HVORFOR - For¥r 2008

  • View
    216

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Et studietidsskrift for filosofi og økonomi på CBS

Text of HVORFOR - For¥r 2008

  • 1Copenhagen B u s i n e s s S c h o o l

    HVORFORForr 2008

  • 2apitalismenHvorfor prsenterer

    Hun var fattig, men s rlighun var barndomshjemmets pryd

    men en rig mand blev begrligog s tog han hendes dyd

    Sdan er kapitalismenutak er de armes ln

    det de riges paradis, menjeg syns fanme det er synd

  • HVORFORForr 2008

    3

    l e d e r

    I 1966 udgiver Per Dich en 7 singel med titlen Kapitalismen (/Pne sker). I dag er der f, der ikke kender titelnummeret. Sangen handler om Kapital-ismens kyniske system, udpenslet i den tragiske historie om en ung fattig og rlig pige, der tager til storbyen og m prostituere sig for at tjene til fden. Fjenden er klar, systemet har en fejl. Det understtter den herskende klasses magt. Analysen er foretaget, og ndringer m ske. Sprgsmlet er, kunne denne sang vre skrevet i dag og er det, at rbe mod systemet stadig en seris mulighed? I dag bliver situationen oftest portrtteret som i Jul p Vesterbro to voksne usoignerede mnd, der ikke vil tage deres ansvar p sig, str og rber platte slagord ud af vinduerne af en to-vrelses p Vesterbro.

    Da vi i Redaktionen besluttede, at dette nummer af Hvorfor skulle skrives under overskriften Sdan er kapitalismen, troede vi, at her var et emne alle FLKere havde en mening om. Det skulle ogs hurtigt vise sig, at alle, vi snakkede med, mente, at det var et spndende emne, et emne der mtte vre centralt for os, der studerer filosofi og konomi. Antallet af indlg vi modtog, stod dog ikke ml med de tidlige tilkendegivelser. Hvad er det, der gr em-net p en gang spndende og samtidig s besvrligt at give sig i kast med at skrive om? Forsger vi at fange et emne, der netop ikke lader sig fange, eller er budene s mange og s tvetydige, at bare det at starte p projektet er en uover-skuelig handling for ikke at stille sprgsmlet om, hvad det (post-)moderne fragmenterede stammesamfund betyder for fortidens analyser af vores allesam-mens konomiske system.

    Vi slutter lederen med et citat fra den franske forfatter Michel Houllebecqs Udvidelse af Kampzonen fra 1994. Kritikken er til stede, men bredt ud og ligeledes rettet mod det, der normalt ses som et frigrelsesprojekt.

    Redaktionen p Hvorfor

    i et fuldkommen liberalt konomisk system er der nogle, der opbygger betragtelige formuer; andre lider under arbejdslshed eller fattigdom. I et fuldkom-men liberalt seksuelt system har nogle et alsidigt og spndende seksualliv; andre er henvist til onani og ensomhed. Den konomiske liberalisme er en udvi-delse af kampzonen, udvidelse til alle livets aldre og alle samfundsklasser. P samme vis er den seksuelle liberalisme en udvidelse af kampzonen, udvidelse til alle livets aldre og alle samfundsklasser.[] Nogle vinder p begge omrder; andre taber begge steder. Virksomhederne sls om de nyuddannede; kvinderne sls om de unge mnd; mndene sls om de unge kvin-der; forvirringen og opstanden er betragtelig.

  • 4redaktr

    Henrik Jensen

    redaktionen

    tHomas klem andersenUlrik Brorsonanna rUmpminna nordaHl

    layoUt

    matias sndergaard

    r e da k ti o n

    oplag: 300 eksemplarertrykkeri: lasertryk.dk

    Bladet stttes af cBs-stUdents &finansieres af samfUndslitteratUr.

    Henvendelse til redaktionen kan ske via: Hvorfor@stUdent.cBs.dk

    ris og ros modtages gerne, samt forslag til artikler, temaer etc.

    Bladet er UafHngig af politiske-, filosofiske- og konomiske srinter-esser.

    i n f o

  • HVORFORForr 2008

    5

    i n d h o l d

    den moderne BetingetHed filosofisk sprgetime: i mdet med det fremmede

    friedmansk kapitalisme anno 2008moderne aflad

    Billedserie

    nyt fra cBs sportnyt fra festUdvalget

    capitalism as aUtonomoUs ?innovation som total national forlsning

    reklame: dedUktionslygten

    6-1112-1920-2324-2526-27282930-3536-3940-41

  • 6Skrevet afSigurd KjeldgaardNikolaj Frost Matias Sndergaaard(medlemmerne af redSkabSSkuret)

    d e n m o d e r n e b e t i n g e t h e d

  • HVORFORForr 2008

    7

    Max Weber publicerede for godt 100 r siden en skel-sttende tese i vrket Den protestantiske etik og kapitalismens nd, der fremprovokerede en kritisk debat og har lige siden vret genstand for diskussion. Denne tese hvder i alt sin enkelthed, at der er en klar sammen-hng mellem den protestantiske levemde og kapitalis-mens opsten og udvikling i den vestlige verden i det 17. og 18. rhundrede. Denne tese er senere kendt som Weber tesen, og udgr nu springbrttet for denne artikel.

    Webers rinde med dette lille vrk var, at det skulle indg, som en lille brik i et strre billede af religions-forstelse. P trods af dette, har tesen vist sig at have en storladen karakter i sig selv.

    I Webers analyse af forholdet mellem den protestantiske etik og kapitalismens nd, beskriver han hvordan prot-estantismen direkte virker fremmende for kapitalismens nd. Weber konstaterer, at med reformationen og protestan-tismen ndredes menneskets forhold til gud, frelse og mere generel livsfrelse1. Dette ses i srdeleshed i cal-vinismen, som gjorde radikalt op med det enkelte men-neskes mulighed for at opn frelse og f aflad hos kirken. Mennesket blev her stillet i et direkte forhold til gud og mtte selv sge frelsen igennem et dydigt og puritansk liv, hvor arbejdet blev det altafgrende middel til at tjene gud. Den calvinistiske gud var almgtig og urrlig i sin oph-jethed, og dermed ogs herre over menneskets frelse og fortabelse. Dette frte, iflge Weber, til en nsten ubr-lig usikkerhed hos puritanerne, som s sig ndsaget til at

    arbejde. Arbejdet blev deres kald, et erhverv de nidkrt skulle g til. For kun igennem et hrdt arbejdende liv, viste man sig vrdig til guds frelse. Ydermere blev akkumulationen af penge centralt, med puritansk njsomheden for je og ingen plads til, at dsle hrdt tjente penge vk p undvendige luksusvarer. Sy-net p tiggeri var kynisk, en tiggers liv var syndigt og enhver sttte til tiggerens syndige liv, var en synd i sig selv. Disse faktorer samt, at pengestrmmen til kirken var blevet stoppet med reformationen, bnede drene for kapitalismen. Nu var de to essentielle ingredienser i kapi-talismen blevet fdt, arbejde og kapital. Weber stopper ikke her, hans tese peger frem imod en uhyggelig konsekvens, hvilket skal ses som rsagen til, at s mange lsere reagerede p vrket. Det var en bet-ingende konsekvens, der lste det moderne menneske inde i et ndsforladt jernbur. Heri ligger konsekvenserne af Webers abstrakte tank-espind. Idet arbejdet bliver et kald som gennemrationa-liserer verden, fr det drastiske konsekvenser. Tidligere sagde man fra kirkens side, at rigdom og bekymring for denne verdens goder skulle vre som en let kappe, som man til enhver tid kunne kaste af. Med arbejdets nye betydning bliver rigdom og bekymringer ikke noget man kan vlge til og fra, men en tvungen flge af arbejde. Den rationalitet som er en direkte flge af den protestantiske arbejdsmentalitet (mlrationalitet) gennemsyrer hermed alt, affortryller verden og skaber ikke lngere plads til gud. Hvor arbejdet fr var et middel til at opn guds frelse, bliver det nu et ml i sig selv.

  • 8 Hermed sagt, at den lette kappe som vi burde kunne kaste af os, omskabes til et altomsluttende jernbur, et ra-tionalitetens jernbur. Netop denne sidste pointe i Webers tese, var den der slog gnister og har bragt mange sindelag i kog lige siden. Puritaneren nskede at blive et kaldsmenneske, men kal-det forsvandt og det der blev tilbage, var en arbejdsmen-talitet og rationalitet der omsluttede dem som et jernbur! Et ndsforladt bur; et resultatet, der paradoksalt nok for-drede, at man skulle vre flittig og arbejde for ikke at svigte sin gud, men istedet blev arbejdet et ml i sig selv, der fuldstndig afskrev religionens rolle.

    Fukuyama og betingethed anno 2008

    S bevger vi os geografisk, fra Tyskland til USA, og tidsmssigt sm 100 r frem til Francis Fukuyama, som er en blandt mange, der ihrdigt har kommenteret Webers tese om den moderne rationalitets jernbur. Fukuyama kon-staterer, at sekulariseringen ikke har vret en konsekvens af rationaliseringens jernbur. Han gr dermed op med Webers forstelse af moderni-tetens jernbur, som rationalitetens jernbur, men derimod et jernbur som resultat af globaliseringen. Den rationelle videnskabelige kapitalisme er ikke blevet ledsaget af den sekularisering, som Weber pstod, men har derimod sme-det verden sammen til et globalt jernbur, hvor der stadig er plads til religion. Endvidere, ppeger Fukuyama, at kapi-talismen har bragt meget materiel velstand til store dele af verden, som vi ej m forglemme. Dette frer ham frem til, at stille det helt centrale sprgsml:

    Er det nu ogs, s forfrdeligt at leve i modernitetens jernbur?

    Et gennemgende trk hos bde Weber og Fukuyama er, at vi som mennesker er betingede vsener, dette spor vil vi flge. I lyset af Fukuyamas sprgsml, vil vi nu give et bud p hvad vores betingethed bestr af anno 2008.

    Vores fokus vil, i denne fremstilling tage udgangspunkt i de begrnsninger og muligheder et individ mder i sin interaktion med mennesker p den globale scene. Vi er enige med Fukuyama i, at globaliseringen er en bet-ingende realitet, men samtidig ser vi ogs globaliseringen som et fnomen, hvori dele af Webers teori stadig virker og agerer. Hermed forskydes fokus endnu en gang, p bet-ingethedens placering og konsekvenser; fra Webers oprindelige tese, til Fukuyamas kommentar og centrale sprgsml, til nu, vores bud p nogle af konsekvenserne af den moderne kapitalisme.

    En flad fornemmelse?

    Vi sidder med en flad fornemmelse, som vi desvrre ikke kan uddybe, da dette ikke er dimensionalt muligt, derfor vil vi forsge at udfolde den for jer. Vi betragter den moderne betingethed, som en flad struk-tur, der kun virker i to dimensioner.Der er i den globale kapitalistiske virkelighed verden anno 2008, ikke lngere n