6
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt Forebyg ukrudt i fuger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Effektiv forebyggelse af ukrudt i belægningsten

Embed Size (px)

DESCRIPTION

God og drundig gennemgang af årsager og løsninger omkring ukrudt på terrasser og gangarealer

Citation preview

Page 1: Effektiv forebyggelse af ukrudt i belægningsten

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt

Forebyg ukrudt i fugerBelægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Page 2: Effektiv forebyggelse af ukrudt i belægningsten

Hidtil har man bekæmpet ukrudt ibelægninger ved hjælp af pesticider,især midler indeholdende det aktivestof glyphosat. Pesticider kan imid-lertid være en trussel mod miljøet,især grundvandet. Derfor indgik sta-ten, kommunerne og amterne i 1998en aftale om at udfase brugen af pesti-cider på alle offentlige arealer indenden 1. januar 2003.

I efteråret 2000 revurderede Miljø-styrelsen bekæmpelsesmidler medglyphosat som aktivt stof, bl.a. Round-up. Det førte til, at disse midler ikkelængere må bruges på belægninger afsand, grus, fliser, sten og lignende, dader er risiko for udvaskning. Derforer det hensigtsmæssigt at kunne an-lægge belægninger, så ukrudtsfore-komsten i fugerne begrænses. Dettetemablad giver vejledning i anlæg afbefæstelser med netop dette formål.Resultaterne stammer fra projektet:»Minimering af ukrudtsvækst i fugermellem betonbelægningssten og -fli-ser«, bevilget af Miljøstyrelsens Pro-gram for renere produkter og gen-nemført af Belægningsfraktionen un-der Dansk Beton Industriforening isamarbejde med Skov & Landskab ogSBH-Consult A/S.

Ukrudt i fugerFugerne i en belægning skal overførekræfter mellem de enkelte fliser ogbelægningssten, de skal sikre modkantafskalninger, og de skal optageformvariationer. Ved at sikre en fuge-konstruktion med stor fyldningsgrad,god komprimering og stor vandtæt-hed forebygger man fremspiring afukrudt, da der skabes optimal af-strømning af regnvand. Dermed fø-res ukrudtsfrø til afløb. Desuden vilder være mindre afsætning af næ-ringsrige og fugtbevarende stoffer ifugen, og dermed også dårligerevækstvilkår for ukrudt.

Ukrudt der vokser i fuger er etableretefter eller under anlægstidspunktetfor belægningen. Frøene transporte-res til fugerne med regnvand og vin-den, via tilsmudsning i anlægsfaseneller den almindelige færdsel på area-let. Frøene spirer når den nødvendigemængde lys, vand og varme er tilstede. Ukrudtsplanternes rodsystemgror og fordeler sig især i fuger og iafretningslaget og medfører forøgetvandnedtrængning. Opblødning afafretnings- og bærelaget giver sæt-ningsskader og frosthævninger.

Forsøg har vist, at ukrudtsbestandeni en belægning vil forøge dæknings-graden med ca. 1 % af det samledeareal om året, når først ukrudtet eretableret. Uden bekæmpelse ellerforebyggelse må et almindeligt fortovsandsynligvis lægges om 10 år tidli-gere end normalt, hvilket betyder for-øgede omkostninger for samfundet.

Minimering af ukrudtsvækstMinimeret ukrudtsetablering kan op-nås ved at inddrage alle mulighederfor at forebygge i såvel projekterings-fasen som anlægsfasen og ikke mindsti den efterfølgende drift af arealerne.

ProjekteringDen daglige færdsel på en belægningmedvirker til at begrænse ukrudtet,men hvor der ikke er færdsel vokserukrudtet uhindret. Derfor vil mankunne forebygge ved at dimensionerebelægningerne på en sådan måde, atder så vidt muligt vil være færdsel påhele arealet. Ukrudtet gror typisklangs facader og kantafgrænsninger, iskarpe hjørner, under og omkring

Minimering af ukrudtmellem belægningssten og fliserUhensigtsmæssig projektering, manglende fugefyldning, for-kert anlægsteknik og dårlige fugematerialer er alle årsager tilforøget ukrudtsvækst i belægninger. Ukrudt ser ikke pænt ud,det nedbryder belægningerne, og det gør dem usikre at færdespå. Ukrudtets nedbrydende effekt vil medføre forøgede udgif-ter til omlægning og renovering af belægninger.

Er fugerne ikke tætte, opblødes afret-

nings- og bærelag og mister en del af

deres bæreevne. Den manglende bære-

evne giver sætningsskader.

Fire års ukrudtsvækst uden bekæmpelse. Mængden af ukrudt øges med ca. 1% i dækningsgrad om året.

% d

ækn

ings

grad

År 1 År 2 År 3 År 40

2

4

6

8

Page 3: Effektiv forebyggelse af ukrudt i belægningsten

udendørsinventar. På disse arealerkan løsningen være at anvende belæg-ningstyper med et lille fugeareal ellerforetage en forsegling af fugerne.

Jo mindre fugeareal, jo mindre u-krudt. Derfor har valget af belæg-ningstype stor betydning for mæng-den af ukrudt. Natursten giver bredefuger, fliser forholdsvis få og smallefuger og belægningssten mange smal-le fuger.

Projektmaterialet skal beskrive kravettil fyldte fuger, både for at sikre be-lægningens funktion og for at mini-mere ukrudtsvæksten. På samme mådeer valg og beskrivelse af fugemateriale

en væsentlig faktor i forebyggelsen al-lerede i projekteringsfasen.

I de typiske beskrivelsesafsnit for be-lægninger i terræn fra ByggerietsPlanlægnings System, BPS 108 er derangivet et kurvebånd inden for hvil-ket, det anbefales, at kornfordelingentil fugesand befinder sig.

Mængden af finstof, defineret sompartikler under 0,06 mm, i fuge-materialet har betydning for, hvortæt materialet lejres i fugen. Derforkan det anbefales at anvende et fuge-materiale med en kornkurve, der for-løber inden for kurvebåndet i BPS108, men kræve et indhold af finstofmellem 5 % og 10 %.

AnlægDet største problem med ukrudt i fu-ger kan henføres til manglende fuge-fyldning i anlægsfasen. Dette kanskyldes manglende opmærksomhedog viden om vigtigheden af korrektfugekonstruktion. Hvis fugerne erhalvtomme, kan frø lejres og spireunder beskyttede forhold nede mel-

lem fliser og belægningssten, hvor detsenere er vanskeligt at bekæmpe. Denvigtigste forebyggende foranstaltninger derfor at sørge for, at fugerne lø-bende fyldes og komprimeres.

Mål og normerBelægningsfabrikanternes krav tilfugebredde på de forskellige produk-ter skal overholdes for at kunne ind-bygge et korrekt fugemateriale med

en kornstørrelse på 0-4 mm, så be-lægningen kan tåle de nødvendigebelastninger, når den tages i brug.Standard for brolægning og belæg-ningsarbejder, DS 1136 foreskriver2-5 mm fugebredde. Ligeledes er dethensigtsmæssigt at overholde kravenetil fald på belægningen for at sikreden nødvendige afvanding. Mindste-faldet for afvanding er iflg. DS 1136minimum 20 promille på gangarealerog 25 promille på fortove og vejbaner.

Undgå tilsmudsningBelægningsfugerne skal fyldes lø-bende, så belægningen ikke ligger forlænge inden fugningen foretages, damængden af tilflyvende ukrudtsfrø,der kan lægge sig i de åbne fuger, vilvære tilsvarende større. Under arbej-det med anlæg af belægninger, er detogså vigtigt ikke at få tilsmudset fu-gerne ved at bringe jord, græsfrø ogandet organisk materiale ind på be-lægningsarealet.

Indvandring af græsukrudt langs kanterne.

Fugeareal på forskellige typer belægninger.

Fugeareal

Udstøbte belægninger Næsten 0 %

Fliser Ned til ca. 2 %

Belægningssten Ca. 4-5 %

Fortov med fliser og chaussésten Ca. 8 %

Chaussésten Ca. 20 %

Brosten Ca. 15 %

Knoldebro Ca. 30 %

Kornstørrelsesfordeling for »fugesand«. BPS 108 kurvebånd for »fugesand«.

Nye fuger er ofte ikke fyldte og komprime-

rede, hvilket giver ukrudtet frit spil.

BPS 108

Maskevidde mm Vægtprocent

0,06 0 10

0,125 10 25

0,25 15 35

0,5 30 60

1 55 85

2 80 100

4 100 100

0102030405060708090

100

0,06 0,125 0,25 0,5 1 2 4

Kornstørrelse mm

gtp

roce

nt

Page 4: Effektiv forebyggelse af ukrudt i belægningsten

Gns. komprimeringsgrad i langsgående fuger for arealer med

løst og fast afretningslag ved 0-4 overkørsler, målt 18 dage efter

anlæg sammenholdt med gns. spireprocent 110 dage efter såning.

ForsøgsresultaterDer er påvist en sammenhæng mel-lem komprimeringsgraden i fuge-materialet og antal overkørsler medpladevibrator. Ligeledes er der påvisten sammenhæng mellem kompri-meringsgraden i fugematerialet ogfremspiring af ukrudt.

Resultaterne viser en stigende kom-primering indtil 4 overkørsler udenoverlæg i banerne. Og samtidig ses atøget antal overkørsler giver faldendefremspiring af ukrudt.

Testarealerne blev etableret på en op-bygning med 30 cm bundsikrings-grus, 20 cm stabilt grus og 2-3 cmafretningsgrus. Der blev anvendt 10x 20 x 7 cm belægningssten lagt meden fugebredde på 2-5 mm. Testarea-lerne bestod af 6 felter á 2,4 x 4 m

alle indrammet af træplanker. Hvertfelt med 4 delfelter med henholdsvisaffaset og skarpkantede belægnings-sten og henholdsvis løst og fast afret-ningslag. Felterne blev komprimeret

med 0 til 4 overkørsler med plade-vibrator (360 kg).

Målingerne af komprimeringen i fu-gen blev foretaget med en modifice-ret penetrationsmåler, der normaltanvendes til måling af hårdhed pågrus og jordoverflader. Der blev fore-taget i alt 800 penetrometermålinger,fordelt på 5 korte tværgående og 5langsgående fuger i hver af de firedelfelter på hver parcel, henholdsvis18, 28, 110 og 232 dage efter anlæg.Spiretesten på forsøgsarealer blev ud-ført med enårig rapgræs, der blev såetud med 400 frø i fugerne på hver afde 24 delarealer. Afprøvningerneviser også, at man hurtigere opnåren større komprimering af fugernepå belægninger med løst afretnings-lag, da fugefyldningen nedefra bliverbedre.

Måleresultater af komprimering i langsgående fuger, på test-

arealer med henholdvis fast og løst afretningslag, 18 dage

efter anlæg.

Modificeret penetrationsmåler. Vha. en fje-

der måles den kraft, der skal anvendes for

at presse spidsen så langt ned, at den sorte

cylinder lige netop støder på stenen.

Testarealer i fuldskalaforsøg.

Test, indkøringsfelt, vibrator.Fint markjordi fuger

Ingen kompri-mering. Kvarts-fugesand

3 x kompri-mering. Kvarts-fugesand

2 x kompri-mering. Kvarts-fugesand

1 x kompri-mering. Kvarts-fugesand

4 x kompri-mering. Kvarts-fugesand

Felt T Felt 0 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4

Afretningslagløst, men afrettet

Afretningslagkomprimeret og afrettet

AffasetSkarpkantet

Skarpkantet

Skarpkantet

Skarpkantet

Skarpkantet

Skarpkantet

AffasetAffasetAffasetAffasetAffaset

0

5

10

15

20

25

0 1 2 3 4Antal overkørsler

Rela

tiv s

kala

fugekomprimering på fast afretningslag

fugekomprimering på løst afretningslag

0

5

10

15

20

0 1 2 3 4

Antal overkørsler

Rela

tiv s

kala

fugekomprimering

spireprocent

-

Page 5: Effektiv forebyggelse af ukrudt i belægningsten

Drift

• Hold fugerne fyldte med optimalt

fugemateriale

• Hold belægningerne rene for

organisk materiale

• Forebyg at ukrudtet etablerer sig

med f.eks. 2-4 årlige behandlinger

• Bekæmpe etableret ukrudt med

10-12 årlige behandlinger

Forebyggelse i alle faser.

Kontrol af fugenBelægningsarbejdet afsluttes med enkvalitetskontrol af arbejdet, og dennekontrol bør også omfatte fugefyld-ning og komprimering. Tilsynet kanvha. en spartel afgøre om fugearbej-det er udført tilfredsstillende. Spart-len, der er 50 mm bred og 1 mm tyk,bør kun kunne presses få mm ned.Alternativt kan man ved en kraftigvanding af belægningsarealet forsikresig om fugearbejdets kvalitet, mendenne metode er ikke så præcis somspartelmetoden.

Projektering

• Dimensioner belægningen så der er

færdsel på hele belægningsfladen

• Anvend belægningstyper med et lille

fugeareal

• Kræv fyldte og komprimerede fuger

ved aflevering

• Beskriv optimalt fugemateriale

• Projekter belægningskoter med

det nødvendige fald til afvanding

• Kræv kvalitetskontrol på fuge-arbejdet

Anlæg

• Overhold krav til fugebredde

• Foretag fugning løbende under

lægning

• Undgå tilsmudsning af åbne fuger

• Anvend beskrevet fugemateriale

• Indbyg tørt fugesand på tør be-

lægning

• Komprimer alle fuger

• Foretag kontrol af fugningen såalle fuger er fyldte og komprime-rede før aflevering

FugefyldningFor at optimere komprimeringen ogfyldningen af fugen, bør belægningenlægges på et ikke-komprimeret afret-ningslag. Fyldningen bør foretagesmed tørt fugesand på tør belægning,idet vådt fugesand er vanskeligt at fåindbygget i fugerne, fordi det danner»bro« mellem belægningsstenene.Fyldningen foretages før og efter hveroverkørsel med pladevibrator. Detanbefales at foretage en overkørsel pålangs og en på tværs af belægnings-fladen med 50 % overlæg i hver bane.Således vil alle belægningssten blivevibreret 2 gange i hver retning, ogman får komprimeret både de langs-gående og tværgående fuger i belæg-ningen. Der bør ikke vibreres fleregange, da det kan skade overfladen afstenene. Fliser med en sidelængdestørre end 30 cm må ikke vibreres.

Spartel er presset 30

mm ned i en dårlig

fyldt fuge.

DriftsfasenDe pesticidfri bekæmpelsesmetoder,ukrudtsgasbrændere og stålbørstervirker kun på ukrudtsplanternes over-jordiske plantedele, derfor bør mansørge for at holde fugerne fyldte, såukrudtsfrøene ikke spirer langt nede

i halvfyldte fuger, hvor bekæmpelses-metoderne ikke har nogen effekt.Omhyggelig og jævnlig renholdelseaf belægningen er med til at forebyg-ge ukrudtsproblemer, da regelmæssigfejning fjerner frø og andet organiskmateriale og samtidig kan have eneffekt på helt småt ukrudt. På nye»rene« belægninger kan ukrudts-etablering delvist forebygges medf.eks. 2-4 behandlinger om året,hvorimod det kræver 10-12 årligebehandlinger, at holde ukrudtet pået acceptabelt niveau, når det førster veletableret.

Fugesandet skal være

tørt når det fejes ind

i fugerne.

Ukrudtsgasbrændere er det mest udbredte

redskab til termisk bekæmpelse af ukrudt.

Page 6: Effektiv forebyggelse af ukrudt i belægningsten

Om temabladet

Titel

Forebyg ukrudt i fuger

Forfatter

Kristian Larsen, Skov & Landskab

UdgiverBelægningsfraktionen, DBI

Layout og dtp

Jette Alsing Larsen, Skov & Landskab

Tryk

Prinfo AALBORG, 9100 Aalborg

Oplag

6000 eks.

Temabladet kan rekvireres ved

henvendelse til

Belægningsfraktionen,

Dansk Beton Industriforening

Kejsergade 2

Postboks 2125

1115 København K

Tlf. 7216 0000

www.belaegningsfraktionen.dk

E-mail: [email protected]

Temabladet er udviklet i et

samarbejde mellem

Skov & Landskab

Hørsholm Kongevej 11

2970 Hørsholm

SBH-Consult A/S

Søndergade 30

8840 Rødkærsbro

Gleerup RCI,

Rådgivende civilingeniør

Snåstrupvej 5

8462 Harlev J.