Forældre og venners betydning for unges rygeadfærd .Bekæmpelse (KB). Ikke alene har jeg fået

  • View
    216

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Forældre og venners betydning for unges rygeadfærd .Bekæmpelse (KB). Ikke alene har jeg fået

  • Forldre og venners betydning for unges rygeadfrdEn undersgelse af sociale relationers betydning for rygning blandt 16-20 rige danske unge

    Af

    Louise Wohllebe

    Vejleder: Dan Meyrowitsch, Ph.D. Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Kbenhavns Universitet Bi-vejleder: Gert A. Nielsen, Ph.D. Afdeling for Dokumentation og Forebyggelse, Krftens Bekmpelse

    _________________________________________________________________________

    Masterafhandling

    udarbejdet som del af MPH-uddannelsen ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Kbenhavns Universitet, december 2004

  • Indhold Side Forord iv Resum v Abstract vii 1. Introduktion 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Litteratur 2 1.2.1 Forldre 3 1.2.2 Venner 3 1.2.2.1 Social indflydelse eller selektion 4 1.2.3 Forldre versus venner 4 1.2.4 Kn 6 1.2.5 Alder 6 1.2.6 Sociokonomisk status 7 1.3 Forml og Rationale 8 1.3.1 Forml 8 1.3.2 Undersgelsens teoretiske fundament: Ungdom og Social interaktion 9 1.3.3 Rationale 10 1.4 Problemformulering 11 1.4.1 Arbejdssprgsml og hypoteser 12 2. Materiale og metode 13 2.1 Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag (MULD) 13 2.1.1 Datamateriale 14 2.2 Variable 16 2.2.1 Uafhngige variable 16 2.2.1.1 Forldre 16 2.2.1.2 Bedste ven 16 2.2.1.3 Venner 17 2.2.1.4 Subgruppe 17 2.2.2 Confoundervariable 19 2.2.2.1 Alder 19 2.2.2.2 Kn 19 2.2.2.3 Sociokonomisk status 19 2.2.3 Den afhngige variable 20 2.3 Statistisk analyse 20 3. Resultater 22 3.1 Karakteristik af respondenter 22 3.2 Prvalens af rygning for de uafhngige variable 24 3.3 Bivariable sammenhnge mellem uafhngige variable og rygning 26 3.4 Multivariable sammenhnge mellem uafhngige variable og rygning 26

    ii

  • 3.5 Aldersstratificeret analyse 29 3.6 Interaktions-effekt af variable 30 4. Diskussion 32 4.1 Rygestatus 33 4.2 Betydningen af forldre versus venner 34 4.2.1 Teoretisk perspektivering af betydningen af forldre og venner 34 4.2.1.1 Social Learning Theory 34 4.2.1.2 Primary Socialization Theory 35 4.2.2 Metodisk perspektivering af betydningen af forldre og venner 37 4.3 Betydningen af mor versus far 39 4.4 Subgruppens betydning 40 4.4.1 Teoretisk perspektivering af subgruppens betydning 41 4.4.2 Metodisk perspektivering af subgruppens betydning 42 4.5 Alder 43 4.6 Kn 44 4.7 Socio-konomisk status 44 4.7.1 Teoretisk perspektivering af socio-konomisk status 45 4.8 Identitet, fllesskab og sociale relationer i moderniteten 46 5. Studiets styrker og svagheder 49 5.1 Svagheder og begrnsninger 49 5.2 Styrker 51 6. Undersgelsens implikationer for forebyggelse 52 6.1 Forldre 52 6.2 Venner 53 6.3 Inddragelse af andre indflydelseskilder i forebyggelse 55 7. Perspektiver for fremtidig forskning 57 7.1 Kvantitativ forskning 57 7.2 Kvalitativ forskning 57 Referencer 59 Bilag A: MULD-undersgelsens sprgeskema 2003

    iii

  • Forord

    Denne Masterafhandling er blevet til med hjlp fra en lang rkke personer, der med deres store

    viden p hver deres felt har vret parate til diskutere, give kritik og besvare sprgsml i forbindelse

    med udarbejdelsen.

    Afhandlingen er baseret p data fra MULD-undersgelserne, der gennemfres af Krftens

    Bekmpelse (KB). Ikke alene har jeg fet adgang til dette datamateriale, KB har ogs stillet

    arbejdsplads og faglig hjlp til rdighed under arbejdet med projektet. Jeg takker derfor Afdeling

    for Dokumentation og Forebyggelse i KB, ikke mindst Gert A. Nielsen, der har fungeret som

    inspirerende og engageret bivejleder. Ogs tak til Susanne en, Peter Dallum, Stine Nissen og

    Kirsten Verkooijn for konstruktiv kritik og input. Sidst, men ikke mindst, tak til Niels Christensen

    og Gerda Engholm for uudtmmelig tlmodighed i deres besvarelser af statistiske sprgsml og

    Rune Jacobsen for hjlp til anvendelse af Reference Manager.

    Ogs stor tak til hovedvejleder Dan Meyrowitsch for sin positive, hjlpsomme, dedikerede

    vejledning og hurtige feed back. Desuden har Lene Clausen, Anne Helene Olsen og My Von Euler-

    Chelpin fra Afdeling for Epidemiologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab p Kbenhavns

    Universitet tilsidesat egne projekter og bidraget med uvurderlig hjlp i forbindelse med SAS

    programmering og statistiske problemstillinger. Ogs tak til Per Kragh Andersen fra Afdeling for

    Biostatistik for sin pdagogiske forklaring af et specifikt statistisk sprgsml.

    Louise Wohllebe

    sterbro, november 2004

    iv

  • Resum

    Baggrund: Forebyggelse af rygning er srdeles vigtig i et folkesundhedsmssigt perspektiv. Dels

    pga. rygnings omfattende sundhedsskadelige konsekvenser, dels pga. den hje prvalens af rygere i

    befolkningen: Ca. 27% af den voksne befolkning i Damark ryger dagligt. Blandt 16-20 rige er

    andelen faldet til ca. 20%, men faldet i antallet af unge, der begynder at ryge er dog stagneret fra

    midt i 80erne. Der er derfor fortsat et behov for viden om, hvilke faktorer, der medvirker til, at unge

    begynder at ryge, for herigennem at kunne tilrettelgge mlrettet forebyggende arbejde, der p sigt

    vil reducere antallet af rygere i Danmark.

    Forml: Formlet med studiet er at undersge, hvilken betydning forldre og venners rygevaner

    har for rygning hos unge p baggrund af teorier om adfrd som et produkt af social interaktion

    mellem individ og personer i omgivelserne.

    Materiale: Afhandlingens empiriske afsnit er bygget op omkring en analyse af data fra

    sprgeskemaundersgelserne Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag (MULD). MULD-

    undersgelserne er et samarbejde mellem Krftens Bekmpelse og Sundhedsstyrelsen.

    Undersgelsernes fokus er sundhedsvaner, livsstil og dagligdag blandt unge i alderen 16-20 r og er

    siden r 2000 blevet gentaget rligt. Hvert r udtrkkes 3000 unge i aldersgruppen ved en

    landsdkkende simpel tilfldig stikprve. Derudover deltager hvert r 2-3 amter med stikprver p

    1000-1500 individer hver. I denne afhandling er data fra fire MULD-undersgelser 2000-2003

    kombineret til en samlet stikprve p i alt 14 294 besvarelser (68% af alle udsendte sprgeskemaer).

    Metode: Der blev valgt fem uafhngige variable for sociale relationer (mor, far, bedste ven, venner

    og subgruppe), som antages at have betydning for den afhngige variabel, unges rygning. Tre

    baggrundsvariable blev valgt for at kontrollere for mulig confounding (kn, alder og socio-

    konomisk status). Der blev udfrt bi- og multivariable analyser af de inddragede variable, samt test

    for interaktion med efterflgende statificerede analyser. Derudover blev der udfrt analyser med en

    v

  • model, der indeholdt forskellige kombinationer af variable mht. rygestatus for at undersge

    interaktions-effekt mellem variablene.

    Resultater: Resultaterne af den bivariable analyse viste en signifikant sammenhng mellem unges

    rygestatus og alle fem uafhngige variable for sociale relationer. Den multible analyse gav lignende

    resultater, men efter justering for confounding, blev de sammenhnge, som kunne observeres i den

    bivariable analyse, en smule svkkede. Den multivariable analyse viste, at unge med forldre, der

    ryger har en OR=1.5 for selv at ryge ifht. unge med forldre, der ikke ryger. Ryger bedste ven eller

    flest venner er OR=5.2 for at den unge selv ryger ifht. unge, hvis ven/venner ikke ryger. Derudover

    er identifikation med subgrupper associeret med rygning hos den unge. Fars uddannelse og kn

    viste sig ikke at have betydning. Der var derimod stigende sandsynlighed med stigende alder.

    Testen for interaktion viste, at rygestatus for bedste ven for 16-rige havde stor betydning for unges

    rygning (OR=11.3), hvorimod den for 17-20 rige faldt til et niveau mellem OR=3.7-6.1. Analyser

    af interaktions-effekt mellem variablene viste en klar effekt ved akkumulering af rygere i den unges

    milj. Sledes var OR= 78.9 for de unge, der bde havde forldre, bedste ven og flest venner, der

    var rygere, sammenlignet med de unge, der udelukkende havde ikke-rygere i omgivelserne.

    Konklusion: Undersgelsen viser, at bde forlde og venskabsrelationer har betydning for, om

    unge begynder at ryge. Der er derfor behov for interventionsprogrammer, der fokuserer p de

    processer, der skaber denne betydning i forsg p at nedbringe prvalensen af rygning blandt unge.

    Forebyggelsestiltag br derfor bygge p en to-strenget strategi, der har til forml at pvirke bde

    forldre og venskabsrelationer.

    vi

  • Abstract

    Background: Preventing smoking is an important topic in public health. This partly because

    smoking has extensive health-damaging consequences, partly because of the high prevalence of

    smokers in the population: 27% of the Danish adult population are daily smokers. Among 16-20

    year old people the number of smokers has dropped to 20%. Though this number has stagnated

    since the mid-80s. Therefore there is a continued need for knowledge about the predictors for

    smoking among adolescents and young adults. This insight can be used in health promotion targeted

    at this group, which in the long term will reduce the number of smokers in Denmark.

    Study objective: The purpose of this study is to examine the influence of smoking habits among

    parents and friends on smoking among young people. This is done from the theoretical perspective

    of social interaction between the individual and significant others.

    Methods: The thesis is based on an analysis of data