Hvorfor Efter¥r 2008

  • View
    224

  • Download
    7

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Tankens (af)magt

Text of Hvorfor Efter¥r 2008

  • 1Ceci nest pas un neuroneet studietidsskrift for filosofi og konomi

    p cbs

    efterr 2008

  • 2Tankens (af)magtHvorfor prsenterer

    Selvportrt af Santiago Cajal i sit laboratorie i Valencia, spanien. Cajal tegnede de neuroner der er p forsiden af denne udgave af hvorfor i 1899. Han var en af de frste videnskabsmnd der pviste at nervesystemet bestr af sm selvstndige nerve-celler, hvilket frte til neuron doktrinen, som i dag er grundprincippet i al neurovidenskab.

  • HVORFORefterr 2008

    3

    l e d e r

    Det frste mde med surrealismen kan meget vel vre med Ren Magrittes karakteristiske bowlerhat og hans billede af en pibe. Forhbentlig blev du netop mdt af en parafrase af Magrittes The Betrayal of Images fra 1953 p forsiden af dette semesters udgave af Hvor-for, hvor Ceci nest pas une pipe er blevet til Ceci nest pas un neurone. Piben er skiftet ud med neuroner, men billedet er der stadig.

    Det er efterr, hattenes tid er kommet om du har en bowlerhat eller ej - er det tid til at tage hat p, iklde dig et surrealistisk blik, samt de kritiske briller. G en tur i de pittoreskeefterrsskove, der lige nu fremstr som t stort billede med alle deres farvenuancer i efterrssolens legende lys. Nr frosten begynder at melde sig, m du begive dig hjemad, hvorefter du nu kan begynde helt nye spadsereture i litteraturens, i filosofiens og konomiens verden, med en kop dampende varm te ved din side, ture fulde af fortllinger og alskens tanker, alle inkluderet i et monstrst tankespind.

    Denne udgave af Hvorfor har fet den s letsindige titel Tankens (af)magt, der hermed lgger op til tvetydigheden i det at tnke overhovedet og den dertilhrende magt og afmagt. Arbejdstitlen har en passende bredde til bde stort og smt, til netop at kunne spinde en livlig tanke - hvilket helt bestemt ogs er blevet gjort, som man kan se ud fra de forskellige artiklers karakter. Her vil du blive pmindet om din anden fdsel, om at have mandsmod og st med oprejst pande i projektledelse, og om flk-kers ulidelige selvovervurdering samt meget meget mere. Vi har ogs bidrag fra det store udland og omvendt, kritik af vores finurlige hjemland.

    Nuvel, jeg kan kun opfordre til at tage de bedste vandresko p og begive dig ud i efterret og vin-teren, tag ud p gader og i strder til gadekunst, se bag p skiltene - som der ogs er eksempler p i denne udgave - opsg de skaldte ingensteder. Derefter, g ture i Hvorfor, ls udgivelsen med omhu, med kynisme, idet jeg endnu en gang med stor glde kan prsentere et tankevkkende studietidsskrift fra og til FLK & co. Tnk flittigt, hvad enten I magter det eller ej.

    P hele redaktionens vegne.

    Matias Sndergaard, redaktr.

  • 4redaktr og layout

    matias sndergaard

    redaktionen

    thomas klem andersenhenrik jensenminna nordahlulrik brorsonkenneth salomonsensebastian belmarkvictor bybjerg jensensren skotte bjerregaard

    r e da k ti o n

    oplag: 350 eksemplarertrykkeri: lasertryk.dk

    bladet stttes af cbs-students &finansieres af sl-books.

    henvendelse til redaktionen kan ske via: hvorfor@student.cbs.dk

    ris og ros modtages gerne, samt forslag til artikler, temaer etc.

    bladet er uafhngig af politiske-, filosofiske- og konomiske srinter-esser.

    i n f o

  • HVORFORefterr 2008

    5

    i n d h o l d

    tankens magt over kroppenden livslange anden fdsel

    rejseblog: ud og se - med bjrn og snerejseblog: et vrelse med indsigt

    flk julefrokostwhere university means business

    den reflekterede u-reflektionbilledserie

    reklame: opus-deitankens (af)magt

    flk in real lifefilosofiklubben

    tr du springewhat else you gonna do on a friday

    6-78-910-1314-151617-1920-2728-2930-3132-3536-39404142-43

  • 6tekst ulrik brorson ha(fil) cbs

    I respect the minds power over

    the body.

  • HVORFORefterr 2008

    7

    I respect the minds power over the body. Sdan siger Dr. Jonathan Crane, alias Scarecrow, i filmen Batman Begins fra 2005. Selvom det er en af skurkene, der siger dette, er det stadig en interessant holdning til tingene. Nu er det ikke min opgave at rbe alt for meget af plottet, men i bund og grund handler skurkenes onde plan om at delgge balancen mellem sindet og dets omgivelser. Denne balance har tidligere vret emne for mange refleksive diskussioner. Blandt andet er den en hel central del af Platons hulelignelse og et panikmoment i Steven S. Taylors Dissolving Anchors: Acid Management on Mars.

    Som det bliver udlagt i en af de frste forelsninger p FLK, bestr hulelignelsen af flere niveauer. For at komme op p et hjere niveau krver det en omvltning. Denne omvltning er ikke kun ekstern, som nr man forlader sin plads foran skyggevggen, men i hj grad liges internt grundet. Det er disse omvltninger, der er grundlaget for ubalancen mellem sindet og dets omgiv-elser. Nr den oplyste mand kommer tilbage ned i hulen og forsger at fortlle de andre, hvad der foregr, vil de uoplyste ikke kunne rumme denne nye viden og sl den vidende mand ihjel. Den omvltning, han str for, vil vre for stor, og balancen vil ikke kunne genoprettes. Ubalancen mellem vores opfattelse, vores tanker og hvad, der bliver betragtet som evigtgyldige sandheder, frer til konflikter.

    Dissolving Anchors: Acid Management on Mars handler om, hvordan ens ankre, ens faste holdepunkter modificerer og/eller oplser sig selv. Denne transforma-tion af ens ankre medfrer en paniktilstand, hvilket ogs

    er det, der sker i hulelignelsen. I panik over den oplystes ord slr de uvidende ham ihjel i et forsg p at bevare s mange af deres ankre, deres sikre viden, som muligt.

    Tilbage til sprgsmlet; har Scarecrow ret, nr han taler om tankens magt over kroppen? Som vi har set ud fra det ovenstende, krver det noget helt specielt at kunne for-holde sig til radikale forandringer, men er det fordi, krop-pen gr solo og dropper makkerskabet med sindet, eller er det fordi, de radikale omvltninger er for voldsomme eller uhndgribelige til, at sindet kan kapere det?

    Hvis vi fratager mennesket sin tankevirksomhed og sit erindringsapparat, vil det vre reduceret til at bero sig p urinstinkter, og derved hensttes mennesket til en hobbe-siansk naturtilstand, hvor det er alles kamp mod alle. En sdan reduktion vil diskvalificere menneskets eksistens-grundlag som et hjerestende vsen, og derfor er denne indgangsvinkel til sprgsmlet irrelevant.

    Er der derimod tale om reaktionen p et mind-over-load, at omvltningen er for stor til, at vi kan modvirke ubalancen, svarer det til en kortslutning. Den lammer os momentant for s enten at have konstruktive og/eller destruktive konsekvenser. Konstruktiv forstet p den mde, at en kortslutning kan blotlgge nye muligheder, evner eller talenter for os. De destruktive konsekvenser delgger muligheder, evner og talenter. Hos Platon ser vi, hvordan den oplyste formr at kanalisere de positive konsekvenser, hvorimod de uoplyste ikke formr det samme. Slutteligt kan man ogs stille sprgsmlet: hvor-for er en af nutidens superkompetencer viljestyrke? n

    Tankens magt over kroppen

  • 8Menneskets livslange anden fdsel

    Den menneskelige hjerne er uhyre kompleks og foranderlig. Den gdefulde gr materie er ikke en given, stabil natur. Hjernen tager form af vore handlinger og vore tanker hele livet igennem. At vre menneske betyder ikke mindst at fortolke sin vren, idet man er. Men hvad vil det sige at vre men-neske? For det frste at vi blevet til uden at vre blevet taget med p rd. Vi har jo ikke bedt om at blive fdt. Vi var ikke med p bagsdet af dn Fiat 500 eller i netop dn hstak. Ej heller deltog vi i familiemder i verdens dob-beltsenge og fik derfor ikke lov til at stemme os til vores egen eksistens. For det andet, at vi kan undre os over hvad som helst, ikke mindst over os selv. Lysten til at filosofere stammer fra den menneskelige evne til at forundre sig.

    For tiden er der mange, der tror, at hjerneforsknin-gen (kognitions- og neurovidenskaben) er p nippet til at fortlle os, hvad og hvem vi er. Hjernen har mellem 100 og 1000 milliarder celler (neuroner) - et ganske svimlende tal. Hver af disse neuroner kan have op til 10.000 forbin-delser til andre celler. De fleste skolebrn lrer at mestre matematiske ligninger med en eller to ubekendte. Men det er nok de frreste, der kan form at danne sig et billede af, endsige et klart sprog for den matematik, der skal flge den flgende oplysning til drs. For det ansls, at der dannes der op til 13 billioner (13 efterfulgt af 12 nuller!) forb-indelser mellem hjernecellerne igennem et enkelt men-neskes liv. Disse koblinger kaldes ogs for synapser, og de allerfleste af disse knyttes efter fdslen, ikke mindst nr vi stimuleres. Den menneskelige hjerne vejer kun en ca. 1,3 kg; men den er uhyre plastisk og tager form af, hvad vi bruger den til. Den kvalificeres for eksempel bde via

    problemlsning, andre menneskers omsorg, kunstneriske oplevelser og via fysiske udfoldelse, ssom tumlerier.

    bde arv og milj

    Sledes er det aldeles forldet at komme rendende med den gamle traver af et sprgsml, der afkrver et ntydigt svar p, om det er arv eller milj, der bestemmer mest. For de sociale mnstre er med til at forme vores natur og demed den menneskelige biologi, der samtidig er med til at muliggre nye former for socialitet. Biologi og men-neskelige kultur- og samfundsudtryk er ikke modst-ninger; men de kan hellere ikke reduceres til hinanden. Det er fx vrd at huske p, at vi er ddelige eksistenser, at vi har skrbelige kroppe, nr vi er lette trafikanter; at vi har knnede kroppe, et hjerte, to jne; og oprejste kroppe, der ikke kan lbe 100 meter i sekundet eller undg at kl-apre tnder og tabe lemmerne, hvis vi tager solbad i ti-mevis i Sibiriens fryser. Samtidig er det herligt at tnke p, at det at vre menneske betyder at vre i gang med en livslang anden fdsel.