of 32 /32
2010 - 2011 Årsberetning IBIS

IBIS årsberetning 2010-2011

  • Author
    ibis

  • View
    226

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

IBIS årsberetning for året 2010-2011

Text of IBIS årsberetning 2010-2011

  • 2010- 2011 rsberetningIBIS

  • 22

    KATTEN OG DENS STRKE VEN

    Der var engang en kat, der tnkte: Lven er det strkeste af alle dyr. Det er godt at have strke venner. Jeg vil opsge lven og blive venner med den.

    Og katten gik til lven, og de var venner i mange mange dage. En dag var de ude at g p savannen, da de mdte en elefant. Lven kastede sig over elefanten og sloges med den. Men elefanten var strkest og slog lven ihjel.

    Katten grd og grd og spurgte sig selv, hvad den nu skulle gre. Elefan-ten er strkere end lven, tnkte den. Jeg m hellere flge e er elefanten og se, om jeg kan blive venner med den.

    Og katten gik til elefanten, og de var venner i mange mange dage. En dag var de ude at g p savannen, da de mdte en jger. Jgeren lft ede gev-

    ret mod elefanten og slog den ihjel. Katten grd igen, men tnkte: Manden er strkere end elefanten, s jeg m hellere blive venner med ham. S den lb eft er jgeren og spurgte ham, om den mtte g med ham. Okay, sagde jgeren. Lad os g hjem til mig.

    Da de kom til mandens hus, gik hans kone ham roligt i mde og lft ede med et smil gevret af hans arm. Katten s det og tnkte: Oh, kvinden m vre den strkeste af dem alle.

    Konen fi k manden til at stte sig ved spisebordet og gik selv ud i kkkenet. Katten fulgte med og besluttede i det jeblik, at den hellere mtte holde sig til kvinden for evigt.

    Det er derfor, s mange kvinder har en kat ved deres fdder.

    ghanesisk fortlling

    Yeray Lopez

  • 33

    Leder

  • 4Om IBIS

    Hvad vil vi?IBIS arbejder for en retfrdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indfl ydelse og ressourcer.

    Hvordan gr vi det? Gennem sttte til det civile samfund i Afrika og Latinamerika vil IBIS sikre mennesker lige adgang til uddannelse, indfl ydelse og ressourcer.

    Gennem oplysning og politisk arbejde vil IBIS pvirke den politiske dagsorden og skabe en strre forstelse for de problemer, udviklingslandene str overfor, samt pege p konkrete handlemuligheder.

    med andre ord...IBIS arbejder for at uddanne mennesker, og for at uddannelsen stter dem i stand til at ve indfl ydel-se p en mde, der sikrer, at samfundets og verdens ressourcer bliver mere retfrdigt fordelt.

    Kvalitetsuddannelse, fordi:Uddannelse er en menneskeret og vejen til at skabe en bredygtig udvikling for den enkelte og for samfundet. Derfor arbejder vi for, at alle kvinder og mnd fr lige adgang til uddannelse og for at sikre kvalitet i undervisningen.

    Demokratisk indfl ydelse, fordi:Alle har ret til indfl ydelse p eget liv og samfund.Derfor sttter vi folkelige organisationer i deres arbejde med at varetage egne rettigheder, og vi arbejder for at fremme demokrati i lokalsamfundet.

    Retfrdig fordeling af ressourcer, fordi:Alle har ret til en retfrdig andel af verdens ressour-cer. Derfor sttter vi folkelige organisationer i deres arbejde for, at globaliseringen ogs bliver til gavn for verdens fattigste, og vi nsker at pvirke debat-ten om globale konomiske og politiske forhold.

    IBIS P TO MINUTTERAnnelie Abildgaard Yeray Lopez

    kvalitets- uddannelse

    demokratisk indflydelse

    retfrdig fordeling af

    resourcer

    Hvad betyder IBIS?Ibis er en fugl fra storkefamilien, der lever i bde Afrika og Latinamerika. Hvert r trkker fuglen fra Afrika til Europa og fra Syd- til Nordamerika. P den mde symboliserer ibisfuglen, at syd og nord er tt forbundet.

  • 5indhold

    rsberetningen udgives af udviklingsorganisationen ibis

    Her arbejder vi s. 14

    s. 10 Highlights

    s. 16 Mange tak

    Styrelsens beretning s. 6

    IBIS er en medlemsbaseret og uafhngig dansk udviklingsorganisation. Vi udfrer vores arbejde

    i samarbejde med folkelige organisationer og myndigheder i Afrika og Latinamerika.

    IBIS er medlem af Alliance2015.Se mere p www.ibis.dk og

    www.alliance2015.org

    redaktionMalene Aadal Bo, [email protected]

    Annelie Abildgaard (ansv. redaktr), [email protected]

    layoutForsidefoto: Klaus Holsting

    Grafisk design: Anja Ley ChristensenTryk: Mediefabrikken ApS, Oplag: 10.000

    redaktionens adresse:IBIS, Nrrebrogade 68 B, 2. sal, 2200 Kbenhavn N,

    tlf. 35 35 87 88

    individ

    stat/regeringcivilsamfund

    globalt

    s. 29 Regnskab

    IBIS land for land s. 18

    s. 8 Sdan arbejder vi

  • 6Forkvinden beretter

    Forandring p trodsI sommer hrte jeg et radioprogram, hvori en forsker konkluderede, at organisationer i virkeligheden fungerer p trods, og de bliver kun ved, fordi og s lnge der eksisterer hb om forandring.

    Det fik mig selvflgelig til at tnke p IBIS og p trods, hb og forandring. Verden forandres omkring IBIS, og IBIS er ogs med til at forandre verden. Meget ofte p trods. For vores arbejde udfordres hele tiden af magthavere, udemokratiske spilleregler, korruption og meget andet.

    Jeg gldes over, at det p trods af alt dette gr godt for IBIS, og at vi skaber rigtig gode resultater. 2010/2011 har vret et begivenhedsrigt, udfor-drende og positivt r for IBIS, hvor vi er lykkedes med meget og har lrt meget ikke mindst p grund af engagerede ansatte, partnere og frivillige, som gr en kmpe indsats.

    Mine hjdepunkter fra ret, der gik, rummer alle bde hb, forandring og trods.

    Uddannelsesresultater der virkelig rykkerMan siger, at det er svrt at vise resultater af det langsigtede arbejde for uddannelse, men IBIS arbejde for uddannelse har igen i r leveret impo-nerende resultater af den slags, det er allersvrest at opn: at IBIS uddannelsesarbejde har inspi-reret til ndringer i hele skolesystemer til glde for alle i landet og ikke kun de, der var en del af projektet.

    Flere steder er det lykkedes at f myndigheder til at bruge IBIS erfaringer i strre mlestok, at fastanstte de lrere, IBIS har vret med til at uddanne, at ndre p den nationale lovgivning og lave bedre lseplaner, og i det hele taget f skabt strre kvalitet i uddannelsen p baggrund af vores arbejde. Det viser, at IBIS i hj grad lykkes med det lange seje trk, der skaber samarbejde mellem lrere, forldre og myndigheder og in-spirerer og sttter mennesker, der arbejder for at skabe gode uddannelsestilbud til alle brn. Hb i Sudan trods hrde oddsVi har i r i IBIS styrelse besluttet, at det nye Sydsudan skal vre IBIS nye samarbejdsland. Afrikas nyeste land er i en afgrende genopbyg-ningsfase, og ikke mindst behovet for at opbygge uddannelsessystemet og give krigens brn en chance for at tage en uddannelse og tilegne sig vigtige livskundskaber er enormt.

    IBIS arbejder allerede i mindre skala i Syd-sudan, hvor vi siden 2007 har stttet srlige skoletilbud til de brn og unge, som gik glip af skolestart p grund af krig og fattigdom og nu er for gamle til at begynde i de almindelige klasser. Udfordringerne er store for Sydsudan, og IBIS vil arbejde tt sammen med vores partnere fra Alliance2015 for effektivt at hjlpe landet til en god start.

    Hilsen Mette MllerForkvinde, IBIS

    Det var fantastisk at mde de her sknne skoleelever i Bolivia, og se hvordan stoltheden og glden ved at g i skole er stor.

  • 7Forkvinden beretter

    Skatter der batterSm skatter kan forandre store ting for mange mennesker. Det tror vi p, og den tro gr, at IBIS trods det komplekse emne og de store krfter, der er p spil i r har styrket indsatsen for at sikre, at internationale virksomheder betaler skat af de na-turressourcer, de udvinder fra udviklingslandene.

    Penge, som belber sig til 160 milliarder dollar om ret, og som det ofte lykkes virksomhederne at snige ud af landene. I et land som Ghana kan en rimelig beskatning af olie og guld gre bistand helt overfldig hvis pengene alts bliver brugt fornuftigt og gen-nemsigtigt af landets regering. Ogs p dette felt er IBIS aktive, og i r er det blandt andet lykkedes IBIS partnere, at f landets oliekontrakter offentliggjort, s borgerne kan se, hvad der kommer ind, og vre med til at diskutere, hvad pengene skal bruges til.

    Desuden har IBIS vret aktiv i de danske og europiske kampagner, der arbejder for at indfre en skat p alle finansielle transaktioner den skaldte Robin Hood-skat, som nu faktisk ser ud til at kunne blive en realitet. Nste slag bliver at sikre, at en rimelig del af pengene gr til ulandene og ikke bare ryger i de europiske statskasser.

    Ulandspolitiske forandringer i Danmark Ligesom IBIS spiller en aktiv rolle i forhold til at skabe forandringer i vores partnerlande, s har vi ogs i r vret aktive, nr det glder pvirkning af den danske dagsorden.

    IBIS var med til at stte Sudans gldsslettelse p dagsordenen, skabe diskussion om Danidas valg om at udfase i Latinamerika, og IBIS har ofte vret at finde i debatter om skat og skattely. Ved rsskiftet overtog IBIS desuden formandskabet for NGO-forum, som er det centrale samarbejdsorgan for danske organisationer med interesse for udvik-lingsbistand. Formandskabet har givet os et srligt ansvar, men ogs en srlig platform for at g i dialog med politikere, myndigheder og medier.

    Fokus p LatinamerikaEr der noget bedre, end nr en flok aktive med-lemmer fr en lys ide, gr den til virkelighed og skaber en kmpe succes? Jeg kan ikke komme p noget, og jeg har nydt at se filmglade latino-interesserede mennesker i hundredvis troppe op p IBIS hver den frste torsdag i mneden for at se film, hre musik, tale om Latinamerika og sende overskuddet fra l og popcorn til uddan-nelsesivrige kvinder i Guatemala. P den mde er medlemmerne med til at beholde Latinamerika p dagsordenen i en tid, hvor det nedprioriteres af nsten alle andre. Samtidig bakker arrangemen-terne op om IBIS indsats for at fastholde indsatsen i regionen gennem landeprogrammerne i Boli-via, Guatemala og Nicaragua og ikke mindst via

    vores nye regionale indsats, Latinamerika mod fattigdom og ulighed, som har srligt fokus p udvindingsindustri, klima og store virksomheders frden i de fattige lande. IBIS forandrer sig ogsI en foranderlig verden er det vigtigt at sikre, at mden, vi organiserer vores arbejde p, er den bedste for at opn bedst og mest mulig bistand for pengene. Det seneste r har IBIS derfor gennemg-et en strre omstrukturering og styrket ansvar og kompetencer p kontorerne i vores samarbejdslan-de. ndringer i dette omfang er sjldent nemme, men medarbejderne har gjort en stor indsats for, at det skal blive en succes. I dag er det regionale ni-veau, som fr fandtes i Sydamerika, Mellemameri-ka og Vestafrika, overfldiggjort, og IBIS bestr nu af hovedkontoret i Kbenhavn og landekontorer i syv partnerlande (otte, nr kontoret i Sydsudan er endeligt etableret). Dermed er afstanden mindsket, og grunden lagt for et strkt og effektivt system.

    Til sidst vil jeg p styrelsens vegne sige tusind tak til alle dem, der sttter vores arbejde; enten som medlem, bidragyder, samarbejdspartner eller ansat. P grund af jer kan vi holde fast i vores hb om, at verden kan forandres til det bedre.

    Venlig hilsen

    Mette Mller, forkvinde for IBIS

    IBIS indsats i Sydsudan er bestemt ikke let eller uden udfordringer. Men den dag Sydsudan fik sin uafhngighed var et stort skridt, og jeg gldede mig over at se det hb, som strlede ud af ansigterne p de nye borgere.

    Det har gjort mig glad at flge Latino Films succes. Med et perfekt miks af spndende film, latinorytmer og popcorn er det hver mned lyk-kedes at fylde salen med engagerede mennesker.

  • 8Sdan arbejder IBISMalene Aadal Bo

    IBIS ARBEJDER FOR EN MERE RETFRDIG FORDELING AF VERDENS RESSOURCER.I MODELLEN ER ET OVERBLIK OVER, HVORDAN VI GRIBER DET AN.

    IBIS nsker at forandre verden, og det primre vrktj er uddannelse i begrebets brede forstand. Vi uddanner bde brn og unge, mnd og kvinder, men ogs grupper, foreninger, organisa-tioner, politikere og det internationale samfund.

    En del af arbejdet er organiseret under uddan-nelsesprogrammerne, fordi der er tale om egent-

    lig skolebaseret undervisning med srligt fokus p de grundlggende kompetencer som lsning, skrivning, regning og fremmedsprog.

    En anden del ligger under governanceprogram-merne, der har fokus p, hvordan man som indi-vid, gruppe, organisation og stat bliver hrt og fr indfl ydelse p de beslutninger, der bliver truff et.

    individ civilsamfund

    Uddannelse Undervisning af udsatte brn.

    Uddanner og opkva-lifi cerer skolelrere.

    Udvikler og srger for undervisningsma-terialer og lokaler.

    Sttter p anden vis, at brn kommer i skole og trives der.

    Uddannelse Opretter og styrker skolebestyrelser, forldregrupper, elevgrupper etc.

    Sttter lrergrup-per- og foreninger.

    Kapacitetsopbygger organisationer, der arbejder med kvalitet i uddannelsen.

    Governance Underviser i rettigheder og regler.

    Beskytter den enkel-tes rettigheder

    Governance Informerer om ret-tigheder og regler.

    Trner i lobby-arbejde og kommuni-kation.

    Trner kvinder til at blive politisk aktive.

    Styrker lokale organisationer og netvrk, der deler IBIS vision.

    ibis temaprogrammer arbejder mlrettet p at skabe samarbejde og synergi mellem alle fire niveauer.

  • 9stat/regering globalt

    Uddannelse Pvirker lovgivning og forsger at sikre ressourcer til kvalitetsuddannelse.

    Udvikler modeller og tilbyder rdgiv-ning til myndigheder, der gerne vil ge un-dervisningskvaliteten.

    Styrker regeringsap-paratet, s det bliver bedre til at lse sine opgaver - isr i for-hold til uddannelse.

    Uddannelse Deltager i interna-tionale kampagner for kvalitet i uddan-nelsen.

    Arbejder sammen med andre interna-tionale ngoer om bedre uddannelse til verdens fattigste.

    Laver oplysning i Danmark og globalt om brns ret til en god uddannelse.

    Governance Pvirker regler og love i forhold til at sikre udsatte grupper deltagelse i demo-kratiet.

    Styrker regerings-apparatets kapaci-tet i forhold til at samarbejde med og servicere civilsam-fundet.

    Governance Sttter og deltager i internationale kam-pagner, der arbejder for en mere retfrdig fordeling af verdens ressourcer.

    Sttter og danner netvrk med andre organisationer, der arbejder for udsatte gruppers adgang til indflydelse.

    3 kodeord for IBIS mde at arbejde p:

    1. Rettigheder: IBIS tilgang er rettighedsbaseret. Det betyder, at vi i udgangspunktet mener, at alle men-nesker har ret til uddannelse, indflydelse og en retfrdig del af ressourcerne. Og s betyder det, at den mde vi arbejder p er at oplyse mennesker om deres rettigheder og sttte dem i selv at kmpe for disse rettigheder.

    2. Partnerskaber: IBIS arbejder primrt via eller sammen med lokale eller internationale partnere. Det er en mde frst og fremmest at sikre lokal forankring og

    ibis temaprogrammer arbejder mlrettet p at skabe samarbejde og synergi mellem alle fire niveauer.

    bredygtige forandringer, og s er det mden at f gennemslagskraft til for alvor at gre en forskel.

    3. Kvalitet: Et barn kan sagtens g i skole i mange r uden at lre noget. Og en kvinde kan sagtens sidde i parlamentet uden nogensinde at blive hrt. Derfor har IBIS et strkt fokus p kvalitet p at brnene lrer noget i skolen, p at lrerne er dygtige undervisere, at organisationerne er dygtige og trovr-dige, og at alle dem der fr indflydelse, ogs bruger den indflydelse p en god og ordentlig mde.

  • 10

    highlights...fra IBIS

    Ny struktur i IBISFra 1. maj 2011 er de regio-nale IBIS-kontorer i Afrika og Latinamerika lukket, og pro-grammerne styres nu igen-nem syv, snart otte, landekon-torer. Populrt sagt et IBIS i to lag. Omlgningen er sket, fordi lukningen af lande i Latinamerika og vksten i Liberia- og Sierra Leone-pro-grammerne i Vestafrika be-td, at den regionale struktur ikke lngere var tidssvarende. Med omlgningen styrkes decentraliseringen i IBIS.

    De mange frivillige i IBIS har igen i r srget for, at organisationens arbejde har vundet gehr i befolkningen. Det har blandt andet fi lm- og debatarrangementer, Robin Hood-events foran Danske Bank og oplg om Bolivia for skoleelever srget for.

    Publikum strmmede til ti store Latino Film-arrangementer, som IBIS frivil-lige smkkede p plakaten i Kbenhavn, Aarhus og Aalborg i rets lb, og som var en fusion af latinamerikanske fi lm, sprde latinotoner, dejlig mad og festlige kulturop-levelser. Initiativet var bret af frivillige, der ville fastholde fokus p Latinamerika i en tid, hvor regionen forsvinder fra politiker-nes og dermed mediernes radar.

    I Aarhus tog det form af en velbesgt latinamerikansk fi lmfestival, mens stt-tefesten Latino Land afsluttede ssonen i Kbenhavn med et brag.

    Latino Land is something more than a movie night. It is also a party, a dance fl oor and a theatre, sagde en af de frivillige Yeray

    Latinamerika p plakatenLpez Portillo om det vellykkede stttear-rangement. Overskuddet fra arrangemen-terne har hjulpet mayakvinder i Guatemala med at f en uddannelse.

    Skat er det nye sortSkat og kld ud-tj var et andet gennem-gende tema for de frivilliges aktiviteter i det forlbne r. Kampagnen Find Skatten satte fokus p, hvordan isr multinationale selskaber som moderne pirater i jakkest

    Fakta Der er frivilliggrupper i fi re danske

    byer Kbenhavn, Aalborg, Aarhus og Kolding. Der er omkring 70 aktive frivillige.

    De frivillige stter fokus p IBIS

    arbejde via kampagner og events.

    plyndrer ulandene for ressourcer uden at betale skat i de fattige lande, de opererer i. Frivillige i jakkest med piratsabler og klap for jet fortalte kbenhavnerne, at for hver krone, der gives i bistand, forsvinder ti kroner ud af ulandene i form af illegal kapitalfl ugt, og i Aarhus blev politikere, eksperter og interesserede inviteret til paneldebat.

    Udkldning var ogs i hjsdet i IBIS anden skattekampagne Robin Hood Skat, hvor frivillige i grnne tights og med bue og pil kmpede for en global skat p 0,05 procent af fi nansielle transaktioner. Skatten skal lgge en dmper p fi nansspekulation og ikke mindst fi nansiere bde FNs 2015-ml, klimalft erne til udviklingslandene og velfrd i de vestlige lande.

  • 11

    Highlights

    I Liberia arbejder IBIS tt sammen med to af vores partnere fra Alliance2015.

    Generalsekretr Vagn Berthelsen var tid-ligere p ret p besg og gldede sig over det gode samarbejde mellem partnerne.

    Det var fi nt at mrke den positive stemning og tankevkkende at tnke tilbage til en workshop, vi holdt for tre r siden i hovedstaden Monrovia. Dengang var der udbredt skepsis. Folk kendte ikke hinanden, de var bange for at f ekstra arbejde oven i en i forvejen travl hverdag, og i det hele taget prvede de at lse, om deres egne folk fra hovedkontorerne nu mente det her samarbejde alvorligt. Siden er der sket meget, siger Vagn Berthelsen.

    Concern og IBIS driver sammen et strre projekt, der blandt andet skal eft eruddanne lrere i landet, og vi samarbejder med Welthungerhilfe om et meget stort projekt i det stlige Liberia, hvor vi har modtaget

    penge fra en tysk donor til at udbedre, bygge og genopbygge skoler og veje og til at sikre, at der kommer indhold i skolerne. Vores partner tager sig af infrastrukturen, mens IBIS eft eruddanner lrere, trner myndig-hederne og sikrer undervisningsmateriale.

    Alliancen har ogs vret p arbejde i forhold til borgerkrigen i Elfenbenskysten, som fi k omkring 100.000 mennesker til at fl ygte til Liberia for at redde livet. De mange fl ygtninge er koncentreret i det st-lige Liberia, hvor allianceorganisationerne arbejder, og de har sammen spillet en positiv rolle i at koordinere ndhjlpsind-satsen. IBIS har fokuseret p at sikre myndighedernes kapacitet og koordinere information, mens nogle af vores partnere har opbygget lejre og uddelt ndhjlp.

    Liberia er et af de pilotlande, som al-liancen har udnvnt som indsatsomrde i

    Spot p olien Der er stort fokus p Afrikas olie og mineraler. Bde fra EU, Kina og fra landene selv. IBIS sttter gennem vores program Africa Against Poverty (AAP) organisatio-ner i Ghana, Sierra Leone og Mozambique til at holde je med, hvad der sker med na-turressourcerne. I Ghana er det i det forgangne r eksem-pelvis lykkedes at f gennem-sigtighed i kontrakterne med olieselskaberne. Det er et stort fremskridt for at kunne holde je med, hvad der sker med pengene fra olien. Bliver den i landet, og bliver den brugt p udvikling?

    I Danmark har IBIS arbej-det for at skabe opmrksom-hed om olie- og mineindu-strien. Danmark tilsluttede sig i forret EITI - et initiativ for at skabe gennemsigtighed i olie- og mineindustrien. Kort eft er tilsluttede ogs Mrsk Oil sig initiativet eft er pres fra blandt andre IBIS.

    Gode takter fra Alliance2015 i Liberia

    Nyt politikprogram for LatinamerikaIBIS gr ind i kampen for oprindelige folks rettigheder p tvrs af nationalgrnser og stter mineindustrien under pres med nyt Latinamerikapro-gram, Latin America against Poverty and Inequality. Mlet er at skabe alliancer internt i regionen og styrke de lokale samarbejdspartnere i kampen mod undertrykkelse og milj-katastrofer.

    Programmet skal sledes give civilsamfundet og srligt de oprindelige folk indfl ydelse p

    politikomrder som ulighed, demokrati og bredygtighed. IBIS sttte vil koncentrere sig omkring klimaforandringer, udvindingsindustri og advo-cacyarbejde i Danmark og Europa.

    I praksis skal det nye program for eksempel sttte samarbejds-partneres bestrbelser p at pvirke den nationale lovgiv-ning omkring olieudvinding og minedrift eller politikker omkring klima og bredygtig udvikling.

    forhold til at udvikle samarbejdet mellem de i alt syv europiske organisationer, der ud over IBIS, Concern og Welthungerhilfe tller franske ACTED, italienske Cesvi, tjekkiste PIN og hollandske Hivos.

    G.Gordon /UNHCR

    Der var brug for hurtig hjlp, da flygtninge i titusindvis i forret strmmede fra Elfenbenskysten og over grnsen til det stlige Liberia.

  • 12

    Presseovervgningsbureauet Infome-dia har registreret, at IBIS i 2010 blev omtalt knap 1.000 gange i de danske medier. Helt prcist er tallet 998 eller nsten fi re gange s hjt som i 2009, hvor IBIS iflge Infomedia fi gurerede i medierne 274 gange.

    Det er IBIS uddannelseskampagne i de danske folkeskoler, Hele Verden i Skole, der tegner sig for de fl este hits i medierne. I 2009 blev kampagnens

    aktiviteter omtalt 60 gange. ret eft er steg tallet til 281 (i 2011 er tallet pr. september net op p 254).

    I 2010 gav jordsklvet i Haiti og den store Danmarks Indsamling anled-ning til, at IBIS blev nvnt 207 gange i medierne. IBIS politiske fokus p skat og udvikling fi k i 2010 ogs stor gennemslagskraft i aviser, radio og tv, hvor IBIS blev nvnt 91 gange i den forbindelse.

    IBIS bryder gennem mediemuren

    Fakta En indsamling ved Lrernes Dag

    indbragte 88.000 kroner. Pengene gr

    til et IBIS-skoleprojekt i Liberia. Hele Verden i Skole-kampagnen fi k

    254 pressehits i frste halvr af 2011.

    I 2011 udkom LseRaketten for frste

    gang ogs p grnlandsk.

    Hele Verden i Skole 2010/2011

    ALLE HAR RET TIL SKOLEGANG,OG DEN SKAL VRE LANG.

    HVORFOR ER DER FORSKEL P HER OG DER, NR ALLE HAR RET

    TIL ET LIV SOM HER? (Elever fra 4. klasse, Avedre Skole)

    Mlet om, at alle verdens brn skal g i skole, er endnu ikke net. Men takket vre Hele Verden i Skole-kampagnen har mere end 180.000 danske skoleelever nu lrt, hvor vigtigt det er at lre at lse og regne ogs for brn i andre lande. Isr to store begivenheder fik plads p skemaet i skoleret 2010-2011. Den store

    aviskonkurrence En verden i fattigdom, lb af stablen i efterret 2010, og i forret 2011 var fokus rettet mod Bolivia, som var temaet for IBIS populre lsebog LseRaketten.

    Aviskonkurrencen var et samarbejde med Ekstra Bladet, og 300 skoleklasser landet over omdannede klasselokalet til en redaktion, hvorfra de skrev artikler om verdens fattigste. IBIS hjalp de spi-rende journalister med ekspertviden om Afrika og Latinamerika. Undervisnings-minister Tina Nedergaard (V) overrakte pokalerne til de to vinderklasser, og hun var ikke et sekund i tvivl om det lrende aspekt i konkurrencen: Det mest vr-difulde i denne aviskonkurrence er, at s mange skoler har reflekteret over, hvad fattigdom egentlig er.

    Lseraketten i boliviaDe danske skoleelever fik endnu mere at reflektere over, da IBIS lsebog Lse-Raketten landede p de danske skoler i ugen op til pske. I bogen kunne eleverne blandt andet lse historier om skolebrn i Bolivia, der ikke kan forst, hvad lre-ren siger, fordi de taler deres oprindelige sprog, mens lreren kun kan spansk.

    Hjemmesiden verdeniskole.dk, som supplerer LseRaketten, havde fet et ordentlig brush up med sm videoer,

    temaopdelte sider og interaktivt under-visningsmateriale. Sidst men ikke mindst blev sidste rs store succes med en L-seKaravane af frivillige gentaget, og efter en rejse til Bolivia holdt de otte frivillige oplg p 50 skoler landet over.

    Kulminationen p rets Hele Verden i Skole-kampagne var tre aktionsdage, som blev afholdt i Aarhus, Aalborg og Kbenhavn i begyndelsen af maj. Her fik skoleeleverne mulighed for at synge, danse og smage p Bolivia.

    Prikken over iet var et stort puslespil (Danmarks strste!), som fyldte 229 kvadratmeter og bestod af 4583 brikker, hvorp eleverne havde tegnet og skrevet, hvad de havde lrt i skolen. Men huller i puslespillet illustrerede, at ikke alle brn har mulighed for at komme i skole.

    Stor ros til LseKaravanenS kom dagen. DUPER SUPER SUPERoplgshol-dere. Meget velforberedte og dygtige, som kunne holde vores sde men urolige indskolingsbrni ro. Beha-gelige. Spndende. Men du milde de andre klasser var s jaloux, at vi p stedet be-stemte os for flles emneu-ger nste r. Skolelrer om LseKaravanebesg

  • 13

    Highlights

    NGO ForumIBIS har siden rsskift et vret formand for NGO Forum. NGO Forum er et samarbejde mellem 50 danske udvik-lingsorganisationer, som alle er interesserede i at flge og pvirke dansk udviklingspo-litik. NGO Forum arbejder med at opbygge organisatio-nernes faglige kapacitet p ud-valgte omrder, informerer og koordinerer synspunkter for at pvirke udviklingspolitik-ken. I det seneste r har NGO Forum blandt andet deltaget i debatten om en ny strategi for dansk bistand.

    IBIS har siden 2006 samarbejdet med Toms Gruppen om bekmpelsen af brnearbejde i kakaoomrderne i Ghana. Indsatsen har vret uddannelse af lrere, involvering af lokalsamfund og forldre, etablering af skolebestyrelser, forldrerd samt advocacy p lokalt og nationalt plan.

    En positiv evaluering har givet bde Toms og IBIS lyst til at fortstte indsatsen, og der er lige nu ved at blive rejst penge til at udvide projektet til tre nye distrikter i Ghana. I mellemtiden har Toms givet penge til allerede i 2010/2011 at styrke skolerne i regionen med blandt andet undervisningsmaterialer og lrerkurser.

    I r har IBIS ogs indget et andet spndende samarbejde, idet Hempel har valgt at sttte IBIS uddannelsesprogram i Mozambique med 400.000 kroner om ret i forelbig tre r. Pengene gr til projektet Den Glade Skole, som har til forml at styrke brns trivsel og lring

    Samarbejdet med private virksomheder

    Det sker blandt andet ved at indrette sko-lebibliotek og lseklub p skolen, under-vise i hndvrk og praktiske frdigheder, arrangere sport og lege fr og efter skole og ikke mindst drage srlig omsorg for omrdets mange forldrelse brn. Se mere p www.ibis.dk/csr

    IBIS fi k overvldende opbakning til sit projekt i Peru, Olien i regnskoven den stille katastrofe, da Operation Dagsvrk valgte indsamlingsprojekt for 2011. Det betyder, at gymnasieelever over hele landet til november vil arbejde en dag til fordel for achuarindianerne i Peru.

    Disse mennesker er dybt pvirkede

    af oliefirmaernes hrgen og de enorme mngder af spildolie, som hver dag lber ud og forurener junglen. Men de fattige og drligt uddannede achuarindianere er lette at udnytte. Mlet med dagsvrkpro-jektet er derfor at skabe opmrksomhed om problemet og ruste beboerne til at tage kampen op mod oliefirmaerne.

    IBIS-projekt vinder Operation Dagsvrk

    Achuarindianerne bor i Amazonas og er afhngige af den natur, som oliesel-skaberne er godt i gang med at lgge de.

    Rune Geertsen

    Clement Kjrsgaard var vrt ved et af rets debatarrangementer.

    Uddannelsesprojektet i Ghana har vist, at et ordentligt uddannelsestilbud kan reducere brnearbejde.

  • 14

    Oversigt

    Her arbejder IBISDANMARKAALBORG AARHUSKOLDINGKBENHAVN

    SYDAMERIKABOLIVIA

    MELLEMAMERIKAGUATEMALANICARAGUA

    Guatemalanicaragua

    bolivia

    Mellemamerika: I Guatemala og Nicaragua koncentrerer arbejdet sig om oprindelige folks rettigheder, interkulturel regeringsfrelse og uddannelse. IBIS sttter oprindelige folks bevgelser og organisationer i disse lande.

    Sydamerika: I denne verdensdel arbej-der IBIS isr med at styrke oprindelige folks mulighed for politisk indflydelse og med at skabe adgang til interkulturel kvalitetsundervisning.

    Danmark: IBIS har primo september 2011 16.358 medlemmer og bidragydere i Danmark, og vi samarbejder med en lang rkke organisationer, uddannelsesinstitu-tioner, enkeltpersoner og virksomheder for at n vores ml.

    De fleste aktiviteter foregr med udgangspunkt i hovedkontoret p Nrrebro i Kbenhavn. Resten foregr fra IBIS kontorer i Aarhus og Aalborg, der danner rammen om det frivillige arbejde i disse dele af landet.

    Global Advocacy: IBIS prioriterer at arbejde interna-tionalt med fortalervirksomhed, fordi en lang rkke nationale problemer i u-landene kun kan lses internationalt. Kapitalflugt og skat-teunddragelse, olie- og mineralu-dvinding i Afrika og Latinamerika og effekterne af klimaforandringer i fattige lande er hovedprioritet.

  • 15

    Oversigt

    VESTAFRIKASIERRA LEONELIBERIA GHANA

    STLIGE AFRIKASYDSUDAN

    SYDLIGE AFRIKAMOZAMBIQUE

    sierra leone

    liberia ghana

    mozambique

    sydsudan

    kbenhavn

    aarhusaalborg

    Vestafrika: Borgerkrig har i mange r forhindret skolegang i Liberia og Sierra Leone, s IBIS gr her en srlig indsats for at skaffe under-visning til krigens brn og unge. I Ghana er der ligeledes fokus p skolegang til udsatte grupper. Samtidig bliver der lagt stor vgt p at sttte kvinder, som sger politisk indflydelse. Politisk arbejde omkring udvinding af naturressourcer samt konflikt-hndtering er andre vigtige indsatsomrder i Vestafrika.

    stlige Afrika: Afrikas lngste borgerkrig har sat sine spor ikke mindst p uddannelsesomrdet i Sydsudan. Med erfaringer fra andre borger-krigsramte lande i Afrika arbejder IBIS i dag med et skoleprojekt for cirka 3.500 brn.

    Sydlige Afrika: I Mozambique arbejder IBIS med uddannelse og oplysning blandt andet ved at uddanne lrere, in-volvere lokalsamfundet og oplyse borgerne om deres muligheder for at deltage i demokratiet.

    kolding

  • Mike Kollffel

    Billedet her forestiller to drenge, der er p vej i skole. En mulighed de ikke ndvendigvis ville have haft uden alle Jer, der hver dag interesserer sig for og sttter det arbejde, vi laver rundt om i verden. Tusind tak for det.

  • Leder

  • 18

    Per Bergholdt Jensen

    Guatemala er Mellemamerikas folkerigeste nation med 14 millioner indbyggere, hvoraf halvdelen tilh-rer de oprindelige folk. Der tales 24 forskellige sprog i landet. Samtidig er Guatemala et af verdens volde-ligste lande. En svag stat og voldsom social ulighed har sammen med korruption og straff rihed givet grobund for uhmmet bande- og narkokriminalitet. Desuden er der store problemer med racisme, vold mod kvinder, drlig uddannelse, underernring blandt brn og sprgsml om adgang til jord. Det er en kmpe udfordring at opbygge en stat, som respekterer, at Guatemala er multietnisk, fl ersproget og multikulturelt, og som anerkender at alle borgere er ligevrdige.

    IBIS i Guatemala arbejder for at fremme demokra-ti og lighed. Det sker gennem to programmer, som styrker interkulturel regeringsfrelse og interkultu-rel uddannelse for forandring. I 2010-2011 har vi sledes bidraget til, at de oprindelige folk bedre kan opn selvstyre. Samtidig har vi stttet disse grup-per, s de kan bidrage til skabelsen af interkulturelle samfund i Mellemamerika.

    I Chichicastenango fi ndes et traditionelt maya-bystyre, som vi har hjulpet med at udbrede kend-skabet til de oprindelige folks kollektive rettigheder. Vores sttte bidrager ogs til at forebygge konfl ikter, kriminalitet og vold i byen. Mayaborgmestrene var desuden med til at danne et guatemalansk netvrk af mayamyndigheder, s de samlet kan st strkere.

    IBIS bekmper den ulighed i Guatemala, som fl ertallet af oprindelige folk og marginaliserede grupper som unge og kvinder lider under. Vi sttter boglig og praktisk uddannelse af unge mayaer, s de bedre kan f et arbejde i fremtiden. Desuden bidrager de unges viden til positiv udvikling i deres lokalsamfund. IBIS sttter ogs frskoleprojekter med tidlig stimulering af brn, som gr, at de klarer sig bedre i skolen end deres jvnaldrende.

    Endelig samarbejder IBIS med miljnetvrket, Sustainability Watch, for at dmpe eff ekterne af klimandringer.

    Fakta om IBIS i GuatemalaIBIS har arbejdet i Guatemala siden 1990. I 2011

    stoppede IBIS regionale program i Mellemamerika, og vi startede i stedet selvstndige landeprogram-mer i Guatemala og Nicaragua. IBIS i Guatemala har 16 ansatte med multietniske og multikulturelle

    baggrunde, som i alt administrerer 15 projekter

    inden for to store temaprogrammer.

    Uddannelse for fremtidenIBIS sttter 80 marginaliserede unge fra nogle af de farligste kvarterer i Guatemala City via projektet Uddannelse for frem-tiden. De fr bde almindelig skolegang og faglige kurser, som giver dem frdigheder, de kan bruge til at f job i fremtiden, s risikoen for, at de havner i kriminelle gadebander, er mindre.

    I mit kvarter i Guatemala City er der tyve og bander, som slr andre ihjel for et par kroner, eller som afpresser butikkerne. Mine forldre havde en forretning, men vi mtte lukke den, fordi de blev afpresset og modtog ddstrusler. Nu er min far murerarbejdsmand, fortller den 13-rige Dayana Hernndez.

    Jeg er her i projektet, fordi jeg ikke bestod mine eksame-ner sidste r. I starten havde jeg ikke lyst, for man skal vre her hele dagen, men jeg ndrede mening, og jeg er rigtig glad for at vre her. Hvis jeg ikke kunne studere, ville jeg ikke have en fremtid. Jeg kan godt lide sprog, og senere vil jeg gerne studere ved et universitet i et andet land.

    GUATEMALAIBIS I GUATEMALA ARBEJDER FOR DE OPRINDELIGE FOLKS ADGANG TIL UDDANNELSE, RETTIGHEDER

    OG DEMOKRATI, FORDI DE ER DEN MEST UNDERTRYKTE BEFOLKNINGSGRUPPE I LANDET.

    Mellemamerika

    Mileple i 2010-2011: 180 unge teenagepiger fra oprindelige folk har fuldfrt

    deres skoleuddannelse og faglige trning, s de nu kan deltage i udviklingsarbejdet i deres lokalsamfund og pro-movere uddannelse for piger og kvinder.

    19 lokalsamfund, som udgres af oprindelige folk, har

    styrket deres politiske deltagelse og er blevet bedre til at krve og forsvare deres kollektive rettigheder.

    Det frste komplette st af undervisningsmaterialer for

    folkeskolen p maya cakchiquel-sproget er blevet produceret.

  • 19

    Mellemamerika

    Nicaragua er Mellemamerikas strste og fattigste land, og omkring en fj erdedel af den voksne befolk-ning mangler arbejde. Sandinistprsidenten, Daniel Ortega, anklages af sine modstandere for korruption, magtmisbrug og valgsvindel ved kommunevalgene i 2008. De mener ogs, at hans genopstilling til valget i 2011 er forfatningsstridig. Flere internationale organisationer har trukket sig ud af Nicaragua, og en rkke ambassader er lukket, mens bistanden til staten er sljfet eller overfrt til civilsamfundet.

    IBIS arbejder for de oprindelige folks rettigheder i Nicaragua. De oprindelige folk udgr ni procent af landets seks millioner indbyggere, og de har ret til selvstyre i deres territorier. Nogle af de oprindelige folks rettigheder er forbedret under Ortega, men deres levevis trues af store nationale infrastrukturprojekter eller af mestizer, som stjler deres jord og delgger naturen med ulovlig skovhugst og kvgdrift .

    IBIS i Nicaragua har et program for interkultu-rel regeringsfrelse og et andet for interkulturel uddannelse for forandring. I 2010-2011 har IBIS arbejdet for, at de oprindelige folk kan f tildelt ret-ten til deres territorier. Vi har bidraget til, at de kan regere deres historiske omrder p en mde, som hnger sammen med deres traditioner og kultur. Vores indsats betyder, at Nicaraguas civilsamfund nu vil samarbejde med territorialregeringerne. Det forbedrer de oprindelige folks vilkr og bidrager til en interkulturel stat i Nicaragua.

    IBIS har forbedret de oprindelige folks adgang til kvalitetsundervisning p deres egne sprog gen-nem temaprogrammet Interkulturel Uddannelse for Forandring. Vi har stttet diplomuddannelser, kurser og kampagner for oprindelige folk p hjere lreanstalter. Dermed har IBIS bevirket, at 200 per-soner, isr kvinder, er blevet uddannet til at styrke disse folks sprog, kultur og rettigheder. Eff ekten er som ringe i vandet, for hver person giver sin viden videre til andre og forbedrer dermed de oprindelige folks rettigheder, uddannelse og sundhed.

    IBIS i Nicaragua sttter ogs det mellemamerikan-ske miljnetvrk Sustainability Watch, som arbejder for at dmpe eff ekten af klimandringer.

    Mileple i 2010-2011: IBIS er blevet tildelt administrationen af Civilsamfun-

    dets Flles Fond for Demokratisk Regeringsfrelse, som med midler fra europiske ambassader og udviklings-agenturer skal styrke demokrati og regeringsfrelse i Nicaragua. IBIS indsats for at styrke de territoriale regeringer

    institutionelt har get tilliden til dem, s de nu fr fl ere ud-viklingsmidler fra bde stat og udviklingsorganisationer. 25 undervisere fra miskitofolket har fet pdagogisk

    trning i tosproget interkulturel uddannelse, mens 25

    garifunaer har fet en diplomuddannelse for at bevare og styrke deres sprog og kultur. 30 kvindelige ledere fra oprindelige folk er blevet uddan-

    net i at mindske knsbestemt vold. 40 kvinder fra ramafol-

    ket er blevet uddannet og empowered i deres rettigheder

    som kvinder og oprindelige folk.

    vi fik skde p vores territoriumVi ramaer lever af fi skeri, jagt og landbrug, forklarer Vicente Ruiz Daniels, der er leder af ramafolkets lokalsamfund p den lille Rama Cay i Bluefi elds Bugten ved Nicaraguas caribiske kyst. Han er medlem af Rama og Kriol Territorialregeringen, som reprsenterer 1600 ramaer og 400 afrokrioler i et fredet jungleomrde p strrelse med Fyn.

    Vi er meget taknemmelige for sttten fra IBIS og den danske ambassade. Den organisatoriske hjlp betd, at vi organiserede os og indledte den lange proces, som frte til, at staten gav os o cielt skde p vores territorium i 2010.

    IBIS har styrket vores regeringsfrelse. Vi kender de na-tionale love og de internationale konventioner, som beskytter vores rettigheder, s nu kan vi forhandle med staten. IBIS har ogs hjulpet os til at skabe vores egen plan for udvikling og administration af vores territorium i overensstemmelse med vores kultur og vision.

    NICARAGUAIBIS I NICARAGUA ER NU ET SELVSTNDIGT LANDEPROGRAM, SOM FORTSTTER ARBEJDET FOR DE OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER INDEN FOR UDDANNELSE OG GOD REGERINGSFRELSE.

    Per Bergholdt Jensen

    Fakta om IBIS i NicaraguaDer er 30 igangvrende projekter under temapro-

    grammerne i Nicaragua, nr Civilsamfundets Flles

    Fond for Demokratisk Regeringsfrelse regnes med, og der er 16 ansatte i IBIS, herunder 5 i fonden.

  • 20

    jet til off entlig undervisningspolitik. Det er planen, at projektet nr ud til endnu fl ere brn i 2012.

    Mange af de resultater konstaterede IBIS forkvin-de Mette Mller ved selvsyn, da hun til partnernes store glde i eft erret 2010 besgte Bolivia.

    Lise Josefsen Hermann Jasper Johansen

    IBIS har arbejdet i Sydamerikas fattigste land, Bolivia, i nsten 30 r og altid stttet den oprinde-lige befolkning. Fra 2005 har Bolivia vret ledet af indianske Evo Morales, der dog mder stadig mere kritik fra den oprindelige befolkning der er forskel p at vre indiansk prsident og lede til fordel for den oprindelige befolkning.

    Alligevel er der optimisme at spore blandt vores samarbejdspartnere. I 2010/2011 blev der sat nogle mileple for de oprindelige folk i Bolivia.

    I Bolivias nye grundlov lykkedes det at f landet defi neret som en plurinational stat og anerkende landets 36 indianske sprog p lige fod med det span-ske. 34 af de sprog er dog stadig i fare for at udd, noget IBIS gennem uddannelsesprojekter arbejder for, ikke sker. IBIS arbejder generelt for, at den nye grundlov bliver implementeret p rette vis.

    IBIS partnere er stadigt strkere aktrer i samfun-det. De er bedre kvalifi cerede til at kritisere og pvirke regeringen og stiller konkrete og brugbare lovforslag til lsning af bestemte problemer. Sidste r eksempel-vis i forbindelse med en ny valglov og forslag om en ny lov for oprindelige folks selvstyreomrder. Og det lykkedes at mobilisere en massiv protest mod regerin-gens planlagte megainfrastrukturprojekter, der truer naturen i nogle af de oprindelige folks territorier.

    Lavlandets indianske paraplyorganisation, CIDOB, har markeret sig p ligestilling og vedtaget, at kvinder skal tildeles 50% af posterne i CIDOB, som hver anden periode ledes af en kvinde. Samtidig er den na-tionale kvindeorganisation CNAMIB blevet strkere.

    P uddannelsesomrdet har IBIS stttet udvik-lingen af regionale lseplaner med respekt for den oprindelige befolkning. I 2010 blev materialer og lseplaner til de undertrykte guaraniindianere oph-

    oprindelige folks retLuis bor i en lille landsby i det bolivianske hjland El Alti-plano. Her er koldt, barskt og utrolig smukt. Typiske afgrder er kartofl er og hestebnner.

    Mange avler ogs lamaer, fr og ker. Han leder den indianske organisation JAKISA, der med sttte fra IBIS organ-iserer Jatun Killaka-folket og arbejder for at styrke dette folks selvstyre og demokratiske deltagelse.

    IBIS var de frste til at sttte os og har hjulpet os meget. Unge, kvinder, ldre alle ude i landsbyerne har haft gavn af sttten og deltaget i kurser. Folk fra alle landsbyer har vret p kursus i indiansk selvstyre. Det har hjulpet mig, s jeg kan delt-age aktivt i dannelsen af de to autonomier i mit omrde.

    Vi har lrt om vigtige ting som politik og off entlige budget-ter, s nu kan jeg bedre fi nde rundt i det politiske og off entlige system. Nu ved jeg, hvem der har ansvaret for hvad, og hvordan min organisation og vores landsbyer kan krve vores retsmssige del af off entlige budgetter. Sttten har vret kon-tinuerlig, hvilket gr det muligt at lave langsigtede aktiviteter.

    Fakta om IBIS i BoliviaIBIS har vret i Bolivia siden 1983 og arbejder

    med to temaprogrammer: Et politisk program, der sttter de oprindelige folks organisationer, god regeringsfrelse og konsolidering af selvstyre i de oprindelige folks territorier. Og et uddannelsespro-gram med fokus p interkulturel tosproget uddan-nelse, der handler om at give brn en uddannelse p et sprog, de kan forst, og som vrdstter de indianske kulturer. Desuden er der et regionalt pro-gram om fortalervirksomhed i forhold til at dmpe e ekterne af klimaforandringer og udvindingsindu-striens delggelser. IBIS i Bolivia har 20 partneror-

    ganisationer. Der er 15 ansatte og en praktikant.

    BOLIVIA

    Sydamerika

    Mileple i 2010-2011: Regionale lseplaner med respekt for oprindelige folk

    giver indianske brn en uddannelse, de kan forst.

    Bedre ligestilling i indianske organisationer for eksempel

    50 % kvindelige ledere i lavlandsorganisationen CIDOB.

    I BOLIVIA ARBEJDER IBIS FOR AT STYRKE DE OPRINDELIGE FOLKS ORGANISATIONER OG GIVE BRNENE EN UDDANNELSE P ET SPROG DE FORSTR.

  • 21

    SIERRA LEONEBORGERNES RET TIL AT DELTAGE I BESLUTNINGERNE OM DERES EGET LIV ER EN VSENTLIG

    DEL AF IBIS UDDANNELSES OG DEMOKRATIAKTIVITETER I SIERRA LEONE.

    Lotte rse

    Arbejdet p lokalt, distrikts- og nationalt niveau i Sierra Leone brer mere og bedre frugt. For at fi nde frem til de rette samarbejdspartnere har IBIS vret i kontakt med en lang rkke sm og store organisationer samt myn-digheder p nationalt og lokalt niveau, der arbejder med menneskerettigheder, uddannelse og demokrati.

    IBIS har hstet vrdifuld viden om de udfordringer, det spde civilsamfund str med, og hvordan vi bedst sammen kan fi nde varige lsninger. IBIS sttter nu dannelsen af netvrk og alliancer mellem mindre or-ganisationer, s de kan trkke p hinandens erfaringer og st strkere i mdet med myndigheder og donorer.

    IBIS samabejder og sttter ngoer og de folkevalgte i opbygningen af gode demokratiske institutioner. Eksempelvis ungdoms- og kvindegrupper, forldre-bestyrelser.

    Sammen med Alliance2015-partneren Concern har IBIS fet forldre, traditionelle ledere og borgere i landsbyerne til at g ind i skolekomiteerne, hvor de lrer om lovgivning, myndighedernes ansvar og alles ret til uddannelse.

    Arbejdet med at organisere civilsamfundet strk-ker sig fra skolekomiteer til nationale og regionale netvrk, der arbejder med skatte- og lovgivnings-sprgsml i forhold til udvinding af eksempelvis guld, olie og diamanter, som Sierra Leone er meget rig p.

    Aktive forldre sikrer brnenes skoleForldrebestyrelsen p Matoir Skole i det centrale Sierra Leone har haft succes med at f alle omrdets brn i skole. Det kunne de, fordi de havde lrt, at det er brnenes ret og forldrenes pligt at sende dem i skole. Nu tjekker forldrebestyrelsen jvnligt, om brnene nu ogs passer deres skolegang, og de holder samtidig je med, at lreren gr det samme. Samtidig har forldrene taget det frste skridt til selv at f deres nske om at lre at lse opfyldt. De har mobiliseret en af byens lsekyndige til at st for undervisningen af de voksne.

    Vi mdes et par gange om ugen eft er brnenes skoletid. S lrer vi at skrive bogstaver og lse i nogle af brnenes bger, fortller Mamuma Kanu, der er en af mdrene i forldrebestyrelsen.

    Kvinderne p markedspladsen lige uden for skolen har opdaget, at vi fr undervisning. De vil ogs gerne lre at lse og skrive. Vi prver at se, om der er andre, der kan undervise dem, for vi er allerede mange i vores forldre-klasse, siger hun.

    Fakta om IBIS i Sierra LeoneIBIS har vret i Sierra Leone siden 2006. Temapro-

    grammerne for Uddannelse og Demokrati kom for alvor i gang i 2010.

    Mileple i 2010-2011:IBIS og partnere tog initiativ til at samle traditionelle

    ledere til en mderkke, der skal afdkke, hvordan de traditionelle strukturer kan blive mere gennemsigtige og demokratiske.

    Skolen for krigens brn og unge har indskrevet 1.333

    nye elever til et trerigt forlb, der giver dem 1.-6. klasses

    pensum. 59 nye unge uuddannede lrere underviser p

    skolerne og tager samtidg deres lreruddannelse.

    Sierra Leones uddannelsessektor har gennemget en

    strre reform. IBIS og Alliance2015-partneren Concern

    deltog med ideer til den nye politik.

    Vestafrika

  • 22

    Lotte rse

    LIBERIAIBIS I LIBERIA HAR SAMLET SINE MANGE ERFARINGERNE FRA SKOLER FOR KRIGENS BRN,

    LRERUDDANNELSE OG INNOVATIVE SKOLEMATERIALER I ET TEMAPROGRAM.

    Vestafrika

    Som i alle IBIS samarbejdslande er aktiviteterne og projekterne omkring uddannelse i Liberia nu endelig samlet under et uddannelsestemaprogram. IBIS begyndte de frste uddannelsesprojekter for krigens brn i 2005.

    Udviklingen af det nye temaprogram blev indledt i begyndelsen af 2010 og kulminerede i et frdigt program i maj 2011.

    IBIS i Liberia har undervejs talt med alle relevante organisationer, off entlige institutioner og ngleper-soner. Liberias undervisningsministerium og Allian-ce2015-partneren Concern samt kollegaer i IBIS globalt har budt ind med ideer, rettelser og tilfjelser og bidra-get med erfaringer fra lignende programmer i IBIS.

    Liberia er et af verdens fattigste lande og har mange udfordringer bde konomisk og politisk. Geografi en er en anden udfordring med store omr-der dkket af regnskov og ingen off entlig transport.

    Med en stor gruppe af brn og unge uden uddan-nelse p grund af krigen, mange teenagere i grund-skoleklasserne, f uddannede lrere og et svagt civilsamfund har undervisningsministeriet nok at se

    Fakta om IBIS i LiberiaIBIS erfaringer i Liberia spnder over lreruddan-nelse, forldrebestyrelser, skoler for krigens brn, samarbejde med myndigheder og fortalervirksom-hed, og det har givet genlyd helt inde p regeringens kontorer. Det mrkede de p den IBIS-stttede vrkstedsskole YEP i Fishtown. Her fi k de unge lr-

    linge fi nt besg, da landets prsident Ellen Johnson Sirleaf kom forbi. Under besget brd prsidenten protokollen og bad, om hun mtte hre, hvad de unge selv tnkte om deres uddannelse og fremtid.

    til, hvis det skal sikre kvalitetsuddannelse for alle. Under arbejdet med temaprogrammet blev det

    klart, at Liberia ikke alene har behov for skoler, materialer og uddannede lrere, men for sttte til at opbygge undervisningssystemet p alle niveauer lige fra den enkelte skole til ministeriet.

    IBIS i Liberia har valgt at satse p tre uddannelses-udfordringer: adgang, kvalitet og ansvarlig forvaltning i uddannelsessektoren. Mens skoler, materialer og uddannede lrere er vigtige og skal tilgodeses her og nu, fokuserer programmet p kapacitetsopbygning af ci-vilsamfundet og lokalsamfundet for at holde regeringen fast p at levere en relevant kvalitetsuddannelse til alle.

    Mileple i 2010-2011: 2,769 brn og unge er kommet i skole gennem det kon-

    centreret skoleforlb ALP.

    Mere end 500 lrere har gennemget kurser i pdagogik,

    kvalitets lseplaner og udvikling af undervisningsmaterialer.

    Skolen har ndret mit livFor Sarah Johnson p 25 r har det indimellem vret hrdt at klare skolegangen, som ikke levner tid til at tjene penge ved siden af. Men hun har holdt ved:

    Jeg er glad for det, jeg lrer p YEP-centeret. Det har ndret mit liv. Centerets leder er nsten som en far for os og opfordrer os til at blive p skolen, selvom det nogle gange er hrdt.

    Jeg var ved at give op, men s deltog jeg i en workshop om, hvordan det kan hjlpe piger, at de fr en uddannelse, og det, han sagde der, fi k mig til at skift e mening. Det er jeg ham meget taknemmelig for, sagde en bevget Sarah Johnson. Sarah har nu afsluttet sit kursus sammen med 64 andre unge.

  • 23

    GHANA TRYGGE SKOLER MED KVALIFICEREDE LRERE STR SIDE OM SIDE MED INDDRAGELSE

    AF BORGERNE I LOKALDEMOKRATIET FOR IBIS ARBEJDE I GHANA.

    Lotte rse

    Vestafrika

    Udvikling stopper aldrig. Men den konomisk sttte skal ikke vare evigt. Derfor var det ogs med glde, at IBIS i Ghana 2010 afsluttede et strre program, der gennem syv r har stttet mere end 150 civilsam-fundsorganisationer i at blive strkere fortalere for menneskers rettigheder. Fra begyndelsen vidste bde IBIS og partnerne, at det var et partnerskab med en tidshorisont, og en del af projektet gik netop ud p at sttte organisationerne i at st p egne ben.

    Programmet stttede aktiviteter lige fra radioud-sendelser om HIV, oplysning om hvorfor uddannelse er bedre for brn end at arbejde, og stop for omsk-ring af unge piger i Nordghana.

    Kvinde- og ungdomsorganisationer, borgergrup-per og andre rettighedsbaserede organisationer fi k sttte til at holde mder og kurser om menneskeret-tigheder, kvinders deltagelse i lokalvalg, og hvordan man sikrer, at kommunens penge rent faktisk gr til de rette forml.

    Organisationerne blev tilbudt trning i forta-lervirksomhed, strategiudvikling, budgetlgning, god fi nansiel styring og demokratiske beslutnings-processer i organisationer. Indbygget i projektet var regelmssige mder, hvor partnerne udvekslede erfaringer og opbyggede netvrk, der nu eksisterer uafh ngigt og uden IBIS sttte.

    Partnerskaber prger i hj grad ogs de andre aktiviteter i uddannelses- og demokratiprogram-merne. Her sttter IBIS fortsat bde mindre og strre civilsamfundsorganisationer. Sttten gr blandt an-det til at forene de mindre organisationer og trkke p den unikke viden, de hver har, om for eksempel uddannelsessituationen lokalt eller overtrdelser af borgernes rettigheder i en landsbykommune.

    Sttten til lokale organisationer i Ghana har til forml at skabe et strkt civilsamfund og give den enkelte borger viden og opbakning til at deltage i den demokratiske beslutningsproces.

    Fakta om IBIS i GhanaIBIS har haft aktiviteter i Ghana siden 2001.

    Kontoret i Ghanas hovedstad Accra var indtil maj 2011 vrt for den regionale ledelse af alle IBIS

    programmer i Ghana, Liberia og Sierra Leone. Programmerne har vokset sig store og administre-res i dag fra de enkelte lande.

    Mileple i 2010-2011: Ungdomsorganisationen SYPPA har med sttte fra IBIS pvirket den kommunale lovgivning og sikret at 40 procent

    af alle udnvnelser p distriktsplan gr til kvinder, og at der gives positiv srbehandling af handicappede.

    Sammen med Toms group har IBIS stttet uddannelsen af 730 lrere, sat gang i 50 skolebestyrelser og sikret tidssva-

    rende undervisningsmaterialer p 200 skoler i to kakaodi-

    strikter. Alt sammen for at sikre at brnene kommer i skole og ikke ender som brnearbejdere i kakaoproduktionen.

    Nyt netvrk ser dagens lysI december 2010 begyndte olien at fl yde fra store reserver under havbunden ud for Ghanas kyst. Regeringen opfordrede alle til at give deres besyv med, s olien bliver et gode og ikke en forbandelse for landet.

    I marts 2010 dannede mere end 100 ghanesiske organi-sationer en platform med sttte fra blandt andre IBIS for at kmpe for, at overskuddet fra Ghanas store olieeventyr kommer landets befolkning til gode, og ikke forsvinder i olieselskabernes lommer.

    Regeringens energiudvalg inviterede til dialog om lovgiv-ningen omkring den strste konomiske forandring i Ghanas nyere historie. Vi er stolte af, at platformen eft er s kort tid bliver taget alvorligt af regeringen, udtaler Nana Asantewa Afadzinu, IBIS tidligere policy-rdgiver i Vestafrika.

    Platformen danner et fllesskab og talerr for de organi-sationer i Ghana, der arbejder for, at olieindtgterne bruges til at opn en sund konomi, udvikling af demokratiet og de enkelte sektorer - isr sundhed og uddannelse, miljbeskyt-telse og respekt for menneskerettighederne i de regioner, der bliver pvirket af olieindustriens aktiviteter.

  • Opskrift

    Polana er navnet p et af de rige kvarterer i Mozambiques hovedstad Maputo. Bolo betyder kage. Bolo Polana er en mttende kage, som portugiserne havde med sig til landet, og som siden er blevet tilpasset de lokale rvarer.

    500 gram usaltede cashewndder300 gram kartofler 4 dl sukker250 gram usaltet smr4 teskefulde revet citronskal4 teskefulde revet appelsinskal2 dl appelsinsaft9 ggeblommer4 ggehvider100 gram hvedemel1 teskefuld bagepulver

    BOLO POLANAMOZAMBICANSK KAGE MED CASHEW OG KARTOFFEL

    24

    Yeray Lopez

    - Varm ovnen til 180 grader, og rist cashewndderne i 15 minutter. Lad dem kle af.

    - Kog kartofl erne, indtil de er mre. Hld vandet fra, og mos dem.Bland appelsinsaft en i.

    - Hak cashewndderne fi nt, og kom dem i mosen.

    - I en anden skl pisker du sukker, smr og fi ntrevet citron- og appelsin-skal til en let og luft ig masse. Vend den i kartoff el/cashewblandingen.

    - Kom ggeblommerne i en ad gan-gen, og bland eft er hver.

    - Pisk ggehviderne til skum, og vend dem forsigtigt i dejen.

    - Bag kagen midt i ovnen i 180 grader i cirka 1 time.

    - Lad kagen kle til stuetemperatur, inden du serverer den.

  • 25

  • 26

    Bent Jahns Rune Bech Persson og Bent Jahns

    SYDSUDANI SYDSUDAN ER TO TREDJEDELE ANALFABETER. DERFOR ARBEJDER IBIS P AT F OPBYGGET ET

    GODT OG EFFEKTIVT UDDANNELSESSYSTEM FOR DE SYDSUDANESISKE BRN.

    stlige Afrika

    Den 9. juli 2011 kunne befolkningen i Sydsudan fejre sin uafh ngighed. Men for at n hertil skulle suda-neserne igennem nsten 50 rs borgerkrig og blodig konfl ikt. Genopbygning og ikke mindst udvikling af Sydsudan byder p ekstraordinre udfordringer p alle felter. Alene inden for uddannelse er behovet enormt. Kun en tredjedel af landets befolkning kan lse og skrive, heraf kun en tiendedel kvinder. Om-kring halvdelen af alle brn og unge gr ikke i skole, og de, der gr i skole, skal oft e dele deres lrer med 100 andre elever, dele skolebogen med fi re andre og vre mere end heldige for at sidde i et klassevrelse og ikke p jorden under et tr.

    At sikre et tilstrkkeligt antal uddannede lrere og uddannelsesfaciliteter til alle skoler er blandt de presserende udfordringer. IBIS har arbejdet i Sydsudan siden 2007 og har de seneste tre r krt et skaldt accelereret lringsprogram (ALP) i Central Equatoria. ALP er henvendt til brn og unge, som er for gamle til at begynde i den almindelige skole, og som man tilbyder otte rs pensum p bare fi re r. Programmets aktiviteter koncentrerer sig omkring de skoler, som har den ndvendige opbakning fra lokalsamfundet. Indsatsen har betydet, at antallet af

    Fakta om IBIS i SydsudanIBIS har arbejdet i det nuvrende Sydsudan siden 2007. Fokus er p at sikre uddannelse til de brn og

    unge, som aldrig er kommet i skole. Sidelbende med undervisnings- og lringsak-

    tiviteter str IBIS for at indrette klasselokaler og for at oprette skolehaver, som har vist sig gode til undervisning i fag som landbrug, miljledelse, og som fremmer teamwork mellem drenge og piger.

    Samtidig er det en vigtig del af programmet at trne skoleledere og sttte forldrerd, styrke de embedsmnd og politikere, der arbejder med uddannelse og med generelt at styrke det politiske fokus p uddannelse i det nye land.

    ALP-elever i r har stabiliseret sig p omkring 3.500 heraf 40 procent piger i 50 lokalsamfund.

    Forldrebestyrelserne anerkender kvaliteten af den undervisning, som ALP-lrerne giver, og fl ere steder har man anmodet disse lrere om at st for den almindelige grundskoleundervisning. Det er en ros til IBIS arbejde og den trning, som vi har vret med til at give lrerne. Men det betyder, at IBIS i r har vret tt p at mangle lrere til ALP-skolerne.

    I samarbejde med de lokale myndigheder har man derfor udviklet en ny ordning, hvor lrerstuderende fr en mneds intensiv undervisning i de accelererede undervisningsmetoder og dereft er gr ud i skolerne og arbejder. Resten af deres uddannelse tager de s sidelbende og via trning, som IBIS str for. Det har givet 77 nye lrere, som samtidig har vist sig at vre bde meget motiverede og meget fagligt dygtige.

    Nyt partnerlandALP-elevernes resultater skabte opmrksomhed, da de tidligere p ret gik op til den afsluttende grund-skoleeksamen. 60 procent af dem bestod, hvilket er lige s mange og i nogle tilflde fl ere, end eleverne i de almindelige skoler prsterer eft er otte rs skole-gang. Isr pigerne klarer sig bedre i ALP-klasserne. Det er et fl ot resultat, som vil blive brugt i arbejdet for at udbrede den elevcentrerede undervisningsme-tode til strre dele af det nye Sydsudan.

    IBIS styrelse har valgt Sydsudan som nyt partner-land, og p baggrund af erfaringerne fra de tidligere r, er IBIS netop nu i gang med at formulere en landestrategi for de nste fem r.

    Mileple 2010-2011: 3.500 brn og unge er indskrevet i ALP klasserne.

    766 af de brn og unge, der begyndte i ALP klassen for et

    r siden kan nu lse og skrive.

  • 27

    Mozambique er et land med stor konomisk ulighed, hvor mere end tre fj erdedele af befolkningen lever i fattigdom. Landets udvikling forhindres endvidere af, at befolkningen har ringe mulighed for at deltage tilstrkkeligt i de politiske beslutningsprocesser. Der er gennemgribende korruption, manglende infra-struktur, hj forekomst af hiv/aids og lav kvalitet i ud-dannelsessystemet. I 2010 resulterede dette i tre dages uroligheder i hovedstaden Maputo, hvor folk proteste-rede i gaderne mod stigende leveomkostninger.

    IBIS har siden 2008 haft et uddannelsesprogram og et borgerrettighedsprogram i Mozambique. I 2010 startede to nye programmer: Kvinder i Politik og Adgang til Information.

    Adgang til Information-programmet har til forml at styrke demokratiet og sikre borgerrettigheder som ytringsfrihed, pressefrihed og gennemsigtighed i den off entlige administration. I 2010 lavede programmet partnerskabsaft aler med tre partnere, og deres aktivi-teter omfatter studier af kvinders adgang til informa-tion, trning af journalister og lobby for, at parla-mentet skal godkende en lov, der sikrer borgernes ret til aktindsigt. Med Kvinder i Politik-programmet satte IBIS i 2010 ekstra fokus p at sttte kvinder til at opn politisk indfl ydelse ved at kapacitetsopbygge kvindelige lokalpolitikere og ved at yde sttte til civilsamfundsor-ganisationer, der arbejder for kvinders rettigheder.

    I uddannelsesprogrammet arbejder IBIS med at uddanne skolerdene i demokratisk skoleledelse og i at sttte srbare og forldrelse brn i at gen-nemfre deres uddannelse. Alene i 2010 blev 1605 medlemmer af 95 skolerd trnet i skolerdsarbejde, mens 1.061 lrere blev trnet i deltagerorienterede undervisningsmetoder. IBIS har desuden i samar-bejde med en partnerorganisation et fritidscenter for srbare og forldrelse brn i udkanten af Maputo.

    Borgerrettighedsprogrammet fokuserer p at styrke det mozambicanske civilsamfund. I 2010 blev 234 skaldte forandringsagenter og 8 civilsamfunds-organisationer trnet i borgerrettigheder, budget-monitorering, planlgning og lobbyarbejde med det forml at skabe aktive og bevidste borgere, der stiller de off entlige myndigheder til regnskab.

    Maria Langa mobiliserer kvinderne Maria Langa er i dag borgmester i Manjacaze og blev for nylig valgt som viceprsident for en afrikansk kommunalrds-organisation. Hun fortller, at der eft er borgerkrigen var mange kvinder enker, som bare sad og ventede p, at der skulle komme nogle mnd og lse deres problemer.

    Det fi k jeg lyst til at lave om p, og derfor begyndte jeg at mobilisere kvinderne til at blive selvforsrgende, siger Langa.Maria Langa blev trnet som aktivist af IBIS projekt Kvinder i Demokrati, der sammen med Mozambiques strste nationa-le kvindenetvrk, Forum Mulher, uddannede 420 kvindelige aktivister for at f fl ere kvinder til at bruge deres stemmeret og stille op til kommunal- og parlamentsvalgene i 2008 og 2009. Langa var n af dem, der blev valgt ind.

    Hun siger selv, at projektets uddannelse i hj grad gjorde hende bevidst om kvinders rettigheder, og hvorfor det er s vigtigt, at kvinder ogs har en stemme og har indfl ydelse i lokalpolitik.

    Kvinders ansvar skal ikke stoppe i hjemmet. Vi skal skabe kommuner, hvor kvinder har deres egne ideer til udvikling og fremskridt for kommunen, siger Maria Langa.

    MOZAMBIQUEMOZAMBIQUE HAR I 2010/2011 SAT FOKUS P AT GE ANTALLET AF PARTNERORGANISATIONER

    OG STYRKE KVINDERNES INDFLYDELSE P SAMFUNDSUDVIKLINGEN.

    Stine Sktt Thomsen Anne Witthfft

    Fakta om IBIS i mozambiqueIBIS har arbejdet i Mozambique siden 1976.

    83 ansatte arbejder med at skabe kvalitet i under-

    visningen for landets udsatte brn og udvikle det skrbelige lokale demokrati.

    Mileple 2010-2011: IBIS har kldt de rdgivende distriktsrd p til at

    afh olde demokratiske valg for frste gang. 71 af IBIS

    forandringsagenter blev valgt ind, heraf 49 kvinder.

    Antallet af brn, der dropper ud af skolen i IBIS

    fokusomrder, er faldet med 13 procent.

    IBIS har get antallet af partnerorganisationer i

    Mozambique og har nu i alt 22 partnerskabsaft aler.

    2183 personer er blevet trnet i hiv/aids forebyggelse.

    Sydlige Afrika

  • 28

    Lukkelande

    1. maj 2011 var sidste arbejdsdag for de fl este med-arbejdere p IBIS programmer i Peru, Ecuador og Honduras, hvor IBIS over lngere tid har udfaset sine aktiviteter for endeligt at lukke kontorerne i lbet af 2011. I september gjaldt det ogs Angola.

    Nr IBIS drejede nglen om i de fi re lande, er det desvrre ikke, fordi alle brn er kommet i en god skole, og de marginaliserede grupper har opnet fuld ligestilling. Det er i stedet et udtryk for, at IBIS er ndt til at prioritere sine krft er. Det har vret en svr proces, for selv om IBIS ikke er den mest pengestrke partner, en lokal organisation kan f, s lyder det isr fra de oprindelige folks organisationer i Latinamerika, at IBIS kan noget andet, der er helt afgrende.

    De oplever IBIS som en gte, ligevrdig partner.

    NR VI SIGER FARVELI R SLUTTEDE IBIS STRSTEDELEN AF AKTIVITETERNE I FIRE SAMARBEJDSLANDE.

    Malene Aadal Bo Lise Josefsen Hermann

    AngolaIBIS har arbejdet her siden 1997. I frste omgang til

    at afh jlpe de vrste e ekter af krigen, der sluttede i 2002. Dereft er var fokus p sttte til genopbygning

    af civilsamfundet og uddannelsessystemet.

    De vigtigste resultater: IBIS har sat behovet for at have og trne skolebestyrelser p dagsordenen i Angola.

    Succes med de srlige undervisningsforlb til brn, som har mistet skolegang p grund af krigen.

    Det er lykkedes at opbygge og styrke en rkke vigtige civilsamfundsorganisationer.

    EcuadorIBIS har vret i Ecuador siden 1994. Fokus har isr

    vret p sttte til oprindelige folks organisationer og get lighed - gennem indfl ydelse og uddannelse.

    De vigtigste resultater: Oprindelige folk fi k sat et solidt fi ngeraft ryk p landets nye forfatning, der giver lige rettigheder og srlig beskyttelse af oprindelige folk.

    Tosproget interkulturel undervisning bliver nu ogs tilbudt i byerne, hvor mange migrerer til.

    HondurasIBIS har arbejdet her siden 1987 med sttte til

    civilsamfundet gennem uddannelse og sttte til op-bygning af organisationer. Senere ogs srlig fokus p oprindelige folks organisationer.

    De vigtigste resultater: Civilsamfundet, herunder kvindeorganisationer, blev styrket, og der er skabt en god relation mellem ci-vilsamfundsorganisationer og de lokale myndigheder.

    De oprindelige folks organisationer har fet indfl ydel-se p en ny national politik for fattigdomsbekmpelse.

    Interkulturel tosproget undervisning kom p den nationale dagsorden og blev forankret lokalt.

    Se en lille fi lm fra det arbejde, IBIS har lavet i Angola. Brug din smartphone til at scanne koden.

    Du kan ogs se videoen p ibis.dk/Angola

    En partner, som ikke kommer med sin egen dags-orden, men er der for at sttte partnernes politiske mlstning. Sdan er det langt fra alle donorer, der agerer, siger Gitte Weise Hermansen, der er program-koordinator for Latinamerika.

    Der er heldigvis mange tegn p, at IBIS engagement vil f en blivende eff ekt. I Angola er der en rkke tydeligt styrkede civilsamfundsorganisationer, og i Latinamerika er der kommet fokus p oprindelige folks rettigheder. Det gr det svrere for landenes regeringer at undertrykke og udnytte de svageste befolkningsgrup-per. I fl ere af landene vil IBIS desuden stadig kigge forbi via det regionale politikprogram LAPI (Latin America against Poverty and Inequality) og Operation Dagsvrk, som nste r gr til et projekt i Peru.

    PeruIBIS har vret i landet siden 1995. Arbejdet har

    koncentreret sig om sttte til oprindelige folks organisationer og get lighed, blandt andet gennem politisk indfl ydelse og uddannelse.

    De vigtigste resultater: Oprindelige folks organisationer er nu anerkendt som en vigtig social og politisk aktr.

    Det er lykkedes at bryde tabuet om vold mod kvinder og f organisationerne til at stte fokus p dette emne.

  • 29

    Regnskab

    Vurdering af rets resultaterPeter Bro-Jrgensen Lise Josefsen Hermann

    Den generelle vurdering af 2010 inden for pro-gramomrdet er, at gennemfrelsen af aktivite-terne i meget hj grad er forlbet eft er planen. Arbejdet flges gennem indikatorer, der gr det muligt at dokumentere, at IBIS systematisk arbej-der p at blive stadigt mere aid eff ective.

    Beslutningen om at udfase aktiviteterne i Honduras, Peru og Ecuador er blevet gennemfrt i 2010. Den sidste tid har der vret srligt fokus p at gre vores partnere i stand til at st p egne ben og p at opsamle og omstte alle de vundne erfaringer til vores arbejde i andre lande.

    2010 var et godt r for IBIS oplysningsarbejde med mange aktiviteter p danske skoler. P det politiske plan markerede IBIS sig srligt i 2010 p emner som skattely og kapitalfl ugt og fi k poli-tisk opbakning til at stte skatteproblematikken p den danske udviklingsdagsorden.

    Fundraisingarbejdet lft ede fi nt egenfi nan-sieringskravet (Danidas krav om, at organisa-tioner selv skal rejse 10 pct. af det belb, som de modtager af Danida) baseret pfaste bidrag fra medlemmer og stttemedlemmer, bidrag fra fonde, Danmarksindsamlingen ogbidrag fra kampagner, CSR-aktiviteter og andre samarbej-der. Derudover skabte IBIS indsamling i forbin-delse med jordsklvet i Haiti en betydelig sum, der anvendes til katastrofearbejdet i samarbejde medAlliance2015-partneren Concern.

    Vurdering af rets konomiske resultatrets konomiske resultat var med et overskud p 4,2 millioner kroner meget tilfredsstillende. Der var oprindeligt budgetteret med et overskud p 1,5 millioner kroner i 2010.

    rsagerne er blandt andre, at IBIS fortsatte sidste rs positive fundraisingresultat i Danmark, samt at IBIS har en rkke gode aft aler med insti-

    tutionelle donorer. Der blev samlet set indsamlet private midler for 14,4 millioner kroner (mod 9,6 millioner kroner i 2009).

    Da IBIS egenfi nansiering kunne ske ved egne indsamlede midler, blev egenkapitalen styrket yderligere og nede med udgangen af 2010 op p 13,1 millioner kroner svarende til 6,3 procent af den rlige omstning, hvilket er overordentligt tilfredsstillende og giver god grobund for den fortsatte udvikling af IBIS.

    Omstningen i 2010 udgjorde 208,5 millioner kroner. Det var godt 8 millioner kroner lavere end budgetteret og kan ikke i sig selv anses for tilfredsstillende i forhold til IBIS mlstninger om at ge den totale omstning. Rammebevil-lingens relative andel af den samlede omstning steg i 2010 med dette resultat til 58 procent i modstning til sidste rs 51 procent.

    Andre forhold i 2010 I forbindelse med gennemfrelsen af et projekt i Liberia, blev det konstateret, at en rkke aktivi-teter blev gennemfrt af en partnerorganisation uden budgetmssig dkning.

    Den ansvarlige regionale partnerorganisation har i begyndelsen af 2011 tilbagebetalt hele bel-bet til IBIS.

    Forventninger til 20112011 forventes at blive prget af overgangen fra en regional til en landebaseret struktur, der trdte i kraft 1. maj 2011.

    Der vil med en eff ektivisering og omlgning af midler inden for de eksisterende fi nansielle rammer ske en investering i den nye landestruk-tur. Det er forventningen, at disse investeringer fremover vil bidrage til at lft e de ambitise, fi -nansielle mlstninger i organisationsstrategien, srligt inden for fundraising.

    rsregnskab 2010

  • 30

    Regnskab

    Indtgter 2010Danida rammebevilling 113.249 54%Andre Danida-bevillinger 16.284 8%Alliance2015 20.435 10%EU 3.215 2%vrige bevillinger 29.086 14%Indsamlede midler 10.390 5%vrige 15.864 7% 208.523 100%

    Resultatopgrelse for 2010belb i 1.000 kr.

    Indtgter 2010 2009

    Donormidler til projekt- og programaktiviteter

    Danida rammebevilling 111.492 111.368 remrkede indsamlede midler 5.457 5.015

    vrige donorer (EU, Danida, Global Funds m.v.) 76.795 86.059

    Administrationsindtgter 9.534 9.981

    Donormidler i alt 203.278 212.423

    Indsamlede midler 4.932 4.338

    Andre driftstilskud 313 654

    Indtgter i alt 208.523 217.415

    Omkostninger 2010 2009 Projekt- og programaktiviteter: Danida rammebevilling vrige donorer I alt

    Mozambique 21.061 3.746 24.807 26.288 Vestafrika 30.295 17.651 47.946 45.541

    vrige Afrika 16.263 7.089 23.352 24.998

    Sydamerika 19.126 17.072 36.198 51.116

    Mellemamerika 19.288 29.290 48.578 44.232

    vrige projektaktiviteter 9.447 3.422 12.869 11.892

    115.480 78.270 193.750 204.067

    Omkostninger p lande- og hovedkontor samt foreningen 10.603 9.588

    204.353 213.655

    rets resultat +/(-) 4.170 3.760

    antal medlemmer, stttemedlemmer og bidragsydere ultimo 2010: 16.358

    54%

    7%5%

    14%

    2%

    10%

    8%

  • 31

    Regnskab

    Aktiver 2010 2009

    Anlgsaktiver

    Omstningsaktiver 1.339 938 Tilgodehavender 3.005 3.531 Vrdipapirer 300 269

    Likvide beholdninger 39.049 35.645

    Omstningsaktiver i alt 42.354 39.445

    Aktiver i alt 43.693 40.383

    Passiver 2010 2009 Egenkapital Egenkapital per 1. januar 8.908 5.148

    rets resultat 4.170 3.760

    Egenkapital per 31. december 13.078 8.908

    Kortfristede gldsforpligtelser

    Penge til brug for aktivitet 7.099 14.601 Skyldige renter af donormidler 535 917

    Anden gld 22.981 15.957

    Kreditorer i alt 30.615 31.475

    Passiver i alt 43.693 40.383

    Balance pr. 31.12 2010belb i 1.000 kr.

    Udgifter 2010Mozambique 24.807 12%Vestafrika 47.946 24%vrige Afrika 23.352 11%Sydamerika 36.198 18%Mellemamerika 48.578 24%Information 2.251 1%vrige projektaktiviteter 10.931 5%Indsam. & Adm. 10.290 5%

    204.353 100%

    Udgifter til administration udgjorde i 2010: 4,7%

    24%

    12%

    11%18%

    24%

    5%5%1%

  • 32

    Leder

    En dag vandrede tapiren langs bredden af en fl od og s en brleabe, der hang fra en gren. Alle, der kender til tapiren og aben, ved, at tapiren har en lille svag stemme, mens aben kan brle meget hjt. Men dengang havde de ikke de stemmer, de har i dag. Da kunne aben kun pibe, mens tapiren havde en strk og fyldig stemme.

    Hvad tnker du p, mens du hnger der fra din gren? spurgte tapiren og gik hen til aben.

    Lige nu nyder jeg bare at lytte til din smukke stemme, peb aben.

    Hvis du synes, min stemme er s smuk, m du gerne lne den lidt, sagde tapiren, der var glad for rosen.

    Aben ville rigtig gerne prve tapirens stemme, s den sprang ned fra tret, og de to byttede stemmer. Aben talte nu med tapirens dybe og fyldige stemme,

    da tapirEn MistEdE sin stEMMEEN BRNEFORTLLING FRA MISKITAFOLKET I NICARAGUA

    mens tapiren havde fet abens pibende fl jten, der ld s skr til det store dyr, at de begge kom til at grine. De morede sig en tid, men da tapiren havde fet nok af den lille svage stemme og ville bytte tilbage, hoppede aben to gange op og forsvandt s hjt op i det nrmeste tr.

    Kom tilbage. Giv mig min stemme igen, rbte tapiren, s hjt den kunne.

    Men brleaben lo og sagde: Jeg kan ikke forst, hvad du siger. Jeg hrer kun en jten, der kommer ud af din mund.

    Og s forsvandt den hjt op i tr-kronerne med tapirens stemme.

    Siden da har brleaben ikke turdet komme ned fra trerne af frygt for tapirens vrede. Men den sidder deroppe og brler med sin store, strke stemme, og den lader endda sin lort falde p fl odbredden, hvor tapiren gr og for evigt m njes med sin lille pibende rst.

    Yerey Lopez