Protektor H.K.H. Prins Joachim

ESBJERG KUNSTMUSEUMmuseum for moderne kunst

PROFIL Esbjerg Kunstmuseum har valgt det som sin særligeopgave at give museumsgæsterne æstetiske oplevelserS E S I D E 5

SAMLING Esbjerg Kunstmuseum rummer en af landets fine-ste samlinger af moderne kunst. Der er stor efterspørgsel påværker til udstillinger i Danmark og udlandetS E S I D E 6

SÆRUDSTILLINGER Esbjerg Kunstmuseum arrangerer ogproducerer selv årligt 8 særudstillingerS E S I D E 8

ÅBNE MAGASINER Esbjerg Kunstmuseum har lagt hele sinmalerisamling ud til publikum i museets unikke, åbne maga-sinerS E S I D E 9

ÆSTETISK LABORATORIUM Esbjerg Kunstmuseum har skabtet æstetisk laboratorium med eksperimenter i krydsfeltetmellem naturvidenskab og billedkunstS E S I D E 1 0

DUFTINSTALLATION I museets duftinstallation, Skeel &Skrivers Wittgensteins Have, fremkalder man sine egne per-sonlige billederS E S I D E 1 0

E S B J E R G K U N S T M U S E U Mindhold

EKSPERIMENTER Esbjerg Kunstmuseum udvikler bestandignye formidlingstiltag som eksporteres til andre museerS E S I D E 1 1

FORSKNING Esbjerg Kunstmuseum forsker som det enestemuseum i publikumsreaktioner. Resultaterne vækker inter-national opmærksomhedS E S I D E 1 2

ÆSTETISK KRYDSFELT Esbjerg Kunstmuseum lancerer i sam-arbejde med Den Ny Opera og Vestjysk Musikkonservatoriumnyskabende projekter i krydsfeltet mellem musik og billedkunstS E S I D E 1 3

SATELLITMUSEUM Esbjerg Kunstmuseum opsøger folk derhvor de er – om sommeren i badelandet...S E S I D E 1 4

NYT MUSEUM Esbjerg Kunstmuseum har visioner om atrealisere en helt ny type kunstmuseumS E S I D E 1 5

E S B J E R G K U N S T M U S E U Mprofil

5

GÆSTEN I CENTRUM

På Esbjerg Kunstmuseum har vi sat os det særligemål at vi vil give vores gæster æstetiske oplevelser.Derved sætter vi kvaliteten af den enkelte gæstsoplevelser i centrum for vores opmærksomhed. Detafspejler sig både i indretningen af museet og i althvad vi foretager os her:

n i vores udstillingsvirksomhed n i vores eksperimenterende formidlingstiltag n i vores forskningsprogram i publikumsreaktioner.

For os drejer det sig om at hver eneste gæst, uansetalder og andre forudsætninger, får oplevelser af højog blivende kvalitet.

Vi bestræber os på at møde den enkelte dér hvorvedkommende er.

E S B J E R G K U N S T M U S E U Msamling

6

FAKTA

Esbjerg Kunstmuseum rummer

en af landets fornemste samlin-

ger af moderne kunst fra o.

1920 til i dag med værker af de

mest betydelige kunstnere fra

det 20. århundrede. Samlingen

repræsenterer stort set en ligelig

fordeling mellem de to hoved-

retninger der strukturelt set kan

siges at kendetegne det 20. år-

hundredes kunst: den realistisk-

forestillende og den formforny-

ende abstrakte. Samtidig repræ-

senterer den modernismens

markante hovedpositioner – tra-

ditioner som kunstnere endnu i

dag arbejder videre i forlæn-

gelse af.

Hele malerisamlingen er gjort

tilgængelig for publikum i mu-

seets unikke åbne magasiner.

med fokus på eksistens og på grænsen mellemkunst og virkelighed efter Duchamp. Tableau-erne leder hver især frem til Kirstine Roeps-torffs garninstallation My world does not exist– en hvid verden, der underfundigt og drøm-meagtigt netop rejser spørgsmål om voresopfattelse af virkeligheden.

Med de skiftende perspektiveringer af samlin-gen opfordrer vi hver enkelt gæst til både atinvolvere sig personligt i mødet med kunstenog til at fornemme hvordan fortiden er latenttil stede i nutiden – hvordan vi hele tiden op-lever med vores egen tids og vores eget per-sonlige blik. Vi bestræber os på at præsenterekunsten så den kan blive fortolket på mangemåder. For billeder kan ikke forklares. De kankun fortolkes. Og jo flere betydninger mankan lægge i et værk, desto større bliver detsom bekendt. Denne opfattelse ligger ikkeblot bag vores skiftende præsentationer afsamlingen. Den ligger bag alt hvad vi fore-tager os.

SAMLINGEN I PERSPEKTIV

I de skiftende præsentationer af museets sam-ling bestræber vi os bestandig på at vise nyeperspektiver på den moderne kunst ved stadigat etablere nye dialoger mellem værkerne. Etkunstværk har så stort et overskud af betydningat det så at sige vokser i dialog med andrekunstværker. Så et værk, der måske ellers harhængt anonymt i rækken af kunstværker, kan ien ny og meningsfuld dialog med andre vær-ker pludselig åbne sig for os.

Illustrationerne ovenfor viser uddrag afTABLEAU hvor vi har installeret værker frasamlingen i forskellige farvede tableauer derhver især fortætter de bestræbelser som i for-vejen ligger i værkerne. Med tableauerne harvi forsøgt at skabe helheder som man skal gåind i og være i, og som hver især udgør étsammenhængende stemningsfremkaldendeværk: et klassisk grønt tableau, der samtidigogså peger på grænsen mellem kunst og vir-kelighed, et konstruktivistisk gråt tableau, etsurrealistisk sort og to nutidige hvide tableauer

7

FAKTA

Foruden de klassiske modernister

som fx Harald Giersing, Vilhelm

Lundstrøm og Edvard Weie er 1930’-

ernes surrealister og Cobramalerne

repræsenteret med væsentlige værker.

Den konkrete kunst tegner en mar-

kant linie gennem samlingen med

repræsentative værker af bl.a. Richard

Mortensen, Robert Jacobsen, Linien II

og den nyeste kunst der arbejder

videre i forlængelse af denne tradi-

tion. Svend Wiig Hansen er ligesom

Thomas Bang repræsenteret med en

større samling værker. Det samme er

de nye vilde, Christian Lemmerz,

Michael Kvium, Erik A. Frandsen,

Peter Bonde og Claus Carstensen.

Som eksempler på den nyeste kunst

har museet værker af bl.a. Skeel &

Skriver, Olafur Eliasson, Nina

Saunders, Kirstine Roepstorff, Ann

Lislegaard, Miriam Bäckström, Rui

Chafes og Peter Zimmermann.

SAMLINGEN 2004-07:

TABLEAU

SAMLINGEN 2002-04:

MUSEETS ANATOMI

Vue fra det klassiske modernistiske

rum gennem underbevidsthedens

sorte rum til det konstruktivistiske

grå rum.

Vilhelm Lundstrøms opstilling

Nature Morte (1924) på den

grønne væg til højre i dialog med

Aagaard Andersens Sort billed-

flade der efter tredeling er foldet

op (1967) på endevæggen

i det grå rum.

SAMLINGEN 2000: I DIALOG

Edvard Weies Motiv fra Langelinie

(1923) ses her i dialog med både

Robert Jacobsens skulptur Blå

bevægelse (1983) og Richard

Mortensens Painting for Louis

Satchmo (1976).

Per Kirkeby skrev en bog om Ed-

vard Weie i 1988. Mellem hans

maleri Sommer og Lærkesang

(1968) på væggen til venstre og

Weies Langeliniemotiv opstår der

endnu en dialog i udstillings-

rummet.

Fra Robert Jacobsens skulptur

sendes vores blik videre til næste

rum hvor Aagaard Andersens sort-

hvide maleri (1967) hænger...

8

SÆRUDSTILLINGER – FAKTA OG VISIONER

Esbjerg Kunstmuseum arrangerer og producerer årligt 6-8særudstillinger af samtidskunst og klassisk moderne kunst:

n vi viser de nyeste tendenser i dansk/international kunstog fungerer som platform for den unge kunstscene

n vi fremsætter nye teser som visuelle argumenter n vi præsenterer nye resultater af forskning i dansk

kunsthistorie n vi gennemfører særlige integrerede udstillings-, forsk-

nings- og formidlingsprojekter som led i museetsforskningsprogram i publikums oplevelser

Esbjerg Kunstmuseum har etableret serier af udstillingerhvor museet fungerer som æstetisk eksperimentarium forkunstnere i projekter der udvider det traditionelle udstil-lingsbegreb:

n udstillingsserien MATCH hvor en dansk kunstnerinviterer en udenlandsk kollega til at omskabemuseets særudstillingsområde til et fælles værk

n udstillingsserie der i krydsfeltet mellem naturviden-skab og billedkunst sætter fokus på perceptionensgrundvilkår og vores billeder af verden (siden 2005)

n særlige tværinstitutionelle udstillings-, undervisnings-og forskningsprojekter der afsøger æstetiske,filosofiske/ eksistentielle og museologiske områder(siden 2004).

Aktuelt arbejder vi på at udvikle nye former for tvær-æstetiske forsknings-, udstillings- og performanceprojek-ter.

Matchserien blev lanceret i 2001 hvor Erik A. Frandseninviterede den portugisiske billedhugger Rui Chafes.Siden har Claus Carstensen indbudt sin tyske kollegaPeter Zimmermann, Katya Sander har inviteret AndreaGeyer og Claus Jensen sin schweiziske kollega JohnArmleder. Den anden udstillingsserie blev indledt i2005 med Thorbjørn Laustens SOL projekt i samarbejdemed tyske kolleger fra ZKM og siden fulgt op af Skeelog Skrivers Interferens projekt i samarbejde med NielsBohr Instituttet. Mens sidstnævnte serie så dagens lysmed projekt KRYDSFELT OG KREATIVITET i 2004-05hvor kunstakademiet, universitetet og kunstmuseet forførste gang arbejdede sammen om at udforske kunstensrolle i samfundet med det formål at sætte spørgsmål-stegn ved institutionernes praksis og forsøge at udviklehelt nye måder at skabe, tænke og formidle kunst på.

særudstillinger

Dialogue with space. Ross Bleckner,

Udomsak Krisanamis og Mette Petri, 2004

ÅBNE MAGASINER

I Esbjerg Kunstmuseums unikke åbne magasiner har vi somdet eneste museum gjort vores malerisamling tilgængelig forvores publikum. Normalt må museumsgæster nøjes med at seden lille del af samlingen som det pågældende museum harvalgt at vise i sin aktuelle ophængning. Men på Esbjerg Kunst-museum giver vi i de åbne magasiner hver enkelt gæst mulig-hed for både at vurdere de valg vi har truffet, og for at sammen-sætte sin helt personlige udgave af det 20. århundredes kunst.

På særligt konstruerede udtræksvægge er malerierne hængt op iden rækkefølge de er erhvervet. Derved får museumsgæsternei tilgift illustreret samlingens historie samtidig med at de kanfølge hvordan kunstens nye sprog gradvist er trængt ind i dan-skernes bevidsthed.

I de åbne magasiner er museets bog- og artikelsamling, kunst-biblioteket, også gjort tilgængeligt for publikum.

De åbne magasiner byder således på rige muligheder for at gåpå opdagelse i den moderne kunst.

E S B J E R G K U N S T M U S E U Måbne magasiner

9

Olafur Eliasson, 2003-04

SOL. Florian Grond, Frank Halbig, Jesper

Munk Jensen og Thorbjørn Lausten, 2005

FAKTA

De åbne magasiner blev konstrueret specielt til Esbjerg Kunstmuseum i forbin-

delse med renoveringen af museet i 1997. Her kan museets gæster finde frem

til samtlige originale værker i samlingen via et kartotek som holdes opdate-

ret mht udlån, deponeringer og skiftende placeringer. I de åbne magasiner

kan man i ajourførte mapper også finde omfattende informationsmateriale

om museets aktuelle særudstillinger/aktiviteter og om værker i samlingen.

I kunstbiblioteket kan man samtidig orientere sig via de nyeste tidsskrif-

ter og kunstpublikationer.

Museets bog- og artikelsamling registreres løbende af Hovedbiblioteket

i Esbjerg til bibliotekernes database.

Efter stormen. Nina Saunders, 2000

Ash Flowers. Rui Chafes, 2003-04

Bellona, Ann Lislegaard, 2006

Match 2006, John Armleder (m. Claus Jensen)

æstetisk laboratorium10

ÆSTETISK LABORATORIUM

Som en nyskabelse inden for museumsverdenenhar Esbjerg Kunstmuseum lanceret et æstetisklaboratorium – et forundringskammer i kryds-feltet mellem naturvidenskab og billedkunst.Her bliver der eksperimenteret på en lystfyldt og personlig måde når vi arbejder med det stofkunsten er gjort af. I det æstetiske laboratoriumdrejer det sig først og fremmest om at hver enkeltmuseumsgæst lærer at tro sine egne øjne.

Skeel & Skrivers duftinstallation, Wittgensteins Have (1998),vækker som opstilling umiddelbart associationer til en mellemtingmellem et tempel og et laboratorium: 16 hvide porcelænskrukkeri forskellige størrelser på en 8 meter lang række af grønne bordeog bænke. Men som det grænseoverskridende, immateriellekunstværk duftinstallationen er, skal den enkelte museumsgæstselv skabe alle billederne. De fremkaldes helt automatisk efter-hånden som duftene snuses ind. På en sjælden måde tagerduftinstallationen således udgangspunkt i den besøgendes kropog helt private oplevelser, men samtidig også i dufte som hver-dagsoplevelser der både forbindes med skønhed og ubehag.

duftinstallation

FAKTA

Det æstetiske laboratorium blev lanceret i forbindelse med

renoveringen af museet i 1997. Aktiviteterne i laborato-

riet er bl.a. inspireret af Bauhausskolen og perceptions-

psykologien, men de bygger også på erfaringer fra et om-

fattende undervisningseksperiment med en 3. klasse i

skoleåret 1995-96 – et pilotprojekt. Én formiddag om ugen

blev de ‘undervist’ i fagene billedkunst, natur&teknik og

musik som gensidige inspirationsfelter på museet. Målet

var bl.a. at styrke elevernes æstetiske oplevelser ved at lade

så meget som muligt virke ind i mødet med billedkunsten.

Det er typisk aha-oplevelser man får i laboratoriet – denne

frydefulde fornemmelse af fornyet og pludselig indsigt.

Kig på det orange kvadrat uafbrudt mens du tæller til 10.

Flyt blikket til prikken. Hvad ser du?

E S B J E R G K U N S T M U S E U Meksperimenter

11

EKSPERIMENTER

Esbjerg Kunstmuseum udvikler bestan-dig nye formidlingstiltag med det for-mål at få museets gæster til at åbne sigfor værkerne og værkerne til at åbne sigfor gæsterne. Vores arbejde bliver løben-de evalueret og analyseret i en rækkestørre forskningsprojekter hvor vi i sam-arbejde med eksterne forskere undersø-ger hvad folk oplever på et kunstmuseum.

n NYE KUNSTOPLEVELSER er en seriefoldere der giver anvisninger på hvor-dan man kan få direkte kontakt medmoderne kunst. Fx foreslår vi vores gæster at tænke påen privat ting der betyder noget ganskesærligt for dem og derefter lade denneting styre dem hen til et værk. Hvor tra-ditionel information typisk får publikumtil at fokusere på ekspertviden, opleverman gennem disse anvisninger hvordanens egne personlige erfaringer er denvæsentligste forudsætning for kunstop-levelsen. Vores undersøgelser viser da og-så at man på den måde enten får øjneneop for dimensioner i et værk man aldrigtidligere har lagt mærke til, eller sernoget helt nyt i et gammel-kendt værk.

n Museets IND-I-KUNSTEN initiativ ak-tiverer og udvider det personlige mødemed udvalgte, markante værker i sam-lingen. Ved hjælp af faktuelle oplysninger omværket, citater, billedmateriale og op-

fordringer til personlig indlevelse giverind-i-kunsten mulighed for særlig for-dybelse og personligt engagement.

n Museets installation LAD HÆNDERNE

SE er udviklet til gæster i alderen fra 3år og opefter. Her kan man føle sigfrem til æstetiske oplevelser med mo-derne skulptur. Installationen bygger på at børn får vi-den om verden med hele kroppen. Bagen række låger gemmer der sig bådefigurative og abstrakte skulpturer i for-skellige materialer som man får mulig-hed for at undersøge med hænderneuden samtidig at kunne se dem. Deyngste identificerer skulpturerne under-vejs ved at knytte dem sammen medsort-hvide fotografier af dem – en ab-straktionsproces som de fleste over treår kan klare. Men gennem særligt ud-viklede spilleregler, et Wittgenstein’sk

føle-spil og sprog-spil, udfordrer Lad-hænderne-se vores museumsgæster ialle aldre, på forskellige niveauer, ogåbner for nye oplevelser af skulptur ogbilledkunst i almindelighed.

n FRA ØRE-TIL-ØJE, GÆT-MIT-MALERI,

GÆT-MIN-SKULPTUR er titlerne på enrække eksperimenter der alle kredserom at kunstoplevelse er noget man kanmærke i sin egen krop. To personer sætter sig over for hinandenmed en skærm imellem sig. De kan talesammen, men ikke se hinanden. I FRA-ØRE-TIL-ØJE lytter begge personertil samme serie af lyde, mens de hverisær vælger reproducerede billeder frasamlingen der svarer til deres oplevelseraf lydene. Bagefter sammenligner dederes opfattelser. I GÆT-MIT-BILLEDE vælger den ene personblandt rækken af reproduktioner fra sam-lingen ét værk ud som samtalen skaldreje sig om. Den anden skal så findefrem til billedet ved at udspørge denførste om hvordan han oplever billedet,hvordan det virker på ham – ikke hvor-dan det ser ud, er malet eller bygget op.

Gennem denne form for eksperimenterfinder både børn og voksne hurtigt udaf at de kan komme i kontakt medmoderne kunst og samtidig er i standtil at formulere sig om forhold der ved-rører kunstoplevelsen.

PUBLIKUMSREAKTIONER – EN FORSKNINGSRÆKKE

Det er almindeligt kendt at vi har ten-dens til at afvise vores egen tids kunst.Dette emne har vi på Esbjerg Kunst-museum forsket i siden 1999 bl.a. medhenblik på at udvikle nye formidlings-strategier – ideelt set for at give den en-kelte gæst mulighed for at nå fra afvis-ning til værdsættelse af kunst. Derforvalgte vi i projekt FORESTILLINGER atpræsentere netop det værk i museetssamling som har givet anledning til denmest massive og udbredte afvisning,Christian Lemmerz’ Blutspiegel.

Traditionelt introduceres udstillingermed informationsplancher, og kunst-værker ledsages af skilte med oplys-ninger om værkets titel, tilblivelsesårog materiale. Men i dette interaktiveprojekt kunne den enkelte gæst i stedetmøde fire andre personers oplevelse afdet værk som han først bagefter komind at se. I biografsalsagtigt halvmørkeblev museumsgæsten opfordret til førstat vælge at lytte til et barns, en musi-kers, en digters eller en kunsthistori-kers personlige indlevelse i værket.

I modsætning til hvad museet oplevedeunder Lemmerz’ udstilling i 1994, varmuseets gæster nu dybt berørte af sam-me værk. Projektet viste således bl.a. atman ved at aktivere forventninger hospublikum kan skabe en parathed til atåbne sig for moderne kunst.

Senest har museernes formidlingsmæs-sige kernefunktion, udstillingen, væretgenstand for forskning i et todelt pro-jekt. Første del, VÆRK I KONTEKST(2004), præsenterede Asger Jorns maleriLykkens have i hele fem forskelligekontekster i én og samme udstilling.Placeret på en drejescene i midten afudstillingssalen blev maleriet med faste,korte intervaller flyttet fra én sammen-hæng til en anden. Således kunne mu-

FAKTA

I overensstemmelse med museets særlige pro-

fil forsker vi som det eneste museum i hvad

folk oplever på et kunstmuseum. Resultaterne

publiceres i internationale tidsskrifter og væk-

ker da også international opmærksomhed.

Erfaringerne fra FORESTILLINGER førte os

videre dels til projekt MELLEM MUSIK OG

BILLEDKUNST hvor musikken blev udvidet

til at være et middel til aktiv bearbejdelse af

kunstoplevelsen, dels til et udstillingsmetodisk

forskningsprojekt i to dele, VÆRK I KONTEKST

og VÆRK OG TEMA. I perioden 2007-10

gennemføres det niende og samlet set mest

omfattende projekt i denne serie af forsknings-

projekter i publikumsreaktioner, KUNST I

KONTEKST, hvor vi i fire udstillinger under-

søger hvordan publikum modtager kunst når

den bliver præsenteret med rod i forskellige

videnskabelige områder som billedkunsten har

været nært forbundet med gennem kunst-

historien, og som vi alle har erfaringer med.

Udstillingsserien vil omfatte religion, sprog og

tænkning, naturens elementer og tilværelsens

grundvilkår. Således er det projektets overordne-

de mål at få os til vende os mod de grundlæg-

gende spørgsmål som skaber vores tilværelse.

Projekterne har fået støtte af Statens Humanis-

tiske Forskningsråd, Statens Museumsnævn,

Kulturarvsstyrelsen, Provinspuljen, Ribe Amt,

Novo Nordisk Fonden, Beckettfonden, Lida

og Oskar Nielsens Fond, Claus Sørensens

Fond og Esbjerg Fonden.

De bliver gennemført i samarbejde med forsk-

ningspsykolog dr. phil. Bjarne Sode Funch der

under vores samarbejde har fået en doktorgrad

på sin disputats om kunstoplevelsens psyko-

logi. Siden 2003 har flg. eksterne forskere fra

ind- og udland været associeret forsknings-

programmet: Professor i semiotik Per Aage

Brandt, professor og komponist Karl Aage

Rasmussen, professor i museologi Eilean

Hooper-Greenhill, lektorer i kunstvidenskab

Anders Troelsen og Rune Gade. Med KUNST

I KONTEKST udvides gruppen med rektor for

Det Kgl. Danske Kunstakademi, Mikkel Bogh

samt de billedkunstnere og forskere der står

bag udstillingerne.

forskning12

Projekt Forestillinger, 2002. Christian Lemmerz: Blutspiegel, 1994

TRANZART er titlen på en metodetil at få personlige kunstoplevelserog nærkontakt med såvel billed-kunst som musik. En skoleklasse,museets almindelige publikum elleret firma får et helt orkester stillet tilrådighed, Fredrik Søegaards MusXP,foran udvalgte malerier fra EsbjergKunstmuseums samling. I modsæt-ning til hvad man normalt oplever,skal orkestret ikke selv spille male-rierne. Tværtimod står musikerne tilrådighed for gruppen der suveræntafgør hvad og hvordan de skalspille. Kort sagt er det publikum dergennem de forskellige instrumenterog musikere så at sige skal ‘over-sætte’ deres personlige oplevelsermed de enkelte billeder til musik ogdermed give deres oplevelser musi-kalsk form. I projekt SYNG-ET-MALERI bliver museets gæster påsamme måde bedt om at skabe etlydbillede til et maleri med deresegne stemmer som instrumenter.

MELLEM MUSIK OG BILLEDKUNST

Det er velkendt at et indtryk i én sans kan fremkalde en reaktion i en anden,at en lyd eller et stykke musik kan fremkalde billeder og omvendt. Dette fæ-nomen har fået Esbjerg Kunstmuseum til i samarbejde med VMK (musikkon-servatoriet) og Den Ny Opera at udfordre museumsgæsternes sanseorganergennem flere nyskabende projekter i krydsfeltet mellem musik og billedkunst.

I skoleåret 2006-07 adopterede VMK og Esbjerg Kunstmuseum i fællesskaben 4. klasse blev undervist én formiddag om ugen i dansk, musik og billed-kunst som ét fag, skiftevis på museet, konservatoriet og skolen. Som metoderi elevernes undervisning indgik foruden dans og rap både Tranzart og Syng-et-maleri. Klassens elever blev fulgt af en forsker-gruppe fra RUC og Københavns Universitet derinterviewede børnene tre gangeundervejs. Dennemeget omfattende dataindsamling kan give os en enestående mulighed for på et professioneltgrundlag at undersøge hvilken indflydelse kunstog musik har på børnenes måde at tage verden til sig på, og hvordan deres nærkontakt medkunst og musik i det hele taget påvirker derestilværelse. Det er planen at følge eleverne oginterviewe dem flere gange i deres skoleforløb.

FAKTA

TRANZART er et samarbejdsprojekt mellem

VMK (musikkonservatoriet) og Esbjerg Kunst-

museum. Projektet blev lanceret for publi-

kum i 2001, udforsket og videreudviklet i

2003 med eget logo og navn, udvidet til en

metode for erhvervslivets aktører i 2003, ind-

skrevet i VMK’s læseplaner og anvendes nu

på kunstmuseet som en af flere effektive me-

toder til at få nærkontakt med billedkunst,

bl.a. i projekt 4.A-mellem musik og billed-

kunst. I skoleåret 2008-09 vil Tranzart for-

søgsvis blive anvendt som en metode til styr-

kelse af elevers kreativitet i Esbjergs skoler.

SYNG-ET-MALERI er et samarbejdsprojekt

mellem Den Ny Opera og Esbjerg Kunst-

museum. Projektet blev lanceret i 2002 og

videreudvikles løbende, senest i forbindelse

med projekt 4.A-mellem musik og billed-

kunst. Begge projekter var genstand for

forskning i 2003-04.

E S B J E R G K U N S T M U S E U Mæstetisk krydsfelt

13

seets gæster opleve hvilken indfly-delse iscenesættelsen og forskelligeudstillingsprincipper kan have foroplevelsen af et kunstværk. Én scenepræsenterede f.eks. maleriet sam-men med et udvalg af Jorns egneværker i en kronologisk ophæng-ning, mens en anden viste Lykkenshave sammen med et antal samti-dige værker af Cobra-gruppensmedlemmer.

I projektets anden del, VÆRK OGTEMA (2005) satte vi fokus på tema-udstillingen med samme maleri afJorn i centrum. Her indgik malerieti fire udstillinger der på hver sinmåde tematiserede Paradis. Data fradet samlede projekt er endnu ikkepubliceret, men blandt de inter-viewede var der én tankevækkendebemærkning der gentog sig. Defærreste havde tidligere bemærketat udstillinger er resultater af til- ogfravalg, og at omgivelserne har såstor indflydelse på et værk.

I forlængelse af dette todelte projektgennemfører museet over fire år(2007-10) projekt KUNST I KON-TEKST. I fire udstillinger forenesbilledkunsten med områder i hver-dagslivet, som den oprindelig harværet knyttet til eller ligefrem harrod i. Hver udstilling arrangeres afen billedkunstner og en videnska-belig forsker i fællesskab. Dennesærlige konstellation tilfører projek-tet kompetencer der rækker langtvidere end den kunstvidenskabeligeekspertise som kunstmuseer selvråder over. Efterfølgende indtræderbegge udstillingsarrangører i muse-ets forskerteam der undersøgerpublikums oplevelser.

Projekt Forestillinger, 2002.

Gæster lytter til andres indlevelser

i et værk før de ser det

FAKTA

Satellitmuseet blev opstillet på

stranden i samarbejde med Blå-

vandshuk Kommune.

DFDS Roland Munch sponserede

den helt nye container og dække-

de alle transportomkostningerne.

I dag ejer firmaet værket.

Museet har planer om at etablere

flere satellitmuseer.

14

satellitmuseum

lys, kameraer og monitorer ipassager og udstillingsvin-duer i Esbjergs gågade. Og iden ellers parkometerfri bykunne man på P-pladsenforan museet i 2000 høreNina Saunders’ parkometresynge om penge og arbejds-løshed. I 2003-04 ændredeRui Chafes’ Ihjelfrosne måneDanske Banks facade påEsbjergs centrale torv, og et

SATELLITMUSEUM

Med lanceringen af satellit-museet i sommeren 2002 ryk-kede Esbjerg Kunstmuseumud blandt badegæsterne påVejers Strand. Vi sprængtede gængse museumsrammer,opsøgte folk hvor de var, ogplacerede kunsten der hvorman formodentlig mindstville vente at finde den. Midtpå stranden anbragte vi etminimuseum i form af encontainer, sponseret af DFDSRoland Munch i Esbjerg.Billedkunstneren Peter Nan-sen Scherfig havde omskabtcontainerens indre til et bil-lede der forholdt sig direktetil den virkelighed som be-fandt sig lige udenfor.Badegæsterne trådte såle-des ind i et billede af denverden de lige var kommetfra. De fleste var enige om atdet gav dem et nyt blik på verden. Som Informa-tions Rune Gade skrev omprojektet: Gennem mødetmed kunsten kan vi lære at se virkeligheden på en ny måde, ikke fordi virke-ligheden med ét forandrersig, men fordi vi har fåetøjnene op for nye sider afden og dermed stiller osmere parate over for foran-dringer overhovedet.

På samme måde sender mu-seets udstillinger ofte satellit-ter ud i byens rum. For ek-sempel lod Johnsen og Niel-sen byens handlende bliveen del af deres værker da deto kunstnere i forbindelsemed præsentationen af deresvideoprojekt på museet i2003 installerede thriller’sk

træ på kirkegården blev sam-tidig af Chafes forvandlet tilen syg engel. Samme torvbrugte både Nis Rømer i2004 som spilleplade i et spilom fremtiden med levendespillebrikker og Karoline H.Larsen tre år senere da hunforlængede sit interaktivesnoreværk fra museets indretil Torvet. Med sine karakte-ristiske rumlige forskydninger

skabte Peter Nansen Scherfigen direkte sammenhæng mel-lem museets rum indenfor ogudenfor på museets facade i2006. Og i samarbejde medEric Andersen har museetetableret en årligt tilbage-vendende håbeperiode hvorkunstnerens håbesteder tilformulering og udveksling afhåb dukker op rundt omkringi byen.

Peter Nansen Scherfig: Facademaleri 2006

E S B J E R G K U N S T M U S E U Mnyt museum

15

NYT ESBJERG KUNSTMUSEUM – VISIONER

Planerne om et nyt Esbjerg Kunstmuseum ud-springer ikke blot af et ønske om at få flerekvadratmeter og bedre rammer til museetssamling, særudstillinger og øvrige aktiviteter.Med dette projekt ønsker vi at redefineremuseets rolle i det nye årtusinde. Vi vil rea-lisere en absolut ny og enestående museums-type. Et museum der med kunsten som cen-trum åbner sig mod hele den menneskeligeerkendelses spektrum fra videnskab til ånde-lig mystik.

Kimen til et museum af denne art findes alle-rede i flere af de nyskabende tiltag som detnuværende Esbjerg Kunstmuseum har fore-taget gennem årene. Ved at sætte kvalitetenaf museumsgæsternes oplevelser i centrumfor opmærksomheden har Esbjerg Kunstmuse-um opnået en ganske særlig profil. De mestiøjnefaldende tegn er museets åbne maga-siner, hvor malerisamlingen er lagt ud tilpublikum, og det unikke æstetiske laborato-rium, hvor museumsgæsten først og fremmestskal lære at tro sine egne øjne ved at udføreeksperimenter i krydsfeltet mellem naturviden-skab og billedkunst.

Umiddelbart mindre synlige er museets forsk-ningsprojekter i publikumsreaktioner som erintegreret i museets øvrige virksomhed – etforskningsprogram som har gjort EsbjergKunstmuseum kendt også uden for landetsgrænser. Esbjerg Kunstmuseum arbejder såle-des hele tiden på at videreudvikle museums-institutionen og betragtes da også som eteksperimenterende sted for og af såvel kunst-nere og forskere som publikum.

Med planerne for et nyt kunstmuseum vil virealisere et museum som ikke kunne liggeandre steder end lige netop i Esbjerg – etmuseum som kunstnere og arkitekter fra star-ten arbejder sammen om at projektere såbeliggenheden udnyttes til at skabe et total-værk hvor natur, naturvidenskab og billed-kunst kommer til at udgøre en logisk oginteressant sammenhæng.

Rui Chafes

Eric Andersen

Nis Rømer: Spillet om fremtiden

Birgit Johnsen & Hanne Nielsen

Satellitmuseum, Vejers Strand,

2002. Peter Nansen Scherfig:

Container containing Container

Havnegade 20 · 6700 Esbjerg

T 7513 0211 · F 7512 6812

Åbent mandag-søndag kl. 10-16

*Feb

ruar

2003

,rev

ider

etde

cem

ber

2007

·Tek

st:I

.M.K

jeld

gaar

d·L

ayou

t:Ko

rsag

erG

rafis

kD

esig

nA

/S