20
EKKOFONDEN.DK 2. UDGAVE / MARTS 2013 EKKOfonden er på vej som en ny erhvervsdri- vende fond, der er skabt til at matche de nye krav og udfordringer, som kommer til at kendetegne de socialpædagogiske arbejdsområder. En ny reform, ny tilsynsstruktur og en kommunal sektor med et stærkt fokus på både pædagogik og øko- nomi. LÆS MERE SIDE 04

Ekkofonden magasin nr. 2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Ekkofonden magasin nr. 2

ekkofonden.dk2. udgave / marts 2013

EKKOfonden er på vej som en ny erhvervsdri-vende fond, der er skabt til at matche de nye krav og udfordringer, som kommer til at kendetegne de socialpædagogiske arbejdsområder. En ny reform, ny tilsynsstruktur og en kommunal sektor med et stærkt fokus på både pædagogik og øko-nomi.

Læs mere side

04

Page 2: Ekkofonden magasin nr. 2

07 Økonomi og mennesker i samspil

Med sine mange års erfaring ved EKKOfondens revisor Susanne Sørensen præcist, hvilke krav der stilles til dokumentation og regnskab.

08 EKKO er den røde tråd, livsnerven og rygraden

EKKOfondens mange botilbud giver mulighed for at matche be-boerens skiftende behov.

04 Professionel socialpæda- gogik og effektiv virksom- hedsledelse er målet

EKKOfonden samler alle de administrative opgaver ét sted. Det betyder, at hvert botilbud og enkeltmandsprojekt kan fokusere på det pædagogiske arbejde.

06 Den helt rigtige løsningIfølge advokat Karin Høier har erhvervsdrivende fonde en række fordele, der er ideelle til branchen.

Kvalitet gør en forskel

Du sidder her med den nyeste udgave af magasinet. Alternativet.co erstattes af EK-KOfonden. Hvorfor, hvordan og hvornår kan du læse meget mere om i denne udgave af magasinet.

Magasinet er til alle, som arbejder med mennesker med særlige støttebehov, pri-mært medarbejdere og ledere i kommuner, regioner og private botilbud. Magasinet er også for beboere, pårørende, medier og andre med interesse for det socialpædago-giske område.

Der er sket meget, siden det første maga-sin udkom. Vi er bl.a. ved at etablere en ny erhvervsdrivende fond og hedder nu EK-KOfonden. EKKO står for Engagement, Kvalitet, Kommunikation og Omsorg, som er vores værdier, og som afspejler sig i hvert botilbud og enkeltmandsprojekt.

Denne udgave af magasinet sætter fokus på en af disse værdier, nemlig kvalitet.

Kvalitet er mange ting og kommer til ud-tryk på mange forskellige måder. Det kan fx være tryghed og omsorg for beboeren, at medarbejderne får mulighed for at videre-uddanne sig eller helt overordnet, at den måde, EKKOfonden er struktureret på, ska-ber overblik for kommunerne.

Vi forsøger at runde alle emnerne i EKKO-fondens magasin. Jeg ønsker jer god fornøj-else med læsningen.

Thomas Kudahl Direktør, EKKOfonden

I starten var jeg ikke med på alt det, personalet gerne ville. Jeg syntes, de var åndssvage. Jeg havde jo aldrig prøvet at have et normalt liv.Men så oplevede jeg, at de behand-lede mig som et menneske og viste mig tillid og respekt. Og så gjorde jeg hurtigt fremskridt.

Læs mere side

10

Åse OlesenLeder, Jammerbugten og AlternativetTelefon: 41 77 65 [email protected]

susanne MagnussenLeder, AtterbakkenTelefon: 41 77 66 81 [email protected]

Jørgen Trend Leder, RosendalTelefon: 41 77 65 [email protected]

eva H. OlsenSouschef, EKKOfondenTelefon: 60 67 10 [email protected]

LedeLsen

Visitation sker ved henvendelse til Eva H. Olsen, som hjælper med at finde netop den løsning, der matcher den aktuelle brugers støttebehov.

2 EKKOfonden Marts 2013

Page 3: Ekkofonden magasin nr. 2

Indhold10 Tryghed og omsorg hjalp Anders på rette kurs

Kriminalitet var en stor del af hver-dagen, før Anders kom på Alterna-tivet. I dag er drengestregerne skiftet ud med fremtidsdrømme.

12 Kvalitet er ikke til diskussion EKKOfonden lægger stor vægt på hele tiden at udvikle medarbejder- neskompetencerogkvalifikationer.

13 Skræddersyet uddannelse klar til efteråret Uddannelsesforløbet kommer til at bestå af ca. 55 kursusdage

14 Socialpædagogik på skoleskemaet

EKKOfonden har fokus på ud-dannelse og har i den forbindelse medarbejdere med på to nye uddannelsesforløb.

16 Uddannelse vækker begejstring Der er stor begejstring for den nye akademiuddannelse i socialpæda- gogik blandt medarbejderne.

17 Misbrug, kost og motionAlternativet og Botilbuddet Jammer-bugten har i andet halvår af 2012 deltaget i et forskningsprojekt om kost, motion og misbrug.

17 Fokus på skizofreni og psykose

På pædagogisk dag i oktober blev medarbejderne opdateret på den nyeste viden om skizofreni og psykose.

18 Kanotur med RosendalRosendal i Hobro har stor succes med at arrangere aktiviteter, hvor succesen afhænger af beboernes evne til at samarbejde.

19 Opslagstavlen

Tryghed og omsorg hjalp Anders på rette kursKriminalitet var en stor del af hverdagen, før Anders kom på Alternativet. I dag er drengestregerne skiftet ud med fremtidsdrømme.

Læs mere side

08

Socialpædagogik på skoleskemaet

Ny uddannelse er den første af sin slags, der er særligt målrettet personer, der arbejder inden for

det socialpædagogiske område.

Læs mere side

12

EKKOfonden Marts 2013 3

Page 4: Ekkofonden magasin nr. 2

EngagementKvalitet

KommunikationOmsorg

EKKO STÅR FOR

Professionel socialpædagogik og effektiv virksomhedsledelse er målet

Forandringsvinde blæser og i stedet for at krybe i skjul, så gælder det om at udnytte vindenes energi. Det er netop det, de følgende temasider handler om. EKKOfonden er under etablering og derfor ikke helt på plads endnu. Alligevel vil vi gerne fortælle om vores tanker, overvejelser og ikke mindst planerne for fremtiden. Mens vi venter på, at det hele falder på plads, er det vigtigt for os at fortælle, hvordan vi ser fremtiden inden for det socialpædagogiske arbejdsområde.

nY vIrksomHedsstruktur

EKKOfonden er et nordjysk svar på, hvor-dan udfordringerne kan tackles til alles bedste. På de følgende sider beskriver vi nogle af de vigtigste indsatsområder:

06 Den helt rigtige løsning07 Økonomi og mennesker i samspil08 EKKO er den røde tråd, livsnerven og rygraden12 Socialpædagogik på skoleskemaet

DET SOcIAlPæDAgOgISKE OMRÅDE ER vED AT nÅ vOKSEnAlDEREnTidligere var det alene offentlige insti-tutioner, der løste de socialpædagogiske opgaver. Så kom tiden, hvor de professio-nelle plejefamilier og de socialpædagogiske projekter så dagens lys. Privatiseringen af en lang række socialpædagogiske ydelser og tilbud var dermed skudt i gang.

Kommunerne opdagede, at de private aktø-rer faktisk kunne stille anderledes tilbud til rådighed for borgerne og i langt de fleste tilfælde med stor succes. I dag er der ca. 3.000 socialpædagogiske tilbud i Danmark og ca. 1/3 leveres af de private aktører.

I løbet af det seneste årti har en række af de socialpædagogiske tilbud udviklet sig til

virksomheder med ledelse, medarbejdere, økonomifunktion osv. EKKOfonden er en af dem. Det er virksomheder, som tilbyder et alternativ til de offentlige institutioner og som samtidig er et alternativ til de mindre private aktører.

Det betyder naturligvis, at tiden hvor der alene var fokus på det socialpædagogiske arbejde er slut. I dag er der meget større fokus på kontrakter, økonomi, kompe-tencer, dokumentation mv. Sådan som vi kender det fra alle andre dele af samarbejdet mellem kommuner og private virksom-heder. (Læs om struktur og økonomisk gennemsigtighed på side 06-07).

EKKOFOnDEn En PROFESSIOnEl SOcIAlPæDAgOgISK vIRKSOMhED– Vi er et tydeligt eksempel på denne udvikling, som er meget spændende og som rummer et stort fremtidspotentiale” siger bestyrelsesformand Torben Reese, som sammen med direktør Thomas Kudahl har sat sig for at skabe en organisation, som både kan løse den socialpædagogiske opgave, men som også kan leve op til de krav, der naturligt stilles til en privat virksomhed med 70 ansatte.

EKKO4 EKKOfonden Marts 2013

Page 5: Ekkofonden magasin nr. 2

– Specialisering og sammenhæng kan lyde som to modsætninger, men hos os er det udtryk for hele ideen bag EKKOfonden. Enkeltmandsprojekter, botilbud og støtte i eget hjem skal hænge sammen, men medarbejderne i de forskellige tilbud skal være specialister i at løse netop de socialpædagogiske opgaver, som knytter til netop den boform, de arbejder med. Derfor har vi flyttet alt ”støjen” dvs. alle de opgaver, som løses meget bedre af fx en administrativ medarbejder, en socialrådgiver eller en sygeplejeske. Det er en anden type specialistopgave, som vi har samlet i en fællesfunktion, forklarer Thomas Kudahl.

Sammen med bestyrelsen har de skabt den nye erhvervsdrivende fond, som skal bringe det socialpædagogiske arbejde ind i en ny epoke. Målet er at skabe en virksomhed, som bygger på et fælles og gennemgående pædagogisk værdisæt og grundlæggende arbejdsmetoder. (læs om EKKOs værdier på side 08-09 og om kompetenceudviklingen og uddan-nelserne på side 12-15).

Men her stopper ambitionerne ikke. Torben og Thomas falder godt i tråd med

hinanden og drømmer begge om den dag, hvor EKKOfondens fællesfunktion leverer specialistydelser til andre fonde og private aktører i Danmark.

– Vi tror på, at den erfaring, vi har opbygget gennem snart 10 års arbejde med alle former for socialpædagogiske tilbud, giver os styrken til at tilbyde fælles funktionsydelser til flere af de socialpædagogiske projekter, som ikke selv har ressourcer og kompetencer nok til disse opgaver, fortæller Torben Reese.

I EKKOfonden har man lært, at øko-nomisk gennemsigtighed, dokumenta-tion, kvalitet og kompetenceudvikling er områder, som er helt afgørende for at fastholde tilliden til, at det socialpædago-gisk arbejde er i top. Det er ikke nok at levere gode resultater og glade beboere, der skal også papir på det.

– Tidligere var der tilsyn med resul-taterne, nu er der også kommet fokus på vejen frem til de gode resultater. Kommunerne vil gerne kunne gribe ind tidligere i den enkelte borgers udviklings-proces, og det kan de naturligvis kun, hvis vi kan dokumentere, hvor langt vi

er kommet. Et menneskes udvikling er ikke en lineær proces, den tager krogede omveje og det er her, vi skal kunne dokumentere og forklare, hvorfor denne omvej til tider er nødvendig, understreger Thomas Kudahl.

EKKOfonden er under etablering. Alle aktiviteter drives derfor i den nuværende og godkendte struktur

Se www.ekkofonden.dk for yderligere info.

FAKTA

EnKElTMAnDSPROjEKTERSTØTTE I EgET hjEM

BOTIlBUD

SygEPlEjE / PSyKIATERlEDElSESSPARRIng

SUPERvISIOn / UDvIKlIng / UDDAnnElSE PERSOnAlEADvMInISTRATIOn

SOcIAlFAglIg DOKUMEnTATIOnØKOnOMISTyRIng / BOghOlDERI

BOTIlBUD

BOTIlBUD

EKKOfonden Marts 2013 5

Page 6: Ekkofonden magasin nr. 2

nye krav – nye løsningernår den nye socialreform udrulles over de kommende år, er centralisering et nøgleord. Den nye erhvervsdrivende fond, EKKOfonden, matcher det nye tiltag og samler alle fællesfunktioner ét sted.

Det betyder, at administrative funktioner såsom økonomi, jura, HR, IT, visitation m.m. samles ét sted. På den måde får med-arbejderne i afdelingerne og de tilknyttede botilbud ro til at koncentrere sig om lige netop det, som er deres spidskompetence, nemlig det socialpædagogiske arbejde, der sikrer beboerne et højt fagligt botilbud.

EKKOfondens advokat og rådgiver, Karin Høier, har speciale i socialpædagogiske

botilbud og er ikke i tvivl om, at den konstellation kan være vejen frem for at imødekomme krav til aktører på området, som bl.a. følger af tilsynsreformen.

EKKOfonden er en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at fonden er selv-ejende uden bagved stående ejere, der kan trække penge ud af fonden. Midlerne er indkapslet i et lukket kredsløb dedikeret til lovmålet.

Når mennesker og økonomi mødes, er det, ifølge Karin Høier, vigtigt at holde fokus på det store billede og forholde sig kritisk i forhold til kvalitet, faglighed og gennemsigtighed naturligt.

- Der er tale om en branche med meget stor politisk bevågenhed – og omskiftelighed. Derfor handler det i høj grad om at være på forkant med udviklingen på området, fortæller Karin Høier.

En erhvervsdrivende fond er en selskabsform (som fx anpartsselskab eller aktieselskab). Det vil sige, at en erhvervsdrivende fond kan drive virksomhed i eget navn og for ”egen risiko”.

Den erhvervsdrivende fond adskiller sig fra traditionelle selskaber (ApS, A/S m.v.) ved at være selvejende. Der er med andre ord ingen bagvedstående ejere, der kan modtage udbytte eller andet. Faktisk er der i “lov om erhvervsdrivende fonde” forbud mod, at fondens midler kan gå tilbage til den eller de personer, der har stiftet fonden, ligesom stifter ikke må have bestemmende indflydelse.

Når først fonden er stiftet, lever den sit eget liv, dog reguleret af formålsbestemmelsen og den siddende bestyrelses ageren indenfor rammerne af netop formålet. Fondens økonomi er ”cir-kulær”, det vil sige, pengene bliver i fonden og kan i øvrigt kun anvendes i overensstemmelse med formålet som udtrykt i vedtægterne. Fonden kan naturligvis udbetale løn til de ansatte, men der er ingen mulighed for ”udbytte”, overskudsudbetaling eller lignende.

Erhvervsdrivende fonde anvendes ofte i den private socialpædagogiske branche, fordi formen på meget enkel vis sikrer, at midlerne udelukkende anvendes til formålet samtidig med, at formålet også er at drive virksomhed. Det kan lade sig gøre med andre driftsformer, men er ofte mere omstændeligt og kræver ekstraordinære vedtægtsmæssige reguleringer og –bestem-melser. Den sikring er den erhvervsdrivende fond ”født med”.

Hvad er en erhvervsdrivende fond?

CentraLIserIng skaBer kvaLItet

Kva

litetADvOKAT KARIn hØIER

Speciale i opholdssteder, botilbud, skoler og pædagogiske projekter og tilbud samt godkendelse, drift, tilsyn m.v.

6 EKKOfonden Marts 2013

Page 7: Ekkofonden magasin nr. 2

STATSAUTORISERET REvISOR, SUSAnnE SØREnSEn

Speciale i socialpædagogiske opholdssteder.

Økonomi og mennesker i samspil

fokus PÅ dokumentatIon og gennemsIgtIgHed

Revisoren er offentlighedens tillidsre-præsentant, og det er revisorens opgave at revidere klientens årsrapport efter god revisorskik. Det vil sige, at det er revisorens ansvar at give en konklusion ud fra årsregnskab, koncernregnskab og ledelsesberetning.

- I EKKOfonden har vi ved årsskiftet indført nyt økonomi- og rapporterings-system, idet vi ønsker at strukturere regnskabsgrundlaget på en endnu mere hensigtsmæssig og informativ måde. Det gør vi for at være parat til den nye tilsynsreform, som træder i kraft den 1. november 2013, siger statsautoriseret revisor Susanne Sørensen.

KvAlITETEn AF DOKUMEnTATIOnEn I FOKUSTilsynsreformen har bl.a. fokus på at forbedre kvaliteten på landets socialpæ-dagogiske botilbud. Og Susanne Sørensen forventer, at det også vil betyde et skærpet krav til dokumentationen. Hun vurderer derfor, at årsskiftet er en god anledning

til at ændre dokumentationsdelen, så den bliver endnu bedre.

- Som sparringspartner er min opgave at rådgive EKKOfonden, så de er bedst muligt rustet til fremtiden. Som revisor er jeg meget fokuseret på dokumentationen, og jeg ved, hvad kommunen efterspørger. EKKOfonden er selvfølgelig også interes-seret i at kunne dokumentere det hele, og at alt er efter bogen, siger Susanne Sørensen.

ØKOnOMIEn SAMlET éT STEDMed den nye erhvervsdrivende fond bli-ver økonomi og dokumentation samlet ét sted og det har ifølge Susanne Sørensen sine helt klare fordele for EKKOfondens samarbejdspartnere.

- Den nye virksomhedsstruktur i kombi-nation med det nye økonomi- og rappor-teringssystem giver et solidt grundlag for tydeligere dokumentation og dermed en større gennemsigtighed i det økonomiske flow, afslutter Susanne Sørensen.

Susanne Sørensen er revisor for EKKOfonden og med sin store erfaring inden for det socialpædagogiske område ved hun lige præcis, hvilke krav der stilles i forhold til doku-mentation og regnskab.

EKKOfonden Marts 2013 7

Page 8: Ekkofonden magasin nr. 2

EKKO er den røde tråd, livsnerven og rygraden

Når en borger i takt med en positiv udvikling flytter fra ét socialpædagogisk tilbud til det næste, stilles der store krav til borgeren. Hver gang, der skiftes, skal borgeren ikke bare lære nye rutiner og nye mennesker at kende. Borgeren skal også omstille sig til nye måder at tænke på, nye værdier og nye pædagogiske metoder.

I EKKOfonden følger værdier og pædagogiske metoder med. Det skaber tryghed for borgeren og den personlige udvikling udsættes ikke for at blive slået tilbage til start, når der skiftes fra fx enkeltmandstilbud til botilbud.

”Hos os er der ingen ludobrikker, som bliver slået hjem! Vi arbejder på at bygge videre på det grundlag, der er skabt, og det er de ny udviklingsmuligheder, borgeren skal se frem for at bruge kræfterne på at finde ud af de nye rammer”, forklarer Thomas Kudahl, direktør i EKKOfonden.

EKKO er den røde tråd i det pædagogiske arbejde og det er samtidig den, der binder EKKOfondens forskel-lige pædagogiske tilbud sammen.

Uanset hvor man befinder sig i regi af EKKOfonden, gennemsyres det socialpædagogiske arbejde af det samme værdisæt. Engagement, kva-litet, kommunikation og omsorg er fundamentet for den enkelte borgers udvikling og medarbejdernes indsats.

IndIvIdet I fokus

Alternativet tilrettelægger særlige individuelle pædagogiske tilbud i form af enkeltmandsprojekter efter Servicelovens § 107 og § 108. Tilbuddene kan etableres overalt i landet og yder massiv støtte til beboeren i alle livets henseender.

Tilbuddene skræddersys i samarbejde med de enkelte sagsbehandlere og andre relevante samarbejdspartnere for at skabe de bedst mulige rammer for beboeren.

Alternativet er særligt gode til at skabe vellykkede enkeltmandspro-jekter til personer med udadrettet og selvdestruktiv adfærd, som ikke er i stand til at rumme samvær med andre, eller som er til fare for sig selv og andre.

Målet er at skabe et meningsfyldt og værdigt liv for beboeren. Derfor tager de pædagogiske løsninger altid udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov og ønsker.

Det primære fokus er at skabe en hverdag, hvor beboeren trives bedst muligt med de diagnoser og funktionsnedsættelser, som personen har. På den måde skabes der ro og tryghed omkring personen.

EKKO

8 EKKOfonden Marts 2013

Page 9: Ekkofonden magasin nr. 2

EKKO er den røde tråd, livsnerven og rygraden

Botilbuddene Jammerbugten, Rosendal og Atterbakken tilbyder ophold efter Servicelovens § 107 for svært anbringelige, som kan profitere af at bo sammen med andre ligesindede.

Alle botilbuddene henvender sig til personer over 18 år, som f.eks. er diagnosticeret sindslidende, udviklings-forstyrrede, hjerneskadede eller udviklingshæmmede. Ofte har beboerne flere forskellige diagnoser, hvor også misbrug kan være et problem.

Hvert botilbud har deres egen spidskompetence, men ens for dem alle er deres socialpædagogiske fokus på at udvikle nye positive handlingsmønstre samt sociale kompetencer.

Hver beboer får tilrettelagt en struktureret og målrettet pædagogisk udviklingsplan, hvor der tages hensyn til den enkeltes særlige behov og ønsker.

Der er fokus på den enkeltes ressourcer og der arbej-des målrettet på, at beboerne får gode og succesfulde oplevelser.

Botilbuddet Jammerbugten og Atterbakken har mulighed for at tilbyde udslusning og Alternativet kan tilbyde støtte i eget hjem i hele landet.

Omfanget og indholdet i støtten tager altid udgangspunkt i beboerens aktuelle behov. Beboeren bliver støttet og guidet i forhold til selv at klare hverdagsting, såsom medicin, ind-køb, madlavning, rengøring, personlig hygiejne, økonomi og kontakt til offentlige myndigheder.

Målet er altid, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt.

Der er fokus på at skabe en tryg hverdag for beboeren samt tilbyde socialt samvær og aktiviteter.

Der opstilles mål med indsatsen og der afholdes handle-plansmøder for at følge op på målene.

EKKOfonden Marts 2013 9

Page 10: Ekkofonden magasin nr. 2

Kriminalitet, omsorgssvigt og manglende anerkendelse var kendetegnende for Anders Løkke Jensens liv og opvækst i mange år. Et liv ind og ud af institu-tioner og præget af mistillid og svigt. Det var derfor med en vis skepsis, at Anders som 23-årig kom til Alternativet i Nordjylland for tre år siden. Det skulle dog vise sig at blive det bedste, der var sket i hans liv i mange år.

- Jeg kom i enkeltmandsprojekt med personale 24 timer i døgnet, fordi jeg var en meget slem dreng, der ikke havde styr på noget i mit liv. Men personalet tog mig til sig og gav mig tryghed, varme og gåpåmod, fortæller Anders.

Men udviklingen kom ikke fra den ene dag til den anden.

Tryghed og omsorg hjalp Anders på rette kurs

Da Anders løkke jensen kom til Alternativet for tre år siden, var han en hårdnakket bølle med hang til kriminali-tet. Det er han ikke længere. I dag forstår han konsekven-serne af sine handlinger. Og det kan han takke personalet for, siger han.

TRYG

HED

OM

SOR

Gen LYs fremtId

10 EKKOfonden Marts 2013

Page 11: Ekkofonden magasin nr. 2

I dag fortryder Anders inderligt de kriminelle handlinger, han har begået, og vil gerne fortælle sin historie videre, så han måske kan afholde andre unge fra at begå kriminalitet.

- I starten var jeg ikke med på alt det, personalet gerne ville. Jeg syntes, de var åndssvage. Jeg havde jo aldrig prøvet at have et normalt liv. Men så oplevede jeg, at de behandlede mig som et menneske og viste mig tillid og respekt. Og så gjorde jeg hurtigt fremskridt.

FRA EnKElTMAnDSPROjEKT TIl BOTIlBUDEfter et stykke tid måtte Anders flytte fra Nordjylland. Han kom i stedet til botilbuddet Atterbakken i Størlinge syd for Næstved, hvor han nu har boet i 1½ år.

Atterbakken er et botilbud med plads til fem beboere i naturskønne omgi-velser og med en masse aktivitetsmu-ligheder, bl.a. scootere, hestevogne,

gokars og bordtennis. Selvom Anders var skeptisk over for at skulle flytte endnu en gang, faldt han godt til og kom lige fra begyndelsen utrolig godt ud af det med personalet.

- Personalet her på Atterbakken er fan-tastisk. De er støtteklodsen til at lede os i den rigtige retning. Hvis det ikke var for dem, havde jeg aldrig været den, jeg er i dag, siger Anders.

vIl gIvE SIn hISTORIE vIDEREAnders er utroligt taknemmelig for den støtte, han har fået både i Alternativet og senest på Atterbakken. I dag fortryder han inderligt de krimi-nelle handlinger, han har begået og vil gerne fortælle sin historie videre, så

han måske kan afholde andre unge fra at begå kriminalitet.

Han glæder sig til at flytte tilbage til Fyn, hvor han kommer fra, og til en dag at kunne forlade behandlingssyste-met, men han er også spændt.

- Her på Atterbakken er der trygge rammer – det ved jeg godt. Og det bliver noget helt andet at skulle flytte tilbage til Fyn. Men jeg har cuttet med det kriminelle miljø. Jeg afskyr den måde, jeg levede på dengang. Det er ikke det, jeg vil med mit liv, siger han.

EKKOfonden Marts 2013 11

Page 12: Ekkofonden magasin nr. 2

TEMA // komPetenCe og kvaLIfIkatIon

Kvalitet er ikke til diskussion

– De borgere, vi hjælper, skal have et tilbud af høj faglig kvalitet leveret af yderst kompetente medarbejdere – det er ikke til diskussion, fastslår EKKOfondens souschef Eva h. Olsen. Det, vi altid diskuterer, er, hvordan medarbejderne opnår de nødvendige kompetencer.

Diskussionen bringer os ind på forskellene mellem kvalifikationer og kompetencer. I EKKOfonden opfattes kvalifikationer som dokumenterbar viden og færdigheder. Kompetencer er derimod langt bredere defineret og omhandler også, hvordan den enkelte er i stand til at omsætte sin viden til praksis.

– Den dag du som ny medarbejder for første gang skal møde nogle af de borgere, vi hjælper, er det ikke alene de kvalifikationer, du har med dig fra din uddannelse, der bliver afgørende for, om du opnår succes i mødet med borgeren. Det er også de kompetencer, du som menneske har samlet i din rygsæk gennem hele livet – både via dokumenterbar uddannelse, erfaringer, dine særlige karaktertræk osv. Derfor er uddannelsesbaggrunden ikke det eneste, vi forholder os til, når vi skal ansætte nye medarbejdere, forklarer EKKOfondens souschef.

I EKKOfonden er det målet at bidrage til, at alle medarbejdere holdes ajour og får nye dokumenterbare kvalifikationer, så de udvikler deres kompetencer på både det faglige og personlige plan.

EKKOfonden vil sikre, at borgerne altid får det absolut bedste tilbud, så de kan leve et liv med høj livskvalitet og med mulighed for at udvikle og tilegne sig nye kompetencer.

– På den måde bestræber vi os hele tiden på at gøre det bare lidt bedre end i går, så vi hele tiden udvikler kvaliteten af vores arbejde, afslutter souschefen, som ser frem til årets uddannelsesprogram og glæder sig over medarbejdernes store tilslutning.

eva H. Olsen souschef, eKKOfonden

Kva

litet

12 EKKOfonden Marts 2013

Page 13: Ekkofonden magasin nr. 2

EKKOfonden sætter fokus på uddannelse og kompetencer i 2013 og som en del af den nye uddannelsesstrategi, har vi udviklet en pædagogisk grundud-dannelse, som giver medarbejderne en dokumenteret viden om den del af socialpædagogikken, som er kendetegnende for arbejdet med vores beboere.

TEMA // fokus PÅ PÆdagogIsk grunduddanneLse

EKKOfonden har indgået et samar-bejde med SOSU Nords Kursus- og Udviklingsafdeling om at udvikle en intern pædagogisk grunduddannelse på AMU niveau. Uddannelsesforløbet kommer til at bestå af ca. 55 kursusdage og uddannelses-ansvarlig i EKKOfonden, Lone Mortensen, er allerede i fuld gang med koordineringen af den nye grunduddannelse.

– Vi er i fuld gang med at planlægge, hvilke moduler medarbejderne skal igen-nem, så uddannelsen bliver fuldstændigt

målrettet vores medarbejdere, siger Lone Mortensen og fortsætter:

Der lægges stor vægt på praksisnær undervisning, der relaterer sig konkret til medarbejdernes daglige arbejde. Det sikres bl.a. via cases, magtanvendelsesskemaer, dagbogsnotater mv. Undervisningen vil veksle mellem oplæg og gruppeøvelser og der vil være arbejdsdage ind i mellem kursusdagene, hvor deltagerne vil blive bedt om at afprøve ny viden eller have fokus på egen eller afdelingens praksis.

– Med denne grunduddannelse øges medarbejdernes kompetencer og de får en positiv og professionel tilgang samt pædagogiske redskaber til at inddrage beboerne og hjælpe dem videre, fortæller Lone Mortensen.

Den nye uddannelse har opstart til efteråret.

Skræddersyet grunduddannelse klar til efteråret

Kvalitet er ikke til diskussion

EKKOfonden Marts 2013 13

Page 14: Ekkofonden magasin nr. 2

Socialpædagogik på skoleskemaet

TEMA // fokus PÅ akedemIuddanneLse

EKKOfonden har som mål, at alle nye medarbejdere inden for de første fire måneder deltager i et introduktionskur-sus, der giver en grundig forståelse af organisationen, lovgrundlag, ansvar m.v. Medarbejdere, som ikke i forvejen har en relevant uddannelse, gennemfører en pædagogisk grunduddannelse indenfor de første to år efter ansættelse.

Målet er, at medarbejdere, der ikke allerede har en uddannelse som pæda-gogisk assistent eller en akademi- eller pædagoguddannelse, gennemfører en socialpædagogisk akademiuddannelse.

Desuden er det målet, at alle mellemle-dere samt administrative medarbejdere i EKKOfonden på sigt har en diplom-, master- eller lederuddannelse og at mindst ét medlem af direktionen får grad af diplomleder eller MBA.

I dette magasin vil vi sætte fokus på to af de nye uddannelser, som EKKOfondens medarbejdere deltager i; akademiuddan-nelsen i socialpædagogik samt pædago-gisk grunduddannelse. Begge uddannel-ser er specialdesignet til at imødekomme de pædagogiske udfordringer, som med-arbejderne møder i deres daglige arbejde.

hos EKKOfonden er det vigtigt, at alle medarbejdere er kompetente og kvalifice-rede til at møde fremtiden med dokumenteret viden og uddannelse indenfor det socialpædagogiske område.

Derfor har EKKOfonden udarbejdet en uddannelses-strategi, der skal sikre medar-bejderne ny viden og profes-sionelle, socialpædagogiske arbejdsværktøjer.

14 EKKOfonden Marts 2013

Page 15: Ekkofonden magasin nr. 2

Akademiuddannelse i socialpædagogik

Obligatorisk modul 10 EcTS

1. år

2. år

3. år

valgmodul 10 EcTS

Obligatorisk afgangsprojekt 10 EcTS

valgmodul 10 EcTS

Obligatorisk modul 10 EcTS

Obligatorisk modul 10 EcTS

De studerende bliver introduceret for det socialpædagogiske felts udfordringer og dilemmaer med udgangspunkt i deres egne erfaringer og oplevelser.

Der er i alt ca. 40 personer tilmeldt uddannelsen, og 20 af dem kommer fra EKKOfonden. Der bliver derfor oprettet to hold på Campus Viborg, hvor under-visningen skal foregå.

– Da EKKOfonden har vist så stor interesse for uddannelsen, har vi oprettet et hold om mandagen og et om tirsdagen, da det er svært at undvære 20 medarbejdere på en gang, siger Vibeke Boelt, chefkonsulent for Pædagogik, Børn og Unge fra VIA UC.

Vibeke Boelt er positivt overrasket over den store interesse, som medarbejderne fra EKKOfonden har vist for den nye akademiuddannelse.

– Der er faktisk flere medarbejdere, der har ringet og kommet med forslag til, hvordan det kunne lade sig gøre i forhold til opret-telse af hold m.v. De har været utroligt konstruktive. Det er jo dejligt, at der er så stor opbakning til den nye uddannelse, fortæller hun.

FAglIgE ByggESTEn TIl MEDARBEjDERnEVIA University College introduce-rer dette forår en helt ny uddannelse

– akademiuddannelsen i socialpædagogik – som er målrettet folk, der arbejder med udsatte mennesker. Mange medarbej-dere har allerede vist stor interesse og tilmeldt sig uddannelsen, som vil tage udgangspunkt i erfaringer fra deltagernes arbejdsliv og samtidig give dem nye pro-fessionelle, socialpædagogiske værktøjer.

UDDAnnElSEnS STRUKTURUddannelsen består af 3 obligatoriske moduler, 2 valgmoduler og et afgangs-projekt, der afslutter uddannelsen. Hvert modul svarer til 10 ECTS-point.

MERE OM AKADEMIUDDAnnElSEn I SOcIAlPæDAgOgIK• Består af i alt 6 moduler på hver 10 ECTS-point, som giver ret til titlen AU i Socialpædagogik• Svarer til ét års fuldtidsstudium (60 ECTS-point), men det er muligt at tage den på deltid over tre år• Adgangskrav: en studieforberedende eller en erhvervsforberedende ung- domsuddannelse samt mindst to års relevant erhvervserfaring• En stor del af uddannelsen er netbaseret• EKKOfonden opretter en lektiecafé, hvor de medarbejdere, der er til- meldt uddannelsen, kan få støtte, hvis de har brug for hjælp til opgaver, eller hvor de kan mødes i grupper, hvis de har gruppearbejde• Læs mere: bitly.dk/56377

EKKOfonden Marts 2013 15

Page 16: Ekkofonden magasin nr. 2

Uddannelse vækker begejstringDer er stor begejstring for den nye akademiuddannelse i socialpædagogik blandt medarbejderne, bl.a. fordi det er muligt at tage den på deltid, hvilket gør det lettere at kom-binere undervisning med familie- og arbejdsliv.

TEMA // medarBeJdere PÅ skoLeBÆnken

BRITTA BAgER Hvorfor vil du gerne begynde på Aka-demiuddannelsen i socialpædagogik?

Fordi jeg synes, det er en meget relevant uddannelse, som er målrettet specifikt til de opgaver, jeg står med i hverdagen. Desuden synes jeg, det er smart, at jeg kan passe mit arbejde samtidig. Og så er det en stor fordel, at jeg kan sparre med de andre, fordi de arbejder inden for det samme pædagogiske område som mig.

Hvordan forventer du at kunne bruge uddannelsen i dit daglige arbejde?Jeg regner med at få en masse ny viden, nye input og nye indgangsvinkler – og det er altid brugbart i vores arbejde med unge og voksne med særlige behov. Jeg vil få nogle nye kompetencer, men jeg vil sikkert også blive bekræftet i nogle, jeg har, for jeg har arbejdet inden for området i syv år. Det er også dejligt at begynde på en uddannelse, hvor man faktisk har en grundviden inden for det område, man går i gang med.

MORTEn lØvIgHvad er specielt ved denne uddannelse i forhold til den generelle pædagoguddannelse?Pædagoguddannelsen er jo bred, og en stor del af den går på normalt fungerende mennesker. Når vi arbejder med skæve eksistenser, er det nogle helt andre red-skaber, vi har brug for. Det kræver bl.a. nogle psykologiske værktøjer, og det kan Akademiuddannelsen i socialpædagogik give.

Hvorfor vil du gerne videreuddanne dig?Jeg elsker at arbejde i denne branche, og fremtidig beskæftigelse kræver videreud-dannelse. Det vil give mig nogle nye kompetencer, som vil hæve mit niveau og give mig en større forståelse af, hvorfor de pædagogiske metoder, vi benytter i udviklingen af vores beboere, virker.

ThOMAS lARSEnHvorfor vil du gerne begynde på Akademiuddannelsen i socialpæ-dagogik? Jeg har godt 11 års erfaring og gør selvfølgelig mit arbejde, som jeg kan bedst, men hvis jeg skal blive i den her branche, så kræver det, at jeg videreuddanner mig. Der bliver stillet større krav fremover – både til min kunnen og også til, at jeg kan doku-mentere det, jeg kan. Og så er den her uddannelse skræddersyet til sådan en som mig, som har en del års erfaring men ikke har uddannelsen bag mig.

16 EKKOfonden Marts 2013

Page 17: Ekkofonden magasin nr. 2

FOKUS PÅ skizofreni og psykose EKKOfonden havde i 2012 fagligt fokus på psykiatriske lidelser. Derfor blev pæda-gogisk dag afholdt i samar-bejde med Retspsykiatrien i Region nordjylland.

På mødet i oktober underviste distrikts-sygeplejerske Irene Gudmundsen og ergoterapeut Morten Bach i den nyeste viden om skizofreni og psykose. I den forbindelse blev der også sat fokus på betydningen af behandlingsdomme hos beboere i socialpædagogiske botilbud og enkeltmandsprojekter.

KORT OM SKIZOFREnI• Ca. 20.000 danskere er diagno- sticerede med skizofreni• Skizofreni betyder splittet sind (skizo = splittet, fren = sind)• Personer med skizofreni føler sig typisk splittet både i tanker og følelser, i kontakten med andre mennesker m.m. • Skizofrene personer kan både have hallucinationer, vrangfore- stillinger og tankeforstyrrelser

Alternativet og Botilbuddet jammerbugten har i andet halvår af 2012 deltaget i et forskningsprojekt, der hand-ler om, hvordan man kan for-bedre psykiatriske patienters sundhed med fokus på kost, motion og misbrug.

temadage

Alle medarbejderne fik mulighed for at deltage i en undervisningsdag den 5. sep-tember 2012, hvor to sygeplejersker og en ergoterapeut underviste i den nyeste viden inden for bl.a. kost, motion og misbrug i forbindelse med psykiatriske lidelser. Der var både medarbejdere fra Alternativet og Botilbuddet Jammerbugten men også fra Rosendal og Atterbakken, som alle anså temaet for interessant og som et væsentligt element i det pædagogiske arbejde.

I pausen blev alle deltagerne opfordret til at lade sig veje, blive målt om livet og få taget blodtryk.

Det er vigtigt, at medarbejderne selv prøver at blive målt og vejet, så de ved, hvad det vil sige, når de skal motivere beboerne til at gøre det samme. Projektet handler nemlig også om at kunne holde den støttende og motiverende samtale med beboeren.

Misbrug, kost og motion

EKKOfonden Marts 2013 17

Page 18: Ekkofonden magasin nr. 2

Kanotur med Rosendal

derfor er det bl.a. blevet en årligt tilbage-vendende begivenhed at tage på kanotur. Tidligere har kanoturen fundet sted på Uggerby Å. Turen strækker sig over to dage og går fra sindal til Uggerby via Bindslev, hvor der laves mad over bål og overnattes på shelterpladsen.

den samlede tur er estimeret til at kunne klares på 7,5 time i rask tempo, men turen er tilrettelagt sådan, at den tager hensyn til samtlige beboeres formåen. Ofte er det en uvant situation for beboerne at sejle kano og skulle samarbejde med andre for at nå i mål. derfor tager vi os god tid for på den måde at sikre, at alle får en god oplevelse og er trygge ved situationen.

Projektet sætter vores beboere i – for dem – uvante situationer og gerne situationer, hvor de er afhængige af hinandens ind-sats. det skal være ting, som beboerne ikke umiddelbart selv ville vælge, men gerne aktiviteter hvor vi vurderer, at der vil være et udviklende element i for dem. Her er det vores fornemste opgave igennem pædagogisk vejledning at gøre beboerne interesserede og trygge ved det, som skal ske.

Både beboere og personale er glade for at deltage i turen, og den fælles oplevelse er et yndet samtaleemne i huset.

Afhængig af beboernes formåen er der tale om at lade turen gå til Gudenåen næste gang og invitere beboere fra andre botilbud med på turen.

På botilbuddet Rosendal i hobro har vi stor succes med at arrangere aktiviteter, der præsenterer beboerne for uvante situationer, og hvor succesen er afhængig af beboernes evner til at samarbejde.

kanotur

18 EKKOfonden Marts 2013

Page 19: Ekkofonden magasin nr. 2

Kanotur med Rosendal

Forfatter: Jes GerlachSkizofreni er en af de sværeste psyki-ske sygdomme, der findes. Skizofreni påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden. De mest iøjne-faldende symptomer er hallucinationer og forfølgelsesforestillinger, men ofte er sygdommen også præget af en grundlæg-gende splittethed i tanker og følelser, en svigtende evne til at koncentrere sig og være sammen med andre.

I de senere år er der sket meget på ski-zofreniområdet. Det er blevet klart, at det, vi kalder skizofreni, i virkeligheden dækker over flere psykoser. Skizofreni er hovedgruppen blandt psykoserne, men der findes flere skizofrenibeslægtede psykoser, f.eks. skizotypi og paranoide psykoser, og der kan ses psykotiske symptomer ved en lang række syg-domme, fx depression.

EKKOfonden med i Selveje Danmark

eKKOfonden er medlem af selveje danmark, der samler aktører fra de selvejende daginstitutioner, det specialiserede socialpædagogiske område, beskæftigelses-, uddan-nelses- , og ældreområdet i én brancheorganisation.

Brancheorganisationen tilbyder bl.a. medlemmerne målrettede kur-ser og uddannelse for både ledelse, medarbejdere og bestyrelser.

desuden støttes den politiske ind-sats i selveje danmark af dansk erhverv.

med den nye socialreform er spørgsmålet om, hvordan vi måler og styrker kvaliteten i det sociale arbejde, mere relevant end nogensinde. derfor deltog flere ledere fra EKKOfonden i Velfærdens Årsdag 2012, som blev arrangeret af dansk erhverv.

Temaet var kvalitetssikring, dokumentation og effekt, som alle er centrale temaer i den aktuelle politiske debat knyttet til social- og velfærdsområdet.

Årsdagen bød bl.a. på oplæg fra Karen Hækkerup; socialminister, Peter-dahler Larsen; professor på sdU, Jørgen søndergaard; direktør i sFi og eyvind Vesselbo; socialordfører for Venstre.

vÆrd at LÆse

Skizofreni og andre psykoser

oPsLagstavLen

Fokus på kvalitetssikring, dokumentation og effekt

EKKOfonden Marts 2013 19

Page 20: Ekkofonden magasin nr. 2

Tak for denne gangTak for denne gang! Vi glæder os til at præsentere næste udgave af magasinet for dig.

Indtil da kan du læse mere på www.ekkofonden.dk

Har du forslag til emner, som magasinet bør sætte fokus på, så send en mail til [email protected].

EKKOfondenegholmvej 8 a+B9800 Hjørringtelefon: 96 78 00 [email protected]

plu

z.n

u

20 EKKOfonden Marts 2013