Effektiv forebyggelse af ukrudt i belægningsten

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

God og drundig gennemgang af årsager og løsninger omkring ukrudt på terrasser og gangarealer

Text of Effektiv forebyggelse af ukrudt i belægningsten

  • Copyright. Eftertryk ikke tilladt

    Forebyg ukrudt i fugerBelgningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

  • Hidtil har man bekmpet ukrudt ibelgninger ved hjlp af pesticider,isr midler indeholdende det aktivestof glyphosat. Pesticider kan imid-lertid vre en trussel mod miljet,isr grundvandet. Derfor indgik sta-ten, kommunerne og amterne i 1998en aftale om at udfase brugen af pesti-cider p alle offentlige arealer indenden 1. januar 2003.

    I efterret 2000 revurderede Milj-styrelsen bekmpelsesmidler medglyphosat som aktivt stof, bl.a. Round-up. Det frte til, at disse midler ikkelngere m bruges p belgninger afsand, grus, fliser, sten og lignende, dader er risiko for udvaskning. Derforer det hensigtsmssigt at kunne an-lgge belgninger, s ukrudtsfore-komsten i fugerne begrnses. Dettetemablad giver vejledning i anlg afbefstelser med netop dette forml.Resultaterne stammer fra projektet:Minimering af ukrudtsvkst i fugermellem betonbelgningssten og -fli-ser, bevilget af Miljstyrelsens Pro-gram for renere produkter og gen-nemfrt af Belgningsfraktionen un-der Dansk Beton Industriforening isamarbejde med Skov & Landskab ogSBH-Consult A/S.

    Ukrudt i fugerFugerne i en belgning skal overfrekrfter mellem de enkelte fliser ogbelgningssten, de skal sikre modkantafskalninger, og de skal optageformvariationer. Ved at sikre en fuge-konstruktion med stor fyldningsgrad,god komprimering og stor vandtt-hed forebygger man fremspiring afukrudt, da der skabes optimal af-strmning af regnvand. Dermed f-res ukrudtsfr til aflb. Desuden vilder vre mindre afstning af n-ringsrige og fugtbevarende stoffer ifugen, og dermed ogs drligerevkstvilkr for ukrudt.

    Ukrudt der vokser i fuger er etableretefter eller under anlgstidspunktetfor belgningen. Frene transporte-res til fugerne med regnvand og vin-den, via tilsmudsning i anlgsfaseneller den almindelige frdsel p area-let. Frene spirer nr den ndvendigemngde lys, vand og varme er tilstede. Ukrudtsplanternes rodsystemgror og fordeler sig isr i fuger og iafretningslaget og medfrer forgetvandnedtrngning. Opbldning afafretnings- og brelaget giver st-ningsskader og frosthvninger.

    Forsg har vist, at ukrudtsbestandeni en belgning vil forge dknings-graden med ca. 1 % af det samledeareal om ret, nr frst ukrudtet eretableret. Uden bekmpelse ellerforebyggelse m et almindeligt fortovsandsynligvis lgges om 10 r tidli-gere end normalt, hvilket betyder for-gede omkostninger for samfundet.

    Minimering af ukrudtsvkstMinimeret ukrudtsetablering kan op-ns ved at inddrage alle mulighederfor at forebygge i svel projekterings-fasen som anlgsfasen og ikke mindsti den efterflgende drift af arealerne.

    ProjekteringDen daglige frdsel p en belgningmedvirker til at begrnse ukrudtet,men hvor der ikke er frdsel vokserukrudtet uhindret. Derfor vil mankunne forebygge ved at dimensionerebelgningerne p en sdan mde, atder s vidt muligt vil vre frdsel phele arealet. Ukrudtet gror typisklangs facader og kantafgrnsninger, iskarpe hjrner, under og omkring

    Minimering af ukrudtmellem belgningssten og fliserUhensigtsmssig projektering, manglende fugefyldning, for-kert anlgsteknik og drlige fugematerialer er alle rsager tilforget ukrudtsvkst i belgninger. Ukrudt ser ikke pnt ud,det nedbryder belgningerne, og det gr dem usikre at frdesp. Ukrudtets nedbrydende effekt vil medfre forgede udgif-ter til omlgning og renovering af belgninger.

    Er fugerne ikke ttte, opbldes afret-

    nings- og brelag og mister en del af

    deres breevne. Den manglende bre-

    evne giver stningsskader.

    Fire rs ukrudtsvkst uden bekmpelse. Mngden af ukrudt ges med ca. 1% i dkningsgrad om ret.

    % d

    kn

    ings

    grad

    r 1 r 2 r 3 r 40

    2

    4

    6

    8

  • udendrsinventar. P disse arealerkan lsningen vre at anvende belg-ningstyper med et lille fugeareal ellerforetage en forsegling af fugerne.

    Jo mindre fugeareal, jo mindre u-krudt. Derfor har valget af belg-ningstype stor betydning for mng-den af ukrudt. Natursten giver bredefuger, fliser forholdsvis f og smallefuger og belgningssten mange smal-le fuger.

    Projektmaterialet skal beskrive kravettil fyldte fuger, bde for at sikre be-lgningens funktion og for at mini-mere ukrudtsvksten. P samme mdeer valg og beskrivelse af fugemateriale

    en vsentlig faktor i forebyggelsen al-lerede i projekteringsfasen.

    I de typiske beskrivelsesafsnit for be-lgninger i terrn fra ByggerietsPlanlgnings System, BPS 108 er derangivet et kurvebnd inden for hvil-ket, det anbefales, at kornfordelingentil fugesand befinder sig.

    Mngden af finstof, defineret sompartikler under 0,06 mm, i fuge-materialet har betydning for, hvortt materialet lejres i fugen. Derforkan det anbefales at anvende et fuge-materiale med en kornkurve, der for-lber inden for kurvebndet i BPS108, men krve et indhold af finstofmellem 5 % og 10 %.

    AnlgDet strste problem med ukrudt i fu-ger kan henfres til manglende fuge-fyldning i anlgsfasen. Dette kanskyldes manglende opmrksomhedog viden om vigtigheden af korrektfugekonstruktion. Hvis fugerne erhalvtomme, kan fr lejres og spireunder beskyttede forhold nede mel-

    lem fliser og belgningssten, hvor detsenere er vanskeligt at bekmpe. Denvigtigste forebyggende foranstaltninger derfor at srge for, at fugerne l-bende fyldes og komprimeres.

    Ml og normerBelgningsfabrikanternes krav tilfugebredde p de forskellige produk-ter skal overholdes for at kunne ind-bygge et korrekt fugemateriale med

    en kornstrrelse p 0-4 mm, s be-lgningen kan tle de ndvendigebelastninger, nr den tages i brug.Standard for brolgning og belg-ningsarbejder, DS 1136 foreskriver2-5 mm fugebredde. Ligeledes er dethensigtsmssigt at overholde kravenetil fald p belgningen for at sikreden ndvendige afvanding. Mindste-faldet for afvanding er iflg. DS 1136minimum 20 promille p gangarealerog 25 promille p fortove og vejbaner.

    Undg tilsmudsningBelgningsfugerne skal fyldes l-bende, s belgningen ikke ligger forlnge inden fugningen foretages, damngden af tilflyvende ukrudtsfr,der kan lgge sig i de bne fuger, vilvre tilsvarende strre. Under arbej-det med anlg af belgninger, er detogs vigtigt ikke at f tilsmudset fu-gerne ved at bringe jord, grsfr ogandet organisk materiale ind p be-lgningsarealet.

    Indvandring af grsukrudt langs kanterne.

    Fugeareal p forskellige typer belgninger.

    Fugeareal

    Udstbte belgninger Nsten 0 %

    Fliser Ned til ca. 2 %

    Belgningssten Ca. 4-5 %

    Fortov med fliser og chausssten Ca. 8 %

    Chausssten Ca. 20 %

    Brosten Ca. 15 %

    Knoldebro Ca. 30 %

    Kornstrrelsesfordeling for fugesand. BPS 108 kurvebnd for fugesand.

    Nye fuger er ofte ikke fyldte og komprime-

    rede, hvilket giver ukrudtet frit spil.

    BPS 108

    Maskevidde mm Vgtprocent

    0,06 0 10

    0,125 10 25

    0,25 15 35

    0,5 30 60

    1 55 85

    2 80 100

    4 100 100

    0102030405060708090

    100

    0,06 0,125 0,25 0,5 1 2 4

    Kornstrrelse mm

    V

    gtp

    roce

    nt

  • Gns. komprimeringsgrad i langsgende fuger for arealer med

    lst og fast afretningslag ved 0-4 overkrsler, mlt 18 dage efter

    anlg sammenholdt med gns. spireprocent 110 dage efter sning.

    ForsgsresultaterDer er pvist en sammenhng mel-lem komprimeringsgraden i fuge-materialet og antal overkrsler medpladevibrator. Ligeledes er der pvisten sammenhng mellem kompri-meringsgraden i fugematerialet ogfremspiring af ukrudt.

    Resultaterne viser en stigende kom-primering indtil 4 overkrsler udenoverlg i banerne. Og samtidig ses atget antal overkrsler giver faldendefremspiring af ukrudt.

    Testarealerne blev etableret p en op-bygning med 30 cm bundsikrings-grus, 20 cm stabilt grus og 2-3 cmafretningsgrus. Der blev anvendt 10x 20 x 7 cm belgningssten lagt meden fugebredde p 2-5 mm. Testarea-lerne bestod af 6 felter 2,4 x 4 m

    alle indrammet af trplanker. Hvertfelt med 4 delfelter med henholdsvisaffaset og skarpkantede belgnings-sten og henholdsvis lst og fast afret-ningslag. Felterne blev komprimeret

    med 0 til 4 overkrsler med plade-vibrator (360 kg).

    Mlingerne af komprimeringen i fu-gen blev foretaget med en modifice-ret penetrationsmler, der normaltanvendes til mling af hrdhed pgrus og jordoverflader. Der blev fore-taget i alt 800 penetrometermlinger,fordelt p 5 korte tvrgende og 5langsgende fuger i hver af de firedelfelter p hver parcel, henholdsvis18, 28, 110 og 232 dage efter anlg.Spiretesten p forsgsarealer blev ud-frt med enrig rapgrs, der blev setud med 400 fr i fugerne p hver afde 24 delarealer. Afprvningerneviser ogs, at man hurtigere opnren strre komprimering af fugernep belgninger med lst afretnings-lag, da fugefyldningen nedefra bliverbedre.

    Mleresultater af komprimering i langsgende fuger, p test-

    arealer med henholdvis fast og lst afretningslag, 18 dage

    efter anlg.

    Modificeret penetrationsmler. Vha. en fje-

    der mles den kraft, der skal anvendes for

    at presse spidsen s langt ned, at den sorte

    cylinder lige netop stder p stenen.

    Testarealer i fuldskalaforsg.

    Test, indkringsfelt, vibrator.Fint markjordi fuger

    Ingen kompri-mering. Kvarts-fugesand

    3 x kompri-mering. Kvarts-fugesand

    2 x kompri-mering. Kvarts-fugesand

    1 x kompri-mering. Kvarts-fugesand

    4 x kompri-mering. Kvarts-fugesand

    Felt T Felt 0 Felt 1 Felt 2 Felt 3 Felt 4

    Afretningslaglst, men afrettet

    Afretningslagkomprimeret og afrettet

    AffasetSkarpkantet

    Skarpkantet

    Skarpkantet

    Skarpkantet

    Skarpkantet

    Skarpkantet

    AffasetAffasetAffasetAffasetAffaset

    0

    5

    10

    15

    20

    25

    0 1 2 3 4Antal overkrsler

    Rela

    tiv s

    kala

    fugekomprimering p fast afretningslag

    fugekomprimering p lst afretningslag

    0

    5

    10

    15