Fokus på lunge- og hjertesygdomme

magasinetFokus

Kontroversielt forslag:

Lungeklinikkerne tilbageTidlig opsporing af KOL er nødvendig. Og da der er grænser for, hvor mange fl ere byrder, vi kan lægge på de privatprak-tiserende lægers skuldre, foreslår professor, dr.med., Jørgen Vestbo, Hvidovre Hospital, at vi genopfi nder ’lungeklinik-kerne’, i form af moderne, åbne lungemedicinske ambulatorier med kapacitet til et stort antal undersøgelser. Jørgen Vestbo er faglig konsulent på denne udgave af Fokusmagasinet. Side 4

Pris 49,95 kr, nr. 4 2009

Nyhedsmagasin om forebyggelse

og behandling

Tabletter i nyog målrettetKOL-behandling

Side 8

Ny effektivbehandling mod hjertefl immer

Side 10

Biologisk testforlænger livetmed lungekræft

Side 12

Tykke børnrisikerer ofterehjerteproblemerSide 30

Lunge- og hjertesygdomme

Hjerte- oglungepatienter svigtes

I Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver kun 15 pct. af patienterne med hjertesvigt til-budt fysisk træning, mens Region Syddanmark

sniger sig op på 18. pct. Region Midtjylland er ’duks’ med 24 pct., mens Region Nordjylland glim-rer ved slet ikke at have indberettet sine tal. Tallene står i skærende kontrast til de fastsatte krav fra det såkaldte Nationale Indikator Projekt, NIP, der måler kvaliteten i behandlingen. I.fl g. NIP skal mindst 50 pct. af patienterne med hjertesvigt have genoptræning inden for 12 uger. Også på KOL-området kniber det for regionerne med at leve op til den fastsatte standard. Side 26-29

mmmaaaaaaaaaagggggggggggaaaaaaaaaaassssssssssiiiiiinetgggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggg

PD E4

FOTO: SARA SKYTTE

Side 30

110525_Hjerte og lunger.indd 1110525_Hjerte og lunger.indd 1 25/09/09 08.5325/09/09 08.53

www.skagenfood.dk

Dt

Direkte til din ho

Direkttil din h

Får du fisk en gang om ugen?

Direkte fra havet til din hoveddør

Send kuponen til:Skagenfood A/S, Hyttefadsvej 8, 9970 StrandbyMærk kuverten ”Dagens Puls”

Ja tak!Jeg vil gerne modtage Skagenfood.dk’s nyhedsmail

1-3 gange om måneden og deltage i lodtrækningen

om gratis levering af Luksuspakken med frisk sk til

2 personer, hver anden uge i tre måneder – direkte

til min hoveddør!

Navn:

Postnr.:

Mail:

Sund familie – gode madvanerVi har gjort det meget nemt for jer at nyde masser af lækker sk i hverdagen. I skekassen fra Skagenfood får du årstidens friske sk direkte hjem til din hoveddør. Vi leverer altid de allerbedste råvarer, og du kan vælge frit mellem de mange lækre pakker. Vil I helst have sk uden ben, eksotiske sk, luksus sk eller en af de andre lækre kasser?

Lækre gør-det-selv-opskrifterInspirér og imponér familien med lækre menuer som er nemme at lave. To dage i forvejen får du tilsendt gode opskrifter, som er udviklet af dygtige kokke. Opskrifterne er tilpasset danske ganer og en travl dagligdag. Så er det ingen sag!

Direkte levering i cool emballageVores egne chauffører leverer maden direkte til dit hjem i det meste af Danmark. Er du ikke hjemme, stiller han pakken på et aftalt sted. Fisken holder nt temperaturen, fordi vi pakker den optimalt til jer. Og du kan selvfølgelig se både fangst- og pakkedato.

Styr på tingeneVi leverer ugentligt eller hver 14. dag, og vi har kasser til både små og store familier uden bindingsperiode. Vi er faktisk Danmarks største skebutik med levering til over 9000 kunder!Måske fordi vi sælger god samvittighed? Vores pakker sprudler af livsglæde – de er garneret med havfrisk sundhed og energi!

VIND

– luksuspakken i tre mdr.

Send mail til [email protected] med evt. spørgsmål eller ring til os på telefon 70 20 06 30 (hverdage fra 13-16).


Leder Indhold

’Øv, bøv – det er du selv ude om…’Vi kender den nedladende sætning fra vores barndom.

Oftest vrænget ud med en snert af dårlig samvittighed, når noget et gået galt for en anden.

Barnligt – og helt urimeligt.Desværre opf ører samfundet sig på samme uigennemtænkte måde over

for lungesyge patienter. Du er selv skyld i din sygdom. Derfor har du ikke samme rettigheder til

behandling som andre patienter med ’fi nere’ diagnoser.Mens forskningen i visse cancersygdomme heldigvis har haft fi n vind i sej-

lene de seneste år, får sygdommen KOL kun meget lidt opmærksomhed. Når man spørger eksperterne om årsagen, går det samme svar igen: Både

forskning og patienter er lidt ’out’. Patienterne er nemlig selv ude om deres situation – mener mange.

’Rygerlunger’ kaldes sygdommen KOL stadig, både blandt journalister og i folkemunde. Men KOL er ikke rygerlunger. 8-10 pct. af danskere, som aldrig har røget, får faktisk ’rygerlunger’, hvilket jo ikke rigtig stemmer overens med fordommene. Alligevel er KOL det, man i lidt rå jagon vil kalde en ’tabersyg-dom’. Eller en af de ’usexede’ sygomme. Men godt nok en dyr en af slagsen.

430.000 danskere lider af KOL. Tal fra 2004 viser, at det koster knapt 2 mia. årligt at behandle KOL-patienter, hvilket svarer til 6 pct. af de samlede sund-hedsudgifter til behandling af personer over 40 år. Og prisen er bestemt ikke blevet mindre de seneste år.

På landsplan løber den samlede regning op i 4,5 mia. kr. årligt. De meget syge KOL-patienter belaster jo ikke bare samfundet ved at optage hospitals-senge, men også med andre plejebehov.

Ny viden tyder på, at både genetikken og det omgivende miljø har betyd-ning for risikoen for at udvikle KOL. Og selv om der ikke kan være tvivl om, at man selv kan gøre rigtig meget for sit helbred ved at holde op med at ryge, er forskerne åbne for, at fremtiden måske vil frikende mange, f.eks. fordi man mener, at der fi ndes et regulært ’ryger-gen’.

I det lys virker det så meget mere besynderligt, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) ikke mener, der er behov for en handlingsplan.

Danmarks Lungeforening understreger vigtigheden af tidlig opsporing, og forskerne råber på fl ere penge til forskningen. Men ministeren henviser til, at regeringen har skudt 590 mio. kr. ind i en styrket indsats for de kronisk syge. Det mener han åbenbart, må være nok.

Men det er det ikke. Hverken for de pårørende eller de 430.000 danskere, der hver dag må kæmpe med åndenød og en urimelig dårlig livskvalitet.

Fokusmagasinet Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset I redaktionen: Lone Dybdal, Mette Fensbo, Jette Lüthcke, Pernille Marott, Lone Nyhuus, Helle Tougaard Lægefaglig konsulent: Overlæge, prof., dr.med., Jørgen Vestbo Foto: Sara Skytte, Brian Rasmus-sen, Colourbox, hvor intet andet er nævnt Kreativ chef: www.mortenree.dk Annoncechef: Susanne Hjorth Sekretariatschef Bolette Marie Madsen, tlf. 26209429 Tryk: Stibo Oplag: 12.000 Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante hospitalsafdelinger og ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg, pressen Produceret af Sundhedsmedierne ApS Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX´s Gade 5, 2, 1006København K, Tlf.: 2074 8295 / 20854620, Telefax: 33 18 86 66 E-mail: [email protected] ISSN nummer: 1903-1122,

CVR nummer: 31369096 Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Dette nummer er blevet til takket være støtte fra: (i alfabetisk orden) Actera AstraZeneca Boehringer-Ingelheim Dansk Psykologisk Forlag Elmedistraal Trading Hjertemedicinsk Klinik Idefabrikken Kenneth Svendsen Medica Nord Danmark Nycomed Privathospitalet Kollund Riskov Trading Skagen Food Vedbygård

Sygdommen med det forkerte navn

Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles fi rma Sundhedsmedierne ApS bag Fokus-magasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfi zer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel-Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls.

De står bagFokus Ultimo november: Neurologi

Primo marts: Alderdommens sygdommeMedio juni: Diabetes og overvægt

Ultimo september: Gigt- og knoglesygdomme

Primo december: Psykiske sygdomme

Den dyre sygdom 4

Måling af karstivhed 6

Nye stoffer mod KOL 8

Nyt middel mod hjertefl immer 10

Lungekræftbehandling 12

Genetik giver håb 14

Tidlig opsporing, tak 16

Ingen handlingsplan 18

Fysisk træning 20

Ny effektiv medicin 22

Vi må gøre det bedre 24

Det skæve Danmark 26

Barndommens hjerter 30

Send fl ere penge 32

Kvinder tåler ikke røg 34

Krav om hjælp 36

Et liv med angst 38

Hjælp til psyken 40

Miljøet har skylden 42

Det nytter noget 44

Forskning i bakterier 48


Fokus nr. 4 2009 lunge- og hjertesygdomme4

Af Lone Dybdal og Helle Tougaard

Der kunne spares milliarder af sundhedskroner her-hjemme, hvis patienter med KOL blev fundet noget f ør og kom

i behandling. I 2004 udgav DSI (Dansk Sundhedsinstitut) en rap-port om det danske sundhedsvæsens årlige omkostninger til behandling af patienter med KOL. Tallene viste, at det koster knap 2 mia. kr. at behandle men-nesker med KOL, hvilket svarer til 6 pct. af de samlede sygehus- og sygesikrings-omkostninger til behandling af perso-ner over 40 år.

Og udgifterne er ikke blevet mindre siden. En undersøgelse med udgangs-punkt i Helsingør Kommune fra 2007 viser, at inddrages alle offentlige udgif-ter i regnestykket, løber regningen på landsplan op i 4,5 mia. kr.

Dertil skal lægges, at der er langt fl ere mennesker med KOL end hidtil antaget. Den store danske befolknings-undersøgelse, Østerbro-undersøgelse, anslår f.eks., at ikke færre end 430.000 danskere lider af KOL, og heraf har mange sygdommen uden at vide det.

Det koster. For jo mere syge patien-terne er, desto dyrere bliver det at be-handle dem, og if ølge formanden for Dansk Lungemedicinsk Selskab, profes-sor og overlæge Ronald Dahl, ville man kunne spare rigtig mange penge på sundhedsbudgetterne, hvis man kunne forhindre sygdommen i at udvikle sig fra de milde stadier til de svære.

”KOL-patienter lider typisk også af andre sygdomme, og forebygger man KOL, vil man også forebygge sygdomme som f.eks. dårligt hjerte og knogleskør-

hed. Derfor ville det være en rigtig god forretning for samfundet at få fat i de mennesker, der ikke kan tåle at ryge. Ellers kommer de garanteret senere og med meget større problemer,” siger han.

Tidlig opsporing vigtigFor to år siden udsendte Sundhedssty-relsen da også en række anbefalinger

for opsporing, behandling og reha-bilitering af KOL-patienter. Heraf fremgår det, at de praktiserende læger bør undersøge lungefunk-

tionen hos alle de patienter, der er over 35 år, som ryger eller tidligere har røget, og som har et eller fl ere lunge-symptomer.

Målet er at opspore KOL så tidligt som muligt, dels af hensyn til patien-ternes livskvalitet, men også fordi men-nesker med svær KOL er dyre for sam-fundet.

Også direktør i Danmarks Lungefor-ening, Charlotte Fuglsang, peger på, at patienter med svær KOL er en betydelig økonomisk belastning, ikke kun for samfundet, men også for den enkelte.

”Derfor vil det virkelig batte noget, hvis man kunne få nedbragt antallet af de meget hårdt angrebne KOL-patien-ter, som ryger ind og ud af sygehusene. Men hospitalsudgifterne er jo lang fra det hele. Patienterne bliver meget af-hængige af hjælp både fra det offent-lige og fra pårørende, og hvis de stadig er i arbejde, risikerer de at miste det. KOL nedsætter livskvaliteten for den enkelte patient betydeligt,” siger Char-lotte Fuglsang.

Hun opfordrer derfor også både læ-ger og patienter til at være langt mere opmærksomme på symptomer på KOL med henblik på at bremse sygdommen allerede i de indledende stadier.

”Det er vigtigt at komme i gang med behandling og ændret livsstil tidligt, så man undgår, at så mange bliver handi-cappede af sygdommen,” siger hun.

KOL-patienter koster kassenTidlig opsporing af KOL vil kunne spare samfundet for milliardudgifter.

Økonomisk set

Charlotte Fuglsang

Cand.scient.adm. Siden 2004 direktør i Danmarks Lun-geforening. Desuden medlem af bl.a. SIF’s følgegruppe vedrørende evaluering af kommunale sundhedscentre, task force om patientuddannelse på Glostrup Hospital, styregruppen vedrørende det brugerdrevne sundheds-væsen hos Mandag Morgen, styregruppen vedr. Globalt

Initiativ for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, forretningsudvalget i Danske Patienter og Bivirkningsrådet som repræsentant for Danske Patienter.

FokusRonald Dahl

Professor, dr.med. og overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling på Århus Sygehus.Har siden 2005 været formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og fungerer desuden som Sundheds-

styrelsens rådgiver om lunge- og allergimedicin. Er desuden formand for den internationale ast-maorganisation Interasma.

Fokus

Ronald Dahl

Jo mere syge patienterne er, desto dyrere bliver det

at behandle dem

Charlotte Fuglsang

Det (ville) virkelig batte noget, hvis

man kunne få nedbragt antallet af de meget hårdt angrebne KOL-

patienter, som ryger ind og ud af sygehusene

ard

milliarder ner her-atienter

ndetom DSI rap-

dsvæsens ndling af ste, at det ndle men-r til 6 pct. esikrings-af perso-

et mindre udgangs-fra 2007

ige udgif-

hed. Derfor forretning fmenneskerEllers kommmed meget s

Tidlig opspFor to år sidrelsen da og

for opspobiliterinfremgålæger b

tionen hoover 35 år, srøget, og sosymptomer.

Målet ersom muligtternes livskvnesker medfundet.

Også direening, Charlpatienter meøkonomisk

L det


Smukke klassikere kræver særlig opmærksomhed

Lisbeth Blomgren årgang 1963 + Harley-Davidson Shovelhead årgang 1965

Derfor bruger Lisbeth mange timer hver uge på sin motorcykel. Hendes kosttilskud klarer hun til gengæld hurtigt. Med Womega Green får hun nemlig fiskeolie, kakao, grøn te og D-vitamin på én gang.

De 2 luftkølede cylindere i motoren på en Harley-Davidson Shovelhead har brug for pleje med en helt særlig olie. Men faktisk kræver hele maskineriet ekstra omsorg fra oliekanden for at holde sig kørende. Det koster Lisbeth mange aftener i garagen. Det går lidt hurtigere med hendes kosttilskud. Hun vil gerne have både fiskeolie, kakao, grøn te og D-vitamin. Det kan hun få på én gang med Womega Green. Den friske kakaoduft gør kosttilskuddet til en helt speciel oplevelse. Fiskeolien indeholder Omega 3 fedtsyrer og den grønne te indeholder polyphenoler. Få mere at vide på womegagreen.dk eller spørg der, hvor du køber kosttilskud.

ksomhed

NYH

ED

Husk! Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost. Womega Green er udviklet af Cardio Care ApS.Bag Cardio Care ApS står læge Benedicte Lange og farmaceut Joakim Rehné. Womega Green distribueres af Medica Clinical Nord, tlf. 4611 6669.



30% af de patienter der får foretaget en måling af blodtrykket er påvirket af situa-tionen.

Nyhed

Sensorer måler blodtrykket

Af Jette Lüthcke

Blodtryk er en af de væsentligste indikatorer i forbin-delse med medicinsk diagnostik. Den gængse me-tode foregår med et traditionelt blodtryksapparat og en oppustelig manchet, der typisk placeres om enten overarmen eller håndleddet.

Selv om metoden hverken er invasiv eller nævneværdigt ubehagelig, så bliver mange patienter alligevel så påvirkede af selve situationen, at målingen ikke kan siges at være et reelt udtryk for patientens aktuelle tilstand. Faktisk skønner læ-gerne, at det ikke er tilfældet for ca. 30 pct. af alle de blodtryks-målinger, der fortages i et såkaldt ”medicinsk” miljø. Begrebet kaldes også ”hvid kittel- syndromet”.

Ud over det har det vist sig, at såkaldt kontinuerlig måling af blodtrykket over døgnet giver et betydeligt bedre grundlag

for diagnostik end målinger på et enkelt tidspunkt. Derfor har Teknologisk Institut i samarbejde med det dan-

ske fi rma Sense A/S udviklet en helt ny metode til at måle både blodtryk – og som en sidegevinst også karstivhed.

”Der er stor interesse for de såkaldte ikke-interfererende målinger, som patienten ikke mærker, og som kan udføres ambulant,” forklarer Lars Lading, der er Chief Scientist på Tek-nologisk Institut og ekspert i sensorteknologi. Ifølge Lars La-ding er der tre væsentlige årsager til, at den nye sensormetode til blodtryksmåling er et stort teknologisk fremskridt.

Bedre diagnostik”Generelt er det ønskeligt at måle blodtrykket kontinuerligt for at få overblik over de døgnmæssige variationer med hen-blik på bedre diagnostik og prognostik. Med den traditionelle metode til blodtryksmåling er det vanskeligt at måle blod-trykket om natten uden at vække patienten. Derfor er det ofte helt umuligt at opnå en uforstyrret måling. Det er heller ikke muligt at måle blodtrykket, mens patienten er fysik aktiv. Sidst, men ikke mindst, så giver sensormetoden mulighed for at un-dersøge karstivheden – altså hvor elastiske personens blodkar er, og det har stor betydning for risikoen for at udvikle blod-propper,” fortæller Lading.

Hidtil har det været relativt kompliceret at måle en persons karstivhed. Dertil kommer, at undersøgelsen heller ikke har kunnet foretages ambulant.

Lars Lading forudser derfor store perspektiver i den nye mulighed, fordi karstivheden siger meget om patientens va-skulære system.

Blodtryksmåleren opfattes som en sensor – eller et sensor-system. Det karakteristiske ved en sensor er, at den er skræd-dersyet til det miljø, den skal fungere i, og skal påvirke det mindst muligt. Princippet ved den nye sensor er baseret på,

En helt ny og revolutionerende metode til måling af blodtryk og karstivhed er under udvikling i dansk regi. Metoden er baseret på to sensorer placeret i et plaster, der sættes uden på huden.

Lars Lading

Med den traditionelle metode til blodtryksmåling er det vanskeligt

at måle blodtrykket om natten uden at vække patienten. Derfor

er det ofte helt umuligt at opnå en uforstyrret måling

Et billede af en forsøgssensor placeret på håndleddet. Signaler fra sensoren overføres her trådløst til en modtager.(ikke vist på billedet).


at arterier udvider sig i takt med hjerteslaget. ”Udvidelsen kan måles ved at påføre et modtryk, ligesom når manchetten strammes, hvilket kan mærkes. Men man kan også måle ud-videlsen elektrisk, uden at personen kan mærke det, hvis man måler den elektriske kapacitet for to elektroder placeret i nær-heden af en arterie. Når arterien udvider sig, ændres kapacite-ten. Det skyldes dels den fysiske udvidelse og dels, at blod har

andre elektriske egenskaber end det omkringliggende væv,” forklarer Lars Lading.

Kapacitetsmå-lingen giver et mål for karudvidelsen. For at omsætte det til blodtryk kræves der kendskab til

blodkarrets elasticitet. Det vil sige, hvor meget blodkarrets dia-meter ændrer sig, når trykket i karret øges. Karstivheden eller elasticiteten kan bestemmes ved at måle, hvor hurtigt hjerte-pulsen forplanter sig til et givet sted i blodkredsløbet, fordi det har vist sig, at hastigheden afhænger af karstivheden.

I praksis kan man gøre det ved at placere to sensorer med en kendt afstand på en arterie. Ved at måle tidsforskellen mel-lem pulsens fremkomst på de to sensorer er det simpelt at be-regne hastigheden, når afstanden mellem sensorerne er kendt.

Uheldigvis er det sådan, at bevægelser af f.eks. håndled også kan give anledning til kapacitetsændringer. En særlig sig-nalbehandlingsmetode sikrer derfor, at det kun er de udvidel-ser, der er synkrone med hjerteslaget, der registreres. Dermed opnår man en sikker måling af karstivhed og blodtryk.

Sensorblodtryksmåleren er endnu under udvikling, men hvis den nødvendige fi nansiering kan bringes til veje, forudser Lars Lading, at den bliver sat i produktion om to-tre år.

KILDE: TEKNISK NYT

Lars Lading

Chief Scientist på Teknologisk Institut. Er en af landets førende eksperter inden for sensorteknologi. Har været adjungeret professor på DTU i 15 år og er fellow på The Institute of Physics, Storbritannien og medlem af Akademi-

et for de tekniske videnskaber. Lading er forfatter til mere en 200 nationale såvel som internationale publikationer.

Fokus

Lars Lading

Der er stor interesse for de såkaldte ikke-

interfererende målinger, som patienten ikke mærker, og som

kan udføres ambulant

Specialeområder:OrtopædkirurgiKunstigt hofte- og knæledIdrætsskaderArtroskopiRygkirurgiOrgankirurgiLaparoskopiUrologiPlastikkirurgiÅreknudekirurgiØre-Næse-HalsUltralydsundersøgelserAnæstesiologiHjertemedicinArbejds-EKGEkkokardiografiMR-scanningHelbredsundersøgelserGynækologi

Hjertemedicinsk klinikHenrik Ryde

Speciallæge, ph.d.intern medicin og kardiologi

Energivej 3 • 4180 Sorø • Telefon +045 2165 6918

[email protected]



XxxxxxxxxxFremtiden

Jørgen Vestbo, professor i lungemedicin

Jørgen Vestbo er læge fra 1984 fra Køben-havns Universitet og er speciallæge i medicin-ske lungesygdomme. Han er professor i lungemedicin ved Køben-havns Universitet og overlæge på Hjerte-lun-gemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

Han tilbringer desuden en tredjedel af sin tid i Manchester, hvor han er professor i lungemedicin ved Respiratory Re-search Group, School of Translational Medicine, University

Fokus

009 lunge- ogogogogoggogoggogogogoggggogoggogoogogogooooooogoooooo hj hjhjhjertertrttttteeesesesesysysysyye ysyyyys gggggdgdgdgdgdgddododododododogdoddogddoood mmmmmemmmmeeeeeeeeeeeeemmmeeeeemmeeeeeeeem eeeeeeeeeeeeee

PD E4

Fremtiden

Ny type stoffer mod KOL

på vej110525_Hjerte og lunger.indd 8110525_Hjerte og lunger.indd 8 25/09/09 09.2325/09/09 09.23

lunge- og hjertesygdomme fokus nr. 4 2009 9

Medicinalindustrien er i fuld gang med at udvikle en ny generation lægemidler til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse.

Af Sally Dorset

Der er nu en mere målrettet behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungeli-delse (KOL) på vej.

I dag får mange KOL-patienter enten en anfaldsbehandling, hvor de ved hjælp af en inhalator med medicin lynhurtigt kan udvide bronki-erne og dermed ska-be plads i luftvejene, eller en behandling med binyrebark-hormon, som ram-mer deres betændelsestilstand i lungerne bredt.

”De fl este KOL-patienter har en ab-norm betændelsesreaktion, som det kan være svært at få styr på, fordi den bliver ved med at arbejde. Derfor er den nuvæ-rende behandling med binyrebarkhor-mon lidt lige som at skyde med sprede-hagl,”, siger professor i lungemedicin, overlæge, dr.med. Jørgen Vestbo fra Hvid-ovre Hospital.

Han sammenligner KOL-behand-lingen med at have en splint i fi ngeren. ”Normalt vil fi ngeren hæve, og når splin-ten så er fjernet, vil hævelsen forsvinde igen. Hos KOL-patienter forsvinder reak-tionen på f.eks. tobaksrygning imidlertid ikke, fordi kroppen har så svært ved at styre betændelsestilstanden,” siger han. Jørgen Vestbo fortæller, at betændelses-tilstanden er lettere at regulere hos ast-mapatienter, hvorimod det er sværere at ramme noget specifi kt hos KOL-patien-

terne. ”Og den bronkieudvidende medi-cin kan heller ikke bremse betændelses-reaktionen.”

Derfor ser lungemedicinerne frem til en ny type stoffer, de såkaldte PDE4-inhibitorer, der er på vej.

”De rammer helt specifi kke dele af den abnorme be-tændelsestilstand, og derfor vil de være gode til de patienter, der har mest betændelse,” siger Jørgen Vestbo.

”KOL-patienter, der har kronisk bronkitis og hyp-pige akutte forvær-

ringer, vil ofte udvikle mere betændelse og dermed en generel forværring af deres lungefunktion, og de vil kunne få det bedre med den nye virkningsmekanisme, fordi den både bedrer lungefunktionen og mindsker forværringen,” siger Jørgen Vestbo.

TabletformDen nye medicin ventes på markedet i tabletform, og det vil gøre det lettere for patienterne at huske at tage deres medicin. ”Vi læger er begejstrede for spraymedicin, mens patienterne elsker tabletter, fordi de er lettere at tage. Det betyder dog, at medicinen kommer ud i hele kroppen, hvilket kan give ondt i maven og kvalme. Binyrebarkhormon har imidlertid fl ere bivirkninger, fordi det kan give svamp i munden, hæs stemme, lidt fl ere infektioner i lungerne og måske knogleskørhed og grå stær,” siger Jørgen Vestbo.

of Manchester. Jørgen Vestbo har interesseret sig for KOL i mange år og har været involveret i forskning inden for sygdomsforekomst, sygdomsmekanismer og behandling af KOL. Han er medlem af både styregruppen og den videnska-belige komite for Global Initiative for Obstructive Lung Diseases (GOLD), der laver internationale guidelines for diagnostik og behandling af KOL.

Jørgen Vestbo

De fl este KOL-patienter har en abnorm betændelses-reaktion, som det kan være

svært at få styr på

Kol-patienter, der også er rygerne, har svært ved at komme af med reaktionen på deres tobaksrygning, fordi kroppen har svært ved at styre den betændelsestilstand, der er i forbindelse med deres sygdom.




Der er godt nyt til de 80.000 danskere, der lider af atrie-fl imren, den hyppigste form for hjerterytmefor-styrrelse.

Et stof, der i nogen tid har været på markedet til brug ved efterbehandling efter knæ- og hofteoperationer, har vist sig også at være effektivt til behandling af patienter med atriefl imren.

Stoffet mindsker risikoen for blod-propper i hjernen, reducerer antallet af dødsfald og er meget enkelt at bruge for patienterne, viser resultaterne af et stort internationalt projekt med dansk deltagelse under ledelse af overlæge, dr. med. Knud Erik Pedersen, Odense Universitetshospital.

”Det er et banebrydende studie, som viser, at det nye stof mod atriefl im-ren suverænt er en bedre behandling end den medicin, der hidtil er blevet anvendt, fordi det både er overlegent på effekt og sikkerhed,” siger Knud Erik Pedersen. Han vurderer, at medicinen i Danmark årligt vil kunne redde 250 liv og forhindre 1.000 blodpropper i hjernen.

Flere ældre kan behandles18.000 patienter fra 44 lande, heraf 300 fra 15 hjerteafdelinger i Danmark, blev i et toårigt projekt behandlet med medicinen Pradaxa mod atriefl imren i stedet for den gængse behandling med blodfortyndende medicin med det ak-tive stof warfarin.

Resultaterne af undersøgelsen blev fremlagt på den internationale hjer-tekongres ESC i slutningen af august 2009 i Barcelona, og de viser, at Prada-

xa nedsætter risikoen for blodpropper med 34 pct. og for hjerneblødninger med 74 pct. i forhold til den hidtil be-nyttede medicin.

”Et af de største problemer med standardbehandlingen er netop, at mange patienter bløder, og det værste er blødninger i hjernen, som ofte har et dødeligt forløb. Derfor er resulta-terne historisk godt nyt, der helt vil æn-dre den blodfortyndende behandling fremover i Danmark,” siger Knud Erik Pedersen.

Pradaxa indeholder det aktive stof dabigatran-etexilat, der bruges til fore-byggelse af blodpropper hos patienter, der har fået nyt knæ eller ny hofte.

Ledende overlæge på Medicinsk-Kardiologisk afdeling på Århus Syge-hus, Århus Universitetshospital, Steen Husted, der også har medvirket i pro-jektet, glæder sig over, at der med den nye medicin snart bliver mulighed for at behandle alle de ca. 80.000 patienter, der lider af atriefl imren, og som har brug for blodfortyndende behandling. Det er primært ældre, der rammes, da 8-10 pct. af personer over 75 år har syg-dommen.

”Vi har en stor gruppe patienter, som vi hidtil ikke har kunnet behandle, fordi den nuværende medicin er for be-sværlig for dem. Mange af de ældre kan ikke fi nde ud af at tage tabletterne på den rigtige måde. Der er så mange ting, der har indfl ydelse på den behandling, bl.a. har det stor betydning, hvad man spiser, og om man får anden medicin. Nogle har haft bivirkninger, fordi de ikke kunnet styre det, og andre har vi ikke villet give medicinen, fordi de ikke har kunnet forstå betydningen af kon-trol. For dem har det været mere farligt

Der er nu udviklet en helt ny medicin til behandling af hjerte- immer, der kan redde liv og forhindre blodpropper i hjernen.

80.000 danskere lider af atrieflimren

Tørre tal

Knud Erik Pedersen

Overlæge på Hjerte-medicinsk afdeling B, Odense Universitetsho-spital. Specialist i ballon-behandling og blodfor-tyndende medicin. Dansk leder af RE-LYstudiet.

Fokus Steen Husted

Ledende overlæge, dr. med., Medicinsk-Kardio-logisk afdeling A, Århus Universitetshospital, År-hus Sygehus. Special-læge i intern medicin og

kardiologi. Har i mange år aktivt for-sket i lægemidler til forebyggelse og behandling af blodpropper.

Fokus

De ældre rammes

Så meget er den ny medicin bedre

Forskning på verdensplan

Den ny medicin vil kunne redde 250 danske liv og forhindre 1.000 blodpropper i hjernen

heraf 300 fra 15 hjerteafdelinger i Danmark, blev i et toårigt projekt behandlet med

medicinen Pradaxa for atrieflimren

18.000 patienter fra 44 lande

18.000 patienter fra 44 lande

10%

Fald34%

Fald74%

Det er primært ældre, der rammes, da 8-10 pct. af personer over 75 år har sygdommen

Fald i procent, i forhold til gammel medicin

Blodpropper Hjerneblødning

Gennembrud i



at få behandlingen end at lade være,” siger Steen Husted, der tilf øjer, at der er stor variation i kvaliteten af behand-lingen med den nuværende medicin, netop fordi der er så mange faktorer, der påvirker medicinen.

”Med Pradaxa er det ensartet, og der er ikke samme usikkerhed i behandlin-gen. Vi skal blot fra begyndelsen fi nde ud af, hvilken dosis patienterne skal have, og der er to muligheder: enten en høj eller en lav. Når det er på plads, er det ikke nødvendigt at gå til hyppig kontrol. Dosis for den enkelte patient skal være den samme fremover, og det er en meget stor fordel,” siger Steen Husted.

Sikker og mere effektiv behandlingHjerteforeningens næstformand og overlæge på Århus Universitetshospital Aalborg, Lars Hvilsted Rasmussen, har undersøgt 50 danske patienter til stu-diet, og også han ser store perspektiver i resultaterne. I en udtalelse fra Hjer-

teforeningen siger han: ”Studiet med over 18.000 patienter er banebrydende. Det dokumenterer en ny behandling af patienter med atriefl imren, som er mere effektiv og sikker. Der er tale om et nyt behandlingskoncept, hvor pa-tienterne slipper for at gå til kontrol hos deres læge eller kontrollere blodet derhjemme,” siger Lars Hvilsted Ras-mussen.

Omkring halvdelen af patienter med atriefl imren kan ikke tåle den gængse medicin med warfarin, der om-sættes langsomt i kroppen. Stoffet er meget påvirkeligt af K-vitamin, der har afgørende betydning for blodets evne til at størkne. Patienter i behandling med warfarin skal desuden undgå en række mad- og drikkevarer og skal til hyppig kontrol livet igennem for at få taget blodprøver, og de skal til stadig-hed have justeret deres medicindosis.

Lægerne forventer, at Pradaxa til hjertepatienter kan være på markedet i begyndelsen af 2011.

Lars Hvilsted Rasmussen

Overlæge, lektor, ph.d., Århus Universitetshos-pital, Aalborg Sygehus, Kardiologisk afdeling, Trombosecenter. Næst-formand for Hjertefor-eningen.

Fokus

Om atriefl imren

Atriefl imren er en af de mest al-mindelige hjertesygdomme. Hvert år indlægges 13.000 danskere med atriefl imren.

Atriefl imren optræder i forskellige grader og hyppighed. Det alminde-ligste symptom er hurtig og uregel-mæssig hjertebanken.

Der kan forekomme træthed, ned-sat kondition, åndenød, svimmelhed og ubehag i brystet.

Sygdommen er en rytmeforstyr-relse i hjertets elektriske system, hvor den normale impulsgiver i hjertets forkammer, sinusknuden, der skal sikre ensartede sammen-trækninger af forkamrene, er sat ud af funktion. I stedet opstår hurtige, uregelmæssige og skiftende sam-mentrækningsbølger i forkamrene.

De fl imrende bevægelser i forkam-rene øger risikoen for dannelse af blodpropper, både i hjernen og i arme og ben.

Der kan være fl ere lidelser forbun-det med atriefl imren, bl.a. forhøjet blodtryk, sukkersyge, tidligere blod-prop i hjertet og forhøjet stofskifte.

Sygdommen rammer yderst sjæl-dent personer under 50 år.

Det internationale studie af Pra-daxa har navnet RE-LY. Det omfat-ter hjertepatienter fra 44 lande. Fra Danmark deltog 300 patienter fra 15 hjerteafdelinger.

Fakta

Et stof, der hidtil har været anvendt i efterbehandlingen af knæ- og hofteoperationer, viser sig nu at kunne reducere antallet af dødsfald som følge af blodprop i hjernen.behandlingen

af hjerte-fl immer



Grafi sk set

Af Pernille Marott

”Et væsentligt fund!” Sådan betegner Pe-

ter Meldgaard, over-læge, lungeonkolog og ansvarlig for lunge-

kræftbehandling på Århus Sygehus, det faktum, at det nu ikke blot er muligt at udpege lungekræftpatienter med en særlig genfejl, der forårsager lunge-kræften. Det er samtidig også muligt at tilbyde dem en skånsom og livsfor-længende tabletbehandling som alter-nativ til den traditionelle kemoterapi, allerede når kræftsygdommen bliver diagnosticeret.

”På Århus Sygehus har vi de sidste to år tilbudt en livsforlængende tablet-behandling med medicinen Tarceva til alle patienter som andenlinjebehand-ling efter den f ørste kemobehandling. Vi har forsket i, hvem der har gavn af tabletbehandlingen, og hvad der er bestemmende for effekten. Den nye på-visning af, at medicinen Iressa har god effekt allerede som f ørstebehandling over for patienter med en mutation i det såkaldte EGRF-gen, understreger vigtigheden i en målrettet behandling,” siger Peter Meldgaard.

Om man som patient har glæde af den nye tabletbehandling, afsløres gennem en analyse af lungekræftvævet

Forskning optimerer lungekræftbehandling

Epidermal Growth Factor Receptor

EGFR (Epidermal Growth Factor Receptor) er en af man-ge receptorer, der fi ndes på overfl aden af visse celler i kroppen (bl.a. i huden). EGF-receptoren fi ndes desuden i abnorme mængder på overfl aden af specielle typer af cancerceller (f.eks. visse typer af lungekræft) og den får kræftcellerne til at dele sig uhæmmet og kræftknuden til at vokse. Ved at blokere EGF-receptoren f.eks. via målrettet medicinsk behandling vil cancercellen ikke kunne dele sig og derfor gå til grunde.

Fakta

Billederne viser forskellige variationer af biofi lm i lungevæv hos patienter

med cystisk fi brose. A viser bronkierne hos en 41-årig mand, som har haft sygdommen i 28 år.

B og C viser, hvordan bakterierne i biofi lmen har skabt en slags skjold, og D viser, hvordan biofi lmen laver

et skjold, som de hvide blodlegemer ikke kan trænge igennem.

Foto: Pediatr Pulmonol. 2009 Jun;44(6):547-58

Ny biologisk test af lungekræftvævet kan af-gøre, om kræftpatienter kan komme i livsforlængende tabletbehandling som første-behandling i stedet for den traditionelle kemobehandling.

Asien Europa

Patienterne med ikke-småcellet lungekræft der

samtidig bærer EGRF-genet

30-40% 10-15%

a

c

b

d


(tumorvævet) for genmutation. Det vil typisk ske i forbindelse med, at lunge-kræften bliver diagnosticeret ved en almindelig biopsi.

Når lungekræften er diagnosticeret, kan en patolog undersøge den eksi-sterende vævsprøve yderligere. Hvis undersøgelsen viser, at lungekræften kan kategoriseres som ikke-småcellet lungekræft med en mutation i det så-kaldte EGFR-gen, er tabletbehandling en velegnet mulighed som f ørstelinje-behandling.

Patologer har i årevis arbejdet på at forfi ne kræftdiagnostikken til gavn for patienterne. Jo bedre et billede der kan opnås af lungekræften, desto mere kan man målrette den enkelte behandling. Og dermed kan man i højere grad und-gå at give en forgæves behandling.

Man anslår, at 30-40 pct. af patien-terne i Asien med ikke-småcellet lunge-kræft samtidig bærer EGRF-genet, som er årsag til lungekræften.

På europæisk plan skønnes tallet at være 10-15 pct.

Start afhænger af tilsavnIf ølge Jens Benn Sørensen, overlæge ved Rigshospitalet og formand for Dansk Onkologisk Lungecancer Grup-pe (DOLG) er det for tidligt at sige no-get om, hvornår den nye behandling bliver taget i brug i praksis.

”Behandlingen bliver brugt i USA

og Schweiz. Hvornår det også bliver almindelig praksis i Danmark at be-nytte det nye præparat som f ørstelin-jebehandling, afhænger af tilsagn fra landets regioner. Vi vil fra DOLGs side gøre Sundhedsstyrelsen og regionerne opmærksomme på de nye muligheder,” fortæller Jens Benn Sørensen.

Peter Meldgaard

Overlæge, ph.d., lungeon-kolog og ansvarlig for lun-gekræftbehandling på År-hus Sygehus. Han forsker i lungekræft og arbejder blandt andet på en ph.d.,

der skal klarlægge, hvad der er be-stemmende for effekten af forskellige kræftbehandlinger.

FokusPeter Meldgaard

Vi har forsket i, hvem der har gavn af tabletbehandlingen,

og hvad der er bestemmende for effekten

Målrettet lægemiddel mod lungekræft

Lægemidlet Iressa er den første godkendte målrettede medicin, der kan benyt-tes allerede, når kræftdiagnosen stilles. På Århus Sygehus har man i et par år haft succes med søsterstoffet Tarceva som anden- og tredjelinjebehandling.

Tabletbehandlingen har kun få bivirkninger sammenlignet med kemoterapi, hvilket er med til at øge patienternes livskvalitet. Studier viser, at patienter behandlet med Iressa har færre symptomer på lungekræft end tilfældet er, hvis de blev behandlet med kemoterapi. Samtidig går der længere tid, inden svulsten begynder at vokse.

Fakta

et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.Ingen ild, lugt eller passiv røg , kun damp med med smag. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen du får masser af “røg” her, som jo er damp.Dampen simulerer rygningen og tilfredsstiller dit rygebehov, på en helt ny måde.NyCigaret fås med Tobaks smag samt mentol, vanilie, chokolade og kaffe smag.Du slipper for kræftfremkaldene tjære svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag har du din NyCigaret i morgen, køb på nettet eller ring til os på 40602010.

WWW.NYCIGARET.DK

DU MÅ

GODT!



Af Jette Lüthcke, foto: Sara Skytte

Tørre tal viser, at omkring 90 pct. af alle danske KOL-pa-tienter har røget, hvorfor ryg-ning er den absolut største risikofaktor. Omvendt udvik-

ler mindre end halvdelen af alle rygere KOL, og derfor kan de fl este KOL-pa-tienter fortælle om et familiemedlem, der har pulset løs hele livet – uden at udvikle lungelidelsen.

”Næsten alle patienter, som jeg har behandlet for KOL, har en onkel, der blev 95 år, røg 60 cigaretter om dagen – og aldrig fejlede noget. Det viser, at nogle mennesker kan ryge hele livet, uden at der sker spor, hvorimod andre mennesker – og astmapatienter er et ty-pisk eksempel – faktisk ikke kan tåle ret meget røg. Samtidig ser vi en øget op-hobning af KOL i visse familier, hvilket henleder tankerne på, at genetik må være med til at afgøre, om man udvik-ler KOL,” forklarer professor, overlæge Jørgen Vestbo, Hjerte-Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital.

Selve processen med at identifi cere det eller de gener, der medf ører KOL, er kompliceret, for der er mange faktorer, som spiller ind på udviklingen af syg-dommen. KOL regnes derfor i dag for en såkaldt multifaktoriel sygdom, hvor

fl ere gen- og miljøfaktorer i fællesskab påvirker sygdomsrisikoen.

”Det er rigtig svært, fordi vi både går ud fra, at det handler om fl ere gener, og fordi KOL er en blanding af man-ge forskellige sygdomme. F.eks. skal vi identifi cere de gener, der medf ører

huller i lungerne – emfysem – og de, der medf ører stive luftveje osv. Det skulle trods alt være mærkeligt, om det var de samme gener, der bestemte så forskel-lige underliggende sygdomsmekanis-mer,” siger professoren.

På verdensplan har man undersøgt

Genetik kan være nøglen til bedre behandling af KOLLungemedicinerne forsker i genetikkens betydning for udviklingen af KOL. Det kan meget vel være nøglen til bedre sygdomsbehandling, siger professor, overlæge Jørgen Vestbo.

GenerAA AA AA AA

AA AA

Aa Aa Aa Aa

aa AA

AA AA Aa Aa

Aa AA

Forskningen i generne kan gøre os meget klogere på, hvem der udvikler KOL og hvorfor. Men de seneste år er der desværre ikke sket de helt store fremskridt inden for genetikken.


og sammenlignet søskende med og uden KOL for at forsøge at identifi cere sygdomsgenerne. Men det har vist sig at være kompliceret. Indtil for nylig brugte man meget studier af famili-er eller søskendepar, og da KOL ofte f ørst er rigtigt alvorlig efter 50-års al-deren, var det svært både at samle syge søskendepar – og også have adgang til deres forældre. Med de nyere me-toder inden for genetisk forskning er man kommet ud over dette problem. Imidlertid er der brug for meget store patientgrupper, og den kendte sam-menhæng mellem rygning og KOL er ’kommet i vejen’.

”Sidste år rapporterede tre forskel-lige forskergrupper, at de havde fundet gener for lungekræft, men formentlig er der tale om gener, der bestemmer, om vi bliver rygere eller ej – eller i det mindste bestemmer, om vi hurtigt hol-

der op igen. Mistanken om, at der er tale om et rygergen og ikke et kræftgen, blev bestyrket af, at det samme gen nu er bevist at hænge sammen med KOL. Der er imidlertid mange undersøgelser i gang, så håbet om at fi nde et ’rigtigt’ KOL-gen består,” mener Jørgen Vestbo

Men der er ingen tvivl om, at kend-skabet til et eller fl ere gener vil være et stort skridt på vejen, når det gælder om at fi nde nye behandlingsprincipper til KOL.

Ikke kommet langt på det sidste”Når det gælder at kigge på sygdom-men og prøve at regne ud, hvilke nye typer medicin vi skal udvikle, er vi ikke kommet så langt de senere år. Hvis man ryger, får man en betændelsesreaktion, infl ammation, i luftvejene. Problemet med KOL er, at man ikke kan slukke for denne infl ammation. Den holder sig

selvkørende og er med til, at der dan-nes bindevæv i luftvejene eller huller i lungerne. Det ville være oplagt at fi nde en form for medicin, der kunne dæmpe betændelsen i luftvejene, men det har vist sig ikke at være spor nemt. Derfor tror vi, at vi måske skal bagom og fi nde ud af, hvad det er for et gen, der gør, at man ikke kan slukke for sin betæn-delse,” forklarer Jørgen Vestbo.

”Har vi f ørst identifi ceret et syg-domsgen, kan vi bruge det til at gå til-bage og sige, hvad laver det gen. La-ver det f.eks. et protein, der regulerer nogle særlige betændelsesceller, forstår vi pludselig bedre, hvad der går galt. Havde vi kendskab til fl ere sygdoms-mekanismer, ville forskere i og uden for medicinindustrien nok bedre være i stand til at udvikle effektiv medicin. Derfor håber vi på et eller fl ere gener,” slutter professoren. mindste bestemmer, om vi hurtigt hol- denne infl ammation. Den holder sig slutter professoren.

aa aa aa aa

aa aa

Aa Aa aa aa

aa Aa

AA Aa Aa aa

Aa Aa

Tlf. 70 22 66 00Tlf. 70 22 66 00Tlf. 70 22 66 00Tlf. 70 22 66 00Tlf. 70 22 66 00www.Risskov-Bilferie.dkwww.Risskov-Bilferie.dkwww.Risskov-Bilferie.dkwww.Risskov-Bilferie.dkwww.Risskov-Bilferie.dk

Læsertilbud: Oplys/tastLæsertilbud: Oplys/tastLæsertilbud: Oplys/tastLæsertilbud: Oplys/tastLæsertilbud: Oplys/tastbestillingskoden:bestillingskoden:bestillingskoden:bestillingskoden:bestillingskoden:

FokusFokusFokusFokusFokus

KØR SELVKØR SELVKØR SELVKØR SELVKØR SELVFERIEFERIEFERIEFERIEFERIEDanmarksbedste priser

- Ekspeditionsgebyr kr. 49 - Forbehold for udsolgte datoer

Skønne SmålandSkønne SmålandSkønne SmålandSkønne SmålandSkønne Småland

Opholdet indeholder:Opholdet indeholder:Opholdet indeholder:Opholdet indeholder:Opholdet indeholder:----- 2 overnatninger2 overnatninger2 overnatninger2 overnatninger2 overnatninger----- 2 x morgenmad2 x morgenmad2 x morgenmad2 x morgenmad2 x morgenmad----- 2 x 2 retters menu2 x 2 retters menu2 x 2 retters menu2 x 2 retters menu2 x 2 retters menu----- gratis parkeringgratis parkeringgratis parkeringgratis parkeringgratis parkering- Røgfrit hotel- Røgfrit hotel- Røgfrit hotel- Røgfrit hotel- Røgfrit hotel

Ankomst: Alle dage

I den nordlige del af Småland ved SverigesSverigesSverigesSverigesSverigesnæststørste sø Vättern, ligger en afSveriges skønneste byer. Jönköping byder påalt, hvad hjertet begærer lige fra smukkeområder, sand-strand, den hyggelige havne-mole med cafeer, shopping- muligheder oget levende kulturliv. Lige udenfor centrum,i et shoppingcenter lig-ger Quality HotelQuality HotelQuality HotelQuality HotelQuality HotelJönköpingJönköpingJönköpingJönköpingJönköping*** Besøg også Astrid Lindgrensby Vimmerby (120km) og resten af Småland.5 nætter m/mad kr. 1499,-5 nætter m/mad kr. 1499,-5 nætter m/mad kr. 1499,-5 nætter m/mad kr. 1499,-5 nætter m/mad kr. 1499,-

Pr. pers. i dobbeltvær. kr.kr.kr.kr.kr. 599 599 599 599 599,-,-,-,-,-

Landsbyidyl i TarpLandsbyidyl i TarpLandsbyidyl i TarpLandsbyidyl i TarpLandsbyidyl i Tarp

Opholdet indeholder:Opholdet indeholder:Opholdet indeholder:Opholdet indeholder:Opholdet indeholder:----- 2 overnatninger2 overnatninger2 overnatninger2 overnatninger2 overnatninger----- 2 x morgenbuffet2 x morgenbuffet2 x morgenbuffet2 x morgenbuffet2 x morgenbuffet----- 2 x 3 retters menu2 x 3 retters menu2 x 3 retters menu2 x 3 retters menu2 x 3 retters menu----- 2 x Kaffe og kage2 x Kaffe og kage2 x Kaffe og kage2 x Kaffe og kage2 x Kaffe og kage----- 1 fl. vin i afskeds-1 fl. vin i afskeds-1 fl. vin i afskeds-1 fl. vin i afskeds-1 fl. vin i afskeds-

gave gave gave gave gave (pr. værelse)(pr. værelse)(pr. værelse)(pr. værelse)(pr. værelse)

Ankomst: Alle dage

Landgasthof TarpLandgasthof TarpLandgasthof TarpLandgasthof TarpLandgasthof Tarp ligger i den lille hyg-gelige by Tarp blot 25 km. syd for den dan-ske grænse blandt historiske omgivelser. Etnetværk af dejlige cykel- og vandrestier bre-der sig gennem området, der ligger centralt iSchleswig-Holstein Fra Tarp er udflugtsmu-lighederne utallige. Besøg Flensburg, hvorshopping mulighederne er mange, udforsket af de mest betydningsfulde renæssance-slotte i Norden, Lyksborg Slot Tæt på denhyggelige kanalby Friedrichstadt.

Pr. pers. i dobbeltvær.

Sparkr. 291-

kr.kr.kr.kr.kr. 699 699 699 699 699,-,-,-,-,-

Sparkr. 495,-




K OL skal have sin egen natio-nale handlingsplan i lighed med indsatsen mod kræft, mener Danmarks Lungefor-ening.

”Det er nødvendigt med en langt mere målrettet indsats med klare ret-ningslinjer for tidlig opsporing, be-handling og rehabilitering, hvis det skal lykkes at nedbringe antallet af pa-tienter med svær KOL,” siger direktør i Danmarks Lungeforening, Charlotte Fuglsang. Hun mener derfor, at Sund-hedsstyrelsens anbefalinger omkring KOL skal være mere forpligtende i hele sundhedsvæsenet.

”Anbefalinger er ikke nok. De skal ophøjes til en egentlig handlingsplan, så der er vægt bag og krav om, at der sker en aktiv indsats,” siger hun.

Charlotte Fuglsang henviser til, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er så brede, at de med fordel kan bruges som grundlag for en handlingsplan, der omfatter både almen praksis, hospita-ler og kommuner.

”En plan vil sikre, at lægerne, i langt højere grad end tilfældet er i dag, bli-

ver udfarende og selv tager initiativ til at op-fordre deres patienter i risikogrupper til at blive undersøgt,” siger Char-lotte Fuglsang. En hand-lingsplan vil også gøre patienterne mere aktive i forhold til deres egen syg-dom.

”Den vil gøre det klart for patienterne, at de har ret til be-handling, uanset hvad der er årsag til, at de har fået sygdommen, og den vil gøre op med den holdning, at der ikke er noget at gøre, for det er der,” siger Charlotte Fuglsang.

Uddannelse vigtigFlere undersøgelser har dokumenteret, at både lægerne og patienterne selv kunne være mere opmærksomme på KOL.

I juni 2007 viste resultatet af det så-kaldte KVASIMODO-projekt, at de prak-tiserende læger kunne blive bedre både til at stille diagnosen og til at behandle KOL, hvis de var mere opmærksomme på sygdommen og deltog i et uddan-nelsesprogram, hvor de lærte at teste

patienterne med et spirometer.

”Det var nogle meget mo-tiverede læger, der deltog i undersø-gelsen, og da der blev sat øget fokus på sygdommen, kunne vi se en klar forbed-ring af, hvor gode de var til at gøre de ting, man skal, når man skal behandle og diagnosticere mennesker med KOL,” siger ledende overlæge på Hjerte-lunge-

Peter Lange

Ledende overlæge på Hvidovre Hospitals Hjer-te-Lungemedicinske afdeling. Han har arbejdet med KOL de sidste 25 år og gennemført en række undersøgelser om forekomst, diagno-stik og behandling af sygdommen. Han har været med til at indføre KOL-rehabilitering i

Danmark, og inden for de sidste år har han også arbejdet med kvalitetssikring af KOL-behandling både i almen prak-sis og på sygehusene.

Fokus

KOL-patienter skal fi ndes tidligere

i e r-d-

øreive i

syg-

klart forret til be-der er årsag mmen, og den oldning, at der for det er der,”

g.

dokumenteret, atienterne selv

mærksomme på

ultatet af det så-

patienterne med et spirometer.

”Det var nogle meget mo-tiverede læger der deltog i undersø-

Hvis den praktiserende læge kan opdage sygdommen i et

stadie, hvor lungefunktionen er nedsat til 70 pct. af det

normale, er der stadig meget at gøre forebyggende

Hele 35 pct. af patienter, der var gået til læge i

anden anledning, havde kronisk obstruktiv lunge-

sygdom uden at vide det. Af dem havde 70 pct. sygdommen

i moderat eller svær grad

Rigets tilstand

Både læger og patienter overser symptomer på KOL. Patientforening ønsker national handlingsplan.



medicinsk afde-ling på Hvidovre Ho-

spital, Peter Lange, der stod i spidsen for projektet.

I undersøgelsen deltog 158 prakti-serende læger og ca. 2.500 patienter. I løbet af et år steg antallet af spiromo-termålinger med næsten 20 pct. i de pågældende lægepraksis.

”KVASIMODO-undersøgelsen vi-

ste, at uddannelse og øget fokus havde en meget stor effekt, og det er ikke af-gørende, hvorvidt der står ”skal” el-

ler ”kan” i forbindelse med indsatsen mod KOL,” siger Peter Lange og hen-

viser til, at der allerede er mange gode tiltag i gang.

KOL kan bremses”De praktiserende læger vil

gerne, men det afgørende er, at de bliver mere op-mærksomme på sygdom-men i de tidlige stadier, også hos deres yngre patienter, som ryger. Lægen skal tage en snak med dem og få dem undersøgt ved en spirometertest,” siger Peter Lange og uddy-ber:

”Hvis man får kon-stateret begyndende KOL som 40-årig, og hvis man kan stoppe

udviklingen, når folk er under 50 år, så kan man

stoppe nedbrydningen af lungefunktionen med me-

get fi n effekt for de fl este. Et af de største problemer

med KOL i forhold til andre kroniske sygdomme er desvær-

re, at diagnosen bliver stillet så sent, at behandlingsmulighederne

er begrænsede,” siger han.Når Peter Lange får indlagt patien-

ter med KOL på sin afdeling for f ørste gang, skyldes det, at de er meget syge og kun har en lungefunktion på måske 30 pct. af det normale.

”Patienterne selv er ofte slet ikke klar over, at de er alvorligt syge. De har bare lige så stille over en årrække æn-dret deres livsform, så de sjældent går ud, fordi de ikke kan få luft. Hvis den praktiserende læge kan opdage syg-dommen i et stadie, hvor lungefunktio-nen er nedsat til 70 pct. af det normale, er der stadig meget at gøre forebyg-gende,” siger Peter Lange.

Han forventer, at der sker endnu et

stort fremskridt i indsatsen mod KOL med implementeringen af Sundheds-styrelsens forløbsprogrammer for kro-niske sygdomme.

”Her spiller almen praksis en vig-tig rolle, fordi lægerne skal se patien-terne ved årskontroller og sikre sig, at behandlingen er rigtig, og at der sker rygestop hos de patienter, der endnu ikke er holdt op med at ryge. Også læ-gernes indberetninger til det Nationale Indikator Projekt –NIP - vil øge deres opmærksomhed. Hvis en praktiserende læge ser, at nabolægen har opdaget mange KOL-patienter, og han ikke selv har, vil det i sig selv få lægen til at øge opmærksomheden på sygdommen,” vurderer Peter Lange.

Forslag om KOL-honorar At der går mange mennesker rundt med KOL uden at vide det, viser det netop offentliggjorte projekt TOP, der er fi nansieret af Pfi zer Dan-mark og Boehringer-Ingelheim Dan-mark og gennemf ørt i samarbejde med 220 praktiserende læger og 3.000 pa-tienter.

Hele 35 pct. af patienter, der var gået til læge i anden anledning, havde kronisk obstruktiv lungesygdom uden at vide det. Af dem havde 70 pct. syg-dommen i moderat eller svær grad.

Formanden for Dansk Lungemedi-cinsk Selskab, professor og overlæge Ronald Dahl, der har siddet i styregrup-pen for projektet, er overrasket over tallene.

”Tallene i undersøgelsen viser, at sygdommen er langt mere udbredt, end man troede. Derfor er det på høje tid, at KOL tages alvorligt, for selv om ødelagt lungevæv er tabt for evigt og ikke bygges op igen, kan man ved en tidlig indsats bremse sygdommen og forhindre den i at udvikle sig yderli-gere,” siger han.

Ronald Dahl peger på, at mange pa-tienter med KOL anser sygdommen for at være selvforskyldt, og de går ikke til lægen eller stiller krav om undersø-

Projekt TOP (Tidlig Opsporing af KOL i almen Praksis)

220 praktiserende læger og 3.099 patienter deltog i projektet. Alle patienter var gået til læge i anden anledning, og af dem fi k 1.079 patienter konstateret KOL, hvilket svarer til 35 pct. De var alle rygere eller tidligere rygere og havde mindst ét symptom på lunge-sygdom. Blandt dem indikerede screeningen, at 28 pct. havde KOL i mild grad, 51 pct. i moderat grad, 18 pct. i svær grad og 2 pct. i meget svær grad. Projektet er sponsoreret af medicinalfi rmaerne Pfi zer og Boehringer-Ingelheim.

FaktaMichael Dupont

Alment praktise-rende læge med praksis i Birkerød. Han er formand for praktiserende læ-gers organisation PLO.

Fokus

medicinsk afde-ling på Hvidovre Ho-

spital, Peter Lange, der stod i spidsen for projektet

ste, at uddannelse oen meget stor effekgørende, hvorvidt

ler ”kan” i forbindmod KOL,” siger

viser til, at dergode tiltag i g

KOL kan ”De prak

gerne, er, at mærkmen ogsåpatLæsnademspPeber

staKOhvis

udviunde

stopplungef

get fi n Et af de

med KOLkroniske sy

re, at diagnosent, at behand

er begrænsede,” Når Peter Lange

ter med KOL på singang, skyldes det, aog kun har en lunge30 pct. af det norma

”Patienterne seklar over, at de er albare lige så stille ovdret deres livsformud fordi de ikke k

I undersøgelsen deltog 158 praktiserende læger og ca. 2.500 patienter. I løbet af et år steg antallet af spiromotermålinger med næsten 20 pct. i de pågældende lægepraksis

Et af de største problemer med KOL i forhold til andre kroniske sygdomme er desværre, at diagnosen bliver stillet så sent, at behandlings-mulighederne er begrænsede

Fortsættes næste side



Fra tinget

gelser og behandling som så mange andre grupper. ”Kommer de endelig til lægen, risikerer de at blive mødt af ligegyldighed eller måske endda for-dømmelse samt en besked om, at der ikke er noget at gøre, og at de bare kan holde op med at ryge. Og så gider de ikke komme mere,” siger han.

For at fremme en holdningsæn-dring til KOL foreslår Ronald Dahl der-for, at læger i fremtiden honoreres for at opspore KOL.

Etik og økonomiFormanden for de praktiserende læger, Michael Dupont, medgiver, at man i mange tilfælde som praktiserende læge kan gøre mere, men generelt mener han, at han og hans kolleger er meget opmærksomme på opsporing af KOL.

”Alle praktiserende læger har ad-gang til spirometri enten hos sig selv el-ler hos kolleger, og vi har redskaberne i form af retningslinjer fra såvel Sund-hedsstyrelsen som fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Men der er også en række etiske og økonomiske overve-jelser, der spiller ind, f ør man tilbyder sine patienter en lungefunktionstest. Dertil kommer, at patienterne ikke al-tid er villige til at tage konsekvensen af en test, og nogle vil måske slet ikke have testen. Det må lægen respektere,” siger han.

Test på arbejdspladserneIf ølge Peter Lange er det ikke nok at opspore KOL i lægepraksis og på ho-spitaler.

”Hvis man rigtigt skal rykke og fi n-de folk tidligere, end man gør i dag, så skal man også involvere arbejdsplad-serne og tage ud og foretage lunge-funktionsmålinger på de medarbej-dere, som ryger. Det, der virkelig har effekt, er at få diagnosticeret en mild sygdom hos de yngre, der ellers risike-rer at få svær KOL senere,” opfordrer Peter Lange. Han tilf øjer, at der i dag dør fl ere danskere af KOL end af lunge-kræft, ca. 4.000 om året.

Fortsat fra forrige side




Foto: Scanpix

P atienter med KOL skal opspo-res tidligt, og en relevant be-handling og rygeafvænning sættes i gang så hurtigt som muligt. Sundhedsminister Ja-

kob Axel Nielsen (K) er enig med lunge-lægerne og Danmarks Lungeforening i, at tidlig opsporing er vigtig. Men ef-ter hans vurdering er de ansatte i sund-hedsvæsnet efterhånden også meget opmærksomme på KOL, og han ser ikke nogen grund til en egentlig national handlingsplan på området.

”Regeringen har skudt ekstra 590 mio. kr. i at styrke indsatsen for kronisk syge, og de penge skal også komme KOL-patienterne til gode. Med den friske tilf ørsel af ressourcer og en stor fælles viden om, hvad der er bedst for patien-terne, er der efter min mening ikke brug for at indlede et arbejde med en national handlingsplan,” siger ministeren.

I slutningen af 2007 udkom Sund-hedsstyrelsens anbefalinger for opspo-ring, behandling og rehabilitering af KOL-patienter. Der er dog ingen, der ved, om anbefalingerne bliver brugt. Til det siger sundhedsministeren, at han forventer, at anbefalingerne bliver til

daglig praksis efterhånden. ”Gennemf ø-relse af faglige anbefalinger kræver ofte en fl erstrenget indsats på alle niveauer, som f.eks. lokal efteruddannelse af sund-hedspersonale, og det skal man give lidt tid,” siger Jakob Axel Nielsen. Hanhenviser desuden til, at KOL fremover indgår i Det Nationale Indikatorprojekt, hvilket betyder, at den sundhedsfaglige kvalitet på området løbende bliver vur-deret.

Forløbspakker for kronisk sygeSenest har Sundhedsstyrelsen udarbej-det en række forløbspakker for kronisk syge. Pakkerne skal tjene som inspira-tion for kommuner og regioner, og mi-nisteren ser ingen grund til at gøre pak-kerne forpligtende.

”I forbindelse med økonomiaftalerne for 2010 har regeringen aftalt med regi-oner og kommuner, at de i videst mulig udstrækning har implementeret forløbs-programmer for bl.a. KOL ved udgangen af 2012,” siger Jakob Axel Nielsen.

Hvorvidt det ville være en god idé at honorere de praktiserende læger for at teste deres patienter for KOL, vil Jakob Axel Nielsen ikke udtale sig om, da re-gionerne og de praktiserendes lægers organisation PLO er midt i en overens-komstforhandling.

Minister:Ingen brug for handlingsplanSundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) henviser til, at regeringen har styrket indsatsen for de kronisk syge med ekstra 590 mio. kr.

Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) ser ingen grund til at gøre Sundhedsstyrelsens forløbspakker forpligtende. ”De skal tjene som inspiration for kommuner og regioner,” siger han.



Af Sally Dorset, foto: Sara Skytte

Igennem de senere år har lægerne kunnet konstatere, at der skal fl e-re tilgange til i behandlingen af KOL-patienter. Medicinsk behand-ling alene er langtfra nok.

”Selv om patienterne får den bedst mulige medicinske behandling, vil de alligevel have nedsat lungefunktion. Derfor er rehabilitering ekstremt vig-tig,” siger ledende overlæge, dr.med., Peter Lange fra Hjerte-lungemedicinsk afd. på Hvidovre Hospital.

”Patienter med åndenød skal bruge fl ere kræfter på at trække vejret end an-dre, fordi deres luftveje er permanent forsnævrede. Det skyldes, at en vedva-rende irritationstilstand har medf ørt arvæv og ødelæggelse af lungernes ela-sticitet, og det resulterer i forsnævrede luftveje,” siger han. Hos patienter med astma vil den rigtige medicinske be-handling ofte være tilstrækkelig, men hos KOL-patienter skal der en række

ekstra tiltag til for at forbedre patien-ternes livskvalitet.

”Hos KOL-patienter skal det hele være i orden. De skal naturligvis helst holde op med at ryge. Dernæst skal de have den bedst mulige medicinske be-handling, og samtidig skal de oplæres i, hvordan de bedst tager deres medicin. Så er det vores opgave at tjekke, om de har iltmangel i kroppen, så de evt. kan få et ilttilskud i hjemmet, ligesom deres vægt skal være i orden,” siger Peter Lan-ge. ”Det nye er, at KOL-patienterne skal have en livslang rehabilitering, så deres livskvalitet bliver så god som muligt.”

Stærke musklerHvis KOL-patienterne har stærke og udholdende muskler, så skal de ikke bruge så meget ilt, når de bevæger sig.

”Hvis man har veltrænede ben-muskler, så skal man ikke anstrenge lungerne så meget, når man er fysisk

Fysisk træning et mustSelv om patienter med KOL får en optimal medicinsk behandling, vil de stadig have en nedsat lungefunktion. Derfor er træning vigtig, så man ikke skal anstrenge lungerne så meget ved fysisk aktivitet.

Let: 160.000

Moderat: 230.000

Svær:40.000

430.000 danskere har KOL

Tørre tal

Peter Lange, ledende overlæge

Peter Lange er ledende overlæge, dr.med. på Hjerte-lungemedicinsk afd. på Hvidovre Hospital. Han er speciallæge i intern medicin og i medicinske lungesygdomme. Igennem de sidste seks år har han væ-ret med til at promovere rehabilitering af KOL-patienter i Danmark og til at udvikle et program, som har dannet model for de fl este an-dre danske rehabiliteringsprogrammer for patienter med KOL. Sam-

men med rehabiliteringsteamet på Hvidovre Hospital er han involveret i under-søgelser af forskellige aspekter af rehabilitering, herunder effekt af medicinsk behandling, vedligeholdelsestræning og af ilttilskud under træningen.

Fokus

Om kol

430.000 danskere skønnes at have KOL (kronisk obstruktiv lungesyg-dom). Heraf har 230.000 sygdom-men i moderat grad og 40.000 i svær grad.

Hver dag dør 10 danskere af KOL, der er en hyppigere dødsårsag end lungekræft.

Der indlægges hvert år 25.000 danskere på grund af KOL, der ko-ster sundhedsvæsenet mindst 3 mia. kr. om året. Det svarer til 10 pct. af de samlede udgifter til per-soner over 40 år.

Fakta

KILDE: DANMARKS LUNGEFORENING



aktiv. Derfor er det vigtigt, at alle KOL-patienter kommer på et 8-12-ugers re-habiliteringskursus, hvor de igennem træning af de store muskelgrupper ved gang eller cykling får nedsat deres ån-denød. Herefter skal de f ølge et livs-langt vedligeholdelsesprogram.”

Peter Lange forklarer, at når vi an-dre eksempelvis får en akut forkølelse, så vil vores næser forsnævres, og vi får svært ved at trække vejret gennem næ-sen. Hos KOL-patienterne f ører infek-tioner til,at de i forvejen snævre luft-veje forsnævres yderligere, og derfor er det vigtigt at hindre så meget åndenød som muligt. Han fortæller, at mange KOL-patienter desuden taber meget i vægt, fordi muskelmassen forsvin-der, når man ikke bevæger sig. ”Disse patienter skal trænes op, og de tykke patienter skal tabe sig, så de ikke slæ-ber rundt på overfl ødige kilo, der også fremmer åndenøden.”

Op på cyklen og gang i pedalerne.Som KOL-patient gælder det om at have så veltrænede benmuskler som muligt, så man ikke skal anstrenge lungerne så meget, når man er fysisk aktiv.

Rygning: Rygning er i langt de fl este tilfælde årsag til KOL. Rygning er sjæl-dent årsag til astma, men ast-ma kan forvær-res ved rygning.

Luftvejene: KOL er en kro-nisk irritationstil-stand i bronkier-ne, der kan føre til dannelse af store mængder slim, som udløser hoste. Efterhån-den ødelægges bronkiernes væg-ge, der dannes arvæv, og luftve-jene forsnævres.

Astma: Astma er en kronisk betæn-delsestilstand i lungerne. Betæn-delsen udløser overaktivitet og krampe i luftve-jenes ringfor-merede muskler. Luftvejenes slim-hinder svulmer op, og der sker øget udskillelse af slim. Det be-virker, at bron-kierne forsnæv-res, og hermed hindres luftens adgang til og fra lungerne.


Om KOL

KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Kronisk, fordi den er livsvarig, obstruktiv, fordi den ødelægger og indsnævrer luftvejene.

KOL kan ikke helbredes, men bremses. Mange har KOL uden at vide det. KOL kommer snigende og udvikles over fl ere år. Opdages ofte først, når halvdelen eller mere af lungefunktionen er tabt. Den tabte lungefunktion kan ikke genvindes. Kun voksne får KOL. De fl este er 50-60 år, når diagnosen stilles. Mellem 35 og 50 pct. af alle rygere udvikler KOL.

Fakta

Symptomer på KOL:

Åndenød ved anstrengelse, hoste, slim i luftvejene.

Diagnosen stilles ved en måling af lungefunktionen med et spirometer.

Patienten puster af al kraft ind i et rør tilsluttet en maskine, der måler luftrumfang og hastigheden af luft-strømmen.

Ved KOL er der forsnævringer i bronkiesystemet og ødelæggelser af det elastiske væv i lungerne.

Lungerne er slappe, og patienterne kan ikke tømme lungerne så hurtigt som normalt.


Fakta

Forskellen på KOL og astma

Både KOL og astma giver symptomer som åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og ophosten af slim. Alligevel er de to sygdomme meget forskellige Man kan skelne de to sygdomme fra hinanden på følgende punkter:

Åndenød: KOL: Ret konstant åndenød ved anstrengelse og ved sygdom, også åndenød i hvile i senere stadier. Astma: Åndenød kommer ofte i an-fald og i hvile, især om natten. Der kan gå fra dage til måneder uden åndenød.

Alder: KOL: Forekommer især hos midald-rende og ældre og tidligst efter 35-års alderen. Astma: Forekommer ofte hos børn og unge, 50 pct. er under 10 år, men astma kan opstå i alle alders-grupper.

Allergi: KOL: Udløses ikke af allergi. Astma: Allergi kan udløse astma.

Fakta



9%overlever

Hver år rammes 3.500 af lungekræft

Af Pernille Marott

Hvert år rammes 3.500 dan-skere af lungekræft. Kun ni procent af patienterne i Danmark er i live fem år efter, at diagnosen er stil-

let. Disse tal vil nye, forfi nede diagno-sticeringsmetoder med tiden gøre op med.

Med en ny måde at diagnosticere lungekræftpatienter på kan lægerne ikke alene ”klassifi cere” en bestemt

form for lungekræft. De kan også med en målrettet diagnose give en ny kræft-medicin, der ikke kun giver bedre livs-kvalitet, men mest opsigtvækkende af alt kan gives som f ørstelinjebehand-ling.

Den tabletbaserede medicin er den f ørste målrettede behandling, som har vist sig mere effektiv end den gængse kemoterapi som f ørstelinjebehandling.

Behandlingen helbreder ikke lunge-kræft, men kan gives til de lungekræft-patienter, der ikke kan opereres, og som

både har en fremskreden ikke småcellet lungekræft og samtidig bærer en muta-tion i det såkaldte EGFR-gen.

Mere livskvalitet”Det helt nye omkring midlet Iressa er, at det med fordel kan gives som den f ørste behandling til lungekræftpatien-ter med ikke småcellet lungekræft med genmutationer. Disse patienter kan så-ledes ”nøjes” med tabletbehandlingen som f ørstelinje-behandling, som kan tages i hjemmet, og skal ikke igennem et opslidende kemoforløb.”

”Patienten undgår ikke at skulle til kontrol. Men behandlingen vil give mere livskvalitet, fordi den får kræft-svulsten til at skrumpe i en længere

Endnu kan kun en begrænset gruppe patienter hjælpes. Men fortsat forskning med fokus på detaljeret diagnosticering vil skabe skræddersyet behandling til ere på længere sigt.

Tørre tal

Ny medicin hjælper lungekræftpatienter til et bedre liv

Jens Benn Sørensen

Overlæge ved Rigshospitalet og formand for Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe siden 2004. Han er initiativtager til en række udviklingsprojekter for lungekræft i både Danmark og internationalt.

Desuden er han vejleder for fl ere ph.d.- stu-derende vedrørende markører til at forudsige behandlingseffekt ved lungekræft.

Fokus



periode, end tilfældet er med en kemo-behandling, og det betyder, at det er nemmere at leve bedre med kræften. Samtidig giver tabletbehandlingen fær-re bivirkninger end kemoterapien. Og endelig viser studier, at Iressa-behand-lingen udsætter tidspunktet for vækst af lungekræften,” forklarer Jens Benn Sørensen, overlæge ved Rigshospitalet og formand for Dansk Onkologisk Lun-gecancer Gruppe.

Stor betydningFor en rask kan et valg mellem to be-handlinger, hvor ingen til dato har vist kurerende effekt, synes ubetydeligt. Men for en alvorligt kræftsyg person kan de nye biologiske muligheder be-tyde alt. Udsigten til et næsten symp-tomfrit behandlingsforløb, der kan foregå i hjemmet, og som samtidig har meget få bivirkninger sammenlignet med kemoterapi, er altafgørende for en værdig afsked med livet. Det kan be-tyde utrolig meget, at man når en sidste rund familief ødselsdag eller selv når at fremskynde en vigtig begivenhed. Det kan også være, at tilbuddet om en be-handling, der kan gives i hjemmet, blot giver patienten fornyet håb om, at der er en vej ud af sygdommen.

Selv om Iressa-behandlingen udsæt-ter tidspunktet for, hvornår kræftsvul-sten tager til i styrke, og samtidig gør sygdomsperioden næsten symptomfri, så er det stadig en mindre del af de lun-gekræftsyge, der kan tilbydes denne behandling.

Et skridt på vejen”Brugen af Iressa er kun mulig for en ganske lille procentdel af de lunge-kræftsyge, men det er selvf ølgelig også et skridt på vejen,” siger Anders Mel-lemgaard, overlæge på Herlev Hospitals onkologiske af-deling. Han ser ingen grund til at stemple Iressa som et vidun-dermiddel.

”Det gør ikke folk raske, men

derimod skal det primære fremskridt ses som, at stoffet kan bruges som f ør-stebehandling. Vi kender til Iressas sø-sterlignede stof, Tarceva. Det er på lige fod med Iressa en tabletbehandling, der allerede nu bruges på de onkolo-giske afdelinger - dog ikke som f ørste-

behandling. Det, der imidlertid fortsat er vores udfordring, er, at vi mangler de-taljeret kendskab til, hvordan den enkelte lunge-

kræftform behandles bedst. Vi savner information om, hvilken behandling der virker bedst på den enkelte patient. Derfor er den målrettede diagnostice-ring omkring lungekræft interessant. Jo fl ere test vi kan få til at styre behand-lingen, desto bedre kan patienterne få det. Der kan gå mellem 5 og 10 år, f ør vi har et mere klart billede af, hvordan vi foretager en mere skræddersyet be-handling til alle lungekræftpatienter. Hen ad vejen kan man forestille sig, at vi via blodprøver løbende kan justere

vores behandling af patienterne,” for-klarer Anders Mellemgaard.

Ingen ekstra udgiftFor Jens Benn Sørensen er det et klart mål, at det med tiden skal være muligt at kunne diagnosticere så præcist, at man samtidig er i stand til at give en behandling, der matcher diagnosen. Ser man på de samfundsøkonomiske perspektiver omkring forskningen, vil der være god økonomi i den biologiske udvikling.

”En ny behandling vil ikke nødven-digvis blive dyrere rent samfundsøko-nomisk. Til en start vil den koste mere, men kan den samtidig gives i hjemmet, vil det spare sengepladser på hospita-let. Samtidig skal der ikke bruges penge på at give unødig kemoterapi,” forkla-rer Jens Benn Sørensen.

Han forventer, at der gennem det næste årti vil komme en lang række lignende biologiske behandlingstilbud som f ølge af den intense forskning. Derfor er han på vegne af Dansk On-kologisk Lungecancer Gruppe (DOLG) i gang med at informere Sundhedsstyrel-sen og regionerne om de nye mulighe-der.

Anders Mellemgaard

Overlæge på Herlev Hos-pitals onkologiske afde-ling, hvor han indgår som en del af teamet omkring behandling af lungekræft. Har tidligere taget sin

uddannelse på københavnske hospi-taler samt på National Cancer Insti-tute (NCI) i Bethesda, USA.

Fokus

Overlæge Anders Melllemgaard

Vi mangler detaljeret kendskab til, hvordan den enkelte

lungekræftform behandles bedst

Overlæge Jens B. Sørensen

En ny behandling vil ikke nødvendigvis blive dyrere rent

samfundsøkonomisk

Lungekræftens ansigterFakta

Lungekræft er en overordnet be-tegnelse, der dækker over man-ge lungekræftformer, som hver især kræver en specifi k behand-ling. Paletten af behandlingsfor-mer mod lungekræftens mange ansigter er stadig stigende, men der er endnu et stykke vej, f ør alle former for lungekræftdiag-noser er kortlagt og en skræd-dersyet behandling på plads.

Lungekræft inddeles i tre overordnede grupper:

Den ikke-småcellede (den hyp-pigste form for lungekræft)

- inddeles yderligere i pladecel-lekræft, kræftvæv der udgår fra kirtelceller, f.eks. i brystet, samt storcellet kræft. Behandlingen af de tre undertyper er stort set ens, men med frembringelsen af stadigt fl ere biologiske, målret-tede behandlinger vil behand-lingen langsomt blive skrædder-syet efter celletype- og en række andre egenskaber.

Den småcellede- en lidt mere aggressiv type lun-gekræft, der er mere modtagelig for behandling med kemoterapi.

Andre former KILDE: CANCER.DK



Der er stigende fokus på KOL fra mange sider. Nye retningslinjer for almen praksis er op-daterede, indsatsen for mere rehabilitering vokser både i kommunalt regi og i sekundær-sektoren, vi har fået nationale kvalitetsindi-

katorer for KOL i sekundærsektoren, og stort set alle sund-hedpolitikere ved nu, hvad forkortelsen KOL står for – og koster! Vi har i de sidste 10 år fået bedre behandlingsmu-ligheder, både ved stabil KOL og ved eksacerbationer – og vore behandlinger er i langt højere grad evidensbaserede.

Så langt, så godt.Der er også mindre imponerende resultater på om-

rådet. Undersøgelser som KOLIBRI har vist, at omend undervisning f ører til øget brug af spirometri i almen praksis, er KOL-patienter næppe optimalt medicinsk behandlet. Det samme gør sig gældende i hospitals-regi, hvor et ikke lille antal patienter udskrives uden inhalationssteroid eller op-timal bronkodilaterende behandling. Der sker imidlertid en gradvis forbedring, og der er næppe tvivl om, at man som KOL-patient i Danmark i dag får en langt bedre behandling end for 10 år siden.

Mere spirometriDet kræver imidlertid, at KOL er diagnosticeret.

Spirometri tilbydes ikke rutinemæssigt til alle med en forhistorie eller symptomer forenelige med KOL. Der er også utroligt mange grunde for patienten til ikke at næv-ne begyndende åndenød for lægen. Jeg har gennem årene set nydiagnosticerede patienter med svær KOL, der i 50-års alderen forklarede, at de ikke kunne gå en etage på trap-per med bemærkninger som ”jeg er jo ikke 20 længere” og ”jeg er jo ikke ligefrem i topform”.

Som læge er det derfor ikke klogt at vente på, at patien-terne spontant taler om at blive hurtigt forpustede. Der skal udspørges aktivt, og ved mistanke om KOL foretages spirometri. Mistanken skal også være der hos alle over 35-40 år med tidlig rygedebut og/eller stort tobaksforbrug samt hos personer med KOL i familien. Det er således

svært at se, hvordan vi kan undgå en væsentlig stigning i antallet af spirometrier.

Tidlig opsporing er KOL er ikke det samme som at screene for KOL. Der er ingen grund til at tro, at kriterierne for screening vil være opfyldt for KOL, og målet må kunne nås med bedre tidlig opsporing, eller case-fi nding, som det hedder på nydansk.

Flere mulighederDer er fl ere mulige modeller for en bedre, tidlig diagno-stik af KOL med mere udbredt spirometri. Da langt de fl este danskere kommer i kontakt med almen praksis,

er det naturligt at se den vej f ørst. Vi kan imidlertid ikke blive ved med bare at lægge fl ere store opgaver ud i almen praksis.

Andre modeller er imidlertid også mulige. Man kunne tænke sig en-kelte større lægehuse, der f.eks. et par eftermiddage om ugen kunne lave spiro-metrier, både på patienter

henvist af læge og på patienter, der bare ønsker en lun-gefunktionsundersøgelse – danske undersøgelser har vist stor succes med at fi nde tidlig KOL ved walk-in spirometri. Et af problemerne er at opnå en tilstrækkelig kvalitet af spirometri. En alternativ løsning kunne derfor være gen-oplivning af ”lungeklinikker”, åbne lungemedicinske am-bulatorier med kapacitet til et stort antal undersøgelser. Vigtigst er imidlertid at bruge fantasi og nytænkning og ikke forfalde til vanlig tænkemåde. Vore hidtidige resulta-ter med at fi nde KOL tidligt har jo ikke været noget at råbe hurra for!

Endelig er KOL i de seneste år til dels blevet markeds-f ørt som den store dræber. Mange mennesker dør rigtigt nok af KOL, men et lidt mere nuanceret syn er på sin plads. Får man ved tidlig opsporing diagnosticeret mild KOL med f.eks. en lungefunktion (FEV1) på 85 pct. af forventet, lægger cigaretterne på hylden, holder sig fysisk aktiv og spiser sundt, så kan man leve et langt liv uden nævnevær-dige indskrænkninger i sin fysiske formåen. Skulle vi ikke give lidt fl ere danskere mulighed for det?

KOL – må kunne fi ndes tidligere!Min mening

Klummen er skrevet af Jørgen Vestbo, der er professor på Københavns uni-versitet og overlæge, dr.med. på Hvidovre Hospital. Jørgen Vestbo har interesseret sig for KOL i mange år og har været invol-veret i forskning inden for sygdomsforekomst, sygdomsmekanismer og be-handling af KOL. Han er medlem af både styregruppen og den videnskabelige komite for Global Initiative for Obstructive Lung Diseases (GOLD), der laver internationale guidelines for diagnostik og behandling af KOL.

KOLdiagnose


Actera-behandlinger planlægges KUN af erfarne sygeplejersker

Har du en eller flere af disse

gener, så kan vi hjælpe dig:X dine symptomer af, klip ud og medbring

til Actera Klinikken.

Kolde hænder og fødderStikkende / prikkende fornemmelse i fødderneSmerte / krampe ved gangTunge / trætte benTennisalbue / musearmSår der ikke helerSmerter i muskler og led

Følger af diabetes

Kramper i benene

FordøjelsesproblemerBelastet kredsløb - f.eks. forhøjet blodtrykStressSmerter fra åreknuderSportsskaderGigtsmerter

HUSK: Vi udsteder også gavekort

Actera Klinikkerne er landsdækkende,og det er altid en erfaren sygeplejerske, der planlægger behandlingen.

Har du svært ved at klare gigtgener eller optræningen efter operationer og sportsskader,kan Actera hjælpe dig. Har du daglige gener af din gigt samt svært ved at restituere / optræne din mobilitet efter f.eks. skuldre-/knæ-/ankeloperationer eller efter sportsskader, kan du med fordel rette henvendelse til Actera klinikken.

Vi ved, hvad Actera kan gøre for digActera skaber de optimale betingelser for kroppens naturlige heling ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb.

En grundig forsamtale og kredsløbsmålinger altid udgangspunktet for planlægning af behandlingsforløbet hos Actera. Vi laver også kontrolmålinger undervejs for at sikre, at kroppen reagerer positivt på behandlingen.

Behandlingen er smertefri – medicinfri – uden bivirkningerog foregår ved at placere elektromagnetiske spoler på arme eller ben – afhængig af grundlidelse.

Ring til din Actera Klinik i dagOg bestil tid til en kredsløbsmåling, inkl. gratis prøvebehandling.

Sådan foregår Actera behandlingenAlt efter din grundlidelse, placeres elektromagnetiske spoler på dine arme eller ben. Herved stimuleres kroppens celler.Kroppens celler er bl.a. styret af elektriske spændinger. Actera apparatets specielle magnetfelter trænger ind i kroppen, og her omdannes magnetfeltet til elektromagnetiske spændinger, som optimerer den elektriske spænding på cellevæggen.Din krop er afhængig af elektromagnetisk energi. Actera skaber de optimale betingelser for kroppens naturlige heling, ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb.Actera magnetfeltet får bl.a. kroppens celler til at frigive et virk-somt enzym, som får de små blodårer til at udvide sig. Herved forbedres iltforsyningen til cellerne, og de kan lettere komme af med affaldsprodukter.

Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de færreste kan mærke de elektromagnetiske felter under selve behandlingen.

Actera apparatet er velafprøvet og behandlingen har været på det skandinaviske marked i snart 20 år. Over 1 mio. gange er 70.000 patienter blevet behandlet uden én eneste rapportering om alvorlige bivirkninger.

Over 70% af patienterne beretter om markante forbedringer efter behandlingsforløbet (stikprøve på 2.400 patienter)

Dit første besøg hos ActeraDu tilbydes en grundig kredsløbsmåling suppleret med en efterfølgende behandling.Herefter hviler du i 10 min. så blodtrykket stabiliseres inden kredsløbsmålingen. Kredsløbsmålingen er den samme, som anbefales af førende læger.

Målingen omfatter:Blodtryk på begge armeBlodtryk på begge anklerBlodtryk ved begge storetæer (for at undersøge arterieforgreningen i underbenet)

BehandlingsprogramUd fra en sammenligning af alle målinger, vil det vise sig, om du har nedsat kredsløb i underbenet.

Ud fra undersøgelsen og måleresultatet fastlægges det behandlingsprogram, der vil passe optimalt til netop dig.

Såfremt det vurderes, at du vil have gavn af en Actera behandling, vil du blive informeret om, hvor mange behandlinger du har brug for, samt hvilket resultat du kan forvente. I dette forløb måles dit kredsløb igen.

Klinisk dokumentationKlinisk dokumentation understøtter behandlingens effekt på en række lidelser, herunder mange af vor tids udbredte livsstils-sygdomme.

Sådan foregår Actera behandlingenAlt efter din grundlidelse, placeres elektromag-netiske spoler på dine arme eller ben. Herved stimuleres kroppens celler.Kroppens celler er bl.a. styret af elektriske spændinger. Actera apparatets specielle magnetfelter trænger ind i kroppen, og her omdannes magnetfeltet til elektromagnetiske spændinger, som optimerer den elektriske spænd-ing på cellevæggen.Din krop er afhængig af elektromagnetisk energi. Actera skaber de opti-male betingelser for kroppens naturlige heling, ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb.Actera magnetfeltet får bl.a. kroppens celler til at frigive et virksomt enzym, som får de små blodårer til at udvide sig. Herved forbedres iltforsyningen til cellerne, og de kan lettere komme af med affald-sprodukter.

Actera apparatet er velafprøvet og behandlingen har været på det skandinaviske marked i snart 20 år. Over 1 mio. gange er 70.000 patienter blevet behandlet uden én eneste rapportering om alvorlige bivirkninger.

Over 70% af patienterne beretter om markante forbedringer efter behandlingsforløbet (stikprøve på 2.400 patienter).

Dit første besøg hos ActeraDu tilbydes en grundig kredsløbsmåling suppleret med en efterfølgende behandling. Inden kredsløbsmålingen hviler du i 10 min., så blodtrykket når at stabilisere sig. Kredsløbsmålingen er den samme, som anbefales af førende læger.

Målingen omfatter:

(for at undersøge arterieforgreningen i underbenet)

BehandlingsprogramUd fra en sammenfatning af alle målinger, vil det vise sig, om du har nedsat kredsløb i underbenet.

Ud fra undersøgelsen og måleresultatet fastlægges det behandlingsprogram, der vil passe optimalt til netop dig.

Såfremt det vurderes, at du vil have gavn af en Actera behandling, vil du blive informeret om, hvor mange behandlinger du har brug for, samt hvilket resultat du kan forvente. I dette forløb måles dit kredsløb igen.

Klinisk dokumentationKlinisk dokumentation understøtter behandlingens effekt på en række lidelser, herunder mange af vor tids udbredte livsstils-sygdomme.

Actera Klinikkerne er landsdækkende,og det er altid en erfaren sygeplejerske, der planlægger behandlingen.

Har du svært ved at klare gigtgener eller optræningen efter operationer og sportsskader,kan Actera hjælpe dig. Har du daglige gener af din gigt samt svært ved at restituere / optræne din mobilitet efter f.eks. skuldre-/knæ-/ankeloperationer eller efter sportsskader, kan du med fordel rette henvendelse til Actera klinikken.

Vi ved, hvad Actera kan gøre for digActera skaber de optimale betingelser for kroppens naturlige heling ved at forbedre cellernes stofskifte og blodkredsløb.

En grundig forsamtale og kredsløbsmålinger altid udgangspunktet for planlægning af behandlingsforlø-bet hos Actera. Vi laver også kontrolmålinger undervejs for at sikre, at kroppen reagerer positivt på behandlingen.

Behandlingen er smertefri – medicinfri – uden bivirkningerog foregår ved at placere elektromagnetiske spoler på arme eller ben – afhængig af grundlidelse.

Ring til din Actera Klinik i dagog bestil tid til en kredsløbsmåling, inkl. prøvebehandling.

Jeg har i 60 år døjet med kolde fødder så jeg kontaktede Actera Klinik Herning. Efter behand-lingerne har jeg nu fået varme i fødderne. Jeg havde ligeledes åreknud-er og hævede ben. Nu hæver benene ikke mere og åreknuderne er næs-ten svundet ind. Jeg kan kun anbefale behand-lingen; så kontakt bare en Actera Klinik, det er et forsøg værd.

Svend Erik Svanborg, Hjerm

SVEND ERIK, SVANBORG

FIND DIG IKKE I SMERTER!

JyllandActera Klinik Århus, Lykkesholms Allé 102, 8260 Viby J, 86 11 00 02Actera Klinik Herning, Østergade 7 A, 2. sal , 7400 Herning, 97 26 64 40Actera Klinik Frederikshavn, Danmarksgade 19, 9900 Frederikshavn, 98 41 00 55

FynActera Sygeplejeklinik, Landbrugsvej 8, 5260, Odense S, 66 18 16 00

SjællandActera Klinik Helsingør, Fiolgade 10, 3000 Helsingør, 35 13 66 25Actera Klinik Østerbro , Strandboulevarden 117 st, 2100 København Ø, 35 38 41 17Actera Klinik Frederiksberg, Godthåbsvej 110, 2000 Frederiksberg, 38 10 37 11Actera Klinik Sydkysten, Egedal 1C, 2690 Karlslunde, 70 20 81 82

Actera Klinik Herning, Østergade 7 A, 2. sal , 7400 Herning, 97 26 64 40Actera Klinik Kolding, Adelgade 14, 1. sal, 6000 Kolding, 76 30 12 71

JyllandÅ




Det kniber gevaldigt for sygehusene at leve op til de fastsatte standarder for rehabilitering af patienter med hjertesvigt. If ølge tal fra det Na-tionale Indikator Projekt, NIP, der måler kvalitet i behandlingen på udvalgte sygdomme, lever

ingen af landets fem regioner op til kravene. I f ølge dem skal mindst 50 pct. af patienterne med hjertesvigt påbegynde fysisk træning hos en fysioterapeut inden for 12 uger efter, at de f ørste gang var i kontakt med behandlingsstedet.

Både i Region Hovedstaden og i Region Sjælland bliver kun 15 pct. af patienterne med hjertesvigt tilbudt fysisk træ-ning hos en fysioterapeut, mens Region Syddanmark sniger sig op på 18 pct., og Region Midtjylland er klassens duks med 24 pct. Region Nordjylland har ikke indberettet sine tal.

Det ser lidt bedre ud med patientundervisningen, efter-som både Region Syddanmark og Region Sjælland kan leve op til den vedtagne standard om, at mindst 80 pct. af patien-terne med hjertesvigt bør påbegynde et undervisningspro-gram om deres sygdomsforløb inden for 12 uger. I Region Midtjylland får 60 pct. af patienterne et tilbud, mens det gæl-der 62 pct. af patienterne i Region Hovedstaden.

Regionerne sjofl er genoptræning af hjerte- og lungepatienterSygehusene kan ikke leve op til de fastsatte standarder i det såkaldte Det Nationale Indikator Projekt på rehabiliteringsområdet. ”Der er brug for en holdningsændring,” siger direktør i Danske Patienter, Morten Freil.

Undersøgelse

Hjerterytmeforstyrrelser

Region Hovedstaden 18

Region Midtjylland 12

Region Nordjylland 11

Region Sjælland (- behandlingssted)

Region Syddanmark 9

Landsgennemsnit 12,5

Kilde: Sundhedsstyrelsens venteinfo.dk 21.09.09

Bypassoperation




Region Sjælland (- behandlingssted)

Region Syddanmark 2

Landsgennemsnit 1,8

Kilde: Sundhedsstyrelsens venteinfo.dk 21.09.09

Dødsfald, kvinder

Region Hovedstaden 31,1

Region Midtjylland 30,7

Region Nordjylland 33,4

Region Sjælland 31,0

Region Syddanmark 32,2


Dødsfald, mænd

Region Hovedstaden 28,6

Region Midtjylland 31, 8

Region Nordjylland 30,9

Region Sjælland 30,1

Region Syddanmark 31,8


Kilde: Hjerteforeningen

Ventetid på behandling for hjerte-rytmeforstyrrelser, gns. antal uger:

Ventetid på bypassoperation, gennemsnitligt antal uger:

Dødsfald i procent på grund af hjertesygdom, kvinder:

Dødsfald i procent på grund af hjertesygdom, mænd:

Region Syddanmark199 413

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Læng

st: R

egio

nsho

spit

alet

Her

ning

: 25

Kort

est:

Reg

ions

hosp

. Vib

org

og R

egio

nsho

s. H

orse

ns, B

ræds

trup

Odd

er: 3

9,1Læ

ngst

: Syg

ehus

Thy

-Mor

s: 18

Ko

rtes

t: S

ygeh

us H

imm

erla

nd H

obro

: 48,7

Læng

st: O

dens

e Un

iver

site

tsho

spit

al 7

Ko

rtes

t Syg

ehus

Søn

derjy

lland

Had

ersl

ev o

g Ve

jle S

ygeh

us 2

4,2



Det er femte gang, at der offentliggøres resultater for kva-liteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt, og selv om der er sket forbedringer, er der stadig et stykke vej, f ør standarderne er opfyldt.

Formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, re-gionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman (S), erkender, at der er brug for en yderligere indsats på rehabili-teringsområdet, men siger samtidig:

”Vi har især haft fokus på selve behandlingsdelen i de seneste år, hvor vi bl.a. har arbejdet rigtig hårdt på at indf øre de nye hjertepakker, og har generelt opnået et højt kvalitets-

niveau i behand-lingen. Så højt, at vi i dag på hjerte-området sagtens kan måle os med de bedste interna-tionalt set og bl.a. har nogle af de højeste overlevel-sesrater i verden. Der er dog næppe tvivl om, at områ-

det for rehabilitering kunne blive bedre, og det vil vi meget gerne sammen med kommunerne gøre noget ved.”

Ulla Astman tilf øjer, at der imidlertid fi ndes en bred vifte af tilbud om rehabilitering i forskelligt regi.

”Det er bare ikke altid, at patienterne oplever en samtale om kost, rygestop og motion som rehabilitering, selv om det er en vigtig del af et tilbud, og det skal vi blive bedre til at kommunikere ud,” siger Ulla Astman.

Mangler en standardOgså når det gælder lungesygdommen KOL, kniber det med at leve op til standarden. If ølge tal fra NIP skal mindst 90 procent af KOL-patienter, der er registreret som rygere, mi-nimum en gang årligt opfordres til at holde op med at ryge, men tre af de fem regioner opfylder ikke standarden, og de sidste to gør det kun i kraft af den statistiske usikkerhed.

Bedst ser det ud i regionerne Midtjylland og Sydjylland med henholdsvis 87 og 88 pct. I Nordjylland er tallet 81 pct., mens region Hovedstaden og Sjælland begge har 77 pct.

Det er f ørste gang, at KOL er med i NIP-indberetningerne, og der er endnu ikke fastsat en standard for, hvor stor en andel af KOL-patienterne der skal tilbydes deltagelse i KOL-rehabilitering. Som det ser ud nu, er der store forskelle mel-lem regionerne.

Færrest henvises i Nordjylland, hvor kun 37 pct. af KOL-patienter med vedvarende åndenød tilbydes deltagelse i rehabilitering. Flest får tilbuddet i Region Midtjylland, hvor 70 pct. henvises. Lige omkring landsgennemsnittet på 60 pct.

Henvisning til fysisk træning



Region Nordjylland i.o

Region Sjælland 15

Region Syddanmark 18

Landsgennemsnit 18

Kilde: Det Nationale Indikator Projekt 2009

Undervisning efter hjertesvigt



Region Nordjylland xx

Region Sjælland 80


Landsgennemsnit 71

Kilde: Det Nationale Indikator Projekt 2009 Kilde: Det Nationale Indikator Projekt 2009

KOL-rehabilitering




Region Sjælland 58


Landsgennemsnit 60

KOL-patienter, rygestop




Region Sjælland 77


Landsgennemsnit 83

Kilde: Det Nationale Indikator Projekt 2009

Fysisk træning efter et hjertesvigt,henvisninger i pct.:

Patientundervisning om sygdom indenfor 12 uger, i pct.:

Tilbudt deltagelse i rehabilitering,patienter i pct.:

Ambulante patienter med KOL, der er opfordret til rygestop i pct.:

Den nationale standard er 50 pct. (i.o. = ikke opgivet) Den nationale standard er 80 pct. (i.o. = ikke opgivet) (Endnu ingen national standard fastsat) (Den nationale standard er 90 pct.)

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Læng

st: B

ispe

bjer

g: 15

Kort

est:

Her

lev,

Hvi

dovr

e, G

ento

fte:

2

6,8

Læng

st: S

ygeh

us S

yd, N

ykøb

ing

F 19

Kort

est:

Syg

ehus

Nor

d, K

alun

dbor

g 1

10,1

Land

sgen

nem

snit

6,4

Sådan ligger landet:Ventetid på udredning for medicinsk hjerte/kredsløbssygdom (kardiologi), gennemsnitligt antal uger:


Morten Freil

Personalet skal have præciseret, hvem det er, der skal

have genoptræningsplaner og rehabilitering, og hvad disse

forløb skal indeholde



ligger regionerne Syddanmark med 64 pct., Hovedstaden med 61 pct. og Sjælland med 58 pct.

If ølge direktør i Danske Patienter, Morten Freil, er der brug for en holdningsændring til, hvem der har brug for genoptræning og rehabilitering og i forlængelse heraf en betydelig oprustning i kapacitet og kompetence, så alle, der har et genoptræningsbehov også får en genoptræningsplan.

”Det er stærkt kritisabelt, når både hjerte- og lungepatien-ter ikke får tilstrækkelig genoptræning og vejledning. Vi me-ner, det bl.a. skyldes, at man på sygehusene ikke har haft tradi-

tion for at vurdere et genoptrænings-behov hos denne type patienter. Men det halter også kraftigt for andre patientgrupper, så det handler mere generelt om erken-delsen af behovet for genoptræning,” siger Morten Freil.

Han opfordrer til, at der iværksættes en målrettet informati-onsindsats både på sygehusene og ude i kommunerne.

”Personalet skal have præciseret, hvem det er, der skal have genoptræningsplaner og rehabilitering, og hvad disse forløb skal indeholde,” siger han, og efterlyser også øget op-mærksomhed på rehabilitering i kommunerne.

”Her er problemet det samme for de områder, der ligger ud over den fysiske genoptræning, f.eks. kostvejledning. I mange kommuner har man ikke den tilstrækkelige ekspertise omkring rehabilitering af patienter med hjerte- lungesyg-domme,” siger Morten Freil.

Ansvaret sejlerIf ølge Hjerteforeningen er rehabilitering havnet i en gråzone efter kommunalreformen i 2007, hvor ansvaret på området blev delt mellem kommuner og regioner.

På et møde i maj mellem sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), Kommunernes Landsforening og Danske Re-gioner lovede parterne hinanden at arbejde for at sikre pa-tienterne sammenhængende rehabiliteringsforløb mellem sektorer og myndigheder.

”Det er uigennemskueligt, hvem der har ansvar for hvad, og derfor har vi holdt fl ere møder med bl.a. kommunerne og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om rehabilitering. Det er et stort og vanskeligt område, og der er behov for en af-klaring af, hvem der gør hvad, og af hvordan området skal or-ganiseres. Herunder hvilke tiltag, der lokalt kan skabe en mere effektiv organisering af den samlede rehabiliteringsindsats på tværs af sektorer. Men jeg er sikker på, at vi sammen med de berørte parter nok skal komme i mål med det, for der er i sti-gende grad opmærksomhed på området,” siger Ulla Astman.

Undersøgelse

Nationale Indikator Projekt

NIP er et kvalitetsudviklingsprojekt, der blev oprettet i 1999. Formålet er at fremskaffe korrekte data vedrørende den sundheds-faglige kvalitet og sikre sundhedsfaglig analyse og fortolkning af data. Indberetningerne kommer fra de enkelte afdelinger på landets syge-huse. Udover KOL og hjertesvigt indberettes bl.a. data om apopleksi, de-pression, diabetes, fødsler og lungecancer. Danske Regioner står for driften af projektet. Resultater og rapporter offentliggøres på www.sundhed.dk

Fakta


Morten Freil

I mange kommuner har man ikke den tilstrækkelige

ekspertise omkring rehabilitering af patienter med hjerte-

lungesygdomme

Nordjyder har størst risiko for hjertedødHjertepakker skal mindske ventetider på behandling.




Næsten hver tredje dansker dør af en hjerte-kar-sygdom, men der er forskel på, hvor stor risikoen er. Det afhænger af, hvor man bor i landet, og hvorvidt man er en mand eller en kvinde.

Størst risiko for at dø af en hjertekarsygdom har kvinder i Nordjylland, hvor hele 33,4 pct. af alle dødsfald blandt kvinder skyldes hjerte-kar-sygdom.

Mindst risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom har mænd i Region Hovedstaden, hvor procentsatsen er 28,6.

Det viser en opgørelse, som Statens Institut for Folkesund-hed har foretaget for Hjerteforeningen.Af statistikken fremgår det også, at kvinder i det hele taget har betydeligt større risiko end mænd for at dø af hjertesyg-dom. Blandt de 17.581 personer, der i 2005 døde som f ølge af hjerte-kar-sygdom, var 48 pct. mænd og 52 pct. kvinder.

Skævhederne har fået Hjerteforeningen til at iværksætte

en storstilet kampagne med fokus på kvinder og hjertesyg-domme. Her er det målet over de næste fem år at skaffe 15 mio. kr. til forskning i årsagerne.

LandsdelsforskelleForskellen i hjertedødelighed landsdelene imellem er også ty-delig. I Region Hovedstaden skyldes 29,9 pct. af alle dødsfald hjerte-kar-sygdom, mens tallet i Region Nordjylland er 32,2 pct. Også når det gælder ventetider på udredning af hjerte-kar-sygdom, er der store regionale forskelle. Mens man gen-nemsnitligt kun skal vente godt 4 uger i Region Syddanmark, tager det over 10 uger i Region Sjælland.

Inden for de enkelte regioner er der også store forskelle på, hvor længe patienter skal vente. F.eks. dækker en gen-nemsnitlig ventetid i Region Midtjylland over, at det tager 25 uger i Herning, mens man i Viborg og Horsens kan nøjes med 3 uger. Ventetiden på operation svinger også en del. Således må patienter vente i 18 uger på en bypassoperation i Region Hovedstaden, mens patienter i Region Syddanmark kan blive opereret inden for 9 uger.

Hjælp på vej I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009 blev det aftalt mellem regeringen og regionerne at indf øre pak-keforløb for hjertesygdomme i lighed med dem, der er på kræftområdet.

Implementeringen af hjertepakkerne skulle påbegyndes se-nest 1. september i år og være i gang senest ved årsskiftet. Hjerte-pakkerne gælder for patienter med ikke-akutte, men livstruende hjertesygdomme. Indførelsen af forløbspakkerne betyder, at der maksimalt må gå syv dage, fra man bliver henvist til et pakkefor-løb, til man får foretaget den første undersøgelse.

Morten Freil

Direktør for patientforeningernes paraplyorganisa-tion Danske Patienter, er uddannet sundhedsøko-nom. Var inden sin tiltræden i 2007 chef for Region Hovedstadens Enhed for Brugerundersøgelser, hvor han beskæftigede sig indgående med brugerinddra-gelse og patientoplevet kvalitet i sundhedssektoren.

Han har et omfattende netværk blandt centrale aktører i sund-hedssektoren og har repræsenteret patientvinklen i en række regionale, nationale og internationale fora.

Fokus

Hjertepakker

Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt tids- og indholdsmæssigt i et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om hjertesygdom, gennem udredning, diag-nose, behandling og rehabilitering. Pakkeforløbene beskriver bl.a. de nødvendige undersø-gelser og behandlinger, og hvornår der skal gives infor-mation til patienterne.

Der er udarbejdet pakkeforløb for følgende hjertesygdomme:

Stabile hjertekramper Ustabile hjerterkramper og blodprop i hjertet Hjertesvigt Hjerteklapsygdom (KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN)

Fakta



Af Jette Lüthcke, foto: Sara Skytte

Flere studier viser, at fedme i barndommen øger risikoen for senere udvikling af hjer-te-kar-sygdomme. Risiko-faktorer som hypertension

(forhøjet blodtryk), dyslipidæmi (bl.a. forhøjet kolesterol) og insulinresistens fi ndes nemlig allerede hos de overvæg-tige børn, viser en metaanalyse af 15 studier, som blev præsenteret på den nyligt afholdt europæiske kardiologi-ske kongres, ESC, i Barcelona.

Selv om studierne ikke er helt sam-menlignelige, er de statistiske ligheder signifi kante. De risikofaktorer, man fi nder hos overvægtige børn, svarer til dem, man fi nder hos midaldrende voksne.

”Studier fra København viser, at der er en sammenhæng mellem børns BMI og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme langt senere i voksenalde-ren. Jo højere børns BMI er i forhold til jævnaldrende, desto større er deres risiko senere hen. Det gælder drenge fra 7 til13 år og piger 10-13 år,” fortæl-ler lektor, ph.d. Christian Mølgaard, Institut for Human Ernæring, LIFE-KU.

Også inden for normalområdetMen det er ikke kun børn med et BMI, der overstiger normalværdien, som ri-sikerer at udvikle hjertekarsygdomme på sigt.

Også børn i den tunge ende af nor-malområdet har højere risiko end dem, der ligger lavere.

”Det mest specielle fund er, at det ikke kun er et spørgsmål om at være fed

Fede børn udvikler ofte for-højet blodtryk, insulinresistens og forhøjet kolesterol som voksne. Der er stadig mange ukendte faktorer, men sam-fundsmæssige strukturændringer, der gør det sunde valg naturligt, er nødvendige, fastslår lektor Christian Mølgaard.

Christian Mølgaard

Jo højere børns BMI er i forhold til jævnaldrende, desto større er

deres risiko senere hen

Hjerte-kar-sygdomme grundlægges i barndommen

Barndommens hjerte



eller ej, men det ser også ud til at have en betydning – og vedvarende konse-kvenser for organismen – jo tungere et barn er inden for normalområdet. De mekanismer, der er associeret med det metaboliske syndrom, bliver forment-lig påvirkede. Hvad der er hønen, og hvad der er ægget, ved man ikke,” siger han.

Kun en tendensIf ølge Christian Mølgaard er det vig-tigt at understrege, at fordi et barn har et højt BMI, er det ikke sygt, ligesom det heller ikke er sikkert, at en person, der har været fed som barn, udvikler hjerte-kar-sygdomme på længere sigt. Her er kun tale om en tendens – og en tendens, som man faktisk ikke kan for-klare.

”Det ser ud til, at overvægten påvir-ker børnenes sukker- og insulinstof-skifte. Og at hvis påvirkningen sker tid-ligt, ser den ud til at have vedvarende konsekvenser og dermed betydning for ens risiko for at udvikle hjerte-kar-syg-domme 40 år senere. Men det betyder bestemt ikke, at man er lost, fordi ens BMI har været høj som barn. Risikoen er også associeret til, hvordan man le-ver senere i livet. Om man f.eks. ryger, spiser fedt eller ikke motionerer. Så det forholder sig ikke sådan, at man ikke kan gøre noget. Der ses en sammen-hæng, men i virkeligheden ved vi ikke, hvad der skaber disse sammenhænge over et livsforløb. Derfor kan der være mange andre faktorer, der påvirker,” Christian Mølgaard.

Nødvendigt at forebygge fedmeSå selv om forskerne tager mange for-behold og endnu mangler det præcise svar på, hvad der sker, når et barn er overvægtigt, mener Christian Møl-gaard, at der ingen tvivl kan herske om hovedbudskabet.

”Det allervigtigste er, at disse stu-dier underbygger, hvor vigtigt det, der sker i barndommen, er på langt sigt. Forebyggelse af fedme er simpelthen nødvendigt,” fastslår han.

If ølge Mølgaard er de gængse råd

som at spise frugt og grønt, undgå mættet fedt og ikke indtage for meget sukker ikke til at komme uden om.

”Man skal fokusere på de sædvan-lige kostråd, for man bliver jo ikke tyk, hvis man ikke spiser mere, end man forbrænder. Det store spørgsmål er, hvorfor regulation af energibalancen er så vanskelig for mange? Men der er sikkert også mange faktorer, som vi ikke kender til endnu. Meget tyder dog på, at det har en betydning, om du er fysisk aktiv og veltrænet allerede fra barndommen. Her er det interessant, om du ved at være fysisk aktiv som barn kan ’sætte noget i banken’, eller om en mulig effekt skyldes, at du fortsætter med at være fysisk aktiv, fordi du har lært det som barn. Det er også muligt, at det er en kombination af begge dele. Dog er det hævet over enhver tvivl, at man ved fuldstændig at skippe al sund livsstil hurtigt kan spilde nogle af de fordele, man ellers ville have haft,” fast-slår Mølgaard.

Det stigende antal overvægtige børn over hele verden viser med al ty-delighed, at det er svært eller umuligt at forebygge fedme, hvis man ensidigt fokuserer på sunde kostråd og motion til den enkelte. Derfor mener Christian Mølgaard, at det er nødvendigt, at man langtidsplanlægger og laver samfunds-mæssige strukturændringer, der gør det sunde valg til det naturlige valg.

”Jeg synes, at man skal tage tykke børn alvorligt og indrette samfundet, så det sunde valg bliver det lette valg! Sådan helt basalt ville det være godt, hvis vand var mere tilgængeligt end sodavand og frugt mere end slik. Sam-fundsmæssigt kunne man også be-slutte, at vi ikke byggede elevatorer så mange steder som i dag, så man tvang folk til at gå op ad trappen. Nye sko-

ler kunne indrettes, så børnene blev tvunget til at bevæge sig noget mere, og skolevejen kunne sikres, så forældre turde sende deres børn af sted på cykel. Jeg ved, at her er tale om langtidsper-spektiver, men meget tyder på, at man ikke bare kan oplyse folk om, at ’nu skal du leve anderledes’, for hvis strukturen ikke er til det, gør man det ikke. Derfor handler det om at indrette samfundet, så det bliver naturligt og ikke besvær-ligt at bevæge sig,” foreslår han.

Christian Mølgaard

Læge, ph.d., Institut for Human Ernæring, LIFE-KU.Arbejder bl.a. med, hvad livsstil og specielt kosten betyder for børns vækst og udvikling i forhold til knoglevækst, kropssammensæt-

ning, fedme og sukkerstofskifte. Mølgaard er også tilknyttet Pædiatrisk Ernæringsenhed på børneafdelingen, Rigshospitalet.

Fokus

Christian Mølgaard

Det allervigtigste er, at disse studier underbygger,

hvor vigtigt det, der sker i barndommen, er på langt sigt

Christian Mølgaard

Derfor handler det om at indrette samfundet, så det

bliver naturligt og ikke besværligt at bevæge sig



Xxxxxxxxxx

Af Jette Lüthcke

F orskning i lungemedicin tildeles færre penge end højtprofi lerede sygdomme som AIDS, brystkræft, HIV og hjerte-kar-sygdomme. Og det har store kon-sekvenser for patienterne, siger overlæge, professor Jørgen Vestbo, Hjerte-Lungemedicinsk afdeling,

Hvidovre Hospital. ”Den vigtigste konsekvens er, at det fastholder et unuan-

ceret billede af KOL, og det er synd, for så opnår vi hverken et videns- eller et behandlingsgennembrud. Vi ved godt, hvordan vi får rigtig mange mennesker til at holde op med at ryge, men der fi ndes jo mange andre aspekter af sygdommen, og dem ved vi stadig ikke nok om,” fastslår Jørgen Vestbo.

Sammenlignet med andre patientforeninger får Lunge-foreningen langt færre penge, end det store antal patienter berettiger til.

Og Jørgen Vestbo er ikke et sekund i tvivl, hvis han skal forklare årsagerne til, at KOL ligger nederst i hierarkiet, når det gælder uddelingen af forskningsmidler.

”Generelt bliver der givet meget færre penge til forsk-

ningen inden for lungesygdomme, end der bliver givet til behandling. Det skyldes fl ere ting. Overordnet synes man, at lungesygdomme er folks egen skyld, for de kunne bare have ladet være med at ryge,” fortæller han.

Der hersker ingen tvivl om, at KOL opstår hyppigere hos rygere, men tobaksrygning er ikke altid årsagen.

Ser vi på, hvor mange aldrig-rygere der får KOL over en 25-årig periode, er det ca. 8-10 pct. Kigger man på, hvor mange

Lungesygdommen KOL ligger nederst i hierarkiet, når der uddeles forskningsmidler. Det skyldes, at sygdommen er både usynlig og rammer socialt skævt, siger professor Jørgen Vestbo.

Aldrig rygere Rygere

Så mange får KOL over en

25-årig periode

8-10% Ca. 40%

Tørre tal

Forsømt sygdom

Danmarks Lungeforenings direktør Charlotte Fuglsang bakker professor, overlæge Jørgen Vestbo op, når han siger, at forskningen i lun-gesygdomme som lungekræft og KOL generelt bliver forsømt i det danske sundhedsvæsen. ”Jeg er helt enig med Jørgen Vestbo i, at der uddeles for få forskningsmidler til lungesyg-domme i betragtning af, hvor mange danskere der hvert år dør af enten lungekræft eller KOL.

Fakta

Penge

Tid

Forskning i lungemedmangler penge

Jørgen Vestbo

Generelt bliver der givet meget færre penge til forskningen inden for lungesyg-domme, end der bliver givet til behand-ling. Det skyldes fl ere ting. Overordnet

synes man, at lungesygdomme er folks egen skyld, for de kunne bare have ladet være med at ryge



rygere, der får KOL, er det ca. 40 pct. Det er bare forkert at tro, at hvis en ryger får KOL, er det altid, fordi vedkommende har røget. Men det er sådan, man tænker, når vi i et sygdomsbil-lede ser én så væsentlig faktor – og det betyder meget for profi len,” siger Jørgen Vestbo.

En usexet sygdomHvor visse patientgrupper har været hjulpet godt på vej af stor mediebevågenhed og markante talspersoner, taler ingen kendte KOL-patienternes sag, ligesom de selv er nærmest usynlige i gadebilledet.

”Det er så dejligt usynligt. Du kan ikke se på folk, om de har KOL. De puster lidt op ad trappen, men går så bare enten langsommere eller tager elevatoren. Hvor tit kommer du hjem og tænker: ’Hold da op. I dag så jeg nogen, der havde svært ved at få vejret!’. Og når folk bliver tilstrækkeligt syge, bliver de hjemme. Det er f ørst inden for de senere par år, man ser folk tage deres iltapparat med, når de går ud, og så bliver det pludseligt mere synligt.”

Når man ser på udbredelsen af KOL, er den sociale skæv-hed meget markant. Og det får if ølge Jørgen Vestbo dobbelt

slagside, idet den manglende identifi kation er en af årsager-ne til, at der kommer færre kroner ind på forskningskontoen.

”Hvis man som læge siger, at man gerne vil forske i, hvor-for man får KOL, er svaret, at det ved vi jo godt – det er, fordi man ryger. Grundet den sociale skævhed er det ikke en syg-dom, som de folk, der skal fordele pengene, har familiemed-lemmer, der lider af. Og har du ikke sygdommen helt inde på livet eller ikke fi nder den intellektuelt spændende, fordi det handler om rygning, kommer der altså ikke så mange forsk-ningsmidler,” konstaterer professoren tørt.

Til slut indrømmer Jørgen Vestbo, at han og hans kolleger nok ubevidst selv har været med til at give sygdommen sit dårlige ry.

”Ved at kalde KOL for rygerlunger har vi gjort os selv en bjørnetjeneste. Brugen af ordet kom ind, da man i Faaborg fandt ud af, at fl ere patienter holdt op med at ryge, hvis de fi k at vide, at de led af rygerlunger frem for KOL. Dengang tjente det et formål, og betegnelsen kan bruges som led i ry-geafvænning – men så tog det overhånd, og man begyndte at kalde alt for rygerlunger, og dér skød vi os selv i foden,” efter-rationaliserer han.

Danmarks Lungeforenings Fond uddeler hvert år mellem 1,5 og to millioner kroner til forsk-ning i lungesygdomme,” fortæller hun. Desuden har Lungeforeningen for en fem-års periode afsat ti millioner kroner sammen med Kræftens Bekæmpelse. Disse penge skal bruges til at støtte adfærds-forskning, klinisk forskning og sundhedstjene-steforskning.

edicin



Af Jette Lüthcke

Inden for de seneste ti år er an-tallet af kvinder, der dør af KOL, steget, i både Europa og USA, men hvorfor kvinderne tåler tobaksrø-gen dårligere sammenlignet med

mænd, ved man ikke.Det siger overlæge, ph.d. Nina Godt-

fredsen, Lungemedicinsk Afdeling, Bi-spebjerg Hospital.

”Vi ved, at hvis kvinder ryger lige så meget som mænd, har de større ri-siko for at udvikle KOL. Men årsagen er helt uafklaret. Det har formentlig no-get med geometri og fysiologi at gøre, fordi kvinders luftveje er mindre,” for-klarer Nina Godtfredsen.

Der fi ndes fl ere andre teser om både hormonelle fak-torer og genetik, men disse er svæ-re at få bekræftet.

”Ud over teo-rien med den mindre fysiologi går en anden teo-

ri på, at årsagen skal fi ndes i hormonel-le faktorer. Vi ved fra studier af astma, at indtil puberteten får fl ere drenge ast-ma, mens det efter puberteten rammer fl ere piger og kvinder, hvilket kan have en hormonel forklaring. Måske er der også tale om genetiske forskelle, men det er helt spekulativt og overvejende teorier endnu,” siger Nina Godtfredsen.

Det er imidlertid lykkedes forsk-ningen at påvise, at kvinders luftveje reagerer kraftigere over for forskelli-ge påvirkninger end mænds. Ligesom kvinders og mænds luftveje reagerer forskelligt på medicin.

”Tobaksrøg påvirker lungevævet forskelligt hos de to køn. Det ved vi

fra studier, hvor man har CT-scan-net KOL-patienter. Her kan man se, at væggene i kvinders luftveje bliver tyk-kere end mænds, når de får KOL. Til

gengæld bliver lungevævet ikke lige så udtyndet hos kvinder som hos mænd. Men igen må vi sige, at vi ikke ved hvor-for,” fortæller Nina Godtfredsen.

Derimod er det muligvis den opda-gelse, der har betydning for, at kvinder ved den samme sværhedsgrad af syg-dommen oplever fl ere symptomer end mænd.

Svært at undersøgeFor forskerne er det et problem at få korrigeret undersøgelserne for, om der reelt er tale om genetiske kønsforskelle, om det handler om måden at diagno-sticere sygdommen på – eller om de kulturelle forskelle også spiller en rolle. Og det får nogle forskere til at tvivle på den reelle kønsforskel, hvilket Nina Godtfredsen godt forstår.

”Det er altså helt sikkert, at der er en forskel – eller mange forskelle, men om man generelt kan sige, at det er farligere for kvinder end mænd at ryge, er sikkert det, mine kolleger er forbe-

Flere kvinder end mænd dør af KOL, og al forskning tyder på, at kvinder tåler rygning dårligere end mænd. Præcis hvorfor, ved man endnu ikke, siger overlæge Nina Godtfred-sen fra Bispebjerg Hospital.

Røg og KOL

Nina Godtfredsen

Vi ved, at hvis kvinder ryger lige så meget som mænd, har de større risiko for at udvikle KOL

Rygning farligere for kvinder

Forskerne har mange teorier om, hvorfor fl ere kvinder end mænd får KOL. De mener bl.a., at det kan have noget med fysiologi og geometri at gøre, fordi kvindernes luftveje er mindre end mændenes.


holdne over for. Og der er en mas-se barrierer for at lave en rigtig god undersøgelse,” siger Nina Godt-fredsen.

Hun anf ø-rer, at tobaksepidemien kom senere til kvinderne end mændene, så det er uhyre svært på et givet tidspunkt at sammenligne mænd og kvinder, for da vil de fl este mænd have røget mere – og længere tid. I mange KOL-studier del-tager desuden mange fl ere mænd end kvinder, og så er der rygekulturen.

”Der er også en del kulturelle ting at tage højde for. F.eks. er light-ciga-retter mere populære blandt kvinder end mænd, og er der forskel på mænds og kvinders måde at ryge på? Men hvis man, så godt det nu kan lade sig gøre,

korrigerer for den mængde tobak, man har været udsat for, viser de fl este undersøgel-ser, at kvinder ta-ber mere luft end mænd for den

samme mængde tobak. Et meget be-rømt amerikansk studie viser også, at de kvinder, det lykkedes at bibeholde rygestoppet, efterf ølgende mistede lungefunktionen langsommere end mændene. De fi k også mere lungefunk-tion tilbage, så der er helt sikkert for-skelle! Jeg tror, at for den givne samme mængde tobak er kvinder mere f øl-somme. Det passer også med de stu-dier, der er lavet med lungecancer, hvor kvinder også er mere f ølsomme. Igen handler det om, at for den samme giv-ne mængde tobak hos en mand og en

kvinde vil en kvinde være i større risiko for at udvikle både KOL og lungekræft end en mand,” fastslår Nina Godtfred-sen.

Større viden om, hvorfor man ud-vikler KOL, eller hvad forskellen grund-læggende er mellem mænd og kvinder, vil nemlig betyde, at behandlingen bli-ver mere målrettet.

”Lige nu modtager mænd og kvin-der både samme behandling og under-visning i f.eks. rygestop. Men da vi ved, at kvinder har sværere ved at holde op med at ryge, var det måske noget, man i fremtiden ville gøre anderledes. Det kræver blot, at man ved noget mere. Flere forskningsprojekter ville også sætte mere fokus på kvinder og KOL, og det er nødvendigt, da det generelt er en underdiagnosticeret sygdom – og især indtil for nylig hos kvinder,” fastslår Nina Godtfredsen. man, så godt det nu kan lade sig gøre, ne mængde tobak hos en mand og en Nina Godtfredsen.

Nina Skavlan Godtfredsen

Overlæge, ph.d., Lungemedicinsk afdeling, Bispe-bjerg Hospital. Skrev i 2003 afhandling om helbredskonsekvenser af rygeophør og reduceret tobaksforbrug. Forfat-ter af et stort antal videnskabelige artikler over-vejende om rygning og lungesygdomme. Medfor-

fatter på fl ere lærebogskapitler. Med i WHO ekspertpanel, der i 2007 udgav en håndbog om helbredsfordele ved rygeophør. Bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Tobaksforskning.

Fokus

Nina Godtfredsen

Måske er der også tale om genetiske forskelle, men det er helt spekulativt og overvejende

teorier endnu

Danske KOL-patienter i tal

Siden 1993 er der hvert år ble-vet fl ere kvinder end mænd, der bliver indlagt pga. KOL. Siden 2000 har der været mere end 12.000 kvinder, der er blevet ind-lagt hvert år mod ”kun” 10.000 mænd.

Fakta

[email protected]. 2892 8404www.elmedistraal.com



Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte

”Alle hjertepatienter skal tilbydes rehabilitering i forbindelse med deres sygdom. Derfor er en lovgivning på området absolut påkrævet. Og det kan ikke gå hurtigt nok,” understreger Hjerteforeningens sundhedschef Ingrid Wil-

laing. Tidligere på året viste en undersøgelse fra Hjerteforenin-

gen og Dansk Sundhedsinstitut, at kun 3 pct. af 4.371 patien-ter fi k tilbudt fuld rehabilitering. At procentsatsen er så eks-tremt lav, skyldes, at uhyre få patienter og deres pårørende oplever at få psykosocial støtte, der er et vigtigt element i re-habiliteringspakken. Og tallene har ganske givet ikke ændret sig i positiv retning det seneste halve år.

”Men det er ikke nok bare at vedtage en lov,” siger sund-hedschefen. ”Den skal f ølges op via målinger, som klart skal vise, om rehabiliteringen rent faktisk foregår ensartet overalt i landet. Vi skal også have svar på, om patienterne tager imod tilbuddene, og samtidig have deres evaluering af, om de kan bruge disse tilbud. I dag er omfang og kvalitet af rehabilite-ringstilbuddene afhængigt af, hvor i Danmark patienterne bor. Det er helt urimeligt. Sundhedsministeren bør her og nu tage ansvar og handle.”

Hjerteforeningen oplever, at den psykosociale støtte i mange kommu-ner og på mange sygehuse er alt for ringe, ja nærmest ikke-eksisterende.

Ingrid Willa-ing: ”Det er nok, fordi den psykiske side af sagen er langt mere kom-pliceret end at vej-lede hjertepatien-

ter i den rigtige kost og motion. Psykisk støtte kræver særlige kompetencer hos personalet. Hvis de ikke er til stede, bliver den psykiske støtte alt for ofte sprunget over.”Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K): ”Jeg mener ikke,

Kun tre pct. af hjertepatienterne får tilbudt fuld rehabilitering. Derfor kan det kun gå for lang-somt med at lovgive om ensartet patient-rehabilitering, mener Hjerteforeningen. Den kalder den psykosociale støtte i dag for ikke-eksisterende.Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er imod at ”trække diagnoser ind i Folketinget”.

Hånden på hjertet

Ingrid Willaing

Sundhedschef i Hjerteforeningen og leder afdelingen for Sundhed og Forebyggelse. Hun har forestået samarbejdet med kommuner og regioner om at forebygge hjerte-kar-sygdom og sikre rehabilitering af hjertesyge. Hun har ansvar for Hjerteforeningens regionsafdelinger og rådgiv-ningscentre og for det sundhedsfaglige sekretariat, hvis arbejdsom-

råder er fysisk aktivitet, kost og rygning.Hun er Master of Public Health fra Københavns Universitet og uddannet syge-plejerske på Roskilde Amtssygehus.

Fokus

Ingrid Willaing

Psykisk støtte kræver særlige kompetencer hos personalet.

Hvis de ikke er til stede, bliver den psykiske støtte alt for ofte

sprunget over

Kun

pct.

af hjertepatienterne får tilbudt fuld rehabilitering

Krav om lovgivning om r

Billedet stammer fra Makroskopisk Studiesal på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København der rummer en stor samling af præparater, hvor læge- og tandlægestuderende kan studere kroppens anatomi og iagttage organer, knogler og væv.

Kun tre ud af hundrede hjertepatienter får tilbud om rehabilitering. Og Hjerteforeningen mener, at den psykosociale støtte er nærmest ikke-eksisterende i mange kommuner og på mange sygehuse.


man skal lovgive om rehabilitering. Men det interesserer mig meget at få rehabilitering i forbindelse med mange forskel-lige sygdomme op i et højere gear, så vi kan effektivisere og forbedre samarbejdet mellem aktørerne på området, dvs. kommunerne, regionerne og de praktiserende læger. En lov vil give en form for rigiditet, og jeg er imod at trække diag-noser ind i Folketinget. En lov vil kun give patienterne falsk tryghed, da vi aldrig vil kunne gøre den tilstrækkeligt udtøm-mende.”

Falsk tryghedSundhedsministeren mener, man kan forbedre rehabiliterin-gen ved at udarbejde forløbs-programmer, lavet af fagfolk til fagfolk.

”Programmerne skal bl.a. indeholde en liste over, hvad henholdsvis sygehuse, kommuner og praktiserende læger

skal tjekke hos patienterne i et rehabiliteringsforløb. Det er klart, at hvis overlægen på et sygehus vurderer, at en hjerte-patient har brug for psykisk hjælp, skal patienten selvf ølgelig have den. Det er lægerne, der skal spørge ind til de ting, og det skal de gøre løbende.”

Akut behov Ingrid Willaing: ”Der er akut behov for dels, at hjerterehabili-tering bliver en SKAL-opgave og ikke som nu en KAN-opgave, dels en komplet afklaring af, hvad der er sygehusenes opgave, og hvad der påhviler kommunerne. Forløbsprogrammer sik-rer ingenting, medmindre de bliver fulgt op både med hen-syn til implementering – så de virkelig bliver gennemf ørt – og med hensyn til indhold. Vi skal have svar på, om de foregår på en måde, så patienterne kan bruge dem, og om indhold og timing er rigtig.”

Fuld hjerterehabilitering dækker:

Den akutte fase med indlæggelse og be-handling på sygehus, hvor patienten får in-formation om risikofaktorer, og det videre forløb planlægges. Intensivt rehabiliteringsforløb på 8-12 uger i perioden efter udskrivelsen. Det indeholder: Kontrol af medicinsk behandling, rådgivning om hjerterigtig kost, fysisk træning, under-visning i sygdomsforståelse, psykisk støtte

til patienten og til de pårørende. Sigtet er, at patienten kan genoptage sit erhverv og/eller klare sig selv i hverdagen. Det intensive re-habiliteringsforløb kan varetages af sygehu-set, kommunen og den praktiserende læge. Opfølgning og fastholdelse af behandlingen. Kommunen, den praktiserende læge, pa-tientforeninger og frivillige organisationer kan varetage denne del.

Fakta

rehabilitering

DANSK PSYKOLOGISK FORLAG WWW.DPF.DK

PRIS 198,- inkl. moms (vejl.)

BOGEN TIL DIG DER:

gang på gang har oplevet dit rygestop „gå op i røg“

er bange for at tage på i vægt

har skiftet til et andet mærke: nikotintyggegummi.

Bogen er fagligt velforankret og loyal overfor metoderne i de velkendte rygestopkurser. Den er skrevet til rygere, men kan også anbefales til læger og klinikpersonale, der arbejder med rygestop og livsstilsændringer generelt.

Karen Kjær Larsen, Practicus

„

EDTA-PatientforeningenTlf. 86 52 19 19 ell.Tlf. 55 72 01 [email protected]

www.edta-patientforeningen.dk

En skånsommedicinsk behandling

af åreforkalkningsom har været anvendt med succes i Danmark

de sidste 20 år på private lægeklinikker.Vil du høre nærmere så kontakt



Af: Mette Fensbo, foto: Sara Skytte

”Systemet svigter hjertepa-tienterne, når de ikke højt og tydeligt får et konkret tilbud om psykosocial støtte - et tilbud, patien-

terne i bund og grund har krav på.”Preben Bay Hansen er vred. Og for-

arget. På et sundhedsvæsen, der bare sender hjerteopererede - som ham selv - hjem uden nogen form for samtale om rehabilitering og dermed kan kaste patienterne ud i voldsomme angstreak-tioner. Som det var tilfældet med Pre-ben Bay Hansen. Hans angst tiltog dag for dag og udviklede sig til en regulær depression med intense tanker om selv-mord.

I 2000 blev hans helbredstilstand ringere og ringere. Han, der på dét tids-punkt arbejdede som pædagog med autistiske voksne, magtede næsten intet fysisk, og en arbejdstest afslørede, at der ikke løb blod nok til hans hjerte. Resultatet blev en bypassoperation på Gentofte Sygehus.

”Den melding tog jeg fattet og helt roligt. En operation var o.k. Jeg sam-menlignede den nærmest med en tur til tandlægen. Hver dag ligger folk jo på operationsbordene, og de overlever. Så jeg mødte afklaret op dagen før min operation.”

Indgrebet forløb helt, som det skulle, uden nogen form for vanskeligheder. Allerede efter fi re-fem dage blev Preben Bay Hansen udskrevet.

”Jeg blev ganske enkelt overladt til mig selv. Og efter få dage hjemme i hu-set i Rødovre indfandt reaktionen sig. Angsten ramte som et hammerslag. Tan-kerne hvirvlede rundt i mit hoved og kredsede specielt om, at jeg jo kunne være død. Jeg røg ned i et begsort hul, og korttidshukommelsen var pist væk. Talte jeg i telefon med en ven, kunne jeg ikke huske, hvem, det var når jeg lagde røret på.

Jeg blev på intet tidspunkt tilbudt støtte eller modtog information om, at der reelt eksisterede rehabiliteringsmu-ligheder. I stedet blev jeg medicineret af min egen læge.”

Preben Bay Hansen, der i dag er 66 år, var på det tidspunkt ansat i det offentlige og havde ad den vej adgang til en psyko-log. ”Jeg talte med vedkommende et par gange, men det var ikke godt for mig. Vi var jo samarbejdspartnere i det daglige, så det kom for tæt på.”

I dét forløb læste han i en lokal avis, at Gentofte Sygehus tilbød genop-træning af hjertepatienter i et såkaldt hjerte-rask-projekt. Ingen på hospi-talet havde fortalt Preben Bay Hansen om det. Han henvendte sig til Gentofte Sygehus og kom med på et genoptræ-ningshold sammen med otte-ti andre hjertepatienter.

”Men heller ikke i det projekt var der nogen som helst fokus på den psyki-ske side af sagen. Det handlede ude-lukkende om fysisk genoptræning. Min kone kørte mig til træningen, og mens den stod på, talte hun lidt med de andre pårørende, ligesom jeg talte med delta-gerne på holdet. Det hjalp en smule.”

Alligevel fyldte angsten rigtig meget i hverdagen.

”Jeg kunne ikke sidde stille, men føl-te konstant en ubehagelig rastløshed. Jeg kunne slet ikke sove om natten, men rendte hvileløst rundt i huset. Jeg kunne

Preben Bay Hansen k foretaget en vellykket bypass-hjerteoperation. Fire-fem dage efter udskrivelsen fra Gentofte Sygehus blev hans psykiske reaktioner voldsommere og voldsommere. Depressionen førte til selvmordstanker. In-gen på hospitalet havde oplyst ham om rehabiliteringstilbud eller anden form for støtte.

Svigtet

Preben Bay Hansen

Angsten ramte som et hammer-slag. Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved og kredsede specielt om, at jeg jo kunne være død

Stod alene med sin angst



ganske enkelt ikke ”rense” hjernen for tanker.”

Preben Bay Hansens angst var stærkt isolerende, og han havde intet overskud til at tage sig af sine omgivelser.

”Jeg udviklede mig til en uhyre ego-centreret person. Ja, jeg opførte mig vel nærmest som et lille forkælet barn. Min angst var helt klart rettet mod døden. Og det var voldsomt svært at tale om den kendsgerning, at vi jo ikke skal være her på jorden altid. Jeg tror, man aldrig er klar til at dø, til at se døden i øjnene. De tanker kunne jeg slet ikke få ordent-ligt hold på. Og jeg kunne heller ikke overbevise mig selv om, at de var pjat, og at jeg skulle lægge dem bag mig.”

Qua arbejdet som pædagog havde Preben Bay Hansen tidligere i sit liv væ-ret gennem kriser, ”men ikke med mig selv i centrum som denne gang. Jeg hav-de i højere grad taget del i og hjulpet andre i kriser. Jeg tabte mig enormt og følte, alt var håbløst.

Dog sagde et eller andet i mit bagho-ved, at der måtte være en vej ud.”

Preben Bay Hansen nåede frem til den erkendelse, at han havde virkelig brug for en psykolog. Gennem det of-fentlige tog han selv initiativ til at blive henvist til en krisepsykolog.

”At tale med ham var som at komme i himmerige. I begyndelsen var det svært for mig at åbne mig, og det er også, hvad jeg oplever, når jeg som frivillig rådgi-ver i Hjerteforeningen taler med folk, der har alvorlige hjertesygdomme. Man bliver bange for at sætte ord på sine fø-lelser, sin angst og alle de ting, man fø-ler, man ikke kan eller tør. Ens ego lider under det. Hele tiden ligger det i bag-hovedet: ”Hvor meget kan jeg klare rent fysisk?” Og det gælder også seksuelt. Jeg blev skamfuld over for min familie, fordi jeg havde forandret mig. Jeg var ikke den samme person mere.”

Det, psykologen gør for Preben Bay Hansen, og som er så betydningsfuldt, er, at han tager sin klient alvorligt og højtideligt.

På listesko”De færreste tager psykisk sygdom alvor-ligt. Folk tror ikke på det sorte helvede, det er. Holdningen er stadig: ”Tag dig nu sammen”. Men min psykolog lyttede og forstod. Og vi var sammen på et helt neutralt sted.”

Hvordan tacklede din kone situationen?”Hun havde bestemt også behov for

psykisk støtte, men blev selvfølgelig hel-ler ikke tilbudt noget som helst i den retning. Trekvart år efter operationen var et helvede. Derefter begyndte det at gå fremad. Der er ingen tvivl om, at det havde været alfa og omega, hvis jeg havde fået tilbudt psykisk hjælp som en del af hjerterehabiliteringen. Når folk kontakter mig, er det jo et klart signal om, at de har brug for psykisk støtte. Jeg råder dem altid til at få professionel hjælp.” ”Jeg vil godt sætte spørgsmåls-tegn ved, om hjertepatienter er parate til et tilbud om rehabilitering på fjerdeda-gen efter en operation. Jeg tror det ikke.

Angsten kommer, når man bliver over-ladt til sig selv. Og så skal tilbuddet på bordet. Jeg havde i hvert fald haft brug for den psykiske støtte fra det tidspunkt, jeg begyndte på fysisk træning på Gen-tofte Sygehus.”

Preben Bay Hansen understreger det vigtige i, at pårørende er med til samta-lerne hos psykologen.

”Når man er gift, er man to om det. For der går lige så mange grimme tanker gennem hovedet på ens pårørende. Min kone og jeg stod i en periode fuldstæn-dig passive over for hinanden. Ingen turde nærme sig problemerne. Jeg var uhyre nærtagende, og min kone tænkte konstant: ”Bliver han nu ked af det, hvis jeg siger....?” Vi gik på listesko.

Da jeg blev syg, havde vi været gift i omkring 30 år, og vi skulle ha’ samlivet til at fungere igen. Det var hårdt, men samtalerne hos psykologen klarede alt. Det var fantastisk.”

For to år siden etablerede Preben Bay Hansen et fi rma inden for sundheds- og velværebranchen. Arbejdet foregår bl.a. ved hjemmeparties, hvor han fremviser sine produkter, f.eks. cremer og kost-tilskud. Han er i dag færdig med at tage sin hjertemedicin, men går til kontrol hvert halve år.

I hvor høj grad har angsten sluppet sit tag i dig?

”Den vil resten af livet lure i bagho-vedet. Hver gang jeg har overanstrengt mig lidt, dukker den op. Den fylder selv-følgelig ikke hver dag, men den er på en eller anden måde min følgesvend. Man har jo kun det ene organ. Men de mørke tanker er væk. Min sygdom har forandret mig meget. Jeg tænker mere og dybere over tingene og er mere op-mærksom på, hvad jeg gør ved andre mennesker. Jeg tager det langt mere til mig, når mennesker, jeg kender, bliver syge.

For at sige det ganske klart, så er jeg blevet en blødere mand.”

Læs videre på de næste sider:Psykologer skal klæde

sundhedspersonalet på

Preben Bay Hansen

Angsten ramte som et hammer-slag. Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved og kredsede specielt om, at jeg jo kunne være død

”Holdningen er stadig: ”Tag dig nu sammen”,” siger Preben Bay Hansen. Han har erfaring for, at de færreste forstår, hvilket helvede det er at leve med angst.

Preben Bay Hansen

Min angst var helt klart rettet mod døden. Og det var voldsomt

svært at tale om den kendsgerning, at vi jo ikke skal

være her på jorden altid



Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte

”En konstant knugende angst ødelægger livs-kvaliteten for tusinder af patienter, der har været gennem alvorlig

hjertesygdom. De isolerer sig socialt, og nogle tør næsten end ikke forlade deres hjem. Sundhedspersonalet på både sygehusene og i kommunerne får alt for sjældent øje på denne gruppe, som derfor ikke får den hjælp, der er et så stort behov for.”

Sådan siger psykolog Helle Spind-ler, Psykologisk Institut, Aarhus Uni-versitet.

”Smertensbarnet, når vi taler hjer-tesygdomme og angst, er de såkaldte type D-mennesker. De er præget af ne-gative f ølelser som bekymring, trist-hed og vrede, og de ønsker på ingen måde at dele de f ølelser med andre. De vil ikke afsløres og er derfor endnu vanskeligere at hjælpe. Faktisk har den gruppe en høj risiko for at dø efter en hjerte-kar-sygdom.”

Helle Spindler ser det som et stort problem, at det primære mål i behand-lingen af hjertepatienter er håndterin-gen af den fysiske del af sygdommen i stedet for at fokusere på hele men-nesket. ”Det drejer sig ikke blot om at få hardwaren til at fungere. Softwaren skal f ølge med. Ellers angribes maski-nen af en virus og bryder sammen.”

Psykologen har sine bud på, hvor-dan systemet kan opfange de meget angste patienter.

”Det er meget vigtigt, at sundheds-personalet spørger ind til, om hjerte-patienter f øler sig nedtrykte, depri-merede, håbløse og har mindre lyst til aktiviteter, de ellers nød at tage del i, f ør sygdommen satte ind. Specielt med type D-patienter kan det være ekstra

vanskeligt, da de ikke nødvendigvis vil fortælle om den slags f ølelser. Der-for kunne man på sygehusene indf øre screening af hjerte-kar-patienter.

Dette kunne foregå via spørgeske-maer, hvor spørgsmålene er formuleret således, at vi – ud fra patienternes svar – kan måle deres angst på en skala fra 0 til 28. På den måde vil man fi nde de angste patienter og være i stand til at skræddersy individuelle behandlings-programmer.

Nogle patienter vil have gavn af at tale med ligesindede om deres angst, f.eks. i støttegrupper. Men den form for terapi har ingen gavnlig effekt på type D-patienterne. De ønsker ikke det ufor-melle sociale samvær. Når den gruppe patienter er identifi ceret, bør de i ste-det tilbydes individuel hjælp, og så kan

Psykologer skal klæde sundheds-personalet påType D-patienter er den gruppe i hjerterehabiliteringen, det er sværest at opfange. De isolerer sig med deres angst og depressioner og har derfor en større risiko for at dø, fordi sygeplejersker, fysioterapeuter og socialrådgivere bl.a. mangler den fornødne kompetence til at håndtere det psykiske aspekt og i mange tilfælde slet ikke har fokus på det.

Mønsterpatient

Helle Spindler

Der er ikke rum til at tage sig af det psykiske og derfor

nedprioriteres det helt bevidst

Preben Bay Hansen løb efter en vellykket bypassoperation ind i en gevaldig depression. Han forstod dog selv at arbejde sig ud af problemerne.



de måske senere indgå i mere uformel-le grupper med godt udbytte.”

Helle Spindler anbefaler også scree-ning i kommunernes sundhedscentre, da angsten ikke altid rammer patien-terne i fasen på sygehusene, men f ørst dukker op, når patienterne er overladt til sig selv i hjemmene.

TabubelagtHvorfor bliver det psykiske aspekt ikke prioriteret højere i sundhedssystemet?”For det f ørste er den side af sagen slet ikke indarbejdet i behandlingen. Perso-nalet ved godt, at fokus på den psykiske støtte har stor betydning for patienter-nes videre liv, men de gør ikke noget ved det, bl.a. med den begrundelse, at de arbejder under et stort tidsmæssigt pres. Der er ikke rum til at tage sig af

det psykiske, og derfor nedprioriteres det helt bevidst.

For det andet spiller også sundheds-personalets kompetence ind. De skal ikke kunne stille diagnoser, men bør kunne genkende angstsymptomerne og på den baggrund fi nde de menne-sker, der har brug for hjælp. Jeg ved, at både sygeplejersker, fysioterapeuter og socialrådgivere i mange tilfælde har en mavefornemmelse, for nøjagtig hvilke patienter der har behov for at tale om deres angst. Men personalegrupperne undlader at gøre det, for om fem mi-nutter kommer den næste patient. Og det kan jo tage rigtig lang tid at tale om vanskelige ting. Nogle patienter skammer sig i den grad over, at de f ø-ler dén angst. Angst og depression er stadig tabubelagte områder,” mener

Helle Spindler, der er fortaler for, at sygehusenes hjerteafdelinger og kom-munernes sundhedscentre ansætter en psykolog, der som minimum kan fun-gere som supervisor.

”Jeg er overbevist om, at det ville få stor og positiv betydning for patienter og pårørende, hvis en psykolog blev tilknyttet som sparringspartner. Ved-kommende kender jo symptomerne for angst og depression og vil kunne komme med et relevant oplæg til per-sonalet, der således vil være klædt på til at opfange patienter med behov for psykisk hjælp. For mange af patien-terne er angst og mørke tanker helt nye f ølelser, som de mangler ord for. Hvis personalet til gengæld besidder et ord-forråd for de svære f ølelser, kan de give patienterne den fornødne støtte til selv at sætte ord på de svære ting.”

Den psykiske side af hjerterehabi-litering skal if ølge Helle Spindler klart og tydeligt specifi ceres for sundheds-personalet.

”Som et minimum må det være en pligt, at patienterne bliver oplyst og informeret om de typiske psykiske f øl-gevirkninger af en hjertesygdom. Det er normalt at f øle angst, og det er normalt at forholde sig til døden på en anden måde. Langt de fl este patienter stiller sig selv spørgsmålet: ”Hvem er jeg nu i forhold til den jeg var f ør, jeg blev syg?” Men angsten kan tage magten fra nogle patienter, hvilket i den yderste konsekvens kan f øre til en forværring af deres hjertesygdom og i allerværste fald til døden. Den gruppe patienter bliver svigtet af systemet og lever med en stærkt forringet livskvalitet, som der kan gøres noget ved, hvis de rigtige intentioner er til stede. At det ikke sker synes jeg er en falliterklæring i vores samfund”.

Helle Spindler

Cand.psych. fra Aarhus Universitet 2001. Derefter ansættelse på retpsykia-trisk afd. i Middelfart. 2003 neuropsy-kolog på Århus Sygehus. 2004-2007 ph.d.-studerende ved Psykologisk Insti-tut, Aarhus Universitet. Fra september

2008 adjunkt samme sted, hvor hun fortsat arbej-der med hjertepsykologi som et fokusområde for sin forskning.

Fokus

Helle Spindler

Det drejer sig ikke bare om at få hardwaren til at fungere. Softwaren skal følge med. Ellers an-gribes maskinen af en virus og bryder sammen

Her skal man være opmærksom

Søg hjælp, hvis angsten bliver for voldsom Brug familie og venner som støtte

Vær opmærksom på disse ændringer: Negative tanker og bekymringer, det er umuligt at skyde fra sig Øget alarmberedskab i kroppen, f.eks mere hjertebanken, sveden, mundtørhed, kvælningsfornemmelser, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse Ønsket om at undgå ting, man før har kunnet lide, men nu af-holder sig fra, fordi man er bekymret for, om det vil gå godt

Fakta

Mange hjerte-patienter bliver først ramt af en knugende angst, når de bliver overladt til sig selv i hjemmet efter udskrivelse. Med angsten følger isolation og ofte også dyb depression.


42

?

Af Lone Nyhuus

Det er ikke livsstilen alene, der bestemmer, om man udvikler livstilssygdomme som metabolisk syndrom, herunder hjerte-kar-sygdomme. Det kan også skyl-des en række andre faktorer. Blandt andet hormon-forstyrrende stoffer i miljøet eller i forbindelse med

livet i fostertilstanden. Medicinsk direktør Pernille Poulsen, Novo Nordisk, f ølger tæt

den internationale forskning inden for dette område. ”Det tyder på, at et dårligt liv i fostertilstanden kan give for-

øget risiko for forhøjet blodtryk og fedme – og hjerte-kar-syg-domme langt senere i livet,” siger Pernille Poulsen. Som eksem-pler på ’dårligt liv’ nævner hun sygdom eller dårlig ernæring hos moderen, moderens rygevaner eller øget indtagelse af alkohol.

At årsagssammenhængene fortsat er uklare, og at der er sta-dig er forskning, der skal gennemf øres, lægger Pernille Poulsen ikke skjul på. Men ved at se på sygdommene, ikke kun i nationalt, men også i internationalt perspektiv, kan der opnås store resul-tater. I tillæg til den stigende forekomst i den vestlige verden er fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme nemlig blevet et stort problem i en lang række lande i Asien og Afrika. Gennem det internationale forskningsnetværk Global Maternal and Fetal Care for Prevention of Adult Disease, støttet af Det Strategiske Forsk-ningsråd, vil forskere fra en række danske forskningsinstitutioner belyse sammenhængen mellem dårlig vækst i fostertilstand og tidlig barndom og udviklingen af aldersdiabetes og fedme. Også Tina Kold Jensen fra Syddansk Universitet peger på, at der er mange grunde til, at vi udvikler livsstils-sygdomme med deraf f ølgende hjerte-kar-sygdomme.

En af dem kan skyldes ud-sættelse for miljøkemi-kalier med hormon-forstyrrende

Miljøet skyld i hjerte-kGennem mange år har der været fokus på den betydning, livsstilen har for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Men nyere forskning tyder på, at der er mange andre og dybereliggende grunde til, at sygdommen bryder ud. Blandt andet alle de hormonforstyrrende stoffer, som vores hverdag er fyldt med.

Forskning

Pernille Poulsen

Medicinsk direktør hos Novo Nordisk. Hun er læge og ph.d. fra Syddansk Universitet. Hun har været ansat på Steno Diabetes Center først i et postdoc-stipendium fra Det Sund-hedsvidenskabelige Forskningsråd, senere som seniorforsker.

Fokus

Fokus nr. 4 2009 lunge- og hjertesygdomme


43

-kar-sygdommevirkning (endocrine disrupting chemicals, EDCs) - især på f ølsomme tidspunkter i udviklingen, blandt andet i fostertil-værelsen.

Det har længe været kendt, at de hormonforstyrrende stoffer kan have indfl ydelse på den mandlige forplantnings-evne, men nyere forskning tyder på, at hvis man udsættes for disse kemikalier i f ølsomme perioder, kan det også medf øre fedme. Og når disse kemikalier fi ndes overalt i vores daglig-dag - for eksempel er de i de sodavandsfl asker, som mange har tæt kontakt til - så er der grund til at være på vagt.

”Det, som er endnu mere skræmmende, er, at selv om vi giver rotter og mus i fostertilstanden små doser af disse stof-fer, kan vi se, at fl ere dyr udvikler fedme senere i livet. Og de doser, som dyrene bliver fede af, er de doser, som vi kan måle i blod og urin hos alle amerikanere,” siger Tina Kold Jensen. Hun pointerer dog, at det endnu er for tidligt at konklu-dere noget endeligt hos mennesker. Andet end at der er god grund til at være opmærksom, og at det er et område, som der forskes meget i.

Stort dansk materiale Det gælder også i Danmark, hvor Tina Kold Jensen har fået midler fra det Det Strategiske Forskningsråds programko-mité for sundhed, f ødevarer og velfærd til at undersøge sam-menhængen mellem udsættelse for EDC i f ølsomme perioder og senere forekomst af fedme. Undersøgelsesmaterialet er 2.000 unge danskere, hvoraf de fl este er blevet fulgt tæt gen-nem 15 år. Blandt andet er der opbevaret blodprøver.

”Vi skal ind og kigge på blodprøverne for at se på kon-centrationen af de hormonforstyrrende stoffer på forskellige f ølsomme tidspunkter og sætte det i forhold til udvikling af fedme senere i livet,” siger Tina Kold Jensen. Hun påpeger, at projektet er interessant, fordi det vil vise noget om, hvordan

vi kan forebygge fedme – og dermed mindske ri-sikoen for hjerte-kar-sygdom-

me.

Tina Kold Jensen

Professor ved Institut for Sundhedstjeneste-forskning og ved Rigshospitalet, Afdelingen for vækst og reproduktion. Hun er cand.med. og har skrevet ph.d.-afhandling ved Køben-havns Universitet. Efter afsluttet ph.d. har hun været ansat et

år som postdoc ved Syddansk Universitet på Afdeling for miljømedicin. Derefter har hun i to år været lecturer ved Department of Epidemiology and Public Health ved Impe-

rial College i London, hvortil hun stadig er tilknyttet som honory lecturer. Var 2000-2003 ansat på Miljømedicinsk afdeling i et super-postdoc-stipendium fra Statens Sund-hedsvidenskabelige Forskningsråd. Har arbejdsmedicinsk speciallægekursus og en diplomuddannelse i journalistik ved Journalisthøjskolen i Århus (2005). Tina Kold Jensen har siden 2003 siddet i centerrådet i Indenrigs- og Sund-hedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter og i bestyrelsen for Dansk Epidemiologisk Selskab.

Fokus

Stoffer, som kan have hormon-forstyrrende virkninger, er blandt andre:

plastblødgørere, phthalater, der fi ndes i f.eks. creme, kos-metik og emballage fl ourerede forbindelser, der er vand- og smudsafvisende og bl.a. fi ndes i Gore-Tex, mikrobølgepopkornsposer og sliplet-pander polyclorerede biphenoler, som ophobes i f ødekæden og især fi ndes i fed fi sk bisphenol A, der anvendes i hård plast og bl.a. er fundet i modermælkserstatning efter opvarmning af plasticsut-tefl asker.

Om det metaboliske syndrom For at fi nde personer i risiko for at udvikle type 2 -iabetes og hjerte-kar-sygdom kan det metaboliske syndrom være et instrument. Personer med det metaboliske syndrom er ka-rakteriseret ved abdominal fedme (”bodegavom”), forhøjet blodtryk og ofte en karakteristisk lipidprofi l med lav HDL og høje triglycerider. Faste plasmaglukose- og insulinkoncentra-tioner vil ofte ligge højt i normalområdet. Der er en stærk genetisk komponent for at udvikle det meta-boliske syndrom, og dermed type 2-diabetes og hjerte-kar-

sygdom i forbindelse med overvægt. Etniske minoriteter fra Asien (Pakistan), er specielt disponerede for at

udvikle type 2-diabetes og hjertekarsygdom.

KILDE: STEN MADSBAD, PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED.,

ENDOKRINOLOGISK AFDELING, HVIDOVRE HOSPITAL.

I.fl g. forskerne tyder meget på, at øget

risiko for at få forhøjet blodtryk og fedme i

voksenalderen ofte er grundlagt allerede i

fostertilstanden.

Gigt- og knoglesygdomme fokus nr. 2 2009




Foto: Brian Rasmussen

Linet op på række, styr ved styr står 10 gedigne kon-dicykler. Alle hvidmalede med en blå pangfarve, hvis kulør i sig selv får pulsen op og pirrer lysten til at sætte sig i sadlen og trampe en tur.

Cyklerne bliver fl ittigt brugt ligesom stepmaski-nen, løbebåndet, crosstraineren og styrketræningsappara-terne til bryst, ben, baller og mave i den tidligere lejlighed i Jægergårdsgade i Århus. Den er hjemsted for SundhedsCen-ter Århus, som tilbyder kurser for mennesker med kroniske sygdomme. KOL og hjertepatienter udgør en betydelig del af kursisterne, som deltagerne benævnes.

”Her i centret taler vi om kursister, fordi vi fl ytter fokus fra sygdom til sundhed,” understreger sygeplejerske Kirsten Langfeldt, der viser rundt og fortæller om, hvordan sund-hedscentrets 16 ansatte giver kronisk syge vejledning i at leve bedre med deres sygdom. Det sker både gennem holdunder-

visning og ved individuelle samtaler.Opskriften på et bedre liv med sygdomme som KOL og

hjertesygdom er umiddelbart meget enkel: Rygestop, motion og den rette medicinering. For hjertepatienter skal der ofte også kostomlægninger til. Det lyder mere enkelt end det er.

”For den enkelte kan det være svært at lægge livsf ørelsen om. Derfor indleder vi altid med en samtale med hver enkelt om vedkommendes aktuelle fysiske formåen, ryge- og mo-tionsvaner, og hvilke forhold der i øvrigt har betydning for at kunne leve et liv, så sygdommen holdes i ave, den fysiske tilstand ikke forværres, evt. forbedres,” forklarer Kirsten Lang-feldt.

Kursisterne er meget motiverede, og nogle er umiddelbart

Kronikere kan hjælpe sig selvSelv om man har en diagnose på en alvorlig kronisk lidelse som KOL eller hjertekarsygdom, nytter det at gøre en indsats selv for at forbedre sin livskvalitet.

Selvhjælp

Det gælder om at få kursisterne til at fl ytte fokus fra sygdom til sundhed, mener sygeplejerske

Kirsten Langfeldt. ”Og så skal de lære at være realistiske, så de ikke vender op og ned på deres

livsførelse fra den ene dag til den anden. Ofte er det de små skridt i hverdagen, der fastholder

motivationen,” siger hun.



indstillet på at lægge hele deres livsf ørelse om på én gang, men det er ikke noget, man tilråder i sundhedscentret.

”Store og mange forandringer på en gang holder ikke i længden, det er de små skridt i hverdagen, der batter. Derfor taler vi meget om, hvad der er realistisk, og hvad det er, der har betydning for den enkelte at kunne gøre i hverdagen. Det er det, som skal fastholde motivationen,” fortæller Kirsten Langfelt.

Rygestop i ere omgangeHun er specialist i KOL og fastslår, at det, der virkelig rykker, når man har denne kroniske lidelse, er rygestop. Også hjer-tepatienter skal holde op med at ryge. Men for mange rygere

mislykkes det igen og igen, og mange rygere skal igennem rygestop fl ere gange for at blive røgfri.

”Så siger vi: Du må ikke give op. For hver gang du har prø-vet at holde op, har du øvet dig, og du bliver bedre til det hver gang. Efter få dage uden røg vil man opleve en forbedring, fordi kulilte i blodet er væk, og dermed får man en bedre ilt-optagelse,” forklarer Kirsten Langfeldt.

Når det gælder motion, så lyder anbefalingen på 30 mi-nutter dagligt og 2-3 gange om ugen en time med høj puls og sved på panden.

”Det er helt urealistisk for mange, men lidt har også ret, selv to minutter om dagen er bedre end ingenting. Al bevæ-gelse, der er mere end det, man gør i dag, er betydningsfuld.




Når jeg taler med en KOL-patient, som knapt kan gå op ad trappen, så tager vi udgangspunkt i, hvad vedkommende kan og gerne vil. Man behøver ikke nødvendigvis gå i et trænings-center. For en meget stillesiddende person har det effekt blot at gå mere rundt i lejligheden, at rejse sig og gå lidt på stedet, når man ser tv, og at tage trappen i stedet for elevatoren. Det er vigtigt at få øjnene op for, hvor i hverdagen der er mulig-hed for bevægelse. At sidde på en kondicykel er meget ef-fektivt for kredsløbet, det kan man også gøre derhjemme, og man kan begynde lige så stille uden modstand 10 minutter hver dag og efterhånden øge det til 15 minutter og sætte lidt modstand på. Det der er vigtigt, er at fi nde noget overkom-meligt, så man får det gjort,” påpeger Kirsten Langfeldt.

Så sveden driverKursisterne i sundhedscentret mødes en gang om ugen i et forløb på tre måneder, og får instruktion i den ideelle kombi-nation af styrke- og kredsløbstræning, også intervaltræning indgår i det 60 minutter lange træningsprogram. Her knokler de, så sveden hagler, - håndklæde er obligatorisk til trænings-timen.

”De skal lære, at de godt må blive forpustede. Det er angstprovokerende ikke at kunne få luft, og derfor holder

mange sig tilbage fra at anstrenge sig, men de fl este kan meget mere, end de selv aner,” siger Kirsten Lang-feldt og tilf øjer, at det er vigtigt, at deltagerne, inden de indleder et træ-ningsprogram, er

grundigt udredt af deres læge med spirometri og EKG, at deres medicin er rigtig doseret, og at de tager deres inhallati-onsmedicin korrekt.

”Det har især betydning for KOL-patienter at tage den langtidsvirkende medicin korrekt, som lægen har ordineret, så de har glæde af den i løbet af dagen. Har kursisten kort-tidsvirkende inhalationsmedicin, anbefaler vi også at tage et

pust af den inden træning, så de kan yde mest muligt,” siger hun. Sundhedscenter Århus er et tilbud til borgere i Århus Kommune, men patienter i landets øvrige kommuner har også ret til at få vejledning i at leve med deres kroniske syg-dom.

Livslang træningNår det drejer sig om KOL, er tidlig opsporing vigtig.

”Jo f ør man kommer i gang des bedre effekt, men selv hos ældre patienter med fremskreden KOL er der muligheder,” si-ger Peter Lange, ledende overlæge på Hjerte- lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

”Vi har masser af dokumentation, der viser, at det nytter at genoptræne og at tage medicin. Det nytter på patienternes livskvalitet, på deres åndenød og forebygger forværring. Ud-fordringen er at få sammenhæng mellem det vi ved, og det vi gør. Det er ikke nemt at træne denne gruppe patienter, der er svækkede og bange for at bevæge sig, fordi de bliver så forpu-stede,” siger han Også den enkelte patients egen motivation er afgørende.

Selvhjælp

Peter Lange

Jo før man kommer i gang des bedre effekt, men selv hos

ældre patienter med fremskreden KOL er der muligheder


”Kursisterne skal lære, at det bestemt ikke gør noget at blive forpustet, selv om det for nogen kan være angstprovokerende”, siger Kirsten Langfeldt.

Ingrid Willaing

Sundhedschef i Hjerteforeningen og leder afdelingen for Sundhed og Forebyggelse. Hun har forestået samarbejdet med kommuner og regioner om at forebygge hjerte-kar-sygdom og sikre rehabilitering af hjertesyge. Hun har ansvar for Hjerteforeningens regionsafdelinger og rådgiv-ningscentre og for det sundhedsfaglige sekretariat, hvis arbejdsom-

råder er fysisk aktivitet, kost og rygning.Hun er Master of Public Health fra Københavns Universitet og uddannet syge-plejerske på Roskilde Amtssygehus.

Fokus



”Ligesom der er patienter med suk-kersyge, som ikke passer deres diæt, og svært overvæg-tige, der ikke er motiverede for at tabe sig, er der også KOL-patien-

ter, som ikke er motiveret for træning og rygestop og ikke er meget for at tage regelmæssig medicin, og dem er der des-værre ikke så meget så gøre for. Men heldigvis er der mange motiverede,” understreger Peter Lange.

Pengene givet godt udMange store undersøgelser vidner om, at også hjertepatienter har stor nytte af at genoptræne og få hjælp til at hjælpe sig selv, efter at de har fået diagnosen hjertekarsygdom. Statens Institut for Folkesundhed undersøgte i 2004 hjerterrehabili-teringsområdet i en medicinsk tekno-logivurdering (MTV). Rapporten viste, at selv om det koster mere at give en hjertepatient fuld rehabilitering i form af patientundervisning, fysisk træning, rygeafvænning, psykosocial støtte og rådgivning om kost i forhold til almin-delig kontrol, er pengene givet godt ud. Færre patienter genindlægges akut, og generelt får patienterne en bedre livskvalitet.

Også en undersøgelse fra Center for Folkesundhed i Region Midtjylland fra 2007 viste, at hjerterehabilitering giver god gevinst i form af færre genindlæggelser og bedre livskva-litet for patienterne, ikke mindst, hvis der tages sociale hen-syn. If ølge undersøgelsen gennemf ørte 9 ud af 10 patienter et rehabiliteringsforløb, der bl.a. skulle hjælpe patienterne med at holde op med at ryge, hvis de svagest stillede fi k et ekstra tilbud.

”Det er dokumenteret i adskillige videnskabelige under-søgelser, at hjerterehabilitering har positiv indfl ydelse både på dødeligheden, sygeligheden og livskvaliteten, og man siger som tommelfi ngerregel, at man statistisk kan reducere

dødeligheden med 25 pct. efter hjertetilfælde med rehabilite-ring,” siger Ingrid Willaing, chef for sundhed og forebyggelse i Hjerteforeningen.

Men det kan være svært at komme i gang igen efter en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde, og ofte ved patien-terne ikke, hvad de skal stille op med sig selv.

”Livet har ændret sig drastisk, når man f.eks. har haft en blodprop i hjertet. De fl este hjertepatienter skal i gang med en livsstilsændring, der både indebærer, at de skal lægge kosten om, motionere mere, holde op med at ryge, og ikke mindst til at tage medicin dagligt samt leve med angsten for at blive syg igen. Det har de brug for hjælp til, men proble-met er, at mange hjertepatienter i dag bliver udskrevet fra sygehuset uden at vide, hvad de skal gøre, hvornår, hvor og hvordan,” siger Ingrid Willaing.

Hun peger på, at for de fl este er det overvældende i sig selv at have haft en blodprop i hjertet eller et hjertetilfælde, og det kan virke helt uoverskueligt at skulle i gang med en livsstilsændring. Dertil kommer bekymringerne om alt fra

praktiske ting som, hvorvidt man kan vende tilbage til jobbet, og hvad med økonomien, til hvordan man kommer i gang med at omgås andre mennesker igen eller får sit sexliv til at

fungere igen.”For nogle mennesker med en hjer-

tediagnose er det uoverskueligt bare at skulle falde i søvn om aftenen, fordi frygten for at de aldrig vågner igen, hol-der dem vågne,” siger Hjerteforeningens sundhedschef og henviser til, at en 1/5 af alle, der har haft et hjertetilfælde, ef-terf ølgende udvikler en behandlings-

krævende depression. ”Det er dybt alvorligt og et meget stort problem for både patient og pårørende, ikke mindst fordi de-pressionen hæmmer lysten og energien til at sætte ind på alle andre områder. Oveni ligner symptomerne på et angstanfald og et hjerteanfald hinanden, hvilket forstærker angsten. Der-med bliver patienten fastholdt i en dårlig cirkel, der er svær at komme ud af,” forklarer Ingrid Willaing.

Hjerteforeningen ønsker derfor, at systemet sikrer, at in-gen hjertepatienter slippes, f ør de selv er i stand til at leve et ordentligt liv.

Kirsten Langfeldt

Kirsten Langfeldt er sygeplejerske, sundheds-fremme- og rehabiliteringsmedarbejder på SundhedsCenter Århus. Har læst folkesund-hedsvidenskab, og er i gang med specialud-dannelsen indenfor KOL.

FokusPeter Lange

Ledende overlæge på Hvidovre Hospitals Hjer-te-Lungemedicinske afdeling. Han har arbejdet med KOL de sidste 25 år og gennemført en række undersøgelser om forekomst, diagno-stik og behandling af sygdommen. Han har været med til at indføre KOL rehabilitering i

Danmark og inden for de sidste år har han også arbejdet med kvalitetssikring af KOL behandling både i almen prak-sis og på sygehusene.

Fokus

Kirsten Langfeldt

Store og mange forandringer på en gang holder ikke i længden,

det er de små skridt i hverdagen, der batter

Ingrid Willaing

Det er dokumenteret i adskillige videnskabelige undersøgelser, at hjerte-rehabilitering har positiv

indfl ydelse både på dødeligheden, sygeligheden og livskvaliteten



På tide

I 15 år har professor Michael Givskov søgt efter et alternativ til antibiotika, som kan hjælpe

kroppens eget immunforsvar.

Michael Givskov

Professor, dr.techn. Mi-chael Givskov forsker ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet på Københavns Universitet. Michael Givskov er også leder af det nye Center for Antimikrobiel Forsk-ning, som har fået en bevilling på knap 28 millioner kroner fra Det Stra-tegiske Forskningsråd. Det konsortium, som skal gennemføre forskningen i det nye Center for Anti-mikrobiel Forskning, består foruden Panum Instituttet af DTU-Kemi på Danmarks Tekniske Universitet, Afde-ling for Plastteknologi på Teknologisk Institut, den danske medicinalvirk-somhed Leo Pharma samt Zürich Uni-versitet. Endvidere vil centret samar-bejde med forskere på både Harvard Universitet i USA og Cambridge Uni-versitet i Storbritannien.

Fokus



Ny forskninghjælper patienter

med kroniske lungelidelser Med støtte fra Det Strategiske Forskningsråd er mikrobiolog Michael Givskov ved at udvikle en ny metode til at bekæmpe kroniske infektioner. Metoden vil øge helbredelsen og livskvaliteten både hos patienter med cystisk brose og rygerlunger. Også patienter, som bliver

kunstigt ventileret, vil kunne nyde godt af den bakterienedkæmpende behandling.




XxxxxxxxxxXXXXxxxxxxxxxxxxxxxxxxPå tide


Af Lone Nyhuus

For en lang række lungesyg-domme kan følgesygdomme-ne ofte være lige så alvorlige som den egentlige sygdom. Når det gælder de kroniske in-

fektioner, der ofte lægger sig i slipstrøm-men af sygdomme som cystisk fi brose og såkaldte rygerlunger (KOL), er følge-virkningerne alvorlige. Det samme gæl-der, når patienten i forbindelse med en indlæggelse har behov for at få hjælp til at trække vejret, blive kunstigt ventile-ret. Her følger der desværre ofte massive bakterieangreb med.

Gennem de sidste 15 år har Michael Givskov, uddannet biokemiker og for-sker inden for mikrobiologi, søgt efter et alternativ til antibiotika, der kan gå ind og hjælpe kroppens eget immunforsvar med at bekæmpe de massive angreb af multiresistente bakterier.

Især når det gælder de hårdt ramte patienter med cystisk fi brose, ser Mi-chael Givskov store muligheder ved at kombinere den nye behandlingsmetode med den allerede anvendte bredspek-trede antibiotika.

”Der er gode muligheder for, at pa-tienten kan leve godt - og leve længe, hvis vi får mulighed for at komme me-get tidligt ind i forløbet og styrke im-munforsvaret, før de multiresistente bakterier går ind i patientens bronkier og lægger sig som en fi lm dér,” siger Michael Givskov.

To slags bakterierIfølge forskerne kan sygdomsfremkal-dende bakterier opdeles i to typer. De første er dem, som giver anledning til akutte infektioner. De overfalder alt og alle og resulterer i sygdomme som for eksempel tyfus, klamydia, urinvejsbe-tændelse eller lungebetændelse. De le-ver ofte planktonisk, det vil sige som enkeltstående celler, og her har antibio-tikabehandling som regel gode chancer for at gå ind og slå bakterien ihjel.

Anderledes med de bakterier, der

giver kroniske infektioner. Hvis en pa-tient allerede er svækket, det kan være en hiv-patient, en patient med netop overstået organtransplantation eller en patient med cystisk fi brose, går bakte-rierne ind og skaber infektioner, der er næsten umulige at få bugt med både for kroppens eget immunsystem og for antibiotika.

Modsat de ’akutte bakterier’ har de ’kroniske bakterier` udviklet et signal-system, som gør, at de kan fi nde ud af, hvornår det er et godt tidspunkt at sætte angrebet ind. Populært sagt kan bak-teriernes opførsel sammenlignes med et vellykket militært angreb. Når de er få, fritliggende og isolerede, opfører de sig fredeligt og harmløst, men en efter en sniger de sig ind på ’fjenden’

Niels Høiby

Niels Høiby, født 1941, professor, overlæge, dr.med. Siden 1981 adm. overlæge ved Klinisk Mikro-biologisk afd. på Rigshospitalet og siden 1988 professor i medicinsk mikrobiologi ved Køben-havns Universitet. Han har udgivet en lang

række faglige publikationer og lærebøger og har desuden deltaget aktivt i debatten om sygehusvæsenet i dagblade og fagtidsskrifter.

Fokus

Se mere på www.cf-dk.org

En ny metode til bekæmpelse af

multiresistente bakterier vil øge

helbredelsen og livskvaliteten

hos patienter med cystisk

fi brose og KOL.

Michael Givskov

Når bakterierne pakker sig sammen på

denne måde, er det en over-levelsesstrategi, som er udviklet

over millioner af år. Også antibiotikabehandling kommer til kort i dette stadie. Det er

nogle af de ting, som bakterier gør ude i naturen for at beskytte sig mod de

højere organismer, der ellers ville ’æde’ dem



Antal patienter der lider af cystisk fibrose

USA: ca. 20.000

Danmark: ca. 450Europa: ca. 30.000

– og det kan for eksempel være et sår eller en lunge, der er angrebet af cystisk fi brose. Når de uopdaget er kommet forbi de hvide blodlegemer, begynder de at klumpe sig sammen, bliver fl ere og fl ere og dækker sig så ind i tætte struk-turer, der kaldes biofi lm. Og så ligger de dér godt beskyttet i biofi lmen. Når det er sket, signalerer de via deres sig-nalsystem til hinanden om at indlede angrebet. ”Når bakterierne pakker sig sammen på denne måde, er det en over-levelsesstrategi, som er udviklet over millioner af år. Også antibiotikabehand-ling kommer til kort i dette stadie. Det er nogle af de ting, som bakterier gør ude i naturen for at beskytte sig mod de højere organismer, der ellers ville ’æde’ dem,” siger Michael Givskov.

”Hver for sig kan bakterierne være resistente. Men uanset om de eventuelt har udviklet denne resistens enkeltvis, så kan de tåle 100 gange mere, når de or-ganiserer sig sådan her. Så biofi lmen er en vigtig årsag til, at bakterier overlever antibiotika.”

Forgæves kampHeller ikke immunsystemets hvide blodlegemer får mange chancer for at bekæmpe bakterierne. Tværtimod går de ved mødet med biofi lmen og dens beskyttende skjold af giftige stoffer ofte til grunde. Og når de går i stykker ved sammenstødet med den solide biofi lm, så udskiller de en hel række enzymer og kemikalier.

De går ind og ødelægger vævet, hvil-ket kan registreres som infl ammation. For eksempel i lungerne hos patienter med cystisk fi brose. For at blive i billed-sproget fra den militære slagmark, så tiltrækker og narrer bakterierne deres fjende, de hvide blodlegemer, til at ud-skille stoffer, der går til angreb på deres egne. Sammen med sit team af forskere har Michael Givskov udviklet en metode, der kan bruges i kroppens kamp mod bakterierne. Det sker ved at kontrollere infektionsprocessen, frem for - som nu - ensidigt at dræbe bakterierne.

”Det er ikke en bakteriedræber. Det er antimikrobielle stoffer, som gør, at

immunsystemet kan komme til at ’spise bakterierne’,” siger Michael Givskov, der fortæller, at konceptet går ud på at blød-gøre biofi lmen, så immunsystemet kan trænge ind og tilintetgøre bakterierne.

Michael Givskov forestiller sig, at den nye metode skal bruges ved siden af be-handlingen med antibiotika. For eksem-pel vil det ikke give mening at forsøge at behandle kortvarige infektioner med metoden. Her er antibiotika stadig det mest effektive.

KombinationsbehandlingDen antimikrobielle behandling kan til gengæld gøre stor forskel, når det gælder de multiresistente bakterier, der klumper sig sammen i forbindelse med rygerlunger og ved cystisk fi brose. Her vil den antimikrobielle behandling have stor betydning for nedkæmpelsen af de kroniske infektioner og det reservoir af bakterier, der lagrer sig oppe ved bron-kierne, mens de planktoniske bakterie-celler nede i det respiratoriske område stadig skal behandles aggressivt med antibiotika.

Metoden kan også have stor betyd-ning for det store antal patienter, som udvikler infektioner i forbindelse med indlæggelsen. På traumecentre og andre steder, hvor patienterne ligger med et kateter nede i halsen, fordi de har behov for at blive kunstigt ventileret, følger der ofte en infektion med i forbindelse med kateteret. Det er endnu ikke af-klaret, hvilke bivirkninger der følger med den nye behandling. Det kommer blandt andet an på, om det bliver nød-vendigt at behandle bredspektret, eller om medikamentet kan skræddersys til den enkelte bakterie.

Michael Givskov

Der er gode muligheder for, at patienten kan

leve godt - og leve længe

Om cystisk fi brose

Cystisk fi brose (CF) er en arvelig sygdom. 150.000 danskere, eller 3 pct. af be-folkningen bærer arveanlægget for cystisk fi brose. Et barn kan kun fødes med CF, hvis begge forældre er anlægsbærere. En fjerdedel af børnene vil da få CF, to fjerdedele bliver raske anlægsbærere, mens en fjerdedel er raske og uden anlæg for CF. I øjeblikket fi ndes kun behandling, som kan dæmpe eller fjerne symp-tomerne, men ingen helbredende behandling. Men der foregår stor forskning inden for området, hvor Michael Givskovs forskning hører hjemme.

Fakta

Forskning med stor effekt I Danmark er der ca. 450 patien-ter med cystisk fi brose. Gennem sit samarbejde med Cystisk Fi-brose Centret på Rigshospita-let f ølger professor Niels Høiby behandlingen af landets CF-pa-tienter. If ølge ham vil den nye forskning give stærkt forbedre-de forhold for patienterne.

”I heldigste fald vil den nye behandling forhindre CF-pa-tienterne i at udvikle kroniske sygdomstilstande. Under alle omstændigheder vil den svække den invaliderende ødelæggelse af lungernes væv.”

Fordi patienterne på Rigsho-spitalets Cystisk Fibrose Center f ølges meget tæt - de kommer ind til undersøgelse en gang om måneden - vil deres behandling og helbredelse også have afsmit-tende effekt på de mange, som på globalt plan lider af cystisk fi brose.

”På den måde kan vi bruge de danske patienter som en ’mo-delsygdom’,” siger Niels Høiby, der også ser store muligheder i behandlingen af andre med kroniske infektioner. Blandt an-det vil de 250.000 danskere, der lider af rygerlunger, KOL, også have gavn af de nye forsknings-resultater.


- Mere viden gi r bedre sundhed!

Til dem, der vil et spadestik dybereI de kommende

numre kan du bl.a. læse alt, hvad der er værd at vide om neurologiske

sygdomme og allerdommens sygdomme

Fokusmagasinet - Nyhedsmagasin

om forebyggelse og behandling

Læs eksperternes bud på fremtidens kamp mod

folkesygdommene

Fokusmagasinet


Documents

Fokus på lunge- og hjertesygdomme