Indledning, evaluering

Evaluering af Tjansen Efterår, 2012

ShpresaBasha

Uddannelse og Læring, Vejle Kommune

1

EVALUERING AF TJANSEN

Uddannelse & Læring, Vejle Kommune

Evalueringen er udarbejdet af:

ShpresaBasha

December 2012


ShpresaBasha


2

Indhold Resume ................................................................................................................................................. 5

A. Konklusion ...................................................................................................................................... 7

B. Anbefalinger .................................................................................................................................. 10

1. Baggrund: ....................................................................................................................................... 12

1.0 Projektets organisering ................................................................................................................. 13

1.1 Projektets formål ................................................................................................................................... 14

1.2. Formål ................................................................................................................................................... 14

1.3. Erfaringer fra Vejle Kommune .............................................................................................................. 14

2.0. Tjansen et job og uddannelsesprojekt for unge i Løget By og Nørremarken i Vejle ................. 17

2.1. Lommepengedelen ............................................................................................................................... 17

2.2. Job og uddannelsesvejledning for unge i alderen 15-19 år i Løget By og på Nørremarken ................. 17

2.3. Uddannelsesvejledning for unge i alderen 15-19 år i Løget By og på Nørremarken ........................... 18

3.0 Evaluerings formål og fokus ........................................................................................................ 18

3.1 Metode .................................................................................................................................................. 20

3.2. Evaluerings struktur .............................................................................................................................. 21

4.1. Interviewets design .............................................................................................................................. 23

5.0 Præsentation af interviewpersonerne ........................................................................................... 23

5.1. Evalueringens fremgangsmåde ............................................................................................................ 24

6.0. Resultater og kvalitativ analyse .................................................................................................. 26

6.1. En differentieret gruppe – hvem er de unge? ...................................................................................... 26

7.1. Hvordan læses forandringsteori? ......................................................................................................... 27

7.2. Den oplevede effekt ............................................................................................................................. 29

7.3. Præsentation af Tjansen og formidling ................................................................................................ 29

8.0. Evaluering af Tjansen ................................................................................................................. 30

8.1. Evaluering - Projektmedarbejderne ..................................................................................................... 31

8.2. Kulturelle aktiviteter ............................................................................................................................. 33

8.3. De unges vurdering ............................................................................................................................... 34

8.4. Motivation og inspiration ..................................................................................................................... 35

8.5. L. erfaringer fra folkeskolen.................................................................................................................. 37

8.6. Dårligt image ........................................................................................................................................ 38

9.0 Tjansen hjælper de unge med at få selvtillid og social netværk .................................................. 40

9.1 Umiddelbare resultater ......................................................................................................................... 40

9.2 Styrkelse af personlige kompetencer .................................................................................................... 40


ShpresaBasha


3

9.3 Styrket selvværd .................................................................................................................................... 41

11.0 Arbejdet i børneinstitutionerne (lommepengedelen) ................................................................. 41

11.1 Resultater ............................................................................................................................................ 43

11.2 Arbejdet i REMA 1000 ......................................................................................................................... 44

10.0 Evaluering af uddannelsesvejledningsdelen og fritidsjobformidlingsdelen .............................. 45

10.1 Samarbejde med forældrene .............................................................................................................. 45

12.0 Statistik....................................................................................................................................... 48

Konklusion ......................................................................................................................................... 54

En meget stor del af de unge i alderen 15 – 19 år i Løget By og Nørremarken er i gang med en

uddannelse. De unges etnicitet er ikke oplyst, da man i henhold til loven ikke må registrere dette. I

Løget By er der en stor gruppe unge (29,15%) som er under en gymnasial uddannelse, det er især

pigerne (17,6%) der foretrækker denne form for uddannelse. På Nørremarken har 19,9% valgt en

gymnasial uddannelse. En større andel af de unge på Nørremarken end i Løget By er i gang med en

erhvervsuddannelse. På Nørremarken er der 26,1% og i Løget By 23,62%. ..................................... 54

Litteraturliste ...................................................................................................................................... 56

3.3 Projektgennemførelse – tidsplan .......................................................................................................... 57

4.0. Indsatsteori i evalueringsarbejde ................................................................................................. 58


ShpresaBasha


4


ShpresaBasha


5

Resume

De overvejelser, vurderinger og resultater jeg præsentere her, er et resultat af mange

projektdeltagers velvilje interesse i, at projektet har fokuseret på at styrke en positiv udvikling i,

hvordan de unge i alderen 13-19 år fra to udsatte boligområder: Nørremarken og Løget BY, klarer

sig i forhold til uddannelse, fritidsjob samt overgang og tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

Beboerne i de udsatte boligområder i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det betyder, at de

unge i mindre grad kan se deres forældre som rollemodeller i forbindelse med integration på

arbejdsmarkedet, og for det andet at deres forældre i mindre grad har erfaringer og netværk at

trække på, hvis de skulle hjælpe deres børn med at finde et fritidsjob. Samfundet har et særligt

ansvar for, at børn og unge ikke præges af negativ social arv.

Det har været uvurderligt for projektets fremdrift, at arbejdsgruppen bestående af projektets

nøglepersoner har deltaget med entusiasme og ildhu i arbejdet med de unge samt har iværksat

indsatser og forandringsprocesser både organisatorisk og tankemæssigt.

Desuden har børn og unge fra Tjansen bidraget klogt og eftertænksomt til den kvalitative

evaluering af Tjansen, hvilket jeg er meget taknemmelige for.


ShpresaBasha


6

Læsevejledning

Rapporten begynder med et kort resume samt en samlet konklusion og anbefalinger. Denne

evalueringsrapport samler op på projektets målsætninger, indsatsområder og resultater.

I afsnittet 1.0 følger en mere specifik beskrivelse af Tjansen bestående af mål for indsatsen, dens

målgruppe, organisering og involverede boligområder: Nørremarken og Løget By i Vejle

Kommune.

I afsnittet 3.0 beskrives evalueringens formål, fokus, metode, struktur og tidsplan. Dette kapitel

indbefatter en beskrivelse af evalueringens opgave, en redegørelse for evalueringens design, en kort

skitsering af de anvendte evalueringsmetoder, en præsentation af kvalitative interviews.

I afsnittet 4.1 præsenteres også interviews design og etiske overvejelser.

I afsnittet 5.0 introduceres de unge hvis fortællinger bliver genstand for analyse. Jeg vil yderligere

gennem interviewuddrag med de involverede i Tjansen, give indsigt i Tjansens indsatsområder.

I afsnittet 6.0 introduceres resultaterne hvordan projektet har opfyldt sit mål. Evalueringen

indeholder en beskrivelse af de trin, der udgør Tjansens succeskriterier og endemål. I afsnit 7.0

præsenteres forandringsteori, hvor evalueringen søger at belyse, hvorvidt og hvordan disse

skitserede mål er nået. I andre afsnit præsenteres evaluering af uddannelses – vejledningsdelen og

fritidsjobformidlingsdelen. I den sidste afsnit præsenteres statistik vedrørende de unges alder,

bopæl og deres hovedplacering med hensyn til uddannelse erhverv samt statistik vedr. de unge der

har fået fritidsjob efter Tjansen.


ShpresaBasha


7

A. Konklusion

Effekt og relevans

Overordnet set har Tjansen levet op til sit formål og både de professionelle og unge vurderer, at der

er stor behov for dette projekt. Projektet har skabt flotte resultater samt har opnået en række

resultater på forskellige niveauer. Resultaterne spænder vidt fra øget selvtillid, motivation,

ansvarlighed, selvstændighed, samarbejdsevner til stolthed og glæde ved at være en del af projektet.

Kvaliteten er Tjansens arbejde vurderes højt når de gælder processtøtte, rådgivning i forhold til børn

og unge, og nogenlunde kvalitet når de gælder effektmåling og formidling af viden.

Alle informanterne beskriver projektet som succesfuldt på den måde, at de unge fra Tjansen har

oplevet et markant løft i deres personlige kompetencer, dvs. at efter Tjansen, er de unge gået i gang

med en uddannelse eller en anden aktivitet og de fleste af dem har et fritidsjob.

De unge fra Tjansen er blevet mere ansvarlige og tager aktivt del som trænere eller ledere i Tjansen.

Tjansen har været en aktiv del af processen for at give de unge en lederuddannelse i samarbejde

med en lokal idrætsforening. Evalueringen viser, at de unge, der har gået på lederuddannelsen er

blevet meget bedre til at løse forpligtende opgaver, som for eksempel: at organisere, planlægge og

udføre praktiske opgaver. Dette resulterer, at de unges ressourcer og evner i højere grad er blevet

udfordret og forbedret.

Evalueringen viser, at Tjansen har organiseret en række kulturelle aktiviteter i form af litteratur,

kunst, musik, film, politik. Det betyder, at disse kulturelle aktiviteter spiller en stor rolle for

dannelsen af de unges personlige og faglige kompetencer.

De kvalitative tilbagemeldinger indikerer, at Tjansen skaber et potentiale for en positivt effekt, og

flere af de ansvarlige samt de unge, beskriver at Tjansen har konkrete effekter for dem eksempelvis

med hensyn til mere selvtillid og selvværd, bedre resultater i skolen, ansvarlighed i


ShpresaBasha


8

forhold til fritidsjob osv. I nogle situationer bliver de unge også støttet i fastholdelsen af

fritidsjobbet og uddannelsen. Tjansen har hjulpet unge som Latif med at give råd og vejledning om

at træffe valg, og om de konsekvenser, ethvert valg har.

Succesen i disse aktiviteter er i høj grad, at de unge bliver forberedt til et ordinært fritidsjob, lærer at

møde til tiden og får succesoplevelser.

De involverede voksne er professionelle med højt engagement og kompetencer og den

anerkendende tilgang. Denne kombination har været en afgørende faktor for succes.

I den sidste evaluering som er blevet udført i 2007, er det blevet konkluderet, at ikke alle unge der

har arbejdet i daginstitutioner var glade for at have netop den type arbejdes opgave. De unge mente,

at arbejdet var meget hårdt, ensom og stressende. Evaluatoren foreslår, at der fremover holdes faste

korte evalueringsmøder på institutionerne (en gang om måneden), hvor projektmedarbejderen

deltager sammen med den unge og personalet på institutionerne.

Min evaluering viser, at der var sat nogle tanker i gang hos forskellige parter om, hvordan

ordningen kunne blive endnu bedre. Lederen, souschefen, projektmedarbejderen og de unge holder

evalueringsmøder en gang imellem, hvor der lægges vægt på de unges trivsel på arbejdspladsen.

Daginstitutionsleder konkluderer, at møderne har været rigtige gode. De unge har fået en følelse af,

at de bliver taget alvorlig. Evalueringen viser, at de unge er glade for at arbejde i daginstitutioner.

Der er generelt skabt meget positiv opmærksomhed om projektet lokalt. Projektet har fået en pris af

integrationsrådet i 2010.

Tværgående samarbejde har været en central metode i både tilrettelæggelsen af projektet

og i den løbende udvikling. Projektet har arbejdet sammen med tre daginstitutioner på Nørremarken

og REMA 1000 i Løget By.De forskellige samarbejdsrelationerhar skabt mange muligheder, som

projektet har formået at udnytte til gavn for de unge.

Analysen viser at lederen af daginstitutionen og ejeren af Rema 1000 er glade for den ordning de

har med Vejle Kommune. Både lederen af daginstitutionen og ejeren af REMA 1000 giver udtryk


ShpresaBasha


9

for, at de er villige til at ansatte unge efter Tjansen. Ejeren af Rema 1000 har allerede lavet aftaler

med tre unge om muligheden for ordinære fritidsjob.

Projektet har generelt formået at arbejde målrettet og konstruktiv med de mange samarbejdspartnere

fra skolerne i lokalområdet, boligorganisationer og SSP.

Min analyse viser at de unge kæmper hårdt for at klare sig i uddannelsessystemet. En af

vanskelighederne er, at forældrene der ikke er i besiddelse af en kulturel kapital, kun har

begrænsede mulighed for at bakke deres børn op. De unges opfattelse understøttes af

uddannelsesvejleder og fritidsjobvejleder, der har oplevet en forskel i pigernes motivation, og som

oplever, at pigerne virker mere reflekterede omkring deres uddannelsesvalg. Således har det gjort

sig tanker om, hvilke uddannelsesretning de gerne vil søge, og hvordan man kan opnå det. Det er

fortsat vigtigt med indsatser, der kan understøtte de unge i deres uddannelsesvalg.

Evalueringen viser, at de unge som har været ansat i Tjansen og har fået fritidsjob-og

uddannelsesvejledning, bliver godt klædt på til jobsøgning. De lærer at skrive en god ansøgning, at

sende nogle gode signaler til en jobsamtale.

Resultaterne på kort sigt vil være, at den unge får større selvtillid og bliver mere bevidst om sine

muligheder bl.a. i forbindelse med uddannelse og fritidsjobvejledning.

Den øgede motivation kan give et muligt fundament for, at de unge kan foretage nogle aktive valg i

forhold til deres uddannelse.


ShpresaBasha


10

B. Anbefalinger

På baggrund af arbejdet med evalueringen, anbefales følgende:

Erfaringsopsamling og forankring

Fælles adgang til informationer:

Det foreslås, at der nedsættes en styregruppe snarest muligt.

Det foreslås, at styregruppen opretter en styringsmappe som indeholder projektets

styringsdokumenter ordnet i afsnit. Kommunikationen kan mellem projektets deltagere

effektiviseres betydeligt ved brug af en fælles projektdatabase. Projektets styringsmappe

bruges som et sæt ’mapper’ til projektets styringsdokumenter. Mappen skal sikre, at alle har

relevante oplysninger om projektet, planer, succeskriterier, effekter og at oplysninger

arkiveres således, at de nemt kan genfindes.

Det foreslås, at der organiseres mere strukturerede møder mellem de eksterne

arbejdsgivere, projektmedarbejderen og de unge. I daginstitutioner afholdes disse

evalueringsmøder ”en gang imellem”.

Det foreslås, at samle igangværende eller forslag til udviklings og forbedringstiltag, for

eksempel ved at omforme problemstillinger, udfordringer og muligheder og ved at danne

opgaver, der kan sikre maksimal effekt.

Løbende formidling, dvs. rapporter, konferencer, hjemmeside. Det er vigtigt at

resultaterne løbende gøres op og indarbejdes i kommende tiltag, så viden og erfaringer ikke

går tabt.

Nyhedsformidling hvert halve år på Tjansens hjemmeside.

Der foreslås, at styrke det gode konstruktivesamarbejde mellem involverede parter dvs.

at involvere alle aktørerne i planlægningsfasen, således at de oplever, at de bliver taget med

på råd og teamet kan derudover også få etableret et kendskab til de udfordringer der kan være

i det lokale områder som disse aktører til dagligt beskæftiger sig med.

Mere fokus på de svage børn og unge. Her er behovet og effekten størst.

Der er behov for mere grundlæggende indsigt i inklusions-eksklusionsprocesser blandt

børn og unge i udsatte bolig områder samt specifikke muligheder og barrierer, der er på spil.

At styregruppen udarbejder succeskriterier til fremtidige delmål, så fremtidige

evalueringer har bedre muligheder for at vurdere projektets effekter.


ShpresaBasha


11

Fokusere på fastholdelsen af de svage unge i Tjansen – så er der sandsynlighed for en

langsigtet effekt.

Det anbefales at samarbejdet mellem ungeog personalet i daginstitutionerne bygges på

tillid.

Det anbefales, at rekruttere unge med dansk baggrund samt flere piger.


ShpresaBasha


12

1.Baggrund:

Nationale undersøgelser viser,at mange unge i udsatte boligområder ikke får en uddannelse. Landets

udsatte boligområder er præget af, at der bor mange børn og unge. De unge mennesker er en del af

Danmarks fremtid, og det er derfor vigtigt, at de bliver godt klædt på til at gennemføre en

uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet. Ifølge undersøgelserne som er lavet af SFI (2010)var

andelen af unge med folkeskolen som højeste uddannelsesniveau således dobbelt så høj i de udsatte

boligområder som i befolkningen som helhed.

Helt overordnet er beboersammensætningen i Løget By og Nørremarken, hvor Vejle Kommune har

boligsociale projekter, skæv i forhold til Danmark som helhed på en lang række socioøkonomiske

indikatorer. Der er en høj andel af indvandrere og efterkommere af indvandrere, en lav

gennemsnitlig bruttoindkomst og en høj andel af beboere på overførselsindkomst. Disse områder

står foran problemer af en særlig karakter.

Samtidig har de pågældende områder et meget negativt ry blandt den omgivende befolkning - det

er næsten stigmatiserende at fortælle, at man kommer fra Nørremarken eller Løget.

Der er markant færre unge i boligområder som Løget og Nørremarken, som har fritidsjob, end der i

landet som helhed. Som sagt, beboerne på Nørremarken har en lavere indtægt end landets

befolkning som helhed. Det betyder, at de unge har færre penge til rådighed, og har dermed i højere

grad behov for en indtægt.

De voksne i de udsatte boligområder i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det betyder, at de

unge i mindre grad kan se deres forældre som rollemodeller i forbindelse med integration på

arbejdsmarkedet, og for det andet at deres forældre i mindre grad har erfaringer og netværk at

trække på, hvis de skulle hjælpe deres børn med at finde et fritidsjob.

Projektet Tjansen blev etableret i oktober 2005 af Byudvalget i Vejle. Projektet består af tre dele:


ShpresaBasha


13

For unge i alderen 13-16 år i Løget By og på Nørremarken

For unge i alderen 15- 19 år i Løget By og på Nørremarken

For unge og deres forældre i Løget By

Tjansen har fokuseret på at styrke en positiv udvikling i, hvordan de unge i alderen 13-19 år fra to

udsatte boligområder klarer sig i forhold til uddannelse, fritidsjob samt overgang og tilknytning til

det ordinære arbejdsmarked.

1.0 Projektets organisering

Lommepengedelen

Fritidsjob-formidling

Uddannelsesvejled.


ShpresaBasha


14

Projektet har tilknyttet to projektmedarbejdere. Den ene har ansvaret for den daglige ledelse af

lommepengedelen, den anden har ansvaret for fritidsjobsformidlingsdelen og

uddannelsesvejledningen.

1.1 Projektets formål I projektbeskrivelsen fremstilles projektets formål og succeskriterier som følger:

1.2.Formål Formålet er at styrke en positiv udvikling i hvordan de unge i alderen 13-19 år klarer sig i forhold

til uddannelsen, mulighed for at finde fritidsjob og en holdbar overgang til og tilknytning til det

ordinære arbejde arbejdsmarkedet. Projektet skal fortsat være medvirkende til at skabe netværk for

de unge for tværs af deres etniske baggrund samt målrettet integration på uddannelses og

arbejdsmarkedsområdet. Projektet skal ligeledes medvirke til at de unge træffer realistiske og

holdbare valg af uddannelse og job.

At bygge videre på den ekstra indsats overfor unge i alderen 13-19 år i Løget og på Nørremarken,

der begyndte ved Tjansens opstart i august 2005, for at forbedre deres uddannelses- og erhvervs

muligheder.

Fortsat, at tilbyde op til 18 unge i alderen 13-15 år et fritidsjob i boligområdet i gennemsnit

5 timer om ugen.

At være de unge behjælpelige med at finde et fritidsjob når de fylder 15 via kontakt til

erhvervslivet samt videreudvikling af allerede oprettet jobdatabase i første projekt år.

At vejlede og rådgive de unge i deres videre uddannelses og job valg efter de har afsluttet

folkeskolen, samt løbende at følge op her på.

1.3.Erfaringer fra Vejle Kommune Erfaringerfra Vejle Kommune viser at de unge der bor i udsatte boligområder har et begrænset

viden om erhvervs og uddannelsesmuligheder. De gælder både danske unge og unge med en anden

etnisk baggrund end dansk. Det betyder at de unge har brug for ekstra vejledning og rådgivning til

at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet.


ShpresaBasha


15

Tjansen er den del af Boliv Vejle, som består af de almene boligorganisationer og Vejle Kommune

med økonomisk støtte fra staten.

Nedenfor beskrives de enkelte boligområde mere specifikt.

Løget BY Vejle

Løget By er et boligområde, der kæmper med høje til og fraflytningsrater samt skæv beboer

sammensætning, hvad angår indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og etnicitet.

Løget By er et område i udvikling, hvor der sættes mange initiativer i gang, både fra Vejle

Kommunes og Boligforenings side, med henblik på forbedringer af såvel fysiske, som sociale

rammer. Løget er et boligområde, hvor uddannelsesniveau er lavtog der er en stor del af beboerne

som modtager overførselsindkomster og det betyder at indkomstniveauet er lavt.Løget har den

laveste gennemsnitlige indkomst i Kommunen. Desuden har næsten halvdelen af beboerne en

anden etnisk baggrund end dansk.1

Mange er udenfor arbejdsmarkedet af forskellige årsager. Dårligt helbred og ringe skolekundskaber

i forhold til arbejdsmarkedets krav ses som de største problemer i denne sammenhæng. Især

gruppen af unge i kanten af skole og arbejdsmarked bekymrer. Ledigheden har været stigende.

Uddannelsesniveauet er heller ikke blevet højere siden 2007.

Antallet af beboere over 15 år der kun har grunduddannelse eller uoplyst er stigende (fra 60 til 63%

i 2012. Sammenlignet med kommunen som helhed er det 37% der afslutter med grunduddannelse)

Uddannelsesniveauet er ikke faktisk faldet lidt i perioden. Der er dog lidt flere der har en

gymnasial uddannelse (Boliv.dk).

Den store andel af beboere med anden etnisk baggrund vurderes ikke som et problem, men

bestyrelserne er opmærksomme på udfordringerne med at få flere nydanskere gjort aktive i

afdelingen, ligesom man også oplever sproglige og kulturelle barrierer (Boliv.dk).

1 www.aabvejle.dk


ShpresaBasha


16

Nørremarken i Vejle

Nørremarken er et større boligområde med 6000 beboere. Dette boligområde er karakteriseret af en

højere andel af ledige, lavere uddannelse og mange på førtidspension. Over halvdelen af beboerne

har kun hvad der svare til en folkeskoleuddannelse. I disse områder med kort uddannelsesbaggrund

og behov for bedre basale færdigheder, benytter mange beboerne sig ikke at disse tilbud i samme

grad som andre. For nogen af beboerne kan der være en barriere at skulle bevæge sig ud af de

trygge rammer i boligområdet.

Der er mange børn og unge i boligområdet, og flere af disse er børn af enlige forsørgere.

Sammenholdtmed en kombination af generelt lav uddannelse, lav beskæftigelse og mange på

førtidspension, er dermange børn og unge der vokser op i økonomisk trange kår.

De unge mangler noget at tage sig til, og der er ikke altid råd til fritidsinteresser. De unge bevæger

sig rundt i boligområdet på må og få, og har svært ved at finde deres plads. Det skaber indimellem

uro oguhensigtsmæssig adfærd blandt en gruppe unge på Nørremarken.

Der er derfor brug for at være en række aktiviteter for denne målgruppe.

På nuværende tidspunkt er der en HotSpot indsats på Nørremarken, som primært tager sig af børn

og ungeindsatsen.(Boliv).


ShpresaBasha


17

2.0. Tjansen et job oguddannelsesprojekt for unge i Løget By og

Nørremarken i Vejle

Som sagt består projektet af tre dele: lommepengeprojektet, fritidsjob og uddannelsesvejledning.

2.1. Lommepengedelen

Lommepengedelen retter sig mod unge på 13 og 14 år bosat i Løget By og Nørremarken i Vejle.

Arbejdsopgaverne kan omfatte butiksarbejde, vedligeholdelse af udearealer, lektier hjælp,

uddelinghjælpetræner, fodboldtræner, leder, opsætning af bøger i bogbussen.

Ved ansættelsen bliver der udarbejdet en kontrakt der medunderskrives af en forælder. Kontrakten

udløber automatisk når den unge fylder 16 år, og de kan få hjælp til videre jobsøgning under

indsatsområdet uddannelsesvejledning/ fritidsjobdelen.

Projektet har kontoret på Nørremarken og i ”Projektkontoret” i Løget By.

2.2. Job og uddannelsesvejledning for unge i alderen 15-19 år i Løget By og på Nørremarken Formålet med den del af indsatsen er:

At give unge mulighed for at opleve arbejdsmarkedet og få arbejdsmarkedserfaringer

At styrke unges kompetencer og uddannelses og fritidsjob muligheder

At skabe et netværk omkring den enkelte unge som kan støtte vedkommende videre frem i

en uddannelse og erhvervskarriere.

Tanken er, at inkludering af unge mennesker gennem fritidsjob i det lokale område, kan bidrage,

som væsentligt element i opgavens løsning. Via fritidsjob – de unge lærer at tage ansvar, både for

sig selv og for sine omgivelser.

Det er hovedsagligt unge fra lommepengedelen, der søger vejledning, men der er også en del, der

ikke har tidligere været en del af Tjansen, der henvender sig for vejledning. Deltagerne er


ShpresaBasha


18

hovedsageligt fra Tjansen, men der også dem der ikke har været en del af Tjansen –

lommepengedelen som søger hjælp hos JUV.

De unge får vejledning og rådgivningen om generelle forhold, modenhed til fritidsjob, uddannelse,

fritid og andet relevant.

2.3. Uddannelsesvejledning for unge i alderen 15-19 år i Løget By og på Nørremarken I denne del af indsatsen, har unge mulighed for at få hjælp til at vælge den rigtige uddannelse og til

at søge og finde en praktikplads.

Målet er:

At støtte de unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse

At støtte og vejlede de unge i at vælge en uddannelse ud fra deres egne muligheder og

kompetencer, hvilket bl.a. hænger sammen med uoverensstemmelse mellem faktiske

muligheder og forventninger fra forældrenes side.

At støtte og vejlede de unge i hvordan og hvor man kan søge en praktikplads osv.

Pædagogisk metode

De professionelle arbejder ud fra en anerkendende tilgang – AppreciativeInquiry og ABCD

metoden som er baseret på en succestankegang med fokus på muligheder og håb for fremtiden.

Metoden tager udgangspunkt i at fokusere på de ressourcer, der er til stede – i dette tilfælde hos den

enkelte unge. Dette gøres ved i højere grad at involvere de unge i planlægningsfase ved forskellige

aktiviteter, som for eksempel sommerferieaktiviteter i deres egne lokalområder.

3.0 Evaluerings formål og fokus

For at yde den bedst mulige evaluering er det vigtigt, at kigge på, hvad Tjansen ønsker at opnå for

de børn og unge, som har behov for hjælp og hvordan de professionelle arbejder konkret på at nå

målene.


ShpresaBasha


19

Baggrunden for evaluering er, at der starter en ny periode i 2013 – 2016 og der er et ønske om at

rette indsatsen til.

Evalueringens indhold er omsat til følgende arbejdsspørgsmål:

1. Hvilke effekter kan registreres i forhold til de overordnede mål og de iværksatte aktiviteter?

2. Hvad gør Tjansen aktuelt med de ressourcer der er til rådighed?

Omfang

Organisering

Samarbejde

Vejledningsformer

3. Hvilken betydning har de unges baggrund for deres uddannelses og arbejdsmønster? Her

fokuseres på de unges skoleerfaringer, forældrenes baggrund.

Projektets overordnede mål er bundet op på de overordnede, politisk vedtagne mål for udviklingen

af området. Målene er, at børn og unge fra udsatte boligområder i lighed med andre børn og unge

får muligheder for at udfolde og udvikle sig i forhold til uddannelse, fritidsjob samt overgang og

tilknytning til det ordinære arbejdsmarked – og får muligheder for samme grad af succes i voksenliv

som andre børn og unge fra villakvarteret.

Den overordnede evaluering har til opgave at vurdere i hvilket omfang og hvordan de

enkelte initiativer/aktiviteter bidrager til opfyldelsen af overordnede målsætninger.

Målet med evaluering er, at undersøge effekten af de gennemførte initiativ og hvorledes de

opleves og vurderes af de forskellige aktører i systemet.


ShpresaBasha


20

Nærværende evaluering bygger på en forståelse af, at børn og unge fra de mest socialt udsatte

boligområder ofte ikke har fritidsjob, ikke kender arbejdsmarkedets ”uskrevne regler”, har en

tendens til frafald på ungdomsuddannelser samt har forældre, der har et meget ringe kendskab til

erhvervs og uddannelsesmuligheder udover de traditionelle valg. Derfor er der fokus på støtte,

vejledningsdelen og lommepengedelen, hvor i højere grad skal ses som hinandens forudsætninger

til at sikre, at de unge de unge ikke ”tabes” efter endt ansættelse i lommepengedelen og derfor er

disse perspektiver tænkt sammen i evalueringsdesignet.

Der ønskes opnået:

At de unge så tidlig som muligt får erfaringer med at have et fritidsjob og med at have

tilknytning til arbejdsmarkedet i form af et fritidsjob.

At de unge vises flere og andre muligheder for uddannelse og job.

At de unge lærer at tage ansvar for deres boligområde gennem fritidsjob i boligområdet.

At skabe et positivt image for de unge i boligområdet og dermed større tryghed.

At de unge får råd og vejledning til valg af den rigtige uddannelse og at forældrene

involveres i dette valg.

At skabe netværk mellem etniske unge og danske unge, samt mellem ressourcer stærke og

ressourcesvage.

3.1 Metode Følende metoder er anvendt ved evalueringen:

Der er gennemført interviews med følgende enkeltpersoner:

De unge, som har eksternt arbejde dvs. dem som er lånt ud til daginstitutionerne og REMA

1000.

De unge som er under uddannelsesvejledningsdelen.

De unge som arbejder som trænere og ledere.

Den ansvarlige projektmedarbejder for lommepengedelen.

Den ansvarlige projektmedarbejder for uddannelsesvejledning og fritidsjobvejledningsdelen.

Lederen af daginstitutionen.

Ejeren af REMA 1000.

Projektlederen og projektkoordinatoren af AAB.


ShpresaBasha


21

3.2.Evaluerings struktur Beskrivelsen af, hvorledes den samlede evalueringsopgave løses er struktureret i tre dele, som er

beskrevet i figuren nedenfor.

Fase 1- Research Fase 2- Interview med målgruppe

Fase 3 – Validering og perspektivering

Indsamling af relevante

statistiske oplysninger samt

indhentning af resultater og

interviews fra tidligere

undersøgelser.

Indhentning af viden om:

1. lommepengeprojektet

2. fritidsjob- formidling

3. uddannelsesvejledning

Indhentes ny viden gennem

kvalitative data, således der

kan drages sikre konklusioner.

1.De unge ansatte i Tjansen

2. Projektmedarbejderne

3. Samarbejdspartnere

Analyse og rapportering

Konklusioner fra de

foregående faser diskuteres.


ShpresaBasha


22

Evalueringen undersøger, hvorledes der skabes resultater i de enkelte projekter. Her opsamles både

de igangværende evalueringer af specifikke indsatsområder.

Aktiviteterne/indsatsområderne evalueres ved at gå tættere på enkelte initiativer og vurderer

aktørernes perspektiver på mål og resultater.

I fase 1rekvireres alt de skriftlige materiale vedrørende Tjansen projektet. Der tages kontakt til de

ansvarlige og der laves en samarbejdsaftale. Der er forslag til interview og møde dato, hvor der

bland andet indsamles yderligt skriftligt materiale fra projektet og laves en aftale om det fremtidige

samarbejde.

Der foretages et møde med projektmedarbejderen og koordinatoren for integration. Der aftales der

vil foretages det semistrukturerede kvalitative interview der er baseret på en interviewguide med

temaerne:

1. Den fase starter i september 2012 til oktober 2012.

I fase 2 udarbejdes en interviewguide og der foretages yderligere interview med de udvalgte

informanter.

Denne fase går fra oktober 2012 til november 2012.

I fase 3 – de sidste beskrivelser, analyser og vurderinger færdiggøres. Den endelig rapport skrives

færdig og afleveres.

Denne fase går fra november 2012 til december 2012.


ShpresaBasha


23

4.1. Interviewets design Inden afholdelsen af interviewene har jeg udarbejdet en interviewguide. Interviewet baseres på det

halvstrukturerede interview, således udarbejdes der en interviewguide, der indeholder en skitse af

emner og spørgsmål, som inddrages i interviewet. Interviewguiden havde jeg skriftligt formidlet til

interviewpersonerne inden interviewene, og de var således forberedt på det overordnede emne, samt

på spørgsmålene.

Jeg har brugt en guide til de enkelte interview, der hver især varede ca. 50-60 min., og blev optaget

på bånd.

Jeg begyndte med en kort briefing, hvorunder jeg fortalte om interviewets formål og hvad den

medbragte diktafon skulle bruges til.

En af evaluerings vigtigste præmisser har været, at give de unge taletid som kompetente og

sagkyndige informanter, som kunne fortælle deres historie. Under samtalerne understregede jeg

overfor dem, at de fremstår anonyme og at deres deltagelse er helt frivillig. Jeg har gjort mig meget

umage at anerkende de unge ved at eksplicitere deres status som eksperter, samt hvor værdifulde

deres oplevelser og viden er.

5.0 Præsentation af interviewpersonerne

Jeg finder det hensigtsmæssigt at give læseren et indblik i, hvem de unge er, hvad de laver i deres

fritid, samt deres uddannelsesmæssigeog sproglige baggrund. Derfor følger her en præsentation af

de unge.


ShpresaBasha


24

De unge

S. er 16 år gammel og går i 10 klasse. Oprindelig kommer hun fra Bosnien. Hun har tidligere været

ansat i Tjansen. S. er træner i en fodboldklub og er fritidsjobsøgende.Pigen oplever dog problemer

med at finde et fritidsjob. S. forældre er ufaglærte og de har et ønske at S. gennemfører et lang

videregående uddannelse.

S. bor sammen med forældrene og hendes små søskende i et socialt belastet område.

H. er 17 år gammel og hun kommer fra Irak. H. går også i 10 klasse og har været tidligere ansat i

Tjansen i en kort periode. Hun deltager ikke i sociale aktiviteter men har et stort ønske at finde et

ordinært fritidsjob.

L. er 18 år gammel og går på Handel Skole i innovationsklasse og sporstlinje. I sin fritid er han

sammen med sine kammerater og spiller fodbold. Han kom til DK dan han var 6 år gammel. Han

bor i Vejle sammen med forældrene og tre søskende. L. drømmer om at være en professional

fodboldspiller.

M. er 16 år gammel og går på gymnasiet. Oprindeligt kommer hun fra Afghanistan. Bor sammen

med forældrene i Vejle og en bror der også går på gymnasiet. To andre brødre læser på

universitetet i København og Århus. M. er ansat i Tjansen og Ekstra Tjansen som træner og leder.

Hun drømmer om at videreuddanne sig.

H. er 15 år gammel og går i folkeskolen. Oprindeligt kommer han fra Libanon. Han er ansat i

Tjansen som træner, leder og arbejder i REMA 1000. Han drømmer om at starte på en efterskole

og derefter at tage en uddannelse.

5.1. Evalueringens fremgangsmåde Yderligere består evalueringen af tre dele, som hver for sig undersøger Tjansens formål via tre

arbejdsspørgsmål:


ShpresaBasha


25

I besvarelsen af arbejdsspørgsmål 1. Hvilke effekter kan registreres i forhold til de overordnede

mål og de iværksatte aktiviteter?Jeg vil kigge på, i hvilket omfang Tjansen har levet op til de

opsatte målog forventede resultater og succeskriterier.

I besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2. Hvad gør Tjansen aktuelt med de ressourcer der er til

rådighed?

Omfang

Organisering

Samarbejde

Vejledningsformer

Evalueringen vil efterfølgende søge at belyse, hvordan processen er foregået set fra forskellige

perspektiver for eksempel: projektleder, projektmedarbejdere, uddannelsesvejleder,

samarbejdetspartner, unge osv.

Til spørgsmålet nr. 3. vil jeg spørge ind til de unges nuværende uddannelse, fritidsjob, ansættelse i

Tjansen, deres familiebaggrund, netværkets betydning, det kriminelle miljø. Disse elementer vil

tilsammen bibringe en forståelse af deres sociale situation.

Evalueringen har en forandringsteori som udgangspunkt, hvilket betyder, at formål og forventede

virkninger ekspliciteres og målopnåelsen dermed vurderes.


ShpresaBasha


26

6.0. Resultater og kvalitativ analyse

Overordnet målopfyldelse

Jeg er naturligvis interesseret i at vide hvem de unge i Tjansen er og om de oplever at deltagelsen

har gjort en positiv forskel hos dem.

6.1. En differentieret gruppe – hvem er de unge? Et citat fra interviewet:

Projektlederen (AAB) beskriver de unges situation således: ”Hovedgruppen af de unge kan

karakteriseres som unge i risiko gruppe dvs. de er unge fra familier med lav indkomst. Blandt en

stor del af familierne med lav indkomster findes mange familier som modtager

overførselsindkomster, f.eks. på grund af ledighed eller førtidspension.

Et af de største problemer for de unge med anden etnisk baggrund som bor i udsatte bolig områder

er, at forældrene ikke er i stand til at hjælpe deres børn i tilstrækkelig grad. I Tjansen er der altid

ansat 9 unge fra Nørremarken og 9 unge fra Løget. Der er plads til 18 unge. Alle unge har en

anden etnisk baggrund end dansk. De danske børn opsøger ikke Tjansen. Min teori er, at de er

bedre til at deltage i foreninger end de etniske”.

Eller:”Børn, der er opvokset i et mindre stimulerende miljøer, børn der lever i fattigdom”.

Alle pointerer at de unges opvækst i socioøkonomisk ringere stillede familier kan have negativ

indflydelse på deres adfærd, uddannelses og jobmuligheder. De mangler nogle rollemodeller for at

komme videre.Projektlederen fortæller, at en del af de unge har oplevet omsorgsvigt i forskellige

grader og en del af deres forældre har et lavt uddannelsesniveau eller er traumatiserede flygtninge

som har det svært med at hjælpe deres børn. Projektlederen og projektmedarbejderen forklarer, at de

unges forældres socioøkonomiske ressourcer har stor betydning for de unges uddannelsesniveau,

netværk og fritidsjob.

Medarbejderne oplever at Tjansen i højere grad har styrket de unges selvstændighed, sociale

relationer (netværk).


ShpresaBasha


27

7.0.Forandringsteori for de unge/ Resultatevaluering Evalueringen indeholder en beskrivelse af de trin, der udgør Tjansens succeskriterier og endemål.

Evaluering er skematisk opbygget og fokusere på målbare resultater, hvor forandringer hos

målgruppen sættes i fokus. Evalueringen vil efterfølgende søge at belyse, hvorvidt og hvordan disse

skitsere mål er nået.

7.1. Hvordan læses forandringsteori? Tjansen har igangsat to indsatsområder og disse leder til en række aktiviteter i Tjansen, nævnt under

”proces”. Hver af disse aktiviteter forventes at have et direkte output og nogle umiddelbare

resultater.

Forandringsteori læses således:

1. For den del af indsatsområdet, der omhandler, at børn og unge får styrket en positiv

udvikling i forhold til uddannelse, mulighed for at finde fritidsjob og en holdbar overgang til

og tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Forventningen er, at Tjansen skal være

medvirkende til at skabe netværk for de unge samt målrettet integration på uddannelses og

arbejdsmarkedsområdet. Derudover ønsker Tjansen skal udvikle et positiv image og

forældre oplever, at projektet er et seriøst og trygt tilbud til dem og deres børn. Dette kan

også fører, at de unge har fået større tillid til omverden, en række kultur møder, udviklingen

af personlige og faglige kompetencer osv.

2. En anden kerneaktivitet, er den personlige udvikling. De unge som bor på Nørremarken og

Løget By kommer fra familier med lav indkomst. Her får de muligheden for at snakke med

uddannelsesvejlederen/fritidsjobvejlederen om deres uddannelsesønsker og får vejledning i

denne sammenhæng. Resultaterne på kort sigt vil være, at de unge får større selvtillid og

bliver bevidst om sine egne muligheder i forbindelse med fritidsjob og valg af uddannelse.

Dette danner grundlaget for analysens struktur.

En af aktiviteterne er det sociale og kulturelle tilbud der ligger i projektet Tjansen. Her får de unge

fra udsatte bolig områder en række kulturelle og sociale oplevelser. Det kan være i form af

udflugter, tur til biografen, fælles spisning osv.


ShpresaBasha


28

Figur 2. Forandringsteori for børn og unge i udsatte boligområder – Projekt Tjansen

Ansvar og ejerskab

Succesoplevelser Flere unge deltager aktivt i

Erhvervskompetencegivende samfundets aktiviteter.

Arbejdsmarkedetkultur Flere unge har fået større netværk

Øget kendskab til flere uddannelses

muligheder

Hjælp til personlige Problemstillinger.

Nye kulturelle og sociale Oplevelser

Flere kontakter og netværk

Mindre hærværk

Indsatser Proces Output Resultater Effekter

Har fået

ansvarlighed

i forhold til

jobbet.

Forberedt i

forhold til et

ordinær job.

Motivation

til at

komme

videre

Selvtillid

Flere unge

synes de har

fået

handlestrate

gier til at tage ansvar,

søge

fritidsjob

Lommepenged

elen

Uddannelsesvejl

edningdelen

Fritidsjobvejledni

ngdelen

Personlige

tilbud Personlig

samtale

uddannelsesvejledning

Sociale og kulturelle

tilbud

Sociale aktiviteter

Kulturelle

oplevelser

Samvær

Oplevels

e af

dansk

kultur

Bedre

netværk

og flere

relatione

r

Flere

rollemodeller og

bevidsthed

om egne kompetenc

er

Får

styrkede

danskfagli

ge

kundskab

er

Flere

unge har

fået et

fritidsjob

Flere unge har

gennemfø

rt en uddannels

e

Fodboldtræne

r, leder, ansat i Rema,

daginst.


ShpresaBasha


29

Forventninger er, at dette giver et større sociale netværk og de stifter bekendtskab med dansk kultur

samt får de nogle gode oplevelser med andre.

Alle disse umiddelbare resultater bidrager til at skabe nogle virkninger fremadrettet. Det var

styrkelsen af personlige og sociale kompetence hos den enkelte unge.

7.2. Den oplevede effekt I forandringsteori er der en række forskellige output og effekter, som jeg vil behandle i

nedenstående. Alle informanterne beskriver projektet som succesfuldt på den måde, at de unge fra

Tjansen har oplevet et markant løft i deres personlige kompetencer, dvs. at efter Tjansen, de unge er

gået i gang med en uddannelse og de fleste af dem har et fritidsjob.

Projektlederen fortæller også, at nogle unge fra de områder har klaret sig rigtig godt og det er netop

på grund af forældrenes socioøkonomiske ressourcer. Han fortæller, at hvis forældrene er ud på

arbejdsmarkedet, så har de overskud og ressourcer til at støtte dem.

”På et tidspunkt har Tjansen haft en gruppe unge som i dag er under en gymnasial uddannelse eller

går på Handels Skole og er også meget aktive medlemmer i forskellige foreninger. Jeg ved det, at

en af dem sidder som næste formand for EU ungdoms parlamentet. En anden ung sidder i

integrations rådet, hvor jeg også sidder Men, de har også haft ressourcer stærke forældre som har

bakket op hele vejen igennem”(Projektleder, AAB).

7.3. Præsentation af Tjansen og formidling Til spørgsmålet om hvordan de formidler deres erfaringer samt resultaterne, så denne viden kan

komme flere til gode svarede informanterne:

”Vi er i dialog med interessentgruppen samt har vi holdt konference hvor vi har udvekslet

erfaringer og formidlet nye ideer. Jeg synes det er meget vigtig, at styregruppen udarbejder en

håndbog fra Vejle Kommune”.(Projektleder AAB).


ShpresaBasha


30

8.0. Evaluering af Tjansen

Lommepengeprojektet har været en meget stor succes. En metode som har vist sig effektiv i forhold

til at sluse de unge ind i det projekt har været at tiltrække de unge ind i Tjansen. Det har betydet stor

deltagerfremgang for Tjansen af de unge fra etniske minoriteter.I målgruppen har de løbende være

ca. 460 unge. Lommepengedelen af Tjansen er gennemsyret af den ressourcebaseret tankegang, og

de unge er i den grad med til at sætte rammerne omkring deres arbejde og præge hvad, der arbejdes

med.

Som eksempel kan nævnesat lommepengedelens udgangspunkt var, at de unge skulle opdrages ved,

at de konkret arbejdede med affaldsindsamling, graffiti nedvaskning m.m. Det skulle ud fra

tankegangen ”så kan det lære det” få dem til at stoppe med at lave graffiti og hærværk. De unge var

ikke begejstret for disse jobs.

Siden projektets start har de unges modstand og argumenter imidlertid langsomt men sikkert drejet

projektet 180 grader rund. De unge fra Tjansen er blevet mere ansvarlige og tager aktivt del som

trænere eller ledere i Tjansen. Tjansen har været en aktiv del af processen for at give de unge en

lederuddannelse i samarbejde med en forening.

Evalueringen viser, at de uddannede unge er blevet meget bedre til at løse forpligtende opgaver,

som for eksempel: at organisere, planlæggeog udføre praktiske opgaver, hvilket de følgende udsagn

fra nogle af de unge også viser:

”Det er fedt at ståmed et ansvar og vide, at det er noget man er god til”.

”Jegkan bruge min leder uddannelse til at planlægge en aktivitet”.

”Jeg er blevet meget bedre til at kommunikere med folk. Jeg husker at stille gode spørgsmål til folk

der kommer for sent”.

”Jeg bruger min lederuddannelse til at kommunikere og samarbejde. Den kan jeg brug til min

fremtidig job”.

”Jeg har jo mit leder job og ud over det, så er jeg fodbold træner to gange om ugen samt har

uddeling i weekenderne. Det er jeg rigtig glæd for. Det er en måde hvor jeg kan brug min fritid. Nu

er jeg en del af ekstra Tjansen. Da jeg startede i Tjansen var jeg meget stille og generet, nu er jeg


ShpresaBasha


31

blevet mere åbent og socialt. Ud over det, så har jeg lært en masse om det danske samfund. Mine

forældre er også glade, at jeg har det job. De kan godt se at jeg trives med opgaverne. Det er sket

en stor udvikling hos mig ”fra den stille pige til en leder pige”. Nu føler jeg, at jeg kan mange

ting”(M.).

8.1. Evaluering - Projektmedarbejderne I efterfølgende er der spurgt til, hvilke metoder eller principper medarbejdere anvender i arbejdet

med de unge. Dette er igen for at få indblik Tjansens praksis. Projektmedarbejderen, som har ansvar

for lommepengedelen af projektet, henviser til de grundlæggende principper for sit arbejde med de

unge. Principperne for arbejdet med de unge i lommepengedelen er som følger:

1). Tjansen er en rigtig arbejdsplads

Det vil sige, at de unge bliver mødt med de samme krav og forventninger som på en almindelig

arbejdsplads. Den ansvarlige projektmedarbejder for lommepengedelenansætter og fyrer de unge.

Tjansen har ansat 22-23 unge.Et af delmålene for den del af projektet er, at arbejdsvilkårene

afklares, kontrakter udarbejdes, forsikrings- og arbejdsmiljøforholdene afklares m.m. Et

succeskriterium er, at lommepengeprojektdelen har ansat unge under ordnede forhold, og at de unge

og deres forældre har fået et større kendskab til gældende regler, lønforhold osv.

Tjansens unge bliver aflønnet med 52, 64 kr. i timen inkl. feriepenge. Projektmedarbejderen

indberetter de unges løn hver 14.dag til en funktionær på kommunen, som sørger for overførslen af

lønnen til de unges bankkonti.

De unge bliver oplært i almindelig god opførsel og får indblik i, hvad der kræves af dem på

arbejdsmarkedet. De lærer, at hvis man ikke møder op til tiden, så får man ikke løn, hvis man tager

på sommerferie i en måned uden at lave aftaler tre måneder før, så bliver man fyret eller får

karantæne. Projektmedarbejderen gør de unge opmærksomme på, hvad der kræves af dem, og at de

ikke kan være ansatte i Tjansen, hvis de ikke er villige til at leve op til disse krav.

2). Hvert enkelt unge ses som en unik person, med alt hvad det indebærer af sindelag og kulturel

baggrund.

Det skal tages udgangspunkt i det enkelte unge. De unge skal ses som ansvarlige mennesker, der

kan, vil og skal udføre rigtigt arbejde og ikke mindst, at de ses som mennesker, der også kan og vil

opføre sig ansvarligt i deres fritid. Projektmedarbejderne fortæller, at de tit oplever, at de unge i


ShpresaBasha


32

stigende grad kommer med ideer til nye arbejdsopgaver eller initiativer, der kan give dem bedre

muligheder i fritiden.

For eksempel, de unge ønsker:

At det bliver etableret et mødested for de unge på tværs af kønnene.

Etablering af ”uddannelse af legepatruljer” der har til opgave at instruere de unge i,

hvordande kan sætte i gang sjove og bevægelsesbaserede lege for de mindre børn i området.

Etablering af et ’fritidsjob’;’kursus’; ”nabo til nabo”.

At få etableret en kontakt til en journalist hvor de kan få undervisning og understøttelse i at

fortælle de gode historier.

Projektmedarbejderen af lommepengedelen fortæller, at flere unge fra Tjansen har gennemført

en lederuddannelse, hvor de har fået en masse ny viden om samt nye personlige kompetencer,

som de bruger i deres fritidsjob og uddannelser.

Dette resulterer, at de unges ressourcer og evner i højere grad er blevet udfordret og forbedret.

3). Tydelighed internt og synlighed eksternt

Dette princip bygger på, at det er vigtigt med en tydelig ledelsesstil og tydelige retningslinjer for de

ansatte i Tjansen. For eksempel afholder projektmedarbejderen grundige ansættelsessamtaler med

den unge og en deres forældre, hvor der gøres klart, hvad der forventes af dem. Et andet eksempel

kan være, at det skal laves aftaler mellem projektmedarbejderen og den unge i forbindelse med

ferieplacering. Hvis de unge ikke leve op til det krav, dette kan føre til en afskedigelse.

Den interne tydelighed har en positiv effekt på de unge i Tjansen. De kender betingelserne for deres

ansættelse og er klar over, hvad der kræves af dem, og er derfor godt motiveret til at løse

opgaverne.

4). Arbejdet udføres med vægt på kvalitet frem for kvantitet

Tanken bag dette princip er, at de unge lærer, hvordan man udfører et godt stykke arbejde, og ikke

hvordan man udfører et hurtigt stykke arbejde.

5). Arbejdet i lokalområderne udføres som en byttehandel


ShpresaBasha


33

Når der arbejdes for arbejdsgivere i lokalområdet, udføres arbejdet gratis. Til gengæld forventes det,

at arbejdsgiveren tager sig den ekstra tid, som det kræver at få sat de unge ind i arbejdet, og som til

stadighed er nødvendig i arbejdet med de unge.

Ekstra Tjansen

Ekstra Tjansen er en forlængelse af de unges periode i lommepengedelen. De mere udsatte børn og

unge får en ekstra chance til at fortsætte i den del af projektet. Projektmedarbejderen af Tjansen har

ansat 4 af de ”gamle” unge som tidligere har været ansat i Tjansen og de fungerer som

mellemledere. Baggrunden for at vælge de ”gamle” unge var, at disse unge har status hos de andre

unge som er ansatte i Tjansen samt en del erfaringer med opgaverne.

Evalueringen viser, at de unge bliver godt klædt på til et ordinært fritidsjob, for eksempel:

De unge lærer både at passe et job, at komme til tiden, at gøre arbejdet ordentligt, og de får nogle

faglige og personlige kompetencer, som gør det nemmere for dem, at få og passe et ordinært

fritidsjob.

8.2. Kulturelle aktiviteter Projektmedarbejderen af lommepengedelen fortæller at kulturelle aktiviteter i form af litteratur,

kunst, musik, film, politik spiller en stor rolle for dannelsen af de unges personlige og faglige

kompetencer. Dette betyder, at de unge fra familier med ringe uddannelser og lav indkomster, hvor

der samtidig ikke tales med børnene, har et svagt fundament med hensyn til at gennemføre en

uddannelse og sikre mulighederne for at deltage i samfundets liv.

”Jeg har været med til nogle leder fester. Det er ikke så tit jeg deltager i danske arrangementer. Så

får jeg muligheden for at lære og kende den danske kultur og tradition. Jeg er blevet klogere på

mange af de kulturelle aktiviteter”(M.).

”Nogle gange tager vi ud og spiser med ledergruppen. Vi holder møde om, hvordan vi kan forbedre

måden at lede på samt at få Tjansens medarbejdere til at gøre tingene bedre. Det er rigtig godt,

fordi det er, både hygge og drøftelse af en problemstilling. Nogen gang kan det går galt i uddeling–

for eksempel; vi sendt to drenge ud for at tage et blok, og der var tre opgange. Problemet opståede


ShpresaBasha


34

da drengeneikke kunne blive enige om,hvemder tagerden tredje opgang. Som sagt, så prøver vi at

får disse problematikker løst via disse møder”(M).

Min analyse viser, at Tjansen sikrer at de unge får mulighed for at deltage i demokratiske processer,

hvor de unge bliver accepteret og anerkendt med sine særlige kvaliteter. De lærer at argumentere,

planlægge, organisere og samarbejde.

M. fortæller videre, at hun var med i biografen for at se ”En kongelige affære”. Hun mente at filmen

var relevant, fordi den handlede om dansk historie.

Evalueringens resultater peger på, at Tjansen sikrer, at disse unge får opbygget en kulturel kapital –

i det mindste af et vist omfang. De planlægger og udføre forskellige kulturelle aktiviteter som for

eks. de tager i biografen, de unge får muligheden for at låne bøger i Tjansen, de taler om forskellige

kulturer og historie, de inviterer danske og udenlandske forfatter, tur til København osv.

8.3. De unges vurdering I analysen af interviewene med de unge har jeg kigget på, hvad de unge siger om deres oplevelse af

succes med lommepengedelen, deres uddannelse, hvilket uddannelsesniveau deres forældre har og

hvilke uddannelsesmæssige forventninger forældrene har til de unge.

De unge har lagt vægt på, at det altid er godt at tjene penge, for så kan man få skole redskaber, tøj,

sko – hvis man mangler noget. S. fortæller: ”Jeg synes, det er rigtig godt det med Tjansen fordi

mine forældre har ikke rigtig råd til at give mig penge”. Begge piger gav udtryk for at projektet har

hjulpet dem, at der har været behov for hjælp til at få økonomien til at hænge sammen.

Til spørgsmålet om hvad de har lært af at arbejde og være i Tjansen, har de unge blandt andet

fortalt:

”Jeg har lært mange ting som for eksempel – man lærer at komme til tiden og være godt forberedt

til det rigtige job. Man lærer også de andre mennesker at kende, og det er dejligt – så bliver man

mere socialt”(H.).


ShpresaBasha


35

”Jeg er forelsket i mit job og mine opgaver. Jeg arbejder to gange om ugen som fodboldtræner og

to gange om ugen er jeg leder i stjerne holdet. Mine spillere har stor respekt for mig. Det kører

bare fantastisk. Via mit job har jeg lært om at være ansvarlig, pligtopfyldende, god leder med gode

kommunikations evner” (H.).

De to piger har smilende fortalt, hvor dejligt det er, at deres netværk er blevet større, idet mange

andre unge og voksne hilser på dem, når de møder hinanden. Den ene pige fortæller, at man lærer,

hvordan man løser en konflikt.

Begge piger vil meget gerne have et arbejde, men har svært ved at finde det.Pigerne vendte ofte

tilbage til deres generelle problemer med at finde fritidsarbejde og de gav udtryk for frustration,

skepsis og usikkerhed.

Evaluering viser at et velfungerende fritidsjob påvirker de unges livskvalitet, selvtillid og selvværd i

en positiv retning.

8.4. Motivation og inspiration I interviewene spurgte jeg både de unge og voksne fra Tjansen, om de mente, at Tjansen generelt

påvirkede de unges motivation og inspiration i forhold til at gennemføre en uddannelse eller finde

styrke til at finde et fritidsjob. I nedenstående fremhæves historie fra de unge:

”Efter Tjansen har jeg fået mere motivation til at gennemføre en uddannelse. Jeg drømmer om at

læse til læge”(H. 17 år).

”Efter jeg har snakket med Sanja (uddannelsesvejleder) så ved jeg det, at jeg vil læse til arkitekt.

Jeg er også rigtig god til matematik. Jeg synes, at jeg bruger Sanja (uddannelsesvejleder og

fritidsjobvejleder)rigtig meget i relation til min uddannelse. Hun er også rigtig god til at lytte til

mine personlige problemer. I det hele taget så er det en god kombination, at hun giver plads til at

lytte til mine personlige problemer” (S.).

”Takket være Tjansen er jeg stadigvæk under uddannelsen. Som sagt, Tjansen hjælp mig ud af

problemerne, hvor jeg gad ikke gå i skole. Jeg løj også overfor mine forældre. Som f.eks. jeg sagde,

at jeg passede min skole, men i virkeligheden gik jeg ned i kælderen eller i byen. Jeg havde slet ikke


ShpresaBasha


36

lyst til at gå i skole. Efter mange samtaler med Frits, besluttede jeg at gennemføre en uddannelse. I

dag er jeg rigtig glad for, at jeg læser på Handel Skole” (L.).

”Det var Tjansen, der hjælp mig med at komme på efterskole. Jeg synes, at det var en stor succes

for mig at jeg valgte at blive på efterskole. Alle mine kammerater stoppede, fordi de mente, det var

for kedeligt. Helt ærligt, det mente jeg også. Men, jeg kæmpede for at blive” (L.).

”Jeg regner med at brug mit netværk til at finde fritidsjob. Jeg tør godt at spørge”(H.).

”Efter jeg har påtaget mig lederjob og trænerjob, er jeg blevet mere sikker på mine evner. Jeg har

mere lyst at gå i skole og være aktivt i timerne: Jeg går på gymnasiet og jeg regner med at jeg tage

en universitetsuddannelse. Mine to brødre læser også på universitetet. Den ene læser biokemi og

den anden medicin.”(H.).

”Jeg har planner om at videreuddanne mig efter 10 klasse. Jeg har gjort mig overvejelser hvis jeg

stopper efter 10 klasse og finder et job, hvor jeg kan tjene 11.000 kr. i måneden- så vil det være

godt. På det længere sigt er det ikke fornuftig. En arbejdsgiver vil ikke hav lyst til at beholde en

ufaglært medarbejder. Derfor, prioriterer jeg kun uddannelsen”. (H.).

Min analyse viser, at de unge kæmper hårdt for at klare sig i uddannelsessystemet. En af

vanskelighederne er, at forældrene der ikke er i besiddelse af en kulturel kapital, kun har

begrænsede mulighed for at bakke deres børn op. Det betyder at de unge i mindre grad kan se deres

forældre som rollemodeller i forbindelse med integrationen på arbejdsmarkedet og for det andet

deres forældre i mindre grad har netværk og erfaringer at trække på til at hjælpe de unge.

Pigernes opfattelse understøttes af uddannelsesvejleder og fritidsjobvejleder, der har oplevet en

forskel i pigernes motivation, og som oplever, at pigerne virker mere reflekterede omkring deres

uddannelsesvalg. Således har de gjort sig tanker om, hvilke uddannelsesretning de gerne vil søge,

og hvordan man kan opnå det.

Evalueringen viser, at de unge som har været ansat i Tjansen og har fået fritidsjob-og

uddannelsesvejledning, bliver godt klædt på til jobsøgning. De lærer at skrive en god ansøgning, at

sende nogle gode signaler til en jobsamtale.


ShpresaBasha


37

Resultaterne på kort sigt vil det være, at den unge får større selvtillid og bliver mere bevidst om sine

muligheder bl.a. i forbindelse med uddannelse og fritidsjobvejledning.

Den øgede motivation kan give et muligt fundament for, at de unge kan foretage nogle aktive valg i

forhold til deres uddannelse.

L. fortæller, at takket være Tjansen er han godt på vej til at gennemføre en uddannelse.

”Jeg har udviklet mig rigtig meget på det personlige plan siden jeg blev ansat i Tjansen. Jeg har

været fodboldtræner og arbejdet også i nogle daginstitutioner på Nørremarken samt har været med

til at dele reklamerne ud. Jeg synes at jeg er blevet mere moden og har lært at tænke mere målrettet

på fremtiden. Tjansen har hjulpet mig også at komme ud af nogle problemer som jeg er blevet

involveret i uden, at jeg har ønsket det”.

”Jeg startede i Tjansen som 13 årig og stoppede som 16 årig. Jeg har fået mange gode oplevelser

og er blevet klogere på mange områder. Jeg har fået lov til at være fodbold træner samt har været

ansvarlig for mange børneaktiviteter. Senere hen startede min kammerat og jeg vores eget hold

hvor vi var med i turneringer rund om DK. Vi blev DK mester i tre år i træk”.

Alle disse resultater som L. fortæller om har bidraget til nogle positive virkninger fremadrettet.

Tjansen har haft en effekt i forholdt til, at L. er blevet mere reflekterende omkring hans fremtid,

ansvar, fritid og uddannelsesvalg.

På langt sigt får det stor betydning for den enkelte såvel som for samfundet.

8.5. L. erfaringer fra folkeskolen Jeg vil indlede beskrive L. oplevelser med folkeskolen og Tjansen for herigennem at synliggøre,

hvorledes hans skolegang kan have indflydelse på det senere uddannelsesmønster.

L. skolegang på x folkeskole i Vejle Kommune har været præget af turbulens og hans erfaringer

med skolesystemet har været negative og forbundet med mange nederlag i folkeskolen.


ShpresaBasha


38

”Inden jeg startede i Tjansen, gad jeg ikke gå i skole. For at være ærlig så pjækkede jeg fra timerne

hver dag. Jeg havde ikke lyst til være i timerne. Jeg fik skylden for mange ting som jeg ikke havde

gjort. Som for eksempel, jeg blev beskyldt for, at jeg havde stjålet en pose med slik. Jeg blev meget

vred og jeg mistede helt lysten til at gå i skole. Jeg blev væk fra skolen i tre uge eller fire uger, det

kan jeg ikke huske. Min far var også meget vred på skolens personale, at lærerne gav mig skylden

for tyveri. Og de havde ingen bevis. Så kom den ansvarlig fra Tjansen og hjælp mig med at løse

problemerne”.

Ifølge L.fortælling, fik han ofte skylden for noget som han havde ikke gjort og så kunne han lige så

godt pjække fra timerne. L. havde det svært med at forstå, at han skulle have skylden for noget som

han ikke havde gjort. L. fik hverken ros eller anerkendelse, hvorfor han ikke kunne se formålet med

at gå i skole.

Ovenstående fortælling er et eksempel på hvordan L. bliver kategoriseret som ”problembarn”. Han

er meget reflekterende omkring skolens position, Tjansens rolle, det vil sige, han reflekterer over

hvad skolens personale havde gjort og hvad burde gjort.

L. fortæller, at Tjansen har været synligt i denne situation og fik en oplevelse af anerkendelse. Han

fremhæver lederen af Tjansen som en dygtig person hvor han går ind og overtager rollen som

kontaktperson.

8.6. Dårligt image L. fortæller, at mediernes dækning af Nørremarken handler mest om urolighederne i området. Bl.a.

derfor betegnes Nørremarken som en ghetto og er på regeringens ghettoliste. L. har en anden

holdning til ghettobetegnelsen. Han mener, at medierne har skabt et urealistisk og forkert billede af

området, som ifølge L., slet ikke er ghetto– ikke hvis Vejle Kommune har fået integrationsprisen to

gange. Ifølge L., har Nørremarken et dårlig image og det dårlig rygte har udviklet sig til en

generaliserende fordom. For eksempel, når man fortæller til folk, at man kommer fra Nørremarken

– så bliver man stemplet som deslemme drenge fra Nørremarken.

Min analyse viser, at de unge fra Nørremarken føler sig stigmatiseret pga. af opvæksten i det

område. Ghettobetegnelsen er i sig selv med til at forværre synet på bydelen. De unge fra

Nørremarken og Løget appellerer til alle de professionelle om, at arbejde bevidst med


ShpresaBasha


39

imageforberedende kampagner, TV indslag, pressemeddelelser, hjemmesider, Facebook, YouTube

osv.


ShpresaBasha


40

9.0 Tjansen hjælper de unge med at få selvtillid og social netværk

Evalueringen viser, der er mange unge som har oplevet nederlag, at de ikke tror på, at de kan få en

uddannelse, Tjansen arbejder bevidst på at vende den negative spiral. Medarbejderne har øje på, at

mange unge kommer fra familier hvor det sociale netværk er lille. Evalueringen viser, at Tjansen

tilbyder de unge en positiv ramme ved at prioritere vejledning og hjælp til at skabe en tilknytning til

arbejdsmarkedet, sociale arrangementer, vejledning i forhold til valg af uddannelse og fritidsjob.

9.1 Umiddelbare resultater

De kvalitative tilbagemeldinger indikerer, at Tjansen skaber et potentiale for en positivt effekt, og

flere af de ansvarlige for børns positiv udvikling samt de unge selv beskriver, at Tjansen har

konkrete effekter for dem eksempelvis i form af mere selvtillid og selvværd, bedre resultater i

skolen, ansvarlighed i forhold til fritidsjob osv.I nogle situationer bliver de unge også støttet i

fastholdelsen af fritidsjobbet og uddannelsen. Tjansen har hjulpet unge som L. med at give råd og

vejledning om at træffe valg, og om de konsekvenser, ethvert valg har.

Succesen i disse aktiviteter er i høj grad, at de unge bliver forberedt til et ordinært fritidsjob, lærer at

møde til tiden og får succesoplevelser.

Evalueringen viser, at flere unge prioriterer uddannelsen og fritidsjobbet højt, hvilket har den effekt,

at de er mere aktive end tidligere.

9.2 Styrkelse af personlige kompetencer Det næste afsnit omhandler udvikling af de unges personlige kompetencer mens de er i Tjansen og

efter Tjansen. Det omhandler, hvorvidt de unge er blevet opmærksomme på deres handlestrategier,

og i hvilken grad de igennem deltagelse i Tjansen oplever at de bliver bevidste om egne

kompetencer.

I denne del af evalueringen har jeg sat fokus på nogle af de kompetencer, som har en betydningfor

at klare sig godt i det videre uddannelsesforløb og senere hen i arbejdslivet.


ShpresaBasha


41

9.3 Styrket selvværd

Således svarer pigerne, at de i højere grad tør at sige deres mening i timerne, end de gjorte tidligere

og at de føler, at de er mere forberedte hvis de bliver indkaldt til et fritidsjob samtale.

”Jeg er blevet rigtig god til at snakke med andre mennesker. Jeg er også blevet mere aktivt i

timerne”(S.).

”Jeg er blevet meget bedre til at formulere mig sprogligt. Det har jeg lært igennem Frits. Han ved

meget om samfundet og historie. Han er også god til at forklare nogle svære begreber”(H.).

”Jeg er blevet rigtig god til at lave lektie efter jeg har tilmeldt mig Team Succes i Vejle. Jeg tænker

anderledes nu. Tænker mere på min fremtiden end jeg gjorte før. I Team Succes er jeg blevet vejledt

og coachet af nogle dygtige frivillige med en anden etnisk baggrund end dansk”.

Pigernes selvtillid og selvværd øges af de voksne, der omgiver børnene. For eksempel kan vi se den

effekt, at de unge får øget deres selvtillid og i højere grad tør give sig i kast i en opgave. S. tør også

godt står som rollemodel i lektiecafeen.

11.0 Arbejdet i børneinstitutionerne (lommepengedelen)

Tjansens unge løser nogle praktiske opgave, som er tidskrævende, men som ikke er direkte

pædagogisk arbejde. Det drejer sig om hjælp i køkkenet, lettere rengøring, oprydning osv. Der,

hvor der er en lang liste med praktiske gøremål, må pædagogerne også i højere grad følge op på,

hvorvidt det hele bliver nået.

De unge virker mere uselvstændige, der hvor der udøves kontrol med de mange praktiske gøremål.

Med nedenstående fortælling af daginstitutions leder vil jeg illustrere:

”Vi kender dem ikke når de kommer her og vi skal heller ikke. Tjansens gode styrker, er at vi

kender dem ikke. Når de kommer her, så møder vi dem der, hvor de er. Hos os har vi nogle konkrete

rammer med konkrete opgaver samt konkrete spille regler. Deres baggrund ogkontekst er vi ikke

interesseret i. Det er også det jeg hører fra Frits. Jeg tror, at de unge der kommer her har haft

voldsomme problemer i skolen. På den baggrund bliver de tit plukket ud til Tjansen. Og den adfærd


ShpresaBasha


42

ser vi slet ikke her. Det er bare så dejligt. Her har de et rum med konkrete opgaver som de løser

godt og de får ros for det - de tjener også nogen penge. Vi gør det en forskel, fordi vi er glad for at

have dem her. Vi gør det meget ved at fortælle dem.

For et halvt år siden, deltog alle tre institutioner i et fælles møde for at udarbejde et fælles mål med

fælles regler. Som for eksempel: Når de møder ind på arbejde, så skal de aflevere deres mobil

telefoner, de skal holde deres pauser, de skal komme til tiden osv”.

Lederen af institutionen synes generelt, at de unge er en virkelig god ressource, fordi hendes

medarbejdere har mere tid til at være sammen med børnene. Hun nævner det flere gange at

personalet kan mærke, når den unge er på arbejde og udføre de praktiske gøremål.

Selvom alle er glade for ordningen, så oplever institutionen ind i mellem nogle udfordringer med de

unge. Målet er, at den unge skal lære at være på en arbejdsplads, være mødestabil, tage ansvar, osv.

Dvs. børnene skal udvikle nogle arbejdsmarked kompetencer gennem disse praktiske gøremål.

”Vi har en ”to do ” liste med ’skal’ opgaver og ’kan’ opgaver. Opgaverne er udelukkende praktiske

og de har ikke noget med børnene at gøre. Overordnet er der ”rydde op” opgaver fordi de kommer

sidst på dagen”.

Til spørgsmålet om de unge trives med opgaverne så svarer lederen således: ” Det håber jeg de gør,

ellers så gør vi det ikke godt nok. Det kan godt være lidt svært at vide det.

(Tænkepause)….Overordnet tror jeg, ellers vil de komme og sige det. ….. (Tænkepause)Vi skulle

også arbejde med os selv. Min souschef har fået det ansvars område, hvor hun deltager til nogle

møder med Frits og de unge.

Vi startede med at få dem ind af døren, så skulle vi lære hvad det var for noget. Der skulle vi lære

den arbejdsgiver rolle. Alle personalet skulle være involveret i det”.

Analysen viser, at personalet også havde arbejde med ændring af institutionens kultur for at

opfylde Tjansens målsætninger med hensyn til Tjansens unge. Evalueringen viser, at lederen af

daginstitutionen altid er parat til afprøvning af ny viden og læring. Hun er meget reflekterende

omkring institutionens position og anerkendelsen af de unge fra Tjansen. Det vil sige, at personalet

gennem møder og diskussioner forsøger at ændre deres holdninger til de unge fra Tjansen. Det kan

konkluderes, at det er en overordnet positiv forventning til og motivation for Tjansen som projekt,


ShpresaBasha


43

blandt personalet. Analysen peger på, at der også kan være nogle forskellige forhold, der forstyrrer

motivationen blandt personalet, som for eksempel:

1. En følelse af, manglende information i forhold til Tjansen formål.

2. En oplevelse af, at lederen af daginstitutionen altid siger ”ja” til alle unge: ”Vi kender dem

jo ikke – jeg som arbejdsgiver og samarbejdspartner skal altid sige ”ja”.

3. En følelse af, at de unge ’måske’ ikke føler, at de bliver modtaget med åbent sind.

Tjansen som projekt kræver medvirken fra flere parter. Daginstitutionerne er en del af projektet.

Lederen af børneinstitutionen giver udtryk for, at de ikke ved hvem de unge er, men hun tror at de

er plukket ud til Tjansen på baggrund af deres utilpassede adfærd i skolen. Hun savner mere

information om projektets historie og status, projektorganisationen, roller, indsatser og opgaver.

11.1 Resultater I den sidste evaluering som er blevet udført i 2007 er blevet konkluderet at alle unge der har

arbejdet i daginstitutioner ikke var glade for at have det arbejde. De unge mente, at arbejdet var

meget hårdt, ensom og stressende. Evaluatoren foreslår, at der fremover holdes faste korte

evalueringsmøder på institutionerne (en gang om måneden), hvor projektmedarbejderen deltager

sammen med den unge og personalet på institutionerne.

Min evaluering viser, at der var sat nogle tanker i gang hos forskellige parter om, hvordan

ordningen kunne blive endnu bedre. Lederen, souschefen, projektmedarbejderen og de unge holder

evalueringsmøder en gang imellem, hvor der lægges vægt på de unges trivsel på arbejdspladsen.

Daginstitutionsleder konkluderer, at møderne har været rigtige gode. De unge har fået en følelse af,

at de bliver taget alvorligt. Lederen konkluderer, at hun (som arbejdsgiver) også skal tænke på deres

arbejdsmiljø. Som for eksempel: ”det er blevet ændringer på rutinerne i daginstitutionen, det

betyder, at vi fylder sækken halvt til middag, og slår en knude og vi bærer den selv ud. Så har den

unge kun en halv sæk til at bære, om eftermiddagen”.

”Jeg tror, at det har været en god udvikling og det synes jeg, at de unge selv tror, at det er rart, at


ShpresaBasha


44

blive hørt. Jeg synes, at det har været nogle urimelige krav, som vi har ikke tænkt over det. Det er

altid godt, når man bliver opmærksomt på det”. (Lederen af daginstitutionen).

11.2 Arbejdet i REMA 1000

Købmandens fortælling

”Jeg er købmand af REMA 1000 på Søndermarken. Jeg har været her i 2 år og projektet Tjansen

kørte da jeg startede. Jeg ønskede at fortsætte med at samarbejde med Vejle Kommune. Min

kontaktperson er projektmedarbejderen af lommepengedele. Sammen med ham laver vi

arbejdsplanlægning for de unge, som for eksempel: hvornår det skal være på arbejde, hvor mange

timer osv. Jeg har 10 unge fra Tjansen og de er her hver dag. Alle sammen har en anden etnisk

baggrund end dansk”.

”Jeg har et rigtig godt hold nu. Der er ikke nogen af dem som jeg ikke kunne bruge. Dem der

brænder for det og dem der vil det, så ansætter jeg dem. Jeg har allerede lavet aftale med nogle af

dem. De har også selv taget initiativet og spurgte mig om de får muligheden for at få et fritidsjob

når de stopper i Tjansen. Nogle af dem er blevet spottet om det job er noget for dem.”

Til spørgsmålet om hvilke kompetencer de unge skal være i besiddelse af for at arbejde i REMA, så

svarer købmand: Selvstændig tænkende, kunde venlige, service minder - disse kompetencer har de

unge fra Tjansen. Jeg har ikke tid til at tage mig af dem. De klarer selv opgaverne. De udvikler sig

rigtig meget. De laver alt, fra vareopfyldning, sortering af flaske, feje og vaske gulv osv.

Tørklæde piger er også ansat hos mig. De er, som de er. Vi afspejler det område vi ligger i. Jeg har

det fint med det. Pigerne er super skarpe. Meget dygtige.

Med ovenstående fortælling, købmanden giver udtryk for, at de unge virkelig vokser med

opgaverne og han er meget tilfreds med deres indsats. Han beskriver dem som ”dygtige”, ”skarpe”,

”venlige”, ”ansvarlige”, ”initiativer tager” osv. Disse erfaringer som de unge får af at arbejde i

butikken, er en stor hjælp, når de skal videre i jobverdenen. De har lært noget om arbejdsmarkedet,

attitude, opførsel, orden, effektivitet samtidigt med, at de nu ved mere om, hvad der kræves af dem i

de fremtidige job. Den ovenstående fortælling signalerer også, at købmanden vælger de unge der

lever op til nogle krav.


ShpresaBasha


45

10.0 Evaluering af uddannelsesvejledningsdelen og

fritidsjobformidlingsdelen

Ifølge uddannelsesvejlederen fungerer fritidsjobformidlingsdelen og uddannelsesvejledningsdelen

rigtig godt. Hun fortæller, at de unge kommer for at få vejledning. Hun starter med at holde

samtaler med de unge om, hvad de gerne vil, hvad de kan, hvad deres kompetencer er og deres

familieforhold.

På baggrund af den snak hjælper uddannelsesvejlederen de unge med at finde opslåede fritidsjobs.

Hun opfordrer de unge til, at det er bedst, hvis de unge tage ansvar og initiativ for at kontakte

arbejdsgiveren.

Gennem personlig vejledning får den enkelte deltager mulighed for at snakke om

uddannelsesønsker og også diskuterer forskellige problemstillinger.

Resultaterne på kort sigt vil være, at den unge får større selvtillid og selvværd og bliver mere

bevidst om sine egne muligheder.

10.1 Samarbejde med forældrene

Uddannelsesvejlederen fortæller, at et af de største fokusområder er inddragelsen af forældrene.

Hun fortæller at det er vigtig med en god kontakt, god forståelse af kulturelle udfordringer og gode

forbilleder er afgørende for at etablere et godt samarbejde med forældrene.


ShpresaBasha


46

Model 1: Samarbejde mellem den professionelle, den ung og forældre

Uddannelsesvejleder/fritidsjobvejleder

Forældre Unge

Uddannelsesvejleder finder forældresamarbejde meget vigtigt, hvor hun angiver fire specifikke

områder:

Formidling af viden og informationer til forældrene

Fælles refleksioner med forældrene

Aktiv forældreinvolvering

En anerkendende tilgang til forældrene

Flere unge fortæller om forældrenes forventninger

I de kvalitative tilbagemeldinger diskuterede pigerne forældrenes forventninger til deres uddannelse

og fritidsjob. Pigerne fortalte at deres forældre havde store forventninger til dem i relation til deres

uddannelse.

Uddannelsesvejeleder kom med et konkret eksempel på, hvordan hun samarbejde med forældrene:

Samtale


ShpresaBasha


47

”Mange gange føler forældrene sig inkompetente i relation til deres børns uddannelser. De får også

dårlig samvittighed, fordi de ikke kan hjælpe med deres børns lektier. Min rolle er, at informere

dem og vejlede dem om, hvor deres børn kan få hjælp i forbindelse med en uddannelse eller lektier.

Nogen gang har forældrene også store forventninger og stiller derfor stor krav til deres børn, hvis

de skal vælge en uddannelse. De vil helst have, at deres børn gennemføre en universitets

uddannelse. Som deres børns vejleder forsøger at forklare og få dem til at reflektere over deres

børns kompetencer, vilje og motivation for at vælge en anden uddannelse end universitets

uddannelse”.

Uddannelsesvejleder/fritidsjobvejleder ønsker her at formidle Tjansen som et tilbud, og ikke som et

projekt eller ”tvang”. Tjansens medarbejdere ønsker ikke at give en dårlig følelse til de unge og

deres familier.

Uddannelse/fritidsjobvejleder fortæller videre: ”En væsentlig barriere for at gennemføre en

ungdomsuddannelse er blandt andet praktikpladsmangler. De unge kan bare ikke

findepraktikpladser, så skifter de uddannelsen. De unge oplever ofte, at de står alene med

problemet”.

”Forældrene har ikke ressourcer til at støtte dem i søgning – de har ikke forbindelser at trække

på”.

Evaluering viser, at der holdes arrangementer for forældrene i Løget, hvor forældrene får

muligheder til at få redskaber til at støtte deres børn i forhold til en ungdomsuddannelse.

Forældregrupperne ledes af forskellige medarbejdere. Uddannelsesvejleder fortæller, at hun er

blevet indkaldt som gæstelærere til et projekt ”På sporet”, hvor hendes rolle var at vejlede mødrene

i forholdt til deres børns uddannelse og fritidsjob og fritidsaktiviteter og samtidigt får de mulighed

for at reflektere over dette med andre forældre. Det kan konkluderes, at forældrene modtager både

støtte og undervisning, der sikrer, at forældrene opbygger nye forståelser af deres børns udvikling.


ShpresaBasha


48

12.0 Statistik

Statistikken vedrørende de unges alder, bopæl og deres hovedplacering med hensyn til uddannelse

og erhvervsarbejde er indhentet igennem UU-vejledningen og stammer fra 2012. De unges etnicitet

er ikke oplyst, da man i henhold til loven ikke må registrere dette. I indsamlingen af data

vedrørende de unge i Løget er der søgt på vejnavnene: Grønnedalen, Løget Center, Løget Dam og

Løget Høj, og følgende vejnavne på Nørremarken: Findlandsvej og Moldevej.

Diagram 1:

De unges valg af uddannelser fordelt efter køn (Løget By - Vejle Kommune)


ShpresaBasha


49

En stor gruppe unge (29,15%) er i gang med en gymnasial uddannelse, det er især pigerne (17,6%)

der foretrækker denne form for uddannelse.

De unges erhvervsuddannelser omfatter: Tekniske uddannelser, Social og sundheds skole,

Merkantile uddannelser osv.

Gymnasiale uddannelser omfatter: HHX, HTX, STX.

Forberedende og udviklende aktiviteter omfatter: VUC- AVU, VUC –HF, Produktion

skoler, Arbejde (deltid), Vejledning og opkvalificering.

Midlertidige aktiviteter omfatter: Offentlige forsørgelse, Orlov, Ledig.

Videregående uddannelser omfatter: Ikke oplyst

Andre ungdomsuddannelser: STU.

Grundskoler omfatter: Folkeskoler, efterskoler.

0.0%

10.0%

20.0%

30.0%

40.0%

50.0%

60.0%

70.0%

80.0%

90.0%

100.0%

12

.1%

8.0

%

11

.6%

3.5

% 9.5

%

0.5

%

1.5

%

0.0

%

46

.7%

11

.6%

7.0

% 17

.6%

5.0

%

7.5

%

3.0

%

1.0

%

0.5

%

53

.3%

23

.62

%

15

.08

% 29

.15

%

8.5

4% 17

.09

%

3.5

2%

2.5

1%

0.5

0%

10

0.0

0%

Hankøn

Hunkøn

I alt


ShpresaBasha


50

Diagram 2:

De unges gennemførelse af uddannelsen fordelt efter køn (Løget By - Vejle Kommune)

Som det fremgår i diagrammet, er 77,9% af de unge i gang med en uddannelse, og i kategorien

”afbrudt” har 2,5% afbrudt uddannelsen. Procentdelen af drengene under uddannelse er lille smule

højere, nemlig 39,2% for drengene og 38,7% for pigerne. Det bemærkelsesværdige er dog, at en

større procent af pigerne (12,6%) har afsluttet uddannelse.

Diagram 3:

De unges valg af uddannelser fordelt efter køn (Nørremarken – Vejle Kommune)

0.0%

10.0%

20.0%

30.0%

40.0%

50.0%

60.0%

70.0%

80.0%

90.0%

100.0%

Afluttet I gang Afbrudt Ikke oplyst I alt

6.0

%

39

.2%

1.5

%

0.0

%

46

.7%

12

.6%

38

.7%

1.0

%

1.0

%

53

.3%

18

.6%

77

.9%

2.5

%

1.0

%

10

0.0

%

Hankøn

Hunkøn

I alt


ShpresaBasha


51

Som der fremgår af diagram 3., er 26,1%af de unge på Nørremarken i gang med en

erhvervsuddannelse. Herudover har 19,9% der har valgt en gymnasial uddannelse. I kategorien

”Forberedende og udviklende aktiviteter” er det 12,3% af de unge, der har valgt den form for

uddannelse.

Diagram 4:

De unges uddannelsesstatus fordelt efter køn (Nørremarken – Vejle Kommune)

0.0%10.0%20.0%30.0%40.0%50.0%60.0%70.0%80.0%90.0%

100.0%

13

.5%

13

.2%

11

.0%

1.2

%

5.5

%

4.6

%

0.0

%

49

.1%

15

.0%

12

.9%

8.9

%

0.9

%

6.7

%

5.2

%

1.2

%

50

.9%

28

.5%

26

.1%

19

.9%

2.1

% 12

.3%

9.8

%

1.2

%

10

0.0

%

Hankøn

Hunkøn

I alt


ShpresaBasha


52

På Nørremarken er 85,6% af de unge i gang med en uddannelse og 12,3% har afsluttet uddannelsen.

Procentdelen af drengene under uddannelse er lidt højere end blandt pigerne, nemlig 44,2% for

drengene mod 41,4% for pigerne.

Diagram5:

Unge der har et fritidsjob efter Tjansen

0.0%

10.0%

20.0%

30.0%

40.0%

50.0%

60.0%

70.0%

80.0%

90.0%

100.0%

Afslutet I gang Afbrudt Ukendt I alt

4.3

%

44

.2%

0.6

%

0.0

%

49

.1%

8.0

%

41

.4%

0.9

%

0.6

%

50

.9%

12

.3%

85

.6%

1.5

%

0.6

%

10

0.0

%

Hankøn

Hunkøn

I alt


ShpresaBasha


53

Diagrammetviser, at de unge fra udsatte boligområder i Løget By og Nørremarken der har været

ansat i Tjansen (fra 2007 – 2012) i højere grad er tilbøjelige til at være i beskæftigelse som 18-19

årig. Diagrammet viser:

At 51, 11% af de unge fra Nørremarken og Løget By der har været ansat i Tjansen er i

beskæftigelse efter Tjansen.

At 25,19% af de unge der har været ansat i Tjansen er der ikke oplyst om de er i

beskæftigelse. Tjansen har mistet kontakten til dem.

At 5,93% er uden fritidsjob efter Tjansen.

At 13,33 % er fortsat i Tjansen.

At for 4,44% af de unge, der har været i Tjansen er ansættelse i et andet sted, ikke reelt

muligt.

51.11%

25.19%

5.93%

13.33%

4.44%

0.00%

10.00%

20.00%

30.00%

40.00%

50.00%

60.00%

Fritidsjob efter tjansen

Uoplyst Uden fritidsjob efter trjansen

Fortsat i tjansen Ansættelse efter tjansen er ikke faktuelt muligt

Unge der har fritidsjob efter Tjansen


ShpresaBasha


54

Konklusion

En meget stor del af de unge i alderen 15 – 19 år i Løget By og Nørremarken er i gang med en

uddannelse. De unges etnicitet er ikke oplyst, da man i henhold til loven ikke må registrere dette. I

Løget By er der en stor gruppe unge (29,15%) som er under en gymnasial uddannelse, det er især

pigerne (17,6%) der foretrækker denne form for uddannelse. På Nørremarken har 19,9% valgt en

gymnasial uddannelse. En større andel af de unge på Nørremarken end i Løget By er i gang med en

erhvervsuddannelse. På Nørremarken er der 26,1% og i Løget By 23,62%.

18,6% af de unge i alderen fra 15 -24 år i Løget By har gennemført en uddannelse. Procentdelen af

pigerne som har gennemført en uddannelse er højere, nemlig 12,6% for pigerne og 6,0% for

drengene.

På Nørremarken har 12,3% af de unge fra 15 -24 år gennemført en uddannelse. Procentdelen af

pigerne som har gennemført en uddannelse er højere, nemlig 8,0% for pigerne og 4,3% for

drengene.

Generelt har 51,11%af unge fra Løget By og Nørremarken et fritidsjob. 25,19% af de unge der har

været ansat i Tjansen er der ikke oplyst om de er i beskæftigelse. Begrundelsen for dette er, at

Tjansen har mistet kontakten til de tidligere ansatte i Tjansen.

Lommepengedelen

I lommepengedelen arbejdes der efter fem principper. De lyder:

Tjansen er en almindelig arbejdsplads

Hver enkelt ung ses som en unik person, med alt der indebærer af sindelag og kulturel

baggrund

Tydelighed internt og synlighed eksternt

Arbejdet udføres med vægt på kvalitet frem for kvantitet

Arbejdet i lokalområderne udføres som en byttehandel


ShpresaBasha


55

Der er en god sammenhæng i lommepengedelens principper, som alle styrker hinanden og i

særdeleshed understøtte det første princip om, at Tjansen er en rigtig arbejdsplads. Dette

udgangspunkt er blevet grundlaget for alt arbejdet i lommepengedelen.

Ekstra Tjansen er en forlængelse af de unges periode i lommepengedelen. Projektmedarbejderen af

Tjansen har ansat fire ’af de gamle unge’, som tidligere har været ansat i Tjansen og de fungerer

som mellemledere.

Flere unge fra Tjansen har gennemført en lederuddannelse, hvor de har fået en masse ny viden om

samt nye personlige kompetencer, som de bruger i deres aktiviteter. Resultaterne viser, at de unges

ressourcer og evner i højere grad er blevet udfordret og frobedret.

De unge i Tjansens lommepengedelen har opbygget et godt ry, som smitter af på andre unge på

Nørremarken og Løget By og skaber positive rollemodeller. Flere unge viser interesse for at blive

tilknyttet lommepengedelen.

Fritidsjobformidlingsdelen og uddannelsesvejledningsdelen funger rigtig godt. Projektmedarbejdere

holder samtaler med de unge om, hvad de gerne vil, hvad de kan, hvad deres kompetencer er og

deres familieforhold.

På baggrund af den snak hjælpes de unge med at finde opslåede fritidsjobs. Projektmedarbejderen

opfordrer de unge til, at det er bedst, hvis de unge tage ansvar og initiativ for at kontakte

arbejdsgiveren.

Gennem personlig vejledning får den enkelte deltager mulighed for at snakke om

uddannelsesønsker og også diskuterer forskellige problemstillinger.

Resultaterne på kort sigt vil være, at den unge får større selvtillid og selvværd og bliver mere

bevidst om sine egne muligheder.

Alle de implicerede parter, oplever, at de unge modnes og erfarer, hvad arbejdslivet kræver.


ShpresaBasha


56

Litteraturliste

Ravn, Silas (2007): Evaluering – Tjansen – principper og metoder,Videnscenter for

integration.

Høegh, Alice Lund (2006): Evaluering – Tjansen – et job og uddannelsesprojekt for unge,

Videnscenter for integration.

Undervisningsministeriet (2009): Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori

Kvale, Steiner (1997): Interview, København, Hans Reitzels Forlag

Dahler, Larsen, Peter (2002): At fremstille kvalitative data, Odense Universitetsforlag


ShpresaBasha


57

Bilag 1.

3.3 Projektgennemførelse – tidsplan

Tabel 1: Skematisk opstilling for opgaven i perioden fra september 2012 – januar 2013

Opgaver Aktører Dataindsamling

og bearbejdning Møder

Fase 1.

Beskrivelser,

planlægning,

kontakt

Projektansvarli

ge

Møde og

interview

aftales

Desk research:

skiftlige

materialer

systematiseres

analyseres

Analyse og

udarbejdelse af

interviewguide

Møde med

projektansatte

Drøftelse,

interviewguide

Fase 2.

Beskrivelse,

analyse,

vurdering

Projektansvarli

ge

Interviewaftale

Kontakt og

etablering af

fokusgruppen

Databearbejdning

Sammenligning

og vurdering

Best practice

Gennemgang af

databearbejdning med

inddragelse af empiri

Møde med

projektansvarlige:

drøftelse og valg

Fase 3.

Afsluttende

dataindsamling,

databearbejdni

ng vurdering og

rapportskrivnin

g

Slut på

dataindsamlin

g

Afsluttende

rapport

sendes til

Vejle

Kommune

Rapportskrivni

ng

Møde,referencegrupp

en

vedr.

sidstekvalificering


ShpresaBasha


58

Bilag 2.

4.0. Indsatsteori i evalueringsarbejde

Indsatsteori er en interessant visuel metode, der hjælper med at afdække og sandsynliggøre hvordan

en indsats virker, og at de ting man gør, også skaber de resultater, man håber på. Der er også tale

om at indsatsteorien bygger på en logisk model, til at organisere og systematisere planlægningen,

styringen og ikke mindst evalueringen af indsatser.

For at synliggøre projekternes effekter så vil jeg udarbejde en indsatsteori2. I nedenstående

beskrives hvordan man udarbejder den.

Figur 1.

Lommepengedelen

Projektdelt.

Organisering De unge i stigende De unge får job

Uddann. Vej. grad benytter sig Inden for nye Uddannelse aktivt affritidstilbud områder

Partnerskab

med virksom.Fritidsjob Flere integreres

på arbejdsmarkedet

Penge At kvalificere mål-

SSP gruppen til uddann.Flere unge genne-

Skoler og job. mfører en ungdo-

UU msuddannelse

Større livsk- Øget motivation valitet

Fastholdelse af

Uddannelse

2 Forandringsteori tager udgangspunkt i det problem, projektet skal løse og dermed projektets bud på en del af løsningen

af problemet bliver så, at arbejdsmarkedsintegrationen kan forbedres ved at gennemføre aktiviteter.

Ressourcer

Aktiviteter

Output

Projektets

effekt

Effekter

Mellemlange

Effekter

Langt sigt


ShpresaBasha


59

Et mere rummel-

igt arbejdsmarked

I ovenstående figur indsatsen er primært rettet mod børn og unge i Tjansen.

Bilag 3.

Evalueringens design for børn og unge i Tjansen

Hensigten med denne evaluering er at indsamle erfaringer, der kan være med til at kvalificere

senere beslutninger om styrkelsen af indsatserne.

Output:

Interview

Besøgsrun

de

Uformel

samtale

Output:

Best

practice

Fortællin

ger

Output:

Interview

Professionell

e

Documents

Indledning, evaluering