina, som har program-mer og kampagner, der dækker en stor del af landet. De har som mange andre organisationer hovedkontor i Hong Kong, hvor den politiske frihed er størst, men har nu spredt deres arbejde til Kinas hovedland.

Et af organisationens hovedfokus er kampagner med navne som ”Dr. Dog”, ”Professor Paws” og ”Friend or food”, der alle forsøger at ændre synet på hunde. Man lader bl.a. hunde besøge skoleklasser for at børn kan overvinde deres frygt for dyrene, lære at kæle med dem og begynde at betragte dyrene som individer – ofte i kombination med, at de får undervisning i engelsk.

Programmerne er hårdt tiltrængt, hvis man ser på den behandling, som både hunde og katte udsættes for, ikke bare i Kina, men i alle lande, hvor de betragtes som mad.

Fra KUrV Til KeBaBSPYDSer man video og billeder og læser om, hvordan hunde- og kattevejen til gryden former sig, er det indlysende, at de ønsker en skarp adskillelse, fra de der spiser kæledyr, og de der ikke gør. Den proces de stakkels dyr må gennemgå, er så forfærdelig, at det er svært at forstå, det er sandt.

På trods af at koreanerne fastholder, at der er forskel på “kælehunde” og “mad-hunde”, er hundehandlerens og -slag-terens favorithunde arter som golden retriever, malamute, labrador og andre store hunde. De er på grund af deres venlige og tillidsfulde væsen nemme at stjæle og fange.

Hanne Stajner har været frivillig for foreningen KAPS i Korea. “Stakkels dyr og stakkels os” siger Hanne. ”Hvis vi ikke bliver i stand til at stoppe den un-

ødvendige industrielle lidelse, vi påfører disse hunde og katte, vil vi næppe være i stand til at værne os selv mod den samme ufølsomme og destruktive adfærd, der truer vores samfund i en masse af de områder, hvor mennesker er aktive. Dyremishandling er ikke kun en politisk og etisk sag, det er simpel sund fornuft at forbyde det.”

en DårliG inDFlYDelSeSelvom de fleste danskere ville få en hundesteg galt i halsen, og vi håber Asien vil lære af den vestlige verden, når det gælder behandlingen af fami-liedyr, så er vi samtidig ved at eks-portere de dyrefabrikker, hvor grise og kyllinger behandles ligeså dårligt, som hunde og katte til dem.

Det får nogen til at hævde, at det er en form for kulturimperialisme, når dyreværnsgrupper ønsker at stoppe spisning af hunde- og katte i Asien. Sådanne anklager har dog ikke hold i virkeligheden mener AAF i Kina: ”De anklager vi har fået om at være kultur-imperialister kommer sigende nok i form af e-mails fra mennesker i vesten. Det

DYREBESKYTTELSESPÆDE SKRIDT MOD

En nations storhed og moralske udvikling kan måles ved den måde, hvorpå den be-handler sine svageste

- Mahatma Gandhi

IND

BLIK

DYREBESKYTTELSE

man må indse er, at vi ikke fortæller mennesker, hvad de skal gøre, men giver dem mulighed for at tænke over deres indgroede holdning” siger Anne-leise Smillie fra AAF.

Uanset hvordan man vender pro-blemstillingen, er det svært at forsvare overgreb mod levende følende væsner, med at de er tradition eller kultur. Men kigger man som vesterlænding ud, så bider man mærke i, hvordan skyggesid-

erne af vores samfund forplanter sig og accelereres i takt med velstandsstignin-gen i Asien. Song Wei er professor i jura og advokat. Som en af de få arbejder han for dyrs rettigheder i Kina, han ser hvordan visse ting er skiftet til det værre i takt med landet økonomiske udvikling:

”Kødforbruget er steget dramatisk i Kina. Over 20 millioner udnyttes til dyreforsøg og det tal kan du fordoble til næste år. Der bliver flere og flere farme, laboratorier, dyrefabrikker og dyr i underholdningsindustrien. Der er en modsætning mellem økosystemet og dyrene. Jo flere dyr som udnyttes desto mere grusomhed bliver der, jo hurtigere skal det gå og den eneste målsætning er at blive rig. Det var i det mindste bedre, da produktionen var mere lokal og på mindre skala” siger Wei.

Der findes ingen dyreværnslov i Kina, men flere grelle eksempler på ufattelig grusomme og meningsløse overgreb på dyr har fået landet til at sætte kurs mod den første lov, som skal beskytte dyr. Et sådant eksempel, der fik landet til at åbne øjnene, var et angreb med syre på bjørne i Beijings zoologiske have. En mand gik ind i zoologisk have og kastede syre på dyrene. Han blev ikke fanget og nogle dage senere vendte han tilbage for at gentage sit overgreb. SPÆDE SKRIDT MOD

I ASIEN

Mandens forklaring var, at han ville tes-te om bjørne kan skelne mellem vand og syre. Til trods for at angrebene var overlagte og ondskabsfulde, så var det ikke muligt at dømme manden, simpel-then fordi landet ikke har en dyreværns-lov. På lokalt niveau førte episoden faktisk til, at Beijing fik nogle få regler for dyrevelfærd, men på landsplan råder lovløsheden fortsat.

Imens må både hunde, katte og grise vente på, at der bliver flere folk som Smillie og Wei, der tør gå imod strøm-men og kæmpe for dyrene. Vi kan i vesten inspirere dem med et godt eks-empel i stedet for at eksportere vores problemer.

Den stilskabende Poker Face sangerinde blev for nyligt fotograferet i en kjole af Jean-Charles de Castelbajac. Kjolen bærer en vis lighed med en grøn frø fra Muppets og vakte stor opsigt, da Gaga blev interviewet til tysk TV.

Da hun blev spurgt om kjolen sagde Gaga ”Jeg elsker virkelig den her, i særdeleshed fordi jeg tænkte det var en kom-mentar om ikke at gå med pels, fordi jeg hader pels og jeg går ikke med pels. Vi grinede alle hjemme hos mig, fordi den ligner en bunke døde Kermits”

Se mere om kendte som Brook Hogan og Moby på:

lady Gaga og frøer - for mode, mod pels

www.anima2.dk

Karry

• 1½ kg kartofler

• 500 g spinat (frossen eller frisk)

• 1 bk champignoner ( hakkede)

• 2-3 hakkede løg

• 2 dåser kokosmælk

• 2-3 terninger bouillon

• 2-3 spsk karry

• 3 fed hvidløg (pressede)

• salt og peber

• mel til jævning

• Vask kartoflerne og hak dem groft (se evt. billede). Kog dem i ca. 13 min, til de er færdige, men ret faste. Gem ½ liter kogevand. • I en anden stor gryde sauteres løg og champignoner. • Når det er næsten færdigt, tilsættes spinaten og krydderierne, og det sauteres kortvarigt.

• Kogevand, kokosmælk og bouillon tilsættes og koges op.

• Saucen jævnes med en meljævning (mel og koldt vand piskes til en tyk men

med riskartofler

Ingredienser

Det er let!

Velbekomme!

flydende substans). Sørg for at piske godt i saucen, så den ikke klumper eller brænder på i bunden. • Når saucen har den rette konsist-ens (husk at den tykner lidt videre et minuts tid efter jævningen er kommet i) kommes kartoffelstykkerne i.

• Smages til med salt og peber.

Retten spises fx over ris.

- Bliv inspireret med ugens grønne opskrift på anima.dk

Hvad ville du sige til at få en lækker grøn opskrift tilsendt hver eneste uge

helt gratis? Anima har startet en dyrevenlig opskriftsblog, som du både kan

besøge og abonnere på helt enkelt. Find den på www.anima.dk

UGENS DYREVENLIGE OPSKRIFT PÅ ANIMA

id: 42695

Foto og tekst: Kasper & Mia Sommer

Til 4 personer

Documents

Dyrenes Stemme 9.3