forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social ... /media/lokalafdelinger/private/soemaend... · page 1
forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social ... /media/lokalafdelinger/private/soemaend... · page 2
forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social ... /media/lokalafdelinger/private/soemaend... · page 3
forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social ... /media/lokalafdelinger/private/soemaend... · page 4

forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social ... /media/lokalafdelinger/private/soemaend... ·

  • View
    212

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af social ......

Bemrkninger til forslagetForslagsstillerne nsker under indtryk af de mange sager om underbetaling af udenlandsk arbejdskraft og andre overenskomstbrud, om brud p arbejdsmiljloven og mang-lende sikkerhed p danske arbejdspladser, der beskftiger udenlandsk arbejdskraft, om brug af illegal arbejdskraft og om overtrdelser af staftalen samt myndighedernes og fagforeningernes manglende ressourcer til kontrol med, at lovgivningen overholdes, at der ivrksttes en rkke initi-ativer til bekmpelse af social dumpning. Det drejer sig om flgende initiativer:

- Det skal vre en ufravigelig betingelse, at udenlandsk ar-bejdskraft, herunder ogs EU-borgere, skal vre omfattet af en overenskomst, eller at arbejdsgiveren kan dokumen-tere, at arbejdet foregr p overenskomstmssige vilkr. Dette skal ogs glde for udstationerede.

- Staten, regionerne og kommunerne skal krve danske overenskomster p offentlige opgaver i udbud.

- Registreringen af udstationerende firmaer (RUT-registret) skal effektiviseres og kombineres med registreringen af E 1001 attester i Sikringsstyrelsen. Registreringen skal vre tilgngelig og gratis for arbejdsmarkedets parter.

- Fagbevgelsens reprsentanter skal have ben adgang til arbejdspladser og mulighed for at kontrollere arbejds- og opholdstilladelser, ansttelsesbeviser og lnsedler.

- Alle firmaer, der deltager i byggeprojekter i Danmark, skal ved lettilgngelige og letlselige opslag oplyse bygher-rers og deltagende firmaers navne og momsnumre, s der er forpligtende benhed om, hvem der er involveret.

Folketinget plgger regeringen inden den 1. januar 2009 at ivrkstte en rkke initiativer til bekmpelse af social dumping p det danske arbejdsmarked. Initiativerne skal forsvare den grundlggende ret til konflikt og styrke myndighedernes og fagbevgelsens redskaber og muligheder, s de kan sikre, at lovgivningen p arbejdsmarkedet overholdes

forslag til folketingsbeslutningom bekmpelse af social dumping

FoTo: mADS bRUUn

- Firmaer, der opererer i Danmark, skal have kopier af an-sttelseskontrakter, lnsedler og E101 attester (social forsikring i hjemlandet) p arbejdspladsen.

- Ved overtrdelse af arbejdsmiljlovgivningen og skatte-lovgivningen og ved brug af illegal arbejdskraft skal straf-ferammen sttes i vejret, s bdestrrelser hves, s der kan dmmes fngselsstraf til arbejdsgivere, og s de kan fratages retten til at drive virksomhed.

- Der nedsttes et hurtigtarbejdende udvalg med deltagel-se af arbejdsmarkedets parter, der skal kulegrave skatte-regler, ditregler og lignende med henblik p at sikre, at udenlandske arbejdere i Danmark ikke beskattes lempeli-gere end danske.

- Der skal afsttes de ndvendige ressourcer til politiet, skattemyndighederne og Arbejdstilsynet, s det er muligt at kontrollere, at gldende lovgivning overholdes.

- Udenlandske firmaer skal p lige fod med danske indbe-tale til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), mens de ope-rerer i landet.

- Regeringen skal arbejde for, at der indfres en model, der ligner den tyske ordning med solidaransvar, hvor hoved-entreprenren hfter for underentreprenrers manglen-de udbetaling af ln, feriepenge m.v.

- Regeringen forpligtes til at rejse krav over for EU, der kan sikre: 1) at konfliktretten p det danske arbejdsmarked ikke kan begrnses af institutioner i EU, jf. Vaxholm-

dommen, 2) at danske myndigheder og ikke EU bestem-mer, hvilke uddannelseskrav der er ndvendige for at sik-re milj og sikkerhed p danske arbejdspladser (aner-kendelsesdirektivet), 3) at sikre, at afgrelser i det dan-ske fagretlige system, herunder udenretlige forlig mellem overenskomstparterne, ikke kan underkendes af domsto-le i andre EU-lande (Galmetsagen), 4) at udstationerings-direktivets status defineres entydigt som et minimumsdi-rektiv og ikke et maksimumsdirektiv.

Fr studvidelsen af EU sknnede Finansministeriet (2003), at der p lang sigt (frem til 2030) ville komme 50.000 per-soner fra de nye steuropiske lande for at arbejde i Dan-mark. Dansk Institut for Internationale Studier sknnede omkring 2.000 pr. r.

Vi ved reelt ikke, hvor mange mennesker fra de steurop-iske lande der i dag arbejder i Danmark, ej heller fra andre medlemslande. Vi ved dog, at det samlede tal er langt hje-re end de officielle skn.Alene i bygge- og Anlgsbranchen sknner FAoS forsigtigt i en rapport fra januar 2008, at der p.t. er tale om 6.800 st-arbejdere, der er ansat i danske byggevirksomheder, 600, der arbejder som vikarer, 13.000, der er udstationeret (i en senere rapport, juni 2008, opjusteret til 17.000), og ca. 100, der er selvstndige i alt godt 20- 25.000 legale arbejde-re. Hertil kommer et strre antal illegalt ansatte og udsta-tionerede.

Hertil skal lgges personer, der arbejder inden for alle an-dre brancher, samt et betydeligt antal fra andre EU-lande, f.eks. et stort antal tyskere inden for byggebranchen.

Forslag til Folketingsbeslutning om bekmpelse aF social dumping

FoTo: mADS bRUUn

Faos anslr i repporten fra juni, at der i alt er ca. 75.000 ud-stationerede i Danmark.

Det ser Enhedslisten ikke i sig selv som noget problem. En-hedslisten mener principielt, at arbejdere skal have ret til at rejse frit og sge arbejde i et hvilket som helst land p de gldende betingelser i det pgldende land. Samtidig an-erkender vi ethvert lands ret til selv at faststte reglerne for arbejdssgning og udfrelse af arbejde s lnge dette ikke strider mod grundlggende menneske- og lnmodta-gerrettigheder. Problemet opstr, nr disse mennesker bru-ges til at underminere overenskomsterne p det danske ar-bejdsmarked og en stor del af dem tvinges til at accepte-re elendige ln- og arbejdsmiljforhold. Problemet opstr, nr den lovgivning, der skulle forhindre social dumping isr staftalen og udstationeringsloven ikke overholdes og ikke hndhves:

- Fagbevgelsen har frt og vundet en lang rkke fagret-lige sager om underbetaling, men ikke desto mindre ser vi igen og igen, hvordan reglerne underlbes. Udenland-ske arbejdere tvinges til at betale betydelige belb i husle-je for at blive stuvet sammen p sm vrelser, og der beta-les overpriser for transport til og fra hjemlandet, eller de tvinges til underhnden at betale dele af lnnen tilbage til arbejdsgiverne. Senest s vi, hvordan rumnske avis-bude betalte tusinder af kroner til mellemhandlere for at komme til Danmark, hvor et anerkendt dansk distribu-tionsfirma efterflgende brd lovkravet om, at arbejder-ne er garanteret minimum 30 timers arbejde pr. uge. Fr-nvnte undersgelse fra FAoS viser, at problemet er langt strre blandt udstationerede og vikarer end blandt perso-

ner, der er ansat direkte i danske virksomheder.

- P arbejdsmiljomrdet har vi i dag ikke statistikker, der viser, om der er en overhyppighed af arbejdsulykker blandt udenlandske arbejdere i Danmark, men 3F, der har undersgt ddsulykker, har afslret en voldsom overhyp-pighed. En opgrelse fra Landspatientregisteret viser en stigning i arbejdsskader blandt polske arbejdere fra 20 i 2005 til 128 i 2006. FAoS 2008 konkluderer, at det kan estimeres, at udenlandske arbejdere generelt er strkt overreprsenterede blandt dem, der kommer til skade. Reprsentanter for Arbejdstilsynet giver i FAoS-rappor-ten udtryk for, at kontrollen med arbejdssikkerheden for de steuropiske arbejdere langtfra er god nok, og hvis man forventer, at vi holder je med dem (.) s de kommer op p dansk niveau (.) det har vi ikke ressourcer til.

- Heller ikke politiet og skattevsenet har haft ressourcer til den forndne kontrol. Da det blev afslret, at selv en-kelte ministerier havde ansat illegal arbejdskraft, kunne det konstateres, at det var anmeldt til politiet mneder forinden. Stikprvekontroller fra Skat i stjylland afsl-rer, at vikarbureauer snyder samfundet for millioner af kroner.

- Endelig m vi konstatere, at straffene over for arbejdsgi-vere, der bevidst omgr lovgivningen, jensynlig er alt for ringe til at have en afskrkkende effekt.

staftalen, udstationeringsloven m.m. er alts ikke blevet fulgt op med ressourcer, der kan sikre, at reglerne overhol-des. S meget desto vrre er det, at der stadig stilles hin-dringer i vejen for fagforeningernes kamp mod lntrykkere, social dumping, illegal arbejdskraft, mellemmnd, der be-

Forslag til Folketingsbeslutning om bekmpelse aF social dumping

Dette beslutningsforslag fra Enhedslisten har til hensigt:- at bekmpe social dumping p det danske arbejdsmarked gennem

en styrkelse af myndighedernes og fagbevgelsens muligheder for at kontrollere, at eksisterende lovgivnving overholdes,

- at give fagbevgelsen de ndvendige redskaber til at overvge, at lovgivningen overholdes,

- at forsvare den konfliktret, som ikke mindst undergraves af en rkke afgrelser fra EU-domstolen.

riger sig, og i visse tilflde reel menneskehandel. Adskil-lige fagforeningsfolk er sledes dmt for ulovlig indtrn-gen p arbejdspladser.

Registreringen af udenlandske firmaer og deres ansatte har vret alt for lemfldig. Som konsekvens heraf etableredes en ny Registrering af Udenlandske Tjenesteydere (RUT) med virkning fra 1. maj 2008. meldinger fra byggefagenes Samvirke viser imidlertid allerede nu, at adskillige uden-landske firmaer, der opererer i Danmark ikke str i regi-stret. Samtidig eksisterer der kontrolmuligheder som slet ikke udnyttes. Siden april 2006 har Sikringsstyrelsen skul-let modtage kopi af den skaldte E 101 attest som dokumen-terer, at den udstationerede er omfattet af social forsikring i sit hjemland. Sdanne attester udstedes kun, hvis den ud-stationerede arbejders firma opfylder betingelserne for lov-lig udstationering, hvilket vil sige at firmaet rent faktisk opererer i hjemlandet og at de ansatte ogs var ansat inden udstationeringen. En kontrol med disse erklringer kunne p en gang bidrage til at ge den sociale og konomiske sik-kerhed for de udstationerede og samtidig vise om fi