Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin - orgprints.orgorgprints.org/1644/1/Erfaringer_med_dyrkning_af_lupin_Nyborg... · Konklusion • Anthracnose udelukker Gul og hvid lupin

  • Upload
    ngothuy

  • View
    220

  • Download
    2

Embed Size (px)

Citation preview

  • Erfaringer med dyrkningog kvalitet af lupin

    Bjarne JrnsgrdKVL

  • Har vi hrt det fr? Galega Quinoa Elefantgrs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin

  • Vigtige kologisk egenskaber

    Kan fiksere over 200 kg kvlstof 3 til 4.5 tons med et proteinindhold p 35% Fodervrdien sammenlignelig med soja Effektiv fosforoptagelse p grund af syre

    udskillelse ved rdderne forfrugtsvrdi bedre end rter p sandjord

    og som rter p lerjord Vende ofte tilbage i sdskiftet

  • Lupiner i dansk klima

    Vilde lupiner vinterannuelle bitre opspringende blge udeterminet vkst

    Tilpassede lupiner sommerannuelle sde (lavt alkaloid) ikke opspringende determineret vkst

  • Lupin arter Hvid lupin

    vrtyper - modner meget sent vintertyper - ikke vinterfaste - modner sent

    gul lupin, dyrket tidligere i Danmark hjt protein indhold, modner sent, lavt udbytte,

    anthracnose modtagelig Smalbladet lupin,

    tidligst og mest stabil og produktiv anthracnose tolerant

  • Arter af lupin

    Gul smalbladet (bl) hvid

  • Hvid vinterlupin

  • Fodervrdi Protein 30 til 45%

    svovlholdige aminosyrer lave

    Fedt 5-10% Lavt stivelses indhold Hjt indhold af komplekse

    kulhydrater Lavt indhold af antinutritionelle

    stoffer p nr alkaloider Alkaloider kan begrnse

    foderoptagelse

  • Drvtyggere

    Modne fr godt kraftfoder der ikke krver

    varmebehandling max 0.06% alkaloid

    Ensilage ca. 18% rprotein i ensilage hjt fiberindhold samdyrkning med korn

  • Svin

    God fordjelighed af protein og energi Max. 15-20% iblanding ved 0.04% alkaloid Komplekse kulhydrater kan give flatulens

    pga. mikrobiel nedbrydning i tyktarmen Produktions resultater sammenlignelig med

    soja baserede foderblandinger

  • Etablering Spirer ved 0 grader S tidligt Anthracnose resistens

    sort- sund udsd Inokuler med Lupin

    rhizobium 3-5 cm sdybde

    kimblade over jord 70-100 planter/m2 ?

  • Sdskifte Krav om f lupin frie r Forfrugtsvirkning for korn

    minimum som rter Dyrkes eventuelt i blandinger

  • Vanding

    Kraftig dybgende rod Vanding medfrer

    kraftig vegetativ vkst samt gode betingelser for skimmel

    Der er ikke observeret merudbytte ved vanding p JB1 p Jyndevad

  • Ukrudt

    Ukrudtskonkurrenceevne forgreningsmnster hjde hurtig strkningsvkst

    Mekanisk bekmpelse tolerant for strigling radrensning oplagt

    mulighed

  • Sygdomme- anthracnose

    Gul og hvid lupin fuldt modtagelig

    Smalbladet lupin tolerant

    Frbren Udvikles epidemisk i

    varmt og fugtigt vejr Anvend sund udsd

  • Grskimmel

    Umiddelbart stor modtagelighed

    Sporer allestedsnrvrende

    Vand + afblomstring starter epidemi

    Betydning?

  • Skadedyr

    Bladlus kan sprede virus

    Tidlig sning kan mindske problemet

    Ikke rteviklere Forelbigt sm

    problemer

  • Lejesd

    Meget afhngig af type

    Vanding fremmer lejesd

    Problem med stngel styrke og jordforankring

  • Hst

    Nem at hste ved stende afgrde

    Kan st moden i en periode uden spiring

    Vde fr skal trres hurtigt ned for at undg svampevkst

  • Udbytte (t/ha)middel max min kommentar

    Ytteborg 2000 2.9 3.6 2.0 forgrenede ikke hstetJyndevad 2000 3.1 4.8 1.7 nog. forg. ikke hstetJyndevad 2001 2.4 3.4 1.3 meget grskimmelRnhave 2001 3.9 4.7 2.5 noget virusTstrup 2000 3.8 4.9 2.2 uforgrenede bedstTstrup 2001 4.0 4.7 3.0 forgrenede bedstFlakkebjerg 2001 2.9 3.7 1.8 drlig vkst

    Gode udbytter i praktisk dyrkning er 3 til 4.3 t/ha

  • Konklusion Anthracnose udelukker Gul og hvid lupin God vkst og godt udbyttepotentiale Strigling og rensning kan kontrollere ukrudt Inokulering ved frste dyrkning af lupin Lav alkaloid sorter er en god proteinkilde Udbytte p 3-4,5 t, men ikke stabilt Ikke forgrenede modner sikrest og tidligst Forgrenede typer har hjest udbyttepotentiale Nem at hste ogs under vde forhold God forfrugt, f sdskifteproblemer

  • Perspektiver Kan lupinernes udbytte stabiliseres og holder det stik at de kan dyrkes ofte,

    hvert andet eller tredje r kan de muliggre udviklingen af et mere

    produktivt kologisk produktions system til svin og kyllinger

    Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupinHar vi hrt det fr?Vigtige kologisk egenskaberLupiner i dansk klimaLupin arterArter af lupinHvid vinterlupinFodervrdiDrvtyggereSvinEtableringSdskifteVandingUkrudtSygdomme- anthracnoseGrskimmelSkadedyrLejesdHstUdbytte (t/ha)KonklusionPerspektiver

    Archived at http://orgprints: org/00001644: Archived at http://orgprints.org/00001644