Dr. des, Assistent Professor, Christian Christrup Kjeldsen

A: Kort præsentation af undertegnede – hvad kan og kan jeg ikke sige noget om

B: Professionalisering eller blot uddifferentiering. ”Fuzzy” målgruppetilknytning

C: Personlig, social og faglig udvikling i skiftende læringsarenaer, indsigter fra EGU og STU

Hvad har jeg ”forstand” på?

Oprindelig professionsuddannet som folkeskolelærer

2009 Kandidat i pædagogisk sociologi 2008-2013 Doktorand ved

international eliteforskerskole ”Education and Capabilities” ved Bielefeld og Dortmund Universiteterne

2013 indleveret og forsvaret doktorafhandlingen: ”Capabilities and Special Needs: An Educational Foundation” for at erhverve titlen Dr.Phil

Forskningsfelter ▪ DPU, Evaluator af HUG og DHI, ▪ EU Projekt: ”WorkAble”, ▪ EU project ”SocIEty”, ▪ EU projekt ”VERSO”,▪ Nordplus projekt ”I-VET: Inclusive

education in VET”

Email: kjeldsen@dpu.dk

Telefon 30255703

“Never before has the question of the 'aims' of education been so completely identified with discussion of the contribution education makes to national growth. Even the preoccupations apparently most foreign to this logic, such as the ostentatious concern to 'democratize educational and cultural opportunity' increasingly draw on the language of economic rationality, taking the form, for example, of denunciation of the 'wastage' of talent. But are economic 'rationalization' and 'democratization' so automatically linked as well-intentioned technocrats like to think?” (Bourdieu & Passeron, 1990, pp. 179-180)

“Aldrig før har spørgsmålet om »mål« for uddannelse blevet så fuldstændig identificeret med diskussion om de bidrag uddannelse gør til national vækst. Selv optagetheden, tilsyneladende mest fremmed for denne logik, som den pralende betænkelighed for at ”demokratisere uddannelsesmæssige og kulturelle muligheder " trækker i stigende grad på det økonomisk rationelle sprog, i form af, for eksempel, fordømmelsen af ”spild" af talent. Men er økonomisk "rationalisering" og "demokratisering" så automatisk knyttet som velmenende teknokrater gerne vil tro? "

(Bourdieu & Passeron, 1990, pp. 179-180)

Yderligere uddifferentiering: ”Fleksuddannelsen skal være en

ungdomsuddannelse med sin egen profil. Den vil adskille sig fra de andre uddannelsestilbud – fx fra erhvervsgrunduddannelsen (egu) – ved at være et målrettet tilbud til de unge, der har brug for at udvikle sig i et stærkt klasse og holdfællesskab og fx fra produktionsskolerne ved at være en beskæftigelsesrettet ungdomsuddannelse.” (Regeringen, ”Faglært til fremtiden”, 2013)

Det professionelle skøn: ”Sammen med de øvrige tilbud, som er i

uddannelsessystemet, skal de nye tilbud sikre, at alle unge får en uddannelse, der passer til deres forudsætninger. Kommunerne har i den forbindelse det centrale ansvar for at træde til og hjælpe de unge, der forlader en uddannelse, og få dem ind i en passende uddannelse eller i beskæftigelse.” (Regeringen, ”Faglært til fremtiden”, 2013)

Erfaring fra STU tyder ikke på dette, i stedet bliver det præget af tilfældigheder I forhold til STU sker en de-professionalisering af det

sociale arbejde i kraft af manglende specialisering. Gruppen de professionelle arbejder med (meso og mikro niveau) er mangfoldig og dækker alt fra unge psykisk handicappede til blinde og fysisk handicap til psykisk sygdom og generelle læringsvanskeligheder. Dette bliver en negativ konverteringsfaktor af de ressourcer der gives i form af retten til STU.

Erfaring fra STU og EGU viser at den kommunale forankring fører til store forskelle fra kommune til kommune

Det professionelle skøn og ikke mindst de strukturelle forhold som præger skønnet gør en afgørende forskel.

”For de unge, som ikke nu eller senere har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller andre ungdomsuddannelser, foreslår regeringen, at der oprettes en fleksuddannelse, som skal gøre dem i stand til at varetage et ufaglært job på et velkvalificeret grundlag og dermed øge deres beskæftigelsesmuligheder,”

1) Mængder er ikke endelige ”crisp”, i stedet er deres grænser ”fuzzy” og elementer tilhører en mængde med en grad af ”tilhørsforhold” i intervallet [0;1]. Eksempelvis, er grænsen mellem mængderne af

”unge” og ”voksne”. ”Rig” og ”fattig” entydige?▪ Hvis man er ung, når man er under 30 år, er man så lige

pludselig ”voksen” den dag man fylder 30?▪ Hvis man er økonomisk fattig hvis man har en disponibel

indkomst på under 103.200, er man så ude af økonomisk fattigdom hvis man har 103.201 kr?

På andre vigtige dimensioner som tages i betragtning når et ungt menneske skal målgruppe bestemmes gælder dette også – det er ikke enten eller, men snarere en grad af tilhør til målgruppen på de enkelte dimensioner

2) En anden måde at forstå dimensionerne er som ”Kapabiliteter”, hvilket er det enkelte individs reelle muligheder for at være eller blive det, han eller hun værdsætter

3) Mennesker råder over en mængde af kapabiliteter der kan sammensættes på meget forskellig vis Uddannelse kan bidrage til at øge dette

mulighedsrum Samtidigt kan bedømmelsen af ” forudsætninger

for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller andre ungdomsuddannelser” forstås som den enkeltes ”Capability for Education”

4321

Vanskelighederne ved den individuelle mangfoldighed øges yderligere af det forhold at diskursen om fortolkningen af uddannelsernes mål ikke er statiske, cementerede eller kontekstuafhængige. Dvs. at afgrænsningerne mellem de uddifferentierde uddannelsetilbud ligeledes er ”fuzzy ” eller ”flydende”

Et eksempel fra STU

Forskningsinteressen: “To what extent do the Danish

individually arranged youth education provide adolescents with the development and new opportunities (central capabilities) valued by the young, the social work professionals and the families, if related to Nussbaum´s central capability of practical reason and the freedom to choose dimension? “

Undersøgelsen pendulerede mellem mikro- meso og makro Semistrukturerede livs-verden interviews

(22 stk.) Systematisk sample af artikler bragt fra

2007-2012▪ n=614

Academic

year

1. August-

31. July

Recode

d period

2007-2008

Period 1

2008-2009

2009-2010

Period 2

2010-2011

2011-2012

Period

32012-end

2007 2012

Growing emphasis on the aimed internal capability for employment

Decline in employability for STU pupils: External circumstances

Modtagere af kontanthjælp mv. samt udbetalte beløb efter art,ydelsestype, område, alder og tid

Distinktion ofte anvendt i forhold til life long learning

Arenaerne for udvikling er forskellige vi kan tale om (jf. Unesco, EU): Formal læring skoler og

uddannelsesinstitutioner Nonformal læring: Hvilket er

den systematiske udvikling skabt i rammer som ikke er ”skole”, typisk i specialpædagogiske institutioner og tiltag

Informal læring: Dette er den spontane læring i familien, eller andre sociale grupperinger

Helhedsorienteret Fleksuddannelse

Formal

Nonformal Informal

Inklusion i de eksisterende uddannelsestilbud Gentænke krav til undervisere ved

erhvervsuddannelsernes uddannelsesbaggrund

Diplom i erhvervspædagogik 60 ETCS▪ Sverige: ”Teacher degree in vocational education”

90 ETCS Indføre og udvikle moduler i inkluderende

pædagogik for undervisere ved erhvervsuddannelserne