for STUflhILJRDNING · • Om organisk kemi, uorganisk kemi, analytisk kemi, kemisk termodynamik, kinetik, kvantekemi, spektroskopi, biologisk kemi og fysisk kemiske metoder • Om

STUflhILJRDN ING for

ogMolekylærbiologi

).SCI ENT.

ROSKILDE U[. STET

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprofil1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Studienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhåndsmerit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektonienteret praktikforløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Anbefalet studieforløb

5. Uddannelsen5.1 Formål og uddannelseselementer5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen5.3 4. semester - specialet

6. Generelle bestemmelser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgelseskritenier6.4 Beståelseskrav6.5 Frist for afslutning af uddannelse

7. Dispensation og klageadgang7.1 Dispensation7.2 Klageadgang

8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddanne[ser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.scient. Kemi og Molekylærbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af toselvstændige fag, hvoraf Kemi udgør fag i og Molekylærbiologi udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. Kemi og Molekylærbiologi er at videreudvikle denstuderendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i kemi og molekylærbiologi,teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer ogmetoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligtniveau.

Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunneanvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudovermulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udviklefysiske og motekylærbiologiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed.

Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetageakademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagenekan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligthenblik på at kvalificere til arbejde inden for offentlige eller private forsknings- eller kontrollaboratorier, isundhedssektoren og i medicinal- og biotekno[ogiindustrien, i den kemiske industri, i uddannelsessektoren ellerkonsulentvi rksomheder med et kemisk eller bioteknologisk virkefelt.

Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enfors ke ru dd anne Ise.Uddannelsen udbydes på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 KompetenceprofiL

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Molekytærbiologi giver den studerende følgendekompetencer:

Viden:• Om organisk kemi, uorganisk kemi, analytisk kemi, kemisk termodynamik, kinetik, kvantekemi, spektroskopi,

biologisk kemi og fysisk kemiske metoder• Om cellebiologi og -fysiologi, molekylær genetik, biokemi, gen-og proteinteknologi og bioinformatik• Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner• Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene• Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag• Om hvad der konstituerer kemi og moleky[ærbiologi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer,

fokuspunkter og udvikling• Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er

karakteristiske for fagene

Færdigheder:• I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor kemi og molekylærbiologi i videnskabelig

terminologi• at afgrænse og definere problemstiltinger indenfor fagene samt opstille testbare hypoteser på videnskabeligt

grundlag• I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer

3

• I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller• at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder• I at bidrage med central kemi- og molekylærbiologisk viden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter

Kompetencer:• Til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige probtemstillinger med baggrund i

kemi og molekylærbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre• at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare hypoteser på videnskabeligt

grundlag• I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer• Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på• Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene• Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster — såvel skriftligt

som mundtligt

1.3 Hovedområdeti[knytning

Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Molekylærbiologi hørerunder det naturvidenskabelige hovedområde.

1.4 Normering

Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Mo[ekylærbiologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120ECTS-point.

1.5 Titel

cand.scient. i Kemi og MolekylærbiologiMaster of Science (MSc) in Chemistry and Molecular Biology

1.6 Studienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser.

1.7 Censorkorpstilknytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kemi. Uddannelseselementer for Molekylærbiologi hører undercensorkorpset for biologi.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau.Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandskuddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf.Kandidatadgangsbekendtgørelsen.

4

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelsese[ementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannetsesinstitution i Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelsesetementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen afforhåndsmeritten.

3. Uddannelsens e[ementer

3.1 Kurser

Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til, at kunne fordybe sig i problemstilLinger, der errelevante i forhold til projøktarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops mm.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skaL udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningøn.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret prakti kfortøb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinæreuddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport,er normeret tit 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendetse er imødekommet, tildeter studietederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktiktortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer tit de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannelsesforløb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere. diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk

5

undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Anbefa[et stud ieforløb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studieforløb:Start efterår:

Speciale3OECTS

FAG1,3O ECTS d

FAG 2I’iW 151 CTS 15 ECTS

FAG230 ECTS

Start efterårStuderende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale anbefalesfølgende studieforløb

1. semester Molekylærbiologi (efterår):• Projekt i Videregående Molekylærbiologi (15 ECTS)• Kursus i Eksperimentet Bioteknologi (5 ECTS)• Vatgkursus, Seminarkursus i videregående molekylærbiologi (5 ECTS)• Valgkursus i seminar-, metode-, eller temakursus (A eller B) i molekylærbiologi (5 ECTS)

2. semester Kemi og Motekylærbiologi (forår):Kemi

• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS)

Molekylærbiologi• Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS)• Valgkursus, metodekursus i videregående i mo[ekylærbiotogi (5 ECTS)• Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) i molekylærbiologi (5 ECTS) eller Udvidet eukaryot

celtebiologi (5 ECTS)

3 semester Kemi (efterår):• Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS)• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)

4. semester Kemi og Molekylærbiologi• Tværfagligt speciale (30 ECTS)

6

Start efterår:

FAG1‘15ECTS &

Studerende som starter på kandidatuddannetsen efteråret og som ønsker at skrive 60 ECTS integrereteksperimentett speciate anbefates føtgende studiefortøb

1. semester Kemi og Motekytærbiologi (efterår)Kemi

• Kursus Organisk kemi (10 ECTS)• Vaigkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)

Motekytærbiotogi• Kursus i Eksperimentet Bioteknotogi (5 ECTS)• Vatgkursus, seminarkursus i videregående motekytærbiotogi (5 ECTS)• Vatgkursus i seminar-, metode-, eller temakursus (A eller B) i motekylærbiotogi (5 ECTS)

2. semester Kemi og Motekytærbiotogi (forår)Kemi

• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk speciatfe[t (A. B eller C) (5 ECTS)

Motekytærbiotogi• Kursus i Eukaryot Cettebiotogi (5 ECTS)• Va[gkursus, metodekursus i videregående i motekytærbiotogi (5 ECTS)• Vatgkursus i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) i motekytærbiotogi (5 ECTS) eller Udvidet eukaryot

celtebiotogi (5 ECTS)

3. og 4. sernester Kemi og Motekytærbiotogi (efterår og forår)• Integreret eksperimentett speciate (60 ECTS)

Start forår

Speciale30 ECTS

15 ECTS

FAG i

Speciale60 ECTS

FAG215 ECTS

Start efterår

FAG1 . FAG215ECTS

• •: •,

3OECTS

7

Start forårStuderende som starter på kandidatuddannelsen i foråret og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale anbefales følgendestudieforløb

1. semester Kemi (forår)• Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS)• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk specialfelt (A. B eller C) (5 ECTS)

2. semester Kemi og Molekylærbiologi (efterår)Kemi

• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)• Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)

Molekylærbiologi• Kursus Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS)• Valgkursus, seminarkursus i videregående molekylærbiologi (5 ECTS)• Valgkursus i seminar-, metode-, eller temakursus (A eller B) i molekylærbiologi (5 ECTS)

3. semester Molekylærbiologi (forår)• Projekt i Videregående Molekylærbiologi (15 ECTS)• Kursus Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS)• Valgkursus i Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS)• Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) i molekylærbiologi (5 ECTS) eller Udvidet eukaryot

cellebiologi (5 ECTS)

4. semester Kemi og Molekylærbiologi (efterår)• Tværfagligt speciale (30 ECTS)

Start forår:

FAG i FAG 215 ECTS 15 ECTS

Start forårStuderende som starter på kandidatuddannelsen i foråret og som ønsker at skrive 60 ECTS integrereteksperimentelt speciale anbefales følgende studieforløb

1. semester Kemi og Molekylærbiologi (forår)Kemi

• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk specialfelt (A. B eller C) (5 ECTS)

Molekylærbiologi• Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS)• Valgkursus, metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS)• Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) i molekylærbiologi (5 ECTS) eller Udvidet eukaryot

cellebiologi (5 ECTS)

Speciale60 ECTS

FAG115 ECTS

FAG215 ECTS

8

2. semester Kemi og Molekylærbiologi (efterår)Kemi

• Kursus i Organisk kemi (10 ECTS)

• Vaigkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)Motekylærbiologi

• Kursus Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS)• Valgkursus, seminarkursus i videregående molekylærbiologi (5 ECTS)• Valgkursus i seminar-, metode-, eller temakursus (A eller B) i molekylærbiologi (5 ECTS)

3. og 4 semester Kemi og Molekylærbiologi (forår og efterår)• Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS)

5. Uddannel.sen

5.1 Formål. og uddannelsesetementer

Formål

Start efterår:Formål 1. semester (molekylærbiologi)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forcellebiologi, cellefysiologi og eksperimentet molekylærbiologi.

Semesteret omfatter

• Kursus i Eksperimentel Bioteknotogi (5 ECTS)• 2 valgkurser å 5 ECTS i seminar-, metode-, eller temakursus (A eller B)* i molekytærbiologi (10 ECTS)

*Temakursus kan kun tages én gang i løbet at en uddannelse.• Projekt (15 ECTS) i Videregående Molekylærbiologi, eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

Formål 2. semester (Kemi og molekylærbiologi)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden foruorganisk kemi og metode eller specialfelt samtidig får den studerende en dybtgående indsigt i den videnskabeligeforskning indenfor et eller flere udvalgte områder at molekylærbiologien.

Semesteret omfatter

• Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS)• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)• Kursus i Kemisk specialfelt (A. B eller C) (5 ECTS)• 2 vatgkurser å 5 ECTS i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) i molekylærbiologi (5 ECTS)

eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) Temakursus (A eller B) kan kun vælges, hvis det ikke før harværet taget

Formål 3. semester (kemi)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden fororganisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller

Semesteret omfatter


• Valgkursus (5 ECTS) Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)• Projekt i kemi (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er valgt i 1.

semester

Start forår:Formål 1. semester (kemi)

9

Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden foruorganisk kemi og specialfelt og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller

Semesteret omfatter

• Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS)

• Kursus i Kemisk speciatfelt (A. B eller C) (5 ECTS)• Projektarbejde med temaet Modeller og metoder (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS)

Formål 2. semester (kemi og molekylærbiologi)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden fororganisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modellersamtidig får den studerende en dybtgående indsigt i den videnskabelige forskning indenfor et eller flere udvalgteområder at molekylærbiologien.

Semesteret omfatter


• Valgkursus i Videregående kekisk metode (A, B eller C) (5 ECTS)• Kursus i Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS)

• 2 VaLgkurser å 5 ECTS i seminar-, metode-, eller temakursus (A eller B) i molekylærbio[ogi (10 ECTS)*Temakursus kan kun tages én gang i løbet af en uddannelse.

Formål 3. semester (molekylærbiologi)Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden forcellebiologi, cellefysiologi og eksperimentel molekylærbiologiSemesteret omfatter

• Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS)

• 2 valgkurser å 5 ECTS i seminar-, metode-, temakursus (A eller B) i molekylærbiologi (5 ECTS) eller Udvideteukaryot celLebiologi (10 ECTS) *Temakursus (A eller B) kan kun vælges, hvis det ikke før har været taget

• Projekt i Videregående Motekylærbiologi (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS),medmindre praktik er valgt i 1. semester.

5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen

FormålAktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Kemi og så Molekylærbiologi

Titel. Kemisk specialfeLt A (Kemi)

Undervisningssprog Engelsk

Type Kursus

ECTS-normering 5 ECTS

Viden• Et specielt felt i kemi• En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde

Færdigheder• Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng• Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix

Læringsudbytte/Kompetencer

bedømmelseskriterier .

• Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemiskspecialfelt

• Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en givenmatrix

• Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst ellermatrix

Overordnet indhold

10

Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber

Kemiske reaktioner i komplekse matricer

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, taboratorieøvelser og mellemUndervisnings- og arbejdsform3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.

Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri

Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet af kurset

Prøvens omfang er 30 minutter, inkL votering.Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i

Prøveform løbet af kurset

Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet af kurset

Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel

Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser

Bedømmelse Bestået/Ikke bestået

Censur Intern

Tite[ Kemisk specia[fett B (Kemi)


Type Kursus



Færdigheder• Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng• Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix

Læringsudbytte/Kompetencer

bedømmelseskriterier , . . .


• Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en givenmatrix


Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaberOverordnet indhold

Kemiske reaktioner i komplekse matricer

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og mellemUndervisnings- og arbejdsform . .

3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.


Prøveform

1].

Mundtlig prøve.

Der gives en take horne opgave 2½ døgn (60 timer) føreksaminationstidspunktet

Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelse af take horne opgavenog efterfølges af en samtale, hvor skriftlige opgaver og rapporter udarbejdeti løbet at kurset, kan inddrages.


Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL



Censur Intern

Titel Kemisk specialfelt C (Kemi)


Type Kursus



Færdigheder• Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng• Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrixLæringsudbytte/

Kompetencerbedømmelseskriterier , .


• AnaLysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en givenmatrix


Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaberOverordnet indholdKemiske reaktioner i komplekse matricer

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøvelser og skriftligeUndervisnings- og arbejdsformrapporter/opgaver.

Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse at basale kemiske modeller og kemisk empiri

Skriftlig stedprøve at 3 timers varighed.Prøveform Opgaveforrnuleringen kan referere til øvelser/opgaver og de skriftlige

besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kurset


Hjælpemidler til eksamenLærebøger, personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser ogregnetekniske hjælpemidler


Censur Intern

Titel Videregående kemisk metode A Advanced Chemical methods A (Kemi)


12

Type Valgkursus


Viden• Formåtsrettede kemiske metoder• Specifikke metoder tit opnåelse af kemiske data

Færdigheder• Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af

formålsrettede kemiske metoderLæringsudbytte/ • Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiskebedømmelseskriterier metoder

• Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoderKompetencer

• Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder• Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske

problemstiUinger

• Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder

Principper og baggrund for specifikke kemiske metoderOverordnet indhold Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder

Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder

Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser ogUndervisnings- og arbejdsformmellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver.

Forudsætning for deltagelse Generet beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri

Mundtlig prøve.Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i

Prøveform løbet af kurset





Censur Intern

Tite[ Videregående kemisk metode B Advanced Chemical methods B (Kemi)


Type Vatgkursus


Viden• Formålsrettede kemiske metoder• Specifikke metoder til opnåelse at kemiske data


formålsrettede kemiske metoderLæringsudbytte/ • Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiskebedømmelseskriterier metoder

• Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoderKompetence

• Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder• Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske

problemstillinger• Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder

13



Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser ogUndervisnings- og arbejdsformmellem 3-8 mindre skrifthge rapporter/opgaver.


Mundthg prøve.Der gives en take-home opgave 2’/2 døgn (60 timer) fareksaminationstidspunktet.

Prøveform Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelser af take-home opgavenog kan efterfølgende inddrage skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet iløbet af kursetPrøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering.




Censur Intern

Titel Videregående kemisk metode C Advanced Chemical methods C (Kemi)


Type Valgkursus


Viden• Formålsrettede kemiske metoder• Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data


formåtsrettede kemiske metoderLæringsudbytte/ • Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiskebedømmelseskriterier metoder

• Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoderKompetencer

• Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder• Indarbejde data opnået ved formåtsrettede kemiske metoder i kemiske

problemstillinger• Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder



Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser ogUndervisnings- og arbejdsformskriftlige rapporter/opgaver.


Skriftlig 3 timers stedprave.Prøveform Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser

og rapporter udarbejdet i løbet af kurset




14

Censur Intern

Titel. Organisk Kemi Organic Chemistry (Kemi)


Type Kursus


Viden• Organisk kemisk nomenklatur• Organisk kemiske forbindelsers struktur• Organisk kemiske forbindetsers reaktivitet

Færdigheder• Håndtere organiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt

Læringsudbytte/ • Udføre kemisk syntese efter en forskriftbedømmelseskriterier • Udføre målinger og eksperimenter der involverer organisk kemiske

forbindelserKomp eten c er

• Beskrive reaktionsmekanismer for organisk kemiske reaktioner• Tolke målinger på organisk kemiske forbindelser• Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer

organisk kemiske forbindelser

Struktur af organisk kemiske forbindelser

Overordnet indholdFunktionelle grupper og deres reaktivitet og reaktionerReaktionsmekanismerIdentifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemLøsning og laboratorieøvelser

4 timers skriftlig stedprøve.

PrøveformOpgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelserog rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret


Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Ekstern

Titel. Uorganisk kemi (Kemi)


Type Kursus


Viden• Grundstofferne i det periodiske system og deres forbindelser• Molekyler, salte og koordinationsforbindelser• Metalion-ligand vekselvirkninger

FærdighederLæringsudbytte? • Håndtere uorganiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligtbedømmelseskriterier • Udføre kemisk syntese efter en forskrift

• Udføre målinger og eksperimenter der involverer uorganisk kemiskeforbindelser

Kompetencer• Beskrive stabilitet og reaktivitet af koordinationsforbindelser• Tolke målinger på koordinationsforbindelser

15

• Tolke måleresultater og udfaLd at kemiske eksperimenter der involvererkoordinationstorbindelser

Struktur og bindingsforhold af uorganisk kemiske forbindelserDannelse at koordinationsforbindelserOverordnet indhold .

Metoder til beskrivelse af koordinationsforbindelsers fysiske egenskaberIdentitikation af reaktionsprodukter ud fra måledata

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og taboratorieøvelser.

Basalt kendskab til uorganisk kemiske forbindelsers struktur, nomenklatur ogForudsætning for deltagelse ..reaktivitet, kemisk termodynamik og kinetik, bindingsteori.

4 timers skriftlig stedprøve.

Prøvetorm.

Opgavetormuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelserog rapporter, der er udarbejdet i løbet at kuret


Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner


Censur Ekstern

Titel Projekt i Modeller og metoder (Kemi)Undervisningssprog Dansk

Type Projekt


Viden• De dele at kemi der er relevante tor den valgte problemstilling.• Relevante eksperimentetle/teoretiske/anaLytiske metoder tor den valgte

problemstilling.• Og torståelse for de i projektet anvendte eksperimentel[e/teoretiske/

analytiske metoder.Færdigheder

• Planlægge og udtøre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejdeinden for kemi.

• Analysere og præsentere opnåede resultater.Læringsudbytte/ • Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder.bedømmelseskriterier • Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe.

Kompetencer• Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan

belyses med tilgængelige metoder og teknikker• Sætte sig ind i et problemområde ved studiet at lærebøger og

videnskabelig litteratur.• Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte

resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området.• Kunne reflektere over faget kemis funktion som samtundsmæssig,

kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssigaktivitet

De studerende formulerer en problemstilling under vejledning af den tilknyttedeunderviser på baggrund at relevante metoder og modeller. Problemstillingen skaludvælges med en realistisk ambition om i løbet at projektperioden at kunne nå til

Overordnet indhold forskningsfronten.

Projektet skal indeholde et væsentligt element at design og udtørelse at relevanteeksperimenter eller beregninger til belysning projektets problemstilling og give

16

argumenter for hvilke metoder og modeller der er anvendt og hvilke der erudeladt. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport,der skat indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger tit de anvendteteknikker og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data.

Projektet udarbejdes i grupper at 2-6 studerende, under vejledning af denUndervisnings- og arbejdsformtilknyttede underviser.

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamenindledes med individuelle oplæg fra de studerende. Eksaminationen foregår somen samtale mellem de studerende, eksaminator og censor på en måde så detsikres at individuel bedømmelse er mulig.

De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Derforetages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtLigepræstation.

PrøveformPrøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering.

Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vej[eder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnetse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med lettæsetig font.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektproven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve


Censur Ekstern

TiteL Projektorienteret praktikrapport (Kemi)-

Undervisningssprog Dansk

Type Projektorienteret praktiktortøb


Viden• De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling.• Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte

problemstilling.• Forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske!

analytiske metoder.Læringsudbytte/ Kendskab til den del at erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligtbedømmeLseskriterier genstandsområde der er omfattet af kemi.

Færdigheder• Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde

inden for kemi.• Analysere og præsentere opnåede resultater.• Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder.• Formidle de opnåede resultater tit en udvalgt målgruppe.

17

• Kritisk kunne reflektere over den praksis der er i en konkretarbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i kemi

Kompetencer• Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan

belyses med tilgængelige metoder og teknikker• Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte

resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området.• Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig,

kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssigaktivitet

• Kunne deltage aktivt og selvstændigt i løsningen at opgaver iorganisationer/virksomheder efter praktikken, hvor fagligheden ogkompetencerne fra kemistudiet bidrager til at skabe værdi fororganisationen/virksomheden.

• Kunne være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordanegen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgaveløsning

Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil ogkvalificere deres jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerendemulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt medproblemstillinger indenfor kemiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde etpraktikprojekt med en kemi faglig problemstilling der er relevant i forhold tilpraktikstedet og de opgaver den studerende har haft.Overordnet indholdPraktikprojektet skat indeholde et væsentligt element af refteksion over fagetkemis funktion i relation til praktikstedet, herunder hvilke metoder og modellerder er anvendt til at besvare problemstillingen. Projektarbejdet afsluttes medudfærdigelse af en skriftlig praktikprojektrapport, der skal indeholdefyldestgørende forskrifter og vejtedninger tit de anvendte teknikker, refleksioner

fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data.

Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerendetildeles en praktikprojektvejteder fra kemi. Der afholdes et formøde med vejleder.Vejtederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet,herunder en skriftlig gensidig praktikaftate mellem vejleder, studerende ogpraktiksted., som også vejlederen skal underskrive. Vejlederen skal vurdere, atpraktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, erat en sådan karakter, at den studerendes tæring og kompetenceudvikling sikres.Undervisnings- og arbejdsform

. .

Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademiskfagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse medpraktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i etpraktikprojekt. Praktikprojektet har karakter at en almindelig projektrapport, ihvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedetsorganisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan ogsåbidrage til vejledningen at den studerende.

Det Projektorienterede praktikforløb i kemi bedømmes ved en mundtlig prøve.

Ved eksamenen tages der udgangspunkt i det udarbejdede praktikprojekt.Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund at påforhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellemden studerende, eksaminator og censor.

Prøveform.Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder

især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektets fagligeområde.

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikprojektet og den mundtligepræstation.

18

Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indhoidsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusivelitteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig font.

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektpreven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres.




Censur Ekstern

Tit [Udvidet eukaryot ceLI.ebio[ogi, Advanced Eukaryotic Ce[I Bioogye(Molekylærbiotogi)


Type Valgkursus


Viden• Viden om organisation og regulering af multicellutære systemer,

herunder fosterudvikling, stamceller og nervesystemet• Viden om organisation og regulering af processer i og mellem eukaryote

celler, herunder ceLlecyklus, differentiering, mobilitet, apoptose ogcancer

• Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden omspecialiserede cellulære mekanismer

FærdighederLæringsudbytte/ . . .

• Færdighed i at beskrive struktur og funktion at molekyler i denbedømmelseskriterier .

eukaryote celle, som er vigtige for regulering af cellulær vækst ogintercellutær interaktion

• Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryoteceller som feks. receptorer, morfogener og cytosketet

Kompetencer• Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste

videnskabelige litteratur inden for udvidet eukaryot cellebiologi• Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som

udgangspunkt for et specialeprojekt inden for eukaryot cellebioLogi

Teoretisk kursus i udvidet eukaryot cellebiologi, der skal give de studerendeOverordnet indhold . . .

kendskab til regulering af cellulær vækst og intercelLulær interaktion

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver

Prøveform Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed


Hjælpemidler til eksamen Ikke programmerbar [ommeregner og sprogordbøger


Censur Intern

19

TiteL Eukaryot cettebiologi, Eukaryotic Ceti Biotogy (Motekytærbiotogi)


Type Obligatorisk kursus


Viden• Viden om organisation og funktion af kromosomer, membraner og

organetler, intracellulær proteinsortering og vesikulær trafik i deneukaryote celle

• Viden om organisering og regulation af processer i og mellem eukaryoteceller, herunder cel.ledeling, signaltransduktion og genekspression

• Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden omcellulære mekanismer

FærdighederLæringsudbytte/

• Færdighed i at beskrive proteinernes og nukleinsyrernes rolle ibedømmelseskriterier

celledeling, transskription og translation i eukaryote celler• Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryote

celler som feks. receptorer, transportproteiner, ionkanaler ogstrukturelle proteiner

Kompetencer• Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste

videnskabelige litteratur inden for eukaryot cellebiologi• Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som

udgangspunkt for et specialeprojekt inden for eukaryot cellebiologi

Teoretisk kursus i eukaryot cellebiologi, der skal give de studerende et bredtOverordnet indhold kendskab tiL dannelse af cellulære kompartments og organeller samt til celtutære

reguleringsmekanismer

Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver

Prøveform Skriftlig stedprøve af tre timers varighed


HjæLpemidler til eksamen ikke-programmerbar lommeregner og sprogordbøger


Censur Ekstern

TtEksperimentet Bioteknol.ogi, Experimental Biotechnology

i e(MoI.eky[ærbio[ogi)


Type Obligatorisk laboratoriekursus


Viden• Viden om mulighederne for at isolere, karakterisere og modificere gener

og genprodukter• Indsigt i videnskabelige undersøgelser af geners og proteiners

egenskaber og deres anvendelse i bioteknologiske processerLæringsudbytte/ Færdighederbedommelseskriterier • Færdighed selvstændig planlægning og udførelse af eksperimentelt

arbejde ud fra standard protokoller• Færdighed i god praksis for at føre laboratoriejournaler• Færdighed i anvendelse af digitale programmer til analyse af de

opnåede dataKompetencer

20

• Til ud fra en bunden opgave at planlægge, udføre og analysereeksperimenter under anvendelse at gen- og proteinteknologiskemetoder

Et praktisk kursus i DNA og protein teknologi til opnåelse at indsigt i geners ogOverordnet indhold genprodukters funktion og regulering. Introduktion til forskellige metoder der

anvendes i nutidig molekylærbiologisk forskning

Intensivt laboratoriekursus med introduktions forelæsninger og studenteroplæg tilUndervisnings- og arbejdsform .

dagens arbejde. De studerende arbejder i grupper pa 2 (3) personer

Forudsætninger for at kunne gå til Tilstedeværelse 80%, godkendelse at mundtligt oplæg, godkendelse afeksamen laboratoriejournal.

Skriftlig prøve i form at aflevering at laboratorierapport. Hver studerendeafleverer rapport over en at øvelserne. Ved lodtrækning i slutningen at kursetbestemmes det hvem der afleverer rapport for hvilken at øvelserne. Afleveringensker 2-4 uger efter kurset afslutning

Prøveform Reeksamen: Ikke godkendt rapport genafleveres senest 2 uger efter resultatetsoffentliggørelse.

Ved længerevarende dokumenteret sygdom kan kurset erstattes at vaigkursetTemakursus B.



Censur Intern

TtSeminarkursus i videregående moLeky[ærbio[ogi, Seminar course in

i eadvanced molecutar biotogy (Molekytærbiologi)


ValgkursusType


Viden• Viden om centrale biokemiske, cellebiologiske eller fysiologiske

processer i forskellige organismer• Indsigt i forskellige organismers fysiotogiske og reguleringsmæssige

respons på ændringer i det ydre eller indre miljøFærdigheder

• Færdigheder i at uddrage relevant viden fra videnskabeligeoversigtsartikLer

• Færdigheder i kritisk analyse at ny videnskabelig original litteratur, ogLæringsudbytte/ .

fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenforbedømmelseskriterier . .

biokemi, fysiologi eller cellebiologi• Færdigheder i mundtlig præsentation for medstuderende at

videnskabelige hypoteser, resultater og fortolkningerKompetencer

• Kompetence tit at kunne reflektere over de nyeste videnskabeligehypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område

• Kompetence til at opstille en relevant problemstiLling og formulere entestbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimenteltspecialeprojekt med tilknytning til biokemi, fysiologi eller cellebiologi

Kurserne beskæftiger sig med biokemiske, tysiologiske og cellebiologiske respons,Overordnet indhold mekanismer og tilpasninger

Hovedvægt på viden, teori og videnskabelig metode, samt mundtlig formidling

21

Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk>

Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsforelæsninger,Undervisnings- og arbejdsform studenterpræsentationer og holddiskussion at original artikler og med peer

feedback på præsentationerne

Aktiv, tilfredsstH.lende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilketindebærer: fremlæggelse og godkendelse af 2- 5 mundtlige præsentationer af småopgaver, originalartikler eller reviews samt feedback på medstuderendesfremlæggelser.

PrøveformOmprøve: Godkendelse af skriftlig 48 timers individuel hjemmeopgave 3 - 5normalsider med analyse at en originalartikel med redegørelse for arbejdetsformål, metoder, resultater og forfatternes fortolkninger og diskussion atresultaterne i forhold til tidligere viden på området



Censur Ingen

Temakursus A - Litteratur review, Theme course A — Litterature reviewTiteL

(MoI.ekyl.ærbio[ogi)


Type Valgkursus


Viden• Indsigt i den nyeste videnskabelige forskning indenfor et afgrænset

molekylærbiologisk emneFærdigheder

• Færdighed i at udføre en dækkende søgning i databaserne for denvidenskabelige litteratur indenfor det afgrænsede faglige emneLæringsudbytte/ .

• Færdighed i at opsummere og diskutere den nyeste forskningsbaseredebedømmelseskriterier. . ,

viden, teorier og resultater pa en klar og overskuelig made i

overensstemmelse med videnskabelige krav og normerKompetencer

• Kompetence til at afsøge den videnskabelige litteratur for den relevanteteori og eksperimentelle metoder til formuleringen at en problemstillingfor specialeprojektet

Et litteratur review over et afgrænset molekylærbiologisk emne inden forOverordnet indhold . . . .

fysiologi, cellebiologi, biokemi, genetik eller molekylærbiologiske metoder

Selvstudium; individuelt eller i gruppe på 2 - 4 studerende. 4 timers vejledning forUndervisnings- og arbejdsformen studerende, 2 timer ekstra for hver ekstra studerende

Skriftlig prøve i form af udarbejdelse at et review. Opgaven skal være forsynetmed en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Opgaven skal være på mellem15 og 30 normatsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste ogeventuelle bilag) ved individuel opgave. Antallet at sider øges med 50 % for hverekstra deltager. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Et review, derikke Lever op til omfangskravet, afvises. Der er brugt et eksamensforsøg og de(n)Prøveformstuderende tilmeldes reeksamen.Hvis reviewet er udarbejdet af en gruppe skal det individualiseres med angivelseat hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis destuderende ikke ønsker at individualisere reviewet afholdes en individuelmundtlig prøve på 10 min per studerende hvor opgaven diskuteres medvejlederen.

22

Reeksamen: Genaftevering at den reviderede opgave.



Censur Ingen

Tt [Temakursus B - eksperimentelt forstudie, Theme course B —

i eexperimental prestudy (Mo[ekylærbiol.ogi)


Type Valgkursus


Viden• Indsigt i eksperimentelle metoder til undersøgelse at et afgrænset

biologisk problemFærdigheder

• Færdighed i at udtøre en eller flere eksperimentelle metoder ellerprocedurer til undersøgelse at en afgrænset tagtig problemstilling

Læringsudbytte/ • Færdighed i at analysere data opnået med denne/disse metoderbedømmelseskriterier • Færdighed i at præsentere de(n) eksperimentelle metode(r) og de

opnåede resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelsemed videnskabelige krav og normer

Kompetencer• Kompetence tit at bedømme om denne (disse) metoder er egnede tiL at

undersøge den relevante problemstilling i forbindelse med etspecialeprojekt

Et eksperimentelt studie til vurdering at en eller flere eksperimentelle metoderOverordnet indhold . . . . . .

indenfor fysiologi, cetlebiotogi, biokemi, bioteknologi eller bioinformatik

Selvstændigt laboratoriearbejde: individuelt eller i gruppe på 2 studerende. 6Undervisnings- og arbejdsform .

timers vejledning tor en studerende, 9 timer ved 2 studerende

Forudsætninger for at kunne gå tilTemakursets emne og vejlederen skat forhandsgodkendes at Biologistudielederen

eksamen

Skriftlig prøve i form at udarbejdelse af en rapport over det eksperimentellearbejde. Rapporten skat indeholde en kort introduktion tit mulige eksperimentellemetoder til at undersøge det pågældende problem, en udførlig beskrivelse atprocedurerne for de(n) testede metode, et resultatatsnit og en kort diskussion afmetoden(erne)s egnethed.Rapporten skat være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder.Rapporten skal være på mellem 10 og 20 normalsider (eksklusive forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag). En normatside er 2400tegn inklusive mellemrum. Rapporten skal skrives med letlæselig tont.

PrøvetormEn rapport, der ikke lever op til omfangskravet afvises. Der er brugt eteksamenstorsøg og de(n) studerende tilmeldes reeksamen.Hvis rapporten er udarbejdet af en gruppe skal den individualiseres med angivelseat hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis destuderende ikke ønsker at individualisere rapporten atholdes en individuelmundtlig prøve på 10 min per studerende hvor rapporten diskuteres medvejlederen.

Reeksamen: genatlevering af den reviderede rapport.

Gruppepreve eller individuel prøve Individuel


23

Censur Ingen

TitelMetodekursus i videregående molekylærbiologi, Methods course inadvanced molecutar biotogy (Motekylærbiologi)


Type Vaigkursus


Viden• Viden om udvalgte eksperimentelle eller bioinformatiske metoder

indenfor specifikke områder af molekylærbiologienFærdigheder

• Færdighed i planlægning og udførelse af eksperimentelt ellerbioinformatisk arbejde ud fra standard protokoller

• Færdighed i god praksis for at føre arbejdsjournalerLæringsudbytte/ • Færdighed i anvendetse af software tit analyse af eksperimentelle databedømme Is es kriterier Kompetence

• Kompetence til at læse og forstå den videnskabelige litteratur inden foret molekylærbiologisk specialfelt

• Kompetence tit at udvælge og anvende metoder som Led i eteksperimentelt projekt indenfor kursets specifikke faglige områdeKompetence tit at opstitte en relevant problemstilling og formulere entestbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentettspecialeprojekt med tilknytning tit kursets faglige område

Videnskabelige metoder til undersøgelse af udvalgte molekylærbiologiskeproblemstittinger

Overordnet indhold

Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskriveLsen i <kursus.ruc.dk>

Forelæsninger, studenterpræsentationer og I.aboratoriearbejde

Undervisnings- og arbejdsform . . .

Undervisnings- og arbejdsform i det enkelte kursus fremgar af beskrivelsen<kursus.ruc.dk>

Eventuelle forudsætninger for deltagelse i det enkelte kursus fremgår atForudsætning for deltagelse

beskrivelsen i <kursus.ruc.dk>

Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilketindebærer: tilstedeværelse krav på 80%, fremlæggelse og godkendelse af 2- 5Prøveform .

mundtlige oplæg og aflevering og godkendelse af skriftlige rapporter.Ikke godkendte rapporter genafleveres 2 uger efter resultatets offentliggørelse



Censur Ingen

Titel Projektorienteret praktikrapport (Mo[ekytærbiologi)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt cellebiologisk fagområde

Læringsudbytte/.

og forstaelse af fagomradets placering i det faglige feLtbedømmelseskriterier . . . . . . .

• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forhotdensig til videnskabelig viden i relation tit modeller og teorier og data både

24

fra den videnskabelige litteratur på området og de erfaringer dertilegnes i praktikken

• Kendskab til den del at erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligtgenstandsområde der er omfattet at moLekylærbiologi

Færdigheder• Færdigheder i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller

analyser at originale data til analyse af en afgrænset, faglig og relevantproblemstilling

• Færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder underarbejdet med problemstillingen

• Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/elleranalyseresultater i relation til modeller og teorier og data fralitteraturen

• Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar ogoverskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav ognormer

• At den studerende kan kritisk reflektere over den praksis der er i enkonkret arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med imolekylærbiologi

Kompetence• Kompetencer i at i gangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig

undersøgeLses- og skriveproces• Den studerende kan efter praktikken deltage aktivt og selvstændigt i

løsningen af opgaver i organisationer/virksomheder, hvor faglighedenog kompetencerne fra molekylærbiologi bidrager til at skabe værdi fororganisationen/virksomheden

• Den studerende vil være i stand til at gå i dialog med andre faggrupperom hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeretopgaveløsning

Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil ogkvalificere sine jobmuLigheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighedfor at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med

Overordnet indhold .

problemstitlinger inden for molekylærbiologiens fagfelt. Den studerende skaludarbejde et praktikprojekt med en molekylærbiologisk problemstilling, der errelevant i forhold til praktikstedet og de opgaver, den studerende har haft

Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerendetildeles en praktikprojektvejLeder fra molekylærbiologi. Der afholdes et formødemed vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler medpraktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder,studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og defunktioner den studerende skal varetage under praktikken, er at en sådankarakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. VejLederen

Undervisnings- og arbejdsform .

bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament,gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatterpraktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektethar karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseretviden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller deopgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan evt, også bidrage til vejledningen afden studerende

Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager,vejleder, uddannelse og semester; en indholdstortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive

Prøveform litteraturliste og evt, bilag. Sider forstås her som normalsider à 2400 tegn inklusivemellemrum. Projektrapporter skal skrives med letlæselig font

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag tor

25

projektprøven. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundetafvigetse fra omfangskravet har brugt et eksamensforsøg. Den studerende tildeles24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres

Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på praktikprojektrapporten

Eksamen indledes med individuelt oplæg å 15 minutters varighed fra denstuderende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål, som meddeles 3hverdage inden prøven. Eksaminationen foregår efter oplægget, som en samtalemellem den studerende, eksaminator og censor

Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunderisær det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt ipraktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmoduletsfaglige område

Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikprojektet og den mundtligepræstation

Prøvens Længde inklusive votering er 30 minutter



Censur Ekstern

TtProjekt i videregående mo[eky[ærbioLogi, Project in Advanced

i eMo[ecu[ar BioLogy (Mo[ekyl.ærbiotogi)

Type Projekt


Viden• Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt cellebioLogisk fagområde

og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt• Identifikation af videnskabelige probLemstiLlinger og kritisk forhoLden

sig tiL videnskabeLig viden i relation tiL modeller og teorier og data fraden videnskabelige litteratur på området

Færdigheder• Færdigheder i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eLLer

analyser af originale data til analyse af en afgrænset, faglig og relevantproblemstilling

Læringsudbytte/ . . .

• Færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder underbedømmeLseskriterier .

arbejdet med probLemstiLLingen• Færdighed i at behandle og toLke egne eksperimentelle data og/eller

anaLyseresultater i relation til modeller og teorier og data fralitteraturen

• Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar ogoverskueLig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav ognormer

Kompetencer• Kompetencer i at igangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig

undersøgeLses- og skriveproces

Et dybdegående arbejde, der omhandLer en celLebioLogisk problemstiLLing belystOverordnet indhold under indragelse at metoder fra biokemi, genetik, cellefysiologi, bioinformatik

eller matematisk modetlering

Undervisnings- og arbejdsform

26

Projektarbejde i grupper på 2-6 studerende. Projektarbejde i grupper på 2-6studerende, Projektarbejde i grupper på 2-6 studerende

Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e),vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt enlitteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusiveUtteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum.Projektrapporten skal skrives med letlæselig front

En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag forprojektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvistderes projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til attilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres

Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på en projektrapport

Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamen tagesder udgangspunkt i de studerendes projektrapport. I prøven indgår individuelle

røve ormoplæg inden for et af eksaminator udvalgt emne, der meddeles den studerende 3hverdage inden prøven. Hvert individuelt oplæg inkl, spørgsmål hertil har envarighed på 15 minutter. De individuelle oplæg efterfølges af en samleteksamination i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem destuderende, eksaminator og censor

At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stillesspørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden forprojektmodulets faglige område

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtligepræstation

Prøvens længde inklusive votering er 30 minutter per studerende

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve


Censur Ekstern

5.3 4. semester - specialet

Specialet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Kemis undervisnings- ogeksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidigen afleveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsreglerne’. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvisspecialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet,der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det erbegrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.Viden

• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refteksion over egenspecialeundersøgelses placering i det faglige felt.

• Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

27

• Færdighed at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskursfæl[esskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må [gruppe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning.

For specia[erapporter er sidetalsangivelsen 20-100 sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med fleredeltagere kan hæves med 50 %.

BedømmelseVed bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person.

Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).

Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

Integreret eksperimentelt specialeSpecialet er tværfagligt og er normeret til 60 ECTS-point. Specialet skrives med udgangspunkt i den tværfaglighed derudspændes at uddannelsen og indeholder et væsentligt element at eksperimentelt arbejde. Specialet skrives på danskeller engelsk. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig enafleveringsfrist, jf. ‘tilmeldingsreg[erne’. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet erskrevet på et tremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der somudgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundeti usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.Viden

• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egenspecialeundersøgelses placering i det faglige felt.

• Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede

kommunikations situation som specialet indgår i.

28

• Viden om eksperimentelle metoders placering i den videnskabelige proces

Færdigheder• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,

faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske

diskurstællesskab.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må lgru p pe.• Færdighed i at benytte eksperimentelle metoder i en forskningsproces

Kom petencer• Kompetencer til selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence til at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.• Kompetence til at udvælge, tilpasse, forbedre eller designe eksperimentelle metoder i

problemløsningsprocesser

Undervisnings- og arbejdsform: Specia[et er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning.

For specialerapporter er sidetatsangivelsen 20-100 sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med fleredeltagere kan hæves med 50 %.

BedømmelseVed bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet erudarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person.

Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret tor de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialepreve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).

Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i speciatebedømmelsen med vægten 5%.

Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

29

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetetshjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/

6.1 Tilmelding/framelding og omprøve

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 Særlige provevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning at prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser til, benyttes følgendefaglige udvælgelseskriterier:Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgetseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvertkursuselement i kapitel 5. de tilfælde hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen trækkes der lod.

6.4 Beståelseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat af studienævnet.

30

7.2 Klageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmenit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening ([email protected])Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsregler

Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser d. 17. februar 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Humanistisk, Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig eller Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Molekylærbiologi, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelseni Kemi og Molekylærbiologi (cand.scient. i Kemi og Molekylærbiologi).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kemi og Molekylærbiologi, skal du søge ind påkandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af ditsidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1.november for studiestart i februar.Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

31

9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC

Humanistiske bache[oruddannel.ser

Ingen adgangsgivende bacheoruddannel.ser, se dog punkt 5.

Humanistisk-teknol.ogiske bachel.oruddanne[ser

Ingen adgangsgivende bacheoruddannel.ser, se dog punkt 5.

Naturvidenskabelige bache[oruddannetser

Kemi og Al.men biol.ogi såfremt der er taget ét at moekyærbio1ogi fagmoduWurserne 2-4 (biokemi ellermol.ekyl.ærbioogiske metoder) som val.gkurserKemi og Medicinal. bioogi såfremt der er taget ét at mol.ekyærbioogi fagmoduikurserne 2-4 (biokemi, genetik ellermolekytærbiologiske metoder) som vagkurser

Samfundsvidenskabetige bachetoruddanneLser

Ingen adgangsgivende bachel.oruddannel.ser, se dog punkt 5.

9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter

Copenhagen Business School. (CBS)Ingen adgangsgivende bache[oruddanne[ser, se dog punkt 5.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)Ingen adgangsgivende bachel.oruddannetser, se dog punkt 5.

IT-Universitetet (ITU)Ingen adgangsgivende bachel.oruddanneLser, se dog punkt 5.

Københavns Universitet (KU)Biokemi med til.va[g i eksperimentel. fysisk kemi

Syddansk Universitet (SDU)Biokemi og mol.ekytærbio[ogi med særLigt tiLva[g i kemi

Aarhus Universitet (AU)Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5.

Aa[borg Universitet (AAU)Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

Det KongeLige Danske Kunstakademis SkoLer for Arkitektur, Design og KonserveringIngen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

Arkitektskolen ÅrhusIngen adgangsgivende bacheLoruddanneLser, se dog punkt 5.

DesignskoLen KoLdingIngen adgangsgivende bacheloruddanneLser, se dog punkt 5.

Danmarks designskoLeIngen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

32

Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya)Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser

For at btive optaget med en professionsbachetor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kanstarte på setve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med føtgende uddannetser:Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser

Har du en anden bachetoruddannetse end dem, der står i dette bitag, kan du stadig søge om optagelse påkandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at btive optaget, skat du have en bachetoruddannetse med kvatifikationer, dersvarer tit en af de adgangsgivende uddannetserNår du har søgt, vit universitetet tave en vurdering af det faglige indhotd i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, atdin bachetoruddannelse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen.Universitetet kan bestutte, at du skat gennemføre faglig supptering på op tit 10 ECTS for at blive optaget. Du skatgennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannetsen.

9.6 Ansøgere uden bachetoruddanne[ser

Har du ikke en bachetoruddannetse, kan du som udgangspunkt ikke btive optaget på en kandidatuddannetse. Du kandog søge hvis du opfytder føtgende kriterier:Du har uddannetsesmæssige kvatifikationer på bachetorniveau.Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en fagtig retevant uddannetse.Uddannetsen skat være sammenhængende og der skat være progression i uddannelsen.Det er universitetet, der taver en konkret vurdering af dine fagtige kvalifikationer.

33

Documents

for STUflhILJRDNING · • Om organisk kemi, uorganisk kemi, analytisk kemi, kemisk termodynamik, kinetik, kvantekemi, spektroskopi, biologisk kemi og fysisk kemiske metoder • Om