Helhed i børn og unges hverdag Ålborg Kommune 2013

Helhed i børn og unges hverdagÅlborg Kommune

2013

Dorrit Christensen Pædagogisk Innovation Implementering og Ledelse

Oplæg til debat

1. Den politiske udfordring

2. Er ”Helhed i børn og unges hverdag” svaret ?

3. Fokusering – alles ansvar – samlet strategi

4. Paradigmeskifte?


Den politiske udfordring


2 udfordringer

Vi skal til gengæld lave den skole, der gør, at de kan håndtere det

UdfordringFor mange børn og unge lærer ikke nok i skolenFor mange børn og unge mister motivation for læring For mange børn og unge bliver ikke inkluderet i fællesskabet

UdfordringVi kender ikke fremtiden og dens udfordringer.


I år 2075 går nuværende 0. klasse på pension.

De skal i denmellemliggende periode finde ud af hvad vi skal leve afleve med leve for

uden at udpinejorden og hinanden.


Velfærdsklemmen - 2013

Sociale problemer – ulighed og eksklusion

Uddannelsesproblemer – kønsforskelle og frafald

Manglende arbejdspladser

Skolesystemet (børn og unge) er samspilsramt politisk, strukturelt, organisatorisk

Færre resurser til velfærd

Stram økonomisk styring - stat og kommune

.Stort forventningspres fra borgerne


Personlige kompetencer

til fremtiden


Hvilke kompetencer skal vi give de unge med?

Bevidsthed om hvem de selv er, og at det er OK



Bevidsthed om at deres trivsel og kompetencer skabes i relationer og er kontekstafhængige


Hvilke kompetencer skal vi give de unge med? Evnen til at reflektere, kommunikere og opsøge og give respons og feed back


Interview med autentiske spørgsmål + Opstilling af gåder

Hvilke kompetencer skal vi give de unge med? De skal kunne arbejde i skabende og forpligtende praksisfællesskaber



Evnen til også at brugekroppen - følelser – sanser – intuition

en vej til læring og erkendelse


Er helhed svaret?Her og nu og på sigt


Læringstrekant Knud Illeris

Motivation – følelser - vilje

Drivkraft

Viden – forståelse – færdighed

Indhold

HHandling – kommunikation –

samarbejde

Samspil

Samspil

Ikke brud – men helhed i relationer

At blive set og anerkendt, som den man er

At være i gensidig aktiv kontakt

At indgå i forpligtende og arbejdende fællesskaber

At være i og blive en del af en relation til voksne og børn

Der er muligheder

Sammenhængende tid til nærvær

Udvikle den professionelle relationskompetence

Didaktik for forældre-samarbejde


Drivkraft Ikke afbrud – men helhed i arbejdsprocesser - med mulighed for succes og stolthed

Aktiviteten skal give mening + Indflydelse på mål og proces

Tilpas udfordring + fleksible arbejds- og aktivitetsformer

Respons på produkt og resultat + feed-back til eftertanken

Der er muligheder

Dygtige medarbejdere. Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde (teamsamarbj. styrkes)

Tid til fordybelse

Ny teknologi


Indhold

Ikke brudstykker - men helheder i indhold.

Helhed opstår i barnet som en oplevelse

Barnet kan forholde sig til indholdet, knytte an, se nytten

Helheder begrunder arbejdet med brudstykker

Helhed: indtryk, bearbejdning, udtryk

Helhed betyder flerhed i bearbejdning – sproglig, eksperimenterende, produktiv, musisk

Der er muligheder

Der er mange erfaringer allerede at bygge videre på

Vertikal støtte til – helhed 0-18 år

Helhed i børnenes opvækst – tidlig indsats

Velfærdssamfundet tager sig af børnene – en ubrudt kæde af tilbud

Tidens forældre – ønsker fodfæste / involvering

Børn og unge modnes - opbygger selvtid, selvrespekt og stolthed

Der er muligheder

Samarbejde mellem lærere, pædagoger, sundhedspleje

Fokus på overgange

Socialrådgivere på institutioner/skoler + omlægning af PPR til inklusiv praksis

Lokalmiljøet – en social base – et samarbejde mellem institutioner

Nye strukturer - Store organisationer + små enhederDorrit Christensen Pædagogisk Innovation Implementering og Ledelse

Det kalder på et lære- være-miljø på skoler, hvor

Skoledagen er præget af en gennemgribende helhed og sammenhæng:

i relationer, indhold, arbejdsprocesser, struktur

Kreativitet er en dimension i alle fag og i tværfaglige læringsforløb

Den pædagogiske praksis styrker foretagsomhed og handlekraft hos eleverne

De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så eleverne er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser

Skolens læringsmiljø er indrettet så det understøtter og udfordrer elevernes forskellige måde at lære på

De professionelle bruger hinanden som faglige og tværfaglige læringspartnere

Samværet er inkluderende

Det gælder også ungdomsuddannelserneDorrit Christensen Pædagogisk Innovation Implementering og Ledelse

Fokusering – alles ansvar Fælles strategi


Fokushelhed 0-18 år

Aktiviteterne giver mening – er tilpas udfordrende

Børn og unge indgår i forpligtende fællesskaber

Forældre er en aktiv resurse

Helhed og sammenhæng i relationer, læreprocesser, indhold

Læringsmiljøet er differentieret

Udgangspunktet er anerkendelse af barn/ung – af styrkesider og potentialer

Dynamisk tid og strukturDorrit Christensen Pædagogisk Innovation Implementering og Ledelse

Fokus –> prioritering –> et fælles ansvar

Fokuseret vision

Politiske prioriterede

mål

Målrettet resurse

Organisatorisk tilpasning

Faglighed Strategisk

kompetenceudvikling


Horisontal støtte til helhed 0-18 år Det store og det lille fællesskab i en kommune

• Relations-arbejde

• Læringsmiljø

• Samarbejde på tværs

• UdforskendeDet

pædagogiske

personale

• Rammer for samarbejde mellem parterne

• Lokale principper og handleplaner

• Kompetenceudvikling

• Allokering

Lokal ledelse og administrat

ion• Central

strategi og handleplan –system og helhed

• Samarbejde på tværs

• Allokering• Strategi

for kompetence-udv.

Central Ledelse og administrat

ion

• Prioritering

• Cirkulær kommuni-kation

Politikere


Strategisk kommunikation

24

Politisk niveau

Centralt adm.

niveau

Decentralt institutionsniveau

Brugerniveau

Cirkulær kommunikationCirkulær kommunikation

Politisk aftale og mål

Central strategi og handleplan

Lokale principper og handleplaner

Relationer børn/børn,

børn/voksne, voksne/voksne

Bedst praksis

Nyt politisk grundlag

Kvalitetsrapporter

analyser, dialog

Evaluering af praksis

Inddragende samarbejdsforme

r


Skridt på vejen – fra politisk beslutning til praksis Politisk beslutning

Survey: Hvordan ser praksis ud?

Bred debat med følgegruppe og interessenter

Udviklingsprogram med centrale og decentrale udviklingsprojekter

Kompetenceudvikling af ledere, lærere, pædagoger, undervisere og vejledere

Nødvendige organisatoriske tilpasninger – centralt/decentralt

Central strategi – og lokale principper

Handleplaner – central og decentral

Evalueringer og årlig statusDorrit Christensen Pædagogisk Innovation Implementering og Ledelse

Paradigmeskifte ?


Der er behov for

- En målrettet udvikling – alle er med – fælles strategi

- Professionel relations – kompetence

- Didaktik for forældresamarbejde

- Et differentieret læringsmiljø

- Rammer for en demokratisk livsform

- Kreative læreprocesser

- Helhed i arbejdsprocesser – IT som integreret værktøj

- Fleksible organisationsformer

- Sammenhængende dynamisk tid og struktur

Giver det et behov for et paradigmeskifte?

Transformations-forandringEn gennemgribende ændring i strategi, strukturer, systemer, processer.Det kræver ændring i kulturen, adfærden og mind-settet at implementere forandringen

Udviklings-forandring Forbedring og justeringaf aktuel tilstand.

Transitions-forandringAfvikle gamle handle- og tænkemåder for at fremme nye

Anderson og Anderson

Spørgsmål.

I den aktuelle debat italesættes 2 forskellige vurderinger af forandringsbehovet.

1. Vi er godt i gang med den nødvendige forandring, men har brug for justeringer

2. Der er tale om et paradigmeskifte. Der er brug for en gennemgribende ændring af skolens og ungdomsuddannelsernes læringsmiljø, kultur og struktur

Hvad mener I?

Dorrit ChristensenPædagogiskInnovation ImplementeringLedelse

Tlf. 2929 [email protected]

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Documents

Helhed i børn og unges hverdag Ålborg Kommune 2013