GEOS - syntetisktale.dk · 4 Sådan bruger du bogen Bogen har seks kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne, fx råstoffer, energi eller konflik-ter. Her kan du se, hvordan

NIELS KJELDSENOVE PEDERSEN

GYLDENDAL

GRUNDBOG B

GEOS

Indhold

Råstoffer · 6Guld i Sydafrika · 8Råstofdannelse · 12Vand som råstof · 18Råstoffer i fremtiden · 23Cafe Geos: Mineulykker · 28

Energi · 32Energibehov · 34Energiformer · 40Energiforsyning · 46Energi og miljø · 51Cafe Geos: De tre slugters dæmning · 56

Fødevareproduktion og bæredygtihed · 60Naturgrundlaget · 62Landbrug og fiskeri · 70Bæredygtig udvikling · 74Mad i fremtiden · 78Cafe Geos: Kaffe · 82

KA

PITE

L 1

KA

PITE

L 2

KA

PITE

L 3

Industri, handel og transport · 86Kina – industrilandet i øst · 88Arbejdspladser og lokalisering · 92Transport og globalisering · 97Danmarks største erhvervsgruppe · 106Cafe Geos: Pirateri · 108

Rig og fattig · 112Ghana – et fattigt land i Afrika · 114Hvornår er man fattig? · 118Udviklingsstrategier · 124Geografi og fattigdom · 131Cafe Geos: School for Life · 134

Internationale konflikter · 138Krig i Korea · 140Årsager til konflikter · 143Konfliktløsning · 150Fremtidens konflikter · 154Cafe Geos: Konflikter i Mellemøsten · 158

Nyttige oplysninger · 162Stikord · 169Litteratur · 172Fotoliste · 173

KA

PITE

L 4

KA

PITE

L 5

KA

PITE

L 6

4

Sådan brugerdu bogen

Bogen har seks kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne, fx råstoffer, energi eller konflik-ter. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op.

Nyttige oplysningerHer får du forklaret de svære ord. De nyttigeoplysninger er i teksten vist med rødt. Bagerst ibogen er der en samlet liste over alle de nyttigeoplysninger.

ØjenåbnerDet er et billede og en kort indledende tekst, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet.

TekstbokseHer får du forklaret svære ting eller får fortalt en god histoire.

Nyttige oplysningerApartheidpolitik: Politisk system, hvor grupper

af forskellige racer holdes adskilt.

Mineralske råstoffer: Bjergarter, der indeholder

et eller flere mineraler i så høje koncentrationer,

at det kan betale sig at udnytte dem.

PipelinesDet er ofte nødvendigt at transportere olie

og naturgas over lange afstande. På havet

sker det med tankskibe. På landjorden sker

det ofte gennem de meget effektive pipelines.

Dvs. lange rør, som fx olien kan løbe i.

5

Diagrammer og tabellerHer bliver vist, hvordan forskellige forholdudvikler eller ændrer sig. Det kan fx vise, hvordan erhversfordelingen kan udvikle sig.

Fotos og illustrationerDe mange fotos og illustrationer viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort forklarende tekst fortæller om det enkelte foto.

AktiviteterHvert kapitel har tilknyttet et antal aktiviteter, som oftest kan udføres i fællesskab.

Cafe GeosAlle kapitler afsluttes med en lidt anderledes og selvstændig artikel om et spændende emne, der knytter sig til kapitlet.

Det ved du nu omTil sidst i hvert kapitel findes en oversigt over,hvad I nu ved efter at have læst kapitlet

Prøv dig selvNår I skal finde ud af, hvor meget I har lært, kanI bruge siden “Prøv dig selv”.

KA

PITE

L 1

7

RåstofferGULD I SYDAFRIKA

RÅSTOFDANNELSE

VAND SOM RÅSTOF

RÅSTOFFER I FREMTIDEN

CAFE GEOS: MINEULYKKER

Råstoffer er naturligt forekommende materialer, der kan udnyttes med økonomisk fordel. Råstoffer kan være mange forskellige ting, fx vand, grus, ler, olie, kul, jern og guld. Råstofferne deles op i to hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer.

Vand er Jordens vigtigste råstof. Hvis ikke der er adgang til vand, er der ikke mulighed for liv. Vandresurserne er meget ujævnt fordelt på Jorden.

I nogle lande, som fx Danmark, har vi grundvand af fin kvalitet. I andre lande er vand en direkte mangelvare, og det forventes, at flere lande løber tør for drikkevand inden for en overskuelig fremtid.

Jordens råstoffer forbruges. Der søges hele tiden efter nye tilgængelige, men på et tidspunkt vil nogle råstoffer slippe op.

Hvad er et råstof?

Hvorfra og hvordan henter vi råstoffer?

Hvilke problemer giver det at udnytte og forbruge råstoffer?

Hvilke råstoffer kan blive værdifulde i fremtiden?

Hvilken betydning har vand som råstof?

8

KAPITEL 1 · RÅSTOFFER

Guld i SydafrikaLængst mod syd i Afrika ligger Sydafrika. Sydafrika er næsten 30 gange så stort som Danmark, men der bor kun ca. syv gange så mange mennesker. Landet kan geografisk inddeles i tre for-skellige regioner.

Der er et fugtigt og varmt område langs med kysten, hvor der bl.a. dyr kes forskellige landbrugsprodukter med hovedvægten på sukkerrør og vin.

Et område i den indre del af landet ligger højt, hvor der bl.a. dyr -kes korn og majs. Desuden er der store farme med kvæg og får.

Endelig er der et stort område omkring hovedstaden Pretoria, som er centrum for landets industrier og her specielt minein-dustrien. ApartheidSydafrikas historie er præget af mange krige og uroligheder. Landet er samtidig kendt – eller berygtet – for dets apartheid-politik, hvor man holdt sorte og hvide adskilt. De sorte havde

Verdens dybeste guldmineGuldminearbejderne arbejder i 50 graders

varme næsten 3 km under jordoverfladen i

verdens dybeste guldmine i Sydafrika.

meget få rettigheder. Formelt er apartheidpolitikken væk, men sporene af den findes stadig. I dag er det som udgangspunkt stadig de få hvide, der er de rige, mens de fattige skal findes blandt de sorte.

Mineralske råstofferSydafrika er rig på mange forskellige råstoffer. Landet har både energiråstoffer, som fx kul, og mange mineralske råstoffer som guld, krom og jern. Overalt i landet findes der miner, og som det kan ses på kortet, findes de fleste miner mod nordøst omkring Pretoria. Sydafrika har altid været førende i verden i forhold til produktion af guld og diamanter, men i landet findes også store mængder af metallerne mangan, jern og kobber.

GuldSydafrika er kendt for landets produktion af guld. For 50 år siden var Sydafrika verdens største producent af guld. I dag er der kommet mange flere lande til, og Sydafrika indtager i dag 4. pladsen efter Kina, Australien og USA.

Omkring halvdelen af det guld, der fremstilles, bliver brugt til smykker, men guld anvendes også forskellige steder i industri-en. Guld er en bedre elektrisk leder end kobber og benyttes der-for ofte i fx elektronikindustrien.

Kopiark 1.1 og 1.2


Nyttige oplysningerApartheidpolitik: Politisk system, hvor

grupper af forskellige racer holdes adskilt.

Mineralske råstoffer: Bjergarter, der inde

holder et eller flere mineraler i så høje kon

centrationer, at det kan betale sig at udnytte

dem.

Mangan: Metal, som blandet med jern giver

rustfrit stål.

Mineområderne i SydafrikaDe vigtigste mineområder findes i landets

nordøstlige del.

Kilde: Department of Environmental Affairs

and Tourisme.

Sydafrika · 2012

Hovedstad: Pretoria

Indbyggertal: 48,8 mio.

Areal: 1.221.057 km2

9

10


Udvinding af guldGuld findes i mindre mængder i forskellige typer af bjergarter. En bjergart, som indeholder et metal, kaldes for en malm. Guld malm består hovedsagelig af mineralet kvarts. Guld er et dyrt metal, og derfor skal der ikke være ret meget guld i malm, før det kan betale sig at udnytte det.

Når malmen er gravet frem, knuses den. For at frigøre guldet tilsættes giftige kemikalier, bl.a. kviksølv og cyanid. Man søger derfor efter alternative metoder til at frigøre guldet, for at und-gå de giftige kemikalier. Åbne minerNår råstoffer skal hentes frem fra jorden, kan det ske på to for-skellige måder. Enten graves åbne miner, hvor råstoffet hentes direkte, eller også laver man minegange under jordoverfladen, for på den måde at bryde råstoffet.

Som billedet i starten af kapitlet viser, laver de åbne miner store “sår” i landskabet, og meget natur bliver ødelagt. Typisk ligger råstoffer under et tykt dæklag, som først skal graves væk, inden man kommer til de lag, hvor råstofferne findes.

AK

TIV

ITETGuld - hvad er det?

Hvis man googler guld på internettet,

får man mere end 32 millioner henvisninger.

Gå på jagt efter oplysninger om guld.

Du skal finde svar på:

Hvad er den kemiske betegnelse for guld?

Hvad er gulds densitet?

Hvad betyder ”karat”?

Hvad anvendes guld til?

Hvad koster guld?

Hvad bestemmer prisen på guld?

Hvilke ti lande i verden producerer

mest guld?

Hvilke overraskende informationer fandt

du, da du søgte informationer om guld?

Præsenter disse for de andre i klassen.

GuldmalmGuldet ses tydeligt i malmen, der

hovedsageligt består af det lyse mineral

kvarts.

Det samme kan ses i Danmark. Ved Faxe på Sjælland findes der fx store åbne miner, hvor der er gravet kalk. På øen Fur i Lim -fjorden har man, i bogstavelig forstand, været ved at grave hele den nordlige del af øen væk i jagten på molér.

I Danmark er man opmærksom på disse problemer, og fx på Fur har man sat grænser for, hvor meget der må graves væk.

Sådan er det ikke i alle lande. Specielt i ulande sættes udvindin -gen af råstoffer i første række, foran naturinteresser. Det hand-ler om at få udvundet og solgt så meget som muligt, så der kan blive penge til at udvikle landet. Det er dog ikke altid landet selv, der tjener de fleste penge på minedriften, men derimod store udenlandske firmaer, som ofte driver minerne.

ArbejdsmiljøVed at anvende lukkede miner skabes der ikke så store sår i landskabet, men det opgravede materiale skal bearbejdes på jordoverfladen, og derfor ligger der typisk store “bjerge” af op-gravet materialer i mineområderne.

Råstofudvinding har konsekvenser for naturen, og både bryd-ningen og forarbejdningen kan have store omkostninger for de personer, der arbejder i minerne. Arbejdet i minegangene er far-ligt, og hvert år sker der mange sammenstyrtningsulykker, hvor minearbejdere mister livet. I forarbejdningsprocesserne anven-des tit produkter, som er farlige både for mennesker og natur.

11


Nyttige oplysningerMalm: Et mineralsk råstof, som det kan

betale sig at udnytte, fx jernmalm.

Kvarts: Hårdt mineral med formlen SiO2, som

findes i mange forskellige bjergarter. Strand

sand er næsten ren kvarts.

Mineraler: Kemiske forbindelser af et eller

flere grundstoffer. Alle bjergarters byggesten.

Åbne miner: Åbne huller i landskabet, hvor

der brydes mineralske råstoffer.

Molér: En blanding af ler og kalkskaller,

aflejret på havbunden. Molér anvendes bl.a.

til kattegrus. I Danmark findes molér kun på

Fur og naboøen Mors.

Lukkede miner: Miner med gange under

jorden, hvor der brydes mineralske råstoffer.

Faxe kalkbrud på SjællandKalken blev dannet på bunden af et hav

for 63 millioner år siden. Det bruges til

mange forskellige formål som fx jordbrugs

kalk.

Minearbejdere i Sydafrika En mine er en farlig arbejdsplads. Mine

arbejderne er udsat for varme, støv, giftige

luftarter og ikke mindst faren for

sammenstyrtninger.

12


RåstofdannelseDe mineralske råstoffer er dannet ved geologiske og kemiske pro cesser, som har fundet sted gennem hele Jordens historie. Der er forskel på, om råstofferne er dannet ved høj eller ved lav temperatur.

Råstoffer, der er dannet ved høj temperatur, stammer fra tid li -gere tiders vulkanske aktivitet. Råstoffer, der er dannet ved lav temperatur, stammer fra forvitring eller aflejring. Når en mag-ma størkner, vil der kun ne koncentreres metaller i den størk-nede magma. Disse me taller kan så senere udvindes.

Nogle metaller kan, i forbindelse med vulkanudbrud, blandes op med varmt vand og på denne måde trænge ind i revner og sprækker. Det er fx sådan, de sydafrikanske guldårer er dannet.

GuldgravereMange millioner år efter, at en vulkan er dannet, kan den nedbry-des gennem erosion af vind og vejr. Således kan metallerne må- ske blive synlige og ses med det blotte øje.

Det var denne form for guld, de gamle guldgravere fandt ved at vaske guld ved flodbredden. Når man vasker guld, udnytter man, at guld er tungere end sand og derfor vil falde til bunds.

I dag vaskes der stadig guld enkelte steder på store anlæg i bl.a. Alaska.

The Gold RushMange steder i verden har fundet af guld

skabt store omvæltninger på kort tid. Mest

berømt er den amerikanske ”Guldfeber” eller

”Gold Rush”, som den også kaldes.

I staten Californien, på den amerikanske

vestkyst, fandt James W. Marshall i 1848 små

guldklumper direkte på jorden. Lynhurtigt

blev denne nyhed spredt, og folk fra alle dele

af Amerika, og for den sags skyld resten af

verden, hastede mod Californien. Guld

feberen var startet.

Efterhånden udviklede man bedre teknikker

til at finde de små guldklumper, samtidig

med at der blev bygget simple miner.

Guldfeberen fik stor betydning for området.

I 1846 boede der kun 200 indbyggere i San

Francisco, men byen voksede eksplosivt,

således at den i 1852 havde 36.000 indbyg

gere.

Guldfeberen havde også en bagside.

Cali fornien var oprindelig befolket af

indianere, og man mener, at over 100.000

blev fordrevet eller dræbt under guld

feberen.

Bauxitmine i VenezuelaBauxit anvendes til fremstilling af aluminium.

Det brydes ofte i store åbne miner.

13


Mineralske råstoffer i verdenKortet viser de vigtigste malmforekomster i verden. Af de man -ge malme fremstilles der forskellige metaller. De vigtigste me-taller i verden er guld, jern, nikkel, kobber, zink og aluminium. Aluminium findes dog ikke direkte som malm, men udvindes af bauxit. Bauxit er meget almindeligt i jorden i tropiske områder.

Priser på malmVerdens råstoffer ligger spredt over hele Jorden, og der ledes hele tiden efter nye forekomster. I jagten på råstoffer er der flere ting, der skal tages hensyn til. Malmen skal indeholde så meget metal, at det kan betale sig at udvinde det. Der skal være transportmuligheder, således at malmen kan fragtes til forar-bejdning.

Der er stor forskel på metalpriserne, og det må således godt koste mere at bryde guldmalm end det koster at bryde jernmalm.

Kopiark 1.3 og 1.4

Nyttige oplysningerMagma: Smeltet stenmasse under jordens

overflade.

Guldåre: Område i en bjergart, hvor der

findes guld.

Bauxit: Tropisk jordart (bjergart), som inde

holder aluminium.

Verdenskort over råstofferKortet viser, at der, foruden guld, også findes

diamanter i Sydafrika.

14


Andre metallerMens jern, kobber og aluminium er kendte metaller, findes der mange andre mindre kendte metaller, som er nødvendige i den moderne industri. Specielt i fremstillingen af vindmøller og moderne elektroniske produkter som fx mobiltelefoner og flad-skærme. Det gælder fx metallerne lanthan og neodym.

Lanthan bruges til fremstilling af batterier, mens neodym anven-des til magneter. I en miljøvenlig hybridbil, som fx en Toyota Prius, findes der således 1 kg neodym og 10 kg lanthan.

Sjældne jordarterLanthan og neodym tilhører den gruppe af mineraler, som findes i forbindelse med sjældne jordarter. I virkeligheden er jord- arterne, der indeholder disse mineraler, ikke særligt sjældne, men mineralerne er svære at udvinde.

Mange af mineralerne kommer i dag fra Kina, da den billige ar-bejdskraft her betyder, at det kan betale sig at udvinde mine-ralerne. Den moderne industri er afhængig af de sjældne mine-raler, og der efterforskes massivt i at finde flere af disse forekom-ster.

Toyota PriusEn af de første hybridbiler der er blevet

udbredt over hele verden. Bilen har både en

benzin og en elmotor.

Isal AluminiumHvis man kommer med fly til Island og kører

ind til hovedstaden Reykjavik, kører man

tæt forbi en af Islands største virksomheder,

Isal Aluminium. På virksomheden fremstilles

aluminium ud fra mineralet bauxit. Bauxit

indeholder aluminium og findes i jorden i de

tropiske områder, og det findes derfor ikke i

Island.

Al bauxit sejles til Island, hvor produktionen

af aluminium foregår. Fremstilling af alumini

um sker ved elektrolyse. Elektrolyseprocessen

kræver meget strøm, og det har man i Island.

Strømmen fremstilles i Island i høj grad

ved hjælp af geotermisk energi fra under

grunden, og derfor er den islandske strøm

meget billig og ikke forurenende.

Isal Aluminium er et eksempel på, at fx billig

energi kan være bestemmende for, hvor en

virksomhed placeres.

15


Råstofjagt på havbundenPå et eller andet tidspunkt vil de forskellige råstoffer på Jorden være opbrugt. Derfor foregår jagten på resurser ikke bare på land, men også på havbunden.

Det har været kendt i over hundrede år, at der på havbunden findes knolde, der indeholder metaller, som kan udnyttes. Knol -dene findes især på store dybder, hvorfor det endnu ikke har været en økonomisk fordel at udnytte dem.

Da et af metallerne i disse knolde er mangan, har man kaldt disse klumper for manganknolde eller mangannoduler. I virke-ligheden indeholder knoldene mange andre metaller som fx kobber og nikkel. I nogle områder er kobberkoncentrationen i manganknoldene dobbelt så stor som i kobbermalm på land-jorden.

Manganknoldene ligger halvt nedgravet i havbunden og vok-ser ganske langsomt, da de mineraler, der er opløst i havvandet, samler sig på knoldene. Man regner med, at de kan vokse med en centimeter på en million år, og at der findes 500 milliarder tons manganknolde fordelt på havbunden.

Black smokersHavvandet får tilført mineralerne fra floder, der løber ud i havet, eller fra undersøiske kilder, de såkaldte black smokers, sorte skor stene.

Nyttige oplysningerHybridbil: En bil, som kører på flere forskel

lige slags brændstof, fx benzin og strøm.

Elektrolyse: Kemisk proces, hvor man ved

hjælp af elektricitet kan adskille stoffer.

Sjældne jordarter: En fælles betegnelse for

en række jordarter (bjergarter), som inde

holder forskellige mindre kendte metaller,

fx neodym og lanthan.

Manganknolde: Knolde på havbunden,

som indeholder forskellige mineralske råstof

fer bl.a mangan og kobber. Kaldes også

mangannoduler.

Black smokers: Varm kilde på havbunden,

hvor der udstrømmer mineraler opløst i

varmt vand.

ManganknoldeManganknolde fotograferet i en dybde

på godt fem kilometer på bunden af

Nordatlanten.

Black smokersDybt nede på bunden af Stillehavet står de

såkaldte black smokers.

Magma fra Jordens indre varmer vandet op

til over 100 grader. Derved opløses forskellige

mineraler. På grund af det store tryk koger

vandet ikke. Når det varme vand strømmer

ud, opstår de karakteristiske “skorstene”.

Vandet afkøles, og mineralerne bundfældes.

16


Black smokers findes i områder langs med de konstruktive pla -degrænser, som fx omkring Den Midtatlantiske Ryg midt i At-lanterhavet. Varmen fra undergrunden opvarmer vandet, som igen opløser de forskellige mineraler. Når vandet afkøles, afsæt-tes mineralerne på fx manganknoldene.

Råstoffer i Danmark Mange tænker ikke på Danmark som et land, hvor der findes rå stoffer. Ikke desto mindre findes der flere forskellige råstoffer i Danmark, fx kalk, salt og molér.

Danmark har altid udnyttet de mineralske råstoffer. Tilbage i stenalderen benyttede man flint, da den var særdeles velegnet til fremstilling af redskaber. I det nordlige Jylland havde man regu-lære flintminer, og flinten fra Jylland var noget af det første, Dan- mark solgte til udlandet.

I jernalderen udvandt man jern af myremalm, som er en jordart, der kan findes mange steder i Vestjylland. Senere blev der gra vet kalk i lukkede miner ved Mønsted og Daubjerg i Jylland.

I klipperne på Bornholm blev der brudt forskellige typer af granit, som blev anvendt til mange forskellige for mål, fx brosten og kantsten. Der findes stadig meget granit på Born holm, men bryd ningen er næsten stoppet, da det er billigere at købe granit-ten i udlandet.

I Danmark findes der ikke længere lukkede miner. De mineral-ske råstoffer, man bryder i dag, hentes udelukkende i åbne brud. Ved Ålborg brydes kalk, som anvendes til cementproduktion, ved Mariager og på Læsø udvindes salt, på Fur graver man mo-lér, ved Fakse udvindes kalk, og mange steder i Danmark graves der sand og grus.

Kopiark 1.5

Råstoffer i Grønland I Grønland har det længe været kendt, at der findes mange for-skellige mineralske råstoffer. Igennem mere end 100 år er der fx blevet brudt kryolit, som engang blev brugt i aluminiumspro-duktionen. Bl.a. blev der leveret meget kryolit til Isal Aluminium i Island. Kryolitminen er ikke længere i drift, da efterspørgslen på

Nyttige oplysningerKonstruktive pladegrænser: De steder på

Jorden, hvor de tektoniske plader bevæger

sig fra hinanden.

Myremalm: Rustrød jordart i Vestjylland,

som indeholder meget jern.

Moseløkke stenbrud på BornholmStenbruddet er åbent for publikum, og der

er indrettet et lille museum, hvor man bl.a.

kan prøve at hugge i granit. Der brydes

stadig granit til specielle formål. Granitblok

ken midt i billedet blev sprængt af i foråret

2011. Imidlertid har ekstreme regnmængder

fyldt stenbruddet med vand, så den videre

forarbejdning må vente.

17


Guld i GrønlandI Nalunaq minen ved Nanortalik gøres

der klar til sprængning.

kryolit er faldet meget. I aluminiumsproduktionen anvendes nu kunstigt fremstillet kryolit.

I Grønland arbejdes der hele tiden på at finde nye råstoffer. Man ved med sikkerhed, at der i Grønland findes bly, diamanter, guld, jern, kobber, neodym, olie, platin og sølv.

Imidlertid er der store problemer med at udnytte resurserne i Grønland. For det første ligger mange af forekomsterne i util-gængelige områder uden veje, havne osv. For det andet har Grøn-land et meget barskt klima, hvilket gør arbejdsforholdene svære. For det tredje har man i Grønland en meget sårbar natur, som der skal tages hensyn til.

Selv om problemerne kan være store, er brydning dog mulig, hvis man vil. Dette kræver imidlertid mange penge. Så for at få ud-gifterne dækket, kræver det, at råstofferne har en høj værdi.

Måske netop derfor er det i øjeblikket brydningen af guldmalm, der har den største interesse. Der er fundet mange guldforekom-ster i Grønland, og i 2004 åbnede man i Nalunaq i Sydgrønland en guldmine.

Netop brydningen af guld ved Nalunaq blev kendt af de fleste danskere, da det blev offenliggjort, at Kronprins Frederik og Kron prinsesse Marys vielsesringe netop er lavet af guld fra Nalunaq.

AK

TIV

ITET Råstoffer omkring dig

Undersøg, om der er råstoffer i din kommune.

Du skal bruge et kort over din kommune i

målestoksforholdet 1:25.000. Se på kortet og led

efter ler, sand, grus eller kalkgrave.

Udvindes der råstoffer i din kommune?

– og hvis der gør hvilke?

Forklar, hvordan råstofferne i din kommune

er dannet.

Er der problemer med at udnytte disse råstoffer?

Aktiviteten kan også laves på computeren, hvis

det på din kommunes hjemmeside er muligt at

finde et GISkort over råstofferne.

18


Kamp om vandI et fattigt boligområde i Dhaka i Bangladesh

er der kamp for at få fat i den smule vand,

der er tilgængeligt.

Nyttige oplysningerGrundvand: Vand, der ligger under

jordoverfladen og fylder alle hulrum ud.

Vand som råstofVand er livsvigtigt for både planter, dyr og mennesker. Kort sagt: Uden vand intet liv. Vandet er Jordens vigtigste resurse.

Jordens godt syv milliarder mennesker forbruger meget vand, og med den stadig voksende befolkning vil der blive brug for endnu mere vand.

I Danmark har vi vand nok. Her falder der rigeligt med nedbør, og vandet opmagasineres i vores grundvand.

Vandmangel Helt anderledes er situationen i andre lande. Man regner med, at ørkenstaten Yemen vil være det første land i verden, der løber tør for drikkevand. FN forudsiger, at det allerede sker i 2015.

Efter Yemen forventer man, at det er Cypern , og her efter vil det være store lande som Kina og Indien, der løber tør for vand. I fremtiden må man forvente, at der blive kamp om denne livs-vigtige resurse.

Vand på JordenVand anvendes på mange forskellige måder. I husholdningerne bruges der vand, men også i landbruget og industrien anvendes meget vand. Selv om Jorden kaldes den “Blå Planet”, er det kun en begrænset del af vandet på Jorden, der direkte kan anvendes.

19


Det meste af vandet på Jorden er saltvand, mens kun ca. 3 % er ferskvand. Dertil kommer, at 75 % ferskvand er bundet i is rundt omkring på Jorden, specielt i de polare områder.

Vand findes over hele Jorden. Men mængden af vand er meget ulige fordelt. I Danmark er det meget let at få rent vand, da man jo bare skal åbne for vandhanen. I vandfattige lande skal man ofte gå flere kilometer for at få vand.

Hvor meget vand, der er tilgængeligt i et land, er bestemt af flere ting. Først og fremmest har nedbøren betydning. Nedbør kan enten strømme væk eller trænge ned i jorden. I byerne strøm-mer vandet væk gennem kloakkerne. På et eller andet tidspunkt løber kloakvandet ud i en å eller flod, for til sidst at ende i havet. Noget af det vand, der trænger ned igen nem jorden, danner grundvandet. I områder, hvor der bruges mere vand, end der tilføres, vil vandet på et tidspunkt slippe op.

Etiopisk pige henter vandPå grund af tørke er mange kilder

i Etiopien udtørret, og befolkningen må gå

flere kilometer for at hente drikkevand.

20


VandforureningEt andet meget væsentligt problem er forurening. Selv om vand er tilgængeligt, skal vandet også have en vis kvalitet, for at det kan bruges som drikkevand. Forurenet vand er skyld i mange sundhedsmæssige problemer i ulande. Dette problem har et tid -ligere dansk firma fundet en løsning på. Firmaet har opfundet et “sugerør”, som renser vandet gennem nogle filtre. Ved at suge vandet gennem røret bliver vandet renset og kan drikkes.

I Danmark skal vi også tænke på forureningen. Det danske grundvand er mange steder forurenet, hvilket kan få stor be-tydning for kommende generationer. I det danske landbrug anvendes store mængder kunstgødning og sprøjtemidler, og de stoffer, der ikke bliver optaget af planterne, siver ned i grundvandet. GrundvandNår det regner, løber meget vand ud i søer og åer, men langt det meste siver ned i jorden og danner grundvand. Selv om det ikke umiddelbart er til at se, er jorden opbygget af “jordpartikler” med luft imellem. Når alle disse hulrum er fyldt op med vand, taler man om grundvand.

AK

TIV

ITETHvor meget vand bruger

I derhjemme?I alle huse er der en vandmåler. Prøv igennem en

eller to måneder at aflæse måleren hver uge.

Hvor meget vand bruger jeres familie hver uge?

Hvem bruger mest i klassen? Hvorfor?

Hvad bruges vandet til?

Diskutér hvad I bruger vandet til.

Hvad kan du gøre for at spare på vandet?

Hvad koster det vand, I bruger i familien på et

år? – en måned? – en uge? – en dag?

LifestrawAfrikansk dreng drikker vand gennem

Lifestraw og undgår derved at drikke

forurenet vand.

21


Det område, eller den linje, hvor hulrummene blive fyldt med vand, kaldes grundvandsspejlet. Grundvandsspejlet ligger ikke lige højt over alt. I Danmark er der påvist grundvand ned til 10 km’s dybde, men så snart man når ca. 700 m ned, aftager mængden af vand betydeligt.

Det vand, vi bruger i Danmark, hentes fra grundvandet. Man borer kort og godt et hul ned til grundvandet, hvorefter man kan hente vandet op. Nogle steder, som fx ved Brande i Jylland, er vandet af særlig god kvalitet, og her henter man vandet op for at sælge det på flaske.

Vandets kredsløbVandets kredsløb er et af de store stofkredsløb på Jorden. Vand findes på Jorden i alle tre tilstandsformer som damp, flydende vand og is. Ved hjælp af energitilstrømningen fra Solen veksles der hele tiden mellem de tre tilstandsformer. Fra havet sker der en fordampning. Der dannes skyer, og disse skyer kan give ned-bør. Nedbøren kan falde som regn eller sne, helt afhængig af temperaturen. På Jorden vil vandet blive optaget af planterne, danne grundvand eller strømme tilbage til havet. Kredsløbet er sluttet.

Nyttige oplysningerKunstgødning: Kunstigt fremstillet plante

næringsstoffer.

Sprøjtemidler: Giftmidler, som anvendes mod

skadedyr på markerne.

Grundvandsspejl: Den højde, grundvandet

står i. Er meget forskellig fra område til

område.

Vand omkring KilimanjaroKilimanjaro ligger i Afrika på grænsen mel

lem Kenya og Tanzania. Kilimanjaro er en

vulkan og Afrikas højeste bjerg. Bjerget har

stor betydning for de folk, der bor i området.

På toppen af det 5895 m høje bjerg ligger der

sne og is. Da klimaet bliver varmere overalt

på Jorden, og dermed også på Kilimanjaro, er

denne sne efterhånden ved at forsvinde.

En stor del af sneen er meget gammel og har

gennem flere tusinde år forsynet området

ved foden af bjerget med vand. Smeltevan

det har dannet kilder, men disse kilder er

ved at udtørre. Vandet fra bjerget bruges af

bønderne til vanding af kaffeplantager og

ikke mindst til drikkevand.

Det er påvist, at både plante og dyrelivet

omkring bjerget har ændret sig, da vandfor

syningen ikke er så god som tidligere. Ingen

ved, hvad der vil ske i fremtiden.

22


Der dannes hele tiden nyt grundvand. Grundvandsdannelsen er afhængig af to ting: 1) Hvor meget det regner og 2) Hvor let vandet siver ned i jorden.

I Danmark regner det ikke lige meget overalt. Specielt i Jylland regner det mere, end det gør på Fyn og Sjælland. Der tilføres derfor mere vand i Jylland. Årstiderne har også en betydning. Om vinteren dannes der mere grundvand end om sommeren. Det skyldes delvist mængden af nedbør, men også tempera-turen, da fordampningen er størst om sommeren.

Hvor let vandet kan sive ned afhænger helt af, hvordan jorden er opbygget. I områderne i Jylland – vest for isens hovedopholds-linje – er jorden meget sandet, og derfor siver vandet let igennem. Øst for hovedopholdslinjen er jorden mere leret (morænejord), så en stor del af vandet strømmer af, inden resten siver ned. Sam tidig “hænger” vandpartiklerne bedre fast i morænejorden, hvorfor det ikke siver så hurtigt ned. Man regner med, at der i Jylland dannes 3-400 mm grundvand hvert år, mens der på Sjælland kun dannes ca. 100 mm.

Da der samtidig bor flere mennesker på Sjælland, betyder det, at der nogle steder er underskud af vand. Specielt i Københavns-området er man nødt til at hente grundvand langt fra byen, og i varme sommerperioder kan det være nødvendigt at supplere med renset søvand.

Kopiark 1.6 og 1.7

Nyttige oplysningerIsens hovedopholdslinje: En linje ned

igennem Jylland, som viser isens største

udbredelse under sidste istid.

Vandets kredsløbSolens energi er drivkraften i vandets kredsløb.

Brønd

Fordampning

Fordampning

Nedbør

Nedsivning

Løber bort fra jordoverfladen

Grundvand

Grundvandsspejlet

23


Råstoffer i fremtiden Befolkningstallet på Jorden stiger støt, hvilket øger forbruget af mineralske råstoffer. I mange tidligere ulande er der fart på udviklingen, og i folkerige stater som Kina og Indien er der en voksende middelklasse, der kræver flere og flere goder som fx biler. På et tidspunkt vil der ikke være råstoffer nok til at pro-ducere dis se biler, og vi kan være nødt til at tænke meget mere bæredygtigt og udnytte råstofferne bedre for at kunne fortsætte produktionen.

Genbrug af råstoffer Der er enighed om, at genbrug er en af de bedste måder til at ned-sætte forbruget af råstoffer på. I et veludviklet land som Dan-mark er vi langt fremme med at genbruge forskellige råstoffer. Ting smides væk, men en meget stor del genbruges. Tidligere besøgte man lossepladsen når noget skulle smides væk. I dag tager man turen til genbrugspladsen. På genbrugspladsen deles affaldet i tre grupper:

• Affald der kan genbruges.• Affald der kan brændes.• Affald der skal deponeres. At affald skal deponeres, betyder,

at affaldet placeres på beskyttede lossepladser. Så lossepladser findes altså endnu.

Genbrugspladsen På genbrugspladsen sorteres affaldet, så det er muligt at gen-bruge det. Jern kommer i én container og bliver smeltet om til nyt jern. Papir kommer i en anden container og bruges til fremstilling af nyt papir. Sodavands- og øldåser, som er lavet af aluminium, kommer i en tredje container og bliver blandet med nyt aluminium til fremstillingen af nye dåser. Endelig kom -mer træ og andet brændbart i containere, som bliver kørt til for brændingsanlæg, hvor det bliver anvendt til produktion af varme og strøm.

I Danmark produceres der over 15 millioner tons affald hvert år, men ved at sortere grundigt kan affald blive værdifuldt. Det betyder, at affald kan sælges. I dag eksporterer vi faktisk træ-affald til Tyskland, hvor det anvendes i kraftværker.

Losseplads ved FaxeSelv om vi i Danmark er gode til at genbruge

affald, er der stadig en del, der ender på

lossepladsen. Der er streng kontrol med

lossepladserne, så der ikke kommer giftige

stoffer ud i naturen.

24


Men når noget er værdifuldt, er der også risiko for, at det bliver stjålet. Hvert år stjæ les der store mængder kobber fra de danske genbrugs pladser. Kobber er en af de resurser, som på et tids-punkt slipper op.

Farligt affald Der er styr på affaldet i et rigt og veludviklet land som Dan-mark. Affaldet bliver afleveret på genbrugspladsen, men noget affald koster faktisk penge at komme af med. Det drejer sig om farligt affald, som fx gamle tagplader, elektronik og kemikalier. Farligt affald bliver destrueret på fx Kommune Kemi i Nyborg og omdannet til affald, som kan afbrændes eller genbruges.

Vugge til vuggeGenbrug er en af vejene frem til at få de mineralske råstoffer til at slå til. Men måske skal der tænkes på en helt ny måde. Den amerikanske arkitekt William McDonough og den tyske kemiker Michael Braungart har tænkt genbrug på en helt an-den måde og formuleret “Cradle to Cradle” konceptet. Direkte oversat til dansk hedder det vugge til vugge.

GenbrugspladsPå genbrugspladsen står containerne

opstillet, og på skilte er der angivet hvilken

slags affald, der skal i de forskellige

containere. På denne måde sorteres affaldet

effektivt.

Michael Braungart og William McDonoughDen tyske kemiker Michael Braungart

(øverst) og den amerikanske arkitekt William

McDonough udviklede og formulerede

vugge til vuggeprincipperne.

25


Affald = FødeEn af de grundlæggende tankegange i vugge til vugge er, at af-fald skal være føde. Eller opsat på en meget enkelt måde:

Affald = Føde.

Det skal forstås på den måde, at alt produceret affald, skal være føde for noget andet. Eksempelvis har Braungart og McDon-ough, i samarbejde med et stort firma, fremstillet noget papir til at pakke is ind i. Normalt ville ispapiret blive smidt ud, men dette papir bliver omdannet til vand ved stuetemperatur og bliver derfor føde til fx planter.

Et stort tysk firma har fremstillet en serie af t-shirts, som ned-brydes fuldstændigt, hvis t-shirten efterlades i naturen. En t-shirt, der bliver smidt ud, bliver på denne måde føde for plan-terne det sted, hvor den bliver efterladt.

Nyttige oplysningerFarligt affald: Affald, som indeholder giftige

stoffer for naturen eller mennesker.

Vugge til vugge: Helt ny måde at tænke

affald på. Alt affald skal ses som ”føde” for

noget andet.

Vugge til vugge t-shirtTshirts til far og datter, der fremstillet efter

vugge til vugge principperne.

Når tshirtene ikke længere skal bruges, kan

de nedbrydes fuldstændigt. Materialet kan

så på ny indgå i det økologiske kredsløb.

AK

TIV

ITET Besøg din genbrugsplads

Få en aftale med jeres lokale genbrugsplads

og tag på besøg. På pladsen skal I lave en

oversigt/tegning over de forskellige containere

og lave en beskrivelse af, hvad de indeholder.

Få opsynsmanden til at fortælle:

Hvor kommer containerne hen, når de er fulde?

Hvilke containere bliver først fulde?

Er folk gode til at sortere affaldet

– eller vil folk snyde?

Hvad forstås ved farligt affald?

Hvad betyder det, at noget deponeres?

26


Det økologiske kredsløbBraungart og McDonough ser naturen og de ting, vi fremstiller, som to store kredsløb. Et økologisk kredsløb og et teknologisk kredsløb.

I naturen vokser en plante op. Denne plante bliver føde for fx en hare. På et tidspunkt dør haren, og efterfølgende bliver haren nedbrudt af svampe og bakterier. De organiske “byggesten”, som haren var opbygget af, bliver nu frigivet og bliver nærings-stoffer for nye organismer. Det naturlige “affald” er blevet til føde for andre organismer.

Det økologiske kredsløbI det økologiske kredsløb er naturen

udgangs punktet. Kredsløbet starter ved en

plante som er fødeemne for et dyr. På et

tidspunkt nedbrydes det døde dyr og

næringsstofferne frigives igen i naturen.

Det teknologiske kredsløbI det teknologiske kredsløb er teknologien

udgangspunktet. Det kan fx være en com

puter, der er opbygget af mange enkeltdele.

Når computeren kasseres, kan enkelt delene

genbruges i nye computere.

27


Det teknologiske kredsløbI det teknologiske kredsløb opbygger fabrikker nogle komplice-rede apparater, som fx et tv-apparat. Et tv har en begrænset hold -barhed. På et tidspunkt “dør” tv-apparatet og skal skrottes. I forbindelse med vugge til vugge betyder det, at apparatet skal skilles ad i de byggesten, som det oprindelig er lavet af. Disse dele – eller byggesten – kan så bruges på ny i fremstillingen af nye tv eller andre elektroniske apparater. Altså et kredsløb som er fuldstændig magen til det økologiske kredsløb.

ProdukterDen store udfordring i forbindelse med det teknologiske kreds-løb er “nedbrydningsfasen”. For hvordan skal teknisk kompli-cerede apparater kunne adskilles fuldstændigt? Det er svært med eksisterende apparater, men bliver produkterne fra begyn-delsen designet og konstrueret, så de kan skilles ad, kan det lade sig gøre.

Mange firmaer er begyndt at arbejde efter vugge til vugge-prin-cipperne. Den store skogigant NIKE har fremstillet en skoserie, bilfabrikken FORD har i USA bygget en hel fabrik, i Holland vil man bygge en hel bydel, og endelig er det meningen, at princip-perne skal indgå i den centrale planlægning i fremtidens Kina. I Danmark er der flere firmaer, der arbejder ud fra tankegangen, og bl.a. er der fremstillet en vugge til vugge-stol.

Kopiark 1.8

Vugge til vugge tvTv fremstillet efter vugge til vuggeprin

cipperne. Tv’et er fremstillet så det let kan

skilles ad, når det ikke længere kan bruges.

Alle materialerne kan så genbruges i nye

apparater.

Elektronisk affaldI fremtiden slipper vi måske for at se

affalds pladser flyde med elektronisk affald,

hvor kun en brøkdel kan genbruges.

CAFE GEOS

28

At hente råstof i naturen er ofte et farligt arbejde, uanset om der er tale om energiråstoffer eller mineralske råstoffer. Specielt arbejdet i lukkede miner er farligt. I aviserne kan man ofte læse overskrifter som disse: 25 døde ved mineulykke i Ukraine, 24 minearbejdere indespærret i kulmine i Kina, seks personer dræbt ved mineulykke i Burundi, Walisisk mineulykke endte i tragedie – ingen overlevende.

BRUNKUL I DANMARK

I Danmark har vi også haft mineulykker. I perioden fra 1940 1970 blev der i Søby ved Herning gravet brunkul i åbne brud. Da jorden i området er meget sandet, var der stor fare for, at den skred sammen i de åbne brud. Dette skete mange gange, og op mod hundrede personer mistede livet ved dette arbejde. På stedet er der i dag oprettet en minde lund for alle dem, der mistede livet ved brunkulsarbejdet.

CHILEULYKKE I 2010

Den mest omtalte mineulykke i de senere år fandt sted i Chile i 2010. Ved en sammenstyrtningsulykke blev 33 minearbejdere indespærret under jorden. Desperat forsøgte redningsmandskabet at bore ned for at finde spor efter de indespærrede.

Den 22. august blev der pludselig banket på boret i 688 m dybde. Arbejderne var fundet i live. Det borede hul var kun 12 cm i diameter, men gennem hullet blev der sendt forsyninger og medicin ned.

En storstilet redningsaktion blev iværksat, og man påbegyndte en boring så stor, at der kunne være en person i en redningskapsel i røret. Den 11. oktober nåede boret minearbejderne, og da hullet var sikret, sænkede man en redningskapsel ned. Spændingen var stor, da man den 13. oktober hejste en redningskapsel op for første gang.

Mens hele verden kunne følge redningsaktionen på tv, kom den 31årige Florencio Avalos op som den første. Efterfølgende blev

MINEULYKKER

33 minearbejdere fanget 688 m under jordoverfladen i Chile

CAFE GEOS

29

alle 33 minearbejde hejst op og redningsaktionen var lykkedes til fulde. De 33 minearbejdere havde sat ny verdensrekord på 69 dage for at have været indespærret under jordens overflade.

Minearbejderne i Chile blev reddet, og ulykken fik en glædelig afslutning. Det er langt

fra altid tilfældet. I fattige lande stilles der ikke de store krav til sikkerhedsforholdene i minerne og mange arbejdere omkommer fordi de ikke er uddannet til ar bejdet. Mange steder i ulan dene er mine drift den eneste mulighed for at tjene penge og så kommer sikkerheden i anden række. Men som eksemplet fra

Chile viser, sker der også ulykker i veludviklede samfund. Inden for de sidste par år er der således rapporteret om ulykker i bl.a. USA, New Zealand og Ukraine. Minedrift i lukkede miner er et ekstremt farligt arbejde.

MINEULYKKER I KINA

I de kinesiske kulminer sker der mange ulykker. Årligt omkommer mere end 2500 mennesker i minerne. I 2011 var der i gennemsnit seks dødsfald om dagen. De mange dødsfald skyldes bl.a. gaseksplosioner og sammenstyrtninger. Sikkerheden for arbejderne er ikke i orden, og fra regeringens side har man hævet straffene til de mineejere, som ikke opfylder kravene til sikkerhed. Er sikkerheden ikke i orden, kan en mineejer nu få op til 15 års fængsel. På den måde håber man at mindske antallet af omkomne minearbejdere i fremtiden.

Florencio Avalos i redningskapslen, som bragte ham op til overfladen

Redningsarbejdere i kulmine i Kina

DET VED DU NU OM RÅSTOFFER

30

GULD I SYDAFRIKA

Sydafrika er en af verdens største guldproducenter.

Jern, kobber og guld er eksempler på mineralske råstoffer.

Råstoffer kan udvindes i enten lukkede eller åbne miner.

Guld udvindes ved hjælp af giftige kemikalier.

Råstofudvinding har store konsekvenser for naturen.

VAND SOM RÅSTOF

Vand er Jordens vigtigste resurse.

I fremtiden vil nogle lande løbe tør for vand.

Kun 3 % af vandet på Jorden er ferskvand.

Drikkevand i Danmark hentes fra grundvandet.

Der dannes mere grundvand i Jylland end på Sjælland.

RÅSTOFDANNELSE

Mineralske råstoffer kan dannes ved vulkansk aktivitet.

Bauxit er udgangspunkt for aluminiumsfremstilling.

I Kina udnytter man mange sjældne jordarter.

I manganknoldene på havbunden kan man bl.a. finde kobber.

Der brydes guld i Nalunaq i Grønland.

RÅSTOFFER I FREMTIDEN

Kun en meget lille del af det danske affald deponeres.

Danmark sælger affald til udlandet.

Meget affald i Danmark brændes og bliver til varme og strøm.

Mange råstoffer vil i fremtiden slippe op.

Flere og flere virksomheder producerer efter vugge til vuggeprincipperne.

PRØV DIG SELV

31

KAN DU HUSKE?

Hvor i industrien anvendes der guld?

Hvad er en malm?

Ved hvilken type pladegrænse findes black smokers?

Hvad er grundvandsspejlet?

Hvorfor udnytter man ikke de mange tons manganknolde, der findes på havbunden?

Hvad er vugge til vuggeprincippet?

FORSTÅR DU?

Hvorfor kan også lukkede miner ødelægge naturværdier?

Hvilke årsager kan der være til, at der ikke er flere miner i Grønland?

Hvad er grunden til, at der fremstilles aluminium på Island?

Hvor anvender man specielt de ”sjældne jordarter”?

Beskriv de to kredsløb i vugge til vuggeprincipperne.

UDFORDRING

Hvor i en hybridbil anvendes der neodym?

Hvilke problemer er der ved at udnytte råstofferne på Grønland?

Hvad kan der gøres for at beskytte det danske grundvand mod forurening?

Hvorfor tilsætter man klor til drikkevandet i Københavnsområdet?

KA

PITE

L 2

33

EnergiENERGIBEHOVENERGIFORMERENERGIFORSYNINGENERGI OG MILJØCAFE GEOS: DE TRE SLUGTERS DÆMNING

I Nordsøen, mellem Danmark, Norge og Storbritannien, er der olie og naturgas nede i havbunden. Det har man vidst længe, men først i 1970’erne blev fundene for alvor interessante. Hidtil havde de tre lande været afhængige af olie og naturgas fra udlandet. Men prisstigninger gjorde det til en god forretning at udnytte disse råstoffer i Nordsøen.

Olie og naturgas er vigtige energikilder i næsten alle samfund. Lande, der selv har olie og naturgas, kan derfor spare mange penge. Efter lange forhandlinger blev Nordsøens havbund i 1960’erne delt mellem Danmark, Norge og Storbritannien. Hvert af landene gik straks i gang med at bore efter de vigtige råstoffer og søge efter endnu flere forekomster.

Det er et kompliceret arbejde, som kræver store boreplatforme, teknologi og mange penge. Til gengæld kan hele investeringen betale sig mange gange, hvis man er heldig. For Danmarks vedkommende har boringerne i Nordsøen medført, at vi i mange år har været selvforsynende med olie og naturgas.

Hvorfor er olie og naturgas så vigtig?

Hvor får vi energien fra?

Hvorfor bliver energien så dyr?

Hvorfor er nogle energiformer særligt populære?

Kan vi være sikre på, at der er energi nok i fremtiden?

34

KAPITEL 2 · ENERGI

EnergibehovI den moderne by er tempoet og aktivitetsniveauet højt. Her le ver mange mennesker deres liv inden for et meget begrænset område. Lidt over halvdelen af Jordens befolkning bor i byer. Befolkningstætheden kan blive ekstrem stor, og i de såkaldte megabyer, som fx Mumbai i Indien, når befolkningstætheden op på mere end 20.000 mennesker pr. km2. I det indre Køben-havn er den ca. 5.600 pr. km2. Det kræver store mængder energi at holde storbyens processer i gang. Faktisk bruges langt det meste af verdens energi i byerne. Transport, elforsyning, husholdning, serviceydelser og produk-tion skal fungere og holdes i gang det meste af de 24 timer, der er i døgnet.

Mumbai, IndienMumbai er en af verdens ti største byer med

over 20 millioner indbyggere, hvis man tæller

forstæderne med. Overalt er der trængsel

i gaderne.

35

KAPITEL 2 · ENERGI

El og varmeenergi Størrelsen på byens energibehov kan være svært at forestille sig, men tænk bare på jeres egen bolig. El-apparater som computer, mobiltelefon, hårtørrer, boremaskine, tv, lamper, køleskab, va-ske maskine, printer, barbermaskine, kaffemaskine osv. er ting, vi finder i de fleste hjem. Selv med standbyfunktioner, lavenergi pærer og el-spareskinner er energiforbruget stort. Med byens tra fik, forlystelser, fabrikker m.v. bliver energibehovet kolossalt. I hjemmet bruger vi også energi til opvarmning. Både til almin-delig opvarmning og til opvarmning af brugsvand i vandhane og bruser. Energien, der bruges her, får vi fra fx fjernvarme, el-radiatorer, brændeovn, oliefyr eller måske en solfanger. Des-uden bruger vi energi til transport af husstandens medlemmer m.v. Mange familier har selv bil, eller også må man betale for of-fentlig transport i busser og tog. Der bruges energi i alle tilfælde.

Elektricitetskaos i IndienIndien har brug for masser af energi for at

holde landet i gang. Mellem husene hænger

ledninger og kabler i et vildt kaos.

Nyttige oplysningerMegabyer: Storbyer med mere end 10 millio

ner indbyggere. I nogle definitioner kræves

også en befolkningstæthed på mere end

2.000 indbyggere pr. km2. I hele Københavns

området opgives indbyggertallet til ca. 1,25

mio. indbyggere og en befolkningstæthed

på ca. 5.600 pr. km2.

Serviceydelser: Erhvervsfunktioner, der ikke

fremstiller bestemte produkter, men leverer

service. Fx renserier, frisører, wellnesscentre,

renovation, sygehuse, banker m.m.

Indien · 2012

Hovedstad: New Delhi

Indbyggertal 1.205 mio.

Areal: 3.287.588 km2

36

KAPITEL 2 · ENERGI

EnergiforbrugDet forventes, at 60 % af Jordens befolkning vil bo i byer inden år 2030. Dette kaldes også urbaniseringsgraden. I Kina har man beregnet, at en bybo samlet set bruger tre gange så meget ener-gi som en, der bor på landet. Energimæssigt vil fremtidens byer således blive en stor udfordring.

Forskellene i energiforbruget varierer ikke kun mellem by- og landområder. Der er også meget stor forskel i forbruget fra ver-densdel til verdensdel og fra land til land. Sandheden er, at de rigeste lande i verden hidtil har været de største energiforbru-gere, og de fattigste lande de mindste. Det nyeste er, at energi-forbruget nu ser ud til at have toppet i nogle rige lande, mens energiforbruget stiger meget i de fattige lande, hvor der sker en økonomisk udvikling.

Når energiforbruget sammenlignes forskellige steder, må der anvendes samme målemetode. Dertil bruger man størrelsen olieækvivalenter. Det er et tal, der angiver, hvad energiforbru-get ville være, hvis al energien kom fra olie. Grafen til venstre viser Danmarks, Kinas, Tanzanias og USA’s energiforbrug pr. ind bygger, og hvordan udviklingen har været over de senere år.

Kopiark 2.1 og 2.2

Balancen mellem forbrug og produktionEthvert land har interesse i at være selvforsynende med energi. Det lykkes imidlertid sjældent – heller ikke for to af verdens største lande, USA og Kina. Danmark har derimod haft mere succes i de seneste ca. 20 år.

Man taler om energibalancen som et mål for ligevægten mellem et lands samlede energiproduktion og det samlede energiforbrug.

Energiproduktion

Energiforbrug

Balance

Udviklingen i energiforbruget pr. indbygger

for forskellige lande.

Kilde: Verdensbanken.

Energibalance i fire lande, 2009 (mio. tons olieækvivalenter). Kilde: Det Internationale Energiagentur.

USA

1,641

2,162

Underskud

Kina

2,085

2,252

Underskud

Tanzania

0,175

0,019

Overskud

Danmark

0,024

0,020

Overskud

37

KAPITEL 2 · ENERGI

Energibalancen i DanmarkDet danske overskud på energibalancen er nedadgående. Det skyl des især, at vi er ved at opbruge olien i den danske del af Nordsøen. Grafen herunder viser, hvordan vi på en gang både har haft stigende energiforbrug og fundet mere og mere olie. Siden 2004 har begge dele været faldende.

I princippet er der to måder at imødegå truslen om oliemangel på. Enten må vi skaffe os billige alternativer til den energi, vi får fra olie og naturgas, eller også må vi nedbringe vores olie-forbrug endnu mere.

Det bedste vil være at kombinere begge dele, og den udvikling er i gang. I flere år har energiforbruget i de private danske hus- holdnin ger været faldende, og samtidig har vi indført stigen de brug af alternative energikilder som fx vind og sol. Desuden spår nogle forskere, at olien i Nordsøen først slipper op i 2050.

Kopiark 2.3

EnergikonflikterNår det handler om vigtige og dyre resurser, som fx olie, kan for-skellige landes interesser nemt støde sammen. I aftalerne om for-delingen af områderne i Nordsøen forhandlede man sig frem i no-genlunde fordragelighed.

I andre sammenhænge er liv og død på spil i kampen for at skaf -fe sig de nødvendige resurser. Kampen om resurserne har ofte medført konflikter og krige.

Energibalancen i Danmark. Kilde: Energistyrelsen

Nyttige oplysningerUrbaniseringsgrad: Den procentdel af befolk

ningen, der bor i bymæssige områder.

Olieækvivalent: En olieækvivalent svarer til

den energi, man kan udnytte af 7,4 kg råolie

(dvs. uforarbejdet olie). En dansker bruger

i gennemsnit 3.250 kg olieækvivalenter om

året.

Energibalance: Forholdet mellem et lands

samlede energiproduktion og energiforbrug.

38

KAPITEL 2 · ENERGI

PipelinesDet er ofte nødvendigt at transportere olie

og naturgas over lange afstande. På havet

sker det med tankskibe. På landjorden sker

det ofte gennem de meget effektive pipe

lines. Dvs. lange rør, som fx olien kan løbe i.

Gas bliver flydende under tryk og kan derfor

også løbe gennem pipelines. Ofte graves

røret lidt ned, for at beskytte det, men det

kan ikke altid lade sig gøre.

I røret drives indholdet af sted ved hjælp

af pumper, og hastigheden kan være helt

op over 20 km i timen. Da rørets diameter

er omkring en meter, kan der transporteres

mere end 1,5 mio. liter i timen.

Allerede i Romerriget for ca. 2000 år siden

byggede man åbne pipelines (aquadukter),

som forsynede byerne med rent drikkevand

fra bjergene.

Energiforbrug i DanmarkUdviklingen i sammensætningen af det danske

energiforbrug.

Kilde: Energistyrelsen.

I selvsamme krige er det desuden helt afgørende at have adgang til energi. Uden brændstof kan skibe ikke sejle, flyene ikke flyve og køretøjerne ikke køre. Under 2. verdens krig var der også vig-tige kampe om adgangen til olie. Det gjaldt især i den del af krigen, der udspillede sig mellem tyskere og russere på den euro-pæiske østfront, men også i den del, der foregik i Stillehavet mellem især amerikanere og japanere.

I nyere tid er der talrige eksempler på konflikter, hvor det også drejer sig om energi. Flere steder i Afrika handler aktuelle uro-ligheder om adgangen til olie. Det gælder bl.a. i Nigeria og i Darfur-regionen i det sydlige Sudan.

Der er i disse år også svære forhandlinger i gang mellem de lande, der kan gøre krav på adgangen til hav bunden i de nord-lige polare områder. Danmark er én af par terne, fordi Grøn-land hører til Det Danske Rigsfællesskab. I dette tilfælde taler man heldigvis om tingene, men så fredeligt foregår det ikke alle steder.

Energi og magtI andre tilfælde er det ikke diskussioner om retten til energi-resursen, det drejer sig om. Derimod kan man opleve, at de, der har meget olie eller naturgas, bruger det som våben til at vinde særlige fordele. Det kan de naturligvis kun gøre, hvis kunden ikke kan handle andre steder. Den, der har resursen, bestem-mer både pris og vilkår, hvis ikke kunden kan købe resursen andre steder. Begge dele er blevet virkelig hed flere steder i Eu-ropa, hvor en stor del af energien kommer fra russisk naturgas via ganske få rørledninger.

39

KAPITEL 2 · ENERGI

Nyttige oplysningerEnergiresurse: Alle materielle ting, som kan

være med til at dække vores energibehov

(fx olie, halm, vind osv.).

Petajoule (PJ): Energi måles i joule.

1 petajoule er det samme som

1.000.000.000.000.000 joule eller 1015.

Lukker russerne for gassen, lukker de også for lys og varme i en række euro pæiske lan de. Det skete fx i Ukraine i 2009.

Energiforbrug i DanmarkI Danmark vil det fortsat være en udfordring at dække vores energiforbrug. Det skyldes ikke mindst fortsat vækst i transport-sektoren. Danskerne er derimod gode til at spare på energien i boligen. Det er bemærket så me get i udlandet, at den amerikan-ske præsident Barack Oba ma ved flere lejligheder har nævnt Danmark som foregangsland på energiområdet.

Kopiark 2.4 og 2.5

Thisted som klimakommuneThisted er en landkommune i det nordvestlige Jylland, helt ud mod Nordsøen. Befolkningstætheden er lille, og der er mange landbrug. Nationalpark Thy, der er den første nationalpark i Danmark, ligger i kommunen.

Thisted er også kendt for at være frontløber i forhold til energi-forsyning. I 2009 modtog kommunen den europæiske Solar-pris for deres indsats på energiområdet. Kommunen produce-rer selv mere end 100 % af sit elektricitetsforbrug og 85 % af varmeforbruget. Energien kommer især fra vindmøller, biogas, affald og varme fra undergrunden.

AK

TIV

ITET Energiforbrug

Alle i klassen måler elforbruget i hjemmet i

en uge. Der måles på nogenlunde samme tid

hver dag, otte dage i træk. Resultaterne

skemalægges, og det samlede forbrug udregnes

pr. husstand og for klassen tilsammen.

På internettet findes elpriser fra forskellige

danske udbydere. Hver elev i klassen finder

billigste og dyreste pris for egen bolig. For en

uge og for et år.

Diskutér i klassen, hvordan I kan sænke

forbruget derhjemme og på skolen.

40

KAPITEL 2 · ENERGI

EnergiformerI alle samfundets funktioner bruges der energi. Huse skal op-varmes, lamper skal lyse, biler skal køre, fly skal flyve, og ma-ski ner skal producere. Energiforbruget deles ofte op på fire ho ved formål: produktion, husholdning, transport og service -virk somhed.

Den energi, der bruges, kan vi få fra rigtig mange forskellige energikilder. Fx kul, gas, affald, kernekraft og vind. Disse kilder opdeler vi gerne i to hovedgrupper: ikke-vedvarende og ved va-ren de energi.

Ikke-vedvarende energiOlie, kul og gas tilhører hovedgruppen af ikke-vedvarende ener-gi. Som navnet siger, er der tale om energi, der kan opbruges. Der gendannes ikke nye forekomster lige så hurtigt, som vi op-bruger de nuværende, og derfor kan vi forudse, at de slipper op.

Energien er dannet i naturen over millioner af år. Den stammer fra levende materiale, som på forskellig måde er gemt i vores undergrund. Materialerne indeholder carbon (kulstof) og kan derfor afbrændes. Vi kalder dem også fossile brændstoffer. Olie, kul og naturgas er fossile brændstoffer.

Vi har kun udnyttet denne energikilde for alvor i de seneste par hundrede år. Til gengæld er forbruget steget eksplosivt over de sidste 100 år. Dette gælder især for olie, som ved raffinering kan omdannes til diesel, fyringsolie, benzin og flybrændstof.

De mest udbredte energiformerKul og naturgas bruges i langt mindre grad til transport, men er i stedet vigtige energikilder i produktions- og hushold nings-sektoren. De danske kraft-varmeværker bruger fx meget kul og gas til at lave elektricitet og varme.

Hovedparten af det globale energiforbrug dækkes i øjeblikket af fossile brændstoffer. Efterspørgslen betyder, at de lande, der har fossile brændstoffer i deres undergrund, kan tjene rigtig mange penge. Det er forklaringen på, at flere arabiske lande og Norge er blevet meget rige siden 1960’erne.

Olieraffinering På olieraffinaderiet destillerer man råolien.

Dvs., den opvarmes til dampform. Når dampen

stiger til vejrs, vil dens temperatur falde igen.

Ved forskellige temperaturtrin udskilles forskel

lige væsker som fx diesel og brændselsolie.

Placering Land Tønder olie pr. dag

1 Saudi Arabien 10.520.000

2 Rusland 10.130.000

3 USA 9.688.000

4 Kina 4.273.000

5 Iran 4.252.000

6 Canada 3.483.000

7 Mexico 2.983.000

8 Forenede Arabiske Emirater 2.813.000

9 Brasilien 2.746.000

10 Nigeria 2.458.000

11 Kuwait 2.450.000

12 Irak 2.408.000

13 Venezuela 2.375.000

14 Europæiske Union 2.276.000

15 Norge 2.134.000

41

KAPITEL 2 · ENERGI

Kernekraft hører også til gruppen af ikke-vedvarende energi-kilder. På kernekraftværker spaltes uranatomer, hvorved der frigøres enor me mængder energi. Under kontrollerede former er det både en billig og effektiv energikilde. Desværre efterlader processen et radioaktivt spildprodukt, som er farligt for omgi-velserne i mange, mange år. I Danmark har vi vedtaget ikke at satse på kernekraft.

Kopiark 2.6

Kernekraftværket Fukushima En tsunami ødelagde i foråret 2011 flere

reaktorer på kraftværket. Konsekvensen var

stor radioaktiv forurening i området.

Olielande Antal olietønder der produceres pr. dag, i 2010.

Danmark indtager en 39. plads med 248.000

tønder pr. dag.

Kilde: CIA-Worldfactbook.

Nyttige oplysningerIkkevedvarende energi: Energi fra kilder,

som opbruges. Det kan fx være olie, naturgas

og kernekraft.

Vedvarende energi: Energi fra kilder, som

hele tiden fornys. Det kan fx være vind, sol

og bølger.

Fossile brændstoffer: En energireserve,

der består af omdannet og aflejret organisk

materiale, som fx træer og døde dyr. Olie,

kul og naturgas er fossile brændstoffer.

Raffinering: Når råolie ved opvarmning

og fordampning deles i tunge og lettere

olieprodukter. Det kaldes også destillation.

Kraftvarmeværk: Ved afbrænding af fx olie,

kul og naturgas dannes damp, som både

kan bruges til fremstilling af elektricitet og

varmt fjernvarmevand.

42

KAPITEL 2 · ENERGI

Kraft-varmeværkI Danmark forsynes mange af os med elektricitet og varme fra værker, som laver begge dele.

Det smarte er, at man på kraft-varmeværker udnytter den over-skudsvarme, der opstår ved produktionen af elektricitet. Ved afbrænding af fx kul skabes der damp og damptryk i en kedel. Dette tryk kan ved hjælp af en turbine sætte en bevægelse i gang i en generator, der danner elektricitet.

Når dampen afkøles, kondenseres det til varmt vand. Ved for -bindelse til fjernvarmesystemet kan det varme vand bruges til opvarmning af boliger og andre bygninger.

På kraft- var meværket er der nu produceret både elektricitet og varme. Energikilden var i dette tilfælde kul. Damptrykket kan selv følgelig skabes med andre energikilder, fx olie eller bio-brændsel. I Danmark er det mest almindeligt at bruge kul.

I Danmark har politikerne satset voldsomt på udbygningen af fjernvarmenettet og etableringen af kraft-varmeværker. Vi har haft økonomien og teknologien til at kunne gøre det. Det be-tyder, at Danmark i dag har et meget effektivt og billigt forsy-ningsnet til både elektricitet og varme.

Kopiark 2.7 og 2.8

Viborg kraft-varmeværkKraftvarmeværker fylder meget i omgivelserne.

Til gengæld forsøger man at give dem et smart

design. Dette er beklædt med keramiske fliser

og indvendigt udsmykket med kunst.

43

KAPITEL 2 · ENERGI

Vedvarende energiDer findes en række energikilder, som ikke kan opbruges eller gendannes hurtigt. De er derfor vedvarende. I Danmark er de mest kendte vind- og solenergi, men der findes mange flere.

I starten af 1970’erne betød en uenighed mellem de rige lande i vesten og de store arabiske olielande, at araberne satte oliepri-sen voldsomt i vejret. Pludselig skulle vi spare på energien, måtte ikke køre i bil om søndagen, lys i butikkerne blev sluk-ket om aftenen, og temperaturen blev sat ned i offentlige byg-ninger. Denne såkaldte oliekrise satte gang i udviklingen af nye, vedvarende energiformer. I Danmark var det især udviklingen af vindmøller og solfangere, der blev satset på.

VindmøllerDanmark er fladt og ligger i vestenvindsbæltet. Det betyder, at vi har vind nok til at dække en stor del af vores elektri ci-tetsbehov med vindmøller. I 2012 kom omkring 20 % af Dan-marks elektricitet fra vindmøller.

Mange har forsøgt at udvikle effektive vindmøller. I dag er både Vestas og Siemens Windpower verdensomspændende vind møllevirksomheder, der bygger på enkelte danskeres idéer og initiativer.

Bilfri søndagKøbenhavn under oliekrisen i november1973.

På grund af oliemangel og tårnhøje oliepriser

forbød man private køretøjer på vejene om

søndagen.

Nyttige oplysningerForsyningsnet: En sammenhæng af rør,

ledninger, veje m.v., som gør, at mange kan

forsynes med en bestemt vare. Pipelines er

et eksempel på et forsyningsnet.

Vestenvindsbæltet: Nord og syd for ækvator

ligger et område, hvor vindene ofte blæser

fra vest. Det skyldes Jordens rotation og

nogle særlige trykforhold. Danmark ligger

i det nordlige vestenvindsbælte.

44

KAPITEL 2 · ENERGI

SolfangereSolfangere består i princippet af en væske, der løber i et tæt net af små rør, som placeres i Solen, på en sort baggrund. Ofte placeres solfangere på hustage og gerne på husenes sydside, hvor Solen skinner mest. Hvis solfangeren kobles på husets varmtvands sy stem, kan man sikre sig billigt, varmt vand i brusebadet.

Solfangere var også noget, mange mindre danske virksomhe-der begyndte at producere i starten af oliekrisen i 1970’erne.

AK

TIV

ITETSolfanger-konkurrence

Hvilken gruppe kan lave det varmeste vand

på én time med solenergi alene.

Brug de materialer I vil, fx bæger, karton,

sølvpapir, slanger, rør, gummipropper.

Tænk på lysindfald, farver, vandmængde/

overflade og baggrund m.v.

Kan I fx koncentrere Solens stråler?

Hvor stor væskemængde behøver I?

Er nogle overflade og baggrundsfarver

bedre end andre?

Hvad med varmetab osv.

Læreren tager tid, når alle er klar.

Der måles fx 45 minutter senere.

SolfangerSolfangerpanelet er placeret på husets tag.

Fra panelerne på husets tag sendes opvarmet

vand i det ene kredsløb forbi en vandtank,

hvor det opvarmer husets forbrugsvand i det

andet kredsløb.

Nyttige oplysningerSolceller: Et anlæg, der omdanner sollys til

elektrisk energi.

Bølgeenergi: Et anlæg, der bruger havets

bølger til at drive en generator, som danner

elektricitet.

Geotermisk energi: Når varme fra Jordens

indre udnyttes som energikilde.

Varmepumpe: En slags omvendt aircondition

anlæg, hvor luft suges ind, presses sammen

og dermed opvarmes. Den opvarmede luft

kan dernæst bruges til opvarmning af luften

i huset.

Biodiesel: Brændstof baseret på organisk

materiale. Mest almindeligt er brugen af

planteolier og affald fra slagterier.

45

KAPITEL 2 · ENERGI

Nyere former for vedvarende energiI dag forsøger man overalt på kloden at videreudvikle mange forskellige former for vedvarende energi. Vandkraftværker har vi kendt længe. Nu etableres også solceller, som via sollys kan producere elektricitet, og der udvikles bølgeenergianlæg, som med bølgers kraft også laver elektricitet. I nogle lande er der let adgang til geotermisk energi fra Jordens indre. I Danmark henter man varme fra de øverste jordlag, som med hjælp fra varmepumper kan være et bidrag til opvarmningen af boligen. De såkaldte jordvarmeanlæg.

Kopiark 2.8

Bio-dieselPå transportområdet, hvor der især bruges olie, arbejder forskere på at finde alternativer. Der laves bio-diesel af dødt orga nisk mate-riale, der laves el-biler, brint-biler osv. Desuden arbejder bilprodu-centerne på at bygge motorer, der bruger mindre brændstof.

Horns RevPå Horns Rev, som er et lavvandet område ud for Blåvands Huk, er der nu placeret to hav-vindmølleparker. Horns Rev 1 og Horns Rev 2. Den sidste blev indviet i 2009 og var på daværende tids-punkt den største hav-vindmøllepark i verden. 91 vindmøl ler kan her producere omkring 800 GWh pr. år, og det sva rer til el-forbruget i ca. 200.000 husstande.

Der er flere hav-vindmølleparker på vej i Danmark. Bl.a. ud for Djursland. Fordelen er, at vinden blæser mere frit og jævnt over havet, og at havmøller ikke generer på samme måde som møl-ler på land.

HavvindmølleparkDer placeres flere og flere vindmøller på

havet. De er meget effektive og generer ikke

mennesker med støj.

46

KAPITEL 2 · ENERGI

EnergiforsyningRåstoffer kan være mange ting. I geografisk sammenhæng er råstoffer noget naturligt forekommende, som kan udnyttes med økonomisk fordel. Vores omgivelser er fulde af stoffer og materialer, som er sammensat af naturens mindste byggesten. Grundstoffer og kemiske forbindelser. Der er nitrogen (kvæl-stof) i luften, der er kalk i vandet, og der er salt og metaller i jorden.

EnergiråstofferEr der tale om råstoffer og materialer, der kan skaffe os energi, taler vi om energiråstoffer. To ting bestemmer, om det kan betale sig at udnytte et råstof eller ej. Den ene er prisen på ver-densmarkedet. Er den høj nok, gør det mindre, at det er dyrt at fremskaffe råstoffet. Den anden er de teknologiske mulig he -der. Kan vi overhovedet få fat i råstoffet?

EnergibegrebetEnergi kan defineres som evnen til at udføre et arbejde. Det kan fx være en bil, man gerne vil have til at køre. Energi er også noget konstant, noget der aldrig forsvinder, men som kan overføres og forandres fra én form til en anden.

Den morgenmad, du indtager, giver kroppen energi til de dag-lige aktiviteter. Du børster tænder, pakker tasken, hopper på cyklen og bevæger dig i skole. Maden betyder, at kropsmotor-en kan udføre funktionerne. Musklerne kan arbejde, flytte cyk-len og dig fra det ene sted til det andet.

Energiomsætning i kroppenDer foregår en forbrænding i kroppen, som kræver, at du træk-ker ilt ned i lungerne, at hjertet slår, og at musklerne kan bruges. På cykelturen sveder du måske, og dækkene, der ruller på asfal-ten, bliver også varme. På den måde overføres varmeenergien til omgivelserne.

I skolen går det bl.a. ud på at følge med i timerne, række hån-den op, skrive ned og læse.

Det hele kræver energi, og har du fået den rigtige morgenmad – og nok af den – behøver du ikke at gabe så meget, og du kan

Energi til kroppenEt solidt morgenmåltid giver masser af energi

til dagens første aktiviteter.

Nyttige oplysningerRåstof: Naturligt forekommende materiale,

der kan udnyttes med økonomisk fordel.

Energiråstof: Et råstof, der kan bruges til at

skaffe energi.

Energityper: Den måde, energien

fremtræder på. Det kan fx være som varme

eller bevægelsesenergi.

Fotosyntese: Den proces, hvor planter med

energi fra Solen, vand fra rødderne og CO2

fra luften opbygger sukkerstof og afgiver ilt.

CO2: Carbondioxid. En luftart opbygget af

molekyler, der hver især består af et carbon

atom og to oxygenatomer. C + O2➝ CO2.

47

KAPITEL 2 · ENERGI

bedre blive ved med at lagre det, du lærer. På et tidspunkt begyn-der du at tænke på mad igen. Kroppen er ved at brænde ud og har brug for nyt energiindtag.

I disse processer har der været forskellige energityper i spil. Bl.a. varmeenergi, bevægelsesenergi og det, man kalder poten-tiel energi. Det sidste kan også kaldes beliggenhedsenergi. Du brugte bevægelsesenergi, da du tog dynen af i morges og rejste dig op. Energien forsvandt ikke, men bruges nu til at holde dig oprejst. Bevægelsesenergien er omsat til potentiel energi.

Solens betydningI dagligdagen bruges der uendeligt meget energi for at holde livs- og samfundsprocesserne i gang. I virkeligheden er det So-lens energi, der skaber grundlaget for al den energi, der bruges.

Planterne bruger Solens energi til fotosyntesen. Det er en pro-ces, hvor planter med energi fra Solen, vand fra rødderne og CO2 fra luften opbygger sukkerstof og afgiver oxygen (ilt), som både dyr og mennesker behøver.

Når planterne vokser, kan mennesker (og dyr) desuden spise dem, brænde dem af eller lade dem gå til grunde. I alle tilfælde kan vi udnytte den energi, de har opbygget. Som livsnødvendig føde, som brændsel til varme og madlavning her og nu, eller som det stenkul, det på længere sigt omdannes til.

EnergiPå en skatboardbane skifter energien hele tiden

mellem potentiel energi og bevægelsesenergi.

FotosynteseMed energi fra sollyset, vand fra rødderne

og carbondioxid fra luften, kan planter danne

sukker. Dermed har planten skaffet sig energi

til at vokse.

48

KAPITEL 2 · ENERGI

Fra solenergi til vindenergiSolens indstråling giver også helt andre energimuligheder. Da jordoverfladen opvarmes mere, jo tættere vi kommer på ækva-tor, opstår der forskelligt lufttryk på Jorden. Nogle steder dan-nes lavtryk og andre steder højtryk. Da luften altid vil forsøge at skabe samme tryk overalt, begynder det at blæse. Der med opstår der vindenergi, som vi kan opfange med vindmøller. Der opstår også bølger på havet, som vi kan opfange med bølge- brydere. På den måde bliver solenergi omsat til elektrisk energi. Det samme sker i solceller, hvor lyset omdannes til elektricitet.

Kopiark 2.10

Fossile brændslerPå samme måde som energien, der kan overføres og forandres, er det med alle naturens materialer. De kan skifte form og til-stand, men de forsvinder ikke.

Det ville ellers være rart, hvis alt det affald, vi producerer, bare kunne forsvinde i naturen. Virkeligheden er, at alt materiale ind-går i forskellige forbindelser og dermed kommer til at optræde på nye måder. Ligesom du kender det fra vandkredsløbet, hvor vand kan optræde som grundvand, havvand, damp, skyer og nedbør m.v.

CarbonkredsløbetCarbon bevæger sig mellem forskellige depoter

i omgivelserne. Det findes i atmosfæren,

i Jorden, i havet og i alt levende. Normalt er

der balance mellem depoterne, men den kan

forskydes. Det sker fx ved afbrænding af olie,

vulkanudbrud og ved global opvarmning. Fotosyntese

Carbonkredsløb

Nyttige oplysningerLufttryk: Vægten af den luftsøjle, der er over

et bestemt sted. Måles i hektoPascal (hPa).

Dyreplankton: Organismer, som driver frit

rundt i havet.

Kul: Planterester, der ved sammenpresning

og stigende tryk først danner tørv, siden

brunkul og senere stenkul. Kul er i modsæt

ning til olie et fast stof.

49

KAPITEL 2 · ENERGI

Vand består af grundstofferne oxygen (ilt) og hydrogen (brint), og det kan forekomme i mange former.

Carbon (kulstof) er et andet grundstof, som findes i mange for-bindelser. Det kaldes for organiske forbindelser. Carbon indgår også i planter og dyr og kaldes i den sammenhæng for organisk materiale.

Organisk materialeNår organisk materiale, som fx dyreplankton i havet eller sumpskove på land, går til grunde, vil resterne lægge sig på havbunden eller jordoverfladen. Med tiden vil andre materialer lægge sig ovenpå det, og over millioner af år vil det komme til at ligge så dybt, at temperaturen og varmen i det stiger pga. trykket.

AK

TIV

ITET Datalogning

– temperatur og CO2

I skal bruge mindst én datalogger

med sensorer, der kan måle både

temperatur og CO2indhold.

Lav registrering af både temperatur

forandring og CO2forandring i

klasseværelset i én geografitime.

Lav fx målinger for hvert 3. minut.

Har I rådighed over flere loggere,

kan I måle flere steder på skolen.

I rum med mange mennesker og i

rum med få.

For hvert datasæt afbildes værdi

erne i et koordinatsystem (evt. det

samme). Forbind punkterne for

temperaturer og punkterne for CO2

hver for sig.

Hvordan forandrer de to kurver sig

i løbet af en time? Har de noget til

fælles? Kan I finde og forklare en

sammenhæng?

TørvemoserI iltfattigt miljø bevares organiske forbindel

ser. Tørv såvel som mennesker. Et berømt

eksempel er Tollundmanden.

I Danmark var det tidligere almindeligt at

grave tørv til brændsel i moseområder. Tørv

er gamle planterester, der ikke har kunnet

rådne, fordi der mangler oxygen i den

sumpede mose.

Tørvene skulle tørres, før de kunne bruges,

men brændværdien var ikke særlig høj.

Tørvene indeholder mindre end 65 % carbon.

Havde de fået lov at blive liggende, ville de

med tiden først blive til brunkul og senere

til stenkul. Dermed ville brændværdien også

blive højere og højere, da carbonindholdet

stiger.

50

KAPITEL 2 · ENERGI

Når det får lov at ligge længe nok, bliver koncentrationen af car-bon større. Vi taler nu om et energiråstof. Dyreplankton dan ner olie, og plantemateriale, som ikke er forrådnet, danner kul.

OlieefterforskningOlieefterforskere ved, at gas og olie er lettere end havbundens øvrige lag. De vil derfor søge efter råstoffet, der hvor havbun-den er uregelmæssig. Olie og gas er som regel opsuget i en anden bjergart. Det kaldes kildebjergarten. Det er derfra, de søger opad. De stopper først, når en tæt bjergart spærrer vejen. Denne bjergart kaldes segl-bjergart.

Under trykket og følgende temperaturstigning bliver olien let-tere end sine omgivelser og vil forsøge at stige opad. Undervejs trænger olien ind i hulrummene i de overliggende materialer som vandet i en badesvamp. Vi siger nu, at olien ligger i en res-ervoirbjergart. Det kan fx være sandsten. På et tidspunkt stø der olien på et spærrelag, en forsegling, og kan ikke komme læn-gere. Dermed er opstået en olielomme. Kan vi finde den, er der mulighed for at bore ned efter olien.

Da olie er omdannet dyreplankton, må olie findes, hvor der er nutidig eller forhenværende havbund. Da olien desuden er let og derfor søger opad, ved geologerne godt, at man skal søge efter olie, hvor der er forskydninger i undergrunden. Der dan-nes nemlig mulighed for, at olien kan krybe længere opad.

Kopiark 2.11

Nyttige oplysningerReservoirbjergart: En bjergart med hulrum,

fx kalksten, hvori olien kan trænge ind og

lægge sig.

Forsegling: Kaldes også for seglbjergart, fx

lerskifer. Det er et tæt lag med så små hul

rum, at olien ikke kan komme igennem.

Geolog: En person, der arbejder med at med

at udforske undergrunden.

Havskildpadde i olieHistoriens største olieulykke fandt sted i Den

Mexicanske Golf i 2010. En af olieselskabet

BP´s olieplatforme eksploderede og påførte

området en enorm miljøkatastrofe.

51

KAPITEL 2 · ENERGI

Energi og miljøDer vil altid være globale udfordringer, som verdens politikere og indbyggere må forholde sig til. I øjeblikket er nogle af de vigtigste økonomisk udvikling, befolkningsudvikling og klimaforandringer.

I De Forenede Nationer (FN) er verdenssamfundet blevet enige om de såkaldte 2015-Mål, der har til hensigt at nedbringe den globale fattigdom. Man har sat sig store mål, og de er ikke lette at nå, bl.a. fordi Jordens indbyggertal samtidig vokser voldsomt. I oktober 2011 blev Jordens indbygger nr. syv milliard født. For 50 år siden var vi færre end det halve. Denne vækst, og den måde de mange mennesker påvirker miljøet på, gør fremtidens udfordringer endnu større.

EnergiforureningDe fossile brændstoffer har været en af de vigtigste forudsæt-ninger for udviklingen af det moderne, højteknologiske sam-fund. Desværre har brugen af dem også nogle negative sider, fordi de på flere måder påvirker og forurener miljøet.

Ved afbrændingen af de fossile brændstoffer, frigives en række kemiske forbindelser, som medfører luftforurening. Det er forskellige partikler, som bl.a. indeholder svovl, bly og ikke mindst carbon, der går i forbindelse med luftens oxygen og danner CO2. Især partikelforureningen er direkte årsag til sygdomme og død. En undersøgelse fra 2005 viser ifølge EU, at mere end 280.000 europæere hvert år dør tidligere end forventet pga. den ne forurening.

UlykkerUdvindingen og forarbejdningen af de fossile brændstoffer er forbundet med en række miljøbelastende ulemper. Forskellige konflikter og mange ulykker betyder hvert år, at olie- og gas-felter, pipelines og tankskibe eksploderer, bryder i brand eller går læk og spilder olie. I 2010 havde vi et alvorligt eksempel med boreplatformen, Deepwater Horizon, der eksploderede i Den Mexicanske Golf. I flere måneder efter strømmede olie ud i havet, drev i land og ødelagde store kystområder i det sydlige USA.

Nyttige oplysningerBefolkningsudvikling: Beregnes som stignin

gen i befolkningstallet fra et tidspunkt til

et andet. Som regel over ét år. Udviklingen

angives ofte i procent.

Klimaforandring: Måles som forandringer i

temperatur og nedbør over perioder på som

regel 30 år.

De Forenede Nationer (FN): Organisation

bestående af næsten alle verdens lande, hvis

hovedformål er at arbejde for fred og sikker

hed m.v. Hovedsædet ligger i New York.

2015Mål: En række mål for fattigdoms

bekæmpelse,som FN vedtog i år 2000.

EU: Europæiske Union. En politisk og økono

misk samarbejdsorganisation bestående

af 27 europæiske stater (i 2012), herunder

Danmark.

Boreplatform: Flytbart boreanlæg, som borer

efter olie på havbunden.

Mexicanske Golf: Farvandet syd for USA, ud

for Mexico og over Cuba. Vigtigt olieområde.

52

KAPITEL 2 · ENERGI

DrivhusgasserDe fleste forskere er overbeviste om, at afbrændingen af fos-sile brændsler giver forøgede globale temperaturer. Når det af-brændte carbon reagerer med luftens oxygen og danner CO2, påvirkes drivhuseffekten. CO2 er en drivhusgas, der lægger sig i atmosfæren sammen med de andre drivhusgasser, bl.a. vand-damp.

Drivhusgas kan således være menneskeskabt, men der findes også nogle naturlige drivhusgasser. Uden drivhusgasserne i at-mosfæren ville den globale gennemsnitstemperatur falde fra de nuværende ca. 15 ºC til ca. –19 ºC.

KlimaflygtningeKlodens temperaturer har været stigende i mere end hundrede år. De gennemsnitlige temperaturer var ved år 2000 mere end 1 grad højere end i 1880’erne. Det er alle forskere enige om.

Is smelter, og vand udvider sig ved opvarmning, konsekvensen er, at havets overflade begynder at stige. Der skal noget til, før det for alvor bliver en trussel i Danmark. Holland ligger deri-mod lavere. Derfor har de for længst bygget diger for at beskytte sig, men nu må digerne gøres højere og højere.

På visse lavtliggende øer i Stillehavet er katastrofen allerede ved at indtræffe. I det lille ørige Tuvalu med ca. 10.000 indbyg-gere, begynder havet at nå op omkring husene. Indbyggerne forudser, at hele nationen er i fare for helt at forsvinde, hvis ha vet bliver ved med at stige.

Mennesker, der på den måde er nødt til at flygte på grund af klimaforandringer, kaldes klima flygtninge. Indbyggerne på Tuvalu vil som klimaflygtnin ge forsøge at bosætte sig på fast-landet.

BæredygtighedVed brugen af fossile brændstoffer forurenes miljøet, og klima-et påvirkes. Desuden bruger vi ikke-vedvarende råstoffer, som på et tidspunkt slipper op. Ganske vist bliver teknikken til at finde og udnytte råstoffer bedre og bedre, men der er en begrænset mængde råstof til rådighed.

DrivhuseffektenDrivhusgasser, som CO2 og vanddamp, holder

på varmen i atmosfæren rundt om Jorden på

samme måde som glasset i et drivhus.

Nyttige oplysningerDrivhuseffekt: Varmeudvikling, hvor atmo

sfærens drivhusgasser holder Jordens varme

tilbage.

Drivhusgas: Vanddamp, CO2, metan og lat

tergas mv., som kun lader Solens kortbølgede

varmestråler trænge igennem.

Klimaflygtninge: Mennesker, som må flytte,

fordi forskellige forandringer i klimaet gør

det umuligt at bo, hvor de plejer. Det gælder

fx ved oversvømmelser eller tørkeperioder.

Bæredygtighed: Kontrolleret udnyttelse af

Jordens resurser, således at levemulighederne

ikke forringes for kommende generationer.

53

KAPITEL 2 · ENERGI

Den måde, vi dækker vores energibehov på, er altså ikke bære-dygtig. Der er al mulig grund til at finde andre muligheder overalt i verden. Forurening, klimaforandringer og opbrugte resur-ser kender ikke til landegrænser.

Skal vi sikre bæredygtig energiforsyning, er udfordringen der-for at bruge metoder, som ikke forurener, ikke påvirker klimaet. Desuden må energikilden ikke opbruges.

Nogle af de vedvarende energiformer opfylder alle kravene. Vind- møller, solfangere og geo termisk energi er gode bud, selv om de ikke løser alle problemer. Hvordan får vi elektricitet, når det ikke blæser, eller Solen ikke skinner? Er der altid varme nok i jorden til, at det kan betale sig at udnytte den?

Kopiark 2.12

PartikelfilterFra den 1. april 2010 er alle dieselbiler i

Danmark påbudt at køre med partikelfilter.

Uden partikelfilter pålægges en ekstraskat på

1000, kr. pr. år.

Partikelfilteret tvinger bilens udstødnings

gasser igennem nogle ekstra filtre, som

redu cerer udslippet af giftige partikler. Især

i større byer med fx dieseldrevne bybusser er

partikelforureningen et stort problem. Loven

er et udtryk for, at vi bliver mere og mere

parate til at betale prisen for et renere miljø.

TuvaluØrige i Stillehavet,

som er truet af

stigende havniveau.

54

KAPITEL 2 · ENERGI

Aftaler om fremtidenFremtiden vil tvinge os til at gå nye veje i vores energipolitik, og svaret er bl.a. at kombinere og udbygge mange af de miljøven-lige metoder, vi allerede kender. Vil man fremskynde den ud-vikling, er det nødvendigt med både lovmæssige påbud og øko- nomiske gevinster. Mennesker skal gerne kunne se fordelen i at ændre adfærd, før de gør det!

I 2011 fremlagde den danske regering en plan, der bl.a. sigter mod 100 % vedvarende energiforsyning inden år 2050, 40 % reduktion i CO2-udslippet før år 2020 og halvdelen af elek-tricitetforbruget leveret af vind før år 2020. Desuden har man over de senere år omlagt bilafgifterne, så der er blevet større fordele ved at køre i små energivenlige biler.

Klimatopmøder på internationalt plan afholdes med mellem-rum. De handler især om klimaforandringer og muligheder for

CO2-neutralVed afbrænding af organiske forbindelser

lukkes CO2 ud i atmosfæren. Det sker uanset,

om vi afbrænder olie, gas eller brænde i

brændeovnen.

I naturen tager det millioner af år, før der

igen er bundet så meget carbon i jorden,

at den afbrændte olie er genopstået. Til

gengæld planter vi hele tiden nye træer,

så vi igen får brænde til brændeovnen. De

nye træer binder CO2 fra luften, og derfor

opsuges noget af det, brændeovnen lukkede

ud. På den måde kan vi kalde biobrændsel

for CO2neutralt.

AK

TIV

ITETRollespil om energi og klima

Klimaforandringer truer, og drivhuseffekten

er én af årsagerne. Spørgsmålet er, hvordan

Danmark i fremtiden sikrer sig energi.

Har vi olie og gas nok? Eller slipper det op?

Skal vi omlægge til alternative energikilder,

selv om det kræver store investeringer?

Prisen på olie og gas stiger også. Hvad kan

bedst betale sig? Hvad “siger vores penge

pung”? Hvad betyder det for miljøet, hvis vi

fortsætter med at bruge olie og gas? Hvad

vil det betyde for drivhuseffekten og den

globale opvarmning? Skal staten bestemme?

Eller må borgerne selv vælge, hvordan de vil

dække deres energibehov?

Lav gruppediskussioner, hvor gruppemedlem

merne har disse roller: politiker, miljø

forkæmper, almindelig forbruger, repræsen

tant fra olieselskab, vindmølleproducent.

Flere kan evt. have samme rolle.

Bliv enig om en strategi i gruppen. Alle

grupper fremlægger i klassen. Forsøg i hele

klassen at blive enige om en fælles vision for

fremtidens danske energiforsyning.

55

KAPITEL 2 · ENERGI

at påvirke udviklingen. Der er i den sammenhæng indgået af-taler om, at en række lande nedbringer deres CO2-udslip. Dette kan også kun ske, hvis landene går nye veje i deres energipolitik.

På det helt lokale plan ændrer de enkelte familier også energi-adfærd. I Danmark gør vi meget for at spare på varmen, bruge el-besparende apparater, lavenergipærer og måske køre mindre i bilen. På den måde kan vi spare penge, og miljøet får det også bedre.

Der er således mennesker på mange niveauer, som tager energi-udfordringen alvorligt. Det har ofte vist sig, at mennesker er mestre i at tilpasse sig og overleve. Når vi presses nok, finder vi nye løsninger, som ofte viser sig bedre end de gamle. Lad os håbe, at det også sker på energiområdet, inden naturen for al-vor svarer igen.

Måske har du selv gjort dig nogle tanker om, hvordan Dan-mark skal se ud om 20 år. Er du fx parat til at give afkald på egen bil eller gadebelysningen, hvis olie og gas bliver for dyrt. Er der en grænse for, hvor mange vindmøller, der bør stå i naturen. Selv om det kunne mindske vores CO2-udslip?

QbeakDansk elbil fra ECOmove i Horsens.

Forventes i produktion 2012.

Nyttige oplysningerEnergipolitik: Beslutninger om hvordan og på

hvilke vilkår, vi bruger energi.

CAFE GEOS

56

Kina er med et indbyggertal på over 1,3 milliarder verdens mest folkerige land. Den store befolkning stiller landet over for mange særlige udfordringer.Den kinesiske befolkning skal naturligvis også have energi til boliger, trafik og produktion. Da landet over de seneste år har oplevet en enorm økonomisk udvikling, er energibehovet også steget tilsvarende. Alle de fabrikker, der skyder op, de mange biler indbyggerne får råd til og de bedre boliger, skal alle bruge mere og mere energi. Hvis der i Kina var det samme antal biler pr. indbygger som i USA, ville der være op mod 1 milliard biler i Kina.

ENERGIFORSYNINGEN

Kinas energiforbrug er i gennemsnit steget med mere end 5 % om året i de sidste 30 år. Den nødvendige energi er især skaffet ved brug af fossile brændstoffer. Omkring 70 % af energien kommer fra kul, og landet har selv store forekomster.

Brugen af fossile brændstoffer har medført en katastrofal forurening af miljøet. Især luftforureningen er et stort problem med de mange udledninger fra kraftværker, fabrikker og biler. Problemet er så stort, at bilejere i hovedstaden, Beijing, kun måtte starte bilen hver anden dag under afviklingen af De Olympiske Lege i 2008.

Brugen af fossile brændsler er også problematisk på andre måder. Dels kan det blive en stor udfordring at skaffe nok energiråstoffer i fremtiden, og desuden er det ikke kun nærmiljøet, der ødelægges. Kina er det land i verden, der udleder mest CO2 og har dermed et stort ansvar for mængden af drivhusgasser i atmosfæren.

Dette er problemer, som kineserne er fuldt ud klar over. I disse år forsøger man at gå mange nye veje. Derfor satses der bl.a.

KINADE TRE SLUGTERS DÆMNING

CAFE GEOS

57

på kernekraft, men også på vedvarende energiformer. Inden år 2020 er det målet, at 15 % af energibehovet skal dækkes af vedvarende energi. Det drejer sig om vindmøller, solceller og ikke mindst vandkraft, fordi landet har mange og store floder.

VERDENS STØRSTE VANDKRAFTVÆRK

Yangtze er Kinas største flod. Vandmængden i floden skifter med årets gang, og der har altid været store problemer med oversvømmelser forskellige steder langs floden. I titusindvis af kinesere er druknet gennem tiden, og store landbrugsarealer er oversvømmet igen og igen.

Disse problemer, sammenkædet med det voksende energibehov, fik kineserne til at beslutte sig for opførelsen af verdens største dæmning. Det var i starten af 1990’erne, og efter mere end 17 års arbejde er dæmningen nu i fuld funktion.

I den mere end 2 km lange dæmning er indbygget over 30

turbiner, som tilsammen producerer næsten 100.000 GWh pr. år. Det er mere end alle kernereaktorer i Sverige producerer tilsammen.

For at skabe faldhøjde nok på vandet bag dæmningen er der skabt en kunstig sø, som fylder mere end 1,5 gange Danmarks areal. Den er over 600 km lang.

TEKNIK OG FUNKTION

Vandpresset på den 185 m høje dæmning er kolossalt, og byggeriet er måske den største ingeniørkunst i verden. Dæmningsbyggeri giver desuden også andre udfordringer, fordi de blokerer for trafikken på floden.Ved de tre slugters dæmning er problemet løst ved et tosporet slusesystem med en række bassiner, hvor skibene trin for trin løftes op. Til mindre skibe er der etableret en elevator, som kan klare processen noget hurtigere.

FORDELE OG ULEMPER

Da den kunstige sø skulle etableres, betød det selvfølgelig også store oversvømmelser. En

landbefolkning på 1,3 millioner blev tvunget til at forlade deres hjem og bosætte sig nye steder. Det har været en barsk oplevelse, selv om dæmningen samtidig har betydet, at man nu bedre kan styre oversvømmelserne og dermed redde mange fra at drukne.

Desværre har projektet også medført konsekvenser, man ikke forudså. Omgivelserne langs floden og søen er ved at tilpasse sig de nye vilkår, og det har bl.a. medført mange jordskred. Det har også været svært at styre floden og søens vandhøjde m.v., når det regner meget. Derfor har det vist sig, at yderligere 23 millioner mennesker kan blive nødt til at flytte.

Det svarer efterhånden til et antal tvangsflytninger på mere end halvdelen af Danmarks befolkning. Gad vide, hvad danskere ville have sagt til det?

I Kina kan man derimod sige, at det er en meget lille gruppe, der må flytte af hensyn til langt mere end én milliard andre.

DET VED DU NU OM ENERGI

58

ENERGIBEHOV

60 % af Jordens indbyggere vil bo i byer inden år 2030.

Der bruges meget mere energi i byen end på landet.

Når energimængder skal sammenlignes, omregnes de til olieækvivalenter.

Energibalancen fortæller om forholdet mellem et lands energiproduktion og energiforbrug.

Energikonflikter opstår ofte, når der er uenighed om retten til energiresurser.

ENERGIFORMER

Der skelnes mellem vedvarende og ikkevedvarende energi.

Olie, kul og naturgas kalder vi fossile brændstoffer.

Fossile brændstoffer er rester af levende materiale.

Ved raffinering kan råolie omdannes til en række forskellige produkter, fx diesel.

Vedvarende energikilder er fx sol, vind og vand.

Danmark ligger i vestenvindsbæltet. Derfor har vi vind nok til at satse meget på vindkraft.

ENERGIFORSYNING

Råstoffer er naturligt forekommende materiale, som med fordel kan udnyttes.

Energi kan omdannes fra en form til en anden. Fx fra bevægelse til varmeenergi.

Med energi fra Solen sættes gang i planternes fotosyntese. Dermed skabes bl.a. oxygen til mennesker og dyr.

Brændværdien i dødt plantemateriale kan stige over tid.

Olie dannes på havbunden over mange millioner år af døde planktonrester.

ENERGI OG MILJØ

Klimaforandringer og befolkningsudvikling er to store, internationale udfordringer.

Ved afbrænding af fossile brændstoffer tilføres CO2 til atmosfæren.

CO2 er en af de drivhusgasser, der især forstærker drivhuseffekten.

Drivhuseffekten betyder, at de globale temperaturer stiger, fordi varmetabet til rummet bliver mindre.

Ved bæredygtigt energiforbrug forstås anvendelse af vedvarende energiformer, som ikke belaster vores miljø.

PRØV DIG SELV

59

KAN DU HUSKE?

Hvad er forskellen på vedvarende og ikkevedvarende energiformer?

Hvordan kan man sammenligne værdien af forskellige energiformer?

Er der balance i det danske energiforbrug?

Hvordan får man fragtet energien fra kilden til forbrugeren?

Hvad er kernekraft?

Hvad er klimaflygtninge?

FORSTÅR DU?

Hvordan hænger vores valg af energiformer sammen med klimaændringer?

Hvordan kan planter blive til stenkul?

Hvorfor har vi ikke kernekraft i Danmark?

Hvorfor bruger man ordet drivhuseffekt i forbindelse med global opvarmning?

Hvorfor er det en god idé at satse på vedvarende energiformer?

Hvad vil det sige at raffinere olien?

UDFORDRING

Nogle forskere mener, at solceller er den eneste vedvarende energikilde,

der for alvor kan dække vores behov.

Hvordan virker en solcelle?

Hvordan bygges den, og hvad er det for en energi, man får ud?

Hvor kan man med fordel opsætte solceller?

Er der firmaer i jeres nærhed, der sætter solceller op?

KA

PITE

L 3

61

Fødevare-produktion og bæredygtighed

NATURGRUNDLAGET

LANDBRUG OG FISKERI

BÆREDYGTIG UDVIKLING

MAD I FREMTIDEN

CAFE GEOS: KAFFE

I efteråret 2011 blev verdensborger nr. syv milliard født. I løbet af de seneste 50 år er verdensbefolkningen fordoblet. I øjeblikket vokser den med ca. 148 nyfødte i minuttet. Specielt i Afrika og Asien vokser befolkningstallet voldsomt, og i 2060 vil der bo tæt på ni milliarder på vores klode.

Hvert år dør 40 millioner mennesker af sult. Det svarer næsten til otte gange Danmarks befolkning. Lige nu sulter en syvendedel af verdens befolkning, og endnu flere er underernærede.

Hvor i verden er problemerne med underernæring størst?

Hvordan udnyttes naturgrundlaget bedst og bæredygtigt?

Hvilken indflydelse vil fremtidige klimaforandringer få for fremtidens fødevareforsyning?

Hvad kan man gøre for at løse verdens fødevareproblemer?

62

KAPITEL 3 · FØDEVAREPRODUKTION

NaturgrundlagetEtiopien ligger i det østlige Afrika i den del, der omtales som Afrikas Horn. Landet ligger indeklemt mellem Somalia, Eritrea, Kenya og Sudan.

Etiopien er et af de lande i verden, som har de største problemer med at skaffe mad nok til befolkningen. I Etiopien lever om-kring 90 millioner mennesker, og man anslår, at ca. 12 millio-ner af dem ikke får nok føde. Det er i virkeligheden unødven-digt, da der i landet er gode muligheder for at dyrke jorden og derved skaffe mad.

Det etiopiske højland er bjergrigt, og der er både tørre ørken-områder i lavlandet og frugtbare områder i højlandet. Højlan-det ligger omkring 2000 m over havets overflade, hvor der fal-der meget regn. En af Nilens bifloder udspringer faktisk i dette højland. Langt den største del af befolkningen bor i disse om-råder, hvil ket igen betyder, at der fældes store områder skov for at skaffe landbrugsland.

Fattige etiopiske bønderMange af de etiopiske højlandsbønder lever

under fattige forhold.

Etiopien · 2012

Hovedstad: Addis Abeba


Areal: 1.127.127 km2

63


Det etiopiske lavlandHelt anderledes ser det ud i lavlandet. Her er regnmængden meget mindre, og mulighederne for at dyrke landbrug er stærkt begrænsede. Da regnmængden svinger meget fra år til år, og nogle gange helt udebliver, giver det store problemer for befolk-ningen, som i disse områder hovedsageligt lever af landbrug.

Etiopien har desuden været gennem flere borgerkrige, hvilket også har medvirket til problemerne med at brødføde befolknin-gen.

Kopiark 3.1 og 3.2

FAOFAO er FN’s fødevare og landbrugsorganisa

tion (Food and Agriculture Organization).

FAO støtter alle FN’s lande i forhold til

landbrug og fødevareproduktion. Det over

ordnede formål er enkelt: At skaffe mad til

alle folk på Jorden. Hovedarbejdsopgaven

ligger i udviklingslandene med at støtte

og rådgive omkring landbrug, skovbrug og

fiskeri.

Tørke i Etiopien Det udmagrede kvæg i lavlandet

leder efter føde.

Underernærede i verden Kortet viser, hvor i verden der er flest under

ernærede. Ikke overraskende er problemerne

især knyttet til Afrika, men også i Asien og i

Sydamerika findes problemet.

Kilde: FAO.


64

Nyttige oplysningerNæringsstoffer: Nødvendige stoffer for plan

terne. Det kan være metaller eller mineraler.

Fx NPKgødning.

Fotosyntese: Den proces, hvor planter med

energi fra Solen, vand fra rødderne og CO2

fra luften opbygger sukkerstof og afgiver ilt.

Organisk materiale: Stof fra levende

organismer.

Aluminium: Let metal, som bl.a. udvindes i

tropiske områder.

Jernoxid: Et andet ord for rust. Dannes, når

metallet jern kommer i forbindelse med ilt.

Lukket system: Et system, som ikke udveksler

materialer med omverdenen.

FotosynteseUdgangspunktet for at kunne producere fødevarer til en be-folkning er naturgrundlaget. For at planterne kan vokse, skal der være lys, en passende temperatur, en vis mængde vand og ikke mindst de nødvendige næringsstoffer i jorden. Den helt afgørende proces er fotosyntesen, som foregår i planterne. De naturgivne forhold og ikke mindst jordbunden varierer overalt på Jorden, og de forskellige afgrøder stiller meget forskellige krav til voksested.

Kopiark 3.3 JordbundSom det fremgår af kortet side 63, er det i områder omkring ækvator, man har de største sultproblemer. Det kan overraske, for her er høje temperaturer og mange steder rigelig med ned-bør, som skulle give gode vækstmuligheder for afgrøder. Der-imod er mængden af næringsstoffer i jorden ikke ret stor.

Omvendt er den danske landbrugsjord noget af det bedste jord. Jorden er nemlig ikke ret gammel – set i forhold til jordklodens alder. Den danske landbrugsjord blev dannet efter den sidste

AK

TIV

ITETRegnskov i en flaske

Ved hjælp af forholdsvis få ting kan der i

klassen laves en model af en regnskov.

Der skal bruges en stor glasbeholder.

Det skal helst være en ”vinballon”, som skal

have en tætsluttende prop, lidt grus eller

lecakugler, noget pottemuld samt nogle

planter, som kan tåle varme og fugt.

Grus og jord hældes i beholderen, hvorefter

planterne plantes og vandes. Til slut sættes

proppen i.

”Regnskoven” kan herefter stå i flere år,

uden at der vandes.

”Regnskoven” i flasken er et lukket system.

Dansk morænejord og tropisk rødjordFarveforskellen, mellem den næringsrige

danske jord og den næringsfattige tropiske

(australske) jord, er tydelig.

65


istid og er således “kun” ca. 12.000 år gammel. Det betyder, at jor den indeholder en stor mængde organisk materiale og der-med et stort antal plantenæringsstoffer, som gradvist kan blive frigivet til planterne.

Tropisk rødjordHelt anderledes er det i den tropiske klimazone. Her har der ikke været istider, og jorden er dannet for mange millioner år siden. Den har derfor været udsat for vejr og vind over en lang årrække, og nedbøren har vasket nærings stofferne ud af jorden. Tilbage i jorden bliver der aluminium- og jernforbindelser, som sammen med luftens oxygen (ilt) danner stoffet jernoxid, som er det samme som rust. Derfor har den tropiske jord den karak-teristiske røde farve. RegnskovSelv om jordbunden i de tropiske områder kun indeholder få næringsstoffer, er det alligevel i disse områder, at langt hoved-parten af verdens regnskove findes. Regnskoven kan nemlig godt gro på den næringsfattige jord, da regnskoven er et lukket system, som selv indeholder næringsstoffer. Når et træ i regn-skoven går ud, rådner og nedbrydes, bliver der frigivet nærings-stoffer, som de andre træer kan have glæde af. Man kan sige, at regnskoven skaffer næring til sig selv.

66


Dette er netop et af de store problemer i troperne. Når man fæl-der regnskoven for at skaffe brænde eller plads til marker, fjer-ner man alle næringsstoffer, og jorden bliver ufrugtbar. Yder-mere bliver jorden “nøgen”, således at de kraftige tropiske regn skyl kan erodere jorden og helt skylle den væk.

NPK-gødningAlle planter har brug for en lang række næringsstoffer. Specielt nitrogen (kvælstof), fosfor (phosphor) og kalium. I det perio-diske system har disse grundstoffer bogstaverne N, P og K. Meget af den kunst gødning, der spredes på de danske marker, er netop NPK-gødning. Nitrogen er det absolut vigtigste nærings-stof, og det findes både i luften og i jorden. Kalium er ligeledes meget almindeligt i naturen og indgår i et utal af forbindelser.

Fremtidens guldFosfor findes derimod kun i begrænset mængde og kan derfor opbruges. Specielt den tropiske jord indeholder ikke meget fos-for, og der er derfor fare for, at alt fosforen opbruges. Fosfor vil inden for en overskuelig fremtid blive en mangelvare. Fosfor betegnes af nogen som fremtidens guld, da jorden ikke kan dyrkes uden dette grundstof. En af fremtidens helt store ud-fordringer er derfor at skaffe fosfor nok til planteproduktionen.

VandVand er altafgørende for, at afgrøder kan gro, og er derfor en livsvigtig faktor i forhold til fødevareproduktion. På denne må-de bliver vand helt afgørende for, hvor mennesker bosætter sig.

I Etiopien bor ca. 80 % af befolkningen i højlandet, fordi der her fal der mere nedbør end på de tørre græssteppeområder i lavlan-det. Befolkningen flytter derhen, hvor der er mulighed for at dyrke jorden.

I Egypten kan det samme mønster iagttages. Egypten består fortrinsvis af ørken, men landet bliver gennemskåret af Nilen, som er en af verdens allerstørste floder. Derfor er det langs med flo-den, at langt de fleste mennesker har bosat sig. Her finder man også landets største by, Cairo.

Kopiark 3.4

GuanoI dag anvender danske landmænd gylle for

at gøre deres marker mere frugtbare. På

den måde tilfører de bl.a. jorden nitrogen

og fosfor. Gylle er ikke nogen ny opfindelse.

Landmænd har næsten altid brugt gylle.

En hel speciel form for gylle, som betegnes

guano, stammer fra fugle.

Guano blev allerede fra begyndelsen af

1800tallet brugt af bønderne i Peru. Guano

er fugleekskrementer, som under tørre klima

forhold danner hvide faste overflader. I fast

form kan guanoen skrabes af og udnyttes til

gødning. Guano indeholder fosfor, nitrogen

og kalium og er derfor fortrinlig plante

gødning.

Nyttige oplysningerGylle: En blanding af urin og ekskrementer

fra dyr. Bruges som gødning på markerne.

Erodere: Når jorden slides og nedbrydes af is,

vand eller vind.

Kunstgødning: Kunstigt fremstillet plante

næringsstoffer.

Regnlæ: Et område, typisk bag en bjergkæde,

som ligger i læ for regn. Regnen falder i

bjergene.

67


KunstvandingBliver markerne ikke vandet naturligt af nedbøren, må man kunstvande. Kunstvanding kan foregå på mange forskellige må der. Lige fra en simpel hånddrevet pumpe i et fattigt afri-kansk land til et højtudviklet vandingsanlæg i Danmark. Van-dingssystemernes effektivitet er i høj grad afhængig af de økono-miske midler, der er til rådighed.

Et af Amerikas vigtigste landbrugsområder ligger i staten Cali-fornien. Her ligger Den Californiske Dal i næsten total regnlæ bag Coast Range bjergene og Sierra Nevada bjergene. I bjergene omkring dalen falder der meget nedbør. Den ledes ned i dalen og anvendes til vanding af markerne. Dalen ville være ørken, hvis ikke områderne blev massivt kunstvandet. Netop i dette områ-de dyrkes der mange vindruer. De anvendes til vin og rosiner, der sælges til Danmark og mange andre lande.

Landbrugsarealer langs med NilenPå billedet ses et udsnit af Nilen i det centrale

Egypten. På begge sider af floden, dyrkes jorden.

Her er det muligt at bruge flodvandet til at

kunstvande markerne med. Grænsen mellem

de dyrkede grønne områder og ørkenen er

knivskarp.

Den Californiske DalDer dyrkes mange forskellige frugter og

grøntsager i Den Californiske Dal. Her plukkes

der vindruer til fremstilling af vin og rosiner.

Mange af arbejderne i Den Californiske Dal

kommer fra Mexico.

De

n C

aliforn

iske Dal

68


Selv i et lille land som Danmark er der stor forskel på, hvor det er nødvendigt at kunstvande. På et landskabskort over Dan-mark er isens hovedopholdslinje skillelinjen mellem den lerede morænejord mod øst og de sandede smeltevandssletter mod vest. Den lerrige morænejord er god til at fastholde vand, mens vandet siver forholdsvis hurtigt gennem den sandede jord. Det er grunden til, at langt de fleste vandingsanlæg i Danmark kan ses i Vestjylland.

Kopiark 3.5 AralsøenPå grænsen mellem Kasakhstan og Usbekistan ligger Aralsøen. Før 1970 var den verdens fjerde største sø (1½ gange Danmarks areal) med et fantastisk rigt fiskeliv og deraf følgende fiskeri. Men politikerne besluttede, at vandet fra de to floder, der leve-

KunstvandingVandingsanlæg på blomstrende kartoffel

mark på sandet jord i Vestjylland.

AralsøenUdtørringen af Aralsøen har ikke kun haft

konsekvenser for miljøet. Mange mennesker

har mistet deres arbejde. Her ser en tidligere

fiskeskipper ud over den tørlagte sø fra den

fiskerbåd, der tidligere var hans levevej.

Nyttige oplysningerHovedopholdslinjen: Den linje, som kan ses

på et landskabskort ned igennem Jylland.

Linjen markerer, hvortil isen nåede i sidste

istid, se side 22.

69


rede vand til søen, skulle bruges til at kunstvande marker. I om-rådet blev der dyrket meget bomuld. Planen blev ført ud i livet, og pro duktionen af bomuld voksede eksplosivt. Planen lykkedes.

MiljøkatastrofeDer var dog en bagside af succesen. Da flodernes vand kom ud på markerne og ikke ind i søen, begyndte vandstanden i søen efterhånden at falde. Vandstanden faldt 14 meter, og søens are-al blev mere end halveret. Fiskeriet i søen blev ødelagt, og leve-vilkårene omkring søen blev voldsomt forringede. Hele byer langs med kysten blev forladt. Heldigvis fik man øjnene op for denne miljøkatastrofe, og i dag er udtørringen af søen stoppet. Tilbage er der nogle mindre søer, hvor der i dag drives et beske-dent fiskeri.

Aralsøen er et eksempel på, hvordan menneskets forsøg på at omdanne et stykke natur kan føre til en regulær miljøkatastrofe.

Aralsøen før og efterDe tre satellitbilleder viser Aralsøen i

1977, 1989 og 2006. Det er tydeligt, hvor

meget søen er blevet mindre gennem årene.

Vandet fra floderne Amu Darya og Syr

Darya kommer ikke længere frem til søen,

men anvendes til kunstvanding af

marker.

70


Landbrug og fiskeri Landbrug, gartneri og fiskeri er tre erhverv, der bringer os mad på bordet. Landmanden høster afgrøder og holder husdyr, gartneren dyrker grønsager, og fiskeren fanger det, der er muligt i havet. Alle tre erhverv hører til blandt de primære er hverv. De tre erhverv leverer råvarerne enten til et direkte forbrug eller til en lang række fabrikker, som producerer madvarer med salg for øje.

Der er stor forskel på, hvordan jorden dyrkes rundt om i verden. Man kan groft inddele landbruget i to hovedgrupper: Bønder der udelukkende fremstiller produkter til sig selv, og bønder der fremstiller produkter til salg.

SubsistenslandbrugI et typisk landbrug i et fattigt uland er formålet med at dyrke jorden udelukkende at skaffe mad til bonden selv og hans fami-lie. Denne form for selvforsynende landbrug kaldes subsistens-landbrug. Denne type landbrug er meget afhængig af de natur-lige dyrkningsforhold.

Hvis det fx ikke regner i en lang periode, kan afgrøderne ikke gro, og markerne giver ikke noget udbytte. Familien kommer måske til at sulte. Mange landbrug i Etiopien hører til denne gruppe. Et subsistenslandbrug er – som regnskoven – et eksem-pel på et lukket system, hvor der ikke sker en udveksling af stof med det omgivende samfund.

Markedsorienteret landbrugHelt anderledes ser det ud i et rigt land som Danmark. De dan-ske landbrug er højt specialiserede og producerer typisk kun en enkelt vare. Det kan fx være svin. Nogen går endda så vidt at kalde sådanne landbrug for svinefabrikker.

Det danske landbrug er markedsorienteret og er helt afhængig af, at der udveksles varer med omgivelserne. Landmanden køber, hvad der er brug for til produktionen andre steder, og pengene får han ved at sælge de varer, der produceres, fx svin. Der er med andre ord tale om et åbent system.

Kopiark. 3.6

Landmand i EtiopienEtiopisk landmand høster teff på sin mark.

Teff er en meget almindelig kornart i

Etiopien og anvendes bl.a. til fremstilling

af mel. Landmanden bruger ikke maskiner

og høster med en krum kniv, en såkaldt

segl.

Nyttige oplysningerPrimære erhverv: Den gruppe af erhverv, der

fremstiller råvarer og råstoffer. Fx landbrug,

fiskeri og minedrift.

Subsistenslandbrug: Landbrug, hvor man selv

forbruger hele produktionen.

Markedsorienteret landbrug: Landbrugstype,

hvor der produceres med salg for øje.

Åbent system: System, som udveksler varer

med omgivelserne.

Intensivt landbrug: Landbrugsform,

hvor jorden giver et stort udbytte pr. ha.

Ekstensivt landbrug: Landbrugsform, som

giver et lille udbytte pr. ha.

Pesticider: Kemiske midler til bekæmpelse

af skadedyr og plantesygdomme.

71


Dansk landbrugTypisk dansk landbrug fra det nordlige

Jylland. Bemærk den store runde beholder

til opsamling af gylle.

Rishøst i ThailandRis dyrkes i vand og kræver megen arbejds

kraft, da der kun anvendes få maskiner. På

billedet høstes ved hjælp af en segl.

Intensivt landbrugLandbrug kan også inddeles i intensive og ekstensive landbrug. Denne inddeling tager udgangspunkt i, hvor mange resurser der bruges for at dyrke jorden i forhold til udbyttet. Disse re sur-ser kan fx være penge, kunstgødning, maskiner og ikke mindst arbejds kraft.

I Danmark, hvor landbrugsarealet ikke er ret stort, dyrkes der meget intensivt. Der forskes hele tiden i nye afgrøder og i bedre fodermetoder til husdyrene.

Landmændene er veluddannede, og jorden bliver bearbejdet på alle tænkelige måder. Er jorden for fugtig, bliver jorden drænet, så vandet kan løbe væk. Kommer der ikke nok regn, bliver der kunstvandet. Mangler jorden næringsstoffer, bliver der kunst-gødet.

Bliver planterne angrebet af skadedyr eller sygdomme, bliver disse bekæmpet med kemiske midler, de såkaldte pesticider. Alt sammen for at få et så stort udbytte som overhovedet muligt.

72


Nyttige oplysninger

Kvoter: En kvote er en fastsættelse af, hvor

mange fisk der må fanges.

Trawl: Stor fiskenetpose, der slæbes efter et

fiskeskib.

Not: Stort net, som sejles rundt om en fiske

stime for til sidst at blive samlet i bunden.

Konsumfisk: Fisk, der anvendes til menneske

føde.

Industrifisk: Fisk, som fanges til fremstilling af

fiskemel og fiskeolie.

Dambrug: Anlæg på land, hvor der i damme

opdrættes fisk.

Havbrug: Anlæg af net eller bure til havs, hvor

der opdrættes fisk.

Ekstensivt landbrugVed ekstensivt landbrug er der typisk tale om store arealer, hvor der kun gøres lidt for, at udbyttet skal blive så stort som muligt. Det ekstensive landbrug ses ofte i store lande, hvor der er “plads nok”. Det ekstensive landbrug kan findes mange steder på Jor-den. Kornavlen i det indre USA og kvægavl i Argentina er gode eksempler.

FiskeriI langt de fleste lande hentes der føde til mennesker i vand. Enten i havet, søer eller floder. Tilbage i historien blev der kun fisket til det lokale marked, men nu er der gode muligheder for at køle eller fryse fiskene ned. Derved er det er muligt at transportere fiskene over store afstande. I et dansk supermarked kan man fx købe fisk fra Thailand, mens fisk fra Hanstholm Havn to dage efter fangst kan købes i Sydeuropa. Fisk er blevet en global han-delsvare.

FiskekvoterSom man ved landbruget kunne tale om subsistenslandmænd, kan man også tale om subsistensfiskere. Begrebet dækker over fiskere, som udelukkede fanger fisk til eget forbrug.

Langt de fleste fisk i verden fanges dog med salg for øje. I dag er både skibe og fiskeredskaber så effektive, at havet kan tømmes,

AK

TIV

ITETFisk fra hele verden

Gå en tur til det nærmeste supermarked og

gå ”på jagt” i køledisken.

Skriv ned hvilke forskellige fisk, I kan finde.

Se på pakkerne, hvor fiskene kommer fra.

Lav en liste med navnet på fisken og landet.

Når I kommer tilbage til klassen, skal I på et

verdenskort markere, hvor fisken er fra.

73


hvis ikke fiskeriet begrænses. I EU – og dermed også i Danmark – begrænses fiskeriet ved hjælp af kvoter. En kvote fastsætter, hvor mange tons af en bestemt fiskeart en dansk fisker må fange. Når man har opbrugt sin kvote, må man ikke fiske mere, med mindre man begynder at fange andre arter.

Før i tiden kunne man langs med den jyske vestkyst se et stort antal små lyseblå fiskekuttere, som fiskede i Vesterhavet. I dag er størstedelen af disse kuttere væk, og Esbjergs rolle som fiskeri-havn er udspillet. De fleste fisk landes i Hanstholm, og de mange små kuttere er udskiftet med langt større både, som kan være på havet i mange døgn. Derved er antallet af fiskere også faldet be-tydeligt.

Trawl og notDe store fiskeskibe kan groft sagt inddeles i to forskellige grup-per efter det redskab, som de anvender. En trawler anvender et trawl, som er en stor pose, der slæbes efter båden. Trawlet kan enten trækkes gennem det frie vand eller langs med bunden.

Et andet uhyre effektivt fiskeredskab er noten. Noten er et kæm-pestort net, der er egnet til at fange fisk, som lever i stimer. Not-båden sejler rundt om stimen og sænker et net ned rundt om stimen. Til slut strammes noten sammen i bunden, og hele sti-men er fanget.

Både trawlerne og notbådene fanger konsumfisk og indu strifisk. Konsumfisk bruges til menneskeføde, mens industrifisk anven-des til fremstilling af fiskemel og fiskeolie. Kopiark 3.7 og 3.8

FiskeopdrætDa fiskeresurserne i havet er begrænsede, opdrætter man fisk i dambrug. Disse dambrug kan være damme med mange eksem-plarer af den samme art fisk. I Danmark er det typisk ør red, der opdrættes og sælges fra dambruget.

Også i havet findes dambrug eller havbrug. Her består “dammene” af nogle store faste net, hvori fiskene går. Især i Norge og omkring Færøerne findes der mange havbrug, hvor der bl.a. opdrættes laks. Som oftest er det dem, vi kan købe i supermarkedet.

Dambrug

Trawl

Not

Havbrug

74


Bæredygtig udviklingVerdens over syv milliarder mennesker bruger i stadig højere grad af de naturlige resurser. Vi fælder regnskove, vi fanger løs af fisk, vi udpiner jorden med vores afgrøder osv. BrundtlandrapportenI 1987 nedsatte FN en kommission, der skulle se på problemerne, og denne kommission skrev rapporten “Vores Fælles Fremtid”. Kommissionen havde den tidligere norske statsminister Gro Har- lem Brundtland som formand, og rapporten blev derfor døbt “Brundtland-rapporten”. Rapporten skulle vise, hvil ke fremtidige udfor dringer verden ville komme til at stå overfor. Gennem rap-porten blev begrebet bæredygtighed kendt. BæredygtighedBæredygtighedsbegrebet kan bruges inden for forskellige om-råder, men grundlæggende handler det om, at udviklingen på Jorden ikke må gå ud over de fremtidige generationer. Sagt på en anden måde: Selv om vi i dag er over syv milliarder mennesker på Jorden, skal de ni milliarder, som man regner med, at der er om 50 år, have de samme muligheder, som vi har nu.

Netop bæredygtighed i forhold til udnyttelsen af de naturlige resurser er meget centralt. Der skal i fremtiden være både mad og råstoffer nok til alle. Bæredygtig fødevareproduktionDet øgede befolkningstal i verden kræver, at der produceres end-nu flere fødevarer. Samtidig sker der hele tiden ændringer i de fødevarer, der er brug for. Traditionelt set spises der i ulande mad, som hovedsageligt er fremstillet af planter, såkaldte vegeta-bilske produkter (fx ris og majs), mens der i ilandene i højere grad spises kød, såkaldte animalske produkter. Forholdene i langt de fleste ulande bliver bedre og bedre, og befolkningerne stiller derfor også større og større krav til deres mad.

Forbruget af animalske produkter er steget enormt i Kina, hvor befolkningen er blevet rigere. Denne udvikling er ikke gunstig, da et husdyr skal have mad, og det kræver marker med foder-produkter.

Energi – kilokalorier eller kilojoule?Grundlæggende spiser vi mad for at skaffe

kroppen energi. Denne energi kommer fra

madens indhold af henholdsvis protein,

kulhydrat og fedt. På alle fødevarer kan der

på varedeklarationen ses, hvor meget energi

der kommer fra de tre forskellige næringsstof

fer. På nedenstående deklaration bidrager

protein med 17 g, kulhydrat med 01 g og fedt

med 36 g. Altsammen pr. 100 g af varen.

Desuden er der på deklarationen angivet, at

energiindholdet i varen er 1710 kJ (kilojoule)

eller 410 kcal (kilokalorier). Efterhånden går

man mere og mere over til kun at anvende

betegnelsen kilojoule (kJ). Man kan nemt

omregne fra kcal til kJ, da 1 kcal er det samme

som ca. 4,2 kJ. Når der skal omregnes, skal tal

let i kcal derfor blot ganges med 4,2 for at få

energiindholdet i kJ.

Som udgangspunkt regnes der med, at en

fuldvoksen mand med et almindeligt arbejde

skal have ca. 10.000 kJ om dagen, for at krop

pen kan fungere optimalt. Har man et hårdt

fysisk arbejde, skal der flere kilojoule til.

75


Denne produktion er ikke bæredygtig, da der er grænser for, hvor meget der kan dyrkes på det areal, der i øjeblikket er til gæn-geligt. Desuden er det ikke muligt, på en bæredygtig måde, at øge det totale landbrugsareal i verden.

KilojouleAmerikanerne er det folk i verden, der i gennemsnit indtager flest kilojoule pr. dag. De topper listen med ca. 15.500 kJ pr. dag, mens Danmark ligger på en 16. plads med et indtag på ca. 14.300 kJ. pr. dag. I bunden findes mange afrikanske lande. Helt i bunden er Den Demokratiske Republik Congo med et kilojouleindtag på 6.300 pr. dag.

Kopiark 3.9, 3.10 og 3.11

Fødevarerne i en fattig familie i Ecuador og en rig amerikansk familie

I den relativt fattige familie i Ecuador spises der

udelukkende vegetabilske produkter, mens den

amerikanske familie spiser en del vegetabilske

produkter, men især mange animalske produk

ter. Hertil kommer et stort forbrug af fastfood,

som er illustreret med de to pizzaer. De to

billeder viser den mængde fødevarer, som de to

familier spiser i løbet af en uge.

Nyttige oplysningerBæredygtighed: Kontrolleret udnyttelse af

Jordens resurser, således at levemulighederne

ikke forringes for kommende generationer.

Vegetabilske produkter: Fødevarer fremstillet

af planter.

Animalske produkter: Fødevarer fremstillet

af dyr.

76


TransportEn anden vigtig faktor i fødevareproduktionen er transport. Et besøg i et supermarked giver et godt billede af denne problem-stilling. Selv om vi i Danmark fremstiller glimrende fødevarer, findes der i butikkerne varer fra mange forskellige lande. Æbler fra Holland, tomater fra Italien, agurker fra Spanien osv. Lokalt fremstillede fødevarer er mere bæredygtige, fordi de ikke skal transporteres så langt.

SkovlandbrugHelt ideelt er det, hvis hele produktionen kan være bæredygtig. Et godt eksempel på bæredygtigt landbrug er det såkaldte agro-forestry eller skovlandbrug, som det kan kaldes på dansk. Denne landbrugsform kan man se mange steder i tropiske regnskovs-områder. Som navnet siger, handler det om at dyrke landbrug sammen med eller i skoven. På den måde udnyttes, at skovens træer kan være med til at beskytte landbrugsafgrøderne.

Skovlandbrug i ThailandDe store kokospalmer skygger for afgrøder

som bananer, kakao og ananas. Bemærk

metalringene på palmerne, der skal forhindre,

at vilde dyr kravler op til kokosnødderne.

AK

TIV

ITETGå på jagt efter energien

På de fleste fødevarer er der angivet, hvor

meget energi de indeholder. Den måles i

kilojoule, der er et udtryk for den mængde

energi, kroppen udnytter fra maden.

Energien kommer fra indhold af protein,

kulhydrat (sukker) og fedt. Energiindholdet

angives typisk pr. 100 gram.

Gå på jagt efter energiindholdet i mindst

ti forskellige drikkevarer: skummetmælk,

letmælk, sødmælk, drikkeyoghurt, juice, saft,

cola, cola light osv.

Lav en liste over produkterne. Skriv hvor

meget energi, de hver især indeholder.

Se på en cola. Hvad er energiindholdet

i den? Hvor meget cola skal der drikkes for

at dække det daglige energibehov på

ca. 10.000 kilojoule?

Forklar, hvorfor det ikke er en god idé at

dække sit energibehov ved hjælp af cola.

AK

TIV

ITET

77


StøtteordningerLandbrugsproduktionen rundt om i verden er ikke kun bestemt af naturgrundlaget. Andre ting som politiske aftaler, støtteord-ninger, konflikter og toldmure har stor betydning for produk-tionen. I mange ulande vil en solid landbrugsproduktion ikke bare skaffe mad til den lokale befolkning, men også betyde, at landet kunne tjene penge på at sælge de dyrkede produkter og derved skaffe kapital til landet.

SukkerEt godt eksempel på støtteordningernes betydning ses i produk-tionen af sukker. Sukker fremstilles i Brasilien, Indien og Sydaf-rika ud fra sukkerrør, og der fremstilles sukker af en høj kvalitet til en lav pris.

I EU, og specielt her i Danmark, fremstilles sukker ud fra sukker-roer. Det danske sukker er også af en høj kvalitet, men det er alt for dyrt at producere. Den eneste grund til, at de danske sukker-producenter kan holde gang i produktionen, er, at de støttes af EU. På den måde kan det danske sukker fx sælges i Sydafrika til en pris, der er halvdelen af, hvad det lokale sukker koster. Dette forhold er selvsagt ikke gunstigt for den sydafrikanske produk-tion.

I EU er det beløb, som EU’s landmænd støttes med, større end det samlede bruttonationalprodukt for alle afrikanske lande syd for Sahara. Det er med andre ord tale om enorme støttesummer.

Sukkerrør i BrasilienPå en sukkerrørsmark i Brasilien brænder

arbejderne resterne af sukkerrørene af,

så det er lettere at transportere de høstede

sukkerrør til sukkerfabrikken.

Nyttige oplysningerAgroforestry: En bæredygtig landbrugsform,

hvor der dyrkes landbrug sammen med og i

skoven.

Skovlandbrug: Det danske ord for agro

forestry.

Støtteordninger: Aftaler, hvor fx landmænd

bliver støttet økonomisk for at gøre dyrknin

gen rentabel.

Toldmure: Told, der lægges på udenlandske

varer for at beskytte et lands egne produkter.

Bruttonationalprodukt: Et tal for værdien af

et lands samlede produktion.

78


Mad i fremtiden Helt tilbage før år 1900 blev det diskuteret, om der i fremtiden ville kunne skabes fødevarer nok til den stadig voksende be-folkning. I virkeligheden er der ikke mangel på mad. Der er mad nok i verden, men problemet ligger i, hvordan denne mad fordeles. Nogle får for mange kilojoule hver dag, mens andre får for få. Den grønne revolutionBefolkningstallet er vokset langt mere, end man kunne fore stille sig, og efter 2. verdenskrig og frem til ca. 1985 gennemførte man det, der blev kaldt den grønne revolution. Den grønne re volution var et skridt på vejen, men nye metoder må og skal tages i brug, hvis vi skal blive ved at producere mad nok. ForædlingI dansk landbrug har man i mange år forædlet produkterne. Man prøver fx at krydse en kornart med lang stængel med en kornart med kort stængel for at få en stængellængde, som er optimal, og som ikke knækker i blæst og regn. Forædling er med andre ord processer, hvor man krydser arter for at få opti-male egenskaber hos planter og dyr frem. Et godt eksempel på for ædling er de danske køer, som er resultatet af en lang for -ædlings proces. De danske køer er verdensberømte for deres mæl ke ydelse.

Den grønne revolutionDen grønne revolution var en fællesbeteg

n else for at udvikle landbrugssystemer, som

gav et større udbytte. Specielt blev der arbej

det med at udvikle kornsorterne hvede, majs

og ris. Da der samtidig blev anvendt mere

kunstgødning, sprøjtemidler og kunstvan

ding blev der opnået fremragende resultater.

I Asien, og specielt i Indien, lykkedes det at

mangedoble udbyttet. Metoderne der blev

anvendt, krævede dog, at der var adgang til

kunstgødning, sprøjtemidler, kunstvan ding

m.v, hvorfor den grønne revolution ikke

slog igennem i Afrika. Måske er en ny grøn

revolution nødvendig.

Traditionel og forædlet hvedePå billedet er hvedeplanterne af samme art,

men den lave udgave producerer mindre

stængel og mere korn. Kort sagt kan man

sige, at energien bruges på at producere korn

og ikke stængel.

Nyttige oplysningerDen grønne revolution: Betegnelse for en

række tiltag i 1980’erne, som skaffede større

udbytte af fx majs og ris.

Forædling: Udvikling af særlige egenskaber

hos dyr eller planter.

Genmodificerede afgrøder: Afgrøder,

hvor man kunstigt har ændret generne

for at skabe afgrøder med helt bestemte

egenskaber.

79


GM-afgrøderFor at øge udbyttet på markerne, bruger man mange steder i verden genmodificerede afgrøder – eller GM-afgrøder. Her er der tale om afgrøder, hvor man kunstigt har ændret plantens gener, således at de fx er blevet modstandsdygtige over for sprøj- temidler. Dette kan være en stor fordel for landmanden. Når marken er sået til med fx GM-majs, kan han blot sprøjte marken med et sprøjtemiddel, hvorefter alt ukrudt går ud. Tilbage står kun GM-majsen. Det er kun tilladt at dyrke ganske få GM-afgrøder i EU og dermed også i Danmark. Mange andre steder i verden fx i USA, Kina og Indien er GM-afgrøder udbredte.

Kopiark 3.12

LandbrugsarealetEn forudsætning for at dyrke landbrugsprodukter er, at der er noget jord at dyrke på. Dette er et stort problem i fx Kina, da god landbrugsjord her bliver inddraget for at udbygge de store byer. Verdens samlede landbrugsareal pr. indbygger er faldet meget.

I 1961 var det muligt at dyrke ca. 0,42 ha pr. person i verden, mens det er beregnet, at der i 2050 kun vil være ca. 0,15 ha pr. per son til alle klodens mere end ni milliarder mennesker. Da det er svært at skaffe mere landbrugsjord, er man nødt til at udnytte den jord, man har, meget bedre og langt mere intensivt. En anden mulighed er at lave kreative løsninger, som det bl.a. er set i Kina. Her har man forsøgt at lave rismarker på hustage.

Gener og DNAAlle levende celler indeholder kromosomer,

som er opbygget af stoffet DNA. Disse DNA

molekyler består af en hel række gener, som

hver især indeholder koden til, hvordan den

enkelte organisme kommer til at se ud og

fungerer.

Når en befrugtning er sket, og generne fra

det hanlige og det hunlige individ er smeltet

sammen, er koden lagt for organismens

udvikling.

Generne kan ændre sig naturligt (mutere),

men i dag kan bioteknologer kunstigt gå ind

og ændre på generne, således at man får helt

specielt ønskede egenskaber frem. Det kunne

fx være at gøre en plante modstandsdygtig

overfor et ellers giftigt sprøjtemiddel.

AK

TIV

ITETMad til alle

I øjeblikket er der mad nok til Jordens over

syv milliarder mennesker. Men vil det også

være sådan i fremtiden?

Gå sammen i mindre grupper og find på fem

råd til, hvordan man i fremtiden kan sikre, at

der er mad nok til alle på Jorden.

I hver gruppe skal man være enige om de

fem råd, der præsenteres for klassen i en

præsentation.

AK

TIV

ITET

80


Industrialiseret landbrugI Danmark er langt de fleste landbrug store med et gennemsnitligt areal på 50 ha. Sådan er det slet ikke på verdensplan. Hele 80 % af alle verdens landbrug er på under 2 ha, og der er typisk tale om meget små brug, der kun producerer til egen familie (subsistens-landbrug).

Det er svært at gøre de store danske land brug mere effektive, end de er, hvorimod der er store mulig heder i de små landbrug rundt om i verden. Problemet er imid lertid, at den viden, som vi har i de rige lande, ikke når ud til de fattige lande. I de fattige lande kan og skal der effektiviseres, og der skal ikke bare dyrkes til familien, men også til andre. Dette kræver imidlertid en enorm indsats i forbindelse med kunst vanding, gødning osv.

TransportDet er også en stor fordel at dyrke fødevarerne i de lande, hvor der er brug for dem, således at man kan undgå dyre og ikke mindst forurenende transporter. Dette kræver imidlertid, at man internt i landet har gode transportmuligheder – eller infrastruktur – såle- des at de små bønder kan få transporteret og solgt deres produk-ter. I mange ulande er transportmulighederne for dårlige.

Transport på landet i MaliNår en landmand skal sælge sine produkter,

er det nødvendigt med gode transport

muligheder. I mange ulande, som her i

den afrikanske stat Mali, anvendes stadig

æseltrukne vogne.

81


Et varmere klima – nye problemerDen globale temperatur er i gennemsnit steget med ca. 1 grad de sidste 100 år. Alle eksperter er enige om, at temperaturen på Jorden vil blive ved med at stige. Dette har indflydelse på produk-tionen af fødevarer. I nogle kolde egne vil det således blive muligt at dyrke produkter, som man ikke før har kunnet dyrke. Der er fx i Grønland lavet forsøg med at dyrke kartofler.

I Danmark har temperaturstigningen bevirket, at sommerens vækstsæson er blevet forøget. Nye afgrøder er blevet afprøvet, og allerede nu er der høstet korn to gange på en sommer. Mange steder vil de stigende temperaturer betyde, at der kan dyrkes meget mere, mens der andre steder kan dyrkes meget mindre. Desværre er hovedtendensen den, at de lande, hvor der er sult i øjeblikket, også får dårligere dyrk ningsforhold.

Fremtidens udbytte i landbrugetTemperaturstigninger vil betyde ændrede dyrkningsforhold og dermed ændringer i udbyttet overalt på Jorden. Udbyttet vil blive hævet betydeligt i Nordamerika, Europa og i Centralasien, mens der i sydlige områder som Afrika, Australien og Sydameri-ka vil være en tilbagegang i udbyttet. Dette bliver en af de helt store udfordringer i fremtiden. Specielt i Afrika, hvor der allere-de i dag er store problemer.

Ændring i landbrugsudbyttet frem mod år 2050Kortet viser, hvor dan man forventer at

udbyttet vil fordele sig i fremtiden. De grønne

farver viser, hvor der vil blive bedre udbytte,

mens de røde farver viser, hvor udbyttet

bliver dårligere.

Kilde: Mad til milliarder.

Nyttige oplysningerInfrastruktur: Det system af transportlinjer,

som binder et land sammen. Det er bl.a. veje,

jernbaner, floder, internet m.v.

Vækstsæson: Den periode i et år, hvor

planterne kan vokse.

CAFE GEOS

82

Kaffetræet stammer oprindeligt fra et område i Etiopien, som hedder Kaffa. I dette område i højlandet dyrkes kaffe massivt, og Etiopien er nummer seks på en top ti liste over verdens vigtigste kaffeproducerende lande. Kaffe er, næst efter olie, verdens vigtigste handelsvare.

KAFFETRÆER ELLER PLANTERKaffeplanterne er i virkeligheden træer, som kan blive helt op til 10 meter høje, men de beskæres således, at de ikke bliver mere end et par meter høje. Planterne er tropiske planter, som kræver varme, vand i passende mængder og sol, men dog ikke for meget. Desuden er planterne meget følsomme overfor frost, og kommer der frost i vækstperioden, kan høsten blive ødelagt. Disse vækstforhold findes i højlandsområder i troperne, og det er derfor i lande omkring ækvator, at kaffen dyrkes. Kaffeplanterne dyrkes bedst i højder mellem 500 og 2000 m over havet.

VERDENS STØRSTE KAFFEPRODUCENTER I 2010

Land Tons kaffeBrasilien 24.440.060Vietnam 1.176.000Colombia 887.661Indonesien 700.000Indien 289.500Etiopien 265.469Peru 255.016Mexico 252.000Guatemala 249.275Honduras 205.88

KAFFEPRISERDa planterne således er meget følsomme over for ændringer i vejret, kommer priserne også til at svinge meget. I perioder, hvor høsten bliver ødelagt pga. frost, kommer der ikke så meget kaffe på markedet, og prisen stiger over hele verden. Så bliver kaffen også dyrere i de danske butikker.

KAFFE

CAFE GEOS

83

udgør 75 % af produktionen, mens Robusta udgør 24 % og Liberica under ca. 1 %. Ved at blande de forskellige typer, kan der fås mange forskellige smagsvarianter.

KAFFENS BETYDNINGKaffe er en af de afgrøder, som i den grad kan være med til at skabe rigdomme i de fattige lande omkring ækvator, som fx Etiopien. Kaffe kan derved være med til at løse landets sultproblemer.

Der er imidlertid lang vej fra en fattig bonde i højlandet i Etiopien til danskernes kaffekop. Kaffen bliver produceret af bonden, en opkøber transporterer kaffen til kaffefirmaet, hvor den forarbejdes. Herefter skal kaffen transporteres til køberlandet, hvor den igen skal forarbejdes, inden den til slut kommer ud i butikken, hvor forbrugeren så kan købe den. Gennem alle disse handelsled skal alle tjene penge, og mærkeligt nok er kaffebonden den, der tjener mindst. Ikke desto mindre kan produktionen af kaffe være med til at øge levestandarden i de ulande, hvor kaffeproduktion er mulig.

FAIR TRADEFor at sikre arbejdsforholdene og levevilkårene for fattige kaffebønder er der nogle steder indført Fair Trade. Fair Trade er en international mærkeordning, der hverken køber eller sælger produkter, men udelukkende giver virksomheder ret til at bruge Fair Trademærket, hvis de kan leve op til kravene.

Gennem Fair Trade organiserer man bønderne i foreninger, således at de samlet kan sælge store mængder kaffe og derved opnå bedre priser. En vigtig ting er mindsteprisen. Kaffepriserne svinger hele tiden på verdensmarkedet, og er prisen i bund, tjener den enkelte kaffebonde ikke ret meget. Fair Trade sikrer bønderne en mindstepris, således at de også kan opretholde et anstændigt liv i perioder, hvor kaffeprisen på verdensmarkedet er lav.

I løbet af 2012 regner man med, at over 1,5 millioner bønder og plantagearbejdere i fx Afrika og Asien har fået bedre leve og arbejdsvilkår gennem Fair Trade.

Selv om der gennem Fair Tradeordningen gøres et stort arbejde for at sikre gode levevilkår og arbejdsforhold i ulandene er det ikke nok. En af fremtidens udfordringer bliver at sikre, at indtægterne fra kaffeproduktionen virkelig kommer produktionslandet og ikke mindst den enkelte kaffebonde til gode.

På det danske marked er det ikke kun kaffe, der kan købes som Fair Trade. Omkring 1000 andre produkter i Danmark er omfattet af ordningen, og flere kommer hele tiden til.

FORARBEJDNINGKaffe plukkes på kaffeplanterne, mens bærrene er helt røde. I hvert bær ligger der to kaffebønner.

Bønnerne frigøres fra skallen og lægges til tørre. I mange lande foregår dette i solen. Under tørringen skifter bønnerne til en grå farve, og de er nu klar til at blive ristet. Under ristningen, hvor bønnerne varmes op, fordamper det sidste vand fra bærrene, og bønnen svulmer op og får den kendte mørke farve. Ristningen er en vigtig proces, for det er her de karakteristiske smagsstoffer dannes. Efter ristningen mangler bønnerne kun at blive malet, inden de er klar til kaffemaskinen.

TRE TYPER KAFFEDer findes over 50 forskellige typer kaffeplanter, men det er kun tre forskellige typer, der anvendes i kaffeproduktionen. Arabica er den vigtigste, som

DET VED DU NU OM FØDEVAREPRODUKTION

84

NATURGRUNDLAGET

Fotosyntesen er helt afgørende for fødevareproduktionen.

De fleste underernærede mennesker bor i Afrika.

Den tropiske jord er fattig på plantenæringsstoffer.

Nitrogen, fosfor og kalium er vigtige plantenæringsstoffer.

Guano er betegnelsen for fuglegylle.

LANDBRUG OG FISKERI

Det danske landbrug er intensivt og markedsorienteret.

Subsistenslandbrug findes i mange ulande.

Fisk er en global handelsvare.

Man begrænser fiskeriet ved hjælp af kvoter.

Trawl og not er effektive fiskeredskaber.

Industrifisk anvendes til fremstilling af fiskemel og fiskeolie.

MAD I FREMTIDEN

Danske køer har verdensrekord i mælkeydelse.

Mange GMafgrøder er modstandsdygtige overfor sprøjtemidler.

Hele 80 % af verdens landbrug har en størrelse, der er under 2 ha.

Klimaforandringerne ændrer på vækstmulighederne for afgrøderne.

I EU er det kun tilladt at dyrke få GMafgrøder.

BÆREDYGTIG UDVIKLING

I ulandene spises der fortrinsvis vegetabilske produkter.

Energiindhold i mad måles i kilojoule.

Lokalt fremstillede fødevarer er mere bæredygtige end importerede fødevarer.

I mange ulande får befolkningen ikke kilojoule nok i den daglige kost.

I EU støttes produktion af fødevarer med store summer.

PRØV DIG SELV

85

KAN DU HUSKE?

Hvilken farver har jorden typisk i troperne? Hvilke stoffer indgår i fotosyntesen?

I hvilken verdensdel finder man de fleste under ernærede?

Hvad anvendes en not til?

Hvad er agroforestry?

Hvilken fiskeart opdrætter man typisk i de norske havdambrug?

FORSTÅR DU?

Hvad er forskellen på jorden i Danmark og i troperne?

Hvorfor kan man betegne en regnskov som et ”lukket system”?

Hvorfor kan man betegne fosfor for ”fremtidens guld”?

Nævn nogle forskelle på ekstensivt og intensivt landbrug.

Hvad forstås ved begrebet bæredygtighed?

UDFORDRING

Beskriv forskellen på fotosyntese og respiration.

Hvorfor kan der opstå ørken, hvor man fælder regnskoven?

Hvilken type fiskeri – konsumfiskeri eller industri fiskeri – har størst betydning for Danmark?

Hvordan kan trawlfiskeri være skadeligt for miljøet?

Hvilken betydning kan fremtidens klimaforandringer få for fødevareforsyningen?

Giv en beskrivelse af, hvad der forstås ved ”Fair Trade”.

Industri, handel og transportKA

PITE

L 4

87

Industri, handel og transport KINA – INDUSTRILANDET I ØSTARBEJDSPLADSER OG LOKALISERINGTRANSPORT OG GLOBALISERINGDANMARKS STØRSTE ERHVERVSGRUPPECAFE GEOS: PIRATERI

Gennem de sidste 200 år har Danmark gennemløbet en udvikling fra at være et samfund bestående af landmænd til et moderne servicesamfund. I dag er der efterhånden kun en mindre del, der arbejder i landbrug og industri. Hovedparten har job i serviceerhvervene. I disse erhverv fremstilles ikke egentlige produkter, men de funktioner, der udføres, er helt nødvendige for det moderne samfund.

Arbejdet i industrien har skiftet karakter. En stor del af produktionen er flyttet til udlandet. Typisk til lande, hvor arbejdslønnen er lavere end i Danmark. Tilbage i Danmark bliver funktioner som design, udvikling og markedsføring.

Den store globale handel kræver et velfungerende transportsystem. Der transporteres enorme mængder af varer rundt i verden hver eneste dag. Det foregår via lastbiler, tog, skibe eller fly.

Hvorfor kaldes Kina for verdens fabrik?

Hvad bestemmer, hvor en virksomhed placeres?

Hvad forstås ved outsourcing og insourcing?

Hvordan kan Danmark tjene penge nok, når så mange arbejder inden for servicefagene?

88

KAPITEL 4 · INDUSTRI, HANDEL OG TRANSPORT

Kina – industrilandet i østKina er verdens fjerdestørste land med et areal, der er omkring 200 gange større end Danmarks. Befolkningstallet er verdens abso-lut største med over 1,3 milliarder indbyggere. Mange af ind-byggerne bor på landet, men byerne vokser hurtigt, og i dag har over 20 kinesiske byer et indbyggertal på mere end én million. Landets befolkningstal er vokset eksplosivt, men udviklingen er bremset ved at indføre en et-barns-politik. I korte træk går den ud på, at familierne højst må få et barn. På langt sigt vil det betyde, at befolkningstallet stabiliseres.

Kinas regionerKina kan inddeles i tre hovedområder. Mod vest ligger et højslet -te område, der er præget af kolde vintre, men som om somme-ren anvendes til græsningsarealer.

Mod nord er landet lavere, og her ligger Kinas store landbrugs-områder. Desuden findes her nogle af Kinas vigtigste råstoffer som kul og jern.

Mod syd er landet varmere og mere fugtigt. Også her er der gode muligheder for landbrug. Langt den største del af befolknin-gen bor i landbrugsområderne, og det er også omkring byerne i disse områder, industrien samler sig.

Kina har traditionelt set været et landbrugsland. I dag er land-bruget mekaniseret, og Kina er ved at gennemløbe en erhvervs-udvikling, som ligner den udvikling, Danmark har været igen-nem.

Verdens fabrikKina er endnu ikke helt kommet så langt i udviklingen fra land-brugsland til moderne industrination som Danmark. Her i lan-det arbejder under to procent i de primære erhverv, mens tallet i Kina er 38 %. Men Kina er godt på vej, og især de sekundære erhverv vokser eksplosivt.

Kinas store befolkning, sammenholdt med at flere og flere stop-per med at arbejde i landbruget, giver en enorm stor arbejds-styrke. Det er vel at mærke en arbejdsstyrke, der ikke kræver så høj en løn som i Danmark og de øvrige vestlige lande.

Kina · 2012

Hovedstad: Beijing

Indbyggertal: 1.343 mio.

Areal: 9.559.867 km2

89


Nyttige oplysningerHøjsletteområde: Højtliggende område. I Kina

over 2000 meters højde.

Mekaniseret landbrug: Landbrug der i stor

udstrækning bruger maskiner.

Primære erhverv: Den gruppe af erhverv, der



Sekundære erhverv: Den gruppe af erhverv, der

forarbejder råvarer og råstoffer, fx industrien.

Vestlige lande: Udviklede industrilande, som fx

landene i Europa og USA.

Lokaliseringen af den kinesiske industriKinas industri ligger i den østlige del af landet,

hvor også den største del af befolkningen bor.

Mange tidligere bønder rejser fra de fattige

provinser i vest til byerne og industriområderne

i øst for at få arbejde på fabrikkerne.

Den lave løn har gjort det attraktivt for mange virksomheder verden over at flytte deres produktion til Kina. Kina er da også blevet kaldt “verdens fabrik”.

Kopiark 4.1

Dansk industri i KinaDe første danske virksomheder som fx Novo Nordisk, flyttede dele af deres produktion til Kina i 1990’erne. Formålet var at producere billigt, for efterfølgende at sælge den færdige vare i Europa. I dag producerer mere end 400 danske virksomheder i Kina, og varerne sælges ikke længere kun i Europa.

Efterhånden som den almindelige kineser er blevet mere velha-vende, kan de danske varer også sælges i Kina. Med over 1 milli-ard mennesker er det kinesiske marked enormt.

De danske virksomheder er med til at skabe job og beskæftiger mere end 100.000 kinesere. Blandt de danske virksomheder, der producerer i Kina, kan nævnes Vestas, Danfoss og Novo Nor-disk. Hertil kommer en stor række virksomheder, der ikke selv har fabrikker i Kina, men som får produceret på kinesiske fa-brikker.

90


Kineserne i udlandetDen hastigt voksende industri i Kina er begyndt at flytte jobs fra Kina til udlandet i jagten på billig arbejdskraft og råstoffer. Altså præcis det samme som vestlige virksomheder flytter til Kina efter. Mange kinesiske investeringer er foretaget i Afrika og Mellemamerika, hvor arbejdskraften er endnu billigere, mens der endnu ikke er investeret ret meget i Europa. Det er dog ved at ske, men med en stor forskel. Kineserne er også ude efter vi-den og ikke mindst vestlig kvalitet og “brands”. Den svenske bilfabrik Volvo har således kinesiske ejere, og dette er et godt eksempel på, at man i Kina efterspørger vestlige “kvalitets-brands” og know-how.

Kina har faktisk i mange år arbejdet på at fremstille biler til det europæiske og amerikanske marked. Det er endnu ikke lyk-kedes helt. Bilerne lever simpelthen ikke op til de europæiske og amerikanske kvalitets- og sikkerhedskrav.

I Danmark findes der omkring tyve kinesisk ejede virksom-heder. Det drejer sig typisk om højteknologiske virksomheder, som kan udnytte den know-how, der er i Danmark. Fx virksom-heder der fremstiller vindmøller og høreapparater.

Kopiark 4.2

Opdeling af verdens landeMan kan dele verdens lande op på mange

måder, fx i rige og fattige eller ilande og

ulande. FN har opdelt verden i fire

”verdener”:

1. Den første verden. Dette omfatter de rige

industrilande som landene i Europa, USA

og Australien.

2. Den anden verden. Den verden omfatter

industrilandene i det tidligere Sovjetuni

onen og dækker over Rusland, Ukraine,

Kasakhstan, Estland, Letland, Litauen osv.

3. Den tredje verden. Omfatter alle verdens

ulande.

4. Den fjerde verden. Den fjerde verden

omfatter oprindelige folkeslag. Det er fx

indianere, eskimoer, tuareger, aboriginer

og maorier.

Uanset hvordan man inddeler verdens lande,

er der kun tale om et tidsbillede. De enkelte

lande er konstant under udvikling, og græn

serne mellem inddelingerne bliver hele tiden

rykket. Kina og Indien har således været

henregnet til ulandene, men er nu godt på

vej mod en status som iland.

Volvo – kinesisk ejet svensk kvalitetI Sverige har der tidligere været to store bil

fabrikker, Saab og Volvo. Hverken Volvo eller

Saab kunne klare sig i den internatio nale

konkurrence. Saab har stoppet produktionen,

mens Volvo blev opkøbt af en kinesisk

bilfa brik. Volvo er derfor i dag den eneste

svenske bilfabrik.

91


NIC-landeKina hører til den gruppe af lande, som kaldes NIC-lande. Det er en forkortelse af det engelske Newly Industialized Countries og betegner tidligere ulande, som er blevet industrialiserede.

I samme gruppe findes landene Sydkorea, Hongkong, Taiwan, Singapore, Argentina, Chile, Indien og Tyrkiet. Kendetegnende for disse lande er, at mange stadig arbejder i de primære erhverv. Men antallet er faldende, mens antallet af beskæftigede inden for de sekundære og tertiære erhverv er stærkt stigende.

På vej mod at blive et NIC-land er lande som Malaysia, Thai-land, Indonesien, Filippinerne og Sri Lanka.

Kopiark 4.3

Nyttige oplysningerBrands: Mærkevarer. Produkter, som har et

godt ry, og som derfor ”sælger” godt.

Knowhow: Direkte oversat fra engelsk

betyder det ”vide hvordan”. Det at have en

speciel teknisk viden omkring produktion på

en virksomhed.

NIClande: Newly Industrlized Countries eller

på dansk nye industrilande. Industrilande

som tidligere havde status som ulande.

AK

TIV

ITET Den fjerde verden

”Den fjerde verden” består af oprindelige

befolkningsgrupper rundt om i verden.

Man regner med, at der i verden er mere

end 350 millioner, der kan betegnes som

oprindelige folk.

I grupper skal I beskrive et oprindeligt folk.

Brug internettet, og find oplysninger om

folket. Oplysninger skal samles i en præsen

tation, som skal vises for klassen.

I kan fx vælge mellem følgende:

Aboriginerne i Australien

Maorierne i New Zealand

Samerne i Nordnorge/Nordsverige

Indianerne i Bolivia

Eskimoerne i Canada/Grønland

Tuaregerne i Afrika.

92


Arbejdspladser og lokaliseringI Danmark er der et utal af forskellige arbejdspladser. Som sam-fundet udvikler sig, skifter arbejdspladserne hele tiden karakter. Nogle forsvinder, og nye opstår. Engang var der fx brug for en bødker til at fremstille hjul og tønder i træ. I dag fremstilles de fleste hjul og tønder på maskiner.

BrancheinddelingTypisk deler vi arbejdspladserne op i tre erhvervsgrupper, nem-lig de primære, de sekundære og de tertiære erhverv. Tit kan det være svært at placere et erhverv i en af grupperne. Hvor skal en chauffør fx placeres? Hvis der er tale om en taxachauffør, til-hører han den tertiære erhvervsgruppe, mens en chauffør, der er ansat i et stort møbelfirma, tilhører den sekundære erhvervs-gruppe. Alle, der arbejder i it-branchen, er også svære at ind-placere, og derfor er det nødvendigt med flere inddelinger.

I Danmarks Statistik arbejder man i dag med følgende branche-grupper: 1. Landbrug, skovbrug og fiskeri 2. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Industri eller håndværk?Danmark er et land med mange industrier.

Men hvornår kan noget kaldes en industri?

Man taler om håndværk og industri. Hvis

man skal have lavet noget på sit hus, ringer

man efter en håndværker. Det kan være

en murer eller en tømrer. Det er typisk en

mindre virksomhed med kun en enkelt eller

få ansatte. På en industri eller en fabrik er

der ofte mange ansatte, men der er flere

forskelle mellem håndværk og industri

virksomhed.

Håndværksvirksomhed

er kendetegnet ved:

• Typiskunder6ansatte

• Oftestejetafenenkeltperson

• Fremstillervarerietbegrænsetantal

• Fåmaskiner

• Densammepersonlaverhelearbejdet

• Varenskøbererkendt

Industri

er kendetegnet ved:

• Flereendfemansatte

• Oftestflereejere

• Storevareserier(masseproduktion)

• Mangemaskiner

• Denenkelteansattelaverkunendelaf

varen

• Varenskøbererukendt

Bødker i arbejdeTidligere var der mange bødkere i Danmark.

De fremstillede bl.a. tønder. I dag findes der kun

enkelte bødkere. Bødkeren på billedet arbejder

i “Den gamle by” i Århus.

DanfossEn af Danmarks verdenskendte virksomheder

er Danfoss. Danfoss ligger i Nordborg på Als i

Sønderjylland, hvor den i sin tid blev startet af

Mads Clausen. Danfoss laver bl.a. termostater

til radiatorer.

Nyttige oplysningerBranchegrupper: Samling af erhverv, som

beskæftiger sig med de samme ydelser eller

produkter.

93


3. Bygge og anlæg 4. Handel og transport 5. Information og kommunikation 6. Finans og forsikring 7. Ejendomshandel og udlejning 8. Erhvervsservice 9. Offentlig administration, undervisning og sundhed10. Kultur, fritid og anden service.

Det lader sig ikke umiddelbart gøre at slå de 10 branchegrup-per sammen til de tre erhvervsgrupper. Specielt bliver det pro-blematisk med råstofindvinding (branchegruppe 2), der i sin oprindelige form er et primært erhverv og derfor ikke kan være i samme gruppe som industri. Men et forslag til at samle branche-grupperne kunne være:

Primære erhverv: Branchegruppe 1.Sekundære erhverv: Branchegrupperne: 2 og 3.Tertiære erhverv: Branchegrupperne: 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10. Kopiark 4.4

Industriens lokaliseringEn håndværker bor typisk i nærheden af sin kunde, mens en industrivirksomhed ofte ligger langt fra kunden. Måske endda helt i Kina.

Mange virksomheder er opstået ved, at en håndværker er be-gyndt at fremstille et bestemt produkt, som er blevet en succes. Håndværkeren bliver nødt til at ansætte flere for at klare efter-spørgslen, og på denne måde opstår der en industrivirksomhed.

I Danmark findes der mange eksempler på dette. Vindmølle-fabrikken Vestas blev fx startet af H.S. Hansen, der var smed i Lem ved Ringkøbing, Danfoss blev startet af Mads Clausen i Nordborg på Als, Grundfos blev startet i Bjerringbro af Poul Due Jensen, og LEGO blev startet af Ole Kirk Kristiansen i Bil-lund. Alle fire virksomheder har i dag afdelinger over hele ver-den og med undtagelse af Vestas ligger hovedkvartererne for firmaerne stadigvæk i de byer, hvor det hele startede. Sådan er det langt fra altid.

Kopiark 4.5

94


Traditionel industrilokaliseringDet er som regel andre ting, der er bestemmende for, hvor en virksomhed placeres. Allerede i 1909 formulerede den tyske sam fundsforsker Alfred Weber (1868-1958) en teori om, hvor virksomheder placerer sig. Han formulerede tre overordnede principper for industrilokalisering.

1. Tæt ved råvarenEksemplerne er mange: Mursten fremstilles på teglværker, som ligger tæt på lergrave. Cementfabrikken i Aalborg ligger tæt på de kalkforekomster, der skal bruges i fremstillingen af cement. Dansk Salt i Mariager ligger tæt på saltforekomsterne. Fiske-fabrikkerne ligger i havnene, hvor fisken kommer i land osv.

2. Tæt på arbejdskraftHvis ikke en virksomhed kan få den nødvendige arbejdskraft, er der ingen virksomhed. Virksomheder har placeret sig i om-råder, hvor der er arbejdskraft. Danske virksomheder får pro-duceret i lande, hvor arbejdskraften er billig. Virksomheder flyt-ter til områder, hvor det er muligt at få kvalificeret arbejds kraft.

3. Tæt ved forbrugerenTidligere var det vigtigt, at virksomheden lå tæt på forbrugeren, fordi transporten ikke var så let og effektiv som nu. På den må-de kunne færdigvaren hurtigt komme ud til forbrugeren.

Moderne industrilokaliseringDisse tre lokaliseringsprincipper gælder stadig, men mange flere er kommet til. I dag handler industrilokalisering primært om to ting, for at en vare skal være konkurrencedygtig på ver-densmarkedet. Den skal have kvalitet og være billig at produ-cere (lave omkostninger).

Faktorer som råstoffer, arbejdskraft og forbruger (marked) er stadig vigtige, men også transport, energi, agglomeration og ikke mindst lovmæssige forhold har stor betydning.

Agglomeration betyder sammenklumpning, og det har stor be-tydning for virksomhederne. De samler sig omkring byerne, og ikke bare pga. af arbejdskraft og transport. Men ved at agglo-merere kan virksomhederne støtte hinanden, lære af hinanden, udvikle nye produkter sammen, konkurrere, være fælles om

Nyttige oplysningerLokaliseringsprincipper: Principper, der

angiver, hvorfor virksomheder er placeret,

hvor de er.

Agglomeration: Betyder sammenklumpning.

Bruges fx om virksomheder, der arbejder med

de samme produkter, og som placerer sig i

nærheden af hinanden.

IndustrilokaliseringIndustrilokalisering handler ikke kun om

råstoffer, arbejdskraft og marked. Der er

mange andre faktorer, som har betydning.

95


dyre pro duktioner, tiltrække unge mennesker til uddannelser og i det hele taget opbygge en lokal virksomhedskultur.

I alle udviklede lande har regeringerne stor indflydelse på virk-somhedernes placering. I mange lande, som fx i Danmark, stil-les der krav til, at virksomheden ikke må forurene miljøet. Dette er ikke er tilfældet i alle lande. Nogle udviklingslande har lem-pelige miljøkrav, hvilket kan tiltrække visse virksomheder. Des-uden kan lande også tiltrække virksomheder med fordelagtige skatteforhold, gratis jord, billig energi m.v.

AK

TIV

ITET Undersøg en lokal virksomhed

I grupper skal I udvælge og undersøge en

virksomhed i lokalområdet.

Undersøg virksomheden med henblik på at

præsentere virksomheden for klassen.

Find firmaets hjemmeside eller besøg om

muligt virksomheden. Måske arbejder en af

jeres forældre på virksomheden?

Lav interview, skriv notater, tag billeder eller

optag korte videosekvenser.

I skal have svar på spørgsmål som:

• Hvadproduceres?

• Hvormangearbejderder?

• Hvorfrafårmansineråvarer?

• Ernogetafproduktionenoutsourcet?

• Hvorforliggervirksomhedender,hvor

den gør?

I skal samle jeres materiale i en præsenta

tion, som I skal vise for klassen.

96


InternettetInternettet har haft stor betydning for billig kommunikation og udveksling af digitale produkter, og det har derfor haft enorm indflydelse på industrilokaliseringen. Mange virksom-heder inden for it-branchen kan placeres hvor som helst, bare der er adgang til en god og hurtig internetforbindelse.

Inden for it-arbejdspladser har Indien fået en særstilling. Her udvikles der i høj grad nye it -systemer og uddannes it-eksper - t er. Mange danske virksomheder, både store og små, har flyttet deres it-arbejde til Indien. Fx styres det skandinaviske luftfarts-selskab SAS’ internetplatform fra Indien. Når man som forbru-ger arbejder online, er det jo underordnet, om den centrale server står i Odense eller i Mumbai.

Fleksibel arbejdstidDe gode og effektive kommunikationsmuligheder har ændret arbejdsdagen hos medarbejderen. Mange arbejdsfunktioner kan klares fra hjemmet, og flere og flere får en arbejdstid, hvor der skal arbejdes fra hjemmet. Man behøver således ikke at møde på arbejdspladsen hver dag. I de fleste offentlige trans-portmidler er der adgang til internettet, og flere og flere virk-somheder er begyndt at medregne transporttiden i arbejds-tiden. Det forventes nemlig at medarbejderen arbejder i toget eller bussen.

Kopiark 4.6

Indisk it-virksomhedI Indien findes et stort antal itarbejdspladser.

De indiske itarbejdere er dygtige, højt

uddannede, og de skal ikke have så høj løn.

Internettet har medført, at medarbejderen

i et firma godt kan sidde på den anden side

af Jorden.

Nyttige oplysningerContainer: Eller skibscontainer, som den

oprindelig blev kaldt. Standardboks som

bruges til internationale transporter af alle

mulige produkter.

TEU: Forkortelse af det engelske Twentyfoot

equivalentunits. Enheden beskriver, hvor

mange 20fods containere et skib kan sejle

med.

97


20-fods containerEn 20 fods container kan rumme ca. 32 kubik

meter. Når man skal angive, hvor meget et skib

kan sejle med, bruges benævnel sen TEU (twenty

footequivalentunits). Tallet fortæller, hvor

mange 20fods containere skibet kan sejle med.

Containere findes i flere størrelser, men de mest

almindelige er 20 fods containere og 40 fods

containere. En lastbil eller en togvogn kan

køre med to 20 fods containere eller én 40 fods

container ad gangen.

Transport og globaliseringFor at industrien skal have de bedste muligheder, er et effektivt transportsystem en nødvendighed. Råstoffer og færdigvarer skal transporteres mellem de forskellige virksomheder, og til sidst skal det færdige produkt transporteres til forbrugeren. I dag foregår det med tog, lastbiler, skibe og fly.

ContainertransportI 1956 blev transporten til søs revolutioneret. På dette tidspunkt blev containeren opfundet. Før 1956 blev alt muligt gods trans-porteret på forskellige måder og skulle altid omlastes i havnene. Fx skulle kasser eller sække flyttes fra lastbil eller togvogn over i et skib.

Med en container er det muligt at fylde containeren på fabrik-ken, så den bare skal løftes om bord på skibet. Det sparer en masse tid og arbejde – og sparet tid er det samme som tjente penge. I dag foregår næsten al transport med containere. En container er i bund og grund en kasse, der har nogle helt fast-lagte mål. Lastbiler, togvogne og skibe er således bygget efter containernes størrelse. På den måde kan al plads udnyttes.

98


ContainerskibeDet første egentlige containerskib kunne medtage 58 containe re, men i dag er antallet vokset enormt. Verdens største contai ner-skib er dansk og hedder Emma Mærsk. Dette enorme skib kan medtage ikke mindre end 11.000 containere (11.000 TEU). Emma Mærsk er bare et af rederiet Mærsk Lines’ store flåde af containerskibe. Mærsk Line er i dag verdens største rederi for containerskibe. Emma Mærsk sejler i fast rute fra Europa til Kina og gør undervejs ophold i havne i Spanien og Malaysia. Turen fra Europa til Kina og retur tager ca. 70 dage.

FragtpriserContainertransport er billig, fordi skibene kun er i havn i meget kort tid. Et containerskib ligger kun i havn i ca. 10 % af tiden, mens et traditionelt fragtskib ligger i havn 50 % af tiden. En ty-pisk pris for at sende en 40 fods container fra Shanghai i Kina til Århus i Danmark er ca. 20.000 kr. Rederiet får dog ikke alle pen-gene, da der også skal betales en del afgifter under transporten. Bl.a. koster det ca. 160 kr. at sejle en 40 fods container gennem Suez-kanalen.

Nyttige oplysningerSuezkanalen: Den gravede kanal i Egypten,

der forbinder Middelhavet med Det Røde

Hav.

Emma MærskVerdens største containerskib Emma Mærsk kan

sejle med 11.000 containere ad gangen. Skibet er

56 meter bredt og knap 400 meter langt, hvilket

svarer til fire fodboldbaner lagt efter hinanden.

99


En 40 fods container kan indeholde ca. 10.000 par sko. Det bety-der, at transportudgiften pr. par sko er 2 kr. Altså meget få penge i forhold til skoenes værdi. På den måde bliver transportprisen meget lille i forhold til varens pris. Da skibene er så store, er vær-dien af den samlede last stor. Et stort containerskib kan godt sejle rundt med varer, der tilsammen koster mere end én milliard kr.

ContainerhavneStore containerskibe kræver meget store havne. Emma Mærsk kan fx ikke sejle helt til Århus, så en container må typisk lastes om til et mindre skib. Mærsk ejer ikke bare containerskibe, men ejer også havne rundt omkring i verden, der kan betjene de store skibe.

Verdens 10 største containerhavne: 1. Singapore (Singapore) 2. Shanghai (Kina) 3. Hongkong (Kina) 4. Shenzhen (Kina) 5. Busan (Sydkorea) 6. Los Angeles-Long Beach (USA) 7. Dubai (De Forenede Arabiske Emirater) 8. Qingdao (Kina) 9. Guangzho (Kina)10. Ningbo (Kina) Seks af verdens største havne er beliggende i Kina. Alene dette fortæller noget om den enorme industri i Kina. På listen er der ikke europæiske havne, men Rotterdam er nr. 11 , og Hamborg er nr. 15 på listen. Kopiark 4.7

Fra Kina til EuropaKortet viser den rute, som containerskibene

følger fra de kinesiske til de europæiske havne.

Selv meget store skibe, som Emma Mærsk,

kan sejle gennem Suezkanalen.

ContainerhavnContainerskib til kaj i Singapore. Alle container

havne er kendetegnet ved enorme kraner, der

hurtigt kan flytte containerne til og fra skibet.

100


LastbiltransportContainere bliver enten lastet på en togvogn eller på en lastbil for at blive transporteret det sidste stykke. Antallet af lastbiler på vejene er stærkt stigende, og kun en mindre del af dem kører med containere. Lastbilerne transporterer alle former for gods, og da lastbilerne kan komme frem overalt, er denne transport-form meget fleksibel.

Dette har medført en stor vækst i antallet af lastbiler, og rundt omkring i Europa er vejnettet så overfyldt, at det er et problem. I de fleste europæiske lande bruges der mange penge på at ved-ligeholde og udbygge vejnettet. Kopiark 4.8

Danmarks handelDanmark handler med lande over hele verden. Vi sælger fx ma-ski ner, mad og medicinalprodukter. Vores salg til andre lande kaldes eksport. Det, vi køber i andre lande, kaldes import. For-skellen på værdien af det, vi køber i udlandet, og det, vi sælger til udlandet, kaldes handelsbalancen. I Danmark havde vi i be-gyndelsen af 2012 en positiv handelsbalance. Det betyder, at vi sælger varer for flere penge, end vi køber. Med andre ord: Lan-det tjener penge. Sådan er det ikke altid. Handelsbalancen er nogle år negativ, og så taber Danmark penge.

Lastbiler i massevisOveralt på motorvejene i Europa kører mange

lastbiler. Her et billede fra Frankrig, hvor last

bilerne kører i en endeløs række. Enkelte steder,

fx i Tyskland, må lastbilerne ikke køre om

søndagen.

101


Nyttige oplysningerHandelsbalance: Forskellen på værdien af

de varer, vi sælger til udlandet, og de varer,

vi køber.

Handelsrestriktioner: Beslutninger, der er

vedtaget for at begrænse handelen mellem

forskellige lande.

Globalisering: Samarbejde på tværs af lande

grænserne.

HandelspartnereDanmark handler med mange lande, men en stor del af hande-len foregår med landene i EU. Her er det specielt Tyskland, der er den helt store handelspartner. Den store handel inden for EU er en fordel for Danmark og de andre EU-lande, men proble-matisk for ulandene. I EU beskytter man sine egne produkter, og det er derfor svært for ulandene at sælge deres varer i EU. Fx kan man i mange ulande dyrke fine landbrugsprodukter, som ikke har en chance i EU. I virkeligheden kunne man hjælpe nogle ulande ud af fattigdommen ved at fjerne disse handels-restriktioner. Kopiark 4.9

GlobaliseringMed en billig og effektiv global transport og effektive kommu-nikationsmuligheder bl.a. gennem internettet, er verdens lande blevet bundet tættere sammen. Dette øgede samarbejde på tværs af grænserne kaldes globalisering. Det er i dag muligt for firmaer at placere deres produktion det sted i verden, der er bedst egnet. Bedst egnet vil i de fleste tilfælde betyde, hvor det er billigst.

I din hverdag kan du finde mange eksempler på globaliserin-gen. Måske er din T-shirt lavet i Malaysia, skoene i Vietnam, computeren i Thailand og din smartphone i Kina.

AK

TIV

ITET Globalisering i hverdagen

I din hverdag kommer du hele tiden i

berø ring med produkter, som er resultatet af

globaliseringen. Du skal undersøge, hvor mindst

15 ting fra din dagligdag er fremstillet.

Hvor stammer din Tshirt fra?

Hvor er dine løbesko fremstillet?

Hvor kommer familiens bil fra?

Hvor kommer din fodbold fra?

Hvor er din mobiltelefon fremstillet?

Tag listen med i klassen, hvor I skal lave

et verdenskort over, hvor de forskellige

produkter er fremstillet.

Er der et mønster?

102


OutsourcingEn vigtig del af globaliseringen er outsourcing. Outsourcing betyder, at en virksomhed flytter dele af eller hele produktionen til et andet land. Et firma outsourcer typisk, fordi et produkt kan produceres billigere i et andet land. Eller fordi der i produk-tionslandet er et stort marked.

Mange danske virksomheder har outsourcet deres produktion, da lønnen i Danmark er meget høj i forhold til lønnen i mange andre lande.

Et godt eksempel på outsourcing kan ses i tekstilindustrien i Herning-Ikast området. Tidligere var der en lang række tekstil-virksomheder i området, og rigtig mange kvinder arbejdede som syersker på disse virksomheder. I dag findes der stadig mange tekstilvirksomheder i området, men der er ikke længere ansat syersker. Alt syarbejde er outsourcet til lande som Let-land, Litauen, Ukraine eller Kina, hvor lønningerne er lave.

Et andet eksempel på outsourcing kan ses hos vindmøllefabrik-ken Vestas. Vestas er i dag en verdensomspændende virksomhed,

Syersker i KinaSystue på fabrik i Kina. På fabrikken fremstilles

tøj af forskellige former for pels. Fabrikken syr

for firmaer fra hele verden.

103


der sælger vindmøller over hele verden. Bl.a. i Kina sælger firma-et mange vindmøller, og her har man opført en hel fabrik til at fremstille møller til det kinesiske marked. Her har lønnen selvfølgelig også en betydning, men den vigtigste faktor her er markedet. Det er dyrt at fremstille kæmpevindmøller i Dan-mark for efterfølgende at transportere dem om på den anden side af Jorden.

InsourcingInsourcing hører man ikke så meget om, men begrebet dækker det modsatte af outsourcing. Med andre ord det at trække en virksomhed hjem – eller ind – til landet igen.

Mange danske firmaer, som tidligere har outsourcet, er begyndt at insource. LEGO har insourcet noget af produktionen, lige-som pumpefabrikken Grundfos også har insourcet. Fabrikken har bygget en fabrik i Danmark til fremstilling af pumper, og som direktøren sagde, da han blev spurgt, om ikke de danske lønninger var for høje: “Robotter skal ikke have løn”. Med an-dre ord kan produktion godt betale sig i Danmark, hvis den automatiseres, så lønomkostningerne bliver minimeret.

T-RexEt andet eksempel er fabrikken T-Rex Engineering, som frem-stiller guitarpedaler til mange af verdens helt store guitarister.For 7-8 år siden flyttede virksomheden hele produktionen til Kina, men den er nu flyttet tilbage til Danmark. Selv om lønnen er lavere i Kina, er det ikke uden problemer at producere i Kina, hvor man havde problemer med at leve op til de danske kvalitets- krav. Guitarpedalerne produceres nu igen i Danmark og sælges til den samme pris, som da de blev produceret i Kina. “Made in Denmark” er stadig et godt brand.

ArbejdskraftI Danmark er der rigtig mange arbejdspladser i de forskellige virksomheder. Antallet af arbejdspladser i Danmark svinger meget i forhold til, hvordan situationen er ude i verden. Omkring 1960 blev der produceret meget på de danske fabrikker, og det var ikke muligt at få arbejdskraft nok. Man var derfor nødt til at hente arbejdskraft i udlandet, og de første gæstearbejdere kom til landet.

Nyttige oplysningerOutsourcing: Når en virksomhed får fremstil

let produkter i et andet land.

Insourcing: Når en virksomhed trækker en

produktion tilbage til hjemlandet. Det mod

satte af outsourcing.

T-Rex EngineeringJacob Binzer, fra den legendariske rockgruppe

DAD, er en af de mange guitarister, der

benytter guitarpedaler fra TRex Engineering.

Billedet er fra en koncert i DGIhuset i Vejle

i 2012.

104


Siden har antallet af arbejdspladser svinget meget. I nogle år har der været meget arbejde at få, og i andre har der været man-ge arbejdsløse.

I 1972 kom Danmark ind i EF eller EU, som det hedder i dag. En af de vigtigste aftaler i EU er aftalen om “arbejdskraftens frie bevægelighed”. Det betyder, at en borger i et EU-land kan tage arbejde i et hvilket som helst andet EU-land. Mange danskere er rejst ud og har fået arbejde i et andet EU-land, mens andre EU-borgere er kommet her til landet. Det har betydet, at det danske arbejdsmarked i dag ikke kun består af danskere, men også af mange andre EU-borgere. Specielt er der kommet mange arbej-dere fra Østeuropa.

Transnationale firmaerMange store firmaer har afdelinger over hele Jorden og sælger deres varer overalt. Firmaer som Coca-Cola, Sony, Nike, Apple, Microsoft, Ford og VW har således afdelinger i mange af verdens lande. Disse firmaer kaldes multinationale eller transnationale. Der kommer hele tiden nye firmaer til, og i fremtiden vil bl.a. store indiske og kinesiske virksomheder spredes over hele verden.

Enkelte danske firmaer kan også betragtes som transnationale. Det gælder fx Arla, LEGO, Carlsberg og ikke mindst Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk. Mærsk har afdelinger i mere end 100 lande og har i alt mere end 60.000 ansatte.

De transnationale firmaer dominerer den internationale han-del og har 70 % af verdens samlede handel. Det giver firmaerne

Nyttige oplysningerTransnationale virksomheder: Store virksom

heder med afdelinger i mange lande over

hele Jorden, fx LEGO og CocaCola.

Bruttonationalprodukt eller BNP: Et tal for

værdien af et lands samlede produktion.

Code of Conduct: Sæt af etiske regler, som

virksomheder kan arbejde ud fra. Fx hvis et

firma har produktion i ulande.

Korruption: Det samme som bestikkelse. Man

betaler penge for at opnå nogle fordele.

VestasVestas startede helt tilbage omkring år 1900

i den lille by Lem i nærheden af Ringkøbing.

I byen fremstillede smeden H.S. Hansen sam

men med sin søn bl.a. vinduer i stål. I 1945

grundlagde sønnen Peder Hansen firmaet

Vestjysk Stålteknik A/S, som fremstillede red

skaber til landbruget. I 1970’erne blev verden

ramt af flere energikriser, og man begyndte

at spekulere i at producere elektricitet uden

at bruge kul og olie.

Ideen med at fremstille en vindmølle blev

født. I 1979 fremstillede Vestjysk Stålteknik

A/S deres første vindmølle, og firmaet

forkortede deres navn til Vestas (VEestjysk

STålteknik A/S). Salget og produktionen af

vindmøller gik godt, og siden har virksom

heden udviklet sig til at blive førende i ver

den inden for produktionen af vindmøller.

I dag er der opstillet over 40.000 Vestas

møller i 63 lande, og firmaet har mere end

30.000 medarbejdere over hele kloden.

105


stor økonomisk magt. De største af firmaerne har en omsæt-ning, der er større end mange landes bruttonationalprodukt.

Desværre har denne magt en bagside, da den kan være med til at påvirke politisk. Et fattigt uland kan føle sig fristet til at tilbyde et stort transnationalt firma nogle fordelagtige vilkår for at lokke firmaet til landet. Eksempelvis kan der slækkes på sikkerheden for de arbejdere, der skal arbejde på fabrikken, el-ler på de miljøregler, som gælder. Kopiark 4.10

Code of ConductFor at sikre, at virksomheder ikke på uheldig vis skal udnytte et fattigt land, har mange firmaer udarbejdet et sæt “spilleregler”, som man skal rette sig efter. Disse regler betegnes Code of Con-duct. Disse regler skal sikre, at produktionen i et fattigt land kommer til at foregå under ordentlige vilkår.

FN står bag en oversigt over punkter, som skal indgå i et firmas Code of Conduct. De skal indeholde:

1. MenneskerettighederDe internationalt gældende aftaler om menneskerettigheder skal overholdes.

2. Arbejdet Arbejderne må organisere sig, og der kan laves kollektive aftaler. Der må ikke forekomme børnearbejde. Man må ikke tvinges til at arbejde. Arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses. Der må ikke forekomme diskrimination på arbejdspladsen.

3. Miljø Virksomheden skal være miljømæssig ansvarlig og fremme ud-viklingen af miljørigtige teknologier.

4. Korruption Virksomheden skal modarbejde alle former for korruption.

5. DyrHvis der i virksomheden anvendes dyr i produktionen, skal dy-re ne behandles med respekt. Kopiark 4.11

VW som global virksomhedEn af verdens store bilfabrikker er Volks

wagen eller VW, som det forkortes. VW er

en tysk virksomhed, der har sit hovedkvarter

i Wolfsburg i Tyskland.

Fabrikken fik sit navn og blev kendt, da Adolf

Hitler før 2. verdenskrig (1939 1945) ville

producere en billig bil, som alle havde råd til

at købe. En bil til folket, en folkevogn eller

en Volkswagen, som det hedder på tysk.

Siden starten har fabrikken udvidet enormt

og er i dag en af verdens største bilfabrikker.

De laver ikke kun VWmodeller. Volkswagen

ejer således også AUDI, Bentley, Bugatti,

Lamborghini, SEAT og Skoda.

Netop ved at have flere bilmærker i den

samme koncern kan man producere dele, der

kan bruges i alle de forskellige biler. Motoren

er fx den samme i AUDI, VW og SEAT.

VW er i dag en verdensomspændende kon

cern, og har fabrikker i ikke mindre end 63

lande. Nogle af de nyeste fabrikker ligger i

Kina og Indien. I 2012 laves der VWbiler seks

forskellige steder i Kina.

På fabrikkerne verden over var der i alt i 2011

ca. 430.000 ansatte, og omkring 12 % af alle

de biler, der bliver solgt i verden, er lavet af

VW.

106


Danmarks største erhvervsgruppeIngen af de tre erhvervsgrupper kan fungere uden de andre. Vi kan kun have en velfungerende industri, hvis der samtidig er en stor gruppe i tertiære erhverv (servicesektor) til at betjene den. Virksomhederne og deres medarbejdere har brug for skoler, børnehaver, indkøbsmuligheder, banker osv., for at samfundet kan fungere. Erhvervsgrupperne er afhængige af hinanden og bidrager hver på deres måde til samfundsøkonomien.

ServicesektorenI Danmark udgør gruppen af tertiære erhverv langt den største erhvervsgruppe. Op mod 80 % af de arbejdende danskere er an-sat inden for følgende brancher:

• Handel og transport• Information og kommunikation• Finans og forsikring• Ejendomshandel og udlejning• Erhvervsservice• Offentlig administration, undervisning og sundhed• Kultur, fritid og anden service.

Brancherne kan igen deles i private og offentlige ydelser. De pri-vate ydelser betales af private, mens offentlige ydelser betales af alle gennem skattesystemet. I alle grupper kan der være private og offentlige ydelser, men i branchen “Offentlig administra-tion, undervisning og sundhed” er der udelukkende tale om of-fent lige ydelser betalt over skatterne. UdkantsdanmarkPolitiske beslutninger afgør, om der er tale om private eller of-fentlige ydelser. Fx findes der mange private skoler og private hospitaler. For at spare på udgifterne i servicevirksomhederne er der en tendens til, at disse samles i større og større enheder. Kommuner bliver lagt sammen, skoler bliver lagt sammen, der bliver bygget supersygehuse osv. Samtidig flyttes servicevirksom-hederne til de store byer, og i Danmark betyder det, at store by-områder som Århus og København vokser på bekostning af de

Turisme i DanmarkEn vigtig del af servicesektoren er turisme.

Turister skaber omsætning og arbejdspladser.

Turisterne bruger penge på overnatning, re

staurationer, forlystelser og transport, og de

handler i butikkerne. På den måde er turister

hvervet med til at skabe indtægter til landet.

Turisterhvervet tjener lige så mange penge til

landet som den danske beklædningsindustri.

Der kan være mange grunde til at være turist

i Danmark, og spørger man turisterne, kan

der opstilles en top ti. Ifølge ”Visit Denmark”

kommer turisterne til Danmark på grund af:

1. Natur

2. Rent land

3. Trygt at opholde sig i

4. Børnevenligt

5. Befolkningen generelt

6. Attraktioner og forlystelser

7. Maden

8. Shoppingmuligheder

9. Aktivitetsmuligheder

10. Kulturhistoriske seværdigheder

På listen er det vigtigt at bemærke, at det er

naturen, det rene land og de trygge forhold,

der ligger i top. Først på 6. pladsen kommer

attraktioner og forlystelser.

107


små byer på landet. Specielt i det vestlige Jylland og på Lolland-Falster er dette markant, og disse områder er blevet nævnt som udkantsdanmark eller “den rådne banan”.

Erhvervsgrupperne er afhængige af hinanden, og er der proble-mer i fx den sekundære erhversgruppe smitter det af på den tertiære erhvervsgruppe. Det er således ikke bare servicesekto-ren, der har problemer i udkantsområderne. Også industrivirk-somhederne flytter fra udkantsområderne mod de store byom-råder. Når en virksomhed flytter fra et område, mister om rådet arbejdspladser. Uden arbejdspladser flytter folk også væk fra området. En ond spiral er sat i gang. Denne udvikling er uhel-dig for Danmark. Derfor arbejdes der på højtryk på at få vendt denne udvikling og få flere virksomheder i gang i udkantsdan-mark. Bl.a. har staten bygget et nyt stort skattecenter i Ring-købing. Kopiark 4.12

Nyttige oplysningerServicesektor: Et andet ord for de tertiære

erhverv.

Private ydelser: Ydelser, som private køber.

Går man til tandlægen, skal man selv betale.

Offentlige ydelser: Ydelser, som betales af

staten. Kommer man på sygehuset, er det

staten, der betaler.

Udkantsdanmark: Et populært ord for de

områder i Danmark, hvor udviklingen er gået

i stå eller måske endda går tilbage.

”Den rådne banan”: Hvis udkantsområderne

tegnes ind på et danmarkskort, kommer det

til at ligne en banan. Da områdernes ud

vikling er begrænset, har billedet fået navnet

”den rådne banan”.

AK

TIV

ITET Globalisering i hverdagen

Lav en liste over 20 personer, du kender,

og som arbejder inden for servicesektoren.

Skriv på listen navnet på personen og

erhvervet.

Fx

1. Peter Jensen – Lærer.

2. Jørgen Petersen – Advokat

3. osv.

Tag listen med til klassen.

I skal nu i grupper gennemgå jeres lister

og diskutere følgende:

Hvilke brancher inden for servicesektoren

arbejder personerne i?

Hvor mange af gruppens personer er der

i hver branche?

Hvilken branche, mener gruppen, er størst

i Danmark?

I hvilken branche skal turismeerhvervet

placeres?

CAFE GEOS

108

Flere steder i verden er pirater en trussel mod skibe og deres besætning. Antallet af piratangreb er så stort, at pirateri er en direkte trussel mod verdenshandelen. Derfor er der en stor international interesse for at bekæmpe piraterne.

Piraterne kommer især fra Somalia, og de har meget let spil, da Somalia er et land uden velfungerende politi og kystvagt. Landet er fattigt, og piraterne er typisk unge somaliere, som sejler ud på havet for at skaffe penge. Der er ikke tale om småpenge. Man antager, at somaliske pirater i 2010 hentede mere end én milliard kroner ved røveri og løsesum for gidsler.

Et af de områder, som ofte er omtalt i forbindelse med pirateri, er havet ud for Afrikas Horn. Det strækker sig fra Somalias kyst ud i Adenbugten og Det Indiske Ocean og har en størrelse som Europa. I dette områder sejler de svært bevæbnede somaliske pira ter ud i små både, hvor de kaprer alle typer af skibe. Både handelsskibe og lystbåde. Området er stærkt trafikeret, da alle skibe på ruten fra Østen til Europa skal igennem her for at komme til Suezkanalen. Alternativet er at sejle neden om Afrika, hvilket på alle måder er for dyrt.

Pirateri er ikke noget nyt fænomen. Det har fundet sted gennem mange hundrede år, og formålet har altid været at stjæle fra skibene. I dag handler det ikke kun om at stjæle, men i lige så stor grad om at tage gidsler, som kan give en stor løsesum.

Pirateri finder sted mange steder i verden, og i 2011 var der således 438 registrerede tilfælde af piratangreb, hvor der bl.a. blev taget 802 gidsler. Hvor mange penge der er blevet brugt på at frikøbe gidsler kendes ikke, men der er tale om mange millioner kroner.

PIRATERI

CAFE GEOS

109

DANSKE GIDSLER

Flere danske handelsskibe har været angrebet af piraterne, hvor søfolkene ombord er blevet taget som gidsler. I 2011 blev et dansk lystfartøj, som var på vej Jorden rundt, angrebet. En familie fra Kalundborg var på deres livs rejse, da de blev angrebet af pirater ud for Somalia. Alle ombord blev taget som gidsler og sad fanget hos piraterne i næsten et halvt år inden de blev frigivet og kunne rejse hjem til Danmark. Hvor

meget, der blev betalt for deresfrigivelse, er ukendt, men man gætter på et beløb omkring 16 millioner kr.

FOREBYGGELSE

De mange danske handelsskibe i området gør meget for at forhindre piratangreb. For det første sejler man simpelthen hurtigere og kan således sejle fra piraternes små både. For det andet prøver man at sikre skibene med pigtråd, så det er sværere

for piraterne at komme ombord, og for det tredje ansætter man bevæbnede vagter. De danske rederier bruger mellem to og tre milliarder kroner om året for at sikre deres skibe og besætninger.

Internationalt arbejdes der også kraftigt for at hindre angrebene, og forskellige lande har sendt militært udstyr til området for at tage kampen op. Fra Danmark deltager krigsskibet Absalon, og et af flyvevåbnets Challengerfly har base på øgruppen Seychellerne og overvåger området.

Den store indsats hjælper, da det ser ud til, at antallet af overfald daler. Det vil dog ikke lykkes at stoppe pirateriet ved Afrikas Horn, så længe der ikke er kontrol over landet Somalia. Der er bred enighed om, at pirateri skal bekæmpes i land og ikke til havs. Hvis der kan komme ordnede forhold i Somalia, vil de kriminelle pirater kunne bekæmpes på land. Så vil farvandet ved Afrikas Horn igen vil blive et sikkert farvand at besejle.

Fransk krigskib har netop fanget 11 somaliske pirater

DET VED DU NU OM INDUSTRI, HANDEL OG TRANSPORT

110

KINA – INDUSTRILANDET I ØST

Man får produceret varer i Kina, da lønnen er lav.

Kinas industriområder ligger i den østlige del af landet.

Kina har opkøbt virksomheder i Europa, fx Volvo.

I Danmark findes der mere end 20 kinesiske virksomheder.

ARBEJDSPLADSER OG LOKALISERING

De tre ”gamle” erhvervsgrupper kan inddeles i 10 brancher.

I Danmark er der strenge miljøkrav til virksomhederne.

Internettet har ændret arbejdsmarkedet betydeligt.

Virksomheder inden for samme branche kan ligge i samme område og have stor nytte af hinanden.

I Indien findes stor it viden og mange it arbejdspladser.

DANMARKS STØRSTE ERHVERVSGRUPPE

Ca. 80 % af alle, der arbejder i Danmark, arbejder i servicesektoren.

Udkantsdanmark betegner de områder i Vestjylland og på Lolland/Falster, hvor der er mangel på arbejdspladser, udvikling og service.

De fleste udenlandske turister kommer til Danmark pga. af naturen.

TRANSPORT OG GLOBALISERING

Containerne har gjort transporten billigere og hurtigere.

Transnationale virksomheder har 70 % af verdenshandlen.

Seks ud af verdens 10 største containerhavne er kinesiske.

Mange danske virksomheder har outsourcet deres produktion.

Det modsatte af outsourcing er insourcing.

”Code of Conduct” er etiske regler, som firmaer bør følge.

PRØV DIG SELV

111

PRØV DIG SELV

Hvad betyder outsourcing?

Hvilken erhvervsgruppe er Danmarks største?

Hvad dækker begrebet ”den rådne banan” over?

I hvilket land i Asien har man stor viden inden for itområdet?

FORSTÅR DU?

Hvad er grunden til, at Kina kaldes ”verdens fabrik”?

Hvordan kan man i et land tiltrække udenlandske virksomheder?

Hvad er en transnational virksomhed?

Hvorfor betyder transportudgifterne ikke ret meget for de produkter, der fremstilles i Kina?

Hvilken indflydelse har det på et lokalsamfund, hvis en stor lokal virksomhed lukker?

UDFORDRING

Hvad mener man med, at ”Made in Denmark” er et godt ”brand”?

I Egebjerg ved Horsens ligger Danmarks største svineslagteri. Hvad kan begrunde, at man har valgt at placere et slagteri her?

Du vil lave en virksomhed, der fremstiller møbler. Overvej, hvor du vil placere din virksomhed. Lav en oversigt over faktorer, der skal overvejes, inden du bestemmer dig for dit firmas lokalisering.

KA

PITE

L 5

113

Rig og fattigGHANA – ET FATTIGT LAND I AFRIKAHVORNÅR ER MAN FATTIG?UDVIKLINGSSTRATEGIERGEOGRAFI OG FATTIGDOMCAFE GEOS: SCHOOL FOR LIFE

Selv om Jorden er rund, er den også skæv. Når vi taler om fordelingen af rige og fattige lande i verden, tilhører Danmark den rige del. Det er den del, hvor de fleste har en meget høj levestandard og et stort forbrug. Ingen behøver at sulte, og mange kan bare købe og smide væk. I verdens fattigste lande er de samme muligheder helt utænkelige for de fleste mennesker.

Der er mange årsager til, at nogle af verdens lande er blevet meget rige, mens andre tilsyneladende bliver ved med at være fattige. Klimaforskelle, krig og historiske begivenheder er nogle af dem. Men uanset årsagerne ser det desværre ud til, at det er meget svært at komme ud af fattigdommen. Det er et problem. Først og fremmest for de, der er ramt af fattigdom. Men andres fattigdom rammer i virkeligheden os alle. Fattigdom skaber nemlig utilfredshed. Og er utilfredsheden stor nok, kan den fx føre til meget store flygtningestrømme.

Hvornår er man fattig?

Hvorfor er nogle fattige og andre rige?

Hvor ligger de fattige lande?

Hvorfor bør rige lande hjælpe de fattige?

114

KAPITEL 5 · RIG OG FATTIG

Ghana – et fattigt land i Afrika Afrika omtales ofte som verdens dårlige samvittighed. Det er den verdensdel, hvor de fattigste lande i verden ligger. Det bety-der bl.a., at mange mennesker sulter og er underernærede eller fejlernærede. I den situation bliver befolkningernes middelleve-tid kort. Underernæring og fejlernæring fører let til sygdom og død.

Ghana er ca. fem gange større end Danmark. Landet ligger ved Guineabugten i Vestafrika. Det er fattigt, men ikke det fattigste land i Afrika. Ghana skiller sig alligevel ud, fordi der over flere hundrede år har været et særligt bånd mellem Ghana og Dan-mark.

Danmark som kolonimagtMellem 1658 og 1850 besatte Danmark dele af Ghanas kyst, hvorfra vi bl.a. byttede våben for slaver. I mange år var landet besat af forskellige kolonimagter, og først i 1958 blev Ghana selvstændigt. Det er længe siden, at Danmark var en koloni-magt, og i mange år har Ghana været på listen over de lande, Danmark yder udviklingsbistand.

NaturforholdDet er bl.a. naturen, der bestemmer, om et land bliver rigt eller fattigt. Nogle lande er rige på råstoffer eller har en god og frugt-bar landbrugsjord. Andre lande er heldige at have et klima, der gør det muligt at dyrke jorden. Ghana har lidt af det hele, men har samtidig en række problemer at slås med.

KlimaHydrotermfigurerne, på næste side, er fra henholdsvis det syd -lige og det nordlige Ghana. De viser begge, at vi er et sted med et varmt klima, og at der falder nedbør. Klimaet er så varmt året rundt, at der kan dyrkes afgrøder hele tiden, hvis der er nedbør nok. Det er der i to perioder mod syd, men kun i en periode mod nord. Det kan du se på figurernes blå søjler. På den øverste figur topper de to gange. På den til nederste er der kun en top.

Kopiark 5.1

Nyttige oplysningerUnderernæring og fejlernæring: Den

påvirkning, kroppen udsættes for ved enten

mangel på mad eller forkert mad.

Middellevetid: Det antal år, mænd og kvinder

i gennemsnit kan forvente at leve. Kaldes

også gennemsnitlig levealder.

Kolonimagt: Når et land tager et andet i

besiddelse og udnytter det økonomisk.

Udviklingsbistand: Hjælp, der gives til økono

misk udvikling, fra rige til fattige lande.

Hydrotermfigur: En figur, der viser et steds

temperatur og nedbør fordelt på årets

måneder.

Flyttemarksbrug: Når bonden dyrker sine

marker på skift og indimellem lader dem

ligge brak.

Braklægningsperioder: De perioder, hvor

bonden lader sin jord ligge uopdyrket, så

dens frugtbarhed genopbygges.

Ghana · 2012

Hovedstad Accra

Indbyggertal 25,2 mio.

Areal 238.540 km2

115


LandbrugI landets sydlige del, hvor der er mest nedbør, findes et regnskovs-område. Selv om landbrugene mangler moderne landbrugs-metoder, bl.a. maskiner, dyrkes der rigtig mange afgrøder, bl.a. grønt sager og majs. Der produceres også meget kød, og endelig er området kendt for en meget stor produktion af kakao.

I Ghanas savanneområder mod nord er de relativt flade arealer ikke specielt velegnede til landbrug. Jordbunden er ikke særlig frugtbar, fordi den kraftige regn, der falder i perioder, skyller næringsstofferne i jorden bort. De tilbageblevne næringsstoffer og mineraler bevirker, at der i tørkeperioder dannes en meget hård jordoverflade. Skal jorden dyrkes, er det derfor meget ar-bejdskrævende, og store mængder gødning skal tilsættes. Land-bruget er også her primitivt, og ligesom i resten af landet bruges flyttemarksbrug med braklægningsperioder.

Kakaofarm i GhanaTo gange om året kan der høstes kakao

frugter fra kakaotræet. Når frugterne er

flækket, og bønnerne er taget ud, lægges de

først til gæring og derefter til tørring.

HydrotermfigurerI Sydghana falder de to nedbørsperioder i

majjuni og i oktober. I nord falder den ene

nedbørsperiode i juliseptember.

116


RåstofferUdover landbrug byder naturen i Ghana på forekomster af vær-difulde råstoffer. Et andet navn for området ved Guineabugten var i gamle dage Guldkysten. Efter Sydafrika er landet den næststørste guldeksportør, og derudover er Ghana rig på dia-manter, mangan og bauxit.

Mangan er et vigtigt metal, som bl.a. indgår i fremstillingen af ekstra stærkt stål. Bauxit er en bjergart, som især findes i tro-perne, hvor der er regn- og tørtid. Ud fra denne bjergart kan der fremstilles aluminium, som er et meget vigtigt metal.

Befolkning og levevilkårLigesom Ghana er ca. fem gange så stort som Danmark, bor der også næsten fem gange så mange mennesker. De fleste bor i el-ler omkring hovedstaden Accra og en anden stor by, Kumasi. Begge byer ligger i Sydghana. Som alle andre steder i verden flytter folk fra landet til byen. I Ghana går bevægelsen især fra nord til syd. Begrebet udkantsområder er også kendt i Ghana.

Middellevetiden i Ghana er lidt højere for kvinder end for mænd. Helt som i alle andre lande. I gennemsnit bliver en gha neser ca. 60 år mod ca. 78 år i Danmark. Befolkningstilvæksten i Ghana er høj med ca. 1,83 %, og befolkningspyramiden viser da også, at der er tale om en ung befolkning.

En ghanesisk kvinde får i løbet af sin fødedygtige alder 3,5 barn i gennemsnit. Det er næsten dobbelt så mange som en dansk kvinde. Desværre er spædbarnsdødeligheden over 50 ‰. I Dan-mark er den på ca. 3 ‰.

OprydningOversvømmelser er et stort problem i visse

dele af Vest og Centralafrika. Afgrøderne

ødelægges, indbyggerne bliver hjemløse, og

risikoen for smitte med fx malaria er stor.

BefolkningspyramideI ulandene er børne og ungdomsårgangene

meget store, fordi der fødes mange børn.

Selv om middellevetiden ikke er særlig høj,

vokser sådanne befolkninger hurtigt.

Kilde: United States Census Bureau.

Nyttige oplysningerUdkantsområder: Landområder, som er udsat

for stor fraflytning og lav økonomisk vækst

m.v.

Befolkningspyramide: Diagram, som viser

befolkningens sammensætning fordelt på

køn og alder. Mændene vises til venstre,

kvinderne til højre.

Spædbarnsdødelighed: Antal døde pr. 1000

nyfødte inden for det første leveår.

117


Dødsårsagerne i Ghana er især infektionssygdomme som ma-laria, diarré og leverbetændelse, og en del af disse hænger sam-men med dårlige vand- og sanitetsforhold. Dertil kommer an-dre smitsomme sygdomme, som fx aids.

ØkonomiI Ghana er ca. 43 % af den voksne befolkning analfabeter. Lidt flere kvinder end mænd. Mere end 50 % af befolkningen arbej-der i de primære erhverv og kun ca. 29 % i de tertiære erhverv. I Danmark er fordelingen ca. 4 % i primære erhverv og 70 % i ser-viceerhvervene. Denne fordeling skyldes bl.a., at landbruget i Ghana er primitivt og kræver meget arbejdskraft. Landbrug, der som disse ikke giver meget overskud, kaldes også subsi stens-landbrug. Der er en betydelig arbejdsløshed i Ghana, og BNP pr. indbyg-ger er på ca. 2.500 $ om året. Det placerer landet som nr. 180 på ranglisten over rige og fattige lande. I Danmark er det samme tal ca. 35.000 $. Vi ligger dermed i top 20.

Ghana hører således ikke til de allerfattigste lande i verden. På visse områder er landet endda stærk på både resurser og mu-ligheder. Med de rigtige tiltag har landet mange muligheder for at udvikle sig. Det er også en af grundene til, at landet mod-tager meget udviklingsbistand. bl.a. fra Danmark.

Kopiark 5.2 og 5.3

Nyttige oplysningerInfektionssygdomme: Sygdomme, der er

overført af virus eller bakterier.

Malaria: Alvorlig tropisk infektionssygdom,

som overføres af myg. Der opstår ca. 300 mio.

nye tilfælde om året, og sygdommen kan

være dødelig.

Analfabeter: Mennesker, som hverken kan

læse eller skrive.

Primære erhverv: Den gruppe af erhverv, der



Sekundære erhverv: Den gruppe af erhverv,

der forarbejder råvarer og råstoffer, fx indu

strien.

Tertiære erhverv: Kaldes også service

erhvervene. Fx handel, transport og sund

hedsvæsen.

Subsistenslandbrug: Landbrug, hvor man selv

forbruger hele produktionen.

BNP pr. indbygger: Værdien af et lands

samlede produktion pr. år – fordelt på

gennemsnit pr. indbygger.

Klima i AfrikaPå opslagstavlen ophænges et meget stort

kort over Afrika kun med landegrænser.

I grupper udarbejdes hydrotermfigurer for

2025 lande i Afrika. Figurerne skal have ens

størrelse.

Diskuter, om der er et mønster i nedbør fra

syd til nord. Er der mønster i temperatur

kurverne? Kan I forklare variationerne ved

hjælp af atlas eller med oplysninger andre

steder fra?

AK

TIV

ITET

118


Hvornår er man fattig? Om man er rig eller fattig, bliver i daglig tale diskuteret på mange måder. Det er heller ikke let at blive enige om, hvornår man er det ene eller det andet, fordi det også handler om følelser.

I Danmark kan man sagtens spise sig mæt hver dag og alligevel føle sig fattig. Fattigdom afhænger meget af, hvad man har til sig selv i forhold til andre mennesker i sin omgangskreds. Vi er altså nødt til at blive enige om nogle fælles kriterier eller mål for fattigdom. Såkaldte fattigdomsmål.

Mål for fattigdomFattigdom handler om levevilkår. Dvs. hvilke muligheder, vi i det daglige har for at skaffe os de nødvendige mængder mad, tøj, bolig, uddannelse, sundhed, lægehjælp m.v. I Danmark vil de fleste mene, at ingen behøver at mangle nogen af delene. Det gode spørgsmål er i virkeligheden, hvad vi lægger i ordene “nød- vendige mængder”?

Livsstil og levevilkår er ord, vi ofte hører i sammenhæng. De dækker ikke over helt det samme. Livsstil er noget, vi i høj grad selv vælger ud fra de levevilkår, vi har. Vi bestemmer jo ikke selv, om vi fødes som rig eller fattig. Derimod har vi selv indflydelse på, om vi vil dyrke motion, spise sundt, ryge tobak, drikke alko-hol osv.

De to ord, livsstil og levevilkår, hænger dog sammen på den måde, at den, der vælger en sund livsstil, i det lange løb får bedre mulighed for at skaffe sig bedre levevilkår.

Absolut fattigdom og relativ fattigdomI store internationale samarbejdsorganisationer som Verdens-banken og OECD er politikerne blevet enige om at betragte fat-tigdom, som noget der først og fremmest handler om vores levevilkår og ikke om vores livsstil. Desuden er de enige om, at fattigdom kan betragtes på to måder.

Absolut fattigdom er, når det ikke er muligt at opfylde de helt basale, menneskelige behov. Den, der ikke kan spise sig mæt, få ordentligt tøj på kroppen og lægge sig til at sove i egen seng med tag over hovedet, er absolut fattig.

AffaldssamlerHvis man er fattig nok, ved man, at der kan

være penge i affald.

Nyttige oplysningerFattigdomsmål: Forskellige beregnings

metoder, som afgør, om et land eller en

indbygger må betegnes som fattig.

Levevilkår: De vilkår, man fødes ind i. Dvs.

levestandard i forhold til bolig, uddannelses

muligheder, ernæring, sundhedsvæsen osv.

Verdensbanken: International bank for

genopbygning og udvikling. Giver bl.a.

økonomisk hjælp til fattige lande.

OECD: Organisation for økonomisk sam

arbejde og udvikling mellem medlemslande.

Absolut fattigdom: Når man ikke har råd til

de mest basale livsfornødenheder. Ifølge FN

er det, når indtægten er under 1 US $ pr. dag.

119


Det kan være svært at bestemme, hvor lille indtægten skal være, før man er absolut fattig. Verdensbanken har sat en grænse ved 1 US $ pr. dag. Da penges værdi er forskellig fra land til land, er der tale om værdien af 1 $ i USA. I den situation er det et spørgs-mål om, hvor længe man overlever.

Relativ fattigdom fortæller, om man er fattig i forhold til andre i det land, man bor i. Den grænse er svær at sætte, og det er no-get de danske politikere diskuterer voldsomt. Er en familie fx fattig, hvis ikke der er råd til gaver, mobiltelefoner og fodbold-kontingent? I OECD sætter man den relative fattigdomsgrænse dér, hvor man tjener under halvdelen af landets gennemsnits-indkomst. Der ses bort fra pensionister og studerende m.fl.

Kopiark 5.4 og 5.5

Rige og fattige landeDiskussionen om fattigdom går selvfølgelig ikke kun på den en-kelte borgers status. I international politik diskuteres fattig-domsgrænser, og faktisk er det rigtig svært at finde egnede må-der at måle på. Her benyttes betegnelsen uland for under udviklede lande og ilande for højtudviklede industrilande.

Fattige gadebørn i KenyaVold og misbrug er udbredt og for at klare det

hårde liv, søger gadebørnene sammen i store

bander.

Nyttige oplysningerRelativ fattigdom: Når man tjener mindre end

halvdelen af den gennemsnitlige indkomst i

eget land.

Gennemsnitsindkomst: Et lands samlede ind

tægter fordelt på gennemsnit pr. indbygger.

Status: Den placering, man har i et hierarki.

Hvem er fx højest, rigest eller ældst?

International politik: Den fælles politik, der

drøftes af flere nationer i fællesskab.

Fattigdomsgrænser: Forskellige målemetoder,

som afgør, om en person eller et land er

fattigt.

Uland: Et fattigt udviklingsland.

Iland: Et rigt industriland.

Placering Land BNP/indbygger pr. år ($)

1 Qatar 179.000

2 Liechtenstein 141.000

3 Luxemburg 82.600

4 Singapore 62.100

5 Norge 54.600

6 Brunei 51.600

7 For. Arabiske Emirater 49.600

8 Kuwait 48.900

9 USA 47.200

20 Irland 37.300

21 Danmark 36.600

189 Somalia 600

191 Zimbabwe 500

191 Liberia 500

193 Dem. Republik Congo 300

193 Burundi 300

Kilde: Verdensbanken

Bruttonationalprodukt pr. indbygger

120


GINI-koefficientVil man se, om et lands rigdomme er fordelt

på mange eller få, kan man beregne den

såkaldte GINIkoefficient. Dette tal fortæller,

hvor stor lighed der er. Hvis der er fuldstæn

dig lighed, vil 50 % af indbyggerne eje 50 %

af værdierne i samfundet. 60 % vil eje

60 % osv.

Sådan er det ingen steder i verden overho

vedet, men Danmark og de øvrige nordiske

lande er der, hvor ligheden er størst. Derimod

er der kolossal forskel på rig og fattig i fx

USA, Ghana og Brasilien. GINIkoefficienten

ligger mellem 0 og 1. Jo tættere på 0, des

større lighed. I Danmark er tallet 0,24, USA

0,45, Ghana 0,39 og Brasilien 0,54.

Kilde: CIA, Worldfact Book

Der findes lande, hvor det store flertal lever for under 1 US $ om dagen, mens et lille mindretal af indbyggerne er så rige, at det næsten ikke kan beskrives. Der findes også mennesker, som nok er fattige på rede penge og købekraft, men som alligevel føler sig rige på andre ting. Det kan være, at de har nok af mad, arbejde, familie, samvær og andet, som giver mening i deres liv. Når lande eller mennesker skal vurderes som fattige eller rige, er vi således altid nødt til at anlægge nogle skøn.

Økonomiske målMeget ofte sammenligner man lande ved at opgøre værdien af den samlede produktion pr. indbygger. Det er det, der kaldes bruttonationalproduktet pr. indbygger, BNP.

Når BNP er fordelt mellem indbyggerne, får vi et gennemsnits-tal, der altså fortæller, hvor rige vi er i gennemsnit. I Danmark er tallet på ca. 35.000 $ om året, og det giver os en placering som det 21. rigeste land i verden. Blandt topscorerne er visse arabiske olielande i Mellemøsten samt Norge, der også er rig på olie. I bunden findes lande med et BNP pr. indbygger på kun få hun-

Hvornår er man rig?I Dubai i Mellemøsten skyder det ene

imponerende byggeri op efter det andet.

Nogen indbyggere har ufatteligt mange penge.

Andre kan dårligt klare hverdagen.

121


Andre mål for fattigdomDer har været kritik af at bruge BNP pr. indbygger som eneste fattigdomsmål. Dels er det et gennemsnitstal, og dels er der andet end penge og materielle ting, der har betydning.

MUI står for Menneskeligt UdviklingsIndeks. På engelsk kaldes det HDI eller Human Development Index. I dette tal sammen-regnes tre ting med betydning for levevilkårene i et land. Dels hvor mange procent, der kan skrive og læse. Det kaldes også alfa-betiseringsgraden. Dels indbyggernes middellevetid, og som det tredje indbyggernes gennemsnitlige indkomst.

Tallene sættes i en formel, og resultatet ligger for alle lande mellem 0 og 1. Mange mener, at dette er et mere korrekt tal at sammen-ligne på. Danmark scorer værdien 0,88 og ligger på en 16. plads.

Nyttige oplysningerGINIkoefficient: Et tal mellem 0 og 1, som

viser, hvor stor uligheden er. Jo tættere på 0,

des mere lighed.

MUI Menneskeligt UdviklingsIndeks: En

sammenregning af landets gennemsnitlige

levealder, alfabetiseringsgrad og indkomst.

Alfabetiseringsgrad: Den procentdel af

befolkningen, der kan læse og skrive.

drede dollars om året. Der er langt fra bunden til toppen, og selv om fx De Forenede Arabiske Emirater ligger i toppen, kan der godt være fattige indbyggere i landet. Vi taler jo om et gennem-snitstal.

Kopiark 5.6

122


Fattigdommens kendetegnUanset de forskellige beregninger over indkomst, levetid, alfa-betiseringsgrad osv. er der også en lang række andre kendetegn, der præger fattige lande. Ikke nødvendigvis altid de samme kende tegn, men nogle går igen.

Når det drejer sig om befolkningen, er det typisk for fattige lande, at der fødes mange børn, spædbarnsdødeligheden er stor, sundhedstilstanden er dårlig, og middellevetiden bliver derfor kort. Placerer man landet i den demografiske transitions-model, vil det ofte placere sig i fase 2 eller 3. Tegnes landets be-folkningspyramide, er den gerne meget bred forneden og meget smal foroven, se side 116.

BefolkningsovergangMed tiden vil de fleste samfund udvikle sig fra

et niveau med høj fødsels og dødsrate til et

niveau med lave rater. Udviklingen sker ofte i

bestemte trin.

DrikkevandDet er langt fra alle mennesker, der kan få

rent drikkevand ved at dreje på hanen. Vand

er mange steder noget, man henter langt fra

bopælen.

123


Findes der fattige danskere?Det er svært at afgøre, hvornår man er fattig

i Danmark.

Kan klassen blive enige om en grænse?

Hvad synes I, man skal have råd til, når man

er dansker? Tv? Cigaretter? Gaver? Skiferie?

Skal vi tilstræbe, at der ikke bliver for stor

forskel på rig og fattig?

Hvad har man mon i et uland ikke råd til,

hvis man opfatter sig selv som fattig?

.

AK

TIV

ITET

ErhvervsfordelingI mange af verdens rige lande er man i løbet

af ca. 200 år gået fra høj beskæftigelse i de

primære erhverv til en periode med højere

beskæftigelse i de sekundære erhverv, og til

i dag, hvor langt de fleste er beskæftiget i de

tertiære erhverv.

I mange ulande ligner erhvervsfordelingen

også i dag den, vi havde for ca. 200 år siden.

ErhvervsforholdBefolkningens erhvervsforhold siger i reglen også noget om lan-dets økonomiske udviklingstrin. Ligesom de fleste danskere en gang var beskæftiget med fysisk arbejde på landet, er dette også tilfældet i mange fattige lande. I takt med økonomisk udvikling er det almindeligt, at borgerne flytter sig fra de primære erhverv over de sekundære, til de tertiære erhverv. Det foregår i forskel-ligt tempo fra land til land, og nogle lande springer næsten di-rekte fra startfasen, med hovedvægten på primære erhverv, til slutfasen med hovedvægten på tertiære erhverv. Fourastiers model viser de forskellige faser.

Kopiark 5.7

124


Udviklingsstrategier Når en sygdom skal behandles, må man først kende til dens år-sager. Sådan er det også med fattigdom. Det er sjældent de helt samme årsager, der gør lande fattige. Alligevel er der fællestræk, og i hvert fald er der bred enighed om, hvori nogle af årsagerne kan ligge. Man taler om, at mange lande befinder sig i en fattig-domscirkel, som skal brydes. Desværre er det både en lang og svær opgave.

FattigdomscirklenCirklen kan læses på flere måder, men pointen er, at dårlige leve-vilkår forhindrer nødvendige forandringer. Det er fx oplagt svært at sætte gang i investeringer, ny teknologi og større pro duktion, hvis store dele af befolkningen er analfabeter, syge eller under-ernærede. Det er heller ikke let at skaffe midler til investeringer, hvis alle penge går til forbrug, og ingen midler spares op.

Kopiark 5.8

HandlemulighederI Danmark var det den industrielle revolution for omkring 200 år siden, der muliggjorde en ændring fra et fattigt bondesam-fund til et moderne industrisamfund. Ny teknologi, lovændrin-ger, ændrede landbrugsformer mm. skabte overskud og dermed grundlag for investeringer i en spirende industri m.v.

Nyttige oplysningerFattigdomscirkel: Den sammenhæng af

dårlige forhold, der fastholder fattigdom.

Industriel revolution: Den udvikling, der

muliggjorde overgangen fra bondesamfund

til industrisamfund.

Bytteforhold: Prisforholdet mellem de varer

et land eksporterer og importerer.

FattigdomscirklenFattigdomscirklen forsøger at vise, hvor

svært det er at bryde ud af fattigdommen.

Hvis befolkningen er fattig er, der ikke over

skud til uddannelse, opsparing, investeringer

osv. Spørgsmålet er, hvordan man bryder

den onde cirkel.

125


Folk ryk kede fra land til by, og grundlaget for det moderne Dan-mark blev skabt.

Man kunne forestille sig en lignende udvikling i ulandene. Des-værre sker det sjældent. Der oparbejdes ikke på samme måde overskud, som kan investeres i udvikling, og det er der mange årsager til. Det er som om, mange ulande mangler den kickstart, mange vestlige lande oplevede med den industrielle revolution.

Handel på verdensmarkedetSelv om kickstarteren findes, og fattigdomscirklen sprænges, stopper udfordringerne heller ikke der. De varer, et uland be-gynder at producere, skal også afsættes til udenlandske kunder. Dermed kan landet opnå yderligere økonomisk udvikling. Ud-fordringen er imidlertid at klare sig i varehandelen med andre lande. At komme ind på markedet med nye produkter og kon-kurrere på pris og kvalitet, så kampen kan tages op med de rige landes forspring.

BytteforholdMange ulande sælger råstoffer og ufor

arbejdede produkter til den rige verden.

Det er fx olie, svovl, bomuld, kakao og kaffe.

Når varerne er forarbejdede i den rige ver

den, købes de tilbage igen. Nu til en meget

højere pris. Man taler om et bytteforhold.

Ved tilbagekøbet er prisen som regel steget

voldsomt. Det koster at forarbejde en vare,

men der er også mange mellemled, som alle

tjener på produktionsprocessen. Fx de der

transporterer, de der producerer, og de der

foretager selve handlen.

Vat er et godt eksempel på, at det er en

dårlig byttehandel for ulandet. I Burkina Faso

dyrkes bomuld, som sælges til EU. Her renses

det, varmebehandles, pakkes i fin indpakning

og sælges tilbage til Burkina Faso igen. Fra

bonden solgte sit bomuld, til han køber en

pakke vat hos købmanden, kan prisen være

steget flere hundrede gange. Tænk, hvis de

selv fremstillede vat i Burkina Faso og solgte

det til EU.

BomuldsproduktionI ulandene foregår det meste arbejde med

håndkraft. Når bomulden er plukket, skal den

stampes sammen, før den pakkes.

126


WTOBogstaverne står for World Trade Organisation, som er en sam-menslutning af 153 lande. WTO blev dannet i 1995 med det for- mål at forbedre mulighederne for en fri verdenshandel.

Når enkeltlande forsøger at beskytte deres egen produktion og hjemmemarkedet, lægges der ofte told på andre landes varer. Dette bliver nemt starten på en kædereaktion, som ødelægger samhandelen mellem lande.

Gennem WTO indgår medlemmerne aftaler med hinanden om toldsatser og diskuterer andre uoverensstemmelser om handels-mæssige forhold. WTO forsøger også at imødekomme forbru-gernes interesser, at værne om miljøet og at hjælpe ulande ud af fattigdommen.

I forbindelse med hjælp til ulandene vedtog WTO i 2001 en plan om, at den rige del af verden skal give tilskud til ulandenes pro -dukter, så priserne kan falde, og varerne lettere sælges på ver-densmarkedet. Det kniber stadig med at få gjort denne plan til virkelighed.

Kopiark 5.9

Bistand og udviklingSiden 2. verdenskrig har den rige del af verden i forskellig grad formidlet bistand til ulandene. Bistand kan gives på et utal af måder, men i forhold til Danmarks størrelse har vi altid været en meget vigtig medspiller.

Vi kan vælge at give bistand af forskellige grunde. Først og frem-mest af medmenneskelighed. Ingen bryder sig om, at nogen lider nød. Der er lang tradition for, at vi generelt forsøger at tage ansvar for hinanden. Tænker vi lidt længere frem, har alle fordel af, at alle lande er medspillere i den globale økonomi. Det giver mere handel, mere arbejde og bedre økonomi. Endelig skaber fattigdom og anden nød politisk uro, opstand og ufred. Dermed kan sikkerheden i sidste ende blive truet for os alle.

BistandsformerOverordnet gives bistand på to måder. Enten som huma nitær bistand, der oftest er nødhjælp til katastroferamte områder.

Nyttige oplysninger

WTO: Verdensorganisation, som arbejder for

fri handel.

Global økonomi: Fællesøkonomiske

forhold, som angår alle lande.

Humanitær bistand: Bistand, som gives

for at hjælpe mennesker i nød. Fx ved at

modtage flygtninge.

Multilateral bistand: Når bistand gives fra

flere lande i fællesskab. Fx gennem FN eller

EU.

Bilateral bistand: Bistand direkte fra ét land

til ét andet land.

Nordiske lande: Fællesbetegnelse for

Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige.

Danida: Den danske stats organ for

udviklingsarbejde.

127


Fx sendte Danmark sundhedspersonale, medicin, telte m.v. til de tørkeramte områder på Afrikas Horn i 2011. Det samme gjorde vi til Haiti efter jordskælvet i 2010. Humanitær bistand gives ofte igennem internationale organisationer som FN.

Multi- og bilateral bistandDen anden form for bistand er mere langsigtet hjælp, hvis mål grundlæggende er at afhjælpe fattigdom. Meget af den slags bi-stand gives også igennem internationale organisationer, men efterhånden gives en større og større del fra land til land. Det første kaldes multilateral bistand. Det sidste kaldes for bilateral bistand.

Dansk bistandDe nordiske lande har en lang tradition for at prioritere hjælp til fattige lande højt. I perioder har vi givet omkring 1 % af vores BNP i bistand til fattige lande.

Danmark gav næsten al bistand gennem FN lige efter 2. verdens-krig. I 1960’erne begyndte vi også at prioritere bilateral bistand. Til styring af dette oprettedes den statslige danske bistands-organisation, Danida.

Nødhjælp til SomaliaFra FN´s lager i København pakkes og udsendes

hjælp til fattige i nød. Indholdet kan være mad,

medicin, tæpper og telte.

128


DanidaIgennem Danida hjælper vi en række udvalgte, fattige lande. Såkaldte programsamarbejdslande eller blot samarbejdslande. Vi forsøger at målrette vores hjælp til de allerfattigste lande, og antallet ligger på ca. 26. I disse lande understøtter vi især særlige indsatsområder som miljø, god regeringsførelse, konfliktløs-ning m.v.

Konkret giver Danmark projektbistand i samarbejde med de in-volverede parter. Det kan være bistand, som har til hensigt at skaffe drikkevand, nye dyrkningsmetoder, skoler og forskellige sundhedsforanstaltninger. Konkrete tiltag, som iværksættes for en begrænset periode.

Kopiark 5.10

NGODer er også bistandsorganisationer i Danmark og mange andre lande, som arbejder mere eller mindre på egen hånd. De kaldes NGO’er eller på engelsk Non Governmental Organization. Dan- ske NGO’er er bl.a. “Red Barnet”, “Folkekirkens Nødhjælp” og “Læger uden grænser”.

Nogle af NGO’erne eksisterer kun i Danmark. Andre er dele af større internationale organisationer. Det gælder fx “Læger uden græn ser” og “Røde Kors”. De har i hvert tilfælde det tilfælles, at de i stor grad forsøger at arbejde uden statslig indblanding.

Nyttige oplysningerNGO: Ikke statslig bistandsorganisation.

Bæredygtig: Dvs., at noget er fremtidssikret

og kan fortsætte på samme måde. Fx vores

energiforsyning eller et landbrug.

Etnisk minoritet: En gruppe mennesker

af bestemt afstamning, som kun udgør et

mindretal i et bestemt område. Fx samerne i

Nordskandinavien.

2015Mål: FN’s otte målsætninger for fattig

domsbekæmpelse inden år 2015.

Mio. kr. 1964/65 1974/75 1980 1990 2000 2009

Bilateral bistand 22 593 1.371 3.335 6.161 8.707

Multilateral bistand 42 437 1.046 3.202 5.266 3.390

Administrationsudgifter .. .. .. 256 624 804

Øvrig statslig bistand 26 149 292 452 1.409 2.121

Samlet statslig bistand 90 1.179 2.709 7.245 13.460 15.022

Statslig bistand i % af BNP/BNI 0,13 0,55 0,74 0,94 1,06 0,88

Kilde: Udviklingstal.dk

Statslig dansk udviklingsbistand 1965-2009

Dansk udviklingsbistand var beskeden fra

starten. I de sidste 2530 år har den ligget på

omkring 0,8 % 1% af vores BNP.

129


Det betyder flere ting. For det første kan NGO’erne i højere grad sætte hjælp ind der, hvor de selv finder det rigtigt, og på den måde, de mener det nytter mest. For det andet kan de jo have interesse i at udbrede bestemte værdier. Det gælder i mange sammenhænge. Fx “Danmission”, som arbejder intenst på at afhjælpe fattigdom på et kristent grundlag og med forkyndelse som et andet af målene.

Nok er NGO’erne uafhængige og skaffer selv midler til deres aktiviteter. Men i Danmark får mange af NGO’erne alligevel og så støtte fra Danida. Det kan de søge om, og bevillingerne gives selvfølgelig kun, når Danida finder det hensigtsmæssigt.

Moderne bistandshjælpDer er utallige eksempler på bistandshjælp, der ikke har virket. Der går gode historier om ting, vi har givet, og som aldrig er kommet i brug, om sneskovle, der røg til lande uden sne, og penge, der er gået i de forkerte lommer. Der er gjort nogle dyre erfaringer, og det har betydet en ny kurs og nye målsætninger.

For det første er målene blevet mere konkrete, og man har sat nogle succeskriterier op, der kan måles på. I år 2000 vedtog FN de otte såkaldte 2015-Mål. En række konkrete mål om nedbrin-g else af den globale fattigdom, som skal nås ved indsatser på otte hovedområder.

Landbrugs-sektorprogram i VietnamVietnam er et af de udvalgte danske samar

bejdslande. Selv om landet efter årelang krig,

som sluttede i 1975, langsomt arbejder sig ud

af fattigdommen, er det fortsat omfattet af

Danidas bistandsprogrammer.

I Vietnam har et vigtigt udviklingsområde

været landbrugssektoren. Med dansk kapital

og viden har Danida i samarbejde med landet

etableret et langsigtet udviklingsprogram.

I to trin har man siden år 2000 arbejdet

på at uddanne vietnamesiske bønder til at

drive bæredygtige landbrug. Dvs. passende

afgrøder og bæredygtige metoder, som sikrer

vietnameserne landbrug, de kan leve af.

I programmets første periode sigtede man

på et generelt løft af det vietnamesiske

landbrug. I den anden periode er indsatsen

især rettet mod særlige områder og etniske

minoriteter, hvor fattigdommen fortsat er

udbredt.

NGO’er på arbejdeBarn i Sudan undersøges af læge fra hjælpe

organisationen, “Læger uden Grænser”.

130


Kontrol med bistandenDet samme er sket i Danmark. Bistandspengene følges nøje, og løbende gøres der op, om man arbejder sig den rigtige vej. Des-uden har de dårlige erfaringer også betydet, at vi i Danmark giver flere og flere af vores midler direkte til de lande og steder, vi selv vælger. FN og andre internationale organisationer får altså en mindre del af de danske bistandskroner.

Endelig er alle, der i dag arbejder med bistandshjælp, klar over, at modtagerlandene fra start skal involveres i brugen af den bi-stand, vi giver. Der er fokus på deltagerstyring og medejerskab. Havde vi haft den bevidsthed fra start, ville meget spild være undgået.

MikrolånI de senere år har vi set helt nye bud på bistandshjælp til fattige i ulandene. Et eksempel er udbredelsen af mikrolån, hvor der lånes små beløb ud til enkeltpersoner. Lånene er ikke større el-ler dyrere, end de på langt sigt er til at betale tilbage. De er på den anden side store nok til, at enkeltpersoner fx kan starte en kyllingeproduktion, et fiskeopdræt eller en frisørsalon. Princip-pet er hjælp til selvhjælp.

Kopiark 5.11

Nyttige oplysningerDeltagerstyring: Når de, der indgår i en pro

ces, selv er med til at styre den. Fx er skolens

elevråd udtryk for deltagerstyring.

Medejerskab: Det ansvar man får for noget,

man er med til at tage beslutning om.

Mikrolån: Mindre lån med humanitært

formål, til fattige i ulande.

AK

TIV

ITETDanida-projekter

I 2012 støtter Danida langsigtede projekter i en

række udvalgte samarbejdslande. På Danidas

hjemmeside kan man finde listen over lande.

I skal nu i mindre grupper undersøge nogle af

disse, fx Vietnam, Bhutan, Bolivia, Nicaragua,

Mali, Etiopien eller Benin.

Fordel landene på grupperne. Brug internet og

atlas til at undersøge følgende om landene:

• Areal,hovedstad,folketal,BNPpr.indbygger,

HDIindex, vigtige eksportvarer og klima.

• Hvilkeudviklingsprojekterogandreaktiviteter

støtter Danida i landet?

• Indtegnlandenepåetfællesvægkortog

præsentér fakta om landene for hinanden.

131


Geografi og fattigdom Man kan undre sig over, at nogle lande i verden er blevet rige, og andre er forblevet fattige. Der er en kolossal ulighed mellem de rigeste og de fattigste. Selv om forskellighederne altid er under forandring, bliver uligheden i nogle tilfælde større og større.

Figuren viser, at fattigdommen især kendetegner nogle regi o-ner i verden. Generelt er Afrika hårdt ramt. Her ligger de aller-fattigste lande. Dele af Asien og Sydamerika er også langt un-der gennemsnittet. I den anden ende af skalaen er de rigeste lande især placeret i Nordamerika, Nordvesteuropa samt Au-stralien og New Zealand. Fattigdom og rigdom tegner nogle tydelige mønstre.

Nyttige oplysningerRegion: Et afgrænset område, som enten

hænger sammen fysisk, administrativt eller

funktionsmæssigt. Bornholm er en region.

Københavns Kommune er en region og det

samme er Danmarks borefelter i Nordsøen.

132


En delt verdenDet er på en måde for simpelt kun at opdele verden i ilande og ulande. Som kortet, på side 131, viser, er der mange lande, som pla cerer sig et sted imellem yderpunkterne. Derfor er det al-min de ligt at underinddele i fx kategorier som høj-, mellem-, og lavind komstlande. Andre kategorier benyttes også, og uanset indde lings formen vil der være lande eller grupper af lande, der bryder mønsteret.

Natur og kulturgrundlagMange er optaget af at forstå, hvorfor mønstrene opstår. Der er selvfølgelig forskelle i klima, råstofforekomster, jordbund og terrænforhold fra det ene område til det andet. Vi har ikke et lige godt naturgrundlag alle steder i verden. Det er imidlertid næppe hele forklaringen. Fx findes der også lande med store råstofforekomster, som klarer sig dårligt. Nigeria har fx adgang til meget store olieforekomster.

Kulturgrundlag betyder altid noget. Hvad er det for et politisk system, hvordan hænger infrastrukturen sammen, hvilke tradi-tioner og værdier ligger til grund osv.?

I nogle lande forhindrer langvarige konflikter en positiv økono-misk udvikling. Det gælder fx i Afghanistan.

KolonimagterEndelig hælder mange til den opfattelse, at begivenheder til -bage i historien også bærer en stor del af ansvaret. Rigtig mange af dagens fattige lande havde i adskillige årtier status som kolo-nier. En periode, hvor kolonimagten udnyttede resurserne til egen fordel og dermed tappede kolonien for de værdier, som senere kunne bidrage til udvikling. Det er en udbredt opfat-telse, at denne rollefordeling er fortsat, selv om de tidligere kolo nier i dag er selvstændige. I Nigeria, der har så meget olie, går det meste af fortjenesten i lommerne på udenlandske fir-maer, som har købt retten til resursen.

Delte landeRig og fattig handler også om forhold inden for enkeltlandenes grænser. Ligesom vi ser store økonomiske forskelle på medlems-landene i EU. Der er naturligvis forskel på indkomster og for-

LandegrupperNår udviklingen alene måles på økonomiske

forhold, findes der bl.a. disse grupper:

BRIC-landene: Brasilien, Rusland, Indien

og Kina. De oplever i disse år en voldsom

økonomisk udvikling.

LDC – lande: Gruppen af dårligst udviklede

lande, med fx Angola og Burkina Faso.

PIG – landene: Portugal, Italien og Græken

land som eksempler på de sydeuropæiske

lande, der har været hårdt ramt, siden

finans krisen begyndte i 2008.

Nyttige oplysningerNaturgrundlag: De naturforhold, der

eksisterer, hvor mennesker vælger at bo.

Kulturgrundlag: Den måde, vi forvalter

naturen og hele livet på. Består bl.a. af

tradition, sprog, politik og religion.

Posedamer: Hjemløse kvinder, som bærer

rundt på alle deres ting i poser.

Lønmodtagere: Mennesker, der tjener en

løn ved at sælge deres arbejdskraft.

133


muer i alle lande. Det er bl.a. det, man måler med GINI-koeffici-enten. Ligheden i Danmark er stor, i hvert fald i sammenligning med så mange andre lande.

I New York er kontrasten mellem rig og fattig enormt stor. Inden for få boligblokke, næsten få meter, skifter man fra dyre delika-tesseforretninger og luksuslejligheder med egne dørmænd på gadens ene side. På gadens anden side har vi modsætningen med døgnkiosker, posedamer, skidt og snavs. En forskel så stor, at den med mellemrum giver anledning til uro og optøjer.

Occupy-bevægelsenSpørgsmålet er altid, hvor store forskelle et samfund skal ac-ceptere. I efteråret 2011 har bevægelsen “Besæt Wall Street” i måneder demonstreret i New York for større lighed. De er bl.a. utilfredse med, at få mennesker har uendelig mange penge, mens almindelige lønmodtagere næsten ikke kan tjene til da-gen og vejen. En protestbevægelse, der breder sig til storbyer over det meste af den vestlige verden.

Kopiark 5.12

Occupy-bevægelsenSelvom protesterne især er rettet mod bank

og finanssektoren, er der mere på spil. Verden

rundt er der voksende utilfredshed med, at få

mennesker er ubeskriveligt rige mens mange

flere er ubeskriveligt fattige.

CAFE GEOS

134

Den danske forening Ghana Venskabsgrupper har i over 30 år arbejdet med hjælp til selvhjælp i Ghanas nordlige og fattigste region. Med støtte fra Danida har foreningen bl.a. opnået flere konkrete resultater, herunder oprettelse af en folkehøjskole, samt gennemført et større skoleprojekt – School for Life.

UDDANNELSE ER NØGLENUddannelse er en vigtig forudsætning for udvikling og velfærd. Det gælder både for børn i Ghana og i Danmark. Forskellen er blot, at en stor andel af befolkningen i Ghana er analfabeter. Det er en af begrundelserne for projektet School for Life. I perioden mellem 1994 og 2008 har man i samarbejde med de lokale myndigheder gjort omkring 100.000 ghanesiske børn til læsere. Fra starten var det bl.a. penge fra Danmarks Radios ulandskalender, der gjorde projektet muligt.

I Nordghana kommer ca. 50 % af børnene ikke i skole. Med School for Life er man kommet langt i forsøget på at nedbringe dette tal. Der etableres skoler og undervisning i stort omfang. Den ghanesiske regering har vist stor interesse for at overtage og udvide projektet.

DE STØRSTE UDFORDRINGERBlandt den yngre del af Ghanas befolkning er der en bred opfattelse af, at uddannelse er vejen ud af fattigdom. Desværre er kvaliteten af skolernes undervisning lav, og forældrene kan ikke undvære børnene i det daglige arbejde, så de holder børnene

SCHOOL FOR LIFE Gå i skole for livet. Skolegang og uddannelse er noget af det, der kan bryde fattigdomscirklen og give håb om en bedre fremtid.

CAFE GEOS

135

hjemme. Der er også stor lærermangel i Ghana, og der uddannes langt færre lærere, end der er brug for. Lærerarbejdet er ikke særlig værdsat, og lønnen er dårlig. Derfor søger flere og flere lærere væk fra landområderne og ind mod de større byer. I School for Life arbejder man derfor også på at få lærerne til at flytte tilbage til landsbyerne og genoptage lærerarbejdet.

Vil man sikre en regelmæssig skolegang, må man benytte de muligheder, man har. Det er derfor ofte uuddannede lærere, som underviser i store klasser under primitive forhold. Klasserne kan være på op til 60 elever, og skolen er måske bare nogle stole under et skyggefuldt træ. School for Lifeprojektet er altså både med til at uddanne lærerne og med til at få så mange børn som muligt til at komme i skole.

Eleverne undervises i ni måneder i deres lokale sprog. Det foregår om eftermiddagen, så de kan hjælpe forældrene med landbruget om formiddagen. Efter de ni

måneder går de fleste af eleverne videre i den lokale skole, hvor der især undervises på engelsk. Mange af de børn, der har gået på School for Life, har i tidens løb gennemført længerevarende uddannelser.

FREMTIDEN FOR SCHOOL FOR LIFE School for Lifeprogrammet er lykkedes rigtig godt og indgår nu i et større bistandsprogram. Programmet bygger især på 3 elementer: uddannelse, beskæftigelse og styrkelse af samarbejdet i landsbyerne.

I bistandsarbejdet er det vigtigt hele tiden at måle, om indsatsen

virker efter hensigten. Det gøres for at sikre den bedst mulige brug af pengene og for at sikre, at der sker en løbende udvikling.

Målingerne sker gennem rapportering og overvågning. Det er både vigtigt at kende virkningen af indsatsen her og nu og på længere sigt. Kun fordi resultaterne er så gode i School for Life, vælger Danida fortsat at støtte projektet.

I Ghana Venskabsgrupper er det et ønske, at School for Lifeprogrammet kan bide sig fast. Det skulle gerne vise sig holdbart i fremtiden og blive en del af uddannelsessystemet i Ghana.

DET VED DU NU OM RIG OG FATTIG

136

GHANA – ET LAND I AFRIKA

Danmark har haft besiddelser og handlet med slaver i Sydghana.

Ghana er et uland.

Danmark giver udviklingsbistand til Ghana.

Nordghana er meget fattigere end Sydghana.

Der er en tørtid og en regntid i Nordghana.

I Sydghana er der to regntider.

FATTIGDOMSMÅL

Man kan være absolut fattig eller relativt fattig.

Ulande er fattige lande.

Hvor rigt et land er, kan bestemmes ud fra størrelsen på dets BNP pr. indbygger.

Landes rigdom eller velstandsniveau måles også ved hjælp af MUItallet.

GINIkoefficient fortæller, hvor stor ulighed der er i et land.

GEOGRAFI OG FATTIGDOM

Mange af verdens fattigste lande ligger i Afrika.

Naturgrundlaget afgør til en vis grad, hvor rigt et land bliver.

Voksende ulighed får nye protestbevægelser til at vokse frem.

Meget stor ulighed i verden eller inden for det enkelte land kan føre til uroligheder.

UDVIKLINGSSTRATEGIER

Det er svært at bryde ud af fattigdomscirklen.

Humanitær bistand er hjælp til folk i nød.

Bilateral bistand er hjælp fra ét land til ét andet.

Multilateral bistand er hjælp, der gennem fælles organisationer gives af flere lande i fællesskab.

Danmark giver bilateral bistand til udvalgte samarbejdslande.

NGO’er er ikkestatslige bistandsorganisationer.

PRØV DIG SELV

137

KAN DU HUSKE?

Hvad er infektionssygdomme?

I hvilken verdensdel ligger verdens fattigste lande?

Hvad betyder humanitær bistand?

Hvad er Verdensbankens vigtigste opgaver?

Hvad er Danida?

Hvilke lande kalder vi for samarbejdslande?

FORSTÅR DU?

Hvad vil det sige, at bytteforholdet er dårligt?

Hvordan kan man måle fattigdom?

Hvilken betydning har et lands naturgrundlag for den økonomiske udvikling?

Hvad er forskellen på bilateral og multilateral bistand?

UDFORDRING

Hvad kan fordelen være ved, at staten giver bilateral bistand?

Hvad kan NGO’er gøre, som Danida ikke kan?

Alle lande er forskellige. Men mange ulande har nogle fællestræk. Det gælder især, når man

sammenligner befolkningsmæssige og erhvervsmæssige forhold.

Prøv at formulere nogle sætninger om et typisk uland i forhold til middellevetid, spædbarnsdødelighed, fødselsrate, placering i den demografiske transitionsmodel og placering i Fourastiers

erhvervsudviklingsmodel.

Internationale konflikterKA

PITE

L 6

139

Internationale konflikterKRIG I KOREAÅRSAGER TIL KONFLIKTERKONFLIKTLØSNINGFREMTIDENS KONFLIKTERCAFE GEOS: KONFLIKTER I MELLEMØSTEN

I den vestlige ende af Himalaya-bjergkæden ligger Kashmir. Et landområde med omkring 12 millioner indbyggere, som i mere end 60 år har været delt mellem Indien og Pakistan.

Den tidligere kolonimagt, England, trak sig efter 2. verdenskrig ud af en række kolonier. Bl.a. Indien og Pakistan, som herefter blev selvstændige. Begge lande gjorde krav på Kashmir, der ligger i grænseområdet mellem de to lande.

Konflikten endte med en våbenhvile. Desværre er konflikten aldrig løst til bunds, og af og til er der væbnede sammenstød mellem de to lande. Årsagen er bl.a. en konflikt mellem muslimske grupper på den pakistanske side og flere andre religiøse grupperinger på den indiske.

Både Pakistan og Indien er atommagter. Derfor er der store bekymringer for, at konflikten løber af sporet, hvis den optrappes. Det vil få betydning for hele Asien og måske resten af verden. Hvor i verden er der konflikter?

Hvorfor opstår konflikter?

Har det betydning for os, selv om konflikten er langt fra Danmark?

Hvad kan vi gøre for at løse konflikter?

Hvornår får vi stoppet den sidste konflikt i verden?

140

KAPITEL 6 · INTERNATIONALE KONFLIKTER

Krig i Korea “Det var i nittenniogfyrre eller cirka deromkring, da der var krig i Korea.” Sådan sang Kim Larsen i Jutlandia-sangen. Jutlan-dia var et hospitalsskib, Danmark sendte som hjælp til de kæm-pende tropper i Koreakrigen, som varede fra 1950 til 1953.

38. breddegradVed slutningen af 2. verdenskrig kæmpede USA og Sovjetuni o-nen sammen om at tvinge japanerne til overgivelse. Japan havde tidligere haft herredømmet over hele Korea, men efterhånden som Japan måtte trække sig ud af alle deres besatte områder, over- tog Sovjetunionen herredømmet over det meste af Korea. Især den nordlige del.

USA foretog et modtræk og tog tilsvarende herredømmet over landets sydlige del. Dermed opstod en midlertidig deling af landet i et Nordkorea og et Sydkorea. I årene efter blev spændingen mellem de to parter voldsommere og voldsommere, og en egent-lig krig udløstes i 1950.

FN’s Sikkerhedsråd valgte at gå ind i konflikten med styrker på Sydkoreas side. Sammen med Sydkoreas egen hær kæmpede den-ne FN-hær, under amerikansk ledelse, i tre år mod Nord korea.

NordkoreaI 2012 døde Nordkoreas mangeårige leder,

Kim JongIl. Begravelsen fik stor opmærksomhed

i Nordkorea og blev bl.a. vist på nationalt tv.

Det delte Korea · 2012

Nordkorea

Hovedstad: Pyongyang


Areal: 120.538 km2

Sydkorea

Hovedstad: Seoul


Areal: 99.720 km2

141


Nyttige oplysningerKoreakrigen: Krig mellem Nord og Sydkorea

fra 1950 til 1953. Sovjet og Kina støttede

Nordkorea, mens USA støttede Sydkorea.

2. verdenskrig: Krig fra 1939 – 1945 mellem

på den ene side bl.a Tyskland, Italien

og Japan og bl.a Frankrig, Storbritannien,

Sovjetunionen og USA på den anden.

Sovjetunionen: Stat i Østeuropa og Asien

fra 19221991, som var en sammenslutning

af 15 republikker.

Våbenhvile: Midlertidig aftale om indstilling

af kamphandlinger.

Militærdiktatur: Når militæret tager magten,

og demokratiet sættes ud af spil. Det kaldes

også en junta.

Storpolitik: Politik, som involverer stormag

t erne og dermed har global betydning.

Bilproduktion i SydkoreaDet sydkoreanske bilmærke KIA er i rivende

udvikling. Bilmærket sælges overalt i verden

– også i Danmark. Samsung er et andet

Sydkoreansk produkt, som også har stor

fremgang.

Omkring tre millioner omkom i løbet af krigen. Flest civi le. Der blev aldrig sluttet egentlig fred, men efter tre år blev der i 1953 indgået en våbenhvile ved den 38. breddegrad. Den linje har siden været en stærkt bevogtet grænse mellem de to lande.

Korea – 60 år efterI dag er der fortsat store spændinger mellem de to lande. Med mellemrum laver man militærøvelser tæt på hinandens territo-rier, og i november 2010 følte Nordkorea sig provokeret til at beskyde et sydkoreansk ø-område.

De to lande har udviklet sig i forskellige retninger. Nordkorea (Den Demokratiske Folkerepublik Korea) styres stramt og bru-talt af et militærdiktatur, der har siddet ved magten siden kri -gen. Landet er fattigt og meget lukket.

Sydkorea har derimod oplevet en stor økonomisk og politisk udvikling og minder på flere måder om et vesteuropæisk land. Danmark handler en del med Sydkorea. Bilmærket KIA og elek-tro nikfirmaet SAMSUNG er begge sydkoreanske.

Lokal konflikt – global betydningKoreakrigen er et eksempel på, hvordan storpolitik kan splitte lande og befolkninger i generationer. Den er også et eksempel på, at konflikter et sted kan skabe spændinger, der har betydning for os alle.

142


Koreakrigen trak tråde ud til hele verden, fordi FN var indblan-det. Desuden var det også tæt på at blive en konflikt mellem nogle af de stærkeste lande i verden. Den slags får altid betyd-ning for mange mindre lande.

Der findes flere lignende eksempler på, at stormagterne går ind og støtter hver sin part i lokale konflikter, fordi de hellere ser den ene side få succes end den anden. Dermed kommer stor-magterne i virkeligheden til at stå over for hinanden. Kon flikten får dermed global betydning.

Væbnet konfliktEn væbnet konflikt opstår, når en uoverensstemmelse mellem to eller flere parter over længere tid søges løst gennem voldelige tiltag. Antallet af dødsofre sættes over 25 pr. år. Ellers er der “kun” tale om uroligheder.

En væbnet konflikt kan være af to hovedtyper. Den kan enten foregå mellem to eller flere lande, eller konflikten kan være en borgerkrig mellem grupperinger inden for et enkelt land. Der er lidt uenighed om antallet af igangværende konflikter på verdens-plan. Et skøn siger, at tallet i årevis har været omkring 40.

Kopiark 6.1 og 6.2

Nyttige oplysningerStormagt: Et land eller en sammenslutning

af lande med så stor styrke, at de er nødt til

at blive hørt i konfliktsituationer.

Global: Det, der omfatter hele verden.

Væbnet konflikt: Længerevarende, voldelig

konflikt med mere end 25 dødsofre pr. år.

AK

TIV

ITETKonflikternes verdenskort

Hæng et stort verdenskort op i klassen.

Lav en liste over så mange væbnede konflikter

som muligt efter søgning på nettet, i et atlas m.v.

Giv dem numre.

Klassen inddeles i grupper, og hver gruppe

vælger et nummer blandt de væbnede konflikter.

Hver gruppe skal undersøge og beskrive:

• Hvemerikonfliktmedhinanden?

• Hvorforerkonfliktenopstået?

• Hvorlængehardenvaret?

• Hvilkemenneskeligeomkostningerhar

konflikten medført?

Sæt numre de rigtige steder på verdenskortet.

Hæng de små beskrivelser op omkring kortet.

143


Årsager til konflikter Hvor mennesker mødes, er der altid risiko for konflikter. Især, hvis to eller flere ønsker retten til de samme ting, eller hvis en af parterne har en adfærd, der generer den anden. Det kender vi fra vores egne familier og fra skoleklassen.

Det er i princippet de samme grunde til konflikter, der opstår mellem lande, landområder eller befolkningsgrupper. Det kan handle om enkelte konkrete årsager eller en blanding af flere. I det følgende er angivet nogle hovedtyper. 1. ResursekonflikterUtallige steder i verden er der eksempler på uenighed om en vigtig resurse. Det kan fx være vand eller olie. Uenighed kan fø-re til konflikt, som i mange tilfælde bliver voldelig. Den stær-keste vinder – i hvert fald på kort sigt. På langt sigt taber alle. Dels fordi konflikter medfører død og ulykke, og især fordi na-turen ofte lider overlast. Dermed mister vi måske helt den re sur- se, vi ønskede at bruge.

OliekonfliktI Nigeria er der voldsomme konflikter

omkring landets olie. Her kontrollerer politiet

folk i nærheden for at beskytte de statslige

oliekilder.

Nyttige oplysninger

Befolkningsgrupper: Gruppe mennesker med

samme nationalitet eller andre fællestræk.

Resurse: Et råstof, som mennesket har taget i

anvendelse.

Nigeria: Land i Guineabugten i Afrika.

Nigeria er over 20 gange større end

Danmark. I 2012 boede der 170 millioner

mennesker i landet, hvilket placerer det som

nummer syv på listen over verdens folke

rigeste lande.

144


Landet Nigeria ligger i Afrika og er det syvende mest olierige land i verden. Desværre har indbyggerne ikke fået meget glæde af rigdommene, fordi pengene er gået i lommerne på selskaber og ikke helt hæderlige politikere.

Da fattigdom og utilfredshed er udbredt i Nigeria, forsøger en-keltpersoner og forskellige grupperinger ofte at tappe direkte fra olieanlæg, at besætte dem eller sabotere dem. I flere omgan-ge er det kommet til direkte væbnede sammenstød og i nogle tilfælde borgerkrig. Indtil videre er der i hvert fald to tabere i konflikten. Den almindelige nigerianer og mil jøet. Det sidste, fordi urolighederne medfører omfattende olie forurening.

2. FrigørelseskonflikterI Sri Lanka i Det Indiske Ocean har der i mange år eksisteret en anden type konflikt. Det drejer sig om et etnisk mindretal, ta-milerne, der ønsker at frigøre sig fra det øvrige Sri Lanka. Der har siden 1948 eksisteret en konflikt mellem tamilerne og befolk-ningsgruppen singhalesere, som udgør flertallet i Sri Lanka. I 1983 førte konflikten til egentlig borgerkrig.

En særlig militant gruppe af tamilerne, der kalder sig “De Ta-milske Tigre”, har siden 1970’erne ført en væbnet kamp for fri-gørelse. Deres midler har bl.a. været bombesprængninger og selvmordsaktioner blandt civile. “De Tamilske Tigre” betragtes derfor som terrorister af bl.a. EU og USA.

I 2009 blev deres leder dræbt og bevægelsen nedkæmpet. Sri Lanka er igen blevet et fredeligt og populært turistmål, som be-søges af turister fra alverdens lande. Inden konflikten sluttede, var omkring 10.000 tamilere flygtet til Danmark.

3. Religiøse konflikterI Nordirland eksisterer en tredje type konflikt. Området er et selvstyreområde under Storbritannien, og siden 1970’erne har to befolkningsgrupper været i væbnet konflikt med hin anden. Konflikten fører tilbage til 1920-22, hvor kolonimagten Stor-britannien trækker sig delvist ud af Irland. Briterne vil ikke op-give de mest protestantiske områder og holder derfor fast i det det nordøstlige hjørne, der i dag hedder Nordirland. Området har dog siden fået mere og mere selvstyre.

78 %

Børnesoldater 1995Personer under 18 år, som deltager i

væbnede konflikter, kaldes børnesoldater.

Det sker frivilligt eller ufrivilligt.

Under borgerkrigen i Sri Lanka, blev der

også benyttet børnesoldater.

145


Lidt over halvdelen af indbyggerne er kristne protestanter, hvor-af de fleste ønsker at bevare forbindelserne til Storbritannien, hvor flertallet også er protestanter. Mindretallet er derimod kristne katolikker, som ønsker, at Nordirland optages i den selvstændige, irske republik, kaldet Irland.

Tidligere blev katolikkerne diskrimineret af prote stanterne, der som regel også var rigere og på bedre talefod med englænderne. Selv om der i dag er samme rettigheder for alle, er der fortsat sociale forskelle på de to befolkningsgrupper. Pro testanterne er generelt fortsat mere positive over for englæn derne. Konflikten har i perioder været meget voldsom og bl.a. kostet mange bombeofre blandt civile. I 1998 lykkedes det at indgå en fredsaftale mellem de to parter, men selv her mange år efter er fredsaftalen skrøbelig. Konflikten ulmer stadig, og mange er be- kymrede for, at konflikten vil blusse op igen.

4. GrænsekonflikterCypern er en delt ø i Middelhavet, syd for Tyrkiet. Øen har i hun- dredvis af år været beboet af mange med tyrkiske forbindelser mod nord og endnu flere med græske forbindelser i syd.

Øen var under britisk herredømme helt til 1960, hvor den blev selvstændig. Umiddelbart efter opstod der stridigheder mel lem den græsk-orienterede sydlige del og den tyrkiske mod nord.

Nyttige oplysningerFattigdom: Når man ikke har midler til de

daglige fornødenheder som mad, bolig og

tøj. Eller når en persons årsindkomst er

under halvdelen af et lands gennemsnit.

Borgerkrig: Krig mellem befolkningsgrupper

af samme nationalitet.

Etnisk mindretal: Befolkningsgruppe i et

land, som udgør under halvdelen af alle

landets indbyggere.

EU: Europæiske Union. En politisk og

økonomisk samarbejdsorganisation

bestående af 27 europæiske stater (i 2012),

herunder Danmark.

Selvstyreområde: Et område, som selv

bestemmer sine love m.v., men som på

enkelte områder er bundet til et fællesskab

med et andet land.

Storbritannien: Kongeriget bestående af

England, Skotland, Wales, Nordirland og en

række mindre øer.

Protestanter: Kristen hovedretning.

Den danske statskirke er protestantisk.

Katolikker: Kristen hovedretning, hvor

øverste biskop er paven i Rom.

Diskriminere: Når nogen hånes, trues eller

på anden vis generes pga. deres tro, race

eller etniske tilhørsforhold.

Belfast i NordirlandTusinder af irere er omkommet

siden 1970 i den voldelige konflikt mellem

protestanter og katolikker.

146


Konflikten udviklede sig til borgerkrig, og først med hjælp fra omverdenen lykkedes det at skabe våbenhvile i 1964. I dag er øen delt i to med en neutral zone imellem. Fredsbevarende FN-styrker med dansk deltagelse bidrager til, at våbenhvilen over-holdes.

Fattigdom og konflikterFattigdom og overbefolkning fører meget let til problemer, som kan ende i konflikter. Det handler ikke bare om grænser, religion og frigørelse. “Når krybben er tom, bides hestene” er et gammelt udtryk med megen sandhed i. Er der ikke nok til alle, opstår der strid og ufred. En af konsekvenserne vil være flygtningestrømme

Nyttige oplysningerNeutral zone: Et område, hvor alle konflikter

er sat i bero.

Væbnet konflikt: Konflikt mellem to eller

flere parter, som resulterer i udbredt brug af

vold.

2015Mål: En række mål for fattig

domsbekæmpelse, som FN vedtog i år 2000.

Verdensbanken: International bank under FN,

som arbejder for genopbygning og udvikling

i fattige lande.

Kontinent: Større sammenhængende

landområde. Bruges også for verdensdele.

Hiv og aids: Virus, som angriber kroppens

immunforsvar. Forstadiet kaldes hiv.

Sygdommen kaldes aids.

Malaria: Alvorlig tropisk infektionssygdom,

som overføres af myg. Der opstår ca. 300 mio.

nye tilfælde om året, og sygdommen kan

være dødelig.

VagtpostGræsk soldat på vagt ved grænsen på den delte ø.

FlygtningelejrI Den Demokratiske Republik Congo har sammen

stød mellem etniske grupper sendt indbyggere på

flugt og kostet mange menneskeliv.

147


fra fattige mod rigere områder. I fremtiden vil stigende fattig-dom i visse områder sandsynligvis medføre flere konflikter – ikke bare, hvor fattigdommen opstår, men også i de områder, som fattige flygter til.

FattigdomsbekæmpelseNår forskellige konflikter har forskellige årsager, skal de også løses med forskellige midler. Derfor forsøger verdens lande også at bekæmpe fattigdom i fællesskab. Dels af humanitære grunde, men også for at forebygge konflikter. FN har bl.a. op-stillet en række mål for denne indsats. De såkaldte 2015-Mål. Desuden er Verdensbanken oprettet under FN, som et organ, der kan gå ind og yde økonomisk hjælp til særligt ramte na-tioner. Dermed kan man forebygge, at nationer går økonomisk til grunde og dermed giver anledning til nye konflikter.

Uendelige konflikterNogle konflikter ser ud til aldrig at kunne løses. De nedarves nærmest fra generation til generation. Det er derfor nødvendigt at forstå den historie, der ligger forud, for at kunne løse dem. I Afrika er der mange eksempler på historiens betydning.

Afrika er det kontinent, der rummer flest fattige, hvor flest er ramt af hiv og aids, og hvor flest omkommer af malaria. Det er desuden kontinentet med flest væbnede konflikter.

EpidemierSygdom og død rammer især ulandenes

yngste indbyggere. Her tager sundhedsper

sonale sig af et aidsramt spædbarn.

Hans ØLangt mod nord, i Kennedykanalen mellem

Grønland og Canada, ligger den lille Hans Ø.

Dens areal er ca. 1,3 km2, og øen er helt

ubeboet af mennesker. I flere omgange er

Danmark og Canada kommet i voldsom

diskussion om retten til øen. Danmark hæv

der, den hører til Grønland og dermed er en

del af Danmark. Canadierne har en anden

opfattelse.

Hans Ø bliver mere og mere vigtig, fordi

global opvarmning måske vil smelte så meget

is i området, at nye og vigtige sejlruter opstår.

Desuden er der måske forekomster af olie

og andre råstoffer i området.

Heldigvis kan Danmark og Canada finde ud af

at tale sammen. Alligevel prøver begge lande

fra tid til anden at “mærke territoriet af”.

I 2003 aflagde den canadiske forsvarsminister

officielt besøg på den øde ø, og kort efter

sejlede et dansk marinefartøj forbi og rejste

Dannebrog på øen. På den ene side er histo

rierne til at grine af. På den anden side kan

Hans Ø komme til at spille en vigtig rolle i

fremtiden.

148


Afrika er et stort kontinent med vidt forskellige levevilkår. Na-turen byder nogle steder på umådelige rigdomme, som fx olie, diamanter, et frugtbart klima og en god jordbund. Andre steder er der meget ufrugtbart på grund af dårlig jordbund og tørt klima.

I Afrika har mange af landene en fortid som kolonier. De vest-europæiske lande havde besat og fordelt store dele af Afrika imellem sig for at kunne udnytte områdernes rigdomme. Det skete især i perioden mellem år 1500 og 1900.

Men landene i Europa var ikke altid enige om, hvor græn serne mellem kolonierne skulle gå. På et møde i Berlin i 1884-85 for-søgte man at nå til enighed om en endelig og holdbar fordeling. Der blev trukket streger på landkortet. Nogle langs floder og bjergrygge, men ofte blev stregerne desværre trukket tilfældigt.

Nyttige oplysningerKoloni: Område, som på forskellig vis er

under herredømme af en magt uden for

området.A

KTI

VIT

ET2015 – MålFN har formuleret otte hovedmål i fattig

domsbekæmpelsen, som skal være nået i 2015.

Del klassen i otte grupper og fordel de otte

hovedmål på grupperne.

2015 Mål. Hovedmål

1. Halvere ekstrem fattigdom og sult

2. Sikre grundlæggende uddannelse for alle

3. Fremme ligestilling og styrke kvinders ret

tigheder

4. Reducere børnedødeligheden

5. Reducere dødeligheden blandt fødende

og gravide kvinder

6. Stoppe udbredelsen af hiv/aids, malaria

og andre sygdomme

7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling

8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

Hver gruppe undersøger sit hovedmål,

beskriver delmål, hvordan FN måler på succes

raten og på, hvordan det går, om det lykkes.

Find gerne eksempler på konkrete tiltag.

149


På landkortet kan man den dag i dag se resultatet af Berlin-mødet. Grænserne i Afrika er nogle steder snorlige og trukket med en lineal, uden hensyn til de mennesker, der boede i om-råderne. På den måde fik man i Berlin lagt grunden til nogle grænsestridigheder, som fortsat eksisterer.

Kopiark 6.3, 6.4, 6.5 og 6.6

Torskekrigen i NordatlantenIsland ligger i Nordatlanten og er en tidligere dansk ø, der fik selvstændighed i 1944. Landet er ganske vist mere end dobbelt så stort som Danmark, men der bor kun omkring 300.000 men-nesker. Islands vigtigste erhverv er fiskeri.

Der er langt til de nærmeste nabolande, men også de har stor interesse i fiskeriet. Det gælder bl.a. Norge og Storbritannien. I forhold til Island er der tale om meget større nationer. For at beskytte sine fiskeriinteresser udvidede den islandske re gering derfor sine fiskerigrænser i flere omgange i perioden 1952-1976. Først med en 3-sømilegrænse og sidst med en 200-sømile græn-se. Det betød, at andre nationer ikke længere havde adgang til at fiske inden for denne grænse. Især Storbritannien var voldsomt utilfreds med den islandske fiskerigrænse. Uenighederne førte til, at krigsskibe fra begge lan-de skød varselsskud. Heldigvis fandt man frem til en fredelig løsning, og Storbritannien har siden 1976 accepteret fiskeri græn- sen.

VestafrikaMange af landegrænserne er lige linjer teg

net på et skrivebord. Fx mellem Mauretanien

og dets naboer. Her er ikke taget meget

hensyn til befolkningens ønsker.

TorskekrigenKonflikten mellem Island og Storbritannien

i 1970’erne var på vej til at blive meget

alvorlig. Her er to bevæbnede skibe fra hver

sit land tæt på at kollidere.

150


KonfliktløsningDet er altid et mål, at konflikter ikke udvikler sig voldeligt. Der-for er der stor interesse i, at stridende parter mødes og diskute-rer sig frem til enighed. Målet er fredelig konfliktløsning.

Desværre er det sjældent tilfældet, at parterne kan komme over-ens alene. Konflikter handler altid om forskellige interesser, og selv om vi alle har meget tilfælles, opleves sandhed og ret fær dig-hed ofte forskelligt. Og den, der har magten, kommer ofte til at bestemme for meget.

TredjepartI mange oprindelige natursamfund, fx blandt inuitterne, var der ikke råd til voldelige konflikter. Ingen kunne undværes i kampen for at overleve. Derfor blev stridigheder gerne afgjort med for-skellige former for ufarlig kappestrid. Inuitterne brugte fx sang-dueller. Desværre ender mange af nutidens konflikter i krig, død og ødelæggelse.

Ved uenigheder kan der være brug for hjælp udefra. En såkaldt tredjepart kan have nemmere ved at få øje på både sandhed og retfærdighed. Man siger, at tredjeparten bør være uvildig og ikke varetage særinteresser.

Når det handler om konflikter mellem lande, vil de første dis-kussioner foregå mellem ledende politikere og landenes diplo-mater. Kører diskussionerne i hårdknude på dette plan, forsøger man ofte at få hjælp fra tredjepart.

Det kan være udsendinge fra andre landes regeringer, fra inter-nationale organisationer og ofte fra de Forenede Nationer (FN).

FNFN er en verdensorganisation, der arbejder for fred og sikker-hed. På engelsk hedder FN United Nations, hvilket forkortes UN. Herfra kan stridende parter få hjælp til mægling, oprettelse og overvågning af våbenhvile m.v.

FN indgår i konfliktløsninger mange steder, enten med egne ud sendinge eller gennem andre organisationer, man beder om hjælp.

Nyttige oplysninger

Inuitter: Et folkeslag, som lever i de arktiske

egne, bl.a. i Grønland. Inuitter kaldes også

eskimoer.

Tredjepart: Et land, en organisation eller

lignende, som ikke er del af konflikten.

Forenede Nationer (FN): Organisation

bestående af næsten alle verdens lande, hvis

hovedformål er at arbejde for fred og sikker

hed m.v. Hovedsædet ligger i New York.

Hvem vinder?I konfliktløsning er det ofte den stærkeste,

der vinder. Men i længden er det ikke sikkert,

at det fører til varig fred.

151


Den 24. oktober 1945, lige efter 2. verdenskrig, vedtog en lang række lande “FN-pagten”. Pagten er en aftale om, hvordan de 193 medlemslande (2012) skal arbejde for:

• Fred og sikkerhed • Menneskerettigheder • Udviklingsaktiviteter • Humanitære indsatser

Et af FN’s hovedorganer er Sikkerhedsrådet. Her har en række af verdens største lande fast plads, mens de øvrige FN-medlem-mer får plads på skift. I Sikkerhedsrådet kan ét af de faste medlemmer forhindre en beslutning. Det kaldes vetoret.

Generalforsamlingen er et andet hovedorgan i FN. Her har alle medlemmer sæde, og beslutninger kan vedtages inden for pag-tens rammer. Dog ikke sager der er under behandling i Sikker-hedsrådet.

FN består derudover af en række underorganisationer, som på forskellig vis arbejder for at føre medlemmernes beslutninger ud i livet. Der eksisterer bl.a. en flygtningeorganisation (UNHCR), en sundhedsorganisation (WHO), en børneretsorganisation (UNICEF) og en landbrugsorganisation (FAO).

Kopiark 6.7 og 6.8

Nyttige oplysninger

Humanitære indsatser: Tiltag, som tager

hensyn til mennesker i nød.

Sikkerhedsrådet: Det øverste organ i FN.

Kan afgøre om FN skal deltage i konflikter

med magt.

Vetoret: Hvis ét medlem af Sikkerhedsrådet

siger nej, kan rådet ikke tage beslutning.

Generalforsamlingen: Den del af FN, hvor

alle medlemmer kan rejse spørgsmål til drøf

telse. Kan ikke gå imod Sikkerhedsrådet.

UNHCR: Organisation under FN, som arbejder

med flygtningeproblemer.

WHO: Organisation under FN, som arbejder

med sundhed.

UNICEF: Organisation under FN, som arbejder

for at sikre børns rettigheder. Bl.a. i forhold

til sundhed og uddannelse.

FAO: Organisation under FN, som arbejder

med landbrug og fødevarer.

FN’s hovedsæde i New YorkHer holder både Generalforsamlingen

og Sikkerhedsrådet deres møder.

152


NATONATO er dannet 24. august 1949 som en fælles forsvarsorganisa-tion i det nordatlantiske område. I tilfælde af, at ét medlems-land udsættes for fjendtligt angreb, træ der de andre medlem-mer til med støtte.

Der er 28 medlemmer (i 2012), og i dag arbejder NATO også med andre opgaver. Fx bidrager NATO til internationale, freds-bevarende styrker. Danmark har været medlem fra starten, og i 2008 blev tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen valgt som den første danske generalsekretær for NATO.

FN’s fredsbevarende og fredsskabende operationerSiden 1948 har FN udsendt styrker til over 30 konfliktområder i verden. Dette kaldes FN-missioner, og Danmark har deltaget i langt over halvdelen af dem. Bl.a. har vi udsendt militært og politimæssigt personel til Cypern, Congo og Gaza.

På en FN-mission er opgaven ikke at deltage i eventuelle kampe. Derimod skal man medvirke til våbenhvile, overvåge at freds-aftaler holdes, hjælpe flygtninge med nødforsyninger, afvæbne soldater osv. Danmark har længe haft FN-soldater i Kosovo på Balkan. Det har vi haft siden 1999, hvor borgerkrigen i det gam-le Jugoslavien endte. Der har i de seneste år været nogenlunde ro på Balkan og i Kosovo, men man er enige om, at FN-soldaternes tilstedeværelse fortsat er vigtig, hvis freden skal opretholdes.

NATO, pressekonference.Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen,

tidligere statsminister i Danmark, taler til

pressen i Bruxelles 2011.

FN-missionerFN har fredsbevarende styrker mange steder

i verden. De kaldes også FNoperationer, og

Danmark bidrager til mange af dem.

Kilde: Hærens operative kommando.

Nyttige oplysninger

FNmissioner: De fredsbevarende opgaver,

FN deltager i.

Kosovo: Lille land på det sydlige Balkan,

som erklærede sig selvstændigt i 2008.

Balkan: Sydeuropæisk halvø, som omfatter

bl.a. Kroatien, Bulgarien og Grækenland.

153


AK

TIV

ITET Penge og moral

Vi antager, at der i jeres lokalområde ligger

en stor våbenfabrik. Det er i en årrække gået

dårligt for fabrikken.

Mange har mistet deres arbejde, kommunens

skatteindtægter er faldende, og alle borgere

mærker nu besparelserne. Der spares især på

udgifter til børne og ældreområdet.

Nu lysner det. Nye ordrer er på vej til fabrik

ken. Flere kan få arbejde. I tv har mange set,

at danske våben har været brugt i vold

somme konflikter, hvor civile er ramt på det

grusomste.

Skal den lokale våbenfabrik sige ja til de nye

ordrer?

Forestil jer, at I deltager i en borgerhøring

om spørgsmålet. Uddel forskellige roller:

ansatte på fabrikken, aktionærer fra fabrik

ken, byrådspolitikere, elevrådsrepræsentan

ter, ældresagen, fredsbevægelsen osv.

Udnævn også en til at være mødeleder/ord

styrer og to til at skrive referat fra mødet.

Kan I blive enige?

Danske fly over Libyen 2011NATO bidrog efter aftale i FN til

oprørsstyrkernes kamp mod diktatioren

Muammar Gadaffi. Danske fly deltog

i adskillige bombetogter.

154


Fremtidens konflikterIntet tyder desværre på, at antallet af konflikter i verden bliver mindre. Nogle vil sikkert blive løst, nogle vil skifte karakter, og nye vil dukke op.

Jordens befolkning er fordoblet på 50 år. Nogle steder er der voldsom overbefolkning og fattigdom. Det betyder, at der bliver flere og flere om at dele naturens resurser. Flere vil gøre krav på at få del i dem, og der bliver derfor mindre til alle. Selv om vi gør nye opfindelser og finder andre måder at udnytte resurserne på, vil der i lang tid være kamp om de samme.

Olie og naturgas er et godt eksempel på en vigtig resurse, som alle vil have del i. Mange steder begynder olielagrene at slippe op. Det gælder også de danske felter i Nordsøen. Der er derfor hele tiden kamp om at finde nye, uopdagede oliefelter.

Jagten på oliekilderNogle af verdens lande har meget olie. Det er af stor betydning for landenes økonomi. Det betyder desværre også, at andre bli-ver meget afhængige af disse lande og deres olie. Derfor er mange på jagt efter nye kilder.

Indiske børneklunserePå lossepladsen er det muligt at finde

affald, som kan sælges til genbrug.

Her samles klude.

Olie ved Nordpolen?Alle lande med grænser op til Nordpolen

håber at få del i den olie, der ser ud til at

ligge dybt under de flydende ismasser.

Nyttige oplysninger

Overbefolkning: Når antallet af indbyggere

bliver større, end naturgrundlaget kan klare.

155


I takt med stigende global opvarmning bliver store områder ved Nordpolen isfrie. Dermed bliver det muligt at få adgang til den olie, vi allerede ved, der er i områdets undergrund. Mange lande vil gerne have del i den olie. Allerede nu er der uenigheder og diskussioner om retten til disse oliekilder. Grønland og der med Danmark har indledt diskussioner med andre lande i området. Det drejer sig bl.a. om Rusland og USA. Her kan vi have starten på en fremtidig konflikt, som dog næppe ender voldeligt

Stabil eller ustabilFrihed, fred, sikkerhed og sundhed er nogle af de værdier, alle kan blive enige om at sætte højt. Det er også nogle af de vigtige ord, der indgår i FN’s målsætninger.

Når lande eller områder bliver ustabile, og konflikter opstår, er det næsten altid fordi, en eller flere af disse værdier kommer un-der pres. Vi vil gerne have frihed til selv at bestemme, hvad vi tror på. Ingen ønsker krig, og alle ønsker sikkerhed og sundhed for sig selv og de nærmeste.

I lyset af den finanskrise, der ramte verden i 2008, ser vi flere ek-sempler på, at stabiliteten er under pres. Fx har økonomiske tab, underskud og besparelser m.v. ført til utallige optøjer i nogle af EU’s medlemslande. Især i Grækenland, som meget hurtigt blev hårdt ramt af krisen.

Krise i verdensøkonomienSiden 2008 har store dele af verden været

ramt af økonomisk krise. Det har ramt visse

lande i EU meget hårdt. Især Grækenland,

som kæmper med store gældsproblemer og

efterfølgende nedskæringer. Det førte til

en del demonstrationer i 2011.

156


Ingen forestiller sig dog voldsomme væbnede optøjer i EU. Alli-gevel mærker mange vestlige lande væbnede konflikter på nær-meste hold. Dels har nogle terror-begivenheder i vesten forbin-delse til konflikter andre steder. Fx fattigdom og religion. Dels deltager flere vestlige lande i militæroperationer i lande langt fra dem selv. For at sikre de grundlæggende værdier og dermed sta-bilitet for alle.

Krigen i AfghanistanDanmark har i de senere år ført krig i Afghanistan. Sammen med en lang række andre FN-medlemmer bidrager vi til en hær, der forsøger at nedkæmpe de fjendtlige Taleban-enheder.

Det er ikke en FN-hær, vores soldater indgår i. Det er derimod en hær, som ledes af forsvarsorganisationen NATO. Den er op-rettet efter en fælles beslutning blandt alle FN-medlemmerne.

Vores mål er ikke at tage land eller på anden måde at skaffe os rigdomme. Kolonitiden er på den måde ovre for længst. Deri-mod forsøger vi bl.a. at bidrage til fred og demokrati i det af-ghanske område.

Taleban er en islamistisk oprørsbevægelse, der med alle midler forsøger at udbrede deres magt og budskab. Det vil i manges øj ne medføre både vold og undertrykkelse af det enkelte men-neske. Deres midler omfatter også terror, som spreder død og ulykke blandt civile.

Danske styrker i AfghanistanDanmark har brugt mange milliarder kroner

på militær bistand til Afghanistan. Krigen har

varet længe, og mange mener, det har kostet

Danmark alt for meget.

Nyttige oplysninger

Taleban: Islamistisk bevægelse, der især

opererer i Afghanistan og Pakistan.

Islamister: Stærkt troende muslimer, som

ønsker samfundet opbygget efter islamiske

bestemmelser.

Terrorangreb: Et angreb med vold og trusler

rettet mod civile.

157


Normalt fører FN ikke krig, men forsøger kun at sikre freden. I Afghanistan har FN-medlemmerne derimod besluttet at ind-sætte en fælles, krigsførende hær. I forhold til Danmarks stør-relse har vi i længere tid ydet et stort bidrag til denne hær. Des-værre har det også kostet adskillige danske soldater livet.

Danmark har ikke været regulær krigsførende nation, siden vi sluttede fred med tyskerne i 1864. Vi har mere tradition for at tale os til rette om uenigheder. Med begivenhederne i Afghani-stan er det anderledes. Mange danskere har den opfattelse, at vi risikerer terrorangreb på dansk jord, hvis ikke vi er med til at be kæmpe terrorbevægelser, dér hvor de opstår.

Kopiark 6.9 og 6.10

AK

TIV

ITET De vigtigste værdier

– et lykkehjul?Frihed, fred, sikkerhed og sundhed er

værdier, vi alle tillægger stor betydning.

I mange målinger scorer Danmark højt, når

man måler på lykke. Spørgsmålet er, om den

slags kan måles. Det lille land, Bhutan i Asien,

har forsøgt at udregne et lykkeindeks.

I skal nu prøve det samme ved at blive enige

om et fælles ”lykkehjul”. En cirkel, der med

”lagkagestykker” viser, hvilke værdier der

betyder noget – og hvor meget værdierne

betyder i forhold til hinanden.

På tavlen laver klassen først en fælles liste

over de værdier, I finder vigtigst. Alle forslag

kan bruges – såfremt de virkelig betyder

noget! Sæt numre på! Eller farvekoder.

Alle tegner nu deres egen cirkel og deler den

op i lagkagestykker. Hvor mange og hvor

store lagkagestykker bestemmer man selv.

Brug numrene (eller farverne) fra den fælles

liste. Hæng dit bud op – med navn på.

Er der nogen, der ligner hinanden. Kan klas

sen blive enige om et fælles ”lykkehjul”?

Kan man regne sig frem til et ved at tage

gennemsnit af alle lagkagestykker, værdi

for værdi?

CAFE GEOS

158

POLITIK OG KONFLIKTEREn anden mellemøstkonflikt har politiske, grænsemæssige og religiøse årsager. Det gælder fx konflikten mellem Israel og dets naboer. Væbnede konflikter har været en del af hverdagen i mange, mange år. Det hænger sammen med, at FN i 1947 god kendte, at det store palæstinensiske område blev opdelt i to. Et jødisk og et palæstinensisk. I 1948 oprettedes staten Israel på den jødiske del. I et område stort set uden indbyggere.

De arabiske naboer, som palæ stinenserne er en del af, har fra starten følt, at FN begik et over greb. Palæstinenserne mener, at

MELLEMØSTENDer er lidt uenighed om den præcise afgrænsning af området. Det er ikke en verdensdel i sig selv, men derimod den vest lige del af Asien og en bid af det nordlige Afrika. Lande som Egypten, Israel, Jordan, Syrien, Irak, Iran og Saudi Arabien ligger i Mellemøsten.

OLIE OG KONFLIKTERMellemøsten rummer langt over halvdelen af verdens samlede oliereserver. Så længe olie er det vigtigste brændstof i verden, er hele omverdenen derfor meget afhængige af forbindelserne til Mellemøsten. Det er vigtigt at være på talefod. På den anden

side ved de største olielande i området også, at olien giver dem mulighed for indflydelse og mulighed for at tjene mange penge. Det har de også gjort. Olie, penge og konflikter hæn ger tæt sammen.

Iran har i de seneste år lagt sig ud med den vestlige verden. Især USA. Iran mistænkes for at opbygge atomvåben, og det er omverdenen utryg ved. De vestlige lande forsøger at presse Iran til at opgive disse våben, bl.a. ved ikke at ville handle ved dem. Da Iran samtidig har meget olie, truer de på den anden side med ikke at ville sælge den til vestlige lande.

I nyhederne hører vi ofte Mellemøsten omtalt. Desværre oftest i forbindelse med konflikter af den ene eller anden art. Her er der både tale om religiøse konflikter, grænsekonflikter og resursekonflikter.

KONFLIKTER I MELLEMØSTEN

CAFE GEOS

159

verdenssamfundet tog land fra dem, for at give jøderne et sted, hvor de efter 2. verdenskrig kun ne leve i fred. På den anden side henviser jøderne til skriftsteder i Biblen, som udpeger netop dette om rå de som deres.

ISRAELI dag er virkeligheden, at Israel er omgivet af fjender. Der har siden sidst i 1940’erne været utallige væbnede sammenstød og flere krige. Omverdenen har undervejs forsøgt at mægle på forskellig vis. Både igennem FN, men også mange politikere har taget initiativ til fredsmægling på andre måder. Også danske politikere. Konflikten er bare ikke løst, og konfrontationerne fortsætter.

Fjendskabet mellem Israel og dets naboer er særlig farligt i forhold til Iran, som ligger læn gere mod øst. Iranske politikere har udtalt ønsker om, at staten Israel forsvinder. Da Iran måske er på vej til at blive en atommagt, giver disse ønsker anledning til alvorlig bekymring i Israel.

JORDANFLODENJordanfloden udspringer fra kilder i Genesaret Sø i nord, løber mod syd og ender i Det Døde Hav. Genesaret Sø ligger meget lavt, med 214 meter under havets overflade. Jordanflodens vand kan derfor kun løbe til Det Døde Hav, fordi dette, med 420 meter under havets overflade, ligger endnu lavere. Det Døde Hav er verdens lavest beliggende sø.

På sin vej danner Jordanfloden grænsen mellem Jordan i øst og Israel samt Vestbredden i vest. Vestbredden udgør sammen med Gaza det delvist palæstinensiske selvstyreområde.

NABOSTRIDJordanfloden og Det Døde Hav er på flere måder også en brik i konflikten mellem Israel og de arabiske naboer. Landbrug er vigtige erhverv for alle i området. Både for arabere og israe lere. Og der er både tale om god landbrugsjord og et varmt klima. Vand er derimod en mangelvare. Der falder ikke nok nedbør, og derfor er alle afhængige af kunstvanding.

KUNSTVANDINGJordanfloden bliver dermed en meget vigtig ferskvandsresurse.

Fx leverer Jordanfloden omkring 50 % af Israels drikkevand!

En flod, hvor vandet er i naturlig bevægelse, kan med enkle udgravninger let ledes ind over landbrugsjorden. Flodens vand kommer fra bjergene nord for Israel og strømmer mod syd. Problemet er bare, at alt for mange ønsker at bruge flodens vand. Landene langs floden begynder simpelthen ”at tage vandet fra hinanden”, og den, der har de mest effektive midler, bliver vinder. På kort sigt! Lige nu er det Israel, der er vinder.

Vandet eller kampen om vandet bliver derfor også et konfliktemne mellem Israel og naboerne. På længere sigt er spørgs målet, om nogen er vindere. Konsekvensen af at bruge så meget af vandet fra Genesaret Sø og floden er, at vandstanden falder voldsomt i søen. Bjergene nord for søen kan ikke tilføre søen og floden lige så meget vand, som menneskene ønsker at bruge. Der er i dag allerede over 300 meter fra den tidligere strand til søen. Til sidst tørrer søen ud, og alle vil mangle vand.

DET VED DU NU OM KONFLIKTER

160

KRIG I KOREA

Stormagter er de største lande i verden, som har mest indflydelse.

Våbenhvile er en aftale om foreløbig fred.

Storpolitiske konflikter er konflikter med global betydning.

ÅRSAGER TIL KONFLIKTER

Konflikter opstår mellem lande eller befolkningsgrupper.

Konflikter kan have en eller flere årsager.

Konfliktårsager kan fx være uenighed om resurser eller om religion.

Nogle konflikter står på i mange år, før der findes en løsning.

I en væbnet konflikt indgår brugen af vold.

Der opstår ofte konflikter, når mennesker er i nød.

FN forsøger at afhjælpe fattigdom via 2015Målene.

Afrika er det kontinent i verden med flest konflikter og størst fattigdom.

KONFLIKTER I FREMTIDEN

Stigende overbefolkning vil føre til flere konflikter om jordens resurser.

Det er vigtigt, at mennesker oplever frihed, fred, sikkerhed og sundhed , hvis konflikter skal undgås.

Danmark bidrager bl.a. i Afghanistan til løsning af globale konflikter.

KONFLIKTLØSNING

En uvildig tredjepart kan bidrage til konfliktløsning.

FN er en verdensorganisation for fred og sikkerhed.

FN fungerer ofte som tredjepart i konfliktløsning.

PRØV DIG SELV

161

KAN DU HUSKE?

Hvilke konfliktårsager findes der?

Hvad er væbnede konflikter?

Hvilke organisationer forsøger at løse konflikter?

Hvorfor er der konflikt i Nordirland?

Hvor deltager Danmark i fredsarbejdet?

UDFORDRING

Hvad er årsagen til, at stormagter blander sig i lokale konflikter?

Hvorfor tror du, nogen danskere er parate til at sætte livet på spil i andre lande?

Hvordan kan råstoffer bruges som våben i konflikter?

FORSTÅR DU?

Hvorfor er det en god idé at bruge tredjepart?

Hvad er hensigten med 2015Målene?

Hvad er grunden til, at kolonitiden også i dag kan være årsag til konflikter?

Hvorfor fører fattigdom ofte til ufred?

Hvorfor har Danmark styrker i Afghanistan?

Hvorfor kan det være farligt at overforbruge Jordens resurser?

Hvorfor har det stor betydning at have en verdensorganisation som FN?

NYTTIGE OPLYSNINGER

162

2. verdenskrig: Krig fra 1939 – 1945

mellem på den ene side bl.a Tyskland,

Italien og Japan og bl.a Frankrig, Stor

britannien, Sovjetunionen og USA på

den anden.

2015Mål: En række mål for fattigdoms

bekæmpelse, som FN vedtog i år 2000.

Absolut fattigdom: Når man ikke har

råd til de mest basale livsfornøden

heder. Ifølge FN er det, når indtægten

er under 1 US $ pr. dag.

Agglomeration: Betyder sammen

klumpning. Bruges fx om virksomheder,

der arbejder med de samme produkter,

og som placerer sig i nærheden af

hinanden.

Agroforestry: En bæredygtig land

brugsform, hvor der dyrkes landbrug

sammen med og i skoven.

Alfabetiseringsgrad: Den procentdel af

befolkningen, der kan læse og skrive.

Aluminium: Let metal, som bl.a. udvin

des i tropiske områder.

Analfabeter: Mennesker, som hverken

kan læse eller skrive.

Animalske produkter: Fødevarer frem

stillet af dyr.

Apartheidpolitik: Politisk system, hvor

grupper med forskellige racer holdes

adskilt.

Balkan: Sydeuropæisk halvø, som

omfatter bl.a. Kroatien, Bulgarien og

Grækenland.

Bauxit: Tropisk jordart (bjergart), som

indeholder aluminium.

Befolkningsgrupper: Gruppe mennesker

med samme nationalitet eller andre

fællestræk.

Befolkningspyramide: Diagram, som

viser befolkningens sammensætning

fordelt på køn og alder. Mændene vises

til venstre, kvinderne til højre.

Befolkningsudvikling: Beregnes som

stigningen i befolkningstallet fra et

tidspunkt til et andet. Som regel over ét

år. Udviklingen angives ofte i procent.

Bilateral bistand: Bistand direkte fra ét

land til ét andet land.

Biodiesel: Brændstof baseret på

organisk materiale. Mest almindeligt

er brugen af planteolier og affald fra

slagterier.

Black smokers: Varm kilde på havbun

den, hvor der udstrømmer mineraler

opløst i varmt vand.

BNP pr. indbygger: Værdien af et lands

samlede produktion pr. år – fordelt på

gennemsnit pr. indbygger.

Boreplatform: Flytbart boreanlæg, som

borer efter olie på havbunden.

Borgerkrig: Krig mellem befolknings

grupper af samme nationalitet.

Braklægningsperioder: De perioder, hvor

bonden lader sin jord ligge uopdyrket,

så dens frugtbarhed genopbygges.

Branchegrupper: Samling af erhverv,

som beskæftiger sig med de samme

ydelser eller produkter.

Brands: Mærkevarer. Produkter, som

har et godt ry, og som derfor ”sælger”

godt.

Bruttonationalprodukt eller BNP: Et

tal for værdien af et lands samlede

produktion.

Bytteforhold: Prisforholdet mellem de

varer et land eksporterer og importerer.

Bæredygtig: Dvs., at noget er frem

tidssikret og kan fortsætte på samme

måde. Fx vores energiforsyning eller et

landbrug.

Bæredygtighed: Kontrolleret udnyt

telse af Jordens resurser, således at

levemulighederne ikke forringes for

kommende generationer.

Bølgeenergi: Et anlæg, der bruger

havets bølger til at drive en generator,

som danner elektricitet.

CO2: Carbondioxid. En luftart opbygget

af molekyler, der hver især består af et

carbonatom og to oxygenatomer.

C + O2 ➝ CO2.

Code of Conduct: Sæt af etiske regler,

som virksomheder kan arbejde ud

fra. Fx hvis et firma har produktion i

ulande.

Container: Eller skibscontainer, som den

oprindelig blev kaldt. Standardboks

som bruges til internationale transpor

ter af alle mulige produkter.

Dambrug: Anlæg på land, hvor der i

damme opdrættes fisk.

Danida: Den danske stats organ for

udviklingsarbejde.

Deltagerstyring: Når de, der indgår i en

proces, selv er med til at styre den. Fx

er skolens elevråd udtryk for deltager

styring.

NYTTIGE OPLYSNINGER

163

Den grønne revolution: Betegnelse for

en række tiltag i 1980’erne, som skaf

fede større udbytte af fx majs og ris.

Den rådne banan: Hvis udkantsom

råderne tegnes ind på et danmarkskort,

kommer det til at ligne en banan. Da

områdernes udvikling er begrænset,

har billedet fået navnet ”den rådne

banan”.

Diskriminere: Når nogen hånes, trues

eller på anden vis generes pga. deres

tro, race eller etniske tilhørsforhold.

Drivhuseffekt: Varmeudvikling, hvor

atmosfærens drivhusgasser holder

Jordens varme tilbage.

Drivhusgas: Vanddamp, CO2, metan

og lattergas mv., som kun lader Solens

kortbølgede varmestråler trænge

igennem.

Dyreplankton: Organismer, som driver

frit rundt i havet.

Ekstensivt landbrug: Landbrugsform,

som giver et lille udbytte pr. ha.

Elektrolyse: Kemisk proces, hvor man

ved hjælp af elektricitet kan adskille

stoffer.

Energibalance: Forholdet mellem et

lands samlede energiproduktion og

energiforbrug.

Energipolitik: Beslutninger om hvordan

og på hvilke vilkår, vi bruger energi.

Energiresurse: Alle materielle ting,

som kan være med til at dække vores

energibehov (fx olie, halm, vind osv.).

Energiråstof: Et råstof, der kan bruges

til at skaffe energi.

Energityper: Den måde, energien

fremtræder på. Det kan fx være som

varme eller bevægelsesenergi.

Erodere: Når jorden slides og nedbrydes

af is, vand eller vind.

Etnisk mindretal: Befolkningsgruppe i

et land, som udgør under halvdelen af

alle landets indbyggere.

Etnisk minoritet: En gruppe mennesker

af bestemt afstamning, som kun udgør

et mindretal i et bestemt område. Fx

samerne i Nordskandinavien.

EU: Europæiske Union. En politisk og

økonomisk samarbejdsorganisation

bestående af 27 europæiske stater

(i 2012), herunder Danmark.

FAO: Organisation under FN, som arbej

der med landbrug og fødevarer.

Farligt affald: Affald, som indeholder

giftige stoffer for naturen eller men

nesker.

Fattigdom: Når man ikke har midler til

de daglige fornødenheder som mad,

bolig og tøj. Eller når en persons årsind

komst er under halvdelen af et lands

gennemsnit.

Fattigdomscirkel: Den sammenhæng

af dårlige forhold, der fastholder fat

tigdom.

Fattigdomsgrænser: Forskellige

målemetoder, som afgør, om en person

eller et land er fattigt.

Fattigdomsmål: Forskellige beregnings

metoder, som afgør, om et land eller en

indbygger må betegnes som fattig.

Flyttemarksbrug: Når bonden dyrker

sine marker på skift og indimellem

lader dem ligge brak.

FNmissioner: De fredsbevarende op

gaver, FN deltager i.

Forenede Nationer (FN): Organisa

tion bestående af næsten alle verdens

lande, hvis hovedformål er at arbejde

for fred og sikkerhed m.v. Hovedsædet

ligger i New York.

Forsegling: Kaldes også for seglbjergart,

fx lerskifer. Det er et tæt lag med så

små hulrum, at olien ikke kan komme

igennem.

Forsyningsnet: En sammenhæng af rør,

ledninger, veje m.v., som gør, at mange

kan forsynes med en bestemt vare.

Pipelines er et eksempel på et forsy

ningsnet.

Forædling: Udvikling af særlige egen

skaber hos dyr eller planter.

Fossile brændstoffer: En energireserve,

der består af omdannet og aflejret

organisk materiale, som fx træer og

døde dyr. Olie, kul og naturgas er fos

sile brændstoffer.

Fotosyntese: Den proces, hvor planter

med energi fra Solen, vand fra rød

derne og CO2 fra luften opbygger

sukkerstof og afgiver ilt.

Generalforsamlingen: Den del af

FN, hvor alle medlemmer kan rejse

spørgsmål til drøftelse. Kan ikke gå

imod Sikkerhedsrådet.

Genmodificerede afgrøder: Afgrøder,

hvor man kunstigt har ændret gener

ne for at skabe afgrøder med helt

bestemte egenskaber.

Gennemsnitsindkomst: Et lands sam

lede indtægter fordelt på gennemsnit

pr. indbygger.

NYTTIGE OPLYSNINGER

164

Geolog: En person, der arbejder med at

med at udforske undergrunden.

Geotermisk energi: Når varme fra

Jordens indre udnyttes som energikilde.

GINIkoefficient: Et tal mellem 0 og 1,

som viser, hvor stor uligheden er. Jo

tættere på 0, des mere lighed.

Global økonomi: Fællesøkonomiske

forhold, som angår alle lande.

Global: Det, der omfatter hele verden.

Globalisering: Samarbejde på tværs af

landegrænserne.

Grundvand: Vand, der ligger under

jordoverfladen og fylder alle hulrum

ud.

Grundvandsspejl: Den højde, grund

vandet står i. Er meget forskellig fra

område til område.

Guldåre: Område i en bjergart, hvor der

findes guld.

Gylle: En blanding af urin og ekskre

menter fra dyr. Bruges som gødning på

markerne.

Handelsbalance: Forskellen på værdien

af de varer, vi sælger til udlandet, og de

varer, vi køber.

Handelsrestriktioner: Beslutninger, der

er vedtaget for at begrænse handelen

mellem forskellige lande.

Havbrug: Anlæg af net eller bure til

havs, hvor der opdrættes fisk.

Hiv og aids: Virus, som angriber krop

pens immunforsvar. Forstadiet kaldes

hiv. Sygdommen kaldes aids.

Hovedopholdslinjen: Den linje, som kan

ses på et landskabskort ned igennem

Jylland. Linjen markerer, hvortil isen

nåede i sidste istid.

Humanitær bistand: Bistand, som gives

for at hjælpe mennesker i nød. Fx ved

at modtage flygtninge.

Humanitære indsatser: Tiltag, som

tager hensyn til mennesker i nød.

Hybridbil: En bil, som kører på flere

forskellige slags brændstof, fx benzin

og strøm.

Hydrotermfigur: En figur, der viser et

steds temperatur og nedbør fordelt på

årets måneder.

Højsletteområde: Højtliggende område.

I Kina over 2000 meters højde.

Ikkevedvarende energi: Energi fra

kilder, som opbruges. Det kan fx være

olie, naturgas og kernekraft.

Iland: Et rigt industriland.

Industriel revolution: Den udvikling,

der muliggjorde overgangen fra

bondesamfund til industrisamfund.

Industrifisk: Fisk, som fanges til frem

stilling af fiskemel og fiskeolie.

Infektionssygdomme: Sygdomme, der

er overført af virus eller bakterier.

Infrastruktur: Det system af trans

portlinjer, som binder et land sammen.

Det er bl.a. veje, jernbaner, floder,

internet m.v.

Insourcing: Når en virksomhed trækker

en produktion tilbage til hjemlandet.

Det modsatte af outsourcing.

Intensivt landbrug: Landbrugsform,

hvor jorden giver et stort udbytte pr. ha.

International politik: Den fælles politik,

der drøftes af flere nationer i fælles

skab.

Inuitter: Et folkeslag, som lever i de

arktiske egne, bl.a. i Grønland. Inuitter

kaldes også eskimoer.

Isens hovedopholdslinje: En linje ned

igennem Jylland, som viser isens største

udbredelse under sidste istid.

Islamister: Stærkt troende muslimer,

som ønsker samfundet opbygget efter

islamiske bestemmelser.

Jernoxid: Et andet ord for rust. Dannes,

når metallet jern kommer i forbindelse

med ilt.

Katolikker: Kristen hovedretning, hvor

øverste biskop er paven i Rom.

Klimaflygtninge: Mennesker, som må

flytte, fordi forskellige forandringer i

klimaet gør det umuligt at bo, hvor de

plejer. Det gælder fx ved oversvømmel

ser eller tørkeperioder.

Klimaforandring: Måles som foran

dringer i temperatur og nedbør over

perioder på som regel 30 år.

Knowhow: Direkte oversat fra engelsk

betyder det ”vide hvordan”. Det at

have en speciel teknisk viden omkring

produktion på en virksomhed.

Koloni: Område, som på forskellig vis

er under herredømme af en magt uden

for området.

Kolonimagt: Når et land tager et andet

i besiddelse og udnytter det økono

misk.

NYTTIGE OPLYSNINGER

165

Konstruktive pladegrænser: De steder

på Jorden, hvor de tektoniske plader

bevæger sig fra hinanden.

Konsumfisk: Fisk, der anvendes til men

neskeføde.

Kontinent: Større sammenhængende

landområde. Bruges også for verdens

dele.

Koreakrigen: Krig mellem Nord og

Sydkorea fra 1950 til 1953. Sovjet og

Kina støttede Nordkorea, mens USA

støttede Sydkorea.

Korruption: Det samme som bestik

kelse. Man betaler penge for at opnå

nogle fordele.

Kosovo: Lille land på det sydlige Balkan,

som erklærede sig selvstændigt i 2008.

Kraftvarmeværk: Ved afbrænding af

fx olie, kul og naturgas dannes damp,

som både kan bruges til fremstilling af

elektricitet og varmt fjernvarmevand.

Kul: Planterester, der ved sammen

presning og stigende tryk først danner

tørv, siden brunkul og senere stenkul.

Kul er i modsætning til olie et fast stof.

Kulturgrundlag: Den måde, vi forvalter

naturen og hele livet på. Består bl.a. af

tradition, sprog, politik og religion.

Kunstgødning: Kunstigt fremstillet

plantenæringsstoffer.

Kvarts: Hårdt mineral med formlen

SiO2, som findes i mange forskellige

bjergarter. Strandsand er næsten ren

kvarts.

Kvoter: En kvote er en fastsættelse af,

hvor mange fisk der må fanges.

Levevilkår: De vilkår, man fødes ind i.

Dvs. levestandard i forhold til bolig,

uddannelsesmuligheder, ernæring,

sundhedsvæsen osv.

Lokaliseringsprincipper: Principper,

der angiver, hvorfor virksomheder er

placeret, hvor de er.

Lufttryk: Vægten af den luftsøjle,

der er over et bestemt sted. Måles i

hektoPascal (hPa).

Lukkede miner: Mine med gange under

jorden, hvor der brydes mineralske

råstoffer.

Lukket system: Et system, som ikke ud

veksler materialer med omverdenen.

Lønmodtagere: Mennesker, der tjener

en løn ved at sælge deres arbejdskraft.

Magma: Smeltet stenmasse under

jordens overflade.

Malaria: Alvorlig tropisk infektionssyg

dom, som overføres af myg. Der opstår

ca. 300 mio. nye tilfælde om året, og

sygdommen kan være dødelig.

Malm: Et mineralsk råstof, som det kan

betale sig at udnytte, fx jernmalm.

Mangan: Metal, som blandet med jern

giver rustfrit stål.

Manganknolde: Knolde på havbunden,

som indeholder forskellige mineral

ske råstoffer bl.a mangan og kobber.

Kaldes også mangannoduler.

Markedsorienteret landbrug: Land

brugstype, hvor der produceres med

salg for øje.

Medejerskab: Det ansvar man får for

noget, man er med til at tage beslut

ning om.

Megabyer: Storbyer med mere end 10

millioner indbyggere. I nogle defini

tioner kræves også en befolknings

tæthed på mere end 2.000 indbyggere

pr. km2. I hele Københavnsområdet

opgives indbyggertallet til ca. 1,25 mio.

indbyggere og en befolkningstæthed

på ca. 5.600 pr. km2.

Mekaniseret landbrug: Landbrug der i

stor udstrækning bruger maskiner.

Mexicanske Golf: Farvandet syd for

USA, ud for Mexico og over Cuba.

Vigtigt olieområde.

Middellevetid: Det antal år, mænd og

kvinder i gennemsnit kan forvente

at leve. Kaldes også gennemsnitlig

levealder.

Mikrolån: Mindre lån med humanitært

formål, til fattige i ulande.

Militærdiktatur: Når militæret tager

magten, og demokratiet sættes ud af

spil. Det kaldes også en junta.

Mineraler: Kemiske forbindelser af et

eller flere grundstoffer. Alle bjergarters

byggesten.

Mineralske råstoffer: Bjergarter, der

indeholder et eller flere mineraler i så

høje koncentrationer, at det kan betale

sig at udnytte dem.

Molér: En blanding af ler og kalkskaller,

aflejret på havbunden. Molér anvendes

bl.a. til kattegrus. Molér findes kun på

Fur og på naboøen Mors.

MUI – Menneskeligt UdviklingsIndeks:

En sammenregning af landets gennem

snitlige levealder, alfabetiseringsgrad

og indkomst.

NYTTIGE OPLYSNINGER

166

Multilateral bistand: Når bistand gives

fra flere lande i fællesskab. Fx gennem

FN eller EU.

Myremalm: Rustrød jordart i Vestjyl

land, som indeholder meget jern.

Naturgrundlag: De naturforhold, der

eksisterer, hvor mennesker vælger at

bo.

Neutral zone: Et område, hvor alle

konflikter er sat i bero.

NGO: Ikke statslig bistandsorganisation.

NIClande: Newly Industrlized Coun

tries eller på dansk nye industrilande.

Industrilande som tidligere havde status

som ulande.

Nigeria: Land i Guineabugten i Afrika.

Nigeria er over 20 gange større end

Danmark. I 2012 boede der 170 mil

lioner mennesker i landet, hvilket

placerer det som nummer syv på listen

over verdens folkerigeste lande.

Nordiske lande: Fællesbetegnelse for

Danmark, Island, Finland, Norge og

Sverige.

Not: Stort net, som sejles rundt om en

fiskestime for til sidst at blive samlet i

bunden.

Næringsstoffer: Nødvendige stoffer for

planterne. Det kan være metaller eller

mineraler. Fx NPKgødning.

OECD: Organisation for økonomisk

samarbejde og udvikling mellem

medlemslande.

Offentlige ydelser: Ydelser, som betales

af staten. Kommer man på sygehuset,

er det staten, der betaler.

Olieækvivalent: En olieækvivalent

svarer til den energi, man kan udnytte

af 7,4 kg råolie (dvs. uforarbejdet olie).

En dansker bruger i gennemsnit 3.250

kg olieækvivalenter om året.

Organisk materiale: Stof fra levende

organismer.

Outsourcing: Når en virksomhed får

fremstillet produkter i et andet land.

Overbefolkning: Når antallet af indbyg

gere bliver større, end naturgrundlaget

kan klare.

Pesticider: Kemiske midler til bekæm

pelse af skadedyr og plantesygdomme.

Petajoule (PJ): Energi måles i joule.

1 petajoule er det samme som

1.000.000.000.000.000 joule eller 1015.

Posedamer: Hjemløse kvinder, som

bærer rundt på alle deres ting i poser.

Primære erhverv: Den gruppe af

erhverv, der fremstiller råvarer og råstof

fer. Fx landbrug, fiskeri og minedrift.

Private ydelser: Ydelser, som private

køber. Går man til tandlægen, skal man

selv betale.

Protestanter: Kristen hovedretning.

Den danske statskirke er protestantisk.

Raffinering: Når råolie ved opvarm

ning og fordampning deles i tunge og

lettere olieprodukter. Det kaldes også

destillation.

Region: Et afgrænset område, som

enten hænger sammen fysisk, admini

strativt eller funktionsmæssigt.

Born holm er en region. Københavns

Kommune er en region og det samme

er Danmarks borefelter i Nordsøen.

Regnlæ: Et område, typisk bag en

bjergkæde, som ligger i læ for regn.

Regnen falder i bjergene.

Relativ fattigdom: Når man tjener

mindre end halvdelen af den gennem

snitlige indkomst i eget land.

Reservoirbjergart: En bjergart med

hulrum, fx kalksten, hvori olien kan

trænge ind og lægge sig.

Resurse: Et råstof, som mennesket har

taget i anvendelse.

Råstof: Naturligt forekommende mate

riale, der kan udnyttes med økonomisk

fordel.

Sekundære erhverv: Den gruppe af

erhverv, der forarbejder råvarer og

råstoffer, fx industrien.

Selvstyreområde: Et område, som selv

bestemmer sine love m.v., men som på

enkelte områder er bundet til et fæl

lesskab med et andet land.

Servicesektor: Et andet ord for de ter

tiære erhverv.

Serviceydelser: Erhvervsfunktioner,

der ikke fremstiller bestemte produk

ter, men leverer service. Fx renserier,

frisører, wellnesscentre, renovation,

sygehuse, banker m.m.

Sikkerhedsrådet: Det øverste organ i

FN. Kan afgøre om FN skal deltage i

konflikter med magt.

Sjældne jordarter: En fælles betegnelse

for en række jordarter (bjergarter), som

indeholder forskellige mindre kendte

metaller, fx neodym og lanthan.

Skovlandbrug: Det danske ord for

agroforestry.

NYTTIGE OPLYSNINGER

167

Solceller: Et anlæg, der omdanner sollys

til elektrisk energi.

Sovjetunionen: Stat i Østeuropa og

Asien fra 19221991, som var en sam

menslutning af 15 republikker.

Sprøjtemidler: Giftmidler som anvendes

mod skadedyr på markerne.

Spædbarnsdødelighed: Antal døde

pr. 1000 nyfødte inden for det første

leveår.

Status: Den placering, man har i et

hie r ar ki. Hvem er fx højest, rigest eller

ældst?

Storbritannien: Kongeriget bestående

af England, Skotland, Wales, Nordirland

og en række mindre øer.

Stormagt: Et land eller en sammenslut

ning af lande med så stor styrke, at de

er nødt til at blive hørt i konfliktsitua

tioner.

Storpolitik: Politik, som involverer

stormagterne og dermed har global

betydning.

Støtteordninger: Aftaler, hvor fx land

mænd bliver støttet økonomisk for at

gøre dyrkningen rentabel.

Subsistenslandbrug: Landbrug, hvor

man selv forbruger hele produktionen.

Suezkanalen: Den gravede kanal i

Egypten, der forbinder Middelhavet

med Det Røde Hav.

Taleban: Islamistisk bevægelse, der især

opererer i Afghanistan og Pakistan.

Terrorangreb: Et angreb med vold og

trusler rettet mod civile.

Tertiære erhverv: Kaldes også service

erhvervene. Fx handel, transport og

sundhedsvæsen.

TEU: Forkortelse af det engelske

Twentyfootequivalentunits. Enheden

beskriver, hvor mange 20fods contai

nere et skib kan sejle med.

Toldmure: Told, der lægges på uden

landske varer for at beskytte et lands

egne produkter.

Transnationale virksomheder: Store

virksomheder med afdelinger i mange

lande over hele Jorden, fx LEGO og

CocaCola.

Trawl: Stor fiskenetpose, der slæbes

efter et fiskeskib.

Tredjepart: Et land, en organisation

eller lignende, som ikke er del af

konflikten.

Udkantsdanmark: Et populært ord for

de områder i Danmark, hvor udviklin

gen er gået i stå eller måske endda går

tilbage.

Udkantsområder: Landområder, som er

udsat for stor fraflytning og lav økono

misk vækst m.v.

Udviklingsbistand: Hjælp, der gives til

økonomisk udvikling, fra rige til fattige

lande.

Uland: Et fattigt udviklingsland.

Underernæring og fejlernæring: Den

påvirkning, kroppen udsættes for ved

enten mangel på mad eller forkert

mad.

UNHCR: Organisation under FN, som

arbejder med flygtningeproblemer.

UNICEF: Organisation under FN, som

arbejder for at sikre børns rettigheder.

Bl.a. i forhold til sundhed og uddan

nelse.

Urbaniseringsgrad: Den procentdel

af befolkningen, der bor i bymæssige

områder.

Varmepumpe: En slags omvendt

airconditionanlæg, hvor luft suges ind,

presses sammen og dermed opvarmes.

Den opvarmede luft kan dernæst bru

ges til opvarmning af luften i huset.

Vedvarende energi: Energi fra kilder,

som hele tiden fornys. Det kan fx være

vind, sol og bølger.

Vegetabilske produkter: Fødevarer

fremstillet af planter.

Verdensbanken: International bank

under FN, som arbejder for genopbyg

ning og udvikling i fattige lande.

Vestenvindsbæltet: Nord og syd for

ækvator ligger et område, hvor vindene

ofte blæser fra vest. Det skyldes Jordens

rotation og nogle særlige trykforhold.

Danmark ligger i det nordlige vesten

vindsbælte.

Vestlige lande: Udviklede industrilande,

som fx landene i Europa og USA.

Vetoret: Hvis ét medlem af Sikkerheds

rådet siger nej, kan rådet ikke tage

beslutning.

Vugge til vugge: Helt ny måde at

tænke affald på. Alt affald skal ses som

”føde” for noget andet.

Væbnet konflikt: Længerevarende,

voldelig konflikt med mere end 25

dødsofre pr. år.

168

NYTTIGE OPLYSNINGER

Vækstsæson: Den periode i et år, hvor

planterne kan vokse.

Våbenhvile: Midlertidig aftale om

indstilling af kamphandlinger.

WHO: Organisation under FN, som

arbejder med sundhed.

WTO: Verdensorganisation, som

arbejder for fri handel.

Åbent system: System, som udveksler

varer med omgivelserne.

Åbne miner: Åbne huller i landskabet,

hvor der brydes mineralske råstoffer.

STIKORD

169

2015Mål 51, 128, 129, 146, 147, 148

A

Absolut fattigdom 118, 119

Affald 2326

Afghanistan 156, 157

Agglomeration 94

Agroforestry 76, 77

Alfabetiseringsgrad 121, 122

Aluminium 14, 64, 65

Analfabetisme 117, 124

Animalske produkter 74, 75

Apartheid 8, 9

Aralsøen 68, 69

Arbejdskraft 103, 104

Arbejdsmiljø 11

B

Bauxit 12, 13, 14, 116

Befolkningsovergang 122

Befolkningspyramide 116

Befolkningsudvikling 51

Bilateral bistand 126128

Biodiesel 45

Bistandshjælp 129, 130

Black smokers 15, 16

BNP (bruttonationalbrodukt) 77, 104,

105, 117, 120, 128

Borgerkrig 144, 145

Braklægning 114, 115

Branche 92, 93

Brundtlandrapporten 74

Brunkul 28

Bytteforhold 124, 125

Bæredygtighed 52, 7476, 128, 129, 148

Bødker 92

Bølgeenergi 45

C

Californiske Dal 67

Carbon 49

Carbonkredsløb 48

Chile 28, 29

CO2 46, 47, 52, 54

Code of Conduct 104, 105

Container 96100,

Cypern 146, 147

D

Dambrug 72, 73

Danida 126129

Deltagerstyring 130

Diskriminere 145

Drikkevand 1821, 122

Drivhuseffekt 52

Drivhusgas 52

Dyreplankton 48, 49

Dødsrate 122

E

Ekstensivt landbrug 70, 72

Elektricitet 35, 4043, 45, 54

Elektrolyse 14, 15

Energi 3257

Energibalance 36, 37

Energiforbrug 3640

Energikonflikter 37

Energiomsætning 46

Energipolitik 55

Energiresurse 38, 39

Energiråstoffer 46

Energityper 46, 47

Epidemi 147

Erhvervsfordeling 123

Erosion 66

Etiopien 62, 63, 70, 82, 83

Etnisk mindretal 144, 145

Etniske minoriteter 129

EU 51, 73, 77, 79, 101, 104, 144, 145,

155, 156

F

Fair Trade 83

FAO 63, 151

Fattigdomscirkel 124

Fattigdom 118, 119, 121, 144, 145

Fejlernæring 114

Fiskeri 72, 73, 92

Fiskeopdræt 73

Flygtninge 52, 146, 147, 151, 152

Flyttemarksbrug 114, 115

FN 51, 90, 105, 140, 142, 147, 150153,

156158

Forsegling 50

Forsyningsnet 42, 43

Forædling 78

Fosfor 21, 66

Fossile brændstoffer 40, 41, 48

Fotosyntese 46, 47, 64

Fødevareproduktion 63, 66, 74

Fødselsrate 137

G

Genbrug 23, 24

Gennemsnitsindkomst 119

Geolog 50,

Geotermisk energi 45

Ghana 114117, 134, 135

GINIkoefficient 120, 121, 133

Globalisering 101, 102

GMprodukter 78, 79

Grundvand 1822

Grundvandsspejl 21, 22

Grøn revolution 78

Grønland 16, 17

Guano 66

Guld 710, 12, 13, 17

Guldfeber 12

Gylle 66

H

Handel 100, 101, 104, 125, 126

Handelsbalance 100, 101

Handelsrestriktioner 101

Hans Ø 147

Havbrug 72, 73

Hiv og aids 146, 147

Hovedopholdslinje 22, 68

Humanitær bistand 126, 127

Hvede 78

Hybridbil 14, 15

Hydrotermfigur 114, 115

Højslette 88, 89

Håndværk 92

I

Ikkevedvarende energi 40, 41

Iland 90, 119, 132

Indien 34, 35, 96

Industri 8894, 97, 106, 107, 124

Industrialiseret landbrug 80

Industriel evolution 124, 125

Industrifisk 72, 73

Infektionssygdomme 117

Infrastruktur 80, 81

Insourcing 103

170

STIKORD

Intensivt landbrug 70, 71

Internet 96

Inuitter 150

Islamister 156

Island 14, 149

J

Jernoxid 64, 65

Jordanfloden 159

Jordbund 64

K

Kaffe 82, 83

Kernekraft 40, 41

Kilimanjaro 21

Kilojoule 74,75

Kina 29, 56, 57, 8891, 99, 102, 103

Klima 81, 114

Klimaflygtninge 52

Klimaforandring 51, 52

Knowhow 90, 91

Koloni 114, 132, 148

Konflikter 37, 38, 145148, 152, 154159

Konfliktløsning 128, 139, 150

Konstruktive pladegrænser 16

Konsumfisk 72, 73

Kontinent 146, 147

Korea 91, 140142

Korruption 104, 105

Kraftvarmeværk 40, 41, 42

Kul 40, 41, 49, 50

Kulturgrundlag 132

Kunstgødning 20, 21, 66

Kunstvanding 66, 67

Kvarts 10, 11

Kvoter 72, 73

L

Landbrug 20, 6264, 67, 7072, 7581,

88, 89, 92, 114, 115, 117, 129

Levevilkår 116, 118, 121

Lokalisering 89, 9294

Lufttryk 48

Lukkede miner 11, 16, 28, 29

Lukket system 64, 65

Lønmodtager 132, 133

M

Magma 12, 13, 15

Malaria 117, 146, 147

Malm 10, 11, 13

Mangan 9, 15

Markedsorienteret landbrug 70

Megabyer 34, 35

Mekaniseret landbrug 89

Mellemøsten 158

Middellevetid 114, 116

Mikrolån 130

Militærdiktatur 141

Mineraler 11, 14, 15

Mineralske råstoffer 9, 12, 13, 15, 16

Mineulykke 28, 29

Molér 11

MUI(Menneskeligt udviklingsindeks)

121

Multilateral bistand 126, 127

Myremalm 16

N

NATO 152, 153, 156

Naturgas 37, 38, 40, 41

Naturgrundlag 62, 64, 132

Nedbør 21, 21, 114, 115

Neutral zone 146

NGO 128, 129

NIClande 91

Nilen 66, 67

Nordpolen 154, 155

Not 72, 73

NPK 64, 66

Næringsstoffer 6466

O

Occupybevægelsen 133

OECD 118, 119

Olie 3638, 40, 41, 50, 51, 143, 154, 155

Olieefterforskning 50

Olieraffinering 40

Olieækvivalent 36, 37

Organisk materiale 41, 45, 49

Outsourcing 102, 103

Overbefolkning 154

P

Partikelfilter 53

Petajoule 38, 39

Pesticider 70, 71

Pipelines 38

Pirater 108, 109

Primære erhverv 70, 88, 89, 92, 93, 117,

123

R

Raffinering 40, 41

Region 131

Regnlæ 66, 67

Regnskov 65, 66

Relativ fattigdom 118, 119

Reservoirbjergart 50

Rødjord 65

Rådne banan 107

Råstof 731, 46, 146

S

School for Life 134, 135

Sekundære erhverv 88, 89, 92, 93, 117,

123

Selvstyreområde 144, 145, 159

Servicesektor 106, 107

Serviceydelser 34, 35

Sikkerhedsrådet 151

Sjældne jordarter 14, 15

Skovlandbrug 76, 77

Solceller 45

Solfanger 44

Sovjetunionen 90, 140, 141

Sprøjtemidler 20, 21, 79

Spædbarnsdødelighed 116, 122

Stormagt 142

Støtteordninger 77

Subsistenslandbrug 70, 72

Suezkanalen 98, 99, 108

Sukker 77

Sydafrika 711, 13, 77

Sølv 17

T

Taleban 156

Teknologisk kredsløb 26, 27

Terror 156, 157

Tertiære erhverv 9193, 106, 107, 117,

123

TEU 96, 97, 98

Toldmure 77

STIKORD

171

Tollundmanden 50

Torskekrigen 149

Transnationale firmaer 104, 105

Transport 76, 80, 97101

Trawl 72, 73

Tredjepart 150

Turisme 106, 107

Tørvemose 50

U

Udkantsdanmark 106, 107

Udkantsområder 107, 116

Udviklingsbistand 114, 128

Udviklingsstrategi 124

Ulande 11, 20, 70, 74, 77, 90, 91, 101,

104, 105, 116, 119, 123, 125, 126,

128, 130, 132, 147

Underernæring 63, 114

UNHCR 151

UNICEF 151

Urbanisering 36, 37

V

Vandets kredsløb 21, 22

Vandforurening 20

Varmepumpe 45

Vedvarende energi 40, 41, 43, 45,

Vegetabilske produkter 74, 75

Verdensbanken 118, 119, 146, 147

Vestenvindsbælte 43

Vestlige lande 88, 89

Vindmøller 43, 45, 104

Vugge til vugge 24, 25, 27

Væbnet konflikt 142, 146

Vækstsæson 81

Våbenhvile 141, 146, 150, 152

W

WHO 151

WTO 126

Ø

Økologisk kredsløb 26

Å

Åbent system 70

Åbne miner 10, 11

172

LITTERATUR

KAPITEL 1

Island

De store fagbøger

Peter og Birgitte Bering

Gyldendal, 2008

Viden om vand

Århus Universitetsforlag

2006

KAPITEL 2

Energi

Jill A. Laidlaw

Flachs, 2009

Historie om olie

Heidi Moore

Flachs, 2009

Dæmninger og vandkraft

Richard Spilsbury og Louise Spilsbury

Flachs, 2012

Boligformer og forbrug af energi,

transport og vand.

Rikke Lethare Nielsen og

Søren DyckMadsen.

Det Økologiske Råd, 2006

KAPITEL 3

Mad til milliarder

Københavns Universitet,

2011

Cradle to cradle

– rigdom og vækst uden affald

Michael Braungart & William

McDonough

Nyt Nordisk Forlag 2009

Bæredygtig udvikling

Gyldendal Viden

Mai Rasmussen

Gyldendal, 2010

KAPITEL 4

Børnearbejde

De store fagbøger

Dorthe Nielsen og Maria Sander

Gyldendal, 2011

Globalisering

Gyldendal Viden

Mai Rasmussen

Gyldendal, 2010

KAPITEL 5

Mød verden

– livet i fattige lande

Peter Bejder og Kaare Øster

Meloni, 2011

KAPITEL 6

Danmark i krig

– fra nationale konflikter til

international aktivisme

Olaf Søndberg

Systime, 2012

Afghanistan, Taleban

og det internationale samfund

– kampen om det afghanske

folks fremtid.

Hans Branner m.fl.

Forlaget Columbus, 2010

GENERELT

Kort & Geografi

Niels Kjeldsen og Ove Pedersen

Gyldendal, 2009

Naturgeografi – Jorden og mennesket

AnneLise LykkeAndersen m.fl.

Geografforlaget, 2007

Geografiske verdensbilleder.

Jens Dolin mfl.

Gyldendal, 2003

Naturgeografi – vores verden

Jimmy Mangelsen m.fl.

Geografforlaget, 2011

Geografi

Gyldendals små opslagsbøger

Troels Gollander

Gyldendal, 2007

Tjek på geografien

Kopimappen til geografi i 7.9. klasse

Troels Gollander

Gyldendal, 2005

173

FOTOLISTE

Omslag Bo Zaunders/Corbis/Polfoto

6 Ann Johansson/Corbis/Polfoto

8 Tom Fox/Corbis/Polfoto

10 Jeff Daly/Corbis/Polfoto

11 ø. Christian Ringbæk/Scanpix

11 n. Charles O’Rear/Corbis/Polfoto

12 ø. Yann ArthusBertrand/Corbis/

Polfoto

12 n. Bettmann/Corbis/Polfoto

14 ø. Ove Pedersen

14 n. Isal

15 ø. SPL/Scanpix

15 n. SPL/Scanpix

16 Ove Pedersen

17 Dalhoff Casper/Polfoto

18 David Bathgate/Corbis/Polfoto

19 Ton Koene/Corbis/Polfoto

20 Georgina Goodwin og Vester

gaard Frandsen

21 Torleif Svensson/Corbis/

Polfoto

23 Lars Bahl/Scanpix.

24 ø. Colourbox

24 m. Adrian Joachim/Polfoto

24 n. Finn Frandsen/Polfoto

25 Trigema

27 ø. Colourbox

27 n. Philips

28 EPA/Scanpix

29 ø. Bao Feifei/Corbis/Polfoto

29 n. Zhan Van/Corbis/Polfoto

32 Niels Åge Skovbo/Scanpix

34 Randy Olson/Corbis/Polfoto

35 Torben Huss/Scanpix

38 ø. iStockphoto

38 n. Sylvain Sonnet/Corbis/Polfoto

41 The Tokyo Electric Power

Company/dpa/Corbis/Polfoto

42 Niels Kjeldsen

43 Scanpix

46 Colourbox

47 Colourbox

50 Gyldendals Billedbibliotek

51 Lee Celano/Scanpix

53 Torsten Blackwood/Scanpix

55 ECOmove

56 George Steinmetz/Corbis/

Polfoto

57 Liu Shusong/Corbis/Polfoto

60 Gideon Mendel/Corbis/Polfoto


Polfoto

63 Randy Olson/Corbis/Polfoto

65 v. Christine Osborne/Corbis/

Polfoto

65 h. Lars Gejl/Scanpix

66 Wolfgang Kaehler/Corbis/

Polfoto

67 ø. Orionme/Google earth

67 m. NASA

67 n. Colourbox

68 ø. Lars Gejl_Scanpix

68 n. David Turnley/Corbis/Polfoto

69 NASA


Polfoto

71 ø. Hunderup Luftfoto

71 n. Jack Fields/Corbis/Polfoto

73 ø. Hans Henrik Tholstrup/Polfoto

73 n. Henrik Vering/Scanpix

74 Søren Lundberg

75 Peter Menzel/inaagency

76 Ove Pedersen

77 Jonathan Blair/Corbis/Polfoto

78 Stephen A. Harrsion

80 Nigel Pavitt/Corbis/Polfoto

82 Michael Hanson/Corbis/

Polfoto

83 ø. Dennis Drenner/Corbis/Polfoto

83 m. Fairtrade

83 n. Paul Souders/Corbis/Polfoto

86 Colourbox

88 Anaïs Martane/Corbis/Polfoto

90 Volvo

92 Jens Thaysen/Scanpix

93 Danfoss A/S Nordborg

96 AFP/Scanpix

97 Colourbox

98 Mærsk

99 Image Source/Corbis/Scanpix

100 Colourbox

102 Andrew Rowat/Corbis/Polfoto

103 Dupont Sisse/Polfoto

104 Colourbox

105 Volkswagen

106 Troels Gollander

108 AFP/Scanpix

109 ø. Henning Bagge/Scanpix

109 n. AFP/Scanpix

112 Viviane Moos/Corbis/Polfoto

115 AFP/Scanpix

116 EPA/Scanpix

118 Philippe Lissac/Corbis/Polfoto.

119 Andrew Aitchison/Corbis/Pol

foto

120 Colourbox

122 Peter DiCampo/VII Mentor

Program/Corbis/Polfoto

125 Michael Freeman/Corbis/

Polfoto

127 Jens Nørgaard Larsen /Scanpix

129 ø. Kate Geraghty/Læger uden

grænser

129 n. Shoot/Corbis/Polfoto

133 VIEW press/Demotix/Corbis/

Polfoto

134 Michael Sørensen

135 Michael Sørensen

138 Corbis/Polfoto

140 AP/Polfoto

141 Imaginechina/Corbis/Polfoto

143 George Osodi/Polfoto

144 Sipa Press/Scanpix

145 Destinations/Corbis/Polfoto

146 ø. Richard List/Corbis/Polfoto

146 n. DPA/Polfoto

147 Ron Nickel/Corbis/Polfoto

149 Polfoto

150 iStock

151 Michael S. Yamashita/Corbis/

Polfoto

152 Thierry Monasse/Corbis/

Polfoto

153 Adrian Joachim/Polfoto

154 Caisii Mao Demotix/Corbis/

Polfoto

155 Socrates Baltagiannis/Corbis/

Polfoto

156 Henning Bagger/Scanpix

158 Henri Bureau/Polfoto

159 Tim Page Corbis/Polfoto

GEOS – GEOGRAFI

Grundbog B

1. udgave – 1. oplag 2012

©2012 Gyldendal A/S, København

Forlagsredaktion: Søren Lundberg

Ekstern redaktør: Troels Gollander

Grafisk tilrettelæggelse:

Carsten Schiøler

Tegninger: Lars Petersen

Tekniske tegninger: Martin Bassett

Tryk: Livonia Print, Letland

ISBN 97887022106930

Kopiering fra denne bog må kun finde

sted på institutioner, der har indgået

aftale med COPYDAN, og kun inden

for de i aftalen nævnte rammer.

www.geos.gyldendal.dk

www.gyldendaluddannelse.dk

Documents

GEOS - syntetisktale.dk · 4 Sådan bruger du bogen Bogen har seks kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne, fx råstoffer, energi eller konflik-ter. Her kan du se, hvordan