Epinion proposal and report template - Danish …/media/Nanoq/Files/Attached... · Web viewBestyrelsen afgiver forslag til budget for direktoratet for kultur. KNR skal følge de til

ANALYSE AF KNR

DECEMBER 2012

IKINN

RAPPORT

Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling

1. SAMMENFATNING & ANBEFALINGER 3

2. INDLEDNING 3

2.1 BAGGRUND OG FORMÅL 3

2.2 BENCHMARKING 3

2.3 KNR – kort fortalt 3

2.4 LÆSEVEJLEDNING 3

3. RAMMEBETINGELSER 3

3.1 Interne rammevilkår 3

3.1.1 Lovgrundlag og serviceaftale 3

3.1.2 Økonomisk bevilling 3

3.1.3 Bestyrelsen 3

3.1.4 Overenskomst og ansættelsesforhold 3

3.2 Eksterne rammevilkår (omverden) 3

3.2.1 Generel samfundsudvikling 3

3.2.2 Udviklingen i det grønlandske mediebillede 3

3.2.3 Infrastruktur 3

3.2.4 Befolkningens medievaner 3

4. ØKONOMIANALYSE 3

4.1 HISTORISK ANALYSE AF KNR’S ØKONOMI 2008-2011 3

4.2 KNR’S ØKONOMISTYRING 2011 3

4.3 GENNEMGANG AF BUDGETTET FOR 2013 3

4.4 PERFORMANCE I KNR 3

4.5 Benchmarking 3

4.6 CASE beskrivelse 3

5. ORGANISATIONSANALYSE 3

5.1 ORGANISATION 3

5.1.1 STRATEGI, VISION OG MISSION 3

2 ANALYSE AF KNR 2012

INDHOLD


5.1.2 MEDARBEJDERUNDERSØGELSE: KOMPETENCEPROFIL OG MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING 3

5.2 KOMPTENCEPROFIL 3

5.3 GENEREL MEDARBEJDERTILFREDSHED 3

5.4 JOBINDHOLD 3

5.5 LEDELSE 3

5.5.1 KULTUR, VÆRDIER OG NORMER 3

6. MEDIEANALYSE 3

6.1 Lovgrundlag og public service kontrakt 3

6.2 Distribution 3

6.3 Databeredskab 3

6.4 KNR TV 3

6.5 KNR RADIO 3

6.6 INTERNET 3

6.7 Kringvarp 3

6.8 Overvejelser om sprogets stilling I tv/radio 3

7. LYTTER OG SEERUNDERSØGELSE 3

7.1 Medieforbrug 3

7.2 TV 3

7.3 Radio 3

7.4 Kulturel og samfundsmæssig betydning 3

8. PERSPEKTIVERING - SCENARIER 3

9. BILAG 1: SONYS SONAPS SYSTEM 3



1. SAMMENFATNING & ANBEFALINGER

Overordnet set viser analysen, at KNR er under pres fra flere sider. For det første stiger konkurrencen på medieområdet fordi udenlandske aktører kommer ind på tv- og radiomarkedet. Det bevirker bl.a., at brugerne forventer højere kvalitet og søger mod de medier – internet, radio, tv – som tilfredsstiller deres behov. Det betyder også, at der i højere grad er behov for, at KNR fokuserer på programmer, som andre udbydere ikke tilbyder – kulturproduktion på grønlandsk. Men samtidig er der også et øget behov for netop nyheder og kulturprogrammer på grønlandsk, hvilket bl.a. viser sig ved, at en stor del af brugerne anser KNR for at være en væsentlig kilde til viden om grønlandske samfundsforhold. For det andet befinder KNR sig i en økonomisk trængt situation, som fordrer en tilpasning af organisation samt stram budgetstyrring.

Analysen viser også, at KNR har en relativ begrænset egenproduktion af TV på grønlandsk – ca. 50 minutter om dagen, den er dog steget i 2012. Dette ligger dog fuldstændigt på niveau med Kringvarp på Færøerne, som i høj grad fungerer under sammenlignelige betingelser. KNR har samtidig en egenproduktion af radio på ca. 6 timer om dagen, hvoraf langt hovedparten er på grønlandsk. Den årlige bevilling er på ca. 65 mio. kr. samlet set – også i lyset af sammenligningen med Kringvarp – må det konkluderes, at Selvstyret får den værdi for pengene, som er forventeligt.

Analysen viser mere konkret følgende:

Rammebetingelser: KNR befinder sig i en økonomisk trængt situation, hvor især investeringen i nyt udstyr tilbage i 2007 har bevirket, at man i dag – til trods for eftergivelse af gælden fra 2013 – står med store økonomiske udfordringer. Det, sammen med de tekniske og faglige udfordringer, som KNR også står overfor, gør, at KNR befinder sig i en på mange måder dårlig situation. Forholdene påvirker hinanden: Den dårlige økonomi og teknik gør bl.a., at KNR har en relativ lav egenproduktion af grønlandsk TV (det påvirker i mindre grad KNR Radio) ligesom medarbejderundersøgelsen viser, at der eksisterer et betydeligt kompetenceefterslæb blandt medarbejdere. Det indikeres desuden af såvel medarbejdere og ledelse, at KNR ikke kan tilbyde en attraktiv lønpakke sammenlignet med især lokale TV stationer samt at arbejdsmiljøet er dårligt.

Økonomien: Det kan konstateres, at der historisk set har varet tradition for budgetoverskridelser – primært for så vidt angår omkostninger til løn og personale, hvilket henføres til en svag økonomistyring og/eller for optimistisk budgettering. Budgettet for 2013 er ligeledes stramt til trods for, at der er budgetteret med et overskud på knap 1,8 mio. kr. Det kan også konkluderes, at KNR’s performance i udgangspunktet er meget lig den performance man ser i Færøske Kringvarp, og der produceres såvel radio som TV til stort set



samme omkostning pr. minut. Endeligt skal overvejes kraftigt om 2013 er året, hvor der skal geninvesteres i nyt system og business casen viser ligeledes et positivt scenarie.

Sendefladen: I 2011 blev sendt 5.062 timers tv på KNR, hvor 10 pct. var produceret af KNR (inkl. genudsendelser), mens 87 pct. var indkøb fra DR. Sendefladen var 85 pct. dansksproget og 15 pct. grønlandsksproget. KNR’s egenproduktionen var i 2011 på 302 timer. Det er 44 timer mere end minimumskravet i public service kontrakten. I 2011 blev der sendt 6.660 timers radio. 97 pct. var produceret af KNR og 95 pct.var grønlandssproget og 5 pct. dansksproget. Egenproduktionen lå på 2.099 timer. Det er 13 timer mere end minimumskravet i public service kontrakten. Sammenlignes KNR og Kringvarp (Færøerne) i forhold til antal timers egenproduktion af tv og radio er der ingen væsentlige forskelle.

Brugerundersøgelsen: Brugerne ændrer medievaner og ser i dag færre timers KNR TV og lokal TV og flere timers udenlandsk TV. Andelen der lytter til KNR Radio er stabil. KNR har fortsat en vigtig rolle som grønlandsk kulturinstitution, idet blot 11 pct. og 9 pct. aldrig henholdsvis ser eller lytter KNR TV eller KNR Radio. Hele 88 pct. ser dagligt eller næsten dagligt nyheder på KNR TV, mens 91 pct. dagligt eller næsten dagligt hører grønlandsksprogede nyheder på KNR Radio. Til sammenligning høres de dansksprogede nyheder dagligt eller næsten dagligt af 38 pct. At KNR er en vigtig kulturinstitution understreges af, at over 90 % af de adspurgte mener, at KNR Radio og TV er meget vigtig eller vigtig for deres viden om grønlandsk kultur og samfundsforhold.

Medarbejderundersøgelse: Det er gennemsnitlig 17 år siden, at en medarbejder hos KNR fik sin uddannelse. Det kan derfor anses som værende problematisk, at kun 15 pct. af medarbejderne oplyser, at de har været på efteruddannelse inden for de seneste to år. Dette står overfor, at KNR’s direktion oplyser, at der er gennemført en række skræddersyede kurser for medarbejdere. Over 90 pct. vurderer, at deres faglige kompetencer er tilstrækkelige i forhold til deres arbejdsopgaver. Alt taget i betragtning er 69 pct. tilfredse eller meget tilfredse med jobbet hos KNR og 52 pct. ville anbefale en stilling til andre. Disse procentsatser er lave sammenlignet med andre offentlige organisationer i Danmark. Der er stor utilfredshed med de fysiske rammer og den teknologiske platform. Der peges konkret på behovet for nye pc’er samt OB faciliteter, der tilfredsstiller de udfordringer, som ligger i at lave live produktioner. Den nærmeste leder vurderes som værende en god leder af 60 pct. af medarbejderne. Der er størst tilfredshed i teknik-afdelingen og mindst tilfredshed i radio-afdelingen. Der er stor utilfredshed med den øverste ledelse.

Anbefalinger



Det anbefales, at IKINN arbejder for, at KNR får mugligheden for en flerårig økonomisk aftale. Fortiden såvel som nutiden i KNR synes i høj grad at være præget af kortsigtede beslutninger, hvilket KNR hverken som Public Service station eller som arbejdsplads har brug for. En flerårig aftale vil være med til at skabe ro til at arbejde med de udfordringer KNR står overfor.

Det anbefales, at der foretages løbende budgetopfølgninger på månedsbasis. I forbindelse med disse budgetopfølgninger skal der altid være særligt fokus på lønomkostningerne. Deloittes involvering på kvartalsbasis kan med fordel danne rammerne for, hvorledes den månedlige opfølgning skal udformes.

Det anbefales, at lønomkostningernes andel af det samlede budget reduceres, idet ændringer i lønomkostningerne aldrig vil kunne medføre gevinster på kort sigt, grundet de lange opsigelsesvarsler mv. Fremadrettet anbefales det, at lønomkostningerne monitoreres løbende og konstant måles i forhold til de samlede indtægter og måles specifikt mod måltallet herfor – evt. maksimalt 60 %.

Det anbefales, at KNR udarbejder en detaljeret business case for indkøb eller leje af nyt produktionsudstyr, som tager højde for ændrede arbejdsgange samt behov for opkvalificering.

Det anbefales, at der tages en diskussion og beslutning om, hvorvidt den nuværende juridiske struktur for KNR er den mest hensigtsmæssig med henblik på at sikre KNR mere handlefrihed og øget uafhængighed af centraladministrationen og det politiske niveau. Til dette anbefales det, at der tages afsæt i de mulige scenarier IKINN har udarbejdet.

Det anbefales, at man i KNR’s ledelse og bestyrelse drøfter den fremtidige programsammensætning. Som det fremgår af brugerundersøgelsen, er der især en efterspørgsel efter grønlandsksprogede og - producerede nyheder og programmer, hvilket står i kontrast til, at DR1 fylder 87 pct. af sendefalden i 2011. Et led i at øge andelen af grønlandsksprogede udsendelser kunne være at indkøbe udsendelser produceret lokalt på samme måde som APTN i høj grad gør. Den øgede konkurrence fra udenlandske TV kanaler skaber endvidere et behov for, at KNR i højere grad fokuserer på produktion af lokale nyheder på grønlandsk samt andre grønlandsksprogede programmer. Den dansksprogede del af befolkningen har (jf. brugerundersøgelsen) alternative kanaler såsom internet og aviser til at dække deres vidensbehov om grønlandske samfundsforhold.

Det anbefales, at udvikling af både medarbejdere og ledelsens kompetencer opprioriteres gennem mere efteruddannelse, som er skræddersyet til de behov og udfordringer, der



findes i KNR. Det anbefales endvidere, at der tænkes bredt, og etableres samarbejde med andre medieinstitutioner omkring efteruddannelse og opkvalificering.

Det anbefales, at bestyrelsens sammensætning overvejes ændret til dels at have færre medlemmer, dels at blive en mere professionel bestyrelse i form af bestyrelseskompetencer, der har forstand på økonomi samt forretning og forstår, hvad det vil sige at drive en virksomhed, også HR- og ledelsesmæssigt. Konkret kan det gøres ved at skærpe kravene til bestyrelsen og dennes kompetencer.

Det anbefales, at der udarbejdes deciderede arbejdsgangsanalyser for samtlige medarbejdergrupper i KNR. Udover at en arbejdsgangsanalyse vil kaste lys over de nuværende arbejdsgange og opgaver for såvel medarbejdere og ledelse, vil det være med til at sikre en fremtidig forventningsafstemning og prioritering af opgaver, så det står klart for såvel ledelse som medarbejdere, hvad der forventes hvor og hvornår. Der forventes at være effektiviseringsgevinster at hente her.

Det anbefales, at ledelsen i KNR igangsætter et projekt målrettet mod at revitalisere KNR, så det igen bliver en attraktiv arbejdsplads. Det vil være et langstrakt projekt, men gevinsterne i form af øget arbejdsglæde mv. vil være store. Det er vores vurdering, at det, udover den økonomiske situation, er den mest presserende udfordring for KNR. En usund kultur er ganske enkelt gift for en organisation, og analysen viser, at kulturen i KNR lider. Både ledelsen og medarbejderne oplever, at arbejdsmiljøet – fysisk som psykisk – er dårligt. For en organisation er det helt essentielt, at kulturen og arbejdsmiljøet hviler på sunde værdier og normer, som leves ud i organisationen hverdag og af alle.



2. INDLEDNING

Epinion har i perioden 29. oktober til 15. december 2012 gennemført en uvildig analyse af KNR. Opgaven er gennemført på vegne af Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling (IKINN). I rapporten opsummeres analysens samlede resultater, konklusioner og anbefalinger. Der skal for en god orden skyld gøres opmærksom på, at analysen går til og med 2011, da det er det seneste afsluttede regnskabsår.

2.1 BAGGRUND OG FORMÅL

Baggrunden for undersøgelsen skal findes i, at Naalakkersuisut har udtrykt et ønske om at få foretaget en grundig analyse af KNR’s virksomhed med henblik på at få et kvalificeret grundlag for den efterfølgende beslutningsproces. En beslutningsproces som bl.a. skal forholde sig til KNR’s fremtidige virksomhed, herunder i hvilken grad KNR’s nuværende bevillig og servicekontrakt står mål med hinanden.

Formålet angivet i Kommissoriet er som følger:

1. Beskrivelse af lovgrundlag og serviceaftale.2. Analyse af KNR’s økonomi.3. Analyse af KNR’s organisation, herunder personalesammensætning.4. KNR’s produktion, herunder egenproduktion, produktionen fordelt på sprog, målgrupper og

typer af udsendelser.5. Undersøgelse af muligheden for at tildele andre aktører end KNR Public-service-

forpligtelsen.6. Brugerundersøgelse der afdækker seer/lyttertal.7. Sammenligning med en lignende virksomhed fx fra Færøerne, Island, Nunavut (ATPN) el.lign.

område.

2.2 BENCHMARKING

Som del af undersøgelsen er der foretaget desk research af TV stationen Aboriginal Peoples Television Network (ATPN) og den færøske radio og TV station Kringvarp.



Det har imidlertid vist sig, at sammenligningen med ATPN ikke er relevant, da ATPN er organiseret meget anderledes end KNR, ligesom ATPN tilrettelægger deres sendeflader forskelligt fra KNR.

Der er derfor udelukkende lavet sammenligning med Kringvarp. Af sammenligningerne fremgår, hvor det er relevant i de enkelte afsnit.

2.3 KNR – KORT FORTALT

KNR er en selvstændig, offentlig institution og tilhører de såkaldte særlige forvaltningsenheder (som Ilisimatusarfik og brancheskolerne). Desuden er KNR juridisk en del af Selvstyret, men Selvstyret kan ikke uden udtrykkelig hjemmel udstede instrukser til KNR. Dette gælder imidlertid ikke i forhold til økonomi samt løn- og ansættelsesforhold. Herudover er KNR underlagt Selvstyrets overordnede tilsyn i forhold til overholdelse af bestemmelser om institutionens aktiviteter og forvaltning af Selvstyrets tilskud.

KNR ledes af en bestyrelse, der er institutionens øverste myndighed, og som udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling fra forskellige interessenter. Bestyrelsen ansætter den daglige leder.

KNR har et økonomisk grundlag, der hviler på tilskud fra finansloven samt indtægtsdækket virksomhed. Endeligt skal det anføres, at KNR skal følge budgetregulativet.

2.4 LÆSEVEJLEDNING

I de følgende Kapitler udfoldes resultaterne af Epinions analyse af KNR. Det er disse resultater, der ligger til grund for rapportens sammenfatning og anbefaling. Et tværgående element er, som anført, en sammenligning med den færøske station Kringvarp, der opererer på betingelser, der i høj grad er sammenlignelige med KNR’s. Disse sammenligninger laves, hvor det giver mening.

Rapporten er, udover denne indledning, disponeret i 7 kapitler.

I kapitel 3 beskrives de rammebetingelser, som KNR arbejder med og indenfor. Kapitel 4 rummer en analyse af KNR’s økonomi, mens kapitel 5 er en organisationsanalyse, som ser på struktur, arbejdsgange, kompetencer, kultur og værdier. I kapitel 6 gennemføres der en medieanalyse ligesom, og i kapitel 7 præsenteres brugeranalysen, Kapitel 8 rummer analysens konklusioner, anbefalinger og scenarier. I kapitel 9 findes en beskrivelse af analysens metode. Herudover er der inkluderet et bilag.



3. RAMMEBETINGELSER

Hovedkonklusioner:

KNR befinder sig i et dynamisk felt, hvor såvel interne som eksterne rammevilkår er med til at forme, presse på og udvikle KNR som institution og som arbejdsplads.

KNR er reguleret af Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed, som senest ændret ved inatsisartutforordning nr. 3 af 19. maj 2010, samt i en række bekendtgørelser.

KNRs øverste myndighed er bestyrelsen. Bestyrelsen udpeges af Naalakkersuisut efter indstilling fra forskellige interessenter. Bestyrelsen

ansætter den daglige leder (direktøren). KNR skal følge de overenskomster, som omfatter Selvstyret, herunder bestemmelser vedrørende løn-

og ansættelsesvilkår samt pensionsvilkår. Den omverden, som KNR befinder sig i, har ændret sig gennem de seneste år, hvor brugerne i større

grad ser internationale tv kanaler. Det bevirker, at KNR’s konkurrencesituation er yderligere kridtet op.

Dette kapitel beskriver og analyserer den kontekst eller rammevilkår, som KNR arbejder indenfor og med. Det er alle forhold, der enten kan være med til at fremme eller hæmme fremtidens KNR. Der sondres mellem interne og eksterne rammebetingelser.

3.1 INTERNE RAMMEVILKÅR

3.1.1 Lovgrundlag og serviceaftale

KNR’s råderum er rent juridisk defineret i ’Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed’ samt i en række bekendtgørelser. Landstingsforordningen vedrører følgende områder:

- Udøvelse af programvirksomhed- Distribution af lyd- og billedprogrammer- Sendetilladelse- KNR herunder formål og opgave, organisation og finansiering- Tilskud til lokale radio- og tv-stationer- Radio- og tv-nævnet- Reklamer og sponsorering



- Forsøgsordninger og sanktioner- Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser

I Landstingsforordningens paragraf 20 er KNR’s formål beskrevet. Her står der, at:

§ 20. KNR har til formål via tv, radio og internet eller lignende at sikre hele den grønlandskebefolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning,undervisning, kunst og underholdning (public service forpligtelserne).Stk. 2. Der skal i programudbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed.Stk. 3. KNR skal i det samlede programudbud tilbyde en bred samfundsmæssig dækning afGrønland og således afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i de forskellige dele af landet.Stk. 4. For at tilstræbe en reel landsdækning indgås der på forretningsmæssige vilkår nærmereaftaler mellem KNR og eksterne producenter, herunder lokale radio- og tv-stationer, hvorved de eksterne producenter i en vis udstrækning virker som lokale leverandører til den landsdækkende virksomhed.Stk. 5. Programudbuddet skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.Stk. 6. Programudbuddet skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur oggive programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det grønlandskesamfund. KNR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formidler af grønlandsk kunst og kultur, herunder den grønlandske kulturarv.Stk. 7. KNR skal udbyde programmer, der er målrettet såvel børn som unge.Stk. 8. KNR skal gennem anvendelse af nye teknologier tilstræbe at styrke adgangen til programudbuddet for personer med et handicap, herunder tilstræbe, at dækning af begivenheder af stor samfundsmæssig interesse så vidt mulig tekstes eller tegnsprogstolkes.Stk. 9. KNR skal i programudbuddet sikre, at der tages størst mulig hensyn til de mindretal ibefolkningen, der har et andet modersmål end grønlandsk.

Ovenstående er yderligere specificeret i en række bekendtgørelser, som kort er ridser op nedenfor: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 23. december 2004 om regler for sendetilladelser, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2005 om vedtægt for Grønlands Radio (KNR), Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 5. juli 2006 om reklamer og sponsorering i radio og

tv. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 26. marts 1998 om honorering af og

udgiftsgodtgørelse til bestyrelsen i KNR.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 23. december 2004 om regler for sendetilladelserBekendtgørelsen regulerer følgende områder:

- Former for sendetilladelser- Landsdækkende sendetilladelser- Lokale sendetilladelser



- Sanktioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2005 om vedtægt for Grønlands Radio (KNR)I bekendtgørelsen står der, at Grønlands Radio (KNR) er en selvstændig offentlig institution, der har til formål at udøve radio- og tv-virksomhed samt online-virksomhed. KNR er en public service-virksomhed fastsat i en landstingsforordning. KNR´s udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes nærmere i omfang og beskaffenhed i en public service-kontrakt mellem Landsstyret og KNR.

KNR skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelse af public service-kontrakten, som sendes til direktoratet for kultur og Naalakkersuisut. Sponserede programmer kan indgå i KNR´s public service-programvirksomhed efter reglerne i landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed samt Hjemmestyrets bekendtgørelse om reklamer og sponsorering i radio og tv.

OrganisatoriskKNR ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, hvor bestyrelsesformanden og yderligere et medlem udpeges af Landsstyret. Øvrige medlemmer udpeges af Landsstyret efter indstilling. Bestyrelsen skal tilsammen repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.Bestyrelsen er KNR´s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for overholdelse af bestemmelserne om institutionens virksomhed, herunder ansvaret for KNR´s opfyldelse af public service-kontrakten. Bestyrelsen må ikke udøve indflydelse på den daglige programvirksomhed eller enkeltprogrammer, men fastsætter de overordnede retningslinjer for institutionens virksomhed. Bestyrelsen ansætter og afskediger en direktør. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Bestyrelsens møder er som udgangspunkt lukkede. Der udarbejdes referat af bestyrelsens møder, der fremsendes til direktoratet for kultur til orientering. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Forretningsordenen fremsendes direktoratet for kultur til orientering. KNR´s direktør har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af KNR. Direktøren skal sikre, at virksomheden ledes efter de herom gældende regler og de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer. Direktøren fastsætter de nærmere retningslinjer for KNR´s daglige drift. Direktøren råder på bestyrelsens vegne over KNR´s midler inden for de herom fastsatte rammer og tegner KNR, herunder ved indgåelse af aftaler. Direktøren ansætter og afskediger KNR´s medarbejdere, herunder den øvrige direktion. Direktøren forelægger til orientering i bestyrelsen sager, som direktøren anser som så væsentlige, at bestyrelsen bør orienteres.

Klager KNR´s afgørelse i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. KNR´s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan indbringes for Det Grønlandske Pressenævn. Klager om KNR´s praksis vedrørende reklame og sponsorering kan indbringes for Naalakkersuisut.



ØkonomiKNR´s virksomhed finansieres gennem tilskud fra Landskassen, reklamer, sponsorerede programmer og indtægter ved eventuel anden virksomhed. Det årlige tilskud fra Landskassen fastsættes af Inatsiartut. Bestyrelsen afgiver forslag til budget for direktoratet for kultur. KNR skal følge de til enhver tid gældende bestemmelser for Grønlands Hjemmestyre om budget, regnskabsføring og regnskabsaflæggelse i landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed. Bestyrelsen fastsætter en regnskabsinstruks for KNR. Direktøren udarbejder årsregnskabet og forelægger det for bestyrelsen til godkendelse. Årsregnskabet revideres af Grønlands Hjemmestyres revision.

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 5. juli 2006 om reklamer og sponsorering i radio og tv regulerer følgende områder:

- Reklamers identifikation- Reklamers placering- Reklamers omfang- Reklamers indhold- Særlige produkter og tjenesteydelser- Beskyttelse af mindreårige- Omfang af sponsorering- Indhold af sponsorering- Tilsyn, overtrædelser, sanktioner mv.

Det fremgår endvidere af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 26. marts 1998 om honorering af og udgiftsgodtgørelse til bestyrelsen i KNR, at formanden for KNR´s bestyrelse modtager et årligt honorar på kr. 100.000, mens de øvrige bestyrelsesmedlemmer hver modtager kr. 50.000 kr. årligt. Udgifterne hertil tages fra KNR´s samlede bevilling. Til sammenligning kan det oplyses, at formanden for en bestyrelse for en brancheskole med en tilsvarende bevillingsmæssig størrelse som KNR vil modtage kr. 40.000, mens næstformanden vil modtage kr. 30.000, ligesom øvrige medlemmer af bestyrelsen for brancheskolen vil modtage kr. 10.000 årligt, jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 25 af 23. december 2010 om honorering af og udgiftsgodtgørelse til brancheskolernes bestyrelse. Tilsvarende kan der drages sammenligninger med honorarerne for bestyrelsesmedlemmer i selvstyreejede aktieselvskaber. Det fremgår i den forbindelse af den førte honorarpolitik, at i helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber med en omsætning på under 400 mio. kr., honoreres bestyrelsesformanden med kr. 100.000, mens de øvrige bestyrelsesmedlemmer hver tildeles kr. 50.000 årligt.



Som det fremgår, er KNR honorarmæssigt således blevet sidestillet med et aktieselskab med en vis omsætning, ligesom honorarerne afviger fra, hvad der i øvrigt gælder for bestyrelseshonorering blandt andre selvstændige offentlige institutioner i Grønland.

Ændring af Landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed i 2010 (Nedlæggelse af radio-tv-nævnet). Ændringerne går ud på at:

- ”Radio og tv-nævnet” ændres overalt i landstingsforordningen til ”Naalakkersuisut”- ”Landstyret” ændres overalt i landstingsforordningen til ”Naalakkersuisut”- ”Landstinget” ændres overalt i landstingsforordningen til ”Inatsisartut”

Her til tilføjes følgende: - Naalakkersuisut fører tilsyn med KNR og andre radio og tv-stationers overholdelse af

reglerne for radio-og tv-virksomhed. Naalakkersuisut påtaler overtrædelser.- Naalakkersuilut kan til brug for sit tilsyn afkræve oplysninger om virksomhedens drift.- Naalakkersuisut træffer afgørelse om angående reklamer, genmæle i forhold til reklame og

identifikation af sponsor og om sponsorerede programmer.- Udover ’Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed’,

reguleres KNR gennem ’Landstingslov nr. 17 af 19. november 2007 om medieansvar’. Landstingsloven omhandler regler for massemedier: 1) Indenlandske periodiske skrifter 2) KNR og radio- eller tv-virksomheder med sendetilladelse og 3) Andre massemedier.

3.1.2 Økonomisk bevilling

KNR’s public service aftale med Selvstyret forløber over 4 år, hvilket sikrer, at kanalen ikke er afhængig af politiske vinde. KNR’s bevilling er dog til forhandling hvert år i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Bevillingen til KNR har ligget på omkring 60 mio. kr. de seneste år. Det skal dog anføres, at bevillingen til KNR som en besparelse ikke blev prisreguleret enkelte år. Bevillingen til KNR blev i 2011 og 2012 forøget med 1.450.000 kr. til kontribution dvs. til fremsendelse af det digitale tv-signal. Før i tiden varetog Tele Greenland opgaven, men efter indførelsen af DVB-T sendes indslag fra kysten via internettet, hvorfor KNR får kompensation for den nye udgift.

Selvstyret ændrede i 2009 administrationen af vakantboliger således, at man samlede administrationen af vakantboliger. For KNR betyder det, at man i 2010, 2011 og 2012 fik en reduktion i driftstilskuddet på 1,8 mio. kr. Udover finanslovens bevilling har KNR lov til at sælge reklameplads og andre produktioner og ydelser plus lave sponsoraftaler. Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed bestemmer, at i TV må reklamer maksimalt vare



fem minutter og placeres mellem udsendelserne. Samme regler gælder for KNR i radioen. Reklamer må max. fylde 10 pct. af sendetiden om dagen.

Tabel 1. KNR’s økonomi 2009 - 2011 i tusinde kr.

2009 2010 2011Forslag til Finanslov 59.873 59.885 61.986Ændringer i Forslag til Finanslov -254 -404Finanslov 59.873 59.631 61.582Budgetreguleringer 191 -407Årets bevilling brutto 59.873 59.822 61.175

Det skal ligeledes nævnes, at KNR betaler ca. 2 mio. kr. til afdrag og renter hvert år, en udgift der stammer tilbage til 2007, hvor KNR indkøbte digitalt redigeringsudstyr, som blev finansieret af en udvidelse af trækningsretten. Som det fremgår af figuren nedenfor, har det også haft en negativ indflydelse på såvel KNR’s driftsresultat og egenkapital. KNR har opereret med et økonomisk underskud de sidste 7 år. Et underskud, der i 2011 var på 1,9 mio. kr. Det er imidlertid forventningen, at det ændres til et overskud her i 2012. I denne kontekst skal det desuden nævnes, at Naalakkersuisut november 2012 har valgt at eftergive KNR de 15 mio. kr. i rater af 3,8 mio. kr. per år, som KNR har lånt af Landskassen, hvilket må ses som et positivt tiltag, idet rentebyrden vil falde år for år.

Figur 1: Driftsresultat 2003 - 2015



3.1.3 Bestyrelsen

KNR fik den 1. januar 2012 en ny bestyrelse. Bestyrelsen er udpeget for en 4 årig periode og består af syv medlemmer. Bestyrelse er den øverste myndighed og har det overordnede ansvar for, at KNR overholder public service kontrakten, ligesom det er bestyrelsens overordnede ansvar at sikre, at bestemmelser omkring KNR’s virksomhed efterkommes, herunder at styre økonomien. Bestyrelsen må ikke blande sig i den daglige ledelse og den daglige programvirksomhed.

Op til 2005 udpegede Landsstyret hele bestyrelsen. Det er ændret således, at Landsstyret i dag udpeger formanden plus yderligere en repræsentant. De øvrige medlemmer udpeges af Landsstyret efter indstilling:

1 medlem indstilles af sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer og en eventuel sammenslutning af private producenter

1 medlem indstilles af ledelsen på Journalistskolen 1 medlem indstilles af de landsdækkende lytter- og seerorganisationer i Grønland 1 medlem indstilles af de landsdækkende kunst- og kulturorganisationer i Grønland 1 medlem indstilles af de fastansatte medarbejdere i KNR

Bestyrelsen konstituerer sig selv på det første møde hvor også næstformanden vælges.

3.1.4 Overenskomst og ansættelsesforhold

KNR er en virksomhed under Selvstyret og er derfor forpligtet til at følge de overenskomster, der er forhandlet på plads mellem de enkelte fagorganisationer og Selvstyret. For KNR er især tre overenskomster relevante. Det handler om:

Overenskomst for journalister og driftsteknikere Overenskomst for Teleteknikere, centralmekanikere, liniemontører samt

liniemontøraspiranter AK overenskomst

De enkelte overenskomster udstikker rammer for arbejdstid, løn, ferie, sygdom, pension mm. Forhold KNR som arbejdsgiver er forpligtet til at overholde på samme vis som andre arbejdsgivere omfattet af overenskomster. I KNR’s tilfælde er overenskomst og ansættelsesforhold to områder, som adskiller sig fra lokale radio og tv stationer i Grønland, der ikke er underlagt de centralt forhandlede overenskomster, og som derfor har mulighed for at sammensætte andre typer af ansættelsespakker med anden løn, arbejdstid, ferie mm. Der er som sådan ikke noget unikt ved denne situation, den findes i mange sammenhænge, men i et lille samfund som Grønland, hvor der er stor kamp om kompetente medarbejdere, kan det være en betydelig differentierende faktor.



3.2 EKSTERNE RAMMEVILKÅR (OMVERDEN)

Udover de ovenfor anførte interne rammevilkår, er der også en række eksterne rammevilkår, som er med til at forme og påvirke KNR. I det efterfølgende beskrives de ganske kort.

3.2.1 Generel samfundsudvikling

Der er i hvert fald fire centrale trends i samfundsudviklingen, som har betydning for KNR.

- Grønland bliver et samfund med flere ældre- Grønland får på den anden side en mere og mere veluddannet befolkning- Samfundsøkonomien og statsudgifterne vil være under pres- Det grønlandske sprog vil blive udfordret af de større sprog dansk og engelsk. Grønlandsk

kan udvide sit domæne, men kan også risikere domænetab

KNR og de ældre traditionsbundne

KNR skal tage højde for det stigende antal ældre. Som Danmark og andre europæiske samfund bliver det grønlandske samfund præget af en ændret befolkningspyramide. De ældre har i stort omfang blot en grundskoleuddannelse. Det vil præge deres kulturforbrug, og også deres brug af KNR.

KNR og de unge veluddannede

KNR skal også tage højde for, at de unge bliver mere og mere veluddannede. Allerede nu har over halvdelen af en grønlandsk ungdomsårgang en erhvervskompetencegivende uddannelse. På sigt vil over halvdelen have en videregående uddannelse. De unge vil gerne have produkter på andre sprog såsom engelsk, men der er et stort behov for, at det grønlandske sprog styrkes.

KNR og den økonomiske udvikling

Grønland har haft en pæn økonomisk vækst over en årrække, men har også store samfundsøkonomiske udfordringer. Der bliver flere og flere ældre. Det er en målsætning, at 70 % af en ungdomsårgang efterhånden skal afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse og mange andre faktorer betyder pres på samfundsøkonomien og statsudgifterne. På den anden side er medier som KNR væsentlige også for uddannelsesløftet. Samtidig går den teknologiske udvikling stærkt på medieområdet. De unge har internet og mange andre muligheder end den ældre generation.

KNR og det grønlandske sprog



Begreberne domænetab/domænegevinst kan bruges i overvejelserne om det nationale sprogs placering i både radio og fjernsyn. Sprogets rolle som kulturbærer har en afgørende samfundsmæssig betydning.

Det grønlandske sprog lider et domænetab, hvis det i samfundslivet taber terræn til et større og stærkere sprog. Det modsatte er en domænegevinst. De stærkere sprog er i denne sammenhæng først og fremmest dansk og engelsk. I forhold til engelsk er der tale om domænetab, mens der i forhold til dansk også kan være tale om domænegevinst.

Mens radioen bidrager til domænegevinst, fordi der er meget lidt på dansk/engelsk, er der med fjernsynet betydelig risiko for domænetab, hvis der bringes mange programmer uden undertitler på grønlandsk. Også engelske film med danske undertitler kan bevirke et domænetab.

Til sammenligning har hyppigt nævnte målsætninger på Færøerne været, at alle fremmedsproglige programmer skal være oversat til færøsk. Målsætninger om egenproduktion har været en stigende andel af samlet sendetid. Ved årtusindskiftet besluttedes det, at fra 2001 skulle 1/3 være færøsk produceret, og fra 2003 skulle halvdelen af den samlede sendetid være færøsk produceret. Fjernsynet skulle leve op til sit store sproglige og kulturelle ansvar, særligt over for børn og unge. Analyser fra de sidste 10 år viser, at andelen på færøsk ligger under 1/3. Man har haft svært ved at nå målsætningerne. Det normale er, at udsendelser for voksne ikke er oversatte. Dette betyder således et domænetab.

I Grønland vil en domænegevinst være en lige så klar målsætning som på Færøerne.

3.2.2 Udviklingen i det grønlandske mediebillede

Mediernes rolle har historisk set spillet en stor rolle i Grønland, og især radioen har haft og har til stadighed en væsentlig funktion i form af at binde Grønland som land sammen. Både radio og TV når ud til store dele af befolkningen og har desuden ofte politikernes bevågenhed, idet den giver et billede af de holdninger og frustrationer, der florerer i befolkningen.

Ifølge Meilby (1999)1 er der fem kriterier, som nyhedsmedier skal leve op til, før en historie er værd at bringe. Den skal være: aktuel og væsentlig for modtageren, modtageren skal kunne identificere sig med historien, den skal præsentere noget overraskende og sluttelig, skal historien rumme en konflikt. Ikke alle historier kan leve op til disse krav og bringes.

I Grønland er der forskellige forhold, der gør, at medierne fungerer på en lidt anderledes måde, end de gør i eksempelvis Danmark, hvor nyhedskriterierne i høj grad har betydning for adgangen til medierne. De grønlandske medier bærer præg af, at der er meget begrænset konkurrence på 1 Meilby, Mogens (1999): De klassiske nyhedsværdier i Lars Kabel et.al.: Nye Nyheder, Center for Journalistik og Efteruddannelse, Århus



området. KNR er den eneste landsdækkende radio og tv-station og Sermitsiaq og AG de eneste landsdækkende aviser. Derudover findes der omkring 25 lokale radio/tv stationer, som dog ikke kan betragtes som reelle konkurrenter2. Det betyder, at der ikke er den samme kamp om læsere og seere, som der ses i andre lande. Kravene, til hvad der udgør en læseværdig historie, er derfor, alt andet lige, ikke så skrappe i Grønland som andre steder.

Udviklingen i det grønlandske mediebillede er også præget af digitaliseringen af radioen i 2003 og af TV i 2007. Digitaliseringen og internettet har medført, at udbuddet af radio og TV kanaler er steget markant. Det bevirker, at KNR’s konkurrencesituation er yderligere kridtet op, og at konkurrencen kommer fra medier såsom: DVB-T, Facebook, Disney, Cartoon Network, YouTube, Google, DR, TV2, CNN mm.

3.2.3 Infrastruktur

I relation til ovenstående, skal de høje internetpriser i Grønland også indregnes. De høje priser for internet i Grønland skyldes blandt andet de store investeringer forbundet med at etablere den nødvendige infrastruktur. Først i 2009 fik Grønland et søkabel, der for alvor har forøget kapaciteten. Nu er Grønland forbundet med Canada i nord og Island i syd. Hertil kommer, at befolkningstætheden i Grønland er 0,03 pr.km2, hvor der i Danmark er ca. 120 pr.km2, hvorfor der logisk set er færre til at betale for de store investeringer.

Når dette er sagt, så er andelen af den grønlandske befolkning, som har adgang til internettet og mobiltelefoni øget markant de seneste år, hvilket igen er med til at rykke på mediebilledet og brugernes adfærd. Ifølge Grønlands Statistik havde 92 pct. af befolkningen en mobiltelefon i 2006. Fem år tidligere, i 2001, havde 35 pct. af befolkningen en mobiltelefon, og udbredelsen af mobiltelefoner passerede udbredelsen af fastnettelefoner i 2003.

I 2006 havde 50 pct. af befolkningen adgang til internettet fra eget hjem, arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. I 2001 havde blot 13 pct. af befolkningen adgang til Internettet. De seneste tal (2011) findes hos Danmarks Statistik. Som det fremgår af tabellen nedenfor havde 69 pct. af den grønlandske befolkning i 2011 adgang til internettet. Samme tal for henholdsvis Færøerne og Danmark var 48 pct. og 92 pct.

Tabel 2. Adgang til internet og mobiltelefoni

2011 Grønland Færøerne DanmarkAdgang til internet, pct. af 16-74-årige

69 48 92

Mobiltelefonabonnement, pct. af 16-74-årige

136 175 141

Danmarks Statistik (DST)

2 Mediearbejdsgruppen 2010 side 18.



Udover ovenfor anførte tal er taletidskortet meget populært i Grønland. De er ikke med i tallene her.

3.2.4 Befolkningens medievaner

Som det fremgår af kapitel 7, har den grønlandske befolknings medievaner ændret sig over tid og vil uden tvivl fortsætte med det fremover mod, at der bliver set mere internationalt tv, mens radioen ikke på samme måde har været eller er under pres. En væsentlig faktor i den henseende er det større og bredere udvalg jf. ovenfor, som digitaliseringen har medført.

Fra andre undersøgelser ved vi, at yngre mennesker bruger internettet mere end ældre, ligesom det er den målgruppe, der også går forrest, når det gælder at streame musik og udsendelser over internettet. En udvikling som også vil kunne spores i Grønland, og som vil blive understøttet i takt med at internettet bliver billigere.

De ændrede medievaner medfører desuden, at oplevelsen af hvad der er god radio eller TV også rykkes, og derved stilles der fra brugernes side højere og andre krav både til form, indhold, lys og lyd. Der vil naturligt være en forventning om at få samme oplevelse i form af kvalitet fra den lokale radio eller tv station, som opleves andre steder.



4. ØKONOMIANALYSE

Hovedkonklusioner:

Historisk tradition for budgetoverskridelser – primært for så vidt angår omkostninger til løn og personale, hvilket henføres til en svag økonomistyring og/eller for optimistisk budgettering.

Budget for 2013 er ligeledes stramt til trods for, at der er budgetteret med et overskud på knap 1,8 mio. kr. Der må forventes budgetoverskridelser og dermed et lavere resultat.

Som udgangspunkt er KNR’s performance meget lig performance i Færøske Kringvarp, og der produceres såvel radio som TV til stort set samme omkostning pr. minut.

Det skal overvejes kraftigt om 2013 er året, hvor der skal geninvesteres i nyt system, og business casen viser ligeledes et positivt scenarie.

I dette kapitel præsenteres økonomianalysen, som har til formål at afdække KNR’s økonomi historisk og aktuelt, samt at analysere økonomistyring og effektivitet. KNR skal via radio, tv og internet sikre hele den grønlandske befolkning et bredt udvalg af programmer og tjenester. For at opfylde dette formål modtager KNR hvert år en bevilling på finansloven. KNR er således ikke en profitsøgende organisation. Performance måles i stedet ud fra en række bestemmelser i den nuværende public service kontrakt gældende i perioden 2009-2012. Ikke desto mindre er økonomi stadig et væsentligt fokusområde i en grundig analyse af organisationen, om end fokus i en analyse af en sådan virksomhed primært rettes på virksomhedens omkostningsfordeling frem for typiske økonomiske nøgletal. Strukturen for analysen er illustreret i figuren nedenfor:



Figur 2 Økonomianalysens struktur

4.1 HISTORISK ANALYSE AF KNR’S ØKONOMI 2008-2011

KNR er en juridisk offentlig institution, og deres bevilling fra Selvstyret er dermed en del af finansloven. Dette betyder, at KNR’s bevilling hvert år genforhandles som en del af Grønlands finanslov. Foruden finanslovens bevilling består KNR’s andre indtægter primært af reklameindtægter samt indtægter forbundet med meddelelser/lykønskninger. Disse indtægter er dog ikke tilstrækkelige til at dække KNR’s samlede omkostninger. Figuren viser fordelingen af KNR’s indtægter i perioden 2008-2011.



Figur 3 Procentvis fordeling af indtægter3 2008-2011.

Tilskudsbevillingen fra Selvstyret udgør over 90 % af KNR’s samlede indtægter årligt. Reklameindtægterne vejer tungest blandt de øvrige indtægter og udgør knap 5 % årligt.

Som tidligere beskrevet (se kapitel 3) har KNR i en årrække haft et negativt resultat på bundlinjen. Dette illustreres også i nedenstående figur, hvoraf det fremgår, at KNR’s indtægter de seneste fire regnskabsår ikke har stået mål med omkostningerne.

3 Posten Reklameindtægter indbefatter Combireklamer, Levende reklamer, Radioreklamer, Reklamefilm, Skiltereklamer, Web reklamer, mens Andre indtægter omfatter Diverse indtægter, Gebyr indtægter, Indgået på tidl. afskr fordring, Konstaterede tab på debitorer, Salg af materiel, Udlejning af mandskab, Tekst TV, Udlejning af materiel, Ændring forventet tab på debit, Øvrige indtægter og Finansielle indtægter


Indtægter i alt:63.302.183 kr.





Figur 4 Indtægter og omkostninger

Underskuddet i KNR har i den nævnte periode udgjort mellem 1-2 mio. kr. pr. år. Inden for den fireårige periode var underskuddet mindst i 2008 (1,3 mio. kr.) og størst i 2010 (2,0 mio. kr.). For den samme periode var der budgetteret med overskud hvert år i størrelsesordenen 0,6 mio. kr. i 2008, 1,1 mio. kr. i 2009, 0,8 mio. kr. i 2010 og endeligt et budgetteret overskud i 2011 på hele 3,3 mio. kr.

KNR’s omkostninger analyseres nærmere nedenfor. Figuren viser omkostningerne opdelt på en række overordnede omkostningskategorier, hvor løn udgør den største andel, hvilket også er den omkostningspost, der i henhold til årsrapporterne afviger mest i forhold til de budgetterede tal.



Figur 5 Omkostninger opdelt på omkostningskategorier4

Lønomkostningernes andel af de samlede omkostninger har været stigende de seneste fire år. Dette er til trods for, at målet er at holde denne andel nede, og at omkostningerne generelt har haft en stigende trend. Målsætningen var tidligere en del af KNR’s resultatkontrakt (gældende i perioden 2006-2008), hvor lønomkostninger var sat til et maksimum på 66 % af de samlede driftsomkostninger. Formålet hermed var at frigøre mere kapital til egenproduktion og indkøb af andre grønlandske produktioner.

Det er dog ikke utænkeligt, at lønomkostningernes andel af de samlede omkostninger vil falde igen i fremtiden. Denne formodning begrundes med, at KNR i starten af 2012 rettede op på en fejl i lønsystemet, der formentlig går mange år tilbage. Fejlen bestod i, at KNR i flere år har udbetalt overtidsbetaling til de ansatte sideløbende med, at timerne ligeledes blev afspadseret. Det står stadig uklart, hvor langt tilbage i tiden fejlen går, men ifølge KNR er der minimum tale om seks år. Dette er naturligvis en bidragende faktor til, at løn udgør så stor en andel af KNR’s omkostninger.

Dertil kommer, at KNR i nærværende regnskabsår har reduceret medarbejderstaben med 11 stillinger. Udviklingen i medarbejderantallet i perioden 2008-2012 fremgår af figuren nedenfor.

4 Posten Andet omfatter Administration, Bygningers drift, Finansielle udgifter, Kontrakter og forpligtelser


Omkostninger i alt: 64.588.295 kr.





Figur 6 Udviklingen i medarbejderantallet i perioden 2008-2012.

Den seneste opgørelse fra KNR (september 2012) viser, at der er 90 ansatte fordelt på de otte afdelinger. Den egentlige økonomiske konsekvens af reduktionen i medarbejderantallet kan dog først ses i regnskabstal for 2013, da opsigelsesperioden udgør op til syv måneder blandt de afskedigede. Den relativt lange opsigelsesperiode følger af de overenskomster, som er forhandlet på plads mellem de enkelte fagorganisationer. Med en personaleomsætning, der svinger mellem 12 % og 22 %, kan lønudbetalingen til opsagte medarbejdere periodevist udgøre en betragtelig omkostning for KNR.

En anden konsekvens af den omtalte reduktionen i medarbejderantallet er, at tilskud pr. medarbejder stiger, da tilskuddet nu allokeres ud på færre ansatte. Udviklingen i tilskud pr. medarbejder og gennemsnitlig lønomkostning pr. medarbejder fremgår af figuren nedenfor.



Figur 7 Udviklingen i medarbejderantal, gennemsnitsløn og tilskud pr. medarbejder5 2008-2011.

I KNR’s regnskaber og budgetter er det ikke alle omkostninger, som er allokeret ud på afdelingsniveau, der er således enkelte poster, der er bogført uden at være tilknyttet en afdeling. Med henblik på at øge gennemsigtigheden i KNR’s økonomi har Epinion fundet det nødvendigt, at fordele disse omkostninger på afdelingerne. I den forbindelse har Epinion udarbejdet en fordelingsnøgle med udgangspunkt i fordelingen af omkostninger og antal medarbejdere på afdelingsniveau. Den samlede fordeling af omkostninger ud fra fordelingsnøglen 0,0 mio. kr. i 2008, 0,1 mio. kr. i 2009, 1,1 mio. kr. i 2010 og 1,8 mio. kr. i 2011, hvoraf variable tillæg i 2010 og 2011 udgør langt størsteparten af omkostningsfordelingen med henholdsvis 1,0 mio. i 2010 og 1,7 mio. i 2011. Det er vores vurdering, at omkostningsfordelingen i al væsentlighed giver et mere retvisende billide af afdelingernes performance for de respektive år.

For så vidt angår budgetterne for 2011 og 2013, er der såvel omkostninger som indtægter uden afdelingstilknytning, der er blevet fordelt ud, og generelt er der flere af posterne i budgettet, der er uden afdeling end i de realiserede tal, og der er således fordelt omkostninger for over 7 mio. kr. i budgetårene. Det synes ikke relevant som sådan at opgøre en profit/tab pr. afdeling, idet Tilskuddet for Selvstyret ikke er fordelt ud af KNR, men alene ud fra budgettet for afdelingernes omkostninger med tillæg af lønfordelingen, således at tilskuddet dækker de faktiske omkostninger i afdelingen, hvilket også må formodes at være den metode som KNR selv anvender til fordeling af midlerne, og 5 Beregningen af tilskud pr. medarbejder og gennemsnitlig lønomkostning pr. medarbejder er baseret på antal medarbejdere ved årets start (januar 2008, 2009, 2010 og 2011)


Gennemsnitlig lønomkostning per medarbejder forventes at holde niveau

Tilskud per medarbejder forventes at stige som følge af nedgangen i antal ansatte


om ikke andet så burde reelt set KNR selv anvende metoden og sikre, at afdelingerne får tildelt tilskuddet.

Figur 8 Omkostninger opdelt på afdelingsniveau

Det fremgår af ovenstående, at afdelingernes andel af omkostningerne fra 2009 til 2010 omgår en drastisk forandring. Det skyldes primært en omfordeling af de ansatte og dermed lønomkostningen, hvor specielt Innovation og Teknik ser ud til at være vokset på bekostning af TV, Radio og Nyheder. Det har dog ikke været muligt for os at få oplyst antal ansatte pr. afdeling pr. år for 2008, 2009 og 2010. For 2011 er opgørelsen af antal ansatte pr. afdeling lavet på baggrund af lønbudgettet for 2011.

Afdelingen Innovation udgør 10 % af omkostningerne i KNR i 2011. Afdelingens arbejdsområder omfatter salg og køb af radio- og TV-programmer, arbejdet med nye medier, arkiv og diskotek samt fundraising til KNR’s pigekor, som har eksisteret siden 2010. Andelen har været svagt faldende fra 2010 til 2011 og budgetterne forventes at være på niveau med 2011 fremadrettet.

Teknik stiger betragteligt fra 2008/2009 til 2010/2011. Afdelingens arbejdsområder omfatter intern service på radio, TV og IT, samt faciliteter. En anden af årsagerne til denne stigning er, at KNR i 2010 ændrede format fra 4:3 til 16:9. Det skete i forbindelse med indførelse af DVB-T i Grønland, og betød, at KNR var nødt til at udskifte dele af udstyret, herunder enkelte kameraer. Yderligere blev en mindre del af OB-container opgraderet.







Som følge af omfordelingen er Nyheder, Radio- og TV-produktion alle faldet markant fra 2009 til 2010, hvilket også er tilfældet beløbsmæssigt, idet omkostningerne varierer indenfor 1 % fra 2009 til 2011.

Hvis man betragter de samlede omkostninger opdelt i to hovedafdelinger ”Ledelse og administration” og ”Produktion” så får man følgende opgørelse:

Tabel 3 Omkostninger pr. afdeling 2008-2011

2008 2009 2010 2011

Bestyrelse 519.678 483.522 485.288 520.899

Direktion 3.270.404 3.627.014 1.716.311 2.592.873

Økonomi og HR 5.187.271 4.055.083 5.611.639 4.534.874

Ledelse og administration i alt 8.977.352 8.165.619 7.813.238 7.648.646

Innovation 3.370.816 4.875.844 7.548.535 6.874.315

Nyheder 20.524.836 21.711.455 17.443.148 18.498.300

Radioproduktion 10.909.217 11.362.101 8.537.617 9.317.897

Teknik 8.345.801 10.384.339 18.443.948 15.754.702

TV-produktion 12.460.273 11.001.106 7.030.823 9.665.928

Produktion i alt 55.610.943 59.334.844 59.004.071 60.111.141

Hovedtotal 64.588.295 67.500.463 66.817.309 67.759.787

Ud fra ovenstående kan man aflæse en tydelig positiv trend i og med at færre penge går til ledelse og administration, mens flere og flere går til produktion, hvilket burde betyde, at der blev flere midler til at producere TV/Radio. Dog bemærkes det også, at omkostningerne generelt har et stigende niveau, således stiger produktionsomkostningerne med over 1 mio. kr. fra 2010 til 2011.

Omkostningerne til Direktion og Økonomi og HR er begge blevet reduceret kraftigt over perioden, hvilket hovedsageligt skyldes færre ansatte i de to afdelinger og knytter sig dermed nærmest alene til lavere lønomkostninger.

For så vidt angår produktionen, så er de samlede lønomkostninger i perioden steget fra ca. 34,5 mio. kr. i 2008 til knap 42,7 mio. kr. i 2011. i samme periode er Honorar og Produktionsomkostninger faldet fra 7,4 mio. kr. til 4,8 mio. kr. Idet KNR gerne skulle leve op til forpligtelserne i public service kontrakten, så kunne det virke som et skridt i den forkerte retning.

4.2 KNR’S ØKONOMISTYRING 2011

KNR’s økonomistyring analyseres primært med udgangspunkt i en sammenligning af regnskab og budget 2011, idet 2012 er igangværende og dermed uhensigtsmæssig til analyseformål.



I forbindelse med analysen er det igen vigtigt at bemærke, at ikke alle omkostninger er opdelt på afdelinger i KNR’s regnskaber og budgetter. Derfor anvendes den tidligere omtalte fordelingsnøgle til at allokere omkostninger og indtægter på tværs af afdelinger.

Tabellen nedenfor viser regnskabstal, budgettal samt afvigelsen mellem disse to for regnskabsåret 2011. Tallene er opdelt på 13 omkostningskategorier.

Tabel 4 Variansanalyse for regnskabsåret 2011

Regnskabsåret 2011

Regnskab Budget Afvigelse i %

Bevilling 61.175.000 61.122.000 53.000 0%

Andre indtægter 4.649.036 5.905.000 -1.255.964 21%

Indtægter i alt 65.824.036 67.027.000 -1.202.964 2%

Løn -47.105.015 -45.325.779 -1.779.236 4%

Honorar -2.889.666 -2.420.000 -469.666 19%

Personale omkostninger -1.691.920 -1.578.000 -113.920 7%

Produktionsomkostninger -1.883.802 -1.776.000 -107.802 6%

Kontrakter og forpligtelser -3.124.614 -2.713.000 -411.614 15%

Administration -1.778.221 -1.253.000 -525.221 42%

Biler & taxa omk. -421.460 -348.000 -73.460 21%

Materiel & it -5.685.640 -5.553.000 -132.640 2%

Bygningers drift -2.197.370 -1.901.000 -296.370 16%

Resultat før finansielle poster -953.671 4.159.221 -5.112.892 123%

Finansielle indtægter 28.140 30.000 -1.860 6%

Finansielle udgifter -982.080 -930.000 -52.080 6%

Total -1.907.611 3.259.221 -5.166.832 159%

Som det fremgår, udgør afvigelserne mellem regnskabet og budgettet betragtelige størrelser på de fleste omkostningskategorier, hvilket resulterer i et resultat, der er over 5 mio. kr. lavere end det budgetterede overskud på 3,3 mio. kr.

Den første væsentlige afvigelse findes i posten Andre indtægter. Afvigelserne mellem realiserede og budgetterede indtægter, der ikke indbefatter tilskudsbevillingen fra Selvstyret, udgør således en negativ difference på mere end 1,2 millioner, hvormed KNR’s andre indtægter er 21 % under det budgetterede beløb. En udspecificering af denne afvigelse ses i tabellen nedenfor.

Tabel 5 Specifikation af afvigelser under ’Andre indtægter’

Regnskabsåret 2011


Meddelelser/lykønskninger 1.392.244 1.520.000 -127.756 8%



Reklamefilm 0 810.000 -810.000 100%

Combireklamer 389.176 0 389.176 N/A

Radioreklamer 128.046 315.000 -186.954 59%

Skiltereklamer 1.815.013 2.250.000 -434.987 19%

Sponsorer 230.000 500.000 -270.000 54%

Tekst TV 550.375 110.000 440.375 400%

Øvrige indtægter 0 400.000 -400.000 100%

Diverse indtægter 15.000 0 15.000 N/A

Gebyr indtægter 1.100 0 1.100 N/A

Salg af udsendelser 173.830 0 173.830 N/A

Salg af materiel 5.650 0 5.650 N/A

Udlejning af mandskab 40.406 0 40.406 N/A

Udlejning af materiel 250 0 250 N/A

Konstaterede tab på debitorer -92.053 0 -92.053 N/A

Indtægter før finansielle poster 4.649.036 5.905.000 -1.255.964 21%

Finansielle indtægter 28.140 30.000 -1.860 6%

Andre indtægter i alt 4.677.176 5.935.000 -1.257.824 21%

Det er særligt indtægterne, som er relateret til reklame, herunder reklamefilm og skiltereklamer, hvor der var budgetteret med knap 3,4 mio. kr. i indtægter, men hvor det alene lykkedes at realisere 2,3 mio. kr. Også sponsorater og øvrige indtægter er overbudgetteret, mens indtægten under kategorien Tekst TV er fire gang så stor sammenlignet med det forventede i budgettet.

Den største afvigelse finder vi i lønomkostningerne. Samlet set afviger de realiserede lønomkostninger med 1,8 mio. kr. i forhold til KNR’s budgetterede lønomkostninger for regnskabsåret 2011 (jf. Tabel ). Dette svarer til, at der er brugt 4 % mere på løn sammenlignet med det forventede beløb. Afvigelsen på lønposten er naturligvis høj, dog er den relativt set i forhold til tidligere års afvigelser ikke den højeste. I 2008 var der således en afgivelse på over 2,5 mio. kr., 2009 over 2,1 mio. kr. og i 2010 også over 2,0 mio. i afvigelse.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at lønnen for så vidt angår budgettet ikke er fordelt i forhold til tidligere omtalte fordelingsnøgle, men i forhold til lønbudgettet for 2011, således at posten, til trods for ikke at være fordelt i budgetmodellen, er fordelt i henhold til KNR’s opgørelser og ikke i henhold til vores fordelingsnøgle. Dog var der en mindre difference på 1%, svarende til 376.671 imellem lønbudget og det renskrevne hovedbudget. Denne afvigelse er delt ud efter fordelingsnøglen, men anses i det store billede for mindre væsentlig. Endvidere bemærkes det, at fordelingen i løn og personaleomkostninger i vores opstillinger afviger fra fordelingen af omkostningerne i årsrapporterne.

En udspecificering af afvigelse i lønomkostninger ses i tabellen nedenfor.



Tabel 6 Afvigelser i løn allokeret på afdelinger


Bestyrelse 410.910 400.000 -10.910 3%

Direktion 1.752.291 2.370.577 618.286 26%

Økonomi og HR 2.248.279 1.660.160 -588.119 35%

Ledelse og administration i alt 4.470.600 4.430.737 -39.863 1%

Innovation 4.470.600 4.059.534 -411.066 10%

Nyheder 15.211.232 14.349.433 -861.799 6%

Radioproduktion 7.158.952 5.885.695 -1.273.257 22%

Teknik 9.082.271 11.824.402 2.742.131 23%

TV-produktion 6.770.480 4.775.978 -1.994.502 42%

Produktion i alt 42.693.535 40.895.042 -1.798.493 4%

Løn i alt 47.105.015 45.325.779 -1.779.236 4%

Hvad angår lønomkostninger til direktionen og bestyrelsen, udgør afvigelserne mellem de realiserede lønomkostninger og budgettet henholdsvis 26 % og 3 %. Afvigelsen er således ikke overvældende stor, når fokus rettes mod bestyrelsen. Af Epinions interview med nøglepersoner ved Selvstyret fremgår det dog, at 400.000 kroner til aflønning af bestyrelsesmedlemmer i forvejen er et tal, der ligger væsentligt over det niveau, man oplever i bestyrelser i aktieselskaber i Grønland. Aflønningen til bestyrelsen i KNR er fordelt således, at bestyrelsesformanden årligt modtager 100.000 kroner i løn, mens de resterende bestyrelsesmedlemmer modtager 50.000 kroner.

Også i afdelingen HR og Økonomi afviger de realiserede lønomkostninger væsentligt, når de sammenlignes med budgettet. Afvigelsen udgør mere end en halv million (35 % mere end forventede). KNR’s økonomifunktion outsources pr. 1. januar 2013 til virksomheden PLUSi, hvilket resulterer i, at to stillinger spares væk.

Som det fremgår af tabellen, udgør afvigelsen i lønomkostninger 6 % og 42 % i henholdsvis nyhedsafdelingen og afdelingen for TV-produktion. Disse afvigelser i lønomkostninger skal ses i lyset af de udfordringer, som KNR kæmper med i forbindelse med deres indkøbte broadcasting system fra 2007. Disse omstændigheder belyses nærmere i vores case beskrivelse i afsnit 4.6.

Af tabellen fremgår det, at lønomkostningen i Teknik afviger med 23 % i forhold til lønbudgettet, hvilket kunne indikere, at nogle af nyansættelserne i de øvrige afdelinger har været tiltænkt Teknik afdelingen, og/eller at fratrådte medarbejdere i Teknik er blevet erstattet med medarbejdere i TV, Radio, Nyheder og Innovation.

En anden stor afvigelse mellem buget og regnskab ses i forbindelse med omkostninger til Administration (jf. tabel 2). Her fremgår et underskud på over en halv million kroner, hvilket svarer til en afvigelse på 42 %. En udspecificering af denne afvigelse ses i tabellen nedenfor.



Tabel 7 Specifikation af afvigelser under ’Administration’

Regnskabsåret 2011


Advokat -82.500 -40.000 -42.500 106%

Annoncer -65.053 0 -65.053 N/A

Bankgebyrer -13.096 -12.000 -1.096 9%

Konsulentbistand -975.100 -690.000 -285.100 41%

Kontorartikler -66.645 -62.000 -4.645 7%

Mødeudgifter -23.898 -40.000 16.102 40%

Nyanskaffelser -268 0 -268 N/A

Porto - postboksleje -15.605 -4.000 -11.605 290%

Reklameartikler -2.051 -10.000 7.949 79%

Repræsentation -2.426 -20.000 17.574 88%

Revision -65.300 -80.000 14.700 18%

Tidskifter/bøger -163.984 -75.000 -88.984 119%

Tjenesterejser -288.943 -200.000 -88.943 44%

Tryksager -13.059 -20.000 6.941 35%

Øredif -294 0 -294 N/A

Administration i alt -1.778.221 -1.253.000 -525.221 42%

Tabellen viser, at der er afvigelser på alle konti. Nominelt er de største afvigelser på konsulentbistand, tidsskrifter og tjenesterejser.

4.3 GENNEMGANG AF BUDGETTET FOR 2013

Set i lyset af tidligere års budgetterede overskud og efterfølgende konstaterede underskud, synes det relevant at lave en analyse af det netop behandlede budget for 2013. Analysen har til formål at være et uvildigt realitetstjek af budgettet for 2013. Analysen baserer sig på de historiske resultater for perioden 2008 til 2011, hvor 2011 er genstand for den direkte sammenligning med 2013 budgettet.

Analysen er foretaget på et aggregeret niveau i forhold til driftskategorier og i forhold til afdelinger, således at mindre budgetafvigelser ikke vil medføre væsentlige udsving på de overordnede poster.

Analysen har taget sit udgangspunkt i følgende budgetforudsætninger:



Budgetforudsætninger 2013

Der er i Finansloven for 2013 afsat kroner 63.828.000 i tilskud til KNR. Det er aftalt med Selvstyret, at KNR igen i år får periodiseret udbetalingerne, så vi får udbetalt kroner 3.000.000 oven i januar tilskuddet. I de sidste 6 måneder af året fratrækkes der i stedet kroner 500.000 om måneden. Denne periodisering er nødvendig på grund af KNR’s likviditet.

KNR vil i 2013 ansætte en grafiker for at styrke salget. I første omgang satses der på, at den nyansatte kan tjene sin løn ind. På længere sigt er det vores håb, at reklameindtægterne vil stige mærkbart.

Der er færre ansatte i 2013, hvorfor lønudgifterne også vil være lavere end i de tidligere år. Således lå lønandelen af omsætningen i 2011 på ca. 72 %. I budgettet for 2013 er løndelen ca. 60 % af omsætningen, hvilket er en mærkbar forbedring.

Honorarer og køb fra eksterne leverandører stiger i 2013. Effektiviseringerne i organisationen har skabt et større råderum, så vi fremover kan indkøbe flere eksterne produktioner.

Udgifterne til personaleomkostninger ligger på samme niveau som i 2012. Vi har dog valgt at afsætte flere midler til kurser og videreuddannelse. Det er vigtigt, at de ansatte får muligheder for at dygtiggøre sig, da vi håber, at vi på den måde kan motivere og fastholde så mange som muligt.

Produktionsomkostningerne vil stige noget i forhold til tidligere. Begrundelsen er den samme som ved honorarer. Der ventes flere køb af eksterne produktioner.

Teknikbudgettet er temmelig stort, men det er udgifter, som alle stort set er øremærkede. I dag er der ikke budgetteret med udgifter til indkøb af ny teknik, men kun de mest nødvendige udgifter til indkøb af udstyr, der bryder sammen, eller på anden vis ikke kan anvendes mere.

Der er en stigning på udgifterne til administration. Stigningen er dækning af betaling for outsourcing af bogholderi og lønadministration, men denne udgift falder, når de to medarbejdere i administrationen, som vi har sagt op, ikke længere modtager løn fra KNR.

Der er budgetteret med et overskud på kroner 1.795.000 [Epinion: korrigeret til 1.790.000 grundet en mindre formel fejl i Excel]

I budgettet for 2013 er likviditeten i plus hele året. Den måned, hvor KNR vil have den laveste likviditet, vil være i juli, hvor der budgetteres med kroner 33.000 i likvide midler.

Budgettet for 2013 er stramt. Der er ikke rum til nye projekter undervejs, så vi er igen nødt til at sige nej, hvis der kommer gode forslag til nye initiativer i løbet af året.

Budgetforudsætningerne som anført ovenfor er gennemgået og vi er enige i konklusionen om, at det er et ambitiøst og stramt budget for regnskabsåret 2013 til trods for det budgetterede overskud på knap to mio. kr.

Vi har noteret, at der forventes færre ansatte og dermed lavere lønomkostninger, hvilket driver størstedelen af besparelserne.



Nedenfor er budgettet sammenlignet med 2011 regnskabet fordelt på kontoniveau i henhold til regnskabsopstillingen og fordelt på afdelingsniveau, der endvidere er blevet inddelt i en produktionsafdeling og en ledelses - og administrationsafdeling. Grunden til, at det er 2011 og ikke 2012, er, at vi endnu ikke har realiserede tal for 2012, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at sammenligne med et budget for 2012.

Tabel 8 Budgetgennemgang 2013 - Regnskabsopstilling

Budgetgennemgang 2013

Regnskab 2011 Budget 2013 Afvigelse i %

Bevilling 61.175.000 63.828.000 2.653.000 4%

Andre indtægter 4.649.036 4.820.000 170.964 4%

Indtægter i alt 65.824.036 68.648.000 2.823.964 4%

Løn -47.105.015 -41.248.450 5.856.565 12%

Honorar -2.889.666 -5.173.000 -2.283.334 79%

Personaleomkostninger -1.691.920 -1.489.000 202.920 12%

Produktionsomkostninger -1.883.802 -3.247.000 -1.363.198 72%

Kontrakter og forpligtelser -3.124.614 -2.803.000 321.614 10%

Administration -1.778.221 -1.758.000 20.221 1%

Biler & taxa omk. -421.460 -1.391.000 -969.540 230%

Materiel & IT -5.685.640 -6.570.000 -884.360 16%

Bygningers drift -2.197.370 -2.564.000 -336.630 17%

Resultat før finansielle poster -953.671 2.404.550 3.358.222 352%

Finansielle indtægter 28.140 57.000 28.860 103%

Finansielle udgifter -982.080 -930.000 310.080 32%

Total -1.907.611 1.789.550 3.697.161 194%

Som det fremgår ovenfor er der på omkostningssiden besparelser/gevinster på løn, personale, kontrakter og renteposterne.

For så vidt angår Løn, så er den naturlige forklaring på den kraftige reduktion, at medarbejderstaben reduceres. En simpel sandsynliggørelse af besparelsen kan foretages ved at multiplicere antallet af nettofratrådte medarbejdere med gennemsnitslønnen på knap 460.000 kroner pr. år. Netto nedgangen er på ca. 10 medarbejdere til ca. 93-94 medarbejdere i 2013, hvilket svarer til 4,6 mio. kr., imod den budgetterede lønomkostningsreduktion på 5,8 mio. kr. og den budgetterede lønomkostning pr. ansat for 2013 udgør således 438.813 kroner.

Der kan være fornuftige årsager til at gennemsnitslønnen falder, herunder at der ikke bliver udbetalt og opsparet overarbejde i 2013, som tilfældet har været tidligere, endvidere kan mikset og ancienniteten i de ansatte være ændret, således at gennemsnitslønnen falder, og endeligt kan flere af de tidligere fratrådte medarbejderes løn i opsigelsesperioden være ophørt.



Derfor vil konklusionen være, at lønnen i lighed med tidligere år potentielt kan være markant underbudgetteret, og at det dermed kan være vanskeligt at lave de planlagte ansættelser indenfor det givne lønbudget. Lønomkostninger skal om ikke andet være et af de klare fokusområder for økonomistyringen, gerne med hyppig opfølgning, hvilket i sig selv er naturligt, da det er den største omkostningspost.

Det betyder naturligvis også, at der ikke er råd til nyansættelser ud over det budgetterede, idet der som sådan ikke er nogen buffer indregnet.

Det kunne være en fordel i fremtiden at opsætte klare og specifikke målsætninger for løn og andre væsentlige omkostningsposters andel af de samlede indtægter

Stigningen i Honorarer forklares blandt andet ved øget indkøb af udsendelser og vurderes at være nødvendig og fornuftig. Det anbefales igen, at der er et øget fokus på økonomistyring af honorarerne, idet budgettet skal holde til alle årets 12 måneder og idet den budgetterede udgift på området er budgetteret til at stige med hele 79 %, hvorfor den potentielt kan mangle økonomistyringsfokus og opfølgning. Alle indkøb bør indledningsvis budgetteres, og der bør laves en efterkalkulation på samtlige afsluttede indkøb i posten.

For så vidt angår Personaleomkostninger, bemærkes det blot, at reduktionen på 202.920 igen er højere pr. fratrådt medarbejder, end omkostningen var i 2011 pr. medarbejder, hvorfor posten formentlig er lettere underbudgetteret, hvilket den også tidligere har været. Afvigelsen vil dog ikke være af væsentlig karakter.

Tilsvarende honorarer er der også budgetteret med en stigning i Produktionsomkostninger, og vores anbefaling er den samme. Høj fokus på økonomistyringen og budget og efterkalkulation på samtlige indkøb.

For så vidt angår Kontrakter og forpligtelser, er posten budgetteret til at falde med 321.614 kroner, hvilket umiddelbart forklares med, at betalingen sker direkte til Copy Dan ligesom, at beløbet bliver lavere, fordi KNR vil sende mindre fra DR i sin egen sendeflade. Dog synes faldet at være en anelse for kraftigt set i lyset af det historiske forbrug på posten, der i perioden 2008 til 2011 har været knap 3,3 mio. kr.

Ingen væsentlige bemærkninger til posten Administration.

Posten Biler & Taxa omk. stiger kraftigt, hvilket primært skyldes indkøb af en brugt OB vogn fra Danmarks Radio for én million kroner, hvilket udgør hele budgetafvigelsen. Ingen yderligere bemærkninger.

Materiel & IT stiger med 884.360 kroner, hvilket alene begrundes med udskiftning og vedligeholdelse af eksisterende udstyr. Det synes rimeligt, idet det formodes, at KNR har et indgående kendskab til dette område.



For så vidt angår de finansielle poster, bemærkes det, at det forudsættes, at gælden bliver reduceret pr. 1/1-2013 med det fulde beløb – 3,8 mio. kr. fra 15 mio. kr. til 11,2 mio. kr. Vi er ikke bekendt med detaljerne omkring, hvorledes gælden nedskrives, hvorfor der kan forekomme mindre budgetafvigelser på denne post. De finansielle indtægter synes en anelse høje i forhold til de finansielle indtægter for 2010 og 2011 og set i lyset af renteudviklingen globalt.

Tabel 9 Budgetgennemgang 2013 – Omkostninger pr. afdeling

Regnskab 2011 Budget 2013 Afvigelse i %

Bestyrelse 520.899 643.000 -122.101 23%

Direktion 2.592.873 3.216.580 -623.707 24%

Økonomi og HR 4.534.874 3.834.648 700.226 15%

Ledelse og administration i alt 7.648.646 7.694.393 -45.747 1%

Innovation 6.874.315 6.664.148 210.167 -3%

Nyheder 18.498.300 18.904.421 -406.121 2%

Radioproduktion 9.317.897 9.182.229 135.668 1%

Teknik 15.754.702 12.837.889 2.916.813 19%

TV-produktion 9.665.928 11.632.701 -1.966.773 20%

Produktion i alt 60.111.141 59.221.387 889.754 1%

Hovedtotal 67.759.787 66.915.450 844.338 1%

Tabellen ovenfor illustrerer omkostningerne realiseret for 2011 og for budgettet 2013 fordelt pr. afdeling.

Opgørelsen er delt op i to hovedafdelinger – ”Ledelse og administration” samt ”Produktion”.

Ledelses - og Administrationsafdelingen ligger generelt på niveau med tidligere år. Der kan være afvigelser de enkelte afdelinger imellem, men det er som udgangspunkt ikke der, vi forventer de mest markante budgetafvigelser, hvilket også skal ses i lyset af, at der reelt er tale om en stigning i omkostningerne på lidt over 300.000 kroner, idet ændringen renteudgifterne og renteindtægterne alene udgør 338.940 kroner.

For så vidt angår Produktion, budgetteres der med en reduktion i omkostningerne på knap 900.000. Dette skal naturligt begrundes med reduktionen af medarbejdere, der dog til dels udlignes af stigningen i honorarer, køb af bil samt stigningen i materiel og IT.

Groft sagt betyder reduktionen, at KNR skal producere det samme eller flere antal timers TV og Radio i forhold til tidligere år – bare for færre midler. KNR udtaler i denne forbindelse, at stationen vil få svært ved at leve op til kravene i public service aftalen.



4.4 PERFORMANCE I KNR

Nærværende del af analysen sætter fokus på KNR’s performance med henblik på at optimere virksomhedens økonomistyring/monitorering af omkostninger. Konkret er der tale om beregning af omkostninger på produktion af TV og radio opgjort i omkostning pr. time helt ned på programniveau.

I et idealscenarie vil det således være muligt at følge op på produktionen af programmer med budgetopfølgninger helt ned på omkostning pr. minut for alle programmer, genrer, producenter mv.

Det er vigtigt, at KNR har fokus på økonomisiden, og hvorledes denne kan kobles til organisationens formål. Epinion hilser derfor velkommen, at KNR fra marts 2012 har igangsat, at man tager udgangspunkt i omkostninger pr. egenproducerede minut. For at dette skal fungere efter hensigten, bør enhedsprisen beregnes højest mulige detaljeringsniveau, som illustreret i figuren nedenfor.


Epinion anbefaler, at KNR i fremtiden bliver i stand til at monitorere omkostninger på genre- og programniveauKPI’ere beregnet af Epinion (forudsætninger fremgår af tekst)


Figur 9 Fordeling af omkostninger på TV/radio og producent-, genre- og programniveau.

Samledeomkostninger

Produktionstype Producent Genre Program



Målet er således, at alle omkostninger allokeres ud på programtype. Denne allokering kan give indblik i, hvor KNR er særligt effektive i deres produktion – og omvendt - samtidigt med, at det bliver muligt for KNR at lave en reel sammenligning af indkøbspriser og produktionspriser.

Baseret på KNR’s regnskab 2011 samt medieanalysen i nærværende rapport, har Epinion udarbejdet et groft estimat på omkostninger pr. egenproducerede minut på radio og TV. Forudsætningen bag analysen er, at alle omkostninger, der ikke direkte kan henføres til radio- og TV-produktion, allokeres ud på radio og TV. Et skøn fra KNR lyder på, at radio og TV stort set fylder lige meget i forhold til virksomhedens aktiviteter og omkostninger. Ud fra denne 50/50-fordeling samt omkostninger i afdelingernes radioproduktion og TV-produktion opdeles omkostninger på de to medier. Yderligere tages der hensyn til KNR’s faste aftaler med DR og TV2, hvor KNR betaler henholdsvis 200.000 kroner årligt mod knap 4.000 timers TV, og i 2012 betaler KNR 340.000 kroner årligt mod 286 timers TV, svarende til 5,5 timer om ugen, til TV2 Danmark. Disse priser er opskaleret med faktor 10 (DR) og faktor 1,5 (TV2) således, at KNR’s arbejdsbyrde i forbindelse med udsendelse af disse programmer også inddrages i beregningen. Ydermere er der indlagt 65.000 kroner årligt til indkøb af TV fra andre producenter uden for Grønland, som ligeledes er opskaleret med faktoren 1,5 med samme begrundelse som ovenfornævnte. Endeligt vurderes det, at omkostningerne til at planlægge og administrere genudsendelserne beløber sig til 500.000 kr. pr. år. Det skal bemærkes, at disse prisestimater udelukkende er konservative skøn fra Epinions side, da det ikke var muligt for KNR at levere et estimat, og da det på nuværende tidspunkt endnu ikke er muligt at opgøre omkostningerne pr. produceret min. pr. program. For så vidt angår Radio, er hovedfordelingen 50/50 splittet op på omkostninger. Herudover har vi forudsat, at nyproduktion, herunder nyhedsudsendelser, bærer 80% af omkostningerne til radioproduktion, mens de resterende 20% går til genudsendelserne af tidligere radioprogrammer mv. Disse forudsætninger resulterer i følgende enhedspriser.

Tabel 10 Omkostninger pr. egenproducerede minut

Pris Faktor Omkostning Timer Pris pr. min.

Radioproduktion 30.708.515 6.660 77

Genudsendelser mv. (estimat – 20% af omkostninger) 6.141.703 4.561 22

Egen produktion / Andre grønlandske produktioner 24.566.812 2.099 195

TV-produktion 32.374.096 5.062 107

Indkøb fra producenter uden for GrønlandDR 200.000 10,00 2.000.000 3.885 9

TV2 340.000 1,50 510.000 81 105

TV3 (estimat) 50.000 1,50 75.000 9 142

Øvrige udland (estimat) 15.000 1,50 22.500 2 173

Genudsendelser (estimat) 500.000 752 11

Egen produktion / Andre grønlandske produktioner 29.766.596 333 1.488



Som det fremgår af tabellen, udgør omkostninger pr. egenproducerede minut i radioen omkring 195 kr., mens omkostninger pr. grønlandsk producerede minut på TV udgør 1.488 kr.6.

Omkostningerne ved grønlandsk produceret TV er naturligvis væsentligt højere end indkøbsprisen hos producenter i udlandet.

Grundet manglende datagrundlag er det ikke muligt for Epinion at beregne enhedsprisen på et mere detaljeret niveau. Til trods for at ovenstående beregning er behæftet med usikkerhed, taler resultatet sit klare sprog; grønlandsk producerede programmer er væsentligt dyrere end indkøbte programmer fra producenter uden for Grønland.

4.5 BENCHMARKING7

Nærværende afsnit præsenterer en sammenligning mellem Kringvarp8 og KNR. De to stationer er således i høj grad sammenlignelige. Kringvarp har nogenlunde samme antal medarbejdere som KNR, og de har samlede omkostninger på næsten samme niveau. Derudover har begge stationer en public service forpligtelse. Nedenstående analyse viser, at KNR’s omkostning pr. minut for produktion af TV og radio ligger på niveau med Kringvarp.

På indtægtssiden er der en væsentlig forskel mellem Kringvarp og KNR. Kringvarps primære indtægtskilder er licens, hvor hver færøsk licensindbetaling udgør ca. 3.000 kr. årligt, mens KNR’s primære indtægtskilde er tilskud fra Selvstyret. En mindre, men alligevel væsentlig indtægtskilde for Kringvarp er spil og annoncering, som dog har været faldende de senere år.

Sammenligningen af indtægter og medarbejdere viser, at de samlede indtægter ligger på samme niveau på ca. 65 mio. kr. KNR’s tilskud udgør 92 % af de samlede indtægter, mens licensmidlerne udgør 74 % af Kringvarps samlede indtægter. KNR’s indtægt pr. medarbejder ligger ca. 7 % over Kringvarp.

Tabel 11. KNR og Kringvarp – Medarbejdere og indtægter

2011 KNR Kringvarp

Antal medarbejdere9 91 96

6 Bemærk at dette tal også inkluderer andre grønlandske produktioner.

7 De varierende omkostninger pr. min. for Kringvarp for såvel Radioproduktion som Tv-produktion, skyldes manglende data for Kringvarp omkostningsstruktur. Derfor er det beregnet ud fra, at 40%-60% af omkostningerne går til produktion mv. af henholdsvis radio og TV. Det forudsættes, at Kringvarp ligesom KNR har ca. et 50/50 split, hvorfor priserne kunne være omkring 101 kr. pr. min. for radio og 126 kr. pr. min for TV.

8 De økonomiske forhold omkring Kringvarp er beskrevet med udgangspunkt i public service redegørelsen 2011.



Tilskud (Kringvarp licens) 61.175.000 48.000.000

Øvrige indtægter (Kringvarp annoncering og spil) 4.649.000 17.000.000

Samlede indtægter 65.824.000 65.000.000

Samlet indtægt pr. medarbejder 723.341 677.083

Omkostningsniveauet er nogenlunde ens for de to stationer. Lønomkostninger i forhold til de samlede omkostninger er lidt højere for KNR (69 %) end for Kringvarp (64 %). Da der samtidig er færre medarbejdere i KNR er lønomkostningen pr medarbejder ca. 18 % højere i KNR end i Kringvarp. Forklaringen på den relativt høje lønomkostning i KNR er formentlig, at der udbetales løn til opsagte medarbejdere, hvilket alt andet lige tynger budgettet. Tages der højde for dette, er lønniveauet formentlig fortsat lidt højere end Kringvarp.

Tabel 12. KNR og Kringvarp – omkostninger

2011 KNR Kringvarp

Samlede omkostninger 67.760.000 64.000.000

Lønomkostninger 47.105.000 41.000.000

Lønomkostning i % af samlede omkostninger 69,5% 64,1%

Lønomkostning pr. Ansat 507.593 427.083

KNR og Kringvarp producerer hhv. 2.099 og 2.074 timers radio om året. Jf. medieanalysen er langt hovedparten af KNR’s produktion på grønlandsk og ligeledes er Kringvarps produktion på færøsk. I løbet af et år sender KNR 6.660 timers radio og Kringvarp sender 5.044 timers radio. Omkostningen pr. min. i KNR ligger på et lidt lavere niveau end Kringvarp, hvilket kan henføres til, at der sendes flere genudsendelser i KNR.

Tabel 13. KNR og Kringvarp – Radioproduktion

2011 KNR Kringvarp

Antal timers radio i alt pr. år 6.660 5.044

Omkostning pr. min. radio (i alt pr. år) 77 85-127

Egenproducerede radio timer 2.099 2.074

9 Antallet af medarbejdere er opgjort i 2012. Det har således ikke været muligt at fremskaffe antallet af medarbejdere i Kringvarp for 2011. Det vurderes imidlertid ikke at ændre analysen konklusioner, da medarbejderudvikling i både KNR og Kringvarp har været aftagende. Resultaterne bør tages med forbehold.



KNR og Kringvarp producerer hhv. 302 og 313 timers TV om året. Samlet set sender KNR ca. 5.000 timers TV og Kringvarp sender ca. 4.200 timers TV, hvor omkostningen pr. min. er på niveau med Kringvarp, dog i den lave ende. En faktor er her andelen af TV fra DR, som har en meget lav omkostning pr. min.

Tabel 14. KNR og Kringvarp – Tv-produktion

2011 KNR Kringvarp

Antal timers TV i alt pr. år 5.062 4.212

Omkostning pr. min. TV (i alt pr. år) 107 101-152

Egenproducerede TV timer 302 313

I 2. halvår 2012 er der opstået en krise for Kringvarp. Man måtte i sommerferieperioden aflyse Dagur og Vikur (færøsk TV-avis). Senere er den måske mere permanent skåret ned fra 4 til 3 ugentlige udsendelser. Direktion og bestyrelse har meddelt, at medarbejderantallet i fremtiden skal skæres ned med 15-20. Fra Kringvarps side understreger man, at det er kulturministerens og Lagtingets ansvar. Men politikerne henviser til Public Service aftalen for 2010-13 og Kringvarp’s eget ansvar for de økonomiske problemer.

4.6 CASE BESKRIVELSE

En af de største udfordringer i relation til økonomien i KNR er foranlediget af investeringen i nyt broadcasting system i 2007. Investeringen blev foretaget grundet et stigende behov for digitalisering af TV mediet. Det nye system til at varetage denne opgave blev finansieret gennem en trækningsret på 17 mio. kr. Argumenterne var dengang bl.a., at en digitalisering ville skabe bedre og mere effektiv TV-produktion, og at behovet for personale dermed ville falde som følge af øget produktivitet. Det kan endvidere konstateres, at midlerne ikke blev anvendt hensigtsmæssigt. Af personlige interviews med nøglepersoner fra KNR såvel som KNR-seere i Grønland fremgår det, at KNR ofte er plaget af udfald i sendefladen på TV.

Af interview med KNR kom det ofte frem, at udstyret er en daglig hindring, da meget tid bliver brugt på at lave ’work arounds’. Epinion har derfor bedt to afdelinger i KNR registrere tidsforbruget på de omtalte udfordringer i en tilfældigt udvalgt uge i november 2012. KNR har således indrapporteret, at TV-produktionen i uge 45 brugte 15,5 timer på at løse udfordringer forbundet med broadcasting



systemet, mens nyhedsafdelingen brugte 20 timer. Disse timer svarer dermed omtrent til en fuldtidsansat på årsbasis. Timerne er eksempelvis anvendt på følgende aktiviteter:

Optimering af Streambox i forbindelse med indhentning og udsendelse af indslag Reparation og flytning af maskiner, da disse anvendes af forskellige brugere Fejlfinding og genstart af systemer Ventetid i forbindelse med ingest, rendering overførelse, mv. Defekt server Defekt optageudstyr Defekt lydindgang og mikrofon

I disse timeopgørelser er der ikke medtaget den tid, som stationen anvender på almen vedligeholdelse af computere. KNR indrapporterer dog, at der er tale om cirka 70 timer, der går på disse opgaver ugentligt. Det er desværre ikke muligt at estimere, hvor mange af disse aktiviteter, der reelt kan tilskrives udfordringer med broadcasting-systemet.

Det lader således til, at der findes et væsentligt optimeringspotentiale i KNR’s produktion såvel som økonomi i udskiftning af deres broadcasting system. Den danske lokalstation TV2 Bornholm har for nyligt udskiftet deres broadcasting system som følge af, at deres daværende system (Avid) var forældet. Et EU-udbud resulterede i tilbud fra to leverandører, Avid og Sony. TV2 Bornholm valgte at gå videre med Sonys system Sonaps, da det umiddelbare indtryk var, at her var mest værdi for pengene. Stationen startede således op med systemet i starten af 2012, hvor en række superbrugere fik en grundig oplæring i systemet fra Sony, og derefter havde opgaven at undervise journalister og andre brugere i systemet. Af telefoninterview med stationen fremgår det, at overgangen til det nye system har været relativ smertefri, og at tekniske problemer hører til sjældenhederne.

TV2 Bornholms søsterstation, TV2 Lorry, har ligeledes valgt at anvende Sonys Sonaps system. Stationen startede op med systemet i 2007 og var med til at udvikle systemet. Under et telefoninterview fortæller TV2 Lorry, at investeringen har betydet, at stationen er mere effektiv. De frigjorte ressourcer betyder en højnet kvalitet i deres journalistiske arbejde, hvilket er særligt vigtigt i forbindelse med udvidelsen af deres sendetid. Stationen går dog ikke fri for tekniske udfordringer, men det er snarere på ugebasis end dagsbasis.

Der findes to forskelle på løsningerne valgt af TV2 Bornholm og TV2 Lorry. Dels har TV2 Bornholm udelukkende valgt at investere i Sonap-systemets ”grundmaskine”, mens TV2 Lorry har valgt en fuld pakke, hvor computere, skærme, redigeringsmaskiner, mv. hører med. Derudover har de to stationer valgt at finansiere systemet på to forskellige måder. Som det fremgår ovenfor, har TV2 Bornholm valgt at købe systemet, mens TV2 Lorry anvender sig af en lejeaftale hos Sony. Det er Epinions opfattelse, at sidstnævnte løsning ikke er særlig udbredt inden for branchen, men da levetiden på teknisk udstyr, såsom computere, er relativ kort, er det ikke utænkeligt, at aftalen kan



have en række fordele. Begge stationer har valgt at tilkøbe en servicepakke ved Sony, hvormed eventuelle problemer med systemet i de fleste tilfælde kan løses ved et telefonopkald til Sony. Foruden denne pakke, inkluderer TV2 Lorrys aftale endvidere en årlig opgradering af systemet.

Kort fortalt muliggør en løsning som Sonaps en hurtig redigering og videreformidling af indslag ud fra relativt gode proxyer, som kan overføres til computeren langt hurtigere end en fuld version af det optagede materiale. Når indslaget er færdigredigeret sendes det til en play out server, og undervejs udskiftes proxyen med den fulde version.

Da udfordringer i forbindelse med KNR’s broadcasting system synes at optage en stor del af medarbejdernes tid, er det relevant at fokusere på, hvilken økonomisk effekt et nyt broadcasting system umiddelbart kan have for KNR. Epinion har regnet på dette med udgangspunkt i prisspænd leveret fra Sony:



Nutidsværdiberegning (investering i Sony Sonaps)

Prisen på et nyt broadcasting system i KNR afhænger selvsagt af, hvilken løsning virksomheden vælger. Disse beregninger er baseret på en løsning, som beskrives i bilag 1.

Sony har leveret et uforpligtende og forsigtigt overslag på et prisspænd på to løsninger:

1. Køb af system2. Leje af system

Disse prisspænd fremgår nedenfor (anvendt kurs: 746,13 kroner/euro). Vær opmærksom på, at der ikke er tale om en dyr vs. billig løsning, men samme løsning indenfor et prisinterval, afhængigt af antal licenser og antal maskiner mm.

Løsning 1 – køb af system Euro Kroner

Prisspænd ved køb Nedre grænse (a) 450.000 3.357.585Øvre grænse (b) 750.000 5.595.975

Løsning 2 – leje af system

Prisspænd ved leje Nedre grænse (pr. måned) (c) 10.000 74.613Øvre grænse (pr. måned) (d) 20.000 149.226

Toårig serviceaftale 100.000 746.130

I tillæg til de 35,5 timer, som nyhedsafdelingen og TV-produktionen har indrapporteret til Epinion, medtages 37 timer til teknisk support afholdt af IT-afdelingen. På årsbasis svarer dette til et timeforbrug på 3.770 timer og en lønomkostning på 896.120 kroner (beregnet med udgangspunkt i en årlig gennemsnitsløn på 457.330 kroner). I beregningen af investeringens nutidsværdi tages der ikke hensyn til udvikling i lønniveau. Endvidere er det i forbindelse med anskaffelse af et nyt system uundgåeligt, at der vil blive brugt en del timer på at lære systemet at kende. Dermed anser Epinion det sandsynligt, at besparelser af disse lønomkostninger tidligst træder i kraft efter første år med systemet.

I beregningen af nutidsværdien af de forskellige løsninger anvendes rentesatsen 6 % (svarende til rentesatsen på KNR’s trækningsret ved Selvstyret, som for nyligt blev eftergivet). Beregningen tager endvidere udgangspunkt i en levetid på 10 år for systemet. Beregningerne resulterer i følgende:

Nutidsværdi (kroner)

Køb Løsning a 2.071.782Løsning b -39.906

Leje Løsning c -1.369.950Løsning d -8.139.163



Casen ovenfor viser med andre ord at der, alt andet lige, kan findes besparelser for KNR ved enten at leje eller købe et nyt system. I budgettet for 2013 er der afsat 6,5 mio. kr. til Materiel og IT, hvoraf1,7 mio. kr. er afsat til ny-investering. Dette beløb kunne potentiel set delvist medfinansiere et nyt system (køb eller leje). Herudover skal der også tages højde for de formodede effektiviseringer, et nyt system (køb eller leje) vil give i hverdagen.

Slutteligt skal det bemærkes, at casens beregninger har en række begrænsninger. I beregningerne tages der ikke hensyn til en fremtidig forøgelse af omfanget af udfordringerne forbundet med det nuværende broadcasting system i KNR, ligesom casens beregning heller ikke omfatter overvejelser omkring udviklingen i kvalitetsaspekter ved investering i Sony Sonaps.

Såfremt KNR vælger at gå videre med en af ovenstående muligheder anbefales det, at der tages direkte kontakt til Sony Sonaps for at få et KNR specifikt tilbud, og som tager alle nævnte forhold med i betragtning. I priseksemplet er der derudover ikke medregnet udstyr, såsom billedmixer, arkivsystem, kameraer, optik, stativer, videomonitorer, lydmixer, mikrofoner, grafikmaskine og nye kabler, som kan blive nødvendigt i forbindelse med investering i broadcasting systemet. Casen illustrerer dermed først og fremmest, at der eksisterer en række forhold, som er relevante at tage i betragtning i forbindelse med overvejelserne omkring, hvorvidt – og ikke mindst hvordan - man bør investere i et nyt broadcasting system i KNR.



5. ORGANISATIONSANALYSE

Hovedkonklusioner: KNR er blevet en slankere organisation qua organisatoriske tilpasninger. KNR har udviklet en strategi 2010 – 2014. Nogle af delmålene er opfyldt her halvvejs i strategiperioden, de fleste er ikke. Det er gennemsnitlig 17 år siden, at en medarbejder hos KNR fik sin uddannelse. 15 pct. af

medarbejderne oplyser, at de har modtaget efteruddannelse inden for de seneste to år. 69 pct. er alt taget i betragtning tilfredse med jobbet, mens 52 pct. ville anbefale en stilling i KNR til

andre. Der er stor utilfredshed med de fysiske rammer og den teknologiske platform. 60 pct. synes alt i alt, at deres nærmeste leder er en god leder. Der er størst tilfredshed i teknik-

afdeling og mindst tilfredshed i radio-afdelingen. 70 pct. har i ringe grad tillid til de udmeldinger, der kommer fra den øverste ledelse, mens 75 pct. ikke

synes, at den øverste ledelse håndterer omstruktureringer og organisationsforandringer på en konstruktiv måde.

KNR står overfor store interne kulturrelaterede udfordringer

Overordnet set behandler denne del af analysen en række af de variable, der er inkluderet i den strukturerende analyseramme. Konkret behandler organisationsanalysen følgende områder: 1) strategi & vision, 2) kompetencer, medarbejdere og arbejdsgange samt 3) kultur, normer og værdier. Inden da beskrives KNR’s organisation kort.

5.1 ORGANISATION

KNR’s ledelse har i de seneste år foretaget tilpasninger af KNR, dels for at opnå effektiviseringer og dermed en bedre økonomi, dels for at tilpasse KNR til den omverden som KNR befinder sig i. Konkret er der i 2012 sparet 11 stillinger væk. Tre stillinger er nedlagt, mens otte medarbejdere er fyret.

Ydermere er det meldt ud, at bogholderi og lønkørsler udliciteres pr. 1. januar 2013 til bogholderifirmaet PLUSi, hvilket resulterer i, at derforuden spares to administrationsstillinger. PLUSi er valgt af KNR efter rådgivning fra Deloitte. Opsummerende kan det anføres, at siden 2009 er antallet af fuldtidsstillinger faldet.

Udover hovedsædet i Nuuk er der underafdelinger i Ilulissat KNR-Nord, og KNR-Syd i Qaqortoq. KNR er, udover direktionen og dets sekretariat, organiseret omkring seks afdelinger:

1. KNR Nyheder



2. KNR TV3. KNR Innovation 4. KNR Radio5. Teknik6. Økonomi og HR

Inden for afdelingerne er der et divergerede antal underafdelinger jf. organisationsdiagrammet nedenfor.

Figur 10 Organisationsdiagram KNR

De gennemførte organisatoriske ændringer har medført, at KNR i dag, ifølge KNR’s ledelse, er karakteriseret ved at have en fladere struktur med færre mellemledere. Teknik, IT, HR og økonomi samles i én afdeling i det nye år. Den tekniske chef fratræder ultimo marts 2013. Stillingen nedlægges, og ledergruppen bliver reduceret med en person. Hertil kommer bestyrelsen som består af syv medlemmer. Her er der ikke sket ændringer i form af antal medlemmer.

Sammenlignes KNR med Kringvarp på antal ansatte pr. december 2012 og fordelt på afdelinger er der ikke de store variationer at spore. Der hvor den største forskel findes, er på antal medarbejdere ansat i Nyheder. Her har Kringvarp 23 og KNR 34 ansatte dvs. en difference på 11 ansatte.

Tabel 15 Fordeling af medarbejdere i KNR og Kringvarp, opgjort december 2012

Afdelinger KNR Kringvarp Forskel

Direktion 2 2 0

Nyheder 34 23 +11

Programafdeling (tv og radio) 31 35 -4



Teknik og intern service 10 14 +4

Salg og innovation 7 9 -2

Administration (økonomi og HR) 5 8 -3

Praktikanter 2 5 -3

I alt 91 96 -5

5.1.1 STRATEGI, VISION OG MISSION

I KNRs strategi for ’2010 -2014 Kalaallit Nunaata Radioa’ fremgår det, at visionen for KNR er, at ’KNR er en attraktiv samarbejdspartner, og medarbejderne får til stadighed udviklet deres potentiale’ og at missionen for KNR er:

KNR’s kerneydelse er at levere public service, det vil sige nyheder, oplysning, undervisning og underholdning på alle elektroniske medieplatforme på grønlandsk og dansk, samt på sigt også på engelsk for at servicere og udveksle programmer med resten af verden.

KNR skal ligeledes sikre et bredt tilbud af programmer og tjenester, som styrker det grønlandske sprog, kultur og identitet.

KNR er med til at skabe grundlaget for at styrke borgernes mulighed for at bidrage til udviklingen af samfundet.

KNR leverer kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. KNR tager hensyn til informations- og ytringsfriheden. KNR lægger vægt på saglighed og upartiskhed.

KNR afspejler i sin sendeflade bredden i produktion af kunst og kultur og reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det grønlandske samfund.

KNR producerer udsendelser, der får lytterne og seerne til at glemme tiden, fordi de får god underholdning.

Strategien rummer en række operationelle delmål, tværgående strategiinitiativer og oplæg omhandlende forskellige målinger. I tabellen nedenfor er de opgjort ligesom, at der er lavet en simpel status på, hvorvidt de opstillede tiltag er gennemført i skrivende stund eller ej her halvvejs i strategiperioden. Som det fremgår, er de fleste af initiativerne endnu ikke gennemført, mens andre delvist er gennemført.

Et af de forhold, som er gennemført er en ny organisationsstruktur, men det står også klart efter interview med ledelsen i KNR, at KNR Innovation mere eller mindre er nedlagt igen bl.a. fordi, digitaliseringen af arkiv og diskotek i høj grad er gået i stå.

Argumentet i KNR for, at der ikke er blevet arbejdet mere intenst med strategien, er den økonomiske situation, som KNR befinder sig i, og som sætter begrænsninger for, i hvilken grad målene kan realiseres. Det er en naturlig konsekvens og endnu et eksempel på, hvorledes de



eksterne og interne forhold gensidigt påvirker hinanden. I situationer som den KNR befinder sig i, går der ofte meget tid med den daglige drift fremfor strategisk ledelse.

Tabel 16 Statiske delmål

Beskrivelse i strategien Opnået

Delvist opnået

Ikke opnået

DelmålFokus på indhold og ny struktur:

KNR Innovation

KNR Produktion

KNR Service

KNR Innovation har ansvar for udvikling, distribution, markedsføring og ’branding’ af programmer

KNR Produktion dækker indholdet til alle stofområder som børn og unge, nyheder, underholdning, sport og kultur.

KNR service dækker økonomi, regnskab, personalefunktion, kurser og efteruddannelse, IT, teknik, arkiv, lager, bygninger, reception, kantine, vicevært, receptionist og chauffør.

X

Indigenous peoples Skabe en grønlandsk sendeflade, der er anderledes end de udenlandske kanaler.

Sendeflade på TV med skal fyldes med mere egne produktioner og udsendelser produceret af eksterne leverandører

Udveksle med andre oprindelige folks medier ex. Aboriginal Peoples Television Network (APTN) og World Indigenous Television Broadcasting Conference (WITBC). Derudover udveksle indhold med Nordvision, EBU og andre mediesammenslutninger.

X

Medieforlig Langsigtet medieforlig med Inatsisartut, der skal sikre, at det offentlige tilskud ikke udhules af de stigende priser og lønninger, og at der yderligere sikres midler til at skabe udvikling og stærke medier.

X

Behov for et nyt hus Et moderne hus, der er bygget til KNRs behov.Namminersorlutik Oqartussat har fået lavet en tilstandsrapport som angiver, hvad det vil koste at sætte huset i stand, skaderne efter vandindtrængning og fugtskader standses.

X

Erhvervsdrivende fond Ved en omdannelse til en erhvervsdrivende fond vil KNR blive juridisk uafhængig af det offentlige. KNR vil blive underlagt årsregnskabsloven og dermed skulle aflægge årsregnskab i en form, der set fra et driftsøkonomisk synspunkt giver et mere retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation.

X

Mediehus Undersøge om det kan lade sig gøre at etablere et fælles serviceselskab med arbejdstitlen ’Greenland Media House’ sammen med andre medier.

X

Tværgående strategierLederskab – mindre drift

Leder i KNR skal have flyttet fokus fra den daglige drift til at udføre et egentligt lederskab. Lederne skal udvikles, så de får tilført de redskaber, der skal til, for at være leder i en moderne medievirksomhed.

X

Kompetenceudvikling Medarbejderne skal kompetenceudvikles, så de oplever at de udvikler sig og til stadighed kan se en mening i netop det arbejde, de udfører. Der skal skabes arbejdsglæde og stolthed over KNR i hele organisationen.

X

Intranet Et intranet, hvor information deles – et led i at effektivisere



arbejdet og for at forbedre arbejdsmiljøet. XProduktion Tilpasse produktion til de midler, der kommer fra landskassen.

Hvis vi producerer mere end der er midler til, overskrider vi budgettet og presser medarbejderne for hårdt.

X

MålingerSeernes og lytternes tilfredshed

KNR vil oprette et seer- og lytter panel, der løbende kan kontaktes for at få feedback på vore produkter. X

Samarbejdspartneres tilfredshed

Målingen af samarbejdspartnernes tilfredshed vil blive gennemført gennem møder med vore samarbejdspartnere, hvor vi evaluerer samarbejdet.

Bestyrelsens tilfredshed

Bestyrelsens tilfredshed med vores opfølgning på strategien, den daglige drift og vore resultater evalueres på bestyrelsesmøderne.

Medarbejdernes tilfredshed

Medarbejdernes tilfredshed med deres ansættelsesforhold og arbejdsmiljøet skal måles på størrelsen af gennemstrømning af medarbejdere og under MUS samtalerne.

X

Udover de i strategien anførte delmål skal det også anføres, at der er gennemført arbejdsgangbeskrivelser for følgende personalegrupper:

- Rengøring- Pedel- Ressourcechef- Administration- Bogholderi

Beskrivelserne er ganske kortfattede og opridser, hvad der forventes af de pågældende medarbejdere, hvilket er et godt tiltag og et værktøj til, at forventningsafstemme jobfunktionens indhold. Det anbefales imidlertid, at der udarbejdes egentlige arbejdsgangsanalyser, og at det udvides til at inkludere samtlige medarbejdergrupper.

5.1.2 MEDARBEJDERUNDERSØGELSE: KOMPETENCEPROFIL OG MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING

I dette afsnit præsenteres resultaterne fra medarbejderundersøgelsen, som er gennemført blandt samtlige fast ansatte (89) i KNR. Først vil medarbejdernes kompetenceprofil blive kortlagt, hvorefter der vil blive redegjort for deres holdninger til jobindhold, samt nærmeste og øverste ledelse.

Medarbejderundersøgelsen er baseret på oplysninger udleveret af KNR, samt en survey gennemført blandt medarbejderne. I alt har 75 medarbejdere deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 84 pct.



af alle 89 medarbejdere. Det er yderst tilfredsstillende. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 13. november – 28. november 2012.

Der er i KNR ansat 89 medarbejdere. Gennemsnitsalderen er 44 år, og kønsfordelingen er næsten lige - med en lille overvægt af mænd. Størstedelen på 69 pct. taler både grønlandsk og dansk, mens 21 pct. primært taler dansk, og 11 pct. taler primært grønlandsk.

Medarbejderne er fordelt på følgende afdelinger:

Tabel 17: Fordeling af medarbejdere

Direktion, økonomi og HR (7 medarbejdere) Direktør Direktionssekretær Økonomichef Salgschef Kontorfuldmægtig Løn- og personalekonsulent Bogholder

Innovation (7 medarbejdere) Chef for innovation Arkiv- og diskoteksmedarbejder Arkivmedarbejder TV Musikkoordinator Projektleder Projektleder for Arkiv Webmaster

Nyhederne (34 medarbejdere) Nyhedschef Ansvarshavende redaktør for Radioavisen Ansvarshavende redaktør for Web Planlægger Producerassistent Webjournalist 2 redaktører 2 afviklere 2 versionister 6 programmedarbejdere 16 journalister (hvoraf 1 i København)

Radio (17 medarbejdere) Programchef for radio Programsekretær Programplanlægger Redaktør Driftstekniker Planlægger Speakende tekniker 2 speakere 2 programmedarbejdere



6 journalisterTeknik, intern service TV/Radio/IT (10 medarbejdere)

Teknisk chef Digital koordinator IT-projektleder IT-Supporter Radio Daletadministrator / programmedarbejder Pedel Rengøringsassistent Servicetekniker Radio 2 Serviceteknikere TV

TV (14 medarbejdere) Programchef (vicedirektør) Redaktør Redaktør ungdomsprogram Projektleder Programplanlægger Tilrettelægger børneprogrammer Journalist 2 afviklere 5 programmedarbejdere

5.2 KOMPTENCEPROFIL

Der er 28 af medarbejderne, som er uddannede journalister, mens 20 er uddannede teknikere (video, audio). Der er 5 medarbejdere, som er uddannet indenfor hhv. service (IT, servicetekniker) og KH/SIK (kontor). En enkelt er uddannet som versionist (tolk).

Det er gennemsnitlig 17 år siden, at en medarbejder hos KNR fik sin uddannelse. En fjerdedel af de ansatte fik deres uddannelse for mindre end 10 år siden, mens hver tiende fik deres uddannelse for mere end 30 år siden. En medarbejder har gennemsnitlig arbejdet indenfor sit fag i 16 år. Således har størstedelen af medarbejderne arbejdet indenfor deres fag i de fleste år efter endt uddannelse. Den gennemsnitlige medarbejder har været ansat hos KNR i 11 år, hvor lige under halvdelen har været ansat under 5 år, og hver tiende har været ansat mere end 30 år.

Kun 15 pct. af medarbejderne har angivet, at de har været på efteruddannelse indenfor de seneste to år. Blandt de forskellige emner for efteruddannelsen kan nævnes streaming, ledelse og mødekultur samt grønlandsk sprogkursus. Den tilbudte efteruddannelse havde typisk en varighed på mellem én og fem dage.

Udover de anførte kursuser har KNR’s direktion oplyst, at der har været afholdt følgende kurser med undervisere udefra, hvor de tre første er rettede mod medarbejdere mens de sidste tre retter sig mod mellemledere og bestyrelsen:



Lydkursus for teknikerne Tre dages skræddersyet kursus i fortælleteknik og vinkling for alle

medarbejdere i TV og i Qanorooq To dages kursus for TV teknikerne i kamera og videoredigering Kursus i MUS og LUS for mellemlederne Kursus for hele bestyrelsen omkring bestyrelsesansvar Kursus for formanden og det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i

arbejdet i bestyrelsen.

Desuden har Radio programafdelingen afholdt et seminar for alle medarbejderne om udvikling af sendefladen.

Der har, med andre ord, været gennemført efteruddannelse indenfor de seneste 2 år, dog er det blandt medarbejderne oplevelsen, at det kun i mindre omfang har fundet sted ligesom det er noget der efterspørges i de åbne besvarelser.

Alle deltagere i efteruddannelse svarer, at efteruddannelsen var på rette faglige niveau og relevant for deres arbejde. Samtidig svarer 20 pct. dog, at de kun i ringe grad har brugt deres nye kompetencer i deres daglige arbejde. Efteruddannelse bør ifølge medarbejderne prioriteres højere. Her peges særligt på efteruddannelse om ledelse til afdelingslederne.

Blandt alle medarbejderne vurderer over 90 pct., at deres egne faglige kompetencer er tilstrækkelige i forhold til deres arbejdsopgaver.

5.3 GENEREL MEDARBEJDERTILFREDSHED

Nedenstående figurer angiver, hvor tilfredse medarbejderne alt taget i betragtning er med jobbet, samt i hvilken grad de vil anbefale andre at søge en stilling i KNR.

Figur 11 Tilfredshed med dit job?



Figur 12 Vil du anbefale KNR til andre som arbejdsplads?

Ovenstående figurer viser, at 69 pct. af medarbejderne hos KNR alt taget i betragtning er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde. Samtidig vil 52 pct. i høj eller meget høj grad anbefale andre at søge en stilling i KNR. Der er 13 pct. af medarbejderne, som kun i meget ringe grad vil anbefale andre at søge stillingen. En anbefalingsgrad på 52 pct. er, sammenlignet med andre medarbejderundersøgelser i danske offentlige organisationer, i den lave ende. Ofte ser vi, at tallet ligger på omkring 70 -75 pct10.

Der er størst tilfredshed med jobbet blandt medarbejderne i teknik-afdelingen, mens de mindst tilfredse kommer fra TV-afdelingen. Interessant er det dog, at medarbejderne i teknik-afdelingen i mindre grad end medarbejdere fra de andre afdelinger, vil anbefale andre at søge en stilling i KNR.

5.4 JOBINDHOLD

Nedenstående figur angiver medarbejdernes holdninger til jobindhold, herunder information om og indflydelse på arbejdsopgaver, samarbejde i afdelingerne, samt vurdering af de fysiske rammer.

10 Pga. kundefortrolighed kan der ikke oplyses hvilke danske offentlige organisationer der sammenlignes med.



Figur 13 Holdninger til jobindhold

Ovenstående figur viser, at 61 pct. af medarbejderne hos KNR i høj eller meget høj grad føler sig motiveret og engageret i deres arbejde. Dette kunne hænge sammen med, at 56 pct. svarer, at de i høj eller meget høj grad har indflydelse på beslutninger om deres arbejde. Dog mener kun 29 pct., at de i høj eller meget høj grad får al den information, de behøver for at klare deres arbejde godt. Et flertal på 61 pct. synes i høj eller meget høj grad, at samarbejdet mellem kollegaerne fungerer godt i deres afdeling, men samtidig mener et stort mindretal på 40 pct., at samarbejdet i deres afdeling kun i ringe eller meget ringe grad fungerer. Der er samtidig stor utilfredshed med de fysiske rammer blandt medarbejderne. Hele 53 pct. af de ansatte finder, at KNR’s fysiske rammer i ringe eller meget ringe grad understøtter deres arbejde, mens 39 pct. finder, at KNR’s teknologiske platform i ringe eller meget ringe grad understøtter deres daglige arbejde. Der peges konkret på behovet for nye pc’er samt OB faciliteter, der tilfredsstiller de udfordringer, som ligger i at lave live produktioner.

Sammenholdt med de andre afdelinger føler en mindre andel af medarbejdere i radio-afdelingen sig i høj eller meget høj grad motiveret og engageret i deres arbejde. Dette kunne hænge sammen med, at det er blandt de ansatte i radio-afdelingen, hvor den mindste andel svarer, at de i høj eller meget høj grad får al den information, som de behøver for at klare deres arbejde godt, samt har indflydelse på beslutninger om deres arbejde. Samtidig er det i radio-afdelingen, hvor samarbejdet vurderes



som værende dårligst. De mest utilfredse med de fysiske rammer og den teknologiske platform er medarbejderne i TV-afdelingen.

5.5 LEDELSE

Nedenstående figur angiver medarbejdernes holdninger til deres nærmeste leder, herunder om den nærmeste leder er god til at planlægge arbejdet samt håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

Figur 14 Holdninger til ledelse

Ovenstående figur viser, at 60 pct. af medarbejderne i høj eller meget høj grad er enig i udsagnet ”Min nærmeste leder er alt i alt en god leder”. Dette kunne hænge sammen med, at 68 pct. oplever, at deres nærmeste leder i høj eller meget høj grad anerkender og påskønner deres arbejde. Samtidig



oplever 57 pct. i høj eller meget høj grad, at der er overensstemmelse mellem det, som deres nærmeste leder siger og gør. Dog mener kun 28 pct., at deres nærmeste leder sørger for, at den enkelte medarbejder har gode udviklingsmuligheder. Desuden mener lige over halvdelen af medarbejderne, at deres nærmeste leder kun i ringe eller meget ringe grad er god til at planlægge arbejdet samt håndtere konflikter på en konstruktiv måde. Det understreges yderligere i de åbne besvarelser, hvor flere anfører manglende koordinering og planlægning som et problem: ’Koordineringen på tværs af nyhedsafdelingens redaktioner og husets øvrige redaktioner er tilfældig og ofte ikke eksisterende’.

Nedenstående figur angiver medarbejdernes holdninger til den øverste ledelse, herunder om den øverste ledelse sætter klare mål for KNR samt håndterer omstruktureringer på en konstruktiv måde.

Figur 15 Øverste ledelse

Ovenstående figur viser, at utilfredsheden med den øverste ledelse er stor. Hele 70 pct. har i ringe eller meget ringe grad tillid til de udmeldinger, der kommer fra den øverste ledelse. Samtidig synes hhv. 64 pct. og 75 pct. af medarbejderne, at den øverste ledelse kun i ringe eller meget ringe grad sætter klare mål for KNR samt håndterer omstrukturereringer og organisationsforandringer på en konstruktiv måde. I en organisation som KNR, hvor der indenfor de seneste år er taget mange og til tider upopulære beslutninger, såsom at gennemføre fyringer og stramme op på personalepolitikken, vil utilfredsheden med den øverste ledelse ofte være stor.

Opsummerende kan det anføres, at medarbejderne i KNR gerne vil kompetenceudvikles, og at de oplever, at ledelsen kunne være bedre klædt på til deres lederopgaver, ligesom der er en større tilfredshed med den nærmeste leder end med den øverste ledelse. Dette sagt vil 52 pct. anbefale KNR til andre.



5.5.1 KULTUR, VÆRDIER OG NORMER

En organisation består af mennesker, processer, systemer og strukturer, og organisationskulturen er gerne det, der binder det hele sammen. Kultur er udtryk for den måde, vi gør tingene på, det er altså noget, der bevidst som ubevidst kommer til udtryk i vores handlinger og gøren. En organisationskultur kan forstås som den optik eller linse, som virksomhedens medarbejdere ser virksomhedens aktiviteter igennem. I Strategien ’2010 -2014 Kalaallit Nunaata Radioa’ er der identificeret en række værdier som KNR ønsker udlevet i organisationen og blandt medarbejderne. De identificerede værdier er:

Vi er kritiske, vedholdende og opsøgende Vi er effektive, kreative og nyskabende Vi er grundige, pålidelige og altid til stede Vi har brug for mangfoldighed Vi har respekt for forskellighed Vi udvikler os sammen Vi sætter dagsordenen Vi afspejler samfundet.

Ledelsen i KNR erkender dog, at de opstillede værdier ikke er noget som man har arbejdet meget med, og at det er noget, som man ønsker at gøre mere ved. Noget, der bakkes op af medarbejdere. En siger det meget direkte nemlig, at ’vi bør snakke om fælles værdier og sammenhold’.

Analysen her viser da også, at nogle af de i strategien opstillede værdier, er udfordret. Afsnittet ovenfor omkring kompetenceudvikling sætter eksempelvis spørgsmålstegn ved værdierne: ’vi udvikler os sammen’ og ’vi er effektive, kreative og nyskabende’. Der kan også argumenteres for, at værdierne: ’vi har brug for mangfoldighed’ og ’vi har respekt for forskellighed’ er under pres. Det er en oplevelse, der genfindes både blandt ledelsen og medarbejdere, og som også har været genstand for debat i bestyrelsen.

KNR afspejler på mange måder det grønlandske samfund, hvilket for øvrigt også er en af de identificerede værdier jf. sidste punkt ovenfor. Der er tale om en grønlandsk arbejdsplads, hvor det grønlandske sprog og kultur spiller en stor rolle. Rent lavpraktisk er hovedparten af de ansatte grønlændere, af de 91 ansatte er 4 danskere, hvilket er en lav andel sammenlignet med andre grønlandske virksomheder/institutioner såsom Selvstyret. Flere af de åbne besvarelser i medarbejderundersøgelsen er da også centreret omkring forholdet grønlandsk vs. dansk, både hvad angår udsendelsernes sprog, medarbejderes sprogkompetencer, fordeling af danske og grønlandske medarbejdere. Forhold som ikke umiddelbart indikerer en samlet medarbejdergruppe. Medarbejderundersøgelsen viser også, at man oplever et pres på netop den grønlandske kultur og ånd i KNR: ”de fire sidste år har været tilbageskridt for KNR. Det er ligesom om, at den grønlandske



kultur og ånd i KNR bliver mindre og mindre, da den øverste ledelses nærmeste medarbejdere oftest er nye i den grønlandske verden uden nævneværdigt kendskab til den grønlandske kultur”.

KNR er modsat også en arbejdsplads, hvor der synes i en vis grad at herske en ’find 5 fejl kultur ’ i stedet for ’hvad kan jeg bidrage med’ kultur. Det hænger formodentligt sammen med de pressede forhold KNR, i efterhånden flere år har opereret under, og som medarbejderne oplever i dagligdagen. Det er almindelig kendt og påvist, at manglende arbejdsglæde og en oplevelse af manglende indflydelse på ens dagligdag og arbejde, påvirker medarbejderes motivation og engagement i negativ retning. Det samme viser analysen her. I ’ordet er dit’ feltet i medarbejderundersøgelsen fylder tekniske forhold og fysiske rammer ganske lidt (8 kommentarer omhandler det ud af i alt 84 kommentarer). Dermed ikke sagt, at de fysiske og tekniske rammer ingen betydning har – det har de uden tvivl. Det kan blot konstateres – endnu engang - at det ikke er det, som skaber den ’gode arbejdsplads’. Sagt med andre ord, man kan ikke reorganisere eller strukturere sig til en god arbejdsplads med en sund kultur. Det kræver en mere dybdegående rodbehandling som dels tager tid, dels stiller store udfordringer til både ledelsen og bestyrelsen, men også til IKINN om at stille de rette rammer til rådighed, eksempelvis ved en flerårig aftale, som vil give KNR en tiltrængt arbejdsro. Boksen nedenfor rummer nogle af de kommentarer, der er givet i forbindelse med medarbejderundersøgelsen, og som retter sig mod arbejdsglæde, motivation og engagement, og hvordan man oplever det at gå på arbejde.

Der mangler i det hele taget et bedre samarbejde på tværs af afdelingerne. Den ene afdeling aner ofte ikke, hvad den anden afdeling foretager sig, og derfor bruger for mange ressourcer.

Personalet i de forskellige afdelinger burde have mulighed for indflydelse i ændringer i deres afdeling. Ledelsen skal være mere oplysende over for personalet. ”Luften" i huset skal "renses" så arbejdsglæden igen kan være til stede.

Jeg syntes det kunne være mere motiverende, hvis arbejdernes løn passede med arbejdets omfang.

Man gaber dagligt over en for stor bid i forhold til den bemanding, vi har til rådighed. Det betyder, at vi løber unødigt hurtigt uden, at vi nogensinde kommer i dybden. De overfladiske ”hurtige" nyheder fylder for meget. Man bør prioritere de tunge nyheder mere og evt. begrænse sendetiden eller vurdere hvilke afdelinger, der måske kan undværes.

Det er stressfremkaldende at arbejde under så ringe forhold uden det nødvendige udstyr, og når vi er så få.

Man kigger ikke på vores arbejdsmiljø, vi er proppet ind i et rum med mange mennesker, der er dårlig luft.

Man har i dag en følelse af, at de menige medarbejdere føler sig utrygge i dagligdagen på grund af de mange fyringer i den sidste tid, og håndtering af fyringerne i det hele taget.

Det kan også konstateres, at der er sket et skift de seneste år, hvor en ansættelse hos KNR før i tiden var så godt som lig med en livslang ansættelse, er der i dag ingen jobgaranti, ligesom der i højere grad stilles krav om effektivitet og pro-aktivitet til den enkelte medarbejder end tidligere. Som et



tidligere KNR bestyrelsesmedlem formulerer det; ’… der er også en vis historie – de har jo medarbejdere, der nærmest er født og opvokset der (i KNR). Tit hører man om flere generationer, der har været ansat i KNR. De har en historie, som de også værner om’. Et opgør med denne type ansættelser og den kultur det medfører, er uden tvivl svært for både ledelse og medarbejdere. Den dårlige økonomi og udviklingen i ansættelsesmønstret i samfundet generelt har været stærke katalysatorer til at ændre på dette, hvilket alt andet lige vil skabe ubalancer i en organisation.

Citatet nedenfor repræsenterer – og opsummerer - meget godt den kultur og oplevelse det er at være ansat i KNR i dag:

”Jeg værdsætter KNR højt, det er en samlende faktor i Grønland. Og jeg finder meget af kritikken af KNR uretfærdig og baseret på uvidenhed om, hvad der kræves for at drive en moderne medievirksomhed. Men samtidig er KNR også en tung kolos - ofte siddende fast i gamle vaner og former - det er meget sjældent, at man fornemmer højttalerne sitrer - der er for mange dårlige (radio)udsendelser. Ang. TV har den nuværende ledelse gjort meget for at få skabt kontinuitet i grønlandsk Tv-produktion, og både Radioavis og Qanorooq er MEGET bedre, end for bare 3-4 år siden, men samtidig langt fra så gode som de burde være. På radioavis er man så papirtyndt bemandet, at dybdeborende journalistik er næsten umulig. Dels for få stillinger, dels alt for lav løn, journalister udenfor KNR - dvs. på aviser og i Selvstyre og virksomheder får næsten alle 10.000 mere UDBETALT om måneden, end vi. Derfor er det svært at tiltrække de bedste grønlandske journalister, og svært at fastholde folk fra DK, når den første fascination er overstået. KNR fortjener bedre vilkår. Den nuværende ledelse er ikke fejlfri, men langt, langt bedre end før - og observant på, at der skal ske kvalitetsforbedringer, det bliver man ikke altid populær blandt medarbejderne på."



6. MEDIEANALYSE

Hovedkonklusioner:

Der blev i 2011 sendt 5.062 timers tv på KNR, hvor 10 pct. var produceret af KNR, mens 87 pct. var indkøb fra DR. Sendefladen var 85 pct. dansksproget og 15 pct. grønlandsksproget.

Egenproduktionen var i 2011 på 302 timer. Det er 44 timer mere end minimumskravet i public service kontrakten.

Minimumskravene for tv i public service kontrakten blev ikke opfyldt for genrerne 'Børn og unge', 'Sundhed' og 'Undervisning'.

Der blev i 2011 sendt 6.660 timers radio på KNR, hvor 97 pct. var produceret af KNR. Sendefladen var 95 pct. grønlandsksproget og 5 pct. dansksproget.

Egenproduktionen var i 2011 på 2.099 timer. Det er 13 timer mere end minimumskravet i public service kontrakten.

Minimumskravene for radio i public service kontrakten blev ikke opfyldt for anden grønlandsk produktion samt genrerne 'Nyheder og aktualitet', 'Sundhed' og 'Undervisning'.

Der er ingen forskel mellem KNR og Kringvarp på Færøerne i forhold til antal timers egenproduktion af tv og radio.

I dette kapitel præsenteres medieanalysen af sendefladen på KNR TV og KNR Radio samt KNR’s hjemmeside, knr.gl. Først vil der blive redegjort for lovgrundlaget og public service kontrakten, hvorefter selve analysen af tv, radio og hjemmeside vil blive gennemført. Til sidst vil den færøske Kringvarp og den canadiske Aboriginal Peoples Television Network (APTN) blive inddraget.

6.1 LOVGRUNDLAG OG PUBLIC SERVICE KONTRAKT

Public service forpligtelserne, som KNR virker under, fremgår af Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv virksomhed §§ 20-26. KNR har som følge heraf til formål via radio, tv og internet at sikre hele den grønlandske befolkning et bredt udbud af programmer omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, sundhed, kunst og kultur samt underholdning. Endvidere skal KNR udbyde programmer, der er målrettet børn og unge.

KNR skal i det samlede programudbud tilbyde en bred samfundsmæssig dækning af Grønland og således afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i de forskellige dele af landet. For at tilstræbe en reel landsdækning forpligtes KNR til på forretningsmæssige vilkår at indgå nærmere aftaler med eksterne producenter, herunder lokale radio- og tv-stationer, hvorved de eksterne producenter i en vis udstrækning virker som lokale leverandører til den landsdækkende virksomhed.



KNR skal gennem en aktiv sprogpolitik medvirke til at bevare og udvikle det grønlandske sprog. Det bør desuden tilstræbes, at en væsentlig del af de udsendte nyhedsprogrammer produceres i form af egenproduktion. Herved forstås redigerede radio- og tv-programmer, som KNR selv har produceret, og redigerede programmer, som KNR som hovedproducent har produceret i samproduktion med eksterne producenter.

Selvstyret og KNR indgår en resultatkontrakt for fire år ad gangen, der nærmere fastlægger omfang og beskaffenhed af de ovenfornævnte public service forpligtigelser (jf. § 28).

KNR og Selvstyret indgik i 2010 en resultatkontrakt med virkning for perioden 2009 til og med 2012. I nedenstående tabel fremgår det i kontrakten fastlagte minimumstimetal i forhold til KNR egenproduceret tv og radio opdelt på genrer samt udsendelse af anden grønlandsk produktion.

Tabel 18 Minimumstimetal for egenproduceret tv og radio pr. år i perioden 2009-2011

Minimumstimetal for egenproduceret tv og radio pr. år i perioden 2009-20112009 2010 2011 2012

Udsendelse af anden grønlandsk produktionTv 18 18 18 18Radio 300 300 300 300KNR egenproduceret tvBørn og unge 38 38 38 38Kunst og kultur 73 73 73 73Nyheder og aktualitet 132 120 120 120Undervisning 8 8 8 8Sundhed 19 19 19 19I alt 270 258 258 258KNR egenproduceret radioBørn og unge 154 154 154 154Kunst og kultur 1.610 1.406 1.406 1.406Nyheder og aktualitet 487 487 487 487Undervisning 18 18 18 18Sundhed 21 21 21 21I alt 2.290 2.086 2.086 2.086

Som det kan ses af ovenstående tabel falder minimumstimetallet på tv-området fra 270 timer i 2009 til 258 timer i 2010-2012, mens det på radioområdet falder fra 2.290 timer i 2009 til 2.086 timer i 2010-2012. Dette skyldes, at KNR i 2010 har standset overforbruget af overtimer, og derfor ikke med de nuværende rammer vil have mulighed for igen at nå op på 2009 niveauet.

I hvor høj grad KNR opfylder resultatkontraktens minimumstimetal vil blive behandlet nedenfor i Epinions afdækning af sendefladen på KNR TV og KNR Radio.



6.2 DISTRIBUTION

KNR distribuerer sin public service virksomhed via radio, tv, tekst tv og internet på følgende måder:

Tabel 19 Distribution af tv, radio, hjemmeside, sociale medier og tekst-tv i 2012

Distribution af tv, radio, hjemmeside, sociale medier og tekst-tv i 2012Tv KNR1 og KNR2 distribueres på DVB-T via radiokæden og via satellit.

Radio KNR Radio distribueres på FM (Frequence Modulation) via radiokæden og satellit samt på DVB-T.

En kortbølgesender på frekvensen 3815 kHz til havgående fisketrawlere i Østgrønland.

Hjemmeside www.knr.gl

Sociale medier Facebook: facebook.com/KNRnutaarsiassat (3.300+ likes)

Facebook: facebook.com/KNRtamassa (400+ likes)

Twitter: twitter.com/nutaarsiassat (200+ followers)

CoveritLive på knr.gl (1.500+ læsere)

Tekst-tv Tekst-tv information på KNR1 og KNR2

6.3 DATABEREDSKAB

I afdækningen af sendefladen på KNR TV og KNR Radio vil data fra public service redegørelserne 2009-2011 og dataudtræk udleveret af KNR bliver behandlet. I KNR registreres alle udsendelser i tv og radio i et program, der blev udviklet til KNR i 1996. Alle ændrede eller slettede data forbliver i alle oversigter, og ændringerne står opført selvstændigt. Det kan derfor være let at foretage fejlregistreringer i systemet, og dataudtræk kan være behæftede med fejl og mangler. I behandlingen af data har Epinion forsøgt at foretage den nødvendige kvalitetskontrol for at sikre valide resultater i undersøgelsen. Det kan dog på det kraftigste anbefales, at KNR hurtigst muligt får moderniseret deres registreringsprogram, således at den fremtidige datakvalitet kan forbedres.

6.4 KNR TV

I det følgende vil sendefladen på KNR TV blive afdækket i forhold til det samlede antal sendte timer, sprogfordelingen og genudsendelsesraten. Det vil blive undersøgt, hvorvidt KNR opfylder den indgåede public service kontrakt, herunder omfanget af egenproduktion opdelt på genrer samt udsendelse af anden grønlandsk produktion.



Nedenstående tabel angiver det samlede antal timers tv med genudsendelser opdelt på sprog sendt på KNR TV fra 2009 til 2011. Bemærk at reklamer, borgeroplysning, skiltning, ’teasere’ og pausebilleder ikke indgår i opgørelsen af antal timer.

Tabel 20 Antal timers tv med genudsendelser opdelt på sprog 2009-2011

Antal timers tv med genudsendelser opdelt på sprog 2009-20112011 2010 2009

Grønlandsk 527 424 431Grønlandsk/Dansk 296 174 101Dansk 4.229 3.940 3.684I alt antal timer 5.062 4.538 4.216

Ovenstående tabel viser, at der i perioden 2009-2011 er sket en 20 pct. stigning i antal timers tv sendt på KNR fra 4.216 timer til 5.062 timer. I 2011 var 10 pct. af timerne produceret af KNR, mens 87 pct. var indkøb fra Danmarks Radio (DR). Timer fra andre grønlandske producenter udgjorde én pct. af sendefladen, mens de resterende to pct. var indkøb fra andre udenlandske producenter (fx TV2 og TV3). Baggrunden for den store andel af DR programmer skyldes, at KNR som følge af en indkøbsaftale med DR kan sende DR programmer forholdsvis billigt. KNR indkøbte således ca. 3.300 timer i 2009, ca. 3.500 timer i 2010 og ca. 3.800 timer i 2011 fra DR.

Sendefladen på KNR TV er primært dansksproget med omkring 85 pct. af timerne på dansk og 15 pct. på grønlandsk eller grønlandsk/dansk. Udsendelser registreret som grønlandsk/dansk er som oftest på grønlandsk med danske undertekster. Der har været et mindre fald i den dansksprogede andel af sendefladen fra 87 pct. i 2009 til 84 pct. i 2011.

Genudsendelsesraten på KNR TV var syv pct. i 2009 og 2010, mens den i 2011 var steget svagt til 10 pct. af den samlede sendeflade. Det er primært de grønlandsksprogede timer og timer produceret af KNR, som bliver genudsendt. I 2011 var genudsendelsesraten på 33 pct. for de grønlandsksprogede timer, mens den ligeledes var 33 pct. for KNR’s egenproducerede timer. Genudsendelsesraten for de indkøbte timer fra andre grønlandske producenter lå i 2011 på 37 pct.

Nedenstående tabel angiver antal timers egenproduktion opdelt på genrer og anden grønlandsk produktion sendt på KNR TV fra 2009 til 2011. Egenproduktion bliver af KNR defineret som redigerede programmer, hvorfor oversættelser og versioneringer ikke indgår i opgørelsen.

Tabel 21 Egenproduktion opdelt på genrer og anden grønlandsk produktion 2009-2011

Egenproduktion opdelt på genrer og anden grønlandsk produktion 2009-20112011 2010 2009

Anden grønlandsk produktion 16 23 30

KNR egenproduktion



Børn og unge 17 19 16Kunst og kultur 131 162 58Nyheder og aktualitet 154 98 160Undervisning 0 0 2Sundhed 0 0 16I alt antal timer 302 279 252

Ovenstående tabel viser, at indkøb af anden grønlandsk produktion er faldet stødt fra 30 timer i 2009 til 16 timer i 2011. Og det er steget yderligere i 2012 oplyser KNR’s direktion. Modsat er KNR’s egenproduktion steget fra 252 timer i 2009 til 302 timer i 2011. Egenproduktionen per medarbejder er i samme periode steget fra 2,3 timer til 3,4 timer – dvs. 48 pct. I 2011 udgjorde nyheds- og aktualitetsprogrammer samt programmer om kunst og kultur den overvejende del af egenproduktionen, mens programmer til børn og unge udgjorde en mindre del. Der blev ikke produceret nogle timer inden for genrerne ’Undervisning’ og ’Sundhed’.

Nedenstående figur angiver den procentuelle afvigelse fra public service kontrakten opdelt på genrer og anden grønlandsk produktion i perioden 2009-2011.

Figur 16 Procentuel afvigelse fra public service kontrakten opdelt på genrer og anden grønlandsk produktion 2009-2011

I 2009 producerede KNR 19 timer for lidt tv i forhold til public service kontrakten, hvorimod der i 2010 og 2011 blev produceret hhv. 21 og 44 timer mere end minimumskravene foreskriver.

Ovenstående figur viser, at kravet i public service kontrakten om udsendelse af anden grønlandsk produktion næsten blev opfyldt i 2009 og mere end opfyldt i 2010 og 2011. Der blev således i 2011



sendt 67 pct. flere timer af anden grønlandsk produktion end minimumskravene foreskriver. Samme tendens tegner sig for programmer kategoriseret under genren ’Kunst og kultur’. Egenproduktionen af programmer til børn og unge har i alle årene ligget under 50 pct. af minimumkravet i public service kontrakten, mens programmer inden for genrerne ’Undervisning’ og ’Sundhed’ bortset fra 2009 slet ikke har opfyldte minimumskravene.

Det skal bemærkes, at den lave egenproduktion indenfor visse genrer kan tilskrives, at programserier kun registreres ét sted. Flere programmer under genren ’Kunst og kultur’ kan således betegnes som lærende tv. Det samme gør sig gældende for genren ’Sundhed’, hvor flere afsnit af aftenshowet ’Tamassa’ i 2011 blev produceret i samarbejde med sundhedsvæsenet, og emnet blev ligeledes behandlet i flere afsnit af aftenshowet ’Pulaarfik’ i 2010. Det skal desuden bemærkes, at den producerede grønlandske værtsindpakning af børneudsendelserne fra DR1 på ca. fem minutter hver dag fra mandag til fredag, indført i efteråret 2011 ikke er medregnet i opgørelsen.

6.5 KNR RADIO

I det følgende vil sendefladen på KNR Radio blive afdækket i forhold til det samlede antal sendte timer, sprogfordelingen og genudsendelsesraten. Det vil blive undersøgt, hvorvidt KNR opfylder den indgåede public service kontrakt, herunder omfanget af egenproduktion opdelt på genre samt udsendelse af anden grønlandsk produktion.

Nedenstående tabel angiver det samlede antal timers radio med genudsendelser opdelt på sprog sendt på KNR Radio fra 2009 til 2011. Bemærk at reklamer, borgeroplysning, ‘teasere’ og pausemusik ikke indgår i opgørelsen af antal timer.

Tabel 22 Antal timers radio med genudsendelser opdelt på sprog 2009-2011

Antal timers radio med genudsendelser opdelt på sprog 2009-2011Radioudsendelser 2011 2010 2009Grønlandsk 5.491 6.250 5.665Grønlandsk/Dansk 821 460 812Dansk 338 320 367Engelsk 10 12 11Færøsk 0 0 1I alt antal timer 6.660 7.042 6.856

Ovenstående tabel viser, at der i perioden 2009-2010 skete en mindre stigning i antal timers radio sendt på KNR fra 6.856 timer til 7.042 timer, hvorefter der i 2011 skete et fald til 6.660 timer. I 2011 var hele 94 pct. af timerne produceret af KNR, mens de resterende timer enten blev produceret af andre grønlandske producenter (fem pct.) eller købt af DR (én pct.).



Sendefladen på KNR Radio er primært grønlandsksproget med omkring 95 pct. af timerne på enten grønlandsk eller grønlandsk/dansk. Udsendelser registreret som grønlandsk/dansk er hovedsageligt grønlandsksproget. Det danske sprog anvendes kun i fem pct. af sendefladen og forekommer i forbindelse med nyhedsudsendelser og udsendelser produceret af DR (fx Harddisken, Apropos og Vita). Det engelske sprog benyttes alene i sommerperioden, når KNR sender vejrudsigter på engelsk. Nyheder på færøsk blev sendt for sidste gang i januar 2009. Der kan i perioden 2009-2011 ikke observeres nogen betydelig udvikling i sprogfordelingen.

Genudsendelsesraten på KNR Radio var 57 pct. i 2009, mens den i 2010 var steget til 64 pct. I 2011 faldt den til 56 pct. af den samlede sendeflade. Det er primært de grønlandsksprogede timer og timer produceret af KNR, som bliver genudsendt. I 2011 var genudsendelsesraten 54 pct. for de grønlandsksprogede timer, mens den var 53 pct. for KNR’s egenproducerede timer. Udsendelser produceret af andre grønlandske producenter har en genudsendelsesrate på 50 pct. Bemærk at en stor del af genudsendelserne bliver sendt i forbindelse med natradio, hvorfor den daglige sendeflade primært består af originale produktioner.

Nedenstående tabel angiver antal timers egenproduktion opdelt på genrer og anden grønlandsk produktion sendt på KNR Radio fra 2009 til 2011. Egenproduktion bliver af KNR defineret som redigerede programmer.

Tabel 23 Egenproduktion og anden grønlandsk produktion opdelt på genrer 2009-2011

Egenproduktion og anden grønlandsk produktion opdelt på genrer 2009-20112011 2010 2009

Anden grønlandsk produktion 225 178 197

KNR egenproduktionBørn og unge 191 149 146Kunst og kultur 1.487 1.699 1.717Nyheder og aktualitet 420 356 364Undervisning 0 2 9Sundhed 1 2 1I alt antal timer 2.099 2.208 2.237

Ovenstående tabel viser, at indkøb af anden grønlandsk produktion oplevede et mindre fald fra 197 timer i 2009 til 178 timer i 2010, hvorefter det steg til 255 timer i 2011. I perioden 2009-2011 er KNR’s egenproduktion faldet stødt fra 2.237 timer til 2.099 timer. Egenproduktion per medarbejder er steget fra 20,5 timer i 2009 til 23,6 timer – dvs. 15 pct. I 2011 udgjorde programmer om kunst og kultur den klart største del af egenproduktionen, mens nyheds- og aktualitetsprogrammer samt børne- og ungdomsprogrammer udgjorde en mindre del. Der blev stort set ikke produceret nogle timer indenfor genrerne ’Undervisning’ og ’Sundhed’.



Nedenstående figur angiver den procentuelle afvigelse fra public service kontrakten opdelt på genrer og anden grønlandsk produktion i perioden 2009-2011.

Figur 17 Procentuel afvigelse fra public service kontrakten opdelt på genrer og anden grønlandsk produktion 2009-2011

I 2009 producerede KNR 53 timer for lidt radio i forhold til public service kontrakten, hvorimod der i 2010 og 2011 blev produceret hhv. 122 og 13 timer mere end minimumskravene foreskriver.

Ovenstående figur viser, at kravet i public service kontrakten om udsendelse af anden grønlandsk produktion ikke er blevet opfyldt på noget tidspunkt i perioden 2009-2011. På trods af en mindre stigning sendte KNR i 2011 over 20 pct. færre timer end minimumskravet foreskriver. Samme tendens gør sig gældende for nyheds- og aktualitetsprogrammerne. Egenproduktionen indenfor genrerne ’Kunst og kultur’ og ’Børn og unge’ har i alle årene opfyldt eller næsten opfyldt kravene i public service kontrakten. Modsat er minimumskravene stort set ikke blevet opfyldt i relation til programmer indenfor genrerne ’Undervisning’ og ’Sundhed’.

Det skal bemærkes, at den lave egenproduktion indenfor visse genre kan tilskrives, at programserier kun registreres ét sted. Morgenfladen ’Iterluarnnaq’ og eftermiddagsfalden ’Nunarput Ullumi’ registreres eksempelvis begge under ’Kunst og kultur’, selvom disse programmer indeholder både nyheder, aktualitet, undervisning og sundhed. Afvigelserne i forhold til udsendelse af anden grønlandsk produktion skyldes ifølge public service redegørelserne, at de eksterne freelanceproduktioner, der er optaget og redigeret i KNR, bliver registeret som co-produktioner og derfor står registreret under egenproduktion. Desuden har det i nogle år været svært for KNR at få stabile leverancer fra lokalradioer og freelancere.



6.6 INTERNET

De primære services på KNR’s hjemmeside, KNR.gl, er nyheder, vejrudsigt, tv-arkiv og radio-arkiv med de seneste udsendelser samt live radio. Den følgende analyse bygger på nøgletal fra perioden 30.9.2012 til 30.10.2012 indhentet via Google Analytics.

Hjemmesiden havde i oktober 2012 i alt 204.450 besøgende, hvoraf de 47.930 var unikke besøgende. Der var i samme periode 32.656 nye besøgende svarende til 16 pct., hvilket indikerer, at det primært er de faste brugere, der tilgår hjemmesiden. Der var i alt 569.978 sidevisninger, hvilket svarer til 2,79 sidevisninger per besøgende.

Den gennemsnitlige besøgstid per besøgende på hjemmesiden var 3 minutter og 44 sekunder, hvilket indikerer, at de fleste brugere på trods af muligheden for at se og høre tidligere tv- og radio-udsendelser samt høre live radio kun opholder sig kort tid på hjemmesiden. Et andet relevant popularitetsmål er afvisningsprocent. Den anerkendte webanalytiker Avinash Kaushik forklarer det med ”They Came, They Puked, They Left”. Brugerne kommer ind på sitet, synes ikke om hvad de ser, og forlader derfor sitet igen med det samme. Afvisningsprocenten er dermed et udtryk for, hvor godt sitet er til at fastholde brugeren, hvorfor det gælder om at have en lav afvisningsprocent. Man siger normalt, at en afvisningsprocent på omkring 35-45 pct. er acceptabel. Afvisningsprocenten for KNR.gl er 46 pct., hvilket ikke er kritisk, men indikerer dog nødvendigheden for et større fokus på hjemmesidens indhold og brugeroplevelse.

KNR er til stede på de sociale medier med to profiler på Facebook og en på Twitter. Den ene profil på Facebook, facebook.com/KNRnutaarsiassat, bruges til nyhedsopdateringer og information om kommende udsendelser på KNR og har 3.300+ likes. Den anden profil på Facebook, facebook.com/KNRtamassa, bruges af aftenshowet ’Tamassa’ og har 400+ likes. Profilen på Twitter, twitter.com/nutaarsiassat, bruges til nyhedsopdateringer og information om kommende udsendelser på KNR og har 200+ followers.

6.7 KRINGVARP

Den Færøske radio, Útvarp, startede i 1957 og har været helt central i opbygningen af den færøske nation. Fra starten var alle programmer på færøsk. Nyhedsudsendelserne, som i mange år kom 3 gange om dagen, har været aflyttet i hvert eneste færøske hus. Der har været gudstjenester, børneudsendelser, udsendelser med lotteri, kulturudsendelser med interviews med ældre færinger med spændende historier. Udsendelsen ’Ordabokin’ om udviklingen i det færøske sprog har haft en stor kulturel betydning. Radioen fylder hele døgnet ud for færingerne og nyder samme status som P1 havde i gamle dage i Danmark.



Fjernsynet, Sjónvarp, oprettet i 1984 har haft det sværere. Fra starten var fjernsynet præget af danske nyhedsudsendelser og andre danske programmer. Senere kom Dagur og Vikar, den færøske nyhedsudsendelse. Efter en periode med 4 aftener om ugen, betød den akutte økonomiske krise for Kringvarp i sommeren 2012, at den faldt væk i en periode og nu er nede på 3 aftener. Man sender ikke længere danske nyheder, men rigtig mange kan tage dem via satellit-tv.

Bortset fra nyhedsudsendelser er den færøske egenproduktion af kulturprogrammer, dokumentarer mv. begrænset. Danske udsendelser som Vild med Dans og Forbrydelsen sendes forskudt og er meget populære.

Der er konkurrence fra den privatejede radio Ras2 og den kristne radiostation Lindin.

Nedenstående tabel angiver antal timers egenproduktion på tv og radio opdelt på genrer sendt på KNR og Kringvarp i 2011. Egenproduktion er defineret som redigerede programmer. Bemærk at borgeroplysning og offentlige meddelelser ikke indgår i opgørelsen. Ligeledes er mindre kategorier som undervisning og sundhed udeladt.

Tabel 24 Egenproduktion på KNR og Kringvarp opdelt på genre 2011, procent (timer)

Egenproduktion på KNR og Kringvarp opdelt på genre 2011, procent (timer)Tv KNR KringvarpNyheder og aktualitet 51 35Børn og unge 6 12Kunst og kultur 43 53I alt 100 (302) 100 (313)

RadioNyheder og aktualitet 20 19Børn og unge 9 6Kunst og kultur 71 75I alt 100 (2.099) 100 (2.074)

Ovenstående tabel viser, at KNR og Kringvarp producerer næsten lige mange timers tv og radio nemlig omkring 300 timers tv og 2.100 timers radio. Dog er fordelingen på genrer en smule forskellig mellem de to public service kanaler. På tv har KNR med 154 timer (51 pct.) mod 109 timer (35 pct.) større fokus på nyheder, mens Kringvarp med 38 timer (12 pct.) mod 17 timer (6 pct.) og 166 timer (53 pct.) mod 131 timer (43 pct.) har større fokus på hhv. børn og unge samt kunst og kultur. På radio er fordelingen stort set ens mellem KNR og Kringvarp.



6.8 OVERVEJELSER OM SPROGETS STILLING I TV/RADIO

Begreberne domænetab/domænegevinst spiller en central rolle i overvejelserne om det nationale sprogs placering i både radio og fjernsyn.

Det færøske sprog lider et domænetab, hvis det i samfundslivet taber terræn til et større og stærkere sprog. Det modsatte er en domænegevinst. De stærkere sprog er i denne sammenhæng først og fremmest dansk og engelsk. I forhold til engelsk er der tale om domænetab, mens der i forhold til dansk også kan være tale om domænegevinst.

Mens radioen bidrager til domænegevinst, fordi der er meget lidt på dansk/engelsk, er der med fjernsynet betydelig risiko for domænetab, hvis der bringes mange programmer uden undertitler på færøsk. Også engelske film med danske undertitler kan bevirke et domænetab.

Hyppigt nævnte målsætninger på Færøerne har været, at alle fremmedsproglige programmer skal være oversat til færøsk. Målsætninger om egenproduktion har været en stigende andel af samlet sendetid. Ved årtusindskiftet besluttedes at fra 2001 skulle 1/3 være færøske produkter og fra 2003 skulle halvdelen af den samlede sendetid være færøsk produceret. Fjernsynet skulle leve op til sit store sproglige og kulturelle ansvar, særligt over for børn og unge.

Analyser fra de sidste 10 år viser at andelen på færøsk ligger under 1/3. Man har aldrig nået målsætningerne. Det normale er, at udsendelser for voksne ikke er oversatte. Dette betyder således et domænetab.



7. LYTTER OG SEERUNDERSØGELSE

Hovedkonklusioner

93 pct. af KNR-seerne og 90 pct. af KNR-lytterne vurderer, at programmerne på KNR er vigtige eller meget vigtige for deres viden om grønlandske kultur- og samfundsforhold.

Tre ud af fire ser tv og høre radio dagligt. Halvdelen bruger internettet dagligt. Det samlede tv-forbrug er siden 2010 steget ca. 1 time. Der ses i dag færre timers KNR TV end i 2008

og generelt mere udenlandsk tv. 61 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med tv-programmerne på KNR. Blot 11 pct. ser aldrig KNR TV. 88 pct. ser dagligt eller næsten dagligt nyheder på KNR TV. Blandt disse er 61 pct. tilfredse eller

meget tilfredse. Det samlede radio-forbrug er siden 2010 steget ca. 1 time, hvilket bl.a. kan forklares med en stigning i

forbruget af KNR Radio. 76 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med radioprogrammerne på KNR. Blot 9 pct. hører aldrig KNR

Radio. 91 pct. hører dagligt eller næsten dagligt grønlandsksprogede nyheder på KNR Radio, og af disse er

75 pct. tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten. Til sammenligning høres de dansksprogede nyheder dagligt eller næsten dagligt af 38 pct., og af disse er 62 pct. tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten.

I dette kapitel præsenteres brugerundersøgelsen, hvis formål er at afdække borgernes forbrug af KNR’s programmer på tv og i radio samt deres holdning hertil. Hvor dette er muligt, vil resultaterne fra undersøgelsen blive sammenholdt med Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelser fra 2005 og 2008 samt medieredegørelsens undersøgelse fra 2010.

Brugerundersøgelsen er baseret på i alt 594 gennemførte telefoninterview med repræsentativt udvalgte grønlændere. Interviewene er gennemført i perioden 3. november – 25. november 2012

7.1 MEDIEFORBRUG

Nedenstående tabel angiver befolkningens generelle forbrug af tv, radio, internet og avis.

Tabel 25 Hvor ofte bruger tv, radio, internet og avis? Procent (N = 594)

Hvor ofte bruger tv, radio, internet og avis? Procent (N = 594)



Tv Radio Internet AvisDagligt 73 75 47 8Næsten dagligt 18 10 13 6Mindst én gang om ugen 2 3 4 19Mindst én gang om måneden 0 0 2 5Sjældnere 4 8 8 37Aldrig 2 3 25 24Total 100 100 100 100

Som det ses ser alle tv eller hører radio dagligt eller næsten dagligt. Over halvdelen bruger internettet dagligt eller næsten dagligt, mens en ud af fire aldrig bruger internettet. Hver tredje læser avis mindst én gang om ugen, mens næsten hver fjerde aldrig læser avis.

7.2 TV

Nedenstående figur angiver det gennemsnitlige antal timer, man normalt plejer at se tv om dagen opdelt på KNR, lokal tv og udenlandsk tv. Det skal bemærkes, at der i Radio- og tv-nævnets Lytter- og seerundersøgelse fra 2008 ikke blev spurgt til antal timers udenlandsk tv.

Figur 18 Hvor mange timer om dagen plejer du normalt at se KNR TV, lokal tv og udenlandsk tv?11

Ovenstående figur viser, at tv-forbruget er faldet en smule i forhold til 2008 og nu ligger på niveau med forbruget i 2005 – nemlig 5 timer om dagen. Der ses i dag færre timers KNR og lokal tv end i 2005 og 2008, mens timer til udenlandsk tv er stigende. Der ses en gennemgående stigning i antallet af timers udenlandsk tv fra 1,1 i 2005, 1,7 i 2010 til 2,0 i 2012.

11 Det samlede antal timers tv i 2010 på 4 timer er inklusive 0,2 timers tv, som ses via computer.



KNR TV ses generelt af den brede grønlandske befolkning. De ældre på 50 år eller derover ser dog mere KNR TV end de yngre på under 40 år. Samtidig er der blandt seerne en overrepræsentation i bygderne og blandt den del af befolkningen, som primært taler grønlandsk. Modsat er personer, som primært taler dansk, underrepræsenteret blandt seerne.

Blot 11 pct. af de adspurgte ser aldrig KNR TV. Som begrundelse for deres fravalg af KNR TV angiver 29 pct., at programmerne ikke er relevante til deres behov. Dårlig programmæssig kvalitet nævnes af 16 pct., mens hhv. 7 pct. og 5 pct. nævner for mange genudsendelser og dårlig teknisk kvalitet.

Nedenstående figur angiver, hvor tilfredse eller utilfredse man er med tv-programmerne på KNR.

Figur 19 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med tv-programmerne på KNR?

Ovenstående figur viser, at 61 pct. af de som ser KNR TV er tilfredse eller meget tilfredse med tv-programmerne på KNR, mens 33 pct. er utilfredse eller meget utilfredse. Samtidig svarer 62 pct., at tv-programmerne er relevante eller meget relevante i forhold til deres behov. Desuden mener 40 pct., at KNR TV dækker deres lokalområder godt eller meget godt, mens 46 pct. mener, at deres lokalområde dækkes dårligt eller meget dårligt.

Nyhedsudsendelserne på KNR TV ses dagligt af 61 pct., mens yderligere 30 pct. ser dem næsten dagligt. Blandt de, som ser nyhedsudsendelserne på KNR TV, er 61 pct. tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten, mens 35 pct. er utilfredse eller meget utilfredse. Som begrundelse for den gode kvalitet nævnes, at nyhedsudsendelserne giver god indsigt i aktuelle nyheder, at de handler om hele landet, samt at der er tale om kritisk journalistik. De utilfredse nævner primært, at nyhedsudsendelserne er for korte samt for overfladiske.



7.3 RADIO

Nedenstående figur angiver det gennemsnitlige antal timer, man normalt plejer at se tv om dagen opdelt på KNR Radio, lokal radio, DR P1 og udenlandsk radio.

Figur 20 Hvor mange timer om dagen plejer du normalt at lytte til KNR Radio, lokal radio, DR P1 og udenlandsk radio?

Ovenstående figur viser, at borgernes radio-forbrug steg frem til 2008, men nu er faldet til 5,9 timer om dagen i 2012. Borgerne hører i dag lige så mange timers KNR, som de gjorde tilbage i 2008, hvorimod der kan observeres et fald i timers lokal radio, DR P1 og udenlandsk radio. Siden 2010 er radioforbruget steget ca. en time om dagen.

KNR Radio høres generelt af den brede grønlandske befolkning. Kvinder og mænd hører i lige høj grad KNR Radio. De ældre på 50 år eller derover hører mere KNR Radio end de yngre på under 30 år. Samtidig er der blandt lytterne en overrepræsentation i bygderne og blandt den del af befolkningen, som primært taler grønlandsk. Modsat er der en klar underrepræsentation af personer bosat i Nuuk, og som primært taler dansk, samt af studerende.

Kun 9 pct. af de adspurgte hører aldrig KNR Radio. Som begrundelse for deres fravalg af KNR Radio angiver 39 pct., at programmerne ikke er relevante til deres behov. Dårlig programmæssig kvalitet nævnes af 13 pct., mens hhv. 9 pct. og 4 pct. nævner dårlig teknisk kvalitet og for mange genudsendelser.

Nedenstående figur angiver, hvor tilfreds eller utilfreds man er med radioprogrammerne på KNR.



Figur 21 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med radioprogrammerne på KNR?

Ovenstående figur viser, at 76 pct. af de som hører KNR Radio er tilfredse eller meget tilfredse med radioprogrammerne på KNR, mens 16 pct. er utilfredse eller meget utilfredse. Samtidig svarer 73 pct., at radioprogrammerne er relevante eller meget relevante i forhold til deres behov. Desuden mener 41 pct., at KNR Radio dækker deres lokalområder godt eller meget godt, mens 43 pct. mener, at deres lokalområde dækkes dårligt eller meget dårligt.

Der sendes både grønlandsksprogede og dansksprogede nyhedsudsendelser på KNR Radio. De grønlandsksprogede nyheder høres dagligt af 75 pct., og af disse er 75 pct. tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten. Til sammenligning høres de dansksprogede nyheder dagligt af 20 pct., og af disse er 62 pct. tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten. De utilfredse lyttere af såvel de grønlandsksprogede som de dansksprogede nyheder nævner primært, at udsendelserne er for korte og for overfladiske.

7.4 KULTUREL OG SAMFUNDSMÆSSIG BETYDNING

Nedenstående figur angiver, hvor vigtige programmerne på KNR TV og KNR Radio er for borgernes viden om grønlandsk kultur og samfundsforhold.



Figur 22 Hvor vigtige er programmerne på KNR TV og KNR Radio for din viden om grønlandske kultur og samfundsforhold?

Ovenstående figur viser, at hele 93 pct. af KNR-seerne og 90 pct. af KNR-lytterne vurderer, at programmerne på KNR er vigtige eller meget vigtige for deres viden om grønlandsk kultur og samfundsforhold. De primært dansksprogede er blevet spurgt, hvorvidt de ville kunne skaffe sig information om aktuelle grønlandske samfundsforhold, hvis KNR stoppede med at sende dansksprogede tv- og radioprogrammer. Her svarer 53 pct., at de allerede bruger alternative nyhedskanaler, mens 25 pct. svarer, at de ville kunne skaffe sig information andre steder. Der er 7 pct., som ikke ville kunne skaffe sig information om aktuelle grønlandske samfundsforhold.



8. PERSPEKTIVERING - SCENARIER

I dette afsnit præsenteres et antal scenarier for en fremtidig indretning af KNR. Scenarierne er formuleret på baggrund af analysen, samt fra interviews med relevante interessenter.

De nedenfor anførte scenarier indeholder en betydelig spændvidde, ligesom de ikke er gensidigt udelukkende. Der peges således ikke frem mod et objektivt rigtigt scenario, men mod forskellige scenarier med vægt på forskellige elementer.

Scenarierne skal ses som oplæg til den videre diskussion mellem IKINN og KNR.

Scenarie 1: Et udfaldsrum af den gennemførte analyse er, at KNR fortsætter som hidtil, en status qua løsning. Her fastholdes den gældende juridiske ramme. Det vil sige, at KNR fortsat er en selvstændig offentlig institution og tilhører herved de såkaldte særlige forvaltningsenheder (som Ilisimatusarfik og brancheskolerne). Juridisk set forbliver KNR en del af Selvstyret, ligesom KNR er underlagt Selvstyrets overordnede tilsyn i forhold til overholdelse af bestemmelser om institutionens aktiviteter og forvaltning af Selvstyrets tilskud. Bestyrelsen i KNR vil forblive den øverste myndighed og udpeges som i dag af Naalakkersuisut efter indstilling fra forskellige interessenter. Bestyrelsen ansætter den daglige leder (direktøren).

Det økonomisk grundlag vil fortsat være en årlig bevilling på finansloven samt indtægtsdækket virksomhed, ligesom KNR er underlagt en public service aftale, hvori der er defineret en række minimumskrav til KNR’s sendeflade for såvel tv som radio. Ydermere skal KNR følge de overenskomster, der omfatter Selvstyret, herunder bestemmelser vedrørende løn- og ansættelsesvilkår samt pensionsvilkår.

Uanset hvorledes den netop eftergivne gæld effektueres, vil det ikke have den store indflydelse på den økonomiske situation KNR i dag befinder sig i.

Såfremt KNR fortsætter i det nuværende set up, vil det derfor stille krav til ledelsen om en stram økonomisk styring. Herudover vil KNR’s bevilling blive ved med at være til forhandling en gang om året i forbindelse med Finanslovforhandlingerne. En årlig forhandlet bevilling vil næppe fordre langsigtet planlægning, herunder investeringer, ligesom den ikke vil understøtte den ro, som KNR har behov for til at skabe en ny balance og ro på de indre linjer blandt medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere. Også på de eksterne linjer er der behov for at genskabe tilliden til KNR i det grønlandske samfund.



Scenarie 2: Et andet udfaldsrum er, at KNR’s monopol på at varetage den landsdækkende public service forpligtigelse ophæves og, at der indføres et konkurrenceelement, hvor hele eller dele af den landsdækkende public service forpligtigelse sættes i udbud, så andre aktører også kan byde ind på varetagelsen. Gevinsten vil være flere aktører og formodentligt bedre grønlandsk radio og TV til fordel for den grønlandske befolkning. Modsat kan der argumenteres for, at der kan opstå visse demokratiske udfordringer med en model som denne, da public service forpligtelsen vil kunne blive en brik i et politisk spil.

En sådan model vil dog afhænge af, at der er aktører, som kan varetage den landsdækkende public service forpligtigelsen, hvilket bl.a. inkluderer, at man kan dække hele Grønland og tage opgaven på sig med at binde Grønland sammen som land. Der skal med andre ord være en kritisk masse til stede. Som det ser ud i dag, er mediefeltet i Grønland forholdsvis smalt, og reelt er der i skrivende stund ganske få aktører, eksempelvis Nuuk TV udover KNR, der kan varetage public serviceforpligtigelsen.

Der argumenteres gerne for, at konkurrence er godt, bl.a. fordi det, alt andet lige, vil øge kvaliteten for pengene. Men netop fordi der er relativt få aktører, der reelt kan byde ind på at varetage den landsdækkende public service forpligtigelsen, er det spørgsmålet, om kvaliteten øges ved at sætte dele eller hele public service forpligtigelsen i udbud. Ligeledes skal man være opmærksom på, at de stordriftsfordele såsom arkivmateriale, koordinering mellem radio og tv, it og andet udstyr mm, der er ved at varetage hele den landsdækkende public service forpligtigelsen, og som KNR til nogen grad har i dag, forsvinder. Modsat kan der med fordel argumenteres for, at der i KNR stilles krav til bedre intern koordinering og samarbejde udad til netop for at øge stordriftsfordelene.

Rent praktisk skal udgifter til at køre en udbudsforretning også medtages i kalkulationen. En opgave IKINN vil skulle varetage og som vil lægge beslag på ressourcer i IKINN:

En sidste overvejelse er også, hvad der vil ske med KNR, såfremt den landsdækkende public service forpligtelsen udlægges?

Scenarie 3 er, at KNR fortsat varetager den landsdækkende public service forpligtelse, men hvor KNR skærer til og udelukkende fokuserer på at producere TV, radio og web på grønlandsk. KNR vil forblive en non-profit organisation, hvis primære opgave er at binde det grønlandske befolkning sammen gennem en radio- og tv station, der fokuserer udelukkende på at producere nyheder og kulturudsendelser på grønlandsk. Det vil give KNR en skarpere og renere profil både udad til og indad til.



Helt konkret vil det betyde, at KNR skal til at øge produktionen af især grønlandsk tv ganske markant. Som analysen her viser, er den grønlandske tv-produktion i dag ganske lille. Såfremt DR overgår til en af de DVB-T kanaler, som bliver vist vederlagsfrit i Grønland, er der en næsten tom sendeflade, som skal udfyldes. Det kan gøres på flere måder, bl.a. ved at sende i loops og ved at gensende arkivoptagelser. Dog skal man være opmærksom på, at det ikke ændrer på det faktum, at der skal produceres mere tv enten af KNR selv eller ved, at KNR køber udsendelser udefra gennem brugen af freelance journalister. For at sikre en vis kvalitet af freelanceproduceret tv, kan KNR opstille en liste over, hvad det som minimum skal leve op til. Det gør man i ATPN ved brugen af freelancers. Uanset hvilken model der vælges, skal der en vis kritisk masse til for at løfte et produktionshop og eventuelt en anden kompetencesammensætning end den, som KNR besidder i dag.

Det er også værd at overveje om det at sende grønlandske nyheder i loops i stilen DR update vil sikre en sammenhængskraft i Grønland, og om det er en nok til at holde en kulturinstitution kørende.

Udover at der skal produceres mere grønlandsk tv, hvilket brugerundersøgelsen understøtter, skal man fortsat være opmærksomme på, at den globale konkurrence gør, at flere og flere ser mere internationalt tv.



9. Bilag 1: Sonys Sonaps system

Case beregningerne er baseret på nedenstående løsning (på engelsk):

System scaling

Central online storage for 600 hours of HD422 50Mbps and 600 hours of proxy Gigabit Ethernet network switches 3x Virtual Machine Host server to run all system background services Redundant Oracle cluster database and storage 4x simultaneous HD/SD-SDI baseline ingest channel running on 2x ingest server 1x XDCAM file ingest via Ethernet network from Ethernet capable XDCAM machine (XDCAM deck is

not included in the proposal) 1x ingest terminal workstation with PC monitor 2x fully configured XPRI NS Craft editor workstation with dual PC monitor 10x fully configured XPRI NS Proxy editor workstation with PC monitor 2x EDL executor (background render engine) server to perform background render for editors 1x administration user terminal workstation with PC monitor to run Material Management and Net

Manager applications 3x SD/HD-SDI playout channel running on 2x playout server 1x playout user terminal workstation with PC monitor 1x hardware playout control panel Centralised KVM, rack mountable TFT console Domain controller server System software deployment server 2x 46U system rack

Services

Design Procurement Project Management Factory prebuild, factory acceptance test Shipping to site On-site installation and configuration, final acceptance test Training After-sales support (second-line support)




Documents

Epinion proposal and report template - Danish …/media/Nanoq/Files/Attached... · Web viewBestyrelsen afgiver forslag til budget for direktoratet for kultur. KNR skal følge de til