Lokalhistoriske pennestrøg

2

”indimellem” er et magasin udgivet således, at der er 2 til 3 numre mellem det årlige ”Medlemsorientering”, som udgives af Lokalhistorisk Forening Brande.

”indimellem” udgives af Lokalhistorisk Arkiv Brande og Lokalhistorisk Forening Brande.

Nr. 2 primo maj måned 2015.

ISSN: 2246-8102

Dette er kun et digitalt magasin.

Udgivet via http://issuu.com/brandehistorie

Copyright 2015 Lokalhistorisk Arkiv Brande.

Redaktionelt.

Vort andet nummer af ”indimellem” magasinet handler meget om Brande Bio og Keaton Cinema og i den forbindelse er der brugt billeder af Birgitte Laasby Westergaards Hotel 1930 og Håndværkerforeningens have 1925. Desuden ukendt privat fotos af nedbrydningen af Brande Bio og billeder fra Keaton af Jens-Christian Kjær.

Under artiklen om Brande Boghandel er brugt fotografier af Petra Westergaard, Poul Henry Lund, Birgitte Laasby, Brande Bladet og Benny Nielsen , VAF, Jens-Christian Kjær og endelig ukendte fotografer.

Bagsiden er om biografens væg mod Kvickly og dens mange ansigter gennem tiderne. Nogle af billeder er hentet fra folderen ”Murens Mænd” andre er taget af undertegnede. Ejnar Rusts bidrag er en ukendt fotograf.

Forside og side 7 handler om Brande-platterne fra 1978-1984 og hænger sammen med Brande Boghandel og Ole We-stergaard. Foto: undertegnede.

God læselyst,

Jens-Christian Kjær, redaktør.

3

Brande Boghandel

Storegade 44 blev bygget i 1895 af J.C. Christensen (f. 1860), som bog-handel og håndkøbsudsalg.

1.11.1916 etableres af Margrethe Kri-stine Andersen (f. 1881) på Storegade 44.

1.10.1923 Petra Westergaard (f. 1901) overtager og ændrer firmanavn til Brande Bog- og Papirhandel, P. We-stergaard.

1950 firmaet omdannes til I/S med Pe-tra og hendes søn Ole Westergaard.

1.4.1986 Ole Westergaard (1930-89) bliver eneindehaver. Han har også pla-deselskab, ”Debut”, med jazz som spe-ciale og postordrekunder over hele lan-det.

1.6.1987 bogladen overtages af Verner Sørensen (f. 1953).

nov. 1991 bogladen overtages af bog-handler Frederik Poulsen.

Frederik Poulsen overtager også Grind-sted Bøger og papir og Ikast Bøger og papir.

1.1.2006 ejerskabet ændres til Brande Bøger og papir aps. Daglig leder Lene Poulsen.

8.3.2013 lukker efter konkurs.

Margrethe Kristine Andersen.

(f.17.11.1881) født i Rønne, datter af mølleejer Hans Jensen Andersen (1851-1927) og Birgitte Christine Jensen (1853-1925). – Udlært i Hvidehus Boglade i Vejle 1909, hos sin lillesøsters mand, boghandler Julius Jensen og medhjælper hos V. Schønemann (P. Petersen) i Nyborg. Senere igen Hvi-dehus, derefter Niels Ehlert i Bogense og igen Hvidehus 1914-16 indtil etablering af egen forretning i Brande.

Brande Boghandel ca. 1930, det var en hård vin-ter.

Til højre sidder Petra i hvidt sammen med sin far og mor i 1920’erne.

Petra Bodil Marie Westergaard.

(f.16.10.1901) født i Brande. – Tog handelskursus og var i et år ansat i Discontobanken i København. 1921- 23 var hun medhjælper hos sin forgænger, boghandler Margrethe Kristine Andersen, Brande, og hun var kun lige fyldt 22 år, da hun overtog forretningen. – Gift 22.4.1924 med Aage Karl Henry Jensen (f. 15.5.1901).

Ole Westergaard.

(1930-89) født i Brande, søn af boghandler i Brande Petra Bodil Marie Westergaard (f. 1901) og Aage Karl Henry Jen-sen. – Han blev medindehaver af sin mors forretning i 1950. – "Ole Westergaard var boghandler med liv og sjæl," skrev Forlæggerforeningens direktør Erik V. Krustrup i sin nekro-log i Bogmarkedet. "I den forblæste hedeby med de stærke kulturelle kræfter etablerede han – længe før ordet blev moderne – et kulturcentrum med landsomfattende ry. Ud over bøgerne og boghandelen var han forkæmper for jaz-zen." I 1965 etablerede han plademærket Debut, der ud-sendte indspilninger af tidens bedste danske jazzmusikere, bl.a. Niels-Henning Ørsted Pedersen, der debuterede hos Debut, samt udenlandske koryfæer som Coleman Hawkins og Oscar Pettiford. Ole Westergaard kom kun sjældent til Kø-benhavn, men havde gennem sin blomstrende postordrefor-retning venner overalt i jazzverdenen, også i New York, hvor trommeslageren Max Roach var hans cicerone i to dage un-der hans første besøg i byen.

Verner Sørensen.

(f.5.3.1953) udlært i Egtved Boghandel 1969-72, medhjælper hos Munk i Kolding 1972-73, Papyrus, Vejle 1974-83 og i Brande Boghandel fra 1.6.1983.

Ole Westergaard og hans efterføl-ger Verner Sø-rensen i Storega-de 50.

Ole Westergaard 1987

Frederik Poulsen.

var oprindelig brugsuddeler, men blev 27.5.1986 leder af B.O. Bøger i Esbjerg. Nov. 1991 valgte han at blive selvstændig ved overtagelse af Brande Boghandel og senere tillige Grindsted Bøger og papir og Ikast Bøger og papir. Hans kone Lene Poul-sen blev leder af boghandelen i Brande.

Storegade 50, Brande 1987.

Brande Boghandel lagde mur til Brandes nye-ste (1987) gavlmaleri. Daghøjskolens elever under vejledning af malerne Niels Ejnar Rust og Finn Birkelund Mortensen udsmykkede mu-ren.

Motiverne er hentet i det lokale samfund og sammenstykket til et hele, der på forskellig vis beskriver Brandes nyere historie.

Muren var oprindelig glasfacade, men pga. hovedgadens trafik rystelser, brød glasfaca-den sammen og man valgte af droppe glasset fremfor mursten.

Kilder: www.boghandleridanmark.dk og Lokal-historisk Arkiv Brande. Artiklen er samlet af Jens-Christian Kjær — 2015

4

KEATON CINEMA / Brande Bio i 1980 boede jeg i Torvegade nr. 7. eksisterer ikke mere, men fra min første sal havde jeg en fin udsigt til min nærmeste verdensdel, gavlkunst, Hosekræmmeren og bag-

siden af Blichersvej og Storegade.

Dette år begyndte der at ske noget i Madsens Hotel, og til sidst blev jeg så nysgerrig, at jeg måtte finde ud af hvad der skete.

Det viste sig at være Preben Housted og Jan Dyrlund, der var i gang med at indrette en biograf på førstesalen af Madsens Hotel.

Vi kom i snak og det endte med at jeg blev indvolveret. Til at begynde med var det trykning af programhæfter , jeg havde et lille offset trykkeri på det tidspunkt, senere

blev det også til billetsalg, udskænkning af kaffe og lignende. Men det blev også henadvejen til et operatør job. Det var faktisk lidt spændende at komme bag ”om lærre-

det” og se hvordan man egentlig fik sat filmen i apparaturet og fik det til at snurre. Det sjove kunne dog hurtig gå af, når filmen undervejs knækkende især hvis det skete

efter fremvisningsdelen på vej mod opsamlingsrullen, for så lå hele filmen på operatørrummets gulv, og skulle spoles om igen inden vi kunne starte på ny.

Der blev vist mange gode kvalitetsfilm blandt andet Deerhunter, Moliere, 1900 (del I og II samme aften med stor succes) og desuden filmen Barry Lyndon, hvor min sø-

ster Bodil og jeg klædte os ud i 1800‐tallets tøj. Biografstolene blev hentet i Middelfart og i øvrigt senere endte på Præstelundskolens lille biografsal. Det var en lille sal,

med 59 siddepladser. Selve salen lå over diskoteket Trinbrædtet, hvilket ikke altid harmonerede med hinanden. Forhal og billetsalg lå som skrevet på førstesalen over

Krostuen langs med Storegade.

Før Keaton Cinema var lokalet blandt andet stedet for festlokalet Bamboo Klub,hvor jeg kan huske at Brande Badminton Club havde nogle af deres årlige klubfester.

Endnu før Keaton og Bamboo var Madsen Hotel også stedet, hvor Brande Biograftheater startede inden Th. Madsen blev nødt til at udvide, og bygge den ny Brande Bio

på den anden side af Storegade på Håndværkerforeningens lystanlægs grund. Der er i dag Café Buster og Bowling center.

Vi fik sat et stort skilt op over indgangsdøren og malet facaden, samtidig med opsætning af udstillingsmontre , så byens borgere kunne se, hvad der blev vist i biografen.

Skiltet blev designet af Ib Housted og var håndmalet. Valget var så, at enten gik man til højre og ind i krostuen, eller også gik man op ad trappen til Keaton.

Starten på Keaton Cinema skulle jo helst være noget specielt, så det lykkedes at få lov til at vise gamle Keaton

stumfilms klassiker og prikken over i’et blev at Eric Storél agerede stumfilmspianist.

Facaden af Madsens Hotel og

Keaton Cinema.

I forlokalerne havde selvfølgelig billetsalg og en mindre kiosk/café og på væggene havde vi skiftende udstillinger af

malerier, fotografier etc. Vi havde blandt et samarbejde med Galleri Image, Århus.

Efterhånden var vi så flere rødder, der holdt og hjalp til. Preben selvfølgelig, men også Mere-

te Andersen, Kirsten Højlund Eskildsen, Eric Storél og jeg kan huske, at jeg spillede en del

kinesisk skak med Zachariasen, fornavnet undviger mig for tiden.

Blandt de personer, som også var på stedet, var journalistelever (Klaus Jessen, Birgitte Kaltoft og Erik ?)hos Vejle

Amts Avisen, hvilket jo var forfriskende indslag i vores syn og mening om verdslige, som kulturelle emner.

Det var også her at foreningen Levende Branditter opstod, med bl.a.

hjælp fra Jan Svendsen, havde vi stiftende generalforsamling den 9.

april 1981, og foreningen tilbyd særlige filmaftner, debat, foredrag og

folkemusik med blandt andet Iain MacKintoch og Hamish Imlach. Men vi

havde faktisk rigtig mange gode arrangementer, som foregik i Keaton

Cinema og på biblioteket samt Hotel Dalgas. Det var Per Højholt (Gitte

monologerne), Dan Turell, Simon Rosenbaum, Savage Rose, Total Pe-

trolium, Voxpop og Troels Kløvedal. Eric Storél havde også sin Kabaret

Buldog et par gange i Keaton. Foreningen holdt sig flydende i 2 år..

16 mm. filmklubben ”Kino” eksisterede et års tid og blandt flere film vi-

ste vi ”Animal Farm” og ”Gummitarzan” .

Fra forlokalet Merete Andersen, Jan Dyrlund og Preben Housted.

Ronald Risvig Hansen og jeg havde et projekt med ”Brande Digte” , som vi havde skrevet , indrammet og solgte til byens butikker.

I slutningen af Keaton Cinema’s tid skiftede hotellet ejere, og det hele blev lidt besværligt. Det endte med at Finn og Agnes Olesen lod Preben Housted og Eric Storél

købe Brande Bio, så vi lod Keaton Cinema nedlægge og flyttede aktiverne over i Brande Bio. Brande Bio var iøvrigt kun nr. 2 biograf i Danmark, der have fået installeret

5

6 spors surroundsound, og det blev afprøvet på filmen Amadeus.

Madsens Hotel er i dag erstattet af en ny bygning med lejligheder og skiftende butikker i gadeplan.

Brande Bio blev nedlagt med baggrund i Eric Storél’s helbred, hvorefter Preben Housted kom til at stå alene med sagen. I 1985 trak jeg mig ud af biografen

for at pleje min familie, arbejde etc.

Og 1987 blev bygningen solgt og der kom Bowling center. Inventaret blev købt af Nordisk film.

Af Jens‐Chr. Kjær i samarbejde med Preben Housted

11. Maj 2009

Brande Bio Fra Brande Jul 1988:

Brande Biograftheater, som det til at begynde med hed, blev startet i året 1912 af en mand ved navn Peder Meder, som omkring århundredeskiftet drev købmandsforretning i Brande by.

Han rejste senere fra byen, men kom så i nævnte år atter hertil en gang om ugen for at fremvise film her i kroens sal. Det varede dog ikke længe, inden han afhændede Brande Biograftheater til installatør Johs. Hansen.

Johs. Hansen fortsatte fremvisningen i koens sal indtil året I9I4, hvorefter det flyttedes hen til en ny sal med 120 pladser, der var blevet opført af hotelejer Chr. Westergaard i forbindelse med Madsens Hotel.

I året 1915 solgte installatør Johs. Hansen biografen til tømrermester Th. Madsen, der drev den i en lang årrække med sønnen Hartvig Westergaard Madsen som biografdirektør.

Biografen måtte efterhånden udvides og moderniseres, og i året 1932 blev salen ud-videt til 170 pladser, og samtidig blev der in-stalleret toneanlæg. Efter denne tid gik bio-grafinteressen så stærkt fremad, at der blev biograf hver aften, og at der blev fremvist en ny film 1 til 2 gange om ugen. Hvis en me-get aktuel film blev rullet over lærredet, blev det ret almindeligt med to, ja sommetider tre daglige forestillinger.

Påi grund af biografens stadige udvikling har biografejer

Th. Madsen set sig nødsaget til i året 1942 at lade opføre en ny og meget større bio-graf, hvor indretningen var meget moderne og hyggelig, ligesom der også blev sidde-

6

pladser til 300 mennesker.

Den blev opført ved siden af den gamle vandmølle, i det der dengang var Håndværkerforeningens have.

Den nye "Brande Bio" blev taget i brug den 8. oktober 1942.

Th. Madsens søn, Hartvig Westergaard Madsen, overtog biografen 1.oktober 1969 og drev den, til han 1. oktober 1972 overdrog den til fri-sørmester Harry Toftebjerg. Efter hans død overdrog hans enke den tilMarie og Christian Bjærre den 1. juni I974, som drev den til ChristianBjærres død den 18. november 1980, hvorefter Marie Bjærre kørte bi-ografen til udgangen af året. 1. januar 1981 overdrog Marie Bjærre så

biografen til Agnes Olesen.

Siden den 31. juli 1980 havde Brande haft to biografer, nemlig Brande Bio og Keaton Cinema. Sidst nævnte lå pudsigt nok i en del af det gamle Madsens Hotel, ligesom Brande Bio engang.

Keaton Cinema blev startet af fotograferne Preben Housted og Jan Dyrlund Hansen, senere blev det til Pre-ben Housted, Eric Storél, Jens-Christian Kjær og Kirsten Eskildsen.

Den 1. november 1984 blev de to biografer til en biograf, idet Agnes Olesen solgte Brande Bio til Eric Storél og Preben Housted.

Dermed var Keaton Cinema's rolle udspillet, den blev lukket den 12. november 1984; men "Keaton's sjæl" flyttede med over gaden til det nye "Brande Bio".

1. maj måned 1987 foretog de nye ejere en gen-nemgribende renovering af biografsalen. Det var hårdt tiltrængt. Således kan det nævnes, atbiografens stole var de samme, som blev sat ind i 1942.

Herefter fremstod Brande Bio som en ny og mo-derne biograf, idet man et par ir tidligere havde investeret i ny og moderne lyd- og filmmaskine. Med de nye ejere blev der ikke alene vist film, der blev også gjort forsøg på levende underholdning. På bio-grafens scene opfriskede Eric Storél sammen med en række kunstnere gamle revyminder, ligesom man i 1987 bød på en ganske glimrende julekoncert med Vivo-Koret.

Men de trange tider for de små biografer kunne også mærkes i Brande, og den 24. juli i 1988 besluttede Preben Housted og Eric Storél at lukke Brande Bio.

Efter 76 år var en biograf-æra i Brande slut.

7

Brande—Platter

Initiativ ved Ole Westergaard, Brande Boghandel, med første platte i 1978 og sidste produktion i 1986, påtrykt årstallet 1984.

Peter Nielsen har venligst stillet sin samling til rådighed for fotograf Jens-Christian Kjær.

Det kom en lille folder ud af, som vi håber dækker den nysgerrighed som har omfattet begrebet Brande-platten, den kan ses på www.brandehistorie.dk under fanen artikler.

Avis artikel VAF. Vejle Amts Folkeblad , 1986.

Brande-platten Synger måske på næstsidste vers.

-Vi tager måske et enkelt år til, men så er det også slut. Der er simpelthen ikke flere motiver, siger boghandler Ole We-stergaard, Brande Boghandel, der i sin tid tog initi- ativ til Brande-platten.

Boghandlen har netop fået den nyeste platte op på dis- ken - Brande-platten årgang 1984, der er den syvende plat

-te i rækken siden starten på udgivelserne tilbage i 1978.

Brande-platte følger altså ikke længere tidsregningen og det begrundes med den forholdsvis lange produktions- tid. Såvel kunstneren Bent Borup, som fabrikanten Brd. Eskesen tager deres tid.

Forsinkelsen bliver dog rigeligt opvejet af motiv-valget, for skønt platten bærer årstallet 1984, ja så har man valgt et mo-tiv, der stammer fra 1985. Motivet en nemlig Finn Brandstrups »Brunkulsmand« - den smukke skovl, der pynter ved Stationsvej (er siden flyttet til Brandlundparken). Denne Skulptur blev først afsløret i 1985.

-Vi skulle jo finde et eller andet motiv, lyder det fra Ole Westergaard.

Man kan så med spænding imødese motivet på den for- mentlig sidste Brande-platte, der vil være forsynet med årstal-let 1985. Den vil måske åbenbare den længe ønskede omfartsvej, eller illustrere arkitekt Kristian Kristians ide med at overdække Brandes midtby.

Udover den nye 84-platte ligger Brande Boghandel inde med tidligere udsendte platter fra 1978 og opefter, dog med undtagelse af 81-platten, der er totalt udsolgt. Her var motivet Brande kirke.

Den ny Brande-platte kan erhverves for 115 kroner og

første optryk er på 100 styk.

Storegade med nr. 46 og 44;

Breingarts ”Radio Nyt”, Midtjysk Kontormontering, Ulla’s slikforret-ning, Brande Boghandel over kæl-deren, hvor æ Quindstouw havde

til huse.

Storegade 42’s gavl skulptur ”Fantasivisioner” udført af Hans Chr. Rylander, 1968

Millhouse, Danmark producerede års-platter for flere byer, bl.a. Herning, Esbjerg og Fredericia. Fæl-les for dem var designet, den yderste ring var den samme på nær bynavnet.

8